4/2024

AM2024.06.21H Retten i Aarhus’

DOM

Dato: 17. maj 2023 Rettens sagsnr.: 15-1135/2023 Politiets sagsnr.: 4200-73251-00146-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født … 2004 og Tiltalte2, født … 2005 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 9. februar 2023. Tiltalte1 og Tiltalte2 er tiltalt for overtrædelse af 1.

Begge straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1, for så vidt angår Tiltalte1 jf. § 247, stk. 1 legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter under særdeles skærpende omstændigheder, for så vidt angår Tiltalte1 i gentagelsestilfælde ved den 28. august 2022 ca. kl. 15.45 på multibanen ved Adresse1 i By1, i forening og efter fælles forståelse samt i forening med flere pt. ukendte medgerningsmænd, at have tildelt Forurettede adskillige slag og spark i hovedet og på kroppen, ligesom Forurettede blev tildelt flere slag med golfkøller i hovedet og på kroppen, hvorved Forurettede blandt andet pådrog sig adskillige blå mærker og hudafskrabninger, flere brækkede ribben samt kraniebrud, hvilket medførte at Forurettede var i livsfare som følge af overfaldet, ligesom det har medført, at Forurettede er påført varige mén i form af en hjerneskade. 2.

Tiltalte1 straffelovens § 276, jf. § 285, stk. 1 – tyveri ved den 28. august 2022 ca. kl. 15.25 foran Kiosken "Kiosk" beliggende Adresse2 i By1, at have stjålet Forurettedes elløbehjul af mrk. "Segway ninebot" til en værdi af ca. 7.990,00 kr. 3.

Tiltalte1 straffelovens § 124, stk. 5 – besiddelse af mobiltelefon i arresten ved den 3. oktober 2022 i Nykøbing Sj. arrest, Annebergparken 49 i Nykøbing Sjælland, som arrestant undergivet brev og besøgskontrol uretmæssigt at have været i besiddelse en mobiltelefon med tilhørende simkort.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at Tiltalte1 i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2 og nr. 6, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises med indrejseforbud for bestandig. Tiltalte1 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2 og har erkendt sig skyldig i forhold 3. Tiltalte2 har nægtet sig skyldig. Bistandsadvokat, advokat Niels Lyhne har påstået, at Tiltalte1 og Tiltalte2 skal betale 55.255 kr. i erstatning. De tiltalte har bestridt såvel erstatningspligten som erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de Tiltalte1 og Tiltalte2 og af vidnerne Forurettede, Vidne1, pa. Vidne2, speciallæge Vidne3, statsobducent Vidne4 og afdelingslæge Vidne5. [FORKLARINGER UDELADT] Det fremgår af Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser Undersøgelse for biologiske spor.

Dnaprofilanalyse af eventuelle spor af 20. september 2022 blandt andet: ”… KONKLUSION1) Prøver/effekter sikret af politiet a) KT nr. 6: Vatpind(e) med materiale lfølge fremsender sikret fra: KT 4 : Golfhoved kanter og ru overflader Der blev påvist dna fra menneske i materialet. Materialet indeholdt dna fra mere end én person, hvoraf mindst én person er af hankøn. b) KT nr. 7.

Vatpind(e) med materiale lfølge fremsender sikret fra: KT 4 : Golfhoved mellemrum mellem sort plastik og metal Der blev påvist dna fra menneske i materialet. Materialet indeholdt en større mængde dna fra en person af hankøn og en mindre mængde dna fra en person af ukendt køn. c) KT nr. 8: Vatpind(e) med materiale lfølge fremsender sikret fra.

KT 5 : Stok fra golfkølle Ru overflade og kant på håndtag Der blev påvist dna fra menneske i materialet.

Materialet indeholdt dna fra mere end én person, hvoraf mindst én person er af hankøn. …” Det fremgår af Erklæring vedrørende retsgenetiske undersøgelser Sammenligning af dna-profiler af 20. september 2022 blandt andet: ”… KONKLUSION1) Prøver/effekter sikret af politiet a) KT nr. 6: Vatpind(e) med materiale lfølge fremsender sikret fra: KT 4 : Golfhoved kanter og ru overflader Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-…-1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Forurettede. Beregningen er baseret på hyppigheder af dna-faktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Forurettede.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra nogen af de øvrige på forsiden anførte personer. b) KT nr. 7: Vatpind(e) med materiale lfølge fremsender sikret fra: KT 4 : Golfhoved mellemrum mellem sort plastik og metal Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-…-1, taler for, at den større mængde dna stammer fra Forurettede frem for en tilfældig anden person.

Dna-profilen for den større mængde dna blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis den større mængde dna stammer fra Forurettede, end hvis den større mængde dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning. Beregningen gælder ikke ved sammenligning med nære slægtninge til Forurettede.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt taler imod, at den større mængde dna stammer fra nogen af de øvrige på forsiden anførte personer frem for en tilfældig anden person.

Der er ikke foretaget sammenligning med dna-profilen for den mindre mængde dna, da denne fandtes uegnet til personidentifikation. c) KT nr. 8: Vatpind(e) med materiale lfølge fremsender sikret fra: KT 5 : Stok fra golfkølle Ru overflade og kant på håndtag Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt, jf. erklæring C2022-…-1, taler for, at en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte2.

Dna-profilen for materialet blev beregnet til at være mere end 1.000.000 gange mere sandsynlig at observere, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte2, end hvis ikke en del af det undersøgte dna stammer fra Tiltalte2. Beregningen er baseret på hyppigheder af dnafaktorer i den danske befolkning og forudsætter, at ingen af de påviste dna-faktorer stammer fra nære slægtninge til Tiltalte2.

Dna-profilen for det påviste biologiske spor på ovennævnte effekt taler imod, at noget af det undersøgte dna stammer fra nogen af de øvrige på forsiden anførte personer. …” Det fremgår af Kriminalteknisk erklæring, sporteknisk undersøgelse af 31. oktober 2022 blandt andet: ”… 3.0 Konklusion IDENTIFIKATION KT 4 (koster 1) er identificeret til at have siddet sammen med KT 5 (koster 2), idet der ved sammenligningen er konstateret overensstemmelse mellem brudfladeforløbene.

Se fotomappe, dokumentnummer 11, foto 2. … KT 4 (koster 1) er et golfkøllehoved i rustfrit st6l af mærket ProTacTic. Vægt på golfkøllehoved afvejet på kalibreret vægt er 254 g. KT 5 (koster 2) er et golfkølleskaft/stok i metal, der fremstod bøjet. Vægt på golfkølleskaft/stok afvejet på kalibreret vægt er 164 g.

Længde 89,7 cm. …” Der har under hovedforhandlingen været afspillet videoovervågningsmateriale fra Kiosk, p-pladsen ved multibanen og fra området omkring Sted. Tiltalte1 er tidligere straffet af betydning for sagen ved Dom af 15. september 2020 med fængsel i 3 måneder for bl.a. forsøg på ulovlig tvang. Dommen er gjort betinget med vilkår.

Dom af 15. september 2020 med fængsel i 5 måneder for overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 2. Dommen er gjort betinget med vilkår. Dom af 20. april 2021 med fængsel i 8 måneder for bl.a. berigelseskriminalitet. Dommen er gjort betinget med vilkår og er tillige en fællesstraf med dommene af 15. september 2020.

Udlændingestyrelsen har den 8. december 2022 afgivet en udtalelse om mulig udvisning af Tiltalte1. Det fremgår blandt andet af udtalelsen "... Opholdsgrundlag og længde Tiltalte1 blev den … 2004 født i Danmark og tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Pågældende fik den 16. januar 2005 opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 gældende indtil den … 2022.

Pågældende har den 11. juli 2022 søgt om forlængelse af sin opholdstilladelse. Denne sag er endnu ikke afgjort. Pågældende har dog lovligt ophold under sagens behandling. Længden af Tiltalte1's lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den … 2004, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte1 har således når den i udlændinge lovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes haft lovligt ophold i Danmark i ca. 17 år og 8 måneder. … § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte1 med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 16. november 2022.

Heraf fremgår at Tiltalte1 blandt andet har oplyst, at han: Er født i Danmark og opvokset i Århus. Har sine forældre, søskende og bedsteforældre i Danmark. Har bestået 10. klasses afgangseksamen og har været i praktikforløb hos en maler Lige nu er i praktik hos en mekaniker. Aldrig har været i Irak Ikke har nogen kontakt til familiemedlemmer i Irak Er ugift og uden børn.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ca. 4 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 22, nr. 6. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 47.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 48 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr.1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. ..." Speciallæge i psykiatri Person1 har den 29. december 2022 afgivet en retspsykiatrisk erklæring vedrørende Tiltalte1.

Det fremgår heraf blandt andet: "… Konklusion Tiltalte1 er ved herværende undersøgelse ikke fundet sindssyg, og han kan heller ikke antages at have været sindssyg på tidspunktet for den påsigtede handling. Begavelsesmæssigt er han placeret nederst i normalområdet, Han lider ikke af epilepsi eller af nogen anden organisk hjernelidelse. Han har siden 15-årsalderen haft et misbrug af hash.

Han har på tidspunktet for det påsigtede været under indflydelse af hash, men der er ikke mistanke om, at en abnorm rustilstand har foreligget. Observanden er en 18-årig mand af irakisk afstamning. Han er opvokset med sin mor og 3 søskende. Hans far har boet alene, men tæt på familien og har været involveret i denne.

Observanden trivedes ikke fagligt og socialt i skolen, og i teenageårene udviste han tiltagende adfærdsproblemer både i skolen og hjemme, idet han udeblev fra undervisning, involverede sig i kriminelle miljøer og begyndte at misbruge hash. Han har i de store klasser gået i specialklasse, herunder i kombination med praktik.

Han har gået til eksamen i to fag, men dumpede det ene og har således ikke gennemført folkeskolens afgangseksamen. Fra 15-årsalderen har han modtaget flere domme for blandt andet røveri og trusler. På trods af dette har han fortsat lavet kriminalitet. Han har med ungdomskriminalitetsnævnets involvering været anbragt uden for hjemmet, fra han var 15 år gammel. Han har rømmet fra bosteder.

Han er nu sigtet for grov vold i forening. Ved mentalundersøgelsen er han ikke fundet sindssyg eller på anden vis lidende af alvorlig psykisk sygdom. Personlighedsmæssigt er han umoden og frembyder bekymrende dyssociale træk. Observanden findes på grund af sin personlighedsmæssige egenart omfattet af straffelovens § 69.

Såfremt han findes skyldig som påsigtet, kan der ikke, jf. samme lovs § 68, 2. punktum, peges på nogen foranstaltning som mere formålstjenlig end almindelig straf til imødegåelse af risikoen for fremtidig ligeartet kriminalitet.

I tilfælde af eventuel kombinationsdom, prøveløsladelse eller betinget dom anbefales tilsyn af Kriminalforsorgen og efter tilsynsmyndighedens nærmere bestemmelse vilkår om lægelig ledet behandling mod misbrug. ..." Tiltalte1 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke har en kone eller børn. Han har heller ikke en kæreste. Han har haft en praktik i et værksted, hvor han fik lån. Han kan godt tale kurdisk.

Han har ikke familie i Irak. Han har ingen forbindelse til nogen i Kurdistan. Derhjemme taler de mest kurdisk. Han taler dansk med sine søskende, venner og bekendte. Han tror, at han er bedst til at tale kurdisk. Tiltalte2 er straffet af betydning for sagen ved Dom af 15. december 2022 med bøde for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer.

Kriminalforsorgen har foretaget en undersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende Tiltalte2 og har den 16. marts 2023 afgivet erklæring herom. Det fremgår heraf blandt andet: "... Kriminalforsorgens konklusion: På baggrund af de foreliggende oplysninger skal Kriminalforsorgen anbefale, at der indhentes mentalundersøgelse forud for endelig dom.

Såfremt tilsynsforanstaltning kommer på tale, skal Kriminalforsorgen anmode om at få sagen forelagt på ny, så Kriminalforsorgen kan udtale sig om et eventuelt tilsynsbehov. Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte2 ikke er egnet til at udføre samfundstjeneste.

Kriminalforsorgens begrundelse: Kriminalforsorgen har ved vurderingen lagt vægt på, at Kriminalforsorgens psykiatriske lægekonsulen konkluderer, at der bør indhentes mentalundersøgelse forud for stillingtagen til endelig dom.

Kriminalforsorgen har endvidere lagt vægt på de psykologiske oplysninger i sagen, herunder oplysninger om, at Tiltalte2 har et begavelsesniveau under normalområdet svarende til området for mild mental retardering. ..." Ledende overlæge Person2, Børneog Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), Psykiatrien, Aarhus Universitetshospital, har ved e-mail af 16. maj 2023 oplyst følgende: ” … I forlængelse af din kontakt, kan jeg oplyse, at erklæringen ikke er klar til afsendelse, men at der er afholdt konference.

Konklusionen er, at Tiltalte2 findes at være omfattet af straffelovens § 69, men man kan ikke, såfremt han findes skyldig i den påsigtede kriminalitet, pege på foranstaltninger jf. samme lovs § 68, som mere formålstjenlig end almindelig straf til imødegåelse af en vis risiko for ligeartet kriminalitet. …” Tiltalte2 har om sine personlige forhold forklaret, at han ikke rigtig forstår med retarderet, men ellers passer det.

Han bor fortsat hos sin mor. Han har sagt op i Arbejdsplads. Han er nu tilknyttet Jobcenteret. Han vil gerne begynde på maleruddannelse til sommer. Tiltalte1 har under denne sag været frihedsberøvet fra den 29. august 2022.

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyldsspørgsmål Forhold 2 Efter det afspillede videoovervågningsmateriale fra Kiosk og efter Tiltalte1's forklaring var han og Forurettede til stede i kiosken samtidig. Det fremgår af videoovervågningen, at tiltalte forlod kiosken først og ”skelede” hen til det sted, som Forurettede har forklaret, at han stillede sit løbehjul.

Efter Forurettedes forklaring, der understøttes af det afspillede videoovervågningsmateriale fra p-pladsen og Vidne1's forklaring, tog Forurettede hen på multibanen, der ligger i nærheden af Kiosk. Efter Forurettedes forklaring gik han op på multibanen, hvor han traf blandt andre Tiltalte1 og Tiltalte2.

Forurettede har endvidere forklaret, at han kunne genkende sit løbehjul blandt andet på en defekt ledning, og at Tiltalte1 stod på Forurettedes løbehjul, og at tiltalte ikke ville aflevere løbehjulet. Det fremgår af udlæsning af Tiltalte1's telefon, at han samme aften har lavet en række søgninger på løbehjul af samme mærke, som Forurettedes løbehjul, ligesom tiltalte har foretaget screenshots heraf.

Tiltalte har herom forklaret, at han også tog screenshots af andre mærker løbehjul, og at han ville købe et løbehjul, ligesom han har forklaret, at han ikke har set Forurettede på multibanen, og at han ikke har stjålet Forurettedes løbehjul.

Det fremgår af det afspillede videoovervågningsmateriale fra Sted, at der omkring kl. 15.45, kommer en gruppe unge forbi, hvor to medbringer løbehjul, og det ene i udseende svarer til Forurettedes. Retten tilsidesætter tiltaltes forklaring om sin gøren og færden efter, at han forlod kiosken som utroværdig, og finder det efter det ovenstående bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Forhold 1 Efter de lægelige oplysninger i sagen og vidneforklaringerne afgivet af speciallæge Vidne3 og statsobducent Vidne4 har Forurettede ved et overfald pådraget sig flere brækkede ribben og kraniebrud, hvor sidstnævnte medførte, at Forurettede var i livsfare, hvis han ikke undergik akut operation.

Efter de lægelige oplysninger og statsobducent Vidne4's vidneforklaring blev Forurettede endvidere tildelt 13 læsioner påført ved brug af stump genstand, herunder at enkelte af disse kan være påført med golfkølle. Forurettede har forklaret, at han er blevet slået af flere gerningsmænd, men at han ikke kan huske hele hændelsesforløbet, da han har været bevidstløs.

Forurettede har således ikke kunnet forklaret udførligt om, hvorvidt der har været tale om slag og spark i henholdsvis hoved og på kroppen, ligesom han har forklaret, at han ikke har set, at han er blevet slået af en golfkølle. Det fremgår af de retsgenetiske undersøgelser, at der på et undersøgt golfhoved er fundet dna, der med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 stammer fra Forurettede.

Det fremgår af det afspillede videoovervågningsmateriale fra p-pladsen ved multibanen, at Forurettede får flere slag, og at der udøves vold mod Forurettede. Retten finder det herefter bevist, at der har været en ikke ubetydelig voldsudøvelse mod Forurettede, herunder på såvel kroppen som på hovedet, og at der under denne voldsudøvelse har været benyttet en golfkølle.

Efter de lægelige oplysninger og afdelingslæge Vidne5's vidneforklaring er det ikke bevist, at Forurettede i forbindelse med overfaldet har pådraget sig et varigt mén i form af hjerneskade. Tiltalte1 har forklaret, at han ikke har set Forurettede, efter tiltalte forlod Kiosk, men at han var oppe ved multibanen tre gange den pågældende dag.

Tiltalte2 har ikke ønsket at give forklaring i retten undtagen om de retsgenetiske undersøgelser, hvorom han har forklaret, at hans dna-aftryk på det undersøgte golfskæfte stammer fra, at han har rørt golfskæftet et par dage forude for gerningsdagen.

Han har til politirapport, der er blevet dokumenteret, forklaret, at han ikke var på gerningsstedet den pågældende dag, men at han havde lånt sit løbehjul ud til en, der hedder Person3, som han ikke har yderligere kontaktoplysninger på, og at han og Person3 begge har en trøje som den, der fremgår af overvågningsmaterialet fra Kiosk. Han fik sit løbehjul tilbage senere på dagen.

Efter det afspillede videoovervågningsmateriale fra Kiosk, politiassistent Vidne2's vidneforklaring, og da Tiltalte2 ved anholdelsen bar et armbånd svarende til det, som personen på overvågningsmaterialet bærer, er det bevist, at det er Tiltalte2, der er i Kiosk sammen med Tiltalte1.

Efter det afspilledes videoovervågningsmateriale fra p-pladsen ved multibanen kommer Forurettede og Vidne1 kørende derhen, hvorefter Forurettede stiger ud og går op på multibanen. Efter Forurettedes forklaring antraf han begge de tiltalte på multibanen, og han bad Tiltalte1 om at aflevere Forurettedes løbehjul.

Forurettede har endvidere udpeget begge de tiltalte under fotokonfrontationer, og Vidne1 har udpeget Tiltalte1 ved fotokonfrontation som værende til stede på multibanen og udøve vold. Forurettede har i retten forklaret, at begge de tiltalte havde golfkøller, og at Tiltalte2 slog mod Forurettede, der parerede.

Dette stemmer overens med, at der af personundersøgelse foretaget af Retsmedicinsk Institut fremgår, at flere af Forurettedes læsioner kan have karakter af afværgelæsioner, samt den retsgenetiske undersøgelse af et golfskæfte, hvor der er fundet dna-spor, der med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 stammer fra Tiltalte2 sammenholdt med den retsgenetiske undersøgelse af et golfhoved, hvor der er fundet dna-spor, der med en sandsynlighed på mere end 1:1.000.000 stammer fra Forurettede, og sammenholdt med den kriminaltekniske undersøgelse af henholdsvis golfskæfte og golfhoved, der konkluderer, at der er identifikation, således golfhovedet har siddet fast på golfskæftet.

Det fremgår af det afspillede videoovervågningsmateriale fra p-pladsen, at Forurettede bliver overfaldet af flere personer, og at der blandt de tilstedeværende er en i lys trøje, der kan svare til Tiltalte2 beklædning i Kiosk. Forurettede har forklaret, at han kan se for sig, at Tiltalte1 slog ham, men tiltalte sagde ”fuck din mor” på arabisk, og at han på tiltaltes intentioner kunne se, at tiltalte ville slå.

Vidne1 har forklaret, at hun så Tiltalte1 slå Forurettede, og at hun råbte stop, hvorefter hun fik øjenkontakt med tiltalte, der derefter løb væk. Det fremgår af det afspillede videoovervågningsmateriale fra p-pladsen, at Forurettede får i hvert fald to slag af en person, der har en aflang hovedfacon, der kan svare til, at vedkommende bar bandana og har et stort krøllet hår.

Slagene, der fremgår af videomaterialet, er afgivet, men Vidne1 sidder i bilen, og det sker umiddelbart før, at Forurettede vender tilbage til bilen.

Det fremgår af det afspillede videoovervågningsmateriale fra Sted, at der umiddelbart efter overfaldet på multibanen kommer en gruppe unge mænd løbende/gående, heriblandt en ung mand med en beklædning, der svarer til Tiltalte2's beklædning i Kiosk, og en anden ung mand, der i hovedprofil svarer til Tiltalte1 hovedprofil i Kiosk.

Det fremgår videre, at gruppen af unge mænd har to løbehjul, herunder et løbehjul, der er eldrevet og udseendemæssigt fremstår tilsvarende det løbehjul, som Forurettede har fået stjålet. Herefter, og da Tiltalte2's forklaring må tilsidesættes som usikker og utroværdig, er det bevist, at de tiltalte er skyldige i voldsudøvelse i det ovenfor anførte omfang.

Efter bevisførelsen finder retten ikke, at forholdet er begået under særdeles skærpende omstændigheder, og forholdet kan derfor ikke henføres under straffelovens § 246, hvorefter de tiltalte frifindes for denne del af tiltalen. Forhold 3 Tiltalte1 har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at Tiltalte1 er skyldig.

Straffastsættelse Straffen til Tiltalte1 fastsættes som en fællesstraf til fængsel i 3 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 276, jf. § 285, stk. 1, og § 124, stk. 5, jf. § 61, stk. 2. Straffen omfatter således også den betingede dom af 20. april 2021. Straffen til Tiltalte2 fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 89.

Retten har ved straffastsættelsen i skærpende retning lagt vægt på overfaldets karakter, at overfaldet er begået af flere gerningsmænd i forening, og at der er slået på Forurettede, der var værgesløs, da han lå ned. Der er endvidere lagt vægt på, at Forurettede ved overfaldet var i livsfare uden en akut operation.

Retten har ved straffastsættelsen i formildende retning lagt vægt på de tiltaltes alder på gerningstidspunktet. Udvisning Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 2224 og 25, medmindre dette med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK).

Efter artikel 8, stk. 1, i EMRK har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund blandt andet for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt, beror navnlig på en proportionalitetsvurdering.

I bedømmelsen indgår blandt andet de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og hjemlandet.

Tiltalte er født i Danmark og blev meddelt opholdstilladelse i Danmark den 16. januar 2005. Da tiltalte blev varetægtsfængslet i denne sag den 30. august 2022, havde han således haft lovligt ophold i Danmark i ca. 17 år og 8 måneder, jf. udlændingelovens § 27, stk. 5. Tiltalte er nu idømt fængsel i 3 år som en fællesstraf for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6, at tiltalte skal udvises, medmindre udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte er tidligere idømt en betinget straf for personfarlig kriminalitet, og straffen for dette forhold indgår i den nu idømte fællesstraf.

Henset til at tiltalte tidligere har begået personfarlig kriminalitet og navnlig henset til karakteren og grovheden af det forhold, som tiltalte nu er dømt for, gør, at meget tungtvejende grunde taler for udvisning.

Henset til karakteren og grovheden af det nu pådømte forhold kan det ikke tillægges væsentlig betydning, at tiltalte på gerningstidspunktet var under 18 år, da det begåede forhold ikke er omfattet af begrebet ungdomskriminalitet i den betydning som dette anvendes af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Tiltalte er ugift og har ingen børn, og han har således kun et privatliv, der kan nyde beskyttelse efter artikel 8 i EMRK. Tiltalte er født og opvokset i Danmark, og han har aldrig været i Irak. Han taler kurdisk, og dette sprog er også blevet talt i hans barndomshjem. Kurdisk er det sprog, som han taler bedst. Tiltaltes forældre og søskende bor i Danmark.

Tiltalte har bestået folkeskolens afgangsprøve, og han taler og skriver dansk. Han har desuden haft to praktikpladser. Tiltalte har 34 danske venner, og resten af hans venner er somaliere eller arabere/kurdere. Tiltalte har ikke deltaget i foreningsliv og har ingen fritidsinteresser. Tiltale har ingen kontakt til familiemedlemmer i Irak.

Tiltalte har herefter en sådan tilknytning til Danmark, at en udvisning vil udgøre en belastning for ham. Det må dog antages, at tiltalte i kraft af sit kendskab til sproget og kulturen ikke vil stå helt uden forudsætninger ved en tilbagevenden til den kurdiske del af Irak.

En udvisning af tiltalte for bestandig henset til hans lange ophold og tætte tilknytning til Danmark må anses for med sikkerhed at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

En udvisning af tiltalte i 12 år må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse, og herefter, og da en udvisning derfor ikke med sikkerhed er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal tiltalte udvises af Danmark med et indrejseforbud i 12 år, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. 22, nr. 1, 2 og 6, jf. § 32, stk. 5, nr. 1.

Retsformanden tager erstatningspåstanden til følge som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte1 skal straffes med fængsel i 3 år. Tiltalte2 skal straffes med fængsel i 2 år. Tiltalte1 udvises af Danmark. Tiltalte pålægges indrejseforbud i 12 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Tiltalte1 skal betale de af sagens omkostninger, der vedrører ham. Tiltalte2 skal betale de af sagens omkostninger, der vedrører ham.

De tiltalte skal inden 14 dage til Forurettede ved bistandsadvokat, advokat Niels Lyhne, Advokatfirmaet Strauss & Garlik I/S, Sønder Allé 3, 1, 8000 Aarhus C, betale 55.255 kr. med tillæg af procesrente fra den 4. juni 2023. ::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 15. afdelings

DOM

(dommerne Chris Olesen, Peter Buhl og Line Langkjær (kst.) med domsmænd) Dato: 18. oktober 2023 Rettens sagsnr.: S-1110-23 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, født … 2004, (advokat Eigil Strand, København) og Tiltalte2, født … 2005, (advokat Nicolai Berg, Fredericia) Retten i Aarhus har den 17. maj 2023 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 15-1135/2023).

Påstande

Tiltalte1 har påstået frifindelse i forhold 1 og 2 og formildelse. Tiltalte2 har påstået frifindelse, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden har over for begge de tiltalte påstået domfældelse i overensstemmelse med den i byretten rejste tiltale samt skærpelse.

Forurettede har nedlagt påstand om, at de tiltalte dømmes til at betale 83.195 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16 af 55.255 kr. fra den 4. juni 2023 og med rente efter erstatningsansvarslovens § 16 af 27.940 kr. fra den 16. november 2023. Kravet vedrører godtgørelse for svie og smerte fra den 28. august 2022 til den 17. oktober 2023.

De tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse og har bestridt kravet størrelsesmæssigt. Supplerende oplysninger Tiltalte1 er yderligere straffet med bøde ved afgørelser af 26. februar 2020, 15. september 2021, 18. februar 2022 og 17. oktober 2022 for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, færdselsloven, knivloven samt straffelovens § 121 og § 276, jf. § 287.

Han er endvidere ved dom af 11. maj 2023 straffet med fængsel i 10 måneder for overtrædelse af straffelovens § 276, § 276 a og § 293 a. Forholdene var begået i september 2021. Straffen er – ligesom byrettens dom i denne sag – en fællesstraf med Retten i Aarhus ’ dom af 20. april 2021.

Forklaringer De tiltalte og vidnerne Forurettede, Vidne1, statsobducent Vidne4 og afdelingslæge Vidne5 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af læge Vidne6. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Forhold 2 Forurettede har forklaret, at han stillede sit løbehjul til højre ved indgangen til kiosken, og at løbehjulet var forsvundet, da han forlod Kiosken.

På videoovervågningen fra Kiosk ses det, at en del af en genstand, som kan være den yderste ende af et løbehjul, blev placeret ved siden af døren, da Forurettede ankom, og det ses tillige, at genstanden var væk, da Forurettede gik ud af kiosken, og at han reagerede herpå.

Det ses tillige på videoovervågningen, at genstanden forsvandt samtidig med, at Tiltalte1 forlod kiosken, og at han forud herfor havde været inde i kiosken og kigget i retning af Forurettede, der da var optaget i den anden ende af kiosken.

På den baggrund, og da Tiltalte1 senere samme dag og dagen efter foretog Googlesøgninger vedrørende den samme type løbehjul som det, der var blevet stjålet, tiltrædes det, at det er bevist, at Tiltalte1 er skyldig i forhold 2.

Forhold 1 Efter Forurettedes, Vidne1's og til dels Tiltalte2's forklaringer, de lægelige oplysninger og videoovervågningen er det bevist, at Forurettede blev udsat for vold i form af slag og spark i hovedet og på kroppen som beskrevet i tiltalen. Det er endvidere bevist, at Forurettede blev slået to gange med en golfkølle, hvoraf det ene slag ramte ham i hovedet, og det andet ramte ham på kroppen.

Det kan lægges til grund, at volden blev udøvet efter, at Forurettede havde skubbet til en person, der stod med hans løbehjul, men ikke ville give ham det tilbage. Videooptagelsen af overfaldet på multibanen er af forholdsvis dårlig kvalitet, men det ses, at flere personer er tæt på Forurettede, mens slagene og sparkene tildeles.

Forurettede trak sig tilbage fra gruppen og ser ud til at snuble, hvorefter en person gik hen mod Forurettede og to gange svang med det, der efter sagens oplysninger må have været den fundne golfkølle, i retning af Forurettede.

Af videoen fremgår endvidere, at Tiltalte2 befandt sig noget væk fra det sted, hvor Forurettede kom ned at ligge, og at Tiltalte2 i overensstemmelse med det, han har forklaret for landsretten, løb væk, efter at personen med golfkøllen havde passeret ham på vej hen mod Forurettede og dermed forud for, at der blev slået med køllen.

Af videoovervågningen fra stien ses Tiltalte2 endvidere som den første af flere, der kom løbende væk fra multibanen. Forurettede har i retten forklaret, at Tiltalte2 var den ene af to personer, der slog ham med en golfkølle.

Forurettede blev ramt hårdt i hovedet, og hans forklaringer om de præcise omstændigheder ved voldudøvelsen har været usikre og til dels modstridende, herunder i forhold til, om Tiltalte2 deltog i voldsudøvelsen. Der kan derfor ikke lægges afgørende vægt på Forurettedes forklaring.

Vidne1 har ikke udpeget Tiltalte2 som en af dem, der deltog i voldsudøvelsen, og hun har alene forklaret om én person, der slog med en golfkølle. Landsretten finder det herefter ikke bevist, at Tiltalte2 deltog aktivt i voldsudøvelsen.

Det kan ud fra videoovervågningen sammenholdt med navnlig Vidne1's forklaring lægges til grund, at der gik 1½-2 minutter, fra Forurettede kontaktede personerne på multibanen, indtil han ses gående tilbage mod bilen. Der må være gået kortere tid, sandsynligvis mindre end 1 minut, fra volden mod Forurettede blev påbegyndt, indtil Tiltalte2 løb fra stedet.

Volden mod Forurettede var en spontan reaktion på, at han krævede et løbehjul udleveret og skubbede til en person, og landsretten finder det ikke bevist, at Tiltalte2 ved sin korte tilstedeværelse har tilsluttet sig voldsudøvelsen på en sådan måde, at han har medvirket hertil. Det gælder også volden i form af de slag og spark, som han overværede. Tiltalte2 frifindes derfor.

Forurettede og Vidne1 har begge udpeget Tiltalte1 under fotokonfrontationen, og de har forklaret, at det var ham, der slog Forurettede med golfkøllen.

Videoovervågningen er ikke af en kvalitet, der gør det muligt herudfra at identificere den person, der slog med golfkøllen, men den pågældende person havde en statur og noget tøj, herunder hovedbeklædning, der ligner Tiltalte1's og det tøj, han havde haft på i Kiosken ca. 20 minutter tidligere.

Personen ligner endvidere den person, der ses køre på løbehjul sammen med personer fra den gruppe, som efter Tiltalte2's forklaring kan lægges til grund var til stede på multibanen. Videoovervågningen støtter således forklaringerne fra Forurettede og Vidne1. Herefter tiltræder landsretten, at det er bevist, at det var Tiltalte1, der slog Forurettede to gange med en golfkølle.

Det er ikke med den nødvendige sikkerhed bevist, at Tiltalte1 også selv slog og sparkede Forurettede, men han findes at have tilsluttet sig denne voldsudøvelse, således at han også er strafferetligt ansvarlig for denne del. Det tiltrædes også efter bevisførelsen for landsretten, at forholdet ikke er henført under straffelovens § 246.

Landsretten har bl.a. lagt vægt på, at det heller ikke for landsretten kan fastslås, at Forurettede er påført en varig hjerneskade, og at der kun blev slået én gang mod hovedet. Det tiltrædes således, at Tiltalte1 er skyldig i forhold 2 i samme omfang, som byretten har fastslået, dog at forholdet ikke er begået i forening med Tiltalte2.

Straf Tiltalte har udøvet vold af særlig farlig karakter ved at have slået Forurettede i hovedet med en golfkølle, og Forurettede var som følge af dette slag i livsfare. Baggrunden for volden må antages at have været, at Forurettede havde skubbet til tiltalte.

Dette kan dog ikke anses som en formildende omstændighed, da skubbet var begrundet i, at tiltalte havde nægtet at tilbagelevere det løbehjul, som han netop havde stjålet fra Forurettede. Landsretten finder navnlig efter denne voldsudøvelse og den øvrige vold, som tiltalte er dømt for, samt tiltaltes alder og forstraffe, at straffen skal fastsættes til fængsel i 2 år og 2 måneder.

Landsretten har taget i betragtning, at straffen er en tillægsstraf til Retten i Horsens ’ dom af 11. maj 2023 på fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 89. Straffen er således ikke en fællesstraf med Retten i Aarhus ’ dom af 20. april 2021. Udvisning Betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 2 og 6 er opfyldt.

Landsretten tiltræder, at der ved proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8 skal lægges vægt på de omstændigheder, som byretten har anført. Der skal som følge af tiltaltes stærke tilknytning til Danmark og hans manglende tilknytning til Irak foreligge meget tungtvejende grunde for at udvise ham. I samme retning taler det forhold, at han ikke tidligere er meddelt en advarsel om udvisning og hans unge alder.

Tiltalte er straffet med fængsel i 2 år og 2 måneder for vold af særlig farlig karakter ved at have slået Forurettede i hovedet med en golfkølle, og Forurettede var som følge af dette slag i livsfare.

Efter omstændighederne ved voldudøvelsen og oplysninger om tiltaltes personlige forhold, herunder hans tidligere straffe for bl.a. trusler og vold, er der en betydelig risiko for, at tiltalte også fremover vil begå personfarlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.

Da tiltalte som anført af byretten i kraft af sit kendskab til sproget og sine forhold i øvrigt ikke kan anses for uden forudsætninger for at etablere en tilværelse i Irak, finder landsretten efter kriminalitetens art og grovhed, at de hensyn, der taler for udvisning, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der taler imod udvisning.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at et indrejseforbud skal være for bestandigt, hvis der idømmes en straf på mere end 1 år og 6 måneders varighed, men at der efter § 32, stk. 5, nr. 1, kan fastsættes en kortere varighed, hvis et sådan indrejseforbud med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Landsretten er enig med byretten i, at de hensyn, der taler imod udvisning, fører til, at et indrejseforbud skal tidsbegrænses. Landsretten finder imidlertid, at et indrejseforbud passende kan fastsættes til 6 år. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark med et indrejseforbud i en periode på 6 år.

Da der mangler tilstrækkelig dokumentation for det fremsatte erstatningskrav, tager de juridiske dommere ikke kravet under påkendelse. Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen. Tiltalte1 har fortsat været frihedsberøvet under anken. Tiltalte2 har været frihedsberøvet siden den 17. maj 2023.

Thi kendes for ret

: Tiltalte2 frifindes. Tiltalte1 straffes med fængsel i 2 år og 2 måneder. Tiltalte1 udvises af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Indrejseforbuddet regnes fra udrejsen eller udsendelsen. Statskassen skal betale de sagsomkostninger for begge retter, der vedrører Tiltalte2. Statskassen skal betale de sagsomkostninger for landsretten, der vedrører Tiltalte1. ::::::::::::::::::::::::::::::: Højesterets 1. afdelings

DOM

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Hanne Schmidt, Jan Schans Christensen, Jens Kruse Mikkelsen og Julie Arnth Jørgensen. Dato: 21. juni 2024 Rettens sagsnr.: 4/2024 Anklagemyndigheden mod Tiltalte1, (advokat Berit Ernst, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Aarhus den 17. maj 2023 (15-1135/2023) og af Vestre Landsrets 15. afdeling den 18. oktober 2023 (S-1110-23).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte1 med påstand om frifindelse for udvisning. Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse. Forurettede, Forurettede, har nedlagt påstand om godtgørelse for svie og smerte på 88.500 kr. med rente efter erstatningsansvarslovens § 16 af 55.255 kr. fra den 4. maj 2023 til den 16. oktober 2023, af 83.195 kr. fra den 16. oktober 2023 til den 22. maj 2024 og af 88.500 kr. fra den 22. maj 2024. Tiltalte1 har over for kravet om svie og smerte nedlagt påstand om, at kravet ikke tages under påkendelse.

Supplerende sagsfremstilling

Tiltalte1 er ud over de domme, der er nævnt i landsrettens dom, straffet ved Retten i Aarhus’ dom af 24. november 2023 med bøde for besiddelse i arresten af hash til eget forbrug, jf. lov om euforiserende stoffer. Tiltalte1 blev løsladt den 1. februar 2024. Han blev den 7. maj 2024 varetægtsfængslet som sigtet for forhold begået den 1. marts 2024.

Lægeerklæringer vedrørende forurettede Forurettede Forurettede var indlagt på Aarhus Universitetshospital fra den 28. august 2022, indtil han den 5. september 2022 blev overført til Hammel Neurocenter. Han blev udskrevet fra neurocenteret den 20. september 2022. Efter udskrivelsen er Forurettede blevet set til opfølgning på Hammel Neurocenter samt hos egen læge A.

Af journal fra Hammel Neurocenter af 22. september 2022 fremgår bl.a.: ”… STATUS: Under indlæggelsen bliver det klart, at patientens angst er forværret. Desuden er der rejst mistanke om PTSD efter overfaldet. Vi observerer at pt. let bliver agiteret over småting. Der observeres eksessivt behov for selvmedicinering, hvor pt. ryger op mod 60 cigaretter om dagen.

Pt. har svedudbrud i forbindelse med angstanfald og er plæderende for angstmedicin eller andet beroligende. Det vurderes at der er tale om en mindre hjerneskade ud fra billeddiagnostikken. Det vurderes i øvrigt svært at tolke symptomerne, da angsten i høj grad præger pt.s tilstand. Således aktuelt svært at vurdere rehabiliteringspotentialet samt eventuelle underliggende kognitive problemstillinger.

Samlet set har det vist sig meget ressourcekrævende at have pt. på en regional plads, da pt. har svært ved at honorere de krav der stilles i forbindelse med rehabilitering under indlæggelse. Pt. har sensoriske forstyrrelse sv.t tolkning og integration af sanseindtryk. Derudover er beskrevet nedsat verbal hukommelse. Er tidligere beskrevet med sproglige udfordringer.

Samlet set vurderes at der er behov for behandling af angsttilstanden før et evt. rehabiliteringsforløb kan gennemføres. … VIDERE FORLØB: Det vurderes at psykolog bør inddrages i forløbet. Det vurderes at borgerkonsulent bør involveres. Sædvanligvis ville vi lave aftale med hjerneskadeteam, men da pt. er gået hjem før tid og samtykke ikke foreligger til dette, er det ikke muligt.

Egen læge kan tage fat i hjerneskadeteam ved aftale med pt. Patient indkaldes til ambulant vurdering af rehabiliteringspotentiale, når angsten er faldet mere til ro. Der fastsættes dato til om 4 mdr. … Medicinoplysninger Medicinoplysninger ad angst: Er opstartet i sertralin 25mg x1 dgl d. 09/09 mhp. optrapning til 50mg d. 16/09, hvor pt. dog er på orlov, hvorfor undertegnede ikke kan følge op på det.

Har fået quetiapin pn. med beskeden effekt. Ad smerter: Pt. har fået depotmorfin 10mg x3 dgl. primært ift. costafrakturer. Har ikke brugt pn morfin den seneste uge, som bør tages stilling til ift. seponering. Egen læge bedes følge op på dette. Ikke-afsluttede og planlagte undersøgelser samt henvisninger ikke afsluttede og planlagte undersøgelser samt henvisninger.

Indkaldes til ambulant vurdering på Hammel Neurocenter om 4 mdr såfremt angstilstanden er bedret, mhp. vurdering af evt. gavn af fornyet indlæggelse. … Anbefalet opfølgning: Prioritet: Rutine Opfølgning hos egen læge Opfølgning: Grøn begrundelse: Pt. tager selv kontakt mhp. videre behandling af angst og evt. henvisning til krisehjælp/psykolog.

Der bør tages stilling til sep/udtrapning af smertemedicin …” Læge A har den 16. november 2022, den 24. april 2023, den 23. juni 2023 og den 18. april 2024 afgivet erklæringer om forurettede Forurettedes helbredstilstand. Af erklæringen af 18. april 2024 fremgår bl.a.: ”… Forurettede er som følge af overfaldet fortsat sygemeldt.

Årsagen er som tidligere nævnt psykiske følger til overfaldet i form af PTSD, samt fysiske følger i form af kroniske smerter i nakke, hø. skulder samt kronisk hovedpine. Patienten behandles og udredes aktuelt ved Smerteklinikken X. Diagnosen her er komplekse langvarige eller kroniske smerter. Der arbejdes med en integreret tværfaglig smertebehandling.

Det er på nuværende tidspunkt ikke lykkedes at reducere Forurettedes smerteproblematik. Forurettede er desuden vurderet ved psykiatrisk afd. AUH. Man har her fundet symptomer sv. til svær depression, posttraumatisk hjernesyndrom og PTSD. Patienten er fortsat i forløb her.

Det er på nuværende tidspunkt min klare vurdering, at Forurettedes psykiske og fysiske handicaps er kroniske uden mulighed for afgørende bedring, trods igangværende behandling og at de direkte kan relateres til overfaldet. …”

Anbringender

Tiltalte1 har anført, at han skal frifindes for udvisning, da udvisning vil indebære et uproportionalt indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1. Han var mindreårig på gerningstidspunktet. Han har ikke nogen reel tilknytning til Irak. Hans unge alder sammenholdt med hans ringe tilknytning til Irak bør tillægges en stor betydning.

Den idømte straf og forstraffe kan ikke heroverfor tillægges afgørende betydning. Han er født i Danmark, har hele sin familie her i landet og har gået i folkeskole. På gerningstidspunktet var han ikke tidligere idømt ubetinget frihedsstraf. Han var ikke idømt advarsel om udvisning, og han var ikke udvist betinget.

Hans forudsætninger for at klare sig i Irak er reelt ikke-eksisterende, og det er derfor uden betydning, om et indrejseforbud begrænses til 6 år. Med hensyn til kravet om godtgørelse for svie og smerte kan der være konkurrerende skadesårsager, og kravet bør derfor ikke tages under påkendelse.

Anklagemyndigheden har anført, at selv om udvisning er et indgreb i Tiltaltes privatliv, så er udvisningen proportional efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 2. Tiltalte1 er fundet skyldig i grov vold begået i forening med flere, herunder bl.a. ved at have slået forurettede i hovedet med en golfkølle. Forurettede fik flere brækkede ribben og kraniebrud, der bragte ham i livsfare.

Kriminalitetens alvor afspejler sig i landsrettens strafudmåling. Han var mindreårig på gerningstidspunktet, men hans kriminalitet kan ikke anses for ungdomskriminalitet i den betydning, som dette begreb anvendes af Menneskerettighedsdomstolen. Han er ikke tidligere betinget udvist. Han har heller ikke fået en formel advarsel om udvisning, men der har dog i en tidligere sag været nedlagt påstand om udvisning.

Det må forventes, at han, uanset sin unge alder, vil vedblive med at begå alvorlig kriminalitet. Der må herved lægges vægt på hans forstraffe, afgørelser fra Ungdomskriminalitetsnævnet, og at de støtteforanstaltninger, der har været iværksat, ikke har haft den ønskede virkning. Han udgør således generelt en alvorlig trussel mod den offentlige orden. Tiltalte1 har samlet set stærk tilknytning til Danmark.

Han er født her, og hans familie bor her. Han har gået i folkeskole, og han taler og skriver dansk. Han har desuden haft to praktikpladser. Han har aldrig været i Irak, og han har ingen kontakt til familiemedlemmer der.

Selv om hans tilknytning til Irak således er meget begrænset, vil han imidlertid i kraft af sit kendskab til det kurdiske sprog og irakisk kultur ikke være uden forudsætninger for at begå sig i Irak og etablere en tilværelse, hvis han udvises.

En samlet vurdering af på den ene side karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet og Tiltaltes forstraffe, og på den anden side hans tilknytning til henholdsvis Danmark og Irak må føre til, at udvisning af ham med indrejseforbud i 6 år, uanset hans unge alder på gerningstidspunktet, ikke kan anses for at være i strid med artikel 8.

Hans mulighed for på et senere tidspunkt at opnå opholdstilladelse på ny skal ikke indgå i proportionalitetsvurderingen, jf. UfR 2023.1 H. Forurettede har anført, at han har krav på godtgørelse for svie og smerte efter erstatningsansvarslovens § 3. Med de fremlagte lægeerklæringer er det dokumenteret, at han siden overfaldet har været og fortsat er sygemeldt.

Det fremgår desuden af lægeerklæringerne, at hans behandling ikke er afsluttet, og at varigt mén ikke er fastsat med tidspunkt for stationær tilstand. Der er ikke grundlag for at anfægte årsagssammenhængen mellem overfaldet og sygemeldingen. Kravet er opgjort til 88.500 kr., som er den maksimale godtgørelse efter § 3.

Godtgørelsen skal efter erstatningsansvarslovens § 15, stk. 3, jf. § 16, stk. 1, fastsættes på grundlag af det beløb, der var gældende på det tidspunkt, hvor godtgørelsen kunne kræves betalt.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte1 er ved landsrettens dom fundet skyldig i bl.a. grov vold efter straffelovens § 245 ved i forening med flere medgerningsmænd at have slået og sparket Forurettede i hovedet og på kroppen og ved at have slået ham med en golfkølle. Tiltalte1, der var 17 år på gerningstidspunktet, blev straffet med en tillægsstraf af fængsel i 2 år og 2 måneder.

Han blev endvidere udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år. Landsretten tog ikke Forurettedes krav om godtgørelse for svie og smerte under påkendelse. For Højesteret angår sagen spørgsmålet om udvisning. Herudover er der spørgsmål om godtgørelse for svie og smerte.

Udvisning Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 2 og 6, at Tiltalte1 skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

Tiltalte1, der nu er 19 år, er født i Danmark og har boet hele sit liv her i landet. Han er ikke gift eller samlevende og har ingen børn. Det er ikke gjort gældende, at udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til familieliv, men det er ubestridt, at udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1.

Udvisning kan derfor kun ske, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig under hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

I et tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en ung mand, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, den forløbne tid efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet, jf. præmis 71.

Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet, jf. præmis 75. Når det drejer sig om kriminalitet, der er begået af en mindreårig, er der et særligt hensyn til barnets interesser og muligheden for reintegration, jf. præmis 82 og 83.

Der er således kun en begrænset adgang til udvisning, hvis der er tale om ikke-voldelig kriminalitet begået af en mindreårig, jf. præmis 84, mens meget alvorlig voldelig kriminalitet kan retfærdiggøre udvisning, jf. præmis 85.

Det fremgår også af Menneskerettighedsdomstolens dom af 1. juni 2017 i sag 30441/09 (Külecki mod Østrig), præmis 45 og 46, og Menneskerettighedsdomstolens dom af 3. marts 2022 i sag 16588/20 (Ahmed mod Danmark), præmis 21.

Om proportionalitetsvurderingen i den foreliggende sag bemærker Højesteret herefter: Tiltalte1 er straffet med en tillægsstraf af fængsel i 2 år og 2 måneder for bl.a. grov vold begået den 28. august 2022 ved som 17-årig sammen med medgerningsmænd at have slået og sparket Forurettede i hovedet og på kroppen, og ved at have slået ham med en golfkølle.

Landsretten har lagt til grund, at Tiltalte1 slog Forurettede med golfkøllen én gang på kroppen og én gang i hovedet, og at Forurettede som følge af slaget i hovedet var i livsfare. Landsretten har endvidere lagt til grund, at Tiltalte1 i øvrigt ikke selv slog og sparkede Forurettede, men at han tilsluttede sig denne voldsudøvelse.

Endelig har landsretten lagt til grund, at volden mod Forurettede var en spontan reaktion på, at han krævede sit løbehjul udleveret og skubbede til Tiltalte1.

Tiltalte1 er tidligere straffet med betinget fængsel for kriminalitet, som han begik som 15-årig, herunder bl.a. tyveri, forsøg på ulovlig tvang ved med en hardball-pistol at have forsøgt at tvinge en tankpasser til at lade sine venner spille på Oddset og røveri ved med simpel vold at have tilegnet sig hash til en værdi af 300 kr.

Han er endvidere straffet med bøde for som 16-årig bl.a. at have overtrådt færdselsloven og knivloven, og han er straffet med fængsel i 10 måneder for bl.a. indbrudstyveri begået som 17-årig. Han er ikke tidligere idømt advarsel om udvisning eller betinget udvisning. Som nævnt er Tiltalte1 født i Danmark. Hans forældre, tre mindre søskende og bedsteforældre bor her i landet.

Han har gennemført folkeskolen og har haft to praktikpladser. Han blev som 15-årig frivilligt anbragt uden for hjemmet på et pædagogisk opholdssted. Da opholdsstedet i 2022 blev lukket, blev han flyttet til et par andre botilbud, som han var tilknyttet, indtil han blev varetægtsfængslet i denne sag.

Han blev løsladt den 1. februar 2024, og han er den 7. maj 2024 varetægtsfængslet som sigtet for forhold begået den 1. marts 2024. Tiltalte1 er irakisk statsborger, og han taler kurdisk. Han har aldrig været i Irak, og han har ingen familie der. Tiltalte1 er dømt for bl.a. grov vold begået som mindreårig. Volden har haft alvorlige konsekvenser for den forurettede.

Kriminalitetens alvor understøtter, at han udgør en alvorlig trussel mod den offentlige orden. Han er tidligere, med en enkelt undtagelse, alene dømt for ikke-voldelig kriminalitet. Den tidligere kriminalitet indikerede ikke, at han generelt udgjorde en trussel mod den offentlige orden. Han er ikke idømt advarsel om udvisning eller udvist betinget.

Hans tilknytning til Danmark er særdeles stærk, mens hans tilknytning til Irak er svag. Under disse omstændigheder og efter en samlet vurdering finder Højesteret, at der ikke foreligger sådanne meget tungtvejende grunde, som efter Menneskerettighedsdomstolens praksis kræves for at kunne udvise en udlænding, der er født i værtslandet, for kriminalitet begået som mindreårig.

Tiltalte1 frifindes herefter for påstanden om udvisning. Det følger af udlændingelovens § 24 b, at en udlænding skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter udlændingelovens §§ 22-24, fordi dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltalte1 idømmes derfor en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b.

Godtgørelse for svie og smerte Efter de lægelige oplysninger om Forurettede er det godtgjort, at han siden den 28. august 2022 har været syg i erstatningsansvarslovens § 3’s forstand som følge af overfaldet.

Han er derfor berettiget til godtgørelse for svie og smerte, dog maksimalt 88.500 kr., jf. lovens § 3, 3. pkt., jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1390 af 29. november 2023 om regulering af erstatnings- og godtgørelsesbeløb i henhold til lov om erstatningsansvar. Godtgørelseskravet forrentes fra det tidspunkt, hvor det kunne kræves betalt, jf. erstatningsansvarslovens § 16, stk. 2.

Kravet forrentes derfor fra 1 måned efter forsvarerens og rettens modtagelse af kravet, jf. senest Højesterets dom af 23. april 2024 i sag BS-50210/2023-HJR. Godtgørelseskravet forrentes herefter således, at 55.255 kr. forrentes fra den 4. juni 2023, at 27.940 kr. forrentes fra den 16. november 2023, og at 5.305 kr. forrentes fra den 22. juni 2024.

Konklusion Tiltalte1 frifindes for påstanden om udvisning, og han tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b. Tiltalte1 skal betale godtgørelse for svie og smerte til Forurettede med 88.500 kr. med procesrente som nedenfor bestemt.

Thi kendes for ret

: Tiltalte1 frifindes for påstanden om udvisning, og han tildeles en advarsel om udvisning. Tiltalte1 skal til Forurettede inden 14 dage fra denne højesteretsdoms afsigelse betale 88.500 kr. med procesrente fra den 4. juni 2023 af 55.255 kr., fra den 16. november 2023 af 27.940 kr. og fra den 22. juni 2024 af 5.305 kr. Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.