BR — Byretterne
SS-1719/2025-HER
OL-2026-BYR-00023
.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 228.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }
RETTEN I HERNING
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 13. februar 2026
Rettens nr. 99-1719/2025 Politiets nr. 4100-72306-00005-24
Anklagemyndigheden mod Tiltalte Født 1995
Der har medvirket nævninger ved behandlingen af denne sag.
Retten har den 5. februar 2026 besluttet at at fortsætte behandlingen uden Dommer 1, der havde fået forfald, jf. retsplejelovens § 214, stk. 4.
Endeligt anklageskrift er modtaget den 25. januar 2026.
Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af
1.
straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2 jf. til dels § 225 jf. til dels § 21 og § 232, stk. 1, 2. led – voldtægt ved samleje og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje til dels forsøg derpå og blufærdighedskrænkelse overfor et barn under 15 år- ved den 23. juli 2024 i perioden mellem kl. 18.00 og kl. 20.00 i en Toyota Aygo parkeret ved Vej i By 1 at have haft samleje og andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede 1, født den Dato 1 2011, der ikke havde samtykket heri, idet tiltalte, der sad på førersædet i bilen, berørte Forurettede 1's bryster og numse hvorefter han tog fat i Forurettede 1's arm og fik hende over mod førersædet, hvor han, med sin ene hånd, tog fat i hendes nakke og trak hende ned til sit lem, hvorefter han bevægede hofterne frem og tilbage, imens Forurettede 1 havde hans lem i munden, hvorefter han fik Forurettede 1 til at tage buskerne af, selv om Forurettede 1 gentagende gange sagde: ”stop vi burde ikke gøre det her, det er en dårlig ide” , hvorefter han formåede at sætter hende ovenpå sig og gennemfører vaginalt samleje imens han havde fat om hendes hals, derefter skubbede han hende over på passagersædet og bad hende tage sin trøje af, hvorefter han stak flere fingre op i hende, samt udtalte at han vil
Std 75274
side 2
smage på hende, hvorefter Forurettede 1 gentagende gange sagde: ”nej og stop” , ligesom hun skubbede ham væk, hvorefter tiltalte sagde: ”afviste du mig lige, så må jeg gøre det lidt hårdere” eller lignende, hvorefter han stak fingrene hårdere op i hende, hvorefter han tog fat i Forurettede 1's hår og tvang hende til at udføre oralsex på ham, hvorefter Forurettede 1 tog hans hånd væk fra håret, hvor tiltalte sagde: ”afviser du mig lige” eller lignende, hvorefter han trak hende oven på sig og gennemførte samleje, selv om Forurettede 1 fortsat sagde: ”nej og stop” , hvorefter han igen trak Forurettede 1's hoved ned til sit lem og tvang hende til at give ham oralsex og til at onanere hans lem imens han gentagende gange kaldte Forurettede 1 for kælling,
2. (2-5)
straffelovens § 235, stk. 2 og § 264 a - besiddelse af seksuelt materiale med personer under 18 år og uberettiget fotografering- ved i 4 tilfælde formentligt fra sin bopæl, Adresse i By 2 uberettiget at have fotograferet og efterfølgende besiddet og gjort sig bekendt med seksuelt materiale med personer under 18 år af Forurettede 1, født den Dato 1 2011, der var på et ikke frit tilgængeligt sted, idet han med sin telefon den: 19. juli 2024 kl. 18.29 i 22 minutter og 11 sekunder, 19. juli 2024 kl. 23.37, i 32 minutter og 32 sekunder 20. juli 2024 kl. 22.53, i 39 minutter og 10 sekunder 22. juli 2024 kl. 19.54, i 17 minutter og 53 sekunder filmede deres samtaler, hvorunder Forurettede 1 udførte de i forhold 3 nævnte seksuelle handlinger, hvilket er seksuelt materiale i kategori 2, som beskrevet i forhold 3,
3. (3 og 9)
straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt. og stk. 2, jf. § 225 til dels jf. § 21, § 232, stk. 1, 2. led og § 231 - voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje til dels forsøg herpå og blufærdighedskrænkelse overfor et barn under 15 år og grooming - ved på de i forhold 2 anførte tidspunkter formentligt fra sin bopæl Adresse i By 2, at have tvunget Forurettede 1, født den Dato 1 2011, der ikke havde samtykket heri, til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, idet tiltalte ved gentagende manipulation tvang hende til:
-gentagende gange at røre sig i skridtet, -gentagende gange at stikke en og/eller flere finger op i skeden og bevæge den/dem frem og tilbage,
-gentagende gange at stikken en børste op i skeden og bevæge
side 3
den frem og tilbage,
-at stikke en finger op i skeden samtidigt med at hun havde en børste oppe i skeden,
-at slikke på en børster, efter hun havde haft den oppe i skeden, -at stikke en deodorant og en anden større beholder op i skeden og bevæge den frem og tilbage,
-at formå hende til at stikke en endnu større genstand op i skeden, hvilket mislykkedes, da hun ikke kunne finde en større genstand,
-gentagende gange at få hende til at vende sig om og sprede sine baller med hænderne,
samtidigt med at han onanerede
alt hvilket ligeledes var egnet til at krænke Forurettede 1's blufærdighed,
samt ved på den ovenfor beskrevne måde, samt ved et forudgående møde, hvor han bl.a. gav Forurettede 1 sin bluse og ved fremendelse af gentagende snapbeskeder, systematisk og ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed at have opbygget en relation til Forurettede 1 med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse,
6.
straffelovens § 252, stk. 1 den 23. juli 2024 kl. 20.00 på Vej i By 1, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde, som fører af personbil Reg. nr., at have voldt nærliggende fare for Vidne 1's liv eller førlighed, ved at have bakket med høj fart mod Vidne 1, der var nødsaget til at springe til siden for ikke at blive ramt,
7.
straffelovens § 235, stk. 2 og § 264 a - besiddelse af seksuelt materiale med personer under 18 år og uberettiget fotografering- ved i 7 tilfælde formentligt fra sin bopæl, Adresse i By 2 uberettiget at have fotograferet og efterfølgende besiddet og gjort sig bekendt med seksuelt materiale med personer under 18 år af Forurettede 2, født den Dato 2 2011, der var på et ikke frit tilgængeligt sted, idet han med sin telefon den: 23. juni 2024 kl. 22.07 i 23 minutter og 5 sekunder 24. juni 2024 kl. 13.00 i 1 time og 24 minutter og 52 sekunder,
side 4
24. juni 2024 kl. 17.01 i 6 minutter og 18 sekunder 24. juni 2024 kl. 17.43 i 23 minutter og 14 sekunder 24. juni 2024 kl. 22.19 i 10 minutter og 46 sekunder 24. juni 2024 kl. 22.42, i 7 minutter og 10 sekunder 24. juni 2024 kl. 22.49, i 10 minutter og 11 sekunder filmede deres samtaler, hvorunder Forurettede 2 udfører de i forhold 8 a nævnte seksuelle handlinger, hvilket er seksuelt materiale i kategori 2,
8. a.
straffelovens § 216, stk. 1 og stk. 2, jf. § 225 jf. til dels § 21, § 232, stk. 1, 2. led og § 231 - voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje til dels forsøg herpå og blufærdighedskrænkelse over for et barn under 15 år og grooming - ved på de i forhold 7 anførte tidspunkter formentligt fra sin bopæl Adresse i By 2, at have tvunget Forurettede 2, født den Dato 2 2011, der ikke havde samtykket heri, til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, idet tiltalte ved manipulation tvang hende til:
-at vise sin krop frem nøgen og i undertøj -at se flere billeder af hans erigerede lem -gentagende gange at røre sig i skridtet, -gentagene gange at røre sig på brysterne, -gentagende gange at stikke en og/eller flere finger op i skeden og anus og bevæge den/dem frem og tilbage,
-at får hende til at sutte på sine fingre efter hun havde haft fingrene oppe i skeden,
-at få hende til at vende sig om og sprede sine baller med hænderne,
-at formå hende til at stikke en genstand – deo eller hårlak – ind i sig selv, idet han skrev: ”stik bunden lidt ind i fissen nu, og vis det !!!!!!, SEND DIN FKN LUDER!!!, hvilket mislykkedes, da hun ikke ville,
-at formå hende til at stikken en genstand – en hårbørste – ind i sin mund og i sin skede, idet han skrev: ”sut den dybt” , ”håndtaget på børsten” og ”stik håndtaget op i fissen” , hvilket mislykkedes, da hun ikke ville,
-ligesom han sendte en film til hende hvor han onanerede og fik udløsning ud over sig,
samt gentagende gange at sende beskeder med seksuelt indhold, bl.a.:
-” skal du smage daddys sperm” -” Pisser dig i røven og kommer dig i fissen” -” stik 2 finger ind og gnid og send mere ind 1 video og støn og gør det helt ind!!”
side 5
-” skal jeg være hård og beskidt overfor dig” -” vis røven i doggystyle” -” vis dine bryster nu” , ”skynd dig min lille slavetøs” , -” så fucking send din lille luder” ”Nu” , -” shave lige det værste på fissen nu okai” , -” fattet din lille luder” -” vis røv hullet” ”NU!! -” du skal slik min røv når du sutter min pil og stikke din tunge ind i min røv så du rammer mit g punkt er det fattet kælling !!!”
-” ja og jeg vil stikke den hårdt ind i dit lille stramme fisse og kneppe dig hårdt og ikke vise nåde”
alt hvilket ligeledes var egnet til at krænke Forurettede 2's blufærdighed, samt ved på den ovenfor beskrevne måde, samt ved bl.a. i Snapchat beskeder at skrive:
-” send hurtigere og mere lys!!!” -” skal jeg straf dig hprdt” , ”du kan ikke sige nej” , ”fattet” -” tag dine airpods I og hold din kæft og lyt til hvad jeg siger fattet!!!!”
-” ærligt fucking lyt til mig i stedet for det der” , ” tag den når jeg fucking ringer”
-” tag nu den (telefonen) og gør hvad jeg siger” -” tag den når jeg fucking ringer” -” Du lukker kæften!!! Du min lille luder og du skal gøre som far siger er det fattet ind i dit lille fjæs!!”
-” hvorfor har du ikke lyst til at snakke normalt i opkald med mig. Det ville du hvis du elskede mig”
og ved fremendelse af gentagende snapbeskeder, systematisk og ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed at have opbygget en relation til Forurettede 2's med forsæt til at udsætte den pågældende for en seksualforbrydelse,
8.b. straffelovens § 216, stk. 1. 1. pkt. og stk. 2, jf. § 225 jf. til dels § 21, § 216, stk. 1 jf. § 225 jf. til dels § 21, § 232, stk. 1, til dels jf. 2. led og § 231 jf. til dels forsøg herpå - voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje til dels forsøg herpå og blufærdighedskrænkelse overfor barn under 15 år, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje til dels forsøg herpå og blufærdighedskrænkelse og grooming til dels forsøg derpå - ved i tiden mellem d. 18. juni 2024 og den 22. juli 2024 formentligt fra sin bopæl Adresse i By 2, at have tvunget utallige
side 6
uidentificerede danske og udenlandske piger med Snapchat konti, der var henholdsvis under 15 år og under 18 år, der ikke havde samtykket heri, til at udføre seksuelle handlinger på sig selv, idet tiltalte ved manipulation tvang eller forsøgte at tvinge dem til:
-at vise hele eller dele af deres kroppe frem nøgen og i undertøj -at røre sig i skridtet, -at stikke en og/eller flere finger op i skeden og anus og bevæge den/dem frem og tilbage,
-at sprede deres baller med hænderne, -at filme imens de tisser,
alt hvilket ligeledes var egnet til at krænke deres blufærdighed,
samt ved på den ovenfor beskrevne måde, ved bl.a. gentagende snapbeskeder, systematisk og ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed at have opbygget en relation til pigerne med forsæt til at udsætte dem for en seksualforbrydelse, hvilket i nogle tilfælde mislykkedes, da pigerne fattede mistanke,
10.a.
straffelovens § 236 stk. 1, nr. 4 jf. § 236, stk. 10, ved gentagende gange den 23. og den 24. juni 2024 fra ukendt sted via internettet igennem Snapchat, at have kontaktet Forurettede 2, uagtet han ved Vestre Landsrets dom af den 5. juli 2023, var blevet idømt et kontaktforbud, gældende i 1 år fra endelig dom, mod gennem internettet eller lignende system til spredning af information, at søge kontakt til børn og unge under 18 år.
10.b.
straffelovens § 236 stk. 1, nr. 4 jf. § 236, stk. 10, ved utallige gange i perioden fra den 20. juni 2024 til den 4. juli 2024 formentligt fra sin bopæl Adresse i By 2 via internettet igennem Snapchat, at have kontaktet unge danske og udenlandske piger i alderen 11-17 år, uagtet han ved Vestre Landsrets dom af den 5. juli 2023, var blevet idømt et kontaktforbud, gældende i 1 år fra endelig dom, mod gennem internettet eller lignende system til spredning af information, at søge kontakt til børn og unge under 18 år.
Påstande
Anklagemyndigheden har principalt nedlagt påstand om forvaring og subsidi-
side 7
ært nedlagt påstand om fængsel.
Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om tiltalte indtil videre meddeles forbud mod gennem internettet eller lignende system til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender tiltalte jf. straffelovens § 236, stk. 1, nr. 4 jf. stk. 5.
Anklagemyndigheden har endelig nedlagt påstand om konfiskation af Sam-sung Galaxy S24+ (koster 20) hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Tiltalte har nægtet sig skyldig i forhold 1, 3, 6 og 8a. Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 7 og 10a. I forhold 2 har tiltalte nægtet sig skyldig i over-trædelse af straffelovens § 235, stk. 2, men erkendt sig skyldig i § 264 a. I forhold 8b har tiltalte erkendt sig delvist skyldig. Tiltalte har herved bestridt at have kontaktet utallige piger.
Vedrørende video 2 (Person 1) har tiltalte er-kendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 1. led, vedrø-rende video 3 og 4 (Person 2) har tiltalte erkendt sig skyldig i over-trædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, vedrørende et enkelt videok-lip på få sekunder, og § 232, stk. 1, 1. led, vedrørende video 4 (Person 3) har til-talte erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, 2. pkt., jf. § 225, og § 232, stk. 1, 2. led, og vedrørende video 6 (Person 4) har tiltalte erkendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, jf. stk. 1, 2. led.
Tiltalte har i øvrigt nægtet sig skyldig i forholdet herunder i overtrædelse af straffelovens § 231. I forhold 10b har tiltalte erkendt sig del-vist skyldig, idet tiltalte har erkendt at have overtrådt kontaktforbuddet, dog ikke utallige gange.
Forurettede 1 har nedlagt påstand om, at tiltalte til Forurettede 1 skal betale 10.000 kr. i godtgørelse med rente efter er-statningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har taget bekræftende til genmæle over for erstatningskravet.
Forurettede 2 har nedlagt påstand om, at tiltalte til Forurettede 2 skal betale 10.000 kr. i godtgørelse med rente efter erstatningsansvarslovens § 16.
Tiltalte har taget bekræftende til genmæle over for erstatningskravet.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af tiltalte og af vidnerne Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4 og Vidne 5.
Tiltalte har forklaret, at han er 30 år gammel. Vidne 5 er hans bostøt-te. Han har kendt ham i 8 år. Vidne 5 hjælper med alt det basale såsom at la-
side 8
ve mad og huske aftaler. Han er ansat til 35 timer om ugen.
Før han blev varetægtsfængslet, boede han i By 2 i en akutbolig, som han havde fået gennem kommunen. Han har boet der siden 2020. Han boede ale-ne med sin kat. Hans mor har en Toyota Aygo, som han måtte låne en gang imellem.
Han har været førtidspensionist siden 2021, da han har nogle diagnoser. Han fik dagen til at gå med træning og aktivering. Han har taget omkring 60 kg på, mens han har siddet varetægtsfængslet. Han røg store mængder hash. Han gik ikke i skole. Han havde en normal døgnrytme, hvor han stod op kl. 9 eller kl. 10, og så tog han hen for at træne. Det var hver gang sammen med Vidne 5.
Han kunne ikke overskue at gøre det alene. Han brugte altid sin te-lefon, en Samsung 24 plus, til at være på Snapchat. Det var ikke en nyere te-lefon. Han brugte ikke Snapchat som hovedapp. Han brugte Discord, som er et snakkeprogram ligesom Messenger. Han oplyste koden til sin telefon til politiet.
Han blev anholdt ved sin lejlighed i By 3. Han havde hørt, at han havde få-et et kontaktforbud, så han ikke måtte kontakte nogen under 18 år. Det gjor-de han alligevel på Snapchat. Han ved ikke hvorfor. Politiet kom ikke og tjekkede hans telefon. Han var ikke opmærksom på det og tænkte ikke yder-ligere over det.
Tiltalte har om forhold 1 og 6, forklaret, at Forurettede 1 er en pige, som han mødte på Snapchat. Han husker ikke, hvornår eller hvordan han mødte hende. Han kendte hende ikke i forvejen.
Han har muligvis sendt omkring 3.000 venneanmodninger på Snapchat. Han har sendt ud til personer i alle aldre og af begge køn. Han havde lagt et pro-gram ned på telefonen, som kunne sende anmodninger ud.
Det er en tilfældighed, at han blev venner med Forurettede 1. Han har mødtes med hende en eller to gange. Han havde mødtes med hende en gang før den 23. juli 2024. Hun skrev på Snapchat, at hun var 18 år. Han stillede ikke spørgsmål til det. Han skrev også, at han var 18 år. De talte ikke om hendes skole, eller hvilken klasse, hun gik i. De snakkede om normale ting. Han hus-ker det ikke konkret. Han talte ikke mere med Forurettede 1 end med alle andre.
Han optog nogle videoer med Forurettede 1. Han ved ikke, hvorfor han gjorde det. Han havde ikke givet hende besked om det. Forurettede 1 fortalte ikke, hvor hun bo-ede. Han mødtes med hende ved en kirke. Han ved ikke, om det var i By 1. Han tastede det bare ind på Maps. De mødtes det samme sted begge gange. Han husker ikke, hvornår de mødtes første gang. De aftalte gensidigt, at de skulle mødes. Han ved ikke, hvorfor de ikke skulle mødes hjemme hos hende. Han sagde ikke, at de skulle mødes et andet sted. Hun har ikke nævnt noget om sin mor og far. Han husker ikke, at hun boede to forskellige steder,
side 9
hos henholdsvis sin mor og far.
De snakkede, da de mødtes i bilen første gang. Hun sad på passagersædet. Han husker ikke, hvor længe de var sammen, nok en time eller to. Der skete ikke andet. Hun fik en bluse af ham, som hun tog på i bilen. Hun spurgte selv, om hun måtte tage den på. Det var en grå hoodie med mærket Butter. Forurettede 1 havde den på i nogle af de videoer, han optog af hende.
De snakkede ikke om, hvornår han skulle have den tilbage. Efter de to timer kørte han hende vel hjem. Han husker det ikke rigtigt. De var ikke kærester. Han havde ikke lovet hende noget om, at de var kærester. Han husker ikke videoopta-gelsen den 19. juli 2024, hvor Forurettede 1 spurgte, om de var kærester. Det er en standardindstilling på telefonen, at man ikke kan høre ham, men man kan hø-re den anden.
Alle mennesker kan lave sådan en skærmoptagelse. Han ved ikke, hvorfor han lavede den.
Den 23. juli 2024 mødtes han med Forurettede 1 på parkeringspladsen. Han spurgte ikke Forurettede 1 om, hvor gammel hun var. Han husker ikke, om hun havde hans hoodie på. Han ved ikke, om de var kærester. De havde aftalt, at de skulle have sex. Det havde de skrevet om kort forinden. Han havde spurgt, om han skulle tage kondomer med. Det svarede hun ja til, så han havde kondomer med.
Det skete sådan, som det står i anklageskriftet, men det var gensidigt. Han husker ikke, hvor længe de sad i bilen, inden de havde sex. Han husker ikke, om han rørte hende, eller om de havde kysset, inden de havde sex. Det er længe siden.
Forurettede 1 sad på passagersædet. Han satte sig også over på passagersædet, og hun satte sig oven på ham. Hun havde tøj på. Hun tog kun bukserne af. Han havde lange hørbukser på og tog sin trøje af. Han husker ikke, om de snak-kede om, hvad der skulle ske i bilen. Han havde taget kondom på. Forurettede 1 gav ham oralsex. Han tvang hende ikke til det. Han havde ikke fat i hendes hår imens.
Hun sagde ikke: ”Stop, nej” , og ”det er en dårlig ide” . Han har ikke givet Forurettede 1 oralsex og har ikke forsøgt det. Han havde ikke samleje med hen-de, efter at han havde taget kondomet af. Forurettede 1 skubbede ham ikke væk, og han sagde ikke, at han måtte gøre det hårdere, hvis hun afviste ham. Han husker ikke at have stukket fingre op i hende.
Han blev ikke vred på hende, mens de sad i bilen. Der kom en kvinde. De tal-te om, hvorvidt det var Forurettede 1's mor. Han sad på førersædet, og Forurettede 1 sad på passagersædet. Han havde bukser på og ingen bluse. Kvinden gik hen mod bilen og tog sin mobil frem. Han syntes, at det var mærkeligt. Han går ud fra, at hun tog et billede.
Han spurgte Forurettede 1, om hendes mor havde krøllet hår, og Forurettede 1 sagde ja, og at han skulle køre væk. Så kørte han. Han kørte ikke vold-somt. Forurettede 1 gemte sig nede i fodenden ved passagersædet. Hun var i gang med at tage tøj på. Hun var selv hoppet derned. Han kørte, fordi Forurettede 1 sagde det. Han talte ikke med hendes mor. Han husker ikke, om han talte med
side 10
Forurettede 1, da de kørte. Han var forvirret over det hele.
Da de var kørt derfra, satte han Forurettede 1 af. Han husker ikke hvor. Det var et stykke derfra. Han spurgte, om han skulle køre hende ind til byen, men hun sagde, at det behøvede han ikke, og så satte han hende af ved en kirke. Han husker ikke, hvad klokken var. Så kørte han hjem til By 2. Han husker ik-ke at have ringet til nogen på vej hjem. Han tænkte, at det var lidt mærkeligt, men at han ikke havde gjort noget forkert. Han tænkte ikke, at der kunne være noget med Forurettede 1's alder eller andet.
Han var sammen med nogle kammerater på Aarhus Havn, indtil han blev an-holdt kl. 00.40. Han blev overrasket over, at politiet kom og anholdt ham. Han blev taget med til politistationen.
Han havde ikke hørt noget fra Forurettede 1 og skrev ikke til hende. Han husker ikke, at hun skrev til ham. Appen lukker automatisk ned, når skærmen bliver sluk-ket. På politistationen gik det så stærkt, at han ikke husker, hvad der skete.
Han ved ikke, om han og Forurettede 1 var kærester, da de mødtes i By 1 om af-tenen. Det er fordi, at det er halvandet år siden. Han tænkte ikke over, om det var rigtigt, at hun var 18 år. Han syntes, at det var mærkeligt, at han blev sigtet for voldtægt.
På Snapchat står der ikke alder, og der er ikke noget billede. Han sagde, at han var 18 år, fordi det følte han, at han var oppe i hovedet på det tidspunkt. Det var forskelligt, om han sagde, at han var 18 år. Han stoler på, hvad andre mennesker siger.
Han fik ikke udløsning i Forurettede 1. Han ved ikke hvorfor. Det varede max 3 se-kunder. Han kunne ikke mere på grund af noget medicin, som han fik.
Tiltalte blev foreholdt sin forklaring, afgivet i grundlovsforhøret, fil 1, side 4:
”På et tidspunkt under samlejet mistede han lysten. Han har måske spurgt pigen om, hvordan hendes mor så ud. Der var noget, som ikke helt var, som det skulle være. Der var nogle ting, som faldt på plads, og han havde herefter ikke samleje med hende. Han kørte fra stedet, da han så en, der formentlig var pigens mor. Han var så klar over, at en mor ikke leder efter en 18- årig pige".
Tiltalte har forklaret, at det er korrekt, at han allerede da tænkte, at der var et eller andet galt. Da han satte hende af, sagde hun: ”Rolig, du har ikke gjort noget galt” . Hun kunne mærke, at han var stresset. Han fokuserede på at kø-re bil og spurgte ikke, hvor gammel hun var.
Han parkerede med fronten af bilen ind mod et buskads, så han skulle bakke ud. Da han så kvinden, der tog et billede, bakkede han lige så stille. Hun var 15-20 meter derfra. Hun var ikke i nærheden af bilen, for så ville den have
side 11
skabt sig helt vildt. Han satte den derefter i første gear og kørte derfra. Vidne 1 var da 20-30 meter derfra. Han kan ikke genkende, at hun skulle springe til siden for at undgå at blive ramt af bilen.
På spørgsmål fra forsvareren, forklarede tiltalte, at han havde daglig kontakt med Vidne 5. Han havde også meget kontakt med sine kammerater. Han har mødt andre venner gennem Snapchat, som han ses med.
Hans relation til Forurettede 1 var flirtende. De flirtede med hinanden. Det var en al-mindelig relation til en pige, som han var interesseret i. Han husker ikke, hvem der tog initiativ til, at de skulle mødes.
Foreholdt fil 1, side 231-232, hvoraf fremgår følgende korrespondance den 23. juli 2024 kl. 10 mellem Profilnavn og Forurettede 1:
”Fra Profilnavn:” Har ik lyst til noget eller noget” Fra Profilnavn:” nogen” Fra Forurettede 1: ”Så du vil ikke være sammen? Fra Profilnavn: ”jojo” Fra Forurettede 1:” Idag?” Fra Forurettede 1: ”Men vi behøver ikke hvis du ik har lyst” ,
har tiltalte forklaret, at han ikke husker, om det handlede om dette møde, men det kunne det godt være.
Foreholdt fil 1, side 236-238, korrespondance samme dag kl. 11.19.59 hvor-af fremgår:
”Fra Forurettede 1: ”Har du noget du skal idag? Fra Profilnavn: ”Ja” Fra Forurettede 1: ”Og det er?” Fra Profilnavn: ”Være sammen med dig” Fra Forurettede 1:” Cuteeee” ",
har tiltalte forklaret, at det også er dette møde, de skriver om.
Foreholdt samme fil side 238- 240, korrespondance samme dag kl. 11.29.53, hvoraf fremgår:
”Fra Profilnavn :” Får vi brug for dem” Fra Forurettede 1:” Tag dem med smag” Fra Profilnavn: ” Vil du da smage dem når de sidder på mig?” Fra Forurettede 1: ”øhh jaa” Fra Profilnavn: ”Tager du dem også på mig” Fra Forurettede 1: ”Det kan du da selv men kan da godt være” ,
har tiltalte forklaret, at de skrev om kondomer i den samtale. Det var det, der
side 12
blev sendt et billede af.
Foreholdt samme fil, side 246, korrespondance samme dag kl. 14.56, hvoraf fremgår:
”Fra Profilnavn: ”shavede du dig selc” Fra Forurettede 1: ”øhhh betyder det noget?” ,
har tiltalte forklaret, at det var intimbarbering, han spurgte ind til. Det var hans opfattelse, at alt det, der skete i bilen, var noget, de begge ville. Forurettede 1 var presset, da hun var nede ved fodenden. Hun var ikke bange for ham, men for omgivelserne. Hun sagde, at han skulle køre, da hun så sin mor i bakka-meraet. Hun prøvede ikke på at komme i kontakt med sin mor, men gemte sig og sagde, at han skulle køre væk.
Det var hans opfattelse, at moren var 15-20 meter derfra. Man kan se alt, hvad der sker bag bilen i bakkameraet. Han ville have kunnet se, hvis han var tæt på noget. Bilen bippede ikke. Det ville den have gjort, hvis han var ved at køre ind i noget. Han havde ikke fornemmelsen af, at han var ved at bakke ind i noget. Han kiggede sig også tilbage.
Om forhold 2 og 3, har tiltalte forklaret, at Forurettede 1 ikke vidste, at han lavede skærmoptagelserne. Han erkender, at han har lavet de 4 optagelser. De hav-de virtuel sex med hinanden. Det var gensidigt. Da han talte med hende, var det fra Profilnavn. Det var den eneste profil, han talte med hende fra.
Det var gensidigt, hvem der fik ideen til de ting, der foregik. Han onanerede, imens Forurettede 1 gjorde ting ved sig selv. Hun havde lyst hele vejen igennem. Det var gensidigt, at hun skulle stikke fingre op i sig og også, at hun stak en bør-ste op. Der var ikke noget tvang. Han husker ikke, hvad der konkret skete, eller om han forsøgte at få hende til at stikke en større genstand op i sig. Han har ikke set videoerne fuldt ud.
Han tænkte ikke på noget tidspunkt på, hvad hendes alder var, og han sikre-de sig ikke, hvad hendes alder var. Forurettede 1 troede, at han var 18 år. Han følte ikke, at han var 29 år i hovedet.
En af videoerne, hvor de talte sammen via Snapchat, foregik i en skov. Han husker det ikke, men han har set det på videoen. Han tænker, at det var gen-sidigt, at de fandt på, at hun skulle sidde ude i en skov og gøre noget. Han har ikke tvunget hende til noget. Han har givet hende en bluse med fra deres første møde. Det var ikke for at være sikker på, at de skulle ses igen. Han har ikke manipuleret hende på nogen måde.
Om forhold 7 og 8a, har tiltalte forklaret, at han har brugt programmet til at sende de 3.057 venneanmodninger på 36 dage, som det fremgår på billedet, fil 1 side 250. Profilnavn er hans kontonavn. Det er noget, han har fundet på.
side 13
Han ved ikke, hvorfor der står Navn 1. Der burde stå hans fulde navn. Han har også selv sendt nogle venneanmodninger ud. Han ville gerne skrive med nogle flere. Han ville gerne have samtaler om gaming. Det hand-lede ikke hovedsageligt om sex. Det handlede om skydespil, Call of Duty, som han spillede meget. Det foregik fra en gamingcomputer.
Han kan se på videoen, at han også havde en pigeprofil under Navn 2. Han ved ikke hvorfor. Han husker det ikke synderligt. Det må have været ham, der styrede snapchatprofilerne på telefonen. Der var ikke andre, der havde adgang til hans telefon.
Han husker Forurettede 2.
Forevist fil 1, side 372, foto af Forurettede 2 fra hans skærm, har tiltalte forklaret, at hun udgav sig for at være 15 år. Det troede han på. Man kan se hans profil-billede i venstre øverste hjørne. Hun har enten sagt eller skrevet, at hun var 15 år. Det har hun gjort en gang. Han sagde, at han var 18 år. Han mødte hende på Snapchat ved, at de addede hinanden. Han husker ikke, hvem der sendte en anmodning til den anden. De kommunikerede om alt muligt for-skelligt.
Foreholdt, at han har optaget 7 videoer af Forurettede 2, har tiltalte forklaret, at hun ikke vidste, at han optog hende. Han spurgte ikke, om han måtte optage hen-de. Han regnede med, at hun var 15 år. De kommunikerede kun over snap-chat. Det var både ved at skrive og snakke. Foreholdt, at der var tale om en periode på lidt over 24 timer, forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvor tit de talte sammen. De mødtes ikke i virkeligheden.
Forevist foto af Forurettede 2 fil 1, side 386, har tiltalte forklaret, at han ikke har set det foto før. Han kan godt genkende hende. Hun ser yngre ud på det billede. Man kan manipulere med billeder på Snapchat ved at bruge filtre, så man kan komme til at se ung ud og omvendt. Han har aldrig selv brugt filter. Han hus-ker ikke, hvor mange dage, de skrev sammen. Han husker ikke, hvorfor de stoppede med at skrive sammen.
Forevist et screenshot fra video nr. 5, den 23. juni 2024, kl. 22.07 fra Profilnavn, har tiltalte forklaret, at man kan se, at han optager skærmen. En flamme emoji kaldes en streak på Snapchat. Den betyder, at man skriver sammen hver dag. Forurettede 2 havde ikke nogen streaks. Den går først i gang efter tre dage. Han skrev også med Person 5. Hun har heller ikke nogen streaks. Man kan miste den ved ikke at sende en snap hver dag. Person 6 havde han skrevet med i et år. Han havde heller ikke nogen streak.
Foreholdt, at der udover denne video er yderligere 6 skærmoptagelser fra den 24. juni 2024, har tiltalte forklaret, at han ikke husker denne dag.
Foreholdt, at den første optagelse er på 1 time 24 minutter 52 sekunder, har
side 14
tiltalte forklaret, at der nok har været en længere samtale i forvejen. Han skrev med Person 5 undervejs. Man kan se alle dem, som han snakkede med. Han kan ikke sige, hvorfor han begyndte at optage samtalen. Han husker ik-ke, at han gik ind og ud af optagelsen. Han tilføjede flere navne for at skrive med nogle flere.
Han vil ikke udtale sig om, hvad programmet hedder, som man kan få til at sende venneanmodninger for en. Ens score stiger, hvis man har mange følge-re. Det gør man for promovering.
Han skrev med Forurettede 2. Hun bad ham om at være hård. Hun var submissiv. Hun skrev det næsten lige i starten, da de begyndte den seksuelle samtale. Det betød, at hun gerne ville domineres.
Han kan godt genkende det, der er skrevet i anklageskriftet. Det lyder, som om han tvinger hende, men det gør han ikke. Det står også længere fremme i samtalen. Hun kunne godt lide at blive domineret. Det var ligesom en slags rollespil. Han husker ikke, at han bad hende om at gå ind på toilettet. De har også snakket sammen. Han husker ikke, at han bad hende om at mute sin te-lefon. Hvis han beder nogen om det, kan det være fordi, telefonen larmer. Det kan skyldes en systemfejl, eller at det er en gammel telefon. Han regnede med, at Forurettede 2 var 15 år. Han har ikke tvunget hende til noget.
Han husker ikke videoerne. Han bad hende om at skynde sig, fordi hun tændte på undertrykkelse. Det har hun sagt, og hun har også skrevet, at han skulle være hårdere. Han tænkte ikke, at det var en meget ung pige. Man er forskelligt udviklet. Han så hende uden tøj på. Han tænkte ikke yderligere over hendes alder.
Han husker ikke, om han bad hende om at barbere sig, el-ler om han har bedt hende om at tage en hårbørste eller en anden ting og put-te op i sig selv. Han erkender, at det, der er beskrevet, er sket, men det var gensidigt. Han husker ikke, om han skrev med andre piger undervejs. Han har højst sandsynligt sendt et billede af sit lem, hvis hun har bedt om det.
Han har slettet samtalerne, da man kan skrive med for mange ad gangen. Han ved ikke, hvorfor han har slettet den samtale, der har været, når han har skre-vet videre med dem. Hvis han sletter samtalen på sin telefon, er den stadig på den andens telefon.
Han og Forurettede 2 var ikke kærester. Det var en flirt. Hun fortalte, at hun havde gang i flere. Det havde han højst sandsynligt også. Han husker det ikke. Han skrev ikke med andre konkret om sex.
Forevist foto fra video fra den 24. juni 2024, kl. 22.19, hvor Forurettede 2 skrev, at hun var blevet dårlig, har tiltalte forklaret, at han ikke husker, at han blev ved med at skrive til hende om sex. Han husker ikke, om Profilnavn var en ny profil.
side 15
Forevist foto fra video fra den 24. juni 2024 kl. 22.49, har tiltalte forklaret, at det var ham. Han har ikke lavet bitmojien. Den kommer frem ved, at man ta-ger et billede af sig selv. Der står den 13. marts. Det var en ret ny profil. Scoren afhænger af, hvor aktiv man er, og hvor meget man skriver. Han hus-ker ikke, hvorfor han havde en ny profil. Han husker ikke, om han er blevet blokeret på Snapchat. Han ved godt, at man kan blive blokeret. Han havde kontaktforbud, da han skrev med Forurettede 2.
Forevist video 5 fra den 23. juni kl. 22.15 (7.49 minutter inde i videoen), hvor det fremgår, at han spørger, om han skal være hård, og Forurettede 2 svarer, at han skal være meget hård, har tiltalte forklaret, at det var sådan, hun bad om det. Der var ikke noget tvang over det overhovedet.
Tiltalte har om forhold 8b forklaret, at han kan erkende, at han har skrevet med de 4 brugernavne, Person 2, Person 1, Person 3 og Person 4.
Han kan ikke erkende at have skrevet med utallige. Han har talt med både danske og udenlandske piger på Snapchat, og også fra en pigesnapprofil. Han har også udgivet sig for at være en pige. Han ved ikke, hvorfor han skrev med den amerikanske pige Person 7.
Forevist foto fra video 1, Person 2, har tiltalte forklaret, at han ikke ved, hvor gammel pigen er.
IMVU er en platform til spil. Han har ikke givet coins til nogen piger. Han har ikke skrevet, at de kunne få credits, uden at de har fået det. Han har skre-vet, at han kunne give dem VIP-adgang. Han har deltaget i gruppen ”Girls only 11-14 år” for piger mellem 11 og 14 år. Han ved ikke, hvad han skulle der. Han ved ikke, hvorfor han skrev, at han var 11 år og søgte venner.
Han ved ikke, hvorfor han kiggede på pigens profil, eller hvorfor han skrev, at hun var pretty. Han skrev ikke, at han var en mand på 29 år. Han gav hende 1,3 mio. credits og 275.000 coins. Det koster ikke noget. Han husker ikke, hvorfor han gav dem til hende. Han gav hende ikke bitcoins og VIP-adgang. Han husker det ikke. Han ved ikke, hvorfor han har spurgt, om hun var ale-ne.
Han har højst sandsynligt været meget skæv. Han husker ikke, hvornår han anmodede om at komme med i gruppen, eller hvorfor han ville med i gruppen. Han ved ikke, hvorfor han skrev ”I’m 11” og ”Need firend”
Han ved ikke, hvorfor han skrev ”okai luck the door okai” til Person 7.
Han husker ikke, at han har skrevet med en pige, der var på et toilet, hvor hun tissede. Det betyder noget, hvem han skrev med. Han husker ikke, at han bad hende om at tisse foran sig. Han husker ikke, at han skrev fra en pige-konto med pigeemojis. Han har nok lavet den om, fra da han skrev i Girls on-ly - gruppen.
Han ved ikke, om pigeemojien var venner med hans Profilnavn emoji. Han ved
side 16
ikke, hvem Person 1 er. Det er ikke rigtigt, at han ikke gemte videoen. Han sendte nogle credits. Han husker ikke, om de skrev, om de skulle være pige-kærester, eller om han fik hende til at tage tøjet af.
Person 3 husker han ikke. Han husker ikke, at han skrev fra en pigekonto, der hed Navn 2. Han husker ikke, at han fra en pigekonto skrev, at hun skulle være venner med pigeemoijiens stedbror, Profilnavn, og at han skrev, at hun skulle være god ved hendes stedbror Profilnavn, da han havde mistet sin far for 14 da-ge siden. Han husker ikke, at han skrev, at han græd i real life, eller om han spurgte, om hun var nøgen, og om han skrev, at hun skulle tage tøjet af.
Han ved ikke, hvorfor han brugte pigesnaps. Han ved ikke, om det var for at få dem til at vise sig nøgne. Han ved ikke, hvad han får ud af at foregive, at han er en pige.
Forevist foto fra video 6, den 20. juni 2024 kl. 03.00, har tiltalte forklaret, at han har givet hende 1,3 mio. credits. Han har ikke givet hende VIP. Han ved ikke, om han har sendt et billede af sit lem. Han husker ikke, om hun spurgte, om han ikke var en pige. Det var ikke rigtigt, at han ikke gemte billederne. Han husker ikke, at hun skrev, at hun var 13 år. Han husker ikke, at han har skrevet, at hun skulle skrive til hans drengeemoji. Han ved ikke, hvorfor han skrev med dem. Han havde kontaktforbud på det tidspunkt.
Han bestrider ikke, at det er ham, der har skrevet med disse piger, og at han har overtrådt kontaktforbuddet. Han husker det bare ikke.
Han var på det tidspunkt også medicineret, men det hjalp ikke tilstrækkeligt. Medicinen betød, at han ikke kunne få rejsning, men han havde stadig lyst. Han var på det tidspunkt meget skæv af hash. Det var selvmedicinering, der fik ham til at slappe af. Han ved ikke, hvorfor han gjorde det. Det var måske på grund af stress. Han husker ikke, om der var noget særligt på det tids-punkt, men hans hashforbrug tog til.
Han får nu noget andet seksualmedicin, som fjerner lysten. Han tager det en gang hver tredje uge. Han skal selv ville det for, at det kan fuldføres. Han får den stærkeste medicin inden kemisk kastration. Han vil gerne tage imod den behandling, han kan få. Han er blevet behandlet nu i 1½ år.
Han var også dengang på lægeordineret medicin, men det hjalp ikke. Han har aldrig nægtet at tage den medicin, han har fået ordineret.
Vidne 1 har om forhold 1 og 6 forklaret, at hun er mor til Forurettede 1. Den 23. juli 2024 skulle Forurettede 1 hjem til en veninde. Hun gik selv derop. Efter lidt tid ringede hun til Forurettede 1 for at aftale, hvornår hun skulle hente hende. Forurettede 1 tog ikke telefon-en og ringede ikke tilbage. Hun ringede 8-10 gange og tænkte, at det var un-derligt, at hun ikke tog den. Hun skrev til venindens mor, som skrev tilbage,
side 17
at de var blevet forsinket og var på vej hjem. Hun tænkte, at der var noget galt og kørte op til veninden, hvor hun gik rundt om huset for at se, om Forurettede 1 var der, men Forurettede 1 var der ikke. Det var nok omkring kl. 19. Hun ringede til sin eksmand og sagde, at han var nødt til at finde hende på ”find my iPhone” . Hun sad i sin bil og ventede imens.
Hendes eksmand skrev, at hendes sidste lokation var på ”bakken” , som er Vej i By 1. Hun tænkte, at Forurettede 1 måske var gået en lidt længere tur og kørte derop. Der er en discgolfbane med en sti rundt om. Hun så, at der holdt en hvid bil. Hun parkerede sin bil. Hun gik ud ad stien og kom ret tæt på den hvide bil, som hun gik forbi. Hun så en mand i bar overkrop på førersædet.
Hun blev lidt overrasket, da hun syntes, at det var lidt friskt. Hun gik videre, men vendte sig om, og så kunne hun se to arme, der rakte op med håndfladerne forrest, som for at stemme imod. Hun kunne kun se armene, men hun var ikke i tvivl om, at det var Forurettede 1. Hun tænkte, ”Fuck – han har mit barn” , og at hun var nødt til at gøre noget. Hun talte da med sin kæreste.
Hun gik tilbage til sin bil forbi den hvide bil. Hun vinkede til manden, da hun havde brug for at vise, at hun havde set ham. Hun gik så rundt om bilen og tog et foto af nummerpla-den med sin telefon. Så satte han bilen i bakgear, og hun måtte springe til si-den for ikke at blive ramt. Hun kiggede ind i bilen og kunne se Forurettede 1's grå sweatpants og trøje, som lå på sædet. Hun så manden, der nu havde t-shirt på.
Han bakkede ud på asfaltvejen og satte bilen i gear, og kørte ud på vejen. Så gik hun i panik. Hun ringede til sin eksmand og sin kæreste, da hun ikke selv turde køre efter ham. Så kørte hun hjem og ringede til politiet. Kl. 19.55 sendte hendes eksmand en lokation om, at Forurettede 1's telefon var ved Kirke. Hendes kæreste fandt kort efter Forurettede 1 ved Kirke, hvor hun sad og rodede i nogle sten.
Da Forurettede 1 kom tilbage, stod der to forældre, der var voldsomt bekymrede. Forurettede 1 græd voldsomt, og hun græd også selv, men hun var også meget prak-tisk. Hun følte, at Forurettede 1 skulle hjælpes videre og sagde, at de havde en aftale ved politiet. Hun og hendes eksmand kørte med Forurettede 1 ind til politiet efter 10 minutter. Forurettede 1 sad på bagsædet. De talte ikke om, hvad der var sket.
Forurettede 1 blev ved med at sige, at det ikke var sjovt, og at hun sagde stop, men at det også var synd for ham, for han var kun 17 år. Hun tror ikke, at Forurettede 1 sagde andet. Hun tror, at Forurettede 1 var i chok over det, der var sket. De var nok alle lidt i chok. Køreturen tog omkring 22 minutter.
Hun havde øjenkontakt med manden, da hun gik forbi bilen, og da hun gik tilbage og vinkede til ham, havde hun med 100% sikkerhed øjenkontakt med ham. Han så ikke glad ud. Hun så ikke, om vinduerne var rullede ned, men hun tror det ikke.
Hun stod med sin mobiltelefon og tog et billede mod bilen. Solen var imod, så hun skulle være sikker på, at man kunne se tallene. Bilen blev sat i bakge-ar. Hun stod på den eneste vej ud fra pladsen, og hun tænkte, at han selvføl-gelig ville bremse, men det gjorde han ikke. Hun stod måske 5 meter bag bil-en. Hun sprang for ikke at blive ramt. Hvis ikke, hun var sprunget til side,
side 18
ville han have kørt hende ned.
Forurettede 1 skulle i 7. klasse efter sommerferien. De var lige gået på ferie. Hun havde ikke lagt mærke til, at der havde været noget særligt. Forurettede 1 stod lidt senere op og gik senere i seng. Hun opdagede ikke, at der var noget, der var anderledes, da de unge mennesker snapper rigtigt meget. Hun er selv på Snapchat og havde Forurettede 1 som ven. Hun er ikke sikker på, at de var på snap-kortet dengang.
Forurettede 1 har nu allerflest rigtigt gode dage. Hun har været i Børnehus til samtaler og har været til psykolog og har fået en mentor i kommunen. I 7. klasse havde hun rigtigt meget fravær som udslag på det, der var sket. Hun er blevet mindre social, og i starten havde hun hele tiden brug for at vide, hvor vidnet var, for eksempel, når de var ude at handle.
Hun reagerer vold-somt på kraftig mandeparfume og biler, der kører hurtigt. Hun har svært ved at blive rørt ved, hvis man for eksempel rører hende ved nakken. Hun og Forurettede 1 har aftalt, at episoden ikke skal have lov til at definere, hvem hun er eller vil blive, og det holder de fast i.
Foreholdt vidnets forklaring til politiet den 23. juli ca. kl. 21.10-21.15, fil 1, side 66, hvoraf fremgår:
”Hun kunne se, at der sad en mand i bilen uden tøj på. Hun kunne lige-ledes se nogle ben. Disse ben kunne ikke være mandens, da han ikke vendte sådan i bilen” ,
har hun forklaret, at hun kunne se, at det var en mand med bar overkrop. Hun var ikke i tvivl om, at det var en veltrænet mand. Hun tænkte, at det var en dreng, da han havde et meget ungt ansigt. Hun er ret sikker på, at hun har sagt, at hun så nogle arme. Hun ved ikke, hvorfor betjenten har skrevet ben.
Foreholdt vidnets forklaring til politiet, fil 1, side 66, hvoraf fremgår:
”Pludselig begyndte bilen at bakke meget hurtigt derfra, og den kørte fra stedet. Kort tid efter var Forurettede 1's telefon at finde i By 4 via ”Find my iPhone.” Forurettede 1 blev afhentet i By 4 af afhørtes kæreste” ,
har hun forklaret, at hun fortalte præcis det samme, som hun nu har fortalt, og at hun kunne se tøjet på passagersædet. Hun fortalte også betjenten, at hun var ved at blive ramt af bilen på det tidspunkt. Da hun kom ind på politi-stationen, vidste hun ikke, hvad der var sket i bilen, så det, der fyldte for hen-de var, at han var kørt med Forurettede 1 i bilen, og at hun var væk i 20 minutter.
Vidne 2 har forklaret om forhold 1 og 6, at han er far til Forurettede 1.
Den 23. juli 2024 var han på vej til Herning, da hans ekskone Vidne 1 ringede til
side 19
ham. Hun spurgte, om han kunne se på ”Find min iPhone” , hvor Forurettede 1 var. Det havde hun ikke gjort før. Vidne 1 var måske en smule bekymret. Der var nogle ting, der ikke hang sammen. Han sagde til hende, at det kunne han ikke se, og at hun nok bare var ude at gå. Da han kom til Herning, tænkte han på, om han kunne logge ind på en anden måde, og det lykkedes så.
Han kunne se, hvor telefonen var og tog et skærmbillede, som han sendte til Vidne 1. Som han husker det, kørte Vidne 1 derhen. Hun ringede så til ham igen og sagde, at hun ikke kunne se Forurettede 1 nogen steder, men at der holdt en hvid bil. Så blev han selv bekymret og kørte mod By 1. Hans familie blev så på stationen, hvor han kunne hente dem senere. Turen dertil varede omkring 20-25 minut-ter.
Han havde bedt Vidne 1 om at tage et billede af bilen, og da han kørte tilba-ge mod By 1, fortalte Vidne 1 at hun havde fået taget et billede og hun for-talte, at bilen var kørt, og at hun var sikker på, at Forurettede 1 var med i bilen.
Han var da på vejen mellem Herning og By 1. Han så ofte på sin telefon for at se, om der kom en opdatering på ”Find min iPhone” , og det gjorde der til sidst, da han var tæt på By 1. Den viste, at hendes telefon var tæt på Kirke. Han sendte et skærmbillede til Vidne 1, og Person 8 kørte ud for at hente Forurettede 1.
Han satte selv efter en bil, som kørte ned mod By 5, men vendte om, da han kunne se, at det ikke var den rigtige nummerplade. Han kørte så tilbage til Vidne 1, og efter lidt tid kom Forurettede 1 og Person 8. Forurettede 1 kom ind og var helt tom i blikket. Han kunne godt se, at der var noget galt. Han tænkte, at nu ville han bare omfavne hende og ikke blive sur. Han krammede hende i lang tid.
Forurettede 1 var helt paf til at starte med og sagde ingenting. Han havde ikke talt med po-litiet, men det havde Vidne 1. Politiet ringede igen til Vidne 1, og de aftalte, at de skulle komme ind på stationen. Forurettede 1 havde ikke sagt noget om, hvad der var sket. De kørte sammen ind på stationen.
Da Vidne 1 sagde, at de skulle derind, sagde Forurettede 1 noget med: ”Hvad med ham?” Det var hans indtryk, at hun ikke ønskede, at de skulle derind, hvis der skete noget med ham.
Episoden har ændret Forurettede 1's måde at være på. Hun har stadig nogle triggere, hvor der opstår nogle situationer, hvor hun får det rigtigt dårligt. Det har no-get med mænd at gøre, hvis de siger noget højt eller fast, eller lægger en hånd på skulderen. Der er vist også noget med nogle dufte. Han ser hende desværre ikke så meget. Det har noget at gøre med, at han er en mand. Så-dan var det ikke før.
Han husker ikke, om han havde en Snapchat konto. Han er ikke god til soci-ale medier. Et par måneder før sommerferien, havde han og Vidne 1 en snak med Forurettede 1, da de kunne se, at hun havde meget aktivitet på de sociale medi-er. De fik aftalt nogle rammer for det og satte tidsbegrænsning på, da de var bekymrede for det, og hun kunne godt selv se, at det var for meget. Han op-levede det som en rigtigt god snak. Det var mest om brugen af snapchat og ikke om at sende billeder.
side 20
Forurettede 1 var hos ham i ugen op til den 23. juli. Som han husker det, havde de været i Tyskland på ferie. Det var en dejlig uge. Han lagde ikke mærke til, at hun var særligt meget på sit værelse i den uge.
Da han kørte mod By 1, var han i forbindelse med Vidne 1 meget af tiden. De ventede på, at der skulle komme en opdatering. De var i kontakt lige ef-ter, at bilen kørte. Vidne 1 nævnte, at bilen kørte meget hurtigt, og at hun måtte hoppe til siden. Han var ikke til stede, da Vidne 1 blev afhørt. De var derinde, da politiet snakkede med Forurettede 1, men han husker ikke, at de snakkede med Vidne 1. Det gik meget stille med at få nogle svar ud af Forurettede 1.
Vidne 3 har om forhold 7 og 8a forklaret, at hun er mor til Forurettede 2. Forurettede 2 er ikke blevet videoafhørt. Forevist fil 1, side 372, et skærmopkald, har hun forklaret, at hun kan se, at det er Forurettede 2, som er på sit værelse. Hun har sendt billedet, fil 1, side 386, hvor Forurettede 2 står foran deres hus. Hun er på dette foto 13 år.
Hun blev ringet op af en betjent på Forurettede 2's fødselsdag den Dato 2 2024. Hun var på arbejde. Hun blev meget påvirket af opkaldet. Betjenten spurgte hende, om Forurettede 2 var på Snap-chat. Han sagde, at han havde set nogle billeder. Han havde anmodet Snap-chat om at få at vide, hvem der havde sendt dem, og at han havde fået at vi-de, at de kom fra Forurettede 2.
Det var ikke noget, som Forurettede 2 havde fortalt om.
Den 23. juni har de altid stor Sankthansfest. De er altid hjemme. Det var en mandag. Det er almindeligt, at Forurettede 2 er på sin telefon, når hun er kommet hjem fra skole og er alene hjemme. De havde talt om Snapchat, hvor hun havde kontakt med veninderne. De brugte ikke snapkort. Hun talte med Forurettede 2 om, at der var denne sag. Forurettede 2 gik i 6. klasse.
Hun spillede håndbold to gange om ugen og var hjælpetræner. Hun var aktiv og med godt humør. Ef-ter denne sag blev de meget opmærksomme på Forurettede 2's brug af sociale medier, og de talte med hende om, at der aldrig er noget, der er farligt at fortælle til dem.
Vidne 5 har forklaret, at han er støtteperson for tiltalte. Han lærte ham at kende i 2018, hvor de ringede fra Ungecenteret i Aarhus, da han var ekstern mentor for jobcenteret. De spurgte, om han ville være mentor for en, som havde et misbrug og nogle udfordringer. I starten skulle tiltalte hjæl-pes ind på et bosted, som han er berettiget til. Han kom ind i By 1, men på grund af misbrug blev han flyttet.
I starten af 2020 kom han med i et pro-jekt, hvor han kom i egen bolig, og så blev han støtteperson med 35 timer u-gentlig kun for tiltalte. Tiltaltes forældre har styret hans økonomi. Han skulle hjælpe ham med at komme op, spise, få medicin, og passe aftaler med lægen mv. De trænede sammen, gik lange ture, roede havkajak og var aktive sam-men.
Tiltalte har et stort behov for, at han er der for ham. Der er ikke så mange andre. Han har måske også oplevet, at folk er forsvundet, hvis der har været noget. Tiltalte har også gamet og været på sociale medier. Det har han ikke
side 21
været inde over, da han ikke har forstand på det.
Tiltalte har haft et misbrug siden 2018. Han har været i misbrugsbehandling i 2020-2021. Behandlingen gik fint, og han fik det fuldført. Han havde en lang periode uden misbrug, hvor han trænede og gik lange ture. Så var der en epi-sode med tiltaltes farfar, og så startede tiltalte igen. Der har været korte peri-oder med misbrug, hvis noget er gået ham på. Hvis han har røget, gider han ikke at stå op om morgenen og vil bare sidde og kigge i en skærm.
I juli 2024 var det en svær tid. Vidnets bror var i et sygdomsforløb, så tiltalte og han snakkede bare sammen på telefonen, og han var der ikke så meget, som han plejede.
De seneste 6-7 måneder er der sket en kæmpe udvikling. Tiltalte er meget mere til stede og kan nemmere fastholdes i en samtale. Tidligere kunne man stort ikke føre en samtale med ham. Tiltalte har hele tiden vidst, at han har et lavt funktionsniveau. Han tager imod hjælp og vil gerne lære og har også al-tid taget sin medicin. Tiltalte er i gang med at planlægge, hvordan behandlin-gen skal foregå, hvis han bliver sat i fængsel. Han siger, at de bare kan kom-me med det, der virker.
Vidne 4 har forklaret, at han har været hovedefterforsk-er på denne sag. Han var med til videoafhøringen af Forurettede 1. Han har undersøgt Forurettede 1's telefon og tiltaltes telefon. I tiltaltes telefon var der en masse skær-moptagelser i galleriet. Han har set alle 65 skærmoptagelser igennem. Der blev fundet optagelser af opkald på Snapchat, som normalt ikke bliver opta-get, men man kan installere et program på telefonen, så opkaldene bliver op-taget.
Foreholdt en rapport, fil 1, side 332, hvoraf fremgår, at der var installeret Snapchat på telefonen, har han forklaret, at der også har været andre apps, som der altid er på en telefon. Optagelserne blev udlæst. Man kunne se, at tiltalte loggede ind og ud af kontakterne. Han havde kontakt med mange.
Foreholdt et skema, fil 1, side 250-251, har han forklaret, at han fandt ud af, at tiltalte har sendt mere end 3000 venneanmodninger. En pending request er en venneanmodning, der endnu ikke er accepteret. Han har set optagelserne igennem, og han har skrevet en rapport om det, fil 1 side 332. Han har oplys-ningerne om aldre og køn fra udlæsningen. Han har optalt, at tiltalte havde lavet 3077 venneanmodninger.
Det er det, som man kan se i skemaet i fil 1 på side 250 . Systemet laver en fordobling. Det er derfor, at der står 6154 i skemaet. Han kender ikke et program, der kan lave venneanmodninger, og han har ikke fundet et sådant program i tiltaltes telefon. Tiltalte har selv sendt disse anmodninger. Han har set en video, hvor tiltalte over ganske kort tid har lavet 20 venneanmodninger.
Han fandt Forurettede 2's identitet via Snapchat og et te-lefonnummer på Forurettede 2's mor. Han har prøvet at identificere de andre piger.
side 22
De fleste var amerikanske, hvilket gjorde det svært at identificere dem. Fra profilen, som tiltalte brugte over for de amerikanske piger, udgav han sig for at være en noget yngre pige, og fra en anden profil var han en dreng på om-kring 17 år. Han lovede de amerikanske piger at give dem VIP-adgang.
Foreholdt et læsbart udtræk af snapchat data, fil 1, side 353, forklarede han, at der ikke findes mange snaps, da det fungerer sådan, at man tager et billede som gemmes, når man vil skrive til en ven. Billedet forsvinder, når man går ud af samtalen og kan ikke genskabes, medmindre man har taget et screens-hot eller trykket ”gem” på den.
Af Cellebriteskemaet, fil 1 side 214, kan man på side 215 se, at der har været korrespondance mellem Profilnavn og Forurettede 1 i perioden fra den 17. til den 23. ju-li 2024, men man kan ikke se korrespondancen. Den kan bruges til at se, hvor længe man har været venner, og at man har haft en eller anden korres-pondance. Man kan for eksempel se, at der har været et attachment i det grønne felt.
Man kan ikke se, hvad det er, kun at der er sendt noget. Der er ikke fundet andre samtaler. De piger, der har været i den anden ende, kunne ikke se, at det blev optaget. Man kan ikke optage i Snapchat, men der kan tages et screenshot. Hvis man optager fra en android telefon til en iPhone, kan det ikke ses af den anden part.
Det var et overvældende materiale, da de kom i gang, da de kunne blive ved med at grave, men et sted skal man stop-pe.
En videoafhøring af Forurettede 1 er afspillet under hovedfor-handlingen.
En anmeldelsesrapport af 23. juli 2024, side 54-58, en rapport udfindelse af gerningsmand, side 68, en anholdelsesrapport side 69-70, en rapport sikring af effekter fra sig´s bil, side 72. billeder af Forurettede 1, side 75-76, en rapport un-dersøgelse af sigtedes bil, side 92-94, en fotorapport med billeder af tiltaltes bil, side 99-104, en personundersøgelse af tiltalte af 25. juli 2024, side 106-108 og 111, og en personundersøgelse af Forurettede 1 af 25. juli 2024, side 112-114, er helt eller delvist benyttet som bevismidler (forhold 1, 2 og 3).
Et Cellebriteskema med udlæsninger fra Forurettede 1's telefon af en korrespondance og oplysninger om sendte billeder og opkald fra den 17. til den 23. juli 2024 mellem Forurettede 1 og tiltalte (Profilnavn), side 214-247, fil 1, er benyttet som bevismidler (forhold 1, 2 og 3).
En video optaget den 19. juli 2024 fra kl. 18.29, en video optaget den 19. juli 2024 fra kl. 23.37, en video optaget den 20. juli 2024 fra kl. 22.53 og en vi-deo optaget den 22. juli 2024 fra kl. 19.54 er afspillet under hovedforhand-lingen (forhold 2, 3 og 1 - Forurettede 1).
side 23
En video nr. 5 optaget den 23. juni 2024 fra kl. 22.07, en video optaget den 24. juni 2024 fra kl. 13.00, en video optaget den 24. juni 2024 fra kl. 17.01, en video optaget den 24. juni 2024 fra kl. 17.43, en video optaget den 24. ju-ni 2024 fra kl. 22.19, en video optaget den 24. juni 2024 fra kl. 22.42, og vi-deo optaget den 24. juni 2024 fra kl. 22.49, er afspillet under hovedforhand-lingen (forhold 7, 8 a og 8 b samt 10 a og 10 b - Forurettede 2 og andre).
Et stillbillede af Forurettede 2 fra videoen af 24. juni 2024 fra kl. 17.43 (kl. 17.59), side 372, og et billede af Forurettede 2 optaget den 27. september 2024 i rapport om foto af hende indsendt af mor, side 386, alle fil 1, er benyttet som bevismidler (forhold 7, 8a og 10a).
En video nr. 1 optaget den 18. juni 2024 fra kl. 2.17, en video nr. 3 optaget den 18. juni 2024 fra kl. 22.25 (Person 2), en video nr. 2 optaget den 20. juni 2024 fra kl. 14.46 (Person 1), en video nr. 4 optaget den 21. juni 2024 fra kl. 11.56 (Person 3 og i mindre omfang Person 2), og en video nr. 6 optaget den 20. juli 2024 fra kl. 03.29 (Person 4) er afspillet under hovedforhand-lingen (forhold 8 b og 10 b).
En fotomappe vedrørende en Snapchat samtale med udenlandsk pige 3 (Person 2), side 280-289, en fotomappe vedrørende en Snapchat samtale med udenlandsk pige 2 (Person 1), side 263-279, og en fotomappe ved-rørende en Snapchat samtale med udenlandsk pige 4 (Person 3 og i mindre om-fang Person 2), side 290-313, alle fil 1, er benyttet som bevismidler (forhold 8 b og 10 b).
Et Cellbriteskema med udlæsninger fra tiltaltes telefon af en korrespondance 23. juli 2024 mellem tiltalte og Person 5, side 165 og 168, en korrespondance den 22. juli 2024 mellem Person 9 og tiltalte, side 169-186, en korres-pondance den 20. juli 2024 mellem Person 10 og tiltalte, side 187, en korrespon-dance den 20. 21. og 25. juli 2024 mellem Person 11 og tiltalte, side 188-195, en korrespondance den 5. juli 2024 mellem Person 12 og tiltalte 195-197, en korres-pondance den 5. juli 2024 mellem Person 13, side 198, en korrespondan-ce den 4. og 9. juli 2024 mellem Person 14 og tiltalte, side 198-201, en korres-pondance den 3.,9. og 19. juli 2024 mellem Person 15 og tiltalte 201-204, og en korrespondance den 1. og 9 juli 2024 mellem Person 16 og tiltalte, side 204, samt tiltaltes pigeprofil Navn 2, side 325, tiltaltes profiler, side 326, en rapport om ransagning af tiltaltes telefon, side 332-333, og en opgørelse over tiltaltes venneanmodninger på Snapchat, side 250-251, alle fil 1, er benyttet som be-vismidler (forhold 8 b og 10 b).
Dørene har været lukket under afspilningen af videoafhøringen af Forurettede 1 og videooptagelserne, bortset fra under afspilningen af vi-deo 1.
side 24
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i dag er blevet mere rolig. Han fik det navnlig meget bedre, da han blev flyttet fra Vejle arrest til Odense arrest i februar 2025. Den medicinske behandling har hjulpet ham meget. Han har ikke længere påtrængende tanker om sex. Han er blevet lovet intensiv behandling, og han vil gerne fortsætte behandlingen, når han bliver løsladt.
Tiltalte er tidligere straffet
vedbødevedtagelse den 22. december 2017 med en bøde på 1.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 232, jf. § 21.
vedbødevedtagelse den 22. august 2018 med en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af straffelovens § 232, jf. § 89.
veddom af 5. juli 2023 med fængsel i 6 måneder og forbud mod gennem
internettet eller lignende system til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år i medfør af straffelovens § 236, stk. 1, nr. 4, jf. dagældende § 236, stk. 4, indtil den 5. juli 2024 for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 232, jf. til dels § 21, og § 235, stk. 2. Tiltalte blev prøveløsladt den 24. januar 2024 med en prøvetid indtil den 24. januar 2026 og en reststraf på 61 dage.
veddom af 29. august 2023 med fængsel i 60 dage betinget med en prøve-
tid indtil den 12. september 2024 og konfiskation for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, jf. § 21, og § 232, stk. 1, jf. § 21, jf. § 89.
Overlæge har den 2. september 2024 udarbejdet en retspsykiatrisk erklæring og den 24. januar 2025 udarbejdet en supplerende retspsykiatrisk erklæring. I den supplerende erklæringen hedder det blandt andet:
"Konklusion
Tiltalte findes herefter uden sikre tegn til organisk hjerneli-delse eller dementiel tilstand. Der er ikke mistanke om sygdomme in-denfor den epileptiforme sygdomskategori.
Han er tidligere psykologisk testet med en begavelse i nedre del af nor-malområdet svarende til inferioritas og angiveligt med en IQ-værdi 73. Han er præget af kognitive deficits, koncentrationsbesvær, impulsivitet samt svigtende eksekutivfunktioner med manglende overblik, planlæg-ning etc.
Han er tilsyneladende ikke i stand til at klare sig selv, idet han har mas-siv mangel på sociale færdigheder, herunder almindelig husførelse, ind-
side 25
køb etc. Han er tildelt kommunal mentor nu gennem 7 år og har boet alene i lejet lejlighed indtil varetægtsfængslingen.
Han er lidende af afhængighedssyndrom med episodisk misbrug pri-mært af cannabis og muligvis periodisk af centralstimulantia og tidlige-re alkohol i begrænsede mængder. Han har dog ikke anvendt rusmidler i forbindelse med varetægtsfængsingen i nu over 6 måneder. Han er født og opvokset hos stadig samlevende forældre i relativt tryg-ge rammer som nr. 2 af tre helsøskende. Han modtager besøg af for-ældrene regelmæssigt i arresten.
Han har siden 10-årsalderen været diagnosticeret med ADHD ved praktiserende speciallæge i psykiatri og er i medikamentel behandling, som har været justeret, men opretholdt uændret også aktuelt.
Der er ikke tidligere konstateret anden form for sindslidelse udover ad-færdsvanskeligheder, og der er ved tidligere psykiatrisk vurdering an-befalet socialpædagogisk indsats.
Han er tildelt førtidspension.
Tiltalte findes ved den supplerende mentalundersøgelse ikke - og ej heller på tidspunkterne for tiltaleforholdene - med tegn på sym-tomatologi indenfor hverken den psykotiske eller affektive formkreds og derfor ikke tilhørende den straffelovens § 16, hverken stk. 1 eller 2, omtalte personkreds.
På baggrund af mangelfuld udvikling af åndevner i form af afhængig-hedssyndrom med episodisk misbrug, tidlig adfærdsforstyrrelse (ADHD) samt dyssociale personlighedstræk, finder man Tiltalte tilhørende den i straffelovens § 69 omtalte personkreds. Man kan dog ikke, i fald han kendes skyldig i tiltaleforholdene, til forebyggelse af ligeartet eller anden kriminalitet, for hverken en ikke ubetydelig risi-ko vurderes til stede, anbefale som mere formålstjenlig foranstaltning psykiatrisk behandling frem for straf som forskyldt.
Tiltalte har tidligere været vurderet med henblik på inklusi-on i den såkaldte visitationsordning med mulighed for psykiatrisk be-handling og har været forsøgt ambulant behandlet ved Retspsykiatrisk Afdeling i Skejby, Region Midtjylland.
I forbindelse med denne behandling og prøveløsladelse er de nye udvi-dede tiltaleforhold fremkommet, og man finder som tidligere - yderlige-re forstærket ved supplerende mentalundersøgelse - Tiltalte svært plaget af daglige seksuelle påtrængende tvangstanker om behov for seksuel aktivitet i form af fx masturbation eller anden form for sek-suel stimulation. Han er således præget af manglende seksuel modning
side 26
og udtalt impulsivitet. Han ønsker behandling og fremtræder motiveret herfor og er allerede etableret med antidepressiv medicin med henblik på udnyttelse af bivirkningsprofilen i forhold til at dæmpe den seksuelle lyst og evne med nogen effekt på tilstanden. Han er motiveret for yder-ligere intensiv behandling, evt. med kønsdriftdæmpende medicin sup-pleret med intensiv samtaleforløb.
Man kan ikke udelukke, at den etablerede behandling mod ADHD med centralstimulantia kan være medvirkende til det øgede sexbehov. Man vurderer, at den iværksatte behandling indtil videre ikke har haft tilstrækkelig effekt på Tiltaltes plagsomme og forpinte til-stand, og man kan derfor ikke ganske udelukke, at Tiltalte vil udgøre en nærliggende og alvorlig fare for andres liv og helbred, hvis ikke en tilstrækkelig intensiv og effektiv behandling iværksættes, hvorfor det kan være nødvendigt at anvende straffelovens § 70."
Retslægerådet har den 14. maj 2025 udarbejdet en udtalelse. Af udtalelsen fremgår blandt andet:
"Med sagens tilbagesendelse skal Retslægerådet med henvisning til tid-ligere afgivet responsum af 15. februar 2022, og nu, på baggrund af til-sendte akter med retspsykiatrisk erklæring af 2. september 2024 og supplerende erklæring af 24. januar 2025 med begge ved Overlæge, Retspsykiatrisk Afdeling, Aalborg Universi-tetshospital Retspsykiatrien, udtale, at Tiltalte ikke er sinds-yg aktuelt og heller ikke kan antages at have været sindsyg på tids-punkterne for det påsigtede, hvor han formentligt var påvirket af hash, men uden der er mistanke om en patologisk rustilstand.
Han er normalt begavet og lider ikke af epilepsi eller anden form for hjernelidelse.
Tiltalte er opvokset med to søskende og samlevende foræld-re. Han har selv oplyst om seksuelle krænkelser af lillesøster, og akter-ne beskriver løbende konflikter med forældrene. Der har været proble-mer med adfærd, socialt samspil og sprog siden børnehaven, og han har modtaget specialundervisning men gennemført grundskolens afgangs-prøve i flere fag. Han har efterfølgende ingen uddannelse eller beskæf-tigelse.
Aktiveringsforsøg har måtte afbrydes på grund af uoverens-stemmelser med chefer, og han er tilkendt førtidspension i 2021. Han har boet på forskellige institutioner fra 18-årsalderen, men i de senere år i selvstændig lejlighed med massiv støtte fra mentor. Han har haft længerevarende kæresteforhold, men ikke været samboende, og har in-gen børn.
Tiltalte er diagnostiseret med ADHD i 2005 og har modta-get medicinsk behandling fra 2008 med løbende justeringer og muligvis uregelmæssigt indtag. Herefter har han konsulteret flere speciallæger i psykiatri, været fulgt ambulant i hospitalsregi, haft henvendelser i psy-
side 27
kiatrisk akutmodtagelse på grund af affektreaktioner med såvel selv-skadende og udadreagerende adfærd, og han har modtaget sexologisk behandling i retspsykiatrisk ambulatorium under diagnoserne hypersek-suelitet og ADHD i 2022. Han har flere gange været indlagt på psyki-atrisk afdeling under diagnoserne atypisk autisme, dyssosial personlig-hedsstruktur og afhængighedssyndrom af euforiserende stoffer, herun-der har han været indlagt med tvang og med assitance fra politi. Han er ikke fundet psykotisk under disse indlæggelser.
Tiltalte indledte i 2008 et rusmiddelmisbrug primært af hash og senere kokain og amfetamin samt heroin, Han har været indlagt med alkoholforgiftning i 2015. Han er henvist til misbrugsbehandling, men er angiveilgt ikke mødt, og frem til aktuelle frihedsberøvelse har der været indtag af hash op til 20 gram dagligt.
Der er i lægelige akter beskrevet et betydeligt seksuelt driftspres, med plagsomme næsten konstante tanker om seksuelt indhold og et behov for masturbation op til 20 gange dagligt. Tiltalte modtager medicin, der som sidevirkning dæmper seksuel lyst og evne. Han har selv ytret ønske om regulær kønsdriftsdæmpende behandling, det vil si-ge kemisk kastration.
Under nuværende varetængsfængsling er Tiltalte tilset af psykiater, der har påbegyndt medikamentel behandling med antipsyko-tisk virkning efter behov i angstdæmpende øjemed, som han benytter og profilerer af. Tillige er behandling med antidepressivt virkende me-dicin intensiveret, som gives med henblik på dæmpning af seksuelt driftspres. Misbrugsbehandling er indledt og der er regelmæssige besøg af mentor.
Mentalerklæring i april 2021 har ikke fundet Tiltalte sindsyg eller mentalt retarderet. Den psykologiske testning, hvor han har meget svært ved at samarbejde, beskriver ham svært dyssocial, usand i sin fremstilling og overdrivende psykiske symptomer.
Den aktuelle mentalerklæring beskriver Tiltalte præget af symptomer forenelige med ADHD-lidelse og dyssociale person lig-hedstræk, foruden der er manglende sociale færdigheder, men han er ikke sindsyg eller mentalt retarderet.
Retslægerådet vurderer herefter, at Tiltalte er omfattet af straffelovens § 69. Såfremt han findes skyldig i det påsigtede, kan der ikke peges på foranstaltninger efter samme lovs § 68, . pkt., som mere formålstjenlige end straf, til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet.
På baggrund af oplysningerne om det tidligere pådømte og det nu på-sigtede sammen med det øvrige om Tiltaltes personligheds-
side 28
mæssige egenart oplyste og den klinisk prykiatriske risikovurdering, finder Retslægerådet, at han må antages at kunne udgøre væsentlig fare for andre liv, legeme, helbred eller frihed, som kan gøre anvendelse af forvaring påkrævet for at forebygge denne fare."
Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 24. juli 2024 til i dag.
Rettens begrundelse
og afgørelse
Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:
Skyldkendelse:
Forhold 1, 2 og 3: Alle nævninger og dommere udtaler:
Efter tiltaltes og Forurettede 1's forklaring kan det lægges til grund som u-bestridt, at de fik kontakt med hinanden via Snapchat, og det fremgår af ma-terialet, at kontakten blev indledt den 17. juli 2024 og sluttede efter deres sidste møde den 23. juli 2024.
Forurettede 1 var på gerningstidspunkterne 13 år. Tiltalte har forklaret, at Forurettede 1 over-for ham oplyste, at hun var 18 år. Forurettede 1 har under sin videoforklaring forkla-ret, at hun oplyste forskellig alder på henholdsvis 13, 14 og 15 år til de per-soner, som hun skrev med via Snapchat. Hun husker ikke, om hun overfor tiltalte oplyste sin alder til 14 eller 15 år.
Forurettede 1 fremstår moden og i hvert fald alderstilsvarende med en 15-årig på både videomaterialet og ved sin videoaf-høring hos politiet få dage efter den 23. juli 2024 samt under personundersø-gelsen af hende, hvor lægen har anført, at Forurettede 1 er en pige med et udseende svarende til ældre end de angivne 13 år.
Forurettede 1 oplyste under sin afhøring hos politiet, at hun den 23. juli 2024 havde set ud, som ved afhøringen. Herefter finder vi det betænkeligt at lægge til grund, at tiltalte vidste eller måtte have en lavere grad af forsæt til at vide, at Forurettede 1 var under 15 år. Vi finder det dog bevist, at tiltalte vidste, at Forurettede 1 var under 18 år.
Tiltalte har erkendt at have optaget deres samtaler henholdsvis den 19., 20. og 22. juli 2024 som anført i forhold 2. Det er i sagen ubestridt, at anklage-myndigheden kan rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264 a, jf. § 275, stk. 2, nr. 1, i den forbindelse. Tiltalte har desuden uden forbehold er-kendt sig skyldig i overtrædelse af straffelovens 264 a, i forhold 2.
Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Henset til at tiltalte vidste, at Forurettede 1 var under 18 år, finder vi det tillige bevist, at tiltalte ved besiddelsen af disse optagelser har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 235, stk. 2. Vi finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 2 i sin helhed.
På baggrund af videoforklaringen fra Forurettede 1, den nedenfor nævnte Snapchat-korrespondance fra den 23. juli 2024 mellem Forurettede 1 og tiltalte, videomaterialet
side 29
samt til dels forklaringen fra tiltalte lægger vi til grund, at de seksuelle hand-linger, som anført i forhold 1, blev foretaget, idet rækkefølgen dog er uvis. På baggrund af videomaterialet finder vi, at det samme gør sig gældende i forhold 3, hvilket heller ikke er bestridt af tiltalte. Da tiltalte som nævnt ikke vidste eller havde en lavere grad af forsæt til at vide, at Forurettede 1 var under 15 år på disse tidspunkter, er spørgsmålet i forhold 1 og 3, hvorvidt Forurettede 1 samtyk-kede helt eller delvist til de seksuelle handlinger.
Tiltalte har om forholdene forklaret, at der var tale om gensidige seksuelle handlinger.
Som anført blev kontakten mellem tiltalte og Forurettede 1 indledt den 17. juli 2024 og sluttede efter deres møde den 23. juli 2024. Forhold 3 foregik tidsmæssigt den 19., 20. og 22. juli 2024. Efter Forurettede 1's videoforklaring mødtes hun tillige fysisk med tiltalte lørdag den 20. juli 2024 på samme sted som tirsdag den 23. juli 2024. Forurettede 1 har forklaret, at de den 20. juli 2024 alene talte sammen.
Forurettede 1 har under sin videoforklaring ikke nævnt de seksuelle handlinger mel-lem hende og tiltalte som beskrevet i forhold 2 og 3, og hun har forklaret, at der ikke ud over den 23. juli 2024 fandt seksuelle handlinger sted mellem hende og tiltalte, og at de ikke udvekslede fotos af nøgne kropsdele.
Det er endvidere uoplyst, hvordan kontakten blev etableret, og hvilken kommunika-tion parterne måtte have haft med hinanden inden den 19. juli 2024.
På den baggrund og efter videooptagelserne finder vi det ikke bevist, at de seksuelle handlinger den 19., 20 og 22. juli 2024 blev udført uden samtykke eller ved tvang eller systematisk eller ved manipulation og udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed med forsæt til at udsætte Forurettede 1 for en seksu-alforbrydelse eller udgjorde uanstændige forhold.
Vi frifinder derfor tiltalte i forhold 3 i sin helhed.
Tiltalte og Forurettede 1 har forklaret, at de mødtes efter aftale den 23. juli 2024 om-kring kl. 18 på en parkeringsplads ved Vej i By 1. Det fremgår af Snapchatkorrespondance, at tiltalte og Forurettede 1 tidligere samme dag i tidsrum-met mellem kl. 11.30 og 11.33 korresponderede. Det fremgår, at tiltalte sendte beskeden ”Får vi brug for dem” til Forurettede 1.
Tiltalte har forklaret, at be-skeden omhandler kondomer. Forurettede 1 svarede: ”Tag dem med smag” . Tiltalte svarede tilbage: ”Vil du da smage dem når de sidder på mig?” Forurettede 1 svarede: ”Øhh jaaa” . Tiltalte svarede tilbage: ”Tager du dem også på mig?” , hvorefter Forurettede 1 svarede: ”Det kan du da selv men kan da godt være” .
Vi lægger det derfor til grund som ubestridt, at tiltalte og Forurettede 1 mødtes for at have sex sam-men.
6 nævninger udtaler herefter: Forurettede 1 har forklaret, at hun satte sig frivilligt ind i bilen, og at tiltalte og hun begyndte at have sex i bilen. Hun har endvidere forklaret, at hun undervejs sagde nej og stop, og ”vi burde ikke gøre det her” , og at tiltalte fortsatte de seksuelle handlinger og sagde: ”Afviste du mig lige, så må jeg gøre det hår-dere” , og at han kaldte hende kælling. Dette ordvalg svarer til tiltaltes ord-
side 30
valg i korrespondancen i forhold 8a, som Forurettede 1 ikke havde kendskab til. Vi finder på denne baggrund Forurettede 1's forklaring om, at hun sagde nej og stop, og at tiltalte desuagtet fortsatte de seksuelle handlinger, for troværdig. Vi har herved også lagt vægt på, at Vidne 1 har forklaret, at Forurettede 1 efterføl-gende har fået personlige udfordringer, hvilket understøtter dette.
Forurettede 1's manglende forklaring om det i øvrigt passerede under hendes videoforklaring kan ikke føre til andet resultat. Vi finder det på denne baggrund bevist, at til-talte fortsatte de seksuelle handlinger, selvom Forurettede 1 havde gjort det klart, at hun ikke længere samtykkede i handlingerne.
Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 216, stk. 1, 1. pkt., jf. til dels § 225, fra det tidspunkt, hvor hun ikke længere samtykkede i at have sex med tiltalte.
2 dommere udtaler: Forurettede 1 har under sin videoafhøring forklaret, at hun frivilligt satte sig ind i bil-en til tiltalte, da de mødtes senere på dagen, og at de seksuelle handlinger fo-regik på henholdsvis passager- og førersædet, hvor hun selv delvist hjalp til med at flytte sig.
Forurettede 1 har videre forklaret, at hun tog sine bukser af, og at hun, da tiltalte havde fået hende til at sutte på hans lem, fik opkastfornem-melser og sagde stop og ”vi burde ikke gøre det her” , og at det var en dårlig ide, og at hun derefter trak sig tilbage.
Hun har derudover forklaret, at hun sagde nej og stop, da tiltalte ville smage på hende, og at hun der skubbede ham væk, hvorefter tiltalte sagde: ”Afviste du mig lige” og noget med, at så måtte han gøre det lidt hårdere. Forurettede 1 har også forklaret, at hun tog tiltaltes hånd væk fra hendes hår, da tiltalte fik hende til at udføre oralsex på sig igen, hvorefter hun satte sig op igen.
Tiltalte sagde igen det med: ”Afviser du mig lige” , selv om hun sagde nej og stop. Forurettede 1 har tillige forklaret, at tiltalte un-dervejs kaldte hende kælling flere gange.
Heroverfor står tiltaltes forklaring om, at alt foregik efter gensidig aftale, og at Forurettede 1 ikke sagde disse ting undervejs.
Tiltalte og Forurettede 1 har samstemmende forklaret, at de seksuelle handlinger stoppede mellem dem, da de opdagede, at Forurettede 1's mor pludselig befandt sig på parkeringspladsen. Tiltalte har forklaret, at Forurettede 1 selv gemte sig nede i fo-renden ved passagersædet og sagde, at han skulle køre væk. Forurettede 1 har forkla-ret, at tiltalte bad hende gemme sig i bunden af bilen og smed en trøje over hende for at dække hende til for derefter at køre fra stedet i høj fart. Tiltalte og Forurettede 1 er enige om, at tiltalte herefter kørte til Kirke, hvor Forurettede 1 blev sat af.
Vidne 1 har forklaret, at hun ledte efter Forurettede 1, da hun var bekymret over ikke at kunne få telefonisk kontakt til hende, og at hun kontaktede poli-tiet telefonisk den 23. juli 2024 allerede inden, at Forurettede 1 blev hentet hjem. Ef-ter forklaringerne fra Vidne 1 og Vidne 2 lægger vi til grund, at aftalen om afhøring hos politiet af Forurettede 1 skete efter aftale med
side 31
Vidne 1, og ikke efter anmodning fra Forurettede 1, samt at Forurettede 1 og hendes forældre ef-ter ca. 10 minutter hjemme kørte til afhøring på politistationen. Både Vidne 1 og Vidne 2 har forklaret, at Forurettede 1 i den forbindelse overfor dem gav udtryk for bekymring for, hvad der ville ske med tiltalte, hvis hun blev afhørt af politiet. Vidne 1 har tillige forklaret, at Forurettede 1 græd vold-somt og sagde, at det ikke havde været sjovt, og at hun havde sagt stop. Vidne 2 har dog herom forklaret, at Forurettede 1 var helt paf til at starte med, og at Forurettede 1 ikke sagde noget til dem om, hvad der var sket.
Efter en samlet vurdering herunder særligt det ovenfor anførte om parternes forudgående seksuelle handlinger i dagene op til den 23. juli 2024, som Forurettede 1 ikke har forklaret noget om under videoafhøringen af hende som ovenfor be-skrevet, den på samme dag forudgående Snapchatkorrespondance mellem til-talte og Forurettede 1 om kondomer, Forurettede 1's forklaring om forløbet i bilen, herunder at nogle seksuelle handlinger stoppede, når hun sagde stop og flyttede sig, samt forløbet omkring kontakten til politiet og Forurettede 1's reaktion på, hvad der ville ske med tiltalte, hvis hun talte med politiet, finder vi ikke, at det er fuldt tilstrækkeligt bevist, at det seksuelle forløb den 23. juli 2024 skete helt eller delvist uden samtykke, eller at tiltaltes handlinger udgjorde et uanstændigt forhold over for Forurettede 1.
Da vi som nævnt finder det betænkeligt at lægge til grund, at tiltalte vidste eller havde en lavere grad af fortsæt til at vide, at Forurettede 1 var under 15 år, stemmer vi derfor for at frifinde tiltalte i forhold 1.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes tiltalte i forhold 1.
Forhold 6: Alle nævninger og dommere udtaler:
Vidne 1 har i retten forklaret, at tiltalte satte bilen i bakgear, og at hun måtte springe til siden for ikke at blive ramt. Hun har forklaret, at hun også har oplyst dette til politiet, hvilket dog ikke fremgår af rapportmaterialet. Vidne 2 har forklaret, at Vidne 1 på et tidspunkt den pågældende dag nævnte, at bilen kørte meget hurtigt forbi hende, og at hun måtte hoppe til si-den.
Forurettede 1 har alene forklaret, at tiltalte kørte fra stedet i høj fart. Tiltalte har forklaret, at han bakkede lige så stille ud fra parkeringen, og at Vidne 1 her stod 15-20 meter fra bilen.
Henset til usikkerheden i forklaringen fra Vidne 1 finder vi det ikke med tilstrækkelig sikkerhed bevist, at tiltalte bakkede bilen med høj fart mod Vidne 1 således, at han af grov kådhed eller på lignende hensynsløs vis forvoldte nærliggende fare for hendes liv eller førlig-hed. Vi frifinder derfor tiltalte i forhold 6.
Forhold 7: Alle nævninger og dommere udtaler:
Det er i sagen ubestridt, at anklagemyndigheden kan rejse tiltale for overtræ-delse af straffelovens § 264 a, jf. § 275, stk. 2, nr. 1, i forhold 7.
side 32
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i dette forhold. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Vi finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 7.
Forhold 8a: Alle nævninger og dommere udtaler:
Tiltalte har forklaret, at der var tale om gensidige seksuelle handlinger, at han ikke har tvunget Forurettede 2 til noget, samt at Forurettede 2 selv bad ham om at være i hård i tonen overfor hende. Der er flere Snapchatsbeskeder, hvor Forurettede 2 skrev, at hun ønskede, at tiltalte havde en hård tone over for hende. Tiltal-te har ikke bestridt det beskrevne forløb i forhold 8a for så vidt angår Forurettede 2's handlinger og beskeder, og da dette stemmer med videooptagelserne, lægger vi til grund, at hændelsesforløbet med hensyn hertil er som beskrevet i tilta-len.
På denne baggrund og efter videooptagelserne finder vi det ikke bevist, at de seksuelle handlinger mellem tiltalte og Forurettede 2 på noget tidspunkt skete helt el-ler delvist uden Forurettede 2's samtykke eller ved tvang eller systematisk eller ved manipulation og udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed med forsæt til at udsætte Forurettede 2 for en seksualforbrydelse eller udgjorde et u-anstændig forhold over for hende.
Forurettede 2 var på gerningstidspunkterne 12 år og 9 måneder gammel. Tiltalte har forklaret, at Forurettede 2 udgav sig for at være 15 år, og det troede han på.
Forurettede 2 er ikke ført som vidne og har følgelig ikke afgivet forklaring, og der foreligger heller ikke beskeder eller andet, hvoraf fremgår, at Forurettede 2 har givet oplysninger om sin alder til tiltalte.
3 nævninger og 2 dommere udtaler herefter: Herefter og på baggrund af videomaterialet indeholdende Snapchatkorres-pondancen, billederne af Forurettede 2 og Forurettede 2's stemme og formuleringer på opta-gelserne finder vi, at Forurettede 2 fremstår moden og i hvert fald alderstilsvarende med en 15-årig. Vi finder det derfor betænkeligt at lægge til grund, at tiltalte vidste eller måtte have en lavere grad af forsæt til at vide, at Forurettede 2 var under 15 år.
Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte i forhold 8a i sin helhed.
3 nævninger udtaler herefter: På baggrund af videomaterialet indeholdende Snapchatkorrespondancen, bil-lederne af Forurettede 2's ansigt og krop, samt Forurettede 2's stemme, finder vi, at Forurettede 2 frem-står med et meget ungt ansigt og ikke udviklet. Vi finder på denne baggrund, at tiltalte vidste, at Forurettede 2 var under 15 år gammel, hvorfor vi stemmer for at dømme tiltalte i dette forhold for overtrædelse af straffelovens § 225, jf. §
side 33
216, stk. 2, 2. pkt., og i øvrigt at frifinde tiltalte i forholdet.
Efter udfaldet af stemmeafgivningen frifindes tiltalte i forhold 8 a.
Forhold 8 b: Alle nævninger og dommere udtaler:
Efter video nr. 2 af 20. juni 2024 med start kl. 14.46 og tiltaltes erkendelse og forklaring lægger vi til grund, at tiltalte ved et uanstændigt forhold har formået at få Person 1 til at vise sin krop frem nøgen, og at han derfor er skyldig i blufærdighedskrænkelse overfor Person 1, jf. straffelovens § 232, stk. 1, 1. led. Det er herved ikke bevist, at Person 1 var under 15 år, eller at tiltalte måtte have antaget dette.
Efter video nr. 3 af 18. juni 2024 med start kl. 22.35 og video nr. 4 af 21. ju-ni 2024 med start kl. 11.56 og tiltaltes delvise erkendelse og forklaring læg-ger vi til grund, at tiltalte, der på gerningstidspunktet var 29 år gammel, har formået at få Person 2, der var under 15 år på gerningstidspunktet, til at stikke en finger op i sin skede. Tiltalte er derfor skyldig i voldtægt ved an-det seksuelt forhold end samleje over for Person 2, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2, 2. pkt.
Det bemærkes herved, at Person 2 fremstår umoden og aldersvarende til en pige på klart under 15 år på videoerne, både da tiltalte formåede hende til at vise sine bryster, og da hun tissede på toilettet, og at tiltalte vidste det-te. Retten har herved tillige lagt vægt på, at tiltalte skrev, at han var 13 år gammel, hvortil Person 2 svarede, at hun var 19 år, hvilket helt klart ikke var korrekt.
Af samme grunde lægges det til grund, at tiltalte ved et uanstændigt forhold har formået at få Person 2 til at vise sin krop frem nøgen og tisse på toilettet. Tiltalte er derfor også skyldig i blufærdighedskrænkelse over for Person 2, jf. § 232, stk. 1, 2. led.
Efter video nr. 4 af 21. juni 2024 med start kl. 11.56 og tiltaltes erkendelse og forklaring lægger vi til grund, at tiltalte, der på gerningstidspunktet var 29 år gammel, har formået at få Person 3, der var under 15 år på gerningstidspunk-tet, til at stikke en finger op i sin anus og stikke fingre op i sin skede. Tiltalte er derfor skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje overfor Person 3, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2, 2. pkt.
Af samme grunde lægges det til grund, at tiltalte ved et uanstændigt forhold har formået at få Person 3 til at vise sin skede og anus. Tiltalte er derfor også skyldig i blufærdighedskrænkelse overfor Person 3, jf. straffelovens § 232, stk. 1, 2. led.
Vi lægger endelig efter video nr. 6 af 20. juli 2024 med start kl. 03.29 og til-
side 34
taltes erkendelse og forklaring til grund, at tiltalte ved et uanstændigt forhold har formået at få Person 4, der var under 15 år på gerningstidspunktet, til at vise sin skede nøgen, og at tiltalte derfor er skyldig i blufærdighedskrænkelse overfor Person 4, jf. straffelovens § 232, jf. stk. 1, 2. led.
Efter bevisførelsen finder vi ikke grundlag for at finde tiltalte skyldig i videre omfang, som tiltalen er rejst, for overtrædelse af straffelovens § 225, jf. 216, jf. til dels § 21, eller § 232, over for disse piger eller andre piger.
Groomingbestemmelsen i straffelovens § 231 omfatter en person som syste-matisk eller ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfaring beroende overlegenhed opbygger en relation til en person under 18 år med forsæt til at udsætte vedkommende for en seksualforbrydelse. Bestemmelsen tilsigter at ramme tilfælde, hvor der ikke kan føres bevis for forsøg på et konkret seksuelt overgreb. Det er dog muligt at dømme for grooming i sam-menstød med straffelovens § 216, stk. 2, og § 232, jf. § 21.
I de ovenfor angivne til dels tilståede forhold, hvor der er ført bevis for konk-rete seksuelle overgreb, finder vi ikke grundlag for tillige at dømme i sam-menstød med § 231.
Efter videomaterialet, Snapchatkorrespondancen fundet på tiltaltes telefon og den stedfundne bevisførelse i øvrigt finder vi det ikke tilstrækkeligt bevist, at der har været tale om utallige uidentificerede piger på under 18 år, men nær-mere alene en del piger på under 18 år, herunder de ovenfor nævnte piger. Det bemærkes herved, at der ikke foreligger nærmere oplysninger om de over 3000 anmodninger til profiler med pigenavne, som tiltalte har foretaget, herunder om alderen på disse personer.
Det fremgår af videomaterialet og Snapchatkorrespondancen fundet på tiltal-tes telefon, at tiltalte undervejs addede rigtigt mange venner til sine Snap-chatprofiler i løbet af ganske kort tid, samt at han skrev med flere uidentifice-rede piger, hvoraf flere skrev, at de var 14 år gamle, og hvor tiltalte svarede at han var 15 eller 16 år gammel.
Herefter og efter bevisførelsen i øvrigt lægger vi til grund, at tiltalte herved systematisk eller ved manipulation og under udnyttelse af en på alder og erfa-ring beroende overlegenhed har opbygget eller forsøgt at opbygge en relation til en del piger under 18 år - skønsmæssigt i hvert fald 10 piger - med det for-sæt at udsætte disse piger for en seksualforbrydelse.
Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i grooming, jf. straffelovens § 231, jf. til dels jf. § 21, i dette omfang i forhold 8 b.
Forhold 10 a og 10 b: Alle nævninger og dommere udtaler:
side 35
Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig i forhold 10 a. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Vi finder det derfor bevist, at tiltalte er skyldig i forhold 10 a.
Tiltalte har erkendt sig skyldig i forhold 10 b alene med det forbehold, at han ikke har kontaktet utallige piger. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. På baggrund af ovenstående og den stedfundne bevisførelse finder vi det bevist, at tiltalte har overtrådt kontaktforbuddet, dog ikke over for utallige uidentificerede piger, men nærmere alene en del piger - i hvert fald 10 piger - på under 18 år. Det bemærkes herved, at tiltaltes kontaktfor-bud var gældende i et år regnet fra den 5. juli 2023, og altså udløb i den peri-ode, hvor der foreligger materiale fra.
Vi stemmer derfor for at finde tiltalte skyldig i forhold 10 b i dette omfang.
Derfor bestemmes:
Tiltalte frifindes i forhold 1, 3, 6 og 8 a.
Tiltalte er skyldig i forhold 2 og 7.
I forhold 8 b er tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 1. led, i forhold til Person 1, i overtrædelse af straffelovens § 232, stk. 1, 2. led, i forhold til Person 4, i overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2, 2. pkt., og § 232, stk. 1, 2. led, i forhold til både Person 2 og Person 3 samt i gro-oming, jf. straffelovens § 231, jf. til dels § 21, over for i hvert fald 10 piger.
Tiltalte er skyldig i forhold 10 a.
Tiltalte er skyldig i forhold 10 b, i overtrædelse af kontaktforbuddet over for i hvert fald 10 piger under 18 år.
Sanktionsspørgsmålet
Alle nævninge og dommere udtaler:
Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 2, 2. pkt., § 231, jf. til dels § 21, § 232, stk. 1, 1. og 2. led, § 235, stk. 2, § 236, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 10, og § 264 a.
Tiltalte er herunder fundet skyldig i voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje begået mod to piger på under 15 år i forhold 8 b.
Kriminalitetskravet i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 1, er derfor opfyldt.
Spørgsmålet er herefter, om det efter karakteren af de begåede forhold og oplysningerne om tiltaltes person må antages, at han frembyder væsentlig fa-
side 36
re for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og om anvendelse af forvaring i stedet for fængsel findes påkrævet for at forebygge denne fare, straffelovens jf. § 70, stk. 2, nr. 2 og 3.
Tiltalte er ved dom af 5. juli 2023 idømt fængsel i 6 måneder og kontaktfor-bud for overtrædelse af straffelovens § 260, stk. 1, nr. 1, og § 232, jf. til dels § 21, begået i 2019 mod en 15-årig pige. Tiltalte blev dog frifundet for over-trædelse af straffelovens § 216, stk. 1, jf. § 225, jf. dagældende § 216, stk. 1, nr. 2, jf. § 225, fordi der ikke havde været fysisk kontakt mellem tiltalte og pigen, hvilket var påkrævet efter de dagældende regler. Tiltalte blev prøve-løsladt fra afsoningen af denne dom den 24. januar 2024 med en prøvetid på 2 år og en reststraf på 61 dage. Nærværende forhold er begået i prøvetiden.
Tiltalte er endvidere straffet ved dom af 29. august 2023 med en tillægsstraf på fængsel i 60 dage betinget med en prøvetid på 1 år for forsøg på tvang og blufærdighedskrænkelse begået i 2019 mod en 13-årig pige. Nærværende forhold er begået i prøvetiden.
Tiltalte er endelig straffet ved bødevedtagelse den 22. december 2017 for forsøg på blufærdighedskrænkelse begået i 2016 mod en 14-årig pige, og ved bødevedtagelse den 22. august 2018 for blufærdighedskrænkelse, jf. straffe-lovens § 89, begået i 2017 og 2018 over for piger, der var 11 år gamle.
Overlæge har i sin supplerende retspsykiatriske er-klæring vurderet, at den iværksatte behandling indtil videre ikke har haft til-strækkelig effekt på Tiltaltes plagsomme og forpinte tilstand, og man kan derfor ikke ganske udelukke, at Tiltalte vil udgøre en nærliggende og alvorlig fare for andres liv og helbred, hvis ikke en tilstræk-kelig intensiv og effektiv behandling iværksættes, hvorfor det kan være nød-vendigt at anvende straffelovens § 70.
Retslægerådet har vurderet, at tiltalte er omfattet af straffelovens § 69, men at der ikke kan peges på foranstaltninger efter § 68, 2. pkt., som mere for-målstjenlige end straf til imødegåelse af risikoen for ny kriminalitet.
Retslæ-gerådet har herefter udtalt, at Retslægerådet på baggrund af oplysningerne om det tidligere pådømte og det nu påsigtede sammen med det øvrigt om til-taltes personlighedsmæssige egenart oplyste og den klinisk psykiatriske risi-kovurdering finder, at tiltalte må antages at kunne udgøre en væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, som kan gøre anvendelse af forva-ring påkrævet for at forebygge denne fare.
På denne baggrund og efter en samlet vurdering af de nu begåede forhold, der isoleret ikke vil medføre en langvarig tidsbestemt fængselsstraf, oplysnin-gerne om tiltaltes person, herunder hans personlighedsmæssige egenart, hold-ninger og adfærd samt karakteren af tiltaltes tidligere kriminalitet sammen-holdt med Overlæges supplerende retspsykiatriske erklæring og Retslægerådets udtalelse finder vi ikke tilstrækkeligt grundlag
side 37
for at fastslå, at tiltalte frembyder en så væsentlig fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, at anvendelsen af forvaring i stedet for fængsel er påkræ-vet for at forebygge denne fare.
Det bemærkes herved, at vi finder, at sædvanlig strafudmåling for den på-dømte kriminalitet vil udgøre et tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt grundlag for en reaktion med forebyggende sigte.
Betingelsen i straffelovens § 70, stk. 2, nr. 2 og 3, er derfor ikke opfyldt, hvorfor betingelserne for at idømme tiltalte forvaring ikke er opfyldt.
Vi stemmer herefter for at idømme tiltalte en fællesstraf på fængsel i 2 år.
Straffen omfatter også reststraffen på 61 dage ved prøveløsladelsen den 24. januar 2024, jf. straffelovens § 40, stk. 1, jf. § 61, stk. 2, og den betingede straf i dommen af 29. august 2023, jf. straffelovens § 61, stk. 2.
Vi har herved navnlig lagt vægt på karakteren og omstændighederne vedrø-rende overtrædelserne begået mod Person 3 og Person 2, tiltaltes forstraf-fe, og at forholdene er begået i prøvetiden for prøveløsladelsen og den betin-gede dom.
Betingelserne for, at tiltalte indtil videre meddeles forbud mod gennem inter-nettet eller lignende system til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender tiltalte (kontaktforbud) er opfyldt, jf. straf-felovens § 236, stk. 1, nr. 4, jf. stk. 5.
Vi stemmer derfor for at idømme tiltalte et kontaktforbud som påstået.
Vi stemmer for, at der hos tiltalte konfiskeres en mobiltelefon af mærket Samsung Galaxy S 24+, jf. straffelovens § 75, stk. 2, nr. 1.
Erstatning
Dommerne tager påstandene om erstatning til følge som nedenfor bestemt.
Dommerne har herved lagt vægt på karakteren og omstændighederne af overtrædelsen af straffelovens § 264 a i forhold 2 og 7.
Thi kendes for ret
:
Tiltalte skal straffes med en fællesstraf på fængsel i 2 år.
Tiltalte meddeles indtil videre forbud mod gennem internettet eller lignende system til spredning af information at søge at kontakte børn under 18 år, der ikke kender tiltalte (kontaktforbud).
side 38
Hos tiltalte konfiskeres en telefon af mærket Samsung Galaxy S24+.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 10.000 kr. til Forurettede 1. Beløbet forrentes efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2.
Tiltalte skal inden 14 dage betale 10.000 kr. til Forurettede 2. Beløbet forrentes efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 2.
Dommer 2Dommer 3
