OLR — Østre Landsret
BS-2988/2015-OLR
BR20 - CK-KDL (individuel)
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 91.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS RETSBOG
____________
Den 14. januar 2016 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, København.
Som dommere fungerede landsdommerne Kåre Mønsted, Dorthe Wiisbye og Jes Kjølbo Brems (kst.), førstnævnte som rettens formand.
Der foretoges
4. afd. kære nr. B-2988-15: Direktoratet for Kriminalforsorgen mod Domfældte (advokat Ole Bjørn Christensen)
Ingen var mødt eller indkaldt.
Der fremlagdes kæreskrift af 23. december 2015, hvorved Direktoratet for Kriminalforsor-gen har kæret Svendborg Rets kendelse af 22. december 2015 (R4-2307/2015) om, at Di-rektoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 29. juli 2015 ophæves.
Endvidere fremlagdes dommerens fremsendelsesbrev af 23. december 2015 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse.
Der fremlagdes endvidere processkrifter af 28. december 2015 og 11. januar 2016 fra ad-vokat Ole Bjørn Christensen.
De modtagne bilag var til stede.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har henholdt sig til det for byretten anførte.
- 2 -
Domfældte har vedrørende spørgsmålet om genindsættelse henholdt sig til det for byretten anførte.
Efter votering afsagdes
k e n d e l s e :
Af de almindelige bemærkninger til lovforslaget til lov nr. 733 af 25. juni 2014, afsnit 6.2.2.1. vedrørende bestemmelsen i straffelovens § 39, stk. 3 fremgår blandt andet følgen-de:
”Forslaget er udtryk for, at samvær eller kontakt mellem personer med tilkny t-ning til samme rocker- eller bandegruppering mv. i sig selv indebærer en risiko for, at den dømte vil blive inddraget i aktiviteter, som strider imod formålet med prøveløsladelsen. Formålet med den foreslåede ordning er således bl.a. at forebygge, at personer, der er idømt fængselsstraf og løslades på prøve inden at have udstået hele straffen, falder tilbage til kriminalitet, herunder kriminalitet, som planlægges og udføres i organiserede kriminelle miljøer.”
Af de almindelige bemærkninger, afsnit 6.2.2.5. fremgår endvidere blandt andet følgende:
”Hvis en prøv eløsladt overtræder de foreslåede vilkår, vil Kriminalforsorgen som i dag kunne 1) tildele den pågældende en advarsel, 2) ændre vilkårene og forlænge prøvetiden eller 3) under særlige omstændigheder bestemme, at den pågældende skal indsættes til udståelse af reststraffen.
Det forudsættes i den forbindelse med lovforslaget, at det klare udgangspunkt i sager om overtrædelse af de skærpede vilkår vil være, at den pågældende gen-indsættes til fortsat strafafsoning.
Der vil efter omstændighederne eksempelvis kunne reageres ved at tildele en advarsel, herunder hvis en enkeltstående vilkårsovertrædelse er begået umid-delbart inden prøvetidens udløb. For at sikre overholdelsen af vilkårene finder Justitsministeriet det imidlertid nødvendigt, at vilkårsovertrædelser som det altovervejende udgangspunkt medfører en mærkbar og konsekvent reaktion i form af genindsættelse, og det forudsættes således, at en advarsel kun undta-gelsesvis vil være en tilstrækkelig reaktion.”
Domfældte deltog i mødet med andre Bandidosmedlemmer den 16. juni 2015. Domfældtes prøvetid var fastsat til udløb den 3. december 2016.
- 3 -
Domfældtes begrundelse for at deltage i det pågældende møde er gengivet i by-rettens kendelse, hvoraf fremgår blandt andet, at han var nødt til at deltage i mødet for at forsvare sig selv over for beskyldninger om blandt andet at ville slå et Bandidosmedlem ihjel, og at han ellers risikerede at blive smidt ud af Bandidos i såkaldt ”bad standing” , og at han således befandt sig i en nødretslignende situation, idet han alene deltog i mødet for at undgå alvorlige personlige konsekvenser, som ville medføre en betydelig sikkerhedsrisi-ko for ham.
Efter sagens oplysninger finder landsretten ligesom byretten, at Domfældte har overtrådt det skærpede rocker/bandevilkår. Da der ikke er oplyst forhold, som giver grund-lag for at fravige det efter forarbejderne klare udgangspunkt om, at en sådan vilkårsover-trædelse medfører genindsættelse til fortsat strafafsoning, finder landsretten, at vilkårsover-trædelsen skal medføre genindsættelse.
Landsretten ændrer derfor byrettens afgørelse således, at Direktoratet for Kriminalforsor-gens afgørelse af 29. juli 2015 stadfæstes.
T h i b e s t e m m e s :
Byrettens afgørelse ændres, således at Direktoratet for Kriminalforsorgens afgørelse af 29. juli 2015 om, at Domfældte skal genindsættes til udståelse af reststraffen, stad-fæstes.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part eller statskassen.
Landsretten tillægger den beskikkede advokat, advokat Ole Bjørn Christensen, i salær 3.400 kr. med tillæg af moms, der betales endeligt af statskassen.
Sagen sluttet.
Retten hævet.
(Sign.)
