Tilbage til sager

BRByretterne

AM2025.01.09B

Dom
Kilde: Anklagemyndigheden →
Dato
09-01-2025
Sagsemne
andet seksuelt forhold end samleje / § 225, FOKUSOMRÅDER, voldtægt af barn u. 15 år /§ 216, stk. 2, 2. pkt., grooming / § 231
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2025.01.09B Retten i Glostrups

DOM

Dato: 9. januar 2025 Rettens sagsnr.: S38-7267/2024 Politiets sagsnr.: 0700-72366-00002-24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født marts 1984 Denne sag er behandlet som tilståelsessag. Retsmødebegæring er modtaget den 29. august 2024.

Tiltalte er tiltalt for. 1. grooming efter straffelovens § 231, ved i perioden fra den 27. december 2023 til den 27. marts 2024, systematisk, under anvendelse af manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed, at have opbygget en relation til Forurettede født den 1. august 2010, via det sociale medie snapchat, herunder ved fremsendelse af 2.383 tekstbeskeder og 54 video- eller billedbeskeder fra sigtedes snapchatprofil "Profilnavn1" til Forurettedes snapchatprofil, 2.300 tekstbeskeder eller mediefiler fra sigtedes snapchatprofil "Profilnavn2" til Forurettedes snapchatprofil, ligesom sigtede formåede Forurettede til at mødes den 1. og 3. marts, alt med forsæt til at udsætte Forurettede for seksualforbrydelser som beskrevet i forhold 2-16. 2. voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225 jf. § 216, stk. 2, 2 pkt., ved den. 1. marts 2024 i tidsrummet mellem kl. 17.00 til 19.00, nær udmundingen af Adresse1 nærliggende Ishøj Strand, at have haft andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede født den 1 august 2010, idet sigtede befølte hendes bagdel, hvorefter sigtede hev hendes bukser og trusser ned og derefter befølte Forurettede uden på hendes kønsdel samtidig med, at han førte 1-2 fingre op i Forurettedes vagina, ligesom sigtede indførte sexlegetøj i Forurettedes vagina, hvorefter sigtede udførte oralsex på Forurettede, ligesom sigtede formåede Forurettede til at udføre oralsex på sigtede. 3. voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2, 2 pkt., ved den 3. marts 2024 i tidsrummet mellem kl. ca. 14.10 - 15.50, på et ikke nærmere angivet sted i nærheden af Adresse2, Brøndby, at have haft andet seksuelt forhold en samleje med Forurettedes født den 1 august 2010, idet sigtede slog Forurettede på hendes bagdel, befølte Forurettedes kønsdel og førte 1-2 fingre op i Forurettedes vagina, indførte sexlegetøj i Forurettedes vagina, udførte oralsex på Forurettede, ligesom sigtede formåede Forurettede til at beføle sigtedes penis samt udføre oralsex på sigtede. 4. blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232 stk. 1, besiddelse af seksuelt materiale af personer under 18 år efter straffelovens § 235, stk. 2, samt til dels voldtægt ved andet seksuelt overgreb end samleje efter straffelovens § 225 jf. § 216, stk. 2, 2 pkt., ved som anført på nedennævnte tidspunkter, via det sociale medie Snapchat, under udnyttelse af den i forhold 1 beskrevne erfaring og overlegenhed, at have formået Forurettede, født 1. august 2010, til at fremsende seksuelt materiale af Forurettede til sigtede, i hvilken forbindelse sigtede formåede Forurettede til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, hvilket alt var egnet til at krænke Forurettedes blufærdighed, alt som beskrevet nedenfor: Den 27. december 2023, kl. ca. 11.45 — et foto af Forurettede iført underbukser, Den 27. december 2023, kl. ca. 12.00 — et foto af Forurettedes kønsdel, Den 30. december 2023, på et ikke nærmere fastlagt tidspunkt — et foto af sin bagdel iført bukser, Den 1. januar 2024, kl. ca. 18.45 — en video hvor Forurettede indfører en eller flere fingre i sin vagina, samt en video af Forurettedes kønsdele, Den 3. januar 2024, kl. ca. 23.45 — en video hvor Forurettede indfører en eller flere fingre i sin vagina, samt 2 fotos af Forurettedes kønsdele, Den 18. januar 2024, kl. ca. 11.00 — en video af Forurettedes kønsdele, Den 27. januar 2024, kl. ca. 23.30 — et foto af Forurettedes bryst, I perioden fra 3. februar 2024, kl. ca. 12.00 — 4. februar kl. ca. 00.22 — en video af Forurettedes kønsdele og anus samt et foto af Forurettedes bagdel iført trusser, 5. februar 2024 i tidsrummet kl. ca. 11.20 til kl. ca. 12.20 — to videoer hvor Forurettede indfører en sort aflang genstand i sin vagina, en video, hvor Forurettede beføler sin klitoris, en video af Forurettedes kønsdele samt et foto af Forurettedes kønsdele, ligesom sigtede fremsendte to videoer af sin penis Den 11. februar 2024, kl. ca. 09.00 — en video hvor Forurettede indfører en eller flere fingre i sin vagina, Den 1. marts 2024, kl. ca. 19.00 — et foto eller en video af sin kønsdel imens hun indførte sexlegetøj i sin vagina, Den 3. marts 2024, kl. ca. 10.00 — et foto og en video af sin kønsdel imens hun indførte et sexlegetøj sin vagina, Den 17. marts 2024, kl. ca. 13.15 — en video, hvor Forurettede indfører en eller flere fingre i sin vagina samt beføler sit anus.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Anklagemyndigheden har endvidere, i medfør af straffelovens 79, stk. 2, 1. pkt., jf. stk. 3, nedlagt påstand om, at tiltalte indtil videre frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år.

Anklagemyndigheden har endelig, i medfør af straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2, nr. 3 og nr. 4, jf. stk. 3, jf. stk. 5, nedlagt påstand om, at tiltalte indtil videre ikke må lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud), at sigtede ikke må modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud) samt, at sigtede ikke gennem internettet eller et lignende system til spredning af information må søge at kontakte børn under 18 år, der ikke i forvejen kender sigtede (kontaktforbud).

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte Tiltalte har afgivet forklaring i retsmøde den 18. september 2024. [FORKLARING UDELADT] Af retspsykiatrisk erklæring af 3. december 2024 vedrørende tiltalte fremgår blandet andet: "… Konklusion Observanden er herefter ikke sindssyg, ligesom han ikke var sindssyg på tidspunktet for de påsigtede forhold.

Han var muligvis påvirket af alkohol på tidspunkterne for de påsigtede forhold, men der er ingen mistanke om, at en abnorm rustilstand skulle have foreligget. Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden alvorlig hjerneorganisk sygdom. Observanden er vokset op under almindelige forhold og med et tæt forhold til begge forældre, også efter deres skilsmisse, som tog hårdt på ham.

Han har aldrig haft mange kammerater, og fra de tidlige teenageår kom han ud i misbrug og kriminalitet i nogle år. Skolegangen var præget af faglige og sociale udfordringer, men trods dette og belastede forhold formåede han at fuldføre HF og efterfølgende gennemføre både en søfarts- og pædagoguddannelse.

Han arbejdede på det pædagogiske område, primært på døgninstitutioner for unge, i mange år og med hyppige jobskifte pga. stress. Fra 2023 og indtil aktuelle varetægtsfængsling var han ansat som vagt. Som voksen har han haft stabile, velordnede hjemlige forhold sammen med sin samlever gennem 17 år og parrets søn. Observanden har det seneste år haft et højt forbrug af alkohol.

På de dage han har fri, drikker han ca. to flasker rødvin. Han afviser at have et pågående misbrug af hash eller andre rusmidler aktuelt, men har haft dette tidligere. Han stoppede med at ryge hash for to år siden og har også haft et relativt højt forbrug af kokain fra 17-22-årsalderen.

Observanden har ikke tidligere haft forløb i psykiatrien, og ved den aktuelle undersøgelse findes observanden normalt begavet og uden tegn på psykose eller anden dybereliggende psykopatologi. Observandens seksualitet og retning mod helt unge piger har optaget en stor del af hans liv de seneste år.

Således har han brugt enhver lejlighed inkl. derhjemme, på ferie og på arbejde, hvor han har tid til sig selv til at gå på nettet, specielt på Snapchat, hvor han har kommunikeret med mindreårige. Han er bagatelliserende omkring det påsigtede og fremstår med manglende empati.

Han frembyder nu såvel dyssociale som narcissistiske træk, hvilket er i overensstemmelse med konklusionen på den psykologiske undersøgelse, hvor man finder en normalt begavet mand uden dybere tegn på psykopatologi, men med beskeden introspektionsevne og empatisk færdighed, hvor det samlede testbillede vidner om en forstyrret personlighedsstruktur af blandet type, herunder narcissistiske træk.

Observanden findes herefter omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig, pege på nogen foranstaltning, jf. straffelovens § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlig end straf.

Det anbefales, at sagen forelægges visitationsudvalget ved Sexologisk Klinik, Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet, med henblik på afklaring af, om observanden er egnet til at indgå i ordningen for personer, der har begået visse seksuelle forbrydelser. …" Af Visitationsudvalgets erklæring af 19. december vedrørende tiltalte fremgår blandt andet følgende: "… Visitationsudvalgets konklusion Tiltalte har erkendt sig delvis skyldig i de påsigtede forhold og er ikke tidligere dømt for ligeartet kriminalitet.

Tiltalte har ytret ønske om behandling. Hans motivation er tvivlsom. Han vurderes ikke egnet på baggrund af en samlet vurdering af flere faktorer. Hans narcissistiske og dyssociale personlighedstræk, bagatelliseringen omkring alvoren af forbrydelsen, samt en vurdering af en høj risiko for ny kriminalitet.

Dertil undrer udvalget sig over henvisningen, da Tiltalte umiddelbart ikke findes omfattet af ordningen pga. forbrydelses alvor. …" Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han har arbejdet som sikkerhedsvagt og med at sejle turister. Han har også arbejdet med unge som pædagog. Under sin fængsling har han læst bøger, tegnet og hørt jazz. Han har alene haft få samtaler med fængslet psykolog.

Han er interesseret i at modtage behandling, og han er aktuelt ulykkelig og savner sin familie. Han skulle aldrig have havnet i det her. Han vil gerne have et job som gartner, når han ikke længere er fængslet, hvilket han tidligere har arbejdet som, ligesom han ønsker at bruge mere tid på sin kunst i form af maling. Han kæreste er bestemt ikke tilfreds, men hun glæder sig til, at han kommer hjem.

Han har modtaget besøg af sin kæreste og sin søn i fængslet. De unge, han som pædagog har arbejdet med, har primært været 15-18-årige. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 9. april 2024.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig. Straffen fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2, 2. pkt., straffelovens § 231, straffelovens § 232, stk. 1, og straffelovens § 235, stk. 2.

Retten har ved straffens fastsættelse i skærpende retning lagt vægt på navnlig kriminalitetens karakter og omfang og på, at det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., der trådte i kraft den 1. marts 2022, at strafniveauet i sager omfattet af § 225, jf. § 216, stk. 2, 2. pkt., om andet seksuelt overgreb end samleje begået mod et barn under 15 år skal forhøjes med halvdelen i forhold til det gældende niveau.

Retten har ved straffens fastsættelse i formildende retning lagt vægt på tiltaltes tilståelse. Det er i Visitationsudvalgets erklæring af 19. december konkluderet blandt andet, at der er en høj risiko for ny kriminalitet.

På den baggrund og på baggrund af sagens øvrige omstændigheder finder retten, at der er grundlag for at antage, at der er en sådan fare for, at tiltalte vil begå ny tilsvarende kriminalitet, at anklagemyndighedens påstand, om at tiltalte indtil videre frakendes retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år, bør tages til følge.

Retten finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at forbuddene skal gælde indtil videre, jf. straffelovens § 79, stk. 3. Sagens omstændigheder og tiltaltes personlige forhold taget i betragtning, finder retten således, at hverken forbuddet, eller at det skal gælde indtil videre, står i misforhold til den derved forvoldte forstyrrelse af tiltaltes forhold.

Retten finder på samme baggrund og i overensstemmelse med påstanden fra anklagemyndigheden, at boligforbud, jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2, besøgsforbud, jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 3, og kontaktforbud, jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 4, vil være egnet til at forebygge denne fare.

Retten finder efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder, at forbuddene skal gælde indtil videre, jf. straffelovens § 236, stk. 5. Sagens omstændigheder og tiltaltes personlige forhold taget i betragtning, finder retten således, at hverken forbuddene, eller at de skal gælde indtil videre, står i misforhold til den derved forvoldte forstyrrelse af tiltaltes forhold.

Retten bemærker i den forbindelse, at det af forsvareren anførte, herunder om tiltaltes mindreårige søn og de forventede udfordringer i den forbindelse, ikke kan føre til en anden vurdering. Påstanden om tort tages til følge med 60.000 kr., der forrentes som nedenfor bestemt.

Der er herved lagt vægt på omfanget og karakteren af de handlinger, som tiltalte er fundet skyldig i, herunder aldersforskellen mellem Forurettede og tiltalte og på tiltaltes udnyttelse af sin psykiske overlegenhed i forhold til hende.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder. Tiltaltes frakendes indtil videre retten til erhvervsmæssigt eller i forbindelse med fritidsaktiviteter at beskæftige sig med børn og unge under 18 år. Tiltalte må indtil videre ikke lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud).

Tiltalte må indtil videre ikke modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud). Tiltalte må indtil videre ikke gennem internettet eller et lignende system til spredning af information søge at kontakte børn under 18 år, der ikke i forvejen kender sigtede (kontaktforbud). Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede betale 60.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. februar 2025.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

AM2025.01.09B
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/7cbe7fd7-f021-41e0-9bba-cfab673f8edc