Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2020.11.04V

OL-2020-V-00039

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
04-11-2020
Sagsemne
FOKUSOMRÅDER, forbud / § 236, voldtægt af barn u. 12 år /§ 216, stk. 2, 1. pkt.
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2020.11.04V] Retten i Viborgs

DOM

- 24. juni 2020 - 2549/2020 - 4100·72304- 00004-20

Anklagemyndigheden mod T , født december 1995, ...

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 25. maj 2020.

T er tiltalt for overtrædelse af 1. straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225, (jf. tidligere § 222, stk. 2, jf. § 224), jf. til dels § 21, voldtægt ved an- det seksuelt forhold end samleje med barn under 12 år og til dels forsøg herpå, ved i perioden fra juli 2012 til juni 2015 på adressen Adresse1 i By1 talrige gange at have haft andet seksuelt forhold end samleje med F1 , født … juni 2004, idet tiltalte: • i perioden adskillige gange indførte sit lem mellem F1’s baller, hvorefter tiltalte førte lemmet frem og tilbage og derved oftest manipulerede det til sædafgang mellem F1’s baller, • en gang i perioden forsøgte at formå F1 til at sutte på sit lem, idet tiltalte udtalte: "du skal sutte på denne her ting" eller lignende, hvorefter ham pressede hendes ansigt ned mod sit lem, hvilket forehavende mislykkedes, idet F1 gjorde modstand.

2. straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225, (jf. tidligere § 222, stk. 2, jf. § 224) voldtægt ved andet seksuelt for- hold end samleje med barn under 12 år, og § 232, blufærdighedskrænkelse, ved på et ukendt tidspunkt i perioden mellem den 1. januar 2012 og den 1. juni 2012 på adressen Adresse1 i By1 at have haft andet seksuelt forhold end samleje med F2 , født … december 2003, samt ved uanstændigt forhold at have krænket F2’s blufærdighed, idet tiltalte befølte F2 i skridtet uden på og inden for undertøjet, ligesom tiltalte indførte sit lem mellem F2’s lår, hvorefter tiltalte førte lemmet frem og tilbage og derved manipulerede lemmet mellem F2’s lår.

Påstande

: Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at tiltalte skal idømmes en fængselsstraf mellem 2 år og 2 år og 3 måneder, og at det skal have sit forblivende med dommen af 24. februar 2020.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte forbydes uden politiets tilladelse at lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år (boligforbud) og at modtage besøg af børn under 18 år, der ikke er ledsaget af en voksen (besøgsforbud) og gennem internettet eller et lignende systemet til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender den dømte (kontaktforbud) efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2, 3 og 4, og at forbuddene meddeles indtil videre, jf. straffelovens § 236, stk. 4.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

F1 har påstået, at tiltalte skal betale 30.000 kr. erstatning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten, men anerkendt erstatningskravets størrelse.

F2 har påstået, at tiltalte skal betale 20.000 kr., subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn i erstat- ning.

Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

: Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne F1 , F2 , V1 , V2 , V3 og V4 .

[FORKLARINGER UDELADT]

Der har blandt andet været fremlagt de under forklaringerne gengivne bilag og bilag 1-1, anmeldelsesrapport af 18. februar 2020 bilag 1-12-2, udaterede tegninger udfærdiget af F1 af ferielejligheden på Malta og området omkring huset beliggende Adresse1 i By1 bilag 1-13, e-mail af 9. januar 2020 med bilag fra X1 , By2 Kommune, Familie rådgivningen, til poli- tiet

Tiltalte er tidligere straffet, ved • betinget dom af 20. februar 2019 af denne ret, fængsel i 3 måneder for overtrædelse af straffelo- vens § 245, stk. 1, prøvetid 1 år fra endelig dom, tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden, skal ud- føre samfundstjeneste i 80 timer,

• betinget dom af 24. februar 2020 af denne ret, fængsel i 7 dage for overtrædelse af straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 279 a. Prøvetid 1 år fra endelig dom. Betingelser indtil den 24. februar 2021. I med- før af straffelovens § 61, stk. 2, nr. 2, har det sit forblivende med den betingede dom af 20. februar 2019.

Af udtalelse af 25. maj 2020 fra Kriminalforsorgen fremgår, at Kriminalforsorgen ikke anser tiltalte for egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn af Kriminalforsorgen.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han venter på at starte på EUX i Vejle den 10. august 2020. Han vil uddanne sig til erhvervsøkonom og vil senere være ejendomsmægler. Han har lige nu ikke no- gen kæreste og har ingen børn. Han bor i et kollektiv.

Rettens begrundelse

og afgørelse: Tiltalte har benægtet at have foretaget nogen af de seksuelle overgreb, som han er tiltalt for.

Efter vidneforklaringerne fra V1 , V2 , V3 og V4 , havde disse vidner ikke konstateret noget, der kunne tyde på, at tiltalte er skyldig.

Heroverfor står vidneforklaringerne fra F1 og F2 . Retten finder disse forklaringer, der i det væsentlige er samstemmende, for troværdige og detaljerede.

Retten finder ikke, at troværdigheden afgørende svæk- kes ved, at F1 først flere år senere fortalte om overgrebene til sin skolelærer X2 , og at F1 havde und- ladt at fortælle om overgrebene til den psykolog, som F1 har haft ugentlige samtaler med i omkring halv- andet år.

Retten finder heller ikke, at troværdigheden af F2’s forklaring svækkes ved, at F2 først ved henvendelsen fra politiet i marts 2020 fortalte om det overgreb, som hun havde været udsat for, idet F2 efter sin forklaring havde valgt at forsøge at glemme det skete.

På dette grundlag finder retten, at det uden nogen rimelig tvivl er bevist, at tiltalte er skyldig i tiltalen.

Ved sanktionsfastsættelsen er det i skærpende retning tillagt betydning, at overgrebene blev begået over for to piger, der var under 12 år gamle, og at overgrebene skete under omstændigheder, hvor pigerne fami- liemæssigt var betroet tiltalte, og at de fandt sted over en meget lang periode, mens det i formildende ret- ning er tillagt betydning, at tiltalte i en del af perioden, hvor overgrebene fandt sted, var under 18 år gam- mel.

Straffen fastsættes herefter til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 216, stk. 2, jf. § 225, jf. tidligere § 222, stk. 2, jf. § 224), jf. til dels § 21, og § 232.

I medfør af straffelovens § 61, stk. 2, nr. 1, har det sit forblivende med den ved dommen af 24. februar 2020 idømte betingede straf.

Tiltalte er fundet skyldig i at have begået seksuelle overgreb mod to piger, der var under 12 år gamle, da overgrebene fandt sted, herunder gennem flere år løbende at have begået overgreb mod F1 , der tilhører tiltaltes familie. Selv om tiltalte ikke tidligere er relevant forstraffet, og selv om overgrebene ophørte i 2015, tager retten anklagemyndighedens påstand om nedlæggelse af boligforbud og besøgsforbud, jf. straf- felovens § 236, stk. 1, nr. 2 og nr. 3, til følge, idet bemærkes, at retten ikke finder fuldt tilstrækkeligt grund- lag for at nedlægge kontaktforbud.

Forbuddene er gældende i 3 år fra endelig dom, jf.§ 236, stk. 4.

Efter retsformandens bestemmelse tages erstatningspåstandene til følge, som nedenfor bestemt, jf. erstat- ningsansvarslovens § 26, stk. 1, jf. stk. 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte, T , skal straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte pålægges boligforbud og besøgsforbud i 3 år fra endelig dom.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal inden 14 dage til F1 v/bistandsadvokat Jeppe Hammer Jakobsen betale 30.000 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens § 16, jf. § 15.

Tiltalte skal inden 14 dage til F2 v/bistandsadvokat Karen Marie Jespersen betale 15.000 kr. med tillæg af renter efter erstatningsansvarslovens § 16, jf. § 15.

Søren Ejdum

:::::::::::::::::::::::::::::::

Vestre Landsrets 15. afdelings

DOM

- 4. november 2020 - S–1384– 20 (dommerne Olav D. Larsen, Cecilie Kabel Revsbech og Lasse K. Svensson (kst.) med domsmænd) i ankesag

Anklagemyndigheden mod T , født december 1995, (advokat Stig Jørgensen, Haderslev)

Retten i Viborg har den 24. juni 2020 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. 2549/2020).

Påstande

Tiltalte, T , har påstået frifindelse, subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse af straffen.

F1 har påstået byrettens afgørelse om en tortgodtgørelse på 30.000 kr. stadfæstet.

Tiltalte har bestridt kravet om godtgørelse, som dog kan anerkendes størrelsesmæssigt.

F2 har gentaget sin påstand for byretten om en tortgodtgørelse på 20.000 kr.

Tiltalte har bestridt pligten til at betale tortgodtgørelse og kravets størrelse.

Supplerende oplysninger T blev ved Vestre Landsrets dom af 18. september 2020 idømt 50 dages fængsel som følge af overtræ- delse af vilkår i dommen af 20. februar 2019.

Der er den 5. oktober 2020 udfærdiget en retspsykiatrisk erklæring om T .

Forklaringer Tiltalte og vidnerne F1 , F2 , V1 og V4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans. Der er endvidere afgivet forklaring af V5 , V6 og V7 .

Tiltalte har supplerende forklaret, at han aldrig har vækket F1 om natten. F2 og F1 er bedste venner i dag. F1 blev tilbudt at komme på efterskole for at få en ny start, og han opfordrede hende hertil. Korre- spondancen mellem F1 og ham er efter politianmeldelsen, men før han var bekendt med, at F1 havde anmeldt ham. De har været på mange ferier sammen siden ferien på Malta. Han har aldrig givet F1 Nu- tella eller chokolade.

F1 har supplerende forklaret, at hun fortalte om overgrebene efter, at de havde haft seksualundervisning i skolen, og det hele ”kom op i hende” igen. Hun og F2 har et godt venskab.

På Malta ruskede T i hende og sagde, at de skulle rykke sengene sammen, fordi det var hyggeligt. Der var mørkt, og hun lå på maven, og han lå enten oven på eller på siden af hende.

Det var først, da han bad hende om at sutte på sin tissemand, at det gik op for hende, at han hele tiden havde brugt sin tissemand og ikke en pind. Hun husker, at der efter overgrebene var en underlig lugt. Hun tror, at hvert overgreb tog omkring 10-15 minutter, og der var altid mørkt, undtagen den gang i skoven. T tilbød nogle gange, at hun kunne se en film eller få slik eller chokolade imens.

Han forsøgte også at lokke hende til at sige til V2 , at det var ok, at han gjorde noget ved hende, men V2 afviste. Episoden i skoven var hen mod slutningen af perioden, hvor overgrebene stod på. Hun tror, at det stoppede, fordi T be- gyndte at have sex med piger på sin egen alder, og at han fandt ud af, at hans adfærd ikke var i orden.

F2 var ikke bevidst om, hvad der skete i situationen. T lå ved F2 omkring 10 minutter. Hun kunne ikke se, hvad der foregik, og de sagde ikke noget. Hun og F2 talte om episoden et par år efter, men stoppede hurtigt samtalen, fordi det var grænseoverskridende at tale om. Hun husker ikke, om de talte om det dagen efter. Hun havde ikke overvejet, at F2 og V2 kunne blive en del af sagen.

Hendes plejemor talte ikke med hende i 3 måneder efter, at hun fortalte om overgrebene. Hendes plejefar var mere forstående, men ingen af dem troede på hende.

F2 har supplerende forklaret, at hun lå med ansigtet ind mod væggen med ryggen til T . Hun følte, at det var forkert, men hun turde ikke sige nej. Hun husker ikke, hvordan han reagerede på, at hun sagde, at hun gerne ville sove. Hun er i dag ikke i tvivl om, at det våde kom fra T’s tissemand. Han kørte tisseman- den frem og tilbage mellem hendes lår og pillede uden på og under hendes trusser på balderne.

Dagen ef- ter fortalte F1 , at hun på Malta havde været udsat for noget lignende, hvor T ville lege en leg, der hed ”Hvem kan først få bukserne ned?”. Hun husker ikke, hvornår på året episoden fandt sted. Hun og F1 har i forbindelse med sagen skrevet om, hvordan de havde det, men ikke om detaljer vedrørende selve over- grebene.

V1 har supplerende forklaret, at F1 fra starten gav udtryk for, at hun ikke ville have sagen meldt til poli- tiet. De har stort set aldrig slik i huset, og han ville have bemærket, hvis der manglede en Nutella. T kan ikke lide søde sager. Han har aldrig bemærket chokoladepletter på F1’s sengetøj. Børnene sover typisk med lukkede døre. Han går på toilettet ved børnenes værelser om natten.

V5 har forklaret, at han og ægtefællen V3 var på Malta i sommeren 2012 sammen med familien. Der var udgang til altanen via T og F1’s værelse. Han og hans hustru sov i samme lejlighed, og de hørte ikke noget til børnene om natten. Han lagde ikke mærke til, at der var flyttet på møblerne.

V4 har supplerende forklaret, at hun aldrig har bemærket chokoladepletter eller andre pletter på F1’s sengetøj. De har normalt ikke slik og chokolade i huset. Hun har ikke bemærket chokoladepapir på T eller F1’s værelser.

V6 har forklaret, at hun er biologisk datter af V1 og V4 . I perioden 2012-2015 havde hun værelse ved siden af T og over for F1 . Hun mener, at hun og T lukkede døren om aftenen, og at F1 havde sin dør på klem. Der er ret lydt i huset. Hun har ikke hørt nogen stå op om natten. Børnene fik et glas Nutella hver, når de havde været i Tyskland. Ellers var der kun slik til højtider.

V7 har forklaret, at han er V6’s tvillingebror. Han har kendt T hele sit liv. I perioden 2012-2015 havde han værelse i et af de to værelser længst nede ad gangen. T havde værelse længst henne mod trappen. Han har ikke lagt mærke til, at nogen spillede computer om natten. De havde normalt ikke slik i huset.

Landsrettens begrundelse og resultat

5 voterende udtaler: Vi finder, at F1 og F2 også for landsretten har afgivet troværdige og detaljerede forklaringer.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder vi, at T er fundet skyldig som sket, idet det vedrørende forhold 2 bemærkes, at forholdet er begået efter den 1. juni 2012. Dette har karakter af en biomstændighed, og tiltalte har haft fyldestgørende adgang til forsvar vedrørende tiltalen i forhold 2, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4.

1 voterende udtaler: Jeg finder, at det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed er bevist, at T er skyldig i tiltalen.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet vedrørende skyldsspørgsmålet, og landsretten tiltræder således by- rettens afgørelse af skyldsspørgsmålet.

Landsretten tiltræder med samme begrundelse, som byretten har anført, at straffen er fastsat til fængsel i 2 år. Straffen er fastsat som en tillægsstraf til dommen af 20. februar 2019, jf. straffelovens § 89. Straffen er endvidere fastsat som en fællesstraf med dommen af 24. februar 2020, jf. straffelovens § 61, stk. 1.

Tiltalte er fundet skyldig i at have begået flere seksuelle overgreb samt forsøg herpå og blufærdigheds- krænkelse over for to mindreårige piger, hvoraf han havde en familiemæssig relation til den ene pige, og den anden pige opholdt sig i hans hjem, da overgrebet mod hende fandt sted. Herefter og af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at tiltalte er pålagt boligforbud og besøgsforbud i 3 år som sket.

De juridiske dommere tager påstandene om tortgodtgørelse til følge med de beløb, som er tilkendt af by- retten, jf. erstatningsansvarslovens § 26.

Med de anførte ændringer stadfæster landsretten dommen.

Tiltalte har under anken været frihedsberøvet siden den 27. juni 2020.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

Godtgørelsesbeløbene skal betales inden 14 dage.

Olav D. Larsen Cecilie Kabel Revsbech Lasse K. Svensson (kst.)

AM2020.11.04V
Gerningsperiode 2012-2015. Landsretten fandt, at uanset at T ikke tidIigere var relevant forstraffet, og selv om overgrebene ophørte i 2015, at der var grundlag for nedlæggelse af boligforbud og besøgsforbud efter strfl. § 236.
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/b4f5fa37-e867-40ca-8d72-bce05a5665dd