149/2009

Bank erstatningsansvarlig over for et konkursbo I perioden 25. august 2004 til 1. oktober 2004 bestilte A, som var direktør for selskabet B ApS, 4 checks i selskabets bank, som blev udstedt til et fiktivt firma. Alle checks var betalt med selskabets midler, og blev i 3 tilfælde på bagsiden påført en underskrift af A og i et tilfælde påført en underskrift af A’s bror D. A bad C om at hæve de 4 checks, hvorefter C endos¬serede dem med sit firma¬stem¬pel og under¬skrift, og indlø¬ste dem i sit eget pengeinstitut, Nordea Bank. C afleverede checkbeløbene til A, som herefter anvendte midlerne til private formål. Selskabet gik senere konkurs. Konkursboet anlagde efterfølgende sag mod Nordea Bank og krævede betaling for det unddragne beløb. Konkursboet anførte bl.a., at ejendomsretten til checkene tilkom konkursboet, hvilken ret ikke var ekstingveret. Nordea Bank påførte konkursboet et tab, og handlede ansvarspådragende ved indløsning, idet banken ikke sikrede, at en¬dossementerne udgjorde en behørigt sammenhæn¬gen¬de række, hvilket banken var forpligtet til. Nordea afviste konkursboets krav og anførte bl.a., at banken fulgte sædvanlig bankpraksis og ikke havde pligt til at undersøge, om en¬dos¬senterne var ægte eller fiktive. Nordea Bank inddrog desuden C i sagen, og påstod over for ham, at han skulle friholde banken for et eventuelt tab, idet han bl.a. i medfør af checklovens § 18 indestod for betaling af de 4 checks, og idet han endvidere havde handlet ansvarspådragende. Højesteret udtalte bl.a., at checkene ikke fremtrådte som endosseret af det fiktive firma, som check¬¬ene var udstedt til, og ikke indeholdt en uaf¬brudt række/behørig sammenhængende række af endos¬se¬menter, hvorfor Nordea Bank ikke opfyldte betingelserne for eks¬tink¬tion. Forpligtelsen efter checklovens § 35 til at påse, at endos¬se¬men¬terne ud¬gør en behørig sammen¬hæn¬gen¬de række er efter pengeinstitut¬ternes checkaftale over¬taget af det indløsende pen¬ge¬in¬sti¬tut, her Nordea Bank, som tilsidesatte forplig¬telsen ved at indløse checkene, selv om de ikke in¬de¬¬holdt en be¬hø¬rig sam¬menhæn¬gende række af endossemen¬ter. Dette var en medvirkende år¬sag til, at A kunne tilegne sig selskabets mid¬ler, og Nordea Bank var derfor erstatningsansvarlig over for konkursboet. I forholdet mellem Nordea Bank og C fandt Højesteret, at Nordea Bank ikke kunne på¬be¬råbe sig checklovens § 18, da checkene var betalt af selskabets bank. Da Nordea Bank som den professionelle part tilsidesatte sin forpligtelse efter checklovens § 35 og pengeinstitutternes checkaftale til som indløsende pengeinstitut at påse, at en¬dosse¬men¬terne udgjorde en behørig sammenhængende ræk¬¬ke, fandt Højesteret ikke, at C skulle friholde Nordea Bank for sit tab, selv om han udviste ufor¬sig¬tig¬hed i forbindelse med indløsningen af check¬ene. Højesteret stadfæstede landsrettens dom, som havde ændret byrettens afgørelse.