BS-15265/2022-HJR OG BS-16812/2022-HJR

Ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse som følge af transfer pricing-korrektion SKAT forhøjede i 2012 den skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006-2008 for to selskaber i den daværende A. P. Møller - Mærsk-koncern. Den skattepligtige indkomst blev således forhøjet for det tidligere Mærsk Olie og Gas A/S (MOGAS), der i 2018 blev overtaget af Total S.A., og for A.P. Møller - Mærsk A/S (APMM), der var administrationsselskab i sambeskatningen med bl.a. MOGAS. Som begrundelse for forhøjelserne henviste SKAT til, at der mellem MOGAS og selskabets datterselskaber, Mærsk Olie Algeriet A/S og Maersk Oil Qatar A/S, var sket koncerninterne transaktioner, som ikke opfyldte skattelovgivningens regler om, at transaktioner mellem koncernforbundne selskaber skal prisfastsættes i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdevilkår). Forhøjelserne fra SKATs side angik tre forhold. For det første havde MOGAS forud for etableringen af datterselskaberne foretaget forundersøgelser, som dannede grundlag for beslutningen om at etablere datterselskaberne og fortsætte efterforskningen i regi af disse. Resultatet af disse forundersøgelser blev overdraget vederlagsfrit til datterselskaberne. For det andet blev der efter forundersøgelserne indgået efterforskningslicensaftaler med de pågældende stater om olieindvinding. Disse aftaler blev indgået med datterselskaberne som aftaleparter, men MOGAS garanterede for overholdelsen af datterselskabernes forpligtelser, ligesom MOGAS forpligtede sig til at stille den nødvendige teknologi og specialistkompetence til rådighed for datterselskaberne (performancegarantier). For det tredje leverede MOGAS løbende ekspertbistand (timewriting) til datterselskaberne, og denne bistand blev afregnet til kostpris, hvilket efter SKATs opfattelse ikke var på armslængdevilkår. Landsskatteretten stadfæstede senere SKATs afgørelse, hvorefter MOGAS og APMM indbragte forhøjelserne for domstolene. Højesteret udtalte, at forundersøgelserne og performancegarantierne og den dertil knyttede knowhow havde en økonomisk værdi for datterselskaberne, som en uafhængig part ville kræve løbende betaling for i form af overskudsandel, royalty eller lignende. De udgjorde derfor kontrollerede transaktioner, som SKAT skønsmæssigt kunne foretage korrektion af. Højesteret udtalte derudover, at MOGAS’ levering af timewriting til kostpris lå uden for rammerne af, hvad der kunne være opnået, hvis aftalen var indgået mellem uafhængige parter. Højesteret fandt, at de omhandlede transaktioner var så tæt forbundne, at de måtte vurderes samlet. Da MOGAS ikke havde godtgjort, at der var grundlag for, at skønnet over indkomstforhøjelsen kunne tilsidesættes, blev skattemyndighedernes forhøjelse stadfæstet. Landsretten var nået til et andet resultat. Læs landsrettens afgørelse i Domsdatabasen