Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2023.03.09V

OL-2023-V-00016

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
09-03-2023
Sagsemne
andet seksuelt forhold end samleje / § 225, FOKUSOMRÅDER, blufærdighedskrænkelse / § 232, samleje med stedbarn, plejebarn eller betroet til undervisning /§ 223, forbud / § 236, voldtægt af barn u. 12 år /§ 216, stk. 2, 1. pkt.
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2023.03.09V2 Retten i Hjørrings

DOM

Dato: 14. september 2022 Rettens sagsnr.: KATO-2544/2022 Politiets sagsnr.: 5100-72371-00014-22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1950 Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 29. juni 2022.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. (1 og 2) straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt. – voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af barn under 15 år § 225, jf. § 223, stk. 1 – andet seksuelt forhold en samleje med stedbarn – og § 232, stk. 1, 2. led – blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år – ved den 1. april 2022 på et ikke nærmere angivet tidspunkt på bopælen Adresse i By, at have haft andet seksuelt forhold end samleje med sin steddatter Forurettede1, født den 8. januar 2010, der ikke havde samtykket hertil, idet tiltalte befølte hende direkte på kønsdelene, herunder på og ved klitoris, og herved manipulerede hendes kønsdele, selvom Forurettede1 sagde ”nej”, ”stop” eller lignende til tiltalte samt flyttede sig væk fra tiltalte, ligesom tiltalte befølte hende på brysterne under tøjet, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed, 2. (3) straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2 – voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af barn under 12 år § 225, jf. § 223, stk. 1 – andet seksuelt forhold en samleje med stedbarn – og § 232, stk. 1, 2. led – blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år – ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i perioden fra januar 2019 til december 2020 på bopælen Adresse i By, at have haft andet seksuelt forhold end samleje med sin steddatter Forurettede1, født den 8. januar 2010, idet tiltalte befølte hende direkte på kønsdelene, herunder på og ved klitoris, og herved manipulerede hendes kønsdele, ligesom tiltalte befølte hende på brysterne under tøjet, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed, 3. (5) straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt. – voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af barn under 12 år § 225, jf. § 223, stk. 1 – andet seksuelt forhold en samleje med stedbarn – og § 232, stk. 1, 2. led – blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år – ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i perioden fra januar 2021 til december 2021 på bopælen Adresse i By, at have haft andet seksuelt forhold end samleje med sin steddatter Forurettede2, født den 24. november 2011, der ikke havde samtykket hertil og forholdt sig passiv, idet tiltalte befølte hende direkte på kønsdelene, herunder på og ved klitoris, og herved manipulerede hendes kønsdele, ligesom tiltalte befølte hende på brysterne under tøjet, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed, 4. (4) straffelovens § 232, stk. 1, 2. led – blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år – ved to eller tre gange på ikke nærmere angivne tidspunkt i perioden fra januar 2020 til december 2021 på bopælen Adresse i By, at have befølt sin steddatter Forurettede2, født den 24. november 2011, på brysterne under tøjet, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed, 5. (6-7) straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 og stk. 2, 2. pkt., jf. den dagældende § 222, stk. 1 – voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af barn under 15 år § 225, jf. § 223, stk. 1 – andet seksuelt forhold en samleje med stedbarn – og § 232, stk. 1, 2. led – blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år – ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt i perioden fra januar 2021 til december 2021 på bopælen Adresse i By, at have haft andet seksuelt forhold end samleje med sin steddatter Forurettede3, født den 1. oktober 2008, der ikke havde samtykket hertil og forholdt sig passiv, idet tiltalte befølte hende direkte på kønsdelene, herunder på og ved klitoris, og herved manipulerede hendes kønsdele, selvom Forurettede3 sagde ”kan du ikke bare købe Minecraft i stedet for at gøre alle de ting” eller lignende til tiltalte, ligesom tiltalte befølte hende på brysterne under tøjet, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed, 6. (8) straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2 – voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje af barn under 12 år § 225, jf. § 223, stk. 1 – andet seksuelt forhold en samleje med stedbarn – og § 232, stk. 1, 2. led – blufærdighedskrænkelse af barn under 15 år – ved på et ikke nærmere angivet tidspunkt fra oktober 2018 til september 2019 på bopælen Adresse i By, at have haft andet seksuelt forhold end samleje med sin steddatter Forurettede3, født den 1. oktober 2008, idet tiltalte befølte hende direkte på kønsdelene, herunder på og ved klitoris, og herved manipulerede hendes kønsdele, ligesom tiltalte befølte hende på brysterne under tøjet, hvilket var egnet til at krænke hendes blufærdighed.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte indtil videre forbydes uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud), og at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud).

Tiltalte har erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, i forhold 1-3 og 5 ved at have befølt de forurettede på brysterne og har i øvrigt nægtet sig skyldig. Tiltalte har påstået frifindelse for påstanden om bolig- og besøgsforbud. Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3 har hver især påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr. i tortgodtgørelse.

Tiltalte har anerkendt et krav på tortgodtgørelse på 5.000 kr. til hver af de forurettede og har i øvrigt bestridt erstatningspligten og kravenes størrelse. Forklaringer Der er afgivet forklaring af tiltalte Tiltalte og af vidnerne Vidne1 og Vidne2. [FORKLARINGER UDELADT] Sagens øvrige oplysninger Der er under sagen afspillet videoafhøringsmateriale af Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3.

Tiltalte er tidligere straffet ved bødevedtagelse af 25. maj 2020 for overtrædelse af færdselsloven bødevedtagelse af 29. juni 2022 for overtrædelse af hundeloven

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har erkendt overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. pkt., i forholdene 1-3 og 5 ved at have befølt de forurettede på brysterne.

De forurettede Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3 har alle afgivet troværdige, sikre og detaljerede forklaringer, der fremstår som forklaringer om selvoplevede forhold og ikke bærer præg af samstemning, eller at ordene er lagt dem i munden, ligesom der ikke er grund til at betvivle, at de behersker dansk i et sådant omfang, at de har forstået spørgsmålene og med den rette forståelse har forklaret om episoderne med tiltalte.

Der kan ikke heroverfor ikke lægges vægt på vidnet Vidne1s forklaring om, at de forurettede til hende skulle have fortalt, at tiltalte alene berørte dem på brysterne og på kønsbehåringen. Retten har i den forbindelse også lagt vægt på vidnets forklaring om, hvorledes hun spurgte de forurettede om tiltaltes berøring af dem på kønsdelene, ligesom retten har lagt vægt på, at vidnet har forklaret anderledes til politiet.

Retten har endelig lagt vægt på vidnet Vidne2s forklaring om Vidne1s udtalelser til ham om blandt andet sin frygt for at blive udvist af Danmark. Retten lægger derfor de forurettedes forklaringer til grund. De forurettede har alle forklaret, at tiltalte har befølt dem på brysterne og på kønsdelene, dog ikke specifikt, at tiltalte har berørt dem på eller ved klitoris.

Det kan imidlertid ikke med den fornødne sikkerhed lægges til grund, at tiltalte i forbindelse med berøringen af kønsdelene har manipuleret disse. Retten har herved lagt vægt på, at ingen af de forurettede har kunnet forklare mere præcist om, hvor tiltalte nærmere berørte dem eller mere præcist karakteren af berøringerne.

Retten finder på den baggrund, at der ikke er ført bevis for, at tiltalte har berørt de forurettedes kønsdele på en sådan måde, at det kan karakteriseres som manipulation af kønsdelene og dermed som andet seksuelt forhold end samleje. Forholdene med berøring af kønsdelene henføres herefter som berøringen af brysterne under straffelovens § 232, stk. 1, 2. led.

Det er herefter bevist, at tiltalte i alle forhold er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, ved at have befølt de forurettede på brysterne og på kønsdelene. Straffen fastsættes som en tillægsstraf til fængsel i 6 måneder, jf. straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, jf. § 89.

Retten har lagt vægt på karakteren af forholdene, der er begået over for 3 børn, der er tiltaltes stedbørn, og som derfor har haft et særligt tillidsforhold til tiltalte, og at de forurettede alle har været udsat for flere krænkelser. Der er herefter heller ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Retten tager påstanden om bolig- og besøgsforbud til følge.

Retten har herved lagt vægt på, at forholdene er begået af tiltalte over for forurettede, som havde haft et særligt tillidsforhold til ham, og da der er tale om flere forhold, der er begået gennem en længere periode og over for 3 forskellige piger, er der nærliggende fare for, at tiltalte på ny vil begå ligeartet kriminalitet. Retten tager påstandene om tortgodtgørelse til følge som nedenfor bestemt.

Retten har herved lagt vægt på de forurettedes unge alder, karakteren af forholdene, og at der er tale om flere forhold over for hver af de forurettede.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 6 måneder. Tiltalte forbydes indtil videre uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud), og at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud). Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til hver af de forurettede, Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3, v/advokat Henrik Willadsen, Åstrupvej 10, 9800 Hjørring betale 10.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 12. oktober 2022. :::::::::::::::::::::::::::: Vestre Landsrets 2. afdelings

DOM

(dommerne Henrik Twilhøj, Hanne Aagaard og Rikke Brændgaard-Nielsen med domsmænd) Dato: 9. marts 2023 Rettens sagsnr.: S–2043–22 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1950, (advokat Søren Vestergaard Hansen, Frederikshavn) Retten i Hjørring har den 14. september 2022 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. KATO-2544/2022).

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans og skærpelse. Tiltalte, Tiltalte, har påstået frifindelse i forhold 4 og 6 og delvis frifindelse i forhold 1-3 og 5 samt formildelse. Tiltalte har endvidere påstået frifindelse for påstanden om boligforbud og besøgsforbud.

Advokat Henrik Willadsen har på vegne af Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3 nedlagt påstand om, at tiltalte skal betale tortgodtgørelse på 20.000 kr. til hver af de forurettede.

Tiltalte har anerkendt kravet vedrørende tortgodtgørelse med 5.000 kr. til hver af de forurettede vedrørende overtrædelse af straffelovens § 232 ved beføling af brysterne, mens tiltalte i øvrigt har bestridt erstatningspligten og kravet størrelsesmæssigt. Supplerende oplysninger Der er også for landsretten sket afspilning af videoafhøringerne af Forurettede1, Forurettede2 og Forurettede3.

Forklaringer Tiltalte og vidnerne Vidne2 og Vidne1 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. [FORKLARINGER UDELADT]

Landsrettens begrundelse og resultat

Tiltalte har også for landsretten erkendt overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. pkt., i forhold 1-3 og 5 ved at have befølt de forurettede på brysterne under tøjet. Han har endvidere erkendt, at han i forbindelse med massage af de forurettedes maver muligvis har haft hånden inden for de forurettedes trusser og i den forbindelse strejfet kanten af deres kønsbehåring.

Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at de forurettedes forklaringer må lægges til grund ved vurderingen af skyldsspørgsmålet. Som anført af byretten har de forurettede alle forklaret, at tiltalte har befølt dem på brysterne og på kønsdelene.

Efter de forurettedes forklaringer om, hvor på kønsdelene tiltalte har befølt dem, og de bevægelser han i den forbindelse har foretaget med fingrene, finder landsretten det endvidere bevist, at tiltalte har befølt de forurettedes kønsdele og i den forbindelse har manipuleret deres kønsdele som anført i tiltalen, idet det dog ikke er bevist, at tiltalte har manipuleret de forurettedes klitoris.

Med den anførte begrænsning er tiltalte herefter skyldig i den rejste tiltale. Straffen fastsættes i medfør af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1 og 2, § 225, jf. § 223, stk. 1, og § 232, stk. 1, 2. led, jf. § 89, til fængsel i 1 år og 3 måneder. Landsretten har lagt vægt på forholdenes karakter og antal og i øvrigt de samme grunde, som byretten har anført.

Der er på samme baggrund ikke grundlag for at gøre straffen betinget. Af de grunde, som byretten har anført, og henset til de forhold, som tiltalte nu er fundet skyldig i, tiltrædes det, at tiltalte er pålagt boligforbud og besøgsforbud som sket. De juridiske dommere finder efter forholdenes karakter, at tiltale skal betale en godtgørelse for tort til hver af de forurettede med 15.000 kr.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen forhøjes til fængsel i 1 år og 3 måneder, og at tortgodtgørelsen til hver af de forurettede forhøjes til 15.000 kr. Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten. Godtgørelsen skal betales inden 14 dage.

AM2023.03.09V2
Landsretten fandt det bevist, at T havde befølt de forurettedes kønsdele og i den forbindelse havde manipuleret deres kønsdele, hvorfor disse forhold henførtes under strfl. § 225. Byretten var kommet til et andet resultat og dømte for blufærdighedskrænkelse.
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/375e7371-363e-48fa-8df4-726b4c639c1f