188/2012

Varetægtsfængsling efter dom – varetægtsfængsling som følge af flugtrisiko, men ikke retshåndhævelsesarrest To danske statsborgere, T1 og T2, blev ved Østre Landsrets dom af 26. april 2012 idømt henholdsvis 1 år 9 måneders fængsel og 1 års fængsel efter straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 279, jf. til dels § 21, ved salg af annoncer på internettet. De kriminelle forhold var begået i 2007 og 2008. Efter domsafsigelsen i Østre Landsret blev de begge varetægtsfængslet indtil fuldbyrdelse af dommen kunne iværksættes. Varetægtsfængslingen skete med henvisning til retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 1 (flugtrisiko), og med henvisning til retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1 (retshåndhævelsesarrest). For begge de dømte fremgik det af folkeregisteroplysningerne for landsretten, at de i 2009 var udrejst til De Forenede Arabiske Emirater. I landsretten forklarede T1 om sine personlige forhold blandt andet, at han boede på Malta, at han havde samlever og to børn, og at han havde kontaktadresse på A-vej i X-købing. I landsretten forklarede T2 om sine personlige forhold blandt andet, at han ville flytte til B-vej i Y-købing i slutningen af april 2012, at han har en kæreste og en søn, og at hans kæreste venter sig til november. Højesteret stadfæstede varetægtsfængslingen af T1 og T2 på grundlag af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 1, nr. 1 (flugtrisiko) med henvisning til de for landsretten foreliggende oplysninger om T1s og T2s udrejse til De Forenede Arabiske Emirater i 2009 og til de straffe, som de ved landsrettens dom er idømt. Henset til karakteren af den kriminalitet, som T1 og T2 er dømt for, og til at der på tidspunktet for varetægtsfængslingen var forløbet omkring 4 år fra lovovertrædelserne blev begået, fandt Højesteret ikke, at hensynet til retshåndhævelsen krævede, at T1 og T2 var varetægtsfængslet, indtil fuldbyrdelse af dommen kunne iværksættes. Påstanden om varetægtsfængsling af T1 og T2 i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, burde derfor ikke være taget til følge af landsretten.