AM2024.11.11B

AM2024.11.11B Retten i Holbæks

DOM

Dato: 11. november 2024 Rettens sagsnr.: 60-1512/2023 Politiets sagsnr.: 1200-99110-00004-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, cvr-nummer … Anklageskrift er modtaget den 27. april 2023.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning § 37, stk. 5, jf. stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, og § 37, stk. 3 (dagældende § 37, stk. 8, jf. stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 1, jf. § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, og § 37, stk. 6), jf. bekendtgørelse nr. 1094 af 1. juni 2021 om maskiner § 31, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, nr. 2, jf.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/42/EF af 17. maj 2006 om maskiner og om ændring af direktiv 95/16/EF artikel 5, stk. 1, litra a, jf. bilag 1 pkt. 1.2.4.3., 1.5.6., 1.7.1.2. og 1.7.4.2., litra e, m, l og q, og artikel 5, stk. 1, litra b, jf. bilag II, afsnit 1, del A, ved som fabrikant på et ikke nærmere angivet tidspunkt i efteråret 2020 at have gjort en hammermølle af typen EUM250D Fine Double Filter Unit tilgængelig på markedet, ligesom tiltalte leverede og opstillede denne ved virksomheden Virksomhed, selvom hammermøllen var behæftet med alvorlige materielle fejl og mangler, idet den ikke afgav alarm om funktionsfejl og ikke var udstyret med automatisk nødstopsfunktion, hvilket udgjorde en alvorlig risiko ved almindelig drift, idet hammermøllen den 27. april 2021 under drift brød i brand, at være ansvarlig for at hammermøllen var behæftet med flere formelle fejl og mangler, idet brugsanvisningen ikke beskrev placering af nødstop, ikke beskrev at hammermøllen skulle overvåges konstant, ikke beskrev de farer, der kunne opstå under drift og ikke beskrev en fremgangsmåde ved uheld og svigt samt at være ansvarlig for, at EU-overensstemmelseserklæringen var mangelfuld, idet den henviste til forældede ophævede standarder, som ikke længere gav formodningsret, ligesom der manglede væsentlige punkter i risikovurderingen, idet tiltalte havde undladt at fastlægge hammermøllens begrænsninger, herunder den tilsigtede brug og enhver forkert brug heraf, der med rimelighed kan forudses, idet tiltalte burde have forudset, at en ikke uddannet operatør kunne blive sat til at overvåge hammermøllen, ligesom der var en risiko for, at ingen personer overvågede hammermøllen, fastlægge de farer, som kan opstå i forbindelse med hammermøllen, og de dermed forbundne farlige situation, idet tiltalte burde have forudset, at der kunne opstå brand i hammermøllen, hvis udtrækssneglen gik i stå og/eller filteret på anden vis tilstoppes samt fjerne eller begrænse risiciene i forbindelse med disse farer ved at anvende beskyttelsesforanstaltninger i den prioritetsrækkefølge, der er angivet i punkt 1.1.2.b., idet tiltalte burde have forudset forudsigelig forkert brug af hammermøllen og truffet foranstaltninger herimod.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde. Tiltalte har erkendt sig delvist skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltaltes indehaver og direktør, Person, samt af vidnerne Vidne1 og Vidne2. Forklaringerne er lydoptaget og gengives ikke i dommen. Tiltalte er ikke tidligere straffet. Retsgrundlag Produktloven blev ændret ved lov nr. 637 af 11. juni 2024 med ikrafttræden den 1. juli 2024.

Af de almindelige bemærkninger til det bagvedliggende lovforslag (LFF nr. 120 af 28. februar 2024) fremgår bl.a. følgende: ”… 2.2.1. Sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlovgivningen og kontrolmyndighedens praksis i overtrædelsessager 2.1.1.1.

Gældende ret … Der er efter bestemmelsen i produktlovens § 37, stk. 3, indført et udgangspunkt om absolut kumulation. … Da en regel om absolut kumulation ikke i alle tilfælde fører til et rimeligt resultat, er der efter produktlovens § 37, stk. 5, mulighed for at fravige princippet om absolut kumulation, når særlige grunde taler for det.

Det er eksempelvis tilfældet, hvis en sammenlægning af de forskyldte bøder fører til en uforholdsmæssig høj samlet bøde, herunder henset til forseelsernes karakter. … 2.2.1.1.1. Sanktionsniveau ved overtrædelse af produktlovgivningen For så vidt angår udmålingen af bødestraffen følger det af bemærkningerne til produktloven, jf.

Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 97, at udgangspunktet er en minimumsbøde på ca. 50.000 kr. Det fremgår videre af de nævnte bemærkninger, at bødens størrelse skal afspejle, at produkterne bliver solgt til bl.a. forbrugere.

Overtrædelse af lovens bestemmelser medfører, at der er risiko for brugernes sikkerhed, eller at brugerne ikke får det produkt, de har betalt for. … Når kontrolmyndigheden kontrollerer et produkt, kan der konstateres fejl af både formel og af materiel karakter. Formelle mangler gør ikke nødvendigvis produktet farligt i sig selv, hvorimod materielle mangler som oftest indebærer en risiko ved produktet for forbrugeren.

Fejl og mangler af formel karakter er eksempelvis manglende angivelse af fabrikantens postadresse på produktet eller manglende brugsanvisning på dansk. Fejl og mangler af materiel karakter er eksempelvis et produkt, hvis udformning giver forbrugeren risiko for stød ved en normal anvendelse af produktet eller risiko for, at der kan opstå brand i produktet ved anvendelse.

I forhold til det gældende sanktionsniveau er der ikke forskel på, hvorvidt der er konstateret fejl af formel eller af materiel karakter, jf. ovenfor nævnte bemærkninger til produktloven, der ikke skelner mellem type af fejl.

Det er på den baggrund, at Sikkerhedsstyrelsen i indstillinger til bødeudmålingen i de konkrete sager i dag tager udgangspunkt i en bøde på 50.000 kr. uanset type af fejl eller mangel ved produktet. I relation til bødeudmålingen har Sikkerhedsstyrelsen anlagt den praksis, at de konstaterede formelle fejl som udgangspunkt udmåles samlet til 50.000 kr. og tilsvarende med de konstaterede materielle fejl.

Konstateres der således to fejl af formel karakter, vil Sikkerhedsstyrelsen som udgangspunkt indstille til en bøde på 50.000 kr., mens der som udgangspunkt indstilles til en bøde på 100.000 kr., ved konstatering af to fejl af både formel og materiel karakter.

Er der adskillige fejl og mangler ved et produkt af samme type, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, eksempelvis om den materielle fejl eller mangel er af farlig eller grov karakter, indstilles til en højere bøde, hvis det efter en konkret og individuel vurdering findes proportionalt med overtrædelsen.

Denne praksis er med henblik på at undgå bødeindstillinger, der er uforholdsmæssigt høje, herunder henset til forseelsernes karakter, som anført i bemærkningerne til produktlovens § 37, stk. 5, jf. Folketingstidende 2019-2020, tillæg A, L 179 som fremsat, side 100. … 2.2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser … 2.2.1.2.2.

Bødeniveau Det er som led i overvejelserne omkring lempelse af måden, der sanktioneres på, endvidere overvejet, om det aktuelle bødeniveau skal nedsættes. Det er Erhvervsministeriets vurdering, at bødeudgangspunktet på 50.000 kr. skal fastholdes. .. 2.2.1.3. Den foreslåede ordning … 2.2.1.3.6. Politianmeldelse … Når kontrolmyndigheden anmelder sagen til politiet, ledsages denne af en indstilling til bødestraf.

Det foreslås, at udgangspunktet om en bøde på 50.000 kr. fastholdes, idet dette bødeniveau anses for passende, henset til de typer sager, der med den foreslåede ordning fremadrettet vil skulle politianmeldes. Der henvises i øvrigt til det anførte under pkt. 2.2.1.2.2. … 2.2.1.3.10. Ophævelse af absolut kumulation Det foreslås, at bestemmelserne om absolut kumulation i produktlovens § 37, stk. 3-5, ophæves.

Dette vil medføre, at strafferettens almindelige princip om modereret kumulation efter straffelovens § 88, stk. 1, finder anvendelse. Modereret kumulation indebærer, at der ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse fastsættes en fællesstraf, der efter omstændighederne kan være lavere end ved absolut kumulation.

Når kontrolmyndigheden foretager politianmeldelse af en overtrædelse med bødeindstilling, vil det foreslåede indebære, at der vil blive indstillet til en modereret, fælles bøde, på baggrund af sagens individuelle og konkrete omstændigheder, i stedet for at der sker sammenlægning af bøderne for hver overtrædelse. Dette vil således medføre en lempelse i bødeniveauet ved flere overtrædelser til samtidig pådømmelse. …”

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyldspørgsmålet Tiltalens 1. og 2. pind Ved Persons forklaring og erkendelse samt de i øvrigt foreliggende oplysninger er det bevist, at tiltalte har overtrådt produktlovens § 5, stk. 1, nr. 1 og 3, jf. bekendtgørelse nr. 1094 af 1. juni 2021 om maskiner § 4 (dagældende bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2013 § 4), jf. bekendtgørelsens bilag 1, jf. jf. maskindirektivets (2006/42/EF) art. 5, stk. 1, litra a), jf. direktivets bilag 1, pkt. 1.2.4.3., 1.5.6. og 1.7.1.2. og 1.7.4.2., på den måde, der er angivet i tiltalen.

Tiltalens 3. pind Af maskindirektivets art. 5, stk. 1, litra e), følger, at en fabrikant, inden han leverer en maskine til brug, skal udfærdige en EF-overensstemmelseserklæring som anført i direktivets bilag II, afsnit 1, del A, og sikre sig, at erklæringen ledsager maskinen.

Af bilag II, afsnit 1, del A, pkt. 7, fremgår, at overensstemmelseserklæringen, når det er relevant, skal indeholde en henvisning til de anvendte harmoniserede standarder, jf. direktivets artikel 7, stk. 2. Retten lægger efter Persons forklaring til grund, at den udarbejdede og med maskinen medfølgende EF-overensstemmelseserklæring indeholdt henvisninger til forældede og ophævede harmoniserede standarder.

Retten finder det på den baggrund bevist, at tiltalte har overtrådt produktlovens § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1094 af 1. juni 2021 om maskiner § 4 (dagældende bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2013 § 4), jf. bekendtgørelsens bilag 1, jf. maskindirektivets (2006/42/EF) art. 5, stk. 1, litra e), som anført i tiltalen.

Tiltalens 4. pind Det fremgår af punkt 1 i de generelle principper i bilag 1 til maskindirektivet, at maskinfabrikanten eller dennes repræsentant skal sørge for, at der bliver foretaget en risikovurdering med henblik på at fastlægge de sikkerheds- og sundhedskrav, der knytter sig til den pågældende maskine.

Videre fremgår, at fabrikanten skal fastlægge maskinens begrænsninger, herunder den tilsigtede brug og enhver forkert brug heraf, der med rimelighed kan forudses, og herefter fastlægge de farer, der kan opstå og vurdere risiciene, og om nødvendigt begrænse eller fjerne disse risici.

Efter Persons forklaring sammenholdt med indholdet af henholdsvis den originale og senere tilrettede risikovurdering finder retten det bevist, at der som nævnt i tiltalen manglede væsentlige punkter i den originale risikovurdering, navnlig i relation til maskinens fejlfunktioner og forkert brug af maskinen, der med rimelighed kunne forudses.

Tiltalte har herefter overtrådt produktlovens § 5, stk. 1, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1094 af 1. juni 2021 om maskiner § 4 (dagældende bekendtgørelse nr. 693 af 10. juni 2013 § 4), jf. bekendtgørelsens bilag 1, jf. maskindirektivets (2006/42/EF) art. 5, stk. 1, litra a), som beskrevet i tiltalen.

Strafhjemlen er produktlovens § 37, stk. 1, nr. 1, til dels jf. stk. 2, nr. 1, jf. stk. 5 (dagældende stk. 8), og tiltalte er herefter i det nævnte omfang skyldig i tiltalen. Sanktion Retten finder efter en samlet vurdering, at straffen som udgangspunkt ville skulle fastsættes til en bøde på 60.000 kr.

Der er herved lagt vægt på overtrædelsernes karakter samt det minimumsbødeniveau, der er tilsigtet også efter den seneste lovændring. Retten har også lagt vægt på, at der både er tale om fejl af materiel karakter samt flere fejl af mere formel og mindre alvorlig karakter. Retten har videre lagt vægt på, at der alene er tale om fejl vedrørende en enkelt maskine, og at tiltalte efterfølgende har rettet for sig.

Endelig har retten lagt vægt, at straffen efter de nugældende regler skal fastsættes ud fra princippet om modereret kumulation. Forholdene er imidlertid begået i efteråret 2020 og det fremgår af sagens oplysninger, at den relevante myndighed Sikkerhedsstyrelsen i sommeren 2021 modtog anmeldelse i sagen.

Sikkerhedsstyrelsen foretog politianmeldelse i sagen den 7. februar 2022, hvorefter politiet rejste sigtelse den 3. marts 2022. Retten i Holbæk modtog anklageskrift den 27. april 2023. Der afsiges nu dom i 1. instans medio november 2024. Den sagsbehandlingstid, der er medgået til sagen, siden myndighederne blev bekendt med sagen, udgør således knap 3½ år. Sagsbehandlingstiden kan ikke tilskrives tiltaltes forhold.

Under disse omstændigheder, og når henses til sagens karakter og begrænsede omfang, finder retten, at sagsbehandlingstiden i et sådant omfang oversteget det rimelige, at tiltalte skal kompenseres herfor. Det bemærkes herved, at forholdene er begået før ikrafttræden af lov nr. 2601 af 28. december 2021, der begrænsede muligheden for at lade sagsbehandlingstiden indgå som en formildende omstændighed.

Retten finder på den baggrund, at straffen passende kan fastsættes til en bøde på 30.000 kr.

Thi kendes for ret

: Tiltalte skal betale en bøde på 30.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger.