263/2014

Der forelå ikke sådanne ekstraordinære omstændigheder, at kæremålet på trods af fristoverskridelsen burde tillades, jf. retsplejelovens § 394, stk. 2, 4. pkt. I november 2012 anlagde A, der var bosiddende i England, sag mod Procesbevillingsnævnet ved Københavns Byret. Da stævningen var affattet på engelsk, orienterede byretten A om, at retssproget er dansk, jf. retsplejelovens § 149, hvorfor stævningen skulle affattes på dansk og tillige angive en dansk postadresse, jf. retsplejelovens § 348. I august 2013 afsagde Københavns Byret kendelse om afvisning af sagen under henvisning til, at A fortsat ikke havde afhjulpet manglerne ved stævningen. Kendelsen blev fremsendt til A ved et brev af 15. august 2013, og den 4. november 2013 modtog Københavns Byret et kæreskrift fra A. Østre Landsret afsagde herefter kendelse om afvisning af kæremålet under henvisning til, at kæren var iværksat for sent, jf. retsplejelovens § 394, stk. 2, 3. pkt. Højesteret lagde til grund, at byrettens kendelse, der efter det oplyste var sendt som B-post, med en almindelig postgang var modtaget af A i slutningen af august 2013, og at kærefristen derfor i hvert fald var udløbet medio september 2013, jf. retsplejelovens § 394, stk. 2, 1. pkt. Højesteret tiltrådte derfor, at kæren var iværksat for sent. Endvidere fandt Højesteret, at der i sagen ikke forelå sådanne ekstraordinære omstændigheder, at kæremålet på trods af fristoverskridelsen burde tillades, jf. retsplejelovens § 394, stk. 2, 4. pkt., idet den omstændighed, at byretten i sin kendelse i strid med den ved lov nr. 325 af 11. april 2012 ændrede ordlyd i retsplejelovens § 348, stk. 2, nr. 1, der trådte i kraft den 1. maj 2012, havde lagt til grund, at A havde pligt til at oplyse en dansk postadresse, ikke kunne føre til et andet resultat. Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse.