VLR — Vestre Landsret
BS-12693/2021-VLR
OL-2022-V-00110
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 182.9px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 28. februar 2022
Sagen er behandlet for lukkede døre
Sagen er behandlet for lukkede døre
Sag BS-12693/2021-VLR (12. afdeling)
Far (advokat Lasse Hummelhof Frandsen)
mod
Mor (advokat Peter Rask, beskikket)
Familieretten i Viborg har den 24. marts 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-27283/2020-VIB).
Landsdommerne Hanne Harritz Pedersen, John Lundum og Eva Staal har del-taget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Far har nedlagt følgende påstande:
Vedrørende forældremyndigheden over Barn 1: Den fælles forældremyndighed over Barn 1, født Dato 2009, ophæves, og forældremyndigheden tillægges Far alene.
Vedrørende Fars samvær med Barn 2, Barn 3 og Barn 4:
2
Der fastsættes ikke samvær mellem ham og Barn 2, født Dato 2011, Barn 3, født Dato 2011, og Barn 4, født Dato 2013.
Vedrørende Barn 1's samvær med Mor: Der skal ikke fastsættes samvær mellem Barn 1 og Mor.
Mor har påstået dommen stadfæstet med den ændring, at Mor skal have samvær med Barn 1 i form af et antal overværede samvær, der efterfølgende optrappes til samvær et par timer hver anden lørdag efter landsrettens skøn.
Mor har fri proces under anken.
Supplerende sagsfremstilling
Sagen blev oprindelig hovedforhandlet den 19. maj 2021, hvor sagen blev udsat på, at en børnesagkyndig udarbejdede en erklæring vedrørende børnenes for-hold og vedrørende relationen mellem Mor og Barn 1 samt rela-tionen mellem Far og Barn 2, Barn 3 og Barn 4. Cand.psych.
Børnesagkyndig 2 afgav den 25. november 2021 en erklæring baseret på en begrænset børnesagkyndig undersøgelse, idet Barn 1 havde mod-sat sig at se sin mor, og idet Barn 2, Barn 3 og Barn 4 havde modsat sig at se de-res far. Der var berammet fortsat hovedforhandling til gennemførelse den 21. februar 2022.
En af de dommere, der medvirkede under hovedforhandlingen den 19. maj 2021, havde imidlertid forfald den 21. februar 2022, hvorfor der blev gennemført en ny hovedforhandling den 21. februar 2022 med en anden dom-merbesætning.
Forklaringer Parterne har afgivet supplerende forklaring.
Far har i retsmødet den 19. maj 2021 forklaret, at han ikke har haft samvær med sine døtre siden 2019, men han så dem kortva-rigt i sidste måned, da Mor kom sammen med dem for at hente Barn 1. Han ved ikke, hvorfor de tre piger ikke vil på samvær hos ham. Det er ikke rigtigt, når pigerne siger, at han mest var sammen med Barn 1, når de var hos ham. De havde det sjovt sammen, når pigerne var på samvær hos ham.
De tog ud sam-men til en række aktiviteter allesammen. Han har ikke truet Barn 2 med at slag-te hende. Han sagde bare til hende, at hun var for lille til at have TikTok på sin telefon. Han slettede derfor Appen på hendes telefon. Pigernes halvstoresøster, der bor hos ham, havde et tæt forhold til de tre piger, og hun savner dem. Mor og han har forsøgt at få hendes samvær med Barn 1 i gang, men Barn 1 vil ikke
3
hjem til Mor og vil ikke mødes med hende. Han havde presset Barn 1 til at ac-ceptere at tage på samvær hos Mor, og han fik Barn 1 med udenfor, men Barn 1 skiftede mening. Han råbte og skreg og løb til sidst væk. Barn 1 sagde bagefter til ham, at han ikke ville med sin mor hjem, fordi hun havde slået ham, og han ville ikke med til et sted, hvor han var blevet slået.
Det er ikke ham, der påvir-ker Barn 1 til at afvise at komme på samvær hos Mor. Han har ikke drøftet for-hold vedrørende Barn 1 med Mor, herunder med hensyn til skolevalg eller læ-gevalg. Der var tidligere et samarbejde mellem Mor og ham om pigerne, men han bliver ikke inddraget i forholdene vedrørende pigerne længere. Han stille-de ikke betingelser for at acceptere en skilsmisse, da Mor bad om det.
De var alene muslimsk gift.
Far har under hovedforhandlingen den 21. fe-bruar 2022 supplerende forklaret, at han så Barn 4 den Dato 2021. Det var hendes fødselsdag, og han havde købt kage og besøgte hende i skolen. Barn 1 har ikke set sin mor siden retsmødet den 19. maj 2021. Barn 1 ønsker ikke at se sin mor. Han prøver at overtale Barn 1 til at se sin mor, men Barn 1 fastholder, at han ikke vil komme i nærheden af sin mor. Han tror ikke, at det vil gøre nogen forskel, hvis samværet var overvåget. Barn 1 vil gerne mødes med sine søstre, men ikke hvis Mor er med. Tilsvarende vil hans døtre ikke se ham.
Mor har i retsmødet den 19. maj 2021 forklaret, at Far i lang tid strittede imod, da hun ville skilles. Til sidst fik hun fra Fars familie at vi-de, at Far stillede det som betingelse for at acceptere skilsmisse, at Barn 1 fik bopæl hos Far. Umiddelbart efter afleverede Far ikke Barn 1 efter samvær, og Barn 1 fremsatte beskyldninger om, at hun havde slået ham. Hun har aldrig slået Barn 1.
Far har aldrig interesseret sig for pigerne, heller ikke, mens de levede sammen. Det har i det hele været hende, der har taget sig af pigerne med alle ting. Far aftalte med hende, at Barn 1 kunne komme på samvær hos hen-de fredag, efter at dommen var afsagt i familieretten om onsdagen. Hun tog pigerne med til By 1, hvor Barn 1 stod udenfor sammen med Far og Fars fætter.
Det var hende, der måtte få pigerne med ud af bilen, så de kunne møde deres far, men de stod helt ubevægelige, da de kom ud af bilen. Barn 1 havde en rygsæk med, og hun spurgte, om Barn 1 var klar til at komme med hende hjem. Barn 1 sagde så, at han ikke ville med hende, og at hun skulle gå. Hun forsøgte uden held at tale med Barn 1. Far sagde ingenting og prøvede ikke at tale med Barn 1, der til sidst løb væk.
Fars fætter var dybt frustreret og forsøgte at mægle, men Far gjorde ingenting. Der har siden været aftalt samvær mellem Barn 1 og hende tre gange, men de to af dem blev aflyst på grund af coronaisola-tion først hos hende og anden gang hos Far. Tredje gang aflyste Far, som sagde, at Barn 1 ikke ville på samvær hos hende. Far sagde i den forbindelse, at han ikke ville tvinge Barn 1 på samvær.
Hun sagde til Far, at han selvfølge-lig ikke skulle tvinge Barn 1, men at det var ham, der var den voksne, og Barn 1 så op til ham. Det var derfor vigtigt, at Far skulle føre an. Far svarede ba-
4
re, at hun selv måtte aftale det nærmere med Barn 1, og gav hende Barn 1's tele-fonnummer.
Mor har under hovedforhandlingen den 21. februar 2022 sup-plerende forklaret, at hun efter retsmødet den 19. maj 2021 ikke har forsøgt at få samvær med Barn 1. Pigerne taler ikke om deres far. Hans besøg i Barn 4's skole har skabt lidt splid mellem pigerne, da Far kom med en gave til Barn 4 på hendes fødselsdag, mens han ikke gav tvillingerne nogen gave, da de havde fødselsdag nogle måneder tidligere.
Det er Far, der presser Barn 1 til at indta-ge en uforsonlig holdning over for hende. Barn 1 var glad, da hun besøgte ham i skolen i juni 2020. Han gav hende en krammer og vinkede til hende, da hun gik. Mens de sad sammen, kiggede Barn 1 sig imidlertid hele tiden nervøst omkring. Det virkede, som om han var bange for, at Far skulle komme.
Hun mener, at der skal fastsættes samvær mellem hende og Barn 1 i form af et overvåget samvær, der optrappes, så hendes kontakt med Barn 1 ikke afskæres fuldstæn-dig. Hun ønsker også, at Barn 1 og pigerne mødes. I den forbindelse vil Far og hun kunne være til stede. Hun mener, at hun vil kunne overtale pigerne til at se deres far, selv om de ikke ønsker det.
Far kunne overtale Barn 1 til at del-tage, men modarbejder Barn 1's kontakt med hende.
Landsrettens begrundelse og resultat
Der har ikke været nogen kontakt mellem Barn 1 og Mor siden juni 2020. Der har endvidere ikke været noget samarbejde mellem Far og Mor om Barn 1's forhold, siden Barn 1 flyttede hen til sin far. Landsretten finder på den baggrund, at der er konkrete holdepunkter for at antage, at parterne ikke fremover vil kunne samarbejde om Barn 1's forhold til hans bedste. Landsretten tager derfor Fars påstand om, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 ophæ-ves, og at Far tillægges forældremyndigheden over Barn 1 alene, til følge.
Under hensyn til Barn 1's alder og hans vedholdende modstand mod at se sin mor skal der ikke for tiden fastsættes samvær mellem Mor og Barn 1.
THI KENDES FOR RET:
Familierettens dom ændres således, at den fælles forældremyndighed over Barn 1 ophæves, og forældremyndigheden over Barn 1 tillægges Far alene, og således at
5
der ikke for tiden fastsættes samvær mellem Barn 1 og Mor.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger for landsretten til den anden part eller til statskassen.
Publiceret til portalen d. 28-02-2022 kl. 10:00 Modtagere: Appellant Far, Indstævnte Mor
