141/2010

Afskedigelse havde forbindelse med fravær på grund af graviditet og barsel Dom afsagt den 30. marts 2011. Sag 141/2010 Ligebehandlingsnævnet som mandatar for A mod B Kommune Kommune havde ikke ført det fornødne bevis for, at en afskedigelse af en medarbejder ikke havde forbindelse med dennes fravær på grund af graviditet og barsel A havde siden 1. december 2004 været ansat som salgskonsulent ved et amts fem revalideringscentre, der delte hendes lønudgift. I forbindelse med kommunalreformen den 1. januar 2007 fik A ved et brev af 12. juni 2006 meddelelse om, at hun fremover skulle gøre tjeneste ved et af centrene, der nu henhørte under kommunen. Ved kommunalreformen ophørte samarbejdet mellem de fem revalideringscentre, og kommunen blev i efteråret 2006 klar over, at der ikke var økonomisk grundlag for at opretholde A’s stilling. A meddelte i juni 2006, at hun var gravid. Hun sygemeldte sig i august 2006 og var ikke på arbejde frem til fødslen i februar 2007, hvorefter hun skulle holde barselsorlov indtil den 15. december 2007. I begyndelsen af maj 2007 meddelte kommunen A, at man påtænkte at afskedige hende på grund af manglende arbejdsopgaver, og den 25. maj 2007 modtog hun en opsigelse med fratræden pr. 31. august 2007. A klagede til Ligebehandlingsnævnet, der anså afskedigelsen for at være i strid med ligebehandlingslovens § 9. Ligestillingsnævnet tilkendte A en godtgørelse 250.000 kr. Kommunen anlagde sag mod nævnet og fik ved byretten og i landsretten medhold i en påstand om, at Ligebehandlingsnævnets afgørelse var ugyldig. Højesteret tiltrådte, at kommunen havde godtgjort, at A’s stilling var blevet nedlagt som følge af, at samarbejdet mellem de fem revalideringscentre var ophørt. Spørgsmålet var herefter, om kommunen havde godtgjort, at der ikke var sammenhæng mellem A’s barselsorlov og det forhold, at hun ikke blev omplaceret, men afskediget. Kommunen burde i den forbindelse have orienteret hende om nedlæggelsen af hendes stilling, sikret sig, at man havde tilstrækkelige oplysninger om hendes kvalifikationer, og have orienteret hende om ledige stillinger, hvilket kommunen undlod. Det kunne efter bevisførelsen heller ikke lægges til grund, at A ikke ville kunne bestride nogen af de stillinger i kommunen, der var ledige. Højesteret fandt derfor, at kommunen ikke havde ført det i ligebehandlingslovens § 16, stk. 4, fornødne bevis for, at afskedigelsen var uden sammenhæng med A’s fravær som følge af graviditet og barsel. Godtgørelse efter ligebehandlingslovens § 16, stk. 3, blev fastsat til 250.000 kr., svarende til ca. 9 måneders løn.