SS-11579/2022-KBH

D38.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 233.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 28. november 2022 den i sag

SS 3-11579/2022 Anklagemyndigheden mod Tiltalte cpr-nummer Født 1991

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 23. maj 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

straffelovens § 252, stk 1, ved den 24. november 2021 i tidsrummet mellem kl. 18.56 og 19.08 (lokal tid en time efter DK tid) i internationalt farvand fra en mindre båd (skiff) på positioner med henholdsvis koordinaterne 03.28.86N og 006 38.67E samt 03 40.69N og 006 38.99E i Guineabugten ud for Nigerias kyst, i forening og ef-ter forudgående aftale eller efter fælles forståelse med Person 1, Person 2 og Person 3, hvis sager er afgjort særskilt ved tiltalefrafald, samt yderligere 4, muligt 5, afdøde personer (p.t. uidentificerede) i grov kåd-hed eller på lignende hensynsløs måde med bl.a.

AK47 geværer ca. kl. 18.57 på en afstand af ca 225 meter at have affyret adskillige skud (bygeskud) og dernæst ca. kl. 19.07 på em afstand af ca. 217 meter igen at have skudt mod fregatten Esbern Snares helikopter, mens den var i luften tæt på skiffen, hvil-ket forvoldte nærliggende fare for det danske helikopterpersonales liv eller førlighed

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der hos tiltalte i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, konfiskeres 3 stk. AK47-militærrifler med magasiner og ammunition, 4 stk. mobiltelefoner, 2 stk. SD kort og 1 stk. simkort.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør

Std 75284

side 2

af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2 og § 32, stk. 4, nr. 6 udvises med indrejseforbud i 6 år.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte har ikke protesteret mod konfiskationspåstanden.

Tiltalte har ikke protesteret mod udvisningspåstanden.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Tiltalte blev foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhør den 7. januar 2022: [ Anholdte forklarede, at grunden til, at han var ombord på båden den 24. november 2021, var, at de ledte efter et fartøj, som de skulle tage hen til et "creek", en flodudmunding. De skulle derefter laste noget af fartøjet. De tog afsted den 24. november 2021.

De sejlede ud fra River State, som er en stat. De var 9 personer ombord på båden. Han kendte ikke de fleste af dem. Han fik at vide af en ven, at han skulle tage med ham til havs for at lede ef-ter en båd. De skulle fragte båden hen til en flod, og når båden var blevet aflastet, ville an-holdte få betaling. Hans ven hedder Person 4, og han var også ombord på båden.

Anholdte kendte også navnene på Person 5, Person 2 og Person 6, som også var ombord på båden. Det er de navne, han kender dem under. Han kender ikke deres efternavne. Han kender ikke navne-ne på de sidste personer ombord. Person 4 var hans ven, men anholdte havde ikke mødt nogen af de andre før.

Anholdte forklarede, at han var med for at tjene nogle penge. Person 4 ringede til anholdte og sagde, at han skulle tage med ham ud på havet for at lede efter et skib. Da de ledte efter skibet, så de helikopteren. Anholdte spurgte, hvad det var for en slags helikopter. Nogle gange fløj helikopteren hen over dem, og andre gange fløj den væk fra dem.

Anholdte så et rødt lys, hvorefter helikopteren begyndte at skyde på dem. De forsøgte at flytte sig. De så et skib, men de vidste ikke, at det var et krigsskib. De forsøgte at nærme sig krigsskibet. Da de forsøgte at nærme sig krigsskibet, skød helikopteren på dem. Person 5 sagde, at de prø-vede at slå dem ihjel.

De nærmede sig krigsskibet, fordi de troede, at der var nogen på ski-bet, der kunne redde dem eller hjælpe dem. Der kom et mindre skib sejlende fra det store skib. De sejlede hen mod anholdte og de andres båd og begyndte at skyde på den båd, som sigtede var i. Båden, anholdte sad i, sank. Anholdte prøvede at svømme væk, men fik sit ben ind i propellen på båden. Anholdte råbte "hjælp mig" og "red mig".

Det danske politi sagde, at han skulle svømme helt hen til deres båd og holde fast, og det gjorde han så. Da han kom hen til båden kunne han se, at hans ben var skåret over lige over anklen. Det danske politi reddede 3 af dem, anholdte havde været sammen med i båden. Da anholdte vågnede ved daggry, kunne han se, at han ikke længere havde sit ben.

Han spurgte det danske politi, hvor hans ben var, og de svarede ham, at det var fjernet. De havde syet be-net. Benet blev efterfølgende skåret igen, fordi der var gået infektion i det.

side 3

Anholdte forklarede, at de var 9 personer ombord i deres båd. De havde våben med om-bord. Det var skydevåben.

Foreholdt bilag 35-01-02, side 4, foto af AK-17, bekræftede anholdte, at det var et af de våben, de havde med ombord. De havde kun et af den slags våben med. De andre våben var lokale våben.

Foreholdt samme bilag, side 3, foto af AK-47, forklarede anholdte, at han ved, at der var mindre lokale våben med, som kaldes "Patron". Disse er mindre en AK-47-geværerne.

Han forklarede, at han ikke selv havde et våben. Han så, at nogle af de andre på båden havde våben. Det så han, da de steg kom ned i båden. De havde våben med som sikkerhed på grund af området. Det var sikkerhed i form af, at den nigerianske stat vogtede over nogle pipelines.

De var 9 personer, der tog ud i båden. Der kom ikke andre personer ombord undervejs. De var alle iført rødt tøj. Da han mødtes med de andre, fik han at vide, at det var det tøj, de skulle have på ude på havet. De havde nogenlunde ens tøj på alle sammen. De andre hav-de det tøj på, da han ankom til båden. Han fik ikke at vide, hvorfor de skulle have ens tøj på.

Anholdte forklarede, at det var Person 5, der styrede båden.

Anholdte forklarede, at helikopteren skød mod dem i båden. Person 5 skød tilbage op i luften, inden anholdte hoppede i vandet. Han ved ikke, om Person 5 skød direkte mod helikopteren. Han så ikke andre skyde, fordi han var i vandet på det tidspunkt. Han så ikke andre skyde, inden han hoppede i vandet.

Han forklarede, at han så, at Person 5 havde et våben. De andre våben lå i båden. Der var brændstof til motoren i båden. Han så også, at der var en stige ombord på båden. Han så ikke noget, der kunne ligne sprængstof. Stigen skulle bruges til at gå ombord på et fartøj. Han så ikke, hvad der ellers lå i båden.

Det var Person 6, der var ejer af deres båd.

Han fik at vide af lederen, at de skulle sejle en båd ind i en flod. De skulle finde båden ude på havet og bringe den ind i floden, hvor de skulle aflaste den. Floden er et sted, hvor ski-be og både kan sejle ind. Båden, de ledte efter, skulle frivilligt sejle med dem ind i floden. De havde ikke en radio med ombord. De havde en GPS eller noget sådant med ombord. De ledte efter båden, men kunne ikke finde den, hvorfor de sejlede tilbage mod floden. Det var på det tidspunkt, at de så helikopteren. Han ved ikke, hvad der blev af GPS'en ombord på deres båd. Stigen sank sammen med deres båd.

Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at Person 4 sagde til ham, at han havde noget ar-bejde til ham, og at han ville ringe til ham. Det var ikke den samme dag, som de sejlede ud med båden. Han fik at vide, at det var en stor båd på 2000 ton, de skulle finde. Der var lavet en aftale med det store skib om, at de skulle guide det ind til floden. Floden er bred og dyb, og der er meget skibstrafik.

Når det store skib havde været inde i floden, skulle de aflaste forarbejdet olie. Olien skulle aflastes i River State. Anholdte skulle have betaling for at tage med ud for at finde skibet og guide det ind i floden samt hjælpe med aflastnin-gen.

Anholdte havde ikke noget at gøre med at styre båden, og han havde ikke nogen indfly-delse på, hvor båden sejlede hen. Han har udpeget for politiet på en tegning, hvor han sad i båden. Han sad på det andet sæde i båden.

side 4

Han forklarede, at da helikopteren kom, forsøgte de at flytte sig, og det var der, han hop-pede i vandet. Han lå i vandet i lang tid. Han svømmede under vandet og prøvede at svøm-me væk fra området. Han prøvede at redde sig selv. Han lagde ikke mærke til, om der var yderligere skyderier.

Adspurgt på ny af anklageren forklarede anholdte, at helikopteren bare kom og begyndte at skyde. De sagde ikke noget fra helikopteren, før de begyndte at skyde. De så helikopte-ren første gang om eftermiddagen i fuldt dagslys, hvor helikopteren bare fløj rundt. Om af-tenen mellem kl. 20-21 så de helikopteren igen. Helikopteren begyndte da at skyde. De havde ikke nogen radiokontakt med helikopteren. De havde ikke nogen radio ombord på deres båd. ]

Tiltalte forklarede, at han er født nord for Nigeria i staten Plato. Det er korrekt, at han de sidste år har boet i Nigeria med sine to børn. Han arbejder i oliebranchen med raffinaderi og salg. Han pumper olie op og fører det over i fartøjer. Det er ikke en fastansættelse han har, men han har lavet det samme i mange år. Han arbejder ved kysten, og det var også derfra han sejlede ud den 24. november 2021.

Tiltalte og hans ven, Person 4, havde længe talt om at sejle ud sammen. Han kendte Person 4 fra lokalområdet. Hver gang de mødtes, gjorde tiltalte opmærksom på, at han gerne ville med på havet. En dag fortalte Person 4, at han skulle transportere noget olie ud til et skib. Tiltalte sagde til Person 4, at han gerne ville sættes i forbindelse med dem, som Person 4 arbejdede for. Person 4 sagde, at han nok skulle sørge for, at tiltalte kom med, når der kom et fartøj.

Forud for den 24. november 2021, ringede Person 4 til tiltalte og sagde, at tiltalte skulle komme ud til kysten. Derfor tog tiltalte til kysten den 23. november 2021. Der fik tiltalte at vide, at fartøjet, som skulle ind til kysten, stadig var på havet. Tiltalte spurgte ind til, hvorfor fartøjet stadig var på havet og ikke ved kysten, og han spurgte også ind til, om det havde noget med de nigerianske sikkerhedsstyrker at gøre.

Om formiddagen den 24. november 2021, tog tiltale, Person 4 og nogle andre på havet for at hente skibet ind. Det var planen, at de skulle finde skibet og få det ind til kysten ved flodmundingen, hvor de skulle pumpe olie ind i skibet. Herefter skulle de sørge for at få skibet ud igen.

Normalt er skibene olietankere. Det var Person 4, som havde kontakten til skibet. Den olie, som de pumper ind i skibe, stjæler de fra rørledninger på land. Der ligger rørledninger ved flodmundingen. Tiltalte er ikke klar over, hvordan man kommer i kontakt med skibene, da det var Person 4, der havde forbindelser-ne og kontakten.

Da de tog ud på havet, forventede de at være væk nogle dage. De sejlede ret langt ud, men kunne ikke se nogen olietanker. På et tidspunkt bemærkede de en helikopter. På det tidspunkt havde de stadig ikke fundet olietankeren. Det eneste, de skulle ud på havet for, var at finde den pågældende olietanker. Da

side 5

de ikke kunne finde olietankeren, vendte de om og ville sejle hjemad igen. Tiltalte havde ikke rigtig nogen rolle på båden. Hans opgave var kun at pumpe olien fra olieledningen, og så følge med i processen for at finde olietankeren, få den med ind og hen til flodmundingen. Tiltalte skulle have ”Big money” for det.

Tiltalte ville få 3 millioner naira for sin deltagelse i sejlturen, men mente dog ikke det var specielt mange penge på trods af, at han ikke rigtig skulle foretage sig noget. Aftalen var, at når de havde fået solgt olien til det fartøj, som de skulle hente ind til kysten, og når de havde fået pumpet olien ind i fartøjet, og fået det afsted igen, så ville anføreren, Person 6, som også var med i båden, betale tiltalte.

Tiltalte kendte ikke de andre, som var med i båden, ud over Person 4. Det var første gang, han så dem den pågældende dag, hvor de skulle sejle ud. Han husker ikke alle navnene på dem, men han kan huske Person 4, Person 6, Person 5, Person 3, Person 2 og Person 7.

Forevist skitse af båden, hvor hver plads har et nummer, udpegede tiltalte plads 3, som den plads han sad på, da de sejlede ud fra kysten. Der sad kun 1 person foran ham. Han er ikke sikker på, om han blev siddende eller om de byttede rundt på pladserne, da de senere kom under beskydning. Tiltalte husker, at på plads 1 sad Person 7 og ved siden af tiltalte, som var plads 4, sad Person 3. Han husker ikke, hvor de andre sad.

Inden de forlod kysten den pågældende dag, havde tiltalte lagt mærke til våbnene. Han har efterfølgende til politiet oplyst, at han havde set 7 våben. De våben tiltalte havde set, var lokale våben. Han ved ikke, hvor mange våben de havde med om bord, da de også havde en del brændstof med. Han ved dog, at han med sikkerhed så 7 våben i hænderne på de andre. De lokale våben var på størrelse med en riffel.

Han ved ikke, om de også havde ammunition med ombord. Tiltalte havde spurgt ind til, hvorfor de skulle have våben med, og de andre havde fortalt ham, at der var lokale sikkerhedsstyrker i farvandet. De lokale sikkerhedsfolk er farlige, men de vil ikke bare begynde at beskyde dem uden videre, selv om de kom tæt på.

Tiltalte ved, at sikkerhedsfolkene bevogter olieledningerne. Han ved ikke hvornår mændene, han var samme med, havde tænkt sig at bruge de medbragte våben. De havde også en "sculler" eller stige med i båden, som de skulle bruge til at klatre om bord på olietankeren. Aftalen var, at nogle af dem skulle ombord på olietankeren, så de kunne sørge for, at skibet kom ind i den rigtige sejlrende. Hvis man ikke kendte til sejlrenden, ville skibet støde på sandbunden. Tiltalte var ikke en af dem, som skulle have været med ombord på olietankeren. Han var blot med på turen for at se, hvordan det foregik.

Tiltalte havde spurgt ind til, hvorfor han skulle skifte tøj. Han fik at vide, at i det område, de kom fra på kysten, var det en slags uniform og blot ved at se på dem, vidste man, at de kom fra et bestemt område. Der er masser af

side 6

sikkerhedsfolk i området, og de har alle forskelligt tøj på. Han ved ikke mere end det. Han havde blot fået at vide, at det var sådan de gjorde. Han stillede heller ikke yderligere spørgsmål, da han bare var interesseret i at få jobbet.

Han ved heller ikke, hvorfor flere af dem i båden havde bundet forskelligt stykker tøj rundt om arme og ben. Han havde også selv bundet noget rundt om arme og ben, men det havde ikke rigtig nogen betydning.

Nogle af personerne i båden havde regnjakker ud over tøjet. Tiltalte havde også en regnjakke på. Den havde han fået udleveret. Alle regnjakkerne var ens.

Da de var på vej ind mod kysten, så de en helikopter, som fløj rundt over dem. De kunne se, at det ikke var en helikopter fra deres eget land. Tiltalte kunne se, at helikopteren var sort. Helikopteren forsvandt igen, men efter et stykke tid bemærkede de et rødt lys. Det røde lys kom lige mod dem. Pludselig lyste helikopteren mod dem, og der blev skudt mod dem fra helikopteren.

Han husker kun, at helikopteren pludselig kom lige mod dem og skød. Tiltalte og de andre i båden var meget uforstående overfor, hvorfor helikopteren skød mod dem. Tiltalte forsøgte at gemme sig under en træplade. De begyndte alle at kaste brændstof over bord, så de kunne sejle stærkere. Han hørte en af de andre råbe: "skyd ikke, skyd ikke", men så skød helikopteren bare endnu mere mod dem.

De forsøgte at komme væk fra området, men helikopteren fulgte efter og fortsatte med at skyde mod dem. Tiltalte kunne ikke holde skyderiet ud og sprang derfor over bord. Inden de blev beskudt, havde de bemærket en anden båd, som de nu sejlede hen imod for at få hjælp. Det var på det tidspunkt, tiltalte sprang i vandet. Han hørte ikke noget støj, da han sprang i vandet.

Han lagde nu mærke til en mindre båd, som kom mod tiltalte og tiltaltes båd. Tiltalte og flere af de andre råbte om hjælp. Tiltalte forsøgte at svømme over til de andre. Nu lagde han mærke til, at han var blevet skadet i sit ben. Han råbte igen om hjælp, og flere bad ham om at svømme over til den mindre båd og derefter tage fat i båden, som var en militærbåd.

Han blev hevet op, og han husker, at han skreg meget højt over hans ben, som gjorde ondt. Han kunne se, at benet var skåret af, men huden holdt det sammen. De prøvede at lægge ham i hånd-jern.

Planen havde været at sejle mod den anden både, de tidligere havde set, og her håbede de, at de kunne blive reddet fra beskydningen. Det var da militærbåden kom, at tiltalte sprang i vandet.

Da tiltalte og flere af de andre lå i vandet, blev der også skudt mod dem.

Foreholdt at varselsskuddene fra helikopteren startede kl. 18.35, og at der var 4 af dem over 25 minutter, forklarede tiltalte, at han ikke på noget tidspunkt hørte de 4 varselsskud.

Tiltalte så ikke på noget tidspunkt, at nogen i båden havde våben fremme. De

side 7

smed brændstof over bord, og det var tiltalte også med til, da de skulle være 2-3 stykker til at løfte dunkene. Tiltalte var kun med til at smide brændstof over bord. Han var dog også med til at støtte stigen, da den blev smidt over bord. De smed det hele over bord, da det var meget tungt. De sejlede stærkt, men ville gerne sejle så hurtigt som muligt for at komme væk fra beskydningen. De var ikke klar over, hvorfor de blev beskudt. Båden var begyndt at tage vand ind.

Foreholdt ekstrakt 4, side 58, en Itel mobiltelefon, der var indpakket i et kondom, forklarede tiltalte, at han gav sin telefon til Person 4. Han ved ikke, om telefonen var blevet lagt ned i et kondom.

Foreholdt ekstrakt 4, side 308, 321 og 322, forklarede tiltalte, at det er gamle fotos af ham, og at de er taget med en gammel telefon. Han ved ikke hvis telefon, de pågældende billeder lå på, men billederne kan også have ligget på et M-card, som sidder i hans telefon. Billedet af to skibe er et foto, som hans ven har sendt til ham.

Foreholdt ekstrakt 4, side 323, et kort, forklarede tiltalte, at for meget lang tid siden, gemte han dette billede på sin telefon.

Udspurgt af anklageren på ny forklarede tiltalte, at han tog med ud, fordi han gerne ville se, hvordan havet så ud. Han havde ikke set havet før og ville gerne opleve det.

Hans opgave var at hjælpe med at pumpe olien op. Når de samler olien, har de et svampet område, hvor de spænder en presenning ud. Her bliver olien opbevaret. De opsamler også noget olie i træbåde. Det er korrekt at han ville få 3 millioner naira, som er den lokale valuta. Tiltalte var nu enig i, at det var mange penge.

Udspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at Person 4, som gav tiltalte jobbet, havde han kendt i lang tid. Han havde mødt ham i det miljø, hvor de laver lokale olieforretninger. Det er svært at tjene penge i Nigeria. De var sammen i en lejr, men på et tidspunkt forlod Person 4 lejren og kom i en ny lejr, hvor tiltalte også gerne ville være. De tjente mange penge i den anden lejr, og tiltalte ville derfor gene være med der. Inden de skulle ud på båden, mødtes tiltalte med de øvrige, der skulle med. De mødtes i lokalområdet på havnen i det, der kaldes River-State. Da tiltalte ankom, sad alle de andre allerede i båden.

De våben han så, bar de andre. Han så ikke, om de kom ombord. Han talte ikke med de andre i båden ud over Person 4 og Person 6. De talte om, hvor det skib var, som de skulle hente ind. Tiltalte ville vide, hvordan han fik sine penge, men fik besked om, at det skulle han ikke bekymre sig om. Han havde også spurgt Person 6 om, hvorfor de havde våben med sig. Han havde fået at vide, at det var fordi, der var sikkerhedsfolk langs kystlinjen. Dem, som tiltalte var

side 8

sammen med i båden, var sikkerhedsfolk.

I båden talte de ikke om våbnene, og om de kunne anvendes mod nogen. Det var ikke på noget tidspunkt på tale, at tiltalte skulle have et våben. Tiltalte havde slet ikke noget våben, og tiltalte har heller ikke på noget tidspunkt skudt på andre. Der var ingen radio på skibet. Tiltalte så i hvert fald ikke nogen radio. Tiltalte har ikke hørt warnings fra helikopteren. Det var meget mørkt.

Man kunne slet ikke se helikopteren, kun høre den. På et tidspunkt så de et rødt lys, som kom fra helikopteren. Det var det eneste, de kunne se. De skud, der kom fra helikopteren, var de første skud, der kom. Det var heli-kopteren der kom og skød mod dem.

Foreholdt ekstrakt 3, side 19, kl. 18.35 med det første varselsskud forklarede tiltalte, at han ikke kan huske nogen varselsskud. Han bemærkede heller ikke, at de 4 varselsskud kom tættere og tættere på.

Tiltalte kan ikke beskrive situationen step by step. De talte ikke om noget bestemt i båden, og de talte heller ikke om beskydningerne. Tiltalte hørte kun en af de andre sige, at de ville blive slået ihjel. De forsøgte i båden at vise med håndfladerne opad: "Hvad har vi gjort". Tiltalte har ikke set nogen skyde mod helikopteren. Tiltalte hørte under beskydningen, at Person 6 råbte "Skyd ikke, skyd ikke".

Tiltalte sad på plads 3. Han ved ikke, hvor han sad under beskydningen, da de alle bevægede sig rundt. De havde alle travlt med at få brændstof over bord.

Tiltalte mener ikke, at det hele foregik i internationalt farvand. Så skulle man have været meget længere ude. ..."

Vidnet senior researcher Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet bekræftede, at hun er senior researcher inden for pirateri. Hun forklarede at det er korrekt, at hun ud fra hendes mange iagttagelser, interview og indsamlinger af informationer vedr. pirateri fra bl.a. Nigeria, har udarbejdet en rapport "Titel". Det er også korrekt, at hun har været i området ved flere lejligheder, og hun har bl.a. været ude og sejle med den franske flåde.

I den nævnte rapport beskriver hun 3 typer af pirater. En pirat er en person, som tager til søs for at lave forskellige former for kriminalitet og evt. tage gidsler. Typen af pirater i Guinea Bugen kan være svær af generalisere, men der er 3 forskellige former for pirateri.

Førhen fra ca. 2005 til 2010, blev der mest begået olietyveri, hvor store skibe

side 9

fik tømt lasten. I perioden fra omkring 2015 til nu, er der set mere kidnapningspirateri. Der er ikke set oliepirateri siden 2015. Typisk er det udlændinge der kidnappes. Det beskrives i rapporten, hvordan pirater taler om "latte white", fordi det er dem, man kan få en højere løsesum for. Der kan også kidnappes lokale, men det er dem uden for regionen, der giver den største løsesum. Grunden til, at rapporten vedrører pirateri i Nigerdeltaet, er, at i alle de tilfælde, der kendes til, er det pirater, som tager de kidnappede med tilbage til Nigerdeltaet.

Al planlægning foregår til lands, herefter er der et eller to skibe, speedbåde, der sejler til søs. Speedbådene har ofte to motorer en på 745 hk og en på 200 hk. Der er typisk 15 personer fordelt i bådene. De sejler kun ud imod skibe, som de gerne vil borde. De sætter en lang stige op. Stigen har 2 kroge i den ene ende, som kan sættes fast på skibet. En ad gangen stiger de ombord, og de har forskellig roller.

Der er typisk et piratmedlem, der kender til skibet og ved, hvor besætningsmedlemmerne befinder sig. Det er det første, der fore-går, når de kommer ombord. De lokaliserer. De fleste tilfælde, som vidnet kender til, er der et piratmedlem, som ved, hvordan et stort skib ser ud, såle-des at de kan tage gidslerne til fange, inden de når at komme ind i skibets sikringsrum.

Piraterne har ofte AK47´er med, men der er også set andre våben. Det er altid bevæbnede pirater, dels for at kunne beskytte sig selv eller for at true.

Skibe har typisk pigtråd omkring og et sikringsrum. Det er ikke tilladt for skibe i området at have andre bevæbnede vagter, end dem som Nigeria godkender. Hver stat i Guineabugten har forskellige regler om at tage vagter ombord.

I forbindelse med at piraterne kommer ombord, udvikler det sig nogle gange voldeligt. Det er bl.a. set på skibet "Mozart", hvor man brugte vold for at komme ind i sikringsrummet. Det er også set, at der er brugt vold mod danske styrker.

Nogle gange skyder piraterne sig vej ind eller skyder for at sikre sig, at besætningen ikke kommer efter dem. Det er ikke umiddelbart deres plan at dræbe, da de gerne vil have besætningen for at få udløst en løsesum. Det er tidligere set ved bl.a. den italienske helikopter "Alexander". Her skød piratgruppen mod den italienske flådes helikopter.

Der findes mindst tre tilfælde, hvor den italienske flådes helikopter er blevet beskudt af pirater. I det ene tilfælde, skete det meget tæt på Nigeria, hvor helikopteren ikke må følge efter pirater. I et andet tilfælde, hvor en piratgruppe havde gidsler om bord og truede med at skade gidslerne, radiokommunikerede man via kanal 16.

Piraterne har typisk satellittelefoner, en stige ombord, og store mængder brændstof. Det er nødvendigt med store mængder brændstof, da pirateri ofte foregår mere end 200 sømil ude. Piraterne kan godt være ude i flere dage,

side 10

men så snart de har fået gidsler, kommer de hurtigt tilbage.

Ved udarbejdelsen af rapporten blev det ikke undersøgt, om der i forbindelse med pirateri havde været skud mod helikopter. De har undersøgt, om der har været i skudveksling. Der er flere, der er døde i den forbindelse. Så vidt hun ved, så har Nigeria og Cameroon mistet militær personel. Pirater er voldsparate over for personer, der kommer i vejen for deres mission. De pirater, som hun har interviewet, har oplyst, at det er blevet farligere at tage til søs, men hun ved ikke, hvad det indebærer.

Foreholdt ekstrakt 4, side 88, foto af en af gerningsmændene, forklarer vidnet, at hun ikke kan sige noget om, hvorfor de har taget det tøj på i den konkrete sag, eftersom de ikke har set tilbageholdte pirater før. Pirater er typisk klædt så de ligner hinanden og med symboler der gør, at de fremstår som en gruppe. Beklædningen kan f.eks. være sort og rød. De kan evt. alle have røde træningstrøjer på.

Ud fra billedmaterialet i sagen lader det til, at de er iklædt ens tøj, så de fremstår som en gruppe. De har røde og hvide bånd på, og der er røde og hvide flag på båden. Det er karakteristisk for piratgrupper, at farver og beklædning går igen og også på båden. Det er set, at bådene er smykket med røde farver, og motorerne kan f.eks. være dækket af et rødt stykke stof. Det er svært at sige, hvad betydningen af rød er i denne sammenhæng.

Efter løsladelsen af gisler ses ofte seancer. Interviewpersonerne siger, at ritualer er specifikke for piratgrupper. Der beskrives en række ritualer, men det er svært at sige noget om, hvad de betyder. Det har muligvis noget med overtro at gøre. Det er der dog flere kilder, der beskriver, at piratgrupper også har f.eks. bånd om armene og benene eller i siden. Det er svært at vide præcist, hvad det betyder. Dem hun har talt med siger, at piraterne udfører ritualer som en form for beskyttelse.

Foreholdt ekstrakt 4, side 20, foto, hvor det ser ud som om, der er viklet noget organisk stof rundt om sigtekornet, forklarede vidnet, at denne sag er ret unik, da man ikke før har tilbageholdt pirater fra denne region. Det som man kan se tydeligt er, at båden har de røde bånd. Man kan desuden se nogle flag på afstand. Men det er svært at se mindre detaljer på afstand, bl.a. detaljen som på dette foto.

I rapporten beskrives det, at det ikke nødvendigvis er den, der har betalt for båden, der sidder i båden. Der er en fordelingsmodel, hvor der gives meget til bagmænd, dernæst større beløb til pirater med en speciel funktion f.eks. den, der styrer båden. Det er relativt fast, hvordan der fordeles. Det beskri-ves også i rapporten, at en person med en speciel funktion har bedt om beskyttelse fra f.eks. en spirituel person til lands. Den pågældende kan så ende med at skylde penge, hvis pirateriet mislykkedes. Vidnet har ikke dokumentations for, at dem på båden er kommet til at skylde penge.

side 11

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ved noget om den konkrete sag, men hendes viden om piratgrupper er primært baseret på en lang række hændelser fra tidligere. Hun er piratforsker, og hun ser på, hvad der foregår i regionen. Hun har fulgt sagen løbende og er blevet afhørt til sagen. Hun har ikke fået læst tiltaltes forklaring op på noget tidspunkt.

Hun er ikke blevet foreholdt tiltaltes forklaring, selv om det står beskrevet sådan i rapporten vedrørende afhøringen af hende. Hun har heller ikke set den video, der er filmet fra Forsvarets helikopter. Hun ved ikke, hvad Forsvaret må og ikke må, men man kan læse deres mandat fra Folketinget.

Det er svært at svare på, hvordan man værger folk til pirateri. Der er typisk nogle meget erfarne og nogle mindre erfarne. Det er meget få, der ved præ-cis, hvordan piratgrupper er sammensat. I rapporten beskrives, at der er specialfunktioner for pirater, men der er så vidt hun ved, ikke krav om sødygtighed.

Med hensyn til piraters påklædning, så er der typisk en eller anden farve-mæssig sammenhæng og/eller andre karakteristika, der går igen, så de ser ud som en gruppe. Men alle grupper er ikke ens, og alle bruger heller ikke den samme farvesammensætning.

Vidnet ved ikke, om gruppen i denne sag er en nyetableret gruppe.

Foreholdt vidnets forklaring til rapport af 26. september 2022, ekstrakt 5, side 66, 3. sidste afsnit, forklarede vidnet, at hun mindes, at de talte om forskellige grupper af pirater. Hun kan ikke huske, om de talte om, at det var en nyetableret gruppe. Hun har forklaret, at nogle ser mere militaristiske ud end andre og nogle gør det slet ikke. Hun har ikke forklaret, at denne gruppe er mindre militaristisk.

Hun ved ikke, om det er korrekt at sige, at der er et normalbillede. Nogle ser militaristiske ud på en måde, andre gør det på en anden måde. Det er meget forskelligt, hvordan de gør det. Man kan nok ikke sige, at der er et normalbillede.

Vidnet mindes ikke, at hun er blevet foreholdt tiltaltes forklaring. Vidnet har ikke set pirater overgive sig. Det materiale hun har, omfatter pirater, der er blevet opdaget og har forsøgt at flygte.

Vidnet forklarede, at hun ikke har set noget billedmateriale, hvor der ikke har været en stige med. Det er altid en meget høj stige med to kroge, så piraterne kan komme op på skibet. Det er typisk, fordi pirater sejler i en lav båd, og båden de skal ombord, er høj. ..."

Vidnet kommandørkaptajn Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgen-de forklaring: "...

side 12

Vidnet forklarede, at han er kommandørkaptajn og chef for fregatten Esbern Snare. Som chef for styrkebidraget havde han den 24. november 2021 ansvar for den del af operationen, der foregik i Guineabugten. De fik på dagen for hændelsen et varsel fra N2, en organisation, som består af den franske og britiske flåde, og som holder øje med skibstrafikken og hjælper med at advare mod pirateri.

Det foregår ved, at der bliver udsendt en meddelelse om, at man forventer øget pirataktivitet i et bestemt område. Vidnet undersøgte varslet nærmere. Ved tidligere varsler, var det næsten altid endt med, at der var sket pirateri. Vidnet tog derfor varslet for gode vare og besluttede at sætte kursen mod området.

Da de var kommet tættere på målet, sendte de en helikopter afsted. Formålet med at sende en helikopter afsted var først at få konstateret, om der var piratgrupper i området og sikre den danske skibsflåde i området. De sendte også besked om piratvarsel ud til skibe i området via skibenes rederi. Det område, som de skulle undersøge, var internationalt farvand.

Det er også det område, hvor man det sidste år har set flest piratangreb. Hele forløbet foregik i internationalt farvand. Det ved han ud fra søkortet og brugen af GPS til at bestemme bådens position. Der ud over, var de meget langt fra territorialfarvand. De var ca. 60 km. derfra.

Første gang de sendte helikopteren ud, var om eftermiddagen. På baggrund af tidligere piratsituationer, har de lavet en Trip Wires, som er en liste, hvor flere ting skal være opfyldt, før man kan sige, at det drejer sig om pirater. Der skal blandt andet være typisk to store motorer med over 150 hk, brænd-stoftønder, 5-9 mænd, og stige ombord som et sikkert kendetegn. Der er normal ikke skibstrafik af små både så langt fra land.

Helikopteren meldte efterfølgende tilbage, at de havde observeret en båd med en stige, to motorer på over 150 hk samt 8 personer. Båden var langt fra land, og alle personer i båden bar masker.

Vidnet var ikke med i helikopteren, men befandt sig på Esbern Snare. Helikopteren rapporterede direkte til ham. Da helikopteren fløj ud igen, var det blevet aften. Planen var nu, at de skulle forhindre, at skiffen kom i nærheden af de skibe, som lå i farvandet. De ville gerne have standset gruppen i skiffen og få en snak med dem om, hvad de lavede i området. Planen var, hvis de fik standset båden, at gå ombord på båden og tage dem med tilbage til skibet for at registrere dem og tale med Danmark om, hvad der skulle ske.

Der blev givet varselsmeldinger til skiffen, men vidnet kan ikke med sikkerhed sige, om meldingerne blev hørt. På skibet kunne man høre warning blev afgivet, men ikke om meddelelsen blev modtaget. Kl. ca. 18:35 begyndte helikopteren at afgive varselsskud. De besluttede at afgive varselsskud ud foran skiffen for at få dem til at stoppe. De startede med at skyde langt fra skiffen og afventede, om der kom en reaktion. Ellers skyder

side 13

man tættere på anden gang, men stadig i god afstand, og det var stadig med henblik på at få skiffen til at stoppe. Til sidst skyder man helt tæt på.

Der er ikke tvivl om, at besætningen på skiffen opdagede de første varsels-skud. De ændrede kurs og begyndte at smide ting over bord.

Det næste skridt efter varselsskud, hvis en båd ikke standser, er at ramme en motor på båden. Det gøres med en finskytte, som også er ombord på heli-kopteren. I det her tilfælde forsøgte man at ramme motoren et par gange. Helikopteren fløj ind over skiffen, og senere fandt man ud af, at der blev skudt mod helikopteren.

Det var vidnet, der besluttede, at de skulle overgå til "disabling fire". De skød flere varselsskud, end de normalt gør i sådanne situationer. Vidnets vurdering var, at de blev nødt til at stoppe skiffen, da der lå en del skibe i området, og de var bange for, at skiffen ville forsøge at sejle over til bådene der og gå ombord. Det var lavere både, der lå omkring, og flere havde et lavt fribord. Det er nemmere at komme ombord på en båd med lavt fribord, også uden stigen. Selv om stigen blev smidt i vandet mente vidnet stadig, at der var en trussel mod de skibe, som havde lavt fribord.

Vidnet havde konstateret ud fra de meldinger, der kom fra helikopteren, at der var 8 personer ombord på skiffen. Da frømændene kom frem, rappor-terede de, at det blev oplyst af en af personerne i båden, at der var 9 personer i båden. Helikopteren overgik derefter til at eftersøge savnede personer i ca. 20 minutter. Derefter tog frømandskorpset over. De sejlede i området i ca. 4 timer og ledte med infrarødt lys. De fandt ham ikke. Efterfølgende så de på videooptagelsen, at det kunne se ud som om, at der havde været 9 personer ombord.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at der var flere briefinger i løbet af dagen. Det er korrekt, at der på et tidspunkt havde været en command team briefing. Den gik ud på, at man samlede dem ombord, som havde en ledende rolle i det, der skulle ske. Man orienterede om, hvad de havde fået at vide, hvad man mente man kunne forvente, og hvad der skulle gøres.

Piraterne skulle stoppes, og deres båd skulle undersøges. Der var også den mulighed, at piraterne sejlede tilbage til kysten. De talte ikke om den situation, hvor de smed noget af deres grej i vandet.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 5, side 69, afhøringsrapport, som vidnet skulle have gennemlæst den 28.11.21. Foreholdt side 70, nederste afsnit, oplyste vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret som anført. Vidnet forklarede, at hvis det ikke lykkedes af stoppe piraterne, og de havde smidt det udstyr i vandet, som de skulle bruge, så var de uskadelige.

Vidnet forklarede videre, at det er helt korrekt, at det var det der skete, men

side 14

da der lå skibe i nærheden, mente vidnet ikke, at piraterne var uskadelig-gjorte, da de stadig havde våben ombord. Desuden havde de skibe, der lå i nærheden lavt fribord, bl.a. et tankskib, og det gør, at man lettere kan komme ombord. Vidnet er ikke helt klar over, hvor høje skibe er, der bliver klassificeres som skibe med lav hastighed og lavt fribord. Så vidt vidnet husker, begyndte piraterne at ændre kurs efter det første varselsskud. Vidnet kan ikke huske, hvordan de ændrede kurs, men han husker dog, at de ændrede kurs flere gange.

Vidnet vil tro, at helikopteren i første omgang var mellem 300-600 meter fra piraterne. Han tror ikke, der var lys på helikopteren, netop for at beskytte sig. Vidnet er enig i, at det på videoen kan ses, at piraterne ændrede retning. Vidnet ved ikke, om piraterne forsøgte at komme væk. ..."

Vidnet kaptajnløjtnant Vidne 3 har til retsbogen afgivet føl-gende forklaring: "... Vidnet bekræftede, at han er kaptajnløjtnant og var med ombord på Esbern Snare den 24. november 2021. Han sad i helikopterens venstre side, hvor han er mission commander og dermed ansvarlig for helikopterens indsæt-telse i manøvren. Det er en ledende rolle. Piloten i den anden side er ansvar-lig for flyvningen.

De havde været afsted i en måned, og han havde stort set fløjet dagligt. Lige præcis den 24. november 2021, var en ”ikke flyvedag” , da helikopteren skulle efterses om formiddagen.

Han blev kaldt op i operationsrummet og fik oplyst, at der var forhøjet piratvarsel i et bestemt område. De sadlede derfor om og gjorde klar til at flyve. De fløj ud om eftermiddagen og fandt den pågældende skif lidt over kl. 14. De lagde sig højt, så skiffen ikke kunne se dem, men ikke højere end at de fra helikopteren godt kunne se skiffen. De hold herefter øje med forskellige ting som gjorde, at de ud fra deres liste kunne se, om den var comfirm med deres Trip Wire. De nåede op på de point, som viste, at sagen skulle behandles som pirateri. Faktisk kom de helt op på alle 30 point, som viste, at det var pirater.

Listen er lavet på baggrund af erfaringer fra tidligere piraterier. Det er det danske Forsvar, som har lavet den pågældende liste, som de arbejder ud fra.

Vidnet bemærkede særligt, at der blev smidt ting over bord. Det første vidnet bemærkede var dog, at skiffen var meget hurtig og havde kurs mod et hollandsk skib. Med den fart den skød, ville skiffen nå frem til det holland-ske skib på ca. 1½ time. Vidnet tog herefter kontakt til Esbern Snare og oplyste, hvad de havde observeret. Da skiffen havde sat kursen mod det hollandske skib, blev helikopterens handlemidler begrænset, idet de ikke

side 15

kunne hænge derude i flere timer.

Pludselig observerede de, at skiffen vendte om og nu smed ting over bord. Helikopteren blev der og holdt øje i ca. 3 timer. Helikopteren havde hele tiden kontakt med Esbern Snare. Helikopteren holdt sig endvidere på så lang afstand fra skiffen, at piraterne ikke lagde så meget mærke til den, men det var dagslys, så de kunne ikke gemme sig helt.

På et tidspunkt tog de retur til Esbern Snare for at blive tanket op. I mellem-tiden var frømandskorpset sendt ud. De blev på Esbern Snare omdirigeret til en ny opgave. De skulle lokalisere, observere og stoppe piraterne, og det skulle ske i samarbejde med frømandskorpset. Det betød, at når piraterne var blevet lokaliseret, skulle de stoppes.

De fløj retur til området og fandt skiffen ved 18-tiden. 12 minutter efter take off havde helikopteren kontakt med piratbåden. De guidede herefter frømandskorpset ind i en god position, så de kunne lave et samlet stop af skiffen. Det var vidnet, der opgav koordi-naterne, da de skulle skyde advarselsskud. Først og fremmest var deres mis-tanke om, at det var pirater baggrunden herfor.

Til hver mission er der udarbejdet en "warning". Det første, der skete, var en, der sagde noget på arabisk over radioen. Vidnet ved ikke, om det var over kanal 16. Vidnet tog herefter kontakt til skiffen via radioen og oplyste, at de ville borde skiffen. Vidnet var i tvivl, om det var piraterne, han kunne høre på arabisk, da han brugte radiokanal 16. Alle i området inden for en afstand af 150 km ville kunne høre det. Han gentog derfor, men der kom ikke noget svar. Vidnet kunne ikke vide, om skiffen havde radio, men de havde en formodning om, at de havde en radio, da franskmænd og italienere tidligere var blevet kaldt op.

De foretog to advarsler via radioen og samtidig blinkede helikopteren mod skiffen. Normalt flyver de "dark", men i det her tilfælde, tændte de en skarp projektør. Der var ingen tvivl om, at piraterne vidste, at helikopteren var der. I samme øjeblik bad Esbern Snare om, at de skulle skyde varselsskud. Ved varselsskud skyder man så lang væk som muligt, for ikke at bringe pirater-nes liv i fare.

De bruger et let maskingevær. Hver 5. skud er ikke et projek-til, men et lys der bliver skudt ud. Efter 4. varselsskud begyndte skiffen af ændre kurs. Piraterne begyndte at smide ting over bord. Stigen blev også smidt ud. Skiffen vippede meget rundt, men fortsatte med høj fart. De var på vej mod alle retninger. De var dog ikke på vej mod kysten.

Helikopteren fløj med natlys, og vidnet havde derfor kun grønne nuancer på skærmen. Man kan se personerne meget tydeligt, da de bruger infrarødt lys, men personerne kan tvære lidt ud, da det er et termisk infrarødt kamera.

I og med at varselsskuddene ikke havde den effekt, at skiffen stoppede, og da deres opgave bestod i at stoppe skiffen, var det deres vurdering, at de ville overgå til disabling fire, hvor de ville bruge en finskytte til at ramme f.eks. en motor på skiffen. På det tidspunkt var skiffen stoppet op, men piraterne

side 16

gjorde klar igen og fortsatte. Ved disabling fire skulle helikopteren tættere på, så finskytten havde de bedste betingelser. De rykkede derfor ind i en position, så de kunne afgive skud mod motoren. Der dukkede nu et handelsskib op, og planen om disabling fire blev afbrudt i en periode. Det gjorde de på grund af sikkerheden overfor for handelsskibet.

For vidnet så det nu ud som om, at skiffen fik øje på handelsskibet og satte kursen mod det. Vidnet tog kontakt til handelsskibet og bad dem sætte en ny kurs og komme væk fra området. Vidnet fik skiffen væk fra handelsskibet, og da de kom lidt tættere på skiffen, var der pludselig en i skiffen, som rettede sin AK47 mod helikopteren og skød. Det var en farlig situation for helikop-teren.

Det var deres skytte i helikopteren, der opdagede det først, og han råbte "føling" til vidnet. Vidnet forklarede, at ordet "føling" bl.a. bruges, når man bliver skudt på.

Helikopteren skød i selvforsvar tilbage direkte rettet mod skiffen, men han ved ikke, om de ramte skiffen, da de brækkede af med det samme.

Den første skydning fra skiffen kom kl. 18.57. Vidnet så skydningen på skærmen ved, at han kunne se mundingsild og se, at patroner faldt fra. Skuddene var rettet direkte mod helikopteren. Helikopteren skød tilbage mod skiffen. Herefter gik helikopteren helt ned til havoverfladen. De havde hver deres opgave, og den handlede bl.a. om, at de skulle sørge for, at de kom uden for piraternes våbens rækkevidde. De blev i helikopteren enige om at gå tæt på igen for at udføre den opgave, de havde med at skyde motoren i stykker.

Vidnet forklarede, at piraterne var i internationalt farvand i hele perioden. Det tætteste, de var på den nigerianske kyst, var 40 sømil (80 km).

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de på Esbern Snare havde to briefinger, hvoraf han var med til briefingen kl. 12.30. Her de blev oplyst om, at opgaven handlede om hurtigt at lokalisere.

Foreholdt Vidne 2's forklaring forklarede vidnet, at de ikke talte om den situation, hvor piraternes smed deres grej i vandet.

Foreholdt ekstrakt 5, side 70, forklarede vidnet, at de ikke kan pejle sig til, hvorfra signalerne i radioen kommer fra. På det tidspunkt kunne de se skiffen på vidnets kamera. Vidnet kan ikke ud fra billedet vurdere, om de svarer i radioen.

Vidnet forklarede, at de ved 2. flyvning startede ud for at observere og lå ca. 5 sømil fra piratbåden. Fra den position fik de fra Esbern Snare at vide, at der skulle afgives warning. De rykkede ind og lå derefter på 500-1000 meters afstand til skiffen, mens de kaldte over radioen og lyste. De fløj omkring 500 meter fra skiffen, da de startede med varselsskud. Efter varselsskuddene sejlede skiffen sydvest og direkte væk fra Nigerdeltaet. Da de skulle bruge

side 17

finskytten, var de ca. 200 meter fra skiffen.

Samtidig med at vidnet kaldte på radioen, satte hans kollega projektør på, Det er en projektør på størrelse med dem, man bruger, når man bl.a. søger efter folk i vandet og ved svære flylandinger i dårligt vejr. De havde endvi-dere blinkende lamper på helikopteren. På det her tidspunkt gjorde de ikke noget for at gemme sig.

Det er korrekt, at piraterne efter varselsskuddene begyndte at sejle i alle retninger. Først direkte væk. Det kunne godt se ud som om, at de forsøgte at komme væk fra helikopteren. Da det her foregik, var det hollandske skib blevet advaret. Der lå andre skibe i området, og de var alle advaret.

Foreholdt ekstrakt 3, side 37, billede af 3 skibe, forklarede vidnet, at han husker de tre skibe, og han vil mene, at det ene af skibene havde lavt fribord. Han kan ikke i situationen vide, hvor meget last skibet har, men er det fuldt lastet, ligger fribordet lavere.

Vidnet har set videooptagelsen flere gange, og det er hans opfattelse, at begge skud fra skiffen er rettet mod helikopteren.

Kl. 19.07 ser det på filmen ud som om, de flyver på siden af skiffen. Han er dog ikke sikker på, om det er i samme retning. De flyver, så vidt det er muligt, omkring 60-70 knob. De forsøgte at have samme fart som skiffen, og lige på det tidspunkt var det nok omkring 30 knob, som svarer til 50 km/t. ..."

Vidnet sergent Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring: "... Vidnet forklarede, at det er korrekt, at han var med på skibet Esbern Snare den pågældende dag i november 2021. Han var en del af mandskabet på fregattens helikopter og var i denne situation med som maskinpistolskytte.

Vidnet blev sammen med resten af helikopterens mandskab sendt ud for at finde ud af, om der var en piratbåd i et bestemt område, som der var blevet advaret om. På første tur observerede de hurtigt en speedbåd. De så den på meget lang afstand, og de kunne se, at båden lå stille. Da helikopteren nærmede sig skiffen, kunne de se, at skiffen begyndte at sejle stærkt og havde sat kursen mod et hollandsk handelsskib.

De fløj tættere og tættere på. I helikopteren havde de en speciel liste, hvor en bestemt procentdel skal være opfyldt, før de skal begynde at vurdere, om der kan være tale om pirater. Denne liste kaldes også en Trip Wire.

Det første de bemærkede ved skiffen var, at den sejlede meget stærkt, den havde to store motorer på, den var godt pakket, da der sad mellem 6-9 personer, og så var den fyldt med tønder. Da de kom endnu tættere på så de, at der også var en stige ombord. De observerede endvidere, at personerne i

side 18

skiffen sad meget tæt og havde alle rødt tøj på, og noget der lignede en form for pandebånd.

Vidnet kan ikke sige hvor stærkt skiffen sejlede, men med to så store motorer gik det meget stærkt, og han mener, at de i hvert fald sejlede med 25 knob. Efter de havde gennemgået listen, var de alle sikre på, at der var tale om pirater. De holdt øje med skiffen for at se, om de holdt kursen mod det hollandske handelsskib. For at komme til handelsskibet sejlede skiffen langs med kysten. Pludselig stoppede skiffen op og vendte om. Nu satte den i stedet kursen mod et andet skib, som lå lavere i vandet, og man derfor nemmere kunne komme op på.

Herefter fløj de helikopteren tilbage til fregatten Esbern Snare for at tanke. Der kom hurtigt nye meldinger om den pågældende skif, hvorefter de fløj afsted igen.

Det var vidnet som foretog varselsskuddene. De affyrer altid varselskuddene på den mest sikre måde, så ingen kommer til skade. Han skød derfor mere end 500 meter ud foran båden. Han affyrede i alt 4 varselsskud, mens de samtidig fløj tættere på skiffen. I skiffen reagerede de ved at begynde med at smide ting over bord. De smed bl.a. både tønder og stigen over bord.

Skiffen gjorde ikke på noget tidspunkt tegn på at stoppe. Vidnet syntes nærmere de virkede mere og mere aggressive. Vidnet kiggede på et tidspunkt ud og så, at de begyndte at vinke med alt muligt, samtidig med at en af personerne pegede mod en retning, de kunne sejle. Det virkede på vidnet som om, de gjorde klar til kamp. Vidnet var ikke klar over, om de havde våben ombord, og på det tidspunkt kunne han ikke se det.

Det er lidt forskelligt, hvor mange skud der kan være i et varselsskud. Der kan være 5-15 skud pr. varselsskud. Nogle af skuddene er ikke patroner, men blot et lys, der bliver skudt ud. Der kan godt være lidt forskellig tid mellem skuddene i et varselsskud. De fire varselsskud foregik dog over en kort periode på ca. 5 minutter. Efter 4. varselsskud blev de i helikopteren enige om, at for at få skiffen til at stoppe blev de nødt til at ødelægge motoren. De fik herefter tilladelse til at bruge finskytten.

Hele operationen gik ud på, at få piraterne til at stoppe og overgive sig, men vidnet og det øvrige mandskab i helikopteren vurderede, at det havde pira-terne ikke i sinde, tvært i mod.

Finskytten, som sad ved siden af vidnet, gjorde klar til at skulle skyde på motoren. Det var nat og meget svært at se. Der gik derfor nogen tid med at få det hele klargjort. Skytten ramte ikke der, hvor han skulle i første om-gang.

Da helikopteren var kommet tættere på skiffen, blev der råbt "føling", som betyder, at de kan være i livsfare. Samtidig med, at der blev råbt føling,

side 19

havde vidnet også set et mundingsglimt mod dem i helikopteren. Vidnet afsikrede og skød direkte mod båden, mens de fløj væk derfra. Han skød 3-4 salver af. Der er 5-10 skud per salve. Lige så snart de var uden for fare, blev der råbt "stop", og de indstillede skydningen, da de var uden for bådens rækkevidde.

De valgte at flyve tæt på igen, fordi det handlede om at få skiffen stoppet. Finskytten gjorde klar og skød igen mod motoren. Igen blev der skudt direkte mod helikopteren.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke var med til briefingen kl. 12.30 på fregatten Esbern Snare. Vidnet bekræftede, at han har set videooptagelsen fra helikopteren. Han oplyste, at man ikke helt kan se på filmen, hvor uroligt vandet egentlig var. På videooptagelsen ser det meget roligt ud, men båden blev kastet meget rundt.

For vidnet så det ud som om, at personerne i skiffen gjorde klar til kamp og til at kunne sejle stærkt. Det er ikke vidnets opfattelse, at der var tale om en overgivelse. Det var i hvert fald ikke det, de signalerede.

Vidnet ønskede ikke at oplyse om, hvor tæt de var på skiffen, da de selv vurderede, at de kunne være i fare, men det kan godt passe med det, der står anført i anklageskriftet. ..."

Vidnet kaptajn Vidne 5 har til retsbogen afgivet følgende forklaring: "... Vidnet bekræftede, at han var med på Esbern Snare den 24. november 2021. Det er også korrekt, at han var med i helikopteren den pågældende dag. Vidnet forklarede, at han var pilot på begge de ture, de foretog den 24. november 2021. De talte sammen i helikopteren om, hvad de så på skiffen. Han mener at kunne huske, at der nærmest var fuld plade for, at alle forhold var opfyldt for at de kunne betegne skiffen som et piratskib.

Da de fløj rundt om eftermiddagen, mens det stadig var lyst, var deres opgave at holde øje med piraternes opførsel, hvad var deres intention og hvor var de på vej hen. De prøvede at holde så meget afstand, så piraterne ikke bemærkede helikopteren. Da de fandt båden, lå den stille i vandet, men på et tidspunkt sejlede den pludselig meget markant i sydlig retning, som var væk fra kysten.

Vidnet begyndte derfor at se efter, hvad var i retningen mod syd. Her så han, at der lå et civilt handelsskib, og det var derfor meget bekymrende. De meldte hurtigt tilbage til Esbern Snare om, hvad der skete, og hvad de så. De meldte desuden til Esbern Snare, at handelsskibet, som lå sydpå, skulle advares. I helikopteren begyndte de herefter at overveje deres brændstofsituation.

Ud fra den retning skiffen tog, var det meget markant, at piraterne var på vej

side 20

mod det pågældende handelsskib. I de fleste tilfælde er det muligt fra heli-kopteren at foretage en måling af farten på både i vandet.

Efter de havde fået fyldt brændstof på helikopteren, fløj de retur til området igen. Det var nu blevet aften. De bemærkede, at piraterne sejlede nord på med jævn fart, med måske omkring 20-25 knob. Allerede inden de forlod dem om eftermiddagen, havde piraterne skiftet retning, og vidnet troede, at piraterne måske havde opdaget helikopteren.

Fra de forlod området for at tanke, til de kom retur til området, var der ikke gået så lang tid. De var kun på Esbern Snare for at tanke i ca. 17 minutter. Helikopteren fløj retur til området og fandt hurtigt tilbage til skiffen, selv om den var kommet lidt længere nord på. Den var stadig i samme område, og den var også stadig i internationalt farvand.

I perioden fra de afgav advarsler over radioen til de affyrede varselsskud, observerede vidnet på de skærme, der var i helikopteren, hvad der skete i skiffen under episoden. Helt fra starten af, hvor helikopteren tændte det hvide lys og gav sig til kende bl.a. ved mundtlige advarsler og ved varselsskud, viste piraterne tydelige tegn på, at de ikke ville stoppe. De begyndte i stedet at smide ting over bord.

Vidnet bemærkede endvidere, at der var kommet en vis aktivitet på skiffen. For vidnet så det ud som om, at de var ved at gøre sig klar til kamp. Der var i hvert fald ikke noget, der tilkendegav, at de havde lyst til at stoppe.

Efter varselsskuddene drejede skiffen skarpt og fortsatte med at smide ting over bord. De sejlede nu, så det var svært for helikopteren at komme helt tæt på. Vidnet og hans kollegaer var meget opmærksomme på, at piraterne ikke pludselig sad med våben fremme. Vidnet kan ikke huske, hvornår han så, at de havde våben med sig, men det var inden der blev skudt mod dem.

Det er korrekt, at det efterfølgende blev besluttet, at de skulle påbegynde disabling fire, som betyder, at de skulle gå efter motoren. Piraterne viste klart, at de ikke ønskede at stoppe, så derfor var de nødt til at gøre det helt klart for dem, at det skulle de. Når man sætter den ene motor ud, så kan de ikke sejle nær så stærkt.

På et tidspunkt blev de i helikoptergruppen opmærksomme på et handels-skib, som var ret tæt på, og som havde kurs mod området. Piraterne var på vej direkte mod handelsskibet. Vidnet og hans kollegaer blev bekymrede for, at piraterne måske ville bruge skibet som skjold og evt. udsætte andre for fare, bl.a. ved at skyde op mod handelsskibet.

For at undgå at handelsskibet kom for tæt på, lagde vidnet helikopteren mellem handelsskibet og skiffen. De lå hele tiden med 2-400 meters afstand til skiffen. På et tidspunkt kom helikopteren nærmest ind over handelsskibet.

side 21

Vidnet så, da der blev afgivet skud fra skiffen. Vidnet så mundingsglimt. Det var i forbindelse med, at helikopteren rykkede ind på en kortere afstand af ca. 200 meter, at der blev skudt fra skiffen. De var i samme øjeblik ved at gøre klar til disabling fire. Efter skuddet fra skiffen besvarede vidnets kollega ilden i selvforsvar, og vidnet trak helikopteren væk i sikker afstand.

Vidnet fik bekræftet fra alle i helikopteren, at alle var okay og fik besked om, at der ikke var sket skade på helikopteren. De fløj herefter retur til båden, da de alle var meget opsatte på, at nu skulle piraterne stoppes. Da de nærmede sig skiffen, blev der kl. 19.07 på ny skudt fra skiffen, og der blev i samme sekund råbt "føling". Vidnet sad og kiggede ind i kameraet, og så at der var "føling".

Da de her i anden omgang rykkede tættere på skiffen, var det igen for at ramme skiffens motor. Efter andet skud fra skiffen, bekræf-tede alle på ny, at alle var okay, men de vurderede, at nu var det tid til, at frømandskorpset kom og tog over.

Vidnet mener ikke, at der på noget tidspunkt blev givet udtryk for, at pira-terne ville overgive sig. Vidnet bemærkede på et tidspunkt, at der blev viftet med et flag, men vurderede, at det ikke så ud som en overgivelse. Det så mere ud som om, at de var klar til at gå i kamp. Vidnet mener, at der var tid nok til, at piraterne kunne overgive sig.

Udspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han var med til briefingen på Esbern Snare den pågældende dag. Opgaven lød på, at de skulle finde skif-fen, identificere dem som pirater ud fra en liste og stoppe dem. Vidnet erin-drer ikke, at der blev talt om andre løsninger. Vidnet erindrer heller ikke, at der ved den pågældende briefing blev sagt direkte, at hvis der blev smidt noget over bord, så var det også godt nok. Vidnet mener ikke, at der blev talt om andre løsninger, der kunne bruges.

De var ca. 50-60 sømil fra kysten, da de første gang observerede skiffen. Anden gang de så skiffen, var det længere nord på, og med kurs mod kysten i Niger, men stadig langt ude fra kysten.

Vidnet observerede, at der blev smidt ting over bord, og for vidnet virkede det som om, de gjorde klar til nemmere at kunne slippe væk. De fortsatte med at smide ting over bord. Skiffen ændrede hele tiden kurs. Når helikop-teren kom op tæt på skiffen, ændrede den retning. Det gjorde den flere gange.

Da det første skud kom fra skiffen mener vidnet, at de fløj ca. 200 fod fra skiffen. Anden gang der blev skudt fra skiffen, var flyvehøjden ca. den samme.

Vidnet har set videooptagelsen flere gange. Vidnet så ikke, om der blev skudt mod helikopteren hverken første eller anden gang. Han så kun lysglimtet fra våbenet i båden. ..."

side 22

Vidne 6Vidne 6 har til retsbogen afgivet følgende forkla-ring: "... Vidnet forklarede, at han er læge. Han er ortopædkirurg. Han har været udsendt en del gange med forsvaret. Vidnet var med på skibet Esbern Snare den pågældende dag i november 2021. Det er korrekt, at han foretog en operation af tiltalte på skibet. Det var en kvæstningsskade, hvor benet ikke stod til at redde, da knoglerne var knust. På indersiden af underbenet var der et stort knoglebrud og på ydersiden var der et indgangshul. Det kunne være fra et projektil.

Vidnet har tidligere udøvet behandlinger på andre, som har været frihedsbe-røvet. Vidnet er bekendt med, at man skal have et samtykke fra vedkom-mende eller forsøge at få det. Da tiltalte kom ombord, var han svært klagende, men det var ikke muligt at kommunikere med ham. Tiltalte var ikke i stand til at svare. Han var muligvis påvirket, men ikke bevidstløs. Hvis tiltaltes ben ikke var blevet amputeret, var chancen for at overleve meget lille.

Foreholdt ekstrakt 5, side 95, vidnets afhøring til rapport, forklarede vidnet, at de ikke havde mulighed for at udføre en speciel form for røntgen på skibet. De havde kun almindelig røntgen. ..."

Oplysningerne i sagen

Den 16. april 2021 fremsatte udenrigsministeren forslag til folketingsbeslut-ning om danske militære bedrag til Gunieabugten. Det fremgår af bemærk-ningerne til forslaget: "... III. Der anmodes om Folketingets samtykke til udsendelse af danske militære bidrag på op til ca. 195 personer, som indsattes til pirateribekæmpelse i og omkring Guineabugten.

Konkret drejer det sig om et fregatbidrag med tilhørende Seahawk-helikopter og en maritim indsatsstyrke, stabs- eller forbindelsesofficerer samt indsættelse af den danske cyberkapacitet. Fregatbidraget med tilhørende helikopter og maritim indsatsstyrke vil have en samlet besætning på op til ca. 175 personer. ... Fregatbidraget indsættes i Guineabugten i fem måneder i perioden fra omkring november 2021. ...

Operationsområdet for de danske militære bidrag vil være internationalt farvand (åbent hav og eksklusiv økonomisk zone) i Guineabugten. De militære bidrag vil efter omstændighe-derne og med respekt for folkeretten derudover kunne operere på kyststaters territorium, herunder søterritoriet og indre farvande.

De danske militære bidrag vil have mandat til magtanvendelse i medfør af FNs havretskonvention, herunder til bekæmpelse af pirateri mod danskflagede og ikke-danskflagede skibe i regionen, samt i selvforsvar. ... V.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra piratangreb generelt er HØJ i hele Guineabugten, idet angrebene hyppigst forekommer i farvandene ud for Nigeria, Ghana, Togo, Benin, Cameroun og Gabon. Truslen fra piratangreb mod civil skibsfart

side 23

med henblik på kidnapning for løsepenge er HØJ i hele Guineabugten, idet sådanne angreb hyppigst forekommer i farvandene ud for Nigeria, Ghana, Togo, Benin, Cameroun og Gabon. Truslen fra berigelsestyveri rettet mod civile skibe og ombordværende skibsbesætninger er HØJ i hele Guineabugten.

Det er Forsvarets Efterretningstjenestes vurdering, at der ikke er udsigt til, at de økonomiske og sociale problemer, der forårsager pirateriet, vil blive løst på kort til mellemlangt sigt. Kyststaternes maritime sikkerhedskapaciteter er generelt begrænsede, det transnationale samarbejde svagt, og de juridiske strukturer mangelfulde.

Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra piratangreb mod et dansk sømilitært bidrag med henblik på bortførelser er LAV. Piraterne afbryder generelt set angreb, såfremt de erkender, at der er bevæbnede vagter om bord på skibe, eller hvis et sømilitært fartøj nærmer sig.

VI. Da de danske militære bidrag vil indgå i indsatser, hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til grundlovens 19, stk. 2, med anmodning om, at Folketinget giver sit samtykke til udsendelse af de danske bidrag som beskrevet ovenfor. ..."

Den 25. maj 2021 blev Folketingsbeslutningen om danske militære bidrag til Guineabugten vedtaget.

Den 24. november 2021 modtog politiet en anmeldelse fra militærpolitiet vedrørende frihedsberøvelse af formodede pirater. Følgende fremgår af an-meldelsen: "... Fregatten ESBERN SNARE (ESSN) modtag 24. november 2021 efterretninger på, at der var forhøjet risiko for pirateri syd i Niger Deltaet. Der er flere civile skibe i området, der vurderes at kunne være potentielle mål for de formodede pirater.

ESSN sætter kursen mod området mens der afholdes en indledende briefing for skibets command team, på baggrund af modtagne efterretninger. ESSN påbegynder klargøring af helikopter (HELO), Frømandskorpsets både samt skibets bordinghold med bistand fra Militærpolitiet. Indledningsvis afflyves HELO til lokalisering af de formodede piraters båd.

HELO lokaliserer de formodede piraters båd og rapporterer flere tripwires (tegn på pirateri) hjem, der tydeligt indikerer, at der med meget stor sandsynlighed er tale om en piratgruppe. ESSN sætter Frømandskorpsets både, der forlægger mod de formodede piraters båd med størst mulig fart, da HELO skal returnere til ESSN for at tanke og omkonfigurere til rolle som ´top cover´ for Frømandskorpsets bording.

Efter tankning afflyver HELO hvorefter reel indsættelse mod piratgruppen påbegyndes, med henblik på standsning og bording af piratgruppen. Imens HELO har været på dæk er solen gået ned og det er nu mørkt. Da der er flere handelsskibe i området kontakter ESSN skibstrafikken og advarer om formodede pirater i området. HELO forsøger i forbindelse med indsættelsen at placere sig mellem de formodede pirater og et handelsskib.

Indsættelsen resulterer i afgivelse af mundtlige advarsler til piratgruppen på kanal 16, der følges op af en række varselsskud fra HELO. Eskalationen af magtanvendelsen pågår over en periode på omtrent 45 minutter, med det formål at overbevise de formodede pirater om, at de skal standse. Da varselskud ikke bringer de formodede pirater til standsning afgives disabling fire mod de formodede piraters motorer. De formodede pirater åbner ild mod HELO. HELO besvarer ilden i selvforsvar. Det vurderes fra HELO, at ingen i båden bliver ramt. De formodede pirater kaster løbende genstande over bord,

side 24

herunder bl.a. entringsudstyr i form af en stige. ..." Der er dokumenteret Information Sharing from Danisk Frigate Esbern Snare Regarding incident 24 November 2021, og Minutrapport af 24. november 2021 vedrørende frihedsberøvelse af formodede pirater d. 24-11-2021. Det fremgår af sidstnævnte: "...

I forbindelse med fregatten Esbern Snare´s (ESSN) deltagelse i operation Meridian i Gunieabugten, blev skibets command team (CT) kaldt til briefing d. 24-11-2021 kl. 1230. Fra bl.a. Maritime Domain Awareness Trade – Gulf of Guinea (MDAT-GoG) havde ESSN fået melding om forhøjet aktivitet fra en kendt formodet pirat (FP) gruppe.

ESSN sejlede mod området hvor formodede pirater (FP) sidst var blevet erkendt, for senere at sende skibets helikopter (HELO) i luften.

Herunder fremgår den efterfølgende minutrapport. Fra sidste melding i denne indlednings-vise minutrapport overgår alle informationer vedrørende frihedsberøvedes indsættelse i celleområde om bord på Esbern Snare til Militærpolitiets løbende cellejournal.

Kl. 1305 FP position klarlægges ud fra efterretninger. Kl. 1337 blev CT kaldt i operationsrummet til senest opdatering om FP location. De FP position var 130 sømil fra ESSN. Skibets HELO besætning blev briefet og gjort klar til flyvning. Kl. 1340 4 stk. handelsskibe ligger i området og kunne identificeres som high Risk for FP, herunder blandt andet UAL Cologne (hollandsk flaget) Kl. 1418 HELO sendt i luften.

Kl. 1455 HELO får indsigt på FP fra afstand. HELO investigerer. Kl. 1505 ESSN anmoder om tilladelse ved hjemlige myndigheder til at standse FP, under forudsætning at HELO identificerer tilstrækkelige tripwires for pirateri. KL. 1523 HELO går ind på en afstand af 4 sømil på FP. Kl. 1524-1538 HELO rapporterer løbende om identificeret trip wires. Følgende trip wires: hurtiggående båd med 6 til 7 personer ombord.

To store påhængsmotorer samt entrings udstyr i form af stige. Kl. 1534 melder ESSN Operations officer (OPO) om at Frømandskorpset (FKP) skal klargøres efter HELO har fået indsigt på FP. FP øger farten. Kl. 1541 FP identificeres bærende masker. Kl. 1543 Hjemlig myndighed giver tilladelse til at standse FP. Kl. 1547 FP har kurs mod handelsskib UAL Cologne.

Kl. 1555 FP sejler med en fart på 18 knob mulig nordlig retning. Kl. 1558 chefen for ESSN Kommandør Kaptajn Vidne 2 (CH ESSN) melder over skibets prajeanlæg at de FP er lokaliseret og på baggrund at dette sættes FKP’s både i vandet for at tilbageholde de FP. Der er indsigt på 8 FP. Kl. 1604 FKP’s både blev sat i vandet. Kl. 1608 FP observeres smide noget i vandet.

Kl. 1615 HELO bekræfter at der befinder sig 8 FP i båd. Kl. 1645 OPO opdatere besætningen over prajeanlægget at FKP har kurs mod de FP position. HELO har sat kurs mod ESSN for at tanke. Kl. 1655 ESSN boarding hold kaldt til samling på flexdæk, for at klargøre celleområde. Kl. 1713 HELO retur på ESSN for tankning. Kl. 1732 HELO lauched. Kl. 1746 OPO melder ESSN er 20 mil fra FP.

Kl. 1756 HELO får tilladelse til at afgive warnings. Kl. 1800 CH ESSN melder om HELO igen har indsigt på de 8 FP. Kl. 1805 FKP melder de er klar om 5 minutter.

side 25

Kl. 1824 Første warning afgivet fra HELO. Kl. 1825 OPO melder klart skib boarding rulle. Kl. 1827 Anden warning afgivet fra HELO. Kl. 1835 HELO afgiver tredje warning, i form af første varselsskud. Kl. 1839 FP sænker farten og smider ting over bord. Kl. 1840 HELO rapportere at de har afgivet 2 og 3 varselsskud. FP standser ikke. Kl. 1842 HELO anmoder om tilladelse til at afgive disabling fire.

O rum beder om en sidste varselsskydning helt tæt på. Kl. 1843 HELO har afgivet fjerde varselsskydning helt tæt på FP. De standser ikke. Kl. 1845 FP smider ting over bord. HELO forsøger at komme på skudhold for disabling fire. Kl. 1858 FP afgiver skud mod HELO. HELO besvarer ilden og trækker væk. Ingen FP meldes ramt. FP sænker farten.

Kl. 1903 HELO kalder handelsskib op ST Nenne op og anmoder om de ændrer kurs, da FP har kurs mod dem. Kl. 1912 Skud er afgivet fra FP mod HELO. HELO har skudt en af motorerne i stykker på FP båd. Kl. 1920 FKP har åbent ild mod FP under approach. FP trak våben mod FKP. Såret personer og personer i vandet. Kl. 1923 FKP har boardet FP båd. Kl. 1925 FP frihedsberøvet. Kl. 1928 Ingen egne styrker såret.

HELO støtter med at finde personer i vandet. Kl. 1929 Der eftersøges en mulig niende FP. Kl. 1935 Eftersøgning stoppes af HELO og FKP. FP båd tager vand ind. Kl. 1938 FP båd er ved at synke. Kl. 1939 MJUR og MPO tager kontakt til SØIK men forbindelsen blev afbrudt. Kl. 1944 En hårdt såret FP evakueres til ESSN. Tre mulig såret FP. Fire døde FP. Kl. 1951 HELO på dæk. ESSN gummibåde sættes for at bjærge FP.

Kl. 1955 FP båd sunket i havet. ..." Det fremgår af sagen, at der ved identificering af tripwires for pirateri anvendes følgende tripwires af Forsvaret.

1. våben observeret ombord ?7 point 2. stige observeret ombord ?7 point 3. hurtiggående båd (plastik/glasfiber båd på ca. 7-9m.) med 4 point

5-9 personer ombord ?

4. to motorer o. 150 HK/hastighed over 25 knob?4 point 5. min SO NM vest/syd for Deltaet, på vej vest/syd ?2 point 6. min 4 dunke/tromler, til brændstof/vand ombord ?2 point 7. er der hvide, røde eller sorte flag på skiffen?2 point 8. er der materiel overdækket med presenning ombord?2 point

Det maksimale antal point er 30.

Der er dokumenteret søkort med koordinater på helikopter og piratbåden fra Esbern Snares operation i Guineabugten den 24. november 2021 samt oversigtsfoto og udtalelse vedrørende helikopteren. Det fremgår af udtalelsen af 7. marts 2022 vedrørende helikopteren Esbern Snare: "... Den helikopter der har været udstationeret på fregatten ESBERN SNARE er af typen MH-60R

side 26

SEAHAWK. MH-60R SEAHAWK's skrog (stellet) og vinduerne i cockpittet samt kabinen er ikke pansret/skudsikre, og rammes fx et vindue af et skud fra en AK47 riffel på 200-300 meters afstand, uafhængigt af om det er normal ammunition eller panserbrydende ammunition, vil vinduet ikke yde nogen beskyttelse for den person, der sidder ved dette vindue.

Selvom helikopterens skrog og vinduer ikke er "sikret" imod skud fra et håndvåben som en AK47 (7,62 mm), er der i designet at helikopteren indført en række andre tiltag, der gør, at hvis denne bliver ramt af et 7,62 mm projektil, vil den ikke styrte ned, men minimum kunne flyve i 30 minutter.

Denne reduktion af helikopterens "sårbarhed" overfor beskydning er gennemført ved, at der minimum er to separate systemer på alle kritiske områder, og på områder hvor det ikke er muligt at have to separate systemer, fx gearkasse, er systemerne bygget således, at de minimum kan anvendes i 30 minutter, efter de er blevet ramt af et 7 ,62 mm projektil.

I forhold til at flyve helikopteren er princippet med to "systemer" (dvs. to piloter) også anvendt, idet denne kan flyves lige godt fra begge sæder i cockpittet. Princippet er, at hvis den ene pilot bliver uskadeliggjort, kan den anden pilot overtage styringen af helikopteren.

Men, som nævnt i starten yder helikopteren som sådan ikke beskyttelse overfor den enkelte person i cockpittet eller kabinen. ..." Endvidere er dokumenteret gerningsstedsundersøgelse, kosterrapport, foto-album af koster, gennemgangsrapport af 27. maj 2022, Erklæring af 15. december 2021 vedrørende retsgenetiske undersøgelser, Kriminalteknisk erklæring vedrørende undersøgelse af halv- og fuldautomatiske rifler, skarpe patroner og afskudte patrondele, Kriminalteknisk erklæring vedr. våben af Kalashikov-typen, Kriminalteknisk erklæring vedr. finger- og håndaftryk på våben, magasiner og patroner, Erklæring vedrørende retsgenetisk undersø-gelse af riffel, krudtslamsprøve fra Teknologisk Institut af 15. december 2021 og 5. januar 2022, rapport vedr.

EOD's fund og test af eksplosiver, samt fra UNODC- Titel "Typical speedboat nigerians pirates".

Der er foretaget afspildning af videooptagelse fra Forsvarets helikopter.

Endelig er dokumenteret vedrørende de tre overlevende medgerningsmænd, Person 1, Person 2 og Person 3, der blev løsladt til søs, anklagemyndighedens meddelelse af 6. januar 2022 om tiltalefrafald i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 2. Det fremgår heraf: "... Rigsadvokaten har den 5. januar 2022 kl. 23.16 modtaget et pålæg fra justitsministeren, jf. retsplejelovens § 98, stk. 3, 1. pkt., om at meddele dig et tiltalefrafald, jf. retsplejelovens § 722, stk. 2, i den sag, hvor du er sigtet for forsøg på manddrab, jf. straffelovens § 237, jf. § 21, begået den 24. november 2021 over for danske soldater.

Et tiltalefrafald betyder, at du anses for at være skyldig, men at sagen ikke bliver afgjort i retten.

Baggrunden for beslutningen

Justitsministeren har anført følgende om baggrunden for beslutningen om at meddele dig et tiltalefrafald:

Baggrunden er, at det ikke vil være muligt at udlevere [dig] til retsforfølgning i nærområdet, hvor [det] forhold, [du] er sigtet for at have begået, har fundet sted.

side 27

Retsforfølgning vil derfor i givet fald skulle ske i Danmark. [Du] har ingen tilknytning til Danmark, [det] forhold, [du] er sigtet for at have begået, har fundet sted langt fra Danmark, ligesom hverken helbredsmæssige eller retlige forhold vurderes at forhindre, at [du] kan løslades til søs i nærområdet. Der er endvidere for [dit] vedkommende ingen reel udsigt til, at [du], hvis [du] ikke bringes til Danmark på grund af retsforfølgning her i landet, vil komme til Danmark.

Hvis [du] bringes hertil som led i retsforfølgningen, er der – uanset om [du] ender med at blive straffet for [det] påsigtede forhold eller ikke – en risiko for, at [du] ikke efterfølgende tvangsmæssigt vil kunne udsendes til [dit] hjemland f.eks. på grund af Danmarks internatio-nale forpligtelser med den konsekvens, at [du] vil komme til at opholde [dig] i Danmark på ubestemt tid.

En sådan udvikling vil potentielt kunne skabe et incitament hos andre til at begå strafbare handlinger med det formål at blive retsforfulgt i Danmark, hvilket betydeligt vil kunne svække Danmarks muligheder for i fremtiden at tage del i internationale opera-tioner som den foreliggende.

Henset til omstændighederne omkring konfrontationen med og pågribelsen af [dig], herunder at ingen danske soldater kom til skade som følge af det angreb, som [du] er sigtet for, vurderes yderligere retsforfølgning ikke at være påkrævet af hverken individual eller generalpræventive hensyn. Der vurderes heller ikke i øvrigt at være hensyn til retsfølel-sen i Danmark, som med vægt taler for retsforfølgning her i landet. Samlet set vurderes der på den anførte baggrund ikke at være vægtige almene hensyn, som taler imod tiltalefrafald.

Der er således tale om en helt særlig situation, og det vurderes på denne baggrund, at der foreligger særlige forhold, og at påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn, jf. retsplejelovens § 722, stk. 2.

Justitsministeriet vurderer derudover på baggrund af oplysninger om efterforskningen modtaget fra SØIK, at de bevismæssige og retlige betingelser for at gennemføre sagen til domfældelse må antages at være til stede, idet ministeriet herved lægger særlig vægt på, at forklaringerne fra hhv. helikopterpersonellet og frømændene efter det oplyste under-støttes af videomaterialet. ”

Tiltalte blev den 19. december 2021 overflyttet til Tema International Maritime Hospital i Ghana af behandlingsmæssige hensyn.

Personlige oplysninger

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han under sin fængsling i Danmark, har mistet sin mor og datter. Han har dog fra fængslet været i kon-takt med sin mor, inden hun døde. Da tiltalte blev fængslet i januar 2022, spurgte han sin advokat, som han havde dengang, hvorfor han var bragt her-til, for det forstod han ikke.

Advokaten havde fortalt ham, at de tre andre ni-gerianere var løsladt, og han fortalte også, at hvis tiltalte var blevet løsladt, så havde han ikke overlevet. Derfor var han blevet bragt til Danmark. Advoka-ten havde fortalt ham, at man ønskede at behandle ham for hans skade, og at man derefter ville rejse tiltale mod ham.

Han kunne fortsat ikke forstå, hvor-for han skulle i retten, når de tre andre havde fået tiltalefrafald. Han havde ik-ke gjort noget. Efter retsmødet i januar, havde han spurgt sin advokat, om han kom til at gå igen, og advokaten fortalte ham, at anklagemyndigheden havde sagt, at han ville få en benprotese. Han fik en formular, som han ud-

side 28

fyldte, og lægen oplyste ham om, at der maksimalt ville gå 7 måneder, før han fik protesen. Han har endnu ikke fået protesen. Han sagde også til advo-katen, at uden et ben ville han ikke kunne overleve i Nigeria. Han kan ikke arbejde uden et ben, så han kan lige så godt dø. Han har ikke tidligere har været i Danmark. Han kender heller ikke nogen i Danmark.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 6. januar 2022.

Der er dokumenteret udtalelse af 9. maj 2022 fra Udlændinge- og Integrati-onsministeriet, hvoraf blandt andet fremgår: "... Opholdsgrundlag og længde Tiltalte har ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i ud-lændingelovens § 27.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en even-tuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelo-vens § 252, stk. 1 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der in-debærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ube-tinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26. stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtel-ser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 28. februar 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han:

ikke ønsker ophold i Danmark, men vil hjem til sine 2 børn i Nigeria på 6 og 16 år,

som bliver passet af deres bedstemor, blev hentet til Danmark den 6. januar 2022 sammen med personale fra politi og mili-tær, er ugift, og ikke har nogen familiemæssige relationer eller anden grund til at opholde sig i Dan-mark.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22- 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at

side 29

den pågældende forventes idømt en frihedsstraf mellem 1 år og 1 år og 3 måneders varig-hed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændin-gestyrelsen tiltræde, at Statsadvokaten nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2. ..."

Rettens begrundelse

og afgørelse

Efter Vidne 1's forklaring kan det lægges til grund, at gruppen med tiltalte iblandt var taget ud på havet for at begå kriminalitet og må betegnes som en piratgruppe. De opfyldte alle tegn på pirateri, idet de sejlede i det mest piratfyldte vand i en båd med to kraftige motorer, var klædt i en slags uniformer med ens tøj, og havde stige, tønder, våben og sprængstof med.

Det fremgår af sagen, at Forsvarets personel i helikopteren under flyvningen med observation af båden konstaterede, at samtlige punkter i Forsvarets ”Tripwires” var opfyldt, og at der dermed var begrundet mistanke om en piratgruppe. Det fremgår også, at der i det pågældende område var tre civile handelsskibe.

Tiltalte har forklaret, at han, inden de forlod kysten den pågældende dag havde lagt mærke til våbnene, og at de havde en stige om bord. Tiltalte har videre forklaret, at de sejlede ud i forbindelse med olietyveri, og at han skulle have ”big money” for sin bistand. Tiltalte var efter sin forklaring bare med i båden, fordi han skulle se havet.

Vidne 1 har forklaret, at den kriminalitet, der ses i området, ikke længere er olietyveri, men pirateri.

Retten finder på den baggrund og under hensyn til effekterne i båden, at tiltaltes forklaring om olietyveri, og at han var med i båden for at se havet, for usandsynlig.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at skiffen, hvor tiltalte var om bord, befandt sig mere end 37 sømil fra kysten og således i internationalt farvand, hvor grænsen er 12 sømil fra kysten, og i det område i Guinea-bugten, hvor den danske fregat Esbern Snare var indsat med henblik på bekæmpelse af pirateri.

Retten lægger videre efter videooptagelsen fra helikopteren, og forklarin-gerne fra Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 samt de i øvrigt foreliggende oplysninger, herunder anmeldelsesrapport og minutrapport til grund, at der fra skiffen blev skudt to gange med byger af skud på en afstand af ca. 220 meter mod Forsvarets helikopter, efter at der fra helikopteren var afgivet warnings og advarselsskud. Det fremgår af forklaringen fra Vidne 5, at han måtte lægge helikopteren mellem et handelsskib og skiffen og nærmest ind over handels-

side 30

skibet, fordi piraterne var på vej direkte mod handelsskibet, og at vidnet og hans kollegaer var bekymrede for, at piraterne måske ville bruge skibet som skjold og evt. udsætte andre for fare, bl.a. ved at skyde op mod handelsski-bet.

Efter den kriminaltekniske erklæring vedrørende våben samt vidneforklarin-gerne fra Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5 finder retten det bevist, at der ved affyring af skud fra skiffen mod fregatten Esbern Snares helikopter, mens den var i luften, var nærliggende fare for det danske helikopterspersonels liv eller førlighed.

Tiltalte var ifølge sin forklaring bekendt med, at der skulle våben med om-bord. Det fremgår af Forsvarets videooptagelse, at flere personer om bord havde våben, og at det ikke kun var en person, der brugte våben. Det fremgår videre af videooptagelsen og vidneforklaringerne fra Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5, at ingen tog afstand fra at bruge våben, ingen gemte sig eller forsøgte at standse båden.

Efter Vidne 1's forklaring medfører pirateri voldelig adfærd også over for sikkerhedsgrupper.

Efter Forsvarets videooptagelse opførte tiltalte sig som en del af gruppen, han rykkede rundt, deltog ved at smide tønder over bord efter første skud mod Forsvarets helikopter, og tiltalte fortsatte med at være aktiv derefter.

Retten lægger herefter til grund, at tiltalte har tilsluttet sig gruppen, var aktiv ombord og ikke sagde fra. Tiltalte må på den baggrund anses for efter fælles forståelse at medvirke i det videre forløb. Da tiltalte tog med gruppen ud til pirateri med mulig gidseltagning og våben ombord, må det anses for sand-synligt, at der ville kunne blive tale om at skyde mod nogen eller at det ville kunne komme til en skudveksling.

Det fremgår blandt andet af Vidne 4's forklaring, at de så ingen tegn på, at piratgruppen ville give op. Derimod så det ud som om, at der blev opildnet til kamp, selvom helikopteren fløj tæt på skiffen og med kraftigt lys for at forsøge at få dem til at stoppe.

Retten lægger til grund, at advarsler og skud var en lovlig tjenestehandling i den foreliggende situation. Det fremgår af Vidne 2's forklaring, at de var nødt til at bringe skiffen til standsning, og at der til brug herfor blev foretaget en fuldstændig korrekt eskalering. Skiffen fik mange muligheder for at standse. Der blev først kaldt over kanal 16, blinket med lys fra helikopteren og dernæst skudt ca. 100 meter foran skiffen. Uanset dette begyndte de ombordværende at smide ting over bord, fortsætte med at sejle og skifte kurs.

Tiltalte har som følge af det anførte medvirket til forsætlig fareforvoldelse, og der har ikke været tale om nødværge ved skud mod Forsvarets helikopter.

side 31

Tiltalte findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1.

Straffastsættelse

Det forhold, at tre andre gerningsmænd har modtaget tiltalefrafald for forsøg på manddrab kan ikke ud fra lighedsgrundsætninger føre til, at tiltalte ikke skal straffes.

Efter straffelovens § 83 kan straffen efter visse omstændigheder nedsættes eller bortfalde.

Tiltalte blev i forbindelse med den strafbare handling såret og fik ombord på fregatten Esben Snarre amputeret sit ene ben. Tiltalte blev efterfølgende indlagt på et hospital i Ghana for at modtage lægefaglig behandling. Af helbredsmæssige og retlige grunde kunne tiltalte ikke som de øvrige overle-vende gerningsmænd løslades til søs og blev derfor som den eneste bragt til Danmark med henblik på retsforfølgning.

For de øvrige gerningsmænd blev det af anklagemyndigheden efter pålæg fra den daværende justitsminister vurderet, at yderligere retsforfølgning ikke var påkrævet hverken af individuelle eller generalpræventive hensyn, eller i øvrigt af hensyn til retsfølelsen i Danmark, og disse gerningsmænd blev for forsøg på manddrab meddelt tiltalefrafald den 6. januar 2022. Der blev ved tiltalefrafaldet henvist til omstændighederne omkring konfrontationen med og pågribelsen af de formodede pirater, herunder at ingen danske soldater kom til skade.

Retten finder, at omstændighederne omkring konfrontationen med og pågri-belsen af blandt andre tiltalte, herunder at ingen danske soldater kom til skade som følge af den strafbare handling, også er omstændigheder, der har betydning i denne sag ved fastsættelse af straffen.

Henset hertil og til forløbet vedrørende de øvrige gerningsmænd samt tiltal-tes helbredsmæssige situation, finder retten, at der foreligger sådanne formildende omstændigheder, at straffen skal bortfalde, jf. straffelovens 83.

Konfiskation Påstanden om konfiskation tages i medfør af den påberåbte bestemmelse til følge som nedenfor bestemt.

Udvisning Da straffen bortfalder, og der dermed ikke fastsættes nogen frihedsstraf, kan anklagemyndighedens påstand om udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2 ikke tages til følge.

Med hensyn til sagens omkostninger finder retten, uanset at tiltalte er fundet skyldig i den rejste tiltale, at statskassen skal betale sagens omkostninger af

side 32

de grunde, som har ført til strafbortfald.

Thi kendes for ret

:

Straffen for Tiltalte bortfalder.

Hos tiltalte konfiskeres 3 stk. AK47-militærrifler med magasiner og ammuni-tion, 4 stk. mobiltelefoner, 2 stk. SD kort og 1 stk. simkort.

Statskassen skal betale sagens omkostninger, herunder 88.000 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat Jesper Storm Thygesen.

Et tidligere udlagt salær på 72.320,00 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat 1 og et tidligere udredt salær på 1.525,00 kr. + moms til den tidligere beskikkede forsvarer, Advokat 2, ud-redes begge endeligt af statskassen.

Dommer