322/2010

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21. maj 2010 og af Østre Landsrets 11. afdeling den 26. august 2010. I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Peter Blok, Asbjørn Jensen, Lene Pagter Kristensen, Vibeke Rønne og Michael Rekling. Påstande Dommen er anket af anklagemyndigheden med påstand om domfældelse i overensstemmelse med anklageskriftet, således at forholdet henføres under straffelovens § 245, stk. 1, og om skærpelse. Anklagemyndigheden har ikke bemærkninger til, at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Tiltalte, T, har påstået stadfæstelse. Anbringender Anklagemyndigheden har anført, at slag eller kast mod ansigtet med flasker eller glas udgør et legemsangreb af så generel farlighed, at det som udgangspunkt må henføres til straffelovens § 245, stk. 1. Det gælder, uanset om angrebet har medført skader, og uanset om flasken eller glasset knuses ved at ramme ansigtet. Afgrænsningen mellem straffelovens § 244 og § 245 beror efter ændringerne af disse bestemmelser ved lov nr. 272 af 3. maj 1989 primært på vol-dens beskaffenhed og typiske farlighed og ikke på de konkrete følger af den udøvede vold. De nævnte legemsangreb er generelt egnet til at påføre den forurettede ikke uvæsentlige skader, når de rettes imod en sårbar del af legemet som for eksempel ansigtet, hvorfor de som ud¬gangspunkt må henføres til § 245, stk. 1. Dette støttes af nyere landsretspraksis. Legemsangrebet i den foreliggende sag er under alle omstændigheder af så konkret farlighed, at det bør henføres under § 245, stk. 1. Tiltalte er fundet skyldig i at have slået eller kastet et større, kantet drikkeglas med en vis tyngde mod forurettedes ansigt, hvorved forurettede på-drog sig skader i form af hævelse og misfarvning under højre øje samt en 1 cm lang og 1 mm dyb flænge fra øjenkrogen over næseryggen. Hvis forholdet henføres under § 245, stk. 1, bør straffen skærpes. Restaurationsvold, der hen-føres under § 245, stk. 1, er omfattet af den skærpelse af straffen med omkring en tredjedel, som var tilsigtet ved ændringen af straffeloven i 2002. T har anført, at der ved vurderingen af en handlings farlighed indgår flere momenter. Den generelle farlighed er kun en del af den samlede vurdering. Der skal der¬udover tillige tages hensyn til gerningsmandens person/styrke, slagets kraft mv., hvilke for¬hold alle er en del af den konkrete bevismæssige vurdering. Højesteret skal lægge byrettens og landsrettens bevismæssige vurdering til grund. Det er lagt til grund, at hun ”svingede sin arm med dette glas i hånden mod A, og at glasset herved blev slået eller kastet mod As ansigt”. Når dette sammenholdes med, at glasset ikke blev knust, da det ramte ansigtet, og med de relativt beskedne skader på A, må det bevismæssigt være lagt til grund, at styrken i slaget/kastet med glasset har været beskedent. Forholdet er derfor med rette henført til straffelovens § 244. For så vidt angår strafudmålingen har T henvist til begrundelsen fra byrettens og landsrettens flertal. Supplerende sagsfremstilling Kriminalforsorgen har den 17. januar 2011 oplyst, at T har afviklet 20 timers samfundstjene-ste. Afviklingen begyndte den 1. november 2010 og ophørte den 8. no¬vember 2010. T har overholdt samtlige aftaler med Kriminalforsorgen. Retsgrundlag Straffelovens § 245, stk. 1, lyder som følger: ”Den, som udøver et legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig karakter eller gør sig skyldig i mishandling, straffes med fængsel indtil 6 år. Har et sådant legemsangreb haft betydelig skade på legeme eller helbred til følge, skal dette betragtes som en særlig skærpende omstændighed.” Når bortses fra strafferammen fik bestemmelsens 1. punktum sin nuværende formulering ved lov nr. 272 af 3. maj 1989. Lovændringen byggede på Straffelovrådets betænkning nr. 1099/1987 om strafferammer og prøveløsladelse. I bemærkningerne til lovforslaget hedder det bl.a. (Folketingstidende 1988-89, tillæg A, L 110, sp. 2863 ff): ”3.3. Forslag til en ny udformning af voldsbestemmelserne. … Straffelovrådet anbefaler, at forenklingen af voldsbestemmelserne gennemføres på den måde, at man i loven giver afkald på en detaljeret opregning af de omstændigheder, der kan kendetegne en voldsforbrydelse som mere eller mindre grov, og i stedet nøjes med at opstille nogle få kategorier af voldsforbrydelser inddelt efter graden af grovhed. Straffelovrådet fremhæver i den forbindelse det principielle synspunkt, at lovens beskri-velse af strafbar vold bør lægge mest mulig vægt på selve voldens beskaffenhed, og at strafferammerne for vold af forskellige grovhedsgrader derfor bør fastsættes på en sådan måde, at der inden for hver kategori er plads til de strafskærpelser, som kvalificerende omstændigheder ved volden, herunder uagtsomme skadevirkninger og offerets sages¬løshed, kan begrunde i det enkelte tilfælde. … Justitsministeriet er enig i, at der er behov for en forenkling af straffelovens voldsbe-stemmelser, og kan tiltræde, at forenklingen sker på den m