Tilbage til sager

OLRØstre Landsret

AM2021.08.26Ø

OL-2021-Ø-00055

Dom
PDFKilde: Anklagemyndigheden →
Dato
26-08-2021
Sagsemne
hash, videreoverdragelse
Fuldtekst
Kilde: Anklagemyndigheden

[AM2021.08.26Ø] Retten i Odenses 5.afdeling

DOM

- 25. februar 2021 - 5-11261/2020 - 2300-84111-00066-20

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1960.

Denne sag er behandlet som tilståelsessag.

Retsmødebegæring er modtaget den 28. oktober 2020.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

lov om euforiserende stoffer§ 3, stk. 1, jfr. § 1, jfr. bekendtgørelse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jfr. § 2, jfr. bilag 1, liste A, nr. 1, ved den 4. august 2020 kl. 13.55 i Adresse, at have været i besiddelse af 101,5 gram hash delvist med hen- blik på videreoverdragelse.

Påstande

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Anklagemyndigheden har desuden nedlagt påstand om konfiskation af 101,5 gram hash og en digitalvægt hos tiltalte, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Tiltalte har erkendt sig skyldig.

Sagens oplysninger

Tiltalte har forklaret, at han bor på adressen Adresse, og at han var hjemme den 4. august 2020, da politiet henvendte sig med en ransagningskendelse. Han fandt selv den hash frem, som han havde liggende. Han kan erkende, at der var lidt over 100 gram. Det var bestemt til ham selv, men også til to kammerater. De havde den ordning, at tiltalte med mellemrum rejste til København og købte hash til dem alle tre. Han fik så betaling fra de andre, når han afleverede deres del af hashen.

Tiltalte er straffet, senest

• ved Odense rets dom af 16. oktober 2017 for ulovlig omgang med hittegods og overtrædelse af lov- givningen om euforiserende stoffer med fængsel i 20 dage, • ved Østre Landsrets ankedom af 28. august 2019 for overtrædelse af lovgivningen om euforise- rende stoffer med fængsel i 40 dage, • ved Odense rets dom af 27. oktober 2020 for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stof- fer og færdselsloven med bøde og betinget frakendelse af førerretten.

Kriminalforsorgen har oplyst, at foretaget en undersøgelse af tiltaltes personlige forhold og har vurderet, at tiltalte er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste og tilsyn.

Tiltalte har forklaret om sine personlige forhold, at han har nedsat sit forbrug af hash betragteligt, således at han næsten ikke ryger mere.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har uden forbehold erkendt sig skyldig. Tilståelsen støttes af de oplysninger, der i øvrigt foreligger. Det er derfor bevist, at tiltalte er skyldig.

Straffen fastsættes til fængsel i 20 dage, jf. lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1, jf. § 1, jf. bekendtgø- relse om euforiserende stoffer § 27, stk. 1, jfr. § 2, jf. bilag liste A, nr. 1, jf. straffelovens § 89.

Under hensyn til tiltaltes forstraffe for overtrædelse af lovgivningen om euforiserende stoffer er der ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Retten tager påstanden om konfiskation til følge, jf. straffelovens § 75, stk. 2.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 20 dage.

Hos tiltalte konfiskeres 101,5 gram hash og en digitalvægt.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

:::::::::::::::::::::::::::::::::::

Østre Landsrets 18. afdeling

DOM

- 26. august 2021 - S-788-21 (landsdommerne Julie Arnth Jørgensen, Ulla Staal og Jesper Jarnit med domsmænd).

Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født april 1960, (advokat Bjarne Rasmussen, besk.)

Retten i Odenses dom af 25. februar 2021 (5-11261/2020) er anket af Tiltalte med påstand om formildelse.

Anklagemyndigheden har endeligt påstået stadfæstelse.

Tiltalte har ikke givet personligt møde i landsretten trods lovlig tilsagt ved almindeligt brev.

Landsrettens begrundelse og resultat

Der er ikke grundlag for at nedsætte den udmålte straf. Af de grunde, der er anført af byretten, er der end- videre ikke grundlag for at gøre straffen betinget, heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.

Landsretten stadfæster derfor dommen.

Thi kendes for ret

: Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.

AM2021.08.26Ø
KilderAnklagemyndighedenAnklagemyndigheden (PDF)
Kilde: https://vidensbasen.anklagemyndigheden.dk/h/6dfa19d8-18cc-47d6-b4c4-3bd07bc15ec0/VB/3e8f90b6-9336-468a-aa79-8e5e9b0f16db