Tilbage til sager

VLRVestre Landsret

AM2024.03.19V

OL-2024-V-00015

Kendelse
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
19-03-2024
Sagsemne
varetægtsfængsling / rpl § 762-770 og § 771-779, udlevering
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

AM2024.03.19V Vestre Landsrets 2. afdelings

KENDELSE

Som dommere fungerede landsdommerne Thomas Raaberg-Møller, Henrik Twilhøj og Stine Kvesel Mortensen (kst.). Dato: 19. marts 2024 Rettens sagsnr.: S–0450–24 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1973 Fremlagte bilag: mail af 15. marts 2024 fra Statsadvokaten i Viborg mail af 16. marts 2024 fra den beskikkede forsvarer, advokat Søren Vestergaard Hansen mail af 19. marts 2024 fra Statsadvokaten i Viborg.

Den 5. marts 2024 har byretten afsagt kendelse om udlevering af Tiltalte til de polske myndigheder med henblik på straffuldbyrdelse i Polen i overensstemmelse med en europæisk arrestordre fra de polske myndigheder. Kendelsen er kæret af Tiltalte. Byretten har den 5. marts 2024 tillige besluttet, at Tiltalte fortsat skal være varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1.

Statsadvokaten har ved brev af 15. marts 2024 anmodet om, at fængslingsfristen, der udløber den 19. marts 2024, forlænges i 4 uger. Advokat Søren Vestergaard Hansen har telefonisk oplyst, at Tiltalte ikke protesterer mod fortsat varetægtsfængsling i 4 uger.

Byretten har den 19. marts 2024 – efter at udleveringssagen er blevet indbragt for landsretten – truffet afgørelse om, at fristen for varetægtsfængslingen forlænges til den 16. april 2024. Landsretten afsagde Kendelse: Da udleveringssagen er indbragt for landsretten, skal spørgsmålet om forlængelse af fristen for varetægtsfængslingen afgøres af landsretten.

Landsretten ophæver derfor byrettens afgørelse af 19. marts 2024. Af de grunde, der er anført af byretten i beslutningen af 5. marts 2024, er betingelserne for varetægtsfængsling af Tiltalte opfyldt, jf. udleveringslovens § 32, stk. 2, jf. retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 1. Tiltalte skal derfor fortsat være varetægtsfængslet.

Thi bestemmes

: Byrettens afgørelse af 19. marts 2024 om fortsat varetægtsfængsling af Tiltalte ophæves. Tiltalte skal fortsat være varetægtsfængslet. Fristen for varetægtsfængslingens udløb fastsættes til den 16. april 2024. Sagen udsat.

AM2024.03.19V
KilderAnklagemyndigheden
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/83fdf096-0b3c-4cc9-925a-5a0028f7c441