170/2019

HØJESTERETS DOM

afsagt mandag den 31. august 2020

Sag 170/2019 og 171/2019 (1. afdeling)

Anklagemyndigheden mod T1 (advokat Kristian Mølgaard, beskikket) og T2 (advokat Kåre Pihlmann, beskikket)

I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 27. juni 2018 (15-2678/2017) og af Østre Landsrets 7. afdeling den 12. juli 2019 (S-1926-18).

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Poul Dahl Jensen, Michael Rekling, Hanne Schmidt, Oliver Talevski og Jens Kruse Mikkelsen.

Påstande

Dommen er anket af T1 med påstand om frifindelse i forhold 15 og formildelse, subsidiært ophævelse og hjemvisning til fornyet behandling ved landsretten, mere subsidiært formildel- se.

Dommen er anket af T2 med påstand om frifindelse, subsidiært ophævelse og hjemvisning til fornyet behandling ved landsretten, mere subsidiært formildelse.

Anklagemyndigheden har over for begge de tiltalte påstået skærpelse samt frifindelse over for deres subsidiære påstande om hjemvisning.

- 2 -

Retsgrundlag Retsplejelovens § 883, stk. 3 og 4, har følgende ordlyd:

”§ 883. …

Stk. 3. Retten kan ikke domfælde for noget forhold, der ikke omfattes af tiltalen.

Stk. 4. Derimod er retten ikke udelukket fra at henføre det påtalte forhold under en an- den strafbestemmelse end den, anklagemyndigheden har påstået anvendt. Retten kan også fravige tiltalen med hensyn til de med lovovertrædelsen forbundne biomstændig- heder (tid og sted m.v.).

Dette kan dog kun ske, hvis retten med sikkerhed skønner, at tiltalte, også under forudsætning af sådan afvigelse fra tiltalen, har haft fyldestgørende adgang til forsvar.

Finder retten, at dette ikke er tilfældet, eller nærer den tvivl i så hen- seende, skal den, inden dens afvigende bedømmelse lægges til grund for domfældelsen, give parterne lejlighed til at udtale sig og efter omstændighederne udsætte sagen i det tidsrum, der er nødvendigt for at varetage forsvaret.”

Retsplejelovens § 925 har følgende ordlyd:

”§ 925. Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling skal ikke medføre ophævelse af en anket dom, medmindre det må antages, at overholdelse af den pågældende regel kunne have medført, at sagen fik et andet udfald.

Stk. 2. Tilsidesættelse eller forkert anvendelse af regler for sagens behandling, som ude- lukkende er fastsat af hensyn til tiltalte, kan ikke føre til en ændring af en anket dom til skade for tiltalte.”

Retsplejelovens § 928 har følgende ordlyd:

”§ 928. Hvis landsretten kommer til det resultat, at den ankede afgørelse skal ændres, kan retten afsige ny realitetsdom, når det nødvendige grundlag herfor er til stede.

Stk. 2. Skal tiltalte i et tilfælde, hvor landsretten vil afsige ny realitetsdom, dømmes ef- ter en straffebestemmelse, som ikke er anvendt i den dom, der er anket, og har ankla- gemyndigheden heller ikke for landsretten nedlagt påstand om anvendelse af denne be- stemmelse, skal der være givet parterne adgang til at udtale sig herom.”

Anbringender

T1 har angående den principale påstand om frifindelse i forhold 15 anført navnlig, at tiltalen sammenholdt med bevisresultatet ikke beskriver et forhold, der udgør mandatsvig, jf. straffe- lovens § 280, nr. 2. --

- 3 -

I forhold 15 er der rejst tiltale for overtrædelse af straffelovens § 144 om passiv bestikkelse og § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2, om underslæb af grov beskaffenhed. Der er frifundet her- for.

Udførelsesmåden beskrevet i tiltalen i forhold 15 er angivet at bestå i, at T1 har modtaget en gave eller anden fordel ved, at T3 og T1s rejse til og hotelophold i Dubai ”blev betalt af X A/S og/eller med midler, som regionen havde til gode hos X A/S”.

Mandatsvig efter straffelovens § 280, nr. 2, kan inden for det i anklageskriftet beskrevne ikke forekomme ved, at gave eller anden fordel ”blev betalt af X A/S”, men kan alene konstrueres, hvis gave eller anden fordel er betalt ”med midler, som regionen havde til gode hos X A/S” [herefter benævnt X].

Landsretten fandt, at det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at T1 forud eller i forbindelse med rejsen var eller blev bekendt med den praksis i X, hvor rejseomkostninger for regionens medarbejdere blev afholdt af X og efterfølgende mod- regnet i regionens tilgodehavende hos X.

Der er intet i tiltalen, der beskriver eller dækker den situation, at X skulle sende en faktura for T1 (og T3) til regionen.

Hvis landsretten har ment, at T1 har gjort sig skyldig i (forsøg på) mandatsvig ved at tage med på rejsen til Dubai med en hos ham foreliggende antagelse om, at X efterfølgende ville faktu- rere regionen herfor, er dette således en helt anderledes udførelsesmåde end den, der er be- skrevet, søgt beskrevet eller på nogen måde kan udledes af det, der er angivet i anklageskrif- tet.

Vedrørende T3 lagde landsretten bevismæssigt til grund, at T3 accepterede, ”at udgifterne til hans og T1s rejse skulle modregnes regionens tilgodehavende hos X”. Der er således en helt grundlæggende forskel på den bevismæssige bedømmelse af T3 og T1s forsæt.

- 4 -

For så vidt angår T2 i det modstående/parallelle forhold 16 om samme rejse/faktuelle indhold vurderede landsretten, at T2s manglende kendskab til, at beløbet på 101.000 kr. skulle mod- regnes i regionens tilgodehavende hos X, medførte, at det ikke var bevist, ”at han havde for- sæt til medvirken til mandatsvig eller bestikkelse. Herefter, og som tiltalen er rejst, frifindes T2 i forhold 16”.

Landsretten har i forhold 15 dømt T1 for en adfærd og et forsæt, der ikke er beskrevet, inde- holdt eller kan indeholdes i anklageskriftets angivelser. Retsplejelovens § 883, stk. 4, kan ikke strækkes så vidt.

Forhold 15 er underlagt en 5-årig forældelsesfrist og er udførelsesmæssigt ophørt med rejsens afslutning den 19. december 2012. Strafansvaret er derfor forældet den 19. december 2017, medmindre forældelse er afbrudt efter straffelovens § 94, stk. 5.

Da T1 den 19. december 2017 hverken var blevet sigtet eller tiltalt for mandatsvig eller for en adfærd som den, landsretten senere bedømte, var forholdet forældet, da landsretten i juli 2019 pådømte forholdet som mandatsvig.

Ved frifindelse i sagens forhold 15 er T1 alene skyldig i forholdene 9 og 17 vedrørende passiv bestikkelse for i alt 10.413 kr.

Straffen bør formildes og ikke overstige 20 dages rent betinget fængsel med henvisning til beløbenes størrelse, T1s rolle, forholdenes alder og T1s personlige forhold og ustraffede for- tid.

T1 bør frifindes for at skulle betale nogen del af sagsomkostningerne for landsretten samt frifindes for en yderligere del af de ham for byretten pålagte sagsomkostninger.

Angående den subsidiære påstand om ophævelse og hjemvisning til fornyet behandling i landsretten har T1 anført navnlig, at landsretten har forsømt at sikre, at der havde været fyl- destgørende adgang til forsvar i forhold til gerningsbeskrivelse og subsumption, inden lands- retten ændrede den retlige subsumption fra underslæb til mandatsvig, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4.

- 5 -

Kravet om adgang til at udtale sig om en anden subsumption er så meget desto mere afgøren- de og ufravigeligt i en ankesag, som tilfældet er her, jf. retsplejelovens § 928, stk. 2.

Hverken efterforskningen, sigtelserne, tiltalerejsningen, bevisførelsens tilrettelæggelse eller parternes procedure har således vedrørt, om sagen rejser spørgsmål om mandatsvig, jf. straffe- lovens § 280.

Høring af sagens parter kunne have haft betydning for sagens udfald, hvorfor sagen bør hjem- vises til fornyet behandling i landsretten, således at parterne kan få lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet som foreskrevet i retsplejelovens § 883, stk. 4, og § 928, stk. 2.

Angående den mere subsidiære påstand om formildelse har T1 anført navnlig, at straffen på fængsel i 4 måneder betinget af udførelse af samfundstjeneste i 100 timer er for streng henset til beløbenes størrelse, hans rolle, forholdenes alder og hans personlige forhold og ustraffede fortid.

T2 har angående den principale påstand om frifindelse anført navnlig, at tiltalen ikke beskri- ver et forhold, der kan kvalificeres som mandatsvig, jf. straffelovens § 280, nr. 2.

Udførelsesmåden i tiltalens forhold 35 angives at bestå i, at T2 m.fl. bestak T3 og T7 ved at sørge for, at udgifter af privat karakter skulle betales med midler, som Region … havde til gode hos X i forbindelse med, at han ”arrangerede, godkendte, sørgede for betaling og deltog” mv. i en rejse til Dubai, hvorved regionen blev påført et tab. Med andre ord bestod be- stikkelsen i, at de to offentligt ansatte fik en gave bestående i en rejse til Dubai, der blev betalt ved modregning i regionens tilgodehavende.

Tiltalen anfører imidlertid intet om, at T3 og T7 begik mandatsvig over for regionen. Tiltalen beskriver alene handlinger begået af T2, T5 og T4.

Tiltalen beskriver ikke forbrydelsens navn eller mandatsvigsbestemmelsens kendetegn ”ved i et formueanliggende, som det påhviler ham at varetage for den anden, at handle mod dennes --

- 6 -

tarv”. Der er ikke i tiltalen nogen beskrivelse af et formueforhold, som det påhviler T3 og T7 at varetage for regionen.

Tiltalen beskriver ikke, at mandatsvig i så fald blev fuldbyrdet ved, at Xs direktør E, der ikke var tiltalt, den 30. december 2014 besluttede debitering af de omhandlede udgifter på konto … .

Tiltalen henviser ikke til straffelovens § 23, den omtaler ikke medvirken, og den beskriver ikke, hvori en eventuel medvirken til mandatsvig skulle bestå. Tiltalen anfører heller intet om, at T2 skulle have tilskyndet T3 til rejsen eller til at betale for rejsen under anvendelse af Re- gion …s indestående på konto … .

Ved landsrettens domfældelse af T2 for medvirken til mandatsvig er han dermed blevet dømt for et forhold, der ikke er beskrevet i tiltalen, jf. retsplejelovens § 834, stk. 2.

Forholdet kan ikke kvalificeres som mandatsvig. Landsretten har lagt til grund, at T3 som Region …s IT-driftschef ved anvendelsen af puljemidlerne til betaling af rejsen til Dubai har handlet mod regionens tarv. Det følger således af landsrettens bevisvurdering, at forholdet er begået direkte over for den, hvis interesser gerningspersonen skal varetage, ligesom det åben- bart ligger uden for T3s beføjelser at anvende puljemidler til private formål, hvilket taler imod at subsumere forholdet under straffelovens § 280.

Tiltalen kommer tættere på at beskrive et bedrageriforhold omfattet af straffelovens § 279. Da straffelovens § 280 er subsidiær i forhold til bl.a. bedrageribestemmelsen, forsøger tiltalen måske at beskrive, at T2 m.fl. bestak regionens ansatte ved at udnytte, at Region … var i den vildfarelse, at rejsen til Dubai havde en faglig karakter og ikke var af privat karakter, hvorfor tiltalen burde henføre forholdet under straffelovens § 279. Imidlertid henviser tiltalen ikke til straffelovens § 279 og angiver ikke denne forbrydelses kendetegn, hvorfor der ikke kan ske domfældelse for bedrageri.

Angående den subsidiære påstand om ophævelse og hjemvisning til fornyet behandling i landsretten har T2 anført navnlig, at landsretten skulle have hørt sagens parter, inden landsret- ten ændrede den retlige subsumption fra underslæb til medvirken til mandatsvig. Høring af

- 7 -

sagens parter kunne have haft betydning for sagens udfald, hvorfor sagen bør hjemvises til fornyet behandling i landsretten, således at parterne kan udtale sig om spørgsmålet.

Det fremgår således udtrykkeligt af retsplejelovens § 928, stk. 2, at der i ankesager for lands- retten, hvor anklagemyndigheden ikke har nedlagt påstand om ny subsumption, skal gives parterne adgang til at udtale sig, inden landsretten kan henføre forholdet til en anden bestem- melse.

Når bydeformen ”skal” anvendes i § 928, stk. 2, i modsætning til den mere skønspræ- gede bestemmelse i § 883, stk. 4, om ændret subsumption under hovedforhandling i 1. in- stans, skyldes det vel tillige, at der som altovervejende hovedregel ikke består nogen appel- mulighed, når landsretten har afsagt dom, hvorfor høring af sagens parter er gjort obligatorisk.

Hvis parterne var hørt herom, ville forsvaret bl.a. have gjort en række væsentlige forhold af retlig og bevismæssig karakter gældende for landsretten, hvilket kunne have medført et andet udfald af sagen, jf. retsplejelovens § 925, stk. 1.

Hverken efterforskningen, sigtelserne, tiltalerejsningen, bevisførelsens tilrettelæggelse eller parternes procedure har således vedrørt, om sagen rejser spørgsmål om mandatsvig, jf. straffe- lovens § 280, herunder hvorvidt T2 måtte have tilskyndet andre hertil, jf. straffelovens § 23.

Angående den mere subsidiære påstand om formildelse har T2 anført navnlig, at straffen på betinget fængsel i 3 måneder er for streng henset til beløbets størrelse, hans rolle, forholdets alder og hans personlige forhold og ustraffede fortid.

Anklagemyndigheden har over for begge de tiltalte anført navnlig, at landsretten kunne henfø- re forhold 15 og 35 under henholdsvis straffelovens § 280, nr. 2, om mandatsvig og § 280, nr. 2, jf. § 23, om medvirken til mandatsvig, da de omstændigheder, der udgør gerningsindholdet i bestemmelsen om mandatsvig, henholdsvis bestemmelserne om medvirken til mandatsvig, er anført i anklageskriftet, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4, jf. § 883, stk. 3.

Anklagemyndigheden gør således for Højesteret gældende, at de forhold, som de tiltalte er fundet skyldige i (forhold 15 og forhold 35), med rette er henført under henholdsvis straffelo- vens § 280, nr. 2, jf. § 285, stk. 1, og straffelovens § 280, nr. 2, jf. § 285, stk. 1, jf. § 23.

- 8 -

I begge forhold indeholder anklageskriftet den fornødne angivelse af de faktiske omstændig- heder, som skal foreligge, for at alle gerningsmomenter i straffelovens § 280, nr. 2, henholds- vis straffelovens § 280, nr. 2, jf. § 23, er til stede.

Anklagemyndigheden er enig i, at landsretten burde have givet parterne adgang til at udtale sig om anvendelsen af straffelovens § 280, nr. 2, inden landsretten valgte at henføre forholde- ne under denne bestemmelse. Den manglende adgang for parterne til at udtale sig udgør imid- lertid ikke en rettergangsfejl, som bør medføre en ophævelse af landsrettens dom og hjemvis- ning af sagen til landsretten, da der ikke er grund til at antage, at landsrettens iagttagelse af kontradiktionsbestemmelsen i retsplejelovens § 928, stk. 2, kunne have medført et andet re- sultat, jf. retsplejelovens § 925, stk. 1.

Gerningsindholdet i bestemmelsen om pengeunderslæb, jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, og mandatsvigsbestemmelsen i § 280, nr. 2, er meget nært beslægtede, ligesom der ofte vil være et overlap mellem de to bestemmelser, særligt når der er tale om betroede ansattes mis- brug af stillingen foretaget med forsæt til at opnå en uberettiget vinding.

Fælles for de to for- brydelser er således, at gerningsmanden i kraft af sin stilling befinder sig i en situation, hvor han har en faktisk mulighed for at disponere med den virkning, at en anden lider et tab. Straf- ferammerne for de to bestemmelser er endvidere de samme, jf. §§ 285-287, ligesom der ikke i praksis er forskel på strafudmålingen, uanset om der domfældes for underslæb eller mandat- svig.

Eventuelle bemærkninger til rettens subsumption ville ikke have medført en anden bevisførel- se vedrørende de faktiske forhold eller en anden vurdering af beviserne for de tiltaltes skyld. Eventuelle indsigelser mod forholdets subsumption ville heller ikke have medført, at de tiltal- te var blevet frifundet eller var blevet idømt lavere straf. Landsrettens fejl vil kunne genopret- tes i forbindelse med Højesterets behandling af ankesagerne. Den indankede dom indeholder en tilstrækkelig tydelig angivelse af, hvad der er anset for bevist, og Højesteret har dermed det fornødne grundlag til pådømmelse af sagerne.

Særligt for så vidt angår T1 bemærkes, at anklageskriftet i forhold 15 med tilstrækkelig tyde- lighed angiver, at regionen skulle afholde udgifterne til hans deltagelse i rejsen til Dubai i

- 9 -

2012. Det er i den forbindelse ikke afgørende, om betalingen skete ved Region …s betaling af en faktura fremsendt af X eller ved modregning i regionens tilgodehavende hos X.

Det ligger implicit i stillingsbetegnelsen ”IT-direktør”, at T1 i kraft af sin stilling havde ad- gang til at disponere i økonomiske anliggender på vegne af Region … og med pligt til at vare- tage regionens tarv.

Landsretten lagde til grund, at han allerede inden rejsen accepterede, at turen til Dubai i alt overvejende grad intet fagligt indhold havde, at han som konstitueret IT-direktør med det overordnede ansvar for regionens IT-budget for egen vindings skyld uberettiget påførte regio- nen et formuetab ved at forbruge Region …s midler til en tur, som ikke havde et fagligt ind- hold, og at han havde forsæt til, at han opnåede en uberettiget vinding på bekostning af regio- nen.

Forældelsesfristen i forhold 15 blev afbrudt ved anklagemyndighedens anklageskrift af 2. marts 2017, og forholdet er dermed ikke forældet. Fra anklageskriftets indlevering til retten har T1 haft tilstrækkelig mulighed for at forberede sit forsvar.

Særligt for så vidt angår T2 bemærkes, at anklageskriftet i forhold 35 med tilstrækkelig tyde- lighed beskriver et mandatsvigsforhold, idet det anføres, at han ”i forening” med ”regionens IT-driftschef” (T3) og …s IT-direktør T7 medvirkede til, ”at udgifter af privat eller overve- jende privat karakter skulle betales … med midler, som regionen havde til gode hos X A/S”. Tilsvarende er T2’ medvirkenshandlinger tilstrækkeligt tydeligt beskrevet som det forhold, at han bl.a. ”arrangerede, godkendte, sørgede for betaling og deltog mv. i en rejse til Dubai”.

Det ligger implicit i stillingsbetegnelsen ”regionens IT-driftschef”, at denne i kraft af sin stil- ling har adgang til at disponere i økonomiske anliggender på vegne af Region … og med pligt til at varetage regionens tarv.

Det er ikke en forudsætning for, at der kan domfældes for medvirken, at ordet ”medvirken” er anvendt i beskrivelsen, eller at straffelovens § 23 er citeret. Det afgørende er, at anklageskrif- tet med tilstrækkelig tydelighed angiver, hvilken medvirken der er tale om.

- 10 -

Det er lagt til grund af landsretten, at T2 vidste, at det var IT-driftschef T3s hensigt, at i hvert fald en del af omkostningerne forbundet med rejsen til Dubai i 2014 skulle modregnes i regi- onens tilgodehavende hos X.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår navnlig, om landsretten efter anklageskriftets formulering, hvor der i forhold 15 og 35 bl.a. var rejst tiltale for underslæb, kunne henføre forholdene under straffelovens § 280, nr. 2, om mandatsvig – for T2s vedkommende som medvirken til mandatsvig, jf. straffelovens § 23.

I forhold 15 blev T1 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 144 om passiv bestikkelse og § 278, stk. 1, nr. 3, om underslæb. Ved byrettens dom blev T1 i det hele frifundet i forhold 15.

I forhold 35 blev T2 tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 122 om aktiv bestikkelse og § 278, stk. 1, nr. 3, om underslæb. Ved byrettens dom blev T2 fundet skyldig i overtrædelse af begge bestemmelser.

Ved landsrettens dom blev begge de tiltalte frifundet for bestikkelse i henholdsvis forhold 15 og forhold 35. De blev heller ikke dømt for underslæb, men landsretten fandt T1 skyldig i mandatsvig og T2 skyldig i medvirken til mandatsvig. Anklagemyndigheden havde ikke ned- lagt påstand om anvendelse af mandatsvigsbestemmelsen, og det er ubestridt, at parterne ikke fik adgang til at udtale sig om muligheden for denne ændring i forhold til tiltalen.

Det følger af retsplejelovens § 928, stk. 2, at i et tilfælde, hvor landsretten vil afsige ny reali- tetsdom og dømme efter en straffebestemmelse, som ikke er anvendt i den dom, der er anket, og hvor anklagemyndigheden heller ikke for landsretten har nedlagt påstand om anvendelse af denne bestemmelse, skal landsretten give parterne adgang til at udtale sig herom. Landsretten har som anført ikke iagttaget denne regel.

Højesteret finder, at der på grund af den manglende høring af parterne ikke er sikkerhed for, at T1 og T2 har haft anledning til at forsvare sig på alle relevante punkter. Der kan derfor ikke bortses fra, at en iagttagelse af reglen i § 928, stk. 2, kunne have medført, at sagen fik et andet udfald, jf. retsplejelovens § 925, stk. 1.

- 11 -

Under disse omstændigheder finder Højesteret ikke grundlag for at prøve T1 og T2s påstande om frifindelse eller anklagemyndighedens påstande om skærpelse.

Højesteret ophæver herefter landsrettens dom for så vidt angår domfældelsen af T1 for man- datsvig i forhold 15, domfældelsen af T2 for medvirken til mandatsvig i forhold 35 og be- stemmelsen om, at T1 og T2 skal betale erstatning til Region …, og Højesteret hjemviser sa- gen til fornyet behandling i landsretten.

Under den fornyede behandling af forhold 15 og 35 skal landsretten ikke på ny prøve frifin- delserne for bestikkelse i disse forhold. Landsretten skal heller ikke på ny prøve de forhold, hvor T1 og T2 i øvrigt er blevet frifundet. Landsretten skal endvidere ikke prøve skylds- spørgsmålet i forhold 9 og 17 vedrørende T1, men skal tage stilling til spørgsmålet om sank- tionen for disse forhold samt for forhold 15, hvis han findes skyldig i det sidstnævnte forhold. Under den fornyede behandling af sagen kan landsretten på ny tage stilling til, om T1 og T2 skal betale erstatning til Region … .

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret. Landsrettens afgørelser om sags- omkostninger for byretten og landsretten ophæves for så vidt angår T1 og T2, således at landsretten i forbindelse med den fornyede behandling af sagen tillige skal tage stilling til spørgsmålet om sagsomkostninger for byretten og for den hidtidige behandling af sagen ved landsretten.

Thi kendes for ret

:

Landsrettens dom ophæves for så vidt angår domfældelsen af T1 for mandatsvig i forhold 15, domfældelsen af T2 for medvirken til mandatsvig i forhold 35 og bestemmelsen om, at T1 og T2 skal betale erstatning til Region …, og sagen hjemvises til fornyet behandling i landsret- ten.

Statskassen skal betales sagens omkostninger for Højesteret. Landsrettens afgørelser om sags- omkostninger for byretten og landsretten ophæves for så vidt angår T1 og T2, således at landsretten i forbindelse med den fornyede behandling af sagen tillige skal tage stilling til

- 12 -

spørgsmålet om sagsomkostninger for byretten og for den hidtidige behandling af sagen ved landsretten.

UDSKRIFT AF ØSTRE LANDSRETS DOMBOG

____________ D O M

Afsagt den 12. juli 2019 af Østre Landsrets 7. afdeling (landsdommerne Finn Morten Andersen, Tine Vuust og Jacob Waage med domsmænd).

7. afd. nr. S-1926-18: Anklagemyndigheden mod 1) T3 (cpr.nr. …) (advokat Andro Vrlic, besk.) 2) T1 (cpr.nr. …) (advokat Naja Wærness Larsen, besk.) 3) T5 (cpr.nr. …) (advokat Jakob Lund Poulsen, besk.) 4) T2 (cpr.nr. …) (advokat Kåre Pihlmann, besk.) 5) T6 (cpr.nr. …) (advokat Jakob Buch-Jepsen, besk.)

- 2 -

Indholdsfortegnelse 2.

Forklaringer ....................................................................................................................... 3 2.1 De tiltaltes forklaringer ............................................................................................... 3 2.1.1 De tiltaltes forklaringer om generelle forhold ...................................................... 3 2.1.2 De tiltaltes forklaringer om aflyttede samtaler mv. i maj og juni 2015 ............. 38 2.1.3 De tiltaltes forklaringer om de enkelte forhold .................................................. 43 2.2 Vidneforklaringer .................................................................................................... 114 2.2.1 Supplerende vidneforklaringer ......................................................................... 114 2.2.2 Nye vidner i landsretten ................................................................................... 137 3.

Personlige oplysninger .................................................................................................. 140 4.

Landsrettens begrundelse og resultat

............................................................................ 140 4.1 Skyldspørgsmålet .................................................................................................... 140 4.1.1 Generelt om forholdene .................................................................................... 140 4.1.1.1 Offentligt ansattes deltagelse i rejser og middage ..................................... 141 4.1.1.2 Konto 2840, pulje 1 ................................................................................... 142 4.1.1.3 Tiltalen for underslæb ............................................................................... 144 4.1.1.4 Tiltalen for bestikkelse .............................................................................. 145 4.1.1.5 Forældelse ................................................................................................. 146 4.1.2 Rejserne ............................................................................................................ 148 4.1.2.1 Generelt ..................................................................................................... 148 4.1.2.2 De enkelte forhold ..................................................................................... 149 4.1.3 Restaurantbesøg mv. ........................................................................................ 161 4.1.3.1 Generelt ..................................................................................................... 161 4.1.3.2 De enkelte forhold ..................................................................................... 163 4.1.4 Øvrige forhold .................................................................................................. 171 4.1.4.1 Generelt ..................................................................................................... 171 4.1.4.2 De enkelte forhold ..................................................................................... 171 4.2 Strafudmåling .......................................................................................................... 173 4.3 Konfiskation ............................................................................................................ 174 4.4 Erstatning ................................................................................................................ 175 4.5 Sagsomkostninger ................................................................................................... 175

- 3 -

1.

Påstande

Dommen afsagt af Retten i Glostrup den 27. juni 2018 i sag nr. 15-2678/201 er anket af T3 og T6 med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse, og af T5 med påstand om frifindelse.

Dommen er tillige anket af T1 med endelig påstand om frifindelse i forhold 9, 13 og 17 og stadfæstelse af frifindelsen i forhold 15, subsidiært formildelse, og af T2 med endelig påstand om frifindelse i forhold 6, 12 og 35 og stadfæstelse af frifindelsen i forhold 16.

Anklagemyndigheden har over for tiltalte T6 påstået skærpelse og over for de øvrige tiltalte påstået domfældelse i overensstemmelse med tiltalen og skærpelse, idet beløbet på 81.765 kr. i forhold 34 dog er nedsat til 74.047,46 kr. Beløbet på 163.530 kr. i forhold 35 er i konsekvens heraf nedsat til 148.094,93 kr.

Anklagemyndigheden og de tiltalte har gentaget påstandene for byretten om konfiskation og erstatning.

2. Forklaringer Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af de tiltalte og vidnerne V, O, U, W, J, H og G.

Der er endvidere afgivet forklaring af vidnerne FF og GG.

De i byretten af de tiltalte T7 og T4 samt af vidnerne E, D, K, L, Q, F, I, N, P, S, M og R afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.

Forklaringerne er gengivet i dommen, således som de fremgår af retsbøgerne, med mindre korrekturrettelser og tilpasninger. Forklaringer af de tiltalte afgivet under de indledende afhøringer gengives først, herefter de tiltaltes forklaringer om de enkelte forhold i kronologisk rækkefølge og endelig vidneforklaringer.

2.1 De tiltaltes forklaringer

2.1.1 De tiltaltes forklaringer om generelle forhold

- 4 -

Tiltalte T3 har vedstået sin forklaring som gengivet i byrettens retsbog med den korrektion, at han går ud fra, at T5 og T6 også deltog i den efterfølgende spisning i forbindelse med mødet den 7. juni 2007, at han aldrig har været til møde med E, og at han ikke som anført i dommen fik udleveret opgørelser. Han fik alene oplyst saldi.

Han har supplerende forklaret, at de saldoopgørelser, han modtog fra T6, kun indeholdt oplysninger om det beløb, der på det pågældende tidspunkt stod på kontoen. Han havde ikke behov for at se egentlige opgørelser, da han alligevel ingen mulighed havde for at kontrollere bevægelserne på kontoen. Alt, hvad sygehusene m.fl. købte af X A/S, konteredes på kontoen, og det ville ikke være muligt at få et overblik over, hvor meget der hørte til hans pulje.

Han modtog typisk en saldoopgørelse op til årsskiftet. Herudover modtog han oplysning om saldoen, når han bad om det, men det var sjældent. Han fik nok oplyst saldoen 1-2 gange om året. Han brugte ikke saldoen til andet end til at vurdere, om han havde råd til at købe produkter eller ej. Større projekter drøftede han typisk med T7.

Han vidste, hvad der blev bestilt fra puljen. Han tænkte ikke på pengeoverførslerne, for de blev ofte skubbet ud på pulje to eller tre. Hvis der blev forudfaktureret, blev tilgodehavendet herfra typisk registreret i en anden pulje end pulje 1. Tilgodehavender hidrørende fra bonusser røg derimod ind på pulje 1.

Når der blev købt produkter fra kontoen, blev der ikke udstedt en faktura, men der kom en følgeskrivelse med varerne. Følgeskrivelsen gemte han imidlertid ikke. Det blev ikke regi- streret noget sted, hvad der blev købt.

Han kunne i princippet have købt hvad som helst via puljen, uden at der var nogen, der kunne kontrollere det, men økonomidirektøren og ind- købschefen fik hvert år en opgørelse over alt – uden undtagelse – hvad regionen købte fra X A/S. Også det, som blev købt via pulje 1, fremgik af opgørelsen. Opgørelsen byggede på X A/Ss interne fakturaer.

Af oversigten fremgik specifikt, hvilken vare og til hvilken pris der var købt, herunder også de varer, der var købt på puljen. Han går ud fra, at også rejseafreg- ningerne fremgik af X A/Ss opgørelser. Der var derfor ikke nogen grund til at sende oplys- ningerne om saldoen på pulje 1 videre. Han modtog ikke selv opgørelserne og var inden denne sag ikke klar over, at de eksisterede.

- 5 -

Puljen indgik vistnok ikke i regionens regnskaber, men det gjaldt tilsvarende for alle andre puljer. Han førte selv regnskab over, hvor meget han købte for, men han vidste ikke præcist, hvor mange penge, der kom ind på puljen. Han havde jo ikke adgang til konto 2840. Han havde dog en fornemmelse af, at indtægterne fra bonusordningen på puljen udgjorde cirka 1,5 mio. kr. om året. Der blev ikke udstedt fakturaer i relation til de køb, der blev betalt via puljen, da midlerne i puljen jo i forvejen var regionens.

Det var ham, der bestemte, hvad der kunne trækkes på pulje 1, men hans IT-direktør kunne selvfølgelig ’overrule’ ham. Hans underordnede medarbejdere havde ikke ’trækningsret’ på puljen. Der var mange, der havde kendskab til puljen. T1 benyttede sig ganske givet af puljer, men det er ikke sikkert, at han kendte til pulje 1. Det er imidlertid meget almindeligt at have puljer i samhandlen med en IT-leverandør. De andre puljer kørte på samme måde. Regionens samarbejde med TDC omfattede også en puljeordning. Hvis han rejste med TDC, så skete det på samme måde. Det var dog nemmere at gennemskue puljesaldoen hos TDC.

Han ved ikke, om T2 havde kendskab til puljen. Det har han ikke talt med ham om. Han handlede jo stort set kun med T6. Når han i en mail af 1. marts 2010 kl. 09.14 til T5 og T2 skrev følgende blandt andet: ”Business Class vil være kanon, bare ikke cowboy rækkerne, så vil jeg heller betale lidt mere evt. Via vores ”pulje” ….”, tog han det for givet, at T5 vidste, hvad det var for en pulje, han tænkte på. Han ved ikke noget om, hvorvidt T2 vidste, hvad puljen var. Da han jo imidlertid skrev til begge to, fandt han ikke anledning til at forklare sig nærmere. Det var nok, at den ene af dem vidste, hvad han tænkte på.

Kravsspecifikationen som han omtalte i byretten: ”Foreholdt e-mail af 10. december 2014 med emnet: Re: Dubai m.m. ... fra T2 til T3, ekstraktens side 1596, hvoraf fremgår ”Er der i øvrigt mulighed for at vi kunne tale lidt om kravspec, og har de en ide om hvornår udbudet sendes ud?”, forklarede tiltalte, at det ikke omhandler udbuddet, men noget med en hjemmeside, som Y A/S var ved at lave.

På dette tidspunkt var kravene til udbuddet ikke lavet.”, angik en E-handelsplatform, som Y A/S skulle til at etablere. T2 havde behov for at få oplysning om, hvad kunder som regionen havde brug for i den relation. Forespørgslen angik således ikke selve udbuddet. Han havde ingen forretningsmæssig forbindelse med T2 på dette tidspunkt.

- 6 -

Vedrørende regionernes regler for flyrejser mv. skulle alle, der rejste til udlandet, have tilladelse fra IT-direktøren, som indtil 2012 var T7. Hvis han sagde ja, måtte man rejse på businessclass. Han havde en helt klar opfattelse af, at IT-direktøren kunne fravige de generelle regler. De havde en regel om, at de ved flyveture på over 6 timer kunne fravige reglerne. Ved tvivlsspørgsmål gik han til T7. Han ved ikke, hvor mange kolleger der rejste langt, og han ved ikke, om de i givet fald fløj på businessclass, men han ved, at T7 selv rejste på businessclass.

Retningslinjerne i mailen af 12. august 2010 med emnefeltet: ”Flybilletter betalt af Region ...” videresendt af T7 til blandt andre ham selv, HH og T1, gjaldt også for ham, men direktøren kunne i al almindelig fravige reglerne. Han forholdte sig til, at det fremgik af Danske Regioners vejledning, at man kunne flyve på businessclass, hvis man fløj over 6 timer.

Da regionerne blev etableret, var der ingen regler for rejser, og de måtte selv fastlægge principperne for rejser.

Det var de regler, som er gengivet i referatet for mødet i Danske Regioners bestyrelse den 5. april 2013 vedrørende Danske Regioners rejseregler for med- lemmerne af Danske Regioners bestyrelse og udvalg samt andre regionsrådsmedlemmer, som af bestyrelsen vælges til at bestride hverv for Danske Regioner, hvoraf fremgår følgende blandt andet: ”Ved flyrejser i Europa skal almindelig standard vælges, mens der ved rejser uden for Europa kan anvendes Businessclass”, som T7 tog udgangspunkt i.

Han har ikke selv nærlæst regionernes vejledning, men mener, at T7 har orienteret ham om princippet om, at man kan flyve på businessclass, hvis man flyver over 6 timer. Han husker det dog ikke.

Han skulle som IT-driftschef stå for drift og service på IT-området. Der var to sideordnede chefer. I 2007 var HH stabschef, mens II var udviklingschef. På et tidspunkt stoppede II, og T1 overtog hans job. I 2012-2013 blev chefgruppen udvidet til fire personer. Det var, da T7 holdt op, og H kom til. Han mistede selv noget af sin portefølje, idet support og helpdesk blev skilt ud fra driftsområdet. Det gav god mening, idet hans afdeling mandskabsmæssigt var meget stor. Der var i perioden i øvrigt en vis udskiftning blandt funktionscheferne under ham.

Regionerne havde en særaftale omkring SKI-aftalerne. Det var således frivilligt for en region, om man ville benytte sig af en leverandør under SKI-aftalen, og man kunne frit benytte andre leverandører, hvis deres tilbud var bedre. Når Region ... indgik aftale med en

- 7 -

samarbejdspartner, havde de andre regioner ret til at indgå aftale med den pågældende virksomhed på samme vilkår.

Fra 2008 ejede IT-afdelingen alt udstyret på sygehusene. De havde ansvaret for drift og udskiftning. De forhandlede rammeaftaler for produkter, priser og service. De var generelt gode til at forhandle i Region ... og opnåede ofte lidt bedre vilkår end andre. F.eks. kunne et forbedret vilkår medføre, at de for samme pris, som andre betalte, havde ret til opstilling og udpakning af hardware mv.

Oversigten i mail af 26. februar 2014 fra JJ til ham selv viser, at A havde et budget på 10.000.000 kr. til servere om året. Han havde selv et budget på 7.283.000 kr. til software. I princippet havde han kun ansvaret for indkøb af software. Det var ham, der forhandlede aftalerne mv. Han havde derimod ingen andel i, om regionen anvendte SKI-aftalerne.

Han havde flere konti, som, han skulle sikre, ikke gik i underskud. De havde den klare holdning, at de hellere ville bruge af indeståenderne hos X A/S end af deres budget. Der var ingen grund til at have et større indestående hos X A/S. Han anså pulje 1 som en pulje, der kunne anvendes til betaling for nødlidende produkter eller indkøb af testudstyr. Puljen dækkede 70-80 % af regionens køb af konsulentydelser.

Det var på tidspunktet for hans mail af 3. maj 2011 til T6, hvori han skrev følgende: ”Jeg har lige været til møde med indkøbschefen og T7 og til min store skræk så stod de forskellige TV'er jeg har købt på den liste .... Bl.a Loewe og det Samsung TV 9000 som formentligt står hos dig .... Jeg havde en klar fornemmelse på, at Puljen aldrig stod på nogen liste ....

Men det gør det desværre og T7 ved f.eks. godt at jeg har et Loewe TV derhjemme .... Og jeg har sagt at jeg har købt den af X A/S, kan vi sikre os det?”, at han fandt ud af, at der til økonomiafdelingen blev sendt en oversigt over alt, der blev købt i X A/S, herunder ydelser finansieret ved træk på puljen. Det var som sådan ikke et problem, at trækkene på puljen stod på listen.

Hvis noget var købt hos X A/S, så ville det nok stå der. Det var en samlet oversigt. Han går ud fra, at det, der blev trukket på puljen, var ledsaget af interne fakturaer fra X A/S.

Han kunne ikke selv bogføre i X A/S, heller ikke på konto 2840. Derimod kunne X A/S di- sponere over kontoen, uden at han medvirkede. Det gjorde E f.eks. i forbindelse med

- 8 -

afregningen af turen til Dubai i 2014. Processen var, at han modtog kopi af, hvad der blev brugt på kontoen, hvis købet var relateret til hans område. Han regnede med, at X A/S betalte for de rejseudgifter, der relaterede sig til X A/Ss medarbejdere. Det har aldrig været aftalt, at X A/S ikke skulle betale for sig selv. Ham bekendt, har regionen aldrig betalt for andre end regionens medarbejdere.

Han havde ’åbent hus’ ved sin 50-årsfødselsdag, hvor T6 deltog som repræsentant for X A/S. Der deltog også repræsentanter fra flere andre leverandører, herunder Microsoft og Acces. Han har herudover aldrig haft noget privat med nogen fra X A/S at gøre, heller ikke T6 eller T2. Han har altid arbejdet for at få så god en aftale for Region ... som muligt.

Hans kommunikation med T2, som den kommer til udtryk i mailkorrespondancen mellem ham og T2 den 26. april 2015, hvor T2 skrev følgende til ham blandt andet: ”Hej T3. Tak for sidst. Jeg skal lige bruge et lille råd. Ifølge vores san-specialister kan vi indsætte EMC's san direkte i jeres HP's san switche, og derved leve op til kravet om teknisk forenelig, fordi det er identiske Brocade-switche – blot oem'et.

Hvis vi kan sætte EMC på plads l og HP på plads 2 i løsning 6 og 7- vil vores vægtede tilbud falde med l ,7 million. Vi vil selvfølgelig fortsat byde med HP løsningen, men blot sætte den på producent 2 (vedrørende løsning 6 og 7). Er det ok med dig? […] vh T2”, og hvortil han svarede: ”Emc brocode er ikke forenelig med hp ikke samme værktøj så nej hp som nr l ”, er ikke udtryk for særbehandling af Y A/S.

Et spørgsmål af den karakter var ikke noget, der skulle slås op på udbudsportalen. Det var blot en af mange henvendelser, han fik fra potentielle tilbudsgivere.

Han ved ikke, om T1 kendte til pulje 1, men han kendte ganske givet ikke noget til konto 2840. T1 kørte mange projekter og benyttede sig af puljer, herunder pulje 1. Det er imidlertid ikke sikkert, at T1 vidste, at trækket i så fald skete i pulje 1. Der var mange puljer i spil.

Hvis regionen bestilte en rejse hos X A/S, ville der typisk blive udstedt en faktura. Det ville vedrørende disse rejser næppe være relevant at benytte pulje 1.

I Barcelona har han boet på to forskellige hoteller, AC Forum og Hotel Hilton, i forbindelse med Gartner IT Symposium. Det har nok kostet 4.000 kr. pr. nat. Hotellerne sætter priserne op, når der er konferencer. Regionens ledelse har været bekendt med dette. En gang var de

- 9 -

syv-otte mand på en rejse til Las Vegas. Det var et Gartnerarrangement, og de stod selv turen, herunder køb af flyrejse og bestilling af hotel mv. Han var i Las Vegas formentlig fem gange, herunder flere gange med T6. De var også afsted andre gange end de ture, som er omfattet af tiltalen. Der har de boet på hoteller, der svarede til dem, der er omfattet af tiltalen.

Det er rigtigt, at T6 fungerede som rejseleder på nogle af turene. Han bestilte hotel og sørgede for reservationer til de forskellige arrangementer, herunder f.eks. også til aftensmad. De gange, hvor der deltog medarbejdere fra X A/S på rejser, var det altid X A/S, der arrangerede turene. Det er også rigtigt, at T6 ofte var bindeled mellem Region ... og X A/S.

Han havde imidlertid ikke andet til fælles med T6 end det faglige. Formålet med middage i Las Vegas har været at tale om, hvad der var sket i løbet af dagen. Det var det samme, når de spiste middage i forbindelse med et Gartner Symposium. Der var typisk mange forskellige workshops mv., som de drøftede efterfølgende. T6 var ofte med på messerne, men nok ikke i samme omfang til konferencerne.

F.eks. deltog han vist ikke i konferencen i HP World i Las Vegas. Så arrangerede han bare turen for dem. Når T6 var med som rejseleder, var det hans opfattelse, at X A/S betalte for T6s deltagelse. Regionen var en stor kunde, så det var naturligt nok. Først under denne sag har han fundet ud af, at X A/S trak pengene fra pulje 1.

Han drøftede aldrig med T6 regionens regler og politik, således som de kommer til udtryk i T7s e-mail af 4. maj 2010 vedhæftet en fil indeholdende regler og politik vedrørende gaver, repræsentation, kurser og andre tilbud fra leverandører til offentligt ansatte og politikere i regionen. De drøftede heller ikke, at der ikke var et økonomisk tilsyn med puljen, ligesom der heller ikke var tilsyn med puljer hos andre leverandører.

Adspurgt vedrørende T6s mail af 18. juli 2007, hvori T6 stiller ham følgende spørgsmål: ”Jeg vil gerne lige være sikker på at vores aftale gælder al samhandel eller hvad? Primært fordi det administrativt er svært at styre at den gælder på nogle varer og ikke på andre, i nogle situationer og ikke ..........”, har han forklaret, at han ikke anså puljen for anderledes end nogen af sine egne konti i regionen.

Derfor kunne f.eks. middage dækkes af midlerne på puljen. Der var ingen regler for, hvilke udgifter der måtte trækkes via pulje 1, men det lå i luften, at det skulle være IT-relaterede udgifter. Der kunne også betales for middage, da det jo var arbejdsmiddage relateret til IT.

- 10 -

Adspurgt vedrørende Hs e-mail af 2. november 2014, hvori H spørger ind til forskellige invitationer mv. i forbindelse med Gartner konferencen i november 2014, har han forklaret, at han ikke selv var med til arrangementet, men at det var meget typisk, at de gik ud og spiste med dem, de havde relationerne til. Det var derfor, at de delte sig op. Når man var til middagene, var det ikke direkte fagligt, men det var repræsentanter for de forskellige udbydere, som deltog. Udbyderne var ved at snuble over hinanden for at dele invitationer ud. Han anså middagene som faglige.

Der blev holdt statusmiddage med T6 og deres respektive chefer. Nogle gange var der kriser, der skulle løses. Det var altid fagligt, når de mødtes. Hvis der var ledsagere med, var det blandt andet for at dæmpe gemytterne. Han var aldrig ude at spise med T6, uden at det var fagligt.

Han kan fortsat ikke kan huske, hvorfor han fik tilsendt korrespondancen den 7. maj 2015. Han husker, at I ville lukke regionens adgang til bestillingsportalen. Han forsøgte at forklare I, at aftalen med Y A/S jo ikke var en eksklusivaftale, og at regionen fortsat kunne købe udstyr hos X A/S, men I var sur. Han var ikke bange for, at nogen skulle fortælle noget om turen til Dubai.

T3 har i relation til den afspillede lydoptagelse af samtalen mellem H og E forklaret, at det ikke er rigtigt, at det var en omgåelse af udbudsreglerne, når regionen handlede over puljen. Når regionen købte ydelser over puljen, skete det i henhold til samme rammeaftaler mv.

Der kunne være småting, som ikke var en del af rammeaftalen, som man var nødt til at købe særskilt, men det var ikke en omgåelse af udbudsreglerne. Det er heller ikke rigtigt, at udbuddet blev strikket sammen, så det blev tilpasset en bestemt tilbudsgiver. Det var vigtigt, at regionens indkøb kunne ske hos en enkelt virksomhed, så de fik en samlet regning. Det var derfor udbuddet var så bredt.

Det var ikke et skinudbud. Der var fire andre regioner, der havde ret til at købe på hos den leverandør, der vandt udbuddet. Der var intet fiktivt ved det. Han ved ikke, hvad E mener med at kalde ordningen for et ”lommeuldsregnskab”. Det må stå for Es egen regning. Det var i lyset af klagesagen, at han mente, at man kunne aflyse udbuddet.

- 11 -

Tiltalte T1 har vedstået sin forklaring for byretten med den præcisering, at han kun har fløjet på businessclass to gange i sit liv. Det var til og fra Dubai i 2012. Han ved ikke, hvordan andre medarbejdere i Region ... normalt rejste, når de var på tjenesterejse.

Om sin placering i Region ...s organisation har han forklaret, at han var chef for Region ...s IT-udviklingsafdeling. Han var i chefgruppe med T3, HH og MM. Hans fysiske arbejdsplads lå i Sorø, mens T3s driftsafdeling lå i Ringsted. Han refererede til T7, mens denne var IT- direktør.

I udviklingsafdelingen arbejdede de med software i forbindelse med systemudvikling på sygehusene. Meget forsimplet var det afdelingens opgave at udvikle software, der ikke direkte var relateret til indkøb af hardware (som f.eks. outlookpakken, virusprogrammer osv.) Det software, han var ansvarlig for, var det, som ”de varme hænder” på sygehusene brugte.

Som forklaret for byretten havde han i perioden fra den 1. september til den 31. december 2012 to jobs, nemlig sit eget og jobbet som konstitueret IT-direktør. Begge jobs var hver for sig mere end et fuldtidsarbejde. Hans kalender var spækket med ”væg til væg møder”. Det fremgår også af de kalenderudskrifter, som er fremlagt i sagen. Derudover skulle han håndtere personaleledelse. Der var således en årsag til, at de mails, der er fremlagt i sagen, ofte blev sendt kl. 21.00-22.00 om aftenen.

Mens han var konstitueret IT-direktør, skulle han ikke tage initiativ til ændringer i sags- gangene mv. Det var noget, han havde aftalt med J. Det var det, han i byretten forklarede som, at han ”bare skulle holde flyet i luften”. Årsagen hertil var for det første, at han havde alt for travlt. For det andet at den kommende IT-direktør skulle have frie hænder til selv at organisere IT-afdelingerne.

Region ... købte for mange millioner kroner software, men indkøbene gik ikke igennem hans afdeling. Det var primært driftsafdelingen, som X A/S handlede med. Han har aldrig haft drøftelser med T7 om levering af varer fra X A/S.

Det var en af hans opgaver at medvirke til at lave en tre-årig investeringsplan, hvor det blev fastlagt, hvad regionens IT-budget skulle bruges til. Investeringsplanen blev delt med

- 12 -

leverandørerne, så de kunne forberede sig på, hvilke forventninger der var i regionen. Så kunne leverandørerne, hvis de ønskede at byde på et udbud, i god tid udbygge kompetencerne på disse områder. Det var helt almindeligt at holde møder med leverandører, hvor man orienterede om regionens investeringsplaner mv., så de leverandører, der var interesseret heri, var forberedt på, hvad de skulle byde på. Regionen var interesseret i, at så mange som muligt deltog i udbuddene. Han har sikkert holdt den slags møder med alle leverandører, herunder f.eks. IBM, NNIT og CSC m.fl.

Op til et udbud ville der ofte være mange leverandører, som henvendte sig til regionen. Som et eksempel herpå kan nævnes en mail af 27. november 2010 fra NN fra NNIT til tiltalte, økonomidirektør OO og PP, der var ekstern konsulent for regionen. I dette tilfælde anmodede NNIT om oplysninger vedrørende et udbud, der skulle til at sættes i gang. De havde så åbenbart en intern drøftelse af, hvordan de skulle besvare henvendelsen fra NNIT. QQ var jurist og chef for den afdeling, der stod for udbudsprocessen, og det var derfor ham, der vendte tilbage til NNIT.

Der var mange projekter, som skulle finansieres i regionen, herunder udviklingsprojekter, driftsprojekter, DITS-projekter, medicoprojekter og lignende. Herudover skulle der afholdes IT-møder og IT-arrangementer mv., som også skulle finansieres. Han var involveret i mange kontrakter, hvor man finansieringsmæssigt arbejdede med puljer. Puljerne kunne fremgå af kontrakten med en udbyder.

F.eks. kunne en pulje bestå af et tilgodehavende i form af konsulenttimer. Han mener, at Region ... på et tidspunkt havde mere end 1.000 konsulenttimer til gode hos både IBM og CSC. Dette er sikkert ikke fremgået af regionens regnskaber. Så vidt han ved, kunne konsulenttimerne ikke omgøres til penge. Han havde den gang et godt kendskab til tilgodehavenderne, fordi de relaterede sig til ”hans” projekter.

Han har ikke kendskab til tilgodehavenderne efter, at han fratrådte sin stilling. Han ved heller ikke noget om, hvordan det gik med projekterne herefter.

Han har ikke haft en pulje med en bonusaftale, men ellers mindede de puljer, der indgik i hans samarbejde med eksterne leverandører mv., om de puljer, som Region ...s IT-driftsafdeling havde med X A/S.

- 13 -

Puljerne i driftsafdelingen havde han intet at gøre med, og han kendte intet til dem inden denne sag. Han havde således heller ikke noget kendskab til konto 2840 eller pulje 1, der alene relaterede sig til samarbejdet mellem X A/S og Region ...s IT-driftsafdeling. Han vidste, at der skete forudfaktureringer hos X A/S, men han vidste ikke, hvordan de blev håndteret. Han kendte også princippet med ’loops’. Han vidste ikke, at der indgik en bonusaftale i aftalegrundlaget mellem Region ...s IT-driftsafdeling og X A/S. Det var jo ikke hans område, så det var slet ikke noget, han var involveret i.

Foreholdt, at han i byretten skal have forklaret, at han går ud fra, at hans personale fik vi- dereformidlet indholdet af den mail, som C den 30. juni 2010 sendte til IT support med T3 i kopi, har han forklaret, at han ikke modtog mailen. Han var ikke en del af mailgruppen ’IT- support’.

Han indgik heller ikke i modtagergrupperne til en mail fra T3 af 11. juli 2011 til en række medarbejdere i Region ..., hvoraf følgende fremgår af emnefeltet: ”Retningslinje for tjenesterejser for Regionshuset og Det præhospitale Center Tjenesterejser Regionshus.

Som forklaret af ham i byretten var det ikke altid relevant at lave et referat af en studierejse. Emnet for studierejsen kunne være for generelt til, at det ville give mening at referere fra det. Af og til havde rejsen alene til formål at give et indtryk af, hvad man gjorde på andre sygehuse, og disse indtryk kunne ikke overgives til andre gennem et referat.

Adspurgt vedrørende retningslinjerne for tjenesterejser og befordringsgodtgørelse forklarende han, at det var IT-direktør T7, der skulle godkende hans rejser. Da han selv blev konstitueret IT-direktør, behøvede han formentlig ikke at spørge nogen om lov, men han indhentede ikke desto mindre samtykke fra J, inden han tog på tjenesterejser.

Det er rigtigt, at godkendelse af rejser ikke blev baseret på et detaljeret budget, men det var forudsat, at regionens generelle retningslinjer blev fulgt. Man skulle redegøre nærmere for formålet med rejsen og de overordnede udgifter mv. til rejsen.

E-mailkorrespondancen af 7. oktober 2010 med T6 angår en tur til Microsoft Tech-Ed i Berlin for ham selv og IT-udviklere ansat i hans afdeling. Formentlig var alle de IT-udviklere, som

- 14 -

er nævnt i mailen, med i Berlin. Han drøftede ganske givet med T7, hvem der skulle med på turen. Han skulle kunne forsvare sine økonomiske dispositioner internt over for T7 og OO, der var økonomidirektør.

Han var ikke med på Mobile eHealth konferencen i Washington DC den 2. – 8. december 2012. Han skrev ud til en række sygehusdirektører mv. vedrørende konferencen, som kunne have en interesse i at komme afsted. Han orienterede J og SS, der også var medlem af Region ...s direktion, om invitationen. Det var fordi, de i første omgang havde godkendt, at det var en relevant tur. Turen blev vist i øvrigt aflyst.

Han var på en studietur med T6, men denne tur indgår ikke i denne sag. T6s rolle var at være sælger for X A/S, som havde brug for en dialog med Region .... T6s rolle i forbindelse med selve rejsen var primært at være rejseleder. Det var sædvanligt, at leverandørerne havde en medarbejder, der stod for det praktiske på en sådan tur. Det har han også oplevet andre gange med andre leverandører. Det er i princippet skjult for kunden, at det er kunden, der betaler, men det er vel naturligt, at udgifterne til rejselederen indgår i den samlede pris. Rejsen, han deltog i, havde et fagligt indhold.

Han deltog i ledermødet, der blev afholdt den 7. juni 2010 vedrørende Region ...s regler og politik i forhold til omgangen med leverandører til regionen. Han videredelegerede opgaven med at præsentere retningslinjerne for medarbejderne til sine sektionschefer.

Forevist referatet fra mødet, hvoraf fremgår, at der på mødet blev drøftet blandt andet Region ...s regler og politik i forhold til omgang med leverandører til regionen, har han forklaret, at ægtefæller og familie ikke måtte deltage i kundearrangementer, hvormed der mentes koncerter, fodboldkampe eller lignende uden direkte relation til en arbejdsopgave.

Efter hans opfattelse måtte ægtefæller derimod godt deltage i frokoster eller middage, som havde karakter af statusmøder. Dette kan man slutte af, at det i referatet er eksplicit anført, at familiemedlemmer mv. ikke må deltage i kundearrangementer, mens der ikke er anført noget om, at familiemedlemmer ikke må deltage ved arbejdsrelaterede frokoster mv.

Det kunne i øvrigt være meget relevant at have sin ægtefælle med ved et sådant statusmøde, idet sociale understøttede det faglige. De gik rigtig hårdt til leverandørerne, og det var derfor vigtigt, at der også var et socialt islæt ved sådanne møder.

- 15 -

Han havde ikke daglig kontakt til T3. Han var med til T3s 50-års fødselsdag. Det er det eneste, han og T3 har foretaget sig sammen privat. Han har aldrig deltaget i noget privat med T6.

Tiltalte T5 har vedstået sin forklaring for byretten med den korrektion, at UU ikke var med i sommerhuset i august 2014.

Det var ikke for at drøfte opstarten på et nyt firma, at de mødtes i sommerhuset, men det kom kort op at vende. T4 fik, mens de var i sommerhuset, et opkald, hvor han fik at vide, at han ikke skulle være salgsdirektør for hele X A/S. Det havde han været meget opsat på, og det betød nok, at de talte lidt mere om muligheden for at starte noget op sammen. Skulle de starte noget sammen, skulle det helt sikkert være inden for IT-verdenen. Han havde selv overvejet en række andre muligheder, herunder et brillefirma, men hvis T4 og T2 skulle være med, så var det oplagt, at det skulle være inden for IT-branchen.

Han deltog i mødet den 18. september 2014. De prøvede på dette møde at gå et spadestik dybere for at finde ud af, om de skulle lave noget sammen. Det vigtigste for ham var, at de skulle have en startplatform. Han ville ikke sidde fire mand på et lille kontor uden et fun- dament. De overvejede, om de kunne købe et selskab, og Z A/S var under overvejelse, men det var på dette tidspunkt stadigvæk meget usikkert. I hans tid som koncernchef for X A/S, var han med til at byde på ca. 400 selskaber, og de endte med at købe i alt ca. 50. Chancen for, at det skulle lykkes at få fat i selskabet, var derfor ikke overvældende stor.

Det var ikke for at deltage i IT-udbuddet med Region ..., at de ville starte firmaet. De ville bare i gang med noget. De fortsatte overvejelserne med at erhverve Z A/S. De bød på virksomheden seks gange, inden de den 27. december 2014 erhvervede den. De bød fire gange før Dubai-rejsen og to gange efter. Parallelt hermed havde han og T2 også andre overvejelser om et samarbejde.

Hans hovedarbejdssted var fra sommeren 2007 Oslo. Han havde ca. 100 arbejdsdage i Norge om året. Hans øvrige arbejdstid var fordelt på kontorer i de øvrige nordiske lande og de baltiske lande. Da han startede som koncernchef, var der ca. 70 lokationer i Norden og Baltikum, og da han sluttede, var der 82 lokationer.

- 16 -

Han opsagde sin stilling i X A/S i 2013. Han havde på det tidspunkt været ansat i 16 år og havde de sidste 7 år været koncernchef. Det var et opslidende liv, hvor han rejste meget. Han ønskede at ændre sit liv.

Region ...s var X A/Ss største kunde i Danmark målt på omsætning. X A/S tjente imidlertid ikke så meget på kundeforholdet. Dette fremgår af oversigten over dækningsgraden, som er fremlagt i sagen. På globalt plan var Region ... ikke blandt de største kunder.

Forevist et uddrag af X A/S-koncernens årsrapport af 2012 med sammenligningstal fire år bagud har han forklaret, at ’contribution’ står for dækningsbidrag. ’Operation revenue’ betyder omsætning. Som det fremgår, var dækningsbidraget på ca. 5 mia. nkr. i 2012, hvilket svarede til stort set det samme beløb i danske kroner. Region ... bidrog med 11 millioner heraf svarende til 0,22 % af den samlede indtjening.

Bonusaftalen mellem X A/S og Region ... blev indgået i tilknytning til oprettelsen af regionerne. Aftalen tog sit udspring i den aftale, som X A/S havde haft med Storstrøms Amt. Det var den første formelle aftale, X A/S havde indgået i regí af Staten og Kommunernes Indkøbsservice (SKI).

Ved oprettelsen af regionerne fik X A/S muligheden for at udvide samarbejdet med Storstrøms Amt til også at omfatte de tidligere Vestsjællands Amt og Roskilde Amt. Aftalen blev indgået i april og juni 2007. Ved det møde, hvor bonusaftalen blev indgået, deltog Region...s udbudsjurist, R. Det var sikkert for at få en juridisk godkendelse af aftalen.

Han havde ikke noget med implementeringen af bonusordningen at gøre, og det tror han heller ikke, at T6 havde. Han tror heller ikke, at der var en økonomidirektør inde over. Konto 2840 er en konto, som altid har været i bogholderiet. Den er aldrig blevet drøftet i ledelsen. Bonusaftalen betød bare, at der skulle posteres beløb på kontoen, når Region ... foretog indkøb hos X A/S.

På kontoen indgik også mange andre kunders tilgodehavender. Han mener, at bonusaftalen med Region ... var nedskrevet i en power point-præsentation. Han henviste på et tidspunkt T6 til at ”kigge i sine PowerPoints”, men det er det nærmeste, han kan komme et nedskrevet aftalegrundlag.

Når X A/S købte varer fra producenterne, fik X A/S mængderabat. Det var alle de større kun- der bekendt med. Der var en klar sammenhæng mellem bonusaftalen/rabatten og mængde-

- 17 -

rabatten. I Region ... var de dygtige til at udnytte deres indsigt i X A/Ss indtægter til at få en god aftale. Det var også en af årsagerne til, at der blev etableret en særlig bonusordning med Region ....

Han har aldrig selv været involveret i at lave tilsvarende bonusaftaler med hensættelser med andre offentlige myndigheder, men det er ikke en usædvanligt at have sådan en ordning. Et tilgodehavende på bonuskontoen kunne formentlig godt udbetales kontant til Region .... Det var jo regionens penge. Det var imidlertid ikke det, der var meningen med ordningen.

Han husker ikke, om det var T6 eller ham selv, der gav instruktioner til bogholderiet vedrørende bonusaftalen, men umiddelbart vil han tro, at det må have været ham selv. Han erindrer dog ikke, at han skulle have gjort dette.

Han har aldrig fået spørgsmål om, hvad det opsparede tilgodehavende på bonuskontoen kunne bruges til. Han har heller aldrig givet instrukser herom. Der var i 2007 omkring 1000 sælgere i X A/S, heraf 150-200 i Danmark. Han har aldrig fået spørgsmål om brug af midler fra bonuskontoen fra nogen af sælgerne. Han har ikke fået spørgsmål om posteringer, eller om rejseafregninger kunne trækkes på kontoen. Han husker heller ikke, at han på noget tidspunkt skulle have drøftet brugen af bonusmidlerne med T6 eller andre mellemledere.

Som forklaret for byretten var det hans opfattelse, at det tilgodehavende, som Region ... havde hos X A/S, kunne anvendes til forretningsrelevante udgifter. Rejser og middage var ikke en af X A/Ss ”hyldevarer”, måske bortset fra når marketingsafdelingen lavede pakkerejser. En rejse til Las Vegas var ganske givet ikke en ”hyldevare”, men kunne godt være forretningsrelevant alligevel.

Den mail, som T6 sendte ham den 13. juni 2007, hvori T6 spørger, hvordan han skal håndtere en henvendelse fra regionens udbudsjurist, R, om køb af en genstand, besvarede han ved at henvise T6 til at drøfte spørgsmålet med UU, som var salgsdirektør på dette tidspunkt. Han havde ikke selv andet med sagen at gøre.

Mailkorrespondancen den 27. juni 2007, hvori han og T6 skriver sammen vedrørende X A/Ss fortjeneste i samhandlen med Region ..., viser, at kunderne havde indsigt i X A/Ss

- 18 -

dækningsbidrag. Det er også i denne mailkorrespondance, at han henviser T6 til at kigge i sine slides for at se, hvad aftalen med Region ... gik ud på.

Adspurgt vedrørende statsadvokatens rapport af 28. juli 2015 med titlen: ”X A/S – materialer omhandlende posteringer vedrørende Region ... – konto 2840, 1630 og 1631” har han forklaret, at han aldrig har set et kontoudtog vedrørende 2840. Han har kun set de kontokort, der er fremlagt i sagen. Han undrer sig over, at anklagemyndigheden alene har valgt at efterforske ud fra det, som er fremsendt af X A/S, og ikke det samlede kontoudtog.

Der var ansat 50-70 personer i bogholderiet i X A/S Danmark. Han havde herudover sig eget koncernbogholderi. Han har aldrig drøftet konto 2840 med nogen, heller ikke de skiftende økonomidirektører i X A/S. X A/Ss revisor, XX P/S, har heller aldrig stillet spørgsmål til kon- toen.

Der var tale om en lang proces vedrørende etableringen af selskabet Y A/S. På herreturen i august 2014 talte de kun løseligt om at starte et samarbejde. T4 blev om søndagen den 17. august 2014 ringet op af X A/S og fik at vide, at han ikke, som han havde håbet på, ville komme til at afløse UU som salgsdirektør for hele X A/S. Stillingen gik i stedet for til G. Det betød nok, at de drøftede lidt mere, om de skulle lave noget sammen, end de ellers ville have gjort. Men der var på ingen måde konkrete drøftelser om at indgå et samarbejde.

UUs e-mail af 30. september 2014 til ham selv, T2 og T4 blev afsendt ca. seks uger efter herreturen i Sverige. De begyndte at arbejde med planlægningen og gik i mere intense drøftelser om, hvorvidt de skulle eller ikke skulle etablere et samarbejde. Y A/S blev først stiftet af UU i november 2014.

Vedrørende opkøbet af Z A/S havde han den 1. juli 2014 hørt fra en virksomhedsmægler ved navn D, at Z A/S var til salg. Det var officielt og gik igennem YY P/S. Der var mange andre opkøbsmuligheder, men det endte som bekendt med, at de bød på Z A/S. De bød første gang på Z A/S den 14. august 2014, der var hans fødselsdag.

Det sidste bud, som blev accepteret af sælgeren, der var en amerikansk koncern, blev afgivet den 10. december 2014. Der var blevet foretaget en due diligence, som viste, at virksomheden ikke var nær så meget værd, som de først havde antaget. Der var blandt andet nogle potentielle forpligtelser på grund af større pro-

- 19 -

blemer med retssalsvideoprojektet. Baseret på deres undersøgelser sænkede de derfor deres tilbud betragteligt. Købet blev endelig gennemført i januar 2015. Det var i den forbindelse, at han købte sig ind i Y A/S.

De talte vist ikke nærmere om deres overvejelser vedrørende køb af en virksomhed, mens de var i Dubai. De nævnte det måske en enkelt gang.

Det blev først meget sent muligt for dem at deltage i Region ...s udbud i foråret 2015. Det var efter, at de var indgået i et konsortium med ZZ A/S. De begyndte forhandlingerne om at indgå konsortieaftalen i februar 2015, da udbuddet blev annonceret. Det var afgørende for dem at få ZZ A/S med på banen, da de ellers ikke ville være i stand til at afgive tilbud. Der var et godt match mellem Y A/S og ZZ A/S. ZZ A/S var distributør og måtte ikke sælge til slutbrugere. De havde således behov for en forhandler som mellemled og så derfor en forretningsmæssig mulighed i et samarbejde med Y A/S.

Adspurgt vedrørende hans mail af 30. marts 2015 til T2, hvor han har anført: ”Så er vi i mål med ZZ A/S, som har underskrevet. Please bekræft, at det er OK, at jeg underskriver på dine og PAOP’s vegne”, har han forklaret, at dette gjorde dem i stand til at afgive et tilbud i Region ...s udbud. Efterfølgende afgav ZZ A/S en indeståelseserklæring til Region .... Det var forudsætningen fra regionens side for, at Y A/S kunne afgive tilbud.

Det endte med, at de vandt udbuddet. Der var kun to bydende i alt. Det var Y A/S og X A/S. Udbuddets eneste parameter var bedste pris fordelt på 1200-1500 produkter.

Han og de øvrige blev varetægtsfængslet umiddelbart efter, at udbuddet blev annulleret den 5. juni 2015. Han fik ingen forklaring fra Region ... på annulleringen af udbuddet. De har aldrig faktureret noget som helst til Region ... eller til …. Efter sagen startede, blev det meget svært at drive forretning.

De blev massivt aflyttet af politiet op til anholdelsen. Han mener ikke, at der i aflytningerne er nogen referencer til tiltalen. Der er ikke noget som helst, der refererer til bestikkelse. De talte ikke om tilgodehavender på konto 2840 eller bonuskonti mv., og de talte heller ikke om, at de

- 20 -

skyldte T3 eller Region ... noget. En sådan udlægning beror alene på anklagemyndighedens fejlagtige fortolkning af samtalerne.

Det var T3, der fortalte ham, at X A/S truede med at lukke regionens adgang til bestillingsportalen. De begyndte også at tale om, hvem der havde godkendt turen til Dubai. Det var E. T3 spurgte, om han ville sende ham sms-beskeden herom. Det gjorde han med det samme.

T5 har adspurgt om den afspillede lydoptagelse af samtalen mellem H og E forklaret, at Es opfattelse af, at han og T2 indførte en ”cowboykultur”, er noget vrøvl. Han var chef for en virksomhed, der er børsnoteret i syv lande. Han ved slet ikke, hvad ’cowboykultur’ skulle betyde. Han har aldrig hørt om, at nogen fra X A/S tog kunder med på Waterloo Bar. Det siger ham intet, at man blev forfremmet, hvis man tog kunder med på stripbar. E vidste meget mere om aftalen med regionen, end han gav udtryk for i samtalen med H.

Beskrivelsen af kontoen i X A/Ss brev til SØIK af 1. april 2016 er dækkende. Da han var koncernchef, kendte han ikke konto 2840, men han er enig i det, der står. Es udtalelser kan alene være et udtryk for, at han ønskede at få udbuddet annulleret. Han ved ikke, om E kendte til bonusaftalen. Det, han kan høre på lydoptagelser, er, at E prøvede at vinde et udbud, som han havde tabt.

Tiltalte T2 har vedstået sin forklaring for byretten med den korrektion, at det ikke er korrekt som anført, at UU var med på turen til Sverige i august 2014.

”Drømmemødet” den 18. september 2014 var det første møde, hvor UU var inddraget i overvejelserne om, hvorvidt de skulle have et fremadrettet samarbejde. UU var blevet afskediget af X A/S, og han var meget determineret på at ville lave noget nyt inden for IT- branchen.

De satte sig alle fire sammen for at drøfte, hvad de havde lyst til at lave. De drøftede også, hvor mange penge de ville investere. Det var IT-markedet, de sigtede mod, da det var det, de havde erfaring med. Han husker ikke, hvornår købet af Z A/S kom på banen, men det var enten på dette eller det næste møde, de første gang drøftede et opkøb af virksomheden.

- 21 -

De kravspecifikationer, han efterlyste i sin mail af 10. december 2014 til T3, hvor han blandt spurgte om følgende: ”Er der i øvrigt mulighed for at vi kunne tale lidt om kravspec, og har du en ide om hvornår udbudet sendes ud?” relaterede sig til en bestillingsportal. Det er nødvendigt at have en bestillingsportal, hvis man er på IT-markedet. Han spurgte T3 til, hvilke krav regionen stillede til portalen. Det var for at lære lidt om branchens behov, da det ikke var hans ekspertområde. Han var også interesseret i at høre lidt generelt om udbuddet.

På tidspunktet for hans mail af 26. april 2015 til T3, hvor han anførte følgende blandet andet: ”Tak for sidst. Jeg skal lige bruge et lille råd. Ifølge vores san-specialister kan vi indsætte EMC's san direkte i jeres HP's san switche , og derved leve op til kravet om teknisk forenelig, fordi det er identiske Brocade-switche- blot oem'et.

Hvis vi kan sætte EMC på plads l og HP på plads 2 i løsning 6 og 7- vil vores vægtede tilbud falde med l ,7 million. …”, var udbuddet i gang. De skulle afgive tilbud fire dage senere. Han kommunikerede direkte med T3. Normalt skulle spørgsmålet stilles over udbudsportalen, men det er ikke usædvanligt, at tilbudsgivere tager direkte kontakt til en udbudsgiver. Der var også mange kontakter fra X A/S til T3.

Nogle kunder ville have afvist at tale om noget som helst med en mulig tilbudsgiver. Andre ville indgå i en dialog. Hvis det havde været et relevant spørgsmål, var det Region ...s ansvar at gøre det officielt. Han vidste ikke, hvem de andre bydende var, men han havde ingen interesse i, at andre kunne høre, hvor de kunne spare penge, og han prøvede derfor at bruge sin personlige kontakt til T3.

Når han skrev til T3, at man kunne spare 1,7 millioner kr., var det for at understrege relevansen af hans spørgsmål. Havde T3 fundet det relevant, skulle han have offentliggjort det på udbudsportalen.

E-mailen af 26. april 2015, hvori han videresender en mail fra WW til T4, UU og T5, vedrørte en SWOT-analyse, som X A/S havde udarbejdet om Y A/S. WW stoppede i X A/S kort tid efter. Når WW sendte SWOT-analysen til sin private mail, inden han sendte den videre til ham, var det nok fordi, han ville skjule fremsendelsen for X A/S. X A/S var ganske givet ikke interesseret i, at Y A/S skulle have nogen som helst oplysninger fra dem. Der stod imidlertid ikke noget i analysen om Y A/S, som de ikke allerede vidste, at X A/S havde eller nemt kunne opnå kendskab til.

- 22 -

Han var ansat i X A/S frem til 2014. Han tiltrådte i XXX A/S i 2007. I efteråret 2007 blev han administrerende direktør for X A/S Danmark, hvilket han var frem til 2011. Han havde omfattende kunde- og medarbejderkontakt og arbejdede meget med strategien for virk- somheden, som var i rivende udvikling. Frem til 2011 havde han en økonomidirektør under sig. Denne havde også chefer under sig.

X A/S foretog mange opkøb og ekspanderede meget. I efteråret 2011 var der et ønske fra koncernens side om at ensrette sagsgangene mv. i X A/S. Disse var meget fragmenteret på grund af de mange opkøb. Han mente, at det kunne være spændende at være tovholder for denne proces. Pr. 1. januar 2012 blev han med henblik herpå ansat som koncerndirektør, hvilket imidlertid indebar, at han mistede kundekontakten. Hans job bestod herefter i at rejse rundt til X A/Ss lokationer i de forskellige lande og sikre, at ’best practice’ fra koncernen blev implementeret i alle lande.

På længere sigt viste det sig, at stillingen som koncerndirektør ikke levede op til de for- ventninger, han havde fra begyndelsen. Han havde nærmest ingen ansatte under sig, idet ledelsesfunktionen lå i de forskellige lande. Han ledede alene den interne IT-funktion i koncernen, et lager i Sverige og servicefunktion i Riga. Han var ikke ansvarlig for X A/Ss bogholderi. Han røg nærmest ud på et sidespor i koncernsammenhæng.

Hans stilling havde udviklet sig til, at han reelt bare var en intern projektleder. Det var derfor, at han i oktober 2013 besluttede sig for at sige op. Det skulle være hemmeligt, fordi han var ’primary insider’. X A/S var på børsen i Oslo, og det var sensitiv information, at han havde opsagt sin stilling. Det er strafbart at dele den slags information. Det var helt op til X A/S at håndtere udmeldingen. Hans opsigelse var næppe i sig selv så alvorlig for X A/S, men den kom måneden efter, at T5 havde sagt op. Det gav selvsagt visse udfordringer for X A/S.

Han blev fritstillet i februar 2014. Da han sagde sin stilling op i oktober, blev han sat ud på sidelinjen. Han ventede bare på, at det skulle meldes ud, og han kunne blive sendt hjem. De sidste referencer afleverede han i januar 2014. Han mødtes aldrig med T5s efterfølger, men talte med ham tre gange i telefonen. Han var de facto fritstillet, men var det ikke juridisk set. Han havde formelt set sidste arbejdsdag den 30. juni 2014. Han havde ingen konkurrencebegrænsninger/klausul i sin ansættelseskontrakt. Efterfølgende var der problemer

- 23 -

med udbetaling af hans feriegodtgørelse, og der kørte en retssag vedrørende dette spørgsmål. Han havde ikke egentlige fremtidsplaner, da han sagde op. Han havde en fornuftig økonomi. I 2002 havde han købt en andel af XXX A/S, og det gjorde, at han var økonomisk uafhængig.

Han mødtes med T7 første gang i 2008. De mødtes ca. to gange om året, og de var på studierejse sammen hvert andet år. T7 nød stor respekt i branchen og blev kåret som Årets … i 2009, hvad var meget flot .

Han kendte T3 som en hård hund. F.eks. blev X A/S udelukket fra at levere netværk og antivirus til Region ..., fordi de medarbejdere, der blev sendt ud til Region ... på disse områder, ikke havde været dygtige nok. Det var helt sikkert T3 og T7s fortjeneste, at dækningsbidraget på Region ... lå så lavt, som det gjorde.

Generelt var det lykkedes Region ... at få en meget favorabel aftale med X A/S. Ud over de tal, som er fremlagt i sagen, fik Region ... også en del services, som andre ikke fik. Disse services er slet ikke værdisat, og således var aftalen faktisk endnu mere fordelagtig for Region ..., end tallene umiddelbart viser.

Region ... havde ikke nogen større betydning for X A/S, da han var koncerndirektør. Dertil var dækningsbidraget alt for lille. De 11,3 millioner, som X A/S tjente på Region ..., skal ses i forhold til, at X A/S realiserede et overskud på over en milliard i 2011.

Det var sædvanligt, at han deltog i middagsarrangementer med leverandører og kunder i X A/S. Det var en del af hans arbejdsopgaver som administrerende direktør. Det var med til at forankre topledelsen i kundearbejdet. Det var vigtigt at have god kontakt til kunden, så de hurtigt kunne rette op på fejl. Det var næsten rituelt.

Han blev inviteret på gode restauranter af sine leverandører, og han gjorde det samme med sine kunder. Det var måske 50-70 middage om året. Det var altid hverdagsaftener. Han havde ingen private relationer til ansatte i Region .... Han var ikke med til T3s 50 års fødselsdag. Han deltog heller ikke i receptionen.

Det er hans opfattelse, at der har været en katastrofal mangel på intern kontrol i Region .... Han var inden sagens opstart ikke bekendt med, at der var problemer hermed, men det, der

- 24 -

under sagen er kommet frem, kan kun karakteriseres som en meget grov misligholdelse fra regionens side.

Han var ikke bekendt med X A/Ss kontoplan i detaljer, men han vidste selvsagt godt, at X A/S havde en kontoplan. Det var bogholderiet, der stod for kontoplanen. Der er regler for kontoplaner for børsnoterede selskaber, og der var ingen hemmelige eller lukkede konti i X A/S. Det ville ikke give nogen som helst mening. Revisorerne havde selvfølgelig adgang til kontoplanen.

Han kendte ikke noget specifikt til konto 2840 og derfor heller ikke til, at registreringer på kontoen blev anvendt til rejseafregninger. Han var heller ikke vidende om underinddelingen i kontoen, men det er ikke usædvanligt at lave en samlekonto, som inde- holder forskellige underkonti. Han var på intet tidspunkt involveret i forudfaktureringer.

Han blev dog på et tidspunkt orienteret om, at det skete i forbindelse med samarbejdet med Region .... Han deltog heller ikke ved indgåelsen af bonusaftalen eller af ’loopordningen’ med Region .... Revisorerne har været opmærksomme på risikoen for, bedrageri med rejseafregninger, og der har aldrig været bemærket noget i den henseende.

Forevist uddrag af konto 2840 den 30. december 2014 har han forklaret, at han jo havde sin sidste formelle arbejdsdag den 30. juni 2014, og at han blev fritstillet i februar 2014. Turen til Dubai i 2014 lå ca. ½ år efter, at han havde haft sin sidste arbejdsdag. De 310.618 kr., som er registreret på kontoen, kan han ikke forholde sig til, men han kan se, at beløbet dækker over en lang række posteringer.

Han har under sagen forstået, at konto 2840 blev nedlagt den 28. april 2015. Det giver ingen mening for ham. Det var en hel almindelig finanskonto til brug for mange kunder. Det, der var problemet, var, at kontoen blev brugt til betaling af rejseafregninger. Man skulle bare have stoppet posteringen af rejseafregninger på kontoen. Han er aldrig præsenteret for en komplet udskrift af posteringerne på konto 2840.

Vedrørende sin rolle i forbindelse med etableringen af selskabet Y A/S har han forklaret, at de fra begyndelsen overvejede, hvordan de skulle skaffe sig en startplatform. De overvejede forskellige muligheder.

- 25 -

Han husker det møde, som UU refererer fra i mailen e-mailen af 30. september 2014 til ham selv, T5 og T4. På dette tidspunkt var der ikke noget særligt, som indikerede, at det lige netop skulle være Z A/S, de ville ende ud med at købe. På mødet foretog de en brainstorm, hvor alle muligheder blev holdt åbne. Det var ikke det offentlige marked, de navnlig havde i kikkerten. Når det under punkt 9 i mødereferatet er anført: ”T4 – strategi for salg til de offentlige markedet i Y A/S” er det et udtryk for overvejelserne om, hvilken rolle T4 skulle spille i samarbejdet. Han havde ikke så meget mere at byde ind med.

Det er rigtigt, som det fremgår af e-mailen af 17. december 2014 fra advokat Claus Abild- strøm med teksten ”Closing er done og 2 kr betalt”, at prisen på Z A/S blev sat til 2 kr. Det skyldtes, at der potentielt var meget store forpligtelser for selskabet som følge af mulige misligholdte kontrakter, herunder forpligtelser over for Domstolsstyrelsen i forbindelse med retssalsvideoprojektet.

”Forecast” udarbejdet af T4 og dateret den 15. februar 2015 over omsætningen for Y A/S er et udtryk for de sager, der var på tapetet i selskabet efter seks uger. Betegnelsen forecast betyder bare ”sagsliste”. ”Vinderchance” henviser til, hvad chancen var for, at Y A/S kunne vinde udbuddet. 25% betød bare, at de var bekendte med, at der var et udbud. 50% betød, at de anså Y A/S for at have en god chance for at vinde udbuddet. 75% var et udtryk for, at de anså Y A/S for at være favorit til at vinde. Det lykkedes at skaffe kontrakter med over halvdelen af kunderne på listen. Første år havde de en omsætning på 300.000.000 kr.

De var i midten af februar 2015 ikke klar på at byde på Region ...s udbud. Z A/S udgjorde 1-2 % af behovet ved udbuddet, så de havde behov for en partner at gå i konsortium med. En uge efter, at udbuddet blev annonceret, havde de møde med ZZ A/S, som kunne tilbyde resten. De havde efterfølgende forhandlinger med ZZ A/S, hvilket endte med, at de fik en aftale i hus den 30. marts 2015. De blev klar til at byde på udbuddet i løbet af april 2015. Det var få uger før deadline.

Y A/S vandt udbuddet den 6. maj 2015. De afgav et bud, der var lavere end X A/S. Det var alene prisen, der var afgørende for udfaldet af udbuddet. De valgte at se udbuddet som en investering og udnyttede, at de var i stand til at læse udbudsmaterialet ”smart”. De var kre- ative ved udbudsfortolkningen, hvor materialet var uhensigtsmæssigt udformet, hvilket

- 26 -

gjorde, at de kunne byde markant lavere end X A/S. Det havde kæmpestor betydning for Y A/S at vinde udbuddet. 11 millioner ville være en formue i deres ”lille butik”.

Efterfølgende gik det helt galt. Den 1. juni 2015 skrev T3 til sin chef, at udbuddet skulle aflyses. Den 4. juni 2015 skrev han til dem, at han ville væk fra X A/S. Udbuddet blev aflyst 5. juni 2015. Stemningen i Y A/S var helt i bund. Det er svært at beskrive. Det var tusindvis af arbejdstimer, der var spildt.

Den udløsende faktor for straffesagen er efter hans opfattelse ikke Y A/Ss ageren op til ud- buddet i 2015. Det var, at X A/S tabet udbuddet. Så bryggede de historien om, at Y A/Ss stif- tere havde lavet bestikkelse mv. over for Region ....

T2 har supplerende forklaret, adspurgt vedrørende sin mail af 1. marts 2010 til T3 med emnefeltet ”RE: SV: Vedr. Grøn IT ..”, at han ikke i denne mail spurgte ind til puljen. Det, han svarede på, angik det, som T3 ikke ville betale for. Han tænkte ikke over bemærkningen om puljen. Han vidste ikke noget om den i 2010, og han talte heller ikke på noget andet tidspunkt med T3 om puljen. Han ved ikke, hvordan Region ... skulle betale for rejsen, men der blev udstedt en faktura, hvilket han ikke var involveret i. Rejseomkostningerne blev ikke trukket over konto 2840.

Det er en fordrejning, når E i den afspillede lydoptagelse af samtalen mellem ham og H kaldte kontoen for hemmelig. Es udtalelser blev ganske sikkert afgivet for at få aflyst udbuddet.

Han har ikke, som E sagde til H, haft nogen stærk tilknytning til nogen rådgivere. Der er intet, der kan hænges op på det. Han ved, hvilke rådgivere der tænkes på, men han husker ikke på stående fod, hvad de hedder. Es udtalelser må igen ses i lyset af, at han ønskede udbuddet annulleret. Det er hans indtryk, at E allerede på dette tidspunkt, havde gjort sig bekendt med de priser, der lå til grund for Y A/S’s tilbud. Han havde allerede fået oplysningerne om priserne af en afdelingschef i Region .... Det er i øvrigt ikke rigtigt, at de ville tabe penge på udbuddet.

Det er noget vrøvl, når E sagde til H, at E troede, at han på turen til Dubai varetog X A/Ss interesser. E var velvidende om, at turen til Dubai lå ca. fem måneder efter hans sidste

- 27 -

arbejdsdag. Han talte kun med E én eneste gang. De havde et møde i maj 2014, hvor E kom 20 minutter for sent, hvorefter han talte i 20 minutter om maraton og kitesurfing og gik igen efter yderligere 20 minutter. Han har aldrig før eller siden mødt E, og de har heller ikke i øvrigt haft nogen kommunikation.

Han synes, at E lyder oprevet på optagelsen. Det er nok fordi, det var en svær samtale. Allerede et år forinden var E blevet opmærksom på, at der var uregelmæssigheder i forbindelse med Region ...s rejseafregninger. Han har dog næppe tænkt på, hvor galt det kunne gå for X A/S.

Tiltalte T6 har forklaret, at han rettelig ikke mener at have talt med T5 om, hvordan T3 skulle håndteres i forhold til, om man skulle gå i byen og spise med ham eller tage på rejser. Han har endvidere, at han ikke i byretten har forklaret, at han skulle godkende træk på konto 2840. Hvis gengivelsen noget sted kan forstås således, er dette en fejl. Der var alene tale om, at han videreekspederede anmodninger om træk på kontoen, da han ikke selv havde bemyndigelse til at godkende regninger.

Han havde alene ledelsesansvar i ca. et halvt år i 2006 eller 2007, hvor han var salgschef. Derudover havde han ikke personaleansvar. Han havde ikke mulighed for at godkende be- talinger af rejser mv. Hvis der var behov for en sådan godkendelse, ville han henvende sig til sin nærmeste leder. Da han selv var salgschef i 2006 eller 2007, har det nok været T4, han refererede til. Ellers var det forskellige salgschefer.

Det var T5, der kendte T3 bedst. Hvis der var noget, han var i tvivl om i forbindelse med Region ..., ville han derfor henvende sig til ham. Der var en uformel struktur i organisationen, som gjorde, at man godt kunne gå til andre end sin nærmeste leder. Han refererede ikke til T5, men det var en del af kulturen, at man kunne spørge hvem som helst i organisationen, hvis man havde behov for det.

Han kunne også henvende sig til T5 om andre kunder, men det var Region ..., som T5 havde et særligt kendskab til, så derfor var det navnlig naturligt at gå til ham, hvis spørgsmålet angik denne kunde, men han erindrer ikke, om han gjorde det.

Powerpoints benævnt ”Region ..., den korte version” blev lavet af ham i 2015 til intern brug i forbindelse med udbuddet. Han havde til opgave at informere en række kolleger om

- 28 -

udbuddet. Han ved ikke, hvad han mente med at skrive: ”Oprindeligt relation mellem T5 og T3”. Han ville sikkert bare kommunikere ud, at T5 og T3 kendte hinanden. Han har ærgret sig over anvendelsen af citationstegn omkring ordet ”legalisere”. Det, han mente, var, at X A/S indtil da også havde bistået regionen med visse konsulentydelser, der ikke var omfattet af aftalen, og at alle X A/Ss ydelser fremover skulle ind under udbudsreglerne.

Han tror ikke, at det havde nogen betydning, om dem, der deltog i udbuddet, havde en relation til T3, for udbudsparameteren var alene prisen.

Han vedstod sin forklaring i grundlovsforhøret, hvor han er citeret for at have forklaret følgende: ”Når der blev trukket på kontoen, blev der ikke sendt en faktura. Det var T3, der bestemte, om en ydelse eller en vare skulle konteres over konto 2840. Det gav sigtede så besked om til bogholderiet eventuel pr. mail. Sigtedes assistent sørgede herefter for levering af ydelsen.

Det kunne også være sigtedes assistent, der gav bogholderiet besked. Han orienterede T3 om saldoen for konto 2840. Inden han gjorde det, forespurgte han om saldoens størrelse i bogholderiet. Der kunne via konto 2840 afholdes ikke-IT-relaterede udgifter. Det havde han fået instruks om oprindeligt fra T5.”. Han talte med T5 om, hvordan man gjorde tingene.

Han husker dog ikke i dag, om han talte med T5 om "ikke-it-relaterede udgifter", eller om han fik en instruks herom.

Han fik på et tidspunkt at vide fra T5, at det var T3, der bestemte over pengene på konto 2840. Han husker ikke den nærmere instruks. T3 havde et meget stort budget, som han disponerede over, således at Region ...s IT-systemer fungerede. Han havde hånds- og halsret over hele regionens it-driftsbudget.

Han kan ikke i dag sige, om han havde fået at vide, at der kunne afholdes ikke-IT-relaterede udgifter på kontoen. Hans forklaring i grundlovsforhøret blev afgivet 23 timer efter, at han var blevet anholdt, og han var formentlig forvirret. Han mener ikke, at han fik specifikke instruktioner om, hvad konto 2840 kunne bruges til. Han henholdte sig til, at T3 kunne råde over kontoen. Efterfølgende skulle udgiften godkendes i X A/Ss hierarki. Også selvom T3 havde sagt, at noget skulle betales, gik han til sin chef for at få det godkendt.

- 29 -

Forevist en mailkorrespondance mellem ham og T3 af 16. juli 2007, hvor han spurgte T3, hvorvidt det var i orden, at han betalte nogle produkter til en medarbejder i Region ... over ”opsparingskontoen”, har han forklaret, at det var T3, der som IT-driftschef bestemte over pengene. Hvis en anden fra regionen spurgte om lov til at bruge pengene, hvilket skete yderst sjældent, skulle det godkendes af T3.

Når betalingen for produkter blev trukket over kontoen, indhentede han ikke tilladelse fra andre. Heller ikke, når der var tale om middage eller rejser, som T3 havde godkendt, ville han spørge om lov til at afholde udgiften over konto 2840 hos nogen i X A/S. Det gjorde han kun, hvis han selv havde haft udlæg. Når T3 havde godkendt, at en udgift kunne afholdes på konto 2840, noterede han det normalt på fakturaen.

Opgørelsen vedhæftet e-mail af 12. november 2007 fra ham til T3 viser omsætningen pr. måned i pulje I, herunder hvad der blev overført til puljen. Der er nogle fradrag, som angår handler. Det er hans eget regneark. Han har åbenbart delt det med T3 og sin daværende assistent.

Han lavede en opgørelse hver måned og informerede T3, men han ved ikke, hvor ofte han sendte opgørelsen til T3. Han informerede løbende T3 om saldoen på pulje 1. Han ved ikke, hvad han mente med at skrive, ”hvad der er købt på denne konto”. Det var nok bare de varer, der var købt i den forgangne måned, han tænkte på.

Opgørelsen angik kun varekøb. Hvis der var brugt penge til f.eks. en middag, kan han ikke med sikkerhed sige, om det også ville fremgå af opgørelsen. Samtlige omkostninger indgik imidlertid som posteringer i X A/Ss regnskaber. Hver måned fik han fra bogholderiet en liste over indtægter og udgifter på kontoen. Han førte det ind i regnearket og oplyste T3 om saldoen. Han kan ikke med sikkerhed sige, at han sendte opgørelserne til T3, men det var hans opgave løbende at informere om saldoen, og han har ganske givet udleveret opgørelserne, når der har været behov for det. Det var nok nogle gange om året.

Det var saldi, der blev spurgt til, fordi T3 skulle planlægge fremtidige indkøb. Han havde et regneark, hvor samtlige bevægelser indgik. Det var T3, der bestemte over pulje 1. Det var ham, der bestemte, om der kunne trækkes på kontoen.

- 30 -

Han har fundet frem til, hvem der i Region ... og X A/S havde kendskab til konto 2840. Det var en del. Han har en liste over dem. Han ved ikke, om alle vidste, at der også blev betalt ikke IT-relaterede ydelser fra kontoen. Aftalen var, at det var T3s penge, og han tror ikke, at X A/S blandede sig i, hvad der blev trukket på kontoen.

Han blev i 2006 ansat i XXX A/S, der dog pr. 1. januar 2007 kom til at hedde X A/S. Han blev ansat som account manager, men udnævnt til salgschef allerede i 2006. Han var i den periode chef for tre kolleger, der solgte ydelser til den offentlige sektor. Han stoppede som salgschef i januar 2007, men beholdt på opfordring fra organisationen sin titel.

X A/S kastede om sig med titler, og det var hensigtsmæssigt at kalde sig salgschef over for kunderne. Han har ikke haft chefansvar siden begyndelsen af 2007. Han var herefter igen account manager. Det er hans indtryk, at anklagemyndigheden i byretten overbetonede betydningen af, at han var salgschef af titel. Anklagemyndigheden syntes helt at se bort fra det faktum, at han rettelig kun var salgschef i et halvt år.

Han har ikke taget nogen IT-, økonomi- eller bogholderiuddannelse. Han har tidligere lært at programmere, men det er den eneste formelle uddannelse, han har ud over læreruddannelsen. Han har hukommelsesproblemer pga. langvarig stressbelastning. Det er en stor belastning at være i retten. Det er også ubehageligt at vide, at der formentlig er ting, han ikke kan huske.

På en typisk arbejdsdag fik han snesevis af mails og havde mange telefonsamtaler. Han havde en assistent, som bistod med standardordrer mv. inden for IT, og han havde mange samtaler med denne assistent. Han havde også ugentlig kontakt med interne konsulenter. Omsætningen med Region ... på 160 millioner kr. hidrørte fra arbejdet fra et stort antal medarbejdere i X A/S.

Han blev aflønnet med 75 % i fast løn og 25% provision. Der blev fastlagt et budget med et resultattal for ham. Hvis han f.eks. nåede 200 % af resultattallet i 1. kvartal, fik han dobbelt provision, men herefter satte virksomheden salgsbudgettet tilsvarende op, hvorved hans provisionsløn faldt i det følgende kvartal. Han havde kun offentlige kunder, og Region ... fyldte meget hos ham.

- 31 -

Han startede med at arbejde med Region ..., dengang Storstrøms Amt, allerede i 2006. Han blev af T5 introduceret til T3, som allerede den gang var IT-chef. T5 havde vurderet, at han passede godt til T3. Han havde en lang samtale – måske to timer – med T5, inden han fik overdraget Storstrøms Amt og T3 som kunde.

Han fik at vide, at T3 var meget klog, men også af typen: ”Jeg alene vide”, og at han var ubehagelig som forhandler. Det er han enig i. Det er ikke uden grund, at dækningsgraden på Region ... som kunde var den laveste blandt sammenlignelige kunder. Hans chefer syntes, det var for dårligt, at han ikke kunne tjene mere på Region ..., men det var ikke muligt at forhandle bedre aftaler med T3.

Han kom til at arbejde meget tæt sammen med T3, og de talte sammen i gennemsnit to gange om dagen. De mødtes i hvert fald tre gange om ugen. De havde også løbende statusmøder med deltagelse af ham selv, T3 og forskellige ledergrupper fra Region .... T2 deltog også i nogle af møderne. Han opholdt sig meget i Region ...s IT-afdeling og havde mange kontakter der. De havde også møder med indlagte frokoster ved pølsevogne, på lokale restauranter eller i regionens kantine. Det skete også, at de var ude at spise om aftenen. Det var imidlertid altid arbejdsmøder.

Han og T3 er meget forskellige. De havde ikke de store fælles interesser. Deres samtaler var derfor primært arbejdsrelaterede. Der var selvsagt også af og til ikke faglige snakke, som f.eks. om fodbold. Men det var blot smalltalk i forbindelse med et i øvrigt fagligt møde. Han tog som oftest noter til deres møder, så han kunne fortælle sine kolleger, hvad konklusionerne fra møderne var. Det, hele kundeplejen gik ud på, var at levere så god en ydelse som muligt.

Han har altid interesseret sig for sundheds-IT. Han synes, at det er vigtigt, at IT på sygehu- sene kører godt. Det har han brugt meget tid på, herunder også sammen med T3. Han ved ikke, hvor mange ambulante behandlinger, der var i Region ... om året, men det var flere end 100.000. Det var vigtigt at finde noget IT-udstyr, der kunne effektivisere behandlingerne, så patienter kunne slippe for at for at komme så tit på sygehuset, men måske i stedet kunne få taget blodprøver og hjertekardiogram mv. hjemmefra. De har været på rejser og konferencer i udlandet for at lære herom.

Det var hans ansvar at opretholde kontakten med Region .... Han fik kun ros for den måde, han håndterede kunderne på. Han kan ikke huske, at han nogensinde har fået skæld ud under

- 32 -

en medarbejdersamtale. Han refererede ikke til nogen i Region .... Det er en fejl, når dette står anført i retsbogen fra byretten.

Det var i forbindelse med, at Region ...s udbudsjurist, R, ønskede at få leveret noget udstyr til Region ..., at han første gang stiftede bekendtskab med konto 2840. Han spurgte T5, hvad han skulle gøre. T5 henviste ham til bogholderiet, som T5 allerede havde instrueret. Han har ikke set instruksen fra T5 til bogholderiet, men nogen må jo have fortalt, hvad der skulle ske, og det kan næsten kun være T5. I 2007 havde T5 vistnok hovedarbejdssted i Norge.

Det var på mødet, hvor T5, T3 og Region ...s udbudsjurist, R, deltog, at man indgik rabataftalen. Han kendte på daværende tidspunkt ikke noget til konto 2840. Han kendte end ikke nummeret. Han og hans assistent lærte efterfølgende, hvordan de kunne ekspedere ordrer, som skulle finansieres ved træk fra konto 2840. Han talte med mange af sine chefer om kontoen, som bestemt ikke var nogen hemmelighed i organisationen. Han er sikker på, at økonomidirektøren i X A/S var informeret om kontoen, men han ved det ikke positivt.

Han talte med T5 om, hvordan han skulle forholde sig til de træk, som Region ... foretog på kontoen. Kontoen blev også benyttet i forbindelse med afholdelse af udgifter til forretningsmiddage, uddannelsesrejser og messer. Han husker ikke, om han fik en generel instruks eller forklaring fra T5 om, hvad kontoen måtte bruges til. Han husker i dag heller ikke, om han talte med T5 om, hvorvidt de "ikke-it-relaterede udgifter" kunne trækkes på kontoen, eller om han fik en instruks herom. Det blev i hvert fald godkendt ovenfra, når han anvendte penge fra kontoen, f.eks. til betaling for en middag.

Det er rigtigt som anført i byrettens retsbog, at det ikke var at betragte som kundepleje, når man bruge penge fra konto 2840. Det var regionen selv, der disponerede over kontoen. Det var således T3 og ikke X A/S, der kunne råde over konto 2840.

Det var T5 han gik til, når der var noget i relation til samarbejdet med Region ..., han var i tvivl om. I begyndelsen spurgte han sikkert T5 en del til råds. Den kontakt, han havde med T5 efter sommeren 2007, var pr. telefon eller in persona, når de mødtes i København. I det store hele kunne han dog bare meddele bogholderiet, når der var afholdt udgifter på kontoen. Så stod de for resten. Han rådførte sig også af og til med sine nærmeste chefer, herunder FF, UU

- 33 -

og T4 m.fl. Han husker ikke, om han talte med T2 om sagen også, men det vil være naturligt, hvis han gjorde.

Der kom aldrig indsigelser mod en kontering på konto 2840, og han har heller aldrig hørt om, at der skulle være kritik fra selskabets revisorer mv. Der er ingen, der nogensinde har stillet spørgsmålstegn ved metoden. Han godkendte alle regionens anmodninger om anvendelse af midler fra konto 2840. Det gav ham aldrig anledning til tvivl eller drøftelser med andre, om han skulle godkende Region ...s ordrer herom. I begyndelsen spurgte han dog nogle få gange i tvivlstilfælde, om der kunne udbetales fra kontoen, men det fik han altid ja til. Han husker ikke, hvad hans forespørgsler konkret vedrørte.

Det var køb af ”hyldevarer”, som blev trukket på konto 2840. Det var således alle de pro- dukter, som X A/S udbød, herunder IT-hardware og software, messer, uddannelsesrejser, middage og konsulentydelser, der kunne købes over kontoen. Det var en del af ydelsessor- timentet, at X A/S arrangerede middage. Det var normalt at gå ud at spise med kunderne, herunder med medarbejderne i Region .... Han ved ikke med sikkerhed, om de også har gjort det med andre offentlige kunder.

Når Region ... og X A/S var ude sammen, kan det godt være, at de skiftedes til at afholde omkostningerne til middag mv. Når X A/S betalte for Region ..., fik han det efterfølgende godkendt, hvis han havde lagt ud. Hvis det var Region ..., der skulle betale, blev beløbet trukket fra konto 2840. Han har aldrig haft noget personligt udbytte af det, der er trukket på konto 2840. Det var kun bogholderiet, der havde styr på de beløb, der var bogført på konto 2840.

Han husker mailkorrespondancen, hvor han den 9. december 2012 modtog en mail fra T5, hvor denne har anført: ”Vi skal lige have faktureret Region ... for studie turen – lad os tales”, hvortil han den 12. december 2012 svarede: ”Så er den i orden. 2 x 15000 på officiel faktura og ca. 100.000 på pulje. Skulle hilse. Jeg har fat i regnskab om hvordan det bogføres, så skulle være i vinkel”.

Trækkene fra pulje I, konto 2840, hidrørte dog typisk fra Region ...s køb af hardware, software og konsulentydelser. Han husker ikke at have haft en korrespondance med

- 34 -

debitorbogholderiet om pulje I, men han kan godt have haft det. Han har dog helt sikkert haft det i forbindelse med afstemningen 2011/2012. Samhandlen med regionen var omfattende. I 2009 var der således 5149 ordrer fordelt på 1800 varenumre på hardware- og soft- wareprodukter til en samlet pris på 107 mio. kr. Der var 1500 enheder, der blev pakket ud før forsendelse. Der blev leveret 2900 tonere til Region ....

E-mailen af 30. juli 2008 fra T3 til ham, hvor der står: ”Hej Vil du lave en opgørelse over vores ”fælles konto” husk konsulenttimerne fra maj og juni” er et eksempel på, at T3 bad ham lave en saldoopgørelse over pulje 1, konto 2840.

Det var firmaets politik, at hver gang man kunne få kunden til at betale noget som helst, selv frimærker, så skulle man gøre det. Det var den interne retningslinje fra ledelsen. De fortalte ikke kunderne, at de skulle betale mere for en tur, fordi der var flere X A/S-medarbejdere med, men sådan var det. Hvis man kunne få kunden til at betale, så gjorde man det: Det er jo sådan, erhvervslivet er. Det var lederne, der lagde kursen. Retningslinjerne kom fra toppen.

Han har talt med sin chef, dennes chef og sikkert også den administrerende direktør om, hvordan man skulle håndtere offentlige kunder. Generelt var hans instruks, at han bare skulle ”klø på”, ”skaffe ordrer” og ”tjene penge”. Det var kulturen i virksomheden. Det var blandt andet hans opgave at få kunderne til at se og forstå de ting, der var på markedet eller var på vej på markedet.

Det kunne være alt vedrørende hardware- og softwareprodukter. X A/S skelnede generelt ikke mellem, hvordan man skulle omgås offentlige og private kunder. Han husker, at der vistnok en gang blev udsendt kopier vedrørende retningslinjer for samhandel med den offentlige sektor, men det er ikke noget, han har haft fokus på.

Når de lavede studieture, var det enten X A/S eller producenterne, der stod arrangementet. Producenterne var generelt meget interesseret i at fremvise deres produkter. Jo flere kunder X A/S kunne få med desto bedre. Hvis de lavede en aftale om at besøge en messe med f.eks. 50 kunder, kunne de måske få en lavere kostpris fra producenterne. Han havde ofte til opgave at arrangere rejser.

Han har arrangeret flere ture til Hannover CeBit-messen. Det var typisk busture med en eller to overnatninger. Så spiste kunderne og han aftensmad sammen. Det var kunderne, der betalte. Nogle gange tog han selv fat i kunderne, og andre gange var det

- 35 -

kunderne, som tog fat i ham. Når T3 og Region ... f.eks. fandt, at der var en interessant konference, bad T3 ham om at planlægge en tur. Det var helt normalt.

Det er rigtigt, som han har forklaret i byretten, at Region ... ikke ønskede at deltage i grupperejser med andre kunder, men at han blev bedt om at arrangere ture, der svarede til dem, som han havde haft med andre kunder. Det var T3, der bad om det. T3 brød sig ikke om gruppeture med mange mennesker. Han og hans kolleger har arrangeret flere ture end dem, der er omfattet af anklageskriftet, herunder en tur til Las Vegas, andre steder i USA samt Tyskland og Spanien.

De rejser, han er tiltalt for at have medvirket til, var ikke fornøjelsesture. Han ville hellere have været hjemme. Det var sjovt nok at tage på korte ture, men gang på gang at rejse til USA var ikke andet end et arbejde. For ham var det 100 % fagligt. Han havde en rolle som sælger samtidig med, at han var turleder. Man talte hele tiden fag.

Han deltog også i selve konferencerne og messerne, og han havde også ud over kundeplejen en faglig interesse i at deltage i messerne. E-mailen af 28. februar 2013 fra EE, Hewlett-Packard, vedrørende et arrangement afholdt af X A/S og HP er et eksempel på et sådant fagligt arrangement. Han var dog ikke med til at planlægge denne tur.

CIO ERFA arrangementet ved Gartner Symposium i 2011 i Barcelona er meget typisk for de arrangementer, de arrangerede. De arrangementer, hvortil rejseomkostningerne blev trukket på konto 2840, svarede til dette. Deltagergebyret for Region ...s medarbejdere og eventuelle supplerende omkostninger blev faktureret på konto 2840. Konferencen i 2011 med titlen ”Instant-On Enterprise” udbudt af HP Software Universe og HP Tech Forum er et andet eksempel på et sådant arrangement.

Det er rigtigt, at man tog på rejser i Region ..., uden at der var andre kunder med. Han har ikke kendskab til, at dette også skete med andre kunder, men det kan godt være. Han havde intet at skulle have sagt i forbindelse med, om Region ... overholdt egne retningslinjer, og han var ikke opmærksom på, om de rent faktisk blev overholdt.

Han har ikke kendskab til regionens interne retningslinjer, og han ved ikke, om der heri blev stillet krav om dagsordner mv. til møder. Dos Cielos, som er omtalt i en e-mail af 28. oktober 2014 fra ham selv til H, er en rigtig god restaurant. Han husker ikke, om AAA, OO og H alle deltog i denne middag. Ud

- 36 -

over rejserne var der også andre arrangementer, herunder f.eks. seminarer. Det hele var altid fagligt, også når der indgik middage mv. Der talte man også fagligt.

Han mener, at X A/Ss personalehåndbog kom i 2010. Holdningen i afdelingen var, at der ikke var noget nyt i forhold til tidligere personalehåndbøger fra XXX A/S. XXX A/Ss personalehåndbogs afsnit om diæter læste han nok på et eller andet tidspunkt, men han har ganske givet ikke tænkt nærmere over det. Han tror ikke, at han havde et kreditkort, men han har bedt om det. Han husker ikke, om han fik et.

Han erindrer ikke formuleringen i personalehåndbogens afsnit om repræsentation. Den værdi, der fremgår af personalehånd- bogen, hvor selskabets kerneværdier er opregnet, der er betegnet: ”Vi er åbne, ærlige og direkte”, blev videreført til X A/S. Kerneværdierne var imidlertid ikke noget, de ofte talte om i X A/S, men grundprincipperne fra XXX A/S blev taget med i den nye organisation.

Afsnittet om de forretningsetiske retningslinjer i X A/Ss personalehåndbog blev ham bekendt ikke drøftet i X A/S. Han har måske læst dem. Man var ikke særlig opmærksom på de regler, der gjaldt for samarbejdet med offentlige ansatte. Kulturen var, at man skulle tjene penge. Hvis han var usikker på, hvor grænsen var, gik han til sin nærmeste chef. Han har altid handlet i henhold til sin instruks.

T6 har endvidere adspurgt om den afspillede lydoptagelse af samtalen mellem H og E forklaret, at det ikke er rigtigt, at han sagde til E, at ”puljen” var et hemmeligt set up. E sludrer meget i optagelsen, men dette er direkte forkert. Han sagde heller ikke til E, at T3 var glad for dyr rødvin.

Han vidste ikke, at X A/Ss direktion mødtes i sommeren 2014. Han orienterede E om kundeforholdet til Region ... ca. en uge efter dennes tiltrædelse. Det var i juni 2014, de havde samtalen. Det, han fortalte om Region ... og bonusordningen, fremgår af byrettens retsbog. E blev briefet om, hvem der sad i ledelsen, hvad de leverede, hvor stor omsætningen var osv. Han fortalte også om bonusordningen.

Han sagde dog nok ikke, at den havde eksisteret siden 2007. På et tidspunkt spurgte E, hvad bonusordningen blev anvendt til. Han oplyste, at den blev brugt til konsulenttimer, studierejser, uddannelser, hardware og software. E sagde ikke fra over for ham. Han talte ikke efterfølgende med E om bonusordningen.

- 37 -

Det var først i slutningen af 2014 eller starten af 2015, at han fik at vide, at konto 2840 skulle lukkes. Det var vistnok T4 eller G, som meddelte ham det. Han kunne ikke selv nedlægge konti. Det var bogholderiet, der skulle stå for dette. Han husker ikke, at han på noget tidspunkt fik besked om, at der ikke skulle laves flere hensættelser på kontoen.

Vedrørende sms-korrespondancen den 4. juni 2015 mellem T3 og ham selv, hvoraf fremgår blandt andet: ”Tjek Es kalender Mvh T3 ????” T6s sms: ”E ser ledig ud mellem 11.30 og 13 Har talt med I. Der er intet jeg kan gøre. Ny direktion ny beslutning. Jeg har det svært Go lang”, ved han ikke, om han kunne se i Es kalender. Han husker ikke, om han selv har tjekket.

Foreholdt sin forklaring for landsretten om: ”Når betalingen for produkter blev trukket over kontoen, indhentede han ikke tilladelse fra andre. Heller ikke, når der var tale om middage eller rejser, som T3 havde godkendt, ville han spørge om lov til at afholde udgiften over konto 2840 hos nogen i X A/S. Det gjorde han kun, hvis han selv havde haft udlæg. Når T3 havde godkendt, at en udgift kunne afholdes på konto 2840, noterede han det normalt på fakturaen”, har han forklaret, at han indhentede forudgående godkendelse, hvis han selv skulle have refunderet udlæg i forbindelse med en middag eller andre arrangementer.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for landsretten om: ”Opgørelsen angik kun varekøb. Hvis der var brugt penge til f.eks. en middag, kan han ikke med sikkerhed sige, om det også ville fremgå af opgørelsen. Samtlige omkostninger indgik imidlertid som posteringer i X A/Ss regnskaber”, har han forklaret, at når det i retsbogen er anført, at opgørelsen kun angik varekøb, er det forkert. Det ville jo ikke give mening.

Grundmaterialet kom fra bogholderiet og omfattede alle poster. Han trak ingen poster ud, når han sendte opgørelsen videre til T3. Hvis der var brugt penge på en middag, som regionen skulle betale, så ville det også fremgå af opgørelsen. Opgørelsen indeholdt ikke omkostninger, som skulle bæres af X A/S.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for landsretten om: ”Han godkendte alle regionens anmodninger om anvendelse af midler fra konto 2840. Det gav ham aldrig anledning til tvivl eller drøftelser med andre, om han skulle godkende Region ...s ordrer herom”, har han forklaret, at han ikke kunne godkende noget. Han havde ingen prokura. Når der kom en ordre, blev den effektueret via ham. Han viderebragte bare anmodningerne.

- 38 -

2.1.2 De tiltaltes forklaringer om aflyttede samtaler mv. i maj og juni 2015 Om aflyttet telefonsamtale af 4. juni 2015 fra kl. 16.35 mellem T5 og T4. T3 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at T5 overdriver temmelig meget i samtalen med T4. Samtalen fik ”noget gas”. For så vidt angår sponsoratet spurgte han bare, om T5 kendte nogen, der kunne give travbanen et sponsorat.

Det var sponsoratet af et løb og ikke af en bannerreklame. X A/S havde opsagt sponsoratet 2-3 uger før løbet, hvad der satte travbanen i en vanskelig situation. T5 sagde, at han ville vende tilbage i løbet af en uge, men de nåede ikke at tale mere om det. Det endte med, at X A/S fortsatte sponsoratet. Det er ikke rigtigt, at han skulle have sagt, at han hader X A/S.

T5 har vedstået sin forklaring for byretten og supplerende forklaret, at T3 sagde til ham, at han ville flytte alle indkøb over til Y A/S, fordi X A/S trampede på ham mv. Han overdrev måske lidt over for T4 i telefonen, men T3 var meget ked af samarbejdet med X A/S. Det er rigtigt, at han talte med T3 om et sponsorat på travbanen, men det var ikke noget, han gjorde mere ud af. Det blev ved snakken.

Han ville gerne hjælpe en kunde, men så langt kom han ikke. Som han husker samtalen med T3, lovede han ham ikke noget. Y A/S var ligeglade med at få en bannerreklame, men hvis de sponsorerede travbanerne, ville de kunne bruge travba- nen til kundearrangementer mv. Var de gået videre med overvejelserne om sponsoratet, havde de også foretaget nogle yderligere forhandlinger.

T6 har forklaret, at han ikke haft noget med sponsoratet at gøre. Han har ikke været på … Travbane. Han ved ikke, om T3 nogensinde har spurgt ham, om han kunne skaffe et sponsorat.

Om sms-beskeder og telefonsamtaler den 5. juni 2015 T2 har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at referencen til, at ”lave nogle snydere igen” var, at de havde været kreative de steder, hvor der var svagheder i udbudsmaterialet. Det gjorde, at deres priser var lavere end X A/Ss. Det havde de en drøftelse med udbudskonsulenterne om. Samtalerne og sms-beskederne skal forstås i konteksten.

De havde lige fået et chok over, at udbuddet var annulleret og lavede en brainstorm om, hvordan Region ... lovligt kunne komme til at handle med dem fremover. De fik besked fra T3 om, at han ikke længere ville samarbejde med X A/S. Det betød, at Region ... enten måtte købe over

- 39 -

SKI-aftalerne eller gå i nyt udbud. De havde brugt utrolig meget tid på udbuddet, og nu skulle de i gang igen.

Det er forkert at tro, at de kunne lave særlige aftaler med T3. Alle fem regioner, hele forsvaret og politiet kunne melde sig til aftalen. Derfor ville det ikke give mening at indgå en aftale med T3 om, at de satte prisen på nogle af ydelserne meget lavt, men at han under hånden lovede ikke at købe disse ydelser. De ville jo ikke kunne forhindre de øvrige regioner, politiet eller forsvaret i at købe disse billige ydelser. Der blev ikke lavet ’snydere’ i forbindelse med udbuddet. De udnyttede svagheder i udbudsmaterialet vedrørende tilbagekøbsprisen på hardware, men det var der ikke noget snyd i.

Telefonsamtalerne angik, hvordan de kunne få aftalerne i gang igen, og hvordan de kunne vinde så meget tid, at de kunne byde igen. Det ville kræve meget arbejde, hvis de skulle kunne byde igen. Hvis processen ikke blev forhalet, ville de ikke sætte projektet i værk. Det ville klart være en fordel, hvis T3 kunne forhale processen for dem. De talte om, hvorvidt T3 skulle fyres. T4 gættede rigtigt.

Han havde i januar hørt, at X A/S havde en klemme på T3 pga. rejsen til Dubai. At ”mappe” betyder at afdække aftalegrundlaget, som man kan anvende, hvis man skal forhandle med regionen. Der var ikke referencer til rejsen til Dubai i deres samtaler. Der var intet i samtalerne, hvor der var den mindste reference til det, de var tiltalt for.

Han og T5 under samtalen drøftede, hvordan de kunne skabe nogle fordele for Y A/S. Det var løs snak. De var frustrerede og prøvede at komme videre. De talte om, at de havde regnet med en omsætning på 150 millioner kr. med Region ..., men at de nu måtte neddrosle forventningerne. De troede på daværende tidspunkt stadig, at T3 kunne nedlægge veto mod at handle med X A/S.

T3 kunne ikke vælge leverandør, men han kunne påvirke processen, herunder blandt andet, om indkøb skulle ske på SKI-aftalen. T3 var vigtig, hvis man skulle handle med regionen med it-produkter. De havde i øvrigt haft en fantastisk start i Y A/S. De fik over 1/3 af de kunder, som de researchede på. Deres omsætning dette første år var omkring 300.000.000 kr.

Når han og T5 talte om ”finter”, skulle det forstås således, at man som leverandør altid er interesseret i at stå mest fordelagtig i et udbud. Det var X A/S også. Som et eksempel herpå

- 40 -

var det lykkedes X A/S at få et krav ind i udbuddet, som de pga. en eksklusivaftale med producenten, Fineman, var de eneste, der kunne byde på. På den måde kunne de udelukke alle andre bydende. Det lykkedes Y A/S at få dette krav ud af udbuddet. De talte ikke om rejsen til Dubai. Det havde slet ingen relevans.

Om aflyttet samtale den 6. juni 2015 kl. 21.31 mellem T3 og T7. T3 har forklaret, at selvom gengivelsen af hans forklaring virker usammenhængende på dette sted, forekommer det rigtigt, hvad der står. Han var ikke bekymret for, om H skulle være bekendt med de samlede udgifter. H vidste jo godt, at han og T7 havde været i Dubai. Det var I, som havde problemer med det. Han fortsatte med at tage på studierejser, som han altid havde gjort.

Han var ikke tilfreds med, at udbuddet blev annulleret. Det havde været et stort arbejde, som nu var spildt. 20-30 af hans medarbejdere havde brugt ¾ år på at lave kravsspecifikationen mv. Efterfølgende gik der 5-6 måneder, før Region ... igen kunne købe noget. Det nye udbud blev vundet af KMD, X A/S og COM2, og det var ganske kompliceret at arbejde med.

I sagde, at han ville lukke regionens konto i X A/S og genforhandle de priser på konsulentydelser, som regionen fik til en meget attraktiv pris. Det ville have stor betydning, hvis prisen blev hævet selv med ganske lidt. I ville også lukke for regionens afgang til X A/Ss E-handelsportal. Det var således ikke konto 2840, der skulle lukkes. Det var X A/S, der ikke ville handle med regionen. Ikke omvendt. Han havde prøvet at forklare I, at Y A/S – efter at de havde vundet udbuddet - ikke havde en eksklusiv ret til at sælge IT-udstyr til regionen, men I var ikke til at tale med.

Den ”BBB”, som han taler om med T7, er BBB, som var indkøbschef i Region .... Det var principielt ham, der stod for alle indkøbsaftaler. Hvis regionen skulle skifte leverandør, var det BBB, der skulle underskrive. Han kunne således ikke selv træffe beslutning om at skifte leverandør. Det er ikke rigtig, at han havde vetoret over for nye leverandører. Han skulle have gode argumenter, hvis han skulle nedlægge ”veto”, men i sidste ende var det ikke hans afgørelse. BBB var ligeglad med, hvem de købte hos, hvis bare det blev billigere.

Om aflyttet samtale af 7. juni kl. 10.40 mellem T5 og T4.

- 41 -

T3 har forklaret, at det er rigtigt, at der blev ændret en specifikation i udbuddet vedrørende en strømforsyning. Regionen havde selv lavet kravsspecifikationen om, at strømforsyningen skulle være indbygget, hvilket var praktisk for brugerne, da man så slap for ekstra ledninger, men det betød, at udbuddet blev for fastlåst. I et udbud, der kører over et halvt år, laves der meget om, og det var det, der skete her. Det betød, at der var andre, der kunne afgive tilbud, hvilket selvsagt var i regionens interesse. Ellers var det kun X A/S, som kunne byde på opgaven.

Det var helt normalt at have en dialog med potentielle tilbudsgivere. Inden udbuddet holdt de møde med alle leverandører, hvor alle forslag blev vurderet. Bydere måtte gerne komme med forslag til kravspecifikationer.

T5 har forklaret, at det er rigtigt, at T3, efter at udbuddet var blevet aflyst, skulle hjælpe Y A/S med først og fremmest at få lov til at sælge IT-udstyr til regionen i henhold til de eksisterende aftaler. Det ville tage 3-4 måneder at få ”mappet” situationen ud, og i den periode ville Region ... ikke kunne købe så meget som en skrue noget sted fra. T3 skulle bare gøre det, han sagde til dem, at han ville, nemlig at handle med Y A/S. Han forstår godt, at T3 ringede og sagde, at han ville handle med Y A/S. De var billigere end X A/S, og samtidig havde T3 fået trusler af X A/S.

Det er også rigtigt, at T3 havde hjulpet dem med nogle lette ting i udbudsfasen. Der var ikke tale om, at han skulle hjælpe Y A/S med at vinde udbuddet, men alene åbne konkurrencen på udbuddet op ved f.eks. at fjerne nogle urimelige kravsspecifikationer, som X A/S havde fået sat ind i udbudsbetingelserne.

Det fremgik således af det oprindelige udbud, at der på visse apparaturer skulle være intern strømforsyning, produret af Fineman, som X A/S havde en eneforhandleraftale med. De forklarede T3, at Y A/S ikke kunne byde, hvis kravet ikke blev fjernet, hvorefter T3 sørgede for at ændre kravet. Han hjalp i virkeligheden ikke dem, men Region ..., som opnåede bedre konkurrence.

Det kan godt være, at de skulle være gået på udbudsportalen angående spørgsmålet, men det er helt sædvanligt, at man tager bilateral kontakt i den slags situationer.

X A/Ss medarbejdere gennemgik Y A/S’s priser, inden udbuddet var afsluttet. De havde fået at vide, at det var en fra T3s afdeling, der havde brudt reglerne og videregivet oplysning om

- 42 -

priserne til X A/S. Efter offentliggørelsen af deres bud havde X A/S fået deres materiale. X A/S havde en egenkapital på milliarder af kroner og kunne bare sætte prisen lavere, end Y A/S havde mulighed for, da de var i en opstartsfase og lige havde købt et tabsgivende selskab. De havde ingen chance for at vinde over X A/S, når oplysningerne om deres priser var kendte.

Det var T4, der fortalte ham, at de havde opnået en særlig aftale med HP om at få end bedre rabat på køb hos HP end X A/S. Man kan blive guldpartner, når man har købt eller omsat for et bestemt beløb og har de rette kompetencer og volumen. De havde en periode til at opnå denne status. Han vidste ikke, at de havde forhandlet sig til yderligere rabatter.

Når han sagde til T4, at T3 skulle ”sætte hele lortet på spil”, gik det på, at T3 skulle hjælpe dem med at opnå forretning med regionen ved at insistere på at handle med Y A/S. Det var ikke et nyt udbud, han havde i tankerne. Det ville tage alt for lang tid. De skulle have T3s hjælp til at komme over på SKI aftalerne. X A/S ville nok forsøge at blokere dem. X A/S er en kæmpe spiller på markedet, og producenterne ville aldrig lægge sig ud med dem. Det vil bare kræve en enkelt opringning fra X A/S, og så var Y A/S ude i kulden.

Det var isoleret set ikke vigtigt for dem at få en aftale med Region ..., men de ville meget gerne have en indgang til det offentlige marked. De havde en omsætning på 300.000.000 kr. årligt, men ingen aftaler med det offentlige.

Om de aflyttede samtaler af 8. juni kl. 9.46 og kl. 9.49 mellem T2 og T3. T3 har forklaret, at han ikke ved, hvad T2 mente med, at de kunne ”putte nogle krav ind”. Det var ikke muligt at lave aftaler med Y A/S under hånden, da udbuddet også ville kunne tilgås af andre offentlige myndigheder, herunder de andre regioner og forsvaret.

T2 har henholdt sig i det hele til sin forklaring herom for byretten og supplerende forklaret, at han ikke mener, at det var problematisk, at han prøvede at påvirke T3. Han udnyttede, at han havde taletid hos T3.

Om de aflyttede samtaler af 8. juni 2015 T5 har supplerende forklaret, at de havde mange interne møder ud over telefonsamtalerne. De var meget nervøse ved at stå over for det fremtidige arbejde med at ”mappe ud”. T3 følte sig

- 43 -

truet. De ville gerne have en samtale, hvor de fortalte ham, at de kunne tilbyde ham en sikkerhedsline, hvis han blev fyret pga. X A/Ss trusler. Det er det, der ligger i det med faldskærmen. Det udbud, de havde vundet, var annulleret, men de ville selvfølgelig gerne vinde det næste. T3 skulle hjælpe dem med at ”mappe ud”.

T2 har adspurgt om sin sms-besked til T3 af 8. juni 2015 kl. 13.59 forklaret, at T3 jo ikke selv kunne indgå en aftale på regionens vegne. Det var derfor, at juristerne skulle ind over. Det er helt naturligt i både store og små offentlige virksomheder, at jurister medvirker ved aftaleindgåelse. 02.22 er inden for IT-verdenen den mest berømte SKI-aftale, som senest var indgået med TDC og ikke X A/S. Det er en serviceaftale.

2.1.3 De tiltaltes forklaringer om de enkelte forhold Forhold 1 og 2 T3 har forklaret, at turen til Las Vegas var en faglig tur. Ud over det, der fremgår af hans kalender for de dage, turen strakte sig over, startede de hver morgen kl. 08.00 med foredrag, ”Key Notes”, fra højtplacerede personer i branchen. Det er rigtigt, at han var inde at se David Copperfield, men det var det eneste show, han så på turen. Han var heller ikke på helikoptertur til Grand Canyon.

Han forklarede vedrørende mailkorrespondancen den 27. februar 2009 med T7, at der var mange i regionen, der gerne ville med på tjenesterejser. Det var ikke, fordi det var et problem, at de skrev om turen til Grand Canyon, men de ville alligevel gerne undgå misundelse. Der var altid ture eller andre arrangementer om aftenen, når man var i Las Vegas. FFF havde været med flere gange, så han vidste godt, hvad det drejede sig om. Det var deres jargon. De skrev meget ”fis” til hinanden.

Når de skrev om at have T6 med som ”sponsor”, skulle det bare forstås således, at de ikke kunne købe noget på HP Expo, hvis der ikke var en leverandør med, for ingen af producenterne måtte sælge direkte til slutbrugerne. Det var T6, der var deres kontaktperson hos X A/S, og det var derfor logisk, at det var ham, der skulle med. Herudover havde T6 et hav af kontakter, som kunne komme dem til nytte på turen. Det kunne i princippet også have været T6s chef, FF, der var taget med. Det er aldrig sket, at de har været på en sådan rejse,

- 44 -

uden at de købte noget. Det var helt sædvanligt, at der under turen blev afgivet ordrer. Oftest købte man noget i en testfase og tog det med hjem for at prøve det af.

Det var ikke muligt for dem at finansiere turen ved midler på pulje 1, hvis der ikke var en medarbejder fra X A/S med. De kunne selvfølgelig have lagt ud selv, men det var lettere at få pulje 1 til at betale. Det var ikke meningen, at regionen skulle betale for T6. Det ville ikke give mening, da leverandørerne får rigeligt ud af at være med.

Leverandørens formål med at deltage på turen er, at repræsentanten hører, hvad kunderne går og snakker om. Det er en fordel i forhold til fremtidige indkøb. Det var oplagt, at regionen ikke skulle betale for X A/S. Det giver ingen mening, at en offentlig organisation betaler for en privat.

Han har aldrig forestillet sig, at pulje 1 skulle dække omkostninger for andre end regionens medarbejdere, heller ikke T6s rejseudgifter. Han er helt sikker på, at han aldrig har givet samtykke til hertil.

Adspurgt vedrørende sin forklaring i byretten, hvoraf blandt andet fremgår: ”Tiltalte husker ikke og tror ikke, at han har givet samtykke til, at regionen skulle betale for T6s rejseudgifter”, har han præciseret, at det aldrig har været aftalt, at regionen skulle betale T6s rejseomkostninger

Forud for rejsen til Las Vegas talte han sikkert med T2 og DD fra HP om, at han skulle afsted. Han bad sikkert T2 om en voucher, så de kunne komme gratis ind på HP World, men derudover talte de vist ikke sammen inden rejsen. Han har nok ikke talt med T5 om turen. T7 havde ikke formelt godkendt, at han kunne tage afsted, men det var underforstået. De delte kontor i regionen.

Priserne for de hoteller, som fremgår af T7s mail af 8. marts 2009 til ham, hvori T7 foreslog en række hoteller, de kunne bo på i Las Vegas, var meget normale for Las Vegas. Når der er konference, hvor der deltager 14.000 mennesker, stiger hotelregningerne til det dobbelte, medmindre man bor langt væk fra konferencen. Turen blev gennemført efter ønske fra T7.

T6 kom med forslag til, hvor de skulle spise og bo, men det var primært T7, der kom med forslag til de forskellige sociale arrangementer. T7 havde været i Las Vegas mange gange, og det var derfor oplagt, at han var primus motor. Det er rigtigt, at det var T6, som bestilte flybilletter, hotel og restauranter mv. T6 var ikke i øvrigt med til at arrangere turen.

- 45 -

Helt overordnet var det meget normalt med udgifter på 50.000 kr. pr. deltager til en sådan konference. 1.670 kr. pr. nat for et hotelværelse er helt standard i Las Vegas, når der er konference. Flybilletter på businessclass til 22.000 kr. og deltagergebyr på 10.000 kr. er også sædvanligt.

Adspurgt vedrørende sin mail af 10. marts 2009 til T7, hvori han skrev blandt andet: ”First Class på nedenstående afgange … Venice Resort (det nye) med spa og hele lortet - det kører for os . . ..

Vi får en regning på flybillet, hotel og HP World på ca . 25.000,- kr. pr. stk resten æder X A/S (Transo…) ”, har han forklaret, at han regnede med, at de kunne komme gratis til HP World, og at flyet og hotellet ville koste ca. 25.000 kr., som regionen skulle betale på grundlag af en faktura. Det endte imidlertid med, at alt blev betalt via puljen. Der var ikke noget fordækt ved at betale for turen over puljen.

Tværtimod modtog deres indkøbsafdeling oplysning om alle de udgifter, der var trukket på puljen i årets løb. Det gjaldt generelt om at holde puljerne så små som muligt. De har afregnet andre rejser, de har været på, på samme måde. Han ved ikke, hvorfor X A/S ikke bare sendte regionen en samlet regning på det hele. Han husker således ikke, hvorfor 25.000 kr. blev udskilt.

Han så aldrig fakturaen og ved ikke, hvorfor beløbet er gået ind på konto 2840. Det giver ikke umiddelbart mening for ham. Han kunne ikke selv godkende sit rejseregnskab. Det var T7, der godkendte omkostningerne, herunder de 2x25.000 kr. der blev faktureret.

Prisen for middagen på restaurant Joel Robucon var i overkanten af, hvad de kunne spise for på regionens regning. Han var ikke klar over, at det var en trestjernet Michelin restaurant. For så vidt angår den cognac, de drak, vidste han godt, at den var dyr, men ikke at den var så dyr. Det var sikkert T7, som foreslog, at de skulle have en sådan cognac. Adspurgt vedrørende besøget på restaurant Picasso, hvor prisen på middagen for tre gæster var i alt 1.000$, har han forklaret, at det var bedre at tage én god flaske vin i stedet for to, der var halvt så dyre.

Han så aldrig T6s regneark for omkostningerne ved turen og konteringer på puljen. Han har heller ikke bedt om at se den. Han var tilfreds med at få saldoen oplyst. Det var titusindvis af posteringer, og han havde alligevel ikke mulighed for at kontrollere, om saldoen var korrekt regnet ud. Det er således ikke rigtigt, hvad T6 har forklaret i byretten herom.

- 46 -

T6 har forklaret, at det aldrig var meningen, at X A/S skulle betale for hans deltagelse i turen til Las Vegas. Han opfattede kommunikationen med T3 som en invitation til at komme med på turen. T3 sagde aldrig, at han ville betale for ham, men alt blev bestilt sammen, og han var aldrig i tvivl om, at det var regionen, som skulle betale via regionens pulje hos X A/S.

Det har aldrig været hans opfattelse, at han bedrog regionen for sin del af beløbet. Rent teoretisk kunne X A/S godt lade puljen betale, selv om han ikke var med. Det er aldrig sket, at puljen i X A/S har finansieret en rejse, hvor der ikke har været medarbejdere fra X A/S med. Det er rigtigt, at han var med som turarrangør. Han stod for alt det praktiske med at bestille taxaer, finde vej osv.

Han betalte alt på sit kreditkort. Der var aldrig tale om, at T3 eller T7 skulle lægge ud, men det var Region ..., der skulle betale i sidste ende. T3 rådede over budgettet og det, der var på hans pulje. Han blandede sig aldrig i, hvad T3 brugte puljen til.

Han var med på Expo, men deltog ikke i selve konferencen. Når T3 og T7 var færdige på konferencen, talte de om forretningen, deres hverdag, og hvad de gerne ville have X A/S til at gøre bedre. Det var godt at kunne udnytte tiden til at få talt sammen, hvilket kunne være svært i en travl hverdag.

Det er rigtigt, at han bad bogholderiet om at lave en faktura på 2 x 24.280 kr. Det var T3, der bad ham om at sende en faktura på to deltagere til HP World 2009 til Region .... Det var bogholderiet, der manuelt lavede teksten. På det tidspunkt, hvor fakturaen blev udstedt, var han vidende om, at der kom flere udgifter, end det beløb, fakturaen lød på Det var nok ikke T3, der dikterede beløbets størrelse.

Der var tale om en aconto faktura. Han ved ikke, om fakturaen blev betalt. Han fik udskrifter fra konto 2840 og så sikkert, at fakturabeløbet på de 48.560 kr. blev krediteret kontoen, men han ved ikke hvorfor, det skete. Han er dog ikke sikker på, at han lagde mærke til det, for der var mange tal på kontoen. Der ligger meget automatik i X A/Ss system, og han vil tro, at der er gået noget galt et sted i systemet.

Som det fremgår af retsbogen fra byretten, hvor hans forklaring er gengivet således: ”Tiltalte havde en klar beskrivelse fra X A/Ss ledelse om, hvordan en sådan tur skulle håndteres”, havde han en klar instruks om, at hans rejseudgifter skulle betales af Region .... Han havde også kundearrangementer med Region ... i 2007 og 2008 med ledelsen i IT-afdelingen. Han husker ikke, om de var i Las Vegas i 2008. X A/S tog med kunder til konferencer som f.eks.

- 47 -

HP World og Gartener i Barcelona. Den åbenlyse vinkel var, at IT-medarbejderne havde brug for at lære af udlandet. Det var vigtigt at følge med i udviklingen.

Der var ikke noget særligt ved rejsen til Las Vegas i 2009. Programmet tirsdag til torsdag var fagligt fra morgen til eftermiddag. Det var hårdt arbejde. Han spurgte sin chef, FF, om lov til at deltage, og denne gik vist videre til sin chef. Det var hans eget private kreditkort, der blev brugt. Pengene blev trukket på hans egen konto. Han skulle derfor være sikker på, at han fik sine penge. Det var Region ..., der havde inviteret ham og skulle betale. Ellers havde han nok ikke fået lov til at deltage.

Han ved ikke, hvilke kolleger han referer til i sin mail af 16. maj 2009 til T7 og T3. Han havde ikke selv været i Las Vegas før, og derfor videresendte han forslagene.

Han sendte det foreløbige program for ugen i Las Vegas til T7 og T3. Det var hans forslag til, hvad man kunne gøre, ud fra det, de havde talt om. Han talte en del med T3 om, hvad de skulle i Las Vegas.

Det endelige program for ugen i Las Vegas, som bar overskriften: ”Program for HP Tech- nology Forum & Expo 2009 June 15-18, 2009, Mandalay Bay, Las Vegas, Nevada, USA”, sendte han også til T7 og T3. De havde aftalt, at de skulle spise på MGM Grand om torsdagen. Der stod nok noget i X A/Ss personalehåndbog om, hvilke rammer han som medarbejder skulle indordne sig under. Havde det været X A/S, der skulle betale, havde han søgt en afklaring heraf inden turen.

Retningslinjerne i X A/Ss daværende personalehåndbog for repræsentation, hvoraf følgende fremgår: ”Ved repræsentation (bespisning af kunder eller leverandører) dækkes omkostninger efter bilag med op til kr. 500 pr. deltager. Beløb derover skal forhåndsgodkendes af nærmeste leder.

Ved kundearrangementer vurderes beløbsstørrelse fra sag til sag”, skal forstås således, at hvis der var 10-15 deltagere på en tur, var kuvertprisen sædvanligvis højere end 500 kr. Når der var chefer med, kunne de dispensere fra retningslinjerne. Han tror ikke, at X A/Ss ledelse vil have accepteret at betale for de udgifter, der lå i programmet for turen til Las Vegas.

- 48 -

Han ved ikke, hvem det er, der har skrevet ”konto 2840” på i hånden på hans rejseafregning af 12. marts 2009. Alle rejseafregninger blev sendt til hans chef.

Det var ikke hans opgave at stille spørgsmålstegn ved, hvad T3s penge blev brugt til. Han gjorde sig ingen overvejelser om selv at flyve på økonomiklasse, da han var inviteret med på turen af T3. Han kunne ikke have deltaget i turen, hvis ikke han havde været inviteret. Udgifterne til turen var bestemt ikke private, for de talte en del fagligt under turen.

Som forklaret i byretten passede han også stadig sit arbejde og sendte en masse mails, mens han var i Las Vegas. Udgifterne blev godkendt efterfølgende af FF eller dennes chef. Det var aftalt, at han skulle med på turen, og at han skulle betale udgifterne med sit kreditkort. Han tror ikke, at Region ... købte flere ting hos dem pga. turen til Las Vegas, men de fik klaret nogle udeståender.

FF kendte til konto 2840. Han talte med ham om, hvordan han betjente kunderne. FF kunne komme med indsigelser, men ville nok spørge sin chef til råds. Der var aldrig nogen chefer, der havde udtalt sig imod regningernes størrelse. Han vidste godt, at rejsen havde været dyr, men det er dyrt i Las Vegas, navnlig når der er konferencer. Han kunne ikke gøre noget som helst, uden at ledelsen og økonomifunktionen i X A/S vidste det. Alt blev godkendt. Der var altid bilag for alt. Det var en fejl, at han sendte regningen for sin private golftur til Region .... Havde nogen havde opdaget dette, ville han selv have betalt.

Han er stadig stolt af sin indsats i arbejdet med Region .... T3 var en hård forhandler, som passede godt på regionens penge, og det blev ikke bedre med tiden set fra X A/Ss side.

Han tror ikke, at han spiste morgenmad med T3 eller T7. Han mødtes nok med T3 på Expo en eller to gange. Ellers var det, når dagen var omme. Han var også en gang også ude at spille golf med andre danskere. Det var networking og havde intet med Region ... at gøre.

Forhold 3 og 4 T3 har forklaret, at den restaurant, Joel Robuchon, som de spiste på denne gang, ikke var den samme, som de havde spist på året før. Det var ikke normalt at spise så dyrt, men det blev opvejet af, at de en anden dag spiste på Burger King. Det var ikke usædvanligt at spise dyrt én

- 49 -

dag, hvis man spiste billigt andre dage. Han ved ikke, om prisen overraskede ham. Vinen var i den dyre ende. Han husker ikke, hvem der valgte vine.

Det var ham, der foreslog, at der skulle lejes en cabana med TV. Det var en tjenestetur, og det var den eneste måde, hvorpå de kunne se landskamp. Det var derfor rimeligt, at regionen betalte. Prisen på hhv. 250$ og 300$ skal ses i lyset af, at det ikke kun var et telt, de lejede. Det fik også sodavand og snacks med i prisen.

Det ville ikke have været et problem at få denne udgift refunderet i regionen, fordi hans chef var med. Det gjaldt også købene i lufthavnen. Det er hans opfattelse, at det var rimeligt, at regionen også dækkede cognacen i lufthavnen. De havde ikke sovet i en uge, fordi de havde arbejdet så meget op til turen.

Turen blev finansieret ved, at hotellet og flyet blev faktureret regionen, mens den resterende del blev trukket over konto 2840. Det var ikke for at skjule de reelle udgifter for regionen, at de opdelte regningen på den måde.

Han erindrer ikke, hvorfor han skrev det, der det fremgår af hans mail af 11. juni 2010 til T6: ”Hej T6. Den tur til New York er overskriften Green IT og det er bare en regning på 2 gange 13.995,- kr. 2 gange 24.995,- kr. er ok, men er det ikke 2 økonomifly af ca. 8.000,- kr. pr. stk. 6 overnatninger af ca. 1000,- kr. (officielt må de ikke koste mere...) HP World billetten er ca. 1000,- dollars.

Vi skal jo ikke skrive aftensmaden på programmet og så det er O .... Vi betaler jo selv nogle af vores aftens arrangementer .... l hvert fald officielt”. Det er sikkert taget ud af en sammenhæng. Han har under sagen ikke haft adgang til sine mails og ved ikke, hvor tallene kommer fra. Han ved ikke, hvorfor han skriver økonomifly.

Han ved ikke, hvad T6 tænkte på i sin mail af 11. juni 2010, hvoraf fremgår følgende blandt andet: ”Jeg har tænkt lidt på LV - hvis man tænker på HPworld prisen, så er det altså ikke nok med de der 25.000. Fly 6.000 - overnatning 6 x 700, - og lidt mad. Så måske ser det bedre ud med 30.000 eller?”. Han ved heller ikke, hvorfor han skulle ind over, hvad X A/S skulle opkræve af regionen.

- 50 -

Det var kun ham og T7, som var med til konferencen. Det var imidlertid nødvendigt, at de havde T6 med som mellemhandler, da de ikke selv kunne handle direkte med producenterne. T6 deltog ikke i selve kongressen og havde ingen forpligtelser imens. Hvis de skulle bruge ham i Expo, ringede de efter ham og aftalte et tidspunkt, hvor de kunne mødes. Det var for ham helt oplagt, at X A/S selv skulle betale udgifterne til T6s rejse. Han regnede med, at regionen kun finansierede hans og T7s omkostninger ved turen.

Det er fortsat hans opfattelse, at regionens regler var således, at man måtte flyve på busi- nessclass, hvis rejsen varede mere end 6 timer. Skulle han have spurgt nogen om lov, havde det været T7. De fløj ”Club Europe” til London, som var helt almindelige sæder foran i flyet. Fra London til Las Vegas er der 14 timers rejsetid og en tidsforskel på 9 timer. Det var derfor vigtigt at kunne sove i flyet.

Det er rigtigt, at han og T7 valgte at leje en suite i stedet for separate hotelværelser. De havde en del arbejde, der skulle laves. Der var to soveværelser og en stue, hvor de havde fælles arbejdsplads. Prisen for suiten var den samme som for to enkeltværelser.

Der var inkluderet i prisen for konferencen et gallaarrangement med i HP’s invitation til konferencen med pindemadder og underholdning, men det var ikke noget, de deltog i.

I skærmudprint fra regionens bogholderi vedrørende posteringen af udgifter til HP World forklarede må ”rcl” være ham. Fakturaen gik nok videre til godkendelse af T7. Den skulle normalt både attesteres og anvises.

T6 har forklaret, at det er rigtigt, at han også har været rejseleder for andre kunder end Region .... Han har også været rejseleder for større grupper. Det var normen i IT-branchen, at man spiste og drak godt, og standarden på rejser med kunder skulle være god. Hotelstandarden skulle være ”mere end ok”, og han har også spist med andre offentlige kunder for 1.500 - 2.000 kr. pr. kuvert. Han husker ikke, om han har spist for 3.000 kr. pr. kuvert med andre offentlige kunder.

- 51 -

Han har ikke tidligere lejet en Cabana med offentlige kunder, men har formentlig været i spa med andre offentlige kunder. Han har ikke før eller siden oplevet offentlige kunder, der medtog køb af cognac på rejseafregningen.

Vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Tiltalte har ikke talt specifikt med T3 om dette, men T3 vidste, at der ved tidligere arrangementer var blevet betalt for tiltaltes deltagelse med penge fra T3s pulje hos X A/S”, var det en klar aftale, at rejsen skulle afregnes på samme måde som ved tidligere rejser, hvor Region ... også havde betalt for hans deltagelse. Han havde mundtligt drøftet med T3, at de skulle gøre det samme i 2010, som de havde gjort i 2009, og det aftalte de.

Turen blev ikke arrangeret på hans initiativ. Det var Region ..., der inviterede ham med. Hans rolle var at være ”praktisk gris”, og desuden skulle han deltage på Expo. Han skulle derimod ikke med på selve konferencen.

Indholdet af e-mailen af 11. juni 2019 til T3, hvori han anførte følgende: ”Jeg har tænkt lidt på LV - hvis man tænker på HPworld prisen, så er det altså ikke nok med de der 25.000. Fly 6.000 - overnatning 6 x 700, - og lidt mad. Så måske ser det bedre ud med 30.000 eller?”, afspejler, at han havde en travl hverdag i X A/S. Han vejede ikke sine ord på en guldvægt. De 30.000 kr. dækkede efter hans skøn hotel, fly og mad, og han syntes, at de 25.000 kr., som turen i 2009 var blevet faktureret med, var for lav.

Når T3 skulle ind over, hvad Region ... skulle faktureres, var det, fordi regionen skulle betale, og T3 var den, der bestemte. Dette her var bare en á conto fakturering. Der var ikke noget mærkeligt i, at der var en del af beløbet, der blev faktureret, og en del, der blev debiteret konto 2840. Det var ikke vigtigt, for under alle omstændigheder var det jo regionen, der skulle betale.

For ham var det nemmere at have ét regnskab. Det var derfor, at der blev sat 30.000 kr. ind på konto 2840. Han blev bedt om at sende fakturaen til T3. Han følte sig tryg ved at gøre, som han gjorde. Han havde godkendelse hele vejen op gennem X A/S. Han vidste også, at han havde med en it-chef og en it-direktør Region ... at gøre, så han drømte ikke om, at der kunne være noget kriminelt i det, han gjorde.

- 52 -

Adspurgt vedrørende sin mailkorrespondance af 30. juni 2010 med … og … med emnefeltet ”Fakturaer Region…” har han forklaret, at der var ved at ske en fejl med faktureringen af turen til Las Vegas. Det var ham, der havde ansvaret for, at tingene var i orden. Det var derfor, han blandede sig. Det var T3, der ønskede at overføre penge fra Region ... til pulje 1. Han ved ikke, hvad han mente med ”fikumdik”. Han tror ikke, at bogholderiet kunne se, at der var tale om en á conto fakturering. Det er måske derfor, han skrev, som han gjorde.

Hans forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Foreholdt e-mail af 11. juni 2010 kl. 17.11 fra tiltalte til T3 med emnet: diverse tlf & rejse, ekstraktens side 588: ”... Jeg har tænkt lidt på LV - hvis man tænker på HPworld prisen, så er det altså ikke nok med de der 25.000. Fly 6.000 - overnatning 6 x 700,- og lidt mad. Så måske ser det bedre ud med 30.000 eller? forklarede tiltalte, at noget af det er noget sludder”, vedrører delfakturering. Udgifterne angik vist nok både T3 og T7.

Det var tanken, som det fremgår af det program, han sendte til T3 ved mail af 26. april 2010, at de skulle på helikoptertur til Grand Canyon eller måske køre. Han husker ikke, hvorfor de ikke kom afsted til Grand Canyon alligevel. Det var muligvis det år, T7 blev syg. Han købte tre billetter til en koncert med Cher. Han husker ikke nærmere om den koncert.

Han stillede ikke spørgsmål til T3 om dennes e-mail af 11. juni 2010 til ham. Det var en rimelig hektisk tid. Han havde mange bolde i luften. Han var ligeglad med, hvordan Region ... gjorde udgifterne op. Det var en aftale, at Region ... skulle betale for turen.

Han havde fået forhåndsgodkendt rejsen af sine chefer. Han ved ikke, om der lå noget på skrift, men det gjorde der sikkert ikke. I givet fald havde efterforskerne nok fundet det. Han har i hvert fald fået samtykke fra FF om, at han måtte tage til Las Vegas, og at udgifterne som i 2009 skulle betales af Region .... Han husker ikke, om han var på andre rejser i 2010 med Region ....

Turen, som hans mailkorrespondance af 7. og 8. oktober 2010 med T4 om handler, husker han kun svagt. Han ved ikke, hvorfor det var T4 og ikke FF, han spurgte om lov til at deltage. Måske var det, fordi FF var ved at stoppe i X A/S på dette tidspunkt. Han husker heller ikke

- 53 -

meget fra den tur, som hans mailkorrespondance af 21. april 2010 med T4 vedrører. HP havde inviteret ham og spurgt, om han ville med til Prag. Standarden var lige så høj som i Las Vegas, men da prisniveauet i Prag er lavere end i Las Vegas, var turen ikke nær så dyr.

Vedrørende kvitteringerne for indkøb i lufthavnene, som blev debiteret regionens pulje 1 i X A/S, ved han ikke, hvem der købte ”Pra Linea Sunglasses” til en pris af T1161,70. Han ved heller ikke, hvem cigaretterne var til. Han røg Cecil og ikke Prince, og der var ikke nogen af de andre, der røg. Han erindrer heller ikke, hvem der købte tøj i golfforretningen i lufthavnen i Las Vegas. Var det ham selv, var det en fejl, at det blev betalt af regionen.

Han fungerede også som rejseleder på turen til Las Vegas i 2010. Hans rolle var den samme som i 2009. Han brugte tid på Expo og om aftenen talte de sammen om, hvad der var sket i løbet af dagen.

Vedrørende den middag, hvor salgschef DD fra HP deltog, var forholdet det, at DD var i Las Vegas, fordi det var et HP-event, og han ville være sikker på, at hans kunder blev serviceret.

Forhold 5 og 6 T3 har forklaret, at det var normalt, at man ved møder med leverandører drak vin til over 1.000 kr. flasken. Det var ikke ham, der skulle betale, og han kendte ikke prisen. Det var ikke et helt så venskabeligt møde, som det normalt kunne være, for de havde problemer med leverancer fra HP, som faldt tilbage på X A/S, fordi de primært købte HP produkterne gennem X A/S.

Det var også derfor, der var ledsagere med. De kunne nok også have holdt mødet i Region ... eller hos X A/S. Det skulle dog være et aftenarrangement, og også derfor var det naturligt at lægge mødet på en restaurant. Det var først i november, de begyndte at købe HP-udstyr igen. Inden da købte de ikke noget af betydning.

Det var ikke ham, der ytrede ønske om at komme på The Paul. Han kendte ikke The Paul inden besøget og anede ikke, at The Paul var en Michelin restaurant. Han vidste ikke, hvad middagen kostede. Det siger ikke noget om niveauet, at en restaurant tilbyder menuer med syv retter. Han tænkte ikke på, at det skulle være noget særligt. Det synes han stadig ikke, at det var. Det er nok T2, der bragte The Paul på bane. Han sagde i hvert fald inden besøget, at det var hans yndlingsrestaurant.

- 54 -

T2 har forklaret vedrørende sin mailkorrespondance af 2. november 2010 med T6, at det er rigtigt, at det var ham, der foreslog at tage partnere med til mødet.

Forretningsmiddage på direktionsniveau er værktøjer, hvor topledelser kan mødes, og man kan ”se personen bag jakkesættet”. Uformelle møder er med til at sikre topledelsens foran- kring i sagerne. Det er også derfor, at der inviteres ægtefæller med. Det kan også være en fremtidig reference. Han har haft gode oplevelser med at tage sin kone med til den slags middage. Det får kommunikationen til at glide.

Alle opfører sig fra den bedste side, når partneren er med. Når man kender hinanden, er efterfølgende uformel kontakt lettere. Hvis man kan finde en restaurant, der understøtter en længere ”sid ned”-middag, så er det hen- sigtsmæssigt. Man skal vælge et sted, hvor der er god plads, og hvor der ikke er børnefami- lier. Det er top 25-30 restauranterne, der giver disse rammer.

Det skal ikke nødvendigvis være dyrt, men de rammer, man tilstræber, hænger ofte sammen med et højere prisniveau. Maden er ofte dyrere sådanne steder, men det er ikke en målsætning i sig selv. Sådanne middage er udpræget arbejdsmiddage. Det er derfor, at de bliver holdt på hverdagsaftener. Fredage og lørdage er helliget privatlivet, og det er udelukket at holde den slags middage i weekenden.

Det er ikke middage, hvor man bliver beruset, eller hvor man går videre i byen. Typisk slutter en sådan middag kl. 23.00-24.00. Han vil kalde dette et koreograferet ritual med en lang række uskrevne regler, herunder en særlig dresscode. På møder af denne art er der mange grænser for, hvad man kan tale om. Man taler ikke om værdiladede, personlige forhold. Man taler ikke om politik, børneopdragelse eller religion.

Det er på den anden side ikke formålet at tale om detaljerede strategier eller at drøfte aktuelle ordrer.

Arbejdsmiddage er en arbejdsopgave, som er en naturlig del af en topledelses hverdag. Det gjaldt også for ham, da han var administrerende direktør for X A/S. Når han deltog i middage af denne art, mødte han ikke som ”T2”. Han mødte som administrerende direktør. Hans kone mødte på tilsvarende måde op for at vise, at den administrerende direktør også var et menneske.

Han havde årligt 20-30 arbejdsmiddage, da han var administrerende direktør, hvoraf hans hustru deltog 4-5 gange. November og december måned er ofte meget travle i den henseende. Da han blev koncerndirektør, faldt kadencen nok ned på 5-6 arbejdsmiddage om året. Halvdelen af gangene var det ham, der var vært for arrangementerne, og i resten af

- 55 -

tilfældene blev han inviteret ud af X A/Ss leverandører. Der var aldrig en dagsorden til den slags arbejdsmiddage.

Han har aldrig hørt fra en kunde, at priserne på de restauranter, de brugte til den slags møder, var for høje, og han kendte ikke til retningslinjerne for regionen. Han var ikke bekendt med reglerne om ”god adfærd i det offentlige”. Han var bestemt ikke bekendt med, at man ikke kunne invitere offentlige kunder på den type middage.

X A/S havde ingen interne retningslinjer for udgiftsniveauet for offentlige kunder, og han havde heller ikke på anden måde kendskab til, at der kunne være problemer i den henseende. Han mindes ikke at have hørt, at der var kritik af kundemiddage. Der er ingen offentlige kunder, der af principielle årsager har sagt nej til en invitation, medmindre der var verserende udbud, som gjorde det utilladeligt.

Han kan tilslutte sig ’Digitaliseringsstyrelsens Kodeks for det gode kunde-leverandør- samarbejde’ fra oktober 2016 for så vidt angår vigtigheden af, at topledelsen er forankret i projekter og samarbejde. Principperne blev også brugt af andre end X A/S. Besøget på The Pauls var et eksempel på et uformelt møde, som Digitaliseringsstyrelsen anbefaler i kodekset. At sende et gavekort til et restaurantbesøg ville derimod være utænkeligt, for det ville jo være en gave.

Om det var T6 eller T3, som valgte The Paul, ved han ikke, men det var et fortrinligt valg. Han havde været på The Paul tre gange inden dette møde. Han havde også været der privat. Det er typisk erhvervsfolk, der spiser på The Paul i hverdagene. Der kommer ingen børn. Han kendte godt til udgiftsniveauet, og han fandt det ikke betænkeligt. Der var ikke noget skjult ved mødet. De sad ikke i et separat lokale.

I 2010 havde samarbejdet med Region ... bestået i 10 år. De talte ikke om indgåelse af nye aftaler. Der var heller ingen igangværende drøftelser eller verserende udbud. De talte ganske givet om helt generelle ting på mødet. Han husker det ikke nærmere, men f.eks. ville det være naturligt at tale om regionens problemer med at skaffe læger mv. til yderområderne. De talte nok også om Region ...s problemer med HP. Det var dog ikke for at løse konkrete problemer, at de holdt mødet.

- 56 -

Det var T6, der lagde ud for middagen. Udgifterne blev ikke trukket over pulje 1. Det ville ikke give mening, da det var X A/S, der inviterede. Han overvejede ikke at dele regningen op. Det strejfede ham ikke, at der kunne være noget strafbart ved, at X A/S betalte regningen.

Der var intet hemmeligt ved møderne med regionen, som de gennemførte som arbejdsmid- dage. De fremgik af hans kalender, som alle medarbejdere i X A/S havde adgang til. Hans kalender var åben. Alle kunne se den.

Tilførsel i hans kalender for den 1. juli 2008 betegnet ”Middagsmøde mellem Lego, Citrix og XXX A/S” er et eksempel på et arrangement, som mindede om mødet på The Paul. Også en tilførsel betegnet ”Frokost på Skovlyst”, der fremgår af hans kalender for den 3. december 2008, var et arbejdsrelateret møde.

Det møde, der fremgår af hans kalender for den 28. januar 2009 en tilførsel betegnet ”Nytårsfrokost med Gentoftes IT- ledelse”, var med IT-ledelsen i Gentofte Kommune. Det var en nytårsfrokost, der blev holdt ude i byen. Det var helt sikkert X A/S, der betalte.

Hvis X A/S inviterede, var det også X A/S, der betalte.Tilførselen i hans kalender for den 10. marts 2009 betegnet ”SMG Meeting 2009 - and excecutive dinner with Tandberg”, var også et besøg på en eksklusiv restaurant. Tilførselen i hans kalender for den 6. december 2010 betegnet ”Management møde og middag med TDC”, var en arbejdsmiddag på Søllerød Kro.

Tilførselen i hans kalender for den 4. december 2012 betegnet ”Middag på Schackenborg Slotskro, Slotsgaden 42, Møgeltønder”, var en arbejdsmiddag på Schackenborg Slotskro.

Han deltog i Gartner Symposium fra 7.-11. november 2011, der foregik i Barcelona. Der var deltagelse fra omkring 300 offentlige og private aktører. Region ... deltog også. Middagene nævnt i programmet var leverandørmiddage.

T6 har forklaret, at det i hvert fald ikke var ham, der fandt på, at de skulle på The Paul. Han tror, at det var T3. Han husker ikke, at han inden da havde drøftet spørgsmålet med T2.

Han fungerede som ”praktisk gris”. Det var derfor ham, der bestilte bordet på The Paul. Han havde ikke været der før. Han husker ikke, om han så på hjemmesiden, hvad menuen kostede. Han vidste, at det var en god restaurant, men god mad er ikke nødvendigvis dyr mad.

- 57 -

Han drøftede aldrig med nogen, om man i overensstemmelse med principperne for udgifter til middage med offentligt ansatte kunne købe vin til 800-1.000 kr. pr. flaske. Det var vigtigt, at kunderne kunne lide, hvad de fik. Ellers var mødet spild af tid. Han havde været til rigtig mange middage med kunder, og en kuvertpris på over 1.000 kr. var ikke unormal.

Han havde ikke deltaget i middagen, hvis det ikke havde været fagligt. Det hele handlede om X A/Ss og Region ...s samarbejde. Der skulle også en repræsentant fra HP med, da der havde været rigtig mange problemer med HP’s ydelser til Region ... i det efterår, og det var vitale instrumenter, der ikke virkede. T3 og T7 var ”hamrende sure” på HP, og det smittede også af på X A/S.

Han mener, at det var T2, der foreslog, at der kom ægtefæller med. Det gjorde mødet mere socialt. Det havde noget at gøre med at skabe en god stemning ved bordet. Hvis hans direktør sagde, at han kunne tage sin hustru med, så var det sådan. Han var også meget væk hjemmefra, og også af den grund var det rart, at hans hustru kunne komme med. En del af statusmødet var naturligvis at tale status. Der blev talt om faglige ting under mødet på restauranten.

Hvis han har deltaget i en middag, hvor hustruen var med, har han fået godkendt sine udlæg. Har han inden mødet været i tvivl, har han spurgt sin nærmeste leder.

Forhold 8 T6 har forklaret, at han ikke ved, om det var normalt for T3 eller T7 at købe tv gennem X A/S. I X A/S fik nøglepersoner hos kunderne lov til at købe TV, Ipads, telefoner mv, men hvem der gjorde brug af det, ved han ikke. Hvis der var godkendelse oppefra, måtte man sælge til en kunde til X A/Ss kostpris. Det er kun sket nogle ganske få gange for hans vedkommende.

Han ved ikke, hvad T3 mente med ”lille krise” i sin mail af 3. maj 2011 til ham med emnefeltet: ”Lille krise…”. Der var flere hundrede kundenumre, som indgik i konto 2840.

- 58 -

Det kan godt være, at der var gået noget galt i forbindelse med T7s køb af Samsung TV’et. Den pris, der var i X A/Ss system, var ikke den pris, som T7 skulle betale, men differencen skulle have været registreret på en mellemregningskonto og ikke debiteret Region ...s pulje. Priserne på elektronik falder altid meget over kort tid. Det var sikkert meningen, at T7 skulle købe TV’et til en kommende kostpris. Han skulle bare have placeret udeståendet på en mellemregningskonto og ventet med at sende fakturaen, til den rigtige kostpris kom.

Han var klar over, at det ikke var den rigtige pris, T7 fik TV’et til. Han har helt sikkert ikke selv fundet på prisen, men må have spurgt i indkøbsafdelingen. Han ved ikke, hvorfor der var forskel på, hvordan prisen stod i systemet, og den reelle pris. Når der står ”CR” på fakturaen, er det sikkert, fordi han har talt med T4 herom. T4 stod nok som ansvarlig for de fakturaer, der hidrørte fra privatpersoner.

Han bad sikkert T4 om tilladelse til at sælge. Det var en fejl at bede om, at differencen mellem T7s købspris og den officielle pris skulle posteres på konto 2840. Det rigtige havde været et fakturastop. Han holdt ikke øje med, om X A/S fik ”Kick Back”. Det havde han slet ikke tid til. Han havde meget travlt i den periode.

Forhold 9 og 10 T1 har forklaret, at han i 2011 mødtes med T6 højst hver anden måned. Møderne foregik hvor som helst. Hos X A/S, i regionen eller på en restaurant. Det var dog ikke typisk, at det var på en restaurant. De talte heller ikke så ofte i telefon sammen. Han kan faktisk ikke huske, at han har talt i telefon med T6, men det har han sikkert gjort. De havde et godt arbejdsmæssigt samarbejde. De kan selvsagt godt have haft problemer, og der har da ganske givet være knaster, hvis X A/S ikke leverede, som regionen forudsatte. Han har et godt samarbejde med alle, men derfor kan man jo godt indgå i en konstruktiv dialog.

Middagen på Den Røde Cottage var et planlagt arbejdsmøde. Når det blev afholdt på en restaurant, var det sikkert fordi, mødet foregik om aftenen. Hans kalender var meget fyldt. Det var derfor praktisk at holde mødet om aftenen. Han havde ikke arbejdspapirer med på restauranten og noterede ikke noget ned fra deres møde. Det hele foregik mundtligt. Det er dog sandsynligt, at han har haft regionens investeringsplan med.

En investeringsplan var en ”businesscase light” vedrørende ca. 100 projekter. Det var vigtigt at gennemgå disse projekter med X A/S, så de var orienteret om regionens prioriteter og kunne foretage en for- ventningsafstemning. Han drøftede formentlig denne projektplan med T6, men husker ikke,

- 59 -

om T6 skrev noget ned. Der var ikke noget hemmeligt ved deres møde på restauranten. Han husker i dag ikke, hvilket bord de sad ved, men det var uproblematisk, at der sad andre gæster, som kunne høre, hvad der blev sagt.

Formålet med, at ægtefællerne deltog, var at få det sociale til at understøtte det faglige. Det var muligt at have det hyggeligt, selv om de arbejdede. De kunne godt have drøftet de samme emner uden ægtefællerne, men så havde de jo ikke fået den sociale del med. Han ville gerne kende dem, han arbejdede sammen med. Det vil han stadigvæk gerne.

Han talte nok under mødet i chefgruppen med nogen om, hvordan begrebet ”kundearran- gement” i regionens politik for ægtefællers deltagelse i kundearrangementer skulle forstås. Et kundearrangement har ikke noget at gøre med arbejdsmiddage mv. Det er to forskellige ting.

Det er rigtigt, at man ikke måtte tage til en koncert på en leverandørs regning eller modtage gratis koncertbilletter, men hvis en koncert var en integreret del af et fagligt arrangement, kunne man godt deltage. Han var slet ikke i tvivl om, at besøget på Den Røde Cottage ikke var et kundearrangement som omtalt i regionens retningslinjer, men derimod en arbejdsmiddag, som ægtefæller godt kunne deltage i.

Han undrede sig ikke over, at T6 inviterede ham med ledsager. Han overvejede ikke, om restaurantbesøget havde karakter af at være en gave, for i givet fald havde han med sikkerhed ikke taget sin hustru med. Han husker ikke, hvad han tænkte den gang.

Hans kalender fra den 7. til 13. november 2011 var udtryk for en helt typisk uge. Han deltog konstant i møder i løbet af dagen, og herefter skulle han lave alt sit andet arbejde. Han modtog 100 mails om dagen, som han skulle ekspedere, før han kørte hjem. Når arbejdsmødet på Den Røde Cottage ikke er anført i hans kalender, er det fordi, det lå om aftenen, hvor hans medarbejdere alligevel ikke ville ”booke” ham til andre møder.

Efter hans opfattelse var regionens politik således, at man godt måtte deltage i en middag med sin ægtefælle. Derimod måtte man ikke tage ægtefællen med til et kundearrangement, som f.eks. en Gartnertur. Der ville det heller ikke tjene noget formål at have ægtefællen med.

Det er rigtigt, at der ikke var en skriftlig opfølgning på mødet på Den Røde Cottage. Det var der aldrig på møder med leverandørerne. Det var nok ca. 10 % af hans møder, der blev taget

- 60 -

referat af, såsom ledelsesmøder og andre interne møder. Han ville ikke kunne lave andet, hvis han skulle tage referat af alle de møder, han deltog i.

Det var vigtigt for ham kende medarbejderne hos en leverandør personligt. Det ville komme ham til gode senere, f.eks. når han skulle forhandle en ny kontrakt med leverandøren.

Det er ikke rigtigt, at middagen ikke havde et reelt og fagligt formål. Han havde ikke været der, hvis det havde været rent selskabeligt. Han ville helt klart hellere have været der alene sammen med sin hustru. Hans og T6s hustru kendte ikke hinanden inden middagen.

T6 har forklaret, at det godt kan passe, at han mødtes med T1 en gang hver anden måned. Oftest var det i Region ...s lokaler, men det kunne også være hos X A/S.

Det er rigtigt, at de var på Den Røde Cottage sammen. Det var et fagligt møde. Når det var et aftenmøde, var det fordi, både han og T1 havde meget travle hverdage. X A/S og regionen var lukket om aftenen, så der kunne de ikke mødes. Der var igangværende projekter, som de skulle tale om. Det var ikke muligt at klare det pr. telefon, og for ham var det også helt normalt at mødes med en kunde face to face. Der skulle ikke udveksles arbejdspapirer, og han havde ikke sin pc med til middagen. Det hele foregik mundtligt.

Han talte relativt sjældent med T1 og kendte ham ikke ret godt. Han havde vist i alt to forretningsmiddage med T1.

Hans forhold til T1 var uden de store knaster. T1 er generelt et venligt menneske. Når der var hustruer med, var det også fordi, de begge ofte var væk fra hjemmet. Det havde i øvrigt en positiv effekt, at ægtefællerne var med, og deres tilstedeværelse gjorde, at man fik mere ud af mødet, selvom ægtefællerne ikke deltog i de faglige drøftelser. Relationer mellem køber og sælger er vigtige i IT-branchen. Det er en del af hans arbejde at skabe et stort kontaktnet, og det har ikke noget med forkælelse eller gaver at gøre.

Det var hans job at få X A/S til at udvide engagementet med Region .... Bevillingerne blev større i regionen, og dem ville X A/S selvsagt gerne hjælpe med at få brugt.

- 61 -

Hans mail af 19. oktober 2011, hvori han spørger GGG, om det var i orden, at han tog ”en af IT-cheferne fra regionen og hans kone med ud og spise”, var et eksempel på, at han skulle have en forhåndsgodkendelse, inden han disponerede. Han og GGG, som var relativ ny i jobbet, talte sammen. Han forklarede ham om regionens IT-ledelse. Han fortalte også, at X A/S ikke havde så meget forretning på det område, hvor T1 var budgetansvarlig.

Arrangementet er anført i hans kalender for november 2011, fordi det var et arbejdsarran- gement. Det var kutyme, at man på rejseafregningen skrev: ”… og frue”, når der var en ægtefælle med til middagen.

Det var en målsætning for sælgerne i X A/S, at man skulle have kundemøder. Man kunne ikke bare tage alle møder over telefonen. Den personlige kontakt var vigtig.

Forhold 11 og 12 T3 har forklaret om sin mailkorrespondance af 24. oktober 2011 med T6, at han kendte restauranterne, som T6 refererede til, men havde vist ikke hørt om Geranium på daværende tidspunkt. Han ved ikke, hvorfor de spurgte ham til råds. Han tænkte ikke over prisniveauet på restauranterne og overvejede ikke af den grund at takke nej til at deltage i middagen.

Hans chef var jo med, så hvis der var noget galt, ville denne have sagt fra. Middagen kunne nok godt være holdt på en billigere restaurant. Han ville personligt foretrække, at middagen foregik i nærheden af hans egen bopæl, men det var selvsagt lettere, at han kørte, end at alle de andre kørte.

Han så aldrig regningen for besøget på Geranium. Han forventede, at den lå på samme niveau, som da de var på The Paul året før. Han har også været ude at spise med andre leverandører og har aldrig anset det for et problem. Han tror ikke, at der i regionen var retningslinjer for middage af denne karakter. Det var ikke hemmeligt, at hans hustru skulle med. Således vidste T7 det jo også. Det var der ingen indvendinger imod, og det virkede i øvrigt ikke unaturligt.

T2 har forklaret, at middagen på Geranium svarede til middagen på The Paul. Der var ingen forskel mellem møderne i 2010 og 2011. Forløbet var det samme. Geranium havde dengang en stjerne i Michelinguiden og var en top 25 restaurant. Det var ikke usædvanligt at tage kunder med på restauranter af denne type, men Geranium viste sig ikke at være så velegnet et

- 62 -

sted at holde den slags arbejdsmiddage, da maden kom meget i fokus. Det var lidt langtrukkent, og der var for mange retter, de skulle igennem.

Prisniveauet på Geranium svarede til prisniveauet på andre gode restauranter, herunder også på The Paul. En vinmenu til 1.500 kr. er ikke usædvanligt et sådant sted. På Geranium kunne man købe en vinmenu til 13.000 kr., men det ville have været for ekstravagant. Han ville heller ikke købe en flaske champagne til 30.000 kr. Det var nok kun muligt at købe en fast menu. Han mener, at den menu, de fik, bestod af 13 retter. Det kom til at fylde lidt for meget i forhold til, at det var en arbejdsmiddag.

Han ved ikke – set i relation til sin mailkorrespondance med T6 den 25. oktober 2011 - om T3 havde indflydelse på valg af restaurant. Det var ham selv, der stod som vært, så det var X A/S, der betalte. Der var ikke noget mærkeligt i, at T6 deltog i middagen. Til halvdelen af kundemiddagene var account manageren med. T6 var med til denne middag, fordi han var kundeansvarlig.

T6 har forklaret, at han ikke skænkede det en tanke, at det var en dyr restaurant, han bestilte bord på. Han havde ikke drøftet niveauet af restauranten med T2 eller andre overordnede.

Adspurgt vedrørende sin mailkorrespondance med T3 af 24. oktober 2011 har han forklaret, at forslagene til restauranterne skyldtes, at det var tale om et møde på direktørniveau. Det var T2 selv, der fastsatte det generelle niveau for de restauranter, de spiste på, når han selv var med. Der var ikke nogen speciel grund til at drøfte restaurantvalget med T3, ud over at T3 også vidste meget om restauranter.

Det var T2, der bestemte i sidste ende, men hvis T3 tidligere havde haft en dårlig oplevelse på en restaurant, ville de vel vælge en anden. Mødet kunne godt være afholdt på en billigere restaurant, men konceptet fordrede, at det var muligt at tale privat. Man kunne måske godt have fundet et billigere sted, der også levede op til kriterierne, hvis man ledte i hele hovedstadsregionen.

Han havde ikke gjort sig overvejelser om, hvorvidt prisen var for høj i forhold til, at det var en offentlig kunde, de skulle ud at spise med. Han lænede sig op ad sin direktør. Der var ingen grund til at drøfte spørgsmålet med cheferne. Han havde ikke betænkeligheder ved

- 63 -

arrangementet. Det er hans gæt, at der var kutyme for at besøge den slags restauranter, også når kunderne var offentlige. Han vidste godt, at Geranium ikke var en billig restaurant.

Han så det ikke som et problem at drøfte faglige sager, når der var ægtefæller til steder. Drøftelserne foregik på et meget overordnet niveau. Det, der blev drøftet, var kort sagt, om X A/S leverede, hvad de skulle. De talte om mange ting, som var relateret til samhandlen. Både på det praktiske niveau og mere overordnet. Så vidt han husker, var arrangementet helt tilsvarende det på The Paul året forinden.

Det var et årsmøde. De samlede op på, hvad der var gået godt, og hvad der var gået skidt i årets løb. T7 havde sikkert nogle ting, han ville tale med T2 om, herunder også om hvad Region ... ønskede sig for det kommende år. T2 havde også ting, han ville drøfte med den øverste ledelse for Region ...s IT-afdeling.

Han spillede ikke en aktiv rolle under mødet. Han ved ikke, om han havde noget, han skulle ”forelægge”, men han talte med både T3 og T7. Det var et rent fagligt arrangement. Når han var sammen med kunderne, var han på arbejde. Han ville hellere have været hjemme.

De havde måske året forinden aftalt, at de skulle have et sådant årsmøde igen i 2011. Det var herefter en af hans opgaver som kundeansvarlig at sørge for, at det blev gennemført. Når X A/Ss ledelse gerne ville mødes med regionen, var det fordi, det var vigtigt, at de på ledelsesniveau vidste, hvad der skete hos de større kunder. Han var glad for, at T2 støttede op og brugte sin tid på at hjælpe ham med hans kunde.

Der var ingen ændring i Region ...s adfærd efter arrangementet. Alt var, som det plejede.

Hans mailkorrespondance med T3 af 14. december 2011 var et eksempel på, at han researchede for en opgave hos Region .... De var lige så gode som andre i branchen. Spørgsmålet var, om de fik lov til at komme med den rigtige pris. Det fik de så ikke lov til i dette tilfælde.

Forhold 13 og 14 T3 har forklaret, at det ikke – som det fremgår af gengivelsen af hans forklaring i byrettens retsbog, var formålet med mødet, at samarbejdet skulle glide lettere, men at det var formålet med, at ægtefællerne skulle med.

- 64 -

Møderne med T6 blev afholdt hos X A/S, i regionen og på restauranter. Der var ikke nogen særlig grund til, at dette møde skulle finde sted på Søllerød Kro. Det var et arrangement med vinsmagning og muligvis et kort foredrag. De skulle smage 15 vine. Det var ikke 15 hele glas, de skulle drikke.

Det endte med at blive et internt statusmøde. Han og T1 havde et utal af møder sammen. T1 var lige blevet konstitueret som IT-direktør, og det var for at hjælpe ham, at de mødtes. T1 bestred to jobs i regionen på samme tid. Mødet kunne godt have været holdt i regionen eller på andre restauranter.

Det var oprindeligt meningen, at besøget på Søllerød Kro skulle have været et statusmøde med T6. De havde jævnligt statusmøder. Det var ikke ham, der egenrådigt bestemte, at det skulle være den 21. september 2012. Han er ret sikker på, at han havde drøftet datoen med T6 inden. Hvis T6 havde sagt, at han ikke kunne denne dag, havde de fundet en anden dato. De havde altid noget at tale om.

Det er derfor ikke underligt, at der kun gik 8 minutter fra, at han modtog invitationen fra …Wine, til T6 havde bestilt billetterne. Han og T6 afholdt nok et statusmøde kort tid efter den 21. september. De plejede at have en agenda, men den var ikke altid skriftlig. De havde samhandel for ca. 150 mio. kr. om året, så de havde altid udfordringer, der skulle drøftes.

Det var logisk, at X A/S skulle betale for T6, hvis han deltog. Det er sikkert, fordi det var et statusmøde, at beløbet skulle konteres på konto 2840.

Han husker det på den måde, at T6 først meldte afbud en uge efter, at billetterne var købt. De brugte så i stedet billetterne til et internt møde, fordi de ikke kunne refunderes. T1 var gået fra at være hans kollega til at blive hans chef. De skulle derfor igennem en arbejdsøvelse, og det var godt at få underbygget det faglige med noget socialt. Formentligt havde han inden mødet sendt T1 en mail med en masse dagsordenspunkter.

Mødet var fagligt. Det havde ikke noget at gøre med, at han gerne ville ud at spise med sin samlever. Det var ikke en gallamiddag. Det var …Wines terminologi. Det var ikke usædvanligt i regionen, at de holdt møder på gode restauranter.

- 65 -

Både han og T1 har temperament. Også derfor var det godt at have ægtefællerne med. T1 sagde ikke på noget tidspunkt, at det ikke var i orden, at de tog til dette arrangement. De drøftede det ikke på noget tidspunkt.

Virksomheden vine…, som han havde med sin svoger HHH, var ren ”hobby-virksomhed”.

T1 har forklaret, at gengivelsen af hans forklaring i byrettens retsbog om: ”Tiltalte tror ikke, at han fik sin billet før ved restauranten” ikke er korrekt. Han ved ikke, om han overhovedet fik sin billet udleveret. Han ved derfor heller ikke, om han har set prisen på 16.000 kr. Hvis han fik billetten udleveret, gjorde han sig ingen tanker om prisen.

Hans kalender var fyldt helt op i den periode. Han havde to jobs på daværende tidspunkt. Skulle han have et møde i arbejdstiden, var der noget andet, der skulle aflyses. Han anså det som helt fint at gå på restaurant for at holde et internt møde. Mødet kunne for så vidt godt være holdt i regionshuset, men formålet med mødet var blandt andet, at han og T3 skulle mødes for at lære hinanden lidt bedre at kende.

Derfor var det også godt, at partnerne var med. Man fik mere ud af mødet, når partnerne var med. Det var vigtigt at lære T3 at kende også gennem kendskabet til hans partner. Han havde mødt T3 mange gange tidligere, men det havde været rent fagligt. Han kendte ham ikke ud over det faglige. Der var også en liste af generelle og konkrete ting, som de skulle drøfte.

Han har formentlig været på Søllerød Kro mindst 20 gange siden. Han bor tæt på og kan ikke skelne det ene besøg fra de andre. Han husker i øvrigt ikke, at han nogensinde har set en 9 liters flaske vin. Til en vinsmagning er det ikke unormalt at smage 15 vine. Der har sikkert også været et foredrag med i arrangementet.

Han vurderede på daværende tidspunkt, at det var i orden at gå på Søllerød Kro. Han kendte prisniveauet fra tidligere, men han har aldrig betalt 4.000 kr. for en kuvert. Det har typisk været ca. 1.200 kr. pr. kuvert.

Han regnede med, at der kom en faktura til regionen. Var det ham, der havde bestilt, ville han også have godkendt den. Han regnede med, at det var T3, der godkendte regningen fra Søllerød Kro.

- 66 -

Han har vedstået sin forklaring til politirapport den 25. februar 2016, hvor følgende er anført blandt andet: ”Han foreholdtes at T6 ikke var med til middagen. Det kunne han ikke afvise.”, ”Han går ud fra at X A/S afholdt udgifterne til middagen.” og ”Han foreholdtes, at det var politiets påstand, at det kun havde været sigtede, dennes kone, samt T3 og dennes kone, der havde været tilstede ved middagen.

Sigtede husker det ikke, men det var sandsynligt. Han foreholdtes, at der kun var købt 4 billetter/kuverter, og at det således ikke ser ud til at der var flere tilstede. Sigtede fastholdt, at han var blevet inviteret af X A/S, så der må have været en fra X A/S tilstede. Hvis ikke det var T6, så må der have været en anden sælger tilstede. Han ved ikke hvem det kan have været.

Han har ikke haft med andre sælgere fra X A/S at gøre. Han går derfor ud fra at T6 var tilstede. Han ved ikke om de var 5 eller 6 tilstede. Sigtede foreholdt, at T6 var i Malaga den dag. Det kan have været en anden fra X A/S, der var der i stedet for T6. Det kan også have været T4, T5 eller T2, som sigtede har været ude at rejse med tidligere”.

Han var blevet hentet ind til en afhøring om rejsen til Dubai, hvor han fik at vide, at han var sigtet for bestikkelse. Han oplevede, at der blev lagt fælder ud for ham. Det var også derfor, at han ikke ønskede at underskrive sin forklaring. Hans advokat havde bedt om at få udleveret materialet inden afhøringen, men modtog det først 10 minutter før, at afhøringen begyndte.

Han havde i begyndelsen af afhøringen ingen anelse om, hvad sigtelsen gik ud på, bortset fra at det var en sigtelse for bestikkelse. I sit hoved var han overbevist om, at X A/S havde været til stede på Søllerød Kro. Det kan han i dag se ikke var tilfældet. Når det kun var ham og T3, der var til stede, må det have været et internt møde.

Det var helt sikkert hans beslutning som chef, at han og T3 kunne tage på Søllerød Kro med ægtefæller. Det svarede til et teambuilding arrangement. Han husker ikke, om måden, han blev præsenteret for idéen på, var, at T3 sagde, at han havde billetter i overskud. Det kan godt være. Han var i hvert fald ikke involveret i købet af billetterne den 18. juli 2012.

I september 2012 havde han endnu mere at lave end tidligere. Han var meget mere væk fra kontoret.

Det var ikke usædvanligt for medarbejdere i regionen at holde møder på en restaurant. F.eks. var det første, H gjorde, da han blev ansat som direktør, at invitere T3 og ham på MASH. Der

- 67 -

var vist ikke andre med end de tre. Det var nok i januar 2013. Han går ud fra, at det var regionen, der betalte for denne middag.

Han har ikke været på Frederiksminde. Han har været på ledelsesseminar for regionens it- afdeling på Dragsholm Slot.

T6 har forklaret, at han er overbevist om, at han sagde nej til mødet på Søllerød Kro med det samme. Han skulle på en privat rejse, og det må have stået i hans kalender. Han bestilte billetterne til arrangementet på Søllerød Kro efterfølgende. Han mener, at han bestilte billetterne på et tidspunkt, hvor han vidste, at han ikke selv kunne deltage.

Han ved ikke, hvorfor billetterne blev sendt til hans privatadresse. Måske krævede …Wine, at man indtastede navn, adresse og postnummer, og så har han bare indtastet sin egen adresse. Hvis han i forvejen var kunde hos …Wine, kan det have været årsagen. Han ved ikke, om han var det. Han ved heller ikke, hvorfor det var hans private hotmail-adresse, han benyttede. Han brugte sine e-mailkonti vilkårligt, så det var sikkert tilfældigt.

Han ved ikke, hvorfor et internt arrangement hos Region ... blev holdt på Søllerød Kro. Han husker ikke, om han tænkte nærmere over det. Han ved ikke, hvorfor der skulle ægtefæller med. Når T3 købte noget, så blandede han sig ikke i, hvad der blev bestilt. Han undrede sig ikke over, at det var billetter til en gallamiddag, og tænkte ikke over, om det var velegnede rammer til et fagligt arrangement.

Han spekulerede heller ikke over, hvorfor der alligevel skulle bestilles fire billetter, når han ikke selv kunne deltage. For ham var det en lukket sag. Han koncentrerede sig om sit job. På et eller anden tidspunkt fik han at vide, at det var T1, der skulle med. Han håndterede det bare som en bestilling. Han stillede heller ikke spørgsmålstegn ved fagligheden. Det var T3s beslutning.

Han tænkte ikke over, at grunden til, at han skulle bestille billetterne, kunne være, at der så ikke blev udstedt en faktura til regionen. Det var T3s beslutning, hvad pengene på konto 2840 skulle bruges til. Det var en fejl, at X A/S kom til at betale. X A/S ville ikke have betalt for et internt møde i Region .... Det var konto 2840, der skulle debiteres. Han ved ikke, hvorfor købet af billetter skulle ske via X A/S. Hans bedste gæt er, at han blot udførte et stykke arbejde for T3.

- 68 -

Det var T3, som havde bedt ham købe billetterne over konto 2840. Han ved ikke, hvorfor der ikke bare skulle sendes en faktura til Region ..., men når det var hans navn og adresse, der blev anvendt, ville han vel ikke kunne bede om, at regningen blev sendt til Region ....

Adspurgt vedrørende sin mailkorrespondance af 6. august 2012 med T4 forklarede han, at korrespondancen relaterer sig til godkendelsen af afregningen. Det var måske først på dette tidspunkt, at han fik godkendt betalingen fra sin chef. Han husker ikke, om han tidligere havde fået en sådan godkendelse. På rejser til udlandet havde han altid en forhåndsgodkendelse.

Forhold 15 og 16 T3 har forklaret, at det ikke er rigtigt, når det i byrettens gengivelse af hans forklaring er anført, at det var, da han kom hjem, han hørte, at beløbet blev debiteret konto 2840. Det hørte han først om i byretten. Han forventede, at regionen ville få en samlet faktura på 101.000 kr. for ham og T7. Han og T7 havde to arbejdssteder: Et i Ringsted og et i Sorø. I Ringsted delte han og T7 kontor. T1 havde de fleste af sine opgaver i Sorø og nåede aldrig at rykke ind på kontoret i Ringsted.

T7 var med inde over planlægningen af turen til Dubai i starten, så der var ikke behov for en formel godkendelse af denne tur. T7 ville have sagt fra, hvis han ikke ville tillade turen. T7 ville se programmet, inden han tog stilling til turen.

Når han i sin e-mail af 1. august 2012 til T5 og T2 skrev følgende: ”Jeg har forsøgt at lokke T7 flere gange, men efter at han skal til Politiet, så tør han slet ikke, så det er no go for T7”, var det nok fordi, at turen havde fokus på ’health care’. Det relaterede sig jo ikke til T7s nye opgaver ved politiet.

På tidspunktet for mailkorrespondancen af 23. februar – 5. marts 2012 med T5 drøftede de allerede et fagligt program. Han rykkede flere gange for at få et fagligt program. Det var vigtigt for ham, og han gjorde alt, hvad han kunne, for at få mere faglighed ind i turen. Hans indtryk var, at der blev gjort store bestræbelser på at få det faglige program på plads, og han var på intet tidspunkt i tvivl om, at der nok skulle komme styr på det faglige. Der var også

- 69 -

andre ture, hvor der skete ændringer i et program, som X A/S havde udarbejdet. Han havde aldrig været ude for, at det faglige program ikke var på plads, når de tog afsted, og helt faldt bort. Han var ganske sikker på, at HP og Apple ville bistå, hvis X A/S bad om det, for X A/S var en stor spiller på markedet, der omsatte for 20 mia. kr. om året.

Han pressede på for at få et fagligt program. Han blev forsikret om, at der var aftaler om faglige programpunkter, og han havde ikke grund til at tro, at det ikke var sandt, hvad han fik at vide. Han har sikkert foreslået et besøg hos Cisco, men husker det dog ikke nærmere. X A/S vidste godt, hvad han var interesseret i hos Cisco, nemlig netværk, som dengang var Ciscos eneste produkt.

Vedrørende sin mailkorrespondance af 13. juli 2012 med JJJ havde han ikke kendskab til, hvem der var tovholder på det faglige program. Han har i retten fundet ud af, at det var KK, men det vidste han ikke dengang. Han talte kun med T2 eller T5 om det faglige indhold på turen.

Det var T5, som havde styr på programmet på tidspunktet for mailkorrespondancen af 12. november 2012 med JJJ. JJJ var ude af loopet, hvad han godt vidste, så han tillagde ikke hendes mails nogen vægt. Han talte ikke med JJJ om baggrunden for, at hun skulle stoppe i X A/S. Han har under sagen fået at vide, at hun var blevet sagt op.

T5 og T2 havde på intet tidspunkt sagt, at der ikke ville komme andre faglige punkter på programmet i stedet for dem, der var faldet bort. Han er enig i, at det væsentligste punkt på programmet var Samsungs Health Care. De var allerede i februar 2012 begyndt at planlægge at besøg hos Samsung Health Care.

I forbindelse med sin e-mail af 12. november 2012 kl. 11.30 til T5 og T2 drøftede han vistnok med T2, om de skulle aflyse turen, herunder hvad det ville koste. Han drøftede det ikke med T1. Han talte sikkert med T1 om, at der var problemer med det faglige program, men han husker ikke, hvad han sagde. Turen blev ikke aflyst, for da han sad i flyet, troede han stadigvæk, at der var et program. Det faldt ham slet ikke ind, at der ikke var et fagligt program for turen. Han vidste ikke, hvorfor T5 og T2 ikke svarede ham hurtigere. Han fik fornemmelsen af, at de var travlt beskæftiget af noget andet, men han vidste det ikke. Han

- 70 -

tror, at han fik udleveret programmet i lufthavnen, og at både Samsung Electronic og Cisco stod på programmet på dette tidspunkt. Apple og HP var vist også stadigvæk på. Han havde forinden fået at vide, at besøget på Samsung Medical Center var aflyst. Han regnede med, at resten af programmet blev gennemført.

Der blev lavet en del om i programmet. Det endte også med, at punktet fredag den 23. no- vember 2012 kl. 9.30 – 13.00, Consumerization, blev ændret. Det var ikke Gartner Research, men T2 der endte med at orientere herom. Besøget hos Cisco blev flyttet til om søndagen. Programpunkterne med Samsung Electronic, HP og Apple blev aflyst.

Det er rigtigt, som forklaret af T5 i henhold til byrettens retsbog, hvoraf fremgår blandt andet: ”Cisco-arrangementet var aftalt, før de tog afsted. Den telepresence demo, som de så hos Cisco, havde man ikke mulighed for at se i Danmark på daværende tidspunkt. Der var tale om et meget specielt set up, som giver indtryk af, at deltagerne sidder i samme lokale.

Der blev ringet op til forskellige lokationer i verden for at demonstrere det. Cisco kunne også vise en containerløsning til brug for behandling af patienter remote. Endvidere fortalte repræsentanterne for Cisco om, hvordan de mødte sundhedssystemet i Dubai. Man har sikkert også kunnet se telepresence-systemer i andre store lande som f.eks.

Tyskland og England, men man kunne ikke se det i Danmark”, at man også kunne se telepresence-systemet i Tyskland og England, men det var ikke indført i Danmark, så der kunne de ikke se det.

Adspurgt hvorfor hotellerne blev forudbetalt, uden at betalingen kunne refunderes ved af- bestilling, har han forklaret, at det ikke var ham, der bookede. Prisen ville blive højere, hvis hotellet skulle kunne afbestilles. Han fokuserede ikke på, at det ikke kunne afbestilles. Han foreslog i øvrigt også, at de kunne leje et hus i stedet for. Det ville koste under 30.000 kr. for en uge.

Det prisniveau, de endte ud med, var sædvanligt prisniveau i Dubai. Der var væsentlig dyrere hoteller i Dubai. For så vidt angår de restauranter, som han korresponderede med JJJ om, var det bare almindelige grillrestauranter. Der var ikke noget specielt ved dem.

Han undrede sig ikke over, at han ikke blev præsenteret for en pris, inden turen startede. Det var ikke usædvanligt. Han havde en klar forventning om, hvad sådan en rejse skulle koste.

- 71 -

Han er ret sikker på, at T5 sagde, at turen skulle koste Region ... 101.000 kr. Det var nok kun T5 og T6, der kendte til beløbets størrelse. Han bad om at få sendt en faktura på dette beløb. Han har ingen anelse om, hvorvidt han fik fakturaen. Det siger ham ikke noget, at regionen skulle have været faktureret et beløb på 2 x 15.000 kr.

Når det var hensigtsmæssigt at få en faktura på udgifterne på turen i stedet for at debitere beløbet over konto 2840, skyldes det, at turen kunne dækkes af budgetterne til sygehusre- formen. Turen til Dubai var meget relevant for denne reform og kunne ifølge de interne retningslinjer i regionen dækkes af disse budgetter.

Det var meningen, at der skulle sendes en samlet faktura. Han ved ikke, om regionen modtog en sådan faktura. Hans kone var meget syg på det tidspunkt, og han havde nok ikke fokus på, hvis der manglede en faktura. Regningen ville i øvrigt heller ikke komme til ham, men til T1.

Han hæftede sig ikke ved, at der på programmet stod, at det var X A/S, som inviterede. Han forventede alligevel, at regionen skulle betale sin andel, og programmet er nok formuleret i almindeligt marketingssprog.

Fagligt set var turen en succes. At Apple, HP og Samsung Electronic ikke blev til noget, og at besøget hos Cisco blev kortere, gjorde ikke, at de ikke fik noget ud at turen. De fik løst en masse problemer. De arbejdede fra morgen til aften. De var ikke på en eneste turistting på turen. De implementerede efterfølgende nogle af de ting, som de hørte om på turen. 100.000 kr. var set i det lys ikke urimeligt. Han klagede heller ikke efterfølgende over, at der var dele af turen, der måtte aflyses.

Brunchen i Al Qasr programmet fredag den 23. november 2012 sluttede nok først kl. 16.00.

T1 har adspurgt om T3s mail af 12. november 2012 til T5 og T2 forklaret, at han nok ikke reagerede på den. Han tror ikke, at han og T3 har talt om den. Han tænkte sikkert bare, at mailen alene drejede sig om at få et ny punkt på programmet i stedet for det aflyste besøg på sygehuset. Han tænkte nok også, at turen ville have indhold nok selv uden dette ene punkt. Det vigtigste for ham var fortsat at se IT-systemet på sygehuset. Han havde ikke behov for at tale med læger, navnlig ikke når de ikke selv var ledsaget af lægefagligt personale.

- 72 -

Han var ikke med i planlægningen af rejsen, og han havde ikke meget fokus på den. Han har aldrig planlagt en tjenesterejse. Han gjorde ikke mere for at sikre sig, at det faglige var på plads. Han havde tillid til, at dem, der planlagde turen, gjorde deres arbejde. Han ved ikke, om han efter den 14. november fik at vide, hvad T3s opfølgning førte med sig.

Det, der var mest relevant for ham på rejsen, var indføringen i Samsungs system ”Dr. Smart”. Det var derfor, at han tog til Dubai. Så længe dette it-system var på programmet, var det rigtigt at tage derned. Programmet var fastlagt et år forinden. Han havde allerede set systemet i Barcelona, men skulle nu have en indføring i detaljer. Han ville finde ud af, hvad der skulle til for at implementere det i Danmark.

Det var nødvendigt at tage til Dubai eller Thailand for at se systemet i brug. Det fandtes ikke i Danmark eller andre europæiske lande. Han ved ikke, om det var nødvendigt, at sessionen med Cisco blev holdt i Dubai, men Cisco var langt fremme i Dubai, og det, som de skulle se, fandtes i hvert fald ikke i Danmark. Det var derfor hensigtsmæssigt at udnytte, at de var i Dubai.

Han var ikke med ved T3s besøg på hospitalet. T3 fortalte ham, så vidt han husker, heller ikke om det.

De så slet ikke ”Dr. Smart” i Dubai. Turen var ikke en succes, da arrangementerne blev aflyst. Han drøftede ikke dette nærmere med T3, men han var helt sikkert meget sur over turens manglende faglige indhold, og det var T3 også. Men sket var sket, og der var jo ikke noget at gøre ved det. Han tænkte aldrig på, at det var nogens skyld, at programpunkter faldt bort.

Han overvejede ikke, om det var rimeligt, at regionen skulle betale. De fremsatte ingen indsigelser over for, at regionen skulle betale den fulde pris for egne udgifter på turen. Han ved ikke, om regionen modtog en faktura fra X A/S. Hvis der kom en faktura, ville den være sendt til enten ham selv eller T3.

Han og T3 boede på enkeltværelser. T2 og T5 boede vistnok på dobbeltværelse.

Han har vedrørende T3s mail af 20. november 2012 til ham selv, hvori T3 på forhånd fremsendte ham et udkast til referat af besøget hos Samsung, også i andre tilfælde har oplevet,

- 73 -

at man skriver referat på forhånd og efterfølgende tilretter det, hvis der er behov herfor. Den praksis var i hvert fald var meget udbredt ved….

Han er overbevist om, at han ikke så T3s mail af 24. september 2012 til ham selv, hvori T3 skriver følgende: ”Det ser ud til at blive en fed tur, gud ved hvor mange af dagene er rigtige…”. Han kan have modtaget den, men ikke læst den. Det gik stærkt i den periode.

Han tænkte ikke over, om det i relation til programmet for turen var et problem, at der var en dag til fri disposition.

Vedrørende sin kalender for den 22. – 28. november 2012 kan det godt være, at emnet ”studietur” var låst, så det ikke var alle, der kunne åbne det. Hans sekretær ville stadig kunne se, hvad der stod i kalenderen.

E-mail af 23. november 2012 fra KKK fra Software Innovation til ham selv angik et projekt, som de i forvejen var i gang med, og som involverede Cisco. De havde meget fokus på Cisco og Ciscos teknologier i den tid.

I relation til e-mail af 26. november 2012 fra økonomidirektør OO til ham selv, hvori OO skriver følgende: ”Hey – du er i live 😊 Troede T3 kørte dig for hårdt 😊”, vidste OO godt, at han var i Dubai. Det var en kæk bemærkning fra OO. Han har helt sikkert talt med OO om turen, inden de tog afsted.

Mens han var i Dubai, besvarede han ca. 100 mails. I gennemsnit brugte han måske 5 mi- nutter pr. mail. Nogle mails tog sikkert mere end 20 minutter at besvare.

Når han tog med, selvom han skulle stoppe i regionen, var det fordi, han ikke havde fået stillingen ved … endnu. Han havde sin sidste jobsamtale med …telefonisk, mens han opholdt sig i Dubai.

Han havde ikke kendskab til puljerne i X A/S. Når han har forklaret om puljer, har han tænkt på sine egne puljer i regionen. Han havde en række interne puljer, hvor der var afsat penge, som han kunne bruge til nærmere specificerede formål, herunder f.eks. rejser eller konsu-

- 74 -

lenter. Han ved ikke, hvilken eller hvilke af disse puljer fakturaen skulle være konteret på. Den kunne godt være splittet op mellem flere puljer.

T5 har vedstået sin forklaring for byretten med den bemærkning, at Samsung Medical Center og Samsung Electronic er to separate foretagender, så det er ikke korrekt, når der i retsbogen for byretten alene henvises ”Samsung”. Der var oprindeligt planlagt arrangementer hos både Samsung Medical Center og Samsung Electronic. I første omgang var det rundturen på Samsung Medical Center, der var aflyst. Det var først, da de kom til Dubai, at han fandt ud af, at besøget hos Samsung Electronics også blev aflyst.

Det var aftalen, at X A/S skulle betale sin del af rejsen, og at Region ... skulle betale den del, der relaterede sig til regionens medarbejdere. JJJvar kommet med 12 forslag til hotel. De tre var i den dyre ende, og de ni var i den billige ende. De sendte forslagene til T3, som valgte et af de hoteller, der var på listen. Det var op til regionens medarbejdere selv at bestemme, hvor de ville bo.

Det hotel, de valgte, var i den dyre ende, men ikke usædvanlig dyrt. Hotellet blev imidlertid 20.000 kr. dyrere, fordi JJJvar for lang tid om at booke hotellet. X A/S fandt, at det var mest hensigtsmæssigt at bo på samme hotel som regionens medarbejdere, og de indlogerede sig derfor samme sted. Det er rigtigt, at han delte hotelværelse med T2.

Det er ikke rigtigt, som forklaret af JJJi byretten: ”Et hotel, som man normalt ville bruge, ville koste 1.000-1.500 kr. pr. nat i Dubai. T5 havde godkendt forslagene til hotel, inden vidnet præsenterede dem for T3. T2 var, så vidt vidnet husker, ikke inde over valget af hotel”, at deres hotel var dyrere end de hoteller, de plejede at bo på.

Det var ikke X A/S, der besluttede, hvor medarbejderne fra Region ... skulle bo, men det var selvfølgelig smart, at de kunne bo det samme sted. Han godkendte aldrig det hotel, de kom til at bo på. Det var ”den forkerte …”, der modtog mailen herom. Det gjorde imidlertid ikke noget, for han havde jo oprindelig accepteret den liste på 12 hoteller, som JJJ havde sendt til T3.

Han og T2 valgte at flyve på businessclass. Han spurgte regionen, om de skulle sidde ordentligt, og det skulle de. Det, gik han ud fra, indebar at sidde på businessclass. Emirates havde på det tidspunkt en kampagnepris. De fik vistnok to billetter for en billets pris.

- 75 -

Det var ikke som forklaret af JJJ i byretten, hvoraf fremgår følgende: ”Det var ikke normalt i X A/S at rejse på businessclass. Vidnet mener, at det var fordi, det var en speciel tur med Region ..., at der skulle flyves business”, unormalt at flyve på businessclass. Det havde de også gjort i 2010, da X A/S var med Region ... og Lego i New York. Det havde intet at gøre med, at det var en tur med Region ..., at de fløj på businessclass.

Det forekom således, at landecheferne på længere ture fløj på businessclass, når man fløj for X A/S, navnlig til USA’s vestkyst. Hvis man ikke fløj på businessclass, kunne man ikke klare sig til møderne, når man kom derover. Han var f.eks. i San Fransisco den 12. – 15. november 2012, hvor han også fløj på businessclass. Når de valgte at tage på businessclass til Dubai, var det således naturligt for ham. Det var ikke noget, han påtvang Region ....

Adspurgt vedrørende O JJJs forklaring for byretten, hvoraf fremgår følgende: ”Der var blandt andet noget brunch om fredagen, som var rimelig dyrt - omkring 1.000-1.500 kr. pr. mand. Der var også en fiskerestaurant, der lå i den dyre ende. Der var tale om restauranter med 4 eller 5 stjerner eller Michelin-restauranter. Vidnet kunne se prisniveauet på spisestederne, da hun bestilte plads.

Spisestederne blev valgt i et samarbejde mellem T3 og T5”, har han forklaret, at han ikke tidligere havde været i Dubai. Han tror ikke, at han var inde over restaurantvalget og husker ikke at have godkendt restauranterne. Restauranterne var i ”den pæne ende”, men det var steakhouses. Dubai er et dyrt område.

Adspurgt vedrørende O JJJs mail af 12. november 2012 til ham selv og T2, hvori hun skrev blandt andet: ”Hej begge. Jeg har skrevet sammen med T3 her til morgen, og han vil gerne at de har noget relevant info med hjem fra turen. jeg skriver til LL fra Samsung og beder om beskrivelse af deres hospitalsløsning samt brochurer”, har han forklaret, at han og T2 havde talt om det faglige program.

T2 lovede at få sat noget i gang. Han tror, at han også selv talte med T3 den 13. eller 14. november 2012. De vidste godt, hvad det var, regionen ville se. Det var deres opgave at vide, hvad kunderne gerne ville have og de ville nødigt skuffe Region .... Platformen for turen var American Hospital, der er sponsoreret af Samsung.

Resten af turen, herunder blandt andet besøgene hos HP og Microsoft, var andre områder, hvor de kunne finde inspiration. Også Cisco var meget relevant pga. deres speciale i videokonferencer og ”fjernlæger”.

- 76 -

Det var enten i Dubai eller i Sydkorea, at de kunne besøge Samsung Medical Center, og det var derfor, at de oprindeligt valgte Dubai. Når de også arrangerede aftaler med Cisco, Apple og HP mv., så var det, fordi disse selskaber også var repræsenteret i Dubai. Det var hensigtsmæssigt at udnytte, at de var samlet i Dubai, også selv om man måske kunne opleve både Cisco, Apple og HP andre steder.

Han tror, foreholdt T2’ forklaring for byretten, hvoraf fremgår følgende: ”Man har sikkert også kunnet se telepresence-systemer i andre store lande som f.eks. Tyskland og England, men man kunne ikke se det i Danmark”, at det kun var i Dubai eller Sydkorea, at man kunne blive præsenteret for telepresence eller fjernlæger, men han er ikke sikker.

På tidspunktet for sin mail af 13. november 2012 til T3 og T2, hvori han skriver blandt andet: ”Hej T3. Der kommer naturligvis en rigtig fin rapport. Lidt ærgerligt med Samsung - vi prøvede alt. Det er desværre ikke et hospital som ejes af Samsung. Samsung er teknologi sponsor.

Hele ledelsen på hospitalet er bortrejst, så de ville ikke lukke os ind grundet det”, troede han stadig, at besøget hos Samsung Electronic var på programmet, og at det kun var besøget på Samsung Medical Center, der var aflyst. Det var først, da de kom til Dubai, at han fik besked om, at besøget hos Samsung Electronic også var aflyst. Han beklagede rigtig meget over for regionen.

Han ved ikke, hvorfor JJJ skrev, som hun gjorde, i sin mail af 13. november 2012 til T2, hvoraf fremgår følgende: ”Jo, de havde sat et fint program op i deres lab hvor de kunne vise deres hospitalsløsning, men for 14 dage siden aflyst de det pludselig, og LL fra Samsung prøvede virkelig at f å dem overtalt, han prøvede at to omgange, men det ville de ikke.

Jeg informerede T5 om det og han bad mig spørge LL om de kunne tilbyde noget andet, det kunne de, men det ville være noget turistbesøg uden noget fagligt, og det mente T5 så var ligegyldigt. Det er det eneste der har været arrangeret. Jeg har i går skrevet til GGG, om han kan sende mig beskrivelser og brochurer af deres lab i Dubai”. Det var KK, der arrangerede turen.

Det vedhæftede program for Dubai-turen til KK e-mail af 3. september 2012 til ham selv og O JJJ, var på ingen måde proforma. Havde det været tilfældet, havde der også været et hav af mails om planlægning af f.eks. ørkensafari eller andre turistting, som de skulle prøve dernede.

- 77 -

Det var en fejl fra KK side, at dele af programmet faldt bort. Han ved ikke, hvorfor denne fejlede. KK plejede at være meget dygtig. Det kan være, at han ikke var præcis i sin kommunikation med KK. Det var en meget travl periode, hvor X A/S stod over for at blive solgt. De var i gang med en due diligence, og det var det, han brugte sine ressourcer på.

Han husker ikke, om det var ham, der besluttede, at Region ... skulle betale 101.000 kr. Det kan godt være tilfældet. Det var ”helt efter bogen”, at der blev sendt en faktura til Region ..., uanset at turen ikke fik det indhold, som havde været planen. Aftalen var fra begyndelsen, at omkostningerne skulle deles. Det er rigtigt, at de dummede sig med arrangementet, og om det var rimeligt, at Region ... alligevel kom til at betale for turen, ved han ikke. Det var ikke noget, de efterfølgende talte om, så han fik ikke anledning til at forholde sig til det.

Han hverken modtog eller læste T6s mail af 12. december 2012 til ham selv, hvori denne skriver følgende: ”Hej T5. Så er den i orden 2 x 15000 på officiel faktura og ca. 100.000 på pulje skulle hilse. Jeg har fat i regnskab om hvordan det bogføres, så skulle være i vinkel. Da han fratrådte sin stilling i X A/S, fik han sin pc med sig. Da Y A/S blev stiftet, blev hans X A/S-mail konverteret over til hans Y A/S-mail.

Mailen fra den 12. december 2012 lå ikke i hans postkasse med slettet post, hvor der ellers lå 22.000 mails. Han har aldrig modtaget mailen. Han ved ikke, hvorfor T6 skrev til ham, som han gjorde. Han havde bedt T6 om at stå for faktureringen.

Det var ikke ham, der bad om, at udgifterne skulle konteres over konto 2840. Det var i sidste ende den norske økonomidirektør, der godkendte hans rejseafregning. Når der ikke står en godkender anført på rejseafregningen, skyldes det, at afdelingen i Norge ikke havde adgang til det danske system. Den norske økonomidirektør godkendte via mail. X A/S betalte for X A/Ss medarbejderes udgifter, og regionen betalte for regionens medarbejderes udgifter. Det ville ikke være rimeligt, hvis regionen skulle betale for X A/Ss tur.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Når JJJ havde undersøgt det, måtte de se, hvad ”dyrt” betød”, har han forklaret, at de måtte se på priserne, når JJJ var færdig med at researche på hotellerne. De havde en maksimal beløbsgrænse på deres rejser, herunder f.eks. på Gartner-turene til Cannes. Det var den samme standard, de sigtede efter på denne tur.

- 78 -

JJJ var direktionssekretær for både ham og T2 og et par andre. Hendes normale arbejdsopgaver var ikke at arrangere kundeture Det var mere ad hoc, når hun gjorde det. JJJ kan godt have hjulpet med andre ture til Dubai for andre direktører. Det var nok O JJJ, der bookede hans flybilletter til San Fransisco.

Han ønskede et tungt fagligt program for turen. Hvis det havde været en tur som Dubai 2014, så havde der ikke været grund til at efterlyse et tungere program. Det hele var fagligt, og derfor havde det heller ingen interesse, da LL spurgte, om han skulle hjælpe dem med turistarrangementer. De brugte megen tid sammen med Region ..., mens de var i Dubai, og drøftede IT fra morgen til aften. Der var ingen sociale arrangementer.

Det var naturligt, at sektormanager LL fra Samsung Electronic, således som det fremgår af programmet, som repræsentant for leverandøren kom med på turen. Det ville desuden være hensigtsmæssigt, hvis der i regionen skulle ske en forankring af de ting, de så i Dubai.

T5 har efter afslutningen af bevisførelsen supplerende forklaret, at aldrig havde været i Dubai inden turen i 2012. Han har heller aldrig fået arrangeret en sådan tur, som efterfølgende er blevet aflyst. Han kendte sikkert ikke Palmen i Dubai på daværende tidspunkt.

Det er ikke rigtigt som forklaret af JJJ, at de talte om restauranterne som Michelin- restauranter. Han gav hende ikke en liste over restauranter i Dubai. Han har ingen anelse om, hvad det skulle være for en liste. Det er heller ikke rigtig, at han skrev en liste til hende vedrørende valg af hotel i Dubai. JJJ udarbejdede en liste på 12 hoteller, som han godkendte. Det er heller ikke rigtigt, at han aldrig fløj på businessclass, da han var i X A/S.

Mødet omtalte i mailkorrespondancen med JJJ af 30. oktober 2012 om flyvning på businessclass var et møde med HP’s administrerende direktør i San Fransisco. Mailkorrespondancen var ikke atypisk for dem. Han fløj på businessclass 3-4 gange om året.

KK var i kontakt med Samsung i Dubai. Det fremgår af KK forklaring til politirapport. Det var en meget stor overraskelse for ham, at JJJ i landsretten forklarede, at det var besøgene på både Samsung Health Care og Samsung Electronic, der var aflyst, inden de tog til Dubai.

- 79 -

Han og JJJ havde ikke et dårligt forhold til hinanden, mens de arbejdede sammen. Hun var pligtopfyldende, men lavede for mange fejl. Hun blev sur, da hun blev afskediget, men han vidste ikke, at hun var blevet så sur, at hun ville forklare, som hun gjorde i retten.

Hans mailadresse i X A/S blev først migreret i 2012, fordi han ikke havde afleveret sin pc på et tidligere tidspunkt. Han havde en ”.dk”-mail, men var ansat i Norge og havde et kontor dér. Det er rigtigt, at Danmark blev migreret i 2010.

T2 har vedstået sin forklaring for byretten og forklaret supplerende, at han ikke selv var involveret i at arrangere besøget hos Samsung. Han tror, at JJJ og KK var inde over det.

På tidspunktet for JJJ og T3s mailkorrespondance af 15. og 16. november 2012, hvori T3 anfører følgende: ”Hej Rikke. Kan du ikke skaffe os noget materiale omkring Samsung's sundheds løsning i Dubai. Vi er nødt til at have/finde noget, da hele turen er bygget op omkring dette ....

Den 26. nov. er T7 og jeg booket om eftermiddagen...”, troede han fortsat, at Samsung Electronic var på programmet, og at det, der var aflyst, var besøget på Samsung Medical Center. Det var først, da han var i Dubai, at han fandt ud af, at det ikke blev til noget. Det er rigtigt, at besøget på Samsung Medical Center var det, som turen var bygget op om.

Han ved ikke, hvilken betydning besøget hos Samsung Electronic havde for Region ....

Adspurgt vedrørende T3s mail af 12. november 2012 til ham selv og T5, hvori T3 anfører følgende: ”Hej. Vi er nødt til at finde et eller andet vi skal se i Dubai som er officielt ... Kan forstå på O at Samsung har droppet os, men kan vi ikke lave en aftale med et eller andet .... Det er nogle helt fantastiske spisesteder som O har valgt, så det ville være en kastestrofe ….

Husk at vi ikke må have cowboy bukser på de steder hvor vi skal spise .. . Vi kan heller ikke få spiritus andre steder end på de store hoteller ....”, hvortil han i en mail af 13. november 2012 svarer følgende: ”Jeg har gang i Apple, MS, Cisco og HP , så mon ikke at det lykkes med noget interessant”, har han forklaret, at han alene udtalte sig om, hvad han selv havde sat i gang.

Han blandede sig ikke i arrangementet med Samsung, som han troede fortsat var på programmet. Han koncentrerede sig kun om at få aftaler i stand med Apple, HP, Microsoft og Cisco.

- 80 -

Adspurgt vedrørende JJJ mail af 13. november 2012 til ham selv, hvori JJJ anfører følgende: ”Jo, de havde sat et fint program op i deres lab hvor de kunne vise deres hospitalsløsning, men for 14 dage siden aflyst de det pludselig, og LL fra Samsung prøvede virkelig at få dem overtalt, han prøvede at to omgange, men det ville de ikke.

Jeg informerede T5 om det og han bad mig spørge LL om de kunne tilbyde noget andet, det kunne de, men det ville være noget turistbesøg uden noget fagligt, og det mente T5 så var ligegyldigt. Det er det eneste der har været arrangeret.

Jeg har i går skrevet til LL, om han kan sende mig beskrivelser og brochurer af deres lab i Dubai”, har han forklaret, at han også talte med T5, som mente at have en garanti for, at LL nok skulle ”fikse” problemet. Det var en faglig tur.

Han vidste godt, hvad regionen ville have gavn af at se og høre i Dubai. Han tog udgangs- punkt i de teknologipartnere, som allerede fremgik af programmet. Den store udfordring på det tidspunkt var consumerization. Alle de initiativer, som var i programmet, var relevante. Det var en oplagt mulighed for T1 at komme ind i området, og det var dybt pinligt for X A/S, at programmet ikke var på plads. Første gang, han nogensinde talte med T1, var i lufthavnen. Der har han sikkert fortalt T1 og T3, hvilke punkter der var røget ud af programmet. Det ville i hvert fald ligne ham meget dårligt ikke at fortælle, hvad status var.

Han er i tvivl om, i hvor høj grad de overvejede at droppe hele turen, men det er rigtigt, at han spurgte ind til, hvilke muligheder der var for at få annulleret turen. Han forstod, at de ikke kunne få refunderet 105.000 kr. Det var et meget højt beløb for ingenting.

Hans arbejdsmæssige situation forud for Dubai-turen var, at han den 1. januar 2012 var gået fra at være landedirektør til at være koncerndirektør. Samtidig var der bestræbelser på at sælge X A/S Det var en meget tidskrævende opgave. Den 17. oktober 2012 var første gang, det blev gjort officielt, at der var salgsplaner for X A/S. De havde arbejdet med det siden februar måned. Selskabet skulle koste 7 mia. kr. Det viste sig i januar 2013, at X A/S ikke kunne sælges i sin helhed, men de arbejdede fortsat på salget i november 2012. Han havde derfor ikke meget tid til planlægning af turen til Dubai.

Han er sikker på, at han med interesse læste den artikel, som er nævnt i T3s mail af 18. februar 2011, hvormed denne fremsendte et link til en artikel med overskriften: ”Samsung

- 81 -

Medical Center opens in Dubai Healthcare City”. Det var hans indtryk, at det var fagligt relevant at besøge Samsung Medical Center. Han havde ikke tidligere været i Dubai.

Han tror ikke, at han modtog T3s mail af 20. februar 2012 til T5, hvoraf følgende fremgår: ”Hej T5. Nu skal vi smede en tur til Dubai sammen ... Gerne i september/oktober/november eller starten af december. Det er vigtigt at vi er i Dubai en fredag og max 5/6 dage i alt og at vi kommer ud og se noget ...

Noget vi kan tage billeder af og at vi har en historie med hjem .... . 😊 Jeg tænker et hospital hvor vi kan se hvordan det fungere og et stort hotel hvor vi kan se hvordan de afregne f. eks. el, vand, trådløst net m. v. Jeg har gang i en omkring at komme på besøg på et "stort" sted. Håber at du kender nogen eller kender nogen som kender nogen .. .. 😊”.

T5 spurgte ham efterfølgende om, hvilke tidspunkter der passede ham.

Han modtog T3s mail af 20. februar 2012 til T5, hvoraf følgende fremgår: ”Hej. Forslag til datoer å€ : . Fra T7 10-16/10, 22-28/11 er ok, 6-11/12 er også okay, men tæt på på årsafslutning” eller fik den refereret af T5.

Han modtog ikke T3s mail af 22. marts 2012 til JJJ og disses mailkorrespondance af 29. maj 2012 vedrørende valg af hotel i Dubai. Han var ikke involveret i valg af hotel eller fly. Måske drøftede han og T5 spørgsmålet om valg af hotel, men det husker han ikke. Hotelprisen steg efterfølgende, fordi JJJ ikke bestilte før 9 uger efter, at det var aftalt.

Han modtog heller ikke mailkorrespondancen af 5. – 6. juli 2012 mellem T5 og JJJ, hvori T5 skrev til JJJ følgende: ”… der skal være et tungere program – få evt. KK til at hjælpe dig. Havde han set programmet, havde han også ment, at det var for tyndt. Det er rigtigt, at KK, som var marketingdirektør i X A/S, fik overladt opgaven med at planlægge turen. Han havde tidligere haft tilsvarende opgaver.

Han modtog aldrig KK første programudkast, der blev udsendt den 12. juli 2012. Første gang han så programmet, var da han fik det tilsendt af JJJden 24. september 2012. Han fandt, at programmet så godt ud. Hvis programmet var endt ud, som det så på dette tidspunkt, havde der været et tilstrækkeligt fagligt niveau.

Han blev ikke informeret om aflysningen på tidspunktet for LLs mail af 23. oktober 2012 til JJJ, hvori LL skriver blandt andet: ”Har lige fået en underlig mail fra Hospitalet som

- 82 -

desværre aflyser rundturen. Jeg har bedt om en forklaring, men vil gerne informere ASAP så I/Vi kan lave andre planer”.

JJJ blev afskediget i oktober og havde sidste arbejdsdag den 21. november 2012. Det var ham selv og T5, som opsagde hende. Hun lavede for mange fejl. Det var en konfliktfyldt opsigelse, da hun blev meget ked af opsigelsen.

Adspurgt vedrørende mailkorrespondancen mellem T3 og JJJ den 12. november 2012 vedrørende restaurantbesøg mv. og materiale vedrørende Samsung, har han forklaret, at han først lidt senere blev orienteret om, at der var problemer med rejsens indhold. Herefter bad han JJJ om at undersøge, hvor meget det ville koste at aflyse turen. Forud herfor anede han ikke, at de relevante programpunkter var aflyst. Han fik at vide, at det ville koste 105.000 kr. at aflyse turen. Det forekom helt vanvittigt, at der ikke var en afbestillingsmulighed.

Fra dette tidspunkt begyndte han at sætte alt ind på at få indlagt tilstrækkelig faglighed i programmet. Både han og T5 havde dårlig samvittighed over, at de ikke havde fået programmet til at lykkes. De gjorde alt, hvad de kunne. Der var imidlertid flere ting, der gik galt, herunder at man holder weekend fra fredag til lørdag Han overvejede slet ikke turistmæssige indslag.

Det endte som bekendt med, at de tog til Dubai alligevel. Han vil tro, at de hver dag brugte mindst otte timer på arbejdsrelaterede ting. Alle programpunkter havde et fagligt indhold. Besøget hos Cisco, hvor de oplevede telepresence, og som de havde booket hjemmefra, stod således ikke alene. De drøftede mange forskellige faglige ting, herunder de problemer med HP, som havde præget 2012.

De drøftede ikke indgåelse af nye kontrakter eller udbud, for det var ikke en salgstur.

For så vidt angår afregningen for turen, var det hans opfattelse, at regionen og X A/S skulle betale hver deres udgifter. Det var også sådan, de havde gjort tidligere i forbindelse med en fællestur til New York i 2010. Han blev ikke involveret i, hvordan udgifterne til rejsen blev afregnet. Det var ikke ham, der bad T6 om at overføre penge fra konto 2840. Han var hverken før eller efter orienteret herom.

Han hørte først herom i byretten. Han ville ønske, at der var foretaget en sædvanlig rejseafregning. Det havde været det korrekte at gøre. Han ved ikke, hvorfor regningen blev splittet op i en faktura og i et træk på konto 2840.

- 83 -

T6 har vedstået sin forklaring for byretten og forklaret supplerende, at T3 havde sagt til ham, at regionen skulle have en faktura for turen til Dubai. Han husker ikke, om de talte om et bestemt beløb. Som han husker det, fik han både information fra T3 og T5 om udgiftsniveauet. Ellers havde han ikke haft noget kendskab til udgifterne på turen.

Det var ham, der oprettede det ”tilbud” fra X A/Ss afregningssystem, hvoraf fremgår, at X A/S skulle fakturere regionen 29.760 kr. for T3 og T1s rejse til Dubai. Han gjorde det på baggrund af en instruks fra enten T5 eller T3, men han erindrer ikke i dag, hvem af dem der gav ham instruksen.

Han kan vedstå sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”En af de følgende dage fik at tiltalte at vide, at Region ... skulle faktureres 101.000 kr. Han har formentlig fået besked herom fra en af deltagerne, da han ikke selv kendte beløbet. Tiltalte husker ikke hvem af deltagerne, der gav ham besked, herunder om det var en fra regionen eller en fra X A/S.

Han vil dog gætte på, at det var en kollega. […] Tiltalte har ikke nogen eksakt viden om, hvorvidt det var T3, der bestemte, at beløbet skulle trækkes på konto 2840. Han talte med både T3 og T5 efter turen, men han husker ikke, hvem der sagde noget om størrelsen af det beløb, der skulle betales af regionen. Det var hans opfattelse, at det, der skulle ske, var, at regionen skulle betale 101.000 kr.

Det var forkert, at han brugte ordet: ”faktureres” i byretten. Han mener, at han blev bedt om, at ”konto 2840 skulle betale” 101.000 kr.

Forhold 17 og 18 T1 har forklaret, at han husker, at han var på Era Ora, men har ikke nogen nærmere erindring om restaurantbesøget. Han er overbevist om, at han ikke medbragte computer mv. De var sammen med ægtefællerne hele tiden. Han forventede, at Region ... betalte for hotelopholdet for T3.

Det fremgår af invitationen til mødet, at der skulle have været syv personer med. Han regnede med, at det var ham selv, T3 og T6 med ægtefæller samt en yderligere person fra X A/S.

Det er rigtigt, at mødet ikke stod i hans kalender. Han har nok bare set indkaldelsen. Mødet lå om aftenen, hvor der alligevel ikke var andre, der kunne booke et møde med ham.

- 84 -

Han opsagde vist sin stilling 1-2 dage efter, at han kom hjem fra Dubai. Det var i slutningen af november eller starten af december. Når der var et statusmøde som dette, der var holdt flere gange før, deltog han i det. Det var hans opgave at holde ”flyet flyvende”.

T3 har forklaret, at han ikke husker, om det var T6, T2 eller T5, der inviterede til statusmødet. Han kan godt huske, at mødet blev afholdt. Det var vist en tirsdag. De talte helt sikkert om noget fagligt. Hvis han noterede noget ned fra mødet, ville han have sms’et notaterne til sig selv. Han husker ikke, om han havde ”arbejde med hjem” efter mødet. Der blev ikke holdt separate møder uden ægtefæller.

Når X A/S inviterede ham, regnede han ikke med, at han eller regionen selv skulle betale. Han skulle samtykke, hvis der skulle trækkes fra konto 2840. Der var ingen ændringer i samarbejdet med X A/S, som kunne begrunde, at regionen skulle betale for X A/Ss deltagelse i middagen.

Med bemærkningen i sin e-mail af 10. december 2012 til CCC om, at ”X A/S betaler”, mente han, at beløbet skulle debiteres på regionens pulje 1, ikke at X A/S skulle betale hotellet. Det var fast praksis, at regionen betalte for hoteludgifter, hvis en medarbejder havde aftenmøde i København. Der går ingen tog sydover efter kl. 22.15.

T2 har forklaret, at han ikke husker noget om, at han skulle være inviteret med til middagen. Det havde ikke været naturligt for ham at deltage på daværende tidspunkt. Det havde været mere naturligt, hvis den daværende administrerende direktør havde været inviteret med.

Han var i Danmark den 11. og 12. december 2012. Han kunne sikkert godt have deltaget i mødet, men det ville ikke have tjent noget formål. Havde han deltaget, havde det været naturligt, at X A/S betalte. Han har intet kendskab til, at praksis for, at X A/S betalte regnin- gen, når de inviterede kunder, skulle være blevet ændret, siden han var administrerende direktør, men der var ikke noget, der tilsagde en praksisændring, Det ville være unaturligt, hvis han var blevet kontaktet om, hvorvidt regningen fra restauranten skulle debiteres konto 2840. Han ved ikke, hvorfor nogen i X A/S rent faktisk godkendte det.

- 85 -

T6 har forklaret, at dette var det årlige statusmøde. Det var normalt, at han deltog i et statusmøde, også selv om der ikke var chefer fra X A/S med. Der blev holdt mange statusmøder. I dette tilfælde havde det været hensigten, at T2 eller T5 skulle deltage. Han husker ikke, hvorfor ingen af disse deltog i mødet. Det havde mindst en af dem gjort de andre år. Han ved ikke, om han på dette tidspunkt havde hørt, at T1 havde sagt sin stilling op. Han husker ikke, om han fik en forudgående godkendelse til middagen, men han behøvede ikke at få en forudgående tilladelse, hvis hans chefer skulle med.

Han husker ikke, om der blev truffet beslutninger på mødet. Han aflagde ikke efterfølgende en rapport til T2 om, hvad der var sket, men da han mødte ham senere, fortalte han, hvordan mødet var forløbet, og hvad de havde talt om. Der var nok ikke noget, som T2 skulle foretage efter mødet.

Han havde en liste med emner, han skulle tale med T3 om, og det gjorde de på mødet. Det gav ingen problemer, at der var ægtefæller med. Han husker ikke, om der på et tidspunkt var nogen, der forlod bordet for at tale fagligt, men det ville være mærkeligt, hvis det var tilfældet. Når der oprindeligt var booket til syv personer, har det nok været sådan, at T5 eller T2 ikke skulle have en partner med.

Det med, at regionen og X A/S skiftedes til at betale regningerne, var ikke noget, der var en formel aftale om. Det var noget, han havde aftalt mundtligt med T3. Han tror ikke, at der var andre, der var involveret i aftalen, og han tror ikke, at der var andre, der kendte til aftalen. Det var bare noget, de huskede på.

Han mener, at det var X A/S, der havde betalt for det seneste møde, og at det derfor nu var Region ...s tur. Det var i overensstemmelse med aftalen med T3. Han mener, at det var T2, der havde sagt: ”Når X A/S inviterer, så betaler X A/S.” Han og T3 var nok blevet enige om at fravige denne beslutning.

Han husker ikke, om de traf denne beslutning i 2011, 2012 eller 2013. han husker heller ikke, om han orienterede T2 herom.

Det var ham, der udfyldte rejseafregningen af 19. december 2012 og skrev, at det var konto 2840, der skulle debiteres besøget. Det var en fejl, at T3s hotelregning blev konteret som en udgift for X A/S. Det var regionen, der selv burde have afholdt udgifterne hertil.

- 86 -

Han har i forbindelse med sine rejseafregninger givetvis talt med sin chef om, hvorvidt en regning skulle konteres på konto 2840. Hans chefer vidste godt, at han og T3 af og til spiste frokost eller middag sammen. Han talte med sine chefer om samarbejdet med T3. Cheferne var vidende om, hvordan det foregik.

Han skrev arrangementet i sin arbejdskalender, fordi det var arbejdsrelateret. Herudover var det også noget, som ledelsen i X A/S holdt øje med. Det var en forpligtigelse at arrangere kundemøder, og det førte X A/S statistik over. Dagen efter et sådant møde ville han foretage notater herom, så han kunne sikre, at han fulgte op på det, de aftalte på mødet.

Adspurgt vedrørende sin e-mail til sig selv af 25. oktober 2012 har han forklaret, at der kan have været afholdt statusmøde denne dag. Når man ser emnerne, har det nok været med T3, men han husker det ikke.

Forhold 19 og 20 T3 har vedstået sin forklaring for byretten med den bemærkning, at når det er anført i retsbogen, at det var mere reglen end undtagelsen, at ægtefællerne deltog i statusmøder, er dette forkert. Det var omvendt. Det var mere undtagelsen end reglen, at ægtefællerne deltog i statusmøderne. Udtrykket ”gamle kalkværk” i mailkorrespondancen den 11. september 2013 var nok et udtryk for hans generelle tone. Sådan kunne han også godt finde på at skrive til sin chef.

T6 har forklaret, at det er rigtigt, at der ikke var et krav om, at han inden restaurantbesøgene indhentede godkendelse. Ikke desto mindre indhentede han altid godkendelse inden kundeaktiviteter. Han kunne godt lide, at hans chefer vidste besked om hans aktiviteter med kunder.

Som det fremgår af hans e-mail af 9. august 2013 til sin hustru, at spurgte han, om hun havde lyst til at deltage i middagen. T3 havde valgt at tage sin kone med og spurgte ham derfor, om han også ville have sin kone med. Det ville han gerne. Det kunne ske flere gange om året, at de tog ægtefællerne med til statusmøderne, men andre år skete det måske slet ikke. Han gjorde sig ingen overvejelser om, at der kunne være noget forkert i at tage sin hustru med på restaurant. Det havde han også gjort i selskab med sine chefer.

- 87 -

Udtrykket ”gamle kalkværk” i T3s mail af 11. september 2013 til ham er en hentydning til, at han på dette tidspunkt havde glemt et eller andet. De var ikke formelle i deres omgangstone. De havde haft mange infights og kendte hinanden rigtig godt.

Han husker ikke sine restaurationsregninger fra den gang, eller om 3.000 kr. pr. kuvert var usædvanligt. Han har spist for tilsvarende beløb med andre offentlige kunder. I dag er han bekendt med, at AOC ligger i den dyre ende af københavnske restauranter.

Han ved ikke, hvem der drak juicen, men det var sikkert hustruerne, der fik juicemenu. Der blev drukket tre flasker vin. Det påvirkede ikke seriøsiteten af mødet.

Der var flere årlige statusmøder med T3. Stort set hver gang de mødtes, talte de fagligt sammen, men om det have karakter af egentlige møder er en definitionssag. Når de gik på restaurant sammen for at drøfte sager, var det også pga. kalenderproblemer. De havde begge meget travlt i hverdagene.

Det var vistnok T4, der på dette tidspunkt var hans nærmeste leder. Det var i hvert fald ham, der efterfølgende godkendte rejseafregningen. Det var sikkert også T4, han fik en forhåndsgodkendelse til middagen af. T4 var godt klar over, at det var pulje 1, der skulle finansiere besøget.

Han kan vedstå sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår: ”Adspurgt af advokat Arvid Andersen forklarede tiltalte, at der ikke var noget krav om, at tiltalte skulle indhente god- kendelse inden et restaurantbesøg med kunder. En efterfølgende godkendelse af rejseaf- regningen var nok. Han informerede ikke desto mindre sine chefer, inden han tog en middag med T3 af denne karakter.

Foreholdt, at den 11. oktober 2013 var en fredag, forklarede han, at han af og til også brugte weekenderne på kundearrangementer.

Forhold 21 og 22

- 88 -

T3 har forklaret, at turen blev arrangeret på hans opfordring. De havde oprindeligt planlagt, at de skulle være to dage på messen, men den ene dag blev aflyst. Messen var åben for professionelle besøgende allerede den 6. januar 2013. Det var en bedre dag for dem at være på messen, fordi den dag ikke var overrendt af ”menig mand”.

Han husker ikke nærmere om sin mail af 14. oktober 2013 til T6, hvori han skriver følgende: ”Har først nu set at vi kun har en dag på CES i Las Vegas ... du er en hård mand ....”.

De havde skrevet med mange mennesker, som de gerne ville mødes med i USA. Han har i dag ikke adgang til sin mail, så han kan ikke dokumentere det, men det fremgår af hans mailkorrespondance. Mødet på Miami Children’s Hospital varede længere end 1½ time. Det kan have været fra kl. 08.00 eller 8.30 – 12.00, hvorefter de kørte til Key West.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Det behøver jo ikke at være helt rigtigt, bare vi kan tale om det, som om vi har set det ... vi kan vel godt bruge et par fridage på stranden og på nogle barer i Miami eller Fort Lauderdale .... Evt med en afstikker til Key West eller hvad ved jeg, men vi skal have et program ....” forklarede tiltalte, at dette var sjov og fis.

Det er derfor, at prikkerne står der. De passede også deres arbejde derovre”, har han forklaret, at når de bookede til Florida, inden noget var arrangeret, var det, fordi de vidste, at de skulle besøge Miami Children’s Hospital. Han mener, at han kunne afbestille det hele, hvis aftalen med Miami Children’s Hospital ikke kom i stand.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: Foreholdt e- mail af 21. september 2013 fra T6 til tiltalte med emnet: CES ting, ekstraktens side 1075: ”Hej T3. Den er lidt svært - har brug for kreativitet omkring miami/orlando ting - se i vedhæftede - Tilsyneladende er det der Childrens hospital, det eneste der fører sig frem på www. Måske nemmere at ringe ?” forklarede tiltalte, at der ikke var problemer i at finde noget fagligt til turen.”, har han forklaret, at han, da han tog afsted, regnede med, at de skulle besøge to hospitaler i Florida.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvor han blev foreholdt T6s mail af 22. september 2013, hvori denne skriver: ”Vi kan forklare/forsvare at tage fra LV efter tre hårde

- 89 -

dage til Miami og holde 1- 2 møder med dem. Hvoraf det ene meget gerne SKAL afholdes. inkluderer Spa, welness evt Key West”, har han forklaret, at han ikke ved, hvad der mentes med at ”forklare/forsvare”. Hvis de ikke havde møder i Florida, skulle de selvsagt ikke til Florida. Han var ligeglad med, om de skulle til Orlando eller Key West, men de fik tiden og muligheden for at tage til Key West. De arbejdede, mens de var i Key West. Arbejdet kunne de lige så godt have lavet alle mulige andre steder.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvor han blev foreholdt sin mail af 23. september 2013 til H med emnet: USA tur, og hvortil han svarede: ”Ikke uenig men jeg skal helst melde til eller fra i løbet af denne uge. Jeg forventer at få noget at vide om tele medicinsk udstyr som kommer i stort antal tror jeg plus det at kunne ud fra Axcess punkter at kunne finde ting ...

Samt it udstyr som er medicinsk godkendt bedside terminaler” forklarede tiltalte, at turen kom til at handle om disse emner”, har han forklaret, at han nok ikke nævnte for H, at de skulle til Key West. Han fortalte ham sikkert om, hvad han havde set på turen, da han kom hjem.

Rejsen fik det indhold, som han orienterede H om i sin mail af 22. september 2013. Det var blandt andet telemedicin og health care, der var på CES-messen. Både CES og Miami Children’s Hospital var på programmet fra starten, da de bestilte flybilletterne. Det var en faglig tur.

Hovedformålet med turen var besøget ved CES i Las Vegas. På CES messen var der det nyeste inden for IT på hospitaler. Der var f.eks. pillemaskiner til demente. Der bliver også afholdt CES-messer andre steder, herunder i Berlin, men Las Vegas er det eneste sted, hvor der er en hal kun med hospitalsudstyr. Han husker, at han var mange timer på messen. Messen lukkede nok først kl. 20.00 – 21.00 om aftenen.

Han tog fotos, fordi de skulle i gang med noget overvågning i regionen. Det var hensigtsmæssigt, at T6 deltog i messen. Som sædvanligt kunne han ikke selv bestille leverancer, hvis han mødte producenter. Det forudsatte, at der var en leverandør med.

I begyndelsen ville han også gerne have været i Houston. I Houston er der et Full board stadion, hvor HP angiveligt har lavet et set-up med fuld dækning til 70.000 tilskuere. Det var interessant for danske hospitaler, som havde store problemer med at håndtere bare 200

- 90 -

brugere. Turen til Houston blev imidlertid droppet, da det viste sig, at der ikke var en kamp på stadion, mens de var i USA. Da de bookede billetterne, var det derfor ikke længere tanken, at de skulle til Houston. Han tror ikke, at T6 nåede at blive involveret i drøftelserne med HP.

Han må være taget fra Nykøbing Falster kl. 07.00. De ankom nok til hotellet i Las Vegas omkring midnat, så rejsen tog cirka et døgn. Business på Icelandair var bare almindelige sæder, der end ikke kunne lægges ned. Det var velbegrundet med en business billet for at kunne arbejde, når de kom frem.

Besøget på Miami Children’s Hospital var vigtigt. De løsninger, man så på hospitalet, kun kunne fremvises i USA. De skulle til at etablere en ny sundhedsplatform, og besøget på Miamis Children’s Hospital var en vigtig inspiration. Det var derimod ikke så vigtigt, at de kom til at se Miami Hospital. Han ved ikke, hvorfor besøget dér blev aflyst.

Der var minus 42 grader i Chicago, og det påvirkede hele flytrafikken i USA. Der var sne i Florida, hvad han aldrig har oplevet før. Det er muligt, at det kaos, der opstod i den forbindelse, var årsagen til, at besøget ikke kunne gennemføres. Han ved det dog ikke. Han havde ikke korrespondance med Miami Hospital. Det var T6, der arrangerede dette.

Omkostningsniveauet var rimeligt for en tur af den art. Flyveturen blev for dyr, men det var den eneste måde, hvorpå de kunne komme afsted. Omkostningerne til måltider varierede meget. Nogle aftner spiste de pizzaer. Andre aftner på steakhouse. De drak samlet tre flasker vin på turen, der varede 7 dage. Han regnede med, at det kun var hans egne omkostninger, regionen skulle dække.

Han ved ikke, om det var hensigten, at regionen skulle faktureres efterfølgende. Regningen for spa relaterer sig reelt til massage. Det var hans forventning, at massagen skulle betales af Region .... I Region ... kom der en massør hver onsdag, som man kunne bestille tid hos.

Deres tur til Key West var ikke i sig selv faglig, men på det tidspunkt kunne de ikke komme hjem til Danmark. De arbejdede, mens de var i Key West. De havde også statusmøder. Når man var på en konference i syv dage, måtte man godt indlægge pauser, herunder også pausedage. Typisk var man på konferencerne i 8-10 timer om dagen, og derefter havde man fri.

- 91 -

T6 har vedstået sin forklaring byretten og har vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Foreholdt e-mail af 17. september 2013 kl. 14.01 fra T3 til tiltalte med emnet: kunne planen være, ekstraktens side 1065: ”Hej. Kunne godt være en plan, men skriv ZenPrice i stedet for Citrix ….

Eller så der står noget omkring mobil ….” forklarede tiltalte, at T3 hadede produkter fra Citrix, så derfor bad T3 om, at der blev skrevet ZenPrice i stedet for Citrix.” supplerende forklaret, at det i hans optik var fornuftigt, at de undersøgte samtlige muligheder, også selv om T3 ikke brød sig om Citrix. Children’s Hospital i Miami anvendte en Citrix løsning.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: "Baggrunden for, at han skrev "...evt. Key West" var, at T3 på et tidspunkt havde nævnt Key West. Tiltalte rettede ind efter, hvad T3 foreslog”, har han forklaret, at der på dette tidspunkt ikke var aftalt noget fagligt i Key West.

Som det fremgår af hans forklaring for byretten: ”Det er muligt, at T3 også selv kunne have foretaget en bestilling af denne teknologi på messen. Tiltalte var rejseleder og alt-mulig-mand på turen. X A/S var arrangør af turen. Tiltalte tror ikke, at det oprindelig var planen, at der skulle deltage andre end tiltalte og T3 på turen”, havde han ikke havde talt med T3 om, hvorvidt der skulle flere med på turen.

Han kan godt huske, at der var en eller anden drøftelse om, at de skulle forbi Houston for at se en HP-løsning.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”På mødet på Miami Children´s Hospital blev der talt om, at T3 gerne ville have et møde på Miami Hospital. Det var på hospitalet, at T3 fremsatte ønsket om at komme til et møde på Miami Hospital.

De prøvede da at få planlagt et sådant møde, men det kunne ikke lade sig gøre”, har han forklaret, at han ikke havde lavet en aftale med Miami Hospital. Der var vist nok en person med fra Miami Hospital på mødet på Miami Children’s Hospital. Han ved ikke, hvad han tænkte den gang, men han har sikkert tænkt, at man kunne afbestille turen til Key West, hvis man fik et møde i kalenderen med Miami Hospital.

Det er ikke rigtigt, at det var en fornøjelsestur. Alt var fagligt, og der var intet på turen, der var fritid for ham. Han var hele tiden sammen med kunden og skulle holde den distance, man skal have til en kunde. Han ville aldrig tage på ferie med T3. Hvad angår regningen for spaopholdet, er det rigtigt, at han også fik massage. Det var ikke noget med, at de opholdt sig 8-10 timer i et spaområde. Det faglige indhold på turen var for ham at tale med T3 om nutid

- 92 -

og fremtid i samhandelsforholdet mellem X A/S og Region .... Derudover fik han også meget ud af at være med til møderne på hospitalet og på CES.

Han og T3 brugte et frisprog, når de skrev til hinanden. Det er derfor, at deres mails ser lidt mærkelige ud.

Det slog ham på intet tidspunkt, at T3 ikke havde mandat til at afholde de udgifter, turen indebar.

Han har rejst en del gange med kunder fra Region ..., herunder andre end T3. I 2013 var han i Las Vegas med fem personer fra Region ..., herunder LLL og A. De rejste vistnok også på businessclass.

Når T4 blev sat i kopi på hans mail af 30. september 2013 til LL, hvori han skriver følgende: ”Hej LL. I starten af januar skal jeg med T3 til CES i Las Vegas- alle omkostninger dækkes af pulje. Jeg vil gerne bede om dit OK til at bestille billetter mv. Pt. ser det ud som om det bliver fra 5/1 til 12/1”, var det fordi, han skulle godkende turen, hvis LL ikke kunne.

Det var sikkert på grund af prokurareglerne i X A/S, at det endte med at være T5, som skulle godkende rejseafregningen. T4s grænse gik nok til 50.000 kr. Der var ingen i X A/S, der havde indvendinger imod, at pengene blev trukket over konto 2840. Ellers ville det blive afvist et eller andet sted i systemet.

Adspurgt vedrørende sin mail af 30. september 2013 til T3, hvormed han fremsendte en foreløbig plan for turen, har han forklaret, at det var ham, der lavede oplægget til turen, men i sidste ende var det T3, der bestemte. På daværende tidspunkt gjorde han sig ingen overvejelser om omkostningsniveauet. Han reagerede på det, som T3 bad ham om. T3 ville flyve på business pga. sin størrelse. Det var også T3, der valgte hotellerne.

Han deltog i mødet med Citrix på børnehospitalet i Miami. Han havde en opfølgende kontakt med F, som ringede og spurgte, om de havde været tilfredse. Han ville også gerne høre, hvad T3 mente om foredraget. Han ved, at F senere skrev til T3.

- 93 -

Han havde aftalt med T3, at regionen også skulle betale for hans rejse. Det var sådan, det var foregået de forudgående år. De første år var der en udtrykkelig aftale, men han husker ikke, om de aftalte noget specifikt om betalingen denne gang. Første gang han skulle til USA med Region ..., vistnok i 2009, havde han drøftet betalingsspørgsmålet med T5 T5 tilkendegav ved en lejlighed, at han ikke kunne tage med på den slags ture for X A/Ss penge. X A/S arrangerede fællesture for flere kunder parallelt med turene med regionen, hvor man ikke rejste på businessclass. T5 sagde, at han bare kunne tage med på en gruppetur.

Han har ikke set nogen mail, hvor dette emne skulle være omtalt. Han havde rigtig mange samtaler med T5. Det med, at han ikke kom med for X A/Ss penge, forstod han således, at X A/S ikke ville betale hans omkostninger til Las Vegas. Han ved ikke, hvorfor X A/S ikke ville det. Hans konklusion var bare, at X A/S ikke ville betale.

Han har givetvis på en eller anden måde sagt til T3, at han ikke måtte rejse med på X A/Ss penge. Han tror ikke, at T3 sagde, at det var fint, men T3 ville gerne have ham med og gerne have, at han arrangerede turen. Han har ikke noget på skrift om, at det var regionen, der skulle betale hans rejseudgifter, men der var ingen tvivl om, at det var sådan, det var. Han fik godkendt rejseafregningerne af T4 og T5.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: Adspurgt af anklageren og foreholdt, at CES efter det oplyste først begyndte den 7. januar 2014, for- klarede tiltalte, at han mener, at der var nogle foredrag i Las Vegas i dagene før CES. Tiltalte husker ikke, om det var planen, at han og T3 kun skulle være en enkelt dag på selve CES, eller om de oprindelig skulle have været på messen i 2 dage”, har han forklaret, at der var mange relevante producenter og leverandører samlet, og der var derfor mange producenter, der holdt foredrag mv. før messens start.

Forhold 23 T3 har forklaret, at N også beskæftigede sig med hestevæddeløb. De spillede på heste sammen.

De 18.000 kr., der er nævnt i hans skypekorrespondance med N fra den 16. januar til den 15. februar 2014, var betaling for det udstyr, der nævnes i tiltalen. Der blev ofte flyttet mange penge mellem ham og N. Det var nogenlunde almindeligt for ham at spille for 16.000 –

- 94 -

18.000 kr. Han kunne ikke spille på terminalen, uden at der var penge på den. At det lige var 18.000 kr., der skulle overføres, var et rent tilfælde. Han kan ikke gennemskue, om 21.274 skr. på daværende tidspunkt var det samme som 18.000 dkk. N købte ikke en Aliencomputer gennem ham, men alene det tilbehør, som blev leveret i London. Han tog over for at hjælpe med at få udstyret konfigureret.

Adspurgt vedrørende Ns skypebesked af 5. februar 2014 kl. 16.57, hvor denne skrev følgende besked til ham: ”og i øvrigt tusind tak for computeren...”, har han forklaret, at han sikkert havde hjulpet Ns far med at få en printer til at virke. Han var ikke i London for at levere en computer til N.

Det er rigtigt, at han købte noget udstyr til N over puljen til regionens priser. Det var en fordel, da regionen kunne købe IT-udstyr billigt. Der må være betalt et tilsvarende beløb fra N til regionen, for der var ikke tale om at snyde regionen.

Den pc, der er omtalt i mail af 2. november 2013 til N, hvori han anførte følgende: ”Hej Nu har jeg lavet den som jeg ville have lavet den ... Bemærk prisen som jeg nok kan reducere ned til omkring 18.000 kr .... men det så også de vildeste man kan få som spil PC”, var sammensat efter råd fra Ns søn, MMM. Pc’en skulle stå på børneafdelingen i Nykøbing Falster sygehus. Det var ikke MMM, som skulle have den.

Han rådgav ikke MMM om noget. Det var MMM, som rådgav ham. Han havde ikke MMMs mailadresse, så de talte nok sammen i telefonen. Han anede selv slet ikke noget om Alienware. Han husker ikke modelbetegnelserne. De bestilte to spillekonsoller på samme tid. Der kom også en til Roskilde Sygehus. Han prøvede ikke at skjule noget over for X A/S. Louise Pedersen, der var en af T6s assistenter, stod for bestillingerne.

Hele december og januar gik med hans hustrus kemobehandling. Den 13. februar 2014 blev hun behandlet for en tumor i hjernen. Det var der, han havde sit fokus.

Forhold 24 T3 har forklaret, at det må fremgå af et chefgruppereferat, at der oprindeligt skulle være afholdt chefmødearrangement den 10. september 2014. Seminaret blev rykket, fordi der var flere, der ikke kunne deltage den dag, herunder H. Det var også derfor, at det ikke ville tjene

- 95 -

noget formål at invitere ham med til middagen på AOC den 10. september 2014. Billetterne kunne ikke refunderes, så han kunne lige så godt bruge dem selv, for der var ingen grund til, at de gik til spilde. Han havde prøvet at invitere andre chefkolleger med, men der var ingen, der kunne den dag. Han gik ikke til H for at spørge, hvad han så skulle gøre med billetterne.

Det var en joke, da han første gang inviterede N. N lever af spil og kan derfor slet ikke planlægge så lang tid ud i fremtiden. Man kan kun indgå aftaler med ham 2-3 dage forinden. Turen til Milano var også planlagt meget sent. Billetterne til AOC var bestilt til et chefseminar. Når han skrev til N på lige netop samme tidspunkt, som han bestilte billetterne, er det tilfældigt. Han skypede med N hele tiden. Det var først 2-3 dage før den 10. september 2014, at Naccepterede invitationen til besøget på restaurant AOC.

Adspurgt vedrørende sin afhøring hos politiet af 30. oktober 2015, hvor han skal have for- klaret blandt andet: ”Sigtede foreholdt, at politiet i IT-koster har fundet et forhold vedr. besøg på restauration AOC dateret d. 10-9-2014 for 4 personer. 4 billetter a' kr. 3999,95. Sigtede erindrer ikke at have deltaget i omhandlende arrangement, men mener at han var i Milano”, har han vedstået forklaringen. Der var en hesteauktion i Milano, som han i weekenden deltog i, og han kan have blandet dagene sammen.

Den ”mærkelige mand” han omtaler i e-mailen, er H. H var med til det chefgruppemøde, hvor de talte om, at de skulle på et chefseminar den 10. september 2014. Han husker ikke, hvilke andre chefer han talte med om, at de skulle købe AOC-billetterne, men det var nok HH og AAA. Det overrasker ham ikke, at H forklarede i byretten, at han ikke kunne huske at have hørt om arrangementet. Han er sikker på, at det oprindeligt var meningen, at chefgruppearrangementet skulle afsluttes på AOC. Det med at afslutte et chefseminar på restauranter á la AOC var ikke usædvanligt. De havde også været på MASH og Dragsholm slot.

Forhold 25, 26, 27 og 28 T3 har forklaret, at der ikke kan have været nogen faglig grund til at booke to nætter på et hotel. Han og CCC var til 50-års fødselsdag i Kalundborg om lørdagen, så der kunne de ikke bo på hotellet. De benyttede slet ikke hotelværelset. Han har hverken før eller siden boet på hotellet. Han ved ikke, om hotellet blev afbestilt. Det ville være logisk. Han er ret sikker på, at

- 96 -

hans samlever kørte dem hjem efter middagen. Hun havde nok fået 1-2 glas vin. Det er nok rigtigt, at der blev drukket 2 flasker vin og en flaske champagne. Han drak ikke champagne. Det bryder han sig ikke om. Han drak selv rødvin.

Det var hans forventning, at pulje 1 skulle betale for hans del af middagen. Han tror, at det var sådan, betalingen var sket de andre gange.

T6 har forklaret, at der ikke var tale om udskiftning af pc’ere, men om en opgradering af software.

Han holdt ikke øje med, hvor meget T3s samlever, CCC, drak. Han har været sammen med hende før, og hun drikker generelt ikke meget. Det gav ikke problemer i forbindelse med de faglige drøftelser, at han og T3 drak en del vin. Formålet med mødet var at tale indgående om en række af deres igangværende projekter. Det havde de ikke tid til i deres travle hverdage. Det kunne de så gøre om aftenen, selv om de på samme tid drak vin og spiste mad sammen. Han ved ikke, hvorfor de lige valgte MASH. Han og T3 havde måske på et tidligere møde talt om, at det kunne være en god idé at holde et møde på MASH.

Han var ikke bekendt med retningslinjerne for offentlige ansatte og gjorde sig ingen tanker herom. Det var ikke noget, X A/S gik op i, og det gjorde han derfor heller ikke. Han husker ikke, om T3 havde fortalt ham, at han tidligere havde været på MASH med højtstående chefer i Region .... Det er rigtigt, at han lagde ud for middagen, og at han fik refunderet sine udlæg, der blev trukket på pulje 1.

Forhold 29 og 30 T3 har forklaret, at det rettelig kun var styresystemet i de 15.000 pc’er, der skulle udskiftes. Herudover skulle der udskiftes 5.500 pc’ere. Den 1. juni 2014 udløb supportaftalen vedrørende Windows XP. Regionen ville få en straf fra Microsoft i form af øget betaling, hvis de ikke nåede at opgradere Windows på de ca. 15.000 pc’ere inden fristen. Regionen fik et tilbud fra Microsoft på 20,8 mio. kr. for tiden efter den 1. juni 2014, så det kunne være blevet dyrt. Så vidt han ved, var der ikke andre regioner, der nåede at foretage opgraderingen.

- 97 -

Han havde mange gange før været på Frederiksminde i regí af Region .... Han havde også været der med H tidsmæssigt relativ tæt på arrangementet omfattet af forhold 29 og 30. Det var også med mad og vinmenu. Han havde ingen betænkeligheder ved at deltage i arrangementet. Det var meget almindeligt at lave arrangementer i forbindelse med afslutningen af et projekt.

Ingen af deltagerne på Frederiksminde havde højeste timetal, så de fik ikke overarbejdsbetaling. De havde ydet en ekstraordinær indsats, herunder også med arbejde i weekenden. Det var ikke for at holde udgiften skjult for regionen, at pengene blev afholdt over konto 2840.

Han husker ikke, om han drøftede arrangementet løbende med T6, men det lyder logisk, hvis han har gjort det. Han fik ikke oplyst omkostningsniveauet og stillede slet ikke spørgsmål i den forbindelse. Han havde en vis fornemmelse af, hvad prisen var. Det blev aftalt med T6, at besøget på Frederiksminde skulle udgiftsføres over pulje 1.

Han ved ikke, om det var sædvanligt, at ægtefæller var med til et døgnarrangement med overnatning. Det er sket før, men ikke i halvdelen af tilfældene. H har ikke deltaget i et arrangement på Frederiksminde med ægtefæller, men har haft sin hustru med til Gartner i Barcelona. Han så ikke noget problem i, at T6 deltog i arrangementet.

T6 har forklaret, at det var svært at skifte 15.000 pc’ere ud på kort tid, men det gik godt. Region ... sparede millioner på software herved, og T3 ville have et arrangement for sin ledergruppe som anerkendelse af deres store indsats. Han synes, at det er en god chef, som giver sine medarbejdere et klap på skulderen efter sådan en omgang.

Han lavede også selv meget arbejde i forbindelse med pc-udskiftningen, så det, at han selv fik lov til at deltage, var nok et skulderklap til ham også. Han tror ikke, at årsagen til, at han skulle med, var, at det var puljen, der skulle dække udgifterne. I princippet kunne man have afholdt udgifterne over 2840 uden hans deltagelse, men i sidste ende var det jo nok kortet, der afgjorde sagen.

Arrangement var ikke et X A/S-arrangement, men et regionsarrangement. Alle deltagere bortset fra ham selv tilhørte Region ...s IT-driftsafdeling. For ham var arrangementet rent fagligt. Der var ingen af deltagerne, han omgikkes med privat.

Han blev bedt af T3 om at arrangere opholdet på Frederiksminde. Han vidste ikke dengang, at Frederikminde var et sted, Region ... tidligere havde brugt. Han spurgte ganske givet T3, om

- 98 -

de skulle have seks eller ni retter. Ændringerne i menuen og vinmenuen drøftede han helt sikkert også med T3. Det er muligt, at han også talte med C og A om arrangementet. Han går ud fra, at han fik forslaget om Frederiksminde fra T3.

Når T3 sagde, at han ville have noget, så fik han, hvad han bad om. Det var jo regionens penge, der skulle bruges. Han ved ikke, om han drøftede prisen for arrangementet med T3. Et ophold af denne art skulle finansieres over pulje 1. Han hentede derfor samtykke fra T4 til at udgiftsføre omkostningerne på konto 2840. Beløbet kunne lige så godt have været faktureret Region .... Han havde ikke fokus på eller indsigt i regionens retningslinjer for, hvad regionen kunne bruge pengene på. Han gik ud fra, at T3 havde styr på den del.

Han husker Frederiksminde som et godt sted. Det er rigtigt, at der ikke var tilkøbt konfe- rencefaciliteter, men de sad i et aflukket rum og spiste. Der blev talt om både generelle emner og om konkrete problemer. Halvdelen af samtalerne havde nok karakter af privat snak. Resten var fagligt. Der var ikke en egentlig dagsorden til mødet, men han repræsenterede X A/S. Hans opgave var at fokusere på, hvilke behov Region ... havde fremover, så han kunne bistå med at servicere dem.

Han ved ikke, hvad der menes med ”dårlige penge” i mailkorrespondancen med studen- termedhjælper, NNN hvor han den 28. november 2014 anmodede studentermedhjælperen om at lave ”opgørelser af ”mine” 2840 konti/puljer”, og studentermedhjælperen den 1. december 2014 svarede: ”Hej T6. De kommer her. Der bliver godt nok trukket meget på P1 for tiden. Der er over 2mio i dårlige penge”.

Forhold 31 T6 har forklaret, at han tror, at det skyldtes en simpel skrivefejl, når han bestilte billetter til Rom til den forkerte dag. Turen blev gennemført i regionens interesse. Det var derfor meningen, at regionen skulle betale også for hans tur. Derimod skulle både hans og Cs kone selv betale for deres tur. Begge dele gjaldt også for søndagen i Rom.

Han har både planlagt og deltaget i en masse kundeture. Det var altid sådan, at han lagde ud for kunderne, når han var afsted. Det gjaldt også, når der var ægtefæller med. Han fik aldrig et

- 99 -

X A/S-kreditkort. Hans ægtefælles rejseomkostninger blev også trukket på hans kreditkort. De skulle ikke være taget med i rejseafregningerne.

Når de ikke købte billetterne til konferencen, inden de tog afsted, byggede det på erfaringerne fra Edinburgh året før. Der kunne man købe billetter i døren, og man kunne købe billetter til separate dage. Han havde ikke undersøgt, om det var dyrere at købe billetter efter den 1. september 2014.

Han ved ikke, hvorfor han kom til at skrive den 4. oktober i stedet for den 5. oktober. Både han og T5 ville gerne have været med til konferencen, så det var en ærgerlig fejl. Telemedicin var endnu ikke kommet til Danmark. Det kunne medføre milliardbesparelser, hvis det danske sundhedsvæsen fik indført dette. Det var derfor en vigtig konference.

Han opfattede Cs bemærkning om ”fri leg” i mailkorrespondancen den 21.-22. september 2014 med C således, at C gerne ville have tid alene med sin hustru. Det er rigtigt, at Cs sightseeingbillet var dobbelt så dyr som hans egen. Det var sikkert fordi, at han selv havde købt en 24 timers billet, mens C købte en 48-timers billet. Når han gav C turistinformationer, var det fordi, han kendte Rom. C havde aldrig været der før.

Inden rejsen til Rom indhentede han tilladelse fra sin chef til at tage af sted. Han er overbevist om, at han på daværende tidspunkt sagde, at det var pulje 2, der skulle betale.

De fløj på økonomiklasse til Rom. Der var ingen grund til andet. Hans hustru havde også deltaget på tidligere kundeture. Han ved ikke, om der blev udstedt fakturaer vedrørende hendes tidligere ture. Hvis hun var med på konferenceture, var de sikkert arrangeret af X A/S, og i givet fald var det nok X A/S, der afholdt udgifterne.

Når Region ... betalte for måltiderne og sightseeingturen skyldes det, at det var en ren faglig tur. Han og C havde ikke andet at tale sammen om end arbejde. Rejsen var helt og holdent i Region ...s interesse. Der var i virkeligheden tale om en pakkerejse, selvom der kun var 2 personer med.

- 100 -

Det var en fejl, at Cs og hans egen ægtefælles udgifter blev debiteret konto 2840. Han forsøgte efterfølgende at få bogholderiet til at udstede fakturaer på udgifterne, der relaterede sig til ægtefællerne. Han fulgte ikke nok op på det og kan nu se, at det ikke skete. Han tænkte ikke på, at en faktura ville blive tilskrevet moms, og at turen derfor ville blive dyrere for ægtefællerne, hvis betalingen gik igennem X A/S.

Det var vistnok også ham, der arrangerede turen til Edinburgh. Han ved ikke, hvorfor turen til Edinburgh var dyrere end turen til Rom. Han husker ikke, hvordan betalingerne skete der, eller om der var problemer i den forbindelse. Tjenesteafregningen fra Edinburgh blev godkendt, da han kom hjem. Der var ingen, der havde indvendinger imod, at turen blev debiteret på 2840, heller ikke C.

Forhold 32 og 33 T3 har forklaret, at der kom en vinkonsulent og fortalte i 15-20 minutter om sine vine. Til middagen var der ikke vinsmagning, men en vinmenu. Der var et fagligt formål med mødet. Han og T6 havde som altid mange ting at drøfte. Der var ikke et formøde inden middagen. De havde altid en dagsorden, uanset om den var skrevet ned eller ej.

Adspurgt vedrørende T6s e-mail af 16. oktober 2014 har han forklaret, at det var en fejl, at han havde modtaget fakturaen i første omgang. Fakturaen skulle jo sendes til X A/S. Det var nok derfor, at der skulle en ny adresse på fakturaen. Han husker ikke, hvem der bestemte, at pengene skulle trækkes fra pulje 1. Regionen betalte ikke moms, når der blev leveret vin til regionen.

Adspurgt vedrørende den daværende administrerende direktør for regionen, Js, forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Det var ikke normalt, at man i regionen drak vin til 215 kr. pr. flaske. Til Regionsrådet blev der købt vin til omkring 100 kr. pr. flaske. Det var ikke normalt, at man fik leveret vin hjem til sin privatadresse på regionens regning, som man så tog med på arbejdet.

Der var ingen retningslinjer om, at man ikke måtte benytte den fremgangsmåde. Vidnet bekendt købte man ikke vin på den måde.” har han forklaret, at dette er et udtrykt for Js opfattelse, og det kan godt være sådan i den afdeling, J arbejder. Sådan var det ikke i Ringsted, hvor han selv var.

- 101 -

Han husker ikke sine forventninger til, hvordan omkostningerne skulle fordeles. Hvis X A/S deltog, skulle X A/S som et minimum betale for sine egne medarbejdere.

T6 har forklaret, at det var ham og hans ægtefælle, der kørte i taxa efter arrangementet. Han husker ikke, om de kørte forbi et hotel med T3 og dennes samlever.

Når han i byretten kaldte mødet for ’en form for statusmøde’ var det, fordi der var vin- smagning inkluderet i middagen. Han og T3 talte om en række forskellige emner, som en af dem skulle effektuere i løbet af de næste uger. Han kan godt have skrevet noter ned på sin telefon. Han husker ikke, hvordan vinsmagningen foregik, eller hvor lang tid den tog. Det var i hvert fald ikke et problem i forhold til at få talt om det faglige.

Grunden til, at vinen skulle leveres til T3s privatadresse, var, at der var meget stor risiko for, at en levering ville blive væk, hvis den blev sendt til regionen. Det havde de dårlige erfaringer med, idet deres levering af IT-produkter var gået galt den ene gang efter den anden. Det var derfor også den rigtige beslutning at sende vinen til T3s privatadresse.

T3s adresse skulle ikke stå på fakturaen, da hans adresse kun var leveringsadressen og ikke faktureringsadressen. Når han satte CCCs navn på leveringsadressen i stedet for T3s, var det fordi, CCC var sygemeldt og gik hjemme og derfor kunne tage imod vinleverancen. OOO var den person i X A/S, der havde kontakten til….

X A/S og Region ... plejede på dette tidspunkt at skiftes til at betale for middage. Det begyndte de på omkring 2013. Resten af udgifterne skulle den, der nød godt af udgiften, betale. F.eks. skulle han selv have betalt for sin taxaregning. Det var en fejl, at det ikke skete.

Han erindrer ikke, hvorfor han skrev en mail til T3 den 19. september 2014 med emnet ”Wine makers dinner with legendary Marchesi Mazzei og teksten”Måske ? – hvad synes du ? Med venlig hilsen T6”. T3 og han havde givetvis forinden talt om, at de snart skulle have et statusmøde med ægtefæller. De havde statusmøder ca. hver anden måned. Nogle gange over en kop kaffe andre gange under en middag, herunder af og til med deltagelse af ægtefællerne.

Det årlige statusmøde i december med ledelsen fra X A/S og Region ... var mere overordnet end de statusmøder, som han og T3 løbende afholdt. Der var væsentlig mere detaljerede

- 102 -

drøftelser på deres bilaterale møder. Der var også ting, de ikke kunne have drøftet på Frederiksminde, hvor de var sammen kort tid forinden dette statusmøde, fordi der var andre medarbejdere fra Region ... til stede, som ikke nødvendigvis skulle høre, hvad de talte om. På Frederiksminde talte han med medarbejderne i Region ..., men ikke meget med T3.

Forhold 34 og 35 T3 har forklaret – i overensstemmelse med sin forklaring for byretten – at det han forklarede i grundlovsforhøret med, at ”turen ikke var stueren” alene betød, at der ikke var et fagligt program for den. Det var i orden at tage på turen, selv om der ikke var et fagligt program. Det var vigtigt for ham at få en ny kontakt i X A/S særligt taget i betragtning af, at hans øvrige primære kontakter i X A/S var væk.

Når de valgte at tage til Dubai, var det muligvis fordi, han foreslog det. I starten var tanken, at de skulle til Østen og se Lenovo. Han husker ikke, hvorfor det endte med, at de tog til Dubai. Der var nok ikke nogen særlig grund. Der er gode restauranter i alle storbyer. Der er også Formel-1 løb i Singapore, så det var ikke et bærende argument for, at de tog til Dubai.

Han gik ud fra, at regionen skulle betale for ham, og at X A/S skulle betale for T4, T5 og T2. Han havde ikke talt med T7 om, hvem der skulle dække hans udgifter. Når de brugte penge i Dubai, var der ikke nogen diskussion om, hvem der skulle betale. Han forventede, at regionen skulle betale 1/5 af de samlede udgifter. Regionen endte med at komme til at betale 265.000 kr.

Adspurgt vedrørende sin mail af 5. februar 2014 til T5 og T2, hvori han skriver blandt andet: ”Jeg tager bolden, men på et eller andet tidspunkt så må vi jo få en fra X A/S som har adgang til min pulje til at bestille… T7 er klar, så længe vi kalder det en "drengetur” ... Jeg tænker oktober/nov. Fra DK torsdag aften til Dubai, brunch i Dubai fredag, videre fra Dubai søndag/mandag til f.eks.

HongKong/Macau (Østen Las Vegas) hjem fra Hongkong torsdag/fredag. Jeg er helt blank på Østen og T7 har venligt, men bestemt, forklaret mig at Østen er stor… Så gode råd modtages, så vil jeg godt lave det hele, men det kræver at en af jer stadigvæk er ansat i X A/S ... T2 …” har han forklaret, at der skulle være en, der kunne afregne fra puljen, når udgifterne skulle dækkes. T6 kunne også godt gøre det.

Han måtte også godt være kommet med. Han har på ingen måde bestilt en afskedstur til T5 og T2.

- 103 -

På mødet i januar 2015 med I og G tilbød han at betale en del af turen selv, så puljen kun skulle dække 50.000 kr. af hans udgifter. Det var, fordi han var rystet over, at der var blevet brugt så mange penge. Han tilbød, at puljen kunne betale udgifterne vedrørende hans rejse til et samlet beløb på op til 100.000 kr. – svarende til 80.000 kr. + moms. Han ved ikke, hvorfor det lige var 100.000 kr., han foreslog. Han ved ikke, hvorfor puljen endte med at betale 256.000 kr. Det må stå for Es regning.

Adspurgt vedrørende sin mail af 19. februar 2014 til T4 med emnefeltet: ”Vi tager dette hotel…” har han forklaret, at de havde boet det samme sted i 2012. Han troede, at prisen var den samme.

Det er rigtigt, at han registrerede turen som ferie. Det var for at undgå misundelse hos kol- legerne. Han gad ikke fortælle alle mulige om, at han skulle til Dubai. Han havde generelt problemer med at holde sin ferie, så derfor kunne han godt bruge feriedage, selv om det var en arbejdsrelateret rejse. Turen var faglig relevant.

Han vidste ikke, hvad middagene på restauranterne kostede. Der er sædvanligvis et højt omkostningsniveau i Dubai, men han blev meget overrasket over, at den samlede pris blev så høj, som det var tilfældet.

Han kendte intet til fordelingen af omkostninger i bilagene til rejseafregningen for turen, som blev godkendt af E den 30. december 2014. Da han kom ind til mødet i januar 2015, fik han ikke at vide, at der var lavet en omkostningsfordeling. Rejseafregningen for turen til Dubai vedrørende T5 har han ikke set.

Formålet med turen var at udbygge forholdet til T4, da han erfarede, at T2 og T5 ville stoppe. Da han oprindeligt aftalte turen med dem, var det for at fortsætte relationen til dem. Han har på ingen måde bestilt en afskedstur til T5 og T2. Det var nødvendigt at en fra X A/S var med og kunne betale. Han kunne ikke selv lægge ud og få udgifterne refunderet af X A/S, og han kunne heller ikke få eventuelle udgifter refunderet af regionen og så lade regionen trække beløbet på 2840.

- 104 -

T5 har forklaret, at spørgsmålet om egenbetaling opstod, fordi E sagde, at han havde haft et møde i X A/S. De fandt det mærkeligt, at der var to tidligere direktører, som skulle med på turen. E ringede og sagde, at hvis de skulle med på turen, så skulle de selv betale. Det ville han ikke være med til. Dette understreger i øvrigt meget godt, at turen til Dubai intet havde at gøre med Y A/S. Der var absolut ingen sammenhæng med opstarten af Y A/S og Dubai-turen. Hvis det havde været så vigtigt for ham at komme med på turen, havde han jo bare accepteret at betale selv. Så ville han ikke have sagt nej til E.

Han betragtede rejsen som en afskedsgave for 16 års tjeneste. Hans gamle kammerat, T2, var med. Han ved ikke, om det i X A/S var almindeligt med en afskedsgave af denne art. Han har ikke hørt om, at der er andre, der har fået sådan en tur. Turen var også en gave til T2.

Det var meget underligt, at der var offentlige ansatte, som skulle med på en gave-tur, der var uden fagligt indhold. I Dubai var der rig mulighed for et fagligt program, så det regnede han med, at der ville være for T3 og T7. Han erindrer ikke, om han undersøgte det nærmere. Den første og eneste gang, han fik tilsendt et program, var den 18. november 2014.

Adspurgt vedrørende T4s mail af 6. marts 2014 til T3 og T2, hvoraf fremgår følgende: ”Hej begge, Hermed first draft af programmet. Kom gerne med input f.eks ATV arrangementet (Peter). Det er vigtigt at programmet giver rigelig luft til pool og shopping ;-)”, har han forklaret, at han aldrig så udkastet til programmet. Han stoppede i X A/S den 28. april 2014 og holdt efterfølgende ferie. Han har ikke talt med nogen om et program. Da de var ankommet til Dubai, talte han og T2 om, at det var underligt, at T4 ikke havde lavet et program. Han ved ikke, hvorfor T7 skulle med på turen. Hans indtryk var, at T7 var inviteret af T3.

Han lagde slet ikke mærke til nogen af mailbeskederne i januar eller februar 2014. Han læste ikke noget om ”pulje”. Den uge, hvor han stoppede som koncernchef, var helt vanvittig. I den uge behandlede han 570 mails, som blandt andet vedrørte hans afsked, og han hæftede sig derfor ikke ved mailkorrespondancen mellem T4 og T3.

Sms-beskeden af 5. august 2014 til E sendte han, fordi han i efteråret skulle en tur til Cuba i privat regí. Derfor blev han nødt til at høre, om han også skulle have indpasset turen til Dubai.

- 105 -

Foreholdt sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”T3 var en besværlig kunde, og tiltalte ville gerne have det til at klikke mellem T4 og T3. Tiltalte ville hjælpe X A/S. Da tiltalte til E sagde, at han ikke selv ville betale for rejsen, tilføjede tiltalte, at rejsen bare kunne aflyses.

E svarede hertil, at han ville vende tilbage”, har han forklaret, at han sagde til E, at T3 var ”meget lidt fan” af T4. Hvis han på nogen måde kunne hjælpe med at forbedre forholdet mellem dem, så ville han gerne det. Den tjeneste kunne han da godt gøre X A/S og T3. Derimod var T7 og T4s forhold fremragende. Det var nok derfor, at T4 kom med på turen.

T4s forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Tiltalte syntes, det var en meget underlig tur, fordi der ikke var noget fagligt indhold, men tiltalte fik besked om at arrangere turen. Tiltalte har aldrig før arrangeret en tur uden fagligt indhold. Turen ville kunne have været aflyst. Tiltalte diskuterede ikke dette med T3, men han drøftede det med T5 og især med E i maj 2014” passer ikke. I maj 2014 sad han på sin cykel på vej ned til Gibraltar. Det er heller ikke rigtigt, at han havde ”overdraget” turen til T4. Han har tværtimod aldrig drøftet turen med T4, ikke en gang på deres tur i sommerhus i august 2014.

Den julehilsen, der fremgår af mailkorrespondancen den 22. december 2013 mellem ham og T3, var ikke speciel. Han har altid sendt julekort med en standardtekst, der er gjort en lille smule personlig. Det var ikke hensigten, at T3 skulle tage initiativ til noget i den forbindelse. Han har skrevet noget tilsvarende til andre store kunder. Han havde endnu ikke offentliggjort sin afsked fra X A/S. Han gik altid meget op i at have nære relationer til X A/Ss store kunder og besøge kunderne. Han kunne også deltage i middage eller frokoster mv. med kunderne.

Når han ikke reagerede på T3s opfordring til en inspirationstur, var det, fordi han trådte vande. Han blev nok lidt overrasket over, at han overhovedet fik svar fra T3. Han skrev bare, at han lovede at komme tilbage i det nye år, men det lå der ikke noget i. Også i forbindelse med mailkorrespondancen mellem ham og T3 den 10. januar 2014 trådte han vande.

Han var i opsagt stilling og ventede på, at hans afsked skulle blive offentliggjort. Det ville den blive senest den 31. januar 2014. Han har altid gjort sig megen umage med, at de kundeansvarlige i X A/S var bevidst om den kontakt, han havde med kunderne. Det var derfor, at han sendte mailkorrespondancen videre til T4. Han forventede ikke, at denne foretog sig noget i den

- 106 -

anledning. Det var ikke sådan, at han overdrog planlægningen af rejsen til T4, og det kunne T4 heller ikke have fået opfattelsen af. Det var således ikke rigtigt, da T4 i byretten forklarede, at han gerne ville have, at T4 ”overtog arrangementet af turen, som T3 havde taget initiativ til”.

Da det blev meldt ud, at han stoppede i X A/S, sagde T3 til ham, at han havde haft det på fornemmelsen. Han fratrådte som koncernchef for det samlede X A/S, men fortsatte som midlertidig administrerende direktør for det danske selskab. Han måtte ikke tage beslutninger af større betydning og lavede reelt ingenting. Han var på kontoret 4-6 gange for at rydde op. Han fratrådte formelt den 28. april. Den 29. april tog han på cykeltur til Gibraltar. I de 4-6 gange, han var på kontoret, talte han ikke med nogen om turen til Dubai.

Han reagerede ikke på T3s mail af 5. februar 2014 kl. 09.20 til ham selv og T2 og heller ikke på T3s mails af 5. februar 2014 kl. hhv. 21.40, 21.56 og 22.04 til ham selv, T2 og T7. Han talte heller ikke med T2 om dem.

Adspurgt vedrørende T3s mails af 6. februar 2014 har han forklaret, at det var almindeligt, når man var på en faglig tur, at lægge et socialt arrangement på en fridag, og det kunne også være overværelse af et Formel 1-løb.

I anledning af T3s mail af 6. februar 2014 kl. 20.44 og hans svar af 7. februar 2014 kl. 07.39 genbekræftede han bare, at det var en god idé at tage på tur, men han foretog sig ikke yderligere. Han kan slet ikke erindre at have modtaget T3s mail af 7. februar 2014 kl. 08.09. Han var på intet tidspunkt inddraget i at vælge hoteller, planlægge eller godkende ture mv., og han havde ikke specifikke krav til turen. Det var først, da han kom til Dubai, at han fik at vide, hvor de skulle bo.

Han reagerede ikke på T3s mails af 7. februar 2014 hhv. kl. 10.45 og 18.14. Han erindrer intet om dem. Det var ikke en tur, han forventede at deltage i. Han bad ikke T3 om at korrespondere med T4. Han foretog sig intet. Han gik ud fra, at det var T7, som havde videresendt mailkorrespondancen til T4. Det var i hvert fald ikke en kontakt, der var etableret af ham.

- 107 -

Adspurgt vedrørende mailkorrespondancen mellem T3, T2 og ham selv den 11. – 12. februar 2014 har han forklaret, at det var hans indtryk, at T3 var forvirret over, hvorfor T4 var kommet med på banen. På dette tidspunkt havde han ikke længere nogen kompetencer i X A/S. Han havde meldt ud, at han forlod selskabet. Det eneste, han gjorde, var at bakke T2 op, så han ikke stod med ansvaret alene. Når han i sin mail af 12. februar 2014 skrev ”Fantastisk……” gik det alene på T3s krydstogt.

Adspurgt vedrørende T4s mail af 31. marts 2014 har han forklaret, at det er rigtigt, at han ikke sagde fra i forhold til turen. Han tænkte ikke over det. T2’ afsked fra X A/S var ikke meldt ud, og han bakkede ham lidt op. Hverken T7 eller T3 vidste, at T2 havde sagt sin stilling op.

Han var ikke på nogen måde var involveret i beslutningen om, at udgifterne skulle betales af Region ... via pulje 1. Han talte ikke med E om fordeling af udgifterne, ud over at han i juli 2014 meddelte E, at han ikke selv ville betale. Efter rejsen havde han ingen drøftelser om betalingen med E eller andre i X A/S.

Adspurgt vedrørende Es forklaring i byretten, hvoraf der fremgår følgende blandt andet: ” De havde undersøgt det og var kommet frem til, at det højst sandsynligt var regionens penge, der var på puljen. Vidnet og PPP var enige om, at turen måtte køre og finansieres med regionens penge. De havde da sat ting i gang med henblik på at få denne ting afsluttet”, har han forklaret, at han ikke kendte til beslutningen om, at turen skulle finansieres af regionen.

T2 har forklaret, at ikke er korrekt, når det af retsbogen fremgår, at han muligvis har givet input til restauranter, der blev spist på under rejsen.

Det var ikke ham, der planlagde turen. Han blev den 10. juli 2014 spurgt, om han ville betale sin egen tur selv. Det ville han ikke, da han jo ikke havde indflydelse på den. Han undrede sig over, at turen overhovedet skulle gennemføres, men det var nok fordi, E var bange for at gøre T3 sur. Da han ringede til T5 og spurgte, om det var meningen, at de selv skulle betale for turen, tænkte han ikke over, at det kunne være en afskedsgave. Det var først, da han den 5. august 2014 fik at vide, at turen var ”on”, og at han stadig var inviteret, at han anså den for en gave.

- 108 -

Inden den 5. august 2014 regnede han ikke med, at han skulle deltage i turen. T3 sendte ham i februar en række e-mails, som han ikke svarede på. Han havde fået at vide, at han ikke måtte oplyse til nogen, at han havde sagt sit job op og forlod virksomheden. Det kunne han derfor først fortælle i maj 2014, hvor X A/S selv meldte det ud.

Han havde dog fortalt til T4, at han som følge af sin opsigelse ikke skulle med på turen, og han regnede derfor med, at der ikke blev bestilt billet til ham. Det valgte T4 imidlertid at gøre alligevel, idet han dog sikrede sig, at både flybilletter, hotel og Formel 1-billetterne kunne refunderes.

Han svarede ikke på T3s mail af 5. februar 2014 til ham og T5, hvori denne skrev blandt andet: ”Jeg tager bolden, men på et eller andet tidspunkt så må vi jo få en fra X A/S som har adgang til min pulje til at bestille”. Han forestillede sig ikke, at det havde noget med ham at gøre. Han mente, at T4 skulle håndtere sagen. Han forholdt sig ikke til mail-beskederne. Han vidste ikke, hvad det var for en pulje, T3 skrev om. Han kender fortsat ikke noget til puljen, bortset fra det han har fået at vide under retssagen.

Han måtte ikke dele oplysningen om, at han havde sagt op, med T3, som ikke var tæt nok på X A/S til at få indsigt i så sensitive oplysninger.

X A/Ss ledelse havde visse overvejelser om, hvorvidt turen skulle gennemføres. Han husker ikke helt, hvad overvejelserne gik ud på. Han har måske tænkt, at turen var en studietur eller inspirationstur med et fagligt program som så mange andre. Han rejste til Dubai før de andre for at være sammen med sin familie og modtog først programmet, da han var i Dubai.

Det var først på det tidspunkt, at han opdagede, at der ikke var noget fagligt program for turen, hvilket undrede ham. Han betragtede det som lidt dumt, for det er klart problematisk, hvis man tager på en tur uden, at der er et fagligt element. I februar havde han ikke forholdt sig til det, og han var jo ikke med i planlægningen eller bestillingen af hotel, fly, Formel 1-billetter eller noget som helst andet.

Det var T3 og T4, der udvekslede mails herom.

Han forholdt sig ikke til T3s e-mail af 6. februar 2014 adresseret til blandt andre ham selv, hvori T3 skrev følgende: ”Hej Så vi kunne jo "nøjes" med Dubai/Abu Dhabi og tag til Formel l ... Jeg er så fuld af gode ideer, bare synd at de er så dyre”. Han forestillede sig ikke, at turen havde noget med ham at gøre, da han i november 2014 jo ikke ville være en del af X A/S længere. Han forventede i øvrigt, at turen ville få fagligt program.

- 109 -

Adspurgt vedrørende T3s mail af 19. februar 2014 til T4, har han forklaret, at de endte med kun at have tre værelser. Han, T4 og T5 delte en suite.

På tidspunktet for mailkorrespondancen mellem T3 og T4 af 6. marts 2014, som han selv stod som modtager af, var han stadig sikker på, at turen ikke havde noget med ham at gøre. ATV står for ”all terrain vehicle”. Det er en firehjuls motorcykel. Han har selv kørt sådan en, når han har været på besøg hos sin søn og svigerdatter, der bor i Emiraterne.

Han blev ikke orienteret om T5s mail af 22. december 2013 til T3. Han var i 2013 ikke orienteret om, at der var overvejelser i gang om en tur i Dubai.

Adspurgt vedrørende sin opsigelse fremsendt den 10. oktober 2013 har han forklaret, at han på dette tidspunkt var sat ud på et sidespor. Han havde afleveret alle sine opgaver. Sidste gang, han arbejdede i Danmark, var i 2011. Mailkorrespondancen med T3 den 11. februar 2014 var en måde at skrive til T3 på, at det var T4 denne skulle kommunikere med fremover. Han havde selv intet motiv til at gennemføre turen. ”Marketingmidlerne” er her en reference til repræsentationsomkostninger. Det var en særskilt driftskonto, konto 6741, som blev brugt til køb af blandt andet Formel 1-billetterne.

Det er rigtigt, at han i efteråret blev bedt om at give et bud på de restauranter, som de skulle spise på. Den restaurant, som han anbefalede, og som de endte med at spise på, var Ramada Plaza. Det er et brasiliansk steakhouse. Prisen for middagen var 4.941,89 kr. Han har muligvis også anbefalet baren ’360’. Herudover spurgte han T4, som han anså for at være den, der planlagde turen, om hans kone, søn og svigerdatter kunne komme med til brunch. Det var hans eneste bidrag til planlægningen af turen.

Inden han tog afsted til Dubai, havde han hele tiden i baghovedet, at turen nok ville blive aflyst for hans vedkommende. Det var også derfor, at han havde bedt T4 sørge for, at der var mulighed for afbestilling af fly og Formel 1-billetter mv. Det fremgår også af sagens materiale, at der var mulighed for at afbestille disse ting. Det gik først op for ham umiddelbart efter den 5. august, at han skulle med på turen til Dubai.

- 110 -

Han solgte sine aktier i X A/S i foråret 2014. Det var først, da det blev meldt ud, at han stop- pede, at han havde mulighed for at sælge. Da han opsagde sin stilling, havde han ingen egentlige planer for fremtiden. Hen ad vejen fik han flere overvejelser om, hvad han skulle lave fremover.

Adspurgt vedrørende økonomidirektør (CFO) i X A/S Vs forklaring for byretten vedrørende misbrugsmulighederne på konto 2840 har han forklaret, at E aldrig tog dette emne op med ham. Han forsøgte ikke at overbevise E om, at X A/S skulle betale hans rejse. Han blev ikke inddraget i udgiftsniveauet, men da E bestemte, at turen skulle gennemføres, var det oplagt, at turen ville komme op på over 300.000 kr.

Han forestillede sig, at det var en inspirationstur for Region ..., som derfor skulle faktureres rejsen. Det er rigtigt som forklaret af E i byretten, at han ikke kunne aflyse turen til Dubai, da han jo var ansat af koncernledelsen og ikke var inde i den danske del af forretningen. Han var således slet ikke bemyndiget hertil.

I Dubai talte han kun meget kort med T3 om Y A/S, måske sammenlagt i et kvarter. Han og T5 fortalte, at de overvejede at etablere et IT-selskab. Det eneste, de var nået frem til at diskutere, var navnet, og at de kiggede på forskellige muligheder. De havde ikke planlagt at tale nærmere med T3 herom. De talte heller ikke med ham om at lave et konsortium til brug for et udbud.

Det var først, da udbuddet blev annonceret, at de tog fat i ZZ A/S. De havde slet ikke de tanker, da de var i Dubai. Der foregik under rejsen ingen promovering af deres fremtidsplaner. Det var først, da de købte Z A/S i december 2014, at de i det hele taget havde noget at promovere.

Han blev ikke involveret i rejseafregningen for turen, heller ikke hvordan udgifterne skulle fordeles mellem rejsedeltagerne. Han havde jo intet med X A/S at gøre længere. For ham var det oplagt, at det ikke var puljen, der skulle betale for udgifterne. Han var ikke med til at godkende en eneste udgift, og han havde ingen anelse om, at der efterfølgende blev debiteret 256.122 kr. på pulje 1.

Det er klart, at X A/S selv skulle betale for T5, T4 og ham selv. De var jo inviteret af X A/S. Han havde selvsagt heller ikke en forventning om, at Region ... skulle betale for hans hustru, søn og svigerdatters brunch. Han tænkte nok, at det var i orden, at X A/S betalte for dem. I slutningen af november/starten af december vidste X A/S udmærket, at der ikke var noget fagligt program for turen.

Det eneste rigtige havde derfor været at tage en drøftelse med T3 og T7 om, hvorvidt de personligt skulle betale for deres egen tur.

- 111 -

Forevist den af ham selv udarbejdede oversigt over omkostningerne ved turen har han for- klaret, at han for fire år siden bad om at få en kontooversigt over konto 2840, men den har han aldrig fået. Rejseafregningerne er grundlaget for bogføringen. Der er nogle bogføringsfejl, som han har drøftet med anklagemyndigheden, herunder at der tilsyneladende fradrages moms af ydelser, som ikke er momsbelagte.

Adspurgt vedrørende Es forklaring for byretten, hvor denne forklarede blandt andet.: ”Da vidnet i slutningen af november/begyndelsen af december 2014 fik oplyst, hvad Dubai-turen havde kostet, og da T4 oplyste, at udgifterne var afholdt efter instruktion af T3, mente vidnet, at puljen skulle betale”, har han forklaret, at det efter hans opfattelse er åbenbart, at puljen ikke skulle betale. Hvis turen havde haft et fagligt indhold, burde den samlede opkrævning være sket ved udstedelse af en faktura og være udspecificeret.

Det giver ikke mening at tale om en medrejsende medarbejder fra X A/S som rejseleder, når X A/S arrangerede en studierejse for sine kunder, herunder f.eks. Region .... Det var sælgere, der tog med deres kunder på rejse.

Hans e-mail af 4. februar 2014 til T3 og T5, hvor han skrev: ”Jeg er frisk.. Hvem har lead?” skal ses i lyset af, at han havde sagt op, men ikke måtte sige noget til T3 herom endnu. ”Hvem har lead?” betyder nok: ”Hvem håndterer den herfra?”.

T6 har forklaret vedrørende Es forklaring for byretten, hvor der er anført blandt andet: ”Vidnet talte med T4 og T6 om, at T5 og T2 ikke selv ville betale”, at han ikke er sikker på, at han deltog i mødet. Det var i sommeren 2014.

E tiltrådte den 1. maj 2014, og han orienterede ham på dette tidspunkt om konto 2840 og pulje 1. Han orienterede blandt andet E om, at der blev hensat penge, herunder hidrørende fra forudfaktureringer på puljen, og at der kunne købes udstyr i X A/S for disse midler. Han husker ikke, om han også fortalte E, hvem der kunne råde over midlerne på puljen, og hvad den i øvrigt blev brugt til. Han fandt, at det var vigtigt, at E kendte til pulje 1. Han fortalte også E om kunderelationen til Region .... Det var ikke er formelt møde, han havde med E.

- 112 -

Han mødte ham bare tilfældigt på gangen og tog snakken der. Reelt var der også tale om, at han gerne ville præsentere sig selv over for sin nye direktør.

Generelt var det således, at T3 i løbet af de år, de arbejdede sammen, købte alt muligt over puljen. Det var ikke noget, han blandede sig i. Det var jo regionens penge.

Det er rigtigt som forklaret i byretten, at han på et tidspunkt efter turen til Dubai deltog i et møde i X A/S, hvor G, T3 og I var til stede. Han husker ikke, om E også var med. Han deltog selv, fordi han var kundeansvarlig for Region .... Han husker ikke, hvad I og G sagde til T3 på mødet. Der havde tidligere været tale om at lukke konto 2840. Han blev bedt om at sætte lukningen i værk, men det var ikke noget, han selv kunne gøre, da han ikke sad i bogholderiet. Det nemmeste havde været at udbetale regionens tilgodehavende og lukke puljen.

Det er også rigtigt som forklaret i byretten, at han nok fik opgørelsen over konto 2840 i 2015. Han modtog gennem årene løbende oplysning om kontering af regionens udgifter til køb af hardware og software. Han bad om opgørelser minimum hvert kvartal. Bogholderiet gav ham en lang liste over posteringer, som han satte ind i et skema med dato, kontonummer, tekst og beløb, så det blev overskueligt.

Han fik vist posteringerne elektronisk i form af et uddrag af konto 2840. Det var alene posteringer vedrørende Region ..., han modtog fra bogholderiet. Han følte selv, at han skulle kunne redegøre for hver eneste krone, der var blevet brugt. Han tilføjede vist nogle data til opgørelserne, så oversigten blev mere forståelig.

Hans mailboks blev, så vidt han ved, sikret af politiet den 9. juni 2015. Først i marts 2019 fik han udleveret en kopi af det, der var beslaglagt. Han ville gerne gennemgå den til brug for sagen. Der må imidlertid være nogle mails, som er gået tabt. I hvert fald var der ikke i mailboksen mails fra tiden før marts 2008.

Det undrer ham også, at han ikke kan finde de oversigter over Region ...s træk på puljen, som han gennem tiden modtog fra bogholderiet, og de opgørelser over pulje 1, han sendte til T3, er også forsvundet. Han havde gemt dem på X A/Ss server. Han har ledt meget i materialet, men han har ikke fundet noget. Han har dog vistnok set nogle få lister, herunder et af de regneark han selv udarbejdede.

Han husker ikke, hvilken periode materialet vedrørte.

- 113 -

Han husker ikke, om han efter turen til Dubai drøftede sagen med ledelsen i X A/S. Det for- hold, at T5 og T2 inden turen havde meddelt, at de ikke selv ville betale for turen, hørte han vist først om, da sagen kom for retten. Han mindes ikke at have talt med E om, at T3 ville blive sur, hvis turen til Dubai blev aflyst. Han mener slet ikke at have drøftet turen med E.

Forhold 36 og 37 T3 har forklaret, at selvom H er af en anden opfattelse, så er han overbevist om, at han spurgte H, om denne ville deltage i middagen på Kong Hans. H havde deltaget i et tilsvarende møde de to forudgående år. Året forinden havde det været på restaurant Standard med deltagelse af T2. Han husker ikke, hvorfor han skrev det med ”alibi”. Han havde ikke selv brug for et alibi.

Han og T4 var ikke ”kammesjukker”, og på det tidspunkt havde de heller ikke været i Dubai sammen. Han spurgte ikke ind til prisen. Han har aldrig hørt om, at der skulle være en grænse for, hvad de kunne spise for. Det var vel ikke nødvendigt at holde mødet på Kong Hans, men de kunne ikke holde det i regionen, for der var lukket om aftenen.

T6 har forklaret, at det ikke var nødvendigt, at mødet blev holdt på Kong Hans, men det var et statusmøde med T3 og hans nærmeste leder. De talte om, hvad de skulle i gang med i det nye år. Det kunne principielt være afholdt alle steder, hvor der var plads til syv mennesker. Når han foreslog de restauranter, som, han gjorde, var det fordi, det var den type, de havde haft statusmøder på de tidligere år.

Han ved ikke, hvad T3 mente med alibi i sin e-mail af 2. november 2014 til ham. Han syntes ikke selv, det var en god idé at tage T4 med, men forslaget herom kan have haft noget at gøre med de ting, der skete i X A/S på det tidspunkt. T3 havde et udmærket forhold til alle direktørerne i X A/S, men var en vis symmetri i, at der ikke deltog en direktør fra X A/S, når der ikke deltog en direktør for Region ....

Det er rigtigt, at der havde været direktører med på de tidligere års statusmøder. Det var blandt andet et af formålene med statusmøderne. Det var i lighed med tidligere år et sta- tusmøde med repræsentanter for regionens driftsledelse og ham som repræsentant for X A/S. Der var også et socialt element middagen. Når man er sammen, er man jo også social. Han talte sikkert om dagligdags ting med T3s og Cs hustruer.

- 114 -

Når han i e-mail af 11. november 2014 til T3 skrev, at ”det blev sgu lidt dyrt”, kan det have været fordi, han ville give T3 mulighed for at spørge ind til det. Han husker det ikke nærmere. Han udskiftede vist en ret på menukortet efter aftale med T3, hvilket bevirkede, at prisen steg.

Det var ikke unormalt, at X A/S afholdt sociale arrangementer for offentlige kunder. F.eks. inviterede X A/S offentlige og private kunder på en julefrokost den 3. december 2009 på Brede Spisehus i Kgs. Lyngby.

2.2 Vidneforklaringer

2.2.1 Supplerende vidneforklaringer V har vedstået sin forklaring for byretten og supplerende forklaret, at hun var økonomichef i Top Nordic fra 2007-2008 og fortsatte, da Top Nordic blev til X A/S. Hun blev økonomidirektør (CFO) i X A/S i 2014. Hun refererer direkte til E. I 2012 refererede hun til den daværende CFO.

Det er rigtigt, at X A/S har udleveret oplysninger vedrørende konto 2840 i et excel-ark til SØIK.

Konto 2840 var en almindelig bogføringskonto. X A/S lavede hver måned en afstemning af kontoen fordelt på kunderne. De oplysninger, der er udleveret til SØIK, relaterer sig kun til Region ..., medmindre der er sket en fejl ved indberetningen. T6 fik tilsendt oversigterne, og hun havde en forventning om, at han videreformidlede oplysningerne til regionen.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ” Foreholdt rapporten, pkt. 4.1.2., ekstraktens side 123: ”De primære transaktionsaktionstyper, der går ind på kontoen, er følgende: Forudfaktureringer, Salgsfakturaer, LOOP-koncept, Or- drehensættelser” forklarede vidnet, at bonusordningen med regionen hører under begrebet ordrehensættelser.

X A/S har en konto i kontoplanen, hvor almindelige forudfaktureringer går ind på - det er den normale konto for forudfaktureringer. Der er også forudfaktureringer vedrørende offentlige kunder på denne konto”, har hun forklaret, at forudfaktureringer ikke kunne anvendes til rejseafregninger fra den konto, de umiddelbart blev konteret på -for at de

- 115 -

kunne anvendes til rejseafregninger, skulle de overføres til konto 2840. Det var helt normalt at foretage forudfaktureringer. Det foregik ved, at man forudfakturerede en fiktiv vare.

Man kan af rejseafregningen for turen til Dubai i 2014 se, at den er udarbejdet af T4 og videresendt fra Es sekretær til hende. Hun godkendte rejseafregningen på vegne af E. E var blevet bedt om at godkende afregningen, men han var i udlandet, og han bad hende ved en mail af 29. december 2014 om at gøre det i stedet for. E kunne formentlig ikke se, at det var konto 2840, beløbet skulle konteres på.

Hun vidste godt, at beløbet blev bogført på konto 2840, og at det således var regionen, der blev belastet af udgiften. Hun vidste også, at beløbet derved blev modregnet i regionens tilgodehavender hos X A/S. Hun forholdte sig ikke til det.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Forevist T4s rejseafregning fra december 2014, ekstraktens side 1722-1723, forklarede vidnet, at hun godkendte denne rejseafregning”, har hun forklaret, at hun ikke kunne ændre udgiftstypen, når den var sat op i systemet. Hun kunne have ladet være med at godkende, men mente dengang ikke, at det var forkert. Udgifterne var jo forbrugt. Hun mente, at det var rigtigt at hæve pengene på konto 2840, da det var regionen, der skulle betale. Det var E, som på en mail bad hende om at godkende beløbet. Han bad hende ikke om at kontere på konto 2840.

Hun, E og G talte om, at rejseafregningen skulle godkendes inden den 31. december 2014. Turen var godkendt lang tid forinden, så de mente, at de havde forpligtet selskabet og dermed disponeret beløbet på et langt tidligere tidspunkt.

Når en rejseafregning først var oprettet i systemet, kunne den konto, som afregningen skulle bogføres på, ikke ændres, uden at det kunne ses på afregningen. Modtageren kunne ændres, men der var visse faste oplysninger, som ikke kunne. Hvis den skulle bogføres på en anden konto, ville man kunne ændre teksten, men det ville fremgå af historikken. Der er ikke sket ændringer, fra T4 sendte rejseafregningen, til den blev godkendt den 4. december 2014.

X A/S har nok 18.000 – 20.000 rejseafregninger om året. Når man som underordnet ansat forfatter en rejseafregning, siger man god for det beløb, der skal trækkes. Man står også inde for, at det f.eks. er kunden, der skal betale, hvis det er det, der fremgår af afregningen. Som en

- 116 -

del af den normale kontrol, skal en leder godkende rejseafregningen. Hun ved ikke, hvor mange rettelser der normalt sker i rejseafregninger.

Hun ved ikke, hvorfor G godkendte rejseafregningen af 10. december 2014 oprettet af T6. Det var nok, fordi den sædvanlige leder ikke var til stede. Det var en ledelsesopgave at kontrollere, at der var et fagligt formål med de rejseafregninger, som blev godkendt, men i første omgang var det den medarbejder, der var tættest på kunden, som skulle vurdere dette.

I X A/Ss bogholderi reagerede man ikke på brugen af konto 2840. Indtil 2015 kunne man bruge midlerne til faglige arrangementer, herunder rejser.

Adspurgt, om der også er andre kunder end Region ..., der har brugt hensættelser på konto 2840 til betaling for rejser, har hun forklaret, at de efterfølgende har fundet en anden kunde, der også har gjort dette i relation til flere udlandsrejser. Det er også en af T6s kunder. Det var marketingsmidler fra X A/Ss leverandører til kunden, der blev benyttet i den forbindelse.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Vidnet er blevet oplyst om, at regionens saldo skulle afvikles ved fremtidig samhandel med varekøb og køb af konsulentbistand. Man kunne ikke nedbringe bonushensættelserne ved køb af rejser og middage.

Foreholdt, at regionen fortsat havde indestående vedrørende loop og forudfaktureringer, forklarede vidnet, at disse beløb ikke kunne anvendes til rejseafregninger. X A/S sikrede i sit rejseafregningssystem, at man ikke kunne vælge udgiftstype 2870.

Midlerne blev overført til konto 2870 pr. 1. januar 2015”, har hun forklaret, at når man trak et beløb på konto 2840, så blev det ikke registreret, om beløbet oprindeligt hidrørte fra bo- nushensættelser, loop eller forudfaktureringer.

I forbindelse med sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Det var kun de 2 x ca. 15.000 kr., der skulle faktureres regionen”, udtalte hun sig ud fra, hvad hun kunne se af tilbuddet. Hun ved ikke, om den resterende betaling for turen skulle viderefaktureres.

I X A/S foretog man kunderejser, hvor kunder og leverandører var sammen på rejser. Det var og er en del af X A/Ss koncept. Når kunden skulle refundere et udlæg hidrørende fra f.eks. en rejse, sendte man kunden en faktura. Hun ved ikke, hvilken dokumentation man medsendte

- 117 -

fakturaen. Hvis en sælger bad om, at der blev faktureret noget, skulle der sendes en faktura. Det var Custom & Care funktionen, der sendte fakturaen. I dag har de klare regler for, hvad kunden skal betale på en sådan tur. Der indgås nu rutinemæssigt en forudgående aftale med kunden.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Hej Per. For lige at have lidt på skrift, så får du denne mail, med et forslag til hvordan vi kan ”komme om ved momsen”, på de ordrer i laver på kunde 123123.

Når I har lavet ordren, helt som normalt med varer, stk og priser, sætter I den i ”ej autofak”, derefter giver I mig besked…”, har hun forklaret, at ”ej autofak” betyder, at fakturaen ikke afsendes med det samme. Afkrydsning i ”ej autofak” betyder, at der ikke skal plukkes en vare fra lageret, og at der ikke er tale om en ordre, men blot et tilbud.

Det var det samme, de gjorde, hvis der skulle laves en samlet månedsafregning for en kunde. Indtil 2015 var det således muligt at trække på konto 2840, uden at der blev udstedt en faktura til kunden.

Det var kun et tilbud, som T6 i henhold til X A/Ss journalsystem oprettede den 19. december 2012 vedrørende ”Business Executive Briefing, Dubai, 2 deltagere, T3 og T7. Det blev derfor ikke registreret i systemet. Som systemet var sat op, skulle man ved en rejseafregning oprette et tilbud og lave det om til en ordre, hvorefter der normalt blev fremsendt en faktura til kunden.

Hun genkender bilaget omhandlende en transaktionsoversigt vedrørende konto 2840. Det er en specifikation af de transaktioner, der var på konto 2840. Dette er et udtræk af bogføringen overført til et excelark. Man kan ikke se saldoen. Det er ikke en kontoudskrift. I forbindelse med ransagningen talte hun over video med politiet, som var hos X A/S i X-by. Politiet ville have udskrift af konto 2840. Den 9. juli 2014 sendte de en komplet, uredigeret kontooversigt til SØIK. Det var hele den uredigerede rå masse, de fremsendte. Man kan ikke se ud fra udskriften, hvad der relaterede sig til Region ....

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Forespurgt om rejseafregningerne stadig ville kunne betales af konto 2840, hvis man så bort fra or- drehensættelser vedrørende bonusaftalen, forklarede vidnet, at saldoen da ville være 4.7 mio. kr. mindre, så det ville kræve, at der blev overført flere penge til kontoen”, har hun forklaret,

- 118 -

at de også godt kunne have hævet beløbet i den pulje, der relaterede sig til forudfakturering. Det ville dog have krævet en fakturering af regionen. Når de taler om tre puljer, så havde de foretaget denne specifikation på opfordring fra T6, så han kunne disponere. Konto 2840 var bare en almindelig balancekonto. Der blev hver måned udarbejdet excelark, som viste størrelsen af puljen. Det var nødvendigt for at få et overblik over regionens tilgodehavender.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Forespurgt hvilke procedurer, der gjaldt i forhold til at disponere over pengene på konto 2840, forkla- rede vidnet, at der har været en løbende afstemning af kontoen. Hvis det har været rejseaf- regninger, har de fulgt deres sædvanlige rejseafregningssystem.

Hvis det var varesalg eller salg af konsulenttimer, var det den ansvarlige for salg, der skulle sig god for det. Dette har været T6. Der var ingen særlige regnskabsmæssige procedurer omkring træk på kontoen”, har hun forklaret, at det ikke var problematisk at føre en rejseafregning ind over konto 2840. Formalia var på plads.

Det var den, der var tættest på kunden, som skulle sikre, at der var et reelt fagligt formål med turen. Beslutningen blev truffet så tæt på kunden som muligt. Det var den godkendende leders ansvar at sikre, at formalia var på plads.

Hun har ikke hørt om, at der tidligere havde været problemer med, at der blev foretaget rejser uden et fagligt formål, og det havde ikke forud for sommeren 2014 været problematiseret på ledelsesniveau.

Der var mange ting, de gerne ville ændre i organisationen, men det vidste de ikke før 2015. Tingene så ud til at være i orden. Hun har ikke talt med T5 om, hvordan bonusaftalen var etableret.

JJJ har forklaret adspurgt vedrørende programmet for turen til Dubai, som hun sendte til T3 den 24. september 2012, at hun havde talt med LL i forbindelse med udformningen af programmet. Det var både arrangementet med Samsung Medical Center og Samsung Electronic, der ikke var endeligt aftalt. Hun talte med LL, der stod for begge arrangementer. Det var kun ham, hun havde kontakt med herom.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ” ”Hej T5, Samsung har lige aflyst hospitalsbesøget jv. nederst i denne mail. LL vil gerne se om han kan gøre noget andet for os skal jeg bede om det, eller skal vi lade det være som det er nu? Med venlig hilsen / Best regards JJJ” forklarede vidnet, at der så ikke var nogen aftale med

- 119 -

Samsung fra dette tidspunkt i oktober måned”, har hun forklaret, at aflysningen gjaldt begge arrangementer. Det mener hun bestemt, at hun talte med LL om. Hun formoder, hun sagde det videre, men hun husker det ikke. Hun var sekretær for T5 og gik til ham, når der var noget, hun var i tvivl om.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf følgende fremgår blandt andet: ”Har vi nogen som helst arrangementer i Dubai ... jeg tænker Samsung, HP, Cisco eller nogen som helst? Hvis ikke så bliver vi nødt til at have en backup plan, så vi kan få nogle billeder, kommentarer el. lign. ... Venlig hilsen T3” og ”Hej T3, Nej, ingen arrangementer.

Jeg laver en liste. hvor jeg skriver restauranterne, og for disse sætter Jeg dresscode på. Jeg tager fat i Samsung og spørger de har en beskrivelse af det I skulle have set, samt brochurer m.m. Er det ok, eller skal der mere til? Med venlig hilsen / Best regards JJJ” forklarede vidnet, at hun kan forestille sig, at hun har fået op lysningen om, at der ingen arrangementer var, af T3.

Vidnet skulle ikke gøre noget for T5 i anledning heraf”, har hun forklaret, at det må være T5 og ikke T3, der havde givet hende oplysningen om, at der ikke var arrangementer på programmet. Hun husker det klart i dag. Hun fik det at vide mundtligt. Hun husker ikke den præcise ordlyd, men T5 sagde bare helt generelt, at der ikke var nogen arrangementer.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Foreholdt e- mailkorrespondance af 19. november 2012 kl. 19.20 til 19. november 2012 kl. 20.21 mellem T3, vidnet, T2 og T5 med emnet: I giver mig nervesammenbrud …., ekstraktens side 915-914: ”Hej. Noget nyt med nogle arrangementer i Dubai?

Venlig hilsen T3 og ”Hej T3, Jeg har ikke hørt noget fra Samsung, men skrevet dem en mail her til aften. Jeg ringer i morgen tidlig og følger op, og ringer derefter til dig”, har hun forklaret, at hun i dag ikke husker, om hun gjorde noget. Hun vil tro, at hun ringede til LL. Når hun skrev, at hun ringede til ham, så har hun også gjort det.

Hun tilstræbte altid at overholde afsnittet om rejsebestilling i X A/Ss personalehåndbog, hvoraf følgende fremgår: ”Politikken er, at der altid rejses billigst muligt uagtet destination, preference for flyselskab og job titel. Jo tidligere rejsen bestilles, jo billigere pris kan vi opnå”. Det var en klar politik for X A/S at passe på pengene. Det undrede hende derfor, at hotellerne på denne tur måtte være så dyre. Generelt fløj man ikke på businessclass i X A/S. Hun husker ikke, om der var særlige rejsedestinationer, hvor man fløj businessclass. Hun ved

- 120 -

ikke, hvordan man fløj i den norske direktion. Hun husker ikke, om T5 fløj til San Fransisco på businessclass.

Det er rigtigt, at man i X A/S forsøgte at få kunden til at betale for sælgernes rejser. Det skete f.eks. også ved Gartner-konferencerne. Der var, som hun husker det, instrukser fra ledelsen herom. Hun husker ikke, om hun har set det på skrift. Det var oppe på de ugentlige møder næsten hver gang, at der skulle spares penge på rejser mv. Det var en værdi, der tit blev bragt op af direktionen.

Det var hendes ansvar at arrangere kunderejser, navnlig når T5 var med. Hun husker ikke, om hun har været med til at arrangere andre rejser med Region ..., men det tror hun, at hun har. Hun husker ikke konkrete ture. Når hun arrangerede ture, var det valg og bookning mv. af fly og hoteller. Hun var ikke inde over det faglige.

Hun husker ikke, hvilken liste over forslag til hoteller, hun udtalte sig om i byretten. Hun kan godt huske, at hun sendte denne liste til T3. Hun skrev listen ud og lavede noter. Hun lavede listen om sammen med T5.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ” Valg af spisesteder under rejsen skete på samme måde, som valget af hotel skete. Vidnet fik idéer til spisesteder fra T5. Der var tale om specielle spisesteder. Der var blandt andet noget brunch om fredagen, som var rimelig dyrt - omkring 1.000-1.500 kr. pr. mand. Der var også en fiskerestaurant, der lå i den dyre ende.

Der var tale om restauranter med 4 eller 5 stjerner eller Michelin-restauranter. Vidnet kunne se prisniveauet på spise- stederne, da hun bestilte plads. Spisestederne blev valgt i et samarbejde mel- lem T3 og T5”, har hun forklaret, at hun ikke ved, om det endte med, at der blev spist på Michelin-restauranter, men når T3 skulle ud at spise, skulle det være godt.

I X A/S behandlede man generelt kunderne pænt, men der var særlig opmærksomhed på T3 og Region .... Når T3 ringede, tog man fat i det med det samme. Hun kunne også tillade sig at afbryde et møde og sige, at der var et opkald fra T3.

Hun gennemgik forslag til restauranter i Dubai med T5. Det var T5, som var mest involveret i at vælge spisesteder. Prisrammen var, at det skulle være ”det bedste af det bedste”. Hun gik til T5, fordi prisen skulle være højere end normalt. T5 havde hende bekendt været i Dubai

- 121 -

tidligere, men det kan være, at hun husker forkert. Hun husker ikke nærmere om den rejse i X A/S regí, hun tidligere havde arrangeret til Dubai.

Det er rigtigt, at hun ikke havde noget med Cisco at gøre i forbindelse med turen til Dubai. Hun havde lavet et program, men det var ikke professionelt nok. T5 tog herefter fat i KK. Hun husker ikke, hvor meget samarbejde hun havde med KK i den forbindelse.

Hendes opfattelse var, at det var X A/S, der skulle betale for regionens tur til Dubai. X A/S skulle også betale for T5 og T2. Hun var dog ikke inde i spørgsmål om økonomien.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Vidnet mener ikke, at der var faglige arrangementer på plads, da afrejsen til Dubai fandt sted”, har hun forklaret, at T5 kort tid før afrejsen havde sagt til hende, at der ikke var arrangementer. Som hun husker det, var det i november måned, hun fik det at vide, men det blev sagt mange gange af både T3 og T5, at der ikke var arrangementer i Dubai. Hun var ikke klar over, at T2 tog over for at få det faglige program på plads. Hun husker ikke noget om, hvorvidt T5 var bortrejst den 12. november.

Et halvt år før, hun blev sagt op, blev hendes arbejdsplads flyttet over til T5 og T2’ forkontor. Inden da servicerede hun flere andre af X A/Ss direktører.

U har vedstået sin forklaring for byretten og supplerende forklaret, at han har arbejdet med Microsoft i 20 år. Han var ansat i X A/S som udkørende IT-konsulent og deltog i mange forskellige projekter. Han lavede også Exchange migreringer, hvilket vil sige, at han var med til at flytte mailsystemer fra en server til en anden eller fra en server til ”Cloud’en”. Han ved ikke, hvor mange gange han har stået for en Exchange migrering, men formentlig omkring 50 gange. I dag er han It-chef i et privat automationsfirma.

Da han var i X A/S, var han ikke direkte involveret i Projekt One. Han sad ikke med intern it, men han var bruger af det. Han har således ikke arbejdet med X A/Ss interne mailsystem eller den migrering, der skete i X A/S i 2010-2012. Det var en intern sektion, der stod for det. Som han husker det, var Projekt One et ”lorteprojekt”. Det var en stor migrering, og den gik ikke særlig godt. Tingene virkede ikke. Han kan ikke huske specifikt, at der var e-mails, der ikke

- 122 -

kom frem, men der var mange problemer. F.eks. var der en medarbejder, der mistede hele sin mailboks. Det er, hvad der kan ske, når der foretages migreringer.

Når man ser en X500-adresse er det tegn på, at der er sket en fejl. Det er et tegn på, at en migrering ikke er sket, som den skulle. Den optræder, når to domæner ikke taler sammen. Alle, der arbejder med Exchange, kender til dette. Der kan opstå det problem, at afsenderen af en mail ikke får besked om, at en mail ikke er kommet frem. Man modtager altså ikke en ”non delivery report”.

Det kan variere fra klient til klient om man oplever en fejl. Det kan således godt være, at en afsender af en mail ville kunne sende mailen fra en af sine stationer, f.eks. sin Ipad, men ikke fra en anden af sine stationer, f.eks. den stationære computer. Problemet er, at man ikke ved, om mailen er kommet frem eller ej.

I forbindelse med en migrering er det mere sandsynligt end ellers, at man ikke modtager en ”non delivery report”, selv om ens mail ikke er nået frem. Der er – populært sagt – to domæner, der ikke taler sammen. Hvis man indlæser en e-mail i et miljø, hvor den ikke har adgang til Exchange serveren, vil der ikke komme en X500-adresse. Det er kun, hvis man sender en mail.

Fejlen har i princippet ikke noget med modtagelsen af mailen at gøre, men alene med afsendelsen af mailen. Han har ikke kendskab til, hvilken back up man brugte i X A/S.

T5 bad ham undersøge, om der var en logisk forklaring på, at T5 ikke havde modtaget alle sine mails. Han har ikke haft efterfølgende kontakt med T5.

W har forklaret, at han har arbejdet med Exchange-servere i X A/S siden sin ansættelse i 2006 og også forud herfor. Han har en meget gammel certificering fra før 2006, men han har løbende holdt sig opdateret. Han har arbejdet med design og ”trouble shooting” af større Exchange-systemer siden år 2000. Han var i 2006 – 2014 den eneste i X A/Ss interne system, der havde en Exchange kompetence. Derefter kom han til X A/Ss Exchange management afdeling.

Han deltog som problemknuser i Exchange-migreringen i X A/S Danmark, som startede og sluttede i 2010. Han skulle orienteres hver gang, der var et issue med migreringen. Hvis der var et generelt problem, er det usandsynligt at han ikke ville være blevet kontaktet. Han hørte ikke om nævneværdige problemer, og der kan i hvert fald ikke i 2012 have været problemer, som var relateret til migreringen. Hertil kommer, at hvis man sendte en mail fra en X A/S-

- 123 -

adresse ”.dk” til en anden X A/S-adresse ”.dk”, ville det ikke påvirkes af migreringen, da der i så fald var tale om udveksling af mails inden for samme server.

X A/Ss ".dk-domæne” blev migreret i 2010. Han ved ikke, hvornår Norge blev migreret. Det kan godt være, at det var i efteråret 2012. Hvis T5 havde en ”.dk” mail-adresse, ville den være blevet migreret sammen med X A/Ss øvrige ”.dk e-mails”.

Adspurgt vedrørende e-mail afsendt af T6 den 12. december 2012, hvoraf fremgår: ”Hej T5. Så er den i orden. 2 x 15000 på officiel faktura og ca. 100.000 på pulje. skulle hilse Jeg har fat i regnskab om hvordan det bogføres, så skulle være i vinkel”, har han forklaret, at en X500 adresse som denne ikke er et udtryk for, at der har været problemer i forbindelsen med afsendelsen.

En mail som denne vil normalt medføre en ”non delivery report”, hvis den ikke kommer frem. Angivelsen af en X500-adresse i denne situation er en hel normal funktion i outlook, som blot betyder, at man har korresponderet sammen før. Det er ikke en fejlmeddelelse.

J har vedstået sin forklaring for byretten og har supplerende forklaret, at det er rigtigt, at han ikke deltog i IT-udbuddet. Han var generelt involveret i udbud mv., men kun i det omfang han som administrerende direktør burde og skulle.

Las Vegas er verdens største konferenceby. Det kunne sagtens være fagligt relevant for regionens medarbejdere at rejse på konference til Las Vegas, men han ved ikke, om det var relevant, at T3 deltog i konferencerne.

Han har svært ved at forholde sig til hotelpriserne i Las Vegas. Der er stor forskel på, hvad hoteller koster, og det kan godt være dyrere at bo på hotel i en by, hvor der er en stor kon- ference. Han aner ikke, om priserne på hoteller i Las Vegas stiger i forbindelse med konfe- rencer. Det afgørende for, om regionens medarbejdere måtte booke sig ind på så dyre hoteller, var, om det var muligt at opdrive et billigere alternativ. Det er rigtigt, at medlemmerne af Regionsrådet kunne flyve på businessclass. besluttede imidlertid allerede i 2007-2008 at rejse på økonomiklasse.

- 124 -

Regionens revisor havde gennem årene sagt god for alle Region ...s dispositioner. I 2015 fik han en anonym henvendelse vedrørende T3. Der blev lavet en grundig undersøgelse af revisorerne, men de konstaterede efter nogle måneders undersøgelser, at der ikke var noget at komme efter.

Det var rejsen til Dubai 2014, han sigtede til i sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Vidnet hørte først om en rejse til Dubai, efter at den var foretaget”. Det var først, da H fortalte ham om rejsen, at han hørte, at udgifterne var betalt over regionens pulje i X A/S.

Han aldrig selv har haft sin hustru med til arrangementer i regionen. Adspurgt vedrørende e- mail af 7. november 2017 fra chefjurist QQQ, Region ..., til advokat Naja Wærness Larsen, vedrørende ”arrangementer i regionen, herunder arrangementer, hvor der i visse tilfælde deltog ægtefæller”, har han forklaret, at det ikke var normalt, at ansatte i regionen havde ægtefæller med til arrangementer.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvor er anført blandt andet: ”Det var ikke normalt, at man havde hustruer/samlevere med til arrangementer i regionen”, forklarede han, at begrebet ”arrangementer” efter hans opfattelse også dækkede leverandørmøder.

Adspurgt vedrørende regionens besvarelse af 27. oktober 2019 af advokat Naja Wærness Larsens aktindsigtsanmodning ”vedrørende alle former for afholdte arrangementer for Re- gionsrådet og Forretningsudvalget for perioden 1. januar 2010 til 31. december 2013 med vedhæftede programmer”, har han forklaret, at Folkemødet er noget ganske særligt for re- gionsrådsmedlemmer.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Vidnet ville nok ikke hæve øjenbrynene over en regning på 2.500 kr. pr. person for et chefseminar med ophold af et døgns varighed med overnatning og fortæring samt konferencefaciliteter og AV- udstyr”, har han forklaret, at det ville medføre afskedigelse, hvis man spiste en middag for 2.000 kr. pr. kuvert på regionens regning. Det var klar over grænsen. 2.500 kr. for et seminar med overnatning var en anden sag.

- 125 -

Adspurgt vedrørende Retningslinjer for tjenesterejser og befordringsgodtgørelse sammenholdt med rejseprogrammet til Dubai 2012 fra juli 2012 har han forklaret, at han ikke mener, at der ville være noget galt i at have en dag fri, mens man var på tjenesterejse, og regionen kunne også på denne dag betale rimelige udgifter til fortæring.

Det var også i orden, hvis der blev drukket en øl på hotellet efter dagens arbejde, men mange øl ville ikke være ”rimelige udgifter”. Der var og er en grænse for, hvor meget man kan spise eller drikke for på regionens regning. En regning for en middag på 16.000 kr. for to medarbejdere med ægtefæller går ud over denne grænse hvad angår både formål og beløbsstørrelse.

Han erindrer ikke at have talt med økonomidirektør OO om Dubai-rejsen i 2012. Han talte med T1 om rejsen.

Det var ikke kun størrelsen af beløbet, der havde betydning for, om en udgift var tilladelig. Det var også karakteren af udgiften. Hvis man er langt over den udgiftsgrænse, som gælder i regionen, kan det dog også i sig selv have betydning for, om der sker en tjenesteforsømmelse. 3-400 kr. var en sædvanlig og rimelig udgift for en middag, når man var på forretningsrejse.

Var man ude at spise med andre samarbejdspartnere, kunne en regning på 700-800 kr. nok accepteres. Det var dog ikke noget, de havde meldt ud, da de nødigt ville skabe en praksis for så stort et forbrug. Et spaophold på regionens regning ville være forvaltningsretligt kritisabelt. Han ville have sanktioneret det tjenstligt med en advarsel.

Hvis en tjenesterejse ikke var gået som planlagt, og der var faldet emner væk, ville han forvente, at han blev orienteret efterfølgende. Det var ikke noget, de havde regler for, men det ville være det naturlige.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Vidnet har ikke nogen holdning til, om det var tilladeligt at købe en kasse vin på regionens regning og få leveret til sin hjemmeadresse for herefter at tage den med til sin arbejdsplads i regionen, hvor den skulle bruges”, har han forklaret, at der ikke var spiritusforbud i regionen, men der var forbud mod at drikke alkohol i arbejdstiden.

Det var kun på sygehusene, at der var et totalt spiritusforbud, som også gjaldt julefrokoster mv. Det er ikke rigtigt, at man ikke kunne sende en kasse vin til regionen. Det kunne man selvfølgelig godt. Når Regionsrådet havde møder om aftenen, kunne der godt være vin på bordet.

- 126 -

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Disse direk- tører styrede meget hvert deres område. Vidnet havde ikke noget dagligt samarbejde med T3. Hvis der var noget med it, talte vidnet med it-direktøren”, har han forklaret, at han anså hver enkelt division i regionen som en selvstændig ”virksomhed”. Det forventedes, at den enkelte division var selvkørende.

Der kunne være overordnede strategier og budgetmæssige forhold, som han blev involveret i, men generelt var de selvstændige enheder. Intet i divisionernes daglige drift skulle godkendes af ham. T3s rejseafregninger mv. skulle godkendes af IT- direktøren. Han gik ud fra, at den enkelte direktør for en division forvaltede området på en ordentlig måde.

Var der tale om en menig medarbejder, herunder også T3, skulle han gå til chefen for sin egen division, hvis han havde tvivlsspørgsmål. Vidnet ledede regionen efter begrebet ”rimelige udgifter”. Der var et vist skøn inden for divisionerne, men det lå helt fast, at man ikke måtte rejse på businessclass.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Det var divisionsdirektørerne, der besluttede, om en rejse var relevant. It-direktørens tjenesterejser skulle ikke godkendes af vidnet. Vidnet talte jævnligt med sine direktionsdirektører. Las Vegas var en normal konferenceby. Las Vegas er ikke problematisk – tværtimod”, har han forklaret, at han ikke var bekendt med et set-up med, at IT-leverandører arrangerede konferencer for regionen. Det var hans opfattelse, at regionen selv skulle betale for egne rejseomkostninger, men ikke for leverandørers rejseomkostninger.

Begrebet ”kundearrangementer” i Region ...s regler og politik i forhold til omgang med leverandører til regionen anser han for et samlet begreb. En middag er efter hans opfattelse et ”kundearrangement”.

H har forklaret adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Hvis vidnet holdt et statusmøde, da han var i XX P/S, ville han ikke kalde det et kundearrangement”, at et kundearrangement efter hans opfattelse har akkvisitivt sigte. Familiemedlemmer skal ikke deltage i statusmøder med leverandører. Hvis der er tale om en middag på en finere arrangement, er det efter hans opfattelse ikke længere et fagligt møde, men et kundearrangement.

- 127 -

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Foreholdt T3s forklaring vedrørende forhold 32 og 33 om køb af 12 flasker vin, forklarede vidnet, at man ikke kan købe vin på en restaurant til ”gå-hjem-møder”. De har nogle gange anvendt vin til arrangementer, men har da købt vinen i supermarkedet til 50-100 kr. pr. flaske”, har han forklaret, at man sagtens kunne arrangere sig, så man fik en leverandør til at levere vin til regionens adresse. Det var ikke i strid med regler i regionen.

Det var ikke normalt eller acceptabelt at to ansatte med ægtefæller spiste for 16.000 kr. på regionens regning. Rent teknisk kunne man som chef sagtens få lavet en e-faktura til regionen på en sådan middag, og fakturaen ville skulle godkendes af vedkommende selv. Kon- trolsystemet i regionen var dengang ikke tilstrækkeligt.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Det kan være tilfældet, hvis der er tale om en konference, hvor "hele byen er købt", og der kun er én pris for hotelværelser. De overnatter i praksis for ca. 1.000 kr. pr. nat. Det kan afvige lidt, men ikke meget. Dette gælder alle regionens ansatte, også direktører”, har han forklaret, at det godt kunne være tilfældet, når der var Gartner-arrangement i Barcelona, at hotelpriserne steg. Han husker, at hotelpriserne lå på 1.300-1.400 kr. incl. morgenmad i sådanne tilfælde.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Det er sæd- vanligt forekommende, at leverandører inviterer til arrangementer. Invitationer til konfe- rencer som CES eller Gartner i Barcelona er sædvanligt”, har han forklaret, at det var usædvanligt, at en leverandør fakturerede kunden for leverandørens egne omkostninger ved at arrangere og deltage i turen.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Hilton Bar- celona Hotel var fint nok – et godt forretningshotel. Der var frokost med i konferencen, men man kunne godt gå over i nabobygningen og indtage den sammen med f.eks. Microsoft”, har han forklaret, at han under Gartner-konferencen i Barcelona deltog i et let fro- kostarrangement, hvor der var tilsvarende kunder fra andre europæiske lande. Det var nok Microsoft, der betalte for frokosten. Hotellets standard var god, men det var ikke usædvanligt at spise et sted som dette, og det var inde for rammerne af, hvad man måtte deltage i som

- 128 -

regionsmedarbejder. Han husker ikke de nærmere omstændigheder, men det ser ud som om, at det oprindeligt var planen, at han skulle overnatte på Hilton.

Adspurgt vedrørende sin e-mail af 2. november 2014 til AAA og OO, som T3 var kopimodtager af, med emnefeltet: ”Vores middage i Barcelona”, har han forklaret, at det er rigtigt, at han deltog i arrangementet betegnet ”Gartner Country reception”. Det var en del af selve konferencen og var inkluderet i deltagergebyret. Det var ikke leverandørbetalt. Det var regionen, der betalte for konferencen, herunder også disse udgifter. Det foregik i et mørkt lokale på et nabohotel med servering af pindemadder og vand.

Når han som forklaret i byretten ikke deltog i Gartner Symposium 2015 ”på grund af den opståede sag”, var det fordi, der i efteråret 2015 var betydelig politisk fokus på denne retssag, og der derfor var behov for ham derhjemme.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Der fandtes ikke tidligere en mekanisme for behandling af rejseafregninger i regionen. Man kom med sine udgiftsbilag, som man fik godkendt. Udgifterne blev godkendt af den budgetansvarlige. For T3s vedkommende var det T3 selv. Det var meningen, at der skulle foretages stikprøvekontrol efterfølgende.

Der var begrænsede kontrolmekanismer, hvilket YY P/S kritiserede i deres rapport”, har han forklaret, at det viste sig senere, at kontrolniveauet ikke var tilstrækkeligt. Han videreførte den kontrol, som havde været, da han tiltrådte, men det var ikke nok. Der blev udvist for stor grad af tillid.

Adspurgt vedrørende revisionsfirmaet YY P/S’s undersøgelse af 7. marts 2016, hvoraf der i opsummeringen fremgår blandt andet: ”Det er konstateret, at der alene planlægges udført et stikprøvevist "4-øjnes princip" i Regionens ledelsestilsyn, herunder som følge af manglende beskrivelse af nødvendigt omfang af anvisning og ledelsestilsyn i "Procedurebeskrivelse - Forretningsgang for lede1sestilsyn" dateret 1. april 2016 samt kravet om alene at udtage 20 bilag til kontrol pr. måned i "Ledelsestilsyn for Koncern IT" af1. november 2015.

Dette vurderes som utilstrækkeligt som kompenserende kontrol for den manglende funktionsadskillelse, som kasse - og regnskabsregulativet lægger op til, skal accepteres på dispositioner”, har han forklaret, at han ikke ved, hvad ledelsestilsynet tidligere var gået ud

- 129 -

på, men åbenbart indgik der kontrol med et mindre antal stikprøver end 20. I 2013 ændrede han praksis, så han skulle se alle kreditkortudtræk.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Men også rejser mv., som omtalt i medierne, er ført over disse bogholderikonti hos X A/S” forklarede vidnet, at han har fået en mere nuanceret holdning efter at have læst revisorundersøgelsen”, har han forklaret, at han fortsat ikke ved, hvem pengene på konto 2840 tilhører. Han er ingeniør og ikke jurist, så det har han intet bud på.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Et foredrag ville han derimod betegne som et kundearrangement”, har han forklaret, at kundearrange- menter er et vidt begreb. Han ville også anse et cirkusbesøg for et kundearrangement.

Det er hans opfattelse, at begrebet ”arrangement” i regionens ”regler og politik vedrørende gaver, repræsentation, kurser og andre tilbud til offentligt ansatte (herunder læger og andet klinisk personale) og politikere”, som fremgår af referatet fra Region ...s ledermøde afholdt den 7. juni 2010, og hvor der som et illustrerende eksempel er anført følgende: ”Kan en leverandør invitere en gruppe koncerndirektører til et arrangement med en efterfølgende middag og overnatning.

Svar. Ja, hvis der er et fagligt arrangement forbundet med det og at det ikke kan betragtes som et "luksus"-ophold. Der skal desuden foreligge en skriftlig agenda for arrangementet og der skal efterfølgende følges skriftligt op overfor deltagerne”, skal forstås bredt. Efter hans opfattelse er både arrangementet og den efterfølgende middag og overnatning en del af ”arrangementet”.

Hvis ægtefæller deltager, opfatter han det som mere end et statusmøde, og det får mere karakter af et arrangement. Han har ikke været med til at skrive reglerne og havde ikke nærstuderet dem inden sagen. Han gjorde sig bekendt med det, der havde relevans for ham selv.

Adspurgt vedrørende økonomidirektør Vs forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Vidnet fik i sommeren 2014 af E at vide, at der var uregelmæssigheder på konto 2840. Vidnet mener, at E havde fået dette at vide af T6. Vidnet undersøgte forholdene vedrørende konto 2840 nærmere. Vidnet mente, at der var misbrugsmuligheder i forbindelse med rejseafregninger. Rejseafregningerne vedrørte offentligt ansatte, og beløbenes størrelse og ledsageres deltagelse udgjorde misbrugsmuligheder. "Set up´et" var ikke problematisk i forhold til den normale samhandel vedrørende køb af konsulenter og hardware. Den

- 130 -

manglende detaljerede orientering af Region ... om anvendelsen af pengene kunne også udgøre en misbrugsmulighed, men det var ikke det, som de startede med at undersøge i 2014”, har han forklaret, at de ikke i sommeren 2014 modtog advarsler fra X A/S. De fik en anonym henvendelse, og på baggrund heraf foretog YY P/S en revision vedrørende let omsættelige aktiver, men fandt ingen uregelmæssigheder. Han ved ikke, om den anonyme henvendelse kom fra X A/S.

Adspurgt vedrørende direktør Es forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”I forbindelse med vidnets besøg hos regionen efter sin tiltræden, fik vidnet omkring slutningen af maj/begyndelsen af juni 2014 fra T6 at vide, at der var en pulje, som var etableret, dengang T5 var direktør i X A/S i Danmark. Der blev sat ca. 1½ % af køb ind på puljen.

Ho- vedformålet med puljen var indkøb af it-udstyr, men den blev tillige brugt til at betale for blandt andet rejser og middage. Da T5 blev koncernchef, overtog T6 administrationen af puljen. T6 sagde til vidnet i slutningen af maj/starten af juni 2014, at T3 var glad for dyr rødvin, dyre middage og hoteller og ville flyve på businessclass, hvilket han ikke kunne få betalt af regionen.

Vidnet hørte på dette tidspunkt kun om denne brug af kontoen fra T6. Vidnet var til møde i regionen i juni 2014. H, T3, T6 og vidnet var til stede. Det var et høflighedsvisit i forbindelse med, at vidnet var startet som administrerende direktør i X A/S. Vidnet var instrueret af T6 om ikke at omtale puljen, idet H muligvis ikke kendte til den. De talte ikke om puljen eller Dubai-turen under mødet.

Vidnet var bange for at miste regionen som kunde”, har han forklaret, at han ikke husker mødet. Det virker sandsynligt, at E var til møde i regionen i juni 2014. Han kan dog ikke se det ud af sin kalender.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Vidnet havde den 10. marts 2015 et møde med E, hvor E første gang luftede sine bekymringer vedrørende udbuddet. Vidnet lagde distance til det. Mødet var hos X A/S. Det var E, der havde inviteret til mødet. Der del- tog kun de to i mødet.

Vidnet og E havde haft en telefonsamtale forinden mødet, hvor E udtrykte sine bekymringer, om regionen var upartisk i sin ageren. Vidnet er usikker på, hvordan mødet kom i stand - om det var som følge af Es bekymring eller deres kunde/leverandør-forhold. X A/S var en vigtig leverandør til regionen.

E orienterede om en konkurrerende virksomhed, der nappede hans medarbejdere, og han var bekymret for, om der flød informationer. Han pegede også på, at valget af udbudsspecialister var bekymrende på baggrund af deres tilknytning til tidligere ledere hos X A/S. Vidnet gik tilbage i sin egen

- 131 -

organisation og forhørte sig, men man kunne ikke se, hvorfor der var disse meldinger fra E. Vidnet mente, at den professionelle rådgiver var i stand til at agere korrekt. Vidnet afviste derfor, at der var tale om urent trav. Mødet i marts varede nok en time. E talte ikke om Dubai-turen ved denne lejlighed,” har han forklaret, at han husker mødet. De diskuterede ikke meget andet end det, han forklarede i byretten. E gav ikke udtryk for, at der var regionsmed- arbejdere, der modtog kontante fordele.

E ønskede, at udbuddet kom under vidnets kontrol. Han var ikke meget for at tale med E herom og forsøgte at lægge distance til det, da de var midt i en udbudsproces. E fortalte ikke på dette tidspunkt, at han havde godkendt en rejseafregning for Dubai-turen i størrelsesordenen 300.000 kr. afholdt over konto 2840.

Den 6. maj blev det offentliggjort, at Y A/S havde vundet udbuddet. E sagde i telefonen den 15. maj 2015, at der var urent trav fra T3s side, og ville gerne have et møde. Den 19. maj 2015 indgav X A/S en klage over udbuddet. Han tog ikke desto mindre ud til X A/S den 20. maj 2015. Han regnede med, at Es henvendelse angik det samme, som den anonyme henvendelse havde gjort. Han gik ind til mødet for at finde ud af, hvad E egentlig beskyldte T3 for. Tanken om, at henvendelsen skyldtes, at X A/S havde tabt udbuddet, strejfede ham dog også. Det er i bagklogskabens lys indlysende, at der var en sammenhæng.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ” at han ikke ved, hvad det nævnte om et "lommeuldsregnskab" gik ud på. Vidnet forstod denne del af samtalen som Es refleksioner om, hvordan man kunne gøre efter afvikling af konto 2840. Der var en bekymring hos X A/S for, at de kunne gøre T3 sur, når de afviklede konto 2840.

Vidnet undrede sig over, at E først nævnte dette, efter X A/S havde tabt udbuddet. Vidnets opfattelse var, at E forsøgte at tage hensyn til X A/Ss interesser, og at det påvirkede Es reaktioner”, har han forklaret, at det, han undrede sig over, var, at E først anmeldte det ulovlige forhold, efter at X A/S havde tabt udbuddet. Det er rigtigt, at de anmeldte sagen til politiet dagen efter.

Han var selv involveret i anmeldelsen.

Han blev først bekendt med det, som E kaldte en skjult konto, under samtalen med E. Han kom til regionen i 2013, men havde ikke hørt noget om kontoen. Han har efterfølgende

- 132 -

forstået, at R, der var regionens indkøbsjurist, havde medvirket ved etableringen af ordningen. R er ikke længere ansat i regionen, og de har ikke forfulgt sagen over for ham.

Han er bekendt med HP Worlds konferencer og vil mene, at T3s deltagelse i en sådan konference kunne være fagligt velbegrundet. For så vidt angår T3s tur til Miami i 2014 forklarede han, at han fandt, at det var fagligt relevant, at T3 deltog i et besøg på et børnehospital. Ellers havde han ikke godkendt det.

Der skal være et reelt fagligt formål med et arrangement, hvis man skal deltage som regi- onsmedarbejder, men der skal ikke nødvendigvis foreligge en dagsorden. Han har selv haft i alt tre møder med leverandører, og der har ikke været en formel dagsorden forud herfor, men dog et identificeret tema, som var mere præcist end ”statusmøde”. Det kan også godt have været en faglig relevant tjenesterejse, selvom der ikke blev lavet referat.

Region ... godt kunne afholde udgifterne til en overnatning i København efter et fagligt arrangement inden for nærmere fastsatte beløbsgrænser. Han havde dengang havde tillid til, at regionens regler om rejseomkostninger blev fulgt.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Invitationer til konferencer som CES eller Gartner i Barcelona er sædvanligt”, har han forklaret, at det også var sædvanligt at deltage i konferencerne, inden han blev ansat i regionen. Der er forskel på priserne i de forskellige konferencebyer, men at prisen ofte stiger, hvis der er en stor konference i en by.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Foreholdt e- mailkorrespondance af 28. oktober 2014 kl. 20.56 til 10. november 2014 kl. 11.22 mellem T6 og vidnet med emnet: Gartner G - Barcelona, ekstraktens side 2397: ”Hej Per. Jeg forstår på T3, at I er 3 fra Regionen der skal til Gartner i år.

Denne mail for at høre om I kunne være interesseret i at deltage i en middag på "vores" hotel Melia Sky Barcelona, Dos Cielos restaurant. Mandag aften? Deltagere: 3 deltagere fra Rudersdal kommune, Områdechef RRR, Områdechef SSS, ITchef II, T4 X A/S og undertegnede.

Restauranten havde sidste år en meget høj kvalitet og ligger på øverste (24.) etage af Melia Sky, så der er også en skøn udsigt”, har han forklaret, at han ikke lagde så meget i ordvalget. X A/Ss beskrivelse af restauranten

- 133 -

kunne meget vel være en del af deres markedsføring og ikke ensbetydende med, at restau- ranten havde et særligt højt niveau.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Vidnet har i kraft af sin ulønnede bestyrelsespost i DIAG, Dansk Informations Anvendelses Gruppe, deltaget i 2 middage årligt på bedre restauranter. DIAG er et netværk for ca. 80 it-direktører m.v. og en del af vidnets centrale netværk. Han har været en del af denne forening i 35 år.

Regionen betaler vidnets kontingent til foreningen på ca. 5.000 kr. om året. Der er 10 årlige møder og herudover 2 møder med middag. Vidnet husker ikke, om foreningens bestyrelse har afholdt middage på Michelin-restauranter. Det er rigtigt, at han har været til middag på Restaurant Den Røde Cottage og Restaurant Clou.

Han husker ikke, om har været på Restaurant Geist”, har han forklaret, at middagen på Den Røde Cottage var en bestyrelsesmiddag. Foreningen havde en selvstændig økonomi. Regionen betaler hans kontingent til foreningen, men ikke regningen for restauranten.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Foreholdt As forklaring til politirapport vedrørende Las Vegas 2013, ekstraktens side 1998: "Sigtede, A blev spurgt om han kunne huske turen, som var sammen med T3, FFF, LLL og T6 fra X A/S” forklarede vidnet, at disse personer, bortset fra T6 fra X A/S, var ansat i vidnets afdeling”, har han forklaret, at det allerede var besluttet, at de pågældende ansatte skulle rejse på businessclass, da han blev ansat i regionen.

G har vedstået sin forklaring for byretten med bemærkning om, at det først var ca. en uge før turen til Dubai i 2014, at han hørte om rejsen. Ikke i september 2014. Han deltog ikke selv i mødet i juni 2014, hvor T3 oplyste, at der ville komme et udbud.

Vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Vidnet syntes, at det var en underlig tur med to tidligere ansatte. Vidnet betragtede T5 og T2 som venner af huset, og således at de havde en relation til T3 og T7”, har han forklaret, at det,han fandt mærkeligt, var, at han ikke havde hørt om turen før, og at to tidligere topfolk skulle deltage fra X A/S, selvom de var ”venner af huset”.

Det var også underligt med en tur, som ikke alle i X A/S måtte høre om. Han skænkede det imidlertid ikke mange flere tanker, da E havde godkendt turen, og han selv var ret ny i sit job. Da han spurgte E, sagde denne direkte, at han havde

- 134 -

godkendt turen, og at det havde været det bedste på daværende tidspunkt. Han tog det som et udtryk for, at turen var bestilt, inden E selv var blevet ansat. E sagde ikke noget om formålet med turen.

Vedrørende rejsen til Dubai anser han 400.000 kr. for en rejse for fem personer som excep- tionelt mange penge. Det var et meget højt beløb, som han ikke mindes at have set før for en rejse med så få deltagere. Der kom et kontoudtog fra MasterCard. Han reagerede kraftigt over for T4, da det samlede beløb kom frem. Han har sikkert kommenteret på, at flyrejserne var dyre.

Han husker ikke, at han var nede i detaljerne i øvrigt. Han har aldrig fløjet på andet end økonomiklasse, når han er fløjet i medfør af sit arbejde i X A/S. Han har dog en gang været inviteret af en leverandør til Irland, hvor de fløj i privatfly. Han indtrådte i direktionen den 1. september 2014. Han ved ikke, hvordan direktionen rejste forud herfor. X A/S købte normalt de billigst mulige billetter.

X A/S var også den gang en stor organisation, og han ved ikke, om der var en stående ordre om at rejse på økonomiklasse, men virksomhedskulturen var, at man skulle passe på pengene. Det var bredt kendt i organisationen, at de altid forsøgte at få tingene så billigt som muligt. Det var også hans politik, før han kom i X A/S.

På mødet den 12. januar 2015, som han deltog i via video, gik de hurtigt til sagen. De kom relativt hurtigt ind på, at det ikke var en rigtig måde at have et samarbejde mellem en privat leverandør og en offentlig myndighed, og de ønskede at rydde op. Han husker ikke, om de talte om turen til Dubai, men det er ikke usandsynligt.

Med godkendelsen af rejseafregningen af 24. november 2014 forholdt han sig ikke til, om det var regionen eller X A/S, som skulle betale. Det var blot en godkendelse af størrelsen af beløbet. Han erindrer ikke, om det var rejseafregningen af 3. december 2014 forfattet af T4, han ikke ville godkende. Han husker ikke, om der var en eller to rejseafregninger. Han kan ikke afvise, at rejseafregningen var forbi ham, men han husker det ikke. Han husker heller ikke, at han på noget tidspunkt fik en rejseafregning, hvoraf det fremgik, at det var regionen, der skulle betale det hele.

Han husker ikke at have set Es mail af 27. december 2014 til V, hvori E beder V om at godkende rejseafregningen. Han havde fortalt V, at han ikke ville godkende rejseafregningen. Det var beløbets størrelse, der gjorde, at han ikke ville lægge navn til.

- 135 -

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Primo januar 2015 gav E I og vidnet besked om, at den måde, som samhandlen med Region ... foregik på, skulle stoppe, og at T3 skulle gå med til at få Region ... til at dække så meget som muligt af turen”, har han forklaret, at E ville stoppe X A/Ss praksis med at opspare penge på kontiene.

Problemet var ifølge E, at det var en forkert måde at gøre tingene på. Han havde ikke selv hørt om, at der var sådan en opsparing. Han kunne godt se, at det ikke var korrekt i forbindelse med offentlige kunder, der jo skulle købe produkter og ydelser igennem udbudsprocesser eller SKI-aftaler mv. Det var primært opsparingen, som han og E så som et problem. Han bad V om at skrive en ”vandtæt mail”.

Det var hensigtsmæssigt at få en klar udmelding fra økonomidirektøren om, hvad pengene kunne bruges til. Det var for nemt at bruge midlerne til f.eks. at spise middag for. Han husker ikke, at de ligefrem drøftede, om puljen kunne misbruges.

Han ved ikke, hvilken betydning turen til Dubai i 2014 havde for lukningen af kontoen. Han har en formodning om, at det ville være sket alligevel, for før Dubai turen havde E bedt T4 om at komme med et oplæg til, hvordan kontoen kunne lukkes. E mente, at det var T3, som var initiativtager og ”forfatter” til Dubai-turen i 2014, og at det derfor var rimeligt, at han og regionen skulle betale så meget som muligt.

De talte på mødet i januar stille og roligt med T3 om, at en stor del af udgifterne skulle dækkes af konto 2840. T3 kunne på ingen måde genkende, at omkostningerne var blevet så høje, som tilfældet var. T3 kunne kun acceptere at betale 100.000 kr. Det blev efter mødet den 12. januar 2015 kommunikeret til V, at der skulle betales 100.000 kr. fra konto 2840.

Han blev ikke før under retssagsforløbet bekendt med, at regionen kom til at betale hele regningen, og det undrer ham, at det skete, for det var i strid med aftalen på mødet og instruksen. Han har ikke talt med regionen om, hvorvidt X A/S skyldte regionen penge, og han har ikke overvejet, at X A/S skulle betale forskellen tilbage til regionen.

Han husker, at der på et direktionsmøde, som lå i slutningen af december 2014, var forvirring hos E og V om, hvem pengene på konto 2840 tilhørte. Man fik ham bekendt ikke afklaret dette spørgsmål. Ikke desto mindre tilkendegav E, at konto 2840 skulle betale så stor del af turen som muligt. Der var ingen dialog med T2 om betalingsspørgsmålet.

- 136 -

Han kontrollerede ikke selv, at der skete en udligning af tilgodehavenderne på konto 2840 i forbindelse med lukningen af kontoen. Det var I, der stod for dette.

Adspurgt vedrørende Es forklaring for byretten, hvoraf fremgår blandt andet: ”Vidnet kunne have stoppet turen, hvis han ville.

Vidnet gjorde det ikke, fordi han havde den forståelse, at det var T3s pulje, at H muligvis ikke kendte til denne pulje, og at T3 havde stor betydning for samhandlen med regionen”, og ”PPP og vidnet diskuterede i første omgang ikke, hvad der skulle ske, hvis T5 og T2 ikke selv ville betale for turen.

Vidnet og PPP blev efter T5s svar enige om at sige ”go” til turen, da det ellers ville skade deres forhold til regionen, og da pengene på puljen sandsynligvis kunne betegnes som regionens”, har han forklaret, at han ikke var involveret i, om E overvejede at stoppe turen. Da han kontaktede E om turen, sagde denne bare, at det ”var bedst at holde fast”, fordi det var en tur, der allerede var planlagt.

Han forstod E således, at det ikke ville være populært at aflyse turen. Hvis E havde ønsket at aflyse turen, kunne han nok have gjort det.

Det er rigtigt, at det var underligt, at T5 og T2 skulle med på turen, men han kendte ikke rigtig noget til ”set-uppet” i forbindelse med regionen. Han forholdt sig bare til, at E havde godkendt turen.

Adspurgt vedrørende sin forklaring for byretten, hvoraf fremgår følgende: ”Vidnet kender ikke til en eventuel kontakt til T2 for at få ham til at privatbetale for turen. Han ved ikke, om det blev overvejet. T2 blev ikke inddraget i, hvordan regningen skulle fordeles mellem regionen og X A/S, vidnet bekendt”, har han forklaret, at han ikke husker, at der var nogen, der talte med dem, der var med på turen. Efter hans klare erindring, var der ingen af dem, der blev involveret i drøftelsen om betalingen.

Adspurgt vedrørende sin e-mail af 12. januar 2015 til en række account managere, herunder blandt andre T6, har han forklaret, at han gerne ville gøre op med de konti, som var underordnet konto 2840. Der var vistnok flere af kontiene, der havde kørt i flere år.

Hvis man rejste med kunder til f.eks. en Gartner konference, fik man tit forskellige samar- bejdspartnere til at støtte op herom, således at nogle leverandører og producenter bidrog økonomisk til rejsen, ligesom kunderne også selv betalte et beløb. De har haft meget store

- 137 -

hold med på Gartner konference. Han mener, at det altid var i forbindelse med en konference, at man rejste med kunderne. Han er ikke bekendt med, at der blev arrangeret individuelle ture for andre kunder end Region ....

2.2.2 Nye vidner i landsretten FF har forklaret, at det er rigtigt, at han var salgschef i ca. 1 ½ år i X A/S i 2008-2010. Det var offentlige kunder, han arbejdede med. Der skete ikke så store ændringer, mens han var der. De var fire salgschefer i afdelingen. Han stod for at videreformidle budgetter og instrukser fra T4 til de øvrige salgschefer. Han kunne godkende afregninger op til 5.000 kr. Større beløb skulle godkendes af T4 eller dennes overordnede.

Han ved ikke, om der i 2009-2010 var fokus på forskellen mellem private eller offentlige kunder og håndteringen af disse. Han sad selv kun med offentlige kunder.

Han husker ikke, om der i X A/S var retningslinjer for, om man måtte tage ægtefæller med til arrangementer. Han husker heller ikke, om der var krav om, at man tog referater. Når han holdt statusmøder med sine egne kunder, lavede han som oftest et kort beslutningsreferat, som han sendte til kunden. Han ved ikke, hvordan andre gjorde det.

Det var ganske normalt, at der var inspirationsture og ture til producenter, f.eks. til Microsoft eller Cisco. Det kunne være et større ”set up” i form af pakkerejser. Der kunne godt være 20- 30 kunder med på turene. Det var det normale, at der var mange kunder med på en sådan tur. Han mener, at der også var individuelle ture med Region ..., men han husker det ikke.

Han har aldrig godkendt rejseafregninger, for det havde han ikke bemyndigelse til. Det var T4, som godkendte disse. Han har hørt om konto 2840 gennem det, han har læst om sagen efterfølgende, men han mener ikke, at det var noget, han havde fokus på den gang. Han husker i dag ikke, om han vidste det.

Han var ikke fagligt engageret i Region ... eller T6s arrangementer, så han kan ikke sige meget herom.

Adspurgt vedrørende T6s mail af 8. marts 2009 har han forklaret, at hvis det havde noget med Region ... at gøre, ville han, inden han godkendte noget, have sendt den videre til T4. Han kan

- 138 -

ikke huske den konkrete e-mail. Han husker ikke, hvordan rejseafregningerne var bygget op. Han husker heller ikke, om der stod kontonummer på kontoafregningerne. Han var ikke bekendt med kontoplanen. Han husker ikke, om det var ham, der skulle bestemme, hvilken konto et træk på under 5.000 kr. skulle trækkes på.

Det er hans underskrift på to rejseafregninger af 12. marts 2009. Han har ingen erindring om afregningerne. Det er også hans underskrift på en rejseafregning af 30. marts 2009. Han har heller ingen erindring om herom. Han ved bare, at det skulle forbi T4, hvis et beløb var over 5.000 kr. Han ved ikke, hvad der skete, når han havde godkendt en rejseafregning.

Han sad lige over for T4. Hvis der var noget, han ikke selv kunne godkende, spurgte han T4, der fortalte ham, om han kunne godkende eller ej. Han husker ikke, om T4 sagde, at der var en særlig ordning for Region ....

Han husker ikke T6s mail af 5. oktober 2009 og hans svar herpå. Det, der står i mailen, er sikkert skrevet efter en snak med T4. Han husker ikke, om han i forbindelse med en rejse til Las Vegas i 2010 godkendte en rejseafregning.

T6s mail af 1. juli 2010 til ham selv, hvoraf fremgår blandt andet: ”God morgen chef. Det er rigtigt mange penge jeg har ude og svømme! – håber på hurtig godkendelse. ALT betales via Pule på 2840 (som også står under bemærkninger) En anden ting: vil gerne have et firma Mastercard (for at skille tingene ad) – er det noget du kan fixe for mig?” siger ham ikke noget.

Han kan ikke huske en mail, der ligger ni år tilbage eller svaret herpå.. Det med pulje 2840 ved han ikke noget om, bortset fra at han har læst om det i pressen. Han er helt sikkert gået videre til T4 med de spørgsmål, som mailen indeholder. Han har sikkert studset over beløbet, men erindrer ikke, om han eller T4 fremsatte indsigelser.

Han husker ikke T6s mail af 13. september 2010 til ”kreditor, hvoraf fremgår følgende: ”Hej Kreditor Jeg vil gerne have jeg til at betale vedhæftet faktura. Beløbet skal hæves vha. Maria K på Konto 2840 Region ... Pulje 1. FF: vil du sende OK for dette? Sender I lige OK når det er udført ? – jeg har naturligvis modtaget Flybilletter og HotelVoucher. PS: vores rejsebureau vil gerne have pengene asap – de ville vel gerne have at jeg betalte med

- 139 -

Kreditkort, men det har valgt ikke at gøre…”,. Han har sikkert ikke læst mailen, når den er sendt til ham som kopimodtager.

Det kan godt være, at T6 har sendt afregninger til ham, men beløb over 5.000 kr. skulle T4 godkende. T4s mail af 21. september 2010 er et eksempel herpå.

GG har forklaret, at han tidligere var ansat som revisor i YY P/S. Han har stået for hovedparten af arbejdet med udfærdigelsen af rapporten af 7. marts 2016 betegnet ”Revisorundersøgelse, Region ...”. UUU var overordnet partner på rapporten.

De havde adgang til materiale, der beroede hos X A/S. Han husker ikke, om han fik konto- udtog eller regneark med udtræk af posteringer. Han husker heller ikke, om han i sit arbejde konstaterede, om der i forbindelse med bogføringen var foretaget en opdeling i puljer, som regionens tilgodehavender var placeret i. Han har aldrig set X A/Ss kontoplan, og de havde ikke adgang til X A/Ss bogholderi.

Det indledende møde i forbindelse med undersøgelsen blev afholdt med deltagelse af blandt andre den daværende direktør, J, og H. Han har hørt, at der var en skjult konto i X A/S, men om det var noget, der blev talt om på mødet, erindrer han ikke. Det kan være en viden, han har fra pressen. Han er ikke selv stødt på, at der skulle være en skjult konto i X A/S, men kan ikke udtale sig om, hvorvidt det kan have været tilfældet.

Oplysningerne i rapporten side 4.13 (med tegning), hvoraf fremgår: ”Disse tilgodehavender omfatter forudfaktureringer samt indtægter tilskrevet Regionen fra ordrehensættelser og Regionens salg af brugt udstyr til genbrug (Loop) i henhold til aftale herom. Regionens tilgodehavender har hos X A/S været bogført på konto for forudfaktureringer samt på den i medierne omtalte konto 2840 (konto 2840 er, ifølge det af X A/S oplyste, opgjort og lukket ned pr. 28. april 2015). Endvidere har Loop fra 1. januar 2015 været bogført på en særskilt konto hos X A/S (Loops indtægter indgik før dette på konto 2840)” stammede fra X A/S.

Han konstaterede, at der var et mellemværende i regionens favør, som ikke var bogført hos regionen. Typisk ville mellemværender som dem, der fremgik af konto 2840, være at anse for kortfristede tilgodehavender. Der kan dog ikke siges noget generelt herom. Han ved ikke, om

- 140 -

X A/S ville være i stand til at sondre mellem de beløb, der stammede fra ordrehensættelser, og de beløb, der stammede fra forudfaktureringer og loop. Det afhænger af, hvordan X A/S havde registreret beløbene. De har åbenbart haft grundlag for at konstatere, hvor mange penge der var på hver pulje.

Han ved ikke, hvilke ændringer regionen foretog på baggrund af rapporten. YY P/S var ikke involveret i det efterfølgende forløb.

3. Personlige oplysninger T3 har forklaret, at han i maj 2018 blev indlagt på Nykøbing Sygehus. Det viste sig, at han kun havde to hjerteklapper. Han blev opereret, så han fik en ekstra hjerteklap. Da han blev indlagt, fungerede hans hjerte med 60 pct. Niveauet er nu faldet til 30 pct., og hans funktionsniveau er nedsat. Han har været sygemeldt siden 2018 og forventes at være det frem til 2020.

Hans hustru fik en hjernetumor og blev opereret både den 13. februar 2013 og den 13. februar 2014. Hun kan ikke rigtig klare sig selv mere og har behov for hans bistand til at klare sig i hverdagen. Lige nu er det grundet hans helbredssituation urealistisk at påtage sig et nyt job.

T1 har forklaret, at han ikke er flyttet til hemmelig adresse. Han har fået hemmelig adresse. De øvrige forhold er som forklaret for byretten.

Der er til brug for ankesagen i juni 2019 foretaget en supplerende § 808-undersøgelse af T6.

T6 har forklaret, at hans opsparing er væk. Han søger ikke job. Han har fået en udmelding fra jobcenteret om, at han ikke vil kunne varetage et job. Det har været de værste fire år i hans liv.

4.

Landsrettens begrundelse og resultat

4.1 Skyldspørgsmålet 4.1.1 Generelt om forholdene Ankesagen vedrører tiltale for aktiv og passiv bestikkelse i forbindelse med betaling af udgifter dels til rejser til Las Vegas, Florida, Dubai og Rom i 2009, 2010, 2012 og 2014, dels

- 141 -

til middage på restaurant The Paul i 2010, Den Røde Cottage og Geranium i 2011, Søllerød Kro og Era Ora i 2012, AOC i 2013 samt AOC, Mash, Hotel Frederiksminde, Era Ora og Kong Hans i 2014, flere af de sidstnævnte middage med tilhørende hotelophold, og endelig køb af TV og pc’er mv. til privat brug gennem X A/S. Betalingen er foretaget enten af X A/S eller sket som modregning helt eller delvist i Region ...s tilgodehavende hos X A/S. I de sidstnævnte tilfælde er der endvidere rejst tiltale for underslæb.

Nedenfor behandles forholdene vedrørende rejser under punkt 4.1.2, forholdene vedrørende middage under punkt 4.1.3 og øvrige forhold under punkt 4.1.4.

4.1.1.1 Offentligt ansattes deltagelse i rejser og middage De tiltalte har gjort gældende, at betalingen for rejser og middage var berettiget, idet der var tale om faglige studieture og forretningsmiddage eller arbejdsmiddage, hvorunder man drøftede emner af betydning for samhandelsforholdene mellem X A/S og Region .... Det er endvidere gjort gældende, at udgiftsniveauet i al væsentlighed ikke oversteg, hvad der efter omstændighederne måtte anses for rimeligt.

Retningslinjerne for, hvad der i gerningsperioden berettiget kunne ydes offentligt ansatte, er nærmere beskrevet i pjecen om ”God adfærd i det offentlige”, som Personalestyrelsen udsendte i juni 2007 sammen med KL og Danske Regioner.

Vejledningens afsnit om gaver blev i maj 2010 suppleret med et notat fra Personalestyrelsen om modtagelse af gaver, in- vitationer og andre fordele og sammenskrevet i 2017-udgaven af vejledningen. I vejlednin- gens kapitel 6 behandles spørgsmålet om ”Modtagelse af gaver mv.”.

Det fremgår heraf, at udgangspunktet er, at offentligt ansatte ikke bør modtage gaver eller andre fordele fra private i forbindelse med deres arbejde, herunder i form af betaling for rejser og ægtefællers deltagelse i middage. For deltagelse i middage gælder iøvrigt, at det skal have et fagligt formål og ikke et upassende omfang.

Denne vejledning suppleredes af Region ...s interne retningslinjer, som er omtalt i byrettens dom side 33 ff. under afsnittet ”Regionens interne regler vedrørende leverandørkontakt og tjenesterejser”. Ifølge disse var det kun tilladt de ansatte i regionen at deltage i middage, når dette skete i en arbejdsmæssig sammenhæng, dvs. at der forelå en skriftlig agenda med reelt fagligt indhold, og at der efterfølgende skriftlig samledes op herpå over for deltagerne.

- 142 -

Ægtefæller måtte ikke deltage i leverandørers kundearrangementer, og overnatning var kun tilladt, hvis der var et fagligt arrangement forbundet hermed, og det ikke kunne betragtes som et ”luksus-ophold”. Det fremgår endvidere af mails udsendt af regionens direktion, at flyrejser skulle foregå på billigst mulige klasse, medmindre der forelå en konkret, ekstraordinær begrundelse, at rimelige udgifter til bespisning blev godtgjort efter regning, og at hoteludgifter som altovervejende hovedregel kun refunderedes inden for hoteldispositionsbeløbet i det til enhver tid gældende statslige satsreguleringscirkulære.

Efter bevisførelsen findes der ikke grundlag for at antage, at de tiltalte T3 og T1 ikke kendte regionens retningslinjer, eller at disse retningslinjer ikke blev fulgt i praksis i regionen, når bortses fra, at der ikke konsekvent blev stillet krav om en skriftlig agenda og opfølgning i tilknytning til faglige arrangementer.

Det tiltrædes med byrettens begrundelse, at det efter retningslinjerne ikke var tilladt – og ej heller sædvanligt – at ægtefæller deltog i leverandørbetalte forretningsmiddage. T1s afgivne forklaring om forståelsen af regionens retningslinjer om kundearrangementer kan heroverfor ikke tillægges vægt.

Det lægges endvidere til grund, at det hverken før eller efter 2010 var tilladt eller sædvanlig praksis for de ansatte i regionen at flyve på businessclass, medmindre helt særlige forhold gjorde sig gældende. T3s forklaring om, at det på rejser med en flyvetid på mere end seks timer var berettiget at flyve på businessclass, har ikke støtte i hverken de skriftlige beviser eller de afgivne forklaringer.

Tværtimod viser mailkorrespondancen mellem T3 og T6 den 11. juni 2010, der er gengivet i byrettens dom side 44, at han var fuldt ud bekendt med regionens rejseregler.

Reglerne i X A/S for forholdet mellem X A/Ss ansatte og (offentlige) kunder var reguleret i X A/Ss personalehåndbøger. Af personalehåndbogen for XXX A/S fra 2007, som efter for- klaringen fra T5 også fandt anvendelse i tiden efter fusionen med X A/S, fremgår blandt andet af punkt 6, at X A/Ss ansatte ikke måtte yde forretningsforbindelser, offentligt ansatte eller andre utilbørlige gaver for at opnå fordele i samhandlen, og der blev i de etiske retningslinjer, som knyttede sig til personalehåndbogen for X A/S fra 2010, henvist til pjecen ”God adfærd i det offentlige”. De etiske retningslinjer er signeret T5.

4.1.1.2 Konto 2840, pulje 1

- 143 -

Også efter bevisførelsen for landsretten lægges det til grund, at der i 2007 blev indgået en bonusaftale mellem Region ... og X A/S på et møde med deltagelse af på den ene side T3 og indkøbsjurist R fra regionen og på den anden side T5 og T6 fra X A/S. I henhold til denne bonusaftale blev en procentdel af X A/Ss omsætning med Region ... opsparet hos X A/S og blev i X A/Ss regnskaber registreret på finanskonto 2840, Region ... pulje 1. Regionen opsparede hos X A/S tillige tilgodehavender hidrørende fra forudfaktureringer og returnering af varer (”loop”), som også blev registreret på konto 2840.

Landsretten lægger som ubestridt til grund, at dette puljebeløb må anses som et tilgodeha- vende tilhørende Region ....

Det fremgår af YY P/S-rapporten, at der i undersøgelsesperioden fra januar 2012 til oktober 2015 blev bogført knap 5 mio. kr. på pulje 1, og at der i samme periode af midlerne blev anvendt 1.085.450 kr. til rejser, messer, arrangementer, middage og gaver.

Efter de afgivne forklaringer tiltrædes det, at det var en del af aftalen om bonusordningen, at midlerne herfra kunne anvendes til køb af it-udstyr og konsulentydelser til regionen.

Af de grunde, som er anført af byretten, lægges det endvidere til grund, at træk på denne pulje forudsatte T3s accept. T3 omtalte i mails jævnligt pulje 1 som ”min pulje”, og det må efter de afgivne forklaringer og indholdet af flere mails antages også at have været den generelle opfattelse hos de ansatte i regionen og X A/S, der havde kendskab til pulje 1, at det var T3 som bestemte, hvad puljemidlerne skulle anvendes til.

T3s råden over puljemidlerne krævede dog en X A/S-medarbejders medvirken. Når bortses fra rejserne til Dubai i 2012 og 2014 var det den kundeansvarlige hos X A/S, T6, der i udlagde de beløb til rejser og middage, som senere blev trukket fra puljen, idet han ved aflevering af rejseregnskaber i X A/S fik refunderet sine udlæg og samtidig tilkendegav, at udgifterne skulle trækkes fra puljen.

Efter sin forklaring, der bekræftes af det faktiske forløb, forventede T3, at T6 effektuerede alle hans beslutninger om træk på pulje 1, og i X A/S var der en sådan generel accept af denne ordning, at T6 kunne forvente, at udgifterne blev trukket på puljen, når han bad herom.

- 144 -

Om selve fremgangsmåden skrev T6 i en mail af 19. august 2008 til en medarbejder i X A/Ss bogholderi, at der ved ”køb på puljen” skulle ske kontering på en konto ”123123”, men at der ikke skulle sendes en faktura til regionen, ligesom månedlige kontoudtog også skulle holdes tilbage.

Det findes efter bevisførelsen godtgjort, at der heller ikke ved afholdelse af udgifter til rejser, middage og køb af it-udstyr i de tilfælde, der er omfattet af tiltalen, blev udstedt en faktura til regionen på de beløb, der blev trukket på puljen. I forbindelse med rejserne til Las Vegas i 2009 og 2010 blev der udstedt en faktura på et beløb, som var væsentligt mindre end de faktiske udgifter.

Regionens betaling af fakturaen blev godskrevet puljen samtidig med, at de faktiske udgifter for rejsen, inklusiv udgifterne for T6s deltagelse, blev trukket på puljen, uden at der blev sendt besked herom til regionens regnskabsafdeling.

Landsretten lægger til grund, at T6 med jævne mellemrum sendte opgørelser og oplysninger om saldi til T3. Der er herved lagt vægt på forklaringerne fra V og T6 sammenholdt med indholdet af T3s mail af 30. juni 2008, hvori han anmoder T6 om en opgørelse over ”vores fælles konto”, og politiets udtræk fra T6s computer, hvoraf ses en række mapper vedrørende puljeopgørelser.

Der findes heller ikke efter bevisførelsen for landsretten grundlag for at antage, at T3 orienterede andre om forbruget på pulje 1. Dette understreges af, at han i forbindelse med Hs tiltræden som ny it-direktør den 1. januar 2013 i en mail af 8. marts 2015 til T6 gjorde opmærksom på, at H ikke skulle have informationer om puljen.

Landsretten finder, at den beskrevne konstruktion vedrørende pulje 1 indebar en åbenlys mulighed for misbrug af regionens midler til uvedkommende formål. Det forhold, at udgifter til rejser, middage og privat køb af it-udstyr blev betalt via pulje 1 i stedet for, at regionen på sædvanlig vis modtog udgiftsbilag fra den ansatte eller en faktura fra en leverandør, skaber i sig selv en formodning for, at udgiftsafholdelsen var uberettiget.

Uanset om ansvaret for regionens manglende kontrol over puljemidlerne beroede på ledel- sessvigt, fritager det ikke i sig selv regionens ledende medarbejdere for strafansvar for et eventuelt misbrug. Heller ikke T6 fritages for strafansvar, alene fordi hans rejseafregninger skulle godkendes af en overordnet. 4.1.1.3 Tiltalen for underslæb

- 145 -

Spørgsmålet om, hvorvidt en uberettiget betaling af udgifter via regionens midler på pulje 1 er underslæb, afhænger blandt andet af, om indestående kan betegnes som ”betroede penge” i straffelovens § 278’s forstand.

Puljemidlerne var som nævnt registreret på en finanskonto hos X A/S, og T3 kunne ikke uden bistand fra en X A/S-medarbejder råde over dem. Landsretten finder under disse omstændigheder, at puljemidlerne ikke kan anses for ”betroet” T3 af regionen.

Der findes heller ikke med tilstrækkelig sikkerhed grundlag for at antage, at T6 havde midlerne ”betroet” i bestemmelsens forstand. Der lægges herved vægt på, at hans rejseafregninger skulle godkendes af en overordnet, og at den bogholderimæssige behandling af beløbet også forudsatte en udstrakt grad af accept af fremgangsmåden hos hans nærmeste overordnede og i økonomiafdelingen.

En uberettiget råden over midlerne findes i stedet at burde henføres under straffelovens § 280, nr. 2, om mandatsvig, hvis gerningsindhold er dækket af anklageskriftets beskrivelse af de faktiske omstændigheder. Landsretten lægger i den forbindelse til grund, at T3 som IT-chef og T6 som kundeansvarlig for regionen havde pligt til at forvalte puljemidlerne i overensstemmelse med regionens tarv.

4.1.1.4 Tiltalen for bestikkelse Efter straffelovens § 122 straffes den, som uberettiget yder, lover eller tilbyder nogen, der virker i offentlig tjeneste, en gave eller anden fordel for at formå den pågældende til at gøre eller undlade noget i tjenesten (aktiv bestikkelse). Den, der som offentlig ansat modtager bestikkelse, straffes efter straffelovens § 144 (passiv bestikkelse).

I det omfang, X A/S uberettiget har betalt for regionens medarbejderes deltagelse i middage mv., vil dette kunne karakteriseres som en gave i henseende til bestikkelse.

En række af forholdene i anklageskriftet omhandler imidlertid også tilfælde, hvor bestikkelse skulle være sket ved, at regionens tilgodehavende hos X A/S uretmæssigt blev anvendt til betaling af sådanne udgifter. De tiltalte har i disse forhold gjort gældende, at strafansvar for

- 146 -

bestikkelse er udelukket, allerede fordi de penge, som skulle have været anvendt til bestikkelse, tilhørte regionen, og at man ikke kan blive bestukket med ”egne” penge.

Landsretten bemærker, at indeståendet på puljen hos X A/S tilhørte regionen og ikke de en- kelte ansatte. Landsretten bemærker endvidere, at det ikke en betingelse for strafansvaret efter §§ 122 og 144, at den gave eller anden fordel, der ydes eller modtages som bestikkelse, medfører et tilsvarende formuetab hos giveren. Herefter kan de tiltaltes synspunkt ikke føre til en ændret vurdering.

Af de grunde, der er anført af byretten, lægger landsretten til grund, at Region ... var en vigtig kunde hos X A/S, og at det for levering af it-produkter til regionen var af betydning at etablere og bevare et godt forhold til ledelsen af regionens it-afdeling og navnlig T3. I det omfang ansatte hos X A/S måtte have efterkommet T3s beslutning om at anvende pulje 1 til betaling for regionen uvedkommende udgifter, findes det som anført af byretten ubetænkeligt at lægge til grund, at dette skete netop med det formål at fastholde regionen som kunde hos X A/S, og som sådan kan anses for bestikkelse.

Uanset at et sådant formål ligger inden for en sælgers kerneopgave som anført af T6, udelukker det ikke strafansvar for bestikkelse, hvis en sælger udfører sine opgaver under anvendelse af ulovlige gaver eller andre fordele som nævnt i § 122.

4.1.1.5 Forældelse Det er af de tiltalte gjort gældende, at den del af tiltalen, der vedrører aktiv bestikkelse i forhold 2, 4, 6, 8, 10 og 12, er forældet.

Som det fremgår af byrettens dom, blev strafferammen i § 122 ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 forhøjet fra tre til seks års fængsel med virkning fra den 1. juli 2013. Forholdene ved- rørende aktiv bestikkelse i forhold 2, 4, 6, 8, 10 og 12 var indtil da underlagt en 5-årig for- ældelse, men blev ved forhøjelsen af strafferammen undergivet en 10-årig forældelse, jf. straffelovens § 93, stk. 1.

Som det ligeledes er nævnt i dommen, fremgår det af bemærkningerne til ikrafttrædelses- bestemmelserne i det lovforslag, der ligger til grund for lovændringen, at lovens § 3 og §§ 5-

- 147 -

11, der vedrører forældelsesfrister for straffen for overtrædelse af forskellige særlove, også finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler var indtrådt før lovens ikrafttræden. Loven indeholder ikke en tilsvarende overgangsbestemmelse for straffelovens § 122.

På denne baggrund sammenholdt med straffelovens § 3 findes den 10-årige forældelse ikke at kunne finde anvendelse på tiltalen om aktiv bestikkelse begået forud for den 1. juli 2013, selvom forholdene på tidspunktet for lovændringen ikke var forældede.

Forældelsesfristen skal i medfør af straffelovens § 94, stk. 1, regnes fra henholdsvis den 24. juni 2009 (forhold 2), den 9. juli 2010 (forhold 4), den 9. december 2010 (forhold 6), den 18. november 2011 (forhold 10) og den 7. december 2011 (forhold 12). Den afbrydes ved, at den pågældende gøres bekendt med sigtelsen, eller når anklagemyndigheden anmoder om rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen, jf. § 94, stk. 5.

Efter indholdet af den rejste sigtelse i forbindelse med anholdelsen af de tiltalte den 9. juni 2015, som hverken i forbindelse med rettergangsskridt eller på anden måde blev præciseret forud for anklageskriftet, findes denne efter sin generelle formulering, der ikke nævner bestikkelse med X A/Ss midler, ikke at afbryde forældelsen.

Udgangspunktet er herefter, at et eventuelt strafansvar for aktiv bestikkelse i medfør af straffelovens § 122 i forholdene 2, 4, 6, 8, 10 og 12 var forældet, da anklageskriftet blev modtaget i byretten den 3. marts 2017.

Imidlertid gælder, at i det omfang, der ved samme handling straffes for en formueforbrydelse omfattet af straffelovens § 286, stk. 2, vil den 10-årige forældelse, som gælder for sådanne lovovertrædelser, være gældende også for overtrædelse af straffelovens § 122, jf. straffelovens § 93, stk. 3. Som det fremgår nedenfor vedrørende strafudmålingen, finder straffelovens § 286, stk. 2, blandt andet anvendelse på forhold 2, 4 og 8.

Herefter vil et eventuelt strafansvar for T2 og T6 for overtrædelse af straffelovens § 122 i forhold 6, 10 og 12 bortfalde som forældet.

- 148 -

4.1.2 Rejserne 4.1.2.1 Generelt Anklageskriftet omfatter i alt seks udlandsrejser, herunder to rejser til Las Vegas i hen- holdsvis 2009 og 2010 (forhold 1-2 og 3-4), to rejser til Dubai i henholdsvis 2012 og 2014 (forhold 15-16 og 34-35), en rejse til Las Vegas og Florida i 2013 (forhold 21-22) og en rejse til Rom i 2014 (forhold 31). T3 deltog i alle rejserne bortset fra rejsen til Rom. T6 deltog i alle rejserne bortset fra rejserne til Dubai. T2 og T5 deltog i begge rejser til Dubai, og T1 deltog i rejsen til Dubai i 2012.

Det er kun omkostninger til rejser, der har en tjenstlig begrundelse, som kan afholdes af offentlige midler. Hvis underholdning og forplejning klart overskygger det faglige formål, vil der ikke være tale om en tjenstlig rejse.

En tjenesterejse er en del af tjenesten, som en ansat som led i ansættelsesforholdet skal udføre. De (nødvendige) ekstraudgifter, som en offentlig ansat har haft i forbindelse med en tjenesterejse, kan derfor dækkes af vedkommendes arbejdsgiver.

Som det fremgår af Personaleadministrativ Vejledning, hvis principper også må gælde for regionens ansatte, kan ”nødvendige ekstraudgifter” være udgifter til transport, overnatning, måltider, nødvendige taxature, sædvanemæssige drikkepenge osv.

Derimod kan der hverken ske direkte eller indirekte økonomisk kompensation for ulemper mv. på rejsen, idet honorering for eventuelle ulemper, f.eks. særligt belastende rejseaktivitet eller varetagelse af særlige opgaver i forbindelse med tjenesterejser, må anses for at være indeholdt i den offentligt ansattes løn.

Der henvises i øvrigt til det i indledningen anførte om ”God adfærd i det offentlige” og regionens interne retningslinjer.

Det må bero på en konkret vurdering, om en tjenesterejse har haft et fagligt indhold, der kan begrunde rejsen, og om udgiftsniveauet i givet fald har været af en sådan størrelse, at forholdet er strafbart.

Udgifterne til en rejse, som en offentlig ansat har foretaget i privat regi, kan (naturligvis) ikke refunderes af den ansattes tjenestested, og en offentlig ansat, som har forsæt til at få dækket omkostningerne til en privat rejse af sit tjenestested, vil gøre sig skyldig i en tjenesteforseelse,

- 149 -

og – hvis de øvrige strafbarhedsbetingelser er opfyldt – ligeledes pådrage sig et strafferetligt ansvar.

Landsretten finder, at udgiftsniveauet på rejserne i meget markant grad har oversteget det, som en offentlig ansat kan anvende på en tjenesterejse. Det gælder udgifter til såvel rejseform som valg af hotel og til middage set samlet. Hertil kommer, at der i så mange tilfælde er afholdt udgifter til helt private fornødenheder, at det må afvises, at dette beror på fejl.

4.1.2.2 De enkelte forhold Forhold 1 Det er under sagen ikke bestridt, at rejsen til Las Vegas i 2009 var sagligt begrundet. Spørgsmålet for landsretten er således, om T3 på strafbar måde overskred grænserne for, hvad der kunne kræves dækket af Region ..., og om han havde forsæt hertil.

Landsretten er enig med byretten i, at en del af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med rejsen, må anses for berettigede, men at de afholdte udgifter for så vidt angår bespisning og flybilletter klart oversteg det tilladelige, og at det også var uberettiget, at private udgifter, herunder udgifter til liveshows og helikopterbestilling, blev betalt af Region .... Det bemærkes i øvrigt, at omkostningerne til T6s deltagelse i rejsen som anført af byretten heller ikke berettiget kunne afholdes af regionens midler.

Landsretten kan desuden tiltræde byrettens begrundelse for, at T3 havde forsæt til uberettiget at lade regionen afholde de pågældende udgifter, idet han godkendte, at den del af rejseudgifterne, der ikke blev faktureret af X A/S – også dem der vedrørte T6s rejse – skulle modregnes i regionens tilgodehavende mod X A/S.

Endelig er landsretten enig med byretten i, at udgifternes størrelse og karakter sammenholdt med T3s handlemåde indebærer, at der foreligger en forsætlig formueforbrydelse.

Herefter og efter det i de indledende præmisser anførte, findes T3 skyldig i mandatsvig.

Landsretten er endvidere enig med byretten i, at T3 ved at acceptere, at T6 i første omgang betalte og herefter lod X A/S modregne de uberettigede rejseomkostninger i Region ...s

- 150 -

tilgodehavende mod X A/S, modtog en økonomisk fordel svarende til det beløb, som gik ud over det, som han berettiget kunne rejse for. På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, findes T3 tillige skyldig i passiv bestikkelse.

T3 findes i forhold 1 herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 122.487,47 kr., og straffelovens § 144 for et beløb på 30.390,51 kr.

Forhold 2 Landsretten er enig med byretten i, at T6 måtte indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af de ekstravagante rejseudgifter gik væsentligt ud over, hvad offentligt ansatte var berettiget til, og at udgifterne vedrørende hans egen rejsedeltagelse var regionen uvedkommende. Det er herefter og efter det i det indledende afsnit anførte bevist, at T6 ved at foranledige, at rejseudgifterne blev modregnet i regionens tilgodehavende mod X A/S, havde forsæt til mandatsvig.

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at T6 er skyldig i aktiv bestikkelse for beløbet 60.781,02 kr. ved at have givet T3 og T7 hver en uberettiget fordel på 30.390,51 kr.

T6 er herefter i forhold 2 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for 122.487,47 kr., og straffelovens § 122 for 60.781,02 kr.

Forhold 3 Landsretten er som i forhold 1 enig med byretten i, at en del af de udgifter, der blev afholdt i forbindelse med rejsen til Las Vegas i 2010, må anses for berettigede, men at de afholdte udgifter for så vidt angår bespisning og flybilletter meget klart oversteg det tilladelige, og at det også var uberettiget, at private udgifter, herunder blandt andet udgifter til liveshows, spa, leje af cabana, indkøb af tøj, cigaretter, solbriller og alkohol i lufthavnen mv., blev betalt af Region ....

Det uberettigede afholdte beløb udgør samlet 143.071,62 kr. Som i forhold 1 er landsretten også enig i, at omkostningerne til T6s deltagelse i rejsen ikke berettiget kunne afholdes af regionens midler.

- 151 -

Under henvisning til det i forhold 1 anførte, findes T3 også i dette forhold skyldig i mandatsvig og passiv bestikkelse.

T3 er herefter i forhold 3 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 143.071,62 kr., og straffelovens § 144 for et beløb på 36.026,63 kr.

Forhold 4 Under henvisning til det i forhold 2 anførte, findes T6 også i dette forhold skyldig i mandatsvig og aktiv bestikkelse.

T6 er herefter i forhold 4 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for 143.071,62 kr., og straffelovens § 122 for 72.053,26 kr.

Forhold 15 Landsretten lægger som byretten til grund, at rejsen til Dubai i 2012 i alt væsentlighed ikke havde noget fagligt indhold. Således var der ingen faglige indslag på turen, som kunne begrunde en rejse til Dubai. Udgangspunktet er derfor, at omkostningerne ved rejsen var Region ... uvedkommende.

At rejsedeltagerne, mens de var i Dubai, indbyrdes også drøftede faglige emner, holdt oplæg for hinanden og besvarede mails mv., kan ikke føre til en anden vurdering, da disse forhold ikke kan begrunde en tjenesterejse.

Tværtimod står det klart, at turen, som blandt andet omfattede flyrejse på businessclass, dyre restaurantbesøg, spaophold og dyre hoteller, i alt væsentlighed var en meget dyr fornøjelsestur for både T3 og T1.

Spørgsmålet om, hvorvidt afholdelsen af omkostningerne er mandatsvig, jf. herved det generelle afsnit, afhænger herefter af, om T3 og T1 havde forsæt til den uberettigede vinding, som en fornøjelsestur til Dubai er et udtryk for.

T3 Landsretten finder det bevist, at T3 både før, under og efter rejsen accepterede, at turen til Dubai i 2012 reelt intet fagligt indhold havde, og at han derfor vidste, at han opnåede en vinding i form af en meget dyr rejse, han ikke var berettiget til.

- 152 -

Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at T3, da han i februar 2012 tog initiativ til rejsen, i overvejende grad havde fokus på, at han ønskede en tur til Dubai, men ikke hvilket fagligt formål turen til Dubai skulle have.

Det forhold, at T3 ca. 1 år forinden havde haft en mailkorrespondance med T5 vedrørende et besøg i Dubai, der kunne bygges op omkring åbningen af Samsung Medical Center i Dubai Healthcare City, kan ikke føre til en anden vurdering. Mailkorrespondancen må efter landsrettens opfattelse i øvrigt læses således, at et besøg på Samsung Medical Center nærmere var et påskud end en begrundelse for at tage til Dubai.

Det må lægges til grund, at det fokus, som T3 havde på turen indtil i hvert fald juli 2012, i overvejende grad var af ikke faglig karakter, herunder valg af hotel og flyklasse, hvor i Dubai der blev serveret alkohol, vigtigheden af at være i Dubai en fredag, hvor der var en stor brunch på hotel Al Qsar, muligheden for at komme til Ferrari World og shopping mv. samt restaurantbesøgene.

Det fremgår således af den e-mail af 5. juli 2012, som JJJ sendte til T5, at der på dette tidspunkt ikke var fastlagt faglige programpunkter, bortset fra at der i programmet ud for mandag den 26. november uden nærmere tidsangivelse var anført: ”Besøg hos Samsung”, uden at det i øvrigt var anført, om der var tale om besøg på Samsung Medical Center eller hos Samsung Electronic.

Landsretten lægger også til grund, at de faglige punkter, der i perioden fra 13. juli 2012 og frem til afrejsen blev indsat i programmet, reelt var et forsøg på at skaffe et alibi, som kunne skabe et indtryk af, at rejsen havde en sådan faglighed, at regionens medarbejdere måtte deltage, og at T3 vidste dette og ovenikøbet forsøgte at dække over det.

Den 22. august 2012 skrev T3 således følgende til JJJ: ”Hvad med et program … er det tæt på ? Nu når vi ingen IT Direktør har, så skal vi have "go" fra vores Adm. Direktør J og der behøver jeg et form for program til ...”. Det udarbejdede skriftlige program havde således alene til hensigt at legitimere turen over for J.

Efter modtagelsen af programmet fra JJJ den 24. september 2012 anførte T3 i en mail til T1 desuden følgende: ”Det ser ud til at blive en fed tur, gud ved hvor mange af dagene er rigtige ....”. Tilsvarende skrev han den 3. november 2012 blandt andet til JJJ: ”Jeg er lidt i tvivl om hvor mange af arrangementer som ''fusk" og hvor mange som er korrekte ... Kan jeg få en

- 153 -

opdatering på dette, kun til mig ....”. Begge mails skaber en formodning for, at T3 havde en viden om, at i hvert fald nogle af programpunkterne ikke var reelle.

Endvidere skrev T3 den 12. november 2012 til JJJ som et svar på en mail, hvor hun oplyste ham om, at der ikke var faglige arrangementer, følgende: ”Vi er nødt til at have et eller andet med hjem, så du må evt. få T5 eller T2 til at hjælpe med at vi har noget med hjem, en beskrivelse, noget fra et eller andet LAB eller lign.” Han skrev endvidere samme dag til T5 og T2 følgende: ”Vi er nødt til at finde et eller andet vi skal se i Dubai som er officielt ...

Kan forstå på O at Samsung har droppet os, men kan vi ikke lave en aftale med et eller andet .... Det er nogle helt fantastiske spisesteder som O har valgt, så det ville være en kastestrofe ....”. Disse mails viser, at han den 12. november 2012, altså 12 dage inden afrejsen til Dubai, vidste, at der på dette tidspunkt ikke var et fagligt indhold på turen.

Hertil kommer, at T3 den 21. november 2012, dvs. dagen inden afrejsen til Dubai, sendte en mail til T1, hvori han skrev blandt andet: ”Er i gang med at lave referat af vores tur .... Vi må lige tjekke om det rent faktisk ser sådan ud ......”, hvilket efter landsrettens opfattelse må forstås således, at T3 ved at udarbejde et fiktivt referat fra turen ville skjule over for sin arbejdsgiver, at turen til Dubai ikke havde haft et fagligt indhold. Endelig skrev han en mail af 29. november 2012 til T1, hvoraf der fremgik et referat fra turen, som alene kan ses som et forsøg på at skjule turens manglende faglige indhold.

På denne baggrund lægges det til grund, at T3 inden afrejsen var klar over, at rejsen til Dubai ikke havde noget fagligt formål.

Landsretten lægger endvidere til grund, at T3 accepterede, at udgifterne til hans og T1s rejse skulle modregnes regionens tilgodehavende hos X A/S. Landsretten har herved navnlig henset til, at udgifterne til T3s øvrige rejser med hans vidende på samme måde var blevet modregnet regionens tilgodehavende hos X A/S, og at T3 på intet tidspunkt ses at have efterspurgt en faktura fra X A/S.

På denne baggrund finder landsretten, at T3 også i forhold 15 havde forsæt til at råde over puljemidlerne i strid med regionens interesser med henblik på at opnå en uberettiget vinding i

- 154 -

form af de 101.000 kr., som X A/S modregnede i regionens tilgodehavende. Han er derfor i forhold 15 skyldig i mandatsvig for dette beløb.

Landsretten finder endvidere af de grunde, der er anført af byretten, at T3 tillige er skyldig i passiv bestikkelse for *) et beløb på 54.702,25 kr.

T1 Landsretten finder det også bevist, at T1 allerede inden rejsen accepterede, at turen til Dubai i 2012 i alt overvejende grad intet fagligt indhold havde.

Landsretten har i den forbindelse lagt vægt på, at T1 den 24. september 2012 modtog programmet til turen fra T3 med en mail, hvori følgende var anført: ”Det ser ud til at blive en fed tur, gud ved hvor mange af dagene er rigtige ....”, hvilket må have medført, at T1 senest på dette tidspunkt blev klar over, at turen manglede fagligt indhold. Landsretten tilsidesætter således T1s forklaring om, at han ikke mener at have læst mailen.

At T3 forelagde ham et referat fra turen inden afrejsen, uden at T1 reagerede, må også være et udtryk for, at også han vidste, at der ikke var realitet bag de punkter, som blev nævnt i referatet. Dette understøttes af, at T1 efter hjemkomsten fra Dubai uden videre bidrog til det referat, som T3 udarbejdede som et forsøg på at skjule turens manglende faglige indhold.

På denne baggrund finder landsretten, at også T1, som på tidspunktet for rejsen var konstitueret it-direktør og som sådan havde det overordnede ansvar for regionens it-budget, for egen vindings skyld uberettiget har påført regionen et formuetab ved at forbruge Region ...s midler til en tur, som ikke havde et fagligt indhold. Det bemærkes, at turen også for T1 må anses for overvejende at have været en fornøjelsestur.

Det bemærkes endvidere, at han ikke efter hjemkomsten orienterede sin arbejdsgiver om, at turen ikke havde haft et fagligt indhold, hvilket efter landsrettens opfattelse bekræfter, at han havde forsæt til, at han opnåede en uberettiget vinding på bekostning af Region ....

T1 er derfor i forhold 15 skyldig i mandatsvig for 101.000 kr.

- 155 -

Landsretten finder, at det ikke med den til domfældelse fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at T1 forud for eller i forbindelse med rejsen var eller blev bekendt med den praksis i X A/S, hvor rejseomkostninger for regionens medarbejdere blev afholdt af X A/S og efterfølgende modregnet i regionens tilgodehavende mod X A/S.

Således har han for byretten forklaret, at han ”ikke havde kendskab til bonuskontoen, og at han havde en forventning om, at der blev sendt en faktura på det samlede beløb for turen” for ham selv og T3. På denne baggrund finder landsretten, at det ikke er bevist, at T1 havde til hensigt at modtage en uberettiget fordel af X A/S, og han frifindes derfor i forhold 15 for passiv bestikkelse.

T3 findes i forhold 15 herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 101.000 kr., og straffelovens § 144 for et beløb på 54.702,25 kr.

T1 findes i forhold 15 herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 101.000 kr.

Forhold 16 Landsretten lægger med samme begrundelse som byretten til grund, at både T5 og T2 inden afrejsen til Dubai må have indset, at turen til Dubai helt overvejende var en rejse uden reelt fagligt indhold, idet det må have været klart for begge, at aftalen med Cisco ikke kunne begrunde en rejse til Dubai. Landsretten finder endvidere, at der ikke er holdepunkter for at antage, at nogen af de to troede, at der fortsat var aftalt et møde med Samsung Electronic, men bemærker i øvrigt, at et eventuelt møde med Samsung Electronic heller ikke ville have været nok til, at turen kunne anses som tilstrækkelig faglig.

På denne baggrund vidste T5 og T2, at de omkostninger, som T3 og T1 afholdte på rejsen, og som i øvrigt langt oversteg det niveau, som offentligt ansatte kunne anvende i forbindelse med en tjenesterejse, ikke lovligt kunne dækkes af regionen. Det kan desuden lægges til grund, at såvel T5 som T2 både ved deres deltagelse i planlægningsfasen og ved deres deltagelse i turen, tilskyndede T3 og T1 til at deltage i rejsen.

For så vidt angår T5 finder landsretten med samme begrundelse som byretten, at han må have vidst, at det var hensigten, at T3 ville modregne egne og T1s omkostninger ved rejsen i

- 156 -

regionens tilgodehavende hos X A/S. På denne baggrund finder landsretten, at T5 havde forsæt til at medvirke til T3s mandatsvig over for regionen.

Landsretten finder endvidere af de grunde, der er anført af byretten, at T5 er skyldig i aktiv bestikkelse for et beløb på 109.404,50 kr. ved have givet T3 og T1 hver en uberettiget fordel på 54.704,25 kr.

For så vidt angår T2 tiltrædes det med byrettens begrundelse, at det ikke er fuldt tilstrækkelig bevist, at han på dette tidspunkt havde kendskab til, at beløbet på 101.000 kr. skulle modregnes i regionens tilgodehavende hos X A/S. På denne baggrund er det derfor heller ikke bevist, at han havde forsæt til medvirken til mandatsvig eller bestikkelse. Herefter, og som tiltalen er rejst, frifindes T2 i forhold 16.

T5 er herefter i forhold 16 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr, 2, jf. § 23 for et beløb på 101.000 kr. og straffelovens § 122 for et beløb på 109.404,50 kr.

T2 frifindes i forhold 16.

Forhold 21 Landsretten er enig med byretten i, at rejsen til Las Vegas og Florida i januar 2014 helt overvejende var uden fagligt indhold, og at de få faglige programpunkter på rejsen alene var påskud for at opnå en ekstravagant fornøjelsestur. Landsretten henviser i den forbindelse til byrettens begrundelse.

På denne baggrund, og uanset at det ikke kan udelukkes, at T3 og T6 under turen drøftede faglige emner og eventuelt også udførte arbejde, som de dog lige så godt kunne have udført i Danmark, finder landsretten ligesom byretten, at turen ikke berettiget kunne foretages for regionens midler.

Det kan endvidere lægges til grund, at det har været T3s hensigt, at regionen i sidste ende skulle betale såvel hans egne som T6s rejseudgifter gennem modregning i regionens tilgodehavende hos X A/S. Landsretten kan endvidere tiltræde byrettens opgørelse af det

- 157 -

uberettiget afholdte beløb til 126.381,07 kr. Landsretten henviser også her til byrettens begrundelse.

Herefter og efter det i de indledende præmisser anførte findes T3 skyldig i mandatsvig.

Landsretten finder af de grunde, der er anført af byretten, at T3 tillige er skyldig i passiv bestikkelse.

På denne baggrund finder landsretten T3 skyldig i forhold 21 i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 126.381,07 kr., og straffelovens § 144 for et beløb på 63.535,25 kr.

Forhold 22 Som anført af byretten har T6 deltaget i såvel rejsen som planlægningen af rejsen, herunder bestilt hoteller og flybilletter. Han har endvidere lagt ud for turen med sit private kreditkort og efterfølgende gennem rejseafregninger medvirket til, at beløbet er blevet modregnet regionens tilgodehavende hos X A/S. Det må endvidere have stået ham klart, at det minimale faglige udbytte, som turen kan have bibragt T3, ikke fagligt kunne begrunde en rejse til Las Vegas og Florida.

På denne baggrund og efter det i de indledende præmisser anførte findes det bevist, at T6 er skyldig i forhold 22 i mandatsvig for 126.381,07 kr., jf. straffelovens § 280, nr. 2.

Af de grunde, der er anført af byretten, findes T6 tillige skyldig i aktiv bestikkelse for beløbet 63.535,25 kr., som svarer til T3s andel af de samlede rejseomkostninger ved turen.

På denne baggrund finder landsretten T6 skyldig i forhold 22 i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 126.381,07 kr., straffelovens § 144 for et beløb på 63.535,25 kr.

Forhold 31 Også efter bevisførelsen for landsretten kan det lægges til grund, at turen til Rom var en privat ferie og fornøjelsestur, og at den telemedicinske konference i Rom alene var et påskud for at tage afsted. Landsretten har herved navnlig lagt vægt på, at konferencen foregik den 7. – 8. oktober 2014, mens rejsen foregik fra den 4. til den 7. oktober 2014, hvorfor T6 og C slet ikke

- 158 -

kom på konferencen, at der ikke inden turen var købt billetter til konferencen, at både T6 og C havde deres ægtefæller med på turen, at den forudgående mailkorrespondance mellem C og T6 navnlig angik, hvilke turistmæssige ting de skulle foretage sig i Rom, og at ingen af dem efterfølgende rettede henvendelse til regionen for at forhøre sig om, hvorledes de skulle forholde sig med udgifterne for rejsen.

Som anført af byretten kan det efter bevisførelsen lægges til grund, at C ikke fik en faktura fra X A/S, men at T6 foranledigede, at udgifter til flybilletterne, hotelovernatninger, taxa fra lufthavn til hotel og fra hotel til lufthavn, forplejning og sightseeingture for T6 og hans ægtefælle og C og hans ægtefælle blev modregnet regionens tilgodehavende hos X A/S med i alt 27.256,21 kr.

Landsretten finder endvidere, at T6 ved at lade turen til Rom finansiere via modregning i regionens tilgodehavende hos X A/S har handlet imod regionens tarv, og at han derfor er skyldig i mandatsvig for et beløb på 27.256,21 kr., dvs. samtlige omkostninger ved turen.

Af de grunde, der er anført af byretten, findes T6 tillige skyldig i aktiv bestikkelse for et beløb på 17.035,13 kr., som svarer til Cs andel af de samlede rejseomkostninger ved turen.

T6 er derfor i forhold 31 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 27.256,21 kr. og straffelovens § 144 for et beløb på 17.035,13 kr.

Forhold 34 Landsretten lægger som byretten til grund, at rejsen til Dubai i 2014 ligesom rejsen i 2012 ikke havde noget fagligt indhold. Omkostningerne ved rejsen var således Region ... uvedkommende.

Landsretten tilsidesætter således i det hele T3s forklaring om, at hans formål med rejsen til Dubai var at komme tættere på T4, hvilket formål i øvrigt ikke kunne begrunde rejsen. Således skrev T3 i en e-mail af 22. december 2013 til T5 blandt andet: ”Jeg har jo aldrig været i Østen, så hvis der er noget at se derude, så kunne det godt være en mulighed, f.eks. luksus hoteller, gode restauranter, gode vine og nogle fantastiske SPA/Massage områder så er jeg klar ...”, i en e-mail af 5. februar 2014 til T5 og T2 blandt andet: ”Jeg tager bolden,

- 159 -

men på et eller andet tidspunkt så må vi jo få en fra X A/S som har adgang til min pulje til at bestille . . . T7 er klar, så længe vi kalder det en"drengetur”… ”, i en e-mail af 5. februar 2014 til T5 og T2 blandt andet: ”Kan i fra den 19 - 26 nov og så kun Dubai? T7 har jeg fået overtalt... Hvis jeg laver det meste klar hvordan klarer vi så betalingen?

Igennem T6 ville måske være det nemme men det er T7 største bekymring at for mange snakker og ved det...

T7 og jeg tager det som ferie så vi behøver ikke alle mulige og umulige historier ...” og i en mail af 11. februar 2014 til T5 og T2 følgende: ”Jeg har talt med T4, som åbenbart er i gang med at arrangere rejsen til Dubai/formel1, men T7 og jeg er lidt urolig for at vi bliver for mange og der bliver for meget fokus på rejsen og der skulle helst kun være en fåtal som ved at vi skal af sted ...

Vi har bestemt ikke noget i mod at T4 også deltager, men helst ikke en "kæmpe" gruppe ...”. Det er således bevist, at T3s formål med turen var ren fornøjelse.

Landsretten finder det endvidere bevist, at T3 havde til hensigt, at udgifterne til turen skulle modregnes i Region ...s tilgodehavende hos X A/S. Således anførte T3 i en mail af 4. februar 2014 til T5 og T2 følgende: ”Vi (T5) var jo i gang med at arrangere en hård tur til Østen over Dubai og den tur skal vi jo ikke tabe bare fordi T5 ikke er ansat i X A/S, så kan vi ikke finde ud af det alligevel?

Jeg er i fuld gang med at overtale T7 (ikke nemt men jeg har ikke givet op) Jeg tænker at min pulje hos X A/S godt kan være med til at arrangere en sådan tur for os alle ....” og i en mail af 5. februar 2014 ligeledes til T5 og T2 blandt andet: ”Jeg tager bolden, men på et eller andet tidspunkt så må vi jo få en fra X A/S som har adgang til min pulje til at bestille…” og ”Jeg er helt blank på Østen og T7 har venligt, men bestemt, forklaret mig at Østen er stor… Så gode råd modtages, så vil jeg godt lave det hele, men det kræver at en af jer stadigvæk er ansat i X A/S . . ..

T2 ...”.

T3 har under sagen forklaret, at det var hans formodning, at det kun var hans egne rejseomkostninger, som skulle modregnes i Region ...s tilgodehavende mod X A/S. Landsretten lægger imidlertid til grund, at T3 må have haft til hensigt, at pulje 1 ikke bare skulle betale for ham selv, men også for i hvert fald T7.

Således må den ovenfor refererede mailkorrespondance læses i dette lys, og det må have stået T3 klart, at hverken X A/S eller T7s nye arbejdsplads ville finansiere en ”drengetur” for denne.

Landsretten finder imidlertid som byretten, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at han også havde til hensigt, at den del af rejseomkostningerne, som angik T5, T2 og T4, også skulle modregnes i regionens tilgodehavende mod X A/S. På denne baggrund finder landsretten det bevist, at T3

- 160 -

havde forsæt til mandatsvig, jf. straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 163.530 kr. svarende til 2/5 af omkostningerne forbundet med rejsen, idet anklagemyndighedens nedsættelse af beløbene i påstanden ikke relaterer sig til de samlede omkostninger ved rejsen, men alene til de offentligt ansattes fordel.

T3 er herefter i forhold 34 skyldig i mandatsvig for et beløb på 163.530 kr.

Af de grunde, der er anført af byretten, findes T3 tillige skyldig i bestikkelse, idet beløbet efter bevisførelsen for landsretten fastsættes til 74.047,46 kr.

T3 er herefter skyldig i forhold 34 i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 163.530 kr. og straffelovens § 144 for 74.047,46 kr.

Forhold 35 Landsretten finder det bevist, at såvel T5 som T2 vidste, at det var T3s hensigt, at i hvert fald en del af omkostningerne forbundet med rejsen til Dubai i 2014 skulle modregnes i regionens tilgodehavende hos X A/S, således som det fremgår af de ovenfor citerede mailkorrespondancer, som både T5 og T2 deltog i.

Det må endvidere have været åbenbart for dem, at T3 ikke lovligt kunne bruge regionens midler til en rejse af den karakter. Det kan desuden lægges til grund, at såvel T5 som T2 både ved deres e-mails i planlægningsfasen og ved deres deltagelse i turen tilskyndede T3 til rejsen, herunder brugen af regionens pulje.

Herefter, og idet landsretten som byretten finder, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at T5 og T2 indså, at den del af rejseomkostningerne, som angik dem selv og T4, skulle modregnes i regionens tilgodehavende hos X A/S, findes de skyldige i medvirken til mandatsvig for så vidt angår 2/5 af omkostningerne ved turen, svarende til 163.530 kr.

På det tidspunkt, hvor rejsen til Dubai i 2014 blev gennemført, havde T5 og T2 endnu ikke erhvervet selskabet Z A/S, som efter deres forklaringer var det egentlige grundlag for Y A/S, og de havde derfor heller ikke umiddelbart adgang til at afgive bud i det udbud, som regionen ville udsende i foråret 2015. Der er på denne baggrund ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at T5 og T2 gennemførte rejsen til Dubai med henblik på at påvirke T3 til at indrette udbuddet efter Y A/S.

- 161 -

Hertil kommer, at T5 og T2 på det tidspunkt, hvor rejsen til Dubai i 2014 blev endeligt besluttet, ikke længere var ansat i X A/S. Det var derfor heller ikke dem, der ydede T3 og T7 en gave eller anden fordel ved at lade disses rejseomkostninger blive trukket over pulje 1.

På denne baggrund finder landsretten det ikke bevist, at T5 eller T2 har gjort sig skyldige i aktiv bestikkelse i forhold 35, hvorfor de frifindes herfor.

T5 og T2 er herefter skyldige i forhold 35 i medvirken til mandatsvig, jf. straffelovens § 280, nr. 2, jf. § 23, for et beløb på 163.530 kr.

4.1.3 Restaurantbesøg mv. 4.1.3.1 Generelt Anklageskriftet omfatter i alt ti restaurantbesøg med deltagelse af ansatte fra Region ... og X A/S, nogle med efterfølgende hotelovernatning og et enkelt med indkøb af vin i forbindelse med restaurantbesøget (forholdene 5-6, 9-10, 11-12, 13-14, 17-18, 19-20, 25-28, 29-30, 32-33 og 36-37). I alle tilfælde deltog ægtefællerne til de tiltalte i arrangementerne, og samtlige udgifter blev enten afholdt af X A/S eller betalt via modregning i Region ...s tilgodehavende hos X A/S.

T6 deltog i alle og T3 i ni ud af de ti restaurantbesøg, idet han ikke deltog i besøget på Den Røde Cottage. Af de øvrige tiltalte i ankesagen deltog T2 i besøgene på The Paul den 9. december 2010 (forhold 5-6) og Geranium den 7. december 2011 (forhold 11-12), mens T1 deltog i besøgene på Den Røde Cottage den 18. november 2011 (forhold 9-10) og Søllerød Kro den 21. september 2012 (forhold 13-14).

T3, T1 og T6 har alle forklaret, at der var tale om arbejdsmiddage i form af statusmøder eller lignende, hvorunder man drøftede konkrete forhold relaterende sig til samhandlen mellem Region ... og X A/S. Disse forklaringer stemmer ikke overens med forklaringen afgivet af T2, som om de middage, han deltog i, har givet udtryk for, at der snarere var tale om forretningsmiddage, hvor man lærte hinanden bedre at kende til gavn for samarbejdet i det daglige.

- 162 -

Som det fremgår af det indledende afsnit, var det ikke tilladt for de ansatte i regionen at deltage i middage uden et konkret fagligt indhold eller som afslutning på et fagligt arran- gement.

Heller ikke efter bevisførelsen for landsretten findes der grundlag for at antage, at nogen af de i tiltalen omfattede middage havde et fagligt formål, som kunne begrunde afholdelsen af den pågældende middag som sket.

Landsretten har ud over de divergerende forklaringer navnlig lagt vægt på, at der i intet tilfælde foreligger en indkaldelse eller anden form for fagligt oplæg til middagen/mødet med angivelse af de punkter, der ønskes drøftet, at der heller ikke synes at have været noget konkret udbytte af møderne, som parterne skulle følge op på, at middagene kom i stand efter korrespondance mellem T6 om T3 om tidspunkter og steder uden angivelse af nogen konkret faglig anledning hertil, at det af mailkorrespondancen vedrørende forberedelsen af restaurantbesøgene fremgår, at T3 i alle tilfælde – også når X A/S betalte – enten fremkom med forslag til eller blev taget på råd i forbindelse med valg af restaurant, at middagene i alle tilfælde blev afholdt med deltagelse af ægtefæller, som efter de afgivne forklaringer var med for at understøtte det sociale og ikke bidrog til faglige drøftelser, og at udgiften til mere end halvdelen af restaurantbesøgene blev afholdt af Region ... ved modregning i regionens tilgodehavende hos X A/S uden regionens vidende.

At middagene mere havde karakter af belønning eller privat selskabelighed understøttes af, at de i de fleste tilfælde blev afholdt på egentlige gourmetrestauranter, og at prisniveauet generelt og udgifterne for de konkrete middage i alle tilfælde meget klart oversteg niveauet for ”rimelige udgifter”.

På denne baggrund og i øvrigt af de grunde, der er nævnt af byretten, tiltrædes det, at ho- vedformålet med restaurantbesøgene var at yde regionens medarbejdere en gave eller anden fordel i form af X A/Ss betaling for arrangementerne eller betaling via modregning i Region ...s tilgodehavende hos X A/S i strid med straffelovens regler om bestikkelse.

Som nævnt indledningsvis findes de tiltaltes råden over regionens midler på pulje 1 ikke at kunne betegnes som underslæb, men må derimod henføres under straffelovens § 280, nr. 2 om mandatsvig, i det omfang betaling for restaurantbesøg mv. skete med midler, som regionen havde til gode hos X A/S.

- 163 -

4.1.3.2 De enkelte forhold Forhold 5 og 6 Forholdene omhandler et restaurantbesøg på The Paul den 9. december 2010 med deltagelse af T3 og T7 samt T6 og T2, alle med ledsagere. Middagen, der kostede 5.073,75 kr. for T3 med ledsager, blev betalt af X A/S.

Efter det ovenfor generelt anførte om karakteren af middagene havde restaurantbesøget ikke et fagligt formål, der kunne begrunde deltagelse heri for T3. Restaurantbesøgets private karakter understreges af, at anledningen til restaurantbesøget i en mail af 2. november 2010 fra T6 til T2 med emnet ”Region ... – juleting” blev angivet til at være ”endnu et forrygende år”.

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T3 i forhold 5 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for et beløb på 5.073,75 kr.

Et eventuelt strafansvar efter straffelovens § 122 for T2 og T6s vedkommende bortfalder som følge af forældelse, jf. det ovenfor under punkt 4.1.1.5 anførte. Disse tiltalte frifindes derfor i forhold 6.

Forhold 9 og 10 Forholdene omhandler et restaurantbesøg på Den Røde Cottage den 18. november 2011 med deltagelse af T1 og T6 med ægtefæller. Middagen, der kostede 2.447 kr. for T1 og hans ægtefælle, blev betalt af X A/S.

Efter det ovenfor generelt anførte om karakteren af middagene havde restaurantbesøget ikke et fagligt formål, der kunne begrunde deltagelse heri for T1 og hans ægtefælle. Som det fremgår af præmissernes indledende afsnit, findes forbuddet i regionens regler mod deltagelse af ægtefæller til kundearrangementer også klart at omfatte middage med en repræsentant for en leverandør.

- 164 -

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T1 i forhold 9 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for et beløb på 2.447 kr.

Et eventuelt strafansvar efter straffelovens § 122 for T6s vedkommende bortfalder som følge af forældelse, jf. det ovenfor under punkt 4.1.1.5 anførte, hvorfor han frifindes i forhold 10.

Forhold 11 og 12 Forholdene omhandler et restaurantbesøg på restaurant Geranium den 7. december 2011 med deltagelse af T7 og T3 samt T2 og T6 med ledsagere for de tre sidstnævntes vedkommende. Middagen, der kostede 5.596 kr. for T3 og hans ledsager, blev betalt af X A/S.

Efter det ovenfor generelt anførte om karakteren af middagene havde restaurantbesøget ikke et fagligt formål, der kunne begrunde deltagelse heri for T3 og hans ledsager. Restaurantbesøgets private karakter understreges af, at T3 i en mail af 7. december 2011 til T6 understregede, at middagsaftalen ved fremsendelse af kalenderinvitation skulle anføres som ”privat”.

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T3 i forhold 11 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for et beløb på 5.596 kr.

Et eventuelt strafansvar efter straffelovens § 122 for T2 og T6s vedkommende bortfalder som følge af forældelse, jf. det ovenfor under punkt 4.1.1.5 anførte, hvorfor de frifindes i forhold 12.

Forhold 13 og 14 Forholdene omhandler et restaurantbesøg på Søllerød Kro den 21. september 2012 med deltagelse af T1 og T3 og deres ledsagere. Middagen, der kostede 8.099 kr. for hvert par, blev betalt af X A/S, idet T6, der ikke selv deltog i restaurantbesøget, indkøbte billetter og udfærdigede en rejseafregning, hvorpå han anførte, at prisen herfor skulle modregnes regionens tilgodehavende hos X A/S, hvilket dog ikke skete. X A/S kom derfor til at betale for arrangementet.

- 165 -

Efter det ovenfor generelt anførte om karakteren af middagene havde restaurantbesøget ikke et fagligt formål, der kunne begrunde deltagelse heri for T1 og T3 samt deres ledsagere. Restaurantbesøgets private karakter understreges af, at anledningen var en invitation fra vinimportøren i anledning af dennes 25 års fødselsdag med ”15 absolut verdensklassevine og en 7-retters meny”, som var blevet modtaget af T3 via hans vinfirma.

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T3 i forhold 13 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for et beløb på 8.099 kr.

T1 har forklaret, at han forventede, at regionen betalte for arrangementet, hvilken forklaring landsretten under de foreliggende omstændigheder, hvor han bevisvurderingen i sagen ikke havde kendskab til, at sådanne udgifter i visse tilfælde blev modregnet regionens tilgodehavende hos X A/S, ikke finder grundlag for at tilsidesætte.

T1 måtte have været klar over, at et sådant ekstravagant arrangement ikke kunne kræves betalt af regionen. Således som tiltalen er formuleret, findes der imidlertid ikke grundlag for domfældelse i forhold 13, hvorfor han frifindes for i dette forhold.

Vedrørende forhold 14 tiltrædes det, at T6 efter det ovenfor anførte sammenholdt med de grunde, der er anført af byretten, er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122 for et beløb på 16.199 kr.

Forhold 17 og 18 Forholdene omhandler et restaurantbesøg på restaurant Era Ora den 11. december 2012 med deltagelse af T1 og T3 samt T6, alle med ledsagere, og efterfølgende overnatning på Hotel Best Western City i København for T3 og hans ledsagers vedkommende. Udgifterne til middagen, der beløb sig til 7.966 kr. pr. par, blev modregnet i regionens tilgodehavende hos X A/S, mens hotelovernatningen for T3 og hans ægtefælle til 1.125 kr. blev betalt af X A/S.

Efter det ovenfor generelt anførte om karakteren af middagene havde restaurantbesøget ikke – og dermed heller ikke den efterfølgende hotelovernatning – et fagligt formål, der kunne

- 166 -

begrunde deltagelse heri for T1 og T3 samt deres ledsagere. Restaurantbesøgets private karakter understreges af, dels at arrangementet i en mail af 25. oktober 2010, som T6 sendte til sig selv, blev omtalt som en ”chefjulefrokost”, dels at T3 i en udateret mail til T1 gjorde særskilt opmærksom på, at invitationen var ”gjort privat”, hvilket må forstås således, at den ikke skulle fremgå officielt af deres respektive kalendere i Region ....

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T1 og T3 i forhold 17 er fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 144 for et beløb på 7.966 kr. for T1s vedkommende og på 9.091 kr. for T3s vedkommende.

Landsretten finder endvidere af de grunde, der herom er anført af byretten, at T3 havde forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved påføre regionen et tab. Herefter og efter det i det generelle afsnit anførte findes T3 i forhold 17 tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 19.472 kr.

Det tiltrædes, at T1 med sin forventning om, at X A/S betalte, ikke havde forsæt til uretmæssigt at forbruge regionens midler, og at han derfor alene er dømt for bestikkelse i dette forhold.

Vedrørende forhold 18 findes T6 efter det ovenfor vedrørende T3 anførte sammenholdt med de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122 for et beløb på 17.057 kr. og straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 19.472 kr.

Forhold 19 og 20 Forholdene omhandler et restaurantbesøg på restaurant AOC den 11. oktober 2013 med deltagelse af T3 og T6 med ledsagere. Udgifterne til middagen, der kostede 6.000 kr. for T3 og hans ledsager, blev modregnet i Region ...s tilgodehavende hos X A/S med et beløb for det samlede arrangement på 11.400,34 kr.

Efter det ovenfor generelt anførte om karakteren af middagene havde restaurantbesøget ikke et fagligt formål, der kunne begrunde deltagelse heri for T3 og hans ledsager.

- 167 -

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T3 i forhold 19 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for et beløb på 6.000 kr.

Landsretten finder endvidere af de grunde, der herom er anført af byretten, at T3 havde forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved påføre regionen et tab. Herefter og efter det i det generelle afsnit anførte findes T3 i forhold 19 tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 11.400,34 kr.

Vedrørende forhold 20 findes T6 efter det ovenfor vedrørende T3 anførte sammenholdt med de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122 for et beløb på 6.000 kr. og straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 11.400,34 kr.

Forhold 25 og 26 Forholdene omhandler et restaurantbesøg på restaurant MASH den 23. maj 2014 med for- udgående indtagelse af champagne på Nyhavnscafeen med deltagelse af T3 og T6 med ledsagere. Restaurantbesøgene, der kostede 2.933,78 kr. for T3 og hans ledsager, blev betalt af X A/S.

Efter det ovenfor generelt anførte om karakteren af middagene havde restaurantbesøgene ikke noget fagligt formål, der kunne begrunde deltagelse heri for T3 og hans ledsager.

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og af de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, tiltrædes det, at T3 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 og T6 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122, hver især for et beløb på 2.933,78 kr.

Forhold 27 og 28 Forholdene omhandler to hotelovernatninger den 23. – 25. maj 2014 på Hotel Copenhagen Strand i tilknytning til de i forhold 25 og 26 nævnte restaurantbesøg til en samlet pris på 3.908,80 kr. Udgifterne til hotelovernatningerne blev modregnet regionens tilgodehavende hos X A/S med i alt 3.127,04 kr.

- 168 -

Med samme begrundelse som i forhold 25 og 26 lægges det til grund, at hotelopholdet ikke havde nogen relation til et fagligt begrundet arrangement, og at det heller ikke i sig selv havde nogen faglig relevans for regionen. Overnatningernes private karakter understreges af, at der blev bestilt ikke blot én, men to hotelovernatninger til T3 og hans ledsager i tilknytning til middagen.

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T3 i forhold 27 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for et beløb på 3.908,80 kr. Det har ingen betydning for landsrettens vurdering, om han benyttede hotelværelset eller som forklaret af ham kørte tilbage til sin bopæl efter middagen.

Landsretten finder endvidere af de grunde, der herom er anført af byretten, at T3 havde forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved påføre regionen et tab. Herefter og efter det i det generelle afsnit anførte findes T3 i forhold 27 tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 3.127,04 kr.

Vedrørende forhold 28 findes T6 efter det ovenfor vedrørende T3 anførte sammenholdt med de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122 for et beløb på 3.908,80 kr. og straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 3.127,04 kr.

Forhold 29 og 30 Forholdene omhandler et hotelophold med middag på Hotel Frederiksminde i Præstø den 5. – 6. september 2014 med deltagelse af T3 og T6 med ledsagere og yderligere tre ansatte fra regionen, hvoraf de to havde ægtefæller med. Udgifterne til det samlede arrangement, der beløb sig til i alt 30.755 kr., svarende til 24.604 kr. ekskl. moms, hvoraf udgifterne vedrørende T3 og hans ledsager udgjorde 7.056,67 kr., blev modregnet i regionens tilgodehavende hos X A/S med i alt 24.788,53 kr.

Efter det ovenfor generelt anførte om karakteren af middagene havde restaurantbesøget og hotelopholdet ikke et fagligt formål, der kunne begrunde deltagelse heri for T3 og hans ledsager. Arrangementets private karakter understreges af, at der i optakten til turen i mail af 27. maj 2014 ikke omtales noget som helst fagligt formål, som underbygger, at der som anført i kalenderinvitationen skulle være tale om et ”drifts status møde”, og at det ophold, der blev

- 169 -

bestilt, var et ”sanseophold” bestående blandt andet af en seks retters menu, samt at der derudover blev bestilt ”blindsmagning af 3 typer bobler á 225 kr. pr. person” og vinmenuer til 1.000 kr. og 1.295 kr. pr. person.

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T3 i forhold 29 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for et beløb på 7.056,67 kr.

Landsretten finder endvidere af de grunde, der herom er anført af byretten, at T3 havde forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved påføre regionen et tab. Herefter og efter det i det generelle afsnit anførte findes T3 i forhold 29 tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 24.788,53 kr.

Vedrørende forhold 30 findes T6 efter det ovenfor vedrørende T3 anførte sammenholdt med de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122 for et beløb på 7.056,67 kr. og straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 24.788,53 kr.

Forhold 32 og 33 Forholdene omhandler en middag den 8. oktober 2014 på restaurant Era Ora i København med deltagelse af T3 og T6 med ledsagere, et efterfølgende hotelophold på Radisson Blu Scandinavia for T3 og hans ledsager og indkøb af 12 flasker rødvin. Middagen og hotelopholdet for T3 og hans ledsager kostede 8.602,44 kr. inkl. halvdelen af udgifterne til en taxaregning på 416,58 kr. inkl. moms, svarende til 333,26 kr. ekskl. moms, og udgifterne til arrangementet blev modregnet i regionens tilgodehavende hos X A/S med i alt 9.959,12 kr. inkl. udgifterne til taxa ekskl. moms.

Efter det ovenfor generelt anførte om karakteren af middagene havde restaurantbesøget og hotelopholdet ikke et fagligt formål, der kunne begrunde deltagelse heri for T3 og hans ledsager. Restaurantbesøgets private karakter understreges af, at optakten til arrangementet var en invitation fra restaurant Era Ora vedrørende ”Wine Makers Dinner with legendary Marchesi Mazzei”, videresendt den 19. september 2014 af T6 til T3, der i mail af samme dato svarede, at ”det kunne da være hyggeligt”. Det tiltrædes af de grunde, der herom er anført af byretten, at også indkøbet af de 12 flasker vin var til privat brug.

- 170 -

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T3 i forhold 32 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for et beløb på 8.394,16 kr., idet der ikke er grundlag for at medtage taxaudgiften i beløbsopgørelsen.

Landsretten finder endvidere af de grunde, der herom er anført af byretten, at T3 havde forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved påføre regionen et tab. Herefter og efter det i det generelle afsnit anførte findes T3 i forhold 32 tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 9.625,86 kr., idet det ikke er bevist, at T3s forsæt også omfattede betaling for taxaudgiften.

Vedrørende forhold 33 findes T6 efter det ovenfor vedrørende T3 anførte sammenholdt med de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122 for et beløb på 8.394,16 kr. og straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 9.959,12 kr., idet hans forklaring om, at det var en fejl, at hans udgifter til taxa blev afholdt over regionens pulje, tilsidesættes.

Forhold 36 og 37 Forholdene omhandler en middag den 5. december 2014 på restaurant Kong Hans i Kø- benhavn med deltagelse af T3, T6 og to ansatte i regionen, alle med ledsagere, samt et efterfølgende hotelophold på hotel Bella Sky for de ansatte i regionen og deres ledsagere. Udgifterne til dette arrangement, der vedrørende T3 og hans ledsager beløb sig til 7.118,13 kr. for middag og hotelophold, blev modregnet i regionens tilgodehavende hos X A/S med i alt 19.234,79 kr.

Efter det ovenfor generelt anførte om karakteren af middagene havde restaurantbesøget og hotelopholdet ikke et fagligt formål, der kunne begrunde deltagelse heri for T3 og hans ledsager. Restaurantbesøgets private karakter understreges af, at det i planlægningen omtales som ”julefrokost”, ”aften arrangement” og ”julemiddag”, og at T3 i sin mail af 2. november 2014 til T6 vedrørende spørgsmålet om deltagere, gav udtryk for, at T4 og hans ledsager ikke behøvede at komme med for hans skyld, men ”måske mere for et alibi”.

- 171 -

Herefter, efter det i det generelle afsnit anførte og i øvrigt af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T3 i forhold 36 er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for et beløb på 6.984,29 kr.

Landsretten finder endvidere af de grunde, der herom er anført af byretten, at T3 havde forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved påføre regionen et tab. Herefter og efter det i det generelle afsnit anførte findes han i forhold 36 tillige skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 18.860 kr.

Vedrørende forhold 20 findes T6 efter det ovenfor vedrørende T3 anførte sammenholdt med de grunde, der i øvrigt er anført af byretten, skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122 for et beløb på 20.952,87 kr. og straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 19.234,79 kr., idet hans forklaring om, at det var en fejl, at hans udgifter til taxa blev afholdt over regionens pulje, tilsidesættes.

4.1.4 Øvrige forhold 4.1.4.1 Generelt Ud over ovennævnte forhold vedrørende rejser og restaurantbesøg er der tre forhold (for- holdene 8, 23 og 24), som behandles i dette afsnit. Forhold 8 er en tiltale mod T6 for bestikkelse og underslæb med hensyn til et Samsung 55” LED TV leveret til T7. I forhold 23 er T3 tiltalt for underslæb med hensyn til en Alienware PC samt diverse hardware, som efter tiltalen er leveret til T3 til brug for privat videresalg. I forhold 24 er T3 ligeledes tiltalt for underslæb med hensyn til fire billetter til en privat middag på restaurant AOC.

4.1.4.2 De enkelte forhold Forhold 8 T7 er i byretten fundet skyldig i at have modtaget bestikkelse for i hvert fald 6.500 kr. i forbindelse med sit køb af det TV, der er omfattet af tiltalen i dette forhold. Han har ikke anket dommen.

Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder prisen på 12.788,75 kr., som T7 betalte for det omhandlede TV, sammenholdt med X A/Ss kostpris og oplysningen om den vejledende

- 172 -

udsalgspris på det omhandlede tidspunkt, tiltræder landsretten, at T7 har opnået en uberettiget fordel på i hvert fald 6.500 kr. ved at købe TV’et hos X A/S.

Efter T6s egen forklaring lægges det til grund, at han solgte TV’et til T7, og at differencen på 3.687 kr. i forhold til X A/Ss kostpris blev bogført på konto 2840. Da T6 således vidste, at han solgte TV’et så billigt, at X A/S umiddelbart tabte penge på det, og da han også må have været klar over, at salget skete til en pris under den markedspris, T7 ellers skulle have betalt, tiltrædes det, at T6 har vidst, at T7 opnåede den nævnte uberettigede fordel.

Herefter og af de grunde, der i øvrigt er anført i dommen, tiltrædes det, at T6 er fundet skyldig i at have ydet bestikkelse efter straffelovens § 122 for et beløb på 6.500 kr. Herefter og efter bemærkningerne i det generelle afsnit findes han endvidere skyldig i mandatsvig efter straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 3.687 kr.

Forhold 23 Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det, at T3s forklaring om anvendelse og betaling af det leverede IT-udstyr må forkastes. Efter de skriftlige beviser og navnlig forklaringen afgivet af N findes det bevist, at han har anvendt udstyret privat, og at han derfor og efter bemærkningerne i det generelle afsnit er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 48.656 kr.

Forhold 24 Efter T3s egen forklaring og de skriftlige beviser i sagen må det lægges til grund, at han bad T6 om at indkøbe en middag til fire personer og at afholde udgiften over regionens pulje hos X A/S. Det må videre lægges til grund, at han selv indtog middagen, der kostede 15.375,07 kr., med sin samlever samt N og dennes ægtefælle. Herefter og under hensyn til det tidligere anførte om pulje 1 og T3s adgang til at råde over denne pulje samt efter bemærkningerne i det generelle afsnit findes han skyldig i mandatsvig i dette forhold.

T3s forklaring om forståelsen af hans meget usædvanligt formulerede henvendelse til T6 og om, at middagen oprindeligt blev bestilt til brug for et chefseminar, kan ikke føre til et andet resultat.

- 173 -

T3 findes herefter i forhold 24 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 280, nr. 2, for et beløb på 15.375,07 kr.

4.2 Strafudmåling Vedrørende strafudmåling tiltrædes det af de grunde, der er anført af byretten, at forholdene vedrørende mandatsvig begået af T3 og T6 er af særlig grov beskaffenhed, jf. straffelovens § 286, stk. 2.

For de øvrige tiltaltes vedkommende straffes overtrædelsen af straffelovens § 280, nr. 2, efter straffelovens § 285, stk. 1.

Tiltalte T3 er fundet skyldig i 15 forhold af passiv bestikkelse for i alt 321.839,55 kr. og delvist som led i bestikkelsesforholdene, er han herudover fundet skyldig i 13 forhold af mandatsvig for i alt 807.775 kr. Straffen herfor forhøjes under hensyn til de af byretten i øvrigt anførte grunde til fængsel i 2 år, jf. straffelovens § 144 og § 286, stk. 2, jf. § 280, nr. 2.

Det tiltrædes, at der efter forholdenes grovhed og antal – uanset hans helbredsmæssige forhold – ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte T1 er fundet skyldig i to forhold af passiv bestikkelse for i alt 10.413 kr. og et forhold af mandatsvig for 101.000 kr. Straffen herfor fastsættes under hensyn til de af byretten i øvrigt anførte grunde til fængsel i 4 måneder, jf. straffelovens § 144 og § 285, stk. 1, jf. § 280, nr. 2.

Det tiltrædes, at straffen er gjort betinget med vilkår om samfundstjeneste. Under hensyn til straffens længde fastsættes antallet af samfundstjenestetimer til 100 timer, der skal udføres inden for en længstetid på 8 måneder.

Tiltalte T5 er fundet skyldig i et forhold af aktiv bestikkelse for 109.404,50 kr. og to forhold af medvirken til mandatsvig for i alt 264.530 kr., hvoraf det ene blev begået som led i bestikkelsesforholdet. Straffen herfor fastsættes under hensyn til de af byretten i øvrigt anførte grunde til fængsel i 6 måneder, jf. § 122 og § 285, stk. 1, jf. § 280, nr. 2, jf. § 23. Der er

- 174 -

herved taget hensyn til, at forholdet vedrørende aktiv bestikkelse er begået forud for forhøjelsen af strafferammen pr. 1. juli 2013.

Straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste. Under hensyn til straffens længde fastsættes antallet af samfundstjenestetimer til 120 timer, der skal udføres inden for en længstetid på 8 måneder.

Tiltalte T2 er funder skyldig i et forhold af medvirken til mandatsvig for 163.530 kr. Straffen herfor fastsættes navnlig under hensyn til beløbets størrelse til fængsel i 3 måneder, jf. straffelovens § 285, stk. 1, jf. § 280, nr. 2, jf. § 23.

Landsretten finder det forsvarligt, at straffen i det hele gøres betinget som nedenfor bestemt.

Tiltalte T6 er fundet skyldig i 13 forhold af aktiv bestikkelse for i alt 302.406,94 kr. og delvist som led i bestikkelsesforholdene 11 forhold af mandatsvig for i alt 510.865,19 kr. Straffen herfor forhøjes under hensyn til de af byretten i øvrigt anførte grunde til fængsel i 1 år og 3 måneder, jf. straffelovens § 122 og § 282, stk. 2, jf. § 280, nr. 2.

Det tiltrædes, at der efter forholdenes grovhed og antal ikke er grundlag for at gøre straffen helt eller delvist betinget, ej heller med vilkår om samfundstjeneste.

4.3 Konfiskation Anklagemyndigheden har gentaget den for byretten nedlagte påstand om udbyttekonfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, af værdien af de omhandlede rejser og middage m.v. for hver enkelt tiltalt.

I Straffelovrådets betænkning nr. 355 fra 1964 om konfiskation er det under bemærkningerne til straffelovens § 75 (dengang § 77) anført blandt andet:

”Den foreslåede vide adgang til udbyttekonfiskation uanset erstatningskrav indebærer, at konfiskation kan ske fuldtud i alle tilfælde, hvor erstatning ikke er betalt på domstidspunktet. Det vil dog i almindelighed være rettest at undlade konfiskation eller at reducere konfiskationskravet, hvis erstatnings- kravet gøres gældende under straffesagen og her tages til følge. Betydningen af den foreslåede udvidelse er således navnlig, at det klargøres, at udbyttet kan

- 175 -

konfiskeres uden hensyntagen til erstatningskravet i tilfælde, hvor den forurettede 1) har givet afkald på kravet eller 2) endnu ikke har gjort det gældende, eller 3) hvor den forurettede er ubekendt eller ikke kan findes. Der sker ikke herved nogen tilsidesættelse af hensynet til den forurettede, som rejser sit krav senere; der foreslås i § 77 b en adgang for denne til dækning af erstatningskravet gennem konfiskationsprovenuet.”

Herefter, og under hensyn til at anklagemyndigheden ikke har redegjort nærmere for behovet for konfiskation i denne sag, hvor udbyttet består i middage, rejseoplevelser og lignende, samt hvor Region ... har nedlagt påstand om erstatning, og hvor dette krav er taget til følge med de nedenfor anførte beløb, finder landsretten ikke grundlag for at tage påstanden om konfiskation til følge.

4.4 Erstatning Efter de juridiske dommeres bestemmelse tages Region ...s erstatningskrav til følge som nedenfor bestemt.

4.5 Sagsomkostninger Efter sagens udfald skal statskassen betale den del af sagsomkostningerne for landsretten, som relaterer sig til T2 og T5.

T3, T6 og T1 skal in solidum betale sagens øvrige omkostninger, dog således at de hver især skal betale udgifterne til egen forsvarer.

For så vidt angår T3 og T6 bemærkes, at det forhold, at anklagemyndigheden under hovedforhandlingen har anvendt ikke uvæsentlig tid på spørgsmålet om etableringen af Y A/S og Region ...s udbud i foråret 2015, hvilket ikke har haft direkte betydning for landsrettens afgørelse, kan ikke føre til et andet resultat.

Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at T6 ikke har været tiltalt i forholdene vedrørende turene til Dubai 2012 og 2014. Han har været en af de gennemgående personer i sagen, og han må bære risikoen for, at der er enkelte forhold, som ikke direkte vedrører ham, og som ikke kan udskilles fra den samlede sag.

For så vidt angår T1 bemærkes, at hans beskikkede forsvarer i betydeligt omfang efter egen begæring har været fritaget for at møde i landsretten under hovedforhandlingen, hvilket har

- 176 -

været procesbesparende for ham. På denne baggrund skal T1 bære alle udgifterne til sin forsvarers førelse af sagen ved landsretten.

Vedrørende byrettens omkostningsafgørelse er der ikke grundlag for at ændre denne for så vidt angår T3, T6 og T1. Landsretten bemærker herved, at T1 i byretten alene er blevet pålagt at betale en meget begrænset del af det samlede salær til den beskikkede forsvarer.

For så vidt angår T2 er han ud over det, han blev frifundet for i byretten, i landsretten frifundet i to forhold vedrørende restaurantbesøg. Han er endvidere frifundet for den del af forhold 35, som vedrører bestikkelse. På denne baggrund frifindes han for betaling af halvdelen af de af byretten fastsatte sagsomkostninger.

For så vidt angår T5, er han for landsretten dømt for de samme forhold, som han blev dømt for i byretten, idet han dog blev frifundet for den del af forhold 35, der vedrører bestikkelse. På denne baggrund finder landsretten ikke grundlag for at ændre byrettens dom vedrørende sagsomkostningerne for så vidt angår ham.

T h i k e n d e s f o r r e t :

Tiltalte T3 straffes med fængsel i 2 år.

Tiltalte T1 straffes med fængsel i 4 måneder.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 100 timer inden for en længstetid på 8 måneder.

Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom.

Tiltalte T5 straffes med fængsel i 6 måneder.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år på vilkår,

- 177 -

at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold, at tiltalte i prøvetiden undergiver sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og at tiltalte udfører ulønnet samfundstjeneste i 120 timer inden for en længstetid på 8 måneder.

Prøvetid og længstetid regnes fra landsrettens dom.

Tiltalte T2 straffes med fængsel i 3 måneder.

Fuldbyrdelsen af straffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 1 år fra landsrettens dom på vilkår, at tiltalte i prøvetiden ikke begår strafbart forhold.

Tiltalte T6 straffes med fængsel i 1 år og 3 måneder.

De tiltalte frifindes for kravet om konfiskation.

Tiltalte T3 skal inden 14 dage til Region ... betale 64.031,07 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. marts 2018.

Tiltalte T6 skal inden 14 dage til Region ... betale 31.651,26 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. marts 2018.

De tiltalte T3 og T6 skal desuden in solidum inden 14 dage til Region ... betale 479.213,93 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. marts 2018, hvoraf 265.559,09 kr. i overensstemmelse med byrettens dom skal betales in solidum med T7

De tiltalte T3, T1 og T5 skal desuden in solidum inden 14 dage til Region ... betale 101.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. marts 2018.

De tiltalte T3, T5 og T2 skal desuden in solidum inden 14 dage til Region ... betale 163.530 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. marts 2018, hvoraf 102.448 kr. i overensstemmelse med byrettens dom skal betales in solidum med T7 og T4.

- 178 -

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten vedrørende de tiltalte T5 og T2. De tiltalte T3, T6 og T1 skal in solidum betale sagens øvrige omkostninger for landsretten, dog således at de hver især afholder omkostningerne til den for dem beskikkede forsvarer.

Byrettens afgørelse vedrørende sagsomkostninger stadfæstes med den ændring, at tiltalte T2 alene skal betale 175.000 kr. med tillæg af moms af salæret til den for ham beskikkede forsvarer. Den øvrige del af dette salær betales endeligt af statskassen.

Retten i Glostrup

Udskrift af dombogen D O M afsagt den 27. juni 2018 Rettens nr. 15-2678/2017 Politiets nr. SØK-70322-00002-15 Anklagemyndigheden mod T3 cpr-nummer …, T7 cpr-nummer … T1 cpr-nummer …, T4 cpr-nummer …, T5 cpr- nummer …, T2 cpr-nummer …, T6 cpr- nummer … og X A/S cvr-nummer … Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag. Anklageskrift er modtaget den 3. marts 2017.

T3, T7, T1, T4, T5, T2, T6 og X A/S er tiltalt for overtrædelse af Forhold 1 T3 T7 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra omkring den 21. januar 2009 til den 24. juni 2009, T3 som IT-driftschef og T7 som IT-direktør, begge Region ..., i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med salgschef T6 fra X A/S, …, x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forbindelse med en tjenesterejse, som T3 og T7 foretog sammen med T6 til Las Vegas i USA fra den 15. juni til 21. juni 2009, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel, idet de sammen med T6 foranledigede, at private udgifter og udgifter til rejseomkostninger til hotel, flybilletter og middage mv. ud over det beløb, som det var aftalt, at regionen skulle betale for tjenesterejsen, uretmæssigt blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet T3 og T7 derved hver uberettiget fik betalt udgifter på ikke under 30.390,51 kr., samt uretmæssigt lod regionen betale for T6s private udgifter og deltagelse i rejsen, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 122.487,47 kr. subsidiært straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden fra omkring den 21. januar 2009 til den 21. juni 2009, T3 som IT-driftschef og T7 som IT-direktør, begge Region ..., fra X A/S, …, x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forbindelse med en tjenesterejse til Las Vegas i USA fra den 15. juni til 21. juni 2009, som de tiltalte foretog sammen med T6 fra X A/S, uberettiget at have fået betalt private udgifter og udgifter til rejseomkostninger til hotel, flybilletter og middage mv. for ikke under 30.390,51 kr. for hver af de tiltalte ud over det beløb, som det var aftalt, at regionen skulle betale for tjenesterejsen.

Forhold 2 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra omkring den 21. januar 2009 til den 24. juni 2009 som salgschef i X A/S, …, x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale

- 2 -

eller fælles forståelse med regionens IT-driftschef T3 og IT-direktør T7 uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til T3 og T6, idet tiltalte arrangerede, deltog og sørgede for, at regionen uretmæssigt betalte for private udgifter og udgifter til rejseomkostninger til hotel, flybilletter og middage mv. ud over det beløb, som det var aftalt, at regionen skulle betale i forbindelse med en tjenesterejse til Las Vegas i USA fra den 15. juni til 21. juni 2009, som tiltalte foretog sammen med T3 og T7, idet betalingen blev foretaget med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, for at formå T3 og T7 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S, hvorved T3 og T7 uberettiget samlet fik betalt udgifter for ikke under 60.781,02 kr., samt uretmæssigt lod regionen betale for sin egen deltagelse i rejsen, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 122.487,47 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden fra omkring den 21. januar 2009 til den 21. juni 2009 som salgschef i X A/S, ..., x-by, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til IT-driftschef i Region ...

T3 og IT-direktør T7, idet tiltalte arrangerede, deltog og sørgede for, at X A/S betalte ikke under 60.781,02 kr. for private udgifter og udgifter til rejseomkostninger til hotel, flybilletter og middage mv. ud over det beløb, som det var aftalt, at regionen skulle betale for en tjenesterejse til Las Vegas i USA fra den 15. til 21. juni 2009, som tiltalte foretog sammen med T3 og T7, alt for at formå T3 og T7 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 3 T3 T7 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra omkring den 24. februar 2010 til den 9. juli 2010, T3 som IT-driftschef og T7 som IT-direktør, begge Region ..., i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med salgschef T6 fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forbindelse med en tjenesterejse, som T3 og T7 foretog sammen med T6 til Las Vegas i USA fra den 21. juni til den 27. juni 2010 uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel, idet de sammen med T6 foranledigede, at private udgifter og udgifter til rejseomkostninger til hotel, flybilletter og middage mv. ud over det beløb, som det var aftalt, at regionen skulle betale for tjenesterejsen, uretmæssigt blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet de derved hver uberettiget fik betalt udgifter på ikke under 36.026,63 kr., samt uretmæssigt lod regionen betale for T6s private udgifter og deltagelse i rejsen, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 143.071,62 kr. subsidiært straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden fra omkring den 24. februar 2010 til den 9. juli 2010, T3 som IT-driftschef og T7 som IT-direktør, begge Region ..., fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forbindelse med en tjenesterejse til Las Vegas i USA fra den 21. - 27. juni 2010, som de tiltalte foretog sammen med T6 fra X A/S, uberettiget at have fået betalt private udgifter og udgifter til rejseomkostninger til hotel, flybilletter og middage mv. for ikke under 36.026,63 kr. for hver af de tiltalte ud over det beløb, som det var aftalt, at regionen skulle betale for tjenesterejsen.

Forhold 4 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra omkring den 24. februar 2010 til den 9. juli 2010 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT- udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med regionens IT-driftschef T3 og IT-direktør T7 uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til T3 og T7, idet tiltalte arrangerede, deltog og sørgede for, at regionen uretmæssigt betalte for private udgifter og udgifter til rejseomkostninger til hotel, flybilletter og middage mv. ud over det beløb, som det var

- 3 -

aftalt, at regionen skulle betale for en tjenesterejse til Las Vegas i USA fra den 21. juni til den 27. juni 2010, som tiltalte foretog sammen med T3 og T7, idet betalingen blev foretaget med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, for at formå T3 og T7 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S, idet T3 og T7 derved i alt uberettiget fik betalt udgifter på ikke under 72.053,26 kr., samt uretmæssigt lod regionen betale for sin egen deltagelse i rejsen, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 143.071,62 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden fra omkring den 24. februar 2010 til den 9. juli 2010 som salgschef i X A/S, ..., x-by, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til IT-driftschef i Region ...

T3 og IT-direktør T7, idet tiltalte arrangerede og sørgede for, at X A/S betalte ikke under 72.053,26 kr. for private udgifter og udgifter til rejseomkostninger til hotel, flybilletter og middage mv. ud over det beløb, som det var aftalt, at regionen skulle betale for en tjenesterejse til Las Vegas i USA fra den 21. juni til den 27. juni 2010, som tiltalte foretog sammen med T3 og T7, alt for at formå T3 og T7 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 5 T3 T7 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved den 9. december 2010, T3 som IT-driftschef og T7 som IT-direktør, begge Region ..., uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag på restaurant The Paul i København, idet udgifterne hertil for T3 med ledsager udgjorde 5.073,75 kr. og for T7 udgjorde 2.536,88 kr.

Forhold 6 T6 T2 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden omkring den 9. december 2010, T6 som salgschef og T2 som administrerende direktør, begge X A/S, ..., x -by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til IT -driftschef T3 og IT -direktør T7, begge Region ... , idet de tiltalte i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse arrangerede, godkendte og sørgede for, at X A/S betalte for udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag på Resta urant The Paul i København for T3 og T7 med ægtefæller eller ledsager, alt hvorved T3 og T7 fik betalt udgifter for 7.610,64 kr., for at formå dem til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 7 T7 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden omkring den 21. september 2011 som IT-direktør i Region ..., fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel, idet han for 12.788,75 kr. modtog et Samsung 55” Led TV til en værdi af 22.999 kr., hvorved han samlet med fradrag af egenbetaling modtog en prismæssig fordel på ikke under 10.210,25 kr.

Forhold 8 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 21. september 2011 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med IT-direktør T7, Region ..., uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til en

- 4 -

værdi af 10.210,25 kr. til T7, idet tiltalte foranledigede, at T7 mod en egenbetaling på 12.788,75 kr. fik leveret et Samsung 55” Led TV til en værdi af 22.999 kr., samt uretmæssigt lod Region ... betale 3.687 kr. for det nævnte TV med midler, som regionen havde til gode hos X A/S.

Forhold 9 T1 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden omkring den 18. november 2011 som IT-udviklingschef i Region ... uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag på restaurant Den Røde Cottage i Klampenborg, idet udgifterne hertil for tiltalte og hans ægtefælle udgjorde 2.447 kr.

Forhold 10 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden fra omkring 18. november 2011 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til IT-udviklingschef T1, Region ..., idet han arrangerede og sørgede for, at X A/S betalte for udgifter af privat eller overvejende privat karakter på i alt 2.447 kr. til en middag på restaurant Den Røde Cottage i Klampenborg for T1 med ægtefælle, for at formå T1 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 11 T3 T7 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden omkring den 7. december 2011, T3 som IT-driftschef og T7 som IT-direktør, begge Region ..., fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag på restaurant Geranium i København, idet udgifterne hertil for T3 med ægtefælle udgjorde 5.596 kr., og udgifterne for T7 udgjorde 2.798 kr.

Forhold 12 T6 T2 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden omkring den 7. december 2011, T6 som salgschef og T2 som administrerende direktør, begge X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til IT-driftschef T3 og IT-direktør T7, begge Region ..., idet de tiltalte i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse arrangerede, godkendte og sørgede for, at X A/S betalte for udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag på restaurant Geranium i København for T3 med ægtefælle og T7, alt hvorved T3 og T7 fik betalt udgifter for 8.394 kr., for at formå dem til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 13 T3 T1 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden omkring den 21. september 2012, T3 som ITdriftschef og T1 som konstitueret IT-direktør, begge Region ..., fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel ved, at de sammen med T6 foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter skulle betales af midler, som regionen havde til gode hos X A/S, men som endeligt

- 5 -

blev afholdt af X A/S, idet X A/S betalte for et restaurantbesøg på Søllerød Kro i Holte for de tiltalte og deres ægtefæller, alt til en samlet pris på 16.199 kr., hvilket svarer til 8.099 kr. for hver af de tiltalte inklusiv deres ægtefæller.

Forhold 14 T6 T4 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden omkring den 21. september 2012, T6 som salgschef og T4 som salgsdirektør, begge X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til IT-driftschef T3 og konstitueret IT-direktør T1, begge Region ..., idet de tiltalte foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter skulle betales med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, men som endeligt blev afholdt af X A/S, idet de arrangerede, godkendte og sørgede for, at X A/S betalte for et restaurantbesøg den 21. september 2012 på Søllerød Kro i Holte for T3 og T1 med ægtefæller, alt til en samlet pris på 16.199 kr., for at formå T3 og T1 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 15 T3 T1 Straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra februar 2012 til den 19. december 2012, T3 som IT-driftschef og T1 som konstitueret IT-direktør, begge Region ..., i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med T5 og T2 fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel ved, at udgifter i forbindelse med en rejse af overvejende privat karakter til Dubai, der fandt sted fra den 22. til den 28. november 2012, og som T3 og T1 planlagde, forberedte og deltog i sammen med T5 og T2, blev betalt af X A/S og/eller med midler, som regionen havde til gode hos X A/S med den følge, at regionen uretmæssigt betalte for udgifter til rejsen, herunder flybilletter, hotelophold, restaurantbesøg, billeje mv., alt til en samlet pris for hver af de tiltalte på 54.702 kr., hvorved regionen i alt afholdt udgifter for og blev påført et tab på 101.000 kr. af de samlede udgifter til rejsen, der i alt udgjorde 218.807 kr. subsidiært straffelovens § 144 - passiv bestikkelse ved i perioden fra februar 2012 til den 29. november 2012, T3 som IT-driftschef og T1 som konstitueret IT-direktør, begge Region ..., uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT- udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en rejse til Dubai, der fandt sted fra den 22. til den 28. november 2012, herunder flybilletter, billeje, hotelophold, restaurantbesøg mv., alt til en samlet pris for hver af de tiltalte på 54.702 kr.

Forhold 16 T5 T2 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra februar 2012 til 19. december 2012, T5 som koncernchef og T2 som koncerndirektør i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med IT-driftschef T3 og konstitueret IT-direktør T1, begge Region ..., uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til T3 og T1, idet de tiltalte planlagde og sørgede for, at udgifter i forbindelse med en rejse af privat eller

- 6 -

overvejende privat karakter blev betalt af X A/S og/eller med midler, som regionen havde til gode hos X A/S i forbindelse med, at de tiltalte arrangerede, godkendte, sørgede for betaling og deltog mv. i en rejse til Dubai, der fandt sted fra den 22. til den 28. november 2012, og som inkluderede flybilletter, billeje, hotelophold, restaurantbesøg mv. for de tiltalte og T3 og T1, for at formå T3 og T1 til at fastholde og udbygge Region … s samhandel med X A/S, alt til en samlet pris for T3 og T1 på 109.403,50 kr., hvorved regionen uretmæssigt afholdt udgifter for og blev påført et tab på 101.000 kr. af de samlede udgifter til rejsen, der i alt udgjorde 218.807 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden fra februar 2012 til den 29. november 2012, T5 som koncernchef og T2 som koncerndirektør i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse, uberettiget at have ydet en gave eller en anden fordel til IT-driftschef T3 og konstitueret IT- direktør T1, begge Region ..., for at formå T3 og T1 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S, idet de tiltalte planlagde og sørgede for, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt af X A/S i forbindelse med, at de arrangerede, godkendte, sørgede for betaling og deltog mv. i en rejse til Dubai, der fandt sted fra den 22. til den 28. november 2012, og som inkluderede flybilletter, billeje, hotelophold, restaurantbesøg mv. for de tiltalte T3 og T1, alt til en samlet pris for T3 og T1 på 109.403,50 kr.

Forhold 17 T3 T1 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 11. december 2012, T3 som IT-driftschef og T1 som konstitueret IT-direktør, begge Region ..., i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med salgschef T6 fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel ved, at de sammen med T6 foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt eller skulle betales med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet regionen derved uretmæssigt betalte 19.472 kr. for en middag på restaurant Era Ora i København for de tiltalte og deres ægtefæller og for T6 og hans ægtefælle, ligesom X A/S afholdt udgifter på 1.125 kr. for en overnatning for T3 og hans ægtefælle på Hotel Best Western City, København, idet udgifterne til T3 og hans ægtefælle udgjorde 9.091 kr. og udgifterne til T1 og hans ægtefælle udgjorde 7.966 kr., alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 19.472 kr. subsidiært straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden omkring den 11. december 2012, T3 som ITdriftschef og T1 som konstitueret IT-direktør, begge Region ..., uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag på restaurant Era Ora i København for de tiltalte og deres ægtefæller samt overnatning for T3 og ægtefælle på Hotel Best Western City, København, idet udgifterne til T3 og hans ægtefælle udgjorde 9.091 kr. og udgifterne til T1 og hans ægtefælle udgjorde 7.966 kr.

Forhold 18 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 11. december 2012 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med IT-driftschef T3 og konstitueret IT-direktør T1, begge Region ..., uberettiget

- 7 -

at have ydet en gave eller anden fordel til T3 og T1, idet tiltalte foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt eller skulle betales med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet regionen derved uretmæssigt betalte 19.472 kr. for en middag på restaurant Era Ora i København for tiltalte og hans ægtefælle samt for T3 og T1 og deres ægtefæller, ligesom X A/S afholdt udgifter på 1.125 kr. for en overnatning for T3 og ægtefælle på Hotel Best Western City, København, for at formå T3 og T1 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 19.472 kr., hvoraf udgifterne vedrørende T3 og T1 og deres ægtefæller udgjorde 17.057 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden omkring den 11. december 2012 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til IT-driftschef T3 og konstitueret IT-direktør T1, begge Region ..., idet tiltalte arrangerede og sørgede for, at X A/S betalte for udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag på restaurant Era Ora i København for T3 og T1 og deres ægtefæller og for en overnatning for T3 og ægtefælle på Hotel Best Western City, København, alt til en samlet pris på 17.057 kr., for at formå T3 og T1 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 19 T3 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 11. oktober 2013 som IT -driftschef i Region ... i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med salgschef T6 fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel ved, at han sammen med T6 foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet regionen derved uretmæssigt betalte for en middag på restaurant AOC i København for T3 og T6 med ægtefæller, hvoraf udgifterne vedrørende T3 og hans ægtefælle udgjorde 6.000 kr., alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 11.400,34 kr. subsidiært straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden omkring den 11. oktober 2013 som IT-driftschef i Region ... uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT- udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag for tiltalte og hans ægtefælle på restaurant AOC i København, alt til en samlet pris på 6.000 kr.

Forhold 20 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 11. oktober 2013 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med regionens IT-driftschef T3, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til T3, idet tiltalte foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet han sammen med T3 arrangerede og sørgede for, at regionen uretmæssigt betalte for en middag på restaurant AOC i København for tiltalte og T3 og med begges ægtefæller, idet prisen for middagen for T3 og hans ægtefælle udgjorde 6.000 kr., for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 11.400,34 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden omkring den 11. oktober 2013 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde

- 8 -

interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til IT- driftschef i Region ...

T3, idet tiltalte arrangerede og sørgede for, at X A/S betalte for udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag på restaurant AOC i København for tiltalte og T3 med ægtefæller, alt hvorved T3 fik betalt udgifter for 6.000 kr., for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 21 T3 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra omkring den 15. september 2013 til den 23. april 2014 som IT-driftschef i Region ... i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med salgschef T6 fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forbindelse med en rejse af overvejende privat karakter, som T3 foretog sammen med T6 til Las Vegas og Florida i USA fra den 5. - 13. januar 2014, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel, ved at udgifter af privat karakter til rejsen, herunder blandt andet udgifter til flybilletter, hotel- og spa-ophold, middage og billeje, uretmæssigt blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet han derved uberettiget fik betalt udgifter på ikke under 63.535,25 kr., samt uretmæssigt lod regionen betale for T6s private udgifter og deltagelse i rejsen, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 126.381,07 kr. subsidiært straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden fra omkring den 15. september 2013 til den 23. april 2014 som IT-driftschef i Region ... uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have fordret eller modtaget en gave eller anden fordel, idet T3 fra X A/S fik betalt udgifter af privat karakter i forbindelse med en rejse til Las Vegas og Florida i USA fra den 5. - 13. januar 2014, herunder flybilletter, hotel- og spa- ophold, middage og billeje, mv., for en samlet værdi af ikke under 63.535,25 kr.

Forhold 22 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra omkring den 15. september 2013 til den 23. april 2014 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede ITudstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med regionens IT-driftschef T3 uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til T3, for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S, idet tiltalte foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt af regionen, ved at han arrangerede og deltog i en rejse med T3 til Las Vegas og Florida i USA fra den 5. - 13. januar 2014, samt efterfølgende sørgede for, at regionen uretmæssigt betalte udgifterne til rejsen for dem begge med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, herunder udgifter til flybilletter, hotel- og spa-ophold, middage og billeje, mv., idet T3 derved uberettiget fik betalt udgifter på ikke under 63.535,25 kr., samt uretmæssigt lod regionen betale for sin egen deltagelse i rejsen, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 126.381,07 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden fra omkring den 15. september 2013 til den 23. april 2014 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til regionens IT-driftschef T3, for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S, idet tiltalte planlagde og sørgede for, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt af X A/S i forbindelse med, at tiltalte arrangerede, sørgede for betaling og deltog mv. i en rejse til Las Vegas og Florida i USA, der fandt sted fra den 5. - 13. januar 2014, og som

- 9 -

inkluderede flybilletter, hotel- og spa-ophold, middage og billeje mv. for tiltalte og T3, alt til en samlet pris for T3 på 63.535,25 kr.

Forhold 23 T3 straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra omkring november 2013 til februar 2014 som IT-driftschef i Region ... af X A/S, ..., x-by, til brug for privat videresalg, at have købt en Alienware PC, en touch screen, en skærm, en laserjet printer og en docking station, alt af mærket HP, samt tre keyboards og tre mus af mærket Logitech, som tiltalte uretmæssigt fik X A/S til at betale med midler, som Region ... havde til gode hos X A/S, hvorved regionen led et samlet tab på 48.656 kr.

Forhold 24 T3 straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden 1. - 3. marts 2014 som IT-driftschef i Region ... at have fået salgschef T6 fra X A/S, ..., x-by, til at købe fire billetter til tiltalte til en privat middag på restaurant AOC i København den 10. september 2014 for midler, som regionen havde til gode hos X A/S, hvorved billetterne uretmæssigt blev betalt af regionen, der herved led et tab på 15.375,07 kr.

Forhold 25 T3 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved den 23. maj 2014 som IT-driftschef i Region ... uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag med sin ægtefælle på restaurant MASH i København og champagne på Nyhavnscafeen i København, alt til en samlet pris på 2.933,78 kr.

Forhold 26 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved den 23. maj 2014 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til regionens IT-driftschef T3, idet tiltalte arrangerede og sørgede for, at X A/S betalte for udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag på restaurant MASH i København og champagne på Nyhavnscafeen i København, for tiltalte og T3 og med begges ægtefæller, alt hvorved T3 og hans ægtefælle fik betalt udgifter for 2.933,78 kr., for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 27 T3 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 23.-25. maj 2014 som IT-driftschef i Region ... i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med salgschef T6 fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel ved at han sammen med T6 foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet regionen derved uretmæssigt betalte for

- 10 -

hotelophold på Hotel Copenhagen Strand i København for tiltalte og hans ægtefælle til en samlet pris på 3.908,80 kr., alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 3.127,04 kr. subsidiært straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden omkring den 23.-25. maj 2014 som IT-driftschef i Region ... uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT- udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til hotelophold på Hotel Copenhagen Strand i København for tiltalte og hans ægtefælle, alt til en samlet pris på 3.908,80 kr.

Forhold 28 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 23. - 25. maj 2014 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med regionens IT-driftschef T3 uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til T3, idet tiltalte foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet han sammen med T3 arrangerede og sørgede for, at regionen derved uretmæssigt betalte for hotelophold på Hotel Copenhagen Strand i København for T3 og hans ægtefælle til en samlet pris på 3.908,80 kr., for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 3.127,04 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden omkring den 23.-25. maj 2014 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til regionens IT-driftschef T3, idet han sammen med T3 arrangerede og sørgede for, at X A/S betalte for udgifter af privat eller overvejende privat karakter til hotelophold på Hotel Copenhagen Strand i København for T3 og hans ægtefælle, alt hvorved T3 fik betalt udgifter for 3.908,80 kr., for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 29 T3 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 5. september 2014 som IT-driftschef i Region ... i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med salgschef T6 fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel ved at han sammen med T6 foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet regionen derved uretmæssigt betalte for et hotelophold med middag på Hotel Frederiksminde i Præstø for T3 og T6 og deres ægtefæller og for to medarbejdere, ansat i regionens IT-afdeling, Aog B samt sidstnævntes ægtefælle og middag for C og ægtefælle, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 24.788,53 kr., idet udgifterne vedrørende T3 og hans ægtefælle udgjorde 7.056,67 kr. subsidiært straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden omkring den 5. september 2014 som IT-driftschef i Region ... uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til et hotelophold med middag på Hotel Frederiksminde i Præstø for ham selv og sin ægtefælle, alt til en samlet pris på 7.056,67 kr.

Forhold 30 T6 T4 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 5. september 2014, T6 som salgschef og T4 som salgsdirektør, begge X A/S, ..., x-by, der

- 11 -

leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med regionens IT-driftschef T3 uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til T3, idet de tiltalte foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet de arrangerede, godkendte og sørgede for, at regionen derved uretmæssigt betalte for en middag på Hotel Frederiksminde i Præstø for T3 og T6 og deres ægtefæller og for tre medarbejdere ansat i regionens IT-afdeling, A, C og B samt de to sidstnævntes ægtefæller, og endvidere for hotelophold for T3, T6, B med ægtefæller og for A, for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/ S, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 24.788,53 kr., idet udgifterne vedrørende de ansatte i regionen udgjorde 23.698,34 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden fra omkring den 5. september 2014, T6 som salgschef og T4 som salgsdirektør, begge X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til regionens IT-driftschef T3, idet de tiltalte arrangerede, godkendte og sørgede for, at X A/S betalte for udgifter af privat eller overvejende privat karakter for en middag på Hotel Frederiksminde i Præstø for T3 med ægtefælle og for tre medarbejdere ansat i regionens IT-afdeling, A, C og B samt de to sidstnævntes ægtefæller, og endvidere for hotelophold for T3, B med ægtefæller og for A, alt hvorved de ansatte i regionen fik betalt udgifter for 23.698,34 kr., for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/ S.

Forhold 31 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra omkring juli 2014 til oktober 2014 som salgschef i X A/ S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med regionens IT-supportchef C, hvis sag behandles særskilt, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til C, idet han arrangerede, planlagde, godkendte og sørgede for, at regionen uretmæssigt betalte for udgifter af privat karakter i forbindelse med en rejse til Rom, der fandt sted fra den 4. - 7. oktober 2014, foretaget af tiltalte og C med ægtefæller, og som blandt andet inkluderede udgifter til flybilletter, hotelophold og restaurantbesøg, idet betalingen blev foretaget med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, for at formå C til at fastholde og udbygge Region ...s samhandel med X A/S, idet C derved uberettiget fik betalt udgifter på ikke under 17.035,13 kr., samt uretmæssigt lod regionen betale for sin egen og sin ægtefælles deltagelse i rejsen, alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 27.256,21 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden fra omkring juli 2014 til oktober 2014 som salgschef i X A/ S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med regionens IT-supportchef C, hvis sag behandles særskilt, uberettiget at have ydet en gave eller en anden fordel til C for at formå ham til at fastholde og udbygge Region ...s samhandel med X A/S, idet tiltalte planlagde, arrangerede, godkendte og sørgede for, at udgifter af privat karakter blev betalt af X A/S i forbindelse med en rejse til Rom, der fandt sted fra den 4. - 7. oktober 2014, foretaget af tiltalte og C med ægtefæller, og som blandt andet inkluderede udgifter på 17.035,13 kr. for C og hans ægtefælle til blandt andet flybilletter, hotelophold og restaurantbesøg.

Forhold 32 T3 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr.

- 12 -

3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 8. oktober 2014 som IT-driftschef i Region ... i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med salgschef T6 fra X A/S, ..., x-by, der leverede ITudstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel ved, at han sammen med T6 foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet regionen derved uretmæssigt betalte for 12 flasker rødvin til T3, hotelophold på hotel Radisson Blu Scandinavia for T3 og hans ægtefælle og en middag på restaurant Era Ora i København for T3 og T6 med begges ægtefæller, hvoraf udgifterne vedrørende T3 og hans ægtefælle udgjorde 8.602,44 kr., alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 9.959,12 kr. subsidiært straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden omkring den 8. oktober 2014 som IT-driftschef i Region ... uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til 12 flasker rødvin, hotelophold på hotel Radisson Blu Scandinavia og en middag på restaurant Era Ora i København, alt til en samlet pris på 8.602,44 kr.

Forhold 33 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 8. oktober 2014 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med regionens IT-driftschef T3 uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til T3, idet tiltalte foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet han arrangerede og sørgede for, at regionen derved uretmæssigt betalte for 12 flasker rødvin til T3, hotelophold på hotel Radisson Blu Scandinavia og en middag på restaurant Era Ora i København for tiltalte og T3 og med begges ægtefæller, for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/ S, hvoraf udgifterne vedrørende T3 og hans ægtefælle udgjorde 8.602,44 kr., alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 9.959,12 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden fra omkring den 8. oktober 2014 som salgschef i X A/S, ..., x-by, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til IT-driftschef i Region ...

T3, idet tiltalte arrangerede og sørgede for, at X A/S betalte for udgifter af privat eller overvejende privat karakter til 12 flasker rødvin til T3, hotelophold på hotel Radisson Blu Scandinavia og en middag på restaurant Era Ora i København for tiltalte og T3 og med begges ægtefæller, alt hvorved T3 fik betalt udgifter for 8.602,44 kr., for at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 34 T3 T7 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra omkring den 22. december 2013 til januar 2015, T3 som IT-driftschef i Region ... og T7 som IT- direktør i ..., i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med T5, T2 og T4 fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen og til ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel ved at udgifter i forbindelse med en rejse af privat eller overvejende privat karakter til Dubai, der fandt sted fra den 19. til den 25. november 2014, og som T3 og T7 planlagde, forberedte og deltog i sammen med T5, T2 og T4, skulle betales af X A/S eller med midler, som regionen havde til gode hos X A/S med den følge, at regionen uretmæssigt betalte for udgifter til rejsen, herunder businessclass flybilletter, hotelophold, restaurantbesøg, billetter til Formel 1 racerløb mv., alt til en samlet pris for hver af de tiltalte på 81.765 kr., og hvorved regionen i

- 13 -

alt afholdt udgifter for og blev påført et tab på 256.122 kr. af de samlede udgifter til rejsen, der i alt udgjorde 408.825 kr. subsidiært straffelovens § 144 - passiv bestikkelse ved i perioden fra omkring den 22. december 2013 til den 25. november 2014, T3 som IT-driftschef i Region ... og T7 som IT-direktør i ..., uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen og til ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter i forbindelse med en rejse til Dubai, der fandt sted fra den 19. til den 25. november 2014, herunder businessclass flybilletter, billeje, hotelophold, restaurantbesøg, billetter til Formel 1 racerløb mv., alt til en samlet pris for hver af de tiltalte på 81.765 kr.

Forhold 35 T5 T2 T4 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra omkring den 22. december 2013 til januar 2015, T5 som koncernchef, T2 som koncerndirektør og T4 som salgsdirektør, alle X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ... og ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, og som deltagere ved opstarten af it-virksomheden Y A/S og som medejere og eller medarbejdere i dette selskab, der havde en interesse i at blive leverandør til regionen og til ..., i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med regionens ITdriftschef og ...s IT-direktør T7 uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til T3 og T7, idet de tiltalte planlagde og sørgede for, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter skulle betales af X A/S eller med midler, som regionen havde til gode hos X A/S i forbindelse med, at de arrangerede, godkendte, sørgede for betaling og deltog mv. i en rejse til Dubai, der fandt sted fra den 19. til den 25. november 2014, og som inkluderede businessclass flybilletter, billeje, hotelophold, restaurantbesøg, billetter til Formel 1 racerløb mv. for de tiltalte og T3 og T7, for at formå T3 og T7 til at fastholde og udbygge Region ...s og ...s samhandel med X A/S og etablere samhandel med Y A/S, alt til en samlet pris for T3 og T7 på 163.530 kr., hvorved regionen uretmæssigt afholdt udgifter for og blev påført et tab på 256.122 kr. af de samlede udgifter til rejsen, der i alt udgjorde 408.825 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden fra omkring 22. december 2013 til januar 2015, T5 som koncernchef, T2 som koncerndirektør og T4 som salgsdirektør i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ... og ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, og som deltagere ved opstarten af it-virksomheden Y A/S og som medejere og eller medarbejdere i dette selskab, der havde en interesse i at blive leverandør til regionen og til ..., i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse uberettiget at have ydet en gave eller en anden fordel til regionens IT-driftschef T3 og ...s IT-direktør T7 for at formå T3 og T7 til at fastholde og udbygge Region ...s og ...s samhandel med X A/S og etablere samhandel med Y A/S, idet de tiltalte planlagde og sørgede for, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter skulle betales af X A/S i forbindelse med, at de arrangerede, godkendte, sørgede for betaling og deltog mv. i en rejse til Dubai, der fandt sted fra den 19. til den 25. november 2014, og som inkluderede businessclass flybilletter, billeje, hotelophold, restaurantbesøg, billetter til Formel 1 racerløb mv. for d e tiltalte og T3 og T7, alt til en samlet pris for T3 og T7 på 163.530 kr.

Forhold 36 T3 straffelovens § 144 – passiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr.

- 14 -

3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 5. december 2014 som IT-driftschef i Region ... i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med salgschef T6 fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have modtaget en gave eller anden fordel ved, at han sammen med T6 foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet regionen derved uretmæssigt betalte for en middag på Restaurant Kong hans Kælder i København for tiltalte, C og B, begge Region ..., alle tre med ægtefæller, og for T6 samt hotelophold på Hotel Bella Sky Comwell, København for tiltalte, C og B med ægtefæller, hvoraf udgifterne vedrørende T3 og hans ægtefælle udgjorde 7.118,13 kr., alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 19.234,79 kr. subsidiært straffelovens § 144 – passiv bestikkelse ved i perioden omkring den 5. december 2014 som IT-driftschef i Region ... uberettiget fra X A/S, ..., x-by, der leverede IT- udstyr til regionen, og som havde interesse i at fortsætte hermed, at have fået betalt udgifter af privat eller overvejende privat karakter til hotelophold på Hotel Bella Sky Comwell, København og en middag på Restaurant Kong Hans i København, alt til en samlet pris på 7.118,13 kr.

Forhold 37 T6 straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden omkring den 5. december 2014 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, i forening og efter fælles aftale eller fælles forståelse med regionens IT-driftschef T3, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til T3, idet tiltalte foranledigede, at udgifter af privat eller overvejende privat karakter blev betalt med midler, som regionen havde til gode hos X A/S, idet han sammen med T3 arrangerede og sørgede for, at regionen derved uretmæssigt betalte for en middag på Restaurant Kong Hans Kælder i København for T3 og for C og B, begge Region ..., med ægtefæller og for T6 samt hotelophold på Hotel Bella Sky Comwell, København for T3, C og B med ægtefæller, for at formå dem til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S, hvoraf udgifterne vedrørende T3, C og B og deres ægtefæller udgjorde 21.359,39 kr., alt hvorved der blev påført Region ... et tab på 19.234,79 kr. subsidiært straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse ved i perioden omkring den 5. december 2014 som salgschef i X A/S, ..., x-by, der leverede IT-udstyr til Region ..., og som havde interesse i at fortsætte hermed, uberettiget at have ydet en gave eller anden fordel til regionens IT-driftschef T3, idet tiltalte arrangerede og sørgede for, at X A/S betalte for udgifter af privat eller overvejende privat karakter til en middag på Restaurant Kong Hans Kælder i København samt hotelophold på Hotel Bella Sky Comwell for T3, C og B, alle med ægtefæller, alt hvorved de fik betalt udgifter for 21.359,39 kr., for at formå T3, C og B til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X A/S.

Forhold 38 X A/S straffelovens § 122 – aktiv bestikkelse og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2 – underslæb af særlig grov beskaffenhed ved i perioden fra januar 2009 til december 2014 som juridisk person at være ansvarlig for, at selskabets ansatte koncernchef T5, koncerndirektør T2, salgsdirektør T4 og salgschef T6 på vegne af X A/S ydede aktiv bestikkelse og begik underslæb som anført i forholdene 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 16, 18, 20, 22, 26, 28, 30, 31, 33, 35 og 37.

Påstande

- 15 -

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at de tiltalte straffes skal således: T3 med fængsel i 2 år og 6 måneder T7 med fængsel i 1 år og 6 måneder T1 med fængsel i 10 måneder, eventuelt delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste T4 med fængsel i 1 år og 3 måneder, eventuelt delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste T5 med fængsel i 1 år og 6 måneder T2 med fængsel i 1 år og 6 måneder T6 med fængsel i 1 år og 6 måneder X A/S med en bøde på 60 mio. kr.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt følgende påstand om konfiskation af udbytte, jf. straffelovens § 75, stk. 1: 393.932 kr., under hovedforhandlingen revideret til 393.930,18 kr. hos T3 174.363 kr., under hovedforhandlingen revideret til 163.727,39 kr. hos T7 65.118 kr., under hovedforhandlingen revideret til 73.215 kr. hos T1 81.755 kr., under hovedforhandlingen revideret til 81.765 kr. hos T4 136.469 kr., under hovedforhandlingen revideret til 136.467 kr.

T5 136.469 kr., under hovedforhandlingen revideret til 136.467 kr. hos T2 229.813 kr., under hovedforhandlingen revideret til 217.159 kr. hos T6 T3 har nægtet sig skyldig. T7 har nægtet sig skyldig. T1 har nægtet sig skyldig. T4 (i det følgende T4) har nægtet sig skyldig. T5 (i det følgende T5) har nægtet sig skyldig. T2 (i det følgende T2) har nægtet sig skyldig. T6 har nægtet sig skyldig.

Tiltalte X A/S (i det følgende X) har nægtet sig skyldig. Region ... har nedlagt påstand om erstatning således: Ad forhold 1 og forhold 2 T3, T7 og T6 tilpligtes in solidum at betale kr. 122.487,47 med sædvanlig procesrente til Region .... Subsidiært samme betalingsforpligtelse hver for sig. Ad forhold 3 og forhold 4 T3, T7 og T6 tilpligtes in solidum at betale kr. 143.071,62 med sædvanlig procesrente til Region ....

Subsidiært samme betalingsforpligtelse hvor for sig. Ad forhold 8 T6 tilpligtes at betale kr. 3.687 med sædvanlig procesrente til Region ....               

- 16 -

Ad forhold 15 og forhold 16 T3, T1, T5 og T2 tilpligtes in solidum at betale kr. 101.000 med sædvanlig procesrente til Region .... Subsidiært samme betalingsforpligtelse hvor for sig. Ad forhold 17 og forhold 18 T3, T1 og T6 tilpligtes in solidum at betale kr. 19.472 med sædvanlig procesrente til Region .... Subsidiært samme betalingsforpligtelse hvor for sig.

Ad forhold 19 og forhold 20 T3 og T6 tilpligtes in solidum at betale kr. 11.400,34 med sædvanlig procesrente til Region .... Subsidiært samme betalingsforpligtelse hvor for sig. Ad forhold 21 og forhold 22 T3 og T6 tilpligtes in solidum at betale kr. 126.381,07 med sædvanlig procesrente til Region .... Subsidiært samme betalingsforpligtelse hvor for sig.

Ad forhold 23 T3 tilpligtes at betale kr. 48.656 med sædvanlig procesrente til Region .... Ad forhold 24 T3 tilpligtes at betale kr. 15.375,07 med sædvanlig procesrente til Region .... Ad forhold 27 og forhold 28 T3 og T6 tilpligtes in solidum at betale kr. 3.127,04 med sædvanlig procesrente til Region .... Subsidiært samme betalingsforpligtelse hvor for sig.

Ad forhold 29 og forhold 30 T3, T6 og T4 tilpligtes in solidum at betale kr. 24.788,53 med sædvanlig procesrente til Region .... Subsidiært samme betalingsforpligtelse hvor for sig. Ad forhold 31 T6 tilpligtes at betale kr. 27.256,21 med sædvanlig procesrente til Region .... Ad forhold 32 og forhold 33 T3 og T6 tilpligtes in solidum at betale kr. 9.959,12 med sædvanlig procesrente til Region ....

Subsidiært samme betalingsforpligtelse hvor for sig. Ad forhold 34 og forhold 35 T3, T7, T5, T2 og T4 tilpligtes in solidum at betale kr. 256.122 med sædvanlig procesrente til Region .... Subsidiært samme betalingsforpligtelse hvor for sig. Ad forhold 36 og forhold 37 T3 og T6 tilpligtes in solidum at betale kr. 19.234,79 med sædvanlig procesrente til Region .... Subsidiært samme betalingsforpligtelse hvor for sig.

T3 har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. T7 har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. T1 har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

- 17 -

T4 har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. T5 har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. T2 har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse. T6 har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N, O, P, Q, R, S, U, V og W. Forklaringerne er i fornødent omfang refereret nedenfor under rettens begrundelse og afgørelse. Der henvises i øvrigt til retsbogen, hvor forklaringerne er gengivet. Der har under sagen været gennemgået en omfattende mængde bilag. Disse er i fornødent omfang nævnt under rettens begrundelse og afgørelse.

Der henvises i øvrigt til det i retsbogen anførte om dokumentation af sagens bilag. Oplysninger om de tiltaltes personlige forhold De tiltalte er ikke tidligere straffet. Kriminalforsorgen har i en erklæring af 23. juni 2017 vurderet, at T3 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

T3 har om sine personlige forhold forklaret, at oplysningerne i erklæringen er dækkende for hans personlige forhold. Tiltalte søger stadig job. Han oplever at få afslag, allerede inden ansøgningsfrister er udløbet på grund af nærværende sag. Kriminalforsorgen har i en erklæring a f 4. maj 2017 vurderet, at T7 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

T7 har bekræftet indholdet af erklæringen og har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han nu bor i …by med sin kæreste og deres 3 "delebørn". Tiltalte har småjobs, men leder efter mere arbejde. Det har været et problem at finde job på grund af denne sag. Tiltalte har også mistet et job på grund af sagen.

Varetægtsfængslingen var belastende for tiltalte, men også for hans familie, herunder hans søn, som er blevet diagnosticeret med separationsangst. Kriminalforsorgen har i en erklæring af 29. august 2017 vurderet, at T1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

T1 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at han og hans familie under sagen er flyttet til en hemmelig adresse. Baggrunden herfor var, at der blev smidt hundelort på deres hus, efter at navneforbuddet blev ophævet. Det var belastende at blive anholdt og miste sit arbejde, men belastningen for familien har været det værste.

Tiltalte driver i dag selvstændig virksomhed, men han tjener ikke det samme som tidligere. Kriminalforsorgen har i en erklæring af 21. september 2017 vurderet, at T4 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. T4 har om sine personlige forhold supplerende forklaret, at den omtalte hjerteklapfejl er medfødt og måske skal opereres på et senere tidspunkt.

Kriminalforsorgen har i en erklæring af 22. se ptember 2017 vurderet, at T5 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste.

- 18 -

T5 har om sine personlige forhold forklaret, at oplysningerne i erklæringen er dækkende for hans personlige forhold. Kriminalforsorgen har i en erklæring af 31. maj 2017 vurderet, at T2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. T2 har om sine personlige forhold forklaret, at oplysningerne i erklæringen er dækkende for hans personlige forhold.

Kriminalforsorgen har i en erklæring af 8. september 2017 vurderet, at T6 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. T6 har om sine personlige forhold forklaret, at han rettelig er … år og blev afskediget i august 2015, men at oplysningerne i erklæringen i øvrigt er dækkende for hans personlige forhold.

Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han for få måneder siden har fået et tredje barnebarn, som han og hans ægtefælle passer mindst en gang om ugen. Tiltalte er ikke i beskæftigelse, men søger arbejde. Tiltaltes ægtefælle er blevet sygepensioneret under nærværende sag. Hun havde stress før sagen. Tiltalte modtager dagpenge og ægtefællen tjenestemandspension, og de har et vist rådighedsbeløb.

De har endvidere frie midler i opsparing, men der er ikke tale om et 7cifret beløb. Tiltalte T3 har været frihedsberøvet fra den 9. juni 2015 til *den 15. juli 2015. Tiltalte T7 har været frihedsberøvet fra den 9. juni 2015 til den 24. juni 2015. Tiltalte T4 har været frihedsberøvet fra den 9. juni 2015 til den 15. juli 2015. Tiltalte T5 har været frihedsberøvet fra den 9. juni 2015 til den 24. juni 2015.

Tiltalte T2 har været frihedsberøvet fra den 9. juni 2015 til den 24. juni 2015. Tiltalte T6 har været frihedsberøvet fra den 9. juni 2015 til den 15. juli 2015.

Rettens begrundelse

og afgørelse Skyldsspørgsmålet Forældelse Tiltalte T6 har gjort gældende, at der er indtrådt forældelse i sagens forhold 2. Tiltalte T2 har gjort gældende, at der er indtrådt forældelse i sagens forhold 6 og 12. Anklagemyndigheden har bestridt dette.

Ved lov nr. 364 af 24. maj 2005 om ændring af straffeloven (forældelse, skærpelse af straffen for falske afsonere m.v.) blev der blandt andet gennemført en ændring af reglerne om forældelse i straffelovens § 93.

Af forarbejderne til lovens ikrafttrædelsesbestemmelse i § 2, stk. 1, jf. lovforslag nr. 9 af 23. februar 2005, fremgår blandt andet: ”Forældelsesfristen ændres ikke i de tilfælde, hvor der er indtrådt forældelse efter de gældende regler.

Er der derimod ikke indtrådt forældelse ved lovens ikrafttræden, vil den ændrede forældelsesfrist finde anvendelse.” Ved lov nr. 634 af 12. juni 2013, der trådte i kraft den 1. juli 2013, blev strafferammen i straffelovens § 122 forhøjet fra 3 års fængsel til fængsel i 6 år, jf. lovens § 1, nr. 5.

Ved lovens §§ 3 og 5-11 blev der foretaget en ændring af lov om fonde og visse foreninger, selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder,

- 19 -

SE-loven, SCEloven, årsregnskabsloven og revisorloven, hvorefter forældelsesfristen for overtrædelse af bestemmelser i disse love eller regler udstedt i medfør heraf blev fastsat til 5 år.

Af ikrafttrædelsesbestemmelsen i lovens § 13, stk. 1, fremgår, at loven træder i kraft den 1. juli 2013, og af stk. 3, fremgår, at lovens §§ 3 og 5-11 finder anvendelse på lovovertrædelser, der er begået før lovens ikrafttræden, medmindre forældelse efter de hidtil gældende regler er indtrådt før lovens ikrafttræden.

På baggrund af forhøjelsen af strafferammen i straffelovens § 122 fra 3 til 6 års fængsel ved lov nr. 634 af 12. juni 2013 sammenholdt med princippet i forarbejderne til den ovennævnte ændring af straffelovens forældelsesregler, finder retten, at der ikke var indtrådt forældelse i sagens forhold 2, 6, 10 og 12 på tidspunktet for indlevering af anklageskriftet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.

Formuleringen af lovens ikrafttrædelsesbestemmelse kan ikke føre til et andet resultat. Der er herved henset til karakteren af de lovændringer, som § 13, stk. 3, vedrører, hvorefter der ikke er grundlag for at slutte modsætningsvist fra denne bestemmelse.

Retten bemærker i øvrigt, at der i blandt andet forhold 2 er rejst tiltale for underslæb af særlig grov beskaffenhed i medfør af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 286, stk. 2.

Såfremt tiltalte findes skyldig i forhold, der kan henføres under straffelovens § 286, stk. 2, vil det allerede heraf følge, at der ikke var indtrådt forældelse på tidspunktet for indlevering af anklageskriftet, jf. straffelovens § 93, stk. 3. Indledning Forholdet mellem Region ... og X Region ... indkøbte i den periode, som sagen angår, en stor del af deres it-udstyr samt it- konsulentydelser hos X.

Det er oplyst, at Xs omsætning til Region ... i perioden 2012 til ultimo september 2015 kan opgøres til følgende beløb ekskl. moms: 2012 181.312.297 kr. 2013 134.459.238 kr. 2014 136.242.944 kr. 2015, frem til ultimo september 80.665.072 kr.

Det fremgår af en af X udarbejdet liste over top 200 kunder målt på omsætning i perioden fra 2011 til 15. marts 2012, at Region ... med ca. 114 mio. kr. var den kunde, som X i perioden havde haft den største omsætning til. Dækningsgraden for salget til Region ... i denne periode blev angivet til 9,86 %.

Af Xs årsregnskaber for 2012 til 2016 fremgår følgende: Regnskabsår Nettoomsætning Bruttoresultat Resultat før skat Egenkapital 2012 5.562.344.000 1.153.384.000 97.891.000 578.451.000 2013 5.229.439.000 980.462.000 26.919.000 610.872.000 2014 5.669.676.000 1.018.181.000 110.839.000 1.074.825.000 2015 5.570.427.000 989.678.000 40.889.000 1.118.151.000 2016 5.889.645.000 1.030.692.000 58.693.000 1.283.818.000 T6 har forklaret, at Region ... var Xs største kunde, og at der var en vis opmærksomhed omkring kunden fra ledelsens side.

T2 har vedrørende sin deltagelse i en middag med T3 og T7 den 7. december 2011 (forhold 11 og 12) forklaret, at han deltog for at skabe en god relation til en stor kunde, ligesom han i en email af 12. november 2012 til AA, Microsoft vedrørende turen til Dubai i 2012, hvor T3

- 20 -

og T1 deltog (forhold 15 og 16), har skrevet: ” T5 og jeg har to af vores største danske kunder med på tur til Dubai…” O, direktionssekretær i X indtil 2012, har forklaret, at T3 fra Region ... lagde en stor omsætning hos X og var en nøglekunde. E, administrerende direktør i X fra 2014, har forklaret, at Region ... var en stor kunde. Det var Xs største kunde.

Han har endvidere forklaret, at aftaler med offentlige kunder har lav dækningsgrad, og X tjente et par procent i forbindelse med salg til Region .... Region ...s køb hos X skabte volumen, men ikke stor indtjening. G, salgsdirektør i X fra 2014, har forklaret, at Region ... var en stor kunde, men at dette kunne måles på mange måder, afhængigt af, om man så på omsætning eller dækningsbidrag.

Retten lægger på baggrund heraf til grund, at Region ... i den periode, der er omfattet af tiltalen, var en betydningsfuld kunde for X, navnlig på grund af størrelsen af omsætningen. De tiltaltes stillinger og indflydelse i Region ... T3 var fra Region ...s dannelse den 1. januar 2007 it-chef i regionen med ansvar for drift og service (it-driftschef) og refererede til it-direktøren.

T3s afdeling varetog regionens indkøb af it-hardware, herunder fra X. Der var i driftsafdelingen 3 funktionschefer, som refererede til T3, herunder A, som var funktionschef for infrastruktur, og C, som var funktionschef for itsupport. T6 har forklaret, at T3 havde stor indflydelse på beslutningerne vedrørende Region ...s it- infrastruktur og var hans primære kontaktperson i regionen.

Der blev holdt mange møder mellem parterne. T3 har forklaret, at han og T6 holdt møder omkring 40-50 gange årligt, og at det oftest foregik hos Region .... Af en powerpoint med titlen ”Region ... – den korte version” udarbejdet af T6 i forbindelse med regionens udbud i 2014-2015 fremgår blandt andet: ”I dagligdagen er det driftschefen T3 der bestemmer alt”.

T5 har forklaret, at han bad T6 om at overtage Region ... som kunde fra den hidtidige account manager pr. 1. januar 2007. Inden T6 overtog kunden, var der blevet byttet meget om på sælgere og salgskonsulenter, der havde kontakt til T3 fra Region .... T3 var en hård forhandler, der krævede lave priser og høj service af leverandøren. T3 var godt inde i markedet og vidste, hvor han kunne presse X på priserne.

Det må på baggrund heraf lægges til grund, at T3 i kraft af sin stilling, funktion og reelle indflydelse i Region ... havde betydelig indflydelse på indkøb af it-udstyr mv., herunder på regionens samhandel med X. T7 var koncern it-direktør i Region ... i perioden fra den 1. januar 2007 til den 1. september 2012 og var i denne periode T3s overordnede.

Den 1. september 2012 tiltrådte T7 en stilling som it-direktør i .... Det må lægges til grund, at T7 i kraft af sin stilling som it-direktør i Region ... havde indflydelse på regionens indkøb af it-udstyr m.v., herunder på regionens samhandel med X. Det må endvidere lægges til grund, at T7 i kraft af sin stilling som it-direktør i ... tillige havde indflydelse på denne myndigheds indkøb af it-udstyr mv.

T1 var fra maj 2008 it-udviklingschef i regionen med ledelsesansvar vedrørende blandt andet it-projektledelse, softwareudvikling og it-konsulenter. I perioden fra den 1. september 2012 til den 31. december 2012 bestred han tillige stillingen som konstitueret it-direktør i regionen og var i denne periode T3s overordnede. Den 1. februar 2013 tiltrådte T1 en stilling som it- udviklingschef i ....

T1 har forklaret, at han jævnligt havde arbejdsmøder med T6, da han var ansat i regionen. Det må lægges til grund, at T1 i kraft af sin ledende stilling og funktion i Region ... havde indflydelse på indkøb af it-udstyr mv., herunder på regionens samhandel med X. De tiltaltes stillinger i X

- 21 -

T4 var fra 2010 til december 2014 salgsdirektør i X med ansvar for offentlige kunder i øst, herunder Region .... Han havde tidligere været salgschef og sælger i X. Ifølge T4 var han én af adskillige salgsdirektører i X, og af virke var han nærmere at anse som salgschef.

T5 var i perioden fra august 2007 til februar 2014 koncernchef i X ASA, som er det norske selskab, der er moderselskab for X og øvrige selskaber i X-koncernen. Forud herfor havde T5 været administrerende direktør i X. Efter sin fratræden som koncernchef var T5 stedfortrædende landechef i X frem til den 28. april 2014, hvorefter hans ansættelse i X ophørte.

T2 var i perioden fra den 1. januar 2012 til den 30. juni 2014 koncerndirektør i X ASA og var forud herfor administrerende direktør i X fra 2007. Han var underordnet T5. Fra den 30. juni 2014 ophørte hans ansættelse i X. T6 var ansat i X fra 2006 som sælger/accountmanager. Han havde fra den 1. januar 2007 som accountmanager ansvar for Region ..., der var hans største kunde.

Konto 2840/pulje 1 Det fremgår af bevisførelsen, at der i 2007 blev indgået en bonusaftale mellem Region ... og X, hvorefter 1-1½ % af regionens omsætning hos X blev opsparet på en bonusordning. Aftalen blev indgået under et møde med deltagelse af T3, T5, T6 og R, som var indkøbsjurist i regionen. T7 blev orienteret om aftalen.

Efter bevisførelsen, herunder de af T3, T5 og vidnet R afgivne forklaringer, må det lægges til grund, at det på tidspunktet for ordningens etablering var aftalt, at opsparingen skulle benyttes af regionen til indkøb af it-udstyr og konsulentydelser hos X.

Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at det fra ordningens etablering var hensigten, at opsparingen fra bonusordningen skulle anvendes til andet, herunder restaurationsbesøg og rejser. I X havde man en konto 2840.

Efter bevisførelsen, herunder V og T6s forklaringer, må det lægges til grund, at konto 2840 var en balancekonto i Xs kontoplan, som omfattede beløb, som X skyldte en række forskellige kunder. Region ... havde 3 puljer på konto 2840 - pulje 1, 2 og 3. Beløb i henhold til bonusaftalen mellem X og Region ... gik ind på pulje 1.

Region ... havde også tilgodehavender på konto 2840 vedrørende forudfaktureringer og Loop- ordningen, som vedrørte brugt udstyr taget retur af X. T3 var ansvarlig for pulje 1, mens C og A, som var underordnet T3, var ansvarlige for henholdsvis pulje 2 og pulje 3.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig de af T3 og T6 afgivne forklaringer, må det lægges til grund, at T3 disponerede over anvendelsen af tilgodehavender på pulje 1 på konto 2840. Hvis andre i regionen, som kendte til puljen, ønskede at bruge af puljen, skulle T3 orienteres herom. Det krævede en X-medarbejders mellemkomst at disponere over puljen, og T6 tog imod ordrer fra T3 om anvendelse af puljen.

Ifølge T6 har han godkendt alle anmodninger om brug af konto 2840, og han har alene iværksat betaling fra konto 2840 efter aftale med regionen. Efter de afgivne forklaringer herom, som er samstemmende, udstedte X ikke faktura, når regionen betalte ved brug af puljen. T6 kontrollerede regionens puljer på konto 2840 og fik opgørelser fra Xs bogholderi om indestående og forbrug mv. på de enkelte puljer.

Efter bevisførelsen, herunder T3 og T6s forklaringer, fik T3 med jævne mellemrum oplyst saldoen på puljen af T6, ligesom han fik oplyst forbruget på kontoen i den omhandlede periode. Det er ikke grundlag for at fastslå, at T3 generelt fik detaljerede kontooversigter over indestående og forbrug på puljen.

Med hensyn til regionens regnskabsmæssige behandling af den opsparede bonus fremgår det af de afgivne forklaringer, at disse beløb ikke indgik i regionens regnskaber. Efter bevisførelsen, herunder de af T3, T7, T6 og vidnet R afgivne forklaringer, må det lægges til grund, at der var kendskab til puljen hos en række medarbejdere i regionens it-afdeling.

For så vidt angår den øverste ledelse af it-afdelingen i regionen var T7 bekendt med puljen, fra

- 22 -

den blev etableret, mens H, som afløste T7 som it-direktør den 1. januar 2013, har forklaret, at han ikke var bekendt med puljen, før denne sag opstod, og dette støttes af indholdet af e- mail af 8. marts 2015 fra T3 til T6 med emnet ”Har du styr på E”, hvoraf fremgår: ”Har du styr på, hvad E siger til H på tirsdag og specielt hvad han IKKE siger, altså ikke noget med Dubai m.v. .. ej heller noget om puljen m.v.”.

Baggrunden for e-mailen var et planlagt møde mellem E og H.

Efter det ovenfor anførte om indholdet af parternes aftale om bonusordningen, hvorefter der tilkom regionen en bonus beregnet som en procentvis andel af omsætningen til regionen, sammenholdt med de afgivne forklaringer, hvorefter det må lægges til grund, at indeståendet på pulje 1 både af ansatte i regionen og X blev betragtet som tilhørende regionen, finder retten efter en samlet bedømmelse, at midlerne fra bonusordningen på pulje 1 på konto 2840 var et tilgodehavende, der tilkom regionen, idet bemærkes, at der alene kunne disponeres over beløbet ved en X medarbejders mellemkomst.

Der er under sagen rejst tiltale for bestikkelse og underslæb ved brug af midler på konto 2840 til afholdelse af private eller overvejende private udgifter.

Retten bemærker i den forbindelse, at midlerne på pulje 1 på konto 2840 som følge af den ovennævnte konstruktion, hvor midlerne var placeret på en konto hos X og blev kontrolleret af T3 hos regionen, må anses for betroet henholdsvis T3 og de personer i X, der disponerede over kontoen.

Retten bemærker endvidere, at brugen af midlerne til uvedkommende formål har været muliggjort ved, at man i X fulgte T3s ordrer vedrørende træk på kontoen også til formål, der ikke vedrørte de oprindeligt aftalte, og hvor brugen af midlerne kunne ske uden regionens viden, da der ikke blev udstedt faktura, og tilgodehavendet ikke indgik i regionens regnskab.

Det må som ovenfor anført lægges til grund, at regionen som følge af størrelsen af omsætningen var en vigtig kunde for X, og at navnlig T3 var en vigtig person for X i forhold til samhandelsforholdet med regionen.

X havde en åbenlys interesse i fastholde Region ... som kunde, og det må efter det ovenfor anførte antages, at det i den forbindelse var af betydning at bevare et godt forhold til T3 og ledelsen i it-afdelingen i øvrigt.

Når man i X ikke afslog brugen af midlerne til formål, der var uvedkommende og lå uden for det oprindeligt aftalte, og derved faciliterede brugen af midlerne til sådanne formål, må dette herefter antages at være sket med det formål at stå på god fod med T3 og andre personer i ledelsen af it- afdelingen og i det længere perspektiv at fastholde regionen som kunde.

Herefter, og da dette ikke strider mod ordlyden eller en naturlig forståelse af straffelovens § 122 og §144, finder retten, at brugen af midlerne på pulje 1 på konto 2840 til at dække private udgifter for ansatte i regionen må betegnes som bestikkelse. Regionens interne regler vedrørende leverandørkontakt og tjenesterejser Af referat af ledermøde af 7. juni 2010 i Region ...s IT-afdeling fremgår blandt andet: ”3.

Leverandørkontakt v/ T7 (…) Region ...s regler og politik i forhold omgang med leverandører til regionen 1. Det er ikke tilladt at modtage gaver. Dette inkluderer repræsentation. Eneste undtagelse er beskedne gaver ved jubilæer, runde fødselsdag, højtider og lign. 2. Det er kun tilladt at deltage i frokost, middage og lignende, når dette sker i en arbejdsmæssig sammenhæng.

Dvs. det er et krav, at der foreligger en skriftlig agenda med reelt fagligt indhold, og at der efterfølgende skriftligt samles op herpå overfor deltagerne. 3. (…)

- 23 -

4. Det er kun tilladt at deltage som offentligt ansatte og politikere på kurser og arrangementer, så længe der er et reelt fagligt indhold, der i tilstrækkelig omfang begrunder invitationen. T2port, ophold og forplejning betaler man selv. 5. I forbindelse med studieture betaler regionen selv omkostningerne til T2port, ophold og forplejning.

Det er et krav at der foreligger en skriftlig agenda med reelt fagligt indhold og at der efterfølgende skriftligt samles op herpå overfor deltagerne. 6. (…) 7. Ægtefæller, familie mv. må ikke deltage i leverandørers kundearrangementer. Regler og politik vedrørende gaver repræsentation, kurser og andre tilbud til offentligt ansatte (herunder læger og andet klinisk personale) og politikere.

Eksempler: (…) Kan en leverandør invitere en gruppe koncerndirektører til et arrangement med en efterfølgende middag og overnatning Svar. Ja, hvis der er et fagligt arrangement forbundet med det og at det ikke kan betragtes som et ”luksus”-ophold.

Der skal desuden foreligge en skriftlig agenda for arrangementet og der skal efterfølgende følges skriftligt op overfor deltagerne.” Det fremgår af referatet endvidere, at T7, T3 og T1 deltog i mødet. Det fremgår endvidere af sagen, at referatet efterfølgende er fremsendt til ledergruppen i IT-afdelingen, og at det blev godkendt på et efterfølgende ledermøde i afdelingen.

Særligt hvad angår deltagelse med ægtefælle i leverandørbetalte arrangementer bemærkes det, at efter indholdet af de ovennævnte retningslinjer og de af vidnerne H og J afgivne forklaringer, hvorefter det ikke var sædvanligt, at ægtefæller deltog i møder med leverandører, lægges det til grund, at dette var i strid med regionens retningslinjer, og at de tiltalte, der var ansat i regionen, måtte være bekendt hermed.

Det bemærkes herved, at en leverandørbetalt middag efter en naturlig forståelse falder ind under betegnelsen ”kundearrangement”.

Retten bemærker, at uanset at det efter bevisførelsen, herunder Hs forklaring, må lægges til grund, at det i regionens it-afdeling var almindelig praksis, at man ikke efterlevede kravet om skriftlig agenda, jf. retningslinjernes punkt 2, har man dog som offentligt ansat ved deltagelse i denne type møder og arrangementer en forpligtelse til at sikre sig, at der er et reelt fagligt formål og indhold ved et sådant arrangement.

Af en e-mail af 12. august 2010 fra BB, specialkonsulent i Region ..., til blandt andre T7 fremgår blandt andet: ”Kære Koncernledelse. Vil I sprede dette ud til medarbejderne i jeres enheder? Flybilletter betalt af Region ... (…) I den forbindelse har Direktionen truffet beslutning om, at ALLE flyrejser betalt af Region ... fremover skal foregå på billigst mulige måde – dvs. Economy Class eller tilsvarende.

At flyve på andet end Economy Class – dvs. det markant billigste – kræver en ekstraordinær, i situationen konkret begrundelse. Det er f.eks. ikke nok, at ”de andre” i et rejsehold flyver på noget andet. Heller ikke, at behovet for fleksibilitet i flyforbindelser kræver en åben billet.

- 24 -

Region ... erkender, at situationen kan opstå, at billetter i ganske særlige tilfælde må kasseres ubrugte.

Det er prisen i den store sammenhæng for den billigste ordning.” Af en e-mail af 29. oktober 2010 fra CC, chef for jura og forhandling i Region ..., til blandt andre T7 fremgår blandt andet: ”Kære alle, Direktionen har besluttet, at der inden for de enkelte ledelsesområder skal udarbejdes retningslinjer for tjenesterejser med en række præmisser. (…) 4.

Direktionen har herefter besluttet, at arbejdet med at udforme retningslinjer for tjenesterejser overdrages til ledelsesområderne hver for sig med følgende præmisser, der er gældende eller træder i kraft øjeblikkeligt: a) at der ikke fremover ydes time-/dagpenge, men i stedet godtgøres rimelige udgifter efterregning b) at flyrejser som skal foregå på economy class eller tilsvarende, med mindre helt særligeforhold fordrer andet c) at der hvor det er muligt og hensigtsmæssigt skal benyttes offentlige T2portmidler el-ler arbejdspladsens tjenestekøretøjer d) at dokumenterede udgifter til hotelværelse eller anden indkvartering, der er godkendt af Region ..., som altovervejende hovedregel refunderes inden for de anførte maksimumbeløb pr. overnatning (hoteldispositionsbeløb), der fremgår af det til enhver tid gældende statslige satsreguleringscirkulære.

Hoteldispositionsbeløbet reguleres pr. 1. januar e) at der på tjenesterejser til udlandet tegnes syge- og hjemtransportforsikring, rejseulykkesforsikring samt rejsegodsforsikring i overensstemmelse med de til enhver tid gældende statslige bestemmelser herom” Efter bevisførelsen må det lægges til grund, at det var i strid med regionens retningslinjer for tjenesterejser at flyve på businessclass, med mindre helt særlige forhold gjorde sig gældende, og at dette tillige gjaldt før disse retningslinjer blev udsendt i 2010.

Der er herved navnlig lagt vægt på den af daværende administrerende direktør i regionen J afgivne vidneforklaring sammenholdt med indholdet af de ovennævnte regler for flyrejser som formuleret i e-mail af 12. august 2010 og e-mail af 29. oktober 2010.

Det fremgår således af Js forklaring, at også efter de regler, der gjaldt før disse retningslinjer blev udsendt, skulle flyrejser foregå på økonomiklasse, med mindre ganske særlige forhold gjorde sig gældende.

Det var ikke begrundelse nok for at flyve på business class, at man fløj til en oversøisk destination, at man skulle være udhvilet næste dag, at man rejste sammen med andre, der fløj på business class, eller at man var ”størrelse xl”, men det er muligt, at der kunne gives dispensation til at flyve på business class, hvis man f.eks. havde dokumenterede rygproblemer.

J har videre forklaret, at han ikke havde kendskab til, at der var dispenseret for reglerne for flyrejser på noget tidspunkt, samt at reglerne for flyrejser gjaldt for alle ansatte i regionen, herunder blandt andet T3 og T7. Retten lægger til grund, at regionens retningslinjer for udgifter til overnatning på hotel var, at man som udgangspunkt anvendte de såkaldte hoteldispositionsbeløb.

Retten har herved henset til Js forklaring herom sammenholdt med indholdet af ovennævnte e-mail af 29. oktober 2010 vedrørende retningslinjer for tjenesterejser.

Det fremgår således af Js vidneforklaring, at man i regionen fulgte reglerne vedrørende hoteldispositionsbeløb, idet hoteldispositionsbeløbene dog under særlige omstændigheder kunne fraviges, f.eks. hvis afholdelse af en konference medførte, at hotelpriserne i en by generelt var forhøjet. Dette

- 25 -

støttes af Hs forklaring. H har endvidere forklaret, at man i regionen i praksis har overnattet for ca. 1.000 kr. pr. nat. Beløbet kunne afvige lidt, men ikke meget, og det gjaldt for alle regionens ansatte, også direktører.

Efter indholdet af ovennævnte e-mail af 29. oktober 2010 lægger retten endvidere til grund, at der i hvert fald ikke fra dette tidspunkt blev ydet time/dagpenge i forbindelse med tjenesterejser, men i stedet blev ydet godtgørelse af rimelige udgifter efter regning. Dette støtte tillige af de af vidnerne J og H afgivne forklaringer.

J har således forklaret blandt andet, det var hans holdning som administrerende direktør i regionen, at man ikke skulle rejse efter time-/dagpenge i regionen, men at man skulle rejse efter regning, hvor man fik refunderet rimelige udgifter.

J har videre forklaret, at det er hans vurdering, at en udgift på 300-400 kr. for en middag vil være passende, og at der kunne bruges 700-800 kr. på en forretningsmiddag med personer uden for regionen. Det var blevet drøftet i koncernledelsen, hvad der var et rimeligt niveau, og vidnet havde drøftet retningslinjerne med T7. Det omtalte om udgiftsniveauet for middage var ikke tilgængeligt på regionens intranet.

H har forklaret blandt andet, at man ikke i den tid, han har været i regionen, har anvendt dagpengesatser som pejlemærke for, hvad man måtte spise for efter regning, men administrerede dette efter rimelighedsbetragtninger. Forhold 1 og 2 Det er ubestridt, at de tiltalte T3, T7 og T6 fra den 15. juni 2009 til den 21. juni 2009 deltog i en rejse til Las Vegas i USA.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der var tale om en sagligt begrundet rejse med det formål, at T3 og T7 skulle deltage i en konference – HP World.

Det må efter bevisførelsen, herunder programmet for turen og de tiltaltes forklaringer, endvidere lægges til grund, at de tiltalte ankom til Las Vegas den 15. juni 2009, at T3 og T7 deltog i konferencen tirsdag den 16., onsdag den 17. og torsdag den 18. juni 2009, at fredag den 19. juni 2009 var til fri disposition, og at hjemrejsen fandt sted lørdag-søndag den 20.-21. juni 2009.

Det fremgår af mailkorrespondance mellem T3 og T7, at T3 tog initiativ til at påbegynde planlægningen af turen den 21. januar 2009. Af e-mailkorrespondancen fremgår blandt andet, at T3 i en mail af 2. marts 2009 kl. 21.52 skrev til T7: ”Hej Hvad med Las Vegas.

Jeg tænker at jeg kan fikse 2 stk. rigtigt gode sæder ud og hjem… Hvor skal vi bo i Las Vegas, hvis vi melder os til HP World...Vil vi evt. have T6 med som sponsor”. Med hensyn til planlægningen af rejen og betalingen herfor fremgår endvidere følgende af en mail af 10. marts 2009 fra T3 og T7: ”First Class på nedenstående afgange…. Venice Resort (det nye) med spa og hele lortet – det kører for os….

Vi får en regning på flybillet, hotel og HP World på ca. 25.000,- kr. pr. stk resten æder X (T2o…)”. Det fremgår af bevisførelsen, at T3, T7 og T6 fløj på business class til Las Vegas, og at billetterne kostede 22.666 kr. pr. deltager for returbilletter. T6 sendte billetterne med e-mail til T3 og T7 den 4. juni 2009.

Det fremgår endvidere af bevisførelsen, at hoteludgifterne til Palazzo Resort at Venetian udgjorde 25.096,44 kr. for de tre tiltaltes overnatning i 3 værelser uden morgenmad i 5 nætter.

Det fremgår af e-mailkorrespondancen, at der forud for turens afvikling har været drøftelser mellem de tre deltagere om aktiviteter såsom restauranter og shows, og at der endvidere er bestilt og betalt en helikoptertur til Gran Canyon for 3 personer fredag den 19. juni 2009. Det fremgår af rejseafregning og bilag, at udgiften til konferencegebyr udgjorde 20.463,00 kr. i alt for T3 og T7.

Det er ubestridt, at T6 ikke deltog i konferencen.

- 26 -

Det fremgår, at der i alt er afholdt udgifter på 53.719,74 kr. vedrørende fortæring og andre udgifter, herunder udgifter til show, spa, kufferter, golf og beklædning, hvortil kom udgifter afholdt til en helikoptertur til Gran Canyon på 3.770,29 kr.

Det fremgår af bilag til rejseafregningen, at de afholdte udgifter til fortæring blandt andet omfatter henholdsvis en middag til 1.000 usd på Restaurant Picasso at Bellagio, svarende ca. 5.700 kr. for 3 personer, herunder 3 menuer med blandt andet kobekød til i alt 639 usd, svarende til ca. 3.642 kr. i alt, samt en flaske vin til 194 usd, svarende til ca. 1.105 kr., og en middag på dem 3-stjernede Michelin restaurant Restaurant Joël Robuchon til 3.000 usd, svarende til ca. 17.100 kr., for 3 personer, herunder 3 gange 16 retters menu til 1.155 usd, svarende til ca. 6.583 kr., 3 flasker vin til henholdsvis 280 usd, svarende til ca. 1.596 kr., 215 usd, svarende til ca. 1.225 og 350 usd, svarende til ca. 1.995 kr. samt to glas Louis XIII-cognac til 160 usd pr. stk., svarende til ca. 912 kr. pr. stk.

Det fremgår af bevisførelsen, at de samlede udgifter til de tre tiltaltes rejse bogført på konto 2840 udgjorde 171.990,04 kr. Fordelt på de tre tiltalte og under hensyn til, at der ikke blev afholdt konferencegebyr for T6, svarer dette til 60.740,51 kr. for hver af de tiltalte T3 og T7 og 50.509,01 kr. for T6.

Det fremgår endvidere, at der blev fremsendt faktura til Region ... på 48.560,00 kr. ekskl. moms, svarende til 60.700,00 kr. inkl. moms. Beløbet indgik på konto 2840. Nettobeløbet, der blev trukket på konto 2840, udgjorde herefter 122.487,47 kr. De vedrørende henholdsvis T3 og T7 afholdte udgifter udgør efter fradrag af fakturabeløbet på 60.700,00 kr. inkl. moms 30.390,51 kr. pr. person inkl. moms.

Da der som ovenfor fastslået er tale om en tjenesterejse med et fagligt formål, må en del af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med rejsen, anses for berettigede. Retten finder imidlertid, at der herudover er afholdt udgifter i forbindelse med rejsen, som må anses for uberettigede, og at T3 og T7 har modtaget en gave eller fordel, ved at disse udgifter med T6s mellemkomst er afholdt af regionens pulje 1 i X.

Retten har herved lagt vægt på, at de afholdte udgifter for så vidt angår bespisning og flybilletter oversteg det tilladelige efter regionens retningslinjer for tjenesterejser, jf. herved ovenfor, ligesom der er afholdt udgifter til uvedkommende, ikke faglige formål, herunder til en helikoptertur til Grand Canyon, som blev betalt, men ikke gennemført.

Afholdelsen af sådanne udgifter, herunder udgifter til ekstravagante restaurantbesøg, en særlig høj rejsestandard og fritidsprægede aktiviteter går ud over, hvad der må anses sædvanligt og rimeligt i forbindelse med en offentligt ansats tjenesterejse. Efter en samlet vurdering tiltrædes det, at det uretmæssigt modtagne beløb skønsmæssigt kan opgøres som i tiltalen.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at T3s mail af 10. marts 2009 til T7 vedrørende en faktura til regionen vedrørende rejsen på 25.000,00 kr. pr. person for flybillet, hotel og konferencegebyr, og det forhold at der efterfølgende i overensstemmelse hermed blev faktureret i alt 48.560,00 kr. til regionen for T3s og T7s deltagelse i rejsen, understøtter, at T3 og T7 selv må have anset denne del af de afholdte udgifter for rimelige og sædvanlige i forbindelse med en tjenesterejse af denne karakter.

De uretmæssige fordele er modtaget af T3 og T7 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af deres art og omfang egnet til at påvirke T3 og T7 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X eller i hvert fald at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3 og T7.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at T3 var initiativtager til turen, og at T3 og T7 begge deltog i planlægningen af rejsen sammen med T6, herunder vedrørende flybilletter, restaurantbesøg og fritidsaktiviteter, og deltog i restaurantbesøg, herunder dyre restaurantbesøg, og fritidsaktiviteter under rejsen.

Det må således antages, at de har været bekendt med størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen, og dermed at de oversteg det fakturerede beløb, og har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at modtagelsen af de fordele, der var forbundet hermed, var

- 27 -

uberettiget, og at de modtog disse fordele på grund af deres stillinger i Region ... og deres arbejdsmæssige relation til X. T3 og T7s forklaringer om, at de mente, at det var i overensstemmelse med regionens retningslinjer at flyve på business class må tilsidesættes.

T3 og T7 må som ansatte i regionen begge have været klar over, at dette var i strid med regionens retningslinjer, og at udgifterne også var af en sådan størrelse, at fordelen herved ikke berettiget kunne modtages af de tiltalte. Det bemærkes i den forbindelse tillige, at de ikke har haft anledning til at antage, at andre institutioners retningslinjer for flyrejser kunne medføre en anderledes vurdering.

T3 og T7 må endvidere have været klar over, at udgifterne til bespisning, herunder de afholdte middage på blandt andet en 3-stjernet Michelin- restaurant, ikke alene var i strid med regionens retningslinjer for tjenesterejser, men også var af en sådan størrelse, at fordelen herved ikke berettiget kunne modtages af de tiltalte.

Retten finder, at det ikke fritager T3 for ansvar, at hans chef, T7 tillige har deltaget i rejsen. Der er herved henset til, at T3 var initiativtager til rejsen og aktiv i planlægningen heraf, ligesom der er henset til T3s ledende stilling og reelle indflydelse.

T3 og T7 findes herefter skyldige i overtrædelse af straffelovens § 144 ved hver at have modtaget en uberettiget fordel på 30.390,51 kr. som anført i tiltalen. T6 har som ovenfor fastslået deltaget i planlægningen af rejsen. Det fremgår af bevisførelsen af han i den forbindelse har foranlediget hotel og flybilletter bestilt og betalt forud for turen via regionens pulje 1 hos X.

Det fremgår endvidere af bevisførelsen, at T6 har deltaget i rejsen til Las Vegas, og at han i den forbindelse med det kreditkort, han havde i kraft af sin ansættelse i X, har betalt for deltagernes udgifter til restaurantbesøg mv.

Det af T6 udlagte beløb til restaurantbesøg mv. er endeligt afholdt af regionens tilgodehavende på konto 2840, idet T6 lavede en rejseafregning, hvoraf fremgik, at beløbet skulle trækkes på konto 2840.

Det lægges på denne baggrund til grund, at T6 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen og således også, at de afholdte udgifter oversteg det fakturerede beløb væsentligt.

Det lægges endvidere til grund, at han har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter og størrelse i forbindelse med en tjenesterejse gik væsentligt ud over, hvad T3 og T7 som offentligt ansatte var berettiget til, og at T3 og T7 således ved T6s dispositioner modtog en uberettiget fordel.

Som anført indledningsvis lægges det til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at navnlig T3 via sin stilling og indflydelse i øvrigt havde stor betydning for dette kundeforhold, ligesom T7 som it-direktør havde indflydelse på beslutninger vedrørende indkøb af it-udstyr mv. og kundeforholdet til X, og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at bibeholde en god relation til regionen og dermed opnå en forretningsmæssig fordel.

På denne baggrund findes T6 skyldig i bestikkelse efter straffelovens § 122 for beløbet 60.781,02 kr. ved have givet T3 og T7 hver en uberettiget fordel på 30.390,51 kr. som anført i tiltalen. Som anført indledningsvis må det lægges til grund, at indestående på pulje 1 på konto 2840 tilhørte regionen.

Efter det ovenfor anførte udgjorde T3 og T7s uretmæssige forbrug i forbindelse med rejsen et beløb, der kan opgøres svarende til de ikke fakturerede udgifter. Dette beløb blev tillige med udgifterne til T6s deltagelse i rejsen trukket på konto 2840, selv om udgifterne hertil tillige var regionen uvedkommende.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at T6s deltagelse i rejsen ikke kan anses for at have været nødvendig eller sagligt begrundet i forhold til det tjenstlige formål med T3s og T7s rejse.

I overensstemmelse med det, der er anført indledningsvis, indebærer betalingen via regionens pulje 1 hos X, at afholdelsen af udgifterne ikke kommer til regionens kendskab, da denne del af beløbet ikke blev faktureret, og da puljen ikke indgik i regionens regnskaber, men alene blev kontrolleret af T3.

Efter bevisførelsen, herunder T3 og T7s forklaringer, må det lægges til grund, at de begge var bekendt med, at den del af deres rejseudgifter, der ikke blev faktureret af X, skulle betales af konto 2840. T3 og T7 har begge forklaret, at de ikke vidste, at udgifterne

- 28 -

vedrørende T6s deltagelse ville blive trukket på konto 2840. Efter bevisførelsen må disse forklaringer imidlertid tilsidesættes. Der er herved lagt vægt på det indledningsvis anførte om, at indestående på puljen ikke kunne anvendes uden T6s/Xs mellemkomst, sammenholdt med indholdet af mailkorrespondancen mellem T3 og T7 forud for rejsen, hvor det drøftes, om T6 skal med ”som sponsor”.

Der er endvidere lagt vægt på T6s forklaring om, at turen blev til på regionens initiativ, og at det derfor var regionen, der betalte, samt at der ikke blev trukket på pulje 1 uden aftale med T3/regionen.

Retten lægger herefter til grund, at T3 og T7s hensigt har været, at indeståendet på konto 2840 også skulle anvendes til at betale udgifterne vedrørende T6s deltagelse, og at T3 og T7 således har haft forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som anført i tiltalen. Det er herefter bevist, at de tiltalte T3 og T7 tillige er skyldige i underslæb for 122.487,47 kr., jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3.

T6 har som ovenfor anført foranlediget de omhandlede udgifter betalt via konto 2840, uanset at han som ovenfor anført måtte indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter og størrelse i forbindelse med en tjenesterejse gik væsentligt ud over, hvad T3 og T7 som offentligt ansatte var berettiget til, og at T3 og T7 således opnåede en uberettiget vinding ved betalingen via pulje 1, ligesom det må have stået klart for T6, at udgifterne vedrørende hans egen rejsedeltagelse var regionen uvedkommende, men alene havde til formål at lade puljen betale for de rejseudgifter, der oversteg det fakturerede beløb.

Det er herefter bevist, at tiltalte T6 er skyldig i underslæb for 122.487,47 kr., jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. T3 og T7 er herefter skyldig i tiltalen i forhold 1, og T6 er skyldig i tiltalen i forhold 2. Forhold 3 og 4 Det er ubestridt, at de tiltalte T3, T7 og T6 fra den 21. juni 2010 til den 27. juni 2010 deltog i en rejse til Las Vegas i USA.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der var tale om en sagligt begrundet rejse med det formål, at T3 og T7 skulle deltage i en konference – HP World.

Det må efter bevisførelsen, herunder programmet for turen og de tiltaltes forklaringer, endvidere lægges til grund, at de tiltalte ankom til Las Vegas mandag den 21. juni 2010, at T3 og T7 deltog i konferencen tirsdag den 22., onsdag den 23. og torsdag den 24. juni 2010, at fredag den 25. juni 2009 var til fri disposition, og at hjemrejsen fandt sted lørdag-søndag den 26.-27. juni 2010.

Det fremgår af mailkorrespondance mellem T3 og T7, at T3 tog initiativ til at påbegynde planlægningen af turen den 24. februar 2010. Af e-mailkorrespondancen fremgår blandt andet, at T3 i en mail af 24. februar 2010 til T6 med kopi til T7 skrev: ”Hej T6 Vi skal have rettet vores lever ud igen i år, så kunne vi i morgen torsdag tale om HP Las Vegas i Juni fra den 21. til 26 juni 2010.

Samme oplæg som sidste år bortset fra at vi vil bo enten på Aria City Center, Bellagio eller Wynn og ellers fuld skrue…” Af mail af 25. februar 2010 kl. 19.50 fra T7 til T3 fremgår blandt andet, at T7 foreslog en række hoteller: ”… Wynn, City Center, MGM, Cesars, Ventian??” .

Af mail af 25. februar 2010 kl. 19.54 fra T3 til T7 fremgår blandt andet: ” … Kan vi ikke blive enige om Bellagio som du ikke har på din rangliste?” Af mail af 25. februar 2010 kl. 19.56 fra T7 til T3 fremgår: ”Den tager vi”. Det fremgår af mailkorrespondancen, at der forud for turens afvikling har været drøftelser mellem de tiltalte om aktiviteter, herunder restauranter og shows, samt betaling.

Det fremgår af mail af 25. februar 2010 kl. 20.28 med emnet: Restauranter vi bør frekventere.. fra T7 til T6 og T3 blandt andet: ”Så er der linet op… 3 Stars – Exceptional Cuisine, worth a special journey Joel Robuchon … 2 Stars – Excellent Cuisine, worth a detour Alex…1 Star – A very good restaurant in it category Alize Så er der plads til impro..

F.eks. den i tårnet på Stratosphere eller gå over i Venetian eller Cesars og finde et fedt sted… Eller tage en aften

- 29 -

med shots og burgere på Hard Rock … Sagt om Alize:”… The food is good but it will cost you. If you har into wine I would suggest taking your heart medication before looking at the wine.

Hvad siger I…” Af mail af 25. februar 2010 kl. 20.30 fra T3 til T7 og T6 fremgår: ”Hej jeg er helt klar på Joel Robuchon og Alex har jeg engang været og det var altså også helt overlegent – bøffer i voksen størrelse. .vi skal jo spise mindst 5 gange…” Det fremgår af mail af 10. marts 2009 kl. 15.04 fra T3 til T7: ”First Class på nedenstående afgange….Venice Resort (det nye) med spa og hele lortet – det kører for os… Vi får regning på flybillet, hotel og HP World på ca. 25.000,- kr. pr. stk. resten æder X (T2o…)”, hvortil T7 DEN 10. marts 2009 kl. 16.55 svarede: ”Får lige behov for at se resten af det ord du begyndte at stave..

NØ…?” Af mail af 20. april 2010 kl. 10.31 fra T3 til T7 fremgår: ”Skal vi se Cher i Las Vegas? eller vil vi heller ud og se dine mærkelige opsætninger…” Af mail af 20. april 2010 kl. 10.32 fra T7 til T3 fremgår: ”Hvorfor tager vi ikke begge dele?” Af mail af 20. april 10.34 fra T3 til T7 fremgår: ”Ok, men T6 og jeg er ikke rigtig til disse show … men vi vil godt passe baren imens du ser et…” Det fremgår af de tre tiltaltes forklaringer, at de alle tre deltog i en Cher-koncert, der var betalt af regionen.

Efter T6s forklaring var udgiften omfattet af hans rejseafregning, og den blev dermed betalt af regionens pulje 1 på konto 2840.

Det fremgår af bevisførelsen, at T3, T7 og T6 fløj på klassen British Airways Clubworld til Las Vegas, og at billetterne kostede 20.500 kr. pr. deltager for returbilletter, hvilket retten lægger til grund er business class billetter, jf. oplysningerne fra British Airways og T6s forklaring, hvorefter det var regionen, formentlig T3, der havde anmodet ham om at bestille business class flybilletter, T3s forklaring om, at han mente, at han måtte rejse business class på rejsen, samt T7s forklaring om, at der blev benyttet business class, og at han selv kunne bestemme dette.

Det fremgår endvidere af bevisførelsen at hoteludgifterne til Hotel Bellagio var 4.026 usd for 2 Bedroom Penthouse Suites og 2.346 usd for en Lakeview Suite, i alt 6.372 usd for 5 nætter for 3 personer svarende til 38.550,60 kr. svarende i gennemsnit til 2.570,04 kr. pr. nat pr. person.

Det fremgår af rejseafregning og bilag, at udgiften til konferencegebyr udgjorde 2 gange 1.595 usd, hvilket er bogført hos X til 17.499,00 kr. i alt for T3 og T7. Det er ubestridt, at T6 ikke deltog i konferencen. Det fremgår af mailkorrespondance af 19. maj 2010, at T3 og T6 havde en drøftelse med DD, salgschef i HP, om at DD af dem blev inviteret med til en middag i Las Vegas.

Det fremgår blandt andet af korrespondancen: Mail af 19. maj kl. 16.20 fra T6 til DD: ”Hej DD Det bliver da s… hyggeligt. Forskellen er at det KUN er en 2 stjernet Michelin om onsdagen – men det håber jeg du kan leve med!

Hvor faglig skal du være?...” Mail af 19. maj 2010 kl. 16.27 fra DD til T6: ” .. nå ok så – det går så nok…:o) Ja det bliver fedt – så lidt fagligt som muligt og masser af sprut med jer…..:o) Mail af 19. maj 2010 kl. 16.37 fra T6: ”Jepper – det gode er, at man både kan drikke og sole sig (hvis man ikke har for onde hangovers)” Det fremgår, at der er afholdt udgifter til blandt andet spa til 3 gange 155 usd, i alt 456 usd, svarende til 2.813,25 kr., leje af cabana til 550 usd, svarende til 3.327,50 kr., Cher-koncert på regionens regning til et ukendt beløb, golftøj til 75,65 usd, svarende til 457,68 kr., købt i Las

- 30 -

Vegas Airport, solbriller til 161,70 pund sterling, svarende til 1.460,15 kr., 2 flasker cognac og 1 flaske rom til 371,99 pund sterling, svarende til 3.359,07 kr. , 3 Bose høretelefoner til 712,35 pund sterling, svarende til 6.432,52 kr., alt købt i Heathrow Lufthavn, og cigaretter til 349 kr. købt i Københavns Lufthavn.

Det fremgår af bilag til rejseafregningen, at de afholdte udgifter til fortæring blandt andet omfatter en regning på den 3-stjernede Michelin restaurant Joël Robuchon til 1.420 usd, svarende til 8.591,00 kr. for 3 personer, herunder 3 menuer til i alt 645 usd, svarende til 3.902,25 kr., og 2 flasker vin til henholdsvis 190 usd, svarende til 1.149,50 kr. og 370 usd, svarende til 2.238,50 kr. og en middag på den 2- stjernede Michelin restaurant Alex til 1.900 usd, svarende til 11.495 kr. for 4 personer, herunder 4 menuer til i alt 740 usd, svarende til 4.477,00 kr. og 2 flasker vin til henholdsvis 299 usd, svarende til 1.808.95 kr., og 375 usd, svarende til 2.268,75 kr.

Udgifterne til spa finder retten må anses for helt private udgifter, som de offentligt ansatte selv må betale for og er regionen uvedkommende. For så vidt angår lejeudgiften til cabanaen, som de tiltalte lejede til blandt andet at se en fodboldkamp, samt udgifterne til Cher- koncerten finder retten, at dette tillige er privat udgifter, som de offentligt ansatte selv må betale for og er regionen uvedkommende.

Det samme gælder udgifterne til golftøj, solbriller og flaskerne med spiritus. Vedrørende de 3 høretelefoner har T3 forklaret, at det var et sæt høretelefoner til dem hver. De skulle bruges i regionen. Han ved ikke, hvorfor regionen skulle betale for T6s høretelefoner. T7 har forklaret, at høretelefonerne skulle bruges til nye åbne kontorer i regionen. Måske skulle T6 have det ene sæt.

Det er også muligt, at alle 3 sæt var til regionen. T6 har forklaret, at han ikke mener, at han fik et sæt høretelefoner, og at han mener, at høretelefonerne var til brug i regionen. Foreholdt sin forklaring til politirapport, hvor står anført, at han skulle have forklaret, at han fik et sæt høretelefoner købt af enten T3 eller T7, har T6 forklaret, at han dog ikke husker at have haft et sådant par høretelefoner.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at de tre sæt høretelefoner er indkøbt til privat brug til de tre tiltalte, herunder at det ene sæt er givet til T6. Retten har herved lagt vægt på, at de tiltaltes forklaringer om, at der er indkøbt hovedtelefoner til regionen i en lufthavn, ikke forekommer troværdige, herunder henset til at regionen havde særlige indkøbsordninger.

Vedr. fakturering af regionen fremgår der følgende af mail af 11. juni 2010 kl. 17.11 fra T3 til T6: ”… Jeg har tænkt lidt på LV, hvis man tænker på HP World prisen, så er det altså ikke nok med de der 25.000 kr. Fly 6.000 kr., overnatning 6X700 kr. og lidt mad.

Så måske ser det bedre ud med 30.000 kr. eller…” Af mail af 11. juni 2010 kl. 17.26 fra T3 til T6 fremgår blandt andet: ”… 2 gange 24.995,- kr. er ok, men er det ikke 2 økonomifly af ca. 8.000,- kr. pr. stk. 6 overnatninger af ca. 1000,- kr. (officielt må de ikke koste mere) HP World billetten er ca. 1000,- dollars.

Vi skal jo ikke skrive aftensmaden på programmet og så det er 0….Vi betaler jo selv nogle af vores aftens arrangementer ….! I hvert fald officielt…”. Det fremgår af bevisførelsen, at de samlede udgifter til de tre tiltaltes rejse bogført på konto 2840 udgjorde 193.061 kr. inkl. moms.

Fordelt på de tre tiltalte og under hensyn til, at der ikke blev afholdt konferencegebyr for T6, svarer dette til 67.270,38 kr. for hver af de tiltalte T3 og T7 og 58.520,85 kr. for T6. Det fremgår endvidere af bevisførelsen, at der blev fremsendt 2 stk. fakturaer fra X til Region ... på 24.995 kr. med tillæg af moms i alt 31.243,75 kr., svarende til 62.487,50 kr. inkl. moms vedr. HP World Arrangementet.

Beløbet indgik på konto 2840. Nettobeløbet, der blev trukket på konto 2840, udgjorde herefter 143.071,62 kr. De vedrørende henholdsvis T3 og T7s afholdte udgifter udgør efter fradrag af fakturabeløbet på 62.270,38 kr. inkl. moms, 36.026,63 kr. for T3 og 36.026,63 for T7.

Da der som ovenfor fastslået er tale om en tjenesterejse med et fagligt formål, må en del af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med rejsen, anses for berettigede. Retten finder

- 31 -

imidlertid, at der herudover er afholdt udgifter i forbindelse med rejsen, som må anses for uberettigede, og at T3 og T7 har modtaget en gave eller fordel, ved at disse udgifter med T6s mellemkomst er afholdt af regionens tilgodehavende i puljen.

Retten har herved lagt vægt på, at de afholdte udgifter for så vidt angår flybilletter, hotellet og restaurantbesøg på 2- og 3- stjernede Michelin restauranter oversteg det tilladelige efter regionens retningslinjer for tjenesterejser, jf. herved ovenfor, ligesom der er afholdt udgifter til uvedkommende, ikke faglige formål.

Afholdelsen af sådanne udgifter, som blandt andet angår ekstravagante restaurantbesøg, en særlig høj rejsestandard og fritidsprægede aktiviteter samt indkøb til privat brug går ud over, hvad der må anses sædvanligt og rimeligt i forbindelse med en offentligt ansats tjenesterejse.

Vedrørende middagen på Alex, hvor DD deltog, finder retten efter bevisførelsen, herunder karakteren og prisen samt de fremlagte mails om restaurantbesøget, der foregik på en 2- stjernet Michelin restaurant, at det kan lægges til grund, at der er tale om en middag af overvejende privat karakter. Efter en samlet vurdering tiltrædes det, at det uretmæssigt modtagne beløb skønsmæssigt kan opgøres som i tiltalen.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at T3s mail af 10. marts 2009 til T7 vedrørende delvis afregning for turen ved en regning på 2 X 25.000,00 kr. og mail af 11. juni 2010 fra T3 til T6 vedrørende delvis afregning for turen ved en regning på 2 gange 24.995,00 kr. pr. person for flybillet, hotel og konferencegebyr, og det forhold at der efterfølgende blev faktureret i alt til 62.487,50 kr. inkl. moms til regionen for T3s og T7s deltagelse i rejsen, understøtter, at T3 selv har anset denne del af de afholdte udgifter for rimelige og sædvanlige i forbindelse med en tjenesterejse af denne karakter, hvilket tillige må anses at gælde for T7, der har læst mailen og i øvrigt må anses for at have accepteret det, idet tillige bemærkes, at det var den samme fremgangsmåde, der blev benyttet på Las Vegas-rejsen det foregående år.

De uretmæssige fordele er modtaget af T3 og T7 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af deres art og omfang egnet til at påvirke T3 og T7 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at T3 var initiativtager til turen, og at T3 og T7 begge deltog i planlægningen af rejsen sammen med T6 herunder vedrørende flybilletter, hotel, restaurantbesøg og fritidsaktiviteter, og at de fløj på business class, boede på det hotel, T3 og T7 var blevet enige om, deltog i restaurantbesøg og fritidsaktiviteter og foretog private indkøb på regionens regning under rejsen.

Det må således antages, at de har været bekendt med størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen, og dermed at de oversteg det fakturerede beløb, og har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at modtagelsen af de fordele, der var forbundet hermed, var uberettiget, og at de modtog disse fordele på grund af deres stillinger i Region ... og deres arbejdsmæssige relation til X.

T3s og T7s forklaringer om, at de mente, at det var i overensstemmelse med regionens retningslinjer at flyve på business class må tilsidesættes. T3 og T7 må som ansatte i regionen begge have været klar over, at dette var i strid med regionens retningslinjer, og også var af en sådan størrelse, at fordelen herved ikke berettiget kunne modtages af de tiltalte.

Det bemærkes i den forbindelse tillige, at de ikke har haft anledning til at antage, at andre institutioners retningslinjer for flyrejser kunne medføre en anderledes vurdering.

T3 og T7 må som ansatte i regionen ligeledes antages at have været klar over, at deres hoteludgifter væsentligt oversteg det tilladte i henhold til regionens retningslinjer og også var af en sådan størrelse, at fordelen herved ikke berettiget kunne modtages af de tiltalte.

T3 og T7 må endvidere have været klar over, at udgifterne til bespisning, herunder de afholdte middage på blandt andet en henholdsvis 2-stjernet Michelin restaurant og en 3-stjernet Michelin- restaurant, ikke alene var i strid med regionens retningslinjer for tjenesterejser, men også var af en sådan størrelse, at fordelen herved ikke berettiget kunne modtages af de tiltalte.

Retten finder, at det ikke fritager T3 for ansvar, at hans chef,

- 32 -

T7 tillige har deltaget i rejsen. Der er herved henset til, at T3 var initiativtager til rejsen og aktiv i planlægningen heraf, ligesom der er henset til T3s ledende stilling og reelle indflydelse. T3 og T7 findes herefter skyldige i overtrædelse af straffelovens § 144 ved hver at have modtaget en uberettiget fordel på 36.026,63 kr. som anført i tiltalen.

T6 har som ovenfor fastslået deltaget i planlægningen af rejsen. Det fremgår af bevisførelsen at han i den forbindelse har foranlediget hotel og flybilletter bestilt og betalt forud for turen via regionens pulje 1 hos X på konto 2840.

Det fremgår endvidere af bevisførelsen, at T6 har deltaget i rejsen til Las Vegas, og at han i den forbindelse med det kreditkort, han havde i kraft af sin ansættelse i X, har betalt for deltagernes udgifter til restaurantbesøg mv.

Det af T6 udlagte beløb til fortæring mv. er endeligt afholdt af regionens pulje 1 hos X på konto 2840, idet T6 lavede en rejseafregning, hvoraf fremgik, at beløbet skulle trækkes på konto 2840.

Det lægges på denne baggrund til grund, at T6 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen og således også, at de afholdte udgifter oversteg det fakturerede beløb væsentligt.

Det lægges endvidere til grund, at han har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter og størrelse i forbindelse med en tjenesterejse gik væsentligt ud over, hvad T3 og T7 som offentligt ansatte var berettiget til, og at T3 og T7 således ved T6s dispositioner modtog en uberettiget fordel.

Som anført indledningsvis lægges det til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T3 og T7 via deres stillinger i regionen havde betydning for samhandelsforholdet med X, og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at bibeholde en god relation til regionen og dermed opnå en forretningsmæssig fordel.

På denne baggrund findes T6 skyldig i bestikkelse efter straffelovens § 122 for et beløb på 2 x 36.026,63 kr. eller i alt 60.781,02 kr. Som anført indledningsvis må det lægges til grund, at indestående på pulje 1 på konto 2840 tilhørte regionen. Efter det ovenfor anførte udgjorde T3 og T7s uretmæssige forbrug i forbindelse med rejsen et beløb, der kan opgøres svarende til de ikke fakturerede udgifter.

Dette beløb blev tillige med udgifterne til T6s deltagelse i rejsen trukket på konto 2840, selv om udgifterne hertil tillige var regionen uvedkommende. Det bemærkes i tilknytning hertil, at T6s deltagelse i rejsen ikke kan anses for at have været nødvendig eller sagligt begrundet i forhold til det tjenstlige formål med T3s og T7s rejse.

I overensstemmelse med det, der er anført indledningsvis, indebærer betalingen via pulje 1, at afholdelsen af udgifterne ikke kommer til regionens kendskab, da denne del af beløbet ikke blev faktureret, og da puljen ikke indgik i regionens regnskaber, men alene blev kontrolleret af T3.

Efter bevisførelsen, herunder T3s og T7s forklaringer, må det lægges til grund, at de begge var bekendt med, at den del af deres rejseudgifter, der ikke blev faktureret af X, skulle betales af konto 2840. T3 og T7 har begge forklaret, at de ikke vidste, at udgifterne vedrørende T6s deltagelse ville blive trukket på konto 2840. Efter bevisførelsen må disse forklaringer imidlertid tilsidesættes.

Der er herved lagt vægt på det indledningsvis anførte om, at indestående på puljen ikke kunne anvendes uden T6s/Xs mellemkomst sammenholdt med indholdet af mailkorrespondancen mellem T3 og T7 forud for den helt lignende tur til Las Vegas året før, jf. forhold 1-2, hvor det i e-mailkorrespondancen blev drøftet, om T6 skulle med ”som sponsor”.

Der er endvidere lagt vægt på T6s forklaring om, at turen blev til på regionens initiativ, og at det derfor var regionen, der betalte, samt at der ikke blev trukket på pulje 1 uden aftale med T3/regionen.

Retten lægger herefter til grund, at T3 og T7s hensigt har været, at indeståendet på konto 2840 også skulle anvendes til at betale udgifterne vedrørende T6s deltagelse, og at T3 og T6 T7 således har haft forsæt til at skaffe sig

- 33 -

uberettiget vinding som anført i tiltalen. Det er herefter bevist, at de tiltalte T3 og T7 tillige er skyldige i underslæb, jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, for et beløb på 122.487,47 kr.

T6 har som ovenfor anført foranlediget de omhandlede udgifter betalt via regionens pulje 1 hos X på konto 2840, uanset at han som ovenfor anført måtte indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter og størrelse i forbindelse med en tjenesterejse gik væsentligt ud over, hvad T3 og T7 som offentligt ansatte var berettiget til, og at T3 og T7 således opnåede en uberettiget vinding ved betalingen via pulje 1, ligesom det må have stået klart for T6, at udgifterne vedrørende hans egen rejsedeltagelse var regionen uvedkommende, men alene havde til formål at lade puljen betale for de rejseudgifter, der oversteg det fakturerede beløb.

Det er herefter bevist, at T6 tillige er skyldig i underslæb, jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, for et beløb på 122.487,47 kr. T3 og T7 er herefter skyldig i tiltalen i forhold 3, og T6 er skyldig i tiltalen i forhold 4. Forhold 5 og 6 Det er ubestridt, at T7, T3, T6 og T2, de tre sidstnævnte med ledsagere, deltog i en middag på Restaurant The Paul den 9. december 2010.

Det er endvidere ubestridt, at EE, som var ansat i HP, tillige deltog i middagen.

Det fremgår af fakturaen fra restauranten, at prisen for middagen udgjorde 20.295 kr. inkl. moms, og at beløbet blandt andet omfattede 8 gange tastingmenu á 895 kr., 2 flasker vin á 1.295 kr., 2 flasker vin á 695 kr., 2 flasker vin á 1.140 kr. og 3 flasker vin á 1.195 kr., det vil sige samlede udgifter til vin på 9.845 kr., hvortil kom blandt andet 3 gange spiritus til henholdsvis 155 kr., 160 kr. og 175 kr.

Prisen for middagen har således udgjort 2.536,88 kr. for hver enkelt deltager. Det er ubestridt, at X endeligt har betalt for middagen. Vedrørende planlægningen af arrangementet fremgår det af en e-mail af 2. november 2010 fra T6 til T2 med emnet ”Region ... – juleting” blandt andet: ”Jeg vil gerne have dig med i byen med T3 & T7 (i anledning af endnu et forrygende år) – T3 har ytret ønske om The Paul…..

Kan du den 9. december?” T2 bekræftede i en email at kunne deltage, hvorefter T6 i en ny e-mail af 2. november 2010 skrev blandt andet: ”Er ved at reservere bord – endelig besked i morgen. Indkalder til ”Statusmøde” efter dette er OK”. T6 har forklaret blandt andet, at arrangementet var et årligt statusmøde med deltagelse af Xs ledelse. På mødet skulle man tale om det, der var sket i årets løb.

Tiltalte har i emailkorrespondancen skrevet ”statusmøde” i citationstegn, fordi der var tale om et uformelt statusmøde. Der var ikke en skriftlig agenda for mødet. Tiltalte gik ud fra, at EE deltog på grund af det forløbne års problemer med HP-udstyr. Der var en ”ledig plads”, og det var oplagt, at EE fik den, da hun kendte til regionens it-infrastruktur og kendte både tiltalte, T3 og T7.

Det var T3, der foreslog The Paul. Ægtefællernes deltagelse gjorde, at tonen mellem parterne ikke blev så hård. Tiltalte gik ud fra, at X skulle betale regningen, da X havde indkaldt til statusmødet. Restaurantregningen blev betalt med tiltaltes kreditkort, og han fik pengene refunderet efter at have lavet en rejseafregning. T2 har forklaret blandt andet, at arrangementet var et arbejdsmøde.

Der blev både talt fagligt og socialt. Ægtefællerne bidrog til den sociale snak, og deres deltagelse gavnede samarbejdet. Mødet kunne være afholdt uden ægtefæller. Det var helt sædvanligt for tiltalte at deltage i sådanne middage, og hans ægtefælle har også andre gange deltaget sammen med ham. Udgiftsniveauet for middagen var helt sædvanligt også for situationer, hvor offentlige kunder deltog.

Det var tiltalte og ikke kunden, der i sidste ende bestemte spisestedet. Tiltalte har godkendt bestillingen af vin under middagen. Kunden blev ikke oplyst om arrangementets samlede pris. T3 har forklaret blandt andet, at arrangementet var et statusmøde, hvor direktionerne skulle mødes, og der blev talt overordnet om parternes samhandel. Der var ikke en agenda for mødet.

Tiltalte kendte ikke The Paul og kan ikke have anbefalet restauranten. Mødet blev

- 34 -

afholdt, hvor X ønskede det. Tiltalte vidste ikke, at det var en dyr restaurant. Tiltalte gik ud fra, at X betalte for middagen, da X havde inviteret. Tiltalte blev ikke præsenteret for en regning for middagen. Han så ikke et menukort, da menuen var bestilt på forhånd, og han vidste ikke, hvad vinene kostede.

T7 har forklaret blandt andet, at han inviterede EE, da det var fagligt relevant, at der deltog en HP-medarbejder. Der skulle drøftes faglige spørgsmål, herunder vedrørende HP, på statusmødet. Der blev ikke lavet agenda eller referat af mødet. Tiltalte kendte ikke The Paul inden mødet og vidste ikke, at det var en gourmetrestaurant. Tiltalte kunne under middagen se, at det var en dyr restaurant.

Han så ingen priser og vidste ikke, hvad middagen kostede. Der var tale om et fagligt arrangement, og tiltalte mente derfor, at det var i orden at deltage, og at X betalte. Baggrunden for ægtefællernes deltagelse kunne være, at det var en rimelig lejlighed til at betale noget tilbage af de mange timer, der var blevet brugt i årets løb.

Uanset at det må antages, at der i et vist omfang er blevet talt om arbejdsmæssige emner under mødet som følge af nogle af deltagernes arbejdsmæssige fællesskab, finder retten, at arrangementet ikke har haft et reelt og konkret fagligt formål og indhold.

Der er herved lagt vægt på de afgivne forklaringer, hvorefter der var tale om et uformelt statusmøde, hvor der blev talt overordnet om parternes samhandelsforhold, uden at der forelå en dagsorden, samt på indholdet af ovennævnte emails af 2. november 2010 fra T6.

Herefter, og efter ægtefællernes deltagelse, som efter det foreliggende ikke har været begrundet i tjenstlige formål, afholdelsen af middagen på en gourmetrestaurant, det høje prisniveau og arrangementets ekstravagante præg, herunder vedrørende køb af vin, må det lægges til grund, at arrangementet overvejende har haft karakter af privat selskabelighed, og at hovedformålet med arrangementet har været at yde T3 og T7 en gave eller anden fordel.

T3 og T7 har modtaget fordelen i udøvelsen af tjenesten. Retten finder endvidere, at disse ydelser efter en generel vurdering af deres art og omfang har været egnet til at påvirke T3 og T7 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3 og T7.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at T3 og T7 forud for deres deltagelse i middagen var bekendt med, at der ikke var et reelt og konkret fagligt formål med mødet, at der var tale om en middag med ledsagere, hvilket som anført indledningsvis var i strid med regionens retningslinjer, og at middagen blev afholdt på Restaurant The Paul, som var en almindeligt kendt gourmetrestaurant.

Det må efter den ovennævnte mailkorrespondance og T6s forklaring herom lægges til grund, at T3 havde bragt netop denne restaurant i forslag. Efter T3 og T7s egne forklaringer må det lægges til grund, at de var bekendt med, at X betalte for middagen.

Det må på denne baggrund lægges til grund, at begge de tiltalte har indset, at de ikke var berettigede til at deltage i arrangementet, eller at de har anset dette for sandsynligt og har afholdt sig fra at undersøge det nærmere, og at de har indset, at de modtog fordelene forbundet med arrangementet på grund af deres stillinger i Region ... og deres arbejdsmæssige relation til X.

Det forhold, at T3 deltog sammen med sin overordnede, T7, fritager ikke T3 for strafansvar. Der er herved henset til, at T3 efter bevisførelsen til en vis grad havde en aktiv rolle vedrørende arrangementet samt til T3s ledende stilling og reelle indflydelse.

Under disse omstændigheder findes det bevist, at T3 og T7 forsætligt har modtaget en uberettiget gave eller fordel som anført i tiltalen og dermed gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 144.

Efter de afgivne forklaringer og emailkorrespondancen lægges det til grund, at T6 og T2 i forening arrangerede middagen og foranledigede udgifterne herved betalt af X, idet T6 efter aftale med T2 blandt andet bestilte bord på restauranten og betalte regningen på stedet.

T6 og T2 har på baggrund heraf haft kendskab til omstændighederne ved arrangementet, herunder at der ikke forelå et reelt og konkret fagligt formål samt ægtefællernes deltagelse, --

- 35 -

prisniveauet og karakteren af arrangementet i øvrigt, og de har herefter måttet indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter gik væsentligt ud over, hvad T3 og T7 som offentligt ansatte var berettiget til og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel.

Som anført indledningsvis lægges det efter bevisførelsen til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T3 i kraft af sin stilling og indflydelse havde stor betydning for dette kundeforhold, ligesom også T7 i kraft af sin stilling som it-direktør havde indflydelse på samhandlen med X, og retten finder, at T6 og T2´ dispositioner alene kan have haft til formål at formå T3 og T7 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X.

Retten finder, at det ikke fritager T6 for strafansvar, at handlingerne er foretaget i forening med hans overordnede, T2. Der er herunder lagt vægt på T6s aktive rolle i forholdet På denne baggrund finder retten det bevist, at de tiltalte T6 og T2 forsætligt har ydet en uberettiget gave eller fordel til T3 og T7 som angivet i tiltalen, og dermed gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122.

T3 og T7 er herefter skyldige i tiltalen i forhold 5, og T6 og T2 er skyldige i tiltalen i forhold 6. Forhold 7 og 8 Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at T7 selv rettede henvendelse til T6 i X med det formål at købe et Samsung TV. T7 kendte T6, der var kundeansvarlig for Region ....

Retten finder det ubetænkeligt at lægge til grund, at T7 rettede henvendelse til X for at få TV´et til en gunstig pris og med en større rabat end han kunne få andre steder. Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at T6 stod for salget af TV´et til T7, og at fakturaen af 21. september 2011 var udstedt til T7, der betalte 12.788,75 kr. for TV´et.

Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at T6 i forbindelse med salget i mail af 21. september 2011 skrev til T7, at differencen vedrørende salget af TV´et skulle betales af 2840, ”hvis der er nogen der spørger”, samt at en difference i forbindelse med salget af TV´et på 3.687,00 kr. den 26. september 2011 blev trukket på konto 2840, hvor det i teksten er anført ”salgsordre negativt DB”.

Med hensyn til værdien af TV´et må det efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at den almindelige markedspris/vejledende udsalgspris for et sådant TV i det væsentlige har været som anført i tiltalen, men at det ikke kan afvises, at man på markedet ville kunne købe produktet lidt billigere.

Det lægges herefter til grund, at T7 efter fradrag af egenbetaling på 12.788,75 kr. har modtaget en uberettiget fordel på i hvert fald 6.500,00 kr. T7 har således opnået en stor rabat, som han ikke ville kunne have opnået andre steder. Han har derved modtaget en fordel, der har været uberettiget og i strid med regionens regler.

Som fastslået indledningsvis lægges det til grund, at T7 via sin stilling som IT-direktør har haft en vis indflydelse på indkøb hos leverandører, herunder X, og at han dermed må anses for at have haft en vis mulighed for at påvirke valget af IT-produkter.

T7 må havde indset eller i hvert fald anset det for overvejende sandsynligt, at det netop var hans stilling som IT-direktør i Region ... og deraf hans arbejdsmæssige relation til X, der var grunden til, at han ved henvendelse til T6 kunne købe IT-udstyr med en meget betydelig rabat hos X. T7 findes derfor skyldig i at have modtaget bestikkelse for 6.500,00 kr., jf. straffelovens § 144.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at T6 har solgt TV´et til T7, som da var it- direktør i Region ..., privat. Retten har herved lagt vægt på mailkorrespondancen mellem T7

- 36 -

og T6, at T7s privatadresse fremgår af fakturaen, og at T6 selv har stået for afleveringen af TV´et til T7s privatadresse.

Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at T6 vidste, at han solgte TV´et til T7 så billigt, at X ville tabe penge på salget, jf. e-mail af 21. september 2011 om, at differencen vedrørende salget af TV´et skulle betales af konto 2840, og at T7 dermed har modtaget en rabat, han ikke ville kunne få andre steder.

Retten finder derfor, at T6 må havde indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at T7 herved har fået uberettiget fordel til i hvert fald 6.500,00 kr., jf. ovenfor.

Som anført indledningsvis lægges det blandt andet på baggrund bevisførelsen til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T7 via sin stilling og indflydelse i øvrigt havde stor betydning for dette kundeforhold og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at bibeholde en god relation til regionen og dermed opnå en forretningsmæssig fordel.

På denne baggrund findes T6 skyldig i at have givet bestikkelse for et beløb på 6.500,00 kr. til T7, jf. straffelovens § 122.

Som anført indledningsvis må det lægges til grund, at indeståendet på regionens pulje hos X på konto 2840 tilhørte regionen, og at betalingen via regionens pulje hos X indebar, at afholdelsen af udgifterne ikke kom til regionens kendskab, da denne del af beløbet ikke blev faktureret, og da puljen ikke indgik i regionens regnskaber.

Som det er anført ovenfor har T6 foranlediget 3.687,00 kr. betalt via regionens pulje på konto 2840. Retten finder, at T6 måtte have indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at T7 således opnåede en uberettiget vinding ved betalingen via puljen på konto 2840. Regionens tab som følge af forholdet kan opgøres 3.687,00 kr., hvilket er det beløb, der er blevet trukket fra regionens pulje på konto 2840.

T6 er herefter skyldig i underslæb for et beløb på 3.687,00, jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. T7 er herefter i det anførte omfang skyldig i tiltalen i forhold 7, og T6 er i det anførte omfang skyldig i tiltalen i forhold 8. Forhold 9 og 10 Det er ubestridt, at T1 og T6, begge med ægtefæller, deltog i en middag på Restaurant Den Røde Cottage den 18. november 2011.

Det fremgår af fakturaen fra restauranten, at prisen for middagen udgjorde 4.895 kr. inkl. moms, som blandt andet omfattede 4 gange ”menu 5 retter” á 550 kr., 3 gange ”vinmenu 5 glas” á 550 kr. og 4 glas champagne á 125 kr. Prisen for middagen har således udgjort 1.223,75 kr. for hver enkelt deltager. Det er ubestridt, at X har betalt regningen for middagen.

T1 har forklaret blandt andet, at der var tale om et arbejdsmøde med fagligt indhold. Han og T6 havde forretningsmæssige drøftelser under middagen. Der var ikke en specifik anledning til middagen, men de skulle drøfte aktuelle emner. Tiltalte havde jævnligt arbejdsmøder med T6, da tiltalte var ansat i regionen. Der blev ikke lavet dagsorden og referat til middagen, da dette ikke var relevant.

Tiltalte blev inviteret med ledsager og syntes, at det var en god idé, da de så kunne tale sammen under afslappede forhold. Han satte pris på at kunne være sammen med sin ægtefælle under et arbejdsmøde, da han havde en travl kalender. Tiltalte kendte til Restaurant Den Røde Cottage i forvejen, men kendte ikke prisniveauet og tjekkede det ikke i forvejen. Han var godt klar over, at det ikke var ”McDonalds-priser”.

Det var T6, der valgte restauranten, og X, der betalte middagen. Tiltalte var ikke involveret i dette. T6 har forklaret blandt andet, at der var tale om et arbejdsmøde, hvor der blev talt om parternes samhandel. Der var blev ikke lavet dagsorden eller referat. Om baggrunden for ægtefællernes deltagelse har til talte forklaret, at det giver et godt socialt miljø.

Forretningsmiddagen med ægtefæller var tiltaltes forslag. Det var tiltalte, der betalte regningen.

- 37 -

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, må det lægges til grund, at der ikke har været et reelt og konkret fagligt formål med arrangementet eller en specifik begrundelse for, at mødet skulle afholdes som en middag på den pågældende restaurant.

Herefter og henset til ægtefællernes deltagelse, som ikke ses begrundet i faglige forhold, middagens afholdelse på en velanset restaurant samt indkøbet af vin mv., må det lægges til grund, at arrangementet har været af overvejende privat, selskabelig karakter, og at hovedformålet med arrangementet har været at yde en gave eller anden fordel til T1.

Ydelsen er modtaget af T1 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af dens art og omfang egnet til at påvirke T1 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T1.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at T1 forud for arrangementet var klar over omstændighederne ved dette, herunder at der ikke var et reelt og konkret fagligt formål med arrangementet, og at der var tale om en middag med deltagelse af ægtefæller på Restaurant Den Røde Cottage, som T1 efter sin egen forklaring kendte til i forvejen.

I overensstemmelse med det, der er anført indledningsvis, var ægtefællens deltagelse i strid med regionens retningslinjer, og T1 må antages at have været bekendt med regelsættet herom.

På denne baggrund, og da T1 var bekendt med, at X betalte for arrangementet, må det lægges det til grund, at T1 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at han ikke var berettiget til at deltage i arrangementet, og at han modtog fordelene forbundet med arrangementet på grund af sin stilling i Region ... og arbejdsmæssige relation til X.

Herefter findes det bevist, at T1 forsætligt har modtaget en uberettiget gave eller anden fordel som anført i tiltalen og dermed gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144.

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer og dokumenterede emails, lægger retten til grund, at T6 tog initiativ til middagen, valgte restaur anten, bestilte bord og sørgede for, at X betalte middagen og således var bekendt med omstændighederne ved arrangementet.

Retten lægger på denne baggrund til grund, at T6 har måttet indse eller anset det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter til en middag med ægtefæller under de foreliggende omstændigheder gik klart ud over, hvad T1 som offentligt ansat var berettiget til og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel til T1.

Som anført indledningsvis lægges det efter bevisførelsen til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T1 i kraft af sin stilling som it -udviklingschef havde indflydelse på samhandlen med X, og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at formå T1 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X.

På denne baggrund finder retten det bevist, at tiltalte T6 forsætligt har ydet en uberettiget gave eller anden fordel til T1 som angivet i tiltalen og dermed gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122. T1 er herefter skyldig i tiltalen i forhold 9, og T6 er skyldig i tiltalen i forhold 10.

Forhold 11 og 12 Det er ubestridt, at T7, T3, T6 og T2, de tre sidstnævnte med ægtefæller, deltog i en middag på Restaurant Geranium den 7. december 2011. Det fremgår af fakturaen fra restauranten, at prisen for middagen udgjorde 19.586 kr. inkl. moms, som omfattede 7 gange ”Total Universe Wine” á 1.500 kr. og 7 gange ”Univers Menu” á 1.298 kr.

Prisen for middagen har således udgjort 2.798 kr. for hver enkelt deltager. Det er ubestridt, at X har betalt regningen for middagen. Vedrørende planlægningen af arrangementet fremgår det af en e-mail af 24. oktober 2011 fra T6 til T2 med emnet ””årsmøde” med T3 & T7” blandt andet: ”Vil du med en tur i byen med dem – her op til jul? Hvis ja: Skal vi tage ”kvinderne” med som sidste år? Har du et godt

- 38 -

forslag til et sted?” T2 har i en e-mail af samme dato svaret blandt andet: ”Jeg er klar.. Synes faktisk at det var ret hyggeligt med konerne..”. Af en mailkorrespondance mellem T6 og T3 fremgår blandt andet, at T3 i en mail af 24. oktober 2011 har svaret T6 vedrørende ideer til restauranter således: ”…Aoc var imponerende sidste fredag. Søllerød skal vi på den 3 nov…”.

Det fremgår af den efterfølgende mailkorrespondance, at dato og sted for arrangementet blev fastsat til den 8. december 2010 på Restaurant Geranium, at T6 ved e- mail af 3. november 2011 til T3 og T7 foreslog datoen for arrangementet ændret til den 7. december 2010, og at T3 i en mail af samme dato accepterede dette og tilføjede: ”… så send du T6 bare en ny invitation….

Husk privat…” Det fremgår af en udskrift af T7 kalender, at der i kalenderinvitationen vedrørende arrangementet fra T6 til T7 er angivet ”Sensitivity: Private”. T6 har forklaret blandt andet, at han sørgede for de praktiske ting omkring arrangementet, herunder at finde tidspunkt og restaurant. Han spurgte T3 vedrørende valg af restaurant, da han mente, at T3 var mere velbevandret i restauranter, end han selv var.

Der skulle under middagen tales overordnet om Xs og regionens samhandel. Der var ingen dagsorden, men tiltalte havde inden mødet drøftet emner til dette med T2. X inviterede og betalte for middagen. Der var ingen grund til, at tiltalte gjorde aftalen privat i mailen, som han sendte ud, og han bed ikke mærke i, at T3 i email af 3. november 2011 havde skrevet ”Husk privat”.

T2 har forklaret blandt andet, at det var ham, der som administrerende direktør for X inviterede og betalte for middagen. Det var en forretningsmiddag. Tiltalte deltog for at skabe en god relation til en stor kunde. Der var ikke en agenda for middagen, men tiltalte og T6 havde drøftet relevante emner inden middagen.

Tiltalte har ikke gået op i, at aftalen var privat i kalenderen, og han var ikke bekendt med T3s ønske om, at aftalen skulle gøres privat. Tiltalte mener, at aftalen var åben i hans kalender, så andre kunne se den. T3 har forklaret blandt andet, at arrangementet var det årlige statusmøde, hvor der blev talt overordnet om, hvad der var gået godt og skidt i årets løb. Der var ingen agenda – det var ikke nødvendigt.

Tiltalte har formentlig forinden drøftet emner til mødet med T7. Tiltalte havde ikke hørt om Geranium forud for Xs invitation og har ikke foreslået denne restaurant til arrangementet. Tiltalte regnede med, at Geranium havde samme niveau som The Paul, hvor han var året før. X skulle betale for middagen, da det var X, der havde inviteret.

Da tiltalte i sin email af 3. november 2011 skrev: ”Husk privat” henviste han til, at T6 skulle anvende tiltaltes samlevers private mailadresse, og ikke hendes arbejdsmailadresse. Det er muligt, at aftalen står som privat i tiltaltes kalender, måske for at undgå misundelse. T7 har forklaret blandt andet, at arrangementet var et årsmøde med regionens vigtigste leverandør.

Tiltalte lavede ikke agenda eller referat i forbindelse med mødet. Tiltalte og T3 havde en agenda, da de tog til middagen, men den var ikke nedskrevet. Han kendte ikke Geranium, før han var der den 7. december 2011. Han havde en formodning om, at X betalte, men der var ikke blevet talt om, hvem der skulle betale. Regningen på 19.586 kr. ser umiddelbart høj ud. Han har først set regningen under sagen.

Han spurgte ikke værten om prisen for middagen. Det var ikke tiltalte, der havde gjort aftalen privat i kalenderen. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at arrangementet overvejende har haft karakter af privat selskabelighed.

Efter indholdet af den ovennævnte emailkorrespondance af 24. oktober 2011 samt de tiltaltes forklaringer om formålet med og indholdet af mødet og at der ikke var en egentlig dagsorden for mødet, lægges det således til grund, at der ikke var et reelt og konkret fagligt formål med mødet.

Herefter og henset til ægtefællernes deltagelse, som efter det foreliggende ikke har været tjenstligt begrundet, afholdelsen af middagen på en gourmetrestaurant, det høje prisniveau og arrangementets ekstravagante præg, herunder vedrørende køb af vin, må det lægges til grund, at arrangementet overvejende har haft karakter af privat selskabelighed, og at hovedformålet med dette har været at yde en gave

- 39 -

eller anden fordel til T3 og T7. Ydelsen er modtaget af T3 og T7 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af dens art og omfang egnet til at påvirke T3 og T7 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3 og T7.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at T3 og T7 forud for arrangementet var bekendt med omstændighederne ved dette, herunder det manglende konkrete, faglige formål, at der var tale om deltagelse med ledsager, hvilket var i strid med regions retningslinjer, og at der blandt andet henset til prisniveauet var tale om et luksuriøst arrangement.

Dette støttes tillige af kalenderregistreringen og T3s ønske om, at denne blev ”privat”. Det bemærkes i tilknytning hertil, at T3s forklaring om baggrunden for dette ønske må tilsidesættes som utroværdig. Efter T3s forklaring var han bekendt med, at X betalte middagen. Efter T7s forklaring må det lægges til grund, at han anså dette for overvejende sandsynligt og undlod at undersøge det nærmere.

Det findes på baggrund heraf ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 og T7 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at de ikke var berettigede til at deltage i arrangementet, og at de modtog fordelene forbundet med arrangementet på grund af deres stillinger i Region ... og arbejdsmæssige relation til X.

Retten finder, at det ikke fritager T3 for strafansvar, at hans overordnede tillige deltog i arrangementet. Der er herved henset til, at T3 efter bevisførelsen til en vis grad havde en aktiv rolle i planlægningen af arrangementet, ligesom der er henset til T3s ledende stilling og reelle indflydelse.

Det findes herefter bevist, at T3 og T7 forsætligt har modtaget en uberettiget gave eller anden fordel som anført i tiltalen og dermed gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144.

Efter T6 og T2s forklaringer og den fremlagte emailkorrespondance lægges det til grund , at T6 og T2 i forening har arrangeret middagen og sørget for, at X betalte for denne, idet T6 tog initiativ til arrangementet, drøftede dette, herunder valg af restaurant, med T2 og stod for det praktiske vedrørende arrangementet, mens T2 betalte regning en på restauranten, og at de således begge været bekendt med omstændighederne ved arrangementet.

Det lægges endvidere til grund, at de på denne baggrund begge har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakt er og størrelse gik klart ud over, hvad T3 og T7 som offentligt ansatte var berettiget til og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel til de pågældende.

Som anført indledningsvis lægges det efter bevisførelsen til grund, at Region ... var en be tydningsfuld kunde for X, og at T3 i kraft af sin stilling og indflydelse havde stor betydning for dette kundeforhold, ligesom også T7 i kraft af sin stilling som it -direktør havde indflydelse på samhandlen med X, og retten finder, at T6 og T2s disposition er alene kan have haft til formål at formå T3 og T7 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X.

Det fritager ikke T6 for strafansvar, at handlingerne er foretaget i forening med hans overordnede, herunder henset til T6s aktive rolle i forholdet. På denne baggrund, og da finder retten det bevist, at T6 og T2 forsætligt har ydet en uberettiget gave eller fordel til T3 og T7 som angivet i tiltalen, og dermed gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 122.

T3 og T7 er herefter skyldige i ti ltalen i forhold 11, og T6 og T2 er skyldige i tiltalen i forhold 12. Forhold 13 og 14 Det er ubestridt, at T3 og T1 med ægtefæller den 21. september 2012 deltog i et restaurantbesøg på Søllerød Kro.

Efter bevisførelsen, herunder e-mail af 18. juli 2012 kl. 13.06 fra … Wine til ….dk blandt andet med invitation til middag på Søllerød Kro den 21. september 2012 og T3s forklaring, lægges det til grund, at invitationen til middag på Søllerød Kro den

- 40 -

21. september 2012 oprindelig blev modtaget af T3 via hans vinfirma. Det fremgår af invitationen, at der var tale om en gallamiddag i anledning af en vinimportørs 25 års fødselsdag med ”15 absolut verdensklassevine og en 7-retters menu”.

Det fremgår af e-mail af 18. juli 2012 kl. 13.52 med vedhæftede filer, at … Wine til T6 har fremsendt faktura og 4 billetter vedrørende gallamiddag på Søllerød Kro den 21. september 2012 til en pris af 3.999,95 kr. pr. billet, i alt inklusive gebyrer 16.199 kr. Det fremgår endvidere af e-mailkorrespondancen, at T6 den 18. juli 2012 kl. 15.23 har fremsendt de 4 billetter til gallamiddagen til T3.

Af en e-mailkorrespondance af 6. august 2012 mellem T6 og T4 med emnet ”25 års fødselsdag den 21. september…. ?????” fremgår blandt andet, at T6 har skrevet: ”Hej. T3 inviterede mig og … med – desværre er vi i udlandet.

Så han har taget en af sine kolleger med i stedet – betales via midler på F 2840 !”, og på T4s forespørgsel om arrangementet videre skrev: "Det er … Wine der har lavet spisning og vino på Søllerød Kro ! (forretningens fødselsdag)", samt at T4 hertil svarede ok og anmodede om oplysning om deltagere, så han kunne notere det på rejseafregningen, hvorefter T6 oplyste, at deltagerne var ”T1 & frue. T3 & frue”.

Det fremgår af de fremlagte bilag, at T4 den 6. august 2012 godkendte en af T6 udfærdiget rejseafregning vedrørende udgiften til arrangementet med angivelse af, at udgiften skulle betales af konto 2840, pulje 1. Udgiften blev på trods heraf bogført på en repræsentationskonto i X, som således endeligt har betalt arrangementet.

T6 har forklaret blandt andet, at T3 spurgte tiltalte, om han og hans ægtefælle ville deltage i arrangementet, hvilket de var forhindrede i, og at der alligevel på T3s anmodning blev bestilt 4 billetter til arrangementet. T3 gav tiltalte besked om, at udgiften skulle betales af midler på konto 2840, og tiltalte angav dette på rejseafregningen.

T3 har forklaret blandt andet, at han foreslog T6 at holde et statusmøde med deltagelse af ægtefæller. Da T6 meldte afbud et par dage efter, var billetterne sandsynligvis betalt og kunne ikke refunderes, og tiltalte inviterede derfor T1 til arrangementet, som herefter fik karakter af et internt statusmøde. Der var ingen agenda til mødet. Tiltalte gav T6 besked om, at udgiften skulle betales af pulje 1 på konto 2840.

T1 fik sin billet og kunne se prisen, men tiltalte husker ikke, om det først skete ved restauranten. T1 har forklaret blandt andet, at T3 foreslog mødet på restauranten. Formålet med mødet var, at han og T3 skulle drøfte, hvordan de kunne holde ”flyet flyvende”, mens tiltalte var konstitueret it-direktør, samt at lære hinanden at kende. Ægtefællerne skulle deltage, fordi det sociale understøttede det faglige.

Tiltalte kender Søllerød Kro, som han har besøgt mange gange. Han fik muligvis først sin billet ved restauranten. Han lagde sandsynligvis mærke til prisen. Tiltalte forventede, at regionen betalte for arrangementet. Han kendte ikke til konto 2840.

T1 har under sin forklaring i retten vedstået, at han til politiet har forklaret, at han gik ud fra, at X afholdt udgiften til arrangementet, men at denne forklaring blev afgivet ud fra en fejlagtig antagelse om, at der deltog personer fra X i middagen, samt at han følte sig presset til at svare som sket. T4 har forklaret blandt andet, at han godkendte rejseafregningen vedrørende udgiften.

Udgiften skulle betales af konto 2840, pulje 1. Det ville have været ”dybt unaturligt”, hvis X skulle betale for et internt møde i regionen. Tiltalte forholdt sig ikke til prisniveauet men forventede, at de pågældende havde deres bagland i orden i regionen. Efter de oplysninger, der er fremkommet ved bevisførelsen, lægges det til grund, at de afholdte udgifter vedrører et arrangement af privat, selskabelig karakter.

Efter arrangementets pris og henset til, at det blev afholdt på en gourmetrestaurant og omfattede en 7-retters menu og 15 vine, var der tale om en luksuriøs middag. Det kan ikke lægges til grund, at der har været en faglig begrundelse for, at et møde mellem T3 og T1, som var kolleger i Region ...s it-afdeling, skulle afholdes som en middag af denne karakter med

- 41 -

deltagelse af ægtefæller. På denne baggrund er der ved Xs betaling af arrangementet ydet en gave eller fordel til T3 og T1, svarende til de udgifter, der har vedrørt dem hver især.

Ydelserne er modtaget af T3 og T1 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af deres art og omfang egnet til at påvirke T3 og T1 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3 og T1.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at T3 har taget initiativ til arrangementet og bedt T6 om at bestille billetter uden at have haft et reelt fagligt formål hermed. Der er herved lagt vægt på T6s forklaring om baggrunden for forløbet vedrørende bestillingen af billetter.

Efter bevisførelsen, herunder de af T3 og T1 afgivne forklaringer, lægges det videre til grund, at de begge var bekendt med omstændighederne ved arrangementet, herunder at der var tale om en middag for dem og deres ledsagere uden deltagelse af andre og uden et egentligt fagligt formål. De var endvidere begge bekendt med arrangementets karakter og pris.

Det bemærkes herved, at T1 i hvert fald senest umiddelbart forud for arrangementet fik billetten med angivelsen af prisen, ligesom de begge må antages at have været bekendt med det generelle prisniveau på den pågældende restaurant, som også på dette tidspunkt var almindeligt kendt i offentligheden, og som i hvert fald T1 tillige kendte fra tidligere besøg.

Efter T3s og T6s samstemmende forklaringer herom lægges det endvidere til grund, at T3 gav T6 besked om, at udgiften skulle betales af konto 2840, hvilket T6 accepterede. Efter T6 og T4s forklaringer og indholdet af rejseafregningen, iværksatte de pågældende betaling af udgiften af konto 2840. De pågældende har således haft til hensigt, at udgifterne skulle afholdes af konto 2840.

Det bemærkes, at det forhold, at udgifterne på trods heraf blev endeligt afholdt af X, ikke har betydning for vurderingen af, om der foreligger forsæt til bestikkelse hos de pågældende. T1 har som ovenfor nævnt forklaret, at han forventede, at regionen betalte for arrangementet.

Retten tilsidesætter imidlertid denne forklaring henset til, at T1 ikke med rimelighed kan have haft en forventning om, at regionen som offentlig arbejdsgiver ville betale for, at to ansatte med ledsagere deltog i et arrangement af denne karakter og til denne pris, og henset til T1s skiftende forklaringer på dette punkt.

Retten lægger således til grund, at T1 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at udgifterne til arrangementet blev betalt af X.

Under de anførte omstændigheder lægges det til grund, at det har stået klart for T3 og T1, at de ikke var berettigede til at deltage i arrangementet, og at de modtog fordelen forbundet med arrangementet på grund af deres stillinger i Region ... og deres arbejdsmæssige relation til X. Det forhold, at T1 på gerningstidspunktet var overordnet T3 kan ikke føre til en anden vurdering af T3s strafansvar.

Der er herved henset til den meget aktive rolle, som T3 efter bevisførelsen havde i planlægningen, samt T3s ledende stilling og reelle indflydelse. Herefter findes det bevist, at T3 og T1 forsætligt har modtaget en uberettiget gave eller anden fordel som angivet i tiltalen og dermed gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 144.

Efter emailkorrespondancen og T6s forklaring lægges det til grund, at T6 arrangerede restaurantbesøget, idet han bestilte og modtog billetterne og sørgede for betaling af fakturaen herfor, hvorefter han udarbejdede og forelagde en rejseafregning vedrørende arrangementet for T4, som godkendte denne. Det kan ikke lægges til grund, at T4 har arrangeret restaurantbesøget, som angivet i tiltalen.

På denne baggrund og efter indholdet af rejseafregningen med bilag og e-mailkorrespondancen af 6. august 2012 mellem T6 og T4 har de således begge haft kendskab til omstændighederne ved arrangementet, herunder dettes karakter og pris, og hvem deltagerne var.

På baggrund heraf lægger retten til grund, at T6 og T4 begge har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter og størrelse gik klart ud over, hvad T3 og T1 som offentligt ansatte var berettiget til og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel til de pågældende. Som anført indledningsvis lægges det efter bevisførelsen til grund, at Region ... var en

- 42 -

betydningsfuld kunde for X, at navnlig T3 i kraft af sin stilling og indflydelse havde stor betydning for dette kundeforhold, og at også T1 i kraft af sin stilling som konstitueret it- direktør havde indflydelse på samhandlen med X, og retten finder, at T6 og T4s dispositioner alene kan have haft til formål at formå de pågældende til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X.

Herefter finder retten det bevist, at de tiltalte T6 og T4 forsætligt har ydet en uberettiget gave eller anden fordel til T3 og T1 som angivet i tiltalen, jf. straffelovens § 122. T3 og T1 er herefter skyldige i tiltalen i forhold 13 , og T6 og i det beskrevne omfang T4 er skyldige i tiltalen i forhold 14.

Forhold 15 og 16 Det er ubestridt, at de tiltalte T3, T1, T5 og T2 fra den 22. november til den 28. november 2012 deltog i en rejse til Dubai. På baggrund bevisførelsen, herunder de fremlagte mails lægger retten til grund, at T3 tog initiativ til rejsen og henvendte sig til T5 og T2 herom, jf. mail af 18. februar 2011 kl. 18.24 fra T3 til T5 og T2 med emnet: VS: DER var der måske en idé??: ”Hej I 2.

Dette kunne være åbningen for en tur til Dubai.. Kan vi få nogen til at tjekke det”, mail af 20. februar 2012 kl. 12.56 fra T3 til T5 med emnet: Dubai: ”Nu skal vi smede en tur til Dubai sammen… Gerne i september/oktober/november eller starten af december.

Det er vigtigt, at vi er i Dubai en fredag og max 5/6 dage i alt og at vi kommer ud og se noget… Noget vi kan tage billeder af og at vi har en historie med hjem…..:) Jeg tænker et hospital hvor vi kan se hvordan det fungerer og et stort hotel hvor vi kan se hvordan de afregner f.eks. el, vand, trådløst net mv.

Jeg har gang i en omkring at komme på besøg på et ”stort” sted…”, mail af 20. februar kl. 12.58 fra T5 til T3: ”Hej T3 Jeg er klar. Går straks i gang. PS: Er T6 med? Han fik jo kolde fødder sidst” samt mail af 28. februar 2011 kl. 18:25 fra T3 til T5 med emnet: SV: DER var der måske en idé??: ”Hej Hvis vi kan ”bygge” det omkring nedenstående, så er vi begge klar ….

D.v.s. at der skal et ”program” til, hvor vi ser samsung’s tablet i virke … 4 til 5 hele dage, hvor det er vigtigt at fredag indgår, da det er deres helligdag og der skal vi til brunch…”.

På baggrund af e-mailkorrespondancen mellem T3 og T5, til dels T2 og senere med O fra X lægger retten endvidere til grund, at T3 aktivt deltog i planlægningen med hensyn til blandt andet hotel og restauranter, og at spørgsmål om valg af hotel og restauranter havde stor betydning for T3, samt at T3s ønsker blev søgt opfyldt.

Det fremgår således af mail af 21. februar 2012 kl. 12.10 fra T3 til T5 med emnet: De vigtige ”… Hej Nogle ting som jeg synes alle prøve, brunch på Al Qsar, Spise 124 etage og på Atlantis. Fredag brunch på Al Qsar Brunch [link] Steak restaurant 124 etage incl.

En bar [link] forrygende restaurant på Altantis [link] De 2 restauranter kan være alle dage – dog ikke fredag, da kan vi ikke mere efter brunch … Jeg lover at der vil være ro om aften hvis det går som jeg forventer:) Hvor skal vi bo? Hvis vi ikke bor på et af de store hoteller så kan vi ikke få alkohol….

Skræmmende tanke...De store hoteller som Altantis, alle dem som hedder Jumeirah er fantastiske, men herre d…. ikke billig … tilgengæld bliver vi hentet og bragt fra lufthavnen i nogle store biler. … Vi er nødt til at have en bil… fordi der er langt mellem de forskellige steder vi skal se og ca. 2 timers kørsel til Ferrari World og deres formel 1 bane i Abu Dabi.

Vi skal huske at … skal i alle de store shopping center og dem er der et hav af….” Det fremgår mail af 21. marts 10.45 2012 fra T3 til T5 og T2 om hotel med emnet: Dette er vel indenfor en rimelig grænse…: ”Hej her er 4 værelser og badeværelser [link til Palm-Jumeirah- villas]....”, hvortil T5 ved mail af 21. marts 2012 kl. 11.14 svarede T3, at O havde lavet en lang liste over hoteller, som T3 kunne sætte kryds ved eller vælge fra.

Det fremgår af mail af 10. maj 2012 kl. 11.09 fra T3 til O

- 43 -

med emnet: SV: Dubai: ” Hej O. Et godt spisested til vores inspirationstur i november... http://www.atmosphereburjkhalifa.com”, og det fremgår af mail af 5. juli 2012 kl. 12.01 fra O til T3 med emnet: RE. Dubai: ”Hej .

Jeg har fået bekræftelse på den restaurant du ønskede…” Af mail af 9. november 2012 kl. 9.41 fra T3 til O med emnet: SV: Frokostrestauranter: ”Hej O Kan du ikke lave mig en liste over det som du har bestilt med dato og sted. Vi har jo også lejet en bil hvor bl.a. skal en tur til Abu Dabai, så vi behøver ikke at have alle dage ”brugt”.

Dog vil en tur på Sejlet være ønskeligt, da det er en oplevelse for alle ….. specielt for de 3 andre som ikke har været der før…” Af mail af samme dag kl. 11.52 fra T3 til O med emnet: SV: Frokostrestauranter fremgår: ” Hej Kan vi så ikke tage Al Muntaha, på øverste etage på Burj Al Arab, søndag aften, kanon sted og udsigt…, så finder vi selv nogle frokostrestauranter, der er et hav af restauranter på vores hotel”.

Med hensyn til et program for rejsen kan det på baggrund af bevisførelsen, herunder den fremlagte e-mailkorrespondance lægges til grund, at T3 efterlyste et program for rejsen, og at O fra juli 2012 og frem med hjælp fra marketingdirektør KK for T5 arbejdede på at sammensætte et program for rejsen.

Det fremgår således af mail af 5. marts 2012 kl. 12.27 fra T3 til T5: ”… Vi er nødt til at have et program, hvor vi SKAL ud og se et eller andet T7 er meget øm omkring dette”, hvortil T5 svarede: ”…det klarer vi? Kommer til at gå nogle uger…” Ved mail af 6. juli 2012 kl. 22.46 skrev O til marketingdirektør KK: ” Hej KK, Er du ikke sød at hjælpe mig med at sætte et tungere program sammen?...”.

Det fremgår af mail af 13. juli 2012 kl. 9.13 fra T3 til O med emnet: Dubai: ”Hej O.

Jeg ved ikke lige om det er dig som styrer dette, men min boss forventer jo også en form for arbejdsrelateret udflugter….Jeg tænker en hospital eller et LAB hos en af de større IT selskaber eller lign….”, hvortil O den 13. juli 2012 kl. 10.09 svarede: ”Hej T3 Denne er jeg inde over, og der er ved at blive udarbejdet et arbejdsrelateret program for jeres strategitur, blandt andet med besøg hos Samsung i Dubai.” T5 skrev i mail af 13. juli 2012 til KK og O, at programmet godt måtte være lidt tungere.

Det fremgår af mail af 22. august 2012 fra T3 til O og T5: ”Hej Hvad med et program… er det tæt på? Nu når vi ingen IT-direktør har, skal vi havde ”go” fra vores Adm. Direktør J og der behøver jeg en form for program til…”.

I løbet af september 2012 blev der udformet et program, der den 24. september 2012 kl. 14.12 blev sendt til T3 til gennemlæsning, hvoraf det blandt andet fremgik, at der var planlagt besøg hos Cisco, Samsung Medical Center og foredrag ved LL, Samsung Electronic samt hos HP Innovation Center.

T3 videresendte programmet til T1 ved mail af 24. september 2012 kl. 16.25 med emnet VS: Business Executive Brief i Dubai, den 22. november til den 28. november 2012 med bemærkningen: ”Fed tur…” Af mail af 24. september 2012 kl. 17.07 fra T3 til T1 kl. 17.07 med samme emne fremgår: ” Det ser ud til at blive en fed tur gud ved hvor mange af dagene er rigtige”.

Det fremgår af mail af 23. oktober 2012 kl. 9.52 fra O til T5 blandt andet: ”Samsung har lige aflyst hospitalsbesøget…” samtidig med, at hun videresendte mail af 23. oktober 7.23 fra LL til O:” Jeg har lige fået en underlig mail fra Hospitalet som desværre aflyser rundturen… Jeg tager gerne til Dubai og lave et andet besøg, men åbenbart ikke på det ønskede hospital…” Det fremgår af mail af 3. november 2012 kl. 14.11 fra T3 til O med emnet: Hvad er nu det jeg hører…: ” Jeg er lidt i tvivl om hvor mange af arrangementer som er ”fusk og hvor mange som er korrekte… Kan jeg få en opdatering på dette, kun til mig…” og det fremgår af mail af 12. november 2012 kl. 8.47 fra T3 til O blandt andet: ”Hej O… Har vi nogen som helst arrangementer i Dubai, jeg tænker Samsung, HP, Cisco eller nogen som helst?”, hvilket O svarede på samme dag kl. 8.57: ”Hej T3 Nej, ingen arrangementer… Jeg tager fat i Samsung og spørger de har en beskrivelse af det I skulle have set, samt brochurer m.m.

Er det ok. eller skal der mere til?” Det fremgår af mail af 12. november 2012 kl. 9.01 fra T3 til O: ”Vi er nødt til at have et eller andet med hjem, så du må evt. få eller til at hjælpe med at vi har noget med hjem, en

- 44 -

beskrivelse, noget fra et eller andet LAB eller lign.”, hvilken besked O samme dag kl. 9.16 videresendte til T5 og T2, hvor hun tillige skrev: ”Jeg har talt med T3 her til morgen, og han vil gerne have noget relevant info med hjem fra turen.

Jeg skriver til LL fra Samsung og beder om en beskrivelse af deres hospitalsløsning samt brochurer”, hvorefter T2 samme dag kl. 18.38 spurgte O, om Samsung ikke kunne sætte noget relevant op dernede.

Det fremgår af mail af 12. november 2012 kl. 11.30 fra T3 til T5 og T2: ”Vi er nødt til at finde et eller andet vi skal se i Dubai som er officielt… Kan forstå på O at Samsung har droppet os, men kan vi ikke lave en aftale med et eller andet….

Det er nogle helt fantastiske spisesteder som O har valgt, så det ville være en katastrofe…” Den 13. november 2012 kl. 7.11 skrev O til T2: ”Jo, de havde sat et fint program op i deres lab hvor de kunne vise deres hospitalsløsning, men for 14 dage aflyst de det pludselig, og LL fra Samsung prøvede virkelig at få dem overtalt, han prøvede at to omgange, men det ville de ikke.

Jeg informerede om det, og han bad mig spørge LL om de kunne tilbyde noget andet, det kunne de, men det ville være noget turistbesøg uden noget fagligt, og det mente så var ligegyldigt. Det er det eneste der har været arrangeret…” Den 13. november 2012 kl. 6.51 svarede T2 på T3 mail fra dagen før, hvor han skrev til T3 og T5: ”Jeg har gang i Apple, MS, Cisco og HP, så mon ikke det lykkes med noget interessant.

T1 fik ved mail af den 13. november 2012 kl. 08.34 fra T3 til orientering sendt T3s mail til T5 og T2 om, at Samsung havde droppet dem, og at de var nødt til at finde et eller andet i Dubai, der var officielt. T1 spurgte ved mail af den 14. november 2012 kl. 20.22 T3, om der var styr på det faglige, hvortil T3 samme dag kl. 20.24 svarede: ”Det siger de....

Men jeg følger op..” Det fremgår af mail af 14. november 2012 kl. 20.42 fra T3 til T1: ”Hej T1 Husk at pakke badetøj til næste uge, da man ikke må have korte lår eller cowboy bukser på vores aften restauranter eller for den sags skyld til brunch om fredagen….

Man behøver ikke slips, men jakkesæt er ønskeligt… Jeg er lidt nervøs for de 2 røvere fra X, men jeg forsøger at holde dem i gang med finde noget fagligt og de har gang i noget, men …. lige nu Cisco, HP, Microsoft og Apple. Oven i det har jeg noget med et afregnings leverandør, hvordan håndtere afregning af telefoni, tv m.v. men folk fra Dubai sadler ikke samme dag som de skal ride…”.

Det fremgår af mail af 23. november 2012 kl. 20.16 fra RR til T5, at et besøg hos Cisco bekræftes. Det fremgår af bevisførelsen, at de tiltalte T3 og T1 fløj på business class på rejsen. Prisen for flyrejserne for T3 og T1 udgjorde 17.781 kr. inkl. moms pr. deltager.

Det fremgår endvidere af bevisførelsen at hoteludgifterne vedr. opholdet på hotellet Mina A Salam Madinat Jumeirah for T3 og T1 udgjorde 20.000 kr. inkl. moms pr. deltager for 6 nætter udregnet gennemsnitligt på baggrund af en pris på 80.000 kr. for alle 4 deltagere.

Det fremgår af bilag til rejseafregningen, at de afholdte udgifter til fortæring i alt var 16.753 kr. inkl. moms pr. deltager i rejsen, og at der herunder også er spist og drukket vin på meget dyre restauranter, herunder Atmosphere, med en samlet regning fra den 24. november 2012 for de fire tiltalte på 5.755 AED, svarende til 9.194 kr., Burj Al Arab med regninger fra den 25. november 2012 på 8.350 AED, svarende til 13.341,03, 250 AED, svarende til 399,43 kr. og 1.255 AED, svarende til 2.005,15 kr., Mariott JW Steak House med en regning fra den 26. november 2012 på 3.124 AED svarende til 5.019,98 kr. og Atlantis The Palm, Seafire Steakhouse med en regning fra den 27. november 2012 på 5.605,00 AED, svarende til 9.006,72 kr.

Der fremgår endvidere en regning fra Madinat Jumeirah fra den 27. november 2012 på 10.885,50 AED for diverse fortæring, spa mv., svarende til 17.356,53 kr. Det fremgår af bevisførelsen, at de samlede udgifter til rejsen var 54.702 kr. for hver af de tiltalte T3 og T1. Det fremgår af de fremlagte e-mails og kontoudskrift for konto 2840, at regionen via pulje 1 har betalt 101.000 kr. for turen.

T3 har forklaret blandt andet, at de have planer om et program med mere fagligt indhold, men at det blev en ok tur fagligt. Foreholdt programmet for den 24. september 2012 har T3 --

- 45 -

forklaret, at det var hans forventning, at det, der stod i programmet, var endeligt aftalt. Foreholdt hans mail af 24. september 2012 kl. 17.07 til T1: "Det ser ud til at blive en fed tur, gud ved hvor mange af dagene er rigtige" har T3 forklaret, at han var klar over, at nogle af punkterne i programmet ikke var bekræftede.

Foreholdt mail af 3. november 2012 kl. 14.11 til O :"... jeg er lidt i tvivl om hvor mange af arrangementer som "fusk" og hvor mange som er korrekte..." har T3 forklaret, at han stadig ikke vidste, hvor mange arrangementer, der var konfirmeret og endelige.

Foreholdt mail af 12. september 2012 kl. 8.57 fra O : "...Nej, ingen arrangementer..." har T3 forklaret, at han troede, at nogle arrangementer var bekræftede og andre ikke. Han tænkte, at de havde et mini Silicon Valley i Dubai, hvor de havde noget, de kunne se. T5 sagde til ham, at han skulle slå koldt vand i blodet, og at de havde fuld gang i Samsung.

Han videresendte ved mail af 13. november 2012 mailkorrespondancen til T1, hvoraf blandt andet fremgik, at der ikke var nogen aftaler med Samsung. Da han stod i afgangshallen i Kastrup Lufthavn, vidste han ikke, om der var kommet en aftale med Samsung på plads. Han troede, at der var arrangementer vedrørende Samsung og Cisco. Med hensyn til Samsung havde han selv lavet en aftale.

Han var alene ude at besøge hospitalet. Han husker ikke, hvilken dag det var. Det var et hospital, der havde Samsung teknologi, som de havde fået afslag på rundvisning i. T3 huskede ikke, hvornår han lavede denne aftale, og om det var før eller under turen.

Han var alene inde i foyeren på hospitalet, hvor han af en informationsmedarbejder, som han ikke har kunnet identificere nærmere, fik forevist en bed- terminal og Dr. Smart systemet. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 30. oktober 2015 og 3. november 2015, har T3 forklaret blandt andet, at det ikke var et arrangeret, men at de kørte forbi, gik ind i foyeren og snakkede med en person i receptionen.

De så en model af hospitalet og en kørende video i foyeren. Vedrørende betaling for turen har T3 dels forklaret, at da han kom hjem, hørte han, at beløbet 101.000 kr. skulle afregnes på konto 2840.

Beløbet overraskede ham ikke. 40.000-50.000 kr. var et sædvanligt beløb for en tur, dels forklaret at han forventede at regionen fik en faktura på 101.000 kr., og at han var overrasket over, at de 101.000 kr. var afregnet på konto 2840. Han have ikke bedt T6 om det. T1 har forklaret blandt andet, at han opfattede det som, at han skulle på en faglig tjenesterejse. Han fik godkendelse af J til at tage med på turen.

Foreholdt mail af 24. september 2012 kl. 17.07: "Det ser ud til at blive en fed tur, gud ved hvor mange af dagene er rigtige", har han forklaret, at han ikke husker at have set mailen. Han fik tidligere samme dag en mail fra T3 om det samme emne. Han fik senere en mail om, at sygehusdelen ikke var på plads, men han mente, at de sagtens kunne se it-systemet uden læger.

Han tænkte ikke over, om der var arrangementer, der ikke passede, og han havde fået at vide, at Xs administrerende direktør var i gang med at arrangere noget. T1 overvejede ikke at aflyse turen, da der var et fuldt fagligt program. I Dubai fik de at vide, at arrangementet hos Cisco var på plads. Han vidste ikke, at det ville ende med, at han kun kom ud at se Cisco på turen.

T1 var ikke med T3 på besøg i lobbyen på hospitalet i Dubai. T1 havde set systemet i Barcelona. Det niveau, han kunne se systemet på i lobbyen på hospitalet, havde han allerede set og havde ikke brug for at se igen. Han fandt først ud af, at de skulle flyve på business class, da de gik ind i flyet. Havde han vidst det forinden, havde han formentlig spurgt regionens ledelse, om det var i orden.

Han har aldrig fløjet på business class før. Vedrørende betaling for turen har T1 forklaret, at han forventede, at der kom en faktura fra X til regionen vedrørende rejsen, og at han ikke kendte til konto 2840. T5 har forklaret blandt andet, at han godkendte de hoteller, som kunden ønskede. Med hensyn til business class havde T3 mulighed for at sige ja eller nej. De havde aftalt at betale hver deres del.

Foreholdt mail af 13. juli 2012 fra T5 til KK om, at programmet godt måtte være lidt tungere, har T5 forklaret, at han gav feedback til listen, og at der var lidt for meget fri. Han mener, at programmet var endeligt, da det blev udsendt den 24. september 2012. Foreholdt mail af 23. oktober 2012 kl. 09.52 fra O til T5 om, at Samsung lige havde aflyst

- 46 -

hospitalsbesøget, har T5 forklaret, at han straks ringede til LL og bad ham sætte noget i værk med det samme. T5 troede bare, at det var rundturen på hospitalet, der var aflyst.

Foreholdt T3s mail af 24. september 2012 kl. 17.07 til T1: "Det ser ud til at blive en fed tur, gud ved hvor mange af dagene er rigtige" har T5 forklaret, at de havde O og marketingdirektøren til at sørge for rejsen, så der var ingen grund til at tro, at opgaven ikke blev varetaget.

Foreholdt mailkorrespondancen af 12. november 2012 fra O til T3 om, at der ikke var nogen arrangementer, og fremsendelsen af denne korrespondance til T5 og T2 har T5 forklaret, at O her kun talte om Samsung og ikke om andre arrangementer, som KK havde ansvaret for. T2 og T5 ønskede et tungt fagligt program, og på dette tidspunkt mente T5, at det kun var Samsung delen, der var aflyst.

Samsung delen var platformen for turen. Han talte med T3 om at aflyse turen. T5 valgte ikke at aflyse turen, men at sætte alle sejl til for at finde noget lignende som Samsung besøget. Da de stod i afgangshallen i Kastrup Lufthavn var besøget hos Cisco og interne møder arrangeret. Han havde en forventning om, at initiativer vedrørende Microsoft og HP ville bære frugt.

Foreholdt mail af 9. december 2012 fra T5 til T6: "Hej - vi skal lige have faktureret Region ... for studie turen..." har T5 forklaret, at han ikke ved, hvordan det skete, at 101.000 kr. blev trukket på konto 2840. Han hørte først om konto 2840 ved anholdelsen. T2 har forklaret blandt andet, at da han den 24. september 2012 modtog programmet fra O var det hans indtryk, at det, der stod i programmet, var aftalt.

Foreholdt T3s mail af 24. september 2012 kl. 17.07 til T1: "Det ser ud til at blive en fed tur, gud ved hvor mange af dagene er rigtige" har T2 forklaret, at han ikke ved, hvorfor T3 skrev dette.

Foreholdt mailkorrespondancen af 12. november 2012 fra O til T3 om, at der ikke var nogen arrangementer, og fremsendelsen af denne korrespondance til T2 og T5, har T2 forklaret, at han talte med T5 og KK og fik at vide, at der var en misforståelse, og at de ikke havde lavet de aftaler, de skulle, hvorefter T2 tog ansvar for at få Microsoft, Cisco, HP og Apple programsat.

T2 troede kun, at et var hospitalsbesøget, der var et problem, og at den teknologiske del af Samsung-arrangementet blev til noget. Da de tog afsted, havde han fået en bekræftelse fra Cisco. Besøget hos Cisco varede 3-4 timer.

Med hensyn til fly og hotel har T2 forespurgt om X havde noget at gøre med, hvilket hotel T3 og T1 valgte, forklaret, at det sædvanlige var, at man blev enige om at flyve og bo sammen på en tur, og at T3 kom med forslag, som O præsenterede for T5 og T2, og de sagde ok til hotel og udgiftsniveau.

T2 har endvidere forklaret, at han mente, at T5 bad om, at der blev lavet en faktura til regionen, men at T2 ikke selv havde noget med dette at gøre. Han har vedrørende betalingen af turen for så vidt angår de ansatte i regionen forklaret, at der var en aftale om, at regionen skulle betale sin andel af rejsen.

Det har på alle rejser, T2 har været på, været sådan, at X betalte for egne deltagere, og kunderne for deres deltagere.

Foreholdt e-mail af 9. december 2012 kl. 09.39 fra T5 til T6 med emnet: Re: Region ... – ideer/visioner etc., ekstraktens side 963: ”Hej – vi skal lige have faktureret Region ... for studieturen – lad os tales”, har T2 forklaret, at dette svarede til tiltaltes forestilling om, hvordan betalingen skulle finde sted. De havde ikke talt om, at det var en mulighed at overføre beløbet fra konto 2840.

Tiltalte havde ikke kendskab til konto 2840 før den 9. juni 2015 i forbindelse med denne sag.

Vidnet O har forklaret blandt, at hun ikke mente at der ikke var faglige arrangementer på plads, da afrejsen til Dubai fandt sted, og at hun qua sin stilling som direktionssekretær ville have hørt, hvis der var noget fagligt, og hun ville have sat det i kalender, men at vidnet ikke vidste, om T5 og T2 selv gik i gang med at få lavet arrangementer i Dubai. Hun var i hvert fald ikke sat cc på sådanne arrangementer.

O har endvidere forklaret, at hun ringede til T3 inden valg af hoteller og restauranter. X ville have, at kunden skulle have den bedste oplevelse ud af det. Vidnet bestilte i 2012 et andet hotel, end der normalt blev bestilt til kunder. Der var tale om et meget dyrt hotel. Vidnet havde fundet frem til nogle hoteller, efter at hun var sat på opgaven af T5. Herefter spurgte hun T3, om hotellerne kunne godkendes.

- 47 -

Det var T5, der havde bestemt prisrammen, som var meget højere end normalt. Vidnet tror, at valget af hotel handlede om en forventningsafstemning med T3. Vidnet havde fundet tre forslag til hoteller i den meget dyre ende, og T3 fik lov at vælge, hvilket hotel vidnet skulle booke. Hotellerne lå på ”Palmen” i Dubai, og et hotelværelse på de tre foreslåede hoteller kostede omkring 4.000-6.000 kr. pr. nat.

Et hotel, som man normalt ville bruge, ville koste 1.000-1.500 kr. pr. nat i Dubai. T5 havde godkendt forslagene til hotel, inden vidnet præsenterede dem for T3. T2 var, så vidt vidnet husker, ikke inde over valget af hotel. Valg af spisesteder under rejsen skete på samme måde, som valget af hotel skete. Vidnet fik idéer til spisesteder fra T5. Der var tale om specielle spisesteder.

Der var blandt andet noget brunch om fredagen, som var rimelig dyr - omkring 1.000-1.500 kr. pr. mand. Der var også en fiskerestaurant, der lå i den dyre ende. Der var tale om restauranter med 4 eller 5 stjerner eller Michelin-restauranter. Vidnet kunne se prisniveauet på spisestederne, da hun bestilte plads. Spisestederne blev valgt i et samarbejde mellem T3 og T5. Vidnet bestilte flybilletter til rejsen.

T5 havde sagt, at det skulle være på business class for alle rejsende. Vidnet bestilte derfor business class-billetter. Vidnet mener ikke, at hun talte med andre end T5 om bestilling af flybilletter. Vidnet husker ikke, om billetterne kunne refunderes. Det var ikke normalt i X at rejse på business class. Vidnet mener, at det var fordi, det var en speciel tur med Region ..., at der skulle flyves business class.

Retten lægger på baggrund af bevisførelsen, herunder den fremlagte e-mailkorrespondance til grund, at Samsung aflyste hospitalsbesøget i Dubai, da alle direktørerne var bortrejst, jf. mail af 23. oktober 2012 fra LL fra Samsung, hvilket O meddelte T5 samme dag.

Retten lægger på baggrund af bevisførelsen endvidere til grund, at der herefter ikke var nogen programpunkter med aftaler med eksterne samarbejdspartnere, uagtet at det stod i det program, der var udsendt, og at T2 gik i gang med at forsøge at arrangere noget kort tid før afrejsen.

Efter bevisførelsen lægger retten videre til grund, at det endte med, at der blev indgået en aftale med Cisco om et fagligt arrangement, hvilken aftale efter de foreliggende oplysninger først ses bekræftet skriftligt ved mail af den 23. november 2012 fra RR, ligesom RR ved mail afsendt efter mødet den 25. november 2012 kl. 18.43 beklagede, at Cisco kunne have lavet en bedre og mere relevant demo, hvis man havde haft lidt længere forberedelsestid.

Retten lægger efter bevisførelsen herefter til grund, at der ikke var nogle faglige arrangementer på plads, da de tiltalte tog til Dubai.

Retten lægger endvidere til grund, at arrangementet hos Cisco, som T2 fik arrangeret, var det eneste faglige arrangement for de tiltalte i Dubai med en ekstern samarbejdspartner, og at denne aftale først blev endeligt bekræftet ved mail af 24. november 2012 kl. 14.17 fra …, efter at de tiltalte var kommet til Dubai.

T3s forklaring om, at han selv havde besøgt et hospital og set en bed-terminal mv. fra Samsung, finder retten efter bevisførelsen må tilsidesættes som utroværdig.

Retten lægger endvidere til grund, at T3 skrev et referat af turen, der foregav, at de havde besøgt flere af de steder, som fremgik af det oprindelige program, men som ikke blev gennemført, jf. mail af 29. november 2012 kl. 10.24 til T1, hvilket T1 godkendte.

Efter en samlet vurdering finder retten, at det faglige indhold af rejsen, der endte med kun at være et besøg hos Cisco på en eftermiddag, der først blev endeligt bekræftet efter ankomsten til Dubai, og hvor hovedformålet med rejsen, som var besøget på Samsung Medical Center, var aflyst, har været så minimalt i forhold til rejsens længde, at rejsen helt overvejende har været en privat ferie og fornøjelsestur, som T3 og T1 som offentligt ansatte ikke kunne deltage i, og derfor burde have aflyst.

Det forhold, at de tiltalte har drøftet faglige ting kan ikke føre til et andet resultat, da disse drøftelser kunne have foregået i Danmark. Dette gælder uanset, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, hotellet ikke kunne refunderes, og at flybilletterne, der var business class, kun kunne refunderes mod et gebyr på 1.550 kr.

- 48 -

Retten finder, at T3 og T1 uberettiget har modtaget en gave eller fordel svarende til udgifterne ved rejsen. Retten har herved lagt vægt på, at de afholdte udgifter vedrører en rejse, der helt overvejende har karakter af en privat ferie og fornøjelsestur, der endvidere har haft et ekstravagant præg med meget dyrt hotel og meget dyre middage mv.

Efter bevisførelsen kan det således ikke lægges til grund, at der har været en faglig begrundelse for at tage af sted, jf. ovenfor. På denne baggrund lægger retten til grund, at hovedformålet med rejsen var at yde en gave eller fordel til T3 og T1.

Den uberettigede fordel er modtaget af T3 og T1 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af dens art og omfang egnet til at påvirke T3 og T1 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3 og T1.

Som anført ovenfor lægges det til grund, at T3 tog initiativ til rejsen og på baggrund af bevisførelsen, herunder den fremlagte e-mailkorrespondance, lægger retten til grund, at T3 har deltaget aktivt i drøftelser med X om flybilletter, hotel og restauranter.

Retten lægger endvidere til grund, at T3 undervejs under Xs planlægning af rejsen var i tvivl om, hvorvidt der var anført fiktive faglige arrangementer på Xs program, og at han den 12. november 2012 var bekendt med, at der ikke var nogle faglige arrangementer under turen, jf. mail af 12. november 2012 fra O , og at T3 herunder var bekendt med, at arrangementet med Samsung var aflyst, og at T3 dermed inden afrejsen var bekendt med, at turen var uden fornødent fagligt indhold, og at han derfor ikke måtte deltage i rejsen.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at T3 var bekendt med, at X stod for det praktiske i forbindelse med rejsen, herunder stod for bestilling af flyrejsen, der var på businessclass, booking af hotel, hvilket var et hotel, som T3 havde foreslået, og at det var T5, der betalte restaurantregninger mv. med sit kreditkort under rejsen.

Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at T3 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen, herunder til flybilletter på business class, størrelsen af hoteludgifter og udgifter til restaurantbesøg mv.

Det må ligeledes antages, at T3 var bekendt med, at T5s handlinger, hans stilling hos X og hans adgang til at bruge midler fra regionens pulje 1 hos X, gjorde det muligt for T3, at turen kunne gennemføres for regionens regning og uden for regionens normale kontrol.

Under disse omstændigheder, og da det må lægges til grund, at T3 har indset eller har anset det for overvejende sandsynligt, at han modtog fordelen på grund af sin stilling i regionen og arbejdsmæssige relation til X, findes det bevist, at T3 havde forsæt til den uberettigede modtagelse af gaven eller fordelen.

Det fritager ikke T3 for strafansvar, at han deltog i rejsen sammen med sin overordnede, T1, idet der herved er henset til T3s aktive rolle i planlægningen af rejsen samt hans ledende stilling og reelle indflydelse. Den samlede udgift ved rejsen for T3 udgjorde 54.702,25 kr., hvilket er den fordel, som T3 har modtaget. T3 findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for så vidt angår 54.702,25 kr.

Efter bevisførelsen, herunder T3s tidligere anvendelse af midler fra regionens pulje 1 hos X til restaurantbesøg og rejser samt T6s forklaring om hans administration af regionens pulje 1 hos X, der var aftalt med T3, finder retten det ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 var bekendt med, at hans og T1s rejseudgifter skulle betales af regionens pulje 1 hos X.

T3 findes herefter at have haft forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding for så vidt angår de 101.000 kr., som der blev trukket på regionens pulje 1 hos X. Det er herefter bevist, at T3 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår 101.000 kr.

For så vidt angår T1 lægger retten efter bevisførelsen til grund, at det oprindeligt ikke var meningen, at han skulle med på turen, og at flybilletter den 30. april 2012 blev bestilt til T3,

- 49 -

T7, T5 og T2, at det først i august 2012 blev aftalt, at T1 skulle med, og at han først fik sin egne flybilletter tilsendt den 14. november 2012, hvoraf der ikke fremgik flyklasse. Retten lægger endvidere til grund, at T1 ikke havde deltaget i drøftelser med X om flybilletter, hotel og restauranter.

For så vidt angår program for rejsen lægger retten til grund, at T1 fik et program tilsendt af T3 den 24. september 2012 dels kl. 16.25 med T3s bemærkning ”fed tur”, dels kl. 17.07 med T3s bemærkning: ”Det ser ud til at blive en fed tur, gud ved hvor mange af dagene er rigtige…”.

Retten finder, at T1s forklaring om, at han ikke havde set den anden mail må tilsidesættes som utroværdig og lægger til grund, at han må have set begge mails. Retten lægger endvidere til grund, at ifølge det program, T1 havde fået, var der alle dagene faglige arrangementer med undtagelse af om søndagen, og at T1 fik godkendt turen af J.

Retten lægger endvidere til grund, at T1 ved mail af den 13. november 2012 fra T3 fik besked om, at arrangementet med Samsung var aflyst, og at T1 ved mail af den 14. november 2012 kl. 20.22 spurgte T3, om der var styr på det faglige, hvortil T3 samme dag kl. 20.24 svarede, at det siger de, men at han fulgte op.

Efter bevisførelsen finder retten, at T1 på baggrund af de modtagne mails op til afrejsen burde være blevet mistænksom med hensyn til, om der var et fagligt program for rejsen, og at han burde have undersøgt dette nærmere, inden han tog afsted, og at han således skulle have aflyst rejsen, da den var uden fornødent fagligt indhold, og han derfor ikke måtte deltage i rejsen.

Med hensyn til betaling af rejseudgifterne med midler fra regionens pulje 1 hos X finder retten det efter bevisførelsen ikke bevist, at T1 kendte noget T3s anvendelse af denne pulje til dækning af sådanne udgifter, men finder efter bevisførelsen at kunne lægge til grund, at det var T1s antagelse, at der ville blive sendt en faktura fra X til regionen vedrørende hans rejseudgifter.

Retten finder det herefter ikke bevist, at T1 havde forsæt til at modtage en uberettiget fordel betalt af X eller midler, som regionen havde til gode hos X, ligesom retten ikke finder det bevist, at T1 havde forsæt til underslæb. Herefter og som tiltalen er rejst frifindes T1 for overtrædelse af straffelovens § 144 og straffelovens § 278, stk. 1, nr. 2, i forhold 15.

Retten lægger for så vidt angår T5 efter bevisførelsen til grund, at han har deltaget aktivt i planlægningen af rejsen. Det fremgår af bevisførelsen, at han i den forbindelse har foranlediget flybilletter på business class også til T3 og senest T1 bestilt og betalt af X forud for turen, og at han har godkendt det hotel, som T3 foreslog, og har godkendt restauranterne.

Det fremgår endvidere af bevisførelsen, at T5 med sit kreditkort har betalt for de tiltaltes udgifter til fortæring mv. under rejsen. Det lægges på denne baggrund til grund, at T5 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen.

Med hensyn til udgifterne til T3 og T1s rejse, herunder flybilletter til businessclass, et meget dyrt hotel og fortæring under rejsen, der blandt andet omfattede udgifter til meget dyre restaurantbesøg på Atmosphere, Burj Al Arab og Atlantis The Palm, Seafire Steakhouse, sammenholdt med et tilladeligt udgiftsniveau for offentligt ansatte i forhold til rejsens længe finder retten, at T5 må have indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at udgifterne langt oversteg det niveau, de som offentligt ansat kunne anvende i forbindelse med en tjenesterejse.

For så vidt angår program for rejsen lægger retten til grund, at T5 havde bedt O og marketingdirektøren om at udarbejde et program for rejsen, og at T5 undervejs havde efterlyst et tungere program, og at han frem til den 12. november 2012 var af den opfattelse, at programmet var blevet som aftalt.

Retten lægger endvidere til grund, at T5 og T2 den 12. november 2012 fra O fik besked om, at der ikke var aftalt nogen arrangerementer i Dubai. Retten lægger endvidere til grund, at de herefter satte gang i at forsøge at arrangere et program for turen, hvorunder T2 skrev til Cisco, Microsoft og Apple. T5 har forklaret, at han mente, at aftalen med Cisco var på plads inden afrejsen. Det fremgår bevisførelsen af

- 50 -

den skriftlige bekræftelse fra RR først forelå den 23. november 2012, da de tiltalte var kommet til Dubai. Uanset om dette programpunkt eventuelt var kommet på plads lige inden rejsen finder retten, at det faglige indhold af rejsen var så minimalt, at T5 må have indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at det var en helt overvejende privat rejse og en fornøjelsestur.

For så vidt angår betaling for rejsen har T5 forklaret, at regionen skulle have en faktura, jf. hans mail herom, og at han ikke har kendt til den praksis, hvor regionens pulje 1 hos X også blev anvendt til dækning af rejseudgifter mv.

Det fremgår af bevisførelsen, at T6 den 12. december 2012 kl. 21.20 har sendt en mail til T5, hvoraf fremgår følgende: ”Hej Så er den i orden 2 x 15000 på officiel faktura og ca. 100.000 på pulje… Jeg har fat i regnskab om hvordan det bogføres, så skulle være i vinkel. T5 har forklaret, at han ikke har modtaget denne mail.

Ved mail af 19. december 2012 skrev T6 til VV, bogholderiet: ”Hej VV – så er jeg kommet til fakturering af Direktionstur til Dubai Ser tilbud 4203346 rigtigt ud? (har selv lavet det:-) Derudover skal der flyttes 101.000 kr. fra reg…. Pulje 1 til samme konto”.

Vidnet V, CFO – økonomidirektør i X, har forklaret blandt andet, man ikke har kunnet finde en faktura, men at der er udarbejdet et tilbud vedrørende turen til Dubai for T3 og T1s deltagelse, men at tilbuddet er ikke effektueret som en ordre. Tilbuddet lød på 2 x 14.880 kr. og vedrørte Business Executive Briefing, Dubai, T3, T1. På tilbuddet var T6 anført som konsulent.

Vidnet U har forklaret blandt andet, at han har været ansat fra 2008 til 2015 i Xs afdeling i Århus. Vidnet var systemkonsulent hos X. X havde førhen exchangeservere i alle de lande, hvor X var til stede. De skulle alle på et tidspunkt smeltes sammen til en exchangeserver/et posthus kaldet Projekt One. Der var nogle tekniske udfordringer ved Projekt One.

Vidnet vidste ikke hvornår, og om alle exchangeservere blev lagt sammen på samme tidspunkt. Det nye posthus blev hostet i Danmark. Vidnet selv var ikke involveret i projektet. One var exchangebaseret. Foreholdt afsender og modtager af e- mail af 12. december 2012 kl. 21.20, har vidnet forklaret, at dette er X500-adresser. X500 forekommer, hvis exchangeserverens navneopslag i adressekartoteket ikke fungerer.

Fejlen kan være sket efter en migrering, når exhangeservere bliver flyttet. En X500 adresse betyder, at exchangeserveren ikke har kunnet lave navneopslaget og ikke har vidst, hvor den skulle sende e-mailen hen. Det er en indikation på, at der var et problem. Han ved, at der var en masse problemer med Projekt One. Vidnet kan ikke sige, om der var e-mails, der ikke nåede frem i perioden omkring sammenlægningen til One.

Vidnet husker, at sammenlægningen tog lang tid. Det skete i år 2011, 2012 eller 2013. Der kom i X mange informationsmails ud omkring problemerne med One. Foreholdt afsender og modtager på e-mail af 12. december 2012 kl. 21.19.55 (ekstraktens side 5551), har vidnet forklaret, at han ikke kan svare på, hvorfor modtageradressen her ser forskellig ud fra den i e-mailen i ekstraktens side 4076.

Det kan skyldes politiets indlæsning. Anklageren oplyste, at politiet har benyttet progrannet Nuix til indlæsning. Vidnet er blevet hyret og betalt af T5 til at kigge nærmere på T5s pc og finde ud af, hvorfor 3 specifikke e-mails ikke er kommet frem. Vidnet tør ikke sige, om der præcis i december 2012 var problemer med One i Danmark.

Vidnet hørte om problemerne fra kollegaer, men han har ikke selv siddet med exhangeserverne eller Projekt One. Hvis T5 har slettet mails, så skal de være på en backup-server. Vidnet W har forklaret blandt andet, at han har været ansat i X siden 2006 og sidder i change-management-afdelingen. Han arbejder med administration af Xs e-mailprogrammer, og en af hans spidskompetencer er exchange-servere.

Han har arbejdet med dette siden 2006. Vidnet var involveret i projektet One, som vedrørte en komplet fælles infrastruktur i hele koncernen. Projektet vedrørte således ikke kun exchange. I efteråret 2010 blev X Danmark lagt over i One – der skete en migrering. Det blev meldt klar den 1. november 2010, og det

- 51 -

tog nok 2-3 måneder. Efterfølgende skete det samme i X i de andre lande. For X Finland skete det i 2011. For X Sverige skete det i 2012, men X Sverige valgte dog at gå ud og kom herefter ind igen i 2013. Der har ikke været problemer med, at e-mails ikke er kommet frem i forbindelse med migreringen i X Danmark. Der har derimod været problemer med blandt andet performance, forsinkede e-mails og backup.

Vidnet er ikke bekendt med, at der skulle have været problemer vedrørende mistede e-mails i november/december 2012 i Danmark. Vidnet beskæftigede sig primært med exchange-miljøet, og det var primært ham, der blev spurgt, hvis der blev indrapporteret noget til deres servicedesk. Vidnet har ikke fået henvendelser om problemer med e-mails, der ikke kom frem.

Hvis der var problemer med migrering i X i andre lande, ville det ikke medføre problemer, når der blev sendt mails mellem to danske X mailadresser. Foreholdt afsender og modtager i e-mail af 12. december 2012 kl. 21.20, har vidnet forklaret at exchange arbejder i x500 adresser og oversætter mailadressen til en intern id, det vil sige, at den husker modtageren ud fra navnet efterfølgende.

Exchange benytter sig således ikke af en e-mailadresse, når den lagrer en e-mail i sin database. Den anførte adresse er en indikation på, at systemet ikke har slået adressen op. Det er ikke en indikation på, at mailen ikke er kommet frem til modtageren. Vidnet har endvidere forklaret blandt andet, at mailadressen ikke har kunnet resolves i forbindelse med udtrækket.

E-mailen ligger i en exchangedatabase, hvorfra den trækkes ud. Hvis den ikke kan resolve e- mailadressen, tager den den id, der her er angivet. På udtrækningstidspunktet har den ikke kunnet oversætte adressen til en e-mailadresse. Vidnet ved ikke, hvorfor adresserne fremgår anderledes her end andre steder. Vidnet mener ikke, at dette er en indikation på, at der har været et problem med modtagelsen af e-mailen.

Foreholdt vidnet Us forklaring om, at angivelsen af en x500-adresse er en indikation på, at der er problemer med modtagelsen af e- mailen, forklarede vidnet, at dette efter hans opfattelse ikke er rigtigt. Hvis e-mailen ikke når frem til modtageren, vil afsenderen få en e-mail tilbage om, at e-mailen ikke har kunnet leveres. Man kan godt sige, at Projekt One omfattede sammenlægning af 7 ”postkontorer” til et enkelt.

Vidnet har ikke fået indrapporteret, at der har manglet mails. Hvis det ikke er blevet indrapporteret, at der har manglet emails, har vidnet naturligvis ikke fået noget at vide om dette. Efter vidnet Ws forklaring, som retten finder troværdig, sammenholdt med bevisførelsen i øvrigt vedrørende mailadresser, finder retten, at det må lægges til grund, at T5 har modtaget T6s ovenfor nævnte mail af 12. december 2012.

T6 har afgivet forklaringer vedrørende brugen af regionens pulje 1 hos X på konto 2840. T6 har ved grundlovsforhøret forklaret blandt andet: ”… I begyndelsen blev konto 2840 altid brugt til indkøb af nyt specialudstyr, der skulle testes af Regionen, og senere i højere grad til konsulentudgifter. Når der blev trukket på kontoen, blev der ikke sendt en faktura.

Det var T3, der bestemte, om en ydelse eller en vare skulle konteres over konto 2840…Han orienterede T3 om saldoen for konto 2840…Der kunne via konto 2840 afholdes ikke IT- relaterede udgifter. Det havde han fået instruks om oprindeligt fra T5. T3 kunne blandt andet bestemme, at der kunne afholdes udgifter til rejser til Las Vegas.

Når der blev foretaget rejser til Las Vegas konteret på konto 2840, var der tale om faglige arrangementer. Andre rejser konteret på konto 2840 var også faglige arrangementer. Han har været på sanseophold på Frederiksminde, der formentlig også blev afholdt af midler på konto 2840… Sanseopholdet bestod af et indledende statusmøde, en efterfølgende middag og overnatning på Frederiksminde.

Det var T3, der tog initiativ til arrangementet. Han informerede om, at de skulle have noget at spise, og foreslog, at ægtefællerne skulle deltage…”.

Under hovedforhandlingen har T6 forklaret blandt andet følgende (retsbog dag 3, side 7): ”Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, ekstraktens side 1820, 11.-19. linje, forklarede tiltalte, at det er korrekt, at han har forklaret som angivet vedrørende brugen af konto 2840. --

- 52 -

Tiltalte talte med T5 om, hvordan man gjorde tingene. Tiltalte ved i dag ikke, om han har talt med T5 om "ikke-it-relaterede udgifter" eller fået en instruks herom. Det blev godkendt ovenfra, når tiltalte anvendte penge fra kontoen, f.eks. til betaling for en middag. Tiltalte husker ikke, om han havde fået en generel instruks eller forklaring fra T5 om, hvad kontoen måtte bruges til.

Der blev brugt penge fra konto 2840 til kundepleje i form af forretningsmiddage, uddannelsesrejser og messer. ”… (retsbog dag 3, side 11) ”… Adspurgt på ny af anklageren forklarede tiltalte, at han godkendte alle regionens anmodninger om anvendelse af midler fra konto 2840. Det gav ham ikke anledning til tvivl eller drøftelser med andre, om han skulle godkende regionens ordrer herom.

Da han overtog regionen som kunde fik han at vide fra T5, hvordan det skulle foregå, og sådan foregik det. I begyndelsen spurgte han dog nogle få gange i tvivlstilfælde, om der kunne udbetales fra kontoen, og fik ja hertil. Han husker ikke, hvad hans forespørgsler konkret vedrørte, og om de vedrørte rejser og middage.

På baggrund af den ovenfor nævnte mail af 12. december 2012 fra T6, som retten har lagt til grund, at T5 har modtaget, og på baggrund af bevisførelsen i øvrigt, herunder T6 forklaringer, lægger retten til grund, at T5 har kendt til brugen af regionens pulje 1 hos X også til dækning af rejseudgifter, og at han herunder har været orienteret om resultatet af den opgave om at fakturere regionen for turen, som han bad om ved mail af 9. december 2012, og at X således herunder trak 101.000 kr. på konto 2840 til dækning af T3 og T1s rejseudgifter.

T5 har som ovenfor anført foranlediget 101.000 kr. betalt via regionens pulje hos X på konto 2840, og retten lægger efter bevisførelsen til grund, at T5 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at T3 og T1 som offentligt ansatte ikke var berettiget til at modtage dette, og at T3 T7 og T1 således ved T5s dispositioner modtog en uberettiget fordel.

Som anført indledningsvis lægges det blandt andet på baggrund bevisførelsen til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T3 og T1 via deres stillinger og indflydelse i øvrigt havde stor betydning for dette kundeforhold og retten finder, at T5s dispositioner alene kan have haft til formål at bibeholde en god relation til regionen og dermed opnå en forretningsmæssig fordel.

På denne baggrund findes T5 skyldig i bestikkelse efter straffelovens § 122 for så vidt angår 2 x 54.704,25 kr., i alt 109.404,50 kr.

Som anført indledningsvis må det lægges til grund, at indeståendet på regionens pulje 1 hos X på konto 2840 tilhørte regionen, og at betalingen via regionens pulje 1 hos X indebar, at afholdelsen af udgifterne ikke kom til regionens kendskab, da denne del af beløbet ikke blev faktureret, og da puljen ikke indgik i regionens regnskaber, men alene blev kontrolleret af T3.

Efter det ovenfor anførte udgjorde T3s og T1s uretmæssige forbrug i forbindelse med rejsen det beløb, der er opgjort ovenfor. T5 har som ovenfor anført foranlediget 101.000 kr. betalt via konto 2840, uanset at han måtte indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at T3 og T1 som offentligt ansatte ikke var berettiget til at modtage dette.

Retten finder, at T5 endvidere har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at T3 og T1 således opnåede en uberettiget vinding ved betalingen via pulje 1. Regionens tab som følge af forholdet kan opgøres til 101.000 kr., hvilket er det beløb, der er blevet trukket fra regionens pulje som følge af Xs afholdelse af udgifter for T3 og T1 i forbindelse med turen.

T5 er herefter skyldig i underslæb, jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. Retten lægger for så vidt angår T2 efter bevisførelsen til grund, at han først senere i forløbet kom ind i planlægningen af rejsen, og at han indtil da ikke havde grund til at tro, at programpunkterne for rejsen ikke var aftalt.

Retten lægger endvidere til grund, at det først var den 12. november 2012, at han fik oplysning om, at der ikke var nogen faglige arrangementer på plads i Dubai, jf. mails af 12. november 2012 kl. 9.16 og den 13. november 2012 kl. 7.11 fra O, herunder om at arrangementet med Samsung, der var det eneste, der havde været arrangeret, var aflyst af Samsung. Retten lægger endvidere til grund, at T2

- 53 -

herefter gik i gang med at forsøge at arrangere et fagligt program, og at han herunder kontaktede Apple, Microsoft, Cisco og HP, og at det endte med, at der blev indgået en aftale med Cisco om et fagligt arrangement, hvilken aftale efter de foreliggende oplysninger ses bekræftet skriftligt ved mail af den 23. november 2012 af RR, ligesom RR ved mail afsendt efter mødet den 25. november 2012 kl. 18.43 beklagede, at Cisco kunne have lavet en bedre og mere relevant demo, hvis man havde haft lidt længere forberedelsestid, jf. ovenfor.

T2 har forklaret, at aftalen med Cisco var på plads inden afrejsen. Det fremgår bevisførelsen af den skriftlige bekræftelse fra RR først forelå den 23. november 2012, da de tiltalte var kommet til Dubai, jf. ovenfor.

Uanset om dette programpunkt eventuelt var kommet på plads lige inden afrejsen, finder retten, at det faglige indhold af rejsen var så minimalt, at T2 må have indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at det var en helt overvejende privat rejse og en fornøjelsestur.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at T2 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen.

Med hensyn til udgifterne til T3 og T1s rejse, herunder flybilletter til businessclass, et meget dyrt hotel og fortæring under rejsen, der blandt andet omfattede udgifter til meget dyre restaurantbesøg på Atmosphere, Burj Al Arab og Atlantis The Palm, Seafire Steakhouse, sammenholdt med et tilladeligt udgiftsniveau for offentligt ansatte i forhold til rejsens længe finder retten, at T2 må have indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at det udgifterne langt oversteg det niveau, de som offentligt ansat kunne anvende i forbindelse med en tjenesterejse.

For så vidt angår betaling for rejsen har T2 forklaret, at regionen skulle have en faktura, og at han ikke har kendt til den praksis, hvor regionens pulje 1 hos X også blev anvendt til dækning af rejseudgifter mv.

Efter bevisførelsen finder retten ikke, at det med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er godtgjort, at T2 forud for eller i forbindelse med denne rejse har kendt til den praksis i X, hvor regionens pulje 1 hos X også blev anvendt til dækning af rejseudgifter for regionens ansatte mv., og det findes derfor ikke bevist, at T2 havde forsæt til bestikkelse og underslæb i forhold 16.

T2 frifindes derfor for forhold 16. T3 er herefter skyldig i tiltalen i forhold 15. T1 frifindes i forhold 15. T5 er skyldig i tiltalen i forhold 16. T2 frifindes i forhold 16. Forhold 17 og 18 Det er ubestridt, at T3, T1 og T6, alle med deres ægtefæller som ledsagere, deltog i en middag på Restaurant Era Ora den 11. december 2012.

Det fremgår af fakturaen udstedt af restauranten, at prisen for middagen udgjorde 23.900 kr., det vil sige 3.983 kr. pr. deltager, som omfattede 6 menuer á 1.300 kr. pr. stk. og 6 vinmenuer á 2.600 kr. pr. stk. Det fremgår af bevisførelsen, at der af pulje 1 på konto 2840 blev afholdt et beløb på 19.472 kr. vedrørende arrangementet. Det er ubestridt, at T3 og hans ægtefælle overnattede på hotel efter middagen.

Det fremgår af bevisførelsen, at udgiften hertil udgjorde 1.125 kr. inkl. moms, hvilket beløb efter det foreliggende ikke blev betalt af pulje 1 på konto 2840, men blev endeligt afholdt af X. Af en e-mail af 25. oktober 2012, som T6 har sendt til sig selv, fremgår som et punkt af flere punkter: ”11/12 chefjulefrokost T1 T3 og T6. Era Ora eller”.

Det fremgår endvidere af T6s e-mailkorrespondance med restauranten, at T6 har booket bord til 7 personer på Restaurant Era Ora, men siden har ændret det til 6 personer. Af en udateret e -mail fremgår: ”Hej. X´s ledelse har inviteret o s to og vores koner på Era Ora den 11. dec., jeg håber at du og din kone kan denne dag. Bemærk at jeg har gjort den privat. Mvh T3”. --

- 54 -

Af en e-mailkorrespondance af 10. december 2012 mellem T3 og hans samlever fremgår blandt andet i e-mails fra T3: ”Jeg har fikset et hotelværelse og middagen er kl. 19”, ”…hotel kommer, X betaler” og ”…hotel jaaaa, X betaler jaaaaa”. T3, T1 og T6 har om formålet med arrangementet samstemmende forklaret, at der var tale om et årligt statusmøde mellem it-ledelsen i regionen og X.

Der var ingen dagsorden, og der blev ikke udfærdiget referat, men der blev talt om faglige spørgsmål. T6 har forklaret blandt andet, at det formentlig var tiltalte, T5 eller T2, der tog initiativ til mødet. Tiltalte sørgede for det praktiske og bestilte herunder bord og betalte regningen på restauranten. T3 bad tiltalte om at bestille et hotelværelse til ham. Tiltalt kendte restauranten og havde været der før.

Ægtefællernes deltagelse gav en god tone i selskabet. De skiftedes til at betale middagene, og tiltalte aftalte med T3, at konto 2840 ved denne lejlighed skulle dække omkostningerne. Hele udgiften skulle have været betalt af konto 2840, og tiltalte ved ikke, hvorfor dette ikke er sket med hensyn til udgiften til hotelovernatning.

T1 har forklaret blandt andet, at han mener, at han modtog den udaterede e-mail om arrangementet på Era Ora den 11. december. Han blev inviteret med sin ægtefælle, som derfor også deltog. Han ved ikke, hvorfor hans ægtefælle blev inviteret, men generelt understøtter det sociale det faglige. Han kendte ikke nærmere til restauranten, men var klar over, at den ikke var i den billigste ende.

Han så ikke spisekortet eller regningen. Det var hans forventning, at X betalte. Tiltalte havde ikke kendskab til konto 2840 og vidste ikke, at beløbet blev trukket der. T3 har forklaret blandt andet, at han formentlig er blevet inviteret af X, som altid tog initiativ til det årlige statusmøde. Ægtefællerne deltog, fordi de blev inviteret med ægtefæller, og fordi det sociale understøtter det faglige.

Tiltalte kendte restauranten, men han er ikke sikker på, at han vidste, at det var en dyr restaurant. Han så ikke et menukort på restauranten. Tiltalte forventede, at prisniveauet var svarende til The Paul, hvor han havde været i 2011 med blandt andre T6 og T2. Det var T6 T6, der betalte på restauranten.

Tiltalte forventede, at X skulle betale for middagen, fordi X havde inviteret, og at konto 2840 skulle betale udgiften til hotel. Tiltalte har ikke bestemt, at udgiften til middagen skulle betales af konto 2840. Tiltalte kan ikke genkende, at det gik på skift med hensyn til at betale for middagene. Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at arrangementet har været af overvejende privat, selskabelig karakter.

Der er herved lagt vægt på, at det efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes forklaringer, må lægges til grund, at der ikke har været et reelt og mere specifikt fagligt formål med arrangementet.

Der er endvidere lagt vægt på ægtefællernes deltagelse, som efter det foreliggende ikke har været begrundet i tjenstlige forhold, men må antages alene at have tilgodeset deltagernes private interesse heri, ligesom der er lagt vægt på prisen for arrangementet og dettes ekstravagante karakter i øvrigt, herunder vedrørende de afholdte udgifter til vin.

Udgiften til hotelovernatning er afholdt i forbindelse med middagen og må dermed tillige anses for at være af overvejende privat karakter. På denne baggrund er T3 og T1 ydet en gave eller anden fordel svarende til de udgifter til arrangementet, der har vedrørt dem hver især.

Ydelserne er modtaget af T3 og T1 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af deres art og omfang egnet til at påvirke T3 og T1 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til, om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3 og T1.

Efter T3 og T1s forklaringer var de af den opfattelse, at X betalte for deres deltagelse i middagsarrangementet.

Efter bevisførelsen lægges det til grund, at T3 og T1 var bekendt med, at der ikke var et egentligt fagligt formål med arrangementet, ligesom de må have indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at der var tale om et højt prisniveau, da de var bekendt med, at middagen blev afholdt på den pågældende gourmetrestaurant. De deltog endvidere begge med ægtefæller, hvilket var i strid med regionens retningslinjer.

Det findes

- 55 -

herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 og T1 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at der var tale om et overvejende privat arrangement, som gik ud over, hvad de som offentligt ansatte berettiget kunne deltage i.

Det kan ikke føre til en anden vurdering for T3s vedkommende, at han deltog i arrangementet sammen med sin overordnede T1, herunder henset til, at T3 efter bevisførelsen har haft en vis aktiv rolle vedrørende planlægningen af arrangementet samt til T3s ledende stilling og reelle indflydelse. T3 har endvidere måttet indse, at udgiften til hotelovernatningen ligesom middagsarrangementet var at anse for privat.

Da det endvidere må lægges til grund, at T3 og T1 har indset, at de modtog ydelserne på grund af deres stilling i Region ... og arbejdsmæssige relation til X, findes det bevist, at T3 og T1 forsætligt har modtaget en uberettiget gave eller fordel som angivet i tiltalen, jf. straffelovens § 144.

Det forhold, at udgiften til hotel ikke blev betalt af pulje 1, som T3 antog, men af X, har ikke betydning for vurderingen af, hvorvidt T3 har haft forsæt til bestikkelse vedrørende denne udgift. Efter bevisførelsen, herunder T6s forklaring, lægges det til grund, at T6 stod for det praktiske arrangement, herunder bestilte bord på restauranten og betalte regningen på stedet.

T6 har derfor været bekendt med prisen for middagen og omstændighederne ved arrangementet i øvrigt og har måttet indse eller anset det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter og størrelse gik væsentligt ud over, hvad T3 og T1 som offentligt ansatte var berettiget til at modtage og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel til de pågældende.

Som anført indledningsvis lægges det efter bevisførelsen til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T3 og i kraft af sin stilling og indflydelse havde stor betydning for dette kundeforhold, ligesom T1 som konstitueret it-direktør havde indflydelse på samhandlen med X, og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at formå T3 og T1 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X.

Det bemærkes, at det forhold, at T6 T6 har haft til hensigt, at udgiften til hotel skulle betales af pulje 1, ikke kan føre til en anden vurdering af, hvorvidt han har haft forsæt til bestikkelse.

Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at tiltalte T6 forsætligt har ydet en uberettiget gave eller fordel til T3 og T1 som angivet i tiltalen, og dermed gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig T6s forklaring herom, sammenholdt med det indledningsvis anførte om den sædvanlige fremgangsmåde ved anvendelse af midler på pulje 1 konto 2840, hvorefter der alene blev afholdt udgifter på denne efter aftale med T3, lægges det til grund, at det var aftalt mellem T3 og T6, at udgiften til middagen og hotelovernatningen skulle betales af pulje 1.

T3s forklaring om, at han ikke var bekendt med, at udgifterne til middagen blev betalt af pulje 1, må således tilsidesættes.

Som ovenfor fastslået, måtte T3 og T6 indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at T3 og T1s deltagelse i middagen var uberettiget, og de måtte således også indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at de opnåede en uberettiget vinding herved, ligesom det må have stået dem klart, at også udgifterne til T6s deltagelse var regionen uvedkommende.

Under disse omstændigheder findes det bevist, at T3 og T6 T6 ved at foranledige de afholdte udgifter til middagen afholdt af pulje 1 uretmæssigt har forbrugt af disse midler for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved har påført regionen et tab, og T3 og T6 er således skyldige i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3.

Det kan efter bevisførelsen ikke lægges til grund, at T1 har haft forsæt til, at de omhandlede udgifter skulle afholdes af konto 2840, og T1 frifindes derfor for overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. Herefter er T3 skyldig i tiltalen i forhold 17, T1 er skyldig i den subsidiære tiltale i forhold 17, og T6 er skyldig i tiltalen i forhold 18.

- 56 -

Forhold 19 og 20 Det er ubestridt, at T3 og T6 med ægtefæller deltog i en middag på Restaurant AOC den 11. oktober 2013. Det fremgår af faktura og kreditkortkvittering udstedt af restauranten, at prisen for middagen udgjorde 12.000 kr. inkl. moms, som omfattede blandt andet 2 menuer med juice á 1.495 kr., 2 menuer á 950 kr. og 3 flasker vin til henholdsvis 1.425 kr., 2.250 kr. og 1.775 kr.

Prisen for middagen har således udgjort 3.000 kr. pr. deltager, det vil sige 6.000 kr. for hver af de tiltalte med ledsager. Udgiften er opgjort til 11.400,34 kr. eksklusive moms. Det fremgår af bevisførelsen, at dette beløb er betalt fra pulje 1 på konto 2840 den 6. december 2013 på baggrund af en rejseafregning.

T6 har forklaret blandt andet, at T3 tog initiativ til mødet og bragte restauranten i forslag, og at T6 bestilte bord. Det blev aftalt mellem T6 og T3, at konto 2840 skulle betale for restaurantbesøget, herunder også for T6 og hans ægtefælles deltagelse. Der var en aftale om, at regionen og X skiftedes til at betale. Tiltalte betalte med sit kreditkort på restauranten. Der blev talt om faglige emner på mødet.

Der var ikke dagsorden eller referat, men tiltalte og T3 fulgte efterfølgende op på det, de havde talt om. T6 har videre forklaret, at han arbejdede meget, og at hans ægtefælles deltagelse nok var en lejlighed for ham til at være sammen med sin ægtefælle. T3 har forklaret blandt andet, at han bestemte, at pulje 1 skulle betale den andel af udgiften, der vedrørte tiltalte selv og hans samlever.

Det var åbenlyst for tiltalte, at X skulle betale den del af udgiften, der vedrørte T6 og hans ægtefælle. Der var tale om et statusmøde, og mødet var udelukkende tjenstligt. Ægtefællerne var med, fordi det sociale understøttede det faglige. Tiltalte husker ikke, hvem der valgte restauranten, men han forventede, at den var på niveau med The Paul, hvor han tidligere havde været med blandt andre T6 og T2.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at arrangementet har været af overvejende privat, selskabelig karakter. Der er herved henset til, at der efter bevisførelsen ikke har været et reelt og mere specifikt fagligt formål med arrangementet.

Der er endvidere henset til ægtefællernes deltagelse, som må antages at være begrundet i deltagernes private interesse heri, ligesom der er henset til størrelsen af udgifterne til mad og vin, omstændighederne ved middagen i øvrigt og arrangementets ekstravagante præg. På denne baggrund er T3 ydet en gave eller fordel svarende til den del af udgifterne til arrangementet, der har vedrørt ham.

Ydelsen er modtaget af T3 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af dens art og omfang egnet til at påvirke T3 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3.

Efter bevisførelsen, herunder navnlig T6s forklaring herom, lægges det til grund, at T3 og T6 blev enige om at afholde en middag, og at T6 bestilte bord på restauranten og betalte på stedet.

Efter T6s forklaring sammenholdt med det indledningsvist anførte om den sædvanlige fremgangsmåde ved anvendelse af midler på pulje 1 på konto 2840, hvorefter der alene blev afholdt udgifter på denne pulje efter aftale med T3, lægges det endvidere til grund, at T3 og T6 aftalte, at udgiften skulle betales af pulje 1.

T3s forklaring om, at han ikke var bekendt med, at den del af udgifterne, der vedrørte T6, blev betalt på pulje 1, må således tilsidesættes.

Det må efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at T3 var bekendt med omstændighederne ved arrangementet, herunder at der ikke var et reelt fagligt formål hermed, og at middagen blev afholdt på Restaurant AOC, som han ifølge T6s forklaring selv havde bragt i forslag, og som også på dette tidspunkt var en almindeligt kendt gourmetrestaurant.

Efter T3s forklaring forventede han et prisniveau svarende til Restaurant The Paul, en anden gourmetrestaurant, som han tidligere havde besøgt. T3 deltog endvidere med sin samlever, selv om han må have været bekendt med, at dette var i strid med regionens

- 57 -

retningslinjer. På denne baggrund findes det ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 har indset, at der var tale om et overvejende privat arrangement til et prisniveau, som oversteg det tilladelige for, hvad han som offentligt ansat kunne deltage i, eller at han har anset dette for overvejende sandsynligt og har afholdt sig fra at undersøge dette nærmere.

Da det endvidere må lægges til grund, at T3 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at han modtog fordelen forbundet med arrangementet på grund af sin stilling i Region ... og sin arbejdsmæssige relation til X, findes det bevist, at T3 forsætligt har modtaget en uberettiget gave eller fordel som anført i tiltalen og dermed gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144.

Efter det ovenfor anførte om T6s rolle i planlægningen og gennemførelsen af middagen lægges det til grund, at T6 var bekendt med prisen for middagen og omstændighederne ved arrangementet i øvrigt, og at han derfor har måttet indse eller anset det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter og størrelse gik væsentligt ud over, hvad T3 som offentligt ansat var berettiget til at modtage og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel til T3.

Som anført indledningsvis lægges det efter bevisførelsen til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T3 i kraft af sin stilling og indflydelse havde stor betydning for dette kundeforhold, og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X.

Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at tiltalte T6 forsætligt har ydet en gave eller fordel til T3 som angivet i tiltalen og dermed har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122.

På baggrund af det ovenfor anførte har T3 og T6 endvidere måttet indse eller anset det for overvejende sandsynligt, at T3 har opnået en uberettiget vinding ved deltagelsen i middagen, ligesom det må have stået dem klart, at udgifterne til T6s deltagelse var regionen uvedkommende.

Under disse omstændigheder findes det bevist, at T3 og T6 ved at foranledige de afholdte udgifter til middagen afholdt af pulje 1 på konto 2840 uretmæssigt har forbrugt af disse midler for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved har påført regionen et tab, og T3 og T6 er således skyldige i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, som angivet i tiltalen.

T3 er herefter skyldig i tiltalen i forhold 19, og T6 er skyldig i tiltalen i forhold 20. Forhold 21 og 22 Det er ubestridt, at de tiltalte T3 og T6 fra den 5. til den 13. januar 2014 deltog i en rejse til Florida og Las Vegas i USA.

Efter T6s forklaring sammenholdt med den fremlagte e-mailkorrespondance mellem T3 og T6 lægger retten til grund, at T3 tog initiativ til rejsen og bad T6 om at planlægge rejsen, og at T6 fungerede som rejseleder og ”praktisk gris”. Med hensyn til planlægningen af rejsen fremgår der blandt andet følgende af e- mailkorrespondancen af 15. september 2013 mellem T3 og T6: ”Hej T3.

Jeg har efterhånden brugt en del timer på at finde noget som helst der havde med Healthcare at gøre før eller efter CES. Indtil nu ingen planlagte løsninger. Det vi kunne overveje var at finde vores egne ting i Miami… Den jeg sendte til dig handlede faktisk om et ”hot emne” hvis du spørger producenterne, nemlig ”dropbox” løsning.

Det var Citrix løsning (Zenprise & Sharefile) – som jeg tror vi kunne besøge og tale med (fx teknik)… - så bare 1-2 andre ting og så er den hjemme…” og ”Hej. Det behøver vel ikke at være helt rigtigt, bare vi kan tale om det, som vi har set… vi kan vel godt bruge et par fridage på stranden og på nogle barer i Miami eller Fort Lauderdale….

Evt med en afstikker til Key West eller hvad ved jeg, men vi skal have et program… Venlig hilsen T3”. Det fremgår af den fremlagte e-mailkorrespondance af 17. september 2013 mellem T3 og T6 blandt andet ”Enig – men det var mest det med tidspunkter/fordeling…. OK? Med venlig

- 58 -

hilsen T6”, ”Hej. Ja helt fin fordeling, tror f.eks. kun at vi bruge en dag i Las Vegas og så de dage med Mobil er vel lidt ferie …. Det kan vi også højst bruge en dag på …. Venlig hilsen T3”, ”Min formulering: Las V – 1 dag arbejde, en dag afspadsering, Orlando ½ arbejde og en del afspadsering. Med venlig hilsen T6” og ”Hej. Nemlig … :-) Venlig hilsen T3.

Det fremgår af den fremlagte e-mailkorrespondance af 21. september 2013 mellem tiltalte og T3 blandt andet: ”Hej. Spa og wellness ophold det bliver så lækkert ... Mvh T3”, ”OK helt enig. Min konklusion er nu: Flyver med BA, hvis priserne og tider er OK. Vi kan forklare/forsvare at tage fra LV efter tre hårde dage til Miami og holde 1- 2 møder med dem.

Hvoraf det ene meget gerne SKAL afholdes. inkluderer Spa, welness evt Key West. Afgang 8/1- tilbage i DK 15/1 (evt 14/1 hvis .... ) fra Miami - Orlando er ut. Kommentarer ? MVH T6”, ”Hwj Hvorfor ikke afrejse den 6 eller 7 jan.. Ces er fra den 7 til 10 og den 7 er den bedste dag uden menig mand… Mvh T3” og ”Ok. Ser på det. Med venlig hilsen T6”.

Det fremgår e-mailkorrespondance af 24. september 2013 mellem T3 og T6 blandt andet: ”Hej T3. Håber du er OK. Ny plan følger fra X mail. Afgang 6/1 13.15 hjemkomst 12/1 (eller 13/1). 7/1 på CES - hvis en dag nok: 8/1 passende afgang til Miami - på uret varer det ca. 9 timer -der er til alt held masser af afgange - ingen direkte.

Så er der 9 10 - 11 - det meste af 12 til et møde på det der hospital (som jeg ikke har arrangeret endnu). Hvis 2 dage på selve CES: 9/1 passende afgang til Miami på uret varer det ca. 9 timer -der er til alt held masser af afgange - ingen direkte. Så er der 10 - 11 - det meste af 12 til et møde på det der hospital (som jeg ikke har arrangeret endnu).

Eventuelt forlænge med en dag, så afgang 13/ 1 hjemme i DK samme tid 14/1. Med venlig hilsen / Best regards T6”. ”Hej. Mit forslag. Afgang den 6/1 og i Las Vegas den 7 og 8 jan derefter Miami og det hospital, Miami den 10. 11, 12 og hjem rejse den 13 og i DK den 14. jan. Venlig hilsen T3.” Det fremgår af e-mail af 14. oktober 2013 kl. 10.32 fra T3 til T6 med emnet: Du er en hård mand: ”Hej.

Har først nu set at vi kun er en dag på CES i Las Vegas… du er en hård mand”…” Det fremgår af e -mailkorrespondance af 5. januar 2014 kl. 12.16 til kl. 12.27 mellem T3 og T6 Andresen: ”oprindelig plan. 5 - 8 Las Vegas. 8 - 10 Miami. 10 - 11 Key West. 11 - 12 Miami Airport. 12 afgang kl. 10:11. Med venlig hilsen T6” og ”Hej. Lad os bare beholde det som det er ..

Jeg skal dog i begge Outlet i Vegas (det skal vi nå også.) så det skal vi klare samme dag som vi skal "piske" rundt på CES ... pyha det bliver hårdt og hvordan får jeg plads til Massage i Vegas. Venlig hilsen T3” Det fremgår af e -mailkorrespondance samme dag mellem T3 og T6 endvidere blandt andet: ”Hej. OK & tak. er tilbage nu.

Vi skal bo på the Reach : -) - ikke gode værelser til os casa Marina - var det de foreslog som alternativ (søsterhotel) - ser meget godt ud. sagde du ikke at du ville bo på Vest -siden? hvad med Ocean Key Resort - A Noble House Resort - Junior-suite? god pris. Med venlig hilsen T6”, ”Hyatt ellers ok – du vælger og jeg skal have massage….

Mvh T3”, ”Jepper – de har også SPA der (regner så med at der også er massage – ellers ,,,,,,,,,,,,,,,,,).

Med venlig hilsen T6” og ”Ny plan. 5 - 8 Las Vegas, Mandalay Bay (Spa - ja). 8 - 10 Miami, The Palms (Spa - ja). 10 - 11 Key West, The Reach (Spa - ja). 11- 13 Key West, Ocean Key Resort - A Noble House (spa - ja). 13 Check-in 12.50 (spa – nej.) Med venlig hilsen T6.” Det må efter bevisførelsen, herunder programmet for turen, lægges til grund, at de tiltalte rejste fra København den 5. januar 2014 kl. 7.05 og ankom til Las Vegas samme dag kl.18.20.

Med hensyn til den 6. januar 2014 fremgår det af bevisførelsen, at de tiltalte var i Las Vegas, og at der ikke var et fagligt program for denne dag.

- 59 -

Med hensyn til den 7. januar 2014 fremgår det af bevisførelsen, herunder de tiltaltes forklaringer, at det endte med at blive aftalt, at de skulle én dag på CES konferencen, og at de deltog i konferencen den 7. januar 2014. T3 har forklaret, at de var på messen i 9-10 timer. T6 har forklaret, at han ikke kan huske, hvor lang tid han og T3 brugte på messen.

Det fremgår af mail af 5. januar 2014 fra T3 om CES konferencen: ”Hej. Lad os bare beholde det som det er .. Jeg skal dog i begge Outlet i Vegas (det skal vi nå også .) så det skal vi klare samme dag som vi skal "piske" rundt på CES ... pyha det bliver hårdt og hvordan får jeg plads til Massage i Vegas .. Venlig hilsen T3”, jf. ovenfor.

Det fremgår af regning af 7. januar 2014 kl. 2.58 PM, at der er købt en pizza slice og en drikkevare den 7. januar 2014 kl. 2:58 i Villa Pizza #3881, 7400 Las Vegas Boulevard South, Las Vegas, hvilket efter det oplyste skulle være i et outlet. Det fremgår af regning af 7. januar 2014, at der er købt 2 stk. drikkevarer den 7. januar 2014 kl. 15.38 i Rangoon News Store, 3950 Las Vegas Blvd. South.

Efter bevisførelsen, herunder korrespondancen mellem T3 og T6, lægger retten til grund, at T3 skulle i outlet og shoppe den 7. januar 2014, hvor de tiltalte også skulle nå CES messen, og at der denne dag er købt en pizza mv. kl. 2.58 PM i et outlet, og at T3 derfor i begrænset omfang – omkring ½ dag - har deltaget på messen.

Det fremgå af bevisførelsen, herunder de fremlagte flyrejse tidspunkter, at T3 og T6 den 8. januar 2014 rejste videre med fly til Miami kl. 11.45-19.25. Med hensyn til den 9. januar 2014 fremgår det af bevisførelsen, at de tiltalte var i Miami, og at der ikke var et fagligt program for denne dag.

Med hensyn til den 10. januar fremgår det af bevisførelsen, herunder vidnet Fs forklaring, at han i 2013-2014 arbejdede for Citrix, og at han efter henvendelse fra T6 om at arrangere et møde af 1-2 timers varighed, arrangerede et møde i samarbejde med Citrix i USA og it- direktøren på Miami Children´s Hospital den 10. januar 2014 om formiddagen (Miami tid).

Det fremgå videre af Fs forklaring, at mødet blev endeligt bekræftet den 16. december 2013, og at F ikke selv deltog i mødet, men at han fik et referat af mødet fra en kollega, der var tilstede.

Det fremgår endvidere af Fs forklaring, at han den 23. januar 2014 fulgte op på referencebesøget på Miami Children´s Hospital med en e-mail til T3, jf. e-mail af 23. januar 2014 kl. 07.49, men at opfølgningen ikke gik så godt, idet han fik en afvisning af T3, der ikke fandt det interessant på daværende tidspunkt, jf. mail af 24. januar 2014 fra T3: ”Hej F.

Det har vi slet ikke behov for pt., vi er så ikke kommet så langt endnu med vores IT Sundhedsplatform”. T3 har forklaret, at han mener, at mødet varede længere end 1½ time. T6 har forklaret, at han mener, at mødet startede kl. 9.30 og varede mindst 4 timer.

Det fremgår af udskrift af hotelregninger fra The Reach på Key West, at de tiltalte ankom til hotellet på Key West, den 10. januar 2014 kl. 03.43 PM, og de var der til den 11. januar 2014. Det fremgår af regning af 10. januar 2014 fra Circle K i Key West, 1075 Duval ST, at de tiltalte har købt diverse drikkevarer mv. kl. 17.19 i Key West.

Efter bevisførelsen, herunder Fs forklaring, og under hensyn til den afstand, der er i bil mellem Miami og Key West, lægger retten til grund, at mødet med Citrix højst har haft en varighed af et par timer. Med hensyn til den 11. januar 2014 lægger retten til grund, at de tiltalte var i Key West og tog tilbage til Miami, og at der ikke var et fagligt program for denne dag.

Med hensyn til den 12. januar 2014 kan det lægges til grund, at de tiltalte var Miami, og at der ikke var et fagligt program for denne dag. Den 13. januar 2014 var der hjemrejse kl. 18.55 fra Miami og ankomst i København den 14. januar 2018 kl. 17.10.

Det fremgår af bevisførelsen, at de tiltalte T3 og T6 fløj på business class på rejsen med undtagelse af en indenrigsflyvetur, hvor de prøvede at få business class billetter. Prisen for

- 60 -

flyrejserne for de to tiltalte var i alt 70.999 kr. Det fremgår endvidere af bevisførelsen at hoteludgifterne til turen var 28.422,28 kr. inkl. moms. Det fremgår af rejseafregning og bilag, at udgiften til konferencegebyr udgjorde 100 usd pr. tiltalt, i alt 200 usd.

Det fremgår af bilag til rejseafregningen, at de afholdte udgifter til fortæring i alt var 18.693,42 kr., som blandt andet omfattede en middag på Carnevino i Las Vegas til 940 usd, svarende til ca. 5.151 kr., herunder vin til henholdsvis 260 usd og 300 usd pr. flaske, svarende til henholdsvis ca.1.424 kr. og ca. 1.644 kr., en middag på Prime 112 i Miami til 837,93 usd, svarende til ca. 4.591 kr., herunder en flaske vin til 450 usd, svarende til ca. 2.466 kr., og en middag på Grand Cafe West til 473,14 usd, svarende til ca. 2.592 kr., heraf en vin til 265 usd, svarende til ca. 1.452 kr.

Endvidere er der afholdt udgifter til spa (massage) på flere af hotellerne, herunder på The Palms for 416 usd, svarende til ca. 2.279 kr. for begge tiltalte og på Ocean Key 358,26 usd, svarende til ca. 1.963 kr., for T6. Vedrørende fakturering af regionen fremgår det af T6 Andresens forklaring, at han ikke mindes, at der blev talt om, at der skulle sendes en faktura til regionen for turen.

Det var implicit, at puljen skulle betale, ligesom de 6 forudgående gange. Det fremgår af bevisførelsen, at de samlede udgifter til de to tiltaltes rejse bogført på konto 2840 udgjorde 126.381,07 kr. ekskl. moms. Fordelt på de to tiltalte svarer dette til 63.190,35 kr. for hver af de tiltalte T3 og T6.

Efter en samlet vurdering lægger retten til grund, at det faglige indhold af rejsen med ½ dags deltagelse i CES i Las Vegas og et møde af få timers varighed i Miami har været så minimalt i forhold til rejsens længde, at rejsen helt overvejende har været en privat ferie og fornøjelsestur for de tiltalte, hvor de tiltaltes tilmelding til CES messen og mødet med Miami Children´s Hospital ses at være et påskud for at tage af sted.

Det forhold, at de tiltalte har drøftet faglige ting kan ikke føre til et andet resultat, da disse drøftelser kunne have foregået i Danmark. Retten finder, at T3 uberettiget har modtaget en gave eller fordel svarende til udgifterne til rejsen, og at T6 uberettiget har ydet T3 en gave eller fordel svarende til udgifterne til rejsen.

Retten har herved lagt vægt på, at de afholdte udgifter vedrører en rejse af helt overvejende har karakter af en privat ferie og fornøjelsestur, der endvidere har haft et ekstravagant præg med dyre middage, spa mv. Efter bevisførelsen kan det således ikke lægges til grund, at der har været en faglig begrundelse for, at tage af sted, jf. ovenfor.

På denne baggrund lægger retten til grund, at hovedformålet med rejsen var at yde en gave eller fordel til T3.

Den uberettigede fordel er modtaget af T3 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af dens art og omfang egnet til at påvirke T3 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3.

Som anført ovenfor lægges det til grund, at T3 tog initiativ til rejsen og på baggrund af bevisførelsen, herunder den fremlagte e-mailkorrespondance, lægger retten til grund, at han har deltaget aktivt i planlægningen af rejsen, herunder det faglige program for rejsen, og at han har vidst eller anset det for overvejende sandsynligt, at det faglige program for rejsen var så minimalt i forhold til rejsens længde, at rejsen helt overvejende var en privat ferie og fornøjelsestur for de tiltalte, og at han derfor ikke måtte deltage i rejsen.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at T3 var bekendt med, at T6 var ”den praktiske gris” i forbindelse med turen, der stod for bestilling af flyrejsen, booking af hoteller, leje af bil mv., ligesom det var T6, der betalte fortæring mv. med sit kreditkort under turen.

Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at T3 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen, herunder til flybilletter på businessclass, størrelsen af hoteludgifter og udgifter til restaurantbesøg mv.

Det må ligeledes antages, at T3 var bekendt med, at det var T6s handlinger og stilling hos X og hans adgang til at bruge midler fra regionens tilgodehavende på konto 2840, der gjorde

- 61 -

det muligt for T3, at turen kunne gennemføres for regionens regning og uden for regionens normale kontrol. Under disse omstændigheder, og da det må lægges til grund, at T3 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at han modtog fordelen på grund af sin stilling i regionen og arbejdsmæssige relation til X, findes det bevist, at T3 havde forsæt til den uberettigede modtagelse af gaven eller fordelen.

De samlede udgifter til rejsen udgjorde som anført ovenfor 127.070,50 kr. incl. moms for T3 og for T6, som de begge er ansvarlige for blev afholdt, og halvdelen af dette beløb, 63.535,25 kr. er den fordel, som T3 har modtaget. T3 findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for så vidt angår beløbet 63.535,25 kr.

Som anført indledningsvis må det lægges til grund, at indestående på pulje 1 på konto 2840 tilhørte regionen. Efter det ovenfor anførte udgjorde T3s uretmæssige forbrug i forbindelse med rejsen det beløb, der er opgjort ovenfor. Dette beløb blev tillige med udgifterne til T6s deltagelse i rejsen trukket på konto 2840, selv om udgifterne hertil tillige var regionen uvedkommende.

I overensstemmelse med det, der er anført indledningsvis, indebærer betalingen via pulje 1, at afholdelsen af udgifterne ikke kommer til regionens kendskab, da denne del af beløbet ikke blev faktureret, og da puljen ikke indgik i regionens regnskaber, men alene blev kontrolleret af T3.

T3 har forklaret, at regionen skulle betalte for ham, og at X skulle betale for T6, og at han ikke husker, om konto 2840 skulle betalte for T3. Efter bevisførelsen må denne forklaring imidlertid tilsidesættes.

Retten har herved lagt vægt på T6s forklaring om, at turen blev til på regionens initiativ, at T6 var med som ”praktisk gris”, og at regionen ikke ville deltage i Xs almindelige ture, da de ville have indflydelse på flyrejser, hotel mm., hvorfor X blev bedt om at arrangere ture kun for regionen. Det var regionen, der skulle betale for T6s tur, hvilket var sædvanligt.

T6 mindes ikke, at der blev talt om, at der skulle sendes en faktura til regionen. Det var implicit, at puljen skulle betalte, ligesom de 6 forudgående gange.

Retten har endvidere lagt vægt på vægt på det ovenfor/indledningsvis anførte om, at indestående på puljen ikke kunne anvendes uden T6s/ Xs mellemkomst, sammenholdt med indholdet af tidligere mailkorrespondance for andre ture, herunder i forbindelse med rejsen i forhold 1-2, hvor det blev drøftet om T6 skulle med ”som sponsor”.

Retten lægger herefter til grund, at T3s hensigt har været, at regionens indestående på pulje 1 på konto 2840 skulle anvendes til at betale både hans egne og T6s rejseudgifter, og at T3 således har haft forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding som anført i tiltalen.

Det er herefter bevist, at tiltalte T3 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, vedrørende et beløb på 126.381,07 kr. T6 har som ovenfor fastslået deltaget i planlægningen af rejsen. Det fremgår af bevisførelsen, at han i den forbindelse har foranlediget hotel og flybilletter bestilt og betalt forud for turen via regionens tilgodehavende på pulje 1 hos X på konto 2840.

Det fremgår endvidere af bevisførelsen, at T6 har deltaget i rejsen til Las Vegas, Miami og Key West, og at han i den forbindelse har betalt for de tiltaltes udgifter til fortæring mv. med sit kreditkort. Det af T6 udlagte beløb til fortæring mv. er endeligt afholdt af regionens tilgodehavende på konto 2840, idet T6 lavede en rejseafregning, hvoraf fremgik, at beløbet skulle trækkes på konto 2840.

Det lægges på denne baggrund til grund, at T6 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen. Det lægges endvidere til grund, at han har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at T3 som offentligt ansat ikke var berettiget til at modtage dette, og at T3 T7 således ved T6s dispositioner modtog en uberettiget fordel.

Som anført indledningsvis lægges det blandt andet på baggrund af T6s forklaring til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at navnlig T3 via sin stilling og indflydelse i

- 62 -

øvrigt havde stor betydning for dette kundeforhold og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at bibeholde en god relation til regionen og dermed opnå en forretningsmæssig fordel. På denne baggrund findes T6 skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122 for så vidt angår beløbet 63.535,25 kr.

T6 har som ovenfor anført foranlediget de omhandlede udgifter, 126.381,07 kr., betalt via regionens pulje 1 på konto 2840, uanset at han som ovenfor anført måtte indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at T3 som offentligt ansat ikke var berettiget til at modtage dette, og at T3 således opnåede en uberettiget vinding ved betalingen via pulje 1, ligesom det må have stået klart for T6, at udgifterne vedrørende hans egen rejsedeltagelse var regionen uvedkommende.

Regionens tab som følge af forholdet kan opgøres til 126.381,07 kr., hvilket er det beløb, der er blevet trukket fra regionens pulje som følge af Xs afholdelse af udgifter i forbindelse med turen. Det er herefter bevist, at tiltalte T6 er skyldig overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår 126.381,07 kr.

T3 er herefter skyldig i tiltalen i forhold 21, og T6 er skyldig i tiltalen i forhold 22. Forhold 23 Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at T3 har bestilt en Alienware PC, en touch Screen, en skærm, en laserjet printer og en docking station, alt af mærket HP, samt tre keyboards og tre mus af mærket Logitech hos X, jf. den fremlagte korrespondance.

Retten lægger endvidere til grund, at betalingen for disse genstande er sket via regionens pulje 1 hos X på konto 2840, hvilket fremgår af de fremlagte fakturaer og kontooversigter. T3 har forklaret blandt andet, at Alienware PC´en var til Børneafdelingen på Nykøbing Sygehus.

Foreholdt sin forklaring til politirapport af 30. oktober 2015 om, at noget af it- udstyret var til en røntgenlæge i London, som regionen havde samarbejde med, har T3 bekræftet forklaringen.

T3 har endvidere forklaret, at han troede, at det var udstyr til en røntgenlæge, men at det viste sig, at han havde taget fejl, og at han havde solgt en skærm med indbygget computer, to tastaturer og endnu en skærm til N, og at N anmodede om, at Travbanen i Nykøbing, N selv eller Panamera blev faktureret for beløbet.

Vidnet H har forklaret blandt andet, at regionen ikke benyttede sig af læger eller radiologer i London, og at han ikke havde kendskab til, at regionen skulle have leveret spille-pc´ere til børneafdelinger.

Vidnet N har forklaret blandt andet, at han hos T3 har bestilt Alienware PC´en til sin søn og har betalt for den, og han ikke vil udelukke, at den er indgået i T3s spilleregnskab hos Ns selskab Panamera, og for så vidt angår det øvrige it-udstyr har N forklaret, at han har bestilt de andre genstande til sit firma i London, og at han har betalt herfor.

Efter vidnet Ns forklaring, sammenholdt med Hs forklaring, lægger retten til grund, at N har bestilt det ovenfor nævnte it-udstyr hos T3, at Alienware PC´en var til Ns søn, og at det øvrige it-udstyr var til vidnets kontor i London.

På baggrund af Ns forklaring sammenholdt med den fremlagte Skypekorrespondance af 25. januar 2014 mellem T3 og vidnet og den fremlagte mail af 1. maj 2014 kl. 19.58 fra T3 til N, lægger retten til grund, at det hele tiden har været T3s hensigt, at han ville sælge det ovenfor nævnte it-udstyr til N, der havde bestilt it-udstyret hos T3 og havde betalt T3 for it-udstyret, som er købt i X og betalt af regionens pulje 1 hos X på konto 2840.

Det bemærkes i den forbindelse, at T3s forklaring om, at Alienware PC´en skulle leveres til Nykøbing Sygehus´ børneafdeling, og at der var sendt en faktura fra X til N, Travbanen i Nykøbing Falster eller til Panamera vedrørende det øvrige it-udstyr nævnt i forhold 23, må tilsidesættes som utroværdig.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at værdien af it-udstyret udgjorde 48.656,00 kr., jf. de fremlagte fakturaer.

- 63 -

Da T3 herefter har bestilt det ovenfor nævnte it-udstyr hos X, foranlediget det betalt via regionens pulje 1 på konto 2840 og herefter har videresolgt it-udstyret privat til N, findes T3 herefter at have haft forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding for så vidt angår 48.656,00 kr.

Det er herefter bevist, at T3 er skyldig i underslæb til et beløb på 48.656,00 kr., jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. T3 er herefter skyldig i tiltalen i forhold 23. Forhold 24 Af en e-mail af 1. marts 2014 kl. 15.18 fra T3 til T6 med emnet ”Verdens mærkeligste spørgsmål” fremgår følgende: ”Hej T6 Min Chef er mærkelig ....

Han spørg til om ikke at X vil give en middag i forbindelse med et chefmøde den 10. sep ...

Nu kommer det sjove ... han spørg til 4 billetter til et arrangement onsdag den 10. sep på AOC og … Vine, men han vil ikke have nogen med fra X .. kan vi evt. ikke tage den af min pulje ... meget mærkelig mand ....” og af e-mail af samme dato kl. 15.20 fra T3 til T6 med emnet ”Glemte…” fremgår: ”Hej T6 Glemte lige at skrive at det koster 4.000 kr. pr. mand … og champagne … men det er åbenbart noget med drikke deroppe i whisky bæltet hvor i rige bor.” Der fremgår af den efterfølgende e-mailkorrespondance mellem T3 og T6 blandt andet følgende: E-mail af 1. marts 2014 kl. 16.00 fra T6: ”Betyder det at jeg skal købe?

Det er nok bedst! Men MEGET mærkelig mand…..når man nu tænker på… pyt – lige meget” E-mail af 2. marts 2014 kl. 12.49 fra T3: ”Hej.

Ja ... men der må ikke stå Region ... eller X på bordet, så kan du ikke bare bruge mit navn ... meget mærkelig mand, han forventer nogle ting, men han vil ikke stå ved dem ...” E-mail af 2. marts 2014 kl. 12.51 fra T6: ”Betyder at det er hans chefgruppe? – altså at du skal med?” E-mail af 2. marts 2014 kl. 12.52 fra T3: ”Hej.

Ja jeg skal med – det tror jeg da…?og jeg tror at det er chefgruppen…” E-mail af 2. marts 2014 kl. 12.54 fra T6: ”Ok - skal nok bestille.

Du har ret han er MEGET mærkelig.” Det fremgår endvidere af en chat-besked af 2. marts 2014 kl. 11.51 UTC (kl. 12.51 dansk tid) fra T3 til N blandt andet: ”Nu skal du ikke mobbe mig eller falde ned af stolen af grin, men jeg vil gerne invitere dig og … på en mad og champagne oplevelse, men jeg skal melde os til nu og det er først den onsdag den 10. september ...

Kan i eller er balkort fyldt op ...” Ved e-mail af 3. marts 2014 har T6 til T3 fremsendt betalt faktura og 4 billetter udstedt af … Wine til ”10/9 VIP middag: Salon Champagne Le Mesnil tilbage. Restaurant AOC Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh K”, hver til en pris af 3.999,95 kr. Den samlede regning inkl. gebyr og moms har udgjort 16.183,80 kr.

Det fremgår af T3s kalender, at der for den 9. september 2014 kl. 09.00-22.00 er angivet ”Chefseminar”, og at der den 10. september 2014 kl. 18.00-23.00 er angivet ”AOC Champagne dag – Måske”.

Det fremgår af en af T6 den 26. marts 2014 udarbejdet rejseafregning blandt andet, at beløbet er afregnet under angivelse af ”Region ..., Chefgruppemøde”, og at der på rejseafregningen, som tillige vedrører andre beløb, er angivet: ”!!!! betales via konto 2840, Region ..., P1 !!!!”.

Det fremgår af bevisførelsen endvidere, at der den 31. marts 2014 er trukket 15.375,07 kr. vedrørende denne rejseafregning på konto 2840. T3 har forklaret blandt andet, at han deltog i arrangementet på Restaurant AOC den 10. september 2014. Billetterne blev bestilt til brug for et chefseminar for regionens chefgruppe. Chefseminaret blev dog afholdt den 9. september 2014.

Tiltalte inviterede N, da billetterne til AOC ikke kunne refunderes, og det endte med at blive en privat middag med deltagelse af tiltalte, N og deres ægtefæller. Chat-beskeden til N den 2. marts 2014 var en ren joke, da man --

- 64 -

ikke så lang tid i forvejen kunne invitere N, som ikke langtidsplanlægger. Det endte dog med, at N deltog i arrangementet, efter at tiltalte forgæves havde inviteret andre, herunder T6. Tiltalte havde ikke spurgt om tilladelse til at bruge billetterne privat. Konto 2840 kom til at betale for arrangementet efter tiltaltes beslutning.

T6 har forklaret blandt andet, at han bestilte billetterne til Restaurant AOC, som tiltalte bad ham om. Han havde en klar opfattelse af, at billetterne var til H, T3 og de to andre it-chefer i regionen. Han mener ikke, at han er blevet tilbudt at deltage i arrangementet. H har forklaret blandt andet, at der i 2014 blev afholdt et chefseminar på Rønnede Kro. Det er muligt, at det blev afholdt den 9. september 2014.

Det har aldrig været på tale, at dette arrangement skulle afholdes på Restaurant AOC. Den type omsætning lægges om udgangspunkt i egen region. Han har ikke kendskab til billetter til Restaurant AOC. Man vil efter hans opfattelse ikke egenhændigt kunne disponere over sådanne billetter. Det kan kun være ham, der omtales i T3s e-mail af 1. marts 2014 kl. 15.18.

Han kan fuldstændig afvise, at han har spurgt eller sagt som angivet af T3 i denne e- mail. J har forklaret blandt andet, at han ikke har hørt om billetter til et arrangement på Restaurant AOC, som ikke kunne bruges. Han har aldrig oplevet, at regionen har haft overskydende billetter og tør ikke sige, om man kunne bruge billetterne selv.

N har forklaret blandt andet, at han og hans ægtefælle i 2014 deltog i et arrangement på Restaurant AOC sammen med T3. Der var tale om en middag med gode venner. Han var til stede som gæst. Han har intet kendskab til betalingen for middagen. Han husker ikke, hvor lang tid i forvejen, middagen var planlagt. Han kan typisk ikke sige ja eller nej til aftaler mere end en uge i forvejen på grund af sin virksomhed.

Efter indholdet af T3s ovennævnte e-mails og chat-besked, den tidsmæssige sammenhæng mellem disse samt H og T6s forklaringer, må det lægges til grund, at T3 fik T6 til at købe billetterne og betale dem af pulje 1 på konto 2840 med henblik på sit eget private brug sammen med sin private ven N og deres ægtefæller.

Det må i den forbindelse lægges til grund, at T3 har inviteret N ved den nævnte chat-besked, uanset at N efter sin egen og T3s forklaring muligvis ikke kunne forholde sig til invitationen på så tidligt et tidspunkt. Den af T3 afgivne forklaring om baggrunden for købet af billetterne og for det private brug af disse har ikke støtte i bevisførelsen og må tilsidesættes.

Det er på denne baggrund bevist, at T3 har overtrådt straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, ved uretmæssigt forbrug af regionens midler. T3 er således skyldig i tiltalen i forhold 24. Forhold 25 - 28 Det er ubestridt, at T3 og T6 med ægtefæller spiste middag sammen på Restaurant Mash den 23. maj 2014.

Det fremgår af faktura og kreditkortkvittering fra Restaurant Mash, at der blev afholdt udgifter på 5.237,89 kr. til mad og drikkevarer, herunder 2.650 kr. til rødvin. Efter de tiltaltes forklaringer og den fremlagte faktura og kreditkortkvittering fra Nyhavnscafeen lægges det til grund, at de forud for middagen mødtes på dette sted, hvor der blev afholdt udgifter på 629,68 kr. til 1 flaske champagne.

Udgiften til champagne og middag har således udgjort 1.466,89 kr. pr. deltager. Det fremgår af bevisførelsen, at disse udgifter blev afholdt af X, idet de blev bogført på en repræsentationskonto. Det fremgår af en bekræftelse fra Hotels.com, at der i navnet T3 blev reserveret et hotelværelse på Hotel Copenhagen Strand fra fredag den 23. maj til søndag den 25. maj 2014.

Prisen er i bekræftelsen angivet til 3.908,80 kr., svarende til 3.127,04 kr. ekskl. moms. Det fremgår af den fremlagte e-mailkorrespondance, at bekræftelsen fra Hotels.com er sendt fra T6 til T3 den 31. marts 2014, og at T3 i en e-mail samme dag har svaret T6: ”Du ved godt at der kun står 1 voksen…. Jeg har altså … med også….” Det fremgår endvidere af

- 65 -

bevisførelsen, at udgiften til hotel på 3.127,04 kr. ekskl. moms, blev afholdt af pulje 1 på konto 2840. T3 har forklaret blandt andet, at mødet var det årlige statusmøde mellem tiltalte og T6. T6 havde taget initiativ til mødet. H må have kendt til mødet, da han godkendte tiltaltes kørepenge. Tiltaltes og T6s ægtefæller deltog af sociale årsager.

Der blev drøftet faglige emner på mødet, herunder en udskiftning af styresystemet på 15.000 pc´ere i regionen. Det blev ikke lavet agenda eller referat, men tiltalte og T6 har nok skrevet sms´er om, hvad der skulle samles op på. Tiltalte havde tidligere været på Mash sammen med H. Prisen for middagen svarede til tiltaltes forventninger, og prisen på 2.650 for to flasker rødvin overraskede heller ikke tiltalte.

Det var T6, der betalte på restauranten. Tiltalte vil ikke afvise, at han var til stede på Nyhavnscafeen forinden, men det er usandsynligt, at han drak champagne. Tiltalte har nok bedt T6 om at bestille hotelværelset, men tiltalte overnattede ikke på hotellet. Tiltalte ved ikke, hvorfor der var bestilt to overnatninger.

Tiltalte husker ikke, hvem der bestemte, at konto 2840 skulle betale for hotelværelset, eller hvorfor X skulle betale udgiften til middagen. T6 har forklaret blandt andet, at der var tale om et statusmøde, hvor tiltalte og T3 skulle gennemgå aktuelle, faglige emner. Der blev blandt andet talt om udskiftning af 15.000 pc´ere i regionen. Der blev ikke lavet dagsorden eller referat.

Tiltalte skrev ikke noget ned, men ville typisk afsætte tid til at følge op på et sådant møde. Ægtefællerne var med til mødet, for så gik snakken bedre. Tiltalte var ikke overrasket over regningen. Prisen på de to flasker rødvin på 1.325 kr. pr. flaske, i alt 2.650 kr. overraskede ikke tiltalte. Tiltalte betalte regningen med sit kreditkort. X og regionen skiftedes til at betale regningen ved statusmøderne.

Han husker ikke, at han og T3 har drøftet, hvis tur det var til at betale denne gang. Tiltalte bestilte hotelværelse til T3. T3 må have bedt tiltalte om dette. Tiltalte husker ikke, hvorfor der blev bestilt hotel til 2 dage, men det er ikke noget, som tiltalte fandt på. Tiltalte husker ikke, om T3 og hans samlever tog til det bestilte hotel efter middagen.

Det var aftalt med T3, at konto 2840 skulle betale udgifterne til hotel. Retten finder, at de af X henholdsvis pulje 1 på konto 2840 afholdte udgifter vedrører et arrangement af overvejende privat, selskabelig karakter. Der er herved henset til, at det efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes forklaringer, må lægges til grund, at der ikke har været et reelt og mere specifikt fagligt formål med mødet.

Ægtefællernes deltagelse støtter tillige, at arrangementet, der blev afholdt en fredag aften, har været af overvejende privat karakter. Det bemærkes herved, at ægtefællernes deltagelse efter det foreliggende ikke har været begrundet i tjenstlige forhold, men alene kan antages at være begrundet i de tiltaltes private interesse heri.

Hertil kommer at afholdelse af udgifter til vin i den størrelsesorden, der her er tale om, støtter, at der er tale om en gave eller anden fordel til T3. Herefter må tillige udgifterne til hotelopholdet, som er afholdt i tilknytning til middagsarrangementet, anses for at være af overvejende privat karakter.

Det forhold, at der er bestilt 2 hotelovernatninger efter middagsarrangementet, tilsiger endvidere, at det bestilte hotelophold ikke har været tjenstligt begrundet. Retten finder herefter, at hovedformålet med arrangementet har været at yde T3 en gave eller anden fordel.

Ydelserne er modtaget af T3 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af deres art og omfang egnet til at påvirke T3 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3.

Retten lægger efter bevisførelsen, herunder T6s forklaring, til grund, at T6 tog initiativ til middagen, som herefter blev arrangeret og gennemført efter aftale med T3, og at T6 betalte regningen på caféen og restauranten. Det lægges endvidere til grund, at T6 på foranledning af T3 bestilte og sørgede for betaling af hotelophold for T3 den 23.-25. maj 2014.

- 66 -

Under de foreliggende omstændigheder, hvor T6 tog initiativ til arrangementet og betalte regningen på restauranten, og hvor der ikke var indgået andre aftaler mellem parterne, må T3 have indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at udgiften til middagen i lighed med middagene på The Paul og Geranium i 2010 og 2011, blev betalt af X.

Det er ubestridt, at T6, som afregnede sit udlæg ved rejseafregning, var bekendt med, at X afholdt denne udgift.

Efter bevisførelsen, herunder T6s forklaring herom sammenholdt med det indledningsvis anførte om den sædvanlige fremgangsmåde ved anvendelse af midler på pulje 1 på konto 2840, hvorefter der alene blev afholdt udgifter på denne pulje efter aftale med T3, må det lægges til grund, at det var aftalt mellem T3 og T6, at udgiften til hotel skulle betales af pulje 1, og at de således begge var bekendt hermed.

På baggrund af det ovenfor anførte og efter bevisførelsen i øvrigt lægges det til grund, at T3 har været bekendt med omstændighederne ved middagen, herunder at der ikke var et reelt fagligt formål, men at hovedformålet med mødet var privat selskabelighed. T3 har herunder været klar over, hvem der deltog, og har selv deltaget med sin samlever, hvilket han måtte vide var i strid med regionens retningslinjer.

På baggrund af det ovenfor anførte, indholdet af mailkorrespondancen vedrørende bekræftelsen på hotelreservationen samt den af T6 afgivne forklaring lægges det endvidere til grund, at T3 har været klar over, at T6 bestilte hotelværelse, og at dette var til rådighed for ham i den nævnte periode.

Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at hans deltagelse i et middagsarrangement af denne karakter tillige med et efterfølgende hotelophold oversteg det tilladelige for, hvad han som offentligt ansat under de givne omstændigheder kunne modtage og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel.

Det bemærkes herved, at det ikke kan føre til en anden vurdering, at tiltaltes overordnede, som forklaret af tiltalte, måtte have godkendt kørepenge i forbindelse med arrangementet eller tidligere måtte have besøgt samme restaurant sammen med tiltalte, da tiltalte ikke har haft anledning til at antage, at dette indebar en godkendelse af hans deltagelse i det konkrete arrangement.

Da det endvidere må lægges til grund, at T3 har indset, at han modtog ydelserne på grund af sin stilling i Region ... og arbejdsmæssige relation til X, findes det bevist, at T3 forsætligt har modtaget en uberettiget gave eller anden fordel som angivet i tiltalen, jf. straffelovens § 144.

Henset til det anførte om T6s rolle i planlægningen og gennemførelsen af mødet lægges det til grund, at han har været bekendt med omstændighederne ved arrangementet og har måttet indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter gik klart ud over, hvad T3 som offentligt ansat var berettiget til at modtage og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel.

Som anført indledningsvis lægges det efter bevisførelsen til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T3 og i kraft af sin stilling og indflydelse havde stor betydning for dette kundeforhold, og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X.

Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at T6 forsætligt har ydet en uberettiget gave eller anden fordel til T3 som angivet i tiltalen og dermed gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122. Efter det ovenfor anførte har T3 opnået en uberettiget vinding, ved at udgiften til hotel blev betalt af pulje 1, og dette må have stået T3 og T6 klart.

Det findes derfor bevist, at T3 og T6 ved at foranledige disse udgifter afholdt af pulje 1 uretmæssigt har forbrugt af disse midler for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved har påført regionen et tab, og T3 og T6 er således skyldig i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, som angivet i tiltalen.

T3 er herefter skyldig i tiltalen i forhold 25 og 27, og T6 er skyldig i tiltalen i forhold 26 og 28. Forhold 29 og 30

- 67 -

Det er ubestridt, at T3 og T6 med ægtefæller deltog i et hotelophold med middag på Hotel Frederiksminde den 5.-6. september 2014. Det er endvidere ubestridt, at andre medarbejdere fra Region ...s it-afdeling også deltog. B med ægtefælle og Adeltog således i hotelopholdet med middag, og C med ægtefælle deltog i middagen.

Det fremgår af de fremlagte e-mails, at T3 den 27. maj 2014 under emnet ”Hyggeligt samvær” har skrevet til B, C og A blandt andet: ”Jeg har tænkt.. Kunne man forestille sig at vi tog på en lang fredag sammen med vores bedre halvdel (…) tænkte middag med overnatning et godt sted, som jeg finder.. Meld lige tilbage om i synes det er noget, vi taler om august/september”, hvilket de pågældende besvarede bekræftende.

Det fremgår endvidere af de fremlagte e-mails, at T6 har kontaktet Hotel Frederiksminde med en forespørgsel på et helaftensarrangement med overnatning for 9 personer, og at Hotel Frederiksminde i den anledning den 1. juli 2014 har svaret blandt andet, at hotellet tilbød et ”sanseophold”, som bestod af blandt andet en 6 retters menu og overnatning i dobbeltværelse.

Om prisen var angivet blandt andet: ”Per person 1.695 kr./vine á 700 kr. Opgrader til 9 retter 1.995 kr./vine á 1.000 kr.” Det fremgår videre af e-mailkorrespondancen, at T6 bestilte ”sanseophold” til 9 personer med tillæg for ”blindsmagning af 3 typer bobler” á 225 kr. pr. person, 9 retters menu for et tillæg á 300 kr. pr. person, 7 vinmenuer á 1.000 kr. og 2 vinmenuer bestående af rødvin á 1.295 kr.

Den 2. september 2014 meddelte T6 hotellet, at C med ægtefælle alligevel ikke overnattede. Det fremgår af fakturaen udstedt af Hotel Frederiksminde til T6, at der er faktureret i overensstemmelse hermed.

Der er herunder blandt andet faktureret for 3 sanseophold for to personer á 3.390 kr. og et sanseophold for en person á 1.995 kr., for bespisning af yderligere 2 personer og for vinmenuer til alle deltagere og tillæg som aftalt. Det samlede fakturerede beløb har udgjort 30.755 kr., svarende til 24.604 kr. ekskl. moms. Det fremgår af bevisførelsen, at der er trukket 24.788,53 kr. vedrørende arrangementet på pulje 1.

Det fremgår af rejseafregning nr. 28131, at T6 den 10. september 2014 har anmodet om dækning af udlæg på 30.985,66 kr. vedrørende ”Hotel Frederiksminde/R. T3, C. C, R. B, K. …, T6”, og at rejseafregningen er godkendt af T4 den 12. september 2014 kl. 14.15.

På rejseafregningen er anført: ”Anledning: Årligt statusmøde Region…” og ”Forklaring: Driftsledelse Region ... med partner/PJUU !!!! betales via konto 2840, Reg… P1 !!!!!!!!” Det fremgår af mailkorrespondance af 12. september 2014 kl. 09.17 – 10.06, at T4 til T6 har skrevet blandt andet: ”Jeg kan ikke se ”Konto 2840” i anvendelse vedrørende Region...s specielle arrangement på Frederiksminde?”, hvilket T6 har besvaret således: ”Hvis ikke – er det en fejl som jeg retter senere i dag!”.

Det fremgår af det foreliggende, at udgifterne vedrørende T3 og hans samlever kan opgøres til 7.056,67 kr. inkl. moms. Udgifterne til regionens medarbejdere kan i alt opgøres til 23.698,34 kr. inkl. moms. Det fremgår endvidere af det fremlagte, at T3 har sendt en kalenderinvitation til sig selv, C, B, A og T6 vedrørende ”drift status møde” den 5. september 2014 kl. 17.00 til kl. 23.30.

T6 har forklaret blandt andet, han stod for det praktiske i forbindelse med bestillingen af arrangementet på Hotel Frederiksminde. Hotel Frederiksminde var et sted af god kvalitet, og T3 og A havde fortalt tiltalte, at Hotel Frederiksminde ofte blev benyttet af regionen. Det var ikke tiltalte, der bestemte, at deltagerne skulle overnatte på hotellet.

Tiltalte har forklaret, at han mere opfattede arrangementet som en belønning til T3s medarbejdere for hårdt arbejde i forbindelse med en større pc-udskiftning end som et fagligt møde. Tiltalte har forklaret, at han dog ikke husker datoen for pc-udskiftningen. Tiltalte talte kun fagligt med deltagerne, som var hans vigtigste samarbejdspartnere i regionen. Der var ingen agenda eller referat.

Tiltalte lagde ud for opholdet, men betalingen skulle endelig ske af pulje 1 på konto 2840. --

- 68 -

T4 har forklaret blandt andet, at han skrev til T6 vedrørende rejseafregningen, da han mente, at regionen skulle betale for deres eget arrangement. Tiltalte antog ud fra deltagerlisten, at arrangementet var godkendt i regionen. Tiltalte kendte intet til arrangementet og spurgte ikke nærmere ind til rejseafregningen, men stolede på sine folk.

T3 har forklaret blandt andet, at han kom med forslaget om arrangementet på Hotel Frederiksminde og drøftede det med T6. Tiltalte har ikke drøftet arrangementet med H eller bedt om tilladelse til det. Arrangementet var ikke et statusmøde, men et skulderklap for gennemførelsen af et stort it-projekt, som medførte en besparelse i regionen på et tocifret millionbeløb.

Udgiften til middagen skulle afholdes over konto 2840. Tiltalte har formentlig bedt T6 om at booke arrangementet. Det er korrekt, at udgiften ikke kunne afholdes over konto 2840, hvis tiltalte selv havde booket arrangementet. Ægtefællerne deltog, da det sociale understøtter det faglige. T6 deltog, fordi X havde bidraget til projektet. Der var ikke en dagsorden, men der blev drøftet arbejdsmæssige forhold.

De benyttede ikke et mødelokale på stedet. Der blev bestilt overnatninger, da alternativet var, at deltagerne skulle køre hjem i taxa. Tiltalte kendte ikke i forvejen den præcise pris for arrangementet – om det ville blive 20.000 kr. eller 30.000 kr. Han har først fået kendskab hertil under sagen. Hotel Frederiksminde var et sted, som regionen benyttede til arrangementer.

Tiltalte har i sin mailkorrespondance fundet omtale af et arrangement på Hotel Frederiksminde i 2014, hvor H deltog, og hvor udgiftsniveauet var 2.200 kr. pr. person. H har forklaret blandt andet, at han ikke kendte til det omhandlede arrangement og ikke fik det forelagt. Det ville være højst usædvanligt at tage ægtefæller med til et sådant arrangement.

Det kunne være fornuftigt med en overnatning, hvis det var et fagligt arrangement, og programmet tilsagde dette. Vidnets afdeling, Koncern IT, har afholdt et ledelsesseminar på Hotel Frederiksminde. Der deltog ikke ægtefæller ved dette arrangement. Pakkeprisen var 1.676 kr. pr. overnattende deltager i dette arrangement, hvortil kom tilkøb af dessert og drikkevarer.

Arrangementet kostede i alt ca. 2.500 kr. pr. deltager. Der var med den tilkøbte menu tale om en 3-retters middag. T3 bestilte ved arrangementet 3 flasker hvidvin, 5 flasker rødvin og 1 flaske dessertvin. Retten finder, at de af pulje 1 afholdte udgifter vedrører et arrangement af overvejende privat, selskabelig karakter, og at der derfor er ydet en gave eller anden fordel til T3.

Der er herved lagt vægt på, at det efter bevisførelsen, herunder T3 og T6s forklaringer, må lægges til grund, at der ikke har været et reelt fagligt formål med opholdet, men at formålet var at give medarbejderne en belønning for deres arbejdsindsats.

At der på grund af nogle af deltagernes arbejdsmæssige fællesskab må antages blandt andet at være blevet talt om emner vedrørende dette kan ikke føre til en anden vurdering.

Der er endvidere lagt vægt på, at arrangementet blev afholdt fra fredag eftermiddag til lørdag, og at der deltog ægtefæller i arrangementet, hvilket efter det foreliggende alene kan antages at have været begrundet i deltagernes private interesse heri.

Der er tillige lagt vægt på arrangementets karakter og størrelsen af de afholdte udgifter, herunder til bespisning og vinmenuer, hvorefter arrangementet har haft et luksuriøst præg.

Ydelsen er modtaget af T3 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af dens art og omfang egnet til at påvirke T3 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3.

Efter bevisførelsen, herunder T3 og T6s forklaringer, lægges det til grund, at T3 tog initiativ til arrangementet, og T6 stod for det praktiske vedrørende bestillingen af arrangementet og sørgede for betaling af regningen for opholdet. Efter T6 og T3s samstemmende forklaringer herom, var det aftalt mellem dem, at arrangementet skulle betales af pulje 1.

På denne baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, herunder T3s egen forklaring, lægges det til grund, at T3 har været bekendt med omstændighederne ved opholdet og prisniveauet for dette. Efter T3s forklaring lægges det endvidere til grund, at hans hensigt med at arrangere

- 69 -

opholdet var at give medarbejderne et skulderklap, ikke at afholde et fagligt arrangement. T3 deltog sammen med sin samlever, selv om han måtte vide, at det var i strid med regionens retningslinjer at deltage i et sådant luksusophold, herunder med ledsager.

Retten finder det herefter ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at hans deltagelse i et arrangement af denne karakter klart gik ud over, hvad han som offentligt ansat under de givne omstændigheder berettiget kunne modtage, og at der dermed var tale om ydelse af en gave eller anden fordel.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at det forhold, at Region ... i et eller flere andre tilfælde har gjort brug af Hotel Frederiksminde ikke kan have givet T3 grund til at antage, at et arrangement på dette hotel uanset det konkrete formål og omstændighederne i øvrigt var berettiget, og derfor ikke kan føre til en anden vurdering.

Det må endvidere lægges til grund, at T3 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at han modtog ydelserne på grund af sin stilling i Region ... og arbejdsmæssige relation til X. Det findes herefter bevist, at T3 forsætligt har modtaget en uberettiget gave eller anden fordel som angivet i tiltalen, jf. straffelovens § 144.

Efter T6s rolle i planlægningen og gennemførelsen af arrangementet, lægges det til grund, at han har været bekendt med omstændighederne ved arrangementet og prisen for dette og har måttet indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter og størrelse gik væsentligt ud over, hvad deltagerne fra regionen som offentligt ansatte kunne modtage og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel.

Som anført indledningsvis lægges det efter bevisførelsen til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T3 i i kraft af sin stilling og indflydelse havde stor betydning for dette kundeforhold, og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X.

Under disse omstændigheder finder retten det bevist, at T6 forsætligt har ydet en uberettiget gave eller anden fordel til T3, som kan opgøres til 7.056,67 kr., og dermed gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122.

Efter det ovenfor anførte har udgifterne til regionens medarbejderes deltagelse i arrangementet været regionen uvedkommende, ligesom udgifterne vedrørende T6s deltagelse har været regionen uvedkommende. Det må have stået T3 og T6 klart, at de ved at anvende midlerne på pulje 1 til arrangementet, skaffede sig selv eller andre uberettiget vinding og derved påførte regionen et tab, som angivet i tiltalen.

T3 og T6 er således skyldig i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, som angivet i tiltalen. Vedrørende T4s rolle fremgår det af bevisførelsen, herunder T4s egen forklaring, at T4 godkendte rejseafregningen vedrørende arrangementet og i den forbindelse tillige godkendte, at udgiften til arrangementet blev betalt af pulje 1 på konto 2840.

Efter indholdet af rejseafregningen lægges det til grund, at godkendelsen skete med viden om, at der var tale om et ”årligt statusmøde”, ”driftsledelse Region ... med partner/T6” på Hotel Frederiksminde samt navnene på deltagerne fra regionens it-afdeling og prisen.

T4 deltog ikke i arrangementet og det kan efter bevisførelsen endvidere ikke lægges til grund, at han deltog i planlægningen af arrangementet, herunder den forudgående dialog med T3 og hotellet.

Herefter, og da det endvidere ikke alene ved indholdet af rejseafregningen og mailkorrespondancen i tilknytning hertil med den fornødne sikkerhed kan lægges til grund, at T4 har haft et sådant kendskab til omstændighederne ved arrangementet, at hans godkendelse af udgiften er sket med forsæt til bestikkelse og underslæb, frifindes T4 for tiltalen i forhold 30.

T3 er herefter skyldig i tilta len i forhold 29, og T6 er i det anførte omfang skyldig i tiltalen i forhold 30. T4 frifindes i forhold 30. Forhold 31

- 70 -

Det er ubestridt, at tiltalte T6 fra lørdag den 4. oktober til tirsdag den 7. oktober 2014 deltog i en rejse til Rom med sin ægtefælle, og at C, der var it-supportchef i Region ..., og dennes ægtefælle, deltog i rejsen.

Med hensyn til planlægningen fremgår der følgende e-mail af 26. august 2014 kl. 12.34 fra tiltalte til C med emnet: vi er enige om ….: ”At vi ikke betaler/tilmelder: http://www.telemedicineconference.eu/ehome/ 92707/205650/?&& IKKE ?” Der fremgår af mail af 15. september 2014 kl. 11.10 fra T6 til C følgende: ”Hej Som aftalt er her invitation til Telemedicin-konference som vi talte om. Venligst ring ved lejlighed.

Med venlig hilsen T6” I mailen var indsat et uddrag af konferenceprogrammet, hvoraf blandt andet fremgår: ”European Telemedicine Conference 7-8 october 2014 Rome, Italy”. Der fremgår af e-mail af 21. september 2014 kl. 23.13 fra T6 til C blandt andet følgende: ”Hej & … Der er rigtigt mange ting man kan, vil eller skal når man er i Rom for første gang.

Lene har ikke lyst til at cykle, så vi har set på en masse andre muligheder. Mere følger om dette. Fly, hotel, transport fra/til lufthavn, og restaurant lørdag (og måske mandag) aften er på plads. Det giver en del timer til at opleve byen. Hent inspiration i bogen du lånte og på internettet (…) I stedet for cykeltur vil jeg/vi foreslå at I/vi tager en rundtur med bus for at se det hele og danne et overblik.

Billetterne kan være 24 eller 48 timer, så jeg tænker, at I måske kunne bruge en to-døgn billet. Centrum af Rom er relativ lille, men hvis man skal se ”det hele” er det altså rigtig langt at gå. Nok for nu – lad os tale om dette vigtige emne asap.” Det fremgår af mail af 22. september 2014 mellem tiltalte og C med emnet: Fra privat mail: ”Hej T6. jeg synes det det er en god plan.

Vi mødes til spisning lørdag og mandag aften. Og så er der "fri leg" resten af tiden :-) Jeg er sikker på at vi får rigeligt at bruge tiden på og vi elsker at bevæge os meget rundt i storbyerne. Vi glæder os. Ses. Mvh ”. T6 har forklaret, at det var planen, at han og C skulle deltage i den telemedicinske konference i Rom i 2014, men det gik ikke som planlagt, da T6 lavede en fejl i forbindelse med planlægningen.

T6 havde i programmet for turen skrevet "mandag den 7. oktober", men mandagen var rettelig den 6. oktober. Da T6 og C ankom til stedet, hvor konferencen blev afholdt, gik det op for dem, at det var CIO konferencen, der var i gang, og at den telemedicinske konference, som de skulle deltage i, først begyndte om tirsdagen den 7. oktober 2014.

Der var ikke nogen af dem, der havde opdaget, at telemedicinkonferencen var tirsdag den 7. oktober til onsdag den 8. oktober 2014. Det endte med, at tiltalte og C slet ikke kom på konference. CIO konferencen havde de ikke noget at gøre på, og det ville koste ca. 15.000 kr. at komme ind på den telemedicinske konference den 7. oktober 2014, hvor de på grund af flybilletterne kun kunne deltage 2 timer.

Tiltalte fik ”en skideballe på størrelse med Rundetårn” af C, fordi han havde taget fejl af datoerne. Det er ubestridt, at den telemedicinske konference i Rom blev afholdt tirsdag den 7. oktober 2014 til onsdag den 8. oktober 2014, og at hverken C eller T6 deltog i konferencen. Det er endvidere ubestridt, at C og hans ægtefælles samt T6 og hans ægtefælle rejste hjem fra Rom den dag, konferencen startede.

Deres fly hjem afgik kl. 13.30. Der var af T6 bestilt taxa fra hotellet til kl. 11.30.

Det kan efter bevisførelsen, herunder T6s forklaring, lægges til grund, at T6 planlagde rejsen, herunder bestilte flybilletter og hotel, og under opholdet lagde ud for omkostningerne på turen med sit kreditkort, fungerede som rejseleder og som ”praktisk gris” på rejsen og sørgede for, at regionens pulje 2 hos X betalte for de udgifter, der var i forbindelse med rejsen.

Efter bevisførelsen finder retten at kunne lægge til grund, at turen til Rom har været en privat ferie og fornøjelsestur, som T6 havde planlagt og sørget for, at regionen betalte, hvor den telemedicinske konference i Rom var påskud for at tage af sted, men at det fra starten har været hensigten, at det skulle være en privat ferie og fornøjelsestur på regionens regning. --

- 71 -

Retten har herunder lagt vægt på, at T6 i forbindelse med mailen af 15. september 2014 havde fremsendt uddrag af konferenceprogrammet til C, hvoraf blandt andet fremgik ”European Telemedicine Conference 7-8 october 2014 Rome, Italy”, og derfor må antages at have været bekendt med de rette datoer for konferencen, ligesom det antages at være sædvanligt, at man på forhånd inden for et emne og en konference, der har ens særlige interesse, sætter sig ind de punkter, konferencen byder på, og som man kan vælge imellem.

Endvidere forekommer det usandsynligt, at ingen af de 4 rejsedeltagere skulle have opdaget datoforvekslingen, før det var for sent.

Retten har endvidere lagt vægt på e-mailkorrespondancen mellem C og T6 forud for turen, jf. ovenfor, herunder om hvilke turistmæssige ting, de skulle foretage sig i Rom, at de skulle mødes til spisning lørdag og mandag aften, og at der var ”fri leg” resten af tiden, og intet om, at de skulle på en telemedicinsk konference.

Retten har endvidere lagt vægt på, at både C og T6 havde deres respektive ægtefæller med, og at turen foregik allerede fra lørdag den 4. oktober og med hjemrejse den dag, konferencen startede.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at C ikke fik en faktura fra X, men at udgifterne til flybilletterne, hotelovernatninger, taxa fra lufthavn til hotel og fra hotel til lufthavn, forplejning og sightseeing ture for T6 og hans ægtefælle og C og hans ægtefælle blev afholdt over regionens pulje 2 i X på konto 2840 med i alt 27.256,21 kr., og således med regionens midler.

Den samlede udgift inkl. moms udgjorde 34.070,26 kr., og T6 og hans ægtefælles andel af udgifterne udgjorde 17.035,16 kr., og C og ægtefælles andel af udgifterne udgjorde tillige 17.035,13 kr.

Retten finder det således bevist, at turen til Rom alene var en privat rejse og fornøjelsestur, som en offentlig ansat ikke må modtage, og at regionen via sit tilgodehavende på pulje 2 hos X uretmæssigt er kommet til at betale for alle 4 rejsedeltageres udgifter til rejsen. Retten finder, at T6 uberettiget har ydet C en gave eller fordel svarende til udgifterne til rejsen for C og hans ægtefælle.

Retten har herved lagt vægt på, at de afholdte udgifter vedrører en privat ferie og fornøjelsestur.

Den uberettigede fordel er modtaget af C i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af dens art og omfang egnet til at påvirke C under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af C.

T6 har som ovenfor fastslået forestået planlægningen af rejsen og har i den forbindelse foranlediget hotel og flybilletter bestilt og betalt forud for turen via regionens tilgodehavende på konto 2840 og har i forbindelse med rejsen betalt udgifter til fortæring, sightseeing mv.

Det af T6 udlagte beløb er endeligt afholdt af regionens tilgodehavende på konto 2840, idet T6 lavede en rejseafregning, hvoraf fremgik, at beløbet skulle trækkes på konto 2840. Det lægges på denne baggrund til grund, at T6 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen.

Det lægges endvidere til grund, at han har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at C som offentligt ansat ikke var berettiget til at modtage dette, og at C således ved T6s dispositioner modtog en uberettiget fordel.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at C via sin stilling og indflydelse i øvrigt havde stor betydning for dette kundeforhold, og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at bibeholde en god relation til regionen og dermed opnå en forretningsmæssig fordel.

På denne baggrund findes T6 skyldig i bestikkelse efter straffelovens § 122 for så vidt angår beløbet 17.035,13 kr. På tilsvarende måde som indledningsvis anført vedrørende pulje 1, må det lægges til grund, at indeståendet på pulje 2 i X på konto 2840, var et tilgodehavende, der tilkom regionen. Efter det ovenfor anførte udgjorde Cs uretmæssige forbrug i forbindelse med rejsen det

- 72 -

beløb, der er opgjort ovenfor. Dette beløb blev tillige med udgifterne til T6 og hans ægtefælles deltagelse i rejsen trukket på konto 2840, selv om udgifterne hertil tillige var regionen uvedkommende.

I overensstemmelse med det, der er anført indledningsvis, indebærer betalingen fra regionens puljer hos X, at afholdelsen af udgifterne ikke kommer til regionens kendskab, da denne del af beløbet ikke blev faktureret, og da puljerne ikke indgik i regionens regnskaber.

T6 har som ovenfor anført foranlediget de omhandlede udgifter, 27.256,21 kr., betalt via konto 2840, uanset at han som ovenfor anført måtte indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at C som offentligt ansat ikke var berettiget til at modtage dette, og at C således opnåede en uberettiget vinding ved betalingen via regionens pulje hos X, ligesom det må have stået klart for T6, at udgifterne vedrørende hans egen og hans ægtefælles rejsedeltagelse var regionen uvedkommende.

Regionens tab som følge af forholdet kan opgøres til 27.256,21 kr., hvilket er det beløb, der er blevet trukket fra regionens pulje 2 som følge af T6s afholdelse af udgifter for C og hans ægtefælle og T6 og hans ægtefælle i forbindelse med turen. Det er herefter bevist, at tiltalte T6 er skyldig i underslæb, jf. straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3. T6 er herefter skyldig i tiltalen i forhold 31.

Forhold 32 og 33 Det er ubestridt, at T3 og T6 med ledsagere deltog i en middag på Restaurant Era Ora den 8. oktober 2014, og at T3 og ledsager overnattede på Hotel Radisson Blue Scandinavia den 8.-9. oktober 2014. Det fremgår af faktura og kreditkortkvittering udstedt af restauranten, at prisen for middagen udgjorde 7.276,32 kr. inkl. moms og gebyr, svarende til 5.760 kr. ekskl. moms.

Prisen for middagen har således udgjort 1.819 kr. inkl. moms pr. deltager. Det fremgår af reservationsbekræftelse fra Hotels.com, som er videresendt fra T6 til T3 ved mail af 24. september 2014, at der er bestilt og betalt et hotelværelse til 2 personer i navnet T3 den 8.-9. oktober 2014 til en pris på 1.220 kr., svarende til 1.525 kr. inkl. moms.

Det fremgår af bevisførelsen, at udgifterne til restaurant og hotelovernatning tillige med udgifter til taxa, 333,26 kr. ekskl. moms (416,57 kr. inkl. moms), og køb af 12 flasker vin, 2.584,80 kr. ekskl. moms (3.231 kr. inkl. moms), er betalt fra pulje 1 på konto 2840 på baggrund af en rejseafregning udarbejdet af T6.

På rejseafregningen er anført blandt andet: ”Kundearrangement Reg…” og ”Betales via Konto 2840 Region…. P1”. Vedrørende den forudgående planlægning af arrangementet fremgår det af en e- mailkorrespondance den 19. september 2014 mellem T6 og T3, at T6 har videresendt en e-mail fra Restaurant… vedrørende ”…”.

Det er i denne e-mail angivet, at arrangementet skulle foregå den 8. oktober 2014 på Restaurant…, og at prisen var 1.800 kr. pr. person. T6 T6 har ved fremsendelsen af mailen til T3 skrevet: ”Måske ? – hvad synes du?”, hvortil T3 har svaret: ”Det kunne da være hyggeligt….” Det fremgår af efterfølgende e-mails, at T6 har booket arrangementet og fremsendt bekræftelsen til T3.

Vedrørende køb af de 12 flasker vin er der fremlagt en faktura udstedt af en forhandler den 15. oktober 2014 til CCC og med angivelse af CCCs adresse som leveringssted. Der er endvidere fremlagt en kreditnota af samme dato vedrørende førnævnte faktura til CCC og en faktura udstedt til X den 16. oktober 2014 af samme forhandler vedrørende samme varer og med angivelse af Xs adresse som leveringsadresse.

Det fremgår af en e-mailkorrespondance af 16. oktober 2014 mellem T3 og T6 blandt andet: ”Hej. CCC har fået regningen … har du så fået vinen? Venlig hilsen T3” og ”Hej T3. Har talt med dem - de havde lavet en fejl (surprise) - jeg får en ny/rigtig faktura (uden jeres adresse)

- 73 -

OG vinen skulle være "på vej" - de vidste ikke præcis hvornår den lander hos jer ! Tak & hils. Med venlig hilsen T6”. T3 har forklaret blandt andet, at arrangementet på Restaurant… var et statusmøde. Tiltaltes samlever og T6 T3s ægtefælle var med på grund af det sociale. T6 havde taget initiativ til arrangementet. Tiltalte var bekendt med prisen for arrangementet, som fremgik af det, T6 havde sendt ham.

Middagen blev indledt med en vinsmagning. Der blev talt arbejdsmæssigt under arrangementet. Der blev ikke lavet agenda og referat til mødet. Tiltalte sendte muligvis en action-liste til sig selv på sms efter mødet. Det var tiltalte, der besluttede, at der skulle bestilles en hotelovernatning, da han bor langt fra København. Tiltalte kørte ikke i taxa i forbindelse med arrangementet den 8. oktober 2014.

Tiltal te var ikke klar over, at udgiften til middagen skulle trækkes på pulje 1. Han erindrer ikke en aftale herom, eller om at regionen skulle betale for T6s deltagelse. Det var tiltalte, der bestilte 12 flasker vin. Vinen skulle bruges til ”gå -hjem-møder” i re gionen. Vinen blev sendt til tiltaltes samlever, CCC, som var hjemme på leveringstidspunktet.

Ved at bruge denne procedure til køb af vin til regionen, kunne de i regionen få den vin, de ønskede. Den bestilte vin var ikke til brug for tiltalte privat. Det var en fejl, at CCC fik en faktura. Fakturaen skulle ikke udstedes til tiltalte, men til X, da beløbet skulle trækkes på konto 2840. Vinen blev leveret på tiltaltes bopæl, og han tog den med til regionen.

T6 har forklaret blandt andet, at arrangementet var en form for statusmøde. Tiltalte tog initiativ til arrangementet. Indholdet af mødet var fagligt, og tiltalte forberedte sig til mødet. Ægtefællerne var med af sociale årsager. Tiltalte stod for det praktiske vedrørende arrangementet og kendte derfor prisen for dette. Han bestilte hotelværelset, fordi T3 bad ham om det. T3 bestilte vinen.

Tiltalte regnede med, at vinen skulle bruges som repræsentation eller gave til en medarbejder i regionen. Han spurgte ikke, hvorfor vinen skulle sendes hjem til T3. Det var tiltalte, der kørte i taxa efter arrangementet på Restaurant Era Ora. Det var en fejl, at pulje 1 kom til at betale for udgiften til taxa.

Tiltalte husker ikke, om det blev aftalt, at pulje 1 skulle betale for arrangementet på Restaurant Era Ora, eller om han tænkte, at det gik på skift og var regionens tur. H har forklaret blandt andet, at man i regionen ikke kan købe vin på en restaurant til ”gå- hjem-møder”. De har i regionen nogle gange anvendt vin til arrangementer, og de har da købt vin i et supermarked til 50-100 kr. pr. flaske.

En pris på 215 kr. pr. flaske ville ikke få vidnet ”til at vælte ned af stolen”, men han synes, det er i overkanten. J har forklaret blandt andet, det ikke var normalt, at man i regionen drak vin til 215 kr. pr. flaske. Til Regionsrådet blev der købt vin til omkring 100 kr. pr. flaske. Det var ikke normalt, at man fik vin leveret til sin privatadresse og derefter tog den med til regionen.

Der var ingen retningslinjer for dette. Efter en samlet bedømmelse af de oplysninger, der er fremkommet ved bevisførelsen, finder retten, at udgifterne til middagens afholdelse har været af overvejende privat karakter. Der er herved navnlig lagt vægt på, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der ikke har været et reelt og mere specifikt fagligt formål med mødet på restauranten.

Den forudgående korrespondance vidner således ikke om et fagligt formål, ligesom der ikke ved bevisførelsen i øvrigt er fremkommet oplysninger om et sådant. Ægtefællernes deltagelse, som efter det foreliggende ikke har været begrundet i tjenstlige forhold, men alene kan antages at være begrundet i deltagernes private interesse heri, støtter tillige, at middagen har været af overvejende privat karakter.

Hertil kommer, at middagen blev afholdt på en anerkendt gourmetrestaurant, og at der var tale om et særligt arrangement, som omfattede vinsmagning. Udgifterne til hotelopholdet i tilknytning til middagsarrangementet kan herefter heller ikke anses for arbejdsmæssigt begrundet, men må anses for at være af privat karakter. Retten

- 74 -

lægger endvidere til grund, at de 12 flasker vin er indkøbt til T3s private brug. Der er herved lagt vægt på, at der blev udstedt faktura til T3s samlever, som dog siden blev ændret til en faktura til X, og at leveringen efter bevisførelsen skete til T3s private adresse.

Der er endvidere lagt vægt på, at T3s forklaring om, at vinen blev købt til brug i regionen, og at der var tale om en sædvanlig fremgangsmåde, ikke har støtte i bevisførelsen, herunder H og J afgivne forklaringer, og må tilsidesættes.

Der er herefter ydet en gave eller anden fordel til T3 ved afholdelsen af udgifterne til middag vedrørende ham og hans ledsager, hotelovernatning og indkøb af de 12 flasker vin, som i alt kan opgøres til 8.394,16 kr. Den afholdte udgift til taxa kan efter bevisførelsen ikke anses for at være kommet T3 til gode.

Ydelserne er modtaget af T3 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af deres art og omfang egnet til at påvirke T3 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3.

Efter de afgivne forklaringer og bevisførelsen i øvrigt lægges det til grund, at T6 har taget initiativ til arrangementet på restauranten, købt billetter hertil efter aftale med T3 samt bestilt og betalt hotelovernatning på foranledning af T3. Efter bevisførelsen er udgiften til taxakørsel afholdt af og vedrører T6 alene. For så vidt angår indkøb af vin lægges det til grund, at T3 bestilte vinen med T6s viden.

På baggrund af T3 og T6s involvering i arrangementets planlægning og gennemførelse lægges det til grund, at T3 og T6 begge har været bekendt med omstændighederne ved arrangementet, herunder arrangementets særlige karakter og overvejende private formål.

Uanset det af T3 anførte om, at han ikke erindrer en aftale om, at udgiften til middagen eller T6s deltagelse heri skulle betales af pulje 1 på konto 2840, lægges det til grund, at der var en aftale eller forståelse herom mellem de tiltalte.

Der er herved lagt vægt på det indledningsvist anførte om den sædvanlige fremgangsmåde ved anvendelse af midler på konto 2840, hvorefter der alene blev afholdt udgifter på pulje 1 på konto 2840 efter aftale med T3. Herefter, og da samme type udgifter tidligere var afholdt af pulje 1, måtte T3 indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at udgifterne til middagen blev afholdt af pulje 1 på konto 2840.

For så vidt angår udgifterne til hotel og vin lægges det efter de tiltaltes forklaringer til grund, at de begge var bekendt med, at disse udgifter blev betalt af puljen. T6 var endvidere bekendt med, at udgifterne til taxa, som alene vedrørte T6 og hans ledsager, blev betalt af puljen, mens det må lægges til grund, at T3 ikke havde nogen viden herom.

Retten finder det på denne baggrund ubetænkeligt at lægge til grund, at T3 har været klar over eller anset det for overvejende sandsynligt, at hans deltagelse i et middagsarrangement af denne karakter med et efterfølgende hotelophold oversteg det tilladelige for, hvad han som offentligt ansat berettiget kunne modtage med Xs mellemkomst.

Det bemærkes herved, at T3 måtte være bekendt med, at det var i strid med regionens retningslinjer at deltage i et sådant arrangement med ledsager. T3 har således forsætligt modtaget en gave eller anden fordel ved deltagelsen i arrangementet, ligesom det må have stået ham klart, at modtagelsen af de 12 flasker vin med henblik på privat anvendelse udgjorde en gave eller anden fordel.

Da det endvidere må lægges til grund, at T3 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at han modtog ydelserne på grund af sin stilling i Region ... og arbejdsmæssige relation til X, findes det bevist, at T3 forsætligt har modtaget en uberettiget gave eller fordel, som der som ovenfor nævnt kan opgøres til 8.394,16 kr., og dermed har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144.

Retten lægger på den ovenfor anførte baggrund endvidere til grund, at T6 har måttet indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifterne til middagsarrangementet med Xs mellemkomst klart gik ud over, hvad T3 som offentligt ansat var berettiget til at modtage og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel.

Vedrørende indkøbet af vin lægger retten til grund, at T6 efter karakteren af de afholdte

- 75 -

udgifter og det forhold, at vinen skulle leveres på T3s privatadresse, har måttet indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at der var tale om afholdelse af private udgifter, som indebar ydelse af en gave eller anden fordel til T3.

Som anført indledningsvis lægges det efter bevisførelsen til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T3 i kraft af sin stilling og indflydelse havde stor betydning for dette kundeforhold, og retten finder, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at formå T3 til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X.

Under disse omstændigheder finder retten det herefter bevist, at tiltalte T6 forsætligt har ydet en uberettiget gave eller fordel til T3, der som ovenfor nævnt kan opgøres til 8.394,16 kr., og dermed gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 122.

Efter det ovenfor anførte må det endvidere have stået T3 og T6 klart, at T3 opnåede en uberettiget vinding, ved at udgiften til middag, hotelovernatning og vin blev betalt af pulje 1, og at udgifterne vedrørende T6s deltagelse tillige var regionen uvedkommende. T6 må endvidere have været klar over, at udgifterne til taxa var regionen uvedkommende.

Det findes herefter bevist, at T3 og T6 ved at foranledige de nævnte udgifter afholdt af pulje 1 uretmæssigt har forbrugt af disse midler for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved har påført regionen et tab, der for T3s vedkommende kan opgøres til 9.625,86 kr. og for T6s vedkommende kan opgøres som angivet i tiltalen, og har derved gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3.

T3 er således i det anførte omfang skyldig i tiltalen i forhold 32, og T6 er i det anførte omfang skyldig i tiltalen i forhold 33. Forhold 34 og 35 Y A/S og Region ...s udbud Det fremgår af bevisførelsen, at T5, T2 og T4 først på efteråret i 2014 var gået i gang med etablere et it-selskab.

Det fremgår således af mail af 18. august 2014 kl. 00.12, at T4 til T5 og T2 skrev blandt andet: ”Kære begge, Tak for super selskab i weekenden i vores lille svenske paradis. Fedt at det kunne lade sig gøre og tak for at du tog rejsen fra Italien. Udover nogle gode grin, super mad, vin etc. har det været en eksorbitant spændende weekend, der samtidig kommer til at stå som startskuddet på en fantastisk rejse!

Hold kæft hvor jeg glæder mig! Jeg er på!” Det fremgår af mailkorrespondance af 13. september – 16. september 2014 at der aftaltes et opstartsmøde - kickoff - og blev drøftet firmanavn mellem UU, T5, T2 og T4. Det fremgår endvidere, at T4 havde frabedt sig, at hans X-mail blev benyttet.

UU skrev i mail af 18. september 2014 til T5, T2 og T4 blandt andet om, hvilke opgaver de forskellige skulle have og om opstart: ”Navn tænk, – story slides, – Systemer, UU - udkast til aktionæroverenskomst, – fintuner budget, UU møde med DDD– … – opkøb. Opstart 1. januar… T4 – lokalemuligheder”. I mail af 30. september 2014 skrev UU til T5, T2 og T4 under emnet "3A - dagens aftaler" blandt andet: "...

Hermed dagens beslutninger gengivet at sekretæren. Suppler gerne hvis der mangler noget: 1. Navnet er indtil andet aftales 3A 2. Nyt møde den 13/10 kl. 11:00 hos (mødeindkaldelse er sendt) med det ene formål at bygge de slides der fortæller vores historie til kunderne, medarbejderne og markedet. 3.

T4 arbejder videre med lokaler med det sigte at det skal være en kort fleksibel aftale. 4. arbejder med en ehandelsplatform så vi bliver klar til en prækval og et evt udbud - for at have en platform klar (dato ??) 5. UU - tager en snak med … om de bedste ehandelsplatforme 6. T4 - skaffer samhandelsaftaler fra M

- 76 -

7. - ansættelsesaftaler ( ledere, adm., sælgere ) 8. T4 - Ejeraftale/aktionæraftale til de udvalgte 20% 9. T4 - strategi for salg til de offentlige markedet i 3A 10. T4 - handelsvilkår 11.Startplatform: …, …, Z A/S, … etc." Det fremgår af mail af 2. november 2014 fra EEE til T2, T5, T4 og UU, at der var besluttet navn på selskabet, selskabskonstruktion, direktion, selskabskapital mv.

Det fremgår herunder, at ”det kun er UUs selskab ZZZ ApS, der skal være ejer fra stiftelsestidspunktet”, og ”Milali indbetaler selskabets kapital til en nyoprettet bankkonto, og der vil som ønsket ikke være spor til de øvrige parter. (…) De øvrige parter kan overføre deres andel af kapitalen til ZZZ ApS til konto reg. 6487 konto 1300972 snarest muligt og senest den 28. november 2014, hvor de i første omgang vil blive bogført som lån.” UU genfremsendte denne mail den 21. november 2014, og T4 skrev i mail af samme dato til UU: ”Når du har underskrevet ejeraftalen så overfører jeg….” YYY A/S blev stiftet den 4. november 2014.

Direktionen bestod af UU. Det fremgår endvidere, at T5, T2 og T4 indtrådte i direktionen for dette selskab den 15. januar 2015. T5 har om etablering af virksomhed forklaret blandt andet, at han stoppede i X den 28. april 2014. I august 2014 mødtes han, UU, T2 og T4 i sidstnævntes sommerhus. Her talte de om at starte et firma. UU var tidligere ansat i X, men blev fyret i august 2014.

T5 havde i forvejen kigget på en virksomhed, Z A/S, som ejerne ønskede at sælge. Den 17. december 2014 købte T5, T4, UU og T2 denne virksomhed, og det var platformen for virksomheden YYY A/S, som startede op i januar 2015. UU havde i forvejen stiftet YYY Holding ApS. De øvrige købte sig ind i dette selskab, som købte aktierne i Z A/S. T2 og T5 ejede hver 31,25% af selskabet, og UU og T4 ejede hver 18,75%.

Indtil den 17. december 2014 vidste de ikke, om deres planer om at starte virksomhed sammen ville blive til noget. T4 var stadig ansat i X, da de i august 2014 begyndte at tale om at starte virksomhed. T5 vidste ikke, hvornår han blev klar over, at Region ... ville sende indkøb af it-udstyr i udbud. YYY A/S blev ikke startet op med henblik på at deltage i et udbud fra Region ....

Udbuddet ville blive alt for stort til, at YYY A/S kunne deltage. Det endte dog alligevel med, at YYY A/S bød. Det kunne alene lade sig gøre, fordi YYY A/S indgik partnerskab med ZZ A/S og … , hvilket medførte, at de havde mulighed for at honorere de økonomiske og tekniske krav i udbuddet. YYY A/S vandt udbuddet. Udbuddet blev dog annulleret. T5 havde ingen anelse om, hvorfor udbuddet blev annulleret.

De fik ingen forklaring på det. De personer, som de fik kontakt med for at få en forklaring, blandt andet T3, vidste ingenting. T5 lærte T3 at kende omkring 2002-2003. De havde kontakt med hinanden flere gange om året dengang. Fra 2007 til 2013, da T5 var koncernchef, var der sjældent kontakt mellem dem. T5 ville tro, at T3 havde en aktie i beslutningen i forbindelse med udbuddet i Region ....

Det var T4 og T2, der lavede materialet til udbuddet. Det er meget muligt, at T3 havde været med til at udforme kravsspecifikationerne i udbuddet i og med, at alle produkterne vedrørte T3s ressortområde. T5 huskede ikke, om YYY A/S havde en drøftelse med T3 vedrørende kravsspecifikationerne, inden udbuddet blev udsendt, eller om YYY A/S forsøgte at få kravsspecifikationerne tilpasset, så YYY A/S bedre kunne byde.

Der blev dog ændret i kravsspecifikationerne vedrørende et produkt fra en bestemt leverandør - … - efter det var meddelt T3, at YYY ikke kunne byde, hvis ikke et krav vedrørende et produkt fra denne specifikke leverandør udgik. Hvis kravet var blevet fastholdt, ville kun én leverandør X - kunne byde. Foreholdt e-mail af 6. januar 2015 fra T6, hvoraf fremgår blandt andet: ”Der er --

- 77 -

ikke tvivl om at YYY (og andre) vil gå 101 % efter dette udbud. De har helt klart relationerne på plads i forhold til T3, der ”ejer” dette udbud hos Regionen”, har T5 forklaret, at betydningen af relationen til T3 var meget begrænset, da prisen var helt afgørende for, hvem der ville vinde udbuddet. T5 vidste ikke, hvad der mentes med, at udbuddet "oprindeligt var designet til X".

T5 var ikke ansat i X på dette tidspunkt. T2 har om etablering af virksomhed forklaret blandt andet, at han i august 2014 var på en herretur i et sommerhus med T5, UU og T4. Der blev i sommerhuset joket om at starte et nyt it-firma. T4 blev ringet op og fik at vide, at han skulle have ny chef. T4 troede, at det var ham selv, der skulle have denne chefstilling. UU blev afskediget fra X få uger efter.

UU ville lave noget inden for it. T5 og T2 var ikke afklaret om, hvad de ville. Den 18. september 2014 havde de et "drømmemøde" om at starte virksomhed. UU havde lavet 11 punkter vedrørende oprettelsen af en ny virksomhed. Tiltalte mener, at der blev lavet en ejeraftale den 12. december 2014 vedrørende Z A/S Scandinavia. Dette selskab skulle bruges som platform.

Fra starten af vidste alle godt, at firmaet skulle beskæftige sig med it. Det var det, som de alle havde forstand på. Det nye firma skulle være forhandler. Man regnede med, at man ville få kunder ved at henvende sig til mulige kunder. Drømmen var at finde en platform, som allerede havde aftaler med kunder. Man regnede også med, at det nye selskab skulle byde ind på offentlige udbud.

T2 mente, at han ved "drømmemødet" den 18. september 2014 var klar over, at Region ... skulle have et it-udbud. Det havde T4 fortalt om. YYY drømte om at deltage i dette udbud, men på det tidspunkt var det meget langt væk, at de kunne byde. En uge efter regionens udbud blev udsendt, kontaktede de ZZ A/S. Der var en egnethedsvurdering i udbuddet, som vedrørte økonomiske og tekniske forhold.

De kunne se, at de ikke umiddelbart kunne opfylde disse krav. Da de fik udbudsmaterialet, kunne de derfor se, at de skulle have en aftale med en distributør. Inden udbuddet havde YYY en diskussion med T3 vedrørende en elektronisk bestillingsportal.

Foreholdt e-mail af 10. december 2014 kl. 20.10 fra T2 til T3: ”Er der i øvrigt mulighed for at vi kunne tale lidt om kravspec, og har du en ide om hvornår udbudet sendes ud?” har T2 forklaret, at det handlede om bestillingsportalen. Bestillingsportalen var en del af udbuddet. Ud over krav til de enkelte produkter indgik også krav til, hvordan man kunne afgive og følge en ordre.

Foreholdt e- mail af 6. januar 2015 kl. 11.09 fra T6 har T2 forklaret, at han ikke troede, at det havde betydning for, hvem der fik udbuddet, hvor gode relationer man havde til T3. T2 regnede med, at T3s drøm var at finde en enkelt leverandør, som kunne klare alt. Den, der vandt udbuddet, skulle leve op til kravene i udbuddet og endvidere være billigst.

Han gik ud fra, at T3 var med til at lave kravsspecifikationerne i udbuddet bredt set, det ville sige vedrørende omfanget men ikke på de enkelte poster. T2 vidste ikke, hvad der mentes med, at ”udbuddet oprindeligt var designet til X”. T4 har om etablering af virksomhed forklaret blandt andet, at det var korrekt, at der blev drømt i sommerhuset i 2014. Han var ikke på dette tidspunkt på vej væk fra X.

Han bakkede lidt ud af det med at stifte et nyt selskab ved at sige, at han skulle tale med sin kone først. Han fik dog, mens han var i sommerhuset, at vide, at han skulle have en ny chef. Dette var han ikke tilfreds med. Han ville herefter på sigt lave noget andet i sit liv end det, han gjorde, men han passede fortsat sit job i X.

Han var i perioden fra august til december 2014 med til et par møder vedrørende stiftelse af et nyt selskab. På disse møder blev der talt om planer for, hvordan man kunne opbygge noget, så man kunne byde på offentlige opgaver. Dette var afgørende for ham, fordi han havde erfaring med offentlige kunder.

Han var i august 2014 til et møde på Roskilde Sygehus vedrørende Region ...s udbud, fordi han arbejdede med tværgående udbud. Det var et orienteringsmøde for alle, der ville byde. Det var T3s område, så T4 gik ud fra, at T3 havde indflydelse på kravene i udbuddet. T4 kunne forestille sig, at T3 ville købe sine varer der, hvor det var billigst – enten hos X eller hos SKI.

Foreholdt e- mail af 6. januar 2015 kl. 11.09 har T4 forklaret, at det anførte om, at udbuddet "oprindeligt

- 78 -

er designet til X" nok skyldtes, at det passede meget godt med Xs forretningsområder. Der var mange andre, der kunne byde på udbuddet udover X. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, hvoraf fremgår: ” T3 var en åbning for YYY til Region ...”, har T4 forklaret, at det ikke specifikt var T3, der var en åbning for YYY til Region .... Det var mere korrekt at sige, at Region ... var en åbning for YYY.

T4 gik stærkt ud fra, at T3 havde indflydelse på kravsspecifikationerne i udbuddet. Der var et bestemt krav i udbuddet vedrørende et produkt fra …, som gjorde, at kun X kunne leve op til kravene. Dette krav fik YYY ud af kravsspecifikationerne. T4 betragtede det som en ny jobsituation, da han havde planer om at stifte nyt selskab.

Derfor mente han ikke, at man skulle skrive vedrørende det nye selskab på hans arbejdsmail i X. Alle ansatte hos X måtte tage deres arbejdscomputer med indhold med sig, når de forlod X. Han havde derfor haft adgang til blandt andet sine mails, efter han forlod X.

T4 vidste ikke, om der var dele af udbuddet, som Region ... ikke havde tænkt sig at benytte sig af eller kun i meget begrænset omfang havde tænkt sig at benytte sig af. T4 vidste ikke, om T3 havde nogen afgørende rolle i beslutningen vedrørende udbuddet. Han troede, at det var en gruppe, som T3 var med i, der skulle tage stilling til, hvem der skulle vinde udbuddet.

T4 vidste ikke, hvorfor udbuddet blev annulleret, efter at YYY havde vundet. YYY forsøgte at få at vide, hvorfor udbuddet var blevet annulleret. Vidnet D, som driver virksomhed med rådgivning vedrørende blandt andet køb og salg af virksomheder, har vedrørende køb af virksomheden Z A/S Scandinavia A/S forklaret blandt andet, at han i august 2014 drøftede et eventuelt køb af denne virksomhed med T5.

Vidnet og T5 deltog i et møde vedrørende dette og bød 1 kr. for virksomheden. Sælgerne ønskede en højere pris. T2 deltog ikke i mødet. T2 kom først ind i drøftelserne omkring den 24. september 2014. Den 8. oktober 2014 blev der fremsendt et ikke bindende pristilbud til sælgerne fra T5, T2 og vidnet. Forhandlingerne fortsatte. Aftalen om køb af virksomheden blev indgået i december 2014.

Vidnet fremsendte sit honorarkrav den 19. december 2014, efter aftalen var indgået. Aftalen om honoraret var blevet fastlagt i august/september 2014, og på dette tidspunkt fik vidnet fornemmelsen af, at det blev seriøst.

Retten lægger på baggrund af bevisførelsen, herunder de ovenfor nævnte mails til grund og forklaringer til grund, at T5, T2 og T4 sammen med UU fra august/september 2014 var i færd med at opstarte en ny it-infrastrukturvirksomhed og således en konkurrent til X, og at T5 og T2 med henblik herpå hen over efteråret var i seriøse forhandlinger om køb af Z A/S A/S som platform for virksomheden, hvilket køb blev gennemført den 17. december 2014, og at T5, T2 og T4 sammen med UU foranledigede YYY Holding A/S stiftet, købte ejerandele heri ved ejeraftale af 12. december 2014 og indtrådte i ledelsen af selskabet henholdsvis fra stiftelsen den 4. november 2014 for UUs vedkommende og den 12. januar 2015 for T5, T2 og T4s vedkommende.

T5, T2 og T4s var således i efteråret 2014 og forud for rejsen til Dubai i november 2014 langt i processen med etablering og opstart af deres virksomhed Y A/S, idet de ud over interne drøftelser, herunder om strategi for salg til offentlige kunder, havde foretaget konkrete skridt vedrørende erhvervelse af Z A/S Scandinavia A/S som platform for virksomheden samt stiftelse og deltagelse i selskabet Y A/S med henblik på den kommende virksomhedsdrift.

Det lægges endvidere til grund, at T5, T2 og T4 var bekendt med et kommende udbud i Region ... og ønskede, at Y A/S om muligt skulle byde på dette, samt at de anså T3 for at have en vis indflydelse i forbindelse med udbuddet, herunder på sammensætningen af udbuddet. Region ... indledte i 2014 processen vedrørende et it-udbud.

Region ... inivterede herunder den 21. juli 2014 til et leverandørmøde om udbuddet den 22. august 2014. Den 6. februar 2015 blev udbudsmateriale til itudbuddet udsendt på EU-Supply udbudsportalen. Tilbudsfristen var den 30. april 2015.

- 79 -

Det fremgår af mail af 9. februar 2015 fra T4 til T5 og T2 blandt andet: ”Kære alle Så kom det længe ventede udbud…Kontraktsløbetid: 24 måneder med mulighed for 2 x 2 md forlængelse Anslået værdi: 530.000.000-580.000.000 kr. Option – kan tilslutte sig: Region Hovedstaden… Region Syddanmark… Region Midtjylland… Region Nordjylland… Dansk Politi v/…Forsvaret…”.

Det kan efter bevisførelsen, herunder H og Es forklaringer, lægges til grund, at E kontaktede H den 10. marts 2015 og udtrykte bekymringer vedrørende den nye konkurrent, om regionen var uhildet og om regionens valg af rådgiver i forbindelse med udbudsprocessen. H holdt distance og ville ikke diskutere konkrete forhold med E. Det endte med, at der kun blev indgivet to bud, hvilket var fra henholdsvis X A/S og YYY A/S.

YYY A/S vandt udbuddet. YYY A/S´s bud var ca. 19,8 mio. kr. under X A/S´s bud. Det kan efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at H blev kontaktet af E efter udbuddet var afgjort, og at de havde et møde den 20. maj. 2015, som begge parter lydoptog.

Under mødet udtrykte E sine bekymringer, om hvorvidt regionen var upartisk i sin ageren, herunder om der var relationer mellem regionens medarbejdere og tidligere medarbejdere hos X A/S, der havde startet YYY A/S, og det var under denne samtale, at E nævnte Dubai- turen for H. Den 18. maj 2015 indgav X A/S klage over udbuddet til Klagenævnet for Udbud. Region ... indgav politianmeldelse i sagen den 21. maj 2015.

Den 5. juni 2015 trak Region ... udbuddet tilbage. H har herom forklaret blandt andet, at E havde givet udtryk for, at der var urent trav, og at T3 havde særlige relationer til en af leverandørerne. Der var også komme klager fra andre leverandører over udbuddet. Vidnet valgte at annullere udbuddet, da det var nemmere annullere udbuddet og lade det gå om.

Anklagemyndigheden har tilkendegivet, at det er anklagemyndighedens opfattelse, at der ikke er ført bevis for, at YYY A/S er blevet favoriseret i forbindelse med udbuddet, eller at priser er blevet påvirkede. Rejsen til Dubai i november 2014 Det er ubestridt, at de tiltalte T3, T7, T5, T2 og T4 fra den 19. til den 25. november 2014 deltog i en rejse til Dubai.

Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at ideen til turen startede med julehilsner mellem T5 og T3 i julen 2013, hvorunder T5 i mail af 22. december 2013 kl. 10.51 skrev til T3 blandt andet: ”Du og din familie ønskes en glædelig jul og et godt nytår… Tusind tak for samarbejdet mellem vore virksomheder i 2013. Jeg ser frem til et fortsat tæt samarbejde i 2014… Skal vi ikke overveje noget spændende i 2014?

Ved mail af samme dag svarede T3 kl. 17.32: ”Du og din familie må også have en god jul og et godt nytår… Inspirationsture er altid velkomne… Jeg har aldrig været i Østen, så hvis der er noget at se derude, så kunne det godt være en mulighed, f.eks. luksus hoteller, gode restauranter, gode vine og nogle fantastiske SPA/Massage områder så er jeg klar…”.

Det fremgår af mail af 10. januar 2014 kl. 04.14 fra T5 til T3: ”… Hvad hvis vi kunne lokke T7 med – Duer det for dig?”, hvortil T3 den 10. januar 2014 kl. 22.31 svarede: ”Tænkte på at hvis du/i kan lokke T7 med bør vi så ikke have 2 dage i Dubai hen over en fredag brunch på al qzar…”, hvortil T5 den 11. januar 2014 kl. 15.57 svarede ”… den er jeg med på.” Det kan efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at T2 senere blev inddraget i forberedelserne, efter at T5 havde valgt at stoppe som koncernchef i X A/S, jf. mail af 31. januar 2014 fra T5 om, at han forlod X A/S.

Det fremgår af mail af 4. februar 2014 kl. 8.11 med emnet: Når nu du ”stikker” af… fra T3 til T5 og T2: ”Hej Vi () var jo i gang med at arrangere en hård tur til Østen over Dubai og den tur skal vi jo ikke tabe bare fordi ikke er ansat i X, så kan vi ikke finde ud af det alligevel?

Jeg er i fuld gang med at overtale T7 T7 (ikke nemt men jeg har ikke givet op) Jeg tænker at min pulje hos X godt kan være med til at arrangere en sådan tur for os alle…” T2 svarede ved mail af 4. februar 2011 kl. 22.11: ”Jeg

- 80 -

er frisk.

Hvem har lead”, og T5 skrev ved mail af 5. februar 2014 kl. 7.06 til T3 og T2: ”Lyder som en god plan”, hvortil T3 svarede ved mail af 5. februar kl. 9.20 til T5 og T2: ”Hej Jeg tager bolden, men på et eller andet tidspunkt, så må vi jo få en med fra X A/S som har adgang til min pulje til at bestille… T7 er klar, så længe vi kalder det en ”drengetur”…” Det kan videre efter bevisførelsen lægges til grund, at T3 var aktiv i planlægningen af rejsen og stillede regionens pulje 1 hos X A/S til rådighed, samt at T3 efter forslag fra T5 inviterede T7, der tidligere havde været it-direktør i regionen, og derefter var blevet ansat i … som it-direktør, med på rejsen.

I mail af 5. februar 2014 21.40 til T5, T2 og T7 med emnet: Forslag til ferie med drengene…. skrev T3 således blandt andet: ” Flybilletterne….

Og hotel forslag…så der den ged barberet…… Dubai 6-9 nov ”kun 50000 kr. for 4 enkeltværelser …” samt link til forskellige hoteller og kl. 22.04 skrev T3 en mail til T5, T2 og T7, hvor T3 foreslog hotellet Al Qsar Madinat Jumerat, og hvor han blandt andet yderligere skrev:”… hvor vi boede sidst… også 50000 dkr. For 4 enkeltværelser i 3 nætter….

Men et fantastisk hotel og der hvor brunchen skal indtages fredag… og massagen er også”. Ved mails af 6. februar 2014 henholdsvis kl. 12.05 og kl. 12.31 skrev T3 til henholdsvis T2 og T5 en mail med emnet: Der er også formel 1 i Abu Dhabi fra den 18 til 20 nov.: ”Hej Så vi kunne jo ”nøjes” med Dubai/Abu Dhabi og tag Formel 1.

Jeg er fuld af gode ideer, bare synd at de er så dyre…”, hvortil T5 samme dag kl. 16.00 svarede: ”….det er da en kanon ide”. Ved mail af 7. februar 2014 skrev T3 til T5 og T2: ”Kan I fra den 19 – 26 nov og så kun Dubai? T7 har jeg fået overtalt… Hvis jeg laver det meste klar hvordan klarer vi så betalingen?

Igennem T6 ville måske være det nemme men det er T7 største bekymring at for mange snakker om og ved det… T7 og jeg tager det som ferie så vi behøver ikke alle mulige og umulige historier…” Ved mail af 7. februar 2014 kl. 10.45 med emnet: Ferie Dubai 19-26 nov. skrev T3 til T5 og T2:” Nyt forslag…og vi skal ikke vente alt for længe, da de forventer over 300.000 mennesker til Formel 1 i Abu Dabai.

Hvordan gør vi det, hvis ”min” pulje hos X A/S skal betale?”, hvorefter der i mailen foreslås forskelle flyafgange på businessclass samt hoteller, ligesom der anføres links til bestilling af brunch på Al Qsar og Formel 1.

Denne mail nu med emnet: Re: Ferie Dubai 19-26 nov. videresendte T3 til T4 den 7. februar 2014 kl. 18.15 med kopi til T5 og T2: ”Nu ved jeg ikke om du har været i Dubai før, men Brunch er kun fredag, så den dag kan vi ikke rykke rundt på. Restauranter har jeg også meget godt styr på når vi kommer dertil. Jeg tænker også at vi kun gider Formel 1 på selv dagen, altså minus træning m.v.

Nedenstående tur [Der var under denne mail sat T3s mail af 7. februar 2014 kl. 10.45 (se ovenfor)] var oprindelige lavet til T5, T7 og jeg, så derfor står der 4 hele vejen.. værelser, flybilletter osv.

Vi tales ved.” Det kan videre efter bevisførelsen lægges til grund, at T5 i januar 2014 bad T4 om at overtage planlægningen af rejsen, og at T4 herefter også skulle deltage i rejsen, samt at T4 herefter deltog i planlægningen af rejsen sammen med T3, T5 og T2, og herunder sørgede for at bestille fly, hotel, brunch på Al Qsar og billetter til Formel 1 mv.

Det fremgår af mail af den 11. februar 2014 kl. 20.09 fra T3 til T2 blandt andet: ”Hej Jeg har talt med T4, som åbenbart er i gang med at arrangere rejsen til Dubai/formel 1, men T7 og jeg er lidt urolig for at vi bliver for mange og der bliver for meget fokus på rejsen og der skulle helst kun være et fåtal som ved at vi skal af sted… Vi har bestemt ikke noget i mod at T4 også deltager…” Ved mail af den 11. februar 2014 kl. 20.35 skrev T2 til T3 og T5 blandt andet: ”…Jeg bad ham [T4] tale med T7 (eller dig), og få styr på hvad I gerne vil.

Det er lidt nemmere for os, hvis T4 deltager, da han har adgang til ”marketingmidlerne”. Vi andre er jo bare i koncernen,

- 81 -

og nogle af os, kun i kort tid. Det betyder bestemt ikke, at han er turplanlægger.

Det klarede du jo rimeligt godt sidste gang…” Det fremgår videre af bevisførelsen, at T5 ved sms af 5. august 2014 forespurgte E, om hvorvidt Dubai turen skulle gennemføres, hvortil E samme dag svarede: ”.. turen er ”on”…” Det fremgår af mailkorrespondance af 18. – 19. november 2014 mellem T4 og hans chef, CSO G, at T4 underrettede om, at han skulle afsted i på tur med kunder til Dubai, hvortil G svarede, at han ikke kendte til den tur, og hvortil T4 den 19. november 2014 kl. 10.08 svarede: ”Hej RR Det er en tur under radaren med et par store kunder m.fl.” og oplyste, hvem der skulle med og endvidere skrev: ”Det er en gammel arrangeret tur som I besluttede at jeg/vi skulle gennemføre”.

Det kan videre lægges til grund, at T4 stod for betalingerne for de tiltalte under turen med sit X kreditkort.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at T5, T2 og T4 ved rejsens gennemførelse var deltagere ved opstarten af it-virksomheden Y A/S, og at de på dette selskabs vegne havde en forretningsmæssig interesse i på længere sigt at blive leverandør til Region ... og …, og herunder at holde sig på god fod med T3, der var it-driftschef i Region ..., og T7, der var itdirektør i ….

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at T5 og T2 sammen med T4, der var ansat i X, i hvert fald under rejsen endte med at repræsentere Y A/S. T3 har forklaret blandt andet, at hans formål med turen var at komme tættere på T4, der nu var i høj charge i X. Det var vigtigt med nogle gode relationer, og det sociale kunne understøtte det faglige. Der blev talt fagligt under rejsen.

Der var ingen virksomhedsbesøg under rejsen. Der foregik ikke noget på rejsen, som ikke kunne være foregået i Danmark. Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret, hvoraf fremgår: "Turen var for det meste ikke arbejdsrelateret. Det er hans opfattelse, at turen "ikke var stueren"”, har T3 forklaret, at han forklarede sådan, fordi der ikke var et program for turen.

De var under rejsen til Formel 1 løb, som fandt sted en søndag. Det er normalt i it-branchen med underholdningsindslag.

Foreholdt mail af 4. februar 2014 kl. 22.11 fra T3 til T2 og T5: "Jeg tænker at min pulje hos X godt kan være med til at arrangere en sådan tur for os alle..." har T3 forklaret, at han her talte om, at konto 2840 kunne betale, men han tænkte kun på småbeløb og udgifter, der ikke kunne deles, ikke på at puljen skulle betalte et større beløb.

Han tænkte kun på, at udgifter vedrørende ham selv skulle dækkes over konto 2840. Det har aldrig været tanken, at puljen skulle dække for T7s udgifter. Han regnede med, at X A/S ville betale udgifterne vedrørende T5, T2 og T4. T3 har videre forklaret, at han første gang hørte om YYY den 22. november 2014 under rejsen. T7 har forklaret blandt andet, at formålet med turen var en farvel-og-tak-for-godt- samarbejde-tur.

Det var regionens pulje hos X A/S, der skulle betale for tiltaltes tur. Tiltalte kendte puljen hos X A/S fra hans tid i regionen. Tiltalte opfattede det ikke som en X A/S-tur, da to af deltagerne var fratrådt X A/S. Tiltalte tog ferie. Tiltalte sagde til sin chef, at han skulle på en drengetur. Tiltalte svarede nej, da han af sin chef blev spurgt, om turen var en leverandørbetalt tur.

Det var T3, der kontaktede ham og spurgte, om han ville med på turen. Foreholdt sin forklaring til politirapport af 9. juni 2015: ”Hvem betalte for flybilletter og hotel? Det var X A/S, der inviterede og betalte for rejse, hotel m.v. Det er afhørtes opfattelse”, har han forklaret, at han mener, at han berigtigede dette senere, hvor han sagde det modsatte. Han var i en stresset situation under afhøringen.

Det var hans opfattelse, at regionen betalte for ham og T3. Han så ikke noget problematisk i, at regionen skulle betale. Så var han ikke taget afsted. Han så det som et eftervederlag som de bonusser, han fik undervejs, og han har også behandlet det som sådan. Han var godt klar over, at der blev fløjet på businessclass. De var som planlagt inde og se Formel 1. T4 havde mulighed for at betale med midler fra puljen.

Foreholdt sin forklaring i grundlovsforhøret: ”Sigtede var på

- 82 -

daværende tidspunkt it-direktør i…, som da havde samarbejde med X A/S. Han mener derfor i dag, at det ikke var i orden, at han vederlagsfrit deltog i turen til Dubai på X A/S´s regning. Han har ikke modtaget andre tilsvarende ydelser fra X A/S. X A/S har leveret meget udstyr til Region .... Det var regionen, der betalte, men X A/S, der arrangerede turen, der havde karakter af studietur.

Han burde selv have betalt for rejsen, da der var tale om en privat rejse. I Dubai var det T4, der afholdt udgifterne, herunder til hotel, bespisning og Formel 1- udgifterne. Han opfattede det som en invitation fra X” har T7 forklaret, at hans overbevisning på dette tidspunkt var, at han ikke havde gjort noget forkert. Han var "monster-presset" og forstod ikke, hvorfor han var anholdt.

Han stillede spørgsmålstegn ved alt, og det er det, man ser her. Det var ikke sådan, det var, som det er anført i grundlovsforhøret. Der var først mulighed for at berigtige hans forklaringer helt fremme i december 2015. Det var aftalt med T3, at puljen skulle betale. T5 har forklaret blandt andet, at han ikke længere var ansat i X A/S, da turen blev gennemført.

Formålet med turen var, at T3 skulle have en inspirationstur. Rejsen endte også med at blive en gave til T5, som han fik for 16 års tro tjeneste i X A/S. Han syntes, at det var en meget underlig tur, da der ikke var noget fagligt program for rejsen, og da det var meget mærkeligt med puljen, samt da det var mærkeligt, at T7 skulle med, idet han ikke længere var ansat i regionen. Det plejede altid at være faglige ture.

Han var med til at lave bonusaftalen med regionen i 2007. I august 2007 flyttede han til den internationale organisation i X. Han anede ikke, hvad der skete med puljen. Han hørte først om bonusaftalen igen, da T3 skrev i februar 2014. Da de tog afsted gik han ud fra, at X skulle betale for turen for ham, T4 og T2, og at kunderne skulle betale for deres egne omkostninger.

Han havde ikke hørt om den pulje i 8 år på det tidspunkt. Han havde prøvet at sige til E, at han ikke ville med på rejsen i forbindelse med, at E spurgte, om T5 selv ville betale, hvilket han ikke ville. Han ved ikke, hvem der skulle betale for T7. Hvis … sagde, at det var i orden, at T7 tog afsted, så kunne T5 ikke vide andet. T5 fatter ikke, at regionen kom til at betale 75% af den samlede regning for turen.

Han kendte ikke til konto 2840. Han kendte kun til bonusaftalen. Foreholdt sin forklaring til grundlovsforhøret: "Han regnede med, at X betalte for turen; men han ved det dog ikke alligevel" har T5 forklaret, at han her talte om sin egen tur. Han vidste ikke, at X senere lavede en intern bogføring vedrørende rejsen på konto 2840. T2 har forklaret blandt andet, at han var inviteret på Dubai-rejsen af X A/S.

Han opfattede det som en afskedsgave fra X A/S for god indsats. Der foregik ikke noget fagligt på turen. Han blandede sig ikke i, hvorfor T3 og T7 skulle med. T2 kendte ikke konto 2840. Han fratrådte sin stilling i X den 30. juni 2014. Han ville ikke selv betale for turen. E meldte ud, at de skulle deltage i turen. Det betragtede T2 som en invitation fra X A/S. T5 fortalte ham om Es godkendelse af turen.

T2 hørte første gang om puljen i forbindelse med T3s mail af 5. februar 2014. Han ved ikke, hvad T3 mente. T2 har aldrig været involveret i betalinger fra konto 2840. Det gav ingen mening, hvis regionens pulje skulle betale for hans tur til Dubai. Foreholdt sin forklaring fra grundlovsforhøret: "... Han har som ansat i X kendt til konto 2840.

Kontoen var ikke til tjant og fjas..." har han forklaret, at han havde fået opfattelsen af, at konto 2840 var bonusaftalen. Under varetægtsfængslingen gik det op for ham, at konto 2840 indeholdt andet end bonusaftalen, og at det var en finanskonto med tusindvis af posteringer. Det var ikke en hemmelig konto. Han var fratrådt, da rejsen blev bogført hos X A/S.

Han har ikke været involveret i fordelingen af omkostningerne ved turen. Foreholdt sin og T5s redegørelse, som findes vedhæftet en mail af 10. juli 2015: ”Det er ligeledes deres opfattelse at T3 ønskede, at både hans egne og T7. T7s omkostninger for denne rejse (som for tidligere rejser til forskellige it-konferencer) skulle betales med midler fra regionens tilgodehavende på konto 2840.

Hverken T2 eller T5 var dog involveret i denne aftale mellem E og T3”, har T2 forklaret, at han er enig i, hvad der står dette afsnit, som er efterrationaliseringer. Foreholdt mail af 5. februar 2014 kl. 9.20 fra T3 til T5 og til tiltalte

- 83 -

med emnet: SV: Når nu "stikker" af... har T2 forklaret, at han ikke havde spekuleret over, om T3s pulje skulle betale noget af turen for dem alle. Tiltalte bekymrede sig kun om sin egen del, og han var jo inviteret af X A/S. Foreholdt mailkorrespondance af 11. februar 2014 mellem tiltalte, T5 og T3, hvor T2 skrev passagerne ”... Det er lidt nemmere for os, hvis T4 deltager, da han har adgang til "marketingmidlerne".

Vi er andre er jo bare i koncernen, og nogle af os, kun i kort tid. Det betyder bestemt ikke at han er tur-planlægger. Det klarede du jo rimelig godt sidste gang...” og ” Det er hermed en aftale ... Hvis du lægger en grov-plan, skal jeg og T4 sørge for at få det bestilt!!” har T2 forklaret, at man godt kan få opfattelsen af, at det var T3, der satte turen sammen.

T4 har forklaret blandt andet, at ideen med turen oprindeligt var at udbygge hans forhold til T3 og T7. Det var en tur af social karakter. Han skulle overtage et kundeforhold. Turen havde ikke fagligt indhold. Der var et stort socialt element i turen. Han overtog ansvaret for turen fra T5, der bad ham tage sig af det.

Han syntes, at det var en meget underlig tur, fordi der ikke var noget fagligt indhold, men han fik besked på at arrangere turen. Han sagde til E, at han ville trække stikket til turen og aflyse den, hvis han skulle bestemme. E talte med PPP, T2 efterfølger, og bestyrelsesformand VVV om det, og det endte med, at E gerne ville have tiltalte T4 med på turen, da han skulle overtage en stor kunde.

X A/S skulle betale for T2, T5 og T4. Han har ikke været inde i diskussioner om, hvem der skulle betale for T3 og T7 og husker ikke, om han havde en formodning om, at konto 2840 skulle betale for T3 og T7. Han opdelte ikke sin rejseafregning i, hvad X A/S skulle betale, og hvad regionen skulle betale. Det var en beslutning, der blev truffet efter hans fratræden.

Retten lægger efter bevisførelsen, herunder den fremlagte e-mailkorrespondance og herunder mailkorrespondancen med emnet: ”Forslag til ferie for drengene”, til grund, at det var en privat ferie og fornøjelsestur uden fagligt program. Det forhold, at der har været interne faglige drøftelser mellem rejsedeltagerene kan ikke føre til et andet resultat, da dette kunne være foregået i Danmark.

For så vidt angår udgifter ved rejsen, fremgår det af bevisførelsen, at udgiften til denne Dubai rejse for de 5 deltagere udgjorde 408.825,89 kr., svarende til 81.765,18 kr. pr. deltager.

Det fremgår endvidere af bevisførelsen, at de tiltalte rejste på businessclass og at prisen herfor var 90.273,40 kr., for de 5 deltagere svarende til 18.054,68 kr. pr. deltager, at udgiften til hotel var 162.048,00 kr. for de 5 deltagere svarende til 32.409,60 kr. pr. deltager, udgiften til fortæring var 81.806,56 for de 5 deltagere, svarende til 16.361,312 kr. pr. deltager, at udgiften til billeje var 9.780,00 kr., og udgiften til taxa var 651,35, hvortil kom en ukendt udgift var 236 kr.

Det fremgår videre af bevisførelsen, at udgifterne til Formel 1 billetterne udgjorde 12.630 kr. og er bogført hos X på konto 6761 – Repræsentation. Det fremgår af bevisførelsen videre, at der ved en fejl var bestilt og betalt for et værelse for meget, og at prisen for dette udgjorde 43.200,57 kr., hvilket ikke var muligt at få refunderet.

Det fremgår af bevisførelsen, at der var udarbejdet en rejseafregning vedr. udlæg for 16.260,11 kr. med T4 angivet som forfatter, og hvor der ud for alle poster i perioden fra den 20. november 2014 til 25. november 2014 er angivet, ”BETALES AF KONTO 2840 Region ..., Pulje 1”. Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der ikke inden rejsen var en klar aftale om fordelingen af udgifterne mellem X A/S og regionen.

Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at der i januar 2015 var et møde mellem X A/S og T3 om fordelingen af udgifterne til Dubai-rejsen, hvor det blev aftalt, at regionens pulje 1 hos X A/S skulle betale 100.000 kr. af udgifterne ved rejsen og X A/S skulle betale resten.

Det fremgår af mail af 8. marts 2015 kl. 14.14 fra T3 til T6 i forbindelse med en mailkorrespondance med emnet: Har du styr på E..: ”Hej T6 Har du styr på hvad E siger til H. på tirsdag og specielt hvad han IKKE siger, altså ikke noget med Dubai mv… ej heller noget om puljen m.v. --

- 84 -

Med hensyn betaling lægger retten til grund, at det endte med, at X A/S trak 75% af rejsens samlede pris på regionens pulje 1 hos X A/S, svarende til 256.122,31 kr., og at X betalte de resterende 25% af rejsens samlede pris. Regionens tab er opgjort ekskl. moms, idet X har belastet konto 2840 med udgiften ekskl. moms.

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at T5 og T2 begge var fratrådt deres stillinger i X, da turen til Dubai blev gennemført, og at det var Xs nye administrerende direktør, Es, beslutning, at den planlagte rejse til Dubai skulle gennemføres, jf. beskeden til T5 om at ”turen er on”, da det var i Xs interesse at gennemføre rejsen for at fastholde samhandlen med Region ... og…, jf. blandt andet T4s forklaring om, at E ikke kunne lide, hvis T3 og T7 blev sure, hvis rejsen blev aflyst, og da T4 skulle overtage regionen som kunde.

Retten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at T4 skulle med på turen med henblik på, at der var en person med fra X, som havde adgang til at hæve på regionens pulje 1 hos X, jf. blandt mail af den 11. februar 2014 kl. 20.35, hvor T2 skrev til T3 og T5 blandt andet: ”… Jeg bad ham [T4] tale med T7 (eller dig), og få styr på hvad I gerne vil.

Det er lidt nemmere for os, hvis T4 deltager, da han har adgang til ”marketingmidlerne”. Vi andre er jo bare i koncernen, og nogle af os, kun i kort tid. Det betyder bestemt ikke, at han er turplanlægger.

Det klarede du jo rimeligt godt sidste gang…” Retten finder, at det efter bevisførelsen kan lægges til grund, at T3 og T7 uberettiget har modtaget en gave eller fordel svarende til udgifterne til rejsen, og at T5, T2 og T4 uberettiget har ydet T3 og T7 en gave eller fordel svarende til udgifterne til rejsen for T3 og T7.

Retten har herved lagt vægt på, at de afholdte udgifter vedrører en privat ferie og fornøjelsestur, der endvidere har haft et ekstravagant præg med rejse på business class, dyrt hotel, dyre middage, Formel 1 mv. Efter bevisførelsen kan det således ikke lægges til grund, at der har været en faglig begrundelse for at tage af sted, jf. ovenfor.

På denne baggrund lægger retten til grund, at hovedformålet med rejsen var at yde en gave eller fordel til T3 og T7.

Den uberettigede fordel er modtaget af T3 og T7 i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af deres art og omfang egnet til at påvirke T3 og T7 under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af T3 og T7.

De samlede udgifter til rejsen udgjorde som anført ovenfor 408.825,00 kr. inkl. moms, svarende til 81.765,00 kr. pr. deltager i rejsen.

Retten finder ikke, at udgifterne 43.200,57 kr. ved det værelse, der ikke kunne afbestilles, udgør en fordel for T3 og T7, og når udgifterne til dette værelse fratrækkes i rejsens pris, blev udgiften for rejsen pr. deltager 73.125,07 kr., hvilket må anses for den fordel, som T3 og T7 hver har modtaget.

Som anført ovenfor lægger retten det til grund, at T3 tog initiativ til rejsen og på baggrund af bevisførelsen, herunder den fremlagte e-mailkorrespondance, lægger retten til grund, at T3 deltog aktivt i planlægningen af rejsen, herunder vedrørende flybilletter, hotel og restaurantbesøg og aktiviteter, herunder Formel 1 mv.

Der henvises herunder til mails af 5. februar 2014 kl. 21.40, 21.56 og kl. 22.04 fra T3 til T5, T2 og T7. T7 med emnet: ”Forslag til ferie for drengene….”, mail af 7. februar 2014 kl. 10.45 fra T3 til T2 og T5 med emnet: ”Ferie i Dubai 19-26 nov” og mail af 7. februar 2014 fra T3 til T4 og CC til T5 og T2 med emnet: ”Ferie dubai 19-16 nov ”.

På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt lægger retten til grund, at T3 var bekendt med, at det var en privat ferie og fornøjelsestur uden fagligt indhold. Efter bevis førelsen lægger retten endvidere til grund, at T3 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen.

For så vidt angår betaling for rejsen lægger retten efter bevisførelsen til grund, at T3 var bekendt med, at X A/S ved T4 stod for bestilling af flyrejsen, booking af hoteller, bestilling

- 85 -

af Formel 1 billetter, leje af bil mv., som han betalte, ligesom det var T4, der betalte for restaurantregninger mv. med sit X A/S kreditkort under turen.

Efter bevisførelsen, herunder den fremlagte email-korrespondance, lægger retten endvidere til grund, at T3 var bekendt med, at det var T4s handlinger og hans stilling hos X A/S og hans adgang til at bruge midler fra regionens tilgodehavende på konto 2840, der gjorde det muligt for T3, at turen kunne gennemføres for regionens regning og uden for regionens normale kontrol, og at det var T3s hensigt, at regionens pulje 1 hos X A/S skulle betale for hans deltagelse i rejsen.

Under disse omstændigheder, og da det må det lægges til grund, at T3 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at han modtog fordelen forbundet med rejsen på grund af hans stilling i regionen og hans arbejdsmæssige relation til X A/S, findes det bevist, at T3 havde forsæt til den uberettigede modtagelse af gaven eller fordelen.

De samlede udgifter til rejsen udgjorde som anført ovenfor 408.825,00 kr. inkl. moms, svarende til 81.765,00 kr.pr. deltager. Efter fradrag af det værelse, der ikke kunne afbestilles, udgør beløbet 73.127,07 kr., hvilket er den fordel, som T3 har modtaget. T3 findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for så vidt angår beløbet 73.125,07 kr.

Efter bevisførelsen, herunder den fremlagte e-mailkorrespondance, herunder de ovenfor nævnte mails, hvor T3 har skrevet, at ”hans” pulje godt kan være med til at arrangere turen ”for os alle”, og de ovenfor nævnte mails til T5 og T2, hvor T3 nævnte, at de måtte have en med på turen, som havde adgang til hans pulje til at bestille, og de følgende mails til de samme, hvor T3 efterspørger, hvordan de gjorde, hvis hans pulje hos X skulle betale, lægger retten til grund, at T3s hensigt var at indeståendet på regionens pulje 1 hos X skulle anvendes til ud over at betale udgifterne ved T3s egen rejse også at dække udgifterne ved i hvert fald T7 rejse.

Retten herved lagt vægt på, at T3 i e-mailkorrespondancen har stillet regionens pulje1 hos X til rådighed, og at han ikke har sikret sig nogen særlig fordeling af udgifterne inden rejsen, og for så vidt angår udgifterne ved T7s rejse havde T3 selv inviteret og senere overtalt T7 til at tage med på rejsen, og T7 har under hovedforhandlingen forklaret, at det var regionens pulje hos X, der skulle betale for T7s udgifter ved rejsen, hvilket var aftalt med T3.

Der var ikke inden rejsen aftalt en fordeling af udgifterne inden rejsen, jf. ovenfor.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at T3 har som anført ovenfor havde til hensigt at T3s og T7s udgifter blev betalt af via regionens pulje 1 hos X A/S, uanset at han måtte indse eller måtte anse det for overvejende sandsynligt, at han og T7 som offentligt ansatte ikke måtte modtage dette, og at han og T7 således opnåede uberettiget vinding ved betalingen via puljen.

Retten finder efter bevisførelsen ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at T3 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at regionens pulje 1 hos X skulle dække andre end hans egne og T7s udgifter ved rejsen.

For så vidt angår udgifterne ved rejsen for T5, T2 og T4 finder retten herefter ikke, at det med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed godtgjort, at T3 havde forsæt til, at disse udgifter helt eller delvist også blev dækket af regionens pulje 1 hos X A/S.

T3 findes herefter at have haft forsæt at skaffe sig eller andre uberettiget vinding for så vidt angår 2/5 af 256.122,00 kr., hvilket er 102.448,80 kr. Det er herefter bevist, at T3 tillige er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår 102.448,80 kr.

For så vidt angår T7 lægger retten efter bevisførelsen, herunder den fremlagte e- mailkorrespondance, til grund, at T7 var inviteret med på turen af T3 efter forslag fra T5, og at T7 herunder blandt andet har fået mails af 5. februar 2014 kl. 21.40, 21.56 og kl. 22.04 fra T3 til T5, T2 og T7. T7 med emnet: ”Forslag til ferie for drengene….”.

På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt lægger retten til grund, at T7 var bekendt med, at det var en privat rejse uden fagligt formål og en fornøjelsestur. Efter bevisførelsen lægger retten endvidere til grund, at T7 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen.

- 86 -

For så vidt angår betaling for rejsen har T7 ved forehold af sin forklaring til politirapport erkendt, at han tidligere har forklaret, at det var X, der inviterede og betalte for rejse, hotel mv.

Ved grundlovsforhøret har T7 dels forklaret, at det var X, der betalte for hans rejse, og at det ikke var i orden, at han vederlagsfrit deltog i rejsen på Xs regning, dels forklaret, at det var regionen der betalte, men X, der arrangerede rejsen, og at han selv burde have betalt for rejsen, da det var en privat rejse. Forklaringen om at det var en farvel-og tak-for-godt- samarbejde-tur finder retten må tilsidesættes.

Retten finder efter bevisførelsen, herunder H og Js forklaringer ikke, at T7 kunne have grundlag for at tro, at regionen, som offentlig arbejdsgiver - mere end 2 år efter at T7 havde forladt sin stilling i regionen ville give ham en sådan gave.

T7 har under hovedforhandlingen forklaret, at det var regionens pulje hos X, der skulle betale, hvilket var aftalt med T3, og at T4 havde mulighed for at betale med midler fra puljen.

På den baggrund og på baggrund af bevisførelsen i øvrigt, herunder at T3 havde invitereret T7 med på turen, og T7s forklaring under hovedforhandlingen om, at det var regionens pulje hos X, der skulle betale, hvilket var aftalt med T3, og at T4 havde mulighed for at betale med midler fra puljen, samt på baggrund af T7 tidligere deltagelse i forbrug fra regionens pulje 1 hos X i blandt andet forhold 1-2 (Las Vegas) og forhold 3-4 (Las Vegas) finder retten, at det kan antages, at T7 havde indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at det var T4s handlinger og hans stilling hos X og hans adgang til at bruge midler fra regionens pulje 1 hos X, der gjorde muligt for T7, at turen kunne gennemføres for regionens regning og uden for regionens normale kontrol, og at det var T7 hensigt, at regionens pulje 1 hos X skulle betale for hans deltagelse i rejsen.

Under disse omstændigheder, og da det må det lægges til grund, at T7 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at han modtog fordelen forbundet med rejsen på grund af sin stilling i …og arbejdsmæssige relation til X, findes det bevist, at T7 havde forsæt til den uberettigede modtagelse af gaven eller fordelen.

De samlede udgifter til rejsen udgjorde er som anført ovenfor 408.825,00 kr. inkl. moms, svarende til 81.765,00 kr.pr. deltager. Efter fradrag af det værelse, der ikke kunne afbestilles, udgør beløbet 73.127,07 kr., hvilket den fordel, som T3 og T7 har modtaget. T7 findes herefter skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144 for så vidt angår beløbet 73.125,07 kr.

Der var ikke inden rejsen aftalt en fordeling af udgifterne inden rejsen, jf. ovenfor.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at T7 som anført ovenfor havde til hensigt at hans og T3s udgifter blev betalt via regionens pulje 1 hos X, uanset at han måtte indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at han og T3 som offentligt ansatte ikke måtte modtage dette, og at han og T3 således opnåede uberettiget vinding ved betalingen via regionens pulje 1 hos X.

Retten finder efter bevisførelsen ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at T7 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at regionens pulje 1 hos X skulle dække andre end hans egne og T3s udgifter ved rejsen.

For så vidt angår udgifterne ved rejsen for T5, T2 og T4 finder retten herefter ikke, at det med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed godtgjort, at T7 havde forsæt til, at disse udgifter helt eller delvist også blev dækket af regionens pulje 1 hos X. T7 findes herefter at have haft forsæt at skaffe sig eller andre uberettiget vinding for så vidt angår 2/5 af 256.122,00 kr., hvilket er 102.448,80 kr.

Det er herefter bevist, at T7 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 23, for så vidt angår 102.448,80 kr. For så vidt angår T5 fremgår det af bevisførelsen, at han har deltaget aktivt i planlægningen af rejsen, og at han herunder blandt andet har fået mails af 5. februar 2014 kl. 21.40, 21.56 og kl. 22.04 fra T3 til T5, T2 og T7.

T7 med emnet: ”Forslag til ferie for drengene….”, mail af 7. februar 2014 kl. 10.45 fra T3 til T2 og T5 med emnet: ”Ferie i Dubai 19-26 nov” og mail af 7. februar 2014 fra T3 til T4 og CC til T5 og T2 med emnet: ”Ferie dubai 19-16 nov ”. Det fremgår videre af bevisførelsen, at T4 ved mail af 18. november 2014 kl.

- 87 -

14.40 sendte et program for rejsen til T5 og T2, hvoraf fremgår, at det der var planlagt var: Shopping, massage, fri leg, Formel 1 og restaurantbesøg. På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt lægger retten til grund, at T5 var bekendt med, at det var en privat rejse uden fagligt formål og en fornøjelsestur.

Efter bevisførelsen lægger retten endvidere til grund, at T5 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen.

For så vidt angår betaling for rejsen bemærkes, at det fremgår af rettens bemærkninger ad forhold 14-15 (Dubai 2012), at retten har lagt til grund, at T5 der kendte til anvendelsen af regionens pulje 1 hos X i forbindelse med dækning af udgifter ved den pågældende rejse.

For så vidt angår anvendelsen af regionens pulje 1 hos X til dækning af udgifter i forbindelse med rejsen til Dubai i 2014 lægger retten efter bevisførelsen til grund, at T3 i forbindelse med planlægningen af rejsen har sendt en række mails til blandt andre T5 om puljens brug til rejsen, herunder en mail, hvor T3 har stillet regionens pulje 1 rådighed, jf. mail af 4. februar 2014 kl. 8.11 med emnet: Når nu ”stikker” af… fra T3 til T5 og T2: ”Hej Vi () var jo i gang med at arrangere en hård tur til Østen over Dubai og den tur skal vi jo ikke tabe bare fordi ikke er ansat i X, så kan vi ikke finde ud af det alligevel?

Jeg er i fuld gang med at overtale T7 T7 (ikke nemt men jeg har ikke givet op) Jeg tænker at min pulje hos X godt kan være med til at arrangere en sådan tur for os alle…”, og mail af 5. februar kl. 9.20 fra T3 til T5 og T2: ”Hej Jeg tager bolden, men på et eller andet tidspunkt, så må vi jo få en med fra X som har adgang til min pulje til at bestille… T7 T7 er klar, så længe vi kalder det en ”drengetur”…” samt af mail af 7. februar 2014 kl. 10.45 med emnet: Ferie Dubai 19-26 nov. fra T3 til T5 og T2:” Nyt forslag…og vi skal ikke vente alt for længe, da de forventer over 300.000 mennesker til Formel 1 i Abu Dabai.

Hvordan gør vi det, hvis ”min” pulje hos X skal betale?”. Det kan efter bevisførelsen endvidere lægges til grund, at T5 har modtaget mail af den 11. februar 2014 kl. 20.35 fra T2 til T3 og T5: ”…Jeg bad ham [T4] tale med T7 (eller dig), og få styr på hvad I gerne vil. Det er lidt nemmere for os, hvis T4 deltager, da han har adgang til ”marketing midlerne”.

Vi andre er jo bare i koncernen, og nogle af os, kun i kort tid…”. På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt lægger til grund, at T5 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at regionens pulje 1 hos X skulle betale i hvert fald for T3 og T7s udgifter ved rejsen.

Det lægges endvidere til grund, at T5 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at T3 og T7 som offentligt ansatte ikke var berettiget til at modtage dette, og at T3 T7 og T7 således hver især modtog en uberettiget fordel.

Som anført indledningsvis lægger retten på baggrund af bevisførelsen til endvidere grund, at blandt andre T5 ved rejsens gennemførelse var deltager ved opstarten af it-virksomheden Y A/S, der var en konkurrent til X, og at han på Y A/S´s vegne havde en forretningsmæssig interesse i på længere sigt at blive leverandør til Region ..., herunder i forbindelse med et kommende udbud, samt…, og herunder at holde sig på god fod med T3, der var it-driftschef i Region ..., og T7, der var it-direktør i…, og retten finder det efter bevisførelsen ubetænkeligt at lægge til grund, at T5 har provomoveret dette selskab under rejsen overfor T3 og T7.

Retten finder efter bevisførelsen endvidere at kunne lægge til grund, at navnlig T3 via sin stilling og indflydelse i øvrigt ville kunne få stor betydning for Y A/S, herunder i forbindelse med et kommende udbud, da T3 havde indflydelse på sammensætningen af udbuddet, herunder kravsspecifikationerne, ligesom det efter bevisførelsen lægges til grund, at it- direktør T7 i ... via sin stilling og indflydelse i øvrigt også ville kunne få stor betydning for Y A/S, og at dispositionerne i forbindelse med rejsen alene kan have haft til formål at skabe en god relation til Region ... og ... og dermed opnå en forretningsmæssig fordel.

- 88 -

De samlede udgifter til rejsen udgjorde som anført ovenfor 408.825,00 kr. inkl. moms, svarende til 81.765,00 kr. pr. deltager. Efter fradrag af det værelse, der ikke kunne afbestilles, udgør beløbet 73.127,07 kr., hvilket den fordel, som T3 og T7 hver har modtaget.

På denne baggrund findes T5 skyldig i bestikkelse efter straffelovens § 122 for så vidt angår 2 gange 73.127,07 kr., hvilket svarer til 146.250,14 kr., som henholdsvis T3 og T7 har modtaget som fordele.

I overensstemmelse med det, der er anført indledningsvis, indebærer betalingen via regionens pulje 1 hos X, at afholdelsen af udgifterne ikke kom til regionens kendskab, da denne del af beløbet ikke blev faktureret, og da puljen ikke indgik i regionens regnskaber, men alene blev kontrolleret af T3. Der var ikke inden rejsen aftalt en fordeling af udgifterne inden rejsen, jf. ovenfor.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at T5 som anført ovenfor havde til hensigt at T3s og T7s udgifter ved rejsen blev betalt af via regionens pulje 1 hos X, uanset at han måtte indse eller måtte anse det for overvejende sandsynligt, at T3 og T7 som offentligt ansatte ikke måtte modtage dette, og at T3 og T7 således opnåede uberettiget vinding ved betalingen via puljen.

Retten finder efter bevisførelsen, herunder på baggrund af det oplyste om T5s drøftelse med E om betaling for og gennemførelse af turen, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at T5 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at regionens pulje 1 hos X skulle dække udgifterne ved rejsen for T5, T2 og T4 helt eller delvist.

T5 findes herefter at have haft forsæt at skaffe sig eller andre uberettiget vinding for så vidt angår 2/5 af 256.122,00 kr., hvilket er 102.448,80 kr. Det er herefter bevist, at T5 tillige er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 23, for så vidt angår 102.448,80 kr.

For så vidt angår T2 lægger retten efter bevisførelsen til grund, at han blev inddraget i forberedelserne af rejsen til Dubai i 2014, efter at T5 havde valgt at stoppe som koncernchef i X, og at T2 aktivt deltog i planlægningen af rejsen, og at han herunder blandt andet har fået mails af 5. februar 2014 kl. 21.40, 21.56 og kl. 22.04 fra T3 til T5, T2 og T7.

T7 med emnet: ”Forslag til ferie for drengene….”, mail af 7. februar 2024 fra T3 til T2 og T5 med emnet: ”Ferie i Dubai 19-26 nov” og mail af 7. februar 2014 fra T3 til T4 og CC til T5 og T2 med emnet: ”Ferie dubai 19-16 nov ”.

Det fremgår videre af bevisførelsen, at T4 ved mail af 18. november 2014 kl. 14.40 sendte et program for rejsen til T5 og T2, hvoraf fremgår, at det der var planlagt var: Shopping, massage, fri leg, Formel 1 og restaurantbesøg. På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt lægger retten til grund, at T2 var bekendt med, at det var en privat rejse uden fagligt formål og en fornøjelsestur.

Efter bevisførelsen lægger retten endvidere til grund, at T2 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen.

Retten lægger efter bevisførelsen videre til grund, at T3 i forbindelse med planlægningen af rejsen har sendt en række mails til blandt andre T2 om puljens brug til rejsen, herunder mail af 4. februar 2014 kl. 8.11 med emnet: Når nu ”stikker” af… fra T3 til T5 og T2: ”Hej Vi () var jo i gang med at arrangere en hård tur til Østen over Dubai og den tur skal vi jo ikke tabe bare fordi ikke er ansat i X, så kan vi ikke finde ud af det alligevel?

Jeg er i fuld gang med at overtale T7 (ikke nemt men jeg har ikke givet op) Jeg tænker at min pulje hos X godt kan være med til at arrangere en sådan tur for os alle…” og mail af 5. februar kl. 9.20 fra T3 til T5 og T2: Hej Jeg tager bolden, men på et eller andet tidspunkt, så må vi jo få en med fra X som har adgang til min pulje til at bestille… T7 er klar, så længe vi kalder det en ”drengetur”…” samt af mail af 7. februar 2014 kl. 10.45 med emnet: Ferie Dubai 19-26 nov. fra T3 til T5 og T2, hvor regionens pulje også omtales:” Nyt forslag…og vi skal ikke vente alt for længe, da de forventer over 300.000 mennesker til Formel 1 i Abu Dabai.

Hvordan gør vi det, hvis ”min”

- 89 -

pulje hos X skal betale?”. Det kan efter bevisførelsen videre lægges grund, at T2 selv har afsendt mail af den 11. februar 2014 kl. 20.35 til T3 og T5: ”…Jeg bad ham [T4] tale med T7 (eller dig), og få styr på hvad I gerne vil. Det er lidt nemmere for os, hvis T4 deltager, da han har adgang til ”marketingmidlerne”. Vi andre er jo bare i koncernen, og nogle af os, kun i kort tid…”.

På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt lægger til grund, at T2 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at regionens pulje 1 hos X skulle betale i hvert fald for T3 og T7s udgifter ved rejsen.

Det lægges endvidere til grund, at T2 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at T3 og T7 som offentligt ansatte ikke var berettiget til at modtage dette, og at T3 T7 og T7 således hver især modtog en uberettiget fordel.

Som anført indledningsvis lægger retten på baggrund af bevisførelsen til endvidere grund, at blandt andre T2 ved rejsens gennemførelse var deltager ved opstarten af it-virksomheden Y A/S, der var en konkurrent til X, og at han på Y A/S´s vegne havde en forretningsmæssig interesse i på længere sigt at blive leverandør til Region ..., herunder i forbindelse med et kommende udbud, samt ..., og herunder at holde sig på god fod med T3, der var it-driftschef i Region ..., og T7, der var it-direktør i ..., og retten finder det efter bevisførelsen ubetænkeligt at lægge til grund, at T2 har provomoveret dette selskab under rejsen overfor T3 og T7.

Retten finder efter bevisførelsen endvidere at kunne lægge til grund, at navnlig T3 via sin stilling og indflydelse i øvrigt ville kunne få stor betydning for Y A/S, herunder i forbindelse med et kommende udbud, da T3 havde indflydelse på sammensætningen af udbuddet, herunder kravsspecifikationerne, ligesom det efter bevisførelsen lægges til grund, it-direktør T7 i ... via sin stilling og indflydelse i øvrigt også ville kunne få stor betydning for Y A/S, og at dispositionerne i forbindelse med rejsen alene kan have haft til formål at skabe en god relation til Region ... og ... og dermed opnå en forretningsmæssig fordel.

De samlede udgifter til rejsen udgjorde som anført ovenfor 408.825,00 kr. inkl. moms, svarende til 81.765,00 kr.pr. deltager. Efter fradrag af det værelse, der ikke kunne afbestilles, udgør beløbet 73.127,07 kr., hvilket er den fordel, som T3 og T7 hver har modtaget.

På denne baggrund findes T2 skyldig i bestikkelse efter straffelovens § 122 for så vidt angår 2 gange 73.127,07 kr., hvilket svarer til 146.250,14 kr., som henholdsvis T3 og T7 har modtaget som fordele.

I overensstemmelse med det, der er anført indledningsvis, indebærer betalingen via regionens pulje 1 hos X, at afholdelsen af udgifterne ikke kom til regionens kendskab, da denne del af beløbet ikke blev faktureret, og da puljen ikke indgik i regionens regnskaber, men alene blev kontrolleret af T3. Der var ikke inden rejsen aftalt en fordeling af udgifterne inden rejsen, jf. ovenfor.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at T2 som anført ovenfor havde til hensigt at T3s og T7s udgifter ved rejsen blev betalt af via regionens pulje 1 hos X, uanset at han måtte indse eller måtte anse det for overvejende sandsynligt, at T3 og T7 som offentligt ansatte ikke måtte modtage dette, og at T3 og T7 således opnåede uberettiget vinding ved betalingen via puljen.

Retten finder efter bevisførelsen, herunder på baggrund af det oplyste om T5s drøftelse med E om betaling for og gennemførelse af turen, hvilket T2 var underrettet om, ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at T2 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at regionens pulje 1 hos X skulle dække udgifterne ved rejsen for T5, T2 og T4 helt eller delvist.

T2 findes herefter at have haft forsæt at skaffe sig eller andre uberettiget vinding for så vidt angår 2/5 af 256.122,00 kr., hvilket er 102.448,80 kr. Det er herefter bevist, at T2 tillige er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, jf. § 23, for så vidt angår 102.448,80 kr.

- 90 -

T4 har som ovenfor fastslået deltaget i planlægningen af rejsen, hvilket var foranlediget af T2 forslag, idet T4 havde adgang til ”marketingmidlerne” - regionens pulje hos X.

T4 har under planlægningen modtaget blandt andet mail af 7. februar 2014 fra T3 til T4 og CC til T5 og T2 med emnet: ”Ferie dubai 19-16 nov ”, og T4 har selv stået for udarbejdelse af program for rejsen, som han ved mail af 18. november 2014 kl. 14.40 sendte til T5 og T2, hvoraf fremgår, at det der var planlagt var: Shopping, massage, fri leg, Formel 1 og restaurantbesøg.

På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt lægger retten til grund, at T4 var bekendt med, at det var en privat rejse uden fagligt formål og en fornøjelsestur.

Det fremgår af bevisførelsen, at T4 har foranlediget flybilletter og hotel og Formel 1 billetter bestilt og betalt forud for rejsen, at han har deltaget i rejsen, og at han i forbindelse med rejsen med sit kreditkort fra X har betalt for de tiltaltes udgifter til fortæring mv.

Det lægges på denne baggrund til grund, at T4 har haft kendskab til størrelsen og karakteren af de udgifter, der har været afholdt i forbindelse med rejsen.

Det fremgår af bevisførelsen, at i forbindelse med at T4 planlagde rejsen, fik han mails fra T3, herunder ovenfornævnte mail af 7. februar 2014 kl. 18.15, hvor T3 blandt henviste til nedenstående mail, hvilket var mail af 7. februar 2014 kl. 10.45 med emnet: Ferie Dubai 19- 26 nov. fra T3 til T5 og T2, hvor regionens pulje omtales: ”Nyt forslag…og vi skal ikke vente alt for længe, da de forventer over 300.000 mennesker til Formel 1 i Abu Dabai.

Hvordan gør vi det, hvis ”min” pulje hos X skal betale?”, hvorefter der i mailen foreslås forskelle flygange på businessclass, hoteller, og anføres links til bestilling af brunch på Al Qsar og Formel 1. T4 har forklaret, at han var klar over, at der blev betalt studieture med penge fra konto 2840, regionens pulje 1. E har forklaret, at han af T4 fik at vide, at puljen skulle betale for turen til Dubai.

Det fremgår af rejseafregning af 3. december 2014 vedr. afregning af en mindre del af rejsen, hvor T4 er angivet som forfatter, at udgifterne skulle betales af konto 2840 Region ..., Pulje 1. Vidnet Malene Rhode har forklaret, at påtegningen om, at regionens skulle betale, kun kunne være anført af den, der var anført som forfatter på rejseafregningen.

På baggrund af dette vidnes forklaring lægger retten til grund, at det er T4, der på denne rejseafregning har anført det nævnte vedr. at Region ..., Pulje 1, skulle betale. På den baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt lægger til grund, at T4 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at regionens pulje hos X skulle betale i hvert fald for T3 og T7s udgifter ved rejsen.

Det lægges endvidere til grund, at T4 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at T3 og T7 som offentligt ansatte ikke var berettiget til at modtage dette, og at T3 T7 og T7 således hver især modtog en uberettiget fordel.

Som anført indledningsvis lægger retten på baggrund af bevisførelsen endvidere til grund, at blandt andre T4 ved rejsens gennemførelse var deltager ved opstarten af it-virksomheden Y A/S, der var en konkurrent til X, og at han på Y A/S´s vegne havde en forretningsmæssig interesse i på længere sigt at blive leverandør til Region ..., herunder i forbindelse med et kommende udbud, samt ..., og herunder at holde sig på god fod med T3, der var it-driftschef i Region ..., og T7, der var it-direktør i ..., og retten finder det efter bevisførelsen ubetænkeligt at lægge til grund, at T4 har promoveret dette selskab under rejsen overfor T3 og T7.

Retten finder efter bevisførelsen endvidere at kunne lægge til grund, at navnlig T3 via sin stilling og indflydelse i øvrigt ville kunne få stor betydning for Y A/S, herunder i forbindelse med et kommende udbud, da T3 havde indflydelse på sammensætningen af udbuddet, herunder kravsspecifikationerne, ligesom det efter bevisførelsen lægges til grund, it-direktør T7 i ... via sin stilling og indflydelse i øvrigt også ville kunne få stor betydning for Y A/S, og at dispositionerne i forbindelse med rejsen alene kan have haft til formål at skabe en god relation til Region ... og ... og dermed opnå en forretningsmæssig fordel.

De samlede udgifter til rejsen udgjorde som anført ovenfor 408.825,00 kr. inkl. moms, svarende til 81.765,00 kr.pr. deltager. Efter fradrag af det værelse, der ikke kunne afbestilles,

- 91 -

udgør beløbet 73.127,07 kr., hvilket er den fordel, som T3 og T7 hver har modtaget. På denne baggrund findes T4 skyldig i bestikkelse efter straffelovens § 122 for så vidt angår 2 gange 73.127,07 kr., hvilket svarer til 146.250,14 kr., som henholdsvis T3 og T7 har modtaget som fordele.

I overensstemmelse med det, der er anført indledningsvis, indebærer betalingen via regionens pulje 1 hos X, at afholdelsen af udgifterne ikke kom til regionens kendskab, da denne del af beløbet ikke blev faktureret, og da puljen ikke indgik i regionens regnskaber, men alene blev kontrolleret af T3. Der var ikke inden rejsen aftalt en fordeling af udgifterne, jf. ovenfor.

Det lægges efter bevisførelsen til grund, at T4 som anført ovenfor havde til hensigt at T3s og T7s udgifter ved rejsen blev betalt af via regionens pulje 1 hos X, uanset at han måtte indse eller måtte anse det for overvejende sandsynligt, at T3 og T7 som offentligt ansatte ikke måtte modtage dette, og at T3 og T7 således opnåede uberettiget vinding ved betalingen via pulje 1.

Retten finder efter bevisførelsen ikke fuldt tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at T4 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at regionens pulje 1 hos X skulle dække udgifterne ved rejsen for T5, T2 og T4 helt eller delvist.

Retten har herunder lagt vægt på, at der efter bevisførelsen ikke er grundlag for at fastslå, at der var en aftale eller forståelse mellem T4 og T3 om, at udgifterne til turen for andre deltagere end T3 og T7 helt eller delvis skulle betales af pulje 1. T4 findes herefter at have haft forsæt at skaffe sig eller andre uberettiget vinding for så vidt angår 2/5 af 256.122,00 kr., hvilket er 102.448,80 kr.

Det er herefter bevist, at T4 tillige er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3, for så vidt angår 102.448,80 kr. T3 og T7 er således i det anførte omfang skyldige i tiltalen i forhold 34, og T5, T2 og T4 er i det anførte omfang skyldige i tiltalen i forhold 35.

Forhold 36 og 37 Det er ubestridt, at T3 med ledsager og T6 deltog i en middag på Restaurant Kong Hans Kælder den 5. december 2014, og at T3 med ledsager overnattede på Hotel Bella Sky Comwell Hotel Copenhagen den 5-.6. december 2014.

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer og indholdet af de fremlagte e-mails, lægges det endvidere til grund, at to af T3s medarbejdere i it- driftsafdelingen, C og B, samt deres ægtefæller tillige deltog i middagen og overnattede på hotellet den 5.-6. december 2014. Som det fremgår i det indledende afsnit var C ansat i en stilling som funktionschef for it-support og refererede som sådan til T3.

B var efter de foreliggende oplysninger souschef for C. Det fremgår af fakturaen udstedt af restauranten, at prisen for middagen udgjorde 18.355 kr. inkl. moms, hvoraf 9.800 kr. vedrørte mad, 6.980 kr. vedrørte 6 flasker vin, og det resterende beløb vedrørte andre drikkevarer. Prisen for middagen har således udgjort 2.622 kr. for hver enkelt deltager.

Det fremgår af reservationsbekræftelse fra Hotels.com, fremsendt ved e-mail af 17. november 2014 til T6, at der er reserveret tre hotelværelser hver til to personer den 5.-6. december 2014 til henholdsvis T3, C og B, at betalingen er gennemført, og at prisen for hotelovernatningerne udgjorde 1.392 kr. ekskl. moms per værelse, i alt 4.176 kr., svarende til 5.220 kr. inkl. moms.

Det fremgår af bevisførelsen, at de afholdte udgifter til middag, 14.684 kr. ekskl. moms, og hotel, 4.176 kr. ekskl. moms, tillige med en udgift på 374,79 kr. ekskl. moms vedrørende taxa (468,49 kr. inkl. moms), i alt 19.234,79 kr., er betalt af pulje 1.

Af en rejseafregning udarbejdet af T6 den 15. december 2014 vedrørende disse beløb fremgår blandt andet: ”Middag med Region ...” og ”Betales via konto 2840 – Region ... P1”.

- 92 -

Om planlægningen af arrangementet fremgår det af en e-mailkorrespondance mellem T6 og T3 fra den 28. oktober 2014 til den 2. november 2014 blandt andet: T6s e-mail af 28. oktober 2014 kl. 11.36: ”(…) Vil du være med til at arrangere julefrokost (og med hvem & hvor mange)? Lad os tales ved om bl.a. dette ved lejlighed.” T3s e-mail af samme dato kl. 12.08: ”Hej.

Aften arrangement for , …, …, ? og CCC og jeg, … og … og evt. en direktør fra X A/S. Dags arrangement for OO, …, …, …, mig, dig og …. Aften forslag til aften 13 eller 14 nov. - 4. eller 5. dec. Dags fredag den 28. nov eller 3 dec. Eller 17. dec.” T6s e-mail af 2. november 2014 kl. 18.30: ”Sendte SMS og har kigget lidt omkring. Lige nu er mine favoritter: Alberto-K (og overnatning samme sted :-)).

Formel B - privat rum- evt. overnat København. Restaurant Sletten (formel B) - overnat Comwell Borupgaard. Restaurant Kong Hans (privat rum) - evt. overnat København. Er der nogen af dem, du ikke synes om?” Blev vi enige om det med direktør? – Er det T4 &… der skal med?” T3s e-mail af samme dato kl. 19.37: ”Hej.

Alle er ok og om T4 og… skal med skal du bestemt ikke gøre for mig skyld, måske mere for et alibi, men meget fint "bare" med os. Jeg synes dog at der er meget fisk og som jeg husker det så er der nogen som ikke er de store fiske spisere ....” Det fremgår af en e-mail af 4. november 2014 fra T3 til blandt andet ...@region....dk, under emnet: ”Julemiddag” blandt andet: ”Hej. Den 5. dec. På Restaurant Kong Hans… incl.

Overnatning og incl. Ledsager .... Tjek lige at bookningen er privat ....” Det fremgår endvidere af det fremlagte, at T6 fra den 5. november 2014 til den 13. november 2014 har haft en e-mailkorrespondance med Restaurant Kong Hans... vedrørende menu og vinmenu, hvorefter der blev planlagt en menu til 1.400 kr. og drøftet vinmenuer. Der fremgår af T6s e-mail af 11. november 2014 kl. 12.54 til T3 blandt andet: ”Hej du.

Bare til info, så er menuen nu på plads det blev s gu lidt dyrt. De sender forslag til vinmenu (har skrevet at vi elsker rødvin) - så kigger vi på den :-)” Det fremgår endvidere, at der i T3s kalender for den 5. december 2015 kl. 17.00-23.30 er angivet: ”Julemiddag”. T6 har forklaret blandt andet, at han deltog i middagen. T3, B og C med ægtefæller deltog også. Der var tale om årligt statusmøde.

Mødet var mindst lige så fagligt som statusmøderne de foregående år. Der var ingen dagsorden for mødet, men de skulle tale om de sædvanlige, faste punkter. Forud for mødet blev det drøftet, om T4 skulle deltage. Tiltalte stod for det praktiske vedrørende arrangementet. Tiltalte har ikke selv taget initiativ til at bestille overnatning for de øvrige deltagere. Det har han talt med T3 om.

Tiltalte ved ikke, om der var aftalt noget om betalingen for arrangementet. Regionen og X A/S skiftedes til at betale for disse arrangementer. X A/S havde betalt året før, så det var nærliggende, at regionen betalte. Tiltalte er næsten sikker på, at det var ham, der tog en taxa hjem fra arrangementet. Det er en fejl, at regionen har betalt taxaregningen.

Han kendte ikke til regionens rammer for hotelovernatning, bespisning eller ægtefællers deltagelse. T3 har forklaret blandt andet, at arrangementet var et årligt statusmøde. Han spurgte H, om han ville deltage, men det ville han ikke. Han nævnte ikke over for H hvilken restaurant eller hvilket prisniveau, der var tale om. Tiltalte husker ikke, hvem der valgte Restaurant Kong Hans Kælder.

Det er ikke aftenarrangementet, som er blevet omtalt som en julefrokost i mailkorrespondancen, men et dagsarrangement for nogle andre personer. Det var nok T4, der blev talt om i mailkorrespondancen. Tiltalte har nok tænkt, at det var fint, hvis der deltog en direktør fra X. Det var ikke for at retfærdiggøre en dyr middag. Han ved ikke, hvorfor han har skrevet ordet ”alibi”.

Han har måske tænkt, at T6 havde brug for et alibi. Tiltalte havde

- 93 -

ikke brug for et alibi for at deltage. Tiltalte så ikke regningen på restauranten. Han regnede med, at udgiftsniveauet ville blive omtrent som det plejede. Arrangementet var efter tiltaltes opfattelse ikke dyrt. Der har nok været talt om, at regionen skulle betale, da der kun var én deltager fra X.

Det er formentlig tiltalte, der har bedt T6 om at booke hotel til deltagerne fra regionen, da de ikke kunne komme hjem sent om aftenen. Der blev kun talt om arbejdsrelaterede ting på mødet. Der var ikke en agenda. Han husker ikke, om der blev lavet referat. Tiltalte kørte ikke i taxa i forbindelse med mødet.

Tiltalte skrev i en mail til C, at bookningen i kalenderen skulle være privat af hensyn til, at aftalen også skulle ind i ægtefællernes kalendere. H har forklaret, at han ikke har haft kendskab til det omhandlede middagsarrangement.

Retten lægger på baggrund af bevisførelsen til grund, at de afholdte udgifter vedrører en middag af overvejende privat, selskabelig karakter, og at udgifterne til hotelophold afholdt i tilknytning hertil herefter tillige må anses for overvejende private udgifter.

Der er herved lagt vægt på, at det efter bevisførelsen, herunder de tiltaltes forklaringer og indholdet af den forudgående korrespondance om arrangementet, må lægges til grund, at der ikke har været et reelt og konkret fagligt formål med mødet, men at formålet har været af mere selskabelig karakter.

Der er endvidere lagt vægt på ægtefællernes deltagelse, som efter det foreliggende ikke været begrundet i tjenstlige forhold, men alene kan antages at være begrundet i deltagernes private interesse heri. Der er tillige lagt vægt på, at der, når henses til prisen for middagen og omstændighederne ved arrangementet i øvrigt, har været tale om en middag med et ekstravagant præg.

På denne baggrund er de pågældende offentligt ansatte deltagere ydet en gave eller anden fordel ved deres deltagelse i middagen og hotelopholdet. En udgift til taxa er ikke en del af den ydede gave eller fordel, da den efter bevisførelsen ikke er kommet de offentligt ansatte deltagere til gode.

Ydelserne er modtaget af de offentligt ansatte i udøvelsen af tjenesten og findes efter en generel vurdering af deres art og omfang egnet til at påvirke de offentligt ansatte under varetagelsen af regionens interesser i forhold til X, eller i hvert fald til at skabe usikkerhed i offentligheden med hensyn til om regionens interesser blev varetaget korrekt af de offentligt ansatte.

Efter bevisførelsen, herunder T6s forklaring, lægges det til grund, at T6 har taget initiativ til arrangementet og stået for det praktiske vedrørende dette efter aftale med T3, som var inddraget i beslutningerne vedrørende deltagere, tidspunkt og restaurantvalg, samt at T6 har betalt regningen på restauranten.

Det lægges endvidere til grund, at T6, efter T3 havde bedt ham om dette, bestilte og sørgede for betaling af hotelophold. Efter T3 og T6s forklaringer lægges det til grund, at der var en forståelse mellem de pågældende om, at udgifterne ved arrangementet skulle betales af pulje 1.

Det kan dog ikke lægges til grund, at T3 var bekendt med eller måtte anse det for sandsynligt, at udgiften til taxa, som efter det foreliggende vedrørte T6, blev afholdt af pulje 1.

På baggrund af det anførte om T3s involvering i planlægningen og gennemførelsen af arrangementet lægges det til grund, at T3 har været bekendt med alle omstændighederne ved middagen, herunder at formålet har været afholdelse af et overvejende privat arrangement med ledsagere en ”julemiddag" - uden et reelt fagligt formål, prisniveauet for middagen, som fandt sted på en almindeligt kendt gourmetrestaurant, og at det blev "dyrt", som T6 havde oplyst i en mail.

Der er endvidere henset til, at tiltalte har opfordret C til at tjekke, om bookningen i kalenderen var privat, og at tiltalte har omtalt en direktørs deltagelse som ”et alibi”.

Det lægges herefter til grund, at T3 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter og størrelse gik væsentligt ud over, hvad T3, C og B som offentligt ansatte var berettiget til og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel.

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det endvidere til grund, at T3 har anmodet T6 om at bestille hotelophold til deltagerne fra regionen. Retten lægger til grund, at T3 har indset eller anset det for overvejende -

- 94 -

sandsynligt, at udgiften til hotelopholdet, som er afholdt i tilknytning til middagen, på tilsvarende måde indebar ydelse af en gave eller anden fordel.

Under disse omstændigheder og da det endvidere må lægges til grund, at T3 har indset eller anset det for overvejende sandsynligt, at han modtog fordelene forbundet med arrangementet på grund af sin stilling i Region ... og arbejdsmæssige relation til X, findes det bevist, at T3 forsætligt har modtaget en uberettiget gave eller fordel, som kan opgøres til 6.984,29 kr. og dermed i dette omfang har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 144.

Efter bevisførelsen, herunder T6s forklaring, lægges det til grund, at T6 tog initiativ til og stod for det praktiske vedrørende arrangementet og betalte regningen på restauranten. Det lægges endvidere til grund, at han, efter T3 havde bedt ham om dette, bestilte og sørgede for betaling af hotelophold.

T6 har derfor været bekendt med omstændighederne ved arrangementet, herunder at formålet har været afholdelse af et overvejende privat arrangement med ledsagere – en ”julemiddag” – og prisen for arrangementet, og han har på den baggrund måttet indse eller anse det for overvejende sandsynligt, at afholdelse af udgifter af denne karakter og størrelse gik væsentligt ud over, hvad T3, C og B som offentligt ansatte var berettiget til og dermed indebar ydelse af en gave eller anden fordel.

Som anført indledningsvis lægges det efter bevisførelsen til grund, at Region ... var en betydningsfuld kunde for X, og at T3 i kraft af sin stilling og indflydelse havde stor betydning for dette kundeforhold.

Efter C og Bs stillinger i regionens it-afdeling sammenholdt med T6s forklaring om, at deltagerne i opholdet på Hotel Frederiksminde den 5.-6. september 2014, som blandt andet omfattede C og B, var hans vigtigste samarbejdspartnere i regionen, lægges det endvidere til grund, at de pågældende havde betydning for kundeforholdet.

Retten finder herefter, at T6s dispositioner alene kan have haft til formål at formå T3, C og B til at fastholde og udbygge regionens samhandel med X, og T6 er således skyldig i tiltalen for overtrædelse af straffelovens § 122 for så vidt angår de udgifter til middag og hotel, der har vedrørt de pågældende, og som kan opgøres til 20.952,87 kr.

Efter det ovenfor anførte må det endvidere have stået T3 og T6 klart, at de offentligt ansatte opnåede en uberettiget vinding ved at udgiften til middag og hotel blev betalt af pulje 1 på konto 2840, og at udgifterne vedrørende T6s deltagelse i arrangementet var regionen uvedkommende. Det må endvidere have stået T6 klart, at udgiften til taxa var regionen uvedkommende.

Det findes derfor bevist, at T3 og T6 ved at foranledige disse udgifter afholdt af konto 2840, pulje 1, uretmæssigt har forbrugt af disse midler for at skaffe sig eller andre uberettiget vinding og derved har påført regionen et tab, der for T3s vedkommende kan opgøres til 18.860 kr. og for T6s vedkommende kan opgøres som angivet i tiltalen, og har derved gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 278, stk. 1, nr. 3.

T3 er herefter i det anførte omfang skyldig i tiltalen i forhold 36, og T6 er i det anførte omfang skyldig i tiltalen i forhold 37. Forhold 38 Efter straffelovens § 306 kan der pålægges juridiske personer som X A/S strafansvar efter reglerne i lovens 5. kapitel for overtrædelse af straffeloven.

Efter straffelovens § 27, stk. 1, forudsætter strafansvar for en juridisk person, at der inden for dens virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere personer, der er tilknyttet den juridiske person, eller den juridiske person som sådan.

Ved lov nr. 378 af 6. juni 2002 vedrørende ændring af straffeloven m.v. blev et krav i straffelovens § 306 om, at lovovertrædelsen skulle være begået for at skaffe den juridiske person vinding, ophævet. Denne ændring gennemførte FN´s terrorfinansieringskonventions artikel 5.

- 95 -

Det fremgår af forarbejderne til straffelovens § 306 som affattet ved lov nr. 378 af 6. juni 2002, jf. lovforslag nr. 35 af 13. december 2001, almindelige bemærkninger pkt. 2.3.1.2. blandt andet: ”Afgivelse af urigtige erklæringer på virksomhedens vegne, aktiv bestikkelse, bedrageri, skatte- og momssvig, EU-svig osv. kan nævnes som eksempler på overtrædelser, der kan begås inden for virksomheden, og som derfor kan pådrage den juridiske person strafansvar.

Det må således antages, at det fortsat vil være de straffelovsovertrædelser, der begås for at skaffe den juridiske person vinding, som i praksis navnlig vil aktualisere spørgsmålet om straf for den juridiske person, selv om vindingskravet udgår.” Som ovenfor anført er T4 fundet skyldig i bestikkelse og underslæb, jf. forhold 14 og 35, T5 er fundet skyldig i bestikkelse og underslæb henholdsvis medvirken til underslæb, jf. forhold 16 og 35, T2 er fundet skyldig i bestikkelse, jf. forhold 6 og 12, og bestikkelse og medvirken til underslæb, jf. forhold 35, og T6 fundet skyldig i bestikkelse henholdsvis bestikkelse og underslæb, jf. forhold 2, 4, 6, 8, 10, 12, 14, 18, 20, 22, 26, 28, 30, 31, 33 og 37.

T4 og T6 var på gerningstidspunkterne ansat i X som nævnt indledningsvis og var som sådan tilknyttede selskabet. Det forhold, at T4 på tidspunktet for rejsen til Dubai i 2014, jf. forhold 35, uden Xs viden deltog i etablering af konkurrerende virksomhed, kan ikke føre til en anden bedømmelse af hans tilknytning til virksomheden på dette tidspunkt.

T5 var på gerningstidspunktet i forhold 16 ansat i en ledende stilling i X-koncernen, og T2 var på gerningstidspunktet i forhold 6 og 12 ansat i en ledende stilling i X, og de var derfor som sådan tilknyttede X på disse tidspunkter. T5 og T2 var på tidspunktet for rejsen til Dubai i 2014, jf. forhold 35, ikke længere ansat i X eller X-koncernen.

Da de imidlertid deltog i planlægningen af rejsen på et tidspunkt, hvor de stadig var ansat, og da de deltog i selve rejsen på foranledning af X og i egenskab af deres tidligere ansættelse i ledende stillinger i X og X-koncernen, finder retten, at de pågældende tiltalte også i forhold 35 må anses for tilknyttede til selskabet.

Som fastslået under forhold 35 må T4, T5 og T2´ handlinger under rejsen til Dubai i 2014 anses for begået med henblik på at fremme Y´s interesser. De tiltalte har således, uden Xs viden, under rejsen plejet private interesser, der var direkte modstridende med Xs interesser.

På denne baggrund finder retten, at de handlinger, som de tiltalte har begået under forhold 35, ikke kan anses for begået inden for Xs virksomhed, og X er derfor ikke strafansvarlig for de tiltaltes handlinger i dette forhold. For så vidt angår de strafbare handlinger i øvrigt må disse efter deres karakter og formål anses for begået inden for Xs virksomhed.

Det forhold, at der for så vidt angår T6 i et vist omfang tillige er opnået personlig vinding ved at lade egne private udgifter betale af konto 2840, kan ikke føre til en anden bedømmelse, henset til at det overordnede formål fortsat må antages at have været at fremme Xs interesser. Herefter er X A/S i det anførte omfang skyldig i tiltalen i forhold 38.

Sammenfatning Tiltalte T3 er i forhold 1, 3, 15, 17, 19, 21, 27, 29, 32, 34 og 36 fundet skyldig i passiv bestikkelse og underslæb, i forhold 5, 11, 13 og 25 fundet skyldig i passiv bestikkelse og i forhold 23 og 24 fundet skyldig i underslæb underslæb og er herefter fundet skyldig i at have modtaget bestikkelse for i alt 320.917,16 kr. og begået underslæb af særlig grov beskaffenhed for i alt 746.693,80 kr.

- 96 -

Tiltalte T7 er i forhold 1, 3 og 34 fundet skyldig i passiv bestikkelse og underslæb, til dels medvirken til underslæb, og i forhold 5, 7 og 11 fundet skyldig i bestikkelse og har herved modtaget bestikkelse for i alt 151.377,09 kr. og begået underslæb for i alt 368.007,89 kr. Tiltalte T1 er i forhold 9, 13 og 17 fundet skyldig i passiv bestikkelse for i alt 18.512 kr.

Tiltalte T4 er i forhold 14 fundet skyldig i aktiv bestikkelse og i forhold 35 fundet skyldig i aktiv bestikkelse og underslæb og har herved ydet bestikkelse for i alt 162.449,14 kr. og begået underslæb for 102.448 kr.

Tiltalte T5 er i forhold 16 og 35 fundet skyldig i aktiv bestikkelse og underslæb, til dels medvirken til underslæb, og har herved y det bestikkelse for i alt 255.653,64 kr. og begået underslæb, til dels medvirken hertil, for i alt 203.448 kr.

Tiltalte T2 er i forhold 6 og 12 fundet skyldig i aktiv bestikkelse og i forhold 35 fundet skyldig i aktiv bestikkelse og underslæb, til dels medvirken hertil, og har herved ydet bestikkelse for i alt 162.254,77 kr. og begået underslæb, henholdsvis medvirken hertil, for i alt 102.448 kr.

Tiltalte T6 er i 6, 10, 12, 14, 26 fundet skyldig i aktiv bestikkelse og i forhold 2, 4, 8, 18, 20, 22, 28, 30, 31, 33 og 37 fundet skyldig i aktiv bestikkelse og underslæb og er herefter fundet skyldig i at have ydet bestikkelse for i alt 320.858,57 kr. og begået underslæb af særlig grov beskaffenhed for 510.865,19 kr.

Tiltalte X A/S er i forhold 38 fundet skyldig i at være ansvarlig for aktiv bestikkelse henholdsvis aktiv bestikkelse og underslæb, til dels medvirken til underslæb, og X er herved ansvarlig for ydelse af bestikkelse for i alt 576.512,21 kr. og underslæb, til dels medvirken hertil og til dels underslæb af særlig grov beskaffenhed, for et beløb på i alt 714.313,19 kr.

Det bemærkes afslutningsvis, at det efter bevisførelsen ikke er påvist, at de tiltalte T3, T7 og T1 i øvrigt har handlet pligtstridigt. Strafudmåling T3 Tiltalte T3 straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder, jf. straffelovens § 144 og § 286, stk. 2, jf. § 278, stk. 1, nr. 3.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på forholdenes karakter, grovhed og omfang, herunder det store antal forhold, der er begået kontinuerligt og systematisk over en lang periode, hvor T3 har opnået uberettigede fordele til en værdi af ca. 320.000 kr. i forbindelse med modtagelse bestikkelse og har begået underslæb for ca. 746.000 kr., at T3 har haft en central og særdeles aktiv rolle i den forbindelse og må betragtes om hovedmanden bag den begåede kriminalitet og idemanden ved udnyttelsen af det særlige set- up med regionens pulje 1 hos X, og at T3 indtog en ledende stilling som it-driftschef i Region ....

Retten har på den anden side lagt vægt på, at det ikke er påvist, at T3 i øvrigt har handlet pligtstridigt. Under hensyn til omfanget af den opnåede vinding, antallet af underslæbsforhold og T3s centrale og særdeles aktive rolle i forbindelse med underslæbsforholdene finder retten, at der er tale om underslæb af særlig grov beskaffenhed, der skal henføres under straffelovens § 286, stk. 2.

Henset til karakteren, grovheden og antallet af forhold er der ikke grundlag for at gøre straffen hel eller delvis betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste. T7 Tiltalte T7 straffes med fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 144 og § 285, stk. 1, jf. § 278, stk. 1, nr. 3, jf. til dels § 23.

- 97 -

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på forholdenes karakter, grovhed og omfang, herunder antallet af forhold, der er foregået over en lang periode, hvor T7 har opnået uberettigede fordele til en værdi af ca. 151.000 kr. i forbindelse med modtagelse af bestikkelse og har begået underslæb for ca. 368.000 kr., og at T7 indtog en ledende stilling som it-direktør først i Region ... og senest under Dubairejsen i 2014 (forhold 35) i ....

Retten har på den anden side til dels lagt vægt på forholdenes alder og har endvidere lagt vægt på, at det ikke er påvist, at T7 i øvrigt har handlet pligtstridigt. Retten finder efter en samlet vurdering af kriminalitetens grovhed og tiltaltes personlige forhold, at det er forsvarligt at gøre straffen delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste. 3 måneder af straffen skal fuldbyrdes nu.

Den resterende del af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1, og § 64. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer. T1 Tiltalte T1 straffes med fængsel i 40 dage, jf. straffelovens § 144.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på forholdenes karakter, grovhed og omfang, herunder antallet af forhold, hvor T1 har opnået uberettigede fordele for ca.18.000 kr. i forbindelse med modtagelse af bestikkelse, og at T1 indtog en ledende stilling i Region ... som it-udviklingschef og senere som konstitueret it-direktør.

Retten har på den anden side lagt vægt på forholdenes alder, og at det ikke er påvist, at T1 i øvrigt har handlet pligtstridigt. Retten har efter en s amlet vurdering af kriminalitetens grovhed og tiltales personlige forhold fundet det forsvarligt at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Straffen skal derfor ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 60 timer. T4 Tiltalte T4 straffes med fængsel i 8 måneder, jf. straffelovens § 122 og § 285, stk. 1, jf. § 278, stk. 1, nr. 3.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på forholdenes karakter, grovhed og omfang, herunder antallet af forhold, hvor T4 har givet offentligt ansatte uberettigede fordele for ca. 162.000 i forbindelse med bestikkelse og har begået underslæb for ca. 102.000, at han indtog en meget aktiv rolle i forbindelse med Dubairejen i 2014 (sagens forhold 35), og at T4 indtog en ledende stilling som salgsdirektør og senere forud for Dubairejsen i 2014 deltog i etableringen af Y A/S, som han efterfølgende fra 12. januar 2015 indtrådte i ledelsen af.

Retten har på den anden side til dels lagt vægt på forholdenes alder og endvidere lagt vægt på, at T4 i et vist omfang har handlet efter instruktion fra overordnede. Retten finder efter en samlet vurdering af kriminalitetens grovhed og tiltaltes personlige forhold, at det er forsvarligt at gøre straffen delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste. 3 måneder af straffen skal fuldbyrdes nu.

Den resterende del af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1, og § 64. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer. T5 Tiltalte T5 straffes med fængsel i 10 måneder, jf. straffelovens § 122 og § 285, stk. 1, jf. § 278, stk. 1, nr. 3, jf. til dels § 23.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter, grovhed og omfang, herunder antallet af forhold, hvor T5 har givet offentligt ansatte uberettigede fordele for ca.

- 98 -

255.000 kr. i forbindelse med bestikkelse og har begået underslæb for ca. 203.000 kr., og at T5 indgik i den øverste koncernledelse i X A/S og senere forud for Dubairejsen i 2014 (sagens forhold 35) deltog i etableringen af Y A/S, som han efterfølgende fra 12. januar 2015 indtrådte i ledelsen af. Retten har endvidere til dels lagt vægt på forholdenes alder.

Retten finder efter en samlet vurdering af kriminalitetens grovhed og tiltaltes personlige forhold, at det er forsvarligt at gøre straffen delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste. 3 måneder af straffen skal fuldbyrdes nu. Den resterende del af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk.1, og § 64.

Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 120 timer. T2 Tiltalte T2 straffes med fængsel 8 måneder, jf. straffelovens § 122 og § 285, stk. 1, jf. § 278, stk. 1, nr. 3, jf. til dels § 23.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter, grovhed og omfang, herunder antallet af forhold, hvor T2 har givet offentligt ansatte uberettigede fordele for ca. 162.000 kr. i forbindelse med bestikkelse og har begået underslæb for ca. 102.000 kr., at T2 indgik i den øverste ledelse i X og senere forud for Dubairejsen i 2014 (sagens forhold 35) deltog i etableringen af YA/S, som han efterfølgende fra 12. januar 2015 indtrådte i ledelsen af.

Retten har endvidere til dels lagt vægt på forholdenes alder. Retten finder efter en samlet vurdering af kriminalitetens grovhed og tiltaltes personlige forhold, at det er forsvarligt at gøre straffen delvis betinget med vilkår om samfundstjeneste. 3 måneder af straffen skal fuldbyrdes nu.

Den resterende del af straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingelser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 62 og § 63, jf. § 56, stk. 1, og § 64. Tiltalte skal herunder udføre samfundstjeneste i 100 timer. T6 T6 straffes med fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 122 og § 286, stk. 2, jf. § 278, stk. 1, nr. 3.

Retten har ved strafudmålingen på den ene side lagt vægt på forholdenes karakter, grovhed og omfang, herunder det store antal af forhold, der er begået kontinuerligt og systematisk over en lang periode, hvor T6 har givet offentligt ansatte uberettigede fordele for ca. 320.000 kr. i forbindelse med bestikkelse og har begået underslæb for ca. 510.000 kr., og at T6 har haft en central og særdeles aktiv rolle i den forbindelse.

Retten har på den anden side lagt vægt på, at T6 i et vist omfang antages at have handlet efter instruktion fra overordnede. Under hensyn til omfanget og antallet af underslæbsforhold og T6s centrale og særdeles aktive rolle i forbindelse med underslæbsforholdene finder retten, at der er tale om underslæb af særlig grov beskaffenhed, der skal henføres under straffelovens § 286, stk. 2.

Henset til karakteren, grovheden og antallet af forhold er der ikke grundlag for at gøre straffen hel eller delvis betinget, herunder med vilkår om samfundstjeneste. X A/S Straffen fastsættes til en bøde på 10.000.000 kr., jf. straffelovens § 306, jf. § 122 og straffelovens § 286, stk. 2, jf. § 278, stk. 1, nr. 3, jf. til dels § 23. Bøden er fastsat skønsmæssigt efter en samlet vurdering.

Retten har herved ud over selskabets økonomiske forhold - på den ene side lagt vægt forholdenes karakter, grovhed og omfang, herunder at selskabet er ansvarlig for aktiv systematisk bestikkelse og underslæb begået af flere medarbejdere, herunder ledende medarbejdere, over en lang årrække, og at den aktive bestikkelse er en samfundsskadelig kriminalitet, der er med til at undergrave borgernes tillid til, at offentligt ansatte varetager deres opgaver sagligt og uden at uvedkommende hensyn til egen vinding eller fordel får indflydelse på embedsførelsen, samt at den aktive bestikkelse potentielt har kunnet forstyrre den fri konkurrence.

Retten har på

- 99 -

den anden side lagt vægt på, at selskabet har medvirket aktivt til sagens opklaring, og at selskabet efterfølgende har igangsat et ISO certificeret compliance program. Konfiskation Påstanden om konfiskation tages efter bevisresultatet til følge som nedenfor anført, jf. straffelovens § 75, stk. 1.

Erstatning Henset til bevisresultatet tages erstatningspåstandene efter retsformandens bestemmelse til følge således: Ad forhold 1 og forhold 2 T3, T7 og T6 skal in solidum betale 12 2.487,47 kr. med procesrente fra den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 3 og forhold 4 T3, T7 og T6 skal in solidum betale 143.071,62 kr. med procesrente fra den 3. marts 2018 til Region ....

Ad forhold 8 T6 skal betale 3.687 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 15 og forhold 16 T3 og T5 skal in solidum betale 101.000 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 17 og forhold 18 T3 og T6 skal in solidum betale 19.472 kr. med procesrente fra den 3. marts 2018 til Region ....

Ad forhold 19 og forhold 20 T3 og T6 skal in solidum betale 11.400,34 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 21 og forhold 22 T3 og T6 skal in solidum betale kr. 126.381,07 med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 23 T3 skal betale 48.656 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region ....

Ad forhold 24 T3 skal betale 15.375,07 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 27 og forhold 28 T3 og T6 skal in solidum betale 3.127,04 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 29 og forhold 30

- 100 -

T3 og T6 skal in solidum betale 24.788,53 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 31 T6 skal betale 27.256,21 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 32 og forhold 33 T3 og T6 skal in solidum betale 9.625,86 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region ....

T6 skal derudover betale 333,26 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 34 og forhold 35 T3, T7, T5, T2 og T4 skal in solidum betale 102.448 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region .... Ad forhold 36 og forhold 37 T3 og T6 skal in solidum betale 18.860 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region ....

T6 skal derudover betale 374,79 kr. med procesrente fra den den 3. marts 2018 til Region ....

Thi kendes for ret

: Tiltalte T3 skal straffes med fængsel i 1 år og 6 måneder. Tiltalte T7 skal straffes med fængsel i 10 måneder. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2.

Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføreulønnet samfundstjeneste i 120 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte T1 skal straffes med fængsel i 40 dage. Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2.

Tiltalte skal inden for en længstetid på 6 måneder fra endelig dom udføreulønnet samfundstjeneste i 60 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte T4 skal straffes med fængsel i 8 måneder. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1.

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom.

- 101 -

2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføreulønnet samfundstjeneste i 100 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte T5 skal straffes med fængsel i 10 måneder. 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1.

Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføreulønnet samfundstjeneste i 120 timer. 3. Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte T2 skal straffes med fængsel i 8 måneder.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 3 måneder af straffen skal afsones nu. Resten af straffen skal ikke afsones, hvis tiltalte overholder følgende betingelser: 1. Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 1 år fra endelig dom. 2. Tiltalte skal inden for en længstetid på 8 måneder fra endelig dom udføreulønnet samfundstjeneste i 100 timer. 3.

Tiltalte skal være under tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Tiltalte T6 skal straffes med fængsel i 1 år. Tiltalte X A/S skal straffes med en bøde på 10.000.000 kr. Hos tiltalte T3 konfiskeres 384.948 kr. Hos tiltalte T7 konfiskeres 151.377 kr. Hos tiltalte T1 konfiskeres 18.512 kr. Hos tiltalte T4 konfiskeres 73.125 kr. Hos tiltalte T5 konfiskeres 127.827 kr. Hos tiltalte T2 konfiskeres 73.125 kr.

Hos tiltalte T6 konfiskeres 217.159 kr. De tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder hver især salær til egen beskikket forsvarer. Dog betaler statskassen en andel af salæret til de for T7, T1, T4, T5 og T2 beskikkede forsvarere. Tiltalte T3 skal inden 14 dage til Region ... betale 61.031,07 kr. med tillæg af procesrente fra den den 3. marts 2018.

Tiltalte T6 skal inden 14 dage til Region ... betale 31.651,26 kr. med tillæg af procesrente fra den den 3. marts 2018. De tiltalte T3 og T6 skal in solidum inden 14 dage til Region ... betale 213.654,84 kr. med tillæg af procesrente fra den den 3. marts 2018. De tiltalte T3, T7 og T6 skal in solidum inden 14 dage til Region ... betale 265.559,09 kr. med tillæg af procesrente fra den den 3. marts 2018.

De tiltalte T3 og T5 skal in solidum inden 14 dage til Region ... betale 101.000 kr. med tillæg af procesrente fra den den 3. marts 2018.

- 102 -

De tiltalte T3, T7, T5, T2 og T4 skal in solidum inden 14 dage til Region ... betale 102.448 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. marts 2018.