BS-43826/2019-VIB

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 178.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I VIBORG

DOM

afsagt den 11. december 2020

Sag BS-43826/2019-VIB

Sagsøger (beskikket advokat Rikke Lenette Omme)

mod

Ankestyrelsen (advokat Inge Houe) (advokat Christian Bo Kolding-Krøger)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 3. oktober 2019. Sagen drejer sig om, hvorvidt Sagsøgers fald og tilskadekomst den 7. december 2014 er en arbejdsskade om-fattet af arbejdsskadesikringsloven, herunder hvem der måtte anses for Sagsøgers arbejdsgiver i lovens forstand, og om skaden indtraf under omstændigheder, der må anses for en naturlig del af Sagsøgers ar-bejde som handicaphjælper.

Sagsøger, har fremsat følgende påstande:

Principal påstand Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Sagsøgers tilskadekomst den 7. december 2014 var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under, jf. arbejdsskadesikringslovens § 5.

2

Subsidiær påstand Sagen hjemvises til Ankestyrelsen.

Sagsøgte, Ankestyrelsen, har fremsat påstand om frifindelse.

Sagsøger har fri proces.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen Det fremgår af sagen, at Sagsøger den 1. april 2013 blev ansat hos Vidne 1 som handicaphjælper. Lønnen blev betalt af Silkeborg kom-mune.

Den 27. oktober 2014 indgik Sagsøger aftale med firmaet Focus on Care v/ Person om ansættelse hos Vidne 1 til at udføre de sam-me opgaver indenfor personlig pleje, som hun hidtil havde udført. Lønnen blev betalt af Person, der i ansættelseskontrakten er betegnet ”arbejdsgiver” . Ansættelsen var omfattet af reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance ( BPA).

Under et besøg på Dickens Pub i Silkeborg i forbindelse med en julefrokost sammen med sine 4 kolleger og Vidne 1 faldt Sagsøger over et højt trin trin og slog hovedet.

Den 22. november 2016 blev skaden anmeldt til Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring, som den 19. februar 2018 traf afgørelse om at anerkende faldulykken som en arbejdsskade.

Denne afgørelse blev af Tryg, der er arbejdsskadeforsikringsselskab for Focus on Care v/Person indbragt for Ankestyrelsen, der omgjorde Arbejdsmar-kedets Erhvervssikrings afgørelse, idet flertallet i Ankestyrelsen ikke fandt, at skaden var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under, jf. ar-bejdsskadesikringslovens § 5.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Sagsøger, Vidne 2 og Vidne 1.

Sagsøger har forklaret, at hun rettede henvendelse til Vidne 1 efter, at hun så et stillingsopslag på Facebook. Hun var til samtale med Vidne 1, og blev ansat som personlig plejer til at hjælpe med at få Vidne 1 op om morgenen, få ham badet og på toilettet, lave øvelser med hans ryg og ben, få

3

ham i tøjet og op i en stol. I løbet af dagen skulle hun hjælpe Vidne 1 med de ar-rangementer, han havde. Hun var alene på vagten, der varede 24 timer fra kl. 09.00 om morgenen med 15 minutters overlapning med den forrige vagt. Ca. en gang om måneden havde de personalemøde.

Det var Vidne 1, der præsenterede hende for ansættelsesaftalen med Focus on Care. Hun skrev bare under, og alt fortsatte som før. Hun har ikke mødt Person. Hun opfattede hele tiden Vidne 1 som sin arbejdsgiver.

Den 6. december 2014 mødtes hun og de 4 andre hjælpere hos Vidne 1, hvor de holdt personalemøde og drak en øl. Ca. kl. 18.00 kørte de ind til bowlingcente-ret, hvor de spiste og bowlede. Det var Vidne 1, der betalte, mens de spiste. Herefter skiftedes de til at give en omgang. Det kan godt passe, at hun drak 5 øl over hele dagen og aftenen. Da hun faldt, var de kun 3 hjælpere tilbage. Vidne 1 havde på forhånd bestemt, hvor julefrokosten skulle holdes og havde sendt en mail ud og spurgt, om hjælperne ville have personalemøde først.

Vidne 2 har forklaret, at hun var ansat som handicaphjælper hos Vidne 1 fra december 2013 til april 2019. Hun så et opslag på ”Jobindex” og kontaktede Vidne 1. Hun var til samtale med Vidne 1, hvorefter hun blev ansat. Hendes løn blev betalt af Silkeborg kommune. Hjælperne og Vidne 1 holdt per-sonalemøder ca. en gang om måneden. Efter at hun i efteråret 2014 blev ansat hos Focus on Care indtraf der ingen forandringer i hendes arbejdsopgaver. Hun har ikke mødt nogen fra Focus on Care. Hun opfattede Vidne 1 som sin arbejds-giver.

Julefrokosten forløb, som den plejer. De mødtes hos Vidne 1 og kørte sammen i hans bus til bowlingcenteret, hvor de spiste og bowlede. Det var Vidne 1, der betalte bowling, mad og de første 3-4 øl. De tog så videre på Dickens Pub, hvil-ket også var aftalt på forhånd. Sagsøger fik nogle øl, men var ikke beruset. Da ulykken skete, var Vidne 1 taget hjem.

Vidne 1 har forklaret, at han har en mên grad på 120 % og skal have hjælp til alt. I 2014 blev han bevilget BPA ordning. Det var et vilkår for ordnin-gen, at han varetog arbejdslederens rolle og ansatte og afskedigede de personli-ge hjælperne og varetog den daglige arbejdstilrettelæggelse. Lønnen blev betalt af Silkeborg kommune og fra efteråret 2014 af Focus on Care på grundlag af ti-mesedler, som han havde lavet. Da han blev bevilget BPA ordning, valgte han Focus on Care, da de havde noget erfaring og kunne assistere ham med den lø-bende kontakt med Silkeborg kommune.

Der har nok ligget noget fra ham på skrift til hjælperne om julefrokosten. For-målet er at sikre sammenhold og ansvar i gruppen af hjælpere, også til gavn for ham. Han bestilte bord på bowlingcenteret. Det er ikke muligt at bestille bord

4

på Dickens Pub. De mødtes hos ham og tog til bowlingcenteret, hvor de spiste og bowlede. Det var ham, der betalte bowling, mad og noget at drikke i bowlingcenteret. Han mener ikke, at han gav drikkevarer på Dickens Pub. Han var taget hjem, da Sagsøger faldt og slog hovedet.

Parternes synspunkter Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Spørgsmålet for Retten i nærværende sag er, om Sagsøgers faldulykke den 7. december 2014 var en følge af hendes ar-bejde eller de forhold, arbejdet foregik under, herunder hvem der på ulykkestidspunktet var at betragte som hendes arbejdsgiver i arbejds-skadesikringslovens forstand.

Ad Sagsøgers principale påstand Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der foreligger det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankesty-relsens afgørelse af 30. august 2018, ved hvilken Ankestyrelsen vurdere-de, at Sagsøger ikke var omfattet af arbejdsskadesikringslo-vens på ulykkestidspunktet.

Spørgsmålet om arbejdsgiver: Det gøres gældende, at Vidne 1 på ulykkestidspunktet var at betragte som Sagsøgers arbejdsgiver i arbejdsskadesikrings- lovens forstand. Vidne 1 er bevilget borgerstyret personlig assi-stance (BPA) og Sagsøger var på ulykkestidspunktet ansat som handicaphjælper for Vidne 1 som led i denne ordning.

Det er en betingelse for at få bevilget borgerstyret personlig assistance, at den handicappede er i stand til at fungere som arbejdsleder for sine hjælpere, mens den handicappede frit kan vælge at overlade varetagel-sen af administrative og ansættelsesretlige opgaver til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, som herefter betragtes som ar-bejdsgiver for hjælperne i ansættelsesretlig forstand.

Vidne 1 havde med virkning fra den 1. november 2014 overladt den administra-tive og ansættelsesretlige opgavevaretagelse til virksomheden Focus on Care, hvilket dog ikke havde praktisk betydning for Sagsøger, som også efter den 1. november 2014 opfattede Vidne 1 som sin arbejdsgiver.

Vidne 1 stod selv for blandt andet udarbejdelse af jobopslag og jobbeskrivelser, afholdelse af ansættelsessamtaler, udvælgelse af hjælpere, oplæring, instruktion og afholdelse af personalemøder. Han bestemte arten og omfanget af hjælpernes arbejde samt tid og sted for arbejdets udførelse. Focus on Care varetog alene administrative funk-tioner, herunder lønudbetaling, indberetning af skat, tegning af forsik-ringer mv., som Vidne 1 havde valgt at ”outsource” til virk-somheden. Focus on Cares udgifter forbundet med administration,

5

lønudbetaling og betaling af blandt andet forsikringspræmier blev af-holdt via overførte tilskud fra Vidne 1's BPA-ordning.

Det gøres i forlængelse af ovenstående gældende, at formålet med, at der som led i en BPA-ordning ydes tilskud til betaling af lovpligtige ar-bejdsskadeforsikringer er, at den handicappedes hjælpere sikres mod skader indtruffet som følge af arbejdet hos den handicappede eller de for-hold, hvorunder arbejdet hos den handicappede foregår. Sikringen gælder selvsagt både når hjælperen er ”på vagt” og når hjælperen deltager i ar-rangementer med en naturlig forbindelse til arbejdet. Det er den handicappede, der har ansvaret for, at forsikringspligten er opfyldt.

Endelig gøres det gældende, at der ikke i Ankestyrelsen har været enig-hed om afgørelsen af 30. august 2018, idet en mødedeltager fandt, at Vidne 1 var at betragte som Sagsøgers arbejdsgi-ver på ulykkestidspunktet og at ulykken dermed var sket i forbindelse med Sagsøgers arbejde.

Spørgsmålet om ulykkens forbindelse til arbejdet:

Det gøres gældende, at faldulykken den 7. december 2014 skete under Sagsøgers deltagelse i en julefrokost arrangeret og delvist finansieret af Vidne 1. Vidne 1 deltog selv i julefroko-sten og havde forud for dennes afholdelse udsendt skriftlige indbydel-ser til sine ansatte.

Det gøres gældende, at Sagsøger var inviteret til - og delt-og i - julefrokosten qua hendes ansættelse som handicaphjælper for Vidne 1. De årligt tilbagevendende sociale arrangementer (ju-lefrokost og sommerfest) var en væsentlig faktor i forhold til at fremme sammenholdet og samarbejdet i mellem handicaphjælperne. At Sagsøger deltog i julefrokosten sammen med Vidne 1's øvrige handicaphjælpere understøtter julefrokostens formål.

Det er korrekt, som anført af Ankestyrelsen, at Sagsøger ikke var ”på vagt” den pågældende aften, ligesom det er korrekt, at hun ikke blev aflønnet under sin deltagelse i julefrokosten. Hertil bemærkes det, at det må anses for gængst, at medarbejdere ikke aflønnes for deres deltagelse i sociale arrangementer på arbejdspladsen, uanset at arrange-menterne er arrangeret af arbejdsgiveren. At Sagsøger ik-ke var på vagt eller modtog løn den pågældende aften, medfører ikke, at arbejdsskadesikringsloven ikke finder anvendelse.

Endelig gøres det gældende, at Sagsøgers deltagelse i jule-frokosten havde en naturlig forbindelse til hendes arbejde som handi-caphjælper for Vidne 1, ligesom det gøres gældende, at Sagsøgers tilskadekomst havde en naturlig forbindelse til jule-frokosten.

Særligt ad Sagsøgers subsidiære påstand

Hvis Retten måtte finde, at der ikke kan gives Sagsøger medhold i den principale påstand, fx fordi sagen for Retten ikke er til-strækkeligt oplyst, gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til for-

6

nyet behandling i Ankestyrelsen. I den forbindelse bemærkes det, at Ankestyrelsen i overensstemmelse med officialprincippet har pligt til at sørge for, at en sag er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen. Oplysningspligten strækker sig så langt, som det er nødvendigt, for at sagen kan afgøres korrekt. …”

Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført følgende:

”… Til støtte for påstanden om frifindelse over for Sagsøgers principale påstand gøres det gældende, at der ikke foreligger det for-nødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 30. august 2018 (bilag 13), hvorved Ankestyrelsen vurderede, at Sagsøger ikke var omfattet af personkredsen i arbejdsskadesik-ringsloven på skadestidspunktet og dermed tilsidesatte Arbejdsmarke-dets Erhvervssikrings afgørelse af 19. februar 2018 (bilag 11).

Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 2, stk. 1, at personer, der an-sættes til at udføre arbejde her i landet for en arbejdsgiver, er berettige-de efter denne lov, jf. §§ 5-7.

Ved en arbejdsskade omfattet af arbejdsskadesikringsloven forstås blandt andet en ulykke, jf. lovens § 5, stk. 1, der er en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet er foregået under.

Ankestyrelsen fandt ved afgørelsen af 30. august 2018 (bilag 13), at Sagsøger ikke var omfattet af arbejdsskadesikringsloven, da ulykken den 6./7. december 2014 ikke var sket som en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet var foregået under.

Ankestyrelsen lagde i afgørelsen vægt på, at Sagsøger var ansat ved Focus On Care som handicaphjælper, da hun den 6./7. de-cember 2014 deltog i en julefrokost på Dickens Pub i Silkeborg arrange-ret af Vidne 1 for alle hans handicaphjælpere (bilag B). Sagsøgers arbejdsgiver, Focus On Care, hverken iværksatte, planlagde, inviterede til eller finansierede arrangementet.

Sagsøger har gjort gældende, at Vidne 1 var hen-des arbejdsgiver på tidspunktet for hændelsen.

Hertil bemærkes det, at det forhold, at det fremgår af ansættelseskon-trakten mellem Vidne 1 og Sagsøger (bilag 14), at Sagsøger fra den 1. april 2013 blev ansat som handicap-hjælper for Vidne 1, er uden betydning for nærværende sag.

På tidspunktet for hændelsen den 6./7. december 2014 var Vidne 1 ikke længere arbejdsgiver. Det var derimod den private virk-somhed Focus On Care. Det fremgår af ansættelseskontrakten fremlagt som bilag 1, dateret 27. oktober 2014.

7

I den forbindelse bemærkes det, at det fremgår af vejledning nr. 9 af 15. februar 2011 om borgerstyret personlig assistance (Vejledning nr. 7 til serviceloven), pkt. 46, at en borger kunne vælge mellem flere mulighe-der i forhold til at tilrettelægge BPA-ordningen. Som den første mulig-hed omtales, at borgeren selv er arbejdsgiver og selv varetager lønad-ministrationen, jf. punkt 47.

Som den sidste mulighed anføres det, at til-skuddet kan overføres til en privat virksomhed, der varetager hele ar-bejdsgiveropgaven, jf. punkt 50-52. Det var efter det oplyste denne mu-lighed, Vidne 1 gjorde brug af på tidspunktet for hændelsen.

Det bemærkes, at vejledningen pr. 1. januar 2018 blev afløst af vejled-ning nr. 10325 af 12. december 2017 om kontant tilskud til ansættelse af hjælpere og borgerstyret personlig assistance.

Henset til ansættelsesaftalen af 27. oktober 2014 (bilag 1) kan det lægges til grund, at Vidne 1 på skadestidspunktet ikke længere var ar-bejdsgiver for Sagsøger. Det understøttes i øvrigt af Sagsøgers advokats anmeldelse af arbejdsskaden af 22. novem-ber 2016 (bilag 8), hvor Focus On Care er angivet som Sagsøgers arbejdsgiver.

Det var således Focus On Care og ikke Vidne 1, der havde an-svaret og sikringspligten efter arbejdsskadesikringsloven, jf. lovens § 48, stk. 1, på tidspunktet for hændelsen.

Uanset, om Vidne 1 havde instruktionsbeføjelser for Sagsøger, når hun virkede som hans handicaphjælper, er det

ubestridt, at Sagsøger ikke virkede som Vidne 1's

handicaphjælper under julefrokosten den 6. december 2014.

Julefrokosten var et socialt arrangement for flere af Vidne 1's handicaphjælpere arrangeret af Vidne 1. Formålet med hendes deltagelse var alene socialt, og ikke at hjælpe Vidne 1 (bilag 1), hvorfor hun efter det oplyste heller ikke registrerede timer eller modtog løn fra sin arbejdsgiver, Focus On Care, under arrangementet. At Sagsøger ikke var på arbejde som handicaphjælper, da hun delt-og i arrangementet, understøttes endvidere af, at Sagsøger indtog ca. 5 øl under arrangementet (bilag 4), hvilket efter Ankestyrel-sens opfattelse på ingen måde er foreneligt med et virke som handicap-hjælper.

Et socialt arrangement arrangeret og afholdt af Vidne 1 kan ik-ke sidestilles med et socialt arrangement arrangeret og afholdt af Sagsøgers arbejdsgiver, Focus On Care. Focus On Care havde in-gen interesse i afholdelsen af julefrokosten og fastsatte heller ikke ram-merne for arrangementet. Efter det oplyste var Focus On Care end ikke orienteret om julefrokosten forud for dens afholdelse. Ankestyrelsens principafgørelse 254-10 er derfor ikke relevant i nærværende sag.

Det er derfor også uden betydning, om Vidne 1 betalte for bowling og spisning i Bowl’n’Fun i Silkeborg, selv om det er udoku-menteret. Hertil kommer, at hændelsen den 6./7. december 2014 fandt sted på Dickens Pub efter, at arrangementet i Bowl’n’Fun var afsluttet.

8

Ankestyrelsen skal således frifindes for Sagsøgers princi-pale påstand.

Over for Sagsøgers hjemvisningspåstand Til støtte for påstanden om frifindelse over for Sagsøgers subsidiære påstand om hjemvisning gøres det gældende, at det ikke er korrekt, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen den 30. august 2018 (bilag 13) traf afgørelse.

Efter officialmaksimen må der ikke træffes afgørelse, før de nødvendige oplysninger foreligger. En sag skal altså ikke oplyses og undersøges så grundigt som muligt, men alene så langt, som det er nødvendigt, før der kan træffes en forsvarlig afgørelse.

Allerede fordi der ikke under retssagen er blevet fremlagt nye relevante oplysninger, og Sagsøger ikke har anført, hvilke oplysnin-ger hun mener manglede, da Ankestyrelsen traf afgørelse, kan det afvi-ses, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen traf afgø-relse.

Ankestyrelsen skal derfor også frifindes for Sagsøgers subsidiære påstand. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Der er enighed om, at Sagsøger ikke modtog løn eller udførte ar-bejde som handicaphjælper, da skaden indtraf.

Det er ubestridt, at Vidne 1 havde forladt selskabet, da ulykken fandt sted omkring kl. 02.30 den 7. december 2014.

Det kan videre lægges til grund, at Vidne 1 som modtager af tilskud i henhold til reglerne om Borgerstyret Personlig Assistance havde valgt alene at fungere som arbejdsleder for Sagsøger, således at hans opgaver bestod i at tilrettelægge arbejdet og fungere som daglig leder af arbejdet, og at han havde overladt arbejdsgiveropgaven med at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver til den private virksomhed Focus on Care.

Retten finder på denne baggrund ikke, at Sagsøger har tilvejebragt et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Herefter og da det ikke er godtgjort, at sagen ikke var tilstrækkeligt oplyst, da Ankestyrelsen traf afgørelse i sagen, herunder at det ikke er anført, hvilke nødvendige oplys-ninger, der ikke forelå for Ankestyrelsen, tager retten derfor Ankestyrelsens på-stand om frifindelse til følge.

9

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 46.875 kr. og udgifter til vidneførsel med 264,24 kr., i alt 47.139,24 kr., som betales af statskassen. Ankestyrelsen er ikke momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Ankestyrelsen frifindes.

Statskassen skal til Ankestyrelsen betale sagsomkostninger med 47.139,24 kr.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

2