SS-3752/2012-OLR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 136.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

D O M

Afsagt den 8. marts 2013 af Østre Landsrets 16. afdeling (landsdommerne Kaspar Linkis, Ole Dybdahl og Jacob Waage (kst.) med domsmænd).

16. afd. nr. S-3752-12: Anklagemyndigheden mod Tiltalte (cpr.nr. Født 1974) (advokat Anders Boelskifte, besk.)

Glostrup Rets dom af 16. november 2012 (15-10681/2012) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse for den rejste tiltale, subsidiært formildelse og frifindelse for påstanden om udvisning.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse og stadfæstelse af udvisningen.

Forurettede har for landsretten frafaldet påstanden om tortgodtgørelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og Vidne 1, der begge har forklaret i det væsentlige som i byretten. Forurettede har afgivet ny forkla-ring for landsretten, jf. nedenfor. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne 2.

- 2 -

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at Forurettede og han havde været sammen seksuelt et par gange i perioden fra den 16. juni til den 13. august 2012. Det er rigtigt, at Forurettede og han sms’ede om sex den 1. august 2012. Han havde ikke en kniv med i Forurettedes lejlighed den 13. august 2012. Han og Forurettede havde oralsex efter hendes ønske.

Han er den dominerende, og hun er den underdanige, når de har sex. Han kan have holdt hende rundt om nakken. Han kan have ramt Forurettede, da han tissede ned i toilettet. Han forlod lejlig-heden og gik tilbage efter ca. et kvarter. Han mødte ikke Forurettedes datter, da han gik. Forurettede var ikke oprevet, da han gik.

Han gemte sine mobiltelefoner i en busk, fordi der var nogle tele-fonnumre, som han ikke ønskede at politiet skulle få kendskab til. Politiets afhøring af ham den 10. september 2012 var meget kortvarig. Han har talt med Forurettede i telefon en gang under varetægtsfængslingen inden byrettens dom. Forurettede tog efter byrettens dom initiativ til, at hun kunne besøge ham i fængslet.

Hun var ked af at have løjet og af, at han havde tisset på hende. De har løbende haft oralsex i forbindelse med hendes besøg i fængslet.

Forurettede har supplerende forklaret blandt andet, at hun har kendt tiltalte i ca. 5 år, og at de har været kærester i 1½ - 2 år. De har boet sammen uofficielt i hendes lejlighed fra foråret 2011til efteråret 2011. Efter at have været flyttet fra hinanden i efteråret 2011 flyttede de sammen igen – indtil den 16. juni 2012, hvor der var en episode hos Vidne 1.

I perioden herefter og frem til den 13. august 2012 var de sammen seksu-elt ved to lejligheder. De havde blandt andet sex, efter at de havde været i Fields for at kø-be sexlegetøj. Hun kom hjem fra Skanderborg-festivalen søndag den 12. august 2012. De sms’ede sammen den 12. og 1 3. august 2012. Hun var træt af den måde, deres forhold fun-gerede på. Deres forhold har altid været stormfuldt.

Den 13. august 2012 fulgte hun og Vidne 1 deres børn i skole til første skoledag efter som-merferien. Vidne 1's og tiltaltes forhold var meget dårligt på det tidspunkt. Hun havde ikke fortalt Vidne 1, at hun havde genoptaget forholdet til tiltalte. På vej hjem fra skolen ringede hun til tiltalte og sagde, at han kunne komme til lejligheden. Han medbragte en Cola-flaske med whisky. Han havde ikke morgenbrød med.

Han havde en kniv med, men det så hun først senere. Hun blev ikke på noget tidspunkt truet med kniven og følte sig ikke truet af den. De skændtes meget – om hendes veninder og jalousi. Han beskyldte hende for at have været sammen med hans ven om natten, hvilket hun ikke havde. Han sad på chaiselongen, mens hun sad på gulvet.

Diskussionen endte med, at hun - for husfredens skyld - sagde, at hun havde været sammen med vennen. Så tog han bukserne af og ville have oralsex. Han rejste sig og holdt hende hårdt i nakken, idet han skubbede hendes hoved frem og tilbage.

- 3 -

Han fik ikke udløsning. Efterfølgende gentog det sig på chaiselongen. Heller ikke her fik han udløsning. Hun kastede noget slim op. Hun følte ikke, at hun blev tvunget. De røg en cigaret, men var stadig halvuvenner. Vidnet oplyste, at hun og tiltalte aldrig nogensinde har blid sex, at han er den dominerende, men at de ikke dyrker sadomasochisme. Hun har ofte haft mærker som følge heraf.

Han bad hende om at gå med ud på toilettet. Hun havde tøj på, hvilket hun også havde haft i det forudgående forløb. Han bad hende om at sætte sig på toiletlåget, hvorefter han tis-sede på hende – over det hele. Det ramte i ansigtet, på håret og på kroppen. Han sagde ikke noget forud. Hun havde ikke accepteret dette og græd. Han sagde, at det skulle hun lade være med.

Da hendes datter midt i det hele kom hjem fra skole sammen med en veninde, gav han hende et håndklæde og sagde, at hun skulle gå ud og få styr på det. Hun var i panik og sagde til pigerne, at de skulle løbe. Hun og pigerne løb herefter over til Vidne 1. Under-vejs ringede hun til Vidne 1 og sagde, at hun skulle tage noget tungt med – nok fordi hun var forvirret. Vidne 1 kom dem i møde med sin hund.

Vidne 1 sendte børnene ned i klubben. Vidne 1 sagde, at vidnet var nødt til at melde til politiet, at han havde tisset på hende.

Vidnet havde løjet over for Vidne 1 og løj derfor også over for politiet under den efterføl-gende politiafhøring, hvor Vidne 1 og hendes mand var til stede. Hun var også sur over at være blevet tisset på. Hun var ikke bange vold fra hans side, da hun havde oralsex med ham. Hun følte sig ikke tvunget til at have oralsex. Den 13. august 2012 løj hun over for politiet om, at hun ikke havde haft kontakt til tiltalte ”de sidste to måneder” . Den 14. au-gust 2012 løj hun også over for politiet om den forudgående telefoniske kontakt og om, at de ikke havde haft sex siden den 15. juni 2012.

Hun havde slettet nogle sms’er i mobiltelefonen, så Vidne 1 ikke skulle opdage kontakten med tiltalte.

I forbindelse med byretssagen rådede bistandsadvokaten hende til, at hun skulle holde fast i det, hun havde sagt, hvorfor hun fastholdt sin forklaring om det passerede. Hun havde mest lyst til ikke at udtale sig. Bistandsadvokaten vidste godt, at det ikke var sandt. Advokaten sagde, at hun ikke måtte råde folk til at lyve i retten, men at folk løj i retten dagligt.

Bi-standsadvokaten sagde, at sagen var blevet en ”hjertesag” for hende. Tiltalte ringede til vidnet under varetægtsfængslingen forud for byrettens dom. Han spurgte, hvorfor hun ikke fortalte sandheden. Han fandt det ikke rimeligt, at han skulle være varetægtsfængslet, men

- 4 -

de talte ikke om en eventuel udvisning. Efter dommen skrev hun til ham i fængslet, og si-den har hun besøgt ham mange gange og blandt andet dyrket oralsex. Hun elsker tiltalte og har derfor giftet sig med ham den 5. marts 2013.

Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at hun ikke husker, at hun den 13. august 2012 i detaljer forklarede politiet om tiltaltes overgreb med tvang og kniv, såle-des om dette fremgår af politirapport af 13. august 2012.

Vidne 2 har forklaret blandt andet, at han er bror til tiltalte, og at familien har boet i Danmark fra først i 1980’erne. De er seks søske nde, hvoraf én bor i Tyskland og én i Marokko. Faderen er død, og moderen lever i Marokko. Tiltalte blev tvangsfjernet som barn, og vidnet er den af brødrene, der har bedst kontakt med tiltalte. Han og tiltalte boede i den samme andelslejlighed i nogle måneder i 2012. Tiltalte taler kun dårligt arabisk og har derfor ikke meget kontakt med deres mor. Han har højst fem gange været i Marokko, siden han kom til Danmark.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter Forurettedes ændrede forklaring for landsretten er der ikke grundlag for at dømme tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 224, jf. § 216, hvorfor tiltalte fri-findes for tiltalen herfor.

Landsretten finder det efter Forurettedes forklaring bevist, at tiltalte har uri-neret på hende som beskrevet i tiltalen.

Landsretten finder ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte herved har krænket Forurettedes blufærdighed, jf. straffelovens § 232, hvorfor tiltalte frifindes for tiltalen herfor.

Landsretten finder imidlertid, at urineringen på Forurettede under de fore-liggende omstændigheder er et legemsangreb af ydmygende karakter, og at tiltalte har haft forsæt hertil, hvorfor landsretten efter bestemmelsen i retsplejelovens § 883, stk. 4, henfø-rer forholdet under straffelovens § 244.

Tiltalte idømmes fængsel i 30 dage.

- 5 -

Efter sagens udfald er der ikke grundlag for at udvise tiltalte.

Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Tiltalte idømmes fængsel i 30 dage.

Tiltalte frifindes for påstanden om udvisning.

Tiltalte frifindes i overensstemmelse med Forurettedes påstand for landsretten for påstanden om betaling af tortgodtgørelse.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for byretten og landsretten.