AM2024.02.21V

AM2024.02.21V Vestre Landsrets 11. afdelings

KENDELSE

Som dommere fungerede landsdommerne Cecilie Kabel Revsbech, Lisbeth Kjærgaard og Rasmus Krogh Pedersen (kst.). Dato: 21. februar 2024 Rettens sagsnr.: S–0697–23 Retsmødet var offentligt. Fortsat hovedforhandling: Anklagemyndigheden mod Tiltalte Sagens bilag var til stede. For anklagemyndigheden mødte anklager Anja Langeland Jensen, Statsadvokaten i Viborg.

Som beskikket forsvarer mødte advokat Anders Lægdsmand Nielsen. Tiltalte var fremstillet. Nævningerne var mødt. De juridiske dommere afsagde Kendelse: Tiltalte er tidligere straffet for bl.a. vold mod kærester, herunder ved at have slået dem og brændt dem med cigaretter.

Han er desuden i ét tilfælde straffet for vidnetrusler i anledning af vold begået mod en kæreste, og han er i ét tilfælde straffet for på et offentligt sted at have råbt ”luder” efter en kvinde samt have ødelagt hendes mobiltelefon.

Tiltalte er i denne sag tiltalt for vold, psykisk vold m.v. mod sin ægtefælle ved bl.a. at have slået hende, slukket cigaretter på hendes krop, at have kaldt hende ”luder” og at have ødelagt hendes mobiltelefon. Han er tillige tiltalt for vidnetrusler mod ægtefællen.

Landsretten finder på denne baggrund, at der er grund til at antage, at oplysningerne i dele af dommene af 7. oktober 2004, 23. november 2005, 31. oktober 2008 og 29. juni 2015 – som ét moment blandt flere – kan have betydning for afgørelsen af skyldsspørgsmålet i sagen.

De nævnte oplysninger er hverken det eneste eller det reelt afgørende bevis i sagen, og dokumentation af oplysningerne inden afgørelsen af skyldsspørgsmålet er derfor ikke i strid med artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Herefter finder landsretten, at det undtagelsesvis bør tillades anklagemyndigheden inden afgørelsen af skyldsspørgsmålet at dokumentere dele af dommene af 7. oktober 2004, 23. november 2005, 31. oktober 2008 og 29. juni 2015, jf. retsplejelovens § 871, stk. 2, nr. 5. Forhold 1 og 2, der angår overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 1, er ikke omfattet af bevisanken.

Det tillades derfor ikke anklagemyndigheden inden afgørelsen af skyldsspørgsmålet at dokumentere fra dommen af 23. februar 2017, hvorved tiltalte blev frakendt førerretten. Anklagemyndighedens anmodning tages således til følge som nedenfor bestemt.

Thi bestemmes

: Det tillades anklagemyndigheden inden afgørelsen af skyldsspørgsmålet at dokumentere: Retten i Aarhus’ dom af 7. oktober 2004, tiltalen i forhold 15, Retten i Aarhus’ dom af 23. november 2005, tiltalen i forhold 6-8, dele af forurettedes forklaring vedrørende disse forhold, ankeekstraktens side 281-282, til og med 2. afsnit, og 3. sidste afsnit, og begrundelsen for skyldsspørgsmålet vedrørende forholdene, Retten i Aarhus’ dom af 31. oktober 2008, tiltalen i forhold 2, forurettedes forklaring vedrørende dette forhold, ankeekstraktens side 319-321, til og med 2. afsnit, og begrundelsen for skyldsspørgsmålet vedrørende forholdet og Retten i Aarhus’ dom af 29. juni 2015, tiltalen i forhold 3, 5, 6 og 12, og begrundelsen for skyldsspørgsmålet vedrørende forholdene.

Tiltalte blev på ny gjort bekendt med, at han ikke har pligt til at udtale sig. Den resterende del af tiltaltes forklaring for byretten blev læst op. Tiltalte afgav herefter supplerende forklaring om forhold 22-27. Vidne1 mødte som vidne. Vidnet blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op. Vidnet vedstod forklaringen og afgav herefter supplerende forklaring.

Advokat Michael Egholm mødte kl. 13.00 som beskikket bistandsadvokat for Vidne2. Bistandsadvokaten anmodede om, at der i medfør af retsplejelovens § 856, stk. 1, træffes afgørelse om, at tiltalte skal tage ophold i et lytterum, mens vidnet Vidne2 afgiver forklaring. Bistandsadvokaten begrundede anmodningen. Forsvareren havde ikke bemærkninger til anmodningen.

Retsformanden besluttede, at tiltalte skal forlade retslokalet og tage ophold i lytterum, mens vidnet Vidne2 afgiver forklaring. Tiltalte forlod retslokalet og tog ophold i lytterum. Det blev kontrolleret, at man fra lytterummet kunne høre, hvad der foregik i retslokalet. Tolk mødte som arabisk tolk kl. 13.05. Vidne2 mødte som vidne. Vidnet og tolken bekræftede, at de forstod hinanden.

Vidnet blev gjort bekendt med sandhedspligt og strafansvar. Vidnets forklaring for byretten blev læst op. Vidnet vedstod forklaringen og afgav herefter supplerende forklaring. Forsvareren havde lejlighed til at tale med tiltalte og stille eventuelle supplerende spørgsmål til vidnet.

Bistandsadvokaten tog på vegne af Vidne2 forbehold for krav på godtgørelse for varigt psykisk mén og erstatning for flytteudgifter samt tabt arbejdsfortjeneste. Tolken og bistandsadvokaten forlod retslokalet kl. 15.00. Tiltalte kom på ny til stede i retslokalet. Vidnet Vidne3 var ikke mødt. Retsformanden konstaterede, at indkaldelsen til retsmødet ikke var lovligt forkyndt for vidnet.

Anklageren oplyste, at hun ønsker at fastholde vidnet, at hun forventer, at vidnet kan indkaldes til retsmødet den 11. marts 2024, og at der vil blive indleveret en revideret bevisfortegnelse herom. Forsvareren havde ikke bemærkninger. Anklageren oplæste vidnerne Vidne4, Vidne5, politibetjent Vidne6 og politibetjent vidne7s forklaringer for byretten.

Sagen blev kl. 15.55 udsat til fortsat hovedforhandling den 22. februar 2024 kl. 9.00.