BR — Byretterne
AM2021.08.03B
[AM2021.08.03B] Retten i Odenses 12. afdelings
DOM
- 3. august 2021 - 12-1374/2021 - 2300-80112-01071-19
Anklagemyndigheden mod T , født februar 1968
Anklageskrift er modtaget den 12. februar 2021.
T er tiltalt for
overtrædelse af færdselslovens§ 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 87, stk. 2, ved den 26. september 2019 før kl. 18.35 som fører af traktor ... under tilsidesættelse af væsentlige hen- syn til færdselssikkerheden, at have spildt hydraulikolie på Vej1 og Vej2 i By1 , og have undladt straks at fjerne dette, eller indtil faren eller ulempen var fjernet, ikke ved afmærkning eller på anden lignende måde, at have gjort andre opmærksom på forholdet, hvilket forårsagede at flere motorcykler væltede på grund af hydraulikolien på kørebanen og med materiel skade til følge.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde.
Anklagemyndigheden har påstået, at tiltalte skal frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert, og at frakendelsen skal ske betinget, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1.
T har erkendt sig skyldig i overtrædelse af færdselslovens§ 87 enten stk. 1 eller stk. 2, men han har nægtet sig skyldig i at have tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorfor der er påstand om frifin- delse for frakendelsespåstanden.
Sagens oplysninger
T har forklaret, at han førte traktoren. Han er erfaren med at køre traktor. Der var tale om en lånt traktor. Han er kendt på stedet. Han havde udført arbejde nord for By1 , og han var så hjemme og tale med ko- nen, herefter kørte han afsted hen ad Vej1 og fortsatte ved at dreje til venstre ned ad Vej2 . Efter svin- get accelererede han op og konstaterede så noget spray på foruden. Han ledte efter et sted at holde ind. Til højre for vejen er der en støjvold, og derfor var han nødt til at køre hen til en busholdeplads godt 200 me-
ter længere fremme. Ellers ville han have holdt midt ude på vejen. Han steg ud. Han bemærkede ikke umid- delbart noget oliespild, men der skulle kigges godt efter. Der var lyst, men der var en svag mørkfarvning af asfalten. Han endte med at parkere på et græsareal ved Vej3 . Han ringede efter konen. Der havde dan- net sig en olieplet i buslommen, hvor han havde holdt midlertidigt. Den fik han hældt sand ud over.
Han tjekkede ikke det forudgående vejforløb. Han havde den opfattelse, at oliespildet var værst inde i buslom- men. Han er sikker på, at der er kommet forbikørende, mens han gik og ventede på konen, der ankom hur- tigt til stedet. Mens han var på stedet, så han ingen motorcyklister. Han vil anslå, at han var på stedet indtil ved 16.30-16.45-tiden, og herefter tog han hjem.
Han ringede hverken til politiet eller andre.
Han har, foreholdt bilag 1-12, forklaret, at han parkerede ved Vej4 , der er beliggende længere nede mod sydvest i forhold til, hvad der kan ses på overbliksbilledet. Det var ude på Vej2 , efter han var svinget til venstre fra Vej1 , at han opdagede, der var et problem med traktoren.
Foreholdt bilag 1-13 har tiltalte oplyst, at han er overrasket over, hvor mørkt sporet er. Foto 11 viser læka- gestedet, og man kan på de foregående foto 7 og 8 se, hvor han endte med at parkere traktoren på græs- arealet ved Vej3 .
Tiltalte har videre på sin forsvarers supplerende spørgsmål beskrevet sin rute nærmere under henvisning til et ubilageret luftkort. Han bad konen om at have sand med til olien på buslommen. Han lagde ikke umid- delbart mærke til sporet af olie. Efter at have lagt sand på, kørte de tilbage hjem via samme rute ad Vej1 , og der så han ikke noget oliespor. Så spiste de aftensmad, og de havde besøg af en datter, som skulle køres hjem til By2 . Herefter indfandt han sig igen ved buslommen ved 21-tiden for at fjerne sandet. Han be- mærkede ikke noget oliespor på det tidspunkt.
Tiltalte har endeligt på anklagerens supplerende spørgsmål forklaret, at hans eneste formål med at vende tilbage til åstedet og buslommen var at fjerne det sand, han havde hældt ud over oliepletten inde i buslom- men.
V1 har som vidne forklaret, at han er erfaren motorcyklist. De var cirka otte mand afsted på hver sin mo- torcykel. De kørte forskudt i to kolonner. De var kørt fra By3 ved 18-tiden. Cirka kl. 18.30 nærmede de sig omfartsvejen i lav hastighed. Der var lyst, men gråvejr, og vejret var fugtigt. Vidnet bemærkede pludseligt, at ham, der lå foran ham, slingrede - dog uden at vælte. Så stod vidnets motorcykel på tværs.
Han undgik at vælte, fordi han blev ramt af den bagvedliggende – cirka ved helleanlægget. Vidnet gik over til den nu lig- gende, men tidligere forankørende motorcyklist, men på vej derover gled han i noget, han ikke havde set på vejen. Når man gik ned på hug, kunne man bagud se striben - cirka 100 meter ned ad Vej1 . Der var ikke opsat advarselsskilte eller lignende.
Det var i alt fire motorcyklister, der blev impliceret i uheldet. Ham, der havde ligget foran vidnet, har fortsat smerter i ryg og ben. Vidnet stillede sig op for at advare andre tra- fikanter, og han stod der vel en times tid, inden der blev ryddet op. En af de andre opdagede en parkeret traktor.
Redskabet bag på traktoren hang ned og havde skrabet asfalten, så de fik en formodning om, at det hydraulikolie, der var spildt af traktoren.
Vidnet har videre på forsvarerens supplerende spørgsmål forklaret, at da de kom kørende ad Vej1 , be- mærkede han ikke noget. Men da han havde været nede på hug og opdagede striben, kunne han jo godt se, at der var noget på vejen.
V2 har som vidne forklaret, at hun var kommet hjem fra arbejde, da tiltalte ringede, og det var inden af- tensmad. Han fortalte, at traktoren var gået i stykker, og at han holdt på Vej2 . Hun blev bedt om at tage enten en fejebakke eller en skovl med - hun husker ikke hvad - fordi der var spildt olie på en busholdeplads.
Vidnet kørte frem til stedet ad Vej1 og så intet på vejen, og hun bemærkede heller ikke, om der var glat. Vidnet parkerede i nærheden af traktoren på græsarealet. Tiltalte gik over ved busstoppestedet og brugte noget tilstedeværende grus til at drysse ud. Vidnet havde heller ikke set olie på Vej2 , og de kørte også - med hende som fører - ad Vej2 og Vej1 hjem igen, og der så hun heller ingen oliespild.
Vidnet har videre på anklagerens supplerende spørgsmål forklaret, at hun ikke mindes, at de på vej hjem snakkede om, at der måske kunne være blevet spildt olie over en længere strækning, men de snakkede om, at der var kommet olie op på traktorens forude.
Tiltalte er ikke tidligere straffet.
Rettens begrundelse
og afgørelse Det kan lægges til grund, at tiltalte førte en traktor, der spildte olie - både på Vej1 og Vej2 og således over flere hundrede meter. Det kan efter V1’s forklaring lægges til grund, at olielækagen havde fået det efterspændte redskab til at skrabe i asfalten. Idet tiItalte alene koncentrerede sig om oliepletten i buslom- men, er det en strafbar uagtsom overtrædelse af færdselslovens § 87, stk. 2.
Oliesporet ses tydeligt på fotos optaget efter, at der var væltet motorcykler, og tiltaltes beskedne indsats efter at have konstateret oliesprøjt på traktorens forrude, inden han godt 200 meter længere fremme kørte ind i buslommen, er en tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, hvorfor han straffes med en bøde på 2.500 kr., jf. færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 87, stk. 2.
Forvandlingsstraffen fastsættes som nedenfor bestemt.
Tiltalte frakendes tillige retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knallert. Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke inden for 3 år fra endelig dom igen fører motordre- vet køretøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes, jf. færdselslovens § 125, stk. 4, jf. § 125, stk. 1, nr. 1.
Thi kendes for ret
: T skal betale en bøde på 2.500 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, bortset fra lille knal- lert.
Tiltalte beholder dog førerretten, hvis han ikke igen inden for 3 år fra endelig dom fører motordrevet køre- tøj på en sådan måde, at førerretten skal frakendes ham.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Alex Nymark dommer
