OLR — Østre Landsret
BS-25394/2020-OLR
OL-2020-Ø-00088
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 205.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
ØSTRE LANDSRET
RETSBOG
Den 3. september 2020 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i København K.
Landsdommerne Ole Græsbøll Olesen, Anne Birgitte Fisker og Henrik Hjort Elmquist behandlede sagen.
Sag BS-25394/2020-OLR (13. afdeling)
TOPDANMARK FORSIKRING A/S (advokat Nicolai Mailund Clan)
mod
FAGFORENINGEN DANMARK som mandatar for Indkærede (advokat Hans Riser)
og
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (advokat Sigrid Majlund Kjærulff)
Ved kendelse af 13. marts 2020 har Retten i Glostrup (sag BS-54220/2019-GLO) bestemt, at parterne skal udelade CPR-nummer i de fremlagte dokumenter, da oplysningen om CPR-nummer ikke er nødvendig for sagens oplysning og afgørelse.
TOPDANMARK FORSIKRING A/S har kæret afgørelsen med påstand om, at det tillades, at Indkæredes CPR-nummer indgår i sagens bilag.
2
FAGFORENINGEN DANMARK som mandatar for Indkærede har principalt påstået sagen afvist, subsidiært påstået afgørelsen stadfæstet.
Til støtte for afvisningspåstanden har FAGFORENINGEN DANMARK på vegne af Indkærede navnlig anført, at kærefristen i databeskyttelseslovens § 37, stk. 2, ikke er overholdt, og at afvisning skal ske ex officio.
TOPDANMARK FORSIKRING A/S har til støtte for, at der ikke skal ske afvisning, navnlig anført, at databeskyttelseslovens § 37, stk. 2, ikke finder anvendelse, da behandlingen af CPR-nummer ikke er sket som led i varetagelse af judicielle funktioner, at bestemmelsen er sideordnet med retsplejelovens § 389 a, at der frit kan vælges mellem bestemmelserne, og at der skal gives oprejsningsbevilling efter retsplejelovens § 394, stk. 2, hvis landsretten finder, at kære er sket for sent.
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke udtalt sig.
Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet.
Landsretten afsagde
K E N D E L S E
Retten i Glostrups kendelse af 13. marts 2020 er afsagt som led i varetagelsen af rettens judicielle funktioner, jf. databeskyttelseslovens § 37, stk. 2, 1. pkt.
Kære af afgørelser truffet i medfør af databeskyttelseslovens § 37, stk. 2, 1. pkt., må anses for at være udtømmende reguleret i bestemmelsen, hvorfor retsplejelovens §§ 389 a og 394, stk. 2, ikke finder anvendelse.
Landsretten modtog kæreskriftet den 25. juni 2020.
Det fremgår af databeskyttelseslovens § 37, stk. 2, 4. pkt., at kærefristen er 4 uger. Databeskyttelsesloven ses ikke at indeholde hjemmel til undtagelsesvist at tillade kære efter kærefristens udløb. Da kæreskriftet først er indleveret efter kærefristens udløb, afviser landsretten kæremålet.
THI BESTEMMES:
Kæremålet afvises.
I sagsomkostninger for landsretten skal TOPDANMARK FORSIKRING A/S inden 14 dage betale 2.000 kr. inkl. moms til FAGFORENINGEN DANMARK
3
som mandatar for Indkærede. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sagen sluttet.
