Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

SS-165/2013-OLR

OL-2013-Ø-00087

Endelig
Dato
25-02-2013
Sagsemne
Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om observation, jf. retsplejelovens § 791a
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 46.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Lukkede døre

Den 25. februar 2013 kl. 12.00 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen, Bredgade 59, København.

Som dommere fungerede landsdommerne Karsten Bo Knudsen, Katja Høegh og Karen Moestrup Jensen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges for lukkede døre:

11. afd. kære nr. S-165-13: Foranstaltning under efterforskning (advokat Anders Boelskifte, besk.)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Anklagemyndigheden har ved udateret kæreskrift, modtaget i Københavns byret den 22. januar 2013, kæret Københavns Byrets kendelse af 9. januar 2013 (SS 93-947/2013) om tilladelse til observation, som af byretten anses for omfattet af retsplejelovens § 791 a, stk. 2, jf. stk. 1, med den virkning, at observation krævede retskendelse, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 8, jf. § 783, stk. 1.

Kæreskriftet samt udskrift af retsbogen af 9. januar 2013 fra Københavns Byret med den kærede afgørelse, dommerens fremsendelsesbrev af 21. januar 2013, kæresvarskrift af 7. februar 2013 fra den beskikkede advokat og anklagemyndighedens kærereplik modtaget den 13. februar 2013 fremlagdes.

- 2 -

De modtagne bilag var til stede.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at kendelsen ændres, således at det pågæl-dende indgreb ikke kræver rettens kendelse

Den beskikkede advokat har nedlagt påstand om, at kæremålet afvises og har til støtte for påstanden om afvisning anført:

”Anklagemyndigh eden har den 9. januar 2013 anmodet Københavns Byret om at af-sige kendelse om tilladelse til at foretage fotografering.

Anklagemyndigheden har opnået den kendelse, man ønskede ved henvendelsen til Københavns Byret.

Kæremålet savner på denne baggrund relevant retlig interesse.

Det gøres herved gældende, at anklagemyndigheden ikke kan anvende Københavns Byret eller Østre Landsret til at indhente juridiske responsa.

Hvis anklagemyndigheden ikke finder, at det kræver tilladelse at foretage indgrebet, må man iværksætte indgrebet uden tilladelse.

Når den, hvem indgrebet vedrører, på et tidspunkt gøres bekendt med indgrebet, må det være op til denne at indbringe spørgsmålet om indgrebets lovlighed for domsto-lene, eventuelt i forbindelse med gennemførelsen af den hovedforhandling, der mu-ligt føl ger indgrebet.”

Anklagemyndigheden har for så vidt angår den beskikkede advokats påstand om afvisning navnlig anført, at anklagemyndigheden også over for byretten gjorde gældende, at indgre-bet ikke krævede kendelse. Kendelsen indeholder dermed en afgørelse, som ikke giver anklagemyndigheden medhold, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1. Anklagemyndigheden har en åbenbar retlig interesse i under efterforskningen at få taget stilling til indgrebets lovlig-hed.

Anklagemyndigheden har til støtte for påstanden om, at indgrebet ikke kræver kendelse gjort gældende, at en almindelig ordlydsfortolkning tilsiger, at en åben plads foran en bolig er frit tilgængelig. Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 791 a, at det afgørende er, om man befinder sig et sted, hvor man har en berettiget forventning om ikke at blive iagttaget. Dette synspunkt er i overensstemmelse med Højesterets dom i UfR 1994.988H.

- 3 -

Efter votering afsagdes

k e n d e l s e:

Byrettens retsbog må forstås således, at anklagemyndigheden over for byretten principalt gjorde gældende, at det aktuelle efterforskningsskridt på grund af de faktiske forhold ikke var omfattet af kravet i retsplejelovens § 791 a, stk. 2, jf. stk. 1, jf. stk. 8, jf. § 783, stk. 1, om, at observationen sker efter rettens kendelse.

Landsretten finder, at anklagemyndigheden i en sag som den foreliggende er berettiget til at forelægge spørgsmålet for retten om, hvorvidt der er behov for en kendelse i anledning af den ønskede observation, jf. herved princippet i retsplejelovens § 746, stk. 1.

Det fremgår af retsplejelovens § 968, stk. 1, at kendelser og andre beslutninger afsagt af byretten, som ikke, eller ikke for tiden, kan ankes i medfør af §§ 901-905, kan kæres til landsretten af enhver, over for hvem kendelsen eller beslutningen indeholder en afgørelse, medmindre andet er bestemt i loven.

Da byretten efter en vurdering af de faktiske forhold bestemte, at retskendelse om tilladelse til indgrebet var nødvendig, er der ved kendelsen truffet en afgørelse over for politiet og anklagemyndigheden, som kan kæres, jf. retsplejelovens § 968, stk. 1. Landsretten finder herefter ikke grundlag for at afvise kæremålet.

Spørgsmålet er herefter, om den anførte efterforskning er omfattet af kravet om kendelse, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 1, jf. stk. 2, jf. stk. 8, jf. § 783, stk. 1, fordi observationen er rettet mod et ikke frit tilgængeligt sted.

Af de af byretten anførte grunde tiltræder landsretten, at der i det foreliggende tilfælde er tale om et ikke frit tilgængeligt sted.

De øvrige betingelser efter § 791 a, stk. 2, som byretten tog stilling til, er ikke gjort til gen-stand for kære.

Landsretten stadfæster herefter byrettens afgørelse i det påkærede omfang.

- 4 -

T h i b e s t e m m e s:

Byrettens kendelse stadfæstes i det påkærede omfang.

Retten hævet.

Landsretten stadfæstede byrettens kendelse om observation, jf. retsplejelovens § 791a
Straffesag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/1725