VLR — Vestre Landsret
AM2022.05.31V
OL-2022-V-00023
[AM2022.05.31V2] Retten i Aalborgs
DOM
- 16. december 2021 - 18-7967/2021 - 5100-72305-00115-21
Anklagemyndigheden mod T , født maj 1973
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. november 2021.
T er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 225, stk. 1, jf. § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 1, samt § 232, stk. 1 – voldtægt ved andet seksu- elt forhold end samleje med et barn under 15 år samt blufærdighedskrænkelse af et barn under 15 år ved den 9. oktober 2021 kl. ca. 05.00 i en campingvogn på adressen Vej1 i By1 uden samtykke at have trukket bukserne og underbukserne af den 13årige F (f. 06.03.08), hvorefter tiltalte gentagne gange førte sine fingre op i skeden på F , ligesom tiltalte knappede sine bukser op og blottede sit erigerede lem for F , og derved krænkede hendes blufærdighed.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf og navnlig således, at tiltalte idømmes en fællesstraf, der omfatter en reststraf efter en sket løsladelse.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2 og nr. 3 idømmes forbud mod uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud) og forbud mod at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud).
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at forbuddene gives indtil videre, jf. straffelovens § 236, stk. 4, 1. pkt.
Tiltalte har nægtet sig skyldig.
F har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i godtgørelse for tort.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte T og af vidnerne V1 og V2 .
Der er foretaget en afspilning af videoafhøring af F for lukkede døre.
Under hovedforhandlingen har tiltaltes forklaring under grundlovsforhøret været oplæst. Forklaringen er gengivet således i retsbogen for den 15. oktober 2021:
[FORKLARINGER UDELADT]
Af personundersøgelse af 4. november 2021 foretaget på Aarhus Universitetshospital, er blandt andet an- ført følgende vedrørende F :
"... Ved undersøgelsen af den 13-årige pige, der angiveligt har været udsat for et seksuelt overgreb, med fingre i skeden, begået 13-14 timer forud for undersøgelsen, fandtes:
Ingen friske læsioner på kroppen. Der fandtes indkærvning med manglende slimhindevæv/komplet kløft i hymen kl. 4.
Den påviste indkærvning i hymen er ikke frisk, men kan være heling efter tidligere stumpt traume og kan være efter indføring af penis, fingre eller lignende.
Det skal bemærkes, at fravær af friske læsioner i de ydre kønsorganer og hymen ikke udelukker at et seksuelt overgreb og/eller indføring af fingre i undersøgtes skede, kan have fundet sted ved den ak- tuelle hændelse, som oplyst af undersøgte. ..."
Af personundersøgelse af 5. november 2021 foretaget på Aarhus Universitetshospital af T , er blandt an- det anført følgende:
"... Ved undersøgelsen af den 48-årige mand, der er anholdt og sigtet for et seksuelt overgreb begået ca. 18 timer forud for undersøgelsen, fandtes: Ingen læsioner. ..."
Tiltalte er tidligere straffet, senest ved
• ankedom af 30. april 2020 med fængsel i 3 år for blandt andet overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og lov om euforiserende stoffer. Tiltalte er prøveløsladt den 12. maj 2021 med en reststraf på 365 dage, og • dom af 28. maj 2021 for overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1. Der blev ikke udmålt en tillægs- straf efter straffelovens § 89.
Der er fremlagt en udtalelse fra Kriminalforsorgen.
Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 14. oktober til den 16. december 2021.
Rettens begrundelse
og afgørelse Retten finder, at forurettede har afgivet en meget detaljeret og troværdig forklaring, og forklaringen er på væsentlige punkter understøttet af de forklaringer, der er afgivet af vidnerne V1 og V2 , samt erklærin- gen om DNA, hvorefter der på forurettedes trusser er påvist DNA, som med stor sandsynlighed stammer fra tiltalte, idet retten finder det ubetænkeligt at forkaste tiltaltes forklaring om, at den påviste DNA må været afsat, da han lagde hendes underbukser sammen efter at have vasket dem.
Retten lægger herefter til grund, at tiltalte spurgte forurettede, om hun ville se på nogle bukser, som var i campingvognen. Retten lægger dernæst til grund, at tiltalte låste campingvognens dør, og at forurettede tog sine cowboybukser af, hvorefter tiltalte sagde, at hun skulle lægge sig på sengen, mens han tog hendes trusser af.
Retten lægger dernæst til grund, at tiltalte flere gange førte to fingre ind i forurettedes skede. Retten finder det ikke med den fornødne sikkerhed bevist, at tiltalte knappede sine bukser op og blottede sit erigerede lem for foruret- tede. Retten har herved lagt vægt på, at forurettedes forklaring på dette punkt er noget usikker, ligesom retten må lægge til grund, at der ikke var lys i campingvognen.
Retten finder det herefter bevist, at tiltalte har overtrådt straffelovens § 225, stk. 1, jf. § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 1, i det anførte omfang, men tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1.
Straffen fastsættes til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 225, stk. 1, jf. § 216, stk. 1, jf. § 222, stk. 1.
Retten har ved strafudmålingen især lagt vægt på forholdets grovhed, herunder forurettedes unge alder, og at tiltalte var kæreste med forurettedes mor og kom i hjemmet.
Retten finder ikke, at der bør fastsættes en fællesstraf efter straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, med reststraffen på 365 dage efter den skete prøveløsladelse efter dommen af 30. april 2020. Retten har herved på den ene side lagt vægt på det hurtige tilbagefald, mens retten på den anden side har lagt vægt på, at der ikke er tale om ligeartet kriminalitet og forholdet mellem størrelsen af reststraffen og straffen for det nye forhold.
Med hensyn til anklagemyndighedens påstand om boligforbud og besøgsforbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, tager retten tiltaltes påstand om frifindelse til følge. Retten har herved især lagt vægt på, at der er tale om et enkeltstående tilfælde.
Retten tager den nedlagte påstand om godtgørelse for tort til følge som nedenfor bestemt, jf. erstatnings- ansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2. Retten har herved lagt vægt på forholdets grovhed, forurettedes alder, og at tiltalte var kæreste med forurettedes mor.
Thi kendes for ret
: Tiltalte T skal straffes med fængsel i 4 måneder.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger.
Tiltalte skal inden 14 dage til F v/advokat Bitten Kjærsgaard betale 15.000 kr. med tillæg af procesrente efter erstatningsansvarsloven.
Poul Erik Nielsen dommer
:::::::::::::::::::::::::::
Vestre Landsrets 1. afdelings
DOM
- 31. maj 2022 - S–2704–21 (dommerne Marie Kathrine Nielsen, Thomas Klyver og Flemming Krog Bjerre (kst.) med domsmænd) i anke- sag
Anklagemyndigheden mod T , født maj 1973, (advokat Morten Wosylus Kamp, Odense)
Retten i Aalborg har den 16. december 2021 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 187967/2021).
Påstande
Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse, herunder således at straffen fastsættes som en fællesstraf med reststraffen på 365 dage fra prøveløsladelsen den 12. maj 2021, og at tiltalte i medfør af straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2 og 3, idømmes bolig- og besøgsforbud. Anklageren har endvidere påstået, at den nugældende straffelovs § 216, stk. 2, 2. pkt., tillige skal citeres.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Tiltalte har protesteret mod, at den nugældende straffelovs § 216, stk. 2, 2. pkt., citeres.
F har gentaget sin påstand for byretten om, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i godtgørelse for tort.
Tiltalte har påstået frifindelse for godtgørelseskravet og bestridt det størrelsesmæssigt.
Supplerende oplysninger Der har også for landsretten været foretaget afspilning af videoafhøringen af F .
Forklaringer Tiltalte og vidnerne V1 og V2 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
[FORKLARINGER UDELADT]
Landsrettens begrundelse og resultat
Skyldsspørgsmålet: Landsretten er enig med byretten i, at F har afgivet en meget troværdig forklaring om forløbet. Herefter og af de grunde, som byretten i øvrigt har anført, lægger landsretten det hændelsesforløb til grund, som hun har forklaret om, som bevist og tilsidesætter tiltaltes forklaring som utroværdig.
Det er herefter bevist, at tiltalte foretog de faktiske handlinger, som er nævnt i tiltalen, og at han dermed ved hændelsen gentagne gange førte fingre op i skeden på den dengang 13årige F , og at han blottede sit erigerede lem for hende.
Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, og den nugældende § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. den dagældende § 222, stk. 1. Spørgsmålet om citeringen af de to sidstnævnte be- stemmelser omtales nærmere nedenfor.
Der er ikke grundlag for at finde tiltalte skyldig i tillige at have krænket Fs blufærdighed, jf. straffelovens § 232, i sammenstød med ovennævnte.
Straffastsættelsen: Det aktuelle forhold er begået i prøvetiden for løsladelsen den 12. maj 2021 fra afsoningen af ankedommen af 30. april 2020, hvor der er en reststraf på 365 dage. Straffen for det aktuelle forhold skal derfor som ud- gangspunkt fastsættes som en fællesstraf med den nævnte reststraf, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2.
Efter en helhedsvurdering af navnlig karakteren og grovheden af det aktuelle forhold sammenholdt med længden af reststraffen og det hurtige recidiv efter prøveløsladelsen er der ikke grundlag for at fravige det nævnte udgangspunkt. Straffen skal derfor fastsættes som en fællesstraf med reststraffen på 365 dage.
Landsretten fastsætter fællesstraffen til fængsel i 1 år og 6 måneder.
Landsretten har ved straffastsættelsen lagt vægt på grovheden og karakteren af overgrebet og de omstæn- digheder, hvorunder det fandt sted. Landsretten har herunder lagt vægt på, at overgrebet blev begået mod en 13-årig pige af en voksen person, der som pigens mors kæreste – i hvert faldt i et vist omfang – delte bo- lig med pigen omkring gerningstidspunktet. Der er efter forholdets karakter og det oplyste om tiltaltes per- sonlige forhold ikke grundlag for at gøre nogen del af straffen betinget.
Det følger af straffelovens § 3, at spørgsmålet om strafbarhed og straf skal afgøres efter den på domstids- punktet gældende lovgivning, dog således at afgørelsen heraf ikke bliver strengere end den lovgivning, der gjaldt på gerningstidspunktet.
Med ikrafttræden den 1. marts 2022 er straffeloven blevet ændret (lov nr. 226 af 15. februar 2022) således, at den handling, som tiltalte er dømt for, i dag vil være omfattet af straffelovens § 216, stk. 2, 2. pkt., og dermed ikke længere straffelovens § 222, stk. 1, som tiltaltes forbrydelse var omfattet af på gerningstids- punktet.
Ved straffastsættelsen citeres derfor straffelovens § 225, jf. straffelovens § 216, stk. 1, og den nugældende § 216, stk. 2, 2. pkt., jf. den dagældende § 222, stk. 1. Landsretten bemærker, at dette citeringsspørgsmål er uden betydning for den straf, som tiltalte er idømt, jf. straffelovens § 3.
Spørgsmålet om bolig- og besøgsforbud: Som anført af byretten er der tale om et enkeltstående forhold begået mod et barn, som tiltalte – i hvert fald i et vist omfang – delte bolig med omkring gerningstidspunktet. Herefter og efter det, der er oplyst for landsretten om tiltaltes personlige forhold, er der ikke grundlag for at idømme bolig- og besøgsforbud.
Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er frifundet for anklagemyndighedens påstand her-
Godtgørelse: Efter karakteren af den krænkelse, som tiltalte udsatte den på daværende tidspunkt 13-årige F for, sam- menholdt med den forhøjelse af niveauet for tortgodtgørelse, som er forudsat med lov nr. 140 af 28. fe- bruar 2018, forhøjer landsretten godtgørelsen for tort til 20.000 kr.
Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen forhøjes til fængsel i 1 år og 6 måneder, og at godtgørelsen forhøjes til 20.000 kr.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Godtgørelsen skal betales inden 14 dage.
