206/2009

Udgifter til adoption var ikke omfattet af udtrykket ”andet tab” i erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1 A modtog i 2002 akut behandling i forbindelse med komplikationer under hendes graviditet. I forbindelse med fødslen, som blev iværksat ved kejsersnit, døde As nyfødte søn. I en afgørelse truffet i 2004 udtalte Patientforsikringen, at A havde pådraget sig en tilstand, der kaldes Ogilvis syndrom (pseudoobstruktion af tyktarmen), og at tilstanden med overvejende sandsynlighed var udløst af kejsersnittet. A fik i den forbindelse udbetalt en godtgørelse for svie og smerte. I 2005 anerkendte Patientforsikringen, at A, der reelt ikke længere kunne blive gravid, herfor var berettiget til en godtgørelse for varigt mén. A anmodede om, at hendes dengang påregnede udgifter til adoption skulle erstattes, men dette krav blev afvist af Patientforsikringen, og sidenhen Patientskadeankenævnet, under henvisning til at sådanne udgifter ikke kunne erstattes som et ”andet tab” jf. erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1 om erstatning for personskade, og at udgifterne i stedet måtte anses for indeholdt i godtgørelsen for varigt mén. I 2007 og 2009 adopterede A og hendes ægtefælle to børn fra udlandet til en samlet udgift på i alt 191.513 kr. A anlagde i 2006 sag mod Patientskadeankenævnet ved domstolene med krav om, at nævnet skulle anerkende, at de (dengang) fremtidige udgifter til adoption var omfattet af udtrykket ”andet tab” i erstatningslovens § 1, stk. 1, jf. den dagældende patientforsikringslovs § 5, stk. 1. Højesteret anførte, at det fremgår af forarbejderne til erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, at udtrykket ”andet tab” omfatter udgifter, som skadelidte har i tiden umiddelbart efter skaden, men hvis størrelse og sammenhæng med skaden vanskeligt kan dokumenteres. Efter forarbejderne kan der som ”andet tab” i overensstemmelse med daværende praksis ydes erstatning til personer under uddannelse, som har fået uddannelsen forlænget. Udtrykket ”andet tab” er endvidere anvendt for at udelukke en for restriktiv praksis med hensyn til ”helbredelsesudgifter”, som i første ræk¬¬ke dækker udgifter til rimelige og nød¬¬vendige foranstalt¬ninger, som har til formål at søge skadelidte helbredt, eller som står i forbindelse med ska¬de¬lidtes helbredelse. Således omfattes f.eks. udgifter til fremtidig udskiftning af hjælpemidler eller til æn¬dring af bolig af ”andet tab”, selv om disse udgifter ikke kan bidra¬ge til skadelidtes helbredelse. Højesteret fandt herefter, at udtrykket ”andet tab” i erstatningsansvarslovens § 1, stk. 1, i almindelighed må forstås således, at det omfatter udgifter, som har til formål at sikre eller forbedre skadelidtes funktionsevne, og at As udgifter til adoption derfor ikke er omfattet af bestemmelsen. Højesteret stadfæstede herefter landsrettens dom.