BS-352/2011-OLR

BD12 - Ankedom

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 59.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 22. december 2011 af Østre Landsrets 17. afdeling (landsdommerne Lone Kerrn-Jespersen, Lene Jensen og Lise Leth-Nissen (kst.)).

17. afd. a.s. nr. B-352-11: Appellant, tidligere Sagsøger (advokat Lone Nielsen Mazanti, besk.) mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte (advokat Peter Bang-Olsen)

Svendborg Rets dom af 18. januar 2011 (BS R5-1404/2009) er anket af Appellant, tidligere Sagsøger med påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at hans kapitalpension i PFA Konto nr. 2 skal indgå i delingen af fællesboet. Appellant, tidligere Sagsøger har endvidere nedlagt påstand om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal betale 500.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har påstået stadfæstelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end 500.000 kr.

Appellant, tidligere Sagsøger har fri proces, men ingen retshjælpsdækning.

Supplerende sagsfremstilling

I landsretten er der vedrørende Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte supplerende pensionsordning i PFA-pension fremlagt chefaftale af 10. juli 2006 mellem Kommunernes Landsforening og en række or-

- 2 -

ganisationer, herunder Foreningen af Kommunale Chefer. Sidstnævnte har ved brev af 17. januar 2007 til Nyborg Kommune godkendt lønaftale med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i henhold til chefaf-talen. Af chefaftalens § 17, stk. 1, fremgår følgende:

”For tjenestemandsansatte chefer indbetales 16,8 % (med virkning fra 1. april 2006: 17,3 % og med virkning fra 1. januar 2007: 18 %) supplerende pensions-bidrag af:

1. særlige tillæg, som er indeholdt i grundlønningerne, 2. yderligere tillæg (topcheftillæg), som er indeholdt i grundlønningerne, 3. funktions- og kvalifikationstillæg, jf. §§ 13 og 14, og 4. overgangstillæg, jf. § 15.

Bemærkning: Der indbetales ikke supplerende pensionsbidrag af de ikke-pensionsgivende til-læg, som knyttes til en række grundlønninger, medmindre andet aftales. Med virkning fra 1. april 2006 er disse tillæg pensionsgivende.”

Det fremgår af Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte lønsedler, at der indbetales 18 % i supplerende pensionsord-ning.

Appellant, tidligere Sagsøger har i landsretten fremlagt bilag til brug for beregninger af fællesskabskom-pensation og rimelighedskompensation.

Retsgrundlag

Sagen omhandler egne rimelige pensionsrettigheder efter retsvirkningslovens § 16 b, fæl-lesskabskompensation efter lovens § 16 d og rimelighedskompensation efter lovens § 16 e.

Retsvirkningslovens § 16 b har følgende ordlyd:

”§16 b. Ved skifte i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring udta -ger ægtefællerne egne rimelige pensionsrettigheder forlods af fællesboet. Stk. 2. … Stk. 3. …”

Af forslag til lov om ændring af lov om ægteskabets retsvirkninger og lov om skifte af fæl-lesbo mv. (LFF 2006-01-26 nr. 146) fremgår følgende under forslagets bemærkninger til bestemmelsen (side 15):

- 3 -

”Til § 16 b: … Alle sædvanlige arbejdsmarkedspensioner er rimelige. Ordninger aftalt mellem arbejdsmarkedets parter, f.eks. aftalt ved overenskomst, lokal overenskomst el-ler fastlagt ved firmaaftale, må anses som udtryk for det pensionsopsparings-niveau, der er almindeligt accepteret som svarende til de pågældendes uddan-nelses- eller arbejdsmæssige situation. …”

Retsvirkningslovens § 16 d har følgende ordlyd:

Ӥ 16 d.

Skifteretten kan ved skifte af fællesboet i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring bestemme, at en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle, hvis 1) sidstnævnte ægtefælle under ægteskabet har foretaget en mindre pensions-opsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for den pågæl-dende, og 2) dette skyldes, at denne ægtefælle af hensyn til familien eller den anden ægte-fælle helt eller delvist har været uden for arbejdsmarkedet, haft orlov eller ar-bejdet på nedsat tid.

Stk. 2. Beløbet kan højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har foretaget under ægteskabet af mid-ler fra fællesejet.”

Af lovforslaget fremgår følgende under bemærkningerne til bestemmelsen (side 16):

”Til § 16 d: … Manglende pensionsopsparing, der skyldes fravær fra arbejdsmarkedet på grund af sygdom eller arbejdsløshed m.v., kan derimod ikke begrunde kom-pensation efter denne bestemmelse. Om eventuel kompensation i sådanne til-fælde henvises til § 16 e og bemærkningerne til denne bestemmelse. … Kompensationsbestemmelsen er en erstatningslignende regel. Det er derfor som udgangspunkt uden betydning, hvordan ægtefællerne i øvrigt er stillet pensions- eller formuemæssigt…”

Retsvirkningslovens § 16 e har følgende ordlyd:

”§ 16 e. Skifteretten kan ved skifte af fællesboet i anledning af separation, skilsmisse eller bosondring bestemme, at en ægtefælle skal betale et beløb til den anden ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæs-sig henseende, hvis 1) ægteskabet har været af længere varighed og 2) der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder. Stk. 2. Ved afgørelsen skal der tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefæl-lernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.” .

- 4 -

Af lovforslaget fremgår følgende under bemærkningerne til bestemmelsen (side 16-17):

”Til § 16 e:

… Bestemmelsen har til formål at forhindre, at en ægtefælle, der enten slet ikke har en pensionsordning eller kun har en beskeden pensionsordning, efter et længerevarende ægteskab bliver stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende, fordi den anden ægtefælle har pensionsrettigheder, der vil kunne udtages for-lods ved skifte af fællesboet. … Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at ægteskabet har været af længere varighed.

Dette vil normalt være tilfældet, når ægteskabet har varet 15 år eller længere. … Der skal herudover være stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsret-tigheder.

For at vurdere, om dette er tilfældet, er det nødvendigt at sammen-ligne pensionsværdierne både på skiftetidspunktet og på ægtefællernes sæd-vanlige pensionstidspunkter. … I dag vil en årlig forskel i de løbende udbetalinger på op til ca. 50.000 kr. mel-lem ægtefællernes to pensionsordninger fremskrevet til det sædvanlige pensio-neringstidspunkt normalt ikke kunne anses for stor.

Kompensation vil derfor normalt ikke blive givet, hvis der ikke er en forskel på ca. 50.000 kr., ligesom der heller ikke skal kompenseres i videre omfang, end at der altid er en forskel på ca. 50.000 kr. i de årlige løbende udbetalinger. Grænsen er ikke absolut og vil også med tiden skulle tilpasses. … Betalingen af et beløb til en ægtefælle skal sikre, at denne ikke stilles urimeligt i pensionsmæssig henseende.

Et kompensationsbeløb bør således ikke bringe en ægtefælles pensionsrettigheder over, hvad der svarer til den til enhver tid gældende årlige pension som en faglært tjenestemand med fuld pensionsalder, der fratræder på grund af alder ved det 62. år ville kunne opnå ved sit 65. år, altså fra det tidspunkt, hvor den pågældende yderligere kan få folkepension.

Har den pensionsmæssigt dårligst stillede ægtefælle – bortset fra folkepension mv. – således en pensionsrettighed, der ved et sædvanligt indbetalingsforløb frem til den normale pensionsalder årligt udgør ca. 135.000 kr., kan den pågæl-dende ægtefælle i almindelighed ikke anses for at være urimeligt stillet i pensi-onsmæssig henseende.

Et kompensationsbeløb bør heller ikke bringe en ægte-fælles pensionsrettigheder over, hvad der svarer til ca. 135.000 kr. årligt.

Dette udgangspunkt for vurderingen er ikke absolut og vil til enhver tid skulle tilpas-ses. … Efter stk.2… Den pensionsmæssigt ringest stillede ægtefælle bør heller ikke have noget be-løb, hvis den pågældende i forbindelse med skiftet modtager en betydelig boslod fra den anden ægtefælle, herunder en andel af den anden ægtefælles pensionsordning, der ikke kan udtages forlods, eller hvis den pågældende mod-tager kompensation i medfør af lovforslagets § 16 d, der i tilstrækkeligt omfang kompenserer for dennes pensionsmæssige ringe stilling. …

- 5 -

Det vil ligeledes indgå i vurderingen af, om en ægtefælle er stillet urimeligt i pensionsmæssig henseende, om den pågældende er berettiget til ægtefællebi-drag og ægtefællepension uden tidsbegrænsning.

Størrelsen af det beløb, en ægtefælle skal betale, for at den anden ægtefælle ik-ke bliver stillet urimeligt pensionsmæssigt, fastsættes skønsmæssigt. I vurde-ringen indgår udover de oven for omtalte forhold vedrørende ægtefællernes formueforhold og ægteskabets varighed, også omstændigheder i øvrigt. Der kan f.eks. lægges vægt på ægtefællernes alder, deres helbredsforhold og ar-bejdsevne.

Beløbet, der skal betales, bør normalt ikke være større, end at det svarer til ca. 25 % af forskellen mellem værdien af ægtefællernes pensionsop-sparing under ægteskabet. Anvendelsen af dette maksimum vil som udgangs-punkt forudsætte, at ægteskabet har varet noget længere end 15 år, og at ægte-fællen med den mindste pension stort set ikke har andet end sin folkepension.

Hertil kommer, at beløbet i almindelighed ikke bør bringe den pågældende æg-tefælles samlede pensionsniveau (bortset fra folkepension mv.) over ca. 135.000 kr. årligt i løbende udbetalinger, og at forskellen mellem ægtefæller-nes løbende pensionsudbetalinger også efter kompensationen kan være op til 50.000 kr. …”

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af parterne.

Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende forklaret blandt andet, at det var en nødvendighed, at hun arbejdede på deltid, da børnene var små, idet de ikke havde familie på Fyn til at hjælpe. I 1996 var den yngste 11 år, hvorfor hun godt kunne arbejde på fuld tid. De havde ikke råd til, at også hun indbetalte på en pensionsordning. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte indbetalte ca. 4 % af sin løn til en pensionsordning i Danske Bank. I 2006 bad hun Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte om en ægtepagt, men Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte mente, at de kunne stole på hinanden, hvorfor den aldrig blev oprettet.

Hun er nu i et midlertidigt løntilskudsjob frem til den 30. maj 2012. Lønnen svarer til dag-penge. Hun kan ikke forvente at få ansættelsen forlænget. Hun håber at kunne finde et nyt job, men det bliver svært. Hun søger arbejde både på Fyn og Sjælland. Hun har pligt til at søge to arbejder om ugen. Hun søger skriftligt og uopfordret og har været til nogle samta-ler, men fået afslag på alle sine ansøgninger.

Hun kan kun fortsætte på dagpenge indtil ud-gangen af 2012. Hun kan herefter kun få kontanthjælp, hvis hun sælger huset. Hendes ar-bejdsgiver indbetaler 3.200 kr. pr. måned til en pensionsordning. Inden hun fik dette job, betalte hun ikke til en pensionsordning, idet hun ikke havde råd.

- 6 -

Fysisk har hun det fint, men hun er i behandling for en depression. Hun har fortsat 2.500 kr. at leve for om måneden. Hun har ikke mere af sin boslod tilbage, men har hævet sit indestående i Lønmodtagernes Dyrtidsfond på ca. 40.000 kr.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har supplerende forklaret blandt andet, at han sidst i 1980’erne og i begyndel-sen af 1990’erne foreslog Appellant, tidligere Sagsøger at gå op i tid, men det var Appellant, tidligere Sagsøger ikke interesseret i. Hans kapitalpension i PFA var en aftale mellem Kommunernes Landsforening og organisationer, hvorfor han ikke har haft indflydelse på indbetalingen på 18 % til kapitalpensionen i PFA. Han er nu Stilling 5 i miljø- og teknikafdelingen, men lønnen er den samme. Han sparer fortsat 4 % op på pensionen i Danske Bank.

Procedure

Appellant, tidligere Sagsøger har for landsretten gjort gældende, at selv om der nu er fremlagt chefaftale vedrørende Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte kapitalpension i PFA, og sagen derfor stiller sig anderledes be-vismæssigt, opretholdes påstanden om, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte kapitalpension skal indgå i delingen af fællesboet.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har for landsretten gjort gældende, at selv om der er mulighed for at anlægge en sag om pensionsrettigheder ved de almindelige domstole, burde vurderingen om kom-pensation efter retsvirkningslovens § 16 d og § 16 e foretages af skifteretten, der i modsæt-ning til de almindelige domstole kan foretage vurderingen ud fra en helhedsbedømmelse i forbindelse med et skifte. Det bør indgå i bedømmelsen af denne sag, at retten ikke har den samme mulighed for en helhedsbedømmelse som skifteretten i forbindelse med et skifte.

Parterne har i øvrigt i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har pro-cederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

Egne rimelige pensionsrettigheder efter retsvirkningslovens § 16 b Efter chefaftalen, hvorefter Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte kapitalpension i PFA-pension er oprettet som led i hans ansættelsesforhold som en supplerende pensionsordning til hans tjenestemandspen-sion og forhandlet på organisationsniveau, tiltrædes det, at pensionsordningen er en sæd-

- 7 -

vanlig arbejdsmarkedspension og en rimelig pensionsrettighed, som kan udtages forlods af fællesboet, jf. retsvirkningslovens § 16 b, stk. 1.

Fællesskabskompensation efter retsvirkningslovens § 16 d Efter det oplyste om Appellants, tidligere Sagsøger pensionsforhold må Appellant, tidligere Sagsøger anses for under æg-teskabet at have foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for hende, jf. retsvirkningslovens § 16 d, stk. 1, nr. 1.

Det lægges efter parternes samstemmende forklaringer til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger, efter de fik børn i henholdsvis 1981 og 1985, arbejdede på deltid af hensyn til familien. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han sidst i 1980’erne og i begyndelsen af 1990’erne foreslog Appellant, tidligere Sagsøger at gå op i tid, hvilket hun ikke var interesseret i. Det fremgår af sagen, at Appellant, tidligere Sagsøger i en lang årrække efter at have født børnene har været ansat på deltid, og at hun ikke indtil 2000 havde en arbejdsgiverbetalt pensionsordning som en del af sin ansættelse.

På denne baggrund kan hensynet til familien ikke anses for at have været årsag til den manglende pensionsindbetaling og dermed til det af Appellant, tidligere Sagsøger lidte pensionstab. Det tiltrædes derfor, at Appellant, tidligere Sagsøger ikke er berettiget til fællesskabskompensation efter rets-virkningslovens § 16 d.

Rimelighedskompensation efter retsvirkningslovens § 16 e Parterne, der blev separeret i december 2007 og som har været gift i 28 år, har haft et læn-gerevarende ægteskab som anført i retsvirkningslovens § 16 e, stk. 1, nr. 1.

Det fremgår af sagen, at Appellant, tidligere Sagsøger har foretaget pensionsindbetalinger med en samlet værdi af 156.002 kr. pr. 31. december 2007. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har en tjenestemandspension, der omregnet til fri kapital med pensionsudbetaling fra det 65. år med en rentetilskrivning på 3 % og efter fradrag af indkomstskat på 37,5 % vil have en værdi på 1.247.292 kr. Endvidere har han en supplerende pensionsordning, som den 31. december 2007 havde en værdi af 186.545 kr.

Det lægges efter disse oplysninger om parternes pensionsordninger til grund, at der i over-ensstemmelse med retsvirkningslovens § 16 e, stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne til be-stemmelsen i lovforslaget om pensionsforskel og pensionsloft, er tale om stor forskel i værdierne af parternes pensionsrettigheder.

- 8 -

Henset til at der er en betydelig forskel i værdierne af parternes pensionsrettigheder, til ægteskabets varighed, parternes alder og til det for landsretten oplyste om ægtefællernes formueforhold, finder landsretten, at Appellant, tidligere Sagsøger bør have en rimelighedskompensation, jf. retsvirkningslovens § 16 e.

Kompensationen fastsættes skønsmæssigt til 200.000 kr. Der er ved udmålingen lagt vægt på de ovennævnte forhold, samt at Appellant, tidligere Sagsøger i forbindelse med ægtefælleskiftet har modtaget 399.781 kr. i boslod, og at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte kapitalpension i Danske Bank, der pr. 31. december 2007 havde en værdi af 283.838 kr., indgår i delingen af fællesboet.

Sagens omkostninger

Efter sagens resultat og principielle karakter skal ingen af parterne hverken for byretten eller landsretten betale sagsomkostninger til den anden part eller statskassen.

T h i k e n d e s f o r r e t:

Byrettens dom ændres således, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal betale 200.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger.

Ingen af parterne skal hverken for byretten eller landsretten betale sagsomkostninger til den anden part eller statskassen.