Tilbage til sager

BRByretterne

SS-5534/2021-KBH

OL-2021-BYR-00199

Afgørelse / Dom
Dato
08-04-2021
Sagsemne
Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 81d, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, delvist jf. § 21, og § 134 a, jf. § 81d, stk. 1, og stk. 4., ved under en demonstration vedrørende Covid-19 at have
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

D14.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.6px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DB 0100-70319-00015-21

D O M

afsagt den 8. april 2021 i sag

SS 1-5534/2021 Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr.

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskriftet er modtaget den 25. februar 2021. Berigtiget anklageskrift er dateret den 18. marts 2021. Tillægsanklageskrift nr. 1 er modtaget den 29. marts 2021.

Tiltalte er tiltalt for

1- 2.

overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 81d, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelo-vens § 245, stk. 1, delvist jf. § 21, og § 134 a, jf. § 81d, stk. 1, og stk. 4., ved den 9. januar 2021 i tidsrummet mellem ca. kl. 18.00 og ca. kl. 20.00 på Rådhuspladsen og H.C.

Andersens Boulevard i København, under deltagelse i en demonstration, med baggrund i eller sammenhæng med Covid-19-epide-mien i Danmark, i forening og efter forudgående aftale eller ved fælles forstå-else med en større gruppe identificerede og uidentificerede medgernings-mænd, at have deltaget i grov forstyrrelse af den offentlige orden på offent-ligt sted, ved med vold eller trussel om vold, at have overfaldet nogen, hvem det påhviler at handle i medfør af offentlig tjeneste eller hverv eller udførel-sen af tjenesten eller hvervet eller i anledning af samme, herunder at have ud-øvet legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter, idet tiltalte, ca. kl 19.45 i krydset H.C Andersens Boulevard / Jernbanegade i København, tændte og kastede et kanonslag mod en patruljevogn, hvori flere uniformere-de betjente netop var steget ind, ligesom tiltalte ved sin tilstedeværelse, tilråb og adfærd deltog i og tilskyndede andre til lignende overfald med kast af blandt andet kanonslag, fyrværkeri, dåser, sten, fakler, cykler og flasker til følge, alt hvorved flere politibetjente kom til skade og ikke under 16 politibe-tjente blev ramt af genstande.

Std 75327

side 2

3.

overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, ved den 28. august 2018 ca. kl. 18.25 at have ført personbil med Reg. nr. 1 frem mod rødt lys i krydset Stormgade/Frederiks-holms Kanal i København.

4.

overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1 ved på samme tid og sted som anført i forhold 3 at have ført den i forhold 3 angivne personbil, selvom han var frakendt førerretten.

5.

overtrædelse af straffelovens § 164, stk. 1 ved den 28. august 2018 ca. kl. 18.25 ud for Stormgade 12 i København, un-der afhøring som sigtet for kørsel frem for rødt lys og med forsæt til, at en u-skyldig blev sigtet, dømt eller under givet strafferetlig forfølgelse for et straf-bart forhold, at have oplyst at være Person.

6.

overtrædelse af færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1 ved den 6. december 2018 ca. kl. 14.40 at have ført personbil Reg. nr. 1 ad Ågade i København, selvom han var frakendt førerretten.

7.

overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 55 a, ved på samme tid og sted som angivet i forhold 6 at have ført den i forhold 6 angivne personbil, mens han benyttede håndholdt mobiltelefon.

8.

overtrædelse af færdselslovens § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, ved den 7. marts 2019 kl. 10.14 at have ført personbil med registreringsnum-mer Reg. nr. 1 ad Østerbrogade ved Trianglen i København, selvom han var frakendt førerretten.

9.

overtrædelse af færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 42, stk. 1, nr. 1, ved den 13. december 2019 ca. kl. 10.45 at have ført personbil med Reg. nr. 2 ad Hillerødgade ud for nr. 151 i København med mindst 85 km/t, selvom hastigheden i tættere bebygget område ikke må over-stige 50 km/t, hvilket udgjorde en overskridelse på mere end 60% af tilladte hastighed.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og bøde.

Endvidere har anklagemyndigheden nedlagt påstand om, at tiltalte skal fra-

side 3

kendes førerretten ubetinget i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 9.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse i forhold 1-2 og 8. Han har er-kendt sig skyldig i forholdene 3-7 og 9. Han har påstået rettens mildeste dom.

Forsvareren har påstået, at det ikke skal tillades anklagemyndigheden at ænd-re anklageskrift af 23. februar 2021 ved anklageskrift af 18. marts 2021, såle-des at straffelovens § 81 d, stk. 4, citeres foruden § 81 d, stk. 1, som allerede var citeret i anklageskrift af 23. februar 2021,

Anklagemyndigheden har fastholdt ændringen.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politiassistent Vidne 1, politikommissær Vidne 2 og politikommissær Vidne 3 og politiassistent Vidne 4,.

Tiltalte er blevet foreholdt sin forklaring afgivet i grundlovsforhør den 10. ja-nuar 2021:

"Anholdte erkendte sig delvis skyldig i forhold 2, idet anholdte dog nægter at have kastet et kanonslag i retning af politiet, og nægtede sig skyldig i forhold 1.

Anholdte forklarede, at han var til demonstration i går aftes. Han tog dertil med nogle kollegaer. Han vidste godt, hvad demonstrationen gik ud på. Han har set noget om det på et Facebook-opslag. Han har ikke tidligere deltaget i demonstrationer vedrørende samme emne. Han ankom nok kl. 19.15-19.20 til Rådhuspladsen.

Demonstrationen var på dette tidspunkt meget splittet, og det meste af den befandt sig på den anden side af Rådhuspladsen. Der var fyrværkeri og kanonslag over det hele. Det var en anderledes demonstration end dem, der tidligere havde været vedrørende samme emne. Anholdte gik ikke væk fra stedet på trods af, hvad han så. Han havde ikke på noget tids-punkt et kanonslag i hånden. En person havde en pose med fyrværkeri.

An-holdte fik en genstand fra posen, som han tændte ild i. Der var tale om en jumping jack, som drejer rundt på jorden og siger en lyd. Anholdte kastede den op i luften. Politiet overfaldt ham med det samme, og de sagde, at han havde kastet fyrværkeriet efter dem. Politiet var måske 20 meter fra anhold-te, da han kastede fyrværkeriet op i luften. Anholdtes fyrværkeri ramte ikke nogen.

Det nærmeste politi, da han kastede fyrværkeriet var en mandskabs-vogn.

Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at det var på en vej, at han ka-

side 4

stede fyrværkeriet. Anholdte tror ikke, at der var nogen i mandskabsvognen"

Under hovedforhandlingen har tiltalte forklaret:

"Tiltalte vedstod sin forklaring og forklarede supplerende vedrørende forhold 1-2, at det er korrekt, at han deltog i demonstrationen. Han vidste, hvad den gik ud på. Han havde læst om demonstrationen på Facebook, på et newsfeed. Tiltalte er ikke enig i regeringens corona-politik og alle restriktionerne, så derfor deltog han. Desuden var det på vejen hjem fra arbejdet til Bydel, hvor han bor.

Tiltalte arbejder som stilladsarbejder. Den pågældende dag havde han været på en opgave i Charlottenlund og derefter tilbage i virksom-heden i Hvidovre. Han kendte, før han blev anholdt, ikke ret meget til grup-pen Men in Black. Han ved ikke, om det newsfeed, han så, var et opslag, de stod bag. Det kan godt være, at han har "liket" noget fra Men in Black. Han liker meget forskelligt.

Han har først fået et egentlig kendskab til Men in Black, efter han blev anholdt.

Tiltalte blev foreholdt forhold 1-2, bilag 12, side 5 og oplyste, at det er hans facebookprofil. Foreholdt print fra Men in Blacks facebookside, samme bil-ag, s. 6, opslag den 24. december 2020, og s. 7, visning af likes for samme side, har han forklaret, at han godt kan se, at han har "liket" noget, men han kan ikke huske, at han har "liket" et opslag fra den 24. december 2020.

Tiltalte blev foreholdt fra samme bilag, side 8, opslag af 19. december 2020. Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kan se, om han har liket opslaget, men det skal nok passe.

Foreholdt fra samme bilag, side 10, at han er medlem af gruppen Folkebevæ-gelsen for Frihed, bekræftede han dette. Han er uenig i regeringens corona-politik. Da han var på vej hjem, var der spærret for trafik ved Rådhuspladsen, så han parkerede bilen ved Hovedbanegården. Han stødte til demonstrationen kl. 19.15-19.20 ved Vesterbrogade/H.C. Andersens Boulevard. Der var de-monstration, politi og fyrværkeri.

Det var ikke helt fredeligt. Der blev fyret meget fyrværkeri af, og det var ikke Nytårsaften. Han så ikke, at fyrværkeri blev rettet mod politiet. Han kiggede på demonstrationen fra hjørnet af Ve-sterbrogade og HC Andersen Boulevard. En gut ved siden af ham havde en pose med fyrværkeri, hvorfra han og en kammerat tog noget fyrværkeri. Til-talte kendte ham ikke.

Tiltalte tog også et stykke fyrværkeri og kastede det i en retning, hvor han bestemt ikke mener, at der var noget politi, men der var en tom Hollændervogn. Han mener, at politiet var ved et kryds i nærheden af Rådhuspladsen, vejen hedder muligt Jernbanegade. Tiltalte kastede det fyr-værkeri, han tog fra posen. Han ved ikke, hvad han kastede, men han mener selv, at det var en Jumping Jack.

En Jumping Jack snurrer rundt og lyser. Den siger ikke som et kanonslag, men nærmere som et lidt større heksehyl. Han kastede den op i luften hen mod midten af vejen, hvor andre også kaste-de fyrværkeri. Han blev grebet af stemningen, det var impulsivt. Han fik lyst til at være en dreng. Politiet var nok 50 meter væk fra ham, og det viste sig,

side 5

at de også var bag ham, for han blev anholdt lige efter, han havde smidt fyr-værkeriet. Han blev anholdt kl. 19.45, så på det tidspunkt havde han været ved demonstrationen i ca. 25 minutter. Demonstrationen foregik kun der, hvor han blev anholdt. Men efter han var blevet anholdt, fornemmede han, at demonstrationen bevægede sig væk fra Rådhuspladsen.

Han hørte ikke talerne inden demonstrationen, og han var ikke med på Strø-get. Han var kun der, hvor han blev anholdt. Han havde sit arbejdstøj på og en trøje over. Hans arbejdstøj er sort. Han havde snakket med kolleger om, at man blev opfordret til at tage sort tøj på.

Anklageren afspillede videoklip af 9. januar 2021, bilag 8-1-1. Anklageren oplyste, at optagelsen stammer fra tidsrummet omkring kl. 19.45.

Tiltalte forklarede, at han ikke kastede det kanonslag, der ses på videoen. Den gruppevogn, han talte om tidligere, var 15-20 meter væk. Den, man ser på videoen, er lige ved siden af fyrværkeriet. Han kan ikke genkende situatio-nen. Han stod nok 50 meter længere nede mod Vesterbrogade. Han hørte nogle beskeder på tysk og engelsk. Han undrede sig over, hvad der blev sagt, men det giver mening nu, at det nok har været noget med, at man skulle for-lade området. Han ved ikke, om folk forlod stedet, for han fokuserede mest på politiet, fyrværkeriet og demonstranter. Han ved ikke, om nogen reagere-de på, at han blev anholdt.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke gør sig dybere tanker om det, han "liker" på Facebook. Det kan være alt muligt, opslag med hunde og katte, eller noget en ven har "liket".

Vedrørende forhold 3 og 4 forklarede tiltalte, at han kørte over for rødt den 28. august 2018. Det er korrekt, at han kørte, selvom han var frakendt fører-retten.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 5, at det er korrekt, at han oplyste at være Person. Person er hans bror. Han sagde det, fordi han ikke havde kørekort.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 6 og 7, at det er korrekt, at han kørte som anført den 6. december 2018, og at han benyttede håndholdt mobiltele-fon.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 8, at han var på arbejde den pågælden-de dag. Han kørte ikke bilen, og han mener, at han ikke ejede den på det tids-punkt.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 9, at det er korrekt, at han kørte med den anførte overskridelse af hastigheden."

side 6

Politiassistent Vidne 1 har forklaret:

"...at han var på arbejde den pågældende dag. Han har været ansat i politiet i ca. 9 år. Han arbejder i operativ speciafdeling og desuden i civil anholdelse forbindelse med uro f.eks. ved fodboldkampe. Han arbejder i civilt. Han og hans kolleger observerer i miljøet for at afdække strafbare handlinger og fo-retage anholdelser. Han husker ikke nøjagtigt, hvornår han mødte på arbejde den 9. januar 2021.

De var først i områderne omkring Vester Voldgade, H.C. Ørstedsparken og Strøget. De anholdt en person, der skød bomberør af mod politiet på Rådhuspladsen og op ad Vester Voldgade. Situationen eskalerede omkring det uniformerede politi. Det var meget voldsomt, da de var på Råd-huspladsen/Vester Voldgade. Der var nok 60-70 personer, der var parat til at slås mod politiet.

De kastede dåser, sten, fyværkeri og en molotov cocktail. Knytnævnerne var fremme. Det var folk, der var parate til at slås. Han havde ikke oplevet det i det omfang før. Det var nok 30-40 minutter før denne epi-sode. Demonstrationen flød lidt rundt og endte ved H.C. Andersens Boule-vard/Rådhuspladsen. På et tidspunkt blev demonstrationen opløst. Det uni-formerede politi var på arbejde ved Jernbanegade.

Han havde sit fokus på de demonstranter, der havde været til stede. Han så tiltalte på midten af H.C. Andersens Boulevard. Tiltalte tændte et stykke fyrværkeri, som sprængte bag en gruppevogn. Tiltalte tændte det og kastede det i retning af gruppevognen, som vidnet vil tro var 10-15 meter fra tiltalte. Tiltalte gik væk, og vidnet og en kollega ligeledes i civilt anholdt ham umiddelbart efter.

Tiltalte er en stor mand og gjorde passiv modstand, da han blev anholdt. Tiltalte blev lagt ned. Vidnet ved ikke, om der stod politi ved gruppevognen. Hans fokus var på demonstranterne. Han mener, at han havde set politi på stedet, men kan ikke huske, om der var politi, da tiltalte kastede mod gruppevognen. Vidnet så ik-ke, om nogen var ved at blive ramt af kanonslaget. Der var meget uniforme-ret politi på stedet.

Vidnet hørte ikke tiltalte råbe noget.

Anklageren afspillede videooptagelse fra den 9. januar 2021, bilag 8-1 "fra gerningstidspunktet".

Vidnet forklarede, at det foreviste passede meget godt med hans observation, men vidnet stod i en anden vinkel end kameraet. Han stod til venstre for det, man ser på skærmen, længere nede ad H.C. Andersens Boulevard, ned mod Vesterbrogade. Tiltalte stod mellem vidnet og det, man ser. Vidnet så, at fyr-værkeriet blev kastet og eksploderede. Han gik direkte til anholdelse og un-dersøgte ikke efterfølgende fyrværkeriet. Vidnet og en kollega anholdt tiltal-te, men der var uniformeret politi omkring dem.

På anklagerens spørgsmål forklarede vidnet, at han mener, at demonstratio-nen blev opløst, før kastet skete."

Politikommissær Vidne 2 har forklaret:

"... at han er mobiltaktisk indsatsleder. Han var på gaden den pågældende

side 7

dag, men på forskellige steder. Han var ikke med i front men fremme, så han kunne se situationen.

Der var såkaldte larme- og fakkel demonstrationer i efteråret 2020. Det var anmeldte demonstrationer. I november 2020 stødte en uanmeldt demonstrati-on til, hvor folk ankom i små grupper iført sort tøj. På Slotspladsen kom det til en konfrontation med politiet, og demonstrationen blev opløst. Efterføl-gende var der flere uanmeldte demonstrationer. I december var der en, hvor der blev udøvet hærværk 40 steder.

De vidste fra de sociale medier, at der ville blive demonstreret den 9. januar 2021. En demonstration blev først anmeldt den 7. eller 8. januar. Det blev oplyst, at det var en stationær demonstration på Rådhuspladsen. Politiet var bekymrede for hændelser i stil med det, der skete på Capitol Hill i USA.

Der-for havde han reserver ved Christiansborg og også lidt ved Amalienborg, På dagen kom der mange anmeldelser fra almindelige borgere om sortklædte, maskerede mænd, som de fandt utryghedsskabende. På en cykel i Ørsteds-parken blev fundet tasker fyldt op med fyrværkeri. De nåede at registrere 150 personer alle mulige steder rundt om i byen.Talerne på Rådhuspladsen be-gyndte omkring kl. 18.30.

Han holdt i Vester Voldgade mellem brandstatio-nen og Rådhuspladsen. Han fik refereret, at der blev sagt, at de skulle ud og smadre byen. På det tidspunkt var 500-600 mennesker i byen. Politiet forsøg-te en dialog med gruppen, men det var ikke ønsket. Der var sang, slagord og der blev affyret fyrværkeri. På grundlag af de efterretninger de havde, stod politiet i sidegaderne, men ikke på Strøget.

Næsten hele flokken fra demon-strationen forlod Rådhuspladsen og gik op ad Strøget. Politiet blev ramt af kasteskyts og vidnet fik oplysninger om fire tilskadekomne, en brækkede en arm, en fik et brandsår på halsen og en blev ramt på hjelmen. Demonstratio-nen blev trængt tilbage fra Strøget og op mod Rådhuspladsen. Det var inten-tionen at lade demonstrationen fortsætte, så længe den forblev på Rådhusp-ladsen.

Fra Rådhuspladsen søgte gruppen ned ad Vester Voldgade mod Stormgade. Også der blev de presset tilbage af politiet. Den fortsatte deref-ter hen ad Vesterbrogade og ud mod Frederiksberg, hvilket der ikke var no-get til hinder for. Men så søgte gruppen sammen igen og hen mod Stormga-de. Herefter blev det besluttet, at demonstrationen skulle opløses.

Kl. 19.18 blev den første opløsningsformular oplæst via højtalerne på Hollændervogne-ne. Den blev kørt tre gange i træk på dansk og derefter på engelsk og tysk. Det skete i flere omgange. 3-400 personer samlede sig igen på H.C. Ander-sens Boulevard og i hans optik var der risiko for, at de ville trække mod Christiansborg.

Det var hensigten, at folk skulle have lov til at spredes ud mod Vesterbro og Nørrebro, men ikke mod Christiansborg og indre by. Nogle af de tilstedeværende lyttede til opløsningsformularen og forlod stedet, men en større flok begyndte at skyde fyrværkeri og effekter efter politiet. Herefter var det hensigten at få gruppen ud på den anden side af søerne.

Der var også efterfølgende episoder, og der var først ro på omkring kl. 21.30.

På dagen havde han meldinger om at fire betjente var kommet til skade. Ef-

side 8

terfølgende har det vist sig at være 16 betjente. Uroen var værst omkring Rådhuspladsen i tidsrummet fra kl. 18.45 - 19.45.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at opløsningsformularen blev afspillet efter episoden på Strøget. Han ved ikke, hvor eller hvornår de 16 betjente kom til skade. Der har efterfølgende været demonstrationer med vol-delige episoder, men han ved ikke, hvor mange betjente, der er kommet til skade."

Politikommissær Vidne 3 har forklaret:

"... at han arbejder i en afdeling, der indhenter efterretninger og analyserer på dem. Han indhentede oplysninger om gruppen Men in Black til brug for de-monstrationen den 9. januar 2021, hvor der var bekymring for uro. Politiet så Men in Black første gang den 11. november 2020, hvor der optrådte en gruppe på ca. 100 sortklædte personer. De samledes efter et opslag på Face-book. Senere var der flere demonstrationer imod restriktioner i forbindelse med covid-19.

Men in Black siger, at de går på gaden for den danske befolkning, som er un-der pres på grund af restriktionerne mod Corona. Det er vidnets vurdering, at det er en broget flok personer, der for en stor del er fredelige, men 100-200 af dem er voldsparate. Betjente har genkendt flere personer fra hooligan mil-jøet.

Kommunikationen foregår via krypterede apps, hvilket også bruges i hooligan miljøet for at vanskeliggøre politiets arbejde. I december 2020 åb-nede Men in Black en profil på Facebook. Den 9. januar 2021 var vidnet til stede som efterretningsleder. Han meldte ind til operationen, der styrede ind-satsen.

Gruppen Men in Black har udviklet sig fra de 100 personer, der mød-te op i november 2020 til ca. 400 personer, men der kan komme op mod 1200 demonstranter, hvoraf de 200 skønnes voldsparate.

Foreningen Folkebevægelsen for Frihed er efter vidnets opfattelse en mere moderat og fredelig gruppe. Miljøet omkring antirestriktionerne er stort og folk er generelt fredelige. Det er rigtigt, at de har efterretninger om, at der deltager et Medic Team under demonstationerne. De står parat, hvis folk kommer til skade. Det er vidnets vurdering, at deres tilstedeværelse bliver or-ganiseret af Men in Black.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at Medic Team også var til stede den 9. januar 2021."

Politiassistent Vidne 4 har forklaret:

"... at han var på arbejde den 9. januar 2021 som civil anholder ved politiet. Gruppen af civile anholdere er blandt andet til stede ved demonstrationer. De var til stede fra før demonstrationens start. Stemningen den pågældende dag

side 9

blev hurtigt voldsom, fordi demonstrationen ønskede at gå i en anden retning end anmeldt. Der var en konfrontation med det uniformerede politi på Strø-get. Da demonstrationen fortsat var voldsom efter at være presset tilbage på Rådhuspladsen, blev det besluttet, at det skulle forsøges at presse folk ud ad H. C. Andersens Boulevard mod Nørrebro. Politiet slog ring om demonstra-tionen og fik den ledt mod Nørrebro. Men en del personer blev tilbage og be-fandt sig bag de uniformerede linjer. Vidnet og hans kolleger blev også tilba-ge, da de frygtede, at nogle af de tilbageværende ville falde de uniformerede betjente i ryggen.

En gruppevogn var placeret ved Jernbanegade og der stod uniformeret politi ved den. Vidnet så tiltalte tænde et stykke fyrværkeri og kaste det mod grup-pevognen. Vidnet så fyrværkeriet blive kastet henover gruppevognen, og det landede bagved gruppevognen. Vidnet antager, at det var meningen, at be-tjentene skulle rammes, da fyrværkeriet blev kastet imod dem. Tiltalte stod ca. 10-15 meter fra politiet.

Vidnet og hans kolleger vidste, at flere af de-monstranterne havde fyrværkeri med, da de havde set, at der både blev kastet fyrværkeri og kraftige kanonslag. Nogle af dem var det, politiet kalder køk-kenruller, som er meget kraftige kanonslag. Det fyrværkeri, som tiltalte tændte, var på størrelse med en engangslighter.

Fyrværkeriet var et kanons-lag, for et sekund efter, at det landede bag gruppevognen, lød der et brag. Han mener, at der var basis for, at betjentene kunne blive ramt. Han fik kon-takt til sin makker, og de anholdt tiltalte umiddelbart efter. Vidnet råbte, at det var politiet, og der kom hurtigt andre betjente til. Tiltalte var ikke samar-bejdsvillig. Han holdt hænderne ind under kroppen.

Da vidnet gik fra stedet med tiltalte, sagde tiltalte, at han var ked af, at han havde kastet fyrværkeriet, men at han blev grebet af stemningen.

Vidnet blev foreholdt fra Afhøringsrapport Vidne, bilag 4-1, s. 3: "Efter an-holdelsen og sigtelse, udtaler gerningsmanden spontant at, "han var ked af at have kastet imod politiet, og at det ikke var hans mening at skade nogen". Vidnet vedstod forklaringen.

Anklageren dokumenterede fra bilag 8-1-2 og foreviste klip fra dokumentati-onsvideo den 9. januar 2021 fra krydset Jernbanegade/H.C. Andersens Bou-levard:

klip 1 - sekvens fra kl. 19.45, klip 2 og 3 - sekvenser fra kl. 19.47 og klip 4 -sekvens fra kl. 19.46.

Vidnet forklarede til klip 3, at han stod udenfor kameravinklen i en afstand af 10-15 meter til venstre for den blå gruppevogn længst til venstre.

Vidnet forklarede til klip 2, at det brag, man hører, er fra det fyrværkeri, som tiltalte smed.

side 10

Vidnet forklarede til klip 4, at man ser vidnet, der anholder tiltalte. Vidnet står længst til venstre i sort jakke. De er på videoen 3 personer om anholdels-en.

Vidnet forklarede videre, at han blev ved demonstrationen efter anholdelsen og til der var ro på byen. Der var en hadsk stemning, og de foretog flere an-holdelser for stenkast mv.

På spørgsmål fra forsvareren forklarede vidnet, at han gik direkte til anhol-delse, efter tiltalte havde kastet kanonslaget. Der var mange personer, der al-le var klædt i sort, så det var vigtigt, at tiltalte blev anholdt, mens vidnet kun-ne genkende ham. Vidnet kunne ikke se, hvor fyrværkeriet landede, fra det sted, hvor han stod. Han så det, som om at det røg hen over vognen.

Der gik et par sekunder, og så hørte han eksplosionen. Da vidnet anholdt tiltalte, blev tiltalte sigtet for at have kastet fyrværkeri mod politiet. På forsvarerens spørgsmål om tiltaltes bemærkning om, at han var ked af at have kastet fyr-værkeri mod politiet, kunne hænge sammen med, at han af vidnet fik at vide, at det var sigtelsen, forklarede vidnet, at han ikke ved, hvad tiltalte tænkte."

Oplysningerne i sagen

Der er afspillet videoklip fra hændelser på Strøget, Rådhuspladsen og H.C. Andersens Boulevard.

Der er endvidere afspillet fire videosekvenser fra det, som anklagemyndighe-den har anført, var hændelsen i forhold 1-2.

Straffelovens § 81 d

Det følger af straffelovens § 81 d, stk. 1, at den straf, der er foreskrevet i bl.a. straffelovens §119 b og § 134 a kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lo-vovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Straffelovens § 245, stk. 1, er ikke omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen er indsat i straffeloven ved lov nr. 349 af 2. april 2020 på bag-grund af lovforslag nr. L 157 af 26. marts 2020. I lovforslaget var § 119 b og § 134 a ikke nævnt. Der fremgår bl.a. følgende af bemærkningerne til be-stemmelsen:

”Betingelsen om, at overtrædelsen »har baggrund i eller sammen-hæng med covid-19-epidemien i Danmark« indebærer, at den på-gældende lovovertrædelse helt eller delvis skal have været moti-veret af eller have til formål at udnytte den situation i landet, som covid-19-epidemien i Danmark har medført. Det er uden betyd-ning, om den pågældende under normale omstændigheder også ville have begået den samme form for kriminalitet, f.eks. ved brug af andre hjælpemidler eller ved hjælp af en anden metode.

side 11

Det vil bero på en konkret vurdering af den begåede lovovertræ-delse, herunder særligt overtrædelsens karakter, formål og kon-tekst, om betingelsen er opfyldt.

Det må dog i almindelighed an-tages, at en overtrædelse af de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte bestemmelser har baggrund i eller sammenhæng med co-vid-19-epidemien i Danmark, hvis overtrædelsen vedrører hjæl-pepakker til imødegåelse af skadevirkninger ved covid-19-epide-mien eller værnemidler såsom håndsprit og mundbind eller andre knappe ressourcer i den aktuelle situation.

Ligeledes må det i al-mindelighed antages, at overtrædelsen har baggrund i eller sam-menhæng med covid-19-epidemien i Danmark, hvis den tiltalte under påskud af covid-19-epidemien udgiver sig for at repræsen-tere sundhedsmyndighederne eller lignende med henblik på at få adgang til en borgers hjem, CPR-nummer, NemID eller lignende.

Det forudsættes samtidig med lovforslaget, at strafniveauet for de i den foreslåede § 81 d, stk. 1, nævnte lovovertrædelser forhø-jes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Dan-mark. Der vil dog ikke kunne idømmes fængsel på tid over 20 år, jf. straffelovens § 33, stk. 2. …

Hvis et forhold i forvejen straffes med en lang fængselsstraf, kan det undtagelsesvist forekomme, at en fordobling af strafniveauet ikke vurderes at stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt med tilsvarende overtrædelser, der ikke har bag-grund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark. Dette vil eksempelvis kunne gælde for visse forhold omfattet af straffelovens § 288, stk. 2, om røveri af særligt grov beskaffen-hed. I disse tilfælde forudsættes straffen efter den foreslåede § 81 d, stk. 1, at skulle skærpes med en tredjedel.”

Justitsministeren besvarede i forbindelse med lovforslagets behandling i Fol-ketinget bl.a. spørgsmål fra Retsudvalget vedrørende forståelsen af, at krimi-naliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidimien” , herunder Justitsministeriets besvarelse af 30. marts 2020 af spørgsmål nr. 84, hvoraf fremgår bl.a.:

”3. For så vidt angår det anførte om at, betydningen af, at krimi-naliteten skal være begået med ”baggrund i eller sammenhæng med civid-19-epidemien” bør præciseres yderligere, og at det er uklart, om strafskærpelserne også finder anvendelse på lovover-trædelser, der er motiveret af covid-19-epidemien, uden at der

side 12

foreligger et element af udnyttelse af epidemien. …

Betingelsen om, at overtrædelsen ”baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien” skal forstås på samme måde i relation til den foreslåede § 81 d, stk. 4.

De foreslåede bestemmelser i § 81 d, stk. 1 og 4, omfatter såle-des om udgangspunkt både lovovertrædelser, der har været moti-veret af den situation, som covid-19-epidemien i Danmark har medført, og lovovertrædelser, der har haft til formål at udnytte denne situation, idet det dog vil bero på domstolenes konkrete vurdering, om betingelsen i det enkelte tilfælde er opfyldt.”

Under lovforslagets behandling i Folketinget blev der i betænkning nr. 157 af 1. april 2020 stillet flere ændringsforslag, herunder ændringsforslag nr. 6 fra justitsministeren, som blev vedtaget. Efter ændringsforslaget skulle de be-stemmelser, der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides til at omfatte overtrædelser af straffelovens § 119-121 (§ 119 var omfattet af de oprindelige lovforslag) og § 134 a. I bemærkningerne til ændringsforslaget er anført bl.a.:

"Med ændringsforslaget foreslås det for det første, at de bestem-melser, der er nævnt i § 81 d, stk. 1, udvides med en række lov-overtrædelser, der vedrører forbrydelser mod henholdsvis den of-fentlige myndighed m.v. og den offentlige orden og fred. ...

Ændringsforslaget skal ses i lyset af, at der vurderes at være en vis sandsynlighed for, at politiet, sundhedspersonale ansat i of-fentlige institutioner el.lign. udsættes for vold, trusler, skældsord eller chikane som led i deres arbejde med at håndhæve myndighe-dernes lovgivningsmæssige tiltag mod covid-19. Endvidere vur-deres der at være en vis risiko for, at myndighederne under co-vid-19-epidemien i Danmark vil kunne se optøjer m.v. i gaderne, hvor der vil være behov for at sikre den offentlige orden og fred. ...

Det forudsættes samtidig med ændringsforslaget, at strafniveauet for overtrædelse af de i ændringsforslaget nævnte bestemmelser forhøjes til omkring det dobbelte i forhold til den straf, der ville være fastsat af domstolene for tilsvarende overtrædelser, der ikke har baggrund i eller sammenhæng med covid-19-epidemien i Danmark."

Personlige oplysninger

side 13

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret til retsbogen:

Forsvareren oplæste tiltaltes forklaring den 10. januar 2021 i grundlovsforhø-ret vedrørende de personlige forhold:

"Anholdte forklarede om sine personlige og økonomiske forhold, at han bor på Vej sammen med sin kone og et hjemmeboende barn. Han tog direkte fra sit arbejde hos et stilladsfirma til demonstrati-onen. Han har arbejdet i 19 år i et stilladsfirma."

Tiltalte vedstod sin forklaring og forklarede supplerende, at han blev gift for nylig. Han har to piger på 1½ og 9 år. Han træner i sin fritid.

Tiltalte er tidligere straffet

vedudenretlig vedtagelse af bøde og førerretsfrakendelse den 26. juli 2010. Førerretsfrakendelse jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 8, jf. § 128 og § 125, stk. 1, nr. 3 og 9 i et år fra den 26. juli 2010. Fø-rerretsfrakendelsen var delvis for kørsel med THC i blodet.

vedudeblivelsesdom af 30. juni 2011 for overtrædelse af færdselslovens § 117 a idømt bøde.

vedKøbenhavns Byrets udeblivelsesdom af 11. juli 2014 for overtræ-delse af færdselslovens § 118, jf. § 4, stk. 1, § 32, stk. 2 og § 80, stk. 1, ordensbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. § 3, stk. 1, bekendt-gørelse nr. 405 af 8. maj 2012 § 41, stk. 1, nr. 1, jf. § 33, stk. 1, sammenholdt med § 32, bekendtgørelse nr. 399 af 4. maj 2006 § 18, jf. § 13 og bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jf. § 2, jf. liste A, nr. 1, idømt bøde på 14.000 kr. Førerretten frakendt u-betinget i 2 år fra 25. juli 2014.

vedKøbenhavns Byrets dom af 13. juli 2015 for overtrædelse af færd-selslovens § 117, stk. 2, jf. stk. 1, jf. § 53, stk. 1 og § 117a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, idømt betinget dom på fængsel i 30 dage og en bøde på 5.000 kr. Prøvetid på 1 år på nærmere angivne vilkår. Førerretten frakendt ubetinget i 3 år fra den 25. juli 2016 til den 24. juli 2019 i medfør af færdselslovens 125, stk. 1, nr. 8, jf. § 126. stk. 1, nr. 10, jf. § 128.

Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 9. januar 2021 til den 8. april 2021.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Indledningsvis bemærkes, at retten ikke finder grundlag for at nægte anklage-

side 14

myndigheden at berigtige anklageskriftet således, at § 81 d, stk. 4, citeres ved siden af § 81 d, stk. 1, da bestemmelsen er en almindelig grund til at ud-måle en skærpet straf, som retten ville kunne lade indgå ved bedømmelsen af forhold, der ikke er nævnt i stk. 1, uden påstand. Når bestemmelsen er anført i § 81 d og ikke i § 81, skal det formentlig ses i lyset af, at § 81 d er omfattet af en "solenedgangsklausul".

Forhold 1-2 Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at han ankom til H.C. Ander-sens Boulevard kl. ca. 19.15, og at han blev i området ved H.C. Andersens Boulevard, indtil han blev anholdt. Det lægges videre til grund, at han vidste, at demonstrationen blev afholdt i protest mod Covid-19 restriktionerne, og at han sympatiserede med demonstrationens formål.

Selvom demonstrationen blev opløst allerede kl. 19.18 ved, at der flere gange fra højtalere på Hollændervogne blev oplæst en opløsningsformular, og selv-om tiltalte straks han kom til stedet efter sin forklaring så og hørte, at det ik-ke gik fredeligt for sig, blev tiltalte i området.

Politiassistent Vidne 4 så tiltalte tænde et stykke fyrværkeri og kaste det. På grundlag af Vidne 4's forklaring og de foreviste videoer fra gerningstidspunktet, finder retten det bevist, at fyrværkeriet var et kanonslag, og at det ramte ned lige bagved en gruppevogn, hvor betjentene netop havde fået ordre til at "sidde op". Retten finder under de omstændigheder, at tiltal-te, da han kastede, har indset som en mulighed, at betjentene kunne blive ramt og har forholdt sig accepterende til dette.

De foreviste videosekvenser viser, at kanonslaget sprang kl. ca. 19.47, og til-talte har forklaret, at han blev anholdt kl 19.45. Henset til Vidne 4's forklaring sammenholdt med de foreviste videosekvenser finder retten imid-lertid, at det er bevist, at det var tiltalte, der kastede det kanonslag, der sprang ca. kl. 19.47, og at det var dette, der førte til anholdelsen af ham. Det af politiet oplyste tidspunkt for anholdelsen må derfor antages ikke at have været helt nøjagtigt.

Da tiltalte blev i området, efter demonstrationen var opløst, og da han selv kastede et kanonslag mod politiet, finder retten, at han har tilsluttet sig den grove forstyrrelse af den offentlige orden, og at han ved sin tilstedeværelse og adfærd deltog og tilskyndede andre til lignende overfald.

Tiltalte findes efter det anførte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt. jf. 1. pkt., straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 21 og § 134 a.

Der er ikke oplysninger om nøjagtigt, hvad der blev kastet med på H.C. An-dersens Boulevard eller om, at nogen politibetjente blev ramt i det tidsrum, tiltalte var tilstede. Tiltalte findes derfor kun skyldig i overtrædelse af straffe-

side 15

lovens § 245, stk. 1, jf. § 21 og ikke straffelovens § 245, som er sidste led i tiltalen.

Henset til at baggrunden for tiltaltes tilstedeværelse ved demonstrationen var utilfredshed med Covid-19 restriktionerne, at han fortsat var tilstede ved de grove uroligheder, efter demonstrationen var opløst, og selv deltog i dem, finder retten, at de begåede forhold er omfattet af straffelovens § 81 d, stk. 1, og stk.4, således som forarbejderne til bestemmelserne, herunder særligt be-mærkningerne om optøjer, må forstås.

Tiltalte findes herefter skyldig efter anklageskriftet med følgende rettelser til gerningsbeskrivelsen: Tidsrummet, hvor han var til stede under demonstrati-onen fastsættes fra kl. ca. 19.15 til kl. ca. 20.00. Kanonslaget blev kastet mod en gruppevogn kl. 19.45, formentlig kl. 19.47. Han er ikke kommet med tilråb, og gerningsbeskrivelsen indbefatter ikke "med kast"... og den føl-gende gerningsbeskrivelse i anklageskriftet.

Forhold 3-7 og 9

Tiltalte har erkendt forholdene. Erkendelsen støttes af hans forklaring og sa-gens øvrige oplysninger. Han findes herefter skyldig efter anklageskriftet.

Forhold 8

Da tiltalte har nægtet, og der ikke er ført bevis vedrørende forholdet, frifin-des tiltalte.

Strafudmåling

Tiltalte straffes herefter efter straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., § 245, stk. 1, jf. § 21, og § 134 a, jf. § 81 d, stk. 1 og stk. 4, straffelovens § 164, stk. 1, færdselslovens § 117 a, stk. 2, nr. 2, jf. stk. 1, og § 118, stk. 1, nr. 1, jf. § 4, stk. 1, § 42, stk. 1, nr. 1 og § 55 a med fængsel i 1 år og 4 måneder.

Efter ordlyden af straffelovens § 81 d, stk. 1, kan straffen for bl.a. straffelo-vens § 119 b og § 134 a forhøjes med indtil det dobbelte. Straffelovens § 245 er ikke omfattet af § 81 d, stk. 1, men af den almindelige grund til strafskær-pelse efter straffelovens § 81, stk. 4, hvorefter det i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller sammenhæng med covid-19 epidemien.

Hvis § 81 d ikke skulle citeres ved strafudmålingen finder retten, at en straf for forhold 1-2 formentlig ville være omkring et år, henset til den skærpelse af straffen for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, som er forudsat ved lov 2018.358, og den skærpelse af hidtidige straffe efter straffelovens § 119, stk. 1, som var forudsat ved vedtagelsen af straffelovens § 119 b ved lov 2020.1832. Retten har efter sagens karakter ikke fundet grundlag for at for-

side 16

doble denne straf, hvorved bemærkes, at der også i forarbejderne til straffelo-vens § 81 d tages højde for, at i forvejen høje straffe ikke må blive uproporti-onale. Det bemærkes, at proportionalitet er relativ, og den omstændighed, at der i forarbejderne i afsnittet herom kun er henvist til de aller hårdeste udmål-te straffe, kan ikke tillægges afgørende betydning.

Retten har ved strafudmålingen videre lagt til grund, at tiltaltes kørsler i bil, selvom han er frakendt førerretten, er tredjegangskørsler.

Der er ikke udmålt en bøde for de færdselslovsovertrædelser, for hvilke der er bødestraf, jf. færdselslovens § 118 a, stk. 4.

Anklagemyndighedens påstand om frakendelse af førerretten tages i medfør af færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 3, jf. § 126, stk. 1, nr. 9, til følge som ne-denfor bestemt.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte straffes med fængsel i 1 år og 4 måneder.

Tiltalte frakendes retten til at føre motordrevet køretøj, bortset fra lille knal-lert, i 6 måneder fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 21.525 kr. + moms i salær til den beskikkede forsvarer,advokat Mette Maria Lorenzen, samt et tidligere af statskassen udlagt salær på 11.785 kr. + moms til den tidligere beskikkede Forsvarer.

Dommer

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 119 b, 2. pkt., jf. 1. pkt., jf. § 81d, stk. 1, legemsangreb af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, delvist jf. § 21, og § 134 a, jf. § 81d, stk. 1, og stk. 4., ved under en demonstration vedrørende Covid-19 at have kastet et kanonslag mod en patruljevogn, samt overtrædelse af færdselsloven. Påstand om frakendelse af førerretten.
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/150