BS-298/2006-HJR

Dokument til udskrivning, der er omdirigeret fra fjernskrivebord

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 91.2px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

HØJESTERETS DOMBOG

HØJESTERETS DOM

afsagt fredag den 13. juni 2008

Sag 298/2006 (2. afdeling)

Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Michael Knop) mod Gerry Weber International AG (tidligere First Class Fashion GmbH) (advokat Anders Worsøe)

I tidligere instans er afsagt dom af Sø- og Handelsretten den 9. juni 2006.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Børge Dahl, Jon Stokholm og Jens Peter Christensen.

Påstande

Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand og har subsidiært påstået, at ind-stævnte, Gerry Weber International AG, tidligere First Class Fashion GmbH, skal betale et mindre beløb.

Gerry Weber International AG har påstået stadfæstelse.

Supplerende sagsfremstilling

Der er fremlagt en række opgørelser over Appellants, tidligere Sagsøger salg mv. af Etienne Aigner pro-dukter, en markedsanalyse vedrørende Youmanis produkter samt en sammenligning af salgs-og indkøbspriser vedrørende de forskellige varekategorier fra Aigner og Youmanis.

Forklaringer Til brug for Højesteret er der afgivet forklaringer af Appellant, tidligere Sagsøger, Vidne 2, Vidne 1 og Vidne 3.

- 2 -

Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret bl.a., at hun første gang hørte, at hun ikke længere skulle være agent for FCF, da hun modtog brevet af 9. november 2000 fra Vidne 1. FCF ville overdrage agenturet til Person 1.

Vidne 1 aflagde i slutningen af juni 2000 et besøg, der varede i 2-3 dage. Han havde bedt hende om at planlægge besøg hos FCF´s skandinaviske kunder. Hun udvalgte nogle kunder, og de kørte sammen rundt i Københavnsområdet, Malmø og på Sjælland. Det var mest Vidne 1, der talte med kunderne. Han snakkede om FCF og lagde sit visitkort.

Om aftenen på førstedagen havde de en middag, hvor han adviserede hende om, at licensaftalen med Aigner München var bragt til ophør. Han fortalte, at man planlagde en kollektion i FCF, der skulle tage over. Man ville lave et helt identisk produkt med et andet mærke i nakken. Produktet skulle henvende sig til samme kundekreds og være i samme prisklasse. Det skulle dreje sig om casual wear.

De sad med papirer på bordet og snakkede, og hun tegnede et logo. Hun for-stod det som om, at det var begyndelsen på noget nyt.

Den sidste salgssæson i august 2000 ville Vidne 1 vise, hvad FCF duede til. De havde lø-bende diskussioner om kollektionen. I august 2000 var de sammen på messe i Düsseldorf. Messen foregik i 3-4 dage, og hun var sammen med Vidne 1 i 2-3 dage og resten af tiden med andre fra virksomheden. Personalet i FCF fortalte kunderne, at der ville komme et iden-tisk produkt, og at den eneste forskel ville være navnet.

Hun havde et rigtigt godt samarbejde med Vidne 1, og tidligere blev hun altid inviteret til Tyskland sammen med det interne personale for at give input til kollektionen, inden den blev vist til de andre agenter. I 2000 blev hun ikke inviteret. Der opstod et uforståeligt tomrum efter messen i Düsseldorf. Hun ringede flere gange til Vidne 1s nærmeste medarbejder, men hun følte, at hun blev holdt hen. FCF valgte en anden til at sælge Youmanis.

Inden hun tog Aigner kollektionen ind, havde den i Danmark et lidt støvet og gammelt image. Hun rejste ned og kiggede på kollektionen og syntes, at den var flot. Hun satte den anderledes sammen, end andre havde gjort, blandt andet valgte hun jeans, T-shirts og jakker. Hun solgte den del af Aigner kollektionen, der var ung, sporty og casual. Aigner kollektionen spændte bredt lige fra billige T-shirts til dyre pelse.

- 3 -

Af sæsonopgørelserne for 1996 og 1997, der er udarbejdet af FCF, fremgår hendes samlede salg i de første sæsoner, hvor hun solgte kollektionen. Der er en alfabetisk angivelse af hendes kunder. Det fremgår af tallene, at der fra 1996-97 kom flere kunder og en stigning i omsætningen. Da det gik bedst, var der 25 gode købekunder.

Bestillingslisten for sæsonen 2000 indeholder en liste over varer, der blev brugt til reklame blandt andet til journalister. Bestillingslisten for sæsonen 2001indeholder en liste over det tøj, der blev solgt i Skandinavien.

Sammenligningen af salgs- og indkøbspriser vedrørende de forskellige varekategorier fra Aigner og Youmanis har hun selv udfærdiget på baggrund af tal, som Vidne 1 fremkom med i forbindelse med sagen for Sø- og Handelsretten. Sammenligningen viser, at priserne for Youmanis er de samme som for Aigner.

Aigner var hendes hovedagentur, og hun havde ikke så mange andre agenturer, da hun solgte Aigner. Hun har drevet agenturvirksomhed i 20 år, og hendes virksomhed er baseret på, at hun har et lille udvalg af eksklusive mærker, der retter sig mod mindre butikker, der sælger kvalitet inden for damemode. Når hun får et tilbud om lækkert tøj, der falder i hendes smag, tager hun det ind, hvis det ikke udgør en konkurrent til de agenturer, hun allerede har. Hun har tidligere mistet agenturer.

Kundernes interesse bliver vakt af, at det er hende, der kommer med tøjet. Kunderne lægger i ekstrem grad vægt på stil, pris og kvalitet. Hendes kundegruppe er ikke flagrende, men der sker udskiftninger, idet nogle forretninger lukker, og andre kommer til. Navnet på tøjet bety-der ikke så meget.

Hun har set en brochure med tøj fra Youmanis. En af hendes kunder viste hende en beskrivel-se af Youmanis kollektionen, som FCF sendte ud omkring julen 2000. Kodeordene var kvali-tet og eksklusivt - noget der lige ramte hendes kundegruppe. Hun har ikke set Youmanis tøjet hos sine kunder, og hun ved ikke, om de har købt det. Det var det samme designerteam, der stod bag de to mærker. Hun var spændt på at se den nye Youmanis produktion og glædede sig til at komme i gang med at sælge den.

- 4 -

Hun fik tilbudt Youmanis produktet på et senere tidspunkt. Hun mødte tilfældigt Vidne 1 i Italien, hvor han sagde, at det ikke gik så godt med Person 1. Han spurgte, om hun var interesseret, hvilket hun var. Hun havde dog endnu ikke set tøjet. Det blev ikke rigtigt til mere.

Aigner er et brand, og kunderne kender det. Kunderne kender også FCF og Gerry Weber, men nok ikke Youmanis produkterne. Den første sæson ville kunderne have valgt Aigner, men der var et godt salgspotentiale i Youmanis, specielt hvis det var hende, der kom med det.

Vidne 2 har supplerende forklaret bl.a., at hendes forretning henvender sig til kvinder i al-dersgruppen fra 25-70 år, der efterspørger smart og lækkert kvalitetstøj. Kunderne er ikke kun mærkevarefikserede, idet man selv kan gøre noget for at få et navn kendt. Hun har f.eks. selv indført flere eksklusive mærker fra Frankrig, som ikke bliver solgt af andre i Danmark. De sælger godt, men kun fordi hun taler godt for varerne.

Fra Aigner produkterne solgte hun den sporty, yngre linje. Hovedkollektionen var ekstrem dyr og for damet og kunne ikke sælges i Danmark. Topscorerne blandt Aigner kollektionen var jeans og en cowboyagtig jakke med logo-tryk og stof, der var tone i tone. Man kunne få bukser og nederdel til. Cowboybukserne kostede 1.600 kr. i udsalg.

Hun har aldrig set Youmanis produkterne. På et tidspunkt fik hun en gave, hvor produktet var beskrevet, og efterfølgende fik hun flere opringninger. Hun blev også inviteret til at komme og se kollektionen på messen i Düsseldorf, hvilket hun dog ikke ønskede. Såfremt de var kommet med produkterne til hende, ville hun gerne have set på dem. Hun kendte jo firmaet FCF og vidste, at de lavede gode produkter. Hun kunne sikkert have solgt Youmanis kollek-tionen. Efter beskrivelsen var det den samme stil og kvalitet som det, hun købte i forvejen.

Det var først efter, at Appellant, tidligere Sagsøger havde præsenteret Aigner, at mærket blev kendt i Danmark. Aigner-logoet var efterspurgt af kunderne. Hun fortsatte med at sælge Aigner pro-dukter nogle år efter, at licensen overgik til et andet firma, men produkterne blev sværere at sælge, efter at der var skiftet ejer. Youmanis logoet var ikke efterspurgt, eftersom det endnu ikke var kendt.

- 5 -

Vidne 1 har supplerende forklaret bl.a., at der i den første sæson kun var én kunde fra Skandinavien, der købte Youmanis. I alle sæsonerne var der tilsammen 3-4 skandinaviske kunder, og de henvendte sig på messen i Düsseldorf. Weber foreslog ham at bruge Person 1, men denne var ikke interesseret.

Baggrunden for ophøret af licensaftalen med Aigner var uenighed om betalingen for licensen. FCF ønskede betalingen nedsat, mens en ny direktør i Aigner ønskede en 40 % stigning. Det endte med, at Aigner opsagde licensaftalen.

Appellant, tidligere Sagsøger var, så vidt han vidste, ikke involveret i forarbejdet med udvikling af You-manis produktionen. Da de skulle realisere projektet med Youmanis, var det meningen, at de ville arbejde med det samme team og med de samme agenter, som de havde anvendt til Aig-ner. I den forbindelse tog han også kontakt med Appellant, tidligere Sagsøger.

Appellant, tidligere Sagsøger takkede nej efter fremvisningen af kollektionen i februar 2001, fordi der ville være en overlapning med firmaet Hauber, som hun allerede havde taget ind. Det var hans opfattelse, at Appellant, tidligere Sagsøger på et tidligt tidspunkt havde kontaktet Hauber, og at hun ikke kunne komme ud af det igen.

Hun kunne ikke præsentere begge kollektioner samtidig, idet de var direkte konkurrenter.

Youmanis og Hauber er ikke identiske med Aigner produktionen. Der er forskelle på kvalitet og pris, ligesom den bagvedliggende filosofi er forskellig. Aigner henvender sig til en ældre kundekreds, mens de to andre mærker henvender sig til yngre kunder. Grundfilosofien bag det nye mærke var, at det skulle være 30 % billigere end Aigner og også mere moderne.

Appellant, tidligere Sagsøger ville have passet til den nye kollektion, hvis hun ikke allerede havde haft Hauber. Der skulle oparbejdes en ny kundegruppe for Youmanis, men man kunne have overtaget nogle af de gamle kunder, ikke fordi de købte tøj af Aigner mærket, men fordi de også havde et andet sortiment.

FCF har ikke forsøgt at sælge Youmanis til Appellants, tidligere Sagsøger kunder. De har kun solgt til de kunder, der direkte henvendte sig til dem på messen i Düsseldorf. De har ikke reklameret for Youmanis hos de skandinaviske kunder, og de har ikke haft nogen agent. De underrettede kunderne om, at man ikke længere forhandlede Aigner mærket, og at man havde udviklet et nyt mærke – Youmanis.

FCF forsøgte både at få Appellant, tidligere Sagsøger og Person 1 til at blive agenter for Youmanis, men begge afviste det. På baggrund heraf, og fordi det skandinaviske marked ikke var så vigtigt, valgte FCF at koncentrere sig om andre markeder.

- 6 -

Forskellen på Aigner og Youmanis er ud fra et stilmæssigt synspunkt, at Youmanis henvender sig til et yngre publikum og er mere moderne og ikke så krævende i produktionen. Aigner ud-mærkede sig ved, at de gik højt op i detaljer, og tøjet var derfor mere krævende i produktio-nen.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at hun har haft forretning i Vejle i 20 år, hvorfra hun sælger modetøj. Hendes kundekreds er i aldersgruppen fra 25 år og opefter. Kundekredsen består af mode- og kvalitetsbevidste kvinder, der gerne vil have noget lækkert tøj. Hvis tøjet er det rigtige, er prisen lige meget. Det gør ikke noget, at tøjet koster penge. Kunderne er ikke decideret mærkevarebevidste. Hun solgte også Aigner produkter i sin butik. Hun solgte sær-ligt logotøj, det vil sige deres jeans program, T-shirts, lettere former for strik, lette kjoler og nederdele. Det hele gik ind under kategorien casual wear.

Hun fik en pakke med reklamer for Youmanis. Der var blandt andet en snebold med guldstøv i pakken. Hun mener, at der var en beskrivelse af produktet, og at man gjorde opmærksom på, at man ville henvende sig. Hun får mange henvendelser og kan ikke huske, om hun fik flere fra Youmanis. Hvis der kommer nogen og vil vise hende et nyt produkt, er hun meget åben over for det. Hun har ikke set Youmanis produktionen og har ikke købt noget. Hun har ikke selv opsøgt det. Hun kan ikke huske, om hun havde set et billedmateriale.

Hun kendte firmaet FCF. Hun havde arbejdet sammen med Appellant, tidligere Sagsøger i 5-6 år, inden Youmanis kom ind i billedet. Hun havde ikke tidligere handlet med produkter fra Aigner. Produktet er afgørende for, om hun køber, og ikke personen, der handler med det.

Da Youma-nis kom fra samme firma, som havde produceret Aigner, inden licensaftalen blev opsagt, havde hun en formodning om, at kollektionen kunne være interessant. Hun fortsatte med at købe Aigner, men kun i en sæson efter at Appellant, tidligere Sagsøger holdt op. Pasformen m.v. var for dårlig, og hun sendte varerne retur. Nogle af hendes kunder kender Aigner.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret tiltræder af de grunde, der er anført af Sø- og Handelsretten, at agentaftalen om-fattede First Class Fashions (FCF’s) ”ladieswear” i almindelighed, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke har givet afkald på at rejse krav om godtgørelse efter handelsagentreglerne, og at agentaftalen ikke giver hende ret til godtgørelse ud over, hvad der følger af handelsagentloven.

- 7 -

Under agenturforholdet var Etienne Aigner produkterne de eneste, som FCF solgte i Norden, og som Appellant, tidligere Sagsøger førte for selskabet. Baggrunden for ophøret af parternes agenturaftale var, at FCF mistede licensen til Etienne Aigner produkterne. Efter ophøret fortsatte Appellant, tidligere Sagsøger med at sælge Etienne Aigner produkter for den nye producent Modiva. FCF gik efter ophøret over til at sælge Youmanis produkter, der havde en noget anden karakter, og selska-bet havde i den forbindelse ikke betydelige fordele af den kundekreds, som Appellant, tidligere Sagsøger havde skabt.

Højesteret finder, at der under disse omstændigheder ikke er grundlag for at tilkende Appellant, tidligere Sagsøger en godtgørelse i henhold til handelsagentlovens § 25, stk. 1.

Højesteret stadfæster derfor dommen.

Ved fastsættelsen af de sagsomkostninger, som Appellant, tidligere Sagsøger skal betale til Gerry Weber International, er der taget hensyn til Gerry Weber Internationals udgifter til tolkning, oversæt-telse og vidneførsel.

Thi kendes for ret

:

Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant, tidligere Sagsøger betale 50.000 kr. til Gerry Weber In-ternational AG.

De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms af-sigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.

--oo0oo--