AM2023.01.17V

[AM2023.01.17V] Retten i Hjørrings

DOM

- 14. februar 2020 - MEST-5953/2018 - 5100-88130-00053-16

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født maj 1951, Tiltalte2, født marts 1954, Tiltalte3, født november 1980, Tiltalte4, født marts 1951 og Foreningen Tiltalte5, cvr-nummer …

Anklageskrift er modtaget den 11. december 2018.

Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3, Tiltalte4 og Foreningen Tiltalte5 er tiltalt for

1. Foreningen Tiltalte5: kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4), ved i juni 2016 at være ansvarlig for, at der på kyststrækningen ud for Vej1 og Vej2 ved By1 blev udført kystbeskyttelsesforanstaltninger uden forudgående tilladelse fra miljø- og fødevareministeren, idet der blev udlagt ca. 650 ton granitsten på stranden.

1a. Tiltalte4: kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) ved i juni 2016 i forening med Tiltalte1 og Tiltalte2, som formand/tegningsberettiget for Foreningen Til- talte5 og med fuldmagt til foreningens konto i Bank at have deltaget i forbindelse med de i forhold 1 be- skrevne, ulovlige kystbeskyttelsesforanstaltninger, idet han indbetalte penge til foreningen med henblik på, at der kunne foretages kystbeskyttelse, samt deltog i beslutningen om eller accepterede, at der uden forud- gående tilladelse skulle udlægges sten på stranden.

1b. Tiltalte1: kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1), ved i juni 2016 i forening med Tiltalte4 og Tiltalte2 som medlem af Foreningen Tiltalte5 at have deltaget i forbindelse med de i forhold 1 beskrevne, ulovlige kystbeskyttelsesforanstaltninger, idet han indbetalte til Foreningen Tiltalte5 med henblik på, at der kunne foretages kystbeskyttelse, samt deltog i beslutningen

om, at der uden forudgående tilladelse skulle udlægges sten på stranden, ligesom han bestilte entreprenør- forretningen Virksomhed1 til at udlægge granitstenene på kyststrækningen samt anviste, hvor stenen skulle placeres.

1c.

Tiltalte2: kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) ved i juni 2016 i forening med Tiltalte1 og Tiltalte4 at have deltaget i forbindelse med de i forhold 1 be- skrevne, ulovlige kystbeskyttelsesforanstaltninger, idet hun som fuldmagtshaver til Foreningen Tiltalte5s konto i Bank samt med adgang til kontoens netbank, administrerede foreningen konto, hvortil der blev ind- betalt beløb til kystsikring med viden om eller accept af, at pengene skulle bruges til ulovlig kystsikring og hvorfra hun den 23. juni 2016 overførte 299.930,75 kr. til entreprenørvirksomheden Virksomhed1 for ud- lægning af ca. 650 ton sten som kystbeskyttelsesforanstaltning som i forhold 1 beskrevet.

2.

Foreningen Tiltalte5: kystbeskyttelseslovens § 16 stk. 1 jf. § 20, stk. 1 nr. 1 jf. stk. 3 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 4) og naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om klitfredning § 1, jf. § 8, ved i tiden mellem den 11. december 2017 og den 22. december 2017 at være ansvarlig for, at der blev gra- vet/fjernet sand og beplantning fra klitten ved ejendommene, Adresse1 og Adresse2, Adresse3, samt Adresse4, materiale som sammen med sand/beplantning fra flere af de øvrige ejendomme på adresser på Vej1 og Vej2 blev skubbet ud over skrænten, ligesom der blev placeret granitsten og beton på/ved skræn- ten og på stranden ud for Vej2 og Vej1 syd for By1 by.

2a.

Tiltalte1: kystbeskyttelseslovens § 16 stk. 1 jf. § 20, stk. 1 nr. 1 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og naturbeskyt- telseslovens § 89, stk. 1 nr. 1, jf. § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om klitfredning § 1, jf. § 8, ved i tiden forud for den 11. december 2017 og frem til den 22. december 2017 i forening med Tiltalte4, Tiltalte2 og Tiltalte3 som medlem af og indbetaler til Foreningen Tiltalte5 at have deltaget i forbindelse med de i forhold 2 beskrevne, ulovlige kystbeskyttelsesforanstaltninger, idet han deltog i beslutningen om den ulovlige kystsikring, samt hos Virksomhed2 bestilte entreprenørmaskiner til udførelse af afgravningsar- bejdet bl.a. i det klitfredede areal, deltog i arbejdets udførelse samt deltog i forbindelse med, at der blev udlagt sten og udhældt beton som beskrevet i forhold 2.

2b. Tiltalte2:

kystbeskyttelseslovens § 16 stk. 1 jf. § 20, stk. 1 nr. 1 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og naturbeskyt- telseslovens § 89, stk. 1 nr. 1, jf. § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om klitfredning § 1, jf. § 8, ved i tiden forud for den 11. december 2017 og frem til den 22. december 2017 i forening med Tiltalte4, Tiltalte1 og Tiltalte3 at have deltaget i forbindelse med de i forhold 2 beskrevne, ulovlige kystbeskyttelses- foranstaltninger, idet hun som fuldmagtshaver til Foreningen Tiltalte5s konto i Bank samt med adgang til kontoens netbank, administrerede foreningen konto, hvortil der blev indbetalt beløb til kystsikring og med viden om eller accept af, at pengene skulle bruges til ulovlig kystsikring og hvorfra hun efterfølgende be- talte Virksomhed2 for leje af maskiner og via Virksomhed3 tillige betalte Virksomhed4 for betonen.

2c.

Tiltalte4: kystbeskyttelseslovens § 16 stk. 1 jf. § 20, stk. 1 nr. 1 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og naturbeskyt- telseslovens § 89, stk. 1 nr. 1, jf. § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om klitfredning § 1, jf. § 8, ved i tiden forud for 11. december 2017 og frem til den 22. december 2017 i forening med Tiltalte1, Til- talte2 og Tiltalte3 som formand/tegningsberettiget for Foreningen Tiltalte5 og med fuldmagt til foreningens konto i Bank at have deltaget i forbindelse de i forhold 2 beskrevne, ulovlige kystbeskyttelsesforanstaltnin- ger, idet han indbetalte til foreningen med henblik på at der kunne foretages kystbeskyttelse uden tilla- delse, ligesom han deltog i beslutningen om eller accepterede, at der uden forudgående tilladelse skulle afgraves sand mv. og udlægges sten og beton som i forhold 2 beskrevet.

2d.

Tiltalte3: kystbeskyttelseslovens § 16 stk. 1 jf. § 20, stk. 1 nr. 1 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og naturbeskyt- telseslovens § 89, stk. 1 nr. 1, jf. § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om klitfredning § 1, jf. § 8, ved i tiden mellem den 11. december 2017 og den 22. december 2017 i forening med Tiltalte4, Tiltalte1 og Tiltalte2 at have at have deltaget i forbindelse de i forhold 2 beskrevne, ulovlige kystbeskyttelsesforanstalt- ninger idet han deltog i afgravning/fjernelse af sand og beplantning fra klitten ved ejendommene, Adresse1 og Adresse2, Adresse3, samt Adresse4, samt kørte materialet herfra samt fra andre ejendomme på adresser på Vej2 og Vej1 ud over klitten, ligesom han deltog i arbejdet med udlægning af sten og samt bestilte fir- maet Virksomhed4 til at levere betonen, deltog i udlægningen, ligesom han foranledigede, at regningen til Virksomhed4 blev betalt.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om følgende bøder: Foreningen Tiltalte5: 100.000 kr. Tiltalte1: 100.000 kr. Tiltalte4: 100.000 kr.

Tiltalte2: 50.000 kr. Tiltalte3: 75.000 kr.

Tiltalte Tiltalte1 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte Tiltalte4 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte Tiltalte2 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte Tiltalte3 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte Foreningen Tiltalte5 har ikke været repræsenteret under sagen.

De tiltaltes forsvarer har gjort gældende, at der ikke eksisterer en forening ved navn ”Foreningen Tiltalte5”.

Sagens oplysninger

Forklaringer De tiltalte har ikke afgivet forklaring.

[FORKLARINGER UDELADT]

Øvrige oplysninger Det fremgår af retsbogen af 29. januar 2020, hvilke bilag, der har været dokumenteret. Retsbogen af den 29. januar 2020 indeholder også anklagemyndighedens og forsvarerens bemærkninger til de dokumente- rede bilag.

Der har bl.a. været fremlagt en korrespondance imellem Kystdirektoratet og Tiltalte1, herunder bilag 1.8, som er en afgørelse af 9. februar 2016 fra Kystdirektoratet sendt til Tiltalte1, hvoraf fremgår, at der gives afslag på lovliggørelse af en iværksat kystsikring med halmballer.

Bilag 1.9 er en ansøgning af 29. december 2015 til Kystdirektoratet om kystsikring af en strækning ved By1, indgivet af Kystsikringsforening, fremsendt og underskrevet af blandt andre Tiltalte1. Den 28. april 2016 gav Kystdirektoratet jf. bilag 1.19 afslag på den ansøgte kystsikring, og afslaget er ikke påklaget.

Der har endvidere været fremlagt anmeldelsesrapporter, fotos, kortmateriale, fakturaer og bankbilag, her- under kontoudtog.

Anklagemyndigheden og de tiltalte er enige om, at retten ved sagens afgørelse kan lægge til grund, at Na- tura 2000-plan 2016-2021, … og …, Natura 2000-område nr. …, habitatområde … var gældende på de i an- klageskriftet angivne tidspunkter.

Forsvarerne har i forbindelse med proceduren fremlagt en udskrift fra Naturstyrelsens hjemmeside om den gældende Natura 2000-plan og udpegningsgrundlaget. Det fremgår heraf blandt andet, at dette Natura 2000-område er specielt udpeget på grundlag af en væsentlig tilstedeværelse af naturtyperne havtornklit, kystklint og grå/grøn klit.

Af områdebeskrivelsen for Natura 2000-området fremgår blandt andet, at områderne kortlagt som kystklint er i god tilstand.

Af punkt 3.1 ”Overordnet målsætning for Natura 2000-området” fremgår følgende:

”Det overordnede mål for området er: At naturtyper og arter på udpegningsgrundlaget opnår gunstig bevaringsstatus. Dette indebærer en bevarelse af området med veludviklede vandremiler og kystklinter i fri dynamik, samt et lysåbent, varieret og sammenhængende klitlandskab, med veludviklede havtornklitter, med lavtvoksende klit- typer og kalkoverdrev imellem.

Områdets truede naturtyper sikres. Det sikres desuden, at området udvikler sig i fri dynamik og med en klitdæmpning, der både sikrer en vis dynamik og samtidig sikrer områdets værdifulde naturtyper.

Områdets naturlige sammenhæng sikres i form af en hensigtsmæssig drift/pleje og en lav nærings- stofbelastning.”

Punkt 3.2 indeholder de konkrete målsætninger for området, og det fremgår heraf blandt andet, at det samlede areal af naturtypen/levestedet skal være stabilt eller i fremgang, hvis naturforholdene tillader det.

I punkt 3.3 om modstridende naturinteresser fremgår, at en målsætning om gunstig bevaringsstatus for en bestemt naturtype kan indebære en nedprioritering af en anden naturtype eller art, og det er nødvendigt at foretage et valg. Havtornklitter bør ikke brede sig yderligere på bekostning af kalkoverdrev og grønklit- ter.

De tiltalte er ikke tidligere straffet af betydning for denne sag.

Rettens begrundelse

og afgørelse Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der i juni 2016 på kyststrækningen ved klintfoden ud for Vej1 og Vej2 i By1 blev udlagt ca. 650 ton granitsten på stranden. Retten har herved lagt vægt på anmeldelsen fra Kystdirektoratet, de fremlagte fotos og de afgivne vidneforklaringer vedrørende forhold 1, herunder den af Vidne1 afgivne forklaring.

Ud fra oplysningerne om arbejdets udførelse, herunder de af vidnerne Vidne1, Vidne2 og Vidne3 afgivne forklaringer lægges det til grund, at arbejdet er udført med henblik på kystsikring. Da arbejdet blev udført uden forudgående tilladelse fra Miljø- og fødevareministeren, var denne kystsikring ulovlig, jf. kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1 nu § 3, stk. 1.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at der i tiden mellem den 11. december 2017 og den 22. december 2017 blev gravet/fjernet sand og beplantning fra klitten ved de i anklageskriftet anførte ejendomme, og at det afgravede materiale fra flere ejendomme på adresser på Vej1 og Vej2 blev skubbet ud over skrænten på kystklinten, ligesom der blev placeret granitsten og beton på eller ved skrænten og på stranden ud for Vej2 og Vej1 syd for By1 by.

Retten har herved lagt vægt på de afgivne vidneforklaringer vedrørende for- hold 2, samt billed- og kortmateriale. Retten har også lagt vægt på den af vidnet Vidne4 afgivne forklaring, selv om Vidne4 har omtalt Adresse1 som Adresse3. Efter karakteren af de omfattende foranstaltninger fin- der retten, at disse må karakteriseres som bestræbelser på etablering af såkaldt hård kystsikring.

Da der ikke er givet tilladelse til udførelsen af denne kystsikring, er den ulovlig, jf. kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1 nu § 3, stk. 1. På grundlag af kortmaterialet og den af vidnet Vidne2 afgivne forklaring lægges det til grund, at gravearbejdet også er udført på arealer, der er omfattet af klitfredningen.

Tiltalte1, der er gift med Tiltalte2, var ejer af ejendommen beliggende Adresse1. Tiltalte3 er Tiltalte1 og Til- talte2s svigersøn.

Efter bevisførelsen, herunder den af vidnet Vidne1 afgivne forklaring lægges det til grund, at det var firmaet Virksomhed1, der udlagde granitstenene i forhold 1. Vidne1 har til politiet oprindeligt forklaret, at den før- ste kontakt til Virksomhed1 om udlægning af stenene var fra Tiltalte1. Han har ikke i retten afvist forklarin- gerne til politirapporten, men har ikke kunnet huske det.

Vidne1 har i retten forklaret, at Tiltalte1 var til stede og deltog i anvisningen af, hvor stenene skulle placeres. Det findes herefter bevist, at tiltalte Tiltalte1 deltog i beslutningen om uden forudgående tilladelse at udlægge stenene på stranden, ligesom han i hvert fald var kontaktperson til entreprenørforretningen Virksomhed1 for ordren, og at han deltog i anvisningen af, hvor stenene skulle placeres.

Anklagemyndigheden har dokumenteret en række bankbilag, jf. retsbogen af 29. januar 2020 side 5 og bilag 1.26a. Anklagemyndigheden har dokumenteret fakturaen fra Virksomhed1, og vidnet Vidne1 er afhørt om betalingen heraf. Det fremgår af bankbilagene, at kontoen i Bank er oprettet den 13. juni 2016, og kontoha- ver er anført som Foreningen Tiltalte5, som er Tiltalte4s privatadresse.

Det fremgår også, at Tiltalte2 var den eneste, der havde fuldmagt til netbank, knyttet til kontoen, som flere har foretaget indbetalinger til, herunder Tiltalte4 og Tiltalte1.

På grundlag af bankoplysningerne og oplysningerne fra entreprenørfirmaet Virksomhed1 lægges det til grund, at Tiltalte2 fra kontoen i Bank, der var registreret som tilhørende For- eningen Tiltalte5 kort tid efter kontoens oprettelse, nemlig den 23. juni 2016 overførte 299.930,75 kr. til entreprenørfirmaet Virksomhed1 som betaling for udlægningen af de ca. 650 ton sten i forhold 1 som ulov- lig kystbeskyttelsesforanstaltning.

Selv om anklagemyndigheden ikke har fremlagt et stiftelsesdokument, vedtægter eller beslutningsreferater vedrørende Foreningen Tiltalte5 finder retten på grundlag af de fremlagte oplysninger fra Bank tilstrække- ligt grundlag for at fastslå, at der er stiftet en juridisk person benævnt Foreningen Tiltalte5, og retten finder efter oplysningerne om foreningens aktiviteter, at den udgør et selvstændigt strafsubjekt, jf. straffelovens kapitel 5.

Det kan ikke føre til et andet resultat, at bestilleren af arbejdet har anmodet entreprenørfirmaet Virksomhed1 om at sende regningen til foreningen eller firmaet "Virksomhed5", hvis navn også fremgår af overførsler og betalingsbilag.

For så vidt angår Tiltalte4 personligt bemærkes, at han står som opretter af og som fuldmagtshaver til for- eningens konto, der også er knyttet til hans privatadresse. Det findes derfor bevist, at Tiltalte4 har haft en aktiv rolle i oprettelsen af kontoen, og han har i sit indbetalingsbilag anført, at det angår kystsikring.

Det er bevist, at grundejerne i området, herunder de tiltalte Tiltalte4 og Tiltalte1 i flere sammenhænge del- tog i drøftelser om kystsikring i området, herunder i Grundejerforening. Der er fremlagt flere ansøgninger om kystsikring og korrespondance mellem Kystdirektoratet og grundejerne om kystsikring blandt andet om den ulovlige kystsikring med halmballer.

Retten finder det bevist, at de tiltalte Tiltalte1, Tiltalte4 og Tiltalte2 har været bekendt med, at der krævedes en tilladelse til etablering af kystsikring, og at der ikke var givet tilladelse til udlægning af stenene. Disse tiltalte og Foreningen Tiltalte5 findes herefter skyldige i overens- stemmelse med tiltalen i anklageskriftets forhold 1, 1a, 1b og 1c.

Vedrørende forhold 2 lægges det efter bevisførelsen til grund, at Virksomhed2 udlejede entreprenørmaski- ner, som blev anvendt til kystsikringsarbejdet, og at Virksomhed4 leverede betonen. Regningen for leje af maskinerne skulle efter anmodning sendes til ”Virksomhed5” på mailadressen Virksomhed5.com. Vidnet Vidne5 har forklaret, at maskinerne skulle leveres på en adresse på Vej1, og at han efter leveringen kørte derud, fordi en af maskinerne var gået i stykker. Han talte da med en yngre mand, og en ældre mand førte den anden maskine.

Anklagemyndigheden har også vedrørende forhold 2 dokumenteret fakturaer og bankbilag, jf. retsbogen 29. januar 2020 side 6 og 7. Retten finder det på baggrund af bilagene bevist, at fakturaen fra Virksomhed2 er betalt med penge fra kontoen tilhørende Foreningen Tiltalte5.

For så vidt angår den leverede beton har vidnet Vidne6 forklaret, at han var ansat som blandemester ved Virksomhed4 i Hjørring i 2017, og at han i december 2017 havde to lastbiler ude ved By1, hvor der blev hældt noget beton ud. Han har forklaret, at Tiltalte3 ringede og bestilte betonen nogle dage før, den skulle bruges.

Han kendte Tiltalte3, som tidligere havde bestilt beton hos dem, og han kunne genkende Tiltalte3s stemme. På den baggrund lægges det til grund, at Tiltalte3 var bestiller af betonen. For så vidt angår beta- lingen af betonen lægger retten på grundlag af bilag 2.54 til grund, at Tiltalte3 har lagt pengene ud, og at disse efterfølgende er betalt af Foreningen Tiltalte5 til Tiltalte3.

Vidne7 har forklaret, at han i december 2017 var ansat som pumpefører ved Virksomhed4, og at han deltog i udlægning af beton ved klinten i By1. Betonen skulle leveres til Adresse1, og arbejdet blev udført i mørke

omkring kl. 06.15. Han har endvidere forklaret, at der til stedet ankom to mænd, som sagde, at de sten, som lå ned ad skrænten skulle støbes sammen, hvorefter han stillede bilen an og lagde to læs betonen ned imellem stenene. Han har endvidere forklaret, at der var en tysker i sommerhuset, og anklagemyndigheden og forsvareren er enige om, at retten kan lægge til grund, at sommerhuset Adresse1 på daværende tids- punkt var udlejet til en tysker. Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at de to mænd, der deltog i og anviste pumpeføreren, hvorledes betonen skulle udlægges, er Tiltalte3 og Tiltalte1.

Ud fra oplysningerne i bankbilagene lægger retten også vedrørende forhold 2 til grund, at Tiltalte4 har ind- betalt beløb til Foreningen Tiltalte5 med henblik på udførelse af ulovlig kystsikring, og at Tiltalte2 har fore- stået betalingen, jf. forhold 2b.

Ud fra en samlet bedømmelse af oplysningerne om forhold 2, som også skal sammenholdes med oplysnin- gerne om forhold 1, findes det bevist, at både Foreningen Tiltalte5 og de tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte4 og Tiltalte3 er skyldige i overensstemmelse med anklageskriftet i sagens forhold 2, 2a, 2b, 2c og 2d.

Det be- mærkes herved, at retten også for Tiltalte3s vedkommende finder det bevist, at han har været bekendt med, at der skulle gives tilladelse til kystsikring, og at en sådan ikke forelå. Retten har herved blandt andet lagt vægt på, at betonen er hældt ned af skrænten i mørke meget tidligt om morgenen umiddelbart før jul.

Ved sagens afgørelse lægges det på grundlag af oplysningerne i afgørelserne fra Kystdirektoratet i ansøg- ningerne om kystsikring og den af vidnet Vidne2 fra Kystdirektoratet afgivne forklaring til grund, at det var nødvendigt at foretage kystsikring på strækningen foran Vej1 og Vej2 ved klinten i By1 for at undgå, at ejen- domme i området skulle falde i havet.

Det bemærkes herved også, at flere sommerhusejere, herunder Til- talte1 i henhold til byggeloven har fået påbud om at rømme deres sommerhuse, da det var farligt at op- holde sig i dem. Det lægges efter skrivelserne fra Kystdirektoratet til grundejerne, herunder til Tiltalte1 til grund, at grundejerne var vejledt om mulighederne for at etablere kystsikring ved sandfodring.

Vestre Landsret har i dom af 20. maj 2019, trykt i TfK2019 side 1039 stadfæstet Hjørring rets dom af 4. juni 2018. Sagen angik overtrædelse af naturbeskyttelsesloven og kystbeskyttelsesloven, idet en grundejer for at beskytte sin ejendom imod at falde i havet foretog nogle ulovlige tiltag til kystsikring.

Vestre Landsret fastslog i dommen, at den pågældende grundejer ikke var straffri med henvisning til straffelovens § 14, da der var tale om resultatet af naturens gang, ligesom landsretten heller ikke fandt, at grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed berettigede grundejeren til at forsøge at sikre sin ejendom i strid med na- turbeskyttelsesloven og kystbeskyttelsesloven, fordi havet åd sig ind på kysten.

De tiltalte i denne sag har ligeledes påstået frifindelse med henvisning til straffelovens § 14. Retten finder ikke, at der foreligger omstændigheder i denne sag, der adskiller sig fra den af landsretten pådømte. Derfor er der ikke grundlag for at statuere straffrihed efter straffelovens § 14 og heller ikke, at handlingerne er værnet af grundlovens § 73.

De tiltalte har også gjort gældende, at de skal frifindes, fordi de danske myndigheder ved forvaltningen af Natura2000 området har tilsidesat sin handlepligt efter habitatdirektivet ved at have undladt at sikre natur- typer og levesteder imod naturens udvikling, og at det ikke kun er klinten, men det udpegede Natura2000

område som helhed, som skal bevares imod naturens udvikling, så beskyttet natur og levesteder ikke for- svinder helt eller delvist. De tiltalte har anført, at de handlinger, der er beskrevet i anklageskriftet, må ka- rakteriseres som naturbeskyttelsesforanstaltninger, og at den omstændighed, at myndighederne ikke har taget initiativ til at få dem fjernet, er udtryk for, at myndighederne finder handlingerne relevante og eg- nede til at sikre Natura2000 området i forhold til udpegningsgrundlaget.

Det fremgår af den gældende Natura2000 plan, at der er tale om et areal på 292 hektar, hvoraf 20 er stats- ejet. Udpegningsgrundlaget fremgår af punkt 2.1 og målsætningerne fremgår af punkt 3, 3.1 og 3.2. Mod- stridende naturinteresser er berørt i punkt 3.3.

Efter bevisførelsen lægges det på grundlag af oplysningerne i Natura2000 planen og den af vidnet Vidne2 afgivne forklaring til grund, at ingen af sommerhusene var be- liggende i Natura2000 området, og at udpegningsgrundlaget efter Natura2000 planen på den for sagen re- levante strækning alene var klinten og en del af stranden ved klintfoden.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at statuere, at de danske myndigheder har administreret i strid med Natura2000 planens ud- pegningsgrundlag på den berørte strækning.

Retten har herved lagt vægt på oplysningerne i punkt 3.1 og 3.2 i Natura2000 planen, hvoraf blandt andet fremgår, at der skal sikres veludviklede vandreklitter og kyst- klinter i fri dynamik, samt på den af vidnet Vidne2 afgivne forklaring om naturtypen "kystklint".

Det bemær- kes herved, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at statuere, at der i den del af Natura2000 områ- det, der er omfattet af sagen, foreligger modstridende naturinteresser, som beskrevet i Natura2000 pla- nens punkt 3.3.

Der er allerede derfor ikke grundlag for at frifinde de tiltalte med henvisning til, at de danske myndigheder har tilsidesat sin handlepligt ved administrationen af Natura2000 området. Retten finder i øvrigt ikke, at de handlinger, de tiltalte er fundet skyldige i, ville have været straffri, selvom det måtte antages, at de danske myndigheder havde administreret i strid med Natura2000 udpegningen.

De tiltalte har til støtte for frifindelsespåstanden endvidere påberåbt sig Den Europæiske Menneskerettig- hedskonventions bestemmelser om beskyttelse af ejendomsretten og præmis 135 og 136 i sagen "Case of Öneryildiz v. Turkey" i Den Europæiske Menneskerrettighedsdomstols dom af 30. november 2004. Retten finder, at den påberåbte afgørelse omhandler andre problemstillinger end dem, der er til pådømmelse i denne sag. Retten finder derfor ikke, at den handlepligt, som domstolen omtaler i præmis 135 og 136 kan overføres til en situation, hvor sommerhuse var i fare for at styrte i havet på grund af naturens gang.

Anklagemyndigheden har ikke bestridt, at de EU-retlige regler og principper, de tiltalte har påberåbt sig til støtte for frifindelsespåstanden, er direkte anvendelige i retsforholdet mellem det offentlige og de tiltalte. Retten skal også anvende disse regler og principper ved sagens afgørelse.

Retten finder ikke grundlag for at statuere, at de danske regler om kystbeskyttelse, naturbeskyttelse og klit- fredning er i strid med de europæiske menneskerettigheder og principper for pålæggelse af strafansvar, hvorfor der heller ikke er grundlag for at frifinde de tiltalte med henvisning hertil. Proportionalitetsprincip- pet er også gældende i dansk ret og kommer i denne sag til udtryk ved vurderingen af sammenhængen mellem de strafbare handlingers karakter og den idømte straf.

Herefter, og idet det af de tiltalte i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, er der ikke grundlag for at frifinde de tiltalte med henvisning til fællesskabsrettens regler og principper, ligesom der ikke er anled- ning til at foretage en præjuridicel forelæggelse for EU-Domstolen af de EU-retlige spørgsmål, der har væ- ret til pådømmelse.

Det bemærkes herved, at Vestre Landsret i afgørelsen TFK 2019 side 1039 har haft mu- lighed for at træffe bestemmelse om præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen, hvis landsretten havde fundet grundlag for det. Det kan ikke føre til et andet resultat, at landsrettens dom ikke indeholder oplys- ninger om, hvorvidt området også var udpeget som Natura 2000 område.

Det bemærkes også, at retten i henhold til den danske retsplejelov ikke er sidste instans for prøvelsen.

Foreningen Tiltalte5 straffe med en bøde på 100.000 kr., jf. kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 4) og kystbeskyttelseslovens § 16 stk. 1 jf. § 20, stk. 1 nr. 1 jf. stk. 3 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 jf. stk. 4) og naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1 nr. 1, jf. stk. 4, jf. § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om klitfredning § 1, jf. § 8.

Tiltalte1 straffes med en bøde på 100.000 kr., jf. kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og kystbeskyttelseslovens § 16 stk. 1 jf. § 20, stk. 1 nr. 1 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1 nr. 1, jf. § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om klit- fredning § 1, jf. § 8.

Tiltalte2 straffes med en bøde på 50.000 kr., jf. kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1, (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og kystbeskyttelseslovens § 16 stk. 1 jf. § 20, stk. 1 nr. 1 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1 nr. 1, jf. § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om klit- fredning § 1, jf. § 8.

Tiltalte3 straffes med en bøde på 75.000 kr., jf. kystbeskyttelseslovens § 16 stk. 1 jf. § 20, stk. 1 nr. 1 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1 nr. 1, jf. § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om klitfredning § 1, jf. § 8.

Tiltalte4 straffes med en bøde på 100.000 kr., jf. kystbeskyttelseslovens § 16, stk. 1, nr. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og kystbeskyttelseslovens § 16 stk. 1 jf. § 20, stk. 1 nr. 1 (nu § 3, stk. 1, jf. § 20, stk. 1, nr. 1) og naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 1 nr. 1, jf. § 8, stk. 1, og bekendtgørelse om klit- fredning § 1, jf. § 8.

Ved strafudmålingen har retten lagt vægt på forholdenes karakter og grovhed.

Retten har herunder lagt vægt på, at der i området blandt grundejerne var drøftelser om forskellige slags kystsikring, og at det må have stået de tiltalte Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3 og Tiltalte4 klart, at de foretagne handlinger måtte karakti- seres som betydelige indgreb i naturen på stedet, ligesom de var bekendt med, at der var givet afslag på ansøgninger om hård kystsikring og med baggrunden for afslagene.

Det bemærkes herved, at der ikke er grundlag for at antage, at myndighederne har varetaget usaglige hensyn ved behandlingen af de indsendte ansøgninger om kystsikring på stedet.

Retten har endvidere lagt vægt på, at der var stiftet en forening til håndtering af bestillinger og betalinger, således at bestillernes og betalernes identitet bortset fra bestillin- gen af betonen ikke var umiddelbar kendelig for de involverede leverandører og entreprenøren.

Bødernes størrelse er fastsat ud fra de tiltaltes roller i sagen.

For så vidt angår størrelsen af de idømte bøder har retten endelig lagt vægt på størrelsen af den bøde, som Vestre Landsret idømte grundejeren i TfK2019 side 1039, hvor de af grundejeren iværksatte handlinger må karaktiseres som mindre omfattende end dem, der er til pådømmelse i denne sag.

Anklagemyndigheden har redegjort for sagsbehandlingstidens forløb. Når henses til sagens karakter finder retten ikke grundlag for at statuere, at der har været en så lang sagsbehandlingstid, at dette skal medføre en reduktion i bøderne, jf. herved de principper, Højesteret udtalte i en række afgørelser, gengivet i UFR2012. Det bemærkes, at sagsbehandlingstiden i retten ikke skyldes hverken rettens eller anklagemyn- dighedens forhold.

Der er ikke fremkommet oplysninger om de tiltaltes indkomst på gerningstidspunktet, hvorfor der heller ikke af den grund er grundlag for at nedsætte bøderne.

Forvandlingsstraffen for de bøder, Tiltalte1, Tiltalte2, Tiltalte3 og Tiltalte4 er idømt fastsættes som neden- for bestemt.

Thi kendes for ret

: Foreningen Tiltalte5 skal betale en bøde på 100.000 kr.

Tiltalte1 skal betale en bøde på 100.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

Tiltalte2 skal betale en bøde på 50.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 20 dage.

Tiltalte3 skal betale en bøde på 75.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 30 dage.

Tiltalte4 skal betale en bøde på 100.000 kr. Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 40 dage.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger.

:::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 8. afdelings

DOM

- 17. januar 2023 - S–0553–20 (dommerne Claus Rohde, Torben Geneser og Marie Kathrine Nielsen) i ankesag

Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født maj 1951, Tiltalte2, født marts 1954, Tiltalte3, født november 1980 og Tiltalte4, født marts 1951, (alle advokat Anders Stoltenberg, København, og advokat Hans Søn- derby Christensen, Randers)

Retten i Hjørring har den 14. februar 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. MEST5953/2018).

Påstande

De tiltalte har principalt påstået dommen ophævet og sagen hjemvist til fornyet behandling ved byretten, subsidiært frifindelse og mere subsidiært formildelse. De tiltalte har desuden i et processkrift af 14. februar 2022 nedlagt påstand om, at sagen afvises, og at byrettens dom ophæves.

Anklagemyndigheden har med henvisning til sagsbehandlingstiden nedlagt endelig påstand om, at de til- talte Tiltalte1, Tiltalte2 og Tiltalte4 hver skal idømmes en bøde på 47.500 kr., og at tiltalte Tiltalte3 skal idømmes en bøde på 35.000 kr.

Supplerende oplysninger I ”Processkrift A med forsvarets hovedpunkter” af 14. september 2020 redegjorde advokat Hans Sønderby Christensen for sine synspunkter vedrørende blandt andet habitatdirektivet, EU-Domstolens praksis, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, EU- retten, Natura 2000-planen og Natura 2000området.

I ”Forsvarets processkrift B” af 22. september 2020 uddybede advokat Hans Sønderby Christensen og advo- kat Anders Stoltenberg disse synspunkter.

I mail af 7. oktober 2020 anmodede advokat Hans Sønderby Christensen om forelæggelse af en række spørgsmål for EU-Domstolen. Anklagemyndigheden protesterede i brev af 29. oktober 2020 mod begærin- gen. Landsretten besluttede den 9. november 2020, at der først ville blive truffet afgørelse om, hvorvidt der skulle ske forelæggelse for EU-Domstolen, når hovedforhandlingen var gennemført, således at landsretten herefter på baggrund af bevisførelsen og parternes procedure kunne tage stilling til, om sagen kunne afgø- res på det foreliggende grundlag, eller om der skulle ske forelæggelse for EU-Domstolen.

Det fremgik af mailen af 7. oktober 2020 fra advokat Hans Sønderby Christensen, at forsvarerne vedrø- rende berammelse af hovedforhandlingen kunne tilbyde den 9.-19. august og den 13.-24. september 2021. Hovedforhandlingen blev herefter berammet til foretagelse over fire hele retsdage den 20.-23. september 2021.

I ”Processkrift med direkte appel til landsretten om aktiv procesledelse på sagens faktum” af 9. november 2020 fremkom advokat Hans Sønderby Christensen og advokat Anders Stoltenberg med yderligere be- mærkninger vedrørende spørgsmålet om forelæggelse for EU-Domstolen. Anklagemyndigheden fastholdt i brev af 23. december 2020, at der efter anklagemyndighedens opfattelse ikke var grundlag for præjudiciel forelæggelse. Landsretten henholdt sig i en retsbog af 8. januar 2021 til sin beslutning af 9. november 2020.

I ”Forsvarets processkrift D” af 19. juli 2021 ”Om forkert faktum og heraf afledt forkert retlig subsumption” gjorde advokat Hans Sønderby Christensen blandt andet gældende, at det ville stride mod EU-retten at dømme de tiltalte, og at byrettens dom hviler på et forkert faktum.

I et processkrift af 17. september 2021 nedlagde advokat Hans Sønderby Christensen påstand om ophæ- velse og hjemvisning. Advokaten gjorde gældende, at der forelå en krænkelse af Den Europæiske Menne- skerettighedskonventions artikel 6, stk. 1, idet byrettens resultat og afgørelse var baseret på forklaringen afgivet af vidnet Vidne2.

I et andet processkrift af 17. september 2021 ”Om kystsikringens forenelighed med Den Europæiske Men- neskerettighedskonvention” gjorde advokat Hans Sønderby Christensen gældende, at det vil stride mod Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og menneskerettighedsdomstolens praksis samt artikel 1 i tillægsprotokol 1 til konventionen at straffe de tiltalte.

I et tredje processkrift af 17. september 2021 ”Om kystsikringens forenelighed med EU-retten og om for- kert faktum i byrettens dom” fremkom advokat Hans Sønderby Christensen med en række synspunkter herom.

I et ”Supplerende processkrift om ophævelse og hjemvisning” af 20. september 2021 gjorde advokat Hans Sønderby Christensen til støtte for påstanden om ophævelse og hjemvisning gældende, at der var begået rettergangsfejl i forbindelse med førelse af Vidne2 som vidne i byretten.

Efter at hovedforhandlingen i ankesagen var påbegyndt den 20. september 2021, anmodede advokat Hans Sønderby Christensen i en mail af samme dato om, at sagen blev udsat til foråret 2022 med henblik på at afvente udfaldet af to civile sager ved Retten i Hjørring. I en mail af samme dato udtalte anklagemyndighe- den sig imod en udsættelse af straffesagen.

Under den fortsatte hovedforhandling den 21. september 2021 redegjorde forsvarerne for anmodningen om udsættelse, og anklagemyndigheden protesterede mod en udsættelse af sagen. Retsformanden tilkendegav efter votering, at spørgsmålet om udsættelse ville blive behandlet i forbindelse med votering af sagen. Der blev herefter afgivet forklaring af en række vidner. Da

vidnet Vidne6 havde forfald, blev sagen udsat på berammelse af fortsat hovedforhandling af en hel dags varighed. Den 4. oktober 2021 blev den fortsatte hovedforhandling berammet til den 28. februar 2022.

I ”Processkrift med anmodning om anklagemyndighedens stillingtagen – subsidiært om efterforskning” af 6. oktober 2021 fremkom advokat Hans Sønderby Christensen med nogle spørgsmål til anklagemyndigheden vedrørende blandt andet naturtypen grå/grøn klit og klintens dynamik. I forlængelse heraf fremkom advo- kat Hans Sønderby Christensen ved brev af 21. oktober 2021 til anklagemyndigheden med en række syns- punkter og spørgsmål. Anklagemyndigheden har herefter fremlagt et brev af 12. november 2021 fra Hjør- ring Kommune og et brev af 17. november 2021 fra Kystdirektoratet.

I et processkrift ”Med begæring om bevisindhentning af sagkyndig, som ikke er part i sagen” af 12. januar 2022 anmodede advokat Hans Sønderby Christensen om iværksættelse af syn og skøn til besvarelse af nogle spørgsmål vedrørende naturtypen grå/grøn klit. Ved brev af 24. januar 2022 til advokat Hans Søn- derby Christensen afslog anklagemyndigheden at iværksætte den begærede efterforskning, som efter an- klagemyndighedens opfattelse ikke skønnedes relevant for straffesagen.

Ved mails af 3. og 7. februar 2022 indbragte advokat Hans Sønderby Christensen med henvisning til retsple- jelovens § 746 anklagemyndighedens afslag for landsretten og fremkom i den forbindelse med en række synspunkter vedrørende blandt andet administrationen af Natura 2000-reglerne.

I ”Forsvarets processkrift om sagens afvisning” af 14. februar 2022 nedlagde advokat Hans Sønderby Chri- stensen påstand om, at straffesagen afvises, og at byrettens dom ophæves, idet han gjorde gældende, at der foreligger en med forældelse ”lignende” grund, som udelukker straf, og at forholdet ikke er strafbart.

Anklagemyndigheden henholdt sig i et brev af 15. februar 2022 til sin afgørelse af 24. januar 2022 om ikke at iværksætte yderligere efterforskning.

Landsretten besluttede den 18. februar 2022, at der først ville blive truffet afgørelse om, hvorvidt der skulle ske yderligere efterforskning, når hovedforhandlingen var gennemført.

Landsretten kunne herefter på baggrund af bevisførelsen og parternes procedurer tage stilling til, om sagen kunne afgøres på det foreliggende grundlag, eller om der skulle ske yderligere efterforskning.

I et brev af 23. februar 2022 udtalte anklagemyndigheden sig imod sagens afvisning. I en mail af samme dato anmodede advokat Hans Sønderby Christensen herefter landsretten om principalt at afvise sagen, subsidiært at tillade den af forsvaret begærede bevisførelse.

Den fortsatte hovedforhandling den 28. februar 2022 blev aflyst som følge af, at advokat Hans Sønderby Christensen havde forfald.

Landsretten besluttede ved retsbog af 9. marts 2022, at der først ville blive taget stilling til synspunkterne i processkriftet af 14. februar 2022 fra advokat Hans Sønderby Christensen, når hovedforhandlingen var gen- nemført. Landsretten henholdt sig i øvrigt til retsbogen af 18. februar 2022.

Den fortsatte hovedforhandling blev herefter berammet til den 10. januar 2023, idet forsvarerne ikke havde mulighed for at deltage i den fortsatte hovedforhandling på et tidligere tidspunkt end uge 2 eller uge 3 i 2023.

I ”Forsvarets processkrift af 6. januar 2023” redegjorde advokat Hans Sønderby Christensen nærmere for sine synspunkter vedrørende blandt andet Natura 2000-reglerne, habitatdirektivet, EU-Domstolens praksis, EU-retten, Natura 2000-planen og Natura 2000-området. Processkriftet var blandt andet vedlagt et bilag med ”Temaer for eventuel forelæggelse” af spørgsmål for EU-Domstolen.

Forklaringer Tiltalte Tiltalte4 har for landsretten afgivet forklaring. De øvrige tiltalte har heller ikke for landsretten afgi- vet forklaring. Vidnerne Vidne2, Vidne3, Vidne1, Vidne4, Vidne5, Vidne7 og Vidne6 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet vidneforklaring af Vidne8.

[FORKLARINGER UDELADT]

Personlige forhold Tiltalte1 har den 22. oktober 2019 vedtaget et bødeforelæg af 9. september 2019 på 40.000 kr. vedrørende overtrædelse af dyreværnsloven m.v.

Tiltalte1 har den 29. oktober 2019 vedtaget et bødeforelæg af 20. september 2019 på 30.000 kr. vedrø- rende overtrædelse af dyreværnsloven m.v.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er ikke for landsretten oplyst omstændigheder, som kan begrunde en ophævelse af byrettens dom og hjemvisning af sagen, eller at sagen afvises.

Denne straffesag angår spørgsmålene, om de tiltalte har overtrådt kystbeskyttelsesloven, naturbeskyttel- sesloven og bekendtgørelse om klitfredning ved, at der uden tilladelse blev udført kystbeskyttelsesforan- staltninger, at der blev foretaget ændring i tilstanden af klitfredede arealer, og at der blev gravet/fjernet sand og beplantning på klitfredede arealer. Straffesagen rejser herefter ikke spørgsmål om EU-retten, og der er derfor ikke grundlag for en præjudiciel forelæggelse for EU-Domstolen.

Landsretten finder på denne baggrund og efter det oplyste om de spørgsmål, der behandles i de verse- rende civile sager ved Retten i Hjørring mellem Kystsikringsforening som mandatar for medlemmer af for- eningen og bl.a. Kystdirektoratet, ikke anledning til at udsætte straffesagen med henblik på at afvente gen- nemførelsen af syn og skøn eller afgørelsen i de civile sager (Retten i Hjørring j.nr. BS-10842/2017-HJO og BS46128/2019-HJO).

Den yderligere efterforskning, som forsvarerne har fremsat begæring om, skønnes at være uden betydning for straffesagen. Der er herefter ikke grundlag for at udsætte straffesagen med henblik på foretagelse af yderligere efterforskningsskridt.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte i forhold 1a-1c er fundet skyldige som sket med den præcisering vedrørende forhold 1b, at Tiltalte1, hvis han ikke bestilte Virksomhed1 til at udlægge granitstenene, i hvert fald var kontaktperson til Virksomhed1 for ordren.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de tiltalte i forhold 2a-2d er fundet skyldige som sket med den begrænsning, at det ikke er bevist, at der blev gra- vet/fjernet sand og beplantning fra klitten ved ejendommen Adresse4.

Nedbrydningen af kysten er en påregnelig følge af naturens gang, og landsretten finder, at de tiltaltes hand- linger ikke er straffri efter straffelovens § 14 om nødret. Grundlovens § 73 om ejendomsrettens ukrænke- lighed kan ikke føre til, at de tiltaltes overtrædelser af kystbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven samt bekendtgørelse om klitfredning var berettigede. De tiltaltes handlinger kan heller ikke af andre grunde anses for straffri eller berettigede. Der er ikke indtrådt forældelse af overtrædelserne.

Straffene findes under hensyn til forholdenes karakter og grovhed passende udmålt. For så vidt angår til- talte Tiltalte1 henvises tillige til straffelovens § 89. Der er efter sagens karakter og omfang samt dens forløb ikke anledning til at nedsætte bøderne som følge af sagsbehandlingstiden.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten herefter dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes.

De tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.