BS-18206/2021-SHR

.ddb-conv-doc { text-align: left; background-color: gray; color: #000000; line-height: 1; margin: 0; padding: 0; text-decoration-skip: none; text-decoration-skip-ink: none; } .ddb-conv-doc .page { background-color: white; position: relative; z-index: 0; margin: auto auto; } .ddb-conv-doc P { margin: 0; } .ddb-conv-doc UL { margin: 0; list-style: none; } .ddb-conv-doc UL LI { line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc SUP { vertical-align: baseline; position: relative; top: -0.4em; font-size: 0.7em; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .ddb-segment { position: relative; } .ddb-conv-doc .ddb-segment .ddb-absolute { position: absolute; z-index: 3; } .ddb-conv-doc .text, .ddb-conv-doc div.ddb-block, .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { position: relative; z-index: 3; opacity: inherit; text-align: left; margin-right: 183.3px; line-height: 1.15; } .ddb-conv-doc div.ddb-block-nb { white-space: nowrap; } .ddb-conv-doc .ddb-table { white-space: nowrap; width: 1024.0px; } .ddb-conv-doc .ddb-table .table-span { vertical-align: top; word-wrap: break-word; display: inline-block; } .ddb-conv-doc .ddb-table * { white-space: normal; } .ddb-conv-doc .vector, .ddb-conv-doc .image, .ddb-conv-doc .annotation, .ddb-conv-doc .annotation2, .ddb-conv-doc .control { position: absolute; line-height: 0; } .ddb-conv-doc .vector { z-index: 1; } .ddb-conv-doc .image { z-index: 2; } .ddb-conv-doc .annotation { z-index: 5; } .ddb-conv-doc .annotation2 { z-index: 7; } .ddb-conv-doc .control { z-index: 10; } .ddb-conv-doc .dummyimg { vertical-align: top; border: none; line-height: 0; } .marking .identification { border-bottom: 2px solid #000; } .additional-marking-parts {display: none} .hidden {display: none}

SØ-OG HANDELSRETTEN

KENDELSE

afsagt den 9. november 2021

Sag BS-18206/2021-SHRSagsøger A/S(advokat Thomas Edelgaard Christensen (prøve))modLeadship Ltd.(advokat Andreas Oxholm)Denne afgørelse er truffet af Dommer.Sagens baggrund og parternes påstandeI denne afgørelse tages der stilling til, om der er værneting for sagen i Danmark,herunder navnlig om hovedsagens tvist er omfattet af en værnetingsaftale.Spørgsmålet er udskilt til særskilt behandling efter retsplejelovens § 253, stk. 1,og har været genstand for en mundtlig forhandling.Sagen er anlagt den 18. januar 2021 ved Retten i Helsingør, der ved kendelse af20. januar 2021 henviste sagen til Københavns Byret.

Københavns Byret henvi-ste sagen til Sø- og Handelsretten ved kendelse af 7. maj 2021.Under delforhandlingen er nedlagt følgende påstande:Sagsøger A/S (herefter Sagsøger A/S) har nedlagtpåstand om, at sagen fremmes.Leadship Ltd. (herefter Leadship) har nedlagt påstand om, at sagen afvises.

2

Hovedsagens tvist og påstande

Tvisten i hovedsagen vedrører, om Sagsøger A/S har krav på betaling fra Leadship for ydelser for skibsdesign og royalties relateret til skibsklassen World Explorer.

Sagsøger A/S har i hovedsagen nedlagt følgende påstande:

1. Leadship Ltd tilpligtes til Sagsøger A/S at betale EUR 90.349,06 med renter påløbende på 1,5 procent månedligt, der forrentes med følgende beløb

(i) EUR 12.099,00 fra den 21. juli 2018; (ii) EUR 12.099,00 fra den 10. november 2018; (iii) EUR 4,303.06 fra den 10. november 2018; og (iv) EUR 61,848.00 fra den 26. februar 2020.

2. Leadship Ltd tilpligtes at anerkende, at Leadship Ltd. er pligtig til at betale royalties til Sagsøger A/S på EUR 20.308,35 for hvert skib, som måtte blive bestilt i World Explorer Class som er baseret på basisdesignet nr. 17001.21.0110.01 (General Arrangement Rev. A) eller et andet i substansen til-svarende design.

Leadship har under hovedsagen nedlagt principal påstand om afvisning, og subisdiær påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen Sagens parter Sagsøger A/S er en skibsarkitektvirksomhed med hovedsæde i By. Sel-skabet udfører skibsdesign, tilhørende ingeniørvirksomhed og projektstyring.

Leadship, der er stiftet den 31. januar 2017, er ligeledes en skibsarkitektvirksom-hed registreret i Cypern.

Der er enighed mellem parterne om, at Person 1 var ansat som konsu-lent for Sagsøger A/S fra 2008 til 31. januar 2017, hvorefter han sammen med Person 2 stiftede Leadship.

Sagsøger A/S' aftale med Mystic Cuises SA. Den 6. januar 2017 fremsendte Sagsøger A/S et tilbud til selskabet DouroA-zul – Sociedade Marítimo-Truística, S.A. (herefter DouroAzul) dateret den 25. december 2016 (herefter tilbuddet af 6. januar 2017). Tilbuddet af 6. januar 2017 var udarbejdet på Sagsøger A/S' standardtilbudsformular og vedlagt Sagsøger A/S' standardbetingelser.

3

Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at der den 9. januar 2017 blev indgået en aftale i overensstemmelse med tilbuddet af 6. januar 2017 mellem Sagsøger A/S og selskabet Mystic Cruises SA. (herefter Mystic), som er kon-cernforbundet med DouroAzul.

Det fremgår af tilbuddet af 6. januar 2017, at det angik “Design services for a 200Pax World Explorer Cruise Vessel” , og angik i fase et: ”Concept/Tender de-sign Review” . Under pkt. 2: ”Scope of Work & Deliverables” var der oplistet en række arbejder. Der blev aftalt en fast pris på 51,400 EUR for det oplistede ar-bejde, og en royalty på 25% for senere brug af arbejdet til yderligere skibe.

Tilbuddet af 6. januar 2017 blev ikke underskrevet, men accepteret pr. e-mail.

Det var Person 1, der udarbejdede tilbuddet af 6. januar 2017.

Der enighed mellem parterne om, at Person 1 i regi af Leadship fik lov til at overtage Mystic som kunde, da Person 1 forlod Sagsøger A/S.

I perioden efter den 31. januar 2017 indgik Sagsøger A/S og Leadship en række aftaler.

Samarbejdsaftalen Sagsøger A/S og Leadship indgik en ”Collaborations Agreement” (herefter samarbejdsaftalen), hvoraf fremgår, at den gælder fra 1. februar 2017 og et år frem.

Af aftalens pkt. 1 fremgår følgende:

”… 1. General Under this Agreement each of LSH and KEH will work on various projects that are marketed jointly and where one of the parties contracts with clients (…) and both parties work collaboratively on an ad hoc basis…”

LSH er anvendt for Leadship, og KEH er anvendt for Sagsøger A/S.

Af aftalens pkt. 3 fremgår om betalingsstrukturen på de fællesprojekter, at der kan aftales faste priser på baggrund af tilbud, eller der kan aftales nogle nær-mere angivne timepriser på op til 90 EUR i timen. Om betalingsbetingelserne fremgår, at betaling sker efter månedlig fakturering med en betalingsfrist på 15 dage eller efter betingelserne i fakturaen.

4

Samarbejdsaftalens pkt. 6 regulerer, hvem der ejer de immaterielle rettigheder, til arbejdet på projekter som parterne samarbejder på under aftalen. Heraf fremgår bl.a.:

“… 6.

Copyright The parties furthermore agree that KEH, with the written consent of LSH, takes over and shall be assigned absolutely and unconditionally all LSH's right, title and interest, present and future (as the case may be), in and to all its rights according to the Copyright Act under Danish law or other appli-cable intellectual property laws relating to any systems, projects and pro-grams which LSH might develop for any projects for which KEH is the CONTRACTING PARTY during the Term, regardless of whether the de-velopment of work is made solely by LSH or in conjunction with other in-dividuals affiliated with the KEH company, unless otherwise agreed to in writing on a case-by-case basis…”

Det fremgår videre af pkt. 6, at på projekter hvor Leadship er ”contracting par-ty” , har Leadship efter en tilsvarende bestemmelse rettighederne til arbejdet.

Om markedsføring af projekter, fremgår af aftalens pkt. 8 bl.a.:

“… 8. Marketing and Work for Projects

…

The parties will act on a "win together/loose together” basis on projects that the parties agree in advance in writing to market or approach jointly…”

Samarbejdsaftalen indeholder endvidere i pkt. 9, en nærmere angivelse af og udregningseksempler for underleverandørens ret til kommission på fælles pro-jekter, hvor den anden part har indgået kontrakten med kunden.

Efter samarbejdsaftalens pkt. 10, var Sagsøger A/S berettiget til at modtage kommission efter pkt. 9, såfremt Leadship indgik selvstændige kontrakter med en række nærmere oplistede ”special clients” .

Det fremgår af en e-mail af 5. februar 2017 fra Vidne 1, direktør for Sagsøger A/S til Person 1, at Vidne 1 ønskede, at Mystic blev tilfø-jet til listen over ”special clients” . Dette skete ikke.

Endelig fremgår det af pkt. 16, at tvister under samarbejdsaftalen skal afgøres efter engelsk ret ved de engelske domstole.

Samarbejdsaftalen blev underskrevet af begge parter. Der er ikke enighed om, hvornår samarbejdsaftalen blev underskrevet.

5

Erklæringen Der er fremlagt en erklæring af 1. marts 2017 (herefter erklæringen), hvoraf fremgår, at Mystic er Leadships kunde. Med henvisning til samarbejdsaftalen regulerer erklæringen rettighederne til det arbejde for Mystic, som på dette tidspunkt var i Sagsøger A/S' besiddelse, samt Sagsøger A/S' fremadret-tede ret til betaling. Af erklæringen fremgår bl.a.:

“…For the avoidance of doubt with respect to the Agreement, KEH and LSH hereby acknowledge and agree that:

1. Mystic Cruises SA, Douroazul SA and its affiliated companies (together, the "Mystic Companies") shall be client[s) of LSH;

2. except for KEH's existing rights to fees and future royalty payments aris-ing from its contract and acknowledgement with Douroazul SA, dated 6 January 2017, KEH will not be entitled to any future commissions, royal-ties or other fees with respect to any work to be conducted or contracts en-tered into by LSH and its affiliates for/with the Mystic Companies;

3. KEH hereby

grants LSH a non-exclusive, royalty-free. irrevocable, worldwide li-cence to use. copy, sublicense, modify and create derivative works based upon any electronic drawings, documents or other materials relating to the Mystic Companies currently in KEH's and its affili-ates' possession, and

unconditionally and absolutely waives any intellectual and indus-trial property or other moral rights arising from LSH's further de-velopment, modification or other use of this material in all and any part of the world for the full term of such rights and all renewals and extensions, together with all accrued causes of action…”

Det fremgår endvidere af erklæringen, at tvister under erklæringen er under-lagt engelsk ret og værneting.

Erklæringen er underskrevet af begge parter.

Underleverandøraftalen Der er fremlagt et tilbud fra Sagsøger A/S til Leadship af 22. februar 2017, med titlen ”Contract Design of World Explorer” , vedrørende underleverancer til Leadship på projektet for Mystic (herefter tilbuddet af 22. februar 2017).

6

Tilbuddet af 22. februar 2017 blev udarbejdet på en standardtilbudsformular fra Sagsøger A/S, der indeholder 16 punkter. Tilbuddet angik Basic Design for skibsklassen World Explorer, herunder arbejde på ”machinery” og ”stability” .

Under pkt. 3 om ”Scope of Work & Deliverables” var der angivet 16 nærmere arbejder, hvoraf 12 vedrørte ”machinery” og fire vedrørte ”stability” . Der var angivet en fast pris for disse arbejder på 188.000 EUR i pkt. 10, og en royalty i pkt. 11 på 40.000 EUR for hvert ekstra skib, hvor Sagsøger A/S' arbejde måt-te blive genbrugt. Efter pkt. 13 skulle betaling falde i to rater med 50% ved kon-traktens indgåelse og med 50% ved levering af arbejdet.

I pkt. 16 blev der henvist direkte til Sagsøger A/S' standardbetingelser. Sagsøger A/S' standardbetingelser indeholder i pkt. 19 en værnetingsklau-sul om dansk ret og værneting.

Der er enighed mellem parterne om, at tilbuddet af 22. februar 2017 ikke blev underskrevet.

Tilbuddet af 22. februar 2017 blev fremsendt af Vidne 2 fra Sagsøger A/S til Person 1 fra Leadship pr. e-mail den 23. februar 2017, kl. 09.08.

Samme dag skrev Person 1 pr. e-mail til Vidne 1 bl.a.:

”…From what I can guess there is a lot which it not understood on the pric-ing and scoping…”

Efterfølgende var der et aftaleforløb, hvor parterne havde korrespondance pr. e-mail og efter det oplyste pr. telefon.

Den 23. februar 2017, kl. 17.32 skrev Vidne 3 fra Sagsøger A/S følgende til Person 1:

“… Subject: RE: KEH17721 Contract -Basic Design 17001.02

Hi Person 1, According to your talks with Vidne 1, this is the breakdown for the Stability Part:

It has been estimated 370 Hours which makes 49.068 €; considering 10% for PM, 10% for QA and 10% Risk it makes 66.000 €, fixed price.

Regarding Machinery we estimated 600 hours and I understand that the idea is to do it On Account basis at 110€/h so we can consider 66.000€ as a budget price as there is no Risk and you will be doing QA and PM.

7

Please provide comments/acceptance…”

Person 1 svarede samme aften, og accepterede timeprisen på 110 euro for ”machinery” , men ønskede alene 400 timer, i stedet for 600 timer. I forhold til ”stability” bad Person 1 om et revideret tilbud, og skrev bl.a.:

“…For the stability is fine, but I have just talked with the Shipyard and they prefer to prepare the Damage Control Plan and Booklets themselves at the end of all engineering activities as it encompasses too many disciplines and requires too much coordination from our side. So please revise the of-fer…”

Vidne 3 svarede samme aften den 23. februar 2017, kl. 18.40 med angivelse af en række arbejder vedrørende ”stability” til en fast pris på 48.396 EUR.

Der er fremlagt et revideret tilbud af 24. februar 2017, som alene angik ”ma-chinery” (herefter tilbuddet af 24. februar 2017). Dette tilbud blev ligeledes ud-arbejdet på Sagsøger A/S' standardtilbudsformular, men indeholdte kun 15 punkter, idet pkt. 11 om royalties ikke fremgik. Under pkt. 3: ”Scope of Work & Deliverables” var alene angivet en liste over ni arbejder, hvor der var angivet 12 arbejder i tilbuddet af 22. februar 2017. Der var i pkt. 10 angivet en fast pris på 44.000 EUR. Der var igen en direkte henvisning til Sagsøger A/S' standard-betingelser, som ubestridt var medsendt. Tilbuddet blev ikke underskrevet.

Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at der blev indgået en aftale mellem parterne vedrørende ”machinery” for 44.000 EUR baseret på 400 timers arbejde til en timepris på 110 EUR. Parterne er ikke enige om, hvorvidt denne aftale i sin helhed var baseret på parternes e-mailkorrespondance, eller om afta-len blev indgået i henhold til tilbuddet af 24. februar 2017.

Den 28. februar 2017 skrev Person 1 til Vidne 3 med henvisning til deres tidligere e-mailkorrespondance og accepterede tilbuddet for ”stabili-ty” -pakken. Af e-mailen fremgår bl.a.:

“…Based on the below please consider email acceptance for the offer on the stability package…”

Vidne 3 svarede samme dag med en liste over det aftalte arbejde vedrø-rende ”stability” , som kun indeholdte tre punkter modsat de fire punkter i til-buddet af 22. februar 2017. E-mailen indeholdt endvidere en specifikation af, hvornår betaling skulle falde. Der er i denne sag enighed mellem parterne om, at indholdet af denne e-mail vedrørende arbejdets omfang og til en fast pris på 48.396 EUR blev aftalt mellem parterne.

8

Parterne er ikke enige om, hvorvidt aftalen om ”stability” i sin helhed var base-ret på parternes e-mailkorrespondance, eller om aftalen blev indgået i henhold til tilbuddet af 22. februar 2017.

I det følgende betegnes aftalerne om arbejdet vedrørende ”stability” og ”ma-chinery” samlet som underleverandøraftalen.

Fakturering Der er fremlagt en række fakturaer fra Sagsøger A/S til Leadship vedrørende World Explorer skibsklassen. Der er endvidere fremlagt en betalingsoversigt, hvoraf fremgår, hvilke fakturaer, der er betalt.

Der er fremlagt tre fakturaer udstedt af Sagsøger A/S til Leadship vedrøren-de ”120m World Explorer Stability calculation” med angivelse af ”Your Order: 28/02/2017 (mail JSS – GTR)” og ”Project: 17001.03” . Af faktura 17095 af 31. marts 2017 fremgår, at den vedrører 50% af aftalen på 48.396 EUR og er således på 24.198 EUR. Fakturaen er betalt. Faktura 18146 af 21. juni 2018 og faktura 18245 af 11. oktober 2018 på hver 12.099 EUR vedrørende 25 % af aftalen på 48.396 EUR, er ikke betalt.

Derudover er der fremlagt en faktura af 11. oktober 2018 vedrørende ”120m World Explorer Extra stability calculation – increased summer draught to 4.70m” på 4.303,06 EUR, som ikke er betalt.

Der er fremlagt to fakturaer udstedt af Sagsøger A/S til Leadship vedrørende ”Mystic Cuises Basic Design (Machinery) of World Explorer” med angivelse af ”Your Order: 17721/ 24 Feb 2017” og ”project: 17001.02” . Fakturanr. 17180 af 16. juni 2017 er på 44.000 EUR og fakturanr. 17222 er på 11.000 EUR. Begge faktu-raer er betalt.

Forklaringer Der er afgivet forklaring af Vidne 1 og Person 1, Vidne 3, Person 2 og Vidne 2.

Vidne 1 har forklaret bl.a., at han har været administrerende direktør i

Sagsøger A/S siden 2003. Hans primære opgave er salg, og han har det overordnede ansvar for kontrakter.

Sagsøger A/S laver skibsdesign, ”engineering” og konsulentarbejde, vedrø-rende primært marine og offshore. De laver meget lidt på land. Basic design vedrører den første fase af skibsdesignprocessen, hvor de sikrer, at skibet kan opnå godkendelse fra myndighederne.

9

Deres hovedkontor ligger i By i Danmark. De har kontorer i ni andre lande i verden.

Mange af deres opgaver kommer ind på mund-til-mund basis, men der kom-mer også sager ind på grundlag af udbud og opsøgende arbejde, herunder på LinkedIn og andre sociale medier. Sagsøger A/S arbejder med tre typer ho-norering, herunder opgaver der løses på timebasis med en timepris, opgaver der løses med en fast pris og aftaler om royalties, som er sædvanlige inden for branchen.

Aftaleindgåelsen kan generelt både være meget formel og nogle gange ret uformel. De indgår aftaler mundtligt, pr. e-mail eller med tilbud og kontrakt.

Person 1 lavede meget opsøgende arbejde for dem.

Det var Person 1, der fik kontakt til Mystic, og det var ham, der sendte tilbuddet af 6. januar 2017 fra Sagsøger A/S til Mystic. Det var helt efter bo-gen. Det var en del af Person 1's arbejde. Et tilbud af den størrelse kunne godkendes af to seniorer, som det skete her. Person 1 blev pro-jektleder på Mystic-projektet.

Tilbuddet af 6. januar 2017 var ikke kun et review af Mystics eget projekt. Det fremgår direkte af tilbuddet, at der skulle udarbejdes tegninger, hvilket de også gjorde.

Det var et standardtilbud med fast pris for deres arbejde, og royalties for efter-følgende brug af arbejdet.

Sagsøger A/S' standardbetingelser var en fast del af deres tilbud. Person 1 kendte Sagsøger A/S' standardbetingelser. De prøver altid at få de-res standardbetingelser vedtaget. Det lykkes som regel, men nogle gange for-handler de ændringer. Aftalte ændringer vil så fremgå direkte af aftalen. I afta-len med Mystic, var der ikke nogen ændringer.

Han kom først selv ind over projektet med Mystic efter tilbudsfasen, og da der således kom arbejde ud af det.

Primo 2017 fik han en fornemmelse af, at Person 1 og Person 2 ger-ne ville være selvstændige. Det var en positiv proces, da de to forlod Sagsøger A/S. De skiltes på god fod og som gode venner.

I februar 2017 kom Person 1 og Person 2 med et udkast til en sam-arbejdsaftale, som var blevet udarbejdet af en rådgiver på deres side.

10

Person 1 og Person 2 startede Leadship. De var kun de to i selskabet til start, så de kunne ikke tage større kunder. Derfor var det vigtigt for de to at sikre et samarbejde med Sagsøger A/S fremover. Samarbejdet var også inter-essant for Sagsøger A/S, da Person 1 og Person 2 begge var dyg-tige.

Formålet med samarbejdsaftalen var at sikre flere kunder for begge parter. Person 1 rejste meget, og var god til at skaffe kunder. Hvis markedet vid-ste at Sagsøger A/S og Leadship samarbejdede, ville der være større chancer for at vinde nogle projekter. Derfor kunne det give mening at markedsføre pro-jekter sammen.

De havde en dialog om, hvad der skulle ske med Mystic. Den 5. februar 2017 skrev han til Person 1, at Mystic skulle på listen over ”special clients” i samarbejdsaftalens pkt. 10. Det var for at sikre, at Sagsøger A/S fik noget for, at Leadship fik lov til at overtage Mystic som kunde.

Formålet med ”special clients” klausulen var at sikre Sagsøger A/S betaling, hvis Leadship påtog sig arbejde for disse nærmere oplistede kunder, og Sagsøger A/S ikke fik en del af dette arbejde. Det var særligt kunder, som Person 1 havde en stærk forbindelse til.

Hvis Mystic var en del af samarbejdsaftalen uden af være en ”special client” , ville Sagsøger A/S efter pkt. 9 i samarbejdsaftalen få 6% eller mindre afhæn-gigt af projektets størrelse.

Underleverandøraftalen vedrørende Mystic blev imidlertid ikke underlagt samarbejdsaftalen. Der kom aldrig nogen fællesprojekter ud af samarbejdsafta-len.

Han kan ikke helt huske, hvornår han underskrev samarbejdsaftalen, men han er ret sikker på, at det var efter den 1. marts 2017. Det var ikke samtidig med erklæringen af 1. marts 2017. Han var i Tyrkiet og Grækenland i starten af fe-bruar 2017. Han kom hjem igen den 11. februar 2017, og han have ikke skrevet samarbejdsaftalen under på det tidspunkt. Han mener i dag ud fra sin kalender at kunne se, at han underskrev samarbejdsaftalen efter den 6. marts 2017.

Tilbuddet af 22. februar 2017 fra Sagsøger A/S til Leadship er et standardtil-bud. Han kan godt huske, at han havde en e-mailudveksling med Person 1 omkring den 23. februar 2017. Person 1 ville gerne have, at tilbuddet havde et mindre omfang. De drøftede kun pris og arbejdets omfang. De drøftede ikke standardbetingelserne eller royalties.

11

Det var Vidne 3, der håndterede tilretningen af tilbuddet efterfølgende. Han har ikke en underskrevet version af tilbuddet af 22. februar 2017. Det samme gælder for tilbuddet af 24. februar 2017.

Han anså e-mailen af 28. februar 2017 som en bekræftelse på underleveran-døraftalen, og han satte derefter arbejdet i gang. Det er ikke usædvanligt, at af-taler alene bekræftes pr. e-mail.

Erklæringen af 1. marts 2017 forfattede Leadship. Han gik med til at underskri-ve den, da han regnede med et fremtidigt samarbejde, og fordi de lige havde indgået en aftale med Leadship om underleverancer på projektet for Mystic. Han mener, at erklæringen blev underskrevet i Danmark, mens Person 2 var i Danmark på et projekt. Person 1 var ikke til stede, da erklæringen blev underskrevet.

Erklæringen betød, at det kun var Mystic, at der skulle betale royalties til Sagsøger A/S for det arbejde, der var lavet indtil det tidspunkt. Leadship skylder dem ikke royalties for arbejdet forud for underleverandøraftalen.

Indtil de underskrev erklæringen, havde de haft en ”gentleman agreement” om, at Person 1 og Person 2 måtte tage det arbejde med, som de havde lavet for Mystic, mens de stadig var i Sagsøger A/S.

Sagsøger A/S havde ingen kontakt til Mystic, hvilket er helt normalt, når man er underleverandør.

Der var ingen fælles markedsføring af projektet. Han rettede først henvendelse til Mystic, da han fandt ud af i pressen, at de lavede flere skibe i World Explorer klassen, som Sagsøger A/S havde krav på betaling af royalties for. Mystic var kun Leadships kunde, og Leadship protesterede, da Sagsøger A/S sagde noget offentligt om deres involvering i projektet med World Explorer skibsklas-sen.

I relation til e-mailen af 23. februar 2017, kl. 17.32 fra Sagsøger A/S til Leads-hip har han forklaret, at ”account basis” betyder på grundlag af registrerede timer.

Opgaven vedrørende ”machinery” blev med en ramme på 400 timer, med mu-lighed for flere timer. Tilbuddet af 24. februar 2017 viste, hvad der skulle laves. Opgaverne afhang også af, hvad Leaship bad Sagsøger A/S om løbende. Hvis Mystic f.eks. bad Leadship om noget andet, ville Leadship bede Sagsøger A/S om at udføre en anden opgave.

12

Person 1 har forklaret bl.a., at han er uddannet ingeniør inden for ma-

rineindustrien. Han er partner og direktør i Leadship, som blev stiftet den 31. januar 2017. Han ejer 50 % af selskabet, og Person 2 ejer de resterende 50%.

Før han stiftede Leadship arbejdede han for Sagsøger A/S fra 2008 til 2017. Han forlod Sagsøger A/S, fordi han ønskede at få sit eget selskab. Dette nævnte han allerede for Vidne 1 omkring august 2016.

Samarbejdsaftalen mellem Leadship og Sagsøger A/S blev indgået med hen-blik på at få fælles projekter i hus til gavn for begge selskaber. Aftalen skulle danne basis for fremtidigt samarbejde, hvor rammerne var klare fra starten.

I december 2016 blev han kontaktet om Mystic-projektet, hvor man ønskede hans input til problemer med designet af et nyt skib. Direktøren i Mystic gjorde det helt klart, at det var Person 1 personligt, Mystic ønskede et samar-bejde med. Det fortalte han til Vidne 1, og de blev enige om, at Mystic skulle følge med ham, når han forlod Sagsøger A/S. De blev også enige om, at Sagsøger A/S til gengæld skulle udføre noget arbejde for Leadship på Mystic-projektet.

Erklæringen af 1. marts 2017 er et såkaldt ”side-letter” , som skulle udgøre et slags tillæg til samarbejdsaftalen. Det handlede navnlig om at tydeliggøre, at Mystic var Leadships kunde, og at Leadship havde IP-rettighederne til det ar-bejde, de allerede havde lavet. Formålet var ikke at undtage Mystic fra samar-bejdsaftalen, men at klargøre, at Sagsøger A/S ikke havde krav på royalties og kommission for arbejdet på Mystic-projektet under samarbejdsaftalen.

Han hverken underskrev eller accepterede tilbuddet af 22. februar 2017, da han var helt uenig i indholdet. Det var en standardkontrakt fra Sagsøger A/S, som han har masser af erfaring med.

Han kender Sagsøger A/S' standardbetingelser, og han ved godt, at de in-deholder en klausul om dansk ret og værneting.

Han drøftede tilbuddet med Vidne 1. Han kan ikke huske, nøjagtig hvad han sagde, men han protesterede mod indholdet af tilbuddet, og ville henholde sig til deres samarbejdsaftale. Han godkendte ikke anvendelsen af Sagsøger A/S' standardbetingelser på noget tidspunkt.

Tilbuddet indeholdt to dele om henholdsvis ”machinery” og ”stability” . Der var en del drøftelser om de to emner, som de endte med at dele op. Der blev indgået en aftale om ”stability” , som han accepterede i en e-mail den 28. februar 2017. Aftalens indhold fremgår ret klart af e-mailkorrespondancen, selvom der var mange samtaler ved siden af.

13

Han underskrev eller accepterede heller aldrig tilbuddet af 24. februar 2017 fra Sagsøger A/S om ”machinery” . De endte med at købe 400 konsulenttimer til 110 EUR i timen, som de kunne bruge på ”machinery” .

Det var hans opfattelse, at aftalerne var underlagt samarbejdsaftalen og ikke Sagsøger A/S' standardbetingelser. Han ville ikke have indgået aftalerne, hvis de havde været omfattet af standardbetingelserne.

Aftaleforløbet var lidt usædvanligt, hvilket måske skyldes, at Vidne 3 var ny i Sagsøger A/S, og ikke havde erfaring med indgåelse af aftaler. Han er ikke sikker på, at Vidne 3 vidste, at de var ved at indgå en samarbejdsafta-le sideløbende.

Han underskrev samarbejdsaftalen primo marts 2017. De mødtes fysisk og un-derskrev aftalen sammen på hans kontor i Grækenland. Erklæringen af 1. marts 2017 blev underskrevet samtigt hermed. Vidne 1, Vidne 3, Person 2 og han selv var til stede. På det tidspunkt havde Sagsøger A/S og Le-adship fælles kontor i Grækenland, som de var ved at splitte op.

De valgte engelsk ret og værneting i samarbejdsaftalen, fordi de ønskede et kendt og neutralt regime.

Det første år var Mystic den eneste kunde Leadship havde. Derudover samar-bejde de med Sagsøger A/S.

Det var normalen i Sagsøger A/S, at kontrakter blev underskrevet. At han kun har accepteret aftalen mellem Mystic og Sagsøger A/S pr. e-mail, var formentlig fordi, at det var en mindre kontrakt. Her var det normalt med accept pr. e-mail. Kontrakten indeholdte et punkt om royalties fordi det var en stan-dardkontrakt. Det var ikke normalt at aftale betaling af royalties, for arbejde der kun gik ud på review, som denne aftale gjorde. En royalty på 25% var standard.

Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er ansat som projektleder i Sagsøger A/S

Sagsøger A/S Sagsøger A/S, og har været det siden 1. februar 2017.

Han deltog i udarbejdelse af tilbuddet af 22. februar 2017, som blev lavet efter en standardkontrakt. Efter aftale med Vidne 1 blev tilbuddet delt op i henholdsvis ”machinery” og ”stability” . Han kendte ikke til Leadship før hans e-mailkorrespondance med dem i februar 2017. De havde ikke et møde om kon-trakten.

Tilbuddet af 22. februar 2017 blev accepteret for ”stability” blot med de æn-dringer, der var aftalt pr. e-mail. Ændringerne handlede kun om en lavere pris.

14

De tog noget af arbejdet ud, for at prisen blev lavere. Det blev accepteret, og det var tilbuddet af 22. februar 2017 med ændringer, som de arbejdede ud fra efter-følgende. Der var ikke protester mod det øvrige indhold i tilbuddet eller mod standardbetingelserne.

Han kendte ikke til samarbejdsaftalen, da de indgik underleverandøraftalen med Leadship, og han har ikke set den før i denne sag.

Han var i Grækenland i de første uger af februar 2017 i forbindelse med, at kon-toret dernede blev splittet op. Han var til møde med Vidne 1, Person 1 og Person 2, hvor han mener, at de drøftede hvordan de kom videre efter bruddet. Han kan ikke huske, at der blev underskrevet nogen kontrakter.

Person 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet arkitekt og ingeniør. Han er

ejer af og direktør i Leadship. Han var ansat i Sagsøger A/S til han stiftede Leadship sammen med Person 1.

Han kan ikke huske præcis, hvornår samarbejdsaftalen blev underskrevet, men han mener, at det var enten den 28. februar 2017 eller den 1. marts 2017 i Grækenland. Vidne 1, Person 1, Vidne 3 og han selv var til stede. Han underskrev erklæringen af 1. marts 2017 på samme møde. Erklærin-gen var en del af samarbejdsaftalen.

Formålet med erklæringen var at sikre, at Mystic var Leadships kunde, og und-gå forvirring omkring IP-rettigheder og betaling af royalties.

Han havde ikke så meget at gøre med Mystic, da han stadig var ansat i Sagsøger A/S.

Han har først set tilbuddet af 22. februar 2017 i forbindelse med denne sag. Han har aldrig underskrevet eller accepteret det. Det samme gælder for det senere tilbud af 24. februar 2017 vedrørende ”machinery” .

Sagsøger A/S skulle udføre arbejde på ”machinery” og ”stabilitet” for Le-adship på projektet for Mystic. Det kom i stand som led i en aftale, hvor Leads-hip fik lov til at tage Mystic med som kunde, og hvor Sagsøger A/S så til gengæld fik en del af arbejdet.

Han var ofte i Danmark i forbindelse med projekter, og det skal nok passe, at han var i Danmark i starten af marts.

Han var ikke involveret i indgåelsen af underleverandøraftalen, men han ved, at aftalen gik ud på, at Leadship købte konsulent timer af Sagsøger A/S. Af-talen var underlagt samarbejdsaftalen.

15

Han mener ikke, at de markedsførte Mystic-projektet sammen med Sagsøger A/S.

Vidne 2 har forklaret bl.a., at han er uddannet ingeniør og har arbej-

det for Sagsøger A/S frem til juni 2017. Nu arbejder hans hos Leadship.

Han var med til at lave tilbuddet af 22. februar 2017 fra Sagsøger A/S til Le-adship. Han modtog aldrig en underskrevet version. Tilbuddet blev afvist af Person 1, men ikke pr. e-mail. Efterfølgende var det Vidne 3, der havde drøftelserne med Leadship. Han har derfor ikke kendskab til hele forlø-bet.

Det efterfølgende tilbud af 24. februar 2017 om ”machinery” , kan han ikke hu-ske, om han har udarbejdet, selvom hans initialer fremgår af dokumentet. Men han ved, at han ikke har modtaget en underskrevet version af dette tilbud.

Det lå ikke inden for hans normale arbejdsområde i Sagsøger A/S at udar-bejde tilbud eller kontrakter, men han gjorde det ind imellem. Han brugte en standardkontrakt til tilbuddet af 22. februar 2017, som han udfyldte og sendte til Vidne 3. Han vedhæftede Sagsøger A/S' standardbetingelser sepa-rat, som det var almindelig praksis at gøre.

I relation til listen over arbejder i tilbuddet af 24. februar 2017 på ”machinery” kan han huske at have arbejdet på pkt. 8. Ellers fik han løbende instruktioner fra Leadship, og var i løbende dialog med værftet. Det viste sig, at der var be-hov for meget mere grundlæggende arbejde, end kontrakten lagde op til, da Leadship ikke selv kunne udføre det grundlæggende arbejde. Han endte med næsten kun at arbejde på tekniske forhold, som ikke var en del af det oprindeli-ge tilbud.

Arbejdet vedrørende ”machinery” blev udført under rammerne af et budget på 400 timer, som senere blev udvidet til 500 timer.

Parternes synspunkter Sagsøger A/S har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med på-standsdokumentet af 1. oktober 2021, hvoraf fremgår:

”… 4.

Anbringender

Der er dansk værneting efter KEH’s standardbetingelser (principalt) KEHs værnetingsbestemmelse opfylder kravene i Bruxelles I-forordningens art. 25

KEHs standardbetingelsernes pkt. 19 udgør en gyldig værnetingsklausul, jf. artikel 25, stk. 1 a, b og/eller c. Vilkåret er således udformet skriftlig (til-

16

buddet, bilag 9, E., s. 117) og bekræftet skriftligt af Leadship i e-mailkorrespondance mellem 23. februar 2017 og 28. februar 2017 (bilag 10, E., s. 145) (se om vedtagelsen afsnit 3.2 nedenfor).

Der gælder intet formelt krav om, at en værnetingsklausul, hvad enten den findes i aftaleteksten eller i en parts forretningsbetingelser, skal være sær-ligt fremhævet, jf. Person 3, Bruxelles I-forordningen, 2. udg., 2015, s. 326 (KEH-MS., s. 116).

Der henvises til f.eks. dommen U 2001.1529 H, hvor Højesteret fandt, at en sælger ved at acceptere en ordrebekræftelse, der udtrykkeligt henviste til køberens indkøbsbetingelser (der indeholdte en værnetingsklausul), havde tiltrådt værnetingsklausulen som en del af aftalegrundlaget. Værnetings-klausulen i sagen opfyldte på denne baggrund kravene i artikel 25. Højeste-ret lagde vægt på, at indkøbsbetingelserne – ligesom i nærværende sag – var i overensstemmelse med parternes hidtidige samarbejde.

Underleverandøraftalen, herunder tilbuddene, er vedtaget mellem parterne

Såvel tilbuddene af 22. og 24. februar 2017 indeholder eksplicit KEHs stan-dardbetingelser som ’Appendix A’, jf. tilbuddenes pkt. 2 og 15/16 (bilag 9/C, E., s. 119 og 123/s. 133/136). Standardbetingelserne indgår altså som en del af samme dokument/fil som tilbuddene. Værnetingsbestemmelsen fremgår som pkt. 19 (E., s. 119/142).

Leadship har skriftligt accepteret KEHs tilbud og dermed standardbetin-gelser (bilag 9/C, E., s. 125-130) med de ændringer i arbejdsomfanget (og derfor pris), der fremgik af e-mailkorrespondancen (bilag 10, E., s. 146-147), jf. afsnit 3.2 ovenfor.

KEH leverede efterfølgende tegningerne til Leadship, hvilket er ubestridt.

Det skal herved påpeges, at der ikke er noget usædvanligt i, at parterne ik-ke forhandlede nærmere om KEHs standardbetingelser og heller ikke om-talte dem i korrespondancen. Det skyldes, at Leadships repræsentanter var fuldt ud bekendt med disse som følge af deres konsulentarbejde for KEH. Person 1 havde selv vedlagt KEHs standardbetingelser på vegne af KEH, herunder i aftalen med Mystic (bilag 4, E., s. 69). Hverken Person 1 eller Mystic underskrev aftalen (hvilket er helt sædvanligt).

KEH henviser til, at EU-Domstolen har fastslået, at kravet om skriftlighed principielt allerede kan være opfyldt, når en aftaletekst henviser til et til-bud, som henviser til forretningsbetingelser med en værnetingsklausul, jf. Salotti-dommen (sag 24/76), pr. 12 (KEH-MS, s. 38). Ifølge den samme dom kan part anses stiltiende at tiltræde en værnetingsaftale indeholdt i en medkontrahents standardbetingelser, der er henvist til i et tilbud, såfremt ”henvisningen er udtrykkelig og således vil kunne efterprøves af en medkontrahent, der udviser almindelig opmærksomhed ”, jf. pr. 13 (KEH-MS, s. 39).

17

I den foreliggende sag, er KEH’s standardbetingelser ikke blot blevet hen-vist til, men fremsendt til en part (Person 1), der i forvejen fuldt ud kend-te betingelserne. Han ville uden tvivl ved ”almindelig opmærksomhed ” være bekendt hermed og formodes at gøre indsigelse, hvis der var anledning hertil. Leadship gjorde ikke dette.

Der kan endvidere henvises til Domstolens dom i sag C-106/95 (MSG), pr. 24 og 25 (KEH-MS., s. 50-51). Det blev her fastslået, at der skal lægges vægt på en parts kendskab til sædvane og parternes indbyrdes forretningsprak-sis, og at en part kan blive bundet, når denne ”gentagne gange ” ikke reagerer på bekræftelsesskrivelser og betaler fakturaer, uden at gøre indsigelse på de angive vilkår. I dette tilfælde har Leadship kendt til vilkårene og fået dem præsenteret i flere tilbud (bilag 9 og bilag C).

Det fremgår tillige af dansk retspraksis, at parterne – naturligvis – kan blive bundet ved passivitet over for fremsendte standardbetingelser med værne-tingsbestemmelser, jf. f.eks. U 2015.213 S (KEH-MS., s. 83) og U 2016.2459 S (KEH-MS, s. 90).

Det er således helt sædvanligt i handelsbrug, at leverancer sker på leveran-dørens vilkår, at værnetingsklausuler er indeholdt i leverandørens betin-gelser, og at søgsmål vedrørende leverancerne underlægges leverandørens lov og værneting. Der kan henvises til f.eks. U 2015.213 S (KEH-MS., s. 90) og U 2016.2459 S (MS, s. 103).

KEHs krav er omfattet af Underleverandøraftalen (herunder standardbetingelser)

Det bør efter KEHs opfattelse stå klart og uden for enhver tvivl, at KEHs ydelser i sagen (og dermed de krav, som KEH har fremsat) udspringer af tilbuddene (bilag 9/bilag C, E., s. 117/131) og dermed standardbetingelser-nes værnetingsklausul.

Det fremgår af standardbetingelserne, pkt. 19.1 (bilag 9, E., s. 119), at de gælder for enhver kontrakt, ordre eller arbejde, som udføres af KEH for kunden (Leadship). Dette gælder selvsagt tillige det arbejde, som er udført i henhold til tilbuddet mv.

Det har desuden formodningen for sig, at en tvist om leverancer i profes-sionelle forhold (i dette tilfælde om betalingen for leveringen af ydelser i tilbuddene af 22./24. februar 2017) er reguleret ved de standardbetingelser, som fremgår i samme tilbud.

Der er derimod ikke grundlag for at antage, at en helt særskilt aftale (med et andet formål) (Samarbejdsaftalen) skulle re-gulere udførelsen af arbejderne, jf. nedenfor. Standardbetingelserne var faktisk egnede at regulere levering af KEH’s ydelser (f.eks. spørgsmål forsinkelse, ændringsarbejder, reklamation, an-svar mv.). Samarbejdsaftalen mv. indeholder ingen bestemmelser, som kan

18

regulerer disse forhold, men kun overordnede forhold om pris, IP-rettigheder og fortrolighed, jf. nedenfor.

KEHs krav falder ikke under Samarbejdsaftalen eller Erklæringen

Indledende bemærkninger om engelsk værnetingsgrundlag Leadship har gjort gældende, at sagen skal afvises med henvisning til, at sagen er underlagt engelsk værneting i henhold til de engelske værnetings-bestemmelser i samarbejdsaftalen af 6. februar 2021 og erklæringen af 1. marts 2021 (bilag 7 og 8).

Leadship har dog ikke støttet ret på nogen retsregel som begrunder, at de engelske værnetingsbestemmelser er gyldige. Bestemmelserne opfylder ik-ke længere domsforordningens art. 25, idet de (engelske) domstole nu ikke ligger ”i en medlemsstat ”. Sagen blev anlagt i januar 2021 og derfor efter Storbritanniens udtræden fra EU.

Værnetingsbestemmelserne er begrænset til krav mv. omfattet af aftalerne Værnetingsklausulerne i Samarbejdsaftalens pkt. 16 (”which may arise out of or in connection with this Agreement ” (bilag 7, E., s. 93-94) og Erklæringen (”arises out of or in connection with this letter, its substance or formation ”, bilag 8, E., s. 149) er begrænset til forhold, der falder under aftalernes anvendel-sesområder og gælder ikke generelt tvister mellem parterne. Det er derfor nødvendigt at fastsætte disses aftalers materielle anvendelsesområde og vurdere, om KEHs krav falder under.

KEH’s krav i sagen (om betaling for basic-design-arbejder og tilknyttede royalties) er efter KEHs klare opfattelse ikke omfattet af disse værnetings-bestemmelser.

Det er et grundvilkår, at værnetingsaftaler alene kan udstrækkes til de for-hold, som efter en fortolkning omfattes af klausulen. Selvom sagens parter har indgået andre aftaler om samme eller lignende forhold, kan værne-tingsbestemmelser i en aftale ikke uden videre udstrækkes til de aftaler. Som eksempel kan henvises til U 2010.2928 H (KEH-MS., s. 73/81).

I sagen havde tre parter indgået to særskilte kontrakter den 1. november 2003 og 1. juni 2004. I forbindelse med den første kontrakt afgav den ene part (et mo-derselskab) en særskilt garantierklæring indeholdende en klausul (om dansk værneting), hvor selskabet indestod for den anden parts (et datter-selskab) betalingsforpligtelser over for den tredje part.

Den anden kontrakt indeholdt en tilsvarende betalingsindeståelse, men uden en tilsvarende værnetingsbestemmelse. Højesteret ret fandt på, at der var ”ikke tilstrække- ligt grundlag for ” at fastslå, at værnetingsaftalen skulle udstrækkes fra den første kontrakt skulle udstrækkes til den anden.

I denne sag har Samarbejdsaftale/Erklæringen til formål at fastlægge KEHs rettigheder og forpligtelser i forhold til Mystic (og ikke KEHs levering af

19

nye designydelser, jf. afsnit 4.1.3 ovenfor). Det støttes også af følgende sup-plerende forhold:

Parterne indgik aldrig en skriftlig aftale om fælles markedsføring Samarbejdsaftalen foreskrev, at den kun skulle angå projekter, som parter-ne på forhånd skriftligt aftalte, skulle markedsføres og forfølges sammen, jf. pkt. 1 (”… work on various projects that are marketed jointly … ”) og pkt. 8 (”… projects that the parties agree in advance in writing to market or approach joint-ly ”) (bilag 7, E, s. 87).

Det bør efter KEHs opfattelse stå uden for enhver tvivl, at parterne ikke indgik en sådan aftale om, at forholdet til Mystic var et fælles markedsført projekt. Erklæringen (bilag 8, E., s. 149) gjorde det derimod klart, at Mystic kun skulle være Leadships kunde. Ethvert forhold vedrørende Mystic skul-

le således falde uden for (ikke inden for) Samarbejdsaftalen (bilag 7, E., s. 87). Det var jo netop derfor, at KEH ikke skulle være berettiget til kommis-sion, jf. Erklæringens pkt. 3 (bilag 8, E., s. 149).

Parterne har aldrig anset projektet som omfattet af Samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen skulle alene omfatte projekter, som parterne markeds-førte i fællesskab. Parterne har imidlertid aldrig markedsført projektet i fæl-lesskab. Leadship orienterede således heller ikke KEH, da Mystic bestilte flere skibe og annoncerede nye ordrer på World-Explorer-klassen. Leads-hip protesterede samtidigt over KEHs pressemeddelelser vedr. ordrene (hvilket vil belyses ved vidneforklaringerne).

Leadship har – som bekendt – heller aldrig betalt kommission til KEH efter aftalen i forhold til Leadships arbejde for Mystic. Det ville Leadship ellers skulle gøre, hvis forholdet til Mystic faktisk var omfattet af Samarbejdsafta-len, pkt. 9 (E., s. 91-92).

Mystic blev dog netop ikke indføjet som ”special client ” i Samarbejdsafta-lens pkt. 10 (bilag 7, E., s. 92). Dette var bevidst fra Leadships side. Klient-forholdet til Mystic var således særskilt undtaget fra Samarbejdsaftalens (bilag 7, E, s. 87) anvendelsesområde. Dette var netop formålet med Erklæ-ringen (bilag 8, E., s. 149).

Samarbejdsaftalen og Erklæringen angår helt andre forhold end KEHs krav/sagen Det er tillige klart, at Erklæringens (bilag 8, E., s. 149) formål alene har væ-ret at fastsætte, at Leadship skulle overtage aftalen med Leadship, og at forholdet til Mystic skulle falde uden for Samarbejdsaftalens område (bilag 8, E., s. 149).

Tvisten i denne sag angår ubestrideligt ikke krav fra KEH om royalties med grundlag i aftalen mellem Leadship og Mystic, jf. Erklæringens pkt. 2, ejen-domsretten til det oprindelige designarbejde, jf. pkt. 3 (bilag 8, E., s. 149) el-ler andre forhold omfattet af Samarbejdsaftalen eller Erklæringen. Det ved-

20

rører alene, om KEH har krav på betaling i henhold til en aftale mellem Le-adship og KEH – ikke i forhold til Mystic.

Der er intet i dokumentationen, der støtter, at aftalen om underleveran-døraftalen blev indgået ”under ” samarbejdsaftalen. Det var ikke en ramme-aftale. Samarbejdsaftalen nævnes derfor heller ikke overhovedet i e-mailkorrespondancen om underleverandøraftalen i ultimo 2017, som sa-gens krav angår (bilag 10, E., s. 145-148).

Der er dansk værneting efter Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr.1 (subsidiært) Såfremt retten måtte finde, at KEH’s krav i sagen (efter underleverandøraf-talen) hverken er omfattet af værnetingsbestemmelsen i KEHs standardbe-tingelserne, pkt. 19 (bilag 9/C, E., s. 130/s. 143), eller Samarbejdsaftalen (bi-lag 7, E., s. 87), gør KEH gældende, at der er dansk værneting efter Bruxel-les I-forordningen art. 7, stk. 1.

I sager om kontraktforhold kan søgsmål således anlægges i landet, hvor re-alydelsen er opfyldt eller skal opfyldes, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1.

Realydelsen er i denne sag KEHs designleverancer i form af Machinery- og Stabilitydesignarbejderne. KEH har udviklet og fremsendt dette design primært fra sit hovedkontor i By, jf. KEH-tilbud pkt. 6 (bilag 9, E., s. 121). En sådan design udgør en tjenesteydelse i medfør af forordningens ar-tikel 7, nr. 1, litra b, idet det er blevet skabt elektronisk i PDF-format. Filer-ne er typisk blevet sendt via en FTP server, e-mail eller anden elektronisk medie, jf. tilbuddets pkt. 8 (bilag 9, E. s, 122).

Opfyldelsesstedet for levering af tjenesteydelser er det sted, hvor tjenestey-delserne i henhold til aftalen er blevet leveret, jf. artikel 7, nr. 1, litra b.

Skibsdesignet (tjenesteydelsen) må derfor anses for leveret i Danmark. Danmark er derfor det rette værneting for kravet vedrørende Leadships manglende betaling for levering af denne ydelse, jf. Bruxelles I-forordningens artikel 7, nr. 1, litra b.

Det påpeges, at dette subsidiære anbringende ikke er blevet bestridt (eller omtalt) af Leadship i sagen. Retten kan derfor uden videre lægge dette til grund.

Leadships manglende opfyldelse af opfordring skal tillægges processuel skadevirkning Leadship har ikke opfyldt opfordringen fremsat af KEH i stævningen, af-snit 3.5, og igen i processkrift (1) ad formaliteten. Leadship anfører, at den-ne aftale ikke er relevant, og at den i øvrigt indeholder fortrolige oplysnin-ger, der ikke kan deles.

21

Denne aftale er imidlertid essentiel for sagen, idet den kan belyse, om ar-bejdet for Mystic er et projekt, som er ”Marketed jointly ”, og hvor parterne ”work collaboratively on an ad hoc basis ”, jf. Samarbejdsaftalens pkt. 1. Det bør være tydeligt af denne aftale, om projektet var et fælles projekt omfattet af Samarbejdsaftalen. Det er KEH’s klare opfattelse, at det helt sikkert fremgår af aftalen, at det alene vedrører Leadship.

Leadships påstår i pkt. 1.28 og 1.29 i processkrift A (ad formaliteten), at projektet havde karakter af et fælles projekt. Denne påstand er dog helt udokumenteret. Aftalen med Mystic bør derfor fremlægges, idet dette ville kunne klarlægge dette.

Retten kan således uden videre afvise Leadships påstande og tillægge det processuel skadevirkning, at Leadship ikke har fremlagt Mystic-aftalen. Det er klart, at det er irrelevant for retssagen med KEH, om Leadship måtte havde aftalt fortrolighed med Mystic eller ej. Det kan ikke påvirke vurde-ringen af den processuelle skadevirkning…”

Leadship har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med påstandsdo-

kumentet af 1. oktober 2021, hvoraf fremgår:

”… 4. SAMMENFATTENDE ANBRINGENDER 4.1 Til støtte for den nedlagte afvisningspåstand gøres det overordnet gæl-dende, at nærværende tvist er underlagt engelsk ret og værneting.

4.2 Dette støttes særligt på, at Samarbejdsaftalen og Aftaletillægget, der re-gulerer samarbejdet om Mystic, er underlagt engelsk ret og værneting.

4.3 Leadship gør gældende at Samarbejdsaftalen, Aftaletillægget og Under-aftalen udgør ét samlet aftalekompleks, underlagt engelsk ret og værneting. Dette støttes særligt på, at aftalerne blev underskrevet samtidigt, og at det fremgår af henvisningerne i Aftaletillægget samt korrespondancen om Samarbejdsaftalen (…bilag A), at Mystic skal være omfattet af Samarbejds-aftalen. Det støttes videre på, at Samarbejdsaftalen forudsætter, at der ud-arbejdes særskilte underaftaler for de enkelte kunder om pris og omfang, og det gøres gældende, at Underaftalen er en sådan underaftale.

4.4 Leadship gør videre gældende, at Underaftalen alene består af de vilkår der er skitseret af e-mails af den 23. februar 2017 kl. 16.56 (…bilag 10) for så vidt angår ”Machinery” og for ”Stability” de vilkår der er skitseret i e-mail af 23. februar 2017 kl. 18.40 (…bilag 10) og accepteret ved e-mail af 28. fe-bruar 2017 kl. 14.37 (…bilag 10).

4.5 Det gøres videres gældende, at KEH’s standardbetingelser ikke er ved-taget mellem parterne, og derfor er lovvalgs- og værnetingsklausulen heller ikke vedtaget mellem parterne. Dette støttes på, at Leadship ved mail af 23. februar 2017 kl. 09.45 afviste KEH’s oprindelige tilbud (…bilag 9). Det støt-tes videre på, at hverken tilbuddet fremlagt som bilag 9 (…) eller tilbuddet

22

fremlagt som bilag C (…) er underskrevet af nogen af parterne. Det gøres gældende, at der gælder særligt skærpede vedtagelseskrav til lovvalgs- og værnetingsklausuler, og at disse ikke er opfyldt i nærværende sag. Såfremt to parter skal kunne bindes af et sæt standardbetingelser, der er vedhæftet et aftaleudkast, som ikke er underskrevet, må parternes hensigt om at være bundet heraf fremstå helt eksplicit, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.

4.6 Parternes korrespondance omkring Underaftalen viser, at det ikke var tiltænkt, at KEH’s standardbetingelser skulle forme del af aftalen. Der er ikke henvist til standardbetingelserne i den efterfølgende korrespondance, ligesom de heller ikke er medsendt de e-mails der udgør Underaftalen.

En-delig viser det efterfølgende samarbejde, at parterne ikke anså sig bundet af de to aftaleudkast (bilag 9 og Bilag C), men i stedet anså sig bundet af det, der blev aftalt særskilt i de e-mails, der udgør Underaftalen. Det arbejde der faktisk blev udført afviger således betydeligt fra det der indledningsvis var lagt op til i de ikke vedtaget aftaleudkast.

4.7 Sammenfattende gøres det derfor gældende, at parterne ved deres un-derskrift på Samarbejdsaftalen og Aftaletillægget har aftalt engelsk værne-ting. Der er ikke ved indgåelse af Underaftalen indgået særskilt aftale om værneting, der fraviger det værneting, der er aftalt mellem parterne. Sagen skal derfor afvises…”

Leadship har supplerende gjort gældende, at sagen skal afvises efter Haager-værnetingsaftalekonventionens art. 6.

Rettens begrundelse og resultat

Hovedsagens tvist angår betaling for udført arbejde og krav på royalties i hen-hold til underleverandøraftalen.

Parterne har indgået en aftale om udførelse af arbejde vedrørende henholdsvis ”machinery” og ”stability” . På baggrund af de fremlagte fakturaer og Sagsøger A/S' betalingsoversigt lægger retten til grund, at der er betalt for arbejdet vedrørende ”machinery” , og at hovedsagens tvist alene vedrører ”stability” -delen.

Spørgsmålet er herefter, om værnetingsklausulen i Sagsøger A/S' standard-betingelser om dansk ret og værneting er vedtaget, eller om værnetingsklausu-len i samarbejdsaftalen om engelsk ret og værneting er vedtaget for underleve-randøraftalen for så vidt angår ”stability” -delen.

Sagsøger A/S' standardbetingelser

23

Da Sagsøger A/S' standardbetingelser angiver dansk værneting, finder Domsforordningens art. 25 anvendelse på spørgsmålet, om værnetingsklausu-len kan anses for vedtaget mellem parterne.

Domsforordningens art. 25 opstiller en række betingelser for vedtagelse af en værnetingsklausul. EU-domstolen har vedrørende vedtagelse af værnetings-klausuler i standardbetingelser i sag C-24/76 fastslået, at i en kontrakt, der er indgået under henvisning til tidligere tilbud, hvori der var refereret til en af kontrahenternes almindelige forretningsbetingelser, som indeholder en værne-tingsklausul, er kravet om skriftlighed i konventionens artikel 25, stk. 1 kun opfyldt, såfremt henvisningen er udtrykkelig og således vil kunne efterprøves af en medkontrahent, der udviser almindelig opmærksomhed.

Sagsøger A/S har gjort gældende, at underleverandøraftalen for ”stability” -delen er indgået i overensstemmelse med tilbuddet af 22. februar 2017 blot med de ændringer, der fremgår af parternes efterfølgende e-mailkorrespondance. Der er udtrykkeligt henvist til Sagsøger A/S' standardbetingelser i tilbuddet af 22. februar 2017, og det er ubestridt, at standardbetingelserne blev fremsendt med tilbuddet.

Efter bevisførelsen finder retten, at underleverandøraftalen for ”stability” -delen fik et væsentligt andet indhold end tilbuddet af 22. februar 2017.

Retten har herved lagt vægt på, at tilbuddet af 22. februar 2017 var et samlet tilbud på ”machinery” og ”stability” , som senere i aftaleforløbet blev delt op. ”Machine-ry” blev således taget ud, og der blev fremsendt et særskilt tilbud vedrørende ”machinery” alene, som var udarbejdet på Sagsøger A/S' standardtilbuds-formular.

Den i underleverandøraftalen aftalte pris og arbejdets omfang, som må anses for aftalens kerne, afviger endvidere i høj grad fra tilbuddet af 22. fe-bruar 2017.

På denne baggrund og efter en samlet vurdering, finder retten det ikke godt-gjort, at Leadship accepterede tilbuddet af 22. februar 2017.

Da der ikke er en udtrykkelig henvisning til tilbuddet af 22. februar 2017 eller til Sagsøger A/S' standardbetingelser i parternes e-mailkorrespondance, kan værnetingsklausulen i Sagsøger A/S standardbetingelser derfor ikke anses for vedtaget mellem parterne.

Samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen indeholder en værnetingsklausul om engelsk ret og værne-ting, og der er enighed mellem parterne om, at denne aftale er gyldigt indgået.

Spørgsmålet er herefter, om hovedsagens tvist omkring betaling i henhold til underleverandøraftalen er omfattet af samarbejdsaftalen.

24

Det følger af udtrædelsesaftalen mellem England og EU, at Domsforordningen ikke finder anvendelse i sager om fortolkning af værnetingsaftaler, der tillæg-ger de engelske domstole kompetence, hvis sagen er anlagt efter den 1. januar 2021. jf. udtrædelsesaftalens art. 67, stk. 1, litra a, jf. art. 126. Da nærværende sag er anlagt den 18. januar 2021, finder Domsforordningen ikke anvendelse.

Herefter afgøres det efter dansk rets almindelige aftaleretlige principper, om hovedsagens tvist er omfattet af samarbejdsaftalen.

Retten finder, at det ikke er klart ud fra samarbejdsaftalens ordlyd, at underle-verandøraftalen er underlagt samarbejdsaftalen. Det følger af samarbejdsafta-lens pkt. 1, at parterne under samarbejdsaftalen vil samarbejde på projekter, der bl.a. er markedsført i fællesskab. Om markedsføring er der under samarbejdsaf-talens pkt. 8 anført, at markedsføring eller samarbejde sker efter forudgående skriftlig aftale herom.

Der er ikke fremlagt en sådan skriftlig aftale, og retten lægger ubestridt og efter forklaringerne til grund, at projektet vedrørende Mystic ikke blev markedsført i fællesskab. Det er uklart ud fra aftalens ordlyd, om fælles markedsføring af et projekt, er et krav for, at projektet anses for om-fattet af samarbejdsaftalen.

Retten finder endvidere, at samarbejdsaftalen indholdsmæssigt er fraveget i en sådan grad, at der en formodning imod, at underleverandøraftalen er underlagt samarbejdsaftalen. Retten lægger i den forbindelse til grund, at Sagsøger A/S efter erklæringen af 1. marts 2017 ikke har krav på kommission efter samar-bejdsaftalens pkt. 9 eller på betaling i øvrigt efter samarbejdsaftalen.

Erklærin-gens indhold om de immaterielle rettigheder til arbejdet på Mystic-projektet medfører endvidere, at Sagsøger A/S ikke har de rettigheder, der følger af samarbejdsaftalens pkt. 6. Der er ligeledes ikke faktureret og betalt i overens-stemmelse med samarbejdsaftalens pkt. 3, og for ”machinery” -delen blev der aftalt en timepris på 110 EUR, hvilket igen fraviger samarbejdsaftalens pkt. 3.

Retten finder videre, at det ikke er klart, at det har været parternes fælles inten-tion, at underleverandøraftalen skulle være underlagt samarbejdsaftalen. Retten har herved lagt vægt på, at der er afgivet modstridende forklaringer herom for retten, og at der ikke er henvist direkte til samarbejdsaftalen på noget tidspunkt i parternes e-mailkorrespondance, mens der modsat har været medsendt stan-dardbetingelser fra Sagsøger A/S i det indledende aftaleforløb.

Efter en samlet vurdering finder retten, at der er sådanne usikkerheder i forhold til samarbejdsaftalens ordlyd, indhold og parternes intentioner, at det herefter ikke er godtgjort, at underleverandøraftalen er omfattet af samarbejdsaftalen eller dennes værnetingsklausul.

25

Retten skal herefter ikke afvise sagen efter Haagerværnetingsaftalekonventio-nens art. 6, hvoraf det følger bl.a., at en domstol i en anden kontraherende stat end den, i hvilken den valgte domstol ligger, skal suspendere eller afvise en tvist, der er omfattet af en eksklusiv værnetingsaftale. Herefter finder retten det ikke nødvendigt at tage stilling til konventionens anvendelse efter art. 16.

De almindelige bestemmelser om værneting Da begge parter er bosiddende i EU, afgøres spørgsmålet, om der på andet grundlag er værneting i Danmark, herefter i henhold til Domsforordningens art. 7, hvoraf følger:

”…En person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat:

1)a) i sager om kontraktforhold ved retten på det sted, hvor den for-pligtelse, der ligger til grund for sagen, er opfyldt eller skal opfyldes

b) ved anvendelsen af denne bestemmelse, og medmindre andet er aftalt, er opfyldelsesstedet for den forpligtelse, der ligger til grund for sagen:

- ved salg af varer, det sted i en medlemsstat, hvor varerne i hen-

hold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret

- ved levering af tjenesteydelser, det sted i en medlemsstat, hvor

tjenesteydelserne i henhold til aftalen er blevet leveret eller skulle have været leveret…”

Retten lægger som ubestridt til grund, at levering i henhold til underleveran-døraftalen fandt sted i Danmark.

Retten finder på denne baggrund, at der er værneting for sagen i Danmark, jf. Domsforordningens art. 7, stk. 1, litra b.

Sagsøger A/S' påstand om at fremme sagen tages derfor til følge.

Spørgsmålet om sagsomkostninger udskydes til hovedsagens afgørelse.

THI BESTEMMES:

Sagen fremmes.

Spørgsmålet om sagsomkostninger udskydes til hovedsagens afgørelse.