310/2016

AM2017.03.16H2 Retten i Roskildes

DOM

Dato: 10. november 2015. Rettens sagsnr.: 9-3319/2015 Politiets sagsnr.: 1200-76327-00001-14 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født … Anklageskrift er modtaget den 28. april 2015. Der er modtaget tilkendegivelse af 19. oktober 2015 om udvisningspåstand. Sagen er behandlet under medvirken af nævninger.

Tiltalte, pt. varetægtsarrestant er tiltalt for 1. forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og under særlig skærpende omstændigheder vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. § 247, stk. 1, ved i tidsrummet fra den 1. oktober 2014 ca. kl. 23.45 til den 2. oktober 2014 ca. kl. 00.20 i forening og efter forudgående aftale med en p.t. uidentificeret medgerningsmand, som tidligere straffet for vold, ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold for derigennem at skaffe sig uberettiget vinding, at have trængt ind i et privat hjem på adressen X, Adresse1, …, i Køge, hvor de maskerede skaffede sig adgang til soveværelset og forsøgt at aftvinge Forurettede1 og Forurettede2 værdier, idet de udtalte "vi skal have dine penge" og "vi skal have pengene i boksen" eller lignende og forlangte koden til en pengeboks, hvorefter de bandt Forurettede1 og Forurettede2 med gaffatape og tog kvælertag på dem samt tildelte dem adskillige slag og spark i hovedet og på kroppen, ligesom de truede med at slå dem ihjel, med at skyde dem, med at stikke dem med en kniv og med at voldtage Forurettede2, alt hvorved Forurettede1 pådrog sig betydelige skader på legeme og helbred i form af bl.a. kraniebrud, blødning i hjernen, flænge over det ene øjenbryn, flænge ved den ene øjenkrog, nedsat syn og hørelse samt forsnævring af urinrøret og pyskiske mén, og hvorved Forurettede2 pådrog sig en blodansamling ved det ene øje og muligt en brækket næse.

Røveriet mislykkedes, idet Forurettede2 undløb og tilkaldte hjælp. 2. overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 11, ved den 11. november 2014, ca. kl. 07.30 på adressen Adresse2, i Allerød, uden politiets tilladelse at have besiddet en CS-gasspray.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf. Anklagemyndigheden har påstået konfiskation af en CS-gasspray hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, stk. 1, nr. 1 og 6, og § 24 b, stk. 3, udvises af Danmark med indrejseforbud gældende for bestandigt i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 4 og stk. 3. Tiltalte, Tiltalte, har nægtet sig skyldig i forhold 1 og erkendt sig skyldig i forhold 2.

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til påstanden om konfiskation. Tiltalte har over for påstanden om udvisning påstået frifindelse, subsidiært påstået betinget udvisning. Forurettede2, for hvem retten har beskikket advokat, har påstået, at tiltalte skal betale 10.000 kr. i erstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3.

Forurettede1, for hvem retten har beskikket advokat, har påstået, at tiltalte skal betale 10.000 kr. i erstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3. Forurettede1 har yderligere nedlagt påstand om betaling af 4.618 kr., dækkende godtgørelse for svie og smerte, 7 dage 1.295 kr. udgift til psykolog 2.138 kr. udgift til psykolograpport 1.185 kr. I alt 4.618 kr.

Bistandsadvokaten har yderligere på vegne to selskaber, som Forurettede1 via sit holdingselskab er indehaver af, nedlagt nedennævnte påstande om erstatning, idet Forurettede1 som følge af det passerede ikke selv har været i stand til at udarbejde balance mv, men har måttet søge bistand hertil. Udgift på 2.700 kr. til ekstraordinære afstemninger, jf. faktura, til selskabet … ApS, c/o advokat Advokat, … , 4600 Køge.

Udgift på 8.550 kr. til ekstraordinære afstemninger, jf. faktura, til selskabet … ApS, c/o advokat Advokat, … , 4600 Køge. Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men har ikke haft bemærkninger til kravenes størrelse.

Sagens oplysninger

Den 2. oktober 2014 kl. 00.25 blev der til Midt- og Vestsjællands Politi indgivet anmeldelse om, at der var sket et røveriforsøg overfor forurettede Forurettede2 og Forurettede1, Adresse1, Køge. Det var oplyst, at gerningsmændene var trængt ind i forurettedes soveværelse og anmodet om penge fra boksen.

Der blev straks sendt en patrulje til stedet, som tilkaldte yderligere assistance i form af hundepatruljer og personale fra Kriminalteknisk Center (NKC). Den ene af de tilkaldte hunde markerede for fært ved det indvendige hegn og frem til gavlen, hvorpå sås mærker efter såler og håndaftryk, og det konstateredes, at terrassedørens glas var slået itu, således at gerningsmændene kunne komme ind.

Hunden fik endvidere fært på det udvendige hegn, som var trykket ned, og kriminalteknikerne foretog aftørring heraf med henblik på at sikre dna. Det hedder i en erklæring fra Retsgenetisk afdeling af 30. oktober 2015 blandt andet ”... Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring af 23.10.2014, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynligt, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte. ...".

På baggrund af denne erklæring blev tiltalte anholdt og varetægtsfængslet. På gerningsstedet fandtes forskellige sålaftryk, som blev sikret. I forbindelse med anholdelsen af tiltalte sikrede politiet nogle Nike Shoks sko, som blev sendt til kriminalteknisk undersøgelse for sammenligning med sålaftryk sikret på gerningsstedet. Det hedder i Kriminalteknisk erklæring af 1. december 2014 blandt andet ”... 3.0 Konklusion.

Kan ikke udelukkes Det vil ikke kunne udelukkes, at sålaftrykkene KT 5, KT 6, KT 8, KT 9 og KT 10 fra gerningsstedet er afsat med skoene KT 58 og KT 60 fra sigtede Tiltalte, men på grund af aftrykkenes og/eller skoenes beskaffenhed, kan en nærmere sammenligning ikke foretages. .....

Ved undersøgelsen og sammenligningen fremstod sålaftrykkene KT6 og KT9 som afsat med en venstre sko, der i sålmønster, størrelse og specifik slitage svarede til venstre sko KT 58. På begge sålaftryk KT6 og KT9 sås i den ene runde ”støddæmper” i hælen en prik og en afgrænsning, der fremstod som mulig skade/slitage af sålen af den sko, der havde afsat aftrykket – markeret med røde pile og røde cirkler.

Tilsvarende skade/slitage sås ikke på venstre sko KT58.

Forklaring kan muligvis være en fastsiddende tilsmudsning f.eks. tyggegummi den pågældende dag, der frembringer tilsvarende detaljer eller at det er en tilsvarende sko båret af en person, der slider fodtøjet på tilsvarende måde. ...." Ved en ransagning af tiltaltes telefon blev det konstateret, at der den 3. oktober 2014 kl. 11.54 var optaget fotos af en persons ben, hvor man kunne se et sår med underhudsblødning omkring såret og et mindre sår nedenunder.

Samme dag kl. 17.07 var der optaget et foto af venstre side af brystkassen, hvor der kunne ses et aflagt sår med underhudsblødning. Endvidere blev der optaget et foto af skaden på låret den 5. oktober 2014 kl. 21.05. Det er ubestridt, at det er tiltalte, der har taget billederne af disse sår, og at det er nogle sår, som han har pådraget sig.

Tiltalte forklarede i et retsmøde den 18. december 2014, at de var opstået i forbindelse med en bandeuoverensstemmelse, hvor han blev såret med skruetrækker og kniv. På gerningsstedet konstaterede en af de tilkaldte hunde fært ved en gitterport, og kriminalteknikerne sikrede nogle tøjfibre, som sad på piggene på porten. Afstanden mellem portens pigge blev målt op.

Politiet rettede henvendelse til Retspatologisk Afdeling med spørgsmål til de angivne fund, og det hedder i en erklæring af 20. januar 2015 fra Retspatologisk afdeling blandt andet "... Spørgsmål 1: Kan de skader, der er påført sigtede, Tiltalte`s lår og mave, være opstået som følge af kontakt med hhv. skruetrækker og kniv?

Svar: De to skader sigtedes lår skønnes opstået ved stump vold, meget vel med en tilspidset genstand i form af en skruetrækker. Skaden på maven/brystet skønner ligeledes opstået ved stump vold, idet den perifere blåviolette underhudsblødning taler herfor. Såfremt underhudsblødningen skulle være opstået med en kniv, ville dette kræve en dyb stik-/snitlæsion, der formentlig ville have krævet sammensyning.

Ridsning med en kniv, som af sigtede oplyst, skønnes ikke at kunne medføre den viste skade. Spørgsmål 2: Kan de skader der er påført sigtede, Tiltaltes lår og mave, være opstået som følge af kontakt med de pigge, der er placeret øverst på hegnslågen ved gerningsstedet. Svar: De to skader på sigtedes lår skønnes opstået ved stump vold, meget vel med en tilspidset genstand i form af jernpigge.

Afstanden mellem de to skader ses at være af samme størrelsesorden som afstanden mellem to pigge. Skaden på maven/brystet skønnes ligeledes opstået ved stump vold, meget vel med en tilspidset genstand i form af en jernpig. Selve piggen kan have medført den mulige hudafskrabning og i forbindelse hermed kan den perifere underhudsblødning være opstået.

Såvel skaden som arret ses tydeligst i den nedre del, tydende på størst fysisk påvirkning her. Spørgsmål 3: Hvor gamle er skaderne på de fotos der er optaget hhv. den 3. og 5. oktober 2014. Er de 2-3 uger gamle, eller kan de stamme fra gerningstidspunktet den 2. oktober omkring kl. 0021 ? De to skader sigtedes lår ses den 03-10-2014 at være uden sårskorpe og med beskeden perifer rødme.

De samme skader ses den 05-10-2014 at være med sårskorpe og mere udtalt rødme. Der har således været en udvikling i skaderne over 2 døgn, hvilket taler for, at skaderne den 03-10-2014 var friske og således næppe mere end to døgn gamle. Skaden på maven/brystet er vanskeligere at vurdere grundet billedets kvalitet.

Den perifere blåviolette underhudsblødning kan meget vel være frisk og dermed næppe mere end to døgn gammel. Skaden kan dog være af ældre dato, men næppe over en uge gammel.

Samlet set synes det sandsynligt at skaderne kan stamme fra gerningstidspunktet den 2. oktober omkring kl. 0021, hvorimod det ikke synes sandsynligt, at skaderne er 2-3 uger gamle. ..." På gerningsstedet var der opsat videoovervågning, og filmen derfra blev sikret. Filmen indeholdt en delvis optagelse af det passerede.

Politiet rettede henvendelse til Retsantropologisk Afdeling og forespurgte, om afdelingen kunne være behjælpelig med at foretage sammenligning af den lidt kraftige gerningsmand med tiltalte. I den anledning blev der foretaget en videooptagelse af tiltalte på politigården i forbindelse med, at han gik fra en bil ind til bygningen. Tiltalte var ikke klar over, at han blev filmet.

Det hedder i en erklæring af 10. marts 2015 fra Retspatologisk afdeling blandt andet "...

Bedømmelse af gang Følgende træk ved gangen fandtes særligt at tale for sammenfald af identitet: ”Tung” gang med relativt brede skridt – herunder hvordan knæene kort bøjes lige ved hælisæt (bilag 1) Følgende træk ved gangen fandtes generelt at tale for sammenfald af identitet: Grad og form af fremspark med foden og stræk af knæet lige før hælisæt (bilag 1 og 2) Graden af udadrotation af fødder og lår i svingfasen (bilag 1) Følgende træk ved gangen fandtes helt generelt at tale for sammenfald af identitet: Graden af udadrotation af fødderne i standfasen (bilag 1) Graden af hælafsæt med bagerste fod i slutningen af standfasen (bilag 2) Der fandtes ingen træk ved gangen, der talte imod sammenfald af identitet.” Konklusion Der fandtes enkelte træk ved gangen, der særligt talte for sammenfald af identitet, enkelte træk ved gangen, der generelt talte for sammenfald af identitet og enkelte træk ved gangen, der helt generelt talte for sammenfald af identitet.

Der fandtes ingen træk ved gangen, der talte imod sammenfald af identitet. ..." Afdelingen anførte, at man fandt, at der forelå indicium for sammenfald af identitet. (Karakter C på en skala fra A-F) Afdelingen anslog gerningsmandens højde til at være ca. 171-180 cm uden sko målt med stadiometer, hvilket højdemål vil stemme overens med ca. 54 % af den danske mandlige arbejdsstyrke.

På forsvarerens foranledning blev der indhentet i yderligere udtalelse fra afdelingen. Det hedder heri blandt andet "...

Spørgsmål 1: I den retspatologiske video-analyse anføres det på side 4, at højden svarer til 54 % af den mandlige arbejdsstyrke; det ønskes oplyst, hvor mange der indgår i den mandlige arbejdsstyrke.” Svar: Retsantropologisk Enhed kender ikke det præcise tal for, hvor mange mænd, der indgår i den danske arbejdsstyrke.

Den oplyste procentdel er baseret på en undersøgelse fra Arbejdsmiljøinstitutter udgivet i 1999 med forfatter K. Hansen: ”Kropsmål for danske arbejdstagere; Antropometriske mål på 467 danske arbejdstagere (AMI-rapport nr. 48)”. I denne rapport indgik 236 mænd. Der er lavet nyere opgørelser af den danske befolknings højde.

Der bliver hvert år udgivet data om værnepligtiges høje (www.dst.dk/da/informationesservice/oss/vaegt). Disse data er baseret på unge mænd og ikke arbejdsstyrken som helhed.

Statens Institut for Folkesundhed har senest i 2005 indsamlet data om danskernes højde, men da disse data bygger på selvrapportering, er det forbundet med en vis usikkerhed (fx. har meget høje mennesker en tendens til at indrapportere en lavere højde, www.sifolkesundhed.dk/ugens%20tal%20folkesundhed/Ugens%20tal/48_2007.aspx) Arbejdsmiljøinstituttets rapport fra 1999 giver derfor, ifølge Retsantropologisk Enheds vurdering det bedst mulige repræsentative og videnskabeligt funderede billede af den danske mandlige arbejdsstyrke.

Det blev fundet, at 54% af mændene i denne rapport har en højde, der lå inden for det højdeinterval, gerningsmanden blev estimeret til. Derfor blev det anført i den retsantropologiske erklæring, at den fundne højde vil stemme overens med ca. 54% af den danske mandlige arbejdsstyrke. …” *** Forurettede Forurettede1 blev den 2. oktober 2014 indbragt på skadestuen.

Det fremgår af politiattest af 5. november 2014 med bilag, under objektive fund "... Beskrives bevidsthedsmæssigt som "desorienteret" CT-scanning viser blødninger mellem hjernen og hjernehinderne Røntgen af ansigtsskelettet viser brud (fractur) i bunden af højre øjenhule (orbita). Blodansamling (hæmatom) strækkende sig fra højre øvre øjenlåg ned over højre kind.

Flænge over højre øjenbryn (Anført som 2 mm lang, men da flængen lukkes med sting (suturer) vurderes at længden er 2 cm. lang). V-formet flænge ved venstre, yderste (laterale) øjenkrog. Blodansamling (hæmatom) over næseryggen. Blodansamling (hæmatom) ved venstre, yderste (laterale) øjenkrog. Blodansamling (hæmatom) /misfarvning på venstre øre Blødning i bindehinden (subkonjunktival blødning) i højre øje.

Bidemærke på tungespidsen Blodansamling (hæmatom) og bidemærke på højre side af overlæben. Hudafskrabninger (ekskuriationer) på ryggen Hudafskrabninger (ekskuriationer) i ansigtet. Hævelse 5x5 cm midt på venstre overarm (humeri) …” Endvidere hedder det "... røntgen af ansigtsskelettet (d.02.10.14 kl. 01.27) viste fraktur (knoglebrud) i højresidige orbitabund (bunden af øjenhulen).

Ct-scanning af af cerebum (hjernen) (d.02.10.2014 kl. 01.26 viste lille subdural blødning (blødning mellem hjernehinderne og hjernen) over begge hemisfærer (hjernehalvdele)strækkende sig ind langs hjernens midtlinje. …” Det hedder i en erklæring af 26. februar 2015 fra lægerne, Adresse3, Solrød blandt andet, "... Blev den 2/10 2014 udsat for et meget voldeligt røveri i sit hjem. ...

Pådrog sig i forbindelse hermed kraniebrud og blødning i hjernen. Samtidig har sparkene i skridtet ført til læsion og efterfølgende forsnævring af urinrøret. Af øvrige følger efter overfaldet kan nævnes: Ændret syn, her nu behov for synskorrektion og ser ikke så godt som før. Har svært ved at forstå en besked. Har svært ved at læse og forstå en brugsanvisning.

Har svært ved at føre sit regnskab, specielt hvis et bilag skal føre til flere posteringer. Dårligere hørelse. Hovedpine Opfattes mere trist af sine omgivelser. Angst og nervøsitet. Dårlig søvn specielt når han sover hjemme hvor han blev overfaldet. Som det fremgår af ovenstående har overfaldet haft ganske alvorlige konsekvenser for ham. …” Forurettede Forurettede2 blev den 2. oktober 2014 indbragt på skadestuen.

Det fremgår af politiattesten under objektive fund "... Ansigt: Stor blodansamling omkring venstre øje, som hæmmer øjeåbning.

Næsen ses hævet og asymmetrisk, og kan muligvis være brækket. …” De forrettede har efter overfaldet modtaget psykologhjælp, og det fremgår af en erklæring af 23. februar 2015 fra psykolog Person1 blandt andet, at "det grove hjemmerøveri og den vold, der har været i den forbindelse har sat sig dybe spor i parrets liv." Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Forurettede2, Vidne1, politibetjent Vidne2, politiassistent Vidne3, politiassistent Vidne4, retsantropolog Vidne5, overlæge Vidne6, kriminaltekniker Vidne7, A, retsgenetiker Vidne8 og kriminalassistent Vidne9. [FORKLARINGER UDELADT] **** Den ovennævnte overvågningsvideo er fremvist under sagen.

Der er under sagen yderligere dokumenteret fra plantegning, ex. II, side 131, anmeldelsesrapport, ex. II, side 142, kriminalteknisk erklæring, ex. II, side 151 ff., fotomappe, ex. III, side 255, retsgenetisk erklæring, ex. I, side 42-43, anholdelsesrapport, ex. I, side 44, ransagningsrapport, ex. I, side 49, fotomappe, ex. III, side 277, fotos, ex. III, side 287-288, 285, kriminalteknisk erklæring, ex.

III, side 303, fotomappe, ex III, side 326, fotomappe, ex. III, side 308, retsgenetisk erklæring, ex. III, side 314, 316, fotos af sår på tiltalte, ex. III, side 333 336, fotos af tiltalte, ex.

III, side 361, videoanalyse. ex. tillægsex I, side 17, politirapport, sko, side 69, rapport, tiltaltes mobil, side 68, politirapport, telehistorik, side 16, supplement, videoanalyse, side 26, fotos, B, side 28 og 29, teleoplysninger, B. mail af 22. april 2015 fra advokat Ulrik Sjølin Pedersen, hvoraf forsvarerens og tiltaltes stillingtagen til optagelse af yderligere fotos fremgår, tillægsex.

I, side 28, 32-34, teleoplysninger B, ex.. I, side 69-70, teleoplysninger vedrørende tiltaltes mobil … ex. I, side 75-77, rapport med fotos af forurettede Forurettede1, ex. I, side 78, rapport, kontakt til RASK vedrørende forurettede Forurettede1, ex. I, side 80-81, politiattest vedrørende Forurettede1, ex. I, side 82-83, udtalelse fra Region Sjælland, Neurologisk afdeling, vedrørende Forurettede1, ex.

I, side 88-90, politiattest vedrørende Forurettede1, ex. I, side 85-86, rapport fra psykolog Person1 vedrørende begge forurettede, ex. I, side 105, rapport, besigtigelsesrapport vedrørende forurettede Forurettede2, ex. I, side 109-113, fotomappe vedrørende forurettede Forurettede2 ex.

I, side 114 115, politiattest vedrørende Forurettede2 rapport af 21. oktober 2014, rapport vedrørende anmodning om historiske teleoplysninger vedrører B, brev af 21. oktober 2014 fra anklagemyndigheden med anmodning om indhentelse af historiske teleoplysninger udskrift af retsbogen af 21. oktober 2014 tillægsex.

II, side 1-2, straffeattest tillægsex II, side 26, 39 og 41, dele af dom af 19. december 2013 fra Retten i Hillerød tillægsex. II, side 43 og 50, dele af dom af 10. september 2014 fra Københavns Byret tillægsex. II, side 52, 59, 60 og 61, dele af dom af 3. december 2014 fra Retten i Hillerød. tillægsex. II, side 62 og 68, udskrift af retsbogen af 25. september 2015 fra Østre Landsret tillægsex.

II, side 64 og 65, udskrift af dombogen af 25. september 2015 fra Østre Landsret tillægsex. II, side 3-7, udtalelse af 16. oktober 2015 fra Udlændingestyrelsen tillægsex. II, side 36, dele af udtalelse af 30. oktober 2013 fra Udlændingestyrelsen vedrørende associeringsaftalen tillægsex. II, side 16 og 17, rapport af 24. september 2015 om økonomiske skatteoplysninger tillægsex.

II, side 13, 14, 15 og 16, rapport af 24. september 2015 om tiltaltes ansættelser 808 undersøgelse af 16. juli 2013, side 4 og 5. Personlige forhold.

Tiltalte er tidligere straffet ved den 17. marts 2011 i Retten i Hillerød at have vedtaget en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 42, stk. 1, nr. 1, og § 4, stk. 1, jf. § 42, stk. 5, ligesom han blev meddelt et kørselsforbud, ved Københavns Byrets dom af 19. april 2013 med en bøde på 2.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved Københavns Byrets dom af 22. august 2013 med en bøde på 10.500 kr. for overtrædelse af færdselslovens § 117 d, stk. 2, jf. § 56, stk. 1, og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. bilag 1, liste A, nr. 1, ved Retten i Hillerøds dom af 19. december 2013 med fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelovens § 244, og § 261, stk. 2, ligesom han i medfør af udlændingelovens § 24 b, jf. § 22, nr. 6, blev betinget udvist af landet med en prøvetid på 2 år, ved Retten i Roskildes dom af 27. december 2013 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, ved den 25. juli 2014 over for Nordsjællands Politi at have vedtaget en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer § 3, jf. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, og ved Københavns Byrets dom af 10. september 2014 med en tillægsstraf af fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, jf. § 89. ved Retten i Hillerøds dom af 3. december 2014 med en tillægsstraf af fængsel i 4 måneder for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og § 266, jf. § 89, ligesom han i medfør af udlændingelovens § 24 b, jf. § 22, nr. 6, blev betinget udvist af landet med en prøvetid på 2 år.

Udlændingestyrelsen har i en udtalelse af 16. oktober 2015 udtalt: "... Midt og Vestsjællands Politi har den 16. september 2015 anmodet Udlændingestyrelsen om en udtalelse til brug for straffesagen mod: Navn: Tiltalte Nationalitet: Tyrkiet Cpr.nr.: … der er tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 245, stk. 1 og 2. pkt., jf. § 247, stk. 1. .....

Opholdsgrundlag og længde Tiltalte blev født i Danmark den 16. juli 1989. Idet hans forældre allerede var fast bosiddende i Danmark på dette tidspunkt, var Tiltalte efter dagældende praksis fritaget for kravet om opholdstilladelse indtil sit fyldte 18. år, hvor han skulle søge om opholdstilladelse på selvstændigt grundlag. Den 21. november 2007 blev Tiltalte meddelt tidsubegrænset opholdstilladelse.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 16. juli 1989, hvor pågældende blev født i Danmark og tilmeldt folkeregisteret, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte blev varetægtsfængslet den 11. november 2014 og frem til da har han således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år og 4 måneder, jf. udlændingelovens § 27. Udlændingestyrelsen skal hertil bemærke, at Tiltalte tidligere er idømt frihedsstraf. Det er ikke til brug for Udlændingestyrelsens udtalelse oplyst, hvor længe pågældende har afsonet.

Udlændingestyrelsen vurderer imidlertid, at det ikke har betydning for udvisningshjemmelen eller vores udtalelse om udvisningsspørgsmålet, hvor længe Tiltalte rent faktisk har afsonet af sin tidligere idømte straf. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets længde fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 1 eller nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 1 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 245 eller straffelovens § 288 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets rapport af 7. maj 2015.

Heraf fremgår blandt andet følgende: Tiltalte er født og opvokset i Danmark. Tiltalte har sine forældre, sine søskende og sin farmor i Danmark. Tiltalte har en faster og dennes familie i Tyrkiet. Tiltalte har gået i folkeskole til 7. klasse. Tiltalte har gået på produktionsskole i 8. og 9. klasse. Tiltalte har en maleruddannelse. Tiltalte er ejer af … i Roskilde. .....

På baggrund af ovenstående finder Udlændingestyrelsen ikke efter de i sagen foreliggende oplysninger, at der er risiko for, at Tiltalte vil blive udsat for særligt byrdefulde strafforanstaltninger ved tilbagevenden til Tyrkiet, eller for at Tiltalte dér vil blive straffet for den samme lovovertrædelse, som han måtte blive straffet for i Danmark. Udenrigsministeriets notat af 8. december 2010 vedlægges i kopi.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 2224, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Udtalelse vedrørende associeringsaftalen Efter Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 (i det følgende benævnt Associeringsaftalen m.v.) artikel 6, kan en tyrkisk arbejdstager, som har haft lovlig beskæftigelse i en medlemsstat i ét år eller mere, have ret til at få fornyet sin arbejdstilladelse i samme medlemsstat.

Efter artikel 7 kan denne ret efter omstændighederne også udstrækkes til at omfatte familiemedlemmer til den tyrkiske statsborger, som har været tilknyttet arbejdsmarkedet. Efter artikel 7 kan det bla. have betydning, hvor længe familiemedlemmet har haft lovligt ophold i værtslandet.

For så vidt angår børn kan det desuden have betydning, om barnet har gennemført en erhvervsuddannelse i værtslandet, og om en af forældrene (fortsat) er lovligt beskæftiget i værtslandet. Oplysninger Det fremgår af de til sagen indhentede oplysninger fra politiet, at Tiltalte er født og opvokset i Danmark og er tyrkisk statsborger.

Det fremgår endvidere af de til sagen indhentede oplysninger, at Tiltalte ingen ægtefælle eller børn har og at han bor med sine forældre, farmor og søskende. Det fremgår af de til sagen vedlagte bilag fra SKAT, at Tiltalte ikke har haft lønindkomst 2015. Ved opslag i e-lndkomst dags dato, fremgår det ligeledes, at Tiltalte ikke har haft lønindkomst i 2015.

Det fremgår endvidere af bilag fra SKAT, at Tiltaltes mor, ..., modtager pension. Af bilag fra SKAT fremgår det endvidere, at Tiltaltes far, ..., i perioden fra 2010 til 2012 har drevet selvstændig virksomhed, I perioden fra 2010 til 2014 har ... modtaget A-indkomst fra arbejdsløshedskasse. Samtidig har han været ansat i virksomheden ... ApS fra august 2013 og i hele 2014.

Tiltalte har, efter det oplyste, gået på Teknisk Skole på maleruddannelsen, men der er ingen oplysninger om eller dokumentation for, at han har gennemført uddannelsen. Vurdering Udlændingestyrelsen vurderer, at Tiltalte ikke er omfattet at art. 6 i Associeringsaftalen mv. ......

Vi understreger, at vi ikke har foretaget nogen vurdering at, om Associeringsaftalen i det konkrete tilfælde vil kunne være til hinder for en udvisning.

Konklusion På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af 8-10 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.

Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udvisning i medfør af udlændingelovens § 24 b, skal gøres betinget, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter § 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Del følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud, og at indrejseforbuddet fastsættes således, at det regnes fra den 1. i den førstkommende måned efter udrejsen eller udsendelsen. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5. .....

Såfremt den pågældende idømmes betinget udvisning efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at der skal fastsættes en prøvetid på 2 år. ..." Udlændingestyrelsen har under en tidligere sag afgivet udtalelse af 30. oktober 2013, hvori man har fundet tiltalte omfattet af associeringsaftalens art. 7, hvilket der er enighed om mellem parterne.

Af oplysninger fra SKAT fremgår, at tiltalte har haft lønindkomst som følger i 2010 på 24.515 kr., indberettet timetal på 100 timer, i 2011 på 41.026 kr., indberettet timetal på 360 timer, i 2012 på 52.180 kr., indberettet timetal på 10 timer, samt i 2012 på 41.563 kr., indberettet timetal på 309 timer, i 2013 på 3.544 kr., indberettet timetal på 30 timer.

Herudover ses tiltalte i 2012 at have haft indkomst i form af SU med 5.662 kr og bidragsfri A-indkomst med 3.774 kr. I 2014 har han haft bidragsfri A-indkomst med 2.839 kr. Der har under sagen endvidere været dokumenteret fra en tidligere undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 af 16. juli 2013. Der er enighed om, at tiltalte taler tyrkisk. Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet siden 11. november 2014.

Rettens begrundelse

og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet: "… Efter votering afsagde retten følgende Kendelse: Samtlige dommere og nævninger udtaler følgende: Efter politiassistent Vidne3 og politiassistent Vidne4s forklaringer, herunder om politihunden … markering for fært, sammenholdt med oplysninger om gerningsstedet indeholdt i de kriminaltekniske erklæringer om fund af spor, fotografierne og plantegningen af samme og indholdet af overvågningsvideoen er det ubetænkeligt at lægge til grund, at to gerningsmænd forcerede hegnet ud mod …vej, som de samtidig trykkede ned for oven.

Derfra bevægede de sig over grunden frem til det indvendige hegn og herefter mod nord forbi en container og frem til den sydlige gavl på bygningen til X. Gerningsmændene kravlede herefter op af væggen til terrassen på bygningens første sal, hvor de knuste en rude, fortsatte ind i beboelsen gennem stuen og gangen frem til det soveværelse, hvor Forurettede2 og Forurettede1 lå i deres senge.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder Forurettede2’s forklaring og indholdet af overvågningsvideoen, endvidere til grund, at to maskerede og for dem ukendte gerningsmænd den 1. oktober 2014 kort før midnat trængte ind i Forurettede1 og Forurettede2’s hjem og forlangte at få penge fra boksen, som gerningsmændene øjensynligt ikke var klar over, hvor befandt sig.

Da den sovende Forurettede1 ikke reagerede herpå, tvang de to gerningsmænd ham ud af sengen og truede med at voldtage Forurettede2, ligesom de bandt hende på hænder og fødder med gaffatape.

Herefter tildelte gerningsmændene på skift Forurettede1 adskillige slag og spark og Forurettede2 adskillige slag for at få Forurettede1 til at åbne boksen, der var placeret i stueetagen i tilknytning til …, hvor Forurettede1 og Forurettede2 efter nogen tid blev tvunget ned. Forehavendet mislykkedes, da Forurettede2 kort efter undløb og tilkaldte hjælp.

Efter politiassistent Vidne3 og politiassistent Vidne4s forklaringer, herunder om kollegaens politihunds markering for fært på gitterporten sammenholdt med oplysninger om fundene på denne gitterport, er det også ubetænkeligt at lægge til grund, at gerningsmændene forcerede denne gitterports to låger, da de forlod stedet.

Højesteret har i flere tilfælde og blandt andet ved dom af 17. december 2012, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2013, side 296, gennemgået forarbejderne til bestemmelsen i straffelovens § 288, stk. 2, efter ændringen om egentlige hjemmerøverier.

Det fremgår af præmisserne blandt andet følgende: ”Kerneområdet i den anførte definition af et »egentligt hjemmerøveri« må antages at være planlagte overfald på tilfældige sagesløse personer i deres eget hjem for at fratage dem værdier.” På denne baggrund, og da det for gerningsmændene var en tilfældighed, hvor værdierne befandt sig, er det bevist, at gerningsmændene begik forsøg på egentligt hjemmerøveri omfattet af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Efter Forurettede2’s forklaring, indholdet af overvågningsvideoen og de foreliggende lægelige oplysninger om de konstaterede skader på hende lægges det til grund, at hun blev tildelt adskillige slag i hovedet og udsat for et halsgreb. Hun fik som følge af overfaldet en stor blodansamling omkring venstre øje og hævet næse.

Efter Forurettede2’s forklaring sammenholdt med indholdet af overvågningsvideoen lægges det endvidere til grund, at Forurettede1 på et tidspunkt i forløbet lå som livløs i gangen efter at være tildelt adskillige slag og spark i hovedet og på kroppen, så han ikke var i stand til at se ud af øjnene. En af gerningsmændene kastede vand i hovedet på Forurettede1 for at vække ham til live, således at han kunne åbne boksen.

Han blev herefter tilføjet yderligere adskillige slag og spark på kroppen og i hovedet samt blev udsat for i hvert fald to knæspark i underlivet og et halsgreb.

Det lægges efter de lægelige oplysninger om skaderne på ham sammenholdt med indholdet af overvågningsvideoen endelig til grund, at den 71-årige Forurettede1 blev udsat for mange slag og spark, som i vid udstrækning blev tildelt ham, mens han var helt værgeløs, hvorfor den udøvede vold findes at have haft en så omfattende, rå, brutal og farlig karakter samt påført Forurettede1 sådanne betydelige og alvorlige skader, at forholdet også må henføres under straffelovens § 245, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Politiassistent Vidne3 har forklaret, at hans hund … fik fært ved det udvendige hegn ud mod …vej, der var trykket delvis ned, og at han markerede stedet, hvorefter de tilkaldte kriminalteknikere og blandt dem politiassistent Vidne4 foretog en aftørring af hegnet med henblik på sikring af dna, idet man antog det delvis nedtrykkede hegn for at være indstigningsstedet.

Det fremgår af Retsgenetisk Afdelings erklæring af 30. oktober 2014, at der i dette spor blev fundet en dna-profil. Denne profil havde et match, som efter beregning indebærer, at det er 1.000.000 gange mere sandsynligt, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra tiltalte, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra ham.

I forbindelse med gerningsstedsundersøgelserne blev der både på glasskår fra terrassedøren og på gulvet i stuen fundet sålaftryk, der ved en nærmere undersøgelse af og sammenligning med et par Nike Shox sko fundet hos tiltalte med hensyn til sålstørrelse, slitagegrad og -måde pegede på, at der kunne være tale om, at det var tiltaltes sko, der havde afsat aftrykkene på gerningsstedet.

Imod talte, at der på sålaftrykket fra venstre sko var en specifik slitage, som ikke genfandtes på tiltaltes sko, hvilket efter kriminaltekniker Vidne7’s forklaring kunne forklares med, at der eksempelvis havde siddet et stykke tyggegummi, som siden var faldet eller slidt af. Hun har endvidere forklaret, at det også kan skyldes, at det ikke var tiltaltes sko, der havde sat aftrykkene på gerningsstedet.

Skoene fundet hos tiltalte var hvide. Det fremgår af overvågningsvideoen, at den kraftige af gerningsmændene var iført hvide sko, der i hvert fald minder om de hvide Nike Shox sko fundet hos tiltalte.

Retsantropologisk Afdeling har i en erklæring af 10. marts 2015 udtalt, at der er et indicium for, at det er tiltalte, der ses på overvågningsvideoen, som den kraftige gerningsmand, idet man har fundet karakteristiske træk ved tiltaltes gang, der matcher denne gerningsmand. Man har ikke fundet træk, der taler imod.

Erklæringen støttes af retsantropolog Vidne5’s forklaring om, at gerningsmandens bevægelsesmønster ikke afviger fra tiltaltes. Efter ransagning af tiltaltes telefon fandt politiet fotografier af nogle sår på tiltaltes lår og mave/bryst.

Det lægges efter bevisførelsen, herunder tiltaltes forklaring, til grund, at han den 3. og 5. oktober 2014 sendte disse fotografier til sin kusine, der er sygeplejerske, da tiltalte ikke ønskede at kontakte skadestuen.

Tiltalte har i et retsmøde den 18. december 2014 forklaret, at skaderne opstod i september 2014 i forbindelse med en uoverensstemmelse med nogle bandemedlemmer, som tiltalte kender, men ikke ønsker at identificere, og at han ventede to til tre uger med at tage og sende fotografierne til sin kusine.

Det fremgår af en erklæring af 10. januar 2015 fra Retspatologisk Afdeling sammenholdt med overlæge Vidne6’s forklaring, at sårene på fotografierne fremsendt af tiltalte er friske, at det er sandsynligt, at de er pådraget omkring gerningstidspunktet, og at de kan være opstået ved forcering af gitterporten, der havde pigge foroven.

Tiltalte har efter fremkomsten af denne erklæring under hovedforhandlingen forklaret, at sårene kun var et par dage gamle, da han optog fotografierne, og han har ingen forklaring på, hvorfor han tidligere har forklaret som anført.

Endelig lægges det efter forklaringen fra kriminalassistent Vidne9 og oplysningerne om de konstaterede fund ved gennemgang af teleoplysningerne fra tiltaltes mobiltelefon til grund, at denne var slukket i tidsrummet omkring gerningstidspunktet, og at dette var afvigende set i forhold til tiltaltes anvendelse af telefonen i perioden fra 1. september til 2. november 2014.

På baggrund af de ovennævnte beskrevne kriminaltekniske, retsantropologiske, retspatologiske og retsgenetiske sporundersøgelser og navnlig henset til fundet af dna-sporet på trådhegnet ud mod …vej, der med en meget høj grad af sandsynlighed stammer fra tiltalte, er det ubetænkeligt at tilsidesætte tiltaltes forklaring, herunder om baggrunden for sårene fundet på hans lår og mave/bryst, og finde det bevist, at tiltalte var den ene af de to maskerede gerningsmænd, der trængte ind hos Forurettede2 og Forurettede1 og i forening begik røveriforsøg og vold som anført ovenfor.

Der er enighed om, at straffelovens § 247, stk. 1, kan citeres. Derfor findes tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og § 245, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. § 247, stk. 1. Ved tiltaltes erkendelse, hvis rigtighed er bestyrket af sagens øvrige oplysninger, findes tiltalte endvidere skyldig i overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. § 16, stk. 1, nr. 11.

Tiltalte er herefter skyldig i forhold 1 og 2, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Thi bestemmes

: Tiltalte er skyldig i forhold 1 og 2. ...". Sanktionsspørgsmålet Straffen for "egentlige hjemmerøverier" blev skærpet ved lov nr. 760 af 29. november 2011.

Af bemærkningerne til straffelovens § 288, stk. 2, i forarbejderne til strafskærpelsen (lovforslag nr. 209 af 25. maj 2011 om skærpede straffe for hjemmerøveri og organiseret indbrudskriminalitet) fremgår: ”… Det er hensigten med forslaget, at egentlige hjemmerøverier (hvilket vil sige røverier, hvor gerningsmanden og offeret ikke har haft forudgående personlige relationer, hvor motivet må antages at være en formodning om værdier i offerets hjem, og hvor gerningsmanden er trængt ind i det private hjem, uanset at beboerne var hjemme) fremover som udgangspunkt skal anses for at være røveri af en sådan grov beskaffenhed, at forholdet henføres under strafskærpelsesreglen i straffelovens § 288, stk. 2, hvorefter strafferammen er fængsel i indtil 10 år.

Det tilsigtes samtidig, at straffen i de pågældende sager forhøjes til det dobbelte i forhold til den straf, der hidtil har været fastsat af domstolene, således at straffen som udgangspunkt vil være 5 års fængsel.

Fastsættelsen af straffen i det enkelte tilfælde vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10. …” Der er enighed om, at der ved strafudmålingen skal lægges vægt på, at tiltalte i forening med en medgerningsmand efter forudgående planlægning er trængt ind i to ældre menneskers private bolig, og der over et længere tidsrum under anvendelse af særdeles grov vold overfor den værgeløse Forurettede1 og med meget alvorlige følger for ham har forsøgt at aftvinge dem værdier.

Der er endvidere lagt vægt på, at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet. Efter forholdene er begået, er tiltalte yderligere straffet med en tillægsstraf på 4 måneders fængsel ved Retten i Hillerøds dom af 3. december 2014 for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, og § 266. Straffen skal herefter fastsættes som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89.

Der er afgivet 1 stemme for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 8 år og 4 måneder, 7 stemmer for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 7 år og 8 måneder, 1 stemme for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 7 år og 6 måneder, 1 stemme for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 7 år og 2 måneder og 2 stemmer for at fastsættes tillægsstraffen til fængsel i 6 år og 8 måneder.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, jf. retsplejelovens § 894, stk. 3, jf. § 216, stk. 2. Tillægsstraffen fastsættes derfor til fængsel i 7 år og 8 måneder, jf. straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og § 245, stk. 1, 1. og 2. pkt., jf. § 247, stk. 1, og våbenbekendtgørelsens § 57, stk. 4, jf. våbenbekendtgørelsens § 16, stk. 1, nr. 11, jf. i det hele straffelovens § 89.

Flertallet har ved straffastsættelsen lagt vægt på, at forholdet, herunder som følge af den meget grove vold har en sådan alvorlig karakter, at straffen efter skærpelsen ved lov nr. 760 af 29. november 2011 efter en samlet vurdering skal fastsættes til dette niveau.

Mindretallet har lagt vægt på samme momenter som flertallet, men finder navnlig under hensyntagen til udgangspunktet for straffastsættelsen for et egentligt hjemmerøveri, og at der foreligger et forsøg herpå, at straffen passende fastsættes som anført. Samtlige voterende tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2. Ad spørgsmålet om udvisning.

Tiltalte blev ved Retten i Hillerøds dom af 19. december 2013 straffet med fængsel i tre måneder for sammen med to medlemmer af en særlig gruppering at have medvirket til, at disse to gruppemedlemmer mod dennes vilje og under trussel om vold tvang den forurettede ind i en bil. De tre frihedsberøvede og kørte med den forurettede for at presse ham til at betale en ”dummebøde” på 20.000 kr.

I den forbindelse blev den forurettede slået flere gange i ansigtet af de to bandemedlemmer. Tiltalte blev ved dommen endvidere udvist betinget af landet med en prøvetid på 2 år. Tiltalte havde i forbindelse med sagen været frihedsberøvet fra den 9. august og blev løsladt den 19. december 2013.

Ved Københavns Byrets dom af 10. september 2014 blev tiltalte straffet med en tillægsstraf på fængsel i 30 dage for forsøg på vold mod to polititjenestemænd. Tiltalte havde med et kraftigt overhåndskast og i en afstand af omkring 1,5 meter fra dem kastet en halvfyldt sodavandsdåse mod disse polititjenestemænd, der ikke blev ramt, da de bukkede sig.

Tiltalte blev samtidig frifundet for anklagemyndighedens påstand om betinget udvisning med henvisning til, at forholdet var begået forud for dommen af 19. december 2013. Tiltalte er herudover i perioden fra marts 2013 til juli 2014 straffet med bøder for flere overtrædelser af bekendtgørelsen om euforiserende stoffer vedrørende hash og af færdselsloven.

Endelig er tiltalte ved Retten i Hillerøds dom af 3. december 2014, og dermed efter at forholdene i den foreliggende sag er begået, straffet med en tillægsstraf af fængsel i 4 måneder for grov vold og trusler. Det fremgår, at tiltalte og to medgerningsmænd indfandt sig på forurettedes bopæl, og tildelte ham i forening flere knytnæveslag i hovedet, ligesom de trampede ham i hovedet, mens han lå ned.

De truede endvidere forurettede med, at de ville skære halsen over på ham, ligesom tiltalte bad en af medgerningsmændene om at hente en kniv. Der blev ved strafudmålingen lagt vægt på, at tiltalte havde en ledende rolle, ligesom der blev lagt vægt på voldens karakter, der blev begået af flere i forening mod forurettede i dennes hjem. Tiltalte blev på ny udvist betinget.

Den fastsatte straf efter denne dom og dommen af 10. september 2014 er endnu ikke afsonet som følge af den aktuelle varetægtsfængsling. Tiltalte er 26 år gammel og tyrkisk statsborger. Han er født i Danmark og har boet i landet hele sit liv.

Han er tidligere udvist betinget, det nye forhold er begået i prøvetiden for denne betingede udvisning, og tiltalte er ved rettens foreliggende afgørelse straffet med en tillægsstraf af fængsel i 7 år og 8 måneder.

Det følger derfor af udlændingelovens § 24 b, stk. 3, jf. § 22, nr. 1 og nr. 6, at tiltalte skal udvises af landet, medmindre udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Efter de foreliggende oplysninger om tiltalte og dennes families personlige forhold, herunder som indeholdt i Udlændingestyrelsens udtalelse af 16. oktober 2015, sammenholdt med tidligere udtalelse af 17. oktober 2013 kan det lægges til grund, at tiltalte er omfattet af Associeringsrådets afgørelse nr. 1/80 af 19. september 1980 om udvikling af associering (herefter associeringsaftalen m.v.) artikel 7.

Spørgsmålet om udvisning skal herefter afgøres efter associeringsaftalen m.v. artikel 14, stk. 1, og EU-Domstolens praksis om forståelsen af denne bestemmelse samt efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2. EU-Domstolen har i praksis flere gange taget stilling til anvendelsesområdet for associeringsaftalen m.v. blandt andet ved dom af 8. december 2011 i sag C-371/08, Ziebell.

Det fastslås i dommen, at Europaparlamentet og Rådets Direktiv 2004/38 (opholdsdirektivet) ikke finder direkte eller analog anvendelse, hvorfor en tyrkisk udlænding dermed heller ikke umiddelbart er omfattet af beskyttelsen efter direktivets artikel 28, stk. 3, litra a), selv om vedkommende har opholdt sig lovligt i værtsmedlemsstaten og uden afbrydelse i mere end 10 år (præmis 74).

Det følger af dommen endvidere, at beskyttelsen mod udsendelse af landet – i mangel af gunstigere beskyttelse efter associeringsaftalen m.v. – derfor som minimum må svare til den beskyttelse, som tredjelandsstatsborgere, der har status som fastboende udlændinge, opnår efter Rådet direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (præmis 79).

Efter disse regler må en fastboende udlænding kun udvises, hvis vedkommende udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Der skal ved en sådan afgørelse tages hensyn til varigheden af opholdet på opholdsstatens område, den pågældendes alder, konsekvenserne for den pågældende og dennes familiemedlemmer ved en udsendelse samt vedkommendes tilknytning til opholdsstaten eller manglende tilknytning til oprindelsesstaten (præmis 80).

En udvisning, der er begrundet i den offentlige orden eller sikkerhed, må endvidere kun træffes, hvis den pågældendes personlige adfærd aktuelt udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse.

Ved sidstnævnte vurdering skal det desuden påses, at såvel proportionalitetsprincippet som den berørte persons grundlæggende rettigheder overholdes, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv (præmis 82).

Højesteret har i flere afgørelser og senest ved dom af 21. april 2015, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2015, side 2513, med henvisning til Menneskerettighedsdomstolens dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig opstillet nogle kriterier til brug for den proportionalitetsvurdering, der skal foretages efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.

Det fremgår af Højesterets præmisser blandt andet følgende: ”Ved proportionalitetsbedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet.

I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet.

Ifølge Maslov-dommens præmis 73 gør det i relation til længden af personens ophold i opholdslandet og fastheden af båndene til opholdslandet en klar forskel, om personen allerede kom til opholdslandet i sin barndom eller blev født i opholdslandet, eller om den pågældende først kom til opholdslandet som voksen.

Der skal tages hensyn til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i opholdslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74.

Af dommens præmis 75 fremgår, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet.” Tiltalte er som nævnt tyrkisk statsborger, der er født og opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv.

Hans forældre, 3 søskende og farmor bor i Danmark, og han har gået i folkeskole til 7. klasse og i 8. og 9. klasse. Derudover har han taget malerfagets grunduddannelse. Han har siden sit 18. år haft en vis tilknytning til arbejdsmarkedet, hvor han har bestridt forskelligt ufaglært arbejde, har i perioder været arbejdsløs og på kontanthjælp og efter det oplyste ejer … i Roskilde.

Han er fraskilt og er ikke for tiden samlevende med nogen, ligesom han ikke har børn. Han bor hos sine forældre. Der er afgivet 6 stemmer for at udvise tiltalte betinget. Disse voterende udtaler: Det er herefter i første række relevant at vurdere, om en udvisning må anses som uproportional og stridende mod bestemmelsen i Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2.

Afhængig af hans tilknytning til Tyrkiet må der på baggrund af det oplyste om tiltaltes personlige forhold stilles meget strenge krav til den kriminalitet, der kan føre til udvisning. Tiltalte har en faster og dennes familie i Tyrkiet. Han taler tyrkisk. Han er inden for de seneste to år idømt frihedsstraf ved tre domme, hvoraf den seneste er afsagt efter nærværende forhold er begået.

Disse domme omfatter vold, afpresning og trussel om vold mod polititjenestemænd. Ved den foreliggende afgørelse er tiltalte straffet med en tillægsstraf af fængsel i 7 år og 8 måneder navnlig for et forsøg på hjemmerøveri og grov vold i forening med en medgerningsmand under særlig skærpende omstændigheder begået over for et ældre ægtepar.

Selv om den aktuelt begåede kriminalitet også i lyset af den udmålte straf må anses som meget alvorlig, og tiltalte tidligere er blevet udvist af landet betinget, findes der navnlig henset til den tidligere kriminalitets trods alt mindre betydende omfang og tiltaltes meget begrænsede tilknytning til Tyrkiet efter en samlet vurdering ikke at foreligge sådanne tungtvejende grunde, der kan retfærdiggøre en udvisning.

En udvisning vil derfor stride mod Danmarks internationale forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk.2, hvorfor disse voterende ikke vil tage anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge. Der er afgivet 6 stemmer for at udvise tiltalte af Danmark. Disse voterende udtaler: Tiltalte har en faster og dennes familie i Tyrkiet. Han taler tyrkisk.

Han er tidligere straffet flere gange for grovere personfarlige forbrydelser og er som følge heraf udvist betinget. Han har haft en meget begrænset tilknytning til det danske arbejdsmarked og har i kraft af sine familiære bånd i hvert fald nogen tilknytning til Tyrkiet.

Selv om tiltalte er født og opvokset i Danmark, og fortsat har sine forældre og søskende i landet, findes han på denne baggrund og navnlig under hensyntagen til grovheden og karakteren af den aktuelle kriminalitet, hvor tiltalte er straffet med en tillægsstraf af fængsel i 7 år og 8 måneder, at kunne udvises, uden at det strider mod Danmarks internationale forpligtelser efter associeringsaftalen m.v. artikel 14, stk. 1, eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk.2.

Derfor vil disse voterende tage anklagemyndighedens påstand om udvisning til følge, og udvise tiltalte af Danmark med et indrejseforbud gældende for bestandigt, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, nr. 5. Der afsiges dom efter det for tiltalte gunstigste resultat, hvorfor anklagemyndighedens påstand om udvisning ikke tages til følge, jf. retsplejelovens § 894, stk. 3.

Som følge heraf skal tiltalte imidlertid på ny udvises betinget i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 1 og nr. 6, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 3, jf. stk. 2, og prøvetiden for denne udløber to år efter løsladelse. Erstatning De juridiske dommerne tager påstanden om erstatning til følge som nedenfor bestemt. Der har ikke været tvist om kravets størrelse eller berettigelse i tilfælde af domfældelse.

Erstatningskravet forrentes med procesrente fra kravets fremsættelse den 21. oktober 2015. Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 11. november 2014.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, Tiltalte, skal straffes med en tillægsstraf af fængsel i 7 år og 8 måneder. Hos tiltalte konfiskeres den i forhold 2 nævnte CS-gasspray. Tiltalte udvises af Danmark betinget på vilkår, at han i en prøvetid, der udløber 2 år efter løsladelse, ikke begår nyt strafbart forhold, som kan give anledning til udvisning.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder salærerne til de tidligere beskikkede forsvarere.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra 21. oktober 2015 til Forurettede2, c/o advokat Advokat, ..., 4600 Køge Tiltalte skal inden 14 dage betale 14.618 kr. med tillæg af procesrente fra 21. oktober 2015 til Forurettede1, c/o advokat Advokat, ..., 4600 Køge Tiltalte skal inden 14 dage betale 2.700 kr. med tillæg af procesrente fra 21. oktober 2015 til … ApS, c/o advokat Advokat, ..., 4600 Køge.

Tiltalte skal inden 14 dage betale 8.550 kr. med tillæg af procesrente fra 21. oktober 2015 til … ApS, c/o advokat Advokat, ..., 4600 Køge :::::::::::::::::::::::::::::::: Østre Landsrets 24. afdelings

DOM

(landsdommerne Ole Dybdahl, Peter Mørk Thomsen og Lise Leth-Nissen (kst.) med nævninger). Dato: 24. august 2016 Rettens sagsnr.: S-3065-15 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født …, (advokat Kåre Pihlmann) Retten i Roskildes dom af 11. november 2015 er anket af anklagemyndigheden med påstand om skærpelse, navnlig således at tiltalte udvises af Danmark.

Tiltalte har påstået frifindelse i forhold 1, subsidiært formildelse af straffen. ... ApS har for landsretten nedlagt yderligere påstand om betaling af 36.125 kr. vedrørende udgift til assistance og gennemgang af bogholderi. Tiltalte har som for byretten bestridt erstatningspligten, men ikke haft bemærkninger til rettens påkendelse af erstatningskravet. Tiltalte har for landsretten bestridt størrelsen af ...

ApS’ yderligere krav. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af vidnerne Forurettede2, Forurettede1, politibetjent Vidne2, politiassistent Vidne3, politiassistent Vidne4, retsantropolog Vidne5, overlæge Vidne6, kriminaltekniker Vidne7, retsgenetiker Vidne8 og kriminalassistent Vidne9. [FORKLARINGER UDEALDT] Vidnet As forklaring er blevet dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Personlige forhold Tiltalte er foruden de afgørelser, der er omtalt i byrettens dom, straffet ved Københavns Byrets udeblivelsesdom af 6. oktober 2015 med en bøde på 4.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer og ved Retten i Holbæks dom af 30. maj 2016 med fængsel i 7 dage for overtrædelse af straffelovens § 124, stk. 4.

Det fremgår af en udtalelse af 30. oktober 2013 fra Udlændingestyrelsen vedrørende Tiltalte, der er udarbejdet til brug for en anden sag, blandt andet: ”… § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets rapport af 11. september 2013.

Heraf fremgår blandt andet følgende: … Tiltalte taler og skriver dansk. Herudover taler og skriver han kurdisk og tyrkisk. Tiltaltes forældre og 3 søskende bor alle i Danmark. Tiltalte blev den 7. september 2009 gift med en herboende kvinde. De har nu ophævet samlivet og er blevet separeret. Tiltalte oplyser, at han senest har besøgt Tyrkiet for 4-5 år siden.

Han oplyser, at han har besøgt landet ca. hver 3. år. …” Kriminalforsorgen har til brug for denne sag udarbejdet en personundersøgelse af 13. juli 2016.

Det fremgår af denne blandt andet: ”… Kriminalforsorgens konklusion: Såfremt landsretten finder, at den indankede dom kan ændres, skal Kriminalforsorgen konkludere følgende: Det er Kriminalforsorgens vurdering, at det er tvivlsomt, hvorvidt Tiltalte er i stand til at gennemføre et vilkår om samfundstjeneste. Kriminalforsorgen skal dog erklære sig indforstået med at søge et sådant vilkår gennemført.

Det skal anbefales, at der til en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden samt, at der fastsættes en forholdsvis lang længstetid. Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig behandling mod misbrug af euforiserende stoffer, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent.

Det anbefales, at der fastsættes et betinget vilkår om, at Tiltalte skal undergive sig psykiatrisk behandling, såfremt Kriminalforsorgen finder det fornødent. … Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Tiltalte trods manglende tilknytning til arbejdsmarkedet samt noget uafklarede sociale forhold, erklærer at have evne og vilje til at samarbejde med Kriminalforsorgen om tilsyn og samfundstjeneste.

Med baggrund i ovennævnte udfordringer, anbefales en forholdsvis lang længstetid. Henset til Tiltaltes mangeårige forbrug af hash, findes det formålstjenligt med et betinget narkovilkår, således at Kriminalforsorgen kan iværksætte en behandling i fald der i tilsynsperioden viser sig at være behov for dette.

Med baggrund i det af Tiltalte oplyste omkring hans psykiske helbredssituation, findes det formålstjenligt med et betinget psykiatrisk vilkår, således at Kriminalforsorgen kan iværksætte en behandling i fald der i tilsynsperioden viser sig at være behov for dette.” Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret supplerende, at han har arbejdet hos Post Danmark, hvor han pakkede post.

Han afbrød sin maleruddannelse efter nogle måneder og har således ikke gennemført uddannelsen. Han har efterfølgende arbejdet som opvasker på et hotel, ligesom han har været beskæftiget som medhjælper i … i Allerød. Det er ikke korrekt, at han har ejet …, men han har haft beskæftigelse i forskellige pizzeriaer. Han ønsker at påbegynde en tømreruddannelse, når han har afsluttet sin afsoning.

Han har en faster i Tyrkiet, men ingen anden familie og heller ikke nogen venner eller bekendte der. Han har aldrig arbejdet i Tyrkiet. Tiltalte har været frihedsberøvet under anken.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet: Af landsrettens kendelse vedrørende skyldspørgsmålet fremgår: ”… Også efter bevisførelsen for landsretten finder samtlige nævninger og dommere, at tiltalte Tiltalte af de grunde, der er anført af byretten, er skyldig i samme omfang som fastslået ved byrettens dom.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt røveriet må anses for et egentligt hjemmerøveri, bemærker landsretten, at det er uden betydning, at det for røverne viste sig, at de værdier, de gik efter, befandt sig i underetagen til de forurettedes private hjem, hvor de forurettede drev en …forretning.

Røverne er således trængt ind i de forurettedes private hjem for at fratage dem værdier, hvorfor landsretten tiltræder, at der er tale om et egentligt hjemmerøveri, og at forholdet er henført under straffelovens § 288, stk. 2.

Landsretten stadfæster derfor byrettens bevisresultat. …” Sanktionsspørgsmålet: Som anført af byretten blev røveriforsøget begået over for to ældre personer i deres private hjem, og der blev over et længere tidsrum anvendt særdeles grov og hensynsløs vold over for navnlig den ene af de forurettede med meget alvorlige følger for ham.

Under røveriforsøget forsøgte gerningsmændene, herunder tiltalte, der efter vidnet Forurettede2’s forklaring var den mest voldelige, at formå de forurettede til at åbne et pengeskab til den …retning, der var hjemmehørende på samme adresse. Hjemmerøveriet har således taget sigte på værdier, der kunne være ganske betydelige.

Under hensyn hertil, og til at tiltalte tidligere er straffet for personfarlig kriminalitet, tiltræder landsretten, at straffen er fastsat som en tillægsstraf til fængsel i 7 år og 8 måneder.

Udvisningsspørgsmålet: Som anført af byretten følger det af udlændingelovens § 24 b, stk. 3, jf. § 22, nr. 1 og 6, at tiltalte, der har begået denne sags forhold i prøvetiden for en betinget udvisning, skal udvises af landet, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Afgørelsen af, om det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise tiltalte, beror på, om udvisning efter den konkrete proportionalitetsvurdering, der som anført af byretten skal foretages efter EU-reglerne (associeringsaftalen) og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, vil være et uforholdsmæssigt indgreb i hans ret til respekt for privatliv og familieliv.

I proportionalitetsvurderingen indgår de hensyn, der er anført af byretten under henvisning til praksis fra EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Der skal herunder navnlig foretages en afvejning af de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet over for oplysningerne om den pågældendes personlige forhold, herunder hvor længe personen har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og til statsborgerlandet.

Hvis personen har børn, indgår også et hensyn til børnene og deres velbefindende. Som anført af byretten gør det ifølge Maslov-dommens præmis 73 i relation til længden af personens ophold i opholdslandet og fastheden af båndene til opholdslandet klart en forskel, om personen allerede kom til opholdslandet i sin barndom eller blev født i opholdslandet, eller om den pågældende først kom til opholdslandet som voksen.

Der skal således tages hensyn til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i opholdslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74.

Som også anført af byretten skal der således foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet, jf. Maslov-dommens præmis 75.

Det fremgår endvidere af blandt andet Menneskerettighedsdomstolens domme af 8. januar 2009 i sagen Joseph Grant mod The United Kingdom, præmis 39, og af 2. april 2015 i sagen Sarközi og Mahran mod Østrig, præmis 69, at det kan indgå i proportionalitetsvurderingen, hvis en domfældt har fortsat sin kriminelle løbebane efter, at myndighederne har advaret den pågældende om, at dette kan føre til udvisning.

Tiltalte er tyrkisk statsborger. Han er født og opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv. Han har ingen ægtefælle og har ingen børn, men hans forældre, farmor og 3 søskende bor i Danmark. Han har gået i folkeskole indtil 7. klasse og på produktionsskole i 8. og 9. klasse. Han har efter det oplyste derudover påbegyndt, men efter nogle måneder afbrudt en maleruddannelse.

Han har efter sit 18. år i perioder haft forskellig ufaglært beskæftigelse, ligesom han i perioder har været arbejdsløs og modtaget kontanthjælp. Hans lønindkomst i perioden fra 2010 til 2014 har ligget mellem 2.839 og 52.180 kr. med et gennemsnit på omkring 25.000 kr. Han taler og skriver tyrkisk og kurdisk, og han har i Tyrkiet en faster og dennes familie.

Ifølge en udtalelse af 30. oktober 2013 fra Udlændingestyrelsen har tiltalte dengang oplyst, at han har besøgt Tyrkiet omkring hvert 3. år. Han er forud for den aktuelle sag – i perioden fra marts 2011 til juli 2014 – straffet ved en række domme, indenretlig vedtagelse og bødeforlæg for overtrædelse af færdselsloven og lov om euforiserende stoffer.

Han er herudover straffet ved Retten i Hillerøds dom af 19. december 2013 med fængsel i 3 måneder for vold efter straffelovens § 244 og ulovlig frihedsberøvelse efter § 261, stk. 2. Tiltalte blev ved dommen udvist betinget af Danmark med en prøvetid på 2 år.

Den 10. september 2014 blev han ved Københavns Byrets dom straffet med en tillægsstraf på fængsel i 30 dage efter straffelovens § 119, stk. 1, for forsøg på vold mod to polititjenestemænd.

Ved Retten i Hillerøds dom af 3. december 2014, der således ligger efter gerningstidspunktet i denne sag, er tiltalte blevet straffet med fængsel i 4 måneder for grov vold og trusler for et forhold begået i februar 2013, ligesom han på ny blev betinget udvist af Danmark.

Som også anført af byretten angik sagen vold begået af tiltalte i forening med to andre, hvor de indfandt sig på forurettedes bopæl, og tildelte ham flere knytnæveslag i hovedet, ligesom de trampede ham i hovedet, mens han lå ned. Ifølge dommen truede de endvidere forurettede med at ville skære halsen over på ham, ligesom tiltalte bad en af medgerningsmændene om at hente en kniv.

Der blev ved strafudmålingen lagt vægt på blandt andet, at tiltalte indtog en ledende rolle, og at volden blev begået mod forurettede i dennes hjem.

Under hensyn til grovheden af tiltaltes aktuelle kriminalitet, grovheden og omfanget af hans tidligere kriminalitet, at forholdet er begået i prøvetiden for en betinget udvisning, at han ikke har ægtefælle og navnlig børn i Danmark, hans begrænsede tilknytning til det danske arbejdsmarked, og at han i kraft af sit sprogkundskab og familierelationer har en vis tilknytning til Tyrkiet, finder landsretten, at tiltalte – uanset at han er født og opvokset i Danmark og har sine forældre og søskende her – kan udvises, uden at det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser efter associeringsaftalen eller Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Tiltalte udvises derfor af Danmark med indrejseforbud gældende for bestandigt, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 32, stk. 2, nr. 5. Erstatningskravet Efter resultatet af skyldspørgsmålet og tiltaltes bemærkninger til erstatningskravene er der alene anledning for landsretten til at tage stilling til ... ApS’ yderligere påstand om betaling af 36.125 kr. Landsrettens juridiske dommere finder, at ...

ApS ved den fremlagte faktura og de lægelige oplysninger i sagen har godtgjort, at selskabet som en følge af de skader, som Forurettede1 blev påført i forbindelse med hjemmerøveriet, har lidt et yderligere tab svarende til påstanden for landsretten. Henset hertil, og da der ikke under sagen har været bemærkninger til landsretten pådømmelse af kravet, tager de juridiske dommere ...

ApS’ yderligere erstatningskrav til følge som nedenfor bestemt, idet det bemærkes, at kravet er fremsat under retsmødet den 16. august 2016 og forrentes fra denne dato. I øvrigt stadfæstes byrettens afgørelse i relation til de fremsatte erstatningskrav.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod tiltalte Tiltalte stadfæstes med den ændring, at Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandigt. Tiltalte skal inden 14 dage i erstatning til ... ApS betale yderligere 36.125 kr. med procesrente fra den 16. august 2016. Tiltalte skal betale sagens omkostninger. :::::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 2. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Vibeke Rønne, Poul Søgaard, Henrik Waaben, Oliver Talevski og Kurt Rasmussen. Dato: 16. marts 2017 Rettens sagsnr.: 310/2016 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Roskilde den 10. november 2015 og af Østre Landsrets 24. afdeling den 24. august 2016. Procesbevillingsnævnet har den 8. december 2016 meddelt begrænset tilladelse til anke til Højesteret, således at tilladelsen alene omfatter spørgsmålet om udvisning.

Påstande

Tiltalte har anket dommen med påstand om formildelse, således at udvisningen gøres betinget. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.

Anbringender

Tiltalte har anført navnlig, at ubetinget udvisning af ham for den pådømte kriminalitet er en uproportional sanktion, der strider mod Danmarks internationale forpligtelser, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 1. Tiltalte er født og opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv. Han er nu gift, og hans hustru, forældre, farmor og tre søskende bor ligeledes i Danmark.

Han taler og skriver dansk flydende. Han har gået i dansk folkeskole indtil 7. klasse og på produktionsskole i 8. og 9. klasse, ligesom han har påbegyndt en maleruddannelse. I perioden fra 2010 til 2014 var han tilknyttet det danske arbejdsmarked. Tiltalte har ingen reel tilknytning til Tyrkiet. Han har alene en faster i Tyrkiet og har kun besøgt landet kortvarigt i forbindelse med ferieophold.

Forud for gerningstidspunktet i nærværende sag er han alene straffet med frihedsstraf ved to domme af samlet 4 måneders varighed. Anklagemyndigheden har anført navnlig, at udvisning ikke vil være uforenelig med Danmarks internationale forpligtelser, herunder hverken Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 eller EU-retten.

Tiltalte er dømt for forsøg på hjemmerøveri hos et ældre ægtepar, som over et længere tidsrum blev udsat for et særdeles groft overfald med alvorlige konsekvenser for navnlig den mandlige ægtefælle. Forholdet blev begået i forening med en ukendt medgerningsmand. Straffen blev fastsat som en tillægsstraf til fængsel i 7 år og 8 måneder.

Tiltalte er tidligere straffet for personfarlig kriminalitet og betinget udvist af Danmark. Tiltalte er født og opvokset i Danmark, og hans forældre, søskende og farmor bor her i landet. Han er imidlertid ikke på nogen måde integreret i det danske samfund. Han har ingen uddannelse og har aldrig haft fast tilknytning til det danske arbejdsmarked.

Hertil kommer, at han ikke har børn eller i øvrigt nære slægtninge i Danmark, med hvem der består et afhængighedsforhold. Tiltaltes ægteskab med en herboende tyrkisk statsborger kan ikke tillægges betydning ved proportionalitetsvurderingen. Ægteskabet blev indgået efter landsrettens dom om udvisning, og mens han var frihedsberøvet, og parret har aldrig boet sammen.

Tiltalte taler og skriver tyrkisk og kurdisk, han har en faster og dennes familie i Tyrkiet, og han har jævnligt været på ferie i landet. Personlige forhold Tiltalte er foruden de afgørelser, der er omtalt i byrettens og landsrettens domme, straffet ved Retten i Holbæks udeblivelsesdom af 3. august 2016 med en bøde på 16.000 kr. for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Tiltalte indgik den 11. oktober 2016 ægteskab med en tyrkisk statsborger med bopæl i Danmark.

Højesterets begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af landsretten, tiltræder Højesteret, at Tiltalte kan udvises med indrejseforbud for bestandig, uden at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Den omstændighed, at Tiltalte i oktober 2016 indgik ægteskab med en herboende tyrkisk statsborger, kan ikke føre til et andet resultat. Højesteret lægger herved vægt på, at ægteskabet er indgået efter landsrettens dom om udvisning af ham, og at ægtefællerne derfor ikke kan have haft en berettiget forventning om at kunne blive sammen i Danmark. Højesteret stadfæster herefter landsrettens bestemmelse om udvisning.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for Højesteret.