BS-33/2014-LYN

~DBW3C68.TMP

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 230.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten i Lyngby

DOM

Afsagt den 17. oktober 2014 i sag nr. BS 155-33/2014:

Sagsøger Adresse 1 98000 Monaco Monaco mod Sagsøgte Adresse 2 By

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagsøger, har over for Sagsøgte, nedlagt følgende påstande:

1.Sagsøgte straffes efter straffelovens § 268, subsidiært § 267, for at ha- ve fremsat fornærmelige ord og udbredt bevidst urigtige sigtelser, som citeret i påstand 2, i bevidst skadevoldende øjemed.

2.Følgende sigtelser og udbredelse af sigtelser, subsidiært udtalelser, kendes ubeføjede og en bemærkning optages herom i domsslutningen, jf. straffelovens § 273.

Alle sigtelser gengivet nedenfor:

Bilag 1 (retsbog af 6. december 2013):

Side 2:

”Sagsøger udviklede sig sådan, at han en periode var beruset fra om morgen-stunden...”

”Person 1 fortalte, at Sagsøger havde klemt hende hårdt, revet hende i håret og ka-stet hende mod gulvet. Hun fandt en stor tot hår på gulvet.”

Side 3:

”Hun har nu opgivet at tvinge Person 1 til samvær, da Person 1 har truet med at stikke af.”

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26

Side 2/11

Side 4:

”Hun mener, at Sagsøger stadig er alkoholiker...”

”Han udøver psykisk vold mod Person 1, men han tør ikke udøve fysisk vold.”

I retsmøde den 6. december 2013 i Retten i Lyngby i sag BS 141-597/2013 og i fogedretsmøde i Retten i Lyngby den 17. december 2013 udtalte sagsøg-te:

”Sagsøger råbte ”fuck this child” til sagsøgte og barnet.”

Bilag 3 (Brev af 19. marts 2014):

Side 1: ”Person 1 har ofte mareridt, og hun har over for Person 2 lavet vold-somme tegninger, der illustrerer, hvorledes hun ser sin familie blive slået ihjel af sin far, Sagsøger.”

Side 3: ”… og Person 1 græd hver gang hun skulle se sin far, og når hun kom hjem, var hendes øjne svævende, og hun virkede ”doped” …

På hver eneste samvær fik Person 1 af vide, at hun skulle bo hos sin far. At hen-des mor ødelagde hendes liv, og at hun blev hjemløs, hvis hun blev hos sin mor, og at hendes hund også snart ville dø.

Sagsøger har holdt Person 1 indespærret på hotelværelser, indtil hun makkede ret, taget hendes tøjdyr, som giver Person 1 tryghed, og efterladt hende alene på væ-relset. Person 1 fortæller, at hun føler, at hendes far vil gøre hendes mor noget ondt fysisk.

Person 1 er ude for psykisk vold…”

Side 4:

”Hun lever i angst, fordi hun er et psykisk voldsoffer…”

Side 5:

”Min klient har kendt Sagsøger i mange år nu og ved, at han truer folk, der ikke gør, hvad Sagsøger vil. (Person 2 er også blevet tru-et)…

Sagsøger mener, at Sagsøgte tager Person 1 fra ham, og at han derfor har ret til at tage Person 1 fra hende. Person 1 er selv meget angst for, at hendes far skal tage hende, og at hun aldrig vil se sin mor igen… Endvidere er det blevet bekræftet af en gammel ven af Sagsøger, at denne kid-napningsplanlægning og/eller, at Person 1's mor skulle ”out of the picture” var

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26

Side 3/11

en realitet i 2011 og 2012.”

”Hvis Sagsøger får Person 1 udleveret, så ser Person 1 ikke sin mor igen.”

3.Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale godtgørelse for tort i medfør af erstatningsansvarslovens § 26 på kr. 50.000 med tillæg af sædvanlig proces-rente fra den 9. januar 2014.

Sagsøgte, har påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger og Sagsøgte har sammen fællesbarnet Person 1, født Dato 2004. Sagsøger og Sagsøgte blev skilt i 2011.

I kendelse af 17. januar 2012 fra Appelretten i Monaco fremgår det bl.a. at Sagsøgte ikke har ført bevis for sin beskrivelse af Sagsøger som en alkoholisk eller farlig mand.

Af notat fra samtale med Person 1 i Statsforvaltningen den 3. juni 2013 fremgår bl.a., at Person 1 ikke kan lide at blive optaget på video hos far, og at Person 1 ikke har lyst til at være sammen med far i skoledagene, fordi far har såret mors fø-lelser, og at han også flere gange har såret Person 1's følelser.

Af notat fra samtale med Person 1 i Statsforvaltningen den 5. december 2013 fremgår bl.a., at Person 1 er så bange for far, at hun ikke kan fortælle ham sand-heden om det hele. Det konkluderes bl.a.:

"Det er indtrykket, at Person 1 sammen med far kan have god oplevelser på ferien, men at disse oplevelser ofte overdøves af, at far kan opleves grænseoverskridende overfor Person 1. Samtidig er Person 1 bange for fars vrede, og hun er fortsat mærket af den oplevelse, hvor far sagde, at han ville tage Person 1 væk."

I psykologundersøgelse af 25. oktober 2013 anføres bl.a.:

"Forholdet til faren beskrives med ambivalente følelser, da hun på den ene side kan frygte hans vrede, og på den anden side er overbevist om, at faren ikke har "onde" hensigter. Hun kunne ønske, at han var rarere.

Forholdet til moderen beskrives ligeledes med blandede følelser. Hun synes, at hun ligner sin mor, og at mor er sjov, men ville ønske, at mo-deren ikke var vred. Hun tør godt udfordre sin mor og gøre ting, hun ikke må."

I en SMS af 3. november 2013, angiveligt fra Person 1 til Sagsøger, an-

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26

Side 4/11

føres: "... I am scared of you. you are often so angry."

Under en af Sagsøgte anlagt sag om forældremyndighed ud-talte Sagsøgte bl.a. det i påstand 2 under "bilag 1" citerede. Sagsøger forklarede til samme retsbog bl.a.:

"Det er rigtigt, at han tidligere har drukket. Han og Sagsøgte drak sam-men. Han holdt op med at ryge og drikke, da Person 1 tilkendegav frygt for, at han skulle dø."

Ved dom af 30. december 2013 blev Sagsøgte tillagt foræld-remyndigheden over Person 1 alene. Det fremgår af rettens præmisser bl.a.:

"Retten finder det ikke godtgjort, at ansvaret for den manglende sam-arbejde ensidigt kan lægges på den ene part."

I brev af 19. marts 2014 fra advokat Sonja Toft til Statsforvaltningen frem-går bl.a de i påstand 2 under "bilag 3" anførte påstande. Herunder fremgår af brevet følgende afsnit, medtaget i påstanden i uddrag:

"Min klient har kendt Sagsøger i mange år nu og ved, at han truer folk, der ikke gør, hvad Sagsøger vil. (Person 2 er også blevet truet). Sagsøgers livssyn er øje-for-øje og tand-for-tand, hvilket sås tydeligt den dag, hvor han nægtede at give min klient fly-numrene på gaden og sagde til hende: "Du gør det ved mig, som gør jeg det ved dig".

Sagsøger er overbevist om, at min klient nægter ham adgang til Person 1, og at det ikke er Person 1 selv, der ikke ønsker at se ham. Sagsøger mener, at Sagsøgte tager Person 1 fra ham, og at han derfor har ret til at tage Person 1 fra hende. Person 1 er selv meget angst for, at hendes far skal tage hende, og at hun aldrig vil se sin mor igen.

Den angst, som hun har, kommer udelukkende fra Sagsøger, og den overføres selvfølgeligt også til min klient. Endvidere er det blevet be-kræftet af en gammel ven af Sagsøger, at denne kidnapnings-planlægning og/eller, at Person 1's mor skulle ”out of the picture” var en realitet i 2011 og 2012.”

Der er under sagen fremlagt tegninger om hvilket det er omtvistet, om de er tegnet af Person 1.

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at det ikke er korrekt, at han har været fuld fra morgenstunden. Han og Sagsøgte drak tidligere meget om aftenen, men ik-ke om morgenen. Han er ikke alkoholiker, for han drikker ikke mere.

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26

Side 5/11

Han kender ikke noget til at have udøvet vold. Han har aldrig været voldelig, har aldrig dræbt nogen eller kidnappet nogen. Udtrykket ”Out of the picture” forstår han som at dræbe nogen. Han har ikke truet nogen, heller ikke Person 2.

Han har aldrig været voldelig over for Person 1. Sagsøgte var ikke til stede ved den episode, hvor han er beskyldt for at have begået vold over for Person 1. Sagsøgte anmeldte da heller ikke forholdet. Sagsøgte har fremsat mange af de sam-me beskyldninger under sagen i Monaco, som hun fremsætter i dag.

Han har altid haft det godt med Person 1. Person 1 er altid kommet ham glad i mø-de, når han har hentet Person 1. Person 1 og han har det sjovt sammen. Person 1 har al-drig grædt sammen med ham. Han har ikke givet Person 1 drugs, så ham ved ik-ke, hvad Sagsøgte taler om.

Den 6. december 2013 fortalte Sagsøgte, at han har råbt ”fuck this child” . Han mindes ikke at have sagt det. Sagsøgte mente, at han skulle have sagt det på et tidspunkt i Monaco. Person 1 var ikke til stede, og han husker heller ikke at Sagsøgte skulle have været til stede. Han ved ikke, hvad Sagsøgte henviser til.

Tegningerne kan han ikke huske at have set før. Person 1 tegner normalt bedre og skriver normalt noget dårligere, men kan dog være blevet bedre til at skri-ve.

Person 2 har ikke sagt, at Person 1 har fortalt, at hendes far har slået hele fami-lien ihjel. Person 2 udtrykte sig forsigtigt på psykologsprog. Person 2 sag-de, at Person 1 har haft dårlige drømme, men Person 2 kunne ikke sige, hvad der var grundlag for Person 1's dårlige drømme. Han har set andre tegninger fra Person 1, men mener ikke at have set tegninger af, at han skulle have slået hele familien ihjel.

Han har ikke sagt til Person 1, at Sagsøgte ødelægger Person 1's liv, og at hun ville bli-ve hjemløs, hvis hun blev hos sin mor, eller at hendes hund ville dø. Han har ikke holdt Person 1 indespærret, taget hendes tøjdyr eller efterladt hende alene.

Person 1 vil naturligvis få sin mor at se igen, hvis Person 1 bliver udleveret til sam-vær, og sådan har det også tidligere været.

Han har fra Sagsøgte fået et telefonnummer med den oplysning, at det var Person 1's nummer. Han har aldrig fået fat i Person 1 på nummeret. Han har fået den SMS, der er fremlagt i sagen, men er ikke sikker på, at den kommer fra Person 1. Person 1 kunne ikke stave så godt på det tidspunkt, og SMS'en bruger ven-dinger, der ikke kommer fra et 9-årigt barn.

Sagsøgte har forklaret, at ca. 1 år efter, at hun havde mødt Sagsøger, opdagede hun, at han drak for meget. Det gav han hende ret i. Sagsøger gik to måneder hos AA, Anonyme Alkoholikere. Da hun selv var gravid, men fik aborter, drak hun ikke alkohol fra 2000 til 2004, hvorefter hun ammede.

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26

Side 6/11

Sagsøger er alkoholiker, men drikker ikke mere. Sagsøger er tørlagt alkoholiker. Hun har opfattet det sådan, at Sagsøger var beruset fra om morgenstunden. Hun mener, at det er korrekt, for han var beruset inden kl. 12.

Hun var ikke til stede, da Sagsøger skulle have hevet hår ud af Person 1's hoved. Person 1 ringede fra hendes forældre, hvor Sagsøger netop havde afleveret Person 1. Person 1 var bange og fortalte hende, at Sagsøger havde revet hår ud af hendes ho-ved. Hun hæftede sig ikke så meget ved det først. Men da Sagsøger var gået fandt hun en stor tot hår på sengen. Forholdet blev anmeldt til politiet, og hun gik til lægen med Person 1. Der foreligger ikke en lægeerklæring derfra, og politianmeldelsen eksisterer ikke længere, for det franske politi ville ikke tage sagen.

Udtalelsen: ”Fuck this child” , blev sagt af Sagsøger på et tidspunkt, hvor Sagsøger stod med politi og foged foran en lejlighed, hvor hun og Person 1 ellers havde fået lov til at bo. Sagsøger ville have adgang til lejligheden for at hente nogle effekter. Hun hørte ikke selv Sagsøger sige: ”Fuck this child” , men Person 1 siger, at Sagsøger har sagt det, da han ville ind i lejligheden. Hun tror på Person 1. Hun har fortalt om, at Sagsøger har sagt: ”Fuck this child” , muligvis i forbindelse med retsmødet.

Hun var ikke indkaldt til at give møde ved retten i Monaco. Hun har således ikke selv afgivet forklaring, men hendes advokat har talt på hendes vegne. Retssagen i Monaco varede et års tid. Det er en kendelse derfra, der er frem-lagt. Sagen blev afsluttet med et forlig. Hun mener ikke, at kendelsen tilbage-viser noget som helst.

Hun har sagt, at hun ikke længere vil tvinge Person 1 til samvær, og det er kor-rekt, at Person 1 har truet med at stikke af. Heller ikke ved sidste planlagte sam-vær ville Person 1 deltage. Hun kan ikke sige, hvor Person 1 til Statsforvaltningen taler om, at hun ønsker samvær.

Når hun har sagt at Person 1 virkede ”doped” har det ikke at gøre med, at Person 1 har fået dope, men med, at Person 1 har virket fjern.

Der er ikke noget af dette, som hun har sagt til skolen, men kun under retssa-gerne, hvor det var et lukket retsmøde, og i Statsforvaltningen. Ellers har hun ikke udtalt sig til nogen.

Det er et tolkningsspørgsmål, hvad der forstås ved at true. Sagsøger presser meget, og at true er et ekstremt pres.

Hun opfatter psykisk vold som en konflikt så stor, at man ikke tør sige sand-heden. Hun mener også, selv at hun er udsat for psykisk vold fra Sagsøgers side med alle de sagsanlæg, der er mod hende. Person 1 er et psykisk voldsoffer. Hun mente hermed, at Sagsøger har skabt enormt stress for Person 1. Den omtalte inde-spærringen bestod i, at Person 1 måtte læse samme side igen og igen, til hun kunne gøre det fejlfrit, før hun måtte forlade hotelværelset. Det er det, hun

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26

Side 7/11

mener med indespærring.

De fremlagte tegninger har Person 1 tegnet hos Person 2, som hun går til terapi hos. De er tegnet omkring januar-maj 2014. Person 1 har mareridt om natten, og tegningerne svarer hertil. De tre siders tegninger svarer til tre drømme. Hun fik i går lov at se tegningerne hos Person 2. Person 2 siger, at han har talt med Sagsøger om tegningerne, og at Sagsøger sagde, at Person 2 ikke måtte vise teg-ningerne til hende. Person 2 ville ikke udlevere tegningerne tidligere.

Det er ikke hende, men advokat Sonja Toft, der har skrevet ”Hvis Sagsøger får Person 1 udleveret, så ser Person 1 ikke sin mor igen” .

Parternes synspunkter

Sagsøgers advokat har anført, at straffelovens §§ 267 og 268 er overtrådt. Der er beskyldninger om indespærring og vold, herunder psykisk vold, mod fællesbarnet Person 1. Sagsøger beskyldes for alkoholisme og for at have truet og planlagt kidnapning og mord. Der er tale om alvorlige sigtelser, som ville medføre betydelig fængselsstraf, hvis de var sande. Ankla-gen om psykisk vold er også alvorlig.

Det er ikke dokumenteret, at vold mod Person 1 er politianmeldt, og det frem-går, at Person 1 gerne vil se sin far engang imellem. Det vides ikke, hvem der har tegnet tegningerne, og Person 2, der kunne føres som vidne herom, er frafaldet. Tegningerne kan ikke tillægges bevisvægt.

Der er ikke antydningen af, at Sagsøger skulle være voldelig eller al-koholiker. Sagsøger har forklaret, at beskyldningerne er usande. Der er ikke faktum, som understøtter beskyldningerne. Så alvorlige sigtelser skal kunne godtgøres.

Forældremyndighedssager er præget af konflikter, men der skal være en grænse også i forældremyndighedssager for den tilladte sværtning. At sigtel-serne er fremsat i et lukket retsmøde indebærer ikke, at straffelovens § 267 ikke finder anvendelse. Sigtelserne er også udbredt, da retsbøgerne bliver delt med landsret og Statsforvaltning og kommer til kundskab for psykolog og skole.

Der foreligger bagvaskelse, idet sigtelserne allerede er blevet gjort gældende ved appelretten i Monaco, som konstaterede, at der ikke er skyggen af bevis herfor. Da anklagerne allerede en gang tilsidesat, er der tale om kvalificeret ond tro fra Sagsøgtes side.

Straffelovens § 269 giver ikke grundlag for bortfald af straf.

Sagsøgtes advokat har anført, at det bestrides, at straffelo-vens § 267 og § 268 er overtrådt. Der er ikke er tale om løgne eller æres-kænkelser. Det er ikke strafbart at fortælle om, hvad der er foregået.

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26

Side 8/11

Person 1 har oplevet, at Sagsøger har såret hendes følelser. Sagsøger har videooptaget hende mod hendes vilje, og han vil have, at hun skal kysse ham. Det er psykisk vold, når Person 1 ikke ønsker det. Tegningerne viser, hvordan Person 1 har det med sin far. Hvis et barn presset til at være på et væ-relse bare kort tid, føles det som indespærring. Det er det, der menes med det anførte herom.

Sagsøger har indrømmet at have indtaget meget alkohol i en periode. Det er heller ikke bestridt, at han har gået hos Anonyme Alkoholikere. Sagsøger er en tørlagt alkoholiker, og filosofien fra AA er: "En gang al-koholiker, altid alkoholiker".

Der er ikke nogen form for forsæt til ærekrænkelse. Sagsøgte har udtalt, hvad hun følte, mente og erindrede, herunder at Person 1 har med-delt hende, at hun ville stikke af, hvis hun skulle udleveres til faren. En af ud-talelserne i brevet fra advokat Sonja Toft står for Sonja Tofts egen regning.

Sagsøgte har under straffeansvar måtte udtale sig under for-ældremyndighedssagen. Det er ikke nogen udtalelser, som er kommet ud, for der er tale om et lukket retsmøde, og møderne i statsforvaltningen er også lukkede. Der har ikke været forsæt til at udbrede sigtelser.

Retten i Monaco overhovedet ikke har taget stilling til de forhold, som her gøres gældende. Retten i Monaco har ikke tilbagevist de sigtelser, som sagen omhandler.

Sagsøgte har handlet i berettiget varetagelse af Person 1's tarv, jf. straffelovens § 269, stk. 1. Det er rimeligt, at Sagsøgte udtale sig om, hvad Person 1 har fortalt.

Rettens begrundelse

og afgørelse

Vedrørende udtalelserne fremsat i brev af 19. marts 2014 til Statsforvaltnin-gen bemærkes, at brevets afsender er advokat Sonja Toft. I den udstrækning, Sagsøgte ikke har kunnet regne med, at oplysninger, hun gav til advokat Sonja Toft i forbindelse med forældremyndighedssagen og sam-værssagen, ville blive videregivet i brevet, foreligger der ikke forsæt fra Sagsøgte til fremsættelse af udsagnene i brevet.

Advokat Sonja Toft har under proceduren anført, at et af udsagnene i brevet stammer fra advokat Sonja Toft selv, og sagsøgerens påstand under sagen er, at sagsøgte straffes for at have fremsat fornærmelige ord og udbredt bevidst urigtige sigtelser. Under disse omstændigheder og henset til sagsøgtes bestri-delse af at have overtrådt straffelovens §§ 267 og 268, finder retten, at der ved sagens afgørelse kan tages hensyn til, om udsagnene fremsat i brev af 19. marts 2014 kan henføres til Sagsøgte, således at hun ikke straffes for udsagn, som ikke er fremsat af hende.

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26

Side 9/11

Vedrørende udsagnet i advokat Sonja Tofts brev af 19. marts 2014: ”Hvis Sagsøger får Person 1 udleveret, så ser Person 1 ikke sin mor igen” , finder retten efter Sagsøgtes forklaring, og efter sammenhængen i brevet, hvor sætningen fortsætter: "Jeg er faktisk også overbevist herom, ef-ter at jeg har gennemgået den store sag", at det ikke er bevist, at udsagnet er fremsat af Sagsøgte.

Vedrørende udsagnet i samme brev: "Person 1 er ude for psykisk vold…” fort-sætter udtalelsen: "og vel netop derfor er denne sag så vanskelig for advoka-ter, dommere og domstole." Retten finder på samme måde, at det ikke bevis-mæssigt kan lægges til grund, at udsagnet kan henføres til Sagsøgte.

Vedrørende udsagnet i brevet: ”Min klient har kendt Sagsøger i man-ge år nu og ved, at han truer folk, der ikke gør, hvad Sagsøger vil. (Person 2 er også blevet truet)… Sagsøger mener, at Sagsøgte tager Person 1 fra ham, og at han derfor har ret til at tage Person 1 fra hende.

Person 1 er selv meget angst for, at hendes far skal tage hende, og at hun aldrig vil se sin mor igen… Endvidere er det blevet bekræftet af en gammel ven af Sagsøger, at denne kidnapningsplanlægning og/eller, at Person 1's mor skulle ”out of the picture” var en realitet i 2011 og 2012.” finder retten lige-ledes, når udsagnet læses i sin sammenhæng i advokat Sonja Tofts brev af 19. marts 2014, at det ikke bevismæssigt kan lægges til grund, at udsagnet er fremsat af Sagsøgte.

Det er derfor uden betydning, at det af kendelse af 17. januar 2012 fra Ap-pelretten i Monaco fremgår det bl.a. at Sagsøgte ikke har ført bevis for sin beskrivelse af Sagsøger som en farlig mand.

Vedrørende udsagnet fremsat i retsmødet den 6. december 2013: ”Sagsøger ud-viklede sig sådan, at han en periode var beruset fra om morgenstunden...” be-mærkes, at fortsættelsen er: "men fra 2008 drak han slet ikke", og vedrøren-de udsagnet fra retsmødet: ”Hun mener, at Sagsøger stadig er alkoholiker...” bemærkes, at fortsættelsen er: "men han drikker ikke mere." Retten finder ik-ke, at der vedrørende disse to udsagn om tidligere forhold foreligger sigtel-ser, der er egnet til at nedsætte Sagsøger i andres agtelse.

Det er derfor ligeledes uden betydning, at det af kendelse af 17. januar 2012 fra Appelretten i Monaco fremgår bl.a., at Sagsøgte ikke har ført bevis for sin beskrivelse af Sagsøger som alkoholisk.

Vedrørende udsagnet fremsat i retsmødet den 6. december 2013: ”Person 1 for-talte, at Sagsøger havde klemt hende hårdt, revet hende i håret og kastet hende mod gulvet. Hun fandt en stor tot hår på gulvet.” og udsagnet: ”Han udøver psykisk vold mod Person 1, men han tør ikke udøve fysisk vold.” bemærkes, at udsagnene er fremkommet under en forældremyndighedssag, hvor

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26

Side 10/11

Sagsøgte udtalte sig under straffeansvar. Der er ikke bevis for, at der er afgivet falsk forklaring for retten, eller grundlag for at antage, at Sagsøgte på anden måde udtalte sig i ond tro, og afgivelsen af forklaringen under en sag om forældremyndighed, der skal afgøres til barnets bedste, falder derfor under straffelovens § 269, stk. 1, om berettiget vareta-gelse af andres tarv.

Vedrørende udsagnene: ”Hun har nu opgivet at tvinge Person 1 til samvær, da Person 1 har truet med at stikke af.” , ”Sagsøger råbte ”fuck this child” til sagsøgte og barnet.” ,”Person 1 har ofte mareridt, og hun har over for Person 2 lavet voldsomme tegninger, der illustrerer, hvorledes hun ser sin familie blive slået ihjel af sin far, Sagsøger.” , "På hver eneste samvær fik Person 1 at vide, at hun skulle bo hos sin far.

At hendes mor ødelagde hendes liv, og at hun blev hjemløs, hvis hun blev hos sin mor, og at hendes hund også snart ville dø, Sagsøger har holdt Person 1 indespærret på hotelværelser, indtil hun mak-kede ret, taget hendes tøjdyr, som giver Person 1 tryghed, og efterladt hende alene på værelset.

Person 1 fortæller, at hun føler, at hendes far vil gøre hendes mor noget ondt fysisk."og udsagnet: ”Hun lever i angst, fordi hun er et psy-kisk voldsoffer…” finder retten ikke, at der vedrørende disse udsagn forelig-ger sigtelser, der er egnet til at nedsætte Sagsøger i andres agtelse.

Det bemærkes, at de fleste af de nævnte udsagn fremstår som Sagsøgtes gengivelse af udtalelser fra fællesbarnet Person 1, dels som Sagsøgtes vurderinger af, hvad Person 1 føler.

Vedrørende udsagnet: ”… og Person 1 græd hver gang hun skulle se sin far, og når hun kom hjem, var hendes øjne svævende, og hun virkede ”doped” … fin-der retten henset til citationstegnene ikke, at sætningen skal forstås som en sigtelse om påvirkning med medicin eller narkotiske stoffer, hvorfor der ikke foreligger et påsagn.

Sagsøgte, frifindes derfor for sagsøgerens påstand 1.

Der er herefter ikke grundlag for at tilkende godtgørelse for tort, hvorfor der frifindes for påstand 3.

Vedrørende påstand 2 om at kende udtalelserne ubeføjede bemærkes, at ud-sagn, som ikke bevismæssigt er henføret til Sagsøgte, ikke kan mortificeres under denne sag.

For så vidt angår de udsagn, der ikke er fundet æreskrænkende, kan mortifi-kation efter straffelovens § 273 ikke ske.

Vedrørende udsagnene: ”Person 1 fortalte, at Sagsøger havde klemt hende hårdt, revet hende i håret og kastet hende mod gulvet. Hun fandt en stor tot hår på gulvet.” og udsagnet: ”Han udøver psykisk vold mod Person 1, men han tør ikke udøve fysisk vold.” , er disse fundet straffri efter straffeloven § 269, stk. 1.

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26

Side 11/11

Efter de konkrete omstændigheder i sagen findes udsagnene ikke at burde mortificeres.

Sagsøgte frifindes derfor også for påstand 2.

I sagsomkostninger skal sagsøgeren til sagsøgte betale 25.000 kr. til dækning af udgifter til advokat, fastsat efter sagens karakter og forløb.

Thi kendes for ret

:

Sagsøgte, frifindes.

Sagsøger, skal inden 14 dage betale 25.000 kr. i sagsom-kostninger til Sagsøgte.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.

Dommer

STD074025-S01-ST11-K190-T3-L03-M14-\D26