Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

BS-138/2010-OLR

OL-2010-Ø-00019

Endelig
Dato
11-02-2010
Sagsemne
Byrettens afgørelse ændres således, at sagen skal henvises til behandling ved landsretten
Fuldtekst
Kilde: Domsdatabasen

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 41.1px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts { display: none } .hidden { display: none }

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 11. februar 2010 satte Østre Landsret retten i retsbygningen, Bredgade 59, Køben-havn.

Som dommere fungerede landsdommerne Gitte Rubæk Pedersen, Lone Kerrn-Jespersen og Annette Dam Ryt-Hansen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Som protokolfører fungerede Medarbejder ved retten.

Der foretoges

8. afd. kære nr. B-138-10 og B-139-10:

Interessentskabet af 1. januar 2001 Statsautoriseret Revisionsvirksomhed og Indkærede 1 påkærer afslag på henvisning til Østre Landsret af sagen:

1) IT Factory under konkurs v/kurator, advokat Boris Frederiksen 2) Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark Filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB Sverige (Kammeradvokaten v/advokat Boris Frederiksen for begge)

mod

1) Interessentskabet af 1. januar 2001 Statsautoriseret Revisionsvirksomhed

- 2 -

(advokat Søren Lundsgaard) 2) Indkærede 2 (advokat K.L. Németh) 3) Indkærede 1 (advokat Peter Schaumburg-Müller)

Ingen var mødt eller indkaldt.

Der fremlagdes kæreskrift af 5. januar 2010 med bilag 1-5, hvorved Interessentskabet af 1. januar 2001, Statsautoriseret Revisionsvirksomhed (herefter KPMG) har kæret Lyngby Rets kendelse af 22. december 2009 (BS 100-2697/2009) om, at begæring om henvisning til Østre Landsret ikke tages til følge, dommerens fremsendelsesbrev af 8. januar 2010 og udskrift af retsbogen indeholdende den kærede afgørelse. Der fremlagdes endvidere kære-skrift af 5. januar 2010 fra advokat Peter Schaumburg-Müller på vegne af Indkærede 1, hvorved Indkærede 1 har kæret samme afgørelse.

KPMG og Indkærede 1 har nedlagt påstand om, at Retten i Lyngbys kendelse af 22. december 2009 ændres, således at begæringen om henvisning til behandling ved Østre Landsret tages til følge.

KPMG har til støtte herfor henvist til, at sagsøgerne, IT Factory under konkurs og Skandi-naviska Enskilda Banken Danmark i stævningen anmodede om henvisning af sagen til be-handling ved Østre Landsret, samt at KPMG og de to andre sagsøgte parter, Indkærede 2 og Indkærede 1, har tiltrådt begæringen om henvisning.

Herudover har KPMG anført, at sagen i kraft af sin karakter og økonomiske genstand er af en sådan vidt-rækkende og væsentlig betydning, at der bør ske henvisning. Sagen er så vidt vides enestå-ende og uden fortilfælde i relation til sit omfang og karakter. Sagen nødvendiggør en prin-cipiel stillingtagen til betydningen af direktørens bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

Sagen vil desuden angå det principielle spørgsmål om, hvorledes kreditorernes egen skyld og accept af risiko skal håndteres processuelt og materielt. Der skal også tages stilling til de principielle spørgsmål om retlig kvalificering af leasing af softwarelicenser og den regnskabsmæssige behandling deraf. Sagen vil angå ikke tidligere i retspraksis prøvede spørgsmål om god regnskabsskik og god revisorskik.

- 3 -

Indkærede 1 har anført, at sagen i forhold til ham og Indkærede 2 særligt vedrører, i hvilket omfang bestyrelsesmedlemmer kan pålægges ansvar for tab opstået ved bedrageri begået af en tredjepart. Dette spørgsmål er af principiel karakter, idet der ikke foreligger relevante tidligere præjudikater.

Ud fra almindelige erstatningsretlige begreber bør der skulle noget helt særligt til for at pålægge en person ansvar for en anden persons skadefor-voldende adfærd, når denne adfærd er begået ved grov kriminalitet. Dette indebærer også en stillingtagen til, i hvor høj grad en bestyrelse skal opstille kontrolmekanismer, der har til formål at opdage direkte strafbare forhold begået af ledende medarbejdere.

Under sagen skal der også tages stilling til, i hvilket omfang et konkursramt selskab kan søge erstatning hos sin bestyrelse for tab, der skyldes handlinger foretaget af selskabets egen direktør. Dette spørgsmål er også uafklaret i retspraksis. Der bør også tages hensyn til et ikke uvæ-sentligt element af offentlig interesse og retsfølelse.

Der bør være mulighed for, at en så stor og kompleks sag, der har betydning for så mange parter, og som involverer meget store værdier, kan pådømmes endeligt af Højesteret uden særlig tilladelse.

Sagsøgerne i sagen, IT Factory under konkurs og Skandinaviska Enskilda Banken, Dan-mark Filial af Skandinaviska Enskilda Banken AB Sverige, har ikke udtalt sig vedrørende kæren.

Om baggrunden for anmodningen om henvisning fremgår det imidlertid af stæv-ningen af 1. oktober 2009, at det er sagsøgernes opfattelse, at sagen vil indebære stillingta-gen til en række spørgsmål af revisionsmæssig karakter, herunder den revisions- og regn-skabsmæssige behandling af leasingaftaler.

De fra KPMG fremkomne tilkendegivelser indebærer en stillingtagen til, hvorvidt aftaler, der såvel i formen som indholdsmæssigt vedrører finansiel leasing, efter omstændighederne kan forblive uomtalte i årsrapporten, uden at årsrapporten dermed er aflagt i strid med bestemmelsen i årsregnskabslovens § 64, stk. 2. Rettens afgørelse på dette punkt kan have ganske vidtrækkende betydning.

Afgørel-sen af spørgsmålet vil være afgørende for, hvorvidt regnskabsbrugere i forbindelse med gennemgang og analyse af årsrapporter må forvente, at virksomheden i betydeligt omfang kan have indgået leasingaftaler/finansieringsaftaler, der ikke er afspejlet i årsrapporterne.

Byretten har ved sagens fremsendelse henholdt sig til den trufne afgørelse.

De modtagne bilag var til stede.

Efter votering afsagdes sålydende

- 4 -

k e n d e l s e :

Sagen angår et endog meget betydeligt økonomisk krav, og den må anses at være af væ-sentlig betydning. Der er under sagen blandt andet spørgsmål om den retlige kvalifikation af leasing af softwarelicenser og om fastlæggelse af de krav, som stilles til den regnskabs-mæssige behandling af sådanne leasingaftaler. Landsretten finder i overensstemmelse med parternes samstemmende opfattelse, at sagen rejser sådanne principielle spørgsmål, at be-tingelserne i retsplejelovens § 226, stk. 1, for at henvise sagen til behandling ved landsret-ten er opfyldt.

T h i b e s t e m m e s:

Sagen henvises til Østre Landsret.

Kæreafgifterne tilbagebetales til de kærende.

Byrettens afgørelse ændres således, at sagen skal henvises til behandling ved landsretten
Civilsag · 2. instans
KilderDomsdatabasen
Kilde: https://domsdatabasen.dk/#sag/2423