BS-1291/2010-OLR

BD00 - Dom (1.instanssag)

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 37.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 7. november 2017 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Karen Hald og Ib Hounsgaard Trabjerg).

I sagen vedrørende Bank 1 sagerne 7. afd. nr. B-1291-10 og nr. B-1851-10:

- 2 -

B-1291-10 Finansiel Stabilitet A/S (tidl.

Bank 1) (advokat Christian Alsøe) mod 1) Tidl. bankdirektør Sagsøgte 1 (advokat Arvid Andersen, besk.) 2) Tidl. bankdirektør Sagsøgte 2 (advokat Jacob Goldschmidt, besk.) 3) Tidl. underdirektør Sagsøgte 3 (advokat Thomas Bøgelund Norvold, besk.) 4) Tidl. bestyrelsesformand Sagsøgte 4 (advokat Søren Halling-Overgaard, besk.) 5) Tidl. næstformand for bestyrelsen Sagsøgte 5 (advokat Thomas Fogt, besk.) 6) Tidl. bestyrelsesmedlem Sagsøgte 6 (advokat Mogens Gaarden, besk.) 7) Tidl. bestyrelsesmedlem Sagsøgte 7 (advokat Morten Samuelsson, besk.) 8) Tidl. medarbejderrepræsentant Sagsøgte 8 (advokat Asger Tue Pedersen, besk.) 9) Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab 10) Statsaut. revisor Sagsøgte 10, benævnt Person 1 11) Statsaut. revisor Sagsøgte 11, benævnt Person 2 (alle ved advokat Georg Lett, advokat Anders Julius Tengvad og advokat Jacob Thomsen)

og

- 3 -

B-1851-10

1) Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab

2) Statsaut. revisor Sagsøger 2, benævnt Person 1

3) Statsaut. revisor Sagsøger 3, benævnt Person 2

(alle ved advokat Georg Lett, advokat Anders Julius Tengvad og advokat Jacob Thomsen)

mod

Tidl. bankdirektør Sagsøgte 12

(advokat Søren Juul, besk.)

- 4 -

Indholdsfortegnelse

1. Indledning 9 2.

Påstande

.........................................................................................................................9

3. Kort om sagens parter ................................................................................................11

4.

Sagsfremstilling

...........................................................................................................13

4.1. Bank 1's oprettelse og udvikling................................................................13 4.2. Bank 1's centrale organer og interne regelsæt............................................13 4.2.1. Bestyrelse...........................................................................................................13 4.2.2.

Direktion og § 70-instruks (direktionsinstruks).................................................18 4.2.3. Lederråd.............................................................................................................22 4.2.4. Kreditudvalg......................................................................................................23 4.2.5.

Kreditpolitik.......................................................................................................25 4.2.6. Bevillingsbeføjelser...........................................................................................26 4.2.7. Ratingsystem......................................................................................................26 4.3.

Bank 1's årsrapporter og revisionen af Bank 1..............................31 4.3.1. Revisionsaftaler, funktionsbeskrivelser og detailinstrukser..............................32 4.3.2. Hovedtal/nøgletal...............................................................................................38 4.3.3.

Årsrapporten for 2004........................................................................................40 4.3.4. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2005.....................................42 4.3.5. Ekstern revisions protokollater 2005.................................................................44 4.3.6.

Kvartalsmøder 2005 mellem den interne og eksterne revision..........................46 4.3.7. Kvartalsrapporter, halvårs- og årsrapport 2005.................................................46 4.3.8. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2006.....................................47 4.3.9. Ekstern revisions protokollater mv. 2006..........................................................50 4.3.10.

Kvartalsmøder mellem den interne og eksterne revision 2006......................54 4.3.11. Kvartalsrapporter, halvårs- og årsrapport 2006.............................................55 4.3.12. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2007.................................56 4.3.13. Ekstern revisions protokollater 2007.............................................................60 4.3.14.

Kvartalsmøder mellem den interne og eksterne revision 2007......................62 4.3.15. Kvartalsrapporter, halvårs- og årsrapport 2007.............................................63 4.3.16. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2008.................................64 4.3.17. Ekstern revisions protokollater 2008.............................................................67 4.3.18.

Kvartalsmøder mellem den interne og eksterne revision 2008......................68

- 5 -

4.3.19. Intern Revision efter Bank 1's økonomiske sammenbrud..................68 4.4. Finanstilsynets rolle...............................................................................................70 4.5. Finanskonstruktioner.............................................................................................77 4.6.

Regnskabsrapportering..........................................................................................78 4.7. Det kronologiske forløb.........................................................................................79 4.7.1.

Tiden frem til 2005............................................................................................79 4.7.2. 2005...................................................................................................................79 4.7.3. 2006...................................................................................................................85 4.7.4. 2007...................................................................................................................98 4.7.5. 2008 frem til Bank 1's økonomiske sammenbrud................................119 4.7.6.

Tiden efter Bank 1's økonomiske sammenbrud...................................141 4.8. Ti konkrete engagementer...................................................................................147 4.8.1. Capital Group-koncernen.................................................................................148 4.8.2.

CenterPlan Gruppen.........................................................................................158 4.8.3. City Development-koncernen..........................................................................179 4.8.4. Person 41-koncernen............................................................................................185 4.8.5.

Person 3...........................................................................................197 4.8.6. Person 44-koncernen...................................................................................206 4.8.7. Møllegården-koncernen...................................................................................223 4.8.8.

Nestor Invest-koncernen..................................................................................241 4.8.9. O2-koncernen og Focus Developments-koncernen.........................................257 4.8.10. Stones Invest-koncernen..............................................................................276

5. Syn og skøn mv. .........................................................................................................295

6. Forklaringer ..............................................................................................................295

7. Procedurer .................................................................................................................296

7.1. Finansiel Stabilitet...............................................................................................296 7.2. Sagsøgte 1.........................................................................................312 7.3. Sagsøgte 3...........................................................................................317 7.4.

Sagsøgte 4.........................................................................................................334 7.5. Sagsøgte 5.......................................................................................346 7.6. Sagsøgte 6...........................................................................................................359 7.7.

Sagsøgte 7...................................................................................373 7.8. Sagsøgte 8...........................................................................................386 7.9. Revisionen...........................................................................................................396

- 6 -

7.10. Sagsøgte 12.....................................................................................429 7.11. Generelt............................................................................................................431

8.

Landsrettens begrundelse og resultat

.....................................................................431

8.1. Indledning............................................................................................................431 8.1.1. Finansiel Stabilitets proceserklæring...............................................................432 8.1.2. Finansiel Stabilitets søgsmålskompetence.......................................................433 8.2.

Ansvarsgrundlaget for ledelsen...........................................................................434 8.2.1. Sagsøgte 3's ansvar...........................................................................434 8.3. Bankens vækststrategi.........................................................................................436 8.3.1.

Indledning........................................................................................................436 8.3.2. Bankens strategi 2005-2007.............................................................................437 8.3.3. Bankens udlånsvækst 2005-2007.....................................................................437 8.3.4.

Ansvaret for bankens strategi..........................................................................438 8.3.5. Finansiering af væksten...................................................................................439 8.3.6. Bestræbelser på at sikre banken mod den forøgede risiko for tab...................440 8.3.6.1.

Værdiansættelse af sikkerheder....................................................................440 8.3.6.2. Forhåndssalg................................................................................................441 8.3.6.3. Egenfinansiering..........................................................................................441 8.3.6.4.

Finanskonstruktioner....................................................................................442 8.3.6.5. Revisionens rolle i forhold til vækststrategien.............................................442 8.3.7. Advarsler fra Finanstilsynet mv.......................................................................443 8.3.8.

Landsrettens vurdering....................................................................................443 8.4. Bankens organisering, personaleressourcer og procedurer for udlån..................444 8.4.1. Indledning........................................................................................................444 8.4.2.

Bankens organisering - Team Erhverv og Team Kredit..................................445 8.4.3. Ressourcerne i Team Kredit og Team Erhverv...............................................447 8.4.4. Bankens kreditorganisation..............................................................................451 8.4.4.1. Retningslinjer for procedurer og udlån........................................................451 8.4.4.2.

Forholdet til Fondsrådet og Finanstilsynet...................................................454 8.5. Bankens kapitalberedskab...................................................................................456 8.5.1. Indlånsunderskud.............................................................................................456 8.5.2.

Solvens.............................................................................................................456 8.5.2.1. Det indberettede solvensbehov....................................................................456 8.5.2.2. Bankens faktiske solvens ultimo november 2006........................................458

- 7 -

8.5.3. Salg af egne aktier............................................................................................458 8.5.3.1. Oppustning af solvens ved salg af egne aktier.............................................458 8.5.3.2. Finansiering af kunders køb af aktier i Bank 1................................459 8.5.4.

Fejlagtig information til Moody’s....................................................................461 8.6. Bankens udlån/kreditgivning...............................................................................461 8.6.1. Bevillingsbeføjelser og anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8..................461 8.6.1.1.

Bankens anvendelse af kreditinstruksens pkt. 2.8........................................463 8.6.1.2. Finanstilsynets holdning...............................................................................464 8.6.1.3. Landsrettens sammenfattende vurdering......................................................466 8.6.2.

Anvendelsen af rammebevillinger...................................................................467 8.6.3. Fravigelse af bankens retningslinjer................................................................470 8.6.4. Begrænset risikospredning...............................................................................471 8.6.5.

Anvendelsen af finanskonstruktioner..............................................................473 8.6.6. Summarisk behandling af engagementer.........................................................474 8.6.7. Mangelfuldt dokumentmateriale i kundemapperne.........................................476 8.6.8. Team Kredits betænkeligheder ved visse engagementer.................................476 8.7.

Sammenfatning....................................................................................................478 8.8. Ti konkrete engagementer...................................................................................479 8.8.1. Capital Group-koncernen.................................................................................483 8.8.2.

CenterPlan Gruppen.........................................................................................486 8.8.3. City Development-koncernen..........................................................................490 8.8.4. Person 41-koncernen............................................................................................493 8.8.5.

Person 3...........................................................................................496 8.8.6. Person 44-koncernen...................................................................................500 8.8.7. Møllegården-koncernen...................................................................................504 8.8.8.

Nestor Invest-koncernen..................................................................................507 8.8.9. O2-koncernen og Focus Developments-koncernen.........................................508 8.8.10. Stones Invest-koncernen..............................................................................512 8.9.

Revisionen...........................................................................................................516 8.9.1. Indledning........................................................................................................516 8.9.2. Generelle forhold.............................................................................................516 8.9.3.

Tilrettelæggelsen af revisionen i Bank 1.............................................518 8.9.4. Nærmere om ansvarsbedømmelsen.................................................................519 8.9.5. De konkrete forhold fremhævet af Finansiel Stabilitet....................................521 8.9.5.1. Indledning....................................................................................................521

- 8 -

8.9.5.2. Dokumentation for revisionsindsatsen.........................................................522 8.9.5.3. Bankens forretningsgange og interne kontroller..........................................523 8.9.5.4. Intern Revisions forhold...............................................................................528 8.9.5.5.

Overskridelse af en dispensation..................................................................530 8.9.5.6. Engagementsrevision af store engagementer...............................................532 8.9.5.7. Ledelsesberetninger......................................................................................534 8.9.6.

Konklusion.......................................................................................................536 8.10. Finansiel Stabilitets subsidiære krav................................................................536 8.10.1. Forlig med Forbrugerombudsmanden vedrørende aktiesalgskampagner....536 8.10.2.

Aktiv Boliginvest.........................................................................................537 8.11. Erstatningskravet mod Sagsøgte 12................................................538 8.12. Sagsomkostninger............................................................................................539

Bilag: Bilag 1Forklaringer Bilag 2Skønserklæringer og responsa

- 9 -

1. Indledning Sagen mellem Finansiel Stabilitet A/S og Sagsøgte 1 m.fl. (B 1291-10) er oprindeligt anlagt ved Retten i Roskilde den 24. februar 2010 og er ved kendelse af 27. april 2010 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens § 226, stk. 1.

Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 har ved adcitationsstævning modtaget i landsretten den 16. juni 2010 inddraget Sagsøgte 12 (B 1851-10).

Ved Østre Landsrets kendelse af 9. september 2015 blev sagen mod Sagsøgte 2 udskilt til senere afgørelse, jf. herved retsplejelovens § 253, stk. 1.

Sagerne drejer sig om, hvorvidt de sagsøgte i deres funktioner som direktører, underdirek-tører, bestyrelsesmedlemmer og som ekstern revision i den tidligere Bank 1 har handlet ansvarspådragende over for banken i perioden fra 2005 til bankens økonomiske sammenbrud i 2008, og i givet fald om de sagsøgtes ansvarspådragende handlinger og und-ladelser da har påført banken et tab, som kan kræves erstattet af sagsøgeren, Finansiel Sta-bilitet A/S.

Hovedforhandlingen af sagerne, der således omfatter en meget omfattende gennemgang af bankens virksomhed over tre et halvt år med nedslag på en lang række forretningsgange og konkrete dispositioner, blev påbegyndt den 16. november 2015 og sluttede den 19. juni 2017, hvor sagen blev optaget til dom. Hovedforhandlingen har strakt sig over 112 rets-dage. Der er anvendt 31 dage til forelæggelse fra ekstrakten, som har et omfang svarende til knapt 30.000 A4-sider. Der er anvendt 22 dage til partsforklaringer, 30 dage til vidne-forklaringer og 23 dage til procedure. Den resterende tid er anvendt på processuelle spørgs-mål m.v.

2.

Påstande

Sag B-1291-10: Finansiel Stabilitet har nedlagt endelig påstand om, at de sagsøgte in solidum, subsidiært pro rata og mere subsidiært alternativt tilpligtes at betale 1.000.000.000 kr. med tillæg af renter i henhold til renteloven fra sagens anlæg.

- 10 -

Sagsøgte 1 har endeligt påstået frifindelse, herunder for de øvrige sagsøgtes friholdelsespåstande.

Sagsøgte 3 har endeligt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Over for friholdelsespåstande fra de øvrige sagsøgte har Sagsøgte 3 påstået frifindelse. I det omfang Sagsøgte 3 måtte blive dømt solidarisk ansvarlig sammen med én eller flere af de øvrige sagsøgte, skal den indbyrdes fordeling blandt disse foretages, således at kravet inklusive renter og sagsomkostninger endeligt skal betales eller i de væsentlige skal betales af de øvrige solidarisk dømte sagsøgte, subsidiært nogle af disse.

Sagsøgte 4 har endeligt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. I tilfælde af solidarisk domfældelse med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 samt Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 skal disse in solidum, subsidiært alternativt, i det indbyrdes forhold friholde Sagsøgte 4 for erhvert beløb, som han måtte blive pålagt at betale til Finansiel Stabilitet, herunder sagsomkostninger og renter.

Sagsøgte 5 har endeligt påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. I tilfælde af solidarisk domfældelse med Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 samt Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 skal disse in solidum, subsidiært alternativt, i det indbyrdes forhold friholde Sagsøgte 4 for ethvert beløb, som han måtte blive pålagt at betale til Finansiel Stabilitet, herunder sagsomkostninger og renter.

Sagsøgte 6 har endeligt påstået frifindelse. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 samt Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 skal friholde Sagsøgte 6 for ethvert beløb, som han måtte blive dømt til at betale, inklusive renter og sagsomkostninger. I det omfang Sagsøgte 6 måtte blive dømt solidarisk med en eller flere af de øvrige sagsøgte, anmodes retten om at foretage en fordeling af et erstatningsbeløb. Over for Sagsøgte 3's, Sagsøgte 4's, Sagsøgte 5's, Sagsøgte 7's, Ernst & Young Danmark A/S’, Person 1's og Person 2's friholdelsespåstande påstås frifindelse.

- 11 -

Sagsøgte 7 har endeligt påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb. I tilfælde af solidarisk domfældelse har han nedlagt påstand om friholdelse i sin helhed af de meddømte sagsøgte. Over for de andre sagsøgtes påstande om friholdelse har han påstået frifindelse.

Sagsøgte 8 har endeligt påstået frifindelse over for såvel Finansiel Stabilitets påstand som de øvrige sagsøgtes friholdelsespåstande, i begge tilfælde med subsidiær påstand om frifindelse for et mindre beløb. I det omfang Sagsøgte 8 måtte blive dømt solidarisk ansvarlig sammen med øvrige sagsøgte, skal den indbyrdes fordeling foretages således, at erstatningen endeligt eller i det væsentlige skal betales af de øvrige solidarisk dømte, navnlig Sagsøgte 1, Sagsøgte 3, Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2, subsidiært nogle af disse.

Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 har endeligt påstået frifindelse. Over for de øvrige sagsøgtes friholdelsespåstande har det påstået frifindelse. I det omfang landsretten måtte finde Ernst & Young solidarisk ansvarlig med en eller flere af de øvrige sagsøgte, skal disse friholde Ernst & Young for det idømte beløb inklusive rente og omkostninger.

Sag B-1851-10: Ernst & Young Danmark A/S, Person 1 og Person 2 har nedlagt påstand om, at Sagsøgte 12 skal friholde Ernst & Young, Person 1 og Person 2 for ethvert beløb, de måtte blive dømt til at betale under hovedsagen (sag nr. B-1291-10), herunder renter og omkostninger, dog maksimalt 50.000.000 kr.

Sagsøgte 12 har påstået frifindelse.

3. Kort om sagens parter Finansiel Stabilitet A/S, CVR-nr. 30515145 (i det følgende Finansiel Stabilitet) blev stiftet i oktober 2008 som led i en aftale mellem den danske stat og pengeinstitutsektoren i Dan-mark (Det Private Beredskab til Afvikling af Nødlidende Banker, Sparekasser og Andels-kasser, i det følgende Det Private Beredskab) om sikring af den finansielle stabilitet.

- 12 -

Bankvirksomheden drevet i det tidligere Bank 1, CVR nr. 1 (nu Virksomhed A/S under konkurs) blev med virkning fra den 25. august 2008 overført til Virksomhed 1, CVR nr. 2 (i det følgende Den Nye Bank). Samtidig ophørte Bank 1 (i det følgende Bank 1) med at drive bankvirksomhed.

Virksomhed 1, der kort efter overtagelsen af bankvirksomheden ændrede navn til Bank 1 og i 2011 ændrede navn til FS Finans A/S, er siden fusioneret med Finansiel Stabilitet med Finansiel Stabilitet som det fortsættende selskab.

Sagsøgte 1 tiltrådte som direktør i Bank 1 den 1. december 1978 og fratrådte den 30. april 2007.

Sagsøgte 12 tiltrådte som direktør i Bank 1 den 1. juli 2007 og fratrådte den 6. oktober 2008, i forbindelse med at banken anmeldte betalingsstandsning, og han fortsatte som administrerende direktør i Den Nye Bank.

Sagsøgte 3 var ansat som underdirektør i Bank 1 med ansvar for kredit og erhverv. Han tiltrådte som direktør for banken den 1. maj 2004 og blev afskediget den 25. august 2008. Det er et tvistepunkt under sagen, om Sagsøgte 3 var en del af direktionen i Bank 1.

Sagsøgte 4 indtrådte i bestyrelsen den 19. april 1991 og var næstformand fra den 14. marts 1997, indtil han blev udpeget til formand for bestyrelsen den 1. marts 2006. Han udtrådte af bestyrelsen den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.

Sagsøgte 5 indtrådte i bestyrelsen den 3. marts 1999 og var næstformand, indtil han udtrådte af bestyrelsen den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.

Sagsøgte 6 indtrådte i bestyrelsen den 26. februar 1997 ogudtrådte den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.

Sagsøgte 7 indtrådte i bestyrelsen den 1. marts 2006 og udtrådte den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.

- 13 -

Sagsøgte 8 indtrådte i bestyrelsen som medarbejderrepræsentant den 26. februar 2003 og udtrådte den 6. oktober 2008 ved anmeldelsen af betalingsstandsning.

Ernst & Young Danmark A/S (i det følgende Ernst & Young) fungerede som Bank 1's eksterne revision fra 2000, herunder fra 2003 som bankens eneste eksterne revisor. Ernst & Young fratrådte som revisionsselskab den 27. februar 2008.

Person 1 og Person 2 har som statsautoriserede revisorer hos Ernst & Young underskrevet årsrapporterne for Bank 1 i perioden 2004-2007.

4.

Sagsfremstilling

4.1. Bank 1's oprettelse og udvikling Bank 1, CVR nr. 1, blev stiftet i Roskilde den 17. juli 1884. Ved bankens 100-års jubilæum i 1984 havde banken 151 medarbejdere og 15 filialer i Roskilde og omegn. Ved årsskiftet 2004/2005 havde banken ca. 400 ansatte fordelt på sine 19 filia-ler, ca. 75.000 kunder og ca. 20.000 aktionærer.

Den 6. oktober 2008 anmeldte banken be-talingsstandsning og blev erklæret konkurs den 3. marts 2009 på grundlag af egen begæ-ring. Ved bankens sammenbrud i sommeren 2008 havde banken ca. 650 ansatte fordelt på 24 filialkontorer i Nord- og Midtsjælland og København, ca. 90.000 private kunder, ca. 15.000 erhvervskunder og ca. 32.800 aktionærer.

Efter bankens økonomiske sammenbrud blev bankvirksomheden med virkning fra 25. au-gust 2008 overført til Virksomhed 1, CVR nr. 2. Samtidig ophørte Bank 1 med at drive bankvirksomhed.

4.2. Bank 1's centrale organer og interne regelsæt 4.2.1. Bestyrelse Bank 1's bestyrelse bestod den 1. januar 2005 af autoforhandler Vidne 1 (for-mand), selvstændig forretningsdrivende Sagsøgte 4 (næstformand), direktør Sagsøgte 6, advokat Sagsøgte 5, filialdirektør Sagsøgte 8 (medarbejderrepræsentant) og erhvervskonsulent Vidne 2 (medarbejderrepræsentant). Vidne 1 udtrådte af be-styrelsen den 1. marts 2006 og blev erstattet af Sagsøgte 7. Samtidig blev Sagsøgte 4 konstitueret som formand og Sagsøgte 5 som næstformand. Pri-mo 2007 udtrådte Vidne 2 og blev erstattet af Person 4.

- 14 -

Bank 1's forretningsorden for bestyrelsen indeholdt blandt andet bestemmelser om konstitution, formand og næstformand, mødeindkaldelse, beslutningsdygtighed, afstem-ning, tavshedspligt, inhabilitet, aktiebesiddelse, generalforsamling, kreditgivning til nært-stående, årsrapportens udarbejdelse, anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Fi-nanstilsynet samt meddelelse til fondsbørsen.

I henhold til forretningsordenen pkt. 4 skulle dagsordenen som minimum indeholde følgen-de punkter:

”Regnskabsrapportering: 1.Gennemgang og opfølgning af bankens perioderegnskaber og lignende, samt budgetter og eventuelle afvigelser herfra.

2.Gennemgang af bankens likviditet, herunder finansieringsforhold og pengestrømme.

3.Gennemgang af udvikling i bankens solvensprocent, samt om udviklingen i bankens rente- og valutarisiko.

Gennemgang af forhold i forbindelse med kreditter, mellemværender, værdipapirer eller valuta, som har medført, eller som kan forudses at ville medføre væsentlige tab for banken.

Orientering fra direktionen om bankens virksomhed i den forløbne periode, herunder opfølgning på væsentlige dispositioner samt fastlagte planer.

Behandling af revisionsprotokollens indhold, samt underskrivelse heraf.

Bevilling af lån, kreditter og garantier m.v. i henhold til den til enhver tid gældende § 70-instruks. Herunder bemærkninger til skriftlige bevillinger i perioden siden sidste bestyrelsesmøde.

Eventuelt.

Forelæggelse af forhandlingsprotokol med referat til godkendelse og underskrift.”

Ved en ændring af forretningsordenen den 21. juni 2007 blev ovennævnte pkt. 3 om-formuleret til: ”Gennemgang af udvikling i bankens kapital- og solvensforhold…”

Efter forretningsordenens pkt. 7 skulle formanden sørge for, at der førtes en forhandlings-protokol, hvoraf blandt andet skulle fremgå tid og sted for mødet og mødedeltagere samt dagsorden og referat af de stedfundne forhandlinger og tagne beslutninger. Et bestyrelses-

- 15 -

medlem, en direktør, en ekstern revisor og den interne revisionschef, der ikke var enig i bestyrelsens beslutning, havde ret til at få sin mening indført i protokollen.

Det var bestyrelsen, der i henhold til pkt. 11 ansatte direktører og intern revisionschef. Af forretningsordenen pkt. 12 om bankens ledelse fremgik:

”12.1 Bestyrelsen og direktionen i forening forestår ledelsen af bankens

anliggender og skal sørge for en forsvarlig organisation af bankens virksomhed.

12.2Bestyrelsens skriftlige retningslinier for bankens væsentligste aktivitets-områder fremgår af den til enhver tid gældende paragraf 70-instruks, hvori blandt andet arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fast-lægges, herunder hvilke dispositioner som skal besluttes eller godken-des af bestyrelsen.

12.3Bestyrelsen kan herudover give direktionen retningslinier og anvisning-er m.h.t. ledelsen af banken og skal påse 1) at bankens kapitalberedskab til enhver tid er forsvarligt i forhold til

bankdrift,

2) at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres på en efter ban-

kens forhold tilfredsstillende måde, samt

3) at banken drives i overensstemmelse med redelig forretningsskik

og god bankpraksis.

12.4Bestyrelsen skal tage stilling til udviklingen i bankens organisation, såsom intern revisions- og regnskabsfunktion, Edb-organisation, for-sikringsforhold, samt retningslinier og forretningsgange. Bestyrelsen forestår endvidere tilsynet med datterselskabernes forhold.

12.5Bestyrelsen skal, til brug for udførelsen af dens hverv, fordre sig alle fornødne oplysninger. Bestyrelsen kan selv eller ved dertil delegerede medlemmer foretage eller lade foretage eftersyn af bankens bøger og aktivernes tilstedeværelse.”

Ved en ændring af forretningsordenen den 21. december 2006 blev der i pkt. 12.3 tilføjet en bestemmelse om, at bestyrelsen skulle påse, at banken havde de ressourcer, der var nødvendige for den rette gennemførelse af dens virksomhed og anvendte disse hensigts-mæssigt.

Endvidere blev der ved en ændring af forretningsordenen den 21. juni 2007 indsat en række yderligere punkter med forhold, som bestyrelsen skulle påse, herunder at banken havde skriftlige forretningsgange på alle væsentlige aktivitetsområder og fyldestgørende interne kontrolprocedurer.

Derudover skulle der mindst en gang om året ske godkendelse af bankens interne proces, metoden og beskrivelsen af de forhold, der indgik ved opgørelse

- 16 -

af den tilstrækkelige basiskapital og solvensbehovet. Bestyrelsen skulle også godkende det opgjorte solvensbehov.

Om årsrapportens udarbejdelse var det i forretningsordenen pkt. 16.1 bestemt, at bestyrelsen forud for årsrapportens affattelse gennemgik bankens væsentligste engagementer og bedømte de for disse stillede sikkerheder samt tog stilling til afskrivninger.

Bank 1 afholdt i udgangspunktet bestyrelsesmøde en gang om måneden. Forud for hvert møde modtog bestyrelsesmedlemmerne en dagsorden med bilag, herunder regnskabs-rapportering, der er omtalt nærmere nedenfor afsnit 4.6, notater og indstillinger fra direk-tionen samt korrespondance med blandt andre Finanstilsynet mm. Bankens forhandlings-protokoller var frem til årsskiftet 2007/2008 håndskrevne, kortfattede og ofte uden angivel-se af mødedeltagerne. Forhandlingsprotokollerne indeholdt ikke en nærmere gengivelse af drøftelserne på møderne, og der er ikke i de i sagen fremlagte forhandlingsprotokoller an-ført uenigheder.

Bestyrelsen blev ved brev af 24. maj 2005 indkaldt til bestyrelsesmøde den 26. maj 2005 med følgende dagsorden:

”1. Bevillinger m.v. – herunder bemærkninger til skriftlige bevillinger i

perioden siden sidste bestyrelsesmøde samt efterretningslister og over-trækslister. --- oOo ---

2. Regnskabsrapportering for april 2005 – følger vedlagt. 3. Kapitalforhold frem til 2009 – jf. vedlagte notat. 4. Opfølgning på Finanstilsynets besøg – jf. vedlagte materiale. 5. Den interne revisions påtegning af bankens årsrapport – notat vedlagt. 6. Orientering:

6.1. Tilbagebetaling af moms m.v. 6.2. Filialudvikling. 6.3. Fjernservice. 6.4. Nyt kreditkort.

7. Eventuelt. 8. Forelæggelse af forhandlingsprotokol med referat til godkendelse og

underskrift.

Opdateret Superligaoversigt for 1. kvartal 2005 er vedlagt.

Næste bestyrelsesmøde afholdes torsdag 23. juni 2005 kl. 09.30.”

- 17 -

Sammen med dagsordenen modtog bestyrelsen 282 siders bilagsmateriale. Forhandlings-protokollen fra mødet, der var ført i hånden, er illustrativ for en typisk protokol i den omhandlede periode og havde følgende ordlyd:

”Dagsorden: Der henvises til bilagsmappen. ad. 1: Til bestyrelsen var fremsendt bevillingslisterne 581, 582, 583, 584, 585 samt efterretningsliste 468 og overtræksliste af 12. maj 2005. Under behandlingen af Autobørsen Roskilde A/S forlod Sagsøgte 5 lokalet.

Drøftelserne gav ikke anledning til yderligere kommentarer. ad. 2: Regnskabsrapportering blev gennem og viser et resultat for april måned 31.327 mod budget 14.342 tkr. År til dato er resultatet 136.461 tkr. mod budget 68.425 tkr. Koncernen år til dato er resultatet for hele koncernen.

Væksten i udlånet er en væsentlig årsag til budgetafvigelsen – udlån 11.259.212 tkr. mod budget 9.062.302 tkr. svarende til en afvigelse på 2.196.910 tkr. ad. 3: Prognose for fremtidige kapitalforhold frem til 2009 blev gennemgået udfra det fremsendte materiale. Bestyrelsen godkender hjemtagelse af ansvarlig kapital på 300 mio. eller mere kroner i Bank 2.

Aktieudvidelse blev drøftet og der arbejdes videre med det endelige oplæg. Bestyrelsen bemyndiger direktionen til at optage et stående lån på EURO 180,0 mill. eller mere hos Norddeutsche Landesbank Girozentrale som arrangør på vilkår og betingelser, jf. udkast til aftale af 29. april 2005 fra samme.

Vicedirektør Sagsøgte 2 bemyndiges til sammen med arbitragechef Person 5 på bankens vegne at underskrive de nødvendige dokumenter i denne anledning. ad. 4: Der var fremsendt materiale som følge af besøget fra Finanstilsynet. Materialet gennemgået og drøftelserne gav ikke anledning til yderligere bemærkninger.

Relevante papirer godkendt og underskrevet. ad. 5: Bestyrelsen godkendte at den interne revision underskriver årsregn-skabet. ad. 6.1: tilbagebetaling af moms på 10-14 mill. kroner ad. 6.2: - Team Glostrup starter i nye lokaler den 20. juni 2005

- Team Solrød forventes at flytte i nye lokaler medio august. - Nye analyser om muligheder hvor vi kan åbne nye teams bearbejdes hele tiden – Der arbejdes med Lyngby.

6.3: Orientering om Team Fjernservice – strategi er ved at blive planlagt. 6.4: Master Card etableres i samarbejde med lokale pengeinstitutter. ad. 7: Person 6 taler med Person 7 om at fremtidig dirigentrolle foreslås til Person 8. ad. 8: Referent: Sagsøgte 8.”

Efter indstilling fra Sagsøgte 12 i november 2007 overgik bestyrelsens forhand-lingsprotokol til at blive ført elektronisk fra årsskiftet 2007/2008 af bankens chefjurist Vidne 3. En elektronisk protokol skulle sikre en tidssvarende, ensartet og fyldestgørende

- 18 -

referering af bestyrelsens forhandlinger i overensstemmelse med lovgivningen, bestyrel-sens forretningsorden og tilsynsmyndighedens forventning.

I relation til dagsordenpunktet om bevilling af lån, kreditter og garantier mv. fremgår det af forhandlingsprotokollen fra bestyrelsesmøde afholdt den 23. maj 2008, at bestyrelsen med-delte afslag på indstilling til bevilling vedrørende en kreditansøgning fra koncernen Virksomhed A/S 1 Ansøgningen var opført på bevillingsliste markeret med ”A” . Der er ikke i sagen andre eksempler på, at bestyrelsen har meddelt afslag på en indstilling til be-villing.

4.2.2. Direktion og § 70-instruks (direktionsinstruks) Sagsøgte 1 var registreret som direktør i Bank 1 fra den 7. november 1986 frem til den 30. april 2007. Sagsøgte 2 indtrådte i direktionen den 1. november 2006 og udtrådte den 24. august 2008. Sagsøgte 12 var registreret som administrerende direktør den 2. juli 2007 og udtrådte af direktionen den 6. oktober 2008, hvorefter Vidne 3 var registreret som administrerende direktør fra den 6. oktober 2008 frem til konkursen.

Bank 1's direktionsinstruks (§ 70-instruks) bestod – udover nogle indledende bemærkninger om den daglige ledelse (pkt. 1) og rapportering til bestyrelsen (pkt. 6) – af fire instrukser; en kreditinstruks (pkt. 2), en fondsinstruks (pkt. 3), en udlandsinstruks (pkt. 4) og en likviditetsinstruks (pkt. 5). Den 20. september 2007 blev der tilføjet et nyt pkt. 2 om kapitaldækning og solvensbehov.

I henhold til de indledende bemærkninger i pkt. 1 varetog direktionen den daglige ledelse af banken, mens dispositioner af usædvanlig karakter eller størrelse, eller dispositioner som i væsentligt omfang kunne påvirke opgørelsen af bankens solvens eller likviditet, skulle forelægges bestyrelsen.

Dette omfattede blandt andet ændringer i bankens kapitalgrundlag, større organisatoriske ændringer i banken, væsentlige ændringer i bankens forretningspolitik, offentliggørelse af oplysninger om bankens virksomhed, køb og salg af fast ejendom, medmindre handlerne skete med henblik på afvikling/nedbringelse af forud indgåede engagementer samt gennemgang og godkendelse af budgetter.

- 19 -

Af instruksens pkt. 6 fremgik, at direktionen hver måned aflagde rapport om udviklingen i bankens kapitalberedskab og solvensprocent, herunder opgørelse vedrørende basiskapitalen samt om udviklingen i de beregnede tal for renterisiko og valutarisiko.

Der er i sagen fremlagt en kreditinstruks dateret 25. maj 2004 samt fire senere, reviderede udgaver heraf.

Kreditinstruksen dateret den 25. maj 2004 fastsatte i udgangspunktet en grænse for direk-tionens bevillingskompetence på 25 mio. kr. for debitors samlede engagement, der kunne fraviges i presserende tilfælde. Endvidere kunne direktionen bevilge forhøjelser af de af bestyrelsen allerede bevilgede eller godkendte lån på op til 25 %, dog maksimalt 10 mio. kr. Af kreditinstruksen fremgik blandt andet:

”2.1. Direktionen kan bevilge lån, kreditter og garantier af enhver art i henhold til bankens kreditpolitik, når debitors samlede engagement, herunder effektive kautionsforpligtelser, opgjort iht. Lov om finansiel virksomhed § 5 stk. l, nr. 16, jf. § 145, ikke overstiger 25 mio. kr.

…

2.5. Direktionen kan endvidere bevilge forhøjelser af de af bestyrelsen bevil-gede eller godkendte lån, kreditter og garantier af enhver art. Den samlede for-højelse af det enkelte engagementer må dog ikke overstige 25 % af det af be-styrelsen bevilgede eller godkendte beløb og må højest udgøre 10 mio. kr.

2.6. Direktionens bevillingsret jf. ovenfor forudsætter, at det samlede engage-ment efter fradrag for særlig sikre krav ikke er eller ved bevillingen bringes op over 25 % af bankens basiskapital (ansvarlige kapital) jf. Lov om finansiel virksomhed § 145, samt at summen af engagementer, som efter fradrag udgør 10 % eller mere af bankens ansvarlige kapital, ikke er eller ved bevillingen bringes op over 800 % af denne.

…

2.8. Direktionen kan i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i den-ne instruks nævnte maksimumbeløb jf. dog pkt. 2.6. Sådanne bevillinger fore-lægges på det første kommende eller det dernæst følgende bestyrelsesmøde.”

Mod sikkerhed i blandt andet indlån i Bank 1, danske statsobligationer og real-kreditobligationer var grænsen i pkt. 2.1 forhøjet med den sikrede del af engagementet, dog højest med 25 mio. kr.

- 20 -

Endvidere kunne direktionen – uanset bestemmelsen i pkt. 2.1 – bevilge byggelån til par-celhuse til bygherrens eget brug, samt midlertidig finansiering i forbindelse med køb og salg af egen bolig med et beløb på indtil 5 mio. kr. Tilsvarende gjaldt al midlertidig finan-siering i forbindelse med konvertering samt ny- eller omprioritering af fast ejendom og eventuel garantistillelse for realkreditlån, der stilles i forlængelse heraf.

I henhold til kreditinstruksens pkt. 2.11-2.13 skulle en fortegnelse over alle de af direk-tionen foretagne bevillinger mm. over 4 mio. kr. tilstilles bestyrelsen med nærmere aftalte intervaller eller forelægges bestyrelsen på førstkommende bestyrelsesmøde.

Endvidere skulle alle ubevilgede overtræk over 1 mio. kr. forelægges bestyrelsen til efterretning en gang om måneden, og alle engagementer omfattet af lov om finansiel virksomhed § 78, stk. 1 og 4, skulle minimum én gang halvårligt forelægges for bestyrelsen til bevilling eller orientering.

Endelig skulle alle engagementer over 25 mio. kr., som bonitetsmæssigt var klassificeret 30 eller 41, minimum én gang halvårligt forelægges for bestyrelsen til bevil-ling eller orientering, samt alle engagementer over 25 mio. kr. som bonitetsmæssigt var klassificeret 10 eller 20 forelægges bestyrelsen til bevilling eller orientering minimum én gang årligt.

Orienteringen skulle i disse situationer ske ved forelæggelse af hovedtal for engagementerne.

I en let revideret udgave af kreditinstruksen, dateret 2. juni 2005, var der blandt andet tilføjet en frist på otte uger i pkt. 2.8, der herefter havde følgende ordlyd:

”2.8. Direktionen kan i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ik-ke kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i denne instruks nævnte maksimumbeløb jf. dog pkt. 2.6. Sådanne bevillinger forelægges på det første kommende eller det dernæst følgende bestyrelsesmøde dog senest 8 uger efter overskridelsen…”

Efter indstilling fra kreditudvalget blev der på et bestyrelsesmøde den 21. december 2006 vedtaget en række ændringer i kreditinstruksen. Intentionen var at reducere det administra-tive arbejde i banken, herunder ikke mindst i Team Kredit. I den reviderede udgave, der er dateret 15. januar 2007, blev direktionens generelle bevillingsgrænse på 25 mio. kr. i pkt. 2.1 ændret til følgende grænser:

”

Bevillingsgrænse

Branchegruppemio. kr.

- 21 -

Privatkunder10 Liberale erhverv10 Landbrug25 Handel og transport25 Øvrige erhverv25 Fremstilling35 Bygge og anlæg50 Kredit m.v.50 Anlægsfinansiering e jendomme150 Projektfinansiering e jendomme225

”

I kreditudvalgets indstilling var endvidere foreslået en grænse på 75 mio. kr. pr. enkeltsag, men denne beløbsbegrænsn ing fremgik ikke af den reviderede § 70-instruks, der blev fore-lagt og vedtaget af bestyrel sen.

I den reviderede instruks pk t. 2.2 var beløbsgrænsen på 25 mio. kr. forhøjet til 75 mio. kr., og i pkt. 2.5 var beløbsgræn sen på 10 mio. kr. endvidere forhøjet til 75 mio. kr. Tilsva ren-de var beløbsgrænserne i pkt. 2.11-2.13 om forelæggelse for bestyrelsen forhøjet, herunder vedrørende ubevilgede overtræk, der var forhøjet fra 1 mio. kr. til 5 mio. kr. Endelig var forelæggelsen for bestyrelsen af engagementer over 25 mio. kr., der var klassificeret 10, 20, 30 eller 41, erstattet af en bestemmelse om, at bestyrelsen til hvert bestyrelsesmøde skulle modtage følgende materiale om branchegrupperne nu anført i pkt. 2.1:

”• En specifikation af hvilke brancher gruppen indeholder •En oversigt over engagementer dækkende ca. 50 % af Engagementsmassen indenfor branchegruppen

•En risiko/indtjeningsanalyse af branchegruppen baseret på en udlånsfordeling på ratings, OEI, nedskrivning og indtjening

•Bankens eksponering i branchegruppen •Kreditudvalgets vurdering af branchegruppen og dens forventede •udvikling”

På et bestyrelsesmøde den 21. juni 2007 blev der vedtaget en række ændringer i bankens § 70-instruks, idet der blandt andet blev indsat et nyt punkt 2 om kapitaldækning og solvens-behov. Kreditinstruksen, der som følge heraf var flyttet til punkt 3, indeholdt to ændringer; I pkt. 3.1 (dvs. tidligere pkt. 2.1) var der indledningsvis tilføjet, at bestyrelse og direktion skulle sikre at bankens bevillingsproces var betryggende. Endvidere var der i pkt. 3.16 indsat en ny bestemmelse med følgende ordlyd:

- 22 -

”Direktionen skal sikre at banken har passende procedurer til kontrol af at kreditpolitikken efterleves af bankens medarbejdere. Direktionen skal sikre, at kreditpolitikken kendes af alle relevante medarbejdere. Det skal sikres, at kreditorganisationens opbygning indrettes således, at der er klar definerede ansvars- og arbejdsområder, således at udførelse af opgaver adskilles fra kontrollen af samme.”

Efter indstilling fra Kreditudvalget blev der på et bestyrelsesmøde den 20. september 2007 på ny vedtaget ændringer i kreditinstruksen. Intentionen var igen at reducere det admini-strative arbejde i banken. Af Kreditudvalgets indstilling fremgik, at direktionens gældende bevillingsret indeholdt en begrænsning på 75 mio. kr. pr. enkeltsag, hvilket blev foreslået opretholdt. Beløbsbegrænsningen fremgik dog ikke af den reviderede kreditinstruks, der blev forelagt og vedtaget af bestyrelsen.

I den reviderede kreditinstruks pkt. 3.1 var de tidligere indførte branchespecifikke bevil-lingsgrænser i store træk forladt igen og erstattet med en generel bevillingsgrænse for di-rektionen på 50 mio. kr. for debitors samlede engagement, dog således at der for engage-menter som hovedsageligt vedrørte anlægsfinansiering af ejendomme og for engagementer der hovedsageligt vedrørte projektfinansiering af ejendomme gjaldt forhøjede bevillings-grænser på 150 mio. kr. henholdsvis 225 mio. kr.

Endvidere var der i den reviderede kreditinstruks pkt. 3.13 ikke længere et krav om, at bestyrelsen til hvert bestyrelsesmøde skulle orienteres om branchegrupperne nævnt ovenfor. Det skulle blot ske ”løbende” .

I en i sagen fremlagt udgave af kreditinstruksen, dateret den 24. september 2007, er der i forbindelse med de forhøjede bevillingsgrænser i pkt. 3.1 tilføjet i kantet parentes, at de forhøjede grænser i praksis blev administreret således, at alle enkeltbevillinger på mere end 75 mio. kr. blev indstillet til bevilling i bestyrelsen/kreditudvalget.

I et notat ligeledes dateret 24. september 2007 var der fastsat nærmere retningslinjer for overtræksindberetningen til bestyrelsen i henhold til kreditinstruksen. Ifølge notatet skulle overtrækkets størrelse opgøres på engagementet/koncernbasis, og overtrækslisterne skulle indeholde korte bemærkninger på 3-4 linjer om årsagen til overtrækket, hvornår overtræk-ket forventedes indfriet, og hvad der muliggjorde inddækningen.

4.2.3. Lederråd Ifølge forretningsordenen bestod lederrådet primo 2005 af bankdirektør Sagsøgte 1, vicedirektør Sagsøgte 2, underdirektør Person 9, underdirektør

- 23 -

Person 10 og underdirektør Sagsøgte 3. I løbet af foråret 2005 gik Person 9 på pension og blev erstattet af underdirektør Vidne 4.

I henhold til forretningsordenens pkt. 3 skulle der afholdes lederrådsmøder to gange om ugen med deltagelse af Sagsøgte 1, Sagsøgte 2 og Person 9, mens de to øvrige medlemmer kun deltog i udvidede og ekstraordinære lederrådsmøder, der blev afholdt efter behov.

Sagsøgte 3 deltog helt eller delvist i ni henholdsvis syv møder i 2005 henholds-vis 2006, svarende til ca. 10 % af møderne. I 2007 deltog Sagsøgte 3 i 32 møder, svarende til 42 % af møderne.

Efter Sagsøgte 1's pensionering og Sagsøgte 12s tiltræden som ad-ministrerende direktør den 1. juli 2007, indtrådte Sagsøgte 12 i lederrådet, og i januar 2008 udtrådte Sagsøgte 3 og blev erstattet af underdirektør Person 11. I samme forbindelse blev det bestemt, at chefjurist Vidne 3 fremover skulle deltage i møderne som sekretær for rådet med udtaleret og -pligt, og at der skulle udarbej-des og udsendes beslutningsreferat.

På et bestyrelsesmøde den 23. maj 2008 blev det besluttet at ændre og udvide bankens lederråd pr. 2. juni 2008, så det herefter bestod af direktionen og lederne af bankens linje-og stabsfunktioner samt Funktionsforum. Formålet var at sikre, at bankens strategiske og taktiske udvikling blev koordineret på tværs af organisationen. Lederrådet skiftede sam-tidig navn til ledergruppen.

Det var lederrådets opgave at påpege, drøfte og tage stilling til problemstillinger af betyd-ning for Bank 1's daglige virke og fremtid. Formålet med møderne var ifølge forret-ningsordenens pkt. 4 blandt andet at informere mundtligt om aktuelle forhold såvel inden for som uden for det enkelte medlems ansvarsområde, at træffe beslutninger og udstikke retningslinjer vedrørende politiske forhold og væsentlige problemstillinger i relation til bankens daglige drift samt at udstikke mål og retningslinjer for bankens langsigtede udvikling, herunder formulering af udviklingsprojekter.

- 24 -

4.2.4. Kreditudvalg Bank 1's kreditudvalg bestod i 2005-2008 af underdirektør Sagsøgte 3, kreditchef Vidne 5 og kreditchefens stedfortræder Vidne 6. Ved underdirektørens ferie og længere fravær i øvrigt indtrådte bankdirektøren eller vicedirektøren i hans sted.

Forretningsordenen for kreditudvalget af 31. august 2004 indeholdt blandt andet bestemmelser om mødedeltagere og -aktivitet, mødernes formål, kreditudvalgets bevillingsbeføjelse og stillingtagen, rapportering til bestyrelsen, større ubevilgede overtræk og større engagementer samt bestemmelser om hensættelser, afviklingsejendomme og kredithøringer.

Formålet med udvalgets møder var at gennemgå og tage stilling til låneansøgninger, som man modtog fra Team Kredit. Derudover udstedte kreditudvalget bevillingsbeføjelser til koncernens medarbejdere. Kreditudvalgets egen bevillingsbeføjelse svarede til direktion-ens bevillingsbeføjelse som fastsat i kreditinstruksen, se herom nedenfor afsnit 4.2.2. Kre-ditudvalget var i henhold til pkt. 5.1. beslutningsdygtigt, når underdirektøren, bankdirek-tøren eller vicedirektøren var til stede. Af pkt. 5.2 fremgik:

”Er de i punkt 5.1. nævnte personer ikke til stede, er det resterende Kreditud-valg beslutningsdygtig gennem udøvelse af punkterne 2.1.til 2.7. i den til en-hver tid gældende kreditinstruks.”

Endvidere var det i punkt 5.2.1 bestemt:

”I tilfælde af fravær kan det resterende Kreditudvalg i presserende tilfælde foretage bevilling efter punkt 2.8 i kreditinstruksen, jvf. dog dennes punkt 2.6. Tilsvarende gælder punkt 2.10 i kreditinstruksen. Underdirektøren skal snarest muligt orienteres om sådanne bevillinger.”

Ved en ændring af forretningsordenen den 26. maj 2005 udgik pkt. 5.2.1, men der i pkt. 5.2 blev indsat ordene ”i forening” :

”Er de i punkt 5.1. nævnte personer ikke til stede, er det resterende kreditud-valg i forening beslutningsdygtig gennem udøvelse af punkterne 2.1. til 2.10. i den til enhver tid gældende Kreditinstruks.”

- 25 -

Ved en senere ændring af 17. august 2007 blev pkt. 5.2.1 genindsat og ordene ”i forening” i pkt. 5.2 udgik.

Kreditudvalget skulle mødes med bankdirektøren en gang ugentligt. Formålet var at orientere direktøren om udvalgets arbejde i den forgangne uge samt at drøfte generelle og specifikke forhold inden for kreditområdet. Endvidere skulle Team Kredit dagligt sende kopi af låneansøgninger til direktøren.

Kreditudvalget havde endvidere ansvaret for at gennemgå Team Kredits oplæg vedrørende bevillinger, alle ubevilgede overtræk, større engagementer og engagementer omfattet § 78 i lov om finansiel virksomhed, hensættelser og afviklingsejendomme for bestyrelsen med nærmere fastsatte tidsintervaller.

Endelig skulle kreditudvalget tilrettelægge og deltage i høringer med samtlige kundeteams og Team Kredit (kredithøring/teamhøring), med det formål at få en orientering om teamenes vigtigste kunder samt at vurdere og drøfte større engagementer og problematiske engagementer. Der er i sagen fremlagt ét referat af en kredithøring foretaget den 28. april 2008.

4.2.5. Kreditpolitik Bank 1's kreditpolitik, der senest var udarbejdet i oktober 2004, var ganske omfat-tende og var delt op i en generel politik og uddybende politikker for erhvervskundemarked, retailmarked (private kunder og små selvstændige erhvervsdrivende) samt det finansielle marked. Kreditpolitikken var formuleret ud fra bankens konstateringer og holdninger, der mundede ud i en række udsagn om, hvad banken ville eller ønskede, og hvad banken ikke ville.

Kreditpolitikken indeholdt nogle generelle betragtninger om, hvilke elementer der skulle indgå i vurderingen af en kunde, krav til forholdet mellem risiko og økonomisk indsigt, krav til intern beslutningsgrundlag og registrering, spredning af udlån, tabsrisici og opfølg-ning på engagementer.

Under politikkerne for de enkelte kundegrupper var der en nærmere beskrivelse af de karakteristika, der ikke i fuldt omfang var dækket af den generelle politik.

Om erhvervsmarkedet var blandt andet anført, at banken lagde vægt på, at banken havde tilstrækkeligt kendskab til kunden; ikke blot til de økonomiske forhold, men til alle væsent-lige forhold i virksomheden som f.eks. branche, forretningskoncept og ledelse samt virk-

- 26 -

somhedens overlevelsesmulighed. Specielt vedrørende byggeprojekter lagde banken vægt på kompetence og økonomi hos såvel bygherre som bygmester, samt at banken var ude af projektet igen inden for en relativ snæver tidshorisont; medmindre ganske særlige forhold talte for det, burde en projektfinansiering ikke strække sig ud over to år fra grund- eller ejendomskøbet.

Ved anlægsfinansiering lagde banken vægt på ejendommens beliggenhed og likviditet samt investorernes økonomi. Endvidere tilkendegav politikken holdninger til blandt andet lånesyndikering, indsamling og registrering af information, kautioner og fac-toringkreditter.

Bankens kreditpolitik blev efter kritik fra Finanstilsynet forelagt og godkendt af bankens bestyrelse i maj 2005.

Udover kreditpolitikken havde banken udarbejdet en række vejledninger og forretningsgange, herunder forretningsgang for beslutningsgrundlag i forbindelse med bevilling, forretningsgang for løbende overvågning af og opfølgning på engagementer, forretningsgang for indberetning af kunder med svaghedstegn, vejledning for kreditprocessen, vejledning i værdiansættelse af sikkerheder, vejledning for finansiering af boliger i Sverige, vejledning i finansiering af investeringsejendomme, vejledning i klassificering af erhvervsengagementer, vejledning om opgørelse og indberetning af store engagementer m.m.

De af banken udarbejdede vejledninger og forretningsgange er ikke nærmere gennemgået for landsretten.

4.2.6. Bevillingsbeføjelser Direktionens bevillingsbeføjelse blev fastlagt i § 70-instruksen, jf. ovenfor, afsnit 4.2.2.

I henhold til forretningsordenen for kreditudvalget, jf. ovenfor, afsnit 4.2.4, svarede kreditudvalgets bevillingsbeføjelse til direktionens bevillingsbeføjelse efter § 70-instruksen.

Kreditudvalget udstedte bevillingsbeføjelser til koncernens medarbejdere efter indstilling fra nærmeste chef. Ifølge bankens vejledning for kreditprocessen førte Team Kredit en oversigt over alle udstedte bevillingsbeføjelser. I et skema dateret ”17. november 2004/KEN” var anført, hvilke bevillingsbeføjelser forskellige medarbejdergrupper samt kreditudvalget havde. Af skemaet fremgår blandt andet, at teamledere havde en bevillingsbeføjelse på 2 mio. kr. med tilsvarende blanco element, og at kreditkonsulenter

- 27 -

havde en bevillingsbeføjelse på mellem 3-5 mio. kr. med tilsvarende blanco element. I skemaet er anført, at kreditudvalgets bevillingsbeføjelse var 7 mio. kr. Der er under sagen ikke fremlagt senere udgaver af skemaet med oversigt over bevillingsbeføjelser.

4.2.7. Ratingsystem I et dokument dateret 1. oktober 2004 med overskriften ”Klassificering af erhvervsengage-menter” var Bank 1's klassifikation af erhvervsengagementer sammenstillet med Fi-nanstilsynets karaktersystem. Af dokumentet fremgår følgende:

ObjektivSubjektiv klassifikationklassifikation123456012345611112131415162212223242526331323334353644142434445465515253545556Klassifikations-gruppe:1234Karakterer:Objektiv karakterSubjektiv karakterFastsættes på grundlag afKundeansvarliges vurdering afregnskab. (1. ciffer)virksomhed/ledelse0Ej klassificeretEj klassificeret1Suverænt regnskabDet utvivlsomt gode engagement2Godt regnskabDet gode engagement3Acceptabelt regnskabVedligeholdelsesengagement4Utilfredsstillende engagementDet svage engagement5Uacceptabelt engagementHensættelsesengagement (A)6Anvendes ikkeHensættelsesengagement (B)FinanstilsynetskaraktersystemSvarer tilklassifikationsgruppeKarakterBeskrivelse3Utvivlsomt gode engagementer12aMiddelgode engagementer1-2

- 28 -

2bSvage engagementer uden 2-3

hensættelsesbehov

1aHensættelsesengagementer hvor

4

hensættelsen er tilstrækkelig

1bHensættelsesengagementer hv or

4

hensættelsen overvejes forhøj et

0aTabsengagement hvor hensættelsen

4

dækker tabet

0bTabsengagement hvor yderlig ere

4

hensættelse kan blive aktuel

For at sikre en så ensartet klassificering som mulig t udarbejdede Bank 1 pr. 23. august 2005 fælle s retningslinjer for klassificering af erhvervsengagementer. Af retnings-linjerne fremgik, at alle enkeltkunder med et erhvervsengagement på 500.000 kr. og der-over skulle klassi ficeres. Hvor der var tale om en k oncern, skulle de enkelte selskaber klas-sificeres.

Klassifi kationen skulle opnås ved hjælp af nogle objektive observationer (regn-skab) og en subje ktiv (kunderådgiver) vurdering af det enkelte selskab. I notatet var der redegjort for de o bjektive målvariabler og subjekti ve forhold, herunder ledelse, branche, strategiske og øk onomiske mål mv., der skulle anv endes ved vurderingen af engagementet.

Engagementerne skulle placeres i følgende klassifikationer:

ObjektivSubjektiv klassifikation

klassifikation 1 2 3 4 5

001020304051111213141522122232425331323334354414243444555152535455

Klassifikations-

gruppe: 10 20 30 41 40 35

Karakterer Objektiv karakter 1. ciffer

- 29 -

Fastsættes på grundlag af regnskab

0Regnskab foreligger ikke1Suverænt regnskab2Godt regnskab3Acceptabelt regnskab4Utilfredsstillende engagement5Uacceptabelt engagementKaraktererSubjektiv karakter 2. cifferVurdering af virksomhed/ledelse1Det utvivlsomt gode engagement2Det gode engagement3Vedligeholdelsesengagement4Det svage engagement5NedskrivningsengagementKlassifikationerne var sammenstillet med Finanstilsynets karaktersystem som følger:FinanstilsynetskaraktersystemSvarer tilklassifikationsgruppeKarakterBeskrivelseNyt engagement – regnskab35foreligger ikke3Utvivlsomt gode engagementer102aMiddelgode engagementer20-302bSvage engagementer uden41nedskrivningsbehov1aNedskrivningsengagementer hvor40nedskrivning er tilstrækkelig1bNedskrivningsengagementer hvor40nedskrivning overvejes forhøjet0aTabsengagement hvor nedskrivning40dækker tabet0bTabsengagement hvor yderligere40nedskrivning kan blive aktuel

- 30 -

Bank 1 indførte et nyt ratingsystem, der blev beskrevet i et internt notat, dateret 5. juni 2007. Notatet fastlagde en række principper og kriterier for rating af bankens privat-og erhvervskunder. Det fremgik af notatet, at alle engagementer skulle rates, såvel nye kunder som eksisterende kunder uden rating.

Bankens nye ratingsystem omfattede tre modeller:

Model 1. Rating af nye erhvervskunder, hvor der ikke forelå regnskabsmateriale, var base-ret på en subjektiv vurdering af kunden. For disse kunder anvendtes rating 200 (det stærke engagement), rating 300 (det gode engagement) og 400 (vedligeholdelsesengagementet). Af notatet fremgik, at hvis engagementet ikke kunne rates minimum 400, burde det ikke bevilges.

Model 2. Rating af nye og eksisterende kunder, hvor der forelå regnskabsmateriale, var udelukkende baseret på finansielle faktorer ud fra et årsregnskab. Ud fra blandt andet kun-dens soliditetsgrad, afkastningsgrad, likviditetsgrad, overskudsgrad mv., blev kunden til-delt et antal point, der mundede ud i følgende ratinger:

100Virksomheder med højest kreditværdighed og særdeles god evne til atimødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.200Virksomheder med høj kreditværdighed og god evne til at imødekomme aktuellebetalingsforpligtelser.300Virksomheder med rimelig kreditværdig og har tilstrækkelig evne til atimødekomme aktuelle betalingsforpligtelser.400Virksomheder som er kreditværdige og har evne til at imødekomme aktuellebetalingsforpligtelser.500Virksomheder med ringe kreditværdighed og der ofte alene ydes kredit modsikkerhed.

Virksomhedens evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelserbedømmes som ringe. Ved at yde kredit til 500 ratede virksomheder løber man enbetydelig kreditrisiko.600Virksomheder med svag/ingen kreditværdighed og hvor kreditgivning frarådes.Virksomhedens evne til at imødekomme aktuelle betalingsforpligtelser vurderessom svag. Ved at yde kredit til 600 ratede virksomheder løber man en meget høj

- 31 -

kreditrisiko. Disse kunder indberettes årligt til Finanstilsynet som svage kunder.

700Virksomheder som opfylder kriterierne for OEI registrering (se vejledning), menhvor det ikke skønnes nødvendigt at foretage nedskrivning/hensættelse tilimødegåelse af tab.800Virksomheder som opfylder kriterierne for OEI og hvor der er foretaget individuelnedskrivning/hensæt telse til tab.Model 3.

Ratingaf projektf inansieringskunder skete ud fra, om visse krav vedrørende pro-jektet var opfyldtsammen med en subjektiv vurdering. Endvidere kunne en projektratingmaksimalt gælde24 måneder, hvorefter kunden skulle rates efter model 2.Projektfinansieringskunderblev ratet med udgangspunkt i rating 601.

Oprykning til rating501 forudsatte, atbanken enten skulle være afdækket ved fuld pant i ejendommen, eller atbanken havde en enekreditorlignende status i selskabet ("Finanskonstruktion"). Kundenkunne rates endnu højere, hvis væsentlige risici ved projektet var afdækket, herundersærligt ved forsalg. Udgjorde forsalget mere end 75 %, herunder ubetinget tilbud omkreditforeningsbelåning, blev projektet altid ratet 201.

Hvis forsalget ikke oversteg 75 %,kunne projektet rates op fra rating 501 for hvert af følgende punkter, der var opfyldt;Kaution af moderselskab eller indehaver, forsalg udgjorde minimum 60 %,egenfinansiering på minimum 20 % samt forventet fortjeneste udgjorde minimum 20 %.De enkelte ratinger var i notatet beskrevet således:RatingBeskrivelse201Projekt med højest sikkerhed (Ejerpantebrev/"Finanskonstruktion" og forsalgpå 75 %).301Projekt med høj sikkerhed.401Projekt med rimelig sikkerhed.501Projekt med ringe sikkerhed (Ejerpantebrev eller "Finanskonstruktion").601Projekt med svag/ingen sikkerhed.

4.3. Bank 1's årsrapporter og revisionen af Bank 1

Revisionen af Bank 1 som finansiel virksomhed var reguleret i blandt andet lov om finansiel virksomhed og bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virk-

- 32 -

somheder m.v. samt finansielle koncerner. Derudover var der fastsat en række revisions-standarder og udarbejdet revisionsvejledninger af FSR’s revisionstekniske udvalg.

I henhold til bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner skulle Bank 1 have en intern revision, jf. blandt andet dagældende bekendtgørelse nr. 1324 af 14. december 2004 § 23. Bankens interne revision blev ledet af Person 12, der var statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse, frem til den 31. januar 2007, hvor revisionschef Vidne 7, der var registreret revisor, indtrådte som ny intern revisionschef.

Ekstern revision af Bank 1 blev for regnskabsårene 2005-2007 forestået af Ernst & Young. I regnskabsåret 2008 blev Ernst & Young afløst af KPMG. Ernst & Young havde afgivet indledningsprotokollat (tiltrædelsesprotokollat) sammen med revisionsprotokollatet for 1999 den 11. februar 2000.

I tiltrædelsesprotokollatet redegjorde Ernst & Young blandt andet for revisionens tilrettelæggelse og udførelse, hvoraf blandt andet fremgik, at det ikke kunne forventes, at revisionen ville afdække alle fejl og mangler, som bogføringen og års-regnskaberne eventuelt måtte indeholde, og at planlægningen af revisionen ville tage ud-gangspunkt i en bedømmelse af virksomhedens kontrolmiljø samt en undersøgelse af, om forretningsgange og systemer er hensigtsmæssigt tilrettelagt, herunder om der er effektive funktionsadskillelser.

Tiltrædelsesprotokollatet redegjorde endvidere for afgrænsningen mellem ledelsens og revisors ansvar samt rapportering til bestyrelse og direktion. Om rapporteringen var blandt andet anført, at det ville blive rapporteret i revisionsprotokollen, hvis revisionen fandt væ-sentlige svagheder i selskabets forretningsgange, systemer og interne kontroller.

Endvidere ville revisionen efter behov fremsende rapporter (management letters) til selskabets direk-tion med en beskrivelse af og konklusion på det udførte revisionsarbejde samt andre for-hold, som revisionen måtte ønske at gøre direktionen opmærksom på. Der er ikke i sagen fremlagt management letters.

4.3.1. Revisionsaftaler, funktionsbeskrivelser og detailinstrukser I overensstemmelse med bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virk-somheder m.v. samt finansielle koncerner, nu § 24, var aftalegrundlaget mellem Bank 1's interne og eksterne revision fastlagt i en revisionsaftale, der havde til formål at fast-lægge retningslinjer for udførelse af den samlede revisionsindsats i Bank 1. Revi-

- 33 -

sionsaftalen beskrev fordelingen af revisionsopgaverne mellem den interne og eksterne re-vision og indeholdt retningslinjer for samarbejdet mellem dem, herunder ekstern revisions kontrol af Intern Revisions arbejde.

Der er i sagen fremlagt tre revisionsaftaler, dateret 17. september 2004, 7. juli 2005 hen-holdsvis 7. maj 2007.

I 2004- og 2005-revisionsaftalen var anført, at revisionen af Bank 1 primært skulle foretages af Intern Revision, hvilket ikke fremgik af 2007-revisionsaftalen. Formålet med revisionen var at forsyne bankens, koncernens og datterselskabernes årsrapporter med en revisionspåtegning i overensstemmelse med reglerne i revisionsbekendtgørelsen.

Fastlæg-gelsen af revisionsarbejdets omfang skete med baggrund i et planlægningsnotat, der skulle udarbejdes af Intern Revision og godkendes af ekstern revision. Planlægningsnotatet skulle ajourføres årligt. I 2004-revisionsaftalen var der fastsat tidsfrister for Intern Revisions år-lige ajourføring og ekstern revisions godkendelse heraf, hvilket ikke fremgik af 2005- eller 2007-revisionsaftalen.

I revisionsaftalerne var der endvidere bestemmelser om Intern Revisions rapportering i form af revisionsrapporter.

De i sagen fremlagte revisionsrapporter udarbejdet af Intern Revision i årene 2005-2008 er omtalt nedenfor, afsnit 4.3.4, 4.3.8, 4.3.12 og 4.3.16.

I 2004-revisionsaftalen var der bestemmelser om, at der hvert kvartal skulle foretages op-følgning på udførte revisionsarbejder ved udarbejdelse af kvartalsrapportering. I 2005-revi-sionsaftalen var det bestemt, at der i forbindelse med de aftalte møder med ekstern revision skulle foretages opfølgning på udførte revisionsarbejder ved udarbejdelse af opsamlings-rapport. 2007-revisionsaftalen indeholdt ikke tilsvarende bestemmelser.

Der er ikke i sagen fremlagt kvartals- henholdsvis opsamlingsrapporter. Revisionen af Bank 1 som finansiel virksomhed var reguleret i blandt andet lov om finansiel virk-somhed og bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner. Derudover var der fastsat en række revisionsstandarder og ud-arbejdet revisionsvejledninger af FSR’s revisionstekniske udvalg.

- 34 -

I henhold til bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner skulle Bank 1 have en intern revision, jf. blandt andet dagældende bekendtgørelse nr. 1324 af 14. december 2004 § 23. Bankens interne revision blev ledet af Person 12, der var statsautoriseret revisor med deponeret beskikkelse, frem til den 31. januar 2007, hvor revisionschef Vidne 7, der var registreret revisor, indtrådte som ny intern revisionschef.

Ekstern revision af Bank 1 blev for regnskabsårene 2005-2007 forestået af Ernst & Young. I regnskabsåret 2008 blev Ernst & Young afløst af KPMG. Ernst & Young havde afgivet indledningsprotokollat (tiltrædelsesprotokollat) sammen med revisionsprotokollatet for 1999 den 11. februar 2000.

I tiltrædelsesprotokollatet redegjorde Ernst & Young blandt andet for revisionens tilrettelæggelse og udførelse, hvoraf blandt andet fremgik, at det ikke kunne forventes, at revisionen ville afdække alle fejl og mangler, som bogføringen og års-regnskaberne eventuelt måtte indeholde, og at planlægningen af revisionen ville tage ud-gangspunkt i en bedømmelse af virksomhedens kontrolmiljø samt en undersøgelse af, om forretningsgange og systemer er hensigtsmæssigt tilrettelagt, herunder om der er effektive funktionsadskillelser.

Tiltrædelsesprotokollatet redegjorde endvidere for afgrænsningen mellem ledelsens og re-visors ansvar samt rapportering til bestyrelse og direktion. Om rapporteringen var blandt andet anført, at det ville blive rapporteret i revisionsprotokollen, hvis revisionen fandt væ-sentlige svagheder i selskabets forretningsgange, systemer og interne kontroller.

Endvidere ville revisionen efter behov fremsende rapporter (management letters) til selskabets direk-tion med en beskrivelse af og konklusion på det udførte revisionsarbejde samt andre for-hold, som revisionen måtte ønske at gøre direktionen opmærksom på. Der er ikke i sagen fremlagt management letters.

Ifølge revisionsaftalerne skulle Intern Revision til brug for bestyrelsen føre en revisions-protokol, der skulle redegøre for den i årets løb udførte revision. Det fremgik endvidere af revisionsaftalerne, at en række oplysninger og redegørelser i henhold til revisionsbekendt-gørelsen alene skulle fremgå af den interne revisions protokol.

Om arbejdsdelingen mellem den interne og eksterne revision var det bestemt, at ekstern revision aktivt skulle medvirke til, at kravene til god revisionsskik blev opfyldt, herunder at arten og omfanget af det udførte arbejde var tilstrækkelig. Derudover var der en nærme-

- 35 -

re oplistning af den interne henholdsvis den eksterne revisions opgaver, der i 2004-revi-sionsaftalens pkt. 8 var fordelt som følger:

"8.1 Den interne revisions opgaver: •Ajourføring af revisionsaftalen •Udarbejdelse af planlægningsnotat •Udarbejdelse og ajourføring af detailinstrukser for såvel revision i årets løb som for statusrevision

•Planlægning af revisionens udførelse inklusiv ressourcedisponering •Udførelse af planlagte revisionsopgaver •Registrering af tidsanvendelsen på de enkelte revisionsområder med henblik på opfølgning af anvendt tid og fremtidig planlægning af revisionen

•Rapportering om resultatet af den udførte revision ved udarbejdelse af revisionsrapporter

•Udarbejdelse af kvartalsrapporter indeholdende opfølgning fra den løbende rapportering

•Etablering af grundlaget for de eksterne revisorers årlige gennemgang af en-gagementer, herunder sikring af fuldstændigheden, således at alle væsent-lige og risikofyldte engagementer udvælges til gennemgang

•Føring af revisionsprotokol i årets løb •Udarbejdelse af protokol til årsregnskabet •Underskrive enhver protokoltilførsel til de eksterne revisorers protokol •Udarbejdelse af afslutningsnotat •Afgivelse af påtegning på koncernens, bankens og datterselskabernes årsrapporter.

Ved afgivelse af de særlige erklæringer, der kræver de eksterne revisorers påtegning, udfører intern revision det arbejde, der er nødvendigt for erklæringens afgivelse. Dette arbejde omfatter blandt andet grundlaget for de eksterne revisorers erklæringer, jf. revisionsbekendtgørelsens § 4, stk. 4.

[…]

8.2 De eksterne revisorers opgaver: •Godkendelse af revisionsaftalen •Godkendelse af det af intern revision udarbejdede planlægningsnotat •Gennemgang og vurdering af den interne revisions planlægning inklusive ressourcernes fordeling og tilstrækkelighed

•Notat til intern revision med angivelse af områder de eksterne revisorer vil fokusere på samt tidsplan for denne gennemgang

•Gennemgang af bankens hensættelsesprincipper og årlig vurdering af større og/eller risikofyldte engagementer, herunder komplekse engagementer, engagementer uden hensættelse, men med en forøget risiko for tab, engagementer med betydelig hensættelse samt øvrige engagementer, som den interne revision ønsker drøftet

•Deltagelse i revision af årsrapporten med udgangspunkt i det af den interne revision udførte arbejde og med henblik på vurdering af årsrapportens opfyldelse af lovgivningen, bekendtgørelser, vedtægter og øvrige retningslinjer

- 36 -

•Kvalitetsbedømmelse af den interne revisions arbejder ved gennemgang af udvalgte arbejdsmaterialer og rapporter

•Vurdering af den interne revisions uafhængighed af direktion, ansættelsesforhold og integritet i øvrigt

•Underskrive enhver protokoltilførsel til den interne revisions protokol •Udarbejdelse af revisionsprotokollat vedrørende årsregnskabet, herunder give oplysning om hvorvidt de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver er udført, samt hvorvidt den interne revision fungerer tilfredsstillende. Endvidere afgives oplysning om, hvorvidt de eksterne revisorer er enige i indholdet af den interne revisions protokol, og såfremt dette ikke er tilfældet, hvori uenigheden består."

Endelig var der i revisionsaftalerne bestemmelser om koordinering af arbejdsopgaver mel-lem den interne revision og de eksterne revisorer. Udover planlægningsnotatet var det for-udsat, at der skulle afholdes møder og være en løbende drøftelse af planlægningen, her-under de eksterne revisorers eventuelle deltagelse i uanmeldte revisionseftersyn, engage-mentsgennemgang og revision af årsregnskabet. Endvidere skulle de eksterne revisorer lø-bende kvalitetsbedømme den interne revisions arbejdspapirer.

I overensstemmelse med den dagældende bekendtgørelse nr. 1324 af 14. december 2004 om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerner § 14 (nu § 23) var der i Bank 1 udarbejdet en funktionsbeskrivelse for Intern Revisi-on, der var godkendt af bestyrelsen. Der er i sagen fremlagt to funktionsbeskrivelser god-kendt af bestyrelsen henholdsvis den 24. november 2005 og 21. juni 2007. Udover revisio-nens udførelse indeholder funktionsbeskrivelserne en beskrivelse af blandt andet revisions-chefens stillingsforhold, medarbejdere, habilitet, budget og rapportering.

Endvidere er der i sagen fremlagt to revisionsplaner for Bank 1-koncernen for 2005, dateret 21. juni 2005, og 2006 (udateret) udarbejdet af Intern Revision. Revisions-planen beskrev revisionens formål, tilrettelæggelse og udførelse, udviklingen i og særlige forhold vedrørende det pågældende år, væsentligheds- og risikovurdering, valg af revi-sionsstrategi samt rapportering.

Det fremgik af revisionsplanen blandt andet, at den skulle suppleres af detailinstrukser for de enkelte områder i koncernen, der løbende ville blive tilrettet i overensstemmelse med den overordnede revisionsstrategi. Om den forretningsmæssige udvikling i 2005 og 2006 var anført, at banken ville fortsætte vækststrategien med åbning af nye filialer, og at ban-ken forventede, at det samlede forretningsområde ville stige med 10 % i 2005 og 2006. Det

- 37 -

var endvidere anført, at der i planlægningen var taget højde for bankens ønske om revision to gange årligt i Team Erhverv og Team Køge. Om væsentligheds- og risikovurderingen var anført, at den specifikke væsentlighed indenfor delområder ville blive beskrevet i detailinstrukserne, hvor også risici indenfor delområderne var identificeret.

Vedrørende valg af revisionsstrategi var anført, at kontrolmiljøet i banken vurderedes generelt at være tilfredsstillende, hvorfor revisionen i stort omfang var baseret på kontrolbaseret revision suppleret med substansrevision i form af regnskabsanalytisk revision og detailrevision.

For hvert revisionsområde skulle foretages en specifik vurdering af kontrolmiljøet, og vur-dering af risici og kontroller ville blive dokumenteret i detailinstrukserne for det enkelte område. Under overskriften ”Rapportering” var anført rapporteringsterminer.

Ifølge disse skulle de løbende revisionsprotokollater fra Intern Revision foreligge 14 dage før besty-relsesmøderne i januar og august måned, mens årsprotokollater for selskaberne i koncernen skulle forelægges de respektive bestyrelser i februar måned.

I revisionsplanen for 2006 var anført, at revisionen for 2005 havde givet anledning til be-mærkninger om store svagheder i den systemmæssige håndtering af bankens nedskrivning-er på udlån, hvorfor revisionen for 2006 blandt andet ville have særlig fokus på dette om-råde.

Revisionsplanen var bilagt regnskabsanalyse, oversigt over revisionens erklæringer i års-rapportprotokollatet, overordnet revisionsstrategi, vurdering af nøgletal og grovplan for det pågældende år.

Den overordnede revisionsstrategi gentog, at revisionsplanen skulle supple-res med detailinstrukser for de enkelte områder i koncernen, der løbende ville blive tilrettet i overensstemmelse med den overordnede revisionsstrategi. Endvidere beskrev revisions-strategien revisionen af engagementsområdet, der blev betragtet som væsentligt og med høj risiko.

Revisionen af engagementsområdet havde til formål at kontrollere om forretnings-gange og bevillingsbeføjelser blev overholdt, herunder om § 70-instruksen blev overholdt, samt vurdere de interne kontrolprocedurer som teamet havde etableret. Der skulle samtidig foretages en vurdering af risikoen for nedskrivninger på det enkelte engagement samt en vurdering af de foreslåede nedskrivningers tilstrækkelighed.

I revisionsstrategien var end-videre beskrevet revisionen af ”ikke ekspederende teams” , der blandt andet omfattede Team Kredit. Revisionen af disse områder omfattede primært afstemning af de til de en-kelte teams hørende opsamlingskonti og gennemgang af adgangsforhold til bankens edb-systemer.

I grovplanen for år 2006 var med afkrydsning anført, hvor og hvornår der ville blive udført revision, herunder engagementsgennemgang i de enkelte afdelinger.

- 38 -

Der er i sagen fremlagt Intern Revisions detailinstruks om engagementer med overskriften ”forberedelse, definition, udvælgelse m.m.” . Instruksen, der er udateret og fremstår ufær-dig, fastlægger hvilke SAS-udtræk, der skulle bestilles forud for eftersyn, samt hvordan udvælgelsen skulle foregå.

Der er endvidere fremlagt Intern Revisions detailinstruks med overskriften ”engagemen-ter” dateret 15., 16. og 17. februar 2000 samt 2002. Der er ikke fremlagt eventuelle senere opdaterede versioner af detailinstruksen. Detailinstruksen indeholder blandt andet bestem-melser om formål og omfang, herunder kriterier for gennemgang og hensættelser, samt en arbejdsbeskrivelse af blandt andet grundlaget for revisionen og værdiansættelse af sikker-heder. Endvidere indeholder instruksen bestemmelser om revision af engagementer, her-under om formalia, vurdering, arkivering og rapportering.

I et internt notat dateret 25. januar 2005/21. marts 2005 stilet til Person 9 med kopi til Vidne 4 er samspillet med bankens eksterne revision beskrevet. Notatet er udarbejdet af Person 12 sammen med Vidne 3 og Vidne 8. I notatet har Vidne 8 bemærket, at han havde samarbejde med fire specialister: Person 13, Person 14, Person 15 og Person 16, og at samarbejdet var fint.

End-videre var ekstern revision villig til at hjælpe Intern Revision. Herefter er anført, at det var et minus, at ekstern revision ikke kendte så meget til bankdrift, de specielle produkter i banker og de regnskabs- og kapitaldækningsregler, der var gældende for banker.

Om årsregnskabsrevisionen var anført, at det indtil videre var forløbet glat, men at der som altid blev brugt ”unødigt krudt” på påtegningssiden, og at der altid var rettelser i sidste øjeblik. Af notatet fremgår, at Person 12 var enig i Vidne 8's bemærkninger.

Ende-lig var der en beskrivelse af tre forskellige forløb med ekstern revision vedrørende proce-duren for gennemgang af spekulationsreglerne, medarbejderaktier og påtegninger på års-regnskaber, hvor det blandt andet er anført, at Person 1 skiftede me-ning fra dag til dag.

4.3.2. Hovedtal/nøgletal

I årsrapport 2007 var bankens hovedtal/nøgletal i perioden 2004-2007 opgjort til:

(mio. kr.) 2007 2006 2005 2004

Netto renter og udbytter

877680477366Netto gebyrer og provisioner332294197127Kursreguleringer*40322923

- 39 -

Andre driftsindtægter (netto) -1 6 10 0

Basisindtægter1.2481.012713516Driftsudgifter528458366306Basisindtjening før nedskrivninger720554347210Nedskrivningerpå udlån m.v.266-17-4436Basisindtjening454571391174Avance ved salgaf anlægsaktier043029Beholdningsindtjening-1388020163Resultat før skat316694592266Skat7417716163Årets resultat242517431203*Kursregulering afanlægsaktier samtkundeindtjening påvalutaEgenkapital ultimo2.6332.4941.7051.063Balance41.98330.05218.62112.616Egenkapitalforrentning førskat (gns) pct.12334326Basisindtjeningi pct. af egenkapital (gns)18272817Driftsudgifter ipct. af basisindtægter42455159Endvidere var bankens resultatopgørelse mv. årsrapport 2007 opgjort til:(mio. kr.)2007200620052004ResultatopgørelseNetto renter ogudbytter851659475337Netto gebyrer og provisioner323284190121Kursreguleringer-65184237130Andre driftsindtægter (netto)-16100Udgifter til personaleogadministration514438337287Af- og nedskrivning på immaterielle og14202919materielle aktiverNedskrivningerpå udlån m.v.266-174436Resultat af kapitalandele i tilknyttede2220virksomhederResultat før skat316694592266Skat7417716163Årets resultat242517431203BalanceUdlån32.55123.76514.9629.688Indlån17.37612.3609.4056.290Efterstillede kapitalindskud2.5262.121999700Egenkapital2.6332.9491.7051.063Aktiekapital12511411498Balance41.98330.05218.62112.616Garantier11.89513.2758.7564.590Depoter17.05018.76312.4537.199Samlet forretningsomfang78.87268.16345.57627.767(udlån, indlån, garantier og depoter)Antal heltidsmedarbejdere (gns)609526443404Nøgletal(procent)

- 40 -

Indtjening

Egenkapitalforrentning før skat12,333,042,826,4Egenkapitalforrentning efter skat9,424,631,120,1Indtjening pr. omkostningskronekr.1,402,572,371,72KreditrisikoAkkumuleret nedskrivningsprocent1,20,71,22,2Årets nedskrivningsprocent0,60,00,10,3Summen af store engagementer186,5186,6308,8238,1Andel af tilgodehavender med nedsat rente0,20,10,20,6Årets udlånsvækst37,058,754,438,2Udlån i forholdtil egenkapital12,49,58,89,1LikviditetUdlån plus nedskrivninger herpå i forhold190,2194,2160,2156,8til indlånOverdækning i forhold til lovkrav om69,346,328,959,9likviditetSolvens og kapitalSolvensprocent11,912,811,512,2Kernekapitalprocent7,07,98,38,6Bank 1's udlån i mio. kr. og udlånsvækst i procent var i årsrapport 2005 i perioden2001-2004 opgjort til:2001200220032004Udlån5.8186.2357.0199.736Udlånsvækst13,7 %7,1 %12,6 %38,7 %I perioden 2005-2007 var bankens budgetterede henholdsvis realiserede udlån og indlån imio. kr.:Årsrapport20041Budget20052Årsrapport20051Budget20063Årsrapport20061Budget20074Årsrapport20071Udlån9.73610.70014.98716.70023.76526.50032.551Udlånsvækst*-9,9 %53,9 %11,4 %58,6 %11,5 %37,0 %Indlån6.3877.0009.50610.20012.36014.10017.376Indlånsvækst*-9,6 %49 %7,3 %31 %14,1 %41 %*Beregnet1.

Jf. årsrapport 20072. Jf. årsrapport 20043. Jf. årsrapport 20054. Jf. årsrapport 2006

4.3.3. Årsrapporten for 2004

Bank 1's årsrapport 2004 blev aflagt i februar 2005 og var forsynet med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger, hvilket også var

- 41 -

hovedkonklusionen i både den interne og eksterne revisions revisionsprotokollater for årsrapporten.

Som indledende regnskabskommentar var anført, at basisindtægten var steget med 48 mio. kr. til 553 mio. kr., svarende til 10 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget beskedent med 9 mio. kr. til 315 mio. kr., svarende til 3 %. Tab og hensættelser var faldet med 17 mio. kr. i forhold til 2003, udlånet var steget med 39 % til 10 mia. kr., indlånet var steget med 25 % til 6 mia. kr., bankens solvensprocent var 12 % og kernekapitalprocenten var på 8 %.

Af årsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlånet skyldtes en stor kundetilgang på privat- og erhvervskundesiden, inklusive en pæn stigning på udlandslån. Om solvensprocenten var anført, at bankens mål var, at solvensprocenten vedvarende forblev mindst 2 % over lovens minimumskrav på 8 %.

Af årsrapporten fremgik endvidere, at banken ville fortsætte vækststrategien i de kommende år med åbning af nye filialer på Sjælland. Banken forventede en fortsat afdæmpet vækst i samfundsøkonomien i 2005, og at konkurrencen i sektoren ville blive hårdere. Det samlede forretningsomfang forventedes at ville stige med 10 % i 2005.

Om bankens kreditpolitik var anført blandt andet, at banken tilstræbte i sin långivning at sikre en passende spredning på kunder og brancher således at enkelte engagementer, herunder koncerner, ikke udgjorde en fare for bankens eksistens. Ved kreditvurderingen af et erhvervsforhold lagde banken vægt på, at kundens forretningskoncept var bæredygtigt, og at kunden besad den fornødne kompetence. Analyse af kundens regnskaber og budgetter var derfor en vigtig del af bankens kreditvurdering.

Ekstern revision havde i revisionsprotokollat for årsrapport 2004 anført følgende om bankens udlånsvækst og -gearing:

”Udlånene er fra udgangen af 2003 til udgangen af 2004 steget fra 7.028 mio. kr. til 9.750 mio. kr. Udlånsvæksten udgør således 38,7 % mod 12,6 % i 2003, 7,1 % i 2002 og 13,7 % i 2001.

Udlåns-/indlånsforholdet er steget til 1,53 ved udgangen af 2004 mod 1,37 ved udgangen af 2003 og 1,36 ved udgangen af 2002. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2003 og 2002 til 1,05 og 1,06.

- 42 -

Vi anbefaler, at ledelsen følger bankens og koncernens samlede risiko ved udlån herunder den branchemæssige eksponering på tæt hold. Særligt indenfor brancherne Ejendomsadministration og - handel, forretningsservice samt Bygge- og anlægsvirksomhed. De to brancher udgør til sammen 37 % af det samlede udlån ved udgangen af 2004 mod 26 % i 2003.”

Ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2004 blev fremlagt på bestyrelsesmøde den 11. februar 2005.

4.3.4. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2005 Der er i sagen fremlagt Intern Revisions revisionsrapport nr. 8/2005 om Team Erhverv. Der er ikke fremlagt andre revisionsrapporter fra Intern Revision for 2005. Intern revi-sionschef Person 12 er anført som underskriver på rapporten.

Ved brev af 1. juni 2005 sendte Person 12 blandt andet ”revisionsrapporter nr. 1 til 8 2005” til bankens eksterne revisorer. Af en intern oversigt over revisionsrapporter for 2005 udarbejdet af Person 12, dateret 25. januar 2006, fremgår, at der var udarbejdet i alt 30 rapporter bestående primært af erklæringer og eftersyn, herunder et eftersyn i Team Er-hverv og et eftersyn i Team Ringsted.

I oversigten er der blandt andet en dato-kolonne, der ikke er udfyldt, og en kolonne med overskriften ”opfølgning” , der er udfyldt ud for 22 af rapporterne. Endvidere er der en kolonne med overskriften ”afsluttet” , der ikke er udfyldt ud for 20 af rapporterne.

Af revisionsrapport nr. 8/2005, dateret 1. maj 2005, fremgik, at Intern Revision havde fore-taget revision af udlånsområdet i Team Erhverv. Det var anført, at revisionen havde haft til formål at kontrollere lånedokumenters og sikkerheders tilstedeværelse.

Endvidere havde revisionen haft til formål at vurdere, om de interne kontrolprocedurer, som teamet havde etableret på udlånsområdet, var betryggende, samt kontrollere om teamet overholdt de forretningsgange og bevillingsbeføjelser, som var gældende for området. Revisionen af do-kumenter gav anledning til bemærkninger af mere ordens- og registreringsmæssig karakter.

Konklusionen var, at teamet skulle forbedre rutinerne omkring bevillingsproceduren ved etablering og forlængelse af bevilgede overtræk, ligesom der burde strammes op på regi-streringerne i depoter. Team Erhverv, Team Kredit, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

- 43 -

I Intern Revisions revisionsprotokol for den løbende revision i perioden 4. februar til 31. oktober 2005, dateret 24. november 2005, blev der afgivet bemærkning om væsentlige svigt i den interne kontrol ved opgørelse af bankens valutaavance. Revisionsprotokollen blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 24. november 2005.

I Intern Revisions revisionsprotokol for den løbende revision i perioden 1. november til 31. december 2005, dateret 10. februar 2006, blev der afgivet bemærkning om manglende overholdelse af spekulationsforbuddet efter § 77, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksom-hed.

Om udlånsområdet var anført blandt andet, at der i forbindelse med revision i de en-kelte teams var foretaget bonitetsvurdering af udvalgte engagementer, og at bonitetsvurde-ringen havde omfattet alle engagementer med engagementskode 10, 19, 20, 30, 40 og 41. Revisionsprotokollen blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 10. februar 2006.

Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokol for årsregnskab 2005, dateret 10. fe-bruar 2006, var, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger, og at årsrap-porten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplys-ninger.

Af revisionsprotokollen fremgår blandt andet, at Intern Revision havde gennemgået Team Kredits materiale for gruppevise nedskrivninger, hvilket ikke havde givet anledning til bemærkninger, bortset fra at Intern Revision forventede, at der i 2006 ville ske en for-bedring af datagrundlaget herfor.

Gennemgangen af engagementer med nedskrivning og tilbageført nedskrivning havde endvidere afsløret store svagheder på det systemmæssige område, som Intern Revision også forventede ville blive afhjulpet i 2006.

Under afsnittet ”Opsummering af bemærkninger” var gentaget bemærkningerne fra revi-sionsprotokol for den løbende revision; dels overskridelse af spekulationsforbuddet efter § 77, stk. 1, nr. 3, i lov om finansiel virksomhed, og dels væsentlige svigt i den interne kon-trol ved opgørelse af bankens valutaavance, der begge var afklaret. Endvidere var det an-ført, at der ikke udestod bemærkninger fra tidligere. Bemærkningen i revisionsrapport nr. 8/2005, omtalt ovenfor, var ikke gentaget.

Revisionsprotokollen indeholdt oplysning om Intern Revisions samlede vurdering af ban-kens ti største engagementer og øvrige engagementer, der oversteg ti procent af basiskapi-talen opgjort efter reglerne i § 145 i lov om finansiel virksomhed, jf. dagældende revisions-bekendtgørelse § 25, stk. 1. Gennemgangen omfattede 19 engagementer, herunder Nestor

- 44 -

Invest A/S, Aktiv Gruppen ApS, City Development-koncernen, CenterPlan Gruppen, Person 44-koncernen, Person 41-koncernen og Person 17. Bortset fra engagementet Person 17, der ikke indeholdt en vurdering, var anført i protokollen, at Intern Re-vision ud fra en samlet vurdering ikke anså engagementerne for risikobehæftede udover normal forretningsmæssig risiko. Intern Revisions gennemgang af øvrige engagementer havde ikke givet anledning til kommentarer. Som bilag til revisionsprotokollen var Team Kredits opgørelse af engagementerne.

Revisionsprotokollen for årsregnskab 2005 blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 10. februar 2006.

Der er i sagen fremlagt dele af Intern Revisions arbejdspapirer vedrørende engagements-gennemgang 2005 i Team Erhverv udført ultimo 2005/primo 2006. Der er endvidere frem-lagt Intern Revisions arbejdspapirer vedrørende kontrol af bankens overholdelse af bestem-melser i §§ 70-71 i lov om finansiel virksomhed dateret 30. november 2005. I arbejdspapi-rerne var anført revisionens konkrete bemærkninger til ”rammer, forretningsgange m.v.” , herunder også enkelte bemærkninger fra tidligere år.

4.3.5. Ekstern revisions protokollater 2005 Udover ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2004, dateret 11. februar 2005, er der ikke fremlagt revisionsprotokollater udarbejdet i 2005, herunder vedrørende forhold i år 2005.

Ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2005 er dateret 10. februar 2006 og har samme sidetal som revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2004: ”(side 580-591)” .

Hovedkonklusionen i ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2005 var, at årsrapporten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Under afsnittet ”Opsummering af bemærkninger” var anført, at revisionsbekendtgørelsen foreskrev, at revisionsprotokollatet til årsrapporten opsummerede samtlige bemærkninger, som revisionen havde givet anledning til at fremføre overfor bestyrelsen. Opsummeringen skulle indeholde en status vedrørende de bemærkninger, der er fremført vedrørende

- 45 -

indeværende år samt en status vedrørende de bemærkninger, som fremgik som åbentstående af sidste års protokollat. Herefter var anført, at kontrollen med overholdelsen af spekulationsforbuddet i henhold til § 77, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed, havde givet anledning til bemærkninger, og at forholdet var afklaret. I øvrigt henviste ekstern revision til Intern Revisions protokollat.

Om den udførte revision var anført, at revisionen af årsrapporten for 2005 var gennemført som oprindelig planlagt. Endvidere var anført, at revisionen i årets løb og ved status i videst mulig omfang var gennemført og dokumenteret af Intern Revision, og ekstern revision henviste til erklæringer og oplysninger i Intern Revisions protokollat dateret 10. februar 2006.

Ekstern revision havde stikprøvevis gennemgået Intern Revisions arbejdspapirer, og det var på den baggrund ekstern revisions overbevisning, at arbejdet var udført i overensstemmelse med de udarbejdede revisionsplaner og revisionsprogrammer og af en sådan kvalitet, at ekstern revision kunne basere deres afsluttende revision på det udførte arbejde.

Om bankens udlånsvækst og -gearing var anført:

”Udlånene er fra udgangen af 2004 til udgangen af 2005 steget fra 9.736 mio. kr. til 14.987 mio. kr. Udlånsvæksten udgør således 54 % mod 39 % i 2004, 13 % i 2003 og 7 % i 2002.

Udlåns-/indlånsforholdet er steget til 1,57 ved udgangen af 2005 mod 1,53 ved udgangen af 2004 og 1,37 ved udgangen af 2003. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2004 og 2003 til 1,04 og 1,05.

Det er overfor os oplyst, at ledelsen følger bankens og koncernens samlede risiko ved udlån herunder den branchemæssige eksponering på tæt hold. Særligt indenfor brancherne Ejendomsadministration og - handel, forretningsservice samt Bygge- og anlægsvirksomhed. De to brancher udgør til sammen 39 % af det samlede udlån ved udgangen af 2005 mod 37 % i 2004 og 26 % i 2003.”

Endvidere var anført, at det var ekstern revisions opfattelse, at bankens kredithåndtering var betryggende.

Ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2005 blev fremlagt på bestyrelsesmøde den 10. februar 2006.

- 46 -

Den 24. maj 2006 traf Fondsrådet afgørelse om bankens gruppevise nedskrivninger og hensættelser til garantier i årsrapporten for 2005 og påbød banken at udarbejde en ny årsrapport. Som et led heri udarbejdede ekstern revision revisionsprotokollat af 21. juli 2006 vedrørende revision af de nye opgørelser over udlån og garantier for regnskabsåret 2005 og revisionsprotokollat af 7. august 2006 vedrørende afslutning af Fondsrådets regnskabsgennemgang. Revisionsprotokollaterne, der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006, er omtalt nedenfor afsnit 4.7.3.

4.3.6. Kvartalsmøder 2005 mellem den interne og eksterne revision I 2005 blev de fire kvartalsmøder mellem den eksterne og interne revision afholdt den 30. marts, 7. juli, 22. september og 28. november 2005.

På kvartalsmødet den 30. marts 2005 deltog Person 1, Person 2, Vidne 9, Person 9, Vidne 4 og Person 12. På mødet blev år 2004 evalueret, og planlægningen af revision for år 2005 blev drøftet. Med ud-gangspunkt i bankens strategi for vækstområder ville fokusområderne for Intern Revision for år 2005 blandt andet være engagementsområdet. Endvidere var der en gensidig orien-tering fra de eksterne revisorer henholdsvis banken.

På mødet den 7. juli 2005 deltog Person 1, Person 2, Vidne 4 og Person 12. Revisionsaftale og planlægningsnotat blev under-skrevet, og den nye § 70-instruks udleveret som opfølgning på Finanstilsynets besøg.

4.3.7. Kvartalsrapporter, halvårs- og årsrapport 2005 Bank 1's kvartalsrapport for 1. kvartal 2005 blev offentliggjort den 21. april 2005, bankens halvårsrapport 2005 blev offentliggjort 11. august 2005 og bankens kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2005 blev offentliggjort den 20. oktober 2005. Af rapporterne, der blev forelagt og godkendt af bestyrelsen, fremgik blandt andet, at der gennem hele året havde været stor vækst i banken, herunder udlånsvækst på 46-57 %, og at solvensen gennem året havde ligget på 10-10,3 %.

Bank 1's årsrapport 2005 blev aflagt i februar 2006 og var forsynet med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

- 47 -

Som indledende regnskabskommentar var anført, at basisindtægten var steget med 198 mio. kr. til 733 mio. kr., svarende til 37 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget med 60 mio. kr. til 366 mio. kr., svarende til 20 %. Nedskrivninger på udlån mv. blev mere end halveret i forhold til 2004, udlånet var steget med 54 % til 15 mia. kr., indlånet var steget med 49 % til 9,5 mia. kr., bankens solvensprocent var 11,3 % og kernekapitalprocenten var på 8,1 %.

Af årsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlånet skyldtes en stor tilgang af både privat- og erhvervskunder og en pæn stigning på udlandslån. Om solvensprocenten var anført, at bankens mål var, at solvensprocenten vedvarende var mindst 2 % over lovens minimumskrav på 8 %. Banken forventede en fortsat stabil vækst i samfundsøkonomien i 2006, og at konkurrencen i sektoren fortsat ville stige.

Det samlede forretningsomfang forventedes at ville stige med ca. 10 % i 2006. Som indsatsområder for 2006 var nævnt blandt andet, at banken som led i sin vækststrategi åbnede nye filialer i Hillerød og Lyngby, hvorved banken tog fat på Nordsjælland som kommende markedsområde.

Om kreditpolitikken var anført blandt andet, at banken løbende overvågede, at der var en spredning i udlånsporteføljen både på kunder og brancher. Endvidere var det beskrevet, at banken ved indgangen til 2006 havde indført, at alle erhvervsengagementer, bortset fra de mindre, blev klassificeret med udgangspunkt i en intern karakterskala, der omfattede en analyse af kundens regnskaber samt udarbejdelse af styrkeprofil på kunden. Anvendelsen af det nye risikostyringsværktøj forbedrede bankens overblik over udviklingen i udlånsporteføljen både på tværs af kundeprofiler og brancher.

Om risici på sektorer og brancher var det om projektfinansieringer anført, at disse typisk havde en varighed på 12-18 måneder, og at banken fik sikkerhed i projektet og godkendte entreprenøren. Ved boligejendomme stillede banken krav om et vist forhåndssalg af enheder forinden byggestart, typisk mellem 50 og 70 %. Ved erhvervsejendomme skulle der foreligge en aftale om salg af ejendommen, alternativt en lejekontrakt hvor lejer og løbetid var godkendt af banken.

4.3.8. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2006 For 2006 er der fremlagt 26 revisionsrapporter fra Intern Revision. Bortset fra rapport nr. 1/2006 om Team Glostrup, dateret 16. maj 2006, er de øvrige rapporter for 2006 ikke num-mereret, ligesom flere rapporter ikke er dateret. Intern revisionschef Person 12 er

- 48 -

anført som underskriver på rapporterne. De fremlagte revisionsrapporter dækker blandt andet erklæringer, herunder om uddannelsesopsparing, millionærkontoordningen m.m., Team Økonomis solvensopgørelse pr. 30. september 2006 samt uanmeldte eftersyn i flere teams. Ingen af de fremlagte revisionsrapporter vedrører eftersyn i Team Kredit.

Revisionsrapporterne vedrørende Team Køge, Team Ringsted og Team Erhverv indeholdt ikke en revision af de enkelte teams bonitetsvurdering. Formålet med revisionen var i disse rapporter angivet som følger:

”Revisionen har til formål at kontrollere lånedokumenters og sikkerheders tilstedeværelse. Endvidere har revisionen til formål at vurdere, om de interne kontrolprocedurer, som teamet har etableret på udlånsområdet, er betryggende samt kontrollere om teamet overholder de forretningsgange og bevillingsbeføjelser, som er gældende for området”

De øvrige revisionsrapporter vedrørende andre teams indeholdt også en revision af de enkelte teams bonitetsvurdering, og om formålet med revisionen var tilføjet:

”Revisionen har til formål at kontrollere lånedokumenters og sikkerheders tilstedeværelse, herunder vurdere de enkelte engagementers bonitet og foreslåede nedskrivningers tilstrækkelighed. …”

Ifølge et notat udarbejdet af revisionschef Vidne 7 den 12. maj 2009 blev de udaterede revisionsrapporter fra 2006, som ikke var udsendt efter revisionens afslutning, ifølge aftale med daværende underdirektør Vidne 4 fremsendt den 2. januar 2007 til lederen af det reviderede område samt den personkreds, der fremgik af de enkelte revisionsrapporter.

Som eksempel sendte revisionschef Vidne 7 den 2. januar 2007 ”revisionsrapport XX/2006” til Team Jyllinge med bemærkning om, at rapporten burde have været afleveret for længst, men selvom nytteværdien var noget lavere nu, bad Vidne 7 om en vurdering af, om den gav anledning til, at der skulle foretages noget.

Det fremgår af revisionsrapporterne, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger, bortset fra rapporterne vedrørende Team Erhverv og udlandsområdet. Af revisionsrapport nr. XX/2006 vedrørende udlånsområdet i Team Erhverv, dateret ”XX maj 2006” , fremgik, at revisionen af dokumenter havde givet anledning til en del bemærkninger, ligesom enkelte bemærkninger fra revisionsrapport nr. 8/2005 blev gentaget. Detailbemærkningerne fremgik af bilag til rapporten. Der er i sagen fremlagt dele

- 49 -

af Intern Revisions interne arbejdspapirer vedrørende engagementsrevision i Team Erhverv i maj 2006.

Af revisionsrapport nr. XX/2006 om udlandsområdet, dateret ”XX. September 2006” fremgik, at Intern Revision havde udført kontrol af bankens overholdelse af bestemmelser i §§ 70-71 i lov om finansiel virksomhed, og at revisionen ikke havde givet anledning til be-mærkninger.

Intern Revision konkluderede, at der for området som helhed var etableret forretningsgange og interne kontrolfunktioner på alle væsentlige områder. Det var Intern Revisions vurdering, at forretningsgangene fungerede tilfredsstillende, men at de løbende burde ajourføres og tilrettes, så de afspejlede de interne kontroller, der blev udført på området.

Der er i sagen fremlagt Intern Revisions arbejdspapirer vedrørende kontrol af bankens overholdelse af bestemmelser i §§ 70-71, dateret 20. september 2006. I arbejdspapirerne var anført revisionens konkrete bemærkninger til ”rammer, forretningsgange m.v.” , herunder også enkelte bemærkninger fra tidligere år. Flere steder var anført ”Initialer 1 følger op” .

Intern Revision afgav ikke revisionsprotokol for den løbende revision for 2006.

Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokol for årsregnskab 2006, dateret 9. februar 2007, var, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger, og at årsrapporten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Under ”opsummering af bemærkninger” var anført, at der var konstateret en overtrædelse af den tilladelse, som Finanstilsynet i henhold til § 145, stk. 4, i lov om finansiel virksom-hed havde givet vedrørende CenterPlan-Gruppen. Intern Revision bemærkede endvidere, at engagementet efterfølgende var nedbragt og bemærkningen afklaret. Endelig var det an-ført, at der ikke udestod bemærkninger fra tidligere.

Bemærkningen i revisionsrapport nr. XX/2006 om Team Erhverv, omtalt ovenfor, var ikke gentaget.

Revisionsprotokollen indeholdt en gengivelse af bankens ti største engagementer og øvrige engagementer, der oversteg ti procent af basiskapitalen, jf. dagældende revisionsbekendt-gørelse § 25, stk. 1. Revisionsprotokollen angav Intern Revisions samlede vurdering af ri-sikoen ved engagementerne samt erklæring om, hvorvidt engagementerne var målt korrekt. Gennemgangen omfattede 13 engagementer, herunder Nestor Invest A/S, Aktiv Gruppen Holding ApS, City Development A/S, CenterPlan A/S og Person 17. Intern Revi-sion var enig i Team Kredits ratinger og anså bankens måling af de 13 engagementer for

- 50 -

korrekt. Endvidere anså Intern Revision ud fra en samlet vurdering ikke engagementerne for risikobehæftede udover normal forretningsmæssig risiko. Under CenterPlan A/S var gentaget overtrædelsen af Finanstilsynets tilladelse vedrørende CenterPlan Gruppen. Ende-lig havde Intern Revisions gennemgang af øvrige betydelige engagementer ikke givet an-ledning til bemærkninger over for bestyrelsen. Som bilag til revisionsprotokollen var Team Kredits opgørelse af engagementerne.

Revisionsprotokollen for årsregnskab 2006 blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 9. februar 2007.

Der er i sagen fremlagt dele af Intern Revisions arbejdspapirer vedrørende engagements-gennemgang 2006 i Team Erhverv udført ultimo 2006. Endvidere er fremlagt materiale og arbejdspapirer vedrørende Intern Revisions gennemgang af betydelige engagementer ved-rørende 2006 samt bankens største engagementer ultimo 2006, herunder Intern Revisions ”samlet notat” om engagementsgennemgang 2006 og gennemgang af engagementer over 10 % af basiskapitalen, der begge er markeret ”udkast” . Endelig er fremlagt uddrag af Intern Revisions arbejdspapirer fra samlingen betegnet ”Centerplan 2006-2007” .

4.3.9. Ekstern revisions protokollater mv. 2006 Ekstern revision udarbejdede den 7. august 2006 revisionsprotokollat vedrørende revisionens arbejdshandlinger ved bankens indregning af løbende overskud i kernekapitalen pr. 30. juni 2006, der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006.

Endvidere udarbejdede ekstern revision den 19. oktober 2006 revisionsprotokollat vedrørende bekræftelse af årets løbende overskud pr. 30. september 2006. Baggrunden var, at Bank 1 havde valgt at indregne årets løbende overskud på 327,5 mio. kr. i opgørelsen af kernekapitalen pr. 30. september 2006, hvilket forudsatte, at bankens eksterne revisorer bekræftede beløbets størrelse.

I protokollatet var solvensprocenten opgjort før og efter indregning af årets overskud til henholdsvis 7,9 og 8,9.

Konklusionen var, at revisionen ikke var stødt på forhold, der afkræftede, at beregning af årets løbende overskud på 327,5 mio. kr. var opgjort på baggrund af bankens regnskabssystem med fratrukket skat og forventet udbytte, ligesom ledelsen overfor ekstern revision havde bekræftet, at perioderegnskabet var opgjort efter sædvanlige regnskabsprincipper og i

- 51 -

overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen. Protokollatet blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006.

I et af Ernst & Young fremlagt internt arbejdspapir, dateret 4. december 2006, har ekstern revision beskrevet og vurderet Intern Revision. Arbejdspapiret har overskriften ”Skema til vurdering af intern revision udarbejdet” og er udarbejdet af Vidne 9. Af arbejdspapiret fremgår blandt andet:

”… 1.4 Foreligger der en skriftlig instruktion for den interne revisionsopgaver og

ansvar (hvis ja, vedlæg kopi heraf) Ja, funktionsbeskrivelse og revisionsaftale er ajourført i 2005 og arkiveret i Stammateriale. Materialet vil blive ajourført i foråret 2007.

1.5 Til hvem rapporterer den interne revision

Intern revision rapporterer til Teamet, med kopi til Lederrådet, ekstern revision, den område ansvarlige og ved engagementsgennemgang gå kopi af bemærkninger til team kredit for opfølgning. Revisionsprotokollat til bestyrelsen udarbejdes to gange om året. I 2006 er dog ikke udarbejdet protokol for den løbende revision – jfr. Initialer 2's generelle arbejdsindsats i løbet af 2006. Revisionsrapporter til de reviderede teams er alle udsendt den 2/1 2007. De anbefalinger og eventuelle bemærkninger har været mundtligt rapporteret ved revisionens afslutning.

… 2.3 Er der fastlagt procedurer for review af arbejde udført af medarbejdere i

den interne revisionsafdeling (evt. kopi af skriftlig instruks) Der er ikke sket godkendelse af arbejdspapirer i løbet af 2006. Vi har ved vores løbende revision konstateret at det af os gennemgåede materiale har været af god kvalitet.

3. Den interne revisions arbejde 3.1 Foreligger der en dokumenteret revisionsplan (kopi vedlægges)

Der foreligger revisionsplan, jfr. aktivitet 5 samt detailinstrukser for hvert revisionsområde. Detailinstrukserne er omfangsrige og vi anvender dem ved vores review af Intern revisions arbejde. Vi tager normalt ikke kopier.

3.2 Foreligger der arbejdspapirer, der på forsvarlig vis dokumenterer udført

arbejde og konklusioner For hver revisionsopgave foreligger arbejdspapirer med print af detailinstrukser, underliggende arbejdspapirer, afrapportering (konklusionsnotat) samt kopi af revisionsrapport.

3.3 Har den interne revision udarbejdet rapporter over udført arbejde og

konklusioner (angiv væsentlige rapporter, evt. på særskilt bilag) Der udarbejdes revisionsrapporter for hvert revisionsbesøg. Disse er grundet de særlige omstændigheder for 2006 først udsendt til de respektive teams den 2/1 2007. Vi har modtaget kopi af alle rapporter.

- 52 -

4.Gennemgang af intern revisors arbejde 4.1 Er vort arbejde og den interne revisions arbejde planlagt og gensidigt

koordineret Ja, vi modtager Intern revisions revisionsplan til gennemsyn og kommentarer inden den færdiggøres. Har vi særlige fokusområder for et regnskabsår aftaler vi dette med Intern revision og de vil sædvanligvis foretage revisionen af området.

4.2 Har den interne revision udført alt aftalt arbejde

Ja, dog ind i mellem forsinket. Jf. også nedenfor.

4.3 Har vi udført supplerende arbejde som følge af manglende arbejder fra

intern revisor. Hvis ja, anfør hvilke (gerne detaljeret!) Vi har i efteråret 2006 assisteret Intern revisions med at starte på dokumentationen af procesforståelser og udvælgelse af kontroller til test. De udførte arbejder er ikke en del af vores revisionsaftale for 2006, hvorfor de udførte arbejder faktureres særskilt.

Der er i december 2006 lagt en realistisk plan for Intern revisions arbejder for den resterende del af revisionen for 2006. Vi har assisteret hermed. Det er aftalt at E&Y deltager direkte i revisionen af Gruppevise nedskrivninger. De udførte arbejder er ikke en del af vores revisionsaftale for 2006, hvorfor de udførte arbejder faktureres særskilt.

… 4.4 Har vi gennemgået arbejdspapirer og konklusioner udarbejdet af intern

revisor (på alle væsentlige områder) Ja. Er denne gennemgang dokumenteret. Ja, jfr. kommentarer og konklusion på de modtagne rapporter.

4.5 Er rapporter udarbejdet af intern revisor gennemgået og vurderet til at

være i overensstemmelse med underliggende arbejdspapirer og konklusioner Ja, jfr. ovenfor

4.6 Er der dokumentation for, at rapporter udarbejdet af intern revision er

fremsendt til og gennemgået af rette vedkommende (bestyrelse, direktion, andre) Vi har set dokumentation for at alle revisionsrapporter er fremsendt til rette vedkommende. Rapporterne er fremsendt 2/1 2007.

5 Vor konklusion 5.1 Kan vi basere vore revisionskonklusioner på arbejde udført af den interne

revision Vi vil basere vores revision på de af Intern revision udførte arbejder. Uanset at den Interne revisionschef i løbet af året ikke har fungeret effektiv er det vores vurdering, at den interne revision samlet set besidder tilstrækkelige ressourcer og kompetencer, ligesom det er vores vurdering at der for de enkelte revisionsopgaver foreligger en god dokumentation for planlægning, udførelse og afrapportering.

Det er vort indtryk, at den interne revision fungerer tilfredsstillende, herunder opfylder revisionsinstruksens bestemmelser. Vi kan således, i lighed med tidligere år, basere vor revision i væsentligt omfang på arbejde udført af den interne revision.

5.2 Er der specielle forhold i den interne revisions rapporter, der her omtales i

revisionsprotokollatet. Anfør stikord/henvisninger. Nej

- 53 -

5.3 Har vi sikret os, at væsentlige interne revisionsrapporter, herunder

rapporter med forslag til forbedringer af forretningsgange, er kommet til bestyrelsens kendskab Ja, jfr. pkt 4.6 Der er ikke forhold i revisionsrapporterne der har eller kan få betydning for det retvisende billede af årsrapporten. Anbefalinger i revisionsrapporterne har primært været i relation til dokumenter/sikkerheder for engagementer samt små-bemærkninger vedr. rating af engagementer. ”

Af et af Ernst & Young fremlagt internt arbejdspapir, dateret 6. december 2006, fremgår, at en medarbejder hos ekstern revision havde foretaget ”review” af de af Intern Revision udførte arbejder vedrørende overholdelse af §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed. Notatet indeholdt en bemærkning om, at nettovalutapositionsrammen ikke var overholdt pr. 31. august 2006 med en overskridelse på 794.000 kr., hvilket ikke fremgik af revisionen af § 70. Derudover konkluderede notatet, at den udførte revision var tilstrækkelig, og at den udførte revision kunne anvendes i forbindelse med ekstern revisions revision.

Hovedkonklusionen i ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2006, dateret 9. februar 2007, var, at årsrapporten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Under afsnittet ”Opsummering af bemærkninger” var anført, at der ikke var åbentstående bemærkninger fra sidste års protokollat. Derudover var nævnt, at årets revision havde givet anledning til to bemærkninger, dels vedrørende ressourcemanglen i Team Kredit, der havde påvirket kvaliteten af og de tidsmæssige rammer for færdiggørelse af materiale til brug for revisionen af udlån for 2006, og dels vedrørende model og dokumentation for gruppevise nedskrivninger, der endnu ikke var fuldt udbygget. I øvrigt henviste ekstern revision til Intern Revisions protokollat.

Om den udførte revision var anført, at revisionen af årsrapporten for 2006 var gennemført som oprindelig planlagt. Endvidere var anført, at den lovpligtige revision i videst muligt omfang var gennemført og dokumenteret af Intern Revision, og ekstern revision henviste til erklæringer og oplysninger i Intern Revisions protokollat dateret 9. februar 2007.

Ekstern revision havde stikprøvevis gennemgået Intern Revisions arbejdspapirer, og det var på den baggrund ekstern revisions overbevisning, at arbejdet var udført i overensstemmelse med de udarbejdede revisionsplaner og revisionsprogrammer og af en sådan kvalitet, at ekstern revision kunne basere deres afsluttende revision på det udførte

- 54 -

arbejde. Endvidere var anført, at ekstern revision, som følge af sygdom i intern Revision, sidst på året og ved statusrevisionen havde assisteret Intern Revision med blandt andet opfølgning på engagementsrevisionen, revision af de gruppevise nedskrivninger samt revisionen af datterselskaberne.

Af kommentarer til enkeltposter i bankens årsrapport havde ekstern revision anført følgende om bankens udlånsvækst og -gearing:

”Udlånene er fra udgangen af 2005 til udgangen af 2006 steget fra 14.987 mio. kr. til 23.765 mio. kr. Udlånsvæksten udgør således 59 % mod 54 % i 2005 og 39 % i 2004. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2005 og 2004 til 30 % og 17 %.

Udlåns-/indlånsforholdet er steget til 1,92 ved udgangen af 2006 mod 1,57 ved udgangen af 2005 og 1,53 ved udgangen af 2004. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2005 og 2004 til 1,15 og 1,04.

Der er en særlig branchemæssig eksponering indenfor brancherne Ejendomsadministration og - handel, forretningsservice samt Bygge- og anlægsvirksomhed. De to brancher udgør til sammen 44 % af det samlede udlån ved udgangen af 2006 mod 39 % i 2005 og 37 % i 2004. Det er overfor os oplyst, at ledelsen løbende følger bankens samlede risiko ved udlån.”

Videre anførte ekstern revision:

”De seneste års høje udlånsvækst og sidste års arbejder med forbedring af metoder for opgørelse af nedskrivninger på udlån, herunder klassifikation af alle engagementer efter bankens nye rating- og kreditscore-systemer har medført et pres på Team Kredits ressourcer.

Manglende ressourcer øger risikoen for at bankens kreditpolitik om løbende at overvåge engagementer ikke overholdes, ligesom der er risiko for at bankens nedskrivningspolitik med nøje opfølgning af engagementer med de laveste ra-tings heller ikke overholdes. Ressourcemanglen har desuden påvirket kvali-teten af og de tidsmæssige rammer for færdiggørelse af materiale til brug for revisionen af udlån for 2006.

Det er overfor os oplyst, at Team Kredit har fået tilført de nødvendige res-sourcer, og vi kan oplyse, at vi ved vores revision ikke har konstateret fejl i årsrapporten som følge af ressourcemanglen.”

Derudover var der kommentarer til individuelle og gruppevise nedskrivninger på udlån og garantier.

- 55 -

Revisionsprotokollatet indeholdt ikke oplysning om risikoen for strafansvar for den skete overtrædelse af dispensationen vedrørende CenterPlan Gruppen, og der er enighed mellem parterne om, at det er en fejl. Der er endvidere enighed mellem parterne om, at de talmæssige opgørelser i årsrapporten og protokollaterne er korrekte.

Revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten for 2006 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. februar 2007.

4.3.10. Kvartalsmøder mellem den interne og eksterne revision 2006 For år 2006 er der fremlagt referat af et enkelt kvartalsmøde den 24. marts 2006 samt et udkast til dagsorden for et kvartalsmøde den 27. oktober 2006.

På kvartalsmødet den 24. marts 2006, hvor Person 1, Person 2, Vidne 4 og Person 12 deltog, blev år 2005 evalueret. Der var enighed om, at forløbet omkring udarbejdelse af årsregnskabet samt protokoller ikke var tilfredsstillende. Endvidere blev revisionen for år 2006 samt fokusområder drøftet. Det fremgår af mødereferatet, at der ikke blev fastlagt nye mødedatoer for resten af år 2006.

4.3.11. Kvartalsrapporter, halvårs- og årsrapport 2006 Bank 1's kvartalsrapport for 1. kvartal 2006 blev offentliggjort den 27. april 2006, bankens halvårsrapport 2006 blev offentliggjort den 10. august 2006 og bankens kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2006 blev offentliggjort den 23. oktober 2006. Af rapporterne, der blev forelagt og godkendt af bestyrelsen, fremgik blandt andet, at der gennem hele året havde været stor vækst i banken, herunder udlånsvækst på 50-63 %, og at solvensen gennem året havde ligget på 9-10 %.

Bank 1's årsrapport 2006 blev aflagt i februar 2007 og var forsynet med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Som indledende regnskabskommentar var anført, at basisindtægten var steget med 299 mio. kr. til 1.012 mio. kr., svarende til 42 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget med 92 mio. kr. til 548 mio. kr., svarende til 25 %. Nedskrivninger på udlån mv. blev angivet til 17 mio. kr., udlånet var steget med 59 % til 24 mia. kr., indlånet var steget med 31 % til 12 mia. kr., bankens solvensprocent var 13 % og kernekapitalprocenten var på 8 %.

- 56 -

Af årsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlånet afspejlede årets store tilgang af både privat- og erhvervskunder og en pæn stigning på udlandslån. Om solvensprocenten var anført, at bankens mål pt. var 2-3 % over lovens krav på 8 %. Banken forventede en fortsat stabil vækst i samfundsøkonomien i 2007, og at den intensive konkurrence i sektoren ville fortsætte. Det samlede forretningsomfang forventedes at ville stige med ca. 12 % i 2007. Som indsatsområder for 2007 var nævnt blandt andet, at der skulle gennemføres løbende markedsanalyser på Sjælland for at vurdere mulighederne for etablering af nye filialer.

I årsrapport 2006 var gentaget bemærkningerne om kreditpolitikken og om risici på sektorer og brancher fra årsrapport 2005.

4.3.12. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2007 For 2007 er der fremlagt seks revisionsrapporter fra Intern Revision; to rapporter vedrørende Team Ringsted, to rapporter vedrørende Team Erhverv samt en rapport om individuelle nedskrivninger henholdsvis § 71 i lov om finansiel virksomhed. Intern revisionschef Vidne 7 er anført som underskriver på rapporterne.

Intern Revisions to rapporter vedrørende Team Ringsted vedrørte dels Intern Revisions assistance til Team Kredit i april 2007 i forbindelse med særlig gennemgang af 27 engagementer, blandt andet fordi der gennem længere tid havde været større overtræk på flere af engagementerne, og dels revision af udlånsområdet i perioden 30. juli-9. august 2007.

I sin rapport nr. 19/2007 af 11. maj 2007 vedrørende assistancen til Team Kredit konklu-derede Intern Revision blandt andet, at gennemgangen af de 27 engagementer havde givet anledning til bemærkninger om dokumenter, hvor aftaledatoen var overskredet, at der i to tilfælde var konstateret manglende udlånsdokumenter, og i yderligere to tilfælde foretaget omlægning af låneaftaler uden udarbejdelse af nye dokumenter.

Derudover havde Intern Revision i flere tilfælde konstateret overtrædelse af bevillingsbeføjelserne, og 8 af de 27 gennemgåede engagementer var uden rating. Intern Revision fremkom med anbefalinger om etablering af bedre opfølgningsprocedurer, interne kontrolprocedurer og øget fokus på rating. Team Ringsted, Team Kredit, Team Filialledelse, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

- 57 -

I Intern Revisions rapport nr. 28/2007 af 27. august 2007 vedrørende udlånsområdet frem-gik blandt andet, at gennemgangen gav anledning til bemærkninger vedrørende formalia-kontrol, herunder overskridelse af aftaledatoer, ratinger og ubevilgede overtræk.

Blandt andet henstillede Intern Revision, at der kom mere fokus på genforhandling af engagemen-ter og opfølgning på aftaledatoer, og at teamet fortsat havde fokus på rating af engagemen-ter. Intern Revision konstaterede, at teamets ubevilgede overtræk større end 50.000 udgjor-de ca. 1,5 % af teamets samlede udlånsmasse på udvælgelsestidspunktet.

Det var Intern Revisions vurdering, at konti med ubevilgede overtræk beløbsmæssigt udgjorde en væsent-lig del af teamets samlede udlånsmasse. Intern Revision havde konstateret, at størstedelen af de ubevilgede overtræk havde en løbetid på mere end seks måneder fra det tidspunkt, hvor overtrækket var opstået, og revisionen henstillede, at der blev foretaget en tættere op-følgning på konti med ubevilgede overtræk.

Team Ringsted, Team Kredit, Person 18, Team Filialledelse, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

Intern Revision foretog ligeledes revision af udlånsområdet ad to omgange i Team Erhverv. Formålet med revisionen var i rapporterne beskrevet som:

”Det er revisionens formål at: 1. udføre formaliakontrol 2. kontrollere om tildelte bevillingsbeføjelser overholdes 3. kontrollere om engagementerne rates korrekt 4. vurdere de enkelte engagementers bonitet og grundlaget for en eventuel nedskrivning”

Første revision i Team Erhverv blev foretaget i perioden 19.-29. juni 2007, og revisionsrapport nr. 26/2007 af 9. juli 2007 indeholdt bemærkninger vedrørende manglende registrering af sikkerheder, manglende efterbevilling, manglende eller forkert rating af engagementer samt ubevilgede overtræk, mens Intern Revision ingen bemærkninger havde til teamets bonitetsvurderinger.

Rapporten indeholdt ikke bemærkninger om opfølgning i forhold til den foregående rapport fra 2006. I et bilag til rapporten var anført revisionens i alt 33 konkrete bemærkninger til kontrol af formalia, bevilling og rating samt teamets kommentarer til de enkelte overtræk. Team Erhverv, Team Kredit, Person 18, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

Rapporten indeholdt så væsentlige bemærkninger, at den efter Intern Revisions opfattelse burde forelægges bestyrelsen, hvilket skete på bestyrelsesmøde den 9. august 2007.

- 58 -

I et udateret internt notat stilet til økonomidirektør Vidne 4 med kopi til lederrådet orienterede revisionschef Vidne 7 om, at Intern Revision havde foretaget revision af udlånsområdet i en række filialer i perioden 13. marts til 23. august 2007. Baggrunden var, at Intern Revision havde konstateret, at en stor del af de gennemgåede engagementer var uden rating.

Af notatet fremgik, at revisionens stikprøve på 562 delengagementer havde givet anledning til bemærkninger om manglende rating af 138 engagementer, ligeligt fordelt mellem teamene og banken generelt. Intern Revision henstillede, at der i de enkelte teams og banken generelt fortsat var øget fokus på rating af engagementer.

Anden revision i Team Erhverv blev foretaget i perioden 17. september til 5. oktober 2007 og havde fokus på de engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital. Revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 konkluderede blandt andet, at formalia fungerede acceptabelt, men at der fortsat skulle ske en opstramning af omkring registrering af sikkerheder.

I fire tilfælde af revisionens stikprøve på 15 koncernengagementer afgav revisionen bemærkninger om fejlagtig eller mangelfuld bevilling, hvilket var en forbedring i forhold til seneste revisionsrapport, men fortsat ikke tilfredsstillende. Kontrol af rating gav anledning til bemærkninger vedrørende 21 engagementer, hvilket ikke var tilfredsstillende, mens bonitetsvurderingen i teamet fungerede tilfredsstillende.

I et bilag til rapporten var anført revisionens i alt 51 konkrete bemærkninger til kontrol af formalia, bevilling og rating samt vurdering af bonitet. Team Erhverv, Team Kredit, Person 18, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

Rapporten indeholdt så væsentlige bemærkninger, at den efter Intern Revisions opfattelse burde forelægges bestyrelsen, hvilket skete på bestyrelsesmøde den 25. oktober 2007.

Intern Revisions rapport om individuelle nedskrivninger, revisionsrapport nr. 37/2007 af 27. december 2007, var udarbejdet på baggrund af en stikprøvekontrol udtaget på grundlag af Team Kredits opgørelse af bankens individuelle nedskrivninger. Bankens individuelle nedskrivninger var opgjort til 259 mio. kr. pr. 29. november 2007.

Om forventede fremtidige betalingsstrømme vurderede revisionen, at disse i det væsentlige var korrekte, men at dokumentationen i mange tilfælde ikke var tilstrækkelig. Endvidere fungerede bankens rating af svage engagementer acceptabelt, men der burde ske en opstramning på området, der sikrede korrekt OIV-markering.

Endelig var det revisionens vurdering, at der ikke i relation til udlån i årets løb var yderligere engagementer, der gav anledning til

- 59 -

individuel nedskrivning. I et bilag til rapporten var anført revisionens i alt 82 konkrete bemærkninger sammen med teamets kommentarer. Team Kredit, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

Den 28. december 2007 fremkom Intern Revision med revisionsrapport nr. 38/2007 om § 71 i lov om finansiel virksomhed, der konkluderede, at banken på de væsentligste områder overholdt § 71, men at der skulle strammes op på kreditområdet.

Revisionen var udført med udgangspunkt i Finanstilsynets vejledning, og rapporten indeholdt en række anbe-falinger og henstillinger vedrørende blandt andet organisation, forretningsgange og intern kontrol, bestyrelsens og direktionens arbejde, kreditrisici mv.

I et bilag til rapporten var anført i alt 138 punkter med angivelse af vejledningens tekst, revisionens konklusion, revisionens anbefaling, ansvar samt teamet kommentarer. Lederrådet, Vidne 3 og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten. Rapporten blev endvidere forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. januar 2008.

I Intern Revisions revisionsprotokol for den løbende revision i perioden 10. februar til 6. september 2007, dateret 20. september 2007, blev der afgivet bemærkning om, at revisi-onen på udlånsområdet i nogle teams havde givet anledning til bemærkning om, at der bur-de ske en opstramning af bevillingsprocedurerne samt rating af engagementer. Revisions-protokollen blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 20. Septem-ber 2007.

I Intern Revisions revisionsprotokol for den løbende revision i perioden 7. september til 31. december 2007, dateret 8. februar 2008, blev der afgivet bemærkning om, at der gene-relt var et behov for opstramning af kreditområdet, hvilket i høj grad havde ledelsens be-vågenhed, og at der havde været problemer i forbindelse med afstemning af garantier. Re-visionsprotokollen blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 8. fe-bruar 2008.

Konklusionen i Intern Revisions revisionsprotokol for årsregnskab 2007, dateret 8. februar 2008, var, at revisionen ikke havde givet anledning til forbehold eller supplerende oplys-ninger. Under ”opsummering af bemærkninger” var gengivet bemærkningerne fra re-visionsprotokollen for den løbende revision.

- 60 -

Revisionsprotokollen indeholdt oplysning om Intern Revisions samlede vurdering af bankens ti største engagementer og øvrige engagementer, der oversteg 10 % af basis-kapitalen opgjort efter reglerne i § 145 i lov om finansiel virksomhed, jf. dagældende revisionsbekendtgørelse § 24, stk. 1.

Gennemgangen havde blandt andet omfattet Nestor Invest-koncernen, CenterPlan Gruppen, Person 19, Stones Invest A/S, Aktiv Grup-pen ApS og Person 17. Bortset fra engagementerne Nestor Invest-koncernen, Aktiv Gruppen ApS og Person 17 var Intern Revision enig i den af Team Kredit foretagne vurdering af risikoen på engagementet, og Intern Revision anså engagementet for målt korrekt.

Om engagementerne Nestor Invest-koncernen, Aktiv Gruppen ApS og Person 17 var det intern IRevisions vurdering, at boniteten i engagementerne var forværret, hvorfor der burde udarbejdes en handlingsplan for nedbringelse af engage-mentet. Det var dog Intern Revisions vurdering, at boniteten i engagementerne ikke på daværende tidspunkt var så dårlig, at der var et nedskrivningsbehov.

Endelig anså Intern Revision engagementerne for målt korrekt. Som bilag til revisionsprotokollen var Team Kredits opgørelse og vurdering af engagementerne.

Revisionsprotokollen for årsregnskab 2007 blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

Der er i sagen fremlagt Intern Revisions ”samlet notat – engagementsrevision 2007” . Notatet er tilføjet vandmærket ”udkast” . Af notatet fremgår, at formålet med revisionen af udlånsområdet havde været, at foretage en bonitetsvurdering af bankens udlån samt af ra-ting, at sikre formalia og at foretage en gennemgang af engagementer over 10 % af ban-kens basiskapital.

Med baggrund i 683 stikprøver konkluderede Intern Revision, at revisionen i høj grad havde været enige i de foretagne ratings, afdelingernes vurderinger af objektiv indikation for værdiforringelse samt afdelingernes værdiansættelse i bonitetsvur-deringerne. Endvidere vurderede Intern Revision, at mængden af engagementer, der ikke er ratet, var stærkt faldende.

Bortset fra en bemærkning omkring overholdelse af bevillings-beføjelser, var det Intern Revisions vurdering, at området fungerede tilfredsstillende. Intern Revision havde konstateret, at stort set alle teams havde haft bemærkninger vedrørende overholdelse af bevillingsbeføjelser. Dette indebar, at banken havde et unødvendigt højt niveau af efterretningssager, hvilket fremadrettet skulle ændres.

- 61 -

4.3.13. Ekstern revisions protokollater 2007 Ekstern revision udarbejdede den 23. april 2007 revisionsprotokollat vedrørende bekræftelse af årets løbende overskud pr. 31. marts 2007. Baggrunden var, at Bank 1 havde valgt at indregne årets løbende overskud på 133,9 mio. kr. i opgørelsen af kernekapitalen pr. 31. marts 2007, hvilket forudsatte, at bankens eksterne revisorer bekræftede beløbets størrelse.

I protokollatet var solvensprocenten opgjort før og efter indregning af årets overskud til henholdsvis 11,6 og 11,9.

Konklusionen var, at revisionen ikke var stødt på forhold, der afkræftede, at beregning af årets løbende overskud på 133,9 mio. kr. var opgjort på baggrund af bankens regnskabssystem med fratrukket skat og besluttet udbytte, ligesom ledelsen overfor ekstern revision havde bekræftet, at perioderegnskabet var opgjort efter sædvanlige regnskabsprincipper og i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsen.

Under redegørelsen for den udførte revision var anført, at bankens model for gruppevise nedskrivninger fortsat ikke fulgte alle regnskabsbekendtgørelsens specifikke regler.

Ekstern revision havde fået oplyst, at der pr. 31. marts 2007 forelå dokumentation for, at driftsvirkningen af gruppevise nedskrivninger er kr. 0, ligesom det var dokumenteret, at modellens usikkerheder var ubetydelige for kvartalsregnskabet pr. 31. marts 2007. Ekstern revision anbefalede, at dokumentationen blev forelagt og behandlet af bestyrelsen i forbindelse med behandlingen af kvartalsregnskaberne.

Protokollatet blev forelagt Intern Revision den 23. april 2007 og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 26. april 2007.

Endvidere udarbejdede ekstern revision den 7. august 2007 revisionsprotokollat vedrørende bekræftelse af årets løbende overskud pr. 30. juni 2007 på 308,6 mio. kr. I protokollatet var solvensprocenten opgjort før og efter indregning af årets overskud til henholdsvis 12,4 og 13,2. Det var gentaget, at bankens model for gruppevise nedskrivninger fortsat ikke fulgte alle regnskabsbekendtgørelsens specifikke regler. Protokollatet blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. august 2007.

Endelig udarbejdede ekstern revision den 22. oktober 2007 revisionsprotokollat vedrørende bekræftelse af årets løbende overskud pr. 30. september 2007 på 368,9 mio. kr. I protokollatet var solvensprocenten opgjort før og efter indregning af årets overskud til henholdsvis 12,3 og 13,2. Det var gentaget, at bankens model for gruppevise nedskrivninger fortsat ikke fulgte alle regnskabsbekendtgørelsens specifikke regler.

- 62 -

Hovedkonklusionen i ekstern revisions revisionsprotokollat vedrørende årsrapporten for 2007 var, at årsrapporten kunne forsynes med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger. Om bankens udlånsvækst og -gearing var anført:

”Udlånene er fra udgangen af 2006 til udgangen af 2007 steget fra 23.765 mio. kr. til 32.551 mio. kr. Udlånsvæksten udgør således 37 % mod 59 % i 2005 og 54 % i 2005. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for grup-pe 2 institutter for 2006 og 2005 til 30 % og 32 %.

Nøgletallet udlån plus nedskrivninger herpå i forhold til indlån er reduceret til 1,87 ved udgangen af 2007 mod 1,94 ved udgangen af 2006 og 1,61 ved udgangen af 2005. Finanstilsynet har opgjort det tilsvarende gennemsnitstal for gruppe 2 institutter for 2006 og 2005 til 1,38 og 1,22.”

Videre anførte ekstern revision:

”I lighed med sidste år har vi konstateret, at de seneste års høje vækst i forret-ningsomfang fortsat presser Team Kredits ressourcer. Uanset at Team Kredit i årets løb har fået tilført yderligere ressourcer, er det vores opfattelse, at der fortsat er behov for at styrke procedurerne og administrationen i afdelingen, herunder dokumentation for de udførte manuelle handlinger omkring løbende overvågning af engagementer, nøje opfølgning af engagementer med de laveste ratings samt vurderinger og opstilling af betalingsstrømme ved objektiv indika-tion for nedskrivning.

Intern Revision har i deres protokol dateret 8. februar 2008, s. 335, opsum-meret en bemærkning omkring styrkelse af procedurerne på kreditområdet.”

4.3.14. Kvartalsmøder mellem den interne og eksterne revision 2007 På kvartalsmødet den 30. april 2007, hvor Person 1, Person 2, Vidne 9, Vidne 4 og revisionschef Vidne 7 deltog, blev år 2006 evalueret. Der var enighed om, at forløbet omkring revisionen af årsregn-skabet havde været tilfredsstillende.

På mødet blev der rejst kritik af Team Kredits hånd-tering af forløbet omkring nedskrivninger og hensættelser, herunder styringen af kredit-risikoen samt ressourcebehovet i Team Kredit. Det blev aftalt at indkalde Team Kredit til næste kvartalsmøde om revisionens bemærkninger fra årsafslutningen, styring af kredit-risikoen og de tidsmæssige rammer for færdiggørelse af materiale til brug for revisionen.

På mødet var der endvidere en drøftelse af revisionen for år 2007 samt indsatsområder for 2007. Endelig blev udkast til revisionsaftale for 2007, omtalt ovenfor afsnit 4.3.1, god-kendt.

- 63 -

På kvartalsmødet den 20. juni 2007 deltog Person 1, Person 2, Vidne 9, Vidne 4 og revisionschef Vidne 7. Samtidig deltog Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6 i det første punkt på dagsordenen med opfølgning på bemærkninger i revisionsprotokollen for 2006.

Ekstern revision redegjorde for de forhold på kreditområdet, der havde givet anledning til bemærk-ninger i den eksterne revisionsprotokol; at 2006 var præget af stor udlånsvækst, nye sy-stemer til håndtering af rating og generel ressourcemangel hos Team Kredit samt nye sy-stemer til håndtering af gruppevise nedskrivninger.

Ekstern revision oplyste, at kritikken primært havde drejet sig om processen omkring årsafslutningen og den manglende over-holdelse af tidsplan samt koordinering, herunder færdiggørelse af materialet til den eksterne og interne revision samt Team Økonomi.

Endvidere drøftede man status på model for gruppevise nedskrivninger, herunder at vejledningen til Team Kredits model nu var rettet i overensstemmelse med Finanstilsynets påtale. Under de øvrige punkter på dagsordenen blev det under punktet orientering fra banken oplyst, at bankens solvens og likviditet var på plads. Solvensprocenten var væsentligt forbedret og udgjorde pt. ca. 13 %.

Pr. 31. december 2007 forventedes en solvensprocent på 13,2 %. Endvidere blev oplyst, at bankens nye direktør, Sagsøgte 12 tiltrådte 1. juli 2007, og at der var aftalt møde med den eksterne og interne revision den 11. juli 2007.

I et udateret internt notat med overskriften ”Møde med ekstern revision” udarbejdet af revisionschef Vidne 7, er der en kort beskrivelse af medarbejderne i Intern Revision samt en bemærkning om, at de havde brugt første halvdel af året på at lære hinandens stærke og svage sider at kende. Endvidere er der en omtale af revisionsplanen for 2007, og det er nævnt, at Intern Revision havde et stort efterslæb med ajourføring af detailinstrukser, og at der ikke de kommende par år ville være nævneværdige ressourcer til udviklingsarbejder, herunder procesbeskrivelser.

Næste kvartalsmøde blev afholdt den 3. september 2007 med deltagelse af Person 1, Person 2, Vidne 9, Vidne 4 og revisionschef Vidne 7. Af dagsordenen fremgår, at der – udover en orientering fra banken henholdsvis ekstern revision – skulle drøftes status på udført revision i årets løb samt eventuelt.

På kvartalsmødet den 3. december 2007 deltog Person 2, Vidne 9, Vidne 4 og revisionschef Vidne 7. Af referatet fremgår, at

- 64 -

ekstern revision gjorde opmærksom på en uhensigtsmæssighed i bankens ratingmodel ved anvendelse af koncernkautionserklæringer, idet delengagementer inden for samme koncern ikke blev tildelt samme rating. Det er endvidere anført, at anvendelse af koncernkautionserklæringer burde resultere i, at alle selskaber i koncernen, der var omfattet af kautionen fik tildelt samme rating. I bankens ratingmodel blev ratingen alene tildelt på grundlag af selskabernes regnskabstal.

4.3.15. Kvartalsrapporter, halvårs- og årsrapport 2007 Bank 1's kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 blev offentliggjort den 26. april 2007, bankens halvårsrapport 2007 blev offentliggjort 9. august 2007 og bankens kvartalsrapport for 1.-3. kvartal 2007 blev offentliggjort den 25. oktober 2007.

Af rapporterne, der blev forelagt og godkendt af bestyrelsen, fremgik blandt andet, at der gennem hele året havde været stor vækst i banken, herunder en udlånsvækst på 46-66 %, og at bankens solvens gennem året havde ligget på 11,9-13 %. Kvartalsrapporten for 1.-3. kvartal 2007 indeholdt oplysning om bankens solvensbehov, hvilket ikke tidligere var fremgået af bankens kvartals-, halvårs- og årsrapporter.

Det var anført, at bankens høje vækst i udlånet samt bankens eksponering på boligfinansieringsmarkedet gjorde, at bankens indberettede solvensbehov var opgjort til 10,3 % ultimo 3. kvartal.

Bank 1's årsrapport 2007 blev aflagt i februar 2008 og var forsynet med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

Som indledende regnskabskommentar var anført, at basisindtægten var steget med 236 mio. kr. til 1.248 mio. kr., svarende til 23 %, samtidig med at driftsudgifterne var steget med 70 mio. kr. til 528 mio. kr., svarende til 15 %. Nedskrivninger på udlån mv. blev på 266 mio. kr. mod en indtægtsførsel det foregående år på 17 mio. kr., udlånet var steget med 37 % til 33 mia. kr., indlånet var steget med 41 % til 17 mia. kr., bankens solvensprocent var 12 % og kernekapitalprocenten var på 7 %.

Af årsrapporten fremgik blandt andet, at stigningen i udlånet afspejlede årets store tilgang af både privat- og erhvervskunder og en pæn stigning på udlandslån. Om solvensprocenten på 12 % var anført, at bankens solvensbehov var opgjort til 10,5 %. Banken forventede ikke den store vækst i samfundsøkonomien i 2008, men forventningen var, at den intensive konkurrence i sektoren ville fortsætte. Det samlede forretningsomfang forventedes at ville stige med ca. 10 % i 2008. I årsrapporten var endvidere anført, at banken i de kommende år

- 65 -

ville skærpe fokus på kredit- og markedsrisici, ligesom der ville blive gennemført en stram omkostningsstyring. Banken ville fortsat vækste gennem mersalg til bestående kunder og via tilgang af nye kunder. Om mål og strategier havde banken anført seks punkter fra bankens strategi 2010, blandt andet best practice, risikostyring, kompetenceudvikling m.m.

I årsrapporten var en nærmere beskrivelse af risikostyring, herunder at banken havde etableret en risikostyringsafdeling i sidste del af 2007. Endvidere var beskrivelsen af kreditpolitikken fra de foregående år gentaget under overskriften kreditrisikostyring. Bemærkningerne om projektfinansieringer var i store træk gentaget under overskriften ”Kreditrisici på Erhvervsaktiviteter” , dog således at der nu var anført, at der ”sædvanligvis” blev stillet krav om et vist forhåndssalg af enheder forinden byggestart, og at der ved erhvervsejendomme ”sædvanligvis” skulle foreligge en aftale om salg af ejendommen.

4.3.16. Intern Revisions revisionsprotokol og -rapporter 2008 For 2008 er der fremlagt tre revisionsrapporter fra Intern Revision, der vedrørte udlånsområdet i Team Ringsted, Team Hillerød henholdsvis Team Erhverv. Om revisionens formål var anført i rapporterne:

”Det er revisionens formål at:

1. udføre formaliakontrol 2. påse om tildelte bevillingsbeføjelser overholdes 3. påse om engagementerne rates korrekt 4. vurdere de enkelte engagementers bonitet og grundlaget for en eventuel

nedskrivning

5. vurdere teamets håndtering af byggelån og mellemfinansieringskonti 6. vurdere teamets interne kontroller på udlånsområdet 7. foretage opfølgning på seneste revisionsrapport”

I Intern Revisions rapport nr. 11/2008 af 30. april 2008 om udlånsområdet i Team Ringsted konkluderede Intern Revision blandt andet, at der var behov for en væsentlig opstramning af en række procedurer for området vedrørende formalia samt af teamets bevillings-procedurer.

Endvidere konkluderede Intern Revision, at teamets håndtering af byggelån og mellemfinansieringskonti fungerede uacceptabelt, og at teamet fremadrettet burde have øget fokus på opfølgningsproceduren på disse konti, herunder løbende vurdering af boni-teten i det samlede engagement.

Om rating og bonitet konkluderede Intern Revision, at teamets håndtering af rating i det væsentlige fungerede tilfredsstillende, og den almindelige

- 66 -

bonitetsvurdering i teamet fungerede acceptabelt. Endelig konstaterede Intern Revision, at alle væsentlige bemærkninger i den foregående revisionsrapport nr. 28/2007 var afklaret. Af et bilag til rapporten fremgik, at revisionen havde givet anledning til i alt 136 bemærk-ninger på 72 gennemgåede delengagementer fordelt på 70 kreditmæssige henholdsvis 66 formalia bemærkninger. Den foregående revisionsrapport, rapport nr. 28/2007, havde givet anledning til i alt 38 bemærkninger på 85 gennemgåede delengagementer. Team Ringsted, lederrådet, Person 20, Team Kredit og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

Revisionsrapport nr. 12/2008 om Team Hillerød gav anledning til bemærkninger ved-rørende formaliakontrol og interne procedurer for dokumentkontrol, og konkluderede i øvrigt, at bevillingsprocedurerne og rating fungerede tilfredsstillende, samt at bonitets-vurderingen og håndtering af byggelån og mellemfinansieringskonti fungerede acceptabelt.

Af et bilag til rapporten fremgik, at revisionen havde givet anledning til i alt 51 bemærk-ninger på 64 gennemgåede delengagementer fordelt på 26 kreditmæssige henholdsvis 25 formalia bemærkninger. Den foregående revisionsrapport, rapport nr. 11/2007, havde givet anledning til i alt 23 bemærkninger på 50 gennemgåede delengagementer.

Team Hillerød, Lederrådet, Person 20, Team Kredit og bankens eksterne revisorer modtog kopi af rapporten.

I revisionsrapport nr. 14/2008 af 30. juni 2008 om Team Erhverv var anført, at revisionen havde givet anledning til 285 bemærkninger på 166 gennemgåede delengagementer, heraf 141 vedrørende formalia og 145 af kreditmæssig karakter. De foregående revisionsrap-porter, rapport nr. 26/2007 og nr. 34/2007, havde givet anledning til i alt 110 bemærkning-er på 208 gennemgåede delengagementer.

Rapport nr. 14/2008 konkluderede blandt andet, at procedurerne omkring formalia samt bevillingsprocedurer var uacceptable. Endvidere fungerede teamets håndtering af byggelån og mellemfinansieringskonti ikke tilfredsstil-lende.

Rapporten konkluderede endvidere, at teamets håndtering af rating og bonitetsvur-dering fungerede tilfredsstillende, men teamet havde mange kunder med ringe kreditvær-dighed og stort ”blankoelement” . Det var Intern Revisions vurdering, at der som følge af udviklingen på ejendomsmarkedet burde foretages en revurdering af engagementer inden for ejendomssektoren, når regnskabstallene for 2007 forelå.

Revisionen havde konstateret, at mange af regnskabsoplysningerne fra 2005 og 2006 indeholdt store opskrivninger af ejendommenes værdi. Endvidere manglede i flere tilfælde økonomiske oplysninger på kautionister. Endelig blev det bemærket, at der ikke var fulgt tilstrækkeligt op på seneste

- 67 -

revisionsbesøg. Team Erhverv, lederrådet og bankens eksterne revisor modtog kopi af rapporten.

Intern Revision afgav den 28. august 2008 revisionsprotokol til halvårsrapporten for 2008, hvoraf fremgik blandt andet, at Intern Revision ville påtegne halvårsrapporten uden forbehold og med supplerende oplysning om, at halvårsrapporten ikke blev aflagt med fortsat drift for øje.

Under redegørelsen for den udførte revision i årets løb var om udlåns-området anført, at revisionen havde givet anledning til kritiske bemærkninger om mang-lende overholdelse af bevillingsbeføjelser og opfyldelse af bevillingsforudsætningerne.

Det var Intern Revisions vurdering, at kreditstyringen generelt havde været meget utilfredsstil-lende, og at væsentlige interne kontrolprocedurer ikke havde fungeret, idet den interne sty-ring af og udvikling i engagementerne, herunder bevilgede og ubevilgede overtræk, i mange tilfælde havde manglet.

Revisionen havde konstateret, at procedurerne for gennem-førelse af sikringsakter og registrering i sikkerhedsdepoter i flere tilfælde ikke var fulgt. Bonitetsvurderingen havde vist, at banken havde et stort antal kunder med betydeligt engagement, ringe kreditværdighed og stort ”blankoelement” .

Endelig havde revisionen konstateret, at der generelt var sket en forbedring i de enkelte teams håndtering af ratinger, selvom der fortsat var en række uhensigtsmæssigheder i det anvendte ratingsystem. Revisionsprotokollen for halvårsrapporten for 2008 blev forevist ekstern revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 29. august 2008.

4.3.17. Ekstern revisions protokollater 2008 Den 27. februar 2007 afgav Ernst & Young fratrædelsesprotokollat, og den 15. april 2008 underskrev KPMG tiltrædelsesprotokollat.

Efter påbud fra Finanstilsynet foretog KPMG, som ny ekstern revisor, revision af halvårs-rapporten for 2008. Af revisionsprotokollat af 28. august 2008 fremgik blandt andet, at halvårsrapporten ville blive påtegnet uden forbehold og med supplerende oplysning om, at halvårsrapporten ikke blev aflagt med fortsat drift for øje.

Af særlige forhold var i proto-kollatet omtalt blandt andet solvens, forretningsgange vedrørende engagementer, MiFID, individuelt og gruppevise vurderede engagementer samt omtale af en række engagementer, herunder bankens ti største engagementer.

Om nedskrivninger af udlån og hensættelser på garantier var anført, at den samlede regulering udgjorde 3.578 mio. kr., hvilket var 2.678 mio. kr. mere end udmeldt i bankens fondsbørsmeddelelse af 14. juli 2008. Resultat-påvirkningen af halvårets ti største nedskrivninger udgjorde 2.246 mio. kr., der omfattede:

- 68 -

” mio. kr.

CenterPlan Gruppen 535

Stones Invest A/S 395

Vidne 10378

O2 Holding A/S238

Ernst Properties koncernen200

Person 19125

MG Gruppen114

Boligplan95

Virksomhed A/S 986

Person 3 og Person 2180

2.246

”

Revisionsprotokollen for halvårsrapporten for 2008 blev fremlagt for Intern Revision og fremlagt på bestyrelsesmøde den 29. august 2008.

Efter anmodning fra Finanstilsynet redegjorde KPMG i brev af 16. september 2008 og supplerende redegørelse af 20. februar 2009, der begge er omtalt nedenfor, afsnit 4.7.5, nærmere for den udførte revision af halvårsrapporten 2008.

4.3.18. Kvartalsmøder mellem den interne og eksterne revision 2008

I 2008 blev der afholdt kvartalsmøde den 30. april 2008 mellem Vidne 11 og Vidne 12 fra KPMG og Vidne 4 og revisionschef Vidne 7. På mødet var der en orientering fra banken og fra ekstern revisor samt en drøftelse af flere forhold, herunder kreditområdet, regnskab og intern kontrol.

Under orien-teringen fra banken drøftedes blandt andet bankens likviditet, der havde været klemt i de foregående to til tre måneder, samt bankens rating fra det amerikanske kreditvurderings-bureau Moody’s, som banken håbede på at kunne bevare.

Endvidere blev nævnt, at kerne-kapitalprocenten var på 7,35 % pr. 31. marts 2008, og det blev bemærket, at en af årsager-ne til, at "Baseleffekten" ikke slog mere igennem, var de mange overtræk over 90 dage. Vedrørende kreditområdet drøftedes blandt andet ubevilgede overtræk, og i mødereferatet er anført, at banken på dette punkt adskilte sig væsentligt i forhold til andre banker.

Næste møde blev aftalt til den 25. august 2008.

4.3.19. Intern Revision efter Bank 1's økonomiske sammenbrud

Revisionschef Vidne 7 udarbejdede den 12. maj 2009 et notat om revisions-rapporterne fra årene 2005-2008, hvoraf fremgår:

- 69 -

”Notat om den generelle forretningsgang vedrørende behandlingen af de interne revisionsrapporter udsendt i 2007 og 2008 samt kommentarer til revisionsrapporterne fra 2005 og 2006.

Udført af: Vidne 7

Dato: 12.05.2009

•I 2007 og 2008 er revisionsrapporterne umiddelbart efter revisionens afslutning fremsendt til: o Lederen af det reviderede område o Områdeledelsen (i de tilfælde, hvor rapporten omhandler bankens

filialnet)

oLederrådet oTeam Kredit (i de tilfælde, hvor rapporten omhandler kreditmæssige områder)

oBankens eksterne revisorer

•Der er i revisionsrapporten anført en "fristdato" for hvornår bemærk-ningerne i rapporten forventes behandlet. I de fleste rapporter er bemærkningerne specificeret i et opfølgningsbilag til rapporten. Dette bilag skal anvendes til tilbagemelding fra filialen.

•Inden udsendelsen af den endelige revisionsrapport er rapporten fremsendt i udkast og drøftet med lederen af det reviderede område. Der foreligger ikke mødereferater. Evt. uklarheder eller punkter, som kræver nærmere drøftelse er afklaret på dette møde.

•Revisionen for 2006 gav anledning til bemærkninger om store svagheder i den systemmæssige håndtering af bankens nedskrivninger på udlån. I 2007 havde revisionen derfor særlig fokus på dette område, herunder især OIV markering og rating af de enkelte engagementer. Den løbende revision af engagementsområdet i 2007 blev koncentreret om nyetablerede filialer, filialer, hvor der var sket ændringer i filialledelsen, filialer som ikke var revideret indenfor de seneste 2 år samt filialer, der ved tidligere revisionsbesøg havde givet anledning til væsentlige bemærkninger.

•Intern revisions bemærkninger i revisionsprotokollen for 2007 om et gene-relt behov for opstramning af kreditområdet og afstemning af bankens garantier havde stor bevågenhed fra den nye ledelses side og der blev i gangsat tiltag til at styrke disse områder. (Se referater fra kvartalsmøder med ekstern revision). På grundlag af de bemærkninger som blev konstateret i 2007 blev revisionsindsatsen intensiveret på engagementsområdet, herunder bl.a. Team Ringsted og Team Erhverv.

•I 2007 og frem til bankens kollaps i 2008 blev der afholdt kvartalsmøder med deltagelse af ekstern revision (underskrivende revisor og lederen af revisionsteamet), intern revisionschef, og underdirektør Vidne 4 som fast deltager.

- 70 -

•Ekstern revisions rapportering til banken om de manglende/udaterede revisionsrapporter i 2005/2006 er jeg ikke vidende om.

•Revisionsrapporterne fra 2007 vedrørende både Team Ringsted og Team Erhverv gav anledning til mange væsentlige bemærkninger. Især var der så væsentlige bemærkninger i revisionsrapporterne vedrørende Team Erhverv, at intern revision skønnede, at revisionsrapporten burde forelægges bestyrelsen. Revisionsrapporterne nr. 26 og 34 om udført revision i Team Erhverv, af henholdsvis 9. juli 2007 og 18. oktober 2007 blev forelagt bestyrelsen umiddelbart efter revisionens afslutning.

•Udaterede revisionsrapporter fra 2006, som ikke var udsendt efter revisionens afslutning er iflg. aftale med daværende underdirektør Vidne 4 fremsendt den 2. januar 2007 til lederen af det reviderede område, samt den personkreds der fremgår af de enkelte revisionsrapporter.

•Det er min bedste overbevisning, at der ikke er udsendt revisionsrapporter for 2005 vedrørende: · Team Greve · Team Økonomi, solvensopgørelse · Likviditetsområdet · Erklæring om bevilling af engagement til bestyrelse og direktion · Rapport nr. 28 om udført arbejde for perioden 1. september 2005 til xx

januar 2006

·Afslutningsnotat for revisionen af årsrapport 2005 for Bank 1

For så vidt angår afslutningsnotat for revisionen af årsrapport 2005, der foreligger i udkast, vil jeg mene, at notatet er fremsendt til ekstern revision. Jeg er dog usikker herpå.”

4.4. Finanstilsynets rolle Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Bank 1 er gennemgået nærmere nedenfor under kronologien i afsnit 4.7.

Den 17. juni 2009 offentliggjorde Finanstilsynet en redegørelse i henhold til den dagældende § 352 a i lov om finansiel virksomhed om sit tilsyn med Bank 1. Finanstilsynet redegjorde for forløbet op til konkursen og beskrev blandt andet Finanstilsynets rolle under dette forløb. Om redegørelsens formål og retlige grundlag fremgår blandt andet:

”Formålet med redegørelsen er at sikre mest mulig offentlighed om baggrunden for daværende Bank 1's konkurs og Finanstilsynets rolle i forløbet op til konkursen. …

- 71 -

I redegørelsen beskrives hovedsagelig Finanstilsynets tilsyn med Bank 1 i perioden januar 2005 og frem til den 3. marts 2009. Denne periode er valgt, fordi Bank 1's store risikovillighed og vækst førte til en intens tilsynsindsats i 2005, 2006 og 2007. … Denne redegørelse er den første redegørelse, som Finanstilsynet afgiver i henhold til § 352 a.

Det er derfor fundet hensigtsmæssigt i et særligt bilag nærmere at beskrive Finanstilsynets rolle i henhold til lovgivningen. På baggrund af den internationale kreditkrise, som udviklede sig op til Bank 1's kollaps, er det også fundet hensigtsmæssigt at indsætte et kort beskrivelse heraf. … Redegørelsen indeholder ikke en fuldstændig gennemgang af alle Finanstilsynets sager vedrørende Bank 1 i perioden.

Sager, som er fundet at være uden betydning for vurderingen af Finanstilsynets varetagelse af tilsynet, er udeladt. ”

Af redegørelsens sammenfatning fremgår:

”2. Sammenfatning Bank 1's indlånsunderskud var i 2006 og 2007 vokset til et omfang, hvor udlånet var næsten dobbelt så stort som indlånet. Banken havde dermed valgt en mere risikofyldt fundingstrategi, idet indlån er en mere stabil finansieringskilde end optagelse af lån fra andre kreditinstitutter.

Bank 1 var endvidere i perioden kendetegnet ved en betydelig vækst, der lå langt over væksten i andre og ellers også hurtigt voksende pengeinstitutter af samme størrelse. Den voldsomme vækst gik hånd i hånd med en betydelig satsning på ejendomssektoren, hvilket Finanstilsynet allerede i 2005 gav Bank 1 en risikooplysning om. Bankens ledelse ønskede dog at fastholde denne vækststrategi, hvilket fremgik af bankens brev af 14. november 2005 til Finanstilsynet, idet brevet sluttede med denne bemærkning:

"Derfor ønsker bankens ledelse også at fortsætte vækststrategien under iagttagelse af gode kvalitetsnormer".

Denne vækststrategi kombineret med en lav kapitaloverdækning og høj risikoprofil, som blandt andet gav sig udslag i, at Bank 1 havde flere store og meget risikobetonede engagementer i ejendomsbranchen, medførte, at banken ved den kraftige nedgang, der indtrådte på ejendomsmarkedet, der faldt sammen med en international uro på de finansielle markeder, enten måtte arbejde på at komme af med sine ejendomsengagementer eller have tilført ny kapital. Det har efterfølgende vist sig, at flere af Bank 1's kunder inden for ejendomsbranchen er gået konkurs.

Finanstilsynet var bekendt med Bank 1's store risikovillighed og vækst. Det førte til en meget intensiv tilsynsindsats både i 2005, 2006 og 2007. Tilsynsindsatsen førte til en del påbud og risikooplysninger om bedre styring af

- 72 -

bankens risici, og krav om at banken enten selv måtte fastsætte et øget solvensbehov eller ville få fastsat et højere solvenskrav af Finanstilsynet.

Banken og dennes revision angav, at tilsynets påbud blev efterlevet, hvorfor tilsynet ikke havde grundlag for at anfægte, at banken i det væsentlige blev drevet inden for lovens rammer. Da tilsynet desuden havde henledt bankens ledelse på de påtagne risici, havde Finanstilsynet ikke mulighed for at gribe yderligere ind.

Der er senere gennemført ændringer i lovgivningen, som har til formål at sikre, at offentligheden får kendskab til en række af de informationer, som Finanstilsynet hidtil kun har kunnet give til ledelsen i de finansielle virksomheder.

I lov om finansiel virksomhed er der i § 124, stk. 9 nu hjemmel til, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om pengeinstitutters og realkreditinstitutters offentliggørelse af deres opgørelse af det individuelle solvensbehov og det individuelle solvenskrav.

Med § 347 a er der givet hjemmel til, at Finanstilsynet under visse betingelser kan kræve, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter offentliggør oplysninger om Finanstilsynets vurdering af instituttet. Bekendtgørelser i henhold til disse regler er under udarbejdelse.”

I et bilag til redegørelsen redegjorde Finanstilsynet for tilsynets rolle i henhold til lovgivningen, herunder tilsynets tilrettelæggelse og reaktionsmuligheder, hvorom der er anført blandt andet:

”Risikobaseret tilsyn Finanstilsynets arbejde med tilsyn af virksomhederne har altid været tilrettelagt som et risikobaseret tilsyn. … Ledelsesansvaret hos virksomheder under tilsyn - her Bank 1 … Bankens ledelse har ansvaret for, at banken overholder de regler, der er fastsat i lovgivningen, og de regler, som er udstedt i henhold til lov, ligesom bankens ledelse har det forretningsmæssige ansvar for bankens drift og indtjening.

Det er Finanstilsynets opgave - på et risikobaseret grundlag - at føre tilsyn med, at banken drives inden for lovgivningens rammer. … 1.3 Tilsynsreaktioner Finanstilsynets tilsynsreaktioner omfatter blandt andet påbud, påtaler og risikooplysninger. Anvendelsen af disse reaktioner beskrives kort her, idet begreberne bruges i de følgende afsnit.

Påbud anvendes i de situationer, hvor Finanstilsynet for fremtiden ønsker en bestemt adfærd eller handling. Det kan både være fordi en virksomhed handler på en lovstridig måde, eller fordi virksomheden undlader at handle, hvor handling er påkrævet.

- 73 -

En påtale anvendes som en advarsel i forbindelse med en konstateret lovovertrædelse, der ikke længere består.

Risikooplysninger anvendes, når Finanstilsynet vurderer, at der er behov for at henlede en virksomheds opmærksomhed på et emne, uden at der foreligger en lovovertrædelse. En risikooplysning kan anvendes, hvor Finanstilsynet konstaterer, at en virksomhed har valgt en højere risiko end andre tilsvarende virksomheder.

Jo mere alvorlig det forhold er, som har givet anledning til en reaktion fra tilsynets side, desto hurtigere er virksomheden forpligtet til at rette op på forholdet.”

I juni 2009 afgav Rigsrevisionen beretning til Statsrevisorerne om Finanstilsynets aktiviteter i relation til Bank 1 for perioden 2005-2008. I beretningen er Finanstilsynets tilsyn med Bank 1 beskrevet og vurderet således:

”UNDERSØGELSENS RESULTAT

Finanstilsynet har ført tilsyn med Bank 1 i overensstemmelse med tilsynets retningslinjer, herunder retningslinjerne for tilsyn med pengeinstitutter under skærpet tilsyn. Finanstilsynet holdt imidlertid ikke fuldt ud fast i vurderingerne af bankens solvensbehov og fulgte ikke systematisk op på påbud og risikooplysninger. Rigsrevisionen finder, at Finanstilsynet med sit kendskab til forholdene i Bank 1 burde have intensiveret opfølgningen.

69. Rigsrevisionen har undersøgt, hvordan Finanstilsynet har ført tilsyn med Bank 1. Rigsrevisionen har tillige undersøgt, hvorledes Finanstilsynet har anvendt de redskaber, der er til rådighed i forhold til Bank 1, og hvorledes tilsynet har rapporteret om resultaterne af tilsynene til Bank 1.

70. Rigsrevisionen har gennemgået Finanstilsynets aktiviteter i relation til Bank 1 for perioden 2005-2008. På baggrund af Finanstilsynets rating var Bank 1 under skærpet tilsyn siden 2006. I 2005 var ratingen 4.

71. Finanstilsynet foretog en ordinær undersøgelse af banken i 2005 samt en funktionsundersøgelse af bankens solvensbehov i 2006 og 2007. Dette er i overensstemmelse med Finanstilsynets retningslinjer for tilsyn i pengeinstitutter, herunder pengeinstitutter under skærpet tilsyn. Efter tilsynets interne forretningsgang skulle Bank 1 underkastes en ordinær undersøgelse i efteråret 2008. … 72.

I 2005 blev der gennemført en ordinær undersøgelse af Bank 1. Undersøgelsen blev gennemført i februar og marts, og tilsynet gennemgik bl.a. alle engagementer over 40 mio. kr. samt en stikprøve på de mindre udlån. Gennemgangen gav ikke anledning til særlige bemærkninger. Undersøgelsen resulterede i 27 påbud. Herudover fik Bank 1 efterfølgende endnu

- 74 -

et påbud. Finanstilsynet har som nævnt etableret en forretningsgang i 2006, hvor der skelnes mellem mere alvorlige, alvorlige og mindre alvorlige påbud. Ifølge denne er 13 af de 28 påbud karakteriseret som alvorlige. Påbuddene vedrørte bl.a. reglerne om god skik samt reglerne om ledelse og indretning af virksomheden.

Blandt de 13 alvorlige påbud kan nævnes påbud om ændring af nedskrivninger og påbud om, at kreditpolitikken skal godkendes og fastlægges af bestyrelsen. Tillige fik banken en række risikooplysninger. Disse vedrørte bl.a. bankens udlånsvækst, branchekoncentration (banken var meget eksponeret på ejendomsfinansiering) samt antallet af meget store engagementer. 73.

I 2005 foretog Finanstilsynet derudover en undersøgelse af udlånsvæksten i samtlige pengeinstitutter baseret på institutternes indberetninger pr. ultimo juni. Undersøgelsen viste, at Bank 1 til sammenligning med landets øvrige pengeinstitutter havde en markant højere udlånsvækst. Banken havde en stigning i udlån fra 2004 til 2005 på 46,1 %.

Den gennemsnitlige vækst for alle pengeinstitutter var til sammenligning 21,6 %. Finanstilsynet anmoder på denne baggrund Bank 1 om en redegørelse for den store udlånsvækst.

74. I 2006 gennemgik Finanstilsynet bankens opgørelse af solvensbehovet. Undersøgelsen blev gennemført i oktober, hvor tilsynet gennemgik de 32 største engagementer. Gennemgangen viste, at en del af engagementerne var så svage, at der skulle ske en forhøjelse af solvensbehovet til imødegåelse af kreditrisikoen svarende til 1,2 mia. kr.

Ved et udgangspunkt på 8 % (lovens krav til minimum solvens) svarer beløbet til et tillæg på 3,69 % eller et solvensbehov på 11,69 %. Indregnes reguleringer vedrørende kapitalfremskaffelse, konsolidering, renterisiko, valutarisiko og likviditet, havde banken et samlet solvensbehov på 10,99 %.

Den her anvendte model kaldes reservationsmodellen og er i særlig høj grad konkret rettet mod bankens risikoprofil på kreditområdet.

Efter tilsynets ratingmodel udgjorde bankens solvensbehov 11,87 %.

75. Banken forhøjede i november 2006 solvensbehovet til 10,75 %. Finanstilsynet har oplyst, at forhøjelsen skete på et tidspunkt, hvor banken var opmærksom på, at tilsynet muligvis ville fastsætte et solvenskrav. Virksomhedsrådet fandt på sit møde i december 2006, på baggrund af en indstilling fra tilsynet om at acceptere bankens opgørelse, ikke anledning til at ændre solvensbehovet. Tilsynet begrunder sin indstilling med, at der er knyttet usikkerhed til opgørelsesmetoderne.

76. Finanstilsynets undersøgelse resulterede i, at banken modtog en række risikooplysninger. Disse vedrørte bl.a. bevillingsproceduren og manglende resurser i kreditkontoret. Finanstilsynet havde ingen bemærkninger til likviditetsområdet – uagtet at banken havde et stort behov for tilførsel af likvide midler. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet ikke gav en risikooplysning til banken vedrørende reglerne om en forsvarlig likviditet, fordi det skønnedes, at bankens ledelse var fuldt opmærksom på problemstillingen.

77. I 2007 gennemgik Finanstilsynet på ny bankens opgørelse af solvensbehovet. Undersøgelsen blev gennemført i december, hvor tilsynet

- 75 -

gennemgik de 33 største engagementer. Gennemgangen viste, at en del af engagementerne var så svage, at der skulle ske en forhøjelse af solvensbehovet til imødegåelse af kreditrisikoen svarende til 1,2 mia. kr. Ved et udgangspunkt på 8 % svarer beløbet efter fradrag af nedskrivninger til et tillæg på 2,33 % eller et samlet solvensbehov på 10,33 %. Efter tilsynets ratingmodel udgjorde bankens solvensbehov kun 8,35 %.

78. Efter undersøgelsen forhøjede banken i januar 2008 solvensbehovet til 10,48 %. Finanstilsynet fandt, under henvisning til at der er knyttet usikkerhed til opgørelsesmetoderne, ikke anledning til at ændre bankens opgørelse af solvensbehovet. Undersøgelsen resulterede i, at banken modtog 6 påbud (alle alvorlige), 1 påtale samt en række risikooplysninger.

Disse vedrørte bl.a. bevillingsproceduren og manglende resurser i kreditkontoret. For så vidt angår påbuddene har Finanstilsynet oplyst, at 3 vedrørte krav, som fremgår af regnskabsbekendtgørelsen. Et påbud vedrørende efterbevilling var forårsaget af, at banken ikke havde taget initiativ til at ændre proceduren.

Som i 2006 havde Finanstilsynet ingen bemærkninger til likviditetsområdet – uagtet at banken havde et stort behov for likvide midler. Finanstilsynet har oplyst, at tilsynet ikke gav en risikooplysning til banken vedrørende reglerne om en forsvarlig likviditet, fordi det skønnedes, at banken havde en tilstrækkelig stor overdækning.

79. I 2007 foretog Finanstilsynet igen en undersøgelse af udlånsvæksten i samtlige pengeinstitutter. Undersøgelsen viste, at Bank 1 havde en udlånsvækst på 51 % i perioden 2006-2007. Den gennemsnitlige vækst for alle pengeinstitutter var i samme periode på 24 %. Finanstilsynet anmodede igen banken om en redegørelse for den høje udlånsvækst.

80. Bank 1 fik således i 2005 28 påbud (heraf 13 alvorlige), 2 påtaler og 11 risiko-oplysninger. I 2008 fik banken 16 påbud (heraf 14 alvorlige og 2 mere alvorlige), 2 påtaler og 3 risikooplysninger. Finanstilsynet har til sammenligning oplyst, at det gennemsnitlige antal påbud for pengeinstitutter ligger mellem ca. 11 og 14, og at mere alvorlige påbud forekommer sjældent. Disse oplysninger vedrører dog perioden 2006-2008. Finanstilsynet har ikke anvendt øvrige redskaber, fx afskedigelse af bestyrelsesmedlemmer eller direktøren, i forhold til Bank 1.

81. Et væsentligt element i Finanstilsynets undersøgelser er gennemgangen af pengeinstituttets engagementer. Rigsrevisionen har derfor gennemgået tilsynets større undersøgelser i 2005, 2006 og 2007. Endvidere foretog Rigsrevisionen en særlig gennemgang af større udlån (engagementer), som indgik i undersøgelsen i 2005.

Rigsrevisionen måtte efter gennemgangen i Finanstilsynet konstatere, at tilsynet ikke umiddelbart var i stand til at redegøre for de beregningsforudsætninger, der lå til grund for værdiopgørelserne, fx kvadratmeterpriser.

Forskellen mellem bankens og tilsynets (normalt lavere) værdifastsættelse bør som udgangspunkt indgå i solvensbehovet eller, såfremt der er objektive kriterier, bruges til en nedskrivning, jf. regnskabsreglerne. Finanstilsynet har oplyst, at værdiopgørelsen til dels er baseret på skøn.

Finanstilsynet har ikke procedurer for, hvornår inspektionen accepterer en mindre afvigelse og dermed ikke foretager korrektion af bankens opgørelser.

- 76 -

Opfølgning på påbud givet til Bank 1 82. Finanstilsynet har årligt gennemgået Bank 1's årsrapport og revisionsprotokollater som en del af det løbende tilsyn. Ifølge regnskabsbekendtgørelsen skal revisor give oplysning om ikke-efterlevede påbud i revisionsprotokollatet. Finanstilsynet har oplyst, at den interne revision hvert år i perioden 2005-2007 anfører, at revisionsarbejdet ikke har givet anledning til bemærkninger. Finanstilsynet har videre oplyst, at bankens eksterne revision ikke har haft bemærkninger til Finanstilsynets påbud, og at revisor påtegner regnskabet uden forbehold hvert år.

83. I perioden 2005-2007 fik Bank 1 samlet set 41 påbud. Ud af de 41 påbud har Finanstilsynet selvstændigt fulgt op på 13 mere alvorlige påbud, jf. Finanstilsynets forretningsgang fra 2006. Finanstilsynet antog i de resterende tilfælde, at den eksterne revisor fulgte op på bankens efterlevelse af påbuddene, da revisor i modsat fald skal give oplysning om ikke-efterlevede påbud. Finanstilsynet har ikke kunnet oplyse, om samtlige påbud udstedt til Bank 1 er blevet efterlevet.

84. Finanstilsynet har i relation til revisors eventuelt manglende opfølgning igangsat en undersøgelse af, om den interne og eksterne revision har udfyldt deres roller på forsvarlig vis i relation til Bank 1. Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at Finanstilsynet gennem en undersøgelse skaber sig et overblik over revisors arbejde.

Ændrede regnskabsreglers betydning for Bank 1 85. I januar 2005 blev der indført ændrede regnskabsregler, som betød, at pengeinstitutterne, herunder Bank 1, ikke længere havde mulighed for at foretage hensættelser til sandsynliggjorte tab efter hidtidig praksis.

De ændrede internationale regnskabs-regler, IFRS, giver bl.a. pengeinstitutterne mulighed for at nedskrive på de engagementer, hvor der foreligger objektive indikationer på værdiforringelser. Der er tale om en skønsbaseret vurdering, der foretages af pengeinstituttet og revideres af den eksterne revision.

Med udgangspunkt i regnskabet opgøres det skattemæssige resultat ved hjælp af en række skattemæssige reguleringer. Umiddelbart har de ændrede regnskabsregler således ingen konsekvens for det skattemæssige resultat.

86. I januar 2007 blev der indført nye regler om kapitaldækning (Basel II). Ifølge disse skal pengeinstitutterne opgøre det individuelle solvensbehov ved at gennemgå de samlede risici og foretage en vurdering af, hvor meget kapital pengeinstituttet har behov for ud over det lovmæssige solvenskrav på 8 %. Det fremgår af bekendtgørelse om kapitaldækning, at pengeinstitutterne ved fastsættelsen af solvensbehovet skal vurdere instituttets kapitalbehov ud fra en række forskellige risici, herunder markedsrisici, likviditetsrisici og kreditrisici.

87. Den kortsigtede betydning af tilpasningen af de ændrede regnskabsregler fremgår af Bank 1's årsrapport for 2005. Det er imidlertid ikke muligt at fastslå præcis, hvilken betydning de ændrede regnskabsregler og kapitaldækningsregler har haft på længere sigt for omfanget af nedskrivninger på udlån og kapitaldækningen i Bank 1. Dette skyldes, at det ikke er muligt at vurdere, hvordan banken ville have ageret, hvis de tidligere regler, hvor handlerummet var større, fortsat var gældende.

- 77 -

88. Det fremgår af Bank 3's halvårlige afrapportering om den finansielle stabilitet i 2008, at der gennem de seneste år er afsat færre penge i danske banker i procent af udlån og garantier til at modstå tab. Reduktionen af disse stødpuder betyder ifølge Bank 3, at bankerne er blevet mere følsomme over for stigende tab.

Bank 3 konstaterer endvidere, at de mindre stødpuder dels kan skyldes, at bankerne vurderer, at deres engagementer indebærer mindre risiko end tidligere, dels formentlig også er et resultat af, at indførelsen af de ændrede regnskabsregler fra 1. januar 2005 og nye kapitaldækningsregler (Basel II) fra 1. januar 2007 har ændret på spillereglerne for bankens stødpuder. … Vurdering 91.

I perioden 2005-2007 har Finanstilsynet årligt gennemført undersøgelser af Bank 1, hvilket er i overensstemmelse med undersøgelseshyppigheden for pengeinstitutter, herunder pengeinstitutter under skærpet tilsyn. Banken har været under skærpet tilsyn siden 2006.

92. Problemerne i Bank 1 kom ikke uventet for Finanstilsynet, da tilsynet allerede i 2005 påpegede en række problemer i bankens forretningsgange og oplyste banken om en række risici, herunder bankens udlånsvækst, branchekoncentration og andel af store engagementer.

93. Finanstilsynet anvendte i forhold til Bank 1 alene påbud og risikooplysninger. Finanstilsynets øvrige redskaber blev ikke bragt i anvendelse over for Bank 1.

94. Finanstilsynet har hverken i 2006 eller 2007 fastholdt sit skøn over bankens solvensbehov.

95. Finanstilsynet bør forbedre modellen, som bruges til at fastsætte værdien af fast ejendom, og fastlægge procedurer for, hvornår solvensbehov eller nedskrivninger skal korrigeres. Denne udbygning er nødvendig for at sikre en ensartethed i tilsynets afgørelser.

96. Finanstilsynet var vidende om problemerne i Bank 1, men tilsynet fulgte ikke op på, om en række påbud blev efterlevet. Finanstilsynet burde have fulgt aktivt med i sagernes udvikling og ikke i denne situation henholde sig til bekendtgørelsen om revision af pengeinstitutter, hvorefter revisionen kontrollerer, at tilsynets påbud bliver fulgt.

97. De eksterne revisorer i Bank 1 havde i perioden 2005-2007 ingen bemærkninger vedrørende manglende efterlevelse af påbud. Finanstilsynet har ikke til Rigsrevisionen kunnet oplyse, om samtlige påbud til Bank 1 er blevet efterlevet. Finanstilsynet har i relation til revisors eventuelt manglende opfølgning igangsat en undersøgelse af, om den interne og eksterne revision har udfyldt deres roller på forsvarlig vis i relation til Bank 1. Rigsrevisionen finder det velbegrundet, at Finanstilsynet gennem en undersøgelse skaber sig et overblik over revisors arbejde.

98. I januar 2005 blev regnskabsreglerne ændret, hvilket betød, at pengeinstitutterne ikke længere havde mulighed for at foretage hensættelser til

- 78 -

sandsynliggjorte tab. Det er ikke muligt for Rigsrevisionen at fastslå, hvilken betydning de ændrede regnskabsregler har haft for omfanget af nedskrivninger på udlån i Bank 1. Dette skyldes, at det ikke er muligt at vurdere, hvordan banken ville have ageret i henhold til de tidligere regnskabsregler. Bank 3 konstaterer, at der gennem de seneste år generelt er afsat mindre stødpuder i danske pengeinstitutter til at modstå tab, hvilket bl.a. kan skyldes de ændrede regnskabsregler i samspil med ændrede kapitaldækningsregler.”

4.5. Finanskonstruktioner Efter anmodning fra Finanstilsynet beskrev Bank 1 begrebet ”finanskonstruktion” , der var en sikkerhedskonstruktion, som banken benyttede sig af i forbindelse med kreditgivningen. I brev af 23. maj 2007 til tilsynet anførte banken herom:

”Under henvisning til Deres skrivelse af 14. maj 2007 kan vi herved oplyse at begrebet ”Finanskonstruktion" dækker over en konstruktion hvor banken har enekreditor lignende stilling i form af blandt andet følgende sikkerhedsstillelse i forbindelse med finansiering af et byggeprojekt:

•Håndpant i aktierne/anparterne i selskabet (ved kommanditselskab tages pant i kommanditanparter samt anparterne i komplementar selskabet).

•Ledelseserklæring og/eller bestemmelse i vedtægterne i selskabet om at dette ikke må påtage sig forpligtelser ud over hvad der vedrører ejendommen som skal opføres samt at selskabets vedtægter ikke må ændres uden Bank 1's forudgående godkendelse.

Eventuelt suppleret med andre sikkerheder som transport i salgsprovenu, garantier m.v.

Modellen anvendes alene hvis der er tale om et til lejligheden stiftet selskab som alene har til formål at opføre og sælge den ejendom som banken skal finansiere.

Der er således ikke tale om det man normalt forstår ved finanskonstruktion, som anvendes i forbindelse med debitor belåning, hvilket er understreget af at finanskonstruktion er omgivet af anførselstegn.”

4.6. Regnskabsrapportering Team Økonomi udarbejdede på månedsbasis en regnskabsrapportering, som blev afgivet til bestyrelsen.

Regnskabsrapporteringen indeholdt blandt andet drifts- og statusrapport samt kapitalbered-skabsrapportering indeholdende solvensnøgletal, renterisiko, risikoprofil, likviditetsnøgle-tal, opgørelse af basiskapital og ejendomme i egne bøger.

- 79 -

Solvensnøgletallene indeholdt en opgørelse af vægtede aktiver, kernekapital efter fradrag,

fradrag i basiskapital, supplerende kapital (til solvens) og basiskapital efter fradrag. End-videre var der en opgørelse af solvensen ultimo måned, resultat for året, solvensen ultimo året, minimum basiskapital samt det maksimale tab, banken kunne lide, før solvensen blev mindre end det lovpligtige minimumskrav på 8 %. Endvidere var der en beregning af kernekapitalprocenten og endelig en beregning af solvensen i tilfælde af, at årets resultat blev 0 kr. henholdsvis negativt samt en beregning af solvensprocenten ultimo året i tilfælde af en udlånsvækst på henholdsvis 0, 5, 10, 20 og 30 %.

Rapporteringen indeholdt endvidere oplysning om risikoprofil med oplistning af engage-menter større end 10 % af basiskapitalen med angivelse af størrelsen af de enkelte engage-menter samt en beregning af engagementet efter fradrag i procent af bankens basiskapital ved 8 %. Endvidere var anført summen af de store engagementer i procent af basiskapi-talen sammenholdt med lovens grænse på 800 %.

Rapporteringen indeholdt endvidere likviditetsnøgletal med oplysning om indlåns- og udlånssammensætningen, herunder § 152-oversigt med beregning af likviditets-overskuddet, samt en oversigt over indenlandske og udenlandske lines, herunder ”committed lines” .

4.7. Det kronologiske forløb 4.7.1. Tiden frem til 2005 På et bestyrelsesmøde den 7. februar 2003 vedtog bestyrelsen at etablere en optionsordning for bankens lederråd. Ordningen skulle løbe i 5 år og gav lederrådet ret til at købe 50.000 stk. Bank 1 aktier i perioden 1. marts 2008 til 1. marts 2009 fordelt med 20.000 stk. til Sagsøgte 1 og 10.000 stk. til Sagsøgte 2, Person 9 henholds-vis Person 10. Det var anført, at bankens udgift til ordningen kunne afdækkes/neutra-liseres gennem bankens beholdning af egne aktier, som dermed ikke burde sælges ned under en stambeholdning på i alt 50.000 stk. aktier.

Optionsordningen er efterfølgende udnyttet af blandt andre Sagsøgte 1, der den 14. april 2008 købte 256.667 stk. aktier for 31.398.074 kr. Den 25. april 2008 solgte Sagsøgte 1 141.800 aktier til banken for 31.479.600 kr.

- 80 -

Ved udgangen af 2004 udtrådte statsautoriseret revisor Person 22 af den eksterne revision, hvorefter Ernst & Young alene reviderede og underskrev bankens årsrapporter frem til og med årsrapporten for 2007.

4.7.2. 2005 Pr. 1. januar 2005 gik alle danske pengeinstitutter over til nye regnskabsregler. De nye regler vedrørte blandt andet ændrede regler for opgørelse og nedskrivning af udlån. Man gik fra forsigtighed til neutralitet og fra hensættelser til nedskrivninger.

De nye regler om nedskrivning af udlån stillede i forhold til de hidtil gældende regler større krav til, hvornår der kunne indregnes en nedskrivning på udlån.

De nye regler indebar, at der skulle være indtrådt en objektiv indikation for værdiforringelse (OIV), og samtidig skulle der kunne beregnes et nedskrivningsbehov ved tilbagediskontering af de fremtidige betalings-strømme, for at der kunne og skulle indregnes en nedskrivning.

Ændringerne indebar blandt andet, at hensættelserne pr. 31. december 2004 ikke kunne overføres til åbnings-balancen pr. 1. januar 2005, medmindre der forinden var foretaget en fornyet vurdering i henhold til de nye regler.

Med udgangspunkt i de nye regnskabsregler pr. 1. januar 2005 foretog Team Økonomi en vurdering af bankens individuelle solvensbehov for 2005. I et notat af 4. marts 2005 til bestyrelsen estimerede teamet på baggrund af budgettet for 2005, at solvensen ville falde fra 11,8 % til 10,5 %.

Blandt andet med henvisning til, at Bank 1 havde en mål-sætning om, at solvensprocenten efter hvert års konsolidering mindst skulle udgøre lovens minimumskrav + 2 %, fandt teamet, at solvensbehovet burde være 8 % svarende til lovens krav. Notatet var på dagsordenen på det efterfølgende bestyrelsesmøde den 17. marts 2005, og af forhandlingsprotokollatet fra mødet er anført: ”Kort orientering om beregningen” .

I en præsentation for filialcheferne primo 2005 introducerede Bank 1 en salgs-lederuddannelse. Af præsentationen var anført et vækstmål på 15-20 %, der skulle opnås ved at ændre filialchefrollen til en salgslederrolle. Kravene til chefopgavens indhold var angivet til at være ændret til ”salg, salg og salg” .

I perioden 22. februar til 10. marts 2005 foretog Finanstilsynet undersøgelse af Bank 1. Finanstilsynets undersøgelse blev præsenteret for bestyrelsen på et møde den 17. marts 2005 og mundede ud i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005. Tilsynet meddelte banken en række påbud om at ændre forhold i de tilfælde, hvor der efter tilsynets vurdering

- 81 -

var tale om, at banken ikke fuldt ud opfyldte gældende regler. På andre områder, hvor banken blot afveg fra andre sammenlignelige institutter, gav tilsynet en række risiko-oplysninger ved at henlede opmærksomheden på det pågældende område.

Finanstilsynet påtalte blandt andet, at protokollering af bestyrelsens forhandlinger var kortfattet og ikke indeholdt en beskrivelse af drøftelserne på møderne om blandt andet bevillingssager, markedsrisikoområdet m.m., samt at bilagsprotokollen skulle indeholde oplysning om, hvilke bilag bestyrelsen havde modtaget, ligesom risikoen for efterfølgende tilføjelser, rettelser eller udeladelser heri skulle minimeres.

Tilsynet konstaterede endvidere, at en væsentlig del af bankens største engagementer blev bevilget som presserende sager, og at det var tilsynets indtryk, at det i nogle tilfælde skyldtes manglende ressourcer i kreditkontoret.

I relation til kreditområdet konstaterede tilsynet, at bankens kreditpolitik alene var god-kendt af kreditudvalget og lederrådet, og tilsynet pålagde derfor bestyrelse og direktion at fastlægge bankens kreditpolitik. Det var endvidere tilsynets vurdering, at bankens kredit-politik var meget omfattende i forhold til sammenlignelige pengeinstitutter.

Tilsynet op-lyste endvidere, at banken var meget eksponeret inden for ejendomsfinansiering, og at bankens sikkerheder i fast ejendom derfor var meget følsomme overfor renteændringer. Bankens andel af store engagementer udgjorde pr. 30. september 2004 333,73 %, hvilke var den fjerde højeste andel i gruppe 1-3 pengeinstitutter.

Herudover var bankens stigning i andelen af store engagementer pa 165,47 % pr. 30. september 2004, hvilket var den største stigning i gruppe 1-3 pengeinstitutter, samtidig med at bankens udlånsvækst generelt var markant over gennemsnittet for gruppe 2-institutter.

Endelig var det tilsynets vurdering, at banken ikke på alle områder tog højde for lov-givningens krav til opgørelse af bankens individuelle solvensbehov.

Tilsynet sendte kopi af rapporten til Bank 1's interne og eksterne revisor.

Efter Finanstilsynets rapport udarbejdede kreditchef Vidne 5 i maj 2005 et internt notat om presserende kreditbevilling. Team Kredit havde analyseret antal, volumen og karakteren af de presserende bevillingssager og opstillede følgende opgørelse:

- 82 -

”…

Antal engagementer: Indstillinger Presserende sager Total

2002 107 (51 %)

1042112003121 (57 %)922132004102 (56 %)811832005 januar - april41 (46 %)49902005 januar – aprilSum af ansøgninger mio. kr.2.085 (37 %)3.5195.604

En nærmere gennemgang af de presserende kreditsager fra 2005 (januar – april) viser at 37 sager med en samlet bevilling på 3.156 mio. kr. var ejendomssager hvoraf langt hovedparten var byggeprojekter. Projektkreditter har typisk en løbetid på op til 2 år.

Som det fremgår ligg er antallet af presserende sager typisk mellem 40 % og 50 % på årsbasis. De to væsentligste årsager til at en sag er presserende er at der er tale om en ny kunde, hvor vi er i skarp konkurrence med kundens nuværende pengeinstitut, eller at der er tale om et byggeprojekt. Ofte er der tale om en kombination af begge faktorer. Når byggeprojekter så ofte bliver presserende sager, hænger det bl.a. sammen med at kunderne i en meget sen fase henvender sig til banken — typisk når hele projektet er klart og man opnår et forhandlingsgennembrud på jord eller eksisterende ejendom.”

Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 blev forelagt bestyrelsen og underskrevet på et bestyrelsesmøde den 26. maj 2005. I bilagsmaterialet til brug for dette bestyrelsesmøde fik bestyrelsen samtidig udleveret en skematisk oversigt med 32 punkter over Finanstilsynets bemærkninger med direktionens kommentarer og eventuelle tiltag i form af tilretning af forretningsgange, adfærd mv. Endvidere var vedlagt kreditchef Vidne 5 notat om presserende bevillinger. Endelig var vedlagt til bestyrelsens godkendelse tilrettede udgaver af forretningsordenen for bestyrelsen og bankens § 70-instruks samt vedlagt bankens kreditpolitik.

Den 2. juni 2005 blev der foretaget enkelte ændringer i Bank 1's kreditinstruks, se herom afsnit 4.2.2.

I fortsættelse af Finanstilsynets undersøgelse foretog Bank 1 en følsomhedsbereg-ning (stresstest) af banken, der blev sendt til Finanstilsynet den 29. juni 2005. Banken havde regnet på, hvordan bankens større kunder ved en rentestigning på 1 %, ville blive påvirket i forhold til likviditet og ejendommes friværdi, hvis de omhandlede ejendomme var finansieret med lån med variabel rente. Stresstesten omfattede alle bankens kunder med et engagement over 100 mio. kr., dog således at blandt andet solgte og ikke solgte udvik-

- 83 -

lingsprojekter til en samlet værdi på ca. 2,5 mia. kr. var udeladt, da engagementerne vur-deredes at have minimal rentefølsomhed.

Følsomhedsberegningerne viste, at en rentestigning ville medføre risiko på tre engage-menter, herunder Nestor Invest A/S, og gav efter bankens vurdering ikke anledning til nye nedskrivninger på lån. Endvidere vurderede banken, at kundernes bonitet og likviditet var god på de engagementer, hvor værdiforringelsen ved en rentestigning ville få indflydelse på bankens sikkerheder.

Som opfølgning på pengeinstitutternes elektroniske indberetning for 1. kvartal 2005 skrev Finanstilsynet den 8. juli 2005 til bestyrelse og direktion i samtlige danske pengeinstitutter, idet tilsynet havde konstateret, at der var stor forskel på, hvor stor en virkning overgangen til de nye regnskabsregler havde haft.

Det var Finanstilsynets umiddelbare forventning, at overgangen til de nye regnskabsregler ville medføre, at værdien af det enkelte instituts samlede udlån pr. 1. januar 2005 ville blive forøget i forhold til pr. 31. december 2004. Til-synet havde imidlertid konstateret, at ca. halvdelen af pengeinstitutterne ikke havde ændret eller endog mindsket værdien af det samlede udlån ved overgangen.

Endvidere påpegede tilsynet, at en korrektion af åbningsbalancen pr. 1. januar 2005 kunne medføre, at de tid-ligere udmeldte resultater og forventninger for 2005 ligeledes skulle korrigeres.

Dette ville f.eks. være tilfældet, hvis et institut ikke i tilstrækkelig høj grad havde foretaget tilbagefør-sel af nedskrivninger i åbningsbalancen pr. 1. januar 2005, men i stedet havde indregnet tilbageførslerne i resultatopgørelsen for 1. kvartal 2005.

Ved brev af 21. juli 2005 bad Finanstilsynet Bank 1 om en redegørelse for opgørel-sen af bankens solvensbehov. Tilsynet henviste til vurderingen i rapporten af 21. april 2005 af, at banken ikke på alle områder havde taget højde for lovgivningens krav til opgørelse af bankens individuelle solvensbehov. Endvidere bemærkede tilsynet, at bankens stresstest byggede på en beskeden rentestigning, og at udviklingsprojekter, der endnu ikke var solgt, ud fra en almindelig risikovurdering skulle indgå i stresstesten.

Finanstilsynets breve af 8. juli og 21. juli 2005 var på dagsordenen på et bestyrelsesmøde den 11. august 2005. Af forhandlingsprotokollatet fra mødet fremgår, at tilsynets brev af 8. juli 2005 blev drøftet og taget til efterretning. Endvidere var anført: ”Brev af 21. juli 2005 … blev drøftet og svarskrivelse afsendt. Se bilagsmappen” .

- 84 -

I svarbrevet, der var dateret 11. august 2005 og underskrevet af bankdirektør Sagsøgte 1 og bestyrelsesformand Vidne 1, fastholdt Bank 1 solvensbehovet på 8 %.

Banken henviste blandt andet til tilsynets vejledende retningslinjer, hvoraf frem-gik, at det var Finanstilsynets vurdering, at det nugældende solvenskrav på 8 % dækkede den risiko, der var i sektoren samlet set på tidspunktet for vejledningens udsendelse, og at det kun var virksomheder med en væsentlig større risiko end gennemsnittet, der havde et større solvensbehov.

Banken henviste herefter til, at kombinationen af bankens kapitali-seringsgrundlag, bonitet i udlånsporteføljen, den pæne omkostningsprocent og den solide basisindtjening (ca. 300 mio. kr. p.a. før beholdningsindtjening) var fuldt tilstrækkelig til at modstå tilbageslag, f.eks. i form af en rentestigning eller større tab på udlån.

På den bag-grund vurderede banken ikke sin modstandskraft til at være ringere end for gennemsnittet af danske pengeinstitutter.

Den 18. oktober 2005 skrev Finanstilsynet på ny til Bank 1, da tilsynet i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetningerne havde konstateret en betydelig stigning i udlånsporteføljen hos nogle institutter i gruppe 1-4. Tilsynet bemærkede, at Bank 1 havde haft en vækst i udlån fra ultimo juni 2004 til ultimo juni 2005 på 46,1 %, mens gen-nemsnittet for alle grupper var 21,6 %.

Finanstilsynet anmodede om en redegørelse for år-sagerne til den kraftige vækst, samt hvilke overvejelser bestyrelse og direktion havde gjort sig i den henseende. Tilsynet oplyste, at det var tilsynets erfaring, at der i mange tilfælde var en sammenhæng mellem stor udlånsvækst og dårlig bonitet i udlånsporteføljen.

Finans-tilsynet konstaterede også, at Bank 1 var blandt de 20 pengeinstitutter med den højeste andel af store engagementer i forhold til 800 %’s grænsen. Ultimo juni 2005 var andelen 242,2 %, mens medianen for gruppe 1-3 udgjorde 66,5 %. Bankens interne og eksterne revisor modtog kopi af brevet.

Bank 1's bestyrelse blev orienteret om Finanstilsynets brev af 18. oktober 2005 på et møde den 20. oktober 2005, og det er i forhandlingsprotokollen fra mødet anført, at brevet var under behandling.

I brev af 14. november 2005 til Finanstilsynet redegjorde Bank 1 for udlånsvæksten og de bagvedliggende overvejelser. I brevet var anført, at bankens ledelse fandt, at væksten i udlån var i god overensstemmelse med bankens strategi. Ledelsen var naturligvis fuldt ud klar over, at man ikke kunne drive virksomhed uden at påtage sig en risiko, men mente

- 85 -

samtidig at væksten skete på et betryggende grundlag. Derfor ønskede bankens ledelse også at fortsætte vækststrategien under iagttagelse af gode kvalitetsnormer.

Finanstilsynets brev af 18. oktober 2005 og bankens svar herpå var på dagsordenen på det efterfølgende bestyrelsesmøde den 24. november 2005. I forhandlingsprotokollen var anført: ”Skriftlig dialog om bankens udlånsvækst med Finanstilsynet var fremsendt til bestyrelsen – kort dialog” .

Bestyrelsesmødet blev afholdt i forbindelse med bestyrelsens strategiseminar den 24.-25. november 2005.

Af materialet fra seminaret fremgik, at bestyrelsen drøftede blandt andet udviklingen i udlån, herunder nye risikostyringsværktøjer med kreditscoring af privatkunder og klassifikation af erhvervskunder, branchefordeling samt markeds- og konkurrencesituationen, herunder behov for funding, vækststrategi, Aktiv Boliginvest mm.

Produktet Aktiv Boliginvest vedrørte optagelse af afdragsfrit realkreditlån i ejendommens friværdi med henblik på investering i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Om konkurrencesituationen var det blandt andet anført, at konkurrencen om de attraktive kunder var meget hård, og at der nok ”slægges … lidt på sikkerhederne” .

Om behovet for funding var anført, at banken hele tiden havde brug for funding i stor målestok, fordi udlånsvæksten var stor og ikke kunne fundes via bankens indlån. Banken skulle ”være helt fremme i skoene over for nye muligheder for funding” . I forbindelse hermed var der afbildet en racerbil og anført: ”Det er sjovere at træde på speederen frem for bremsen!” .

Den 20. december 2005 svarede Finanstilsynet på en redegørelse fra Bank 1 om CenterPlan A/S’ manglende betalingsevne som kautionist for et konkret engagement. Banken havde anført, at der ikke kunne forventes nogen betaling fra kautionisten, hvis banken gjorde kautionen gældende overfor CenterPlan A/S. Finanstilsynet ville ikke foretage sig yderligere men gjorde opmærksom på behovet for nedskrivning ved OIV.

På et bestyrelsesmøde den 22. december 2005 blev det besluttet, at brevet fra Finanstilsynet vedrørende CenterPlan A/S ikke gav anledning til at ændre i nedskrivningerne for 2005.

4.7.3. 2006 Finanstilsynet sendte den 3. februar 2006 breve til bestyrelsen og direktionen i alle pengeinstitutter og realkreditinstitutter vedrørende prisudviklingen på fast ejendom og

- 86 -

opgørelse af solvensbehov. Baggrunden var de senere års betydelige udlånsstigning, som væsentligt vedrørte finansiering af fast ejendom. Anledningen var også de nye regnskabsregler indført pr. 1. januar 2005. Brevene var ment som et signal om fremover at udvise særlig omhu på området.

Den 1. marts 2006 afholdt Bank 1 generalforsamling, hvor Sagsøgte 7 blev valgt ind i bestyrelsen. På bestyrelsesmødet den følgende dag konstituerede bestyrelsen sig med Sagsøgte 4 som formand og Sagsøgte 5 som næstformand. Samtidig godkendte bestyrelsen direktionens indstilling om at tildele medarbejderne i Bank 1 en medarbejderaktieordning for indkomståret 2006 som følge af opnået ”superliga-resultat” i 2005 samt rekordresultat for 2005.

I perioden marts til maj 2006 gennemførte Finanstilsynet på vegne af Fondsrådet en formel kontrol af Bank 1's årsrapport 2005 med hjemmel i § 83, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Det var Finanstilsynets umiddelbare opfattelse, at Bank 1 ikke havde haft grundlag for at indregne gruppevise nedskrivninger i det skete omfang. På baggrund af korrespondancen med banken i foråret 2006 traf Fondsrådet afgørelse den 24. maj 2006 om bankens gruppevise nedskrivninger og hensættelser til garantier i årsrapporten for 2005 og påbød banken at udarbejde en ny årsrapport.

I afgørelsen påtalte Fondsrådet, at bankens gruppevise nedskrivninger i årsrapporten for 2005 ikke var opgjort i overensstemmelse med regnskabsbekendtgørelsens § 53, og at bankens hensættelser til garantier ikke i årsrapporten for 2005 var indregnet korrekt.

På den baggrund påbød Fondsrådet banken at udarbejde en ny årsrapport for 2005 uden de gruppevise nedskrivninger, for hvilke banken ikke havde kunnet sandsynliggøre, at disse var foretaget på baggrund af forhold indtruffet i 2005, som bevirkede et fald i de forventede fremtidige betalinger.

Endvidere skulle banken undlade indregning af de hensættelser til garantier både primo og ultimo 2005, for hvilke banken ikke havde kunnet dokumentere, at der ved de foretagne skøn over fremtidige forventede tab var anvendt relevant erfaringsmateriale.

For begge påbud gjaldt, at banken kunne undlade at foretage tilpasninger, hvis virkningerne såvel enkeltvis som samlet var uvæsentlige for vurdering af årsrapportens retvisende resultat.

Med en række breve og dokumentationsmateriale indsendt i perioden 7. til 16. juni 2006 søgte Bank 1 over for tilsynet at dokumentere, at virkningerne af revurderingerne

- 87 -

alene var uvæsentlige for årsrapportens retvisende billede. Imidlertid ændrede banken flere gange de fremsendte opgørelser, når tilsynet bad om dokumentation eller redegørelser for et område, hvorfor bankens direktion, bestyrelse og revision blev indkaldt til møde i tilsynet den 19. juni 2006. Dagen efter meddelte Finanstilsynet, at Fondsrådet havde tilsluttet sig bankens forslag om, at bankens revision foretog en totalgennemgang pr. 1. januar 2005 (åbningsbalancen) af driftsvirkningen i 2005 og pr. 31. december 2005 af individuelt og gruppevist vurderede udlån og garantier.

Ved brev af 1. juli 2006 til Finanstilsynet redegjorde Bank 1 for resultatet af den totalgennemgang, som bankens ledelse og revision havde foretaget. Ændringerne var efter ledelsens og den eksterne revisions opfattelse uvæsentlige i forhold til årsrapport 2005 og gav efter bankens opfattelse ikke grundlag for at ændre resultatopgørelse og balance.

Brevet var vedlagt erklæringer fra bankens ledelse og eksterne revision. Af ekstern revisions erklæring fremgik blandt andet, at revisionen var foretaget i overensstemmelse med danske revisionsstandarder med en høj grad af sikkerhed for, at opgørelserne ikke indeholdt væsentlig fejlinformation, og at revisionen havde omfattet stillingtagen til den af ledelsen anvendte regnskabspraksis og væsentlige skøn.

Finanstilsynet meddelte den 7. juli 2006, at den foretagne revision ikke var tilstrækkelig, idet en totalgennemgang indebar en række handlinger, som lå udover almindelig revision. Ekstern revisor havde tilsyneladende alene baseret sig på bankens beskrivelser, og det var tilsynets opfattelse, at en totalgennemgang forudsatte en gennemgang af det underliggende materiale.

Den 11. juli 2007 sendte Bank 1 det materiale, der havde ligget til grund for den foretagne totalgennemgang, til Finanstilsynet. Brevet var vedlagt en supplerende redegørelse af samme dato fra ekstern revisor, hvoraf fremgik blandt andet, at ekstern revision ville foretage en fornyet total revision.

Som et led heri udarbejdede Bank 1 blandt andet nye opgørelser af 19. juli 2006, hvilket ekstern revision reviderede ved revisionsprotokollat af 21. juli 2006 vedrørende revision af de nye opgørelser over udlån og garantier for regnskabsåret 2005. Af protokollatet, der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006, fremgik, at revisionen var udført for at give Fondsrådet mulighed for at vurdere, om konsekvenserne af de foretagne ændringer af skøn var af så væsentlig betydning for

- 88 -

årsrapporten for 2005, at der af hensyn til offentligheden skulle udarbejdes ny årsrapport for 2005. Ekstern revision opgjorde herefter effekten før skat af de nye opgørelser pr. 1. januar 2005 (åbningsbalancen), resultatet for 2005 og pr. 31. december 2005 således:

t.kr.ÅretsEgenkapitalAktiverEgenkapitalAktiverresultat1/1 20051/1 200531/12 200531/12 2005Årsrapport 2005389.5071.058.37812.713.5861.658.81618.697.485Effekt af nye opgørelser over udlån:………………Nye regnskabstal393.1351.064.64512.726.2811.664.65618.727.496

Ekstern revision havde som afslutning på deres arbejder afgivet erklæringer den 2. juli og

17. juli 2006, hvoraf fremgik, at det var revisionens opfattelse, at opgørelsen var udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens krav til regnskabsaflæggelsen og gav et retvisende

billede. Konklusionen i revisionsprotokollatet var, at den samlede effekt af de nye opgørelser ikke havde et omfang af så væsentlig betydning for årsrap porten 2005, at der af hensyn til offentligheden skulle udarbejdes ny årsrapport for 2005. Det var endvidere revisionens opfattelse, at den beløbsmæssige effekt ikke kunne have indflydelse på kursen af selskabets noterede aktier.

Det fremgik af revisionsprotokollatet, at der i forbindelse med revisionen af årsrapporten 2005 var foretaget en gennemgang af alle udlån over 10 mio. kr. og en stikprøvevis gennemgang af resterende udlån, hvorpå der ikke var foretaget nedskrivninger. Det var ekstern revisions opfattelse, at revisionen af individuelt vurderede udlån, hvor der var foretaget nedskrivninger ikke havde givet anledning til at foretage en fornyet gennemgang af udlån, hvorpå der ikke var foretaget nedskrivninger.

Revisionen var i videst muligt omfang gennemført og dokumenteret af Intern Revision. Gennem stikprøver havde ekstern revision konstateret, at de aftalte revisionsplaner og den modtagne dokumentation i visse tilfælde var af en sådan kvalitet, at ekstern revision ikke kunne basere hele sin revision på det udførte arbejde. I disse tilfælde havde ekstern revision udført de manglende undersøgelser, herunder indhentet den manglende dokumentation, så den udførte revision samlet set havde givet ekstern revision et tilstrækkeligt grundlag for revisionens konklusioner.

- 89 -

På baggrund af det af banken og bankens revisor indsendte materiale traf Fondsrådet den 27. juli 2006 afgørelse, der påbød banken at undlade at foretage indregning af gruppevise nedskrivninger på udlån med driftsvirkning i 2005, da banken ikke havde sandsynliggjort, at der var grundlag herfor.

Fondsrådet påtalte endvidere de fejl og mangler som banken og bankens revision havde identificeret ved den foretagne totalgennemgang, mens tilsynet i øvrigt tog resultatet af den af revisionen foretagne totalgennemgang, der medførte en række ændringer i nedskrivninger og hensatte forpligtelser, til efterretning.

Det samlede fejlbeløb androg ca. 57,5 mio. kr. svarende til 10,8 % af bankens offentliggjorte resultat før skat, hvorfor banken blev påbudt at offentliggøre korrigerende/supplerende information til årsrapporten 2005. Endelig fandt Fondsrådet bankens mange skiftende forklaringer, ændrede talopgørelser og gentagne tilfælde af manglende levering for stærkt utilfredsstillende.

Bank 1 offentliggjorde ved fondsbørsmeddelelse af 1. august 2006 de supplerende/korrigerende informationer til årsrapporten for 2005, der betød en forbedring af bankens resultat på 41 mio. kr., svarende til en ændring på 10,5 %, samt en forbedring af bankens egenkapital med 46 mio. kr., svarende til 2,8 %. Endvidere betød ændringerne, at bankens solvens blev forbedret fra 11,3 % til 11,5 %. Det fremgik af fondsbørsmeddelelsen, at banken ikke var enig i Fondsrådets afgørelse, men at banken havde besluttet ikke at anke afgørelsen.

I revisionsprotokollat af 7. august 2006 vedrørende afslutning af Fondsrådets regnskabsgennemgang konkluderede ekstern revision, at de korrigerende/supplerende informationer til årsrapporten for 2005 var udarbejdet i overensstemmelse med Fondsrådets afgørelse af 27. juli 2006. Revisionsprotokollatet blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006.

Som et led i sit almindelige tilsynsarbejde fulgte Finanstilsynet i august 2006 op på Fondsrådets regnskabskontrol af årsrapporten for 2005. Baggrunden var Bank 1's skiftende forklaringer og opgørelser, hvilket havde givet tilsynet overvejelser om den interne styring og kontrol i banken. Tilsynet bad derfor bestyrelsen om en redegørelse for, hvilke drøftelser og overvejelser sagen havde givet bestyrelsen anledning til.

I bankens besvarelse af 31. august 2006, der var underskrevet af bestyrelsesformand Sagsøgte 4 og bankdirektør Sagsøgte 1, erklærede bestyrelsen sig enig i, at forløbet

- 90 -

havde været utilfredsstillende. I et vedlagt notat redegjorde banken for forløbet og vanskelighederne ved besvarelsen af Fondsrådets henvendelser, herunder indkøringsproblemer med et nyudviklet edb-system. I relation til intern styring og kontrol oplyste banken, at banken havde oprustet med ansættelse af to kvalificerede interne revisorer, en controller i økonomifunktionen samt en risikoanalytiker i bankens kreditområde.

Forløbet med de gruppevise nedskrivninger førte endvidere til, at Finanstilsynet indbragte de eksterne revisorer, Person 1 og Person 2, for Disciplinærnævnet i medfør af § 19, stk. 3, i lov nr. 302 af 30. april 2003 om statsautoriserede og registrerede revisorer.

Klagen vedrørte spørgsmålet, om de eksterne revisorer havde tilsidesat god revisorskik ved at afgiv revisionspåtegning af 16. februar 2006 på årsrapporten for 2005 for Bank 1 uden at tage forbehold vedrørende de af banken foretagne gruppevise nedskrivninger på udlån og vedrørende 39 andre fejl, som Fondsrådet havde påtalt over for banken.

Klagen blev indgivet til Disciplinærnævnet den 21. februar 2007 og færdigbehandlet af Revisornævnet i medfør af § 57, stk. 3, i revisorloven (lov nr. 468 af 17. juni 2008). Revisornævnet traf afgørelse den 19. december 2008 og frifandt Person 1 og Person 2 for alle klagepunkter.

Af nævnets begrundelse vedrørende de gruppevise nedskrivninger fremgår blandt andet, at nævnet lagde til grund, at banken i januar/februar 2006, da årsrapporten for 2005 skulle udarbejdes, endnu ikke havde de fornødne nye systemer, der kunne underbygge beregninger for en nedskrivning af udlån i overensstemmelse med reglerne.

Nævnet fandt imidlertid, at det ikke fremgik klart af blandt andet Finanstilsynets orienteringsbrev fra 17. december 2004, om ikrafttrædelsen af de nye regler i regnskabsbekendtgørelsens § 53 var udsat for de banker, der ikke kunne have datagrundlaget i orden.

Selv om Finanstilsynet næppe ved en orienteringsskrivelse ville kunne udsætte ikrafttræden af en bestemmelse i en bekendtgørelse, fandt nævnet, at Finanstilsynets orienteringsskrivelser var en så vigtig og anvendt meddelelsesform inden for fagområdet, at en udtrykt forståelse for et problem med rette af den professionelle læserkreds kunne opfattes som en official fortolkning, der ville blive fulgt af myndighederne.

På denne baggrund fandt Revisornævnet ikke, at det havde været i strid med god revisorskik, når de eksterne revisorer ikke havde taget forbehold over for, at banken ikke havde fulgt princippet i regnskabsbekendtgørelsens § 53.

- 91 -

Vedrørende de 39 fejl og mangler var det Finanstilsynets opfattelse, at de mange fejl tilsammen skulle have givet anledning til forbehold, hvilket nævnet afviste. Revisornævnet udtalte blandt andet, at de øvrige klagepunkter alene angik manglende opfyldelse af oplysningskrav i henhold til henholdsvis de internationale regnskabsstandarder og regnskabsbekendtgørelsen. Det drejede sig om, at en lang række standarder i det nye regelsæt skulle anvendes for første gang, og at dansk praksis på en række områder endnu ikke var fastlagt, herunder et generelt væsentlighedskriterium vedrørende noteoplysninger.

I juni 2006 rettede Finanstilsynet henvendelse til Bank 1, da det var tilsynets foreløbige vurdering, at bankens solvensbehov burde være højere end 8 % ud fra bankens risikoprofil, risikokoncentration og kontrolmiljø. Tilsynet påpegede en række faktorer, der skulle indgå ved vurderingen af solvensbehovet, herunder udlånsvækst, andel af store engagementer, andel af engagementer i risikofyldte brancher mv. I sit svar af 30. juni 2006 til tilsynet oplyste Bank 1, at solvensbehovet var opgjort til 8,08 %, og at banken under hensyntagen til bankens største engagementer pt. havde fastsat solvensbehovet til 8,5 %.

I et internt notat af 20. juli 2006 til ledergruppen anførte Sagsøgte 2 følgende om bankens vækst contra fremskaffelse af likviditet og soliditet:

”Ifølge Vidne 8 kan Bank 1's udlånsvækst i 2006 p.t. ligne en fremgang på 50 % p.a. Det er naturligvis flot, men giver os nogle udfordringer i relation til funding af denne vækst.

Vækst kræver likviditet og soliditet. Begge elementer kan blive en knap faktor hvorfor vi skal bruge lidt tid sammen i lederrådet efter sommerferien, for at udforme en strategi/politik til hvad vi vil finansiere, beløbsstørrelsen, til hvilke minimumspriser osv.

Likviditet Vi forhandler p.t. med 1 udenlandsk (Forties Bank, Bruxelles) og 1 "dansk"pengeinstitut (Bank 4) om muligheden for at fremskaffe 300-500 € på 5 års vilkår. Jeg tror vi har denne sag på plads ultimo september.

Banken har fået et klart nej tak fra Bank 2 sammen med en melding om at Bank 1 bør bremse op for vækstfilosofien og bruge en periode på "konsolidering".

Soliditet Bank 4 leverer 200 mio. kr. i september 2006 og yderligere 100 mio. kr. ultimo 2006/primo 2007 som supplerende kapital.

- 92 -

Samme bank forsøger at sælge Bank 1 aktier til tyske pensionskasser i niveau af 1-2 % af vores kapital. Besked ultimo august 2006.”

Da resultatet for 1. halvår 2006 forelå udsendte Bank 1 i august 2006 stort set enslydende breve underskrevet af bankdirektør Sagsøgte 1 stilet til kunder og aktionærer om at investere i Bank 1-aktier. I brevene til aktionærer var anført:

”Invester i en af Danmarks bedste bankaktier

Bank 1 har gjort det igen! Resultatet for 1. halvår 2006 er et vores godt 27.000 aktionærer med rette kan glæde sig over. Det er ualmindeligt flot, og viser at vores investeringer i nye filialer og indsats pa erhvervskundesiden har været rigtige.

Rekordresultat for 12. år i træk

Ud over at Bank 1 for 12. år i træk præsenterer et rekordresultat, har vi i samme periode været blandt de fem pengeinstitutter i Danmark der har forrentet egenkapitalen bedst. Så vi har grund til at være stolte ligesom du som aktionær har grund til at være tilfreds: Bank 1-aktien har i løbet af de sidste fem år givet et gennemsnitligt afkast inklusiv udbytte på 55,6% - hvert år, og oven i købet med en stigende tendens - senest 84%!

Det går godt - og vi er overbeviste om at det fortsætter

Halvårsresultatet for 2006 gør at vi har store forventninger til hele året.

Ekspansionen med flere nye filialer, flere kunder og vækst i

forretningsomfanget vil resultere i kraftig vækst i indtjeningen. Så vi ser positivt på fremtiden.

Dine aktier er i høj kurs, og vi forventer at den bliver højere endnu

Kursen på en Bank 1-aktieer - takket være de flotte resultater - ganske høj. Men vi forudser at den bliver højere endnu. Derfor anbefaler vi at du sikrer dig flere aktier nu så du også kan høste frugten af de resultater, vi forventer.

Optimismen fortsætter

Optimismen er stor i Bank 1 – af den simple årsag at vi gør det godt i

disse år. Det smitter af på dig som aktionær så vi håber at du tager imod halvårsresultatet med smil på læberne.

Vil du læse mere om det flotte resultat og forventningerne til fremtiden, så kig i vedlagte AktionærNyt.

Og vil du sikre dig flere aktier så kontakt »Rådgivernavn« på telefon »Rådgivers«.

…

P.S. Du kan låne til aktiekøbet til en rente på for tiden kun 4,5% (ÅOP 4,6 %). Oplagt til dig, der ikke har pengene lige her og nu eller ikke ønsker at bruge af din opsparing.”

- 93 -

I en intern opgørelse over solvensbehovet i juni 2006 udarbejdet i august 2006 opgjorde Team Økonomi solvensbehovet ved en udlånsvækst på henholdsvis 15 %, 20 % og 40 % til i alt 8,10 %, 8,53 % henholdsvis 10,21 %.

Ved fondsbørsmeddelelse af 23. oktober 2006 oplyste Bank 1, at bankdirektør Sagsøgte 1 ville fratræde i løbet af 2007 i henhold til den i hans kontrakt og for banken gældende pensionsalder, som var 65 år, og at bankens bestyrelse ville søge efter ny administrerende direktør. Samtidig havde bestyrelsen besluttet, at vicedirektør Sagsøgte 2 skulle indtræde i bankens direktion og udnævnes til bankdirektør pr. 1. november 2006.

Ved brev af 25. oktober 2006 meddelte Finanstilsynet tilladelse til, at bankens engagement med Aktiv Gruppen Holding-koncernen midlertidigt overskred 25 %-grænsen i § 145 i lov om finansiel virksomhed.

I efteråret 2006 iværksatte Finanstilsynet tre undersøgelser af bankens henholdsvis solvensbehov, udlånsvækst og god skik i bankens rådgivning.

Den første undersøgelse, der omhandlede bankens opgjorte og indberettede solvensbehov på 8,5 %, blev iværksat i september 2006 under henvisning til § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Undersøgelsen omfattede fem områder: 1) engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens basiskapital, 2) den kreditmæssige behandling af større engagementer, 3) bankens kreditstyring på områder, hvor banken var særligt eksponeret, 4) kriterier for udvælgelse af data vedrørende svage engagementer, der indberettes til tilsynet og 5) bankens likviditet. Til brug for undersøgelsen udbad tilsynet sig materiale tilsendt.

Finanstilsynet gennemgik undersøgelsens konklusioner på et møde den 17. november 2006 med bankdirektør Sagsøgte 1, underdirektør Sagsøgte 3 og afdelings-direktør Person 23. Undersøgelsens konklusion var, at Finanstilsynet vurderede, at der skulle fastsættes et højere solvenskrav end det af banken pr. 30. september 2006 indberettede solvensbehov på 8,5 %.

Bank 1 indberettede herefter ved brev af 24. november 2006 et solvensbehov på 10,75 % på grundlag af budgetudkast for 2007 og tilkendegav samtidig, at bankens supplerende kapital forventedes forøget med 1.225 mio. kr. til i alt 1.774 mio. kr. Banken

- 94 -

redegjorde nærmere for de enkelte elementer, der lå til grund for bankens beregning af solvensbehovet, og om volumenstigning/vækst anførte banken:

”Historisk har vores stigning i vægtede aktiver været væsentlig højere end 15 %, men da opgørelsen er fremadrettet og vi har til hensigt at reducere væksten til et niveau hvor konsolideringen kan bære væksten, samtidig med at vi vil nedbringe en række større engagementer, så mener vi at den budgetterede nettovækst på 15 % er realistisk.”

I et vedlagt skema over bankens opgørelse af solvensbehovet gav den budgetterede vækst i 2007 på 15 % et øget solvensbehov på 1,20 %, hvilket blev udlignet af en budgetteret konsolidering i 2007, der reducerede solvensbehovet med -1,20 %.

Ved brev af 12. december 2006 meddelte Finanstilsynet, at bankens kapitalmæssige forhold havde været drøftet på Det Finansielle Virksomhedsråds møde den 11. december 2006, og at rådet på mødet havde taget det af banken fastsatte solvensbehov til efterretning. Samtidig havde rådet tilkendegivet, at fastsættelse af et solvenskrav ville være blevet fastsat i samme størrelsesorden, hvis banken ikke selv havde forhøjet solvensbehovet.

Finanstilsynet afgav sin rapport om undersøgelsen af solvensbehovet den 3. januar 2007, der er beskrevet nedenfor afsnit 4.7.4.

Bank 1's indberetning af solvensbehovet på 10,75 % den 24. november 2006 affødte en korrespondance mellem tilsynet og Bank 1 om behovet for at offentliggøre blandt andet bankens solvensbehov i medfør af § 27 i lov om værdipapirhandel m.v. Ved fondsbørsmeddelelse af 1. december 2006 oplyste Bank 1, at banken havde optaget ansvarlig lånekapital for 80 mio. euro, hvorved bankens solvens blev forøget med 1,8 procentpoint. Samtidig afviste banken i et brev til tilsynet at være forpligtet til at offentliggøre solvensbehovet.

Finanstilsynet traf herefter i medfør af § 93, stk. 2, 1. pkt., jf. § 127, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. afgørelse den 18. december 2006 og pålagde banken at offentliggøre, at styrkelsen af kapitalbasen skete i forbindelse med en væsentlig forhøjelse af bankens solvensbehov til 10,75 %. Af afgørelsen fremgik:

”Finanstilsynet har i oktober og november 2006 gennemført undersøgelse af Bank 1.

- 95 -

Den 17. november 2006 blev resultatet af engagementsgennemgangen forelagt banken, ligesom øvrige forhold ved opgørelse af solvensbehovet blev forelagt og drøftet. Bank 1 har efterfølgende på baggrund af disse drøftelser ved brev af 24. november 2006 indberettet et solvensbehov på 10,75 pct.

Finanstilsynet henledte ved brev af 29. november 2006 bankens opmærksomhed på oplysningsforpligtelsen i medfør af § 27, stk.1, i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende bankens øgede solvensbehov og optagelse af supplerende ansvarlig lånekapital. Banken har efterfølgende ved fondsbørsmeddelelse af 1. december 2006 givet meddelelse til markedet om optagelsen af den ansvarlige lånekapital og har i den forbindelse oplyst, at provenuet er anvendt til at styrke bankens kapitalbase.

Det fremgik ikke af bankens fondsbørsmeddelelse af 1. december 2006, med hvilket formål kapitalbasen skulle styrkes, ligesom det ikke fremgik, at bankens solvensbehov efter en væsentlig forhøjelse nu er opgjort til 10,75 pct. mod lovens minimumskrav på 8,0 pct.

Tilsynet bad ved brev af 4. december 2006 derfor banken om en redegørelse for bankens overvejelser i forhold til bankens solvensbehov. Banken fremsendte ved brev af 5. december 2006 en redegørelse herfor, hvoraf det fremgik, at banken ikke mente, at ændring af solvensbehovet var omfattet af offentliggørelsespligten samt at markedet ikke savnede information.

Efterfølgende har bankens kapitalmæssige forhold været drøftet på Det Finansielle Virksomhedsråds møde den 11. december 2006. Her besluttede rådet at orientere Fondsrådet om drøftelserne, således at Fondsrådet kunne tage stilling til, hvorvidt det fastsatte solvensbehov skulle offentliggøres efter § 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v.

Fondsrådet fandt på mødet den 18. december 2006, at bankens fondsbørsmeddelelse af 1. december 2006 ikke var tilstrækkelig, da formålet med styrkelsen af kapitalbasen ikke fremgik af meddelelsen.

Fondsrådet har lagt vægt på, at forøgelsen af solvensbehovet og den efterfølgende forøgelse af kapitalbasen er sket i forbindelse med en ændring i bankens strategi. I bankens brev af 24. november 2006 til Finanstilsynet fremgår det således, at banken samtidig har til hensigt at reducere væksten i vægtede aktiver til 15 pct. fra et historisk væsentligt højere niveau.

I medfør af § 93, stk. 2, 1. pkt., jf. § 127, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. skal Finanstilsynet derfor pålægge banken at offentliggøre, at styrkelsen af kapitalbasen skete i forbindelse med en væsentlig forhøjelse af bankens solvensbehov til 10,75 pct.”

Ved brev af 19. december 2006 til Finanstilsynet kommenterede Bank 1 på den tilsynets afgørelse om offentliggørelse og bestred, at der var hjemmel til at pålægge offentliggørelse. Banken bestred i den forbindelse, at der var tale om et strategiskifte. Banken pegede på, at banken i sine årsrapporter for såvel 2003, 2004 og 2005 havde

- 96 -

tilkendegivet en udlånsvækst på henholdsvis 8 %, 10 % og 10 %. En forventet vækst på 15 % var derfor ikke at anse for et strategiskifte.

Af en intern mail, der formodes sendt den 20. december 2006, fra bankdirektør Sagsøgte 1 til bankens bestyrelse, fremgår:

”Efter drøftelse med Finanstilsynet i går aftes og senest nu her til morgen, har vi i samråd med formanden besluttet at følge Finanstilsynets ønske om offentliggørelse af bankens forhøjede solvensbehov.

For at oplysningen ikke skal stå alene, har vi samtidig besluttet at offentliggøre en opjustering af årets resultat før skat med ca. 200 mio. kr.”

Bank 1 oplyste herefter i fondsbørsmeddelelse af 20. december 2006, at bankens resultat før skat forventedes at andrage 630-650 mio. kr., hvilket var ca. 200 mio. kr. over budget. Det blev endvidere oplyst, at bankens forretningsomfang havde udløst et væsentligt forøget solvensbehov, som var afdækket ved optagelse af ansvarlig kapital.

Som følge af kapitaltilførslerne og reduktion af egne aktier forventede banken, at den samlede solvens ved udgangen af året ville udgøre ca. 12,7 % – ca. 2 % over det af banken fastsatte solvensbehov på 10,75 %. Endelig oplyste banken, at man forventede en lavere udlånsvækst i 2007 med en forbedret basisindtjening og uændret solvens.

Finanstilsynet afgav sin rapport om undersøgelsen af solvensbehovet den 3. januar 2007, herom nedenfor afsnit 4.7.4.

Samtidig med undersøgelsen af solvensbehovet rettede Finanstilsynet henvendelse til Bank 1 den 2. november 2006 vedrørende bankens udlånsvækst. Baggrunden var, at tilsynet i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetningerne havde konstateret, at der havde været en betydelig stigning i udlånsporteføljen hos nogle pengeinstitutter i gruppe 1-4.

Tilsynet bemærkede, at Bank 1 havde haft en udlånsvækst fra ultimo juni 2005 til ultimo juni 2006 på 59 %, mens gennemsnittet for alle grupper var 22,6 %, og banken blev bedt om en redegørelse. Tilsynet påpegede, at der ofte var en sammenhæng mellem stor udlånsvækst og dårlig bonitet i udlånsporteføljen.

Endvidere bemærkede tilsynet, at banken sidste år havde modtaget samme brev i forbindelse med udlånsvækstundersøgelsen. Tilsynet havde i forbindelse med gennemgangen af kvartalsindberetningerne endvidere konstateret, at Bank 1 havde en lav overdækning i forhold til 10 %-grænsen i lov om finansiel virksomhed § 152, stk. 1, nr. 2.

- 97 -

Finanstilsynet havde bemærket, at banken havde en overdækning på 18,3 % ultimo juni 2006, mens den gennemsnitlige overdækning hos gruppe 1-4-institutter til sammenligning udgjorde ca. 200 %, hvorfor tilsynet bad om en redegørelse for årsagerne til den lave overdækning samt bestyrelsens og direktionens overvejelser i relation hertil.

Endelig havde tilsynet konstateret, at der på institutniveau havde været en stor vækst i udlån i forhold til instituttets arbejdende kapital. Instituttet havde udlånt 136,9 % af instituttets arbejdende kapital medio 2006, mens gennemsnittet for gruppe 1-4-institutter i samme periode var på ca. 70 %.

Finanstilsynet bemærkede, at det var tilsynets erfaring, at der i mange tilfælde havde været en sammenhæng mellem høj gearing af den arbejdende kapital og dårlig likviditet.

I sit svar af 6. december 2006 redegjorde banken nærmere for udlånsvæksten i perioden 1. juli 2005 til 30. juni 2006, der særligt var sket inden for 3 kundegrupper; ejendomsudvikling og -finansiering, bygge- og anlægsvirksomhed samt private. Banken henviste til sit brev af 24. november 2006 om solvensbehovet og fastholdte forventningen om en reduceret vækst i niveauet 15 % i 2007.

Den tredje undersøgelse, som Finanstilsynet iværksatte i efteråret 2006, var en ekstraordinær undersøgelse i henhold til § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, der skulle afdække bankens overholdelse af reglerne om god skik for finansielle virksomheder. Finanstilsynet ville ved undersøgelsen foretage en generel vurdering af bankens overholdelse af sine rådgivnings- og oplysningsforpligtigelser overfor private kunder, herunder særligt bankens rådgivning i forbindelse med långivning til private kunder til brug for investeringer i værdipapirer, herunder långivning til køb af bankens egne aktier.

Finanstilsynet afgav sin rapport den 21. december 2006, der konkluderede, at undersøgerne på baggrund af gennemgangen af bankens forretningsgange og konkrete kundesager samt arbejdsredskaber til udarbejdelse af investeringsprofiler var betrygget om, at kravene til rådgivning og information i god skik-reglerne generelt blev efterlevet, og at bankens rådgivning generelt blev dokumenteret på en systematisk og tilstrækkelig måde.

På et bestyrelsesmøde samme dag blev der vedtaget en række ændringer i Bank 1's kreditinstruks. Intentionen var at reducere det administrative arbejde i banken. Blandt andet blev direktionens bevillingskompetence forhøjet, herunder for engagementer som hovedsageligt vedrørte anlægsfinansiering af ejendomme, og for engagementer der

- 98 -

hovedsageligt vedrørte projektfinansiering af ejendomme, der blev forhøjet til 150 mio. kr. henholdsvis 225 mio. kr., se herom afsnit 4.2.2.

Umiddelbart op til årsskiftet oplyste Bank 1 i fondsbørsmeddelelser af 22. december henholdsvis 29. december 2006 med henvisning til § 28 i værdipapirhandelsloven, at bankens besiddelse af egne aktier på 709.080 stk. svarende til 6,9 % af aktiekapitalen var blevet reduceret; i første omgang til 422.382 stk. svarende til 3,7 % af aktiekapitalen og efterfølgende til 1.429 stk. svarende til 0,01 % af aktiekapitalen.

En del af baggrunden for reduktionen i bankens beholdning var en aftale indgået med Glitnir AB i december 2006 om køb af aktier i Bank 1. Via Person 24 solgte Bank 1 den 27. december 2006 med valørdato 29. december 2006 456.000 stk. aktier til Glitnir AB for 287 mio. kr.

Forud herfor havde Bank 1 og Glitnir Banki hf underskrevet et ”Memorandum of Understanding” om øget samarbejde dateret 21. december 2006 inden for udvalgte forretningsområder, herunder valutahandel, risikodeling på lån, M&A-aktiviteter, investeringsprodukter, konceptudvikling mm. Af aftalen fremgik, at parterne var enige om at behandle indholdet og eksistensen af aftalen med streng fortrolighed.

Bank 1 havde i december måned derudover solgt store aktieposter til kunder med store engagementer i banken. På et lederrådsmøde den 7. december 2006 var det blevet drøftet, om de største kunder i banken havde ”et passende antal aktier i banken” . Spørgsmålet skulle undersøges og viderebehandles, og Sagsøgte 3 var anført som ansvarlig for punktet.

Blandt andet følgende kunder købte aktier af bankens egenbeholdning i december måned: Person 25 købte med handelsdato 13. december 2006 64.000 stk. for 40 mio. kr., Stones Invest A/S købte med handelsdato den 18. december 2006 32.258 stk. for 20,0 mio. kr., Virksomhed A/S 2 købte med handelsdato den 20. december 2006 16.000 stk. for 10 mio. kr., Thorion Invest K/S købte med handelsdato den 21. december 2006 198.000 stk. for 124,7 mio. kr., Person 3 købte med handelsdato den 22. december 2006 50.000 stk. for 32,5 mio. kr. og Person 25 købte med handelsdato 28. december 2006 yderligere 32.000 stk. for 20,2 mio. kr.

Ved brev af 4. december 2006 anmodede Bank 1 om tilladelse til, at bankens engagement med CenterPlan Gruppen midlertidigt overskred 25 %-grænsen i § 145 i lov

- 99 -

om finansiel virksomhed, hvilket Finanstilsynet meddelte tilladelse til den 22. december 2006. Årsagen til overskridelsen var ifølge Bank 1, at Centerplan A/S gennem et 79 %-ejet datterselskab havde erhvervet 57 % af kapitalen i selskabet K/S Frederiksbjerg Ejendomme, og at dette selskab sammen med tilknyttede selskaber havde engagement med banken. Tilladelsen løb frem til den 1. marts 2007.

4.7.4. 2007 På et bestyrelsesmøde den 2. januar 2007 besluttede bestyrelsen at ansætte Sagsøgte 12 som ny administrerende direktør som afløser for Sagsøgte 1. Sagsøgte 12 tiltrådte den 1. juli 2007.

Finanstilsynets afgav den 3. januar 2007 sin rapport om bankens solvensbehov, hvoraf fremgik blandt andet, at tilsynet ikke på daværende tidspunkt ville fastsætte et højere solvenskrav end det af banken indberettede solvensbehov på 10,75 %. I rapporten angav tilsynet som begrundelse for undersøgelsen, at banken de seneste år var ekspanderet kraftigt især med udlån inden for ejendomsbranchen.

Endvidere havde banken pr. 30. september 2006 den laveste kernekapitalprocent (6,6 %) og den tredje laveste solvensprocent (8,9 %) blandt institutterne i gruppe 1-3. Banken var ligeledes kendetegnet ved en høj udlånsgearing på 1535 % målt på udlån og garantier i forhold til kernekapital, hvilket var den tredje højeste procent blandt gruppe 1-3 institutterne.

Desuden havde banken en høj udlånsvækst, stor andel af store engagementer og lav overdækning på likviditet. Bankens risikoprofil adskilte sig således væsentligt fra de fleste andre pengeinstitutter i gruppe 1-3, hvilket indgik i vurderingen af bankens solvensbehov.

Tilsynets konklusion om bankens solvensbehov var i høj grad baseret på tilsynets gennemgang af bankens store engagementer, hvor bankens kreditstyring var behæftet med væsentlige mangler.

Endvidere var der taget hensyn til, at bankens udlånsvækst var høj, at banken havde mange, meget store engagementer i forhold til bankens størrelse, og at en væsentlig del af bankens engagementer var koncentreret inden for ejendomsbranchen.

Af væsentlige mangler ved bankens kreditstyring pegede tilsynet på, at antallet af presserende bevillinger, der først efterfølgende blev forelagt bestyrelsen, var meget høj (28 ud af 32), at indstillingerne ikke indeholdt en egentlig risikovurdering, at der ikke var udarbejdet risikovurderinger på brancheniveau, at der ikke var fastlagt engagementsmaksimum for debitorer med høj risikoprofil, og at der manglede ressourcer på kreditområdet til en

- 100 -

dybere regnskabsmæssig vurdering af debitorernes regnskabsmæssige oplysninger. Disse forhold fandt tilsynet usædvanlige i et pengeinstitut af bankens størrelse.

I et notat af 8. januar 2007 stilet til Moody’s fremkom Bank 1 med bemærkninger til Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007. Af bemærkningerne, der blev forelagt bestyrelsen på et bestyrelsesmøde den 25. januar 2007, fremgik blandt andet, at banken – udover den i loven fastsatte grænse på 25 % af basiskapitalen – havde indført en maksimumgrænse på 600 mio. kr. pr. koncern. Denne maksimumgrænse fremgår ikke af andre dokumenter, herunder bankens kreditinstruks, der er fremlagt i sagen.

Efter salget af aktier til Glitnir AB sendte Bank 1 den 17. januar 2007 følgende brev til Glitnir:

”Glitnir og Bank 1 har gennem en periode haft forhandling omkring Glitnirs ønskede investering i Bank 1 aktier.

I lyset af den efterfølgende dialog, skal vi for god ordens skyld kort ridse de forudsætninger m.v. op som Bank 1 havde og handlen blev indgået på.

Glitnir’s ønske var fra start en investering pa 15 % i Bank 1, og senere 5,1 % - hvilket klar blev med den begrundelse at ethvert køb over 5 % skulle anmeldes, hvilket Bank 1 på ingen måde ønskede.

Efter det afsluttende møde den 19. december 2006, hvor formand Sagsøgte 4, bankdirektør Sagsøgte 1 og bankdirektør Sagsøgte 2 fra Bank 1 deltog samt Chief Executive Officer Person 26 og Managing Director Person 60 fra Glitnir, blev der indgået aftale om at Glitnir kunne erhverve 4 % af aktiekapitalen i Bank 1 på dette afgørende vilkår - ingen offentliggørelse. Person 60 og Sagsøgte 2 skulle efterfølgende udforme et aftaledokument med områder, som Glitnir og Bank 1 kunne videreudvikle forretningssamarbejdet med.

Det førte til udfærdigelse af et Memorandum of Understanding som afsluttes med "The Parties agree to treat the content and existence of this Memorandum with strict confidence" - kopi er vedlagt dette brev.

Handlen blev gennemført via Person 24 i Luxembourg til en aftegningskurs overfor Bank 1 på 630,40, og vi er bekendt med de er afregnet videre til Glitnir på kurs 640,00.

Et gennemgående tema på de efterfølgende drøftelser har været Glitnirs fortsatte interesse i at offentliggøre den erhvervede aktiebesiddelse, hvilket fra første drøftelse blev afvist og præciseret fra Bank 1's side ikke kunne komme på tale. Ved en manglende accept og forståelse for dette stod det klart at der ikke ville blive nogen handel.

- 101 -

Et andet ønske fra Glitnirs side var opnåelse af en bestyrelsespost i banken, affødt af at erhvervelsen af aktierne, blev ligeledes afvist fra bankens side.

Efter disse indgående drøftelser frafaldt Glitnir ønsket om offentliggørelse af erhvervelsen af 4 % Bank 1 aktier, hvilket udløste at handlen blev gennemført.

Handlen falder på plads 29. december 2006.

Primo 2007 kontakter Managing Director Person 27, Glitnir, Bank 1's underdirektør Person 10 omkring offentliggørelse af erhvervelsen af aktierne. Dette er og var direkte i strid med den indgåede aftale hvorfor det igen klart blev afvist fra bankens side.

Efter en lille uges tid meddeler Person 60 nu bankdirektør Sagsøgte 2 at hvis den ønskede offentliggørelse ikke kan finde sted ønsker Glitnir at afhænde aktieposten igen og tilbyder Bank 1 at købe posten.

Bank 1 er uforstående for denne tilbagemelding. Banken har opfyldt alle forudsætninger for handlen.

Hvis Glitnir ønsker at sælge de erhvervede Bank 1 aktier helt eller delvist, tilbyder Bank 1 at være behjælpelig med dette i løbet af 2007, på vilkår som holder Bank 1 skadesløs.

Banken kan ikke forpligte sig til en afvikling af hele beholdningen, men vil arbejde positivt på at finde nye investorer.

Vi går ud fra at de indgåede aftaler, der lå til grund for handlens gennemførelse, efterleves - specielt den citerede passage om "strict confidence".

Såfremt Glitnir ønsker af gøre brug af Bank 1's tilbud om medvirken til hel eller delvis afvikling af aktiebeholdningen, hører vi gerne derom.”

Brevet var underskrevet af bestyrelsesformand Sagsøgte 4, bankdirektør Sagsøgte 1 og bankdirektør Sagsøgte 2.

Den 18. januar 2007 foretog Fondsrådet høring over udkast til afgørelse om Bank 1's gruppevise nedskrivninger på udlån og gruppevise hensatte forpligtelser på garantier. Det var Fondsrådets vurdering, at bankens nedskrivninger ikke var i overensstemmelse med reglerne. Banken kommenterede udkastet og erklærede sig enig i afgørelsen, hvorefter Fondsrådet den 5. februar 2007 traf endelig afgørelse, der påbød banken at foretage korrektion for en række fejl i bankens fremgangsmåder. Fondsrådet havde ikke ved afgivelse af påbuddene taget stilling til, om virkningen af at følge de

- 102 -

enkelte påbud var væsentlig eller uvæsentlig, og banken vurderede effekten heraf som ubetydelig i forhold til regnskabet som helhed.

Den 28. februar 2007 meddelte Bank 1 Finanstilsynet, at engagementet med CenterPlan Gruppen pr. 27. februar 2007 var reduceret til ca. 819 mio. kr. efter, at gruppens ejerandel i Frederiksbjerg-koncernen var blevet reduceret.

Bank 1 modtog herefter ved brev af 2. marts 2007 en påtale fra Finanstilsynet vedrørende bankens overskridelse af den meddelte dispensation af 22. december 2006 vedrørende engagementet med CenterPlan Gruppen. I en efterfølgende redegørelse beklagede banken overskridelsen, der var begrundet i en forestående rentetilskrivning, som banken ikke havde været opmærksom på, da der blev ansøgt om tilladelse.

Banken oplyste samtidig, at banken havde foretaget tiltag, så det ikke ville gentage sig. Finanstilsynet gentog herefter sin påtale og påbød banken at drage omsorg for, at tilsvarende lovovertrædelse ikke gentog sig, og banken blev bedt om en redegørelse for de iværksatte tiltag.

Af bankens redegørelse herom fremgik blandt andet, at banken havde fastsat interne retningslinjer for, at et enkelt engagement ikke måtte overstige 20 % af bankens basiskapital opgjort efter § 145, og at banken dagligt fulgte udviklingen i engagementer, der lå i intervallet 15-20 %. Bankens revision modtog kopi af tilsynets breve.

Der er ikke i sagen fremlagt dokumenter, der indeholder den oplyste grænse på 20 % af bankens basiskapital.

I en fondsbørsmeddelelse af 8. marts 2007 oplyste Bank 1, at banken dags dato var tildelt følgende ratinger af Moody’s: A1 i langfristet indskud, P-1 i kortfristet indskud og C i finansiel styrke. Banken bemærkede, at banken primært ville anvende de tildelte ratinger til at optage lån i obligationsmarkedet som et supplement til bilaterale og syndikerede lån.

I fondsbørsmeddelelse af 30. marts 2007 oplyste Bank 1, at banken med succes havde gennemført sin første obligationsudstedelse i det internationale kapitalmarked og optaget et obligationslån på 750 mio. euro. Lånet var hjemtaget under et EMTN-låneprogram med en ramme på 2 mia. euro, der var etableret kort efter Moody’s rating af banken. Beløbet skulle anvendes til almen styrkelse af likviditeten samt den fremadrettede vækst og ville fremover være et supplement til bankens traditionelle langfristede interbankfunding.

I foråret 2007 udvidede Bank 1 aktiekapitalen med nominelt 11.407.320 kr. svarende til 1.140.732 stk. nye aktier à nominelt 10 kr. Tegningsperioden var 12. marts til

- 103 -

3. april 2007. Ifølge børsprospektet var baggrunden for aktieemissionen den kraftige udvikling i bankens forretningsmæssige omfang. Aktieemissionen skulle tilføre banken et provenu på ca. 341 mio. kr., der ville blive anvendt til at styrke bankens egenkapital, solvensprocent og likviditet, så bankens vækststrategi kunne fortsættes de følgende år. De nye aktier blev udbudt med fortegningsret for eksisterende aktionærer til at købe en ny aktie til kurs 300 for hver 10 gamle aktier, de ejede. Den teoretiske aktiekurs efter emissionen var i et internt notat beregnet til kurs 609.

Børsprospektet indeholdt en generel beskrivelse af risikofaktorer i forbindelse med de nye aktier samt en beskrivelse af risici relateret til bankens forretningsaktiviteter, hvoraf blandt andet fremgik:

”Markedsrisici Bank 1's bestyrelse og direktion har fastlagt klare retningslinjer for hvilke risici banken ønsker at acceptere. Den grundlæggende holdning er at banken ikke ønsker at påtage sig væsentlige risici.

Indtjeningen skal baseres på ordinær bankdrift og ikke på spekulation med væsentlige risici. … Likviditetsrisici Bankens umiddelbare likviditetsberedskab opgøres efter retningslinjerne i lov om finansiel virksomhed § 152. Det er Bank 1's målsætning at have et solidt likviditetsberedskab som til enhver tid sikrer bankens likviditetsbehov.

Beredskabet består blandt andet af bundne kredittilsagn fra en række indenlandske og udenlandske institutioner.

Banken ønsker til enhver tid at have en betryggende overdækning i samlede trækningsmuligheder i forhold til behovet. Der ønskes og arbejdes løbende på at opnå og opretholde en god spredning i både långivere og forfald i interbankmarkedet.

Kreditrisici Kreditrisiciene er risikoen for at låntagerne ikke honorerer deres forpligtelser. Risiciene styres med udgangspunkt i bankens kreditpolitik, der skal sikre at der sker en afbalancering mellem indtjening og risiko, samt at risikotagning altid er forkalkuleret. Bankens primære kundegrupper er mindre og mellemstore erhvervsvirksomheder samt private kunder med primær beliggenhed på Sjælland.

Banken ønsker at sikre en fornuftig spredning af sine engagementer på brancher.

Det overvåges løbende at der er en acceptabel risikospredning i udlånsporteføljen både på kunder og brancher.

Bankens kreditpolitik og forretningsgange revurderes til stadighed som led i bankens udlånsekspansion, og der er i forbindelse hermed indført en række

- 104 -

forbedringssystemer, herunder risikoklassificering af kunderne med henblik på at opnå en styrket kreditovervågning og vurdering af tilbagebetalingsevnen.”

Som led i aktiesalgskampagnen i 2007 sendte direktionen salgsbreve til kunder og aktionærer med anbefaling om køb af aktier. Brevene var udarbejdet som et personligt brev fra Sagsøgte 1 til den enkelte kunde og aktionær. Til aktionærer over 18 år skrev banken:

”Invester i en af Danmarks bedste bankaktier – til kurs 300!

Bank 1 har gennem de seneste år oplevet en meget kraftig vækst – en vækst der positivt har smittet af på vores resultater og dermed på aktiekursen.

Særdeles højt aktieafkast Bankens knap 30.000 aktionærer nyder godt af udviklingen. Set over en femårig periode har Bank 1 aktien givet et gennemsnitligt årligt afkast på hele 58 %!

Væksten fortsætter Resultatet for 2006 bekræfter at det går rigtigt godt! Vi er klar til fortsat kundetilgang og vækst i forretningsomfanget. Derfor har banken valgt at udvide aktiekapitalen med 10 % til i alt nominelt 126 mio. kr.

Som aktionær har du forkøbsret til at købe yderligere aktier i Bank 1. I dag er aktiekursen cirka 650. 10 nuværende aktier giver dig ret til at købe yderligere 1 aktie til kurs 300.

På vedlagte blanket kan du se hvor mange aktier vi anbefaler, du køber.

Det er vigtigt at du svarer hurtigst muligt. Hører vi ikke fra dig senest ved tegningsperiodens ophør, kan dine tegningsretter i henhold til børsprospektet være værdiløse.

Har du spørgsmål, kontakt da «Rådgivernavn» på telefon «Rådgivers». Du er også velkommen til at besøge vores Hjemmeside for at fa mere at vide.

…

P.S. Du kan også låne til aktiekøbet til en rente på for tiden på blot 5 % p.a.(ÅOP 5,1 %). Oplagt til dig, der ikke har pengene lige nu, eller ikke ønsker at bruge af din opsparing.”

Brevene var vedlagt en blanket, som indeholdt en konkret anbefaling af, hvor mange aktier modtageren af brevet burde købe. På blanketten var endvidere anført:

- 105 -

”Investor erklærer herved at være bekendt med at investering er forbundet med risiko for tab. Investor henvises til at søge rådgivning om skattemæssige konsekvenser af investeringen og mulige valutarestriktioner i investors retsområde hos egen revisor, skattemyndighederne el. lign. samt påse efterlevelsen heraf.”

I fondsbørsmeddelelse af 11. april 2007 oplyste Bank 1, at den gennemførte aktieudvidelse på 10 % af aktiekapitalen var fuldtegnet. Tegningen af nye aktier havde tilført banken et bruttoprovenu på 342 mio. kr. Det var oplyst, at kapitaludvidelsen styrkede grundlaget for en fortsat sund vækst på alle forretningsområder.

En væsentlig del af aktiehandlerne blev finansieret ved lån.

I fondsbørsmeddelelse af 18. april 2007 oplyste Bank 1, at Moody’s havde besluttet at revurdere de nyligt tildelte ratinger som følge af negativ respons fra det finansielle marked for Moody’s anvendelse af ”JDA” . Bankens ratinger var uændrede, dog således at ansvarlig kapital var opgraderet fra A3 til A2. Det var gentaget, at banken primært ville anvende de tildelte ratinger til at optage lån i obligationsmarkedet som et supplement til bilaterale og syndikerede lån.

I fondsbørsmeddelelse af 24. april 2007 oplyste Bank 1 med henvisning til § 28 i værdipapirhandelsloven, at bankens besiddelse af egne aktier på 1.429 stk. svarende til 0,01 % af aktiekapitalen var blevet forøget til 508.086 stk. svarende til 4,05 % af aktiekapitalen.

På baggrund af denne fondsbørsmeddelelse rettede Finanstilsynet henvendelse til Bank 1 den 13. juni 2007 med anmodning om en redegørelse. Tilsynet påpegede, at der efter værdipapirhandelslovens § 28 var pligt til straks at give meddelelse til fondsbørsen, når pålydende værdi af selskabets egne aktier udgjorde 2 % eller mere, eller hvis aktiebesiddelsen ændredes med mere end 2 %. Endvidere skulle en værdipapirhandler efter lovens § 33, stk. 1, straks indberette aftaler om overdragelse til eje.

Tilsynet havde således fået oplyst af fondsbørsen, at der ikke var indberettet handler til handelssystemet, der skulle udløse fondsbørsmeddelelsen, ligesom der ikke hos Værdipapircentralen var registreret transaktioner, der modsvarede de offentliggjorte oplysninger. Tilsynet pegede endelig på, at aktiekursen steg med 3-4 % umiddelbart efter

- 106 -

fondsbørsmeddelelsen som følge af en offentliggjort kvartalsrapport for 1. kvartal 2007, der opjusterede forventningerne til basisindtjeningen.

I brev af 19. juni 2007 til Finanstilsynet oplyste Bank 1 om aktiehandlen med Glitnir AB i december 2006, der var foregået via Person 24. Banken oplyste, at der efterfølgende var opstået uoverensstemmelser mellem parterne, der havde ført til en aftale om tilbagekøb. Banken havde tilbagekøbt 170.000 stk. aktier den 9. februar 2007 med valør den 16. februar 2007, og 212.640 stk. aktier den 2. marts 2007 med valør den 7. marts 2007. Passagen af 2 % og 4 %’s-grænsen var som følge heraf ikke sket i samme transaktio,n men i to.

Banken oplyste endvidere, at den ikke var bekendt med, at der ikke var foretaget indberetning til fondsbørsens handelssystemer, der efter bankens opfattelse skulle have været foretaget af Person 24 henholdsvis Glitnir AB. Endelig afviste banken, at den ved generhvervelsen af aktierne i februar og marts havde haft konkret viden i relation til offentliggørelsen af kvartalsrapporten til at kunne drage nogen konklusion med hensyn til rapportens forventede indvirkning på kursen.

I et nyt brev af 9. juli 2007 til Bank 1 bad Finanstilsynet om en nærmere redegørelse for aftalen med Glitnir AB, herunder hvilke betingelser og vilkår som gjorde, at det blev aftalt at tilbagekøbe aktierne. Finanstilsynet bad endvidere om en redegørelse for bankens andre store salg af egne aktier i slutningen af 2006. I bankens svar af 1. august 2007 oplyste banken om drøftelserne med Glitnir AB om en forretningsmæssig samhandel på udvalgte områder samt Glitnir AB’s interesse i at investere i Bank 1-aktier. Banken anførte herefter:

”Umiddelbart efter årsskiftet 2006/2007 meddelte Glitnir AB deres ønske om en bestyrelsespost i Bank 1 samt et ønske om en offentliggørelse af deres køb af aktier i Bank 1 i en pressemeddelelse – hvilket Bank 1 ingen interesse havde i! Dette meddelte vi Glitnir AB.

Det forhold gjorde at Glitnir AB straks meddelte Bank 1 at de så ville afhænde aktieposten i markedet. Bank 1 fik på denne måde ingen indflydelse på hvor bankens aktier ville havne.

Bank 1's ønske var helt anderledes, idet vi ønsker kendskab til vores aktionærer og ikke unaturligt de største aktionærers intentioner, forventninger og krav til Bank 1.

- 107 -

Da Bank 1 fremførte disse meget vigtige forhold for Glitnir blev vi spurgt om et ønske om tilbagekøb, og på denne baggrund blev der over 2 gange solgt aktier fra Glitnir til Bank 1 (en mindre post aktier solgte Glitnir til en af Bank 1 ukendt aktionær).”

Banken vedlagde en dansk oversættelse af det af parterne underskrevne ”Memorandum of Understanding” .

I efteråret 2007 gennemførte Ernst & Young på anmodning fra Bank 1 en revisionsundersøgelse af bankens handel med egne aktier i perioden 1. oktober 2006-30. juni 2007, herunder aktiesalget til Glitnir samt udviklingen i bankens egne aktier i perioden med kapitaludvidelsen i marts og april 2007. Revisionen konkluderede blandt andet, at banken ikke havde overtrådt aktieselskabslovens § 48 h under kapitalforhøjelsen.

Revisionen konstaterede, at banken ved tegningsperiodens udløb havde egne tegningsretter svarende til en ombytning til egne aktier på 258.338 stk. til kurs 300, men det fremgår ikke af rapporten, om revisionen havde forholdt sig til, hvorvidt den skete ombytning var i strid med loven.

Endelig konkluderede revisionen, at banken havde overtrådt værdipapirhandelslovens § 28 ved passagen af 2 %-grænsen i februar og marts 2007.

Bank 1 orienterede om konklusionerne i revisionens undersøgelse i fondsbørsmeddelelse af 25. oktober 2007.

I maj 2007 udarbejdede Team Kredit en brancheanalyse af projekt- og anlægsfinansieringer, der indeholdt en beskrivelse af udviklingen af ejendomsmarkedet samt fremtidsudsigterne herfor. Om Team Kredits forventninger til fremtiden var det blandt andet anført, at teamet – trods fald i priserne på boliger – ikke forventede noget kollaps på boligmarkedet grundet den gode danske økonomi.

Dog forventedes en længere periode med faldende byggeri af ejerboliger og på kort sigt en direkte opbremsning i boligbyggeriet. Der var stadig et stort behov for boliger i fremtiden, selvom der var en opbremsning i omsætningen heraf, da køberne forholdte sig afventede i håbet om faldende priser på ejerboliger.

Prisen på boliger opført i tidligere havneområder, hvor der i høj grad havde været tale om spekulativt byggeri, lå betydeligt over gennemsnittet og forventedes at blive svære at omsætte i den nærmeste fremtid, hvorfor et direkte prisfald var en mulighed. Ligeledes var det forventningen, at en del spekulanter kunne blive tvunget til at tvangssælge boligerne ved fortsatte rentestigninger.

En stigende rente kunne få negativ indflydelse på omsætningen af boliger eller direkte fald i priserne, men det vurderedes

- 108 -

alene at være mindre reguleringer, fordi dansk økonomi fortsat var meget sund. På erhvervsområdet forventedes uændret aktivitet. På det professionelle ejendomsmarked forventedes fortsat stor efterspørgsel efter gode investeringsejendomme. Ved en fortsat rentestigning, måtte man dog kunne forvente stagnerende priser eller direkte fald i priserne på investeringsejendomme.

Efter gennemgang af Bank 1's regnskab for 1. kvartal 2007 rettede Finanstilsynet på ny henvendelse til banken i maj 2007 vedrørende bankens udlånsvækst og solvensbehov. Tilsynet henviste til bankens fastsatte solvensbehov på 10,75 % som oplyst i fondsbørsmeddelelse af 20. december 2006 samt bankens oplysning til tilsynet i november 2006 om bankens budgetterede nettovækst i 2007 på 15 %.

Tilsynet havde konstateret, at bankens udlånsvækst i 1. kvartal 2007 var 13,3 %, og at en fortsat udlånsvækst i samme tempo resten af 2007 ville medføre en udlånsvækst på ca. 50 %. Tilsynet bad på den baggrund om en redegørelse for blandt andet årsagerne til den kraftige vækst samt bestyrelsens og direktionens overvejelser, herunder om fastlæggelsen af solvensbehov.

Bankens interne og eksterne revisor modtog kopi af brevet.

I bankens redegørelse, der blev sendt den 1. juni 2006 til tilsynet, opgjorde banken solvensbehovet til 10,04 % på baggrund af en forventet vækst på 25 %. Samtidig oplyste banken, at man i lyset af de nye og mere specifikke krav til solvensbehovet arbejdede på en ny model, der forventeligt ville blive anvendt ved indberetning af solvensbehov pr. 30. juni 2007.

Den 21. juni 2007 foretog Bank 1 enkelte ændringer i sin kreditinstruks, se herom afsnit 4.2.2.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, foretog Intern Revision ultimo juni måned 2007 revision af udlånsområdet i Team Erhverv med henblik på at udføre kontrol af formalia, bevillinger, ratinger og bonitet.

Revisionsrapport nr. 26/2007 af 9. juli 2007 indeholdt bemærkninger vedrørende manglende registrering af sikkerheder, manglende efterbevilling, manglende eller forkert rating af engagementer samt ubevilgede overtræk, mens Intern Revision ingen bemærkninger havde til teamets bonitetsvurderinger. Rapporten indeholdt ikke bemærkninger om opfølgning i forhold til den foregående rapport fra 2006.

Rapporten indeholdt så væsentlige bemærkninger, at den efter Intern Revisions opfattelse burde forelægges bestyrelsen, hvilket skete på bestyrelsesmøde den 9. august 2007.

- 109 -

Den 5. juli 2007 blev der afholdt et møde mellem Bank 1 og Finanstilsynet, som bestyrelsesformand Sagsøgte 4 og administrerende direktør Sagsøgte 12 deltog i. Fra tilsynet deltog direktør Vidne 13, vicedirektør Vidne 32, vicedirektør Person 28 og vicekontorchef Vidne 14. Af Sagsøgte 12s interne mødereferat fremgår:

”Mødet kom i stand på baggrund af en invitation fra Vidne 13 som blev givet telefonisk til undertegnede mandag den 2. juli 2007.

Formålet med mødet var fra Finanstilsynets side at redegøre for de hændelser, der har været i det sidste års tid og for på den måde at sikre, at jeg var vidne om dem alle sammen. Samtidig er det vurderingen at Finanstilsynet med mødet ville prøve på at se, om man kunne lave en frisk start for os alle sammen.

Finanstilsynet havde følgende emner til drøftelse: 1. Regnskabssagen 2005 (Fondsrådet). 2. Solvensbehov ultimo 2006 (FVR dec. 06), herunder om forudsætningerne

for dette stadigvæk holder.

3. Offentliggørelse af solvensbehov (Fondsrådet dec. 06). 4. Overtrædelse af FiL § 145 ultimo 2006 (Centerplan A/S). 5. Salg/køb af egne aktier (modpart Glitnir). 6. Orientering om videre forløb i sagen vedrørende bankens engagement med

Koncern.

Det første emne der blev taget op var regnskabssagen i 2005, altså de gruppevise nedskrivninger. Man var fra Tilsynets side af den opfattelse, at det havde været en meget træg procedure, og at det var en ukorrekt sagsfremstilling, der var kommet fra Bank 1, og at vi dybest set bare havde regnet bagfra, således at man kunne have den samme korrektivkonto efter de nye regler. Sagen eller forløbet efterlod det indtryk, at Bank 1 var vrangvillig og ikke på højde med situationen.

Ligeledes var det Tilsynets holdning, at bankens eksterne revisor ikke var kompetent. Efter et direkte spørgsmål fra Sagsøgte 12, bekræftede Tilsynet, at man ikke ville være negativ indstillet over for en udskiftning af denne.

Den næste sag der blev gennemgået var solvenssagen ultimo 2006. Der blev ved gennemgangen fra Finanstilsynets side gjort opmærksom på, at de havde en Top 20 over risikofyldte banker og også en Top 20 over risikofyldte faktorer, som betød noget for en bank – sagt på en anden måde at hvis man lå på den Top 20 liste, så lå man ikke særligt godt.

De kunne så i øvrigt sige, at vi på de fleste punkter lå blandt de 5 i toppen – altså de 5 dårligste – og det var inden for nøglefaktorer som udlånsvækst, engagementskoncentration, udlånsgearing, lav solvens, lav kernekapital, stram likviditet, ubalance mellem ud- og indlån, ejendomsrisiko (de gjorde opmærksom på at de 32 engagementer over 10 % var de 28 af dem

- 110 -

ejendomsengagementer). Punkter som risikostyring og bonitet vurderede Tilsynet, at vi var dårlige på samt at vi ikke lavede tilstrækkelige følsomhedsvurderinger ved mærkbare konjunkturændringer.

Det vil sige, at vi i de beregninger vi havde præsenteret Tilsynet for havde undervurderet de omkostninger der var i tilfælde af, at konjunkturerne gik den anden vej, og at vi undervurderede effekten af faldende salgspriser.

Engagementerne blev i forhold til Tilsynets engagementsforhold rated under middel for langt de fleste, og nogle af dem langt under middel.

Solvensbehovet, som banken havde gjort op, var i underkanten, og kreditadministrationen var under al kritik, og kreditstyringen var mangelfuld.

Bestyrelsen var ikke tilstrækkeligt informeret, fordi følsomhedsanalyser ikke var blevet forelagt bestyrelsen.

Så alt i alt en gennemgang af, hvorfor Finanstilsynet mente, at Bank 1 var en af de meste risikofyldte banker i Danmark.

Endvidere var de noget bekymret efter at have set, at udlånsvæksten efter 1. kvartal var over 50 %.

Vi kunne forklare, at udlånsvæksten formentlig i forbindelse med halvårsregnskabet vil være på ca. 35 %, og at vi må forvente, at udlånsvæksten over hele året vil ligge i størrelsesorden 25 %. Det er selvfølgelig mere end det budgetterede på 15 %, men trods alt ikke i nærheden af de 50 %.

Det var således Tilsynets opfattelse, at selve beregningen af solvensen havde været mangelfuld, og at hele forløbet omkring solvensberegningen viste, at banken var meget modvillig.

Endvidere var det Tilsynets opfattelse, at det kun var på grund af pres fra Tilsynet at vi overhovedet fik de nødvendige modeller og den nødvendige forståelse af risici.

Tilsynet anførte specifikt hele problematikken omkring offentliggørelsen af solvensberegningen, og det at der blev givet et påbud til banken som banken undlod at følge, mente man i Tilsynet var aldeles uhørt – de havde i øvrigt aldrig nogen sinde været udsat for det fra nogen finansiel virksomhed.

Dernæst var Tilsynet aldeles pikeret over at vi, da vi så endelig offentliggjorde solvensbehovet, skjulte det som en opjustering. Det syntes de var en "rød klud".

Tilsynet rejste sagen omkring overskridelsen af FiL § 145 ultimo 2006 omkring Centerplan A/S, altså overskridelsen af 25 % grænsen i vores engagement med Centerplan. De var af den opfattelse, at en bank af vores størrelse simpelthen ikke burde lave den slags fejl.

Vores kommentarer hertil var, at vi ikke kunne være mere end enige. Såvel bestyrelsesformanden som Sagsøgte 12 tilkendegav, at det var noget som vi fandt

- 111 -

aldeles uacceptabelt, og at vi under ingen omstændigheder vil tillade at vi laver den slags fejl. Herefter stoppede diskussionen om dette punkt.

Punkt 5 var salg og køb af egne aktier – hele Glitnir sagen, hvor Tilsynet redegjorde for, at de havde meget svært ved at forstå, hvad der var sket i sagen. Derfor vil de tilskrive os for at få en yderligere gennemgang af sagen.

Sagsøgte 12 kommenterede Tilsynets kommentarer med, efter gennemlæsning af sagen, at det var hans opfattelse at det var Person 24 der havde tilbudt banken at afhænde en vis mængde aktier til Glitnir, og at der i det samarbejde også ville ligge en eventuel mulighed for at afhjælpe/sælge ejendomsengagementer til Glitnir.

Det var fra bankens side udtrykt klart, at man helst ikke ville sælge mere end 4 % og under ingen omstændigheder over 5 %, da der ikke skulle ligge noget formaliseret samarbejde, ligesom der var tale om, at banken ikke ville have aktionærer der havde mere end 5 %, hvis det stod til banken.

I begyndelsen af januar ville Glitnir offentliggøre, at man havde indgået et formaliseret samarbejde, hvilket banken absolut ikke var interesseret i. Herefter ønskede Glitnir at sælge aktierne tilbage. I første omgang modsatte banken sig dette, men ved forhandlingerne pressede Glitnir banken til at tage imod aktierne af to omgange. I forbindelse med disse to handler glemte banken at indberette aktieejerskabet – altså brud af grænsen på henholdsvis 2 og 4 %, hvilket er en klar fejl.

Endvidere anførte Sagsøgte 12 at han som person havde interesse i dette, da han kort forinden havde underskrevet kontrakt med banken, og at der fra bankens side på ingen måde var meddelt, at banken ville indgå et formaliseret samarbejde med Giltnir eller andre. Hertil kommenterede Vidne 13 at han ikke havde set dette point, men det var et absolut positivt point.

Vi må imødese, at vi modtager et brev fra Tilsynet om at redegøre yderligere for denne sag.

Sluttelig diskuterede vi sagen omkring bankens engagement i Koncern. Det er således at Tilsynet snart vil være klar med en skrivelse til Det Finansielle Virksomhedsråd, hvori man vil indstille at det samlede engagement skal tælles sammen som et 25 % engagement i henhold til FiL 145, men at man var noget usikker på sagen. Der var mellem mødedeltagerne enighed om at det var en ganske interessant diskussion.

Vi kommenterede, at vi under alle omstændigheder vil bringe engagementet ned under de 25 %, men at vi dog var af den opfattelse at det ikke burde tælle som et samlet 25 % engagement. Vi vil modtage nærmere fra Tilsynet når sagen skrider frem, formentlig i august/september måned.

Endvidere gjorde Tilsynet opmærksom på, at de syntes det var lidt besynderligt, at vi havde en direktør, der sad som direktør i Koncerns holdingselskab. Vi lovede at vurdere nærmere på den sag.

- 112 -

Endvidere oplyste vi om, at der faktisk var en ganske pæn kursgevinst på disse besiddelser i Koncern. Blandt andet fortalte vi at vores kursregulering var på mere end 70 mio. kr. for indeværende år på disse produkter.

Dette gav anledning til en større diskussion omkring garanterede produkter, og om hvorvidt de var gode eller dårlige. Tilsynet havde jo også, ligesom os, læst Bank 3's redegørelse. Vi var enige om, at Bank 3's redegørelse ikke indeholdt Koncern, hvorfor konklusionen også kunne havde været lidt anderledes.

Herefter var der en løs og fast diskussion af de forskellige emner. Herunder kom det frem at Tilsynet var af den opfattelse, at der var alt for mange efterindstillinger af kreditsager til bestyrelsen. De havde regnet ud, at af de store engagementer så var det 90 %, der var efterindstillet. Bestyrelsesformanden gav udtryk for, at han var enig i Finanstilsynets kritik, og at det er et område han vil have rettet op på.

Endvidere gjorde Tilsynet opmærksom på, at de havde observeret, der er mange af de store ejendomsengagementer, der indeholder lån til køb af Bank 1 aktier.

Sagsøgte 12 redegjorde for de planer han har i forbindelse med de første 100 dage i banken, og håbede, at Tilsynet vil give ham arbejdsro til at få lavet den undersøgelse der er nødvendig for at få et samlet indblik i, hvad banken fremadrettet skal gøre. I den forbindelse havde dette møde med Tilsynet været givtigt, for det var væsentlig information i forberedelsen til det arbejde, der skal ske fremadrettet.

Vi takkede for mødet og meddelte Tilsynet, at vi vil udskifte vores revision ved næste generalforsamling – ikke mindst på baggrund af de oplevelser der havde været de senere par år. Derfor er vi glade for, at Tilsynet bakker denne handling op.

Mødet sluttede kl. 10.15.”

Efter mødet rapporterede Bank 1 ved brev af 23. juli 2007 sit solvensbehov pr. 30. juni 2007 til Finanstilsynet. Banken havde anvendt en ny solvensbehovsmodel, der var baseret på en opgørelse af den økonomiske kapital, og banken var nået frem til et solvensbehov på 10,30 % svarende til 4.116 mio. kr. i tilstrækkelig basiskapital.

Den af banken udførte stresstest tog udgangspunkt i skabelonen fra Lokale Pengeinstitutter og var opbygget, så den lagde sig op ad de scenarier, som tilsynet benyttede ved inspektioner i pengeinstitutter.

Banken fremhævede to forhold som de største ændringer i forudsætningerne i forhold til det tidligere rapporterede solvensbehov: 1) En betydelig bedre likviditet, der ikke længere udløste et solvensbehov, samt 2) en kraftigere

- 113 -

udlånsvækst end ventet (40 %), der var indarbejdet i forudsætningerne og udløste et højere solvensbehov.

I lyset af drøftelserne med tilsynet vedlagde banken et notat om den anvendte solvensbehovsmodel samt den udførte stresstest. Af stresstesten fremgik blandt andet om likviditetsrisiko, at en likviditetsoverdækning under 100 % ville give et tillæg til solvensbehovet, men at likviditetsoverdækningen pr. 30. juni 2007 var 173 %, hvilket gav et tillæg på 0. Endvidere var oplyst, at det var bankens politik, at likviditetsoverdækningen ikke måtte komme under 100 %. Denne politik fremgår ikke af andre dokumenter, der er fremlagt i sagen, herunder kreditinstrukser mv.

I stresstesten havde banken endvidere vurderet, at andelen af svage engagementer gav anledning til et tillæg til solvensbehovet på 0,88 %. Banken definerede svage engagementer som engagementer med laveste rating, hvor der ikke var grundlag for en nedskrivning (rating 700). Endvidere blev de svage engagementer opgjort med fradrag af værdiansatte sikkerheder, hvoraf reserveredes skønsmæssigt 10 %.

Banken anførte afslutningsvis i brevet til tilsynet, at banken ikke forventede at modtage en formel godkendelse af den anvendte model, men at banken var åben for en mundtlig dialog, hvis tilsynet havde kommentarer eller forbedringsforslag. Efter det oplyste kommenterede tilsynet ikke på det indsendte materiale, herunder den skønsmæssige reservation mv.

Brevet af 23. juli 2007 med bilag til Finanstilsynet blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. august 2007.

Efter mødet med Finanstilsynet tog banken kontakt til to eksterne statsautoriserede revisionsfirmaer med henblik på at indbyde de to revisionsfirmaer til at afgive tilbud på udførelsen af den lovmæssige revision i Bank 1 med tilhørende datterselskaber. Herom anførte revisionschef Vidne 7 i internt notat af 23. august 2007 til bestyrelsen og direktionen med kopi til lederrådet blandt andet:

”Bankens eksterne revisorer, statsautoriseret revisor Person 1 og statsautoriseret revisor Person 2 fra revisionsfirmaet Ernst & Young er indklaget for disciplinærnævnet af Finanstilsynet.

- 114 -

Revisorerne er indklaget på grund af det revisionsarbejde, der er udført i forbindelse med revisionen af bankens gruppevise nedskrivninger og erklæringen herom.

På møde afholdt i Finanstilsynet i juli 2007 med bankens administrerende direktør og formanden for bankens bestyrelse, har Finanstilsynet givet udtryk for, at den verserende disciplinærsag er en belastning for bankens fremtidige samarbejde med Finanstilsynet. Samtidig er Finanstilsynet af den opfattelse, at revisionsfirmaet Ernst & Young ikke har den fornødne erfaring med revision af pengeinstitutter.

Banken deler dette synspunkt og har på baggrund heraf taget kontakt til to eksterne statsautoriserede revisionsfirmaer med henblik på et revisorskifte. Det er bankens holdning, at den ekspertise, der skal til, for at betjene Bank 1, skal findes hos et af de store revisionsfirmaer med hovedsæde i København. …”

I en mail af 9. august 2007 fra kreditudvalget ved kreditchef Vidne 5 til chefer og souschefer i salgsteams samt Person 6 fra Team Erhverv blev det indskærpet, at byggelån alene måtte anvendes til formålet og ikke til dækning af kundens leveomkostninger mv. Af mailen fremgik:

”Vi har i den senere tid været vidner til at byggelån, der i sagens natur er bevilget til byggeri, anvendes til meget andet end det tiltænkte formål.

Vi oplever at byggelån benyttes til betaling af terminer, ejendomsskatter, revisorregninger, restskatter, biler, hundens, konens og elskerindens underhold og en lang række andre formål som er byggeriet aldeles uvedkommende.

Lad os slå det fast: byggelån bevilges til byggeri og skal kun bruges til formålet. Ikke til dækning af kundens leveomkostninger eller manglende økonomiske formåen i øvrigt. I modsat fald risikerer vi at styringen glider os af hænde, så vi ender ud med restfinansieringer at uønsket størrelse.

Hvis I ønsker at finansiere kundens øvrige udgifter – forudsat naturligvis at han er kreditværdig – skal det foregå på separat bevilget lån/kredit.

Der er grund til at foretage en kraftig opstramning på dette område. Vi beder jer informere jeres medarbejdere og sætte en øjeblikkelig stopper for den form for trafik.”

Dagen efter, den 10. august 2007, sendte Vidne 5 endnu en mail til chefer og souschefer i salgsteams og Person 6 fra Team Erhverv med kopi til Team Kredit om investeringskreditter. Af mailen fremgik:

”Aktiemarkedet er for nedadgående - også i dag er der markante fald.

- 115 -

Det er nødvendigt at vi får set alle investeringskreditter efter i sømmene. Derfor beder jeg jer sørge for at sikre jer, at alle investeringskreditter fortsat overholder bevillingerne mht. overdækning og stop-loss samt at der reageres korrekt på evt. overskridelser af stop-loss klausuler.

Jeg vil gerne have en tilbagemelding fra jer senest kl. 15.00 d.d. indeholdende en oversigt over jeres investeringskunder indeholdende følgende data:

kundenummer navn investeringsengagement dækningspct. bevilget dækning/stop-loss hvad du har gjort hvis stop-loss er indtrådt.”

I perioden 13. marts til 23. august 2007 foretog Intern Revision gennemgang af udlånsområdet i en række filialer, herunder Team Erhverv og Team Ringsted, hvor det blev konstateret, at en stor del af de gennemgåede engagementer var uden rating. Revisionens stikprøve på 562 delengagementer gav anledning til bemærkninger om manglende rating af 138 engagementer, svarende til ca. 25 %. På den baggrund fandt revisionen anledning til at orientere økonomidirektør Vidne 4 med kopi til lederrådet med stedfortrædere i et notat af 3. september 2007.

Intern Revision udarbejdede et opfølgningsskema af 11. september 2007 vedrørende Team Erhverv med fem konkrete anbefalinger og henstillinger og knyttede bemærkninger til en række engagementer. Revisionen anbefalede, at der skete en opstramning af procedurerne omkring registrering af sikkerhederne, og at teamet havde større fokus på investeringsprofilskemaer.

Derudover henstillede revisionen, at teamet havde øget fokus på overholdelse af gældende forretningsgange for bevilling af udlån, at teamet fortsat havde øget fokus på rating af engagementer, og at teamet indledte en overtræksbehandling, således at der skete en legalisering eller inddækning af disse ubevilgede overtræk.

I opfølgningsskemaet er angivet Team Erhvervs kommentarer til de enkelte punkter, en angivelse af status og ansvarlig samt revisionens bemærkninger af 19. september 2007.

Intern Revisions engagementsgennemgang i Team Ringsted havde været delt i to: Dels havde Intern Revision ydet assistance til Team Kredit i april 2007 i forbindelse med særlig gennemgang af 27 engagementer, da der gennem længere tid havde været større overtræk på flere af engagementerne, og dels havde der været Intern Revision foretaget sin almindelige gennemgang i august 2007.

- 116 -

I sin rapport nr. 19/2007 af 11. maj 2007 konkluderede Intern Revision blandt andet, at gennemgangen af de 27 engagementer havde givet anledning til bemærkninger om dokumenter, hvor aftaledatoen var overskredet, at der i to tilfælde var konstateret manglende udlånsdokumenter, og i yderligere to tilfælde var der foretaget omlægning af låneaftaler uden udarbejdelse af nye dokumenter.

Derudover havde Intern Revision i flere tilfælde konstateret overtrædelse af bevillingsbeføjelserne, og 8 af de 27 gennemgåede engagementer var uden rating. Intern Revision fremkom med anbefalinger om etablering af bedre opfølgningsprocedurer, interne kontrolprocedurer og øget fokus på rating.

Intern Revision foretog i perioden 30. juli til 9. august 2007 revision af udlånsområdet i Team Ringsted. Af Intern Revisions rapport nr. 28/2007 af 27. august 2007 fremgik blandt andet, at gennemgangen gav anledning til bemærkninger vedrørende formaliakontrol, herunder overskridelse af aftaledatoer, ratinger og ubevilgede overtræk.

Blandt andet henstillede Intern Revision, at der kom mere fokus på genforhandling af engagementer og opfølgning på aftaledatoer, og at teamet fortsat havde fokus på rating af engagementer. Intern Revision konstaterede, at teamets ubevilgede overtræk større end 50.000 kr. udgjorde ca. 1,5 % af teamets samlede udlånsmasse på udvælgelsestidspunktet.

Det var Intern Revisions vurdering, at konti med ubevilgede overtræk beløbsmæssigt udgjorde en væsentlig del af teamets samlede udlånsmasse. Intern Revision havde konstateret, at størstedelen af de ubevilgede overtræk havde en løbetid på mere end seks måneder fra det tidspunkt, hvor overtrækket var opstået, og revisionen henstillede, at der blev foretaget en tættere opfølgning på konti med ubevilgede overtræk.

I september 2007 fandt direktionen det relevant at orientere bestyrelsen om blandt andet bankens solvens som følge af situationen på de finansielle markeder, hvilket skete på et bestyrelsesmøde den 20. september 2007.

Direktionens notat oplyste, at solvensen pr. 30. juni 2007 var opgjort til 13,18 %, hvilket var rigeligt, men at solvensens sammensætning var en udfordring, idet kernekapitalsolvensen (egenkapitalen) af hensyn til ratingen hos Moody’s gerne skulle være højere. Kernekapitalsolvensen kunne øges ved salg af egne aktier eller ved regnskabsmæssig konsolidering.

Direktionen vurderede, at det ville være yderst vanskeligt at sælge egne aktier i det daværende marked, mens den anden mulighed pr. automatik kunne blive løsningen, idet nyudlånet havde trange kår på grund af kombinationen af den igangværende likviditetskrise i markedet samt faldende priser for nyopførte boliger.

Sideløbende havde banken en udfordring i håndtering af de tildelte optioner, der ville kunne påvirke egenkapitalen negativt og/eller kursen negativt i større

- 117 -

eller mindre grad. Ifølge en prognose ville banken med en udlånsvækst på 15 % p.a. og uden optagelse af supplerende kapital eller hybrid kapital falde under solvensbehovet efter to et halvt år og under lovens grænse efter tre et halvt år. I et notat til bestyrelsen om bankens likviditet oplyste direktionen, at overdækningen på § 152-kravet pr. 31. august 2007 var 6,8 mia. kr. svarende til 135 %. Uden ”korte penge” var overdækningen 4,6 mia. kr. svarende til 90 %.

På bestyrelsesmødet den 20. september 2007 blev det besluttet at reviderede kreditinstruksen. Formålet var at reducere det administrative arbejde i banken, se herom afsnit 4.2.2.

Efter gennemgang af pengeinstitutternes kvartalsindberetning pr. 1. halvår 2007 rettede Finanstilsynet igen henvendelse til Bank 1 i september 2007 vedrørende bankens udlånsvækst. Tilsynet bemærkede, at banken i perioden 1. halvår 2006 til 1. halvår 2007 havde haft en udlånsvækst på 50,9 %, mens den gennemsnitlige udlånsvækst for pengeinstitutter i gruppe 1-4 havde været 24 %. Bankens revisorer modtog kopi af brevet, ligesom det blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. september 2007. I alt 19 banker var blevet bedt om at redegøre for deres høje udlånsvækst.

Bank 1 redegjorde i brev af 27. september 2007 til Finanstilsynet for hvordan væksten var sammensat samt hvilke overvejelser, der lå til grund herfor. Finanstilsynet meddelte herefter ved brev af 12. oktober 2007, at tilsynet under henvisning til § 346, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, planlagde en afgrænset undersøgelse af banken, jf. § 346, stk. 2, i december måned.

Hovedformålet med undersøgelsen var at foretage en gennemgang af bankens opgjorte solvensbehov pr. ultimo september 2007.

Undersøgelsen ville omfatte 1) engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens basiskapital, 2) engagementer, som Finanstilsynet gennemgik i oktober 2006, og som nu udgjorde mindre end 10 % af basiskapitalen, 3) den kreditmæssige behandling af større engagementer, 4) bankens kreditrisikostyring på områder, hvor banken var særligt eksponeret, 5) kriterier for udvælgelse af data vedrørende svage engagementer, der blev indberettet til tilsynet, 6) bankens likviditet samt 7) gennemgang af grundlaget for bankens opgørelse af solvensbehovet pr. ultimo september 2007.

Til brug for undersøgelsen udbad tilsynet sig materiale tilsendt.

- 118 -

På et udvidet gruppeledermøde den 9. oktober 2007 blev udfordringen med at nå det i budgettet for 2008 fastsatte vækstmål på 11 % drøftet. Endvidere blev det drøftet, at gruppeledere og konsulenter var frustrerede over opgaven med at gennemgå store engagementer, da det blandt andet kostede mange arbejdstimer. Opgaven med at gennemføre sagsgennemgangen inden 30. juni 2008 blev på ny drøftet på et gruppeledermøde den 14. november 2007. Det blev påpeget, at der var mange mangler i mange af sagerne, og at det blev svært at nå, da det var en stor opgave.

I november 2007 lancerede Bank 1 en ny strategiplan – Strategi 2010. Nogle af hovedelementerne i Strategi 2010 var, at banken skulle reducere eksponeringen af engagementer i ejendomme og ejendomsudviklere. Den erhvervsmæssige forretningsvolumen skulle spredes på flere segmenter, og der skulle være langt mere fokus på risikostyring.

Desuden skulle der være en større ensretning af forretningsgange og produktionsprocesser. Der skulle også satses målrettet på lederudvikling og kompetenceudvikling af bankens medarbejdere. Med Strategi 2010 foretog banken et strategiskifte på udlånsområdet, idet det blev besluttet, at andelen af udlån til ejendomsrelaterede aktiviteter skulle nedbringes, ligesom den kreditmæssige indsats skulle styrkes.

Andelen af ejendomsrelaterede udlån og garantier udgjorde på daværende tidspunkt 42,3 % af det samlede udlån. Dette tal skulle ned på 25 % inden for fem år.

Pr. 1. december 2007 etablerede Bank 1 en afdeling for overordnet risikostyring (Team Risikostyring). Afdelingens opgaver var at analysere og overvåge de risici, som banken påtog sig set på tværs af de enkelte enheder samt fremkomme med forslag til forbedringer af kontrol og styring. Afdelingen skulle blandt andet overvåge bevægelser mellem risikoklasser for kundeengagementerne, markedsrisici, ratingelementerne, solvens og likviditet.

Det fremgår af referat af lederrådsmøde afholdt den 3. december 2007, at likviditetsoverdækningen var på 72 %.

I dokumentet ”Kreditprocessen omkring behandling af erhvervsengagementer” dateret 4. december 2007 beskrives det kvalificerede beslutningsgrundlag, der skulle danne grundlag for bevillinger. Beslutningsgrundlaget skulle som udgangspunkt bestå af en kundebeskrivelse, regnskaber, budgetter, inklusive likviditetsbudgetter, aktuelle driftsrapporter, beskrivelse af finansieringsbehov samt en sammenfatning og indstilling.

- 119 -

Finanstilsynet gennemførte i december 2007 den planlagte afgrænsede undersøgelse af Bank 1's solvensbehov pr. ultimo september 2007 og præsenterede undersøgelsens resultater på et møde med direktionen den 20. december 2007.

I Finanstilsynets præsentation fra mødet var blandt andet en oversigt over bonitetsfordelingen for gennemgåede engagementer, der var opgjort således:

”

AntalVolume

KarakterStk. % t.kr. %

31 3 296.872 2

2a13397.365.297442b18558.570.700521a00001b13361.0002……………SUM3310016.593.869100”

I præsentationen var der endvidere en opregning af flere modeller til opgørelse af solvensbehov. Om solvensbehov anførte tilsynet, at der i vid udstrækning var metodefrihed, og at der var tre hovedtyper af modeller; ”8 pct. modellen (pkt. 22)” , ”Økonomisk kapital (pkt. 2 3)” og ”Det negative regnskabsresultat (pkt. 24)” . Det var anført, at Bank 1 an vendte sidstnævnte model.

Und er overskriften ”Tilsynets modeller” var ligeledes næv nt tre modeller; ”8 pct. modelle n (reservationsm odellen)” , ”En stresstestmodel” , der tog ud gangspunkt i det negative drifts resultat, og ”LG D-modellen” , der skulle kombineres med stresstestmodellen, og som fortsat var under udvikling.

Det var herefter nævnt, at resultatet af den senest udarbejdede stresstest, der var udarbejdet på basis af 2006-resultatet, viste et r esultat for Bank 1 på 11,87 %.

Banken modtog tilsynets ra pport den 7. februar 2008. Dette er omtalt neden for afsnit 4.7.5.

Ved sin engagementsgennemgang havde tilsynet særligt hæftet sig ved to store overtræk på bankens engagementer med koncernen Boligplan ApS og Møllegården-koncernen. Tilsynet bad på denne baggrund banken vurdere, om der var objektiv indikation for værdiforringelse på de to engagementer. Bankens vurderinger i form af et notat blev overbragt Finanstilsynet under mødet den 20. december 2007. Af bankens notater fremgik,

- 120 -

at banken vurderede, at der pr. 31. december 2007 var et nedskrivningsbehov på engagementet med koncernen Boligplan ApS, men ikke med Møllegården-koncernen. Dette førte til yderligere korrespondance mellem banken og tilsynet i januar måned, herom nærmere umiddelbart nedenfor.

Den 27. december 2007 fremkom Intern Revision med rapport nr. 37/2007 om bankens individuelle nedskrivninger på baggrund af en stikprøvekontrol. Team Kredits opgørelse af bankens individuelle nedskrivninger til 259 mio. kr. pr. 29. november 2007, dannede grundlag for den udførte revision.

Om forventede fremtidige betalingsstrømme vurderede revisionen, at disse i det væsentlige var korrekte, men at dokumentationen i mange tilfælde ikke var tilstrækkelig. Endvidere fungerede bankens rating af svage engagementer acceptabelt, men der burde ske en opstramning på området, der sikrede korrekt OIV-markering.

Endelig var det revisionens vurdering, at der ikke i relation til udlån i årets løb var yderligere engagementer, der gav anledning til individuel nedskrivning.

Dagen efter fremkom Intern Revision med rapport nr. 38/2007 om § 71 i lov om finansiel virksomhed, der konkluderede, at banken på de væsentligste områder overholdt § 71, men at der skulle strammes op på kreditområdet. Rapporten indeholdt en række anbefalinger og henstillinger vedrørende blandt andet organisation, forretningsgange og intern kontrol, bestyrelsens og direktionens arbejde, kreditrisici mv.

Med virkning fra den 27. december 2007 tegnede bestyrelsen en bestyrelsesansvarsforsikring hos Codan A/S med en forsikringssum på 50 mio. kr. pr. forsikringsår.

4.7.5. 2008 frem til Bank 1's økonomiske sammenbrud Af en statusoversigt over sagsgennemgangen i banken, der blev drøftet på et lederrådsmøde den 9. januar 2008, fremgik det, at der pr. 1. januar 2008 var sket sagsgennemgang i 190 ud af 5.140 sager svarende til 3,69 %.

Korrespondancen om behovet for nedskrivning på engagementerne med koncernen Boligplan ApS og Møllegården-koncernen fortsatte i januar 2008, idet Finanstilsynet ikke var enig i Bank 1's vurderinger. Samtidig bad Finanstilsynet banken om at indsende bankens solvensbehovsopgørelse pr. 30. september 2007, hvor årets nedskrivninger var ansat til 4,53 %, der var 90 %-fraktilen blandt bankerne for det værste år (1992).

- 121 -

Bank 1 havde i opgørelsen af solvensbehovet hidtil anvendt 2,55 % som tabs- og nedskrivningsprocent i stresstestscenariet, der var gennemsnittet for tabs- og nedskrivningsprocenten blandt bankerne i det pågældende år.

Ved brev af 10. januar 2008 indsendte Bank 1 den af bestyrelsen senest godkendte opgørelse pr. 30. september 2007, der viste et solvensbehov på 9,90 %, samt en opgørelse, hvor 90 %-fraktilen for tabs- og nedskrivningsprocenten på 4,53 % var anvendt i stresstesten, der viste et solvensbehov på 10,12 %. Banken oplyste samtidig, at banken også fremover ville anvende 2,55 % som tabs- og nedskrivningsprocent.

I stresstesten havde banken fortsat defineret svage engagementer som engagementer med laveste rating, hvor der ikke var grundlag for en nedskrivning (rating 700).

I relation til nedskrivningsbehovet påbød Finanstilsynet banken at opstille betalingsrækker for samtlige delengagementer bestående af lån og/eller garantifaciliteter i begge koncerner. Banken revurderede herefter engagementerne og fremsendte nye opgørelser. Bankens revurderinger havde medført en betydelig yderligere nedskrivning på koncernen Boligplan ApS til i alt 59,7 mio. kr., mens banken fastholdt sin vurdering af Møllegården-koncernen.

Finanstilsynet var fortsat ikke enig i bankens vurderinger, herunder var tilsynet generelt ikke enig i bankens vurdering af handelsværdien af de omhandlede ejendomme, som tilsynet vurderede til en lavere værdi. Tilsynet påbød banken på ny at revurdere sikkerhederne ud fra lavere kvadratmeterpriser, hvilket førte til, at banken den 14. januar 2008 nedskrev engagementet med Møllegården-koncernen med i alt 60,8 mio. kr., mens nedskrivningen af engagementet med koncernen Boligplan ApS blev opjusteret til i alt 130 mio. kr.

Ved brev af 15. januar 2008 til Finanstilsynet orienterede banken om de foretagne nedskrivninger, der var tiltrådt af bankens bestyrelse den 14. januar 2008. Banken bemærkede, at banken ikke var enig i tilsynets værdiansættelser. Revurderingerne medførte en nedjustering af bankens resultat for 2007.

Af bankens fondsbørsmeddelelse af 14. januar 2008 fremgik således, at en forøgelse af bankens nedskrivninger på en række engagementer i 4. kvartal 2007 førte til en nedskrivning på i alt 267 mio. kr. i 2007. Som følge heraf reducerede banken forventningerne til basisindtjeningen for 2007 til intervallet 450-460 mio. kr., hvilket ville forrente egenkapitalen med ca. 18 %.

- 122 -

Efter de foretagne nedskrivninger i 2007 bad Finanstilsynet banken om at revurdere bankens solvensbehov, og ved brev af 18. januar 2008 meddelte banken, at banken agtede at offentliggøre et solvensbehov pr. 31. december 2007 på 10,48 %. Dette blev forelagt og godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. januar 2008 og indgik senere i bankens offentliggjorte årsrapport 2007.

I et notat til bestyrelsen af 17. januar 2008 indstillede Vidne 3 og Person 29, at frekvensen for den skriftlige bevillingsprocedure for kreditbevilling i bestyrelsen blev udvidet fra en til to gange om ugen. Baggrunden var, at Finanstilsynet på mødet den 20. december 2007 havde tilkendegivet, at bankens brug af efterbevillinger fortsat var voldsom, og at banken kunne forvente denne praksis påbudt ændret. I notatet blev det vurderet, at udvidelsen af frekvensen ville medføre en meget betydelig reduktion af efterbevillingssager i bestyrelsen.

I kreditudvalgets nytårsbrev skrev kreditchef Vidne 5 den 22. januar 2008 til filialdirektørerne, at der var udsigt til hårde tider, og at der skulle strammes op på kreditpolitikken, herunder skulle der ske en styrket og mere konsekvent opfølgning på overtræk samt en højere grad af sikkerhedsmæssig afdækning af engagementerne. Endvidere blev det meddelt, at efterbevillingssager blev afskaffet.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde den 24. januar 2008 var blandt andet fremlagt bankens korrespondance med Finanstilsynet om nedskrivninger og solvensbehov samt Intern Revisions rapport nr. 38/2007 af 28. december 2007 om § 71, som nævnt ovenfor.

Derudover blev der drøftet et notat af 24. januar 2008 fra direktionen til bestyrelsen, der – i lyset af det store fald i kursen på bankens aktie – behandlede en række mulige scenarier i 2008; at fortsætte som selvstændig bank ved organisk vækst eventuelt kombineret med opkøb, at fusionere med et pengeinstitut i samme størrelse, at sælge en større aktiepost til et større pengeinstitut samt at sælge banken til højestbydende.

Af referatet fra bestyrelsesmødet fremgår blandt andet, at bestyrelsen besluttede, at Sagsøgte 7 og Sagsøgte 12 skulle tage kontakt til LD for at sondere mulighederne for at sælge en større aktiepost, f.eks. op til 5 %.

- 123 -

På bestyrelsesmødet blev der endvidere drøftet et notat af 24. januar 2008 fra direktionen til bestyrelsen om de vigtigste indsatsområder i fortsættelse af de store nedskrivninger. Notatet behandlede bankens solvens, likviditet og kredit og konkluderede:

”Samlet konklusion

• På nuværende tidspunkt ved vi ikke om vi kan tillade os at vækste, hvorfor vi bliver nødt til at flyve lavt, eller nedbringe volumen, den nærmeste tid.

• Solvensen kan stige, hvis vi ikke vækster mere end konsolideringen kan bære.

• Nye investorer er uhyre vanskelige at fremstampe under de nuværende forhold, men det vil løbende blive forsøgt.

• Vækst er betinget af, at vi kan skaffe yderligere langfristet likviditet. Her er jokeren Moody's holdning til vores rating og – i mindre grad – markedsbetingelserne.

• Kreditområdet hænger langt efter virkeligheden og det har højeste prioritet at få området på omgangshøjde – og gerne lidt foran.”

Den 28. januar 2008 fremkom Team Risikostyring med sin første rapport, der gennemgik en række risikoområder; kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici, operationel risici, forretningsmæssige risici samt risici på basiskapitalen, og konkluderede, at bankens klart dominerende risikoområde var kreditrisici, der udgjorde 73 % af den samlede opgjorte risiko. Om kreditrisici var anført blandt andet følgende:

”Samlet er der afsat 3.144 mio. kr. til at dække kreditrisici jf.

solvensbehovsopgørelsen.

2.1 Kvalitative observationer

Bagerst i afsnittet er listet en række kvalitative observationer vedrørende kredit. Det giver et billede af en kreditpolitik og -procedure, der ikke har været respekteret, og en kreditafdeling der har været uden gennemslagskraft og manglet respekt i organisationen. Der er taget initiativer til at ændre dette, men det forudsætter formentlig en større kulturændring i banken.

2.2 Konjunktur- og branchevurdering.

Banken foretager ikke egentlige konjunkturvurderinger. Der er en årlig gennemgang af de enkelte brancher, hvor også branchesituationen vurderes. Det anbefales. at der begyndes systematiske konjunktur- og

branchevurderinger, med henblik på at være på forkant i kreditgivningen.

2.3 Udlån og garantier på rating og brancher

…

Den gennemsnitlige rating på privatkunder er C, mens den gennemsnitlige rating på erhverv er 374, dvs. tæt på at være vedligeholdelsesengagementer. Erhverv trækkes især ned af rating 700. Erhverv rating 600 og 700 samt og privat rating E betegnes internt i bankens som svage engagementer. 21 % af bankens engagementer er i denne gruppe.

- 124 -

En del erhvervsengagementer befinder sig "efter sigende" i rating 700, grundet utilstrækkelig opfølgning på overtræk, hvorfor engagementerne automatisk OEI markeres efter 90 dage og derfor flyttes til rating 700. Der er sat et arbejde i gang med at identificere disse engagementer. Det må anbefales at der

fremover umiddelbart udarbejdes handlingsplan for et engagement, derkommer irating 600 eller 700. Det kunne være relevant at flytte sagsbehandlingen fraErhverv til Kredit i disse sager for at undgå en habilitetsproblematik.…Andelen af kunder i projekt- og anlægsfinansiering er på 42 % eller 18,5 mia.kr. Det virker som en meget stor eksponering, på et ganske konjunkturfølsomtsegment.

Det er da også baggrunden for en meget stor del af den solvens, der erafsat til at dække kreditrisici i solvensbehovsopgørelsen. Andelen afprivatengagementer er på 28 %, 12,5 mia.kr., hvilket synes lavt.

Der findesikke rammer for en tilstræbt fordeling af engagementer på brancher i banken.Da sammensætningen på brancher og fordelingen mellem privat og erhverv harstor betydning for bankens risikoeksponering, må det anbefales, at derudarbejdes rammer for kreditporteføljens fordeling på brancher inkl. privat.Det kan anbefales, at gøre rammerne afhængige af konjunktursituationen.”

På listen over kvalitative observationer vedrørende kreditrisici var anført 14 konkrete observationer, herunder et meget stort antal efterbevillinger til bestyrelsen, manglende overblik over porteføljerisikoen på projekt- og anlægsfinansieringer, begrænset respekt for kreditafdelingen samt manglende forsalg. I relation til Finanstilsynets påbud om ophør med efterbevillinger var anført, at Sagsøgte 12 på et kreditudvalgsmøde den 4. januar 2008 havde meldt ud, at sidste bestyrelsesmøde med efterbevillinger var den 23. januar 2008, og at dette alene var med henblik på at få ryddet op.

I rapporten anførtes, at banken definerede svage erhvervsengagementer som rating 600 og 700. I de af banken tidligere udarbejdede stresstests havde banken defineret svage engagementer som engagementer med laveste rating, hvor der ikke var grundlag for en nedskrivning (rating 700).

Om markedsrisici var en beskrivelse af kreditrisici ved kunders handel med finansielle instrumenter:

”Det er relevant at betragte de risici, som omfanget af kundepositioner i banken medfører. Som udgangspunkt foretages kundehandler på dækket basis for banken, men kan en kunde ikke klare sine forpligtelser overfor banken, vil banken naturligvis stå tilbage med et tab. Der er derfor en kreditrisiko involveret. Det er umiddelbart vurderingen at der i dag er plads til store forbedringer i bankens værktøjer og procedurer til at overvåge og reagere pa kunders markedsrisici.”

- 125 -

I listen over kvalitative observationer vedrørende markedsrisici var herom anført:

”

ObservationAnbefaling………5Der findes en rapportering påDer skal sikresinvesteringskreditter, såfremt de erressourcer tillagt ind i systemet. Det er dog ikkeopfølgning påaltid tilfældet.

Kredit har ikkeinvesteringskredittersressourcer til at følge op, siger de.stop loss.”Om likviditetsrisici var anført blandt andet:”4.1 Bankens likvidi tetsrisikoI solvensbehovsopgørelsen e r der afsat 0,25 % til afdækning af likviditetsrisici– 120 mio. kr. Det erikke noget stort beløb – mere en markering – og mere etudtryk for, at der er en risiko som ikke må overses.

Men illikviditet er mere etspørgsmål om enten eller, ogderfor giver det ikke megen mening atværdisætte.…4.4 Bankspeciflk likviditetskriseVed en bankspecifik likviditetskrise forstås en krise som retter sig mod bankenalene. En bankspecifik likviditetskrise vil typisk opstå på baggrund afmarkedets manglende tiltro til bankens solvens.

Her vil ikke bare likviditeten isystemet være svært tilgængelig, men også kunder med større indeståender vilhave incitament til flytte likviditet fra banken.Hvis der skal være tid til at "klare en bankspecifik krise" kræves der megetrobust funding.

Set i lyset af bankens ekspansive vækst de foregående år derisær er foregået indenfor ejendomssektoren, virker en bankspecifik krise ikkehelt udelukket, såfremt konjunkturerne specielt på ejendomsmarkedetforværres.Det anbefales, at der tages initiativer, der kan forbedre likviditetsgrundlagetsrobusthed overfor en bankspecifik krise.”

Den samlede konklusion i Team Risikostyrings rapport var:

”Banken ligger med store kreditrisici efter en periode med høj vækst med fokus på ejendoms- og developermarkedet. Desuden har likviditetsstyringen ikke tidligere været gearet til at følge væksten i udlån og udviklingen i kreditrisici, hvorfor banken også har væsentlige likviditetsrisici pt. Appetitten på markedsrisikoen er pt. lav, men rammerne er vide.

- 126 -

Banken har få risikostyrings- og overvågningsværktøjer på kredit og markedsrisikosiden, herunder kundernes markedsrisici. Team Risikostyring har fokus herpå, men det er vigtigt at Team Kredit får øgede ressourcer samt øget gennemslagskraft i organisationen.

Der er behov for en analyse af risici indenfor Investering og Handels område, ikke mindst som følge af den øgede aktivitet indenfor kunders valutahandel og de begyndende aktiviteter indenfor handel med afledte finansielle instrumenter.

Der er ved at blive udviklet gode værktøjer til likviditetsstyringen. Både Team Capital Markets og Team Risikostyring har stor fokus på området.

Der vurderes at være behov for at forbedre både kernekapital som likviditet på den helt korte bane. Begge dele vil blive understøttet såfremt udlånet blev nedbragt i størrelsesordenen 4 mia. kr. Alternativt at der tilføres ny kernekapital og adgang til likviditet med sikker lang løbetid.”

Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

Dagen forinden, den 7. februar 2008, modtog Bank 1 den ovenfor omtalte rapport fra Finanstilsynet vedrørende undersøgelsen af Bank 1's solvensbehov pr. ultimo september 2007. I rapporten konstaterede tilsynet blandt andet, at banken fortsat benyttede sig af et stort antal efterbevillinger, hvilken praksis tilsynet påbød ændret. Fristen var fra modtagelse af tilsynets rapport.

Endvidere blev banken påbudt at indføre kontrolprocedurer, der sikrede korrekt identifikation af OIV samt at udarbejde strategier for hvert udlån med OIV. Endelig blev banken påbudt at vurdere, hvorvidt de ukorrigerede fejl i årsregnskabet var af en sådan størrelse, at det skulle oplyses i årsrapporten for 2007.

Tilsynet gav derudover en række risikooplysninger, herunder at det var usædvanligt i et pengeinstitut af bankens størrelse, at bevillingsansøgninger kun i enkelte tilfælde indeholdt en risikovurdering af bevillingerne. Om solvensbehovet havde tilsynet modtaget orientering om, at bankens bestyrelse på mødet den 24. januar 2008 skulle behandle en indstilling om at fastlægge solvensbehovet til 10,48 %.

Tilsynet anførte, at tilsynet endnu ikke havde foretaget en nærmere vurdering heraf.

Finanstilsynets rapport blev ligeledes gennemgået af Sagsøgte 3 for bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008, og det blev oplyst, at alle påbud og anbefalinger ville blive efterfulgt af banken. På bestyrelsesmødet blev endvidere godkendt blandt andet årsrapport 2007 og budgettet for 2008. Under punktet regnskabsrapportering oplyste Sagsøgte 12, at der løbende blev arbejdet på at bringe balancen ned særligt for så vidt

- 127 -

angik ejendomsprojekter, og at banken som udgangspunkt afslog nye engagementer på boligområdet. Baggrunden for faldet i rentemarginalen blev drøftet i tilknytning til budgettet for 2008, hvortil Sagsøgte 12 oplyste, at der skulle tages højde for nødlidende engagementer. Endelig blev Team Risikostyrings første rapport af 28. januar 2008 gennemgået og drøftet.

I marts 2008 meddelte Finanstilsynet, at det af banken opgjorte solvensbehov på 10,48 % ikke på daværende tidspunkt gav tilsynet anledning til at indlede en dialog med banken med henblik på at fastsætte et højere solvensbehov. Tilsynet havde herved ikke forholdt sig til enkeltelementer i bankens egen opgørelse af solvensbehovet, men alene har forholdt sig til opgørelsen af det samlede solvensbehov.

Den 27. februar 2008 afgav Ernst & Young fratrædelsesprotokollat, da Ernst & Young ikke ville blive genvalgt på Bank 1's generalforsamling, der skulle afholdes samme dag. Forud for generalforsamlingen blev der afholdt bestyrelsesmøde, hvor bankens likviditetssituation blev drøftet på ny under punktet eventuelt.

Af bestyrelsesprotokollatet fremgår, at Sagsøgte 12 oplyste, at situationen var meget kritisk, hvilket skyldtes den vanskelige markedssituation kombineret med et træk på indlånsmassen på 1,5 mia. kr. siden årsskiftet. Det blev oplyst, at likviditetsoverdækningen i henhold til lov om finansiel virksomhed var 39 %, og at kassen som udgangspunkt var lukket i for udlån.

Af hensyn til solvensbehovet og likviditeten forsøgte Bank 1 i marts måned 2008 at sælge 2 mia. kr. af sin udlånsportefølje, primært anlægsfinansiering, til Bank 2, hvilket imidlertid ikke lykkedes.

Efter at have gennemgået revisionsprotokollaterne for årsrapport 2007 rettede Finanstilsynet den 5. marts 2008 henvendelse til Bank 1 med anmodning om en redegørelse for forskellige forhold, herunder ukorrigerede fejl i årsrapporten samt tre konkrete engagementer; CenterPlan Gruppen, Aktiv Gruppen og Person 17. Banken svarede den 28. marts 2008, at der ikke var ukorrigerede fejl i årsrapport 2007. Endvidere vedlagde banken redegørelser for de tre efterspurgte engagementer og oplyste, at der ikke var grundlag for nedskrivninger på engagementerne.

Samme dag sendte Bank 1 en redegørelse til Finanstilsynet om bankens efterlevelse af tilsynets påbud meddelt ved rapporten af 7. februar 2008. Banken oplyste blandt andet,

- 128 -

at bankens anvendelse af efterbevillinger var ophørt, og at bestemmelsen herom i kreditinstruksen fremadrettet kun ville blive anvendt, hvor det var absolut nødvendigt.

I marts-april måned foretog Svenska Handelsbanken sonderinger hos Sagsøgte 12 som følge af bankens lave aktiekurs, og henvendelsen blev drøftet på et bestyrelsesmøde den 24. marts 2008. Efter afholdelse af møde mellem parterne meddelte Svenska Handelsbanken, at banken ikke fandt, at der kunne tilbydes en pris, der ville være attraktiv for Bank 1.

Den 1. april 2008 tiltrådte Vidne 15 som kreditdirektør i Bank 1, og den 15. april 2008 underskrev KPMG tiltrædelsesprotokollat.

I tilknytning til risikoobservationerne i rapporten af 28. januar 2008 gjorde Team Risikostyring status pr. marts 2008 inden for de undersøgte områder; kreditrisici, markedsrisici, likviditetsrisici, operationel risici, forretningsmæssig risici og risici på basiskapitalen. Opfølgningen, der blev drøftet på et lederrådsmøde den 14. april 2008, var opstillet i punktform og for hvert punkt suppleret med angivelse af den/de ansvarlige (”Initiativ”), ”Trafiklys/Deadline” samt en opdatering af status.

I et notat af 15. april 2008 udarbejdet af Sagsøgte 12 og Vidne 3 til bestyrelsen om Focus Developments A/S og Frederiksberg Developments ApS var det oplyst, at det – med henblik på at gennemføre bestyrelsens beslutning inden 31. marts 2008 – havde været nødvendigt at tiltræde pantet i selskabernes ejendomme, da det ikke var lykkedes at opnå en frivillig overdragelse.

I begyndelsen af april måned var Team Kredit på kreditopfølgningsbesøg i Team Erhverv, og i rapport af 25. april 2008 konkluderede teamet, at der var en fornuftig bonitet i langt de fleste engagementer inden for teamchefens bevillingsbeføjelser, men at boniteten i engagementer over teamchefens bevillingsbeføjelser var mere bekymrende. Team Kredit vurderede, at banken i flere tilfælde ikke var tæt nok på kunderne og derfor ikke kendte bankens reelle kreditmæssige risiko.

På en efterfølgende høring over Team Kredits rapport den 28. april 2008 blev udvalgte engagementer større end 50 mio. kr. med rating 700 og 800 gennemgået, herunder Nestor Invest-koncernen, CenterPlan A/S, Stones Invest A/S, O2 Holding A/S og Focus

- 129 -

Developments A/S m.fl., og det blev fremhævet, at der skulle arbejdes med nedbringelse af engagementerne. Om engagementet med Virksomhed A/S 3 blev det særskilt bemærket, at det var klart utilfredsstillende, at engagementet var udvidet som efterbevilling uden bestyrelsens accept med ca. 200 mio. kr.

Om rapporten generelt var det blandt andet anført, at det i større udstrækning skulle sikres, at banken fik den økonomiske indsigt, inden der blev truffet beslutning om udvidelse af kundeengagementer. Endvidere skulle der ske en tættere opfølgning på kunderne, herunder genforhandling af engagementerne til de fastsatte aftaledatoer.

Der er i sagen ikke fremlagt referater fra andre kredithøringer/teamhøringer.

I perioden fra den 31. marts til den 7. april 2008 havde Intern Revision foretaget revision af udlånsområdet i Team Ringsted. I Intern Revisions rapport nr. 11/2008 af 30. april 2008 konkluderede Intern Revision blandt andet, at der var behov for en væsentlig opstramning af en række procedurer for området vedrørende formalia samt af teamets bevillingsprocedurer.

Endvidere konkluderede Intern Revision, at teamets håndtering af byggelån og mellemfinansieringskonti fungerede uacceptabelt, og at teamet fremadrettet burde have øget fokus på opfølgningsproceduren på disse konti, herunder løbende vurdering af boniteten i det samlede engagement.

Om rating og bonitet konkluderede Intern Revision, at teamets håndtering af rating i det væsentlige fungerede tilfredsstillende, og den almindelige bonitetsvurdering i teamet fungerede acceptabelt. Endelig konstaterede Intern Revision, at alle væsentlige bemærkninger i den foregående revisionsrapport nr. 28/2007 var afklaret.

Den 15. maj 2008 udgav Bank 3 sin årlige rapport, ”Finansiel stabilitet 2008” , om den finansielle stabilitet i Danmark med fokus på finansielle institutioner, finansielle markeder og betalingssystemer.

Bank 3 definerede finansiel stabilitet som en tilstand, hvor det finansielle system som helhed er så robust, at eventuelle problemer i sektoren ikke spreder sig og hindrer de finansielle markeder i at fungere som formidlere af kapital og finansielle tjenesteydelser. I afsnittet om test af bankernes modstandskraft fremgik blandt andet, at Bank 3 overordnede vurderede, at de danske banker generelt var robuste.

Bank 3's stresstest viste, at de fleste danske banker ville få negativt resultat, hvis bankerne blev udsat for hårde økonomiske scenarier, men generelt ville bankerne undgå solvensproblemer. En statisk følsomhedsanalyse baseret på bankernes indtjenings- og kapitalforhold ultimo 2007 viste, at bankernes modstandskraft var stort set

- 130 -

uændret i forhold til 2006. Bankerne var dog blevet mere følsomme over for stigende finansieringsomkostninger og øgede tab på kreditporteføljerne. Allerede den 5. januar 2009 udgav Bank 3 en ny rapport vedrørende 2008, 2. halvår. Rapporten er omtalt nedenfor under afsnit 4.7.6.

Ultimo maj 2008 var Team Kredit på kreditopfølgningsbesøg i Team Ringsted, og i rapport af 9. juni 2008 konkluderede teamet, at der var fornuftig bonitet i langt de fleste engagementer, men at især de større erhvervsengagementer viste svaghedstegn.

I kreditrapporten blev omtalt en række kritisable dispositioner, hvor forretningsgange for indstilling og bevilling af kreditter ikke var fulgt eller direkte tilsidesat, herunder var der givet bevilling i fem engagementer, der lå over Team Ringsteds beføjelser. Endvidere var der et utilfredsstillende antal efterbevillinger set i lyset af Team Kredits nytårsbrev samt udmeldingerne fra direktionen.

På en efterfølgende høring over Team Kredits rapport den 12. juni 2008 blev udvalgte engagementer større end 10 mio. kr. eller med rating 600, 700 og 800 gennemgået, herunder Person 44-koncernen m.fl. Strategien for denne kunde var, at han skulle forlade banken. Blandt andet med henvisning til, at Team Ringsted gentagne gange over en lang periode var blevet gjort opmærksom på, at teamet havde for mange efterbevillinger, blev der i tilknytning til mødet meddelt skriftlig advarsel til Sagsøgte 8 samt Person 30 og Person 31.

Det fremgår ikke af forhandlingsprotokollen, at bestyrelsen på det efterfølgende bestyrelsesmøde den 19. juni 2008 blev orienteret om den skriftlige advarsel til blandt andre Sagsøgte 8.

I forlængelse af Finanstilsynets undersøgelse i efteråret 2007 af pengeinstitutternes udlånsvækst og likviditet og i lyset af konjunkturerne på ejendomsmarkedet besluttede tilsynet at undersøge sektorens ejendomsrelaterede engagementer. Blandt andre Bank 1 blev ved brev af 13. maj 2008 anmodet om at indsende en række oplysninger om de største ejendomsrelaterede engagementer.

Af forhandlingsprotokol fra bestyrelsesmøde den 23. maj 2008 fremgår, at Finanstilsynet forinden da ved brev af 28. april 2008 havde bedt om en nærmere redegørelse for tre konkrete engagementer; CenterPlan Gruppen, Aktiv Gruppen og Person 17. På

- 131 -

samme bestyrelsesmøde blev det oplyst, at Dexia Bank i Luxembourg havde udtrykt interesse for at investere i aktier i Bank 1, i alt op til 4,95 % af aktiekapitalen. Dexia stillede dog som betingelse, at der blev indgået aftale om tilbagekøbspligt for Bank 1. Bestyrelsen besluttede, at direktionen kunne arbejde videre med at etablere en aftale om aktiesalg.

På et bestyrelsesmøde den 26. juni 2008 blev bestyrelsen orienteret om, at der var iværksat en politimæssig efterforskning af en af bankens kunder, Nestor Invest-koncernen, og at politiet i den forbindelse havde truffet beslutning om beslaglæggelse af indeståender på Vidne 10's personlige konti. Efter en almen orientering om bankens udvikling og planer blev direktionen bemyndiget til at undersøge mulighederne for en rettet emission.

På det efterfølgende bestyrelsesmøde den 30. juni 2008 orienterede Sagsøgte 12 om, at Bank 2 havde afvist at deltage i en kapitaludvidelse via en rettet emission. Under hensyn til likviditetssituationen og usikkerheden om det fremtidige nedskrivningsbehov besluttede bestyrelsen, at direktionen også skulle undersøge mulighederne for et samlet salg.

Samme dag forelå Intern Revisions rapport nr. 14/2008, der havde foretaget revision af udlånsområdet i Team Erhverv. Rapporten havde givet anledning til 285 bemærkninger, heraf 141 vedrørende formalia og 145 af kreditmæssig karakter. Rapporten konkluderede blandt andet, at procedurerne omkring formalia samt bevillingsprocedurer var uacceptable.

Endvidere fungerede teamets håndtering af byggelån og mellemfinansieringskonti ikke tilfredsstillende. Rapporten konkluderede endvidere, at teamets håndtering af rating og bonitetsvurdering fungerede tilfredsstillende, men teamet havde mange kunder med ringe kreditværdighed og stort ”blancoelement” .

Det var Intern Revisions vurdering, at der som følge af udviklingen på ejendomsmarkedet burde foretages en revurdering af engagementer inden for ejendomssektoren, når regnskabstallene for 2007 forelå. Revisionen havde konstateret, at mange af regnskabsoplysningerne fra 2005 og 2006 indeholdt store opskrivninger af ejendommenes værdi. Endvidere manglede i flere tilfælde økonomiske oplysninger på kautionister.

Endelig blev det bemærket, at der ikke var fulgt tilstrækkeligt op på seneste revisionsbesøg.

- 132 -

Som led i Bank 1's salgsbestræbelser gennemførte Bank 6 i perioden 3.-5. juli 2008 en kreditgennemgang af alle udlånsengagementer, der oversteg 5 % af bankens basiskapital samt – på stikprøvebasis – engagementer med nedskrivninger og øvrige engagementer. Gennemgangen omfattede i alt 59 engagementer, der udgjorde i alt kr. 17,7 mia. inkl. garantier svarende til ca. 40 % af Bank 1's udlåns- og garantibalance pr. 1. kvartal 2008. Af rapporten fremgik, at det af Bank 1 beregnede blanco på disse engagementer udgjorde i alt kr. 8,3 mia. kr.

Gennemgangens primære formål var at skabe et overblik over Bank 1's kredithåndtering og kvaliteten af denne samt at skabe et overblik over bankens udlånsportefølje og segmenteringen af denne. Endvidere skulle der ske en vurdering af engagementernes bonitet og eventuelle supplerende nedskrivningsbehov.

Endelig skulle der fastlægges en kreditstrategi for de enkelte engagementer (”Sundt, neutral eller afvikling”) under den forudsætning, at engagementerne indgik i udlånsporteføljen for Bank 6 og niveauet for eventuelle afviklingsrisici for så vidt angik engagementer, der i Bank 6 ville være klassificeret som afviklingsengagementer, skulle vurderes.

Rapportens væsentligste konklusioner var, at der var behov for yderligere nedskrivninger på 982 mio. kr. vedrørende de gennemgåede engagementer svarende til 19,8 % af bankens basiskapital. Nedskrivningsbehovet vedrørte ni engagementer, og 650 mio. kr. vedrørte engagementer, hvorpå der ikke i forvejen var nedskrevet. Der var stort set alene tale om ejendomsrelaterede engagementer. Rapporten antog, at der var risici på øvrige mindre ejendomsengagementer på ikke under 500 mio. kr.

Rapporten vurderede, at 29 engagementer, der udgjorde i alt 12,9 mia. kr., skulle klassificeres som afviklingsengagementer. Afviklingsrisikoen vedrørende disse engagementer, der var angivet at være behæftet med betydelig usikkerhed, blev anslået til niveauet 1,1-1,3 mia. kr., der lå udover nedskrivningsbehovet på 982 mio. kr.

Rapporten konkluderede, at bankens eksponering i ejendomssektoren var betydelig, idet 30 af de i alt 33 engagementer, der oversteg 5 % af basiskapitalen, vedrørte ejendomssektoren og udgjorde i alt 15,1 mia. kr. Det blev bemærket, at den reelle ejendomseksponering var større end registreret af Bank 1 på grund af fejlregistrering med branchekoder.

- 133 -

Det blev bemærket, at materialet fra Bank 1 generelt var af ringere kvalitet end kendt fra Bank 6. Ved en række engagementer havde det således ikke været muligt at vurdere likviditetssammenhæng, ligesom fyldestgørende og kvalificerede projekt- og ejendomsbeskrivelser ikke havde været tilgængelige. Derudover havde det været vanskeligt – og i en række tilfælde umuligt – at afstemme engagement og sikkerhedsværdier på grund af differencer mellem de forelagte rapporteringer.

Endvidere blev det bemærket, at det forekom at være et generelt billede, at finansiering af anlægs- og projektejendomme skete med højere belåningsgrader i forhold til objektive handelsværdier end kendt fra Bank 6.

Det blev endelig bemærket, at der var en relativt udbredt praksis med at finansiere kunders køb af Bank 1-aktier. Blandt de 30 største ejendomsengagementer var en samlet finansiering på mellem 350-400 mio. kr.

Rapporten indeholdt derudover en kritik af Bank 1's ratingmodel til erhvervskunder. Det blev nævnt, at ratingmodellen til erhvervskunder, der havde aflagt regnskab, alene var baseret på kvantitative nøgletal fra kundens regnskab, herunder indtjeningsbidrag, soliditet o.lign. Kvalitative vurderinger samt subjektive ratinger indgik ikke. Ratinger var dermed baseret på data, der var op til halvandet år gamle.

Ratingmodellen til erhvervskunder, der ikke havde aflagt regnskab, samt ratingmodellen i forbindelse med projektfinansieringer var alene baseret pa kvalitative kriterier, hvor engagementets afdækning delvist indgik. Rapporten konkluderede, at der var tale om forholdsvist simple modeller, der ikke var baseret på tabshistorik eller sandsynlighed for misligholdelse.

Rapporten var bilagt engagementsrapporter vedrørende de engagementer, der blev vurderet at give anledning til yderligere nedskrivninger. Engagementsrapporterne omfattede Nestor Invest-koncernen, CenterPlan Gruppen, Boligplan, O2 Holding A/S, Aktiv Holding Gruppen, MG Gruppen samt Person 3 og Person 21.

Af KPMG’s redegørelse af 16. september 2008 til Finanstilsynet fremgår blandt andet, at KPMG den 8. juli 2008 meddelte Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed § 200, at der var risiko for bankens fortsatte aktivitet, og at Finanstilsynet den 11. juli 2008 påbød bestyrelsen og direktionen for Bank 1 at iværksætte en revision af halvårsrapporten for 2008 for Bank 1.

- 134 -

Af referat fra ekstraordinært bestyrelsesmøde den 10. juli 2008 fremgår, at et konsortium bestående af Bank 6, Bank 2 og ATP havde meddelt, at de efter den gennemførte undersøgelse ikke ønskede at afgive bud på banken og havde tilkendegivet, at "selv én kr. pr. aktie vil være for meget".

På mødet blev det konstateret, at banken fortsat overholdt solvenskravet, og at likviditetsoverdækningen i henhold til lov om finansiel virksomhed § 152 var på 42 %. Det blev endvidere drøftet, at det ikke var muligt at fremskaffe yderligere likviditet. Endelig tiltrådte bestyrelsen, at Sagsøgte 12 søgte nødvendig likviditetsgaranti fra Bank 3.

På mødet oplyste Sagsøgte 12, at han var overrasket over omfanget af lånefinansieringen af Bank 1 aktier. Der var således ydet aktielån for i alt ca. 400 mio. kr. til 2000 kunder. Hertil oplyste Sagsøgte 2, at Bank 1 altid i forbindelse med emissioner, havde tilbudt kunder og aktionærer lån til køb af aktier i banken efter en almindelig kreditvurdering.

Ved fondsbørsmeddelelse af 10. juli 2008 oplyste Bank 1, at der var behov for at foretage nedskrivninger i et væsentligt større omfang end hidtil antaget, men at banken ville overholde såvel lovens krav om soliditet som bankens opgjorte solvensbehov efter de nødvendige nedskrivninger. Det blev endvidere oplyst, at banken havde fået likviditetsgarantien fra Bank 3, og at banken havde anmodet om, at bankens aktie blev overført til observationslisten.

I forbindelse med Bank 3's likviditetsgaranti forpligtede banken sig til at sælge banken helt eller delvist. Banken igangsatte på den baggrund en salgsproces med udløb den 22. august 2008.

Efter afholdelse af yderligere bestyrelsesmøder den 13. og 14. juli 2008 udsendte Bank 1 to fondsbørsmeddelelser af 14. juli 2008 dels med oplysning om nedjustering som følge af øgede nedskrivninger, dels med en redegørelse for selskabets aktuelle situation.

Banken havde ved gennemgangen af sine udlån og garantier i forbindelse med udarbejdelse af halvårsrapporten for 1. halvår 2008 konstateret, at de samlede nedskrivninger udgjorde ca. 880-900 mio. kr., og forventningerne til halvårsresultatet før skat blev herefter minus 520-540 mio. kr.

Samtidig gav banken en nærmere redegørelse for årsagerne til og omstændighederne ved bankens aktuelle situation, samt forløbet der førte til Bank 3's tilsagn om at stille den fornødne likviditetsgaranti til rådighed. Endelig gav banken en status på den strategiplan – Strategi 2010 – der var blevet lanceret i

- 135 -

november 2007 efter Sagsøgte 12s tiltræden som ny administrerende direktør den 1. juli 2007.

På et bestyrelsesmøde den 4. august 2008 blev fremlagt en foreløbig regnskabsrapportering, der blandt andet viste, at der i 1. halvår 2008 havde været en nedgang i basisindtjeningen på 244 %, hvilket skyldtes nedskrivninger på 893 mio. kr. Det blev endvidere bemærket, at banken ville få problemer med at opfylde solvensbehovet, hvis der kom større nedskrivninger.

Endvidere blev der orienteret om den bevillingsproces, der var aftalt med Bank 3, herunder hvornår Bank 3's godkendelse var nødvendig.

Om de videre salgsbestræbelser blev det oplyst, at man havde foretaget en opdeling i ”grøn” og ”rød” bank og etableret særskilte datarum i forbindelse med due diligence-fasen. "Grøn bank" var defineret som den del af banken, der var en traditionel retailbank indeholdende den sunde del af porteføljen af erhvervskunder samt hele porteføljen af privatkunder. "Rød bank" var defineret som den resterende del af porteføljen af erhvervskunder, der primært bestod af problematiske engagementer inden for ejendomsbranchen.

Sagsøgte 12 oplyste, at der indtil videre har været en pæn interesse for at give bud fra en række større banker, herunder Bank 7, samt flere kapitalfonde.

Den af Bank 7 gennemførte kreditmæssige undersøgelse (due diligence) mundede ud i en rapport af 19. august 2008. Rapportens konklusion var, at det ud fra en kreditmæssig vurdering ikke kunne anbefales at afgive bud på nogen del af Bank 1. Det er under sagen oplyst, at man i forbindelse med due diligence-undersøgelsen anvendte betegnelsen Bank 8 for Bank 1.

I konklusionen vedrørende erhvervsdelen af ”grøn bank” var anført, at gennemgangen havde vist, at Bank 1 havde:

”• En ekstrem høj risikoprofil, ikke mindst på engagementer relateret til ejendomsbranchen • En meget høj eksponering mod ejendomssektoren, hvor Bank 7's egen cap på ejendomsfinansiering ligeledes må vurderes i forbindelse med en evt. overtagelse • Utilstrækkelige kreditprocesser, kreditstyring og overvågning/monitoring samt en kreditkultur der afviger meget markant fra Bank 7's • Utilstrækkeligt beslutningsgrundlag i enkeltengagementerne • En kundeprofil, der uafhængig af risiko ikke matcher Bank 7's krav til kundeprofil

- 136 -

• En engagementssammensætning med stor vægt på projektrelaterede engagementer. En eventuel overtagelse vil medføre et større afløb af porteføljen inden for nærmeste fremtid Mange enkeltengagementer af betydelig størrelse, set i forhold til størrelsen af Bank 8 • En engagementssammensætning, som ligeledes vil medføre, at den fremtidige håndtering af porteføljen vil være endog særdeles ressourcekrævende • Et markant mer-nedskrivningsbehov – vurderet til mDKK 2.900 alene i Grøn Bank – erhverv”

I konklusionen vedrørende ”rød bank” var der henvist til bemærkningerne vedrørende ”grøn bank” samt anført, at gennemgangen af ”rød bank” derudover havde vist:

”• Der ofte er et begrænset – og i nogle tilfælde – utilstrækkeligt beslutningsgrundlag i enkeltengagementerne.

Det er således vanskeligt at få det fulde overblik over de enkelte engagementer i Rød Bank – vil reelt betinge en direkte kreditvurdering for at vurdere sagen • Bank 8 har mange engagementer med en meget kompliceret struktur • Der generelt ikke foreligger opdaterede oplysninger og status for engagementerne / projekterne – mange af engagementerne er baseret på historisk information • Der generelt ikke foreligger operationelle og opdaterede handlingsplaner for engagementerne • Der generelt mangler information / belysning af den likviditetsmæssige situation • Rød Bank indeholder mange engagementer med en meget høj risikoprofil med deraf følgende risici for økonomisk nedbrud • Håndteringen af engagementerne vil være særdeles ressourcekrævende • Indeholde et markant mer-nedskrivningsbehov – vurderet til i niveauet mDKK 3.000 – 5.000, alene i Rød Bank.”

Rapporten var bilagt blandt andet mødereferat af møde mellem Bank 7, Bank 7's advokat samt revisionschef Vidne 7. Af referatet fremgår blandt andet vedrørende drøftelserne på mødet:

”3 Bevillingssystemets funktionalitet – efterleves bevillingsstrukturen? Som det første fremhævede Vidne 7 "Team Erhverv", som historisk ofte har effektueret engagementer, før de var behørigt bevilget på det rette niveau. Her har der været betydeligt mere fokus på salg og vækst frem for formalia og kreditprocesser. Vidne 7 nævnte endvidere, at denne enhed var en stor enhed, der ikke blot kunne blive vendt 180° på 6 mdr. Det er i denne enhed, det står værst til efter Vidne 7's opfattelse.

Det som Vidne 7 savnede mest specielt fra Team Erhverv, men også fra de øvrige enheder var en mere opdateret viden omkring status på de enkelte projekter, hvor langt er de, hvad mangler og hvad kræves af likviditet. Beskrivelserne af

- 137 -

de enkelte engagementer er meget objektorienteret og knap så helhedsorienteret, konstaterede Person 32.

I den sammenhæng fremførte Person 32, at det i forbindelse med de to konkret eksempler, som i går blev drøftede med kreditdirektør Vidne 15, blev fremført, at banken havde et "punkt" 3.8 EFTERRETNINGSSAG. Vidne 7 fortalte, at før i tiden blev denne bestemmelse ofte anvendt på stort set alle niveauer, og det var sket mere end en gang, at et engagement på et 3 cifret mio.-beløb var blevet tilsagt en kunde uden at være bevilget på rette niveau. Efter Sagsøgte 12 var tiltrådt som CEO, var det blevet indskærpet, at denne regel kun måtte anvendes i absolut nødværge.

Det var Vidne 7's opfattelse, at hele kreditorganisationen havde båret præg af den generelt manglende styring af kreditprocessen samt at bemandingen i den del af organisationen ikke havde været optimal. Samtidig havde det nok heller ikke været hensigtsmæssigt, at både Erhverv og Kredit havde samme chef (Erhvervskundedirektør Sagsøgte 3).

Men kulturen er nu ved at blive vendt. I forbindelse med den seneste revisionsrapport fra Ringsted var der blevet givet 3 advarsler i forbindelse med efterretningssager, som ikke var absolut nødværge. Det havde givet "genlyd" i organisationen! … 6 Revisionens generelle vurdering af beslutningsgrundlag, datadisciplin, dokumentkvalitet samt porteføljens bonitet.

Vidne 7 henviste til de aflagte revisionsrapporter, hvoraf det med al tydelighed fremgår, at disse forhold på ingen måde er tilfredsstillende. Dog er der ganske enkelte filialer, der har fornuftige og tilfredsstilende kreditprocesser, men de er desværre ikke i overtal.

7 Konklusion efter mødet Desværre fik vi kun bekræftet vores "bange anelser" om, at kreditprocesserne er langt fra tilfredsstillende samt at hele kreditkulturen – gennem de seneste års vækstfokus – lader meget tilbage at ønske. Der forestår en ganske stor opgave i organisationen både med håndtering af de ganske mange enkeltstående store udfordringer på enkeltsagsniveau, men så sandelig også med at få vendt hele holdningen til kreditgivning, datadisciplin samt overholdelse af indgåede aftaler og forretningsgange!”

Ved brev af 22. august 2008 orienterede KPMG Finanstilsynet om, at revisorerne i forbindelse med revision af halvårsrapporten for 2008 havde konstateret, at der var en formodning om, at banken ikke overholdt solvenskravet eller det individuelt opgjorte solvensbehov efter § 124 i lov om finansiel virksomhed.

På et bestyrelsesmøde samme dag måtte bestyrelsen konstatere, at der ikke var indkommet bud på hverken hele eller dele af Bank 1. Bestyrelsen blev endvidere orienteret om KPMG’s brev til Finanstilsynet. Vidne 11 fra KPMG orienterede samtidig

- 138 -

om, at kreditkvaliteten i banken generelt var ringe, og han pegede på, at dette efter hans opfattelse havde årsag i bankens kreditkultur, og at kompleksiteten i engagementerne ikke var fulgt op med tilstrækkelig kompetenceudvikling i rådgiverkredsen. Han pegede endvidere på, at selv det basale kredithåndværk heller ikke i alle tilfælde var i orden, f.eks. iagttagelse af nødvendige sikringsakter.

Ved brev af 23. august 2008 til Finanstilsynet meddelte KPMG, at det var revisorernes begrundede formodning, at der for 1. halvår 2008, der ville have en resultatmæssig negativ effekt på mindst 1 mia. kr. før skat i forhold det oplyste i bankens fondsbørsmeddelelse af 14. juli 2008. Det var på den baggrund revisorernes opfattelse, at banken ikke opfyldte det af banken individuelt opgjorte solvensbehov eller solvenskravet efter lov om finansiel virksomhed § 124.

Efter det mislykkede forsøg på at afhænde banken blev der arbejdet med en model for overdragelse af banken til Bank 3 og Det Private Beredskab, hvilket bestyrelsen blev orienteret om på et bestyrelsesmøde den 23. august 2008.

Hen over weekenden den 23. og 24. august 2008 blev der gennemført forhandlinger mellem på den ene side Bank 3 og Det Private Beredskab og på den anden side Bank 1.

Forhandlingerne resulterede i, at bestyrelsen på et møde den 24. august 2008 godkendte og underskrev en overdragelsesaftale, hvorefter banken overdrog samtlige aktiver og passiver til en af Bank 3 og Det Private Beredskab nyetableret bank under det foreløbige navn Virksomhed 1.

Til grund for bestyrelsens beslutning lå en opinion af 24. august 2008 fra Danske Markets, der ud fra et finansielt perspektiv anbefalede, at bestyrelsen accepterede købstilbuddet fra Bank 3 og Det Private Beredskab. På bestyrelsesmødet blev det endvidere oplyst, at Sagsøgte 2 ikke kunne blive tilbudt samme type job i den nye bank, og at han derfor ønskede at fratræde for at blive pensioneret fra banken.

Ifølge overdragelsesaftalen blev bankvirksomheden drevet i Bank 1 med virkning fra 25. august 2008 overført til Virksomhed 1, CVR nr. 2 (Den Nye Bank). Bank 1 overdrog herved samtlige aktiver, herunder blandt andet udlånsportefølje, navn og øvrige immaterielle rettigheder samt domicilejendom mv., og al gæld og andre forpligtelser, bortset fra hybrid kernekapital og ansvarlig lånekapital. Formålet med overdragelsen var at sikre det bedst mulige økonomiske udbytte af

- 139 -

afviklingen af bankaktiviteterne. Hvis det efter afviklingen viste sig, at der efter forrentning af den indskudte basiskapital var midler tilbage, ville disse tilfalde ejere af ansvarlig lånekapital, hybrid kernekapital samt aktionærer i Bank 1.

Ved brev af 24. august 2008, der tillige blev sendt pr. e-mail, meddelte Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 225, stk. 1, banken en frist på fem dage til på ny at opfylde solvenskravet samt det solvensbehov, banken måtte fastsætte på baggrund af bankens reviderede halvårsrapport. Bestyrelsen tog fristfastsættelsen til efterretning på mødet den 24. august 2008.

Ved fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 orienterede Bank 1 om bankens økonomiske situation, den mislykkede salgsproces, Finanstilsynets frist i medfør af § 225 og om overdragelsen til Bank 3 og Det Private Beredskab. Banken oplyste, at den manglende interesse for at købe banken hovedsagelig kunne henføres til, at der i forbindelse med den gennemførte due diligence var konstateret meget stor usikkerhed om boniteten af bankens udlånsengagementer generelt. De potentielle købere havde tilsvarende udtrykt stor usikkerhed omkring den generelle kreditkultur i banken.

Ved breve af 25. august 2008 blev erhvervskundecheferne Person 33 og Person 57 samt underdirektør Sagsøgte 3 opsagt. Opsigelserne skete blandt andet med henvisning til konklusionerne i Intern Revisions rapport nr. 14/2008 af 30. juni 2008, omtalt ovenfor afsnit 4.3.16 og afsnit 4.7.5. Afslutningsvis var anført, at de opsagte med deres underskrift på opsigelsen bekræftede, at opsigelsen skete ”til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav i forbindelse med din fratrædelse” .

Samme dag blev Person 6, der var afdelingsdirektør i Team Erhverv, bortvist. Af bortvisningen fremgik, at banken tog forbehold for eventuel modregning og senere erstatningskrav.

På et bestyrelsesmøde den 29. august 2008 blev bankens halvårsrapport 2008 gennemgået og godkendt. Halvårsrapporten viste et resultat for 1. halvår 2008 på minus 5,1 mia. kr., der dels skyldtes nedskrivning på udlån på 3,578 mia. kr., og dels ”tab ved afhændelse af bankaktivitet” på yderligere 1,915 mia. kr. Da halvårsrapporten ikke kunne aflægges med fortsat drift for øje, havde ledelsen besluttet at ændre anvendt regnskabspraksis og

- 140 -

indregne effekten af overdragelsesaftalen i halvårsrapporten 2008. De samlede aktiver blev herved reduceret med 1,915 mia. kr.

Bestyrelsen drøftede endvidere bestyrelsens redegørelse for bankens situation til den ekstraordinære generalforsamling, der skulle afholdes den 1. september 2008. Af redegørelsen fremgik blandt andet, at revisionen havde afdækket en række områder, som havde været medvirkende til, at det gik så galt. Efter revisionens opfattelse havde der ofte været et mangelfuldt grundlag for bevilling af større engagementer.

Det gjaldt også løbende økonomisk opfølgning, f.eks. ved fremskaffelse af perioderegnskaber og budgetter. I en række tilfælde var sikringsakter vedrørende sikkerheder ikke gennemført, og der var i en række tilfælde ydet lån, der oversteg, hvad der kunne anses forsvarligt i forhold til debitors økonomiske forhold. På den baggrund kunne det konstateres, at forretningsgangene ikke havde været tilstrækkelige.

I tilknytning hertil redegjorde bestyrelsen for de iværksatte tiltag i Strategi 2010, der blev lanceret i november 2007.

Efter Finanstilsynets anmodning redegjorde KPMG ved brev af 16. september 2008 for den udførte revision af halvårsrapporten 2008. I brevet oplyste KPMG, at KPMG ikke havde foretaget revision eller review af nogen regnskaber forud for revision af halvårsrapporten for 1. halvår 2008. Om KPMG’s planlægning af revisionen var det oplyst:

”På den ordinære generalforsamling den 27. februar 2008 vælges KPMG … som revisor for Bank 1. Undertegnede er efter aftale med bankens bestyrelse udpeget som ansvarlige for revisionens gennemførelse.

Den 4. marts 2008 rettede vi i medfør at den dagældende revisorlovs § 10, stk. 1, henvendelse til den tidligere revisor, Ernst & Young …

Kort tid herefter påbegyndte vi planlægningen af revisionen af årsrapporten for 2008.

Planlægningen omfattede bl.a. indsamling og vurdering af information, herunder korrespondance med Finanstilsynet og revisionsprotokollater til årsrapporten for 2007. Herudover gennemgik vi intern revisions revisionsrapporter udarbejdet i 2007 og 2008.

Vi foretog endvidere i overensstemmelse med RS 610 en vurdering af den interne revision i banken. Det var og er vores opfattelse, at banken har en intern revision, som vi kan basere vores arbejde på i overensstemmelse med … (revisionsbekendtgørelsen).

Den 15. apri12008 udarbejdede vi sædvanligt revisionsprotokollat om revisors tiltrædelse til bestyrelsen i Bank 1 (tiltrædelsesprotokollat).

- 141 -

Den 17. april 2008 afgav vi revisionsprotokollat om indregning af årets løbende overskud i kernekapitalen til bestyrelsen Bank 1. … Vi anførte i revisionsprotokollatet, at vores arbejde ikke har omfattet revision, review eller andre arbejdshandlinger vedrørende perioderegnskabet pr. 31. marts 2008.

Den 30. april 2008 indgik vi sædvanlig revisionsaftale med den interne revision i Bank 1 om arbejdsdelingen vedrørende revisionen af årsrapporten for 2008 for Bank 1 i henhold til § 15 i revisionsbekendtgørelsen.

Den 8. juli 2008 meddelte vi Finanstilsynet i medfør af lov om finansiel virksomhed § 200, at der er risiko for bankens fortsatte aktivitet.

Den 11. juli 2008 påbød Finanstilsynet bestyrelsen og direktionen for Bank 1 at iværksætte en revision af halvårsrapporten for 2008 for Bank 1.

Den indledende revisionsplanlægning blev som udgangspunkt anvendt ved planlægningen af revisionen af halvårsrapporten.

Ved planlægningen af halvårsrevisionen lagde vi til grund, at en udvidet substansrevision af bankens større og risikofyldte engagementer ville være nødvendig, da vi ikke kunne basere os på interne kontroller i et omfang, som er sædvanligt ved revision af banker af tilsvarende størrelse. Grundlaget for denne beslutning var en række kritiske revisionsrapporter fra bankens interne revision og drøftelser heraf med revisionschef Vidne 7, der viste, at bankens interne kontroller vedrørende engagementer ikke fungerede tilfredsstillende.

For øvrige områder af regnskabsmæssig betydning har vi baseret os på bankens interne kontroller og forretningsgange er velfungerende.”

Om revisions udførelse oplyste KPMG:

”Revisionen af enkeltengagementer har primært fokuseret på, hvorvidt der for det enkelte udlån forelå objektiv indikation for værdiforringelse (OIV) pr. 30. juni 2008, og i bekræftende fald en gennemgang af de af ledelsen opstillede eller skønnede betalingsrækker. Revisionen af disse enkeltengagementer har ikke omfattet en test af forretningsgange og interne kontroller, idet vores indledende vurdering medførte, at vi ikke kunne basere os herpå.

Intern revision har foretaget revision af øvrige regnskabsposter. Vi har gennemgået den af intern revision udførte revision, der ikke har givet anledning til bemærkninger. … Vores revision af åbningsbalancen pr. 1. januar 2008 har ud over møde med E&Y omfattet gennemgang og drøftelse af den af intern revision udarbejdede dokumentation for revision af balancen pr. 31. december 2007, der ikke har givet anledning til bemærkninger.”

- 142 -

KPMG konkluderede, at KPMG ikke var blevet bekendt med forhold, der indikerede, at åbningsbalancen pr. 1. januar 2008 skulle indeholde væsentlige fejl.

Endelig oplyste KPMG, at engagementsrevisionen havde været substansbaseret og ikke en test af forretningsgange og interne kontroller. KPMG havde derfor alene observeret, men ikke nødvendigvis noteret overtrædelser af forretningsgange, fjernelse af systemmæssige OIV-markeringer, manglende sikringsakter mv.

KPMG oplyste endvidere, at KPMG på bestyrelsesmødet den 29. august 2008 havde eksemplificeret deres kommentarer, ligesom KPMG til bestyrelsen havde oplyst, at de i ingen af de gennemgåede engagementer havde fundet perioderegnskaber eller budgetter i sagsmapperne, hvilket KPMG anså for usædvanligt sammenlignet med pengeinstitutter af tilsvarende størrelse.

I supplerende redegørelse af 20. februar 2009 til Finanstilsynet oplyste KPMG, at indhentelse af tilstrækkeligt revisionsbevis vedrørende åbningsbalancen pr. 1. januar 2008 var udført i overensstemmelse med revisionsstandard 510, og KPMG gentog, at KPMG ikke var blevet bekendt med forhold, der indikerede, at åbningsbalancen pr. 1. januar 2008 skulle indeholde væsentlige fejl.

Finanstilsynet meddelte den 6. oktober 2008 i medfør af lov om finansiel virksomhed § 204, stk. 1, tilladelse til overdragelsen. I konsekvens af salgets endelige gennemførelse udtrådte Sagsøgte 12 af bankens direktion, og Vidne 3 tiltrådte som ny direktør. Sagsøgte 12 fortsatte som administrerende direktør i den nye bank.

Samtidig udtrådte Sagsøgte 6, Sagsøgte 5, Sagsøgte 7, Sagsøgte 4, Sagsøgte 8 og Person 4 af bestyrelsen, og der blev indsat en ny bestyrelse i banken. Endvidere inddrog Finanstilsynet bankens tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed i medfør af lov om finansiel virksomhed § 224, stk. 1, nr. 2, og bankens tilladelse som værdipapirhandler efter § 9, stk. 1.

Samme dag skiftede Bank 1 navn til ”Virksomhed A/S under konkurs” , mens Den Nye Bank, der drev bankaktiviteterne videre, den 8. oktober 2008 ændrede navn til Bank 1. I det følgende anvendes fortsat betegnelsen ”Bank 1” om den oprindelige Bank 1, CVR nr. 1.

- 143 -

Bank 1 indgav den 6. oktober 2008 anmeldelse om betalingsstandsning til skifteretten og oplyste herom ved fondsbørsmeddelelse samme dag. Bank 1 blev erklæret konkurs på grundlag af egenbegæring den 3. marts 2009.

4.7.6. Tiden efter Bank 1's økonomiske sammenbrud Efter overtagelse af bankaktiviteterne overdrog Den Nye Bank en række filialer til blandt andet Aktieselskabet Bank 9. Der blev i alt overdraget 90.000 kunder i forbindelse med filialsalget, og det blev aftalt, at køberbankerne havde ret til at returnere de kunder, de ikke ønskede at overtage. På den baggrund blev 1.400 erhvervskunder og 6.000 privatkunder efterfølgende tilbageført til Den Nye Bank.

På et bestyrelsesmøde den 27. oktober 2008 i Bank 1 drøftede den nye bestyrelse blandt andet diverse gennemgået materiale. Bestyrelsen var forundret over, at Sagsøgte 12 allerede på et bestyrelsesmøde den 8. februar 2008 havde omtalt nødlidende engagementer. Bestyrelsen forstod ikke, at ledelsen ikke langt tidligere havde været klar over et større nedskrivningsbehov.

Bestyrelsen undrede sig endvidere over, at der var bevilget aktielån på flere millioner kr. til enkeltpersoner med almindelig lønindkomst. Bestyrelsen undrede sig også over revisorskiftet, dvs. om det skyldtes manglende tillid til revisor. Endelig blev Sagsøgte 3's dobbeltrolle og foreneligheden af at være ansvarlig for både Team Kredit og Team Erhverv drøftet.

Ved brev af 28. august 2008 meddelte Codan Forsikring A/S, at forsikringsselskabet havde erfaret – via bankens fondsbørsmeddelelse af 24. august 2008 – at Bank 3 og Det Private Beredskab havde overtaget aktiverne og hovedparten af passiverne i Bank 1, hvorfor forsikringsselskabet betragtede direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring for Bank 1 for opsagt pr. 24. august 2008.

Ved brev af 27. november 2008 opsagde Codan Forsikring A/S direktions- og bestyrelsesansvarsforsikring for Bank 1 pr. 1. september 2008 med henvisning til forsikringsbetingelsernes pkt. 21 om risikoforandringer. De sikrede bestyrelsesmedlemmer blev ikke underrettet i forbindelse med opsigelsen.

Den 5. januar 2009 udgav Bank 3 rapporten ”Finansiel stabilitet 2008, 2. halvår” . I afsnittet om test af bankernes modstandskraft er anført blandt andet, at de realøkonomiske forhold var blevet forværret både i Danmark og internationalt sammenlignet med

- 144 -

Bank 3's rapport ”Finansiel stabilitet 2008” , der er omtalt ovenfor afsnit 4.7.5. Endvidere er anført, at den finansielle krise fortsat ville presse de danske banker, og at bankernes indtjening forventedes at falde yderligere. Stresstests viste, at mange banker ville få underskud og solvensproblemer, hvis de blev udsat for hårde økonomiske scenarier.

Det var vurderingen, at en kapitaltilførsel på ca. 70 mia. kr. til banksektoren ville sikre, at de finansielle institutioner ville kunne modstå meget kraftige økonomiske chok, så som dyb international recession, kraftig kreditklemme i dansk økonomi og en kombination af disse scenarier. Markedsforventningerne til bankerne tydede på udbredt bekymring om bankernes solvens og kapitalgrundlag.

Om de finansielle institutioner og den finansielle og økonomiske udvikling er anført blandt andet, at det i løbet af sommeren 2008 stod klart, at den finansielle uro, der havde karakteriseret udviklingen på de finansielle markeder i mere end et år, ikke var aftagende, men som en orkan havde opsamlet fornyet styrke.

Problemerne på det amerikanske boligmarked viste sig at være større end først antaget og rakte ud over det såkaldte subprime-segment. Samtidig steg erkendelsen af, at problemerne i banksektoren stak dybere end oprindeligt antaget. Årene op til den internationale finansielle krise var kendetegnet ved rigelig likviditet, lave risikopræmier og positiv makroøkonomisk udvikling.

Disse forhold havde sammen med finansiel innovation medvirket til bankernes kraftige ekspansion, og til at likviditets- og kreditrisici generelt blev prisfastsat lavt – i tilbageblik for lavt. Fremadrettet forventedes en periode, hvor bankerne skulle reducere deres gearing.

Efter anmodning fra Den Nye Banks bestyrelse blev der i første halvdel af 2009 gennemført en advokatundersøgelse, der blandt andet havde til formål at vurdere, om der var grundlag for at anlægge erstatningssager og/eller udtale kritik mod medlemmer af bestyrelse, direktion, ledelsesteam samt den interne og eksterne revision. Rapporten, der blev afgivet i juli 2009, konkluderede, at direktion, bestyrelse og revision var ansvarlige for bankens tab. I relation til Sagsøgte 12 blev der dog ikke konstateret noget ansvarsgrundlag.

I oktober 2009 indgav Finanstilsynet politianmeldelse mod bestyrelsen, tre direktører og de eksterne revisorer i Bank 1 for overtrædelse af aktieselskabslovens § 54, stk. 1, og § 48 h, jf. straffelovens § 296, værdipapirhandelslovens § 39, stk. 1, jf. § 38, subsidiært § 27, stk. 1, jf. stk. 4, lov om finansiel virksomhed § 71, og bestemmelser i straffelovens

- 145 -

kapitel 28 om formueforbrydelser.

Anmeldelsen mod bestyrelsen og de tre direktører vedrørte blandt andet en række ledelsesmæssige forhold, herunder bevilling af lån uden bestyrelsens forudgående godkendelse, fastlæggelse af vækststrategi der medførte afvigelser af de fastlagte retningslinjer for kreditsagsbehandling, underbemanding i bankens centrale kreditafdeling, vildledning af Finanstilsynet om det forsvarlige i en høj risikoprofil, og direktionens accept af og manglende orientering af bestyrelsen om, at bankens interne revision ikke fungerede tilfredsstillende i perioden 2005-2007.

Anmeldelsen omfattede også bankens tegning af egne aktier og kursmanipulation mv. ved en aktieemission i 2007. Statsadvokaten besluttede den 30. april 2012 at indstille efterforskningen i sagen.

Den 9. oktober 2008 anlagde Den Nye Bank sag mod Bank 4 med påstand om, at Bank 4 skulle betale 100.421.798,06 kr. med procesrente fra den 18. september 2008, subsidiært fra sagens anlæg. Baggrunden for retssagen var, at Bank 4 ved et lånetilbud af 9. december 2007 tilbød Bank 1 at yde et lån med status af ansvarlig lånekapital på 100 mio. kr.

Efter tilbuddet var en af betingelserne for lånet, at Bank 1 ville "funde" Bank 4, med minimum 100 mio. kr. "så længe nærværende position er i Bank 4's bøger". Låneaftalen blev indgået den 11. december 2007, og lånet blev udbetalt den 14. december 2007. Samme dag indsatte Bank 1 100 mio. kr. på en aftalekonto i Bank 4.

Efter Bank 1's sammenbrud i sommeren 2008 hævede Bank 4 den 28. august 2008 låneaftalen og afgav modregningserklæring, hvilket Bank 1 protesterede mod.

Retssagen drejede sig om, hvorvidt Bank 4 efter Bank 1's sammenbrud var berettiget til at modregne lånet på 100 mio. kr., som var ydet til Bank 1, og hvor det i låneaftalen var angivet, at der var tale om et "efterstillet/ansvarligt lån", med lånet på 100 mio. kr., som Bank 1 samtidig ydede til Bank 4.

Sagen drejede sig endvidere om, hvorvidt Bank 1 havde undladt at overholde et vilkår for lånet om at informere Bank 4 om "signifikante og materielle hændelser" forud for lånets udbetaling den 14. december 2007, der havde "påvirket bankens finansielle stilling eller forventninger til regnskabsåret 2007 siden offentliggørelsen af regnskabet for 3. kvartal 2007", og om Bank 4 derfor havde ret til at træde tilbage fra låneaftalen, eller Bank 1 var erstatningsansvarlig.

Endelig drejede sagen sig om, hvorvidt Bank 1 burde have været lukket, fordi banken ikke overholdt

- 146 -

solvenskravene, og om Bank 4 derfor kunne gøre et erstatningskrav gældende som simpelt krav i konkursboet efter Bank 1.

Under retssagen blev der afholdt syn og skøn. Østre Landsret afsagde den 26. januar 2015 dom om, at Bank 4 skulle betale 100.421.798,06 kr. med procesrente fra den 18. september 2008 til Den Nye Bank.

Landsretten fandt, at modregningen var i modstrid med låneaftalens vilkår om, at der skulle være tale om et efterstillet ansvarligt lån omfattet af lov om finansiel virksomhed § 136 stk. 1, hvoraf blandt andet fulgte, at tilbagebetaling ikke måtte kunne ske på långivers initiativ og uden Finanstilsynets godkendelse. Bank 4 var således ikke berettiget til at foretage modregning som sket.

Landsretten fandt endvidere, at det ikke kunne lægges til grund, at der efter Bank 1's offentliggørelse af regnskabet for 3. kvartal 2007 og indtil udbetalingen af lånet den 14. december 2007 var indtrådt sådanne signifikante og materielle hændelser, der havde påvirket bankens finansielle stilling eller forventninger til regnskabsåret 2007, at Bank 4 ikke var forpligtet af låneaftalen.

Endelig fandt landsretten efter de foreliggende regnskabsmæssige oplysninger, herunder særligt regnskabet for 3. kvartal 2007 og årsrapporten for 2007, at Bank 1 var solvent i hele 2007, hvorfor der ikke var grundlag for at antage, at Bank 1's reelle finansielle stilling i anden halvdel af 2007 var sådan, at banken senest den 14. december 2007 skulle have været lukket som følge af manglende overholdelse af solvenskravene.

Østre Landsrets dom blev i første omgang anket, men senere forligt. Det nærmere indhold af forliget er ikke oplyst under denne sag.

I perioden fra november 2008 til november 2009 blev der ført voldgiftssag om berettigelsen af afdelingsdirektør Person 6's bortvisning. Person 6 har ikke kunnet afgive forklaring for landsretten i nærværende sag, og processkrifterne fra voldgiftssagen er med tilladelse fra landsretten tilladt fremlagt.

Ved fondsbørsmeddelelse af 4. november 2009 orienterede Den Nye Bank om, at Pengeinstitutankenævnet havde afsagt kendelser i fire sager vedrørende Bank 1's rådgivning af kunder i forbindelse med salg af produktet Aktiv Boliginvest. Ankenævnet gav i alle fire kendelser kunderne medhold i deres klage. Ankenævnet fandt, at banken havde handlet ansvarspådragende ved rådgivningen af kunderne, og at banken skulle betale

- 147 -

kunderne erstatning. Den Nye Bank oplyste, at banken – i overensstemmelse med almindelig praksis for medlemmer af Finansrådet – havde besluttet at følge kendelserne. Banken ville kontakte alle sine nuværende kunder, der havde deltaget i Aktiv Boliginvest, mens tidligere kunder, der mente at have lignende krav mod banken, skulle rette henvendelse til bankens klageansvarlige. Ifølge en intern opgørelse havde Finansiel Stabilitet pr. 18. december 2012 udbetalt i alt ca. 338,5 mio. kr. i erstatning. Fratrukket kursværdien ved salg af investeringsbeviser på ca. 237,5 mio. kr., var bankens tab opgjort til ca. 101 mio. kr.

Den 5. februar 2010 overdrog kurator i konkursboet efter Bank 1 på baggrund af skiftesamlingens bemyndigelse beføjelsen til at indtale konkursboets eventuelle rettigheder med hensyn til et muligt erstatningskrav – jf. blandt andet aktieselskabslovens § 140 og § 141 – mod den tidligere ledelse og revision i Bank 1 til Den Nye Bank. Overdragelsen var betinget af, at den skete uden præjudice med hensyn til, om en overdragelse allerede var sket tidligere i medfør af overdragelsesaftalen af 24. august 2008.

Af skifterettens retsbog af 2. februar 2010 fremgår følgende vedrørende bemyndigelsen til kurator:

”Skifteretten konstaterede, at skiftesamlingen har godkendt og meddelt fuldmagt til, at kurator indgår fornødne aftaler med Ny Bank 1's bestyrelse om konkursboets medvirken til gennemførelse af påtænkt erstatningssag efter aktieselskabslovens § 140 mod Gl. Bank 1's tidligere ledelse m.v.”

I en erklæring af 22. august 2016 har kurator for Virksomhed A/S under konkurs (tidligere Bank 1) bekræftet, at han havde meddelt samtykke til også på boets vegne at føre erstatningssag mod den tidligere ledelse, herunder tidligere underdirektør Sagsøgte 3 og revision mv.

Den 11. februar 2011 blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i Den Nye Bank, hvor det blev besluttet at anlægge retssag om erstatning mod den tidligere ledelse og revision i Bank 1.

I foråret 2011 indledte Forbrugerombudsmanden en undersøgelse vedrørende Bank 1's salg af egne aktier i perioden fra den 1. januar 2006 til bankens sammenbrud den 24.

- 148 -

august 2008. Forbrugerombudsmanden fandt, at Bank 1 havde handlet ansvarspådragende ved bankens rådgivning i forbindelse med salg af bankens aktier, og ved pressemeddelelse af 3. december 2013 orienterede Den Nye Bank om, at banken havde indgået forligsaftale med forbrugerombudsmanden.

Forliget omfattede Bank 1's to aktiesalgskampagner, der løb fra henholdsvis den 11. august 2006 til den 17. september 2006 og fra den 12. marts 2007 til den 8. april 2007. Forliget indebar, at kunderne blev tilbudt at få erstattet 60 % af deres tab.

Det fulgte af forligsaftalen, at en række kunder efter en konkret vurdering ikke var omfattet af forliget, fordi kunden – som følge af kundens særlige viden om bankens økonomiske forhold og/eller særlig viden om investeringer – ikke kunne sidestilles med øvrige private kunder. Forligsaftalen satte den juridiske ramme for erstatningsberegningen, og der var ikke foretaget en gennemgang af de konkrete kundehandler.

Ifølge en intern opgørelse havde Finansiel Stabilitet pr. 31. marts 2013 udbetalt i alt ca. 139 mio. kr. i erstatning, hvoraf ca. 27 mio. kr. vedrørte år 2006 og ca. 112 mio. kr. vedrørte år 2007. Dertil kom åbne sager uden forældelse til en samlet værdi af knap 3 mio. kr.

Ved en gennemført advokatundersøgelse afgivet 3. marts 2011 vedrørende Finanstilsynets og Økonomi- og Erhvervsministeriets departements rolle i forbindelse med tilsynet med Bank 1 i perioden fra 2005 til sommeren 2008 blev det konkluderet, at Finanstilsynet som myndighed i sin samlede sagsbehandling og håndtering i øvrigt af opgørelsen af bankens individuelle solvensbehov i 2007 og 2008 begik væsentlige fejl og forsømmelser.

Der er endvidere fremlagt kendelser fra Pengeinstitutankenævnet af 26. september 2014 vedrørende kunders tab på Aktiv Boliginvest. Den Nye Bank havde afvist at betale erstatning, men blev pålagt at betale af ankenævnet.

Copenhagen Economics har efter anmodning fra Finansiel Stabilitet udarbejdet en rapport af 12. februar 2010 om Bank 1's risikoprofil og nedskrivninger i perioden 2008 og 1. halvår 2009. Professorerne Vidne 16 og Vidne 17 har efter anmodning fra revisionen i et notat fra april 2011 kommenteret rapporten. Copenhagen Economics har den 14. marts 2012 svaret herpå.

- 149 -

4.8. Ti konkrete engagementer Finansiel Stabilitet har rejst krav om erstatning for ti konkrete engagementer, som Finansiel Stabilitet har angivet som de for Bank 1 ti mest tabsgivende engagementer. Finansiel Stabilitet gør krav gældende for perioden 2005 og frem, hvilket afspejles i gennemgangen nedenfor.

Forelæggelsen af de ti konkrete engagementer for landsretten har blandt andet bestået i en gennemgang af skriftlige bevillinger og overtrækslister.

Bank 1's skriftlige bevillinger indeholdt i kort form en beskrivelse af 1) kunden, 2) det ansøgte, inklusive enkelte regnskabsoplysninger og en omtale af eventuelle sikkerheder, 3) en opstilling af det samlede koncernengagement og 4) sammenfatning og indstilling.

Som bilag til en række af de fremlagte skriftlige bevillinger var vedlagt et engagementsskema, regnskabsoplysninger på enkelte selskaber og eventuelt koncerndiagram. Engagementsskemaerne indeholdt en oversigt over bankens udlån til de forskellige projekter og selskaber i koncernen.

Regnskabsoplysningerne – resultatopgørelse, balance og nøgletal – bestod af et udtræk fra bankens interne systemer, hvori oplysningerne var indtastet.

Der er for landsretten ikke fremlagt og/eller forelagt kontooversigter og -udskrifter, sikkerheder og sikkerhedsbeskrivelser, låne- og kreditaftaler, kautionserklæringer mv.

Finansiel Stabilitets tabsdokumentationen har primært bestået af Bank 1's anmeldelser (uden bilag) i diverse konkursboer, uddrag af eventuel korrespondance med kurator, udskrift af Statstidende vedrørende afslutningen af visse boer, eventuelle tvangsauktionsudskrifter samt interne udskrifter fra bankens systemer med opgørelser over bankens engagement og eventuel nedskrivning mm.

Finansiel Stabilitet har i et støttebilag skønsmæssigt opgjort sit tab på de ti omhandlede engagementer. I støttebilaget er opgjort blandt andet ”foreløbigt estimeret minimumstab på engagementerne” , ”afskrivning pr. 31. december 2010” samt ”skønnet foreløbigt realistisk tab” . Finansiel Stabilitet har opgjort det foreløbige estimerede minimumstab på engagementerne på grundlag af Finansiel Stabilitets samlede kreditkrav anmeldt af Bank 1 i de respektive koncerners konkursboer, fratrukket 1) forbeholdt modregningsret/transportret, 2) nominel værdi af sikkerheder samt 3) eventuel dividende

- 150 -

udbetalt på Bank 1's krav i de konkursboer, der er afsluttede. Det samlede foreløbige estimerede minimumstab på de ti omhandlede engagementer er opgjort til 1.560.944.591,02 kr., og skønnet foreløbigt realistisk tab er samlet opgjort til 2.859.822.417,80 kr. Finansiel Stabilitet har ikke i opgørelsen af ”skønnet foreløbigt realistisk tab” og ”foreløbigt estimeret minimumstab på engagementerne” fordelt tabet på de involverede juridiske og fysiske personer i de enkelte koncerner. Finansiel Stabilitets opgørelse af den nominelle værdi af sikkerheder er heller ikke dokumenteret.

4.8.1. Capital Group-koncernen Capital Group ApS var ejet af Person 34 og var moderselskab for en række datterselskaber. Ifølge de skriftlige bevillinger beskæftigede koncernen sig med investering i bolig og erhvervsejendomme, udlejning, administration og pantebrevshandel, primært i Jylland. Investering i København skete kun i begrænset omfang og med forventning om kort ejertid. Koncernen var ikke involveret i developeraktiviteter og gik ikke ind i ejendomme, hvor der skulle foretages ombygning/istandsættelse.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 47 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 111 mio. kr.

Der er i sagen fremlagt tre skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrørende Capital Group-koncernen samt to overtrækslister, hvorpå koncernen optræder. Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer havde Capital Group-koncernen ikke lån i banken forud for 2006, og den første skriftlige bevilling er dateret 16. august 2006.

Den første skriftlige bevilling, dateret 16. august 2006, vedrørte køb af en ejendom i Liv-jægergade i København. Der blev ansøgt om en ramme på 52,9 mio. kr. til finansiering af ejendommen samt garanti overfor DLR. Lånet skulle udbetales til moderselskabet Capital Group ApS, der var nystiftet pr. 1. april 2006, eller et 100 % ejet datterselskab der ifølge den skriftlige bevilling og bevillingslisten var ratet 35. Aftaledatoen var 31. december 2007, hvilket ikke ses fulgt op.

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og Sagsøgte 1 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. september 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige

- 151 -

bevilling vedlagt koncerndiagram og regnskabstal for Capital Group ApS og datterselskaberne Real Gruppen Holding ApS, Dansk Capital Holding ApS og Erhvervsinvest Holding ApS.

Det fremgik af den skriftlige bevilling blandt andet:

”Ejendommen består af 4.373 m2 fordelt på 687 m2 bolig areal og resten erhverv, primært kontorlokaler. Ejendommen er stort set udlejet, og sælger yder huslejegaranti på 684 tkr. i 5 år, for et uudlejet erhvervslokale på 403 m2. De bestående lejekontrakter er med forholdsvis kort løbetid ½-5 år.

Capital Group forventer at sælge ejendommen inden for kort tid, idet ejendommen kan omdannes til ejerlejligheder og sælges til beboelse. Der forventes en fortjeneste på 25-35 mio. kr. Såfremt ejendommen ikke sælges, vil den blive lagt i Capital Groups bestående ejendomsportefølje.

Adresse 1, København(1.000 kr.)Købspris 4.373 m2 á 21.152 kr. 92.500

Overtagelse DLR-lån 1-2. prioritet49.468

Bank 1 3. prioritet (90 %)34.000

Private pantebreve og egenfinansiering9.032

Anslået nettoleje.4.900

Forrentning5,3 %

…

Af den samlede ramme på 52.900 tkr. anvendes de 34.000 tkr. til køb af ejendomme, og 18.900 tkr. til garantistillelse overfor DLR, i forbindelse med overtagelse af bestående DLR-lån.

Til sikkerhed for engagementet deponeres ejerpantebreve for 34.000 tkr. Der tages transport i lejekontrakterne samt lejegarantien, samt selvskyldnerkaution af Capital Group ApS, såfremt ejendommen placeres i et datterselskab.

Periodebalance for koncernen for 01.10.2005 - 30.06.2006 viser et resultat før skat på 30.326 tkr. Egenkapitalen udgør 64.178 tkr. svarende til en soliditetsgrad på 97 %.

SAMMENFATNIN G OG INDSTILLING

Baggrund

for bevillin g af nærværende er ejendommens beliggenhed og meget fine stand. Ejendomm ens baghuse kan med fordel ombygges til lejligheder, da der er rigtige gode lys forhold. Ejendommens økonomi balancerer stort set, med den nuværende finans iering.

Capital Group ApS o g Person 34 har givet et positivt indtryk og er meget bevidst om hvi lken type ejendomme selskabet investerer i.

Da kunden havde behov for et hurtigt svar kunne bevilling ikke afvente bestyrelses beslutning, hvorfor vi har bevilget ansøgte.

Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

- 152 -

Den anden skriftlige bevilling, dateret den 2. januar 2007, vedrørte køb af ejendomssel-skaber. Der blev ansøgt om en ramme på 120 mio. kr. til finansiering af køb af Ejendomsaktieselskabet Avanti og dets datterselskab Avanti City Vest A/S. Lånet skulle udbetales til moderselskabet Capital Group ApS eller et 100 % ejet datterselskab, der ifølge den skriftlige bevilling og bevillingslisten var ratet 35.

Aftaledatoen var 1. april 2008, hvilket ikke ses fulgt op. Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 25. januar 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram og regnskabstal for Capital Group ApS.

Det fremgik af den skriftlige bevilling blandt andet:

”Af den samlede ramme på 120.000 tkr. anvendes 10.000 tkr. til en købsgaranti - efterfølgende erstattes garantien af en kredit på 80.000. tkr. til finansieringen af opkøbet samt af en kredit på 40.000 tkr. til indfrielse af 2.prioritetsgæld ydet til de to opkøbte selskaber af Bank 5. … Capital Group er kommet i kontakt med aktionærerne i ovennævnte selskaber via annoncer, hvor de søger ejendomme/selskaber, som skal afhændes som følge af generationsskifte m.m. Capital Group har stor erfaring i at købe ejendomme, optimere driften og derefter sælge ejendommene videre, bl.a. som K/S-investeringsobjekter.

De opkøbte selskaber ejer 11 erhvervsejendomme i Midtjylland - alle stort set dagligvarebutikker, detailbutikker samt kontorer. Lejerne er typisk Rema 1000, Thansen, Bank 2 osv. … De ca. 23.000 kvm. butiksejendomme har en gennemsnitlig leje pr. kvm på 574 kr., og de 11 ejendomme vil derfor indbringe en netto husleje på 11.755 tkr., svarende til en forrentning på 5,73 %.

Capital Group har købt selskaberne med videreudvikling for øje. Flere af lejekontrakterne i ejendommene står til forfald indenfor en kort periode, og det er Capital Groups forventning, at ejendommene indeholder en betragtelig huslejereserve. Således forventes huslejerne reguleret fra niveauet 400-600 pr. kvm. til niveauet omkring 600-900 pr. kvm. ved indgåelse af nye aftaler.

På baggrund af indgåelse af disse forbedrede lejekontrakter forventer man at kunne sælge ejendommene igen til en markedspris på 226.500 tkr. I tillæg til ejendommene har selskabet tillige erhvervet sig en byggeret på 3.500 kvm., der ikke er tillagt selvstændig værdi, og hvor lokalplan er godkendt.

Sikkerhed: For kredit på 80 mio. kr. ydet til Capital Group ApS tages der pant i aktierne i Avanti-selskaberne. Derudover modtages der

- 153 -

tilbagetrædelseserklæring samt ledelseserklæring om ikke at stifte uvedkommende gæld og forpligtelser, herunder pantsætning af aktiver.

For kredit på 40 mio. kr. ydet til Avanti A/S og Avanti City Vest A/S tages der pant i ejendommene. Derudover modtages der selvskyldnerkaution fra Capital Group ApS.

Kvartalsrapport for Capital Group Aps. For 01.10.2005 - 30.06.2006 viser et resultat før skat på 30.326 tkr. Egenkapitalen udgør 64.178 tkr., svarende til en soliditetsgrad på 97 %. Årsregnskabet for 10.05-09.06 er under udarbejdelse, og der forventes et overskud på mellem 70-85 mio. kr.”

Af bevillingen fremgik, at den tidligere stillede garanti overfor DLR var bortfaldet, og koncernengagementet før bevilling var således på 34 mio. kr. Det samlede engagement efter bevilling var opgjort til 154 mio. kr. med en underdækning på 80 mio. kr. Af bevillingen fremgik videre:

” Underdækningen vedrører alene kreditten på 80 mio. kr. ydet Capital Group ApS til finansieringen af opkøbet på 80 mio. kr. Som følge af regler om selvfinansiering kan aktiverne i Avanti- selskaberne ikke ligges til sikkerhed for lånet, der derfor er sikret ved pant i aktierne i selskabet. Belåningen af aktierne er ikke taget op til selvstændig sikkerhedsmæssig værdi. … Kaution: Selvskyldnerkaution af Capital Group ApS, såfremt engagementet placeres i datterselskab

SAMMENFATNING OG INDSTILLING Nærværende indstilles bevilget henset de fordelagtige handelsvilkår som Capital Group har opnået - Capital Group kender området og alle ejendommene og har gode erfaringer med de forskellige elementer i denne transaktion.

Ejendommene er velbeliggende på steder, hvor der må antages fortsat at være behov for dagligvarebutikker. Dette illustreres i øvrigt ved den aktuelle tomgang på 0,6 %, hvilket i realiteten svarer til fuld udlejning.

Derudover vurderes specielt erhvervelsen af Skive Storcenteret, hvor der en byggeret på 3.500 kvm. at indeholde stort udviklingspotentiale.

Livjægergade, som Bank 1 delfinansierer, blev købt i august for 92.500 tkr. Capital Group er ved at hænde ejendommen for ca. 130.000 tkr.

Capital Group ApS og Person 34 giver et positivt indtryk og er meget bevidste om, hvilken type ejendomme selskabet investerer i. De tager kun ejendomme, der er velbeliggende og i god stand.

- 154 -

Da kunden havde behov for hurtigt svar, kunne bevilling ikke afvente bestyrelsens beslutning. Ansøgte er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Ifølge oversigt udarbejdet af Vidne 5, dateret den 23. november 2009, vedrørende Bank 1's finansiering af køb af aktier i banken for 5 mio. kr. eller mere i perioden 2005-2007 finansierede Bank 1 den 3. januar 2007 datterselskabet Erhvervsinvest Holding ApS’ køb af aktier i Bank 1 for 5 mio. kr. Der er ikke i sagen fremlagt yderligere oplysninger om bevillingen hertil.

Den tredje skriftlige bevilling, dateret den 15. juni 2007, vedrørte køb af pantebreve og ejendomme. Der blev ansøgt om en ramme på 80 mio. kr., der skulle etableres i Ejendomsselskabet Toftevej A/S, hvori Capital Group ApS ejede 60 % af aktiekapitalen, til finansiering af køb af pantebreve og ejendomme. Aftaledatoen var den 1. september 2008.

Der blev endvidere ansøgt om en ramme på 150 mio. kr., der alene kunne aftages af et 100 % ejet datterselskab, til finansiering af pantebreve. Aftaledatoen var den 1. august 2008. Koncernen var ifølge den skriftlige bevilling og bevillingslisten ratet 200. Lånet blev indstillet bevilliget af det samlede kreditudvalg samt bevilget af bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. juni 2007.

Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema og regnskabstal for moderselskabet Capital Group ApS og Ejendomsselskabet Toftevej A/S. Ejendomsselskabet Toftevej A/S ændrede pr. 17. januar 2008 navn til Urban Ejendomme A/S.

Rammen på 80 mio. kr. til finansiering af køb af ejendomme og pantebreve blev ifølge den skriftlige bevilling givet på følgende vilkår:

”Vilkår for køb af ejendomme: •Velbeliggende ejendomme i større danske byer med mere end 20.000 indbyggere og i vækst.

•Der kan alene finansieres centralt beliggende bolig-, kontor- og butiksejendomme.

•Drifts- og likviditetsbudget som dokumenter at ejendommene kan forrente og afdrag gælden (positivt cash flow fra år 1).

•Maksimal løbetid 20 år på bankgælden, heraf maksimalt 2 år afdragsfrie. •For Erhvervslejekontrakter skal disse godkendes tillige med lejers bonitet som skal dokumenteres.

•Lånet skal ligge inden for 90 % af handelsværdien. •Ejendommen skal kunne godkendes af Bank 1. •Der udstedes ejerpantebrev for det fulde finansieringsbeløb.

- 155 -

Vilkår for køb af pantebreve: •Pantebrevene skal ligge inden for 80 % af handelsværdien. •Der skal være overdækning på 15 % og stop-loss ved 7,5 %. •Pantebrevene skal lægges til sikkerhed for kreditten •Bank 1's skal godkende pantebrevene •Der kan alene finansieres centralt beliggende bolig-, kontor- og butiksejendomme.

•Samme krav til ejendommens økonomi (positivt cash flow fra år 1) og placering som under ejendomskøb.”

Om Ejendomsselskabet Toftevej A/S var det oplyst, at selskabets regnskab pr. 31. december 2006 viste en omsætning på 2.920.000 kr. og et overskud før skat på 7.897.000 kr. Egenkapitalen udgjorde 16.078.000 kr. svarende til en soliditetsgrad på 29 %.

Rammen på 150 mio. kr. til finansiering af køb af pantebreve blev ifølge den skriftlige bevilling givet til køb af pantebreve i bolig-, kontor- og butiksejendomme med central beliggenhed, og som udgangspunkt kunne der alene købes pantebreve, der opfyldte følgende betingelser:

”• Indenfor 95 % af handelsværdi ved boligejendomme •Indenfor 90 % for butiks- og kontorejendomme •Beliggende i danske byer med mere end 20.000 indbyggere og i vækst. •Ejendommens økonomi skal hænge sammen (positivt cash flow fra år 1), og der skal indhentes tilfredsstillende økonomiske oplysninger på debitor og evt. lejer.

•Pantebrevene skal godkendes af Bank 1 (eventuelt besigtiges). •Der skal indbetales 15 % overdækning, stop-loss ved 7,50 %.”

Om koncernregnskabet var det oplyst, at regnskabet pr. 30. september 2006 var selskabets første år efter omdannelse fra personlig drevet virksomhed til selskab. Koncernregnskabet viste en omsætning på 527.506.000 kr. (heraf 515 mio. kr. fra salg af ejendomme) og et overskud før skat på 24.308.000 kr. Egenkapitalen udgjorde 66.357.000 kr. svarende til en soliditetsgrad på 9 %.

Koncernengagementet, der ifølge den foregående bevilling samlet udgjorde 154 mio. kr., var herefter opgjort til:

” Engagement før bevilling195.091 tkr. Udvidelse af engagement150.000 tkr. Samlet engagement herefter345.091 tkr. Underdækning104.789 tkr.

- 156 -

Underdækningen vedrører følgende: Erhvervsinvest Holding ApS (Aktielån)5.322 tkr. Capital Group ApS (finansiering aktiekøb)97.000 tkr. Erhvervs Invest Ejd. Selskab VI ApS2.467 tkr. Samlet underdækning104.789 tkr.”

Det fremgår ikke, hvorfor den bevilgede ramme på 80 mio. kr. ikke er medregnet i det samlede koncernengagement, der i så fald ville være på 425 mio. kr. Det ansøgte blev indstillet bevilget med følgende begrundelse:

”Capital Group ApS har gennem tiden handlet flere pantebreve, men ønsker nu at udvikle området, og har ansat Person 35, som er en kendt og respekteret handler.

Der købes alene pantebreve i ejendomme Capital Group selv er interesseret i at overtage, f.eks. til salg i K/S eller formueprojekter.

I Århus området er Capital Group ApS i kontakt med mange velhavende investorer, der er interesseret i at købe pantebreve. Planen er at Capital Group ApS og en investor opretter et fælles selskab, hvor der placeres en portefølje af pantebreve. Capital Group ApS skal eje under 50 %. Vilkår og rammer for disse selskaber er ikke drøftet. Men en model er at investor yder et ansvarligt lån, og der optages lån for resten.

Capital Group ApS og Person 34 giver et positivt indtryk og er meget bevidste om, hvilken type ejendomme/pantebreve selskabet investerer i.

Vi indstiller ansøgte til bevilling på baggrund af:

•Kundens dokumenterede indtjening og kapitalforhold. •Ejendomme med god beliggenhed og positivt cash flow. •Pant i ejendommene. •Kaution af moderselskabet ved 100 % ejede datterselskaber. •Risikoen på engagementet vurderes minimal på baggrund af sikkerhed.”

Af det vedlagte engagementsskema, dateret 14. juni 2007, fremgik blandt andet, at koncernens faktiske træk var ca. 186 mio. kr.

I forbindelse med Team Kredits gennemgang af de største engagementer i 2007 udarbejdede Team Kredit den 11. oktober 2007 et notat vedrørende engagementet med Capital Group. Som bilag til notatet var engagementsskema samt regnskabstal for Capital Group ApS og en række datterselskaber. I engagementsskemaet var koncernens samlede engagement opgjort til ca. 431 mio. kr., hvoraf ca. 365 mio. kr. var dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 239 mio. kr. Af notatet fremgik:

- 157 -

”Engagementet med Capital Group vurderes som fornuftigt afdækket, idet den største del af underdækningen vedrørende finansiering af aktiekøb i selskabet Ejendomsselskabet Avanti A/S og Avanti City Vest A/S med 80 mio. kr. Da afkastet fra ejendommene som banken har pant i kan servicere gælden inklusiv aktiekøbs lånet til de før nævnte selskaber vurderes risikoen på denne del af engagementet som minimal.

Banken har samtidig givet tilsagn om rammer for pantebrevsfinansiering på 190 mio. kr. p.t. er disse ramme kun udnyttet i beskedent omfang, men det vurderes at pantebrevene vil kunne servicere finansieringsudgifterne da der er tale om pantebreve med rentesats på Cibor med tillæg på 3 - 4 %.

Regnskabet for Capital Group ApS koncernen viser et overskud før skat på 16 mio. kr. og en egenkapital på 66 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad 8,5 %, hvilket dog er i den beskedne ende.

Engagementet vurderes uden risiko i det kommende år.”

Koncernen optrådte herefter på overtræksliste pr. 6. december 2007 med ca. 7,5 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var engagementet på ca. 252 mio. kr., og koncernen var ratet 300. Overtrækket var opstået i forbindelse med køb af to ejendomme, hvor den fulde købesum var deponeret. Der var samtidig solgt to ejendomme, og overtrækket ville blive inddækket ved frigivelse af de to deponeringskonti.

I Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 487 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med seneste skriftlige bevilling. Heraf var ca. 199 mio. kr. dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 297 mio. kr. Den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var beregnet til 334. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

I Team Risikostyrings risikorapport af marts 2008 var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 489 mio. kr., hvoraf ca. 228 mio. kr. var dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 299 mio. kr. Den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var beregnet til 349.

Capital Group-koncernen er enkelte steder i det forelagte materiale omtalt i tilknytning til Nestor Invest-koncernen. I Team Kredits rapport af 25. april 2008 om kreditopfølgning i Team Erhverv optræder datterselskabet Dansk Capital Holding ApS som pantebrevsdebitor for ca. 42 mio. kr. finansieret til Nestor Invest-koncernen. I den forbindelse er det samlede

- 158 -

koncernengagement oplyst at være ca. 488 mio. kr. I et senere notat af 25. juni 2008 fra Team Kredit er der om pantebrevsdebitor Dansk Capital Holding ApS anført, at der til koncernen var etableret faciliteter i niveauet ca. 240 mio., og at der ud fra kontoførelsen at dømme ikke i Bank 1 eksisterede fri likviditet til servicering af renter mv.

Videre var anført, at likviditeten ved flere lejligheder havde været drøftet i banken, og at det var ganske vanskeligt at vurdere den reelle driftsøkonomi i koncernen.

Endvidere fremgår det af Team Kredits notat af 23. maj 2008 vedrørende Nestor Invest-koncernen, at koncernen i 2007 blandt andet erhvervede to ejendomme til en samlet købesum på ca. 109 mio. kr. fra et selskab, som Person 34, ejeren af Capital Group, og Person 36 stod bag.

Af referat af teamhøring med Team Erhverv den 28. april 2008 er det om Capital Group anført, at den uudnyttede del af rammen for pantebrevsfinansiering skulle nedskrives.

Herefter optræder koncernen på overtræksliste pr. 11. august 2008 med ca. 38 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var engagementet på ca. 217 mio. kr., og koncernen var ratet 700. Overtrækket på ca. 36 mio. kr. skyldtes salg af ejendom til Thorion, hvor banken afventede en løsning. Det øvrige overtræk skyldtes påløbne renter.

Endelig er Capital Group-koncernen omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer er blandt andet anført, at koncernen omfattede 39 selskaber med Capital Group ApS som moderselskab.

Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 243 mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 104 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 122 mio. kr. Som en kommentar til sikkerhederne var anført, at der var deponeret en lang række pantebreve, men at det ikke var muligt at vurdere deres prioritetsstilling og dermed værdien af pantebrevene. Endvidere var anført:

”Sikkerhedsbeskrivelsen fylder ca. 75 sider. Det vil forudsætte et betydeligt arbejde og tid at beregne den reelle tabsrisiko.”

Ifølge depotudskrifterne var der ejerpantebreve til en samlet værdi på 157 mio. kr., der var registreret til en værdi på 84 mio. kr. Bank 7 havde intet grundlag for at vurdere pantebrevene, hvorfor der var anslået en værdi på 50 %, svarende til 42 mio. kr. Om dokumentgrundlaget var anført, at dokumenterne fyldte ca. halvanden mappe. Der er for

- 159 -

landsretten ikke forelagt et materiale, herunder en sikkerhedsbeskrivelse, af tilsvarende omfang. Bank 7's samlede konklusion var, at risikoprofilen var høj.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 51 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 114 mio. kr.

Tabet henregnes særligt til følgende konkursramte selskaber, hvori Bank 1 har anmeldt krav: Erhvervsinvest Holding ApS (ca. 89 mio. kr.), Erhvervs Invest Ejendomsselskab VI ApS (ca. 37 mio. kr.), Ejendomsaktieselskabet Avanti (ca. 22 mio. kr.), moderselskabet Capital Group A/S (ca. 13 mio. kr.) og Urban Ejendomme A/S (ca. 9 mio. kr.).

Tabet henregnes derudover til yderligere tre datterselskaber, hvor Finansiel Stabilitet i deres respektive konkursboer har anmeldt krav på mellem 4-5 mio. kr.

Som dokumentation for tabet på Capital Group-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet Finansiel Stabilitets anmeldelser (uden bilag) i moderselskabet Capital Group ApS’ konkursbo samt konkursboerne efter syv af koncernens datterselskaber.

Endvidere er fremlagt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboerne efter fire af datterselskaberne, heriblandt Erhvervsinvest Holding ApS og Erhvervs Invest Ejendomsselskab VI ApS, ville blive afsluttet efter konkurslovens § 143.

Derudover har Finansiel Stabilitet i støttebilag anført, at konkursboerne efter Ejendomsaktieselskabet Avanti og Capital Group A/S også er afsluttede med udbetaling af dividende på ca. 4 mio. kr. Endvidere er fremlagt tvangsauktionsudskrifter vedrørende ejendommen Adresse 1 i København.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august 2008 til ca. 250 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 248 mio. kr. og et overtræk på ca. 38 mio. kr.

Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgør ca. 216 mio. kr., at der er ”blanco” på ca. 114 mio. kr., og at der er ”overskydende sikkerheder” på ca. 79 mio. kr. Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at banken i 2010 havde afskrevet i alt 118 mio. kr. på engagementet, fordelt på selskaberne Erhvervsinvest Holding ApS og Erhvervs Invest Ejendomsselskab VI ApS med 83 mio. kr. henholdsvis 35 mio. kr.

4.8.2. CenterPlan Gruppen CenterPlan Gruppen drev ejendoms- og investeringsvirksomhed, primært i Danmark og Sverige. Gruppen bestod af flere koncerner med blandt andet CenterPlan A/S og

- 160 -

Virksomhed ApS 1 som moderselskaber. Begge moderselskaber beskæftigede sig med køb og salg af ejendomme og udvikling med salg for øje. Virksomhed ApS 1 besad ligeledes Nordicom aktier. Gruppen var ejet via to hollandske holdingselskaber af en familiefond i Schweiz. Fondens formål var at tilgodese familien Navn, og gruppen blev ledet af Person 61.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 220 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 507 mio. kr.

Tabet henregnes primært til følgende ni selskaber: CenterPlan A/S (ca. 310 mio. kr.), CP Boligejendomme Holding ApS (ca. 109 mio. kr.), Virksomhed ApS 1 (ca. 103 mio. kr.), Virksomhed K/S 1 (ca. 79 mio. kr.), Virksomhed K/S 2 (ca. 32 mio. kr.), Virksomhed K/S 3, By 1 (ca. 15 mio. kr.), de svenske selskaber Studenthuset Gripen Kommanditbolag (ca. 64 mio. kr.) og CenterPlan Katrinelund AB (ca. 23 mio. kr.) samt det tyske selskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co.

KG (ca. 45 mio. kr.). Gennemgangen nedenfor tager derfor særligt sigte på at belyse bankens engagement med disse selskaber. Finansiel Stabilitets tabsopgørelse omfatter derudover 13 selskaber, hvortil bankens tab er opgjort til mellem 1.000 kr. op til ca. 9 mio. kr.

Ifølge det oplyste behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 11 skriftlige bevillinger vedrørende CenterPlan Gruppen. Frem til juli 2006 gav banken særskilte bevillinger til gruppens selskaber, hvorefter banken gav en rammebevilling til aktie- og ejendomsfinansiering til gennemførelse af en række nærmere angivne projekter i gruppens selskaber.

Koncernen optræder i perioden 2005-2008 på 18 overtrækslister, hvoraf flere overtræk er på mellem 1-10 mio. kr., der ikke omtales i det følgende. Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer, havde CenterPlan Gruppen pr. 31. december 2004 lån i banken på ca. 213 mio. kr., heraf CenterPlan A/S med ca. 11 mio. kr., Virksomhed ApS 1 med ca. 52 mio. kr. og Virksomhed K/S 2 med ca. 37 mio. kr.

Derudover var der hensat 15 mio. kr. på engagementet på grund af usikkerhed om likviditeten.

Den første skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 2. marts 2005. På dette tidspunkt var gruppens engagement på ca. 241 mio. kr. Der blev blandt andet ansøgt om et byggelån på ca. 36 mio. kr., der skulle udbetales til det nystiftede datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolag. Aftaledatoen var 1. september 2005, der først blev fulgt op i forbindelse med den syvende skriftlige bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor.

- 161 -

Derudover blev der ansøgt om mellemfinansiering på ca. 56 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed K/S 7.

Om byggelånet på ca. 36 mio. kr. til det svenske datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolag var anført, at det skulle anvendes til køb af ejendommen Adresse 2 i Malmø. Det var en ni-etagers ejendom på ca. 24.000 etagemeter. Ejendommen skulle købes af Malmø Kommune og ombygges til 635 studenterlejligheder. Ombygningen ville foregå i tre etaper.

Der var derudover opstillet budget for køb af ejendommen, budget for første etape af ombygningen, finansieringsplan efter ombygningen af første etape samt budget for første hele driftsår for etape 1. Det var anført, at byggelån til ombygning af etape 1 først blev søgt i takt med, at bankens engagement med tre andre selskaber på i alt ca. 121 mio. kr. blev indfriet.

Ombygningen skulle begynde omkring den 1. april 2005 og ca. 100 lejligheder forventedes færdig til studiestart i august 2005. De resterende 82 lejligheder forventedes færdig inden udgangen af 2005. Til sikkerhed modtog banken pantebrev på 100 mio. SEK tinglyst med 1. prioritets pant i ejendommen og værdiansat til ca. 36 mio. kr.

Endvidere fik banken pant i anparterne i Studenthuset Gripen Kommanditbolag, transport i investeringsstimulans og provenu fra Hypotek-lån. Endelig afgav øvrige koncernselskaber selvskyldnerkaution og stillede bestående sikkerheder for engagementet, undtagen Virksomhed K/S 4.

Det samlede koncernengagement var efter bevillingen opgjort til ca. 334 mio. kr. med en overdækning på ca. 49 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var en nærmere redegørelse for projektet og en beskrivelse af behovet for studieboliger i Malmø samt et budget for det samlede projekt med etape 1, 2 og 3.

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 1 og Vidne 6 og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 17. marts 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema og regnskabsoversigter for en række af gruppens selskaber.

Af engagementsskemaet fremgik, at banken på daværende tidspunkt havde engagementer med i alt 21 af gruppens selskaber.

Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 26. maj 2005 og vedrørte blandt andet en forhøjelse og prolongering af byggelån/garanti på 54 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 20. Derudover blev der ansøgt om lån på 10 mio. kr. til moderselskabet CenterPlan A/S, der skulle anvendes til indskud i et nyt selskab, der skulle etableres sammen med DB Real Estate Global Opportunities, der

- 162 -

var ejet af Deutsche Bank Gruppen. CenterPlan A/S og DB Real Estate havde indgået en joint venture-aftale om byggeri og salg af 231 boliger på den gamle Farum Kaserne. Salg og byggeri skulle begynde juni 2005 og udføres i tre etaper over 3 år. CenterPlan A/S’ fortjeneste forventedes at udgøre ca. 12 mio. kr.

Aftaledatoen var den 1. september 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor. Endelig vedrørte bevillingen engagementet med moderselskabet Virksomhed ApS 1, der fik frigivet 170.000 stk. Nordicom-aktier svarende til en kursværdi på ca. 55 mio. kr., og der skete en prolongering af aktiekredit på ca. 51 mio. kr.

Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 17. juni 2005, jf. nedenfor.

Det samlede koncernengagement var før bevillingen nedbragt til ca. 262 mio. kr., inklusive et ubevilget overtræk på ca. 4 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med 50 mio. kr. til ca. 312 mio. kr. Underdækningen var på ca. 500.000 kr. Under sammenfatning og indstilling var anført blandt andet:

”På strandvejen har igangsætningen af boligbyggeriet ladet vente på sig. Det forsøgt at få lov til at bygge 22 boliger, men myndighederne fastholder tilladelse til 19 boliger. Tiden har været med Centerplan A/S, idet der nu vil blive solgt til væsentlig højere priser.

Den nye samarbejdsaftale med DB Real Estate er en blåstempling af Centerplan A/S, idet der er foregået mange forundersøgelser inden Centerplan A/S blev godkendt. Dette samarbejde forventer Centerplan A/S sig meget af.

I ejendommen Gripen, Malmø er indrettet 4 prøvelejligheder. Der forhandles priser med entreprenører. Ombygningen forventes at starte efter sommerferien, med indflytning primo 2006.

Nordicom har solgt 14 af de 21 boliger i projektet Adresse 3, Tåstrup. Her vil Centerplan A/S få en indtægt i niveau 15 mio. kr. når projektet er færdigbygget og solgt.

Engagementet forventes nedbragt inden udgangen af juni måned med følgende beløb: … Centerplan A/S er stadig bankens største indtjeningskunde, p.t. med en årlig indtjening på 10.480 tkr.

Af forsigtighedsgrunde er der hensat 15 mio. kr. pr. 31.03.2005.”

Lånene mv. blev indstillet bevilget af det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 26. maj 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, regnskabsoversigter for en række af gruppens selskaber samt

- 163 -

koncerndiagram. Af engagementsskemaet fremgik, at banken på daværende tidspunkt havde engagementer med i alt 21 af gruppens selskaber.

Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 17. juni 2005 og vedrørte blandt andet et lån på ca. 28 mio. kr. til et svensk selskab, der skulle anvendes som mellemfinansiering i forbindelse med køb af ejendomsportefølje på 26 ejendomme ved Helsingborg.

Derudover blev der ansøgt om en midlertidig ændring af rammen for datterselskabet Virksomhed ApS 20's byggelån/garanti på 54 mio. kr., så dele heraf kunne anvendes som mellemfinansiering af et andet datterselskab. Endvidere blev der ansøgt om lån på ca. 17 mio. kr. til det svenske datterselskab Aktiebolaget Grundstenen 105913 (senere: CenterPlan Katrinelund AB).

Datterselskabets eneste aktivitet var ejendommen Katrinelundgatan i Malmø, og lånet skulle anvendes til finansiering af restkøbesummen. Ejendommen bestod af 14.835 m2 butik, 10.940 m2 kontor og 11.725 m2 parkeringskælder, og blev købt for 121 mio. SEK inklusive omkostninger, hvilket med den daværende årlige leje svarede til et afkast på 8 % af investeret kapital. Af bevillingen fremgik endvidere:

”Virksomhed 2 har vurderet ejendommen, som den står, til 190-230 mio. SEK. Ifølge DTZ indeholder ejendommen et usædvanligt stort udviklingspotentiale. DTZ vurderer at de 11.000 m2 kontorer kan ombygges til 6.400 m2 boliger/studenterboliger som der ifølge DTZ er mangel på i Malmø. Færdigudviklet vurderer DTZ en nettoleje på 20,6 mio. SEK. Ved et afkast på 8 % svarer det til en værdi på 257,5 mio. SEK.

Centerplan A/S' forventede udviklingsgevinst iflg. DTZ:

Salgspris257,5 mio. SEK

Købspris incl. omkostninger121,0 mio. SEK

Ombygning til boliger67,0 mio. SEK

Tomgangsleje 10,0 mio. SEK

59,5 mio. SEK”

Datterselskabet ansøgte endvidere om en driftskredit på ca. 1 mio. kr. Aftaledatoen for lånene var den 1. september 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor. Endelig blev aktiekreditten til moderselskabet Virksomhed ApS 1 forhøjet med ca. 1 mio. kr. og prolongeret. Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor.

Det samlede koncernengagement var før bevillingen på ca. 319 mio. kr., inklusive et ubevilget overtræk på ca. 11 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med ca.

- 164 -

28 mio. kr., inklusive inddækning af overtrækket, til ca. 336 mio. kr. Underdækningen var på ca. 5 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anført blandt andet:

”Ejendommen Katrinelund i Malmø er et rigtig godt køb. En ejendom med et stort udviklingspotentiale som netop er Centerplans styrke. Der er lagt afgørende vægt på at ejendommen giver et likviditetsoverskud i udviklingsperioden. Af det nuværende overtræk udgør 1,8 mio. kr. købsomkostninger vedrørende handlen. Det resterende overtræk inddækkes i forbindelse med ny finansiering i ejendommen Adresse 4. Pantebrevene er tinglyst og lån hjemtages pr. 01.07.2005.

Centerplan har endelig modtaget byggetilladelse til 1. etape af boliger i Adelgade, København. Nedrivning er i gang og prøvelejlighed vil stå klar primo september, hvor der holdes stort åbent hus.

Det skal understreges at engagementet bliver nedbragt med ca. 75,9 mio. kr. som følger: …”

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg. Begrundelsen var, at kunden havde indgået bindende købsaftaler vedrørende ejendommene og skulle deponere købesummerne. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. juni 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, regnskabsoversigter for en række af gruppens selskaber samt koncerndiagram.

CenterPlan Gruppen optrådte herefter på overtræksliste pr. 6. oktober 2005 med ca. 14 mio. kr. Af overtrækslisten fremgik, at der var hjemtaget lån i ejendommen Nygårdsvej, og at alle overtræk var inddækket. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 20. oktober 2005.

Den fjerde skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 24. oktober 2005 og vedrørte blandt andet et lån på ca. 5 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 2 til køb af ejendom og en ramme på 20 mio. kr. til et svensk datterselskab, der skulle anvendes som 2. prioritets finansiering til køb af butikscenter.

Derudover blev der ansøgt om en forhøjelse af aktiekreditten til moderselskabet Virksomhed ApS 1 på ca. 10 mio. kr. Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor.

Endelig blev der ansøgt om fire mindre kreditter, herunder ca. 2 mio. kr. til moderselskabet CenterPlan A/S og 250.000 kr. til det svenske datterselskab Aktiebolaget Grundstenen 105913 (senere: CenterPlan Katrinelund AB), begge til dækning af overtræk.

- 165 -

Det samlede koncernengagement var før bevillingen nedbragt til ca. 288 mio. kr., inklusive et ubevilget overtræk på ca. 1 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med 38 mio. kr. til ca. 325 mio. kr., og der var en overdækning på ca. 38 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anført blandt andet:

”Siden maj 2005 er kursen på Nordicom aktien steget fra kurs 323 til kurs 582 hviket alene i depotet i Bank 1 har givet en værditilvækst på 68 mio. kr. Dette har naturligvis indvirkning på overdækningen i engagementet.

Inden udgang af oktober 2005 vil overdækning stige med yderligere 28 mio. kr. idet engagementet med Virksomhed 3 overtages af Bank 11.

I Garnisonsparken (Farum kaserne) er der solgt 50 lejligheder, hvoraf vi har modtaget garantier på 28.

Engagementet vedrørende ejendommen Nygaardsvej på 43 mio. kr. er indfriet af Bank 4.

Centerplan koncernen er bankens største indtjeningskunde med en p.a. indtjening pr. 30.9.2005 på 17.000 tkr.”

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 6 med henvisning til, at banken var i konkurrence med andre pengeinstitutter. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. november 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, regnskabsoplysninger for en række af gruppens selskaber samt koncerndiagram.

I forbindelse med Intern Revisions årlige engagementsgennemgang 2005, udført den 13. december 2006, var anført, at engagementerne

”Selve engagementet består af omkring 20 enkeltengagementer der udover Virksomhed ApS 1 og CenterPlan A/S også spænder over forskellige K/S'er såvel i Danmark som i Sverige samt PHuse, grunde og en del af Farum Kaserne m.m. Det totale engagement udgør pr. opgørelsesdatoen 338.8 mio. kr. der sikkerhedsmæssigt er fuldt dækket via ejerpant og værdipapirer ansat til i alt 412.3 mio. kr. Af sikkerhederne udgør aktier i Nordicom 217 mio. kr. Centerplan A/S og Virksomhed ApS 1 kautionerer og står bag kommanditselskabernes og datterselskabernes engagementer i koncernen.

- 166 -

En forevist vurdering af koncernens ejendomsportefølje udviser en værdi der er 300 mio. kr. større end den bogføre saldo.

Engagementet med koncernen er på dækket basis og anses for risikofrit.”

Til brug for Intern Revisions revisionsprotokol for årsregnskab 2005 havde Team Kredit udarbejdet en opgørelse af blandt andet bankens ti største engagementer pr. 31. december 2005. Om CenterPlan Gruppen var anført blandt andet:

”Centerplan A/S Engagement Træk pr.

pr. 31.12.2005 31.12.2005

Samlet engagement 402.370 tkr. 351.421 tkr.

Indlagte sikkerheder, skønnet værdi 485.146 tkr. 485.146 tkr.

Overdækning (+) / Underdækning (-) 82.776 tkr. 133.725 tkr.

…

Regnskab for moderselskabet Centerplan A/S pr. 31.12.2004 udviser et resultat før skat på 5.658 tkr. og en egenkapital på 973.95 tkr.

Der har ikke været foretaget afskrivning på engagementet i regnskabsåret eller de to foregående regnskabsår. Der har været nedskrevet 15 mio. kr. på engagementet alene i regnskabsåret 2004, men pr. 31.12.2005 er der nedskrevet 0 tkr.”

Af de månedlige kapitalberedskabsrapporteringer til bestyrelsen fremgik, at engagementet med CenterPlan Gruppen fr a december 2005 til februar 2006 steg til 544 mio. kr., og at engagementet udgjorde ove r 20 % af basiskapitalen. Endvidere var engagementet med gruppen blevet bankens fje rde største.

Den femte skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 17. marts 2006 og vedrørte blandt andet tre mindre lån på 1-4 mio. kr. til tre datterselskaber i form af byggelån, betalingsgaranti samt kredit til dækning af overtræk, ligesom der blev ansøgt om en betalingsgaranti på ca. 20 mio. til et svensk datterselskab. Endvidere blev der ansøgt om et overtræk på 11 mio. kr. gældende indtil 30. juni 2006 til datterselskabet Virksomhed K/S 2, der var ratet 200. Selskabets engagement var forud herfor på ca. 61 mio. kr. Af bevillingen fremgik om overtrækkets anvendelse:

”Anvendes i forbindelse med ombygning/renovering af ejendommen beliggende Adresse 5, København. De 20 lejligheder som udgør 1. etape udbydes til salg i april/maj til gennemsnitlig pris på 65.000 kr. pr. m2 . (Ved bevilling af

byggelån i november 2004 var der en forventet salgspris på 30.000 kr. pr. m2 , men byggeudgifterne bliver også væsentligt højere). Der er skrevet 1500 personer op, som får mulighed for at købe. Ansøgning om forhøjelse af

- 167 -

byggelån fremsendes når budget for færdiggørelse foreligger og engagementet i banken er nedbragt, idet der p.t. ikke er plads til udvidelse.”

Derudover blev der ansøgt om en forhøjelse af aktiekreditten til moderselskabet Virksomhed ApS 1 på ca. 72 mio. kr., der herefter var på i alt 135 mio. kr. Virksomhed ApS 1 var ratet 100. Forhøjelsen var anvendt til køb af 24.250 stk. Nordicom-aktier for ca. 19 mio. kr., og den resterende del var anvendt til inddækning af overtræk på driftskredit i moderselskabet CenterPlan A/S.

Til sikkerhed for lånet blev deponeret 290.000 stk. Nordicom-aktier med kursværdi på ca. 332 mio. kr. Aftaledatoen var den 1. maj 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006, jf. nedenfor. Endelig blev der ansøgt om en ramme for kredit/betalingsgarantier på ca. 101 mio. kr. til det tyske datterselskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co.

KG, der var ratet 35, til køb af ti boligejendomme i Berlin. Aftaledatoen var den 1. juni 2006, der blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 21. juli 2006. Af bevillingen fremgik om lånet:

”Anvendes i forbindelse med køb af 10 boligejendomme på i alt 14.687 m2 . fordelt på 284 lejligheder i Berlin. Købet finansieres ved optagelse af lån på 8 mio. Euro hos EuroHypo. Dette lån er bevilget. Der søges 2. prioritetslån i niveau 3 mio. Euro. Kredit nedbringes med provenu fra lån hos EuroHypo, samt senere provenu fra 2. prioritet. Såfremt hele engagementet ikke indfries ved optagelse af 1. og 2. prioritet, tinglyses pant i ejendommene til Bank 1.

Til sikkerhed afgiver koncernselskaberne selvskyldnerkaution og stiller bestående sikkerheder for engagementet, undtagen Virksomhed K/S 4.”

Det samlede koncernengagement var før bevillingen ca. 397 mio. kr. inklusive et ubevilget overtræk på ca. 67 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med 210 mio. kr. til ca. 541 mio. kr., og der var en overdækning på ca. 1 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Udkast til regnskab pr. 31.12.2005 for CenterPlan Gruppen viser et resultat før skat på 940 mio. kr., heraf opskrivning af ejendomsportefølje 465 mio. kr. Virksomhed 4 har vurderet hele ejendomsporteføljen til 2,252 mia. kr. Kursstigning på koncernens beholdning af Nordicom aktier udgør 530 mio. kr. Balancen udgør 3,2 mia. kr. med egenkapital på 1,1 mia. kr. svarende til soliditet på 33 %.

Der er ultimo 2005 yderligere købt 3 svenske ejendomsporteføljer til i alt 1,8 mia. SEK. For 2006 vil der være en nettolikviditet på ca. 100 mio. kr. alene fra ejendomsporteføljen.

- 168 -

I budget for 2006, forventes et resultat før skat på ca. 900 mio. kr. Bl.a. forventes salg af boliger, primært Farum Kaserne, Adelgade og Adresse 6, at bidrage med 270 mio. kr.

Det nuværende engagement vil indenfor 2 måneder blive nedbragt primært via optagelse af lån i nye ejendomsporteføljer, hvilket specificeres således: … I alt til nedbringelse132.333 tkr.

En nedbringelse af engagementet på 132 mio. kr. vil samtidig øge overdækningen tilsvarende.

Når engagementet er nedbragt vil ansøgning om forhøjelse af byggelån til Adelgade, byggelån til Havnegade-projekt samt Gripen i Malmø blive udarbejdet.

Centerplan er bankens største indtjeningskunde. De seneste 12 mdrs. indtjening udgør 15,3 mio. kr.”

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg med henvisning til, at kunden havde behov for et hurtigt tilsagn. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. april 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, regnskabsoplysninger for en række af gruppens selskaber samt koncerndiagram.

Ved den sjette skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, og som er dateret 2. maj 2006, blev der ansøgt om 80 mio. kr. til mellemfinansiering i forbindelse med køb af Scala, København. Bevillingen blev givet til moderselskabet CenterPlan A/S eller et 100 % ejet datterselskab, hvis eneste aktivitet var køb og udvikling af Scala-ejendommen i København.

Til dette formål blev der efterfølgende stiftet datterselskabet Scala ApS. Den skriftlige bevilling indebar endvidere en frigivelse af 15.000 stk. Nordicom aktier, som moderselskabet Virksomhed ApS 1 besad. Aktiernes kursværdi var på ca. 17 mio. kr. Til sikkerhed lå herefter fortsat 275.000 stk. Nordicom-aktier til en kursværdi på 311 mio. kr.

Det samlede koncernengagement var før bevillingen nedbragt til ca. 428 mio. kr. Ved bevillingen blev engagementet udvidet med ca. 80 mio. kr. til ca. 509 mio. kr., og der var en overdækning på ca. 12 mio. kr. Derudover havde banken transport i betalingsgarantier på ca. 18 mio. kr. fra salg af lejligheder i selskabet Store Tuborg Bolig ApS, der ikke var værdisat.

- 169 -

Bank 1 bevilgede herefter i juli 2006 en ramme for CenterPlan Gruppens engagementer, der afløste de hidtidige enkeltstående engagementer med gruppens selskaber. Ved den syvende skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, blev der således meddelt en samlet ramme på 636 mio. kr. til aktie- og ejendomsfinansiering. Bevillingen var dateret 21. juli 2006.

Det fremgik, at rammen ville blive nedskrevet med 40 mio. kr., når byggeprojektet beliggende Adresse 6 var afsluttet. Aftaledatoen var 1. august 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med den følgende skriftlige bevilling af 22. juni 2007. Den skriftlige bevilling oplistede, hvilke projekter rammen omfattede og fremover kunne anvendes til. Af bevillingen fremgik blandt andet:

”Rammen kan anvendes til gennemførelse af følgende projekter efterhånden som der er plads under rammen: 100.000 tkr. (Ny) CP Boligejendomme Holding ApS: Ramme for kredit/betalingsgaranti anvendt til kapitalindskud i RC Real Estate Holding ApS i forbindelse med dette selskabs køb af PFA Ejendomme A/S. 107.398 tkr.

Studenterhuset Gripen Kommanditbolag: Udvidelse af ramme for byggelån/udlandslån med 71.198 tkr. til 107.398 tkr. Anvendes til 1. etape af ombygning vedrørende 176 studenterlejligheder og 3.500 m2 fællesarealer. 75.038 tkr. K/S Adelgade: Forhøjelse af byggelån/udlandslån med 3.298 tkr. til 75.038 tkr. Anvendes til ombygning af kontorejendom til boliger beliggende Adresse 5, København. … 80.000 tkr.

Scala ApS: Køb af Scala ejendommen i København. 42.000 tkr. (Ny) Virksomhed K/S 1: Ombygning af ejendommen beliggende Adresse 7, København. 41.700 tkr. Seidelmeisterweg GmbH & Co KG: Køb af 10 boligejendomme i Berlin. … 17.730 tkr. Aktiebolaget Grundstenen 105913 [senere: CenterPlan Katrinelund AB]: Finansiering af ejendommen beliggende Adresse 8, Malmö. … 5.000 tkr.

Virksomhed K/S 3, By 1: Finansiering af ejendom beliggende Adresse 9, By 1. … 140.542 tkr. Virksomhed ApS 1: Aktiekredit.

Til sikkerhed deponeres yderligere 25 % af aktiekapitalen i RC Real Estate Holding ApS, forhøjelse af ejerpantebrev med 30.000 TSEK til 130.000 TSEK mod 1. prioritetspant i Adresse 2, Malmö, ejerpantebrev 40.000 tkr. med 1. prioritetspant i bygning på lejet grund beliggende Adresse 10, København. Samlet værdisat til 30.000 tkr. Herudover afgiver koncernselskaberne selvskyldnerkaution og stiller bestående sikkerheder for rammen.

Regnskab pr. 31.12.2005 viser en stigning i omsætningen på 39 % til 132.989 tkr. og i overskud før skat på 1.865 % til 940.376 tkr. hvoraf værdiregulering af

- 170 -

ejendomme udgør 464.895 tkr. Egenkapitalen udgør 1.073.820 tkr. svarende til en soliditetsgrad på 33 %.”

Ved den skriftlige bevilling blev yderligere 10.000 stk. af moderselskabet Virksomhed ApS 1's Nordicom-aktier frigivet.

Den skriftlige bevilling indebar en udvidelse af gruppens engagement med ca. 127 mio. kr. til 636 mio. kr. Underdækningen var opgjort til ca. 122 mio. kr., hvilket bestod i mellemfinansieringer i datterselskaberne Scala ApS og Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG.

Udvidelsen bragte engagementet op i nærheden af grænsen på 25 % i lov om finansiel virksomhed § 145, og bevillingen indeholdt en redegørelse for opgørelsen af engagementet. Under sammenfatning og indstilling var der en nærmere beskrivelse af de to nye projekter, herunder beskrivelse af finansiering/budget, i regi af datterselskaberne CP Boligejendomme Holding ApS og Virksomhed K/S 1.

Endvidere var anført om boligprojektet Adresse 5, at man havde udtaget ti af 300 interesserede, hvoraf der ville blive tegnet på lejligheder til fem til seks købere. Salgsprisen var ca. 75 tkr. pr. m2 .

Rammen blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 6 med henvisning til, at kunden havde behov for et hurtigt finansieringstilsagn. I bevillingslisten var koncernen ratet 200. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram samt regnskabsoplysninger på CenterPlan Gruppen og moderselskaberne CenterPlan A/S og Virksomhed ApS 1.

Den bevilgede ramme betød, at engagementet med CenterPlan Gruppen var blevet bankens næststørste, hvilket fremgik af kapitalberedskabsrapportering pr. 31. oktober 2006 til bestyrelsen, der blev behandlet på bestyrelsesmøde den 24. november 2006.

Den næste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 22. juni 2007 og blev behandlet i bestyrelsen i august 2007. Ved den skriftlige bevilling blev rammen på 636 mio. kr. prolongeret og midlertidigt forhøjet med 224 mio. kr. til 860 mio. kr., jf. nærmere nedenfor. Af de forelagte oplysninger i sagen fremgår, at engagementet med CenterPlan Gruppen i mellemtiden havde været oppe på ca. 1,2 mia. kr., og at banken i december 2006 havde fået dispensation til midlertidigt at overskride 25 %-grænsen i § 145 i lov om

- 171 -

finansiel virksomhed. En væsentlig del af stigningen i engagementet skyldtes, at CenterPlan Gruppen i en periode var konsolideret med Frederiksbjerg-koncernen efter opkøb af ejerandele i koncernen. Tilsynets dispensation og bankens overskridelse af dispensationen er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.3 og afsnit 4.7.4. De af banken bevilgede lånesager frem til den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 har ikke været genstand for nærmere bevisførelse for landsretten.

CenterPlan Gruppen optrådte på overtræksliste pr. 7. september 2006 med ca. 59 mio. kr. Det samlede engagement var opgjort til 664 mio. kr., og engagementet var ratet 200. Af overtrækslisten fremgik, at overtrækket var opstået som følge af fejlagtig indkodning af ramme samt midlertidigt tilladt overtræk, og at skriftlig bevilling ville følge. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 21. september 2006.

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, undersøgte Finanstilsynet i efteråret 2006 Bank 1's solvensbehov. I den forbindelse gennemgik Finanstilsynet 32 engagementer, som banken havde indberettet, herunder engagementet med CenterPlan Gruppen. Finanstilsynet gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen på et møde den 17. november 2006, som blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. november 2006.

Tilsynet vurderede aktuel risiko samt gennemførte en stresstest på engagementerne med moderselskabet CenterPlan A/S og datterselskaberne Virksomhed K/S 1, CP Boligejendomme Holding ApS, Scala ApS, CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG og Ejendomsselskabet Farum Kaserne ApS.

Det var tilsynets vurdering, at den aktuelle risiko på engagementet var ca. 131 mio. kr., heraf ca. 4 mio. kr. på engagementet med Virksomhed K/S 1 og 47 mio. kr. på engagementet med CenterPlan A/S, hvis engagementerne blev nødlidende.

Endvidere viste stresstesten en risiko for tab på ca. 284 mio. kr., heraf ca. 22 mio. kr. på engagementet med Virksomhed K/S 1, 23 mio. kr. på engagementet med CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG og 47 mio. kr. på engagementet med CenterPlan A/S. Det var tilsynets vurdering, at engagementet ud fra stresstesten indeholdt en særlig høj risiko.

Af kapitalberedskabsrapportering pr. 30. november 2006 til bestyrelsen, der blev behandlet på bestyrelsesmøde den 21. december 2006, fremgik, at engagementet med CenterPlan Gruppen var steget til 1,11 mia. kr. Engagementet udgjorde 34,4 % af basiskapitalen og var bankens største engagement. Ved årsskiftet udgjorde engagementet ca. 1,18 mia. kr. efter fradrag (og ca. 1,245 mia. kr. før fradrag), hvilket var en overskridelse af tilsynets

- 172 -

dispensation. Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. december 2006, der blev behandlet på bestyrelsesmøde den 25. januar 2007, fremgik videre, at engagementet udgjorde 26,1 % af basiskapitalen, og at engagementet fortsat var bankens største engagement.

Den 28. februar 2007 meddelte Bank 1 Finanstilsynet, at engagementet med Cen-terPlan Gruppen pr. 27. februar 2007 var reduceret til ca. 819 mio. kr. efter, at gruppens ejerandel i Frederiksbjerg-koncernen var blevet reduceret.

I et udateret brev til CenterPlan Gruppen kvitterede Bank 1 for at have modtaget dokumentation for CenterPlan A/S’ reducering af ejerandel i Frederiksbjerg-koncernen og oplyste, at banken havde givet meddelelse om konsekvenserne heraf til Finanstilsynet. I brevet var endvidere anført, at bankens engagement var på 826 mio. kr., hvilket var 211 mio. kr. over bankens maksimale engagementsstørrelse på 615 mio. kr.

CenterPlan Gruppen blev derfor bedt om at nedbringe engagementet med 211 mio. kr.

I kapitalberedskabsrapportering pr. 31. marts 2007, der blev behandlet på bestyrelsesmøde den 26. april 2007, var engagementet med CenterPlan Gruppen opgjort til 689 mio. kr., svarende til 15,1 % af basiskapitalen, hvilket gjorde engagementet til bankens fjerde største.

Den følgende måned var engagementet i kapitalberedskabsrapportering pr. 30. april 2007 opgjort til 831 mio. kr., svarende til 17,8 % af basiskapitalen, hvilket gjorde engagementet til bankens største engagement. Kapitalberedskabsrapportering pr. 30. april 2007 blev behandlet på bestyrelsesmøde den 31. maj 2007.

I kapitalberedskabsrapportering pr. 31. maj 2007, der blev behandlet på bestyrelsesmøde den 21. juni 2007, var engagementet med CenterPlan Gruppen opgjort til 818 mio. kr., svarende til 17,3 % af basiskapitalen, og engagementet var fortsat bankens største.

På samme bestyrelsesmøde den 21. juni 2007 blev overtrækslisten pr. 7. juni 2007 behandlet, hvorpå CenterPlan Gruppen optrådte med et overtræk på ca. 175 mio. kr. Det samlede engagement var opgjort til 823 mio. kr., og engagementet var ratet ”200-500” . Det var anført, at der var et samlet overtræk på 20 koncernselskaber, hvoraf det største var på 66 mio. kr. Der ville blive søgt om forhøjelse af engagementet, og skriftlig indstilling var under udarbejdelse.

Den varslede skriftlige bevilling fulgte den 22. juni 2007, hvor der blev ansøgt om prolongering og midlertidig forhøjelse af rammen med 224 mio. kr. til 860 mio. kr.

- 173 -

Aftaledatoen var den 31. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med ny skriftlig bevilling af 24. april 2008. I den skriftlige bevilling var igen oplistet de projekter, som rammen kunne anvendes til,efterhånden som der var plads:

”120.000 tkr. Centerplan A/S: Forhøjelse af driftskredit, betalingsgarantier med 109.700 tkr. til 120.000 tkr. 208.160 tkr. Virksomhed ApS 1: Aktiekredit, heraf forhøjelse med 67.618 tkr. til 208.160 tkr. Forhøjelsen er anvendt til køb af Bank 1 aktier. 168.800 tkr. Studenterhuset Gripen Kommanditbolag: Udvidelse af ramme for byggelån/udlandslån med 62.400 tkr. til 168.800 tkr.

Anvendes til 2. etape af ombygning vedrørende 193 studenterlejligheder. … 57.500 tkr. Virksomhed K/S 1: Forhøjelse med 15.500 tkr. til 57.500 tkr. Beløbet er anvendt til ombygning af ejendommen beliggende Adresse 7, København. … 21.945 tkr. K/S Adelgade: Forhøjelse af driftskredit med 1.945 tkr. til 21.945 tkr. … 100.000 tkr.

CP Boligejendomme Holding ApS: kredit anvendt til kapitalindskud i RC Real Estate Holding ApS i forbindelse med dette selskabs køb af PFA Ejendomme A/S 41.444 tkr. Seidelmeisterweg GmbH & Co KG: Køb af 10 boligejendomme i Berlin, samlet 284 lejligheder. … 17.382 tkr. Centerplan Katrinelund AB: Finansiering af ejendommen beliggende Adresse 8, Malmö. 5.000 tkr.

Virksomhed K/S 3, By 1: Finansiering af ejendom beliggende Adresse 9, By 1. …

Til sikkerhed deponeres yderligere ejerpantebrev 60.000 tkr. i Adresse 5, København værdisat til 60.000 tkr. ejerpantebrev 20.000 i Adresse 11, København, værdisat til 20.000 tkr., ejerpantebrev 10.000 tkr. i Adresse 6, København, værdisat til 9.091 tkr. ejerpantebrev 30.000 tkr. i P-hus Israels Plads, København, værdisat til 30.000 tkr. ejerpantebrev 25.000 tkr. tsek i Eken Butikscenter ved Gøteborg, værdisat til 20.000 tkr., ejerpantebrev 50.000 tsek i Katrinelund, Malmö værdisat til 40.000 tkr., ejerpantebrev 78.000 tsek i Studenthuset Gripen, Malmö værdiansættes til 62.400 tkr., når lånefacilitet etableres.Herudover afgiver koncernselskaberne selvskyldnerkaution og stiller bestående sikkerheder for rammen. … Udkast til koncernregnskab pr. 31.12.2006 for CenterPlan Gruppen A/S viser en stigning i omsætningen på 280 % til 505.797 tkr. og i overskud før skat på 15 % til 1.081.900 tkr., hvoraf værdiregulering af ejendomme udgør 1.191.187 tkr.

Egenkapitalen udgør 1.920.852 tkr. svarende til en soliditetsgrad på 25,6 %.”

- 174 -

I den skriftlige bevilling var oplyst, at der var indfriet engagementer for i alt ca. 115 mio. kr. siden seneste bestyrelsesbevilling, herunder byggelån på ca. 55 mio. kr. til K/S Adelgade. Af det samlede engagement på 860 mio. kr. var der en underdækning på ca. 203 mio. kr., hvoraf ca. 41 mio. kr. kunne henføres til datterselskabet CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG og 60 mio. kr. til moderselskabet Virksomhed ApS 1, der bestod af en aktiekredit til aktier i Bank 1.

Under sammenfatning og indstilling var en beskrivelse af udvidelsen af rammen for de enkelte selskaber, inklusive et budget for etape 2 af ombygningen af studenterhuset i Malmø. Herefter var anført:

”Det er vores vurdering at koncernen er vokset kraftigt de senere år og at væksten i stor udstrækning er lånefinansieret via belåning af værditilvæksten på selskabet eksisterende og indkøbte ejendomme. Likviditeten er derfor konstant under pres og dette har resulteret i betydelig overtræk i Bank 1, hvilket må betegnes som utilfredsstillende.

Det er således ønskeligt at koncernen strammer op på likviditetsberedskabet og ikke i de kommende år ekspandere med samme fart.

Det må efter vores opfattelse være bankens mål at få engagementet reduceret og sikre at den del banken finansierer har et positivt cash flow.”

Rammen blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 6 med henvisning til, at kunden havde behov for likviditeten med det samme. I bevillingslisten var koncernen ratet 200. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. august 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram samt regnskabsoplysninger på CenterPlan Gruppen og moderselskabet CenterPlan A/S.

Den næste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 24. april 2008 og blev behandlet i bestyrelsen samme dag. Ved den skriftlige bevilling blev rammen på 860 mio. kr. prolongeret og midlertidigt forhøjet til 950 mio. kr., jf. nærmere nedenfor.

I en intern oversigt over ”projektfinansieringer i koncernengagementer over 50 mio. kr.” af 19. september 2007, der blev behandlet på bestyrelsesmødet den 20. september 2007, var oplistet seks af CenterPlan Gruppens projekter. Om datterselskabet CP Boligejendomme

- 175 -

Holding ApS’ projekt var anført, at det var en 25 % partnerinvestering med RC Real Estate vedrørende 30 ”PFA ejendomme” , og at Essex havde købt 15 jyske ejendomme. Om det svenske datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolags projekt var anført, at det omhandlede ombygning af kontorejendom til studenterboliger, og at 1. etape var færdig og udlejet. Endelig var der om det tyske datterselskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG anført, at det vedrørte tyske udlejningsejendomme, og at der var et positivt cash flow.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, foretog Intern Revision i perioden 17. september til 5. oktober 2007 engagementsgennemgang i Team Erhverv med fokus på de engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital. Af revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 fremgik, at det i forbindelse med vurdering af bonitet var konstateret, at trækket på opgørelsesdagen oversteg den bevilgede kreditramme på 860 mio. kr. med ca. 1 mio. kr. Derudover var det ved kontrol af rating konstateret, at det tyske datterselskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG var ratet 35, hvilken rating banken ikke længere anvendte,

CenterPlan Gruppen optrådte herefter på overtræksliste pr. 10. oktober 2007 med ca. 22 mio. kr. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 871 mio. kr. Af overtrækslisten fremgik, at overtrækket var fordelt på 17 selskaber og primært skyldtes rentetilskrivning på ca. 15 mio. kr. pr. 30. september 2007. Overtrækket ville ikke stige, og banken var stillet i udsigt, at overtrækket var inddækket i oktober 2007. Gruppen var ifølge overtrækslisten ratet 200. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 25. oktober 2007.

CenterPlan Gruppen optrådte igen på overtræksliste pr. 30. oktober 2007. Overtrækket var anført til at være ca. 190 mio. kr., hvilket må antages at være en fejl. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 867 mio. kr. Endvidere var anført, at rammen var på 860 mio. kr., og at ”CenterPlan” var anmodet om at inddække overtræk på ca. 7 mio. kr.

Overtrækket skyldtes fortsat rentetilskrivningen pr. 30. september 2007, og banken var stillet i udsigt, at overtrækket var inddækket i november 2007 via belåning i tre af gruppens datterselskaber. Gruppen var ifølge overtrækslisten ratet 400. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 14. november 2007.

Det fremgår af sagen, at rammen for CenterPlan Gruppens engagement blev nedskrevet i november 2007 til 765 mio. kr. Herefter optrådte CenterPlan Gruppen igen på

- 176 -

overtræksliste pr. 6. december 2007. Overtrækket var anført til at være ca. 208 mio. kr., hvilket må antages at være en fejl. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 796 mio. kr. Endvidere var anført, at rammen var nedskrevet til ca. 767 mio. kr., og at der ”således var et overtræk” på ca. 29 mio. kr. Det var anført, at der i uge 51 ville komme ca. 30 mio. kr. fra belåning af ejendom. Gruppen var ifølge overtrækslisten ratet 200. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 20. december 2007.

Samme dag præsenterede Finanstilsynet sine resultater af en planlagt undersøgelse af Bank 1's solvensbehov pr. ultimo september 2007 for direktionen. I Finanstilsynets plancher fra mødet med direktionen var engagementet med CenterPlan Gruppen opgjort til ca. 866 mio. kr., ligesom det var anført, at engagementet førte til en reservation på ca. 191 mio. kr. ved opgørelsen af solvensbehovet.

Bank 1 modtog efterfølgende den ovenfor, afsnit 4.7.5, omtalte rapport af 7. februar 2008 fra Finanstilsynet vedrørende undersøgelsen af Bank 1's solvensbehov. Af rapporten fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med en væsentlig konjunkturnedgang, uden at være en alvorlig krise.

Det var tilsynets opfattelse, at 29 af engagementerne, herunder engagementet med CenterPlan Gruppen, indeholdt en særlig høj risiko.

I december 2007 blev rammen for CenterPlan Gruppens engagement yderligere nedskrevet til 672 mio. kr. Herefter optrådte CenterPlan Gruppen igen på overtræksliste pr. 10. januar 2008. Overtrækket var anført til at være ca. 207 mio. kr., hvilket må antages at være en fejl. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 721 mio. kr.

Endvidere var anført, at rammen var nedskrevet til 675 mio. kr. i forbindelse med indfrielse af engagementet med Scala. Der blev henvist til byggeriet af studenterhuset i Malmø, hvor 1. etape var gennemført, og man var i gang med 2. etape, samt at skriftlig bevilling var under udarbejdelse. Gruppen var ifølge overtrækslisten ratet 300. Overtrækslisten blev forelagt på bestyrelsesmøde den 24. januar 2008.

I Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 var det samlede engagement med gruppen opgjort til ca. 724 mio. kr. Heraf var ca. 533 mio. kr. dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 722 mio. kr. Den gennemsnitlige vægtede rating for gruppen var beregnet til 381. Team Risikostyrings

- 177 -

rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

I et internt notat af 12. oktober 2007 anførte Team Kredit følgende om CenterPlan Gruppen:

”Engagementet består i dag af en række kreditter som reelt er anvendt til dækning af koncernens likviditetsbehov på grund af manglende faste indtægter fra udlejningsejendomme eller lignende.

Koncernen har ekspanderet meget kraftigt via aggressive opkøb af københavnske ejendomme med der af høj gearing af selskabet kapital. Ejendommene er ofte køb til top priser og lave afkast grader, hvilket påvirker koncernens likviditet negativt.

Regnskabet pr. 31.12.2006 på Centerplan Gruppen A/S viser et resultat før skat på 1.081.900 tkr., hvoraf 1.191 mio. kr. vedrører værdiregulering af ejendomme. Egenkapitalen udgør 1.921 mio. kr. svarende til soliditetsgrad 25,6 %.

Hele koncernens overskud kommer således fra opskrivninger af ejendomme, ligesom 62 % af egenkapitalen udgør opskrivninger fra et enkelt regnskabsår. Hvis der samtidig tages højde for at der blev foretaget opskrivninger af ejendomme i 2005 med 465 mio. kr. udgør egenkapitalen korrigeret for opskrivningerne kun 265 mio. kr. svarende til en soliditetsgrad på 3,5 %, hvilket er meget lavt.

Koncernen er stærkt afhængig af kreditorernes (bankernes) velvilje, idet likviditeten er afgørende for om der er tale om en going koncern eller konkurs. Det sidste har samtidig afgørende betydning for opgørelse af selskabets aktiver.

Engagementet vurderes meget risikobetonet og der bør stilles stramme krav til afvikling/nedbringelse af engagementet. Der bør reelt etableres en stram afviklingsplan med koncernen for bankengagementet.

På meget kortsigt vurderes der ikke behov for en nedskrivning.”

Det fremgår ikke af sagen, om notatet blev forelagt direktion og/eller bestyrelse. En del af oplysningerne fremgik dog af Team Kredits notat af 18. januar 2008 med opgørelse af bankens store engagementer til brug for Intern Revisions revision af årsrapport 2007. I notatet var anført blandt andet:

”Koncernen er vokset kraftigt de senere år, og væksten har i høj grad været lånefinansieret via værditilvæksten på koncernens ejendomsportefølje. Dette har medført at der har været pres på likviditeten.

- 178 -

Underdækningen på bankens engagement vedrører derfor primært diverse driftskreditter, der er bevilget i diverse driftsselskaber i forbindelse med ovennævnte finansieringsbehov. Internt pro forma koncernregnskab for Centerplan Gruppen A/S pr. 31.12.2006 viser resultat på 810.468 tkr. og egenkapital på 1.920.852 tkr., svarende til en soliditet på 25,6 %. Risikoen på engagementet vurderes som acceptabel i lyset af koncernens indtjening og kapitalforhold. Der har ikke været foretaget afskrivning eller nedskrivning på engagementet i regnskabsåret eller de to foregående regnskabsår.”

Notatet var vedlagt som bilag til Intern Revisions revisionsprotokollat for årsrapport 2007, der blev behandlet på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008, hvor bankens årsrapport 2007 blev vedtaget. Af revisionsprotokollatet fremgik, at Intern Revision var enig i den af Team Kredit foretagne vurdering af risikoen på engagementet, og Intern Revision anså engagementet for målt korrekt.

På baggrund af oplysninger i dagspressen om likviditetsproblemer i CenterPlan Gruppen, rettede Finanstilsynet henvendelse til Bank 1 den 5. marts 2008 med forespørgsel om, hvorvidt der var udarbejdet handlingsplaner for engagementet, og om banken havde vurderet behovet for OIV og nedskrivning.

Tilsynets brev blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 13. marts 2008, hvor Sagsøgte 3 redegjorde for elementerne i bankens svar til tilsynet, herunder at der ikke var behov for nedskrivninger. Bank 1 sendte redegørelse og handlingsplan til Finanstilsynet ved brev af 28. marts 2008.

I en efterfølgende korrespondance med Finanstilsynet, der strakte sig hen over sommeren 2008, blev Bank 1 blandt andet pålagt at udarbejde betalingsrækker for samtlige delengagementer med CenterPlan Gruppen.

I tilknytning til risikoobservationerne i rapporten af 28. januar 2008 gjorde Team Risikostyring status pr. marts 2008. I Team Risikostyrings risikorapport af 16. april 2008 var gruppens samlede engagement opgjort til ca. 774 mio. kr., svarende til det faktiske træk, og sikkerheder var opgjort til ca. 480 mio. kr. Den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var beregnet til 338.

CenterPlan Gruppen optrådte herefter på overtræksliste pr. 10. april 2008 med ca. 62 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var engagementet på ca. 779 mio. kr., og gruppen var ratet 400. Det var anført, at skriftlig bevilling var under udarbejdelse, hvorefter engagementet blev

- 179 -

sat på plads. Overtrækslisten blev behandlet på bestyrelsesmøde den 24. april 2008, hvor også den varslede skriftlige bevilling blev behandlet.

Af den skriftlige bevilling, der var dateret 24. april 2008, fremgik, at likviditetssituationen i CenterPlan Gruppen var yderst presset, og at det var bankens opfattelse, at CenterPlan Gruppens likviditetsvanskeligheder var så svære, at bankens medvirken var påkrævet.

Markedssituationen var vanskelig, men den svære krise gjorde, at CenterPlan Gruppen havde besluttet at realisere en række aktiver, selvom det skulle ske til reducerede salgspriser. Det var bankens vurdering, at der tilsyneladende var så store friværdier i koncernen, at en kontrolleret reduktion af gruppens balance over den fornødne tid kunne sikre, at banken antageligvis ikke led tab på engagementet.

Til sikring af likviditeten blev der derfor søgt om prolongering og midlertidig forhøjelse af den bevilgede ramme med 263 mio. kr. til 950 mio. kr. Forhøjelsen skulle særligt dække ombygningen af ejendommen Katrinelund (40 mio.), i regi af det svenske datterselskab CenterPlan Katrinelund AB, og ombygningen af studenterhuset i Malmø (82 mio. kr.), i regi af det svenske datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolag.

Den øvrige del skulle dække eksisterende overtræk og resterende likviditetsbehov frem til 30. juni 2008.

Der er i sagen fremlagt yderligere to skriftlige bevillinger af henholdsvis den 19. juni 2008 og 11. juli 2007, hvor engagementet blev forlænget og tilpasset, blandt andet blev rammen nedskrevet til ca. 874 mio. kr.

I den af Bank 6 gennemførte kreditgennemgang i perioden 3.-5. juli 2008, der er omtalt ovenfor afsnit 4.7.5, blev CenterPlan Gruppen klassificeret som et afviklingsengagement. Koncernengagementet var opgjort til 868 mio. kr., heraf ”blankoelement” på 430 mio. kr., og et vurderet behov for nedskrivning på 200 mio. kr. Bank 6 havde ikke anført en latent afviklingsriko.

Af bemærkninger til engagementet var anført, at gruppen havde sat ejendomme til salg for 1,5 mia. kr., men at Bank 6 ikke kendte status på salgsbestræbelserne og heller ikke kunne vurdere boniteten i salgsbestræbelserne. Endvidere var Bank 6 ikke bekendt med likviditeten i gruppens ejendomme. Endelig var likviditetsbehovet for resten af 2008 ikke beskrevet.

CenterPlan Gruppen er ligeledes omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 874

- 180 -

mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 474 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på 250 mio. kr. Det var anført, at gruppens aktiver i princippet var under tvangssalg, og gruppen var derfor under likviditetsstyring af Bank 1. Det var vurderingen, at der var stor risiko for, at realisationen skulle ske til værdier under det, de var optaget til i sikkerhedsoversigten, da det drejede sig om en del udviklingsejendomme og andre ejendomme i Sverige og Tyskland. Bank 7's konklusion var, at risikoprofilen var høj.

Endelig er CenterPlan Gruppen omtalt i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 791 mio. kr., ”blanco” var 405 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 535 mio. kr.

Endvidere var omtalt bankens korrespondance med Finanstilsynet om udarbejdelse af betalingsrækker, hvilke medførte nedskrivningen på 535 mio. kr. KPMG havde ikke grundlag for at anlægge en anden vurdering af måling af engagementet, men at nedskrivningens størrelse var forbundet med væsentlig usikkerhed, særligt vedrørende de svenske selskaber.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 220 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 507 mio. kr.

Som dokumentation for tabet på CenterPlan Gruppen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sin anmeldelse (uden bilag) i CenterPlan Gruppens konkursramte selskaber, særligt CenterPlan A/S (ca. 310 mio. kr.), CP Boligejendomme Holding ApS (ca. 109 mio. kr.), Virksomhed ApS 1 (ca. 103 mio. kr.), Virksomhed K/S 1 (ca. 79 mio. kr.), Virksomhed K/S 2 (ca. 32 mio. kr.), Virksomhed K/S 3, By 1 (ca. 15 mio. kr.), de svenske selskaber Studenthuset Gripen Kommanditbolag (ca. 64 mio. kr.) og CenterPlan Katrinelund AB (ca. 23 mio. kr.) samt det tyske selskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co.

KG (ca. 45 mio. kr.). Derudover omfatter Finansiel Stabilitets anmeldelse 13 selskaber, hvor bankens tab er opgjort til mellem 1.000 kr. ogl ca. 9 mio. kr. Endvidere er fremlagt kopi af Statstidende vedrørende afslutningen af en række af konkursboerne, hvoraf fremgår, at Bank 1 foreløbig i samlet dividende har opnået ca. 600.000 kr.

Det fremgår af Finansiel Stabilitets støttebilag, at konkursboet efter det svenske datterselskab CenterPlan Katrinelund AB blev afsluttet i 2011, og at konkursboet efter det tyske datterselskab CenterPlan Siedelmeisterweg GmbH & Co. KG er ”afsluttet” , uden at der er fremlagt nærmere oplysninger herom. Endvidere er status på konkursboet efter det

- 181 -

svenske datterselskab Studenthuset Gripen Kommanditbolag ”uoplyst” . Derudover har Finansiel Stabilitet fremlagt en række tingbogsattester og tvangsauktionsudskrifter vedrørende flere af CenterPlan Gruppens ejendomme/projekter.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august 2008 til ca. 873 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 826 mio. kr. Endvidere er anført, at der var sikkerheder for i alt ca. 400 mio. kr., men samtidig er ”blanco” opgjort til ca. 873 mio. kr., svarende til det fulde engagement.

Derudover er anført et indlån på ca. 252 mio. kr., heraf ca. 234 mio. kr. i ”ej disponibel indestående” . Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at bankens engagement med CenterPlan Gruppen omfattede 40 delengagementer, og at det samlede udlån til CenterPlan Gruppen pr. 31. december 2008 udgjorde ca. 811 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 813 mio. kr. Endvidere er anført et indlån på ca. 16 mio. kr.

4.8.3. City Development-koncernen City Development-koncernen beskæftigede sig med ejendomsudviklingsprojekter i hele Danmark. Bag koncernen stod Person 37 og Person 38, der også varetog den daglige ledelse sammen med Person 39.

Koncernen bestod blandt andet af moderselskabet City Development A/S samt datterselskabet Udviklingsselskabet City Development A/S, som City Development A/S ejede i lige sameje med Nordkranen A/S Ejendomsudviklingsselskab. I koncernen indgik ligeledes en række andre selskaber, herunder CD Holding 2005 A/S, der ejede blandt andet Ejendomsselskabet Amerika Plads A/S samt Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S.

Sagen for landsretten har udelukkende omhandlet datterselskabet Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S og selskabets køb af et grundstykke i Ørestad Syd. Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S blev erklæret konkurs den 15. april 2009.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 115 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til samme beløb.

Ifølge det oplyste behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 ti skriftlige bevillinger vedrørende City Development-koncernen, hvoraf de seks bevillinger er fremlagt.

- 182 -

Koncernen optræder i samme periode på tre overtrækslister. Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer, havde City Development-koncernen pr. 31. december 2004 lån i banken på ca. 53 mio. kr. samt indlån på ca. 41 mio. kr.

Den første skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten og som vedrører grundstykket i Ørestad Syd, er dateret 14. august 2006. På dette tidspunkt var koncernens engagement på ca. 511 mio. kr. Der blev ansøgt om en ramme på 85 mio. kr. til udlån/garanti for købesum. Lånet skulle udbetales til et nystiftet aktieselskab, der var ratet 400. Aftaledatoen var 31. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 19. september 2006, jf. nedenfor.

Af den skriftlige bevilling fremgik blandt andet, at rammen skulle anvendes til køb af grundstykke i Ørestad Syd, der var godkendt til opførelse af 18.000 m2 boliger og 2.000 m2 erhverv. Byggeriet skulle opdeles i etaper, og der blev kun søgt om grundkøb, da minimum 50 % skulle være solgt, før byggeriet kunne gå i gang, og der kunne tages stilling til byggelån.

Projektet var tegnet af ”en af verdens mest populære arkitekter” Person 40, der ligeledes tegnede Herning Kunstmuseum. Projektet var beliggende ved Amager Fælled i umiddelbar nærhed af metrostation og indfaldsveje. Endvidere fremgik, at der forelå en mæglervurdering fra Nybolig Ejendomsmægler, og at budgettet viste en avance på ca. 21 mio. kr.

Selskabet ville selv indskyde 45 mio. kr. i projektet til delvis dækning af grundkøb og projektudviklingsomkostninger.

Som sikkerhed blev der etableret en ”finanskonstruktion” , som omtalt ovenfor, afsnit 4.5. Det indebar, at banken til sikkerhed modtog pant i anparterne i selskabet, tilbagetrædelseserklæring for eventuelle koncernselskabers tilgodehavender samt tinglyst pantsætningsforbud. Selskabets vedtægter indeholdt krav om, at selskabet ikke måtte påtage sig andre forpligtelser ud over, hvad der vedrørte ejendommen, og at vedtægterne ikke kunne ændres uden Bank 1's skriftlige accept. Der var ikke stillet kaution for selskabet.

Om koncernengagementet var anført:

”KONCERNENGAGEMENT Engagement før bevilling510.651 tkr. Udvidelse af engagement85.000 tkr. Samlet engagement herefter595.651 tkr.

- 183 -

Underdækning *)549.340 tkr.

*) Underdækningen kan henføres til følgende:

Udviklingsselskabet City Development A/S, hvor ban-

ken har transport i garantier/deponeringer fra køberne44.600 tkr.

Ejendomsselskabet Amerika Plads A/S ("finans-

konstruktion")243.000 tkr.

Skovlunde Ejerboliger ApS ("finanskonstruktion")52.000 tkr.

Virksomhed A/S 10826 tkr.

Værkstedsvej A/S ("finanskonstruktion")18.914 tkr.

Tøndergade ("finanskonstruktion")105.000 tkr.

Nystiftet selskab (nærværende sag "finanskonstruktion") 85.000 tkr.

Samlet underdækning549.340 tkr.

…

Kaution: Udviklingsselskabet City Development A/S kautioner for City Development A/S. CD Holding 2005 A/S kautioner for City Development A/S, Ejendomsselskabet Tøndergade ApS og Værkstedsvej A/S.”

Under sammenfatning og indstilling var der en kort omtale af koncernens igangværende projekter, og det var bankens vurdering, at selskaberne kunne gennemføre de igangværende projekter med et fornuftigt økonomisk resultat for selskaberne. Endvidere var anført, at kunden skulle give tilsagn om køb af ejendommen, og at bevillingen derfor ikke kunne afvente bestyrelses beslutning, hvorfor det ansøgte var bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. september 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabstal for City Development A/S og Udviklingsselskabet City Development A/S.

På samme bestyrelsesmøde blev forelagt overtræksliste pr. 7. september 2006, hvorpå City Development-koncernen optrådte med ca. 1 mio. kr. Overtrækket var ikke relateret til grundstykket i Ørestaden. Af overtrækslisten fremgik, at det samlede koncernengagement var på ca. 398 mio. kr., og at koncernen var ratet 200. Overtrækket skyldtes, at en ejendom var solgt med et salgsprovenu på 16 mio. kr., og lånet/overtrækket ville blive indfriet i løbet af få dage.

Den anden og sidste skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten vedrørende grundstykket i Ørestad Syd, er dateret 19. september 2006. Ansøgningen indebar blandt

- 184 -

andet en ændring/forhøjelse af rammen med yderligere 20 mio. kr., hvorved bankens samlede udlån til projektet udgjorde 105 mio. kr. Lånet skulle udbetales til det nystiftede selskab Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S, der var ratet 400. Aftaledatoen var fortsat den 31. december 2007, der ikke ses fulgt op.

Beskrivelsen i den skriftlige bevilling var i store træk en gentagelse af den foregående bevilling. Baggrunden for ansøgningen var, at selskabet alene ville indskyde 25 mio. kr., hvilket var en reduktion på 20 mio. kr. i forhold til den foregående bevilling. Det var gentaget, at kunden skulle give tilsagn om køb af ejendommen, og at bevillingen derfor ikke kunne afvente bestyrelses beslutning, hvorfor det ansøgte var bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabstal for Udviklingsselskabet City Development A/S. Ifølge engagementsskemaet var det faktiske træk på daværende tidspunkt ca. 73 mio. kr.

I en intern liste over projektfinansieringer i koncernengagementer over 50 mio. kr., dateret 19. september 2007, var anført om Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S, at projektet i Ørestad Syd stod stille og blev forhandlet.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, foretog Intern Revision i perioden 17. september til 5. oktober 2007 engagementsgennemgang i Team Erhverv med fokus på de engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital.

Af revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 fremgik, at det i forbindelse med formaliakontrol var konstateret, at der var bevilget et overtræk på 9 mio. kr. til Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S, der havde en løbetid udover 3 måneder, hvilket var i strid med kreditaftaleloven. Endvidere var konstateret, at der manglede registrering af sikkerhedsrelationer.

I Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 5. oktober 2007, blev engagementet med Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S ratet ”600/sv” . Det samlede engagement var opgjort til ca. 105 mio. kr.

Under en senere revision i perioden 28. maj til 20. juni 2008 fulgte Intern Revision op og konstaterede, at der den 25. juni 2008 fortsat manglede registrering af sikkerhedsrelationer.

- 185 -

City Development-koncernen optræder på overtræksliste pr. 10. april 2008 med ca. 14 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var koncernens engagement på ca. 450 mio. kr., og koncernen var ratet 501. Det var anført, at Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S havde overtræk på ca. 12 mio. kr., hvilket formentlig er en fejl. Det var således samtidig anført, at selskabet var bevilget en ramme på 105 mio. kr., og at engagementet med selskabet udgjorde 108 mio. kr., hvorfor overtrækket udgjorde 3 mio. kr. Der var aftalt møde med klienten for at drøfte engagementet.

I begyndelsen af april måned 2008 var Team Kredit på kreditopfølgningsbesøg i Team Erhverv, og i rapport af 25. april 2008 var koncernen ratet ”501/OEI” . Om Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S var anført:

”Ejendomsselskabet Ørestaden Syd A/S har projektfinansiering 107.610 tkr. Der er ingen likviditet til at servicere engagementet. Handlingsplan for engagementet skal udarbejdes. Ejendomsselskabet Ørestaden Syd A/S årsregnskab 2006 har en negativ drift, egenkapital 485 tkr. samt en balance på 77.282 tkr. … Vilkår for det samlet engagement med koncernen bør genforhandles med henblik på afvikling samt krav om yderligere sikkerhed. Banken har reelt den fulde risiko på engagementet og koncernen har optionen. Nedskrivning pr. 30/6 2008 bør overvejes for Ejendomsselskabet Ørestaden Syd A/S.”

City Development-koncernen optræder igen på overtræksliste pr. 11. august 2008 med ca. 5 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var koncernens engagement på ca. 508 mio. kr., og koncernen var ratet 700. Overtrækket skyldtes tilskrevne renter på engagementet med Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S. Der var lavet et oplæg, hvor Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S blev overtaget af CSV Invest ApS, der var ejet af Bank 10. Aftalen lå til godkendelse ved Team Kredit.

City Development-koncernen er ligeledes omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 509 mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 356 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 115 mio. kr.

Om Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S var anført, at byggeriet ikke var påbegyndt, og at selskabet ikke kunne servicere sin gæld, da der ikke var aktivitet i selskabet. Den eventuelle overdragelse til CSV Invest ApS var omtalt, men det var forbundet med tvivl, om den ville blive gennemført. I henseende til tabsrisikoen blev

- 186 -

grunden værdiansat til 50 %. Rapporten konkluderede, at risikoprofilen var ”høj / mellem / lav” .

Endelig er City Development-koncernen omtalt i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 473 mio. kr., ”blanco” var 465 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 70 mio. kr. Endvidere var anført, at banken havde vurderet, at der var OIV på engagementet, hvilket KPMG var enig i. Derudover havde KPMG ikke grundlag for at anlægge en anden vurdering af måling af engagementet, som var forbundet med skønsusikkerhed.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 115 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 115 mio. kr. Tabet er henregnet til både datterselskabet Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S og datterselskabet Amerika Plads A/S, uden at Finansiel Stabilitet har foretaget en opdeling af tabet på de to selskaber.

Som dokumentation for tabet på Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sin anmeldelse (uden bilag) i konkursboet efter selskabet, hvoraf fremgår, at Bank 1 i maj 2009 anmeldte et krav på ca. 116 mio. kr. ekskl. renter, eller i alt ca. 119 mio. kr. inkl. renter.

Endvidere er fremlagt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboet efter Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S ville blive afsluttet med forventet dividende på 22,1496 %. Finansiel Stabilitet har endvidere fremlagt Finansiel Stabilitets anmeldelse (uden bilag) i konkursboet efter Ejendomsselskabet Amerika Plads A/S og uddrag af korrespondance med kurator.

Heraf fremgår, at Bank 1 anmeldte et samlet krav på ca. 368 mio. kr., og at konkursboet blev afsluttet med en dividende på 93,77 %, således at der blev udbetalt ca. 345 mio. kr. til banken.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august 2008 til ca. 507 mio. kr. Heraf udgjorde engagementet med Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S ca. 109 mio. kr. Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at banken i 2009 havde afskrevet 116 mio. kr. på engagementet med Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S, hvilket svarer til det af Finansiel Stabilitet opgjorte krav under sagen. Der er heri

- 187 -

imidlertid ikke taget højde for den dividende, som blev opnået i konkursboet efter Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S.

4.8.4. Person 41-koncernen Virksomhed ApS 3 var ejet af Person 41 og var holdingselskab for en række datterselskaber. Ifølge de skriftlige bevillinger havde koncernen over 500 boliglejemål og ca. 50 butikslejemål. Derudover beskæftigede koncernen sig med nybyggeri af enfamiliehuse, rækkehuse samt ejerlejligheder til videresalg. Koncernen beskæftigede egne håndværkere og stod selv for administrationen, salg og udlejning af ejendomme.

For landsretten har Bank 1's udlån til Person 41-koncernen drejet sig om tre projekter, her kaldet Projekt, projekt Trekroner og projekt Upperten. Projekt lå i datterselskabet Brainstones Byg ApS, der pr. 8. oktober 2008 skiftede navn til Virksomhed ApS 21. Selskabet blev erklæret konkurs den 6. november 2008.

Projekt Trekroner lå i datterselskabet Brainstones Trekroner ApS, der pr. 8. oktober 2008 skiftede navn til Trekroner ApS. Selskabet blev erklæret konkurs den 6. november 2008. Projekt Upperten lå i datterselskabet Upperten ApS, der i 2006 blev omdannet til et aktieselskab og pr. 19. juli 2007 skiftede navn til U10 Byggeudstilling Trekroner A/S. Selskabet blev erklæret konkurs den 6. november 2008.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på koncernengagementet til ca. 23 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 128 mio. kr.

Der er i sagen forelagt fire skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrørende Person 41-koncernen samt to overtrækslister, hvorpå koncernen optræder, og hvoraf den ene overtræksliste vedrørte overtræk på ca. 2 mio. kr., der ikke er omtalt i det følgende. Det fremgår ikke af det for landsretten forelagte, om Person 41-koncernen havde lån i banken forud for 2005.

Den første skriftlige bevilling, dateret 17. oktober 2005, vedrørte to af de omhandlede projekter. Der blev for det første ansøgt om en ramme på 50 mio. kr. til Projekt i det nyoprettede datterselskab Brainstones Byg ApS (senere: Virksomhed ApS 21). Aftaledatoen var 30. september 2006, hvilket først ses fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 14. marts 2008, jf. nedenfor. Der blev for det andet ansøgt om en

- 188 -

ramme på 72 mio. kr. til projekt Trekroner i det nyoprettede datterselskab Brainstones Trekroner ApS (senere: Trekroner ApS). Aftaledatoen var 31. december 2006, hvilket først ses fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 14. marts 2008, jf. nedenfor.

Det fremgik af den skriftlige bevilling til Projekt og projekt Trekroner blandt andet:

”Selskabet har erhvervet en byggegrund på ca. 12.000 m2 på Område ved Hyrdehøj, hvorpå der kan bygges 35 rækkehuse på i alt 2.893 m2 . Grunden overtages pr. 01.09.2005, og Roskilde Kommune har meddelt tilladelse til at påbegynde byggemodning i efteråret. Byggeriet forventes færdigt og klar til indflytning i september 2006. Der stilles ikke krav om at en del af rækkehusene skal være solgt inden byggeriet påbegyndes. Samlet anskaffelsespris andrager 17.300 kr. pr. m2 .

Projektbudgettet ser således ud:

Køb af grund12.369 tkr.

Byggemodning, tilslutningsafg. m.v.2.452 tkr.

Håndværkerudgifter incl. uforudsete udg.30.377 tkr.

Honorarer og byggetilsyn3.038 tkr.

Salgs- og finansieringsomkostninger1.195 tkr.

Øvrige omkostninger610 tkr.

Samlet anskaffelsessum (17.300 kr. pr. m2 )50.041 tkr.

Forventet salgspris (24.000 kr. pr. m2 )69.432 tkr.

Budgetteret avance19.391 tkr.

Til sikkerhed for engagementet fordres ejerpantebrev 50.000 tkr. med 1.

prioritets pant i bebyggelsen, indtrædelsesret i evt. totalentreprisekontrakt, transport i salgsprovenu/deponeringer/garantier fra slutkøberne. Derudover kaution af Person 41. Værdisat samlet til 50.000 tkr. Banken skal løbende føre tilsyn med byggeriet, samt godkende entreprenørbetalinger.

…

Selskabet har erhvervet en byggegrund på ca. 17.000 m2 i Trekroner, hvorpå der kan bygges 38 rækkehuse på i alt 4.493 m2 . Grunden overtages pr.

01.11.2005. Byggeriet forventes færdigt og klar til indflytning december 2006. Der stilles ikke krav om at en del af rækkehusene skal være solgt inden byggeriet påbegyndes. Samlet anskaffelsessum andrager 16.000 kr. pr. m2 .

Projektbudgettet ser således ud:

Køb af grund14.454 tkr.

Byggemodning, tilslutningsafg. m.v.4.237 tkr.

Håndværkerudgifter incl. uforudsete udg.45.798 tkr.

Honorarer og byggetilsyn4.580 tkr.

Salgs- og finansieringsomkostninger1.940 tkr.

Øvrige omkostninger1.068 tkr.

Samlet anskaffelsessum (16.000 kr. pr. m2 ) 72.077 tkr.

Forventet salgspris (22.000 kr. pr. m2 ) 98.846 tkr.

Budgetteret avance26.721 tkr.

- 189 -

Til sikkerhed for engagementet fordres ejerpantebrev 72.000 tkr. med 1. prioritets pant i bebyggelsen, indtrædelsesret i evt. totalentreprisekontrakt, transport i salgsprovenu/deponeringer/garantier fra slutkøberne. Derudover kaution af Person 41. Værdisat samlet til 72.000 tkr. Banken skal løbende føre tilsyn med byggeriet, samt godkende entreprenørbetalinger.

KONCERNENGAGEMENT Engagement før bevilling1.000 tkr. Udvidelse af engagement122.000 tkr. Samlet engagement herefter123.000 tkr. Underdækning0 tkr. … Kaution: Person 41 indestår som selvskyldnerkautionist for selskaberne.

Virksomhed ApS 3 ejer driftsselskaberne i koncernen. Regnskabet pr. 31.12.2004 udviser en samlet nettoindtægt fra datterselskaberne på 8.276 tkr. og et resultat før skat på 7.820 tkr. Egenkapitalen udgør 11.651 tkr. ud af balancen på 31.802 tkr.

I sit personlige ejendomsselskab Virksomhed A/S 4 udviser driften en nettohusleje på 22.403 tkr. og et overskud før skat på 31.019 tkr. efter værdiregulering på 28.844 tkr. Egenkapitalen udgør 96.923 tkr. ud af balancen på 496.867.

SAMMENFATNING OG INDSTILLING Det er vores vurdering at Person 41 er en kompetent forretningsmand, der har stor indsigt i ejendomsbranchen.

Det bemærkes, at de tidligere afgivne tilbud 250.000 tkr. vedrørende boligbyggeri i Teglværkshavnen ikke aftages, da Person 41 ikke kunne opnå tilfredsstillende aftale med Københavns Havn og JM Danmark.

Køb og bebyggelse af grundarealerne Hyrdehøj og Trekroner forekommer attraktivt for koncernen. De angivne salgspriser ligger p.t. 10-15 % under tilsvarende bebyggelser i områderne, og rækkehusene forventes attraktive for en bred køberkreds.

Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8 for så vidt angår byggeriet i Hyrdehøj, da tidsfristen fra kommunens accept til betaling var meget kort. Indstilles til bevilling for så vidt angår byggeriet i Trekroner.”

Lånene til projekterne blev ifølge den skriftlige bevilling dels bevilget som presserende bevilling (Projekt), dels indstillet til bevilling (projekt Trekroner). Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. november 2005, og i bevillingslisten stod begge lån som bevilget som presserende af Vidne 6. Af engagementsskemaet, dateret 17. november 2005, der var vedlagt den skriftlige bevilling til bestyrelsen, var begge lån også anført som bevilget som presserende.

- 190 -

Endvidere fremgik, at der på daværende tidspunkt var et faktisk træk på Projekt på ca. 15 mio. kr. og på ca. 17 mio. kr. på projekt Trekroner. Til bestyrelsen var der som yderligere bilag til de to skriftlige bevillinger vedlagt koncerndiagram samt regnskabstal for Virksomhed A/S 4 og Virksomhed ApS 3. Der var ikke vedlagt regnskabsoplysninger for Person 41, der kautionerede for lånene. På samme bestyrelsesmøde blev endvidere behandlet en anden bevilling til Person 41-koncernen på 200 mio. kr. til et byggeprojekt i Holbæk, som ikke er forelagt landsretten. Derved kom det samlede koncernengagement op på 323 mio. kr.

I forbindelse med Intern Revisions uanmeldte eftersyn i Team Erhverv i foråret 2006 gav dokumentkontrollen anledning til bemærkninger vedrørende Person 41-koncernen. Af detailbemærkningerne til revisionsrapport nr.

XX/2006, dateret ”XX maj 2006” , der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.8 og afsnit 4.7.3, fremgik blandt andet, at seneste bestyrelsesbevilling lød på 323 mio. kr., og at Person 41's private engagement var forhøjet med 2 mio. kr. til 325 mio. kr. af den kundeansvarlige.

Endvidere var anført vedrørende Brainstones Byg ApS og Brainstones Trekroner ApS, at der manglede registrering af kautioner fra blandt andre Person 41 samt ledelseserklæringer, og at der ikke var dokumentation for fremsendelse af ejerpantebreve til tinglysning.

Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 11. maj 2006. Der blev ansøgt om en forhøjelse af Person 41's personlige kassekredit på 2 mio. kr. samt en ramme på ca. 181 mio. kr. til kassekredit, byggelån, lån og garantistillelser til datterselskabet Brainstones Holbæk ApS eller Person 41 personligt, der skulle anvendes på flere forskellige projekter, herunder 13 mio. kr. til projekt Upperten. Herom fremgik det:

”13.000 tkr. grundfinansiering - Byggeudstilling i Roskilde.

I forbindelse med etablering af en byggeudstilling i Roskilde har Person 41 købt et areal pa 7.611 m2 hvor der skal opføres 11 "fremtidsboliger".

Boligerne skal tegnes af specielt udvalgte arkitekter. Prismæssigt forventes de at ligge på niveau med et almindeligt nyopført parcelhus.

Byggeudstilling, Roskilde (1.000

kr.)

Køb af grundareal 11.700

Udvikling af området - tegninger m.v. 1.300

Samlet anskaffelse 1.182 tkr. pr. grund 13.000

- 191 -

Til sikkerhed for engagementet deponeres ejerpantebrev 13.000 tkr. med 1. prioritets pant samt selvskyldnerkaution af Person 41. Ejerpantebrevet værdiansættes til 13.000 tkr..

Der er ikke taget stilling til finansiering af de enkelte byggerier.”

Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet forhøjet med ca. 183 mio. kr. til ca. 506 mio. kr. med en underdækning på 2 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Person 41 har været delkunde i Bank 1 gennem nogle år. Han har været meget tilfreds med sagsbehandlingen og ønsker derfor at nedbringe sit engagement med Bank 11 for primært at bruge Bank 1.

Person 41 har været i branchen i flere år og har gennem investeringer opnået en betydelig formue. Årsregnskaberne for 2005 er ikke færdige, men det har været et særdeles positivt år. Person 41 er ved at afslutte byggeri på Teglholms Alle, København, lejlighederne er solgt og der forventes en fortjeneste på 100 mio. kr..

Da kunden ønskes hurtigt svar kunne sagen ikke afvente bestyrelsens beslutning. Ansøgte er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Lånene blev bevilliget som presserende af Vidne 6 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 1. juni 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabstal for Person 41 personligt, Virksomhed A/S 4, Virksomhed ApS 3, Virksomhed A/S 4 og Brainstones ApS. Om Person 41's personlige forhold fremgik blandt andet, at han havde en personlig formue på 31,5 mio. kr. Endvidere var anført:

”Ovenstående tal er baseret på modtaget udkast til regnskab for 2004 udarbejdet af Deloitte.

Regnskabet er fortsat kun i udkast på grund af diverse verserende skattesager.

Vi kender ikke til formuefordelingen mellem Person 41 & Person 62.

Væsentlige aktiver:

Kapitalindestående i Virksomhed A/S 4 og Galleri97.106 tkr. Fast ejendom6.724 tkr. værdipapirer (Virksomhed ApS 3 m.fl.)12.245 tkr. Diverse tilgodehavender9.913 tkr.”

- 192 -

Af det vedlagte engagementsskema, dateret 9. maj 2006, fremgik blandt andet, at det faktiske træk på koncernengagementet var ca. 53 mio. kr., heraf ca. 17 mio. kr. på Projekt og ca. 18 mio. kr. på projekt Trekroner.

Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 15. september 2006 og vedrørte en forhøjelse af rammen til projekt Upperten. Der blev ansøgt om en forhøjelse på ca. 42 mio. kr. af den tidligere bevilgede ramme på ca. 181 mio. kr. til Person 41 personligt eller et af ham 100 % ejet selskab.

Forhøjelsen blev givet til projekt Upperten, der nu lå i selskabet Upperten A/S (senere: U10 Byggeudstilling Trekroner A/S), og den samlede bevilling til projekt Upperten var herefter opgjort til samlet ca. 57 mio. kr. Aftaledatoen var fejlagtigt angivet til 31. juli 2006, og engagementet ses fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 14. marts 2008, jf. nedenfor.

Af den skriftlige bevilling fremgik blandt andet, at der på projekt Upperten nu blev budgetteret med et mindre underskud på ca. 2 mio. kr., men at man forventede at kunne opnå besparelser i forhold til budgettet. Af den skriftlige bevilling fremgik endvidere:

”Til sikkerhed for engagementet deponeres ejerpantebreve 52.000tkr. med 1. prioritetspant. Transport i salgsprovenu/deponeringer/garantier fra slutkøberne, transport i entreprenørgaranti samt selvskyldnerkaution af Person 41 og Virksomhed A/S 5. Person 41 indestår samtidig for tilførsel af den fornødne kapital, såfremt salgsprovenuet ikke kan dække kreditterne.”

Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet forhøjet til ca. 548 mio. kr., fortsat med en underdækning på 2 mio. kr. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Person 41 har været delkunde i Bank 1 gennem nogle år. Han har været meget tilfreds med sagsbehandlingen og ønsker derfor at nedbringe sit engagement med Bank 11 for primært at bruge Bank 1.

Person 41 har været i branchen i flere år og har gennem investeringer opnået en betydelig formue. Det private regnskab for 2005 er ikke færdige, men det har været et særdeles positivt år. Person 41.

Da kunden ønskes hurtigt svar kunne sagen ikke afvente bestyrelsens beslutning. Ansøgte er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling af det samlede kreditudvalg samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den

- 193 -

skriftlige bevilling vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabstal for Person 41 personligt, der fortsat var baseret på et udkast til regnskab for 2004 udarbejdet af Deloitte, samt regnskabstal for Virksomhed ApS 3. Af det vedlagte engagementsskema, dateret 15. september 2006, fremgik blandt andet, at det faktiske træk på koncernengagementet var ca. 119 mio. kr., heraf ca. 18 mio. kr. på Projekt, ca. 23 mio. kr. på projekt Trekroner og ca. 14 mio. kr. på projekt Upperten.

På et møde den 23. november 2006 med blandt andre Person 41 blev koncernens engagement med Bank 1 gennemgået. Om Projekt og projekt Trekroner var anført, at et nyt revideret budget viste behov for højere byggekredit. Både byggeomkostninger og salgspriser var steget, og der var fortsat overskud.

I december 2007 gennemførte Finanstilsynet en planlagt undersøgelse af Bank 1's solvensbehov pr. ultimo september 2007 og præsenterede undersøgelsens resultater på et møde den 20. december 2007 med direktionen.

I Finanstilsynets plancher fra mødet var engagementet med Person 41-koncernen opgjort til ca. 402 mio. kr., ligesom det var anført, at engagementet førte til en reservation på 41,5 mio. kr. ved opgørelsen af solvensbehovet.

Bank 1 modtog efterfølgende tilsynets rapport den 7. februar 2008, hvoraf fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med en væsentlig konjunkturnedgang, uden at være en alvorlig krise. Det var tilsynets opfattelse, at 29 af engagementerne, herunder engagementet med Person 41-koncernen, indeholdt en særlig høj risiko.

I Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 var det samlede koncernengagement opgjort til 400 mio. kr., hvilket var ca. 148 mio. kr. lavere end seneste skriftlige bevilling. Heraf var ca. 236 mio. kr. dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 248 mio. kr. Den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var beregnet til 493. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

Den 7. februar 2008 modtog Bank 1 den ovenfor, afsnit 4.7.5, omtalte rapport fra Finanstilsynet vedrørende undersøgelsen af Bank 1's solvensbehov. Af rapporten fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med en væsentlig konjunkturnedgang, uden at være en

- 194 -

alvorlig krise. Det var tilsynets opfattelse, at 29 af engagementerne, herunder engagementet med Person 41-koncernen, indeholdt en særlig høj risiko.

I tilknytning til risikoobservationerne i rapporten af 28. januar 2008 gjorde Team Risikostyring status pr. marts 2008. I Team Risikostyrings risikorapport af 16. april 2008 var det samlede koncernengagement fortsat opgjort til 400 mio. kr., hvoraf ca. 238 mio. kr. var dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 288 mio. kr. Den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var beregnet til 500.

Den fjerde skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 14. marts 2008 og vedrørte primært prolongering af koncernens engagementer med Bank 1. Det fremgik af bevillingen, at det samlede koncernengagement før bevillingen var reduceret til 400 mio. kr., og at bevillingen medførte en yderligere reduktion med ca. 115 mio. kr. til samlet ca. 285 mio. kr.

Der blev blandt andet ansøgt om prolongering af ramme på 59 mio. kr. til Projekt i datterselskabet Brainstones Byg ApS (senere: Virksomhed ApS 21), der var ratet 700, prolongering af ramme på 102 mio. kr. til projekt Trekroner i datterselskabet Brainstones Trekroner ApS (senere: Trekroner ApS), der var ratet 600, og prolongering af ramme på 29 mio. kr. til projekt Upperten i datterselskabet Upperten A/S (U10 Byggeudstilling Trekroner A/S), der var ratet 601.

Aftaledatoen var angivet til 1. august 2008.

Vedrørende Projekt var anført blandt andet:

”Rammen er anvendt til køb af grundstykke beliggende Område, Hyrdehøj til opførelse af 27 rækkehuse.

Ejendommene er nu færdigbygget og der er solgt 7 ud af 20 rækkehuse. Når de igangværende handler er afsluttet vil kreditten kunne nedbringes til 51.000 tkr.

De resterende 20 rækkehuse (2.018 m2) skal sælges til 25.900 kr. i snit for at byggeriet går i nul. De allerede solgte lejligheder er solgt til 27.600 tkr. … Overskuddet forventes at blive mindre end oprindeligt budgetteret - der var budgetteret med en avance på 18 %, men nu forventes overskuddet at ligge på 6,2 %.

Budgettet er skredet pga. stigende renter, lang liggetid inden byggeriet blev igangsat og en ikke helt effektiv byggestyring.

- 195 -

Person 41 ønsker at indgå formidlingsaftale med Boligmægleren, om salg af de sidste ejendomme. Aktuelt er boligerne til salg hos Nybolig, Ringsted, hvad der ikke har været optimalt.

I lyset af muligheden for yderligere liggeomkostninger samt moderate prisnedslag for at sælge de resterende boliger kan det ikke udelukkes, at avancen reduceres yderligere.

Sikkerhed: 1. prioritetspant på 58.000 tkr. værdiansat til 56.456 tkr.

Regnskab på 31.12.2006 viser resultat på -128 tkr. og en egenkapital på -2 tkr., svarende til en soliditetsgrad på 0 %.”

Om projekt Trekroner var anført blandt andet:

”Rammen er anvendt til køb af grundstykke beliggende Trekroner med henblik på opførelse af 38 lejligheder.

Byggeriet er stort set afsluttet og lejlighederne bliver afleveret her ultimo februar/primo marts 2008.

Byggeriet er forløbet som planlagt, og der har alene været små ændringer. Byggeriet er blevet ca. 9 mio. kr. dyrere end budgetteret som følge af højere byggerenter og længere liggetid og andrager nu samlet 102 mio. kr., svarende til ca. 22.700 kr. i samlet anskaffelsespris pr. kvadratmeter bolig.

Der er solgt 1 ud af de 38 lejligheder.

Person 41 er også her interesseret i at indgå et samarbejde med Boligmægleren. Indtil nu har Nybolig også haft dette salg, hvad der dog ikke har resulteret i mere en 1 bolig solgt. … Alternativ til salg er udlejning af lejlighederne. … I lyset af den meget store salgsrisiko på dette projekt må et negativt resultat desværre forventes, såfremt der ikke sker en markant forbedring af ejendomssalget på kort sigt.

Sikkerhed: 1. prioritetspant på 93.000 tkr. værdiansat til 93.000 tkr.

Regnskab på 31.12.2006 viser resultat på -104 tkr. og en egenkapital på 21 tkr., svarende til en soliditetsgrad pa 0,1 %.”

Vedrørende projekt Upperten var anført blandt andet:

”Rammen er anvendt til køb af grundstykke af Roskilde Kommune med henblik på opførelse af 11 boliger. …

- 196 -

Det var fra starten meningen, at der skulle opføres 11 arkitekttegnede huse. Denne plan er nu opgivet, da byggeriet blev alt for dyrt, og da der ikke kunne holdes økonomi i projektet.

Samlet - inkl. køb af grunden - har det derfor nu kostet Upperten ApS 28 mio. at udvikle og starte dette projekt op. Det vil med andre ord sige, at der har været omkring 14 mio. kr. i tabte udviklingsomkostninger. Anslået 2 mio. kr. er gået til byggemodning.

Alternativt til de arkitekttegnede huse, arbejder Person 41 med at få byggetilladelse til 11 tyske Dennart huse, som også tegnes/tilrettes af danske arkitekter.

Husene opføres i betonelementer, der levers færdigmonteret fra Tyskland. Opførelsesomkostningerne bliver langt mindre, og ved en salgspris på 28.000 tkr. pr m2 , vil de tabte udviklingsomkostninger kunne inddækkes.

Det nye projekt er under udarbejdelse, og der er ikke givet tilsagn om byggekredit til det nye projekt.

Sikkerhed: 1. prioritetsejerpantebrev på 28.000 tkr. værdiansat til 9.945 tkr.

Der foreligger endnu ikke regnskab.”

Den skriftlige bevilling indeholdt endvidere regnskabsoplysninger vedrørende Person 41-koncernen samt oplysninger om de stillede kautioner og supplerende sikkerheder i form af sekundær pant i ejerpantebreve for 115 mio. kr.

Det ansøgte blev indstillet til bevilling med følgende begrundelse:

”Person 41 har været delkunde i Bank 1 gennem nogle år. Han har været meget tilfreds og ønsker derfor løbende at nedbringe sit engagement med Bank 17 og alene bruge Bank 11 og Bank 1.

Person 41 har været i branchen i flere år og har gennem investeringer opnået en betydelig formue. Byggeprojekterne har dog ikke kørt optimalt, og der skal en langt stærkere byggestyring til fremover. Såfremt der opstartes ny projekter med Bank 1, vil det blive med Person 42 på sidelinien fra opstart.

Det er dog åbenlyst, at Person 41 nu er i finansielle problemer som følge af udviklingen i diverse projekter - og dette har presset likviditeten i koncernen.

I lyset af at bankens primære eksponering er mod færdiggjorte, men ikke solgte projekter samt jord, der næppe lader sig udvikle i det aktuelle marked, er det klart, at dette likviditetsproblem er bekymrende for banken.

- 197 -

Person 41 er sig dette bevist og har derfor accepteret, at hans personlige kautioner overfor diverse projekter er blevet understøttet med supplerende pant i hans anlægsbeholdning af ejendomme. Det er vores opfattelse, at denne supplerende sikkerhedsstillelse har udtømt de fleste muligheder for yderligere sikkerhedsstillelse på nuværende tidspunkt.

Banken arbejder aktivt på at nedbringe engagementet, og kunden vil derfor blive indkaldt til nyt møde i april for at diskutere, hvordan boniteten af engagementet kan forbedres.

Banken vil i den forbindelse udarbejde en handlingsplan, der skal sikre, at koncernens gearing reduceres, at likviditeten forbedres samt at der tilbringes egenfinansieringsbidrag til diverse projekter gennem realisering af avancer, hvor dette er muligt.”

Det ansøgte blev indstillet bevilliget af Sagsøgte 3 og Vidne 5 samt behandlet i henhold til skriftlig bevilling i bestyrelsen og forelagt på bestyrelsesmøde den 24. april 2008. Til bestyrelsen var som bilag vedlagt engagementsskema og regnskabstal for en række datterselskaber, herunder Brainstones Byg ApS og Brainstones Trekroner ApS.

Af det vedlagte engagementsskema, dateret 11. marts 2008, fremgik blandt andet, at det faktiske træk på engagementerne var samlet ca. 284 mio. kr., heraf ca. 62 mio. kr. på Projekt, ca. 103 mio. kr. på projekt Trekroner og ca. 29 mio. kr. på projekt Upperten, mens den faktiske sikkerhed var opgjort til ca. 205 mio. kr.

I den af Bank 6 gennemførte kreditgennemgang i perioden 3.-5. juli 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev Person 41-koncernen klassificeret som et afviklingsengagement. Koncernengagementet var opgjort til 289 mio. kr., heraf ”blankoelement” på 80 mio. kr. Bank 6 havde ikke udarbejdet en særskilt engagementsrapport vedrørende koncernen.

I Team Risikostyrings risikorapportering af 29. juli 2008 vedrørende juni 2008, der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 4. august 2008, var Person 41-koncernen gennemsnitligt ratet 493. Det maksimale koncernengagement var anført at være ca. 240 mio. kr., mens summen af debitorsaldi var opgjort til ca. 291 mio. kr. Endvidere var anført, at summen af nedskrivninger udgjorde ca. 75 mio. kr.

Endvidere er Person 41-koncernen omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 277

- 198 -

mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 70 mio. kr., bogført nedskrivning på ca. 75 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 110 mio. kr., heraf i alt 87 mio. kr. på Projekt, projekt Trekroner og projekt Upperten.

Som en kommentar til sikkerhederne var anført, at Person 41 og Virksomhed ApS 3 havde afgivet selvskyldnerkaution for selskaberne i koncernen, og at Bank 7 ikke var i besiddelse af regnskab for Virksomhed ApS 3.

I konklusionen var anført, at Bank 1 havde reageret meget sent på den negative regnskabsmæssige udvikling, og at en del ejendomme var udviklet og klar til salg, men at ligge- og/eller realisationsomkostninger måtte forventes at blive betydelige, hvorfor der var ansat en relativ lav realisationsværdi pr. kvadratmeter i tabsrisikoberegningen. Risikoprofilen blev vurderet som høj.

Endelig optræder koncernen på overtræksliste pr. 11. august 2008 med ca. 20 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var engagementet på ca. 277 mio. kr., der var nedskrevet ca. 75 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Overtrækkene skyldtes påløbne renter samt færdiggørelsesomkostninger på byggerierne i Projekt og projekt Trekroner. I den forbindelse var anført, at ansøgning lå på kreditkontoret.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 23 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 128 mio. kr. Finansiel Stabilitet har ikke nærmere specificeret, hvor stor en del af de to tabsopgørelser, der henføres til Projekt, projekt Trekroner og projekt Upperten.

Som dokumentation for tabet på Person 41-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sine anmeldelser (uden bilag) i Person 41-koncernens konkursboer, uddrag af Finansiel Stabilitets korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboerne i Projekt og projekt Trekroner blev afsluttet efter konkurslovens § 143, og at konkursboet i projekt Upperten i 2013 blev lukket med delvis dækning til simple kreditorer med en samlet dividende på 20,1776 %.

Det fremgår, at Finansiel Stabilitet oprindeligt havde anmeldt krav på ca. 58 mio. kr. i Projekt, ca. 107 mio. kr. i projekt Trekroner og ca. 31 mio. kr. i projekt Upperten, og at man fra sidstnævnte konkursbo modtog ca. 6 mio. kr. i dividende.

Samtidig har Finansiel Stabilitet opgjort den nominelle værdi af sikkerheder, der lå til grund for hele koncernengagementet, til samlet ca. 209 mio. kr., men det er ikke specificeret, hvor stor en

- 199 -

del heraf, der kan henføres til Projekt, projekt Trekroner og projekt Upperten.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement pr. 29. august 2008 opgjort til ca. 277 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 276 mio. kr. og et overtræk på ca. 20 mio. kr. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgør ca. 209 mio. kr., og at der er ”blanco” på ca. 70 mio. kr. Af det andet udtræk fremgår blandt andet, at banken i 2010 havde afskrevet ca. 125 mio. kr. på engagementet, heraf ca. 41 mio. kr. på Projekt, ca. 57 mio. kr. på projekt Trekroner og ca. 30 mio. kr. på projekt Upperten.

4.8.5. Person 3 Person 3 var uddannet cand. merc. i økonomi og var administrerende direktør i Fond, der var ansvarlig for blandt andet Festival. Hustruen Person 43 var ansat som sekretær i fonden.

Person 3's engagement med Bank 1 omfattede særligt investeringskreditter og udlandslån. Person 3 var kunde i Team A, og for landsretten har Bank 1's udlån til Person 3 særligt drejet sig om lån til køb af aktier i Bank 1. Derudover ejede Person 3 selskabet Virksomhed I/S sammen med Person 21, hvortil banken også lånte penge.

Bankens engagementer med Person 3, Person 43 og Person 21 personligt samt selskabet Virksomhed I/S blev i banken samlet behandlet under overskriften ”Koncern Person 3 og Person 21” med adresse på Person 3 og Person 43's privatadresse i Roskilde.

Der er ikke forelagt nærmere oplysninger om bankens engagementer med Person 43, Person 21 og Virksomhed I/S, og det er derfor alene Person 3's personlige engagement, der er gennemgået i det følgende.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 148 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til samme beløb. De opgjorte tab omfatter engagementerne med både Person 3 og Person 21, og Finansiel Stabilitet har ikke nærmere specificeret, hvor stor en del af de to tabsopgørelser, der kan henføres til Person 3.

- 200 -

Der er i sagen fremlagt to skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrørende Person 3 samt tre overtrækslister, hvorpå ”Person 3 og Person 21” optræder.

Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer, havde Person 3 personligt et udlånsengagement i banken pr. 31. december 2004 på ca. 1,2 mio. kr., et faktisk træk på ca. 1,6 mio. kr. og ca. 0,2 mio. kr. i indlån. Af regnskabstal vedrørende Person 3 opgjort pr. 2. februar 2006 fremgår, at Person 3 på daværende tidspunkt havde lån i banken for ca. 45 mio. kr. Der er ikke fremlagt skriftlig bevilling vedrørende dette udlånsengagement.

Den første skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 13. marts 2006 og vedrørte blandt andet køb af aktier i Bank 1. Person 3 var forud for dette tidspunkt allerede aktionær i banken.

Ifølge bankens aktieprotokol, der blev fremlagt på bestyrelsesmøde den 20. oktober 2005, var Person 3 på daværende tidspunkt den 18. største aktionær med en aktiekapital på nominelt 337.220 kr., svarende til 0,30 % af aktiekapitalen, og en stemmeprocent på 0,32 %.

Ifølge ajourført aktieprotokol, der blev fremlagt på bestyrelsesmøde den 27. januar 2006, var Person 3 på daværende tidspunkt den 9. største aktionær med en aktiekapital på nominelt 842.720 kr., svarende til 0,74 % af aktiekapitalen, og en stemmeprocent på 0,8 %.

Endelig fremgår det af oversigt udarbejdet af Vidne 5, dateret den 23. november 2009, vedrørende Bank 1's finansiering af køb af aktier i banken for 5 mio. kr. eller mere i perioden 2005-2007, at Bank 1 i 2005 finansierede Person 3's køb af aktier i Bank 1 for i alt 6 mio. kr. og i januar 2006 finansierede køb for yderligere 5 mio. kr.

Der er ikke i sagen fremlagt yderligere oplysninger om disse aktiekøb i 2005, herunder eventuelle bevillinger til finansieringen af aktiekøbet.

Ifølge ovennævnte oversigt vedrørende Bank 1's finansiering af køb af aktier finansierede banken den 1. marts 2006 Person 3's køb af aktier i banken for i alt ca. 64 mio. kr. Finansieringen heraf var formentlig omfattet af den første skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, af 13. marts 2006. Den skriftlige bevilling vedrørte to bevillinger til Person 3 og en bevilling til Virksomhed I/S. Disse lån blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og Sagsøgte 1 og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23.

- 201 -

marts 2006. Sagsøgte 7 deltog ikke i dette møde. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt blandt andet regnskabstal for Person 3.

I regnskabstallene var Person 3's personlige indkomst i 2006 angivet til 1 mio. kr. Person 3's formue var opgjort pr. 7. februar 2006 til ca. 13 mio. kr. Person 3's samlede aktiver var opgjort til ca. 59 mio. kr., heraf ca. 5 mio. kr. i fast ejendom, ca. 53 mio. kr. i aktier i Bank 1 og ca. 1 mio. kr. i kunst og indlån, mens gælden var opgjort til ca. 46 mio. kr., heraf ca. 1 mio. kr. i fast ejendom og ca. 45 mio. kr. i lån i banken.

Af den skriftlige bevilling fremgik:

”KUNDE: … Koncern Person 3 og Person 21, …

ANSØGNING: Person 3 er uddannet cand. merc. i økonomi og har i mange år arbejdet som direktør for Festival.

Der søges om følgende: 75.562 tkr.Ramme for udlandslån, provenuet anvendes til køb af ejendommen …, pris 2.995 tkr., som udlejes til Udeladt samt køb af Bank 1 aktier. Til sikkerhed etableres ejerpantebrev i ejendommen på 1.300 tkr. For aktiekøbet er der ingen sikkerhed, men der aftalt at der skal være værdier svarende til en overdækning på 20 % og stoploss 10 %. Aftaledato 01.04.2014

20.000 tkr.Prolongering samt forhøjelse af ramme for valutaterminsforretninger med 10.000 tkr. Aftaledato 01.02.2007

Person 3's formue pr. 07.02.2006 udgør 13.178 tkr.

Virksomhed I/SVirksomhed I/S …

KONCERNENGAGEMENT: Engagement før bevilling45.156 tkr. Udvidelse af engagement80.562 tkr. Samlet engagement herefter125.718 tkr. Underdækning103.310 tkr.

Ramme for Valutaterminsforretninger 20.000 tkr. belaster engagementet med 10 % = 2.000 tkr.

Uudnyttet maksimum288 tkr.

- 202 -

Disponibelt indestående1.464 tkr. Ej disponibelt indestående227 tkr. Værdi af depoter, ekskl. sikkerhedsdepoter141.632 tkr.

SAMMENFATNING OG INDSTILLING: Person 3 har et indgående kendskab til investering i værdipapirer og har en god økonomisk indsigt da han oprindeligt er uddannet cand. merc. i økonomi og i mange år har arbejdet som direktør for Festival.

Med baggrund i Person 3's betydning for lokalsamfundet i Roskilde, anser vi det for fornuftigt at knytte ham tæt til banken.

Da kunden skulle give hurtigt svar vedrørende køb af ejendommene samt ønskede at købe Bank 1 aktierne straks er der bevilget i henhold til kreditinstruksen 2.8.”

Herefter optræder Person 3 og Person 21 samlet på overtræksliste pr. 27. juli 2006 med ca. 1,1 mio. kr., der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006. Ifølge overtrækslisten var deres engagement på ca. 130 mio. kr. og var ratet A. Det fremgik, at overtrækket blev indfriet løbende. En restance på 833.000 kr. på udlån med restgæld 29 mio. kr. skyldtes rentetilskrivning og blev søgt delvist legaliseret.

Ifølge bankens aktieprotokol, der blev fremlagt på bestyrelsesmøde den 21. september 2006, var Person 3 på daværende tidspunkt den 3. største aktionær med en aktiekapital på nominelt 1.973.920 kr., svarende til 1,73 % af aktiekapitalen, og en stemmeprocent på 0,98 %.

På samme bestyrelsesmøde den 21. september 2006 blev forelagt overtræksliste pr. 7. september 2006, hvor Person 3 og Person 21 optræder samlet med ca. 1,1 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var deres engagement på ca. 128 mio. kr. og var ratet A. Det fremgik, at overtrækket skyldtes betaling af renter på lån til Bank 1-aktier. Ansøgning om forhøjelse var under udarbejdelse.

Endvidere optræder Person 3 og Person 21 på overtræksliste pr. 5. oktober 2006 med ca. 1,2 mio. kr., hvilket blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006. Ifølge overtrækslisten var deres engagement på ca. 129 mio. kr. og var ratet B. Det var gentaget, at overtrækket skyldtes betaling af renter på lån til Bank 1-aktier, og at ansøgning om forhøjelse var under udarbejdelse.

Intern Revision gennemgik Person 3 og Person 21's engagement ultimo 2006. Af Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 11. december 2006, fremgik blandt andet,

- 203 -

at engagementet var på ca. 131 mio. kr., sikkerheder var opgjort til ca. 27 mio. kr., og ”blanco” udgjorde dermed ca. 104 mio. kr. I notatet var anført:

”Person 43 og Person 3 havde i 2005 en personlig indkomst på 1,4 mio.kr., og deres formue er opgjort til 15,2 mio.kr. Person 21's formue er opgjort til ca. 7 mio.kr. … Konklusion: Den væsentligste del af engagementet er bevilget til Person 3. Person 3's engagement er klassificeret B, hvilket vurderes som forsvarligt i henhold til kundens indtjening og formueforhold.”

Ifølge ovennævnte oversigt udarbejdet af Vidne 5, dateret den 23. november 2009, vedrørende Bank 1's finansiering af køb af aktier i banken finansierede Bank 1 den 21. marts 2007 og 23. august 2007 Person 3's køb af aktier i banken for i alt 7,5 mio. kr. henholdsvis 35 mio. kr. Der er ikke i sagen forelagt yderligere oplysninger om disse aktiekøb, men finansieringen heraf var formentlig omfattet af den anden skriftlige bevilling af 16. oktober 2007, der er fremlagt i sagen, jf. herom umiddelbart nedenfor.

I oktober 2007 gennemgik Team Kredit bankens største engagementer, herunder engagementet med ”Person 3” , hvilket må forstås som ”Koncern Person 3 og Person 21” . I Team Kredits notat af 8. oktober 2007 var det samlede engagement opgjort til ca. 235 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med den forudgående skriftlige bevilling af 13. marts 2006, men opgørelsen stemmer derimod overens med den anden skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, af 16. oktober 2007, jf. herom umiddelbart nedenfor.

I notatet bemærkede Team Kredit, at engagementet havde en underdækning på ca. 123 mio. kr., og at den væsentligste underdækning fandtes i engagementet med Person 3, hvor der var en underdækning på ca. 112 mio. kr. Underdækningen vedrørende Person 3 var afhængig af kursen på Bank 1-aktien, hvilket Team Kredit vurderede ”pt.” var et faresignal.

Endvidere vurderede Team Kredit, at underdækningen ”pt.” forekom unormal, og at Person 3 ikke var i stand til at betale renter og afdrag. Det burde derfor overvejes, om renterne på engagementet skulle nulstilles. Om Person 3's formue var anført, at den pr. 30. juni 2007 udgjorde ca. 38 mio. kr., men at formuen var faldet til ca. -0,5 mio. kr. pr. 30. september 2007.

Team Kredit anførte videre, at der ikke anvendtes ”stop loss-klausuler” , hvorfor det ikke fremgik, når/hvis bankens overdækningskrav ikke var overholdt. Team Kredit konkluderede om

- 204 -

engagementet, at risikoen lå på Person 3, da han ikke var i stand til at betale renter og afdrag. Der var ”pt.” en risiko på engagementet, og underdækningen vedrørende Person 3, der var på ca. -10 %, var unormal.

Som bilag til Team Kredits notat om engagementet var vedlagt et engagementsskema. Heraf fremgik, at engagementet med Person 3 personligt udgjorde ca. 192 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 185 mio. kr., og at sikkerhederne udgjorde ca. 78 mio. kr. Engagementet var anvendt til køb af fire private boliger samt aktier i Bank 1 med aktuel kursværdi på ca. 80 mio. kr.

Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret den 16. oktober 2007 og vedrørte bevillinger til Person 3, Person 43, Person 21 og Virksomhed I/S. Bevillingslisten vedrørende lånene var dateret 10. oktober 2007. Samtlige lån blev bevilliget som presserende bevilling af det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 25. oktober 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt regnskabstal for Person 21 og Virksomhed I/S men ikke for Person 3.

Ifølge den skriftlige bevilling var Person 3 personligt ratet A. Endvidere var anført om engagementet med Person 3:

”KUNDE: … Koncern Person 3 og Person 21, …

ANSØGNING: … Person 3 (rating A) Person 3 er uddannet revisor og er adm. direktør i Fond. Fond Fond er bl.a. ansvarlig for Festival m.v.

3.800 tkr.Ramme for lån i Totalkredit i forbindelse med omlægning af lånet i ejendommen Adresse 12. Er erstattes af en tabsgaranti på 900 tkr.

5.250 tkr.Betalingsgaranti i forbindelse med køb af ejendom beliggende Adresse 13 i By 2. Ejendommen benyttes som sommerhus. Der er tale om 100 % finansiering. Garantien er 23/8 2007 afløst af en kassekredit. Aftaledato 15/8 2008. Til sikkerhed disponeres: 725 tkr. to ejerpantebreve i sommerhuset.

- 205 -

100.000 tkr.Forhøjelse finansiel ramme. Rammen forhøjes med 100 mio. til i alt 150 mio. kr. Rammen dækker køb/salg af Udenlandske Futures Dax eller SP500 samt Valutaterminsforretninger. Aftaledato 15/8 2008.

50.500 tkr.Investeringskredit. Provenuet er anvendt til køb af Bank 1 aktier samt til betaling af løbende tilskrevne renter. Aftaledato 15/8 2008.

47.000 tkr.Udlandslån i Tjekkiske kuroner – provenuet er anvendt til køb af Bank 1 aktier – aftaledato 15/8 2008.

73.000 tkr.Udlandslån fordelt på CHF og EUR. Aftaledato 15/8 2008. Provenuet er anvendt til køb af danske og udenlandske værdipapirer (aktier). Til sikkerhed disponeres: 77.156 tkr. danske aktier

10.000 tkr.Udlandslån i Tjekkiske kuroner – provenuet er anvendt til køb af 21.500 stk. Bank 1 aktier – kurs 470. Lånet sammenlægges med eksisterende udlandslån ved næste rentetermin 10/12 2007. Aftaledato 15/8 2008.

Formueopgørelse for Person 43 og Person 3: Pr. 30. september 2007 har parret en formue på -511 tkr.

Person 43 (rating A) …

Person 21 (rating B) …

Virksomhed I/S (rating 300) …

KONCERNENGAGEMENT: Engagement før bevilling125.718 tkr. Udvidelse af engagement110.327 tkr. Samlet engagement herefter236.045 tkr. Underdækning128.913 tkr.

Underdækningen er fordelt således: Person 3116.769 tkr. … Ramme for finansielle instrumenter for i alt 150.000 tkr. indgår i det samlede engagement med 10 % (15.000 tkr.).

Uudnyttet maksimum8.866 tkr. Disponibelt indestående5.503 tkr. Ej disponibelt indestående80 tkr. Værdi af depoter, ekskl. sikkerhedsdepoter4.403 tkr.

SAMMENFATNING OG INDSTILLING: De store underdækninger modsvares af nedennævnte aktier i medejerdepoter/spærrede depoter:

- 206 -

Person 3 - værdi af 186.500 stk. Bank 1 aktier (kurs 428):79.822 tkr. Person 43 - værdi af 5.020 stk. Bank 1 aktier (kurs 428):2.149 tkr. Person 21 - værdi af 23.060 stk. Bank 1 aktier (kurs 428):9.870 tkr. Samlet værdi91.841 tkr.

En samlet oversigt over aktiver og passiver for Person 43 og Person 3 viser, at deres samlede formue er -511 tkr. pr. 30. september 2007.

En ændring i aktiekursen med 10 point for Bank 1 aktien betyder alt andet lige en ændring i Person 3 og Person 43's formue med 1.915 tkr.

Engagementet er bevilget i henhold til kreditinstruks pkt. 3.8.”

I en avisartikel af 3. december 2007 fra Børsen er omtalt udviklingen i kursen på Bank 1-aktier. Det fremgår, at aktien opnåede rekordniveau omkring 650 kr. stykket i maj 2007, hvorefter aktiekursen var styrtdykket, og at den ultimo november 2007 kunne købes for 377 kr. stykket.

Af referat fra bestyrelsesmøde den 11. januar 2008 fremgår, at Sagsøgte 3 gennemgik blandt andet engagementet med privatkunden Person 3, og at bestyrelsen var enig, i at der forelå et nedskrivningsbehov på engagementet i niveauet 47 mio. kr.

I den af Bank 6 gennemførte kreditgennemgang i perioden 3.-5. juli 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev engagementet med Person 3 m.fl. klassificeret som et afviklingsengagement. Koncernengagementet var opgjort til 200 mio. kr., heraf ”blankoelement” på 172 mio. kr. Der var anført en aktuel nedskrivning på 52 mio. kr. samt vurderet behov for nedskrivning på yderligere 160 mio. kr.

Af bemærkninger til engagement og sikkerheder var anført, at ”Kunden (3 enkelt personer samt en cafe er alle stort set insolvente)” . Om regnskabet var anført, at der var en ”beskeden lønindkomst” og ”beskeden til ingen formue” . Konklusionen på engagementet var, at kunderne måtte forventes alene at kunne betale 5-15 mio. kr., og at restsaldoen ville blive tabt i løbet af meget kort tid.

Endvidere er Person 3 m.fl. omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede engagement opgjort til ca. 197 mio. kr.

- 207 -

med et ”blankoelement” på ca. 170 mio. kr., bogført nedskrivning og hensættelse på ca. 129 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 168 mio. kr. Som en kommentar til sikkerhederne var anført, at de finansierede aktier i Bank 1 ikke var pantsatte, men lå i spærrede depoter, og at aktierne indgik til 0 kr. i tabsrisikoopgørelsen.

Om tabsrisikoen var anført, at ”Engagementets størrelse og blanco står i uhyggeligt misforhold til indtjenings- og kapitalforholdene” . Af andre bemærkninger til engagementet var anført blandt andet, at der ikke var aftalt afvikling på engagementerne, og at banken tilsyneladende finansierede løbende rentetilskrivninger.

Der havde været en utrolig stor risikoprofil, hvor alt tilsyneladende havde været muligt, og der sås ikke at være gjort tiltag ved overskridelse af ”stop loss-klausuler” på investeringsramme og ”OTC-ramme” . I konklusionen var anført, at der reelt var tale om et økonomisk nedbrud for kunderne. Der var ifølge sagen nedskrevet ca. 129 mio. kr., og risikoprofilen blev vurderet som høj.

I KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 til halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17, var der om engagementet med ”Person 3 og Person 21” anført:

” Engagement 30. juni 2008203 Sikkerheder skønnet af banken til28 Blanco175 Nedskrivning pr. 30. juni 2008126

Den væsentligste del af engagementet vedrører Person 3. Vi er enige i, at der er OIV på Person 3, hvis personlige formue er væsentlig negativ. Af engagementet vedrører ca. 100 mio. kr. lån til køb af aktier i Bank 1.

Efter vores opfattelse er størrelsen af det bevilgede engagement til Person 3 i misforhold til debitors indtægts- og formueforhold.

Vi kan efter vores gennemgang tilslutte os målingen af engagementet.”

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 148 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til samme beløb, men Finansiel Stabilitet har som nævnt ovenfor ikke nærmere specificeret, hvor stor en del af de to tabsopgørelser, der kan henføres til Person 3.

Som dokumentation for tabet på Person 3 har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet udskrift af bankens interne engagementsopgørelse. Heri er det samlede

- 208 -

koncernengagement pr. 29. august 2008 opgjort til ca. 194 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 191 mio. kr. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgjorde ca. 30 mio. kr., og at der var ”blanco” på ca. 164 mio. kr. samt overtræk på 0 kr. Heraf udgjorde Person 3's engagement ca. 151 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 149 mio. kr., og der var sikkerheder for i alt ca. 13 mio. kr. samt ”blanco” på ca. 137 mio. kr.

Endvidere har Finansiel Stabilitet fremlagt en akkordaftale mellem Den Nye Bank henholdsvis Person 3 og Person 43, der blev underskrevet i oktober 2009. I akkordaftalen var Person 3's og Person 43's samlede gæld til Den Nye Bank opgjort til netto ca. 140 mio. kr.

Det fremgik af aftalen, at engagementerne med Virksomhed I/S og Virksomhed K/S 5 fortsatte uændret blandt andet under forudsætning af, at engagementerne blev serviceret. Det var hensigten, at begge engagementer skulle overføres til andet pengeinstitut inden 31. marts 2010, og at banken modtog salgsfuldmagt, der kunne anvendes, hvis overførsel ikke fandt sted.

Om Virksomhed K/S 5 fremgår, at det var en vindmølle i Tyskland fra 2001, og at Person 3 og Person 21 samt Person 43 var kommanditister i Virksomhed K/S 5.

Ifølge aftalen blev Person 3's og Person 43's engagement med Den Nye Bank akkorderet ved indbetaling af 2.230.500 kr., der skulle afdrages i løbet af ti år. Derudover skulle provenuet ved realisering af tre ejendomme samt aktier i GourmetBryggeriet A/S tilgå Den Nye Bank, ligesom Den Nye Bank skulle have transport i en eventuel skatteværdi fremkommet ved afståelse af Bank 1-aktier, hvis skattelovgivningen gav mulighed herfor.

I et udtræk fra Bank 1's interne systemer, fremlagt af Finansiel Stabilitet, var den samlede nedskrivning på koncernengagementet i 2009 og 2010 opgjort til henholdsvis ca. 131 mio. kr. og ca. 143 mio. kr., heraf var nedskrivningen på Person 3 personligt ca. 131 mio. kr. i begge år.

Finansiel Stabilitet har endvidere fremlagt brev af 28. august 2014, hvoraf fremgår, at Finansiel Stabilitet mod indbetaling af 6,1 mio. kr. ville bortakkordere det resterende engagement med Person 3, Person 43, Person 21 og Virksomhed K/S 5, frigive alle stillede sikkerheder og kvittere alle kautioner. Akkorderingen omfattede tillige den resterende restgæld på den tidligere aftalte akkord.

- 209 -

Finansiel Stabilitet indgik aftalen på baggrund af en intern afviklingsplan, der blev indstillet og bevilget i juni 2014. Heraf fremgik blandt andet, at koncernengagementet pr. 30. juni 2012 udgjorde ca. 155 mio. kr., og at der pr. 1. juli 2014 var afskrevet ca. 144,5 mio. kr.

Virksomhed K/S 5's restgæld var opgjort til ca. 10 mio. kr., Person 21's restgæld opgjort til 13.000 kr. og Person 3's restgæld udgjorde 594.000 kr.

Efter modtagelsen af yderligere 6,1 mio. kr., ville restengagementet på ca. 3,5 mio. kr. ligeledes blive afskrevet, hvorved den samlede nedskrivning på koncernen ville udgøre ”ca. 148.150 tkr.” Det fremgik ikke af afviklingsplanen, hvor stor en del heraf, der vedrørte Person 3 personligt.

4.8.6. Person 44-koncernen Person 44-koncernen var ejet af Person 44 og bestod af blandt andet holdingselskaberne S & J Gruppen Holding ApS og Hanros ApS samt et stort antal datterselskaber (ejendomsselskaber), herunder Virksomhed ApS 4 (pr. 30. oktober 2007: Virksomhed ApS 4). For landsretten har Bank 1's udlån til Person 44-koncernen primært drejet sig om bankens udlån til holdingselskabet Hanros ApS og datterselskabet Virksomhed ApS 4 samt datterselskaberne Virksomhed ApS 5 og Virksomhed ApS 6, hvilket afspejles i gennemgangen nedenfor.

Navnet ”Person 45” optræder flere steder, herunder i skriftlige bevillinger og på overtrækslister, sammen med Person 44-koncernen. Baggrunden er, at Person 45 stod bag selskabet Virksomhed ApS 7, der sammen med holdingselskabet Hanros ApS ejede flere ejendomsselskaber. Endvidere optræder navnet ”Person 46” , som ejede et eller flere selskaber sammen med Person 44 og Person 45.

Der er ikke for landsretten fremlagt nærmere oplysninger om Person 45 eller Person 46 eller Bank 1's engagement med selskaberne ejet sammen med Person 45 og Person 46. Det fremgår endvidere ikke klart af de fremlagte dokumenter, om og i givet fald hvornår opgørelsen af Person 44-koncernens engagement omfatter den del af koncernen, der var ejet sammen med Person 45 og/eller Person 46.

Ifølge det for landsretten oplyste behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 11 skriftlige bevillinger vedrørende Person 44-koncernen, hvoraf otte bevillinger er fremlagt. Ingen af de skriftlige bevillinger indeholdt en beskrivelse af koncernen.

- 210 -

Koncernen optrådte i samme periode på 20 overtrækslister. Bortset fra et overtræk i december 2006 på ca. 31 mio. kr. og et overtræk i august 2008 på ca. 27 mio. kr., bestod overtrækkene af beløb på ca. 1-8 mio. kr., der ikke er omtalt nærmere i det følgende.

Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer var summen af udlån til Person 44-koncernen pr. 31. december 2004 ca. 85 mio. kr., mens koncernens faktiske træk var ca. 91 mio. kr. Den 29. august 2008 udgjorde koncernens samlede engagement ca. 598 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 573 mio. kr. Person 44-koncernen henhørte under Team Ringsted med Sagsøgte 8 som kundeansvarlig.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 233 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 257 mio. kr.

Person 44 var aktionær i Bank 1 og ifølge det oplyste finansierede Bank 1 i perioden 27. august 2003-2. april 2007 aktiekøb for ca. 51 mio. kr. Bankens udlån til Person 44 personligt, herunder finansieringen af Person 44's aktiekøb, er ikke omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.

Den første skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 23. december 2004. Kunden var angivet som ”Koncernen Person 44” med Kundenr. 1. Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 34 mio. kr., fra ca. 51 mio. kr. til ca. 85 mio. kr.

Den skriftlige bevilling omfattede blandt andet lån til Virksomhed ApS 11, der var ejet sammen med Person 45, holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS og datterselskaberne Virksomhed ApS 8 og Virksomhed ApS 6, der ikke er forelagt for landsretten. Endvidere blev der ansøgt om et lån på ca. 2 mio. kr. til Person 44.

Endelig blev der ansøgt om et lån på 9 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 4 (herefter kaldet ”Lygten-projektet”). Projektet vedrørte en ejendom beliggende på Nørrebro, København, der var købt i marts 2004 for ca. 7 mio. kr. med nedrivning for øje. Selskabet forhandlede om at købe nabogrunden, hvilket ville bringe arealet op på 10.000 kvm.

Forventningen var at få lov til at bygge 25 % erhverv og 75 % ejerboliger. Det blev oplyst, at alle instanser i Københavns Kommune stod bag projektet, der afventede endelig lokalplan. Når alle aftaler var på plads, forventedes projektet videresolgt. Til sikkerhed deponeredes ejerpantebrev på 10 mio. kr. i ejendommen samt personlig kaution af Person 44. Aftaledatoen på

- 211 -

lånet var 1. oktober 2005, hvilket umiddelbart blev fulgt op i forbindelse med bevilling i november 2007, hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. nedenfor.

Under sammenfatning og indstilling var anført i den skriftlige bevilling:

”Der er vores vurdering at Person 44 er en fornuftig person som har stor erfaring med køb og salg af erhvervsejendomme. Person 44 ejer sammen med Person 45 og Person 46 endvidere ejendommene i selskabet Kristianiagade Aps. Transformervej ejes ligeligt sammen med Person 45.”

Ifølge den skriftlige bevilling og bevillingslisten blev lånet indstillet bevilliget af Sagsøgte 3 og Vidne 5 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2005, hvor lånet skulle være blevet bevilget.

Det stemmer imidlertid ikke overens med oplysningerne i ovennævnte udtræk fra Bank 1's interne systemer, hvorefter summen af udlån til Person 44-koncernen pr. 31. december 2004 var opgjort til ca. 85 mio. kr., svarende til koncernengagementet inklusive forhøjelsen i den skriftlige bevilling af 23. december 2004.

Ved bestyrelsens behandling var den skriftlige bevilling ikke vedlagt engagementsskema, koncerndiagram eller regnskabstal for Virksomhed ApS 4 eller Person 44.

Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 13. maj 2005 og vedrørte Lygten-projektet. Kunden var angivet som ”Koncernen Person 44” med samme kundenummer som ved foregående bevilling. Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med 11 mio. kr., fra ca. 88 mio. kr. til ca. 99 mio. kr.

Der blev ansøgt om en forhøjelse på 11 mio. kr., så den samlede bevilling til Lygten-projektet fra 2005 og frem kom op på 20 mio. kr. Forhøjelsen skulle anvendes til at købe naboparcellen, hvor der lå en benzinstation, oprensning af grundstykket og liggeomkostninger.

Det var supplerende oplyst, at den endelige lokalplan forventedes færdig til oktober 2005, og at der ikke ville blive opstartet byggeri før 70 % var solgt. Der var indgået foreløbig aftale med en køber om et bebygget areal på 1.000 m2 .

Der blev ikke stillet yderligere sikkerhed i anledning af forhøjelsen, men det var anført, at datterselskabet var oprettet udelukkende med det formål at gennemføre byggeprojektet, og at banken havde en enekreditorlignende stilling. Aftaledatoen var 1. oktober 2005, hvilket umiddelbart blev fulgt op i forbindelse med bevilling i november 2007, hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. nedenfor.

- 212 -

Forhøjelsen af kreditten blev indstillet bevilget af Sagsøgte 3 og Vidne 5 med samme begrundelse som i den foregående bevilling med tilføjelsen: ”Der er tale om en fornuftig investering som vil give et pænt afkast ved salg.” Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 26. maj 2005, hvor lånet blev bevilget. Den skriftlige bevilling var vedlagt en regnskabsoversigt for holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS, der også indeholdt enkelte regnskabsoplysninger vedrørende Person 44 i form af oplysning om skattepligtig indkomst i årene 2001-2003 samt regnskabsmæssig formue i 2003.

Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 14. september 2005. Kunden var angivet som ”Koncernen Person 44” med samme kundenummer som ved foregående bevilling. Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 15 mio. kr., fra ca. 101 mio. kr. til ca. 116 mio. kr. Der blev ansøgt om prolongering og forhøjelse af datterselskabet Virksomhed ApS 6's engagement med 12 mio. kr. til ca. 25. mio. kr. Der er ikke for landsretten fremlagt oplysninger om den allerede eksisterende bevilling på ca. 13 mio. kr.

Datterselskabet havde købt ejendommen beliggende Adresse 23, By 3 og var ved at indgå lejeaftale med Novozymes. Forhøjelsen skulle anvendes til istandsættelse og ejendommen forventedes solgt med provenu på ca. 7 mio. kr.

Til sikkerhed blev deponeret ejerpantebrev på 12 mio. kr. i ejendommen, pant i anparterne i selskabet, indtrædelsesret i entreprisekontrakt, tinglyst pantsætningsforbud samt personlig kaution af Person 44. Aftaledato var den 1. oktober 2006, hvilket blev fulgt op i forbindelse med bevilling i november 2007, hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. nedenfor.

Der blev endvidere ansøgt om prolongering og forhøjelse af Person 44's engagement med ca. 3 mio. kr. til ca. 8 mio. kr.

Om koncernengagementet var anført:

” Engagement dags dato103.105 tkr. - Heraf ubevilget overtræk2.502 tkr. Engagement for bevilling100.603 tkr. Udvidelse af engagement15.230 tkr. Samlet engagement herefter115.833 tkr. Underdækning *)38.655 tkr.

- 213 -

Uudnyttet maksimum11.097 tkr. Disponibelt indestående333 tkr. Ej disponibelt indestående38 tkr. Værdi af opbevaringsdepoter1.474 tkr.

Kaution: Person 44 kautionerer for S&J Gruppen Holding ApS, Virksomhed ApS 22, Ejendomsselskabet Rosengården ApS, Virksomhed ApS 9, Virksomhed ApS 10, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 6, Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 11. Person 46, Person 45 og The Leyland International Corporation kautionerer for Konto nr. tilhørende Kristianiagade ApS. Person 46 kautionerer for Ejendomsselskabet Rosengården ApS. Person 45 kautionerer for Ejendomsselskabet Rosengården ApS. Virksomhed ApS 9 og Virksomhed ApS 11. S&J Gruppen Holding ApS kautionerer for Virksomhed ApS 4.

*) Af underdækningen kan 11 mio. kr. henføres til Person 44 og dennes køb af aktier i Bank 1, idet aktierne ikke er pantsat. Resten af underdækning kan henføres til Virksomhed ApS 4 med 13 mio. kr. og Virksomhed ApS 6 med 14 mio. kr. For begge selskaber gælder at banken har pant i anparterne i disse, som ikke værdisættes.”

Forhøjelsen af kreditten blev indstillet bevilliget af Sagsøgte 3 og Vidne 5 med samme begrundelse som i den foregående bevilling med tilføjelsen, at Person 44 i denne forbindelse også havde fingeren på pulsen i forbindelse med ejendomme generelt og derfor viden om sælgerpantebreve. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 19. september 2005, hvor lånet blev bevilget. Den skriftlige bevilling var vedlagt regnskabstal for holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS samt seks datterselskaber, dog ikke Virksomhed ApS 6.

Den fjerde skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 15. februar 2006. Kunden var angivet som ”Person 44” med samme kundenummer som ved foregående bevilling. Ifølge den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 22 mio. kr., fra ca. 283 mio. kr. til ca. 305 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med bevillingen af 14. september 2005, som omtalt umiddelbart ovenfor.

Der er ikke fremlagt oplysninger, der kan belyse opgørelsen af koncernengagementet, herunder den umiddelbare stigning fra ca. 116 mio. kr. til ca. 283 mio. kr., der angiveligt er sket i perioden fra den 14. september 2005 til den 15. februar 2006.

Stigningen i koncernengagementet kan stamme fra bevillinger til en række datterselskaber, der er nævnt i den skriftlige bevilling, herunder selskaberne Solrød Center Øst A/S på ca. 38 mio. kr. og Virksomhed ApS 12 på 50 mio. kr., der var ejet sammen med

- 214 -

Person 45, og som ikke ses omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav. Endvidere er opregnet en række datterselskaber, som blandt andre Person 44 havde kautioneret for. Hovedparten af disse datterselskabers engagementer med banken er heller ikke belyst under sagen.

Den skriftlige bevilling af 15. februar 2006 vedrørte en kredit på 20 mio. kr. til det nystiftede datterselskab Virksomhed ApS 5, der var ratet 35. Aftaledatoen var 15. marts 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med bevilling i november 2007, hvor store dele af koncernengagementet blev prolongeret, jf. nedenfor. Af bevillingen fremgik blandt andet:

”Ravnsøvej ApS: (rating 35) Selskabet er under stiftelse og ejes 100 % af Person 44 Selskabet agter at købe ejendommen Adresse 15, By 11 for kr. 20 mio. Ejendommen er opført i 1969 og består af 1 bygning i 2 etager på i alt 2.794 kvm. Ejendommen er udlejet til erhverv med pt. 5 lejere med samlet årlig husleje på 867 tkr. Der er 1665 kvm ledig. Varehuset Lidl er interesseret i dette lejemål..

Lejemålet forventes udlejet til 700 kr pr kvm, således at den samlede lejeindtægt kommer op på tkr. 1.718 tkr, hvilket vil svare til en forrentning på 7 % efter omkostninger på tkr. 280. Såfremt ejendommen ikke udlejes er der muligvis en køber til ejendommen til pris på ca. 22.000 tkr.”

Til sikkerhed blev der deponeret 4 mio. kr. i Koncern-produkter samt 1. prioritets ejerpantebrev på 16 mio. kr. Bevillingen vedrørte endvidere 1,5 mio. kr. til Person 44, der var angivet som overtræk indtil den 10. juni 2006. Under sammenfatning og indstilling var blot anført, at det var vurderingen, at Person 44 havde stor erfaring indenfor sit område, og at han tidligere havde vist, at han var i stand til at gennemføre projekter med den forventede indtjening.

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 5, da ejendomskøbet skulle bekræftes straks. Ifølge bevillingslisten, der omfattede både fjerde og femte skriftlige bevilling, blev lånene først bevilget den 15. marts 2006. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. marts 2006.

På samme bestyrelsesmøde blev behandlet den femte bevilling, der er forelagt landsretten, og som er dateret 13. marts 2006. Kunden var heri angivet som ”Koncernen Person 44/Person 45” med et andet kundenummer end hidtil;

- 215 -

Kundenr. 2. Bevillingen vedrørte blandt andet lån til datterselskaber, der var ejet af selskabet Virksomhed ApS 7 og holdingselskabet Hanros ApS i lige sameje. Ifølge den skriftlige bevilling var koncernengagementet før bevillingen ca. 334 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med ovennævnte bevilling af 15. februar 2006 eller opgørelsen i bevillingslisten.

Det samlede koncernengagement var efter bevillingen opgjort til ca. 351,5 mio. kr., hvorved der umiddelbart ikke var taget højde for forhøjelsen på ca. 21,5 mio. kr. i den fjerde bevilling, som omtalt ovenfor. Det samlede koncernengagement for ”Koncernen Person 44/Person 45” var efter den femte bevilling således i bevillingslisten opgjort til ca. 373 mio. kr.

Den femte skriftlige bevilling vedrørte blandt andet engagementer med datterselskaberne AE Kapital Holding ApS og Virksomhed ApS 12, der var ejet af selskabet Virksomhed ApS 7 og holdingselskabet Hanros ApS i lige sameje, og som ikke ses omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav. Bevillingen vedrørte endvidere et debitorskifte på et investeringslån på ca. 22 mio. kr.

Lånet var oprindeligt optaget af datterselskabet Virksomhed ApS 22. Ejendommen Adresse 14 var imidlertid blevet solgt, og selskabet var under likvidation, hvorfor investeringslånet blev flyttet til holdingselskabet Hanros ApS, der var ratet 200. Til sikkerhed blev der givet pant i obligationsserie nominelt 20 mio. kr. samt personlig kaution fra Person 44. Aftaledatoen var 1. november 2009.

Derudover vedrørte bevillingen en forhøjelse af Person 44's kassekredit med 2 mio. kr. til ca. 10 mio. kr., der var anvendt til køb af aktier i Bank 1. Endelig vedrørte bevillingen en garanti for købesum på ca. 12 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 10, der ikke ses omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.

Under sammenfatning og indstilling var anført samme tekst som tidligere om Person 44's – og direktør Person 45's – erfaring og ekspertise. Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 5 og Vidne 6, da ejendomskøbet skulle bekræftes straks, og da Person 44 ønskede at købe aktier til den på dagen gældende kurs. Ifølge bevillingslisten blev lånene allerede bevilget den 21. februar 2006.

Den fjerde og femte skriftlige bevilling blev som nævnt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. marts 2006. Til bestyrelsen var som bilag til de skriftlige bevillinger vedlagt koncerndiagram og regnskabstal for holdingselskaberne S & J Gruppen

- 216 -

Holding ApS og Hanros ApS samt datterselskabet Virksomhed ApS 10. Endvidere var anført enkelte regnskabsoplysninger vedrørende Person 44 i form af oplysning om skattepligtig indkomst i årene 2001-2003 samt regnskabsmæssig formue i 2003.

Der er i sagen fremlagt en skriftlig bevilling af 3. august 2008, hvor kunden var angivet som ”Koncernen Person 44/Person 45” . Den skriftlige bevilling er ikke forelagt for landsretten. Ifølge bevillingen var det samlede koncernengagement før bevillingen reduceret til ca. 349 mio. kr. Engagementet blev udvidet med ca. 9 mio. kr. til ca. 358 mio. kr. Ifølge bevillingslisten blev lånet bevilget allerede den 26. juni 2006.

Den sjette skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 11. juli 2006. Kunden var heri angivet som ”Person 44” med Kundenr. 1, svarende til de første fire fremlagte bevillinger. Ifølge den skriftlige bevilling var det samlede koncernengagement før bevillingen ca. 320 mio. kr. Ved den skriftlige bevilling blev der blandt andet ansøgt om et lån på 170 mio. kr. til et nystiftet (unavngivet) anpartsselskab, der var ratet 300, til køb af et jordstykke ved By 4. Projektet ved By 4 ses ikke omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.

Den skriftlige bevilling vedrørte endvidere et lån på 16 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed A/S 6, der var ratet 300. Kreditten skulle anvendes til at overtage en tilsvarende kredit i Bank 12, og kreditten ville blive indfriet i forbindelse med salget af ejendommen senest 1. november 2006. Endvidere var anført at ejendommen var solgt for ca. 30 mio. kr. med overtagelse 1. oktober 2006.

Sikkerhedsstillelsen bestod af deponeret 1. prioritet skadesløsbrev og ejerpantebrev til samlet ca. 56 mio. kr. samt solidarisk selvskyldnerkaution af holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS, holdingselskabet Hanros ApS og Person 44 personligt.

Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Det er vores vurdering, at Person 44 har stor erfaring og stor succes med den type projekter, hvorfor vi betragter bankens risiko som begrænset.

Med hensyn til Virksomhed A/S 6 synes engagementet uden risiko, idet ejendommen er solgt.”

- 217 -

Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet således samlet udvidet med 186 mio. kr., fra ca. 320 mio. kr. til ca. 506 mio. kr. Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 6 ”af hensyn til kundens underskrift på købsaftale samt at vi er i konkurrence med andet pengeinstitut” . Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006.

Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for holdingselskaberne S & J Gruppen Holding ApS og Hanros ApS og datterselskabet Virksomhed A/S 6. Endvidere var vedlagt koncerndiagram og engagementsskema. Engagementsskemaet synes dog at vedrøre en anden skriftlig bevilling, idet oplysningerne i engagementsskemaet, der er dateret enten 11. juni eller 11. august 2006, ikke stemmer overens med oplysningerne i den skriftlige bevilling.

Den syvende og sidste skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 27. oktober 2006 og vedrørte Lygten-projektet. Kunden var heri angivet som ”Person 44” med Kundenr. 1, svarende til de fire første og den sjette fremlagte bevilling. Ifølge bevillingen var det samlede koncernengagement før bevillingen reduceret til ca. 470 mio. kr.

Ved den skriftlige bevilling blev koncernengagementet udvidet med ca. 125 mio. kr., fra ca. 470 mio. kr. til ca. 595 mio. kr. Bevillingen omfattede blandt andet en byggekredit, og kravet om forhåndssalg på 70 % var tilsyneladende ikke længere gældende. I den skriftlige bevilling var anført:

”Virksomhed ApS 4: (rating 200 efter gældende regler for projektfinansiering. Selskabet er under stiftelse og er en fusionering af selskabet Virksomhed ApS 4 og Virksomhed ApS 23. Sidstnævnte er et tomt selskab. Selskabet ejes af Ejendomsselskabet af 01.01.2005 ApS, som igen ejes af Hanros ApS, som ejes 100 % af Person 44. Selskabet agter at købe et jordstykke på 2.700 kvm af Statoil ved siden af Adresse 16.

Der opføres 50 ejerlejligheder, parkeringskælder, samt 2 detailforretninger. Bygningen bliver på 6 etager med detailforretning i stueetagen. Den ene detailforretning er allerede solgt til Statoil for 8.000 tkr. og er modregnet i grundkøbet på 12.500 tkr. Den anden detailforretning på ca. 1.000 kvm, er der igangværende forhandlinger med Netto og Rema 1000. Der forventes en minimum salgspris på 30.000 tkr.

Der er afsat 6.000 tkr. til bekæmpelse af forurening på grunden, hvoraf Statoil betaler 1.500 tkr. De samlede byggeomkostninger er budgetteret til 142.250 tkr og der forventes samlede indtægter fra salg af lejligheder og detailforretninger på 186.470 tkr. – altså en forventet avance på 44.220 tkr. Der søges om følgende:

114.250 tkr. Byggekredit til finansiering af køb af jordstykke, opførelse af

bygning samt byggeomkostninger. Aftaledato 1. august 2007.

- 218 -

Stiftelsesprovision 1.150 tkr. Rente Cibor + 2,0 %.

10.800 tkr Betalingsgaranti overfor Statoil som sikkerhed for opførelse af lovlig vaskehal. Aftaledato 1. august 2007. Garantiprovision 1½ %.

Til sikkerhed deponeres 1: prioritets ejerpantebrev på 35.000 tkr.

Kaution af S & J Gruppen Holdning Aps, Hanros Aps og Person 44

Regnskab for Adresse 16 udviste pr 30. juni 2005 et underskud før skat på 712 tkr og en negativ egenkapital på 1.291 tkr. Regnskabet er præget af selskabet alene har en grund til kommende byggeprojekt.

Købspris jord (18.000 tkr er finansieret i Virksomhed ApS 4.) + 4.500 tkr. for jordstykke Adresse 2422.500 tkr. Byggesum for hele projektet106.250 tkr. Forureningsomkostninger7.500 tkr. Mægler, bank mv6.000 tkr. I alt142.250 tkr.

Salg af lejligheder 4.696 kvm af 31.060 tkr.145.870 tkr. Salg af butik30.000 tkr. Tilbagebetalt moms10.600 tkr. I alt186.470 tkr.

Nødvendigt byggelån 142.250 tkr – 18.000 tkr. –eget indskud 10.000 tkr.= 114.250 tkr.

Byggelån114.250 tkr. Nuværende engagement med Virksomhed ApS 418.000 tkr. I alt engagement132.250 tkr.

Hvis salget af butikken indbringer de forventede 30.000 tkr, vil projektet således kunne tåle en salgspris på 28,150 kr pr kvm på boligdelen. Ved denne pris vil bankens engagement på 132.250 tkr blive dækket.

Det er en forudsætning for bevillingen at der minimum indbetales 30.000 tkr for salget af butikken senest den 15. januar 2007. Er butikken ikke solgt på dette tidspunkt skal der yderligere indskydes 20.000 tkr i projektet.

Banken skal have de for "en finanskonstruktion" gældende sikkerheder.

Da selskabet er nystiftet findes der intet regnskabsmateriale.

KONCERNENGAGEMENT: Engagement før bevilling470.438 kr. Udvidelse af engagement125.050 tkr Samlet engagement herefter595.488 tkr

- 219 -

Underdækning107.196 tkr … SAMMENFATNING OG INDSTILLING: Det er vores vurdering, at Person 44 har stor erfaring og stor succes med den type projekter. Han har gennemført en del lignende projekter til den budgetterede pris og med den forventede fortjeneste.

De anførte salgspriser er reduceret med 8 % i forhold i forhold til vurderingen for ca 3 måneder siden, som følge den begyndende afmatning i boligmarkedet.

Da debitor var påbegyndt byggearbejdet, er engagementet bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Byggekreditten og betalingsgarantien blev bevilget som presserende bevilling af Sagsøgte 3 og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. november 2006. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for koncernselskabet Hanros ApS. Ifølge engagementsskemaet var bankens samlede engagement til Lygten-projektet ca. 147 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med oplysningerne i den skriftlige bevilling.

Frem til bankens sammenbrud blev der efter det oplyste udarbejdet yderligere tre skriftlige bevillinger, der ikke er fremlagt i sagen. Oplysningerne om bevillingerne fremgår af en efterretningsliste og to bevillingslister, der er omtalt i kronologien i det følgende.

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, undersøgte Finanstilsynet i efteråret 2006 Bank 1's solvensbehov. I den forbindelse gennemgik Finanstilsynet 32 engagementer, som banken havde indberettet, herunder engagementet med Person 44-koncernen. Tilsynet vurderede aktuel risiko samt gennemførte en stresstest.

Finanstilsynet gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen på et møde den 17. november 2006, som blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Det var tilsynets vurdering, at den aktuelle risiko på engagementet var ca. 24 mio. kr., hvis engagementet blev nødlidende. Det var endvidere tilsynets vurdering, at engagementet ud fra stresstesten indeholdt en særlig høj risiko.

Stresstesten havde vist en risiko for tab på 135 mio. kr., heraf 9 mio. kr. på bankens engagement med holdingselskabet Hanros ApS og 4 mio. kr. på datterselskabet Virksomhed ApS 8. Derudover var tabsrisikoen 29 mio. kr. på engagementet med Person 44 og dennes køb af aktier i Bank 1, der ikke er omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.

De resterende 93 mio. kr. i tabsrisiko var knyttet til bankens finansiering af grundkøbet for 170 mio. kr., som behandlet i den sjette skriftlige bevilling af 11. juli 2006, omtalt ovenfor. Denne bevilling ses heller ikke

- 220 -

omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav. Som bemærkning til tilsynets vurdering af tabsrisikoen på bankens finansiering af grundkøbet til 170 mio. kr. var anført, at tilsagnet var trukket tilbage.

Intern Revision gennemgik Person 44-koncernens engagement ultimo 2006. I Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 11. december 2006, var der en opgørelse af den del af koncernen, der var ejet sammen med Person 45. Endvidere var inddraget enkelte andre aktører, der ejede selskaber i lige sameje med Person 44 og Person 45.

I opgørelsen var denne del af engagementet pr. 4. oktober 2006 opgjort til ca. 275 mio. kr., sikkerheder var opgjort til ca. 178 mio. kr., og ”blanco” udgjorde dermed ca. 97 mio. kr. Notatet indeholdt Intern Revisions vurdering af bankens rating af direktør Person 45, Person 44, holdingselskabet Hanros ApS samt tre af datterselskaberne.

I Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 12. december 2006, var der en opgørelse af den resterende del af Person 44-koncernen. I opgørelsen var denne del af engagementet pr. 4. oktober 2006 opgjort til ca. 392 mio. kr., sikkerheder var opgjort til ca. 172 mio. kr., og ”blanco” udgjorde ca. 220 mio. kr.

Ifølge en fremlagt efterretningsliste af 6. juli 2007 var der bevilget i alt 23 mio. kr. til holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS og to datterselskaber. Det samlede engagement med ”Koncernen Person 44” var herefter opgjort til ca. 498 mio. kr. Det ansøgte var bevilget af Sagsøgte 3 og Vidne 6 og forelagt bestyrelsen den 9. august 2007. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger om bevillingen eller den i forhold til bevillingen af 27. oktober 2006 skete reduktion i det samlede engagement.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12 og 4.7.4, foretog Intern Revision i perioden 30. juli til 9. august 2007 revision af udlånsområdet i Team Ringsted. Af Intern Revisions rapport nr. 28/2007 af 27. august 2007 fremgik blandt andet, at gennemgangen gav anledning til bemærkninger vedrørende formaliakontrol, herunder overskridelse af aftaledatoer, hvilket blandt andet gjorde sig gældende for flere bevillinger i Person 44-koncernen.

Ifølge en fremlagt bevillingsliste af 16. november 2007 blev store dele af koncernens engagement prolongeret. Ifølge bevillingslisten blev blandt andet ca. 141 mio. kr. til Lygten-projektet, der var ratet 700, prolongeret. Det samlede engagement vedrørende Lygten-projektet var opgjort til ca. 156 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med

- 221 -

oplysningerne i den skriftlige bevilling af 27. oktober 2006, jf. ovenfor.

Derudover blev følgende prolongeret: det samlede engagement på ca. ca. 43 mio. kr. til holdingselskabet Hanros ApS, der var ratet 200, i alt 12 mio. kr. ud af ca. 24 mio. kr. til holdingsselskabet S & J Gruppen Holding ApS, der var ratet 100, det samlede engagement på ca. 25 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 6, der var ratet 700, det samlede engagement på 14 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 5, der var ratet 601, det samlede engagement på ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed A/S 6, der var ratet 500, og det samlede engagement på 5 mio. kr. med datterselskabet Virksomhed ApS 13 (pr. 24. maj 2012: Ravnfinans ApS), der var ratet 500.

Det samlede engagement med ”Koncernen Person 44” var i bevillingslisten opgjort til ca. 496 mio. kr. Det ansøgte blev bevilget af Vidne 5 og Vidne 6 og forelagt bestyrelsen den 20. december 2007. Aftaledatoen for samtlige prolongeringer var den 25. januar 2008, der for en dels vedkommende blev fulgt i forbindelse med bevilling i juli 2008. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger om bevillingen.

I december 2007 gennemførte Finanstilsynet en planlagt undersøgelse af Bank 1's solvensbehov pr. ultimo september 2007 og præsenterede undersøgelsens resultater på et møde den 20. december 2007 med direktionen.

I Finanstilsynets plancher fra mødet var engagementet med Person 44-koncernen opgjort til ca. 496 mio. kr., ligesom det var anført, at engagementet førte til en reservation på 86 mio. kr. ved opgørelsen af solvensbehovet.

Bank 1 modtog efterfølgende tilsynets rapport den 7. februar 2008, hvoraf fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med en væsentlig konjunkturnedgang, uden at være en alvorlig krise. Det var tilsynets opfattelse, at 29 af engagementerne, herunder engagementet med Person 44-koncernen, indeholdt en særlig høj risiko.

I Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 361 mio. kr. Heraf var ca. 153 mio. kr. dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 303 mio. kr. Den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var beregnet til 538. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

I tilknytning til risikoobservationerne i rapporten af 28. januar 2008 gjorde Team Risikostyring status pr. marts 2008. I Team Risikostyrings risikorapport af 16. april 2008

- 222 -

var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 374 mio. kr., hvoraf ca. 154 mio. kr. var dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 370 mio. kr. Kreditudvalget ratede engagementet 500.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev engagementet med Person 44-koncernen gennemgået under en høring over Team Kredits rapport den 12. juni 2008. Strategien for kunden var, at han skulle forlade banken. I relation til Person 45 var anført blandt andet, at engagementet skulle reduceres.

I den af Bank 6 gennemførte kreditgennemgang i perioden 3.-5. juli 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev Person 44-koncernen klassificeret som et afviklingsengagement. Koncernengagementet var opgjort til 540 mio. kr., heraf ”blankoelement” på 340 mio. kr. Der var ikke vurderet et behov for nedskrivning, men den latente afviklingsrisiko var vurderet til 100 mio. kr. Bank 6 havde ikke udarbejdet en særskilt engagementsrapport vedrørende koncernen.

I Team Risikostyrings risikorapportering af 29. juli 2008 vedrørende juni 2008, der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 4. august 2008, var det maksimale koncernengagement anført at være ca. 415 mio. kr., mens summen af debitorsaldi var opgjort til ca. 388 mio. kr. Endvidere var anført, at den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var 416.

Ifølge en fremlagt bevillingsliste af 23. juli 2008 blev store dele af koncernens engagement på ny prolongeret samt forhøjet. Ifølge bevillingslisten blev blandt andet engagementet vedrørende Lygten-projektet, der var ratet 500, forhøjet med 42 mio. kr.

Det samlede engagement vedrørende Lygten-projektet var opgjort til 215 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med opgørelsen i bevillingslisten af 16. november 2007, jf. ovenfor. Derudover blev engagementet med holdingselskabet Hanros ApS, der var ratet 200, forhøjet med ca. 4 mio. kr. og i øvrigt prolongeret.

Det samlede engagement med Hanros ApS var opgjort til ca. 86 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med opgørelsen i bevillingslisten af 16. november 2007, jf. ovenfor. Det samlede engagement på ca. 25 mio. kr. med datterselskabet Virksomhed ApS 6, der var ratet 700, blev på ny prolongeret.

Det samme skete med engagementet på 5 mio. kr. med datterselskabet Virksomhed ApS 13 (pr. 24. maj 2012: Ravnfinans ApS), der var ratet 600 og engagementet på ca. 13 mio. kr. med datterselskabet

- 223 -

Virksomhed A/S 6, der var ratet 400, samtidig med at der blev bevilget et overtræk på ca. 1 mio. kr. Endvidere blev engagementet med datterselskabet Virksomhed ApS 5 forhøjet med ca. 5 mio. kr. til ca. 20 mio. kr. Det samlede engagement med ”Koncernen Person 44” var i bevillingslisten opgjort til ca. 608 mio. kr. Det ansøgte blev indstillet bevilget af Sagsøgte 3 og Vidne 6 og forelagt bestyrelsen den 4. august 2008. Bevillingen blev tiltrådt af Bank 3's repræsentant. Der er ikke fremlagt yderligere oplysninger om bevillingen.

Person 44-koncernen er endvidere omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var blandt andet anført, at virksomhedsgruppen var delt i to koncerner med i alt ca. 40 selskaber. I rapporten omtales selskaber, der var ejet sammen med Person 45.

Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 562 mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 359 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 300 mio. kr. Som en kommentar til engagementet var anført, at engagementsoversigten fyldte 72 sider, og at der alene var tale om projektkreditter.

Om Lygten-projektet var anført, at omkostningerne oprindeligt var budgetteret til 142 mio. kr., men at det nu var steget til 215 mio. kr. Der forventedes et markant tab på projektet. Om sikkerhederne var anført, at sikkerhedsoversigten fyldte anslået 120 sider, og at der var krydskautioneret mellem selskaberne og kaution fra Person 44. De omtalte engagements- og sikkerhedsoversigter er ikke forelagt for landsretten.

Som en generel bemærkning til engagementet var anført, at der manglede aktuelle beskrivelser af projekter.

Den samlede konklusion var, at risikoprofilen var ekstrem høj. Endvidere var anført:

”Det virker fuldstændig utrolig hvorledes dette engagement har kunnet komme op i denne størrelse. Umiddelbart vil jeg mene at banken står overfor et snarligt sammenbrud.

Den opgjorte tabsrisiko er ikke tilpasset. Det virker af et meget højt tal, men er på det nuværende grundlag det bedste bud.”

Endelig er Person 44-koncernen omtalt i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 573 mio. kr., ”blanco” var 370 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 46 mio. kr. Det var anført, at den væsentligste del af nedskrivningen knyttede sig til Lygten-projektet, der forventedes

- 224 -

realiseret med tab i niveauet 40 mio. kr. Endvidere var anført, at banken havde vurderet, at der var OIV på engagementet, da der i længere perioder havde været overtræk på en række af delengagementerne. Hertil kom, at et antal koncernselskaber havde såvel negativ indtjening som negativ egenkapital. KPMG tilsluttede sig målingen af engagementet.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 233 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 257 mio. kr.

Tabet henføres primært til datterselskabet Virksomhed ApS 4, der blev erklæret konkurs den 3. december 2008, og holdingselskabet Hanros ApS, der blev tvangsopløst den 4. juni 2009, samt datterselskaberne Virksomhed ApS 5, der blev erklæret konkurs den 27. april 2010, og Virksomhed ApS 6.

Finansiel Stabilitet har opgjort sit samlede kreditkrav i de respektive selskaber til henholdsvis ca. 167 mio. kr., ca. 75 mio. kr., ca. 16 mio. kr. og ca. 15 mio. kr.

Finansiel Stabilitets tabsopgørelse omfatter derudover Holdingselskabet S & J Gruppen Holding ApS, og datterselskaberne Virksomhed A/S 6, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 13 (senere: Ravnfinans ApS), Virksomhed ApS 14, Virksomhed ApS 15 og S & J Totalbyg ApS, hvori Finansiel Stabilitet har opgjort sit samlede kreditkrav til mellem 1-7 mio. kr.

Finansiel Stabilitet har ikke nærmere specificeret, hvor stor en del af det foreløbigt estimerede minimumstab og det skønnede foreløbige realistiske tab der kan henføres til de enkelte selskaber.

Som dokumentation for tabet på Person 44-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sine anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter datterselskabet Virksomhed ApS 5 på ca. 16 mio. kr. og datterselskabet Virksomhed ApS 4 på ca. 170 mio. kr, uddrag af Finansiel Stabilitets korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboerne efter datterselskabet Virksomhed ApS 5 og datterselskabet Virksomhed ApS 14 blev afsluttet efter konkurslovens § 143, og at konkursboet efter datterselskabet Virksomhed ApS 4 blev afsluttet med delvis dækning til simple kreditorer med en dividende på ca. 8,5 %, svarende til en udlodning til Bank 1 på ca. 14 mio. kr.

Af mailkorrespondance med kurator fremgår, at boet efter datterselskabet Virksomhed ApS 5 blev afsluttet

- 225 -

efter § 143, da selskabets ejendom, der var selskabets eneste aktiv, var solgt inden konkursen.

Derudover er fremlagt Bank 1's breve til Person 44 af 21. december 2009, hvori banken gør hans forpligtelse som selvskyldnerkautionist gældende i relation til holdingsselskaberne Hanros ApS og S & J Gruppen Holding ApS samt datterselskaberne Virksomhed ApS 6, Virksomhed A/S 6, Virksomhed ApS 15, Virksomhed ApS 8, Virksomhed ApS 13 og Virksomhed ApS 14. Baggrunden var, at selskaberne enten var solgt, tvangsopløst eller taget under konkursbehandling.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse, der umiddelbart også omfatter selskaberne ejet sammen med Person 45, er det samlede koncernengagement pr. 29. august 2008 opgjort til ca. 598 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 573 mio. kr. og et overtræk på ca. 3 mio. kr.

Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgør ca. 195 mio. kr., og at der er ”blanco” på ca. 404 mio. kr. Endvidere er koncernengagementet opgjort pr. 30. december 2009 til ca. 339 mio. kr., heraf ca. 167 mio. kr. til Lygten-projektet, ca. 75 mio. kr. til holdingselskabet Hanros ApS og ca. 31 mio. kr. til Person 44.

Af det andet interne udtræk, der også omfatter selskaberne ejet sammen med Person 45, fremgår blandt andet, at det samlede udlån til koncernen pr. 31. december 2008 udgjorde ca. 511 mio. kr., mens det pr. 31. december 2009 udgjorde ca. 217 mio. kr. Samtidig var der afskrevet ca. 271 mio. kr., herunder ca. 75 mio. kr. på holdingselskabet Hanros ApS, ca. 165 mio. kr. på Lygten-projektet, ca. 15 mio. kr. på datterselskabet Virksomhed ApS 6 samt en række mindre beløb op til 6 mio. kr. på flere datterselskaber.

4.8.7. Møllegården-koncernen Aktiviteterne i Møllegården-koncernen bestod primært af køb af projekt- og udviklingsejendomme, der enten blev færdiggjort og afhændet eller afhændet inden gennemførelse af projektet. Moderselskabet i koncernen, Møllegården Holding ApS (pr. 18. februar 2008: MG Gruppen Holding ApS), var – gennem andre selskaber – ejet af fire fysiske personer, herunder Person 47, der oprindeligt ejede 60 % af moderselskabet.

- 226 -

Datterselskaberne i koncernen var blandt andet Møllegården A/S (pr. 18. februar 2008: MG Gruppen A/S), Finanshus Hillerød A/S, Virksomhed K/S 8 og Virksomhed K/S 6 (pr. 8. december 2006: K/S Kiranuvej m.fl.).

Ifølge det oplyste udarbejdede Bank 1 13 skriftlige bevillinger i perioden 2005-2008 vedrørende Møllegården-koncernen, hvoraf de 12 bevillinger er fremlagt, og koncernen optræder i samme periode på to overtrækslister. Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer, havde Møllegården-koncernen ikke lån i banken i 2004 eller 2005. Møllegården-koncernen henhørte under Team Hillerød.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 135 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 206 mio. kr. Tabet henføres til selskaberne MG Gruppen A/S, Virksomhed K/S 8 og Finanshus Hillerød ApS, hvilke selskaber gennemgangen nedenfor tager særligt sigte på.

Ifølge den første skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, der er dateret 2. juni 2006, var koncernens engagement før bevilling på 17 mio. kr. Der er ikke fremlagt skriftlig bevilling vedrørende engagementet på 17 mio. kr., men det fremgår af den skriftlige bevilling af 2. juni 2006, at engagementet bestod af en driftskredit på 2 mio. kr. til datterselskabet Møllegården A/S og et lån i schweizerfrancs på 15 mio. kr. til datterselskabet Finanshus Hillerød A/S til finansiering af pantebreve.

De første fire skriftlige bevillinger, dateret 2. juni 2006, 16. juni 2006, 20. juni 2006 henholdsvis 5. juli 2006, hvorved koncernengagementet blev forhøjet fra 17 mio. kr. til ca. 320 mio. kr., blev bevilliget som presserende bevillinger i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg for så vidt angår de tre første bevillinger og af Vidne 6 for så vidt angår bevillingen af 5. juli 2006.

Bevillingerne blev alle forelagt for bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 10. august 2006, og til bestyrelsen var som bilag vedlagt koncerndiagram og regnskabstal for Møllegården Holding ApS, Møllegården A/S, og Person 47.

Den første skriftlige bevilling, dateret 2. juni 2006, vedrørte en forhøjelse af driftskreditten på 5 mio. kr. samt et CHF-lån på 10 mio. kr. til datterselskabet Møllegården A/S, der var ratet 300. CHF-lånet skulle anvendes til erhvervelse af to-tre ejendomme. Bevillingen omfattede endvidere en forhøjelse på 5 mio. kr. af CHF-lån til datterselskabet Finanshus

- 227 -

Hillerød A/S, der var ratet 35, til brug for finansiering af pantebreve. Aftaledatoen var 1. juni 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor.

Ved bevillingen blev koncernengagementet forhøjet til 37 mio. kr. Underdækningen var ca. 11 mio. kr., der blev tilskrevet datterselskaberne Møllegården A/S med ca. 7 mio. kr. og Finanshus Hillerød A/S med 4 mio. kr. Om sikkerheder var anført:

”Idet driftskreditten alene er afdækket med kaution samt at pantebrevsdepot 20 mio.kr. sikkerhedsmæssig kun tages op til 80%. … Kaution: Kaution af Møllegården Holding A/S for ethvert mellemværende med Møllegården A/S og Finanshus Hillerød A/S. Kaution af Person 47 for ethvert mellemværende med Møllegården A/S og Finanshus Hillerød A/S.

Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Engagementet indstilles til bevilling da: - Vi har tillid til at kunden vil kunne løfte denne opgave alternativt frasælge projektet med fortjeneste.. - Langt den overvejende del af engagementet er på dækket basis – det resterende med kautioner der for Holdingselskabets vedkommende skønnes at have en værdi. - Efter styrkelse af både organisationen samt kapitalgrundlaget i Holding er der nu mulighed for at gennemføre denne samt større opgaver. - Der er en skønnet indtjening i engagementet på 700 tkr.

Bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt. 2.8 da det var nødvendigt med en hurtig tilbagemelding for kundens erhvervelse af ejendommene.”

Den anden skriftlige bevilling, dateret 16. juni 2006, vedrørte datterselskabet Virksomhed K/S 6, der skulle opføre ”Gribskovcentret” indeholdende svømme- og wellnesscenter, hotel med 20 værelser og restaurationsvirksomhed, fitnesscenter samt fire klinikker og to butikker. Endvidere skulle der opføres 30 boliger med videresalg for øje. Bevillingen udvidede koncernengagementet med ca. 206 mio. kr. til ca. 243 mio. kr. Grundet efterfølgende ændringer i projektet bortfaldt bevillingen og blev erstattet af skriftlig bevilling af 18. august 2006, jf. herom nedenfor.

Ved den tredje skriftlige bevilling, dateret 20. juni 2006, blev koncernengagementet udvidet med yderligere ca. 11 mio. kr. til ca. 254 mio. kr. Udover et lån til Person 47 personligt til køb af fritidshus, vedrørte bevillingen et lån på ca. 7 mio. kr. til

- 228 -

datterselskabet Møllegården A/S, der var ratet 200, til erhvervelse af en ejendom med henblik på udvikling. Den skriftlige bevilling indeholdt oplysning om budget, sikkerheder og enkelte regnskabsoplysninger. Lånene blev bevilget som presserende bevilling ”af hensyn til Person 47's underskrift på købsaftale” .

Den fjerde skriftlige bevilling, dateret 5. juli 2006, vedrørte datterselskabet Møllegården A/S’ erhvervelse af ejendommen Adresse 17, By 1. Ifølge den skriftlige bevilling skulle Møllegården A/S, der var ratet 200, erhverve ejendommen med det formål at udvikle denne tidligere erhvervsejendom og indrette den til bolig med videresalg for øje.

Ejendommen, der var i tre etager og på 4.400 m2 , kunne indrettes med 57 lejligheder i forskellige størrelser. Der forelå godkendelse af lokalplan, og der blev ansøgt om byggetilladelse. Det var hensigten, at ejendommen skulle færdiggøres én etage ad gangen, hvorfor den samlede byggelånsfinansiering alene ville afspejle køb af grund og bygning samt byggeudgifter til én etage.

Samlet byggetid pr. etage var anslået til ca. fire måneder.

Der blev ansøgt om 66 mio. kr. i form af ramme for garanti for grundkøb og byggelån med aftaledato 1. august 2008, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Til sikkerhed for engagementet lå deponeret ejerpantebrev på 66 mio. kr. med pant i ejendommen, transport i købergarantier/deponerede købesummer fra salg af boligdelen og kaution af Møllegården Holding ApS, der samlet var værdisat til 66 mio. kr. Lånet blev ydet på følgende betingelser:

”1) Det forudsættes at købsaftale på ejendommen er betinget af en byggetilladelse således at der indrettes med boliger 2) Banken skal have entreprisekontrakten/entreprenøren til godkendelse 3) Bankens skal have indtrædelsesret i entreprisen 4) Opførelsesgaranti af ejeren af selskabet hvor de erklærer at de vil opføre lejlighederne. 5) Alle salg af boligdelen skal som minimum ske fil den stipulerede pris på 30 tkr. pr m2. 6)Første etage skal være solgt før ombygning af den næste etage igangsættes. 7) Salget af lejlighederne foretages af Nybolig.”

I øvrigt fremgik det af bevillingen:

”Budget for byggeriet: Køb af grund/ejendom56.000 tkr. Byggeomkostninger (6.000 tkr. pr. m2)26.400 tkr. Salgsudgifter2.000 tkr.

- 229 -

Finansieringsomkostninger5.500 tkr. Omkostninger i alt (20.400 tkr. pr. m2) 89.900tkr. Forventet salgssum (4400 m2 a 30 tkr.)132.000 tkr. Salgsindtægter i alt 132.000 tkr. Samlet fortjeneste 42.100 tkr.

Det skal bemærkes, at der ikke skal bruges en fuld facilitet da ombygningen gennemføres i etaper, hvorfor belastningen alene vil være købet af grund samt byggeomkostninger til en etage.

Der budgetteres således med en avance på 47% og der er break even ved en gennemsnitlig salgspris på 20.400 kr. pr. m2. I området er der p.t. opførelse af lejligheder dels Sjælsøgruppen delt MTHøjgaard – disse lejligheder sælges i niveauet 31 – 33 tkr. pr. m2. Fordelen ved opførelse af en etage ad gangen er at køberne hurtigt kan flytte ind, hvilket er en klar fordel i forhold til de 2 øvrige aktører der først har indflytning om ca. 1½ år.

Møllegården A/S: Regnskabet for virksomheden pr. 31.12.2005 viser et resultat på 13.700 tkr. før skat. Egenkapitalen udgør 14.916 tkr. hvilket svarer til er soliditet på 19,4. Det er oplyst at virksomheden forventer et resultat for regnskabsåret 2006 på mellem 20.000 – 25.000 tkr.

Koncernengagement: Engagement før bevilling253.735 tkr. Udvidelse af engagement66.000 tkr. Samlet engagement herefter319.735 tkr. Underdækning14.156 tkr.

Underdækningen 14 mio.kr. kan tilskrives følgende forhold: Møllegården A/S10.056 tkr. Finanshus Hillerød A/S4.000 tkr. Person 47100 tkr. I alt14.156 tkr. … Kaution: Kaution af Møllegården Holding A/S for ethvert mellemværende med Møllegården A/S og Finanshus Hillerød A/S. Kaution af Person 47 for ethvert mellemværende med Møllegården A/S (undtaget projektet på Adresse 17) og Finanshus Hillerød A/S.

SAMMENFATNING OG INDSTILLING: Engagementet indstilles til bevilling da: 1) vi har tillid til at kunden vil kunne løfte opgaven i eget regi 2) Der noteres pantebrev for den fulde købesum således at vi har fat i ejendommen.

Med Adresse 17 har selskabet nu, efter eget udsagn, nået det sidste projekt i egen regning og er således beskæftiget fuldt ud til og med år 2007.

- 230 -

Bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8, af hensyn til selskabets køb af ejendommen og med bemærkning om, at engagementet herefter ikke bør udvides før en af sagerne er afsluttet.”

Den femte skriftlige bevilling, dateret 18. august 2006, vedrørte det ovenfor omtalte ”Gribskovcentret” i regi af datterselskabet Virksomhed K/S 6, og bevillingen erstattede den skriftlige bevilling af 16. juni 2006. Baggrunden var ændringer i projektet, idet opførelse af privatboliger var fjernet fra projektet. Der blev ansøgt om i alt ca. 229 mio. kr., og den skriftlige bevilling indeholdt oplysning om blandt andet sikkerheder, forudsætninger for ydelse af lån, budget for byggeriet og likviditetsbudget efter opførelse. Koncernengagementet var opgjort som følger:

” Engagement før bevilling319.735 tkr. Bortfald af tidligere bev. K/S Holtvej(205.850 tkr) Udvidelse af engagement229.400 tkr. Samlet engagement343.285 tkr. Underdækning14.096 tkr.

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og Sagsøgte 1. Begrundelsen var, at det drejede sig om ændringer til en tidligere bevilling, hvorfor kunden ønskede et hurtigt svar. Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. september 2006.

Projektet vedrørende ”Gribskovcentret” i regi af datterselskabet Virksomhed K/S 6 udgik efter kort tid af det samlede engagement, jf. herved den syvende skriftlige bevilling af 19. oktober 2006, omtalt nedenfor. Baggrunden herfor er ikke oplyst.

Den sjette skriftlige bevilling, dateret 1. september 2006, vedrørte lån til Person 47 personligt, der i forbindelse med tilbud om aktiekredit valgte at flytte hele den private finansiering over i Bank 1 fra blandt andet Bank 13. Der blev ansøgt om et aktionærlån på 10 mio. kr. til køb af Bank 1-aktier, en pantebrevsramme på 10 mio. kr. samt et boliglån på ca. 6 mio. kr.

Engagementet blev herved udvidet med ca. 26 mio. kr. til ca. 370 mio. kr. Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 6 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. september 2006. Finansiel Stabilitets erstatningskrav omfatter ikke engagementet med Person 47 personligt.

- 231 -

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, undersøgte Finanstilsynet i efteråret 2006 Bank 1's solvensbehov. I den forbindelse gennemgik Finanstilsynet 32 engagementer, som banken havde indberettet, herunder engagementet med Møllegården-koncernen, der var opgjort til ca. 372 mio. kr. Tilsynet vurderede aktuel risiko samt gennemførte en stresstest.

Finanstilsynet gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen på et møde den 17. november 2006, som blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Det var tilsynets vurdering, at den aktuelle risiko på engagementet var 30 mio. kr., hvis engagementet blev nødlidende. Endvidere viste stresstesten en risiko for tab på ca. 63 mio. kr.

Det var ikke tilsynets vurdering, at engagementet ud fra stresstesten indeholdt en særlig høj risiko.

Den syvende skriftlige bevilling, dateret 19. oktober 2006, vedrørte køb af et grundstykke på ca. 70.000 m2 i By 6 og et udlandslån til pantebrevsfinansiering. Lånene vedrørende projektet i By 6 skulle udbetales til datterselskabet Møllegården A/S, der var ratet 200, og omfattede 46 mio. kr. i garanti for købesum, 15 mio. kr. i driftskredit samt 6 mio. kr.

Aftaledatoen var 1. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Udlandslånet på 20 mio. kr. skulle udbetales til datterselskabet Finanshus Hillerød A/S, der var ratet 35. Aftaledatoen var 1. juni 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor.

Lånene blev indstillet bevilliget af det samlede kreditudvalg og Sagsøgte 1 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006, hvor lånet blev bevilget. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for Møllegården A/S og Person 47.

Om projektet i By 6 var anført blandt andet:

”Debitor har købt et jordstykke på ca. 70.000 kvm i By 6. Jordstykket er købt af Hundested Kommune. Sagen er på 165 enheder og i alt ca. 20.000 byggeretskvm. Der bygges op omkring 5 delområder. Møllegårdens strategi omkring jorden er at byggemodne alle 5 delområder for efterfølgende at frasælge de 4 og beholde den sidste del som er ca. 25 parcelhusgrunde. Disse påtænkes frasolgt som enkeltstående grunde. Debitor samarbejder med arkitektfirmaet 3xSkak fra Hillerød der blandt andet har forestået udbygning af Frederiksborgcentret samt C4 Videncenter. Det er ikke Møllegårdens plan selv at bygge/være bygherre. … Budget:

- 232 -

Køb af grunden (ca 1.075 kr pr kvm)75.000 tkr. Stiftelsesomkostninger mv.2.000 tkr. Byggemodning15.000 tkr. Finansieringsbehov i alt92.000 tkr. Finansiering: Kontant/belåning af andre ejendomme i koncernen6.000 tkr. Bankfinanciering61.000 tkr. Pantebrevsfinanciering25.000 tkr. Financiering i alt92.000 tkr.

Til sikkerbed deponeres: 46.000 Ejerpantebrev med 1 prioritet i jordstykket. Købesumsgaranti/sikringskonto for minimum 40.000 tkr. hidrørende fra forsalg. Desuden er der kaution af Person 47 og Møllegården Holding ApS. … Forudsætninger: Garanti for købesum er at 1. prioritets panteret opnås. Faciliteten for byggemodningen etableres kun såfremt at der er frasolgt for minimum 40.000 tkr.

Købesumsgarantien/sikringskonto for salget tiltransporteres banken. (Ved frasalg vil det deponerede ejerpantebrev blive nedskrevet med værdien af den frasolgte del. Dette modsvares dog af købesumsgarantien/ sikringskontoen). Ejerpantebrevet på 6.000 tkr skal etableres i anden ejendom og skal have fuld belåningsværdi.

Regnskabet pr 31. december udviste et overskud før skat på 13.700 tkr og en Egenkapital på 14.196 tkr. Dette svarer til en soliditet på 19,4 %.”

Om udlandslånet var oplyst, at kreditten skulle anvendes til finansiering af pantebreve, som resterede fra gennemførelse og frasalg af projekter i Møllegården A/S, og de nærmere vilkår for udstedelse af pantebreve var oplistet.

I den skriftlige bevilling var engagementet før bevillingen opgjort til blot ca. 144 mio. kr., der blandt andet skyldtes, at projektet vedrørende ”Gribskovcentret” i regi af datterselskabet Virksomhed K/S 6 på ca. 229 mio. kr. var udgået. Koncernengagementet blev ved bevillingen udvidet med 87 mio. kr. til ca. 231 mio. kr. med en underdækning på ca. 31 mio. kr.

Det ansøgte blev indstillet til bevilling med følgende begrundelse:

”1. Møllegården koncernen vurderes at have en egenkapital på ca. 50 mio. 2. Vi har i Person 47 en nøgleperson i Hillerøds ejendomsmarked som også er større aktionær i banken.

- 233 -

3. Købet af grundstykket af via pantebreve og finansiering af byggemodning dækkes delvist af garanti/deposita. 4. Det vurderes opnåeligt at få frasolgt 1 del af grundstykket inden byggemodning påbegyndes. Debitor har allerede 4-5 interesserede købere på banen. 5. Indtjening på engagement samt den ansøgte facilitet vurderes som attraktiv.”

Af det vedlagte, udaterede engagementsskema fremgik, at det faktiske træk på engagementerne var ca. 129 mio. kr., heraf Møllegården A/S med 81 mio. kr., Finanshus Hillerød A/S med ca. 20 mio. kr. og Person 47 med ca. 27 mio. kr. Regnskabstallene for Person 47 vedrørte indkomståret 2005, og Person 47's personlige indkomst var fortsat angivet til ca. 700.000 kr. og en formue på ca. 1 mio. kr.

De samlede aktiver var opgjort til ca. 11 mio. kr., og den samlede gæld udgjorde ca. 22 mio. kr., heraf udlån på ca. 11,5 mio. kr. Der var imidlertid foretaget en regulering med teksten: ”Regulering jf.aktiver&ejerp” på ca. 11,5 mio. kr., og den samlede gæld var herefter opgjort til ca. 10 mio. kr., hvorfor formuen var positiv med 1 mio. kr.

Den ottende skriftlige bevilling, dateret 3. november 2006, vedrørte køb af yderligere to grundstykker på samlet ca. 80.000 m2 i Frederiksværk samt et ejendomskøb i Hillerød. Lånene skulle udbetales til datterselskabet Møllegården A/S, der var ratet 200. Bevillingen udvidede koncernengagementet med ca. 33 mio. kr. til ca. 270 mio. kr. og blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 5 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. november 2006.

Ved bevillingen blev der ansøgt om ca. 6 mio. kr. som ramme for mellemfinansiering af grundkøb med aftaledato den 1. maj 2006, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Mellemfinansieringen vedrørte køb af 30.000 m2 ”erhvervsjord” og omfattede alene købet af grunden, da Møllegården A/S eventuelt ville sælge projektet fra ”på roden” .

For det tilfælde at Møllegården A/S opførte projektet i egne bøger, var der opstillet budget. Ved bevillingen blev endvidere ansøgt om ca. 19 mio. kr. som garanti for fuld købesum, der skulle erstattes af mellemfinansiering til aftaledatoen den 1. juli 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor.

Mellemfinansieringen vedrørte køb af 50.000 m2 ”boligjord” og omfattede ligeledes kun købet af grunden, da det ikke var afklaret, om køber accepterede tilbuddet. Møllegården A/S stillede med 15 % af købesummerne, og som sikkerhed for lånene skulle deponeres ejerpantebreve svarende til bevillingerne med 1. prioritet i grundene.

Endelig blev der ved bevillingen ansøgt om ca. 8 mio. kr. som ”Ramme for mellemfinansiering af

- 234 -

ejendomskøb” med aftaledato den 1. december 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. I den efterfølgende bevilling af 13. november 2006, jf. nedenfor, er dette lån omtalt som et anlægslån.

Ejendomskøbet vedrørte ejendommen Adresse 19, Hillerød, der - sammen med tre andre ejendomme, som Møllegården A/S havde erhvervet og finansieret gennem Bank 14 - skulle indgå i et samlet projekt for området. Projektet indebar opførelse af en butiksarkade i grundplanet og boliger i randbebyggelsen fra 1.-3. sal.

Møllegården A/S stillede med 15 % af købesummen, og som sikkerhed for lånet skulle deponeres ejerpantebrev svarende til bevillingen næst efter 19 mio. kr. til BRF-kredit.

I den skriftlige bevilling var koncernengagementet opgjort som følger:

” Engagement for bevilling237.035 tkr. Udvidelse af engagement32.575 tkr. Samlet engagement269.610 tkr. Underdækning31.039 tkr.

Underdækningen 31.039 tkr kan tilskrives følgende forhold: Møllegården A/S15.964 tkr. Finanshus Hillerød A/S4.000 tkr Person 4711.075 tkr.

I alt31.039 tkr.

Driftskredit 7.000 tkr med Møllegården A/S er alene afdækket med kaution og øvrige faciliteter er delvis dækket med pantebrev og kaution af Person 47 Pantebrevsdepoterne depot 20.000 tkr./20.000 tkr. tages sikkerhedsmæssigt op med henholdsvis 80 % og 100 % Aktionærlånet på 10.000 tkr til Person 47 til køb af Bank 1 aktier er taget op til 0. Vi har hensigtserklæring.

Pantebrevet i Hundestedgrunden tages op til fuld værdi. Købesumsgarantien optages til 10.000 tkr kr. idet det forudsættes at købesummen svarer til anskaffelsesværdi + fortjeneste på minimum 10.000 tkr. Pantebrev i Slotsgade tages op til belåningsværdien tkr. 9.340 med en underdækning på tkr. 2.660.”

Det ansøgte blev bevilget med følgende begrundelse:

”Det er vor vurdering at Møllergården A/S v/Person 47 er yderst aktiv i ejendomsudviklingsmarkedet i Hillerød og omegn.

Vi mener at foranstående projekter er fornuftige. Det anses endog meget billigt såfremt boligjord kan købes til 440 kr. pr. kvm og projektet i Hillerød anses for et prestigeprojekt som markedsføringsmæssigt vil betyde en del for Team Hillerød.

- 235 -

Endeligt styrker det projekterne at der er en egenfinansiering på 15%.

Da kunden skulle afgive tilbud på samtlige projekter kunne bevillingen ikke afvente bestyrelsens godkendelse og er derfor bevilget i h.t. kreditinstruktionen pkt. 2.8.”

Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for Møllegården A/S og Person 47. Af engagementsskemaet, dateret 15. november 2006, fremgik blandt andet, at det faktiske træk på engagementerne var ca. 127 mio. kr., heraf Møllegården A/S med 79 mio. kr., Finanshus Hillerød A/S med ca. 20 mio. kr. og Person 47 med ca. 27 mio. kr. Kolonnen ”Heraf solgt i procent” var ikke udfyldt. Der var vedlagt samme regnskabstal for Person 47 som ved den tidligere bevilling, jf. ovenfor.

Den niende skriftlige bevilling, dateret 13. november 2006, vedrørte ejendommen Adresse 19, Hillerød, som datterselskabet Møllegården A/S skulle erhverve. Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca. 19 mio. kr. til ca. 288 mio. kr.

Lånet var en mellemfinansiering af ejendomskøbet med aftaledato den 1. februar 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor. Lånet skulle erstattes af realkreditlån i BRF, og som sikkerhed for mellemfinansieringen blev der meddelt transport i provenuet fra BRF.

I den skriftlige bevilling var nævnt, at der tidligere var bevilget anlægslån på op til 12 mio. kr. med tilsvarende pant i ejendommen efter lån i BRF, hvilket ikke stemte overens med den skriftlige bevilling af 3. november 2006, jf. ovenfor.

Det ansøgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 5, da købesummen skulle deponeres den 20. november 2006, og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. december 2006.

Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for Møllegården A/S. Det faktiske træk var i engagementsskemaet steget til ca. 131 mio. kr., heraf Møllegården A/S med 79 mio. kr., Finanshus Hillerød A/S med ca. 20 mio. kr. og Person 47 med ca. 31 mio. kr.

Intern Revision gennemgik Møllegården-koncernens engagement ultimo 2006. Af Intern Revisions interne arbejdspapirer, dateret 14. december 2006, fremgik blandt andet, at engagementet var på ca. 124 mio. kr., hvorved sandsynligvis henvises til det faktiske træk.

- 236 -

Endvidere var sikkerheder opgjort til ca. 120 mio. kr., og ”blanco” udgjorde ca. 5 mio. kr. I notatet var endvidere anført:

”Rating: Moderselskabet Møllegården har et godt regnskab, fuldt dækket engagement fin likviditet og er klassificeret med kode 200, ejeren Person 47 er ratet A og det nye selskab med 35 og hvilke 3 ratings jeg er helt enig i.”

I sagen er der herefter fremlagt en bevillingsliste, hvoraf fremgår, at Vidne 6 den 29. december 2006 bevilgede ca. 18 mio. kr. til Møllegården A/S, der var ratet 300. Den skriftlige bevilling er ikke fremlagt i sagen. Ifølge bevillingslisten bestod det ansøgte af en mellemfinansiering med aftaledato den 1. marts 2007, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 24. juni 2007, jf. nedenfor.

Det samlede koncernengagement var herefter opgjort til ca. 326 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med den i sagen seneste fremlagt skriftlige bevilling af 13. november 2006, hvor koncernengagementet var opgjort til ca. 288 mio. kr. Bevillingslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 25. januar 2007.

I forbindelse med den tiende skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, som er dateret 24. juni 2007, blev det samlede eksisterende engagement for koncernen genforhandlet og endvidere udvidet med 170 mio. kr., hvorefter det samlede engagement var på ca. 443 mio. kr.

Der blev for det første ansøgt om prolongering af diverse tidligere projekttilsagn mv. med uændret prissætning og sikkerheder på samlet ca. 305 mio. kr. Herved blev der ”afdisponeret” etablerede engagementer for ca. 32 mio. kr.

De enkelte engagementer fremgik af et engagementsskema, der i al væsentlighed omfattede alle lån og projekter, der var behandlet i de foregående bevillinger, herunder ejendommen Adresse 17, grundstykkerne i By 6 og Frederiksværk, aktionærlån og pantebrevsramme samt en række garantier og mellemfinansieringer, blandt andet af Adresse 19, Hillerød.

Der blev for det andet ansøgt om en ramme på 150 mio. kr. til køb af projektejendomme og grunde samt en ramme på 20 mio. kr. for mellemfinansieringer og omprioriteringer i datterselskabet Møllegården A/S, der var ratet 200. Aftaledatoen var angivet til 15. juni 2008, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 30. juni 2008, jf. nedenfor.

Det fremgik af den skriftlige bevilling:

- 237 -

”I forbindelse med kundens aflæggelse af årsregnskabet for 2006 har kunden ytret ønske om at gøre sagsbehandlingen omkring erhvervelse af projektejendomme en smule mere smidig. Der søges om:

150.000 tkr Ramme til køb af projektejendomme/Grunde

…

Aftaledato 15. juni 2008.

Marginal COF + 3,0 % Stiftelsesprovision 1,0 %

Til sikkerhed deponeres:

Ejerpantebreve i ejendommene/grunde på købsprisen dog minimum på størrelse med lånetilsagnet. Ejerpantebrevene optages til en sikkerhedsværdi på 85 %.

Kaution af Møllegården Holding A/S

Kaution af indehaver Person 47 begrænset til 30.000 tkr.,

Kaution af indehaver Person 48 begrænset til 15.000 tkr.

Følgende forudsætninger skal danne grundlag for etablering af rammen.

•Egenfinansiering skal udgøre minimum 15 % af ejendommen købspris inkl. projektudviklingsomkostningerne. Dog alene eksterne omkostninger og disse skal dokumenteres. (Egenfinansieringen kan indbetales når faciliteten stilles til rådighed) .

•Ejendommene skal være beliggende på Sjælland, hvilket er kundens primære markedsområde.

•Der skal foreligge projektbeskrivelse, budget samt forventet tidshorisont på alle projektejendommene. Maksimum for projekterne er 24 måneder.

•Forinden en bevilling foretages under rammen vurderes sagen af Team Hillerød i samråd med Team Kredit. Alle bevillinger skal godkendes af Team Kredit.

•Projekterne skal godkendes af bankens byggesagkyndige inde opstart af evt. byggeri. Bevilling af byggeprojekter er på betingelse af dennes godkendelse.

•Størrelsen på den enkelte projekter må maximum være 20.000 tkr. inkl. ombygning.

•Der indleveres månedligt et rullende likviditetsbudget for 3 måneder samt opfølgning på de enkelte projekter..

20.000 tkr. Ramme for mellemfinansieringer/omprioriteringer.

Aftaledato 15. juni 2008

COF + 2%, Stift. 0,30 % -f 2 tkr. pr gennemført sag.

For at kunne gennemføre en del af ejendomsopkøbene har vi den seneste periode måtte stille faciliteter til rådighed for efterfølgende at foretage hjemtagelse af fremmed finansiering. Der er tale om at forstå tinglysning af pantebrev for efterfølgende at modtage afregningen af

pantebrevsfinansieringen. Herefter indfries engagementet i Bank 1.

Til sikkerhed deponeres:

•Transport i provenu af den fremmede finansiering

- 238 -

•Kaution af Møllegården Holding A/S.

Forudsætninger:

•Der gennemføres alene omprioriteringer hvor der ikke er nogle forbehold for finansieringen.

•Der gennemføres alene omprioriteringer hvor Bank 1 har finansieret ejendommen. Ikke ejendomme der finansieres via andet PI

•Pantebrevene skal være udstedt af anerkendte udstedere eksempelvis Dansk Pantebrevsbørs.

I forbindelse med at virksomhedens koncernregnskab foreligger søges samtidig om genforhandling af engagement for den fulde koncern. Der søges om:

304.932 tkr. Prolongering af diverse tidligere projekttilsagn mv med uændret prissætning samt sikkerheder. Aftaledato 15. juni 2008. De enkelte engagementer er specificeret på projektoversigten.

Såfremt at de indleverede regnskaber for de enkelte selskaber i koncernen giver anledning til bemærkninger foretages ekstraordinær genforhandling af det fulde engagement.

Regnskab for Møllegården A/S viste pr 31. december 2006 et overskud før skat på 31.876 tkr og en egenkapital på 36.112 tkr, hvilket svarer til en soliditet på ca 11 %.

Koncernengagement:

Genforhandlet engagement304.932 tkr.

Indstillet – udvidelse170.000 tkr

Etablerede engagementer afdisponeret under

den nye ramme-32.060 tkr.

Samlet engagement442.872 tkr.

Underdækning110.862 tkr.

Rammen på 150.000 tkr vil ved fuld udnyttelse give en underdækning på

22.500 tkr (150.000 tkr x 85 %). Omprioriteringsrammen vil vægte med det

fulde træk da der alene er taget transport i provenuet.

Underdækningen skyldes primært følgende forhold:

Mellemfinansierings- og omprioriteringskreditter21.000 tkr

Engagementer hvor vi har transporter som ikke er17.500 tkr

værdiansat

Pant i projekt Telefonvej værdiansat til 85 %10.026 tkr

Ny mellemfinansieringsramme værdiansættes ikke20.000 tkr

Ny 150.000 tkr projektramme værdiansættes til 85 %22.500 tkr

Aktielån Person 47 (Bank 1 aktier i spærret

depot)10.000 tkr

Driftskredit til Møllegården (kaution af Person 47)7.000 tkr

108.026 tkr

…

Kautioner:

- 239 -

•Møllegården A/S og Person 47 for pantebrevskreditterne i Finanshuset Hillerød

•Person 47 og Møllegården Holding ApS for engagementet med Møllegården A/S

•Rammen afdækkes med begrænset kaution af Person 47 30.000 tkr. og Person 48 15.000 tkr. (størrelsen er sat efter seneste oplyst værdi af Deres personlige formue – der dog for en stor dels vedkommende tilskrives værdien af aktierne i Møllegården).

SAMMENFATNING OG INDSTILLING:

•Engagementsændringen medfører større fleksibilitet uden at gå på kompromis med kreditkvaliteten.

•Kunden har for det seneste regnskabsår realiseret et pænt resultat med konsolidering til følge.

•Der er i 2006 gennemført en kapitaludvidelse – hvilket har medført at kundens egenkapital er forøget.

•Engagementet er fornuftigt afdækket under hensyntagen til kravet om egenfiansiering.

•Risikoen ved udnyttelse af ramme vurderes som lille under hensyntagen til opfyldelse af forudsætningerne.

•Der er modtaget likviditetsbudget for de kommende 3 måneder der viser positiv likviditetsoverskud.

•Ved gennemførelse af genforhandlingen på baggrund af koncernregnskabet undgås at sagen endnu engang skal indstilles.

Vi anser risikoen for at være beskeden da vores engagement med koncernen primært består af projekter. Disse bevilges fortsat enkeltvis under rammen. Blandt andet på grund af egenfinansieringen anser vi risikoen i de enkelte projekter for at være minimal.”

Lånene blev indstillet bevilliget af Sagsøgte 3 og Vidne 6 og bevilget af bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 31. maj 2007. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt engagementsskema, koncerndiagram og regnskabstal for Møllegården Holding ApS, datterselskabet Møllegården A/S, Person 47 og Person 48. Der var vedlagt samme regnskabstal for Person 47 som ved den tidligere bevilling, jf. ovenfor.

Af koncerndiagrammet fremgik, at Person 47's ejerandel i moderselskabet Møllegården Holding ApS var reduceret til 55 %, og at Person 48 – gennem et selskab – ejede 25 % af moderselskabet.

Af engagementsskemaet, dateret 24. april 2007, fremgik blandt andet, at det faktiske træk på engagementerne var opgjort til samlet ca. 319 mio. kr., heraf Møllegården A/S med 227 mio. kr., Finanshus Hillerød A/S med ca. 39 mio. kr. og Person 47 med ca. 33 mio. kr.

I december 2007 gennemførte Finanstilsynet en planlagt undersøgelse af Bank 1's solvensbehov pr. ultimo september 2007 og præsenterede undersøgelsens resultater på et

- 240 -

møde den 20. december 2007 med direktionen. I Finanstilsynets plancher fra mødet var engagementet med Møllegården-koncernen opgjort til ca. 335 mio. kr., ligesom det var anført, at engagementet førte til en reservation på 75 mio. kr. ved opgørelsen af solvensbehovet.

Bank 1 modtog efterfølgende tilsynets rapport den 7. februar 2008, hvoraf fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med en væsentlig konjunkturnedgang, uden at være en alvorlig krise.

Det var tilsynets opfattelse, at 29 af engagementerne, herunder engagementet med Møllegården-koncernen, der var opgjort til ca. 335 mio. kr., indeholdt en særlig høj risiko. Opgørelsen af engagementet var ca. 108 mio. kr. lavere end seneste skriftlige bevilling 24. juni 2007.

Ved sin engagementsgennemgang havde tilsynet særligt hæftet sig ved to store overtræk, der var på bankens engagementer med koncernen Boligplan ApS og Møllegården-koncernen, hvilket affødte en korrespondance i januar 2008 mellem Bank 1 og Finanstilsynet om behovet for nedskrivning på engagementet med blandt andet Møllegården-koncernen. Tilsynets undersøgelse, rapport og korrespondance med banken er omtalt ovenfor afsnit 4.7.4 og 4.7.5.

Intern Revision havde i sin rapport om individuelle nedskrivninger, revisionsrapport nr. 37/2007 af 27. december 2007, vurderet, at der ikke var behov for nedskrivning på engagementet med Møllegården-koncernen. Endvidere blev spørgsmålet drøftet på bestyrelsesmøde den 11. januar 2008, hvor det var bestyrelsens foreløbige opfattelse, at der ikke var godtgjort et nedskrivningsbehov på engagementet.

Bank 1's korrespondance med Finanstilsynet mundede ud i, at tilsynet påbød banken på ny at revurdere sikkerhederne i engagementet. Bank 1 var ikke enig i tilsynets opfattelse af OIV-markeringen på engagementet med datterselskabet Møllegården A/S, men banken tog påbuddet til efterretning og nedskrev den 14. januar 2008 engagementet med Møllegården-koncernen med ca. 61 mio. kr.

I den forbindelse udarbejdede banken en redegørelse for engagementet, hvori det bevilgede maksimum var opgjort til ca. 344 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 318 mio. kr. Opgørelsen af engagementet var ca. 99 mio. kr. lavere end seneste skriftlige bevilling 24. juni 2007.

Møllegården-koncernen optræder på overtræksliste pr. 10. januar 2008 med ca. 13 mio. kr. Ifølge overtrækslisten var engagementet på ca. 277 mio. kr., hvorved sandsynligvis

- 241 -

henvises til det faktiske træk, og det var anført, at koncernen var ratet 800. Endvidere fremgik nedskrivningen på 61 mio. kr. Størstedelen af overtrækket lå i datterselskabet Møllegården A/S, hvor 10 mio. kr. efterfølgende var bevilget og indkodet. Det øvrige overtræk på ca. 3 mio. kr. skyldtes rentetilskrivning. Der var planlagt internt strategimøde og forudsat møde med ledelsen af selskabet. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. januar 2008, hvor det også blev besluttet, at engagementet skulle flyttes fra Team Hillerød til Team Kredit, da der ikke var den forudsatte orden i sagen.

I Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 var det samlede koncernengagement opgjort til 340 mio. kr., hvilket var ca. 103 mio. kr. lavere end seneste skriftlige bevilling. Heraf var ca. 182 mio. kr. dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 312 mio. kr. Den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var beregnet til 342. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

I sagen er der herefter fremlagt endnu en bevillingsliste, hvoraf fremgår, at Vidne 5 og Vidne 6 den 22. februar 2008 indstillede bevilget ca. 27 mio. kr., heraf ca. 22 mio. kr. til Person 47, der var ratet C, samt ca. 5 mio. kr. til datterselskabet Finanshus Hillerød A/S, der var ratet 800. Den skriftlige bevilling er ikke fremlagt i sagen.

Ifølge bevillingslisten var der tale om kredit, og der var angivet aftaledato 30. juni 2008, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 30. juni 2008, jf. nedenfor. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 319 mio. kr., hvilket ikke stemmer overens med den i sagen seneste fremlagte skriftlige bevilling af 24. juni 2007, hvor koncernengagementet var opgjort til ca. 443 mio. kr.

Bevillingslisten blev forelagt og godkendt af bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 13. marts 2008.

I et internt notat af 15. april 2008 om nedskrivning af engagementet med datterselskabet Møllegården A/S var anført blandt andet, at engagementet var under særlig overvågning af Team Kredit, og at koncernen havde en yderst anstrengt likviditet. Der blev arbejdet ihærdigt på at nedbringe engagementet ved frasalg af jord/ejendomme.

Intern Revisions revisionsrapport nr. 12/2008 om Team Hillerød, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.16, gav blandt andet anledning til bemærkninger vedrørende mellemfinansieringskonto, idet en del mellemfinansieringskonti havde en saldo, der var

- 242 -

større end det bevilgede maksimum. I den forbindelse var henvist til bankens engagement med blandt andet Møllegården-koncernen.

I den af Bank 6 gennemførte kreditgennemgang i perioden 3.-5. juli 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev Møllegården-koncernen klassificeret som et afviklingsengagement. Koncernengagementet var opgjort til 322 mio. kr., heraf ”blankoelement” på 103 mio. kr. Der var anført en aktuel nedskrivning på 61 mio. kr. samt vurderet behov for nedskrivning på yderligere 90 mio. kr.

Af bemærkninger til engagementet var anført, at koncernen led under stort likviditetsunderskud, og at koncernens overlevelse alene skete på baggrund af en løbende udvidelse af driftskreditterne i Bank 1. Det eneste interessante spørgsmål var derfor, hvad realisationsværdien af aktiverne var, da koncernen måtte forventes at gå i betalingsstandsning indenfor seks måneder.

I Team Risikostyrings risikorapportering af 29. juli 2008 vedrørende juni 2008, der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 4. august 2008, var det maksimale koncernengagement anført at være ca. 287 mio. kr., mens summen af debitorsaldi var opgjort til ca. 315 mio. kr. Endvidere var anført, at summen af nedskrivninger udgjorde ca. 92 mio. kr.

På samme bestyrelsesmøde den 4. august 2008 blev forelagt og godkendt den ellevte og sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen. Ved den skriftlige bevilling, som er dateret 30. juni 2008, blev det bestående koncernengagement på ca. 329 mio. kr. forlænget og samtidig rentenulstillet, og engagementet blev udvidet med 25 mio. kr., hvorefter det samlede engagement var på ca. 354 mio. kr.

Udvidelsen af engagementet på 25 mio. kr. bestod dels af 10 mio. kr. som intern ramme til likviditetsunderskud og dels 15 mio. kr. som ramme til overtagelse af engagement i Bank 15. Formålet med sidstnævnte var at afværge konkursbegæring. Ifølge bevillingen var koncernen ratet 800, og lånene blev indstillet bevilget af Sagsøgte 3, Vidne 15 og Vidne 6 den 11. juli 2008.

Af koncerndiagrammet, der var vedlagt bevillingen, fremgik, at Person 47 nu ejede 100 % af moderselskabet MG Gruppen Holding A/S (tidligere Møllegården Holding ApS).

Få dage senere optrådte Møllegården-koncernen på overtræksliste pr. 11. august 2008 med ca. 166 mio. kr. med bemærkning om, at engagementet var bevilget af bankens bestyrelse,

- 243 -

men at nye dokumenter endnu ikke var underskrevet. Møllegården-koncernen var ratet 800, og nedskrivningen pr. 30. juni 2008 var opgjort til ca. 95 mio. kr. Endvidere var anført, at der havde været møde i skifteretten den 5. august 2008 på baggrund af en konkursbegæring indgivet af Bank 15, og at sagen blev udsat ti dage, hvor ejeren skulle forsøge at rejse den nødvendige kapital. Bank 1 havde besluttet, at banken ikke ville afværge en eventuel nu konkursbegæring, da banken gennem et konkursbo tilstrækkeligt kunne sikre sine interesser. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 28. august 2008.

Møllegården-koncernen er omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts-og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 330 mio. kr., idet den seneste udvidelse med 25 mio. kr. ikke var medregnet.

Koncernengagementet var fordelt på datterselskaberne MG Gruppen A/S (tidligere Møllegården A/S) med ca. 178 mio. kr., Virksomhed K/S 8 med ca. 61 mio. kr. og Finanshuset Hillerød A/S med ca. 35 mio. kr. samt kreditter, lån og betalingsgarantier til Person 47 med ca. 55 mio. kr.

Om koncernengagementet var endvidere anført et ”blankoelement” på ca. 111 mio. kr., en bogført nedskrivning på ca. 110 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 230 mio. kr. Rapporten konkluderede, at risikoprofilen var høj, idet der var stor risiko for, at koncernen gik konkurs.

Endelig er Møllegården-koncernen omtalt i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 326 mio. kr., ”blanco” var 107 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 175 mio. kr. Endvidere var anført, at KPMG ikke havde grundlag for at anlægge en anden vurdering af måling af engagementet, som var forbundet med stor skønsusikkerhed.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 135 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 206 mio. kr.

Som dokumentation for tabet på Møllegården-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet Finansiel Stabilitets anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter MG Gruppen A/S, Virksomhed K/S 8 og Finanshus Hillerød A/S, uddrag af Finansiel

- 244 -

Stabilitets korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboet Virksomhed K/S 8 forventes afsluttet efter konkurslovens § 143.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august 2008 til ca. 322 mio. kr. svarende til det faktiske træk. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgør ca. 219 mio. kr., og at der er ”blanco” på ca. 103 mio. kr. Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at banken i 2009 havde afskrevet i alt 241 mio. kr. på koncernengagementet, fordelt på selskaberne MG Gruppen A/S, Finanshus Hillerød A/S og Virksomhed K/S 8 med henholdsvis ca. 146 mio. kr., ca. 30 mio. kr. og ca. 37 mio. kr.

4.8.8. Nestor Invest-koncernen Nestor Invest-koncernen drev virksomhed indenfor blandt andet ejendomsinvestering, boligudlejning og bygge- og anlægsvirksomhed. Koncernen var ejet af Vidne 10.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 1,6 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 587 mio. kr. Tabet henregnes primært til følgende fire selskaber: Europolitan K/S, Trekroner Erhverv ApS, Europolitan Finance A/S og det tyske selskab Excelsior Immobilien GmbH & Co. KG.

Vidne 10 ejede personligt selskabet Thorion Invest K/S, der pr. 1. juli 2008 ændrede navn til Europolitan K/S. Selskabets hovedaktivitet var ejendomsinvestering. Selskabet blev erklæret konkurs den 24. september 2008, og Finansiel Stabilitet har anmeldt krav i konkursboet på ca. 709 mio. kr. Vidne 10 ejede derudover selskabet Trekroner Erhverv ApS gennem holdingselskabet Thorion Ejendomsholding ApS.

Selskabets hovedaktivitet var ejendomsvirksomhed. Selskabet blev erklæret konkurs den 29. september 2008, og Finansiel Stabilitet har anmeldt krav i konkursboet på ca. 76 mio. kr. Vidne 10 købte i 2006 selskabet ASH Ejendomme A/S gennem holdingselskabet Thorion Ejendomsholding ApS. ASH Ejendomme A/S ændrede pr. 20. november 2007 navn til Treadstone A/S og pr. 1. juli 2008 til Europolitan Finance A/S.

Selskabets hovedaktivitet var at drive bygge- og anlægsvirksomhed. Selskabet blev erklæret konkurs den 24. september 2008, og Finansiel

- 245 -

Stabilitet har anmeldt krav i konkursboet på ca. 39 mio. kr. Derudover ejede Vidne 10 personligt det tyske selskab Excelsior Immobilien GmbH & Co. KG. Selskabet er ikke erklæret konkurs, men solgt. Finansiel Stabilitet har opgjort sit tab vedrørende selskabet til ca. 73 mio. kr.

Endelig ejede Vidne 10 selskabet Nestor Invest A/S gennem holdingselskabet Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS). Hovedaktiviteten i Nestor Invest A/S var udlejning af boliger, men selskabet solgte alle sine investeringsejendomme pr. 31. december 2006 til søsterselskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S), og Finansiel Stabilitet har ikke opgjort et tab vedrørende selskabet Nestor Invest A/S.

Gennemgangen nedenfor tager særligt sigte på at belyse bankens engagement med ovennævnte selskaber. Finansiel Stabilitets tabsopgørelse omfatter derudover otte selskaber, hvortil bankens tab er opgjort til mellem 2.500 kr. op til ca. 3,5 mio. kr., samt Vidne 10 personligt, hvortil bankens tab er opgjort til ca. 6,5 mio. kr. Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer havde banken registreret mere end 30 selskaber i koncernen.

Ifølge det for landsretten fremlagte behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 fem skriftlige bevillinger vedrørende Nestor Invest-koncernen. De første tre bevillinger frem til årsskiftet 2005/2006 indeholdt særskilte bevillinger til koncernens selskaber, hvorefter banken gav en samlet rammebevilling til koncernen til ejendoms- og pantebrevsfinansiering.

Koncernen optræder på fem overtrækslister i perioden 2005-2006, der blev forelagt bestyrelsen. De første fire overtræk var på mellem 1,5-7 mio. kr. med bemærkning i overtrækslisten om, at overtrækket allerede var eller ville blive inddækket. Det sidste overtræk var pr. 7. december 2006 på 29 mio. kr. og vedrørte selskabet Thorion Ejendomsholding ApS. Af overtrækslisten fremgik, at overtrækket var opstået i forbindelse med køb af udlejningsejendom og ville blive indfriet ved hjemtagelse af realkreditlån.

Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer, havde Nestor Invest-koncernen pr. 31. december 2004 lån i banken for ca. 226 mio. kr., heraf Nestor Invest A/S med ca. 114 mio.

- 246 -

kr. og Thorion Invest K/S med ca. 72 mio. kr. Derudover havde koncernen indlån for ca. 30 mio. kr.

Den første skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 5. januar 2005. På dette tidspunkt var koncernens engagement opgjort til ca. 215 mio. kr. Ansøgningen, der var meget kortfattet, omfattede bevilling af ramme for udlandslån/lån på ca. 5 mio. kr. til selskabet Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS).

Det ansøgte blev bevilget som presserende i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg. Af ansøgningen fremgik, at bankens bestående engagement med koncernen forløb upåklageligt, og at banken havde en tæt dialog med kunden. Selskabets drift udviklede sig yderst fornuftigt, og kunden havde indtil da vist, at han evnede at udvikle sine ejendomme indenfor de budgetterede rammer.

Selskabets lejemål blev administreret professionelt fra egen boligadministration, og renoveringen af ejendommene blev ligeledes varetaget af ansatte i selskabet for at spare moms af lønudgiften. Bankens indtjening på kunden udgjorde ca. 4 mio. kr. i 2004. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2005.

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.2, foretog Finanstilsynet i perioden 22. februar til 10. marts 2005 undersøgelse af Bank 1. Finanstilsynets undersøgelse blev præsenteret for bestyrelsen på et møde den 17. marts 2005.

Af plancherne fra mødet fremgik, at tilsynet vurderede engagementet med Nestor Invest-koncernen, der var opgjort til ca. 215 mio. kr., som ”svagt” , hvilket gav anledning til en risikooplysning i tilsynets efterfølgende rapport af 21. april 2005. I fortsættelse af tilsynets besøg foretog Bank 1 en stresstest af engagementet med blandt andet Nestor Invest-koncernen, der viste en værdiforringelse på ca. 23 mio. kr.

Stresstesten gav ikke banken anledning til nye nedskrivninger, hvilket blev meddelt Finanstilsynet ved brev af 29. juni 2005.

Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. maj 2005 til bestyrelsen fremgik, at Nestor Invest-koncernen var blevet bankens 10. største engagement med et engagement på 234 mio. kr.

Den anden skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er dateret 2. september 2005. Ansøgningen vedrørte blandt andet tre lån til selskabet Nestor Invest A/S. Ansøgningen omfattede prolongering og nedskrivning med 100 mio. kr. af ramme for udlandslån/udlån/kassekredit/garanti på 105 mio. kr. Til sikkerhed lå hovedsageligt

- 247 -

ejerpantebreve med 1. prioritets pant i ejendommene, der var vurderet ud fra en forrentning på 8 % og værdisat til 105 mio. kr. Derudover blev der ansøgt om 103 mio. kr. i ramme for realkreditgaranti, der blev frigivet ved opnåelse af realkreditlån. Til sikkerhed var håndpantsat indestående på 103 mio. kr. i Bank 1. Endelig blev der ansøgt om 82 mio. kr. i ramme for byggelån/realkreditlignende lån i forbindelse med omlægning af lån. Til sikkerhed var håndpantsat indestående på 82 mio. kr. i Bank 1.

Ansøgningen omfattede også en ramme for udlandslån/udlån/kassekredit/garanti på 195 mio. kr. til Thorion Invest K/S. De 100 mio. kr. af rammen var overtaget fra Nestor Invest A/S og anvendt til samme formål, og forhøjelsen var tænkt anvendt primært til køb af ejendomme i Storkøbenhavn.

Til sikkerhed lå blandt andet ejerpantebreve med 1. prioritets pant i ejendommene, der var vurderet ud fra en forrentning på 4-8 % og samlet værdisat til 195 mio. kr. Endelig omfattede ansøgningen lån på op til ca. 5 mio. kr. til selskabet Slotsgrunden ApS, Vidne 10 og prolongering af lånet på ca. 5 mio. kr. til selskabet Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS).

Derudover blev der ansøgt om en ramme for valutaterminsforretninger på 100 mio. kr. til Virksomhed ApS 16 til indgåelse af spekulative forretninger udelukkende i CHF og EUR.

Ved bevillingen blev koncernengagementet på ca. 220 mio. kr. udvidet med samlet 290 mio. kr. til ca. 511 mio. kr. Underdækningen var opgjort til ca. 5 mio. kr., og det var anført, at Vidne 10 kautionerede som selvskyldnerkautionist for selskaberne. De ved kontant indestående fuldt sikrede lån på 103 mio. kr. og 82 mio. kr. blev bevilget som presserende i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 5 og Vidne 6, mens den øvrige del blev indstillet til bevilling. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vort bestående engagement forløber upåklageligt og vi har en meget tæt dialog med kunden om de ejendomme der er under udvikling. Selskabernes ejendomme administreres meget professionelt af kundens egen boligadministration med nu 3 ansatte.

Kunden forventer at refinansiere en stor del af sine boligejendomme med realkreditlån med 10 års fast rente i løbet af i år og næste år. Dels pa grund af det aktuelle lave renteniveau dels på grund af de p.t. meget gunstige lånemuligheder.

- 248 -

For at sprede sin risiko vil kunden nu også købe erhvervsejendomme primært i det storkøbenhavnske område og gerne ejendomme hvor der på sigt er mulighed for at aktivere ubenyttede byggemuligheder.

Vi indstiller ovennævnte til bevilling idet vi har det bedste indtryk af kundens evner til professionelt at håndtere denne type forretning. Det er endvidere vor vurdering at risikoen er beskeden på grund af 1. prioritets pantesikkerhed.”

Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 15. september 2005. Til bestyrelsen var som bilag til den skriftlige bevilling vedlagt regnskabsoplysninger for Vidne 10 og selskaberne Virksomhed ApS 16, Nestor Invest A/S, Thorion Invest A/S og Virksomhed ApS 17.

På samme bestyrelsesmøde blev fremlagt kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. august 2005, hvoraf koncernengagementet på 511 mio. kr. fremgik. Nestor Invest-koncernen var herved blevet bankens største engagement.

Den tredje skriftlige bevilling, der er forelagt landsretten, er udateret. Den tilhørende bevillingsliste er dateret 22. december 2005, og bevillingen blev forelagt på bestyrelsesmøde den 27. januar 2006. Ansøgningen vedrørte blandt andet tre lån til selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S) på samlet 140 mio. kr. Der blev ansøgt om 90 mio. kr. til køb af Slagelse Stationscenter. Herom var anført:

”7.000 kvm butik, kontor samt uindrettet 2. sal på 1268 kvm. påtænkt indrettet til 16 boliger såfremt udlejning til kontor ikke lykkes. Der er 529 kvm ledigt erhverv og 1.268 kontor/bolig. Faktisk nettohusleje p.t. 4.970 tkr. svarende til en forrentning på 5,5 % af vores belåning. Hertil kommer anslået bruttohusleje på 462 tkr. for ledigt erhverv samt 1.152 tkr. for ledigt kontor/bolig. 4.2791 kvm af ejendommens areal er afskrivningsberettiget.

Til sikkerhed deponeres ejerpantebrev på 90 mio. kr. med 1. prioritet i ejendommen.”

Derudover blev der ansøgt om 25 mio. kr. til køb af to erhvervslejligheder i København, der var udlejet med uopsigelighed frem til 2013. Nettohusleje svarede til en forrentning på 6 % af bankens belåning. Til sikkerhed lå ejerpantebrev på 25 mio. kr. med 1. prioritets pant i ejendommen. Endelig blev der ansøgt om 25 mio. kr., der var anvendt til køb af obligationer, der lå deponeret til sikkerhed for lånet.

- 249 -

Ansøgningen omfattede tillige en ramme for udlandslån på 65 mio. kr. til selskabet Trekroner Erhverv ApS, hvis eneste aktivitet var ejerskabet af ejendommen beliggende Adresse 20, 2500 Valby. Om ejendommen var anført:

”Velbeliggende ejendom på 9.235 kvm. Blandet kontor, værksted, show-room, industribageri (Emmery's) mv. fordelt på 38 lejemål. Faktisk nettohusleje 3.348 tkr. svarende til en forrentning på 5,2 % af vores belåning. Hertil kommer anslået bruttohusleje på 836 tkr. for ledige lejemål. 7.538 kvm af ejendommens areal er afskrivningsberettiget.

I forbindelse med køb af selskabet er ejendommen vurderet af Virksomhed 5 til 75 mio. kr. Til orientering kan oplyses at vores kunde som hovedregel ikke ønsker at afhænde ejendomme fra sin portefølje, men denne ejendom er købt pr. 1. oktober 2005 og ejendomsmægler Person 49 har uopfordret henvendt sig til kunden primo december og meddelt at hun har 2 interesserede købere til ejendommen i niveauet 90 mio. kr.

Såfremt dette viser sig at være korrekt, vil ejendommen blive solgt.”

Til sikkerhed lå deponeret ejerpantebrev på 65 mio. kr. med 1. prioritet i ejendommen og ”selvskyldnerkaution samt deponering” af selskaberne Nestor Invest A/S, Thorion Invest K/S, Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS) og Vidne 10.

Endelig blev der ansøgt om en forhøjelse af rammen for valutaterminsforretninger til Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS) fra 100 mio. kr. til 500 mio. kr. Den store valutaterminsramme var begrundet med, at kunden havde omlagt en stor del af sin finansiering til realkreditlån i danske kroner, men stadig ønskede at udnytte den lave rente i Schweiz.

Det fremgik af den skriftlige bevilling, at det samlede koncernengagement før bevilling var nedbragt til ca. 326 mio. kr., svarende til en nedbringelse på 185 mio. kr., hvilket ifølge det foreliggende skyldtes indfrielse af de ovenfor omtalte lån på henholdsvis 103 mio. kr. og 82 mio. kr. til brug for omlægning til lån. I bevillingen var udvidelsen kun opgjort til 245 mio. kr., da rammen for valutaterminsforretning kun indgik med 10 % af rammen svarende til 50 mio. kr. Den nærmere begrundelse herfor fremgår ikke. Det samlede koncernengagement var herefter opgjort til ca. 571 mio. kr. med en underdækning på 30 mio. kr.

Under sammenfatning og indstilling var anført:

- 250 -

”Vores bestående engagement forløber upåklageligt og vi har en meget tæt dialog med kunden om de ejendomme der er under udvikling samt koncernens drift i det hele taget. Selskabernes ejendomme administreres meget professionelt af kundens egen boligadministration med nu 5 ansatte i Haderslev.

En stor del af koncernens boligejendomme er blevet refinansieret med realkreditlån med 10 års fast rente – primært gennem BRFKredit. Denne proces fortsætter og aktuelt forventes lån p.t ydet af Bank 1 for i alt ca. 55 mio. kr. at blive indfriet i løbet af 1. kvartal 2006. Herudover er der p.t byggelån for i alt ca. 75 mio. kr. fordelt på ca. 15 mindre ejendomme.

Efterhånden som disse sager afsluttes forventes disse lån ligeledes omlagt til realkreditlån såfremt renteniveauet ikke ændrer sig markant. Vores engagement kan således forventes nedbragt med ca. 130 mio. kr. i løbet af 3 -9 måneder alene ved låneomlægninger. Dertil kommer muligheden for frasalg af ejendommen Adresse 20, Valby som beskrevet ovenfor.

Vi har af gode grunde ikke kundens 2005 regnskab endnu, men dette vil naturligvis være præget af de meget gunstige konjukturer på ejendomsmarkedet. Balancen er vokset meget kraftigt de seneste år og vi opfordrer kunden til at dæmpe væksten i 2006. Kunden vurderer selv at markedet for boligudlejningsejendomme er blevet mindre attraktivt og køber derfor kun få ejendomme af denne type men benytter de gunstige lånevilkår som realkreditten p.t. tilbyder til disse ejendomme. Kundens fokus er flyttet til erhvervsejendomme og meget gerne med butikker, hvilket ovenstående ejendomme er eksempler på.

Vi har det bedste indtryk af kundens evner til professionelt at håndtere sin forretning. Det er endvidere vores vurdering at risikoen er beskeden på grund af 1. prioritets pantesikkerhed. … Den årlige indtjening ved det nuværende engagement har udgjort 11,2 mio. kr.”

Lånene blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 5 og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabsoplysninger for Vidne 10 og selskaberne Virksomhed ApS 16, Nestor Invest A/S, Thorion Invest A/S og Trekroner Erhverv ApS.

I kapitalberedskabsrapporteringen pr. 30. september 2006 var engagementet med Nestor Invest-koncernen opgjort til 594 mio. kr., hvilket gjorde engagementet til bankens 5. største engagement. Kapitalberedskabsrapporteringen blev forelagt på bestyrelsesmøde den 23. oktober 2006.

- 251 -

Ved den efterfølgende skriftlige bevilling, der er dateret 11. oktober 2006, blev der meddelt en samlet ramme til Nestor Invest-koncernen. Af bevillingslisten fremgik, at Nestor Invest-koncernen var ratet 200. Det tidligere bevilgede koncernengagement på samlet ca. 571 mio. kr. blev prolongeret og forhøjet til ca. 643 mio. kr.

Bevillingen indeholdt en meget kortfattet beskrivelse af, hvad rammen kunne anvendes til, idet det alene var anført, at der var tale om en ramme for ejendomsfinansiering, der kunne anvendes til ”køb, ombygning, renovering og anlægsfinansiering af bolig- og erhvervsudlejningsejendomme efter bankens godkendelse” .

Af det vedlagte engagementsskema fremgik, at der til selskaberne Nestor Invest A/S, Trekroner Erhverv ApS, ASH Ejendomme A/S (senere: Europolitan Finance A/S) og Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S) var bevilget lån til ”Diverse bolig- og erhvervsudlejning” på henholdsvis ca. 33 mio. kr., 60 mio. kr., 35 mio. kr. og 283 mio. kr. med angivelse af gadenavn og husnummer på ejendommene.

Det fremgik ikke af bevillingen, om den tidligere meddelte ramme for valutaterminsforretninger til Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS) på 500 mio. kr. fortsat var gældende, og om den indgik i den nu meddelte samlede ramme. I det vedlagte engagementsskema indgik engagementet med Virksomhed ApS 16 i den samlede ramme, dog kun med ca. 5 mio. kr. i investeringskredit, svarende til det faktiske træk.

Til sikkerhed var deponeret ejerpantebreve/pantebreve med 1. prioritets pant i diverse ejendomme og pant i børsnoterede værdipapirer, samlet værdisat til ca. 650 mio. kr., samt personlig kaution af Vidne 10. I bevillingen var der endvidere omtalt regnskaber pr. 31. december 2005 for Nestor Invest A/S og Vidne 10. Aftaledatoen var den 1. august 2007, der blev fulgt i forbindelse med skriftlig bevilling af 2. oktober 2007, jf. nedenfor.

Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vores bestående engagement forløber upåklageligt og vi har en meget tæt dialog med kunden om de ejendomme der er under udvikling samt koncernens drift i det hele taget. Selskabernes ejendomme administreres meget professionelt af kundens egen boligadministration med nu 15 ansatte i Haderslev.

- 252 -

En stor del af koncernens boligejendomme er blevet refinansieret med realkreditlån med 10 års fast rente – primært gennem BRFKredit. Denne proces fortsætter og som det fremgår af ovennævnte er vort engagement med Nestor Invest A/S nedbragt betydeligt idet vi i dette selskab primært havde belånt boligejendomme.

Slagelse Stationscenter er nu ombygget, færdigudviklet og fuldt udlejet.

Ejendommen Adresse 20 i Valby er ligeledes stort set fuldt udlejet, men kunden ønsker at opgradere ejendommen, der for en del lejemåls vedkommende er udlejet til en lav leje.

Kunden har gennem længere tid undersøgt investeringsmulighederne på det tyske ejendomsmarked og arbejder konkret på 2 projekter i Hamburg. Vi har tilkendegivet at vi vil se positivt på finansiering af disse med vort sædvanlige krav om 1. prioritet samt naturligvis krav om et fornuftigt afkast.

Vi har det bedste indtryk af kundens evner til professionelt at håndtere sin forretning. Det er endvidere vores vurdering at risikoen er beskeden på grund af 1. prioritet samt naturligvis krav om fornuftigt afkast.

Den årlige indtjening ved det nuværende engagement har udgjort 18,6 mio. kr.”

Rammen blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. november 2006. Til bestyrelsen var vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabsoplysninger for Vidne 10 og blandt andet selskaberne Virksomhed ApS 16 (senere: Europolitan Holding ApS), Nestor Invest A/S og Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S).

I forbindelse med Intern Revisions årlige engagementsgennemgang 2006 i Team Erhverv, udført den 5. december 2006, konkluderede Intern Revision om engagementet med Nestor Invest-koncernen, at engagementet forløb upåklageligt, og at kunden havde vist at kunne arbejde indenfor budgetterede rammer.

Engagementet var fuldt afdækket med sikkerheder, og med baggrund i de pæne regnskabsresultater og direktørens personlige formue på 189 mio. kr., vurderede Intern Revision engagementet som forsvarligt værdiansat. Der var ikke behov for registrering af OEI eller nedskrivning på engagementet, og det var forsvarligt, at engagementet var ratet 200.

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, solgte Bank 1 i december 2006 store aktieposter til kunder med store engagementer i banken. Blandt andet købte selskabet Thorion Invest K/S med handelsdato den 21. december 2006 198.000 stk. aktier for ca. 125

- 253 -

mio. kr. Af lånesagen vedrørende aktielånet fremgik, at det var ”til efterbevilling” , og at skriftlig bevilling ville ”følge snarest” , hvilken dog først fremkom den 2. oktober 2007, jf. straks nedenfor.

I kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. december 2006 var engagementet med Nestor Invest-koncernen opgjort til 726 mio. kr., hvilket gjorde engagementet til bankens næststørste engagement. Kapitalberedskabsrapporteringen blev forelagt på bestyrelsesmøde den 25. januar 2007.

Som beskrevet ovenfor, afsnit 4.7.3, undersøgte Finanstilsynet i efteråret 2006 Bank 1's solvensbehov. I den forbindelse gennemgik Finanstilsynet 32 engagementer, som banken havde indberettet, herunder engagementet med Nestor Invest-koncernen. Finanstilsynet gennemgik resultatet af engagementsgennemgangen på et møde den 17. november 2006, som blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Nestor Invest-koncernen var ikke blandt de engagementer, der efter tilsynets stresstest indeholdt en særlig høj risiko.

Den sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt for landsretten, er dateret 2. oktober 2007 og indebar en prolongering og forhøjelse af koncernrammen med ca. 207 mio. kr. til 850 mio. kr. Koncernrammen skulle nedskrives med 100 mio. kr. senest den 31. december 2007, hvilket ikke skete. Aftaledatoen var 1. oktober 2008. Af bevillingslisten fremgik, at Nestor Invest-koncernen var ratet 200.

Rammens anvendelsesområde var angivet primært at være til ”køb, ombygning, renovering og anlægsfinansiering af bolig- og erhvervsudlejningsejendomme, pantebreve” . Derudover omfattede rammen også aktielånet på 125 mio. kr., der i december 2006 var anvendt til køb af aktier i Bank 1. I den skriftlige bevilling var opsat følgende betingelser for ejendoms- og pantebrevsfinansiering:

”For ejendomsfinansiering gælder følgende: • De enkelte ejendomme skal godkendes af banken. • Der skal være positiv likviditet efter betaling af renter og afdrag

For pantebrevsfinansiering gælder følgende: • Pantebrevene har 1. prioritetspant i ejendommene. • Pantebrevet lægge indenfor 80 % af handelsværdien. • Der er tale om erhvervsudlejningsejendomme.

- 254 -

• Ejendommene har positiv likviditet efter betaling af renter og afdrag • Bankens skal godkende hvert enkelt pantebrev.

Der arbejdes hen imod at der for pantebreve på sigt opnås en overdækning på 10 %.

Til sikkerhed er deponeret ejerpantebreve med pant i diverse ejendomme, pantebreve med 1. prioritetspant i diverse ejendomme. Pant i børsnoterede værdipapirer kursværdi 13.388 tkr., diverse sikringskonti med indestående på 18.132 tkr. Værdisat samlet til 764.682 tkr. Hvis faciliteterne aftages i selskabsregi kautionerer Vidne 10 personligt.

Kundens personlige regnskab pr. 31.12.2006 udviser en skattepligtig indkomst på 4.624 tkr. og en formue på 425.198 tkr.”

Af det vedlagte engagementsskema fremgik, at rammen særligt dækkede ejendomsfinansiering i selskaberne Trekroner Erhverv ApS (ca. 69 mio. kr.), ASH Ejendomme A/S (senere: Europolitan Finance A/S) (ca. 35 mio. kr.) og Excelsior Immobilien GmbH & Co. KG (ca. 80 mio. kr.). Derudover var der til selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S) bevilget lån på 125 mio. kr. i form af aktiekredit til køb af Bank 1-aktier og på ca. 623 mio. kr. vedrørende flere ejendomme, herunder ”diverse pantebreve” med i alt ca. 378 mio. kr.

Ud af den samlede ramme på 850 mio. kr. var der en underdækning på ca. 88 mio. kr., der var henført til selskabet Thorion Invest K/S’ (senere: Europolitan K/S) aktielån til køb af Bank 1-aktier. Udover direktørens personlige kaution krydshæftede og deponerede alle selskaber i koncernen.

”Vores bestående engagement forløber upåklageligt og vi har en meget tæt dialog med kunden om de ejendomme der er under udvikling samt koncernens drift i det hele taget. Selskabernes ejendomme administreres meget professionelt af kundens egen boligadministration med nu 15 ansatte i Haderslev. Dog overvejer kunden af styringsmæssige årsager at flytte administrationen til København.

En stor del af koncernens boligejendomme er gennem de seneste år blevet refinansieret med realkreditlån med 10 års fast rente – primært gennem BRFKredit. Denne proces fortsætter og p.t. forhandles der blandt andet om realkreditfinansiering af hele Slagelse Stationscenter, der p.t. er finansieret hos os med ca. 108.000 tkr.

Kunden har igennem længere tid undersøgt investeringsmulighederne på det tyske ejendomsmarked. Vi har finansieret 2 ejendomme fuldt ud til en værdi af ca. 65.000 tkr., samt stillet garanti for ca. 15.000 tkr. svarende til 20 % af 1. prioritets lånet i yderligere 1 ejendom. Denne ejendom er købt for ca. 97.000

- 255 -

tkr., og der er en efterstående dansk panthaver med ca . 20.000 tkr. Vi har 1. prioritets pant og kunden har afholdt alle udgifterne i forbindelse med købene. Der er tale om centralt beliggende byejendomme i Hamburg med en blanding af kontor, butik og bolig.

Vi har det bedste indtryk af kundens evner til professionelt at håndtere sin forretning. Det er endvidere vores vurdering at risikoen er beskeden på grund af 1. prioritets pantesikkerhed. Vi indstiller derfor engagementet til bevilling med forhøjelsen vel vidende at størrelsen er i overkanten af hvad vi normalt ønsker, men risikoen betydeligt mindre idet vi fuldfinansierer stort set for hele rammen.

Underdækningen skyldes investering i Bank 1 aktier.

Den årlige indtjening ved det nuværende engagement har udgjort 21,6 mio. kr.”

Rammen blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af det samlede kreditudvalg og forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 25. oktober 2007. Til bestyrelsen var vedlagt koncerndiagram, engagementsskema og regnskabsoplysninger for Vidne 10 og selskaberne Thorion Ejendomsholding ApS og Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S).

Af et internt notat af 9. oktober 2007, udarbejdet af Team Kredit i forbindelse med Team Kredits gennemgang af bankens største engagementer, fremgik, at teamets vurdering var, at der ikke var nævneværdig risiko ved engagementet.

I forbindelse med Intern Revisions afgivelse af revisionsprotokol vedrørende årsregnskab 2007 havde Intern Revision foretaget en vurdering af bankens største engagementer, og om Nestor Invest-koncernen var anført, at det var Intern Revisions vurdering, at boniteten i engagementet var forværret, og at der burde udarbejdes en handlingsplan for nedbringelse af engagementet. Det var samtidig vurderingen, at boniteten i engagementet ikke på daværende tidspunkt var så dårligt, at der var et nedskrivningsbehov. Intern Revision anså engagementet for målt korrekt.

Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. marts 2008 fremgik, at engagementet med Nestor Invest-koncernen var steget til 936 mio. kr., og at engagementet var bankens største engagement på 17,9 % af basiskapitalen. Kapitalberedskabsrapporteringen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. april 2008.

- 256 -

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5.122, var Team Kredit i begyndelsen af april måned på kreditopfølgningsbesøg i Team Erhverv, og gennemgangen af blandt andet engagementet med Nestor Invest-koncernen gav anledning til bemærkninger i teamets rapport af 25. april 2008.

Rapporten konstaterede, at den forudsatte nedskrivning af engagementet pr. 31. december 2007 med 100 mio. kr. ikke var sket, og at engagementet dermed i princippet havde et ubevilget overtræk på ca. 132 mio. kr.

Endvidere konstaterede rapporten, at banken havde bevilget aktiekreditten til køb af Bank 1 aktier til selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S), men at aktierne var placeret i et andet koncernselskab. Derudover var der kritiske bemærkninger og forbehold vedrørende flere af koncernens pantebrevsdebitorer. Den samlede konklusion var:

”Koncernen er kreditværdig i et omfang som regnskabsmaterialet umiddelbart kan indikere. Det vurderes klart, at koncernen har nogle rentabilitets – og soliditetsmæssige udfordringer relateret til ejendomsporteføljen, idet ejendomsporteføljen regnskabsmæssigt er aktiveret med udgangspunkt i et afkastkrav i niveauet ca. 3 % p.a.

Hertil kommer at boniteten blandt debitorerne i de finansierede pantebreve vurderes at være svag, hvorfor der meget hurtigt kan opstå problemer i relation til de løbende pengeindgange under de finansierede pantebreve. Likviditetsbudget for Thorion Invest K/S skal indleveres og handlingsplan for engagementet skal udarbejdes.”

På en efterfølgende høring over Team Kredits rapport den 28. april 2008 med deltagelse af blandt andre Sagsøgte 12 og Sagsøgte 3 blev blandt andet Nestor Invest-koncernens engagement drøftet. Herom var anført:

”Der forventes hjemtaget lån via BRF kredit på ca. 100 mio. kr. til nedbringelse af engagementet. Regnskaber for selskaberne i koncernen er indleveret, men koncern regnskab mangler og forventes indleveret i uge 18. Der skal udarbejdes engagementsstrategi inkl. likviditetsbudgetter og målet er at engagementet skal nedbringes med min. 500 mio. kr.”

Engagementet med Nestor Invest-koncernen blev drøftet på bestyrelsesmøde den 26. juni 2008, fordi koncernen var blevet ransaget af bagmandspolitiet og direktøren sigtet for blandt andet skattesvig af særlig grov karakter. Efter krav fra politiet havde banken spærret direktørens personlige konti.

Endvidere blev koncernens engagement og risikoomfang drøftet, herunder at der var en grundlæggende problemstilling med boniteten af pantebrevsbeholdningen, hvor der var restancer på en større del af beholdningen. Risikoen lå særligt i selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S), der ved uændret drift også genererede negativ likviditet.

- 257 -

I den af Bank 6 gennemførte kreditgennemgang i perioden 3.-5. juli 2008, der er omtalt ovenfor afsnit 4.7.5, blev Nestor Invest-koncernen klassificeret som et afviklingsengagement. Koncernengagementet var opgjort til 899 mio. kr., heraf ”blankoelement” på 202 mio. kr., og et vurderet behov for nedskrivning på 250 mio. kr., heraf 200 mio. kr. i selskabet Thorion Invest K/S (senere: Europolitan K/S).

Bank 6 havde ikke anført en latent afviklingsriko. Bank 6's analyse var koncentreret om selskaberne Thorion Invest K/S, Trekroner Erhverv ApS og Treadstone A/S (tidligere: ASH Ejendomme A/S og senere: Europolitan Finance A/S).

Om koncernengagementet var anført, at koncernen havde tydelige betalingsproblemer, hvilket blandt andet viste sig ved et årligt likviditetsunderskud på 50-75 mio. kr. i Thorion Invest K/S, og at der var et åbenbart nedskrivningsbehov.

Om Thorion Invest K/S var særskilt anført, at det var uhyre vanskeligt at konkludere på resultatopgørelsen, der var præget af store værdireguleringer og store ændringer i både omsætning og direkte omkostninger. Endvidere manglede der et ”konsolideret” overblik over drift, likviditet og balance for selskabet.

Om Treadstone A/S var anført, at der var sikkerhed i ejendom, og at der var et nedskrivningsbehov på 4 mio. kr. Om Trekroner Erhverv ApS var anført, at der var tale om en traditionel 1. prioritets belåning af fast ejendom, og at der var fuld dækning for ejerpantet på 65 mio. kr. Selskabets engagement var på 75 mio. kr., og nedskrivningsbehovet på 10 mio. kr. svarende til ”blankoelementet” .

I et internt notat af 8. august 2008 var engagementet opgjort pr. 30. juni 2008 til ca. 880 mio. kr. Sikkerhederne var opgjort til ca. 589 mio. kr., hvilket gav en underdækning på ca. 291 mio. kr. Der var endvidere anført en nedskrivning på ca. 299 mio. kr.

Nestor Invest-koncernen er ligeledes omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 1.048 mio. kr. med et ”blankoelement” på ca. 326 mio. kr. samt en bogført nedskrivning på ca. 299 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på ca. 596 mio. kr.

Det var Bank 7's vurdering, at der var stor risiko for sammenbrud i koncernen, primært grundet finansieringen af pantebreve og aktier, der ikke holdt værdi. Derudover var anført, at værdiansættelserne af ejendommene virkede optimistiske, selvom det var oplyst, at der forelå mæglervurderinger. Bank 7's konklusion var, at risikoprofilen var høj.

- 258 -

Endelig er Nestor Invest-koncernen omtalt i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 920 mio. kr., ”blanco” var 232 mio. kr., og nedskrivningen udgjorde 378 mio. kr.

Bankens nedskrivning var beregnet under forudsætning af nedbrud i koncernen, og KPMG havde ikke grundlag for at anlægge en anden vurdering. KPMG fremhævede samtidig, at der knyttede sig væsentlig usikkerhed til, hvilke værdier bankens pant kunne realiseres til. En betydelig del af pantet vedrørte belånte pantebreve, hvor der var restancer på ca. 75 % af porteføljen.

Endvidere bemærkede KPMG, at banken ikke var i besiddelse af økonomiske oplysninger om de ejendomme, som pantebrevene havde pant i.

Ved kendelse af 23. oktober 2003 fandt Revisornævnet, at Nestor Invest-koncernens revisor i forbindelse med afgivelse af revisionserklæringer på årsrapporter for 2005-2007 havde handlet i strid med uafhængighedsreglerne, jf. dagældende revisorlov 11, stk. 1.

Ved Østre Landsrets dom af 10. september 2014 fandt landsretten, at der i forbindelse med Thorion Ejendomsholding ApS’ køb af aktierne i ASH Ejendomme A/S i foråret 2006 skete overtrædelse af bestemmelsen om forbud mod selvfinansiering, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 115, stk. 2.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 2 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 587 mio. kr.

Det ”foreløbigt estimerede minimumstab” er som nævnt ovenfor opgjort på grundlag af Finansiel Stabilitets samlede kreditkrav anmeldt af Bank 1 i koncernens konkursboer fratrukket 1) forbeholdt modregningsret/transportret, 2) nominel værdi af sikkerheder samt 3) eventuel dividende udbetalt på Bank 1's krav i de konkursboer, der er afsluttede.

Finansiel Stabilitet har ikke i opgørelsen af ”foreløbigt estimeret minimumstab på engagementerne” fordelt tabet eller sikkerheder på de involverede juridiske personer og direktøren i koncernen. Finansiel Stabilitet har anmeldt kreditkrav for i alt ca. 910 mio. kr. i koncernens konkursboer.

Herfra er fratrukket forbeholdt modregningsret/transportret for ca. 2 mio. kr. og nominel værdi af sikkerheder, der af Finansiel Stabilitet er opgjort til ca. 907 mio. kr. Der er i sagen fremlagt ca. 150 siders sikkerhedsbeskrivelser i relation til Nestor Invest-koncernen, der er udskrevet i september

- 259 -

2007, og som ikke har været genstand for nærmere bevisførelse for landsretten. Der er heller ikke i øvrigt sket bevisførelse om sikkerhederne, og den reelle værdi af sikkerhederne er derfor ikke nærmere oplyst.

Som dokumentation for tabet på Nestor Invest-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sine anmeldelse (uden bilag) i Nestor Invest-koncernens konkursramte selskaber, særligt Europolitan K/S (ca. 709 mio. kr.), Trekroner Erhverv ApS (ca. 76 mio. kr.) og Europolitan Finance A/S (ca. 39 mio. kr.).

Finansiel Stabilitets anmeldelse omfatter ligeledes Vidne 10 personlige konkursbo, hvortil bankens tab er opgjort til ca. 6,5 mio. kr., samt otte andre selskabers konkursboer, hvortil bankens tab er opgjort til mellem 2.500 kr. op til ca. 3,5 mio. kr.

I tilknytning hertil er fremlagt kopi af Statstidende vedrørende afslutningen af fire af disse selskabers konkursboer, hvoraf fremgår, at boerne sluttes efter konkurslovens § 143. Finansiel Stabilitets samlede anmeldte kreditkrav i de fire selskaber udgjorde samlet ca. 800.000 kr.

Endvidere har Finansiel Stabilitet fremlagt 200 sider med tvangsauktionsudskrifter, salgsopstillinger, tingbogsattester og en enkelt købsaftale vedrørende forskellige ejendomme. Dokumenternes indhold og betydning er ikke nærmere gennemgået under sagen.

Derudover har Finansiel Stabilitet fremlagt korrespondance mellem Bank 1 og flere af koncernens konkursboer samt BRF Kredit, hvor Bank 1 sender beholdningsoversigter/beholdningsspecifikationer samt opgørelse af sikringskonti. Brevenes indhold og betydning er ikke nærmere gennemgået under sagen.

Det fremgår af Finansiel Stabilitets støttebilag, at det tyske datterselskab Excelsior Immobilien GmbH & Co. KG ikke er erklæret konkurs, men solgt, og der er ikke fremlagt nærmere oplysninger til belysning af Finansiel Stabilitets opgjorte tab vedrørende selskabet på ca. 73 mio. kr.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement opgjort pr. 29. august 2008 til 850 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 908 mio. kr. Endvidere er anført, at der var sikkerheder for i alt ca. 707 mio. kr., men samtidig er ”blanco” opgjort til 850 mio. kr., svarende til det fulde engagement. Derudover er anført et indlån på ca. 63 mio. kr., heraf ca. 62 mio. kr. i ”ej disponibel indestående” . Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at det samlede udlån til Nestor Invest-koncernen pr. 31. december 2008 udgjorde ca.

- 260 -

889 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 908 mio. kr. Endvidere er anført et indlån på ca. 46 mio. kr.

4.8.9. O2-koncernen og Focus Developments-koncernen O2-koncernen var ejet af Person 50 og bestod af moderselskabet O2 Holding A/S og to 100 % ejede datterselskaber, Trumf Byg A/S (senere Trumf Malerfirma A/S) og Hermes Projektudvikling A/S, som beskæftigede sig med projektudvikling af fast ejendom.

Hermes Projektudvikling A/S ejede i lige sameje med holdingselskabet Bistrup Holding ApS datterselskaberne Virksomhed ApS 18 og Nimrod Investments ApS. Den daglige ledelse af O2 Holding A/S og datterselskaberne Hermes Projektudvikling A/S, Virksomhed ApS 18 og Nimrod Investments ApS blev varetaget af Person 50's ægtefælle, Person 51. Bistrup Holding ApS var ejet af Person 52.

Focus Developments-koncernen bestod af moderselskabet Apexlink Ltd. og to datterselskaber, Focus Developments A/S (pr. 31. marts 2008: Focus Developments ApS) og Frederiksberg Developments ApS. Den daglige ledelse af datterselskaberne blev varetaget af Person 51. Datterselskabet Focus Developments A/S var etableret i starten af 2003 i forbindelse med køb af ejendommen Adresse 25, Frederiksberg. Ejendommen var under ombygning til 15 ejerlejligheder, parkeringskælder og erhvervsareal i stueplan. Datterselskabet Frederiksberg Developments ApS var etableret i forbindelse med køb af Adresse 26, Frederiksberg.

Det er Finansiel Stabilitets synspunkt, at O2-koncernen og Focus Developments-koncernen skal vurderes samlet med henvisning til, at Bank 1 i perioder behandlede koncernerne sammen, at der var personsammenfald i personkredsen bag koncernerne, og at der var krydskautioner mellem koncernerne.

Finansiel Stabilitet gør ikke noget særskilt tab gældende i forhold til Focus Developments-koncernen, men det er Finansiel Stabilitets standpunkt, at håndteringen af koncernens engagement understreger det uansvarlige i bankens håndtering af koncernernes samlede engagement.

Det er ligeledes Finansiel Stabilitets standpunkt, at koncernerne burde have været konsolideret efter dagældende § 145 i lov om finansiel virksomhed, men dette spørgsmål har ikke været genstand for nærmere bevisførelse.

Der er oplysninger i sagen om, at Focus Developments-koncernen frem til og med 2004 også omfattede selskaberne O2 Holding A/S og Hermes Projektfinansiering A/S, men at disse selskaber blev udskilt i en særskilt koncern.

- 261 -

Ifølge det for landsretten oplyste behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 fem skriftlige bevillinger vedrørende O2-koncernen. Koncernen optræder i samme periode på 12 overtrækslister.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 294 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 357 mio. kr. Tabet henregnes til følgende tre selskaber: holdingselskabet O2 Holding A/S med ca. 7 mio. kr., datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S med ca. 212.000 kr. og særligt datterselskabet Virksomhed ApS 18 med ca. 350 mio. kr. Som følge af Finansiel Stabilitets tabsopgørelse tager gennemgangen nedenfor særligt sigte på at belyse bankens engagement med disse tre selskaber.

Ifølge det oplyste var datterselskabet Virksomhed ApS 18 etableret med det formål at købe kontorejendommen Adresse 21, By 7 med henblik på ombygning af ejendommen til boliger og erhverv (herefter kaldet ”projekt Datavej”).

Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer var summen af udlån til O2-koncernen pr. 31. december 2004 ca. 11 mio. kr., mens koncernens faktiske træk var ca. 12 mio. kr. Det faktiske træk var foretaget af holdingselskabet O2 Holding A/S og datterselskaberne Hermes Projektudvikling A/S og Virksomhed ApS 18. Den 29. august 2008 udgjorde koncernens samlede engagement ca. 446 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 447 mio. kr.

Den første skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 21. januar 2005 og vedrørte primært selskaber i Focus Developments-koncernen. I den skriftlige bevilling var dog medtaget to mindre bevillinger til O2-koncernen i form af prolongering af driftskreditter til O2 Holding A/S og Hermes Projektudvikling A/S på ca. 2 mio. kr. henholdsvis ca. 3 mio. kr.

Prolongeringerne blev bevilliget som presserende i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 5 samt forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2005. Ifølge et vedlagt engagementsskema var O2-koncernens samlede engagement efter bevillingen ca. 15 mio. kr.

Koncernen optræder på overtræksliste pr. 7. april 2005 med ca. 2 mio. kr., der ifølge overtrækslisten var inddækket. O2-koncernens samlede engagement var opgjort til ca. 94 mio. kr., hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i den forudgående skriftlige bevilling af 21. januar 2005 eller den efterfølgende skriftlige bevilling af 9. september

- 262 -

2005, omtalt i det følgende. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. april 2005.

Den anden skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrørende O2-koncernen, er dateret 9. september 2005. Bevillingen indeholdt dels en ansøgning om byggelån på 58 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 18 vedrørende projekt Datavej, dels en ansøgning om byggelån på ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Nimrod Investments ApS.

Om O2-koncernen og lånet til datterselskabet Virksomhed ApS 18 fremgik af den skriftlige bevilling:

”O2 Holding A/S er 100 % ejet af Person 50 og den daglige ledelse varetages af hendes mand Person 51 (tidligere direktør i Flexplan A/S som gik konkurs i 80'erne). Selskabet er moderselskab for en række selskaber som beskæftiger sig med projektudvikling af fast ejendom. O2 Holding A/S er 100 % ejer af Trumf Byg A/S og Hermes Projektudvikling A/S. Hermes Projektudvikling A/S ejer 50 % af Virksomhed ApS 18 og Nimrod Investments ApS.

Person 52 ejer via Bistrup Holding ApS selskabet Bistrup Planteskole ApS som driver planteskole i By 7. Bistrup Holding ApS ejer 50 % af Virksomhed ApS 18 og Nimrod Investments ApS.

ANSØGNING: Virksomhed ApS 18 er etableret alene med det formål at købe Adresse 21 i By 7 med henblik ombygning af ejendommen til boliger og erhverv. Ejendommen er i dag en kontorejendom. Der søges om følgende:

58.000 tkr. Byggelån med aftaledato 01.01.2006. Byggelånet anvendes til køb af Adresse 21, By 7, samt indretning af 3 prøvelejligheder (1. modul), betaling af rådgivere m.v. Ejendommen er en kontorejendom på 7.200 etagemeter samt 770 m2 kælder/sikringsrum. Ejendommen købes for 5,3 tkr. pr. m2. Der er p.t. udlejet 2.089 m2 til kontor. Årlig nettoleje p.t 1.000 tkr.

I den uudlejede del etableres prøvelejlighederne. Der skal bygges i alt 83 boliger med samlet areal på 8.830 m2 . Når alle boliger er bygget, vil der stadig være 1.178 m2 erhverv. Et modul består af 2 stk. 5-værelses lejligheder på hver 127 m2 og en 2-værelses lejlighed på 64 m2 . Prøvelejlighederne er færdige medio september 2005, hvor salget starter. Byggeriet forventes gennemført i 2 etaper med start af 1. etape primo 2006, idet ejendomsmægler forventer at sælge ca. 40 lejligheder i 2005.

Beregning af byggelån:

- 263 -

Købspris38.000 tkr. Tillægskøb af jord fra Birkerød Kommune2.000 tkr. Byggeudgifter prøvelejligheder (300 m2 á 16.670 kr.) 5.000 tkr. Rådgivere7.000 tkr. Salgsmateriale500 tkr. Advokat, stempell1.000 tkr. Renter4.000 tkr. Nettoleje erhvervslejemål- 1.000 tkr. Diverse2.500 tkr. Gebyr RB2.000 tkr. - egenfinansiering-3.000 tkr.

58.000 tkr.

Til sikkerhed deponeres 36.355 tkr, ejerpantebrev/realkreditlignende pantebrev med 1. prioritets pant i ejendommen. Pantsætning af anparter i selskabet. Erklæring om ingen anden aktivitet i selskabet. Tinglyst pantsætningsforbud.”

Aftaledatoen den 1. januar 2006 blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 1. marts 2006, jf. nedenfor. Det samlede koncernengagement var efter udvidelsen af engagementet opgjort til ca. 75 mio. kr. Underdækningen var opgjort til ca. 25 mio. kr., hvoraf ca. 22 mio. kr. kunne henføres til Virksomhed ApS 18, hvor banken ikke havde pant i ejendommen for det fulde byggelån. Til gengæld havde banken pant i anparterne i selskabet, hvis eneste aktivitet var køb og udvikling af ejendommen Datavej, By 7.

Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Omkring Datavej projektet forventes byggelån forhøjet i januar/februar 2006 med resterende byggeudgifter på etape 1 (40 boliger), idet mindst 1/3 af boligerne forudsættes solgt. Forventet indflytning ultimo 2006.

Salget sker via lokal HOME mægler. Boligerne udbydes til gennemsnitlig 28 tkr. pr. m2 , hvilket ifølge mægleren er markedsniveau. Mægler oplyser, at der er mangel på store 1-plans boliger. Projektet er tilpasset denne efterspørgsel, med en stuelejlighed på 127 m2 .

Samlet budget for projektet: Eksisterende byggelån58.000 tkr. Byggeudgifter (8.500 m2 a 11.000 kr.)93.500 tkr. Rådgivere5.000 tkr. Flytning af eksisterende erhvervslejere3.000 tkr. Tilslutningsafgifter2.500 tkr. Diverse10.000 tkr.

- 264 -

Rente6.000 tkr.

Samlede anskaffelsessum (20.940 kr. pr. m2 ) 178.000 tkr.

Salær ejendomsmægler5.000 tkr.

- Salgspris (8.800 m2 á 28 tkr.)246.400 tkr.

Margin63.400 tkr.

- Egenfinansiering3.000 tkr.

Forventet overskud60.400 tkr.

Udover overskud på boligdelen er der en værdi af erhvervsdelen på 1.178 m2 , som ved en nettoleje på 650 tkr. og et afkast på 8 % har en værdi på ca. 8.000 tkr.”

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 6 med henvisning til, at ”Da kunden skulle give bindende tilsagn om køb af ejendommene kunne bevilling ikke afvente bestyrelses beslutning, hvor vi har bevilget ansøgte” . Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 15. september 2005 og var bilagt engagementsskema, koncerndiagram samt regnskabstal for holdingselskaberne Bistrup Holding ApS og O2 Holding A/S.

Koncernen optrådte herefter på overtræksliste pr. 12. januar 2006 med ca. 8 mio. kr., der ifølge overtrækslisten vedrørte projekt Datavej. Det var anført, at projektet var under positiv udvikling og en forhøjelse af projektkreditten ville blive søgt snarest. O2-koncernens samlede engagement var opgjort til ca. 90 mio. kr., hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i den foregående skriftlige bevilling. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2006.

I forbindelse med Intern Revisions årlige engagementsgennemgang 2005, udført den 17. januar 2006, var anført, at engagementerne med holdingselskabet O2 Holding A/S på ca. 3 mio. kr. henholdsvis datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S på ca. 2 mio. kr. var på dækket basis.

Om datterselskabet Virksomhed ApS 18 og projekt Datavej var anført, at den samlede anskaffelsessum androg i alt 178 mio. kr. med et forventet overskud på 60 mio. kr. Banken havde 44 mio. kr. pant i ejendommen og tinglyst pantsætningsforbud. ”Blanko” var 27 mio. kr., hvilket skulle baseres i forventet projektoverskud med en vis margin.

Konklusionen var, at der p.t. ikke var behov for klassifikation 40/41 af engagementet.

- 265 -

Den tredje skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrørende O2-koncernen, er dateret 1. marts 2006 og vedrørte blandt andet projekt Datavej. Ifølge bevillingen var datterselskabet Virksomhed ApS 18 ratet 400. Bevillingen indeholdt en ansøgning om prolongering og forhøjelse af ramme for byggelån og betalingsgarantier til projekt Datavej med 147 mio. kr. til 205 mio. kr. samt 3 mio. kr. i mellemfinansiering til køb af anden ejendom. Bevillingen indeholdt ligeledes en ansøgning om prolongering af byggelånet på ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Nimrod Investments ApS.

Om prolongeringen og forhøjelsen til projekt Datavej var anført:

”205.000 tkr. Prolongering/forhøjelse af ramme for byggelån og

betalingsgarantier med 147.000 tkr. til 205.000 tkr. til byggeri af 46 lejligheder samt til køb af 2 ejerlejligheder beliggende Adresse 21 fra Magistrenes Pensionskasse. Aftaledato 01.03.2007.

Projektbudget:

Etape 1A (46 lejligheder):

Eksisterende træk på byggelån pr. 03-01-0[…] 68.250

Køb af 2 ejerlejligheder[…] 39.000

Øvrige køb og flytning af lejere11.200

Byggeudgifter etape 1A (5.142 m2 . 10.385 kr. pr. m2 ) 53.400

Rådgivere13.500

Tilslutningsudgifter, forsikring, skatter m.v.7.300

Diverse3.650

Markedsføring1.100

Renter, stempel m.v.14.500

Diverse indtægter (lejeindtægter m.v.)(6.900)

Salgsomkostninger2.700

Forventet anskaffelsessum207.700

Forventet salgspris (5.142 m2 a 29.196 kr.)150.128

Forventet salgspris p-plads, carporte m.v. 10.872

Underskud – overføres til næste etape (etape 1B) (46.700)

Etape 1B (41 lejligheder):

Underskud fra etape 1A46.700

Byggeudgifter etape 1B (4.521 m2 . 12.000 kr. m2 ) 54.252

Byggeudgifter vinterhave5.400

Tilsyn, arkitekt, ingeniør1.500

Advokat, mægler m.fl.5.500

Renter m.v.4.000

Lejeindtægter(2.000)

Salgsomkostninger1.500

Samlet sum116.852

Forventet salgspris etape 1B (4.521 m2 a 32.480 kr.) 146.840

Overskud - overføres til næste etape (etape 2)29.988

Etape 2 (42 lejligheder):

Byggeudgifter etape 2 (4.669 m2 . 14.000 kr. pr. m2 ) 65.366

- 266 -

Renter, administration, tilsyn m.v.. 5.000

Samlet sum 70.366

Forventet salgspris etape 2 (4.669 m2 a 33.251 kr.)155.251

Overskud etape 284.885

+ Overskud efter etape 1A og 1B29.988

Samlet overskud etape 1A/1B/2 114.873

I etape 1A er 27 boliger solgt/re serveret ud af i alt 46 svarende til 59 %. Købsaftaler er udarbejd et og behandles på nuværende tidspunkt af købers/sælgers advo kater. Lejlighederne er solgt med overtagelse pr. 1. januar 20 07 + eventuelt 2 mdr..

Byggeriet vil blive udført i hove dentreprise. Byggebudget med tilbud bliver gennemarbejdet af byggestyringsfirmaet Emicon og bankens byggesagkyndige Vidne 18.

Byggeriet forventes at starte i marts 2006.

I etape lA er Magistrenes Pensionskasse ejer af den ene bygning. Der er indgået aftale om køb af 2 ejerlejligheder på samlet 3.950 m2 til 36.000 tkr. (9.114 kr./m2 ). Den ene bygning hører under etape 2. Den anden bygning er på nuværende tidspunkt udlejet til Revisionsfirmaet Deloitte. Indenfor 5 år har Virksomhed ApS 18 pligt til at købe bygning 3 for 15.000 tkr. hvor til kommer en indeksregulering.

I den forbindelse skal der allerede nu stilles en betalingsgaranti på 3.000 tkr for bygning 3. Bankgaranti forfalder til betaling om senest 5 år. Årsagen til købet af de 2 ejerlejligheder skyldes, at selskabet nu får den byggeret, som tilhører bygning 3, tillagt hele projektet. Samtidig opnår selskabet majoritet i ejerforeningen, og kan dermed bestemme anvendelsen af det fællesareal, som indgår i projektet.

I etape 1B er der på nuværende tidspunkt reserveret 18 lejligheder ud af i alt 41, svarende til 44 %. Byggestart for etape 1B forventes i september 2006 med overtagelse 1. juli 2007 + eventuelt 2 mdr.. Byggefasen i etape 1B har en anden karakter end etape 1A. Der forventes indgået hovedentrepriseaftale medio 2006.

Etape 1A + 1B består således af i alt 87 boliger, hvoraf 45 boliger er solgt/reserveret. Disse boliger udgør en samlet salgsværdi på 134.300 tkr. Salget startede medio september 2005. Der er ifølge ejendomsmægleren (home) meget stor opmærksomhed på projektet, selv i perioder uden annoncering.

I forbindelse med køb af de omtalte ejerlejligheder skal lejerne (Scandic og BEA Systemer) flytte til nye lokaler på Datavej.

Denne bygning skal forblive som erhverv og skal på sigt sælges. Årlig nettoleje udgør 790 tkr.. Derudover er indgået aftale om flytning af Bio-Balance A/S til nyindkøbt ejendom beliggende Adresse 22, By 7. Ejendommen forventes solgt i 2007.

- 267 -

Sikkerheder: eksisterende sikkerheder samt 36.000 tkr. ejerpantebrev tinglyst med 1. prioritets panteret i Adresse 21, ejerlejlighed 5 + 6 værdiansat til 36.000 tkr.. Ejerpantebrev/realkreditlignende pantebrev på samlet 5.000 tkr. med 1. prioritetspant i Adresse 22, By 7. Værdiansat til købspris 3.900 tkr. … Da selskabet er nystiftet foreligger der intet regnskab.”

I den skriftlige bevilling var koncernengagementet før bevilling opgjort til ca. 75 mio. kr., svarende til den foregående bevilling. Efter den samlede udvidelse på ca. 150 mio. kr., var det samlede koncernengagement efter bevillingen ca. 225 mio. kr. med en underdækning på ca. 135 mio. kr. Herom var anført:

”Af underdækningen kan 130.745 tkr. henføres til Virksomhed ApS 18 hvor banken udover ejerpantebreve for 74.255 tkr., har en enekreditorlignende position i selskabet via erklæring om ingen anden aktivitet i selskabet suppleret med pant i hele anpartskapitalen, pantsætningsforbud samt transport i totalentreprisekontrakt.”

Lånet blev bevilliget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3 og Vidne 5. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Hele projektet består af byggeri af 129 lejligheder til en samlet projektsum på ca. 450.000 tkr. med en forventet udviklingsperiode på 3 år, afhængig af salget.

Der er i etape 1B og 2 budgetteret med prisstigninger i salgsprisen på henholdsvis 3,5 % og 7 % i forhold til nuværende priser. Set i forhold til de faktiske stigninger i Nordsjælland fra 3. til 4. kvartal 2005 på ca. 10 % virker det ikke urealistisk. Der er budgetteret med samme stigning på byggeudgifter.

Det er vores opfattelse, at der er tale om et spændende projekt hvor man omdanner et kedeligt utidssvarende kontorbyggeri til et spændende boligprojekt. Samtidig er der et meget stort indtjeningspotentiale i sagen – både til kunden og banken.

Ejendommen har en god beliggenhed, tæt på golfbane og grønne områder, og alligevel i byen. Virksomhed A/S 7 har bygget i området, og os bekendt er alt solgt i Virksomhed A/S 7's byggeri.

Der er tale om en helt anden byggeopgave end på Frederiksberg Allé og Drosselvej, hvorfor byggeudgifter ikke vil afvige væsentligt fra budgettet.

Sagen har ikke kunnet afvente bestyrelsens beslutning, og er derfor bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

- 268 -

Bevillingen blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 23. marts 2006. På samme bestyrelsesmøde blev overtræksliste af 9. marts 2006 forelagt, hvor O2-koncernen optrådte med ca. 3 mio. kr. med bemærkning om at forhøjelsen af engagementet var bevilget og dokumenter var under udarbejdelse.

Bevillingen var bilagt engagementsskema, koncerndiagram samt regnskabstal for holdingselskaberne Bistrup Holding ApS og O2 Holding A/S samt datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S. Af engagementsskemaet fremgik, at det samlede bevilgede engagement med Virksomhed ApS 18 var på ca. 208 mio. kr. og det samlede bevilgede engagement med Hermes Projektudvikling A/S var på ca. 2 mio. kr.

Endvidere var det samlede bevilgede engagement med O2 Holding A/S på ca. 3 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 4 mio. kr. Engagementet vedrørte belåning af privat ejendom.

Som det fremgår af citatet ovenfor, var aftaledatoen i bevillingen den 1. marts 2007, hvilket først blev fulgt op i forbindelse med den næste skriftlige bevilling af 29. februar 2008.

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.8, foretog Intern Revision dokumentkontrol i Team Erhverv i maj 2006. Revisionen af dokumenter gav anledning til en del bemærkninger i revisionsrapport nr. XX/2006. Revisionen havde tre bemærkninger til O2-koncernens engagement. Om projekt Datavej var anført, at et ejerpantebrev på 40 mio. kr. med pant i to lejligheder fejlagtigt var registreret med 36 mio. kr. og med pant i flere lejligheder.

I forbindelse med Intern Revisions årlige engagementsgennemgang ultimo 2006 var O2-koncernens samlede engagement opgjort pr. 4. oktober 2006 til ca. 234 mio. kr., hvilket ikke helt stemmer overens med den seneste skriftlige bevilling, der opgjorde det samlede engagement til ca. 225 mio. kr.

Det fremgik endvidere af Intern Revisions notat af 6. december 2006, at der var registreret OIV på bankens engagement med holdingselskabet O2 Holding A/S, der på daværende tidspunkt var bevilget et engagement på ca. 5 mio. kr., der var fuldt sikret ved ejerpant i fast ejendom på ca. 12 mio. kr.

Baggrunden for OIV-registreringen var blandt andet, at selskabet havde negativ egenkapital ultimo 2005, at selskabet havde haft negativt resultat de seneste 5 år, og at revisor i sin påtegning havde taget forbehold for ”going concern” .

Intern Revisions notat indeholdt endvidere en beskrivelse af datterselskaberne Virksomhed ApS 18 og Nimrod Investments ApS, der var ejet i lige sameje med

- 269 -

holdingselskabet Bistrup Holding ApS. Efter at have gennemgået regnskabstallene i holdingselskabet Bistrup Holding ApS var det anført, at gennemgangen ikke havde givet anledning til bemærkninger, og at der ikke var opfølgningspunkter. Konklusionen var herefter:

”Engagementet er i høj grad baseret på Bistrup Holding ApS, idet O2 Holding ApS ikke har opnået tilfredsstillende regnskabsresultater.

Projektet i By 7 [projekt Datavej] forløber umiddelbart fint, og der forventes en større fortjeneste til selskabet.

På baggrund af den stillede sikkerhed og Bistrup Holdings fornuftige regnskabsresultater vurderes engagementet som acceptabelt værdiansat. Det vurderes at OEI registreringen på O2 Holding ApS skal fastholdes, indtil selskabet kan fremvise forberede regnskabsresultater. Herudover vurderes der ikke behov for OEI registrering i engagementet, eller nedskrivningsbehov.

Engagementet er klassificeret 400, hvilket vurderes som acceptabelt.”

Herefter optrådte koncernen på overtræksliste pr. 7. juni 2007 med ca. 19 mio. kr. Af overtrækslisten fremgik, at det var et samlet overtræk på tre koncernselskaber, uden at angive hvilke selskaber. Det var endvidere anført, at der ville blive søgt om forhøjelse af engagementet til færdiggørelse af byggeri, og at skriftlig bevilling var under udarbejdelse. O2-koncernens samlede engagement var opgjort til ca. 262 mio. kr., hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i den seneste skriftlige bevilling. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. juni 2007.

I forbindelse med Intern Revisions revision af udlånsområdet i Team Erhverv i perioden 19.-29. juni 2007 blev det i revisionsrapport nr. 26/2007 bemærket, at Virksomhed ApS 18 havde et ubevilget overtræk på ca. 18 mio. kr., der var opstået den 15. juli 2007. Selskabet var ratet 600, og det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 265 mio. kr. Teamets kommentar til overtrækket var, at der ville komme skriftlig bevilling i forbindelse med revideret budget for projekt Datavej. Revisionsrapport nr. 26/2007 er omtalt ovenfor afsnit 4.3.12 og afsnit 4.7.4.

I internt notat af 8. august 2007 er der redegjort nærmere for status vedrørende blandt andet projekt Datavej. Herom er anført:

”Eng. p.t. 258,7 mio kr. (heraf bygherregaranti 13,6 mio kr.)

- 270 -

Der er p.t. solgt 29 boliger i etape 1a og 1b. Etape 1a forventes færdig i dec. 2007. Byggeriet af etape 1 a pågår (46 boliger) Der har bl.a. været behov for ekstra pilotering som betyder en fordyrelse og tidsforskydning. Byggestyring har været utilfredsstillende og der forhandles med Person 19 koncernen om overtagelse af byggestyringen.

P.g.a. sommerferie hos rådgiverne er de sidst statiske beregninger og tegninger ikke produceret for etape 1b. Når disse foreligger indhentes tilbud fra entreprenører. Budget fra feb. 2007 viser et forventet overskud på 43 mio kr. for hele projektet. Der er aftalt møde den 29/8-2007 for gennemgang af korrigeret budget og afklaring af styrket byggestyring.”

På overtræksliste pr. 4. september 2007 optrådte koncernen med et overtræk på ca. 48 mio. kr., hvoraf hovedparten på ca. 45 mio. kr. stammede fra projekt Datavej og datterselskabet Virksomhed ApS 18, der var ratet 700. Af overtrækslisten fremgik:

”Møde afholdt ultimo august 2007. Tilbud fra entreprenør modtages først primo september 2007. Vi er blevet lovet budget senest 21.9.2007, hvorefter der afholdes møde igen. Et af de store problemer er byggestyringen. Der arbejdes på at erfarne folk fra Person 18 - Koncernen indgår og styrker byggestyringen.”

De øvrige overtræk i koncernen var Nimrod Investments ApS med ca. 3 mio. kr. og O2 Holding A/S med ca. 150.000 kr. O2-koncernens samlede engagement var i overtrækslisten opgjort til ca. 238 mio. kr., hvilket ikke stemte overens med oplysningerne i den seneste skriftlige bevilling eller foregående overtræksliste. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. september 2007.

I forbindelse med en opfølgning på revisionsrapport nr. 26/2007, som omtalt ovenfor, blev der i ”opfølgningsskema Team Erhverv” , dateret 11. september 2007, anført følgende status:

”Der er aftalt møde ult. august 2007. Yderligere materiale er indkaldt, og nyt møde skal på plads snarest hvorefter skriftlig bevilling udarbejdes senest ultimo sept. 2007 ”.

Derudover var der i skemaet indsat en kommentar fra revisionen den 19. september 2007 om, at der pr. 18. september 2007 var et ubevilget overtræk på ca. 46 mio. kr.

- 271 -

Som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, foretog Intern Revision i perioden 17. september til 5. oktober 2007 sin anden revision i Team Erhverv med fokus på de engagementer, der udgjorde mindst 10 % af bankens egenkapital. Af revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 fremgik, at det i forbindelse med formaliakontrol var konstateret, at kreditrammen på 205 mio. kr., der var givet Virksomhed ApS 18 ved den skriftlige bevilling af 1. marts 2006, havde aftaledato 1. marts 2007. Der var endvidere foretaget bonitetsvurdering af Virksomhed ApS 18 og anført:

”Engagementet udgør på revisionstidspunktet 266,9 mio.kr., opgøres som ubevilget overtræk, idet kreditrammen er udløbet. Engagementet er sikret ved pant i Datavej for 79 mio.kr. På revisionstidspunktet foreligger der ikke ajourførte budgetter på projektet, men afdelingen har fået lovet disse indleveret indenfor kort tid. Når budgetterne modtages skal afdelingen vurdere, hvorvidt projektet økonomisk kan hænge sammen, eller hvorvidt der er et nedskrivningsbehov på engagementet.”

I Intern Revisions opgørelser var koncernengagementet pr. 5. oktober 2007 opgjort til ca. 286 mio. kr. og Virksomhed ApS 18 var ratet ”601/oei” . Holdingselskabet O2 Holding A/S og datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S var ratet ”700/oei” , og selskabernes engagement var opgjort til ca. 4 mio. kr. henholdsvis 175.000 kr.

Koncernen optrådte på ny på overtræksliste pr. 10. oktober 2007 med ca. 62 mio. kr. og igen på overtræksliste pr. 30. oktober 2007 med ca. 68 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 297 mio. kr. henholdsvis 304 mio. kr. Om overtrækket var anført i begge overtrækslister:

”Der udfærdiges skriftlig bevilling, når vi har medtaget og gennemgået byggebudget fra Person 19. Person 19 har stillet budget i udsigt medio 11/2007. Samtidig vil skriftlig bevilling indeholde 02 Holding A/S, Nimrod Investments ApS og Hermes Projektudvikling A/S.”

Overtrækslisterne blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 25. oktober 2007 henholdsvis den 14. november 2007.

På overtræksliste pr. 6. december 2007 optrådte koncernen med ca. 86 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 321 mio. kr., og koncernen var ratet 700. Det var anført, at der skulle være møde med Person 19 om byggebudget for færdiggørelse af 1. etape, og at der i januar 2008 ville komme skriftlig bevilling på alle selskaber i

- 272 -

koncernen. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. december 2007.

Det fremgår af sagen, at der pr. 31. december 2007 blev nedskrevet ca. 12 mio. kr. på engagementet med O2-koncernen, der sandsynligvis vedrørte projekt Datavej. Derudover blev engagementet rentenulstillet pr. 1. januar 2008.

I Intern Revisions revisionsrapport nr. 37/2007 om individuelle nedskrivninger, som omtalt ovenfor, afsnit 4.3.12, var som bemærkning anført, at en af Team Kredit udarbejdet redegørelse overfor bestyrelsen ikke var velbegrundet og med ajourført dokumentation. Der er ikke fremlagt oplysninger i sagen om, hvilken redegørelse, der er tale om.

Koncernen optrådteigen på overtræksliste pr. 10. januar 2008 med ca. 107 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 349 mio. kr. med en nedskrivning på ca. 12 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Det var anført, at byggeriet var stærkt forsinket, og at der var løbet yderligere omkostninger på. Der blev udarbejdet nyt budget for beregning af, hvad det ville koste at gøre det igangværende byggeri færdigt. Person 19 var indsat som byggestyrer, og det var anført, at skriftlig bevilling var under udarbejdelse. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. januar 2008.

I Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 350 mio. kr. Heraf var ca. 96 mio. kr. dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 318 mio. kr. Den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var beregnet til 793. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

Den fjerde skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrørende O2-koncernen, er dateret 29. februar 2008 og vedrørte blandt andet projekt Datavej. Ifølge bevillingen var datterselskabet Virksomhed ApS 18 ratet 800.

Bevillingen indeholdt en ansøgning om prolongering og forhøjelse af ramme for byggelån til projekt Datavej med 186 mio. kr. til 391 mio. kr. samt ramme for betalingsgarantier/bygherregarantier på 31 mio. kr. Bevillingen indeholdt ligeledes en ansøgning om 5 mio. kr. i ramme for byggelån/kredit til holdingselskabet O2 Holding A/S, der var ratet 700.

Der blev endvidere søgt om en mindre driftskredit på ca. 200.000 til datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S, der var ratet

- 273 -

700, og en prolongering og forhøjelse af ramme for byggelån til datterselskabet Nimrod Investments ApS.

Om prolongeringen og forhøjelsen til projekt Datavej var anført:

”Anvendes til færdiggørelse af 46 lejligheder i etape 1 a samt køb af den sidste ejerlejlighed beliggende Adresse 21 fra Magistrenes Pensionskasse. Denne erhvervslejlighed er udlejet med 5 års uopsigelighed til Samkurser. Årlig nettoleje ca. 900 tkr.

Finansieringsbehov fremkommer således:

Beskrivelse Opr. Ny beløb Beløb tkr. tkr.

Køb ejendom, flytning af lejere m.v.92.100 107.053

Etablering 3 prøvelejligheder incl.13.036 15.780

varelager og showroom

Byggeudgifter etape 1A53.400 174.987

Rådgivere25.633 30.265

Tilslutningsafgifter3.300 2.557

Forsikring, ejendomsskat m.v.750 1.590

Administration4.250 15.800

Markedsføring1.5262.075Salgsomkostninger2.7002.500Renter, stempel m.v.17.25530.242Diverse3.6507.767Lejeindtægter m.v.-6.900*384*I alt210.700391.000- Egenfinansiering-3.0000Samlede udgifter207.700391.000Salgspris solgte lejligheder – dagbod (19 stk. på ialt 1.882 m2051.875)Forventet salgspris rest (3.377 m2x 32.000 kr.)161.000108.064Rest byggelån46.700231.061* Aftalen var, at der skulle indbetales husleje til banken fra den udlejede del. Huslejen erimidlertid aldrig indgået.Andel af fællesomkostninger på den udlejede del er dog betalt afbanken.

Til nedbringelse af det resterende byggelån på 231 mio. kr. er der 2

erhvervsejendomme og en byggeret på ca. 8.700 m2 .

Det resterende bygge lån forventes nedbragt således:

Beskrivelse Beløb tkr.

Overført rest byggel ån231.061

- Salg af erhvervsde l nettoleje 1.500 tkr. v/5.75 %26.000

- Adresse 22 nettole je ca. 300 tkr. v/5.75 %5.200

- Salg resterende by ggeret ca. 8.700 m2 x 32.000 kr.278.400

+ Byggeomkostning incl. rådgiver 15.000 kr. pr. m2 130.500

- 274 -

+ Salgsomkostninger 35.000 kr. x 80 enheder 2.800

Forventet underskud 54.761

Forudsætninger/risici:

• en ændring på 1 tkr. pr. m2 i enten salgspriser eller byggepriser medfører en total påvirkning på 8. 700 tkr.

• hvis boligerne ikke kan sælges men i stedet må lejes ud til en forventet nettoleje på 1.000 kr. pr. m2 og boligerne 12.077 m2 sælges som en udlejningsejendom til et afkast på 4,0 %, vil underskuddet blive forøget med 84.539 tkr.

• engagementet er 0-forrentet fra 01.01.2008.

• salgspris er sat til gennemsnitlig 32.000 kr. pr. m2

Nybyggeri på Farum Kaserne udbydes fra 29.000 – 36.000 kr. pr. m2 . I Rudersdal Kommune udbydes byggeri opført i 2005 og 2006 med beliggenhed tæt på Pilehøj fra 29.000 – 36.000 kr. pr. m2 .

• byggepris er sat til 15.000 kr. pr. m2 .

Aktiviteten i byggebranchen er faldende, hvilket medfører faldende tilbudspriser fra entreprenører i forhold til nuværende høje niveau.

Eurodan Huse bygger p.t. i niveau 11.000 kr. pr. m2 for standard hus. I By 8 er i 2007 bygget 44 lavenergihuse til 9.500 kr. pr. m2 og i nyt projekt budgetteres med 10.500 kr. pr. m2 .

Overskridelsen af byggeudgifter med over 300 % kan bl.a. tilskrives en manglende projektledelse fra byggestart, fejlprojektering, bygherrens salg af fordyrende særindretninger, de seneste års høje byggeaktivitet med deraf stigende priser.

Banken har siden februar 2006 haft rådgivningsfirmaet Emcon til at føre byggetilsyn for banken. I februar 2007 fremsætter banken krav om bedre byggestyring og langt mere fremdrift på byggepladsen. Man aftalte udelukkende at koncentrere sig om færdiggørelse af etape la, samt at banken får revideret budget for etape 1a. Ultimo juni 2007 aftales at bankens egen byggesagkyndige Person 42 følger sagen tæt.

Da Emcon ikke lever op til vores krav og ved bankens mellemkomst indsættes Person 19 som byggestyrer i august 2007. Banken rykker løbende for budget for færdiggørelse af etape la. Ultimo januar 2008 modtages budget, som viser 62,5 mio. kr. for færdiggørelse af etapen.

Der iværksættes følgende handlingsplan:

Inden 1.3.2008: erhvervsdel (Datavej + Blokken) vurderes af mæglere med

henblik på salg.

Inden 1.4.2008: det vurderes om der er basis for at føre en sag om rådgiver

ansvar mod Emcon.

Inden 1.4.2008: bygherren har indikeret, at der er en mulighed for yderligere

byggeret på ca. 800 m2 . Dette undersøges ved henvendelse til kommunen.

Inden 1.5.2008: banken vil foretage en grundig belysning af mulighederne for

de resterende 2 etaper, herunder

- 275 -

- salg af byggeretsmeter - færdigbygge nuværende projekt i den eksisterende form. - alternativt projekt (feks. lavenergihus) - udlejning som alternativ til salg.

Der udarbejdes en redegørelse, når ovennævnte punkter er belyst.”

Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca. 221 mio. kr. til ca. 446 mio. kr. Underdækningen var i alt ca. 346 mio. kr., heraf ca. 337 mio. kr. på Virksomhed ApS 18. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Det må konstateres at Person 51 ikke evner at styre byggeprojekter og Datavej i By 7 er ingen undtagelse desværre. Banken har samtidig været for langmodig, hvilket formentlig har forstærket budgetoverskridelserne.

Byggeriet er godt nok i afslutningsfasen og der er således indgået totalentreprise kontrakt på resten af entrepriserne. Der skulle herefter være minimal risiko for afvigelser på færdiggørelsesomkostningerne.

Der mangler dog stadig at blive solgt 27 boliger i første etape, hvorfor der er stor usikkerhed omkring de forventede indtægter fra salget af disse i det nuværende boligmarked.

På baggrund af erfaringerne med Person 51 kan det ikke udelukkes, at der kan opstå krav omkring byggesjusk, fejl & mangler med videre i forhold til køber af boligerne. Det må derfor anbefales at projektet hurtigst mulig bliver afsluttet og eventuelle erstatningskrav indkapsles til selskabet Virksomhed ApS 18, hvilket kan betyde at banken bør lade selskabet gå konkurs, når første etape er afsluttet og selv overtage de resterende ejendomme på tvangsauktion.

Der er pr. 31.12.2007 nedskrevet 12.224 tkr., som dog må forventes at blive forøget til minimum ca. 55 mio. kr. pr. 31.03.2008, idet en gennemførelse hele projektet på Datavej, By 7 uden nogen form for afvigelser alene vil betyde et tab for banken i denne størrelsesorden.

Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 3.8.”

Ifølge bevillingslisten blev lånene alene indstillet til bevilling af Sagsøgte 3 og Vidne 5 og blev behandlet i henhold til skriftlig bevilling i bestyrelsen og forelagt på bestyrelsesmøde den 13. marts 2008. Bevillingen var bilagt engagementsskema og regnskabstal for blandt andet holdingselskaberne Bistrup Holding ApS og O2 Holding A/S samt datterselskaberne Virksomhed ApS 18 og Hermes Projektudvikling A/S. Af engagementsskemaet fremgik, at Virksomhed ApS 18's samlede træk var på ca. 329 mio. kr. Endvidere var det samlede bevilgede engagement med Hermes Projektudvikling

- 276 -

A/S på ca. 200.000 kr. og med O2 Holding A/S på ca. 6 mio. kr. med et tilsvarende faktisk træk. Som det fremgår ovenfor, var aftaledatoen på bevillingen den 30. juni 2008, hvilket blev fulgt op i forbindelse med skriftlig bevilling af 11. juni 2008.

På samme bestyrelsesmøde blev overtræksliste af 28. februar 2008 forelagt, hvor O2-koncernen optræder med ca. 26 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 357 mio. kr. med en nedskrivning på ca. 12 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Det var anført, at bestyrelsen den 5. marts 2008 havde bevilget et engagement på 445 mio. kr.

Det fremgår af sagen, at der pr. 31. marts 2008 var nedskrevet ca. 30 mio. kr. på projekt Datavej.

På overtræksliste pr. 10. april 2008 optrådteO2-koncernen igen med ca. 12 mio. kr. Koncernengagementet var opgjort til ca. 452 mio. kr. med en nedskrivning på ca. 12 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Det var anført, at overtrækket var opstået som følge af terminsbetalinger ”på foranstående” . Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 24. april 2008.

Den femte og sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen vedrørende O2-koncernen, er dateret 11. juni 2008 og vedrørte blandt andet projekt Datavej. Ifølge bevillingen var datterselskabet Virksomhed ApS 18 fortsat ratet 800.

Bevillingen indeholdt en ansøgning om prolongering af det eksisterende byggelån til projekt Datavej på 391 mio. kr. samt prolongering og nedskrivning af ramme for betalingsgarantier/bygherregarantier til 20 mio. kr. Bevillingen indeholdt ligeledes en ansøgning om prolongering og forhøjelse med 300.000 kr. af ramme for byggelån/kredit på ca. 5 mio. kr. til holdingselskabet O2 Holding A/S, der fortsat var ratet 700.

Der blev endvidere søgt om prolongering og en mindre forhøjelse på 15.000 kr. af driftskredit på ca. 200.000 kr. til datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S, der fortsat var ratet 700, og endelig en prolongering af ramme for byggelån til datterselskabet Nimrod Investments ApS.

Om prolongeringen af engagementet vedrørende projekt Datavej var gentaget dele af teksten fra foregående bevilling. Om sikkerheder var anført, at banken havde 1. prioritets ejerpant/realkreditlignende pantebrev på nominelt 76 mio. kr., pantsætning af anparterne i selskabet, erklæring om ingen anden aktivitet i selskabet og pantsætningsforbud. Det samlede koncernengagement var opgjort til ca. 461 mio. kr. før bevillingen, hvilket ikke

- 277 -

stemmer overens med den foregående bevilling på samlet ca. 446 mio. kr. Efter bevillingen var engagementet nedbragt til ca. 450 mio. kr.

Det blev i den skriftlige bevilling indstillet, at banken tiltrådte pantet i anparterne i Virksomhed ApS 18 og overtog ledelsesfunktionen i selskabet ved en af banken udpeget direktør. Banken havde arbejdet med fire løsninger, herunder ”salg her og nu” samt forskellige former for færdiggørelse, opførelse og salg af etape 1, 2 og 3. Løsningerne og de økonomiske konsekvenser var nærmere beskrevet i et bilag.

Den indstillede løsning indebar færdiggørelse af etape 1, opførelse af nyt projekt på etaperne 2 og 3 og frasalg af resterende erhvervsbygninger (kontorer). Der var herefter opstillet tidsplan og oplistet risici. Det var nævnt, at der pr. 31. marts 2008 var nedskrevet ca. 30 mio. kr., som dog måtte forventes at blive forøget.

Pr. 30. juni 2008 blev der nedskrevet yderligere på engagementet, så der samlet var nedskrevet ca. 101 mio. kr. på projekt Datavej.

I den af Bank 6 gennemførte kreditgennemgang i perioden 3.-5. juli 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev O2-koncernen klassificeret som et afviklingsengagement. Det fremgår af gennemgangen, at den seneste bevilling fra 11. juni 2008 og nedskrivning pr. 30. juni 2008 ikke har foreligget for Bank 6. Koncernengagementet var opgjort til 454 mio. kr. og sikkerhedsværdien opgjort til 112 mio. kr. Den aktuelle nedskrivning var opgjort til 30 mio. kr., og ifølge Bank 6 var nedskrivningsbehovet på 110 mio. kr.

På overtræksliste pr. 11. august 2008 optrådteO2-koncernen med ca. 5 mio. kr., heraf ca. 4 mio. kr. på projekt Datavej. Koncernengagementet var opgjort til ca. 442 mio. kr. med en nedskrivning på ca. 101 mio. kr., og koncernen var ratet 800. Det var anført, at overtrækket skyldtes udbetalinger på byggelån, og at skriftlig bevilling var på vej. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 28. august 2008.

O2-koncernen er omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 442 mio. kr., heraf Virksomhed ApS 18 med ca. 412 mio. kr. Om koncernengagementet var endvidere anført et ”blankoelement” på ca. 345 mio. kr., en bogført nedskrivning på ca.

- 278 -

101 mio. kr. samt en vurderet tabsrisiko på ca. 274 mio. kr., idet rapporten tog udgangspunkt i et straks salg af projekt Datavej til tredjemand. Værdien af sikkerheder var opgjort til ca. 155 mio. kr. Engagementet med O2 Holding A/S var opgjort til ca. 6 mio. kr., og det var anført, at der til sikkerhed herfor lå 2. prioritets ejerpantebrev på ca. 5 mio. kr. næst efter realkreditlån på ca. 6 mio. kr. Da den pågældende ejendom af ejendomsmægler var vurderet til 29 mio. kr., blev sikkerheden medregnet til pålydende. Rapporten konkluderede, at risikoprofilen på koncernens engagement var høj.

Endelig er O2-koncernen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 452 mio. kr., ”blanco” var 350 mio. kr., og nedskrivningen pr. 30. juni 2008 var opgjort til 250 mio. kr.

Det var anført, at det væsentligste engagement vedrørte datterselskabet Virksomhed ApS 18 og projekt Datavej, hvor nedskrivningen udgjorde 250 mio. kr. Det var KPMG’s opfattelse, at bankens nedskrivning var forøget som følge af mangelfuld opfølgning på anvendelse af byggelån. KPMG tilsluttede sig målingen af engagementet, som var forbundet med skønsusikkerhed.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 294 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 357 mio. kr.

Som dokumentation for tabet på O2-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sine anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter holdingselskabet O2 Holding A/S på ca. 7 mio. kr., datterselskabet Virksomhed ApS 18 på ca. 532 mio. kr. og datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S på ca. 213.000 kr., uddrag af Finansiel Stabilitets korrespondance med kurator samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboerne efter holdingselskabet O2 Holding A/S og datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S blev afsluttet efter konkurslovens § 143, og at konkursboet efter datterselskabet Virksomhed ApS 18 ville blive afsluttet med delvis dækning til simple kreditorer med en dividende på 4,64053 %, svarende til en udlodning til Bank 1 på ca. 20 mio. kr.

Derudover er fremlagt udskrift af retsbogen vedrørende tvangsauktion over den private ejendom, som engagementet med holdingselskabet O2 Holding A/S ifølge det oplyste

- 279 -

vedrørte, og hvor banken havde pant i ejendommen. Ifølge udskriften var som første prioritet lyst byrde pantstiftende for 1.500 kr. Som anden prioritet var lyst realkreditpantebrev, der ifølge ovennævnte due diligence-rapport af 19. august 2008 var på ca. 6 mio. kr., hvilket stemmer overens med, at realkreditinstituttet bød ca. 6 mio. kr. på første auktion.

Som 3.-11. prioritet var lyst pantebreve og ejerpantebreve til Bank 1. Ejendommen blev efterfølgende opråbt uden byrdefulde vilkår i lejekontrakt og solgt for ca. 12 mio. kr. Finansiel Stabilitet har ikke fremlagt oplysninger om, hvilket beløb Bank 1 fik dækning for ved tvangsauktionen, men fratrukket størstebeløbet samt foranstående prioriteter må Bank 1 antages at have fået dækning for ca. 6 mio. kr.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement pr. 29. august 2008 opgjort til ca. 446 mio. kr. med et tilsvarende faktisk træk. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgjorde ca. 95 mio. kr., og at der var ”blanco” på ca. 351 mio. kr.

Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at det samlede udlån til koncernen pr. 31. december 2008 udgjorde ca. 457 mio. kr., heraf holdingselskabet O2 Holding A/S med ca. 5 mio. kr. og datterselskabet Virksomhed ApS 18 med ca. 428 mio. kr. og datterselskabet Hermes Projektudvikling A/S med ca. 200.000 kr. Koncernens faktiske træk pr. 31. december 2008 udgjorde ca. 475 mio. kr.

4.8.10. Stones Invest-koncernen Stones Invest-koncernen var ejet af Person 53 og bestod af moderselskabet Stones Invest A/S og en række datterselskaber, herunder Ibco A/S og Klosterpark ApS. Datterselskabet Ibco A/S blev i juli 2007 fusioneret med datterselskaberne Ibco Næstved A/S og BB Byggeindustri A/S, og i august 2008 ændrede selskabet navn til IBB Byg A/S.

Koncernen var aktiv inden for syv brancher; bygge og anlæg, industri, gave- og boligartikler, ejendomsselskaber, oplevelsesøkonomi, marine og kontorindretning. Koncernen investerede blandt andet i ejendomme og opkøbte jord og ejendomme med boligetablering og salg for øje. Blandt andet købte Stones Invest A/S Holmegård Glasværk med erhvervsbygninger samt 42 boliger.

Herudover havde Stones Invest A/S via datterselskabet Holmegård Glasværk Holding A/S købt glasværksaktiviteterne af Royal Scandinavia-koncernen. Bygningerne, hvori Holmegaard Glasværk lå, var placeret i datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I I/S, der var 100 % ejet af Holmegaard Glasværk Holding A/S. I regi af datterselskabet Holmegaard Entertainment A/S skulle der

- 280 -

etableres et oplevelsescenter med café, keramikværksted, mikrobryggeri, bolsjefabrik mm. fra bygninger, der stødte op til glasværket. Datterselskabet Ibco A/S, der ejede datterselskabet lbco Næstved A/S, beskæftigede sig med opførsel af parcelhuse og boligbyggeri i øvrigt, herunder opførsel af ca. 200 udlejningsboliger lige uden for Holmegaard Glasværk.

I 2006 etablerede Stones Invest A/S datterselskabet Stones Ejendomme A/S, der skulle være koncernens fremtidige holdingselskab for udlejningsprojekter, herunder Klosterpark ApS, der ejede 310 nyopførte udlejningsboliger i Ringsted. Koncernen omfattede derudover blandt andet datterselskaberne Skouhus Fronts A/S, Virksomhed A/S 8 og ShipShape A/S.

I efteråret 2007 overtog moderselskabet Stones Invest A/S Planet-Gruppen, bestående af Planet-Holding A/S og dets datterselskaber. Planet-Gruppen var førende aktør inden for produktion og salg af modulbyggede fritidshuse i Danmark og havde skabt et nyt koncept for feriebyer i Tyskland med produktionssted i Tyskland.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 340 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 440 mio. kr. Tabet henregnes til følgende tre selskaber: moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne IBB Byg A/S, der var en fusion mellem Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og BB Byggeindustri A/S, og Klosterpark ApS.

Som følge af Finansiel Stabilitets tabsopgørelse tager gennemgangen nedenfor særligt sigte på at belyse bankens engagement med disse selskaber. Alle selskaber blev erklæret konkurs i efteråret 2008, og Finansiel Stabilitet har anmeldt krav på ca. 377 mio. kr. (Stones Invest A/S), ca. 84 mio. kr. (IBB Byg A/S) henholdsvis ca. 81 mio. kr. (Klosterpark ApS) i de respektive konkursboer.

På tidspunkterne for selskabernes konkurs omfattede bankens engagement med Stones Invest A/S en driftskredit, en investeringskredit til køb af Bank 1-aktier, en akkvisationskredit vedrørende overtagelsen af Planet-Gruppen, og fire projekter/grunde. IBB Byg A/S’ engagement omfattede en driftskredit og fire projekter/grunde, og Klosterpark ApS’ engagement bestod af en rest af mellemfinansiering til køb af 310 boliger til udlejning.

Ifølge det for landsretten oplyste behandlede Bank 1 i perioden 2005-2008 ti skriftlige bevillinger vedrørende Stones Invest-koncernen, hvoraf de ni er fremlagt. Koncernen optrådte i samme periode på én overtræksliste pr. 11. august 2008.

- 281 -

Ifølge udtræk fra Bank 1's interne systemer var summen af udlån til Stones Invest-koncernen pr. 31. december 2004 ca. 90 mio. kr. med et tilsvarende faktisk træk. Det faktiske træk var foretaget af moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S og Ibco Næstved A/S. Den 29. august 2008 udgjorde koncernens samlede engagement ca. 596 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 594 mio. kr.

Den første skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 28. september 2005. I sagen er der derudover fremlagt flere bevillingsansøgninger for perioden 1. januar-1. august 2005, hvori der blandt andet er henvist til en skriftlig bevilling af 14. marts 2005. De til grund for bevillingsansøgningerne liggende skriftlige bevillinger, herunder den skriftlige bevilling af 14. marts 2005, er ikke fremlagt i sagen. Ifølge den seneste bevillingsansøgning, bevilget 1. august 2005, var koncernengagementet pr. 1. august 2005 på ca. 209 mio. kr.

I den skriftlige bevilling af 28. september 2005 var det allerede eksisterende engagement opgjort til ca. 163 mio. kr., og ansøgningen omfattede blandt andet en forhøjelse på ca. 20 mio. kr. af et tidligere bevilget byggelån til datterselskabet Ibco A/S til færdiggørelse af en ejendom beliggende i Lyngby. Det samlede udlån til byggeriet udgjorde herefter ca. 54 mio. kr.

Byggeriet var blevet væsentligt dyrere end først antaget, men der var fortsat et forventet overskud på ca. 3 mio. kr. Aftaledatoen var den 31. december 2005 og blev fulgt op den 13. januar 2006.

Ansøgningen omfattede endvidere ansøgning om 21 mio. kr. i mellemfinansiering til datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S, der blev indfriet, inden bevillingen blev behandlet i bestyrelsen, samt ca. 7 mio. kr. til datterselskabet Ibco Næstved A/S til dækning af midlertidigt overtræk indtil 15. oktober 2005.

Overtrækket skulle anvendes til færdiggørelse af byggeri af 12 rækkehuse i By 9, der også var blevet væsentligt dyrere end først antaget. Rækkehusene var solgt, og byggelånet ville blive inddækket, når garantierne blev indfriet. Endelig blev der ansøgt om en kassekredit på 3 mio. kr. til moderselskabet Stones Invest A/S, der skulle anvendes i forbindelse med projekter.

Det fremgik af ansøgningen, at koncernen som regel ikke var speciel likvid, så der manglede jævnligt penge til tinglysning m.m. Aftaledatoen var den 31. december 2005 og blev fulgt op den 13. januar 2006.

Koncernengagementet blev samlet forøget med ca. 52 mio. kr. til ca. 215 mio. kr., herunder mellemfinansieringen på 21 mio. kr., der blev indfriet inden bevillingen blev behandlet i bestyrelsen, og bragte koncernengagementet ned på ca. 194 mio. kr. Det var

- 282 -

anført, at moderselskabet Stones Invest A/S og Person 53 havde afgivet selvskyldnerkaution for koncernselskaberne. Underdækningen var ca. 68 mio. kr., hvoraf ca. 65 mio. kr. kunne henføres til ejendomsprojekter, hvor banken havde eller ville få transport i salgsprovenuer efterhånden som ejendommene blev solgt.

Det ansøgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vi har kendt virksomheden gennem en årrække og denne har gennemført flere byggeprojekter.

Virksomheden har dog gennem de senere år spredt aktiviteten betydeligt, hvilket kan være forklaringen på at de igangværende projekter har manglet styring og således har overskredet budgetterne.

De enkelte projekter forventes dog fortsat at giver overskud.

Da kunden skulle betale for byggematerialer og underentreprenører kunne bevilling ikke afvente bestyrelses beslutning hvorfor vi har bevilget ansøgte.

Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. oktober 2005. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var vedlagt koncerndiagram og engagementsskema.

Den anden skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 13. januar 2006 og omfattede en forlængelse af byggelånet på ca. 54 mio. kr. til Ibco A/S med aftaledato den 1. juni 2006. Det fremgik, at erhvervslejligheden i byggeriet var solgt for 35 mio. kr. til Person 53 og hans bror Person 54.

Endvidere indeholdt ansøgningen tre mindre kreditter til Ibco Næstved A/S, herunder en forlængelse og forhøjelse af det bevilgede overtræk til 8 mio. kr. til projektet i By 9.

Stones Invest A/S ansøgte om prolongering af kassekreditten på 3 mio. kr. med ny aftaledato den 1. august 2006 samt to mellemfinansieringer på hver 3 mio. kr. til køb af ejerlejlighed henholdsvis rækkehus fra datterselskaberne Ibco A/S og Ibco Næstved A/S.

Derudover blev et lån på ca. 31 mio. kr. vedrørende køb af erhvervsbygninger og 42 boliger beliggende ved Holmegaard Glasværk prolongeret med ny aftaledato den 1. august 2006, der blev fulgt op den 13. juli 2006. Til

- 283 -

sikkerhed for lånet på til projektet ved Holmegaard Glasværk lå skadesløsbrev på 70 mio. kr. med 1. prioritets pant, der var værdiansat til ca. 31 mio. kr. Endelig indeholdt ansøgningen lån til datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S. Det samlede engagement før bevilling var i ansøgningen opgjort til ca. 187 mio. kr., der blev udvidet med ca. 21 mio. kr. til ca. 208 mio. kr. Underdækningen var ca. 77 mio. kr., hvoraf ca. 66 mio. kr. kunne henføres til ejendomsprojekter, hvor banken havde eller ville få transport i salgsprovenuer, efterhånden som ejendommene blev solgt.

Det ansøgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6 med stort set samme begrundelse som foregående bevilling. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 27. januar 2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var vedlagt engagementsskema.

Den tredje skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 17. januar 2006, og vedrørte en mindre bevilling til datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S. Det samlede koncernengagement blev herved udvidet med ca. 6 mio. kr. til ca. 214 mio. kr.

Den fjerde skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 13. juli 2006, og omfattede prolongering og forhøjelse af lån til moderselskabet Stones Invest A/S på ca. 34 mio. kr. vedrørende køb af erhvervsbygninger og 42 boliger beliggende ved Holmegaard Glasværk. Ny aftaledato var den 1. oktober 2006, der blev fulgt op den 8. december 2006.

Endvidere blev det skadesløsbrev på 70 mio. kr., der lå til sikkerhed for lånet, nedskrevet med 25 mio. kr. i forbindelse med frigivelse af provenu fra salg af delareal til datterselskabet Holmegaard Entertainment A/S. Endelig indeholdt ansøgningen et lån på ca. 6 mio. kr. til datterselskabet Ibco Næstved A/S til mellemfinansiering af yderligere to ejendomme i Glostrup. Aftaledatoen var den 1. august 2008.

Det var anført, at der indtil videre var tale om et samlet projekt på 2.540 m2 fordelt på opførelse af 26 boliger på i alt 2.305 m2 og et erhvervsareal på 235 m2 . Der var budgetteret med en avance på ca. 8 mio. kr., svarende til 12 %. Endelig stillingtagen til finansiering af byggeriet afventede yderligere materiale og endelig vedtagelse af lokalplan.

Ifølge ansøgningen var Stones Invest A/S og Ibco Næstved A/S ratet 300.

- 284 -

Det fremgik af den skriftlige bevilling, at det samlede koncernengagement før bevilling var nedbragt til ca. 134 mio. kr. Blandt andet var bankens engagement på ca. 40 mio. kr. med Ibco Næstved A/S vedrørende projektet i By 9 indfriet, og engagementet med Ibco A/S vedrørende projektet i Lyngby var reduceret til ca. 20 mio. kr.

Det var ligeledes anført i bevillingen, at bygningerne i projektet med Holmegaard Glasværk pr. 1. april 2006 var solgt via datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S til et jysk selskab for 185 mio. kr. Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca. 10 mio. kr. til ca. 144 mio. kr. Underdækningen var ca. 11 mio. kr., der i al væsentlighed vedrørte engagementet med datterselskabet Ibco Næstved A/S.

Det ansøgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Vidne 6 med stort set samme begrundelse som de foregående bevillinger. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 10. august 2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var vedlagt engagementsskema.

Den femte skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 8. december 2006, og omhandlede en række kreditter til flere selskaber i koncernen. Ansøgningen omfattede blandt andet et byggelån på 56 mio. kr. til datterselskabet Holmegaard Entertainment A/S, der var ratet 35, samt en prolongering og mindre forhøjelse af en kredit til datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S, der var ratet 35.

Herom var anført, at lånet oprindeligt var givet til Stones Invest A/S til køb af ”Glasværksbygningerne” , og at salget heraf var faldet på plads. Endvidere omfattede ansøgningen en kreditfacilitet på 10 mio. kr. samt tre prolongeringer af byggelån på i alt ca. 30 mio. kr. til datterselskabet Ibco Næstved A/S, der var ratet 300, til projekter i Glostrup og By 10.

Derudover omfattede ansøgningen fire mindre kreditter til datterselskabet Ibco A/S, der var ratet 200. Det omhandlede to byggelån på i alt ca. 13 mio. kr. og to prolongeringer af byggelån på i alt ca. 10 mio. kr. vedrørende projekter i Rønnede Kommune samt projektet i Lyngby, der afventede frigivelse af købesum fra den sidste ejerlejlighed.

Endelig omfattede ansøgningen prolongeringer af fire mindre kreditter til moderselskabet Stones Invest A/S på i alt ca. 14 mio. kr. samt prolongering af lånet på ca. 34 mio. kr. vedrørende køb af erhvervsbygninger og 42 boliger beliggende ved Holmegaard Glasværk.

- 285 -

Det fremgik af den skriftlige bevilling, at det samlede koncernengagement før bevilling var nedbragt til ca. 112 mio. kr. Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca. 81 mio. kr. til ca. 193 mio. kr. Underdækningen var ca. 14 mio. kr., heraf ca. 12 mio. kr. på engagementet med datterselskabet Ibco Næstved A/S.

Det ansøgte blev indstillet til bevilling af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vi har kendt virksomheden gennem en årrække og denne har gennemført flere byggeprojekter.

Vores sikkerheder i form af pant i 42 boliger ved Holmegård Glasværk kan p.t. gøres op til i alt 150 mio. kr. Ovennævnte transport/pant i salgssummen på Holmegaard Erhvervspark II, hvor der forventes et DB på ca. 43 mio. kr., er ikke værdiansat i sikkerhederne.

Selve ombygningen af Erhvervsparken styres af 2 af koncernens direktører Person 55 og Person 56, som vi har stor tillid til. Når dette tages i betragtning og med henvisning til størrelsen af egenkapitalen i Stones Invest A/S, der har kautioneret for engagementet, indstilles ansøgningen til bevilling.”

Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 21. december 2006. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og Holmegaard Erhvervspark I A/S. Endvidere var vedlagt koncerndiagram og engagementsskema.

De ved bevillingen fastsatte aftaledatoer blev fulgt op allerede ved den efterfølgende, sjette skriftlige bevilling den 1. februar 2007, hvor der blev meddelt en samlet ramme på 635 mio. kr. til gennemførelse af en række nye og eksisterende ejendoms- og projektfinansieringer. Rammen ville blive nedskrevet med 20 mio. kr. til 615 mio. kr., når indestående på sikringskonto blev frigivet. Aftaledatoen for den bevilgede ramme var den 1. oktober 2007, der ikke ses fulgt op.

Af ansøgningen fremgik om projekterne:

”Rammen kan anvendes til gennemførelse af følgende nye og eksisterende projekter efterhånden som der er plads under rammen.

Stones Ejendomme A/S eller et datter/søsterselskab (Ny sag) 235.000 tkr. Mellemfinansiering med aftaledato 01.09.2007.

- 286 -

201.368 tkr. Betalingsgaranti med aftaledato 01.09.2007.

Rentesats: 6,476 % p.a. Garantiprovision: 0,75 % p.a.

Stones Invest A/S har købt i alt 320 lejeboliger i Ringsted. Sælger er Klosterbo Ringsted ApS, der er i gang med at opføre boligerne. Byggeriet opføres i 6 etaper, hvoraf de 3 nu er færdigopført og afleveret. Der er aftalt fast købspris på 433 mio. kr., der forfalder efterhånden som boligerne er færdigopført og afleveret uden mangler.

Stones Invest A/S gik ind i projektet, da den 3. etape var påbegyndt og skal nu betale for de første 3 etaper med 232 mio. kr. De sidste 3 afleveres forventelig pr. 01.04.2007, 01.07.2007 og 01.09.2007 på hvilke datoer, de skal betales kontant. Købsprisen for disse 3 er i alt 201 mio. kr. Købsprisen svarer til 15.000 kr. pr. m2 , hvilket er meget billigt. Forventet udlejningspris på 924 kr. pr. m2 svarende til en forrentning på 5,38 %.

Udlejning er p.t. i gang og i løbet af første kvartal 2007 forventes 70 % af boligerne i de 3 etaper lejet ud. Boligerne er opdelt i ejerlejligheder, da de fra sælgers side skulle opføres til salg. I skrivende stund er der faktisk solgt 12 ejerlejligheder og sælger har fået ca. 19 mio. kr. for disse i deponering.

Stones har forklaret de 12, at deres kommende naboer nu i stedet bliver lejere og ikke ejere, og at de 12, hvis de ønsker det, kan få pengene igen og i stedet leje boligerne eller flytte. Indtrykket er dog, at de ønsker at blive som ejere. I så fald skal Stones' købesum reduceres med de 19 mio. kr.

Det er dog aftalt mellem sælger og Stones, at der i første omgang skal "betales" 232 mio. kr. der fordeles med 172 mio. kr., der deponeres i sælgers Bank 14, mens de resterende 60 mio. kr. deponeres hos os i købers/Stones navn. De 60 mio. kr. dækker de nævnte 19 mio. kr., en lejegaranti fra sælger på 12 mio. kr. og 29 mio. kr., som skal bruges til indfrielse af diverse pantebreve.

BRF har tilbudt lån på i alt 80 % af købesummen og udbetaler etapevis når 80 % af boligerne er udlejet. Stones har købt projektet pr. 01.01.2007, hvorfor vi mellemfinansierer købet. Stones kommer selv med ca. 17 mio. kr., hvorfor vort lån bliver på maksimalt 70 mio. kr. Lånet nedbringes med lejernes deposita på 6 mio. kr.

Restlånet på maksimalt 64 mio. kr. afvikles over 15 år.

Til Sikkerhed deponeres ejerpant 64 mio. kr. med pant i boligerne, pant i kontoen med de 60 mio. kr. samt kaution fra Stones Invest A/S og Person 53. Endvidere sikkerhed for 20 mio. kr. af de pantebreve, jævnfør ovenfor, som skal indfries, når salget falder på plads, og købesummerne frigives. De 20 mio. kr. ligger til sikkerhed indtil de 17 mio. kr. som Stones selv skal komme med, er indgået i banken.

De 20 mio. kr. kan modregnes i engagementet, da de i alt 29 mio. kr. pantebreve er en del af selve aftalegrundlaget mellem køber og sælger. … Stones Ejendomme A/S (35) eller et datter/søsterselskab. (ny sag) 131.000 tkr. Byggelån til opførelsen af 66 boliger på grundareal liggende ved Holmegård Glasværk.

- 287 -

Rentesats: 6,476 % p.a.

Der kan alene disponeres 15 mio. kr. af byggelånet indtil 70 % af boligerne i etape I er udlejet og engagementet øvrigt kan holde sig indenfor den bevilgede ramme på 635 mio. kr.

Der foreligger lokal plan for opførelse af 216 boliger (som skal lejes ud) imellem og udenom de nuværende 40 lejeboliger, som Stones Invest A/S købte sammen med Glasværket for et par år siden. Efterfølgende er Glasværksbygningerne solgt, og vi har p.t. et lån på ca. 35 mio. placeret i arealet med de 40 boliger.

De nye boliger opføres i 3 etaper (66 boliger til i alt 131 mio. kr., 55 boliger til i alt 76 mio. kr., og 95 boliger til i alt 133 mio. kr.). Samlet opførelsessum for de i alt 24.360 m2 , 340 mio. kr. svarende til 13.864 kr. pr. m2 .

Boligerne, der bliver selvstændigt udmatrikuleret, forventes udlejet til mellem 800 kr. og 900 kr. pr. m2 , og kan ifølge Ejendomsmægler forventes at have en salgsværdi på ca. 500 mio. kr. (21.000 kr. pr. m2 ). Første etape er relativt dyrere, da etapen indeholder projekteringsomkostninger og modningsudgifter for hele området

RD har tilbudt lån på 336 mio. kr. for hele projektet, som koster i alt kr. 340 mio. kr. Altså en fuld finansiering, når 80 % af boligerne er lejet ud. RD har mundtligt bekræftet, at de deludbetaler etapevis. RD virker endda positiv for at medtage nogle af "fælles" projekteringsomkostninger i lånetilbuddet på etape 1. Når ca. 70 % af etape 1 er udlejet (foråret 2007) sættes byggeriet i gang og forventes færdig i efteråret 2008.”

Herefter var der en nærmere følsomhedsberegning i forbindelse med 1. etape. Til sikkerhed lå deponeret realkreditlignende pantebrev 131 mio. kr., transport i realkreditlånet samt selvskyldnerkaution af Stones Invest A/S. Endvidere ville det blive givet sikkerhed i de nuværende boliger samt omkringliggende byggejord.

Derudover omfattede ansøgningen om rammebevillingen lån til moderselskabet Stones Invest A/S på 20 mio. kr. til køb af aktier i Bank 1. Aktierne var lagt i spærret depot og blev ifølge hensigtserklæring ikke solgt før tidligst 1. april 2008. Rammebevillingen omfattede også de hidtidige byggelån, driftskreditter mv. til moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskaberne Ibco A/S og Ibco Næstved A/S, alle med aftaledato i juli 2007, hvilket ikke ses fulgt op. Endelig omfattede ansøgningen det hidtidige byggelån til Holmegaard Entertainment A/S. Engagementet med datterselskabet Holmegaard Erhvervspark I A/S var udgået.

Det fremgik af den skriftlige bevilling, at det samlede koncernengagement før bevilling var nedbragt til ca. 164 mio. kr. Ved bevillingen blev koncernengagementet udvidet med ca.

- 288 -

471 mio. kr. til 635 mio. kr. Underdækningen var ca. 314 mio. kr., heraf ca. 302 mio. kr. på engagementet med datterselskabet Stones Ejendomme A/S, hvor banken skulle have transport i realkreditlån på 346 mio. kr. Det fremgik, at moderselskabet Stones Invest A/S og Person 53 fortsat havde afgivet selvskyldnerkaution for de koncernselskaber, der var kunder i banken.

Det ansøgte blev bevilget som presserende bevilling i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8 af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vi har kendt virksomheden gennem en årrække og denne har gennemført flere byggeprojekter.

Ringstedprojektet indstilles på grund af den lave købspris på ca. 15.000 kr. pr. m2 . De indbragte ca. 18 000 kr. pr. m2 , hvorfor vi mener, boligerne kan sælges, og endda med en pæn fortjeneste, hvis udlejningen skulle glippe. Det er tillige sikret, at boligerne inden købet er færdigopført og afleveret. (med deltagelse af Stones egne teknikere).

Holmegaard projektet: Under forudsætning af, at det dokumenteres, at boligerne kan opdeles i selvstændige enheder, at der er udlejet ca. 70 % af 1. etape, at vi får sikkerhed for byggelånet via tilsvarende pant i ejendommen eller transport i RD-lån.

Da kunden skulle give tilsagn om køb af boligerne i Ringsted samt betale udviklingsomkostninger vedrørende projektet i Holmegaard kunne bevilling ikke afvente bestyrelses bevilling, hvorfor vi har bevilget ansøgte.

Ansøgte bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.”

Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. februar 2007. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S, koncerndiagram og engagementsskema.

Den bevilgede ramme betød, at engagementet med Stones Invest-koncernen blev større end 10 % af bankens basiskapital, og at engagementet herefter optrådte på kapitalberedskabsrapporteringerne til bestyrelsen. Af kapitalberedskabsrapporteringen pr. 31. januar 2007 fremgik, at Stones Invest-koncernen var blevet bankens ottendestørste engagement.

- 289 -

Den syvende skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, er dateret 7. maj 2007, og omhandlede to yderligere lån til moderselskabet Stones Invest A/S. For det første blev der ansøgt om en forhøjelse af det eksisterende aktielån på 20 mio. kr. til 41 mio. kr. Forhøjelsen skulle anvendes til yderligere køb af aktier i Bank 1.

For det andet blev der ansøgt om en forhøjelse på 38 mio. kr. af det byggelån på 131 mio. kr., som var bevilget ved den foregående skriftlige bevilling til opførelsen af 66 boliger på grundareal liggende ved Holmegård Glasværk. Forhøjelsen var til opførelse af den første af tre etaper. Af ansøgningen fremgik blandt andet:

”De nye 216 boliger var oprindeligt påtænkt opført i 3 etaper af henholdsvis 66 boliger, 55 boliger og 95 boliger. Og i februar 2007 bevilgede banken derfor et byggelån på 131 mio.kr. til opførelse af de første 66 boliger, dog således at der kun måtte disponeres over 15 mio. kr. primært til teknikerudgifter, indtil der var udlejet ca. 70 % af boligerne.

Imidlertid anmoder kunden nu om at måtte disponere de yderligere ca. 27 mio. kr., da udlejning er yderst vanskelig, så længe der ikke står fysiske boliger klar.

Kunden ønsker derfor at dele første deletape på 66 boliger op i en mindre deletape på 24 boliger, der således opføres uden, at kravet om udlejning af 70 % af enhederne er mødt. De 24 boliger forventes færdigopført senest ved udgangen af november 2007.

Sikkerhed: Fortsat pant i byggejorden; transport i det kommende RD lån, der tilvejebringes, når udlejning er opnået; selvskyldnerkaution af Stones Invest A/S og Person 53; samt pant i de nuværende 40 boliger.”

Som sikkerhed for engagementet havde banken blandt andet pant i de daværende 40 boliger gennem et skadesløsbrev på 70 mio. kr., og af ansøgningen fremgik endvidere, at banken rykkede for et realkreditlån på ca. 11 mio. kr. Som erstatning for sikkerhedsforringelsen tog banken yderligere pant i nabogrunden, som Stones Invest A/S købte for ca. 4 mio. kr. af Holmegård Kommune tre år tidligere.

Ejerpantet på 4 mio. kr. blev forhøjet til i alt 20 mio. kr. Da der ifølge byggetilladelse og lokalplan måtte opføres 99 rækkehuse på grunden, der kunne værdiansættes til ca. 30 mio. kr., vurderede banken, at pantet på 20 mio. kr. var pålydende værd.

Det samlede koncernengagement var opgjort til:

”Engagement før bevilling (ramme 635 mio. kr. nedskrevet til...)615.939 tkr. Udvidelse af engagement59.000 tkr.

- 290 -

Samlet engagement herefter674.939 tkr.

Underdækning*419.939 tkr.

*)Underdækningen fremkommer således:

Stones Invest A/S43.000 tkr.

IBCO Næstved A/S (Rating 300)12.795 tkr.

Klosterpark ApS (transport i BRF-lån ialt 350 mio.kr**)) 386.386 tkr.

I alt419.939 tkr.

**) Indenfor 1 måned forventes det, at BRF udbetaler ca. 50 mio. kr. af lånene, da udlejningen af de færdige boliger i Klosterparken går over al forventning.”

Det ansøgte blev indstillet bevilget af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Vi har kendt virksomheden gennem en årrække, og i denne periode har virksomheden gennemført mange boligprojekter uden problemer.

Vi har ikke modtaget budgettal for det nye delprojekt. Men ifølge de oplysninger vi modtog i forb. med den oprindelige bevilling, vil boligerne, der bliver selvstændigt udmatrikuleret, blive opført til en pris, der svarer til under 14.000 kr. pr . kvm. Og med en forventet salgspris på ca. 21.000 kr. pr. kvm. er der forventning om en pæn margin i projektet, selvom udlejningen mod forventning vil glippe.

Derudover er det vores opfattelse, at et spekulativt byggeri af 24 boliger med samlet anskaffelsessum på ca. 53 mio. kr. uden større problemer kan bæres af et selskab af Stones Invest A/S' størrelse og bonitet.

Da vi jo følger byggeriet af de første 24 boliger tæt, mener vi, at det er forsvarligt af åbne for byggelånet til trods for, at den til koncernen bevilgede ramme på 635 mio. kr. derved overskrides. Kunden er i øvrigt helt klar over, at der absolut ikke igangsættes deletape 2 og 3 på projektet, før første deletape er opørt og overvejende udlejet – og RD-lån hjemtaget.

Desuden forventes engagementet nedbragt med ca. 50 mio. kr. indenfor den næste måned grundet en flot udlejningssituation på Klosterpark-projektet i Ringsted.

Det ansøgte indstilles til bevilling.”

Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 31. maj 2007. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og engagementsskema.

- 291 -

Af den efterfølgende kapitalberedskabsrapportering til bestyrelsen pr. 31. maj 2007 fremgik, at Stones Invest-koncernen var bankens 5. største kunde med et engagement på 674 mio. kr.

Ved den ottende skriftlige bevilling, der er fremlagt i sagen, og som er dateret 25. juni 2007, blev det indstillet til bestyrelsen at bevilge et overtræk på 20 mio. kr. på moderselskabet Stones Invest A/S’ kassekredit i en måned. Beløbet skulle anvendes til betaling af entreprenør på renoveringen af datterselskabet Skouhus Fronts A/S’ domicil.

Der forelå tilsagn om finansiering af ombygningen via pantebreve, der skulle omsættes af Bank 16, der overfor Bank 1 havde bekræftet, at Bank 1 modtog provenuerne på 24 mio. kr., når pantebrevene forelå tinglyst. Samtidig havde Stones Invest-koncernens advokat indestået for tinglysning af dokumenterne i anmærkningsfri stand. Dokumenterne var indleveret til tinglysning, der forventedes at tage en uge.

I opgørelsen af koncernengagementet var der ikke taget højde for forhøjelsen på 38 mio. kr. i den foregående bevilling af byggelånet. Endvidere fremgik, at banken betragtede aktielånet på samlet 41 mio. kr. for at ligge udover den bevilligede ramme på oprindeligt 635 mio. kr., hvilket ikke fremgik af de to foregående bevillinger. Engagementet var herefter opgjort således:

”Engagement før bevilling (ramme 635 mio. kr. nedskrevet

til...)615.000 tkr.

Aktionærlån i tillæg til ramme41.000 tkr.

Udvidelse af engagement20.000 tkr.

Samlet engagement herefter676.000 tkr.

Underdækning*388.288 tkr.

*)Underdækningen fremkommer således:

Stones Invest A/S61.000 tkr.

IBCO Næstved A/S (Rating 300)12.795 tkr.

Klosterpark ApS (transport i BRF-lån ialt 350 mio.kr**)) 315.000 tkr.

Uudnyttet del af rammen33.651 tkr.

I alt388.288 tkr.

**) Indenfor 1 måned forventes det, at BRF udbetaler ca. 98 mio. kr. på etape III, da denne så forventes fuldt udlejet (ligesom også etape I etape II er fuldt udlejet.)”

Det ansøgte blev indstillet bevilget af Sagsøgte 3 og Vidne 5. Som begrundelse for indstillingen var blot anført, at banken havde kendt virksomheden gennem

- 292 -

en årrække, og at virksomheden i denne periode havde gennemført mange boligprojekter uden problemer. Af bevillingslisten fremgik, at Stones Invest A/S var ratet 700.

Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 9. august 2007. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og engagementsskema.

Den niende og sidste skriftlige bevilling, der er fremlagt for landsretten, er dateret 17. september 2007 og omhandlede primært et lån på 200 mio. kr. til moderselskabet Stones Invest A/S til køb af Planet Gruppen, bestående af Planet Holding A/S og dets datterselskaber.

Til sikkerhed for lånet lå 1. prioritets pant i aktierne i Planet Gruppen samt transport i salgsprovenuet fra en række af koncernens ejendomme, herunder Klosterparken i Ringsted. I den forbindelse var oplyst, at Stones Invest-koncernen havde indgået aftale med et børsnoteret selskab om køb af hovedparten af koncernens ejendomme for samlet ca. 4,7 mia. kr.

Det var en forudsætning for bankens medvirken til transaktionen med Planet Gruppen, at salget af koncernens ejendomme til et børsnoteret selskab fandt sted, eller at banken i stedet fik fuldgod bankmæssig sikkerhed for udvidelsen af engagementet.

Den skriftlige bevilling omfattede tillige en forhøjelse af moderselskabet Stones Invest A/S’ driftskredit fra 3 mio. kr. til 25 mio. kr., der skulle aftages under den eksisterende ramme. Endelig blev der ansøgt om en forhøjelse af driftskreditten til datterselskabet IBB Byg A/S fra 10 mio. kr. til 20 mio. kr., der også skulle aftages under den eksisterende ramme. Om IBB Byg A/S var oplyst, at selskabet var resultatet af en kommende fusion mellem datterselskaberne Ibco A/S, Ibco Næstved A/S og BB Byggeindustri A/S. Forhøjelsen skulle afløse de fusionerende selskabers kreditter i Bank 17.

Af ansøgningen fremgik om Planet Gruppen:

”Stones Invest A/S er ved at købe Planet Gruppen for en samlet købspris på 260 mio. kr. De 200 mio. kr. skal falde ved købet og de 60 mio. kr. er resultatafhængig bonus til ledelsen.

Den tidligere ledelse i Planet Gruppen samt aktionærer har ønsket at udvikle firmaet yderligere, hvortil der kræves kapital. Derfor blev virksomheden sat til salg for nylig.

- 293 -

Planet Gruppen er førende aktør indenfor produktion og salg af modulbyggede fritidshuse i Danmark og har skabt et nyt koncept for feriebyer i Tyskland med produktionssted i Tyskland.

Omsætning i 2006 udgjorde 288 mio. kr. med et resultat på 29 mio. kr. før skat. Bogført egenkapital andrager 72 mio. kr.

Stones Invest A/S's motiver for opkøbet skal bl.a. ses i lyset af, at selskabet skal opføre ca. 100.000 m2 boliger over de næste 3 år og længe har arbejdet på at optimere byggeprocessen for at opnå lavere byggepriser. Alene i den anledning er Planet Gruppen interessant, da de tidligere har produceret og opført helårshuse.

Desuden er Planet usædvanlig effektiv i alle dele af produktionen ifølge Stones. En lavere byggepris på forventet 2.500 kr. pr. etagemeter svarer til en merindtjening på 250 mio. kr.

BB Byggeindustri A/S i Stones koncernen bygger alene i år for minimum 750 mio. kr. og de indkøbsfordele, som dét medfører, vil også slå igennem i Planet Gruppen.

Opkøbet forventes derfor at realisere væsentlige synergier på tværs af den nye koncern.

Budgetter for de kommende år for Planet Gruppen som "stand-alone" indikerer en payback på ca. 6 år. Når indvirkningen fra Stones indregnes, budgetteres der med kun 4 års pay-back tid.

For de kommende år forventes der en voldsom vækst i Planet Gruppen: Omsætning forventes at stige med 18,2 % i 2007 og 40 % i 2008 til henholdsvis 340 mio. kr. og 476 mio. kr. I 2007 og 2008 forventes der resultater før skat på henholdsvis 32,8 mio. kr. og 41,4 mio. kr. Der henvises i øvrigt til vedlagte regnskabsudskrifter.

Henset til de ventede synergier synes strategien rigtig.

ANSØGNING: Stones Invest A/S. Der søges om følgende: 200.000 tkr. Lån til køb af Planet Gruppen, bestående af Planet Holding A/S og dets datterselskaber.

Rentesats: Cibor + 2,50 %. Stiftelsesprovision: 0,3 %.

Afvikling: Lånet nedbringes med 80 mio. kr. ved salg af Klosterparken primo 2008 samt 2 x 30 mio. ved salg af konceptbutikker i Ringsted og Køge i løbet af 2008. Resten afvikles over 5 år via årlige ydelser, der stammer fra den årlige udlodning i Planet Holding A/S, første gang i 2008.

Til sikkerhed: 1. prioritets pant i aktierne i Planet Gruppen.

I tillæg hertil får vi transport i salgsprovenuet af følgende ejendomme:

- 294 -

Klosterparken i Ringsted: forventet provenu primo 2008 120 mio. kr., konceptbutik (med Virksomhed A/S 8 som lejer) i Greve: forventet provenu primo 2008 36 mio. kr., konceptbutik (med Virksomhed A/S 8 som lejer) i Ringsted: forventet provenu ultimo 2008 60 mio. kr., og konceptbutik (med Virksomhed A/S 8 som lejer) i Køge: forventet provenu ultimo 2008 60 mio. kr. Transporterne er ikke optaget til selvstændig værdi. Selvskyldnerkaution fra Person 53.

Med hensyn til ovennævnte salgsprovenuer har Stones Invest A/S indgået aftale med et børsnoteret selskab om, at dette selskab (eller et dertil nyoprettet ejendomsselskab) køber de fleste af Stones Invests nuværende ejendomme samt de projekter koncernen færdiggør til og med 2009. Samlet pris: ca. 4,7 mia. kr.

Handelen kan af børsretlige hensyn ikke offentliggøres og banken kender således ikke navnet på køberen. Stones Invest forventer en offentliggørelse ultimo sep. 2007.

Stones Invest skal i starten besidde 30 % af aktiekapitalen (dog maksimalt for 240 mio. kr.) i det børsnoterede selskab. Købers bank finansierer Stones' aktiekøb. Der foreligger underskrevet købsaftale, og Stones lnvest A/S er ikke i tvivl om, at køber er i stand til at løfte finansieringen. Vi er ligeledes overbeviste om, at Stones Invest kan forestå sin del af opgaven ved at få de af bygningerne, der endnu ikke er opført, bygget og udlejet.

Banken betinger sig naturligvis, at vi får indsigt i købsaftalen og betingelserne forinden endelig accept

…

Halvårsregnskab pr. 30.6.2007 på koncernen Stones Invest A/S viser omsætningen på 736 mio. kr. og et resultat før skat på 151 mio.kr.

Egenkapitalen udgør 401 mio. kr., svarende til en soliditetsgrad på knap 19 %. For hele året forventes der en omsætning på 1.452 mio. kr. og et resultat før skat på 311 mio. kr.”

Koncernengagementet var i ansøgningen opgjort til samlet 741 mio. kr.:

”Engagement før bevilling (ramme 615 mio. kr. + RB-

aktielån 41 mio. kr.)656.000 tkr.

Nedskrivning af ramme (til 500.000 tkr.)[-]115.000 tkr.

Udvidelse af engagement200.000 tkr.

Samlet engagement herefter741.000 tkr.

Underdækning*428.717 tkr.

*)Underdækningen fremkommer således:

Stones Invest A/S (heraf 41 mio. kr., Bank 1 Aktier) 63.000 tkr.

Stones Invest A/S (køb af Planet Gruppen A/S)200.000 tkr.

IBB Byg A/S (heraf driftskredit 20 mio. kr.)21.078 tkr.

Klosterpark ApS (transport i BRF-lån ialt 120 mio.kr)144.639 tkr.

I alt428.717 tkr.

- 295 -

Det skal understreges, at underdækningen på Klosterparken ventes elimineret indenfor de nærmeste seks måneder.”

Det ansøgte blev indstillet bevilget af Sagsøgte 12 og Sagsøgte 3. Under sammenfatning og indstilling var anført:

”Planet Gruppen er vokset voldsomt de seneste år med stærke resultater til følge. Og gruppen såvel som Stones Invest forventer, at dette fortsætter de kommende år stærkt drevet af det spirende tyske marked for ferieboliger, nybygning og modernisering af danske sommerhuse til udlejning samt Parkens ferieboligbyggeri i Lalandia m.m.

I tillæg hertil er der så de synergier, der opstår som følge af det nye ejerskab i form af Stones Invest A/S som skitseret overfor.

Vi erkender dog, at der er mulighed for, at markedet for ferieboliger udvikler sig mindre positivt end forventet af gruppen som følge af ændret rentevilkår, investeringsadfærd m.m. Og dette vil naturligvis påvirke Planet Gruppens evne til at servicere gælden i det nye moderselskab.

Vi mener dog, at denne usikkerhed er afdækket af de nævnte transporter og den således relativt hurtige afvikling af gælden.

Det indstilles, at banken giver tilsagn om at medvirke til transaktionen mod dokumentation for, at nævnte ejendomme er solgt til det børsnoterede selskab og mod, at vi får indsigt i købstilbuddet og betingelserne. Såfremt salget ikke finder sted indstilles, at vi fortsat medvirker, mod at vi får fuldgod bankmæssig sikkerhed for udvidelsen af engagementet, og således at lånet ikke overstiger en 5 årig afviklingsperiode.

Ansøgte indstilles.”

Af bevillingslisten fremgik, at Stones Invest A/S fortsat var ratet 700, og at datterselskabet IBB Byg A/S var ratet 300. Den skriftlige bevilling blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 20. september 2007. Til bestyrelsen var vedlagt regnskabstal for moderselskabet Stones Invest A/S og engagementsskema.

Af en senere oprettet lånesag, dateret 16. oktober 2007, fremgik, at betingelsen for at yde lånet til køb af Planet Gruppen var opfyldt. Af lånesagen fremgik blandt andet:

”Vi har tidligere bevilget andragendet på betingelsen, at Stones Invest A/S HAVDE indgået endelig rammeaftale (som vi kunne godkende) om salg af ejendomme for ialt 4,7 mia. Det er nu sket, og af nævnte beløb er der indgået specifik købsaftale om ejendomme for 961 mio., der skal afleveres til køberen i

- 296 -

løbet af de næste 3 måneder. (Af de 961 mio. indgår Klosterparken i Ringsted med de 570 mio.) Lånet afdrages med 80 mio. fra salget af Klosterparken (primo 2008) og med 60 mio. fra salget af boligindretningscentre i Køge og Ringsted (i løbet af 2008) Restlånet på 60 mio. afdrages over 5 år."

Af den efterfølgende kapitalberedskabsrapportering til bestyrelsen pr. 31. oktober 2007 fremgik, at Stones Invest-koncernen var bankens 5. største kunde med et engagement på 741 mio. kr.

Den 7. februar 2008 modtog Bank 1 den ovenfor, afsnit 4.7.5, omtalte rapport fra Finanstilsynet vedrørende undersøgelsen af Bank 1's solvensbehov. Af rapporten fremgik blandt andet, at banken havde indberettet 33 engagementer, som tilsynet havde vurderet ud fra et stressscenarie med en væsentlig konjunkturnedgang uden at være en alvorlig krise.

Gennemgangen omfattede de engagementer, som tilsynet havde gennemgået ved en tilsvarende undersøgelse i 2006 samt de eventuelle nye engagementer, der udgjorde mindst 10 % af basiskapitalen ultimo september 2007. Som anført ovenfor blev engagementet med Stones Invest-koncernen større end 10 % af bankens basiskapital ved den skriftlige bevilling af 1. februar 2007.

Stones Invest-koncernen var ikke blandt de engagementer, der efter tilsynets opfattelse indeholdt en særlig høj risiko.

I Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 741 mio. kr. Heraf var ca. 257 mio. kr. dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 544 mio. kr. Den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var beregnet til 614. Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

I tilknytning til risikoobservationerne i rapporten af 28. januar 2008 gjorde Team Risikostyring status pr. marts 2008. I Team Risikostyrings risikorapport af 16. april 2008 var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 745 mio. kr., hvoraf ca. 581 mio. kr. var dækket af sikkerhedsstillelser, og det faktiske træk var opgjort til ca. 581 mio. kr. Koncernens rating fra kreditudvalget primo februar var 300.

I den af Bank 6 gennemførte kreditgennemgang i perioden 3.-5. juli 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, blev Stones Invest-koncernen klassificeret som et afviklingsengagement. Koncernengagementet var opgjort til 745 mio. kr., heraf

- 297 -

”blankoelement” på 388 mio. kr. Der var ikke vurderet et behov for nedskrivning, men den latente afviklingsrisiko var vurderet til 150 mio. kr. Bank 6 havde ikke udarbejdet en særskilt engagementsrapport vedrørende koncernen.

I Team Risikostyrings risikorapportering af 29. juli 2008 vedrørende juni 2008, der blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 4. august 2008, var det maksimale koncernengagement anført at være ca. 737 mio. kr., mens summen af sikkerheder var opgjort til ca. 413 mio. kr. og summen af debitorsaldi opgjort til ca. 595 mio. kr. Endvidere var anført, at den gennemsnitlige vægtede rating for koncernen var 195.

Stones Invest-koncernen er omtalt i Bank 7's due diligence-rapport af 19. august 2008, som er omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5. Koncernen var placeret i ”rød bank” og i rapportens oversigts- og engagementsskemaer var det samlede koncernengagement opgjort til ca. 596 mio. kr., heraf Stones Invest A/S med ca. 372 mio. kr., IBB Byg A/S med ca. 82 mio. kr. og Klosterpark ApS med ca. 81 mio. kr.

Det var anført en ”blanco” på ca. 241 mio. kr. og en vurderet tabsrisiko på 295 mio. kr. Rapporten omtalte bevillingen til køb af Planet Gruppen, der var betinget af salg af en række ejendomme, og det var anført, at lånet var etableret, men at ejendommene ikke sås solgt som forudsat. Endvidere var det bemærket, at Bank 1 den 9. juli opgjorde underdækningen (”blanco”) til ca. 429 mio. kr.

Rapporten konkluderede, at risikoprofilen var høj. Der var tale om en voldsomt gearet koncern med stor aktivitet indenfor udvikling og salg af boliger, og det vurderedes, at hele eller dele af koncernen kom i sammenbrud.

Koncernen optræder på overtræksliste pr. 11. august 2008 med ca. 36 mio. kr., der ifølge overtrækslisten alene skyldtes påløbne renter, der ville blive inddækket ved salg af seks ejendomme til Essex Invest A/S. Stones Invest-koncernens samlede engagement var opgjort til ca. 596 mio. kr. Overtrækslisten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmøde den 28. august 2008.

Endelig er Stones Invest-koncernen omtalt i KPMGs revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten for 2008, der er omtalt ovenfor, afsnit 4.3.17. I protokollatet var koncernengagementet pr. 30. juni 2008 opgjort til 737 mio. kr. og ”blanco” var 324 mio. kr. Endvidere var anført en nedskrivning pr. 30. juni 2008 på 395 mio. kr. Endelig var anført, at KPMG ikke havde grundlag for at anlægge en anden vurdering af måling af engagementet, som var forbundet med stor skønsusikkerhed.

- 298 -

I KPMG’s efterfølgende redegørelse til Finanstilsynet af 16. september 2008, omtalt ovenfor, afsnit 4.7.5, oplyste KPMG, at de på et bestyrelsesmøde i banken den 29. august 2008 havde eksemplificeret deres kommentarer vedrørende forretningsgange og interne kontroller mv., herunder at der i engagementet med Stones Invest-koncernen ikke var foretaget underskrift og/eller tinglysning af pantebreve for 260 mio. kr., og at der ikke var foretaget transport i forventet salgsprovenu på 328 mio. kr. fra ejendomme påtænkt overdraget.

Finansiel Stabilitet har i støttebilag foreløbigt estimeret sit minimumstab på engagementet til ca. 340 mio. kr. og skønnet sit foreløbige realistiske tab på engagementet til ca. 440 mio. kr.

Som dokumentation for tabet på Stones Invest-koncernen har Finansiel Stabilitet fremlagt blandt andet sine anmeldelser (uden bilag) i konkursboerne efter moderselskabet Stones Invest A/S på ca. 377 mio. kr., datterselskabet IBB Byg A/S på ca. 84 mio. kr. og datterselskabet Klosterpark ApS på ca. 81 mio. kr. samt kopi af Statstidende, hvoraf fremgår, at konkursboerne efter moderselskabet Stones Invest A/S og datterselskabet Klosterpark ApS blev afsluttet efter konkurslovens § 143.

Endvidere er fremlagt kopi af Statstidende vedrørende konkursboet efter datterselskaberne Skouhus Fronts A/S og Stones Ejendomme A/S, der ikke har været genstand for nærmere bevisførelse for landsretten.

Endelig er fremlagt to udtræk fra Bank 1's interne systemer. I udskrift af bankens interne engagementsopgørelse er det samlede koncernengagement pr. 29. august 2008 opgjort til ca. 596 mio. kr. med et faktisk træk på ca. 594 mio. kr. Endvidere er anført, at sikkerheder i alt udgjorde ca. 200 mio. kr., og at der var ”blanco” på ca. 396 mio. kr.

Af det andet interne udtræk fremgår blandt andet, at det samlede udlån til koncernen pr. 31. december 2008 udgjorde ca. 564 mio. kr., heraf moderselskabet Stones Invest A/S med ca. 344 mio. kr., datterselskabet IBB Byg A/S med ca. 82 mio. kr. og datterselskabet Klosterpark ApS med ca. 79 mio. kr. Koncernens faktiske træk pr. 31. december 2008 udgjorde ligeledes ca. 564 mio. kr.

- 299 -

5. Syn og skøn mv. Der er under sagen afholdt syn og skøn ved tre statsautoriserede revisorer. Skønserklæringen af 10. juli 2014 (med dele af bilagsmaterialet) og den supplerende skønserklæring af 10. august 2015 er medtaget i dommens bilag 2.

Der er endvidere indhentet responsum fra FSR – danske revisorer. FSR’s responsum af 4. juli 2014 og supplerende responsum af 13. april 2016 er medtaget i dommens bilag 2.

6. Forklaringer Der er under sagen afgivet partsforklaring af Sagsøgte 1, Sagsøgte 3, Sagsøgte 7, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5, Sagsøgte 8, Person 2, Person 1 og Sagsøgte 12. Sagsøgte 6 har ikke afgivet forklaring.

Der er under sagen afgivet vidneforklaring af Vidne 3, Vidne 4, Vidne 8, Vidne 2, Vidne 19, Vidne 1, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 15, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 10, Vidne 23, Vidne 24, Vidne 18, Vidne 34, Vidne 25, Vidne 35, Vidne 36, Vidne 33, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 7, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29, Vidne 9, Vidne 30, Vidne 12, Vidne 31, Vidne 14, Vidne 13, Vidne 32 og Vidne 11.

Endvidere er der sket afhjemling af skønsmændene Skønsmand 1, Skønsmand 2 og Skønsmand 3.

Forklaringerne er gengivet i den ekstrakt af landsrettens retsbog, der er medtaget som dommens bilag 1.

Person 57's forklaring i Retten i Roskildes dom af 20. marts 2012 i en sag om en kundes lånefinansierede køb af aktier i Bank 1 er endvidere dokumenteret.

I sagen er indgået dele af processkrifter i en faglig voldgiftssag i 2009 mellem den tidligere chef for Team Erhverv, Person 6, og Bank 1.

- 300 -

7. Procedurer 7.1. Finansiel Stabilitet Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gældende, at direktionen er erstatningsansvarlig efter den dagældende aktieselskabslovs § 140 og almindelige erstatningsretlige regler som følge af pligtforsømmelser i forbindelse med deres individuelle deltagelse i den overordnede ledelse og daglige drift af Bank 1, jf. herved dagældende aktieselskabslov §§ 54 og 56 og lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71. For Sagsøgte 1 omhandler dette perioden fra 2005 til april 2007 og for Sagsøgte 3 perioden fra 2005 til april 2008.

Direktionens strategi om vækst var uforsvarlig, og direktionen havde ikke tilstrækkeligt grundlag til at udøve et forretningsmæssigt skøn, herunder særligt vedrørende kreditområdet.

Direktionen sørgede desuden ikke for, at banken havde en forsvarlig kreditorganisation, ligesom direktionens medvirken til bevillingerne og opretholdelsen af kreditterne til de ti udvalgte koncernengagementer, som fandt sted i fælles forståelse med bestyrelsen, tillige isoleret set var uforsvarlig. Endvidere overhørte og undlod direktionen at efterkomme Finanstilsynets advarsler.

Direktionen sikrede ikke, at banken havde et tilstrækkeligt kapitalberedskab og sørgede ikke for, at banken var polstret mod de risici, som fulgte med den voldsomme vækst.

De enkelte direktionsmedlemmers individuelle forhold modificerer ikke på ansvaret og den solidariske hæftelse, ligesom direktionens ansvar ikke bortfalder ved bestyrelsens passivitet eller ratihabering af beslutninger.

Ansvarsbedømmelsen i forhold til direktionen i et pengeinstitut er streng og skærpet som følge af professionskrav og de skærpede krav til drift og indretning af et pengeinstitut, der gælder i henhold til lov om finansiel virksomhed.

Selvom der efter lovgivningen gælder separate pligter for direktion og bestyrelse, er de ansvarspådragende forhold i denne sag overordnet sammenfaldende med bedømmelsen af bestyrelsen.

Direktionens forsømmelse består samlet set i uforsvarlig drift af bankens kreditvirksomhed. Der har været tale dels om en uforsvarlig og utilstrækkelig generel tilrettelæggelse i form af organisering, styring og tilsyn af kreditvirksomheden og dels om

- 301 -

en uforsvarlig og utilstrækkelig faktisk og konkret håndtering af bankens udlån såvel i forbindelse med kreditgivningen som ved den efterfølgende utilstrækkelige kontrol og opfølgning. Forsømmelsen i forhold til den konkrete kreditgivning vedrører i særdeleshed erhvervs- og investeringskreditter til kunder inden for ejendomssektoren, herunder koncernkunderne Nestor, CenterPlan, O2 Holding/Focus Developments, Stones, Person 44, City Development, Møllegården, Person 41, Capital Group og den private investor Person 3.

Direktionen forsømte således i den relevante periode blandt andet at håndhæve og sikre overholdelse af bankens formelt nedskrevne kreditpolitik og kreditinstruks. Direktionen tiltog sig endvidere kompetence, der var forbeholdt bestyrelsen, og videredelegerede den til underordnede medarbejdere.

Direktionen forsømte herudover at sørge for, at banken havde en god administrativ praksis, at banken havde fyldestgørende interne kontrolprocedurer, og at banken, herunder Team Kredit, havde de nødvendige ressourcer. I stedet for at lade bestyrelsen fastlægge bankens kreditstrategi og vedtage kreditpolitikken tiltog direktionen sig bestyrelsens kompetencer og lod banken drive ud fra en opportunistisk kreditstrategi.

Direktionen overlod desuden helt eller i for stort omfang tilrettelæggelsen og den faktiske håndtering af kreditgivningen til underordnede medarbejdere. Denne pligtforsømmelse tilskyndede til långivning alene for vækstens skyld og uden respekt for bevillingskompetencer og på bekostning af sædvanlig og tilstrækkelig kreditvurdering.

Direktionens fravigelse af bevillingskompetencen opfordrede til eller bevirkede, at banken indlod sig på at yde kreditter med en hastighed og på et grundlag, der ikke var sædvanligt, selvom man var bekendt med, at dette indebar en mindre grundig og forsvarlig kreditvurdering.

I stedet for at påtage sig kalkulerede risici blev Bank 1 påført ukalkulerede risici uden sædvanlig og tilstrækkelig kreditvurdering på en række stadigt stigende engagementer, der alle opererede indenfor samme ejendomsområde, og som i større eller mindre omfang var indbyrdes forbundne eller påvirket af de samme udbud og efterspørgselsforhold.

Direktionen medvirkede derved til uforsvarlig kreditgivning til en række kunder, primært vedrørende ejendomsudvikling, udlejning og spekulation.

Kreditgivningen til spekulation i form af finansiering af køb af aktier i Bank 1 var særligt ansvarspådragende henset til den strategiske baggrund og det fuldstændige fravær af kreditvurdering vedrørende disse kreditter.

- 302 -

Direktionen forsømte videre i perioden at begrænse eller på anden måde følge op på underordnede medarbejderes beslutninger om af kreditter. Det ansvarspådragende ved den uforsvarlige tilrettelæggelse og håndtering af udlånsaktiviteten er særligt kvalificeret, når henses til den øvrige utilstrækkelighed ved organiseringen og driften af Bank 1.

Disse andre forhold bestod i for lav overdækning på likviditet og solvens, et usædvanligt misforhold mellem indlån og udlån i form af et betydeligt indlånsunderskud, en aggressiv og ikke kreditmæssigt forsvarlig praksis med frasalg af beholdninger af egne aktier og lånefinansiering heraf samt forsømmelser i øvrigt med overholdelse af lovgivningen og god administrativ praksis. Dette indebar tillige afgivelse af årsrapporter med misvisende ledelsesberetninger.

Forsømmelsernes grovhed følger også af, at bankens direktion og bestyrelse fik påbud, påtaler og risikoadvarsler fra Finanstilsynet i alle årene 2005-2007 om det usædvanlige og risikable ved organiseringen og driften af banken på kreditsiden. Direktionen og bestyrelsen negligerede imidlertid Finanstilsynets advarsler.

Dette pågik over hele perioden fra 2005 til 2007, hvilket i sig selv indebar, at forsømmelserne tiltog i stadigt stigende omfang. Pligtforsømmelsernes betydelige omfang og grovhed blev særligt markant i perioden august 2006 til april 2007. Direktionen og bestyrelsen var på dette tidspunkt fuldt klar over den øgede risiko på hele ejendomsporteføljen og de enkelte store engagementer.

De forudsætninger for fremtiden, som direktionen havde fastlagt i forhold til Finanstilsynet i november 2006, viste sig hurtigt at svigte. Der skete ingen afvikling af de største kreditter som ellers forudsat. Forsømmelserne resulterede i uforsvarlige kreditter, der allerede fra ydelsen eller over perioden udviklede sig til svage engagementer med stadig forhøjet risiko for tab.

Direktionen tog ikke sædvanlige forholdsregler herimod eller skridt til at nedbringe eller afvikle kreditterne, selvom der var anledning til det, længe før banken opsagde og forgæves søgte at inddrive kreditterne i forbindelse med afviklingen i 2008.

I forhold til de enkelte medlemmer af bankens direktion har Finansiel Stabilitet gjort gældende, at Sagsøgte 3 og Sagsøgte 1 begge havde den fulde kreditkompetence, der var overladt direktionen i henhold til kreditinstruksen. Begge varetog funktioner og opgaver i relation til tilrettelæggelse og håndtering af udlånsaktiviteten såvel som de konkrete udlån. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 burde have stillet krav om forsvarlig kreditvurdering og pålagt medarbejderne

- 303 -

at sørge for afvikling og stop for udvidelse af kreditterne til ejendomssektoren, herunder særligt de af dem, hvor der skete skred i sædvanlige eller naturlige forventninger.

Det forhold, at Sagsøgte 1 fratrådte i april 2007, fritager ham ikke for ansvar for forsømmelser med tilrettelæggelsen og håndteringen af udlånsaktiviteten indtil hans fratræden. Sagsøgte 1 sikrede sig ikke ved sin fratræden, at der blev rettet op på de forsømmelser, der forelå.

For så vidt angår årsagssammenhæng til de kreditter, der har forvoldt tab i forbindelse med bankens afvikling gælder, at samtlige ti tabsvoldende kreditter var etableret, før Sagsøgte 1 fratrådte. På nær enkelte kreditudvidelser, herunder nogle udvidelser i 2008, der skete med henblik på tabsbegrænsning, er de uforsvarlige kreditter stort set alle også etableret før Sagsøgte 1's fratræden.

Uanset Sagsøgte 3 formelt ikke blev ansat med titel af direktør, indtog han reelt en stilling som (med)direktør. Dette følger af forløbet ved ansættelsen, forventningerne til ham som Sagsøgte 1's arvtager og hans funktionsansvar for bankens væsentligste forretningsområder i Team Erhverv og Team Kredit.

Delegationen af direktørens fulde kreditkompetence indebar, at Sagsøgte 3 på kreditsiden udadtil tegnede banken på lige fod med Sagsøgte 1, ligesom det var Sagsøgte 3 Sagsøgte 3, der via sin faste deltagelse i samtlige bestyrelsesmøder på nær et i perioden frem til april 2008 forelagde kreditsager for bestyrelsen.

Den dagældende aktieselskabslovs § 140 henviser til dansk rets almindelige erstatningsregler, der derfor også finder anvendelse på andre end direktører.

Sagsøgte 3 handlede groft uagtsomt eller uagtsomt ved ikke at reagere på de talrige konstaterede overtrædelser af forretningsgange, kreditinstruksen og kreditpolitikken, ved ikke at foretage nogen kreditvurdering, herunder vedrørende de store lån til køb af aktier i Bank 1, ved ikke at vurdere den kredit- og risikomæssige rimelighed af den stadigt stigende portefølje af ejendomsengagementer og ved ikke at følge op på konstaterede overtræk og andre vilkårsoverskridelser, samt ved ikke i øvrigt at følge op på, at der ikke skete skred i sædvanlige og nødvendige forudsætninger for disse kreditter.

Det var også uforsvarligt at vildlede Moody's om eksistensen af en maksimal engagementsgrænse på maksimalt 600 mio. kr., der aldrig var blevet besluttet, håndhævet eller overvåget i bankens regi. Der foreligger ikke retsfortabende passivitet eller frafald af kravet, idet det først var efter afskedigelsen, at Sagsøgte 3's egenhændige grove forseelser er blevet afdækket.

Subsidiært er Sagsøgte 3 erstatningsansvarlig i medfør af erstatningsansvarslovens § 23, jf. funktionærlovens § 4.

- 304 -

Finansiel Stabilitet har i forhold til Bank 1's bestyrelse overordnet gjort gældende, at de tillige er erstatningsansvarlige efter dagældende aktieselskabslovs § 140 og almindelige erstatningsretlige regler som følge af pligtforsømmelser i årene 2005-2007 i forhold til deres individuelle deltagelse den overordnede ledelse og daglige drift af Bank 1, jf. den dagældende aktieselskabslovs §§ 54 og 56 og lov om finansiel virksomhed § 70 og 71. Bestyrelsens forsømmelser fandt sted i perioden i perioden fra 2005 til august 2008, dog for Sagsøgte 7's vedkommende først fra hans indtræden i bestyrelsen i februar 2006.

Bestyrelsen undlod at fastlægge og håndhæve en strategi og undlod at fastlægge og håndhæve en kreditpolitik for banken, ligesom bestyrelsen undlod at sikre, at banken havde en velfungerende kreditorganisation og et forsvarligt beslutningsgrundlag for kreditgivningen. Bestyrelsen havde i øvrigt ikke tilstrækkeligt grundlag til at udøve et forretningsmæssigt skøn, herunder særligt vedrørende kreditområdet.

Samtlige kreditbevillinger på de ti enkelte engagementer blev meddelt i fælles forståelse med direktionen, og ydelsen af de enkelte bevillinger og opretholdelsen af kreditterne var tillige isoleret set uforsvarlige. Hertil kommer, at bestyrelsen i øvrigt undlod at føre tilstrækkeligt tilsyn med direktionen og herunder undlod at gribe ind over for direktionens ansvarspådragende handlinger og undladelser.

I fællesskab med direktionen afgav bestyrelsen i strid med lov om finansiel virksomhed §§ 185-187 ledelsesberetninger i årsrapporten navnlig for 2005 og 2006, der ikke var retvisende. Bestyrelsen sikrede ikke, at banken havde et tilstrækkeligt kapitalberedskab og førte ikke tilsyn med, at banken var polstret mod de risici, som fulgte med den voldsomme vækst. Bestyrelsen gjorde ikke tilstrækkeligt for at sikre sig, at bankens rådgivning om investering i aktier i Bank 1 og Aktiv Boliginvest var retvisende.

De individuelle forhold for medlemmerne af bestyrelsen modificerer ikke på ansvaret og den solidariske hæftelse. Ansvarsbedømmelsen i forhold til bestyrelsen af et pengeinstitut er streng og skærpet, jf. de professionskrav, der gælder for hvervene, og de skærpede krav til drift og indretning af et pengeinstitut i lov om finansiel virksomhed. Selvom der gælder separate pligter for direktion og bestyrelse efter lovgivningen, er de ansvarspådragende forhold i denne sag overordnet sammenfaldende med bedømmelsen af direktionen.

- 305 -

Om de konkrete ansvarspådragende forhold har Finansiel Stabilitet navnlig gjort gældende, at forsømmelsen samlet set består i uforsvarlig organisering og drift af bankens kreditvirksomhed. Der var tale om dels en uforsvarlig og utilstrækkelig generel tilrettelæggelse i form af organisering, styring og tilsyn af kreditvirksomheden og dels en uforsvarlig og utilstrækkelig faktisk/konkret håndtering af bankens udlån såvel i forbindelse med bestyrelsens deltagelse i kreditgivningen som ved den efterfølgende, utilstrækkelige kontrol og opfølgning.

Forsømmelsen i forhold til den konkrete kreditgivning vedrører i særdeleshed erhvervs- og investeringskreditter til kunder indenfor ejendomssektoren herunder koncernkunderne Nestor, CenterPlan, O2 Holding/Focus Developments, Stones, Person 44, City Development, Møllegarden, Person 41, Capital Group og den private investor Person 3.

Bestyrelsen forsømte således i årene 2005-2007 blandt andet at fastlægge en kreditstrategi for banken, at fastlægge og håndhæve bankens formelt nedskrevne kreditpolitik og -instruks og at deltage i beslutningerne om kreditgivning af usædvanlig art eller af stor betydning til bankens største kunder.

Bestyrelsen forsømte endvidere at sørge for, at banken havde en god administrativ praksis, at banken havde fyldestgørende interne kontrolprocedurer, og at banken, herunder Team Kredit, havde de nødvendige ressourcer. Bestyrelsen forsømte både forud for og under den i sagen omhandlede periode at fastlægge en kreditstrategi for banken og vedtog heller ikke nogen kreditpolitik.

I stedet havde direktionen overtaget bestyrelsens kompetencer ved den overordnede styring af banken, hvilket bestyrelsen passivt lod ske. Bestyrelsen var bekendt med og samtykkede i, at direktionen lod banken drive ud fra en opportunistisk kreditstrategi. Trods Finanstilsynets påtale i april 2005 lod bestyrelsen sig nøje med at få kreditpolitikken forevist uden stillingtagen eller bemærkninger.

Tilrettelæggelsen og den faktiske håndtering af kreditgivningen blev med bestyrelsens vidende af direktionen overladt til underordnede medarbejdere. Disse pligtforsømmelser tilskyndede til långivning alene for vækstens skyld uden respekt af bevillingskompetencer og på bekostning af sædvanlig og tilstrækkelig kreditvurdering.

Bestyrelsens accept af eller passivitet over for fravigelsen af bevillingskompetencen opfordrede til eller bevirkede, at banken indlod sig på at yde kreditter med en hastighed og på et grundlag, der ikke var sædvanligt, uagtet at man var bekendt med, at dette indebar en mindre grundig og forsvarlig kreditvurdering. Bank 1 blev påført ukalkulerede risici uden sædvanlig tilstrækkelig kreditvurdering på en

- 306 -

række stadigt stigende engagementer, der alle opererede inden for ejendomsområdet, og som i større eller mindre omfang var indbyrdes forbundne eller påvirket af de samme udbud og efterspørgselsforhold. Bestyrelsen medvirkede derved direkte eller indirekte til uforsvarlig kreditgivning til en række kunder primært vedrørende ejendomsudvikling, udlejning og spekulation.

Kreditgivningen til spekulation i form af finansiering af køb af aktier i Bank 1 er særligt ansvarspådragende henset til den strategiske baggrund og det fuldstændige fravær af kreditvurdering vedrørende disse kreditter.

Bestyrelsen forsømte videre i perioden at begrænse eller på anden måde at følge op på beslutningerne om bankens opretholdelse, udvidelse og/eller manglende afvikling af disse kreditter til konkrete kunder, inklusive bankens allerstørste kunder.

Det ansvarspådragende ved den uforsvarlige tilrettelæggelse og håndtering af udlånsaktiviteten var særligt kvalificeret, når der henses til den øvrige utilstrækkelighed ved organiseringen og driften af Bank 1.

Disse andre forhold består i en for lav eller ekstraordinær lav overdækning på likviditet og solvens, et usædvanligt indlånsunderskud, en aggressiv og ikke kreditmæssigt forsvarlig praksis ved frasalg af beholdninger af egne aktier og lånefinansiering heraf samt forsømmelser i øvrigt med overholdelse af lovgivningen og god administrativ praksis.

Dette indebar tillige afgivelse af årsrapporter med misvisende ledelsesberetninger. Forsømmelsernes grovhed følger også af, at direktion og bestyrelse fik påbud, påtaler og risikoadvarsler fra Finanstilsynet i alle årene 2005-2007 om det usædvanlige og risikable ved organiseringen og driften af banken på kreditsiden, men negligerede dem.

Undladelserne pågik over hele perioden fra 2005 til 2007, hvilket i sig selv indebar, at forsømmelserne tiltog i stadigt stigende omfang. Pligtforsømmelsernes betydelige omfang og grovhed blev særlig markant i perioden august 2006 til april 2007. Direktionen og bestyrelse var på det tidspunkt fuldt klar over den øgede risiko på hele ejendomsporteføljen og de enkelte store engagementer.

De forudsætninger for fremtiden, som direktionen havde fastlagt i forhold til Finanstilsynet i november 2006, viste sig hurtigt at svigte, inklusive det totale fravær af styring og afvikling af de største kreditter. De uforsvarlige kreditter var fra begyndelsen eller udviklede sig over perioden til svage engagementer med stadig forhøjet risiko for tab.

Bestyrelsen gav ikke instruks til direktionen og tog ikke selv sædvanlige

- 307 -

forholdsregler herimod eller skridt til at nedbringe eller afvikle kreditterne, selvom der var anledning til det længe før afviklingen i 2008.

I forhold til bestyrelsesmedlemmernes individuelle forhold har Finansiel Stabilitet gjort gældende, at bestyrelsen burde have modsat sig den uforsvarlige kreditpraksis. Ingen af de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer har på noget tidspunkt modsat sig fortsættelsen af den uforsvarlige praksis eller på anden vis stillet krav om skærpelse af vilkårene eller agtpågivenheden ved den fortsatte kreditgivning.

På nær enkelte bestyrelsesmedlemmers fravær under enkelte møder har samtlige sagsøgte bestyrelsesmedlemmer i enstemmighed deltaget på lige fod i accepten af beslutningerne om kreditgivning og i øvrigt i alle andre beslutninger og dispositioner vedtaget eller forelagt bestyrelsen.

Der gælder ikke en lempeligere ansvarsbedømmelse, fordi enkelte af de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer ikke er uddannede i eller har haft erfaring fra pengeinstitutsektoren før bestyrelseshvervet. Alle har erklæret at opfylde erfarings- og egnethedskravene i lov om finansiel virksomhed § 64. Sagsøgte 4 havde haft og fortsatte med egen større erhvervsvirksomhed. Sagsøgte 6 var entreprenør.

Begge havde siddet i bestyrelsen i en længere årrække og var fuldt bekendte med risikoen ved for stor og utilstrækkelig velfunderet eksponering over for ejendomssektoren som følge af forløbet vedrørende Virksomhed A/S 11. Sagsøgte 8 var filialdirektør og ydede egenhændigt kreditter i strid med kreditinstruks og kreditpolitik trods advarsler og kritik herom fra kreditchefen.

Sagsøgte 7 havde erfaring som ansat i og ledende medlem af flere finansielle virksomheder.

Uanset at han først tiltrådte i februar 2006, havde han pligt til at sætte sig ind i trufne beslutninger og i den efterfølgende periode mulighed for at kræve forretningsgange og kreditpolitik overholdt, herunder i form af afvikling eller stop for udvidelse af kreditter indenfor ejendomssektoren generelt og konkret, men han tilskyndede tværtimod så sent som i februar 2008 til, at banken fastholdt sin hidtidige kunde- og salgsfilosofi.

Sagsøgte 5 var og forblev advokat og havde tilmed repræsenteret banken som advokat før sin indtræden. Hver især har medlemmerne af bestyrelsen haft sådanne individuelle forudsætninger, at ansvarsbedømmelsen ikke kan lempes, men tværtimod må blive skærpet.

I forhold til Ernst & Young og de sagsøgte revisorer har Finansiel Stabilitet overordnet gjort gældende, at bankens eksterne revision er erstatningsansvarlig efter den dagældende aktieselskabslovs § 141, jf. § 140 og almindelige erstatningsretlige regler som følge af

- 308 -

groft uagtsomme eller uagtsomme forsømmelser af deres dagældende pligter i årene 2005-2007 som statsautoriserede revisorer og offentlige tillidsrepræsentanter ved deres hverv som valgte revisorer for Bank 1 og opgaver direkte forbundet dermed.

Finansiel Stabilitet har i den forbindelse henvist til de dagældende bestemmelser i lov om finansiel virksomhed §§ 186, 188 og 199-200 med tilhørende bekendtgørelser og den dagældende lov om statsautoriserede og registrerede revisorer §§ 1 og 2, jf. nu lov om godkendte revisorer og revisionsvirksomheder §§ 1 og 16, revisionsstandarder og vejledninger, samt de pligter om omhu og påpasselighed, der i sammenhæng hermed påhvilede Ernst & Young som statsautoriserede revisorer og professionelle rådgivere.

Forsømmelserne består overordnet set i, at Ernst & Young i perioden 2005-2007, herunder i forbindelse med afrapporteringen ved aflæggelse af årsrapporterne, forsømte at sikre sig et fyldestgørende og tilstrækkeligt grundlag for deres revision af og revisionsmæssige konklusioner om Bank 1, herunder i påtegninger, erklæringer og protokollater til årsrapporterne.

Ernst & Young forsømte endvidere at afgive bemærkninger i revisionsprotokollater om lovovertrædelser, overtrædelser af kontroller og forretningsgange, utilfredsstillende funktion af Intern Revision samt risikooplysninger om Bank 1, som den eksterne revision var eller burde have været bekendt med, ligesom Ernst & Youg forsømte at gøre Bank 1's ledelse og Finanstilsynet opmærksom på forhold, der havde væsentlig betydning for Bank 1's fortsatte aktivitet.

Desuden forsømte Ernst & Young at tage forbehold og give supplerende bemærkninger i revisionsprotokollen i forbindelse med lovpligtige erklæringer og at tage relevante forbehold og give supplerende bemærkninger til påtegningen på årsrapporterne.

Ernst & Young har ikke fremlagt arbejdspapirer, der efter lovgivningen skal udarbejdes, for at dokumentere revisionsindsatsen. Dette er i sig selv en overtrædelse af god revisionsskik, jf. herved FSR’s svar på spørgsmål 34. Det er tillige i strid med god revisor-og revisionsskik, at dokumentationen for engagementsrevisionen alene er indeholdt i Intern Revisions arbejdspapirer, jf.

FSR’s svar på revisionens spørgsmål 30. Derved har Ernst & Young undladt at dokumentere arbejdsindsats og forsvarligt grundlag for de revisionsmæssige konklusioner, som Ernst & Young var forpligtet til efter god revisorskik og god revisionskik, jf. FSR’s svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 6 og Ernst & Youngs spørgsmål 10 og den dagældende erklæringsbekendtgørelses § 23.

Pligten til selvstændigt at udarbejde og opbevare dokumentation for revisionsmæssige arbejdshandlinger gælder

- 309 -

uanset etablering af en Intern Revision og aftale om, at denne udfører hovedparten af revisionsopgaverne.

Revisionen har ikke dokumenteret, at Finanstilsynets påbud, pålæg og risikooplysninger, herunder fra rapporterne af 21. april 2005 og 3. januar 2007, indgik i risikovurderingen i forbindelse med fastlæggelsen af revisionsstrategien for revisionen af årsrapporterne. Dette er i strid med god revisionsskik, jf. FSR’s svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 13. Det er ligeledes udokumenteret, at revisionen foretog arbejdshandlinger for at tage stilling til, om påbud og påtaler vurderedes at skulle oplistes i revisionsprotokollatet. Revisionen var imidlertid forpligtet hertil, jf. herved FSR’s svar på spørgsmål 14.

Ernst & Young skulle i revisionsprotokollen for årsrapporten 2006 ikke have afgivet "blank" erklæring om, at bankens forretningsgange og interne kontroller var tilrettelagt og blev efterlevet betryggende, men i stedet have gjort bemærkning og givet supplerende oplysninger i revisionsprotokollatet om, at der var et udtalt behov for at styrke kontrollerne på kreditområdet, herunder have bemærket at opfølgning på revisionsbesøg helt manglede i hele 2006 jf.

FSR’s svar Ernst & Youngs spørgsmål 32 og skønserklæringens svar på spørgsmål 11 og 33 samt tillægserklæringens svar på spørgsmål 5 a og c.

Ernst & Young har selv oplyst at have konstateret, at der for enkelte forretningsgange var et udtalt behov for at styrke de interne kontroller, ligesom Ernst & Young var eller burde have været bekendt med, at der ikke var foretaget opfølgning på revisionsbesøg i hele 2006, og at forretningsgange og kontroller på kreditområdet i øvrigt generelt ikke fungerede.

Ernst & Young skulle i revisionsprotokollen for årsrevisionen 2006 ikke have afgivet ”blank” erklæring om, at Intern Revision fungerede tilfredsstillende, men i stedet have gjort bemærkning og givet supplerende oplysninger i revisionsprotokollaterne i 2006 om Person 12's sygdom og fravær, jf. FSR svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 10.

Ernst & Young skulle tillige have gjort bemærkning eller givet supplerende oplysninger om den væsentlige betydning, dette havde haft for revisionsarbejdet, samt at planlagte arbejdsopgaver ikke alle var udført eller færdiggjort, herunder at opfølgning på revisionsbesøg i teams i hele året ikke var gennemført, jf.

FSR svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 20-23 og Ernst og Youngs spørgsmål 72 samt svarene på spørgsmål nr. 1 og 2 i FSR’s tillægserklæring. Ernst & Young burde endvidere have afgivet bemærkning eller supplerende oplysning i forbindelse med afgivelse af erklæringen i medfør af den dagældende revisionsbekendtgørelses § 5, jf. svaret på spørgsmål 3 i FSR’s

- 310 -

tillægserklæring. Ernst & Youngs forsømmelse er særligt skærpet som følge af, at Ernst & Young var forpligtet til at forholde sig til den interne revisions arbejder i videre omfang end til brug for selve revisionen, jf. FSR’s svar på Ernst & Youngs spørgsmål 66.

Ernst & Youngs revisionsprotokol for 2006 var også i strid med god revisionsskik, idet det var fejlagtigt uden supplerende bemærkninger at henvise til Intern Revisions protokollat, der i konklusionen angav, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger trods det forhold, at der var konstateret overtrædelse af en dispensation efter lov om finansiel virksomhed § 145, jf. skønserklæringens svar på spørgsmål nr. 13, 2. afsnit, og tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 4.

Overtrædelsen af lov om finansiel virksomhed § 145 indebar tillige, at det var urigtigt at erklære, at Ernst & Young ikke var bekendt med forhold, der medførte risiko for, at ledelsen kunne ifalde straf.

Skønsmændene har bekræftet, at det forelagte materiale vedrørende revision af engagementer i forbindelse med årsrevisionen 2006 ikke er tilstrækkeligt til at foretage bonitetsvurdering, jf. tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 9 a.

Ernst & Young burde have inddraget relevante oplysninger fra Finanstilsynet om de svage engagementer og manglerne ved grundlaget for bonitetsvurderinger, herunder fraværet af regnskabsanalyser, jf. tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 5 og 7a(ii).

Engagementsrevisionen ved årsafslutningen indeholdt ingen formaliarevision, og der skete navnlig ikke revision af, om bevillingskompetencerne var overholdt, hvilket var i strid med god revisor- og revisionsskik, jf. tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 8.

Ernst & Young burde derfor ikke have tiltrådt bankens vurdering af de betydende engagementer omtalt i Intern Revisions protokol som værende med normal forretningsmæssig risiko, men i revisionsprotokollerne for 2005-2007 og særligt 2006 have påpeget den ekstraordinære risiko, der påhvilede de svage engagementer samt usikkerheden ved målingen som følge af manglerne ved de faktiske forretningsgange og kontroller, jf.

FSR’s svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 6 og 7 og Ernst & Youngs spørgsmål 47 og 57 samt svarene på spørgsmål 5 og 6 i FSR’s tillægserklæring og tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 10 og 11.

Ernst & Young var efter god revisor- og revisionsskik forpligtet til og skulle have taget forbehold eller afgivet supplerende bemærkninger i påtegningen på årsrapporten for 2006 vedrørende bankens overtrædelse af dispensationen fra lov om finansiel virksomhed § 145 for Centerplan-engagementet pr. 31. december 2006 og den heraf følgende risiko for, at

- 311 -

ledelsen kunne ifalde straf, jf. FSR's svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 8, 5. afsnit, jf. tillige svaret på spørgsmål nr. 7 b i FSR’s tillægserklæring samt tilsvarende i Responsumudtalelse 882/1986. Der kan endvidere henvises til tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 10 (iv) og til dels svaret på spørgsmål 13 a.

Ernst & Young burde endvidere have taget forbehold eller afgivet supplerende bemærkninger i påtegningen som følge af misvisende forhold i ledelsesberetningen, der bevirkede, at regnskabsaflæggelsen ikke var retvisende, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 186, 188 og 199-200.

Ledelsesberetningens oplysninger om "Kredit og markedsrisici" var for alle årene misvisende og var særligt for 2006 i direkte modstrid med Ernst & Youngs angivelser i revisionsprotokollen af 9. februar 2007 og i strid med Finanstilsynets risikooplysninger i rapporten af 3. januar 2007 om det usædvanlige ved bankens kreditstyring og kontrolmiljø, jf. skønserklæringens indledning pkt. 3.2. in fine og svaret på spørgsmål nr. 13 in fine samt tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål nr. 13 b.

Oplysningerne om nøje overvågning af store engagementer, styring af kreditter med udgangspunkt i kreditpolitikken og krav om forsalg i projektfinansiering stemte heller ikke med realiteterne.

Banken havde samtidig så ringe styr på bankens allerstørste kredit, at der skete en af Team Kredit, direktion og bestyrelse upåagtet overtrædelse af den strafbelagte bestemmelse om engagementsgrænser i lov om finansiel virksomhed § 145. Som anført af skønsmændene, var denne overtrædelse et direkte udtryk for manglende kreditstyring i banken, jf. tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 10 (iv).

I årsrapporten for 2006 var beretningens angivelser om solvensforhold yderligere misvisende, jf. tillægsskønserklæringens svar på spørgsmål 12 a.

De manglende supplerende oplysninger og bemærkninger i revisionsprotokollerne og forbehold og supplerende bemærkninger til påtegningen på årsrapporterne bevirkede, at modtagerne af rapporterne og revisionsprotokollerne, herunder Finanstilsynet, fik et misvisende billede af Bank 1's finansielle stilling, hvilket var medvirkende årsag til, at de risikable kreditter ikke blev afviklet, men tværtimod udvidet.

Forinden påtegning med forbehold påhviler det en revisor at anmode ledelsen om at rette fejl i årsrapporten. Dette kunne have bevirket, at ledelsesberetningens omtale af kredit- og markedsrisici og oplysningen om solvensforhold var blevet tilrettet.

Ledelsen kunne imidlertid ikke rette fejlen om overtrædelsen af lov om finansiel virksomhed § 145, og dette forbehold eller supplerende bemærkning til påtegningen kunne ikke undgås, jf. svaret på spørgsmål 16 i FSR’s tillægserklæring. Det må antages, at Finanstilsynet ville have iværksat yderligere tiltag i en sådan situation. Det må videre antages, at Bank 1 ikke havde opnået den gunstige rating hos Moody's

- 312 -

såfremt der var foretaget korrekt afrapportering i revisionsprotokoller og årsrapporter, herunder med forbehold for påtegningen på et dansk pengeinstituts årsregnskab.

Om engagementet med Person 3 har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og ansvarspådragende ved at videreføre og udvide engagementet og undlade at afvikle dette i tide. Engagementets størrelse og misforholdet til Person 3's betalingsevne indebar en væsentlig risiko for tab.

Den skriftlige bevilling af 13. marts 2006 på 99.562.000 kr. var uforsvarlig og ansvarspådragende, og bevillingens størrelse i forhold til underdækningen medførte en væsentlig risiko for tab, ligesom stop loss-klausulen udgjorde en utilstrækkelig sikkerhed for banken.

Person 3 var da heller ikke i stand til at dække tab, herunder hvis stop loss-klausulen var blevet effektueret, og han var ikke i stand til at betale renter og afdrag på engagementet. Det var derudover uforsvarligt og ansvarspådragende at udvide engagementet i oktober 2007 med 110.327.000 kr. i stedet for at begrænse tabsrisikoen. Person 3 var ikke kreditværdig.

Sagsøgte 3 og bestyrelsen undlod at effektuere stop loss-klausulen, ligesom der ikke blev stillet krav om en ny stop loss-klausul eller anden dækkende sikkerhed. Sagsøgte 3's og bestyrelsens beslutninger blev truffet på et utilstrækkeligt grundlag. Der er årsagsforbindelse mellem de ansvarspådragende forhold og det lidte tab.

Direktionen og bestyrelsen må bære risikoen for, at kursen udviklede sig negativt, og at man derved led tab på engagementet. Der er årsagsforbindelse mellem Sagsøgte 1's ansvarspådragende handlinger og det fulde tab, da tab ikke var en inadækvat følge i marts 2006. Finansiel Stabilitet har lidt et tab på 148.150.000 kr. og har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt.

Der er ikke grundlag for fradrag i tabsopgørelsen som følge af indtjening på engagementet.

Om engagementet med Vidne 10/Nestor koncernen har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet samt ved at videreføre engagementet og undlade at afvikle det i tide.

Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af lånene i Vidne 10's engagement, der reelt blev bevilget af Team Erhverv. En kreditvurdering havde imidlertid vist, at Vidne 10 ikke havde likviditet til at servicere sin gæld, og at der ikke var rimelig udsigt til, at han kunne tilbagebetale lånet. Bestyrelsen og direktionen undlod imidlertid at føre kontrol med engagementet.

Aktielånet til Vidne 10 var alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt til, at lånet

- 313 -

kunne indfries og serviceres løbende. Den skriftlige bevilling af 11. oktober 2006 var under alle omstændigheder uforsvarlig og ansvarspådragende, ligesom det var uforsvarligt og ansvarspådragende at udvide engagementet, som formelt blev bekræftet med rammebevillingen af 2. oktober 2007, men som allerede reelt var bevilget tidligere, i stedet for at begrænse tabsrisikoen.

Om engagementet med Capital Group har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at videreføre engagementet og undlade at afvikle dette i tide. Capital Group havde ikke likviditet til at forrente og afdrage sin gæld, og soliditeten tilsagde ikke et engagement af Capital Groups størrelse. Der var endvidere ikke overblik i banken over Capital Groups pantebrevsportefølje. Bestyrelsen og direktionen ignorerede advarselstegn.

Om engagementet med CenterPlan har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade kreditter, forlængelser heraf og alle udvidelser bevilge af underordnede medarbejdere.

Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af lånene i engagementet, der reelt blev bevilget af Team Erhverv med en uhjemlet og uforsvarlig brug af kreditinstruksens punkt 2.8. Bestyrelsen og direktionen havde ikke grundlag for en forsvarlig kreditvurdering og undlod at føre kontrol med engagementet.

Aktielånet til CenterPlan blev ydet blanco, rente- og afdragsfrit, var alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt til, at lånet kunne indfries og serviceres løbende.

Under alle omstændigheder var det uforsvarligt og ansvarspådragende ikke at afvikle engagementet pr. 24. november 2006, 31. december 2006 eller pr. 5. marts 2007, men i stedet at lade engagementet udvide, således som det blev bekræftet med rammebevillingen af 22. juni 2007.

Om engagementet med O2 har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade kreditter, forlængelser heraf og alle udvidelser bevilge af underordnede medarbejdere. Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af lånene, der reelt blev bevilget af Team Erhverv med en uhjemlet og uforsvarlig brug af kreditinstruksens punkt 2.8. Bestyrelsen og direktionen havde ikke grundlag for en forsvarlig kreditvurdering og undlod at føre kontrol med engagementet. Under alle omstændigheder var det uforsvarligt

- 314 -

og ansvarspådragende ikke at afvikle engagementet pr. 24. november 2006, 31. december 2006 eller senere, men før juli/august 2007 i stedet for at lade kreditten udvide, således som det blev bekræftet med bevillingen af 28. februar 2008, der blev meddelt presserende, uden forbehold og efter, at Finanstilsynet havde meddelt påbud.

Om engagementet med Møllegården Gruppen har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at videreføre engagementet og undlade at afvikle det i tide.

Om engagementet med Stones Invest har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at direktionen og bestyrelsen har handlet uforsvarligt og pådraget sig et ansvar ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at videreføre engagementet og undlade at afvikle det i tide. Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af de væsentligste lån, som reelt blev bevilget af Team Erhverv.

En kreditvurdering havde vist, at Person 53 og hans selskaber ikke var kreditværdige som følge af mangel på likviditet, gentagne løftebrud og dårlig projektstyring. Bestyrelsen og direktionen undlod at føre kontrol med engagementet. Aktielånet til Stones Invest A/S var alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt til, at lånet kunne indfries og serviceres løbende.

Det var endvidere ansvarspådragende at give bevillingen til Planet Gruppen, selvom betingelserne ikke var opfyldt.

Om engagementet med Person 44 har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt ved at lade underordnede medarbejdere etablere engagementet, ved at videreføre engagementet og undlade at afvikle det i tide. Hverken bestyrelsen eller direktionen foretog en kreditvurdering af lånene, der reelt blev bevilget af Team Ringsted.

En kreditvurdering havde vist, at Person 44 ikke havde likviditet til at servicere sin gæld, at han ikke evnede at styre sine projekter, og at der ikke var rimelig udsigt til, at han kunne tilbagebetale sine lån. Bestyrelsen og direktionen undlod at føre kontrol med engagementet. I stedet for at gribe ind og foretage tabsbegrænsning eksponerede direktionen og bestyrelsen banken imod yderligere tab.

Aktielånene til Person 44 var alene begrundet i hensynet til banken, og der var ingen udsigt til, at lånene kunne indfries og serviceres løbende.

- 315 -

Om engagementet med City Development har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at direktionen og bestyrelsen handlede uforsvarligt og ansvarspådragende ved at bevilge de skriftlige bevillinger af 14. august 2006 og den 19. september 2006 til Ørestad Syd A/S.

Der var ingen dokumentation for, at Ørestad Syd A/S kunne servicere og tilbagebetale gælden, og der blev ikke forlangt kaution for det nystiftede selskab. ”Finanskonstruktionen” var en utilstrækkelig og kreditmæssigt uforsvarlig sikkerhed. Banken udvidede sin risiko med 20 mio. kr., da man accepterede en mindre egenbetaling fra Ørestad Syd A/S.

Det var ansvarspådragende for direktionen og bestyrelsen, at der ikke senere blev taget skridt til at afvikle eller nedbringe engagementet med Ørestad Syd A/S, da projektet stagnerede.

Om engagementet med Person 41 har Finansiel Stabilitet særligt gjort gældende, at bestyrelsen og direktionen har handlet uforsvarligt og ansvarspådragende ved at etablere og videreføre engagementet og undlade at afvikle i tide. Der blev i strid med kreditpolitikken ikke stillet krav om forsalg eller egenfinansiering på Person 41's projekter. Grundlaget for kreditgivningen til Person 41 var utilstrækkeligt.

Person 41 var ikke kreditværdig og var ikke kompetent på det byggemæssige område. Bestyrelsen og direktionen undlod at føre kontrol med engagementet og reagerede for sent på den negative udvikling.

Det var uforsvarligt og ansvarspådragende at bevilge den skriftlige bevilling af 17. oktober 2005 til Brainstones Byg ApS og Brainstones Trekroner ApS og undlade at afvikle engagementerne, ligesom der i strid med bankens kreditpolitik heller ikke blev stillet krav om forsalg eller egenfinansiering. Bevillingen blev meddelt på et utilstrækkeligt grundlag.

Direktionen og bestyrelsen undlod at føre kontrol med projekterne og reagerede for sent på den negative udvikling. Det var uforsvarligt og ansvarspådragende at bevilge den skriftlige bevilling af 15. september 2006 til Upperten A/S og undlade at afvikle engagementet. Projektet gav desuden underskud allerede fra begyndelsen. Der blev ikke stillet krav om forsalg eller egenfinansiering.

Projektet blev opgivet, uden at banken derved krævede engagementet indfriet.

Finansiel Stabilitet har som følge af de ansvarspådragende forhold begået af direktion, bestyrelse og ekstern revision lidt et erstatningsrelevant tab. Der er årsagsforbindelse mellem direktionens og bestyrelsens adfærd og tabet, idet de ansvarsbegrundende forhold såvel vedrørende bankens drift som de ti mest tabsforvoldende engagementer var en nødvendig betingelse for tabet. Der er også årsagsforbindelse mellem revisionens adfærd og tabet, idet Finanstilsynet ville have handlet anderledes, hvis revisionen havde oplyst om

- 316 -

risikoen. Banken ville heller ikke have kunnet finansiere sin vækst, hvis revisionen havde oplyst om risikoen, ligesom bestyrelsen og direktionen ville have reageret anderledes som følge af eksternt pres, hvis revisionen havde opfyldt sine pligter.

Tabet på de ti mest tabsforvoldende engagementer kan opgøres til mindst 2,8 mia. kr., og det dokumenterede tab på disse engagementer kan under alle omstændigheder ikke være mindre end 1,5 mia. kr. Kravet er på denne baggrund rejst for 1 mia. kr.

Finansiel Stabilitet har iagttaget sin tabsbegrænsningspligt. Der er ikke grundlag for at foretage yderligere fradrag i tabsopgørelsen end de fradrag for sikkerheder og dividender, der allerede er foretaget af Finansiel Stabilitet. Der er således ikke grundlag for at fradrage tilskrevne renter i tabet på engagementerne eller foretage fradrag som følge af reel indtjening på engagementerne.

I kravet indgår et subsidiært krav på 242.711.361 kr. rettet mod direktionen og bestyrelsen. Kravet knytter sig til det tab, som Finansiel Stabilitet har lidt som følge af udbetaling af erstatning ved salg af aktier i Bank 1 og investering i Aktiv Boliginvest. Kravet gøres alene gældende i det omfang, landsretten ikke måtte finde, at der helt eller delvist er grundlag for at pålægge erstatningsansvar for tab lidt på de ti mest tabsforvoldende engagementer.

7.2. Sagsøgte 1 Sagsøgte 1 har gjort gældende, at han ikke har begået ansvarspådragende fejl i den periode, han var direktør i Bank 1, hverken i form af en tilsidesættelse af de pligter, der fremgår af hans ansættelseskontrakt, eller af lovgrundlaget for driften af Bank 1's aktiviteter.

Driften af Bank 1 under Sagsøgte 1's ledelse har til enhver tid har været korrekt, omhyggelig, forsvarlig og i overensstemmelse med såvel den finansielle lovgivning som Finanstilsynets krav, ligesom Bank 1 til enhver tid under Sagsøgte 1's ledelse har været en velkonsolideret bank, som har opfyldt lov om finansiel virksomheds krav til solvens og likviditet.

Dette er dokumenteret ved de årsregnskaber, der er afgivet for den periode, Sagsøgte 1 har været administrerende direktør for banken, hvilket formelt var indtil og med den 30. april 2007, men reelt indtil og med den 31. marts 2007.

Sagsøgte 1 har ikke forsømt sine pligter over for Bank 1, ligesom han ikke har misbrugt sin stilling til at fremme egne interesser eller varetaget driften på en sådan måde, at det ikke til enhver tid

- 317 -

har været i bankens interesse. Samtlige væsentlige forretningsmæssige dispositioner, der er foretaget af den daglige ledelse, herunder Sagsøgte 1, er blevet forelagt og godkendt af bestyrelsen, og Sagsøgte 1 ikke har handlet i strid med eller uden for sine beføjelser. Sagsøgte 1 har til enhver tid optrådt loyalt over for Bank 1, idet alle væsentlige forretningsmæssige beslutninger er truffet i god tro, på et objektivt og forsvarligt grundlag og i overensstemmelse med bankens interesser.

Der er ikke hverken objektivt eller subjektivt grundlag for at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, som ledelsen, herunder Sagsøgte 1, har udøvet i forbindelse med bankens drift. Ledelsen har således udvist almindelig agtpågivenhed ved driften af bankens aktiviteter og ikke påtaget sig risici, som åbenbart lå uden for sædvanlig og forsvarlig bankdrift. Sagsøgte 1 fratrådte den 30. april 2007, og banken krakkede den 24. august 2008. Driften af Bank 1 er ikke i Sagsøgte 1's tid som administrerende direktør blevet fortsat efter et tidspunkt, hvor al videre drift måtte anses for håbløs.

Det er Finansiel Stabilitet, der bærer bevisbyrden for at dokumentere, at Sagsøgte 1 har foretaget kritisable og erstatningspådragende dispositioner, at disse er ansvarspådragende over for Finansiel Stabilitet, og at der er direkte årsagsforbindelse mellem sådanne påståede culpøse fejl begået af Sagsøgte 1 og det tab, Finansiel Stabilitet kræver erstatning for.

Gennemførelse af et erstatningskrav mod Sagsøgte 1 forudsætter tillige – idet Sagsøgte 1 ikke har forestået konkret og individuel sagsbehandling – at der består et konkret og særligt ansvarsgrundlag over for Finansiel Stabilitet, herunder at Finansiel Stabilitet specifikt kan påvise, at Sagsøgte 1 har misligholdt sine forpligtelser over for banken.

Finansiel Stabilitet bærer også bevisbyrden for at dokumentere, at Sagsøgte 1 enten personligt har begået ansvarspådragende fejl i forbindelse med konkrete uforsvarlige kreditbevillinger eller har vidst eller burde vide, at der blev givet kreditter på uforsvarligt grundlag og undladt at gribe ind over for disse.

Et ansvar for bankens generelle tab kan alene foreligge, hvis Finansiel Stabilitet kan dokumentere, at driften af banken er blevet forvaltet på en sådan måde, at Sagsøgte 1 vidste eller burde vide at Bank 1 ville ende i en konkurs. Denne bevisbyrde er ikke løftet. Sagsøgte 1 har således i perioden frem til sin fratræden den 30. april 2007 til enhver tid sikret, at Bank 1 overholdt de lovgivningsmæssige rammer

- 318 -

for driften af bankens aktiviteter, og at Bank 1 efterkom samtlige de konkrete påbud, som banken fik af Finanstilsynet.

De tab, som Bank 1 måtte have lidt på konkrete engagementer, herunder udlån inden for ejendomsmarkedet, er ikke opstået som følge af en uansvarlig kreditpolitik og kredithåndtering eller som følge af manglende overholdelse af de krav, der følger af lov om finansiel virksomhed eller tilsidesættelse af Finanstilsynets krav til driften af bankens aktiviteter.

Finanstilsynet foretog således en nærmere gennemgang af bankens forhold i 2005 – i form af en ordinær undersøgelse – og på baggrund af denne undersøgelse afgav en tilsynet en rapport, og Bank 1 har efterkommet samtlige de påbud, der blev givet i denne rapport.

Finanstilsynet godkendte ligeledes i december 2006 på baggrund af en funktionsundersøgelse af bankens solvensbehov konkret Bank 1's solvens i 2006, hvilket fremgår af den af Rigsrevisionen den 17. juni 2009 offentliggjorte beretning om Finanstilsynets aktiviteter i forhold til Bank 1.

Alle væsentlige dispositioner, der er foretaget af bankens ledelse, herunder af Sagsøgte 1, er blevet godkendt af bankens bestyrelse. Alle dispositioner, der er foretaget af bankens ledelse, herunder af Sagsøgte 1, er sket i fuld åbenhed både i forhold til revision og Finanstilsynet. KPMG, som blev revisor for Bank 1 ved årsskiftet 2007/2008, havde i åbningsbalancen, som var baseret på bankens regnskab for 2007, ingen anmærkninger, ligesom halvårsregnskabet for 2008, som KPMG udarbejdede, heller ikke indeholdt kritiske bemærkninger.

Tabene i Bank 1 er opstået som følge af udefrakommende forhold og begivenheder, herunder en global og national, usædvanlig og uforudseelig økonomisk og finansiel krise, som har påvirket bankens økonomiske situation og fundamentet for bankens solvens og likviditet. Bankens krak var tillige konjunkturbestemt som følge af betydelige prisfald på ejendomsmarkedet.

Sagsøgte 1 har ikke afgivet vildledende eller urigtige oplysninger om bankens økonomiske situation, hverken til Finanstilsynet eller revisionen. Sagsøgte 1 har heller ikke afgivet, opfordret andre til det eller været vidende om, at der er afgivet vildledende eller urigtige oplysninger om bankens økonomiske situation, hverken til bestyrelsen, ekstern revision, Finanstilsynet eller andre interne eller eksterne parter.

Al information afgivet i information/informationsmateriale til investorer/købere af aktier i Bank 1, kvartals-, halv- og helårsregnskaber, offentliggjort informations- og prospektmateriale eller fondsbørsmeddelelser, har været retvisende. Alle oplysninger, der er afgivet til offentligheden om bankens økonomiske

- 319 -

forhold, herunder oplysninger om bankens kreditpolitik og risikostyring, har været retvisende, fuldstændige og relevante. Alle oplysninger, herunder i bankens årsregnskaber, om bankens behov for justeringer/hensættelser til tab har været korrekte, herunder var de vurderinger der blev foretaget på tidspunktet for beslutning om hensættelserne korrekte.

Bank 1's udlånspolitik på ejendomsmarkedet, herunder inden for bygge- og anlægsbranchen, var baseret på sædvanlige og sunde forretningsmæssige vurderinger af kreditrisici, og Bank 1 har foretaget normal og sædvanlig opfølgning, kontrol, risikostyring og sikring af sikkerheder på låneengagementer.

Direktionen, herunder Sagsøgte 1, har til enhver tid handlet i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed og bankens interesser, ligesom direktionen ikke har foretaget dispositioner, hvor der er inddraget uvedkommende hensyn.

Direktionen, herunder Sagsøgte 1, har heller ikke foretaget transaktioner, der har tilsidesat bankens eller aktionærernes økonomiske interesser ligesom der ikke er foretaget transaktioner på bekostning af banken eller aktionærerne.

Bankens organisation var forsvarligt, tilstrækkeligt og kvalificeret indrettet ligesom kreditbevillinger blev administreret fuldt ud betryggende i overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed, ligesom der ikke blev foretaget væsentlige dispositioner uden bestyrelsens viden og tiltrædelse.

Sagsøgte 1 har ikke foretaget dispositioner, der har udsat bankens likviditet eller solvens for betydelige risici, ligesom der heller ikke er sket en sammenblanding af Sagsøgte 1's egen og bankens økonomi.

Finansiel Stabilitet bærer bevisbyrden for at dokumentere, at Sagsøgte 1 personligt har begået ansvarspådragende fejl i relation til bankens ydelse af lån, f.eks. i form af manglende indhentning af privatøkonomiske oplysninger om virksomhedsejere og kautionister, forkerte og forældede sikkerhedsoversigter, mangelfulde beskrivelser af pantsatte aktiver, herunder ejendomme, manglende sikring af, at kunder kunne opnå realkreditfinansiering, dårlig overvågning af engagementer, samt manglende eller langsommelig opfølgning på engagementer, der udviklede sig negativt, og Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde.

Der var i Bank 1 etableret de relevante og nødvendige forretningsgange, der sikrede at bestyrelsen kunne foretage en uafhængig overvågning og kontrol af bankens og dermed direktionens forretningsmæssige dispositioner.

Der var også etableret tilstrækkelige forretningsgange, som sikrede, at bestyrelsen traf eller godkendte alle væsentlige beslutninger på et tilstrækkelig oplyst grundlag og under overholdelse af lov om finansiel virksomhed.

Sagsøgte 1 har ikke modtaget uberettigede udbetalinger, vederlag, aktieoptioner, lån eller begunstigelser af anden økonomisk værdi, som har været usædvanlige, i strid med bankens vedtægter eller i strid med lovgivningen for bankens

- 320 -

virke. Det bestrides, at Sagsøgte 1, som følge af sit aktieoptionsprogram, har foretaget dispositioner, som havde til formål at påvirke kursen på aktierne i Bank 1. Tværtimod har Sagsøgte 1 netop valgt at beholde en betydelig andel af sine aktier og ikke afhændet dem på et tidspunkt, hvor han kunne have opnået en betydelig økonomisk gevinst.

Sagsøgte 1 har lidt et betydeligt økonomisk tab på at beholde hovedparten af de aktier, han erhvervede i forbindelse med udnyttelsen af sine aktieoptioner. Sagsøgte 1 havde således ikke, hverken da han fratrådte den 30. april 2007, eller da han i april 2008 udnyttede sin aktieoption, nogen viden om, at bankens økonomiske situation ville udvikle sig, som det efterfølgende er sket.

Bankens håndtering af udlån – herunder udlån inden for fast ejendom – var baseret på sædvanlige procedurer for vurdering af kreditværdigheden på debitor samt pantets værdi.

Sagsøgte 1 kan alene gøres erstatningsansvarlig for sine egne konkrete handlinger og/eller undladelser og kan derfor ikke gøres erstatningsansvarlig for dispositioner, han ikke har haft kendskab til, ligesom Sagsøgte 1 heller ikke kan gøres erstatningsansvarlig for dispositioner eller undladelser foretaget i banken efter den 30. april 2007, herunder beslutning om etablering af nye kreditter og/eller udvidelse af eksisterende kreditter.

Der er ikke årsagsforbindelse mellem det tab, Finansiel Stabilitet har lidt på udlån, og de beslutninger og dispositioner Sagsøgte 1 har foretaget, idet Sagsøgte 1 ikke er ansvarlig for tab på udestående fordringer. De mulige tab er ikke en påregnelig følge af Sagsøgte 1's handlinger eller undladelser i hans virke som administrerende direktør for Bank 1.

I forhold til de konkrete engagementer mv., der har dannet grundlag for betalingspåstanden, har Finansiel Stabilitet ikke for nogen af disses vedkommende løftet bevisbyrden for, at Sagsøgte 1 skulle have udvist ansvarspådragende forhold, og det må i den forbindelse tillægges processuel skadevirkning for Finansiel Stabilitet, at betalingspåstanden ikke er søgt dokumenteret gennem fremlæggelse af kontoudtog og akter fra de enkelte lånesager, ligesom der heller ikke har været iværksat syn og skøn til belysning af forholdene i forbindelse med ydelse af lån i de konkrete engagementer.

Hverken indholdet af Finanstilsynets tilsynsaktiviteter eller det arbejde, der er udført af Intern Revision, kan danne grundlag for at fastslå, at Sagsøgte 1 burde have

- 321 -

grebet ind over for forhold i banken, herunder tilsidesættelse af bevillingsføjelser. Tilsvarende gælder i forhold til omfanget af overtræk i de omhandlede engagementer i den periode, hvor Sagsøgte 1 var direktør i banken.

Finansiel Stabilitet bærer bevisbyrden for at dokumentere, at der er lidt et tab som følge af Sagsøgte 1's dispositioner, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Hertil kommer, at Den Nye Bank og den gamle Bank 1 ikke har overholdt sin tabsbegrænsningspligt. Et eventuelt erstatningsansvar for Sagsøgte 1 må lempes efter den dagældende aktieselskabslovs § 143 (nu selskabslovens § 363) og erstatningsansvarslovens § 24, og et eventuelt erstatningskrav skal forrentes med en lavere rentesats end den sædvanlige procesrente, jf. rentelovens § 5, stk. 3.

Sagsøgte 1 har til støtte for påstanden om frifindelse over for de øvrige sagsøgtes friholdelsespåstande henvist til de samme anbringender, som er nedlagt over for Finansiel Stabilitet.

7.3. Sagsøgte 3 Sagsøgte 3 har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at anse ham for erstatningsansvarlig i forbindelse for Bank 1's kollaps.

Uanset om der tages udgangspunkt i den dagældende aktieselskabslovs § 54 eller selskabslovens § 140, disse bestemmelsers analogier eller andre bestemmelser i aktieselskabsloven har Finansiel Stabilitet ikke løftet bevisbyrden for, at Sagsøgte 3 hverken formelt eller reelt var en del af bankens direktion.

Det fremgår ikke af Sagsøgte 3's ansættelseskontrakter, at han var ansat som direktør i banken. Det fremgår derimod, at han var ansat med reference til bankens direktion. Det er ubestridt, at Sagsøgte 3 ikke var registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktør i banken.

Det er videre ubestridt, at Sagsøgte 3 ikke var anmeldt til Finanstilsynet som direktør i banken i henhold til lov om finansiel virksomhed § 64.

I overensstemmelse hermed fremgår det direkte af bankens anmeldelse om ledelsesændring til Finanstilsynet den 26. april 2007, at direktionen i perioden fra 1. maj til 1. juli 2007, hvor Sagsøgte 1 var fratrådt, og Sagsøgte 12 endnu ikke var tiltrådt, alene bestod af Sagsøgte 2. Sagsøgte 3 fungerede heller ikke reelt som direktør i banken. Sagsøgte 3 deltog som led i sit arbejde

- 322 -

ikke i beslutninger og opgaver vedrørende bankens daglige drift eller organisering, ligesom han heller ikke deltog i arbejdet med bankens strategier og målsætninger. Sagsøgte 3 har igennem hele sit ansættelsesforhold været underlagt direktionens instrukser og vejledning i relation til de opgaver, som han udførte. Sagsøgte 3 er ubestridt ikke omfattet af personkredsen i den dagældende aktieselskabslovs § 54.

Det fremgår af Sagsøgte 3's ansættelseskontrakter, at han blev ansat af direktionen ved bankdirektør Sagsøgte 1 og vicedirektør Sagsøgte 2. Det fremgår af Sagsøgte 3's opsigelse, der er underskrevet af HR-direktør Person 11 og HR-partner Person 58, at han blev opsagt af bankens HR-afdeling og ikke af hverken direktionen eller bestyrelsen.

Bestyrelsen ses end ikke at være blevet forhåndsorienteret om opsigelsen, men blev alene orienteret efterfølgende på bestyrelsesmødet den 28. august 2008.

Udover at Sagsøgte 3 ikke var direktør og derfor ikke skulle afskediges af bestyrelsen, var det således yderligere direktionens opfattelse, at opsigelsen af Sagsøgte 3 ikke efter bankens forhold i øvrigt var af stor betydning, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 54 stk. 2, 2. og 3. pkt.

Sagsøgte 3 fik under sin ansættelse væsentlig mindre i løn end direktionen, hvilket understreger den grundlæggende forskel i arbejdsopgaver og ansvar mellem direktionsmedlemmerne og Sagsøgte 3 som ledende medarbejder. Det fremgår af stævningen, at Sagsøgte 1 og Sagsøgte 2 i 2006 i gennemsnit hver modtog 2.722.500 kr. i løn og bonus. Sagsøgte 3 fik derimod i 2006 en årsløn på 1.200.000 kr., det vil sige knap halvdelen af direktørernes årsløn.

Det fremgår udtrykkeligt af Sagsøgte 3's ansættelseskontrakter, at han var omfattet af funktionærloven, ferieloven og Standardoverenskomst mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet. Af denne overenskomst fremgår det, at alle overenskomstansatte er funktionærer.

Sagsøgte 3 var under alle omstændigheder omfattet af funktionærloven, idet det af ham udførte arbejde og stillingens karakter var inden for lovens anvendelsesområde, jf. funktionærlovens § 1. Finansiel Stabilitet ses ikke tidligere at have bestridt, at Sagsøgte 3's ansættelsesforhold er omfattet af funktionærloven.

Finansiel Stabilitet har endvidere tidligere foretaget en overordnet vurdering af Sagsøgte 3's ansættelsesforhold og fandt i den forbindelse, at Sagsøgte 3 var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven, herunder lovens lønmodtagerbegreb.

- 323 -

Sagsøgte 3's deltagelse i møder i bankens ”udvidede lederråd” gjorde ham ikke på nogen vis formelt eller reelt til en del af bankens direktion. Sagsøgte 3 var ubestridt ikke medlem af bankens almindelige ”lederråd” og deltog alene i møderne i ”det udvidede lederråd” .

I perioden efter den 21. januar 2008 og indtil Sagsøgte 3's opsigelse den 25. august 2008 var han hverken medlem af ”lederrådet” eller ”det udvidede lederråd” . I denne periode var han dog suppleant for vicedirektør Sagsøgte 2 i sager vedrørende erhverv- og kreditområdet. Den daglige drift og ledelse af banken var ikke et tema på møderne i ”det udvidede lederråd” .

Sagsøgte 3's deltagelse i møder i ”det udvidede lederråd” medførte ikke, at han havde nogen indflydelse på eller deltagelse i bankens daglige drift, herunder vedrørende organisering af bankens virksomhed, og ej heller på bankens strategier og målsætning. Dette fremgår af det faktiske antal møder, som Sagsøgte 3 deltog i, samt helt entydigt af de emner og temaer, der faktisk blev drøftet på disse møder.

Sagsøgte 3's deltagelse i kreditudvalget gjorde ham ikke hverken formelt eller reelt til en del af bankens direktion. Kreditudvalget behandlede aldrig forhold vedrørende den daglige drift eller ledelse af banken. Kreditudvalget varetog en funktion i banken, der vedrørte bankens udlån og kreditgivning, og kreditudvalget havde intet med bankens daglige ledelse at gøre.

Sagsøgte 3 var ikke omfattet af personkredsen i aktieselskabslovens § 140 eller denne bestemmelses analogi, og hans mulige erstatningsansvar reguleres derfor ikke heraf.

Sagsøgte 3 var ansat i banken og var som arbejdstager underlagt et culpaansvar overfor sin arbejdsgiver i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler samt de særlige erstatningsregler, der gælder i ansættelsesforhold, og de særlige regler, der gælder for funktionærer.

Ifølge den almindelige culparegel ifaldes erstatningsansvar for påregnelige skader, som forvoldes ved retsstridige handlinger eller undladelser, og som skadevolder har begået forsætligt eller uagtsomt.

Finansiel Stabilitet har bevisbyrden for, at Sagsøgte 3 har begået en retsstridig handling eller undladelse, og at denne var begået forsætligt eller uagtsomt. Sagsøgte 3 kan alene anses for at have handlet retsstridigt og dermed ansvarspådragende, såfremt han har misligholdt sit ansættelsesforhold. Det fremgår af funktionærlovens § 4 modsætningsvis, at en arbejdsgiver alene har ret til erstatning, såfremt arbejdstageren groft

- 324 -

har misligholdt sit ansættelsesforhold, og arbejdsgiveren af disse årsager ville have været berettiget til at hæve aftalen. Sagsøgte 3 kan således alene ifalde ansvar, såfremt han groft har misligholdt sit ansættelsesforhold med banken.

Sagsøgte 3's forpligtelser og ansvarsområder fremgår af hans ansættelseskontrakter og det af ansættelsesforholdet følgende over-/underordnelsesforhold samt de givne retningslinjer og instrukser. Det er en nødvendig, men ikke tilstrækkelig betingelse for, at Sagsøgte 3 kan anses for at have handlet retsstridigt og dermed ansvarspådragende, at han har misligholdt sit ansættelsesforhold, jf.

UfR 2012.1215 H og UfR 2012.2533 H. Sagsøgte 3 kan helt generelt kun have handlet retsstridigt ved, at handlinger eller undladelser, der ligger uden for bemyndigelsen i henhold til hans ansættelseskontrakt, er i strid med de pligter, der følger af ansættelsesforholdet, eller som er i strid med konkrete og generelle instrukser eller vejledninger fra direktionen og bestyrelsen.

Den nærmere afgrænsning af de pligter og ansvarsområder, der påhvilede Sagsøgte 3, beror på en fortolkning af ansættelseskontrakten. Sagsøgte 3 Sagsøgte 3 kan alene blive ansvarlig for forhold inden for hans ansvarsområde. Der skal foretages en almindelig aftaleretlig vurdering af, hvilken arbejdsydelse Sagsøgte 3 Sagsøgte 3 havde forpligtet sig til at levere over for banken.

Sagsøgte 3's handlinger og undladelser må endvidere bedømmes under hensyn til, at han har udført sit daglige arbejde under de af direktionen og bestyrelsen fastlagte organisatoriske rammer, fordeling af ansvarsområder og ressourcer, retningslinjer og strategier, som han ikke har haft indflydelse på.

Sagsøgte 3 kan ikke have handlet retsstridigt ved handlinger eller undladelser, der er accepteret eller godkendt af bankens direktion eller bestyrelse, idet der heri ligger en accept og godkendelse af, at han har handlet indenfor rammerne af sit ansættelsesforhold.

Ingen af de pligter og ansvarsområder, der ifølge den dagældende aktieselskabslov eller lov om finansiel virksomhed påhvilede direktionen, var en del af Sagsøgte 3's ansættelsesforhold eller i øvrigt relevante i forhold til ham.

Erstatningsansvarslovens § 23 finder anvendelse i forhold til et eventuelt erstatningskrav og/eller regreskrav, banken måtte have mod Sagsøgte 3, idet han utvivlsomt er omfattet af begrebet arbejdstager i bestemmelsen. Udgangspunktet i erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1 er, at arbejdsgiveren ikke har et erstatningskrav mod arbejdstageren. Finansiel Stabilitet kan alene rette et erstatningskrav mod Sagsøgte 3, i det omfang Finansiel Stabilitet kan bevise, at dette konkret er rimeligt, jf. erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1. Finansiel Stabilitet har ikke

- 325 -

løftet denne bevisbyrde. Hvorvidt det er rimeligt, at banken kan rette et erstatningskrav mod Sagsøgte 3, skal bedømmes "under hensyn til den udviste skyld, arbejdstagerens stilling og omstændighederne i øvrigt", jf. erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3, jf. stk. 1. Det følger af retspraksis, at det forudsætter grov uagtsomhed eller fortsæt at ifalde erstatningsansvar i henhold til reglen, jf. blandt andet UfR 1996.156 V og UfR 2008.254 Ø samt FED 2003.2131 Ø.

Det fremgår af Sagsøgte 3's ansættelseskontrakter, at han havde ”overordnet ansvar for erhverv, kreditområdet og juridisk kontor med reference til bankens direktion” . Sagsøgte 3 var således overordnet ansvarlig for Team Erhverv, Team Kredit og Team Jura. Team Økonomi tog sig af udarbejdelse af kapitalberedskabsrapporter og opgørelse af solvens.

Bankens opgørelse af solvens samt oplysningerne i kapitalberedskabsrapporterne var således klart uden for Sagsøgte 3's ansvarsområder. Team Investering og Udland stod for funding i udlandet og likviditetsstyring. Bankens likviditetsstyring og funding i udlandet var således klart uden for Sagsøgte 3's ansvarsområde. Team Salgsnet og Filialer stod for driften og udviklingen af filialerne.

Driften og udviklingen af Bankens filialer var således klart uden for Sagsøgte 3's ansvarsområde. Sagsøgte 3 har ikke været med til at beslutte, hvordan banken skulle organiseres. Sagsøgte 3 har heller ikke truffet beslutning om, hvordan bankens kreditorganisation skulle indrettes og herunder, at Team Erhverv og Team Kredit skulle underlægges den samme overordnede leder.

Sagsøgte 3 kan således ikke ifalde ansvar, hvis landsretten måtte finde, at indretningen af banken på dette område var i strid med kravet om funktionsopdeling i vejledningen til lov om finansiel virksomhed § 71. Et sådant eventuelt ansvar må pålægges den eller de personer, der i givet fald har handlet retsstridigt ved at have indrettet banken således.

Det bestrides, at Sagsøgte 3 har foretaget ansvarspådragende handlinger eller undladelser ved sin deltagelse i møder i ”det udvidede lederråd” . Finansiel Stabilitet har ikke redegjort for, hvad Sagsøgte 3 skulle have gjort forkert ved sin deltagelse i ”det udvidede lederråd” , hvad han kunne eller burde have gjort anderledes, eller hvordan en anden ageren i ”det udvidede lederråd” kunne have hindret det tab, som han er stævnet for.

Det bestrides overordnet, at Sagsøgte 3 har foretaget ansvarspådragende handlinger eller undladelser ved sit arbejde som medlem af kreditudvalget eller ved sin

- 326 -

deltagelse i møder i kreditudvalget. Kreditudvalgets hovedopgave var at behandle kreditsager. Derudover skulle kreditudvalget i overensstemmelse med forretningsordenen for kreditudvalget (i) foreslå og orientere om ændringer af bankens kreditpolitik, (ii) gennemgå diverse oplæg udarbejdet af Team Kredit vedrørende blandt andet ubevilgede overtræk samt (iii) godkende kreditchefens udstedelse af bevillingsbeføjelser til bankens medarbejdere. Kreditudvalget bestod, udover af Sagsøgte 3, af kreditchef Vidne 5 (pr. 1. april 2008, Vidne 15), og af kreditchefens stedfortræder, Vidne 6.

Sagsøgte 3 er enig med Finansiel Stabilitet i, at kreditpolitikken var fastlagt af bankens bestyrelse, uagtet at dette ikke formelt måtte fremgå af bestyrelsens forhandlingsprotokol som angivet af Finanstilsynet i brev af 21. april 2005. Kreditpolitikken blev forinden godkendelsen i bestyrelsen godkendt af Sagsøgte 1.

Der har ikke i den for sagen relevante periode været forhold, der nødvendiggjorde en ændring af ordlyden af kreditpolitikken, og bestyrelsen og direktionen har ikke efterspurgt sådanne sproglige ændringer. Kreditudvalget fandt derfor efter overvejelser herom ikke behov for i perioden at stille forslag om sproglige ændringer af kreditpolitikken.

Det fremgår imidlertid af dateringen af kreditpolitikken, at den gentagne gange var oppe til overvejelse. Kreditudvalget har derimod orienteret bankens øvrige medarbejdere herom, hvor udvalget var blevet vidende om, at kreditpolitikken ikke blev overholdt, blev fejlfortolket, eller fortolkningen heraf skulle ændres, jf. bl.a. kreditudvalgets mail af 9. august 2007 og kreditudvalgets nytårsbrev af 22. januar 2008.

Det fremgår af forretningsordenen for kreditudvalget, at kreditudvalget skulle gennemgå diverse oplæg udarbejdet af Team Kredit vedrørende blandt andet ubevilgede overtræk, jf. forretningsordenen for kreditudvalget, pkt. 7-11. Af de for landsretten afgivne forklaringer fremgår det, at dette også blev gjort.

Det fremgår af forretningsordenen for kreditudvalget, at kreditudvalget skulle godkende kreditchefens udstedelse af bevillingsbemyndigelser til Bankens medarbejdere jf. Forretningsordenen for kreditudvalget. Af de for landsretten afgivne forklaringer fremgår det, at dette også blev gjort.

Sagsøgte 3 har ikke handlet udenfor den bemyndigelse, der var tillagt kreditudvalget i de sager, der blev behandlet i kreditudvalget under hans deltagelse.

- 327 -

Sagsøgte 3 kan ikke ifalde ansvar overfor banken for at handle inden for den af direktionen til kreditudvalget givne bemyndigelse. Denne bemyndigelse er meget klart formuleret i forretningsordenen for kreditudvalget, pkt. 5.1.1.

Sagsøgte 3 kan ikke ifalde ansvar for det tilfælde, at bestyrelsen og/eller direktionen ikke retmæssigt kunne uddelegere bevillingsbemyndigelsen til kreditudvalget som sket. Et sådant eventuelt ansvar må pålægges den eller de personer, der i givet fald har handlet retsstridigt ved at have uddelegeret bevillingsbemyndigelsen.

Det fremgår af forretningsordenen for kreditudvalget, pkt. 5.1.1., at kreditudvalget i enhver henseende kunne udnytte den af bestyrelsen til direktionen tilsagte bevillingsbemyndigelse. Forretningsordenen for kreditudvalget blev forevist for og godkendt af bestyrelsen. Kreditudvalgets bevillingsbemyndigelse fremgik således af bestyrelsens kreditinstrukser til direktionen.

Kreditinstrukserne blev vedtaget af bestyrelsen. Kreditinstrukserne indeholdt i hele den relevante periode overordnet nogle beløbsmæssige grænser for kreditudvalgets bevillingsbemyndigelse samt yderligere beløbsmæssige grænser i forbindelse med forhøjelser, prolongeringer, sikkerheder mv.

Derudover indeholdt kreditinstrukserne i den relevante periode en bestemmelse om presserende bevillinger (efterbevillinger), jf. kreditinstruksen pkt. 2.8/3.8. I henhold hertil kunne kreditudvalget i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke kunne indhentes, foretage bevillinger, der lå ud over de fastsatte maksimale grænser for kreditudvalgets bevillingsbemyndigelse.

Det fremgår af de afgivne forklaringer, at bestemmelsen om efterbevillinger blev fortolket bredt. En bevilling blev anset for presserende, hvis f.eks. kunden havde en ejendom på hånden, eller banken var i konkurrence med et andet pengeinstitut. Det fremgår videre af forklaringerne, at bestemmelsen om efterbevillinger blev fortolket bredt, både længe før Sagsøgte 3 Sagsøgte 3 blev ansat i banken og efterfølgende.

Det fremgår yderligere af forklaringerne, at der var tale om en i direktionen og bestyrelsen velovervejet og bevidst forretningsmæssig strategi, og det var bestyrelsens og direktionens vurdering, at der var tale om en god og fornuftig praksis i banken.

Sagsøgte 3 har ikke haft bestemmende indflydelse på, hvordan begrebet presserende bevillinger skulle forstås i banken. Sagsøgte 3 har ageret inden for den faste praksis omkring efterbevillinger, der eksisterede i banken ved hans tiltræden, og som var fastlagt af bankens direktion og bestyrelse. Det faktiske omfang af anvendelsen af efterbevillinger var kendt og accepteret af direktionen og bestyrelsen. Det fremgår blandt andet af notat om presserende bevillinger fra maj 2005, der blev drøftet på

- 328 -

bestyrelsesmødet den 26. maj 2005. Bestyrelsen og direktionen har endvidere godkendt samtlige efterbevillinger.

De indstillinger og det materiale, der blev forelagt kreditudvalget, var af sædvanlig og forsvarlig karakter. Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, at det forholder sig anderledes. Sagsøgte 3 havde under alle omstændigheder ikke føje til at antage, at det forholdt sig anderledes.

Sagsøgte 3's beslutning om at stemme for en bevilling eller indstilling af et lån eller en kredit blev truffet på baggrund af oplysningerne i kreditindstillingen (den skriftlige bevilling), Sagsøgte 3's kendskab til engagementet samt drøftelserne i kreditudvalget. Kreditindstillingerne blev normalt udarbejdet af den kundeansvarlige i den respektive afdeling, f.eks.

Team Erhverv, eller den filial, som kunden var tilknyttet. Kreditindstillingen blev herefter overgivet til Team Kredit, der gennemgik indstillingen og eventuelt kom med ændringsforslag, rettelser eller spørgsmål til erhvervsafdelingen eller den filial, der havde udarbejdet indstillingen. Først når Team Kredit var tilfreds med indstillingen, blev denne sendt til behandling i kreditudvalget.

Sagens parter og vidner har samstemmende forklaret, at de skriftlige indstillinger udarbejdet i banken var gode og grundige.

Sagsøgte 3's beslutning om at tiltræde en bevilling eller indstilling til bevilling skete på baggrund af et velovervejet forretningsmæssigt skøn under hensyntagen til bankens forretningsprofil og strategi. Sagsøgte 3 har ikke på nogen måde handlet illoyalt eller forfulgt uvedkommende interesser i forbindelse med kreditsagsbehandlingen.

De kreditter, som Sagsøgte 3 har deltaget i bevillingen af i kreditudvalget, og øvrige beslutninger foretaget i kreditudvalget var ud fra de på daværende tidspunkt forelagte oplysninger forretningsmæssigt velbegrundede. Arbejdet i kreditudvalget foregik som en kollegial behandling af de indkomne sager og spørgsmål. Kreditudvalget mødtes dagligt. Vidne 5 forelagde indkomne kreditsager for kreditudvalget.

De deltagende kreditudvalgsmedlemmer, fremkom herefter alle med deres input og holdninger til, om et konkret engagement skulle bevilges eller ej. Samtlige kreditudvalgets beslutninger om bevilling af kredit skete i fællesskab mellem de på kreditudvalgsmødet deltagende medlemmer.

Sagsøgte 1 deltog i kreditudvalgsmøderne, når kreditudvalget mente, at der var særlige omstændigheder, som Sagsøgte 1 skulle tage stilling til, f.eks. af kreditpolitisk karakter. Såfremt Sagsøgte 1 deltog i kreditudvalgsmøder, var det ham, der traf den endelige afgørelse, om en kredit skulle bevilges/indstilles eller ej.

- 329 -

Direktionen har godkendt samtlige kreditudvalgets bevillinger og indstillinger, herunder efterbevillinger, og har herved accepteret, at de af kreditudvalget bevilgede lån og kreditter var inden for de overordnede rammer og den strategi, som direktionen ønskede.

Direktionen modtog altid kopi af alle kreditudvalgets sager, forinden de blev behandlet på det daglige kreditudvalgsmøde, jf. tillige forretningsordenen for kreditudvalget pkt. 6.3. Kreditudvalget mødtes med direktionen som udgangspunkt én gang om ugen, hvor alle sager som kreditudvalget havde behandlet den forgangne uge blev rapporteret og godkendt, jf. tillige forretningsordenen for kreditudvalget, pkt. 6.1 og 6.2.

Til brug herfor var der udarbejdet samlelister indeholdende samtlige bevillinger og indstillinger foretaget af kreditudvalget, hvilke i det væsentlige efter gennemgangen blev underskrevet af direktionen ved Sagsøgte 1, senere Sagsøgte 12, eller Sagsøgte 2 Sagsøgte 2.

Bestyrelsen har gennemgået og godkendt samtlige kreditudvalgets bevillinger og indstillinger, herunder efterbevillinger. Bestyrelsen har herved accepteret, at de af kreditudvalget bevilgede lån og kreditter var inden for de overordnede rammer og den strategi, som bestyrelsen ønskede. Til brug for behandlingen af kreditsager fik bestyrelsen løbende fremsendt skriftlige bevillinger samt øvrigt materiale.

Det materiale, som bestyrelsen fik tilsendt, var som udgangspunkt det samme materiale, som blev sendt til kreditudvalget, medmindre behandlingen i kreditudvalget havde ført til uddybninger eller ændringer i materialet.

Inden et bestyrelsesmøde havde bestyrelsen yderligere modtaget bevillingslister og efterretningslister samt diverse yderligere bilagsmateriale, herunder yderligere ”skriftlige bevillinger” , der skulle indgå i kreditsagsbehandlingen på bestyrelsesmødet. Bevillings- og efterretningslisterne indeholdt samtlige af kreditudvalget bevilgede engagementer.

På selve bestyrelsesmødet kunne bestyrelsen endvidere modtage kopi af nye kreditsager, der ikke havde været sendt ud til bestyrelsen henset til, at bestyrelsesmødet var nært forestående. På dagsordenen til de ordinære bestyrelsesmøder i banken var der altid et punkt, der var benævnt ”kredit” .

Under dette punkt behandlede bestyrelsen de kreditsager, der i henhold til kreditinstruksen skulle forelægges bestyrelsen til dennes behandling og afgørelse samt i øvrigt kreditsager, der var behandlet af kreditudvalget og angivet på efterretningslisterne. Når Sagsøgte 3 deltog i bestyrelsesmøderne, var det alene i forbindelse med behandlingen af punktet ”kredit” .

Sagsøgte 3's deltagelse begrænsede sig til en gennemgang af kreditsager og besvarelse af spørgsmål i forbindelse hermed samt gennemgang af overtrækslisten og

- 330 -

eventuelt yderligere kreditrelaterede dokumenter. Sagsøgte 3 foretog under punktet ”kredit” en fyldestgørende gennemgang af alle engagementer og bevillinger, herunder efterbevillinger. Bankens bestyrelse og direktion har samstemmende forklaret, at Sagsøgte 3's gennemgang af kreditsagerne på bestyrelsesmøderne var meget grundig, og alle var meget tilfredse med gennemgangen.

Bestyrelsen foretog herefter en grundig behandling af sagerne, og der var ikke forskel på bestyrelsens behandling af sager, der skulle bevilges af bestyrelsen og efterbevillingssager, der skulle efterbevilges af bestyrelsen. Samtlige bevillingslister og efterretningslister blev godkendt af bestyrelsen på et bestyrelsesmøde.

Dette betyder, at alle bevillinger, også dem foretaget inden for kreditudvalgets bevillingsbemyndigelse, og efterbevillinger blev behandlet, drøftet og godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsens godkendelse af bevillingerne fremgår endvidere af, at bestyrelsesformanden har underskrevet bevillingslisterne, som bevilget.

Når ikke alle bevillingslister fremlagt i sagen er underskrevet, skyldes det, at bestyrelsen sædvanligvis behandlede flere bevillingslister på samme bestyrelsesmøde, og at det typisk alene var den sidst behandlede bevillingsliste, der blev påført bestyrelsesformandens underskrift.

Sagsøgte 3 har ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med udførelse af arbejde inden for erhverv- og kreditområdet. Derimod har Sagsøgte 3 varetaget sine arbejdsopgaver på en fagligt god og forsvarlig måde i overensstemmelse med sine ansættelseskontrakter og de instrukser og vejledninger, han modtog fra direktionen.

Sagsøgte 3 havde ifølge sin ansættelseskontrakt det overordnede ansvar for erhvervs- og kreditområdet. I praksis medførte dette, at Sagsøgte 3 var overordnet ansvarlig for Team Kredit og Team Erhverv. Både Team Kredit og Team Erhverv var selvstændige afdelinger med egen afdelingsdirektør.

Sagsøgte 3 deltog ikke i sagsbehandlingen i de to teams, men havde derimod løbende overordnede drøftelser med de to afdelingsdirektører. Det var ikke Sagsøgte 3's ansvar at holde øje med, om de enkelte medarbejdere i Team Kredit og Team Erhverv overholdt deres bevillingsbeføjelser.

Dette ansvar lå i overensstemmelse med forretningsgangen for beslutningsgrundlag i forbindelse med bevilling hos afdelingsdirektørerne – det vil sige hos Vidne 5 og Person 6. Det var yderligere heller ikke Sagsøgte 3's ansvar at holde øje med, om sager blev sendt fra Team Kredit eller Team Erhverv til kreditudvalget.

- 331 -

Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at bankens forretningsgange og interne kontrolprocedurer, herunder for Team Kredit og Team Erhverv, ikke var tilrettelagt og ikke fungerede på betryggende vis. Det modsatte er derimod dokumenteret.

Dette fremgår af Intern Revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2004, ekstern revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2004, Intern Revisions revisionsprotokollat af 24. november 2005, Intern Revisions revisionsprotokollat af 10. februar 2006, Intern Revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2005, ekstern revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2005, Intern Revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2006 og Intern Revisions revisionsprotokollat til årsrapporten 2007.

I sidstnævnte var der dog en række konkrete bemærkninger til kreditområdet, herunder om ressourcesituationen i Team Kredit. Person 2 fra ekstern revision har endvidere sammenfattende forklaret, at det i 2005-2007 ikke generelt var ekstern revisions opfattelse, at der var problemer i forhold til bankens overholdelse af forretningsgange.

Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at Team Kredit ikke blev tilført tilstrækkelige ressourcer, ligesom det heller ikke er dokumenteret, at de ressourceproblemer, der omtales i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005, Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007, ekstern revisions revisionsprotokollat for årsrapporten 2006 og i ekstern revisions revisionsprotokollat for årsrapporten 2007, rent faktisk har haft nogen indflydelse på det tab, som Finansiel Stabilitet påstår at have lidt.

Team Kredit blev løbende tilført ressourcer efter behov og som reaktion på Finanstilsynets og revisionens bemærkninger. Vidne 5 har under sin forklaring bekræftet, at han fik de medarbejdere, han havde brug for.

Det fremgår af forklaringerne, at Team Erhverv med Person 6 i spidsen agerede meget selvstændigt. Sagsøgte 3 modtog som overordnet leder af Team Erhverv løbende interne revisionsrapporter om eftersyn i Team Erhverv, herunder Intern Revisions revisionsrapport 26/2007 af 9. juli 2007.

Sagsøgte 3 har om denne rapport forklaret, at det var første gang, han blev opmærksom på, at der var problemer med overholdelse af bevillingsbemyndigelserne i Team Erhverv. I forlængelse af bestyrelsens drøftelse af Intern Revisions rapport nr. 26/2007 blev Sagsøgte 3 bedt om at følge op på de forhold, der fremgik af rapporten.

Intern Revision foretog endnu et eftersyn i Team Erhverv i perioden 17. september til 5. oktober 2007 og udarbejdede revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007. Det fremgår heraf, at den indsats, som blandt andre Sagsøgte 3 havde stået for efter modtagelsen af den kritiske revisionsrapport nr. 26/2007, havde ført til, at der var sket en forbedring af

- 332 -

bevillingsprocedurerne i Team Erhverv. Både Intern Revisions revisionsrapport nr. 26/2007 og Intern Revisions revisionsrapport nr. 34/2007 konkluderede, at bonitetsvurderingen i Team Erhverv fungerede tilfredsstillende, og at bankens forretningsgange på dette område blev overholdt. I juni 2008 kom der endnu en kritisk rapport om Team Erhverv fra Intern Revision, revisionsrapport nr. 14/2008 af 30. juni 2008.

Der var i revisionsrapporten mange bemærkninger til både Team Erhvervs overholdelse af formalia samt overholdelse af bevillingsbemyndigelser. Sagsøgte 3 Sagsøgte 3 har forklaret, at man havde fået løst problemerne fra 2007, men at der nu kom mere af samme skuffe. Det er denne revisionsrapport, som der bl.a. er henvist til i Person 6's bortvisningsskrivelse.

Det fremgår af Person 6's bortvisningsskrivelse, at Person 6 blev bortvist med henvisning til hans forvaltning af ledelsesansvaret og bankens retningslinjer for indstilling og bevilling af kreditter og den grove misligholdelse af ansættelsesforholdet. Han havde som afdelingsdirektør for Team Erhverv ansvaret for, at bankens retningslinjer blev fulgt.

Han havde personligt i forbindelse med to lånesager givet tilsagn om lån og etablering af lån langt ud over hans egen bevillingsramme. Han havde bevidst tilbageholdt bevillingsansøgninger for kreditudvalget. Hans dispositioner blev vurderet som en direkte obstruktion af de instruktioner, direktionen havde givet. Der har verseret en voldgiftssag mellem Person 6 og Finansiel Stabilitet.

Voldgiftssagen blev afsluttet ved forlig, og indholdet af forliget er efter det af Finansiel Stabilitet oplyste undergivet fortrolighed. Det kan lægges til grund, at Person 6 har haft et stort og selvstændigt ansvar. Sagsøgte 3 er ikke ansvarlig for Person 6's selvstændige varetagelse heraf. Sagsøgte 3 bevilgede ikke lån uden om lånesagssystemet.

Sagsøgte 3 har på intet tidspunkt under sin ansættelse fået tjenstlig påtale eller i øvrigt modtaget kritik af sit arbejde i banken. Sagsøgte 3 varetog sin stilling upåklageligt, og bankens ledelse var meget tilfredse med hans arbejde. Dette understøttes af, at Sagsøgte 3 i 2006 fik udbetalt en bonus på 350.000 kr. samt fik en årlig lønstigning på omkring 12 % til 1,2 mio. kr. årligt.

Det understøttes videre af, at Sagsøgte 3 pr. 1. januar 2007 steg yderligere i løn til 1,5 mio. kr. årligt. Det understøttes endelig af, at Sagsøgte 3 den 18. december 2007 modtog en bonus på 257.250 kr. som tak for en ekstraordinær god indsats i 2007. Bonusserne og lønstigningerne udgjorde en klar tilkendegivelse af, at ledelsen var glade for og tilfredse med det arbejde, som Sagsøgte 3 udførte for banken.

Ikke engang i Sagsøgte 3's opsigelse eller i forbindelse hermed er det – i modsætning til hvad der var tilfældet for afdelingsdirektør Person 6 i Team Erhverv – anført eller gjort gældende, at han skulle have misligholdt sit

- 333 -

ansættelsesforhold eller i øvrigt ikke have varetaget sin stilling. Efter at Sagsøgte 3 Sagsøgte 3 var blevet opsagt, udbetalte banken og Finansiel Stabilitet løn uden forbehold igennem 11 måneder. Finansiel Stabilitet udbetalte endvidere den 31. juli 2009 en kontant fratrædelsesgodtgørelse på mere end 3,3 mio. kr. uden forbehold.

Sagsøgte 3 udførte således sit arbejde nøjagtigt, som ledelsen ønskede det, og det blev han belønnet for gennem lønforhøjelser og bonus.

Alene på baggrund af de tilbagemeldinger, Sagsøgte 3 har fået i forhold til udførelse af sit arbejde, herunder lønforhøjelser og bonusser, kan det således lægges til grund, at Sagsøgte 3 ikke har misligholdt sin ansættelseskontrakt og derfor ikke har handlet ansvarspådragende over for banken.

Sagsøgte 3 kan ikke gøres ansvarlig for bestyrelsen og direktionens valg af overordnede strategier, herunder om udlånsvækst samt salg og finansiering af egne aktier. Sagsøgte 3 traf ikke beslutninger og havde ikke indflydelse på bankens overordnede strategier eller forretningsmodel. Sagsøgte 3 var som ansat i banken ved udførelsen af sit arbejde underlagt direktionen og bestyrelsens instruks. Sagsøgte 3 har ageret inden for de rammer, som direktionen og bestyrelsen har fastlagt.

Sagsøgte 3 kan ikke ifalde ansvar, hvis landsretten måtte finde, at bankens strategi om udlånsvækst var uforsvarlig eller ansvarspådragende. Et sådant eventuelt ansvar må pålægges den eller de personer, der i givet fald har handlet retsstridigt ved at tage beslutning om strategien. Som det fremgår af blandt andet parts- og vidneforklaringerne, havde banken i perioden frem til 2007 en bevidst og klar strategi om vækst, herunder vækst i udlån. Strategien blev besluttet af bankens direktion og bestyrelse, og Sagsøgte 3 deltog ikke i beslutningen.

Sagsøgte 3 kan ikke ifalde ansvar, hvis landsretten retten måtte finde, at bankens strategi om salg og finansiering af egne aktier var uforsvarlig eller ansvarspådragende. Et sådant eventuelt ansvar må pålægges den eller de personer, der i givet fald har handlet retsstridigt ved at tage beslutning om strategien.

Som det fremgår af blandt andet parts- og vidneforklaringerne, havde banken i perioden frem til 2007 en bevidst og klar strategi om at gøre flere kunder til aktionærer, det vil sige en strategi om salg af bankens egne aktier. Strategien blev besluttet af bankens direktion og bestyrelse, og Sagsøgte 3 deltog ikke i beslutningen.

Salget af og finansieringen af aktier til bankens store kunder blev godkendt af direktionen og bestyrelsen. Aktielånet i foråret 2006 til Person 3 blev bevilget af direktionen ved Sagsøgte 1, og udvidelsen af aktielånet i

- 334 -

efteråret 2007 blev bevilget af direktionen ved Sagsøgte 2 og Sagsøgte 12. Begge bevillinger blev tiltrådt af bestyrelsen, jf. herved bestyrelsens behandling af bevillingsliste 619 og 685.

I forhold til de konkrete engagementer, som Finansiel Stabilitet har krævet erstatning for, har Sagsøgte 3 bestridt at have handlet ansvarspådragende i forhold til kreditsagsbehandlingen i banken eller generelt ved bevillinger af engagementer, forlængelser, udvidelser, opfølgninger eller andre beslutninger. Sagsøgte 3 har herunder bestridt, at han på nogen vis har handlet ansvarspådragende i forbindelse med bankens engagement med CenterPlan, Vidne 10/Nestor koncernen, Person 53 m.fl. og i øvrigt, at banken har lidt et erstatningsretligt relevant tab angående engagementerne.

Det centrale for den ansvarsvurdering, der skal foretages i forhold til de konkrete bevillinger, er, hvorvidt beslutningsgrundlaget var forsvarligt på beslutningstidspunktet, jf. UfR 1962.814 H og Bank 10-dommen. Finansiel Stabilitet har bevisbyrden herfor.

Udbetaling af et lån forud for bestyrelsens bevilling eller tiltrædelse af en bevilling er uden erstatningsretlig relevans, hvis det ikke var ansvarspådragende for bestyrelsen at bevilge lånet eller tiltræde bevillingen af lånet.

Finansiel Stabilitet har ikke ved syn og skøn, brancheudtalelse eller andet sagkyndigt bevis påvist, at der er handlet uforsvarligt, eller i øvrigt godtgjort hvilke krav, der kan stilles til beslutningsgrundlaget for kreditgivning i en bank.

Det skriftlige grundlag, som Finansiel Stabilitet har fremlagt, gør det ikke i fornødent omfang muligt på et tilstrækkeligt sikkert grundlag at foretage en vurdering af, om der er handlet ansvarspådragende ved kreditgivningen i de enkelte udlånsengagementer. Finansiel Stabilitet har ikke foretaget en tilstrækkelig og relevant oplysning af sagen.

Det er alene Finansiel Stabilitet, der har rådighed over sagens materiale og dokumenter, og som må bære den bevismæssige skadevirkning ved ikke at have oplyst sagen tilstrækkeligt i form af fremlæggelse af blandt andet kontoudtog, låneaftaler, sikkerhedsdokumenter, lånetilbud, ejendomsmæglerrapporter, pantebrev, besigtigelsesnotater, budgetter, entrepriseaftaler samt finansieringstilsagn fra andre banker og realkreditinstitutter.

Sådanne dokumenter er af stor relevans for vurderingen af engagementerne og sagsbehandlingen i banken, således som det også blev udtalt af skønsmændene i Bank 4-sagen. Finansiel Stabilitet har valgt at kritisere bankens udlån og sagsbehandling uden at fremlægge bankens lånesager, det vil sige uden at fremlægge det grundlag, der er genstand for kritik. Det kan på

- 335 -

baggrund af forklaringerne lægges til grund, at kundemapperne var meget omfangsrige, og videre at de bl.a. indeholdt ovennævnte dokumenter. Det kan lægges til grund, at der i høj grad var styr på bankens lånedokumenter mv., jf. Vidne 34's forklaring. Det kan også lægges til grund, at der opstod rod i materialet efter Finansiel Stabilitets overtagelse af banken, jf. Vidne 5's og Vidne 25's forklaringer.

De eksterne vurderinger, der løbende er foretaget af banken, understøtter ikke sagsøgers kritik. Det kan lægges til grund, at Finanstilsynet løbende foretog en grundig vurdering af bankens engagementer, herunder i efteråret 2007. Finanstilsynet gav engagementerne en god bonitetsvurdering.

Det kan lægges til grund, at revisionen i 2005, 2006 og 2007 gennemgående har erklæret, at engagementerne var målt korrekt og videre, at engagementerne ikke var risikobehæftede udover normal forretningsmæssig risiko. Det kan lægges til grund, at skønsmændene samlet set har fundet, at revisionen kunne erklære sig, som angivet ovenfor.

Det kan endelig lægges til grund, at Østre Landsret i Bank 4-dommen ikke har fundet grundlag for, at banken i 2007 skulle have foretaget nedskrivninger udover de faktisk foretagne.

Der er ikke handlet uforsvarligt og retsstridigt i forbindelse med de konkrete engagementer. Det bestrides herunder, at der gælder særlige retlige og/eller faktiske krav til, hvilke oplysninger en skriftlig kreditindstilling skal indeholde, og hvordan den skal udformes.

De overtræk, der forekom i banken, var sædvanlige i perioden 2005-2008, således som det også er anført af skønsmændene i Bank 4-sagen, ligesom overtræk var bevilget i overensstemmelse med bankens forretningsgange. Rammebevillingerne, i de store engagementer, fraveg ikke sædvanlig branchestandard på daværende tidspunkt.

En finanskonstruktion udgjorde ikke en uforsvarlig sikkerhed, Finanstilsynet var bekendt med bankens anvendelse af finanskonstruktioner, og anvendelsen gav ikke tilsynet anledning til påbud, risikooplysning eller andet. Bevilling af blancolån er ikke uforsvarligt, men derimod ønskværdigt, jf. UfR 2015.2075 H.

Spørgsmålet om, hvorvidt der skal stilles krav om forsalg eller ej, er ligesom øvrig kreditgivning baseret på et forretningsmæssigt skøn, og en politik om forsalg kan fraviges.

Et eventuelt erstatningskrav mod Sagsøgte 3 er bortfaldet ved bankens retsfortabende passivitet, idet bankens direktion ikke på de tidspunkter, hvor den blev gjort opmærksom på de faktiske forhold omfattet af nærværende sag, gjorde ham opmærksom på, at banken anså forholdene for misligholdelse af hans ansættelsesforhold.

- 336 -

Et eventuelt erstatningskrav mod Sagsøgte 3 er bortfaldet ved bankens retsfortabende passivitet, senest på tidspunktet for opsigelsen, idet banken i forbindelse med opsigelsen af Sagsøgte 3 ikke gjorde ham opmærksom på, at banken anså ham for at have misligholdt sit ansættelsesforhold eller i øvrigt have handlet ansvarspådragende, eller tog forbehold for et senere erstatningskrav, jf. UfR 1985.101 H.

Banken gav derimod afkald på at gøre et erstatningskrav gældende over for ham ved at indgå aftale om, at vilkårene i opsigelsen var til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav i forbindelse med fratrædelsen, jf. UfR 2016.2666 V.

Subsidiært gøres det gældende, at et eventuelt erstatningskrav mod Sagsøgte 3 er bortfaldet ved bankens og/eller Finansiel Stabilitets retsfortabende passivitet, idet banken og Finansiel Stabilitet i hele perioden fra september 2008 til juli 2009 månedligt udbetalte løn til Sagsøgte 3 uden forbehold for et eventuelt senere erstatningskrav.

Mere subsidiært gøres det gældende, at et eventuelt erstatningskrav mod Sagsøgte 3 er bortfaldet ved bankens og/eller sagsøgers retsfortabende passivitet, idet Finansiel Stabilitet den 27. juli 2009 udbetalte en fratrædelsesgodtgørelse på over 3,3 mio. kr. svarende til 2 års løn uden forbehold for et eventuelt senere erstatningskrav.

Den advokatredegørelse, der rejste kritik af Sagsøgte 3 og konkluderede, at han skulle have handlet ansvarspådragende, blev offentliggjort den 24. juli 2009, det vil sige hele tre dage forinden udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen til Sagsøgte 3.

Sagsøgte 3 anså ikke sig selv for omfattet af advokatundersøgelsen, der udgjorde en undersøgelse af direktionen, bestyrelsen og revisionen, hvilket fremgår direkte af advokatundersøgelsen, pkt. 2.1.

Finansiel Stabilitets betaling af fratrædelsesgodtgørelse, tre dage efter at sagsøger utvivlsomt blev bekendt med advokatundersøgelsens konklusion, må under alle omstændigheder give Sagsøgte 3 en berettiget forventning om, at banken ikke anså ham for at have misligholdt sit ansættelsesforhold, eller at han i øvrigt ikke skulle have varetaget sin stilling i banken, samt at banken eller Finansiel Stabilitet ikke ville rejse noget krav mod ham i så henseende.

Finansiel Stabilitet har ikke lidt et erstatningsretligt relevant tab. Tabsopgørelsen bestrides i sin helhed og således både i forhold til, at opgørelsen indeholder opgjorte tab uden erstatningsretlig relevans, og til at tabet samlet og i forhold til delposter er opgjort forkert og mangelfuldt. Det kan ubestridt lægges til grund, at det krav, der indtales af Finansiel Stabilitet, er konkursboets (Den Gamle Banks) krav. Bankens tab på udlånsengagementer for så vidt angår bankens ti mest tabsgivende kunder er af Finansiel Stabilitet opgjort til et

- 337 -

skønnet foreløbigt realistisk tab på 2.859.822.417,80 kr. og et foreløbigt estimeret minimumstab på 1.560.944.591,02 kr. Opgørelsen bestrides i sin helhed i forhold til Sagsøgte 3, idet det gøres gældende, at der kun skal indgå tab på bevillinger, som Sagsøgte 3 faktisk har deltaget i. Det gøres videre gældende, at tilskrevne renter, gebyrer og sikkerheder skal fragå ved opgørelsen af det påståede tab, og at det træk, der var på de ti mest tabsgivende kunders konti pr. 1. januar 2005, skal fragå ved opgørelsen af det påståede tab.

Tabsdokumentationen fremlagt af Finansiel Stabilitet bestrides i sin helhed, både for så vidt angår relevans og beløbsmæssig opgørelse. Det gøres ex tuto gældende, at Finansiel Stabilitets tabsdokumentation ikke giver et sådant fornødent grundlag, at tabet kan fastsættes skønsmæssigt, jf. UfR 1926.239 H.

Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at der er årsagsforbindelse mellem de påståede tab og nogen handling eller undladelse foretaget af Sagsøgte 3, og bevisbyrden hverken kan eller skal vendes, således som det er gjort gældende af Finansiel Stabilitet.

Det gøres herunder gældende, at ethvert tab som banken måtte have lidt, som hovedårsag er en følge af den ekstraordinære negative udvikling på ejendomsmarkedet, pengemarkedet og aktiemarkedet, generelt benævnt finanskrisen.

Det bestrides, at de omstændigheder, der generelt kan benævnes finanskrisen, med rimelighed burde have været forudset på tidspunktet for bevillingen af de kritiserede lån, jf. herved Fondsrådets afgørelse af 22. februar 2010 og UfR 1962.814 H. Det bestrides, at banken har lidt et adækvat tab som følge af nogen handling eller undladelse foretaget af Sagsøgte 3.

Det er Finansiel Stabilitet, der har bevisbyrden for, at der foreligger adækvans.

Et eventuelt erstatningskrav mod Sagsøgte 3 skal bortfalde eller lempes efter erstatningsansvarslovens § 23, stk. 1, eller stk. 3, jf. stk. 1, og skal under alle omstændigheder bortfalde efter erstatningsansvarslovens § 24. Et erstatningskrav på 1.000.000.000 kr. vil være urimeligt tyngende for en lønmodtager som Sagsøgte 3 Sagsøgte 3.

Hvis landsretten måtte finde, at Sagsøgte 3 i forening med en eller flere af de øvrige sagsøgte er erstatningsansvarlig, skal han i den interne fordeling mellem de

- 338 -

erstatningsansvarlige ikke bære det endelige ansvar eller skal bære mindst mulig heraf, jf. erstatningsansvarslovens § 25. Sagsøgte 3 indtager en særrolle i forhold til sagens øvrige parter. Han var arbejdstager og funktionæransat, og han var ikke medlem af bankens direktion, men derimod underlagt direktionens og bestyrelsens instruks i forhold til de opgaver, han udførte i banken.

Sagsøgte 3's særlige rolle i forhold til såvel revision som direktion og bestyrelse skal tillægges væsentlig betydning ved den interne fordeling af et eventuelt erstatningskrav mellem de sagsøgte. Det vil være ganske usædvanligt og åbenbart urimeligt, at et ansvar omhandlet af nærværende sag i sidste ende på nogen måde skulle bæres af en funktionæransat medarbejder som Sagsøgte 3.

7.4. Sagsøgte 4 Sagsøgte 4 har overordnet gjort gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge ham erstatningsansvar som følge af hans varetagelse af bestyrelseshvervet i Bank 1 i perioden fra primo 2005 til sommeren 2008. Den bevisførelse, der har fundet sted under sagen, dokumenterer, at Sagsøgte 4 – på det grundlag der har været præsenteret for ham og den øvrige bestyrelse – ikke har handlet ansvarspådragende.

Den ansvarsnorm, som finder anvendelse i forhold til Sagsøgte 4, er den i dansk ret gældende almindelige culpanorm, herunder den culpanorm der fulgte af den dagældende aktieselskabslovs § 140. Sagsøgte 4 og de øvrige bestyrelsesmedlemmer skal ikke bedømmes ud fra en professionsansvarsnorm.

Den ansvarsnorm, der skal danne grundlag for landsrettens bedømmelse af Sagsøgte 4's adfærd som henholdsvis næstformand for bestyrelsen fra januar 2005 til marts 2006 og formand for bestyrelsen fra marts 2006 til august 2008, er den samme ansvarsnorm, som den der finder anvendelse ved bedømmelsen af den øvrige bestyrelses adfærd. Alle bestyrelsesmedlemmerne havde samme kendskab til bankens forhold og fik forelagt det samme beslutningsgrundlag i relation til bevillinger.

Sagsøgte 4 har til stadighed alene handlet med hensigt om behørig varetagelse af bankens interesser på grundlag af de informationer, han har haft til rådighed, og Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at dette ikke skulle være tilfældet. Allerede som følge heraf, er der ikke grundlag for at statuere et ansvarsgrundlag i forhold til Sagsøgte 4, idet han til stadighed har handlet indenfor rammerne af ”Business Judgement Rule” og dermed på intet tidspunkt har varetaget andre interesser end Bank 1's interesser, herunder

- 339 -

særligt egne interesser.

Der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvet af bankens bestyrelse, jf. herved også Østre Landsrets præmisser i Bank 10-dommen, som endvidere skal sammenholdes med, at landsretten alene fandt grundlag for at domfælde i forhold til de sagsøgte i de engagementer, hvor der i større eller mindre grad forelå en egen interesse i relation til det enkelte engagement.

Samtlige de bevillinger, som Sagsøgte 4 har være inddraget i, er tiltrådt uden varetagelse af nogen form for ”egen interesse” og dermed alene og udelukkende i bankens interesse. Det af Sagsøgte 4 udøvede bevillingsskøn bør derfor lægges til grund som værende inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” og er dermed ikke ansvarspådragende.

Sagsøgte 4 havde således behørigt grundlag for at antage, at de af bankens direktion og medarbejdere foretagne vurderinger af bankens solvensbehov og de i den forbindelse foretagne risici reservationer/tillæg til bankens solvensbehov, var udtryk for reservationer, der udsprang af almindelige risici, herunder kreditrisici, funderet i den af banken udøvede forretningsmæssige virksomhed. Risici som – selv såfremt de efterfølgende eventuelt måtte blive aktualiseret – fuldt ud kunne afdækkes inden for bankens solvensbehov og som sådan ikke ville ændre ved bankens status som going concern og dermed fortsættende bank.

Sagsøgte 4 har på intet tidspunkt deltaget i møder med kunder, deltaget i møder eller foretaget kreditsagsbehandling i kreditudvalget mv. eller på anden vis forudgående været involveret i udarbejdelsen af de bevillingsansøgninger, der blev forelagt til bestyrelsen. Derfor skal vurderingen af Sagsøgte 4's adfærd alene bedømmes på grundlag af de oplysninger, der blev fremsendt til bestyrelsen forud for bestyrelsesmøderne og/eller fremkom på bestyrelsesmøderne.

De ledelsesberetninger, der blev aflagt i forbindelse med bankens årsrapporter for henholdsvis 2005, 2006 og 2007, har været retvisende og dermed afspejlet bankens aktiviteter. Ledelsesberetningerne skal læses i sammenhæng med årsregnskaberne, der tillige er retvisende.

Det bestrides således, at Sagsøgte 4 skulle have handlet i strid med lov om finansiel virksomhed §§ 185-187 eller andre bestemmelser i denne lov i øvrigt. Subsidiært gøres det i relation hertil gældende, at Sagsøgte 4, i det omfang landsretten ikke måtte være enig heri, ikke har haft grund til at antage, at dette var tilfældet.

Der henvises i den forbindelse til, at såvel den interne som den eksterne revision har revideret bankens årsrapporter indeholdende ledelsesberetning og årsregnskab i årerne 2005, 2006

- 340 -

og 2007 og i den forbindelse har afgivet en såkaldt ”blank” påtegning uden supplerende oplysninger, samt i øvrigt ikke har haft væsentlige revisionsprotokolbemærkninger vedrørende de pågældende ledelsesberetninger og/eller årsregnskaber.

Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at bestyrelsen skulle have udvist en ansvarspådragende adfærd ved udøvelsen af bestyrelsens bevillingsskøn.

Det forhold, at der eventuelt måtte være begået fejl fra Sagsøgte 4's side, medfører ikke i sig selv, at der foreligger et ansvarsgrundlag, allerede fordi der i givet fald er tale om fejl, der har fundet sted i forbindelse med Sagsøgte 4's varetagelse af bestyrelseshvervet indenfor rammerne af ”Business Judgement Rule” . At et bevilget engagement efterfølgende påfører banken endog muligt betydelig tabsrisiko og tab, er således heller ikke i sig selv ansvarspådragende.

Sagsøgte 4 har endvidere gjort gældende, at han i forhold de ti udvalgte, konkrete engagementer i denne sag ikke i forbindelse med kreditbevillinger vedrørende disse engagementer og tilsvarende øvrige engagementer har haft grundlag for at antage, at han og den øvrige bestyrelse ikke varetog bankens interesser inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” i forbindelse med beslutning om de pågældende kreditbevillinger.

Som forholdene var fremlagt for bestyrelsen i perioden fra primo 2005 til sommeren 2008, har Sagsøgte 4 ikke haft grundlag for at antage, at direktionen eller kreditudvalget, Team Kredit og de enkelte teams ikke på tilsvarende vis varetog bankens interesser, herunder sikrede at der var gennemført den fornødne kreditsagsbehandling med henblik på at sikre, at kreditbevillingerne, hvad enten de blev bevilget af bestyrelsen, efterbevilget af bestyrelsen eller bevilget af direktionen, blev bevilliget på et forsvarligt og korrekt gennemarbejdet, kreditfagligt grundlag.

De bevillinger der er blevet forelagt i bestyrelsen til bevilling eller efterbevilling i perioden fra primo 2005 til sommeren 2008, er indstillet til godkendelse under tre forskellige direktioner, henholdsvis Sagsøgte 1 i perioden primo 2005 til marts 2007, Sagsøgte 2 i perioden marts 2007 til juli 2007 og Sagsøgte 12 i perioden juli 2007 til august 2008.

Den adfærd og det skøn, bestyrelsen i Bank 1 har udøvet i perioden fra 2005 til 2008, har ikke været ansvarspådragende, blandt andet når henses til, at Finanstilsynet tre gange under to forskellige direktioner i henholdsvis december 2006, juli 2007 og marts

- 341 -

2008 fandt, at bankens solvensbehov lå inden for bankens solvens og var opgjort og målt i overensstemmelse med dagældende lovgivning herom.

Finanstilsynet har dermed konkret bekræftet eller godkendt, at bankens kapitalberedskab efter tilsynets vurdering var tilstrækkeligt til at modstå de risici, der var knyttet til bankens virksomhed, jf. herved om bankens opgørelse af det individuelle solvensbehov den dagældende § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed og Finanstilsynets vejledning nr. 9377 af 30. juni 2005 om opgørelse af solvensbehov samt de vejledende retningslinjer i henhold til § 124, stk. 3, og § 125, stk. 5, i lov om finansiel virksomhed.

Det forhold, at Finanstilsynet i december 2006, juli 2007 og marts 2008 har godkendt eller bekræftet direktionens og medarbejderes opgørelse af bankens solvensbehov som tiltrådt af bankens bestyrelse, indebar, at bestyrelsen med rette kunne antage, at den strategi og de hertil knyttede risici, som banken blev drevet under og var blevet drevet under de foregående to årtier med stor succes, skete under behørig hensyntagen til det efter Finanstilsynets fagkyndige og professionelle vurdering nødvendige solvensbehov.

Bestyrelsen har således på intet tidspunkt før sommeren 2008 haft grund til at antage, at det af banken opgjorte og af Finanstilsynet godkendte solvensbehov ikke var af en sådan størrelse, at der alene var en meget lille risiko for, at kreditorer, herunder indskydere, ville lide tab.

Bestyrelsen kunne således med rette antage, at såvel bankens solvensbehov som solvens var tilstrækkeligt til at modstå eventuelle fremtidige mulige tab afstedkommet af normale erhvervsmæssige risici i modsætning til f.eks. tab forårsaget af en verdensomspændende og uforudsigelig finanskrise.

Bestyrelsen havde ikke grund til at antage, at banken ikke på noget tidspunkt i perioden fra 1. januar 2005 til sommeren 2008 havde opgjort et korrekt, fyldestgørende og tilstrækkeligt solvensbehov.

Bestyrelsen havde dermed ikke grund til at antage, at banken ikke havde det fornødne solvensbehov og dermed solvens til at imødegå normale, forudsigelige risici knyttet til en bankdrift af den karakter og med de risici, herunder usandsynlige, men dog ikke utænkelige risici, som den af Bank 1 udøvede bankdrift blev udøvet under.

Dette omfatter således mulige kredit-, likviditets- og markedsrisici samt videre organisatoriske- og administrative risici, etc., jf. herved også senest den af den daværende direktør Sagsøgte 12 den 18. januar 2008 til Finanstilsynet fremsendte opgørelse og grundlaget for beregning af bankens solvens og solvensbehov, som efterfølgende blev godkendt af Finanstilsynet den 11. marts 2008.

Bankens bestyrelse har med rette haft behørigt grundlag for at antage, at det forretningsmæssige skøn og de forretningsmæssige aktiviteter, bestyrelsen udøvede i den pågældende periode, således også efter Finanstilsynets fagkyndige og professionelle vurdering skete i overensstemmelse med lov om finansiel virksomheds krav til solvensbehov og solvens, idet Finanstilsynet i henhold til

- 342 -

§ 225, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed var forpligtet til at inddrage bankens tilladelse efter en af tilsynet fastsat frist, såfremt man ikke var enig heri. En sådan frist fastsatte Finanstilsynet imidlertid ikke i perioden fra 1. januar 2005 til sommeren 2008.

Tværtimod bekræftede eller godkendte Finanstilsynet det af bankens direktion og medarbejdere opgjorte og af bestyrelsen tiltrådte solvensbehov i henholdsvis december 2006, juli 2007 og marts 2008, hvorved Finanstilsynet bekræftede bestyrelsen i dens opfattelse af, at banken ved opgørelsen af solvensbehovet til stadighed havde taget højde for de risici, der var knyttet til bankens forretningsmæssige aktiviteter, uanset at der efter Finanstilsynets fagkyndige og professionelle vurdering var sket en vis ændring i markedsvilkårene i perioden fra 1. januar 2005 til marts 2008.

Bestyrelsen kunne således med rette gå ud fra, at når Finanstilsynet godkendte bankens solvensbehov i december 2006, juli 2007 og marts 2008, skete dette på grundlag af det gældende regelgrundlag og på baggrund af Finanstilsynets samlede konkrete kendskab til Bank 1, herunder bankens engagementer, forretningsgange, organisation mv.

Såvel bankens daværende direktion, daværende bestyrelse, daværende interne revision, daværende eksterne revision, herunder både Ernst & Young og KPMG som henholdsvis fratrædende og tiltrædende ekstern revision primo 2008, og slutteligt Finanstilsynet vurderede alle, at banken var going concern på tidspunktet for aflæggelse af årsrapporten for henholdsvis 2005, 2006 og 2007, hvorfor bestyrelsen allerede af den grund ikke kan have handlet erstatningspådragende.

Der må endvidere henses til, at bestyrelsen til stadighed har varetaget bankens interesser inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” uden varetagelse af egne interesser.

Bestyrelsen kunne således med rette antage, at de mulige risici, der var knyttet til bestyrelsens bevillinger, var af almindelig karakter under hensyn til Bank 1's aktiviteter, herunder at de kunne rummes inden for det af banken opgjorte solvensbehov, i det omfang de eventuelt fremtidig måtte blive aktualiseret, jf. den dagældende lov om finansiel virksomhed § 124, stk. 3, og Finanstilsynets vejledninger om opgørelse af solvensbehov.

Såfremt Finanstilsynets daværende direktør Vidne 13 i 2006 havde gjort bestyrelsen opmærksom på, at han fandt, at bankens daværende direktør Sagsøgte 1 var ”udenfor pædagogisk rækkevidde” , ville bestyrelsen naturligvis have søgt dette forhold afklaret nærmere, herunder foretaget de eventuelle nødvendige skridt i den forbindelse på samme måde, som bestyrelsen straks handlede i sommeren 2007, efter at Finanstilsynets daværende direktør på mødet den 5. juli 2007 meddelte bankens

- 343 -

administrerende direktør Sagsøgte 12 og Sagsøgte 4, at Finanstilsynet ønskede, at banken udskiftede den eksterne revision.

Efter den dagældende lov om finansiel virksomhed § 64, stk. 2, nr. 4., jf. § 351, stk. 1, havde Finanstilsynet på et hvilket som helst tidspunkt i perioden primo 2005 til august 2008 mulighed for at pålægge bestyrelsen at afskedige direktionen, og såfremt bestyrelsen ikke fulgte dette pålæg, at inddrage bankens tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed.

Forud for Sagsøgte 1's fratræden orienterede Finanstilsynet imidlertid ikke bankens bestyrelse om, at Finanstilsynets daværende direktør i efteråret 2006 vurderede, at Sagsøgte 1 var ”udenfor pædagogisk rækkevidde” .

Hvis Finanstilsynet i efteråret 2006 havde gjort bestyrelsen opmærksom på, at tilsynet i efteråret 2006 satte banken under såkaldt skærpet tilsyn, havde Sagsøgte 4 og den øvrige bestyrelse taget initiativ til at iværksætte processer og tiltag, der i en dialog med Finanstilsynet kunne medføre, at et sådant skærpet tilsyn ophørte. En sådan meddelelse fremkom imidlertid ikke fra Finanstilsynet til bestyrelsen.

Tværtimod godkendte Finanstilsynet efterfølgende, såvel i december 2006, juli 2007 som i marts 2008, det af banken opgjorte solvensbehov.

Efter den dagældende lov om finansiel virksomhed § 349, stk. 1, havde Finanstilsynet på et hvilket som helst tidspunkt i perioden primo 2005 til august 2008 mulighed for, at pålægge banken at udarbejde en redegørelse for virksomhedens økonomiske stilling og fremtidsudsigter, såfremt Finanstilsynet havde været i tvivl om, hvorvidt banken fremadrettet kunne få problemer af den karakter, som Finansiel Stabilitet har fremført under denne sag.

Finanstilsynet har imidlertid på intet tidspunkt i perioden fra januar 2005 til sommeren 2008 fundet grundlag for at anmode/pålægge Bank 1 om udarbejdelse af en sådan redegørelse.

Landsretten kan derfor ved sagens afgørelse lægge til grund, at Finanstilsynet på baggrund af et fyldestgørende grundlag og ved udøvelse af en fagkyndig og professionel vurdering som tilsynsmyndighed ikke har fundet grundlag for at anmode eller udstede pålæg til Bank 1 om at udarbejde en redegørelse efter § 349, stk. 1, og at Finanstilsynet hverken i december 2006, juli 2007, december 2007 eller i øvrigt i den relevante periode har vurderet, at der var grund til at antage, at den økonomiske situation var sådan, at virksomheden kunne få problemer i fremtiden.

Dette har tilsvarende frem til sommeren 2008 også været Sagsøgte 4's vurdering og forretningsmæssige skøn, der har været udøvet inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” .

Landsretten skal i overensstemmelse med præmisserne i Bank 4-dommen ved stillingtagen til rimeligheden af det af Sagsøgte 4 i denne sammenhæng udøvede forretningsmæssige skøn vurdere dette efter en almindelig culpanorm i modsætning til den professionsansvarsnorm, der skal anvendes ved stillingtagen til en vurdering udøvet af en fagkyndig og professionel tilsynsmyndighed på

- 344 -

et oplyst og kvalificeret grundlag. Endelig bemærkes, at såvel Moody’s som kapitalmarkedet i almindelighed anlagde en tilsvarende vurdering af Bank 1 i perioden fra januar 2005 til 2008. Bank 1 havde således betydelige muligheder for at fremskaffe funding, jf. herved også bankens fondsbørsmeddelelse af 18. april 2007.

Sammenfattende har Sagsøgte 4 herom gjort gældende, at hverken han eller bankens øvrige bestyrelse, når der henses til de ovennævnte forhold, ikke på noget tidspunkt har haft grund til at antage, at banken i perioden fra 1. januar 2005 frem til sommeren 2008 havde påtaget sig risici af en sådan karakter eller omfang, at banken ikke inden for det beregnede solvensbehov og den opgjorte basiskapital og i øvrigt som going concern havde mulighed for at håndtere en eventuel aktualisering af sådanne risici på en sådan måde, at bankens kreditorer, herunder indskydere i banken, ikke ville lide tab.

Bestyrelsen har i forbindelse med stillingtagen til bankens direktions og medarbejderes konstatering af OIV i perioden fra 1. januar 2005 til marts 2008 og den hertil knyttede vurdering af, hvilket muligt nedskrivningsbehov konstateringen af OIV eventuelt måtte give grundlag for, handlet inden for ”Business Judgement Rule” og dermed ikke erstatningspådragende.

Der skal i den forbindelse blandt andet henses til, at den højeste tabs- og nedskrivningsprocent i Bank 1 i perioden 1990-2006 var 2,3 %. Intern Revision og ekstern revision har i perioden fra 1. januar 2005 til marts 2008 til stadighed vurderet og tiltrådt bankens vurdering af, i hvilket omfang der kunne konstateres OIV med et deraf følgende eventuelt muligt nedskrivningsbehov.

Ekstern revision har i juni/juli 2006 gennemgået alle bankens engagementer over 15 mio. kr. og er ikke i den forbindelse fremkommet med væsentlige bemærkninger hertil.

Såvel den interne som den eksterne revision har for hvert af årene 2005, 2006 og 2007 i den til bestyrelsen udarbejdede revisionsprotokol som gennemgået af revisorerne for bestyrelsen erklæret sig enig i, at bankens væsentligste engagementer var opgjort og målt korrekt af bankens direktion eller medarbejdere.

Såvel den interne som den eksterne revision har for hvert af årene 2005, 2006 og 2007 på baggrund af de af dem vurderede nødvendige og tilstrækkelige revisionshandlinger afgivet en såkaldt blank påtegning på bankens årsrapporter, omfattende såvel årsregnskabet som ledelsesberetningen.

Da KMPG primo 2008 tiltrådte som ekstern revision, erklærede man sig i åbningsbalancen enig i bankens vurderinger, som også var tiltrådt af den afgående eksterne revision. Finanstilsynet har desuden gennemgået bankens engagementer, herunder hovedparten af de af denne sag omfattede engagementer i henholdsvis december 2006 og december 2007, og i den forbindelse i

- 345 -

december 2006 erklæret sig enig i bankens nedskrivninger og i december 2007 tilsvarende erklæret sig enig i bankens nedskrivninger, bortset fra to engagementer ud af de 70 væsentlige engagementer, som Finanstilsynet gennemgik.

Sagsøgte 4 har ikke haft grund til at antage, at banken ikke løbende bestræbte sig på at opfylde de krav, der følger af lov om finansiel virksomhed §§ 70-71, ligesom Sagsøgte 4 og den øvrige bestyrelse, i det omfang bestyrelsen er blevet bekendt med, at dette konkret ikke har været tilfældet, straks har handlet i forhold hertil.

Bestyrelsen fulgte umiddelbart og straks op på og sikrede, at de påbud og påtaler, som Finanstilsynet fremkom med over for Bank 1 i forlængelse af Finanstilsynets besøg i foråret 2005, blev bragt på plads. Også de påbud og påtaler, som Finanstilsynet fremkom med i foråret 2008, fulgte bestyrelsen umiddelbart og straks op på og sikrede blev bragt på plads.

Finanstilsynet afgav hverken i 2006 eller i 2007 påbud eller påtale over for Bank 1, bortset fra to for denne sag irrelevante tilfælde vedrørende tilsynets påtale af den formelle regnefejl ved overskridelse af en dispensation om CenterPlans engagementsgrænse og et påbud om offentliggørelse af solvensbehovet.

De forhold, der i 2005 havde givet Finanstilsynet anledning til påbud eller påtale i 2006, 2007 og 2008, var enten fuldstændig upåtalt af Finanstilsynet eller gav alene anledning til en risikooplysning. En risikooplysning er ikke udtryk for en adfærd i strid med lov om finansiel virksomhed og giver således heller ikke tilsynet mulighed for sanktion.

Det forhold, at man gik fra påtale og påbud i 2005 til ingen omtale eller en risikooplysning i 2006 og 2007, har Sagsøgte 4 således opfattet som udtryk for, at banken på disse punkter havde gennemgået en positiv proces som forudsat, da det blev initieret af bestyrelsen i 2005.

Der er en pligt for såvel den interne som den eksterne revision til udtrykkeligt i årsrevisionsprotokollatet at gøre bestyrelsen opmærksom på, såfremt der ved årsafslutningen er uopfyldte påbud/påtaler fra Finanstilsynet, således at bestyrelsen kan forholde sig hertil og reagere herpå, hvis dette ikke allerede er sket.

Den interne og eksterne revisions årsrevisionsprotokollater for 2004-2007 anfører intet om eventuelle uopfyldte påbud eller påtaler fra Finanstilsynet, hvorfor bestyrelsen med føje kunne antage, at sådanne uopfyldte påbud ikke eksisterede.

Det beslutningsgrundlag, bestyrelsen fik forelagt i forbindelse med engagementsbevillinger, fremstod fyldestgørende og tilstrækkeligt for bestyrelsen til at træffe beslutning om bevillinger som sket.

Sagsøgte 4 har ikke handlet i strid med den dagældende aktieselskabslovs § 54 eller andre bestemmelser i loven, ligesom han ikke har handlet i strid med bestemmelser i lov

- 346 -

om finansiel virksomhed. En række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed med tilhørende bekendtgørelser, eksempelvis vedrørende presserende bevillinger, er forskrifter af ordensmæssig karakter. Tilsvarende gælder for bankens interne regler i form af kreditpolitik mv. Manglende iagttagelse af sådanne regler eller forskrifter fører ikke i sig selv til erstatningsansvar/erstatningspligt.

Overtrædelsen kan alt andet lige indgå som et element i forsvarlighedsvurderingen, men det afgørende er, hvorvidt bevillingen af det enkelte låneengagement skete i forbindelse med bestyrelsens varetagelse af bankens forretningsmæssige interesser og dermed var inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” .

Det forhold, at Bank 1 har haft en ikke ubetydelig eksponering mod ejendomsbranchen, medfører ikke, at Sagsøgte 4's har handlet ansvarspådragende ved varetagelse af bestyrelseshvervet. Dette forhold fremgik klart af bankens årsrapporter og var også såvel Finanstilsynet som den interne og eksterne revision fuldt ud bekendt.

De hertil knyttede risici, herunder i form af likviditets- og kreditrisici, var indregnet i bankens solvensbehov som godkendt af Finanstilsynet i henholdsvis december 2006, juli 2007 og marts 2008.

Hertil kommer, at såvel den interne som den eksterne revision i årsrevisionsprotokollen for 2005, 2006 og 2007 har erklæret, at samtlige bankens væsentligste engagementer, herunder en række ejendomsengagementer, var opgjort og målt korrekt af banken.

I landsrettens dom i Bank 10-sagen blev der ved oplistning af de omstændigheder, der indgik i landsrettens bedømmelse af, hvorvidt ledelsen i Bank 10 efter landsrettens vurdering handlede erstatningspådragende, ikke henvist til Bank 10's forretningsmodel.

Selv en ganske risikabel forretningsmodel, som den Bank 10 anvendte, hvorved man i betydeligt omfang sammenblandede bankens interesser med bankens direktions og bestyrelses egne interesser, er således ikke i sig selv selvstændigt ansvarspådragende og indgår ikke som et bebyrdende element i ansvarsvurderingen.

Det følger således også direkte og umiddelbart af Finanstilsynets vejledning nr. 9377 af 30. juni 2005, at der ved beregningen af bankens solvensbehov skal tages højde herfor, hvilket således også i Bank 1's tilfælde er sket, ligesom det i øvrigt er godkendt eller bekræftet af Finanstilsynet i december 2006, juli 2007 og marts 2008.

Bank 1 har desuden ikke haft en forretningsmodel svarende til Bank 10's, allerede fordi der ikke i Bank 1 i modsætning til, hvad der i vidt omfang var tilfældet i Bank 10, var tale om varetagelse af egne interesser i forbindelse med bestyrelsens varetagelse af bankens interesser. Den norm, som Østre Landsret anlagde ved

- 347 -

stillingtagen til Bank 10's forretningsmodel, gør sig således så meget desto mere gældende i forhold til Bank 1's forretningsmodel, hvor bestyrelsen gennem de forudgående 15-20 år frem til 2008 havde varetaget bankens forretningsmæssige interesser til gavn for bankens aktionærer inden for rammerne af de kapitalkrav, som lovgivningen løbende stillede, herunder fra 2005 under stadig iagttagelse af kravene til solvens, solvensbehov og basiskapital set i forhold til Bank 1's forretningsmæssige aktiviteter.

Sagsøgte 4 har ikke handlet ansvarspådragende i relation til bankens salg af aktier til kunder og rådgivning om investering i Aktiv Boliginvest eller aktier i Bank 1. Finansiel Stabilitets påstand om, at bestyrelsen ikke gjorde tilstrækkeligt for at sikre sig, at bankens rådgivning om investering i aktier i Bank 1 var retvisende, er ikke underbygget af noget konkret faktum.

Dette konkluderes også i Finanstilsynets rapport af 19. december 2006 om god skik-undersøgelse vedrørende ”...bankens rådgivning i forbindelse med ydelse af lån og i forbindelse med lån til brug for investeringer i værdipapirer” .

Rapporten blev forelagt bestyrelsen på bestyrelsesmødet den 21. december 2006, hvor bestyrelsen læste og underskrev rapporten, hvorefter rapporten blev returneret til Finanstilsynet den 21. december 2006. Sagsøgte 4 har således, i det omfang han overhovedet har deltaget i beslutninger herom, også herved handlet inden for rammerne af ”Business Judgement Rule” .

I forhold til Finansiel Stabilitets krav vedrørende Aktiv Boliginvest er det endvidere gjort gældende, at forældelse er indtrådt.

Finanskrisens indtræden og de økonomiske konsekvenser heraf kunne ikke forudses forud for sommeren 2008, og som sådan kan påvirkningen af finanskrisens indtræden på Bank 1's engagementer dels ikke udgøre en del af Finansiel Stabilitets hævdede ansvarsgrundlag, dels ikke medtages ved opgørelsen af det påståede tab. Sagsøgte 4 havde således i perioden fra 2005 frem til sommeren 2008 ikke mulighed for at forudse den efterfølgende finanskrise.

Finanskrisen og den i forbindelse hermed opståede likviditetskrise var årsagen til Bank 1's sammenbrud. Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, hvilken del af tabet i de enkelte engagementer der ikke kan tilskrives finanskrisens indtræden.

Årsagen til det påståede tab, som Finansiel Stabilitet har indtalt under sagen, kan ikke tilskrives bestyrelsens adfærd. Årsagen til Bank 1's tab i forbindelse med bankens

- 348 -

økonomiske sammenbrud og i de efterfølgende år skyldes ikke ansvarspådragende adfærd fra bestyrelsens side i perioden primo 2005 til sommeren 2008.

Uanset at Finansiel Stabilitet muligt ikke gør gældende, at bestyrelsen er erstatningsansvarlig som følge af påståede tabsgivende dispositioner efter håbløshedstidspunktet, ændrer dette ikke ved, at bestyrelsen med rette indtil sommeren 2008 kunne gå ud fra, at banken inden for de opgjorte tal for basiskapital, solvens og solvensbehov som fortsat going concern-pengeinstitut kunne dække mulige konkrete tab, der fremadrettet måtte blive aktualiseret som følge af de risici, der var knyttet til bankens drift.

Det har i det hele været inadækvat for Sagsøgte 4 og den øvrige bestyrelse, at banken ville lide tab svarende til de erstatningskrav som Finansiel Stabilitet har rejst under denne sag.

De pågældende tab er således heller ikke på noget tidspunkt i perioden fra 1. januar 2005 til sommeren 2008 blevet forudset af bankens tre skiftende direktioner, bankens interne revision, bankens eksterne revision eller Finanstilsynet, uanset at samtlige de nævnte havde en fagkyndig og professionel indsigt i drift af pengeinstitutter.

Det er således inadækvat i forhold til bestyrelsen, at banken har lidt de af Finansiel Stabilitet påberåbte tab, når bestyrelsen til stadighed har handlet inden for ”Business Judgement Rule” og i øvrigt har iagttaget kravene til selskabets solvensbehov og basiskapital som godkendt af Finanstilsynet.

Finansiel Stabilitet har udvist egen skyld i forbindelse med manglende anmeldelse under den af banken tegnede ledelses- og bestyrelsesansvarsforsikring.

Det tab, som Finansiel Stabilitet har opgjort, er ikke et erstatningsrelevant tab. Det påhviler således Finansiel Stabilitet at kunne bevise størrelsen af et eventuelt erstatningsrelevant tab, der måtte være forårsaget af bestyrelsens ansvarspådragende adfærd. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Finansiel Stabilitet har således hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er lidt et erstatningsrelevant tab, herunder at et sådant eventuelt tab hidrører fra bestyrelsens adfærd i perioden 2005 til 2008. Det er heller ikke dokumenteret, hvilken andel der i givet fald er tale om.

Det forhold, at Finansiel Stabilitet på et udokumenteret grundlag har foretaget et skøn over det påståede tab, etablerer ikke et dokumentationsgrundlag for et erstatningsrelevant tab.

Det er gjort gældende, at et eventuelt erstatningsansvar for Sagsøgte 4 skal bortfalde, jf. erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1. En opretholdelse af erstatningsansvaret vil være såvel

- 349 -

urimeligt tyngende som i øvrigt urimeligt under hensyntagen til de ganske særlige omstændigheder, der foreligger i denne sag. Der skal i den forbindelse henses til beskaffenheden af Sagsøgte 4's eventuelle erstatningsansvar, herunder de konkrete forhold, de manglende forsikringsforhold og omstændighederne i øvrigt.

Et ansvarsgrundlag i forhold til Sagsøgte 4 vil være baseret på den almindelige culparegel i en situation, hvor landsretten har vurderet, der foreligger ansvarspådragende adfærd til trods for, at han til stadighed har handlet i bankens interesse inden for ”Business Judgement Rule” i modsætning til varetagelsen af egne interesser.

Videre forudsætter det, at landsretten efter den almindelige culpanorm finder, at Sagsøgte 4 har handlet ansvarspådragende i en situation, hvor hverken Finanstilsynet, den interne revision eller den eksterne revision har gjort brug af de retsmidler og muligheder for meddelelser, revisionspåtegninger, revisionsprotokolanførelser, der ville have ført til ophør af en eventuel culpøs adfærd fra Sagsøgte 4's side.

Såfremt landsretten herefter måtte finde, at der efter rettens vurdering forligger sådanne forhold, at dette alligevel måtte medføre, at Sagsøgte 4 findes erstatningsansvarlig, er det gjort gældende, at erstatningsansvaret skal bortfalde, subsidiært lempes under hensyntagen til ansvarsgrundlagets svage beskaffenhed i forhold til Sagsøgte 4.

Betaling af et erstatningsbeløb på 1 mia. kr. eller mindre vil virke urimeligt tyngende for Sagsøgte 4, der ikke vil være i stand til at betale et sådant beløb, hverken med eller uden renter. Sagsøgte 4 er ikke dækket af nogen ledelsesansvarsforsikring, eftersom der ikke af Finansiel Stabilitet blev foretaget rettidig anmeldelse under den tegnede ledelsesansvarsforsikring på 50 mio. kr.

Overvejelserne om anlæg og videreførelse af erstatningssagen ses i øvrigt fra det statslige selskab Finansiel Stabilitets side angiveligt begrundet i ganske andre hensyn end om muligt at oppebære en erstatning. Dette kom til udtryk i en artikel bragt i Berlingske den 23. juni 2014. Et eventuelt erstatningsansvar, som Sagsøgte 4 måtte blive pålagt, skal derfor bortfalde, jf. herved erstatningsansvarslovens § 24, stk. 1.

I den udstrækning, Sagsøgte 4 findes solidarisk erstatningsansvarlig med Sagsøgte 1, Sagsøgte 3 og revisionen, skal disse i det indbyrdes forhold friholde Sagsøgte 4, jf. erstatningsansvarslovens § 25, stk. 2. Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 er som direktion eller ledende medarbejdere nærmere til at bære et eventuelt erstatningsansvar end Sagsøgte 4, der har disponeret i tillid til rigtigheden af de oplysninger, som de har afgivet over for bestyrelsen. Et eventuelt ansvar for revisionen vil

- 350 -

være baseret på en professionsansvarsnorm, hvortil kommer at revisionen er ansvarsforsikret og således må antages at have den fornødne betalingsevne.

7.5. Sagsøgte 5 Sagsøgte 5 har overordnet gjort gældende, at sagen i høj grad skal ses i lyset af den samfundsøkonomiske udvikling, herunder finanskrisen, der i 2008 ramte bankverdenen globalt. finanskrisen var uforudsigelig og påvirkede samfundsøkonomien med en hidtidig uhørt hastighed og styrke, som ingen reelt kunne forudse.

Det er Sagsøgte 5's overordnede synspunkt i sagen, at ingen af de traditionelle erstatningsretlige betingelser er opfyldt. Der er således hverken generelt eller i enkelte, konkrete tilfælde udvist ansvarspådragende adfærd af bestyrelsen, herunder Sagsøgte 5. Der er endvidere ikke årsagssammenhæng og adækvans mellem bestyrelsens, herunder Sagsøgte 5's, adfærd og det påståede tab, som i øvrigt fremstår udokumenteret. Sagen skal i øvrigt ses i lyset af Østre Landsrets domme i Bank 4-sagen ogBank 10-sagen og de retningslinjer, der kan udledes heraf.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at bevise, at Sagsøgte 5 har handlet ansvarspådragende, at denne ansvarspådragende adfærd har ført til et økonomisk tab for banken, at dette tab er en påregnelig følge af den ansvarspådragende adfærd, og at der er lidt et økonomisk tab svarende til det påstævnte beløb. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde.

I relation til ansvarsgrundlaget er det gjort gældende, at bestyrelsen alene har ansvar for, at der foreligger de nødvendige overordnede retningslinjer for bankens drift, herunder at der i administrationsapparatet er indbygget kontrolprocedurer, der sikrer overholdelse af de gennemførte regler.

Sagsøgte 5 har ud fra de oplysninger, der var tilgængelige for bestyrelsen, haft en begrundet overbevisning om, at organisationen i Bank 1 fungerede tilfredsstillende, herunder at der forelå sædvanlige og forsvarlige kontrolprocedurer, og at behandlingen af lånesager fulgte sædvanlige retningslinjer.

Denne opfattelse er blevet afgørende bekræftet og bestyrket af direktionen, Intern Revision, ekstern revision og Finanstilsynet.

- 351 -

Bestyrelsen hæfter ikke solidarisk, og hvert enkelt bestyrelsesmedlems forhold skal vurderes individuelt under hensyntagen til det pågældende medlems deltagelse i de beslutninger, der nu hævdes at være ansvarspådragende.

De konklusioner vedrørende ansvar, der drages i Finansiel Stabilitets processkrifter, er i meget vidt omfang udtryk for efterrationaliseringer.

Det afgørende tidspunkt for ansvarsvurderingen er det tidspunkt, hvorpå den beslutning, der senere måtte have ført til et erstatningsberettiget tab, måtte være truffet, og Sagsøgte 5's ansvar skal således bedømmes ud fra de relevante forhold, som de forelå, da den disposition, beslutning eller lignende, der kritiseres, blev foretaget.

Dette har væsentlig betydning under denne sag, hvor de udlån, der nu rejses kritik over for er etableret for ganske mange år siden, herunder navnlig udvidelser på engagementer bevilget til Stones Invest Koncernen og Vidne 10/Nestor Koncernen i perioden fra januar 2005 til oktober 2007.

De basale regler om bestyrelsesansvar i lovgivningen samt regler om god bankskik er formuleret meget bredt. Det er således særdeles vanskeligt at fastsætte præcise normer, der er afgørende for vurderingen af, om et givet forhold selvstændigt anses for ansvarspådragende. Der skal foreligge et ganske klart grundlag for at antage, at en sådan norm i hvert enkelt tilfælde er tilsidesat.

Finansiel Stabilitet har således en meget streng og tung bevisbyrde at løfte, navnlig i lyset af finanskrisen. Finansiel Stabilitet har imidlertid kun i meget begrænsede antal tilfælde præcist udpeget konkrete fejl samt redegjort for disses betydning for det påståede beløb.

Sagsøgte 5 fremsatte allerede i svarskriftet en generel opfordring om, at Finansiel Stabilitet konkret oplistede de handlinger/undladelser, som Finansiel Stabilitet måtte mene har været ansvarspådragende, og at Finansiel Stabilitet tillige redegjorde for, at de almindelige erstatningsretlige betingelser for hver enkelt undladelse eller handlings vedkommende var opfyldt. Dette er dog ikke sket.

Ledelsesansvaret skal ikke på samme måde som professionsansvaret bedømmes udelukkende efter en ren culpanorm. Det er således fast antaget i teorien og fastslået i retspraksis, at bedømmelsen af ansvaret for en ledelse tillige er omfattet af den såkaldte "Business Judgement Rule", jf. herved tillige dommen i Bank 10-sagen. Dette princip indebærer, at beslutninger, der viser sig at være tabsgivende, ikke fører til ansvar, såfremt

- 352 -

der er tale om udøvelse af et skøn, der er foretaget på et forsvarligt grundlag, og såfremt der foreligger en loyal varetagelse af det pågældende selskabs interesser.

De væsentligste bebrejdelser, Finansiel Stabilitet har fremført i denne sag, vedrører dispositioner baseret på et forretningsmæssigt skøn, herunder skønsmæssige afgørelser om, hvorvidt en kredit skulle bevilges. Erstatningsansvar for bestyrelsen er således betinget af, at Finansiel Stabilitet dokumenterer, at de sagsøgte ledelsesmedlemmer har disponeret uforsvarligt, forsømmeligt og culpøst.

Alle lånesager, Sagsøgte 5 har deltaget i bevillingen af, har imidlertid været ledsaget af materiale, der fremstod sædvanligt og forsvarligt, og ethvert lån, han har været med til at bevilge ud fra de dengang foreliggende oplysninger, forekom fornuftigt og forretningsmæssigt velbegrundet.

De dispositioner, bestyrelsen har foretaget, er almindelige forretningsmæssige skøn, der falder inden for ”Business Judgement Rule” . Sagsøgte 5 har ved udførelse af sit arbejde som bestyrelsesmedlem fået information fra direktionen, den interne revision og den eksterne revision. Hertil kommer Finanstilsynets rolle som tilsynsorgan.

Bestyrelsens opfattelse af, at banken blev drevet på en fuldt forsvarlig måde er således på afgørende måde blevet bekræftet og bestyrket af direktionen, den interne revision, den eksterne revision og Finanstilsynet.

Bestyrelsen har i et tilstrækkeligt omfang sikret betryggende forretningsgange og kontrolsystemer. Bestyrelsen har ligeledes i et tilstrækkeligt omfang identificeret og kvantificeret bankens væsentlige risiko og fastlagt bankens risikoprofil i samarbejde med direktionen, herunder fastsat hvilke og hvor store risici banken måtte påtage sig.

Bestyrelsen har endvidere løbende og i tilstrækkeligt omfang forholdt sig til, om bankens risikoprofil og politikker samt retningslinjerne fra direktionen var forsvarlige i forhold til bankens forretningsmæssige aktiviteter, organisationer og ressourcer, herunder kapital og likviditet, samt de markedsforhold som bankens aktiviteter blev drevet under.

Det er ikke blevet anskueliggjort over for bestyrelsen, at der eventuelt i enkelte tilfælde kan have været tale om utilstrækkelig kredithåndtering, og bestyrelsen har gennemført et tilstrækkeligt tilsyn med bankens udlån. Bestyrelsen har ikke haft mulighed for at konstatere eventuelle ressourcemæssige mangler i blandt andet Intern Revision, Team Kredit og Team Erhverv.

Bestyrelsen har løbende og i tilstrækkeligt omfang, ud fra de oplysninger som bestyrelsen i praksis fik adgang til, vurderet, om direktionen varetog sine opgaver i overensstemmelse med den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker og retningslinjer for direktionen.

- 353 -

Bestyrelsen har således ved flere lejligheder dels på egen foranledning, dels på foranledning af henvendelse fra Finanstilsynet drøftet, hvorledes antallet af efterretningssager kunne nedbringes, og direktionen har givet både bestyrelsen og Finanstilsynet tilsagn om at arbejde aktivt med henblik på at nedbringe antallet af disse sager.

Begrundelsen over for bestyrelsen for antallet af efterretningssager har stedse været travlhed og midlertidig ressourceknaphed på erhvervs- og kreditområdet. Bestyrelsen har således påset og iværksat adækvate tiltag for at opfylde påbud og henstillinger fra Finanstilsynet, herunder vedrørende eventuelle organisations- og ressourcemæssige mangler i blandt andet Team Erhverv, Team Kredit og Intern Revision.

Bestyrelsen har ligeledes truffet adækvate foranstaltninger i anledning af påbud, risikooplysninger mv. fra Finanstilsynet og Fondsrådet.

Bestyrelsen har påset og iværksat adækvate tiltag til sikring af et fornødent kapitalberedskab. Bestyrelsen har imidlertid taget stilling til bankens solvensbehov på det grundlag, som bestyrelsen konkret blev præsenteret for, og som bestyrelsen ikke havde grundlag for at vurdere eventuelt skulle være uforsvarligt.

Det forventes eller forudsættes ikke, at en bestyrelse selvstændigt deltager i forberedelsen/indstillingen af lån eller foretager selvstændige undersøgelser for at vurdere validiteten af det materiale, der forelægges bestyrelsen.

En bestyrelse vil således typisk bevilge alle lån, som direktionen finder anledning til at indstille, medmindre der foreligger helt åbenbare mangler ved grundlaget, specielle oplysninger om kunden og dennes forhold mv. Direktionen i Bank 1 har ikke over for bestyrelsen givet udtryk for, at organisationen, kontrolsystemer mv. ikke fungerede tilfredsstillende.

Bank 1's daværende administrerende direktør, Sagsøgte 12, gennemgik desuden efter sin tiltrædelse den 1. juli 2007 med helt friske øjne samtlige udlånsengagementer i Bank 1 og gav udtryk for, at der var ryddet op i organisationen, og at kontrolsystemer mv. fungerede tilfredsstillende.

Ekstern revision påtegnede i årene 2005-2007 Bank 1's årsrapporter uden forbehold eller supplerende oplysninger, og der blev ikke i noget omfang af betydning givet bemærkninger i revisionsprotokollerne. Forhold, der blev udtrykt af Intern Revision i revisionsprotokollerne, blev endvidere løbende afhjulpet. Ekstern revision har på intet tidspunkt gjort bestyrelsen opmærksom på, at administrative rutiner, lånesagsbehandling mv. ikke fungerede tilfredsstillende. Ekstern Revision har ligeledes ikke gjort opmærksom på, at hensættelserne var utilstrækkelige eller i øvrigt peget på andre forhold af væsentlig

- 354 -

betydning. Østre Landsret lagde i Bank 4-sagen betydelig vægt på, hvorledes revisionen havde vurderet risikoen på udlånene.

Bestyrelsen har løbende har haft stor fokus på at efterleve henstillinger og påbud fra Finanstilsynet.

På baggrund af Intern Revisions erklæringer over for Finanstilsynet for årene 2005-2007 kan det således konstateres, at Intern Revision (og dermed ekstern revision, der har tiltrådt indholdet i Intern Revisions protokoller) på intet tidspunkt har gjort bestyrelsen opmærksom på, at administrative rutiner, lånesagsbehandling mv. ikke fungerede tilfredsstillende i banken, herunder at banken ikke efterlevede henstilling og påbud fra Finanstilsynet.

Finanstilsynet har heller ikke fundet anledning til at tage mere alvorlige skridt over for Bank 1. Dette indebærer, at Finanstilsynet i den omhandlede periode må have vurderet, at banken blev drevet på en forsvarlig måde og uden risiko for, at banken ville komme i en økonomisk situation, der kunne udvikle sig således, at banken ville miste tilladelsen til at drive bankvirksomhed.

Dette synspunkt bekræftes blandt andet af, at Finanstilsynet så sent som i marts 2008 godkendte bankens solvensbehov. Finanstilsynet har således ligesom bestyrelsens øvrige styringsredskaber på afgørende måde bestyrket bestyrelsens opfattelse af, at driften var fuldt ud forsvarlig, hvilket tillige er fastslået i Bank 4-sagen.

Finansiel Stabilitet har således ikke dokumenteret ansvarspådragende fejl eller forsømmelser, ligesom Finansiel Stabilitet ikke har dokumenteret, at bestyrelsesbeslutningerne, herunder bevillinger af udlån, kreditter mv., ikke blev truffet ud fra loyale, forretningsmæssige overvejelser på et forsvarligt og sædvanligt grundlag samt i bankens interesse bedømt ud fra de relevante forhold på beslutningstidspunktet.

Finansiel Stabilitet har heller ikke dokumenteret, at bestyrelsesbeslutningerne var usaglige eller truffet på et for bankbestyrelser usædvanligt grundlag. Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at bestyrelsen ikke har handlet ud fra loyale forretningsmæssige overvejelser og skøn på baggrund af de forhold, der gjorde sig gældende på hvert enkelt dispositionstidspunkt.

Sagsøgte 5 har ikke overtrådt de pligter, der påhvilede ham i egenskab af næstformand i bestyrelsen i Bank 1, og reglerne i aktieselskabslovens § 140 og § 54 er ikke overtrådt. Bank 1's drift og tilsynet hermed i relation til reglerne i lov om finansiel virksomhed har ikke været mangelfuldt.

Bestyrelsens handlinger/undladelser har ikke klart og væsentligt forøget risikoen for den i sagen omhandlede skade. De lidte tab er i sagens natur en direkte følge af, at banken havde

- 355 -

ydet kredit til kunder, der efterfølgende ikke kunne honorere bankens krav. Dette er imidlertid en helt sædvanlig risiko ved bankdrift, som i nærværende sag dog har antaget et eksorbitant omfang som følge af finanskrisen, jf. også Bank 10-dommen.

Kreditgivning sker ikke efter faste, matematiske regler og principper. Der indgår således mange momenter i bedømmelsen, og en række af disse er skønsmæssige, hvorfor der ikke kan opstilles et fast kriterium for, hvornår en given grad af risiko ved udlånsvirksomheden er ansvarspådragende. Det indebærer, at det er særdeles vanskeligt at opnå domfældelse for uforsvarlig långivning, jf.

UfR 1925.475 Ø, UfR 1962.814 H og UfR 1995.317 V, hvilket hovedsageligt er begrundet i, at kreditgivning er forbundet med skøn og usikkerhed, hvor der ikke kan opstilles et bestemt fast matematisk kriterium for, hvor høj grad af risikovillighed, der er forsvarlig.

Forsvarlighedsvurderingen skal ske ud fra situationen på beslutningstidspunktet og ikke ud fra en bagklogskab, bygget på kendskab til den seneste udvikling, herunder eksempelvis finanskrisen. Banker har altid en risiko for at lide tab på udlån, hvilket netop imødegås med fastsættelse af krav til pengeinstituttets solvens.

De krav, der stilles til solvensen, tager også hensyn til, om banken er specielt højt eksponeret med udlån til bestemte brancher, herunder f.eks. ejendomsbranchen. Finanstilsynet kontrollerer, at solvenskravene overholdes, og Finanstilsynet godkendte så sent som den 11. marts 2008 Bank 1's individuelle solvensbehov.

Det forekommer derfor besynderligt, når Finansiel Stabilitet anfører, at Bank 1's bestyrelse ikke burde have ydet lån til en række af de kunder i ejendomssektoren, hvortil der blev bevilget lån i årene 2005-2007. Bank 1 har som tillige fastslået i Bank 4-sagen overholdt solvenskravene i marts 2008, og når disse krav er overholdt, er der ikke grundlag for at fastslå, at ledelsen har handlet uforsvarligt.

Det følger af gældende retspraksis vedrørende uforsvarlig långivning, at der kun i sjældne tilfælde vil foreligge et ledelsesansvar for uforsvarlig långivning, hvilket blandt andet skyldes, at kreditvurdering ikke er et udslag af en matematisk beregning, men beror på en række skøn, der altid vil være forbundet med en vis usikkerhed.

Bevillinger af udlån i Bank 1 har generelt været baseret blandt andet på årsrapporter underskrevet uden forbehold af registrerede eller statsautoriserede revisorer, hvorfor en bank som det klare udgangspunkt har kunnet lægge et sådant regnskab uprøvet til grund for kreditgivninger.

Finansiel Stabilitet har i øvrigt ikke dokumenteret, at blanco-elementet på de lån, der indgår i sagen, overstiger, hvad der er sædvanligt i sektoren. Vurderingen af udlånsværdien af sikkerheder mv. udgør udøvelse af et forretningsmæssigt skøn, og eventuelle tabsgivende fejlskøn er ikke

- 356 -

ansvarspådragende, jf. Bank 10-dommen. Alle lånesager, som Sagsøgte 5 har deltaget i bevillingen af, har været ledsaget af materiale, der fremstod sædvanligt og forsvarligt, og ethvert lån som han har været med til at bevilge ud fra de dengang foreliggende oplysninger forekom fornuftigt og forretningsmæssigt velbegrundet.

Sagsøgte 5 har ud fra de oplysninger, der var tilgængelige for bestyrelsen, haft en begrundet overbevisning om, at organisationen fungerede tilfredsstillende, herunder at der forelå sædvanlige og forsvarlige kontrolprocedurer, og at behandlingen af lånesager fulgte sædvanlige retningslinjer.

Denne opfattelse er blevet afgørende bekræftet og bestyrket af direktionen, Intern Revision, ekstern revision og Finanstilsynet.

I forhold til efterbevillinger gøres det særskilt gældende, at der ikke i nogle af de af Finansiel Stabilitet anførte tilfælde er handlet i strid med interne regler. Finansiel Stabilitet kan i øvrigt ikke påberåbe sig sådanne interne regler, også fordi bestyrelsen er beføjet til at dispensere fra sådanne regler. En eventuel overtrædelse af interne regler har ikke haft nogen betydning for det påståede tab.

Bestyrelsen har desuden efterfølgende i alle de af Finansiel Stabilitet fremhævede tilfælde af denne art godkendt dispositionen. Spørgsmålet om direktionsbevillinger, herunder disses antal, har løbende været drøftet i bestyrelsen i alle år. Forholdet er imidlertid tilsyneladende ikke blevet påtalt over for bestyrelsen af Intern Revision eller af den eksterne revision.

Finanstilsynet har desuden vurderet, hvilken retsvirkning antallet af presserende bevillinger skulle have, og har i 2007/2008 vurderet, at det pågældende forhold alene kunne føre til, at der blev givet et påbud, og retsvirkningen af bankens og bestyrelsens adfærd er i denne henseende hermed udtømmende afgjort.

I forhold til alle de af Finansiel Stabilitet fremhævede engagementer forelå der i alle tilfælde et sædvanligt og forsvarligt beslutningsgrundlag, og der er foretaget en korrekt og forsvarlig bankmæssig vurdering af engagementet. Udvidelser på engagementer er således bevilget på et sagligt grundlag, og bestyrelsen har ikke handlet uforsvarligt.

De udlån, herunder udvidelser på engagementer, der er nævnt i sagen, blev bevilget og godkendt på baggrund af et sædvanligt og forsvarligt beslutningsgrundlag, hvori blandt andet indgik fyldestgørende kreditindstillinger og solide regnskaber fra de relevante selskaber, og der er således foretaget en korrekt og forsvarlig bankmæssig vurdering af de enkelte engagementer.

Finansiel Stabilitet har ikke påvist branchekutymer, sædvaner, praksis eller lignende, der kunne understøtte Finansiel Stabilitets synspunkter. Der vil helt naturligt være knyttet en tabsrisiko til ethvert udlån.

- 357 -

I relation til Vidne 10/Nestor Invest-koncernen og Stones Invest-koncernen er det særskilt gjort gældende, at der ikke var forhold, der indikerede, at Vidne 10/Nestor Invest-koncernen og Stones Invest -koncernen ville komme i økonomiske vanskeligheder i perioden fra januar 2005 til oktober 2007, hvor udvidelserne på engagementerne blev bevilget.

I Bank 4-sagen lagde landsretten betydelig vægt på, hvorledes revisionen havde vurderet risikoen på udlånene.

Det forhold, at det efterfølgende har vist sig, at hovedmændene bag Vidne 10/Nestor Invest-koncernen og Stones Invest-koncernen, henholdsvis Vidne 10 og Person 53, har begået strafbare handlinger, og at de nævnte revisorer uberettiget har givet årsrapporterne blanke påtegninger mv., er ikke et forhold, de sagsøgte kan være ansvarlige for.

Bestyrelsen har ikke på nogen måde aktivt tilskyndet til kreditgivning og forøgelse af bankens risiko vedrørende disse engagementer. Bestyrelsen har heller ikke haft en pligt til at gribe ind på et tidligere tidspunkt.

Det kan i den forbindelse ikke tillægges betydning, at Finansiel Stabilitet efterfølgende har vurderet, at bankens tab på engagementerne kunne have været undgået eller have været væsentlig mindre, såfremt kreditgivningen havde været anderledes. Der er således tale om en almindelig forretningsmæssig risiko.

I relation til øvrige konkrete engagementer er det særskilt gjort gældende, at de øvrige under sagen kritiserede engagementer alene er sporadisk nævnt i Finansiel Stabilitets materiale og processkrifter. Den omstændighed, at flere af bankens øvrige kunder i almindelighed blev ude af stand til at opfylde deres forpligtelser skyldtes finanskrisen, og således ikke at banken havde vurderet kunderne uprofessionelt på tidspunktet, hvor de enkelte låneengagementer blev bevilliget.

I relation til et eventuelt erstatningskrav for ansvarspådragende rådgivning i forbindelse med Aktiv Boliginvest og aktiesalg gøres det særskilt gældende, at Finansiel Stabilitet ikke har haft pligt til at yde erstatning til kunderne, idet den enkelte kundes krav var forældet, inden det blev betalt af Finansiel Stabilitet. Banken har heller ikke ydet ansvarspådragende rådgivning i det enkelte kundeforhold.

Der er således ikke lidt eller dokumenteret erstatningsretligt relevante tab i det enkelte kundeforhold, ligesom der er udvist egen skyld eller accepteret en risiko i det enkelte kundeforhold. Bestyrelsen, herunder Sagsøgte 5, har ikke udvist ansvarspådragende adfærd i relation til beslutninger om produktet Aktiv Boliginvest og aktiesalg.

Finansiel Stabilitets videreførelse af krav over for de sagsøgte, herunder Sagsøgte 5, er ikke indtalt eller på anden måde, der kan afbryde forældelsesfristen, gjort gældende inden forældelsesfristens udløb. Finansiel

- 358 -

Stabilitet har udvist egen skyld ved de indgåede suspensions- og forligsaftaler samt ved frivilligt at acceptere at yde erstatning til kunderne. Det påståede tab for Finansiel Stabilitet er desuden udokumenteret. Finansiel Stabilitet har således ikke lidt et økonomisk tab på aktiesalg, idet bankens indtægter har oversteget de erstatninger, som Finansiel Stabilitet har udbetalt til tidligere kunder. Banken havde således en indtjening, som ikke er trukket fra i erstatningskravet.

I relation til driftsmæssige forhold er det særskilt gjort gældende, at kontrolprocedurerne har været tilstrækkelige. Bestyrelsen har ikke overhørt eller undladt at efterkomme Finanstilsynets advarsler, ligesom der ikke foreligger påbud fra tilsynet, der ikke er opfyldt. Bestyrelsen har således på en relevant måde behandlet enhver risikooplysning og andre former for tilkendegivelser fra Finanstilsynets side.

Bestyrelsens medlemmer har til enhver tid opfyldt de lovmæssige krav, der stilles til bestyrelsesmedlemmer, og Sagsøgte 5 har ikke på nogen måde deltaget i misbrug af bankens kreditinstruks og kreditpolitik, ligesom han ikke har kendskab til, at bankens forretningsgange ikke skulle være blevet fulgt.

Sagsøgte 5 har under ingen omstændigheder tilskyndet medarbejderne til ikke at overholde bankens interne regler, ligesom han ikke på nogen måde har udøvet pression over for bankens medarbejdere med henblik på at presse disse til at bevilge lån på et ufuldstændigt grundlag.

Både den eksterne og interne revision har i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporterne bekræftet, at bankens forretningsgange var betryggende og fungerede tilfredsstillende.

Finanstilsynet har ikke på noget tidspunkt fundet, at det var uforsvarligt at drive/fortsætte med at drive banken. Hvis dette havde været tilfældet, havde Finanstilsynet en pligt til at lukke banken. Finanstilsynets interesse for Bank 1 har tværtimod ført til, at bestyrelsen har følt, at der til trods for henstillinger mv. var tale om en sundt drevet bank.

Finanstilsynets og Fondsrådets holdning i relation til banken har således medvirket til at bestyrke bestyrelsens opfattelse af, at der i forbindelse med driften nok forelå de sædvanlige risici, der er forbundet ved bankdrift, men at kreditsagsbehandling, bonitetsvurdering, nedskrivninger mv. var sædvanlige og fuldt forsvarlige.

Sagsøgte 5 har ikke haft kendskab til, at bankens risiko oversteg, hvad der blev afspejlet i hensættelserne eller til, at sagsbehandlingen- i væsentligt omfang ikke opfyldte bankens forretningsgange som påstået af Finansiel Stabilitet.

- 359 -

Sagsøgte 5 har således ikke overtrådt lov om finansiel virksomhed § 43 eller regler om god bankskik mv.

I relation til bestyrelsesmødereferaterne er det særskilt gjort gældende, at disse referater ikke i detaljer afspejler karakteren og dybden af de drøftelser, der fandt sted på bestyrelsesmøder, herunder i forbindelse med bevilling af lån. Alle bestyrelsesmøder er forsvarligt afholdt af bestyrelsen i Bank 1.

Finansiel Stabilitet har således ikke påvist, at bestyrelsen ikke har drøftet og behandlet alle relevante forhold i banken i alle de relevante år, eller at bestyrelsen i øvrigt har ageret på en måde, der adskiller sig markant fra tilsvarende forhold i andre pengeinstitutter. Ekstern revision har deltaget i bestyrelsesmøder, hvor årsrapporten blev behandlet.

Der er ikke nogen form for årsagssammenhæng mellem den måde, hvorpå referaterne fra bestyrelsesmøde er formuleret, og det økonomiske tab Finansiel Stabilitet kræver erstattet.

I relation til skønserklæringerne er det gjort gældende, at skønsmændene efter et omfattende syn og skøn overordnet ikke har fundet anledning til at kritisere bankens årsrapporter for 2005 og 2006. Skønsmændene har konkluderet, at den gennemførte revision vedrørende bankens betydelige engagementer vedrørende årsrapporten for 2006 er foretaget korrekt såvel teknisk som fysisk.

På baggrund af skønserklæringerne kan det således lægges til grund, at de store engagementer i banken ikke var risikobehæftet udover normal forretningsmæssig risiko. Skønserklæringerne og dommen i Bank 4-sagen viser også, at bankens største engagementer var korrekt målt pr. 14. december 2007.

Bestyrelsen har således kunnet lægge til grund, at revisionens gennemgang af engagementerne kan sidestilles med en grundig kreditsagsbehandling. Revisionen har på dette grundlag erklæret, at engagementerne var indmålt korrekt i bankens regnskaber uden at anfægte engagementernes bonitet. Der er intet grundlag for at anse bevillinger som uforsvarlige, hvis revisionen ved en efterfølgende gennemgang ikke har fundet, at engagementerne havde ringe bonitet.

I relation til kausalitet, adækvans og tab er det gjort gældende, at Finansiel Stabilitet ikke har dokumenteret, at de påståede forhold har ført til et økonomisk tab for banken. Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at tabene er en følge af de påståede ansvarspådragende forhold, og at banken har lidt et økonomisk tab svarende til det påstævnte beløb. Finansiel Stabilitet har således ikke opfyldt de sædvanlige dokumentationskrav, der påhviler enhver,

- 360 -

der rejser et erstatningskrav. Finansiel Stabilitet bestrider ikke, at der er tale om konkurrerende skadesårsager, men gør gældende, at der er tale om ansvarspådragende forhold på den ene side og finanskrisen på den anden side. Skaden kan imidlertid ikke opdeles, og det er ikke muligt at udskille en del af den indtrådte skade til alene at hidrøre fra eventuelle, påståede ansvarsbærende skadesårsager.

Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at Sagsøgte 5's konkrete handlinger og undladelser skulle have ført til et erstatningsretlig relevant tab på kr. 1 mia. kr., og det fremgår ikke nærmere af Finansiel Stabilitets processkrifter, hvilke handlinger eller undladelser der efter Finansiel Stabilitets opfattelse skulle danne grundlag for kravet mod Sagsøgte 5 og de øvrige sagsøgte.

Af dommen i UfR 2014.1346 H og Højesterets dom af 27. marts 2015 i Memory-Card Technology-sagen kan det udledes, at de klassiske erstatningsretlige krav til årsagsforbindelse gælder.

Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at de forhold, som Finansiel Stabilitet har henvist til i relation til ekspedition af kreditsager, efterretningsbevillinger, diskussioner med Finanstilsynet eller lignende, har været årsag til det tab, Finansiel Stabilitet kræver erstattet i nærværende sag.

Finansiel Stabilitet har endvidere ikke dokumenteret, at der er årsagssammenhæng mellem Sagsøgte 5's adfærd og det tab, der kræves erstattet. Det påståede tab ville ikke være opstået, såfremt de voldsomme og uforudsigelige konjunkturændringer ikke var indtrådt, og kravet om årsagsforbindelse er således allerede af den grund ikke opfyldt.

Finanskrisen var en så atypisk og uforudseelig begivenhed, at der heller ikke er adækvans. Bankens ledelse burde således ikke have forudset krisens indtræden og effekten af denne. Det er finanskrisen, der er årsag til, at ”gode” lån blev dårligere, og der er ikke nogen årsagsforbindelse mellem bestyrelsens handlinger og eventuelle undladelser og det lidte tab.

Der er for så vidt angår betydningen af de administrative rutiner, forretningsgange mv. ikke fremlagt bevismateriale, der kan vise en sammenhæng mellem handling eller undladelse og økonomisk tab. I forhold til udlån er der ikke påvist en forbindelse mellem lånesagsbehandlingen/påståede mangler ved samme og tabet på de kunder, der blev ramt af krisen.

Banken havde allerede på omkring maj 2008, da den mulige betydning af finanskrisen blev tydeligere, iværksat initiativer med henblik på at implementere en ny udlånsstrategi med mindre eksponering i ejendomssektoren, ligesom banken havde foretaget en reduktion af antallet af kunder og udlånsbeløb til denne sektor og iværksat en række tiltag med henblik på opstramning af blandt andet kreditområdet.

- 361 -

Bank 1 har ligesom mange andre pengeinstitutter i Danmark haft et stort nedskrivningsbehov og således lidt tab på en række engagementer efter finanskrisens indtræden. Årsagen til de massive nedskrivninger skal henføres til den finansielle krise, der er skyld i de tab, som er konstateret på bankens engagementer.

I langt størstedelen af de tilfælde, hvor en bank har lidt et tab under krisen, accepteres det, at årsagen til disse tab netop var finanskrisen. Under denne sag hævdes det imidlertid af Finansiel Stabilitet, at finanskrisen ikke har haft nogen afgørende betydning, men at årsagen er at søge i dårlig ledelse af banken.

Det er Finansiel Stabilitet, der skal dokumentere dette synspunkts berettigelse, og dette er ikke sket. Det ligger helt uden for en bestyrelses erkendelse, at et almindeligt arbejde i bestyrelsen kan føre til et tab på minimum 1 mia. kr. også i lyset af de følger, finanskrisen fik for hensættelsesbehovet i samtlige danske pengeinstitutter.

Sagsøgte 5 og de øvrige sagsøgte har i flere processkrifter fremsat en række opfordringer til Finansiel Stabilitet. Disse opfordringer er enten ikke besvaret eller besvaret med reelt intetsigende svar.

Det må desuden tillægges betydning, at Finansiel Stabilitet har valgt ikke at sagsøge bankens sidste bankdirektør Sagsøgte 12. Man må således berettiget kunne gå ud fra, at Finansiel Stabilitet har konkluderet, at der ikke i Sagsøgte 12s tid som administrerende direktør har været forhold i banken, der kunne kritiseres som ansvarspådragende eller uforsvarlige.

Finansiel Stabilitets valg må forstås sådan, at der efter det tidspunkt, hvor Sagsøgte 12 tiltrådte stillingen som administrerende bankdirektør, ikke er forhold i banken, der af Finansiel Stabilitet kritiseres som ansvarspådragende og uforsvarlige, og at der følgelig ikke er grundlag for kritik mod bankens bestyrelse.

Finansiel Stabilitet har ikke nærmere redegjort for, hvad der danner grundlag for Finansiel Stabilitets beslutning om at rejse et erstatningskrav og stævne Sagsøgte 5 for 1 mia. kr. Det er således ikke muligt nærmere at udlede, hvorledes Finansiel Stabilitet er nået til den konklusion, at Sagsøgte 5 har handlet erstatningspådragende. Finansiel Stabilitet har endvidere ikke forklaret, hvordan den nedlagte påstand størrelsesmæssigt er opgjort, og hvordan den kan sættes i forbindelse med konkrete fejl eller forsømmelser, som kan tilregnes Sagsøgte 5. Dette forhold bør tillægges processuel skadevirkning.

- 362 -

Det økonomiske tab, Finansiel Stabilitet i denne sag kan kræve erstattet, er maksimeret til det økonomiske tab, der er konstateret af det gamle Bank 1. Den Nye Bank har således et selvstændigt af overdragelsesaftalen med den gamle Bank 1 uafhængigt erstatningskrav mod de sagsøgte. Den Nye Bank har erhvervet aktiver og aktiviteter til den pris og på de vilkår, Den Nye Bank har fundet fornuftige og hensigtsmæssige.

Det forhold, at Den Nye Bank efter overtagelsen af banken eventuelt måtte have konstateret yderligere tab, giver ikke Den Nye Bank erstatningsbeføjelser i relation til de sagsøgte. Den Nye Banks krav er således i det hele afledet af det krav, den gamle Bank 1 måtte have mod de sagsøgte, og Den Nye Bank kan ikke have bedre ret i relation til de sagsøgte, end den gamle Bank 1 har.

Finansiel Stabilitets beregninger af tabet er foretaget i strid med gældende ret om tabsopgørelse i erstatningssager. Det forekommer uklart, hvilket tab Den Nye Bank ønsker erstattet under sagen. Der opereres således med flere mulige modeller, herunder tab på kreditgivning, kreditorernes tab samt – og det er formentligt Den Nye Banks konklusion – et skønnet tab på en række enkeltengagementer.

Et økonomisk tab må imidlertid opgøres efter de traditionelle erstatningsretlige regler, jf. også Bank 10-dommen, og kan således ikke opgøres ud fra sandsynlighedsbetragtninger eller statistiske oversigter og spekulationer med hensyn til, hvor stort et tab der formodes at skyldes hændelige forhold, og hvor stor en del af tabet der efter Finansiel Stabilitets opfattelse hidrører fra ansvarspådragende adfærd.

Finansiel Stabilitet har ikke løftet bevisbyrden for, at der er lidt et tab på 1 mia. kr. med fremlæggelse af Copenhagen Economics’ rapport af 12. februar 2010, som der i øvrigt under alle omstændigheder bør bortses fra, da der er tale om ensidigt indhentet materiale.

Af Finansiel Stabilitets processkrifter kan det udledes, at Finansiel Stabilitet reelt hævder, at Bank 1 ikke burde have bevilget lån til en række engagementer, og at tabene i relation til de omtalte lån ligger til grund for det beløb, der indgår i påstanden.

Finansiel Stabilitet skal i forlængelse af dette synspunkt således stilles som om, at de pågældende lån aldrig var blevet bevilget af Bank 1, hvilket indebærer, at Finansiel Stabilitet skal have erstattet lånebeløbene med fradrag af de indtægter, banken har haft på lånet (renter, gebyrer, eventuelle følgeforretninger mv.).

Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke fremlagt dokumentation, der gør det muligt at foretage en vurdering af udviklingen på de pågældende engagementer. Finansiel Stabilitet har således heller ikke i denne henseende på tilstrækkelig, præcis og korrekt vis dokumenteret et tab.

- 363 -

I relation til den gamle Bank 1 har Sagsøgte 5 særskilt gjort gældende, at banken ikke inden udløbet af fristen i selskabslovens § 365, jf. § 364 (aktieselskabslovens § 145, jf. § 144) har anlagt sag mod den tidligere ledelse i selskabet, og at den gamle Bank 1 derfor er afskåret fra at få medhold i det krav, der er rejst under denne sag.

I relation til forsikringsforhold har Sagsøgte 5 gjort gældende, at der har foreligget en ledelsesforsikring, der dækkede ledelsen i Bank 1, men at denne tilsyneladende er blevet opsagt enten i august 2008 eller i november 2008, uden at Sagsøgte 5 har fået meddelelse herom fra enten den gamle Bank 1 eller Codan Forsikring A/S.

Codan Forsikring A/S har i forbindelse med opsigelsen tilsidesat reglerne i forsikringsbetingelsernes pkt. 22 om meddelelse til de sikrede. Dette har ført til, at Sagsøgte 5 ikke har haft mulighed for at tegne en afløbsdækning.

Det beror på en ansvarspådragende adfærd fra den gamle Bank 1's side, at banken ikke har underrettet de sikrede om opsigelsen, således at de sikrede på eget initiativ kunne have tegnet de fornødne yderligere dækninger.

Sagsøgte 5 skal således stilles, som om forsikringen havde været i kraft, og Sagsøgte 5 har derfor adgang til at modregne indtil 50 mio. kr. tillige med sagsomkostninger i et eventuelt beløb, som Sagsøgte 5 måtte blive dømt til at betale.

I forhold til friholdelsespåstanden overfor Sagsøgte 1, Sagsøgte 3 og revisionen har Sagsøgte 5 gjort gældende, at de pågældende i et indbyrdes opgør med ham må være nærmere til at bære det tab, som måtte opstå som følge af nærværende sag.

Sagsøgte 5 gør afslutningsvis gældende, at hans eventuelle ansvar skal bortfalde eller lempes som følge af egen skyld hos den gamle Bank 1. Hvis Sagsøgte 5 dømmes under sagen, må det have sammenhæng med en manglende omhyggelighed omkring behandling af visse lånesager, der indgår i Finansiel Stabilitets tabsopgørelse. Behandlingen af disse lånesager har været forberedt af direktionen og af andre medarbejdere i banken.

Den gamle Bank 1 må i den forbindelse identificeres med de medarbejdere, der i givet fald har udvist forsømmelse, og dette forhold bør føre til, at Sagsøgte 5's ansvar som bestyrelsesmedlem bortfalder eller lempes. Et eventuelt ansvar skal bortfalde i sin helhed, subsidiært delvist, jf. selskabslovens § 363, og den almindelige lempelsesregel i erstatningsansvarslovens § 24. Et af de væsentligste

- 364 -

forhold, der skal tages hensyn til i selskabslovens § 363 og erstatningsansvarslovens § 24, er skadelidtes interesse. Finansiel Stabilitet har til en artikel i Berlinske Business den 23. juni 2014 givet udtryk for, at sagerne ikke føres med henblik på at opnå en økonomisk gevinst, men af præventive årsager. Sagsøgte 5's eventuelle ansvar bør derfor bortfalde.

7.6. Sagsøgte 6 Sagsøgte 6 har gjort gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge ham erstatningsansvar. De basale regler om bestyrelsens ansvar findes i den dagældende aktieselskabslovs § 140, jf. §§ 54 og 56 suppleret med den almindelige culparegel med behørig hensyntagen til ”the Business Judgement Rule” . Under sagen er der endvidere henvist til en række bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder §§ 43, 70-71, 124 og 185-187 samt til interne instrukser, forretningsgange mv.

Sagsøgte 6 og den øvrige bestyrelse har ikke tilsidesat bestemmelserne i den dagældende aktieselskabslovs §§ 54 og 56. Bestemmelserne er generelle principerklæringer formuleret i vage vendinger, og sådanne regler ikke er egnede til at danne grundlag for et erstatningskrav, jf. blandt andet udtalelsen fra SØK i forbindelse med afvisningen af at foretage yderligere efterforskning mod blandt andet bestyrelsen på baggrund af en anmeldelse foretaget af Finanstilsynet.

Sagsøgte 6 har bestridt, at bestyrelsen har tilsidesat den dagældende aktieselskabslovs §§ 54 og 56 ved at overlade bankens strategi til direktionen. Bestyrelsen har således efter indstilling fra direktionen på et forsvarligt grundlag vedtaget en strategi, der blandt andet fokuserede på vækst især inden for ejendomssektoren.

Bestyrelsen har truffet en forretningsmæssig beslutning, der er rimelig og fornuftig begrundet i loyale hensyn til bankens interesser, og strategien tilførte i mange år banken ganske betydelige indtægter. Lovgivningen indeholder ikke regler om, hvilke risici en bank må løbe. Bankens risikoprofil afspejles i den solvens, Finanstilsynet kræver, at banken opfylder.

Der er ved fastsættelse af solvenskravet taget højde for forhold som koncentration af udlån i enkelte brancher, karakteren og arten af de enkelte brancher, hvortil bankens udlån er ydet mv. Finanstilsynet fører løbende kontrol med overholdelse af solvensbestemmelserne, og i relation til Bank 1 blev der ført skærpet kontrol.

Bank 1 har desuden i hele den relevante periode haft en solvensprocent, der var tilpas afstemt efter den strategi, der blev vedtaget i 2004, og Finanstilsynet har løbende kontrolleret og accepteret den

- 365 -

pågældende solvensprocent. Bestyrelsen har på bestyrelsesmøder sikret, at banken dels overholdt solvensbestemmelserne, dels havde den fornødne likviditet til at gennemføre strategien, og der er ved beregningen af bankens solvens også taget højde for eventuelle mangler ved kreditstyringen og manglende oplysninger i de enkelte engagementer, jf. Vidne 32's forklaring.

I Bank 10-dommen fandt Østre Landsret, at Bank 10's strategi nok havde været forbundet med risikovillighed og gjort banken særlig sårbar for konjunkturændringer, men at strategien tillige indebar et betydeligt indtjeningspotentiale. Østre Landsret fastslog derfor, at bestyrelsen ved fastlæggelsen af en sådan vækststrategi ikke havde handlet uden for de rammer, der gælder for bestyrelsens skøn.

Tilsvarende var tilfældet i advokatundersøgelserne vedrørende Bank 14 og Bank 18. I begge disse tilfælde fandt undersøgeren, at bankerne havde haft en aggressiv strategi, der nok var mere risikovillig end gennemsnittet af danske banker, men at bestyrelserne i ingen af de to tilfælde havde handlet uden for det forretningsmæssige skøn, der i denne henseende tilkommer en bankbestyrelse.

På et tidspunkt, hvor der var indikationer om, at konjunkturerne på ejendomsmarkedet kunne ændre sig, tog bestyrelsen endvidere initiativ til at ændre strategien. Det er bestridt som udokumenteret, at bestyrelsen ikke har ført sædvanligt og tilstrækkeligt tilsyn med direktionen, og at bestyrelsen som hævdet af Finansiel Stabilitet med hensyn til kontrol og tilsyn har tilsidesat aktieselskabslovens § 54.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen har handlet i strid med den almindelige culparegel, herunder ”the Business Judgement Rule” , er det gjort gældende, at bestyrelsens beslutninger både for så vidt angår organisatoriske forhold som i relation til bevillinger af udlån er truffet på et forsvarligt grundlag ud fra loyale, forretningsmæssige overvejelser og hensyn samt i bankens interesse. Bestyrelsen har handlet inden for de skønsmæssige rammer, disse regler afstikker, såvel i forbindelse med den generelle tilrettelæggelse af bankens drift som ved konkrete bevillinger af de udlån, der indgår i sagen.

Der er ikke grundlag for at pålægge en bankbestyrelse et skærpet ansvar. Indførelse af et skærpet ansvar for så vidt angår et enkelt erhverv er et lovgivningsanliggende.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at bevise, at bestyrelsen ikke levede op til de standarder, der følger af de nævnte regler, og Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde.

- 366 -

Finansiel Stabilitet har ikke forsøgt at løfte bevisbyrden ved at gennemføre et syn og skøn, indhente en sagkyndig erklæring eller fremlægge oplysninger om branchekutymer dels vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt bestyrelsen generelt har handlet anderledes end en ”bonus pater-bestyrelse” , dels for så vidt angår grundlaget for bevillinger af de enkelte udlånsengagementer, der indgår i sagen, herunder med hensyn til det materiale der har ligget til grund for hver enkelt bevilling.

Det fremgår af præmisserne i Bank 10-dommen, at domstolene i en situation, hvor det ikke ved syn og skøn, sagkyndige erklæringer eller udtalelser fra brancheorganisationer er belyst, hvilke krav der generelt kan stilles til et forsvarligt grundlag for en kreditgivning i en bank, skal udøve forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvet af bankens bestyrelse og direktion ved bevillingen af lån.

De undtagelsestilfælde, der nævnes i Bank 10-dommen, nemlig hvor der er disponeret til fordel for et bestyrelsesmedlem eller et selskab kontrolleret af denne, har ingen betydning for denne sag. De anførte præmisser fra Bank 10-dommen skal tillægges væsentlig betydning ved vurderingen af ansvaret i den i sagen om Bank 1.

Højesteret har i dommen i UfR 2014.345 H fastslået, at ikke alle forhold, der kan betegnes som fejl, kan anses som ansvarspådragende. Ansvar pålægges kun, såfremt fejlen er af en vis grovhed, og såfremt denne grove fejl har forbindelse til det tab, der kræves erstattet. Hvis landsretten i denne sag er af den opfattelse, at bestyrelsen har begået fejl, kan disse ikke karakteriseres grove, og de har ikke haft nogen betydning for det tab, der kræves erstattet.

Ved vurderingen af bestyrelsens ansvar skal det tillægges betydelig vægt, at bestyrelsens ansvar efter lovgivningen er koncentreret til den overordnede ledelse af banken. Det fremgår direkte af den dagældende aktieselskabslovs § 54, stk. 3, at bestyrelsens opgave er begrænset til at påse, at bogføringen og formueforvaltningen kontrolleres, mens det er direktionen, der skal sikre, at disse forhold er forsvarligt tilrettelagt og udført. Der henvises i den forbindelse til Vidne 32's forklaring om, at bestyrelsen ikke skal optræde som sagsbehandler.

Bestyrelsens ansvar skal bedømmes ud fra de relevante forhold på dispositionstidspunktet. Der skal derfor ved vurderingen af ansvaret lægges afgørende vægt på tidspunkterne for de enkelte lånebevillinger og på, at der i årene 2005-2007 var økonomisk højkonjunktur. Der

- 367 -

skal tillige lægges vægt på den effekt, den pludseligt opståede og uventede finanskrise fik på bankens muligheder for at fremskaffe likviditet, og på værdien af sikkerheder stillet i fast ejendom og/eller pantebreve med pant i fast ejendom.

Selvom der således ikke foreligger et ansvar for bestyrelsen, selv hvis landsretten mener, at der er begået fejl i forbindelse med kreditsagsbehandlingen, har Sagsøgte 6 bestridt, at Finansiel Stabilitet har dokumenteret, at det ud fra de givne omstændigheder var uforsvarligt at indstille de pågældende udlån til bevilling, der er blevet ydet blandt andet med grundlag i reviderede regnskaber underskrevet med blank påtegning af statsautoriserede revisorer. Det fremgår af en instruks fra Finanstilsynet, at en bank normalt kan lægge sådanne oplysninger uprøvet til grund for kreditgivningen.

Sagsøgte 6 og den øvrige del af bestyrelsen har ikke tilsidesat bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, herunder §§ 43, 70-71, 75, 124, instrukser mv. Reglerne i lov om finansiel virksomhed er udtryk for en offentligretlig regulering af banksektoren og kan ikke påberåbes af Finansiel Stabilitet til støtte for en erstatningspåstand.

Lovgiver fandt det således nødvendigt at indsætte en direkte hjemmel i lov om finansiel virksomhed § 43a for, at blandt andet forbrugere kunne påberåbe sig reglen i lov om finansiel virksomhed § 43 om redelig og god forretningsskik. Dette viser, at andre regler i loven kun kan påberåbes af Finanstilsynet og give anledning til de sanktioner, der er hjemlet i loven.

En eventuel overtrædelse af lov om finansiel virksomhed og interne forretningsgange skal maksimalt tillægges vægt ved ansvarsbedømmelsen, hvis den pågældende mulige overtrædelse har haft betydning for det opståede tab og i øvrigt kan karakteriseres som en grov fejl, jf. herved blandt andet Bank 10-dommen.

De pågældende regler i lov om finansiel virksomhed er endvidere formuleret i vage, generelle vendinger, der kan fortolkes på flere forskellige måder, og der skal udvises en meget stor grad af forsigtighed med hensyn til at fastslå et erstatningsansvar for eventuel overtrædelse af sådanne regler, jf. herved SØK’s udtalelse om strafansvar.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at bevise, at bestyrelsen havde kendskab til de forhold vedrørende manglende håndhævelse af kreditpolitikken, svagheder i kreditorganisationen, utilstrækkeligt grundlag for bevilling af udlån mv., som indgår i Finansiel Stabilitets argumentation. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde.

- 368 -

Finanstilsynet, hvis overordnede formål er at påse, at banker mv. drives i overensstemmelse med lovgivningen, har løbende overvåget overholdelsen af disse regler i lov om finansiel virksomhed samt interne regler, og tilsynet har ikke haft anledning til at gribe ind på anden måde end ved påbud, der alle er efterkommet, og ved risikooplysninger, som ikke er normgivende for en ansvarsbedømmelse.

Der må ved bedømmelse af spørgsmålet om, hvorvidt disse banktekniske regler er tilsidesat, lægges betydelig vægt på Finanstilsynets løbende kontrol og manglende reaktion, ligesom der skal tages hensyn til Finanstilsynets særlige ekspertise og erfaring inden for dette område. Dette gælder også ved bedømmelsen af boniteten af de udlån, der indgår i sagen.

Bestyrelsen har påset, at banken havde en velfungerende organisation, herunder kreditorganisation. Bestyrelsen har herunder også løbende påset, at revisionen bekræftede dette i de årlige påtegninger. For så vidt angår bestyrelsens ansvar for bankens organisation kan der henvises til Memory Card-dommen gengivet i UfR 2015.2075 H, hvoraf det fremgår, at bestyrelsens ansvar i denne relation er begrænset til at påse, at der er etableret tilstrækkelige forretningsgange og procedurer i selskabet. Bestyrelsen har ikke ansvar for, hvorledes disse overordnede retningslinjer udføres i praksis.

Bestyrelsen har ikke i strid med lov om finansiel virksomhed §§ 185-187 aflagt ledelsesberetninger i 2005, 2006 og 2007, som ikke var retvisende. Finanstilsynet, der har modtaget årsrapporterne med ledelsesberetninger, har ikke haft bemærkninger, og bankens revision havde heller ikke kommentarer til udformningen af beretningerne.

Bestyrelsen har påset, at banken stedse havde et tilstrækkeligt kapitalberedskab. Der foreligger derfor ikke en overtrædelse af bestemmelserne i §§ 75 og 124 i lov om finansiel virksomhed. Der må i den forbindelse blandt andet lægges vægt på, at banken løbende har været i dialog med Finanstilsynet om solvensspørgsmålet, og at Finanstilsynet ikke har haft indvendinger mod de af banken endeligt indberettede solvensbehov.

Det fremgår af lovgivningen, at bestyrelsen har ansvaret for den overordnede ledelse af banken. Bestyrelsen kan således ikke drages til ansvar for fejl, der begås i organisationen. Det gælder både med hensyn til generel tilrettelæggelse af bankens drift og for så vidt angår ekspeditioner i de enkelte sager så som tinglysning af sikkerheder, notering af pant i fordringer mv. Der henvises til det anførte i Bank 10-dommen om fejl begået ved lysning af fordringspant.

- 369 -

Det er ikke bestyrelsesmedlemmerne, der personligt skal påse, at banken drives i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer, som bestyrelsen og lovgivningen har fastsat. Den lovpligtige kontrol udøves især gennem direktion og revision suppleret med de oplysninger, bestyrelsen løbende modtager fra Finanstilsynet blandt andet om resultatet af de årlige inspektioner. Som udgangspunkt kan bestyrelsen stole på, at oplysninger fra direktion, revision og Finanstilsynet er korrekte, jf. blandt andet udtalelsen fra SØK.

Direktionen er efter lovgivningen ansvarlig for den daglige drift af banken og i den forbindelse for overholdelse af de banktekniske regler i lov om finansiel virksomhed, herunder §§ 70 og 71. De oplysninger, bestyrelsen modtog fra direktionen, fremstod korrekte og fyldestgørende. Dette gælder både informationer om organisatoriske forhold og oplysninger i forbindelse med bevilling af udlån, herunder kreditindstillingerne.

Samtlige rapporter fra Intern Revision, ekstern revision og Finanstilsynet er blevet grundigt gennemgået og drøftet i bestyrelsen. I de tilfælde hvor der var grundlag for at foretage ændringer i organisation, sagsbehandling mv., har direktionen tilkendegivet, at der var taget de relevante skridt til forbedring af de påtalte forhold. Der skal særlig lægges vægt på, at bankens nye direktør efter sin tiltræden gennemgik udlånsporteføljen og forsikrede bestyrelsen om, at udlånenes bonitet var tilfredsstillende.

Der kan ikke pålægges bestyrelsen ansvar for beslutninger truffet på grundlag af indstillinger fra den nytiltrådte direktør, Sagsøgte 12. Som bekendt tiltrådte denne sin stilling den 1. juli 2007. I overensstemmelse med advokatundersøgelsen har Finansiel Stabilitet ikke anlagt en erstatningssag mod den nye direktør.

Dette indebærer, at Finansiel Stabilitet er af den opfattelse, at den nye direktør ikke har handlet ansvarspådragende. I de tilfælde, hvor bestyrelsen har truffet en beslutning med grundlag i en indstilling fra direktionen efter dette tidspunkt, kan der derfor heller ikke pålægges bestyrelsen, der har fulgt en ansvarsfri indstilling fra direktionen, et ansvar.

I forhold til revisionen gøres det gældende, at bestyrelsen med rette har kunnet forvente, at revisionen fulgte bestemmelserne i vejledningen fra Finanstilsynet til revisionsbekendtgørelsens § 4, stk. 2, og § 13, stk. 2, om opsummering af bemærkninger i revisionsprotokollatet. Det følger af pkt. 2.5 i vejledningen, at revisionen skal afgive bemærkninger af relevans for bestyrelsen, herunder om overskridelse af solvensgrænser,

- 370 -

manglende overholdelse af lovens mindstekrav til formuestørrelsen/kapitalkravet, manglende overholdelse af bestyrelsens forpligtelser i henhold til aktieselskabsloven og lov om finansiel virksomhed, brud på indberetningskrav til Finanstilsynet, andre lovovertrædelser, pålæg fra Finanstilsynet, som endnu ikke er efterlevet, de af Finanstilsynet krævede erklæringer i revisionsprotokollatet som revisor har bemærkninger til, forhold der medfører forbehold og/eller supplerende oplysninger i revisionspåtegningen, forretningsgange hvor der er et udtalt behov for at styrke de interne kontroller samt overskridelse af de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer.

Revisionen har i de relevante år forsynet årsrapporterne med blank påtegning, revisionen har erklæret sig enig i målingen af de ti største udlån, revisionen har udtalt, at forretningsgange i banken var betryggende og fungerede, samt at der ikke forelå uopfyldte påbud fra Finanstilsynet. Bestyrelsen er derfor med rette gået ud fra, at der ikke forelå forhold omfattet af den nævnte bestemmelse i vejledningen.

Finanstilsynets kontrol med banken og tilbagemeldingerne til bestyrelsen i den forbindelse har endvidere på afgørende vis bestyrket bestyrelsens opfattelse af, at banken blev drevet på en fornuftig måde, at udlån var betryggende og forsvarlige mv. Bestyrelsen gør ikke gældende, at Finanstilsynets handlinger/mangel på samme medfører ansvarsfrihed, men alene at bestyrelsen er blevet bestyrket i sin opfattelse af, at banken blev drevet på sædvanlig og forsvarlig vis.

Sagsøgte 6 har bestridt, at antallet af sanktioner over for Bank 1 var større end gennemsnittet. Af besvarelsen af spørgsmål 24, almindelig del, ad § 8 stillet af Finansudvalget den 23. februar 2010, fremgår det, at Finanstilsynet i 2007-2009 har givet ca. 2.700 påbud til pengeinstitutter i gruppe 1-4 for overtrædelse af de relevante lovbestemmelser.

Det er i øvrigt ikke antallet af sanktioner, der er afgørende i denne henseende, idet der skal ses på indholdet af de pågældende sanktioner. Størsteparten af sanktionerne over for Bank 1 i årene 2005-2008 har efter Sagsøgte 6's opfattelse ikke vedrørt forhold, der har betydning for det tab, der kræves erstattet. Samtlige påbud er i øvrigt opfyldt.

Dertil kommer, at størsteparten af påbud og risikooplysninger mv. hidrører fra inspektionen i 2005, og de der påtalte forhold blev efterfølgende udbedret. Allerede af den grund kan de ikke have haft indflydelse på det tab, Finansiel Stabilitet kræver erstattet under denne sag.

Risikooplysningerne og påbuddene fra 2005 – bortset fra forholdet om presserende sager – blev heller ikke gentaget efter inspektionerne i 2006 og 2007. Der skal tages betydeligt hensyn til Finanstilsynets holdning til de elementer, der indgår i sagen,

- 371 -

blandt andet fordi Finanstilsynet har den højeste ekspertise inden for dette område, og fordi Finanstilsynets arbejde, dels den løbende kontrol dels de konkrete inspektioner, sker på et omfattende grundlag, hvor alt materiale af relevans bliver overbragt til tilsynet.

Bestyrelsen har således med rette kunnet opfatte, at banken var på sikker grund, blandt andet fordi Finanstilsynet ikke har fundet anledning til at anvende reglerne i lov om finansiel virksomhed §§ 349 og 350.

Det indgår herunder også, at banken var under skærpet tilsyn, hvilket i overensstemmelse med forklaringen fra Vidne 13 indebar, at der efter tilsynets opfattelse var en betydelig risiko for, at banken ikke kunne overleve.

Dette blev ikke meddelt bestyrelsen, og der blev ikke af Finanstilsynet givet påbud f.eks. efter lov om finansiel virksomhed §§ 349 eller 350, risikooplysninger eller lignende af et konkret indhold om denne risiko.

I forhold til bevilling af udlån har Sagsøgte 6 gjort gældende, at det afgørende for vurderingen af bestyrelsens ansvar i denne relation er det materiale, der forelå for bestyrelsen i forbindelse med bevilling af udlån. Det påhviler Finansiel Stabilitet at bevise, at dette materiale ikke svarer til det sædvanlige, og Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde.

Alle lånesager har således været ledsaget af materiale, der fremstod som sædvanligt og forsvarligt, og ethvert udlån bestyrelsen har bevilget ud fra de dengang foreliggende oplysninger, fremstod som fornuftigt og forretningsmæssigt velbegrundet. Også i denne forbindelse henvises til Finanstilsynets kontrol med boniteten af udlånsmassen.

Bestyrelsen kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl eller ufuldstændigheder i det udarbejdede materiale, og bestyrelsen har ikke en pligt til at kontrollere grundlaget for en kreditindstilling eller at foretage selvstændige analyser af de enkelte elementer i indstillingerne, herunder af likviditeten i pågældende projekt.

Det gøres ex tuto gældende, at det påhviler Finansiel Stabilitet at bevise, at det under de givne omstændigheder har været uforsvarligt at indstille pågældende lån til bevilling, og denne bevisbyrde er ikke løftet. Finansiel Stabilitet har i fravær af syn og skøn og sagkyndige vurderinger mv. alene henvist til nogle rapporter udarbejdet af Bank 7 og Bank 6.

Disse redegørelser og rapporter indeholder ikke dokumentation for, at det var uforsvarligt at yde det pågældende lån på det tidspunkt, lånet blev ydet. Der er desuden tale om efterrationaliseringer foretaget på et tidspunkt, hvor bankens forlis måtte fremstå som truende eller åbenbart. Redegørelserne siger intet om de relevante forhold på tidspunktet

- 372 -

for bevillingen, og erklæringer af omhandlede art og karakter kan i øvrigt ikke erstatte et uvildigt skøn eller lignende.

Finansiel Stabilitet har i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet om uforsvarlig långivning navnlig fremhævet antallet af blanco-engagementer. Antallet af blanco-engage-menter i Bank 1 oversteg imidlertid ikke det gennemsnitlige antal i danske banker.

Det påhviler således Finansiel Stabilitet at bevise, at dette var tilfældet, og denne bevisbyrde er ikke løftet, jf. herved Finanstilsynets notat af 13. januar 2014, hvoraf det fremgår, at blanco-engagementer i samtlige danske pengeinstitutters 50 største engagementer udgjorde mellem 73 % og 36 %.

Finansiel Stabilitet overser desuden tilsyneladende i denne sammenhæng de særlige regler, der gælder for opgørelse af blanco-elementet, hvor f.eks. værdien af kautioner selv fra en multimillionær ikke medregnes, når sikkerhedsværdien vurderes.

Finansiel Stabilitet har endvidere fokuseret på, at mange af de regnskaber der dannede grundlag for bevilling af udlån, indeholdt opskrivninger af aktiver, specielt fast ejendom. Bankens medarbejdere har imidlertid med rette kunnet lægge et revideret årsregnskab forsynet med en blank revisionspåtegning til grund for lånebehandlingen, jf.

Finanstilsynets håndbog for pengeinstitutter om indregning og måling af udlån og garantier. Et aktiv der er opskrevet, er, under forudsætning af at der foreligger en blank påtegning fra en autoriseret eller registreret revisor, udtryk for, at denne har foretaget de undersøgelser, der er nødvendige for at konstatere, at der er reel økonomisk baggrund for den pågældende opskrivning.

Et opskrevet aktiv er lige så godt som andre aktiver i et selskabs balance. For at en årsrapport er retvisende, skal konjunkturbestemte værdistigninger endvidere, afspejles i opskrivninger/nedskrivninger.

Finansiel Stabilitet har hævdet, at der i mange tilfælde ikke var foretaget likviditetsanalyser. En revisors underskrift på et regnskab er ensbetydende med, at der foreligger en going concern, og at revisor i den forbindelse naturligvis har vurderet, at likviditeten er tilstrækkelig til at gennemføre den drift, der er forudsat ved hans blanke påtegning. Finansiel Stabilitet har ikke påvist, hvilken betydning dette forhold har haft for det tab, der kræves erstattet.

Finansiel Stabilitet har under sagen gjort gældende, at der foreligger OIV på alle udlån, hvor der kan konstateres overtræk, og at dette burde have ført til yderligere nedskrivninger eller særlig opmærksomhed fra bestyrelsens side. Sagsøgte 6 bestrider dette. Selvom der konstateres overtræk på et givet engagement, er dette ikke i sig selv ensbetydende med, at

- 373 -

der foreligger OIV. Sagsøgte 6 henviser i den forbindelse til udtalelser fra skønsmændene og præmisserne i Bank 4-sagen. Det forhold, at Finanstilsynet kun en enkelt gang i forbindelse med undersøgelsen i 2005 har påtalt et overtræk i relation til et udlån, der var omfattet af lov om finansiel virksomhed § 78, må tages som udtryk for, at overtræk er af mindre betydning for bankens drift.

Finansiel Stabilitet gjorde desuden i Bank 4-sagen til støtte for sin påstand gældende, at overtræk ikke i sig selv var ensbetydende med OIV. Denne udtalelse om et rent faktisk forhold må være bindende for Finansiel Stabilitet også under denne sag.

Subsidiært må forholdet føre til, at der påhviler Finansiel Stabilitet en tung bevisbyrde for, at det af Finansiel Stabilitet hævdede i Bank 4-sagen, og det retten dengang erklærede sig enig i, ikke længere er gældende. Endelig er det bestridt, at Finansiel Stabilitet har ført bevis for dette forholds betydning for det opståede tab.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bestyrelsen har handlet uforsvarligt ved gennem en længere periode at have accepteret et større antal presserende bevillinger, altså bevillinger foretaget af direktion/kreditudvalg/Team Kredit, forinden bestyrelsen havde taget stilling til bevillingen, jf. kreditinstruksens pkt. 2.8.

Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke ført bevis for, at interne regler derved er blevet tilsidesat. Ordet ”presserende” er ikke et veldefineret begreb og kan forstås forskelligt fra person til person, hvorfor det ikke er muligt entydigt at fastslå, om den pågældende regel er tilsidesat.

Dertil kommer, at der forelå en fornuftig, forretningsmæssig begrundelse for anvendelse af disse presserende bevillinger, nemlig konkurrencehensyn. Det var et moment, som SØK lagde vægt på i forbindelse med vurderingen af de strafferetlige aspekter. For det tilfælde at der foreligger en overtrædelse af en intern regel, er reglen imidlertid af en sådan art, at den ikke kan påberåbes af Finansiel Stabilitet.

Finanstilsynet fremhævede gennem en længere periode alene dette forhold i form af en risikooplysning og gav først i 2008 påbud. Dette skete i øvrigt på et tidspunkt, hvor banken allerede havde taget skridt til at undgå presserende bevillinger, jf.

Sagsøgte 12s forklaring og det såkaldte ”nytårsbrev” af 22. januar 2008 til samtlige filialdirektører samt referaterne fra bestyrelsesmøderne den 24. januar 2008 og 8. februar 2008. Hvis der foreligger en overtrædelse af kreditinstruksen, har dette ikke haft nogen betydning for det tab, der kræves erstattet under sagen, jf. præmisserne i Bank 10-dommen og det af Højesteret anførte i UfR 2014.345 H.

Grundlaget for beslutningerne i presserende tilfælde var det samme som i tilfælde, hvor der inden udbetaling af lånet var sket forelæggelse for bestyrelsen. Vidne 32 har under sin forklaring endvidere udtrykt, at der ikke er bevis for, at dette forhold har haft nogen betydning for de pågældende engagementer.

- 374 -

Det er bestridt, at bestyrelsen har pådraget sig et ansvar i forbindelse med bankens salg af egne aktier til kunder. Finansiel Stabilitet har til støtte for påstanden vedrørende bestyrelsens ansvar i denne sammenhæng henvist til to salgsbreve til kunder i henholdsvis 2006 og 2007. Disse salgsbreve har imidlertid ikke forudgående været forelagt bestyrelsen til godkendelse på et bestyrelsesmøde.

Dertil kommer, at salgskampagner af denne art vedrører den daglige drift og således ligger klart uden for de opgaver, der påhviler en bestyrelse. Det var i øvrigt ikke indholdet af disse salgsbreve, der var afgørende for afgørelserne fra Pengeinstitutankenævnet.

Det var rådgivningen i forbindelse med salget, blandt andet det forhold at der ikke var udarbejdet risikoprofiler, og at hele friværdien blev anvendt til belåning og køb af aktier i banken. Bestyrelsen har intet haft med denne rådgivning af gøre.

Det ene salgsbrev indeholder i øvrigt en opfordring til et rådgivningsmøde, inden der købes aktier, og det andet indeholder en klar og utvetydig advarsel om, at der er en risiko for, at kunden taber pengene, samt at købet i øvrigt er på eget ansvar.

Finanstilsynet gennemførte i efteråret 2006 undersøgelse vedrørende bankens overholdelse af god skik for finansielle virksomheders rådgivnings- og oplysningsforpligtelser og fandt, at banken overholdt reglerne om god skik for finansielle virksomheder. Ansvaret skal vurderes ud fra forholdene i 2006 og 2007, hvor der ikke gjaldt et forbud mod bankers salg af egne aktier.

Det er fast praksis i Pengeinstitutankenævnet, at det ikke er ansvarspådragende for en bank, såfremt banken ikke har rådgivet om den almindelige risiko, der er forbundet ved investering i aktier, idet denne risiko er almindelig kendt af alle. Et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med salg af aktier til bankens kunder er endvidere bortfaldet på grund af forældelse.

Det er bestridt, at bestyrelsen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med Aktiv Boliginvest. Finansiel Stabilitet gør gældende, at bestyrelsen har godkendt de støttebilag, som bankens medarbejdere anvendte til brug for den mangelfulde rådgivning om Aktiv Boliginvest. Dette bestrides.

Der er tale om et rent driftsmæssigt forhold, og det ligger uden for bestyrelsens pligter i detaljer at gennemgå materiale af denne art. Selvom materialet måtte være bestyrelsen bekendt, kan passivitet over for dette ikke udlægges som en blåstempling af pågældende bilag eller sidestilles med ond tro med hensyn til kampagnens forhold til lovgivningen.

Et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med Aktiv Boliginvest er endvidere bortfaldet på grund af forældelse.

- 375 -

I forhold til sagens bevisspørgsmål har Sagsøgte 6 mere generelt gjort gældende, at det må anses for bevist, at Finansiel Stabilitet ikke har fremlagt alt relevant materiale, som var i Finansiel Stabilitets besiddelse, herunder materiale om udlån, konkrete sagsmapper vedrørende udlån, Intern Revisions arbejdspapirer mv.

Dette skal have den følge, at der skal udvises betydelig varsomhed ved bedømmelsen af de af Finansiel Stabilitets anbringender, der vedrører forhold, hvor sådant relevant materiale mangler, f.eks. forsvarligheden af udlån, jf. herved Bank 4-sagen og forklaringerne afgivet af repræsentanterne for den interne og eksterne revision.

De udsagn, som Finansiel Stabilitet har fremsat under Bank 4-sagen vedrørende faktiske omstændigheder, der har betydning for bedømmelsen af ansvaret i denne sag, indebærer endvidere, at Finansiel Stabilitet er bundet af disse udsagn, subsidiært påhviler der Finansiel Stabilitet en tung bevisbyrde for, at forholdene er anderledes end anført af Finansiel Stabilitet i Bank 4-sagen og accepteret af retten.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at føre bevis for, at det er ansvarspådragende forhold fra bestyrelsens side, der er årsag til det lidte tab, som der kræves erstatning for under denne sag. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde. Der er ikke et retligt grundlag for at vende bevisbyrden for årsagsforbindelse om, jf. herved Højesterets dom i sagen om E-huset i UfR 2014.1346.

Under Bank 4-sagen gjorde Finansiel Stabilitet desuden gældende, at behovet for yderligere nedskrivninger i banken først opstod i juli 2008, at dette kom uventet for bestyrelsen, og at årsagen var finanskrisen. Dette synspunkt gav Østre Landsret Finansiel Stabilitet medhold i. Under den nu anlagte sag er Finansiel Stabilitet bundet heraf, og subsidiært må forholdet føre til, at der påhviler Finansiel Stabilitet en tung bevisbyrde for, at det ikke var rigtigt, hvad Finansiel Stabilitet hævdede over for Østre Landsret i Bank 4-sagen.

Årsagen til bankens økonomiske problemer og dermed det tab, der kræves erstattet under denne sag, var en likviditetskrise – et likviditetspres – i juni-juli måned 2008 forårsaget af den finansielle krise. Dette likviditetsproblem medførte, at banken måtte henvende sig til Bank 3 for at få en tidsubegrænset og beløbsmæssig ubegrænset garanti for tilførsel af likviditet. Denne facilitet blev stillet til rådighed for banken på flere vilkår, blandt andet at banken skulle sælges. Samtidig kunne det konstateres, at finanskrisen havde

- 376 -

ført til, at markedet for erhvervsejendomme var frosset til, jf. blandt andet Vidne 12's forklaring. Det følger endvidere af denne forklaring, at da KPMG i august 2008 skulle vurdere nedskrivningsbehovet i banken, blev dette på grund af nævnte forhold markant højere end ved åbningsbalancen pr. 1. januar 2008. Årsregnskabet for 2007 var underskrevet uden forbehold af Bank 1's revisorer.

Det var kontrolleret af KPMG, der efter at have været dybt nede i blandt andet samtlige udlånsengagementer erklærede sig enig i, at regnskabet var korrekt. Finanstilsynet havde undersøgt en række af de store udlån – ca. 30 – i december måned 2007 alene med den følge, at Finanstilsynet krævede to mindre nedskrivninger vedrørende Møllegården og Boligplan.

Dertil kommer, at Finansiel Stabilitet under Bank 4-sagen gav udtryk for, at årsregnskabet for 2007 var korrekt. På denne baggrund gør Sagsøgte 6 gældende, at årsagen til det tab, der kræves erstattet under denne sag, var bankens likviditetsproblemer, ikke et solvensproblem, sammenholdt med Bank 3's krav om salg af banken og virkningerne på ejendomsmarkedet af den finansielle krise.

Krisens indtræden og effekt kunne ikke forudses af bestyrelsen.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at føre bevis for, at det påståede tab er en påregnelig følge af en ansvarspådragende adfærd fra bestyrelsens side. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde. Det påståede tab er ikke en påregnelig følge af Sagsøgte 6's og de øvrige sagsøgtes adfærd.

Bestyrelsen kunne med rette gå ud fra, at sædvanlige tab kunne absorberes af bankens egenkapital, idet der via solvensbehovet var taget behørig højde for den almindelige risiko ved bankdrift. Solvensbehovet tager ikke højde for så ekstraordinære og upåregnelige forhold som finanskrisen. Det er heller ikke sædvanligt, at forhold af den art indgår i bedømmelsen af en banks solvensbehov.

Det var desuden en offentlig støtteordning (bankpakken), der reddede Bank 19 fra en konkurs.

Med hensyn til Finansiel Stabilitets anbringender om mangler ved organisationen, procedurer mv. har Sagsøgte 6 gjort gældende, at det ligger uden for en almindelig bestyrelses erkendelse, at forhold af denne art kan føre til et tab på 1 mia. kr., ligesom det ligger uden for bestyrelsens erkendelse, at bevilling af udlån udløser tab, der er eksorbitant større end det, der kan rummes inden for de foretagne nedskrivninger og de reservationer, der indgår i opgørelsen af bankens solvensbehov.

Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret, at Finansiel Stabilitet på grund af forhold, for hvilke bestyrelsen kan gøres ansvarlig, har lidt et økonomisk tab svarende til det påstævnte beløb. Det påhviler Finansiel Stabilitet at kunne bevise størrelsen af det økonomiske tab,

- 377 -

der er forårsaget af bestyrelsens ansvarspådragende adfærd. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde. Finansiel Stabilitet har således ikke dokumenteret eller sandsynliggjort, at banken har lidt et tab af en given størrelsesorden.

Finansiel Stabilitet har heller ikke hverken bevist eller sandsynliggjort, at en del af dette tab hidrører fra bestyrelsens handlinger eller undladelser, og heller ikke hvilken andel der i givet fald er tale om. Finansiel Stabilitet har skønnet, at den andel af et eventuelt tab, der hidrører fra bestyrelsen, overstiger det påstævnte beløb, men uden at Finansiel har bevist et grundlag for dette vilkårlige skøn.

Finansiel Stabilitet har heller ikke præsenteret et faktisk grundlag, der gør det muligt for retten at opgøre det relevante tab skønsmæssigt.

Sagsøgte 6's ansvar skal i givet fald bortfalde eller lempes i medfør af selskabslovens § 363, stk. 1, og erstatningsansvarslovens § 24. Lempelsesreglerne er indsat i lovgivningen med det formål at forhindre, at en erstatning bliver ruinerende for en skadevolder. Bestemmelserne kan anvendes, selv om Sagsøgte 6 ikke under sagen har fremlagt oplysninger om sine økonomiske forhold. Ved bedømmelsen af lempelsesreglerne skal der tages hensyn til, at Finansiel Stabilitet har givet udtryk for, at sagen alene føres af præventive årsager.

Sagsøgte 6 har under sagen et modkrav, der fremsættes til kompensation på 50 mio. kr. med tillæg af de omkostninger, der måtte være forbundet med at føre sagen. Modkravet er begrundet i, at Bank 1 og nu successoren Finansiel Stabilitet ikke har sikret, at en bestyrelsesansvarsforsikring blev opretholdt. Der er derved begået en forsætlig eller groft uagtsom handling over for bestyrelsen.

Det påhviler derfor Finansiel Stabilitet, som indtræder i Bank 1's stilling i denne sammenhæng, at bevise, at den manglende forsikringsdækning ikke har haft nogen betydning for Sagsøgte 6 under denne sag. Finansiel Stabilitet har ikke løftet denne bevisbyrde, og følgen er, at Sagsøgte 6 og de øvrige bestyrelsesmedlemmer skal stilles, som om forsikringen var i kraft.

Såfremt landsretten måtte være enig med Finansiel Stabilitet i, at direktionen (Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3) har handlet ansvarspådragende, kan det konstateres, at de pågældende ikke har opfyldt de pligter, de har over for bestyrelsen. I det indbyrdes forhold er de derfor nærmere til at bære risikoen for det endelige tab end bestyrelsen. For det tilfælde at Østre Landsret måtte være enig i det billede, Finansiel Stabilitet har søgt at tegne omkring revisionens arbejde, kan det konstateres, at revisionen ikke har opfyldt de pligter, revisionen har over for bestyrelsen. Revisionen er derfor

- 378 -

nærmere end bestyrelsen til i et indbyrdes opgør at bære den endelige risiko for det tab, der kræves erstattet under sagen.

7.7. Sagsøgte 7 Sagsøgte 7 har gjort gældende, at Finansiel Stabilitet ikke har godtgjort, at han har begået fejl eller forsømmelse, der kan føre til erstatningspligt. Det tab, som Finansiel Stabilitet gør gældende, er ikke en påregnelig følge af Sagsøgte 7's dispositioner.

Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret det tab, som Finansiel Stabilitet kræver erstattet og har forsømt at redegøre for og dokumentere, hvilket tab Finansiel Stabilitet måtte gøre gældende vedrørende enkelte engagementer. Finansiel Stabilitet har end ikke forklaret og dokumenteret, hvordan sådanne tab måtte være sammensat og begrundet.

Der mangler blandt andet oplysning om, hvilke bevillinger Finansiel Stabilitet anfægter som uforsvarlige og ansvarspådragende og om årsagerne hertil. Endvidere mangler der oplysninger om kundernes økonomi, sikkerheder, eventuelle andre fordele for banken mm., der forelå som grundlag for sådanne bevillinger.

Der er heller ikke redegjort for, hvordan tabet på de enkelte engagementer er sammensat, og hvad der har forårsaget tabet, ligesom der mangler oplysninger om udviklingen af sikkerhedernes værdi, herunder om udviklingen i sikkerhedernes værdi skyldes udefra kommende forhold.

Det er heller ikke belyst, om ændringerne i låntagernes og kautionisternes tilbagebetalingsevne samt ændringerne i sikkerhedernes værdi kunne være forudset på tidspunktet for bevillingen. Der mangler desuden oplysninger om, hvad Finansiel Stabilitet har gjort for at begrænse tabet, og i hvilken grad tabet må forklares med Finansiel Stabilitets egen håndtering af engagementet.

Det er heller ikke klart, i hvilket omfang Finansiel Stabilitets erstatningskrav omfatter tilskrevne bankrenter eller gebyrer og provision.

Finansiel Stabilitet har endvidere ikke forklaret, hvordan bankens låneengagementer ifølge den daglige ledelse, herunder Sagsøgte 12 frem til juni 2008, ikke ville føre til større tab, hvordan bankens låneengagementer ifølge den interne og eksterne revision, Finanstilsynet og skønsmændene i Bank 4-sagen var korrekt målt i årsrapporten for 2007, hvor der ikke var væsentlige nedskrivninger, samt hvordan bankens låneengagementer på nær to engagementer, der konkret blev nedskrevet i årsrapporten for 2007, efter Finanstilsynets gennemgang i december 2007 blev tildelt karakteren 2a eller 2b på tilsynets bonitetsskala svarende til engagementer uden nedskrivningsbehov, hvilket udelukker uforsvarlighed ved engagementernes bevilling.

- 379 -

Finansiel Stabilitet har ikke ført bevis for, at Sagsøgte 7 culpøst har medvirket til uforsvarlige lånebevillinger. For så vidt angår lånebevillinger i allerede eksisterende låneengagementer skal der tages højde for, at sådanne bevillinger var nødvendige for at afværge risiko for tab, der allerede var til stede for banken.

Finansiel Stabilitet har ikke dokumenteret noget tab, der står i forbindelse med uforsvarlig og culpøs bevilling af låneengagementer. Finansiel Stabilitet har undladt at fremlægge dokumenter, der belyser samtlige omstændigheder ved lånebevillingerne, herunder eventuelle afledede fordele for banken.

Allerede derfor har landsretten ikke noget samlet grundlag for de enkelte lånebevillinger og dermed intet grundlag for en konklusion om, at de skulle være culpøse. De tab, som måtte være opstået, skyldes enten udefrakommende og uforudseelige omstændigheder eller Finansiel Stabilitets forsømmelse med tabsbegrænsning.

Skulle Finansiel Stabilitet kunne påvise uforsvarlige forhold ved lånebevillinger, der kan tilregnes Sagsøgte 7, kan tabet herved ikke indbefatte mistede indtægter vedrørende rente, gebyr og provision, som er tilskrevet engagementet. En korrekt erstatningsretlig opgørelse af tabet i de enkelte engagementer må endvidere føre til fradrag af den indtægt, som banken faktisk opnåede gennem kundens tidligere betalinger.

Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, at der er årsagsforbindelse mellem dispositioner, der måtte kunne tilregnes Sagsøgte 7 som culpøse, og det tab som Finansiel Stabilitet kræver erstattet.

Sagsøgte 7 har bestridt de nye krav og anbringender, som Finansiel Stabilitet har fremført ved det afsluttende processkrift af 14. august 2015, herunder vedrørende aktiesalgskampagne og Aktiv Boliginvest. De nye krav, anbringender og beviser, skal afskæres, fordi det anførte er fremkommet for sent, og fordi det ikke er undskyldeligt, at de ikke er fremkommet på et tidligere tidspunkt.

De omhandlede nye krav er desuden for længst forældet efter reglerne i forældelsesloven. Det gælder i særdeleshed i forhold til Finansiel Stabilitets standpunkt om indtræden i aktionærers retsstilling, at ingen af de nævnte aktionærer eller Forbrugerombudsmanden har gjort noget for at afbryde forældelse i forhold til de sagsøgte under nærværende sag.

Finansiel Stabilitet kan ikke opnå bedre ret end de pågældende aktionærer. Finansiel Stabilitet kan ikke undskylde sig med den påstand, der oprindelig var nedlagt som påstand 2, idet denne ikke på nogen måde har haft en præcision, der kan erstatte en korrekt nedlagt påstand. Der er intet oplyst, der

- 380 -

kan understøtte, at der foreligger ansvarspådragende forhold, der kan tilregnes Sagsøgte 7 som culpøse med hensyn til aktionærernes krav. Der er intet oplyst eller dokumenteret om det tab, som banken måtte have lidt, hvorved bemærkes, at banken i hvert fald ikke har lidt noget tab ved at sælge egne aktier til andre aktionærer eller ved at sælge værdipapirer til bankens kunder.

Banken har ved salget opnået en indtægt, der mindst modsvarer, hvad banken efterfølgende måtte have betalt i forbindelse med det forlig, som Finansiel Stabilitet påberåber sig. Finansiel Stabilitet har på egen hånd og uden forudgående at indhente de sagsøgtes samtykke indgået et forlig.

Det er bestridt, at der var grundlag for at indgå dette forlig, og Finansiel Stabilitet har herved påført banken en unødvendig udgift.

Finansiel Stabilitet har ved forsømmelse været årsag til, at Sagsøgte 7 ikke er dækket af bestyrelsesansvarsforsikringen i Codan, der havde en dækningssum på 50 mio. kr.

Hvis Østre Landsret måtte finde, at Sagsøgte 7 har pådraget sig erstatningspligt, skal ansvaret bortfalde i sin helhed, subsidiært delvist, henset til, at Sagsøgte 7 er en privatperson, jf. selskabslovens § 363, og den almindelige lempelsesregel i erstatningsansvarslovens § 24, hvorved det også må tages i betragtning, at Finansiel Stabilitet indtil videre har opnået en betydelig fortjeneste via bankernes bidrag til Finansiel Stabilitets virksomhed med at afvikle nødlidende banker.

Finansiel Stabilitet har ikke fremført nogen konkret begrundelse for, at Sagsøgte 7 kan bebrejdes ansvarspådragende dispositioner eller forsømmelser, der kan begrunde Finansiel Stabilitets krav om, at Sagsøgte 7 skal betale 1 mia. kr. i erstatning.

Finansiel Stabilitet har først i det afsluttende processkrift af 14. august 2015 anført en konkret søgsmålsbegrundelse i forhold til Sagsøgte 7. Sagsøgte 7 opfordrede allerede i svarskriftet Finansiel Stabilitet til at redegøre for den præcise begrundelse for, at sagsøge Sagsøgte 7 med et erstatningskrav på 1 mia. kr. Begrundelsen i processkriftet af 14. august 2015 indeholder ikke en sådan præcision, men må anses for en udtømmende redegørelse for de konkrete bebrejdelser mod Sagsøgte 7. Finansiel Stabilitet har gennem de overordnede anbringender om

- 381 -

erstatningsansvar for Sagsøgte 7 intet konkret angivet om, hvad der skal føre til, at han skulle have pådraget sig erstatningspligt.

Finansiel Stabilitets sag er i øvrigt præget af en mængde bebrejdelser i overordnet form uden at skelne mellem de sagsøgte og uden konkret at forbinde disse bebrejdelser med oplysninger om konkrete dispositioner eller forsømmelser, der kan tilregnes de enkelte sagsøgte under sagen. Sagsøgte 7's systematiske og minutiøse gennemgang af sagens konkrete oplysninger i det sammenfattende processkrift påviser, at der ikke foreligger nogen konkret uforsvarlige dispositioner eller forsømmelse, der kan tilregnes ham.

Sagsøgte 7 var medlem af bankens bestyrelse. Han skal derfor bedømmes på baggrund af det, som passerede på bestyrelsesmøderne.

Sagsøgte 7 har gennemgået samtlige faktiske oplysninger vedrørende det bestyrelsesarbejde, som han har deltaget i, og i den forbindelse fremført konkrete opfordringer til Finansiel Stabilitet om, præcis hvad Finansiel Stabilitet vil bebrejde Sagsøgte 7 med hensyn til enkelte bestyrelsesmøder og med hensyn til perioderne mellem de enkelte bestyrelsesmøder. Disse opfordringer er ikke blevet besvaret. Finansiel Stabilitet er i overensstemmelse med den søgsmålsbegrundelse, der fremgår af processkriftet af 14. august 2015, ikke i stand til at give en konkret begrundelse, der har erstatningsretlig gyldighed.

Ved bedømmelsen af, hvorvidt der er grundlag for at fremføre erstatningsretlig bebrejdelse over for Sagsøgte 7 med hensyn til påståede uforsvarlige dispositioner eller forsømmelser i dennes egenskab af medlem af bestyrelsen, skal det tages i betragtning, at det er helt usandsynligt og urealistisk, at et bestyrelsesmedlem i en bank selve den dag, hvor den pågældende indvælges, ville kunne erhverve sig et kendskab til bankens forhold, der sætter vedkommende i stand til at erkende og foreslå korrigerende foranstaltninger, ændring af praksis, ændring af strategi eller lignende.

Et nytiltrådt bestyrelsesmedlem skal levnes tid og mulighed for at sætte sig ind i forholdene. Ligeledes er der ikke noget krav om, at et bestyrelsesmedlem for en bank såvel umiddelbart ved dettes indtræden som senere skal erhverve sig et kendskab, der svarer til det kendskab, som gælder for den daglige ledelse gennem dennes daglige tilstedeværelse, den interne og eksterne revision

- 382 -

gennem udførelsen af revisionen og Finanstilsynet gennem inspektioner og drøftelser med bankens daglige ledelse.

Bestyrelsen kan som udgangspunkt lægge de oplysninger til grund, som den daglige ledelse og den interne og eksterne revision pligtmæssigt skal give til bestyrelsen, ligesom bestyrelsen med rette må gå ud fra, at Finanstilsynet vil gøre opmærksom på forhold, som den konstaterer gennem inspektioner og drøftelser med den daglige ledelse, og som tilsynet vil sikre er bestyrelsen bekendt.

Finansiel Stabilitet har henvist til, at Sagsøgte 7 fra sin indtræden i bestyrelsen den 1. marts 2006 havde fuldt samme muligheder for at stemme imod enhver ny kreditbevilling eller forlængelse af eksisterende kreditter. Sagsøgte 7 havde ligeledes samme mulighed for at stille kritiske spørgsmål, bede om supplerende oplysninger eller foranstalte undersøgelser mv. som øvrige bestyrelsesmedlemmer.

Kort efter at Sagsøgte 7 tiltrådte bestyrelsen, modtog han og den øvrige bestyrelse flere kraftige advarsler og kritiske rapporter fra Finanstilsynet og Fondsrådet.

Fondsrådet påbød således banken at omgøre eller korrigere 2005-regnskabet, jf. afgørelserne af 24. maj 2006 og 27. juli 2006, og udtalte alvorlig kritik af forløbet med afklaring af gruppevise nedskrivninger for 2005, herunder med påtale af bankens skiftende oplysninger om de reelle tal, jf. Finanstilsynets brev af 22. august 2006.

I efteråret 2006 iværksatte Finanstilsynet desuden en undersøgelse af banken og konstaterede et behov for et betydeligt øget solvensbehov ud over lovens minimum, jf. Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007. Dette var blandt andet begrundet med, at banken pr. 30. september 2006 havde den laveste kernekapitalprocent (6,6 %) og den tredjelaveste solvensprocent (8,9 %) blandt institutterne i gruppe 1-3.

Banken var ligeledes kendetegnet ved en høj udlånsgearing på 1,535 % målt på udlån og garantier i forhold til kernekapital, hvilket er den tredjehøjeste procent blandt gruppe 1-3-institutterne. Desuden havde banken en høj udlånsvækst, stor andel af store engagementer og lav overdækning på likviditet.

Finanstilsynet påpegede tillige, at banken havde en meget høj andel af efterbevillinger og en markant eksponering over for udlån til ejendomssektoren. Henover perioden fra december 2006 til februar 2007 overtrådte banken endvidere lov om finansiel virksomhed og en dispensation i henhold hertil i forhold til en kredit til CenterPlan.

På den baggrund var det, eller burde det efter Finansiel Stabilitets opfattelse være åbenbart for Sagsøgte 7, at det ikke var en normalt drevet bank, han var indtrådt i bestyrelsen af, men en bank, der førte en højst risikabel kreditpolitik, uden at banken havde en

- 383 -

organisation, der var i stand til at følge med. Sagsøgte 7 burde derfor lige såvel som den øvrige bestyrelse have foretaget sig langt mere langt tidligere, end han gjorde.

Finansiel Stabilitet har i stævningen desuden anført en række bebrejdelser over for bankens medarbejdere. Sagsøgte 7 var imidlertid ikke medarbejder i banken, men bestyrelsesmedlem. Finansiel Stabilitet er enig i, at de bebrejdelser, der kan fremføres direkte over for medarbejdere i banken, ikke kan gøres gældende over for Sagsøgte 7.

Hvis Finansiel Stabilitet vil gøre gældende, at Sagsøgte 7 har et overordnet ansvar for de forhold, som Finansiel Stabilitet bebrejder bankens medarbejdere, må Finansiel Stabilitet påvise konkret i forhold til gennemgangen af Sagsøgte 7's bestyrelsesvirke, præcist hvornår og hvorledes Sagsøgte 7 blev gjort bekendt med forhold som beskrevet af Finansiel Stabilitet eller burde være blevet bekendt hermed.

Derudover skal Finansiel Stabilitet konkret forklare, hvad Sagsøgte 7 kunne have udvirket med hensyn til at ændre de forhold, som Finansiel Stabilitet vil kritisere, og at han derved kunne have forhindret tab for banken. Sagsøgte 7 medvirkede aktivt til ansættelse af en ny direktør.

I den forbindelse medvirkede han aktivt til en ændring af bankens strategi med et ændret fokus på blandt andet netop bankens udlånsstrategi og forbedret risikostyring.

Gennemgangen af Sagsøgte 7's bestyrelsesvirke viser, at der ikke har været fremlagt oplysninger for Sagsøgte 7 om, at de enkelte filialer i alt væsentlighed blev målt på indtjening og alene i begrænset omfang på risikoprofil. Der har været beslutninger om medarbejderaktier. Det er ikke usædvanligt, at erhvervsvirksomheder, herunder banker, har ordninger med medarbejderaktier og heri ligger intet uforsvarligt forhold.

Selvom det skulle blive bevist, at de enkelte filialer blev målt på indtjening, kan dette ikke føre til nogen konklusion om, at nogen – ej heller den daglige ledelse – har handlet ansvarspådragende. Der er intet mærkværdigt i, at de enkelte afdelinger i en erhvervsvirksomhed måles på deres indtjening. At filialerne kun i begrænset omfang blev målt på deres risikoprofil, er et meningsløst udsagn.

De enkelte filialers resultater indregner nemlig de tab, der må konstateres med hensyn til filialens engagementer. Derfor er risikoen ved de enkelte engagementer uløseligt forbundet med filialens indtjening, og et fokus herpå medfører automatisk et fokus på filialens risikoprofil.

- 384 -

Der blev ikke for bestyrelsen forelagt regnskaber eller budgetter delt op på de enkelte filialer. Der kan ikke fremføres nogen bebrejdelse i den anledning. Det er sædvanligt, at den interne rapportering ikke er opdelt på de enkelte filialer. Der var en målsætning for selve banken, budgettet, som blev fastsat af bestyrelsen. Bankens budget var heller ikke opdelt på de enkelte filialer.

Sagsøgte 7 har hverken ud fra den månedlige regnskabsrapportering eller ud fra budgettet kunnet eller burdet konstatere spørgsmål om ”belønninger og bonusser” , som skulle have påvirket kreditkulturen i banken på en forkert måde. Han har ingen oplysning fået om, at de enkelte filialer udelukkende blev målt på deres indtjening på en uforsvarlig måde.

Hertil kommer, at såfremt der i de enkelte filialer skulle have været sådanne kritisable forhold, som Finansiel Stabilitet hævder, så er det utænkeligt, at det skulle være undgået den interne og eksterne revisions opmærksomhed. Der er imidlertid intet spor i revisionsprotokoller eller andre meddelelser fra den interne eller eksterne revision om, at det skulle forholde sig som påstået.

Skulle Finansiel Stabilitet kunne føre bevis for de påståede kritisable forhold i de enkelte filialer, så skal Finansiel Stabilitet føre bevis for, at bankens bestyrelse, herunder Sagsøgte 7, kendte eller burde kende hertil.

Der er imidlertid intet i de oplysninger, der er tilgået bestyrelsen fra den daglige ledelse, den interne og eksterne revision eller Finanstilsynet, der giver holdepunkt for at mene, at bestyrelsen skulle have været bekendt med sådanne kritisable forhold.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bankens daglige ledelse i kraft af deltagelse i kreditudvalg, lederrådsmøder, kredithøringer og i al almindelighed via den daglige drift har haft en sådan indsigt og kendskab til forholdene vedrørende kritik af de enkelte medarbejdere i banken, at det ikke alene må anses for utvivlsomt, at bankens direktion og bestyrelse har været bekendt med forholdene, men tillige kan lægges til grund at direktionen og bestyrelsen enten har tilskyndet aktivt hertil eller bevidst undladt at gribe ind.

Finansiel Stabilitet nævner her bankens daglige ledelses deltagelse i kreditudvalg, lederrådsmøder, kredithøringer og indsigt i forbindelse med den almindelige daglige drift. Sagsøgte 7 var ikke i bankens daglige ledelse. Han har ikke deltaget i kreditudvalg, lederrådsmøder, kredithøringer mv., og han skulle heller ikke deltage i sådan mødevirksomhed.

Finansiel Stabilitet kan ikke påvise konkrete omstændigheder, der kan understøtte dette anbringende, og det må derfor lægges til grund, at Finansiel Stabilitet ikke har nogen bebrejdelse at fremføre over for Sagsøgte 7 på dette punkt.

- 385 -

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bestyrelsen ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til lov om finansiel virksomhed § 71 og den dagældende aktieselskabslovs § 54.

Bestyrelsen har således ikke foretaget behørigt tilsyn med, at de af bestyrelsen godkendte forretningsgange rent faktisk er blevet efterlevet, ligesom bestyrelsen på trods af de oplysninger om den faktiske sagsbehandling og manglerne herved, der tilgik bestyrelsen ved bevillingsansøgninger og efterbevillingsanmodninger, i stort omfang og over en lang periode har undladt at tage skridt til at bringe overtrædelserne af bankens forretningsgange til ophør.

Lovgivningen kræver, at bestyrelsen fører tilsyn med, at forretningsgange efterleves. Lovgivningen indeholder dog ingen bestemmelse om, hvorledes dette tilsyn skal udføres. Det kan lægges til grund, at lovgivningen ikke forudsætter, at bestyrelsen fysisk skal bevæge sig ud i virksomheden og agere som kontrollanter med de enkelte medarbejdere eller deres ledere.

Bestyrelsens tilsyn udføres under bestyrelsesmøderne på grundlag af den information, der tilgår bestyrelsen. Denne information består blandt andet i de rapporteringer, som fremlægges af den daglige ledelse og spørgsmål til den daglige ledelse. Sagsøgte 7 har desuden benyttet sig af sin adgang til som bestyrelsesmedlem at stille konkrete spørgsmål til medlemmer af den daglige ledelse, der deltog i bestyrelsesmøderne.

Bestyrelsen er berettiget til at gå ud fra, at den daglige ledelse afgiver en sandfærdig og dækkende rapportering. Tilsynet føres endvidere på grundlag af de rapporteringer, der fremkommer fra den interne revision og eksterne revision samt fra Finanstilsynet.

Bestyrelsens muligheder for at udføre dens tilsynsfunktion afhænger af, at de øvrige aktører, der har forpligtelser i forhold til en finansiel virksomhed, også opfylder deres forpligtelser.

Hvis for eksempel revisionen forsømmer nogle pligter med at give rapportering i bestyrelsesprotokollen eller ligefrem forsømmer en forpligtelse til at indsætte supplerende oplysninger eller forbehold i årsrapporten, så fratages bestyrelsen dens mulighed for at reagere og dermed den mulighed for at foretage et passende tilsyn.

Det samme gælder om Finanstilsynet. Sagsøgte 7 gør ikke gældende, at Finanstilsynets forsømmelser har været årsag til, at Bank 1 ikke overlevede. Men når det skal vurderes, om Sagsøgte 7 har tilsidesat nogle pligter til at føre tilsyn, så må det her tages i betragtning, om han for eksempel på grundlag af de rapporteringer, der tilgik ham om Finanstilsynets virke, havde anledning til at foranstalte

- 386 -

yderligere tilsyn. Der må her lægges afgørende vægt på, at Sagsøgte 7 var vidende om, at Finanstilsynet for eksempel i december 2007 havde gennemgået bankens engagementer, herunder engagementerne med Stones Invest og Vidne 10/Nestor-koncernen, uden at have bemærkninger til hensættelserne.

Finanstilsynets gennemgang af engagementerne – hvorved Finanstilsynet erhvervede sig mindst samme kendskab til engagementerne, som det der herskede i bestyrelsen og formentlig et dyberegående kendskab – har heller ikke affødt henstillinger eller bemærkninger eller anden information til bankens bestyrelse om, at der skulle være overtrædelser af bankens forretningsgange, eller at der skulle være mangler ved den faktiske sagsbehandling.

Finanstilsynet har ikke som resultat af ordinære inspektioner rapporteret om mangelfuld sagsbehandling og kredithåndtering, og derfor havde bestyrelsen ikke grund til at reagere. Heller ikke indholdet af den interne og eksterne revisions rapporteringer til bestyrelsen rapporterede om mangelfuld sagsbehandling og kredithåndtering, der kunne give anledning til reaktion.

Finansiel Stabilitets bemærkning om, at de etablerede kontrolprocedurer på væsentlige punkter har været utilstrækkelige, er ikke underbygget. Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, hvilke konkrete kontrolprocedurer der efter Finansiel Stabilitets opfattelse ikke har været etableret, og at dette er kommet til bestyrelsens kendskab.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at de kritisable forhold i banken havde en sådan karakter og et sådant omfang, at de tillige burde have været identificeret ved revisionen og således også af ekstern revision, uanset om den interne revision efter arbejdsfordelingen havde eller burde have identificeret dette. Undladelse heraf er efter Finansiel Stabilitets opfattelse ansvars- og erstatningspådragende.

Sagsøgte 7 tilslutter sig de synspunkter, som revisionen har fremført til støtte for den påstand om frifindelse, som revisionen har nedlagt. Finansiel Stabilitet påstand og anbringender herom har ikke støtte i skønserklæringen, således som det også er erkendt af Finansiel Stabilitet i Bank 4-sagen.

Skulle Finansiel Stabilitet få medhold i sin kritik af ekstern revision, gælder det imidlertid i endnu højere grad, at der intet er at bebrejde Sagsøgte 7. Bestyrelsens muligheder for at gribe ind over for kritisable forhold som de beskrevne, er netop afhængig af, at de andre aktører i forhold til en finansiel virksomhed opfylder de forpligtelser, der påhviler dem.

Hvis det er indlysende, at der var kritisable forhold af en sådan karakter og et sådant omfang, at det burde være identificeret af revisionen, må ansvaret for, at sådanne forhold ikke er blevet korrigeret ved, at revisionen har rapporteret

- 387 -

herom i revisionsprotokollen, påhvile revisionen. Samtidig må det konkluderes, at der herefter ikke er noget at bebrejde de enkelte bestyrelsesmedlemmer, idet de ikke fik den rapportering fra revisionen, der er en del af forudsætningen for, at bestyrelsen kan udøve sit tilsyn.

Finansiel Stabilitet har i sin kritik af de større kundeengagementer ikke nærmere redegjort for, hvilke konkrete forhold, der kan bebrejdes de sagsøgte, herunder Sagsøgte 7. Finansiel Stabilitets synspunkt om, at de nævnte kundeengagementer gennem årene har været tabsgivende har ikke støtte i sagens oplysninger og er i modstrid med, hvad Finansiel Stabilitet gjorde gældende i Bank 4-sagen.

Finansiel Stabilitet skal med hensyn til kundeengagementer ikke alene føre bevis for, at bevillingerne var objektivt uforsvarlige. Finansiel Stabilitet skal også godtgøre, at bevillingerne subjektivt kan tilregnes Sagsøgte 7 som et uagtsomt forhold. Finansiel Stabilitet har ikke ført dette bevis.

Overordnet gælder for alle de låneengagementer, som Finansiel Stabilitet har nævnt, at Finansiel Stabilitet ikke har fremlagt et materiale, der giver grundlag for at tilsidesætte bevillingerne som objektivt uforsvarlige. Finansiel Stabilitet har ikke fremlagt et materiale, der gør det muligt at foretage en bedømmelse af tabet på låneengagementerne og årsagen til disse tab.

Finansiel Stabilitet har i Bank 4-sagen selv erklæret, at Finansiel Stabilitet ikke er i besiddelse af et fuldstændigt materiale om låneengagementerne. Hvis en efterfølgende sagkyndig gennemgang ikke viser et nedskrivningsbehov, er der ingen begrundelse for at kritisere den oprindelige bevilling af et låneengagement som uforsvarlig.

Hertil kommer, at der er foretaget en gennemgang og foreligger en stillingtagen til låneengagementerne fra den interne og eksterne revision, som ikke ved årsrapporten for 2007 konstaterede væsentlige nedskrivningsbehov.

Finanstilsynet gennemgik endvidere alle de største kundeengagementer ultimo 2007 uden at konstatere væsentlige nedskrivningsbehov, og Sagsøgte 12 gennemgik lånene med ”en tættekam” og havde frem til sommeren 2008 ikke konstateret væsentlige nedskrivningsbehov. Skønsmændene i Bank 4-sagen konstaterede heller ikke væsentlige nedskrivningsbehov.

Hertil kommer Finansiel Stabilitets erklæring i Bank 4-sagen om, at årsrapporten for 2007, hvor der ikke var væsentlige nedskrivninger, var retvisende, og at tabene på låneengagementerne skyldtes den finansielle krise. Landsrettens konklusion i Bank 4-sagen støtter således ikke en konklusion om, at der skulle være nedskrevet på låneengagementerne i videre omfang end sket. Finansiel Stabilitet har

- 388 -

også under denne sag erklæret, at der ikke skulle være nedskrevet i videre omfang pr. 31. december 2007 end sket.

I de låneengagementer, som Finansiel Stabilitet kritiserer, indgår bevillingsliste nr. 572-612. Disse bevillingslister ligger alle forud for Sagsøgte 7's første bestyrelsesmøde den 2. marts 2006. Finansiel Stabilitet har ikke oplyst, hvorledes Sagsøgte 7 med hensyn til bevillingerne til og med bevillingsliste nr. 612 skulle have handlet uforsvarligt og ansvarspådragende. Sagsøgte 7 har intet haft med disse bevillinger at gøre, idet de alle ligger forud for hans indtræden i bankens bestyrelse. Derfor kan ingen af disse bevillinger tilregnes Sagsøgte 7.

Sagsøgte 7 har efter sin indtræden i bestyrelsen medvirket til konkrete udvidelser af eksisterende kundeengagementer. Ved bedømmelsen af sådanne bevillinger skal det tages i betragtning, at der var tale om allerede etablerede kundeforhold, hvor opsigelser og afvisning af prolongeringer eller forhøjelser kunne true boniteten af bankens engagement og sikkerheder.

Finansiel Stabilitet har inddraget fire bevillinger, der har været forelagt for bestyrelsen efter Sagsøgte 7's indtræden i bestyrelsen den 2. marts 2006. Det drejer sig om bevillinger på bevillingsliste 619, 635, 647 og 675. Finansiel Stabilitet har forsømt konkret at oplyse, om Finansiel Stabilitet vil kritisere Sagsøgte 7 for de ovenfor anførte lånebevillinger og på hvilket grundlag.

Finansiel Stabilitet har forsømt at redegøre for, hvilket tab bevillingerne har ført til, og om årsagerne til tabet forelå allerede på bevillingstidspunktet og kunne forudses og være forhindret af bestyrelsen på det tidspunkt, hvor lånebevillingerne forelå for bestyrelsen.

Finansiel Stabilitet har forsømt at fremlægge en opgørelse over, hvilke konkrete tab netop disse bevillinger påstås at have været årsag til samt materiale, der kan danne grundlag for en efterprøvelse af sådanne påståede tab.

I forhold til Finansiel Stabilitets kritik af bankens reaktion på Finanstilsynets og Finansrådets ”advarsler” har Sagsøgte 7 henvist til, at der fremføres en kritik, der vedrører en periode, hvor størstedelen ligger før Sagsøgte 7's indtræden i bestyrelsen. Han blev hverken forud for eller efter sin tiltræden i bestyrelsen orienteret om påbud og henstillinger fra Finanstilsynet, som ikke var efterkommet.

Finanstilsynet er i en advokatundersøgelse særskilt blevet kritiseret for ikke at have fulgt op med hensyn til påbud og henstillinger i 2005.

- 389 -

Finansiel Stabilitet har i forhold til det overordnede standpunkt om, at bestyrelsen skulle have overhørt eller endda bevidst undladt at efterkomme Finanstilsynets og Fondsrådets advarsler, henstillinger og påbud, intet konkret angivet i forhold til Sagsøgte 7, der kan understøtte en konklusion om, at han er blevet gjort bekendt eller burde være blevet bekendt med påbud, henstillinger eller advarsler fra Finanstilsynet eller Fondsrådet, samt at banken intet foretog sig i anledning heraf.

Finansiel Stabilitet har heller ikke påvist, at de påbud mm., der påberåbes, er relevante og således har betydning som årsag til det tab, som Finansiel Stabilitet kræver erstattet.

Der foreligger så vidt ses fire påbud til banken om henholdsvis gruppevise hensættelser, fondsbørsmeddelelser, efterbevillingssager og hensættelser for CenterPlan og Møllegården for så vidt angår 2007-regnskabet. Banken har i forhold til samtlige disse påbud reageret, som den skulle.

Risikooplysninger er den mildeste form for reaktion fra Finanstilsynet. Der har været afgivet risikooplysninger om sammenhængen mellem vækst og risiko. Der er reageret passende og adækvat i forhold til denne risikooplysning, idet Sagsøgte 1 i 2007 over for Finanstilsynet accepterede at afdæmpe væksten. Sagsøgte 7 var blandt initiativtagerne til netop at tilpasse bankens strategi til de ændrede forhold.

I den kritik, som Finansiel Stabilitets har rejst af bankens håndtering af risikooplysninger med hensyn til kreditsagsbehandling, er der ingen konkret angivelse af, hvilke inspektioner, risikooplysninger, henstillinger og påbud Finansiel Stabilitet gør gældende. Finansiel Stabilitet forsømmer at angive, hvorledes disse er blevet ignoreret.

Finansiel Stabilitet undlader at redegøre for, hvordan tilsidesættelse af det anførte står i forhold til det tab, som Finansiel Stabilitet har opgjort under sagen. Endelig forsømmer Finansiel Stabilitet at gøre den omhandlede bebrejdelse konkret i forhold til Sagsøgte 7's virke i bankens bestyrelse.

I den kritik, som Finansiel Stabilitet har rejst om pres på bankens medarbejdere, beskrives nogle postulerede forhold vedrørende den daglige drift i banken, som Sagsøgte 7 ikke kendte eller burde kende. Der har på intet tidspunkt foreligget oplysninger for bestyrelsen om kraftigt pres på medarbejdere til at fremme udlån. Bestyrelsen har forholdt

- 390 -

sig til den vedtagne strategi, de fremlagte budgetter og de fremlagte årsrapporter. Der er intet oplyst heri, der kunne give anledning til en indgriben fra bestyrelsen.

Der er intet holdepunkt for, at Bank 1's bestyrelses tilsyn med driften har været udøvet på anden måde end sædvanligt i andre banker, herunder om bestyrelsens ”usædvanligt begrænsede tilsyn” med driften. Finansiel Stabilitet har intet gjort for at påvise noget sådant.

Finansiel Stabilitet har ikke redegjort for, hvornår det tab, der gøres gældende under denne sag, skulle være realiseret. Finansiel Stabilitet har navnlig ikke forklaret, hvilke tab, der gøres gældende over for Sagsøgte 7, hvornår sådanne tab er opstået, og hvordan de ville kunne sættes i forbindelse med dispositioner eller forsømmelser, som kan bebrejdes Sagsøgte 7 som uforsvarlige.

Det påhviler Finansiel Stabilitet i forhold til Sagsøgte 7 at redegøre for og godtgøre, hvilke tab der måtte være opstået i perioden efter 2. marts 2006, hvor Sagsøgte 7 indtrådte i bestyrelsen. Dette er det tidligste tidspunkt, hvor Sagsøgte 7 havde mulighed for at foretage sig noget som helst for at afværge tab for banken.

Sagsøgte 7 har nedlagt påstand om friholdelse i forhold til de øvrige sagsøgte i sagen. Heri ligger i sagens natur, at han over for disse sagsøgtes krav om indbyrdes friholdelse påstår sig frifundet.

I forhold til Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3, der var en del af bankens daglige ledelse, støttes påstanden om friholdelse i det indbyrdes forhold særskilt på, at de er nærmest til at bære ansvaret for de forhold i banken, som retten måtte anse for uforsvarlige og erstatningspådragende. I den udstrækning, Finansiel Stabilitet måtte kunne bevise, at den daglige ledelse har haft et kendskab til bankens forhold og har truffet dispositioner om banken, der ikke har eller burde have været bestyrelsen bekendt, og som har haft skadelig betydning for banken, giver det sig selv, at de skal friholde Sagsøgte 7.

Over for de sagsøgte tidligere bestyrelsesmedlemmer kræves ligeledes, at disse sagsøgte skal friholde Sagsøgte 7, i tilfælde af solidarisk domfældelse. De nævnte var alle medlemmer af bestyrelsen i en større eller længere årrække forud for Sagsøgte 7's indtræden i bestyrelsen og er nærmere til at bære ansvaret for mulige

- 391 -

uforsvarlige forhold, der har ført til tab for banken. De pågældende var medlemmer af bestyrelsen i de tidsperioder, hvor langt den overvejende del af bankens eksponering inden for ejendomsbranchen og de øvrige forhold, som Finansiel Stabilitet anser for uforsvarlige, blev etableret. Skulle der påhvile bestyrelsen et ansvar herfor, vil ansvaret ikke kunne udstrækkes til Sagsøgte 7, som først senere indtrådte i bestyrelsen. Skulle han alligevel blive dømt solidarisk med den øvrige bestyrelse, må den øvrige bestyrelse friholde ham.

I forhold til Ernst & Young og de sagsøgte revisorer understøttes den nedlagte påstand om friholdelse i det indbyrdes forhold i første række på, at disse sagsøgte, hvis landsretten finder, at de har begået fejl eller forsømmelse, var de nærmeste til at afklare de forhold i banken, der eventuelt måtte blive fundet uforsvarlige og tabsgivende, og rapportere herom til bestyrelsen på en måde, der havde givet Sagsøgte 7 mulighed for at gribe ind med korrigerende foranstaltninger.

Disse sagsøgte er endvidere dækket af ansvarsforsikring og skal friholde solidariske medskyldnere, som ikke er dækket af ansvarsforsikring, jf. herved erstatningsansvarsloven § 25, stk. 2.

I det omfang Sagsøgte 7 i forhold til Finansiel Stabilitet får medhold i, at et eventuelt erstatningskrav skal nedsættes som følge af Finansiel Stabilitets fejlagtige håndtering af spørgsmålet om bestyrelsesansvarsforsikringen, skal Finansiel Stabilitets erstatningskrav nedsættes med den forsikringsdækning, som Sagsøgte 7, har mistet på grund af Finansiel Stabilitets fejlagtige håndtering af forsikringen.

I den udstrækning Sagsøgte 7 måtte få medhold heri, er der ikke grundlag for, at de forsikringsdækkede revisorer skal friholde Sagsøgte 7. Der skal i så fald kun ske friholdelse for den resterende erstatningsbyrde, der måtte blive pålagt Sagsøgte 7.

7.8. Sagsøgte 8 Sagsøgte 8 har gjort gældende, at han ikke har udvist ansvarspådragende adfærd i sit hverv som medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, og Finansiel Stabilitet har ikke påvist et konkret tab med en sammenhæng til påståede culpøse handlinger eller undladelser fra hans side. Sagsøgers krav mod Sagsøgte 8 er alene begrundet i hans ansvar som medarbejdervalgt. Erstatningsansvaret kan således ikke støttes på forhold, som knytter sig til Sagsøgte 8's virke som ansat i banken som leder af bankens afdeling i Ringsted.

- 392 -

Der er alene tale om en delhovedforhandling, idet den del af sagen, der angår Sagsøgte 2 i overensstemmelse med landsrettens kendelse af 9. september 2015 ikke indgår. Finansiel Stabilitet har imidlertid under delforhandlingen nedlagt samme påstand som under sagens helhed, hvorefter de sagsøgte solidarisk, subsidiært pro rata og mere subsidiært alternativt skal tilpligtes at betale 1 mia. kr.

Det erstatningskrav, der er rejst i sagen, angår alle de sagsøgtes adfærd i perioden 2005-2008, og sagen er således fra Finansiel Stabilitets side lagt op som en sag om et kollektivt og samlet erstatningsansvar for de sagsøgte for bankens drift generelt og for konkret kreditgivning, i den periode sagen angår.

I hele denne periode var Sagsøgte 2 en del af bankens ledelse, herunder var han i to måneder bankens administrerende direktør. Finansiel Stabilitet har ikke henvist til konkrete handlinger eller undladelser i forhold til kreditgivning, som gør det muligt at afgrænse Sagsøgte 2's ansvar i forhold til de øvrige sagsøgtes ansvar.

Med den opgavefordeling, der eksisterer i forholdet mellem en bestyrelse og direktion, fremtræder det på det grundlag ikke muligt at pålægge de sagsøgte bestyrelsesmedlemmer et erstatningsansvar uden at forholde sig til Sagsøgte 2's ansvar.

Det anførte vedrørende forholdet til Sagsøgte 2 gør sig så meget desto mere gældende for det krav, der er rejst vedrørende rådgivning i relation til aktiesalg og Aktiv Boliginvest samt i relation til aktiesalg i de store engagementer, som Finansiel Stabilitet har valgt at fokusere på. Sagsøgte 2 synes at have spillet en hovedrolle eller ligefrem at have ageret på egen hånd i disse henseender.

Begivenheder og forhold, som efter omstændighederne kan være udtryk for kritisable handlinger eller forsømmelser fra bankens side, fra personer i bankens tjenestes side eller fra bankens ledelses side, har ikke i sig selv erstatningsretlig betydning eller relevans for et erstatningskrav, hvis de ikke har ført til tab, jf. herved også dommen i Bank 10-sagen. En stor del af de begivenheder og forhold, som Finansiel Stabilitet har forelagt og foranstaltet vidneførsel om, er forhold, som ikke kan have ført til et tab overhovedet eller ikke kan have ført til et tab for banken, men i givet fald kun for andre.

Det er trods den gennemførte bevisførelse fortsat uklart, præcist hvilke tab, der kræves erstattet under sagen, og om sådanne tab årsagsmæssigt er knyttet til påståede ansvarspådragende forhold. De sagsøgte har vedvarende under skriftvekslingen og delhovedforhandlingen forgæves anmodet om konkretisering af Finansiel Stabilitets synspunkter og har fremsat mange provokationer herom, der imidlertid er helt eller delvist ubesvarede. Det er derfor trods den gennemførte bevisførelse fortsat uklart a) hvilke

- 393 -

konkrete tab, Finansiel Stabilitet mener, der er lidt, b) hvilken del af tabene, der efter Finansiel Stabilitets opfattelse er lidt af Finansiel Stabilitet henholdsvis af banken, c) hvilke tab der efter Finansiel Stabilitets opfattelse kan henføres til konjunkturudvikling, til bankens valg af risikoprofil, henholdsvis til uforsvarlige handlinger og undladelser i banken, d) hvorledes de påståede tab konkret er årsagsforbundet til handlinger og undladelser hos hver af de sagsøgte, herunder Sagsøgte 8.

Denne manglende konkretisering og besvarelse af provokationer må komme Finansiel Stabilitet processuelt til skade, således at Sagsøgte 8 og de øvrige sagsøgte allerede på grund af de generelle uklarheder om, hvilke tab og hvilke handlinger sagen vedrører, bør frifindes.

Der må samtidig i overensstemmelse med, hvad der er anført i Bank 10-dommen, bevismæssigt lægges stor vægt på det forhold, at boniteten i engagementerne, knyttet til de kreditbevillinger, som sagen angår, i alt væsentligt har været genstand for vurdering fra Finanstilsynets side og tillige har været vurderet af den interne og eksterne revision.

Videre bør det tillægges vægt, at en stor del af kundekredsen havde betydelige egenkapitaler i henhold til regnskaber med blanke revisionspåtegninger. Det bør også indgå i vurderingen, at banken var den første betydende bank, der blev nødlidende som følge af finanskrisen og at de kreditbevillinger, sagen angår, blev ydet før finanskrisens indtræden eller under krisens begyndelse.

Videre bør det komme Finansiel Stabilitet bevismæssigt til skade, jf. i samme retning Bank 4-dommen, at man ikke har fremlagt det fuldstændige grundlag for hver kreditbevilling, således at det er uklart, hvilket bedømmelsesgrundlag der reelt har foreligget for bestyrelsen, henholdsvis for de medarbejdere i banken som har udarbejdet indstillingerne til bestyrelsen i forbindelse med de enkelte kreditbevillinger eller beslutninger i øvrigt.

Uklarheden skyldes Finansiel Stabilitets forhold, hvilket er blevet bekræftet under forklaringerne om indholdet og omfanget af det materiale, der lå i banken, jf. f.eks. Vidne 5's, Vidne 6's, Vidne 18's, Vidne 25's og Vidne 7's forklaringer.

Finansiel Stabilitet har ikke rejst erstatningskrav mod Vidne 1, der var bestyrelsesformand frem til 1. marts 2006 eller mod direktør Sagsøgte 12, som ledede banken fra den 1. juli 2007. Provokationer om en nærmere redegørelse herfor er ikke besvaret, men den manglende inddragelse må forstås således, at det er Finansiel Stabilitets opfattelse, at der ikke i de perioder, hvor de pågældende har fungeret i banken,

- 394 -

er truffet dispositioner, som er ansvarspådragende. Sagsøgte 8 er enig heri. I så fald angår sagen reelt kreditgivning i perioden fra 1. marts 2006 til 1. juli 2007.

Et pengeinstituts bestyrelse har det overordnede ansvar for instituttets ledelse og organisation i samarbejde med direktionen, jf. blandt andet den dagældende aktieselskabslovs § 54 og lov om finansiel virksomhed § 70.

Bestyrelsen udfylder sin rolle ved at udstikke retningslinjer og anvisninger til direktionen og ved at reagere på de informationer bestyrelsen modtager internt, det vil sige fra direktionen og selskabets øvrige ansatte samt selskabets interne og eksterne revision, samt eksternt f.eks. fra Finanstilsynet.

Som udgangspunkt kan bestyrelsen derfor kun gøres erstatningsansvarlig for forhold, som direktionen har forelagt den, eller som bestyrelsen burde have bedt direktionen agere i forhold til, mens direktionens erstatningsansvar modsat er afhængigt af, i hvilket omfang den har informeret bestyrelsen og efterlevet bestyrelsens anvisninger.

Der sondres i retspraksis og teori mellem tabsgivende dispositioner af forretningsmæssig karakter, som ikke er erstatningspådragende ("the Business Judgement Rule") og egentligt ansvarspådragende dispositioner eller undladelser hos bestyrelsen.

Finansiel Stabilitet har ikke ved syn og skøn eller sagkyndig erklæring søgt belyst, hvilke krav der kan stilles til en banks kreditgivning.

Dette bør komme Finansiel Stabilitet processuelt til skade, jf. herved Bank 10-dommen, således at landsretten bør udvise en høj grad af forsigtighed i forhold til tilsidesættelse af de forretningsmæssige skøn, der er udøvet af bankens medarbejdere og ledelse ved bevilling og indstilling hertil.

De særlige forhold, som forelå i Bank 10-sagen, hvor nogle af de omhandlede kreditbevillinger var til fordel for bestyrelsesmedlemmer, er ikke aktuelle under denne sag. Der er derfor ikke anledning til at ændre udgangspunktet om en høj grad af forsigtighed i vurderingen af bevillingerne.

Det er Sagsøgte 8's overordnede synspunkt, at de forhold som de sagsøgte kritiseres for, i vidt omfang er forretningsmæssigt baserede dispositioner, som bestyrelsen ikke kan ifalde ansvar for. Andre af de forhold, de sagsøgte kritiseres for, har ført til relevante reaktioner fra bestyrelsens eller direktionens side. Endelig er der forhold, som har været bestyrelsen ubekendte eller er irrelevante for sagen.

- 395 -

Finansiel Stabilitet har beskrevet sagens hovedtema som værende ”den uforsvarlige kreditgivning generelt og konkret” . Herudover angår sagen også et krav indtalt ved det afsluttende processkrift af 14. august 2015 støttet på, at de sagsøgte skulle være erstatningsansvarlige for et rådgivningsansvar, som banken efter Finansiel Stabilitets opfattelse havde over for nogle af bankens kunder.

De øvrige synspunkter, som Finansiel Stabilitet har fremført om uforsvarlighed knyttet til vækststrategi, forhold mellem udlån og funding, håndtering af solvens- og likviditetsbehov samt organisations- og ressourcemæssige mangler, forstår Sagsøgte 8 som støttesynspunkter til synspunktet om, at kreditgivningen generelt var uforsvarlig.

Disse synspunkter kan imidlertid ikke føre til et erstatningsansvar, hvis ikke den konkrete kreditgivning har været uforsvarlig, jf. herved Bank 10-dommen.

Vurderingen af om en banks kreditgivning på et generelt plan har været uforsvarlig må ske på baggrund af en samlet gennemgang af tilstrækkeligt mange engagementer til, at det giver et samlet indtryk af bankens virkemåde, jf. Bank 10-dommen. Under denne sag har Finansiel Stabilitet udvalgt ti koncernengagementer med et samlet udlån på knapt 4,9 mia.kr. ud af bankens samlede udlån på over 30 mia. kr.

Inden for disse engagementer har Finansiel Stabilitet fremlagt oplysninger om tabsgivende delengagementer, men i det væsentligste undladt at belyse delengagementer uden tab. I de udvalgte engagementer er der for fire engagementers vedkommende fremlagt mindre dele – typisk den såkaldte bevillingsansøgning – af den enkelte bevillingssag.

Et sådant udvalg af engagementer og dokumenter giver, uanset hvordan de i øvrigt måtte blive bedømt, ikke et dækkende billede af bankens generelle virkemåde, blandt andet fordi udvalget er baseret på, om der er lidt tab på engagementet eller ej.

I overensstemmelse med lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71 var der i banken udarbejdet retningslinjer for arbejdsdelingen mellem direktion og bestyrelsen samt for bankens drift. Disse retningslinjer er løbende tilpasset. Det fremgår af stævningen, at erstatningskravet blandt andet støttes på manglende overholdelse af kreditinstruksen, men der udtrykkes ingen kritik af instruksens indhold.

En af Sagsøgte 8 fremsat provokation om en konkretisering af eventuelle mangler ved instruksen er ubesvaret. Det er også under forklaringerne blevet bekræftet, at indholdet af bankens kreditpolitik og -instruks svarede til sammenlignelige banker, jf. f.eks. Vidne 15's og Vidne 34's forklaringer.

- 396 -

Der er ikke af bestyrelsen truffet beslutninger om på et generelt plan at fravige kreditpolitik eller kreditinstruks, og der er ikke forelagt bestyrelsen oplysninger om, at sådanne fravigelser generelt skete. Bestyrelsen måtte derfor lægge til grund for sit arbejde, at de vedtagne retningslinjer blev overholdt.

Det forhold, at presserende bevillinger har været anvendt relativt ofte, er ikke selvstændigt ansvarspådragende, jf. herved Bank 10-dommen, men betyder blot, at bestyrelsen ansvarsmæssigt bedømmes, som om bestyrelsen havde foretaget bevillingen, hvis bestyrelsen efterfølgende godkender denne.

Sagsøgte 8's og Team Ringsteds forhold er omtalt ofte i sagen, men sagsøger har ikke på noget håndfast grundlag ført bevis for eller sandsynliggjort, at Sagsøgte 8 har ageret som eller haft opfattelsen af, at bankens forretningsgange ikke skulle følges eller i det væsentlige ikke blev fulgt, eller at bankens organisation, herunder direktion og bestyrelse, ikke fulgte op, hvis forretningsgangene blev tilsidesat.

Generelle mangler knyttet til en banks kreditgivning kan i øvrigt kun give tab, hvis de fører til at den konkrete kreditgivning er tabsgivende og uforsvarlig. Der kan altså under alle omstændigheder ikke pålægges Sagsøgte 8 et erstatningsansvar, hvis det ikke af Finansiel Stabilitet er påvist, at konkrete kreditgivninger har været uforsvarlige og at Sagsøgte 8 har været involveret i at godkende bevillingen.

En bankbestyrelse er som udgangspunkt ikke ansvarlig for den konkrete kredithåndtering. I det omfang en bestyrelse har taget stilling til konkrete enkeltbevillinger, kan der gøres et ansvar gældende imod de enkelte bestyrelsesmedlemmer, hvis det på baggrund af den viden og det materiale, der forelå for bestyrelsen på tidspunktet for bevillingen, måtte anses som uforsvarligt at yde kredit, jf. herved Bank 10-dommen.

I alle tilfælde, hvor bestyrelsen har været involveret i kreditbevillinger, har der foreligget en positiv indstilling fra bankens kundeansvarlige og kreditorganisation, der bestod af kompetente og erfarne bankfolk. Der er ikke fremlagt lånedokumenter, pantebreve eller kontoudskrifter, endsige projektbeskrivelser, ejendomsvurderinger m.v. fra lånesagerne, som ville gøre det muligt konkret at se, hvad der er foregået i det enkelte engagement. Der er derfor intet grundlag for at vurdere, at indstillingerne har været ukorrekte eller har

- 397 -

baseret sig på et utilstrækkeligt grundlag. I hvert fald måtte bestyrelsen i sit arbejde basere sig på, at indstillingerne på dækkende vis beskrev engagementerne og risici heri.

I forhold til det yderligere krav på godt 245 mio. kr. støttet på et rådgivningsansvar over for kunder i forbindelse med Aktiv Boliginvest og aktiesalg, og som Finansiel Stabilitet har indtalt ved det afsluttende processkrift, er det en forudsætning for, at Finansiel Stabilitet overhovedet kan rejse et krav mod de sagsøgte i anledning af rådgivningsansvar, at Finansiel Stabilitet i hvert enkelt tilfælde har haft en pligt til at yde de pågældende kunder erstatning.

Kravet, der er frafaldet i forhold til revisionen, og dets grundlag er imidlertid udokumenteret. Det er derfor ikke godtgjort, at de enkelte kunder har haft ret til erstatning i det omfang, en sådan er ydet.

Forbrugerombudsmandens påtænkte søgsmål og dermed formodentlig også det udokumenterede forlig, der efter det oplyste er indgået, er baseret på, at banken ikke i fornøden grad rådgav kunderne om de risici, der var forbundet med aktien. Det bestrides, at Finansiel Stabilitet har haft en retlig forpligtelse til at yde erstatning, herunder at dette har været tilfældet for alle kunders vedkommende.

Under alle omstændigheder har bestyrelsen ikke modtaget informationer, som kunne give den anledning til at tro, at kunderne ikke i fornødent omfang ville blive rådgivet. Tværtimod var det i kreditpolitikken netop forudsat, at der skulle ske en grundig rådgivning af kunderne. Finanstilsynet havde i december 2006 konstateret, at banken generelt efterlevede rådgivningsforpligtelsen, og bestyrelsen blev orienteret herom.

Kravet vedrørende aktiesalg er tillige rejst som et subrogationskrav på vegne af de aktionærer, der er ydet erstatning til. I så fald er Finansiel Stabilitet indtrådt i disse aktionærers retsstilling, og da aktionærerne ikke har rejst krav imod Sagsøgte 8, inden udløbet af forældelsesfristen, er sådanne krav bortfaldet som forældede.

Finansiel Stabilitets endelige erstatningsopgørelse, der i alle tilfælde tager udgangspunkt i de krav, Finansiel Stabilitet har anmeldt i kundernes konkursboer, er ikke opgjort som et erstatningskrav baseret på tab som følge af skadegørende adfærd. Der er derimod tale om en opgørelse, som ville kunne have relevans, hvis de sagsøgte hæftede personligt på kautionsvilkår for kundernes betalingsevne, hvilket ikke er tilfældet.

I forhold til en erstatningsretligt baseret opgørelse adskiller Finansiel Stabilitets opgørelse sig således for det første ved at være baseret på den positive opfyldelsesinteresse, modsat den negative interesse, som et erstatningskrav baseres på, jf. Bank 10-dommen.

- 398 -

Finansiel Stabilitet gør gældende, at de ydede lån var uforsvarlige, men vil stilles som om lånene var ydet og honoreret. Finansiel Stabilitet har skønnet en samlet indtjening på de ti udvalgte engagementer på 308,7 mio. kr. fra 2005 til 30. juni 2008, som i hvert fald ikke ville indgå i en erstatningsretlig opgørelse.

Det er uvist hvilken indtjening, der danner baggrund for skønnet, herunder om den omfatter renter, gebyrer og andre indtægter. De krav, der er anmeldt i konkursboerne, indeholder også rentetilskrivninger efter juni 2008, som heller ikke ville indgå i en erstatningsretlig opgørelse. Opgørelsen tager heller ikke højde for, at banken ikke har lidt tab på lån ydet til køb af bankens egne aktier.

I den situation har banken en indtægt af samme størrelse som lånet ved at sælge ud af sin beholdning af aktier. Anden indtjening, der er en følge af de ansvarspådragende forhold, skal fratrækkes i et erstatningskrav, jf. Bank 10-dommen.

Finansiel Stabilitets opgørelse sondrer for det andet ikke mellem anmeldte krav, som knytter sig til de kreditbevillinger, der er omfattet af sagen, og bevillinger der ikke er omfattet. Finansiel Stabilitets opgørelse omfatter også de lån, der var ydet til kunderne forud for 2005, uagtet at disse krav falder uden for den ramme, Finansiel Stabilitet har opstillet for sagen, og som i øvrigt ville være forældede.

Finansiel Stabilitet har oplyst, at disse lån udgjorde 733 mio. kr. Finansiel Stabilitets opgørelse omfatter også lån til selskaber, som der ikke ifølge det foreliggende materiale er ydet lån til.

Som eksempler herpå nævnes, at der for Vidne 10/Nestor Invest-engagementet rejses erstatningskrav for tab vedrørende selskaberne Virksomhed ApS 19 og CAF Hundested ApS, uagtet at der ikke i det fremlagte materiale findes eksempler på bevillinger til de to selskaber.

Finansiel Stabilitets opgørelse omfatter for det tredje alle krav anmeldt i relation til det enkelte engagement uden sondring imellem, om det enkelte krav angår forsvarlige eller uforsvarlige kreditgivninger. Opgørelsen sondrer for det fjerde ikke mellem tab, der er forårsaget af de hævdede uforsvarlige forhold og tab, der er forårsaget af markedsmæssige udsving.

En betydelig del af sikkerhederne i det enkelte kundeforhold bestod af fast ejendom. En stor del af de faktisk konstaterede tab skyldes derfor markant faldende ejendomspriser. Det var således den efterfølgende krise, der forårsagede tabene.

Da det kan ikke være ansvarspådragende, at banken ikke forudså prisfaldet på ejendomsmarkedet, kan et eventuelt ansvar heller ikke omfatte den del af tabet, der er forårsaget heraf, selv hvis der måtte være grundlag for at anse en konkret kreditbevilling for uforsvarlig.

Nogle af tabene er herudover blevet forøget som følge af valuta- eller værdipapirudsving frem til den skæringsdato, Finansiel Stabilitets opgørelse i det enkelte tilfælde er baseret på. Sådanne udsving kan de sagsøgte ikke gøres erstatningsansvarlige for.

- 399 -

Tabsopgørelsen vedrørende rådgivningsansvar i relation til aktiesalg og Aktiv Boliginvest består af nogle e-mails, som ikke angiver, hvordan kravet nærmere er opgjort, og kravene er derfor fuldstændigt udokumenterede. Ved opgørelsen af Finansiel Stabilitets krav er der ikke taget højde for bankens indtjening ved forretningerne. For så vidt angår Aktiv Boliginvest var indtjeningen på 237 aftaler i præsentationen på bestyrelsesseminaret i 2005 opgjort til 36 mio. over 10 år. Indtjeningen har formodentligt været større i de følgende år. På den anførte baggrund bestrides det, at der er ført bevis for det rejste krav.

Finansiel Stabilitet har herudover ikke i fornødent omfang søgt at begrænse tabet. Konkursboet efter Vidne 10's centrale selskaber har opnået erstatning fra et bestyrelsesmedlem og revisor i selskaberne, jf. Vidne 23's forklaring. Der er ingen afklaring af, om Finansiel Stabilitet kunne have fået medhold i tilsvarende erstatningskrav i koncernen, herunder i forhold til andre bestyrelsesmedlemmer.

I lyset af de betydelige egenkapitaler, der var oplyst i regnskaberne, typisk med blank revisionspåtegning, for de øvrige af de ti udvalgte engagementer, må det anses som nærliggende, at der kunne være opnået erstatning fra bestyrelser og revisorer i disse selskaber.

Det gælder ikke mindst i forhold til revisoren for en række selskaber i Stones Invest-koncernen, der ligesom Vidne 10's revisor er idømt en betydelig sanktion af Revisornævnet. Et eventuelt erstatningskrav må reduceres under hensyntagen hertil.

Banken havde tegnet en bestyrelses- og direktionsansvarsforsikring hos Codan Forsikring A/S med et dækningsmaksimum på 50 mio. kr. Hverken Codan Forsikring A/S, banken eller Finansiel Stabilitet informerede Sagsøgte 8 om opsigelsen af forsikringen i 2008. Forsikringen dækkede krav rejst i forsikringstiden og anmeldt senest seks måneder efter forsikringens ophør.

Forsikringen indeholdt en mulighed for forlængelse af anmeldelsesfristen mod betaling af en tillægspræmie. Finansiel Stabilitet foretog ved brev af 26. maj 2009 anmeldelse under forsikringen. Der er ikke fra Finansiel Stabilitets side rejst indsigelse imod Sagsøgte 8's standpunkt vedrørende forsikringen.

Finansiel Stabilitet må derfor på dette punkt stilles, som om man har taget bekræftende til genmæle, hvorfor et eventuelt erstatningskrav over for Sagsøgte 8 må reduceres med forsikringsdækningens maksimum.

Sagsøgte 8 tilslutter sig revisionens bemærkninger vedrørende forrentningen af et eventuelt erstatningskrav.

- 400 -

Bestyrelsesmedlemmers erstatningsansvar skal vurderes ud fra deres individuelle forudsætninger. En væsentlig og betydende forudsætning for Sagsøgte 8's bestyrelseshverv var, at han var medarbejdervalgt, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 49, stk. 2.

Selvom medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer i udgangspunktet ansvarsmæssigt bedømmes på lige fod med generalforsamlingsvalgte bestyrelsesmedlemmer, anerkendes det i retspraksis og litteratur, at særlige afhængighedsforhold kan begrunde forskelle i ansvarsbedømmelsen.

Den forskellige ansvarsbedømmelse har baggrund i den realitet, at medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer dels har en anden og mindre gennemslagskraft i bestyrelsen, da de i princippet skal kontrollere sine egne chefer, dels grundlæggende har plads i bestyrelsen for at repræsentere medarbejderne og varetage disses interesser.

Det er også af Finanstilsynet anerkendt, at der ikke er samme forventninger og krav til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, jf. Person 63 i Finans, nr. 4, 2013. Subsidiært gøres det gældende, at Sagsøgte 8's erstatningsansvar må lempes, jf. den dagældende aktieselskabslovs § 143 (nu selskabslovens § 363) og erstatningsansvarslovens § 24. Sagsøgte 8 har ingen formue overhovedet og ingen forsikringsdækning.

Også henset hertil gøres det gældende, at et eventuelt ansvar for Sagsøgte 8 skal reduceres eller bortfalde.

Som anført er det fortsat uklart, hvilke konkrete handlinger eller undladelser Finansiel Stabilitet anser som ansvarspådragende. Sagsøgte 8 gør derfor blot generelt og under henvisning til erstatningsansvarslovens § 25 gældende, at direktionen er nærmest til at bære ansvaret for forsømmelser, der knytter sig til den daglige drift af banken samt for manglende informationer til bestyrelsen, og at revisorerne er nærmest til at bære ansvaret for forsømmelser, der knytter sig til udarbejdelsen og revisionen af regnskaberne samt for manglende informationer til bestyrelsen.

Herudover henvises til, at revisorerne efter det oplyste er ansvarsforsikrede. Der er ikke givet oplysning om et dækningsmaksimum. Ved landsrettens fordeling af et eventuelt ansvar bør der derfor ved anvendelsen af erstatningsansvarslovens § 25, stk. 2, tages udgangspunkt i, at der er forsikringsdækning for hele erstatningsbeløbet. Sagsøgte 8's status som medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen gøres tilsvarende gældende til støtte for, at et eventuelt erstatningsansvar skal bæres endeligt eller i det væsentligste af en eller flere af de øvrige sagsøgte.

- 401 -

7.9. Revisionen Revisionen har gjort gældende, at Bank 1's kollaps skal ses i et historisk og samfundsøkonomisk perspektiv, herunder ejendomsboblen og finanskrisen.

Finansiel Stabilitet har derimod anlagt et frøperspektiv, hvor bankens sammenbrud anskues uden forbindelse til, hvad der skete i samfundet i øvrigt, ligesom Finansiel Stabilitets beskrivelse af årsagerne til bankens sammenbrud må anses for misvisende og overvejende forkerte.

Der var i årene 2005-2007 et stabilt konjunkturforløb, og bankens situation var korrekt afspejlet i årsrapporterne til og med årsrapporten for 2007, der blev godkendt på generalforsamlingen den 27. februar 2008, hvor Ernst & Young fratrådte som bankens eksterne revisor. Det var først hen på sommeren 2008, at der udviklede sig en egentlig finansiel krise.

Bank 3 havde så sent som i slutningen af april ikke forudset, at der kom en krise. Heller ikke ejendomsmarkedet udviste før dette tidspunkt væsentlige svaghedstegn. Bankens store kunder aflagde primo 2008 regnskaber med solid indtjening og høj soliditet og forsynet med revisionspåtegninger uden forbehold.

Banken havde en professionel ledelse, der havde drevet banken i en lang årrække med betydelig succes. Bankens ledelse stræbte målbevidst efter stor vækst og traf med henblik herpå en række beslutninger. Banken valgte at koncentrere en meget stor del af sin udlånsforretning i fast ejendom.

Endvidere havde banken et stort indlånsunderskud finansieret med lån fra pengemarkedet, ligesom banken opfyldte en stor del af sit solvensbehov med fremmedkapital og havde et lavt likviditetsberedskab. Disse beslutninger befordrede bankens vækst og resultat, men udsatte naturligvis også banken for en forretningsrisiko. Alle de nævnte forhold var åbent fremlagt i bankens årsrapporter.

I forbindelse med aflæggelsen af årsrapporterne for 2005, 2006 og 2007 gennemgik Finanstilsynet en meget stor del af bankens store engagementer og vurderede på grundlag heraf bankens solvensbehov. Finanstilsynet har redegjort for gennemgangen i sine rapporter af 27. juli 2006, 3. januar 2007 og 7. februar 2008.

I rapporten af 7. februar 2008 anføres det, at: ”Der er tilstræbt et scenarie med væsentlig konjunkturnedgang men ikke en alvorlig krise (som erfaringsmæssigt vil kunne medføre, at f.eks. ubebyggede grunde ikke kan sælges)” . Den efterfølgende krise blev imidlertid værre end en ”alvorlig krise” , hvilket forklarer, at banken brød sammen.

Banken blev således offer for en systemisk bankkrise, der medførte behov for statslig understøttelse til sikring af den finansielle sektors overlevelse, og som har taget livet af et tocifret antal banker, herunder hovedparten i

- 402 -

kategorien af mellemstore forretningsorienterede banker som Bank 1. Medvirkende til omfanget af den systemiske bankkrise har været betydelig udlånsvækst drevet af blandt andet lav rente, afdragsfrie lån og skattestop med en deraf efterfølgende ejendomsboble.

Endvidere blev der i årene op til krisen indført nye regnskabsregler, som gennem en objektivisering af nedskrivningsreglerne for engagementer afskaffede muligheden for opbygning af generelle reserver, samtidig med at kravene til bankernes egenkapital gradvis blev sænket. Retrospektivt er det ikke svært at se, at der var en ejendomsboble i årene 2006-2008.

Ikke desto mindre var det ikke forudset af myndigheder og eksperter, at den var der og ville briste så drastisk og pludseligt. Dette er væsentligt at holde sig for øje, fordi banken kun måtte foretage nedskrivninger, når der forelå en objektiv indikation for værdiforringelse (OIV).

Så længe ejendommene havde den markedsværdi, de havde, og kunderne i øvrigt ikke var i økonomiske vanskeligheder, var der ikke belæg for at foretage nedskrivninger. Det var derfor fuldt ud korrekt, at banken ikke foretog sådanne nedskrivninger i årsrapporterne for 2006 og 2007.

Bedømt ud fra de markedsvilkår, der herskede på daværende tidspunkt, er der intet, der taler for, at værdiansættelserne i årsrapporterne var forkerte, hvilket også er Finansiel Stabilitets opfattelse i Bank 4-sagen. Ligeledes var det af banken opgjorte solvensbehov fastsat korrekt på det grundlag, man havde i 2005-2007.

I alle årene var solvensbehovet fastsat efter grundig vurdering af såvel banken som Finanstilsynet. Bankens solvensbehovsvurdering var ikke undergivet revision i hverken 2005, 2006 eller 2007. Beregningen af solvensbehovstallet var undergivet revision i 2007, da tallet blev oplyst i årsrapporten, hvilket ikke var tilfældet i årsrapporterne for 2005 og 2006.

Perioden 2005-2008 var generelt præget af højkonjunktur. Der var dog hen imod slutningen af perioden en forståelse af, at man havde passeret toppen af en konjunkturcyklus, og at man måtte forvente en afdæmpning. Der var imidlertid en forventning om, at omslaget ville være helt udramatisk, og man forudså ikke en alvorlig krise. Dette understøttes blandt andet af indholdet af Bank 3's rapporter om den finansielle stabilitet i Danmark.

Som det også fremgår af Rangvidrapporten, var krisen hverken forudset af eksperter eller Bank 3. Krisen indebar, at samfundsøkonomien i Danmark ændredes dramatisk på få måneder i midten af 2008, hvor den internationale økonomiske krise var nået til Danmark med en pludselighed og en styrke, som ingen havde forudset. Der havde i perioden frem til slutningen af 2007 været en kraftig ekspansion i udlånet fra bankerne

- 403 -

hovedsageligt drevet af de kraftigt stigende ejendomspriser og deraf følgende finansieringsbehov. Skattestop, lav rente og muligheden for afdragsfrie lån bidrog generelt til en højkonjunktur – dog særligt til kraftigt stigende ejendomspriser både på privat- og erhvervsområdet.

Bank 1's sammenbrud kan således forklares alene ud fra makroøkonomiske forhold som en del af en systemisk bankkrise, der ramte pengeinstitutter eksponeret mod fast ejendom. Havde det ikke været for denne krise, var banken ikke brudt sammen. Det har formodningen imod sig, at bankens sammenbrud skyldes ansvarspådragende adfærd hos en eller flere af aktørerne omkring banken.

Denne konklusion støttes også af den procykliske effekt af den nye lovgivning, der trådte i kraft med regnskabsåret 2005 (IFRS-reglerne). De nye regler tillod ikke nedskrivning på forventede fremtidige tab, uden at der var indtrådt en objektiv begivenhed, som kunne medføre tab. Dette resulterede i, at nedskrivningerne nu indtrådte sent og meget pludseligt.

Det var forud for indførelsen af IFRS i 2005 kendt, at de nye regnskabsregler ville indebære færre nedskrivninger på grund af OIV-reglerne og overgangen til neutralitetsprincippet og bruddet med forsigtighedsprincippet. Overgangen ville betyde, at værdien af udlån blev opskrevet med et beløb svarende til tilbageførte hensættelser, hvilket igen betød, at egenkapitalerne i pengeinstitutterne blev større.

I bemærkningerne til lovændringen fremgår det som nævnt også, at indførelsen af kravet om et af ledelsen udarbejdet solvensbehov skulle ses i lyset af ophævelsen af forsigtighedsprincippet ved værdiansættelsen af udlån. Det fremgår endvidere, at bestyrelsen og direktionen netop skulle tage højde for den ændrede nedskrivningsadgang i solvensfastsættelsen.

Dette var tiltænkt at skulle bidrage til en forsvarlig overgang til de nye regnskabsregler pr. 1. januar 2005. I relation til opgørelse af solvensen synes gennemgangen af reglerne dog at vise, at overgangsfasen med indførelsen af regelsættene har medført, at pengeinstitutternes stødpude til at imødegå tab på udlån og tilgodehavender blev mindre.

Dette synes at være tilfældet primært på grund af dels, at de hensættelser der tidligere var forbeholdt sandsynliggjorte tab, forsvandt med indførelsen af OIV, dels at kreditrisikoopgørelsen på grund af effekterne af de risikoreducerende metoder og nye vægtninger under den nye standardmetode indebar en forventet solvenslempelse.

Indførelsen af reglerne med virkning fra den 1. januar 2005 udgjorde en betydelig praktisk udfordring, som bankerne generelt havde svært ved at leve op til. Skiftet fra forsigtighedsprincippet til neutralitetsprincippet betød, at voldsomme nedskrivninger

- 404 -

indtrådte meget pludseligt, idet reglerne ikke gav mulighed for at foruddiskontere disse i regnskabet, før de formelle betingelser for OIV var indtrådt.

Finanstilsynet fører tilsyn med finansielle virksomheder herunder banker, jf. lov om finansiel virksomhed §§ 344 og 346. Finanstilsynets rolle i tiden op til finanskrisen har været diskuteret og kritiseret. Imidlertid er det en kendsgerning, at Finanstilsynet fulgte Bank 1 meget tæt.

Som det fremgår af den fremlagte del af den omfattende brevveksling mellem Finanstilsynet og Bank 1, begyndte det med, at Finanstilsynet krævede tilbageførsel af nedskrivninger i årsregnskabet 2005. Siden fulgte en tæt opfølgning, hvor Finanstilsynet gennemgik bankens udlånsportefølje med en tættekam både op til årsregnskabet 2006 og 2007.

Finanstilsynets brev af 25. september 2006 til banken er ét eksempel på det meget detaljerede materiale, Finanstilsynet udbad sig til gennemgang. Forholdet mellem banken og tilsynet var anspændt, men banken rettede altid ind. Et af de mere substantielle emner for tilsynet var boniteten af udlånsporteføljen, som var afgørende for fastsættelsen af solvensbehovet og fastsættelse af OIV.

Solvensbehovet tager højde for risiko på engagementer, der ikke har OIV-markering. Finanstilsynet diskuterede løbende solvensbehovet med banken, og Finanstilsynet tilkendegav klart sin vurdering af solvensbehovet, såfremt denne afveg fra bankens vurdering.

Det er revisionens opgave at udtrykke en konklusion om det årsregnskab, bankens ledelse udarbejder. Som det flere steder er udtrykt i revisionspåtegninger og revisionsprotokollaterne, er formålet med revisionen at opnå en høj grad af sikkerhed for, at årsrapporten ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Årsrapporten er reelt historisk, så snart den er aflagt. Det er ikke revisionens opgave at drive virksomheden eller forholde sig til den valgte forretningsmodel.

Der tegner sig med Bank 1 et billede af en bank, der havde valgt en høj risikoprofil og tydeligt havde tilkendegivet det i sine årsrapporter. Det er ubestridt, at årsregnskaberne var talmæssigt retvisende. Banken var i løbende dialog med Finanstilsynet om sin risikoprofil og boniteten af sin udlånsportefølje.

Banken kom i likviditetsvanskeligheder i foråret 2008, fordi interbankmarkedet tørrede ind, og værdien af de stillede sikkerheder for udlån i fast ejendom faldt dramatisk hen over sommeren 2008, da finanskrisen brød ud i lys lue.

- 405 -

I det perspektiv skal Finansiel Stabilitets kritikpunkter mod revisionen ses.

Uanset om Finansiel Stabilitet måtte have ret i sine synspunkter om, at revisionen skulle have rapporteret anderledes eller mere, er det svært at tro på, at det skulle have ændret noget i et forløb, hvor så store og magtfulde kræfter er i spil. Det ligger således fast, at banken under alle omstændigheder var brudt sammen, uanset hvilken betydning man måtte tillægge ansvarspådragende forhold fra revisionen.

Finansiel Stabilitets oprindelige synspunkt om, at revisionen skulle holdes ansvarlig for tab ved drift af banken indtil 1. august 2008 er så vidt ses blevet modificeret til, eller i hvert fald suppleret med, en kritik af en række mindre punkter, idet Finansiel Stabilitet tilsyneladende fortsat vil holde revisionen ansvarlig for det generelle tab ved driften.

Finansiel Stabilitets kritik bakkes ikke op af skønsmændenes vurderinger, og det er svært at se en årsagsforbindelse fra de påståede fejl til et tab.

I lyset af at årsregnskaberne er ubestridt korrekte, forekommer det fjerntliggende at forestille sig, at bestyrelsen, der om ikke på anden måde så ved dialogen med Finanstilsynet var sig bankens risiko fuldt bevidst, skulle have ændret strategi, fordi dette eller hint forhold også var blevet fremdraget af revisionen.

Finansiel Stabilitets betragtninger over årsagsforbindelse forekommer at være teoretiske abstraktioner, der ikke tager hensyn til, hvad der skete i banken, Finanstilsynet, nationaløkonomien eller verdensøkonomien.

Finansiel Stabilitets argumentation om tabet kan ikke knyttes til nogen påviselig årsag i revisionens handlinger, da banken uomtvisteligt gik ned på grund af finanskrisen. Finansiel Stabilitets synspunkt er, at noget af tabet skyldes revisionens angivelige fejl. For at antage dette, må Finansiel Stabilitet imidlertid kunne påvise en forbindelse mellem disse fejl og et derved udløst tab, og det har Finansiel Stabilitet ikke forsøgt.

Finansiel Stabilitet har ikke påvist fejl i årsrapporterne for 2005, 2006 eller 2007. Der er ikke påvist mangler ved revisionens revisionsarbejde.

Skønsmændene har hverken kunnet bekræfte, at revisionen har de pligter som Finansiel Stabilitet hævder, eller at revisionens arbejde i øvrigt er mangelfuldt. Finansiel Stabilitet har ikke påvist nogen årsagsforbindelse mellem revisionens angivelige forsømmelser og det indtrådte tab. Praksis har ikke accepteret årsagsforbindelse i tilfælde, hvor der ikke er

- 406 -

påvist en snæver forbindelse mellem ansvar og tab. En så løst funderet forbindelse mellem ansvar og tab kan heller ikke være adækvat.

Det opgjorte tab er bestridt som udokumenteret. Dertil kommer, at Den Gamle Bank den 25. august 2008 overdrog sine aktiver til en fastsat værdi. Dermed var bankens tab låst fast. Aftalen gav ikke mulighed for ændringer til skade for Den Gamle Bank.

Den omstændighed, at visse værdier smuldrede, og at den nye Bank 1 måtte foretage yderligere nedskrivninger, var Den Gamle Bank uvedkommende og kan derfor ikke danne grundlag for krav mod revisionen. Den nye Bank 1 har heller ikke noget direkte krav mod revisionen i den anledning. Den nye Bank 1 købte Den Gamle Banks aktiver og passiver efter at have foretaget sin egen vurdering af værdien af det købte.

Finansiel Stabilitets processkrifter efterlader det indtryk, at de sagsøgte kollektivt er ansvarlige for alle forhold i banken, hvilket ikke er erstatningsretligt holdbart. Erstatningsansvaret er individuelt, og de grundlæggende erstatningsbetingelser skal således være opfyldt for hver enkelt sagsøgt, førend der ifaldes erstatningsansvar over for banken. Det påhviler Finansiel Stabilitet at føre bevis for, at hver enkelt erstatningsbetingelse er opfyldt for hver enkelt af de sagsøgte. Det gælder således både tab, ansvarsgrundlag, og årsagsforbindelse og adækvans.

Finansiel Stabilitets erstatningskrav er baseret på påståede ansvarspådragende forhold begået over for og tab lidt af andre end Finansiel Stabilitet, hvis retsstilling Finansiel Stabilitet gør gældende at være indtrådt i. Finansiel Stabilitet kan ikke få bedre ret end disse andre. Det er således også imellem revisionens påståede ansvarspådragende adfærd og disse andres tab, den eventuelle årsagsforbindelse må vurderes. Det fremstår imidlertid ikke ganske klart, hvis tab Finansiel Stabilitet mener at have krævet erstattet i denne sag.

Revisionen antager, at erstatningskravet, som Finansiel Stabilitet gør gældende, vedrører bankens tab ved driften, hvilket for bankens vedkommende primært var tab på udlån. Dette giver mening, når det forudsættes, at Finansiel Stabilitet har erhvervet bankens eventuelle erstatningskrav mod de sagsøgte i forbindelse overtagelsen af bankens aktiver.

I kraft af den mellem bankens konkursbo og Finansiel Stabilitet indgåede procesaftale om, at Finansiel Stabilitet også rejser erstatningskravet på konkursboets vegne, ses der her bort fra tvisten mellem disse om, hvem et eventuelt erstatningskrav måtte tilkomme. Det er således bankens tab, Finansiel Stabilitet kræver erstattet. De driftsmæssige beslutninger i banken

- 407 -

blev foretaget af ledelsen og ikke af revisionen.

Et eventuelt ansvar for revisionen for sådanne driftstab, forudsætter 1) at revisionen skulle have ageret anderledes, 2) at dette ville have bevirket, at ledelsen havde truffet andre driftsmæssige beslutninger, 3) at disse var blevet udmøntet i driften inden for et sådant tidsrum og på en sådan måde, 4) at det havde bevirket, at tabene, som revisionen søges gjort ansvarlig for, var undgået.

Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke begrænset sig til at gøre gældende, at erstatningskravet vedrører bankens driftstab. Finansiel Stabilitet gør i det afsluttende processkrift også generelt gældende, at kravet vedrører bankens kreditorers tab.

Finansiel Stabilitet har i den sammenhæng anført, at Finansiel Stabilitet i kraft af at have overtaget forpligtelsen til indløsning af bankens simple kreditorer generelt er succederet i disses retsstilling.

Erstatningskrav for bankens tab og erstatningskrav for kreditorers tab er forskellige krav, som må støttes på forskellige grundlag. Et driftstab for banken berører den samlede kreditormasse i banken og kan ikke i sig selv danne grundlag for erstatningskrav fra kreditorer. Erstatningskrav for kreditorer mod ledelse og/eller revisor forudsætter, at kreditor er blevet ramt direkte og individuelt af et tab, jf. UfR 2014.1346 H og UfR 2015.2075 H, hvilket forudsætter en bevisførelse for hver enkelt kreditors forhold.

Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke ud over en henvisning til, at man betragter sig som universalsuccessor på linje med et konkursbo, redegjort nærmere for, på hvilket grundlag bankens simple kreditorer skulle have haft et erstatningskrav mod de sagsøgte, som Finansiel Stabilitet er succederet i.

Et konkursbo succederer imidlertid ikke i eventuelle erstatningskrav for boets kreditorer, men derimod udelukkende i fallentens eventuelle erstatningskrav.

Der er heller ikke fremlagt noget bevis i sagen til støtte for, at en eller flere kreditorer skulle have lidt et individuelt tab, og Finansiel Stabilitet søger at godtgøre tabet for banken og dens kreditorer og dermed Finansiel Stabilitets tab og det rejste krav over for de sagsøgte ved dokumentation for tabet på udlånsmassen.

Det er udelukkende tabet på udlånsmassen, som Finansiel Stabilitet har gjort forsøg på at dokumentere.

Revisionen antager derfor, at det udelukkende er driftstabet, og ikke tab for individuelle kreditorer i banken, som Finansiel Stabilitet gør krav på, og at Finansiel stabilitet med bankens kreditorers tab blot refererer til det afledte tab, kreditorerne ville have lidt, hvis deres fordringer mod banken ikke blev dækket i forbindelse med bankens konkurs.

Revisionen vil således for så vidt angår det generelle tab, som Finansiel Stabilitet gør gældende, udelukkende behandle erstatningsbetingelserne i forhold til banken.

- 408 -

Ved vurderingen af, om en eller flere parter har eller ikke har levet op til deres ansvar, er det nødvendigt at holde sig for øje, hvilke opgaver hver part er forpligtet til at varetage.

Generalforsamlingen er bankens øverste myndighed. Generalforsamlingen modtager oplysning i form af ledelsens årsberetning på generalforsamlingen samt årsrapporten. Generalforsamlingen vælger bestyrelsen. Generalforsamlingen har således ansvaret for bestyrelsens sammensætning.

Ved udøvelsen af denne kompetence har generalforsamlingen også mulighed for at forholde sig til bankens forhold i øvrigt, herunder de valg som bestyrelsen har truffet vedrørende strategi, risikoprofil og drift i almindelighed, idet utilfredshed vedrørende disse forhold kan føre til, at bestyrelsen afsættes. Endvidere vælger generalforsamlingen bankens revision.

Et aktieselskab ledes af en bestyrelse og en direktion. Det følger af den dagældende aktieselskabslovs § 54, at såvel bestyrelse som direktion forestår ledelsesmæssige opgaver. Bestyrelsen er således ikke udelukkende et tilsynsorgan for direktionen.

Aktieselskabslovens regler om den interne opgave- og rollefordeling mellem bestyrelsen og direktionen er generelle, hvilket giver virksomheden stor fleksibilitet til at finde den ordning, der passer bedst. Foruden de almindelige bestemmelser i aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse gælder for pengeinstitutter tillige de særlige regler i lov om finansiel virksomhed kapitel 8.

Bestyrelsens opgaver følger af aktieselskabsloven, lov om finansiel virksomhed og af bestyrelsens forretningsorden. Bestyrelsens opgaver består blandt andet i at fastlægge de overordnede rammer for driften af banken samt i at ansætte, afskedige, føre tilsyn med bankens direktion, organisere bankens virksomhed herunder sikre en forsvarlig organisation.

Herudover fastlægger bestyrelsen hovedlinjerne for, hvorledes virksomheden skal tilrettelægges, herunder hvilke rammer der skal gælde for investeringer, hvorledes virksomheden i øvrigt skal finansieres, hvilken politik der skal gælde for ansættelse af medarbejdere, samt hvorledes selskabets ledelsesmæssige og øvrige centrale funktioner indrettes mest hensigtsmæssigt.

Lov om finansiel virksomhed § 65 samt den dagældende aktieselskabslovs § 56, stk. 7, foreskriver, at bestyrelsen ved en forretningsorden skal træffe nærmere bestemmelser om udførelsen af sit hverv og fastsætter en række minimumskrav til forretningsordenen. Det fremgår tillige af bestemmelsen, at bestyrelsen skal sikre en forsvarlig organisation.

- 409 -

Direktionens overordnede opgave er at lede virksomheden på daglig basis. Dette sker blandt andet ved, at direktionen efterlever og udmønter bestyrelsens beslutninger og anvisninger, jf. aktieselskabslovens § 54, stk. 2.

Det er ledelsens opgave at udarbejde og aflægge årsrapporten, jf. lov om finansiel virksomhed § 184, stk. 1. Dette følger også af ledelsens påtegning på årsrapporten og pkt. 16 i Forretningsorden for bestyrelsen i Bank 1, dateret den 26. maj 2005 og den 21. juni 2007. Det er ledelsen, der træffer beslutning om, hvilke dispositioner der skal afspejles i årsrapporten, og på hvilken måde dette skal ske.

Lov om finansiel virksomhed § 184, stk. 2, fastslår, at hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvaret for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten og afgive en række erklæringer i den forbindelse. Ledelsen bærer således såvel som kollegium som på individuelt niveau ansvaret for, at selskabet aflægger en retvisende årsrapport.

Ifølge § 23 i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder mv. samt finansielle koncerner (revisionsbekendtgørelsen) skulle Bank 1 have en intern revision. Det var og er stadig sædvanlig praksis i danske pengeinstitutter, at ekstern revision i overvejende grad baserer sig på den interne revisions arbejde.

Således udgør den interne revision traditionelt et meget væsentligt element i revisionsindsatsen for banker, og ekstern revision kan lægge intern revisions arbejde til grund, såfremt visse krav til intern revisions ressourcer, uafhængighed og kompetencer er opfyldt.

I revisionsbekendtgørelsen stilles der blandt andet krav til intern revisions kompetencer og uafhængighed, herunder at intern revision refererer direkte til bestyrelsen. Den interne revisionschef har endvidere adgang til alle oplysninger, som denne finder nødvendige for revisionens gennemførelse, ligesom revisionschefen har forbud mod andet arbejde for virksomheden end revision.

Dette skal sikre intern revisions uafhængighed. Der er samtidigt krav om, at en funktionsbeskrivelse, som indeholder den overordnede beskrivelse af intern revisions arbejdsopgaver, skal godkendes af bestyrelsen. Regelsættet for finansielle virksomheder bidrager således i væsentlig grad til sikring af betingelserne for ekstern revisions anvendelse af intern revisions arbejde.

Således omfattes både intern og ekstern revision af mange af de centrale bestemmelser i lov om finansiel virksomhed, blandt andet § 200. I

- 410 -

Bank 1 blev Intern Revisions arbejde anvendt som en væsentlig del af grundlaget for revisionens konklusioner.

Hvor virksomheden er undergivet intern revision, og ekstern revision ønsker at basere dele af sit arbejde på intern revisions arbejde, er ekstern revisions opgaver fastlagt i revisionsvejledning 20 og revisionsstandard 610. Herefter har ekstern revision et selvstændigt ansvar for, at den samlede revision (herunder intern revisions arbejde) tilrettelægges og udføres med henblik på at opnå en begrundet overbevisning om, hvorvidt årsregnskabet er uden væsentlige fejl og mangler.

I det omfang intern revision forestår revisionsopgaver – som tilfældet var i Bank 1 – skal ekstern revision foretage en vurdering af intern revision med henblik på at afgøre, i hvilket omfang ekstern revision kan planlægge at anvende arbejde udført af intern revision.

De væsentligste elementer der skulle indgå i ekstern revisions vurdering, var intern revisions organisatoriske placering, intern revisions faglige kompetence, samt ekstern revisions erfaringer fra tidligere år, jf. revisionsvejledning 20, punkt 4.

For så vidt angår den organisatoriske placering følger det af revisionsvejledning 20, at den ideelle situation er, at intern revision ansættes af og rapporterer til virksomhedens bestyrelse, at intern revision alene udfører revisionsarbejde, og at der af bestyrelsen er fastlagt en funktionsbeskrivelse, der giver grundlag for størst mulig objektivitet og uafhængighed, således at intern revision ikke er underlagt begrænsninger i sit arbejde.

I Bank 1 var alle disse forudsætninger opfyldt. Revisionen bedømte også intern revisions faglige kompetence som tilfredsstillende. Alle medarbejdere i intern revision var kvalificerede og havde den nødvendige uddannelse. Revisionschefen, Person 12, var statsautoriseret revisor, og hendes souschef og efterfølger, Vidne 7, var registreret revisor.

Endelig inddrog revisionen sine erfaringer fra tidligere år vedrørende Intern Revisions planlægning, dokumentation og kvalitetsstyring. Revisionens bedømmelse var, at Intern Revisions arbejde i alle årene 2005, 2006 og 2007 var af en sådan kvalitet, at ekstern revision på en række områder kunne basere sine konklusioner derpå.

Det er ekstern revision, der på grundlag af bedømmelsen af intern revision beslutter, i hvilket omfang arbejdet kan udføres af intern revision. Intern Revisions opgaver blev herefter fastlagt i revisionsaftalen. På det mere detaljerede niveau blev der udarbejdet en revisionsplan og derefter detailplaner (grovplaner).

Det fremgår videre af vejledningen og standarden, at ekstern revision skal gennemgå og vurdere intern revisions arbejde med henblik på at bekræfte rigtigheden deraf. Herudover kan det være nødvendigt for ekstern revision at

- 411 -

efterprøve arbejdet eller selv udføre yderligere arbejde. Omfanget af en sådan efterprøvelse beror på en vurdering af risiko og væsentlighed samt på kvaliteten af intern revisions arbejde. Intern revisions materiale udgør mængdemæssigt den langt overvejende del af revisionsmaterialet. Ifølge revisionsbekendtgørelsens § 15 skulle den interne revisions arbejde udføres ”i overensstemmelse med god revisionsskik” .

I forhold til selskabets ledelse adskiller ekstern revisions rolle sig særligt derved, at revisionen ikke har nogen ledelses- eller beslutningskompetence i selskabet. Revisionens rolle er derimod som offentlighedens tillidsrepræsentant at fungere som kontrollant og at revidere den årsrapport, som ledelsen har forberedt og aflagt.

Revisorlovens § 24, stk. 4, jf. § 21, stk. 3, indeholder et forbud mod selvrevision i finansielle virksomheder, hvilket indebærer, at revisor ikke må medvirke ved bankens opstilling af regnskabet. Hovedformålet med revisionen af en banks årsrapport er at konkludere, hvorvidt den af ledelsen udarbejdede og aflagte årsrapport er retvisende, således at rapporten kan forsynes med en revisionspåtegning.

Den eksterne revisions ansvar skal bedømmes på grundlag af normen ”god revisionsskik” , som er nærmere fastsat i § 2, stk. 2, i den dagældende lov om statsautoriserede og registrerede revisorer (nu § 16, stk. 1). Bestemmelsen er uddybet i bekendtgørelse nr. 1537 af 22. december 2004 om statsautoriserede og registrerede revisorers erklæringer mv. (erklæringsbekendtgørelsen), der er gældende for den relevante periode.

Bekendtgørelsen indeholder regler for revisors påtegning på årsregnskabet. Bekendtgørelsens § 6 fastsætter, hvornår revisor skal tage forbehold i påtegningen, § 7 fastsætter, hvornår revisor skal give supplerende oplysninger, og § 21 indeholder bestemmelser om arbejdets tilrettelæggelse blandt andet med henvisning til ”god revisionsskik” . Revisors påtegning er en udmøntning af lov om finansiel virksomhed §§ 184-189.

En yderligere detaljering af revisors pligter findes i de revisionsstandarder og revisionsvejledninger, der er udarbejdet af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR). Indholdet af henholdsvis revisionsstandard 315 og 330 kan sammenfattende beskrives således, at det er revisors opgave at vurdere og imødegå risiko for væsentlig fejlinformation i regnskabet.

Revisor skal tilrettelægge og udføre revisionen med henblik på at nå til en begrundet overbevisning om, at regnskabet giver et retvisende billede af selskabets aktiver og passiver, økonomiske stilling og resultat, og herunder at regnskabet ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Revisionen tilrettelægges og gennemføres ud fra et væsentlighedskriterium, som beløbsmæssigt og emnemæssigt naturligvis er forskelligt alt

- 412 -

efter selskabets forhold. En revision udføres som udgangspunkt i tillid til, at virksomhedens interne bogholderisystem fungerer korrekt, og en revision indebærer aldrig en fuldstændig gennemgang af selskabets grundlag for udarbejdelsen af regnskabet, men baseres på stikprøver. Disse forhold beskrives præcist i selve revisionspåtegningen. En korrekt udført revision er således ikke en garanti mod fejl i regnskabet.

Revisionen baseres på stikprøvevise undersøgelser, og der vil derfor altid være en risiko for, at væsentlig fejlinformation i årsregnskabet ikke afdækkes, selvom revisionen udføres i overensstemmelse med god revisionsskik, jf. revisionsstandard 200, afsnit 18 og 21.

En efterfølgende afsløring af fejlinformation i regnskabet indicerer ikke i sig selv utilstrækkelig planlægning eller udførelse af revisionen, og revision er heller ikke nogen garanti mod tab i virksomheden, hvad enten tabet skyldes markedsforhold eller dårlig ledelse. Revisionen er ikke en del af virksomhedens ledelse, og revisionens ansvar skal derfor bedømmes uafhængigt af ledelsens ansvar.

Ernst & Young var bankens generalforsamlingsvalgte eksterne revisor, og enhver inddragelse i ledelsesbeslutninger strider fundamentalt mod de lovgivningsmæssigt fastlagte krav til revisors uafhængighed, herunder særligt for så vidt angår børsnoterede og/eller finansielle virksomheder, hvor der er fastlagt særligt skærpede begrænsninger på dette område, jf. den dagældende revisorlovs § 11.

Revisionens ansvar over for virksomheden og udenforstående tredjemand er i øvrigt ikke identisk. I forholdet til virksomheden afhænger revisionens ansvar af, hvilken opgave revisor er blevet anmodet om at varetage. Der er således tale om ansvar i kontrakt.

Ifølge revisionsbekendtgørelsen skal revisor afgive forskellige erklæringer i revisionsprotokollen. Det drejer sig blandt andet om, hvorvidt virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis, jf. revisionsbekendtgørelsens § 6. Der er tale om erklæringer i et såkaldt topartsforhold i modsætning til trepartsforhold.

Erklæringer i trepartsforhold er erklæringer, ”der ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug” . Kun trepartserklæringer er omfattet af revisorloven, jf. § 1 stk. 2, og erklæringsbekendtgørelsens § 1 stk. 1. Kun trepartserklæringer har karakter af revision og er omfattet af revisorlovens begreb ”god revisionsskik” , jf. skønserklæringen side 5, 1. og 3. afsnit, side 21, sidste afsnit, og side 22, 1. og 2. afsnit, samt FSR’s responsumudvalgs

- 413 -

svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 8, 11 og 12 samt 16 og revisionens spørgsmål 31-45.

Der foreligger ikke nogen standard for det arbejde, revisor skal udføre for at opfylde sin forpligtelse efter revisionsbekendtgørelsens § 6. Der kan ikke siges mere, end at revisor skal anvende sin professionelle dømmekraft jf. skønserklæringen side 5, 2. afsnit og FSR’s responsumudvalgs svar på revisionens spørgsmål 36.

I den forbindelse bemærkes, at formålet med revisors vurdering ikke strækker sig længere end til at bedømme, om forretningsgange og kontrolprocedurer danner et forsvarligt grundlag for den regnskabsmæssige rapportering, jf. f.eks. FSR’s responsumudvalgs svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 16 og revisionens spørgsmål 31.

Der er ikke holdepunkter for, at revisionen har gjort sig skyldig i nogen forsømmelse i så henseende.

Formålet med revisionen er at udtale en vurdering af årsregnskabet og sikre, at det ikke indeholder væsentlig fejlinformation. Som præciseret af FSR’s responsumudvalg foretager revisionen ikke forvaltningsrevision og skal heller ikke med § 6-erklæringen give udtryk for en mening om bankens forvaltning. Revisionen forholder sig alene til forretningsgange og kontrolprocedurer ved fastlæggelse af revisionsstrategien.

Revisionen tager i den forbindelse stilling til vægtning mellem en kontrolbaseret og en substansbaseret revisionsstrategi. Erklæringen er således udtryk for, at det er muligt i høj grad at basere revisionen af årsrapporten på bankens forretningsgange og kontrolprocedurer. Erklæringen efter § 6 vedrører de forhold, der er omtalt i lov om finansiel virksomhed § 71 stk. 1. Denne bestemmelse retter sig til ledelsen.

Kravene i denne bestemmelse er ikke entydige, idet de kan opfyldes på flere forskellige måder. Finanstilsynet har udstedt vejledninger til ledelsen om måder, hvorpå ledelsen kan opfylde kravene i § 71, stk. 1. Revisionen har ikke nogen pligt til at påse, om ledelsen opfylder denne pligt, jf. skønserklæringen pkt. 8.4.

Det er heller ikke muligt at udtrykke en revisionsmæssig konklusion om, hvorvidt ledelsen opfylder sin pligt, da der er flere måder at opfylde pligten på, og valget tilkommer bestyrelsen. En § 6-erklæring kan derfor heller ikke tolkes som en vurdering af, om ledelsen har opfyldt sin pligt efter § 71, stk. 1.

Når revisionen fandt grundlag for at afgive § 6-erklæringen, var det på grundlag af en vurdering af, hvorvidt bankens forretningsgange og kontrolprocedurer evnede at producere et pålideligt talmateriale. Bankens hurtige udvikling og deraf følgende ressourcemangel gav anledning til at befrygte, at regnskabsrapporteringen ville blive upålidelig jf. bemærkningerne i revisionsprotokollaterne for 2006 og 2007.

Gennem en omfattende brug af stikprøver

- 414 -

konstateredes det imidlertid, at bankens forretningsgange og kontrolprocedurer genererede korrekte tal. Derfor var der grundlag for at afgive § 6-erklæringen i alle år. Rent faktisk har der ikke, heller ikke efterfølgende, været nogen kritik af årsregnskaberne og dermed af bankens tal. Skønsmændene har heller ikke kritiseret revisionens § 6-erklæringer.

Revisors øvrige erklæringer i revisionsprotokollatet har heller ikke karakter af revision, jf. f.eks. skønserklæringen side 22, 2. afsnit og side 51, 1. afsnit. Det gælder blandt andet revisors udtalelse om måling og bonitet af bankens ti største engagementer i henhold til den af banken udarbejdede liste jf. revisionsbekendtgørelsen § 24 (senere § 25).

Der er tale om en vurdering af låntagers evne til at tilbagebetale lånet. Der er således tale om en udtalelse om fremtiden, som følgelig ikke kan have karakter af revision. Den har karakter af en topartserklæring, der hverken er omfattet af revisorloven eller erklæringsbekendtgørelsen. Der findes ingen standard for erklæringens afgivelse.

Revisor skal foretage et skøn, og det er op til ham selv at vælge metode og basis for sit skøn. Heller ikke på det punkt har skønsmændene fundet anledning til kritik af revisionens arbejde.

Revisionen har udført sit arbejde i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelsen, revisionsaftalen samt danske revisionsvejledninger og -standarder. Påtegninger på årsrapporter og revisionsprotokollater er udarbejdet i overensstemmelse med den revision, der er foretaget. Revisionen har udført det arbejde, der er aftalt i revisionsaftalen, herunder gennemgang af engagementer. De betydelige fejl, som Finansiel Stabilitet mener er begået af revisionen og Intern Revision, er revisionen ikke bekendt med, og den sagkyndige bevisførelse understøtter da heller ikke, at der skulle være begået sådanne væsentlige fejl, tværtimod.

Såvel Intern Revision som den eksterne revision forholdt sig ganske kritisk til bankens forhold i revisionsrapporter og revisionsprotokollater. Finansiel Stabilitet har ikke godtgjort, at der skulle være anledning til kritiske bemærkninger herudover.

Finansiel Stabilitet kritiserer revisionen for at have påtegnet årsrapporterne uden forbehold. Indholdet af påtegningen er reguleret i erklæringsbekendtgørelsen. Dette er udbygget i en række revisionsstandarder. Finansiel Stabilitet har ikke angivet, hvilke forbehold revisionen skulle have taget i hvilke årsrapporter.

- 415 -

For så vidt angår den egentlige revision retter Finansiel Stabilitets kritik sig i vidt omfang mod forhold, som også har været i Finanstilsynets søgelys netop på grund af bemærkninger i revisionsprotokollen, jf. Redegørelse for Finanstilsynets tilsyn med Bank 1. Finanstilsynet har på den foranledning løbende i perioden inspiceret Bank 1 i et omfang, der har revisionslignende karakter. Mange af de forhold, som revisionen har påpeget, er således blevet uddybet af Finanstilsynet.

Revisionen kan kun ifalde ansvar i det omfang, revisionen har handlet i strid med god revisionsskik eller god revisorskik, jf. UfR 1978.653 H. På den anden side er en tilsidesættelse af god revisionsskik ikke ensbetydende med, at revisionen efter en civilretlig bedømmelse har handlet ansvarspådragende over for banken.

Revisionen blev i forbindelse med revisionen af årsrapporten for 2005 indbragt for Revisornævnet. Revisornævnet fandt ikke, at revisionen havde handlet i strid med god revisionsskik. Allerede derfor er der intet grundlag for at kritisere revisionen af årsrapporten for 2005.

Efter bankens krak har Finansiel Stabilitet valgt ikke at søge revisionen indbragt for Revisornævnet med henblik på en bedømmelse af et disciplinæransvar for revisionen af årsrapporterne for 2006 og 2007.

Derimod har revisor for Bank 10 (PwC) været indbragt for Revisornævnet baseret på tilsvarende kritikpunkter, som Finansiel Stabilitet fremfører i nærværende sag, herunder vedrørende utilstrækkeligt revisionsbevis for oplysningerne i ledelsesberetningen, mangelfuldt grundlag for erklæringen efter revisionsbekendtgørelsens § 6 og mangelfuldt grundlag for erklæringen efter revisionsbekendtgørelsens § 25.

På alle tre punkter frifandt revisornævnet PwC. Det gøres gældende, at en indbringelse af revisionen i Bank 1 for Revisornævnet vedrørende årene 2006 og 2007 ville have ført til samme konklusion.

Dette understøttes tillige af, at Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet ved brev af 30. april 2011 meddelte, at han efter 2 års efterforskning ikke havde fundet grundlag for at rejse tiltale mod revisionen eller ledelsen for overtrædelse af strafbelagte bestemmelser i straffeloven, aktieselskabsloven eller lov om finansiel virksomhed.

Banken har således været drevet inden for den finansielle lovgivnings rammer. Heller ikke de i sagen indhentede sagkyndige erklæringer giver anledning til en anden konklusion.

- 416 -

Bank 1's årsrapporter for 2005, 2006 og 2007 er retvisende. Dette understøttes af skønserklæringen i sagen, skønserklæringen i Bank 4-sagen og Finansiel Stabilitets egen argumentation i Bank 4-sagen. I skønserklæringen erklærer skønsmændene som en meget central konklusion, at de i de fremlagte bilag ikke har fundet belæg for en opfattelse af, at årsregnskabet for 2005 og 2006 ikke skulle være retvisende.

Allerede på denne baggrund foreligger der intet ansvarsgrundlag. Vedrørende de forhold, om hvilke Finansiel Stabilitet har valgt at stille spørgsmål til skønsmændene, har skønsmændene i det alt væsentlige fundet den udførte revision i orden. Det gennemførte syn og skøn har dermed ikke påvist mangler ved årsrapporterne eller den udførte revision.

Dertil kommer, at regnskabsåret 2007 slet ikke blev inddraget i den sagkyndige bevisførelse, hvilket var et bevidst valg af Finansiel Stabilitet. Derfor skal det under alle omstændigheder lægges til grund, at der ikke er grundlag for at kritisere revisionens arbejde vedrørende dette regnskabsår.

Det ansvar, som Finansiel Stabilitet gør gældende mod revisionen, synes på baggrund af Finansiel Stabilitets afsluttende processkrift at kunne afgrænses til at vedrøre ansvar for ansvarspådragende forhold, som ikke sættes i forbindelse med specifikt dokumenterbare tab. Det forudsættes derimod, at revisionens ansvar har forårsaget en ikke nærmere defineret del af bankens samlede tab på udlånsmassen, herefter behandlet under benævnelsen ”Bankens generelle tab” .

Finansiel Stabilitet gør i stævningen som et overordnet anbringende gældende, at revisionen solidarisk med direktionen og bestyrelsen er erstatningsansvarlige for tab ved drift af banken indtil 1. august 2008.

Finansiel Stabilitet gør i den forbindelse gældende, at revisionen ikke foretog tilstrækkelige vurderinger af i) bankens store engagementer, ii) bankens efterlevelse af forretningsgange og kontrolprocedurer, iii) intern revision, iv) årsrapporternes ledelsesberetninger og v) bankens opgørelse af solvensprocent og solvensbehov.

Finansiel Stabilitet har valgt at fokusere sin kritik primært på regnskabsåret 2006, hvor den samlede revisionsindsats efter Finansiel Stabilitets opfattelse ”var særligt ansvarspådragende” .

Finansiel Stabilitet har med udgangspunkt i den interne revisionschef Person 12's notat af 21. marts 2005 om ekstern revisions honorar for 2005 anført, at Intern Revision skulle have hævdet, at man ikke anså den eksterne revision for kompetent. Dette bestrides, og det omhandlede notat indeholder intet om ekstern revisions kompetencer. Notatet er ikke

- 417 -

udtryk for Intern Revisions holdning til revisionen, men bankens tilkendegivne holdning for at imødekomme Finanstilsynet i forbindelse med, at revisionen var blevet indklaget for Revisornævnet for deres arbejde med revision af gruppevise nedskrivninger og erklæringer herom, hvor de i øvrigt efterfølgende blev frikendt ved Revisornævnets kendelse af 19. december 2008.

Finansiel Stabilitets kritik har ikke støtte i det sagkyndige bevis i form af skønserklæring og responsum.

Finansiel Stabilitet gør i stævningen overordnet gældende, at revisionen ”solidarisk med Direktionen og Bestyrelsen” er erstatningsansvarlig for tab ved drift af banken indtil 1. august 2008.

Driftsmæssige beslutninger i banken blev ikke foretaget af revisionen, men af ledelsen. Revisors medvirken i driften af banken strider mod kravene til revisorers uafhængighed, jf. dagældende revisorlovs § 11. Revisionen kan således under ingen omstændigheder ifalde et direkte ansvar for tab ved sådanne beslutninger. Et eventuelt ansvar hos revisionen for tab på driften forudsætter, at revisionen skulle have ageret anderledes i forbindelse med løsning af revisionsopgaver, og at denne ændrede ageren ville have bevirket, at ledelsen havde truffet andre driftsmæssige beslutninger, jf. UfR 2015.2075 H.

I forhold til bankens store engagementer (i) fremgår det direkte af revisionsprotokollaterne vedrørende 2005-2007, at bankens betydelige engagementer er blevet gennemgået og vurderet. Såvel vurderingerne som kommunikationen heraf er i overensstemmelse med god revisionsskik.

Revisionen vurderede, at Intern Revisions revision kunne danne grundlag for revisionens konklusioner, hvilket var i overensstemmelse med revisionsaftalen og god revisionsskik. Dette bekræftes i skønserklæringerne. På baggrund af skønserklæringerne står det således klart, at Bank 1's interne revision foretog engagementsgennemgang, herunder bonitetsvurdering, og at kvaliteten af det udførte arbejde var god.

Det ligger ligeledes fast, at revisionens vurdering af engagementerne og det af Intern Revision udførte arbejde var korrekt og blev kommunikeret i revisionsprotokollen i overensstemmelse med god revisionsskik, ligesom det var i overensstemmelse med god revisionsskik at give blanke at-erklæringer.

Finansiel Stabilitet har således ikke ført bevis for, at revisionen er udført i strid med god revisionsskik, og der er dermed heller ikke ført bevis for, at revisionen har handlet ansvarspådragende.

- 418 -

I forhold til bankens efterlevelse af forretningsgange (ii) har revisionen bestridt, at bankens forretningsgange og interne kontroller ikke fungerede, eller i det væsentlige ikke blev efterlevet. Revisionen havde ikke revisionsmæssige forpligtelser vedrørende forretningsgange og interne kontroller, herunder for så vidt angår revisionsbekendtgørelsens § 6 og lov om finansiel virksomhed §§ 70-71.

Dette er bekræftet i FSR’s responsumudvalgs svar på Finansiel Stabilitets spørgsmål 8, 10-13, 15 og 16 samt revisionens spørgsmål 33 og 35 og understøttes tillige af skønserklæringen side 22, andet afsnit, side 23, fjerde afsnit og side 40, andet, tredje og sidste afsnit, side 41, tredjesidste afsnit, side 51 midtfor og side 54, svaret på spørgsmål 5.

Det er op til revisor ved hjælp af sin professionelle kompetence at fastlægge, hvilke handlinger der for den enkelte finansielle virksomhed er nødvendige at udføre for at kunne afgive en lovkrævet oplysning eller erklæring om et givet forhold. jf. skønserklæringens side 40, tredje afsnit. Skønsmændene udtaler intet om, at revisionen ikke har levet op til sin professionelle kompetence.

Det konkluderes heller ikke i skønserklæringerne, at Bank 1's forretningsgange og interne kontroller ikke skulle være tilrettelagt eller fungere betryggende.

Derimod har skønsmændene fundet, at Intern Revision har foretaget en ordentlig og tilfredsstillende gennemgang af efterlevelsen af Finanstilsynets vejledning om lov om finansiel virksomhed § 71 for både 2005 og 2006, jf. skønserklæringens side 52-54 og den supplerende skønserklæring, side 3, punkt 3.1(i).

Finansiel Stabilitets anbringende om efterlevelse af forretningsgange er tilsyneladende baseret på en retsvildfarelse om, at området er undergivet revision, hvilket ifølge FSR’s responsumudvalg og skønsmændene ikke er tilfældet. Finansiel Stabilitet har ikke ført bevis for, at revisionen har handlet ansvarspådragende.

I forhold til bankens interne revision (iii) er der ikke ført dokumentation for, at Intern Revision ikke fungerede, afgav erklæringer, der ikke var grundlag for, at aftalte opgaver ikke blev udført, eller at dette har ført til fejl eller mangler ved årsrapporterne.

Tværtimod finder skønsmændene, uagtet den svære situation i 2006 grundet den interne revisionschefs sygdom, at Intern Revision var kompetent og udførte et godt stykke arbejde, jf. f.eks. skønserklæringen side 7, første afsnit, side 9, midtfor, side 10, nederst og side 11, midtfor samt den supplerende skønserklæring, side 3, tredje afsnit ff., side 10, sidste afsnit f, side 11, tredjesidste afsnit.

For så vidt angår forsinkelserne i Intern Revisions udførelse af revisionsopgaver i forbindelse med revisionschefens sygdom i 2006 henvises desuden til skønsmændenes svar på spørgsmål 3 b) i den supplerende skønserklæring, side 17. Der

- 419 -

henvises endvidere til den generelle beskrivelse af begrebsrammen for ekstern revisions anvendelse af Intern Revisions arbejde, som findes i skønserklæringen, side 26 ff., og den supplerende skønserklæring, side 8. Finansiel Stabilitet har således ikke ført bevis for de anbringender, der knytter sig til Intern Revision.

Tværtimod har Finansiel Stabilitet undladt at fremlægge Intern Revisions fuldstændige materiale, som kunne danne grundlag for en fuldstændig sagkyndig vurdering på dette punkt, jf. blandt andet den supplerende skønserklæring, side 4, syvende til niende afsnit, side 5, punkt 3.1(iii), side 11, andet afsnit, side 12, første afsnit, side 15, første afsnit, side 21, midtfor, side 23, sidste afsnit, side 26, tredjesidste afsnit, og side 33, under midten.

I forhold til årsrapporternes ledelsesberetninger (iv) bestrides det, at bankens ledelsesretninger ikke er revideret i overensstemmelse med god revisionsskik.

Det er skønsmændenes opfattelse, at revisors revisionsforpligtelse i forhold til ledelsesberetningen udelukkende indebærer, at revisor kontrollerer, at oplyste tal er korrekt gengivet og vurderer, om ledelsesberetningen er forenelig med revisionsresultatet i øvrigt, jf. skønserklæringen side 24, fjerde- og tredjesidste afsnit. Dette har revisionen gjort.

Der henvises desuden til den supplerende skønserklæring, side 35, om ledelsesberetningens oplysning om solvenskravet, samt side 39 om Finanstilsynets risikooplysninger, hvor det blandt andet fremgår (fjerde afsnit), at der ikke er krav om, at Finanstilsynets risikooplysninger om, at forholdene var usædvanlige i et pengeinstitut af bankens størrelse, kan kræves ”retvisende afspejlet i ledelsesberetningen” .

Det konkluderes ikke af skønsmændene, at ekstern revisions revision af ledelsesberetningen var i strid med god revisionsskik. I alle tilfælde har revisionen af bankens ledelsesberetning ikke betydning for sagens udfald, idet eventuelle (væsentlige) mangler ved det, Bank 1 skriver til omverdenen, ikke kan give anledning til noget krav fra banken selv.

I forhold til bankens opgørelse af solvensprocent og solvensbehov (v) er det udokumenteret, at solvensprocenten skulle være ukorrekt opgjort på noget tidspunkt i perioden. Det har Finansiel Stabilitet så vidt ses heller ikke på noget tidspunkt gjort gældende. For så vidt angår solvensbehovet var det ikke undergivet revision, men alene tilsyn fra Finanstilsynet, jf.

FSR’s responsumudvalgs svar på Ernst & Youngs spørgsmål 61, og skønsmændenes svar i Finansiel Stabilitets sag mod Bank 4-sagen. Undtagelsen herfra var, hvis solvensbehovet indgik i en bestanddel af årsrapporten, hvilket imidlertid ikke var tilfældet i Bank 1 i 2005 og 2006, jf. den supplerende skønserklæring, side 35, næstsidste afsnit, og spørgsmål 12 i den supplerende

- 420 -

skønserklæring. I 2007, hvor solvensbehovet var oplyst i årsrapporten, skulle den eksterne revision sikre, at tallet var korrekt opgjort, det vil sige svarede til det af banken faktisk fastsatte solvensbehov. Revisionen skulle derimod ikke vurdere, om solvensbehovet var tilstrækkeligt. Finansiel Stabilitets anbringende i forhold til revisionen vedrørende opgørelse af solvensprocent og solvensbehov er grundløst.

Finansiel Stabilitet har anført, at det primært er den eksterne revisions arbejdspapirer, der er relevante for en bedømmelse af revisionens arbejdsindsats. Dette er ikke korrekt. Den altovervejende del af revisionsarbejdet i Bank 1 blev udført af bankens interne revision. Revisionens revision blev således også i altovervejende grad baseret på Intern Revisions arbejde, jf. revisionsaftalens punkt 8, skønserklæringens side 28, næstsidste afsnit, og den supplerende skønserklæring, side 8, tredje afsnit ff. I konsekvens heraf var den overvejende del af revisionsmaterialet opbevaret hos Intern Revision.

Forholdsvis tidligt i processen begærede revisionen edition af Intern Revisions samlede materiale, hvilket dog blev nægtet af Finansiel Stabilitet og herefter afvist af landsretten.

Siden landsrettens editionskendelse er det imidlertid blevet bekræftet ved skønserklæringerne, at en sagkyndig vurdering af det udførte revisionsarbejde forudsætter adgang til revisionsmateriale fra Intern Revision, som ikke er blevet fremlagt i sagen. Det er alene udvalgte dele af Intern Revisions revisionsmateriale, der er fremlagt under sagen.

Det har blandt andet betydet, at hverken revisionen, de af landsretten udpegede skønsmænd eller FSR’s responsumudvalg har fået fuld indsigt i revisionsmaterialet. Finansiel Stabilitet har med sit afsluttende processkrift fremlagt ca. 10.000 sider bilagsmateriale, der ikke har været stillet til rådighed for den sagkyndige vurdering i sagen.

En meget beskeden del af dette materiale angår Intern Revision og har ikke relevans for revisionsarbejdet på de af Finansiel Stabilitet kritiserede områder vedrørende år 2006, ligesom flere bilagsnumre er udeladt.

Finansiel Stabilitet har således ikke fremlagt væsentligt nyt materiale af relevans for vurderingen af Intern Revisions arbejde, hvorfor bevisgrundlaget på nuværende tidspunkt i det væsentligste er det samme som forelå for skønsmændene ved afgivelsen af den supplerende skønserklæring.

Det bestrides, at det af Finansiel Stabilitet fremlagte materiale er udtryk for en betydelig mængde arbejdspapirer fra Intern Revision. Set i forhold til den samlede materialemængde, som Intern Revision arbejdede med, har det fremlagte materiale, herunder navnlig materialet vedrørende 2006, et ganske ubetydeligt omfang, og det er under alle omstændigheder ufuldstændigt, således som det også fremgår

- 421 -

af skønserklæringerne, jf. f.eks. skønsmændenes svar på spørgsmål 6 i den supplerende skønserklæring.

Finansiel Stabilitet har anført, at når materialet fra Intern Revision fremstår ufuldstændigt, skyldes det ikke en selektiv udvælgelse og fremlæggelse af materialet fra Finansiel Stabilitets side, men derimod de kaotiske forhold i Intern Revision i navnlig efteråret 2006. Det er ikke korrekt, at der var kaotiske forhold i Intern Revision.

Den daværende revisionschefs sygdomsfravær var en udfordring som blev håndteret, således at alle revisionsopgaver senest ved påtegningen på årsrapporten for 2006 var blevet udført tilfredsstillende. Revisionschefens fravær medførte på ingen måde kaos eller, at der blev slækket på arkiveringen.

Ifølge det for revisionen oplyste, var Intern Revisions materiale også for 2006 velordnet og blev opbevaret i aflåste lokaler i banken i hvert fald helt frem til det tidspunkt, hvor revisionen fratrådte i februar 2008.

Finansiel Stabilitet har tidligere anført, at materialet fra Intern Revision var ufuldstændigt som følge af, at Finansiel Stabilitet overtog et nødlidende pengeinstitut. Finansiel Stabilitet overtog imidlertid en bankvirksomhed i drift med henblik på kontrolleret afvikling. Selvom banken var finansielt nødlidende, var der ikke kaos, og blandt andet var Intern Revision velfungerende. Det forhold, at der angiveligt skulle have hersket kaotiske tilstande ved Finansiel Stabilitets overtagelse af banken, forklarer i øvrigt heller ikke, hvorfor der skulle være rod i arkiveringen for forudgående regnskabsår.

Finansiel Stabilitet synes desuden at anføre, at det fremlagte materiale ikke er ufuldstændigt, men fremstår sådan, fordi Intern Revision manglede kompetencer og/eller ressourcer til at udføre arbejdet, herunder til at udføre bonitetsrevisionen af engagementerne. Dette bestrides. Intern Revision besad endog særdeles stor erfaring med bonitetsrevision af engagementerne.

Det er desuden ikke korrekt, når Finansiel Stabilitet med udgangspunkt i en e-mailkorrespondance mellem Vidne 7 og Finansiel Stabilitets advokater fra september 2011, har anført, at Intern Revision ikke udførte bonitetsrevisionen i 2006. Det fremstår også klart, når man læser skønserklæringerne, at der blev udført bonitetsrevision af Intern Revision som led i engagementsrevisionen.

I Bank 4-sagen erkendte Finansiel Stabilitets advokat over for landsretten, at materialet var ufuldkomment på grund af sjusk i forbindelse med konkursen.

- 422 -

Det er således hverken kaotiske tilstande i banken eller manglende kompetencer eller ressourcer hos Intern Revision eller andre Finansiel Stabilitet uvedkommende forhold, forud for, at banken blev overtaget af det Private Beredskab/Bank 3 og efterfølgende Finansiel Stabilitet, der er årsag til, at det af Finansiel Stabilitet fremlagte materiale er ufuldstændigt.

Det skyldes derimod efter ekstern revisions opfattelse forløbet efter bankens sammenbrud, hvor der blev udleveret store mængder materiale fra Intern Revision og Team Kredit til brug for blandt andet en advokatundersøgelse uden den nødvendige kontrol i forbindelse med tilbageleveringen og den efterfølgende overførsel til fjernarkiv. At materialet i dag fremstår ufuldstændigt, kan derfor udelukkende tilskrives Finansiel Stabilitets forhold og udgør i øvrigt en overtrædelse af bogføringslovens pligt til forsvarlig opbevaring af regnskabsmaterialet, som endda er strafbelagt.

Det kan ikke komme revisionen til skade, at Finansiel Stabilitet ikke ønsker at bruge de nødvendige ressourcer på at fremfinde det relevante materiale, eller at Finansiel Stabilitet eller dets forgængere har forsømt at holde orden i sit arkiv.

Landsretten skal derfor tillægge det processuel skadevirkning for Finansiel Stabilitet, at det fulde relevante materiale, som kan dokumentere Intern Revisions revisionsindsats på de af Finansiel Stabilitet kritiserede områder, ikke gøres til genstand for sagkyndig vurdering, således at det uden videre lægges til grund, at vurderingen af det af revisionen og Intern Revision udførte arbejde, som kommer til udtryk i skønserklæringen og den supplerende skønserklæring, er korrekt.

Der er ikke grundlag for at tillægge det processuel skadevirkning for revisionen, at revisionen ikke har fremlagt sine arbejdspapirer for 2006. Udgangspunktet i erstatningsretten er, at en skadelidt ikke har krav på erstatning mod en skadeforvoldende tredjemand, medmindre de almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Skadelidte skal bevise, at tredjemand har handlet ansvarspådragende.

Det er ikke tredjemand, der skal bevise, at han ikke har handlet ansvarspådragende. Finansiel Stabilitets argumentation er ikke i overensstemmelse med de erstatningsretlige bevisbyrderegler. Finansiel Stabilitet har ikke bevist eller sandsynliggjort, at revisionen har begået fejl af relevans for det påståede erstatningskrav.

Højesteret har ved kendelse af 24. juni 2015 afvist at pålægge revisionen en sådan omvendt bevisbyrde. Der er ikke grundlag for at antage, at der manglede revisionsmæssigt belæg for nogen af revisionens konklusioner i årsrapporterne

- 423 -

og revisionsprotokollaterne for 2005-2007. Der er heller ikke belæg for at antage, at revisionen skulle være i besiddelse af nogen papirer, som vil kunne vise, at revisionen af banken ikke blev udført i overensstemmelse med god revisionsskik. At tillægge manglende fremlæggelse af revisionens interne arbejdspapirer processuel skadevirkning for revisionen ville være i direkte modstrid med Højesterets kendelse.

Der er ikke belæg for den processuelle skadevirkning, som Finansiel Stabilitet gør gældende. Det fremgår af sagens nuværende materiale, herunder de fremlagte revisionsprotokollater og skønserklæringerne, at revisionsarbejdet blev udført tilfredsstillende på de områder, som Finansiel Stabilitet kritiserer.

Da kravet mod revisionen er baseret på undladelser, må årsagsvurderingen basere sig på en opstilling af mulige hypotetiske forløb frem til tabets indtræden med den grundlæggende forudsætning indlagt, at revisionen udførte en fagligt korrekt revision. Kun hvis det overvejende sandsynlige hypotetiske forløb under hensyntagen til samtlige variable faktorer i forløbet måtte føre til den konklusion, at bankens tab ville være undgået, vil der være grundlag for at statuere årsagsforbindelse.

Der må kræves meget sikre holdepunkter for, at et sådant hypotetisk forløb kan føre til en konklusion om, at revisionens undladelser har ført til tab. Navnlig må der stilles høje krav til beviset for, at en ændret adfærd fra revisionen ville have ført til ændring af bankens udlånsvillighed og den ekspansive forretningsstrategi inden for fast ejendom på et så tidligt tidspunkt i forløbet og på en sådan måde, at tab kunne have været undgået. I den forbindelse er det væsentligt at holde sig for øje, at udlån til fast ejendom på daværende tidspunkt blev betragtet som en god forretning.

Den foreliggende sag er i dansk sammenhæng usædvanlig derved, at der er rejst erstatningskrav for et generelt tab på driften af selskabet, som ikke er begrundet i fortsat tabsgivende drift efter håbløshedstidspunktet.

I de sager, hvor domstolene har pålagt ansvar for uforsvarlig drift, har ansvarsgrundlaget sædvanligvis været, at ledelsen fortsatte driften af selskabet efter det tidspunkt, hvor ledelsen burde have indset, at fortsat drift ikke var mulig uden at påføre selskabet og dermed indirekte kreditorerne yderligere, uoprettelige tab.

Dette skæringspunkt for ansvar efter retspraksis betegnes ofte som håbløshedstidspunktet, uden at dette udtryk dog ses anvendt af domstolene.

- 424 -

Der ses ingen eksempler fra retspraksis, hvor revisor er blevet gjort ansvarlig for ikke at have reageret på risikable eller uforsvarlige driftsmæssige dispositioner før håbløshedstidspunktet. Det er heller ikke oplagt, at sådanne eksempler skulle kunne findes, idet revisor ikke har nogen indflydelse på virksomhedens drift. Revisor i en bank er blandt andet ikke på nogen måde involveret i en banks beslutninger om kreditgivning. Revisors arbejde knytter sig til den efterfølgende revision af årsregnskabet.

For Bank 1 indtrådte håbløshedstidspunktet først, da KPMG den 24. august 2008 konstaterede, at banken ikke opfyldte lovens solvenskrav, det vil sige umiddelbart forud for færdiggørelsen af halvårsregnskabet for første halvår 2008, der blev offentliggjort den 29. august 2008 med en nedskrivning for halvåret på ca. 3,5 mia. kr. De sagsøgte er ikke blevet kritiseret og kan heller ikke kritiseres for forhold efter dette tidspunkt.

Et ansvar for revisionen forud for håbløshedstidspunktet må forudsætte enten, 1) at revisionens påståede undladelser var årsag til bankens efterfølgende sammenbrud og det generelle tab i den forbindelse, eller 2) at revisionens påståede undladelser kan sættes i forbindelse med konkrete tab, som ville have været forhindret, hvis revisionen havde handlet fagligt korrekt. Førstnævnte kan under ingen omstændigheder antages. Sidstnævnte forudsætter, at der føres bevis for årsagsforbindelse mellem revisionens påståede ansvarspådragende adfærd og hvert enkelt tab.

Finansiel Stabilitet gør gældende, at revisionen skulle have ændret adfærd ca. to et halvt og/eller halvandet år før bankens sammenbrud, og at dette angiveligt skulle have medført et ændret forløb, hvor banken ville have været hindret i at fortsætte sin ekspansive forretningsstrategi, hvilket angiveligt skulle have hindret udlånene til de mest tabsgivende kunder.

Tidspunkterne ligger i en periode, hvor banken såvel som bankens store kreditkunder inden for ejendomsbranchen havde voldsom succes, og hvor der på ingen måde var udsigt til krise eller væsentlige tab.

Det har således formodningen imod sig, at der, selvom revisionen havde handlet fagligt korrekt, ville have været nogen som helst anledning for ledelsen til at ændre det strategiske spor, som viste sig så fatalt i forbindelse med finanskrisens indtog. Landsretten må stille høje krav til beviset for, at det modsatte skulle være tilfældet.

I forhold til årsagsforbindelse vedrørende bankens generelle tab har revisionen henvist til, at finanskrisen uomtvisteligt bevirkede, at et meget stort antal virksomheder specielt inden

- 425 -

for ejendomsbranchen blev nødlidende, hvilket gav anledning til store tab ikke blot i banken, men i hele banksektoren. Finanskrisen var i sig selv den direkte årsag til de indtrådte tab. Formodning er således for, at alle de indtrådte tab på bankens udlån skyldes virkningerne af finanskrisen. Der må stilles høje krav til beviset for det modsatte i en situation som denne, hvor revisionen søges gjort ansvarlig på grundlag af undladelser. Et sådant bevis har Finansiel Stabilitet ikke ført.

Det kan med stor sikkerhed fastslås, at langt størstedelen af bankens kreditkunder og dermed banken ikke var blevet nødlidende, hvis det ikke havde været for finanskrisens indtog. Bankens tab var i de foregående år små, og intet tyder på, at de ville være steget væsentligt, hvis konjunkturforløbet var fortsat eller blot havde udviklet sig mindre alvorligt end sket.

Bankens kunder inden for ejendomssektoren bestod blandt andet af en række virksomheder, som i ejendomssektoren blev opfattet som dygtige og professionelle og i banksektoren blev opfattet som attraktive kundeemner i kraft af den høje indtjening på disse. Det var virksomheder, som ud over mellemværender med banken havde engagementer med andre pengeinstitutter, der på linje med Bank 1 opfattede dem som attraktive kunder. Rent bortset herfra er det ikke revisors opgave at vælge kunderne eller have en mening om dem.

Så godt som alle bankens kunder med store engagementer pr. 31. december 2007 kunne i foråret og sommeren 2008 fremlægge regnskaber med en solid indtjening og høj soliditet. Også for 2005 og 2006 havde disse selskaber aflagt årsrapporter udvisende høj indtjeningsevne og soliditet. Der var således objektive holdepunkter for at opfatte disse virksomheder som attraktive kundeemner, og den omstændighed, at virksomhederne medio 2008 kollapsede, var ikke udtryk for, at bankens ledelse havde bedømt boniteten uprofessionelt, men derimod for at finanskrisen uforudsigeligt rev virksomhederne omkuld.

Grunden til, at banken blev særlig hårdt ramt af finanskrisen, var ikke dårligt kredithåndværk eller dårlig revision, men derimod at bankens forretningsstrategi gjorde banken særlig disponeret for tab ved en krise, som den der indtrådte.

- 426 -

Banken var kendetegnet ved en ekspansiv vækststrategi, hvor både bankens direktion og bestyrelse havde store ambitioner om vækst og indtjening. Disse mål blev hvert år på generalforsamlingen bakket op af aktionærerne, som ved aflæggelsen af årsregnskabet for 2007 havde oplevet 13 års ubrudt vækst, og hvor banken årligt kunne præsentere regnskaber med rekordresultat.

Igennem alle disse år havde alle omkring banken, herunder aktionærerne, således nydt godt af vækststrategien. En række af ledelsens strategiske beslutninger, herunder vækststrategien, gjorde banken sårbar over for et økonomisk tilbageslag. Bankens høje udlånsvækst var koncentreret i ejendomssektoren, ligesom banken også valgte at have et stort indlånsunderskud, hvor mankoen blev fyldt ud med lån fra pengemarkedet.

Banken valgte desuden at opfylde en meget stor del af solvensbehovet med fremmedkapital (ansvarlig lånekapital og hybrid kernekapital) frem for aktiekapital, hvilket i en krisesituation forøger presset på solvensen, fordi ansvarlige lån alene medregnes i solvensopgørelsen med visse begrænsninger. For ikke at have uudnyttede ressourcer, valgte ledelsen endelig at lægge sig tæt på lovens grænser for solvens.

Der var i alle tilfælde tale om fuldt forsvarlige og lovlige beslutninger. Det var endvidere forhold, som fremgik af årsrapporterne, og som i de gode år genererede et meget stort afkast (udbytte på 25-30 %) og medførte kraftige stigninger i kursen på bankens aktier. Også Finanstilsynet og aktiemarkedet var bekendt med disse forhold, jf. redegørelse fra Finanstilsynets tilsyn med Bank 1 af 17. juni 2009.

Det vil savne mening at pålægge revisionen ansvar over for banken for den risiko, der er forbundet med en mere eller mindre risikovillig drift af selskabet. Al erhvervsvirksomhed, indbefattet bankdrift, er forbundet med risiko.

Bankens eksponering for tabsrisici ved konjunkturnedgang, navnlig hvis nedgangen i væsentlig grad berørte ejendomsbranchen, var et forhold, som blev taget i betragtning af såvel banken som Finanstilsynet ved fastsættelsen af bankens solvensbehov, jf. herved Finanstilsynets brev af den 3. januar 2007 og rapport af 7. februar 2008.

Rapporten af 7. februar 2008, hvorved bankens solvensbehov blev fastsat til 10,48 %, viser, at Finanstilsynet heller ikke havde forudset styrken af den krise, der indtrådte i sommeren 2008. Således var banken forud for finanskrisen polstret til at kunne modstå et forventeligt stressscenarie.

Men der var ikke på noget tidspunkt i løbet af 2005-2007, grundlag for, at ledelsen burde have taget højde for, at der ville indtræde en systemisk krise.

Uanset hvordan revisionen end efter Finansiel Stabilitets opfattelse burde havde reageret ved sin revision, havde det således ikke ændret på, at banken ville have været uforberedt til at kunne modstå finanskrisen, og banken var under alle omstændigheder brudt sammen. Finansiel Stabilitet synes at erkende dette forhold, idet det hævdes, at

- 427 -

banken vel var blevet insolvent, men tabene dog ville være blevet mindre. En sådan generel argumentation kan imidlertid ikke føre til erstatningsansvar. Det er således uantageligt, at revisionen skulle være (med)ansvarlig for en ubestemt del af bankens generelle tab ved et sammenbrud, der under alle omstændigheder ville være indtrådt.

I Finansiel Stabilitets opgørelse af erstatningskravet henføres skønsmæssigt ca. en tiendedel af det skønnede samlede tab til ledelsens og revisionens påståede ansvarspådragende adfærd. Medregnes tabet af basiskapital, er andelen endnu mindre.

Anskues revisionen for sig, bliver det svært at acceptere, at den angiveligt culpøse adfærd ud fra den generelle argumentation, Finansiel Stabilitet fremfører, skulle have noget lod i tabets omfang ved siden af virkningen af finanskrisen. Der findes intet bevis i sagen herfor.

I Højesterets dom i Memory Card Technology-sagen i UfR 2015.2075 H, kunne revisor ikke gøres ansvarlig for ledelsens risikotagning og deraf følgende tab. Dommen er udtryk for, at Højesteret ikke accepterer en argumentation baseret på generelle betragtninger om årsagsforbindelse, der fører til et skønsmæssigt opgjort tab.

Copenhagen Economics’ rapport med en statistisk model, hvor 74 såkaldte ”sammenlignelige” , ”normale” bankers nedskrivningsprocenter i 2008 og 1. halvår af 2009 søges forklaret ved hjælp af gennemsnitsværdierne i 2006 og 2007 af ti risikoindikatorer for hver bank, kan ikke tillægges nogen bevisværdi. Rapporten er ensidig indhentet og må betragtes på linje med et procedureindlæg. Der er desuden ikke fagligt belæg for rapportens konklusioner, jf. professorerne Vidne 16 og Vidne 17's rapport med kommentarer til Copenhagen Economics’ rapport.

Advokatundersøgelsen for Bank 1 kom i august 2009. Heri var konklusionen, at bankens sammenbrud skyldtes den udefrakommende økonomiske krise med negativ udvikling på ejendoms-, penge- og aktiemarkedet, men også bankens egne forhold i form af dårlig kreditkultur samt høj risikoprofil. I november 2009 kom advokatundersøgelsen for Bank 13 med en omtrent enslydende konklusion.

Finansiel Stabilitets argumentation for årsagsforbindelse er diffus, upræcis og udokumenteret, idet kravet bygger på en skønnet andel af et skønnet samlet tab for banken. Finansiel Stabilitet synes at basere årsagsforbindelsen på, at banken ville have fået en ringere rating hos Moody’s, hvis det var fremgået af årsrapporten for 2006 eller revisionens påtegning, at bankens største engagementer var bevilget uden reel vurdering af

- 428 -

den betydelige risiko, og at en sådan rating ville have bevirket, at banken ville have fået problemer med at finansiere væksten, og at korrekte reaktioner fra revisionen ville have ført til, at Finanstilsynet ville have pålagt banken et solvenskrav, og ville have bragt den ukontrollerede vækst til ophør.

Disse forhold ville have ført til, at banken tidligere ville have udarbejdet handlings- og afviklingsplaner for risikofyldte engagementer og derved til en begrænsning af bankens tab. Der er imidlertid intet grundlag for at opstille et hypotetisk scenarium herom. Det er endvidere uklart, hvilken del af det samlede angivelige tab, som revisionen er ansvarlig for.

Finansiel Stabilitet kan ikke få medhold i et krav uden at redegøre for og dokumentere, hvilke konkrete tab for banken, revisionens påståede ansvarspådragende undladelser har forårsaget. De tab, banken har lidt, er primært tab på konkrete udlån.

Det er tab, som hver for sig bør kunne dokumenteres, og Finansiel Stabilitet bør for hvert enkelt udlån kunne redegøre for og underbygge, hvorfor banken ikke ville have foretaget udlånet eller låneudvidelsen, eller hvorfor, hvordan og hvornår banken ville have sørget for, at engagementet blev nedbragt, hvis revisionen havde handlet anderledes.

I forhold til spørgsmålet om Finanstilsynets krav til øget solvens har revisionen henvist til, at Finanstilsynet i alle årene 2005-2007 foretog egne udførlige vurderinger af boniteten af bankens engagementer. Finanstilsynet vurderede i 2005, dels at Bank 1 var for konservativ ved opgørelsen af nedskrivninger, dels at Bank 1 havde mere kreditværdige engagementer end gennemsnittet af banker i gruppe 2.

Finanstilsynet vurderede i 2006, at en solvensbuffer på 1,2 mia. kr. ville være tilstrækkelig til imødegåelse af kreditrisikoen på bankens engagementer, ligesom Finanstilsynets gennemgang ikke gav anledning til yderligere nedskrivninger på engagementerne. Finanstilsynet vurderede i 2007, at bankens engagementer med undtagelse af to var nedskrevet i overensstemmelse med reglerne i regnskabsbekendtgørelsen.

Nedskrivninger på disse to engagementer blev indarbejdet i årsrapporten for 2007 i overensstemmelse med Finanstilsynets anvisninger. Finanstilsynet havde således gennem de 3 år løbende holdt sig orienteret om bankens risikofyldte engagementer ved at gennemgå 438 engagementer, som i alt udgjorde over 30 mia. kr.

Det kan således lægges til grund, at Finanstilsynet via sin kontrol af banken havde et detaljeret og dybtgående kendskab til boniteten af bankens udlånsportefølje, og at Finanstilsynets vurderinger af solvensbehov og reservationer svarede til det, der reelt var grundlag for på daværende tidspunkter. En ændret rapportering fra revisionen ville således

- 429 -

ikke have ændret Finanstilsynets syn på solvensbehovet, som var dækkende for bankens situation, hvilket Finanstilsynet havde bekræftet ved egne omfattende vurderinger.

Selv hvis en mere kritisk rapportering fra revisionen ville have medført en mere kritisk holdning i ledelsen til boniteten af engagementerne, ville det ikke have bevirket nogen væsentlige ændringer i bankens mest tabsgivende udlån, inden finanskrisen kom. Dertil må det for det første forudsættes, at de pågældende udlån ville være blevet betragtet dårlige og uønskede i banken, hvilket er udokumenteret.

Dernæst må det forudsættes, at det overhovedet var muligt at ændre kurs. Også dette bestrides som udokumenteret. Finansiel Stabilitet har ikke anlagt sag mod Sagsøgte 12, der tiltrådte som direktør 1. juli 2007 og virkede i banken i over et år.

Når Sagsøgte 12 ikke har optrådt culpøst og tabsforvoldende for banken i denne periode, viser det, at det i hvert fald ikke var muligt ved handlinger i tiden efter den 1. juli 2007 at rette banken op. Sagsøgte 12 gjorde angiveligt, hvad han kunne, men eftersom bankens udlån til ejendomssektoren voksede med 2,7 mia. kr., efter at Sagsøgte 12 trådte til, må han siges at være mislykkedes.

Det forklarede han selv med, at en lang række af bankens engagementer, der var oprettet i ejendomssektoren for flere år siden, indeholdt betydelige kredittilsagn, der gjorde det vanskeligt at nedbringe bankens andel af engagementer på ejendomsmarkedet. Finansiel Stabilitets kritik starter ved revisionen af årsrapporten for 2005.

Hvorvidt de engagementer, som Sagsøgte 12 henviste til, eksisterede på dette tidspunkt, er der ikke fremlagt materiale i sagen til at kunne vurdere. Det gøres imidlertid gældende, at det er tilfældet. Revisionen af årsrapporten for 2005 var ikke mangelfuld, og Finanstilsynets kritik af revisionen blev tilbagevist af Revisornævnet.

Der kan derfor ikke påvises mangler ved revisionens arbejde primo 2006, som kan være årsag til, at ledelsen ikke allerede på dette tidspunkt ændrede adfærd.

Det næste relevante tidspunkt er aflæggelsen af årsregnskabet for 2006 primo 2007, hvor man på samme måde må sige, at såfremt det ikke fra dette tidspunkt var muligt at begrænse de senere tabsgivende udlån, er revisionens adfærd i relation til årsregnskabet 2006 allerede derfor ikke årsag til noget tab for banken. Tidspunktet ligger tæt på Sagsøgte 12s tiltrædelse 4 måneder senere.

Endelig følger det af dette ræsonnement, at eventuelle mangler ved årsregnskabet 2007 nødvendigvis må være uden betydning for bankens økonomiske situation i det omfang, det anføres, at bankens økonomi ikke længere kunne rettes op. Banken var ultimo 2007 solvent, hvorfor tabet må være indtrådt efterfølgende.

Næsten alle bankens kunder med store engagementer aflagde primo 2008 regnskab for 2007, der viste positivt driftsresultat, positiv egenkapital og blank revisionspåtegning.

- 430 -

Særligt for så vidt angår udvidelse af allerede eksisterende låneengagementer, ville disse i vidt omfang være en nødvendighed som led i tabsbegrænsning.

Der er ikke nogen forbindelse mellem de af Finansiel Stabilitet påståede ansvarspådragende forhold og nogen del af det indtrådte tab. Hvis det imidlertid lægges til grund, at revisionens undladelser har årsagsforbindelse til bankens tab, er det gjort gældende, at en sådan årsagsforbindelse ikke er adækvat.

I den foreliggende sag er kæden af begivenheder, der går fra revisionens påståede undladelser til tabet, simpelthen for lang.

Det gøres således gældende, at afstanden mellem revisionens påståede fejl såvel tidsmæssigt, som i materiel betydning er så stor, og de mellemkommende begivenheder og variationsmulighederne heri så mange, at revisionen – skyldgraden også taget i betragtning – ikke med rimelighed kan pålægges erstatningspligt for det påståede tab.

Revisionen bestrider ikke, at banken har lidt tab. Problemet består i at finde den del af tabet, der angiveligt er forårsaget af revisionens fejl. Det er uklart, hvilke tab Finansiel Stabilitet mener, danner grundlag for det påståede erstatningskrav, herunder om der er tale om tabet på den samlede aktivmasse, tabet på den samlede udlånsmasse eller tabet på de ti mest tabsgivende engagementer. I alle tilfælde må Finansiel Stabilitet imidlertid bevise, at revisionens påståede ansvar har forårsaget (en del af) disse tab. Finansiel Stabilitet har ikke gjort nogen af delene.

Finansiel Stabilitets manglende redegørelse og dokumentation for, hvorledes erstatningskravet er sammensat, medfører i sig selv, at der ikke er grundlag for en skønsmæssig fastsættelse af et tab, idet en skønsmæssig fastsættelse af et tab som minimum forudsætter, at der er redegjort for sammensætningen af kravet og fremlagt dokumentation for det påståede tab, som der kan tages udgangspunkt i. Ellers får tabsopgørelsen karakter af vilkårlighed, som vil være i modstrid med den retsbeskyttelse, som beviskravet for et tab rummer.

Det erstatningskrav, som Finansiel Stabilitet har indtalt i denne sag, er afledt af bankens tab. Erstatningskrav mod revisionen kan således udelukkende vedrøre sådanne tab. Finansiel Stabilitet kan ikke gøre et krav gældende mod revisionen i anledning af, at den nye Bank som overtagende bank af samtlige aktiver og passiver fra Den Gamle Bank har lidt tab ved, at aktivmassen ikke svarede til den bogførte værdi pr. 1. juli 2008. Finansiel

- 431 -

Stabilitet kan således ikke indtale den nye Bank 1's erstatningskrav under nærværende sag for tab lidt ved fald i værdierne efter overdragelsen. Udviklingen i engagementerne efter overdragelsen til den nye Bank er irrelevant for bankens tab. Tabet for banken blev fastlåst ved overdragelsen. Der er ingen klausuler i overdragelsesaftalen om regulering af købesummen som følge af efterfølgende yderligere tab.

Overdragelsen er udtryk for tabsbegrænsning. Det derved endeligt fastlagte samlede tab for banken udgjorde 3,578 mia. kr. som var nedskrivningerne på udlånsporteføljen mv. pr. 25. august 2008. Eventuelle gevinster efter overdragelsen f.eks. ved realisering af sikkerheder er derimod relevante, idet der i overdragelsesaftalen er en reguleringsklausul, som giver banken ret til at få del i sådanne gevinster.

Den nye Bank 1 har ved aftalen afskåret sig selv fra at gøre krav gældende mod banken for værdifald af aktiverne, hvorfor tabet heller ikke kan finde ned i en erstatningsopgørelse for det krav, Den Gamle Bank kan rejse. Den nye Bank 1 har ikke noget selvstændigt erstatningskrav mod revisionen.

De samlede tab, som Finansiel Stabilitet har baseret erstatningskravet på, omfatter imidlertid også tab efter overdragelsen og er langt større.

I stævningen har Finansiel Stabilitet således oplyst et foreløbigt estimeret samlet tab på ca. 10 mia. kr., og det skønsmæssigt fastsatte erstatningskrav var således en tiendedel heraf, hvilket må betragtes som udtryk for Finansiel Stabilitets opfattelse af den relative andel af det generelle tab, som revisionen har ansvar for.

Hvis Finansiel Stabilitets tankegang benyttes i forhold til det tab, banken har lidt i form af 3,578. mia. kr., kan også ”kun” en tiendedel af dette tab, eller omtrent 358 mio. kr., henføres til ledelsens og revisionens ansvarspådragelse.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at revisionen ved sine undladelser har forøget hensættelserne og afskrivningerne på de ti mest tabsgivende engagementer. Det fremstår imidlertid uklart, hvad der er Finansiel Stabilitets opfattelse af tabets størrelse.

Det bliver i det afsluttende processkrift af 14. august 2015 gjort gældende, at det ”mindst mulige tab” udgør 2,5 mia. kr., men i samme processkrift angives det også, at et ”foreløbigt estimeret minimumstab på engagementerne” udgør mindst 1,5 mia. kr. Det er således ikke muligt at udlede størrelsen af det påståede tab ud fra Finansiel Stabilitets processkrifter.

Revisionen har bestridt, at der er grundlag for at basere tabsopgørelsen på udviklingen i de ti mest tabsgivende engagementer, ligesom revisionen har bestridt, at Finansiel Stabilitet har fremlagt dokumentation for det påståede tab på de omtalte engagementer. Dertil kommer, at den forøgelse af hensættelser og nedskrivninger, der har fundet sted efter overdragelsen, er revisionen og de andre sagsøgte uvedkommende.

- 432 -

Finansiel Stabilitet har hverken helt eller delvis dokumenteret, hvorvidt der er realiseret et tab på de omtalte engagementer, hvorfor revisionen gør gældende, at den fremlagte dokumentation i sin helhed ikke kan danne grundlag for en skønsmæssig opgørelse af et muligt erstatningskrav.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at à conto-afskrivningerne på engagementerne skulle være udtryk for et erstatningsrelevant tab. Revisionen har bestridt, at en forøgelse af nedskrivninger, afskrivninger og hensættelser på udlånsmassen i sig selv er udtryk for et tab. Der er blot tale om regnskabsmæssige posteringer.

Dertil kommer, at Finansiel Stabilitet har opgjort tabet på udlånsmassen med fokus på én eller flere regnskabsmæssige perioder. En sådan opgørelse er problematisk, eftersom regnskabsmæssige nedskrivninger kan ændre sig, hvorved en absolut skæringsdato for nedskrivningerne medfører et vilkårligt resultat.

Det mulige tab kan derfor først konstateres efter en udtømmende tvangsfuldbyrdelse i form af individual- og universalforfølgning, herunder realisering af sikkerheder og garantier, eventuelt suppleret med vurdering af aktiver, som stadig er i behold.

Revisionen har endvidere bestridt, at Finansiel Stabilitet har dokumenteret et realiseret tab på udlånsmassen, herunder fremlagt fyldestgørende information om de realiserede sikkerheder og garantier. Flere af de mest tabsgivende engagementer består endvidere blandt andet af udlån til køb af bankens egne aktier fra bankens egen beholdning eller nye aktier.

Tab på engagementer, som måtte vedrøre sådanne lån til aktiekøb i banken, kan under ingen omstændigheder udgøre tab for banken. De udlånte penge blev jo i banken i kraft af modsvarende indbetaling af aktiekapital. Der er tilsyneladende tale om betragtelige millionbeløb. Det fulde omfang er dog ikke oplyst af Finansiel Stabilitet. Også derfor kan Finansiel Stabilitets tabsopgørelse ikke lægges til grund.

Det dokumentationsmateriale, som Finansiel Stabilitet har fremlagt til støtte for opgørelsen af tabet på de ti mest tabsvoldende engagementer, er ufuldstændigt. Finansiel Stabilitet har således ikke dokumenteret tabet på de pågældende engagementer. Finansiel Stabilitet har heller ikke besvaret en række opfordringer fra revisionen om disse forhold.

Hvis en eller flere af de sagsøgte tidligere medlemmer af bankens ledelse pålægges ansvar for bankens påståede tab, skal et eventuelt ansvar for revisionen bortfalde som følge af

- 433 -

bankens egen skyld. Det gælder, uanset om der er grundlag for at lempe det pågældende ledelsesmedlems ansvar, hvilket i givet fald ikke kan få betydning ved bedømmelsen af bankens egen skyld. Subsidiært skal Finansiel Stabilitets eventuelle erstatningskrav mod revisionen nedsættes væsentligt.

I det omfang Finansiel Stabilitet gør gældende, at revisionen er ansvarlig for tab i perioden efter 24. august 2008, har revisionen gjort gældende, at tabet er blevet forøget væsentligt ved en uhensigtsmæssig håndtering af nødlidende engagementer efter overdragelsen til den nye Bank 1. Dette må tilskrives den nye Bank 1/Finansiel Stabilitet som egen skyld, således at et eventuelt erstatningskrav skal bortfalde eller reduceres væsentligt.

Revisionen eventuelle ansvar skal lempes efter den dagældende aktieselskabslovs § 143 og erstatningsansvarslovens § 24. Set i forhold til ledelsens dispositioner, er revisionens eventuelle culpa beskeden. Hertil kommer, at de forsømmelser, Finansiel Stabilitet mener, revisionen har begået, har en meget fjern forbindelse til tabet. Revisionens ansvar skal desuden lempes, da et erstatningskrav på 1 mia. kr. er urimeligt tyngende.

Hvis der gives Finansiel Stabilitet helt eller delvis medhold i et krav, er det gjort gældende, at revisionen skal pålægges en lavere rente end sædvanlig procesrente, jf. renteloven § 5, stk. 3, hvorefter retten kan bestemme, at der skal betales en lavere eller højere rente, hvor særlige forhold begrunder det.

Den høje almindelige morarentesats i rentelovens § 5, stk. 1, er begrundet i et ønske om at skabe et incitament til rettidig betaling og kompensation for kreditors risiko for manglende betaling. Satsen indeholder derfor et vist strafelement. I nærværende sag har der imidlertid ikke været tale om en obligationsretlig betalingsmisligholdelse.

De hensyn, der gør sig gældende for en høj morarentesats, er således ikke til stede i denne sag. Tværtimod er det af Finansiel Stabilitet rejste erstatningskrav af en sådan tvivlsom størrelse og karakter, at revisionen med føje afventer en retsafgørelse i sagen, der er henvist til landsretten som principiel, inden betaling af et eventuelt krav.

Finansiel Stabilitet har ikke søgt at foretage og dokumentere en detaljeret og nuanceret opgørelse af et erstatningskrav, som revisionen ville have mulighed for konkret at forholde sig til, men har blot opgjort tabet skønsmæssigt. Finansiel Stabilitet har ligeledes ikke forholdt sig detaljeret til, hvordan der skulle være årsagssammenhæng mellem tabet og eventuelle ansvarspådragende fejl begået af revisionen.

Heller ikke det sagkyndige bevis i sagen giver indtryk af, at der kan påhvile revisionen en erstatningspligt som påstået. Det er derfor ikke rimeligt, at revisionen skal påføres den betydelige

- 434 -

rentebyrde, der ville følge af rentelovens morarentesats. Finansiel Stabilitet eller banken har endvidere ikke været påført kreditomkostninger eller øvrige omkostninger for at finansiere en af banken med rette forventet udebleven betaling fra revisionen. Finansiel Stabilitet eller banken vil ikke ved revisionens mora have lidt noget særskilt tab ud over det øvrigt materielt anførte tab.

Der er således ikke hensyn, der kan begrunde, at renten skal indeholde et pønalt element. På den baggrund gøres det gældende, at revisionen skal frifindes for Finansiel Stabilitets rentekrav, subsidiær at Finansiel Stabilitet alene skal kompenseres med et rentekrav svarende til Bank 3's officielle udlånsrente af det beløb, der eventuelt måtte blive tilkendt Finansiel Stabilitet.

Hvis revisionen måtte blive dømt helt eller delvist solidarisk med de øvrige sagsøgte, skal de øvrige sagsøgte friholde revisionen helt eller delvist både for så vidt angår domsbeløb, renter og omkostninger. Revisionen påberåber sig i den forbindelse de anbringender og beviser, som Finansiel Stabilitet påberåber sig til støtte for de øvrige sagsøgtes ansvar. Revisionen er endvidere alene klandret for undladelser. Det er således de øvrige sagsøgte, der har truffet de beslutninger, som Finansiel Stabilitet anser for tabsforvoldende for banken. Disse er derfor nærmere til at bære det endelige ansvar i det indbyrdes forhold.

Over for Sagsøgte 12 har revisionen gjort gældende, at han som direktør fra 1. juli 2007 og indtil bankens sammenbrud er den primært ansvarlige for noget forhold, der vedrører perioden efter 1. juli 2007. Revisionen påberåber sig herom i øvrigt de anbringender og beviser, som Finansiel Stabilitet påberåber sig til støtte for de øvrige sagsøgtes ansvar.

Sagsøgte 12 var således i perioden ansvarlig for bankens organisation, drift og regnskabsaflæggelse, aflæggelse af årsregnskabet for 2007 samt forholdet til myndigheder og offentligheden og derfor ansvarlig for de forhold, som Finansiel Stabilitet har kritiseret bestyrelsen, den øvrige direktion og revisionen for i denne periode.

I den forbindelse bemærkes, at årsrapporten 2007 er det sidste ”udsagn” om bankens økonomiske stilling med det ansvar, som omgærder en årsrapport. Årsrapporten 2007 indeholder forud for sammenbruddet det eneste gældende udsagn om bankens status og erstatter alle tidligere. Endvidere er Sagsøgte 12 ophavsmand til beretningen og dermed det senest tegnede billede af bankens risikosituation.

Såfremt revisionen derfor måtte blive pålagt ansvar for driften eller årsrapporterne, herunder ledelsesberetningen, er Sagsøgte 12 nærmere til at bære dette tab end revisionen.

- 435 -

7.10. Sagsøgte 12 Sagsøgte 12 har gjort gældende, at der ikke er grundlag for Ernst & Youngs påstand om, at han skal friholde Ernst & Young for de krav, som Ernst & Young måtte blive pålagt i sagen mellem Finansiel Stabilitet og Ernst & Young. Sagsøgte 12 hæfter ikke på objektivt grundlag for ansvarspådragende forhold fra revisionens side.

Et ansvar for Sagsøgte 12 forudsætter blandt andet et selvstændigt, subjektivt ansvarsgrundlag. Ernst & Young har trods opfordret hertil ikke under sagens forberedelse redegjort for Sagsøgte 12s påståede ansvar eller angivet noget konkret forhold, der skulle kunne begrunde et ansvarsgrundlag.

Konklusionerne i den advokatundersøgelse, som Finansiel Stabilitet lod Advokat 1 og Advokat 2 udarbejde, understøtter heller ikke, at der er et ansvarsgrundlag i forhold til Sagsøgte 12, men fastslår derimod at Sagsøgte 12 hurtigt efter sin tiltræden som direktør den 1. juli 2007, hvor han gennem Finanstilsynets skrivelser og de interne revisionsrapporter blev opmærksom på, at kreditsagernes behandling ikke levede op til sædvanlige standarder inden for banksektoren, iværksatte en række tiltag, der blandt andet havde til formål at standse brugen af presserende bevillinger og den ukorrekte behandling af overtræk.

Det fremgår videre af undersøgelsen, at Sagsøgte 12 indførte en selvstændig kreditorganisation adskilt fra Team Erhverv og samlede bankens risikostyring i en afdeling, Team Risikostyring, ligesom der blev udarbejdet en række nye regler for behandlingen af kreditsager og afholdt orienteringsmøder, ligesom det i cirkulærebreve til filialcheferne blev præciseret, at retningslinjerne nu skulle følges.

Ved konstaterede overtrædelser i 2008 blev der udstedt advarsler og iværksat opsigelser og bortvisninger. I advokatundersøgelsen vurderedes det herefter, at Sagsøgte 12 ikke havde erkendt omfanget af den dårlige sagsbehandling og kreditkulturen før primo 2008, og det konkluderedes, at der ikke er et ansvarsgrundlag for Sagsøgte 12.

Sagsøgte 12 har således ikke handlet ansvarspådragende i relation til de forhold, som Finansiel Stabilitet har gjort gældende mod Ernst & Young, bestyrelsen eller den øvrige direktion under hovedsagen.

Sagsøgte 12 tiltrådte den 1. juli 2007 en bank, som efter Finanstilsynets opfattelse var ”en af de mest risikofyldte banker i Danmark” , jf. herved referatet af Sagsøgte 12 og bestyrelsesformand Sagsøgte 4's møde med Finanstilsynet den 5. juli 2007.

I perioden fra sin tiltræden frem til Bank 1's kollaps arbejdede Sagsøgte 12 på at mindske bankens risici og i øvrigt rette op på forhold, som Finanstilsynet havde kritiseret på mødet den 5. juli 2007. Sagsøgte 12 iværksatte en proces med henblik på at ”udvikle en bæredygtig og

- 436 -

fremtidssikret strategi og ledelse for Banken” , jf. oplæg af 2. august 2007, hvori det også er anført, at ”organisationen er strakt, fordi der kompenseres for utilstrækkelige processer og systemer som følge af mange års ekspansion” .

Der blev desuden i overensstemmelse med Finanstilsynets anbefalinger taget initiativ til udskiftning af bankens revisor, som efter tilsynets opfattelse ”ikke var kompetent” , jf. referatet fra mødet med Finanstilsynets den 5. juli 2007 og notatet af 23. august 2007 om revisorskift.

Bestyrelsens kreditinstruks blev desuden ændret med henblik at sikre bestyrelsens mulighed for både at varetage sine overordnede opgaver og foretage bevilling af de betydende engagementer. Der blev endvidere efter Sagsøgte 12s tiltræden presset på for at få nedbragt engagementer, ligesom gennemgang af alle store engagementer blev iværksat.

I november 2007 fik Sagsøgte 12 godkendt en ny strategi, som blandt andet indebar organisationsændringer med henblik på at styrke bankens kreditafdeling, ligesom Sagsøgte 12 fik oprettet en risikostyringsafdeling. Det blev endvidere besluttet, at der skulle oprettes afviklings- og udviklingsplaner for udlånsengagementer, ligesom det blev indskærpet, at overtræk skulle behandles bevillingsmæssigt.

Bevillingsprocessen blev endvidere ændret, så efterbevillingssagerne kunne afskaffes. Der blev i februar 2008 ansat en kreditdirektør med reference til Sagsøgte 12, og kreditområdet blev yderligere opgraderet i april 2008, ligesom det blev besluttet at ansætte flere medarbejdere til den nyoprettede risikostyringsafdeling, jf. referatet fra lederrådsmødet den 13. maj 2008.

Det forhold, at det ikke lykkedes Sagsøgte 12 at forhindre Bank 1's kollaps, er ikke ansvarspådragende for Sagsøgte 12, men skyldes derimod, at Bank 1 ved Sagsøgte 12s tiltræden ca. et år tidligere var ”en af de mest risikofyldte banker i Danmark” sammenholdt med det af finanskrisen affødte totale kollaps på ejendomsmarkedet i foråret og sommeren 2008. Tabene omfattet af Finansiel Stabilitets krav mod Ernst & Young relaterer sig til finansieringen af ejendomsprojekter iværksat før Sagsøgte 12s tiltræden.

Sagsøgte 12 har ikke handlet erstatningspådragende eller på anden vis pådraget sig et erstatningsansvar i relation til de bevillinger, som er blevet ydet efter hans tiltræden.

Omstændighederne omkring Bank 1, herunder bankens kreditkultur, den voldsomme udlånsvækst forud for Sagsøgte 12s kortvarige ansættelse og den manglende videreførelse af direktionens og bestyrelsens ansvarsforsikring, indebærer

- 437 -

tillige, at Bank 1 ville have været afskåret fra at fremsætte erstatningskrav mod Sagsøgte 12, hvis hans handlinger havde været ansvarspådragende, jf. erstatningsansvarslovens § 23, stk. 3. Ernst & Youngs regreskrav må også af denne grund afvises.

Der er endvidere ikke overlap mellem de tab, som Ernst & Young kan være erstatningsansvarlig for, og de tab, som Sagsøgte 12 teoretisk kunne have været ansvarlig for. Endelig vil en ansvarsfordeling mellem Ernst & Young og Sagsøgte 12 under alle omstændigheder føre til, at Ernst & Young og ikke Sagsøgte 12 skal bære tabet.

7.11. Generelt Hver af sagens parter har i øvrigt gensidigt henvist til øvrige parters anbringender i det omfang, disse anbringender støtter eller supplerer den pågældende parts påstande og de anbringender, der er gjort gældende til støtte herfor.

8.

Landsrettens begrundelse og resultat

8.1. Indledning Sagen omhandler perioden fra 1. januar 2005 til bankens sammenbrud i august 2008. I sagen er dele af bestyrelsen og direktionen samt den eksterne revision sagsøgt. Bankens øverste direktør fra medio 2007, Sagsøgte 12, er ikke sagsøgt af Finansiel Stabilitet, men er inddraget under sagen af revisorerne. Den del af sagen, der vedrører Sagsøgte 2, er udskilt.

Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gældende, at banken generelt blev drevet uforsvarligt, og at ledelsen derved har pådraget sig erstatningsansvar, dels som følge af handlinger og undladelser i relation til den generelle drift af banken i perioden 2005-2007 på en række nærmere angivne områder, dels som følge af handlinger og undladelser i relation til ti konkrete engagementer, hvor der i perioden blev ydet en række bevillinger, som angiveligt førte til tab.

Landsrettens opgave er ikke generelt at redegøre for bankens virksomhed i den omhandlede periode, men at vurdere hvorvidt der inden for rammerne af de nedlagte påstande og anbringender er grundlag for at pålægge de sagsøgte erstatningsansvar. Dette

- 438 -

forudsætter dog en række beskrivelser af bankens virksomhed, i det omfang disse har betydning for vurderingen af et erstatningsansvar.

Landsretten forholder sig i det følgende først til de anbringender, der er gjort gældende til støtte for et erstatningsansvar i relation til den generelle drift af banken i perioden 2005-2007. Herefter forholder landsretten sig til spørgsmålet om et muligt erstatningsansvar i relation til et stort antal bevillinger i ti konkrete engagementer. Efterfølgende behandles et eventuelt ansvar for revisionen og Sagsøgte 12.

Landsretten har ikke fundet grundlag for at afskære nye anbringender mv. efter retsplejelovens regler om præklusion.

8.1.1. Finansiel Stabilitets proceserklæring På en af hovedforhandlingens sidste dage, den 12. juni 2017, afgav Finansiel Stabilitet en proceserklæring med en præcisering, som efterfølgende er formuleret i en mail af 14. juni 2017. Da denne proceserklæring i et vist omfang sætter rammen for landsrettens vurdering af de spørgsmål, der skal tages stilling til i det følgende, gengives proceserklæringen i sin helhed:

”FS har allerede bekræftet – men vi gør det her igen – at det gøres ikke gældende, at det er dokumenteret, at der skulle være nedskrevet i større omfang pr 31. dec 2007, end det faktisk endte med at ske pba FT’s krav om at forøge nedskrivningerne på Boligplan og Møllegaarden med 190 mio. kr. til samlet 267 mio.

Men man skal forstå, at ansvarsgrundlaget ikke er, om Ledelsen har undladt nedskrivninger eller undladt OIV registreringer. Ansvarsgrundlaget er, at Direktion og Bestyrelse har bevilget en række kreditter på uforsvarligt grundlag og har forlænget dem og ikke taget skridt til at instruere rette vedkommende til en nedbringelse af engagementerne/afvikling/eksport af kunden.

Når det er sagt, så er der vel nok flere elementer i vores sag, der kan give anledning til tvivl, om ikke der burde være registreret OIV pr 31. 12. 2007 og tidligere i større omfang end det faktisk skete.”

8.1.2. Finansiel Stabilitets søgsmålskompetence Efter overdragelsesaftalen af 24. august 2008 mellem Bank 1 og Virksomhed 1 (Den Nye Bank) blev samtlige aktiver overdraget til Den Nye Bank, der samtidig blev stiftet. Bank 1 blev fortsat og skiftede senere

- 439 -

navn til Virksomhed A/S under konkurs, der blev erklæret konkurs den 3. marts 2009. Den Nye Bank blev efterfølgende fusioneret med Finansiel Stabilitet.

Efter aftalens pkt. 3 omfattede overdragelsen samtlige bankens aktiver på overdragelsesdagen den 25. august 2008, herunder eventualaktiver. Af aftalens pkt. 4.2. fremgår, at Den Nye Bank ”overtager og/eller indtræder i de retssager m.v., der er rejst mod Sælger” . De væsentligste verserende sager fremgår af et særligt bilag til aftalen. Overdragelsesaftalen forholder sig ikke specifikt til eventuelle fremtidige sager, herunder sager mod den tidligere ledelse og revision.

Af aftalens pkt. 6 fremgår, at i det omfang Den Nye Bank i forbindelse med den endelige afvikling af aktiverne og passiverne kan udlodde et beløb, der er større end, hvad der svarer til den kapital, som kredsen bag Den Nye Bank har indskudt med tillæg af en markedsbaseret forrentning, reguleres de foretagne værdiansættelser og herunder hensættelser og nedskrivninger på udlån og andre tilgodehavender. Reguleringsbeløbet udbetales til den oprindelige Bank 1 til fordeling blandt bankens kreditorer og aktionærer i overensstemmelse med konkurslovens regler.

Den 5. februar 2010 overdrog kurator i konkursboet efter den oprindelige Bank 1 beføjelsen til at indtale konkursboets eventuelle rettigheder med hensyn til et muligt erstatningskrav mod den tidligere ledelse og revision i Bank 1 til Den Nye Bank.

Overdragelsen var betinget af, at den skete uden præjudice med hensyn til, om en overdragelse allerede var sket tidligere i medfør af overdragelsesaftalen af 24. august 2008. Kurator har i en erklæring af 22. august 2016 bekræftet, at han har meddelt samtykke til også på boets vegne at føre erstatningssag mod den tidligere ledelse, herunder tidligere underdirektør Sagsøgte 3 og revision mv.

Landsretten finder efter indholdet af aftalerne, at Finansiel Stabilitet har kompetence til at indtale erstatningskravet i denne sag,

8.2. Ansvarsgrundlaget for ledelsen Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bestyrelse og direktion er erstatningsansvarlige over for banken efter § 140 i den dagældende aktieselskabslov.

- 440 -

Aktieselskabslovens § 140, der med mindre sproglige justeringer er videreført i selskabslovens § 361, stk. 1, bygger på et almindeligt culpaansvar. Der er hverken i bestemmelsens ordlyd, lovgivningen i øvrigt, teori eller praksis grundlag for at fastslå, at der gælder et skærpet ansvar for direktion og bestyrelse i en bank, herunder i form af et særligt professionsansvar. Ansvaret for det enkelte ledelsesmedlem må imidlertid på sædvanlig vis vurderes i lys af den særlige indsigt, den pågældende eventuelt måtte have.

En direktør eller et bestyrelsesmedlem kan ikke ifalde ansvar for beslutninger, som er truffet før den pågældendes tiltræden eller indtræden, eller efter at den pågældendes virke er ophørt. Ansvar kan imidlertid pålægges for beslutninger, hvor konsekvenserne indtræder efter den pågældendes fratræden, ligesom der kan pålægges ansvar for ikke at afværge konsekvenser af beslutninger truffet af andre. Dette vil navnlig kunne få betydning for vurderingen af ansvaret for Sagsøgte 1, der ophørte som direktør i april 2007, og for Sagsøgte 7, som blev indvalgt i bestyrelsen på generalforsamlingen i 2006.

Der sondres ikke mellem bestyrelsesmedlemmer, som er generalforsamlingsvalgte eller medarbejdervalgte. Dette har betydning ved vurderingen af ansvaret for Sagsøgte 8, der var medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem. Sagsøgte 8 var tillige leder af Team Ringsted, som navnlig havde ansvaret for engagementet med Person 44-koncer-nen.

8.2.1. Sagsøgte 3's ansvar Finansiel Stabilitet har principalt gjort gældende, at Sagsøgte 3 er omfattet af personkredsen i aktieselskabslovens § 140, idet han reelt indtog en direktørstilling i Bank 1 og er medansvarlig for direktionens ansvarspådragende handlinger og undladelser. Hvis han ikke er omfattet af denne personkreds, er det gjort gældende, at han er erstatningsansvarlig efter § 23 i erstatningsansvarsloven, idet han har handlet ansvarspådragende som leder for Team Kredit og Team Erhverv samt i forhold til den konkrete kreditsagsbehandling.

Den dagældende bestemmelse i aktieselskabslovens § 140 ikke indeholder en fast afgrænsning af, hvilken personkreds der må anses omfattet af direktørbegrebet. Om en person er direktør må således afgøres efter en konkret vurdering baseret på den funktion og kompetence, der er knyttet til stillingen, herunder om den pågældende er en del af den

- 441 -

øverste ledelse. Det er ikke i sig selv afgørende for vurderingen, om den pågældende er registreret som direktør i Erhvervsstyrelsen.

Sagsøgte 3 havde titel af underdirektør og fik ansvar for navnlig Team Erhverv og Team Kredit. Hans besiddelse af aktier i Bank 1 blev indberettet i overensstemmelse med reglen i værdipapirhandelslovens § 28 a. Kort efter sin ansættelse i banken overtog han den hidtidige direktions opgaver med hensyn til bevillingsansvar. Han deltog som følge heraf i møder i kreditudvalget og i bestyrelsesmøder, idet han forelagde bevillingssager for bestyrelsen. Sagsøgte 1 har forklaret, at Sagsøgte 3 Sagsøgte 3 blev ansat som led i et kommende generationsskifte og som en potentiel kandidat til direktørposten, når han selv gik af.

Landsretten finder imidlertid ikke, at Sagsøgte 3 kan anses for at have indtaget en direktørstilling omfattet af den dagældende aktieselskabslovs § 140. Efter sin ansættelseskontrakt var han formelt ansat med reference til bankens direktion og ikke bestyrelsen. Opsigelsen af ham var underskrevet af bankens HR-direktør og en HR-partner, og bestyrelsen blev først efterfølgende underrettet herom.

Han var ikke registreret som direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen eller anmeldt som direktør i Finanstilsynet. Landsretten finder heller ikke, at han havde et sådant ansvar og selvstændigt råderum, at han i praksis var at anse som direktør omfattet af personkredsen i aktieselskabslovens § 140.

Han var ikke fuldgyldigt medlem af bankens lederråd, men deltog kun i møder i det såkaldt udvidede lederråd i en periode, og han deltog i det væsentlige alene i bestyrelsesmøder under de punkter, han havde fået tildelt ansvar for at forelægge. De afgivne forklaringer understøtter heller ikke, at Sagsøgte 3 var omfattet af aktieselskabslovens § 140.

Den omstændighed, at han måtte være blevet aflønnet på direktørniveau, kan ikke føre til andet resultat. Tilsvarende gælder den omstændighed, at han var underskriver eller medunderskriver på en række breve til Finanstilsynet vedrørende solvensbehov, nedskrivninger og udlånsvækst.

Spørgsmålet er herefter, om han under sin ansættelse i banken har varetaget sine opgaver på en sådan måde, at han er erstatningsansvarlig efter § 23 i erstatningsansvarsloven. Det følger af § 4 i funktionærloven, at der i givet fald skal være tale om grov misligholdelse.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at Sagsøgte 3 i kreditudvalget har truffet beslutninger om bevillinger, som rækker ud over de rammer, som bestyrelsen havde

- 442 -

fastlagt skriftligt, med sin egen praksis eller med sin efterfølgende godkendelse, herunder navnlig af bevillinger i henhold til pkt. 2.8. i kreditinstruksen. Han kan således ikke gøres selvstændigt ansvarlig for beslutninger truffet i kreditudvalget. Landsretten finder det heller ikke godtgjort, at Sagsøgte 3 som leder af Team Kredit og Team Erhverv har handlet på en sådan måde, at hans arbejdsgiver ville have kunnet gøre ham ansvarlig efter § 23 i erstatningsansvarsloven. Det er herunder ikke godtgjort, at han bevidst har misinformeret eksterne parter eller har begået grove pligtforsømmelser.

Da han således hverken kan gøres ansvarlig efter dagældende § 140 i aktieselskabsloven eller efter § 23 i erstatningsansvarsloven, frifindes han for de nedlagte påstande om såvel erstatning som friholdelse af de øvrige sagsøgte. Der er herefter ikke grund til at tage stilling til, om et eventuelt krav måtte være bortfaldet ved retsfortabende passivitet, eller om det, der er anført i opsigelsen om, at det aftalte ”er til fuld og endelig afgørelse af ethvert krav” i forbindelse med hans fratræden, udelukker det erstatningskrav, der er nedlagt under denne sag.

Når der i det følgende henvises til direktionen, omfatter dette ikke Sagsøgte 3.

8.3. Bankens vækststrategi 8.3.1.

Indledning Finansiel Stabilitet har overordnet i forhold til direktionen gjort gældende, at bankens strategi om vækst var uforsvarlig, idet direktionen vidste, at stor udlånsvækst var risikabel, idet det var særligt ansvarspådragende, at vækststrategien var baseret på lån til ejendomsinvesteringer, og idet direktionen ikke sikrede sig, at der blev taget stilling til de risici, der var forbundet med udlån til ejendomsinvesteringer.

Bestyrelsen undlod endvidere at fastlægge og håndhæve en strategi, men overlod dette til direktionen og udviste passivitet ved at lade den valgte vækststrategi, som var uforsvarlig, passere.

Det er ikke i sig selv uforsvarligt at drive et pengeinstitut efter en vækststrategi. Afgørende for vurderingen af, om en vækststrategi er uforsvarlig, er om der ved driften af banken, herunder navnlig kreditgivningen, i tilstrækkelig grad tages højde for den forøgede risiko, som er forbundet med en sådan strategi.

- 443 -

8.3.2. Bankens strategi 2005-2007 Bank 1 styrede frem til efteråret 2007 efter en strategi om vækst. Ifølge Sagsøgte 3 havde banken i denne periode en opportunistisk tilgang og tjente penge, hvor man kunne, uden at have særlige præferencer. Sammenlignelige banker som Bank 15, Bank 20, Bank 14 og til en vis grad Bank 21 havde ifølge Vidne 4 samme strategi som Bank 1.

Med vækststrategien fortsatte banken en strategi, der i flere år forud havde medført stadig stigende indtjening for banken. Strategien indebar flere kunder og filialer og vækst i bankens forretninger og forretningsområder. Finansiel Stabilitet har i den forbindelse navnlig fremhævet væksten i bankens udlån.

8.3.3. Bankens udlånsvækst 2005-2007 Bank 1's udlånsvækst var i den omhandlede periode højere end gennemsnittet for sammenlignelige pengeinstitutter, og bankens faktiske udlånsvækst oversteg endvidere den budgetterede væsentligt, navnlig i 2006.

I løbet af regnskabsåret 2005 steg bankens udlån således fra 9.736 mio. kr. til 14.987 mio. kr. svarende til 54 % mod 39 % i 2004, 13 % i 2003 og 7 % i 2002. Ifølge Finanstilsynet lå den tilsvarende gennemsnitlige udlånsvækst i 2005 for gruppe 2-institutter på 30 %. Endvidere oversteg Bank 1's faktiske udlånsvækst på 54 % den budgetterede udlånsvækst for 2005 på 9,6 %.

Tilsvarende steg udlånet i regnskabsåret 2006 til 23.765 mio. kr. svarende til 59 %, hvor den tilsvarende gennemsnitlige udlånsvækst for gruppe 2-institutter i 2006 ifølge Finanstilsynet var 32 %. Endvidere oversteg den faktiske udlånsvækst på 59 % den budgetterede udlånsvækst på 12,3 %.

For regnskabsåret 2007 steg udlånet yderligere til 32.551 mio. kr. svarende til 37 %, mens indlånsunderskuddet blev reduceret en smule.

Af ledelsesberetningerne til årsrapporterne for både 2005 og 2006 fremgår blandt andet, at væksten var i god overensstemmelse med bankens strategi og skete på et betryggende grundlag, mens det af ledelsesberetningen i årsrapporten for 2007 fremgik, at også 2007 var præget af vækst, men også af større nedskrivninger og minus på beholdningsindtjeningen, og at banken i de kommende år ville skærpe fokus på kredit- og markedsrisici, ligesom der ville blive gennemført en stram omkostningsstyring. Banken

- 444 -

ville dog fortsat vokse i 2008, og ledelsen forventede en stigning i det samlede forretningsomfang i 2008 på 10 %.

Den væsentligste del af bankens vækst blev opnået ved et øget udlån til ejendomsbranchen, navnlig i form af bygge- og anlægsvirksomhed samt ejendomsudvikling og -finansiering, hvor der ifølge bankens redegørelser til Finanstilsynet skete en kraftig ekspansion navnlig fra 2005 til 2006. Endvidere voksede bankens største engagementer i samme periode, således at engagementer på over 50 mio. kr. fra 2005 til 2006 havde en vækstrate på 69 %.

Den stigende eksponering mod bygge- og anlægsbranchen samt ejendomsbranchen var ifølge Sagsøgte 4's tale på bankens ekstraordinære generalforsamling den 1. september 2008 udtryk for ledelsens bevidste ønske om at satse på dette område, og strategien faldt sammen med, at ejendomsmarkedet i hvert fald indtil efteråret 2006 oplevede en meget stor vækst. Bankens udlånsvækst inden for ejendomsbranchen i årene 2005-2008 skete således i forlængelse af, at ejendomsbranchen i flere år forud havde oplevet stigende priser, og at banken i samme periode havde øget sin indtjening fra branchen væsentligt.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 har begge forklaret, at banken anså bygge-og anlægsbranchen for at være et af sine særlige ekspertiseområder. Landsretten har efter bevisførelsen ikke grundlag for at forholde sig til, om denne vurdering er korrekt.

8.3.4. Ansvaret for bankens strategi

Bestyrelsen har som et pengeinstituts øverste ledelsesorgan det overordnede ansvar for at fastlægge pengeinstituttets strategi.

Det må navnlig på baggrund af Sagsøgte 7's forklaring lægges til grund, at der ikke forelå nogen vedtagen formulering af strategien før strategiseminaret i efteråret 2007, hvor vækststrategien blev ændret efter oplæg fra Sagsøgte 12. Selvom referaterne af bestyrelsesmøderne i perioden fra 2005 til efteråret 2007 ikke omtaler bankens strategi, fremgår det af forklaringerne, at strategien i denne periode blandt andet blev gennemgået på bestyrelsesseminaret i 2005, og at bestyrelsesmedlemmerne var enige i

vækststrategien, ligesom de var enige i satsningen på ejendomsmarkedet.

- 445 -

Det må i overensstemmelse hermed lægges til grund, at bestyrelsen var inddraget i, forholdt sig til og var indforstået med, at banken i denne periode fortsatte sin vækststrategi, hvilket tillige kom til udtryk i ledelsesberetningerne.

Landsretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at antage, at bestyrelsen undlod at fastlægge en strategi eller på ansvarspådragende vis overlod dette til direktionen, ligesom der ikke er grundlag for at antage, at bestyrelsen udviste passivitet ved at lade den valgte vækststrategi passere.

8.3.5. Finansiering af væksten Det fremgår af bevisførelsen, at banken ikke ønskede at bremse sin vækst, men i stedet satsede på at finansiere den. Ifølge Sagsøgte 3 gav Sagsøgte 1 således under kredithøringer udtryk for, at man ikke burde have indlånsoverskud, og at der skulle sælges noget mere.

Som følge af indlånsunderskuddet havde Bank 1 igennem hele den omhandlede periode derfor løbende og i stigende grad brug for at sikre sin likviditet via andre kanaler.

Dette skete enten ved aktieudvidelser, der ifølge Sagsøgte 1 traditionelt fandt sted omkring hvert tredje år, salg af egne aktier eller indhentelse af ansvarlig lånekapital gennem optagelse af lån i andre pengeinstitutter, både danske og udenlandske, navnlig via de såkaldte commited lines med en løbetid på op til fem år.

Ifølge Sagsøgte 2's notat af 20. juli 2006 affødte bankens store vækst problemer i forhold til likviditet og soliditet, som der ifølge notatet kunne blive mangel på. Ifølge Sagsøgte 1 havde Bank 1 på intet tidspunkt været i likviditetsknaphed, men det blev over tid en større og større opgave at hente lines i udlandet og skaffe ansvarlig kapital, og Moody’s blev derfor i efteråret 2006 bedt om at rate banken. Moody’s rating forelå i foråret 2007, hvilket ifølge Sagsøgte 1 udgjorde en blåstempling, som gjorde det meget lettere for banken at navigere i markedet.

Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at bestyrelsen blev orienteret om direktionens arbejde med at skaffe funding til bankens vækst. Dette skete blandt andet via kapitalberedskabsrapporteringerne, der indgik i materialet til bestyrelsesmøderne, og ved løbende orientering om ansøgningen til Moody’s.

- 446 -

Selvom det ikke er muligt at fastslå omfanget af bestyrelsens engagement i tilvejebringelsen af kapital til væksten, finder landsretten efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at bestyrelsen ikke i det fornødne omfang har været involveret heri. Det fremgår desuden af Sagsøgte 4's og Sagsøgte 7's forklaringer, at bestyrelsen ikke før 2008 oplevede, at det var problematisk for banken at skaffe funding. Om bankens funding henvises i øvrigt til afsnit 5.

8.3.6. Bestræbelser på at sikre banken mod den forøgede risiko for tab Bankens kreditpolitik var udformet med henblik på at sikre banken mod tab, herunder som følge af den forøgede risiko, der fulgte af væksten i udlån navnlig til ejendomsbranchen.

Ifølge den generelle del af kreditpolitikken fra 2004 ønskede banken blandt andet et indgående kendskab til kundernes samlede situation og økonomi og at undgå gentagne, ubevilgede overtræk gennem en kvalitativ helhedsvurdering af kreditværdigheden, hvor banken gennem løbende, tæt kontakt til kunderne suppleret med et solidt fundament af dokumenterede oplysninger, herunder regnskaber, årsopgørelser og budgetter, kunne sætte aktuelle, økonomiske oplysninger og tillid i stedet for kravet om fuld sikkerhedsstillelse.

Den enkelte bankrådgiver skulle endvidere registrere og værdiansætte alle sikkerheder korrekt og sandsynliggøre værdiansættelsen, ligesom bankrådgiveren skulle kende ejendomme, banken tog pant i, eller få dem besigtiget.

Banken skulle så vidt muligt afdække engagementer med sikkerheder, som skulle vurderes forsigtigt og med særlig vægt på, at ejendomme skulle vurderes omhyggeligt, idet kundens evne og vilje til at betale tilbage dog som udgangspunkt skulle vurderes frem for evnen til at stille sikkerhed. Endvidere ønskede banken blandt andet en høj kvalitet i kreditvurderingen sammen med en hurtig beslutningsproces.

8.3.6.1. Værdiansættelse af sikkerheder Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at banken havde forretningsgange for værdiansættelse af sikkerheder, herunder for værdiansættelse af fast ejendom, og at udlejningsejendomme blev værdiansat baseret på lejeindtægten.

Flere af sagens parter har anført, at banken ved udlån i forbindelse med udlejningsejendomme krævede en afkastgrad på 6 %, mens Sagsøgte 3 har forklaret, at man ikke opererede med en fast afkastgrad, men vurderede fra sag til sag, om et afkast var fornuftigt, og at en ren udlejningsejendom godt kunne have et udviklingspotentiale i sig.

Videre skulle en udviklingsejendom kunne bære sig selv, når den stod færdig, og jo tættere man kom på hovedstaden, jo lavere afkastgrad ville man acceptere. Vidne 10 har

- 447 -

desuden forklaret, at Bank 1 ved det indledende møde med ham i 2003 oplyste, at banken som betingelse for at yde lån stillede krav om en afkastgrad på 6 % for udlejningsejendomme i København og 8 % i provinsen.

8.3.6.2. Forhåndssalg I kreditpolitikkens vilkår for finansiering af byggeprojekter var det anført, at banken lagde vægt på blandt andet, at et projekt på forhånd stort set var solgt, eller at byggeriet gennemførtes i etaper, og at den ene etape var solgt, inden den næste påbegyndtes.

Sagsøgte 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6 har i det væsentlige samstemmende forklaret, at banken i forbindelse med byggeprojekter som udgangspunkt stillede krav om forhåndssalg på 50 % eller derover, men at man tog stilling til sådanne vilkår konkret og herunder kunne vælge at fravige kravet.

Sagsøgte 3 har videre forklaret, at det ikke af alle bevillinger fremgik, at der var stillet krav om et bestemt forhåndssalg, enten fordi en tidligere fastsat betingelse herom fortsat gjaldt, eller fordi man havde udfærdiget en ny bevilling. Ifølge Vidne 6 lagde banken endvidere stor vægt på vilkår om forhåndssalg, og Team Kredit fulgte op på, om kravet blev overholdt.

Blandt andre Vidne 7 har samtidig forklaret, at det i et marked med stigende ejendomspriser kunne være fornuftigt at udskyde salg for at opnå en højere pris.

8.3.6.3. Egenfinansiering Der er ikke under bevisførelsen oplyst retningslinjer for fastsættelse af vilkår om egenfinansiering, der ifølge Sagsøgte 3 kunne træde i stedet for forhåndssalg. Det fremgår, at sådanne vilkår blev fastsat i forbindelse med udlån til ejendomsbranchen, idet flere vidner dog har forklaret, at andre banker ville have krævet højere grad af egenfinansiering. Der blev endvidere ikke stillet krav om egenfinansiering i alle engagementer.

I bankens system til rating af projektfinansieringskunder fra sommeren 2007 indgik blandt andet graden af egenfinansiering sammen med graden af forhåndssalg således som elementer, der kunne forbedre ratingen.

- 448 -

8.3.6.4. Finanskonstruktioner Sagsøgte 3 og Vidne 5 har forklaret, at banken sikkerhedsmæssigt anså finanskonstruktioner som lige så sikre som pant, selvom man ikke værdiansatte dem på grund af deres værdimæssige usikkerhed. Der er ikke under sagen fremlagt interne retningslinjer for bankens anvendelse af finanskonstruktioner.

Landsretten har efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, hvorvidt bankens anvendelse af finanskonstruktioner har indebåret en begrænsning af bankens risiko inden for ejendomsbranchen i forbindelse med den valgte vækststrategi.

Landsretten har i øvrigt nedenfor i afsnit 8.6.5. forholdt sig til bankens generelle anvendelse af finanskonstruktioner i forbindelse med kreditgivningen.

8.3.6.5. Revisionens rolle i forhold til vækststrategien Selvom det efter skønsmændenes forklaring kan lægges til grund, at bankens eksterne revision ikke skulle forholde sig til bankens strategi, afgav ekstern revision i sine protokollater til årsrapporterne for både 2005, 2006 og 2007 risikooplysninger til bestyrelsen om bankens udlånsvækst og -gearing. For 2006 var det desuden særligt anført, at der var en særlig, og stigende, branchemæssig eksponering inden for ejendomsbranchen, men at det over for revisionen var oplyst, at ledelsen løbende fulgte bankens samlede risiko ved udlån.

Revisionens fokus på bankens vækst fremgår tillige af de afgivne forklaringer. Person 2 har således forklaret, at revisionens fokusområder for 2006 blandt andet var de udfordringer, der var forbundet med etableringen af nye filialer som led i bankens vækst. Der var ikke tale om større ændringer i revisionsplanen og revisionsaftalen for 2007, hvor bankens fokusområder blandt andet skulle være den fortsatte vækst.

I forbindelse med revisionsrapport 26/2007 fra juni 2007 vedrørende Team Erhverv så det blandt andet ud til, at banken ikke kunne følge med væksten, og rapporten blev blandt andet i lys heraf sendt til bestyrelsen. Person 1 har endvidere forklaret, at han i sin direkte kontakt til banken i form af møder med direktionen fornemmede en lydhørhed og villighed til at optimere forholdene.

Ekstern revision stillede således på foranledning af Finanstilsynets advarsler om den høje vækst spørgsmål til bankens forventninger til kommende vækst i forhold til likviditeten, og det indgik i drøftelserne med banken herom, at bankens vækst gennem mange år havde været større end

- 449 -

budgetteret, men dette blev ifølge Person 1 behandlet professionelt, og banken svarede klart, at man var i stand til at håndtere væksten.

8.3.7. Advarsler fra Finanstilsynet mv. Både i 2005, 2006 og 2007 oplyste Finanstilsynet direktion og bestyrelse om, at bankens udlånsvækst var markant højere end gennemsnittet for gruppe 2-institutter, og at banken var meget eksponeret mod ejendomsfinansiering. Banken besvarede i hvert tilfælde anmodningerne med en redegørelse for vækstens fordeling på kundegrupper, engagementsstørrelser og udlånstyper og anførte herom, at en væsentlig del af udlånsstigningen udgjordes af større opgaver inden for ejendomsudviklingssektoren, der i en årrække havde oplevet en kraftig ekspansion.

Det må efter forklaringerne fra blandt andre Sagsøgte 1 lægges til grund, at Finanstilsynets henvendelser om udlånsvækst, som blev drøftet i bestyrelsen, ikke var usædvanlige, og det fremgår da også af sagen, at Finanstilsynet ikke fulgte op på bankens svar, hvori det blandt andet blev anført, at banken anså sin strategi for fuldt forsvarlig.

Bank 1 modtog i forbindelse med Bank 2's afslag på en anmodning om lån i første halvår 2006 en melding fra Bank 2 om, at banken burde bremse væksten og bruge en periode på konsolidering.

8.3.8. Landsrettens vurdering Som anført er det ikke i sig selv uforsvarligt at drive et pengeinstitut efter en vækststrategi. Der er således ikke grundlag for et erstatningsansvar mod ledelsen alene på grundlag af den valgte vækststrategi.

En ledelse skal imidlertid altid sikre sig, at organisationen er i stand til at håndtere den valgte strategi, herunder risikoen forbundet hermed. Afgørende bliver derfor, om bankens ledelse indrettede organisationen på at kunne håndtere den forøgede risiko som var forbundet med den valgte vækststrategi. Landsretten finder ikke, at bevisførelsen giver grundlag for at fastslå, at bankens politikker og retningslinjer i denne henseende har været utilstrækkelige, eller at der er grundlag for at fastslå, at banken skulle have udformet disse på en anden måde for at imødegå de risici, der følger af den valgte strategi.

- 450 -

Enkelte vidner har forklaret, at banken eller teams i banken ikke efterlevede ledelsens direktiver. Andre har dog forklaret modsat.

Der er ikke under sagen ved syn og skøn, sagkyndig erklæring eller på anden vis indhentet oplysninger, der giver landsretten grundlag for at fastslå, at ledelsen ikke i fornødent omfang sikrede sig, at banken i praksis efterlevede de skitserede politikker, retningslinjer og forretningsgange.

Bevisførelsen giver således ikke landsretten et sikkert grundlag for at fastslå, at ledelsens direktiver ikke blev efterlevet. Landsretten har herefter ikke grundlag for at fastslå, at de sagsøgte bestyrelses- eller direktionsmedlemmer har udvist uagtsomhed i forbindelse med den fulgte vækststrategi og derved påført Bank 1 et tab.

Landsretten finder således ikke grundlag for at antage, at ledelsens strategi om vækst i sig selv var uforsvarlig, heller ikke selvom den var baseret på lån til ejendomsinvesteringer, eller at ledelsen på uforsvarlig vis generelt ikke sikrede sig, at der blev taget stilling til den forøgede risiko, der var forbundet med udlån til denne branche.

Denne vurdering er ikke til hinder for, at konkrete kreditbevillinger anses for uforsvarlige.

8.4. Bankens organisering, personaleressourcer og procedurer for udlån 8.4.1. Indledning Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bankens kreditorganisation var mangelfuld, hvilket førte til, at banken i hvert fald i løbet af 2005 og frem til primo 2008 var ude af stand til at foretage tilstrækkelige og fyldestgørende kreditvurderinger af erhvervsengagementerne.

Finansiel Stabilitet har i den forbindelse henvist til, at kreditvurdering af erhvervsengagementerne – i det omfang en sådan vurdering er foretaget – har været begrænset, og at vurderingen udelukkende eller i det væsentlige i strid med sædvanlig pengeinstitutpraksis og bankens egne procedurer blev foretaget i Team Erhverv, der ikke havde de nødvendige forudsætninger for at foretage en sådan vurdering.

Det er Finansiel Stabilitets opfattelse, at bankens direktion herved ikke overholdt sine forpligtelser i henhold til de dagældende regler i lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1, og § 124, stk. 1, og at bankens bestyrelse ved ikke at gribe ind tilsidesatte sine forpligtelser efter den dagældende aktieselskabslovs § 54, stk. 3, jf. stk. 1.

- 451 -

Det er ikke ved syn og skøn, sagkyndige erklæringer eller udtalelser fra brancheorganisationer søgt belyst, hvilke krav der generelt kan stilles til et forsvarligt grundlag for kreditgivning i en bank, herunder bankens kreditorganisation.

Vurderingen heraf under sagen må således foretages på grundlag af den i øvrigt foreliggende dokumentation i form af bankens egne vurderinger, vurderinger foretaget af den interne og eksterne revision samt Finanstilsynets rapporter. De due diligences, der i foråret og sommeren 2008 blev foretaget af Bank 6 og Bank 7, kan også indgå i vurderingen, men må læses i lyset af, at de er tilblevet som led i købsovervejelser.

Ved vurderingen af bankens kreditorganisation må der ses nærmere på bankens overordnede organisering og personaleressourcer samt grundlaget for bankens kreditgivning. I forhold til bankens overordnede organisering og personaleressourcer knytter interessen sig navnlig til Team Erhverv og Team Kredit og disse afdelingers indbyrdes forhold og personaleressourcer mv., jf. afsnit 8.4.2 og 8.4.3.

I forhold til grundlaget for bankens kreditgivning knytter interessen sig navnlig til bankens procedurer for udlån og kontakten med myndighederne, jf. afsnit 8.4.4. Bankens bevillingsbeføjelser er behandlet i afsnit 6 om bankens kreditgivning.

Intern Revisions forhold, herunder Intern Revisions opgavevaretagelse i forhold til bankens interne kontroller og forretningsgange, er behandlet i afsnit 8.9 om bankens revisionsmæssige forhold.

8.4.2. Bankens organisering - Team Erhverv og Team Kredit Team Erhverv, der i det daglige blev ledet af erhvervschef Person 6, var bankens største team og indtog en nøglerolle i forbindelse med realisering af bankens vækststrategi. Team Kredit, der i det daglige blev ledet af kreditchef Vidne 5, havde ansvaret for vurdering af bankens kreditgivning. Det overordnede ledelsesansvar for begge teams lå i hovedparten af den for sagen relevante periode hos underdirektør Sagsøgte 3.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at medarbejderne i Team Kredit følte sig presset af, at kreditfunktionen i lyset af bankens vækststrategi ikke blev tillagt den samme betydning i banken som tidligere, og at Team Kredit i lyset af bankens vækststrategi over den for sagen relevante periode til stadighed fik øget sin arbejdsmængde og havde svært ved at følge med.

Det kan efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at der særligt i forholdet mellem Team Erhverv, der arbejdede meget selvstændigt, og Team Kredit var udfordringer i

- 452 -

samarbejdet, og at Team Kredit havde svært ved at opnå den tilstrækkelige gennemslagskraft i forhold til Team Erhverv. Dette er blandt andet kommet til udtryk ved, at Team Erhverv under forklaringerne afgivet af Sagsøgte 12, Vidne 4, Vidne 3, og Vidne 24 er blevet omtalt som en ”stat i staten” eller en ”Vatikanstat” i banken.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at der var et tæt og venskabeligt forhold mellem Sagsøgte 1 og erhvervschef Person 6. Bevisførelsen har imidlertid ikke bidraget til en afklaring af omfanget og betydningen heraf i forhold til bankens kreditgivning mv.

Sagsøgte 3 varetog under sin ansættelse i banken fra maj 2004 til august 2008 funktionen som overordnet chef for både Team Erhverv, der håndterede mange af bankens store låneengagementer, og Team Kredit, der havde ansvaret for lånevurdering. Sagsøgte 3 var endvidere formand for bankens kreditudvalg.

Denne dobbelte funktionsvaretagelse, der har været genstand for en række spørgsmål til vidnerne under hovedforhandlingen, synes at harmonere dårligt med det krav om funktionsadskillelse, der fulgte af vejledningerne for pengeinstitutter i henhold til § 71 i lov om finansiel virksomhed (senere bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.).

Hverken den interne eller eksterne revision anså imidlertid dette forhold for problematisk, og såvel Vidne 7, der var bankens revisionschef fra 2007, som Person 2 og Vidne 9 fra Ernst & Young har forklaret, at et sådant personsammenfald ikke var unormalt. Der er i den forbindelse henvist til, at Sagsøgte 3 ikke ses at have bevilget lån, som han selv har indstillet.

Sagsøgte 7 har forklaret, at det aldrig var blevet rejst som et problem, at der ikke var en tilstrækkelig funktionsadskillelse mellem kreditfunktionen og erhvervsfunktionen.

Heroverfor står blandt andet Sagsøgte 12s forklaring om, at han mente, at det var meget uheldigt, at Sagsøgte 3 både var erhvervs- og kreditchef, og at han derfor sørgede for at ansætte Vidne 15 som ny chef for Team Kredit, ligesom der blev etableret en særlig risikostyringsfunktion i banken med en reelt uafhængig chef.

Vidne 3 har også givet udtryk for bekymring over den risiko for interessekonflikter, der kunne opstå ved, at Sagsøgte 3 var chef for både Team Erhverv og Team Kredit, og både chef for Team Risikostyring, Vidne 19, og Vidne 34 har under deres forklaringer givet udtryk for betydningen af en funktionsadskillelse mellem salgsfunktionen og kreditfunktionen.

- 453 -

Finanstilsynet, der var bekendt med bankens organisatoriske forhold, ses ikke som led i sin tilsynsvirksomhed at have adresseret forholdet over for banken. Finansiel Stabilitet har i øvrigt ikke ved sagkyndige udtalelser eller på anden møde søgt at belyse dette forhold nærmere.

Efter en samlet vurdering af bevisførelsen finder landsretten, at der ikke er det fornødne grundlag for at fastslå, at dette personsammenfald generelt har haft betydning for bankens kreditgivning.

8.4.3. Ressourcerne i Team Kredit og Team Erhverv Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at Team Kredit ikke blev tilført de fornødne ressourcer på trods af bankens vækst i perioden 2005-2007, og at bankens organisation således ikke var gearet til den store udlånsvækst.

Team Kredit varetog ud over den almindelige kreditbehandling i banken også mere generelle og ekstraordinære opgaver i forbindelse med blandt andet Finanstilsynets tilsynsbesøg, totalgennemgangen i 2006 og implementeringen af nye regnskabs- og ratingregler.

Finanstilsynet har i sin rapport af 21. april 2005 anført, at en væsentlig del af bankens største engagementer blev bevilget som presserende sager, og at det var tilsynets indtryk, at det i nogle tilfælde skyldtes manglende ressourcer i Team Kredit. Indholdet af de afgivne forklaringer giver imidlertid ikke grundlag for en konklusion om, at bankens omfattende brug af presserende bevillinger efter kreditinstruksens pkt. 2.8 skete på grund af ressourcesituationen i Team Kredit.

De generelle ressourceforhold i Team Kredit er omtalt i en række af de forklaringer, der er afgivet under sagen.

Vidne 3 har forklaret blandt andet, at det var hans opfattelse, at det var dygtige folk, der sad i Team Kredit, men de var under et meget stort og tiltagende pres i perioden 2005-2008, også selvom der blev tilført ressourcer til afdelingen i perioden. Tilførslen af ressourcer hjalp, men det var ikke tilstrækkeligt. Vidne 4, der blev ansat som underdirektør (økonomichef) i Bank 1 i 2005, har forklaret, at ressourcesituationen

- 454 -

i Team Kredit hen over tid blev stadig mere presset på grund af udlånsvæksten. Han vendte dette med Sagsøgte 3 uden at kunne huske indholdet af drøftelserne, mens han ikke husker at have drøftet det med Sagsøgte 1. Vidne 24 har forklaret, at Team Kredit flere gange tilkendegav, at teamet i lyset af væksten i banken havde brug for mere ”power” , og at teamet generelt havde meget svært ved at følge med.

Der var ikke nok ressourcer, og medarbejdersammensætningen var nok også lidt skæv.

Vidne 24 har under sin forklaring endvidere givet udtryk for, at Team Kredit alene fungerede som ”skriverkarle” for Team Erhverv, hvis sager oftest var bevilget efter kreditinstruksens pkt. 2.8 som presserende bevillinger og i øvrigt var blevet lemfældigt behandlet i Team Erhverv med den konsekvens, at der måtte ske væsentlige ændringer i indstillingerne inden den videre forelæggelse i banken.

De vidneforklaringer, der er afgivet af bankens bestyrelsesmedlemmer, herunder forklaringerne afgivet af Sagsøgte 7, Sagsøgte 5, Sagsøgte 8 og Vidne 1, tyder ikke på, at ressourcesituationen i Team Kredit er blevet særligt problematiseret over for bestyrelsen. Sagsøgte 5 har dog forklaret, at han spurgte direktionen nærmere ind til den kobling, som Finanstilsynet foretog mellem presserende bevillinger og manglende ressourcer i Team Kredit, og at han fik oplyst, at der ville blive tilført Team Kredit yderligere ressourcer som led i udlånsvæksten.

Af den forklaring, der er afgivet af Vidne 7 fra bankens interne revision fremgår det, at hun er enig i, at der i 2006 og 2007 var et ressourcemæssigt problem i Team Kredit blandt andet på grund af Finanstilsynets besøg og de nye regnskabsregler. Kunderne blev endvidere hen over perioden ringere økonomisk stillet. Selvom der var tilført yderligere medarbejdere til Team Kredit, var banken desuden fortsat i vækst, og det var svært for Team Kredit at følge med.

Vidne 19 har forklaret, at risikostyringsrapporten af 28. januar 2008 blandt andet konkluderede, at bankens kreditfunktion ikke syntes at virke. I forhold til Team Kredit var problemet, at det ikke var muligt at få de fornødne oplysninger fra Team Kredit. Indtrykket var, at Team Kredit ikke havde overblikket, og at teamet havde alt for få ressourcer. Det var således på det foreliggende dokumentationsgrundlag ikke muligt at fastslå, om kreditfunktionen reelt fungerede. Det var hans indtryk, at disse forhold havde bygget sig op over nogen tid i takt med, at Bank 1 var vokset fra at være en mindre

- 455 -

bank til at være en mellemstor bank. Vidne 19 har videre forklaret, at han ikke har konkrete eksempler på Team Kredits manglende gennemslagskraft i organisationen. Indtrykket var imidlertid, at man kørte uden om Team Kredit og gik direkte til direktionen – særligt i forhold til ejendomsengagementerne. Problemet var navnlig relevant i forhold til Team Erhverv.

Vidne 14 fra Finanstilsynet har forklaret, at det i forbindelse med solvensundersøgelsen i 2006 var vurderingen, at Team Kredit manglede ressourcer til at foretage dybere analyser af regnskabsmæssige oplysninger.

Sagsøgte 1 har forklaret blandt andet, at bankens ressourcesituation, herunder personalenormeringen og ressourceallokeringen i de enkelte teams, ikke var et spørgsmål, der i udgangspunktet blev drøftet i bestyrelsen, eller med ham. Det hørte under den daglige ledelse. Han tog ikke Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 som udtryk for, at der manglende ressourcer i Team Kredit.

Vidne 5 har forklaret blandt andet, at Sagsøgte 1 aldrig havde modsat sig hans ønske om ansættelse af yderligere medarbejdere i Team Kredit, og at det først var i andet halvår 2007 og i 2008, at der var ressourceproblemer i teamet, men at han dog fik de medarbejdere ansat, som han havde brug for.

Sagsøgte 3 har forklaret, at antallet af medarbejdere i Team Kredit løbende blev forøget, og at man gik fra ti medarbejdere, da han tiltrådte, til over 20 medarbejdere til sidst. Vidne 6 har også forklaret, at der efter hans opfattelse var ansat det tilstrækkelige antal medarbejdere i Team Kredit, og at nye medarbejdere blev tilført, hvis der var behov for det.

Det må efter indholdet af de afgivne forklaringer lægges til grund, at der uanset tilførslen af øgede ressourcer til Team Kredit i lyset af bankens fortsatte vækst til stadighed var ressourcemæssige problemer i teamet. Efter de afgivne forklaringer må det imidlertid videre lægges til grund, at der i banken var en løbende fokus på ressourcesituationen i blandt andet Team Kredit, og at teamets ledende medarbejdere har givet udtryk for, at de fornødne ressourcer var stillet til rådighed, ligesom bankens interne revision i overensstemmelse med Vidne 7's forklaring også havde en vedvarende fokus på dette forhold.

Efter en samlet vurdering af indholdet af blandt andet de ovenfor anførte forklaringer, finder landsretten, at Finansiel Stabilitet ikke har godtgjort, at ressourcesituationen i Team

- 456 -

Kredit i sig selv var af en sådan karakter, at det burde have ført til yderligere indgriben fra direktionens eller bestyrelsens side. Der er derfor ikke det fornødne grundlag for at fastslå, at ressourcesituationen i Team Kredit i sig selv har haft betydning for bankens kreditgivning. Det må således bero på en nærmere afdækning af omstændighederne i forbindelse med bankens stillingtagen til de enkelte bevillinger, om dette konkret har været tilfældet.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at ressourceforholdene i Team Erhverv også førte til uforsvarlig kreditgivning.

Ressourcesituationen i Team Erhverv er navnlig blevet belyst under de forklaringer, der er afgivet af Vidne 36, der tiltrådte som bankens administrerende direktør i oktober 2008, Vidne 4, Vidne 3 og Vidne 7.

Vidne 36 har forklaret blandt andet, at Team Erhverv var præget af mange byggetunge kunder, og at mange af disse ikke var særligt professionelle og alene på markedet for at opnå en hurtig gevinst. Tingene var helt tydeligt gået stærkt med en udpræget salgskultur, som medførte store krav til både Team Kredit og dokumenthåndteringen.

Vidne 4 har forklaret, at han alene har drøftet ressourcesituationen i Team Erhverv på det administrative plan, idet han på et tidspunkt tilbød yderligere ressourcer, der blev afslået, efter at Sagsøgte 3 havde drøftet det med erhvervschef Person 6.

Vidne 3 har forklaret, at medarbejderne i Team Erhverv arbejdede benhårdt og var pressede. Man havde svært ved at tage opgaver ind, men han så ikke, at væksten blev dæmpet.

Vidne 7 har forklaret blandt andet, at det var hendes overordnede revisionsmæssige vurdering, at der i 2005 alene var bemærkninger af mere ordensmæssig og revisionsmæssig karakter i forbindelse med Team Erhverv. For 2006 var det hendes indtryk af Team Erhverv, at der var kommet flere bemærkninger, men de var ikke af væsentlig karakter. I 2007 fik Team Erhverv flere udfordringer, herunder vedrørende overtræk og overskridelse af bevillingsbeføjelser. Der var pres på ressourcerne, og der kom flere fejl. Efter 31. december 2007 udviklede tingene i banken sig negativt, fordi kundernes

- 457 -

økonomi fik det værre, hvilket førte til, at sagsbehandlingen tog længere tid, og medarbejderne blev mere pressede.

Finansiel Stabilitet har om ressourcesituationen i Team Erhverv navnlig henvist til, at Team Erhverv i september 2007 over for direktionen i et opfølgningsskema anførte, at teamet ikke var påklædt til at kunne rate kunderne.

Af det omhandlede opfølgningsskema fremgår følgende: ”Rating. Vi har i temaet flere gange påpeget over for Team Kredit og Team Informatik at vi ikke er helt påklædte til at kunne rate kunderne. Vi har ikke fået den fornødne information/undervisning i hvad vi egentligt skal gøre” .

Af opfølgningsskemaet fremgår det endvidere, at Vidne 6 ville gennemgå punktet på et morgenmøde den 14. september 2007, og Intern Revision har i sine kommentarer af 19. september 2007 blandt andet anført, at alle bemærkninger vedrørende rating var kommet på plads, og at Intern Revision anbefalede, at der blev udarbejdet SAS-udtræk på alle erhvervskunder, som ikke var rated, med henblik på tilretning inden udarbejdelse af kvartalsrapporten pr. 30. september 2007.

Landsretten finder efter bevisførelsen, herunder indholdet af de ovenfor anførte forklaringer, at der ikke er grundlag for at fastslå, at Team Erhverv i perioden forud for 2007 manglede ressourcer, eller at ressourcesituationen i Team Erhverv fra 2007 i sig selv har haft betydning for bankens kreditgivning.

8.4.4. Bankens kreditorganisation 8.4.4.1.

Retningslinjer for procedurer og udlån Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at der ikke var klare retningslinjer og procedurer for udlån, og at bankens bestyrelse og direktion herved overtrådte den dagældende lov om finansiel virksomhed § 71, stk. 1-8, og den hertil knyttede vejledning, hvorefter pengeinstituttet kun må påtage sig risici, som man i fornødent omfang kan vurdere konsekvensen af, ligesom direktionen og bestyrelsen ved fastlæggelsen af retningslinjerne skal sikre, at der kun delegeres og videredelegeres beføjelser til medarbejdere, der har den fornødne viden, indsigt og erfaring til forsvarligt at kunne anvende beføjelsen.

Finansiel Stabilitet har henvist til, at de manglende retningslinjer og procedurer for udlån blev omtalt af såvel Intern Revision i rapporter fra maj 2005 og maj 2006 som af Finanstilsynet i rapporter af 21. april 2005 om navnlig omfanget af presserede bevillinger

- 458 -

og 3. januar 2007 om blandt andet fravær af risikovurdering i bankens bevillinger. Finansiel Stabilitet har endvidere henvist til, at Finanstilsynet ved flere lejligheder i 2005 advarede banken om, at sagsbehandlingen var mangelfuld, ligesom Intern Revision i december 2007 tilkendegav, at der burde ske en opstramning på kreditområdet.

Banken havde en omfattende skriftlig kreditpolitik, senest udarbejdet i 2004, der dels bestod af en generel del, dels bestod af uddybende politikker for de enkelte kundemarkeder. Bankens kreditpolitik, der var udarbejdet i Team Kredit, blev efter kritik i Finanstilsynets rapport af 21. april 2005 forelagt for bankens bestyrelse under et bestyrelsesmøde den 26. maj 2005. Ud over kreditpolitikken havde banken, herunder fortrinsvis Team Kredit, udarbejdet vejledninger og interne forretningsgange på en række områder.

Der er på denne baggrund ikke grundlag for generelt at fastslå, at banken ikke havde klare retningslinjer og procedurer for udlån. Den omstændighed, at der som påpeget i blandt andet Finanstilsynets rapporter og rapporter fra Intern Revision har været mangler ved forretningsgange og procedurer i en række tilfælde, giver ikke landsretten grundlag for at fastslå, at der generelt var problemer med disse.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bankens retningslinjer og procedurer ikke blev efterlevet, heller ikke selvom der i Intern Revisions rapport 8/2005 blev påvist omfattende konkrete overtrædelser i Team Erhverv i forbindelse med blandt andet bevillingsproceduren ved etablering og forlængelse af bevilgede overtræk og registreringer i depoter, ligesom en række konkrete bemærkninger herom blev gentaget i Intern Revisions rapport nr. XX/2006 vedrørende Team Erhverv.

Finansiel Stabilitet har herunder fremhævet, at Sagsøgte 3 har forklaret, at man ikke havde kreditpolitikkens hensigt om spredning af risici i baghovedet i de konkrete sager, og at der skete en vurdering fra sag til sag.

Endvidere har Finansiel Stabilitet henvist til, at Vidne 5 har forklaret, at man aldrig i kreditudvalget havde drøftet, hvordan man ville opfylde hensigten om at have stor spredning i risici, og at man ofte vurderede, om man skulle bevilgede en kredit alene på baggrund af det enkelte projekt og ikke nødvendigvis kunden som sådan.

Som regel havde Team Erhverv ikke foretaget en egentlig vurdering af en kundes stærke og svage sider.

- 459 -

Finansiel Stabilitet har videre henvist til, at banken i vidt omfang fraveg sin kreditpolitik, herunder ved at et stort antal bevillinger blev givet til projektfinansieringer, uden at det blev sikret, at bygherren havde tilstrækkelig økonomisk baggrund, at projektfinansieringer varede mere end to år fra grund- og ejendomskøb, og at kravet om forhåndssalg blev tilsidesat.

Endelig har Finansiel Stabilitet henvist til, at byggelån som anført i Vidne 5's e-mail af 10. august 2007 også er blevet anvendt til uvedkommende formål, at Finanstilsynet i februar 2008 påbød banken at indføre kontrolprocedurer til indikation af OIV, at overtræk i visse situationer er blevet inddækket med nye bevillinger, og at KPMG i halvårsrapporten for 1. halvår 2008 anførte, at sikringsakter i flere tilfælde ikke var gennemført, og at der var blevet ydet lån, der oversteg det forsvarlige i forhold til debitors økonomiske forhold.

Skønsmændene har i skønserklæringen og den supplerende skønserklæring anført, at det konkret ikke er muligt at vurdere tilstrækkeligheden (kvaliteten og egnetheden) af de interne kontrolprocedurer, som Team Erhverv eller andre teams har etableret, da de ikke har haft adgang til dette materiale.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at bankens kreditpolitik og forretningsgange mv. konsekvent er blevet tilsidesat.

Bevisførelsen har imidlertid efter landsrettens opfattelse afdækket, at der i et ikke ubetydeligt omfang har været tale om mangler ved forretningsgange og procedurer, og at eksisterende forretningsgange og procedurer i en række situationer ikke er blevet efterlevet. Det kan imidlertid ikke i sig selv anses for ansvarspådragende, at bankens kreditpolitik er blevet fraveget.

Afgørende er således, om en sådan fravigelse konkret må anses for saglig og velbegrundet. Heller ikke overtrædelse af bankens forretningsgange og procedurer for udlån indebærer i sig selv, at der er udvist et forhold, der kan danne grundlag for at pålægge bankens direktion og bestyrelse et erstatningsansvar på dette generelle grundlag.

Indholdet af de due diligence-undersøgelser, der er foretaget af Bank 6 og Bank 7 i foråret og sommeren 2008, kan ikke føre til en anden vurdering.

Landsretten finder således, at der ved vurderingen af fravigelse af bankens kreditpolitik og overtrædelse af bankens forretningsgange mv. må tages udgangspunkt i de konkrete bevillingssager, hvorunder en sådan fravigelse eller overtrædelse har fundet sted, og at der

- 460 -

i den forbindelse må foretages en vurdering af de mulige konsekvenser heraf for bankens kreditgivning.

Herefter, og i øvrigt under henvisning til afsnit 8.9.5.3. om revisionens vurdering af bankens overholdelse af interne kontroller og forretningsgange, finder landsretten ikke grundlag for at fastslå, at bankens retningslinjer og procedurer for udlån generelt var tilrettelagt og fungerede på en sådan måde, at der er tilstrækkeligt grundlag for at anse direktionen og bestyrelsen for erstatningsansvarlige over for banken.

Om bankens bevillingsbeføjelser, herunder anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8, henvises til afsnit 6.2 nedenfor.

8.4.4.2. Forholdet til Fondsrådet og Finanstilsynet Det er Finansiel Stabilitets opfattelse, at en utilstrækkelig kreditfunktion førte til, at der blev givet forkerte forklaringer og talopgørelser til Fondsrådet i forbindelse med Fondsrådets afgørelse af 27. juli 2006 om regnskabskontrol for 2005 og til Finanstilsynet i forbindelse med korrespondancen med tilsynet om overskridelsen af dispensationen efter den dagældende lov om finansiel virksomhed § 145 vedrørende CenterPlan Gruppen.

Landsretten finder efter bevisførelsen ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den omstændighed, at der i disse tilfælde blev givet forkerte oplysninger til Finanstilsynet og Fondsrådet, kan henføres til, at der generelt var en mangelfuld kreditorganisation og kreditfunktion i banken.

Landsretten har i den forbindelse også lagt vægt på, at karakteren og omfanget af de forkerte oplysninger, der i de nævnte tilfælde har været tale om, ikke tyder på, at fejlene skyldes mere grundlæggende mangler ved bankens kreditorganisation.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at Bank 1's direktion og bestyrelse undlod af foretage tiltag, selvom Finanstilsynet ved flere lejligheder gav udtryk for, at bankens kreditadministration var utilfredsstillende, ligesom banken i perioden 2005-2008 fik en række risikooplysninger og påbud fra tilsynet, herunder i flere af årene vedrørende de samme forhold, uden at det førte til ændringer i blandt andet bankens kreditpolitik og kredithåndtering.

- 461 -

Banken førte i perioden 2005-2008 en omfattende korrespondance med Finanstilsynet, og der blev afholdt flere møder mellem bankens ledelse og ledende medarbejdere fra tilsynet. Navnlig har Finanstilsynet afgivet rapport af 21. april 2005 om en ordinær undersøgelse af banken og rapport af 3. januar 2007 om bankens solvensbehov.

Rapporten af 21. april 2005 indeholdt en række påbud og risikooplysninger vedrørende forskellige forhold, herunder brug af presserende bevillinger. Rapporten af 3. januar 2007 indeholdt en række risikooplysninger vedrørende flere forhold i forhold til bankens kreditstyring og kontrolmiljø, herunder risikovurdering af bevillinger.

De forklaringer, der er afgivet af repræsentanter fra Finanstilsynet, giver indtryk af, at tilsynet har haft et dårligt indtryk af banken i almindelighed og et dårligt forhold til Sagsøgte 1. Vidne 13 har således om Sagsøgte 1 forklaret, at han erfaringsmæssigt skulle have det grove skyts, før han rettede ind. Sagsøgte 1 har heroverfor blandt andet forklaret, at han aldrig har følt, at Bank 1 fik med grovfilen af Finanstilsynet, og at Vidne 13 formentlig havde en anden holdning end tilsynets tidligere chef, idet Vidne 13 var detaljernes mand, hvilket prægede samarbejdet.

Efter landsrettens vurdering er det dog næppe før mødet mellem blandt andre Sagsøgte 12 og Vidne 13 den 5. juli 2007, at Finanstilsynet klart udtrykte sin holdning til bankens måde at samarbejde med tilsynet på.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at banken i alle tilfælde har besvaret henvendelser fra Finanstilsynet og Fondsrådet, og at tilsynet generelt modtog udbedt materiale. Henvendelser til og fra Finanstilsynet er desuden i vidt omfang blevet forelagt af direktionen for bankens bestyrelse, og banken må generelt anses for at have behandlet henvendelser fra Finanstilsynet med den fornødne omhu.

Selvom banken ikke i alle tilfælde var enig med Finanstilsynet, hvilket blandt andet forløbene i forbindelse med sagerne om de gruppevise nedskrivninger og offentliggørelse af bankens ændrede solvensbehov viser, er der ikke herved grundlag for generelt at fastslå, at banken ignorerede Finanstilsynets påbud og risikooplysninger.

På denne baggrund – og også i lyset af det anførte om omfanget af og dokumentationen for Finanstilsynets opfølgning på påbud mv. i Rigsrevisionens beretning til Statsrevisorerne fra juni 2009 – er der ikke grundlag for generelt at fastslå, at Bank 1's reaktioner på

- 462 -

Finanstilsynets risikooplysninger og påbud generelt har været utilstrækkelige. Den omstændighed, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der har været et anstrengt forhold mellem bankdirektør Sagsøgte 1 og Finanstilsynets direktør Vidne 13, kan ikke føre til en anden vurdering, navnlig da dette anstrengte forhold først ses at være blevet udtrykt over for banken efter Sagsøgte 1's fratræden som direktør.

8.5. Bankens kapitalberedskab Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gældende, at direktionen ikke sikrede, og at bestyrelsen ikke førte tilsyn med, at banken havde et tilstrækkeligt kapitalberedskab eller var polstret mod de risici, som fulgte med den voldsomme vækst.

8.5.1. Indlånsunderskud Bank 1 havde fra før 2005 indlånsunderskud, og banken havde derfor i stigende grad og i takt med udlånsvæksten brug for at skaffe likviditet via andre kanaler end indlån, såkaldt ekstern funding, i form af aktieudvidelser, salg af egne aktier eller indhentelse af ansvarlig lånekapital via adgang til træk på lines fra andre pengeinstitutter, herunder udenlandske.

Sagsøgte 1 har forklaret, at banken indtil sin rating hos Moody’s i marts 2007 i vidt omfang finansierede sig gennem commited lines med en løbetid på op til 5 år. Sagsøgte 2 havde det overordnede ansvar for funding, og bestyrelsen blev løbende orienteret om bankens likviditet og solvens blandt andet via kapitalberedskabsrapporteringen, der blev udarbejdet af Team Økonomi og blandt andet indeholdt oplysninger om solvensnøgletal.

Et indlånsunderskud kan ikke anses for usædvanligt i en erhvervsrettet bank, men det stiller særlige krav blandt andet til bankens kapitalberedskab.

8.5.2. Solvens Finansiel Stabilitet har anført, at Bank 1 som følge af den høje udlånsvækst inden for ejendomsbranchen burde have forhøjet sit solvensbehov i henhold til dagældende § 124, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed tidligere, end det skete.

- 463 -

8.5.2.1. Det indberettede solvensbehov Ifølge Sagsøgte 1 havde banken en intern målsætning om en solvens på 1-2 procentpoints over lovkravet på 8 %, som løbende blev opretholdt, selvom banken i perioder ikke levede op til denne målsætning.

Indtil sommeren 2006 indberettede Bank 1 imidlertid et solvensbehov svarende til lovens minimumskrav på 8 %. På foranledning af Finanstilsynet, som havde anført, at det opgjorte solvensbehov ”måske bør være højere ud fra bankens forretningsprofil, risikokoncentration og kontrolmiljø” , forhøjede banken den 30. juni 2006 solvensbehovet til 8,5 %.

Banken forhøjede den 24. november 2006 solvensbehovet yderligere til 10,75 %, efter at Finanstilsynet i oktober 2006 havde foretaget blandt andet en gennemgang af bankens store engagementer, der viste, at der skulle afsættes en buffer i bankens solvensbehov svarende til ca. 1,2 mia. kr. til eventuelle tab på 11 engagementer, som Finanstilsynet vurderede havde en særlig høj risiko Der var efterfølgende uenighed mellem banken og Finanstilsynet om, hvorvidt forhøjelsen burde offentliggøres, og om indholdet af den fondsbørsmeddelelse, som Bank 1 udstedte i forlængelse heraf, men Finanstilsynet tog forhøjelsen til efterretning og iværksatte ikke yderligere tiltag over for Bank 1.

Såvel Vidne 13 som Vidne 32 har forklaret, at Finanstilsynet i afgørelsen af 3. januar 2007 – hvor det blandt andet blev meddelt, at tilsynet ikke på daværende tidspunkt ville fastsætte et højere solvenskrav – ikke fandt tilstrækkeligt grundlag for at anfægte bankens forhøjelse, fordi der var tale om en skønspræget vurdering, og fordi der var metodefrihed ved opgørelsen af solvensbehovet.

Vidne 13 har endvidere forklaret, at Finanstilsynets beregninger, der var forbundet med et skøn, viste et solvensbehov på minimum 10,99 %, hvilket var så tæt på bankens egen opgørelse, at det ville være mest hensigtsmæssigt at tage bankens egen indberetning til efterretning.

Det er ikke i øvrigt søgt dokumenteret, at bankens ledelse burde have vidst, at bankens solvensbehov var for lavt.

Landsretten finder på den baggrund og efter oplysningerne om forløbet omkring korrespondancen med Finanstilsynet ikke grundlag for at antage, at bankens ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd ved ikke tidligere at have fastsat et højere solvensbehov

- 464 -

eller ved i november 2006 at fastsætte solvensbehovet til 10,75 %. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det i en advokatundersøgelse afgivet 3. marts 2011 vedrørende blandt andet Finanstilsynets rolle i forbindelse med tilsynet med Bank 1 i perioden fra 2005 til sommeren 2008 er konkluderet, at Finanstilsynet som myndighed i sin samlede sagsbehandling og håndtering i øvrigt af opgørelsen af bankens individuelle solvensbehov i 2007 og 2008 begik væsentlige fejl og forsømmelser.

8.5.2.2. Bankens faktiske solvens ultimo november 2006 Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bankens faktiske solvens ikke var tilstrækkelig til at opfylde det fejlagtigt for lavt opgjorte solvensbehov eller til at tillade væksten i udlån til de største kunder, idet bankens faktiske solvens ultimo november 2006 kun udgjorde 9,8 % og derfor var lavere end bankens indberettede solvensbehov på 10,75 % pr. 24. november 2006. Det er Finansiel Stabilitets synspunkt, at ledelsen derfor havde pligt til at underrette Finanstilsynet, jf. den dagældende lov om finansiel virksomhed § 75, stk. 3.

Det er ubestridt, at bankens økonomiafdeling alene udarbejdede solvensnøgletal kvartalsvist, og det er ikke oplyst, at ledelsen på anden vis skulle have haft kendskab til bankens faktiske solvens pr. ultimo november 2006. Det er ikke dokumenteret, på hvilket grundlag medlemmer af bankens direktion og/eller bestyrelse ultimo november 2006 skulle have haft anledning til at formode, at banken ikke opfyldte kapitalkravet.

Landsretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at medlemmer af bankens ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd ved ikke at foretage underretning af Finanstilsynet.

8.5.3. Salg af egne aktier Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at Bank 1's faktiske solvens var kunstigt høj som følge af store aktieplaceringer hos egne storkunder og hos Glitnir AB, at bankens faktiske solvens i første kvartal 2007 ville have været mindre end det opgjorte solvensbehov, hvis bankens havde undladt at foretage aktiesalg hen over vinteren/foråret 2006-2007, og at misforholdet mellem solvens og solvensbehov derfor var væsentligt større, end det fremgik af den økonomiske rapportering.

- 465 -

8.5.3.1. Oppustning af solvens ved salg af egne aktier Efter de dagældende regler var det ikke i strid med lovgivningen, at et pengeinstitut forbedrede sin solvens ved at sælge ud af beholdningen af egne aktier, herunder til eksisterende kunder.

Herefter, og som sagen er forelagt for landsretten, er der ikke grundlag for at fastslå, at Bank 1's ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd ved at have pustet bankens solvens kunstigt op i forbindelse med bankens salg af egne aktier i vinteren/foråret 2006-2007. Det tilføjes, at Finansiel Stabilitet ikke har gjort gældende, at salget af aktier til Glitnir AB ikke var udtryk for en reel handel.

8.5.3.2. Finansiering af kunders køb af aktier i Bank 1 Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at direktion og bestyrelse har handlet ansvarspådragende ved kreditgivning til bankens større kunder med henblik på disses køb af aktier i Bank 1, idet lån til aktiekøb blev ydet uden forudgående kreditvurdering og uden udsigt til, at lånene kunne indfries og serviceres løbende.

Det fremgår af flere forklaringer, at banken generelt ønskede at knytte kunder til sig som aktionærer, lige som det er dokumenteret, at sådanne lån til aktiekøb blev ydet til større kunder også forud for forhøjelsen af bankens solvensbehov i efteråret 2006.

Sagsøgte 1 har forklaret, at drøftelsen på lederrådsmødet i december 2006 af, om de største kunder havde et passende antal aktier, var affødt af Finanstilsynets krav om et forhøjet solvensbehov, som banken valgte at løse ved at sælge ud af beholdningen af egne aktier. Man ville gerne sælge aktier i Bank 1 til ”de gode kunder” , hvilket omfattede alle bankens kunder, medmindre der blev hensat på dem.

Han har videre forklaret, at kreditvurderingen lå i en betragtning om, at man lånte til at købe en tilsvarende værdi som lånets størrelse. Der blev derfor ikke foretaget en individuel vurdering i forhold til aktiesalg. Man etablerede enten en stop loss-klausul eller sikrede sig på anden vis, at kunden kunne servicere gælden. Man tog ikke konkret stilling til, hvilke kunder der var gode.

Vidne 6 har under sin forklaring bekræftet, at der ikke blev foretaget en kreditvurdering ved de store kunders lån til køb af aktier i banken, og at lånene blev ydet efter direktionens og ikke kreditudvalgets beslutning.

- 466 -

Vidne 28 har om den revisionsmæssige behandling af disse lån forklaret, at han ikke i forbindelse med sin revision af lån til køb af aktier i Bank 1 vurderede boniteten, fordi han lagde til grund, at banken kørte en salgskampagne og alene udlånte til gode kunder.

På denne baggrund lægger landsretten til grund, at de lån, der i vinteren/foråret 2006-2007 blev ydet til bankens erhvervskunder til køb af aktier i Bank 1, blev ydet uden en umiddelbart forudgående kreditvurdering.

Det må videre lægges til grund, at aktiesalgene var affødt af Finanstilsynets krav om et forhøjet solvensbehov, og at aktielånene blev ydet på bankens initiativ via den pågældende bankrådgiver, efter at direktionen havde truffet beslutning herom. Det lægges endvidere til grund, at aktielånene blev behandlet revisionsmæssigt anderledes end bankens øvrige lån, idet den interne revision ikke foretog en bonitetsrevision.

Baggrunden for denne beslutning er ikke belyst under sagen.

Enhver beslutning om at yde et lån må som udgangspunkt være baseret på en kreditvurdering af kunden. Landsretten finder derfor, at en kreditgivning uden nogen form for konkret og umiddelbart forudgående kreditvurdering som udgangspunkt må betegnes som uforsvarlig.

Dette må særligt gælde i tilfælde, hvor der tale om udlån af meget store beløb til kunder, hvis virksomhed, herunder likviditet, i det væsentlige er baseret på bankens kreditgivning, og hvor betaling af renter og afdrag på gælden forudsætter, at de købte aktier giver det fornødne afkast.

Hertil kommer, at lånene blev ydet uden sædvanlig sikkerhed, da det ikke var muligt for banken at tage pant i aktierne, fordi dette ville påvirke bankens solvens.

Under disse omstændigheder finder landsretten, at direktionen, som traf beslutningen om at yde lån på de anførte vilkår, som udgangspunkt har optrådt uforsvarligt i forhold til de aktielån, der blev ydet som følge af forhøjelsen af bankens solvensbehov i efteråret 2006. Bestyrelsen, der – i hvert fald ifølge Sagsøgte 1 – godkendte beslutningen om at yde lånene, og som i hvert fald løbende blev orienteret om aktiesalgene uden at foretage sig yderligere i den anledning, har tillige handlet uforsvarligt.

Selvom det således er fastslået, at ledelsen som udgangspunkt har handlet uforsvarligt, skal Finansiel Stabilitet efter almindelige erstatningsretlige regler godtgøre, at dette konkret var ansvarspådragende, og at der er lidt et tab af den krævede størrelse, for at der kan pålægges pligt til at betale erstatning.

- 467 -

Finansiel Stabilitet har fremsat et samlet krav på 667.642.000 kr. i anledning af aktielån ydet til større kunder fra december 2006 til april 2007. Den nærmere opgørelse af kravet er ikke oplyst, men beror på Vidne 5's opgørelse af 23. november 2009, som omfatter i alt 27 aktionærer. Heraf er syv aktionærer tillige omfattet af de ti mest tabsforvoldende engagementer omfattet af sagen.

Der foreligger ikke nærmere oplysninger om de 20 øvrige aktionærer, der ikke indgår i kredsen af de ti mest tabsforvoldende engagementer, herunder navnlig hvorvidt disse aktionærer var i stand til at servicere den omhandlede gæld på det tidspunkt, lånet blev ydet.

Allerede af denne grund finder landsretten ikke grundlag for at pålægge hverken direktion eller bestyrelse at betale erstatning for så vidt angår disse 20 engagementer. For så vidt angår de syv aktionærer, der indgår i kredsen af de ti mest tabsgivende engagementer, må det afdækkes nærmere i forbindelse med de konkrete engagementer, om der i givet fald var tale om uforsvarlig kreditgivning.

Der henvises herom til afsnit 8.

8.5.4. Fejlagtig information til Moody’s

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at Bank 1 ved årsskiftet 2006-2007 afgav fejlagtig information til Moody’s om, at banken havde indført en maksimumgrænse på 600 mio. kr. for bankens engagement med en koncern.

Efter bevisførelsen finder landsretten ikke grundlag for at fastslå, at bankens ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd i forbindelse med videregivelse af oplysningen til Moody’s om en maksimumgrænse, idet det ikke er nærmere afdækket, hvilken betydning dette skulle have haft for Moody’s rating.

8.6. Bankens udlån/kreditgivning

Finansiel Stabilitet har gjort en række anbringender gældende i relation til

kreditsagsbehandlingen i banken såvel generelt som i relation til konkrete engagementer. I dette afsnit forholder landsretten sig til de anbringender, som Finansiel Stabilitet har gjort gældende i relation til den generelle kreditsagsbehandling i banken. I afsnit 8 har landsretten forholdt sig til de anbringender, som er gjort gældende i relation til ti konkrete engagementer. Der er i et vist omfang tale om sammenfald.

- 468 -

8.6.1. Bevillingsbeføjelser og anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 I forhold til spørgsmålet om overholdelse af bevillingsbeføjelser i Bank 1 knytter interessen sig i første række til bankens anvendelse af presserende bevillinger efter kreditinstruksens pkt. 2.8. Finansiel Stabilitet har anført, at omfanget af presserende bevillinger førte til, at bevillingsbeføjelsen i disse tilfælde reelt med direktionens indforståelse kom til at ligge hos bankens menige medarbejdere.

Bankens bestyrelse havde en ubegrænset bevillingskompetence. Denne kompetence var delegeret, således at de enkelte medarbejdere og teams kunne disponere inden for nærmere fastsatte beløbsgrænser. Bankens kreditinstruks indeholdt nærmere regler om bevillingsbeføjelserne. Der henvises i øvrigt til sagsfremstillingens afsnit 4.2.2.

Kreditinstruksens pkt. 2.8 har i den for sagen omhandlede periode – bortset fra en ændring af tidsfristen for forelæggelse for bestyrelsen – haft samme indhold. I perioden fra den 2. juni 2005 til den 24. september 2007 havde den følgende ordlyd:

”Direktionen kan i presserende tilfælde, hvor bestyrelsens godkendelse ikke kan indhentes, foretage bevillinger, der bringer et engagement op over de i denne instruks nævnte maksimumbeløb, jf. dog pkt. 2.6. Sådanne bevillinger forelægges på det førstkommende eller det dernæst følgende bestyrelsesmøde, dog senest 8 uger efter overskridelsen, jf. pkt. 6.4.”

Selvom bestemmelsen er formuleret som en bemyndigelse til direktionen, må det efter bevisførelsen lægges til grund, at denne var videredelegeret til kreditudvalget, der således kunne træffe de samme beslutninger om ydelse af lån som direktionen.

Kreditudvalget bestod i den for sagen relevante periode af Sagsøgte 3, Vidne 5 og Vidne 6, men som anført i sagsfremstillingens afsnit 4.2.4. kunne kreditudvalgets enkelte medlemmer oprindelig i et vist omfang på egen hånd træffe bestemmelse om bevillinger. Som det fremgår nedenfor, var der i banken uklarhed om, hvem der havde kompetence til at meddele sådanne presserende bevillinger.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at adgangen til at meddele presserende bevillinger blev anvendt i meget vidt omfang. Det er ubestridt, at både direktion og bestyrelse var indforstået hermed. Efter de forklaringer, der er afgivet af Sagsøgte 1, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5 og Sagsøgte 8 lægges det til grund, at anvendelsen skete som led i bankens vækststrategi og af hensyn til

- 469 -

konkurrencesituationen, der krævede, at der blev taget effektive og hurtige beslutninger i forhold til kunderne.

En række vidner, herunder Vidne 34, Vidne 36, der tiltrådte som administrerende direktør i Bank 1 i oktober 2008, Vidne 33, der var direktør i Bank 6 og inddraget i den due diligence-undersøgelse, der i foråret 2008 blev foretaget af Bank 1, Sagsøgte 12, Vidne 35 og Vidne 3 har forklaret, at anvendelsen af presserende bevillinger i Bank 1 havde et usædvanligt stort omfang, herunder sammenlignet med andre pengeinstitutter.

De afgivne forklaringer, herunder navnlig forklaringerne afgivet af Sagsøgte 4 og Sagsøgte 7, tyder på, at bankens bestyrelse ikke særligt har overvejet, hvorvidt en bevilling reelt opfyldte betingelsen for at blive anset for presserende.

En sådan udstrakt anvendelse af presserende bevillinger harmonerer ikke med ordlyden af kreditinstruksens pkt. 2.8, der er affattet som en undtagelsesbestemmelse, og anvendelsen synes alt andet lige at rumme en risiko for, at bankens ledelse mister styring med kreditgivningen.

Den udstrakte anvendelse af bestemmelsen ophørte på et tidspunkt efter, at Sagsøgte 12 tog initiativer hertil i efteråret 2007. Det må lægges til grund, at bestemmelsen kun har været anvendt i enkeltstående tilfælde efter Finanstilsynets påbud i februar 2008.

8.6.1.1. Bankens anvendelse af kreditinstruksens pkt. 2.8 Uanset den klare formulering af bestemmelsen må det efter bevisførelsen lægges til grund, at det ikke var klart i banken, hvem der havde kompetence til at meddele presserende bevillinger.

Sagsøgte 1 har forklaret, at kompetencen til at meddele presserende bevillinger lå hos kreditudvalget, hvis kompetence svarede til direktionens bevillingskompetence, og at disse bevillinger således altid blev meddelt på det rigtige niveau i banken.

Vidne 21 fra Team Erhverv har derimod forklaret blandt andet, at alle led i banken kunne udnytte bemyndigelsen, men at der var tale om en undtagelsesbestemmelse. Nogle i banken brugte bemyndigelsen mere, end vidnet selv gjorde, typisk i forhold til

- 470 -

byggebranchen. Navnlig blev den brugt af Person 57, Person 33 og Person 59. Han kan ikke afvise, at han eller folk i hans gruppe har givet tilsagn om lån ud over bevil-lingskompetencen.

At der i banken var en sådan opfattelse, bekræftes af medarbejdere i Team Kredit. Vidne 6 har forklaret, at som han husker det, var 80-90 % af bevillingerne fra Team Erhverv allerede meddelt som presserende bevillinger, når de kom til Team Kredit.

Vidne 5 har forklaret, at da Team Kredit på et tidspunkt blev træt af at lægge navn til Person 6's presserende bevillinger, skrev man Person 6's navn på, men Sagsøgte 1 mente, at det var forkert, fordi banken skulle stå last og brast over for bestyrelsen.

Vidne 5 har videre forklaret, at Sagsøgte 3 meget hurtigt blev bekendt med, at der allerede kunne være truffet beslutning i Team Erhverv, når tingene blev forelagt for kreditudvalget, og at Sagsøgte 3 i den forbindelse tilkendegav, at han ville være blevet fyret fra sit tidligere arbejde, hvis han dér havde gjort noget tilsvarende.

Vidne 24 har forklaret blandt andet, at det i praksis navnlig var Team Erhverv, der kørte mange sager igennem systemet efter kreditinstruksens pkt. 2.8, og at der, når der kom en ansøgning fra Team Erhverv, ofte allerede var meddelt og effektueret en bevilling over for kunden.

Team Kredit blev reelt kun opmærksom herpå, når man via over-trækslisten kunne konstatere, at der allerede var trukket penge på kontoen, idet Team Er-hverv ikke altid oplyste, at lånet allerede var effektueret. Selvom Team Erhverv havde meddelt bevillingen, blev sagerne forelagt som efterbevillinger under henvisning til kreditinstruksens pkt. 2.8.

I langt de fleste tilfælde var han ikke inddraget i sagerne forud for, at Team Erhverv selv bevilgede en kredit.

På grundlag af disse forklaringer lægger landsretten til grund, at bankens bevillingshierarki og forretningsgange ikke i alle tilfælde er blevet fulgt.

De afgivne forklaringer vidner om, at der i praksis har været en meget løs bevillingsstruktur i Bank 1, herunder navnlig i Team Erhverv, og at det i tilfælde, hvor banken har anvendt presserende bevillinger, er forekommet, at et lån i modstrid med kreditinstruksens pkt. 2.8 er blevet bevilget og effektueret over for kunden allerede i sagsbehandlerleddet og således ikke af direktionen eller kreditudvalget.

Det indebærer efter landsrettens opfattelse risiko for, at lån ydes i strid med bankens overordnede kreditpolitik

- 471 -

8.6.1.2. Finanstilsynets holdning Bankens anvendelse af presserende bevillinger var kendt i Finanstilsynet.

Finanstilsynet henledte således den 21. april 2005 som en risikooplysning bankens opmærksomhed på, at de største engagementer i sammenlignelige institutter som hovedregel blev bevilget på bestyrelsesmøder og ikke som presserende sager, at ressourcesituationen i Team Kredit efter tilsynets opfattelse ikke bevirkede, at sager blev presserende, og at direktionens videredelegering af kreditinstruksen var mere omfattende end i sammenlignelige pengeinstitutter, fordi souschefen i Team Kredit kunne bevilge lige så meget som direktionen, idet pkt. 2.8 i instruksen om presserende tilfælde også gjaldt for souschefen, hvis ingen af de andre fra kreditudvalget var til stede.

Ved Finanstilsynets rapport af 3. januar 2007 blev det også meddelt som en risikooplysning, at omfanget af presserende bevillinger var stort, og at dette indebar, at bestyrelsen først efterfølgende fik mulighed for at udtrykke sin holdning til en engagementsundersøgelse. Det blev endvidere anført, at dette forhold – og en række andre forhold – var usædvanlige i et pengeinstitut af Bank 1's størrelse.

Den 7. februar 2008 skred Finanstilsynet til at meddele banken påbud om at ophøre med brugen af presserende bevillinger efter kreditinstruksens pkt. 2.8.

Vidne 32 fra Finanstilsynet har forklaret blandt andet, at tilsynet var bekendt med, at der var mange presserende bevillinger i Bank 1. Denne praksis blev også anvendt i andre pengeinstitutter, men omfanget var meget markant i Bank 1 og satte i realiteten bevillingsinstruksen ud af spil.

Problemet kunne være løst ved at hæve grænsen for, hvad direktionen kunne bevilge, eller man kunne give bestyrelsen den fornødne tid. Det er imidlertid ikke sikkert, at engagementerne ville have set anderledes ud, hvis der ikke havde været tale om presserende bevillinger, fordi bestyrelsen kunne have sagt nej, når sagen efterfølgende blev forelagt, og det har bestyrelsen ikke gjort.

Vidne 32 har desuden forklaret, at han ikke er bekendt med, at presserende bevillinger skulle være meddelt i kunderådgiverleddet. Havde der på dette punkt foreligget en instruksovertrædelse, ville det også være indgået i vurderingen af banken. I første omgang gav tilsynet Bank 1 en risikooplysning om brugen af presserende bevillinger.

Der var også andre pengeinstitutter, der fik risikooplysninger og påbud af denne karakter, men de kunne som regel løse problemet ved at hæve bevillingsgrænserne.

- 472 -

Kendetegnende for Bank 1 var imidlertid, at de presserende bevillinger blev givet i meget store engagementer, der under alle omstændigheder hørte under bestyrelsens kompetence, og at en forhøjelse af grænsen derfor ikke ville have hjulpet.

Vidne 14 fra Finanstilsynet har forklaret, at det store antal presserende bevillinger i Bank 1 medførte en skævhed i forhold til bankens ansvarsfordeling, idet bestyrelsen, som havde ansvaret, først efterfølgende blev orienteret om allerede meddelte bevillinger. Fremgangsmåden var også kendt fra andre institutter, men den var mest udpræget i Bank 1.

Finanstilsynet fik vist oplyst, at det var kreditudvalget, der traf afgørelse, når der blev meddelt presserende bevillinger. Det ville helt sikkert have påvirket Finanstilsynets vurdering, hvis afgørelserne i stedet var blevet truffet af bankens kunderådgivere, idet der jo var tale om bestyrelsesengagementer.

Presserende bevillinger skulle desuden efter tilsynets opfattelse alene anvendes af direktionen i undtagelsestilfælde.

Sagsøgte 1 har forklaret, at bestyrelsen var bekendt med Finanstilsynets brev af 3. januar 2007 om blandt andet omfanget af presserende bevillinger. Det var imidlertid bestyrelsens opfattelse, at der var tale om en fornuftig arbejdstilrettelæggelse, og denne praksis blev derfor fortsat uanset Finanstilsynets opfattelse.

Sagsøgte 3 har forklaret, at risikooplysningen i Finanstilsynets rapport fra 2005 om omfanget af bankens brug af presserende bevillinger i forhold til sammenlignelige banker satte gang i processen om ændring af bevillingsstrukturen, og at bestyrelsen var enig i denne ændring. Da man i 2005 drøftede de presserende bevillinger i bestyrelsen, havde der været enighed om, at man ikke skulle ændre noget.

Sagsøgte 3 har videre forklaret, at de presserende bevillinger var et kritikpunkt i Finanstilsynets rapport fra januar 2007, og at banken herefter ændrede sin bevillingsstruktur med det klare formål at nedbringe antallet af presserende bevillinger. Endvidere indførte man brancheanalyser og ændrede bevillingsgrænserne.

Det må ved vurderingen af bankens omfattende anvendelse af presserende bevillinger indgå som et moment, at Finanstilsynet var bekendt hermed, og at forholdet først i februar 2008 førte til et påbud fra tilsynet.

- 473 -

8.6.1.3. Landsrettens sammenfattende vurdering Selvom anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 har været meget omfattende, og selvom det må lægges til grund, at presserende bevillinger fra navnlig Team Erhverv også er blevet meddelt på et lavere niveau i banken end direktion eller kreditudvalg, fremgår det, at alle de presserende bevillinger i sagen er blevet forelagt for bestyrelsen, og at bestyrelsen ikke har haft bemærkninger til bevillingerne. Det må derfor lægges til grund, at bestyrelsen har været enig i bevillingerne.

Det fremgår af bevisførelsen, herunder forklaringerne afgivet af Sagsøgte 7 og Sagsøgte 5, at de presserende bevillinger blev behandlet på samme måde i bestyrelsen som andre bevillinger.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at det skriftlige materiale, der er blevet forelagt for bestyrelsen i forbindelse med kreditsagsbehandlingen og suppleret af – fortrinsvis – Sagsøgte 3's mundtlige gennemgang på bestyrelsesmøderne, herunder af presserende bevillinger, har været utilstrækkeligt.

Landsretten har herved lagt vægt på oplysningerne om karakteren og omfanget af det fremsendte bestyrelsesmateriale og de afgivne forklaringer, herunder Sagsøgte 3's forklaring, om behandlingen af kreditsager på bestyrelsesmøderne. Det er herunder lagt til grund, at den efterfølgende behandling i bestyrelsen af de presserende bevillinger skete på grundlag af det samme materiale som de andre skriftlige bevillinger.

Det kan ikke lægges til grund, at bestyrelsen har haft viden om, at presserende bevillinger skulle være blevet meddelt af andre end direktionen eller kreditudvalget.

På den anførte baggrund og i lys af Finanstilsynets holdning er der efter landsrettens opfattelse ikke det tilstrækkelige grundlag for at fastslå, at den udstrakte brug af presserende bevillinger eller tvivlen om, på hvilket niveau i banken den presserende bevilling er blevet meddelt, har haft en sådan konkret betydning for bankens kreditgivning, at der ved denne praksis – uanset at den fremstår letsindig og rummer risiko for, at bankens ledelse mister styring med kreditgivningen – er handlet ansvarspådragende fra direktionens eller bestyrelsens side.

Der er således navnlig ikke grundlag for at fastslå, at anvendelsen af presserende bevillinger har ført til indgåelse eller udvidelse af engagementer, som banken ikke ville have indgået i øvrigt.

- 474 -

Den omstændighed, at der i foråret 2008 blev taget ansættelsesmæssige skridt over for erhvervschef Person 6 i anledning af tilsidesættelse af forretningsgange for indstilling og bevilling af kreditter i Team Erhverv, kan ikke føre til en anden vurdering.

Det beror herefter på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde af de kreditter, der er meddelt i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, om omstændighederne i forbindelse hermed har været ansvarspådragende for direktionen eller bestyrelsen.

8.6.2. Anvendelsen af rammebevillinger Bank 1 begyndte på et tidspunkt at anvende rammebevillinger i forhold til større kunder.

Det er ikke belyst, i hvilket omfang banken har anvendt rammebevillinger og i hvilket omfang det var normalt at anvende sådanne i danske pengeinstitutter ud over, at Sagsøgte 3 har forklaret, at rammebevillinger også blev anvendt i Bank 19, hvor han tidligere var ansat.

Omfattet af denne sag er syv rammebevillinger, herunder to rammebevillinger til CenterPlan Gruppen på henholdsvis 636 mio. kr. og 860 mio. kr. dateret den 21. juli 2006 og den 22. juni 2007, to skriftlige bevillinger dateret den 11. oktober 2006 og den 2. oktober 2007 med rammer på henholdsvis godt 643 mio. kr. og 850 mio. kr. til Nestor Invest-koncernen, en skriftlig bevilling dateret den 1. februar 2007 med en ramme på 635 mio. kr. til Stones Invest-koncernen og endelig en skriftlig bevilling af 15. juni 2007 til Capital Group-koncernen med en ramme på 80 mio. kr. til finansiering af køb af pantebreve og ejendomme.

Det er uklart, hvem der kunne disponere inden for den meddelte ramme. De skriftlige bevillinger indeholder ikke oplysninger herom, og de afgivne forklaringer er ikke entydige.

Sagsøgte 7 har forklaret, at det var Team Kredits og kreditudvalgets ansvar at administrere rammen. Særligt i relation til CenterPlan Gruppen har han forklaret, at det varen forudsætning for bestyrelsen, at fremtidige bevillinger blev meddelt af kreditudvalget inden for de givne rammer, både i forhold til de enkelte projekter og i forhold til den beløbsmæssige ramme. Sagsøgte 3 har forklaret, at det var den pågældende afdeling, der kunne disponere sammen med kunden, dog således at alle

- 475 -

dispositioner skulle godkendes i Team Kredit. Vidne 5 har forklaret, at det kun var kreditudvalget, der kunne disponere inden for rammen, ikke den enkelte kunderådgiver.

Vidne 21 har forklaret, at udnyttelsen af en rammebevilling normalt ikke skulle forelægges bestyrelsen igen, men ville blive afklaret af gruppen i erhvervsafdelingen i samråd med Team Kredit i overensstemmelse med de vilkår, som bestyrelsen havde angivet ved rammebevillingen.

Vidne 6 har forklaret, at udnyttelsen af rammebevillinger var henlagt til Team Erhverv, men hvis Team Erhverv var i tvivl om noget i forhold til udnyttelse af rammen, blev Team Kredit spurgt til råds.

Landsretten lægger efter forklaringen afgivet af Sagsøgte 7 som støttes af Vidne 5's og Vidne 21's forklaringer til grund, at det var en forudsætning for bestyrelsen, at der var tale om en delegation til kreditudvalget. Hvorvidt samtlige disponeringer inden for rammen har været forelagt kreditudvalget er ikke belyst under sagen.

Landsretten finder ikke, at en sådan delegation er i strid med § 71 i den dagældende lov om finansiel virksomhed.

Landsretten har ikke grundlag for at fastslå, at de meddelte rammer og de tilknyttede vilkår i sig selv var uforsvarlige.

De rammer, der blev meddelt til CenterPlan Gruppen og Stones Invest-koncernen, var meddelt med henblik på gennemførelse af bestemte projekter, mens den første ramme af 11. oktober 2006 til Nestor Invest-koncernen ikke var konkretiseret på anden måde end, at den kunne anvendes til ”køb, ombygning, renovering og anlægsfinansiering af bolig- og erhvervsudlejningsejendomme efter bankens godkendelse” .

Den anden bevilling dateret 2. oktober 2007 kunne tillige anvendes til køb af pantebreve. Denne bevilling indeholdt nærmere betingelser for ejendoms-og pantebrevsfinansiering. Rammen til Capital Group-koncernen var ligeledes bredt formuleret til køb af pantebreve og ejendomme. Denne indeholdt tillige en beskrivelse af nærmere vilkår for udnyttelse af rammen.

Samtlige bevillinger indeholder en beskrivelse af bankens sikkerhed, hvis værdi imidlertid er anfægtet af Finansiel Stabilitet. Bevisførelsen herom, som alene har bestået i de afgivne forklaringer og de skriftlige bevillinger, giver imidlertid ikke landsretten grundlag for at anfægte disse sikkerheder.

Finansiel Stabilitet har yderligere gjort gældende, at det har været helt uden for normen at give en rammebevilling som presserende bevilling.

- 476 -

Vidne 34 har forklaret, at det ikke gav mening at give rammebevillinger som presserende bevillinger, idet der normalt meddeles en ramme til senere dispositioner, som derfor ikke kan være hastende.

Vidne 6 har i relation til bevillingen til Stones Invest-koncernen forklaret, at han ikke ved, hvorfor bevillingen blev meddelt som presserende, men han går ud fra, at det skyldes, at Team Erhverv allerede havde meddelt bevillingen.

Han har videre forklaret, at det jævnligt forekom, at rammen blev meddelt i en presserende bevilling, selvom det må anses for usædvanligt, idet en ramme sjældent er hastende, men har mere strategisk betydning.

Der er ikke i øvrigt afgivet forklaringer, der nærmere belyser baggrunden for, at banken i flere tilfælde valgte at give rammebevillinger som presserende bevillinger under anvendelse af pkt. 2.8 i kreditinstruksen.

Efter bevisførelsen er der ikke fornødent grundlag for at fastslå, at det generelt betragtet har været ansvarspådragende at give rammebevillinger som presserende bevillinger. Dette gælder også, selvom der måtte være tale om en meget betydelig ramme, og selvom rammebevillinger i endnu højere grad end almindelige presserende bevillinger kan rumme en risiko for, at ledelsen mister styringen med kreditgivningen.

Som det er anført nedenfor i afsnit 8.10. i relation til det konkrete engagement med Stones Invest-koncernen, finder landsretten det imidlertid påfaldende, at bestyrelsen ikke har haft bemærkninger til anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 i forbindelse med en så markant forøgelse af et engagement ved en rammebevilling, navnlig når bevillingsskrivelsen først fremkom på bestyrelsesmødet.

Landsretten har dog ikke grundlag for at fastslå, at dette har været ansvarspådragende.

8.6.3. Fravigelse af bankens retningslinjer Bevillingsbeføjelserne i en bank tilkommer bestyrelsen, som helt eller delvist inden for nærmere rammer kan delegere sin bevillingsret til direktionen, jf. herved § 70 i lov om finansiel virksomhed. De nærmere retningslinjer for denne delegation fastsættes af bestyrelsen i kreditinstruksen, der også fastlægger rammerne for direktionens adgang til videredelegation. I kreditpolitikken beskrives den kreditpolitik, som bestyrelsen ønsker, at bankens ansatte følger.

I det omfang direktion eller ansatte i banken handler i strid med kreditinstruksen eller kreditpolitikken, står de til ansvar over for bestyrelsen. Bestyrelsen kan i enhver henseende

- 477 -

fravige eller tillade fravigelser af sine egne retningslinjer, i det omfang en sådan fravigelse ikke er i strid med lovgivningen eller i øvrigt må anses for uforsvarlig.

Der er under sagen alene fremlagt oplysninger om nogle konkrete fravigelser af interne retningslinjer, mens der ikke er givet et generelt billede af omfanget, herunder omfanget i forhold til sædvanlig praksis i pengeinstitutter. Landsretten har derfor ikke mulighed for at fastslå, at fravigelserne havde et sådant omfang, at det i sig selv var ansvarspådragende. Den omstændighed, at bestyrelsen i et vist omfang fraviger egne retningslinjer eller accepterer, at bankens direktion eller ansatte fraviger disse, kan således ikke i sig selv anses for ansvarspådragende for bestyrelsen.

Et ansvar for bestyrelsen må derfor forudsætte, at det efter en konkret vurdering i hvert tilfælde har været uforsvarligt, at bestyrelsen har fraveget egne retningslinjer eller accepteret en sådan fravigelse.

Under henvisning til det ovenfor anførte om manglende oplysninger om den generelle karakter af fravigelser fra bankens egne retningslinjer finder landsretten heller grundlag for at fastslå et erstatningsansvar i anledning af, at ledelsesberetningerne i bankens årsrapporter for regnskabsårene 2005-2006 eventuelt ikke var retvisende i relation til beskrivelse af kravet om forhåndssalg før byggestart.

8.6.4. Begrænset risikospredning Ifølge ledelsesberetningerne i årsrapporterne 2005-2007 blev bankens risici styret med udgangspunkt i kreditpolitikken. Ifølge kreditpolitikken fra 2004 ville banken således overvåge spredningen i bankens udlån og løbende vurdere, om udlån til en enkelt branche eller kundegruppe kunne true banken som selvstændig bank. Banken søgte ifølge kreditpolitikken ikke en bestemt sammensætning af brancher eller kunder, men bankens udlån burde til enhver tid sigte mod stor spredning af risici.

Bankens risikospredning i udlånsporteføljen blev ifølge ledelsesberetningerne i årsrapporterne 2005-2007 overvåget løbende både for så vidt angår kunder og brancher, og alle beretninger indeholdt diagrammer til illustration af den aktuelle branchefordeling. I beretningen for 2006 er endvidere anført, at banken for at kunne overvåge, om der var en acceptabel risikospredning, i løbet af 2006 havde indført en intern karakterskala til klassifikation af stort set alle erhvervsengagementer og et kreditscoringssystem, der

- 478 -

omfattede alle bankens privatkunder og var baseret på kontoadfærd. Af beretningen for 2007 fremgår, at der nu var oprettet en risikostyringsafdeling, som løbende skulle udvikle de nødvendige risikostyringsværktøjer og desuden havde det koordinerende ansvar for kontakten til Moody’s, hvor Bank 1 i årets løb havde opnået en ekstern rating. Kreditudvalgets brancheanalyse vedrørende projekt- og anlægsfinansiering af ejendomme fra maj 2007, som blev gennemgået for bestyrelsen i juni 2007, er udtryk for, hvordan man i banken overvågede sine branchebestemte risici.

Ifølge Sagsøgte 3 og Sagsøgte 4 opfyldte banken intensionen om stor spredning af risici ved den store spredning i form af forskellige typer af ejendomsprojekter, der omfattede både boliger og erhverv samt salgs- og udlejningsprojekter.

Kreditudvalget havde dog ikke hensigten om spredning af risici i baghovedet i de konkrete sager, men vurderede den konkrete risiko, ligesom kreditpolitikkens bestemmelse om branchespredning ikke indgik i bestyrelsens overvejelser, og bestyrelsen gav ikke direktiver til direktionen om, hvilke kunder man gerne ville have, eller hvilke brancher man ønskede at satse på.

Efter Vidne 4's forklaring havde banken bevidst valgt et stort udlån til ejendomsbranchen, fordi Sagsøgte 1 var tryg ved at kunne sprede risikoen ved siloudlån via muligheden for samlede hensættelser, men han har ikke haft konkrete opgaver i forhold til at analysere bankens spredning på kundeporteføljen.

Vidne 34 har herom forklaret, at det ikke var hans opfattelse, at der var nogen stor branchespredning som beskrevet i kreditpolitikken, navnlig ikke i den centrale erhvervsafdeling, hvor engagementerne koncentrerede sig inden for samme ejendomsrelaterede branche.

Oplysningerne i regnskabsrapporteringerne til bestyrelsen viser, at bankens risici inden for ejendomssektoren steg hen over perioden, fra knapt en tredjedel af bankens udlån i starten af 2005 til næsten halvdelen af bankens udlån i september 2007 og frem. Således er ni af de ti mest tabsgivende engagementer, der er omhandlet af nærværende sag, bevilget inden for denne branche.

Landsretten finder, at en sådan eksponering mod én branche må anses for at indebære en forhøjet risiko for tab på nødlidende engagementer og derfor stiller særlige krav til blandt andet kontroller og forretningsgange i et pengeinstitut.

Det er i den forbindelse uden større betydning, at bankens ledelse mente, at banken havde foretaget en stor risikospredning ved deltagelse i forskelligartede engagementer inden for ejendomsbranchen.

- 479 -

Der er ikke i lovgivningen fastsat rammer for et pengeinstituts risikospredning på brancher ud over rammerne i den dagældende § 145 i lov om finansiel virksomhed for størrelsen af et pengeinstituts engagement med en kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder. Der er heller ikke fastsat en central afgrænsning af branchebegrebet. Finanstilsynet var imidlertid opmærksom på, at Bank 1's forretningsaktiviteter i væsentligt omfang var rettet mod ejendomsbranchen, og dette indgik som et element i Finanstilsynets konklusioner i forbindelse med undersøgelsen i efteråret 2006 om, at bankens solvensbehov burde forøges.

Under disse omstændigheder finder landsretten efter en samlet vurdering ikke grundlag for at fastslå, at bankens ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd ved at fastholde en høj branchekoncentration på ejendomsområdet.

Finansiel Stabilitet har desuden gjort gældende, at direktionen og bestyrelsen har udvist erstatningsansvarspådragende adfærd i forbindelse med, at ledelsesberetningerne i bankens årsrapporter for regnskabsårene 2005-2006 ikke indeholdt en retvisende beskrivelse af bankens risici, idet det fremgik, at engagementer, der oversteg 10 % af bankens basiskapital, ”følges nøje” .

Bevisførelsen har ikke afdækket, i hvilket omfang der blev foretaget overvågning af engagementer med henblik på risikospredning i udlånsporteføljen, og Finansiel Stabilitet har i det væsentligste henvist til Vidne 5's forklaring om, at Team Kredit hverken dagligt eller månedligt fulgte disse engagementer.

Det fremgår samtidig af forklaringerne, at opgaven med at følge op på enkelte engagementer lå i de ansvarlige teams, og det er ubestridt, at bestyrelsen fik forelagt alle de store engagementer enten hel- eller halvårligt, ligesom de blev gennemgået i forbindelse med bankens revision.

Landsretten finder på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at ledelsesberetningerne på dette punkt ikke var retvisende, og landsretten finder derfor ikke, at direktionen eller bestyrelsen har udvist ansvarspådragende adfærd i denne forbindelse.

8.6.5. Anvendelsen af finanskonstruktioner Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at finanskonstruktioner udgjorde en utilstrækkelig og uforsvarlig form for sikkerhed. Antallet gjorde det endvidere tvivlsomt, om banken kunne basere en forretningsmodel på, at banken kunne overtage kundernes projekter, hvis de gik galt, jf. § 25 i lov om finansiel virksomhed

- 480 -

Bank 1 anså finanskonstruktioner for at være en god form for sikkerhed, som blev anvendt i en række tilfælde.

Efter forklaringerne lægges det til grund, at finanskonstruktioner blev anvendt af flere banker for at spare stempelafgift. Det er dog ikke afklaret, om der er tale om finanskonstruktioner i samme forstand, som blev anvendt af Bank 1. Bank 1's konstruktion var udtænkt i Team Erhverv og var allerede anvendt, når kreditsagerne kom til Team Kredit.

Oprindelig var konstruktionen rettet mod de meget gode kunder, banken havde tillid til, og som ikke brød denne tillid, men den udviklede sig til at være meget udbredt, fordi man kunne spare betydelige udgifter til stempler. Sagsøgte 3 Sagsøgte 3 har forklaret, at banken anså finanskonstruktioner for at være lige så sikre som pant.

Flere har forklaret, at en finanskonstruktion kan være fornuftig, hvis aftalerne overholdes, men at en finanskonstruktion ikke giver en lige så god sikkerhed som pant. Den kræver tillid til kunden, idet banken skal være sikker på, at provenuet bliver anvendt til at nedbringe engagementet. Vidne 34 har forklaret, at en finanskonstruktion ikke giver nogen sikkerhed i praksis, idet den bygger på høflighedserklæringer.

Vidne 33 har forklaret, at han kendte begrebet fra sin til i Bank 7, som imidlertid var ophørt med at anvende konstruktionen, da erfaringerne var dårlige. En række vidner har endvidere forklaret, at konstruktionen ikke blev værdiansat, når banken opgjorde sine sikkerheder, og at der derfor i konstruktionen lå en skjult sikkerhed, som skulle tages i betragtning, når der blev opgjort en underdækning i et engagement.

Finanstilsynet blev opmærksom på bankens anvendelse af finanskonstruktioner i forbindelse med gennemgang af bilaget til Intern Revisions protokollat til bankens årsregnskab 2006 og anmodede ved brev af 14. maj 2007 om en redegørelse med en overordnet beskrivelse af elementerne i en finanskonstruktion og en redegørelse for, hvordan banken styrede finanskonstruktioner i relation til § 145 i lov om finansiel virksomhed.

Banken besvarede Finanstilsynets henvendelse ved et brev af 23. maj 2007, jf. afsnit 4.5. i sagsfremstillingen. Banken oplyste, at der ikke var tale om det, man normalt forstår ved en finanskonstruktion. Det fremgår, at begrebet dækkede over en konstruktion, som blev anvendt iforbindelse med finansiering af et byggeprojekt, hvor banken opnåede en enekreditorlignende stilling ved håndpant i aktierne/anparterne i selskabet og ved en

- 481 -

ledelseserklæring og/eller bestemmelse i vedtægterne for selskabet om, at dette ikke måtte påtage sig forpligtelser ud over, hvad der vedrørte ejendommen, som skulle opføres, samt at selskabets vedtægter ikke måtte ændres uden Bank 1's forudgående godkendelse. Dette kunne være suppleret med andre sikkerheder. Modellen blev alene anvendt, hvis der var tale om et til lejligheden stiftet selskab, som alene havde til formål at opføre og sælge den ejendom, som banken skulle finansiere.

Finanstilsynet foretog sig herefter ikke videre. Landsretten lægger afgørende vægt herpå og finder derfor ikke, at der er grundlag for at fastslå, at det generelt var uforsvarligt, at banken anvendte finanskonstruktioner som sikkerhed.

Derer ikke ført nærmere bevis vedrørende omfanget af bankens anvendelse af finanskonstruktioner, herunder med henblik på at fastslå, om finanskonstruktioner blev anvendt i et sådant omfang, at banken ikke ville kunne overtage kundernes projekter, hvis de gik galt. Landsretten har derfor ikke grundlag for at fastslå, at konstruktionen blev anvendt i et sådant omfang, at dette var uforsvarligt.

8.6.6. Summarisk behandling af engagementer Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gældende, at Bank 1 blev påført ukalkulerede risici uden sædvanlig og tilstrækkelig kreditvurdering på en række stadigt stigende engagementer, der alle opererede indenfor ejendomsområdet, og som i et vist omfang var indbyrdes forbundne.

Finansiel Stabilitet har endvidere henvist til, at de meget kortfattede referater af bestyrelsesmøder peger i retning af, at bestyrelsens behandling af kreditsager har været meget summarisk, ligesom antallet af sager, der har været til behandling i bestyrelsen, herunder på de enkelte møder, indebærer, at der kun kan have været kort tid til drøftelse af de enkelte sager.

Som anført ovenfor må det lægges til grund, at der ikke blev foretaget kreditvurdering i forbindelse med bankens lånefinansierede aktiesalg til bankens store kunder. Disse kreditsager indgår derfor ikke i det følgende.

I forklaringerne om bestyrelsens kreditsagsbehandling er det anført, at der var tale om en grundigbehandling af sagerne. Sagsøgte 1 har således forklaret, at kreditsagsbehandlingen i bestyrelsen skete på grundlag af Sagsøgte 3's grundige gennemgang af indstillingerne på bestyrelsesmøderne, der godt kunne tage halvanden time.

- 482 -

Sagsøgte 7 har ligeledes forklaret, at Sagsøgte 3's forelæggelse var god og grundig, herunder med besvarelse af spørgsmål. Sagsøgte 3 har forklaret, at han mener, at hans gennemgang på bestyrelsesmøderne var meget dybtgående.

Han brugte typisk 10-15 timer på at forberede sin fremlæggelse, som skete på grundlag det materiale i form af den skriftlige bevilling, regnskabsbladet og eventuel organisationsplan mv., som Team Kredits sekretariat havde samlet og givet ham tre til fire dage før et møde. Hannævnte typisk en for en de meddelte bevillinger og gennemgik de relevante oplysninger sag for sag.

Det gjaldt alle sager, både bevillingssager og efterbevillinger. Disse beskrivelser er bekræftet af de øvrige deltagere i bestyrelsesmøderne, der har afgivet forklaring.

Landsretten finder på den baggrund ikke, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at bestyrelsens behandling af kreditsager skete på en måde, så bestyrelsen herved har pådraget sig erstatningsansvar. Den omstændighed at referaterne af bestyrelsesmøder er påfaldende kortfattede, er i sig selv ikke fornødent bevis for, at bestyrelsens behandling af kreditsager har været utilstrækkelig. Tilsvarende gælder skøn over den tid, der måtte have været til rådighed for drøftelse af de enkelte sager.

Landsretten kan endvidere ikke lægge til grund, at bestyrelsen har haft en viden eller burde have haft en viden om kreditsagsbehandlingen i banken, herunder viden om at denne ikke skulle have været sædvanlig eller tilstrækkelig, som indebærer, at bestyrelsen har pådraget sig ansvar ved ikke at gribe ind.

Det bemærkes herved yderligere, at ud over udsagn fra vidner har Finansiel Stabilitet ikke ført bevis for, hvori en sædvanlig kreditvurdering og kreditgivning består, herunder ved at indhente responsum eller gennemføre syn skøn.

Hertil kommer, at der er en sådan divergens i forklaringerne om den foretagne kreditvurdering, at landsretten ikke alene på grundlag heraf kan vurdere, hvorvidt vurderingen har været sædvanlig og tilstrækkelig.

8.6.7. Mangelfuldt dokumentmateriale i kundemapperne Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at der i en række tilfælde kun har foreligget sparsomt materiale til grund for indstillinger til bestyrelsen i bevillingsskrivelser. Der er herved henvist til, at Finansiel Stabilitet ikke har kunnet konstatere kundemapper med det relevante materiale.

- 483 -

Landsretten finder ikke, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at direktion eller bestyrelse har været eller burde have været bekendt med, at det skulle forholde sig sådan. Landsretten finder det heller ikke godtgjort, at der generelt i kundemapperne alene forelå et sparsomt og utilstrækkeligt materiale til grund for beslutninger.

Intern Revision og ekstern revision har ikke haft bemærkninger herom, og Finanstilsynet har heller ikke i forbindelse med gennemgang af engagementer haft bemærkninger om, at det materiale, som lå til grund for bevillinger, var utilstrækkeligt. Landsretten må lægge til grund, at de faktiske oplysninger, som er gengivet i bevillingsskrivelserne, bygger på oplysninger fra den enkelte kunde.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at der ikke er tale om et ekstrakt af oplysningerne i kundemappen. I det omfang, der synes at mangle oplysninger i bevillingsskrivelsen, kan dette enten skyldes, at oplysningerne har foreligget, men ikke er fundet relevante at videregive, eller at de ikke er indhentet.

Da der ikke foreligger nærmere oplysninger om indholdet i kundemapperne, kan landsretten ikke alene på grundlag af bevillingsskrivelserne fastslå, at oplysningerne ikke er indhentet, og at det grundlag, bevillingerne er ydet på, således har været utilstrækkeligt.

8.6.8. Team Kredits betænkeligheder ved visse engagementer I ingen af de bevillingsskrivelser, som indgår i sagen, er der udtrykt betænkeligheder i forhold til at bevilge det indstillede. De indeholder heller ikke oplysninger om, at Team Kredit eventuelt så anderledes på sagen end det team, som havde ansvaret for engagementet. Vidne 5 har forklaret, at hvis der havde været uenighed mellem Team Erhverv og Team Kredit, blev det ikke afspejlet i den skriftlige indstilling. Der er heller ikke oplysninger i sagen om, at bestyrelsen mundtligt er blevet orienteret om sådanne betænkeligheder.

Af de afgivne forklaringer fremgår imidlertid, at Team Kredit havde betænkeligheder ved en række engagementer. Vidne 6 har forklaret, at det navnlig i forhold til CenterPlan kneb med at få de nødvendige oplysninger, herunder om baggrunden for overtræk.

Det var dog først i 2007-2008, at banken konstaterede, at forholdene begyndte at stramme til i koncernen, og i sommeren 2007 fandt Team Kredit, at man var ved at nå grænsen for engagementets størrelse.

Dette fandt vej til den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 i form af en oplysning om, at det var vurderingen, at engagementet var vokset kraftigt de senere år ved en lånefinansieret vækst, og at likviditeten derfor var under pres. Dette havde resulteret i betydelige overtræk, hvilket blev betegnet som utilfredsstillende for banken. Det blev videre anført blandt andet, at det var ønskeligt, at koncernen strammede

- 484 -

op på likviditetsberedskabet, og at det burde være bankens mål at få engagementet reduceret og at sikre, at den del, banken finansierede, havde et positivt cash flow.

Det må lægges til grund, at der i Team Kredit også forud for sommeren 2007 var betænkeligheder i forhold til en række af bankens engagementer.

Vidne 5 har således forklaret, at han ikke brød sig meget om bankens engagementer med CenterPlan, Person 41, Stones Invest og Person 51, og han har nærmere konkretiseret sine bekymringer. Der henvises herved til gengivelsen af hans forklaring, herunder nedenfor under de enkelte engagementer.

Vidne 24 har særligt om engagementet med Person 44 forklaret, at det er svært at sige, om Team Kredit også ville have ydet de lån, som Team Ringsted på egen hånd ydede. Uden at han har kunnet give konkrete eksempler har han forklaret, at Team Kredit ikke altid var enig i Sagsøgte 8's vurdering af de bevillinger, der blev forelagt efter kreditinstruksens pkt. 2.8.

Han erindrer ikke, at Person 44 har fået afslag på lån til et projekt i forbindelse med forelæggelse af en sag i kreditudvalget eller bestyrelsen. Det må efter forklaringerne afgivet af Vidne 5 og Vidne 24 fra Team Kredit og til dels Vidne 18 lægges til grund, at Person 44 efter deres opfattelse ikke evnede at styre sine projekter, og at banken havde svært ved at styre ham.

Det må desuden lægges til grund, at Sagsøgte 3 er gjort bekendt med deres betænkeligheder ved engagementet.

Både Vidne 5 og Vidne 6 har, som det fremgår nedenfor i afsnit 8.8.5., endvidere udtrykt stærke reservationer i forhold til bevillingen til Person 3 i marts 2006. Flere vidner har forklaret, at Person 41 havde vanskeligt ved at styre sine projekter, og nogle har anført, at han ikke var kompetent på det byggemæssige område.

Flere vidner har også forklaret, at Person 51 havde problemer med at styre projekter, og at de entreprenører, han entrerede med, manglede den fornødne robusthed. Vidne 25 har i relation til engagementet med Stones forklaret, at han konstaterede, at etape 2 af et byggeri i strid med bankens vilkår var sat i værk, selvom etape 1 ikke var færdiggjort.

Det er ikke under sagen søgt belyst, om Sagsøgte 3 i sine mundtlige redegørelser for engagementerne på bestyrelsesmøderne har inddraget disse betænkeligheder. Det må derfor lægges til grund, at bestyrelsen ikke har været bekendt med Team Kredits betænkeligheder ved engagementerne.

- 485 -

Landsretten finder, at det havde været hensigtsmæssigt, hvis bestyrelsen var blevet gjort bekendt med de betænkeligheder, som Team Kredit nærede i relation til bankens engagementer, således at bestyrelsen kunne træffe sin afgørelse på et fuldt oplyst grundlag.

8.7. Sammenfatning Landsrettens gennemgang ovenfor af bankens generelle forhold viser, at der i den for sagen omhandlede periode på flere punkter har foreligget kritisable forhold i forbindelse med driften af banken, herunder navnlig i forbindelse med bankens omfattende anvendelse af presserende bevillinger.

Bortset fra den manglende kreditvurdering ved udlån til køb af aktier til bankens store kunder har landsretten imidlertid ikke fundet, at der ved den enkeltstående vurdering af disse forhold er udvist ansvarspådragende adfærd af bankens direktion eller bestyrelse.

Spørgsmålet er herefter, om disse kritisable forhold samlet kan føre til, at Bank 1's direktion eller ledelse må anses for at have udvist ansvarspådragende adfærd ved varetagelsen af den overordnede ledelse og daglige drift af Bank 1 i årene 2005-2008, jf. herved navnlig den dagældende aktieselskabslovs § 140, jf. §§ 54 og 56, jf. §§ 70 og 71 i lov om finansiel virksomhed.

Denne vurdering må foretages inden for rammerne af en almindelig og sædvanlig ansvarsvurdering.

Finansiel Stabilitet skal i denne forbindelse løfte bevisbyrden for, at bankens ledelse eller direktion ved den generelle bankdrift har handlet uforsvarligt i et sådant omfang, at der foreligger et ansvarsgrundlag. De skadegørende handlinger eller undladelser skal desuden have været årsag til et påregneligt tab for banken.

Landsretten finder efter bevisførelsen, at der ikke er grundlag for i forbindelse med en sådan samlet bedømmelse at fastslå et erstatningsansvar for Bank 1's direktion eller bestyrelse for den generelle bankdrift i den omhandlede periode. Landsretten finder således, at summen af de forhold, som landsretten har fundet anledning til at fremhæve i afsnittene ovenfor, ikke har en sådan karakter, at de ved en samlet bedømmelse må

- 486 -

indebære, at bankens direktion og ledelse har handlet ansvarspådragende, endsige at der er ført bevis for, at summen heraf har ført til et tab for banken.

Sammenfattende er det således efter bevisførelsen landsrettens opfattelse, at der – bortset fra forholdet vedrørende lånefinansierede køb af aktier i banken – hverken enkeltvis eller samlet inden for rammerne af en almindelig og sædvanlig ansvarsvurdering er grundlag for at drage en konklusion om, at bankens direktion eller bestyrelse har udvist ansvarspådragende adfærd som led i opgavevaretagelsen ved den generelle drift af Bank 1.

8.8. Ti konkrete engagementer Finansiel Stabilitet har udvalgt de ti mest tabsgivende engagementer og gjort gældende, at direktion og bestyrelse er ansvarlige for de tab, som måtte være lidt på disse engagementer.

Den indledende udvælgelse af engagementer, der begrunder erstatningskravet, er således foretaget på baggrund af et opgjort tab af en vis størrelse og ikke på grundlag af en konstateret ansvarspådragende adfærd.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at der foreligger en ansvarspådragende adfærd af direktion og bestyrelse i alle disse ti mest tabsgivende engagementer, som stort set alle vedrører udlån til erhvervskunder inden for ejendomsbranchen, og hovedparten var kunder i bankens centrale erhvervsafdeling i Roskilde, Team Erhverv.

Vurderingen af, hvorvidt en konkret bevilling eller et helt engagement, som direktion og/eller bestyrelse har besluttet, har været uforsvarlig, må foretages på baggrund af de oplysninger som forelå, da beslutningen om at yde bevillingen blev truffet. Oplysninger om efterfølgende omstændigheder, som er tilgået banken, kan som udgangspunkt ikke tillægges vægt ved vurdering af forsvarligheden ved indgåelse af engagementet, men kan tillægges vægt i det omfang, de har haft en sådan karakter, at de burde føre til en efterfølgende revurdering af engagementet, og i det omfang direktion/bestyrelse er blevet gjort bekendt hermed.

Vurderingen må endvidere foretages på grundlag af den viden, som den enkelte havde eller havde adgang til, da beslutningen om at yde bevilling blev truffet. Oplysninger, som har foreligget i banken, men som den pågældende ikke har været bekendt med, kan som udgangspunkt ikke tillægges betydning ved vurderingen af den pågældendes ansvar.

- 487 -

En beslutning om ydelse af et lån er som udgangspunkt baseret på et forretningsmæssigt skøn navnlig på grundlag af en kreditvurdering af kunden, herunder med oplysninger om projektet, kundens finansielle forhold, den stillede sikkerhed og kundens evne til at drive virksomheden, sammenholdt med bankens overordnede kreditpolitik og retningslinjer, herunder dens risikovillighed.

Landsrettens vurdering af forsvarligheden af et sådant skøn må ligeledes bero på et skøn i hvert enkelt tilfælde, og der bør udvises forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige skøn, der er udøvet ved bevilling af et lån. Vurderingen må i nogen grad bero på, i hvilket omfang der er foretaget en sædvanlig kreditvurdering.

Det er imidlertid ikke ved sagkyndige erklæringer eller udtalelser fra brancheorganisationer søgt belyst, hvilke krav, der generelt kan stilles til et forsvarligt grundlag for kreditgivning i en bank. Det er heller ikke ved syn og skøn i denne sag søgt belyst, i hvilket omfang konkrete bevillinger har været forsvarlige.

I Bank 4-sagen blev der på begæring af Bank 4 gennemført syn og skøn af en række engagementer i 2007, herunder af engagementer, der indgår i denne sag. Hovedparten af engagementerne, der er omfattet af erstatningskravet i denne sag, har været omfattet af dette syn og skøn. Skønsmændene har i deres hovedkonklusion anført, at ”der med det mangelfulde materiale ikke foreligger et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Bank 1 på noget tidspunkt inden den 14. december 2007, burde have nedskrevet på de af Skønstemaet omfattede engagementer udover det, der allerede var foretaget.”

Landsretten finder imidlertid ikke, at dette syn og skøn får nævneværdig selvstændig betydning i denne sag efter Finansiel Stabilitets proceserklæring fra juni 2017– kort før afslutning af hovedforhandlingen – hvorefter det med visse forbehold, som er uden betydning i denne relation, er tilkendegivet, at det ikke gøres gældende, at der skulle være nedskrevet i større omfang pr 31. december 2007, end det faktisk endte med at ske, jf. ovenfor under afsnit 8.1.1.

I det omfang, der måtte være varetaget andre hensyn end for banken rene forretningsmæssige hensyn, kan dette få betydning for vurderingen af, om en kreditgivning har været forsvarlig. Hvor andre hensyn end hensynet til bankens forretning måtte have

- 488 -

foreligget, finder landsretten således, at der må stilles skærpede krav til, at direktion og bestyrelse har sikret, at hensynet til banken ikke er blevet tilsidesat. Sådanne andre hensyn end rene forretningsmæssige hensyn kan navnlig være begrundet i inhabilitet eller andre forhold, hvor det er åbenbart, at en kredit ikke hviler på rene forretningsmæssige hensyn for banken. Den omstændighed, at bestyrelse og direktion selv var aktionærer og dermed havde interesse i bankens aktiekurs, ses ikke at have haft betydning i relation til bevilling til konkrete engagementer.

Banken havde udarbejdet et ”loyalitetsprogram” for blandt andre Sagsøgte 1, som indebar, at han havde mulighed for at opnå personlig økonomisk gevinst ved kursstigninger på bankens aktier.

Der var endvidere etableret en incitamentsordning, hvor udvalgte medarbejdere navnlig i bankens erhvervsafdeling ud over bonus tildeltes gratisaktier i forbindelse med de kraftigt voksende kundeporteføljer ud fra en vurdering af blandt andet kundeindtjening pr. medarbejder.

Sådanne ordninger kan indebære en risiko for, at usaglige hensyn spiller ind ved kreditgivning, men de var ikke i strid med den dagældende lovgivning, og de kan derfor ikke i sig selv indebære et skærpet ansvar for bankens ledelse. Det må derfor bero på en konkret vurdering, om ordningerne har haft en sådan virkning på risikovilligheden, at de har været årsag eller medvirkende årsag til tab.

Som det fremgår af de nedenstående afsnit, er det imidlertid efter bevisførelsen ikke påvist, at eventuelle tab skyldes, at banken har indgået engagementer under indflydelse af disse ordninger.

Landsrettens skønsmæssige vurdering af de konkrete bevillinger må navnlig foretages på grundlag af det materiale, som den bevilgende instans har haft til rådighed, herunder bevillingsskrivelserne med tilhørende bilag samt øvrige oplysninger om engagementet og kunden, som bestyrelsen måtte have været i besiddelse af. Landsrettens vurdering må navnlig være, om oplysningerne har en sådan karakter, at lånet ikke burde være ydet eller fortsat, eller om materialet har udgjort et utilstrækkeligt grundlag.

Som anført ovenfor i afsnit 6 kan det ikke lægges til grund, at kreditsagsbehandlingen generelt betragtet har været utilstrækkelig. Landsrettens vurdering af de konkrete engagementer i det følgende er derfor koncentreret om, hvorvidt det kan fastslås, at grundlaget for den enkelte bevilling har været mangelfuldt, eller hvorvidt det på grundlag af de oplysninger, som bestyrelse og direktion har været i besiddelse af, kan fastslås, at der

- 489 -

var tale om et engagement af en sådan karakter, at direktion eller bestyrelse har pådraget sig erstatningsansvar.

Den omstændighed, at et engagement er blevet gennemgået af Finanstilsynet som tilsynsmyndighed i forbindelse med tilsynets undersøgelser i februar og marts 2005, oktober 2006 og december 2007, må indgå med en ikke ubetydelig vægt i landsrettens vurdering af den konkrete kreditgivning. Det har desuden en vis betydning, at banken siden 2006 var undergivet et skærpet tilsyn.

I det omfang tilsynet har gennemgået sagsmappen vedrørende et konkret engagement, har det som anført ovenfor betydning ved vurderingen af, om kreditgivningen har bygget på fornødent grundlag, at tilsynet ikke har haft bemærkninger til indholdet i sagsmapperne.

Ved sin gennemgang må det endvidere lægges til grund, at Finanstilsynet i øvrigt er blevet bekendt med en række af de forhold, der gøres gældende af Finansiel Stabilitet som uforsvarlig långivning, herunder oplysninger om låntagernes indtægts- og formueforhold samt sikkerhedsstillelser, herunder disses form.

Finanstilsynets karaktergivning må anses for en vurdering af lånets bonitet på grundlag af de oplysninger, der var til rådighed for Finanstilsynet.

Finansiel Stabilitet har i relation til flere af engagementerne anført, at den vurdering, der blev foretaget af Bank 7 og Bank 6 medio 2008, bør tillægges vægt ved vurderingen af det uforsvarlige i engagementet. Landsretten bemærker, at disse vurderinger er tilbageskuende og foretaget som led i due diligence-undersøgelser i forbindelse med de pågældende bankers overvejelser om at købe hele eller dele af Bank 1. Set i det lys kan disse bankers vurderinger af boniteten i de konkrete engagementer kun tillægges begrænset vægt ved vurderingen af et eventuelt erstatningsansvar for direktion og bestyrelse i Bank 1.

I relation til hvert enkelt engagement har Finansiel Stabilitet opgjort et foreløbigt estimeret minimumstab og et foreløbigt realistisk tab. Landsretten har forholdt sig til denne måde at opgøre et tab på nedenfor under afsnittene vedrørende engagementerne med Person 3 og Nestor Invest-koncernen.

Hvis intet andet er anført under de ti engagementer, hørte engagementet under Team Erhverv.

- 490 -

8.8.1. Capital Group-koncernen Bestyrelsen fik 2006-2007 engagementet forelagt ved tre skriftlige bevillinger. I de to første af disse var der allerede bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse.

Ved den første skriftlige bevilling, dateret 16. august 2006, bevilgedes en ramme på 52,9 mio. kr. til køb af en bolig- og erhvervsejendom i Livjægergade i København samt en garanti overfor DLR. Ejendommen, der var stort set udlejet, blev erhvervet med henblik på indretning af ejerlejligheder og salg, hvorved forventedes en fortjeneste på 25-35 mio. kr.

Efter oplysningerne i sagen var selskabet, der var tildelt rating 35, nystiftet i april 2006 og bankens engagement etableret samme år.

Der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger i form af dokumenter eller forklaringer, der giver grundlag for at fastslå, at direktion eller bestyrelse handlede ansvarspådragende ved behandlingen af denne bevilling, hvor der var budgetteret med et årligt driftsoverskud på ca. 355.000 kr. efter renter og afdrag, og hvor bankens sikkerhed skønnedes af en sådan størrelse og karakter, at der ikke var underdækning på engagementet.

Det efterfølgende forløb tyder da heller ikke på, at banken har lidt et tab på denne bevilling, som ikke er medtaget i Finansiel Stabilitets tabsopgørelse. Det er ikke oplyst, om banken eventuelt måtte have haft overskud på denne del af engagementet med Capital Group. Det er oplyst, at ejendommen Adresse 1 blev solgt på tvangsauktion for 51,6 mio. kr.

Ved den anden skriftlige bevilling dateret den 2. januar 2007 bevilgedes en ramme på 120 mio. kr. til finansiering af køb af ejendomsselskaberne Avanti A/S og datterselskabet Avanti City Vest A/S, som da ejede i alt 11 erhvervsejendomme i Midtjylland. Det forventedes, at ejendommene efter videreudvikling kunne sælges til en markedspris på ca. 226 mio. kr. Engagementet var før denne bevilling opgjort til 34 mio. kr.

Der er heller ikke vedrørende denne bevilling for landsretten fremkommet oplysninger i form af dokumenter eller forklaringer, der giver grundlag for at fastslå, at direktion eller bestyrelse handlede ansvarspådragende ved behandlingen af bevillingen, hvor der var budgetteret med en årlig forrentning på 5,73%. Underdækningen var opgjort til 80 mio. kr. svarende til en kredit ydet Capital Group ApS til finansieringen af opkøbet på 80 mio. kr. Det fremgår dog, at banken havde pant i aktierne i selskaberne og en tilbagetrædelseserklæring, hvorved opnåedes en enekreditor-lignende status. Det

- 491 -

efterfølgende forløb tyder heller ikke på, at banken har lidt et tab på denne bevilling, som desuden ikke indgår med et beløb i Finansiel Stabilitets oversigt over tab. Det er ikke oplyst, om banken eventuelt måtte have haft overskud på denne del af engagementet med Capital Group. Finansiel Stabilitet har dog oplyst, at to ejendomme i Avanti A/S er solgt i fri handel for beløb, der er i alt 18 mio. kr. mindre, end banken havde pant for. Tabet på de to ejendomme er dog ikke opgjort, og der foreligger ikke oplysninger om de øvrige ni ejendomme.

Der blev den 3. januar 2007 ydet koncernen et lån på 5 mio. kr. til køb af aktier i Bank 1. Lånet, der ikke fremgår af den skriftlige bevilling af 2. januar 2007, blev ydet i henhold til kreditinstruksens pkt. 2.8. Finansiel Stabilitet har ikke gjort anbringender gældende i relation til dette lån. Som sagen derfor er forelagt og procederet, har landsretten ikke grundlag for at forholde sig hertil.

Ved den tredje skriftlige bevilling af 15. juni 2007 bevilgedes 80 mio. kr. til køb af pantebreve og ejendomme i Ejendomsselskabet Toftevej A/S, hvor Capital Group ejede 60 % af aktiekapitalen. Endvidere bevilgedes en ramme på 150 mio. kr. til et ikke angivet datterselskab til finansiering af pantebreve. Der er i bevillingsskrivelsen anført en række nærmere vilkår for køb af pantebreve. Det er i bevillingen anført, at rammen udvides med 150 mio. kr. Det fremgår ikke, hvorfor bevillingen på 80 mio. kr. ikke er medtaget i denne beskrivelse af rammeudvidelsen.

I Team Kredits notat af 11. oktober 2007 vedrørende engagementet med Capital Group er det konkluderende anført, at engagementet, der da blev opgjort til ca. 431 mio. kr., vurderes som fornuftigt afdækket og uden risiko i det kommende år. I Team Risikos risikorapport af 28. januar 2008, som bestyrelsen fik forelagt, er engagementet tildelt en gennemsnitlig vægtet rating på 334.

Trækket på engagementet, der er anført til ca. 487 mio. kr., er opgjort til ca. 297 mio. kr. og sikkerheden opgjort til ca. 199 mio. kr. I en risikorapport af marts 2008, der er tilgået bestyrelsen, er den gennemsnitlige automatiske rating på engagementet opgjort til 349. Trækket på engagementet, der er anført til ca. 489 mio. kr., er opgjort til ca. 299 mio. kr. og sikkerheden opgjort til ca. 228 mio. kr.

Disse oplysninger, hvorefter engagementet er ratet i den næstbedste klasse, viser efter landsrettens opfattelse ikke en sådan udvikling i engagementet siden bevillingen af 15. juni 2007, at bankens ledelse burde have reageret.

- 492 -

At Team Kredit i sin rapport af 25. april 2008 vedrørende kreditopfølgning i Team Erhverv har anført, at værdien af pantebrevene er tvivlsom, giver ikke landsretten fornødent grundlag for at fastslå, at der ikke i banken var overblik over pantebrevsporteføljen. Det er samtidig anført, at der er behov for en yderligere undersøgelse, som ikke ses at være foretaget.

Af et referat af en teamhøring med Team Erhverv den 28. april 2008, hvori blandt andre Sagsøgte 12 deltog, fremgår dog, at den uudnyttede ramme for pantebrevsfinansiering skal nedskrives. Det fremgår ikke, om bestyrelsen har været involveret i eller orienteret om denne beslutning.

Den omstændighed, at Bank 7 i sin due diligence-rapport af 19. august 2008 har anført, at det ikke var muligt at vurdere prioritetsstilling og værdi af pantebreve lagt til sikkerhed, giver heller ikke landsretten grundlag for at konkludere, at der ikke i banken var overblik over pantebrevsporteføljen. Det kan heller ikke alene på grundlag af, at Bank 7 i rapporten vurderede tabsrisikoen til at være høj og på ca. 122 mio. kr., fastslås, at de tre bevillinger ikke burde være givet, og at ledelsen således skulle have handlet ansvarspådragende, da det blev besluttet at yde bevillingerne.

Engagementet optræder på overtrækslister den 6. december 2007 og den 11. august 2008. Efter oplysningerne om overtrækkene er der efter landsrettens vurdering tale om midlertidige overtræk i forbindelse med køb og salg af ejendomme, som ikke burde give anledning til særlige reaktioner fra bankens side.

Samlet set finder landsretten, at Finansiel Stabilitet ikke har godtgjort, at bestyrelse eller direktion har handlet på en sådan måde, at de har pådraget sig et ansvar i forbindelse med de tre bevillinger til dette engagement eller efterfølgende har undladt at agere på oplysninger, som talte for en afvikling af engagementet ud over de tiltag, som blev gjort i foråret 2008.

Den omstændighed, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at der er fulgt op på aftaledatoer, kan ikke føre til, at det lægges til grund, at der ikke er foretaget opfølgning fra bankens side.

Landsretten finder herefter, at der ikke er grundlag for at fastslå, at direktion eller bestyrelse har udvist ansvarspådragende adfærd i forbindelse med bankens engagement med Capital Group.

- 493 -

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

8.8.2. CenterPlan Gruppen Engagementet var indgået før 2005. Landsretten skal derfor ikke forholde sig til, om det var uforsvarligt at indgå engagementet, men om det var uforsvarligt at udvide det ved de efterfølgende bevillinger i 2005 og de følgende år.

Bestyrelsen fik i perioden 2005-2008 engagementet forelagt ved 11 skriftlige bevillinger. Finansiel Stabilitet har dog navnlig fremhævet otte skriftlige bevillinger i perioden 2005 til medio 2007. I syv af disse tilfælde var der allerede bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse.

Der er tale om et engagement, som fra 2005 til første halvår af 2007 voksede betydeligt. De dokumenter, som er fremlagt i sagen, viser stor aktivitet i perioden fra den skriftlige bevilling af 21. juli 2006 til den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 og giver indtryk af, at der i perioden forekommer bevillinger, som burde have været forelagt bestyrelsen på et tidligere tidspunkt end den 22. juni 2007. Dette spørgsmål har imidlertid ikke været genstand for nærmere bevisførelse.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at der i banken ikke blev foretaget en kreditvurdering forud for lånene til CenterPlan Gruppens projekter, bortset fra aktielånet omtalt nedenfor. Derfor lægges det til grund, at der i banken blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten finder videre, at direktion og bestyrelse har kunnet støtte sig til den skriftlige indstilling med forudgående kreditvurdering, idet der ikke ses at være fremkommet oplysninger, som kunne føre til et andet skøn end det, der var foretaget i banken, og som havde ført til indstillingen i de skriftlige bevillinger.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at CenterPlan ikke havde likviditet til at forrente og afvikle sine lån, og at en regnskabsanalyse ville have afsløret, at koncernens værdier var baseret på opskrivninger og den reelle soliditet meget ringe. Dette støttes dels på en forklaring af Vidne 5, hvorefter likviditeten i koncernen var dårlig, dels på Team Kredits rapport af 12. oktober 2007 og dels på Finansiel Stabilitets egne vurderinger på baggrund af sagens oplysninger. Der er imidlertid ikke foretaget syn og skøn, og der er heller ikke fremlagt dokumentation for, at bestyrelsen var bekendt med, at det skulle

- 494 -

forholde sig sådan. Landsretten har derfor ikke grundlag for at fastslå, at hverken den ansvarlige kreditmedarbejder eller bankens ledelse af de økonomiske oplysninger, som forelå, kunne eller burde kunne indse, at der var behov for en regnskabsanalyse, og at en sådan analyse ville have afdækket, at CenterPlan Gruppen på det tidspunkt ikke var kreditværdig.

I den ottende skriftlige bevilling af 22. juni 2007 var det anført, at det var vurderingen, at engagementet var vokset kraftig de senere år ved en lånefinansieret vækst, og at likviditeten derfor var under pres. Dette havde resulteret i betydelige overtræk, hvilket blev betegnet som utilfredsstillende for banken. Det var videre anført, at det var ønskeligt, at koncernen strammede op på likviditetsberedskabet, og at det burde være bankens mål at få engagementet reduceret og at sikre, at den del, banken finansierede, havde et positivt cash flow.

Sagsøgte 1 og Sagsøgte 3 har forklaret, at de anså engagementet for at forløbe upåfaldende og med nogle gode sunde projekter med fornuftig økonomi for kunden og dermed for banken. Sagsøgte 3 har forklaret, at han anså CenterPlan for at være en rigtig god kunde og en erfaren og kompetent samarbejdspartner.

Han var dog på tidspunktet for årsrapporten for 2007 klar over, at banken skulle have fokus på engagementet, der hen over de første måneder af 2008 udviklede sig til at være tæt på et kriseengagement.

Vidne 5 har forklaret at banken allerede i 2006 bad CenterPlan Gruppen om et likviditetsbudget, men at Person 6 under et møde på Sagsøgte 1's kontor gav udtryk for, at virksomheden på grund af sin karakter slet ikke kunne udarbejde et budget. Dette undrede vidnet, der var bekymret over, at man længe havde set overtræk på CenterPlan, og Team Kredit var bekymret.

Vidne 6 har forklaret, at det kneb med at få de nødvendige oplysninger, herunder om baggrunden for overtræk. Det var dog først i 2007-2008, at banken konstaterede, at forholdene begyndte at stramme til i koncernen. Han har videre forklaret, at der efterhånden blev tale om et pænt stort engagement.

På et tidspunkt begyndte projekterne at trække ud, og i sommeren 2007 fandt Team Kredit, at man var ved at nå grænsen for engagementets størrelse.

Landsretten finder, at episoden, som Vidne 5 har beskrevet, gør det antageligt, at Sagsøgte 1 har fået viden om vanskeligheder med at få budgetter på projekter i koncernen, men finder ikke, at der er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at

- 495 -

tilsidesætte det skøn, som er blevet udøvet i situationen, eller for at fastslå, at der generelt er bevilget på grundlag af mangelfulde budget- eller regnskabsoplysninger.

Landsretten lægger til grund, at hverken Team Kredit eller direktionen fandt engagementet problematisk før medio 2007, hvorefter banken fulgte engagementet. Dette blev intensiveret fra første halvdel af 2008, hvor banken påbegyndte en afvikling af engagementet.

Der er ikke holdepunkter for at fastslå, at bestyrelsen er bibragt et andet indtryk eller var i besiddelse af oplysninger, som gav grundlag for en anden vurdering. Landsretten finder derfor, at bestyrelsen ikke har haft anledning til at reagere før medio 2007.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at banken endsige bestyrelsen burde have reageret og taget initiativ til afvikling af engagementet på et tidspunkt forud herfor. Oplysningerne om en hensættelse på 15 mio. kr. i regnskabet for 2004 og overskridelsen i forhold til den dagældende § 145 i lov om finansiel virksomhed omkring årsskiftet 2006-2007 kan ikke føre til et andet resultat.

Den skriftlige bevilling af 22. juni 2007 var en rammebevilling, der var bevilget som presserende i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og hvorved den tidligere bevilgede ramme på 636 mio. kr. blev forhøjet med 224 mio. kr. til i alt 860 mio. kr. En del af rammeforhøjelsen bestod i en aktiekredit på 60 mio. kr. til moderselskabet Virksomhed ApS 1 til køb af aktier i Bank 1.

Det må som anført i afsnit 5.3.2. lægges til grund, at denne aktiekredit i lighed med øvrige lån til store kunders aktiekøb blev ydet uden forudgående kreditvurdering, hvilket ud fra en generel betragtning er uforsvarligt. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at der i alle konkrete tilfælde foreligger et erstatningsansvar.

Der er således ikke for landsretten fremkommet oplysninger i form af vidneforklaringer, syn og skøn eller tilsvarende, der giver sikkert grundlag for at fastslå, at det på bevillingstidspunktet var uforsvarligt at bevilge dette aktielån, herunder at der ikke var udsigt til, at koncernen kunne servicere det.

Ifølge en opgørelse af 23. november 2009 udarbejdet af Vidne 5 var de omhandlede aktier erhvervet mere end otte uger forud, den 16. april 2007.

Dette sidste fremgår imidlertid ikke af den skriftlige bevilling, og der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger, der godtgør, at bestyrelsen var bekendt med og dermed havde anledning til at reagere på denne overskridelse af fristen i kreditinstruksens pkt. 2.8 for forelæggelse for bestyrelsen.

- 496 -

Finanstilsynet var opmærksom på engagementet og konkluderede på grundlag af sin undersøgelse af bankens solvensbehov i efteråret 2006, at engagementet ud fra en stresstest indeholdt en særlig høj risiko. Bestyrelsen blev orienteret om resultatet af engagementsgennemgangen på et bestyrelsesmøde den 20. november 2006.

Efterfølgende blev bestyrelsen på et bestyrelsesmøde den 21. december 2006 orienteret om, at engagementet var bankens største, og at det udgjorde 34,4 % af bankens basiskapital. Finanstilsynet fastholdt i den undersøgelse, som blev forelagt direktionen den 20. december 2007, vurderingen af, at engagementet havde en særlig høj risiko.

Uanset engagementets størrelse og høje risiko er det ikke godtgjort, at Centerplan i 2006 havde en sådan manglende likviditet til at forrente og afvikle sin gæld, at værdierne var baseret på opskrivninger, og at der var en så ringe soliditet, at det var ansvarspådragende for direktion og bestyrelse.

Landsretten har herved i særlig grad lagt vægt på, at skønsmændene i Bank 4-sagen om dette engagement har anført, at der efter det officielle koncernregnskab for 2006 var ”tale om en velkonsolideret kunde med betydelig egenkapital som var bundet op i let realiserbare aktiver. Det vil sige, at der var midler til at kunden kunne servicere sin bankgæld” . Finansiel Stabilitet har ikke under denne sag imødegået dette.

For så vidt angår regnskabsåret 2007 har Finansiel Stabilitet i sin proceserklæring fra juni 2017 tilkendegivet, at det gøres ikke gældende, at det er dokumenteret, at der skulle være nedskrevet i større omfang pr. 31. december 2007, end det faktisk endte med at ske.

Direktion og bestyrelse havde grund til at forvente, at der blev ført den fornødne kontrol med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team.

Der er ikke oplysninger i sagen, som giver landsretten sikkert grundlag for at fastslå, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol eller i øvrigt havde oplysninger, der gjorde, at bestyrelsen burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger. Det er derfor ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse ikke tog særskilt initiativ med henblik på kontrol med dette engagement.

Det bemærkes i den forbindelse, at overskridelsen af grænsen i henhold til den dagældende lov om finansiel virksomhed § 145 og den efterfølgende overskridelse af Finanstilsynets dispensation kan opfattes som udtryk for manglende kreditstyring af engagementet, således som skønsmændene også har anført i deres besvarelse af tillægsspørgsmål 10 under pkt. iv.

Dette er imidlertid ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at der generelt set har været tale om manglende kontrol med engagementet.

- 497 -

Samlet set finder landsretten, at der har været tale om et engagement forbundet med en vis forøget risiko både på grund af selskabsopbygningen, forretningsmodellen, den størrelse engagementet fik i løbet af den korte periode, og på grund af antallet af bevillinger bevilget efter pkt. 2.8 i kreditinstruksen og med fravigelse af bankens kreditpolitik.

Landsretten finder imidlertid ikke, at der er grundlag for at fastslå, at bestyrelsen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med håndteringen af engagementet. Landsretten finder endvidere ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Sagsøgte 1 har haft en viden, der giver det fornødne grundlag for at gøre ham erstatningsansvarlig for bankens håndtering af dette engagement.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

8.8.3. City Development-koncernen Den væsentligste del af det opgjorte tab relaterer sig til Ejendomsselskabet Ørestad Syd, som fik bevilling til køb af en byggegrund, som måtte tvangssælges med et stort tab. Boet efter Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S blev afsluttet med en dividende på 22,15 %. Finansiel Stabilitet fik således udbetalt ca. 26 mio. kr. af et samlet krav på ca. 119 mio. kr.

En bevilling til Ejendomsselskabet Amerika Plads A/S gav kun et mindre tab, idet dette konkursbo blev afsluttet med en dividende på 93,77 %. Finansiel Stabilitet fik således udbetalt ca. 345 mio. kr. af et samlet krav på ca. 368 mio. kr.

Bevillingen til Amerika Plads A/S indgår i Finansiel Stabilitets tabsopgørelse, men det er ikke gjort gældende, at der er handlet ansvarspådragende i forbindelse med selve bevillingen til dette projekt. Der er ikke fremlagt oplysninger om gevinster eller tab på de øvrige bevillinger til projekter i koncernen.

I årene 2005-2008 behandlede banken ti skriftlige bevillinger til koncernen, hvoraf de seks bevillinger er fremlagt i sagen. Finansiel Stabilitet har alene gjort gældende, at direktion og bestyrelse har handlet ansvarspådragende i forbindelse med to af disse bevillinger, nemlig bevillingerne af 14. august og 19. september 2006.

Bevillingen af 14. august 2006 vedrører Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S’ køb af et grundstykke med henblik på opførelse af boliger og erhverv. På dette tidspunkt var koncernens samlede engagement på ca. 511 mio. kr. Det er oplyst, at koncernen på dette tidspunkt havde gennemført flere projekter eller var i gang med projekter, der gav

- 498 -

overskud. Der blev ansøgt om en ramme på 85 mio. kr. til udlån/garanti for købesum. Lånet skulle udbetales til et nystiftet aktieselskab, der var ratet 400. Efter budgettet skulle grunden koste knapt 113 mio. kr. Byggeriet skulle opdeles i etaper, og der blev kun søgt om finansiering af grundkøbet, da minimum 50 % skulle være solgt, før byggeriet kunne gå i gang, og der kunne tages stilling til byggelån.

Grundstykket, der skulle købes af Ørestadsselskabet I/S, var beliggende ved Amager Fælled i umiddelbar nærhed af metrostation og indfaldsveje. På grundlag af en mæglervurdering var der budgetteret med en avance på ca. 21 mio. kr. Selskabet ville selv indskyde 45 mio. kr. i projektet til delvis dækning af grundkøb og projektudviklingsomkostninger. Som sikkerhed blev der etableret en finanskonstruktion.

Det indebar, at banken til sikkerhed modtog pant i anparterne i selskabet, tilbagetrædelseserklæring for eventuelle koncernselskabers tilgodehavender samt tinglyst pantsætningsforbud. Selskabets vedtægter indeholdt krav om, at selskabet ikke måtte påtage sig andre forpligtelser ud over, hvad der vedrørte ejendommen, og at vedtægterne ikke kunne ændres uden Bank 1's skriftlige accept.

Der var ikke stillet kaution for selskabet. Bevillingen blev bevilget i henhold til kreditinstruksens punkt 2.8.

Ved bevillingen dateret 19. september 2006 blev der blandt andet bevilget en forhøjelse af rammen, hvorved bankens samlede udlån til projektet udgjorde 105 mio. kr. Baggrunden herfor var, at selskabets eget indskud reduceredes med 20 mio. kr. fra 45 mio. kr. til 25 mio. kr.

Der er ikke i den skriftlige bevilling anført nærmere om baggrunden, og bestyrelsesreferatet indeholder ikke oplysninger om bestyrelsens drøftelser.

Det kan undre, at bestyrelsen uden videre accepterede denne mindre egenfinansiering i en situation, hvor der var tale om et projektselskab uden indtægter, og hvor koncernen ikke havde kautioneret, men landsretten finder ikke, at der er holdepunkter for at tilsidesætte det udøvede skøn.

Da der ikke er fremlagt nærmere oplysninger om afviklingen af selskabet og om baggrunden for dividenden på 22,15 %, herunder oplysninger om andre kreditorer, og om hvad grundstykket indbragte ved salg, er der ikke grundlag for at fastslå, at anvendelsen af finanskonstruktion som sikkerhed i stedet for pant i grundstykket har ført til det realiserede tab for banken.

At bestyrelsen samtidig med bevillingen blev gjort bekendt med, at koncernen var i overtræk med ca. 1 mio. kr. kan ikke føre til et erstatningsansvar, henset til at der var tale om et overtræk i forbindelse med afregningen af en ejendomshandel. Bevisførelsen i øvrigt giver heller ikke grundlag for at fastslå, at direktion eller bestyrelse i øvrigt handlede ansvarspådragende ved behandlingen af disse to bevillinger.

- 499 -

Samlet set finder landsretten ikke, at der er oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at tilsidesætte det skøn, bestyrelsen har udøvet i forbindelse med denne samlede bevilling på i alt 105 mio. kr. med henblik på køb og udvikling af et grundstykke for ca. 113 mio. kr. af Ørestadsselskabet I/S, og hvor økonomien i det færdige projekt var underbygget af en mæglervurdering.

Der er ikke anført nærmere om baggrunden for, at der ikke blev stillet krav om kaution fra et eller flere af de øvrige selskaber i koncernen. Det havde været naturligt i lys af selskabets finansielle forhold og den anvendte sikkerhedskonstruktion.

Uanset om dette beror på en fejl eller et skøn, er der imidlertid ikke fremkommet sådanne oplysninger, at landsretten har grundlag for at statuere erstatningsansvar for bestyrelse og direktion som følge heraf.

At årsregnskabet for 2006 viste et negativt driftsresultat kan ikke i sig selv tillægges afgørende betydning for ansvarsvurderingen, da der var tale om et selskab etableret i 2006 med henblik på dette ene projekt, som først var påbegyndt i 2006.

I Intern Revisions engagementsgennemgang i perioden 17. september til 5. oktober 2007 konstateredes ”manglende registrering af sikkerhedsrelationer” . Bestyrelsen havde grund til at forvente, at der i banken blev fulgt op herpå. Det kan derfor ikke føre til erstatningsansvar, at Intern Revision ved en revision, der var foretaget i perioden 28. maj til 20. juni 2008, konstaterede, at dette fortsat manglede. På dette tidspunkt var det for sent at reagere herpå, og det er i øvrigt ikke dokumenteret, at bankens tab helt eller delvist skyldes manglende registrering af sikkerhedsrelationer.

Bestyrelsen havde indtil april 2008 grund til at forvente, at projektet udviklede sig som forudsat, og at der blev ført den fornødne kontrol med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team. Det er heller ikke dokumenteret, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol, eller i øvrigt havde oplysninger, der gjorde, at bestyrelsen burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger. Det er derfor ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse ikke tog særskilt initiativ med henblik på kontrol eller af egen drift tog initiativ til afvikling af dette engagement.

Det er oplyst, at projektet aldrig blev iværksat. Der er ikke ført nærmere bevis for baggrunden herfor, hvad banken foretog sig i den anledning og i hvilket omfang bestyrelsen blev orienteret ud over orienteringen i overtrækslisterne af 10. april 2008 og

- 500 -

11. august 2008. Af den første overtræksliste fremgår, at banken arbejdede med sagen, og at der var aftalt møde med klienten for at drøfte engagementet. Af den anden overtræksliste fremgår, at der var lavet et oplæg, hvor Ejendomsselskabet Ørestad Syd A/S blev overtaget af CSV Invest ApS, der var ejet af Bank 10, og at aftalen lå til godkendelse ved Team Kredit. Det kan ikke bebrejdes bestyrelsen, at den i lys af disse oplysninger ikke tog selvstændige initiativer.

Engagementet var omfattet af Finanstilsynets undersøgelse i 2007, som bestyrelsen blev præsenteret for på et møde den 20. december 2007. Det var et af de 29 engagementer, som tilsynet vurderede til at have en særlig høj risiko ved en væsentlig konjunkturnedgang, uden at der var tale om en alvorlig krise, og der blev foretaget en reservation på 45 mio. kr. på City Development og 28 mio. kr. på Nordkranen A/S, men der blev ikke stillet krav om nedskrivning, og der er ikke i årsregnskabet for 2007 foretaget nedskrivning på engagementet.

Sammenfattende finder landsretten herefter ikke, at direktion eller bestyrelse har handlet eller haft en viden som indebar en handlepligt, som gør dem erstatningsansvarlige for det tab, der muligt blev lidt som følge af bevillingerne til City Development-koncernen.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

8.8.4. Person 41-koncernen Virksomhed ApS 3, der var ejet af Person 41, var moderselskab for en række datterselskaber med et stort antal lejemål. Koncernen beskæftigede sig tillige med nybyggeri af enfamiliehuse, rækkehuse samt ejerlejligheder til videresalg. Koncernen beskæftigede egne håndværkere og stod selv for administrationen samt salg og udlejning af ejendomme.

For landsretten har Bank 1's udlån til Person 41-koncernen drejet sig om tre projekter, Projekt, Trekroner og Upperten. Der er ydet bevillinger til andre projekter i koncernen, uden at Finansiel Stabilitet har gjort erstatningsansvar gældende vedrørende disse. Der er i sagen forelagt fire skriftlige bevillinger for perioden 2005-2008 vedrørende Person 41-koncernen samt to overtrækslister, hvorpå koncernen optræder.

Efter Sagsøgte 3's forklaring blev Person 41-koncernen først kunde i banken i 2005.

Flere vidner, herunder Vidne 25, Vidne 6 og Vidne 36, har forklaret, at Person 41 havde vanskeligt ved at styre sine projekter, og nogle har

- 501 -

anført, at han ikke var kompetent på det byggemæssige område. I den skriftlige bevilling af 17. oktober 2005 er det imidlertid anført, at ”Det er vores vurdering at Person 41 er en kompetent forretningsmand, der har stor indsigt i ejendomsbranchen” . Finansiel Stabilitet har desuden undladt at inddrage en række af koncernens projekter under denne erstatningssag. Landsretten lægger til grund, at det skyldes, at det ikke har indebåret et erstatningsansvar at medvirke til finansiering af disse projekter.

Landsretten finder derfor ikke, at der foreligger sådanne sikre holdepunkter for, at Person 41's kompetencer og evner til at styre sine projekter var så åbenbart ringe, at der allerede af den grund er handlet ansvarspådragende ved at indgå engagementet med koncernen.

Under alle omstændigheder er det ikke godtgjort, at direktionen eller bestyrelsen har været eller er blevet gjort bekendt med sådanne oplysninger eller andre oplysninger, der gjorde det åbenbart for bestyrelsen, at det forholdt sig således. Flere ansatte i banken har på forskellig måde forklaret, at de var utrygge ved eller forbeholdne over for bankens engagement med Person 41.

Efter bevisførelsen kan det imidlertid ikke lægges til grund, at disse forbehold hverken skriftligt eller mundtligt er kommet til bestyrelsens kendskab.

Uanset at der i banken kun har foreligget sparsomme oplysninger om Person 41's privatøkonomi, finder landsretten ikke – henset til beskrivelsen i bevillingsskrivelserne og det tilknyttede materiale, som tilgik bestyrelsen – at det er godtgjort, at direktion og bestyrelse havde sådanne oplysninger, at der er grundlag for, at landsretten tilsidesætter det skøn over kreditværdigheden, der er udøvet i forbindelse med indgåelse af engagementet.

Det, der er anført i Bank 7's due diligence-rapport fra medio 2008, kan ikke føre til andet resultat i relation til bestyrelsens viden og skøn på det tidspunkt, hvor engagementet blev indgået.

Ifølge forklaringen afgivet af Vidne 6 frafaldt kreditudvalget et krav om forhåndssalg i projekterne vedrørende Hyrdebakken og Trekroner efter forelæggelse for Sagsøgte 1. Der var heller ingen egenfinansiering. Når bevillingerne blev meddelt som presserende, skyldtes det, at projekterne reelt allerede var sat i værk.

Ud over at banken fraveg sin egen kreditpolitik, er det ikke ved syn og skøn eller på anden måde godtgjort, at det var tale om en uforsvarlig beslutning på det tidspunkt, hvor den blev truffet. Landsretten har derfor ikke sikre holdepunkter for at tilsidesætte det skøn, der

- 502 -

ligger til grund for, at kreditudvalget på det tidspunkt fandt det forsvarligt at fravige bankens egen kreditpolitik i relation til forsalg og egenfinansiering og at indstille dette til bestyrelsen, som tilsluttede sig dette skøn.

Engagementet var omfattet af Finanstilsynets gennemgang i 2006, uden at dette førte til reservationer eller krav om nedskrivninger.

I sin rapport af 7. februar 2008 omtalte Finanstilsynet engagementet som et af 29 engagementer med særlig høj risiko, og der blev foretaget en reservation på 41,5 mio. kr., men der blev ikke stillet krav om nedskrivning, og der blev ikke i årsregnskabet for 2007 foretaget nedskrivning på engagementet.

Bestyrelsen var tidligere blevet orienteret om tilsynets vurdering, idet tilsynet havde forelagt denne på et bestyrelsesmøde den 20. december 2007.

Der er ikke foretaget syn og skøn i denne sag, men skønsmændene i Bank 4-sagen, har efter en gennemgang af 17 engagementer, herunder dette engagement, anført, at der med det mangelfulde materiale, de havde til rådighed, ikke forelå et tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at Bank 1 på noget tidspunkt i 2007 inden den 14. december 2007, burde have nedskrevet på de gennemgåede engagementer udover det, der allerede var foretaget.

Herefter og efter Finansiel Stabilitets proceserklæring fra juni 2017, hvorefter det med visse forbehold, som er uden betydning i denne relation, anføres, at det ikke gøres gældende, at der skulle være nedskrevet i større omfang pr. 31. december 2007, end det faktisk endte med at ske, finder landsretten det ikke godtgjort, at det i 2007 var uforsvarligt at videreføre engagementet, eller at det burde have været afviklet i 2007.

Efter oplysningerne i sagen, herunder forklaringen af Sagsøgte 3 og den skriftlige bevilling af 14. marts 2008, kan det lægges til grund, at banken på dette tidspunkt arbejdede på at nedbringe engagementet. Landsretten finder ikke grundlag for at fastslå, at dette burde være sket på et tidligere tidspunkt i 2008.

Vidne 6, som var den medarbejder i Team Kredit, der havde ansvaret for Person 41-koncernen, har forklaret, at han havde de oplysninger, han havde brug for vedrørende dette engagement. Selve kreditsagen vedrørende engagementet er ikke fremlagt. Det har derfor ikke været muligt under sagen at se og forholde sig til de dokumenter, der lå til grund for kreditvurderingen i engagementet. Der er derfor heller ikke grundlag for at fastslå, at kreditgivningen til Person 41 skete på utilstrækkeligt grundlag.

- 503 -

Direktion og bestyrelse havde grund til at forvente, at der blev ført den fornødne kontrol med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team. Det er heller ikke dokumenteret, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol eller i øvrigt havde oplysninger, der indebar, at bestyrelsen burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger. Det er derfor ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse ikke tog særskilt initiativ med henblik på kontrol med dette engagement.

Der er ikke i øvrigt anført omstændigheder, der giver landsretten grundlag for at fastslå, at direktion og bestyrelse handlede uforsvarligt og ansvarspådragende i forbindelse med de skriftlige bevillinger af 17. oktober 2005 til Brainstones Byg ApS og Brainstones Trekroner ApS og af 15. september 2006 til Upperten A/S.

Efter de forklaringer, der er afgivet af Vidne 5 og Vidne 6, må det lægges til grund, at banken var bevidst om, at projektet vedrørende Upperten A/S var forbundet med underskud på første etape, og at banken derfor anså risikoen for tab som en slags markedsføringsomkostning.

Der er ikke grundlag for at fastslå, at bestyrelsen har gjort sig sådanne overvejelser, men der er i øvrigt ikke grundlag for at anfægte det skøn, som bestyrelsen har udøvet.

Samlet set finder landsretten, at der har været tale om et engagement forbundet med en vis forøget risiko, hvor banken alligevel har valgt at fravige sin almindelige kreditpolitik. Landsretten finder imidlertid, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte de skøn, som er udøvet i forbindelse med håndteringen af engagementet.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

8.8.5. Person 3 Finansiel Stabilitet har navnlig gjort gældende, at det var uforsvarligt og ansvarspådragende at udvide og videreføre engagementet med Person 3 i stedet for at afvikle det i tide, idet engagementets størrelse og misforholdet til Person 3's betalingsevne indebar en væsentlig risiko for tab.

Det var uforsvarligt og ansvarspådragende at meddele den skriftlige bevilling af 13. marts 2006 på 99.562.000 kr. og at udvide engagementet i oktober 2007 med 110.327.000 kr. i stedet for at begrænse tabsrisikoen.

Det er anført, at bevillingens størrelse i forhold til underdækningen medførte en væsentlig risiko for tab, og at stop loss-klausulen, som alene blev aftalt ved den første af de to bevillinger, var en utilstrækkelig sikkerhed for banken. Finansiel Stabilitet har gjort

- 504 -

gældende, at tabsbegrænsningspligten er iagttaget, og at der er lidt et påregneligt tab på 148.150.000 kr.

Det er ikke under sagen oplyst, hvornår Person 3 blev kunde i Bank 1, men det fremgår, at han allerede var kunde, da bevillingen, der er dateret den 13. marts 2006, blev behandlet. Han var også aktionær på dette tidspunkt, idet det fremgår, at han den 27. januar 2006 var den niendestørste aktionær. Sagsøgte 3 har dog forklaret, at Person 3 ikke var kunde i banken i 2004.

Det fremgår videre, at han pr. 2. februar 2006 havde lån i banken for ca. 45 mio. kr., uden at der dog under sagen er fremlagt nærmere dokumentation for engagementet. Af materialet, der var vedlagt den skriftlige bevilling til bestyrelsen, fremgår, at Person 3's personlige indkomst i 2006 var angivet til 1 mio. kr.

Hans nettoformue var pr. 7. februar 2006 opgjort til ca. 13 mio. kr., idet hans samlede aktiver var opgjort til ca. 59 mio. kr., heraf ca. 5 mio. kr. i fast ejendom, ca. 53 mio. kr. i aktier i Bank 1 og ca. 1 mio. kr. i kunst og indlån, mens gælden var opgjort til ca. 46 mio. kr., heraf ca. 1 mio. kr. i fast ejendom og ca. 45 mio. kr. i form af lån i banken.

Det fremgår ikke nærmere, hvilke sikkerheder der var etableret for mellemværendet med banken. Det er heller ikke fremlagt en nærmere oversigt over bankens indtægter på mellemværendet.

Ved en skriftlig bevilling af 13. marts 2006 bevilgedes ca. 75,5 mio. kr. i form af en ramme for et udlandslån, hvoraf ca. 3 mio. kr. skulle anvendes til køb af en ejendom mod sikkerhed i et ejerpantebrev på 1,3 mio. kr. i ejendommen, og resten skulle anvendes til køb af aktier i Bank 1. Endvidere blev 20 mio. kr. bevilget til prolongering og forhøjelse af en ramme for valutaterminsforretninger med 10 mio. kr.

Endelig blev 4 mio. kr. bevilget til Person 3 og Person 21's køb af et værtshus mod sikkerhed i et ejerpantebrev på 2,7 mio. kr. i ejendommen. Sagen blev behandlet efter kreditinstruksens pkt. 2.8 under henvisning til behovet for et hurtigt svar vedrørende køb af ejendommen, og fordi Person 3 ønskede at købe aktierne i Bank 1 straks.

Det fremgår af sagen, at han ved fem handler den 1. marts 2006 havde købt aktier i Bank 1 for samlet godt 64 mio. kr.

Det må lægges til grund, at Person 3 ikke havde lønindtægter, som gjorde det muligt at betale renter og afdrag på det eksisterende lån på ca. 45 mio. kr., som han derfor alene kunne vedligeholde ved hjælp af formueafkast i form af løbende årlige aktieudbytter fra Bank 1 og indtægter på handler med beholdningen af aktier i Bank 1.

- 505 -

Som sagen er forelagt landsretten, skal landsretten ikke forholde sig til forsvarligheden af engagementet forud for bevillingen af 13. marts 2006.

Landsretten finder i lys af Person 3's indtægts- og formueforhold, at det for banken var helt uforsvarligt at yde et lån i den størrelsesorden, der blev ydet ved bevillingen af 13. marts 2006, i en situation, hvor Person 3 allerede havde lånefinansierede aktier i banken for ca. 53 mio. kr., og hvor hans muligheder for at servicere gælden i al væsentlighed beroede på en fortsat gunstig udvikling i aktiekursen.

Dette må gælde uanset, at Person 3's formue som følge af stigende aktiekurser var positiv og uanset aftalen om, at der skulle være værdier svarende til en overdækning på 20 % og en aftale om stop loss på 10 %. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at Person 3 måtte være risikovillig og i kraft af sin uddannelse havde forståelse for rækkevidden af sine dispositioner.

Efter de afgivne forklaringer, herunder forklaringen afgivet af Vidne 5, hvorefter ingen af kreditudvalgets medlemmer havde lyst til at meddele bevillingen på grund af beløbets størrelse, og forklaringen afgivet af Vidne 6, hvorefter han over for Sagsøgte 1 gav udtryk for, at der var tale om en høj risiko i forhold til en privatperson, finder landsretten det ubetænkeligt at lægge til grund, at det var Sagsøgte 1, der personligt godkendte bevillingen og besluttede at forelægge den for bestyrelsen.

Baggrunden var, at der var tale om en vigtig person i lokalsamfundet, og en kunde, som banken ønskede at knytte til sig, sådan som det fremgår af den skriftlige bevilling af 13. marts 2006 og som forklaret af Sagsøgte 3 og Vidne 5.

De sagsøgte har gjort gældende, at der ikke er handlet ansvarspådragende ved det lånebaserede aktiesalg. Der er herved henvist til Østre Landsrets dom af 9. oktober 2015 i sag B-876-11 (Bank 10-dommen), der er under anke.

Det blev i dommen konstateret, at banken ved et lånebaseret salg af såkaldte Capee-beviser til Virksomhed 6 blev bedre stillet end før overdragelsen af Capee-beviserne og den hermed forbundne etablering af lånet, idet banken herved opnåede, at et selskab hæftede for 60 mio. kr., mens banken havde sikkerhed i Capee-beviserne for gælden.

Landsretten finder, at det samme ikke gør sig gældende i denne sag, hvor banken undlod at tage pant i aktierne.

Landsretten finder derfor, at Sagsøgte 1 som direktør er ansvarlig for det mulige tab, som banken måtte lide ved denne uforsvarlige bevilling. Landsretten finder videre, at bevillingen var så åbenbart uforsvarlig, at bestyrelsen også måtte indse dette på baggrund af det materiale, som bestyrelsen fik forelagt sammen med bevillingen, og at

- 506 -

bestyrelsen derfor også er ansvarlig for det mulige tab. Da Sagsøgte 7 ikke var til stede i det bestyrelsesmøde, hvor bevillingen blev meddelt, og da det ikke er godtgjort, at han efterfølgende udtrykkeligt har tiltrådt bevillingen, kan et ansvar dog ikke gøres gældende over for ham, selvom han ikke ses efterfølgende at have taget afstand fra bevillingen.

Ved den anden bevilling af 16. oktober 2007 blev engagementet på 125,7 mio. kr. udvidet med ca. 110,3 mio. kr. til i alt 236 mio. kr. Der var således tale om en meget stor udvidelse af et i forvejen dårligt engagement, som havde udviklet sig til det værre. Som det er forklaret af Sagsøgte 3, var der på dette tidspunkt en betydelig underdækning på engagementet, fordi aktiekursen var faldet.

Banken havde derfor valget mellem at lukke engagementet og realisere tabet eller at fortsætte engagementet i forventning om, at aktiekursen steg igen. Flere vidner har forklaret, at det ikke var muligt at udnytte den aftalte stop loss-klausul, idet et salg af så stor en aktiepost blot ville have påvirket markedet negativt.

Landsretten finder ikke grundlag for at anfægte denne vurdering og har ikke grundlag for at fastslå, at klausulen kunne have været udnyttet på et tidligere tidspunkt, eller at det kan lægges direktion eller bestyrelse til last, at det ikke skete.

Selvom det ikke har været ansvarspådragende at yde denne anden bevilling, er det tab, som måtte blive lidt, en påregnelig følge af den første bevilling, således at de ansvarlige for den første bevilling, også er erstatningsansvarlige for tab, der måtte blive lidt ved dette forsøg på at begrænse bankens tab.

Samlet set finder landsretten således, at Sagsøgte 1 som direktør og de sagsøgte medlemmer af bestyrelsen, bortset fra Sagsøgte 7, som ikke var til stede i det bestyrelsesmøde, hvor bevillingen blev meddelt, er erstatningsansvarlige for det tab, som banken måtte have lidt ved disse to bevillinger til Person 3. Der er ikke oplyst omstændigheder, der giver grundlag for at lempe ansvaret for det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem Sagsøgte 8.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at der er lidt et tab på 148.150.000 kr. Finansiel Stabilitet har ikke herved foretaget fradrag for de indtægter, der er oppebåret på engagementet, og der er ikke fremlagt kontoudtog eller lignende, der gør det muligt for landsretten at opgøre disse indtægter. Det fremgår heller ikke, i hvilket omfang der ved

- 507 -

opgørelsen af kravet er taget højde for det samlede lån på ca. 45 mio. kr., som Person 3 angiveligt havde opnået forud for bevillingen af 13. marts 2006.

Ifølge Vidne 5's opgørelse af 23. november 2009 er de samlede lånefinansierede aktiekøb foretaget af Person 3, Person 43 og Person 21 i perioden fra 25. juni 2005 til 26. oktober 2007 opgjort til 137.975 styk. Vidne 5 har forklaret, at man ikke af oversigten kan se, om aktierne efterfølgende var solgt igen. Det fremgår, at der er indgået en akkordaftale den 26. oktober 2009 med Person 3 og Person 43.

I denne er engagementet omfattet af akkorden opgjort til et nettobeløb på ca. 139,9 mio. kr. og det er aftalt, at dette beløb akkorderes ved indbetaling af ca. 2,2 mio. kr.

Af et brev af 28. august 2014 fremgår, at der mellem Finansiel Stabilitet på den ene side og Person 3, Person 43, Person 21 og et kommanditselskab på den anden side er indgået aftale om indbetaling af i alt 6,1 mio. kr. til nedbringelse af disses samlede gæld til Finansiel Stabilitet. Finansiel Stabilitet har ikke redegjort for sammenhængen mellem disse beløb.

Der er således usikkerhed om opgørelsen af beløbet. Hertil kommer, at der skal foretages fradrag for såvel indtægter i form af renter og gebyrer på lånet og eventuelle sparede udgifter. Et eventuelt tab på den del af engagementet, der var indgået forud for den 13. marts 2006, skal desuden fradrages i tabet. Under disse omstændigheder har landsretten ikke mulighed for at foretage en opgørelse af det realiserede tab.

Landsretten finder endvidere ikke grundlag for at foretage en skønsmæssig opgørelse navnlig i en situation, hvor det havde været muligt for Finansiel Stabilitet at foretage en egentlig opgørelse af tabet eller i øvrigt fremkomme med oplysninger, der ville gøre det muligt for landsretten at udøve et skøn.

8.8.6. Person 44-koncernen Person 44 var kunde i Bank 1 før 2005. Ifølge Finansiel Stabilitets oplysninger var summen af udlån til Person 44-koncernen pr. 31. december 2004 ca. 85 mio. kr., mens koncernens faktiske træk var ca. 91 mio. kr. Da engagementet således var indgået før 2005, skal landsretten ikke forholde sig til, om det var uforsvarligt at indgå engagementet, men om det var uforsvarligt at udvide det ved de efterfølgende bevillinger i 2005 og de følgende år.

- 508 -

Efter det, der er oplyst af Finansiel Stabilitet, fik bestyrelsen i perioden 2005-2008 engagementet forelagt ved 11 skriftlige bevillinger. Der er i sagen fremlagt otte skriftlige bevillinger, hvoraf seks allerede var bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse.

Sagsøgte 8, som var filialchef i Team Ringsted og tillige medarbejdervalgt medlem af bestyrelsen, var kundeansvarlig for engagementet. Han har forklaret, at han ikke havde nogen særlig forstand på forretninger omkring fast ejendom. Han fik hjælp til det meste vedrørende engagementet fra en medarbejder i Team Ringsted og fra Team Kredit, hvortil der var jævnlig kontakt. Han har videre forklaret, at han ikke var i stand til at udfærdige sådanne komplicerede skriftlige bevillinger, og at disse blev udarbejdet i Team Kredit. Engagementet blev i 2007 reelt overtaget af Team Kredit.

Vedrørende manglende kreditvurdering har Vidne 5 og Vidne 24 forklaret, at Sagsøgte 8 gav lånetilsagn, der ikke virkede velovervejede, og at han manglede meget på det kreditmæssige. Vidne 24 har forklaret, at Team Kredit ikke altid var enig i Sagsøgte 8's vurdering af de bevillinger, der blev forelagt efter kreditinstruksens pkt. 2.8.

Vidne 5 har videre forklaret, at han to gange indskærpede overfor Sagsøgte 8, at denne skulle foretage en vurdering af kreditværdigheden, før han bevilgede lån. De har også forklaret, at da Person 44 var kautionist, efterlyste de flere gange regnskaber for Person 44 personligt, uden at disse kom frem.

Finansiel Stabilitets anbringende om, at Person 44 ikke evnede at styre sine projekter, og at banken havde svært ved at styre ham, bygger i det væsentlige på forklaringer afgivet af Vidne 5 og Vidne 24 og til dels på forklaringen afgivet af Vidne 18. Det må lægges til grund, at Sagsøgte 3 er gjort bekendt med deres betænkeligheder ved engagementet. Sagsøgte 1 er muligvis også gjort bekendt hermed, men efter bevisførelsen kan landsretten ikke fastslå dette med sikkerhed.

Ingen af disse betænkeligheder har fundet vej til bevillingsskrivelserne. Det fremgår heller ikke, at Person 44 ikke evnede at styre sine projekter. Bevillingsskrivelserne i dette engagement afviger ikke fra bevillingsskrivelserne i de øvrige engagementer på en sådan måde, at det peger i retning af, at der ikke er foretaget en kreditvurdering. Der er heller

- 509 -

ikke forklaringer om, at der til bestyrelsen på anden måde er tilgået oplysninger om, at der i dette engagement ikke har været foretaget en sædvanlig kreditvurdering, eller at den samlede bestyrelse er gjort bekendt med disse betænkeligheder. Der er således ikke dokumentation for, at Team Kredits betænkeligheder er formidlet til bestyrelsen i bevillingsskrivelserne eller på anden måde.

Sagsøgte 8 har forklaret, at det ikke var hans opgave at orientere bestyrelsen om engagementet. Landsretten bemærker, at Sagsøgte 8 har haft en særlig viden om dette engagement. Selvom han måtte have været opmærksom på Team Kredits betænkeligheder ved engagementet, er dette dog ikke tilstrækkeligt til at gøre ham erstatningsansvarlig. Når Team Kredits betænkeligheder ikke er udtrykt i de skriftlige bevillinger, har Sagsøgte 8 heller ikke af egen drift haft anledning til at tage emnet op i bestyrelsen.

Direktion og bestyrelse havde grund til at forvente, at der blev ført den fornødne kontrol med engagementet i Team Kredit eller Team Ringsted. Det er ikke under sagen belyst, hvorfor bestyrelsen ikke er blevet orienteret om Team Kredits betænkeligheder ved engagementet.

Koncernen optrådte i perioden 2005-2008 på 20 overtrækslister. Landsretten finder, at der er tale om et stort antal overtræk i forhold til antallet af overtræk på de øvrige engagementer. Bortset fra et overtræk i december 2006 på ca. 31 mio. kr. og et overtræk i august 2008 på ca. 27 mio. kr., var der imidlertid tale om beløb på ca. 1-8 mio. kr., og samtlige overtræk var ledsaget af en plausibel forklaring.

De enkelte overtræk fremstod således isoleret set som velbegrundede og uproblematiske. Hertil kommer, at Vidne 6 har forklaret, at man ikke ud fra en overtræksliste kan afgøre, om en kunde kan servicere sin gæld, og man kan heller ikke heraf udlede noget generelt om likviditetssituationen i en koncern. Hvis en kunde konstant er i overtræk, kunne det imidlertid tyde på, at kunden ikke har styr på sin likviditet.

Under disse omstændigheder finder landsretten derfor ikke, at antallet af overtræk i sig selv burde have ført til en reaktion fra bestyrelsens side, eller at der er fornødent grundlag for at fastslå, at det er ansvarspådragende, at bestyrelsen ikke reagerede på overtrækslisterne.

- 510 -

Der er ikke i øvrigt oplysninger i sagen, som giver landsretten grundlag for at fastslå, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol, og at bestyrelsen således burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger. Det bemærkes særligt, at der ikke er fremkommet oplysninger, der giver grundlag for at gøre Sagsøgte 8 erstatningsansvarlig for eventuel manglende kontrol med engagementet i kraft af sit medlemskab af bestyrelsen. Det er derfor ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse ikke førte kontrol med dette engagement.

Det er ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse måtte have varetaget bankens interesser, herunder ved aktiesalg. Landsretten bemærker i øvrigt, at Finansiel Stabilitets erstatningskrav i relation til Person 44-koncernen alene relaterer sig til konkrete engagementer i koncernen. Da de omhandlede aktier er erhvervet af Person 44 personligt, er eventuelle tab på disse aktiesalg således ikke omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bestyrelse og direktion har handlet ansvarspådragende ved at eksponere banken imod yderligere tab i stedet for at gribe ind og foretage tabsbegrænsning. Finansiel Stabilitet har dog ikke præciseret, hvornår der burde være grebet ind og foretaget tabsbegrænsning. Landsretten finder ikke, at der i det materiale, som bestyrelsen har været i besiddelse af, er oplysninger som viser, at bestyrelsen burde have truffet beslutning om initiativer med henblik på tabsbegrænsning på et tidligere tidspunkt, end det rent faktisk skete.

Engagementet var omfattet af Finanstilsynets gennemgang af 32 engagementer i efteråret 2006. Bestyrelsen blev orienteret herom på et bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Efter den gennemførte stresstest vurderede tilsynet, at engagementet havde en særlig høj risiko med risiko for tab på 135 mio. kr. Den aktuelle risiko på engagementet blev vurderet til ca. 24 mio. kr., hvis engagementet blev nødlidende.

Engagementet var også omfattet af tilsynets undersøgelse i 2007, som direktionen blev præsenteret for på et møde den 20. december 2007. Tilsynet vurderede, at engagementet havde en særlig høj risiko ved en væsentlig konjunkturnedgang, uden at der var tale om en alvorlig krise. Tilsynet foretog derfor en reservation på 86 mio. kr., men stillede ikke krav om nedskrivning.

Der er ikke i årsregnskabet for 2007 foretaget nedskrivning på engagementet.

- 511 -

Sammenfattende finder landsretten herefter, at de sagsøgte ikke har handlet eller haft en viden som indebar en handlepligt, som gør dem erstatningsansvarlige for det tab, der muligt blev lidt som følge af bevillingerne til Person 44-koncernen.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

8.8.7. Møllegården-koncernen Hovedaktionæren i koncernen, Person 47, eller et datterselskab i koncernen var kunde i banken før 2005. I 2006 blev koncernens engagement overført til Bank 1, som samtidig ønskede at knytte Person 47 tættere til banken ved at tilbyde et aktionærlån. Aktiviteterne i koncernen bestod primært af køb af projekt- og udviklingsejendomme.

Bestyrelsen fik 2006-2008 engagementet forelagt ved 13 skriftlige bevillinger, hvoraf de 12 er fremlagt i sagen. I ni af tilfældene var der allerede bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse.

De første fire skriftlige bevillinger, der er dateret 2. juni 2006, 16. juni 2006, 20. juni 2006 og 5. juli 2006, blev alle forelagt bestyrelsen på et møde den 10. august 2006. Kort efter, den 18. august 2006, blev den ene af bevillingerne erstattet af en ny. Engagementet blev opgjort til ca. 343 mio. kr. med en underdækning på ca. 14,1 mio. kr., hvilket dog blev anset for uproblematisk.

Selvom det er påfaldende, at bestyrelsen på samme møde behandlede fire skriftlige bevillinger på samlet godt 300 mio. kr. til en ny kunde, og at så store bevillinger til en ny kunde blev behandlet efter pkt. 2.8 i kreditinstruksen, har Finansiel Stabilitet ikke anført omstændigheder, der giver landsretten grundlag for at anfægte det skøn, der ligger til grund for disse bevillinger.

Finansiel Stabilitet har anført, at der ikke i koncernen var en likviditet og et kapitalgrundlag, som kunne begrunde de ydede kreditter. Dette synspunkt, der ikke har støtte i det materiale, som bestyrelsen fik forelagt, er ikke nærmere begrundet.

Ved en bevilling af 1. september 2006, som blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 21. september 2006, bevilgedes lån til Person 47 personligt på ca. 26 mio. kr. i form af aktionærlån på 10 mio. kr., en pantebrevsramme på 10 mio. kr. og et boliglån på ca. 6 mio. kr. Ifølge regnskabstallene for indkomståret 2005 havde Person 47 dette år en

- 512 -

personlig indkomst på ca. 700.000 kr. og en negativ formue på 4,5 mio. kr. De samlede aktiver var opgjort til ca. 11 mio. kr. og den samlede gæld til ca. 16 mio. kr. I forbindelse med den skriftlige bevilling af 19. oktober 2006 blev der imidlertid foretaget en regulering, så formuen var positiv med 1 mio. kr.

Aktionærlånet blev ydet uden stop loss-klausul, men med krav om at Person 47 underskrev erklæring om, at banken kunne indfri lånet med provenu ved et salg af aktierne.

Selvom landsretten i lyset af Person 47's indtægts- og formueforhold finder det bemærkelsesværdigt, at et lån af denne størrelsesorden blev fundet forsvarligt, har landsretten dog ikke fornødent grundlag for at anfægte det skøn, som ligger til grund herfor.

I en senere skriftlig bevilling dateret 19. oktober 2006 vedrørende erhvervelse og byggemodning af et grundstykke erhvervet fra Hundested Kommune og et udlandslån til pantebrevsfinansiering blev engagementet opgjort til ca. 231 mio. kr., idet en bevilling på ca. 229 mio. kr. var udgået, uden at baggrunden herfor er oplyst for landsretten.

Som sikkerhed fik banken et ejerpantebrev med første prioritet i jordstykket, og det var en forudsætning for etablering af lånet til byggemodning, at der var frasolgt for min. 40 mio. kr. Underdækningen blev opgjort til 31 mio. kr.

Som en del af begrundelsen for indstillingen indgik det blandt andet, at Person 47 var en nøgleperson i Hillerøds ejendomsmarked og en større aktionær i banken, og at koncernen vurderedes at have en egenkapital på ca. 50 mio. kr., samt at indtjeningen på det nu bevilgede vurderedes som attraktiv.

Landsretten har ikke grundlag for at anfægte det skøn, som ligger til grund for denne bevilling, men finder det bemærkelsesværdigt, at Person 47's nylige lånefinansierede aktieerhvervelse på grundlag af bankens ønske om at knytte ham endnu tættere til banken anvendes som begrundelse. Dette er dog heller ikke indgået i senere begrundelser.

Kort efter, ved en skriftlig bevilling dateret 3. november 2006, blev bevillingen udvidet til i alt ca. 270 mio. kr., idet banken bevilgede ca. 33 mio. kr. til køb af et grundstykke i Frederiksværk og ejendomme i Hillerød. Der var vilkår om en egenfinansiering på 15 % af købesummerne, og som sikkerhed for lånene skulle Møllegården A/S deponere ejerpantebreve svarende til bevillingerne med 1. prioritet i grundene. Landsretten har ikke grundlag for at anfægte det skøn, som ligger til grund for denne bevilling.

Ved en skriftlig bevilling, dateret 13. november 2006, blev koncernengagementet udvidet med ca. 19 mio. kr. til ca. 288 mio. kr. Bevillingen var en mellemfinansiering af et

- 513 -

ejendomskøb. Lånet skulle erstattes af realkreditlån i BRF, og som sikkerhed for mellemfinansieringen blev der meddelt transport i provenuet fra BRF. Der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger, som giver grundlag for at anse denne bevilling til mellemfinansiering for ansvarspådragende.

Der er heller ikke efter bevisførelsen grundlag for at fastslå, at direktion eller bestyrelse på dette tidspunkt skulle have været i besiddelse af oplysninger, som gør det ansvarspådragende, at der ikke blev grebet ind med henblik på at begrænse eller afvikle engagementet. Af Intern Revisions arbejdspapirer fra gennemgangen af engagementet ultimo 2006 fremgår ligeledes, at Intern Revision fandt, at der var tale om et fuldt dækket engagement med fin likviditet.

På grund af manglende oplysninger i sagen har landsretten ikke mulighed for at forholde sig til den mellemfinansiering på ca. 18 mio. kr., der ifølge en bevillingsliste blev bevilget den 29. december 2006.

Det samlede engagement blev genforhandlet og udvidet med 170 mio. kr. ved en skriftlig bevilling dateret den 24. juni 2007. Af bevillingen udgjorde de 20 mio. kr. en mellemfinansiering og de 150 mio. kr. en ramme til køb af projektejendomme og grunde.

Det var forudsat, at der skulle være sikkerhed i form af ejerpantebreve i de købte ejendomme og grunde samt kautioner, og der var en række forudsætninger knyttet til udnyttelsen af rammen. Det samlede engagement blev opgjort til ca. 443 mio. kr. og underdækningen til ca. 111 mio. kr., heraf blev underdækningen på rammen på 150 mio. kr. anført til 22,5 mio. kr. ved fuld udnyttelse.

Landsretten har ikke grundlag for at anfægte det skøn, som ligger til grund for denne bevilling. Det kan ikke i sig selv føre til en anden vurdering, at der var tale om et engagement med særlig høj risiko, sådan som det er konkluderet i Finanstilsynets undersøgelse af bankens solvensbehov pr. ultimo september 2007.

Finanstilsynet foretog en gennemgang af dette og 31 andre engagementer i efteråret 2006, og bestyrelsen blev orienteret herom på et bestyrelsesmøde den 20. november 2006. Efter den gennemførte stresstest vurderede tilsynet ikke engagementet til at have en særlig høj risiko. Ved årsskiftet 2007-2008 havde bestyrelsen en korrespondance med Finanstilsynet om behovet for nedskrivning på engagementet, hvoraf fremgår, at bestyrelsen i første omgang ikke fandt, at der var godtgjort et nedskrivningsbehov på engagementet. Tilsynet

- 514 -

meddelte herefter påbud om nedskrivning. Af referatet af bestyrelsesmødet den 4. januar 2008 fremgår, at uenigheden med Finanstilsynet beroede på uenighed om de kvadratmeterpriser, der var anvendt ved opgørelsen af koncernens ejendomme. Denne uenighed kan ikke føre til et erstatningsansvar for bestyrelsen, som efter at have markeret sin uenighed valgte at tage tilsynets påbud til efterretning og nedskrev engagementet med ca. 61 mio. kr.

På et bestyrelsesmøde den 24. januar 2008 blev bestyrelsen orienteret om, at Team Kredit var i færd med en dokumentmæssig gennemgang sammen med bankens jurister, og at den foreløbige vurdering var, at der skulle tages initiativer med henblik på at opnå en bedre orden. Af referatet fremgår også, at engagementet skulle flyttes fra Team Hillerød til Team Kredit.

Af et internt notat af 15. april 2008 fremgår, at der ihærdigt blev arbejdet på at nedbringe engagementet, der konstateredes at have en yderst anstrengt likviditet, ved frasalg af jord/ejendomme. Baggrunden for koncernens problemer er ikke belyst, og det er ikke under sagen oplyst, hvornår denne beslutning er truffet i banken.

Landsretten finder derfor ikke grundlag for at fastslå, at en sådan beslutning burde have været truffet på et tidligere tidspunkt, eller at bestyrelsen havde en sådan viden, at den burde have truffet beslutning herom på et tidligere tidspunkt, end det faktisk skete.

Finansiel Stabilitet har ikke fremlagt oplysninger om en bevillingsindstilling af 22. februar 2008 på ca. 27 mio. kr., og landsretten har derfor ikke mulighed for at forholde sig til denne.

Landsretten lægger til grund, at den sidste skriftlige bevilling, der blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 4. august 2008, havde til formål at afværge en konkursbegæring, og der er ikke fremkommet oplysninger, der giver landsretten grundlag for at anfægte det skøn, der ligger til grund for denne bevilling. Det kan ikke føre til en anden vurdering, at det få uger senere blev besluttet, at banken ikke ville medvirke til at afværge en eventuel ny konkursbegæring.

Efter en samlet vurdering finder landsretten herefter, at det ikke er godtgjort, at de sagsøgte har handlet på en sådan måde, at de har pådraget sig erstatningsansvar for det tab, der muligt blev lidt som følge af bevillingerne til Møllegården-koncernen.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

- 515 -

8.8.8. Nestor Invest-koncernen Engagementet med koncernen er indgået før 2005. Bestyrelsen fik i perioden 2005-2008 engagementet forelagt ved fem skriftlige bevillinger. I tre af tilfældene var der allerede bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8. Bestyrelsens behandling blev således i disse tilfælde en efterfølgende godkendelse.

Efter Finansiel Stabilitets erstatningsopgørelse er tabet skønnet til mellem 1,6 mio. kr. og 587 mio. kr. Som det fremgår af sagsfremstillingen i relation til dette engagement, er der en række uklarheder i forhold til det opgjorte tab. Der er således overladt et meget betydeligt skøn til landsretten.

Finansiel Stabilitet er ikke fremkommet med oplysninger om eventuelle indtægter i form af renter og gebyrer mv., idet det er gjort gældende, at sådanne ikke skal indgå i beregningen af erstatningskravet. Landsretten finder imidlertid, at et eventuelt erstatningskrav ikke kan opgøres, uden at der tages hensyn til de indtægter, der har været på engagementet. Det fremgår heller ikke klart, i hvilket omfang et eventuelt tab på den del af engagementet, der var indgået forud for 2005, indgår i det opgjorte tab.

Allerede som følge af, at landsretten ikke har mulighed for at fastslå, om der er lidt et tab, og i givet fald heller ikke har mulighed for at fastslå eller skønne kvalificeret over størrelsen heraf, frifindes de sagsøgte i relation til dette engagement.

8.8.9. O2-koncernen og Focus Developments-koncernen Det er Finansiel Stabilitets synspunkt, at O2-koncernen og Focus Developments-koncernen på grund af personsammenfald skal vurderes samlet. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke gjort et særskilt tab gældende i forhold til Focus Developments-koncernen.

Det har ligeledes været Finansiel Stabilitets standpunkt, at koncernerne burde have været konsolideret efter den dagældende § 145 i lov om finansiel virksomhed, men dette spørgsmål har ikke været genstand for nærmere bevisførelse. Landsretten forholder sig derfor i det følgende til engagementet med O2 og inddrager alene bankens engagement med Focus Developments-koncernen, hvor dette måtte være relevant.

Uanset at projekter i Focus Developments-koncernen på Frederiksberg Allé og Drosselvej på Frederiksberg er blevet behandlet under forelæggelse og bevisførelse, er disse ikke omfattet af Finansiel Stabilitets erstatningskrav og vil derfor heller ikke blive behandlet i det følgende.

- 516 -

O2-koncernen var ejet af Person 50, men den daglige ledelse blev varetaget af hendes ægtefælle, Person 51. Koncernen bestod af moderselskabet O2 Holding A/S og to 100 % ejede datterselskaber, Trumf Byg A/S (senere Trumf Malerfirma A/S) og Hermes Projektudvikling A/S. Hermes Projektudvikling A/S ejede i lige sameje med holdingselskabet Bistrup Holding ApS datterselskaberne Virksomhed ApS 18 og Nimrod Investments ApS. Bistrup Holding ApS var ejet af Person 52. Koncernen blev efter det oplyste kunde i banken i 2004, og summen af udlån var efter det oplyste på knapt 11 mio. kr.

Sagsøgte 1 har forklaret, at engagementet vedrørende O2 var bankens eneste dårlige engagement af betydning. Han erindrer ikke, om der blev nedskrevet på engagementet, men der var tale om et nedskrivningsengagement.

Bestyrelsen fik i perioden 2005-2007 engagementet forelagt ved fem skriftlige bevillinger. Bortset fra den sidste bevilling af 11. juni 2008 var der allerede bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse. Herudover optrådte koncernen 12 gange på overtrækslister, herunder med flere nedskrivninger. Focus Developments-koncernen optrådte ni gange på overtrækslister.

Finansiel Stabilitet har henført 350 mio. kr. af sit foreløbige, realistiske tab på engagementet på ca. 357 mio. kr. til datterselskabet Virksomhed ApS 18. Bestyrelsen hørte første gang om dette projekt, da den på et bestyrelsesmøde den 15. september 2005 fik forelagt en skriftlig bevilling af 9. september 2005.

Ud over en ansøgning om et byggelån på ca. 13 mio. kr. til datterselskabet Nimrod Investments ApS indeholdt bevillingen en ansøgning om et byggelån på 58 mio. kr. til Virksomhed ApS 18's køb af kontorejendommen Adresse 21 med henblik på indretning af denne til boliger og erhverv. Som sikkerhed fik banken pant i anparterne i selskabet, hvis eneste aktivitet var køb og udvikling af ejendommen på Datavej.

Forud for denne bevilling havde O2-koncernen optrådt på en overtræksliste med oplysning om, at overtrækket var inddækket.

Efter det oplyste, herunder navnlig beskrivelsen af projektet og bankens sikkerhed, finder landsretten ikke, at det er godtgjort, at bestyrelsen handlede ansvarspådragende i forbindelse med denne bevilling.

- 517 -

Projektet blev herefter omtalt på en overtræksliste den 12. januar 2006, hvor bestyrelsen dog blev orienteret om, at projektet var under positiv udvikling, og at en forhøjelse af projektkreditten ville blive søgt snarest.

En sådan ansøgning om forhøjelse af kreditten blev behandlet på et bestyrelsesmøde den 23. marts 2006 på grundlag af en skriftlig bevilling af 1. marts 2006, hvorved der søgtes blandt andet om prolongering og forhøjelse af rammen for byggelån og betalingsgarantier til projekt Datavej med 147 mio. kr. til 205 mio. kr. Denne forhøjelse var bebudet allerede i den første bevilling til projektet.

Beløbet skulle anvendes til byggeri af 46 lejligheder samt til køb af 2 ejerlejligheder på Adresse 21. Af de 46 lejligheder oplystes 27 svarende til 59 % at være solgt/reserveret. Der blev budgetteret med et underskud på knapt 47 mio. kr., som dog forventedes inddækket ved to senere etaper, således at der forventedes et samlet overskud på knapt 115 mio. kr.

Banken havde fortsat en enekreditor-lignende position i selskabet med pant i anparterne.

Landsretten finder ikke, at Finansiel Stabilitet har godtgjort omstændigheder, der giver grundlag for at fastslå, at bestyrelsen ved denne bevilling handlede ansvarspådragende.

Herefter gik der lang tid uden skriftlige bevillinger til projektet, idet bestyrelsen først behandlede den næste skriftlige bevilling af 29. februar 2008 på et bestyrelsesmøde den 13. marts 2008. Bestyrelsen havde dog flere gange forud beskæftiget sig med projektet, idet det havde optrådt på overtrækslister flere gange.

Af disse overtrækslister fremgår det, at projektet var blevet forsinket og dyrere end projekteret, og at der var problemer med byggestyringen. Sådanne problemer med byggestyring var bestyrelsen i øvrigt bekendt med fra andre projekter i koncernen. Det var dog oplyst, at der forhandledes med Person 19-koncernen om overtagelse af byggestyringen.

Af Intern Revisions revisionsrapport nr. 34/2007 af 18. oktober 2007 fremgik videre, at teamet og revisionen var opmærksomme på, at der var et muligt behov for nedskrivning på engagementet. Bestyrelsen fik også en orientering om projektet gennem Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008, som den fik forelagt på et bestyrelsesmøde den 8. februar 2008.

Efter de oplysninger, som bestyrelsen fik, havde bestyrelsen således grund til at tro, at der blev ført den fornødne kontrol med og taget de fornødne initiativer i forhold til engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team, og at Intern Revision endvidere havde opmærksomhed på projektet. Det er heller ikke dokumenteret, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol, eller i øvrigt havde oplysninger, der gjorde, at bestyrelsen burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger.

- 518 -

Den skriftlige bevilling af 29. februar 2008 indeholdt blandt andet en ansøgning om prolongering og forhøjelse af rammen for byggelån til projektet med 186 mio. kr. til i alt 391 mio. kr. samt ramme for betalingsgarantier/bygherregarantier på 31 mio. kr.

Den skriftlige bevilling indeholdt en handlingsplan og en oplysning om, at banken siden februar 2006 havde haft rådgivningsfirmaet Emcon til at føre byggetilsyn for banken. Da det var konstateret, at Emcon ikke levede op til bankens krav, var Person 19 indsat som byggestyrer i august 2007. Det oplystes videre, at banken løbende rykkede for budget for færdiggørelse af første etape.

Det, der i øvrigt er anført under sammenfatning og indstilling, bekræfter, som det også er forklaret af Sagsøgte 7 og Sagsøgte 12, at denne bevilling var led i et forsøg på at begrænse bankens tab.

Landsretten finder ikke fornødent grundlag for at fastslå, at bestyrelsen havde eller fik en viden, som gør, at bestyrelsen burde have grebet ind på et tidligere tidspunkt, eller at det er ansvarspådragende, at bestyrelsen ikke på dette tidspunkt eller tidligere skønnede, at man burde afvikle bankens engagement i dette projekt.

Flere vidner har forklaret, at det på et tidspunkt blev konstateret, at Person 51 havde anvendt byggelån til uvedkommende formål. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at bestyrelsen blev gjort bekendt hermed eller med, at banken havde accepteret dette.

Flere vidner har også forklaret, at Person 51 havde problemer med at styre projekter, og at de entreprenører, han entrerede med, manglede den fornødne robusthed. Der er imidlertid ikke grundlag for at fastslå, at bestyrelsen var bekendt hermed, før det var for sent at agere. Person 51 har i pressen givet udtryk for, at han skulle have indgået en aftale med banken om overskudsdeling på et projekt.

Der er imidlertid ikke fremlagt en aftale herom eller anden dokumentation for, at det skulle forholde sig således. Landsretten finder derfor ikke grundlag for at forholde sig hertil.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at der i banken ikke blev foretaget en kreditvurdering forud for lånene til O2-koncernen og selskaberne omfattet af koncernens projekter. Derfor lægges det til grund, at der i banken blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten finder videre, at direktion og bestyrelse har kunnet støtte sig til de skriftlige indstillinger med forudgående kreditvurdering, idet der ikke ses at være fremkommet oplysninger, som kunne føre til et andet skøn end det, der var foretaget i banken, og som havde ført til indstillingen i de skriftlige bevillinger.

- 519 -

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at Sagsøgte 1 har haft en større viden eller burde have haft en større viden end bestyrelsen, således at han kan gøres ansvarlig i videre omfang end bestyrelsen.

For så vidt angår erstatningskravet på ca. 7 mio. kr. i relation til holdingselskabet O2 Holding A/S bemærker landsretten, at Finansiel Stabilitet ikke har fremlagt oplysninger om, hvilket beløb Bank 1 fik dækning for ved tvangsauktionen over den private ejendom, som engagementet med holdingselskabet O2 Holding A/S ifølge det oplyste vedrørte, og hvor selskabet havde pant i ejendommen. Herefter, og allerede fordi Finansiel Stabilitet ikke har fremlagt nærmere dokumentation for den præcise størrelse af dette krav, frifindes de sagsøgte for denne del af erstatningskravet.

Samlet set lægges det efter forklaringen afgivet af Sagsøgte 1 til grund, at der på et tidspunkt blev tale om et nedskrivningsengagement, og efter forklaringerne afgivet af Sagsøgte 5 og Sagsøgte 7 samt flere vidner var flere i banken forbeholdne over for at tage Person 51 ind som kunde på grund af erfaringerne med ham.

Som det fremgår af det, der er anført ovenfor, kan det imidlertid ikke lægges til grund, at engagementet var så åbenbart risikofyldt, at det var ansvarspådragende for ledelsen, at banken indgik i dette engagement, eller at banken ikke førte fornøden kontrol med det i relation til de projekter, hvorpå Finansiel Stabilitet støtter sit erstatningskrav.

Efter en samlet vurdering finder landsretten således ikke, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige for det tab, der muligt blev lidt som følge af bevillingerne til O2-koncernen.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

8.8.10. Stones Invest-koncernen Stones Invest-koncernen, der var ejet af Person 53, bestod af moderselskabet Stones Invest A/S og en række datterselskaber, herunder Ibco A/S og Klosterpark ApS. Datterselskabet Ibco A/S blev i juli 2007 fusioneret med datterselskaberne Ibco Næstved A/S og BB Byggeindustri A/S, og i august 2008 ændrede selskabet navn til IBB Byg A/S. Koncernen havde meget spredte aktiviteter og var således aktiv inden for byggeri og anlæg, industri, gave- og boligartikler, ejendomsselskaber, oplevelsesøkonomi, marine og

- 520 -

kontorindretning. Koncernen investerede blandt andet i ejendomme og opkøbte jord og ejendomme med boligetablering og salg for øje. I efteråret 2007 overtog moderselskabet Stones Invest A/S Planet-Gruppen, bestående af Planet-Holding A/S og dets datterselskaber. Planet-Gruppen var førende aktør inden for produktion og salg af modulbyggede fritidshuse i Danmark og havde skabt et nyt koncept for feriebyer i Tyskland med produktionssted i Tyskland. Koncernen blev efter det oplyste kunde i banken i 2004, og summen af udlån var i 2004 efter det oplyste på ca. 90 mio. kr.

Bestyrelsen fik 2005-2007 engagementet forelagt ved ti skriftlige bevillinger, hvoraf de ni er fremlagt i sagen. I fire af tilfældene var der allerede bevilget i medfør af kreditinstruksens pkt. 2.8, og bestyrelsens behandling blev således en efterfølgende godkendelse. Fem af de ni bevillinger blev givet, mens Sagsøgte 12 var direktør.

Landsretten finder det ikke godtgjort, at der i banken ikke blev foretaget en kreditvurdering forud for lånene til Person 53 og selskaberne omfattet af koncernens projekter. Derfor lægges det til grund, at der i banken blev foretaget en kreditvurdering. Landsretten finder videre, at direktion og bestyrelse har kunnet støtte sig til de skriftlige indstillinger med forudgående kreditvurdering, idet der ikke er fremkommet oplysninger, som kan føre til et andet skøn end det, der var foretaget i banken, og som havde ført til indstillingen i de skriftlige bevillinger.

Vidne 5 har i relation til et af koncernens første projekter i By 10 forklaret, at der var tale om et forholdsvis beskedent projekt, og at aftalen blev ikke overholdt, selvom byggeriet gav overskud. Han fik derfor en negativ tilgang til engagementet.

Vidne 25 har forklaret, at han konstaterede, at etape 2 af et byggeri af 67 rækkehuse i flere etaper i By 12 i strid med bankens vilkår var sat i værk, selvom etape 1 ikke var færdiggjort.

Forholdet er dog ikke nærmere belyst, og der er ikke herudover for landsretten fremlagt dokumentation for, at Person 53 generelt ikke overholdt aftaler med banken, eller at bestyrelsen var bekendt med, at dette skulle være tilfældet.

Det er heller ikke godtgjort, at bestyrelsen var eller burde være bekendt med, at Person 53 ikke var i stand til at gennemføre projekter inden for budgetter, at han camouflerede tab ved koncerninterne transaktioner, eller at der i koncernen ikke var likviditet til at servicere gælden.

- 521 -

I sammenfatning og indstilling i den første skriftlige bevilling af 28. september 2005, der er omfattet af denne sag, er det anført, at ”Virksomheden har dog gennem de senere år spredt aktiviteten betydeligt, hvilket kan være forklaringen på at de igangværende projekter har manglet styring og således har overskredet budgetterne.

De enkelte projekter forventes dog fortsat at give overskud.” Der er imidlertid ikke under sagen fremkommet oplysninger, herunder i form af syn og skøn, der giver landsretten grundlag for at tilsidesætte det skøn, der ligger til grund for beslutningen om med denne viden alligevel at indgå i projektet og i øvrigt efterfølgende at udvide engagementet ad flere omgange.

I relation til en kassekredit på 3 mio. kr. er det om baggrunden anført, at ”som regel er koncernen ikke speciel likvid” . Der er ikke for landsretten ført nærmere bevis herom, herunder navnlig med fornøden dokumentation for, at der er tale om en bemærkning af en sådan karakter, at bestyrelsen burde have husket den ved efterfølgende bevillingsansøgninger og have ageret herpå.

Direktion og bestyrelse havde grund til at forvente, at der blev ført den fornødne kontrol med engagementet af Team Kredit eller det ansvarlige team. Det er heller ikke dokumenteret, at bestyrelsen havde eller fik en viden om, at der ikke blev ført kontrol eller i øvrigt havde oplysninger, der gjorde, at bestyrelsen burde have grebet ind og iværksat kontrolforanstaltninger. Det er derfor ikke ansvarspådragende, at direktion og bestyrelse ikke tog særskilt initiativ med henblik på kontrol med dette engagement.

På et bestyrelsesmøde den 9. februar 2007 fik bestyrelsen udleveret blandt andet en bevillingsskrivelse af 1. februar 2007, hvoraf fremgår, at bankens engagement under anvendelse af kreditinstruksens pkt. 2.8 var øget fra knapt 165 mio. kr. til 635 mio. kr. Forøgelsen af engagementet var sket ved, at der var bevilget koncernen en samlet ramme på 635 mio. kr. til ejendoms- og projektfinansiering.

Det fremgår videre, at kreditinstruksens pkt. 2.8 var anvendt, fordi kunden skulle give tilsagn om køb af 320 lejeboliger i Ringsted inden bestyrelsens stillingtagen til engagementet.

Landsretten finder det påfaldende, at bestyrelsen ikke har haft bemærkninger til anvendelsen af kreditinstruksens pkt. 2.8 i forbindelse med en så markant forøgelse af et engagement ved en rammebevilling, navnlig når bevillingsskrivelsen først fremkom på mødet.

Efter bevisførelsen og de oplysninger, som bestyrelsen har fået forelagt, herunder beskrivelsen af kunden, vilkårene for udnyttelse af rammen og bankens risiko, er der imidlertid ikke sikkert grundlag for at fastslå, at bestyrelsen eller Sagsøgte 1 har handlet ansvarspådragende.

- 522 -

Ved den samme bevillingsskrivelse godkendte bestyrelsen, at der var bevilget ca. 20 mio. kr. i lån til køb af aktier i Bank 1. Ifølge Vidne 5's opgørelse af 23. november 2009 var de omhandlede aktier erhvervet den 4. januar 2007. Det må som anført i afsnit 5.3.2. lægges til grund, at denne aktiekredit i lighed med øvrige lån til store kunders aktiekøb, blev ydet uden forudgående kreditvurdering, hvilket ud fra en generel betragtning er uforsvarligt. Dette er dog ikke tilstrækkeligt til at fastslå, at der i alle konkrete tilfælde foreligger et erstatningsansvar.

Der er ikke for landsretten fremkommet oplysninger i form af vidneforklaringer, syn og skøn eller tilsvarende, der giver sikkert grundlag for at fastslå, at det på bevillingstidspunktet var uforsvarligt at bevilge dette aktielån, herunder at der ikke var udsigt til, at koncernen kunne servicere det.

Ved en skriftlig bevilling af 17. september 2007, som blev forelagt bestyrelsen på et bestyrelsesmøde efter indstilling af Sagsøgte 12 og Sagsøgte 3, blev det indstillet blandt andet, at der blev ydet et lån på 200 mio. kr. til moderselskabet Stones Invest A/S til køb af Planet Gruppen, bestående af Planet Holding A/S og dets datterselskaber.

Til sikkerhed for lånet lå 1. prioritetspant i aktierne i Planet Gruppen samt transport i salgsprovenuet fra en række af koncernens ejendomme. Det er oplyst, at Stones Invest-koncernen havde indgået aftale med et børsnoteret selskab om køb af hovedparten af koncernens ejendomme for samlet ca. 4,7 mia. kr.

Det var en forudsætning for bankens medvirken til transaktionen med Planet Gruppen, at salget af koncernens ejendomme til et børsnoteret selskab fandt sted, eller at banken i stedet fik fuldgod bankmæssig sikkerhed for udvidelsen af engagementet.

Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at bestyrelsen og Sagsøgte 3 med denne bevilling har handlet ansvarspådragende, men bankens direktør, Sagsøgte 12, er ikke søgt gjort ansvarlig. Det er bemærkelsesværdigt, at kredsen af personer, der søges gjort erstatningsansvarlige, begrænses på denne måde, men landsretten er dog ikke af den grund afskåret fra at forholde sig til et eventuelt erstatningsansvar for de øvrige.

Landsretten finder, at indstillingen i den skriftlige bevilling fremstår gennemarbejdet med fornøden dokumentation og argumentation for indgåelsen af engagementet, herunder for bankens vilkår og sikkerheder. Landsretten finder således ikke, at der er oplysninger i den skriftlige bevilling, som burde have fået bestyrelsen til at afslå bevillingen eller anmode

- 523 -

om yderligere uddybning. Landsretten har således ikke grundlag for at tilsidesætte det skøn, som ligger bag beslutningen om at yde bevillingen.

Det fremgår, at banken senere konstaterede, at betingelsen om salg af ejendomme for i alt 4,7 mia. kr. var opfyldt, idet der var indgået købsaftale om ejendomme for knapt 1 mia. kr. Salget er dog ikke nærmere belyst under denne sag, ligesom vilkårene og omstændighederne i forbindelse med, at aftalen om køb af Planet Gruppen måtte gå tilbage, ikke er nærmere belyst.

Landsretten finder det ikke muligt at fastslå, hvorvidt der i banken er handlet på en måde, som indebærer, at banken har lidt tab i forbindelse med dette engagement. Det er navnlig ikke belyst, i hvilket omfang bestyrelsen har været inddraget ud over stillingtagen til den skriftlige bevilling, og om bestyrelsen har haft viden eller truffet ansvarspådragende beslutninger i forbindelse med effektueringen.

Engagementet var omfattet af Finanstilsynets undersøgelse i 2007, som bestyrelsen blev præsenteret for på et møde den 20. december 2007. Det var ikke et af de 29 engagementer, som tilsynet vurderede til at have en særlig høj risiko ved en væsentlig konjunkturnedgang, uden at der var tale om en alvorlig krise.

Landsretten finder herefter ikke, at de sagsøgte er erstatningsansvarlige for det tab, der muligt blev lidt som følge af bevillingerne til Stones Invest-koncernen.

Landsretten frifinder derfor de sagsøgte vedrørende dette engagement.

8.9. Revisionen 8.9.1.

Indledning Finansiel Stabilitet har overordnet gjort gældende, at Ernst & Young Godkendt Revisions-aktieselskab, Person 1 og Person 2 er solidarisk erstatningsansvarlige sammen med direktionen og bestyrelsen over for banken efter § 141, jf. § 140 i den dagældende aktieselskabslov som følge af groft uagtsom eller uagtsom overtrædelse i årene 2005-2007 af de pligter, der påhvilede revisionen ved deres hverv som bankens generalforsamlingsvalgte eksterne revision og offentlige tillidsrepræsentant.

Finansiel Stabilitet har fokuseret særligt på 2006 under henvisning til, at den samlede revisionsindsats dette år efter sagsøgerens opfattelse var særligt ansvarspådragende.

- 524 -

8.9.2. Generelle forhold Landsretten finder anledning til at fremhæve nogle mere generelle forhold, der kan have betydning ved bedømmelsen af spørgsmålet om, hvorvidt Ernst & Young, Person 2 og Person 1 har handlet ansvarspådragende i forbindelse med varetagelsen af revisionsopgaverne for Bank 1 i perioden 2005-2007.

I forlængelse af forløbet med de gruppevise nedskrivninger i tilknytning til årsregnskabet for 2005 indbragte Finanstilsynet således Person 1 og Person 2 for Revisornævnet.

Klagen vedrørte spørgsmålet, om revisorerne havde tilsidesat god revisorskik ved afgivelse af revisionspåtegning af 16. februar 2006 på årsrapporten for 2005 for Bank 1 uden at tage forbehold vedrørende de af banken foretagne gruppevise nedskrivninger på udlån og vedrørende 39 andre fejl, som Fondsrådet havde påtalt over for banken.

Ved nævnets afgørelse af 19. december 2008 blev Person 1 og Person 2 frifundet på alle klagepunkter. Revisionen er ikke indbragt for Revisornævnet i anledning af revisionshandlinger knyttet til årsrapporterne for 2006 og 2007.

Under forberedelsen af hovedforhandlingen meddelte landsretten ved kendelse af 11. oktober 2010 Ernst & Young og de sagsøgte statsautoriserede revisorer afslag på en editionsbegæring om fremlæggelse af Intern Revisions arbejdspapirer mv. for 2005-2007, for så vidt det vedrører revisionen af Bank 1 for årene 2005-2007.

Højesteret har desuden ved kendelse af 24. juni 2015 ændret en kendelse afsagt af landsretten den 9. december 2014 og meddelt Finansiel Stabilitet afslag på en editionsbegæring om fremlæggelse af Ernst & Youngs arbejdspapirer mv. for 2006 og 2007.

Som konsekvens af disse kendelser er der heller ikke grundlag for i sig selv at tillægge manglende efterkommelse af de generelle editionsbegæringer processuel skadevirkning. Landsrettens vurderinger skal læses i lyset af de rammer, som er sat for sagen ved disse kendelser.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorers (FSR’s) responsumudvalg har afgivet et responsum af 4. juli 2014 og et supplerende responsum af 13. april 2016. De nævnte responsa forholder sig alene til den eksterne revisions opgavevaretagelse og indeholder besvarelser af en række generelle spørgsmål til belysning af god revisorskik og god revisionsskik.

- 525 -

Til brug for retssagen er der endvidere foretaget syn og skøn, og der er udarbejdet en skønserklæring af 10. juli 2014 og en supplerende skønserklæring af 10. august 2015.

Skønserklæringerne knytter sig til kontrol med overholdelse af lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71, kontrol af om forretningsgange og bevillingsbeføjelser i øvrigt blev overholdt, vurdering af bankens teams interne kontroller samt den årlige gennemgang og vurdering af betydelige engagementer i forbindelse med årsrevisionen for 2006.

Det er landsrettens overordnede indtryk af skønserklæringerne, at de på det dokumentationsgrundlag, der har foreligget for skønsmændene, ikke indeholder nogen væsentlig kritik af bankens eksterne revision.

FSR’s responsa og skønserklæringerne angår alene 2005 og 2006, og der er således ikke indhentet sagkyndigt bevis vedrørende 2007.

Finansiel Stabilitet har under hovedforhandlingen afgivet proceserklæring om, at det ikke gøres gældende, at der foreligger dokumentation for, at der skulle have været nedskrevet i større omfang pr. 31. december 2007 end, hvad der fulgte af Finanstilsynets krav, jf. ovenfor under afsnit 8.1.

8.9.3. Tilrettelæggelsen af revisionen i Bank 1 Ernst & Young reviderede bankens årsrapporter blandt andet i perioden 2004-2007 og fratrådte den 27. februar 2008, hvorefter KPMG indtrådte som ny ekstern revision med virkning fra regnskabsåret 2008.

Bank 1 havde på grund af sin størrelse pligt til at have en intern revision, jf. § 23, jf. § 9, i de dagældende revisionsbekendtgørelser (der nyudstedes årligt).

Den eksterne revisions arbejde i Bank 1 var tilrettelagt således, at ekstern revision ved sin opgavevaretagelse i vidt omfang baserede sig på den interne revisions arbejde, jf. herved de dagældende revisionsbekendtgørelsers § 8 og de mellem banken og Ernst & Young under sagen fremlagte revisionsaftaler. Intern Revisions opgavevaretagelse var desuden nærmere klarlagt i to funktionsbeskrivelser, der var godkendt af bestyrelsen. Der er endvidere fremlagt revisionsplaner for 2005 og 2006.

Den aftalte arbejdsfordeling, hvorefter Intern Revision udførte den overvejende del af revisionsopgaven i forbindelse med årsrevisionen, indebar, at Bank 1's eksterne

- 526 -

revision baserede sin revision på en gennemgang af Intern Revisions arbejdspapirer. Disse arbejdspapirer mv. udgjorde således i et væsentligt omfang det grundlag, som den eksterne revision baserede sit revisionsbevis på, eventuelt suppleret af den eksterne revisions egne revisionshandlinger.

Bank 1 valgte i overensstemmelse med revisionsbekendtgørelsernes § 11, stk. 4, jf. § 19, at lade den interne revisionschef påtegne bankens årsrapporter i årene 2005, 2006 og 2007 og som konsekvens heraf skulle den interne revision også deltage i revisionen af de væsentlige og risikofyldte områder, jf. revisionsbekendtgørelsernes § 15, stk. 2.

FSR har i besvarelsen af revisionens spørgsmål 20 anført, at det er i overensstemmelse med almindeligt anerkendt praksis for pengeinstitutter, at det i revisionsaftalen mellem intern revisor og ekstern revisor er aftalt, at den interne revision udfører det arbejde, der er nødvendigt for oplysningernes og erklæringernes afgivelse, og at disse oplysninger og erklæringer alene fremgår af intern revisors protokollat.

Som anført i skønserklæringens pkt. 6 var denne arbejdsfordeling endvidere i overensstemmelse med en langvarig tradition for, at ekstern revision som led i den finansielle revision for den overvejende dels vedkommende anvendte arbejde udført af den interne revision, og at ekstern revision som konsekvens heraf – gennem revisionsaftalen – måtte sikre sig, at det samlede revisionsarbejde levede op til de lovgivningskrav, der gjaldt for den eksterne revision, og tilsikre, at den interne revision i det videst mulige omfang levede op til de etiske regler for den eksterne revision.

Det fremgår af FSR’s besvarelse af revisionens spørgsmål 11, at det i 2005 og 2006 var sædvanlig praksis at lade intern revisor påtegne årsrapporten i et pengeinstitut.

Det følger af revisionsvejledning 20 fra 1996 om ekstern revisions anvendelse af intern revisions arbejde, pkt. 4, at ekstern revision ved vurderingen af intern revisions arbejde navnlig skal foretage en vurdering af intern revisions organisatoriske placering, intern revisions faglige kompetence og ekstern revisions erfaringer fra tidligere år.

Af vejledningens pkt. 5 fremgår det, at eksistensen af intern revision kan begrænse omfanget af revisionshandlinger udført af ekstern revision, men en intern revision kan ikke fuldt ud erstatte revisionshandlinger udført af den eksterne revision. Det gælder især inden for områder, hvor ekstern revision vurderer, at der er risiko for væsentlige fejl eller mangler.

Der henvises herom endvidere til FSR’s besvarelse af revisionens spørgsmål 10 og 27.

- 527 -

Som anført i skønserklæringens afsnit 6 er det for et pengeinstituts vedkommende navnlig ved værdiansættelse af udlån, unoterede aktier, derivater samt investerings- og domicilejendomme, der er en sådan risiko, ligesom immaterielle aktiver, pensionsforpligtelser samt eventualforpligtelser og lignende efter en konkret vurdering også vil kunne udgøre en betydelig risiko.

Ernst & Young har som ekstern revision i årene 2005-2007 vurderet, at kravene til Intern Revision i revisionsbekendtgørelsernes § 5, stk. 2, var opfyldt, og har i årsprotokollatet til årsrapporten forsynet Bank 1's årsrapporter med revisionspåtegning uden forbehold eller supplerende oplysninger.

8.9.4. Nærmere om ansvarsbedømmelsen Det ansvar, der vil kunne gøres gældende over for Ernst & Young og de sagsøgte revisorer, er i modsætning til det ansvar, der kan gøres gældende over for direktionen og bestyrelsen, ikke et ansvar for bankens drift. Ernst og Young og revisorerne havde således navnlig ikke til opgave at drive banken eller fastlægge bankens forretningsmodel, herunder bankens forretningsstrategi, risikoprofil og kreditpolitik.

Ansvarsbedømmelsen af Ernst & Young, Person 1 og Person 2 skal ske ud fra en professionsansvarsnorm baseret på et almindeligt culpaansvar. Ved bedømmelsen af, om en revisor har handlet ansvarspådragende, indgår det, om revisoren har iagttaget god revisorskik og god revisionsskik. En tilsidesættelse heraf indebærer dog ikke i sig selv, at der foreligger et ansvarspådragende forhold.

En revisor skal altid iagttage god revisorskik ved udførelsen af sit hverv, uanset om der er tale om revision, regnskabsmæssig assistance eller rådgivning mv.

En revisor skal endvidere iagttage god revisionsskik ved udførelsen af revision omfattet af den dagældende revisorlovs § 1, stk. 2, hvilket vil sige ved revision af regnskaber mv. og supplerende beretninger samt ved revisors afgivelse af erklæringer og rapporter, der i øvrigt kræves i henhold til lovgivningen eller ikke udelukkende er bestemt til hvervgiverens eget brug.

Af lovens § 1, stk. 2, 2. pkt., følger det, at opgaverne skal udføres med omhu, nøjagtighed og den hurtighed, som deres beskaffenhed tillader, samt i overensstemmelse med god revisorskik. Af den dagældende revisorlovs § 2, stk. 1, fremgår det endvidere, at den eksterne revisor under udførelsen af disse opgaver er offentlighedens

- 528 -

tillidsrepræsentant og således afgiver erklæringen i et trepartsforhold. Erklæringen skal herudover opfylde kravene i erklæringsbekendtgørelsen, på daværende tidspunkt bekendtgørelse nr. 1537 af 22. december 2004 om statsautoriserede og registrerede revisors erklæringer mv.

Ud over revisionen af årsrapporten afgiver den eksterne revisor erklæringer og oplysninger i revisionsprotokollen efter reglerne herom i revisionsbekendtgørelsen for finansielle virksomheder.

Revisionsprotokollen er den eksterne revisions meddelelsesmiddel til bestyrelsen, og de erklæringer og oplysninger, der afgives heri, er således ikke rettet til offentligheden og afgives dermed alene i et topartsforhold mellem den eksterne revision og bestyrelsen.

Ved disse erklæringer og oplysninger fungerer revisor således ikke som offentlighedens tillidsrepræsentant, og erklæringerne og oplysningerne er ikke omfattet af den dagældende revisorlovs § 1, stk. 2, eller erklæringsbekendtgørelsen.

Ved bedømmelsen af, om den eksterne revision ved afgivelse af oplysninger og erklæringer i revisionsprotokollen – og således ikke som led i revisionsopgaver omfattet af den dagældende revisorlovs § 1, stk. 2 – har handlet culpøst, må der tages udgangspunkt i en almindelig faglig professionsnorm inden for rammerne af de forpligtelser, som er pålagt revisor ved lovgivningen, hvorunder det indgår, om revisor har udvist den fornødne omhu og professionalisme.

Ernst & Youngs væsentligste arbejdsopgave var at revidere Bank 1's årsrapporter, som blev udarbejdet og aflagt af bankens ledelse. Hovedformålet med revisionen af en årsrapport er at konkludere, om årsrapporten er retvisende, således at årsrapporten kan forsynes med en revisionspåtegning. Der er tale om en egentlig revisionsopgave omfattet af den dagældende revisorlovs § 1, stk. 2, og erklæringsbekendtgørelsen, hvor revisor optræder som offentlighedens tillidsrepræsentant og skal udføre sit arbejde under iagttagelse af god revisionsskik, således som dette begreb er fastlagt i lovgivningen og retspraksis.

Frem til 2008 omfattede revisionen også ledelsesberetningen, jf. nærmere den dagældende bestemmelse i lov om finansiel virksomhed § 193. Siden den 1. juli 2008 har ekstern revision alene skullet afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.

- 529 -

Som nævnt ovenfor afgiver revisor i medfør af revisionsbekendtgørelsen erklæringer og oplysninger i revisionsprotokollen, som alene afgives i et topartsforhold til bestyrelsen og dermed ikke er omfattet af den dagældende revisorlovs § 1, stk. 2, eller den dagældende erklæringsbekendtgørelse.

Af relevans for denne sag drejer det sig om den eksterne revisions erklæringer og oplysninger efter revisionsbekendtgørelsernes § 6, stk. 1, jf. til dels § 8, om blandt andet den administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, § 5, stk. 2, om intern revisions funktionsmåde og opgavevaretagelse og § 25 (tidligere § 27) om blandt andet måling og bonitet af et pengeinstituts ti største engagementer.

8.9.5. De konkrete forhold fremhævet af Finansiel Stabilitet 8.9.5.1.

Indledning Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at Ernst & Young har handlet ansvarspådragende ved ikke at kunne dokumentere sin revisionsindsats i årene 2005-2007, jf. pkt. 9.5.2, ved at afgive urigtig erklæring om, at bankens forretningsgange og interne kontroller i 2006 var tilrettelagt og blev efterlevet betryggende, jf. pkt. 9.5.3, ved at afgive urigtig erklæring om opfyldelse af kravene til bankens interne revision i 2005, 2006 og 2007, jf. pkt. 9.5.4., ved at afgive urigtig erklæring i revisionsprotokollen for 2006 om, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger, selvom det var konstateret, at en dispensation fra Finanstilsynet vedrørende størrelsen af engagementet med CenterPlan Gruppen var overskredet, jf. pkt. 8.9.5.5, ved i forbindelse med engagementsrevisionen i 2005 og 2006 at have tiltrådt bankens vurdering af de store engagementer, jf. pkt. 8.9.5.6, og ved ikke at have taget forbehold eller afgivet supplerende bemærkninger som følge af misvisende forhold i ledelsesberetningerne.

8.9.5.2. Dokumentation for revisionsindsatsen Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at Ernst & Young har tilsidesat god revisionsskik, idet den eksterne revision ikke gennem fremlæggelse af de arbejdspapirer, der efter lovgivningen skal udarbejdes, har dokumenteret sin revisionsindsats.

Finansiel Stabilitet har i den forbindelse navnlig henvist til, at dokumentation for engagementsrevisionen alene er indeholdt i Intern Revisions arbejdspapirer, og at den eksterne revision ikke har dokumenteret, at Finanstilsynets påbud, pålæg og risikooplysninger, herunder fra rapporterne af 21. april 2005 og 3. januar 2007, indgik i

- 530 -

risikovurderingen ved fastlæggelse af revisionsstrategien, eller om påbud og påtaler vurderedes at være bemærkninger, der skulle opregnes i revisionsprotokollatet.

Det påhviler Finansiel Stabilitet at løfte bevisbyrden for, at den eksterne revision ikke i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret sin revisionsindsats, herunder eventuelle supplerende revisionshandlinger, samt for at dette må anses for culpøst og har ført til, at banken har lidt et tab. Landsretten og Højesterets kendelser om edition kan ikke føre til, at bevisbyrden vendes, eller at kravene til beviset lempes.

Revisionen i Bank 1 var som nævnt tilrettelagt således, at den eksterne revision i det videst mulige omfang byggede på den interne revisions arbejde og dermed også på det dokumentationsmateriale, der blev udarbejdet af og opbevaret i bankens interne revision, jf. revisionsbekendtgørelsernes § 8 og de mellem Ernst & Young og banken indgåede revisionsaftaler.

Det fremgår af den dagældende erklæringsbekendtgørelses § 23, at revisor skal føre en efter forholdene afpasset oversigt over revisions-, gennemgangs-, assistance- og rådgivningsarbejdernes formål og udførelse og opbevare denne oversigt samt genparter af de afgivne erklæringer, rapporter, revisionsprotokoller og regnskaber i fem år.

FSR har i de responsa, der indgår i sagen, desuden besvaret spørgsmål med henblik på yderligere belysning af de dokumentationskrav, der stilles til den eksterne revision med udgangspunkt i blandt andet revisionsstandard 230 om dokumentation.

Skønserklæringerne omhandler ikke spørgsmålet om, hvorvidt den eksterne revision i tilstrækkeligt omfang har dokumenteret sin arbejdsindsats, og det betones flere steder i erklæringerne, at det fremlagte dokumentationsgrundlag, herunder i forhold til vurdering af engagementsrevisionen af de store engagementer, er ufuldstændigt.

Der er efter bevisførelsen, herunder de forklaringer der er afgivet af Vidne 7, Vidne 28, Vidne 26 og Vidne 27, ikke grundlag for at antage, at der ikke var styr på arkiveringen i Intern Revision.

Vidne 7 har forklaret, at det alene er en meget lille del af Intern Revisions materiale, der er fremlagt under sagen, og at materialet for et regnskabsår udgør omkring

- 531 -

75 ringbind. Hun er ikke tryg ved den håndtering af materialet, der har fundet sted efter bankens kollaps, og hun kan ikke indestå for, at materialet var intakt, efter at det havde været stillet til rådighed for andre og efter flytningen af materialet til fjernarkiv. Vidne 9 har også forklaret, at Intern Revisions materiale slet ikke er fremlagt i sin helhed under sagen.

På den anførte baggrund, herunder navnlig det dokumentationsgrundlag, der indgår i sagen, finder landsretten, at der ikke er det tilstrækkelige grundlag for at fastslå, at Ernst & Young, Person 2 og Person 1 har tilsidesat god revisionsskik eller handlet ansvarspådragende ved ikke at dokumentere deres revisionsindsats.

8.9.5.3. Bankens forretningsgange og interne kontroller Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at Ernst & Young i revisionsprotokollerne for årsrapporterne 2005, 2006 og 2007 ikke skulle have afgivet en ”blank” erklæring om, at bankens forretningsgange og interne kontroller var tilrettelagt og blev efterlevet betryggende. Der skulle i stedet have været gjort bemærkning og givet supplerende bemærkninger i revisionsprotokollatet om, at der var et udtalt behov for at styrke kontrollerne på kreditområdet. Landsretten har forstået det således, at dette synspunkt navnlig gøres gældende for så vidt angår 2006.

Det følger af revisionsbekendtgørelsernes § 6, stk. 1, at den eksterne revision i protokollatet vedrørende årsrapporten blandt andet skal afgive erklæring om, hvorvidt virksomhedens administrative og regnskabsmæssige praksis på væsentlige områder, herunder forretningsgange og interne kontrolprocedurer, er tilrettelagt og fungerer på betryggende vis.

Ekstern revision skal i den forbindelse endvidere erklære, om a) virksomhedens samlede system-, data- og driftssikkerhed er og fungerer betryggende, b) der i virksomheden føres kontrol med virksomhedens beholdning af værdipapirer og lignende, c) bogføringen er tilrettelagt på en sådan måde, at den kan danne grundlag for indberetninger, der skal foretages til Finanstilsynet, og d) den eksterne revision er blevet bekendt med forhold, der er i strid med kravene i lovgivningen vedrørende finansielle virksomheder og foreninger.

I overensstemmelse med revisionsbekendtgørelsernes § 8 fremgik erklæring vedrørende Bank 1's overholdelse af revisionsbekendtgørelsernes § 6, stk. 1, nr. 1, alene af

- 532 -

Intern Revisions protokol. Erklæringen blev afgivet i protokollatet vedrørende årsrapporten, og der var derfor tale om en erklæring, der alene blev afgivet i et topartsforhold mellem revisionen og bestyrelsen.

Vidne 7 har forklaret, at bankens forretningsgange efter hendes opfattelse generelt fungerede i 2005, selvom der var nogle svagheder på det formelle område i forhold til registreringer, og at de bemærkninger, der var vedrørende Team Erhverv, ikke var til hinder for, at der blev afgivet en blank § 6-erklæring.

Af det interview, der blev foretaget med Vidne 7 i forbindelse med Bank 7's overvejelser om køb af dele af banken i 2008, fremgår det dog, at hun har udtalt, at Team Erhverv historisk ofte havde effektueret engagementer, før de var behørigt bevilget på rette niveau, og at det, hun savnede mest fra Team Erhverv, var opdateret viden omkring status på de enkelte projekter. Endvidere fremgår det, at det efter hendes opfattelse stod værst til i Team Erhverv.

Person 2 har forklaret blandt andet, at den eksterne revisions generelle billede af banken i 2005 var, at tingene fungerede, selvom der var systemmæssige problemer som følge af de nye regnskabsregler. Den overordnede vurdering af Team Erhverv var, at temaet fungerede, som det skulle, og at de påviste fejl i teamet var af ordensmæssig og formel karakter.

Person 2 har videre forklaret, at hans overordnede vurdering af banken i 2006 var den samme som året før, idet de systemmæssige forhold dog var bedret. Også Team Erhverv fungerede i 2006, som det skulle, selvom der var flere bemærkninger end forrige år, idet de påviste fejl for langt den overvejende dels vedkommende var af ordensmæssig og formel karakter.

Team Kredit havde ressourcemæssige problemer og havde svært ved at overholde tidsfrister. Person 2 har desuden forklaret, at det generelle billede af banken i 2007 var, at der var flere bemærkninger om overholdelse af bevillingsbeføjelser og om ubevilgede overtræk.

Hans overordnede vurdering af Team Erhverv i 2007 var, at der var mange flere bemærkninger end tidligere, herunder 36 bemærkninger, der kunne foranledige fejl i årsrapporten, og der blev konstateret 22 ubevilgede overtræk. Bestyrelsen blev efter drøftelse med Sagsøgte 12 underrettet herom, og der var enighed om, at der skulle være en yderligere inspektion i teamet.

I forbindelse med det andet tilsynsbesøg var der ti bemærkninger, der kunne foranledige fejl i årsrapporten, og der blev konstateret to ubevilgede overtræk. Også dette tilsynsbesøg blev bestyrelsen underrettet om.

- 533 -

Vidne 9 har forklaret blandt andet, at forretningsgange fandtes og fungerede i 2005, og at de systemmæssige vanskeligheder ikke forhindrede afgivelse af en ren § 6-erklæring. Vidne 9 har endvidere forklaret, at kritikken i Intern Revisions protokollat til årsrapporten 2007 om et generelt behov for opstramning af forretningsgange og procedurer på kreditområdet var ny.

Kritikken var blandt andet baseret på indholdet af revisionsrapporterne i 2007 vedrørende Team Erhverv. Endvidere var der bemærkning om blandt andet problemet med dokumentation for betalingsrækkerne og manglende sletning af OIV-markeringer, som medførte forkert registrering af vandring mellem ratingklasser og dermed fejl i de gruppevise nedskrivninger.

Ingen af de anførte forhold forhindrede dog en ren påtegning, idet der var tale om uvæsentlige forhold i forhold til bankens samlede drift.

Flere medarbejdere i banken, herunder Vidne 6, har afgivet forklaringer om blandt andet mangelfuld overvågning af svage eller betydelige engagementer, omfanget af presserende bevillinger, ydelse af lån uden for kreditpolitikkens rammer, fravigelse af krav om forhåndssalg, manglende og mangelfuld anvendelse af ratings ved kreditvurderinger, mangelfuld overvågning af overtræk mv.

Team Risikostyrings rapport af 28. januar 2008 indeholder endvidere en række observationer vedrørende bankens risikostyring, herunder om anvendelsen af efterbevillinger, manglende overblik over risikoen på projekt- og anlægsfinansieringer, kvalitetsmangler i kreditindstillingerne til Team Kredit, begrænset respekt for Team Kredit, habilitetsproblemer i forbindelse med den bevilgende bankrådgivers håndtering af svage engagementer, manglende forsalg, manglende funktionsadskillelse mellem Team Kredit og Team Erhverv og anvendelse af bankens byggesagkyndige.

Vidne 19, der forestod udarbejdelse af risikostyringsrapporten, har desuden forklaret, at hans indtryk var, at Team Kredit ikke havde overblikket, og at teamet havde alt for få ressourcer, og at det på det foreliggende dokumentationsgrundlag ikke var muligt at fastslå, om kreditfunktionen fungerede. Vidne 5 har forklaret, at han i det store hele kan tilslutte sig observationerne i rapporten.

I pkt. 2.3 i KPMG’s revisionsprotokollat af 28. august 2008 vedrørende halvårsrapporten 2008 anføres det, at der er behov for en markant forbedring af interne forretningsgange vedrørende engagementer. Vidne 11 har forklaret, at han ikke med sikkerhed kan sige, om de anførte forhold også rakte tilbage i tid, men han er overbevist

- 534 -

om, at der i en længere periode havde været et mangelfuldt grundlag for bevilling af større engagementer, herunder for den løbende økonomiske opfølgning i disse engagementer.

Det bemærkes, at ekstern revision ikke i perioden 2005-2007 inden for rammerne af revisionsbekendtgørelsens § 6, stk. 1, havde en egentlig revisionsmæssig forpligtelse til at føre kontrol med, om Bank 1 overholdt lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71 og de herom udstedte vejledninger, jf. herved tillige FSR’s besvarelse af Finansiel Stabilitets spørgsmål 8 og revisionens spørgsmål 33-35 samt skønserklæringens pkt. 3.1. og 5.2.

I skønserklæringens besvarelse af spørgsmål 1 anføres det desuden, at skønsmændene ikke finder, at der er hjemmel til at kræve, at hverken den interne eller eksterne revision foretager specifikke revisionsarbejder med henblik på at konstatere efterlevelse af lov om finansiel virksomhed §§ 70 og 71.

Hvis den interne eller eksterne revision under deres revision af årsrapporten eller på anden måde imidlertid konstaterer væsentlige fravigelser af vejledninger mv., bør det overvejes, hvilken effekt en sådan fravigelse kunne have på revisionspåtegningen til årsrapporten. Hvis den ikke er væsentlig, bør det overvejes, om den bør indføjes i et revisionsprotokollat til bestyrelsens information.

Mindre fravigelser og forslag til forbedrede forretningsgange eller interne kontroller kan vælges meddelt bestyrelsen i et management letter.

Det fremgår af skønserklæringen og den supplerende skønserklæring, at skønsmændene overordnet set har fundet, at Intern Revisions gennemgang af, om banken efterlevede Finanstilsynets vejledning om lov om finansiel virksomhed § 71, i både 2005 og 2006 har været tilfredsstillende.

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt der i øvrigt blev ført den fornødne kontrol med, om forretningsgange og bevillingsprocedurer blev overholdt, og om der blev foretaget en vurdering af bankens teams interne kontrolprocedurer, er der ikke ved skønsmændenes besvarelse af spørgsmål 10 og det anførte i tillægserklæringens pkt. 3.1.ii. – der i lyset af det for skønsmændene foreliggende dokumentationsgrundlag navnlig har bygget på revisionsplanen og den overordnede revisionsstrategi – anført forhold, der kan danne grundlag for at fastslå, at Intern Revision ikke i 2005 og 2006 gennemførte de påkrævede tiltag med henblik på at kontrollere, om forretningsgange og bevillingsbeføjelser blev overholdt, samt vurdere tilstrækkeligheden af de interne kontrolprocedurer i bankens teams.

Skønerklæringen omfatter som tidligere anført ikke forhold i 2007.

- 535 -

Skønsmændene har under hovedforhandlingen forklaret, at der ikke i skønsmændenes materiale foreligger arbejdspapirer, der knytter sig til en særlig opgave med kontrol af overholdelse af forretningsgange i banken, og skønsmændene har ikke fået forelagt arbejdspapirer og konklusionsnotater, der dokumenterer overholdelse af interne forretningsgange.

Skønsmændene har videre forklaret, at de heller ikke havde forventet, at sådanne arbejdspapirer ville foreligge i sagen, idet der ikke stilles krav om revision af forretningsgange i lov om finansiel virksomhed § 71. Analysen af, hvilke kontroller der findes på et givent område, afspejles i Intern Revisions revisionsplan.

Intern Revision forudsættes således at have detaljeret kendskab til bankens forskrifter for forretningsgange og interne kontroller. Det fremgår heller ikke, om der er foretaget substansrevision.

Hvis der således for hele 2006 ikke foreligger notater om, at der er foretaget kontrol af forretningsgange, vil det være noget, der mangler i forhold til engagementsgennemgangen, og som burde føre til, at der i stedet blev foretaget en substansrevision, medmindre der var tale om forhold af ren ordensmæssig karakter. Skønsmændene kan dog ikke konkret udtale sig nærmere herom.

Landsretten finder efter en samlet vurdering af de ovennævnte forklaringer og forhold, at der ikke er et tilstrækkeligt sikkert grundlag for en konklusion om, at Ernst & Young, Person 1 og Person 2 har handlet ansvarspådragende ved i 2005-2007 at afgive urigtige erklæringer i revisionsprotokollerne til årsrapporten om, at bankens forretningsgange og interne kontroller var tilrettelagt og blev efterlevet betryggende.

8.9.5.4. Intern Revisions forhold Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at Ernst & Young burde have reageret på, at bankens interne revision ikke fungerede tilfredsstillende i 2005, 2006 – og trods forbedringer – 2007, og at Intern Revision herunder afgav erklæringer og foretog protokoltilførsler, der ikke var grundlag for. Finansiel Stabilitet har herunder blandt andet henvist til, at der i hele 2006 blandt andet i lyset af Person 12's sygdom og fravær ikke var sket opfølgning på revisionsbesøg i bankens teams.

Det følger af revisionsbekendtgørelsernes § 5, stk. 2, at det i revisionsprotokollatet vedrørende årsprotokollatet i virksomheder med intern revision skal oplyses, om de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver er udført, samt om den interne revision fungerer tilfredsstillende, og om den eksterne revision er enig i indholdet af alle den interne

- 536 -

revisions protokoltilførsler vedrørende regnskabsåret, og såfremt dette ikke er tilfældet, hvori uenigheden består.

FSR har i besvarelsen af Finansiel Stabilitets spørgsmål 23 og revisionens spørgsmål 72 anført, at der skal ske tilførsel til revisionsprotokollatet i det omfang, ekstern revisor vurderer, at intern revision ikke kan udføre de aftalte opgaver, eller ekstern revision må konkludere, at den interne revision ikke har fungeret tilfredsstillende.

Ekstern revision skal herunder vurdere, hvorledes der skal oplyses, om de ifølge revisionsaftalen aftalte opgaver er udført, samt om den interne revision fungerer tilfredsstillende.

FSR har i besvarelsen af spørgsmål TS1 i den supplerende erklæring videre anført, at den eksterne revisor skal anføre i revisionsprotokollatet til årsrapporten, hvis intern revision ikke har udført de i revisionsaftalen indeholdte revisionsopgaver.

Oplysninger efter revisionsbekendtgørelsernes § 5, stk. 2, afgives i et topartsforhold mellem den eksterne revision og bestyrelsen. Ved fastlæggelse af, hvilke oplysninger den eksterne revision skal videregive, må det også indgå, om et forhold har haft betydning for den eksterne revisions opgavevaretagelse, og om bankens bestyrelse i forvejen har været bekendt med forholdene.

Det kan på baggrund af Vidne 7's forklaring lægges til grund, at Intern Revision ikke udarbejdede de opsamlingsrapporter til brug for brug møderne med ekstern revision, der er nævnt i revisionsaftalen for 2005. Der er imidlertid efter bevisførelsen ikke grundlag for at antage, at dette har været et forhold, der har skabt problemer i forholdet mellem den interne revision og den eksterne revision, eller at forholdet har haft nogen konkret betydning for den eksterne revisions opgavevaretagelse.

Det kan lægges til grund, at Intern Revision navnlig som følge af ekstraopgaver, herunder især i forbindelse med en totalgennemgang på engagementsområdet, og som følge af revisionschefens sygdom var belastet i 2006, og at dette havde medført, at der ikke var blevet afgivet løbende revisionsrapporter vedrørende de enkelte reviderede teams.

Efter bevisførelsen må det endvidere lægges til grund, at det relevante revisionsarbejde i vidt omfang var udført af medarbejderne i Intern Revision i 2006, og at den manglende afgivelse af løbende revisionsrapporter skyldtes, at disse afventede den sygdomsramte revisionschefs gennemgang og godkendelse, men at de enkelte reviderede teams imidlertid havde fået en mundtlig afrapportering i umiddelbar forlængelse af revisionsbesøget.

- 537 -

Vidne 28 har endvidere forklaret, at han, efter at det var gået op for ham, at de løbende rapporter ikke blev udsendt i 2006, lod sit eksemplar af rapporten blive liggende i filialen.

Både direktionen og bestyrelsen var bekendt med situationen og med, at dette havde ført til forsinkelser i Intern Revisions arbejde. Som tillige anført i revisionsprotokollen af 9. februar 2007 blev Ernst & Young i 2006 af bankens ledelse bedt om at bistå med udførelsen af dele af Intern Revisions opgaver på grund af den forsinkelse, der var indtrådt ved Person 12's langvarige sygdomsforløb.

Af bankens brev af 31. august 2006 til Finanstilsynet fremgår det endvidere, at banken havde oprustet med ansættelse af to kvalificerede interne revisorer, en controller i økonomifunktionen samt en risikoanalytiker i bankens kreditområde

Person 2 har forklaret, at bankens interne revision fungerede tilfredsstillende i 2005. Person 12 kunne dog være en flaskehals. Det gav imidlertid kun forsinkelser, men påvirkede ikke påtegningen. Også i 2006 blev der fra Intern Revisions side udført det arbejde, der skulle udføres, men kvalitetskontrollen og udsendelse af rapporter manglede, fordi Person 12 blev syg.

Det førte til, at Ernst & Young måtte træde til og derfor kom tættere på revisionen. Det påvirkede imidlertid ikke påtegningen på årsrapporten. Vidne 9 har under sin forklaring også givet udtryk for, at den eksterne revision gennem alle årene kunne basere sin revision på den interne revisions arbejde.

Der er på baggrund af indholdet af skønserklæringen og den supplerende skønserklæring ikke grundlag for at fastslå, at Intern Revisions arbejde generelt var mangelfuldt i 2006, eller at Intern Revisions kompetenceniveau generelt var for lavt.

Skønsmændene har desuden under hovedforhandlingen forklaret, at de efter oplysningerne om uddannelsesniveau og erfaring mv. i Intern Revision ikke har grundlag for at antage, at der ikke var et rimeligt kvalifikationsniveau i Intern Revision, eller at Intern Revision ikke skulle være kompetent til at udføre det fornødne revisionsarbejde.

Skønsmændene har videre forklaret, at den del af Intern Revisions arbejde fra 2006, som skønsmændene har fået forelagt, generelt var pænt og ordentligt udført, og at revisionschefens sygdom ikke var så bekymrende i lys af Vidne 7's store erfaring og kvalifikationer, der gjorde, at hun senere kunne udnævnes til revisionschef.

- 538 -

Den øvrige bevisførelse og de afgivne forklaringer belyser heller ikke, at der generelt har været en mangelfuld opfølgning i Intern Revision på det udførte revisionsarbejde, eller at dette burde have givet den eksterne revision anledning til bemærkninger i forbindelse med erklæringen efter revisionsbekendtgørelsernes § 5, stk. 2.

På denne baggrund er der ikke det tilstrækkelige grundlag for at antage, at forholdene i Intern Revision var af en sådan karakter, at Ernst & Young har handlet ansvarspådragende ved at udfærdige den erklæring, der for 2006 blev afgivet om Intern Revisions forhold, jf. revisionsbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Der foreligger ikke oplysninger om forhold i 2005 og 2007, der kan give grundlag for at anlægge en anden vurdering af Intern Revision end, hvad der fremgår af erklæringerne vedrørende disse år.

8.9.5.5. Overskridelse af en dispensation Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at det var i strid med god revisionskik, at Ernst & Young i revisionsprotokollen for 2006 oplyste, at revisionen ikke havde givet anledning til bemærkninger, idet det var konstateret, at banken i engagementet med CenterPlan Gruppen havde overskredet en dispensation meddelt efter lov om finansiel virksomhed § 145, der medførte, at bankens ledelse kunne ifalde straf. Ernst & Young burde havde taget forbehold eller afgivet supplerende bemærkninger herom.

Den omhandlede overskridelse af en dispensation fra Finanstilsynet indebar, at engagementet med CenterPlan pr. 31. december 2006 kom til at overstige den ved dispensationen af 22. december 2006 meddelte maksimalgrænse for engagementet på 1.152.222.000 kr. med 31.722.000 kr. Landsretten lægger i overensstemmelse med, hvad der er anført i bankens brev af 14. marts 2007 til Finanstilsynet, til grund, at overskridelsen skete, fordi der ved en fejl ikke var taget højde for rentetilskrivninger og lønudbetalinger ultimo 2006.

Skønsmændene har forklaret, at det i forhold til CenterPlan er bekymrende, at der foreligger en overskridelse af engagementsgrænsen, og at der ingen tvivl er om, at praksis i dag vil være, at der udfærdiges en revisionspåtegning om overskridelsen. Skønsmændene anfører imidlertid videre, at man ikke for 12 år siden ville have udfærdiget en sådan revisionspåtegning og særligt ikke i en situation, hvor der forelå en dispensation fra

- 539 -

Finanstilsynet. Der kan endvidere henvises til tillægsskønserklæringens besvarelse af spørgsmål TS 13 a.

Heroverfor står imidlertid FSR’s svar på spørgsmål TS 7 b, hvoraf det fremgår, at en revisor, der bliver bekendt med forhold, der er i strid med den dagældende lov om finansiel virksomhed § 145, skal anføre dette som en supplerende oplysning i revisionspåtegningen på årsrapporten samt anføre forholdet i revisionsprotokollatet vedrørende årsrapporten.

Person 2 har forklaret, at det gav den eksterne revision anledning til overvejelse, at det var oplyst, at banken havde overtrådt Finanstilsynets dispensation angående størrelsen af CenterPlan-engagementet, men at den eksterne revision konkluderede, at der var tale om en administrativ, menneskelig fejl, og at der derfor ikke var grundlag for at anføre i påtegningen, at der var en formodning for udvist strafbart forhold.

Tilsvarende fremgår af Vidne 9's forklaring. Vidne 7 har forklaret, at hun overvejede, om overskridelsen af dispensationen skulle påvirke revisionsstrategien for 2007, men fordi der var tale om en enkeltstående fejl, fik overskridelsen ingen betydning for revisionsstrategien.

Det kan efter forklaringen fra Vidne 14 fra Finanstilsynet endvidere lægges til grund, at overskridelsen ikke gav anledning til, at der fra Finanstilsynets side blev søgt indledt en strafferetlig efterforskning.

Af Finanstilsynets brev af 22. maj 2007 til banken fremgår det i overensstemmelse hermed, at tilsynet påtalte forholdet over for banken og påbød banken at drage omsorg for, at tilsvarende lovovertrædelse ikke gentog sig.

Samtidig anmodede tilsynet banken om at indsende en redegørelse for de tiltag, banken havde foretaget sig for, at lignende forhold ikke ville gentage sig, ligesom tilsynet henledte bankens opmærksomhed på, at overtrædelse af lov om finansiel virksomhed § 145 er strafbelagt, og at tilsynet ved en fremtidig overtrædelse ville overveje at anmelde sagen til politiet.

Efter en samlet vurdering af de ovenstående forhold finder landsretten ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den eksterne revision har handlet ansvarspådragende ved den skønsmæssige vurdering af, at det ikke skulle anføres i påtegningen på årsrapporten, at der var en formodning for udvist strafbart forhold i forbindelse med overskridelse af dispensationen fra Finanstilsynet. Landsrettens vurdering skal også ses i lys af, at forholdet ikke fik nogen reel betydning.

- 540 -

8.9.5.6. Engagementsrevision af store engagementer Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at den eksterne i revision i revisionsprotokollerne for 2005-2007, herunder særligt 2006, ikke burde have tiltrådt bankens vurdering af de store engagementer som værende behæftet med normal forretningsmæssig risiko, men i stedet burde have påpeget den ekstraordinære risiko, der påhvilede de svage engagementer, og usikkerheden ved den foretagne måling som følge af mangler ved forretningsgange og kontroller.

Det følger af revisionsbekendtgørelsernes § 25 (tidligere § 27), at revisor blandt andet skal udtale sig om måling og bonitet af bankens ti største engagementer og herunder blandt andet erklære, hvorvidt de enkelte engagementer er målt korrekt. Erklæringen afgives i protokollatet vedrørende årsrapporten og er dermed afgivet i et topartsforhold mellem revision og bestyrelse.

FSR har i besvarelsen af Finansiel Stabilitets spørgsmål 6 og 7 blandt andet anført, at den eksterne revision i forbindelse med revisionen af årsrapporten skulle udføre handlinger af revisionsmæssig karakter som minimum vedrørende bankens ti største engagementer og øvrige engagementer, der oversteg 10 % af basiskapitalen.

Hvorvidt der herudover skulle foretages revisionsmæssige handlinger vedrørende yderligere store eller betydningsfulde engagementer, måtte bero på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. FSR har endvidere anført, at arbejdet tillige omfattede andre arbejdshandlinger og vurderinger end en kontrol af, om pengeinstituttet i bogføringen til brug for årsrapporten havde registreret engagementerne korrekt.

Det fremgår af Ernst & Youngs revisionsprotokollater vedrørende 2005, 2006 og 2007, at bankens betydelige engagementer er blevet gennemgået og vurderet af Intern Revision. Ernst & Young har i overensstemmelse med indholdet af revisionsaftalen vurderet, at Intern Revisions revision kunne danne grundlag for ekstern revisions konklusioner.

Vidne 28 har forklaret, at han i forbindelse med sin revision af lån til køb af aktier i Bank 1 ikke vurderede bonitet, fordi han lagde til grund, at banken kørte en salgskampagne og alene udlånte til de gode kunder. En bonitetsvurdering indgår som led i det revisionsarbejde, der skal udføres efter revisionsbekendtgørelsens § 25. Det må derfor anses for en fejl, at en sådan bonitetsvurdering ikke er blevet foretaget i forhold til lån til

- 541 -

køb af aktier i banken. På det foreliggende dokumentationsgrundlag er det imidlertid ikke muligt at foretage en nærmere afdækning af, i hvilket omfang den eksterne revision har haft mulighed for at opdage en sådan fejl, der i givet fald burde have været omtalt i revisionsprotokollen.

Skønsmændene har i skønserklæringens pkt. 3.3. mere overordnet anført som deres konklusion, at den gennemførte revision vedrørende de betydelige engagementer i 2006 er foretaget korrekt såvel teknisk som fysisk.

Skønsmændene anfører videre, at der er foretaget en tilfredsstillende rapportering, der opfylder lovgivningens krav, og at Intern Revisions beskrivelser af engagementerne kan anses for sædvanlige og forsvarlige.

Samlet set finder skønsmændene således, at der på det for dem fremlagte grundlag har været belæg for Intern Revisions erklæringer i revisionsprotokollatet for hvert af de betydelige engagementer, og at dette er i overensstemmelse med revisionsaftalen med ekstern revision, således at ekstern revision i sin protokol som sket, har tiltrådt Intern Revisions redegørelse.

På denne baggrund, og efter indholdet af besvarelserne af de konkrete spørgsmål om gennemgangen og vurderingen af de betydelige engagementer i forbindelse med årsrevisionen 2006 i skønserklæringens spørgsmål 14-23 og den supplerende skønserklærings pkt. 3.2. samt blandt andet besvarelsen af spørgsmål TS 9 om bonitetsvurdering og anvendelse af detailinstrukser i den supplerende skønserklæring sammenholdt med det i sagen foreliggende ufuldstændige dokumentationsgrundlag, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at den udførte revision af de betydelige engagementer i 2006 og rapporteringen heraf i revisionsprotokollerne er udført på en sådan måde, at der er grundlag for at gøre erstatningsansvar gældende over for Ernst & Young, Person 2 og Person 1.

Der er heller ikke efter den øvrige bevisførelse grundlag for at fastslå, at Ernst & Young, Person 2 eller Person 1 har udvist ansvarspådragende adfærd i forbindelse med det udførte revionsarbejde i årene 2005 og 2007 for så vidt angår engagementsrevisionen af bankens betydelige engagementer.

8.9.5.7. Ledelsesberetninger Finansiel Stabilitet har gjort gældende, at Ernst & Young burde have taget forbehold eller afgivet supplerende bemærkninger som følge af misvisende forhold i ledelsesberetningerne

- 542 -

i bankens årsrapporter, der førte til, at regnskabsaflæggelsen ikke var retvisende, jf. den dagældende lov om finansiel virksomhed §§ 186, 188 samt og 199 og 200. Finansiel Stabilitet har i den forbindelse navnlig henvist til, at ledelsesberetningens oplysninger om kredit og markedsrisici for alle årene var misvisende.

Det var efter Finansiel Stabilitets opfattelse imidlertid særligt tilfældet for 2006, hvor det anførte i ledelsesberetningen var i modstrid med Ernst & Youngs egne angivelser i revisionsprotokol af 9. februar 2007 og Finanstilsynets risikooplysninger i rapport af 3. januar 2007 vedrørende bankens risikostyring og kontrolmiljø.

I 2006 var også oplysningerne om bankens solvensforhold efter Finansiel Stabilitets opfattelse misvisende angivet i ledelsesberetningen.

Skønsmændene har i skønserklæringens pkt. 5.3. blandt andet anført, at revisors revisionsforpligtelse i forhold til ledelsesberetningen udelukkende indebærer, at revisor skal kontrollere, at de oplyste tal er korrekt gengivet, og at revisor skal foretage en vurdering af, om ledelsesberetningen er forenelig med revisionsresultatet i øvrigt.

FSR har i besvarelsen af revisionens spørgsmål 61 anført, at der ikke er krav om, at opgørelsen af solvensbehovet er omfattet af revisors erklæring på årsrapporten, medmindre opgørelsen indgår som en bestanddel af rapporten.

I besvarelsen af den supplerende skønserklærings spørgsmål TS 12 a har skønsmændene anført, at der ikke for skønsmændene er dokumenteret nogen form for arbejdshandlinger fra ekstern revision vedrørende solvensbehovet.

Efter skønsmændenes opfattelse er det imidlertid ikke muligt – uanset at ledelsesberetningen i 2006 efter den dagældende udformning af lov om finansiel virksomhed § 183 principielt var omfattet af årsrapporten og dermed af et revisionskrav – at revidere alle udsagn i en ledelsesberetning eller ledelsens forudsætninger ved opgørelsen af det individuelle solvensbehov.

Skønsmændene har i besvarelsen af tillægserklæringens spørgsmål TS 12 b endvidere anført, at solvensbehovet ikke indgik som en bestanddel af bankens årsrapport for 2006, og at der heller ikke var noget lovkrav herom.

Skønsmændene har i tillægsskønserklæringens besvarelse af spørgsmål 13 b blandt andet anført, at der ikke er krav om, at Finanstilsynets risikooplysninger afspejles i ledelsesberetningen. Ledelsens oplysninger i ledelsesberetningen må imidlertid ikke være i direkte modstrid med Finanstilsynets observationer. Med henvisning til FSR’s besvarelse af spørgsmål 14 anfører skønsmændene videre, at der ikke er et krav om, at ekstern

- 543 -

revision skal foretage opfølgning på, om pengeinstituttet har igangsat nødvendige tiltag som følge af risikooplysninger afgivet af Finanstilsynet.

Skønsmændene har i skønserklæringens pkt. 3.2., den supplerende skønserklærings pkt. 3 og i besvarelsen af spørgsmål 13 blandt andet anført, at det umiddelbart kunne synes, at der er et vist misforhold mellem beskrivelsen af ”kreditpolitik og risikovurdering” i ledelsesberetningen til årsrapporten for 2005 og bemærkningerne i ekstern revisions årsprotokollat for 2006. Skønsmændene anfører imidlertid tillige i pkt. 3.2., at i det omfang, der er en væsentlig forskel, er det på basis af de fremlagte bilag ikke muligt at vurdere den effekt, dette skulle have haft for revisionen.

Landsretten lægger det anførte i skønserklæringerne til grund. Herefter, og idet den øvrige bevisførelse ikke har bidraget til at afdække væsentlige mangler ved det arbejde, som Ernst & Young har udført i tilknytning til ledelsesberetningerne, er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at Ernst & Young ikke har revideret ledelsesberetningerne for 2005, 2006 og 2007 i overensstemmelse med god revisorskik eller i øvrigt har handlet ansvarspådragende ved det i den forbindelse udførte arbejde.

Det tilføjes, at der for så vidt angår 2007, hvor solvensbehovet indgik i Bank 1's årsrapport, ikke er noget grundlag for at antage, at solvensbehovet ikke talmæssigt er opgjort korrekt.

8.9.6. Konklusion Sammenfattende finder landsretten ikke grundlag for at anse Ernst & Young, Person 2 og Person 1 for erstatningsvarlige i anledning af de opgaver, de har udført som led i den eksterne revision af Bank 1 i perioden 2005-2007.

Ernst & Young, Person 2 og Person 1 frifindes derfor for det krav, der er rejst af Finansiel Stabilitet. Det er en konsekvens heraf, at der heller ikke er anledning til at tage nærmere stilling til de friholdelsespåstande, der er rejst af de øvrige sagsøgte under sagen.

- 544 -

8.10. Finansiel Stabilitets subsidiære krav Finansiel Stabilitet har indtalt et subsidiært krav på i alt 242.711.361 kr. mod direktionen og bestyrelsen som følge af udbetaling af erstatning for salg af aktier i Bank 1 og for mangelfuld rådgivning vedrørende Aktiv Boliginvest og har til støtte herfor overordnet gjort gældende, at direktion og bestyrelse har handlet ansvarspådragende i forbindelse hermed.

8.10.1. Forlig med Forbrugerombudsmanden vedrørende aktiesalgskampagner Finansiel Stabilitet indgik den 3. december 2013 forlig med Forbrugerombudsmanden om Bank 1's rådgivning ved salg af egne aktier til private kunder i forbindelse med to aktiesalgskampagner, der løb fra henholdsvis den 11. august til den 17. september 2006 og fra den 12. marts til den 8. april 2007.

Forliget blev indgået, efter at Forbrugerombudsmanden havde varslet, at han ville anlægge sag mod Finansiel Stabilitet med påstand om, at Bank 1 ved sin rådgivning havde handlet i strid med redelig forretningsskik og god praksis efter den dagældende lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1.

Som led i forliget indgik, at Finansiel Stabilitet skulle erstatte kunder, der havde købt aktier i de omhandlede perioder, 60 % af deres nettotab.

Finansiel Stabilitet har under denne sag indtalt et subsidiært krav på 141.795.347 kr. i anledning af de to aktiesalgskampagner. Det er til støtte herfor gjort gældende, at direktionen og bestyrelsen har handlet ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen, idet direktionen har anbefalet køb af aktier uden at oplyse om risikoen forbundet hermed, idet direktionens breve til kunder ensidigt og ukritisk anbefalede køb af aktier og derved var misvisende, og idet bestyrelsen ikke har gjort tilstrækkeligt for at sikre sig, at bankens rådgivning var retvisende.

Finansiel Stabilitets bevisførelse har på dette punkt bestået i fremlæggelse af et kædebrev vedrørende 2006-kampagnen og et udsnit af standardbreve vedrørende 2007-kampagnen samt Finansiel Stabilitets pressemeddelelse om forligets indgåelse. Der er under sagen tvist om, hvorvidt kædebrevet af 11. august 2006 har været kendt af bankens bestyrelse.

De nærmere omstændigheder, der ligger til grund for forliget, er endvidere ikke oplyst for landsretten. Det er heller ikke nærmere oplyst, hvilken instruktion ledelsen har givet til bankrådgiverne om rådgivning vedrørende aktiesalgene, herunder hvorvidt der er givet en anden instruktion, end hvad der fulgte af bankens interne instrukser blandt andet i kreditpolitikken.

- 545 -

Der er på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at bankens direktion eller bestyrelse har handlet ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen.

8.10.2. Aktiv Boliginvest Pengeinstitutankenævnet har ved fire kendelser af 14. oktober 2009 fundet Bank 1 erstatningsansvarlig over for kunder i anledning af bankens rådgivning vedrørende produktet Aktiv Boliginvest, som blev udbudt fra slutningen af 2004.

Aktiv Boliginvest var ifølge kendelserne et investeringsprodukt, hvor en kunde ved belåning af friværdien i sin faste ejendom anvendte provenuet til investering i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande.

I de fire kendelser fandt Pengeinstitutankenævnet med næsten enslydende begrundelser, at investeringen var forbundet med en særlig risiko, idet der var tale om investering i kun ét investeringsbevis og på grundlag af konjunkturfølsomme sikkerheder, som sammen med en bestemmelse om udbyttebetaling bevirkede kursusikkerhed ved investeringsbeviset.

Bank 1 havde i visse tilfælde ikke udarbejdet risikoprofil af kunden, men selvom banken i andre tilfælde havde udarbejdet en risikoprofil, kunne ankenævnet i ingen af sagerne lægge til grund, at banken i sin rådgivning havde lagt vægt på individuelle økonomiske oplysninger, herunder i relation til at indfri det kreditforeningslån, der indgik i konstruktionen.

Bank 1's daværende bestyrelse meddelte i en pressemeddelelse af 4. november 2009, at man ville følge Pengeinstitutankenævnets kendelser ikke blot i de fire konkrete sager, men tillige i lignende sager vedrørende Aktiv Boliginvest.

Finansiel Stabilitet har under denne sag indtalt et subsidiært krav vedrørende Aktiv Bolig-invest på 100.916.014 kr. under henvisning til Pengeinstitutankenævnets afgørelser og har til støtte herfor gjort gældende, at bankens direktion har handlet ansvarspådragende ved at instruere bankens ansatte i at anbefale investeringen og alene oplyse, at risikoen ved investeringen var lav trods den reelle risiko. Finansiel Stabilitet har endvidere gjort gældende, at bestyrelsen har handlet ansvarspådragende ved ikke at gøre tilstrækkeligt for at sikre sig, at bankens rådgivning var retvisende.

Finansiel Stabilitets bevisførelse har på dette punkt alene bestået af Pengeinstitutankenævnets kendelser, hvoraf fremgår blandt andet, at risikoen forbundet med investeringen var karakteriseret som lav i et faktaark, som var udarbejdet af banken,

- 546 -

og som indgik i aftalegrundlaget. Det kan ikke alene på denne baggrund lægges til grund, at ledelsen har givet en anden instruktion, end hvad der fulgte af bankens interne instrukser blandt andet i kreditpolitikken.

Der er på den baggrund ikke grundlag for at fastslå, at bankens direktion eller bestyrelse har handlet ansvarspådragende i forbindelse med rådgivningen.

8.11. Erstatningskravet mod Sagsøgte 12 Sagsøgte 12, der var ansat som bankdirektør i Bank 1 fra den 1. juli 2007, efter at Sagsøgte 1 var fratrådt i april 2007, og til bankens sammenbrud, er blevet inddraget i sagen ved en adcitationsstævning fra revisorerne. Påstanden er en friholdelsespåstand, der dog er maksimeret til 50 mio. kr.

Finansiel Stabilitet har ikke sagsøgt Sagsøgte 12, og han er heller ikke inddraget i sagen af nogen af de øvrige sagsøgte.

Revisorerne har navnlig gjort gældende, at hvis Finansiel Stabilitet i hovedsagen måtte få medhold i, at revisorerne er ansvarlige for noget forhold, der vedrører perioden efter 1. juli 2007, så er Sagsøgte 12 den primært direkte ansvarlige for sådanne forhold. Til støtte herfor har de påberåbt sig de anbringender og beviser, som Finansiel Stabilitet påberåber sig til støtte for de øvrige sagsøgtes ansvar. Revisorerne har imidlertid også tilkendegivet, at der ikke er noget at bebrejde Sagsøgte 12, og at han derfor efter deres opfattelse ikke kan gøres erstatningsansvarlig.

Allerede som følge af, at revisionen frifindes for ansvar, frifindes Sagsøgte 12 under adcitationssagen.

8.12. Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal Finansiel Stabilitet i sag B-1291-10 betale sagsomkostninger til de sagsøgte, Sagsøgte 1, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5, Sagsøgte 6, Sagsøgte 7, Sagsøgte 8, Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2.

- 547 -

Endvidere skal Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 i sag B-1851-10 efter denne sags udfald betale sagsomkostninger til Sagsøgte 12.

Sagsomkostningerne til dækning af udgifter til advokatbistand i sager om store økonomiske værdier må efter praksis fastsættes skønsmæssigt efter en vurdering af, hvad der kan anses for rimeligt blandt andet under hensyn til sagens karakter og omfang.

I denne vurdering har landsretten inddraget oplysningerne om tidsforbrug herunder om det tidsforbrug, som Finansiel Stabilitets advokater har oplyst at have haft, ligesom landsretten har lagt vægt på de oplysninger, der er modtaget i forbindelse med opgørelsen af a conto salærer til de beskikkede advokater.

Landsretten har navnlig under hensyntagen hertil og efter sagens omfang og karakter i øvrigt fastsat sagsomkostningerne til et højere beløb end foreløbigt tilkendegivet under sagens forberedelse.

For så vidt angår sag B-1291-10 har landsretten ved fastsættelsen af beløbet til dækning af udgifter til advokatbistand taget hensyn til, at sagen vedrører en sagsgenstand på 1 mia. kr. og en lang række meget forskelligartede forhold, herunder forhold af generel karakter.

Sagen er anlagt i 2010, og den langvarige forberedelse af den meget omfattende sag med mange processkrifter har omfattet flere formalitetstvister, ligesom der er gennemført et omfattende syn og skøn samt indhentet responsa. Hovedforhandlingen, der er blevet afviklet i perioden fra november 2015 til juni 2017 over i alt 112 retsdage, har krævet betydelig forberedelse, og ekstrakten udgør ca. 30.000 sider.

Ved vurderingen har landsretten endvidere lagt vægt på, at de sagsøgte efter sagens karakter i et ikke ubetydeligt omfang har haft mulighed for at koordinere deres forberedelse og indsats under hovedforhandlingen. Landsretten har efter sagens endelige udfald ikke tillagt det betydning, at det i et vist omfang er fastslået, at bankens ledelse har udvist ansvarspådragende adfærd.

I forhold til revisorerne har landsretten lagt vægt på, at de tre parter har været repræsenteret ved samme advokater, og at sagen for så vidt angår disse parter har omhandlet de samme forhold.

Under hensyn hertil fastsættes de sagsomkostninger, som Finansiel Stabilitet skal betale til Sagsøgte 1, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5, Sagsøgte 6, Sagsøgte 7 og Sagsøgte 8 samt Ernst & Young Godkendt

- 548 -

Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 som nedenfor bestemt. Det er lagt til grund, at de nævnte parter, bortset fra Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, ikke er momsregistrerede, og sagsomkostningerne er derfor tillagt moms. Finansiel Stabilitet skal afholde omkostningerne til sagkyndig bevisførelse mv. og skal herunder erstatte Ernst & Youngs udgifter til syn og skøn, 71.250 kr. inkl. moms, indhentelse af sagkyndig erklæring, 363.125 kr. inkl. moms, samt vidnegodtgørelse, 522 kr.

For så vidt angår sag B-1851-10 har landsretten ved fastsættelsen af beløbet tillige taget hensyn til, at Sagsøgte 12 trods begrænsningen af Ernst & Youngs, Person 1's og Person 2's påstand har haft behov for at være repræsenteret ved advokat under hele hovedforhandlingen.

På den anden side har landsretten lagt vægt på, at Sagsøgte 12 har været direktør i banken i en begrænset periode, og at en række af de forhold, som er gjort gældende i forhold til bankens øvrige ledelsesmedlemmer, ikke i samme omfang har gjort sig gældende for ham. Dette har alt andet lige indebåret, at det med repræsentationen af Sagsøgte 12 forbundne advokatarbejde har været mindre byrdefuldt.

Under hensyn hertil fastsættes de sagsomkostninger, som Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 skal betale til Sagsøgte 12 som nedenfor bestemt. Det er lagt til grund, at Sagsøgte 12 ikke er momsregistreret.

Efter den nedlagte friholdelsespåstand og de anbringender, der er gjort gældende til støtte herfor, finder landsretten ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 selv skal bære de sagsomkostninger, som de er pålagt at betale til Sagsøgte 12.

Sagsøgte 3, Sagsøgte 6, Sagsøgte 7 og Sagsøgte 8 er efter Civilstyrelsens afgørelser af 6. maj 2011 meddelt delvis fri proces under sagen. Sagsøgte 12 er efter Civilstyrelsens afgørelse af 19. marts 2015 meddelt fri proces. Landsretten har efter retsplejelovens § 259, stk. 3, 2. pkt., beskikket advokat for Sagsøgte 1, Sagsøgte 4 og Sagsøgte 5.

- 549 -

T h i k e n d e s f o r r e t:

Sagsøgte 1, Sagsøgte 3, Sagsøgte 4, Sagsøgte 5, Sagsøgte 6, Sagsøgte 7 og Sagsøgte 8 samt Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 frifindes.

Sagsøgte 12 frifindes.

Finansiel Stabilitet skal inden 14 dage i sagsomkostninger til statskassen betale 63.000.000 kr.

Finansiel Stabilitet skal inden 14 dage i sagsomkostninger til Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 betale 9.434.897 kr.

Ernst & Young Godkendt Revisionsaktieselskab, Person 1 og Person 2 skal solidarisk inden 14 dage i sagsomkostninger til Sagsøgte 12 betale 6.250.000 kr.

Sagsomkostningerne forrentes i medfør af rentelovens § 8 a.