BR — Byretterne
BS-27283/2020-VIB
OL-2022-BYR-00285
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I VIBORG
DOM
afsagt den 24. marts 2021
Sagen er behandlet for lukkede døre
Sagen er behandlet for lukkede døre
Sag BS-27283/2020-VIB
Far (beskikket advokat Vibeke Haahr Antonsen)
mod
Mor (advokat Charlotte Sølvbjerg Lund Rasmussen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Familieretshuset har den 7. juli 2020 indbragt sagen for retten.
Far har fremsat følgende påstande:
Barn 1
Principalt Den fælles forældremyndighed over Barn 1, født Dato 2009, ophæves, og Far skal have forældremyndigheden alene.
Subsidiært Barn 1 skal fremover have bopæl hos Far.
2
Barn 2, Barn 3 og Barn 4
Der skal fortsat være fælles forældremyndighed over parternes 3 døtre.
Barn 2, Barn 3 og Barn 4 skal have samvær med Far hver tirsdag i lige uger med afhentning i skole/SFO kl. 15 og aflevering hjemme kl. 17. Hvis børnene har fri/ferie fra skole, leveres børnene af bopælsforælderen til skolens parkeringsplads, hvis anden aftale ikke er indgået mellem parterne.
Bortfaldsklausul
Bopælsforælderen har ret til at afholde 2 ugers sommerferiesamvær samt ferie i forbindelse med vinterferie og efterårsferie, i hvilken forbindelse det alminde-lige samvær bortfalder. Eftersom der ikke er fastsat feriesamvær til samværsfor-ælderen, kan bopælsforælderen således ikke lade øvrig ferie ophæve samværs-forælderens samvær.
Erstatningssamvær:
Hvis det aftalte samvær af en eller anden grund må aflyses, skal bopælsforæl-deren i så god tid som muligt give samværsforælderen besked herom. Reglerne om erstatningssamvær træder herefter i kraft.
Tvangsfuldbyrdelse:
Ovenstående kan gennemtvinges ved familierettens hjælp, jf. retsplejelovens § 478, stk. 1, 3.
Mor har fremsat følgende påstande:
Påstand A
Principalt Den fælles forældremyndighed over Barn 1 ophæves og til-lægges sagsøgte.
Subsidiært Den fælles forældremyndighed over Barn 1 fortsætter, og Barn 1 skal have bopæl hos sagsøgte.
Mere subsidiært Barn 1 skal have bopæl hos sagsøger, og Barn 1 har ret til samvær med sagsøgte på følgende måde:
3
Løbende samvær I lige uger fra fredag efter skole til mandag med aflevering i skole.
Jul/Nytår I lige år fra den 23. december kl. 12:00, hvor sagsøgte afhenter på sagsøgers bopæl til den 27. december kl. 12:00, hvor sagsøger afhenter på sagsøgtes bopæl.
I ulige år fra den 29. december kl. 12:00, hvor sagsøgte afhenter på sagsøgers bopæl til den 2. januar med aflevering i skole eller kl. 12:00, hvor sagsøger afhenter på sagsøgtes bopæl.
Sommerferie 3 ugers sommerferiesamvær i skolernes sommerferie, hvoraf 2 af ugerne er sammenhængende. En sommerferieuge går fra lørdag kl. 12:00 til den følgende lørdag kl. 12:00, medmindre andet aftales. Sagsøgte afhenter ved samværets begyndelse mens sagsøger afhenter ved samværets afslutning.
Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem-mer sagsøgte placeringen af sin ferie først i lige år. Sagsøger bestemmer placeringen af sin ferie først i ulige år. Den der vælger først, skal give den anden forælder skriftligt besked om feriens placering senest den 1. april. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest 1. maj.
Overholdes fristen ikke af førstevælgeren, må anden vælgeren vælge placeringen af sin ferie først.
Efterårsferie I ulige år fra søndag i uge 41 kl. 12:00 til søndag i uge 42 kl. 12:00. Sagsøgte afhenter ved samværets begyndelse og sagsøger afhenter ved samvæ-rets afslutning.
Vinterferie I lige år fra søndag i uge 6 kl. 12:00 til søndag i uge 7 kl. 12:00. Sagsøgte afhenter ved samværets begyndelse og sagsøger afhenter ved samvæ-rets afslutning
Samvær i udlandet Sagsøgte kan frit vælge at afholde samværet både i Danmark og i udlandet.
Erstatningssamvær Forældreansvarslovens regler om automatisk erstatningssamvær finder anven-delse ved aflysning af samvær grundet børnenes forhold.
4
Andre aftaler Aftaler om ændringer af ovenstående skal ske skriftligt, således at der ikke op-står misforståelser.
Tvangsgennemførelse Samværsforælderen kan efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3 (lovbekendtgø-relse nr. 1063 af 17.11.2011) få Familierettens hjælp, hvis Barn 1 * ikke udleveres til samvær efter denne afgørelse. Bopælsforælderen kan også få Familierettens hjælp, hvis Barn 1 ** ikke kommer hjem efter samvær efter denne afgørelse.
Bortfald af samvær Weekend- og hverdagssamvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet i skoleferierne.
Sagsøgte nedlægger i forbindelse med sagen nedenstående selvstændige på-stande:
Påstand B Den fælles forældremyndighed over Barn 2, født Dato 2011, ophæves og tillægges sagsøgte.
Der fastsættes ikke samvær mellem Barn 2 og sagsøger.
Påstand C Den fælles forældremyndighed over Barn 3, født Dato 2011, ophæves og tillægges sagsøgte.
Der fastsættes ikke samvær mellem Barn 3 og sagsøger.
Påstand D Den fælles forældremyndighed over Barn 4, født Dato 2013, ophæves og tillægges sagsøgte.
Der fastsættes ikke samvær mellem Barn 4 og sagsøger.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parterne har fælles forældremyndighed.
Retten har indhentet udtalelse fra Kommune 1 og Skole i By 1.
5
Børnesagkyndig og Dommer har afholdt en samtale med Barn 1. Hovedindholdet af samtalen frem-går af notat af 23. februar 2021.
Far har fri proces til den del af sagen, der drejer sig om forældremyndighed og samvær.
Mor har fri proces til hele sagen.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Far og Mor.
Far har forklaret, at han er 38 år gammel og ar-bejder som Stilling 1 i Virksomhed. Han arbejder kun i weekender. Hans onkel passer Barn 1, når han er på arbejde. Han bor i en lejlighed i By 1 sammen med Barn 1 og sin ældste datter, som han har fra et andet forhold. Han mødte Mor for mange år siden, og de blev gift i 2008. De gik fra hinanden i 2017 og aftalte, at børnene skulle bo hos hende.
De indgik ikke en aftale om samvær. Han flyttede til Aarhus. Parternes mindste datter var ofte hos ham, og børneha-ven ringede til ham, fordi hun havde vejrtrækningsproblemer. Han passede et par gange børnene i Mors hjem, fordi Mor var bortrejst i 4-5 dage.
Da de boede sammen, havde han natarbejde. Han afleverede derfor børnene i børnehaven, når han kom hjem efter arbejde. Parterne var ikke uenige om bør-nene.
Når børnene var til samvær hos ham, hyggede de sig. Han tog dem med i bio-grafen, og de tog på udflugter. Ofte ville Barn 1 blive og spille fodbold på lege-pladsen. Han tog derfor på udflugt med pigerne. Når de var hjemme, købte han slik, og de hyggede sig.
I sommer 2019 havde Barn 1 det ikke godt i skolen. Barn 1 var involveret i kon-flikter, og han lavede ikke lektier. Han talte om det med sin familie. Barn 1 øn-skede ikke at komme hjem til Mor efter endt sommerferie hos ham. Barn 1 gav ikke rigtig nogen grund. Han talte om det med Mor, der ville hente ham. Barn 1 løb sin vej, da hun kom. Barn 2 var stadig hos ham, og Mor tog hjem med de to andre piger. Barn 1 sagde i august 2019, at han var blevet slået. Han var med Barn 1 hos lægen. Han tænkte ikke over, at han kunne anmelde det hos po-litiet.
Børnene ser hinanden med hjælp fra Kommune 1. Barn 1 gik ikke i
6
skole i 8 måneder. Kommune 1 ville ikke hjælpe, da Barn 1 har bopæl hos Mor. Barn 1 modtog hjemmeundervisning i bl.a. dansk og matematik via ven-ner og familie. Barn 1 gik i 4. klasse, og de brugte hans login og hans skolebøger. Nu går han på Skole i By 1. Kommune 1 valgte at registrere Barn 1 i CPR. Barn 1 klarer sig godt i skolen, og han kom ikke bagud. Han spiller fodbold i By 2. Skolen har skrevet, at Mor var kommet uanmeldt på skole for at se Barn 1.
Han stoler på, at pigerne trives hos Mor. Han har ikke set dem siden sommer 2019, og han savner dem. Han vil gerne have samvær med dem. Barn 1 er en for-nuftig og beslutsom dreng, der har nemt ved at få venner. Når han er klar, skal han se sin mor. Han vil gerne samarbejde om børnenes forhold, og han mod-sætter sig ikke fælles forældremyndighed, hvis Mor tager det stille og roligt.
Det er korrekt, at han anmeldte Mor for socialt bedrageri, fordi hun havde slået Barn 1. Han ved ikke, hvorfor Barn 2 udtalte sig som hun gjorde til samtale i Familieretshuset. Han havde talt med hende om brug af sociale medier, hvor hun havde mange følgere. Barn 2 er ikke ret gammel. Han nægtede ikke samtykke til at videresende oplysninger.
Mor har forklaret, at hun er 32 år gammel. Hun er uddannet Stilling 2 og er for tiden på barselsorlov. Hun var ansat som Stilling 3 i Region Midtjylland. Hun skal søge arbejde efter endt barselsorlov. Hun bor sammen med sin mand og parternes døtre. Hun og hendes mand blev forældre til Person, der er 5 måneder gammel. Familien bor i et rækkehus med 5 værelser. Hun har familie i By 3 og sit netværk i By 4. Hun har en kusine, der bor i By 5. Hendes kusine, der er 21 år gammel, hjælper hende og passer børnene, når hun har behov for det. Børnene er glade for hende.
Da parterne gik fra hinanden, syntes hun, at de skulle aftale samvær. Hun gjorde, hvad hun kunne for at få det i stand. Pigerne trak sig og ville hjem. Samvær foregik efter Fars vilkår, når det passede ham. Det skulle foregå i hendes hjem. Det var hun ikke enig i.
Pigerne trives og går til gymnastisk. De går alle på samme skole og har det godt. Der er ingen bekymringer. Hun har et godt samarbejde med pigernes skole.
Hun har en god relation til sine piger, der får lov til at være børn. Nu er de større, og de kan lave mange ting sammen. Pigerne er glade for hendes mand, der leger med dem ude på legepladsen. Pigerne savner Barn 1, der er en god sto-rebror. De taler om ham, og hun tager familiebilleder frem, så Barn 1 er en del af familien.
7
Far udviste ikke interesse for pigerne. Pigerne ville gerne hjem, når de var til samvær, fordi de kedede sig. Far tog sig kun af Barn 1. Pigerne ønsker ikke at se deres far. Far gør ikke noget aktivt for at få en god relation til pigerne. Det er ikke forbudt at tale om Far.
Far deltog ikke i skolearrangementer. Frem til 2019 gjorde hun bare som han sagde. Hun kom videre, fordi hun havde mødt en mand. Det er hendes opfat-telse, at hendes relation til Far er kulturelt bestemt.
Før sommerferien i 2019 var der generelle konflikter i Barn 1's klasse, og der blev holdt forældremøde herom i klassen. Far sendte et foto af kontaktbogen til hende. Hun tog det som kritik fra hans side, og der var ingen dialog mellem dem. Det er hendes opfattelse, at de generelle konflikter i klassen var løst, da Barn 1 gik på sommerferie. Barn 1 var glad og sagde ikke noget om, at han ikke ville tilbage efter sommerferien. Barn 1 var med i sommerhus med resten af fa-milien, hvor børnene skulle møde hendes nye mand. Barn 1 tog godt imod ham, og de spillede fodbold.
Barn 1 fik lov til at blive en uge mere hos Far i sommerferien. Da hun skulle hente ham, kunne hun ikke få kontakt til Barn 1. Barn 1 var hos sin onkel, og han tog godt imod hende, da hun kom. Barn 1 sagde til hende, at han skulle bo hos sin far. Hun svarede, at det var de voksne, der skulle bestemme det. Hun talte i den forbindelse med Barn 1's onkel.
De skulle hente Barn 1's ting, og han gik plud-seligt fra lejligheden. Hun forsøgte at kontakte Far, der ikke svarede. Hun ringede til politiet, der heller ikke kunne få kontakt til Far. Hun kontaktede kommunens børne- og ungeudvalg, der ikke kunne hjælpe hende. Hun havde søgt om islamisk skilsmisse. Efter reglerne er det manden, der erklærer, at par-terne er skilt. Hun opnåede først skilsmisse i oktober 2019.
Hun ville gifte sig igen.
Barn 1's skole i Kommune 2 lavede underretninger, fordi kommunen var bekymret for Barn 1, der ikke kom i skole. Barn 1 gik til fodbold i By 4. Hans hverdag blev pludseligt vendt på hovedet.
Det er hendes opfattelse, at Far sørgede for, at Barn 1 ikke skulle se hende. Be-skyldninger om vold er grundløse. Hun har ikke slået Barn 1. Hun kom til afhø-ring hos politiet. Sagen er henlagt.
Hun kom på Barn 1's skole i By 1. Hun gjorde skole bekendt med familiens situa-tion. Kommune 1 bistod hende, så pigerne kunne se Barn 1. Hun havde ikke set Barn 1 i 1 år, da hun kom på hans skole. Hun spurgte til ham, og han var til idræt. Skolelederen blev tilkaldt og talte med hende. Skolelederen fortalte, at Far havde sagt, at hun havde slået Barn 1. Oplysningen kom ikke fra Barn 1. De fandt et rum, og viceskoleinspektøren blev tilkaldt. De ville gerne hjælpe
8
hende, og de besluttede, at det var mest hensigtsmæssigt at planlægge et nyt møde, hvor hun kunne hilse på Barn 1.
Der blev aftalt et tidspunkt, hvor hun kunne komme og hilse på Barn 1. Der var to pædagoger til stede. Barn 1 var i chok, da han pludseligt så hende. Hun havde sin yngste datter med i barnevognen, og Barn 1 ville holde hende. Hun gav Barn 1 krammer, og han sagde, at han skulle skynde sig hjem. Han sad oppe ad hende på en bænk. Hun sagde til ham, at hun savnede ham, og hun viste billeder af pi-gerne.
Inden han gik, spurgte Barn 1, om hun ville komme igen. Hun sagde, at det måtte han ikke sige til Far. Barn 1 sagde, at de ikke havde hemmeligheder for hinanden. Hun sagde til ham, at han gerne måtte gå. Barn 1 gik og vinkede til hende. En pædagog fulgte med, men Barn 1 ville ikke tale med pædagogen. Far ringede til pædagogen, mens hun sad og ammede i et lokale på skolen. Far sagde, at Barn 1 ikke ville se hende igen.
Hun var til samtale i Kommune 1. Dagsordenen for mødet var hendes re-lation til Barn 1 og Barn 1's relation til pigerne. Der blev aftalt et møde på en lege-plads, så børnene kunne ses. Barn 1 ville gerne være med. Hun så kun Barn 1 på afstand, mens hun også var på legepladsen. Ved anden gang måtte hun ikke være på legepladsen. Hun afleverede derfor børnene på p-pladsen til legeplad-sen.
Næste gang ville Barn 1 ikke se pigerne. Det var fordi, pigerne havde sagt til Barn 1, at hun savnede Barn 1. Hun sagde til pigerne, at de bare skal lege med Barn 1 uden at tale om hende. Barn 1 har jo boet sammen med hende i 10 år. Hun ønsker mægling med Far. Hun får ingen oplysninger, og hun ved intet om Barn 1's forhold. Far vil ikke kontakte hende. Hvis hun får forældremyn-digheden over børnene alene, vil hun sørge for at samarbejde med Far, så han har en god relation til børnene. Hun skulle bruge et pas til pigerne. Det skulle gå igennem Fars onkel. Det lykkedes.
Far og hun har svært ved at kommunikere, fordi kommunikationen går igennem familien. Hun tog initiativ for at samarbejde og for at finde løsninger. Det er hendes opfattelse, at Barn 1 siger, at han gerne vil bo hos Far, fordi Far ønsker det.
Rettens begrundelse og resultat
På baggrund af oplysningerne fra Skole, hvor Barn 1 beskrives som en dreng, der trives og fungerer godt både socialt og fagligt, sammenholdt med indholdet af rettens samtale med Barn 1, der klart udtrykker, at han ønsker at blive boende hos sin far, er det efter en samlet vurdering af Barn 1's forhold, her-
9
under længden af den periode, hvor han har opholdt sig hos sin far, bedst for ham, at han fremover skal have bopæl hos Far, jf. forældreansvarslovens § 17, jf. § 1 og § 4.
Navnlig efter den børnesagkyndiges iagttagelser i forbindelse med rettens sam-tale med Barn 1 sammenholdt med oplysningerne fra Skole, hvoraf fremgår, at Barn 1 ikke har lov til at se sin mor, lægger retten til grund, at foræl-drenes samarbejde om Barn 1 ikke fungerer.
Da Kommune 1 efter anmod-ning herom har ydet familien bistand, så Barn 1 - uanset forældrenes konflikter -kunne mødes med sine søskende, er der ikke påvist konkrete holdepunkter for at antage, at forældrene ikke fremover vil kunne samarbejde om Barn 1's forhold til hans bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. punktum, jf. § 1 og § 4. Der er derfor ikke grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed.
Efter en samlet vurdering af Barn 1's forhold finder retten, at Barn 1 skal have samvær med Mor, jf. forældreansvarslovens § 21, stk. 1 og 2, som bestemt nedenfor.
Hvis samværet ikke gennemføres, er der automatisk erstatningssamvær i over-ensstemmelse med § 9 i bekendtgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl og samvær m.v.
Efter en samlet vurdering af familiens forhold og særligt på baggrund af Famili-eretshusets samtaler med Barn 4, Barn 2 og Barn 3, der ikke for tiden ønsker samvær med deres far, er der påvist konkrete holdepunkter for at antage, at for-ældrene ikke fremover vil kunne samarbejde om deres døtres forhold til deres bedste, jf. forældreansvarslovens § 11, 2. punktum, jf. § 1 og § 4. Der er derfor grundlag for at ophæve den fælles forældremyndighed, som tillægges Mor som primær omsorgsperson.
Der er af samme grunde ikke grundlag for at fastsætte samvær mellem Barn 4, Barn 2 og Barn 3 og Far, jf. forældreansvarslo-vens § 21, stk. 3.
THI KENDES FOR RET:
Barn 1, der er født Dato 2009, skal have bopæl hos Far.
Far og Mor skal fortsat have fæl-les forældremyndighed over Barn 1.
Den fælles forældremyndighed over Barn 4, født Dato 2013, Barn 2, født Dato 2011, og
10
Barn 3, født Dato 2011, ophæves, og Mor skal have forældremyndigheden alene over parternes 3 døtre.
Der skal ikke fastsættes samvær mellem Barn 4 og Barn 2 og Barn 3 og Far.
Barn 1 skal have samvær med Mor på føl-gende måde:
Løbende samvær I lige uger fra fredag efter skole til mandag med aflevering i skole.
Jul/Nytår I lige år fra den 23. december kl. 12:00, hvor sagsøgte afhenter på sagsøgers bopæl til den 27. december kl. 12:00, hvor sagsøger afhenter på sagsøgtes bopæl.
I ulige år fra den 29. december kl. 12:00, hvor sagsøgte afhenter på sagsøgers bopæl til den 2. januar med aflevering i skole eller kl. 12:00, hvor sagsøger afhenter på sagsøgtes bopæl.
Sommerferie 3 ugers sommerferiesamvær i skolernes sommerferie, hvoraf 2 af ugerne er sammenhængende. En sommerferieuge går fra lørdag kl. 12:00 til den følgende lørdag kl. 12:00, medmindre andet aftales. Sagsøgte afhenter ved samværets begyndelse mens sagsøger afhenter ved samværets afslutning.
Hvis forældrene ikke kan blive enige om sommerferiesamværets placering, be-stemmer Mor placeringen af sin ferie først i lige år. Far bestemmer placeringen af sin ferie først i ulige år. Den forælder, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. april. Den forælder, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest 1. maj. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge sin ferie først.
Efterårsferie I ulige år fra søndag i uge 41 kl. 12:00 til søndag i uge 42 kl. 12:00. Sagsøgte afhenter ved samværets begyndelse og sagsøger afhenter ved samvæ-rets afslutning.
Vinterferie
11
I lige år fra søndag i uge 6 kl. 12:00 til søndag i uge 7 kl. 12:00. Sagsøgte afhenter ved samværets begyndelse og sagsøger afhenter ved samvæ-rets afslutning
Bortfald af samvær Det løbende samvær bortfalder helt, hvis samværet helt eller delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet i skoleferierne.
Samvær i udlandet Sagsøgte kan frit vælge at afholde samværet både i Danmark og i udlandet.
Erstatningssamvær Forældreansvarslovens regler om automatisk erstatningssamvær finder anven-delse ved aflysning af samvær grundet børnenes forhold.
Andre aftaler Aftaler om ændringer af ovenstående skal ske skriftligt, således at der ikke op-står misforståelser.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
* ) ** ) Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således at ”Navn” ændres til ”Barn 1” .
Retten i Viborg den 8. april 20202
Dommer
Vejledning
