44/2013

Erhvervsevnetabserstatning var beskyttet mod kreditorforfølgning uanset anbringelse i fast ejendom, men beskyttelsen ophørte ved efterfølgende pantsætning A fik i 1997 udbetalt en erhvervsevnetabserstatning, og kort efter erhvervede ægtefællerne A og B en ejendom i lige sameje. I forbindelse med købet blev en ekstrakt af skødet tinglyst som byrde på ejendommen. Det fremgår heraf, at udbetalingen er erlagt ved A’s erhvervsevnetabserstatning. Den resterende del af købesummen blev berigtiget ved et kreditforeningslån. A og B optog efterfølgende yderligere lån med pant i ejendommen. Ifølge A og B blev beløbene anvendt til renovering og vedligeholdelse af ejendommen. I 2011 begærede Realkredit Danmark A/S ejendommen solgt på tvangsauktion på baggrund af udlæg for skyldige restancer. Spørgsmålet i sagen var herefter, om erstatningen dels i forbindelse med ejendommens erhvervelse og dels i forbindelse med den efterfølgende låneoptagelse var holdt således adskilt fra A’s øvrige formue, at beløbet og dermed ejendommen var beskyttet mod udlæg, jf. retsplejelovens § 513. Højesteret var enig med landsretten i, at kravet om adskillelse var opfyldt i forbindelse med ejendommens erhvervelse. A havde således godtgjort, at beløbet direkte og udelukkende stammede fra det udbetalte erstatningsbeløb, og hverken det forhold, at resten af købesummen stammede fra et lån, eller det forhold, at ægtefællerne ejede ejendommen i lige sameje, medførte, at adskillelseskravet ikke var opfyldt. Tinglysning af en byrde på ejendommen var tilstrækkelig dokumentation herfor. Højesteret var også enig med landsretten i, at kravet om adskillelse ikke var opfyldt ved den senere låneoptagelse, og at beskyttelsen derfor var bortfaldet. Højesteret lagde vægt på, at A ved den senere låneoptagelse over for panthaverne havde opgivet beskyttelsen, og at A havde disponeret på en sådan måde, at beskyttelsen også i øvrigt var bortfaldet.