105/2024

AM2025.04.15H Københavns Byrets

DOM

Dato: 4. juli 2023 Rettens sagsnr.: 4-7910/2023 Politiets sagsnr.: 0100-72330-00036-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1989 Sagens baggrund og parternes påstande Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskriftet er modtaget den 20. marts 2023.

Tiltalte er tiltalt for 1.-3. (0100-72330-00036-22, 0100-72372-00010-23 og 0100-74111-00029-23) voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje efter straffelovens § 216 stk. 1, jf. § 225, blufærdighedskrænkelse efter straffelovens § 232, stk. 1 og ulovlig tvang efter straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, ved den 28. juni 2022 i tidsrummet mellem ca. kl. 16.15 og kl. 19.30 i en båd i Københavns Havn ude på vandet i nærheden af Refshaleøen flere gange at have nægtet at efterkomme Forurettedes ønske om at blive sejlet i land, ligesom tiltalte udtalte, at han kun ville sejle Forurettede i land, hvis Forurettede gav ham et kys, hvilket Forurettede indledningsvist flere gange nægtede at gøre, men til sidst efterkom, hvorefter tiltalte tog hårdt fat i Forurettede, der flere gange sagde nej og forsøgte at skubbe tiltalte væk, hvorefter tiltalte uden samtykke indførte to fingre i Forurettedes vagina og beordrede Forurettede til at lægge sig ned samt til at se på tiltalte, mens tiltalte onanerede sit lem, indtil han fik udløsning på Forurettedes højre lår.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6, udvises med et indrejseforbud i et af retten fastsat tidsrum, dog ikke under 6 år, jf. § 32, stk. 1, jf. stk. 4, nr. 4 og nr. 5. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden. Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 100.000 kr. i tortgodtgørelse. Tiltalte har heroverfor påstået frifindelse, subsidiært at han tilpligtes at betale et mindre beløb eller maximalt 30.000 kr. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne1 og Vidne2.

Vidnet Forurettede har afgivet forklaring for lukkede døre, jf. retsplejelovens § 29 a, stk. 1. [FORKLARINGER UDELADT] Oplysningerne i sagen Af screenshots, som Forurettede har sendt til politiet, fremgår følgende korrespondance mellem brugeren Brugernavn med navnet Profilnavn og Forurettede den 28. og 29. juni 2022: ”… Profilnavn: Kl. 20.12 "Skriv når du klar Forurettede: Kl. 22.19 Hej Tiltalte Jeg føler ikke for at se dig igen.

Nu når du har en søn, vil jeg ikke gøre en større sag ud af det, fordi jeg ikke vil udsætte din søn i en situation, hvor han mangler sin fars nærvær. Det du gjorde i mod mig tidligere idag var ikke okay, det ved du. Det er et overgreb. Jeg håber ikke, at du udsætter en anden for det samme fremadrettet.

Profilnavn: Kl. 23.38 Ok.. altså, jeg troet vi sku spis Men ok du bestemmer hvordan du tænker Forurettede: shameless Profilnavn: Den 29. juni 2022 kl. 02.04 No. Its ok if you dont like me in the end Kl. 13.06 Hold nu kæft med d selvkontrol. Hva laver du,? Forurettede: Har lige været på Rigshospitalet og taget prøver som beviser, når jeg skal melde dig til politiet. Profilnavn: What?

Profilnavn: Kl. 13.44 Er du seriøst? Gider ikke dit pis jeg sammen med min søn Vis du vil joint os, .. du velkommen Forurettede: Ja, jeg er seriøst. Profilnavn: Okey.. Du er farlig et menneske .. vi skal ikke have mere kontakt .. og var zey sandt det du påsTår .. havet du allerede gjort d igår .

Hahahaha Du forsinket til og fuck med mig ... bar fordi jeg sat dig af i Christians havn end .. bryggen så skal jeg hører hvor fint et beskidt menneske du er ... gør hvad du vil, bar du ikke Iver mere problemer end nødvendigt.. have et godt liv Du jo fuldstændig skør 2 dage sener .. så tager du til rigshospitalet for at spille et skuespil nr ... du da helt væk kælling Og ja det. Mener jeg .

Forurettede: Du fortog seksuel overgreb på mig. Færdig slut Profilnavn: Nårrh. Du prøver bar fuck min søn og jeg samværd op .. pga din er fucket op Nej d gjor jeg så vel ikke .. Jeg krammet dig . Og spurgt om vi skulle kys.. det synes du var for meget. Vil sejl ind . D gjor vi . Først stop var Christians havn . Samlet vennerne op .. og du tog hjem.. jeg vidst sku hører lort fra dig Men igen .

D syns vinkel.. jeg siger ikke d et overgreb når folk krammer mig og kysser mig på kinden .. Du fuckt op et menneske som kan vende dreje tingene. Og var du seriøst med dit overgreb var du taget ud til hospital igår ... eller what ever .. Ikke 75 timer sener ... Vi har intet seksuelt haft. Så jeg forstår ikke dit adfærd Gør hvad du vil ... vi tager den !

Du er ikke et smil værd .. derfor du prøver tag min søn som din er taget fra dig .. Fuck med mig .. jeg fucker tilbage. ..." Af erklæring af 30. september 2022 fra Retspatologisk Afdeling, Retsmedicinsk Institut, Københavns Universitet fremgår, at Forurettede blev undersøgt den 29. juni 2022 kl. 12.30 på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet.

Forurettede oplyste ved undersøgelsen, at hun den 28. juni 2022 mødte en mand, den senere gerningsmand, på "Bryggen." Hun kendte ikke gerningsmanden i forvejen, men vidste, at han havde et barn. Han tilbød at tage hende med ud at sejle, hvilket hun takkede ja til. Gerningsmanden sejlede langt ud på havet og lagde herefter fartøjet for anker.

Han begyndte at kysse hende, hvilket hun gentagne gange bad ham om at stoppe med. Hun bad ham sejle ind til land, da hun skulle tisse, hvilket han nægtede. Han forlangte, at hun skulle kysse ham, før han ville sejle tilbage, og til sidst lod hun ham gøre dette. Herefter begyndte han at befamle hende under tøjet og sagde: "Jeg skal have det ordnet." Han rev hendes trusser i stykker og stak fingrene i hendes vagina.

Han begyndte at onanere og sagde til hende, at hun skulle tage sine bukser af og kigge på. Han havde udløsning på hendes lår. De sejlede tilbage til land, og hun gik ind på en café, hvor hun mødtes med en veninde. Direkte adspurgt oplyste undersøgte, at der ikke havde været fysisk vold.

Af tegn på vold havde undersøgte underhudsblødninger på højre underarm, venstre overarm og højre underben samt hudafskrabninger på venstre lår. Disse læsioner var opstået ved let stump vold. Læsionerne var friske og kunne meget vel være opstået på tidspunktet for det hændte. Ved den gynækologiske undersøgelse blev der ikke foretaget undersøgelse med instrumenter, hvorfor selve vagina ikke blev besigtiget.

Der påvistes friske hudbristninger i mellemkødet samt en frisk underhudsblødning nedad til den højre, lille kønslæbe. Disse læsioner var opstået ved let stump vold, muligt ved, at der var ført fingre ind i vagina, som undersøgte havde oplyst. Læsionerne var friske og kunne meget vel være opstået på tidspunktet for det hændte.

Af retsgenetisk undersøgelse af trusser, som Forurettede indleverede til politiet den 1. juli 2022, fremgår, at der blev påvist sæd i materiale sikret fra trussernes vrangside bagtil (område 1). Det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammede fra en person af hankøn. Materialet fra restcellefraktionen indeholdt dna fra mere end én person, hvoraf mindst én person var af hankøn.

Der blev påvist dna fra menneske i materiale aftørret fra retog vrangsiden af trussernes linning (område 2). Materialet indeholdt dna fra mere end to personer, hvoraf mindst én person var af hankøn og mindst én person var af hunkøn.

Ved sammenligning af dna-profiler talte dna-profilen for det påviste biologiske spor i område 1 for, at det undersøgte dna i sædcellefraktionen stammede fra tiltalte frem for en tilfældig anden mand.

Dna-profilen blev sædcellefraktionen blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis sæden stammede fra tiltalte, end hvis sæden stammede fra en tilfældig anden mand i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til tiltalte.

Dna-profilen for det påviste bologiske spor fra område 1 på ovennævnte effekt talte for, at en del af det undersøgte dna i restcellefraktionen stammede fra tiltalte. Dna-profilen fra materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøge dna stammede fra tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammede fra tiltalte.

Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til tiltalte. Dna-profilen fra område 2 talte for, at en del af det undersøgte dna stammede fra tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammede fra tiltale, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammede fra tiltalte. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til tiltalte.

Personlige oplysninger Tiltalte er tidligere straffet, blandt andet ved dom af 20. februar 2014 for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, og § 121 med fængsel i 7 dage, betinget med prøvetid 1 år. Dommen blev stadfæstet af landsretten den 11. august 2014, ved dom af 6. oktober 2020 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, med fængsel i 3 måneder, betinget med vilkår om samfundstjeneste i 80 timer.

Ved dom af 28. oktober 2021 bestemte retten, at 43 dage skulle fuldbyrdes, jf. straffelovens § 66. Tiltalte blev løsladt den 19. april 2022, ved dom af 21. oktober 2022 for overtrædelse af færdselslovens § 4, stk. 1, med bøde. Tiltalte blev frakendt førerretten betinget, ved dom af 15. marts 2023 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, og § 266, jf. § 89.

Tiltalte blev tildelt en advarsel om udvisning, ved dom af 21. oktober 2022 for overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, jf. § 4, stk. 1, med en bøde på 4.500 kr.

Tiltalte blev frakendt førerretten betinget med prøvetid 3 år, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, ved dom af 31. maj 2023 for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. stk. 2, § 245, stk. 1, § 252, stk. 1, og § 288, stk. 1, nr. 1, og færdselslovens § 117, stk. 1, nr. 2, jf. § 54, stk. 1, nr. 2, og § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, 2. pkt., og § 118, jf. § 4, stk. 1, jf. i det hele straffelovens § 89, stk. 1, med fængsel i 9 måneder og en bøde på 21.000 kr.

Tiltalte blev frakendt førerretten i 4 år 6 måneder. Tiltalte blev tildelt en advarsel om udvisning. Der er dokumenteret udtalelse af 29. marts 2023 fra Udlændingestyrelsen, hvoraf blandt andet fremgår, at tiltalte er tyrkisk statsborger. Tiltalte fik den 9. december 1997 opholdstilladelse i Danmark under henvisning til sin herboende forælder. Tilladelsen er senest den 28. marts 2023 forlænget til den 28. marts 2027.

Hjemlen til udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 2 og 6.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, har Udlændingestyrelsen henvist til politiets afhøringsrapport af 23. januar 2023, hvoraf fremgår, at tiltalte oplyste blandt andet, at han kom til Danmark, da han var 8 år gammel, at han har venner og familie i Danmark, at han har været islamisk gift med en herboende dansk statsborger, at han har et barn, der er dansk statsborger, at han har del i forældremyndigheden og har en 7/7ordning, at han ikke har afsluttet folkeskolens afgangseksamen, at han har en uddannelse inden for transport og logistik, at har har haft ansættelse hos Virksomhed1 i ca. 5 år, hos Virksomhed2 som lagermedarbejder i 1 år, hos Virksomhed3 som salgsmedarbejder i 1 år, hos Virksomhed4 og hos Virksomhed5 som rengøringsmedarbejder i ca. 1 år, at han taler flydende dansk, at han har en lillebror i Danmark, at hans far er bosiddende i Tyrkiet, men at han ikke har kontakt med faderen, at hans mor døde i 2019, at han boede hos sin mor, indtil han var 19 år, at han spiller fodbold i Klub, at han har været i Tyrkiet på ferie enkelte gange af et par ugers varighed, at han ikke har familie i Tyrkiet, og at han er militærnægter, og at han derfor vil blive anholdt i Tyrkiet ved tilbagevenden til landet.

Udlændingestyrelsen har henledt opmærksomheden på, at tiltalte har et barn, der er 7 år, og at barnet er dansk statsborger. I den forbindelse har styrelsen bemærket, at et tredjelandsfamiliemedlem kan have en afledt opholdsret som følge af et mindreårigt barns opholdsret i EU.

Med hensyn til Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU har Udlændingestyrelsen oplyst, at styrelsen ikke har modtaget konkrete oplysninger fra anklagemyndigheden om tiltaltes og dennes families tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Det fremgår af E-indkomstregisteret blandt andet, at tiltalte i perioden fra den 1. december 2013 til den 1. februar 2023 har arbejdet sammenlagt 56 måneder fuldtid, 18 måneder deltid, og at han aktuelt er i beskæftigelse.

Såfremt det kan lægges til grund, at tiltalte har optjent rettigheder i henhold til Associeringsaftalens artikel 6 eller artikel 7, kan han alene udvises, når det er begrundet i hensyn til den offentlige orden, sikkerhed og sundhed, jf. Associeringsaftalens artikel 14.

Efter EU-domstolens praksis betyder dette, at en tyrkisk arbejdstager eller dennes familiemedlem, der er omfattet af Associeringsaftalen, kun vil kunne udvises, hvis den pågældendes tilstedeværelse eller adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn. Udlændingestyrelsen har taget forbehold for eventuelle relevante oplysninger, der ikke har været forelagt styrelsen.

Udlændingestyrelsen har efter anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter og om, at tiltaltes ventes idømt en straf af 6 12 måneders fængsel, sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn tiltrådt, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at det er af afgørende betydning for ham at blive i Danmark, fordi hans søn, der er 7 år, bor her. Tiltalte har haft en 7/7-ordning med sønnens mor, der bor i By2. Tiltalte bor i By1 og har kørt sønnen i skole i By2 og hentet ham igen efter arbejdet, når sønnen har været hos tiltalte. Sønnen er i SFO om eftermiddagen. Tiltalte har sit eget firma med … .

Han taler og skriver ikke tyrkisk. Han har ingen kontakt med familie i Tyrkiet. I Danmark omgås han både danskere og andre. Han kom til Danmark som 8 årig og må vel have talt tyrkisk dengang. Han kom alene til Danmark, hvor hans mor allerede var. Han husker ikke, hvem han boede hos i sin barndom i Tyrkiet, men han tror, at han boede han hos sin mormor. Han ved ikke, om han har sin far i Tyrkiet.

Han har ingen kontakt med sin far. Nu har tiltalte afsonet i 2 måneder. Hans søn er hos sin mor. Tiltalte har ikke folkeskolens afgangsprøve. Han tog en et-årig uddannelse inden for transport og logistik, hvor han fik bevis for at have taget uddannelsen. Han har levet af sit eget firma, men har også haft arbejde som truckfører.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter Forurettedes forklaring sammenholdt med den retsgenetiske undersøgelse af hendes trusser og oplysningerne om hendes skader lægger retten til grund, at tiltalte flere gange nægtede at sejle hende ind til land, at hun flere gange nægtede at give ham et kys, men at hun til sidst gav ham et kys i håb om, at han så ville sejle hende ind til land.

Tiltalte greb hårdt fat i hende, og hun forsøgte forgæves at skubbe ham væk. Han førte flere fingre ind i hendes vagina. Hun fik ham overtalt til at sejle tættere på land. Han standsede på ny båden og stak igen flere fingre ind i hendes vagina, mens han onanerede til sædafgang på hendes lår.

Retten finder Forurettedes forklaring troværdig, og retten lægger til grund, at tiltalte var klar over, at han tvang Forurettede til at blive i båden og til at kysse ham, ligesom han var klar over, at hun ikke samtykkede til, at han førte fingrene ind i hendes vagina og onanerede som beskrevet.

På denne baggrund finder retten tiltalte skyldig efter anklageskriftet, dog sådan at det var et ukendt antal fingre, tiltalte førte ind i Forurettedes vagina, og sådan at han fik udløsning på hendes lår. Straffastsættelse Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 89.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på overgrebets karakter og varighed. Som en skærpende omstændighed har retten lagt vægt på, at forholdet blev begået på en båd, og at Forurettede ikke kunne undslippe derfra. Retten har ved fastsættelsen af tillægsstraffen taget hensyn til de forhold, der var omfattet af dommene af 15. marts og 31. maj 2023. Udvisning Tiltalte er tyrkisk statsborger.

Tiltalte er ved dommen straffet med en tillægsstraf af fængsel i 1 år for overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1. Ved dommene af 15. marts og 31. maj 2023 er tiltalte straffet med fængsel i henholdsvis 6 og 9 måneder for blandt andet grov vold mod kvinder.

Hvis forholdene, der var omhandlet i dommene af 15. marts og 31. maj 2023 var behandlet sammen med forholdet, der er omhandlet i denne sag, ville den samlede fængselsstraf have været 2 år 3 måneder. Tiltalte er tidligere straffet ved dom af 6. oktober 2020 ligeledes for vold mod en kvinde.

Efter Udlændingestyrelsens udtalelse henstår det som usikkert, om tiltalte har opnået rettigheder i henhold til Associeringsaftalen mellem Tyrkiet og EU. Uanset dette finder retten, at tiltaltes adfærd udgør en virkelig og tilstrækkelig alvorlig trussel mod grundlæggende samfundshensyn, hvorfor udvisning bør ske.

Retten har foretaget en samlet vurdering af kriminalitetens alvorlige karakter og omfang sammenholdt med tiltaltes tilknytning til Danmark og til Tyrkiet. Retten lægger til grund, at tiltalte er vokset op i Tyrkiet, indtil han var 8 år, og at han derefter har haft sin opvækst hos en tyrkisk mor i Danmark. Tiltalte har ikke har haft en ganske fast tilknytning til det danske arbejdsmarked. Tiltalte er ikke gift.

Tiltalte har en herboende søn på 7 år, med hvem tiltalte har haft samvær. Sønnen er dansk statsborger og kan blive her i landet. På denne baggrund finder retten ikke, at tiltalte vil være uden forudsætninger for at kunne skabe sig en tilværelse i Tyrkiet. Det forhold, at tiltalte har et mindreårigt barn her i landet, kan under disse omstændigheder ikke føre til, at udvisning skal undlades.

Retten bemærker herved, at et indrejseforbud på 6 år ikke vil være uproportionalt. Da udvisning herefter ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tager retten i medfør af de påberåbte bestemmelser påstanden om udvisning til følge som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Erstatning Den nedlagte påstand om tortgodtgørelse tages efter retsformandens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt, jf. erstatningsansvarslovens § 26. Retten har ved fastsættelsen af beløbet til 30.000 kr. taget hensyn til overgrebets karakter og varighed og til, at overgrebet fandt sted på en båd, hvorfra Forurettede ikke kunne undslippe.

Sagsomkostninger Salæret til den beskikkede forsvarer er fastsat med udgangspunkt i de vejledende takster for salærer til beskikkede forsvarere mv. Salæret dækker en afhøring hos politiet af en times varighed og deltagelse i hovedforhandling, hvor forsvareren var til stede i retten svarende til 3 timer den 3. juli 2023 og 3 timer den 4. juli 2023.

Dette salær dækker tillige sædvanlig forberedelse og møde med klienten.

Thi kendes for ret

: Tiltalte straffes med en tillægsstraf af fængsel i 1 år. Tiltalte udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 18.470 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Advokat. Tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede betale 30.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 2. august 2023, til betaling sker. ::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 4. afdelings

DOM

(landsdommerne Olaf Tingleff, Thomas Lohse og Louise Lindekilde Engberg (kst.) med domsmænd).

Dato: 16. maj 2024 Rettens sagsnr.: S-2010-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1989, (advokat Anders Lægdsmand Nielsen, besk.) Dom afsagt af Københavns Byret den 4. juli 2023 (SS 4-7910/2023) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse herunder navnlig således at tiltalte ikke udvises af Danmark. Anklagemyndigheden har endeligt nedlagt påstand om skærpelse.

Erstatningskrav Forurettede har gentaget erstatningskravet på 100.000 kr., subsidiært et lavere beløb, dog højere end 30.000 kr. Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnet Forurettede. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne3.

De i byretten af vidnerne Vidne1 og Vidne2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923. [FORKLARINGER UDELADT] Personlige oplysninger Tiltalte har supplerende forklaret, at han forsat har fælles forældremyndighed med moren. Han vil fortsat gerne se sin søn, når han bliver løsladt. Hans liv var forvirrende, da han var ung.

I den periode, hvor der ikke er nogen domme, levede han ganske almindeligt. Han har en uddannelse vedrørende lager mv. Han stiftede egen virksomhed for 1½ år siden. Før da tømte han lastbiler, kørte truck og arbejdede i forskellige virksomheder. Han har en fætter og en lillebror i Danmark. Han ved ikke, om hans far lever. Han har ikke kontakt til familie i Tyrkiet.

Han kan ikke tale meget tyrkisk, og han kan ikke føre en samtale. Han har været i Tyrkiet 2-3 gange med sin mor, og han har derudover været på ferie alene i Tyrkiet. Han har sidst været i Tyrkiet, da han var 25 år. Han forventer at blive løsladt i juli. Han vil starte virksomhed op, hvor han skal … . Han boede hos sin mormor, inden han kom til Danmark. Han ved ikke, om mormoren lever. Han har gået i skole i Tyrkiet.

Tiltaltes bror er 14 år. Broren har en anden far. Før han blev fængslet, så han tit broren. Fætteren ser han hver dag. Tiltaltes søn bor nu på Amager. Det er fire måneder siden, at han sidst har set sønnen. Moren har været modstander af, at han ser sønnen, mens han er fængslet. Han taler i telefon med sønnen en gang om ugen. Han har skrevet til Familieretshuset, da han vil have samvær med sønnen. De har ikke svaret.

Foreholdt sin forklaring i tidligere domme om tiltaltes tyrkiske kundskaber, har tiltalte forklaret, at han kan tale lidt tyrkisk, og han kan forstå en del tyrkisk. Hans mor snakkede han dansk med. Han snakker også dansk med sin søn, bror og venner. Han kan godt huske, at der i sagen i 2020, hvor han blev dømt for vold mod Person1 blev nedlagt påstand om advarsel om udvisning.

Tiltalte er udover ved de domme, der er gengivet i byrettens dom, yderligere straffet blandt andet ved dom af 22. oktober 2004 for overtrædelse af blandet andet straffelovens § 244 med betinget fængsel i 50 dage, ved dom af 10. marts 2005 for overtrædelse af straffelovens § 244 og § 245, jf. § 247, stk. 1, § 266, § 123, § 291, stk. 1 og § 276, hvorved han blev dømt til at undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling i 2 år, ved dom af 5. september 2005 for overtrædelse af straffelovens § 123 og § 266, hvorved hane dømt til at undergive sig en struktureret, kontrolleret socialpædagogisk behandling i yderligere 3 måneder og ved dom af 10. november 2008 for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 247, hvor han på gerningstidspunktet var 18 år, med fængsel i 3 måneder.

Det fremgår af dommen af 6. oktober 2020, at anklagemyndigheden under sagen nedlagde påstand om, at tiltalte skulle meddeles en advarsel om udvisning, og at betingelserne herfor ikke var opfyldt, da tiltalte ved dommen blev idømt betinget fængsel i 3 måneder på vilkår, at tiltalte skulle udføre samfundstjeneste.

Tiltalte overholdt ikke vilkåret om samfundstjeneste, der derfor ved dom af 28. oktober 2021 blev gjort ubetinget.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Tiltalte er for landsretten fremkommet med en ny, detaljeret og helt anderledes forklaring om det passerede og har herunder forklaret, at Forurettede gav ham et blowjob, mens han stak en finger op i Forurettedes vagina, og at hun var indforstået hermed. Forklaringen er ikke understøttet af de skriftlige beviser eller Forurettedes forklaring.

Tværtimod er forklaringen i modstrid med det, der fremgår af korrespondancen mellem tiltalte og Forurettede, herunder at tiltalte umiddelbart efter bådturen skrev: ”Vi har intet seksuelt haft. Så jeg forstår ikke dit adfærd ”. Heroverfor står, at vidnet Forurettede har forklaret i overensstemmelse med den forklaring, som hun afgav for byretten.

Hendes forklaring i landsretten har fremstået konsistent, sikker og overbevisende, og forklaringen er endvidere understøttet af korrespondancen mellem vidnet og tiltalte, hvor hun umiddelbart efter beskyldte tiltalte for at have begået et seksuelt overgreb på hende.

Landsretten finder, at tiltaltes helt anderledes forklaring, der først er fremkommet for landsretten – og som nævnt ikke har støtte i Forurettedes forklaring og for så vidt angår det væsentlige heller ikke i den øvrige bevisførelse – forekommer helt utroværdig, og den må anses for at være konstrueret til lejligheden.

Den af det nye Vidne3's afgivne forklaring om hans samtaler med tiltalte findes ikke at kunne føre til en anden vurdering. Landsretten tilsidesætter derfor tiltaltes forklaring. Med disse bemærkninger og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltræder landsretten, at tiltalte er skyldig i samme omfang som fastslået af byretten.

Straf Tiltalte er tidligere straffet flere gange for vold, senest ved dom af 15. marts 2023 og dom af 31. maj 2023 med fængsel i henholdsvis 6 og 9 måneder. Begge domme omhandler navnlig grov vold mod kvinder i gentagelsestilfælde.

Forholdet i denne sag har en meget betydelig grovhed og efter de i øvrigt af byretten anførte grunde tiltræder landsretten herefter, at den nu idømte tillægsstraf til anførte domme er passende udmålt.

Udvisning Da tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1 og § 260, stk. 1, nr. 1, og da han herfor er idømt ubetinget fængsel i 1 år, er betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 2 og nr. 6, for udvisning opfyldt.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte er tyrkisk statsborger.

Efter Udlændingestyrelsens udtalelse og de i øvrigt foreliggende oplysninger om tiltaltes forhold, er det usikkert, om tiltalte er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (herefter Associeringsaftalen). Landsretten lægger ved afgørelsen om spørgsmålet om udvisning til grund, at tiltalte er omfattet af aftalen.

Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Associeringsaftalen og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det følger af Associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af aftalen, alene kan udvises af opholdsstaten, når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.

Foranstaltninger begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed kan kun træffes, hvis det efter de kompetente myndigheders konkrete vurdering i det enkelte tilfælde viser sig, at den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Det skal endvidere ved denne vurdering påses, at såvel proportionalitetsprincippet som den berørte persons grundlæggende rettigheder overholdes. Efter artikel 8, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge forbrydelse.

Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og der foreligger en omfattende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår blandt andet. af Domstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. præmis 75.

Den konkrete vurdering Tiltalte, der nu som nævnt idømmes en tillægsstraf på fængsel i 1 år for overtrædelse straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1 og § 260, stk. 1, nr. 1, er tidligere over en længere årrække straffet mange gange, herunder flere gange for grov vold mod kvinder, begået både før og efter det forhold, som denne sag vedrører.

Vedrørende spørgsmålet om udvisning er det dommene for vold begået efter tiltalte fyldte 18 år, der tillægges vægt. Efter en samlet vurdering af forløbet med de mange forhold tiltræder landsretten, at tiltaltes adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. artikel 14, stk. 1, i Associeringsaftalen som fortolket af EU-Domstolen i Ziebell-dommen.

Tiltalte er født i Tyrkiet og har boet de første 8 år i Tyrkiet, hvor han boede hos sin mormor. Tiltalte kom herefter til Danmark, hvor han siden har boet. Tiltalte har ikke afsluttet folkeskolens afgangsprøve, men har fået en uddannelse vedrørende lager mv. Tiltalte har en søn, der bor hos moderen, og som tiltalte i et vist omfang har samvær med. Tiltalte har en halvbror på 14 år og en fætter i Danmark.

Tiltaltes mor er død. Der er ikke nye oplysninger om tiltaltes mulige familie i Tyrkiet, herunder om hans far og mormor stadig lever. Tiltalte har været i Tyrkiet 2-3 gange med sin mor efter han kom til Danmark og har selv været i Tyrkiet en gang. Tiltalte kan efter sin egen forklaring tale lidt tyrkisk og forstå en del tyrkisk.

Det må lægges til grund, at tiltalte gennem sin opvækst – herunder opholdet hos mormoren i Tyrkiet – har et vist kendskab til skik og kultur i Tyrkiet. Landsretten lægger til grund, at tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet. Han har dog ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Tyrkiet og vil ikke være uden forudsætninger for at begå sig der, hvis han udvises.

I vurderingen må endvidere på den ene side med vægt indgå, at tiltalte ikke inden gerningstidspunktet i sagen er blevet tildelt en formel advarsel om udvisning, og på den anden side, at der også ved stillingtagen til udvisningsspørgsmålet må henses til, at der nu skal fastsættes en tillægssanktion til de sanktioner for grov vold mod kvinder, som tiltalte blev idømt i 2023, og som isoleret set begge medførte, at tiltalte blev idømt en advarsel om udvisning, hvilket indebærer, at det skal vurderes, hvilken samlet sanktion tiltalte ville være blevet idømt, hvis alle forholdene var blevet bedømt samlet.

Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder landsretten efter en samlet vurdering af de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, at de er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans tilknytning til Danmark.

Det bemærkes, at hans søn, der kan blive i Danmark, vil kunne bevare kontakten til ham ved kommunikation via telefon og internet og senere ved besøg i Tyrkiet.

Landsretten tiltræder herefter, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år efter de i anklageskriftet anførte bestemmelser ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med Associeringsaftalens artikel 14, stk. 1, eller artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Erstatning Efter karakteren af forholdet tiltræder de juridiske dommere, at tiltalte i tortgodtgørelse skal betale 30.000 kr. med tillæg af renter til Forurettede. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Jens Kruse Mikkelsen, Rikke Foersom og Søren Højgaard Mørup. Dato: 16. april 2024 Rettens sagsnr.: 105/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Eddie Omar Rosenberg Khawaja, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 4. juli 2023 (SS 4-7910/2023) og af Østre Landsrets 4. afdeling den 16. maj 2024 (S-2010-23).

Påstande

Tiltalte har påstået frifindelse for udvisning, således at han tildeles en advarsel om udvisning. Subsidiært har han påstået sagen udsat. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Af notat fra Familieretshuset af 18. december 2020 fremgår bl.a., at Tiltalte og Person2 var til et møde i anledning af, at Tiltalte havde søgt om, at deres fælles barn, Person3 født den … 2015, skulle have bopæl hos ham. Det fremgår af notatet, at Tiltalte fraflyttede den fælles bopæl den 12. juni 2017, og at han siden da havde haft samvær med Person3 i en 7/7-ordning.

Det fremgår desuden, at Person2 havde været fængslet i seks uger i 2020, og at Person3 i de uger, hvor han skulle have været hos hende, i stedet var hos sin mormor. Børnehus vurderede i en udtalelse af 8. januar 2021, at Person3 havde en fin tilknytning til begge forældre, og at hans udvikling og trivsel var god. Tiltalte har i perioden fra den 1. maj 2023 til den 17. marts 2025 været indsat til afsoning.

Af en mail fra kriminalforsorgen til Rigsadvokaten fremgår, at straffuldbyrdelsen ved en fejl ikke blev standset den 17. december 2024 på trods af Tiltaltes anke til Højesteret. Under afsoningen har han haft i alt fire besøg af Person3. Sønnens sidste besøg var den 11. november 2023.

Af udtalelse fra Københavns Kommune af 18. december 2023 fremgår bl.a., at kommunen havde modtaget underretning fra … Kommune vedrørende Person3 og hans familie. Det fremgår, at … Kommune vedvarende havde bekymringer om vold, misbrug mv. ved begge forældre og bekymringer for Person3’s trivsel og udvikling og for forældrenes måde at yde omsorg for sønnen.

Efter landsrettens dom i denne sag blev den fælles forældremyndighed over Person3 ophævet ved dom afsagt af Retten på Frederiksberg, således at Person2 har forældremyndigheden over ham alene.

Af mail af 19. marts 2025 fra Københavns Kommune til Københavns Politi fremgår bl.a. følgende om sønnens forhold: ”… Person3 er anbragt hos sin mormor, ... siden juni 2024, grundet forældres manglende evne til at sikre sikkerhed i hjemmet. Han går i skole og har kontaktperson med fokus på fritidsliv. Han ser sin mor ca. 1 gang om ugen og har haft telefonisk kontakt med far.

Det vurderes, at Person3 er velanbragt og at anbringelsen hos mormor er med til at skabe stabilitet for Person3 og at han fortsat skal være anbragt. Han indgår positivt i sit kontaktpersonforløb og profiterer af indsatsen.

Der er et ønske om at Person3 på sigt skal indgå i et traumeforløb for at få bearbejdet de oplevelser han har haft i forbindelse med fysisk og psykisk vold i hjemmet mellem forældre og mor og tidligere partner. …”

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at udvisning vil medføre et indgreb i hans mindreårige barns rettigheder ifølge artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Bestemmelsen er til hinder for udvisning af en tredjelandsstatsborger, når den pågældende faktisk tager sig af et mindreårigt barn, som er statsborger i medlemsstaten, hvis udvisningen af den pågældende indebærer, at barnet bliver nødsaget til at forlade EU's område og dermed fratages den effektive nydelse af kerneindholdet af sine rettigheder som unionsborger, jf. bl.a.

EU-domstolens dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09 (Zambrano). Vurderingen beror på en bedømmelse af, om der består et afhængighedsforhold mellem forælderen og barnet. Der består et tilstrækkeligt kvalificeret afhængighedsforhold for hans søn på 9 år. Der var fælles forældremyndighed frem til ultimo 2024, hvor forældremyndigheden blev tillagt moderen, idet han afsonede to fængselsstraffe.

Indtil afsoningen har han haft en 7/7-ordning. Han har deltaget fuldt ud i opdragelsen og den økonomiske forsørgelse, og han har været tæt knyttet til sønnens opvækst i social og følelsesmæssig forstand. Han har deltaget i sønnens daglige liv, og under sin afsoning har han haft normalt og kontinuerligt samvær med sønnen.

Selv om det principielt påhviler ham at fremlægge forhold, som kan underbygge, at der består en risiko for, at sønnen vil skulle forlade EU's område, hvis han udvises, påhviler det de nationale myndigheder at sørge for, at den effektive virkning af TEUF artikel 20 ikke bringes i fare.

Han har kun begrænset adgang til oplysninger om sønnens frivillige anbringelse, som følge af at moderen er tillagt den fulde forældremyndighed. Som sagen er oplyst, er der risiko for, at sønnen vil skulle forlade EU's område, hvis han ikke har adgang til sin fars støtte og omsorg her i landet.

Sønnens anbringelse hos sin mormor rejser i sig selv spørgsmål om, hvem der må antages at være hans primære omsorgsperson, og myndighederne har ikke godtgjort, at dette ikke er ham som far. Det beror på fejl hos kriminalforsorgen, at han har været afskåret fra at indtræde i en central, daglig omsorgsfunktion for sin søn, der kunne have afskåret anbringelsesbehovet.

Der er som følge af det anførte om hans forhold til sønnen og som følge af sønnens alder og sårbare situation en nærliggende risiko for, at sønnen må forlade EU's område, hvis landsrettens dom stadfæstes. Udvisning vil endvidere være i strid med hans egne rettigheder som økonomisk erhvervsaktiv tyrkisk statsborger i henhold til afgørelsen efter associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet.

Det er en forudsætning for, at han kan udvises, at hans adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Det er der ikke grundlag for at fastslå.

Ved vurderingen af udvisningsspørgsmålet må det indgå, at forholdet, der er til bedømmelse i denne sag, tidsmæssigt ligger forud for forholdet, der knytter sig til Retten i Glostrups dom af 15. marts 2023, hvor han blev tildelt en advarsel om udvisning.

Selv om forholdet i den foreliggende sag var indgået i de tidligere afsagte domme, hvor han blev dømt for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 244 og § 245, ville han ikke være blevet udvist. Endelig vil udvisning være i strid med hans rettigheder efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Det kræver tungtvejende grunde at udvise ham, da han ikke er advaret om udvisning forud for de begåede forhold, og da han har en meget nær familiemæssig tilknytning til sin søn. Der foreligger ikke sådanne tungtvejende grunde.

Uanset at forholdet, der er til pådømmelse i denne sag, samt de forhold, han tidligere er straffet for, er udtryk for alvorlig kriminalitet, er den samlede straf for disse overtrædelser alene udmålt til 2 år og 3 måneders fængsel. Det er en relativ mild straf, jf. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 14. september 2021 i sag 41643/19 (Abdi mod Danmark).

Det må tillige indgå i afvejningen, at han er omsorgsperson for sin søn, der ingen tilknytning har til Tyrkiet, er dansk statsborger, har haft hele sit liv i Danmark og derfor ikke kan henvises til at tage ophold i Tyrkiet. Familielivet kan ikke opretholdes gennem videokommunikation eller telefon.

Såfremt Højesteret finder, at der ikke på det foreliggende grundlag kan konstateres et kvalificeret afhængighedsforhold, bør sagen udsættes. Sagen for byretten og landsretten har været usædvanligt underoplyst, og der er først nu fremkommet oplysninger om sønnens anbringelse uden for hjemmet, der ikke i fuldt omfang har kunnet belyses af ham, idet han ikke har del i forældremyndigheden.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at udvisning ikke vil være i strid med TEUF artikel 20, associeringsafgørelsen eller Menneskerettighedskonventionen. Det kan ikke lægges til grund, at der består et sådant afhængighedsforhold mellem Tiltalte og sønnen, at sønnen vil blive nødsaget til at forlade EU's område, hvis Tiltalte udvises.

Både sønnen og hans mor er danske statsborgere, og udvisning vil derfor ikke have opholdsretlige konsekvenser for sønnen. Endvidere har Tiltalte og sønnen – bortset fra en periode fra sønnens fødsel den … 2015 til den 12. juni 2017 – ikke haft fælles adresse.

Tiltalte har i en periode med en 7/7-ordning bidraget til sønnens underhold, og de har haft en følelsesmæssig tilknytning, men fra den 1. maj 2023 og frem til den 17. marts 2025 har Tiltalte været indsat til afsoning. Han har under afsoningen ikke haft besøg af sønnen siden den 11. november 2023 og har derfor i en længere periode frem til nu ikke været en central omsorgsperson for sønnen.

Den omstændighed, at sønnen siden juni 2024 har været anbragt hos sin mormor på grund af moderens forhold, kan ikke tillægges afgørende betydning. Anbringelsen er sket for at skabe stabilitet for sønnen, og en fortsat anbringelse med kontakt til moderen synes at være bedst i overensstemmelse med sønnens tarv.

Selv hvis det fastslås, at der består et afhængighedsforhold, er Tiltaltes kriminalitet af en sådan karakter, at den udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i Danmark. Der er således tale om et sådant ekstraordinært tilfælde, at udvisning af Tiltalte ikke vil være i strid med TEUF artikel 20.

Han vil have mulighed for at opretholde kontakten til sin søn ved bl.a. telefon og internet. Det vil heller ikke være i strid med afgørelsen efter associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet at udvise Tiltalte, idet han aktuelt udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel. Tiltalte er i denne sag idømt 1 års fængsel for overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, § 232 og § 260, stk. 1, nr. 1.

Straffen er fastsat som en tillægstraf til to domme, hvor han er straffet med henholdsvis 6 måneder og 9 måneders fængsel for bl.a. grov vold mod kvinder. Han er endvidere gennem en årrække straffet ved en lang række domme, herunder også for vold, begået før og efter forholdet i denne sag.

Han er ikke siden dom af 31. maj 2023 dømt for mere alvorlig kriminalitet, hvortil bemærkes, at han har været frihedsberøvet i perioden fra den 1. maj 2023 til den 17. marts 2025. Endelig er udvisning ikke i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8 henset til karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet og den samlede længde af den idømte fængselsstraf.

Tiltaltes kriminalitetshistorik taler ligeledes for udvisning. Han er ikke forud for, at forholdet i denne sag blev begået, formelt blevet advaret om udvisning.

Han har dog for landsretten forklaret, at han husker, at anklagemyndigheden under en tidligere straffesag, der blev afgjort ved Københavns Byrets dom af 6. oktober 2020, nedlagde påstand om, at han i medfør af udlændingelovens § 24 b blev tildelt en advarsel om udvisning. Sagen blev i første omgang afgjort med en betinget straf, og der var derfor ikke hjemmel til at tildele en advarsel om udvisning.

I kraft af længden af sit ophold i Danmark og sin søn og familie har Tiltalte en stærk tilknytning til Danmark, og hans tilknytning til Tyrkiet er begrænset. Ved en samlet proportionalitetsbedømmelse må der imidlertid lægges afgørende vægt på karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet og på, at der er en betydelig risiko for fremtidig kriminalitet.

Der er ikke grundlag for at udsætte sagen på indhentelse af yderligere oplysninger om hans forhold til sin søn.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er ved landsrettens dom idømt en tillægsstraf på fængsel i 1 år for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang, jf. straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, § 232, stk. 1, og § 260, stk. 1, nr. 1. Landsretten bestemte, at han skulle udvises af Danmark med et indrejseforbud i 6 år.

For Højesteret angår sagen alene spørgsmålet om udvisning. Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 2, 3 og 6, at Tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Ifølge lovens § 26 b kan udvisning af udlændinge, som er omfattet af EU-reglerne, kun ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed. Tiltalte, der er 35 år, er tyrkisk statsborger. Han er ikke gift eller samlevende, men har en søn på 9 år. Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv og familieliv, jf.

Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. Det er ubestridt, at Tiltalte er omfattet af artikel 6 i afgørelsen efter associeringsaftalen mellem EU og Tyrkiet. Hans søn er dansk statsborger og dermed som unionsborger beskyttet af artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, eller TEUF artikel 20. Menneskerettighedskonventionen Udvisning vil som nævnt indebære et indgreb i Tiltaltes ret til privatliv og familieliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og er derfor kun berettiget, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt.

Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. De kriterier, der skal indgå i vurderingen, er bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet.

I vurderingen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født i landet eller indrejst som barn og har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom i landet.

Der henvises bl.a. til Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig). Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset.

Associeringsafgørelsen Det følger af associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, at en tyrkisk statsborger, der er omfattet af afgørelsen, alene kan udvises af opholdsstaten, når dette er begrundet i hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.

EU-Domstolen fastslog i præmis 78 og 79 i dom af 8. december 2011 i sag C-371/08 (Ziebell), som drejede sig om udvisning af en tyrkisk statsborger, der var født og opvokset i Tyskland, at artikel 12 i Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding kan bruges som EU-retlig referenceramme ved anvendelsen af artikel 14, stk. 1, i associeringsafgørelsen.

Efter dette direktivs artikel 12 kan medlemsstaterne kun træffe afgørelse om at udvise en fastboende udlænding, hvis vedkommende udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Endvidere må udvisningen ikke være begrundet i økonomiske forhold, og før en afgørelse om udvisning træffes, skal der tages hensyn til varigheden af opholdet i medlemsstaten, den pågældendes alder, konsekvenserne for den pågældende og dennes familiemedlemmer samt tilknytningen til opholdslandet eller manglende tilknytning til oprindelseslandet.

Det fremgår af Ziebell-dommens præmis 82, at foranstaltninger begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed kun kan træffes, hvis det efter de kompetente myndigheders konkrete vurdering i det enkelte tilfælde viser sig, at den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Ved denne vurdering skal myndighederne desuden påse, at såvel proportionalitetsprincippet som den berørte persons grundlæggende rettigheder overholdes, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv.

TEUF TEUF artikel 20 er efter EU-Domstolens fortolkning til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter en tredjelandsstatsborger, som er blevet dømt for et strafbart forhold, skal udvises fra medlemsstatens område til et tredjeland, selv om den pågældende faktisk tager sig af et mindreårigt barn, som er statsborger i medlemsstaten, hvis udvisningen af den pågældende indebærer, at barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed fratages den effektive nydelse af kerneindholdet af sine rettigheder som unionsborger.

Om barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område, beror på en bedømmelse af, om der består et afhængighedsforhold mellem forælderen og barnet.

Der skal ved vurderingen heraf tages hensyn til barnets tarv og samtlige omstændigheder i sagen, herunder navnlig barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til den pågældende forælder og den risiko, som adskillelsen fra forælderen indebærer for barnets ligevægt, jf. præmis 66-67 i EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C532/19 (Subdelegación).

En medlemsstat kan dog i ekstraordinære tilfælde udvise forælderen, selv om barnet som konsekvens heraf bliver nødsaget til at forlade Unionens område.

Det er en forudsætning herfor, at udvisningen er begrundet i forælderens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i den pågældende medlemsstat, og at udvisningen er begrundet i en hensyntagen til de forskellige involverede interesser, jf. præmis 50 i EU-Domstolens dom af 13. september 2016 i sag C-304/14 (CS).

Den konkrete sag Afhængighedsvurderingen efter TEUF Tiltaltes søn, Person3, og Person3´s mor er danske statsborgere og vil kunne blive boende i Danmark, selv om Tiltalte udvises. Person3 er 9 år. Tiltalte boede sammen med Person3 og hans mor, indtil Person3 var ca. halvandet år. Tiltalte havde herefter samvær med Person3 i en 7/7-ordning, indtil han blev indsat til afsoning den 1. maj 2023.

Under afsoningen har han haft besøg af Person3 fire gange, senest i november 2023. Efter landsrettens dom i denne sag har Person3´s mor fået tilkendt forældremyndigheden alene. De sociale myndigheder har i en årrække været bekymrede for Person3´s trivsel og udvikling og for forældrenes omsorg for ham.

Siden juni 2024 har han været frivilligt anbragt hos sin mormor, og de sociale myndigheder vurderer, at han er velanbragt. Tiltalte blev løsladt den 17. marts 2025 og har efter det oplyste set sin søn en enkelt gang siden da.

Efter en samlet vurdering af Person3´s tilknytning til sin far og Person3´s forhold i øvrigt finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at antage, at der består et sådant afhængighedsforhold mellem Tiltalte og Person3, at Person3 bliver nødsaget til at forlade Unionens område, hvis Tiltalte udvises.

Der er efter de foreliggende oplysninger ikke grundlag for at tage Tiltaltes subsidiære påstand om udsættelse af sagen til følge. Trusselsbetingelsen efter associeringsafgørelsen Tiltalte er som nævnt i den foreliggende sag idømt fængsel i 1 år for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang begået i 2022.

Han havde på en båd flere gange nægtet at efterkomme Forurettedes ønske om at blive sejlet i land, idet han kun ville bringe hende i land, hvis hun gav ham et kys, hvilket hun flere gange nægtede at gøre, men til sidst efterkom. Herefter tog han hårdt fat i hende. Hun sagde flere gange nej og forsøgte at skubbe ham væk.

Han indførte herefter sine fingre i hendes vagina uden hendes samtykke og beordrede hende til at lægge sig ned og se på ham, mens han onanerede sit lem, indtil han fik udløsning på hendes lår. Tiltalte er foruden kriminaliteten i den foreliggende sag dømt for en række voldsforhold begået i 2019 og 2020.

Han blev ved Københavns Byrets dom af 6. oktober 2020 idømt en betinget fængselsstraf på 3 måneder for vold begået i 2020, idet han bl.a. slog en kvinde flere gange med knyttet hånd og rev hende i håret, således at hun faldt til jorden, hvorefter han sparkede hende flere gange.

Ved Retten i Glostrups dom af 15. marts 2023 blev han idømt 6 måneders fængsel for grov vold i gentagelsestilfælde og trusler ligeledes begået i 2020, idet han slog en kvinde i ansigtet med flad hånd og rev hende i håret, hvorefter han satte sig oven på hende og viklede en ledning om hendes hals og strammede til, ligesom han holdt for hendes mund og næse, således at hun ikke kunne få luft.

Efterfølgende slog han hende med et bordben i ansigtet og på kroppen. Endvidere truede han med, at han ville torturere hende og stikke hende med en kniv. Ved Retten på Frederiksbergs dom af 31. maj 2023 blev ham idømt en tillægsstraf på 9 måneders fængsel for bl.a. to tilfælde af grov vold, et tilfælde af simpel vold samt for røveri og fareforvoldelse.

Ved et af voldsforholdene kastede han flere tallerkener efter en kvinde, der blev ramt og måtte sys i panden. Ved en anden lejlighed slog han den samme kvinde adskillige gange på kroppen og ansigtet med et bordben.

Tiltalte er også før disse domme straffet flere gange for personfarlig kriminalitet, idet han som mindreårig er dømt for vold, herunder grov vold, trusler og vidnetrusler, og som voksen for vold og trusler om vold. Han er desuden mange gange straffet med bøde, bl.a. for overtrædelse af straffeloven, færdselsloven og lovgivningen om euforiserende stoffer.

Hans kriminalitet viser manglende vilje til at overholde dansk lovgivning, og Højesteret finder, at der er betydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.

På den anførte baggrund finder Højesteret, at Tiltaltes kriminalitet er af en sådan art og alvor, at hans adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse. Proportionalitet efter associeringsafgørelsen og Menneskerettighedskonventionen Tiltalte er som nævnt 35 år.

Han er som 8-årig kommet fra Tyrkiet til Danmark, hvor han har gået i skole, men han har ikke taget afgangseksamen fra folkeskolen og har ikke gennemført en egentlig erhvervsuddannelse. Han har i januar 2021 oplyst, at han da havde haft sammenlagt ca. 8 års beskæftigelse. Siden har han været i beskæftigelse i ca. 13 måneder i flere forskellige virksomheder, indtil han blev indsat til afsoning den 1. maj 2023.

Som anført er Tiltalte ikke gift eller samlevende, men har en søn på 9 år, som han indtil den 1. maj 2023 havde samvær med i en 7/7-ordning. Han har det meste af sit liv boet i Danmark, bl.a. hos sin mor, der afgik ved døden i 2019. Han har ikke kontakt til sin far i Tyrkiet og ved ikke, om han lever. Han har en lillebror og en fætter i Danmark. Han boede hos sin mormor i Tyrkiet, indtil han var 8 år.

Han har været på ferie i Tyrkiet flere gange, senest for ca. 10 år siden. Højesteret lægger til grund, at han taler tyrkisk, og at han bl.a. gennem sin opvækst hos sin mormor i Tyrkiet har kendskab til tyrkisk skik og kultur.

Tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Tyrkiet, men Højesteret lægger til grund, at han ikke vil være uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Tyrkiet, hvis han udvises.

Efter en samlet vurdering af karakteren og omfanget af den kriminalitet, som Tiltalte har begået, tiltræder Højesteret, at der uanset hans stærke tilknytning til Danmark og begrænsede tilknytning til Tyrkiet foreligger meget tungtvejende grunde for at udvise ham. Udvisning af ham med et indrejseforbud i 6 år vil herefter ikke være uproportional.

Det er indgået i vurderingen, at han og sønnen vil kunne bevare kontakten via bl.a. telefon og internet. Konklusion Udvisning af Tiltalte vil ikke være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8, associeringsafgørelsens artikel 14, stk. 1, eller TEUF artikel 20. Højesteret tiltræder herefter, at Tiltalte skal udvises med et indrejseforbud i 6 år. Højesteret stadfæster derfor landsrettens dom.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.