14323/2024

Ret til kapitalisering af løbende erstatning ikke bortfaldet A, født den 11. december 1956, blev i januar 2016 udsat for en arbejdsulykke. I januar 2018 fastslog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, at A’s erhvervsevnetab var mindre end 15 %. Ved Ankestyrelsens afgørelse af 31. juli 2020 blev A tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne på 75 %. Ankestyrelsen sendte sagen tilbage til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, der i september 2020 fastsatte A’s årsløn til 250.000 kr. Ankestyrelsen stadfæstede afgørelsen den 22. oktober 2021. Den 4. november 2023 anmodede Fagligt Fælles Forbund på vegne af A om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i videst muligt omfang kapitaliserede A’s erstatning. Den 7. december 2021 afslog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring anmodningen med henvisning til, at omregning af erstatningen til engangsbeløb først ville være mulig med virkning fra den 1. januar 2022. A ville på dette tidspunkt være fyldt 65 år og dermed være mindre end 2 år fra at nå folkepensionsalderen, jf. arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. Den 9. juni 2022 stadfæstede Ankestyrelsen afgørelsen. Sagen for Højesteret angik fortolkningen af arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., hvorefter en tilkendt løbende erstatning ikke kan omsættes til et kapitalbeløb (kapitaliseres), når modtageren er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen. Spørgsmålet var nærmere, hvilket tidspunkt der var afgørende for, om aldersgrænsen var overskredet. Fagligt Fælles Forbund som mandatar for A gjorde gældende, at det var hans alder på tidspunktet for anmodningen om kapitalisering (den 4. november 2021), subsidiært tidspunktet for afgørelsen om kapitalisering (den 7. december 2021), der var afgørende. Ankestyrelsen gjorde gældende, at det afgørende var A’s alder den 1. januar 2022, fordi det var det tidligste tidspunkt, omsætning til kapitalbeløb (omsætningstidspunktet) kunne gennemføres på for at undgå overkompensation, idet den løbende ydelse for december 2021 allerede var udbetalt til A på afgørelsestidspunktet. Det følger af arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., at hvis den erstatningsberettigede anmoder om det, kapitaliseres den del af erstatningen, der svarer til et tab af erhvervsevnetab på op til 50 %. Denne ret til kapitalisering af en løbende erstatning er begrænset efter § 27, stk. 2, 2. pkt., fordi retten bortfalder, når erstatningsberettigede er 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen. Højesteret udtalte, at arbejdsskadesikringslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., må forstås således, at det afgørende for, om retten til kapitalisering er bortfaldet, er den erstatningsberettigedes alder på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om kapitaliseringsanmodningen. På tidspunktet for Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse den 7. december 2021 var A endnu ikke 2 år eller mindre fra at nå folkepensionsalderen. A var dermed ikke afskåret fra at få kapitaliseret den del af erstatningen, der svarede til et tab af erhvervsevne på op til 50 %. Kapitaliseringen kunne ske med virkning fra den 7. december 2021 baseret på den årlige erstatning og kapitaliseringsfaktoren efter hans alder på dette tidspunkt. Allerede udbetalte ydelser, som ville komme til at indgå i kapitalbeløbet, kunne fratrækkes heri. Højesteret fandt på denne baggrund, at A’s kapitaliseringsanmodning ikke skulle have været afslået, og tog hans subsidiære påstand til følge, således at hans erstatning for tab af erhvervsevne skulle have været omsat med 50 % af erstatningen til kapitalbeløb fra den 7. december 2021. Landsretten var nået til et andet resultat.