88/2016

Tillæg for deltagelse i vagtordninger hos DSB skulle ikke medregnes i opgørelsen af rådighedslønnen til to tjenestemandsansatte, der var blevet afskediget som følge af stillingsnedlæggelse. A blev den 15. februar 2009 ansat som undersøgelsesleder hos DSB. Den 1. maj 2009 indtrådte han i en vagtordning til afklaring af sikkerhedsmæssige hændelser. B var ansat som sektorchef hos DSB og valgte selv den 1. januar 2008 at indtræde i en vagtordning, som havde til formål at sikre optimal drift med hensyn til levering af brændstof mv. Vagtordningerne dækkede henholdsvis i alle døgnets timer og i alle døgnets timer uden for almindelig arbejdstid. Rådighedsvagterne blev aflønnet med et årligt grundbeløb, som blev fordelt ligeligt mellem deltagerne i vagten. Deltagelse i den rådighedsvagt, som B indgik i, kunne efter aftalen om vagtordningen opsiges individuelt over for den enkelte medarbejder. DSB opsagde A og B fra deres stillinger den 21. marts 2013. Det fremgår af tjenestemandslovens § 32, stk. 1, at en tjenestemand, der afskediges som følge af stillingsnedlæggelse, bevarer sin hidtidige løn i tre år (rådighedsløn). Spørgsmålet var, om løntillægget for As og Bs deltagelse i vagtordningen skulle medregnes ved opgørelsen af rådighedslønnen. Højesteret udtalte, at der ikke var grundlag for at antage, at en tjenestemand, der gik på rådighedsløn som følge af stillingsnedlæggelse, skulle stilles bedre med hensyn til aflønning end den tjenestemand, der pålægges at overtage en anden passende stilling. Udtrykket "hidtidige løn" i tjenestemandslovens § 32 og udtrykket "lønnen i den hidtidige stilling" i § 55 måtte derfor forstås på samme måde. Det fremgår af forarbejderne til tjenestemandslovens § 55, stk. 2, 2. pkt., at kompensation for rådighedsvagt ikke var omfattet af bestemmelsen. Tillægget for As deltagelse i vagtordningen skulle derfor ikke medregnes ved opgørelsen af hans rådighedsløn efter § 32. Det fremgår af forarbejderne til tjenestemandslovens § 55, stk. 2, 1. pkt., at tillæg, der er blevet ydet for funktioner, som under ansættelsen kunne have været bragt til ophør, ikke var omfattet af bestemmelsen. Tillægget for Bs deltagelse i vagtordningen skulle derfor ikke medregnes ved opgørelsen af hans rådighedsløn efter § 32. Landsretten var nået til samme resultat.