SS-174/2013-FRB

D11.DTD

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 229.4px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

Retten på Frederiksberg

D O M

afsagt den 10. april 2013

Rettens nr. 1-174/2013 Politiets nr. APK 0108-72211-00035-12

Anklagemyndigheden mod Tiltalte CPR nr. (Født 1969) Pt. Københavns Fængsler

Sagens baggrund og parternes påstande.

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Anklageskrift er modtaget den 9. januar 2013.

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, § 222, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, og § 210, stk. 1, ved en nat på et tidspunkt mellem oktober 2009 til februar 2010 på Adresse 1, Valby, med vold eller trussel om vold, at have tiltvunget sig samleje med datteren Forurettede, født Dato 1998, idet han fastholdt hende og gennemførte samleje med hende, herunder ved udnyttelse af sin fysiske og psykiske overlegenhed, selvom hun forsøgte at skubbe ham væk og sagde, at han skulle lade være, ligesom han sagde til hende, at hun aldrig måtte sige det til nogen.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 22, nr. 1 og 6, udvises med indrejse-forbud i et af retten fastsat tidsrum efter samme lovs § 32, stk. 2, jf. stk.1.

Tiltalte har nægtet sig skyldig og nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.

Tiltalte har påstået frifindelse for udvisningspåstanden, subsidiært at udvis-ning sker betinget.

Forurettede har påstået, at tiltalte skal betale 30.000

Std 75284

side 2

kr. i godtgørelse for tort.

Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært tilkendelse af et mindre beløb fast-sat efter rettens skøn.

Forklaringer.

Der er under hovedforhandlingen i sagen afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Ungerådgiver Vidne 3 og overlæge Vidne 4.

Tiltalte har under grundlovsforhøret den 26. oktober 2012 afgivet følgende forklaring:

"Anholdte nægtede sig skyldig og forklarede, at Forurettede er hans datter. Dat-terens mor var på et tidspunkt i slutningen af 2009 indlagt på hospitalet. Han plejede at have alle tre børn hos sig i weekenden. Han har ikke kun haft Forurettede alene. Forurettede har sovet hos anholdte i slutningen af 2009 og i løbet af 2010. Han har aldrig lagt sig ind på madrassen når børnene har sovet der. Anholdte drikker ikke alkohol.

Anklageren foreholdt forurettedes forklaring, bilag 2, side 2-5. Anholdte for-klarede, at han nægter det hele. Han har aldrig ligget inde ved siden af Forurettede. Når anholdte skulle have børnene har han altid kontaktet moren. Han ta-ger aldrig hjem til dem og henter dem. Sommetider står han ved et stoppe-sted. Han har ikke talt med Forurettede i over 6 måneder. Heller ikke over tele-fonen. Anholdte gik selv på kommunen fordi anholdte havde hørt rygter i det somaliske netværk om at han var mistænkt for at have voldtaget sin datter.

Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at han havde fået et brev fra po-litiet om at han skulle til et møde hos dem på mandag den 29/10. Han fik bre-vet for et par dage siden. Han har ikke haft kontakt til sin datter efter han har fået brevet fra politiet. Der stod i brevet at han var blevet anmeldt, men der stod ikke for hvad. Han har heller ikke haft kontakt med advokaten før an-holdelsen i går.

Adspurgt påny af anklageren forklarede anholdte, at det er rigtigt, at han ik-ke ønskede at afgive forklaring til politiet i går, men at adv. Lund Rasmussen var mødt hos politiet."

Tiltalte har til retsbogen den 3. april 2013 afgivet følgende supplerende for-klaring:

"Tiltalte forklarede supplerende, at det er korrekt, at moderen, Vidne 2, har været indlagt på hospitalet. I den periode var det kun de to små døtre, der boede hos tiltalte. Vidne 2 har også et barn med en anden mand. I 2 uger hav-de tiltale to af børnene - Barn 1 og Barn 2 - hjemme. Forurettede overnattede slet

side 3

ikke hos tiltalte i denne periode. Hun boede i et helt andet hus. Det har tiltal-te også sagt til politiet. Forud for moderens indlæggelse havde tiltalte alle børnene hver anden weekend. Når Forurettede overnattede hos tiltalte, sov hun på madrassen i soveværelset. Tiltalte sov i sengen sammen med de to små børn. De sov allesammen i det samme rum. Tiltalte har ikke sovet ved siden af Forurettede.

Tiltalte har aldrig nogensinde drukket alkohol.

Tiltalte er glad for sine børn, og det er tiltaltes fornemmelse, at børnene også er glade for ham. Der har aldrig har været problemer med børnene. Han har taget dem med i Tivoli og i byen. De har et godt forhold til hinanden.

Tiltaltes forhold til ekskonen Vidne 2 er okay. Tiltalte har 3 døtre med Vidne 2. Forurettede, Barn 1 og Barn 2. Børnene er 8 og 11 år og 14 år. Det er de to små børn, tiltalte sov ved siden af.

Tiltalte ved ikke, hvorfor han blev anmeldt.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvornår Vidne 2 var indlagt. Adspurgt om perioden for Vidne 2's indlæggelse er som angivet i anklageskriftet, forklarede tiltalte, at det lyder rigtigt.

Det var meningen, at Forurettede skulle hjælpe Vidne 2's nye mand med de små børn. Tiltalte havde ikke problemer med Forurettede, mens Vidne 2 var indlagt. Alle tre børn har overnattet hos tiltalte efter Vidne 2's indlæggelse.

Tiltaltes lejlighed har to værelser, køkken og toilet.

Tiltalte drikker ikke, fordi han efterlever sin religion. Indtil varetægtsfængs-lingen i slutningen af oktober havde tiltalte normalt samvær med alle 3 børn.

Vedrørende § 50-undersøgelsen, foretaget i efteråret 2011, forklarede tiltal-te, at han ved, at der var nogle problemer hos Vidne 2 og hendes nye mand, og at undersøgelsen vedrørte disse problemer. Tiltalte blev også indkaldt til et møde, hvor han blandt andet blev spurgt om sit forhold til børnene. Det er korrekt, at tiltalte fik et brev fra kommunen, hvori de oplyste, at der ikke vil-le blive gjort mere ved sagen."

Forurettede har til retsbogen den 3. april 2013 afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at hendes mor er Vidne 2, og at tiltalte er hendes far. Vid-net bor hos sin mor, hvor vidnets papfar også bor. Vidnet har 3 mindre sø-skende. Vidnets papfar er far til Barn 3.

Vidnet har før besøgt sin far, der bor i By 1. Når vidnet har besøgt sin far,

side 4

har Barn 1 og Barn 2 været med. Det var i weekenderne, men det var ikke no-gen faste weekender. Hun besøgte ham måske 2 weekender om måneden. Når hun besøgte ham, overnattede både hun og de to mindre søstre hos tiltal-te.

Forud for episoden var vidnet glad for at besøge sin far. Det var hendes sø-skende også. De havde det alle meget sjovt. Forud for episoden havde vid-net ikke problemer med sin far, men hun vidste godt, at han drak. Det var øl eller vin, han drak. Han plejede at skjule det for vidnet. Det var mest om af-tenen, han drak, så de ikke så det. Vidnet kunne godt se på ham, når han havde drukket, idet han virkede meget anderledes, end han plejede. Han vir-kede fuld.

Der er ikke før sket noget ubehageligt.

Omkring 2010, mens vidnets mor var indlagt, var der en weekend, hvor vid-net og hendes søstre var hos deres far. De boede ikke hos faderen i hele ind-læggelsesperioden, men blev passet af deres moster, der kom hjem til dem.

De tog hjem til deres far den pågældende weekend. Ved 23 tiden gik vidnet og de to små søskende i seng. Vidnet sov på madrassen, og de to små børn sov i sengen. Vidnets far var stadig vågen og så tv. Tidligere på dagen havde vidnet set øl og vin, der stod bag køleskabet. Hun vidste godt, at han havde drukket. Han sad i stuen og så tv eller var på computeren. Tvét var i hvert fald tændt. Det kunne hun høre.

Vidnet faldt i søvn. Da tiltalte kom ind på værelset, har klokken måske været omkring 2 eller 3 om natten, for der var mørkt. Han kom ned på madrassen og begyndte at fortælle vidnet, at hendes mor var gået fra ham, at han ikke havde det godt og ville flytte hjem til sin mor. Han begyndte nærmest at græde. Han var fuld. Han begyndte at lægge sig tættere ind til hende.

Hun prøvede at skubbe ham væk ved at skubbe ham i maven. Han gad ikke. Han var ligeglad og hørte ikke efter, hvad hun sagde. Vidnet lå på siden, og det gjorde tiltalte også. De lå ansigt mod ansigt. Vid-net ville skubbe ham væk, fordi han kom for tæt på. Han blev ved med at si-ge, at han ikke havde det godt. Han prøvede at hive hendes natkjole op. Hun vidste ikke helt, hvad han havde gang i.

Hun prøvede stadig at skubbe ham væk. Hun blev bange. Vidnet husker ikke, om hun sagde noget til ham. Hun husker, at hun sagde, at han skulle stoppe. Han sagde ikke noget, og det var som om, at han bare ignorerede det. Hun begyndte at græde, men han var li-geglad. Han vendte hende om på ryggen. Han begyndte at røre ved hende på kroppen. Han rørte hende på lårene og på brysterne.

Hun blev bare ved med at skubbe ham, men det hjalp ikke. Han prøvede ikke på noget tidspunkt at fjerne hendes hænder. På et tidspunkt holdt han op, og hun så nu, at han var nøgen. Han havde haft nattøj på først, men hun husker ikke helt, hvilken slags nattøj han havde haft på. Han prøvede at komme op ved siden af hende. Han havde revet hendes natkjole op. Han tog hendes underbukser af.

Han lagde sig ind til hende og lagde sig oven på hende. Hun kunne mærke, at det begyndte at gøre meget ondt, og hun begyndte at græde. Hun sagde til ham,

side 5

at han skulle holde op. Han begyndte at kysse hende. Til sidst kom der noget vådt ud af hans tissemand. Det kom på benene af hende, og det kom også om bag på ryggen af hende, men hvordan ved hun ikke. Han hentede et håndklæ-de og begyndte at tørre det væk. Hun skulle ikke røre ved hans tissemand. Tissemanden kom ind i hende, og det var det, hun mente før. Tissemanden var ikke inde i hende i så lang tid, men det var det, der gjorde ondt.

Foreholdt, at hun til politiet skulle have forklaret, at han trængte ind i hende, oplyste vidnet, at det er rigtigt.

Bagefter blev hun bare liggende. Efter, at han havde tørret det væk, gik han ud på badeværelset. Hun turde ikke falde i søvn igen, fordi hun var bange for, at det ville ske igen. Søsteren Barn 1 vågner normalt hurtigt, hvis hun hø-rer noget, men hun vågnede ikke. Vidnet tror ikke, at de to små søskende hørte noget, for så ville de næste dag have spurgt hende, om der var sket no-get.

Vidnet råbte ikke højt. Hun sagde ikke til tiltalte, at det gjorde ondt. Tiltalte lå oven på vidnet, og vidnet bad ham lade være.

Episoden skete natten til søndag. Om søndagen skulle hun hjem til sig selv. Efter, at vidnets mor var blevet udskrevet, syntes moderen, at vidnet skulle se sin far, men vidnet ville ikke, fordi hun var bange for, at han ville gøre no-get igen.

Hun prøvede at glemme det, fordi ingen skulle vide noget om det.

Hun var veninde med en pige, der hedder Vidne 1. De fortalte hinanden hem-meligheder. Vidnet fortalte sin hemmelig og sagde til hende, at hun aldrig måtte sige det til nogen. Da de på et tidspunkt blev uvenner, fortalte Vidne 1 det videre til hele gården. Vidne 1's mor sagde til vidnets mor, hvad der var sket. Fordi vidnet havde fortalt sin mor, at det ikke passede, troede vidnets mor heller ikke på det. Vidnets mor blev ved med at spørge vidnet om det.

Vidne 3 er vidnets kontaktperson, og en dag kom hun op på skolen, hvor vidnet går. Hun spurgte vidnet, om det var rigtigt, men det benægtede vid-net. Vidnets mor blev ved med at spørge vidnet, og til sidst sagde vidnet, at det var rigtigt, at det var sket. Vidnets mor sagde, at hun skulle tage med op til Vidne 3 og fortælle det, hvilket de gjorde. Grunden til, at vidnet ikke før har villet sige det, var, at vidnets mor var syg, og at hun ville ikke gøre det værre. Da vidnets mor blev ved med at spørge ind til det, fik vidnet til sidst lyst til at sige det. Vidnet var glad for at få det sagt.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun så, at tiltalte havde noget stående bag køleskabet. Hun har også før set kartoner, der var smidt ud. Det var en grøn karton, men ikke den slags, der er øl i. Det kan godt være rødvin, der har været i kartonen. Hun har aldrig set ham drikke, for han skjulte det

side 6

altid for børnene. Hun har nogle gange set ham fuld, men ikke hver weekend.

Vidnet kunne mærke, at hans tissemand var inde i hende, og det begyndte at gøre ondt. Vidnet mener, at han var inde i hende. Hun blødte ikke bagefter.

Cirka 1 år efter episoden begyndte vidnet at komme på besøg hos tiltalte igen. Hvis hun overnattede der, sov hun sammen med sine søskende, fordi hun ikke ville sove på madrassen.

Det var i sommeren 2011, at hun fortalte Vidne 1 om det. Da de blev uvenner i sommerferien 2012, fortalte Vidne 1 det videre til nogen af dem fra gården. Herefter var der mange, der spurgte hende, om det var rigtigt, hvilket hun bare benægtede. Vidnets mor blev ved med at spørge ind til det, og til sidst fortalte hun sin mor det.

Foreholdt § 50 undersøgelse fra Københavns Kommune, side 4, pkt. 5, for-klarede vidnet, at hun godt kan huske, at hun har været til samtalen. Hun for-talte ikke noget om episoden, fordi hun gerne ville lade som om, at det aldrig var sket.

Vidnet er godt klar over, at hendes forklaring kan have konsekvenser for hendes far."

Vidne 2 har til retsbogen den 3. april 2013 afgivet føl-gende forklaring:

"Vidnet forklarede, at hun engang har været kæreste med tiltalte, som hun har tre børn med - Barn 2, Barn 1 og Forurettede. Det er korrekt, at hun i dag bor sammen med en anden mand og har et 4. barn med ham. Vidnet og tiltalte blev kærester i 1997, og de var sammen, indtil det 3. barn blev født. Det er vidnet, der bor sammen med børnene. Efter deres brud besøgte børnene til-talte cirka hver anden weekend.

Nogle gange ringede børnene selv til ham og sagde, at de savnede ham og ville besøge ham. Efter, at vidnet var begyndt at se en anden mand, har tiltalte ikke været så tæt på børnene. Det var dem selv, der ringede og spurgte, om de måtte besøge ham. Vidnet var indlagt på hos-pitalet i september 2009. Hun var syg i cirka en måned. I november 2009 blev hun indlagt igen. Hun blev udskrevet i februar 2010.

November og de-cember 2009 var hun i hvert fald indlagt.

Det meste af tiden var hendes søstre der. Det mindste barn blev passet af søstrene. Børnene har været både hos vidnets søster og nogle gange hos til-talte. Børnene har mest overnattet hos tiltalte. De besøgte vidnet på hospita-let og fortalte, at de havde været sammen med deres far.

Vidnet hørte første gang om episoden i forbindelse med, at Forurettede var ked af det, fordi hun var blevet skældt ud af en anden pige og hendes mor. Vidnet havde hørt nogle rygter, som hun spurgte Forurettede om. Hun sagde, at de

side 7

skyldtes, at hun var blevet uvenner med en anden pige. Det var en veninde, der havde gået rundt og sagt de ting. Vidnet var nødt til at spørge Forurettede om, hvorfor de andre sagde de ting. Forurettede sagde, at det var fordi, hun var uvenner med pigen, og derfor havde pigen sagt det. Vidnet fik et brev fra kommunen. Hun ville selv skulle undersøge, hvad der var sket. Der blev sagt en masse ting, der ikke passede.

Vidnet prøvede mange gange at snakke med Forurettede, der til sidst græd og fortalte, at det var rigtigt, at det var sket. Forurettede fortalte, at hun og en veninde havde fortalt hinanden hemmeligheder. Forurettede og veninden havde lovet hinanden, at de ikke ville fortælle deres hemmeligheder videre. Da de så blev uvenner, fortalte pigen om Forurettedes hemmelighed.

Forurettede sagde, at det var rigtigt, at hendes far havde gjort de ting mod hende. De græd sammen, og vidnet besluttede, at hun ville vende tilbage til kommunen og fortælle det til deres kontaktperson. Hun spurgte kontaktpersonen, hvad der nu skulle se, og hun fik at vide, at det var op til myndighederne. Vidnet er bare glad for, at det bliver undersøgt.

Kontaktpersonen hedder Vidne 3.

Børnene har også fortalt vidnet, at tiltalte drak alkohol. Vidnet har set, at til-talte har været påvirket.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er hendes opfattelse, at bør-nene var glade for at se deres far, men at det var deres far, der ikke altid hav-de tid. Det var altid Forurettede, der lavede aftalerne, men hun har ikke været der så tit efter, at vidnet blev udskrevet fra hospitalet. En dag sagde Forurettede til vidnet, at hun ikke kunne besøge sin far, fordi hun havde aftaler med sine venner. Vidnet kunne ikke se på Forurettede. at hun ikke kunne lide at besøge fa-deren.

Foreholdt sagens bilag 6, side 2 nederst, forklarede vidnet, at det er korrekt, at hun har forklaret til politiet, at hun var usikker på, om tiltalte passede godt nok på børnene, fordi der tit kom mænd, der drak i tiltaltes hjem.

Foreholdt undersøgelse fra Københavns Kommune af 25. august 2011 for-klarede vidnet, at hun altid har sagt, at der ikke var problemer mellem børne-ne og faderen. Det har hun også sagt til kommunen. Vidnet havde bekymrin-ger, da hun var indlagt, fordi hun vidste, at der var mænd, der besøgte tiltal-te, mens han havde børnene. Oplysninger til politiet gav hun, mens hun var indlagt. Hun var bange for, at de mænd, der kom hos tiltalte, ville gøre noget ved hendes børn. Hun har aldrig haft mistanke om, at deres far ville gøre dem noget.

Efter at vidnet blev udskrevet, har børnene savnet hende meget, og de besøg-te ikke deres far så tit. Hun har ikke villet presse dem til at besøge ham."

Vidne 1 har til retsbogen den 3. april 2013 afgivet følgende for-klaring:

side 8

"Vidnet forklarede, at det er korrekt, at hun og Forurettede var venner. De var tætte veninder - bedste veninder på en måde. De fortalte hinanden hemmelig-heder. Det var ikke alt, hun fortalte Forurettede. Forurettede fortalte også vidnet hemmeligheder. Forurettede fortalte, at hendes far havde sex med hende. De sad på Forurettedes værelse, da hun fortalte vidnet det. Da hun sagde det, kiggede hun meget ned i gulvet.

Vidnet blev chokeret og tænkte, hvad hun skulle gø-re. Forurettede ville ikke snakke mere om det. Vidnet er kommet til at fortælle det til én person. Hun ved ikke, om denne person igen har fortalt det videre. Forurettede og vidnet talte kun om det denne ene gang. Næste dag fortalte Forurettede det til Person 1. Senere blev vidnet og Forurettede uvenner.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun ikke spurgte om noget. Det var Forurettede selv, der fortalte det. Først fortalte vidnet en hemmelighed, og bagefter fortalte Forurettede sin. Vidnet var ikke den første, der fik det at vide. Forurettede har selv sagt til vidnet, at der var andre, der havde fået det at vide. Det har vidnet også fået at vide af andre.

Vidnet vidste ikke, om Forurettede løj om det. Vidnet var chokeret. Hun spurgte ikke, hvordan eller hvornår det var sket.

Da Forurettede fortalte Person 1 det, sad de alle tre ved et busstoppested. Forurettede spurgte vidnet, om hun skulle fortælle Person 1 det. Vidnet sagde, at hun selv skulle bestemme, om hun ville sige det. Person 1 blev nysgerrig og spurgte nu selv, hvad det var, og Forurettede fortalte det. Forurettede har ikke villet snakke me-re om det. Det var i sommeren 2012, hun fortalte det. Vidnet og Forurettede er uvenner den dag i dag og taler ikke sammen."

Vidnet Ungerådgiver Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen den 10. april 2013 afgivet følgende forklaring:

"Vidnet forklarede, at hun er ansat som ungerådgiver i Københavns Kommu-ne og har været rådgiver for Forurettede i 2 forbindelser, herunder i en en sag med Forurettede og nogle andre piger. Hun rådgiver bl.a. unge, der har konflik-ter med deres forældre.

Vidnet hørte om nærværende sag før jul, men husker ikke den præcise dato. Det kan godt passe, at det har været i oktober. Vidnet blev bedt om at delta-ge i en samtale med Forurettede, fordi Forurettede havde tillid til vidnet. Vidnet tog derfor med på skolen for at tale med Forurettede.

Baggrunden var, at der var kommet en anyonym henvendelse om, at Forurettede skulle være blevet seksuelt misbrugt af sin far og af nogle andre mænd, herunder moderens nye mand. Vidnet var med til at spørge ind til, hvad der var sket. I første omgang sagde Forurettede, at det ikke passede, og at der ikke var noget hold i det, og hun be-gyndte at græde.

Forurettede forstod ikke, hvem der kunne finde på at sige den slags. Vidnet blev et par dage senere kaldt ind til et møde med Forurettedes mor og Forurettede. Forurettedes mor kunne ikke forstå det og troede, at der var var ble-

side 9

vet sagt noget, der ikke passede. Vidnet spurgte Forurettedes mor, om hun vid-ste, om faderen drak, og om det foregik, når Forurettede var til stede. Moderen sagde, at hun ikke regnede med, at der foregik noget. Vidnet kunne se, at hun tænkte lidt over det. Dagen efter ringede Forurettede til vidnet og spurgte vidnet, hvornår hun kom tilbage. Forurettede sagde, at hun stod med sin mor og en tolk.

Da vidnet kom til stede, startede tolken med at fortælle, at moderen havde spurgt ind til det og presset Forurettede. Forurettede brød sammen og fortalte, at hun var blevet misbrugt i den periode, hvor moderen havde været indlagt. Vidnet ringede til sin leder, der ikke tog telefonen, og derefter til politiet, der med-delte, at de skulle henvende sig på stationen om mandagen.

Vidnet spurgte Forurettede, hvorfor hun ikke havde fortalt det noget før. Forurettede sagde, at hun var flov, og at det var svært for hende, da det var hendes far. Han havde sagt, at han ville skade både hende og moderen, hvis hun fortalte det til nogen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun har forstået, at det somali-ske samfund passer meget på sig selv og holder mange ting for sig selv, da det er æresspørgsmål. Det var meget vigtigt for Forurettedes mor, at der ikke blev fortalt noget til andre. Vidnet bad Forurettede fortælle hele episoden. Forurettede fortalte, at hun kom hjem til faderen.

Hun lagde sig til at sove, men om natten kom hendes far, der var påvirket af alkohol, ind til hende og sagde, at hun skulle tage sit tøj af, hvilket hun ikke ville. Han havde samleje med hen-de. Hun lå på en madras. Han sagde, at han ville skade både moderen og hende, hvis hun sagde det videre.

Vidnet spurgte Forurettede, om hun var blevet misbrugt af stedfaderen, men det afviste hun. Forurettede sagde, at det eneste, der havde fundet sted, var samlejet med faderen.

Vidnet har ikke haft noget med § 50 undersøgelsen at gøre. Vidnet mener, at den undersøgelse blev lavet i forbindelse med en sag, hvor Forurettede stod på sidelinen under et overfald på en pige. Forurettede havde ikke sparket pigen, men hjulpet hende.

Vidnet har talt med Vidne 2 om undersøgelsen. Vidne 2 kan ikke genkende be-skrivelsen af Person 2.

Vidnet har talt med Vidne 1 og hendes mor, fordi de selv har henvendt sig. Vidnet har ikke sagt noget til dem. Vidnet har ikke diskuteret sagen med Vidne 1 og har ikke talt med Vidne 1 om det, som Forurettede har fortalt vidnet."

Vidnet overlæge Vidne 4 har til retsbogen den 10. april 2013 afgivet følgende forklaring:

side 10

"Vidnet forklarede, at han er overlæge på Afdeling. Jomfru-hinde er et af de mest misvisende ord. Mange tror, at det er en hinde, der dækker for indgangen i vagina, men det er ikke tilfældet. Jomfruhinden er en vævsmembran eller fold, der sidder hele vejen rundt om indgangen til vagina. Der er altid et hul i midten.

Foreholdt sagens bilag 3-2-1, side 3, forklarede vidnet, at der, hvis man fører en genstand ind i vagina, kan ske en bristning i jomfruhinden. Hvis der ses ar eller bristning, der går helt ud til væggen, kan man med sikkerhed sige, at der er ført en genstand ind i vagina.

Man ved, at det i mange tilfælde kan det lade sig gøre at have samleje med en jomfru, uden at jomfruhinden brister. Man ved, at ca. 5% af de førstegangs-fødende har en helt normal og intakt jomfruhinde. Man har også undersøgt børn, som man ud fra børnepornografisk materiale ved har været misbrugt, og fundet helt normale jomfruhinder. Negative fund siger således intet om, hvad der er sket.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at man ikke kan forvente at se for-skel på, om en kvinde har haft frivilligt samleje, eller om hun er blevet udsat for overgreb. Hvis vævsbræmmen har fået en fysisk påvirknng, brister den, oftest nedad mod kl. 6. Hvis bristningen går helt ud til væggen, kan man med sikkerhed sige, at der er sket noget. I dette tilfælde gik den kun halvt ud, så man kan ikke sige noget med sikkerhed. Et negativt fund, som der er tale om her, kan ikke bruges til at udtale hverken det ene eller andet."

Oplysningerne i sagen.

Der er under sagen dokumenteret erklæring fra Afdeling, hvoraf fremgår, at overlæge Vidne 4 den 8. november 2012 fo-retog undersøgelse af Forurettede. Af erklæringens konklusion fremgår bl.a.:

".....Ved den kolposkopiske undersøgelse (kikkertundersøgelse) fandtes jomfruhinden at bestå af en bred, foldet og fortykket vævsbremme, der kl. 6 havde en mindre indkærvning. Intet steds påvistes defekter gående ud til vaginalvæggen, og der påvistes ingen sygdoms-tegn.

Ved undersøgelse af endetarmsåbningen fandtes normale forhold.

Der er ved kikkertundersøgelsen således ikke fundet forandringer, som det kan ses efter penetration (indtrængen). Den påviste indkærvning kan være udtryk for en tidligere læsi-on, men er ikke diagnostisk herfor. Det skal bemærkes, at de negative fund i øvrigt ikke u-delukker, at penetration (indtrængning), eller forsøg herpå, kan have fundet sted....."

Personlige oplysninger.

Tiltalte har vedstået de oplysninger om sine personlige forhold, som han har afgivet i forbindelse med en § 26 afhøring hos politiet. Det fremgår heraf

side 11

bl.a., at tiltalte ud over sine 3 døtre ikke har familie i Danmark. Han har in-gen danske venner, men få somaliske venner og bekendte. Hans mor lever og bor i USA. Hans far er død. Han har en tante og en onkel i Somalia.

Tiltalte er tidligere straffet den 6. februar 2012 med bødeforelæg for overtræ-delse af bekendtgørelse om euforiserende stoffer.

Der er fremlagt udtalelse af 15. februar 2013 fra Udlændingestyrelsen, hvori det bl.a. udtales:

"...... Opholdsgrundlag og længde

Tiltalte indrejste i Danmark den 27. april 1994, hvor han søgte asyl. Den pågældende blev den 7. juli 1995 meddelt opholdstilladelse i Danmark efter udlæn-dingelovens § 7, stk. 2, indtil den 7. februar 1997. Pågældendes opholdstilladelse er den 28. januar 1997 meddelt tidsubegrænset.

Længden af Tiltaltes lovlige ophold i relation til udvisningsbestemmel-serne regnes fra den 7. juli 1995, hvor pågældende blev meddelt opholdstilladelse i Dan-mark efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2, jf. herved udlændingelovens § 27, stk. 2.

Efter udlændingelovens § 27, stk. 5, medregnes den tid, hvori en udlænding har været va-retægtsfængslet forud for en senere domfældelse eller har udstået frihedsstraf eller været undergivet anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsbe-røvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført ubetinget frihedsstraf, ikke i perio-den beregnet efter udlændingelovens § 27, stk. 1.

Tiltalte har således - når den i udlændingelovens § 27, stk. 5 nævnte pe-riode fratrække - haft lovligt ophold i Danmark i ca. 17 år og 4 måneder.

Udvisningshjemmelen

Udlændingestyrelsen er af den opfattelse, at opholdets længde og karakter fører til, at be-tingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Efter udlændingelovens § 22, nr. 6, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 9 år, og en udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7 eller 8, der har haft lovligt ophold her i landet i mere end de sidste 8 år, udvises, hvis udlændin-gen efter straffelovens § 216, idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig rets-følge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

§ 26, stk. 2

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, kan Udlæn-dingestyrelsen henvise til pågældendes § 26 afhøring af den 25. oktober 2012.

Udlændingestyrelsen kan særligt bemærke, at pågældende til politiet blandt andet har op-lyst

- at han med sin tidligere kæreste har tre døtre i Danmark, som han ser nogle gan-ge, men ikke fast,

side 12

- at han har en kæreste i Danmark, - at han sidst har arbejdet for fem år siden og modtager kontanthjælp, samt - at han ikke har været i Somalia, siden han kom til Danmark i 1994 som flygtning.

Særligt vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er risiko for, at Tiltalte uden for de i udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2 (asylbegrundede forhold), nævnte tilfælde vil lide overlast i det land, hvor han efter udvisningen kan ventes at tage ophold, skal styrelsen bemærke, at det fremgår af "Joint report from The Danish Immigration Ser-vices and the Norwegian Landinfos fact finding mission to Nairobi, Kenya and Mogadis-hu, Somalia" af 17. til 28. oktober 2012, at en repræsentant for UNHCR har udtalt, at han ikke er bekendt med, at brugen af dobbeltstraf skulle være et problem i Somalia.

Repræ-sentanten for UNHCR udtalte også, at der alene er risiko for dobbeltstraf, såfremt også for-urettede er somalier.

En international NGO i det sydlige og centrale Somalie har supplerende udtalt, at der ikke er et fungerede retssystem i dette område.

En international organisation har slutteligt udtalt, at organisation aldrig er stødt på sager vedrørende dobbeltstraf, men at organisationen med overvejende sandsynlighed ikke ville vide det, hvis dobbeltstraf var blevet benyttet i en sag.

Uddrag af rapporten af 17. til 28. oktober 2012 vedlægges i kopi.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet

Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 - 24, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under to et halvt års varighed sam-menholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2, nævnte hensyn, kan Udlændingestyrel-sen tiltræde anklagemyndighedens indstilling om udvisningsspørgsmålet.

Konsekvenser ved en eventuel udvisning

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejse-forbud, og at indrejseforbuddet fastsættes således, at det regnes fra den 1. i den førstkom-mende måned efter udrejsen eller udsendelsen.

Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1-5.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 3 meddeles indrejseforbud i forbindel-se med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Der fremgår af udlændingelovens § 49 a, at forud for udsendelsen af en udlænding, som har haft opholdstilladelse efter § 7 eller § 8, stk. 1 eller 2, og som er udvist ved dom, jf. § 49, stk. 1, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse om, hvorvidt udlændingen kan udsendes, jf. § 31, medmindre udlændingen samtykker i udsendelsen. En afgørelse om, at udlændin-gen ikke kan udsendes, jf. § 31, skal tillige indeholde afgørelse om meddelelse eller næg-telse af opholdstilladelse efter § 7...."

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 25. oktober 2012 til den

side 13

7. december 2012 og igen fra den 11. december 2012.

Rettens begrundelse

og afgørelse.

Retten finder ikke, at der er grundlag for at tilsidesætte Forurettedes forklaring, der er præcis, detaljeret og meget troværdig, og som er overenstemmende med de forklaringer, hun tidligere har afgivet. Særligt bemærkes, at tidsforlø-bet på ca. 3 år fra episoden til politianmeldelsen ikke kan bevirke, at Forurettedes forklaring må tilsidesættes, idet hun bl.a. har forklaret, at hun ønskede at glemme episoden og ville beskytte sin mor, der var syg.

Det kan herefter lægges til grund, at tiltalte i en weekend i den angivne perio-de, hvor Forurettede sammen med sine 2 mindre søskende overnattede hos tiltal-te, midt om natten lagde sig på den madras, hvor Forurettede lå og sov, og kortvarigt havde samleje med hende.

Da det endvidere kan lægges til grund, at Forurettede under hele episoden gjorde modstand, idet hun forsøgte at skubbe ham væk, ligesom hun sagde, at han skulle stoppe, hvilket han ignorerede, findes der at have foreligget en sådan grad af fysisk magtanvendelse, at der er tale om voldtægt. Det bemærkes, at det ikke er bevist, at tiltalte sagde til Forurettede, at hun aldrig måtte sige det til nogen.

Efter det ovenfor anførte, og idet Forurettede, der er tiltaltes datter, på gernings-tidspunktet var 11 år, er tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 210, stk. 1, § 216, stk. 1 og § 222, stk. 2, jf. stk. 1.

Under hensyn til den store aldersforskel mellem tiltalte og Forurettede samt til Forurettedes alder og det afhængighedsforhold, hun havde til tiltalte i kraft af, at han er hendes far, finder retten, at tiltalte, der under episoden ignorerede Forurettedes modstand, har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske og psy-kiske overlegenhed. Retten finder derfor, at betingelserne i straffelovens § 222, stk. 3, er opfyldt.

Straffen fastsættes til fængsel i 2 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 216, stk. 1, § 222, stk. 3, jf. stk. 2, jf. stk. 1, og § 210, stk. 1, alt jf. straffelovens § 89.

Retten har ved strafudmålingen på den en side lagt vægt på forholdets grov-hed og på den anden side lagt vægt på, at det drejer sig om et enkeltstående forhold.

To voterende tager i medfør af de påberåbte bestemmelser påstanden om ud-visning til følge som nedenfor bestemt, idet dette ikke findes at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

En voterende tager alene påstanden om udvisning delvis til følge, således at der sker betinget udvisning, jf. udlændingelovens § 24 b, idet en udvisning findes at stride mod Børnekonventionen og § 8 i Den Europæiske Menneske-rettighedskonvention, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

side 14

Retsformanden tager påstanden om godtgørelse for tort til følge med rente som nedenfor fastsat.

Thi kendes for ret

:

Tiltalte skal straffes med fængsel i 2 år og 6 måne-der.

Tiltalte udvises af Danmark med indrejseforbud gældende for bestandig.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til Forurettede, Adresse 2, By 2, betale 30.000 kr. med til-læg af procesrente fra den 3. april 2013 til betaling sker.

Dommer