BS-650/2014-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 41.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

Afsagt den 17. juni 2015 af Østre Landsrets 13. afdeling (landsdommerne Anne Louise Bormann, John Mosegaard og Anne Birgitte Fisker).

13. afd. nr. B-650-14: Appellant 1, tidligere Person, tidligere Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S (advokat Kasper Meedom Westberg) mod 1) Gentofte Kommune (advokat Lasse Thore Detlevsen) 2) Hellerup Roklub (advokat Ole Erlich-Eriksen)

biintervenient 1) Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 biintervenient 2) Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 (begge ved advokat Kasper Meedom Westberg) og kæresagerne

13. afd. nr. B-510-14: 1) Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 2) Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 (begge v/advokat Kasper Meedom Westberg) mod

- 2 -

Hellerup Roklub (advokat Ole Erlich-Eriksen)

og

13. afd. nr. B-537-14 og B-538-14 Appellant 1, tidligere Person, tidligere Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S (advokat Kasper Meedom Westberg) mod 1) Gentofte Kommune (advokat Lasse Thore Detlevsen) 2) Hellerup Roklub (advokat Ole Erlich-Eriksen)

Lyngby Rets dom af 4. februar 2014 (BS 159-248/2013 m.fl.) er anket af Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S.

Appellant 1, tidligere Person er som ny ejer af ejendommen Adresse 2 indtrådt i ankesa-gen, men således at Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S hæfter solidarisk med Appellant 1, tidligere Person for sagsomkostninger.

Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 er indtrådt i ankesagen som biintervenienter til støtte for Appellant 1, tidligere Person.

Appellant 1, tidligere Person har nedlagt påstand

Principalt: 1.Gentofte Kommune tilpligtes at anerkende, at badehuset og badebroen på Matrikel nr., Adresse 1, 2900 Hellerup, og den hertil knyttede aktivitet i form af nø-genbadning rækker udover den naboretlige tålegrænse, og Gentofte Kommune tilpligtes som grundejer, og den der har tilladt Hellerup Roklub at råde over arealet og opføre bade-huset og badebroen og den hertil knyttede aktivitet, at meddele Hellerup Roklub påbud om

- 3 -

at flytte badebroen på Matrikel nr., Adresse 1, 2900 Hellerup, til nord-siden af badehusbygningen og flytte rækværket og lamper til sydsiden af badebroen, inden en af landsretten fastsat frist.

2.Hellerup Roklub tilpligtes at anerkende, at badehuset og badebroen på Matrikel nr., Adresse 1, 2900 Hellerup, og den hertil knyttede aktivitet i form af nø-genbadning rækker udover den naboretlige tålegrænse, og Hellerup Roklub påbydes at flytte badebroen på Matrikel nr., Adresse 1, 2900 Hellerup, til nordsi-den af badehusbygningen og flytte rækværket og lamper til sydsiden af badebroen, inden en af landsretten fastsat frist.

Subsidiært: 1.Gentofte Kommune tilpligtes at anerkende, at badehuset og badebroen på Adresse 1, 2900 Hellerup, og den hertil knyttede aktivitet i form af nøgenbadning rækker ud-over den naboretlige tålegrænse, og Gentofte Kommune tilpligtes som grundejer, og den der har tilladt Hellerup Roklub at råde over arealet og opføre badehuset og badebroen og den hertil knyttede aktivitet, at meddele Hellerup Roklub påbud om (i) at flytte rækværk og lamper på badebroen til badebroens sydside samt (ii) at alle badende skal bære badetøj så-ledes, at der ikke er risiko for blufærdighedskrænkelse af ejere, brugere mv. af Adresse 2, 2900 Hellerup, at det alene er medlemmer af Hellerup Roklubs Vinterbad, der må benytte badehuset og badebroen i badesæsonen, fra første søndag i september til sidste søndag i april i tidsrummet 9.00 – 15.00 og at lade lågen til badebroen være aflåst i det øvrige tidsrum, og at Hellerup Roklub tilpligtes at lade opsætte klar og utvetydig skiltning på bygningen om, at badende skal bære badetøj ved badning fra broen.

2.Hellerup Roklub tilpligtes at anerkende, at badehuset og badebroen på Adresse 1, 2900 Hellerup, og den hertil knyttede aktivitet i form af nøgenbadning rækker udover den naboretlige tålegrænse, og Hellerup Roklub tilpligtes (i) at flytte rækværk og lamper på badebroen til badebroens sydside samt (ii) at påbyde alle badende at bære badetøj såle-des, at der ikke er risiko for blufærdighedskrænkelse af ejere, brugere mv. af Adresse 2, 2900 Hellerup, og at det alene er medlemmer af Hellerup Roklubs Vinterbad, der må benytte badehuset og badebroen i badesæsonen, fra første søndag i september til sidste søndag i april i tidsrummet 9.00 – 15.00, og at lade lågen til badebroen være aflåst i det øvrige tidsrum, og at Hellerup Roklub tilpligtes at lade opsætte klar og utvetydig skiltning på bygningen om, at badende skal bære badetøj ved badning fra broen.

- 4 -

Mere subsidiært påstås stadfæstelse.

Indstævnte, Gentofte Kommune, har principalt påstået afvisning, subsidiært stadfæstelse.

Indstævnte, Hellerup Roklub, har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Hellerup Roklub har efter byrettens dom med kommunens godkendelse opsat et yderligere rækværk på badebroens sydside svarende til rækværket på nordsiden og ændret belysnin-gen på nordsiden og badehuset til ”downlight” .

Appellant 1, tidligere Person har indhentet udtalelser fra kommunen, hvorefter det som ud-gangspunkt må antages at være muligt at opnå kommunens myndighedstilladelse til at flytte badebroen til nordsiden af badehusbygningen, idet der dog tages forbehold for den endelige stillingtagen. Kommunen har ikke udtalt sig som ejer af havnearealet.

Efter nedrivning fremtræder Adresse 2 nu som en byggegrund. Der er udarbejdet et byggeprojekt omfattende badehus og bro. Kommunen har den 27. marts 2015 givet tilla-delse til etablering af en 25 meter lang og 1,3 meter bred bade- og bådebro. Broen må ikke udstyres med lys eller lignende. Under nabohøring rejste Hellerup Roklub indsigelse om, at broens længde vil give indbliksgener for Hellerup Roklubs vinterbad. Broens længde var efter den oprindelige ansøgning på 30 meter.

Der er i øvrigt under ankesagen fremlagt tegninger og fotomateriale mv. samt oplysning om andre vinterbade, herunder om indretning og benyttelse.

Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af Appellant 1, tidligere Person, Appellant 3, tidligere Sagsøger 2, Vidne 5 og Vidne 6. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 7 og Vidne 8.

Appellant 1, tidligere Person har som part supplerende forklaret blandt andet, at hans forklaring i byretten om at etablere en dobbelt inddækning af broen alene vedrørte den situation, hvor

- 5 -

badebroen var flyttet til den anden side af badehuset. Det nu opsatte yderligere rækværk på sydsiden har ikke hjulpet. Det har tværtimod skabt et opholdsrum, fordi folk føler sig ind-dækkede, og derfor blandt andet står og tørrer sig der. Han kan fortsat fra huset se ud på broen. Det, man udsættes for, ligger langt ud over tålegrænsen. Det bliver automatisk inti-miderende med de mange badende på alle tider af dagen.

Han har ved øjenkontakt oplevel-sen af, at de badende kikker på ham som om de føler han belurer dem, men han er jo på sin egen grund. Det er ikke bare en nabo, der bader. Med måske 70-80 badende på en dag skal antal passager på badebroen ganges op, da hver badende er oppe og nede flere gange. Med offentlig adgang om sommeren og åbent hele døgnet er der frit spil.

Det er hans opfattelse, at badeklubbens husorden for vinterbadere ikke respekteres. Et krav om badetøj ville det løse meget. Han har tilbudt at betale Hellerup Roklub 1 mio. kr. for flytning af både ro-klubbens badebro og bådebroer og yderligere 1 mio. kr. i sponsorat, men det lykkedes ikke at indgå forlig. Roklubben ville nu også have en udendørsterrasse i første sals højde to meter fra skel.

Han tror, at roklubbens modvilje reelt skyldes, at de heller ikke selv ønsker at se på nøgne mennesker. Der er ud over indbliksgener også støjgener. Hans eget bygge-projekt omfatter to skure foran huset på hver 10 kvm, som er 2,5 meter høje, hvoraf det ene skal være til sauna. Disse skure vil ikke løse problemet med indbliksgener.

Det er hans opfattelse, at Gentofte Kommune gerne vil have problemet løst. Kommunen har søgt at mægle, og han tror, det har været afstemt med kommunens afdelinger på myn-dighedsområderne. Badebroen blev sat ud i maj 2012, og badeklubben for vinterbaderne havde først standerrejsning for badehuset den 2. september 2012.

Han var selv ude at se på Adresse 2 den 12. september 2012 og oplevede da kun én nøgen badende, resten havde badetøj på. Herefter købte han ejendommen. Han var ikke klar over, at badebroen også benyttedes i sommersæsonen. Han overtog ejendommen 1. oktober 2012 og søgte medlemskab den 2. oktober for at få indblik i badeklubbens forhold. Han blev først med-lem knap et år efter.

Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 har nu som biintervenient supplerende forklaret blandt andet, at han rettelig bor i nr. 20 på 1. sal. Badebygningen kom op i april 2012 og badebroen i sommeren 2012. Nogen benyttede broen fra start af, men ikke nøgne eller - hvis det er sket, så kun i et lille omfang.

Det var først, da badstuen med dampbad blev åbnet, og vinterbadningen gik i gang i september – oktober 2012, at de fik ”noget andet at kikke på ”. Det y derligere rækværk har ikke afhjulpet så meget. Det er ikke ca. 85 cm højt og gennemsigtigt. De kan stadig i meget stort omfang se folks kønsdele. Badebroen er blevet et opholdsrum, hvor

- 6 -

man står og klæder sig af og tørrer sig. Han har også set andre situationer nu end før med afklædte mennesker. Fra hans bopæl er der 30-40 meter til badebroen. Man kan få øjenkontakt. Det er en krænkende situation. Det er som om, man ufrivilligt er anbragt i både damernes og herrernes omklædningsrum.

Der har før det nye anlæg også været tilfælde, hvor folk efter saunaen gik nøgne i vandet fra en badebro, men den lå længere væk, og det var måske 1 – 2 på en dag, så det var alene en kuriositet. Med bopæl på 1. sal er der ingen mulighed for afskærmning, og det foregår fra kl. 6 til 22.30. Han har skrevet til roklubben, men det virkede ikke. Der er også nogle, der nøgne gør gymnastik på broen.

Han ser på badebroen i løbet af en dag 2-300 nøgne mennesker. Husordenen efterleves som oftest ikke, og selv hvis den gør, ser han afklædte kroppe. Det er stærkt krænkende at se så mange afklædte så tæt på og hele dagen. Hvis badetøj blev påbudt, ville det være en anden situation, og støj-generne udgør nok ikke en krænkelse. Der er også nøgenbadere om sommeren og i yder-sæsonerne.

Det bedste ville være at flytte badebroen.

Vidne 5 har som vidne supplerende forklaret blandt andet, at kommunen i sin udta-lelse i brev 11. maj 2015 fra Plan og Byg primært har forholdt sig til, om en ny placering af badebroen til nordsiden af badehusbygningen vil give væsentlige indbliksgener for naboer. Kommunen vurderede umiddelbart, at flytningen ikke ville påføre naboer væsentlige ind-bliksgener.

Flyttes bådebroen længere væk fra et skel og med en bygning imellem reduce-res indbliksgener for Adresse 2. Der er nu rækværk på både nord- og sydsiden af badebroen. Kommunen vurderede, om det ville medføre gener for naboer, her skyggege-ner. Hvis ikke et rækværk kan give naboer gener, kræver opsætning ikke tilladelse fra byg-ningsmyndighederne.

Han har hørt om kommunens involvering i en dialog om at løse denne sag, men har ikke selv været involveret. Han ved ikke, om en flytning af badebroen har konsekvenser for bådebroerne. Det er ikke noget bygningsmyndighederne skal regu-lere. Han er bekendt med, at roklubben søgte tilladelse til at opsætte det yderligere ræk-værk mod syd, og at det ikke gav anledning til indvendinger.

Det ligger i byggelovens sy-stem og efter bygningsreglementet, at man skal have tilladelse til at lave om på noget i for-hold til en byggetilladelse.

Vidne 7 har som vidne forklaret blandt andet, at han er arkitekt og formand for Sva-nemøllens Vinterbad, der har eksisteret i ca. 5 år. Han stod for etableringen af anlægget, der er udført med en total afskærmning med rækværk i 1,25 meters højde. Der er 12 meter til en offentlig sti og ingen naboer. De har 2.200 medlemmer. Man går i vandet ca. 3 gange

- 7 -

pr. badebesøg. De har ret strikse regler om tildækning, og man bliver tildelt advarsel og ekskluderet hvis de ikke følges. De har ingen klager haft. For mange, navnlig ældre, kan nøgenhed være et problem, og de har også derfor regler om tildækning. Der findes andre klubber, som ikke har tilsvarende regler om tildækning. Der er ca. 85 klubber med vinter-badere i Danmark. De har et etisk regelsæt for hvordan de gør for ikke at komme på kant med naboer. Han har selv på foranledning af Appellant 1, tidligere Person deltaget i et møde med Hellerup Roklub for at finde en løsning.

Vidne 8 har som vidne forklaret blandt andet, at han som kommunikationsrådgiver vedrørende holdning og livsstil gennem 25 år også har fulgt udviklingen vedrørende kropskultur.

Nøgenbadning har udviklet sig fra frisindet, boblende livsglæde i 60-70 ’ erne til noget mere problematisk og modsætningsfyldt, nemlig på det ene side med megen nøgenhed i det offentlige rum, medier og internet og på den anden side en modre-aktion i form af ny puritanisme. Der kan eksempelvis nævnes udviklingen vedrørende kvinder, der ammer offentligt, og topløse på stranden. Nøgenhed er noget, man skal opsøge.

Vi er således blevet mere puritanske og med større blufærdighed hos den enkelte. Men der findes fællesskaber, hvor det er i orden at være nøgen. Kontrakten skal være klar med gensidig accept af nøgenhed. Det er netop en badeanstalt et eksempel på.

Vidne 6 har som vidne supplerende forklaret blandt andet, at man ikke bare kunne efterleve byrettens dom ved at flytte rækværket til sydsiden, der er 15 meter lang modsat de ca. 10 meter på nordsiden, hvortil kommer badehusets længde på 5 meter. Be-lysning sidder fortsat på badebroens nordside. Lyset fra lamperne på badehuset gav større gene end dem på badebroen. De skiftede derfor alle lamper til ”downlights ”.

Ved at bibe -holde rækværket mod nord blev badebroen også gjort mere sikker for vinterbaderne. Kommunen gav tilladelse til det yderligere rækværk. Flytning af badebroen til badehusets nordside vil også nødvendiggøre bygningsmæssige ændringer i badehuset. Det vil være besværligt, men kan nok lade sig gøre. Bådebroerne ejes af kommunen. Der skal være 15 meter mellem bådebroerne.

Det nye rækværk hæmmer indsyn til badende fra Adresse 2. I dag er Adresse 2 kun en byggegrund. Efter byggeprojektet rykkes det nye hus tættere på roklubbens badehus. De indbliksgener, som denne sag vedrører, kunne være indtænkt i byggeprojektet ved at orientere det nye hus mere mod syd, så det dannede ryg til klubbens badebro.

Begrundelsen for i det endelige projekt at placere badehuset og badebro helt mod syd var ønsket om bedre at få adskilt aktiviteterne vedrørende roning og badning.

- 8 -

Mange ror først og bader derefter. Det er uhensigtsmæssigt at få tingene blandet, som det var tilfældet i det første projekt. Der er i forhold til det fremlagte kortmateriale over Helle-rup Havn med bådebroernes placering sket en udvidelse af nordmolen, således at den lig-ger vinkelret på den eksisterende mole.

Procedure Appellant 1, tidligere Person har i forhold til Gentofte Kommune ikke gentaget sine påstand for byretten om anerkendelse af, at repos og lys på badebro er opført i strid med byggetilladel-sen og derfor ulovlig. Appellant 1, tidligere Person har i stedet nedlagt påstand om anerken-delse efter naboretten af en påstand, der ligger op ad den nedlagte anerkendelsespåstand over for Hellerup Roklub.

Til støtte herfor har Appellant 1, tidligere Person i det væsentlige gentaget sine naboretlige anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Appellant 1, tidligere Person har særligt gjort gældende, at det nu opsatte yderligere rækværk mod syd ikke har løst problemet, men tværtimod forværret det, da badebroen nu er blevet et opholdsrum.

Badebroen kan flyttes til nordsiden af badehuset, hvilket nu også er bekræftet af myndighederne. Den mest subsidiære stadfæstelsespåstand skal forstås så-dan, at han alene ønsker et rækværk på sydsiden, og således at belysningen flyttes til dette rækværk svarende til konklusionen i byrettens dom.

Gentofte Kommune har vedrørende den ændrede påstand for landsretten haft mulighed for at varetage sine interesser i det pa-rallelle forløb i byretten vedrørende Hellerup Roklub, og det er nødvendigt for Appellant 1, tidligere Person at inddrage kommunen i dennes egenskab af grundejer vedrørende det nabo-retlige spørgsmål, som anken vedrører.

Gentofte Kommune har til støtte for påstanden om afvisning henvist til retsplejelovens § 383 og § 384. Kommunens rolle som ejer af havnearealet er slet ikke behandlet i byrettens dom. Denne dom vedrørte kommunens rolle som bygningsmyndighed og tilsynsmyndig-hed.

Hellerup Roklub har i det i det væsentlige gentaget sine naboretlige anbringender for by-retten og har procederet i overensstemmelse hermed. Man har efter byrettens dom søgt at imødekomme Appellant 1, tidligere Person ved at opsætte et yderligere rækværk mod syd og ændret belysning. Hellerup Roklub har under sagen bekræftet, at den endelige påstand er stadfæstelse.

- 9 -

Parterne har samtidig haft lejlighed til at procedere kæremål over byrettens afgørelse af sagsomkostninger både i den indankede del af dommen og vedrørende biintervenienternes upåankede del af dommen, jf. kæresagerne B-510-14, B-537-14 og B-538-14.

Landsrettens begrundelse og resultat

Appellant 1, tidligere Person mod Gentofte Kommune

Ved byrettens dom blev der i sagen Appellant 1, tidligere Person mod Gentofte Kommune taget stilling til kommunens ageren som myndighed vedrørende en byggetilladelse. Der ønskes nu principalt og subsidiært dom for kommunens rolle som grundejer og ud fra et naboret-ligt synspunkt. Landsretten vil derfor skulle tage stilling til forhold vedrørende Gentofte Kommune, som ikke har foreligget for byretten.

Allerede af den grund afvises den princi-pale og den subsidiære påstand i medfør af retsplejelovens § 384. Sagen vedrører herefter alene det for byretten materielt pådømte forhold, hvor begge parter har påstået stadfæstelse af byrettens dom. Denne del af ankesagen afvises herefter.

Appellant 1, tidligere Person mod Hellerup Roklub

Der er i denne sag spørgsmål om, hvorvidt nøgenbadning fra Hellerup Roklubs badeanlæg overskrider den grænse, som Appellant 1, tidligere Person skal tåle efter naboretlige regler, herunder hvad der kan forventes som led i den almindelige samfundsmæssige udvikling i havneanlæg, der benyttes til fritidsformål.

Appellant 1, tidligere Person foretog forud for sit køb af ejendommen Adresse 2 visse undersøgelser vedrørende det badehus og den badebro, som han efter besigtigelse den 12. september 2012 var klar over, at han ville blive nabo til.

Landsretten lægger således til grund, at han med kommunens mail af 11. april 2012 mod-tog materiale vedrørende Hellerup Havn: ”Palladium Komplekset” . Af dette materiale fremgår blandt andet, at Hellerup Roklub ønskede at opføre en ny sauna, da den gamle var udtjent, og at saunaen skulle ”placeres på kanten af kajen ud mod vandet, således at der er mulighed for at hop pe i vandet på alle tider af året.” Disse faciliteter i form af badehus og

- 10 -

badebro var på tidspunktet for Appellant 1's, tidligere Person besigtigelse af ejendommen Adresse 2 nu placeret som nærmeste nabo mod nord.

Det må således lægges til grund, at Appellant 1, tidligere Person, da han erhvervede grunden, var klar over, at der lige op ad hans grund var placeret en sauna og badebro, der anvendtes af en roklub med et betydeligt antal medlemmer, og at badebroen ville blive anvendt til badning hele året. Det er almindeligt kendt, at vinterbadning i tilknytning til en sauna ofte sker uden badetøj.

Appellant 1, tidligere Person måtte herefter forvente såvel en vis støj fra badende som nøgen-badning.

I hvert fald under disse omstændigheder finder landsretten ikke, at Appellant 1, tidligere Person har godtgjort, at Hellerup Roklub som nabo har overskredet den naboretlige tålegrænse ved at tillade nøgenbadning fra anlægget som sket.

Allerede af denne grund stadfæster landsretten byrettens dom i sagen Appellant 1, tidligere Person mod Hellerup Roklub.

Sagsomkostninger for byret og landsret: Appellant 1, tidligere Person og Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S in solidum mod Gentofte Kommune og Hellerup Roklub

Da sagsomkostningerne for byretten er kæret skal landsretten tage stilling til sagsomkost-ninger for begge retter.

Landsretten finder, at Appellant 1, tidligere Person og Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S in so-lidum i sagsomkostninger for begge retter skal betale 100.000 kr. til Gentofte Kommune og 100.000 kr. til Hellerup Roklub. Beløbene omfatter udgifter til advokatbistand inkl. moms.

Ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifterne til advokatbistand er der for Gentofte Kommune navnlig taget hensyn til, at sagen for byretten vedrørte kommunens myndig-hedsudøvelse og for landsretten kommunens rolle som ejer af nabogrunden. Byrettens del-dom blev afgjort på skriftligt grundlag. Her fik kommunen ikke fuldt ud medhold. Ved den efterfølgende dom i byretten og nu i landsretten har kommunen fået fuldt ud medhold.

- 11 -

For Hellerup Roklub indgik i byretssagen blandt andet påstand om nedrivning af badehus og badebro og dermed værdien af disse anlæg. Hellerup Roklub blev i overvejende grad frifundet. For landsretten er værdien begrænset til flytning af badebro mv. og her har Hel-lerup Roklub fået medhold i påstanden om stadfæstelse.

Hellerup Roklub har været repræsenteret af samme advokat i det parallelle sagsforløb med Appellant 1, tidligere Person.

Sagsomkostninger i kæresagen: Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 mod Hellerup Roklub

Byretssagen omfattede blandt andet påstand om nedrivning af badehus og badebro og der-med værdien af disse anlæg. På den baggrund og det i øvrigt oplyste om sagens udfald og forløb, herunder at Hellerup Roklub har været repræsenteret af samme advokat i det paral-lelle sagsforløb med Appellant 1, tidligere Person, findes sagsomkostningerne til Hellerup Ro-klub passende at kunne nedsættes til 75.000 kr. Efter dette resultat tilkendes der Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 2.000 kr. i kæremålsomkostninger.

Sagsomkostninger ved biintervention

Der findes i forhold til biintervenienterne Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 ikke tilstrækkelig anledning til at pålægge disse sagsomkostninger, jf. retsplejelovens § 252, stk. 4. Det be-mærkes herved, at de under hovedforhandlingen blev repræsenteret af samme advokat som appellanten.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Den af Appellant 1, tidligere Person iværksatte ankesag mod Gentofte Kommune afvises.

I sagsomkostninger for begge retter skal Appellant 1, tidligere Person og Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S in solidum betale 100.000 kr. til Gentofte Kommune.

Byrettens dom i sagen Appellant 1, tidligere Person mod Hellerup Roklub stadfæstes.

- 12 -

I sagsomkostninger for begge retter skal Appellant 1, tidligere Person og Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S in solidum betale 100.000 kr. til Hellerup Roklub.

Afgørelsen af sagsomkostninger i Lyngby rets dom af 4. februar 2014 ændres således, at Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 i sagsomkostninger skal betale 75.000 kr. til Hellerup Ro-klub.

Hellerup Roklub skal i kæremålsomkostninger betale 2.000 kr. til Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 2.

Appellant 2, tidligere Sagsøger 1 og Appellant 3, tidligere Sagsøger 2 skal ikke betale sagsomkostninger i anledning af deres biin-tervention.

Det idømte skal betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.