BS-12746/2019-LYN

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 175.5px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

RETTEN I LYNGBY

DOM

afsagt den 2. januar 2020

Sag BS-12746/2019-LYN

Sagsøger ApS (advokat Dan Terkildsen)

mod

Sagsøgte AB (advokat Christian Zeeberg Madsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande Sagen er anlagt den 21. marts 2019. Selve sagen vedrører, om der mellem Sagsøgte AB, og Sagsøger ApS, er indgå-et en formidlingsaftale, der berettiger til et honorar på ca. 8,1 mio. kr.

Dommen vedrører alene spørgsmål om værneting efter Bruxelles I-forordnin-gens artikel 7, nr. 1 b.

Sagsøger ApS, har fremsat påstand om, at sagen fremmes ved retten.

Sagsøgte AB, har fremsat påstand om afvisning - subsidiært fri-findelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

2

Forklaringer

Vidne 1 har forklaret, at er uddannet pilot og de senere år har arbejdet med bl.a. fast ejendom. Han driver virksomhed i selskabsform. Foreholdt ek-strakten side 170 forklarede han, at de havde været på restaurant Kaptajn med deltagelse af bl.a. Vidne 2, Person 1 og Vidne 3 samt Person 2. De fejrede en ny belåningsaftale. Desværre havde de også mistet en finsk ejendomsportefølje.

Det kom frem, at de var interesseret i at sæl-ge den svenske ejendomsportefølje. Han nævnte, at han kunne bistå med at fin-de en køber til ejendomsporteføljen. Han nævnte ikke navnet på den mulige kø-ber. Han vidste, at Advokat 1 havde kontakt med mulige købere i Sveri-ge. Det var ikke tale om en vennetjeneste. Han benyttede dansk telefonnummer i hans kontakt med Vidne 3.

Han fik ikke en mere præcis af-tale, da der var nogle markedssatser for hans ydelse. Der var bekræftelse fra ad-vokat-side om, at han var formidler. Han skulle supportere i nødvendigt om-fang. Til ekstrakten side 179 forklarede han, at de skulle vise købers repræsen-tant frem. Der skulle skabes kontakt mellem køber og sælger. Det kunne lige så godt have været afholdt hos ham som hos Advokat 2.

Han har udført arbej-det fra virksomhedens adresse, som også her hans private adresse. Han havde telefonmøde med Vidne 3 den 15. december 2017, hvor også Vidne 2 deltog. De drøftede honoraret og størrelsen heraf. Vidne 3 henviste til niveauet fra et shopping-center. Han henviste til et højere niveau. De aftalte, at Vidne 3 skulle sende referencen. Det blev ikke bestridt, at der skulle betales.

Vidne 3 har ikke leveret gratis ydelser til ham eller hans selskabet. Honorarkravet fremgår ikke af regnskabet, da der ikke er pligt til at angive det. Han har indgivet konkursbe-gæring mod Person 1. Han og Vidne 2 (gennem familieselskaber) ejer selskabet Virksomhed A/S 1 sammen. Foreholdt ekstrakten side 98 forklarede han, at det var fordi de manglede finansiering på 5 mio. kr.

Foreholdt ekstrakten side 135 forklarede han, at det var en ejendom han muligvis ville investere i. Til ek-strakten side 145 forklarede han, at det var sendt af Vidne 2. Foreholdt ekstrakten side 189 forklarede han, at der ikke er lavet et stort arbejde fra Vidne 3's side. Han erindrede ikke, at Vidne 3 har hjulet ham med en skattesag. Han er ikke bekendt med at Vidne 3 skulle have udført et stor stykke arbejde.

Til årsregnskabet forklare-de han, at der ikke er pligt til at anføre muligt tilgodehavende.

Vidne 3 har forklaret, at han bestyrelsesmedlem og fungeren-de direktør i sagsøgte. Han er oprindeligt uddannet advokat. Han har været i den svenske koncern siden april 2008. Han har tidligere været partner med Vidne 2. De har været venner gennem mange år. Han har mødt Vidne 1 flere gange og haft nært samarbejde med Vidne 2. Han har i stort omfang bistået Vidne 1 med bl.a. juridisk bistand. Det var som vennetje-neste. Til ekstrakten side 98 forklarede han, at Vidne 1 havde mulighed

3

for at lave et mageskifte med ejendommen Skovridderkroen. Forespørgslen var om han kendte medfinansiering eller medejer. Han skulle ikke selv været mede-jer. Han har nok brugt 18 timer på sagen. Til ekstrakten side 135 og ejendom i Frankrig forklarede han, at de ville have ham til finde investorer eller medejere. Han har brugt ca. 6 timer på sagen. Til ekstrakten side 145 forklarede han tillige at have brugt tid.

Han har brugt 29 timer på en skattesag vedrørende skattesag for Vidne 1. Vidne 1 må vide, at han har brugt tiden på sagen, da Vidne 1 arbejder meget tæt sammen med Vidne 2. Han har aldrig afregnet sine venner for denne bistand. Vidne 1 henvendte sig til ham vedrørende tabt skattesag. Han brugte meget tid på det og rådgav Vidne 1. Den svenske ejendomsportefølje blev købt i 2013 og var meget vakant.

De brugte 40 mio. kr. på at udvikle ejendommene. Det var med henblik på at sælge porteføljen. Det har hele tiden været nemt at sælge ejendomsporteføljer. Det skal ikke sammenlignes finansiering af ejendomme. Forrentning ligger mellem 7-7,5% for de pågældende ejendomme. De ville gerne finde en køber under ra-daren på grund af person, der modarbejdede dem ukonstruktivt.

De lykkedes med finansieringen, og de var ude at fejre det. Vidne 2 og Vidne 1 blev inviteret med. Vidne 1 spurgte, om de var interesseret i at sæl-ge, og det var de selvfølgelig altid til den rette pris. Vidne 1 nævnte, at han havde et køberemne. Til ekstrakten side 174 forklarede han, at han fulgte op og ville betale for en formidling til en køber. Han vidste ikke, hvem der var broker.

Han fik det først at vide den 8. maj, hvor han mødte Advokat 1 som formidler. Han troede oprindeligt, at det var Vidne 1, der have kontak-ten og at han derfor skulle betale. De indgik ikke en broker-aftale. Det var Advokat 1, der havde kontakten og var formidler til køber. Vidne 1 har aldrig formidlet et konkret købeemne.

Til møde den 8. maj fandt de ud af, at det var Advokat 1, der skulle skabe kontakten og være bindeled til en ny kø-ber. Alt blev overtaget af Advokat 1. Vidne 1 har aldrig nævnt, at han ville have honorar for at henvise til Advokat 1. På mødet den 8. maj blev Advokat 1 meget præcis vedrørende afregning. Vidne 1 var nok CC, da han var den oprindelig kontakt og som tak.

Til ekstrakten side 240 forklarede han, at Person 1 bor i Cape Town og er en ældre mand. Han har ikke deltaget aktivt. Person 1 foreslog, at der blev sendt en kasse vin til Vidne 1 som tak for hjælpen. Vidne 1 deltog ikke i arbejdet med salget. Han fortalte Vidne 1, at salget var gennemført, da han havde henvist til Advokat 1. Til dialog om køberformilder-honorar forklarede han, at det var en pinlig situation.

Det var nogle han så selskabeligt. De startede blødt, hvor de satte sig ned. Han ved ikke om forventning var vin eller champagne. Det var først, da han mistede sin flyafgang, at de tog dialogen. Han havde ikke lyst til at skabe en konflikt med skuffede forventninger, medmindre det var nødvendigt. Til side 249 forklarede han, at på telefonkonferencen den 15. december tog Vidne 2 styringen.

Der var nævnt honorarer på 10-15% under telefonsamtalen fra deres side. Han ved ikke om der var sket salg uden Vidne 1, da Advokat 1 selv havde portefølje i nærheden. Til ek-

4

strakten side 180 forklarede han, at han ikke vidste, hvad der blev henvist til. Først efter møde fandt han ud af, at han havde henvist til en formidler. Vidne 1 var formilder til en formidler. Vidne 1 var ikke formidler til en køber og dermed ikke broker. Han ville gå langt´, selv om det ikke var rimeligt på grund af venskab med Vidne 2.

Til ekstrakten side 247 forklarede han, at der var en forventning og at han på grund af venskab ville strække sig. Der var ikke interesse for en dialog, der kunne løse det. Hvis der skal betales noget, skal der betales et lille beløb, men juridisk var der ikke pligt til at betale. Vidne 2 havde ikke før telefonmødet den 15. maj og optakten hertil fremsat kravet. Sel-ve transaktionen var aftalt med svensk ret.

Til ekstrakten side 247 forklarede han, at forslaget om promiller var et håb om en forligsmæssig løsning. Han be-stred, at de havde aftalt et egentligt honorar.

Vidne 2 har forklaret, at han er uddannet jurist, og at han er advokat med møderet. Han har medejerskab af Virksomhed A/S 1 via familie. Han deltog i midda-gen den 27. april med Vidne 1 og Vidne 3 samt Person 1. Middagen var tilfældig. De havde noget af fejre vedrørende lån til en ejendomsportefølje. Vidnet blev inviteret med.

Man havde mistet finsk ejen-domsportefølje og var tæt på at miste den svenske ejendomsportefølje. Finansie-ringen var kun på 1 år. Vidne 1 spurgte, om de var interesseret i et salg. Vidne 1 sagde, at han muligvis havde et køberemne. Køberemnet blev ikke op-lyst. Vidne 1 kendte Person 1 i forvejen. Han har tidligere haft partnerskab med Vidne 3.

Person 1 har tidligere ind-givet klage til Advokatnævnet over vidnet, men vidnet blev frifundet og bærer ikke nag. Til ekstrakten side 174 forklarede han, at det var en resultataftale. Til ekstrakten side 240 forklarede han, at den henviser til salget af ejendomsporte-føljen i Sverige – det passer med datoerne. Person 1 som ultimative ejer anerkender, at Vidne 1 har skaffet køber.

Til ekstrakten side 242 forkla-rede vidnet, at man skulle have haft et møde. De havde et telefonmøde. De drøftede honoraret. Vidne 1 nævnet betaling på op til 10% i andre sager og nævnet 5-7%. Vidne 3 nævnte en halv procent for et shop-ping-center. Vidnet mente, at ejendomsporteføljen var sværere end et shopping-center, og vidnet bad Vidne 3 sende kontrakten fra shopping-centeret. Der blev rykket herfor.

Til telefonsamtalen tog Vidne 3 ikke afstand fra, at der skulle betales honorar. Til frokost i oktober havde vidnet drøftet med Vidne 3, hvad der skulle gives i honorar til Vidne 1. Han afviste at rådgive herom, uden at Vidne 1 også var til stede. Til ekstrakten side 247 forklarede han, at det var personligt mod vidnet. Han opfattede den ikke som afvisning af, at der skulle betales, men ale-ne uenighed om størrelsen.

Vidnet ville få en andel af honoraret. Der betales op til 10% for kapitalfremskaffelse. Person 1 har ikke skaffet finansieringen. Vidne 3 burde være taknemmelig. Til ekstrakten side 130 for-klarede han, at der en trappestige i honoraret og derfor ikke kun ½ pct. Det var til sammenligning en velfungerende ejendom. Det var porteføljen i Sverige ikke.

5

Til side ekstranen 98 forklarede han, at Vidne 3 alene skulle lave arbejde for sig selv, og der manglede 5 mio. i fri likviditet. Vidnet nævnte Person 1, da vidnet havde fået meget positive beskrivelse af indtjeningen fra andre ejendommene, og at de svømmede i penge. Til ekstrakten side 135 for-klarede vidnet, at han vidste lidt om projektet.

Til ekstrakten side 145 forklare-de vidnet, at Vidne 3 gerne ville høre om Virksomhed A/S 1. Han sendte det blot til ham til orientering. Vidne 3 kan meget vel have brugt tid på det, men det er ikke noget vidnet har fået noget ud af. Til ekstrak-ten side 189 forklarede vidnet, at han bad om hjælp, der ville tage 1-2 timer. De mødtes privat og Vidne 3 brugte effektivt 40-45 minutter.

Til ekstrakten side 198 forklarede vidnet, at Vidne 3 havde bedt om selvangivelserne. Han videresendte til Vidne 3. Vidne 3 har generelt ikke lavet noget. Vidne 3 tilbød vidnet, at vidnet kunne bo hos ham i forbindelse med vidnets skilsmisse. Vidne 3 har ikke bistået væsentligt i en skattesag. Vidnet har tæt samarbejde med Vidne 1, og de deler gensidigt.

Vidne 3 vil give vidnet halvdelen af honorarer, og det oplyste han først efter, at handlen var endeligt ca. den 5. oktober 2017.

Parternes synspunkter Sagsøger ApS har i sit påstandsdokument anført følgende:

”1. Overordnede bemærkninger til ”Sagsøgtes Sammenfattende Proces-skrift/Påstandsdokument – Formaliteten”

1.1. Påstanden og sagsfremstillingen i stævningen med bilag 1-39 og replikken med bilag 40-45 fastholdes og allerede på den baggrund tages der afstand fra store dele af ”Sagsøgtes Sammenfattende Proces-skrift/Påstandsdokument – Formaliteten” (”Sagsøgtes Påstandsdoku-ment”). Da en lang række af disse forhold, herunder provokation (D) omtalt under pkt. 3.2 på side 5 i Sagsøgtes Påstandsdokument ikke har betydning for bedømmelsen af værnetinget, afstår Sagsøger fra at kom-mentere på disse forhold i dette påstandsdokument.

1.2. Sagsøger tager naturligvis forbehold om at kommentere på de nævnte forhold, såfremt sagen i overenstemmelse med Sagsøgers på-stand fremmes og realitetsbehandles ved Retten i Lyngby

2.

Anbringender

2.1. Overordnede anbringende

2.1.1. Til støtte for påstanden om sagens fremme gøres det gældende, at der efter retsplejelovens § 247 er værneting for søgsmålet ved Retten i

6

Lyngby i medfør af artikel 7, stk. 1 i den omarbejdede Bruxelles I-for-ordning 1512/2012 (”Forordningen”) idet:

(i) Tvisten er en sag i kontraktsforhold i h.t. Forordningens artikel 7, stk. 1.

(ii) Det er uden betydning for Sagsøgers ret til at stævne Sagsøgte efter Forordningens artikel 7, stk. 1,, om Sagsøgte påtog sig forpligtelsen til betaling af honorar, som ligger til grund for kontraktsværnetinget, over for Vidne 1 og ikke Sagsøger.

(iii) Opfyldelsesstedet for den forpligtelse, som ligger til grund for sa-gen er Sagsøgers og Vidne 1's adresse på Adresse 1, By, og dermed er der værneting for søgsmålet ved Retten i Lyngby i medfør artikel 7, stk. 1 litra b), subsidiært i medfør af litra a).

2.1.2. Det gøres gældende, at sagen skal afgøres efter dansk ret i medfør af artikel 4, stk. 1 i kontraktslovvalgs-konventionen, da aftalen om for-midling har sin nærmeste tilknytning til Danmark på baggrund af de nedenfor omtalte forhold og formodningsreglen i artikel 4, stk. 2, hvor-efter aftalen har sin nærmeste tilknytning til Danmark, hvor såvel Vidne 1 som Sagsøger, der skulle præstere formidlingen, havde og fortsat har deres adresse.

2.1.3. De ovennævnte overordnede anbringender uddybes i afsnit 2.2-2.4 nedenfor, idet bemærkes, at disse afsnit under hovedforhandlingen suppleres med henvisninger til domspraksis og juridisk litteratur som et led i den retlige subsumption under Sagsøgers procedure.

2.2.

Anbringender

til støtte for at første krav i artikel 7, stk. 1 om ”en sag i kontraktsforhold” er opfyldt

2.2.1. Det gøres gældende, at det første krav i artikel 7, stk. 1 om ”en sag i kontraktsforhold” er opfyldt, idet søgsmålet omhandler Sagsøgtes for-pligtelse til at betale et honorar, som Sagsøgte frivilligt havde påtaget sig at betale for en tjenesteydelse vedrørende etablering af kontakt til det køberemne, som købte Sagsøgtes ejendomsportefølje for 188 millio-ner SEK (ca. 136 millioner kr.) i h.t. til en artikel publiceret den 30. november 2018 på www.fastighetsvarlden.se (bilag 3), på baggrund af følgende faktuelle kendsgerninger:

(i) Sagsøgtes udtrykkelige løfte til Vidne 1 i e-mail af 1. maj 2017 (bilag 9) om, at der ville blive fundet ”en god brokeraftale” , såfremt der var ”interesse for porteføljen” .

7

(ii) Vidne 1's forudgående dialog med sin kontakt i form af den danske Advokat 1, i h.t. e-mail af 28. april 2017 (bilag 8), indhentelse af materiale fra Sagsøgte (bilag 10-13, 15 og 16), videre-formidling af dette materiale til Advokat 1, dialog med Advokat 1 og etablering af møde mellem Sagsøgte og Advokat 1, jf. e-mailkorrespondance den 5. og 7. maj 2017 (bilag 17 og 18).

(iii) Advokat 1's deltagelse i møde den 8. maj 2017 med Sagsøgte, Sagsøgtes advokat og Vidne 1 hos Sagsøgtes advokat i Adresse 2 i København og opfølgning på dette møde i h.t. e-mail af 8. maj 2017 (del af bilag 19), hvor Vidne 1 i emailens første sæt-ning er benævnt som ”jeres formidler” og dermed som Sagsøgtes for-midler, hvilket er i fuld overensstemmelse med e-mailens omtale af, at Advokat 1 kun ville repræsentere køberen og derfor ik-ke kunne have nogen som helst relation til Sagsøgte.

(iv) Hverken Sagsøgte eller Sagsøgtes advokat tog afstand fra omtalen af Vidne 1 som ”jeres formidler” i Advokat 1's nævnte e-mail i underpunkt (iii). Tværtimod gav Sagsøgtes advokat i en e-mail fra samme dag (del af bilag 19) udtryk for, at det lød som ”en fornuftig fremgangsmetode.”

(v) Betingelsen for Sagsøgtes løfte til Vidne 1 om den gode ”bro-keraftale” i den i underpunkt (i) nævnte e-mail af 1. maj 2017 (bilag 9) blev i realiteten allerede opfyldt den 8. maj 2017, da Vidne 1's kontakt, Advokat 1, i den i underpunkt (iii) nævnte e-mail (del af bilag 19) gav udtryk for, at han ville gå videre til kapi-talstærke købere og Sagsøgtes advokat bekræftede Sagsøgtes indforstå-else hermed.

Betingelsen blev i hvert fald opfyldt den 23. maj 2017, hvor Advokat 1 i sin dialog med Sagsøgte og Sagsøgtes advokat i e-mailkorrespondancen (bilag 20) nævnte potentielle købere, herunder Virksomhed, som endte med at købe Sagsøgtes ejendomsporte-følje, jf. den tidligere omtalte artikel (bilag 3) og aftale fra den 5. oktober 2018 (bilag N).

Det bemærkes, at Virksomheds bestyrelsesformand Person 3, som var omtalt flere gange i Advokat 1's e-mail af 23. maj 2017 (del af bilag 20) var den ene af de to underskrivere for Virksomhed på aftalen (bilag N).

(vi) E-mail af 8. maj 2018 fra Vidne 1 til Sagsøgte (bilag 28) med omtale af Sagsøgtes forhandlinger med Virksomhed samt Sagsøgtes e-mail af 22. juni 2018 (bilag 29) med fremsendelse af Virksomheds bud (bilag 30).

8

(vii) Sagsøgtes telefoniske orientering af Vidne 1 lørdag den 6. oktober 2018 om Sagsøgtes underskrivelse af aftalen den 5. oktober 2018 med Virksomhed (bilag N), jf. herved omtalen i første linje i e-mail af 15. oktober 2018 fra Vidne 1 (bilag 31).

(viii) Sagsøgtes ultimative ejer, Person 1's, tilkendegivelse i e-mail af 5. december 2018 (bilag 43) med følgende indhold, hvilken e-mail uomtvisteligt er et udtryk for en anerkendelse af, at det var Vidne 1, som bragte Sagsøgte i kontakt med køber: ”Hils Vidne 1 fra mig og sig tak for, at han satte os i forbindelse med køber. Der blev lukket og slukket i fredags, hvilken lettelse.”

(ix) Sagsøgte har frem til sagens anlæg forsømt at fremsætte indsigelse mod sin forpligtelse til at betale honorar, hvilket Sagsøgte kunne og burde have gjort ved følgende lejligheder:

a) Den udtrykkelige omtale af honorering i Vidne 1's e-mail 15. oktober 2018 til Sagsøgte (bilag 31).

b) Den udtrykkelige omtale af betaling af formidlingshonorar i Vidne 1's e-mail af 11. november 2018 til Sagsøgte (bilag 32).

c) Sagsøgtes direktørs accept af møde på Vidne 1's og Sagsøgers adresse lørdag den 15. december 2018 med det formål at drøfte honora-rets størrelse.

d) Sagsøgtes direktørs, Vidne 1's og Vidne 2's telefonsam-tale den 15. december 2018 efter, at Sagsøgtes direktør med et forudgå-ende varsel på ca. 20 minutter før det aftalte mødes start samme dag havde meldt afbud under foregivende af problemer med sin flyforbin-delse fra Dubai, hvor Sagsøgtes direktør ikke tog afstand fra, at der skulle betales honorar, men derimod kun gav udtryk for, at størrelsen heraf for den i øvrigt meget succesfulde udførsel af broker-opgaven skulle drøftes.

e) Sagsøgtes manglende indsigelse over for Vidne 1's og Vidne 2's e-mails af henholdsvis 17., 20., 21. og 27. december 2018 (bi-lag 33-36).

f) Sagsøgtes e-mail af 4. januar 2019 til Vidne 2 (bilag 37) fra Sagsøgtes direktør, hvor Sagsøgte fortsat ikke tog afstand fra betaling af formidlingshonorar men kun til størrelsen heraf med oplysning om, at Sagsøgtes direktør havde haft forventning om ”at kunne lande på” et

9

formidlingshonorar på 1-2 promille af købesummen, hvilket svarer til ca. 188.000-376.000 SEK (ca. 130.000-260.000 kr.).

g) Sagsøgtes e-mail af 21. januar 2019 til Vidne 1 (del af bilag 39), hvor Sagsøgte fortsat forsømte at fremsætte indsigelse mod Sagsøg-tes forpligtelse til at betale formidlingshonorar men tværtimod lagde op til en drøftelse af honorarets størrelse og fremsendte det materiale, som Sagsøgte mente var relevant herfor.

h) Sagsøgtes manglende reaktion på Vidne 1's e-mail af 21. janu-ar 2019 (del af bilag 39) om, at formidlingshonoraret ville blive afregnet.

Sagsøgtes manglende indsigelse mod fakturaen af 27. februar 2019 (bi-lag 1) på formidlingshonoraret med tilhørende afregningsbrev af 27. fe-bruar 2019 (bilag 2), hvilken faktura også blev fremsendt via e-mail til Sagsøgte.

I relation til Sagsøgtes manglende indsigelse mod kravet på honorar for køberemnet gøres det i tillæg til parternes status som erhvervsdrivende gældende, at Sagsøgtes direktørs uddannelse som jurist og virke som advokat i tidsrummet fra 1991 frem til han fik frakendt sin bestalling som advokat den 18. juli 2012 i h.t. kendelsen fra advokatnævnet (bilag 40), skal tillægges skærpende virkning i forhold til Sagsøgtes bevisligt manglende indsigelser og Sagsøgtes udviste passivitet over for forplig-telsen til at betale honorar i overensstemmelse med Sagsøgtes direktørs løfte om den gode brokeraftale i h.t. den i underpunkt (i) nævnte e-mail af 1. maj 2017 (bilag 9).

2.2.2.

I tilknytning til anbringendet i pkt. 2.2.1 om, at Sagsøgte frivilligt har påtaget sig at betale honorar for ydelsen med henvisning af købe-remnet til Sagsøgtes ejendomsportefølje gøres det på baggrund af man-geårig praksis fra EU-domstolen gældende, at kriteriet, ”frivilligt har påtaget sig” , er det altafgørende kriterium for, om der efter Forordnin-gens artikel 7, stk. 1, kan siges at foreligge en sag om et kontraktsretligt forhold.

Som følge af det ovennævnte afgørende kriterium for bedøm-melsen af, om der foreligger et kontraktsretligt forhold eller ej i Forord-ningens forstand, har det derfor ikke betydning for bedømmelsen af værnetinget efter Forordningens artikel 7, stk. 1, om der rent faktisk fo-religger en skriftlig kontrakt, som er underskrevet af Sagsøgte, og Sagsøgtes provokation i litra (C) i pkt. 3.1.1 og efterfølgende postulat om ”processuel skadevirkning” i pkt. 3.1.3 på side 4 i Sagsøgtes På-standsdokument savner ganske enkelt mening i forhold til gældende ret.

Sagsøgtes formalistiske tilgang til aftaleindgåelse er i strid med gæl-dende aftaleret, som ikke indeholder formkrav til aftaleindgåelse, og

10

endvidere i strid med praksis fra EU-domstolen.

Sagsøgte har i sit På-standsdokument i tråd med svarskriftet forsømt at forholde sig til det i litra a)-i) i pkt. 2.2.1 beskrevne faktum, som efter Sagsøgers opfattelse konstituerer en klar aftaleretlig forpligtelse for Sagsøgte til at betale ho-norar med den eneste begrænsning, at størrelsen af honoraret ikke er fastlagt, men hvor grundlæggende kontraktsretlige regler giver et sik-kert grundlag for at fastlægge honorarets størrelse, jf. herved købe-lovens §§ 5 og 6.

For fuldstændighedens skyld bemærkes det, at Sagsøgtes direktør i kraft af sin juridiske uddannelse og sit mangeårige virke som advokat må antages at have haft kendskab til købelovens §§ 5 og 6.

2.2.3.

I tillæg til anbringendet om det ovennævnte afgørende kriterium for bedømmelsen af, om der foreligger et kontraktsretligt forhold efter Forordningens artikel 7, stk. 1 har Sagsøgte på baggrund af Sagsøgtes Påstandsdokument antageligt ikke haft kendskab til eller måske bevidst forsøgt at undertrykke, at det i retspraksis nu også anerkendes, at stil-tiende aftaler kan danne grundlag for værneting efter Forordningens artikel 7, stk. 1.

EU-domstolen har således fastslået, at det tilkommer den forelæggende ret og dermed en national domstol som Retten i Lyngby ”at efterprøve, om der foreligger en sådan række sammenfal-dende omstændigheder for at afgøre, om der mellem parterne – selv i mangel af skriftlig aftale – foreligger et sådant stiltiende kontraktsfor-hold.” EU-domstolen har endvidere udtalt, at en kontraktsretlig forplig-telse også ”kan anses for at være opstået stiltiende, bl.a. når dette følger af utvetydige handlinger, der giver udtryk for parternes vilje.” EU-domstolen anerkender dermed også , at det vi i dansk ret kender som ”kvasidispostioner” i form af tilegnelseshandlinger, eksempelvis tileg-nelse af et gode i form af Sagsøgtes bevidste brug af et køberemne, som Sagsøgtes ultimative ejer i sin e-mail af 5. december 2018 (bilag 43) an-erkendte, at Vidne 1 havde sat Sagsøgte i kontakt med, kan kon-stituere en aftale.

Postulatet i pkt. 2.10 i Sagsøgtes Påstandsdokument baseret på det af Sagsøgte under sagen introducerede begreb ”henvis-ning til formidler-honorar” i strid med parternes førte korrespondance omtalt i pkt. 2.2.1 og som et krampagtigt forsøg på at undgå sin beta-lingsforpligtelse er således også i fundamental modstrid med EU-dom-stolens praksis og må af den grund afvises.

2.2.4. Det præciseres, at den ovennævnte domspraksis om, at en stiltien-de aftale kan danne grundlag for kontraktsretligt værneting efter For-ordningens artikel 7, stk. 1, tillige er udtryk for, at tvist om, hvorvidt der i det hele taget måtte være indgået en stiltiende juridiske bindende aftale mellem parterne, ikke er til hinder for brugen af det kontraktsret-lige værneting. Selv før EU-domstolens anerkendelse af stiltiende afta-

11

ler som grundlag for søgmål efter kontraktsværnetinget i h.t. til Forord-ningens artikel 7, stk. 1, blev stiltiende aftaler anerkendt i som søgs-målsgrundlag i den juridiske litteratur.

2.2.5. Det gøres gældende, at det forhold, at EU-domstolen som nævnt i pkt. 2.2.3 nu har fastslået, at det tilkommer den forelæggende ret og dermed en national domstol som Retten i Lyngby

”at efterprøve, om der foreligger en sådan række sammenfaldende om-stændigheder for at afgøre, om der mellem parterne – selv i mangel af skriftlig aftale – foreligger et sådant stiltiende kontraktsforhold” , er et brud med den ”aldrende” afgørelse i U.1996.786H, som Sagsøgte har påberåbt sig i pkt. 2.13 på side 5 i Sagsøgtes Påstandsdokument, hvor-ved det ifølge Sagsøgtes udlægning kræves ”sandsynliggjort at der er indgået en aftale.” Allerede nyere juridiske litteratur tog afstand herfra forud for EU-domstolens nye praksis om stiltiende aftaler og nationale domstoles ret til at efterprøve dette, hvor det blev udtalt, at det ikke er den bedste løsning at stille nogen krav til sandsynligheden for, at der foreligger en gyldig aftale.

Det præciseres, at Højesteret i præmisserne i U.1996.786H for den forpligtelse, som fandtes at kunne konstituere vær-neting efter den dagældende domskonvention ikke gjorde brug af be-grebet ”sandsynliggjort” men derimod af begrebet ”tilstrækkeligt sand-synliggjort” .

I den senere afgørelse U.2005.3149 H om kontraktsværne-tinget blev der brugt følgende term: ”tilstrækkelig sandsynliggørelse af dettes aftalemæssige forankring til anvendelse af denne værnetingsre-gel på den foreliggende tvist.”

2.2.6.

For fuldstændighedens skyld gøres det gældende, at der uanset om begrebet ”tilstrækkeligt sandsynliggjort” i U.1996.786H eller ”til-strækkelig sandsynliggørelse af dettes aftalemæssige forankring til an-vendelse af denne værnetingsregel på den foreliggende tvist” i U.2005.3149 H lægges til grund, foreligger et fornødent grundlag for en aftaleretlig forankring af den foreliggende tvist på baggrund af pkt. 2.2.1 underpunkt (i)-(ix) til, at sagen bør nyde fremme efter kontrakt-sværnetinget i h.t.

Forordningens artikel 7, stk. 1 og realitetspådømmes i kraft af omtalen med dokumentation for forløbet i pkt. 2.2.1, hvor be-dømmelsen kommer til at tage sit udgangspunkt i Sagsøgtes skriftlige løfte om en ”god brokeraftale” .

2.3.

Anbringender

til støtte for Sagsøgers ret til at anlægge sag mod Sagsøgte ved kontraktsværnetinget efter Forordningens artikel 7, stk. 1, selvom Sagsøgte påtog sig forpligtelsen over for Vidne 1

12

2.3.1. Sagsøgtes forsøg i pkt. 2.15 i Sagsøgtes Påstandsdokument på at undslå sig kontraktsværneting ved Retten i Lyngby ved at gøre gælden-de, at ”Sagsøgte aldrig har været i aftaleforhold med Sagsøger – endsige anmodet Sagsøger om at udføre honorarbart arbejde for Sagsøgte” er ikke et validt argument og overser ganske enkelt gældende ret på områ-det.

2.3.2. I tilknytning til pkt. 2.3.1 gøres det for det første gældende som et selvstændigt anbringende, at Sagsøgtes anbringende gengivet i pkt. 2.15 i Sagsøgtes Påstandsdokument allerede skal afvises med den begrun-delse, at Vidne 1 som fordringshaver i h.t.

Sagsøgtes kontrakts-retlige forpligtelse over for ham, naturligvis kan overdrage sin fordring til en ny fordringshaver, hvor denne fordringshavers søgsmål mod Sagsøgte for betalingskravet ifølge fordringen vil være omfattet af art. 7, stk. 1 i Forordningen i h.t. den juridiske litteratur og retspraksis.

Det forhold, at Vidne 1 altid havde drevet og fortsat driver sine er-hvervsmæssige aktiviteter i selskabsform, gør det helt naturligt, at for-dringen mod Sagsøgte blev overdraget til Sagsøger, som han er direktør for og ultimativ majoritetsejer af.

Sagsøgte har udover sit ønske om at undslå sig sin betalingsforpligtelse ikke fremsat én eneste legitim be-grundelse for, hvorfor Vidne 1 ikke skulle have ret til at over-drage fordringen til Sagsøger i den foreliggende situation, hvor beta-lingskravet jo netop er baseret på en succesfuld opfyldelse af brokeraf-talen, som førte til, at Sagsøgte fik solgt sin ejendomsportefølje til den køber, som Sagsøgtes ultimative ejer, Person 1 i sin e-mail af 5. december 2018 (bilag 43) netop anerkendte, at Vidne 1 satte dem ”i forbindelse med” , jf. herved omtalen i underpunkt (viii) i pkt. 2.2.1 ovenfor.

Det fremgår da også af retspraksis, at hvis en fordring i kon-trakt er overdraget til en ny fordringdshaver, vil den nye fordrings-havers søgsmål mod skyldneren være omfattet af Forordningens art. 7, nr. 1.

2.3.3. I tilknytning til Sagsøgers ret til at påberåbe sig kontraktsværne-tinget over for Sagsøgte på baggrund af Sagsøgtes frivillige forpligtelse over for Vidne 1 i henhold til omtalen i afsnit afsnit 2.2 gøres det endvidere som et selvstændigt anbringende gældende, at det i henhold til Forordningens artikel 7, stk. 1 og praksis fra EU-domstolen er årsa-gen til kravet, og derimod ikke parternes identitet, der er afgørende for, om en retssag kan anlægges efter kontraktsværnetinget med den konse-kvens, at Sagsøger ikke behøver at være den part, som Sagsøgte har på-taget sig forpligtelsen over for.

2.4.

Anbringender

til støtte for opfyldelsesstedet

13

2.4.1. Det gøres som nævnt i såvel stævningen som i replikken gælden-de, at faktureringen, som danner grundlag for søgsmålet, er baseret på en tjenesteydelse i form af brokerage/formidling til den køber, som køb-te Sagsøgtes ejendomsportefølje, jf. herved omtalen i pkt. 2.2.1 med Sagsøgtes ultimative ejers skriftlige anerkendelse heraf, hvilket indebæ-rer, at anden del af litra b) finder anvendelse. Det præciseres for god or-dens skyld, at brokerage/formidling er en tjenesteydelse i Forordnin-gens forstand i tråd med gældende ret.

2.4.2 I tilknytning til anbringendet i pkt. 2.4.1 gøres det endvidere gæl-dende, at Vidne 1's/Sagsøgers levering af tjenesteydelsen blev el-ler kunne have været leveret fra Vidne 1's og Sagsøgers hjem-stedsadresse på Adresse 1, By og dermed i retskredsen for Retten i Lyngby.

Det præciseres i denne forbindelse, at kontakten til køberemnerne og særligt det køberemne, som købte ejen-dommen, skete i kraft af Vidne 1's dialog med Advokat 1 fra den ovennævnte adresse med et enkeltstående møde i København med Sagsøgte på Sagsøgtes advokats kontor, uden forudgå-ende møder hos Sagsøgte i Sverige endsige besigtigelse af ejendomspor-teføljen.

Det præciseres, at den ovennævnte opfattelse af opfyldelsesste-det er i tråd med det gældende momsdirektiv og endvidere har støtte i retspraksis vedrørende kontraktsværneting.

2.5. Omtalen af sagens tilknytning til Danmark

2.5.1. Det gøres som supplement til anbringenderne i afsnit 2.2-2.4 gæl-dende, at sagen og dens parter i relation til sagens tvistepunkt har en større tilknytning til Danmark end til Sverige i kraft af følgende faktuel-le omstændigheder:

(i) Sagsøgtes ultimative ejer, Person 1, som nu er bosid-dende i Sydafrika, er dansk statsborger.

(ii) Sagsøgtes direktør, Vidne 3 er dansk statsborger, som er bosiddende i Portugal.

(iii) Sagsøgte var som nævnt i sidste næstsidste afsnit på side 3 i stæv-ningen tidligere ejet gennem en selskabskonstruktion med det danske selskab, Virksomhed A/S 2 med CVR nr., som holdingselskab med de to danske statsborgere, Person 1 og Person 2, som de ultimative ejere.

(iv) Som nævnt i sidste afsnit på side 3 i stævningen overdrog Virksomhed A/S 2 kort tid før Virksomhed A/S 2's konkurs den 26. november 2014 den

14

underliggende selskabskonstruktion og dermed også Sagsøgte til det cypriotiske selskab, Udenlandsk virksomhed Ltd., som var kontrolleret og ulti-mativt ejet af Person 1 og Person 2.

(v) Den i pkt. (iii) nævnte overdragelse førte til en konkurskarantæ-nesag i Danmark mod Vidne 3, Person 1 og Person 2, jf. artikel fra Ejendomswatch (bilag 42).

(vi) Sagsøgtes ejendomsportefølje kunne på trods af Sagsøgtes status som svensk selskab og ejendomsporteføljens beliggenhed i Sverige ikke finansieres hos svenske banker, realkreditinstitutter eller investorer, hvorfor porteføljen blev søgt finansieret i Danmark og som nævnt på si-de 5 i stævningen endte med at blive finansieret med et 1-årigt og der-med kortfristet og højt forrentet lån i Ringkjøbing Landbobank.

(vii) Opstartsmødet om formidlingen, som førte til salget af Sagsøgtes ejendomsportefølje, blev efter ønske fra Sagsøgte afholdt på Sagsøgtes daværende danske advokat, Advokat 2's, kontor i København, og al korrespondance frem til mødet i Sverige med køberen gik gennem Sagsøgtes danske advokat.

(viii) På mødet om formidlingen på Advokat 2's kontor var der kun danske statsborgere til stede, og mødet blev naturligvis afholdt på dansk.

(ix) Al korrespondance mellem parterne og deres repræsentanter fore-gik på dansk og der foreligger ikke en eneste e-mail på svensk

(x) Det forhold, at Sagsøgte var et svensk selskab, indebar naturligvis ikke, at det anviste køberemne til Sagsøgtes ejendomsportefølje nød-vendigvis behøvede at være svensk, hvorfor sagens udgangspunkt om Vidne 1's formidling af et køberemne ikke var begrænset til Sve-rige, men reelt kunne omfatte emner fra flere forskellige lande udenfor Sverige.

2.5.2. Retten i Lyngby er som dansk domstol på grund af de i pkt. 2.5.1 nævnte omstændigheder, herunder særligt de involverede parters dan-ske nationalitet og førte korrespondance på dansk omtalt i pkt. 2.2.1 nærmere til at have forudsætning for at bedømme, om der foreligger kontraktsværneting efter Forordningens artikel 7, stk. 1 end end lokal domstol i Krylbo i Sverige.”

Sagsøgte AB har i sit påstandsdokument anført følgende:

15

”2. SAMMENFATTENDE BEMÆRKNINGER OG ANBRINGENDER VEDRØRENDE AFVISNINGSPÅSTANDEN

2.1. Stævningen forsømmer at beskrive det for sagens realitet relevante tætte forretningspartnerskab mellem hovedaktionæren for sagsøger, Vidne 1 og advokat Vidne 2 samt det nære mangeårige venskab mellem advokat Vidne 2 og direktøren for sagsøgte, Vidne 3.

2.2. Afvisningspåstanden bør ses i lyset af følgende tre forhold;

2.2.1. 1) at drøftelserne mellem Vidne 1 og sagsøgtes direktør, Vidne 3, foregik under et privat middagsselskab,

2.2.2. 2) at der mellem parterne var et venskabslignende forhold med modsatrettet hjælp og ufakturerede ydelser, hvor man hjalp hinanden efter bedste evne uden at beregne sig honorar for sådan hjælp, og

2.2.3. 3) at det der uden nogen aftale uberettiget kræves betaling for, er et ”formidlingshonorar” for alene at henvise/formidle kontakten til den ”formidler” , der senere formidlede køberemnet.

2.3. Det fastholdes, at der konkret ikke er værneting ved sagsøgers hjemting, hvorfor sagen må afvises.

2.4. Sagsøgte er et svensk indregistreret selskab med svensk adresse uden tilknytning til Danmark andet end, at selskabets direktør er dansk statsborger, men uden dansk adresse de sidste 17 år.

2.5. Hovedreglen i Bruxelles-konventionen og Retsplejeloven om, at sagsøgning skal finde sted i det land og den retskreds, hvor sagsøgte har hjemting, bør finde anvendelse. Hovedregel kan alene fraviges, så-fremt sagsøger konkret dokumenterer en aftale med konkret leverings-sted i Danmark, der kan danne grundlag for sagsanlæg i Danmark.

2.6. Ifølge Bruxelles-konventionens artikel 4, stk. 1, skal sagsøgning fin-de sted i det land, hvor sagsøgte har hjemting. Anvendelse af Bruxelles-konventionens artikel 7, stk. 1, litra a og/eller b forudsætter derfor, at sagsøger konkret dokumenterer en aftale med konkret leveringssted og/eller opfyldedelssted i Danmark, der kan danne grundlag for sags-anlæg i Danmark – hvilket ikke er gjort konkret.

2.7. Sagsøger har valgt at sagsøge sagsøgte efter undtagelsesbestemmel-sen i Retsplejelovens § 247, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 1 litra b i Europa-Par-

16

lamentets og Rådets forordning 1215/2012 af december 2012 under hen-visning til, at ”formidling af køberemne skulle være en tjenesteydelse, der blev leveret fra sagsøgers adresse på Adresse 1, By i Danmark.”

2.8. Det fastholdes, at sagsøger ikke har formidlet et køberemne til sagsøgte endsige fra sagsøgers adresse, og at der ikke er indgået aftale om formidlingshonorar mellem sagsøger (eller andre) og sagsøgte ved-rørende den pågældende svenske ejendomsportefølje – sådan tilsynela-dende postuleret aftale er tillige ganske udokumenteret.

2.9. Dermed findes konkret ikke mellem sagens parter en aftale, der skal ”opfyldes” i Danmark, jf. Retsplejelovens § § 247, stk. 1, jf. artikel 7, stk. 1 litra a og/eller b i EuropaParlamentets og Rådets forordning 1215/2012 af december 2012.

2.10. En eventuel forpligtelse til at betale et ”henvisning til formidler-honorar” , der måtte hvile på løsere principper som ”tilførelse af værdi” eller lignende, har ikke en sådan tilknytning til Danmark, at hovedreg-len om værneting i sagsøgtes hjemland kan fraviges.

2.11. Sagsøger og sagsøgers adresse var indtil faktureringen/sagsanlæg-get sagsøgte og sagsøgtes direktør ubekendte. Dette underbygges tillige af sagsøgers egen fremlagte korrespondance, hvor hverken det sagsø-gende selskabs identitet eller adresse fremgår før i fakturaen.

2.12. Sagsøger har ikke dokumenteret at være berettiget til at fremsætte et eventuelt krav på honorering, som Vidne 1 personligt, der fo-retog ”henvisningen” til formidleren, Advokat 1, even-tuelt måtte være berettiget til, endsige dokumentation for berettigel-sen/overdragelsen tillige i momsmæssig henseende.

2.13. Ved sagsanlæg i Danmark under henvisning til Bruxelles-konven-tionens artikel 7, stk. 1, litra a og/eller b, hvor sagsøgte bestrider kon-traktforholdet, skal domstolene efterprøve, om der efter danske retsreg-ler foreligger sådanne momenter, som er karakteristiske for den på-beråbte kontrakt, hvorved det er sandsynliggjort at der indgået en aftale jf. U1996.786H.

2.14. Foreligger der efter bevisførelsen ikke sådanne karakteristiske mo-menter for den påberåbte aftale, at det derved er sandsynliggjort, at der er indgået en aftale, må sagen afvises, idet der ikke er værneting i Dan-mark.

17

2.15. Det fastholdes, at sagsøgte aldrig har været i aftaleforhold med sagsøger – endsige anmodet sagsøger om at udføre honorarbart arbejde for sagsøgte. Vidne 1, men ikke sagsøger, har alene har ”formid-let” henvisningen til Advokat 1, der efterfølgende har formidlet køberemnet.

2.16. Hverken sagsøger eller Vidne 1 var en del af forhandlin-gerne eller korrespondancen mellem køber og sagsøgte i forbindelse med handlen vedrørende den pågældende svenske ejendomsportefølje, hvor Vidne 1 kun sporadisk var cc på korrespondancen.

2.17. Eneste ”formidler” relateret til sagsøgtes ejendomstransaktion var Advokat 1, hvor det stedse har været forudsat og aftalt, at denne skulle honoreres af køber – det vil sige ikke af sagsøgte.

2.18. Aftaler om betalbar formidling indgås sædvanligvis i skriftlig form, hvorved der som minimum skabes klarhed omkring betingelser-ne for opnåelse samt fastsættelse/beregning af honorar, jf. bl.a. bilag K. Ligeledes er det sædvanligvis formidleren der foranlediger skriftlig for-midlingsaftale udarbejdet, ligesom det er formidleren - der påberåber sig en sådan aftale - der bærer såvel risikoen som bevisbyrden for 1) at der er indgået en aftale og 2) indholdet heraf.

2.19. Det bestrides, at Vidne 1's egen korrespondance med Advokat 1 (bilag 8, bilag 17, bilag 18, bilag 26 og bilag 27) eller Advokat 1's omtale af Vidne 1 som sagsøgtes formidler i en mail til sagsøgtes advokat (bilag 19), etablerede et aftaleforhold mellem sagsøger og sagsøgte, ligesom det bestrides, at korrespondancen udlø-ste en reaktionspligt for sagsøgte.

2.20. Rigtigheden og relevansen af indholdet i sagsøgers stævning og replik – og de udokumenterede postulater deri – bestrides.

2.21. Som bilag B er fremlagt selskabsrapport for sagsøger, hvoraf det fremgår, at sagsøger ikke har til formål at beskaffe sig med/ernære sig ved ejendomsmægler-/-formidlervirksomhed, som sagsøger uberettiget har faktureret sagsøgte for, jf. bilag 1.

2.22. Som bilag C er fremlagt sagsøgers seneste offentliggjorte årsrap-port for 1. oktober 2017 til 30. september 2018, som godkendt på sagsø-gers ordinære generalforsamling den 15. februar 2019 af Vidne 1 som dirigent og direktør.

2.23. Af ledelsesberetningen fremgår, at:

18

”Virksomheden har i året været uden aktivitet.

…

Virksomhedens resultat for 2017/18 udviser et underskud på kr. 8.000 mod et underskud på kr. 8.000 sidste år, og virksomhedens balance pr. 30. september 2018 udviser en negativ egenkapital på kr. 8.016.575.

…

Der er ikke efter balancedagen indtruffet begivenheder af væsentlig be-tydning for virksomhedens finansielle stilling.”

2.24. Af regnskabets note 2 fremgår:

”Væsentlige usikkerheder vedrørende fortsat drift Virksomhedens fort-satte drift er afhængig af, at der tilføres yderligere kapital.

Der er endnu ikke opnået tilsagn om tilførsel af kapital, og der er såle-des betydelig usikkerhed om virksomhedens evne til at fortsætte drif-ten.”

2.25. 12 dage efter, at sagsøgers ledelse offentligt har bekræftet, at der ikke efter balancedagen var indtruffet begivenheder af væsentlig betyd-ning for virksomhedens finansielle stilling, fremsendte sagsøger en fak-tura på kr. 8.156.568 til sagsøgte, hvilket understreger kravets u-beretti-gelse.

2.26. Det fastholdes, at sagsøgte allerede forud for sagsøgers fremsen-delse af faktura har bestridt fakturakravet/bestridt, at sagsøger, Vidne 1, og/eller disses medsammensvorne, advokat Vidne 2, skulle være berettiget til noget ”formidlingshonorar” , samt tillige skrift-ligt formelt meddelt, at en eventuel fakturering på et sådant varslet krav ikke ville blive honoreret, men i givet fald måtte prøves retligt, jf. bl.a. bilag 37.

2.27. Det bestrides i sin helhed, at sagsøgtes direktør har udvist rets-fortabende passivitet – endsige passivitet udløser værneting i Dan-mark.”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

19

Efter Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1 b, kan Sagsøgte AB sagsøges ved Retten i Lyngby, hvis opfyldelsesstedet for formidlingsaftalten er ved Ret-ten i Lyngbys retskreds. Bruxelles I-forordningen finder anvendelse selv, om Sagsøgte AB bestrider, at der er indgået en formidlingsaftale.

Spørgsmålet er, om det er tilstrækkeligt sandsynligt, at Sagsøger ApS har indgået og opfyldt en aftale med Sagsøgte AB, der berettiger til et formidlingshonorar på ca. 8,1 mio. kr., jf. til sammenligning U 2005.3149 H.

Det er ubestridt, at der ikke foreligger en skriftlig aftale mellem Sagsøger ApS og Sagsøgte AB om, at Sagsøger ApS skulle formidle salget af ejendomsporteføljen og - uanset konkret arbejdsindsats - havde krav på honorar som en andel af salgssummen. Når der ikke foreligger en skriftlig aftale, skal der ved anden bevisførelse være sikre holdepunkter for, at der måtte være indgået en sådan aftale.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Vidne 1 fra Sagsøger ApS udover henvisningen til Advokat 1, deltagelse i møde og få e-mails ikke i væsentligt omfang har udført arbejde vedrørende for-midlingen af ejendomsporteføljen. Endvidere lægger retten til grund, at Vidne 1 ikke har anvist en konkret køber, men alene har henvist til Advokat 1, der kunne finde en mulig køber til ejendomsporteføljen.

Vidne 3 fra Sagsøgte AB har under sin vidneforklaring bestridt, at der er indgået eller opfyldt en formidlingsaftale, og e-mail-korre-spondancen indeholder ikke sikre holdepunkter for, at der måtte være indgået en endelig formidlingsaftale.

Efter en samlet vurdering finder retten, at Sagsøger ApS ikke tilstrækkeligt har sandsynligt, at Sagsøger ApS har indgået og opfyldt en aftale med Sagsøgte AB, der berettiger til et formidlingshonorar på ca. 8,1 mio. kr., hvorfor sagen afvises.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb - herunder at sagen er sluttet efter delhovedforhandling - og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 150.000 kr. Sagsøgte AB er momsregistreret.

T H I K E N D E S F O R R E T :

Sagen afvises.

Sagsøger ApS skal til Sagsøgte AB betale sagsomkostnin-ger med 150.000 kr.

20

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.