HR — Højesteret
88/2023
OL-2024-H-00015
AM2024.02.07H Retten i Aarhus’
DOM
Dato: 24. november 2022 Rettens sagsnr.: 72-7402/2022 Politiets sagsnr.: 4200-71281-00022-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født 2001, Tiltalte2, født 1993 og Tiltalte3, født 2001 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 31. oktober 2022. Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte3 er tiltalt for overtrædelse af 1.
Alle de tiltalte straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved i tiden op til den 4. marts 2022 ca. kl. 00.15 i forening og efter forudgående aftale og planlægning, samt i forening med Person1 og Person2, hvis sager er afgjort særskilt, på Adresse1 i Aarhus i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer at have besiddet, forarbejdet og videreoverdraget ikke under 1.000 gram kokain til en større personkreds mod betydeligt vederlag, idet der i lejligheden blev fundet 15,1 gram kokain, 59.800 kr. i kontanter, svarende til fortjeneste af salg af ikke under 74,75 gram kokain, samt emballage fra 1000 gram kokain, ligesom Tiltalte1 den 3. marts 2022 ca. kl. 16.45 ud for … i Aarhus i personbil af mærket Toyota Yaris, Køretøj1, blev fundet i besiddelse af 8.050,00 kr. i kontanter, svarende til fortjeneste af salg af ikke under 10,06 gram kokain, samt 7,46 gram kokain fordelt på 20 salgsposer, 2. (2+3) Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 3. marts 2022 ca. kl. 16.45 ud for … i Aarhus i personbil af mærket Toyota Yaris, Køretøj1, tillige at have været i besiddelse af 4,46 gram hash med henblik på videreoverdragelse, 3. (4.) Tiltalte1 knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, ved på samme tid og sted som beskrevet i forhold 2 under skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en kniv, 4. (5.) Tiltalte1 knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3, ved på samme tid og sted som beskrevet i forhold 2 under skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en springkniv, 5. (6.) Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, 201 og 59 (dagældende bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, og § 2, stk. 4, jf. bilag 1, liste B, nr. 66 og nr. 189, samt liste A, nr. 1), ved i tiden op til den 14. november 2021 ca. kl. 01.10 til flere ukendte personer på flere ukendte steder i Aarhusområdet at have videresolgt ikke under 4,63 gram kokain for i alt 3.700,00 kr., samt ved den 14. november 2021 ca. kl. 01.10 i personbil af mærket Volkswagen Jetta, Køretøj2, på Nørre Allé i Aarhus C at have været i besiddelse af 7,38 gram kokain fordelt på 14 salgsposer, 2,62 gram ecstasy fordelt på tre salgsposer og 11 gram hash fordelt på to salgsposer alt med henblik på videreoverdragelse, 6. (7.) Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 28. februar 2022 ca. kl. 01.15 i personbil af mærket Toyota Yaris, Køretøj1, i Værkmestergade i Aarhus at have været i besiddelse af 2,39 gram hash til eget brug, 7. (8.) Tiltalte1 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 24. januar 2022 ca. kl. 20.55 i personbil af mærket Volkswagen Golf, Køretøj3, på parkeringspladsen ved Butik1, … i Aarhus, at have været i besiddelse af 4,48 gram hash til eget brug, 8. (9.) Tiltalte2 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 2, stk. 4, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 4. marts 2022 ca. kl. 00.15 på Adresse1 i Aarhus at have været i besiddelse af en halv joint samt 1,2 gram hash til eget brug, 9. (13.) Tiltalte3 straffelovens § 124 stk. 1 og stk. 3, ved den 10. maj 2022 ca. kl. 14.35 ved Retten i Aarhus, Vester Allé 10 i Aarhus C som varetægtsfængslet, at have flygtet fra politiet. 10. (14.) Tiltalte3 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, ved den 4. marts 2022 ca. kl. 00.40 på Adresse1 i Aarhus at have været i besiddelse af 3,43 gram hash og en joint til eget brug, 11. (15.) Tiltalte3 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 335A, ved den 09. maj 2022 ca. kl. 14.40 på Aarhus Politigård, Ridderstræde 1 i Aarhus C at have været i besiddelse af 3 stk.
Tramadol 50 mg. til eget brug. 12. (16.+17+18) Tiltalte3 lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, 70 og 335A, ved den 18. oktober 2022 kl. 04.16 på Adresse2 i Ebeltoft at have været i besiddelse af 4,03 gram hash, 0,57 gram kokain og 1 tramadol 50 mg. til eget brug.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om frihedsstraf.
Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nedlagt påstand om konfiskation af: Fem salgstelefoner i form af tre iPhonetelefoner, en Huaweitelefon samt en Nokiatelefon, samt en Samsungtelefon tilhørende Tiltalte2 (forhold 1), 7,46 gram kokain (forhold 1) 4,46 gram hash (forhold 2), en kniv (forhold 3), en springkniv (forhold 4), 7,83 gram kokain, 2,62 gram ecstasy og 11 gram hash (forhold 5), 2,39 gram hash (forhold 6), 4,84 gram hash (forhold 7), en halv joint og 1,2 gram hash (forhold 8), 3,43 gram hash og en joint (forhold 10), 3 stk.
Tramadol 50 mg (forhold 11) og 4,03 gram hash, 0,57 gram kokain og 1 tramadol 50 mg. (forhold 12). Anklagemyndigheden har tillige i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, nedlagt påstand om konfiskation af: 59.800 kr. i kontanter (forhold 1), 8.050 kr. i kontanter (forhold 1) og 3.700 kr. i kontanter (forhold 5).
Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om, at Tiltalte3 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 4, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et tidsrum, som retten fastsætter.
Tiltalte1 har nægtet sig skyldig i den del af forhold 1, der vedrører 1 kg. kokain, hvorunder der blev fundet 15,1 gram kokain, 59.800,00 kr. svarende til fortjenesten ved salg af 74,75 gram koain samt emballage fra 1 kg. kokain, og i øvrigt erkendt sig skyldig i dette forhold. Han har endvidere erkendt sig skyldig i forhold 2, 3, 4, 5, 6 og 7.
Tiltalte2 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 8. Tiltalte3 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 9, dog alene at forholdet skal henføres til stk. 1, forhold 10, 11 og 12. Han påstod frifindelse for påstanden om udvisning.
Sagens oplysninger
Forklaringer Der er afgivet forklaring af de Tiltalte2, Tiltalte1 og Tiltalte3, og af Vidnet politiassistent Vidne. Forklaringer er lydoptaget. [FORKLARINGER UDELADT] Andre oplysninger [ransagnings-, konfiskations-, kosterog kriminaltekniske rapporter udeladt] Person2 blev ved dom af 31. august 2022 idømt fængsel i 10 måneder for besiddelse m.v. af 100 gram kokain i overensstemmelse med sin tilståelse.
Person1 blev ved dom af 14. oktober 2022 idømt fængsel i 10 måneder for blandt andet besiddelse m.v. af 100 gram kokain i overensstemmelse med sin tilståelse.
Personlige forhold Tiltalte1 er tidligere straffet senest ved bødeforelæg af 16. april 2021 med bøde på 4.000,00 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. bødeforelæg af 28. maj 2021 med bøde på henholdsvis 3.000,00 kr. og 9.000,00 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. dom af 11. november 2021 med bøde på 4.000,00 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at han har talt med en lærer mandag og tirsdag under varetægtsfængslingen om fremtiden, og han har fundet ud af, at han gerne vil være tømrer. Han har været interesseret i tømrerfaget eller i at uddanne sig til erhvervsøkonom. Tiltalte1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. marts 2022.
Tiltalte2 er tidligere straffet ved bødevedtagelse af 20. juli 2020 på 7.000,00 kr. for blandt andet overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at han er uddannet mekaniker og mangler den sidste eksamen for at kunne arbejde som maskintekniker. Dette ville han kunne færdiggøre på omkring 2 måender.
Han har arbejdet siden han var 16 år, og han kan hurtigt finde arbejde igen. Han har allerede en bolig. Han har i omkring 1 år været udsendt til Afghanistan. Hans helbred er godt. Tiltalte2 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 4. marts 2022.
Tiltalte3 er tidligere straffet senest ved dom af 27. juni 2018 med fængsel i 7 måneder, hvoraf 2 måneder skulle afsones og resten blev gjort betinget med en prøvetid på 2 år, samt betinget udvisning, for blandt andet indbrud, databedrageri, røveri og overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. dom af 12. marts 2019 med fængsel i 7 måneder som fællesstraf med den betingede del af dommen af 27. juni 2018.
Straffen blev gjort betinget med 1 års prøvetid, blandt andet for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer. Ved dommen blev Tiltalte3 betinget udvist af Danmark med en prøvetid på 2 år. dom af 17. marts 2022 med en bøde på 14.000,00 kr. og førerretsfrakendelse i 3 år for blandt andet overtrædelse af færdselslovens § 54, stk. 1, nr. 1.
Udlændingeog Integrationsministeriet, Udlændingestyrelsen, har i udtalelse om mulig udvisning af Tiltalte3 af 28. oktober 2022 udtalt følgende: "...
Politi har den 27. oktober 2022 anmodet Udlændingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod: Navn: Tiltalte3 Nationalitet: Somalia CPR nr.: Født 2001 der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1 og stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70.
Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt 5 års fængsel. Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud. Tiltalte3 er tidligere straffet for kriminalitet. Ifølge den af anklagemyndigheden fremsendte opgørelse har pågældende tidligere afsonet frihedsstraf af en samlet varighed af 3 måneder og 2 dage.
Pågældende har været varetægtsfængslet siden 18. oktober 2022. Opholdsgrundlag og længde Tiltalte3 blev født i Danmark … 2001 og blev samtidig tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Tiltalte3 fik den 20. april 2002 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter dagældende udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 3 til … 2019. Denne tilladelse er senest den 4. september 2019 forlænget til den 4. september 2023.
Længden af Tiltalte3's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra … 2001, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.
Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.
Tiltalte3 har således – når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes – haft lovligt ophold i Danmark i ca. 21 år og 6 måneder. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 4.
Efter udlændingelovens § 22, nr. 4 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191 eller § 290, når udbyttet er opnået ved overtrædelse af lov om euforiserende stoffer eller straffelovens § 191, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte3 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 24. oktober 2022.
Heraf fremgår at Tiltalte3 blandt andet har oplyst, at han: Har dansk omgangskreds. Har dansk kæreste igennem 2,5 3 år. Har afsluttet 9. klasses afgangseksamen. Har gået på koranskole fra alderen 8-9 år indtil ca. 13-14 år. Har arbejdet i en Restaurant i ca. 2 år, Isbutik i ca. 1,5 år, og i … i ca. 1 år. Taler og skriver dansk. Har ingen børn. Har sin mor og 3 søskende i Danmark. Forstår lidt somalisk. Taler arabisk.
Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 5 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning. Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 4.
Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 47.
Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 48 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.
Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Udskrift af retsbogen samt domsudskrift udbedes. ..." Tiltalte3 har om sine personlige forhold forklaret, at det i gengivne passer meget godt.
Hans familie, bestående af sin mor og søskende, er i Danmark. Han har derimod ingen familie i Somalia. Han har afsluttet 9. klasse og har i 1½ til 2 år arbejdet på at kunne åbne et værksted. Han har siden sin første varetægtsfængsling arbejdet som servicemedarbejder på fuld tid.
Han har lånt penge, så han kunne finansiere åbningen af sit værksted, men det blev ødelagt i forbindelse med varetægtsfængslingen i denne sag. Han var ellers nærmest klar til åbningen. Han taler ikke rigtig somalisk og vil ikke kunne klare sig i Somalia. Han husker ikke noget om en ferie i Somalia. Han kender ikke til den somaliske samfund eller den somaliske kultur.
Han er kommet i moskeen, hvilket er blevet til koranskole. Det har han gjort fra han var omkring 8 til 13 år. Tiltalte3 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 18. oktober 2022.
Rettens begrundelse
og afgørelse Skyldspørgsmålet Forhold 1 På baggrund af de fund, der blev gjort i forbindelse med ransagningen i lejligheden Adresse1, Aarhus, dels den 4. marts 2022, dels den 23. marts 2022, lægges til grund, at lejligheden i en periode forud for den 4. marts 2022 fungerede som distributionssted for navnlig kokain.
På baggrund af undersøgelsen af de telefoner der blev fundet i lejligheden, er der således modtaget bestillinger af narkotika, sendt tilbud til potentielle købere samt styret de bude, der distribuerede primært kokain i Aarhusområdet. Der blev i lejligheden fundet emballage i form af folie, gummimembran og indpakning i øvrigt.
Når det sammenholdes med det billede, der blev fundet på Tiltalte3's telefon, lægges til grund, at emballagen har indeholdt 1 kilo kokain, samt at denne kokain har været i lejligheden og der pakket om til blandt andet salgsposer.
Dette underbygges af billederne på de fundne telefoner af salgsposer, fundet af salgsposer, blandt andet i en kasse, der også fremgår af et af billederne fundet på en telefon, samt fundet af vægten, der ligeledes genfindes på et billede. Det underbygges endvidere af det ved ransagningen sikrede pengebeløb og i øvrigt på de pengebeløb de tiltalte, der ikke har haft nogen egentlig indkomst, har haft rådigheden over.
Det lægges endvidere til grund, at beløbet på 59.800,00 kr. hidrører fra salg af 74,75 gram kokain På baggrund af bevisførelsen lægges til grund, at de tiltalte alle har haft en tæt forbindelse med lejligheden og en tæt forbindelse til den distribution af kokain, der er foregået fra lejligheden, uanset deres benægtelse heraf, og, for Tiltalte1 og Tiltalte3's vedkommende, uanset deres modstridende forklaringer.
Det fremgår således, at Tiltalte1 har rådet over lejligheden, herunder som følge af fundet af personlig post og sygesikringsbevis, i en længere periode, hvor han endvidere, som beskrevet i forhold 2 og 4, har kørt som bud og leveret primært kokain.
Det lægges endvidere til grund, på baggrund af den af politiet sikrede kommunikation og billeder, at han har medvirket til pakning, anskaffelse af materialer til pakning i salgsposer af større mængder kokain, og modtagelse af betalinger i stort omfang på sin Mobile Paykonto. Hertil kommer, at han også fremgår af billeder fra lejligheden, hvor han håndterer større pengebeløb.
For så vidt angår Tiltalte2, blev han den 4. marts 2022 truffet på adressen ved siden af en række af de telefoner, der har været anvendt i forbindelse med handlen med kokain. Når det sammenholdes med flere af de beskeder og billeder, han har afsendt, lægges til grund, at han har medvirket til distribution af en større mægde kokain.
Endelig indgår i bedømmelsen, at Tiltalte2's dna med en sandsynlighed på 1:1.000.000 er fundet på kanterne af den fundne teske og med en sansynlighed på 1:828.000 på knude, top og bund af den frysepose, der blev fundet med kokainrester på spisebordet ved ransagningen den 4. marts 2022.
Tiltalte2 har ikke under sagen afgivet forklaring, og han har således ikke kunnet give en plausibel forklaring på de her anførte forhold.
Vedrørende Tiltalte3 bemærkes, at der på baggrund af fungene på hans telefon, dels af billeder, hvor han håndterer store pengebeløb, dels billedet af en blok svarende til en 1 kilosblok kokain, sammenholdt med den kommunikation, som han indgår i, lægges til grund at han har indtaget en mere central rolle i forbindelse med håndteringen, herunder videresalget, af det ene kilo kokain det kan lægges tik grund, har været i lejligheden og derfor i vidt omfang er videresolgt.
Hertil kommer fundet af hans dna på prøver taget fra knuden, toppen og bunden af den frysepose, der blev fundet på spisebordet i lejligheden, og at hans fingerog håndaftryk er fundet på den emballage, der udgør den klare plastikemballage og den yderligere yderemballage på den blok kokain, det kan lægges til grund er håndteret i lejligheden.
Af de anførte grund er det bevist, at de tiltalte er skyldige i den rejste tiltale i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1.
Forhold 2, 3 og 4 Tiltalte1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer som beskrevet i forhold 2 samt overtrædelse af knivloven i forhold 3 og 4, ved, i en bil i … ud for nr. … , at have været i besiddelse af 4,46 gram hash med henblik på videreoverdragelse, samt været i besiddelse af en kniv og en springkniv under skærpende omstændigheder.
Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forholdene 2 til 4 i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 5 Tiltalte1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer som beskrevet i forhold 5. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.
Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 5 i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 6 Tiltalte1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer som beskrevet i forhold 6. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 6 i overensstemmelse med tiltalen.
Forhold 7 Tiltalte1 har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 7 i overenstemmelse med tiltalen. Forhold 8 Tiltalte2 har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 8 i overensstemmelse med tiltalen. Forhold 9 Tiltalte3 har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, ved den 10. maj 2022, efter at være blevet varetægtsfængslet ved Retten i Aarhus, at være flygtet fra politiet.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 3, at det skal indgå som en skærpende omstændighed, at den, der flygter, er indsat i et arresthus. Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår, at en person må betragtes som indsat, når afsoningen er iværksat for afsonere, og når der er truffet bestemmelse om varetægtsfængsling for arrestanter.
Tiltalte3 flygtede efter der var truffet bestemmelse om varetægtsfængsling, og det er dermed bevidst, at forholdet er begået under skærpende omstændigheder, jf. stk. 3. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at flygten skete efter et grundlovsforhør, og ikke en fristforlængelse. Af de grunde er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.
Forhold 10 Tiltalte3 har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 10 i overensstemmelse med den rejste tiltale. Forhold 11 Tiltalte3 har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.
Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 11 i overensstemmelse med den rejste tiltale. Forhold 12 Tiltalte3 har uden forbehold erkendt sig skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger.
Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 12 i overensstemmelse med den rejste tiltalte.
Sanktionsspørgsmålet Tiltalte 1 Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B nr. 70, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B nr. 59, 70 og 201, og knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1 og § 2, stk. 1, nr. 3.
Der er ved straffastsættelsen navnlig lagt vægt på karakteren af det i forhold 1 beskrevne, herunder den rolle, som Tiltalte1 har indtaget i forbindelse med handlen med kokain fra Adresse1, Aarhus, hvilket også skal sammenholdes med forholdene 2 og 5.
Tiltalte 2 Straffen fastsættes til fængsel i 3 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B nr. 70, og lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59.
Der er ved straffastsættelsen, som for Tiltalte1, navnlig lagt vægt på karakteretn af det i forhold 1 beskrevne. Der er endvidere i forhold til Tiltalte2 lagt vægt på den mere begrænsede rolle, han har indtaget i forbindelse med handlen med konkain fra lejligheden Adresse1, Aarhus.
Tiltalte 3 Straffen fastsættes til fængsel i 4 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B nr. 70, lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, 70 og 335 a, og straffelovens § 124, stk. 1 og 3.
Der er ved straffastsættelsen, som for Tiltalte1 og Tiltalte2, navnlig lagt vægt på karakteren af det i forhold 1 beskrevne. I forhold til Tiltalte3 er der endvidere lagt vægt på den centrale placering i forbindelse med handlen med kokain fra lejligheden Adresse1, Aarhus, som det efter bevisførelsen kan lægges til grund han har indtaget.
Der lægges endvidere vægt på, at han tidligere er dømt for overtrædelelse af lov om euforiserende stoffer, og på det i forhold 9 beskrevne. Betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 1 og nr. 4, jf. § 26, stk. 1, for at udvise tiltalte er opfyldt.
Ved vurderingen af, hvorvidt en udvisning med sikkerhed vil stride mod Danmarks internationale forpligtelse, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, og således er til hinder for en udvisning, lægges vægt på, at Tiltalte3 er født i Danmark, hvor han har sin mor og 3 søskende. Han har afsluttet 9. klasse, samt taler og skriver dansk, hvorimod han kun forstår lidt somalisk og taler arabisk.
Han har haft arbejde af forskellige slags i Danmark. Det lægges endvidere til grund, at han alene en enkelt gang har været i Somalia.
Efter en samlet vurdering på den anførte baggrund, når det sammenholdes med, at han ved dommen af 27. juni 2018 blev betinget udvist, samt med karakteren af den nu pådømte kriminalitet, findes en udvisning, ikke at stride mod Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor påstanden om udvisning tages til følge i medfør af udlændingelovens § 26, stk. 2.
Der meddeles samtidig et indrejseforbud, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1. Af de ovenfor anførte grunde vedrørende Tiltalte3's personlige forhold, findes et indrejse for bestandig at være stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, hvorfor indrejseforbuddet fastsættes til 12 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, jf. stk. 1.
Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 1 og stk. 2.
Thi kendes for ret
: Tiltalte1 straffes med fængsel i 4 år. Tiltalte2 straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder. Tiltalte3 skal straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder. Tiltalte udvises af Danmark og pålægges et indrejseforbud i 12 år. Hos de tiltalte konfiskeres 67.850,00 kr. i forhold 1 og hos Tiltalte1 konfiskeres 3.700,00 kr. i forhold 5.
Hos de tiltalte konfiskeres i forhold 1 tre Iphone, 1 Huawei telefon, en Nokia telefon samt hos Tiltalte2 en Samsung telefon. I forhold 1 konfiskeres endvidere 7,46 gram hash. Hos Tiltalte1 konfiskeres 4,46 gram hash i forhold 2, en kniv i forhold 3, en springkniv i forhold 4, 7,83 gram kokain, 2,62 gram ecstasy og 11 gram hash i forhold 5, 2,39 gram hash i forhold 6 og 4,84 gram hash i forhold 7.
Hos Tiltalte2 konfiskeres endvidere en halv joint og 3,43 gram hash i forhold 8, og hos Tiltalte3 konfiskeres endvidere 3,43 gram hash og en joint i forhold 10, 3 stk. tramadol tabletter i forhold 11 og 4,03 gram hash, 0,57 gram kokain og 1 stk. tramadol tablet i forhold 12.
De tiltalte skal betale den del af sagens omkostninger, der vedrører dem, herunder omkostninger til egen forsvarer. :::::::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 11. afdelings
DOM
(dommerne Cecilie Kabel Revsbeck, Peter Buhl og Karen Laursen (kst.) med domsmænd) Dato: 21. april 2023 Rettens sagsnr.: S – 2557 – 22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte3. født 2001, (advokat Jan Schneider, Aarhus) Retten i Aarhus har den 24. november 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 727402/2022).
Påstande
Tiltalte3 har påstået frifindelse i forhold 1 bortset fra besiddelse af en mængde på i omegnen af 100 gram kokain til eget brug og i forhold 9 frifindelse for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 3. Han har endvidere påstået formildelse og frifindelse for påstanden om udvisning. Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen og af indrejseforbuddet.
Supplerende oplysninger Tiltalte er yderligere straffet ved dom af 8. november 2022 med bøde og frakendelse af førerretten for overtrædelse af færdselsloven, lov om euforiserende stoffer og våbenbekendtgørelsen.
Forklaringer Tiltalte og Vidnerne Tiltalte1, tidligere Tiltalte1, Tiltalte2, tidligere Tiltalte2 og politiassistent Vidne har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. [FORKLARINGER UDELADT]
Landsrettens begrundelse og resultat
Forhold 1 Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at det kan lægges til grund, at der blev distribueret kokain fra lejligheden Adresse1. Landsretten har lagt vægt på de samme omstændigheder, som byretten har fremhævet. Tiltalte har forklaret, at hans tilknytning til kokain fra lejligheden i gerningsperioden alene bestod i, at han havde købt ca. 100 gram kokain til eget brug.
Tiltaltes forklaring om sit forbrug af stoffer og finansieringen heraf støttes ikke af andre oplysninger og fremtræder ikke troværdig.
I stedet findes det også efter bevisførelsen for landsretten, navnlig korrespondancen mellem tiltalte og Tiltalte2, tidligere Tiltalte2 og fundet af tiltaltes fingeraftryk på indersiden af emballagen, hvor der også blev fundet rester af kokain, bevist, at tiltalte har deltaget i distributionen af kokain. Med hensyn til mængden af kokain omtales der i den korrespondance, der er sikret, ca. 500 gram kokain.
Tiltalte1, tidligere Tiltalte1 har først for landsretten forklaret, at han havde købt 500 gram kokain, der blev leveret i indpakningen, som kun var halvt fyldt. Det kan lægges til grund, at emballagen fundet i lejligheden kan indeholde 1 kg kokain, og fotografiet optaget den 1. februar 2022 fremtræder som en næsten ubrudt blok kokain.
Landsretten finder det på den baggrund og af de grunde, som byretten har anført, bevist, at den mængde kokain, som tiltalte besad, forarbejdede og videreoverdrog, udgjorde ikke under 1 kg kokain. Landsretten tiltræder derfor, at tiltalte er fundet skyldig i forhold 1.
Forhold 9 Efter at byretten havde truffet afgørelse om, at tiltalte skulle varetægtsfængsles, flygtede tiltalte fra politiet i forbindelse med transport fra retsbygningen til arresten. Landsretten tiltræder, at forholdet under disse omstændigheder er henført under straffelovens § 124, stk. 3.
Straf Fem voterende stemmer for at stadfæste byrettens strafudmåling, og disse voterende lægger vægt på forhold 9 og på mængden af kokain i forhold 1, samt at det efter korrespondancen mellem Tiltalte2, tidligere Tiltalte2 og tiltalte kan lægges til grund, at i hvert fald Tiltalte2, tidligere Tiltalte2 havde en underordnet funktion i forhold til tiltalte.
En voterende stemmer for at nedsætte straffen til fængsel i 4 år, og denne voterende lægger vægt på, at der ikke er grundlag for at fastslå, at tiltalte havde en mere ledende rolle i salget af kokain end Tiltalte1, tidligere Tiltalte1. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte straffes med fængsel i 4 år og 6 måneder.
Udvisning Tiltalte, der er somalisk statsborger, er født og opvokset i Danmark. Da tiltalte skal straffes med ubetinget fængsel i 4 år og 6 måneder, er betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 4, for udvisning opfyldt. Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, skal der ved udvisning af tiltalte som udgangspunkt fastsættes et indrejseforbud for bestandig.
Tiltalte skal udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. En udvisning af tiltalte vil udgøre et indgreb i hans ret til privatliv efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1, og et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.
Udvisning har som ovenfor nævnt hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Der skal derfor tages stilling til, om det af hensyn til disse formål må anses for nødvendigt i et demokratisk samfund at udvise med et indrejseforbud for bestandig. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.
I en sag som den foreliggende, hvor der er tale om en fastboende person, der er født og opvokset her i landet, skal der foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning. Indrejseforbuddets varighed indgår som et element i proportionalitetsvurderingen.
Som anført ovenfor er tiltalte født og opvokset i Danmark og havde således haft lovligt ophold her i landet i ca. 21 år og 6 måneder, da han blev frihedsberøvet i anledning af denne sag. Han taler, læser og skriver dansk. Han har gået i folkeskole til og med 9. klasse. Han har haft deltidsjob, men har i en periode forud for varetægtsfængslingen hverken været under uddannelse eller haft arbejde.
Hans mor og tre søskende bor i Danmark. Han er tidligere straffet for kriminalitet, der i det væsentlige er begået, mens han var mindreårig, og en del af disse forhold angik besiddelse af euforiserende stoffer til eget brug. Tiltalte fik den 27. juni 2018 en betinget udvisning. Tiltalte har ikke ægtefælle, samlever eller børn.
Tiltalte har aldrig boet i Somalia, og det kan heller ikke lægges til grund, at han har været på besøg i Somalia, eller at han har familiemedlemmer eller bekendte i landet. Efter tiltaltes forklaring lægger landsretten til grund, at tiltalte i et vist omfang taler og forstår somalisk og arabisk.
Det må endvidere lægges til grund, at tiltalte igennem sine forældre og koranskole har fået et vist kendskab til somalisk kultur. På denne baggrund lægger landsretten sammenfattende til grund, at tiltalte har en stærk tilknytning til Danmark og en særdeles begrænset tilknytning til Somalia.
Tiltalte er nu fundet skyldig i bl.a. overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, ved at have haft en ikkeunderordnet rolle i forbindelse med distributionen af ikke under 1 kg kokain. Fem voterende udtaler herefter: Selv om tiltalte har en særdeles begrænset tilknytning til Somalia, finder vi, at han ikke vil være helt uden forudsætninger for at kunne begå sig i Somalia, hvor hans forældre kommer fra.
Det må efter oplysningerne i sagen lægges til grund, at han i begrænset omfang taler og forstår somali, ligesom det som tidligere anført må antages, at han gennem sin opvækst har opnået et vist kendskab til somalisk kultur. Tiltalte fik den 27. juni 2018 en betinget udvisning og blev således advaret om risikoen for at blive udvist i tilfælde af ny kriminalitet.
Tiltalte havde en ikkeunderordnet rolle i organiseret narkokriminalitet. Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder vi efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærke tilknytning til Danmark.
Der er herved lagt vægt på, at der efter oplysningerne om tiltaltes personlige forhold, herunder hans brug af euforiserende stoffer, er en vis reel risiko for, at tiltalte også fremover vil begå lignende kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.
Endelig er det indgået i proportionalitetsvurderingen, at bl.a. hans familie og venner vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham ved at kommunikere via telefon og internet.
Vi finder imidlertid, at det som følge af tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og hans særdeles begrænsede tilknytning til Somalia vil være uproportionalt, hvis han i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, meddeles indrejseforbud for bestandig, hvorfor indrejseforbuddets længde bør gøres tidsbestemt, jf. § 32, stk. 5, nr. 1. Det tiltrædes, at længden er fastsat til 12 år.
En voterende udtaler: Jeg finder, at det er uproportionalt at udvise tiltalte, og jeg stemmer for i stedet at give tiltalte en advarsel om udvisning. Jeg har lagt vægt på, at den tidligere betingede udvisning skyldes kriminalitet, der blev begået, mens tiltalte var mindreårig, og jeg har endvidere fundet, at tiltalte reelt er uden tilknytning til Somalia.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tiltalte udvises med indrejseforbud i 12 år. Konklusion Landsretten stadfæster derfor dommen. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken.
Thi kendes for ret
: Byrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. :::::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings
DOM
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Michael Rekling, Kurt Rasmussen, Lars Apostoli, Ole Hasselgaard og Søren Højgaard Mørup. Dato: 7. februar 2024 Rettens sagsnr.: 88/2023 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Jan Schneider, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aarhus den 24. november 2022 (72-7402/2022) og af Vestre Landsrets 11. afdeling den 21. april 2023 (S-2557-22).
Påstande
Dommen er anket af Tiltalte med påstand om formildelse af den idømte straf og frifindelse for påstanden om udvisning, således at han alene tildeles en advarsel om udvisning. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om skærpelse af straffen og af indrejseforbuddets længde, således at Tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandig.
Anbringender
Tiltalte har anført navnlig, at straffen bør nedsættes henset til stoffets art og mængde samt hans underordnede rolle i forbindelse med de pådømte forhold. Et udgangspunkt om, at videresalg af 1 kg kokain straffes med fængsel i ca. 5 år gælder kun indsmugling og for personer på højere niveauer i forsyningskæden. Han var ikke placeret højt i distributionskæden, idet der var tale om ”detailsalg”.
Han kan ikke udvises, idet udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Der skal foretages en proportionalitetsafvejning, hvor der navnlig må lægges vægt på hans stærke tilknytning til Danmark og manglende tilknytning til Somalia. Han er født i Danmark, og han har sin mor, søskende og kæreste her i landet.
Han har gennemført en dansk folkeskoleuddannelse og haft forskellige deltidsjobs. Han kan ikke føre en samtale på somali, og han har ingen familie eller venner i Somalia, hvor han aldrig har været. Disse omstændigheder fører til, at det efter en samlet afvejning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, hvis han udvises.
Anklagemyndigheden har anført navnlig, at straffen særligt bæres af sagens forhold om overdragelse af kokain og om flugt som varetægtsarrestant. Håndtering af ca. 1 kg kokain straffes ifølge højesteretspraksis med fængsel i ca. 5 år, og det er i forarbejderne til straffelovens § 124 forudsat, at straffen for som varetægtsarrestant at flygte som udgangspunkt skal fastsættes til fængsel i 4 måneder.
Da Tiltalte har indtaget en central rolle i et professionelt organiseret narkotikanetværk og derudover i en længere periode har unddraget sig rettens bestemmelse om varetægtsfængsling, bør straffen samlet set udmåles til mindst 5 års fængsel. Tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.
Udvisning af en tiltalt, der som i denne sag er blevet dømt for organiseret narkotikakriminalitet og idømt en længerevarende frihedsstraf, kan ikke anses for at være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8.
Tiltalte er desuden både før og efter sit fyldte 18. år dømt for anden kriminalitet, herunder besiddelse af euforiserende stoffer, og han er tidligere betinget udvist og dermed advaret om risikoen for udvisning ved ny kriminalitet. Der er en betydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.
Tiltalte er født her i landet og har som følge af sin opvækst og sin herboende familie en stærk tilknytning til Danmark, om end han ikke kan anses for at være stærkt integreret i samfundet, ligesom han heller ikke har forsørgerforpligtelser over for nogen i Danmark.
Han taler og forstår i et vist omfang somali og arabisk, og det må antages, at han i et vist omfang også har kendskab til somalisk skik og kultur i kraft af sin opvækst i en somalisk familie. Han vil således ikke være uden forudsætninger for at kunne klare sig i Somalia. Udvisning vil derfor ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at Tiltalte i tilfælde af udvisning skal udvises med et indrejseforbud for bestandig. Der kan fastsættes et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud for bestandig med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Som følge af karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet sammenholdt med, at Tiltalte tidligere er advaret om risikoen for udvisning ved ny kriminalitet, er der dog ikke grundlag for at fastsætte et indrejseforbud af kortere varighed.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte, der er somalisk statsborger, er dømt for overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. stk. 2, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 70, ved i tiden op til den 4. marts 2022 i forening og efter forudgående aftale med fire medgerningsmænd i strid med lovgivningen om euforiserende stoffer at have besiddet, forarbejdet og videreoverdraget ikke under 1 kg kokain til en større personkreds mod et betydeligt vederlag (forhold 1).
Han er desuden dømt for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 1, ved den 10. maj 2022 ved Retten i Aarhus som varetægtsarrestant at flygte fra politiet (forhold 9).
Endelig er han fundet skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, stk. 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 30, stk. 1, jf. § 3, stk. 2, jf. bilag 1, liste B, nr. 59, 70 og 335 a, ved at have været i besiddelse af hash, kokain og tramadol til eget brug (forhold 10-12). For Højesteret angår sagen strafudmålingen, og om der skal ske udvisning.
Strafudmålingen Under hensyn til, at Tiltalte havde en betydelig rolle i et professionelt organiseret narkotikanetværk og derudover flygtede under varetægtsfængslingen, finder Højesteret, at straffen bør forhøjes til fængsel i 5 år.
Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 89 som en tillægsstraf til Retten i Odenses dom af 8. november 2022 og for så vidt angår forhold 1 og 10 tillige som en tillægsstraf til Retten i Viborgs dom af 17. marts 2022.
Udvisning Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1-4, at Tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Tiltalte, der er 23 år, er født i Danmark og har boet her i landet hele sit liv. Han er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn.
Udvisning vil indebære et indgreb i hans privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro og forbrydelse, og det afgørende er, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.
De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70.
I et tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en ung person, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71.
Der skal også lægges vægt på den pågældendes alder, herunder om den pågældende var mindreårig eller voksen, da kriminaliteten blev begået, jf. dommens præmis 72. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. dommens præmis 75.
Det følger endvidere af praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejseforbud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset, og om den pågældende er advaret om, at fortsat kriminalitet kan medføre udvisning, jf. f.eks.
Menneskerettighedsdomstolens domme af 5. september 2023 i sag 35740/21 (Al-Masudi mod Danmark), sag 18646/22 (Goma mod Danmark), sag 44810/20 (Noorzae mod Danmark) og sag 31434/21 (Sharifi mod Danmark). Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker Højesteret herefter: Tiltalte har i forening med flere medgerningsmænd begået alvorlig narkotikakriminalitet ved videresalg af ikke under 1 kg kokain.
Der var tale om et professionelt organiseret narkotikanetværk, hvor han havde en betydelig rolle, bl.a. som overordnet i forhold til en af medgerningsmændene. Netværket forsynede over en periode et større område med kokain bl.a. ved anvendelse af bude fra en lejlighed, som han havde tæt forbindelse til.
Han er tidligere straffet flere gange for overtrædelse af straffeloven, herunder bl.a. for røveri, tyveri og brugstyveri, og lovgivningen om euforiserende stoffer, inden han blev 18 år. Han blev ved Retten i Aarhus’ dom af 27. juni 2018 idømt 7 måneders fængsel, hvoraf 5 måneder blev gjort betinget, og betinget udvist. Han blev dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kan føre til udvisning.
Han har også overtrådt straffeloven og lovgivningen om euforiserende stoffer, efter at han var blevet 18 år, men inden han begik forholdene i denne sag. Højesteret finder under hensyn til navnlig karakteren og omfanget af den nu begåede narkotikakriminalitet, at Tiltalte må anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige ro og orden. Tiltalte er som nævnt 23 år og har boet i Danmark hele sit liv.
Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn, men har en kæreste. Han har desuden sin mor og to søskende i Danmark. Han har begrænset tilknytning til arbejdsmarkedet, idet han har forklaret, at han har haft forskelligt deltidsarbejde som ungarbejder. Han har ifølge skattemyndighederne siden 2019 kun haft indtægter i form af offentlig forsørgelse.
Det kan ikke lægges til grund, at Tiltalte har været i Somalia, og han har ikke familie i Somalia. Han forstår og taler i et vist omfang både arabisk og somali, der er officielle sprog i Somalia. Det må antages, at han gennem sine forældre og koranskole har et vist kendskab til somalisk skik og kultur.
Højesteret lægger herefter til grund, at Tiltaltes tilknytning til Danmark er langt stærkere end hans tilknytning til Somalia, men at han ikke vil være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Somalia, hvis han udvises. Det bemærkes endvidere, at hans familie og kæreste vil have mulighed for at opretholde kontakten til ham, herunder via telefon og internet.
Højesteret finder, at der er en betydelig risiko for, at Tiltalte også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises. Under hensyn hertil og til karakteren og alvoren af den nu begåede kriminalitet finder Højesteret, at meget tungtvejende grunde taler for at udvise Tiltalte.
Heroverfor har styrken af hans tilknytning til Danmark og hans begrænsede tilknytning til Somalia ikke en sådan vægt, at udvisning i sig selv vil være et uproportionalt indgreb i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Tiltalte skal derfor udvises. Spørgsmålet er herefter, hvilken varighed udvisningen skal have, herunder om indrejseforbuddet skal begrænses til 6 eller 12 år.
Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1, jf. stk. 5, nr. 1, at udvisning i et tilfælde som det foreliggende, hvor der er idømt 5 års fængsel, skal ske med indrejseforbud for bestandig, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Højesteret finder efter en samlet vurdering, at udvisning med indrejseforbud for bestandig ikke vil være et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen.
Det er ved denne vurdering særligt indgået, at Tiltalte i den foreliggende sag er idømt en længerevarende fængselsstraf for at have begået alvorlig narkotikakriminalitet i form af deltagelse i et professionelt organiseret narkotikanetværk. Hertil kommer, at han som nævnt var advaret om risikoen for udvisning ved ny kriminalitet, idet han i 2018 som 17-årig blev betinget udvist.
Endelig vil han som nævnt ikke være helt uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Somalia. Højesteret tager herefter påstanden om udvisning med indrejseforbud for bestandig til følge, jf. udlændingelovens § 22, nr. 1-4, jf. § 32, stk. 4, nr. 7, jf. stk. 1.
Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at Tiltalte straffes med fængsel i 5 år og udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte har fortsat været fængslet under anken.
Thi kendes for ret
: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte straffes med fængsel i 5 år og udvises med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.
