30415/2024

Kære af acontosalær var ikke omfattet af kærebegrænsningen i retsplejelovens § 389 a Byretten besluttede den 7. december 2023 at tilkende advokat Johan Løje et acontosalær på 100.000 kr. med tillæg af moms for arbejde udført som beskikket advokat for foreningen Amager Fælleds Venner. Advokat Johan Løje kærede beslutningen til landsretten med påstand om, at han skulle tilkendes et højere acontosalær. Kæren blev afvist af landsretten med henvisning til, at der ikke forelå en tilladelse fra Procesbevillingsnævnet til kæren. Landsretten henviste i den forbindelse til retsplejelovens § 389 a. Spørgsmålet for Højesteret var, om kæren var omfattet af reglen om kærebegrænsning i retsplejelovens § 389 a, og om Procesbevillingsnævnets tilladelse derfor skulle have været indhentet. Højesteret udtalte, at reglen om kærebegrænsning i retsplejelovens § 389 a ikke finder anvendelse, hvis kæren angår et spørgsmål, som er reguleret af den særlige regel om kærebegrænsning i retsplejelovens § 389, stk. 3, om salær. En afgørelse om salær, som er truffet af byretten ved sagens afslutning, kan kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis det tilkendte salær overstiger den beløbsgrænse, der fremgår af retsplejelovens § 389, stk. 3. Højesteret udtalte herefter, at en afgørelse om tilkendelse af acontosalær i relation til kærebegrænsningsreglen i § 389, stk. 3, må anses for en afgørelse efter retsplejelovens § 334, stk. 4, eller i hvert fald må sidestilles med en afgørelse om tilkendelse af endeligt salær. En afgørelse om acontosalær kan således kæres uden Procesbevillingsnævnets tilladelse, hvis det tilkendte acontosalær overstiger den beløbsgrænse, der fremgår af retsplejelovens § 389, stk. 3. Da Advokat Johan Løje blev tilkendt et acontosalær, der oversteg den beløbsgrænse, der fremgik af retsplejelovens § 389, stk. 3, krævede kæren ikke tilladelse fra Procesbevillings-nævnet. Højesteret hjemviste herefter sagen til realitetsbehandling ved landsretten.