BS-36714/2021-FRB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN PÅ FREDERIKSBERG

DOM

afsagt den 22. marts 2022

Denne sag er behandlet for lukkede døre

Denne sag er behandlet for lukkede døre

Sag BS-36714/2021-FRB

Far (advokat Michael Nauman)

mod

Mor (beskikket advokat Anne-Marie Juhl Andersen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Familieretten har modtaget sagen den 27. september 2021.

Far har fremsat påstand om, at Barn skal have bopæl hos Far.

Far har endvidere fremsat påstand om, at samværet mellem Barn og Mor fastsættes til en 10/4-ordning med afhentning i institution torsdag efter skole til mandag med aflevering i skole.

Mor har fremsat påstand om frifindelse for så vidt angår Fars påstand om bopæl.

2

Mor har endvidere fremsat følgende påstand om samvær, såfremt Far bliver bopælsforælder:

Løbende samvær: Mor har samvær med Barn i en 7/7-ordning fra fredag i ulige uge efter sko-letid til fredag i lige uge med aflevering i skolen.

Jul Mor har samvær med Barn i ulige år fra dagen før juleferien starter efter skoletid til den 28. december kl. 11.00.

Nytår Mor har samvær med Barn i lige år fra den 28. december kl. 11.00 til første dag efter juleferien med aflevering i skole.

Vinterferie Mor har samvær med Barn i lige år fra fredag i uge 7 efter skoletid til fre-dag kl. 16:00 i uge 8 med aflevering hos Far.

Påskeferie Mor har samvær med Barn i påsken i lige år fra fredag eftermiddag før pal-mesøndag til onsdag før skærtorsdag kl. 11.00 med aflevering hos Far.

Mor har samvær med Barn i ulige år fra onsdag før skærtorsdag kl. 11.00 indtil første skoledag efter ferien med aflevering i skolen.

Sommerferie Mor har 3 ugers ferie med Barn i skolernes sommerferie.

I ulige år vælger Mor først ferie, og i lige år vælger Far først.

Førstevælgeren skal senest den l. april skriftligt oplyse den anden forældre om valg af ferieuger. Såfremt fristen ikke overholdes, overgår retten til at vælge først til den anden forælder.

Sommerferien starter en fredag kl. 15.00 og slutter fredagen efter kl. 15.00.

Efterårsferie Mor har samvær med Barn i lige år fra fredag i uge 41 efter skole til fredag kl. 16.00 i uge 42 med aflevering hos Far.

Oplysningerne i sagen Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

3

Parterne har fælles forældremyndighed i henhold til Østre Landsrets dom af 2. april 2020.

Barn har bopæl hos Mor i henhold til Østre Landsrets dom af 2. april 2020.

Børnesagkyndig og Dommer har holdt en samtale med Barn. Af den børnesagkyndiges referat af samtalen fremgår blandt andet, at:

”… Samtale med Barn Det skal indledningsvist bemærkes, at der var store dele af samtalen, som Barn bad undta-get for referat.

Barn fortalte, at han er 10 år og går i 4. klasse på Skole 1. Han synes, det er godt at gå der, for der er færre børn end på hans tidligere skole og derfor også mindre larm i klassen. De er er kun 6-7 elever til 4 lærere, og det er rart, at der er flere voksne. Barn fortalte, at han især leger med to drenge, R og S, og de hopper for eksempel på trampolin sammen.

Han spiller også trommer med sin kontaktperson Person 1. Efter skoletid går han i klup på Skole 1. Han er der fra kl. 14-15, når han er hos sin mor. Når han er hos sin far, hentes han lige efter skole, fordi hans far gerne vil have mest mulig tid sammen med ham, når han ikke har ham så tit.

Barn oplyste endvidere, at han for tiden ikke går til noget i sin fritid, men han har gået til svømning, karate og trampolin, og fra næste måned skal han gå til trommer. Det er noget, som hans mor har meldt ham til.

Om samværet med sin far fortalte Barn, at han er hos sin far i lige uger fra fredag til onsdag. Han har sit eget værelse, men sover i en seng på sin fars værelse. Om morgenen vågner han kl. 7, når han skal i skole. Hans far laver morgenmad – det kan for eksempel være rugbrød med roastbeef eller havregrød. Han får frokost på skolen hver dag. Hans far følger ham i skole til fods, for Barns cykel er blevet væk.

Det tager ca. et kvarter at gå derhen. Når hans far har hentet ham om eftermiddagen, leger Barn med Lego derhjemme, eller han laver må-ske mad sammen med sin far. De kan også finde på at spille Uno sammen, eller Barn spiller Fortnite over nettet med sine venner fra sin gamle klasse. Han og far går også ture i Område, eller de er på legepladsen. De har næsten aldrig gæster.

Adspurgt om farens nabo, sagde Barn, at hans far en gang var venner med denne, men så smed den mandlige nabo hans far ud ad vinduet, og nu er de ikke venner mere.

Barn fortalte, at han kommer i seng kl. 20. Hans far læser måske en historie for ham, eller de ser TV fra sengen, og så falder de begge i søvn. Nogle gange skal hans far nå at læse noget, og så sover Barn før ham.

4

Adspurgt om han kan savne sin mor, når han er hos sin far, sagde Barn, at det kan han godt. Så ringer han til sin mor, eller han aftaler med sin far at tage over og sove hos hende. Det er ok for hans far.

Barn fortalte endvidere om den episode, hvor hans far blev syg og ikke kunne trække vejret. De ringede efter en ambulance, og hans far kom på hospitalet. Derpå måtte Barn ikke se sin far i lang tid, og der blev ændret på hans 7-7 ordning. Barn sagde, at det var hårdt, fordi han elsker sin far rigtig meget.

Barn sagde, at han og far næsten aldrig er uvenner, fordi hans far tager tingene stille og ro-ligt.

Om hverdagen hos sin mor fortalte Barn, at han har sit eget værelse, men han sover altid i sin mors store tredobbelte seng sammen med sin mor og lillesøster. Om morgenen står hans mor op, og derpå vågner Barn. Han får havregrød til morgenmad, eller han tager noget brød selv. Han og mor og Søsken spiser sammen, mens de ser TV. Han tager selv i skole med to Metroer, og derpå skal han gå et stykke vej.

Barn sagde, at han hellere ville have, at hans mor fulgte ham. Men mor henter ham kl. 15 fra klub, og derefter tager de hen og henter Søsken. Når de kommer hjem, leger hans mor mest med Søsken, eller hun er på sin tele-fon. Barn leger indimellem gemmeleg med Søsken. Når de skal spise, laver hans mor filip-pinsk mad, men det kan Barn ikke så godt lide. Så laver hun i stedet spareribs eller køber burgere til Barn.

Barn sagde spontant, at han ikke får så mange grøntsager hos mor, men det gør han hos far. Barn kommer i seng kl. 20, og det gør hans mor og lillesøster også.

Adspurgt sagde Barn, at han også kan savne far, nå han er hos mor.

Om kontakten mellem hans forældre sagde Barn, at de er gode nok til at tale sammen, men nogle gange er de også sure på hinanden.

Vi gennemgik samtalen med Barn, og som nævnt ønskede han store dele af samtalen ude-ladt fra referatet.

Indtryk fra samtalen Det drejer sig om en dreng på 10 år, som har en samværsordning, hvor han er 9 dage hos sin mor og 5 dage hos sin far.

Barn fremtrådte som en dreng, som virkede meget opmærksom og fokuseret på de voksne omkring ham og i mindre grad hvilende i sig selv. Han udtalte sig gerne om sine forhold, men virkede dog samtidigt noget ængstelig og bekymret for de reaktioner, han kunne risi-kere at få efter børnesamtalen, hvorfor han i gennemgangen af samtalen var meget opsat på, at flere af hans udsagn ikke skulle medtages i referatet. Samtidigt anvendte han nogle vok-senvendinger, som kan henlede tanken på, at han muligvis var blevet forberedt på børne-samtalen.

5

Hans beskrivelse af sin hverdag i forhold til sin nye skole og venner tyder på, at Barn er glad for at gå i skole og trives i sin nuværende hverdag. I forhold til hans beskrivelse af sin hverdag hos begge forældre, formidlede han en oplevelse af almindelige gode fysiske ram-mer hos dem begge.

Det var det overordnede indtryk, at Barn har et behov for at være mere hos sin far, end han er på nuværende tidspunkt.

Barn virkede ret belastet af forældrenes konflikt, hvilket blandt andet fremgik af hans ønske om at tage hensyn til forældrene og hans forsøg på at veje sine ord. …”

Af udtalelse af 11. februar 2022 fra Skole 1 fremgår blandt andet, at:

”… Barn har været indskrevet på Skole 1 siden juni 2021. Vi op-lever overordnet Barn, som en dreng der trives på skolen, er en god kammerat og gerne ind-går i alderssvarende sociale relationer. Han har ligeledes en nysgerrighed og imødekom-menhed over for børn og voksne, som ikke er tilknyttet hans eget hold.

Rent fagligt er Barn en kvik og videbegærlig dreng, der gerne deltager i undervisningen men er udfordret af sin uro. Barn har sine udfordringer med en høj grad af uro, bekymringer, koncentrationsvan-skeligheder og har brug for hjælp til at navigere i det sociale samspil. Barn fortæller selv, at han er glad for at gå på Skole 1.

Barn møder som udgangspunkt til tiden og han har ikkeflere sygedage end andre elever. Da vi får serveret mad på skolen, har Barn ikke madpakke med. Der er ligeledes mulighed for morgenmad på skolen, men Barn har typisk spist hjemmefra. Der er ikke umiddelbart forskel på om Barn har været hos mor eller far. Han har orden i sine ting, er påklædt sva-rende til årstiden mm. Barn bliver hentet og bragt af sine forældre. Sommetider tager Barn selv metroen i skole, når han er hos mor. Det er vores indtryk, at det er uproblematisk og at Barn er helt tryg ved det.

Skole 1 er en dagbehandlingsskole og har derfor et udvidet forældresamarbejde, som begge forældre velvilligt deltager i. De har begge fra start været nemme at komme i kontakt med og følger gerne relevant op på evt.konflikter eller uoverensstemmelser, der kan have været i skolen.

Udover den daglige kontakt med teamet, har begge forældre sagt ja til - og indgår i - samtaler med vores familiebehandler med fokus på at mindskekonflikter og bedre samar- bejdet til gavn for Barn. Vi oplever begge forældre indgår relevant og konstruktivt i samta-lerne.

De er enige om, at de ønsker at mindske deres konfliktniveau og gøre det, der er bedst for Barn, men de er ikke enige om hvad der bedst for ham i forhold til bopæl. Far og Mor indgår i individuelle samtaler med engagement ogrefleksion. Pt. fylder retssagen meget for dem begge, men de udviser også begge lyst til at få ro på til gavn for dem selv og

6

for Barn - vi oplever at de begge har en oprigtig interesse i deres søn og vil ham det bedste, ligesom de også begge kan italesætte positive sider ved den anden forældre. De er begge bevidst om, at Barn er påvirket af deres interne uenigheder og de ønsker hjælp til deres interne kommunikation. De er begge bevidst om, at der kan opstå misforståelser og frustration i deres indbyrdes kommunikation. Den hjælp stiller Skole 1 pt op til, da det på sigt vil kunne komme hele familien til gode. …”

Af udtalelse af 11. februar 2022 fra Skole 2 fremgår blandt an-det, at:

”… Jeg har været klasselærer for Barn fra 1. til og med 3. klasse. I al den tid har forældrenes skilsmisse og forvaltningens konstante fokus tæret hårdt på kræf-terne for alle parter. Barn har haft tiltagende problemer i skolen både fagligt og socialt, hvil-ket resulterede i, at han blev visiteret til sin nye skole i slutningen af 3. klasse.

Fravær Hele processen omkring skoleskiftet, oplevede vi, blev voldsomt forhalet fra familieafdelin-gens side det sidste år, hvilket forværrede Barns tilstand markant. Vi reducerede hans skema og satte en støtteperson på ham i den tid, han var her, men Barn havde ikke desto mindre et massivt fravær. Fortrinsvist, når han var hos Mor - grundet hendes bekymring for corona (da lillesøster har været meget syg), men også fordi, hun ikke syntes, han havde det godt i skolen.

Forældresamarbejde, madpakker, rutiner etc Vi har oplevet både Mor og Far som samarbejdsvillige. De er begge mødt op til alle møder i diverse sammenhænge, svaret på mails og i det hele taget forsøgt at efterleve de mange forskellige tiltag og forventninger. Barn har altid været ren og pæn, og madpakken altid fyldt.

Mht lektier har der været mange huller, og familien har generelt haft svært ved at hjælpe Barn og skabe de rutiner, Barn har brug for. Begge forældre har både været gode til at hente Barn og til at træne ham i at være selvstændig, så han f.eks. selv tog i skole med metroen - og mødte til tiden. Vi har kun oplevet en kærlig og tryg relation imellem Barn og såvel Far og Mor.

Det er vores generelle indtryk, at Mor har en anden opfattelse af Barns problemer, end vi har. At det f.eks. skyldes mobning, og dermed ikke er noget, hun kan gøre så meget ved. Det ærgrede os, at Mor afsluttede familiebehandleren efter ganske få besøg, fordi Barn efter hendes mening nu var blevet så rolig og glad.

Efter vores opfattelse, skete der noget po-sitivt med Barn i den periode, hvor han lukkede en smule mere op og også tillod sig selv at blive ked af det. Far har, såvidt vi ved, fortsat arbejdet med sin familiebehandler, og overfor os har han givet udtryk for, at han synes, det giver mening, og at det hjælper ham til bedre at kunne se Barns behov og hjælpe ham. Begge forældre har støttet op om Barns skoleskift.

7

Vi har til tider haft svært ved at navigere i, hvad der var hvad. Mor har fortalt én ting -Far en anden. Vi ved at konfliktniveauet har været højt, men Barn har aldrig nævnt det, og vi har derfor ikke kunnet hjælpe ham med det.

Barns trivsel Barn har været stresset siden 0. klasse. Da jeg mødte ham i 1. klasse, var han en sød og klog dreng med lovlig meget fart på, men hurtig til at indse egne fejl, sige undskyld - og hvad der ellers kendetegner god opdragelse hjemmefra. Desværre er det ikke lykkedes nogen af os at passe på Barn i de efterfølgende år, så stressniveauet og overbelastningen er blevet en kon-stant.

Barn er en intelligent dreng, som på trods af de mange udfordringer langt henad vejen har formået at fastholde et rimeligt fagligt niveau. Det seneste år hos os blev klasserummet og kravene til undervisningen dog for kaotisk for ham, og det krævede en voksen ved hans side til at hjælpe ham med at deltage.

Vi så ikke, at Barn blev mobbet, men anerkender fuldt ud, at det var et tiltagende svært samspil mellem Barn og de andre børn, som Barn ofte stod uforstående overfor. Han blev derfor også meget ked af de andre børns til tider voldsomme reaktioner/afvisninger. I efteråret i 3. klasse var jeg så bekymret, at jeg skrev en underretning på den baggrund, hvilket førte til det reducerede timetal.

Øvrig familie Vi har ikke kendskab til øvrig familie tæt nok på til at have fungeret som netværk i det dag-lige. …”

Af børnefaglig undersøgelse afsluttet den 15. januar 2021 fremgår blandt andet, at:

”… Faglig vurdering

Det er Familieafdelingens vurdering, at Barn er omfattet af målgruppen for børn med be-hov for særlig støtte jf. servicelovens §46.

Det er den faglige vurdering at Barn, siden forældrene blev skilt, har været i et spændings-felt imellem forældre, der ses udfordrede i at tilsidesætte egne behov og konflikter, og tilgo-dese Barns behov for stabilitet, tryghed og forudsigelighed. Det er vurderingen, at Barn har skulle agere i et forældreskabt kaos, der har medført problemstillinger i andre arenaer som Barn også færdes i b.la. skolen.

Det er vurderingen, at Barn har behov for, at være i en trygt omsorgsmiljø, der formår at sti-mulere, vejlede og guide ham til en sund trivsel og udvikling og hvor han ikke beskrives i konstant uro, kravafvisende og i følelsesmæssigt mistrivsel.

8

Det er den faglige vurdering, at det er altafgørende, at forældrene formår at indgå i et samar-bejde omkring Barn og er aktivt deltagende i de foranstaltninger som Familieafdelingen vurderer som nødvendige for, at give Barn muligheden for at komme i en trivsel og udvik-ling, hvor han udvikles sundt og alderssvarende. Såfremt forældrene ikke formår ovenstå-ende, er det Familieafdelingens vurdering, at der skal tages stilling til, om Barn kan udvik-les tilstrækkeligt i de nuværende rammer, som forældrene kan tilbyde ham i hjemmet, såle-des at han ikke lider last på sin sundhed og udvikling. …”

Af statusudtalelse fra Familieafdelingen af 31. marts 2021 fremgår blandt andet, at:

”… 14-11-19 – Afgørelse. I november 2019 blev der i Familieafdelingen truffet afgørelse om Familiebehandling til Mor. I afgørelsen fremgår det ” Familieafdelingen vurderer, på baggrund af forældrekompetenceundersøgelsen og den børnefaglige undersøgelse, at Mor har behov for vejledning og støtte, i forhold til Barn.

Det vurderes, at Mor i nogen grad kan mentalisere Barn i forhold til at kunne indleve sig i hans almindelige behov, og i hvordan belastede situationer påvirker ham, så længe disse situationer ikke in-volverer hendes egen adfærd. Det vurderes hertil, at Mor har begrænsede mentaliseringskompe-tencer i sit forældreskab, hvilket gør at hun sandsynligvis vil overse eller forsimple følelsesmæssige til-stande hos Barn.

Det er vurderet, at Mor på baggrund af dette, vil have vanskeligt ved at tilbyde Barn relevante og udviklende støtte i forhold til, at udvikle nuancerede forståelser af mentale tilstande hos sig selv og andre. Mor vurderes til, at mangle indsigt og strategier til, hvordan hun hjælper Barn med at håndtere ubehagelige oplevelser og følelser.

I Mors forældrekompetenceundersøgelse bliver det yderligere vurderet, at Mor i for høj grad lader Barn være den styrende, og dermed en ansvarlig for deres samspil. Dette har den betydning, at Barn uhensigtsmæssigt får kontrollen over samspillet og bliver voldsomt frustreret, urolig og im-pulsiv og selvoptaget.

På denne baggrund vurderes det endvidere, der behov for at Mor får særligt støtte, så Barn kan komme i god trivsel og udvikling. Mor har behov for støtte og vejledning til, at skabe de følelses-mæssige rammer og begrænsninger i samværet med Barn. Ligeledes har Mor behov for støtte til, at kunne mentalisere Barn, og til at kunne hjælpe ham med at håndtere ubehagelige oplevelser og fø-lelser. ”

05-12-19 Afgørelse. I december 2019 træffer Familieafdelingen truffet afgørelse om ambulante Familietilbud til Far. I afgørelsen fremgår det

9

” Familieafdelingen vurderer, at der er behov for, at iværksætte støtte i forbindelse med, at Far skal vejledes og tillæreres strategier til hvordan han skal håndtere det høje konfliktniveau, samt mang-lende samarbejde med Mor.

Det vurderes, at forældrene ikke formår at skærme Barn fra deres høje konfliktniveau, hvilket kommer til udtryk i Barns adfærd. Far skal vejledes i, hvordan han kan snakke med Barn, ift. Barns følel-ser i at være fanget i forældrenes konflikt.

Endvidere vurderes det, at Far skal vejledes og have tillært nogle strategier til, hvordan han kan fastholde Barn i en aktivitet.”

01-04-2020: Statusskrivelse fra familiebehandlingen. " Vurdering: Mor ses at samarbejde om behandlingen og at profitere af konkret og situationsbunden vejledning, herunder konkret støtte i nuet og målrettet videovejledning med udgangspunkt i konkrete hverdagssituationer.

Mor ses at øve sig i at se Barn og være med ham i det han gør, at fastholde en god følelsesmæssig stemning, når hun stiller krav til Barn samt at guide ham i det han skal. Dette ses at bidrage til at skabe nogle mere rare og hyggelige lektiesituationer for Barn samt i glimt at få Barn til at samarbejde.

Set i forhold til Barns særlige behov for tydelig ledelse og emotionel udviklingsstøtte, så vurderes effekten af familiebehandlingen at være lille. Der ses fortsat at være et stort gab mellem hvad mor kan og hvad Barn har brug for af omfattende og stabil udviklingsstøtte. Dette gab er blevet mindre, men der ses fortsat at være lang vej.

Det vurderes bekymrende, at Barn fortsat ses så urolig, kravafvisende og styrende i sam-spillet samt fortsat har så vanskeligt ved at mærke sig selv og er så klemt i forældrenes kon-flikter.

Set i forhold til hvor meget der skulle udvikles hos Barn og mor ved indskrivning, vurderes det samtidig urealistisk, at der på nuværende tidspunkt i behandlingen ville kunne ses større udviklingsmæssige forandringer end hvad der lige nu er tilfældet.

Det er vurderingen, at Mor har brug for omfattende støtte til kunne lede og udviklings-støtte Barn på en måde, som er stabil, kontinuerlig og tilstrækkelig for at kunne hjælpe Barn i trivsel og udvikling.

Det er endvidere vurderingen, at det vil kræve omfattende ar-bejde og stort overskud og vedholdenhed for Mor at skabe disse forandringer, og fast-holde en udviklingsstøttende tilgang til Barn, således at hun også i mere pressede situatio-ner formår at forblive en tydelig leder og guide i ”ja-cirkler” , i stedet for at irettesætte og skælde ud, eller lade Barn få styringen over samspillet.

Det vurderes vigtigt, at Mor får støtte til at få skærmet Barn fra hendes konflikter med Far samt får hjulpet Barn ud af den svære loyalitetskonflikt som han lige nu befinder sig i, da dette ses at have store negative konsekvenser for Barns trivsel og emotionelle ud-vikling."

23-02-21 Opkald om Barn holdes hjemme. Ut. modtager i februar opkald fra Mor som oplyser, at hun har beslutte at holde Barn hjemme da hun oplever at det er forvirrende for Barn at kun være der få timer om dagen. Samt at hun oplever at han bliver drillet af skolekammerater vedr. sine korte dage.

10

19-03-21 Underring om overgreb. Ut. modtager d. 19.03.21 underretning fra Far, hvor han oplyser at Barn siger at hans mor slår ham. Ut. aftaler derefter, at tale med Barn, som ikke bekræfter denne udtalelsen, men virker meget loyal over for begge forældre. Adspurgt til om hans forældre kan blive sure, fortæller Barn at der ikke er nogle af hans forældre der kan være sure eller råbe. Barn virker på ut. som en meget overtilpasset dreng og en dreng som kan have svært ved at mærke sig selv.

Observationer fra sagsbehandler: Det ses at Mor til, at starte med har meget svært ved at overholde aftalerne i forhold til Familiebehandling. Og stopper helt familiebenhadlingen i foråret under covid-19. Mor har efterfølgende ikke ønsket, at samtykke til anden familiebehandling.

Far har under hele perioden været motiveret for familiebehandlingen. Men da Barn kommer på nedsat skema fra skolen, er der dage hvor han ikke kan få familiebehandlingen og samværet med Barn til at hænge sammen. Derudover opleves der under sidste opfølg-ning ikke at Far profitere af Familiebehandlingen, muligvis på baggrund af Barns skole situation og metoden som benyttes på Vej. Det aftales derfor i februar, at familiebe-handlingen overfår til familievejledning, frem til der findes et nyt skoletilbud til Barn og en mere passende tilbud til Far.

Der er lige netop blevet bevilliget skole dagbehandling til Barn, på baggrund af den mang-lende struktur og tryghed i hjemmet. Der er den 26. Marts afhold forbesøg på et evt. nyt sko-letilbud til Barn. Efter forældrene har set skolen, har begge forældre samtykket om opstart på skolen, så der afventes tilbagemelding fra skolen. Indtil da er begge forældre gået med til, at Barn på nuværende tidspunkt er i skole ca. 3 hele dage om ugen, men ugentlige opfølg-ninger med skolen. …”

Af pædagogisk vurdering af Barn fremgår blandt andet, at:

”… Vurdering Det er min vurdering, at Barn aktuelt har behov for specialpædagogisk bistand for at kunne komme i generel trivsel. Hermed tænker jeg på at komme i trivsel, men hensyn til at kunne indlære nye faglige kompetencer, igen at trives med sine lærere og klassekammerater socialt samt at trives følelsesmæssigt, at kunne regulere sine følelser, impulsivitet og uro. At Barn har behov for styrkelse af sine relationer til trygge voksne og følelsesmæssig guidning. At netværket omkring Barn er i tæt samarbejde og dermed afstemt omkring Barn og de krav der stilles til ham.

Min vurdering er, at Barns kognitive funktionsniveau ligger i gennemsnittet for alderen (IK 103, konfidensinterval 97-109, percentil 58, dvs. i en statistisk gruppe på 100 børn vil 58 klare

11

opgaverne som Barn eller derunder, mens 42 vil klare opgaver som Barn eller derover). Barn har en klar styrke omkring sproglig forståelse, her klarer han opgaverne noget over gennemsnittet. Ræsonnering og Forarbejdningshastighed ligger gennemsnitligt og Rum-ret-ningsopfattelse (Visouo-Spatialt indeks) og Arbejdshukommelsesindeks ligger i gennemsnit-tets nederste del.

På delprøveniveau har Barn en personlig ressource omkring begrebsdan-nelse (Ligheder), Ordforråd og Figurvægte (regne ud, hvad der skal lægges på vægtskåle for at danne ligevægt). Visuel genkendelse (huske figurer) er en personlig vanskelighed, lige-som matricer (se hvilke figurer der passer i en helhed). Det skal her medtages, at Barn gen-nem hele undersøgelsen er motorisk urolig.

Han problematiserer, driller lidt og laver sjov, udpensler hvor voldsomt jeg presser ham mv. men hele tiden med et smil. Barn har behov for pause efter 30 minutter, han overtales af Far (far) og mig til at komme ind for at ar-bejde videre. Indimellem laver Barn mavebøjninger og armbøjninger (Barns eget forslag), det hjælper ham måske lidt til at gå videre.

Han svarer meget hurtigt på de fleste opgaver og anvender ikke meget tid til overvejelse. På den baggrund vurderer jeg, at resultatet kan være præget af Barns uro og hans vanskelighed ved at deltage. Samtidig laver han samtlige opga-ver og når et resultat som jeg mener overordnet er retvisende.

Min umiddelbare vurdering er, at Barn opgiver at samarbejde og har undvigelsesstrategier ved de opgaver, som han fin-der vanskeligst; jeg kan dog ikke afvise, at Barn i enkelte opgaver vil kunne opnå et andet resultat.

Jeg vurderer ikke , at den kognitive undersøgelse peger på specifikke vanskeligheder i Barns basale kognitive funktioner, som kan forklare Barns mistrivsel.

Min vurdering er, at Barn har gode ressourcer sprogligt, kommunikativt, socialt og moto-risk. Min vurdering er samtidig, at Barn aktuelt har vanskeligt ved at regulere sine følelser, handler spontant og formodentlig har vanskeligt ved at tænke konsekvens ud fra handlin-gen i situationen. Han har vanskeligt ved at fastholde sin opmærksomhed og sit fokus, hvis han ikke guides tæt.

Barn synes at have udviklet undvigelsesstrategier til et næsten virtuost niveau. Min formodning er, at Barn er følelsesmæssigt overbelastet. Han fremtræder stres-set og overbelastet, hvilket er stærkt bekymrende set i relation til hans generelle udvikling og trivsel. Min vurdering er at Barn har behov for guidning af en voksen med god tid.

At der skabes et tæt samarbejde i netværket og tæt relation til Barn og hans forældre, så Barn kan være tryg omkring at de voksne samarbejder og støtter ham og at han trygt kan gå i skole (Barns fravær er i øjeblikket markant). At der gives mindre plads til, at Barn tager an-svar for eller forhandler sig til aftaler, der er uhensigtsmæssige for hans trivsel, udvikling og læring.

Jeg understreger dette, fordi erfaringen fra skole hjem samarbejdet er, at aftalerne på møderne, som af både forældre og lærere oplevedes klare og afstemte, efterfølgende har vist sig at være forstået forskelligt af skole og hhv. far og mor.

Det har betydet, at det har været meget vanskeligt at få et afstemt samarbejde, som kunne guide og støtte Barn, og give ham en tryghed om at netværket var samstemt og at han trygt kunne have tillid til den voksne han nu talte med var enig med resten af hans vigtige voksne. Dette gældende for lærere og Far og lærere og Mor samt Far og Mor indbyrdes.

Min formodning er at Barn utilsigtet har fået eller taget et ansvar, som egentlig ligger hos de voksne (f.eks. frem-

12

møde). Forventningsafstemningen fra møderne mellem forældre og skole har således efter-følgende vist sig ikke at være lykkedes.

Nedenstående henholdsvis beskyttende faktorer (ting Barn trives ved) og risikofaktorer (bump på vejen for Barn) er udarbejdet i samarbejde med netværket.

Beskyttende faktorer:

Fysiske aktiviteter, at være udenfor, fiske, køre, traktor (her er Barn rolig og tilpas) Lege sammen med mor og lillesøster Lave opgaver sammen med en voksen (f.eks. mor) der støtter Barn i at holde fokus og regu-

lere følelser).

At have legekammerater med hjem God til at samarbejde med voksen om praktiske opgaver f.eks. pakke taske, tage tøj på Glad for ros og vil gerne hjælpe Barn er meget vidende Sover godt om natten Står selv op om morgenen, Særdeles god motorik (blev udtaget til elitehold i gymnastik, men kom ikke til at gå til det) Glad for musik Meget glad for sine kammerater og har været meget vellidt i klassen (på det seneste er det ble-

vet vanskeligt)

Hurtigt opfattende, når man forklarer 1 til 1 Barn synes selv han trives rigtig godt med pc og telefon At komme i skole i god tid om morgenen  ” at være på” i teater Voksenkontakt gode relationer Barn gode basale kognitive færdigheder Barns sociale kompetencer i samværet

Risikofaktorer:

Forskellige kulturer og tilgange i de to hjem Har uro og støj i sit hoved Vil meget gerne tale om ting, som han gerne vil. Vanskelig at stoppe i at spørge, siger f.eks. at han savner familie, der bor i Norge og vil besøge

dem.

Forhandler er ”altvidende” og insisterende Kan ikke selv regulere skærmtid, far er bekymret for, om dette giver Barn støj i hovedet Irettesættelse Barn tager let tilrettevisning som personlig kritik og bliver ked af det Føler sig let angrebet Forventer at få skæld ud Er i forsvar Anvender mange undgåelsesstrategier Det er blevet vanskeligere at samarbejde med Barn

13

Urolig på alle måder Fjoller for at få opmærksomhed (ignorere hjælper ikke) Faglige krav Virker som om han har mistet overblikket Fremtræder trist Barn ønsker ikke at blive taget ud ad klassen, kammeraterne er det vigtigste

Anbefaling Min overordnede anbefaling er at Barn tilbydes et skoletilbud, hvor der er mulighed for et tæt og udvidet samarbejde med Barn og hans forældre, at vi sikrer, at vi formidler til både Far og Mor og sikrer forståelsen så godt som muligt, således der sker en afstemning i netværket f.eks. med henblik på et kontinuert fremmøde i skolen.

At der arbejdes på at styrke Barns relationer til trygge voksne og han guides i sin regulering af følelser. En men-tor kan overvejes. Det anbefales endvidere, at undervisningen foregår i en mindre gruppe med tydelig struktur, guidning og mulighed for indlagte pauser.

Anbefalingen gives med henblik på, at have tid og mulighed for at etablere et samarbejde med Barn om indlæringen, men med klar rollefordeling og mulighed for opfølgning, således Barn ikke får utilsigtet an-svar via sine forhandlingsstrategier.

Dette helt overordnet med henblik på at mindske Barns belastning og dermed formodentlig dæmpe hans uro og generelle mistrivsel, således Barn kan komme i udvikling indlæringsmæssigt og følelsesmæssigt samt genvinde troen på egen formåen.

Mere specifikt er min anbefaling, at der tages udgangspunkt i ovenstående hhv. beskyttende og risikofaktorer, der er udarbejdet i samarbejde med netværket. …”

Af forældrekompetenceundersøgelse af Mor af 15. maj 2019 fremgår blandt andet, at:

”… Konklusion Undersøgelsen peger overordnet på, at Mor i sit forældreskab viser de samme vanskelig-heder, risikofaktorer og ressourcer, som beskrevet i akterne, som det fremgår af de børnefag-lige undersøgelser fra 2014 og frem, samt den børnesagkyndige undersøgelse fra 2017. Her beskrevet som hendes begrænsede mentaliseringsevne, styringsproblemer og vanskelighe-der i samarbejdsrelationen til Barns far, Far. Det konkluderes derfor at være relativt stabile problemer og risikofaktorer, der har negativ betydning for hendes forældreevne.

Samlet er det konklusionen, at Mor har tilstrækkelige og relevante færdigheder i at sikre Barn en tilstrækkelig praktisk omsorgssituation, hvor der er sammenhæng og struktur i dagligdagen. Det er dog videre konklusionen, at Mor har vanskeligt ved at mentalisere og styre i sit forældreskab, hvorved hun får vanskeligt ved at støtte Barn i hans emotionelle udvikling. Det i et omfang, der skaber risiko for fejludvikling både relationelt og følelses-mæssigt. Uden støtte i forhold til at udvikle sine kompetencer i forhold til mentalisering og

14

styring må det forventes at blive vanskeligere for Mor i takt med, at Barn bliver ældre og kravene til disse kompetencer bliver mere komplekse.

Mor kan kun begrænset omfang se sammenhæng imellem sit forældreskab og Barns mi-strivsel. Hovedsageligt forstår hun Barns problemer og mistrivsel som et resultat af ydre faktorer. Det er vanskeligt at engagere hende i samtaler om, hvad hun selv kan gøre for at hjælpe Barn, og hun har i undersøgelsen ikke vist, at hun omsætter vejledning og rådgiv-ning til at ændre sit forældreskab. Det vil være afgørende, at hun får indsigt i sit behov for støtte og herefter tilbydes støtte til at udvikle sig som forælder på de beskrevne områder.

Barn beskrives aktuelt af skolen, som en dreng der er i følelsesmæssig mistrivsel og har so-ciale vanskeligheder. Det vurderes, at der er overensstemmelse mellem Barns relationelle vanskeligheder i skolen, og de vanskeligheder der observeres i samspillet mellem Mor og Barn. Det er dog vurderingen, at Barns mistrivsel ikke udelukkende, kan forklares ud fra Mors forældreskab men også bør forstås i forhold til Barns samlede livvilkår, herun-der forældrenes indbyrdes konflikter og manglende samarbejde. …”

Af forældrekompetenceundersøgelse af Far af 15. maj 2019 fremgår blandt andet, at:

”… Konklusion Undersøgelsens konklusion er sammenfaldende med, at de vanskeligheder, risikofaktorer og ressourcer i Fars forældreskab som er beskrevet i akterne, som fremgår af de børne-faglige undersøgelser fra 2014 og frem, samt den børnesagkyndige undersøgelse fra 2017.

Der spores således ingen positiv udvikling i forhold til de af Fars problemer, der har be-tydning for Barns trivsel og udvikling. Det være sig fysisk helbred, risiko for misbrug eller forbrug af medicin samt vanskelighederne i samarbejdsrelationen til Barns mor. Det kon-kluderes derfor for at være relativt stabile problemer, der har betydning for hans forældre-evne.

Det anbefales, at forvaltningen får udarbejdet en ny lægefaglig vurdering af Fars sam-lede medicinforbrug i forhold til effekt, bivirkningsprofil og potentielt misbrug. Det vurde-res, at Fars funktionsniveau aktuelt er præget af omfanget af hans medicinske behand-ling eller/og medicinmisbrug.

Vi konkluderer, at Far i relativt kortere samvær udviser en langt række almindelige ud-viklende gode forældrefærdigheder. Samlet er det dog vurderingen, at der er betydelig ri-siko for og tegn på, at han pga. sygdom og medicinforbrug ikke kan opretholde disse fær-digheder over længere perioder af gangen.

15

Barn beskrives aktuelt af skolen, som en dreng der er i følelsesmæssig mistrivsel og har so-ciale vanskeligheder. Far har haft ustabilt samvær med Barn igennem det sidste halve år. Det vurderes, at Barns mistrivsel ikke udelukkende, kan forklares ud fra Fars foræl-dreskab men også bør forstås i forhold til Barns samlede livvilkår, herunder forældrenes indbyrdes konflikter og manglende samarbejde. …”

Af statusattest af 4. juni 2019 fra Læge vedrørende Far fremgår blandt andet, at:

”… Pat har gode forældrekompetencer, når han ses i klinikken med søn.

Forkalkninger de store blodkar i hjernen. Jeg kan ikke finde scanningsbeskrivelse hos mig el-ler hos neurolog. Neurolog beskriver at forandringer ikke påvirker funtkionsniveau. Lidel-sen vil ikke forværres. Pat er ophørt med blodfortyndende medicin.

Pats snøvlende tale er normal og ikke udtryk for misbrug eller hjerneskade i følge ønh-læge og neurolog. Det understreges, at patient har et varierieret og godt sprog.

Indtagelse af Tramadol. Indtagelse var betinget af ribbenssmerter efter fald fra mountain bike. Pat har kun indtaget meget lille dosis 25 % af anbefalet døgndosis. Overlæge beskriver, at pat har haft en velkendt bivirkning på dette stof, og at der ikke var tegn på an-det misbrug.

Det beskrives, at medicinen var 5 år gamel. Ribbenssmerter er kraftige og kan kræve stærk medicin. Det tyder ikke på misbrug, at pat kan have medicin liggende i 5 år.

Medicin oplysninger i forældrekompetence undersøgelse 15.05.2019 er formentlig misvi-sende. FMK ikke opdateret? Pladsen tillader ikke uddybning af dette her. Der bør indhentes special helbredsattest vedr pats medicin forbrug. …”

Forklaringer Far og Mor har afgivet forklaring.

Far har forklaret, at han bliver 58 år Dato 1. Han bor i en treværelses lejlighed på 85 m2. Barn har sit eget værelse. Der bor ikke andre end ham og Barn i lejligheden. Han har ikke fået en ny kæreste eller samlever. Hans netværk er fint, stabilt og mangfoldigt. Han har familie på Sjæl-land og Fyn samt i By. Han har kontakt med familien. Han arbejder med unge på frivillig basis. Det er meget tilfredsstillende. Han får tilskud for sit fri-villige arbejde og lever ellers af ressourceydelse.

16

Han mødte Mor et år før, at Barn blev født. De var på en blinddate. Det var på Dato 2. De var på cafe. De så hinanden igen. Der gik ikke lang tid, før de blev kærester. Mor var på det tidspunkt ansat i Stilling 1. Hun stoppede til sidst hos familien. De flyttede sammen efter en måned eller halvanden. Barn kom til verden efter et år. De flyttede fra hinanden, da Barn var 1-1½ år.

Han tilbød, at Mor og Barn kunne blive boende i lejlig-heden, og at han kunne finde noget andet. Det ønskede Mor ikke. Hun endte med et bo på en institution for enlige med børn. Barns bopæl blev hos ham. De havde en 7/7-ordning. Ordningen kørte indtil 3. oktober 2018 og blev nogenlunde overholdt i perioden.

Han havde en uheldig oplevelse i 2018. Han fik en anafylaksis reaktion på et præparat. Han fik åndedrætsbesvær og kramper. Kramperne var til sidst så voldsomme, at de valgte at lægge ham i bedøvelse med ketamin. Det var trau-matisk for Barn at opleve, at hans far blev kørt væk i en ambulance, og at han blev afleveret hos sin mor af politiet. Da han havde været på hospitalet i 12-14 timer, blev han udskrevet. Han kontaktede skolen, Barn og Mor. Han var henne på skolen dagen efter. Mor var der også. Han viste Barn, at han havde det godt og forklarede læreren, hvad der var foregået. Barn var tynget den dag.

De indgik forlig om en samværsordning i retten. Det var en 9/5-ordning, og Mor fik midlertidig bopæl. Ordningen har kørt officielt indtil nu. Der har været en del afvigelser fra ordningen. Efter aftale har der været ændringer i samværet, f.eks. under sygdom og for at aflaste Mor lidt, herunder da hun skulle til en danskprøve. Det var i januar i år.

Det er hans oplevelse, at Mor tiltagende har haft brug for aflastning. Han har hentet og bragt Barn forskellige steder, f.eks. til tandlæge og andre gøremål. Der har været både Corona og syg-dom i familien. Han er trådt til. Han har nogle gange fulgt Barn i skole, når Mor ikke har været i stand til det. Samarbejdet har virket, men han har ydet det meste.

Han oplever, at når han ringer til Mor, har hun planer, der gør, at det ikke passer den anden vej. Det har været tiltagende. Det kræver ressour-cer, som Mor ikke har. Han vil ikke spekulere i, hvorfor Mor er presset. Mor viser ikke udadtil, at hun er emotionel. Der har været et par gange på det sidste, hvor hun har været virkelig ulykkelig. Hun har blandt andet næsten været ude for en højresvingsulykke.

De er blevet udkørte. Mor har også haft Corona.

Han har ikke haft et misbrug af hverken alkohol eller stoffer siden 2015. Han kan genkende det, som Person 2 skrev om Mor i 2015, herunder at Barn havde en seksualiserende adfærd, som ikke passede til hans alder. Han havde på fornemmelsen, at der på det tidspunkt var mange mennesker igen-nem huset hos Mor. Der var meget uro. Han kan se i papirerne, at Mor

17

fra 2014 bliver rådet til at søge familiebehandling og blive introduceret til mo-derne, pædagogiske opdragelsesmetoder. Det startede som et tilbud, men der blev ikke fulgt op på det. Han har ikke oplevet, at Mor fra 2015 fik familie-behandling.

Han blev ikke tilbudt familiebehandling på baggrund af forældrekompetence-undersøgelsen. De henviste til, at han havde så lidt samvær med Barn, at hans evner rakte fuldt ud. Han blev ved med at kontakte sagsbehandleren og spørge om et forløb. I december 2018 blev han bevilliget et forløb med familiebehand-ling hver 14. dag. Grunden til, at behandlingen ikke var en gang om ugen var, at han i den modsatte uge skulle komme med en videooptagelse af en stillet op-gave, f.eks. lektielæsning, leg eller andet. De gennemgik optagelserne i behand-lingen.

En af de vigtigste ting han fik med fra behandlingen, er kontakten til Barn og den tydelige aflæsning af hans humør og adfærd. Han har passet og deltaget i familiebehandlingen. Han har sagt ja tak. Han undersøgte også, at Skole 1 havde familiebehandling.

Mor fik tilbudt familiebehandling efter forældrekompetenceundersøgelsen. Hun fortalte i retssalen, at hun ugen efter skulle starte på deltidsjob, i 9. klasse og i familiebehandling. Det er ikke hans oplevelse, at hun har passet familiebe-handlingen. Det står flere steder. Han har spurgt efter hende til flere statusmø-der og har fået at vide, at hun ikke ville komme.

Han har lært om mentalisering i familiebehandlingen, dvs. forståelsen af mis-forståelser, herunder hvordan man bruger sindet til at blive opmærksom på modpartens sindstilstand. Det involverer, at man har en kontakt og mimik, hvor man viser, at man hører, forstår og sætter sig i den andens sted samt tæn-ker på, hvad der er gået forud.

Når man øver sig og bruger det mere og mere, finder man ud af, at man gør det hele tiden i hverdagen. Han kunne se, at det gjorde en forskel, at han brugte sin ansigtsmimik. Barn kom i ja-cirkler. Han ville gerne noget. Det kræver, at man er på bølgelængde med sit barn. Der er forskellige måder, f.eks. belønning, aftale eller en spændende bog.

Barn er flyttet til en privatskole nu. Han er endelig kommet på Skole 1, fordi han har meget svært ved at være i en klasse under inklusion. Han har svært ved at koncentrere sig og vente, til det bliver hans tur. Han beder om hjælp til mange ting og vil helst have en lærer i nærheden. Selv uden ting roder hans bord, og han har ikke tjek på det. Han begyndte at bide negle. Nu er det blevet bedre. Han tyggede huden af.

Det var stresstegn. Det ændrede sig, da han kom på Skole 1. Barn er glad, når han vågner nu, fordi han skal hen på en skole, hvor han kan lide at være og bliver set og hørt. Skolen har fantastisk normering. De griber tingene an på en helt anden måde. Fagligt og socialt ligger Barn over

18

middel. Han var bekymret for, hvor tunge problemstillinger Barn ville løbe ind i med sine klassekammerater. Der har været en indlæringsfase. Både pigerne og drengene i klassen kan finde på at slå umotiveret. Det skal Barn lære at navi-gere i. På trods af det, glæder han sig til at komme i skole. Barn er ikke udadre-agerende.

Barn trives godt og som blommen i et æg hos ham. Han tager sine pligter uden at kny. Det tog lidt tillæring. Der er svært at få hjemlighed og forudsigelighed, når samværet er fra fredag til onsdag, og der går 9 dage mellem, at de genopta-ger rutinen. Det er svært for ham at operere i felt, hvor han synes, at han ser Barn for lidt. Hvis han vil være sikker på, at Barn kommer til tandlæge, må han f.eks. aflyse sin onsdag. Nu er det igen blevet en aflysning. Han skulle være taget afsted på onsdag, men det er aflyst, fordi de skal have smoothies.

Med den bagage Barn har med sig, er en af hans vigtigste mangler, og det han skal støttes mest i og fokusere på for at være i den bedste trivsel, at han har for-udsigelighed, hjemlighed og tryghed. Barn skal have en forælder, som han kan regne med, kommer i samme humør som ved aflevering. Barn skal have en for-ælder, som f.eks. ikke henter ham, bliver sur og kører fra ham. Det har Barn været udsat for.

Så ringede Barn til ham. Han fandt Barn i Center. Barn har brug for, at der ikke er forskel fra om morgenen til om eftermid-dagen. Mentalisering er hovedordet. Man prøver at sætte sig ind i, hvad den an-den har været udsat for, som kan forklare, hvorfor denne pludselig ikke er glad. Man skal være forberedt på, at han kan have været ude for noget ubehageligt og få talt sig ind i det.

Han er i retten, fordi Barn udtrykker ønske om at bo hos ham. Han har ikke fortalt Barn andet end, at så må Barn fortælle dommeren og den børnesagkyn-dige, hvorfor han gerne vil det. Barn har blandt andet sagt, at Barn er glad for, at han altid ved, hvordan han møder ham. Han møder Barn med kys på kinden og hjertevarme.

Adspurgt af advokat Anne-Marie Juhl Andersen forklarede Far, at han ikke har været i fleksjob. Det blev til førtidspension og fri-villigt arbejde i stedet. Da han sad i landsretten, var det meningen, at han skulle i fleksjob. Der var mange ting, der blev lavet om pludseligt de sidste to år. Han startede ikke i fleksjob, fordi stedet var lukket på grund af Corona.

Det er, som hans læge skriver i statusattesten. Det er tvivlsomt, om beskrivelsen i forældrekompetenceundersøgelsen vedrørende medicin er korrekt. Der er ikke blevet rettet i medicinregisteret i de sidste fem år. Så snart noget er blevet ud-skrevet, står det på listen. De har taget listen med over alle fem år, herunder det der ikke er ordineret længere. Han tager ikke al medicinen længere.

19

Adspurgt af den børnesagkyndige psykolog forklarede Far, at Barn som udgangspunkt er en glad og optimistisk dreng, der nemt knytter sig til nye bekendtskaber og venskaber. På trods af, at han har mødt ut-rolig mange voksne, er han stadig er meget tillidsfuld. Han er en spilopmager og en hel håndfuld at have med at gøre.

Som enlig ville det for enhver, uanset om man er integreret eller ej, være ualmindeligt ressourcekrævende at have Barn, der er meget at holde øje med, og at have en datter på tre år, hvis far er lukket ude af billedet. Det må være utrolig hårdt. Barn er kommet i bedre triv-sel, end han har været. Det skyldes en kombination af hans familiebehandling og skolen, som Barn er landet på.

Han er lykkelig for, at Barn er kommet på den skole. Det er en meget vigtig del. Der er tæt kontakt til lærere. Det er dag-behandling.

Mor har forklaret, at hun er 40 år. Hun bliver 41 år Dato 3. Hun håber, at hun snart skal i praktik som Stilling 2. Hun har været i et udredningsforløb efter en skulderskade. Det er må-let at blive Stilling 2. Det er det, hun ønsker. Hun bor stadig det samme sted. Det har hun gjort i 5 år. Hun bor sammen med Barn og hendes datter, som hun har med Person 3. Person 3 har ønsket ikke at have samvær, selv om han har fået det. Hun forventer at blive boende i lejligheden. Barn har sit eget værelse.

Lejligheden ligger ikke så langt fra den nye skole. De tager metroen. Det er nemt. Barn tager nogle gange i skole selv. Det er intet problem for ham. Hun har aldrig ringet til Far for at få hentet og bragt Barn. Hun har aldrig spurgt ham, om han ville hente Barn hos hende eller i skolen.

Hendes datter er 3 år. Hun bliver 4 år i Måned og går i børnehave. Hun tri-ves godt. Der er ikke nogen i børnehaven, der har været bekymret for hende. Hun bliver beskrevet som en velfungerende, dejlig pige med mange legekam-merater. Hun deltager i alle aktiviteter i børnehaven. Hun og Barn leger godt derhjemme sammen med hende. Det fungerer godt med dem. Barn siger, at han er glad for sin lillesøster. Hun er også glad for sin storebror.

De har en 9/5-ordning. Hvis bopælen bliver hos hende, skal det blive ved sådan. Det fungerer godt for Barn, som det er. Barn kommer altid i skole. Han kom-mer til tiden, når han er hos dem begge. Hun samarbejder med Far, hvis der sker noget i skolen. De taler i telefon eller sms’er. Det er også det, skolen be-skriver. Barn trives godt. Han kommer i skole.

Der er et godt samarbejde mel-lem hende og Far, som skolen beskriver. Der har ikke været problemer med Barns tandlæge. Barn har haft aktiviteter i skolen på samme tid som tand-lægen, som han sagde, at han gerne ville deltage i. Han spurgte hende, om tandlægen ikke kunne aflyses. Hun sagde okay. Han kommer til tandlæge efter en uge. Hun fortalte det til Far. Far ringede til hende og sagde, at

20

Barn skulle til tandlægen og havde aktiviteter i skolen. Hun sagde, at hun havde det i kalenderen og ville ordne det. De talte om det. Barn skal til tandlæ-gen på onsdag. Barn er hos Far til på onsdag. Far skrev og spurgte, om hun kunne følge Barn. Hun sagde, at det ikke var et problem.

Samværet er blevet overholdt i hele perioden. Hun har ikke aflyst samvær. De har kunne ringe til hinanden eller sms’e, hvis der var behov for at bytte dage.

Hun kom altid til samtaler i kommunen. Kommunen havde sagt til hende, at hun skulle komme til familiebehandling. Under Corona-nedlukningen kom hun ikke. Hendes datter blev sendt hjem fra vuggestue på grund af nedlukningen. Hun har deltager i møder på kommunen. Familiebehandlingen har hun delvist været med i henholdsvis sagt nej til på grund af Corona. Datteren blev indlagt flere gange. Til sidst skiftede hun til en ny vuggestue, som fungerer godt. Hun kom til alle møderne i kommunen.

Hun kan godt genkende, at Barn på den tidligere skole var en håndfuld. Når hun spurgte lærere eller i SFO’en svarede de, at Barn havde det godt og havde leget. De sagde aldrig, at der var problemer. Pludselig sagde de, at Barn var blevet mobbet. Barn og hans klassekammerater har sagt, at han blev mobbet. Han blev irriteret. Hun var til møde om, hvordan Barn havde det på den tidli-gere skole. De sagde, at Barn var meget urolig.

Barn har skiftet skole til Skole 1. Hun har været med i processen og presset sagsbehandleren. Hun har bedt om hjælp. Hun prøvede at finde forskellige både private og offentlige skoler. Hun tænkte, at det ikke fungerede på den gamle skole. Hun bad om hjælp til at finde en ny skole til Barn. Familieafdelin-gen sagde, at Barn skulle flytte skole som en del af familiebehandlingen, fordi hans forældre var uenige om mange forskellige ting, og at det kunne hjælpe. Hun og Far kunne samarbejde om, at Barn skulle flytte til Skole 1. De snakkede om det og var enige. Far var glad for det.

Da Barn begyndte på Skole 1, spurgte hun, hvornår hun skulle begynde til fa-miliebehandling eller tale med skolen. De sagde, at hun kunne spørge eller tale med dem, hvis der var noget. De sagde, at de skulle vente lidt med familiebe-handlingen. De skulle vente, indtil Barn havde gået der et par måneder. Hun sagde, at de kunne sige til, når hun skulle begynde.

Hun er i familiebehandling to gange om måneden. Hun taler med Barns kon-taktperson hver uge sammen med personen fra familiebehandlingen. De taler om Barns trivsel i skolen. Hun har været til alle de møder, som hun er blevet indkaldt til. Nogle gange er det blevet aflyst, fordi familiebehandleren fik Cor-ona. Hun har aflyst en gang, hvor hun fik Corona. Ellers er hun med i familie-behandlingen. Det fungerer godt. De taler om hendes bekymringer. Hun er me-

21

get glad for det. Det hjælper både hende og Barn. Det er Barns kontaktperson fra skolen, der kommer med ham til børnesamtalen.

Barn er en dejlig dreng. Han er klog, kvik og meget venlig. Han er glad for den nye skole. Han har mange venner i skolen. Han har legeaftaler hjemme hos hende med venner fra den gamle og den nye skole. Der bor en fra den gamle skole i nærheden, som Barn selv kan gå over til. Barn er lidt nervøs for børne-samtalen. Det har han sagt til hende. Hun sagde til Barn, at det nok skal gå, og at han kan svare på spørgsmålene. Hun sagde også til ham, at han havde prøvet det før.

Hun er bekymret for, at Barn skal bo hos Far lang tid. Hun er bekymret for Fars misbrug. Psykologen vurderede i sin tid, at Barn skulle aflægge urin-prøver. Det er lang tid siden. Det er stadig hendes bekymring. Hun modtog al-drig noget fra Far. Når Barn kommer tilbage fra Far, er han urolig. Han taler hurtigt om mange forskellige ting. Hun siger til ham, at han skal tale stille og roligt, så hun kan forstå ham. Hun kan mærke, at han er urolig og har masser af tanker. Barn har fortalt hende, at der er en nabo hos Far, som han ikke har det godt med. Barn siger, at naboen har problemer med Far. Naboen er sur.

Adspurgt af advokat Michael Nauman forklarede Mor, at hun har deltaget i familiebehandlingen på Vej. Hun spurgte om hjælp til hendes og Barns hverdag. Hun stoppede i familiebehandlingen på grund af Corona-nedlukningen.

Fredag før vinterferien ringede Far til hende og sagde, at han skulle hente Barn. Det var ferie. Barn skulle være hos hende i ferien. Hun skrev til Far, at han måske havde glemt vinterferien. Ferien var fra fredag til mandag. Derfor skulle Barn hjem til Far igen efter ferien. Fra mandag til onsdag var Barn hos Far. Onsdag kom Barn tilbage til hende. Og så kom han hjem til Far fredag.

Barn har altid passet sin skole. Han var ikke i skole, da han havde Corona. Han havde fravær på den gamle skole. Det var hendes samvær. Hun hentede Barn om fredagen i skolen. Far skrev, at Barn var hjemme, fordi han var syg.

Barn skulle skifte skole, fordi han havde problemer. Problemerne stammer fra deres konflikter, som Barn havde i tankerne. Barn tænkte på konflikterne mel-lem sin far og mor. De sagde mange dårlige ting. Hun sagde, at det nok skulle gå. Det var psykologens vurdering, at hun havde svært ved at støtte ham følel-sesmæssigt.

22

Det var familieafdelingen, der fandt på, at Barn skulle på Skole 1. Hun spurgte dem om hjælp til at finde en ny skole. Hun sagde til dem, at det var lige meget, om det var en folkeskole eller privatskole. Barn skulle bare trives godt og komme i skole.

Hun lærte i familiebehandlingen, at de skal tale om de vigtige ting, og at hun skal have et godt samarbejde med Far, så Barn kommer i skole hver dag.

Familierettens begrundelse og resultat På baggrund af sagens oplysninger, herunder referatet fra børnesamtalen og skoleudtalelsen fra Skole 1, lægger retten til grund, at Barn trives i sin nuværende hverdag og er glad for sin skole, ligesom begge forældre formår at skabe almindelige, gode fysiske rammer for ham. Barn er dog belastet af forældrenes konflikt, meget opmærksom og fokuseret på de voksne omkring ham og udfordret af uro, bekymring og koncentrationsbesvær.

Retten lægger derudover til grund, at Barn på nuværende tidspunkt møder i skole til tiden og ikke har mere fravær end øv-rige elever. Skole 1 har oplyst, at der ikke opleves en forskel afhængig af, om Barn har været hos sin mor eller far.

Retten lægger endvidere på baggrund af skoleudtalelsen fra Skole 1 til grund, at begge forældre deltager velvilligt i forældresamarbejdet og følger relevant op på eventuelle uoverensstemmelser i skolen, ligesom begge forældre på nuvæ-rende tidspunkt deltager relevant og konstruktivt i samtaler med skolens fami-liebehandler, hvor de udviser engagement og refleksion.

Barn har boet hos sin mor siden 2018, og den børnesagkyndige har noteret, at han har behov for mere tid hos sin far.

Herefter og efter en samlet vurdering af sagens øvrige oplysninger, herunder forældrenes forhold, samt af hensyn til at sikre Barn ro og stabilitet finder retten, at det er bedst for Barn fortsat at have bopæl hos Mor, jf. forældreansvarslovens § 4 og § 17.

Det forhold, at Barn tidligere har haft et stort fravær fra Skole 2, når han var hos Mor, og at Mor i perioder ikke har deltaget i familiebehandling, kan henset til de nu foreliggende oplysninger i sagen efter rettens vurdering ikke føre til andet resultat.

23

Hverken Far eller Mor har nedlagt påstand om samvær mellem Far og Barn.

Det følger af retsplejelovens § 338, at retten ikke kan tilkende en part mere, end parten har påstået. Retten er således bundet af parternes påstande.

På den baggrund kan retten ikke fastsætte samvær mellem Far og Barn. Parternes tidligere indgåede retsforlig herom står således ved magt.

THI KENDES FOR RET:

Barn, Født 2011, skal fortsat have bopæl hos Mor.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.