87/2022

[AM2023.01.12H] Retten i Sønderborgs

DOM

- 24. februar 2021 - K01-2296/2020 - 3300-74111-00008-18

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 2002

Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 30. marts 2020 samt tillægsanklageskrift nr. 1 modtaget den 25. november 2020.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af:

1. straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 89 - afpresning, ved i perioden mellem den 18. april 2017 og den 22. maj 2017 blandt andet på Skole, Adresse1 i By, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have truet Forurettede1 til at udlevere i alt 43.000 kr., idet til- talte blandt andet sagde ” jeg skyder dig, din familie og din hund, ligesom jeg brænder gården af, hvis du ikke betaler mig nogle penge” , eller lignende, hvorved Forurettede1 og hans familie led et tilsvarende for- muetab.

2. straffelovens § 261, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 276 jf. § 285, stk. 1, jf. § 89 – frihedsberøvelse, ulovlig tvang og tyveri, ved den 1. juni 2018 på et tidspunkt mellem ca. kl. 02.30 og ca. kl. 03.00, i forening med p.t. ukendt med- gerningsmand, at have indfundet sig på Forurettede2's bopæl, Adresse2 i By, og ved vold, trussel om vold og trussel om hærværk, at have tvunget Forurettede2 til at gøre, tåle eller undlade noget, idet tiltalte tru- ede med at slå Forurettede2 og smadre dennes lejlighed, ligesom tiltalte tog hårdt fat i nakken på Foruret- tede2, hvorved han tvang ham til at køre med til Circle K, Adresse3 i By, og hæve 150 kr. på et betalingskort tilhørende Forurettede3, som tiltalte forinden udleverede til Forurettede2, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet det ikke var muligt at få udbetalt penge på tankstationen, hvorefter Forurettede2 i stedet blev tvunget til at købe cigaretter til tiltalte, ligesom tiltalte efterfølgende tvang Forurettede2 til at udlevere dennes sygesikringskort, NemId og dankort til tiltalte, som herefter uberettiget stjal oplysningerne fra Foru- rettede2's sygesikringskort og dankort, idet han tog billeder af sygesikringskortet og dankortet, inden Foru- rettede2 fik kortene tilbage, for at Forurettede2 til sidst blev kørt tilbage mod sin bopæl og sat af, alt hvor- ved at Forurettede2, i ovenstående tidsrum på ca. 1 ½ time, var frihedsberøvet.

3. straffelovens § 290, stk. 1 og § 279 jf. § 23, jf. § 89 – hæleri og medvirken til bedrageri, ved i forbindelse med det i forhold 2 beskrevne, i forening med pt. ukendt medgerningsmand, at have med- virket til, at Forurettede2, for at skaffe tiltalte eller andre uberettiget vinding, retsstridigt fremkaldte, be- styrkede eller udnyttede en vildfarelse ved Circle Ks medarbejder, idet Forurettede2 benyttede Foruret- tede3's betalingskort, som nævnt i forhold 2, selvom tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at beta- lingskortet hidrørte fra en strafbar lovovertrædelse, alt hvorved Forurettede3 led et tab på i alt 148,50 kr., hvilket udbytte tiltalte ligeledes skaffede sig andel i.

4. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, jf. § 89 – forsøg på røveri, ved den 10. juni 2018 ca. kl. 04.45 på Vej1 ud for nr. 11 i By, for derigennem at skaffe sig eller andre uberet- tiget vinding, ved vold eller trussel om vold, at have forsøgt at aftvinge eller fratage Forurettede4 et ukendt kontantbeløb, idet tiltalte slog Forurettede4 en gang i hovedet med flad hånd, for derefter at spørge Foru- rettede4 hvor mange penge han havde på sig, ligesom han udtalte, at Forurettede4 ikke skulle lyve om hvor mange penge Forurettede4 havde på sig eller lignende, for derefter at sparke Forurettede4 en gang på låret, hvilket forehavende imidlertid mislykkes, idet Forurettede4 herefter løb fra stedet.

5. straffelovens § 290, jf. § 89 - hæleri, ved den 16. juli 2018 ca. kl. 10.05 på tiltaltes daværende bopæl, Adresse4 i By, at have været i besiddelse af en iPhone, selvom tiltalte vidste eller bestemt måtte formode, at denne hidrørte fra en strafbar lovovertræ- delse.

6. straffelovens § 123, jf. § 89 – vidnetrusler, ved den 18. august 2018 mellem ca. kl. 21.00 og ca. kl. 22.00, i Område1 i By, i forening med med Vidne1, hvis sag behandles særskilt, i anledning af Forurettede2's allerede afgivne forklaring til politiet, at have op- søgt og truet Forurettede2 med vold og hærværk, idet tiltalte truede Forurettede2 med at opsøge Foruret- tede2 på dennes bopæl og smadre det hele, ligesom tiltalte udtalte, at ham og hans venner sloges om, hvem der måtte stikke Forurettede2 ned eller lignende, ligesom Vidne1 udtalte ” jeg vil slå dig og stikke dig ned, hvis ikke du fjerner anmeldelsen” eller lignende, samt at Forurettede2 ville få problemer med Vidne1, hvis tiltalte kom i fængsel eller lignende.

7. (7-9) straffelovens § 281, stk. 1, nr. 1 jf. § 286, stk. 1, og § 264, stk. 2, - afpresning af særlig grov beskaffenhed og husfredskrænkelse under særligt skærpende omstændigheder, ved den 11. april 2020 ca. kl. 17.00 ved Forurettede5's bopæl, Adresse 5 i By, i forening med Vidne2, hvis sag behandles særskilt, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have opsøgt Forurettede5 på den-

nes bopæl og uberettiget og under særligt skærpende omstændigheder at have skaffet sig adgang til Foru- rettede5's bopæl, hvor tiltalte tildelte Forurettede5 en lussing i hovedet samt ved den i situationen liggende trussel om yderligere anvendelse af vold, at have truet Forurettede5 til at betale en "dummebøde"på 2.000 kr., som skulle betales inden den l. i måneden, fordi Forurettede5 havde løjet om sin relation til Person1.

8. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1 og § 261, stk. l, - ulovlig tvang og frihedsberøvelse, ved den 11. april 2020 i tidsrummet mellem ca. kl. 17.30 og ca. kl. 23.59, startende ved Adresse5 i By, i for- ening med Vidne2, hvis sag behandles særskilt, i umiddelbar forlængelse af det i forhold 7 passerede, ved udøvelse af det i forhold 7 nævnte vold, og ved den i situationen liggende trussel om yderligere anvendelse af vold, at have tvunget Forurettede5 ind i en personbil tilhørende Vidne2, hvorefter Forurettede5 under tvang skulle forevise først Person2's bopæl og efterfølgende Forurettede6's bopæl, hvilke to adresser de alle tre kørte til, alt imens Forurettede5 var berøvet sin frihed.

9. straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21 — forsøg på røveri, ved den 11. april 2020 på et ikke nænnere bestemt tidspunkt i tidsrummet mellem ca. kl. 17.30 og ca. kl. 23.59, ved Bank, … i …, i forening med Vidne2, hvis sag behandles særskilt, i umiddelbart forlængelse af det i forhold 7 og 8 passerede, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved vold eller ved den i situatio- nen liggende trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold, at have fratvunget Forurettede5 sit dankort, hvor- efter de tiltalte forsøgte at hæve penge i en hæveautomat med dankortet, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet Forurettede5 ikke kunne huske sin pinkode.

10. (påtaleopgivet)

11. straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1 vold i gentagelsestilfælde, ved den 11. april 2020 på et ikke nærmere bestemt tidspunkt i tidsrummet mellem ca. kl. 17.30 og ca. kl. 22.00 i lejligheden på Adresse 6 i Vojens, i forening med Vidne2, hvis sag behandles særskilt, som tidligere straffet for vold, at have tildelt Forurettede7 flere slag i hovedet og på kroppen med flad og knyttet hånd.

12. (påtaleopgivet)

13. (13-14)

straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 1 og § 264, stk. 2, - ulovlig tvang, frihedsberøvelse og hus- fredskrænkelse under særligt skærpende omstændigheder, ved den 1l. april 2020 i tidsrummet mellem ca. kl. 17.30 og ca. kl. 23.59 startende ved lejligheden på Adresse6 i …, i forening med Vidne2, hvis sag behandles særskilt, i umiddelbart forlængelse af det i forhold 7 og 8 passerede og efter at have tvunget Forurettede5 til at forevise Forurettede6's bopæl, uberettiget og under særligt skærpende omstændigheder, at have skaffet sig adgang til Forurettede6's bopæl, og ved vold, trussel om vold eller den i situationen liggende trussel om anvendelse af vold, at have tvunget Forurettede6 og Forurettede5 ind i den i forhold 8 nævnte personbil, hvor Forurettede6 blev tvunget til at forevise Foru- rettede8's bopæl, alt imens Forurettede6 og Forurettede5 var berøvet deres frihed.

14. (15-16) straffelovens § 264, stk. 2, § 261, stk. 1, § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1, § 276, jf. § 286, stk. 1, jf. § 21, hus- fredskrænkelse under særligt skærpende omstændigheder, frihedsberøvelse, afpresning af særlig grov beskaffenhed og forsøg på tyveri af særlig grov beskaffenhed, ved den 11. april 2020 på et ikke nærmere bestemt tidspunkt i tidsrummet mellem ca. kl. 17.30 og ca. kl. 23.59 ved Forurettede8's bopæl, Adresse7 i …, i forening med Vidne2, hvis sag behandles særskilt, i umid- delbart forlængelse af det i forhold 13 passerede og efter at have tvunget Forurettede6 til at forevise Foru- rettede8's bopæl, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, ved vold, trussel om vold eller ved den i situationen liggende trussel om anvendelse af vold, at have skubbet og fastholdt Forurettede8 op ad hoved- døren til bopælen og tildelt ham flere slag i hovedet med flad eller knyttet hånd og truet Forurettede8 til at betale en "dummebøde"på 1.200 kr., som ellers ville stige til 4.000 kr. og dernæst til 8.000 kr., såfremt For- urettede8 ikke blev slået ihjel inden eller lignende, hvorefter tiltalte uberettiget og under særligt skær- pende omstændigheder, skaffede sig adgang til Forurettede8's bopæl og gennemsøgte stedet i den hensigt at stjæle euforiserende stoffer, hvilket forehavende imidlertid mislykkedes, idet tiltalte ikke fandt nogle eu- foriserende stoffer, hvorefter de forlod stedet med Forurettede5 og Forurettede6, som under hele forløbet var berøvet deres frihed.

14 a. straffelovens § 281, stk. 1, nr. 1, jf. § 286, stk. 1, og § 264, stk. 2, afpresning af særlig grov beskaffenhed og husfredskrænkelse under særligt skærpende omstændigheder, ved den 12. april 2020 på et ukendt tidspunkt på Forurettede5's bopæl, Adresse5 i By, i forening med Vidne2 og Person3, hvis sager behandles særskilt, for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding, at have opsøgt Forurettede5 på dennes bopæl og uberettiget og under særligt skærpende omstændigheder, at have skaffet sig adgang til Forurettede5's bopæl, og ved vold, trussel om vold eller den i situationen lig- gende trussel om anvendelse af vold, at have truet Forurettede5 til at betale 2.000 kr., idet de ellers ikke ville forlade hans lejlighed, ligesom de ville smadre hans familie eller lignende, hvis han ikke betalte.

14 b. straffelovens § 244, jf. § 247, stk. 1, § 264, stk. 2 og § 260, stk. 1, nr. 1 -vold i gentagelsestilfælde, hus- fredskrænkelse under særligt skærpende omstændigheder og ulovlig tvang, ved på ukendte tidspunkter i perioden mellem ca. den 12. april 2020 og den 3. maj 2020 på Forurettede5's bopæl, Adresse5 i By, i forening med Vidne2, Person3 og Person4, hvis sager behandles særskilt, flere gange

at have opsøgt Forurettede5 på dennes bopæl, og uberettiget og under særligt skærpende omstændighe- der at have skaffet sig adgang til Forurettede5's bopæl og taget ophold på adressen i ovennævnte periode, og ved vold, trussel om vold eller ved den i situationen liggende trussel om anvendelse af vold, at have tvunget Forurettede5 til at blive på adressen imod sin vilje, ligesom tiltalte i flere tilfælde i ovennævnte pe- riode tildelte Forurettede5 slag i hovedet eller på kroppen med flad hånd. herunder i ét tilfælde i forbin- delse med, at Forurettede5 forsøgte at undslippe fra stedet.

17. (påtaleopgivet)

18. straffelovens § 291, stk. 1 hærværk, ved den 4. april 2020 ca. kl. 05.30 på parkeringspladsen ved Aldi, Adresse 8 i By, at have begået hærværk, i det tiltalte med en hammer knuste den ene rude på personbil med Reg. nr., hvorved der skete skade for et p.t. ukendt beløb.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte dømmes efter anklageskriftet, dog således at til- talte i forhold 14 frifindes for forsøg på tyveri, jf. straffelovens § 276, jf. § 21, og at tiltalte dømmes til an- bringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestem- melse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling i medfør af straffelovens § 16, stk. 2, jf. § 68, 2. pkt., subsidiært i medfør af straffelovens § 69, jf. § 68, 2. pkt.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at der ikke fastsættes en længstetid for foran- staltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2, subsidiært straffelovens § 69 a, stk. 2.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at såfremt tiltalte findes omfattet af persongruppen i straf- felovens § 69, skal der fastsættes en længstetid for opholdet på 5 år, jf. straffelovens § 69 a, stk. 1.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, 2 og 6 og § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 7, udvises af Danmark med indrejsefor- bud for bestandigt.

Tiltalte, har erkendt sig skyldig i forhold 1, 5 og 18 og har nægtet sig skyldig i forhold 2 til 4 og forhold 6 til 14 b. Tiltalte har endvidere nedlagt påstand om, at han idømmes en behandlingsdom med vilkår fastsat af retten, jf. straffelovens § 69, således at der fastsættes en længstetid på 5 år og en længstetid for opholdet på 1 år.

Tiltalte har over for påstanden om udvisning nedlagt påstand om frifindelse.

Erstatningspart har påstået, at tiltalte skal betale 43.000 kr. i erstatning. Tiltalte har anerkendt erstatnings- pligten og kravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnerne Forurettede1, Forurettede3, Forurettede4, Vidne 3, Foru- rettede2, Vidne4, Forurettede5, Forurettede6, Forurettede8, Vidne 5, Vidne 6, Forurettede7, Vidne 7, og pa. Vidne 8.

[FORKLARINGER UDELADT]

Tiltalte er tidligere straffet ved

• Dom af 30. august 2019 med betinget fængsel i 30 dage for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1. Straffen blev gjort betinget med en prøvetid på 1 år fra endelig dom. Tiltalte blev endvidere tildelt en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b.

Tiltalte har været mentalundersøgt. Af Mentalerklæring fra Psykiatrien i Region Midtjylland, Børne- og Ung- domspsykiatrisk Afdeling af 27. september 2019, fremgår følgende:

"... Konklusion Tiltalte er ikke fundet at være sindssyg eller i en tilstand, der kan ligestilles med sindssyge, og han kan ikke antages at have været det på tidspunkterne for de pådømte forhold.

Tiltalte vurderes at have hjerneorganiske skader efter et alvorligt hovedtraume, idet han som otte- niårig blev påkørt af en motorcykel, var indlagt i en længere periode og genvandt først sprogfunktion efter seks måneder.

Tiltalte lider ikke af epilepsi, og han har ikke haft betændelsestilstande i hverken hjerne eller hjer- nens hinder.

Tiltalte har ikke været under påvirkning af hverken alkohol eller euforiserende stoffer i tidsrummet for det pådømte.

Tiltalte er opvokset i Syrien med sin familie, som grundet krigen måtte flygte til Tyrkiet, og som efter- følgende kom til Danmark. Han har forsat flashbacks til oplevelser fra krigen og har svært ved at stole på omverdenen, hvorfor han kan reagere med øget irritabilitet og aggressivitet, når han oplever sig truet.

Den psykologiske undersøgelse viser, at Tiltalte er en psykisk sårbar ung mand, som testmæssigt har en samlet IQ på 69. Han ses ligeledes at have markante overbliksvanskeligheder samt følelsesmæs- sige vanskeligheder, som vurderes at antage en karakter og tyngde, som Tiltalte ikke er i stand til at kompensere for, og som viser hen til et funktionsniveau som ligger lavere end IQ testen viser, og der- med i området for mental retardering af lettere grad.

Samlet vurderes det, at Tiltalte ikke lider af svær psykisk sygdom. Det vurderes sandsynligt, at han på baggrund af hovedtraume i barndommen, samt opvækst i krigszone med symptomer på PTSD nu har en organisk betinget funktionsnedsættelse svarende til en tilstand, som kan ligestilles med mental retardering af lettere grad. Idet det må tænkes, at tilstanden er stationær, vil Tiltalte i fremtiden have brug for tæt pædagogisk støtte.

Tiltalte findes herefter at befinde sig i en tilstand, som kan ligestilles med mental retardering og vur- deres derfor at være omfattet af § 16.2, og det anbefales derfor, at Tiltalte idømmes dom til anbrin- gelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap. ..."

Sagen har været forelagt Retslægerådet. Af Retslægerådets erklæring af 8. november 2019 fremgår føl- gende:

"... Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet, på grundlag af fremsendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 27. september 2019 ved Overlæge, Klinik for Mentalobservation, Børne og Ungdomspsy- kiatrisk Afdeling, … , udtale, at Tiltalte ikke er sindssyg og heller ikke var sindssyg i tidsrummene for det nu påsigtede, hvor han ikke antages at have været påvirket af alkohol eller andre rusmidler. Til- talte er svagt begavet, i området mellem sinkestadiet og lettere mental retardering. Han lider ikke af epilepsi.

Tiltalte er født i Syrien som den yngste af 6 børn; faderen kom til Danmark i 2012 og resten af fami- lien i slutningen af 2014, da Tiltalte var knap 13 år gammel.

Ingen af forældrene har kunnet arbejde efter ankomst til Danmark, og begge oppebærer førtidspen- sion. Tiltalte påbegyndte skolegang i Syrien som 6-årig og fortsatte med afbrydelser til omkring 6. klassetrin. Han beskrives som en urolig elev, men skal ikke have haft mere udtalte faglige problemer.

Tiltalte blev påkørt af motorcykel, da han var cirka 8 år gammel, med åbent kraniebrud til følge og mulig hjerneskade efterfølgende. Han har derudover været udsat for traumatiske oplevelser i forbin- delse med krigen i hjem landet og i forbindelse med flugten derfra.

I Danmark startede han hurtigt i modtagerklasse, hvor han klarede sig godt sprogligt, men efterfølgende måtte placeres i specialklasse grundet betydelige tilpasnings- og adfærdsvanskeligheder, herunder en truende, voldelig og oppositi- onel adfærd.

Børnepsykologisk undersøgelse i 2016, da Tiltalte var knap 15 år, viste fremtrædende indlæringsvanskeligheder og en begavelsesmæssig indplacering svarende til mental retardering i let til moderat grad.

I et praktikforløb fra september 2017 til januar 2018 havde Tiltalte ustabilt fremmøde og manglende basale skolefærdigheder.

Under mentalobservationen har Tiltalte været anbragt i sikret ungdomsinstitution, hvor han har rea- geret positivt på de meget faste rammer og tætte voksenkontakt. Der er ikke fundet tegn på sinds- sygdom eller sindslidelse i øvrigt. Han er lettere umoden og kan være ansvarsfralæggende, men uden tegn på mere udtalt forstyrrelse af personlighedsstrukturen. Under varetægtsfængslingen har han haft selvmordstanker. Ved psykologisk testning vurderes han svagt begavet, lavt i normalområdet, men med lavere aktuelt funktionsniveau, på grænsen mellem sinke og lettere mentalt retarderet.

Efter Retslægerådets opfattelse er Tiltalte herefter sandsynligvis omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og er dette ikke tilfældet, er han under alle omstændigheder omfattet af samme lovs § 69. Han har et betydeligt behov for fortsat personlig og social støtte.

Såfremt han findes skyldig i de påsigtede forhold, skal Retslægerådet, som mest formålstjenlig foranstaltning til imødegåelse af risikoen for fremtidig, ligeartet kriminalitet, jævnfør straffelovens § 68, 2. pkt., anbefale dom til anbringelse i in- stitution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan ske overførsel til sikret afdeling. ..."

Af Udtalelse af 24. juli 2020 fra Psykiatrien i Region Midtjylland, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, fremgår følgende:

"... I forlængelse af Deres anmodning om udtalelse vedr. ovennævnte af d. 15.7.2020 fra Syd-og Sønder- jyllands Politi, idet Tiltalte er varetægtsfængslet ifm sigtelser for 14 nye forhold vedr. overtrædelser af straffeloven oplyses følgende:

Det ønskes vurderet om Tiltalte fortsat vurderes omfattet af straffelovens § 16, stk. 2 og i bekræf- tende fald, anmodes der om stillingtagen til, hvorvidt samme foranstaltninger som anbefalet ved den tidligere afgivne mentalerklæring dateret 27.9.2019 fortsat anbefales som mest formålstjenligt til imødegåelse af ny kriminalitet, eller om sagen i øvrigt giver anledning til andre bemærknnger og/eller foranstaltninger.

Herværende udtalelse er baseret på gennemlæsning af medsendte Forholds og Bilagsfortegnelse og mentalerklæring dateret 27.9.2019 afgivet af speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, Overlæge.

Der er ikke foretaget yderligere samtale med eller klinisk observation af Tiltalte og der er ikke ind- hentet yderligere oplysninger fra andre instanser.

I ovenfor nævnte mentalerklæring vurderes det at "Tiltalte sandsynligt på baggrund af hovedtraume i barndommen, samt opvækst i krigszone med symptomer på PTSD har en organisk betinget funtions- nedsættelse svarende til en tilstand, som kan ligestilles med mental retardering af lettere grad. og at det må tænkes, at tilstanden er stationær samt at Tiltalte i fremtiden vil have brug for tæt pædago- gisk støtte. Tiltalte findes herefter at befinde sig i en tilstand, som kan ligestilles med mental retarde- ring og vurderes derfor at være omfattet af § 16, stk. 2, og det anbefales derfor, at Tiltalte idømmes

dom til anbringelse for personer med vidtgående psykisk handicap."Det vurderes således aktuelt, ef- tersom der er tale om en varig og stationær funktionsnedsættelse, at Tiltalte fortsat vurderes at være omfattet af § 16.2. Den tidligere anbefalede foranstaltning vurderes fortsat at være mest formåls- tjenlig ift at imødegå ny kriminalitet.

Sagen giver i øvrigt ikke anledning til andre bemærkninger eller foranstaltninger. ..."

Af Udlændingestyrelsens udtalelse af 2. januar 2021, fremgår blandt andet følgende:

"... Det er til sagen oplyst, at anklagemyndigheden forventer pågældende idømt en foranstaltning efter straffelovens § 68-70, der almindeligvis ville svare til 3 års fængsel.

Det er desuden oplyst, at anklagemyndigheden vurderer, at der under straffesagen bør nedlægges påstand om udvisning med indrejseforbud.

Tiltalte er tidligere straffet for kriminalitet.

Ifølge den af anklagemyndigheden fremsendte opgørelse har pågældende tidligere været varetægts- fængslet fra den 31. august 2018 frem til den 10. oktober 2019.

Pågældende blev den 30. august 2019 af Retten i Odense tildelt advarsel efter udlændingelovens § 24 b.

Pågældende har været varetægtsfængslet siden 29. maj 2020.

Opholdsgrundlag og længde Den 24. april 2014 søgte Tiltalte om opholdstilladelse under henvisning til sin herboende far. Tiltalte fik den 5. november 2014 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 indtil den 5. november 2016. Denne tilladelse er senest den 27. marts 2017 forlænget indtil den 27. marts 2019.

Pågældende har en verserende sag hos Udlændingestyrelsen om forlængelse af opholdstilladelse i Danmark, og har således fortsat lovligt ophold i Danmark.

Den 1. december 2014 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR).

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmelserne regnes fra den 1. decem- ber 2014, hvor pågældende blev tilmeldt CPR, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 1.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været varetægts- fængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden

strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertræ- delse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perioden beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte periode fratrækkes - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 3 måneder.

Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvis- ning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2, nr. 6, og § 24, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes ubetinget straf af mindst 3 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 2 kan en udlænding, som har haft for flere strafbare forhold idømmes ubetinget straf af mindst 1 års fængsel eller anden strafferetlig retsfølge, der inde- bærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne varighed.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens § 123, § 244, § 288, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i min- dre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovover- trædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan anta- ges at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 18. juni 2020.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at han har sine forældre, søskende og bedsteforæl- dre i Danmark.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter § 22 - 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Dan- marks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågæl- dende forventes idømt en frihedsstraf i form af foranstaltning efter straffelovens § 68-70, der almin- deligvis ville svare til fængsel af 3 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2

nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændin- gelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 1, nr. 2, nr. 6 og § 24, nr. 2.

Udlændingestyrelsen skal samtidig henlede opmærksomheden på, at en udlænding, i medfør af ud- lændingelovens § 24 b, skal tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågæl- dende efter § 22-24, fordi dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 26, stk. 2.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4- 7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter§ 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Såfremt den pågældende tildeles en advarsel efter udlændingelovens § 24 b, stk. 1, følger det af denne bestemmelses stk. 2, at retten i forbindelse med dommens afsigelse skal vejlede udlændingen om betydningen heraf. ..."

Af Rapport vedrørende § 26-afhøring af 18. juni 2020, fremgår følgende.

"... Tiltalte telefonisk afhørt d. 180620 i tidsrummet kl. 13.00 til kl. 13.15.

Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund 1. Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i landet Tiltalte forklarede, at han sammen med sin familie kom til Danmark i 2015 fra Syrien. De flygtede fra krigen.

2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark Tiltalte har tidligere været varetægtsfængslet og dommer er nu anket.

3. Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Tiltalte har venner over det hele.

4. Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb Tiltalte forklarede, at han i Syrien gik indtil noget tilsvarende 5. klasse. I Danmark gik han 2 år i alm. folkeskole, men blev rykket til en specialskole. Han kan ikke læse og skrive - ikke fordi at han er ord- blind, men han kan bare ikke. Skolen har aldrig rigtig været noget for ham.

5. Arbejde i Danmark og andre medlemsstater Ingen.

6. Fagbevægelse Ingen.

7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber Tiltalte mente, at tale dansk flydende, men han kunne ikke læse og skrive dansk.

8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Tiltalte forklarede, at han har gået til fodbold og boksning i Danmark.

Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold 1. Alder 18 år.

2. Helbredstilstand herunder misbrug af euforiserende stoffer Tiltalte forklarede, at han var sund og rask, pånær noget med hans IQ. Han var sidste gang under va- retægtsfængslingen blevet mentalundersøgt og her blev det konstateret, at han sandsynligvis var på- virket af krigen i Syrien og lignende, da han IQ var lav. Han kunne ikke rigtig forklarede det nærmere, men mente ikke, at han var dum.

3. Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Ingen.

Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 1. Ægteskab/registreret partnerskab Ingen.

2. Fast samlivforhold/kæreste Ingen.

3. Børn Ingen.

4. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet Tiltalte forklarede, at han var flygtet fra en lille landsby ved navn … (eller noget i den stil) i Syrien. Han var kurder, og det var en kurdisk landsby. ISIS havde først indtaget byen og efterfølgende havde Tyrkiet indtaget den. Alle beboerne var derfor flygtet fra landsbyen. Hele hans familie var flygtet til Danmark. Han har sine forældre, søskende og bedsteforældre i Danmark.

Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægtninge 1. Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknytning til Danmark Ingen.

2. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning og er der årsager til at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet Ingen. Ingen ønsker som kurder at komme tilbage til et tyrkisk styret land.

Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet 1. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet Tiltalte er ikke klar over, om han overhovedet har noget familie tilbage i Syrien. Alt er i Danmark.

2. Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Tiltalte har ingen anelse om dette.

3. Aftjening af værnepligt i hjemlandet Tiltalte ved ikke noget om dette.

4. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet Ingen

5. Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber Taler kurdisk, men kan heller ikke læse eller skrive kurdisk.

Opmærksomheden henledes på, at Tiltalte ved mentalundersøgelse under sidste varetægtsfængsling blev testen til at have en IQ i mellem 50-60. ..."

Tiltalte har under denne sag været frihedsberøvet fra den 31. august 2018 til den 10. oktober 2019 og fra den 28. maj 2020.

Rettens begrundelse

og afgørelse Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

Efter votering mellem 6 nævninger og rettens 3 juridiske dommere træffes der følgende afgørelse om skyldspørgsmålet:

Ad forhold 1: Tiltalte har erkendt sig skyldig i dette forhold, men hans forklaring om truslernes omfang har været forbe- holden.

Der er imidlertid afgivet en detaljeret og troværdig forklaring af Forurettede1, hvorefter tiltalte har udtalt trusler af den i tiltalen angivne art, og truslerne er gentaget adskillige gange over den omhandlede periode, hvorved han formåede Forurettede1 til at betale en række beløb på sammenlagt 43.000 kr. Vidnets forkla- ring er støttet af udskrift af hans Messenger-korrespondance med tiltalte og af lydbeskeder fra tiltalte samt af mobilepay overførsler til tiltalte.

På denne baggrund findes det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 1.

Ad forhold 2-3: Tiltalte har bestridt at have haft kontakt med Forurettede2 om natten den 1. juni 2018.

Forurettede3 har detaljeret og troværdigt forklaret, at hun samme nat mistede sit dankort og sin iPhone. Det fremgår endvidere af udskrift af søgeapp til telefonen, at telefonen efterfølgende befandt sig omkring Adresse 9, By, ligesom det fremgår af sagen, at tiltalte havde adresse på Adresse 4.

Af videoovervågningen fra Circle K sammenholdt med kassesystemet fremgår det, at en person, der svarer til Forurettede2, den 1. juni 2018 kl. 03.40 og kl. 03.43 købte cigaretter for henholdsvis 38,00 kr. og 89,00 kr. med Forurettede3's dankort.

Forurettede2 har afgivet en detaljeret forklaring om hændelsesforløbet svarende til det i tiltalen anførte.

Han har herunder forklaret, at tiltalte sammen med en mand, han ikke kendte, om natten den 1. juni 2018 opsøgte ham på bopælen og under trussel om at ville give ham tæsk og smadre plejemorens bopæl tvang ham til at køre med i bil til Circle K med henblik på, at han skulle hæve penge fra et stjålet dankort, og da hævningen ikke kunne gennemføres, blev han tvunget til at foretage køb med det stjålne dankort, ligesom han blev tvunget til kortvarigt at udlevere sit sygesikringskort og dankort, som tiltalte fotograferede og til- bageleverede, hvorefter de kørte ham hjem.

Han har endvidere forklaret, at turen varede ca. 45 minutter. Forklaringen er præget af en vis usikkerhed om detaljen, men fremstår desuagtet og som støttet af Vidne 3's forklaring som troværdig.

Herefter og efter Vidne4's forklaring om angivelsen af tiltalte som rette gerningsmand dagen efter episoden findes det bevist, at tiltalte har forset sig som angivet i tiltalen i forhold 2 og 3.

Tiltaltes fotografering af Forurettede2's sygesikringskort og dankort omfatter anskaffelse af oplysninger, der identificerer et betalingskort tilhørende Forurettede2, og vedrører ikke tilegnelse af en fremmed rørlig ting omfattet af straffelovens § 276, hvorfor forholdet i stedet må henføres under straffelovens § 301, stk. 1, nr. 2.

En dommer og 2 nævninger udtaler:

Efter Forurettede2's forklaring om hændelsesforløbet og varigheden af turen, der ikke kan anses for at have været ganske kortvarig, er det bevist, at Forurettede2 blev udsat for ulovlig tvang og var berøvet sin frihed, som beskrevet i tiltalen.

To dommere og 4 nævninger udtaler: Det tiltrædes, at Forurettede2 blev udsat for ulovlig tvang, idet han blev tvunget afsted til Cirkle K mod sin vilje. Den ulovlige tvang var af fysisk karakter, hvorfor den også indebar et element af frihedsberøvelse, men dette var på intet tidspunkt det kriminelle formål, og da frihedsberøvelsen må antages kun at have været ret kortvarig, efter afstandene og det beskrevne forløb, ses der ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 261, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter tiltalte i forhold 2 og 3 kendes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, § 301, stk. 1, nr. 2, § 290, stk. 1 og § 279, jf. § 23.

Ad forhold 4: Tiltalte har erkendt at have overtrådt straffelovens § 244, stk. 1, ved episoden, men har benægtet at have forsøgt at aftvinge forurettede penge.

Efter vidnet Forurettede4's detaljerede og troværdige forklaring findes det imidlertid bevist, at tiltalte i for- bindelse med voldsudøvelsen afkrævede Forurettede4 penge, og at volden herved blev benyttet som mid- del i et forsøg på uberettiget at tvinge penge fra ham. Tiltalte findes derfor skyldig i forsøg på røveri i over- ensstemmelse med tiltalen.

Ad forhold 5: Tiltalte har erkendt sig skyldig, og tilståelsen er bestyrket af hans forklaring om forholdet og af sagens om- stændigheder. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forholdet.

Ad forhold 6: Tiltalte har benægtet at have været tilstede, men det følger af Forurettede2's detaljerede og troværdige forklaring, at tiltalte og Vidne1 opsøgte ham og i fællesskab under henvisning til anmeldelsen af tiltalte tru- ede ham med formuleringer af en karakter, som angivet i tiltalen.

Vidne1 har til politirapport erkendt at have fremsat trusler for at få anmeldelsen tilbagekaldt, men han har samtidig forklaret, at tiltalte ikke deltog i episoden. Vidnet har ikke givet møde i retten til denne sag trods lovlig forkyndt indkaldelse, og hans forklaring til politiet er afgivet som sigtet i forholdet. Da forklaringen desuden er i modstrid med forurettedes meget klare forklaring om tiltaltes deltagelse, findes den på dette punkt at måtte tilsidesættes som utroværdig.

Efter Forurettede2's forklaring er tiltalte herefter skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forholdet.

Ad forhold 7-14: Tiltalte har nægtet sig skyldig og har forklaret, at han lærte Forurettede5 at kende gennem Vidne2, og at han i april og maj 2020 besøgte Forurettede5 en del gange for at købe hash. Han har endvidere forklaret, at han og Forurettede5 også røg hash sammen, men at de blev uvenner, da Forurettede5 fandt ud af, at tiltalte havde haft et seksuelt forhold til Forurettede5's kæreste.

Tiltalte har endvidere forklaret, at han den 11. april 2020 sammen med Vidne2 i bil hentede Forurettede5 på dennes bopæl og efter hans anmodning gav ham et lift til … , hvor de først besøgte Forurettede5's ven Forurettede6, og efterfølgende alle 4 kørte hen til Forurettede6's ven

Forurettede8, som Vidne2 ville tale med. Tiltalte har endvidere forklaret, at turen foregik frivilligt, og at der hverken før eller under turen blev udøvet nogen former for tvang, trusler eller vold, og at han ikke er gået ind nogen af stederne uden at være blevet inviteret ind og i øvrigt heller ikke har hørt, at der blev talt om dummebøder.

Forurettede5 har afgivet en udførlig forklaring om hændelsesforløbet, der fremstår troværdig også sam- menholdt med tiltaltes erkendelse af køreturens forløb, men som dog er præget af vanskeligheder med at huske detaljer og tid.

Ad forhold 7: Om forhold 7 har Forurettede5 nærmere forklaret, at tiltalte og Vidne2 på et tidspunkt kom til hans bopæl, hvor han åbnede døren, og de uden invitation gik ind i lejligheden, som de ikke forlod, da han på et tids- punkt sagde, de skulle gå, og at der var en ubehagelig og truende stemning.

Det var både tiltalte og Vidne 2, der førte ordet, og de gav ham en dummebøde på 2.000 kr., som skulle betales inden den 1., for at have solgt hash i By. Han har ingen erindring om at have været udsat for vold ved episoden, men har forklaret, at han havde set dem være voldelige over for andre, og at der var andre episoder, hvor de fastholdt ham og udsatte ham for vold ved slag med flad og knyttet hånd.

Det kan efter Forurettede5's forklaring herefter ikke anses for bevist, at tiltalte under denne episode tildelte ham en lussing. Det må efter Forurettede5's forklaring endvidere lægges til grund, at vidnet åbnede døren for tiltalte og Vidne2, og der er ikke grundlag for at fastslå, at han på dette tidspunkt nægtede dem adgang.

Efter Forurettede5's forklaring om tiltaltes ankomst og forholdsvis kortvarige ophold i lejligheden er der herefter ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at anse det for bevist, at tiltalte forsætligt har skaffet sig ube- rettiget adgang til Forurettede5's bopæl, hvorfor tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 264.

Efter Forurettede5's forklaring sammenholdt med den i situationen liggende trussel om vold er tiltalte skyl- dig i, i forening med Vidne2, at have udsat Forurettede5 for afpresning for et beløb på 2.000 kr., jf. straffelo- vens § 281, nr. 1.

På baggrund af karakteren af de fremsatte trusler sammenholdt med det afpressede beløbs størrelse, er der ikke grundlag for at anse afpresningen for at være af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 1.

Ad forhold 8: Forurettede5 har detaljeret og troværdigt forklaret, at han umiddelbart efter at være blevet afpresset dum- mebøden på 2.000 kr. blev tvunget af tiltalte og Vidne2 ind i Vidne2's bil med det formål, at han skulle vise dem, hvem der solgte hash i By, hvorefter han under trussel om vold først skulle forevise Person 2's bopæl, hvor Vidne2 steg ud, mens tiltalte blev hos Forurettede5 i bilen, indtil Vidne2 kom tilbage, og derefter skulle han forevise Forurettede6's bopæl.

Forurettede5 har endvidere forklaret, at han tydeligt tilkendegav, at han ikke ville med, at han ikke gik frivilligt ud til bilen, men at tiltalte havde fat i armen på ham og tvang ham ind i bilen, og at bildøren blev låst, da han sad i bilen.

Efter det anførte er det bevist, at Forurettede5 under disse omstændigheder blev udsat for ulovlig tvang, jf. straffelovens § 260, stk. 1, og at han var berøvet sin frihed i et omfang, som må henføres under straffelo- vens § 261, stk. 1, henset til det passerede og varigheden i det samlede forløb gennem de følgende forhold.

Ad forhold 9: Efter Forurettede5's forklaring om, at tiltalte og Vidne2 i fortsættelse af episoden beskrevet i forhold 8 og 11 tvang ham til at forsøge at hæve et beløb fra sit dankort, som de havde ladet overfører til hans konto, er det bevist, at tiltalte i forening med Vidne2 herved udsatte Forurettede5 for ulovlig tvang, jf. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1.

Efter Forurettede5's forklaring, og da der ikke foreligger oplysninger om, hvor beløbet stammede fra, er der ikke grundlag for at fastslå, at tvangen blev udøvet i berigelsesøjemed, hvorfor tiltalte frifindes for forsøg på røveri, jf. § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21. I dette omfang er tiltalte skyldig, jf. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1.

Ad forhold 11: Forurettede6 har detaljeret og troværdigt forklaret, at både tiltalte og Vidne2 tildelte Forurettede7 slag i hovedet med flad hånd, og at Vidne2 var den mest aggressive og tildelte Forurettede7 mere end 10 slag, mens tiltalte midt i forløbet tildelte Forurettede7 et slag. Forklaringen støttes af Forurettede5's forklaring om, at både tiltalte og Vidne2 tildelte Forurettede7 slag i hovedet med flad hånd.

På denne baggrund kan det ikke tillægges betydning, at Forurettede7, der til politiet har forklaret, at han frygter repressalier, for retten har forklaret, at han ikke husker episoden og ikke har nogen erindring om at have været udsat for vold af tiltalte.

Herefter findes tiltalte skyldig i den samlede vold begået i forening med Vidne2 ved slag i hovedet med flad hånd, jf. straffelovens § 244, stk. 1, jf. 247, stk. 1.

Ad forhold 13: 3 dommere og 4 nævninger udtaler: Efter Forurettede5 og Forurettede6's forklaringer er der ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte tiltvang sig adgang til Forurettede6's lejlighed, og sammenholdt med at det må lægges til grund, at tiltalte kort efter forlod lejligheden, kan det ikke anses for bevist, at tiltalte forsætligt uberettiget skaffede sig adgang, hvor- for tiltalte frifindes for husfredskrænkelse, jf. straffelovens § 264.

2 nævninger udtaler: Det findes bevist, at tiltalte trængte sig ind i lejligheden på en sådan måde, at der var forsæt til husfreds- krænkelse.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorefter tiltalte frifindes for overtrædelse af straffelovens § 264 i dette forhold.

En dommer og 6 nævninger udtaler: Efter Forurettede5 og Forurettede6's forklaringer blev de umiddelbart efter volden mod Forurettede7 begge tvunget af tiltalte og Vidne2, der havde fat i Forurettede6's trøje, til at tage med i bilen, og Forurettede6 blev tvunget til at vise dem, hvor Forurettede8 boede.

Under hensyn til, at det må lægges til grund, at formålet var at sikre deres fortsatte tilstedeværelse, sam- menholdt med, at turen ikke var ganske kortvarig, er det herefter bevist, at tiltalte i forening med Vidne2 under anvendelse af ulovlig tvang frihedsberøvede Forurettede5 og Forurettede6, jf. straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1 og § 261, stk. 1.

2 dommere udtaler: Efter det anførte er det bevist, at Forurettede5 blev udsat for ulovlig tvang, jf. straffelovens § 260, stk. 1, og at han var berøvet sin frihed i et omfang, som må henføres under straffelovens § 261, stk. 1, henset til det passerede og varigheden i det samlede forløb fra forhold 8 til forhold 14.

Det tiltrædes desuden, at Forurettede6 blev udsat for ulovlig tvang, idet han blev tvunget afsted til Foruret- tede8's adresse mod sin vilje. Den ulovlige tvang var af fysisk karakter, hvorfor den også indebar et element af frihedsberøvelse, men dette var på intet tidspunkt det kriminelle formål, og da frihedsberøvelsen må an- tages kun at have været ret kortvarig, efter afstandene og det beskrevne forløb, ses der ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 261, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeudfaldet, hvorefter tiltalte i forhold til Forurettede5 kendes skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1 og § 261, stk. 1, mens han i forhold til Forurettede6 kendes skyldig efter § 260, stk. 1, nr. 1, og frifindes efter § 261, stk. 1.

Ad forhold 14: Forurettede8 har afgivet en meget forbeholden forklaring, hvorefter han ikke husker episoden eller at have været udsat for vold af tiltalte. Han har imidlertid i retsmøde den 9. december 2020 forklaret, at tiltalte og Vidne2 skubbede ham op ad en væg og under trussel om at ville slå ham ihjel tildelte ham en dummebøde på 1.200 kr., der ville stige til 4.000 og derefter 8.000 kr. Vidnet forklarede endvidere, at han ikke blev slået under episoden, og at han sagde til tiltalte og Vidne2, at de var velkomne til at undersøge hans hus.

Forurettede8's tidligere forklaring om hændelsesforløbet støttes af Forurettede 6's og Forurettede5's forkla- ringer, hvorefter Forurettede8 åbnede døren, og både tiltalte og Vidne2 var inde i lejligheden, og Vidne2 havde fat i kraven på Forurettede8 og klemte ham op ad en væg og gav ham en dummebøde på 1.200 kr. Forurettede5 har endvidere forklaret, at han og Forurettede6 blev uden for, og at han hørte nogen inden for ringede til politiet, og tiltalte og Vidne 2 derefter sagde, at han og Forurettede6 skulle gå over til bilen.

Forklaringen underbygges endelig af Vidne 6's forklaring om, at hun under episoden opholdt sig i lejlighe- den, og at 2 mænd, hvoraf hun har genkendt Vidne2 som den ene, kom ind i lejligheden. De ledte ikke efter noget. Forurettede8 har efterfølgende fortalt hende, at de havde truet ham og givet ham en dummebøde.

Efter det anførte er det bevist, at tiltalte i forening med Vidne2 ved vold og trussel om vold afpressede For- urettede8, som beskrevet i anklageskriftet, dog således, at det ikke kan anses for bevist, at de tildelte Foru- rettede8 slag.

Endvidere er der efter forklaringerne ikke grundlag for at anse det for bevist, at de uberettiget skaffede sig adgang til lejligheden eller havde til hensigt at stjæle euforiserende stoffer, hvorfor tiltalte frifindes for hus- fredskrænkelse og forsøg på tyveri.

Efter karakteren af de fremsatte trusler sammenholdt med det afpressede beløbs størrelse er der endvi- dere ikke grundlag for at anse afpresningen for at være af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk.1.

En dommer og 6 nævninger udtaler: Efter det anførte findes det yderligere bevist, at tiltalte og Vidne2 under episoden i lejligheden Adresse 7 fortsat frihedsberøvede Forurettede5 og Forurettede6, jf. straffelovens § 261, stk. 1.

To dommere udtaler: Efter det anførte er det bevist, at Forurettede5 fortsat var berøvet sin frihed i et omfang, som må henføres under straffelovens § 261, stk. 1, henset til det passerede og varigheden i det samlede forløb.

For Forurettede6's vedkommende findes der ikke grundlag for at henføre forholdet under straffelovens § 261, stk. 1, særlig henset til det kortvarige forløb og den omstændighed, at tvangen mod ham i forhold 14 afsluttedes ved straks at køre ham hjem.

Efter stemmeudfaldet vil tiltalte herefter i forhold 14 være at kende skyldig i overtrædelse af straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 285, stk. 1, og i overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, i forhold til Forurettede5.

Ad forhold 14 a: Efter Forurettede5's forklaring blev han som beskrevet i forhold 7 afpresset en dummebøde på 2.000 kr., og han blev efterfølgende rykket for betalingen. Gerningsbeskrivelsen i forholdet må anses for indeholdt i for- hold 7 og forhold 14 b, hvorfor tiltalte frifindes i dette forhold.

Ad forhold 14 b: Tiltalte har erkendt, at han ved, hvem Person3 og Person 4 er, men har forklaret, at han ikke ”går” sammen med dem, og han har bestridt at have været hos Forurettede5 sammen med dem, ligesom han i det hele benægter at have udsat Forurettede5 for vold, tvang eller trusler.

Forurettede5 har forklaret, at tiltalte og Vidne2 sammen med yderligere 3-4 af deres venner kort efter epi- soden den 11. april på ny henvendte sig på hans bopæl og forlangte at komme ind, selvom han ikke ville have dem ind. At de i en længere periode på skift blev i lejligheden, hvor flere af dem også overnattede.

At tiltalte og Vidne2 flere gange slog ham med flad og knyttet hånd på skulderen og i hovedet, når han ikke gjorde, som de sagde, ligesom han blev truet med, at han og hans familie ville komme i problemer, hvis han ikke betalte dummebøden på 2.000 kr.

At han flere gange forgæves sagde til dem, at de skulle forlade lejlig- heden, og at han under trussel om vold flere gange blev tvunget til at blive, ligesom han en gang forsøgte at flygte, men at tiltalte fik fat i ham. Han har endvidere forklaret, at han på et tidspunkt flygtede hen til sin veninde Vidne 5 og efterfølgende opsagde lejligheden.

Forurettede5's forklaring støttes af Vidne 7's forklaring om, at han i april 2020 virkede bange og utryg og fortalte, at nogle personer havde invaderet hans lejlighed, og at han ikke turde gå til politiet. På grund af dette flyttede han til sidst til Odense.

På denne baggrund findes det bevist, at tiltalte i forening med Vidne2 og flere ukendte personer uberetti- get har skaffet sig adgang til og taget ophold i Forurettede5's lejlighed, og flere gange har udsat ham for vold og trusler om vold, og herved flere gange har tvunget ham til at blive i lejligheden som beskrevet i tilta- len.

Tiltalte findes herved skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold 14 b, herunder at husfredskrænkel- sen under hensyn til varigheden og omstændighederne i øvrigt er sket under særligt skærpende omstæn- digheder, også henset til at Forurettede5 som følge heraf mistede sit hjem og måtte flytte fra byen.

Ad forhold 18: Tiltalte har erkendt sig skyldig, og tilståelsen er bestyrket af hans forklaring om forholdet og af sagens om- stændigheder. Det er herefter bevist, at tiltalte er skyldig i forholdet.

Thi bestemmes

: Tiltalte kendes i forhold 1 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 285, stk. 1.

Tiltalte kendes i forhold 2 og 3 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, § 301, stk. 1, nr. 2, § 290, stk. 1 og § 279, jf. § 23.

Tiltalte kendes i forhold 4 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21.

Tiltalte kendes i forhold 5 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 290, stk. 1.

Tiltalte kendes i forhold 6 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123.

Tiltalte kendes i forhold 7 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 285, stk. 1.

Tiltalte kendes i forhold 8 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 261, stk. 1.

Tiltalte kendes i forhold 9 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte kendes i forhold 11 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1.

Tiltalte kendes i forhold 13 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og i forhold til Foruret- tede5 i overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1.

Tiltalte kendes i forhold 14 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 261, stk. 1, i forhold til Forurettede5 og § 281, nr. 1, jf. § 285, stk. 1.

Tiltalte frifindes i forhold 14 a.

Tiltalte kendes i forhold 14 b skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 264, stk. 2, og § 260, stk. 1, nr. 1.

Tiltalte kendes i forhold 18 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 291, stk. 1.

Sanktionsspørgsmålet Alle voterende er enige om, at der på baggrund af Retslægerådets erklæring af 8. november 2019 ikke er grundlag for at fastslå, at tiltalte på gerningstidspunktet var omfattet af straffelovens § 16, stk. 2.

Samtlige voterende lægger efter de lægelige oplysninger, herunder navnlig Retslægerådets erklæring, til grund, at tiltalte på gerningstidspunktet befandt sig i en tilstand, der var betinget af mangelfuld udvikling, svækkelse eller forstyrrelse af de psykiske funktioner, og at han med sikkerhed er omfattet af straffelovens § 69.

Alle voterende finder, at det er mere formålstjenligt for at forebygge yderligere lovovertrædelser i stedet for at idømme straf at træffe bestemmelse om foranstaltninger efter straffelovens § 68, 2. pkt. Da mindre indgribende foranstaltninger ikke findes tilstrækkelige navnlig under hensyn til karakteren af den begåede kriminalitet, som tiltalte er fortsat med at begå efter, at han blev løsladt fra varetægtsfængsling, skal tiltalte anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at han efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling.

Under hensyn til arten af den pådømte kriminalitet fastsættes ingen længstetid for den idømte foranstalt- ning, jf. straffelovens § 69 a, stk. 2.

Længstetiden for opholdet i institution fastsættes til 2 år, jf. straffelovens § 69 a, stk. 1.

Den idømte foranstaltning omfatter tillige den betingede straf ved dom af 30. august 2019, jf. straffelovens § 61, stk. 1 og stk. 2.

Udvisning: Alle voterende udtaler: Betingelserne for udvisning er opfyldt, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6 og § 24, nr. 2. Det følger herefter af udlændingelovens § 26, stk. 2, at tiltalte skal udvises, medmindre dette med sikker- hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Der skal herefter foretages en proportionali- tetsbedømmelse i overensstemmelse med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Efter artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv.

Efter artikel 8, stk. 2, må ingen offent- lig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund blandt andet for at forebygge uro eller forbrydelse. Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt beror, navnlig på en proportionalitetsafvejning.

I et tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en yngre mand, der ikke har etableret egen familie, skal der efter praksis ved vurdering af, om udvisning er nødvendig og proportional, lægges vægt på karakte- ren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode, samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med bopælslandet og modtagerlandet.

Tiltalte, der er 19 år og syrisk statsborger, indrejste i Danmark som 12-årig sammen med sin mor som led i familiesammenføring med sin herboende far. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 4 år og 3 måneder. Han er ugift og har ingen børn. Det er oplyst, at han har sine forældre, søskende og bedsteforældre i Dan- mark, og at han ikke er klar over, om han har familie i Syrien.

Det er oplyst, at tiltalte gik i skole i Syrien ind- til 5 kl. og taler kurdisk. Tiltalte taler dansk og har oplyst, at han ikke kan læse eller skrive dansk. Han har gået 2 år i dansk folkeskole og efterfølgende på specialskole og har derudover ingen uddannelse. Han har ingen tilknytning til arbejdsmarkedet og må generelt anses for dårligt integreret i det danske samfund.

Tiltalte blev den 30. august 2019 straffet for overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og blev ved dom- men tildelt en advarsel om udvisning. Han blev i forbindelse med sagens forhold 1-6 varetægtsfængslet den 31. august 2018 og løsladt den 10. oktober 2019, hvorefter han som 18-årig har begået yderligere kriminali- tet, der er under pådømmelse i denne sag.

3 dommere og 4 nævninger udtaler: Henset hertil, og til kriminalitetens art og grovhed, og da tiltalte som følge af sin opvækst i Syrien ikke er uden forudsætninger for at klare sig der, vil udvisning med indrejseforbud for bestandig efter en samlet vurdering ikke udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettig- hedskonvention.

Da udvisning herefter ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, stemmer vi for, at tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6 og § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 7.

2 nævninger udtaler: Efter det oplyste om tiltaltes tilknytning til Danmark og begrænsede tilknytning til hjemlandet finder vi, at udvisning vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Da udvisning her- efter med sikkerhed vil være i strid med Danmark internationale forpligtelser, stemmer vi for, at tiltalte fri- findes for påstanden om udvisning og tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Der træffes afgørelse efter stemmeudfaldet, hvorefter tiltalte udvises med indrejseforbud for bestandigt, jf. udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6 og § 24, nr. 2, og § 32, stk. 4, nr. 7.

Erstatning: Dommerne tager Erstatningsparts erstatningspåstand, der ikke er bestridt, til følge som nedenfor bestemt. Erstatningskravet forrentes med procesrente fra den 5. februar 2018.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, skal anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at tiltalte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling.

Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen. Længstetiden for tiltaltes ophold i institution fastsæt- tes til 2 år.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til Erstatningspart betale 43.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 5. februar 2018.

:::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 3. afdelings

DOM

- 26. januar 2022 - S – 0484 – 21 (dommerne Ida Skouvig og Anders Raagaard) i nævningesag

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født 2022, (advokat Alexander Nyborg Christensen, Fredericia)

Retten i Sønderborg har den 24. februar 2021 under medvirken af nævninger afsagt dom i 1. instans (K01- 2296/2020).

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt endelig påstand om domfældelse i overensstemmelse med den i byret- ten rejste tiltale i forhold 13 og 14, dog i forhold 14 undtaget de dele, der vedrører straffelovens § 276, jf. § 21, straffelovens § 286, stk. 1, og ”flere slag i hovedet med flad eller knyttet hånd ”, samt i øvrigt i overens- stemmelse med byrettens bevisresultat.

Anklagemyndigheden har endvidere gentaget påstanden for byretten om, at tiltalte skal dømmes til anbrin- gelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at han efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling i medfør af straffelovens § 16, stk. 2, jf. § 68, 2. pkt., subsidiært i medfør af straffelovens § 69, jf. § 68, 2. pkt., og at der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf.

straffelovens § 68 a, stk. 2, subsidiært straffelovens § 69 a, stk. 2, ligesom der – såfremt tiltalte findes om- fattet af straffelovens 69 – fastsættes en længstetid for opholdet på 5 år, jf. straffelovens § 69 a, stk. 1.

Endelig har anklagemyndigheden nedlagt påstand om stadfæstelse for så vidt angår spørgsmålet om udvis- ning.

Tiltalte har nedlagt endelig påstand om frifindelse i det ikke erkendte omfang og i øvrigt formildelse, herun- der således at der idømmes almindelig straf på ikke over 2 års fængsel, subsidiært en mildere foranstaltning end anbringelse. Det bestrides i den forbindelse ikke, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 16, stk. 2. Til- talte har endvidere nedlagt påstand om frifindelse for udvisning.

Supplerende oplysninger Af en udtalelse fra Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere af 17. november 2020 fremgår bl.a.:

”Samrådet har drøftet sagen på møde den 16. november 2020 og udtaler:

Samrådet tilslutter sig på det foreliggende grundlag vurderingen af, at Tiltalte for nuværende bedst forstås som mentalt retarderet i lettere grad eller ganske ligestillet dermed, og således er omfattet af straffelovens § 16, stk. 2.

Tiltalte er en skrøbelig og udfordret ung mand med en særdeles ringe selvindsigt og uhensigtsmæssig adfærd. Han profiterer af en massiv socialpædagogisk indsats og ophold i helt faste rammer.

Det er Samrådets vurdering, at han i udgangspunktet vil kunne rummes i et åbent botilbud, men på bag- grund af erfaringerne fra perioden i varetægtssurrogat på Sted1, hvor han måtte overføres til Afde- ling D - særligt sikret afdeling, vurderer Samrådet, at der kan opstå behov for de særligt faste ram- mer, der eksisterer på sikret afdeling/Sted2 med henblik på at få mulighed for at yde en kriminalpræ- ventiv indsats.

Samrådet anbefaler derfor, såfremt pågældende kendes skyldig, dom til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at domfældte efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling.”

Tiltalte er yderligere straffet ved:

• bødeforelæg af 2. januar 2020 for overtrædelse af udlændingeloven, der efter det oplyste er vedta- get den 6. januar 2020 • dom af 26. juni 2020 med bøde for overtrædelse af færdselsloven.

Det er oplyst, at bøderne er betalt.

Tiltalte har været fortsat varetægtsfængslet under ankesagen og siden den 20. september 2021 i surrogat på den sikrede afdeling Sted2.

Forklaringer Tiltalte og vidnerne Vidne4, Forurettede5, Vidne 6, Forurettede6, Vidne9, Forurettede2, Forurettede4 og Forurettede7 har vedstået deres forklaringer for byretten og har afgivet supplerende forklaring for landsret- ten. Der er endvidere afgivet forklaring af Vidne1 og Vidne2.

[FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Skyldsspørgsmålet Der er om skyldsspørgsmålet afsagt

”Kendelse: Forhold 2-3 Samtlige nævninger og begge dommere udtaler:

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at til- talte er fundet skyldig som sket, dog således at overtrædelsen af straffelovens § 290, stk. 1, alene omfatter besiddelsen af det stjålne dankort og ikke tillige den efterfølgende modtagelse af udbytte fra det bedrageri, som tiltalte medvirkede til. Endvidere henføres overtrædelsen af straffelovens § 301 under denne bestemmelses stk. 1, nr. 1, idet tiltalte skaffede sig oplysninger fra et ægte beta- lingskort, som var tildelt Forurettede2.

Forhold 4 Samtlige nævninger og begge dommere udtaler:

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at til- talte er fundet skyldig som sket.

Forhold 6 Samtlige nævninger og begge dommere udtaler:

Forurettede2 har også for landsretten klart og troværdigt forklaret, at tiltalte sammen med Vidne1 truede ham på grund af hans anmeldelse til politiet af tiltalte i forhold 2 og 3. På den baggrund, og da Vidne1's forklaring for landsretten om, at tiltalte ikke var til stede, og at truslerne ikke havde noget med tiltalte at gøre, fremstår utroværdig, tilsidesættes Vidne1's forklaring herom.

Herefter tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 7-8 Samtlige nævninger og begge dommere udtaler:

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at til- talte er fundet skyldig som sket.

Forhold 9 Samtlige nævninger og begge dommere udtaler:

Forurettede5 har for landsretten forklaret, at episoden med hans Dankort først fandt sted, efter Foru- rettede6 var blevet kørt hjem.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket, dog således at forholdet rettelig fandt sted i forlængelse af forhold 14.

Forhold 11 Samtlige nævninger og begge dommere udtaler:

Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at til- talte er fundet skyldig som sket.

Forhold 13-14 Samtlige nævninger og begge dommere udtaler:

Der foreligger ikke dokumentation for, at Forurettede6 og Forurettede8 inden for påtalefristen på 6 måneder i straffelovens § 96, stk. 1, i fornødent omfang har anmeldt eller på anden måde fremsat begæring om offentlig påtale af de husfredskrænkelser, der er om-fattet af tiltalen i forholdene. Det tiltrædes allerede af denne grund, at tiltalte er frifundet for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

På baggrund af forklaringerne fra Forurettede6 og Forurettede5 om, at det samlede forløb for Foru- rettede6's vedkommende havde en varighed på omkring 30 minutter, tiltrædes det, at tiltalte for så vidt angår Forurettede6 er frifundet for frihedsberøvelse, jf. straffelovens § 261, stk. 1.

Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte er fundet skyldig som sket.

Forhold 14 b Samtlige nævninger og begge dommere udtaler:

Forurettede5 oplyste den 2. maj 2020 telefonisk til politiet, at han ikke ville anmelde nogen af de til- stedeværende i sin lejlighed for husfredskrænkelse. Herefter og da der ikke foreligger dokumentation for, at han efterfølgende og inden for påtalefristen på 6 måneder i straffelovens § 96, stk. 1, i fornø- dent omfang har anmeldt eller på anden måde fremsat begæring om offentlig påtale af forholdet, frifindes tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.

Efter bevisførelsen for landsretten og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at tiltalte i øvrigt er fundet skyldig som sket.

Thi bestemmes

:

Byrettens afgørelse af skyldspørgsmålet stadfæstes med den ændring, at tiltalte i forhold 14 b frifin- des for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1.”

Sanktionsspørgsmålet Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 123, § 244, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, § 260, stk. 1, nr. 1, § 261, stk. 1, § 279, jf. § 23, § 281, nr. 1, § 288, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, § 290, stk. 1, § 291, stk. 1, og § 301, stk. 1, nr. 1.

Der er afgivet 18 stemmer for at finde tiltalte omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og for at dømme ham til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at han efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. Alle voterende udtaler:

Navnlig på baggrund af mentalerklæringen, udtalelsen fra Retslægerådet, udtalelsen fra Psykiatrien i Region Midtjylland og senest udtalelsen fra Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere findes tiltalte med den fornødne sikkerhed på nuværende tidspunkt at være omfattet af straffelovens § 16, stk. 2, og han straffes derfor ikke, da der ikke foreligger særlige omstændigheder, der taler herfor.

På baggrund af udtalelserne fra Retslægerådet og Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere sam- menholdt med kriminalitetens omfang og karakter og den omstændighed, at tiltalte nu er varetægtsfængs- let i surrogat på Sted2, skal tiltalte – for at forebygge yderligere lovovertrædelser – anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at han efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling, jf. straffelovens § 68, 2. pkt.

Der er afgivet 17 stemmer for, at der på baggrund af kriminalitetens karakter ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Der er afgivet 1 stemme for, at der fastsættes en længstetid for foranstaltningen på 5 år, jf. straffelovens § 68 a, stk. 1.

Efter stemmeflertallet fastsættes der ikke en længstetid for foranstaltningen, jf. § 68 a, stk. 2.

Efter udfaldet af stemmeafgivningen skal tiltalte herefter anbringes i institution for personer med vidtgå- ende psykiske handicap, således at han efter bestemmelse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. Der fastsættes ingen længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Som følge af den idømte foranstaltning bortfalder den betingede straf, der blev idømt ved dom af 30. au- gust 2019, jf. straffelovens § 89 a, stk. 1.

Udvisning Tiltalte, der er syrisk statsborger, fik fra den 1. december 2014 lovligt ophold i Danmark. Han har på nuvæ- rende tidspunkt og med fradrag for varetægtsfængsling haft lovligt ophold i Danmark i mindre end 5 år.

På baggrund af den nu pådømte kriminalitet er betingelserne for udvisning opfyldt, jf. udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6, og § 24, nr. 2, og tiltalte skal derfor udvises, med mindre dette med sikker- hed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Om udvisning skal ske, beror på en proportionalitetsafvejning, hvori bl.a. indgår en samlet bedømmelse af karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, sammenholdt med styrken af tiltaltes familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til henholdsvis Danmark og Syrien.

Tiltalte er født i Syrien og kom som 12-årig til Danmark sammen med sin mor som led i familiesammenfø- ring med sin far. Tiltalte har bopæl i Danmark, men har i tiden siden den 31. august 2018 været frihedsbe- røvet som følge af strafbare forhold i sammenlagt 2 år og 9 måneder. Tiltalte er ugift og har ingen børn. Hans forældre, søskende og bedsteforældre bor i Danmark, og det er uvist, om han har familie i Syrien.

Til- talte har i Syrien gået i skole indtil 5. klasse og taler kurdisk, men kan ikke læse eller skrive sproget. Han har i Danmark gået 2 år i folkeskole og efterfølgende på specialskole. Han taler dansk, men kan ikke læse eller skrive sproget. Han har derudover ingen uddannelse og har udover et praktikforløb i 2017-2018 ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet.

Tiltalte var i forbindelse med retsforfølgningen af sagens forhold 1-6 fri- hedsberøvet i perioden fra den 31. august 2018 til den 10. oktober 2019 og blev ved dom af 30. august 2019 tildelt en advarsel om udvisning for vold begået under fængslingen.

Der er herefter afgivet 14 stemmer for at udvise tiltalte. Disse voterende udtaler:

Tiltalte har haft en væsentlig del af sin opvækst i Danmark, hvor også hans forældre og søskende bor. Han har ikke selv stiftet familie og må generelt anses for ringe integreret i det danske samfund, både i forhold til uddannelse og arbejde og i lyset af den aktuelle og tidligere pådømte kriminalitet. Tiltalte har desuden haft en del af sin opvækst i Syrien og er i Danmark vokset op sammen med familie fra Syrien. Tiltalte taler endvi- dere kurdisk. Han vil på den baggrund ikke være helt uden forudsætninger for at kunne klare sig i Syrien.

Efter en samlet vurdering af omfanget og karakteren af den begåede kriminalitet, hvoraf den største del er begået efter tildeling af en advarsel om udvisning, og efter tiltalte var fyldt 18 år, sammenholdt med tiltal- tes begrænsede tilknytning til såvel det danske som det syriske samfund, finder vi, at udvisning ikke vil være en uproportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro og forbrydelse. Vi finder således, at udvis- ning ikke med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Der er afgivet 4 stemmer for at frifinde tiltalte for påstanden om udvisning og i stedet tildele tiltalte en ad- varsel om udvisning. Disse voterende udtaler:

Efter det oplyste om tiltaltes tilknytning til Danmark og begrænsede tilknytning til hjemlandet finder vi, at udvisning vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Da udvisning her- efter med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, stemmer vi for, at tiltalte frifindes for påstanden om udvisning og tildeles en advarsel om udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Efter stemmeflertallet udvises tiltalte derfor i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 2 og nr. 6, og § 24, nr. 2.

Der er afgivet 11 stemmer for at udvise tiltalte for bestandigt og 7 stemmer for at fastsætte et tidsbegræn- set indrejseforbud.

Efter stemmeflertallet udvises tiltalte derfor for bestandigt, jf. udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at der ikke fastsættes en længstetid for tiltaltes ophold i insti- tution.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

::::::::::::::::::::::::::::::

Højesterets 2. afdelings

DOM

- 12. januar 2023 - 87/2022 I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen, Kristian Kor- fits Nielsen og Ole Hasselgaard.

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, (advokat Vilhelm Dickmeiss, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Sønderborg den 24. februar 2021 (K01-2296/2020) og af Ve- stre Landsrets 3. afdeling den 26. januar 2022 (V.L. S-0484-21).

Påstande

Dommen er anket af Tiltalte med påstand om ændring af landsrettens dom, sådan at han idømmes tilsyn af kommunen, subsidiært tilsyn af kommunen med mulighed for anbringelse i institution og mest subsidiært

anbringelse i institution. Med hensyn til udvisning er der nedlagt påstand om frifindelse, sådan at der alene idømmes en advarsel, subsidiært at der fastsættes et tidsbegrænset indrejseforbud.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens dom.

Supplerende sagsfremstilling

Af en orientering af 14. oktober 2022 fra Det kriminalpræventive tilsyn med udviklingshæmmede lovover- trædere i Syddanmark fremgår bl.a.:

”Aktuel tilstand: Efter at Tiltalte fik sin dom d. 26. januar 2022 var han kortvarigt anbragt hos … Han var på botilbud- det indtil d. 17. februar 2022, hvorefter han om natten på et ukendt klokkeslæt blev hentet i bil. Han havde forinden fået udleveret 4-5 mobiltelefoner der havde været i politiets varetægt. Tiltalte havde kun pakket en taske med det mest nødvendige og havde forinden ikke talt med nogen om hvor han skulle hen.

Det har ikke siden ovennævnte dato ikke været muligt for bostedet, tilsynsførende eller kommunen, at få kontakt til Tiltalte. Han har ikke skiftet adresse fra botilbuddet, modtager ingen offentlige ydel- ser og hans mobilnummer er ugyldigt.

Han er efterfølgende blevet efterlyst og Kommune har efterfølgende ville gøre brug af muligheden for, at overføre ham til sikret i tilfælde af at han dukker op igen.”

Anbringender

Forsvareren har anført navnlig, at Tiltalte skal idømmes den mindst muligt indgribende foranstaltning, der findes formålstjenlig for at forebygge yderligere lovovertrædelser. En foranstaltning, hvor der sikres den nødvendige socialpædagogiske indsats i faste rammer, vil kunne forebygge yderligere lovovertrædelser, og en sådan foranstaltning kan foregå i åbent regi. En foranstaltning med mulighed for overførsel til sikret af- deling er ikke nødvendig.

Udvisning vil med sikkerhed være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Tiltalte har en væsentligt større tilknytning til Danmark end til Syrien, og hans personlige forhold, herunder mentale tilstand, indebærer, at han ikke vil kunne klare sig i hjemlandet.

Ved proportionalitetsvurderingen skal det i forhold til den begåede kriminalitet tillægges særlig betydning, at Tiltalte er straffri som følge af sin mentale tilstand og ikke har været i stand til nærmere at forstå konse- kvenserne af sine handlinger. Han har haft en mindre bestemmende rolle i de strafbare forhold, og hans deltagelse kan karakteriseres som en medløberrolle. Desuden taler hans unge alder afgørende imod udvis- ning, idet han i forhold 1-6 var under 18 år på gerningstidspunkterne og i forhold 7-18 var 18 år.

En samlet vurdering fører derfor til, at udvisning vil være et uproportionalt indgreb i Tiltaltes ret til privat- og familieliv og i strid med Menneskerettighedsdomstolens praksis. I den forbindelse må det indgå navnlig, at han er mentalt retarderet, og at dette sammenholdt med hans øvrige personlige forhold, herunder hans manglende tilknytning til Syrien og hans unge alder, indebærer, at udvisning vil være i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen.

Hvis Tiltalte udvises, skal udvisningen tidsbegrænses i medfør af udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1, og et indrejseforbud skal have kortest mulige varighed.

Anklagemyndigheden har anført navnlig, at bl.a. udtalelsen fra Retslægerådet viser, at der er behov for, at Tiltalte anbringes i institution for personer med vidtgående psykiske handicap med mulighed for overførsel til en sikret afdeling. Det må også tillægges vægt, at han flere gange under sagens behandling har været an- bragt i sikret afdeling, og at han efter landsrettens dom undveg fra den institution, hvor han blev anbragt efter dommen, og fortsat er forsvundet. Når der henses til den kriminalitet, som han har begået, bør der ikke fastsættes en længstetid for foranstaltningen.

En samlet vurdering af på den ene side karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet og på den anden side hans tilknytning til henholdsvis Danmark og Syrien fører til, at udvisning af Tiltalte ikke kan anses for at være i strid med Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Det gælder, selv om alvoren af den begåede kriminalitet skal ses i lyset af, at han er straffri i medfør af straffelovens § 16, stk. 2, jf. herved Menneskeret- tighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Danmark).

Den begåede kriminalitet har krævet et vist overblik, og Tiltalte har ikke blot været en nyttig hjælper eller medløber i andres kriminelle gerninger. Forhold 1-6 er hovedsageligt begået af ham alene, og der er ikke oplysninger om, at han i forhold 7-14 skulle have indtaget en underordnet rolle eller ikke skulle have for- stået, hvad der foregik. Det forhold, at han er frifundet for straf i medfør af straffelovens § 16, stk. 2, skal derfor kun tillægges begrænset betydning i den samlede proportionalitetsafvejning.

Den begåede kriminalitet ville efter sin karakter og grovhed have medført en fængselsstraf i niveauet 2 år og 6 måneder til 3 år, hvis han ikke havde været straffri. På baggrund af sagens samlede omstændigheder er der betydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvi- ses. I den samlede vurdering må det endvidere indgå, at han ved Retten i Odenses dom af 30. august 2019 blev tildelt en advarsel om udvisning.

Han har via sin familie og delvise opvækst her i landet en vis tilknytning til Danmark, om end han må anses for at være ringe integreret. Han har også en vis tilknytning til Syrien, hvor han har haft en del af sin op- vækst. Hans familie er kurdisk, og han taler kurdisk og vil derfor ikke være helt uden forudsætninger for at kunne klare sig i den del af Syrien, hvor han kommer fra.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at udvisning skal ske for bestandig.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagens baggrund og problemstilling Tiltalte er fundet skyldig i en række forhold, der omfatter trusler mod et vidne, vold, ulovlig tvang, friheds- berøvelse, afpresning, forsøg på røveri, hæleri og hærværk (sagens forhold 1-9, 11, 13- 14, 14 b og 18). Han er efter straffelovens § 16, stk. 2, frifundet for straf, og han er i stedet efter straffelovens § 68, 2. pkt., dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at han efter bestem- melse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling. Herudover er han udvist af Danmark med indrejsefor- bud for bestandig.

For Højesteret angår sagen sanktionsfastsættelsen og spørgsmålet om udvisning.

Sanktionsfastsættelse På baggrund af udtalelserne fra Retslægerådet og Samrådet for udviklingshæmmede lovovertrædere sam- menholdt med karakteren og omfanget af den begåede kriminalitet tiltræder Højesteret, at Tiltalte er dømt til anbringelse i institution for personer med vidtgående psykiske handicap, således at han efter bestem- melse fra kommunen kan overføres til sikret afdeling, jf. straffelovens § 68, 2. pkt. Det tiltrædes også, at der ikke er fastsat en længstetid for foranstaltningen, jf. straffelovens § 68 a, stk. 2.

Udvisning Som anført af landsretten skal Tiltalte efter udlændingeloven udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. lovens § 26, stk. 2. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privat- liv og familieliv.

Udvisning vil indebære et indgreb i hans ret til privatliv eller familieliv, jf. artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har hjemmel i udlændingeloven og har til for- mål at forebygge uro eller forbrydelse, og det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

De kriterier, der skal indgå i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de en- kelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

I tilfælde som det foreliggende, hvor der er tale om en ung udlænding, som ikke har etableret egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslan- det, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af soci- ale, kulturelle og familiemæssige bånd til værtslandet og modtagerlandet, jf. dommens præmis 71.

Der skal også lægges vægt på den pågældendes alder, herunder om den pågældende var mindreårig eller voksen, da kriminaliteten blev begået, jf. dommens præmis 72.

Særligt med hensyn til tilfælde, hvor den pågældende er frifundet for straf som følge af utilregnelighed, er det anført i Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. december 2021 i sag 57467/15 (Savran mod Dan- mark), at det forhold, at den pågældende var straffri på grund af sindssygdom, ”may have the effect of li- miting the weight that can be attached to the first Maslov criterion [”the nature and seriousness of the of- fence committed by the applicant”] in the overall balancing of interests required under Article 8 § 2 of the Convention” (præmis 194).

På linje med anden praksis fra Menneskerettighedsdomstolen følger det også af dommen, at det som led i proportionalitetsvurderingen må indgå, hvilken varighed et eventuelt indrejsefor- bud har, herunder om det er for bestandig eller tidsbegrænset (præmis 199).

Om den foreliggende sag bemærker Højesteret herefter:

Tiltalte er 21 år og syrisk statsborger.

Han er som anført fundet skyldig i en række forhold, der omfatter bl.a. trusler mod et vidne, vold, ulovlig tvang, frihedsberøvelse, afpresning og forsøg på røveri. Nogle forhold (forhold 1-6) blev begået i 2017 og 2018, da han var 15 og 16 år og dermed mindreårig. De andre forhold (forhold 7-9, 11, 13-14, 14 b og 18) blev begået i 2020, efter at han var fyldt 18 år.

Disse forhold blev desuden begået, efter at han havde været varetægtsfængslet i surrogat i en periode i forbindelse med forholdene fra 2017 og 2018, og efter at han i august 2019 i en anden sag var idømt 30 dages betinget fængsel for vold.

På den baggrund finder Højeste- ret, at der er betydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, herunder personfar- lig kriminalitet, hvis han ikke udvises.

I dommen fra august 2019 fik Tiltalte en advarsel om udvisning, og han er dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kan føre til udvisning.

Tiltalte er efter straffelovens § 16, stk. 2, fundet straffri, fordi han er mentalt retarderet i lettere grad eller i en tilstand, der ganske må ligestilles med mental retardering, og dette må indgå i den samlede vurdering efter artikel 8, stk. 2, jf. herved Menneskerettighedsdomstolens dom af 7. december 2021.

Om hans øvrige personlige forhold fremgår det som anført af landsretten bl.a., at han er født i Syrien og kom til Danmark som 12-årig sammen med sin mor som led i familiesammenføring med sin far. Han har bo- pæl i Danmark, er ugift og uden børn. Hans forældre, søskende og bedsteforældre bor også i Danmark. Det er uvist, om han har familie i Syrien.

Han har i Syrien gået i skole indtil 5. klasse og taler kurdisk, men kan ikke læse eller skrive sproget. Han har i Danmark gået 2 år i folkeskole og efterfølgende på specialskole. Han taler dansk, men kan ikke læse eller skrive sproget. Han har derudover ingen uddannelse og har ud over et praktikforløb i 2017-18 ikke haft tilknytning til arbejdsmarkedet.

I februar 2022 undveg han fra den institu- tion, hvor han var anbragt efter landsrettens dom, og han har efterfølgende været forsvundet.

Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder finder Højesteret, at det, uanset at Tiltalte er fri- fundet for straf på grund af sin mentale tilstand, ikke vil være en uproportional foranstaltning at udvise

ham med henblik på at forebygge uro og forbrydelse. I denne vurdering er indgået navnlig omfanget og ka- rakteren af den pådømte kriminalitet, der delvist er begået, efter at han i 2019 fik en advarsel om udvis- ning, samt at han har haft en væsentlig del af sin opvækst i Syrien og ikke har etableret egen familie her i landet.

Højesteret finder imidlertid, at et indrejseforbud for bestandig vil være uproportionalt, og at indrejsefor- buddets varighed skal fastsættes til 6 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 5, nr. 1. Der er herved navnlig lagt vægt på, at Tiltalte indrejste som 12-årig og dermed har tilbragt en del af sin barndom og ungdom i Dan- mark, at nogle af de kriminelle forhold blev begået, da han var mindreårig, og at han er fundet straffri på grund af sin mentale tilstand.

Konklusion Højesteret stadfæster landsrettens dom med den ændring, at indrejseforbuddets varighed fastsættes til 6 år.

Thi kendes for ret

: Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte udvises med indrejseforbud i 6 år.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.