BS-1905/2012-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 319.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

Afsagt den 1. marts 2013 af Østre Landsrets 22. afdeling (landsdommerne Arne Brandt, Ole Græsbøll Olesen og Anne Bendfeldt Westergaard (kst.)).

22. afd. nr. B-1905-12: Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 (advokat Poul Hvilsted for begge) mod Natur- og Miljøklagenævnet (kammeradvokaten v/advokat Rune Wold)

Helsingør Rets dom af 25. maj 2012 (BS 1-590/2011) er anket af Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 med påstand om, at den indankede dom ophæves, og at sagen hjemvises til realitetsbehandling ved Retten i Helsingør, subsidiært at den ved stævning af 29. marts 2011 anlagte sag fremmes.

Natur- og Miljøklagenævnet har påstået stadfæstelse.

- 2 -

Procedure

Parterne har for landsretten gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Natur og Miljøklagenævnet har yderligere gjort gældende, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke i øvrigt har overholdt det af dem hævdede kontinuitetsprincip, idet man afventede byrettens kendelse om afvisning af 20. december 2010 og landsrettens stadfæstelse heraf den 24. marts 2011, inden man anlagde sagen på ny. Endelig er der ikke noget særligt hensyn at tage til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2, idet de under hele sagsforløbet har været repræsenteret af advokat.

Landsrettens begrundelse og resultat

Den oprindelige sag anlagt ved stævning af 25. juni 2008 var behørigt anlagt inden udløbet af søgsmålsfristen i naturbeskyttelseslovens § 88, stk. 1, og det tiltrædes, at det ved Østre Landsrets kendelse af 24. marts 2011 endeligt er afgjort, at sagen anlagt ved stævning af 25. juni 2008 er afvist som følge af overskridelse af fristen i retsplejelovens § 388, stk. 1.

Nærværende sag er anlagt ved stævning modtaget ved Retten i Helsingør den 30. marts 2011, dvs. 6 dage efter Østre Landsrets kendelse om afvisning, og landsretten finder der-for, at det oprindelige sagsanlæg, uanset kendelsen om afvisning, der alene kan anses for at være endelig med hensyn til det processuelle spørgsmål om afvisning som følge af frist-overskridelsen, har bevaret sin fristafbrydende virkning i forhold til naturbeskyttelseslo-vens § 88, stk. 1.

Det forhold, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 har udnyttet deres muligheder for efter retsplejeloven at få domstolenes afgørelse i to instanser af spørgsmålet om afvisning, kan ikke føre til et andet resultat, da Natur- og Miljøklagenævnet ikke har kunnet være i berettiget tvivl om, at Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 ikke havde opgivet at forfølge deres krav.

Landsretten tager derfor Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2's, tidligere Sagsøger 2 principale påstand til følge, jf. princippet i U2008.2410H.

Natur- og Miljøklagenævnet skal betale sagsomkostninger for begge retter til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2 med i alt 33.900 kr. Beløbet på 3.900 kr. dækker retsafgift for landsretten og 30.00 kr. dækker udgifter til advokatbistand inkl. moms for begge retter.

- 3 -

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom ophæves og sagen hjemvises til realitetsbehandling ved Retten i Helsingør.

I sagsomkostninger for begge retter skal Natur og Miljøklagenævnet betale 33.900 kr. til Appellant 1, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøger 2.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

(Sign.)