Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

SS-2616/2006-OLR

OL-2007-Ø-00006

Appelleret
Dato
09-01-2007
Sagsemne
Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237 og tyveri efter straffelovens § 276. Påstand om udvisning og erstatning
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

SD12 -

DOM

Nævningesag

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 61.8px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________

D O M

Afsagt den 9. januar 2007 af Østre Landsrets 15. afdeling (landsdommerne B. Vollmond, Talevski og Thomas Faarup (kst.) med nævninger).

15. afd. N nr. S-2616-06: Anklagemyndigheden mod 1) Tiltalte 1 (Født 1978) (advokat Steen Bech, besk.) 2) Tiltalte 2 (Født 1982) (advokat Henrik Bollerup Jensen, besk.)

Anklageskrift og påstande m.v.

Under denne nævningesag har Statsadvokaten for København m.v. ved anklageskrift af 16. august 2006, således som dette er berigtiget under domsforhandlingen, rejst tiltale mod Tiltalte 1 og Tiltalte 2 til straf for

1.

manddrab efter straffelovens § 237 ved på et tidspunkt mellem den 27. november 2005 ca. kl. 21.00 og den 28. november 2005 ca. kl. 00.30 på Hotel Continent, Nørrebrogade 51, 4. sal, værelse 408, København N, i forening - eventuelt i forening med en tredje - at have dræbt Forurettede, idet de med en kniv og/eller saks tildelte Forurettede snit – og stiksår mod hal-sens forside, stiksår på højre side af ryggen samt flere mindre, overfladiske snitsår i ansig-tet, på halsen, brystkassen, højre arm og begge hænder, og ved stump vold og halsgreb bl.a. tilføjede Forurettede svære læsioner af hovedet med brud af kraniets kuppeldel, kæbe- og næsebrud, sønderrivning af hjernens venstre tindingelap, kvæstningsforandringer i højre

- 2 -

tindingelap og blodudtrædning mellem de bløde hjernehinder, samt blødninger i muskula-turen på begge sider af halsen på strubehovedets forside og bagside, punktformede blød-ninger i øjnenes bindehinder, øjenlågshuden og mundslimhinden, og brud af tungebenets venstre lille horn, hvilke svære kranie-, hjerne- og halslæsioner samt kvælning og ydre forblødning medførte døden.

2.

tyveri efter straffelovens § 276, ved i tiden mellem den 27. november 2005 ca. kl. 21.00 og den 28. november 2005 ca. kl. 00.30 på Hotel Continent, Nørrebrogade 51, 4. sal, værelse 408, i København, i forening – eventuelt i forening med en tredje - at have stjålet en mobiltelefon, en DVD-afspiller, en ghettoblaster, en pung og en ring.

Der er over for begge de tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, og § 32, stk. 1, nedlagt påstand om udvisning af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 1 har nægtet sig skyldig i manddrab i forhold 1, men har erkendt sig skyl-dig i overtrædelse af straffelovens § 246, jf. § 245, stk. 1. Han har erkendt sig skyldig i for-hold 2.

Tiltalte 2 har nægtet sig skyldig i forhold 1 og 2. Han har i forhold 1 erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244.

De tiltalte har ikke haft bemærkninger til udvisningspåstanden, såfremt de findes skyldige efter anklageskriftet.

Advokat Kristian Mølgaard har som advokat for Person 1, som bor i København, og som er moder til afdøde Forurettede, jf. forhold 1, nedlagt påstand om, at de tiltalte skal betale i alt ikke under 149.260 kr. Beløbet omfatter godtgørelse på 120.000 kr. efter erstat-ningsansvarslovens § 26 a og 29.260 kr. angående udgifter til begravelse af afdøde i Gam-bia, omfattende udgifter til befordring af afdøde og kiste til Gambia på 23.800 kr., udgifter til befordring af kiste fra lufthavn til begravelsessted på 3.210 kr. og udgifter til Person 1's rejse til Gambia på 1.865 kr. + tillæg for bagage på 385 kr.

- 3 -

Tiltalte 1 har erkendt erstatningspligten, men har bestridt størrelsen af godtgørel-sen efter erstatningsansvarslovens § 26 a. Han har ikke haft bemærkninger til kravet angåe-nde udgifter til begravelse m.v.

Tiltalte 2 har bestridt erstatningspligten og størrelsen af godtgørelsen efter er-statningsansvarslovens § 26 a. Han har ikke haft bemærkninger til kravet angående udgif-ter til begravelse m.v.

Tidligere strafbare forhold

Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet i Danmark.

Han er efter det oplyste tidligere straffet i Polen.

Han er endvidere straffet i Tyskland ved dom af 8. december 2006 fra Landgericht Stutt-gart. Han blev idømt livsvarigt fængsel for manddrab og røveri. Tiltalte 1 har ap-pelleret dommen, som imidlertid ikke forventes at foreligge i skriftlig form før i slutningen af januar 2007. Ankegrundene vil først blive fastlagt, når dommen er skriftligt udarbejdet. Det er derfor ikke muligt på nuværende tidspunkt at angive, hvad ankegrundene er.

Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet i Danmark.

Han er heller ikke registreret som straffet i Polen.

Retspsykiatrisk erklæring

Tiltalte 1 har ikke været mentalundersøgt.

I en udtalelse af 14. november 2006 har retsformanden i Landgericht Stuttgart, der har afsagt den ovennævnte dom af 8. december 2006, udtalt følgende om Tiltalte 1's mentale tilstand:

”I sagen her har Tiltalte 1 nægtet at blive undersøgt af en speciallæge i psykiatri. Vi har derfor anmodet en sagkyndig om at fremkomme med en vurdering om spørgsmålet om Tiltalte 1's strafansvar på grundlag af forklaringerne afgivet af Tiltalte 1 og vidneforklaringer fra de andre i sagen involverede personer og vidnerne ved

- 4 -

domsforhandlingen. Ved det sidste retsmøde erklærede Læge, at han ikke så noget tegn på en patologisk sindssygdom, åndsvaghed eller anden alvorlig mental abnormitet. Han kunne ikke fastslå, at tiltaltes kontrolevne var betydeligt indskrænket på grund af en dyb sindsmæssig forstyrret tilstand.

Han erklærede, at tiltalte kan have været påvirket af alkohol, selvom det var umuligt at fastlægge hvilket kvantum alkohol, tiltalte havde drukket, men efter hans opfattelse ville dette ikke have været en sådan mængde, at en betydelig svækket kontrolevne kunne bekræftes, selv ikke hvis man tog hensyn til tiltaltes generelle følelse af frustration som følge af at måtte gå fra sted til sted inden og blive afvist af utallige mennesker, som blev bedt om arbejde og mad, og som følge af diskussionerne med de medtiltalte Person 2 og Person 3.

Den sagkyndige så ingen tegn på en handling begået i affekt.

Denne vurdering blev afgivet mundtligt i retten. Der findes ikke nogen skriftlig vurdering.

...”

Tiltalte 2 har været mentalundersøgt på Justitsministeriets Retspsykiatriske Klinik, hvorfra der foreligger en erklæring af 4. oktober 2006. Konklusionen lyder således:

”…

Observanden er herefter ikke sindssyg, og han kan ikke antages at have været sindssyg på tidspunktet for den påsigtede kriminalitet. Han er jævnt begavet, og han lider ikke af epilepsi eller af erhvervet svækkelse af åndsevnerne.

Observanden er opvokset i Polen under utrygge materielle og følelsesmæssige kår. Han har siden de sene skoleår frembudt adfærdsforstyrrelser i form af ungdomskriminalitet, og han har i de tidlige voksenår udviklet et misbrug af alkohol. Han har trods dette været forholdsvis socialt og erhvervsmæssigt velintegreret.

Observanden har aldrig haft psykiske helbredsklager, og fraset en samtale med skolepsykolog har han ikke tidligere været i kontakt med psykiater eller psykolog.

Ved aktuelle mentalundersøgelse er observanden fundet jævnt begavet. Han har ikke frembudt tegn på psykisk sygdom eller forstyrrelse. Samlet findes det mest sandsynligt, at observanden har et skadeligt brug af alkohol.

Observanden findes herefter med overvejende sandsynlighed omfattet af straffelovens § 69, men såfremt han findes skyldig i den påsigtede kriminalitet, kan man ikke pege på foranstaltninger, ifølge samme lovs § 68, 2. pkt., som mere formålstjenlig end straf til at forebygge en vis risiko for fremtidig ligeartet kriminalitet.”

- 5 -

Nævningernes erklæringer

Nævningerne har svaret bekræftende på hovedspørgsmål i overensstemmelse med ankla-geskriftets forhold 1 og 2 vedrørende Tiltalte 1.

Nævningerne har endvidere svaret bekræftende på hovedspørgsmål i overensstemmelse med anklageskriftets forhold 1 og 2 vedrørende Tiltalte 2.

Retten har lagt nævningernes fældende erklæringer til grund.

Herefter straffes Tiltalte 1 og Tiltalte 2 for overtrædelse af straffelovens § 237 og § 285, stk. 1, jf. § 276.

Landsrettens begrundelse og resultat

Udmåling af straf

Der er enighed om at fastsætte straffen for Tiltalte 1 til fængsel i 12 år.

Ved udmålingen af straffen er der lagt vægt på, at det ikke er bevist, at drabet har fundet sted efter planlægning eller forudgående aftale eller med henblik på berigelse. Herefter er der ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter et drab straffes med fængsel i 12 år.

Der er afgivet 21 stemmer for at fastsætte straffen for Tiltalte 2 til fængsel i 10 år og 3 stemmer for fængsel i 12 år. Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at straffen fastsættes til fængsel i 10 år.

Flertallet har ved strafudmålingen lagt til grund, at Tiltalte 1 har været den mest aktive i forbindelse med den voldsudøvelse, der førte til, at Forurettede afgik ved døden, og at dette forhold bør afspejles i strafudmålingen, således at straffen for Tiltalte 2 bliver lavere end straffen for Tiltalte 1.

Mindretallet finder ikke tilstrækkeligt grundlag for at fravige udgangspunktet, hvorefter straffen for manddrab er fængsel i 12 år.

- 6 -

Spørgsmålet om udvisning

Efter sagens udfald skal begge de tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud for be-standig, jf. udlændingelovens § 24, sammenholdt med den dagældende § 32, stk. 2, nr. 4 (nu nr. 5). Det er herved taget i betragtning, at de tiltalte ikke har nogen tilknytning til Danmark, jf. udlændingelovens § 26, stk. 1. Den omstændighed, at de tiltalte er statsborgere i et EU-land, kan ikke føre til et andet resultat.

Frihedsberøvelse

Tiltalte 1 har været frihedsberøvet fra den 28. november 2005, herunder i isolati-on fra den 28. november 2005 til den 23. december 2005. Han har under sin varetægts-fængsling i Danmark opholdt sig som frihedsberøvet i Tyskland fra den 4. september 2006 til den 13. december 2006. Denne frihedsberøvelse skal også afkortes i den idømte straf.

Tiltalte 2 har været frihedsberøvet fra den 28. november 2005, herunder i iso-lation fra den 28. november 2005 til den 5. januar 2006.

Spørgsmålet om erstatning

Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages påstanden om erstatning og godtgørelse til følge som nedenfor bestemt.

De juridiske dommere har i den forbindelse ikke fundet grundlag for at fravige udgangs-punktet, hvorefter godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 a udmåles til 100.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r et :

Tiltalte 1 straffes med fængsel i 12 år.

Tiltalte 1 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 2 straffes med fængsel i 10 år.

- 7 -

Tiltalte 2 udvises af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal inden 14 dage solidarisk betale 129.260 kr. til Person 1, København.

Tiltalte 1 og Tiltalte 2 skal solidarisk betale sagens omkostninger, dog således at de hver især skal betale salæret til deres beskikkede forsvarere.

Tiltale for manddrab efter straffelovens § 237 og tyveri efter straffelovens § 276. Påstand om udvisning og erstatning
Straffesag · 1. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2816