2667/2025

AM2025.06.30B Retten på Frederiksberg

DOM

Dato: 30. juni 2025 Rettens sagsnr.: 2667/2025 Politiets sagsnr.: 0100-70295-00002-19 Anklagemyndigheden mod Tiltalte, født juni 1989 Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er behandlet efter retsplejelovens § 831. Retsmødebegæring er modtaget den 23. maj 2025.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af 1. (0100-70295-00002-19) straffelovens § 114 e, 1. pkt., ved i perioden fra primo december 2014 og til medio september 2018 at være indrejst i Syrien og dér at have fremmet virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat (IS), der begik eller havde til hensigt at begå handlinger omfattet af straffelovens §§ 114, 114 a, 114 b, 114 c eller 114 d, idet hun gennem sin tilstedeværelse, herunder ved at virke som sygeplejerske på et IS-hospital og ved med et mindreårigt barn at virke som hjemmegående husmor for og hustru til personer, der var aktive i IS, bidrog til, at IS kunne opretholde og konsolidere sin position i området. 2. (0100-70249-00001-23) straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 § 1, stk. 1, nr. 1 (nu bekendtgørelse nr. 708 af 6. juli 2019 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder § 1, stk. 1, nr. 1), ved i perioden fra 30. september 2016 (bekendtgørelsens ikrafttræden) og til medio september 2018, som dansk statsborger, uden tilladelse at være indrejst og have opholdt sig i området al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen, og i Deir al-Zour-provinsen i Syrien, der i perioden var defineret som konfliktområde, og hvor terrororganisationen Islamisk Stat (IS) var part i en væbnet konflikt.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel. Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at tiltalte i medfør af udlændingelovens § 49, stk. 1, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2, og § 32, stk. 1, udvises med indrejseforbud i et af retten nærmere fastsat tidsrum. Tiltalte har erkendt sig skyldig. Tiltalte har protesteret mod udvisningspåstanden.

Oplysningerne i sagen [FORKLARING UDELADT] Sigtede tiltrådte denne forklaring og forklarede supplerende, at det rettelig drejer sig om perioden fra primo 2014 til september 2018, og ikke til 2028, som der står gengivet. Personlige oplysninger Tiltalte er den 24. januar 2025 blevet afhørt i medfør af udlændingelovens § 26. Af afhøringen fremgår: ”… Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund 1.

Varigheden af udlændingens samlede (lovlige og ulovlige) ophold i landet Afhørte oplyste, at hun var født i Marokko i 1989, hvor hun boede sammen med sin mor og hendes storebror Person1. Her boede afhørte, til hun var 3 år gammel, hvorefter familien rejste til Danmark.

Afhørte har flere gange været sommerferie i Marokko med sin famlie i perioden fra hun kom til Danmark, som barn og frem til hun rejste fra Danmark i 2014. Afhørte kunne ikke huske, hvor mange gange hun havde været i Marokko eller længden af disse besøg, som hun dog skønnede havde en varighed på 2-3 uger. Oftest foregik rejserne i bil med hele familen og ned gennem Europa og retur.

Undervejs besøgte de andet familie, som boede i Belgien, Frankrig og Spanien, hvor de som regle opholdte sig 2-3 dage. Nogle gange var de også fløjet derned. Afhørte udrejste fra Danmark i december 2014 og via Tyrkiet videre til Syrien, hvor hun har boet frem til juni 2023, hvor hun kom tilbage til Danmark med hjælp fra danske myndigheder.

Afhørte har ikke rejst ud af Syrien i perioden fra december 2014 og frem til juni 2023. 2. Varighed af tidligere frihedsberøvelser i Danmark Afhørte ikke været frihedsberøvet i Danmark før indrejsen til Danmark i juni 2023.

Afhørte har siddet fængslet i Syrien fra 2018 og frem til juni 2023, da hun blev taget til fange af kurdiske styrke i forbindelse med, at hun forsøgte at komme ud af Syrien sammen med sin mand afghanske Person2. 3.

Integration i det danske samfund og i andre medlemsstater Afhørte har ikke en dansk omgangskreds, herunder danske venner, kollegaer mv., idet hun ikke har været i Danmark siden hun udrejste til Tyrkiet / Syrien. Afhørte havde før hun udrejste danske venner og veninder.

Afhørte havde kun talt med en af hendes veninder, om at hun skulle rejse, men ville ikke oplyse yderligere om denne venindes identitet, da hun ikke ville skabe problemer for denne person. Afhørte havde hele hendes nærmeste familie (mor, børn, søskende, stedmoder og halvsøskende) i Danmark. I andre europæiske land såsom Belgien, Frankrig og Spanien havde afhørte også andet, men ikke så nær familie. 4.

Opvækst, skolegang og uddannelsesforløb Afhørte har boet i Marokko de første 3 år af hendes liv. Herefter rejste hun til Danmark, hvor hun voksede op på Frederiksberg og boede sammen med sin mor, far og søskende. Afhørte så også hendes stedmor og halvsøskende jævnligt, da disse boede på nærliggende Vesterbro i København.

Afhørte gik i folkeskole på Skole1 på Frederiksberg, hvor hun tog folkeskolens 9. klasses afgangseksamen. Efterfølgende tog hun også 10. klasses afgangseksamen på Frederiksberg. Afhørte kunne ikke huske navnet på skolen, men oplyste at den lå i ved siden af Skole2, og var en skole, som samlede alle 10. klasser på Frederiksberg. Efter folkeskolen tog afhørte en Social- og Sundhedshjælper uddannelse.

Det foregik på … på Frederiksberg. Afhørte mente, at uddannelsen tog ca. 2 år. Efterfølgende tog afhørte også uddannelsen til Social- og Sundhedsassistent på Skole3, og den tog ca. 2½ til 3½ år. 5. Arbejde i Danmark og i andre medlemsstater Afhørte havde efter hendes social- og sundhedsfaglige uddannelser forskellige ansættelser i diverse vikarbureauer inden for hjemmeplejen.

Hun arbejdede primært på Frederiksberg og i resten af københavnsområdet. Afhørte kunne kun huske navnet på det ene af firmaerne, som hun var ansat i. Det hed "Virksomhed1". Afhørte kunne ikke huske varigheden af ansættelserne, men foretrak vikar arbejde, da hun her kunne bestemme sine arbejdstider. 6.

Fagbevægelse Afhørte oplyste, at hun i forbindelse med hendes forskellige ansættelser i vikarbureauerne i Danmark havde været medlem af FOA fagbevægelsen, og at medlemskabet var sket automatisk i forbindelse med ansættelserne i vikarbureauerne. 7. Skriftlige/mundtlige danskkundskaber Afhørte skriver, taler og forstår dansk. 8.

Aktiv deltagelse i foreningsliv Afhørte oplyste, at hun inden udrejsen fra Danmark i 2014 dyrkede motion i et fitnesscenter. Afhørte også havde dyrket kickboksning i et projekt kun for kvinder på Nørrebro. I forbindelse med kickbokse træningen indtog hun undervejs rollen som hjælpetræner. Kickbokse træningen foregik i lokaler placeret på 1. sal ved siden af Bager på Vej på Nørrebro.

Afhørte kunne ikke huske navnet på den ansvarlige for kickbokse træningen. Ad udlændingens alder, helbredstilstand og andre personlige forhold 9. Alder 34 år. 10. Helbredstilstand, herunder misbrug af euforiserende stoffer Afhørte tager ingen medicin og har ikke et misbrug af euforiserende stoffer.

Afhørte har ikke modtaget nogle former for psykologbistand, men oplyste at mens hun var gift med Person3 i Danmark var begyndt at få lidt angst. Afhørte havde derfor talt med sin læge, og havde fået udskrevet noget medicin mod angst. Medicinen tog afhørte i en kort periode, inden hun og Person3 rejste fra Danmark.

Afhørte havde ikke indtaget denne medicin, efter hun var udrejst fra Danmark i 2014, da det ikke var muligt at få i Syrien. Afhørte havde ingen psykiske lidelser eller en psykiatrisk diagnose. Afhørte har ikke været indlagt i Danmark, men har været indlagt i Syrien i forbindelse med et raketangreb, hvor hun aborterede et barn, hun skulle have sammen med daværende mand Person3. … 11.

Sygdom som ikke kan behandles i hjemlandet Afhørte lider ikke af nogle sygdomme. Ad udlændingens tilknytning til herboende personer 12. Ægteskab/registreret partnerskab Afhørte blev gift første gang i Danmark omkring 2011 med Person4, som hun forinden havde været kæreste med i 2 år. De var muslimsk gift og ikke registreret gift jf. danske myndigheder.

Afhørte og Person4 var gift i ca. 11 måneder, hvorefter de blev skilt. De fik ingen børn sammen. Afhørte blev efterfølgende muslimsk gift med Person3 i Danmark, som heller ikke blev registreret jf. danske myndigheder. Ægteskabet blev indgået den 14. april 2014, og det var Person3, som hun tog sammen med til Tyrkiet / Syrien i December 2014, da hun rejste ud af Danmark.

Person3 døde i 2015 i forbindelse med en rakatangreb i Syrien. Afhørte og Person3 fik ingen børn sammen. Afhørte blev herefter muslimsk gift i Syrien med den afghanske statsborger Person2, som i Syrien arbejde som læge. Afhørte fik sammen med Person2 børnene Person5 og Person6, som begge er danske statsborgere. Afhørte, Person5 og Person6 kom til Danmark i juni 2023 sammen med afhørte. 13.

Fast samlivforhold/kæreste Afhørte er stadig muslimsk gift med Person2, som sidder fængslet i Syrien. De har ikke set hinanden, siden de blev fængslet i Syrien af kurdiske styrker. Afhørte har efterfølgende, mens hun har siddet fængslet i Syrien en gang om året modtaget og skrevet et brev til Person2. Brevene blev videreformidlet af Røde Kors. 14. Børn Person5, 6 år, født i Maydeen i Syrien.

Person6, 4 år, født i Al-Roj lejeren i Syrien. Begge børn er danske statsborgere, og far til børnene er Person2. Afhørte har fuld forældremyndighed over Person5 og Person6 og ser efter ankomsten til Danmark sine børn i forbindelse med deres besøg af afhørte i fængslet. Person5 og Person6 taler arabisk, engelsk og er begyndt at lære dansk.

Børnene bor i dag sammen med afhørtes søster Person8 og afhørtes mor Person7 på Frederiksberg. 15. Forældre, øvrig familie og omgangskreds her i landet Afhørte har ingen dansk omgangskreds udover sin familie, som består af mor Person7, bror Person1, søster Person8, bror Person9, søster Person10, stedmoder Person11, halvbror Person12, halvsøster Person13 og halvbror Person13.

Inden afhørte rejste ud af Danmark i 2014 havde hun også en tæt veninde, som hun dog ikke ønskede at navngive eller inddrage i sagen. Afhørte bevarede ikke kontakten til denne veninde, efter hun rejste fra Danmark. Efter afhørte udrejste af Danmark var det begrænset, hvor meget kontakt afhørte havde med sin familie i Danmark, da der var meget begrænset internet og teledækning i Syrien, hvor hun boede.

Afhørtes kommunikation med famlien blev bedre, da hun kom til Al-Roj lejeren, idet der var bedre teledækning. Her kommunikerede afhørte med sin familie i Danmark primært via chat tjenesterne Whats App og Telegram. Afhørte havde ikke besøgt eller haft besøg af sin familie, mens hun opholdte sig i Syrien. Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægtninge 16.

Ægtefælles/registreret partner/mindreårige børns tilknytning til Danmark Afhørtes børn er danske statsborgere og bosiddende her i Danmark hos deres mormor og moster, som også er deres nærmeste familie udover afhørte. 17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning, og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet.

Afhørte vil ikke rejse frivilligt til Marokko med sine børn, idet afhørte tror, at hun vil forsvinde, hvis hun bliver udleveret til den marokanske stat, idet myndighederne ikke ser mildt på personer, som har en terrorsag/dom med sig. Denne information har hun bl.a fra en kvinde, som i Al-Roj lejeren formidlede andre marokanske kvinders tilbagesendelse til Marokko og som stærkt fraråede afhørte i at komme til Marokko.

Af den grund vil afhørte ikke at tage frivilligt til Marokko sammen med sine 2 børn, som også er danske statsborgere. Afhørte vil have, at hendes børn skal have en dansk opvækst, som afhørte selv har haft herunder have de samme muligheder, som afhørte havde med hensyn til at vokse op, studere og leve. Ud over det har afhørte hele sit netværk bestående af mor, stedmoder samt hel- og halvsøskende i Danmark.

Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet 18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet Afhørte har ikke kontakt til familie i Marokko, som ifølge afhørte alle er udrejst til Spanien og andre steder i Europa.

Afhørtes mormor og en onkel, som i en chat koorespondance i straffesagen var nænvt bosiddende i Marokko, var efter afhørtes oplysninger rettelig bosiddende i Spanien, som også var her, at afhørte havde besøgt dem på familieferier som barn. Afhørte kunne ikke afvise, at hendes mormor og onkel havde været i Marokko, idet der kun var 15 minutter mellem de 2 lande.

I forhold til afhørtes anmodning om kontaktoplysninger på familie i Marokko fremsendt til hendes søster Person13 i august 2022 og, hvor Person13 gav afhørte følgende familiemedlemmer; "...", "Onkel Person9", "...", "... fætter", ... fætter og "... kusine" (Bilag I-17-2-1-1, journal nr. 010070295-00002-19) oplyste afhørte, at alle de pågældende personer boede i Spanien. 19.

Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Afhørte har ikke marokansk pas. 20. Aftjening af værnepligt i hjemlandet Afhørte har kun været på ferie i Marokko, efter hun rejste fra landet som 3-årige. 21. Oplysninger om udlændingens eller pårørendes ejendom i hjemlandet Afhørte har ikke bankkonti i Marokko.

Afhørte har sammen med sin familie (mor og søskende) et hus i Tetouan Marokko, hvor afhørte også er født. Huset blev renoveret sidste år og er nu for ca. 1 måned siden sat til salg af afhørtes famlie, idet afhørte nu var kommet til Danmark og derfor ikke længere har brug for en bolig i Marokko. Afhørte kunne ikke adressen på huset i Tetouan. 22.

Oplysninger om udlændingens skriftlige og mundtlige kundskaber Afhørte taler, forstår og skriver dansk og engelsk. Afhørt taler arabisk med syriesk accent. Afhørte taler ikke marokkansk-arabisk eller berberisk, som er sprogene som tales i Marokko. Afhørte har lært forstå alle arabiske dialekter. Afhørte kan ikke skrive arabisk.

Afhørte lader som om hun kan læse arabisk, men kan det ikke rigtigt. …” Af supplerende afhøring af 14. marts 2024 fremgår: ”… Ad udlændingens tilknytning til det danske samfund 8. Aktiv deltagelse i foreningsliv Adspurgt oplyste afhørte, at hun var 18 eller 19 år, da hun dyrkede kick boksning ved Bager på Nørrebro, og at hun kun dyrkede det i en kort periode på et par måneder.

Ad udvisningens konsekvenser for udlændingens herboende nære slægtninge 17. Vil ægtefælle mv. følge med til hjemlandet i tilfælde af udvisning, og er der årsager til, at de vil have særligt vanskeligt at følge udviste til hjemlandet.

Adspurgt om afhørtes nære slægtninge børn, mor, stedmor, hel- og halvsøskende ville være forhindret i at besøge afhørte i Marokko, såfremt hun blev udvist, oplyste afhørte, at det vidste hun ikke. Ad udlændingens manglende eller ringe tilknytning til hjemlandet 18. Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet Adspurgt oplyste afhørte, at hun sidst var i Marokko 2014.

Her holdt hun ferie i byen Marrakesh med sin mand Person3. De besøgte ikke familiemedlemmer på denne ferie. Adspurgt kunne afhørte ikke huske længden af ferien blot, at det var under 3 ugers varighed måske 4 til 10 dage. Adspurgt oplyste afhørte, at hun foruden Marokko også havde besøgt landene Sverige, Norge, Finland og Tyskland, som turist sammen med Person3.

Derudover havde afhørte også været i Mekka (Saudi Arabien) sammen med Person3. Afhørte kunne ikke huske det præcise årstal, men at rejserne med Person3 blev foretaget efter de blev gift. Afhørte oplyste supplerende, at hun havde været gift med Person3 i under 1 år, før de tog til Syrien. Adspurgt til familie i Marokko oplyste hun, at hun ikke kendte sin familie i Marokko. 19.

Har udlændingen et nationalitetspas eller mulighed for at få et udstedt Adspurgt om afhørte havde mulighed for at få udstedt et Marokkansk pas oplyste afhørte, at det troede hun ikke, hun havde mulighed få. Imens afhørte var i fangelejren, havde de marokkanske myndigheder besøgt lejren.

Afhørte havde fået noget af personalet i lejeren til at forhøre sig hos de marokkanske myndigheder, som besøgte lejren, om afhørtes mulighed for at komme til Marokko. Afhørte fik oplyst af personalet i lejren, at de marokkanske myndigheder havde afvist dette som en mulighed med begrundelsen, at hun havde dobbelt statsborgerskab.

Derudover begrundede de også afvisningen med, at hun var blevet ekstrem i et andet land uden for Marokko. 22. Oplysninger om udlændingen skriftlige og mundtlige kundskaber Adspurgt om hvilke sprog afhørte talte med sin mor, oplyste hun, at hun talte ”blandet” sprog, hvilket vil sige dansk, marokkansk og fransk.

Afhørte oplyste supplerende, at det ikke var rent fransk sprog, men en blanding, da halvdelen af det marokkanske sprog består af franske ord. Hjemme hos afhørte og hendes familie i Danmark havde de altid talt dansk og kun dansk. Adspurgt oplyste afhørte, at hun forstår russisk på et ”børneniveau”. Afhørte kan ikke læse eller skrive russisk. … Ad udlændingens manglede eller ringe tilknytning til hjemlandet 18.

Har udlændingen opretholdt kontakten til familien i hjemlandet Afhørte oplyste, at hun havde talt med sin bror Person15 angående hendes rejser til Marokko som lille. Person15 havde præciseret over for afhørte, at det ikke var Marokko afhørte og familien tog til på ferie, da hun var lille, men retteligt Spanien og kun Spanien. Her besøgte de afhørtes mors familie, som var bosiddende der.

Afhørte havde ikke kontakt til hendes fars familie, som de heller ikke rigtig besøgte. Den sidste længere familietur sydpå mod Spanien foregik, da afhørte var 9-10 år gammel. …” Udlændingestyrelsen har den 11. juli 2024 afgivet følgende udtalelse: ”… Opholdsgrundlag og længde Tiltalte fik den 17. august 1993 opholdstilladelse med mulighed for varigt ophold efter udlændingelovens dagældende § 9, stk. 1, nr. 3.

Den 10. september 1993 blev pågældende tilmeldt Det Centrale Personregister (CPR). Den 2. maj 2001 fik Tiltalte dansk indfødsret. Den 26. november 2019 fratog Udlændinge- og Integrationsministeriet Tiltaltes danske statsborgerskab under henvisning til indfødsretslovens § 8 B, stk. 3.

Den 5. oktober 2022 afsagde Højesteret dom, hvorefter Udlændinge- og Integrationsministeriets afgørelse af 26. november 2019 blev fastholdt. Den 26. juni 2023 søgte Tiltalte via Danmark om opholdstilladelse under henvisning til dine mindreårige børn. Den 19. december 2023 fik pågældende afslag herpå.

Tiltalte har derfor ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. herved bestemmelsen i udlændingelovens § 27. Udvisningshjemmelen Udlændingestyrelsen vurderer, at opholdets karakter fører til, at betingelserne for en eventuel udvisning skal søges i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen efter straffelovens kapitel 13 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter.

Efter udlændingelovens § 24, nr. 2, kan en udlænding, som har haft lovligt ophold her i landet i mindre end de sidste 5 år, udvises, hvis udlændingen idømmes betinget eller ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse, der ville have medført en straf af denne karakter. § 26, stk. 2 Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt en beslutning om udvisning af Tiltalte med sikkerhed kan antages at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, skal Udlændingestyrelsen henvise til politiets afhøringsrapport af 26. januar 2024.

Heraf fremgår at Tiltalte blandt andet har oplyst, at hun: Boede i Marokko indtil hun flyttede til Danmark som 3-årig, Har flere gange været på sommerferie i Marokko med sin familie i perioden efter, at hun kom til Danmark, Rejste ud af Danmark i december 2014 og boede i Syrien indtil juni 2023, hvor hun blev hentet hjem af danske myndigheder, Har siddet i fængsel i Syrien fra 2018 og frem til juni 2023, idet hun blev taget til fange af kurdiske styrker i forbindelse med, at hun forsøgte at komme ud af Syrien med sin afghanske mand, Har hendes nærmeste familie i form af mor, børn, søskende, stedmor og halvsøskende i Danmark, men har også øvrig familie i Belgien, Frankrig og Spanien, som dog ikke er så nært familie, Har gennemført 10. klasse og har gennemført uddannelsen til både Social- og Sundhedshjælper og til Social- og Sundhedsassistent, Har haft ansættelse i diverse vikarbureauer inden for hjemmeplejen, Skriver, taler og forstår dansk, Tog medicin mod angst inden hendes udrejse af Danmark i 2014, men har ikke psykiske lidelser eller en psykiatrisk diagnose, Har været indlagt i Syrien i forbindelse med et raketangreb, hvor hun aborterede et barn, som hun skulle have med sin daværende mand, Blev første gang muslimsk gift i Danmark omkring 2011 med Person4, som hun forinden havde været kæreste med i 2 år, og som hun blev skilt med efter 11 måneders ægteskab, Blev efterfølgende muslimsk gift med Person3 i Danmark, som hun sammen tog til Syrien med, og som blev slået ihjel ved et raketangreb i 2015 i Syrien, Blev herefter muslimsk gift i Syrien med Person2, som pågældende har fået 2 børn med på henholdsvis 4 og 6 år, som er danske statsborgere, og som kom med til Danmark i juni 2023, Er stadig muslimsk gift med Person2, som sidder fængslet i Syrien af kurdiske styrker, og som pågældende stadig har kontakt med 1 gang om året, hvor hun skriver brev til ham, Har fuld forældremyndighed over sine 2 børn, som bor sammen med hendes søster og mor på Frederiksberg, som taler arabisk og engelsk og er ved at lære dansk, Har ingen kontakt til familie i Marokko, som iflg. hende er udrejst til Spanien og andre steder i Europa, Har sammen med sin mor og søskende et hus i Tetouan, Marokko, som for 1 måned siden blev sat til salg af familien, Taler arabisk og kan forstå alle arabiske dialekter, men kan ikke tale marokkansk-arabisk eller berberisk, som er sprogene, der tales i Marokko, samt Kan ikke skrive arabisk.

Det fremgår af CPR, at pågældende er ugift og har 2 herboende børn på henholdsvis 4 og 6 år, som begge er danske statsborgere, hvorfor en eventuel udvisning af Tiltalte ikke vil have opholdsretlige konsekvenser for børnene. Udlændingestyrelsen bemærker hernæst, at begge børn ikke er bosat hos pågældende.

Udlændingestyrelsen skal i den forbindelse bemærke, at et tredjelandsfamiliemedlem kan have en afledt opholdsret, som følge af et mindreårigt unionsborgerbarns ret til ophold i EU, jf. artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).

EU-Domstolen fastlog ved dom af 8. marts 2011 i sag C-34/09, Zambrano, at der findes ganske særlige situationer, hvor en tredjelandsstatsborger, som er familiemedlem til en unionsborger, uanset den omstændighed, at den sekundære ret vedrørende tredjelandsstatsborgerens ophold ikke finder anvendelse, og at unionsborgeren ikke har udøvet sin ret til fri bevægelighed, ikke desto mindre skal tildeles en opholdsret i de situationer, hvor den effektive virkning af unionsborgerskabet ellers vil blive bragt i fare.

Dette kan være tilfældet i de sager, hvor unionsborgeren som følge af, at tredjelandsstatsborgeren nægtes opholdsret, reelt bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed bliver frataget den effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, som unionsborgeren er tildelt ved denne status.

Rækkevidden af præmisserne i Zambrano-dommen blev efterfølgende præciseret i af EU-Domstolen i dommen c-133/15, Chavez-Vilchez, af 10. maj 2017.

Det fremgår af dommen, at en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig dansk statsborger, under visse betingelser kan opnå ophold i Danmark (afledt opholdsret), hvis et afslag på ret til ophold til tredjelandsstatsborgeren vil betyde, at barnet vil blive nødt til at forlade Unionens område.

EU-Domstolen fastslog i den forbindelse, at det i de konkrete sager skal afgøres hvilken forælder, der faktisk tager sig af barnet, og om der består et faktisk kvalificeret afhængighedsforhold mellem barnet og den forælder, der er tredjelandsstatsborger, således at forælderen er den primære omsorgsperson i barnets liv.

Udlændingestyrelsen bemærker i øvrigt, at EU-domstolen den 5. maj 2022 har afsagt dom i sag C-451/19 og C-532/19.

EU-domstolen forholder sig i sagen til spørgsmålet om afledt opholdsret til en tredjelandsstatsborger, der er forælder til en mindreårig unionsborger, som – grundet afhængighedsforhold til tredjelandsstatsborgeren – vil være nødsaget til at forlade unionens område sammen med tredjelandsstatsborgeren med mindre der meddeles en afledt opholdsret.

Det fremgår bl.a. af dommens præmis 69, at der, når en mindreårig unionsborger har fast bopæl med begge sine forældre, og begge barnets forældre derfor i det daglige er fælles om at tage sig af barnet og om at varetage den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af dette barn, er en formodning for, at der består et afhængighedsforhold mellem denne mindreårige unionsborger og vedkommendes forælder, der er tredjelandsstatsborger, uafhængigt af den omstændighed, at den anden forælder, således som det er blevet fremhævet i dommens præmis 59, som statsborger i den medlemsstat, på hvis område denne familie er bosiddende, har en ubetinget ret til at forblive på denne medlemsstats område.

Denne formodning kan dog afkræftes. Det skal endvidere oplyses, at det følger af EU-domstolens praksis, at udvisning af en tredjelandsforælder, der har en afledt opholdsret i medfør af TEU art. 20, skal være begrundet i tredjelandsstatsborgerens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse.

Det fremgår endvidere af dommen af 5. maj 2022, at TEUF artikel 20 ikke berører medlemsstaternes mulighed for at påberåbe sig en undtagelse fra nævnte afledte opholdsret i forbindelse med opretholdelsen af den offentlige orden og beskyttelsen af den offentlige sikkerhed.

Det er Udlændingestyrelsens umiddelbare vurdering, at der i denne sag ikke er oplyst om et afhængighedsforhold mellem tiltalte og pågældendes børn henset til, at de ikke bor sammen, hvorfor børnene – som danske statsborgere – ikke vurderes at ville blive påtvunget ud af EU-Unionens område, hvis tiltalte udvises af Danmark.

Udlændingestyrelsen skal afslutningsvis bemærke, at det kan være et indgreb i familielivet efter den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, at henvise den tiltalte til at udøve familielivet i et tredjeland, såfremt hun har børn, der ikke bor hos vedkommende, hvis pågældende har fast og regelmæssigt samvær med børnene, idet Danmark i så fald vil være nærmest til at beskytte familielivet i medfør af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

I det omfang, der med en konkret afgørelse om udvisning foretages indgreb i udlændingens privat- og familieliv, skal staten påvise, at betingelserne for indgrebet er opfyldt, jf. artikel 8, stk. 2. - Det følger af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at der ved indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv skal foretages en proportionalitetsafvejning.

Denne proportionalitetsafvejning foretages på baggrund af en samlet og konkret vurdering af en række elementer, herunder om udvisning må anses for værende særligt påkrævet på grund af de i udlændingelovens § 24 a opregnede hensyn.

Efter udlændingelovens § 26, stk. 2, skal en udlænding udvises efter §§ 22-24 og 25, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. dog § 26 b.

Udtalelse om udvisningsspørgsmålet Det bemærkes indledningsvis, at det følger af bestemmelsen i udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter §§ 22 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

På baggrund af anklagemyndighedens oplysninger om kriminalitetens karakter, og om at den pågældende forventes idømt en frihedsstraf af ikke under 4 års varighed sammenholdt med de i udlændingelovens § 26, stk. 2 nævnte hensyn, kan Udlændingestyrelsen tiltræde, at anklagemyndigheden nedlægger påstand om udvisning.

Efter Udlændingestyrelsens vurdering bør påstanden om udvisning nedlægges i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6 og § 24, nr. 2. Konsekvenser ved en eventuel udvisning Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 1, at der til en udvisning skal knyttes et indrejseforbud. Fastsættelsen af indrejseforbuddets længde fremgår af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 2 og nr. 4-7.

Det bemærkes, at efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 5 meddeles indrejseforbud i forbindelse med udvisning efter § 22, nr. 4-8 eller for udlændinge, som ikke har haft lovligt ophold her i landet i længere tid end de sidste 6 måneder, dog altid for mindst 6 år.

Det bemærkes endvidere, at indrejseforbuddet, efter stk. 5, nr. 1, kan meddeles af kortere varighed, hvis et indrejseforbud af den varighed, der er nævnt i stk. 4, vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. …” Udlændingenævnet traf den 11. oktober 2024 følgende afgørelse: ”… Du har på vegne af din klient, Tiltalte, den 13. februar 2024 klaget over Udlændingestyrelsens afgørelse af 19. december 2023.

Der henvises til dit j.nr. … . Udlændingenævnet stadfæster Udlændingestyrelsens afgørelse. Din klient kan derfor ikke få opholdstilladelse som familiesammenført i Danmark.

Da din klient aktuelt er varetægtsfængslet, skal din klient derfor udrejse af Danmark og det øvrige Schengenområde straks efter løsladelse, jf. § 33, stk. 2, 4. og 5. pkt … Udlændingenævnet har indledningsvist vurderet, at der aktuelt består et sådant kvalificeret afhængighedsforhold mellem Person5 og Person6 og din klient, der kan begrunde, at din klient af hensyn til børnenes effektive nydelse af kerneindholdet i de rettigheder, der er tilknyttet deres status som unionsborgere, helt undtagelsesvist bør meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf.

EU-Domstolens praksis, herunder principperne i C-133/15, Chavez-Vilchez, medmindre der er grundlag for at nægte din klient ophold under henvisning til, at din klient udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel for den offentlige orden, sikkerhed eller sundhed, jf. CS-dommen og K.A.-dommen.

Udlændingenævnet har herved lagt afgørende vægt på, at Person5 og Person6, født henholdsvis den 6. september 2017 og den 2. marts 2019 i Syrien, begge er danske statsborgere, at børnene aktuelt er netværksanbragte hos din klients mor og søster, men at din klient må anses for at være eneforælder til børnene, idet din klient ved Familieretshusets afgørelse af 22. juni 2023 er tillagt midlertidig forældremyndighed over børnene, og idet børnenes far ifølge de til klagesagen fremlagte oplysninger må antages enten fortsat at være i fængsel eller at være afgået ved døden.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at Person5 og Person6 har boet med din klient i størstedelen af deres liv, at Person6 således boede med din klient uafbrudt i perioden, fra han blev født og frem til din klients og børnenes evakuering fra Syrien til Danmark og din klients varetægtsfængsling ved ankomsten den 22. juni 2023, mens det fremgår af udtalelsen fra Københavns Kommune af 28. juli 2023, at Person5 i flere måneder var adskilt fra din klient i al Roj-lejren, hvor familien opholdt sig, og udviste tydelige tegn på ængstelse som reaktion på adskillelsen.

Udlændingenævnet har herudover lagt afgørende vægt på, at din klient forud for indrejsen i Danmark har fungeret som børnenes primære omsorgsperson, idet hun har varetaget den retlige, følelsesmæssige og økonomiske forsørgelse af børnene, og at din klient, der på nuværende tidspunkt fortsat er varetægtsfængslet, ifølge oplysninger fra Kriminalforsorgen og Københavns Kommune siden anbringelsen har haft og fortsat har samvær med børnene af 1 times varighed en gang ugentligt, at samværet udøves i arresten i Fængsel, at omfanget af samværet er begrænset, da rammerne i arresten ikke tillader yderligere, men at kommunen vurderer, begrundet i hensynet til børnenes trivsel og udvikling, at samværene bør øges, så snart det er muligt, og at der i øvrigt er tale om ikke-overvåget samvær.

Udlændingenævnet har i den forbindelse endvidere lagt vægt på, at børnene der på nuværende tidspunkt er henholdsvis 7 år og 1 måned og 5 år og 7 måneder gamle er født i en konfliktzone, at de i en årrække har opholdt sig i en fangelejr sammen med din klient, og at det til støtte for klagen er anført, at børnene aldrig har kendt andre omsorgspersoner end deres mor.

Udlændingenævnet har tillige lagt vægt på, at det fremgår af de til sagen fremlagte udtalelser fra Københavns Kommune af henholdsvis 28. juli 2023 og 20. august 2024, at Person5 og Person6 har et helt særligt og dybt tilknytningsbånd til din klient, at din klient har formået at understøtte drengenes udvikling trods svære omstændigheder, at børnene har et behandlings-og et særligt omsorgsbehov og udviser symptomer på traumer, samt at din klient har udtalte forældrekompetencer over for drengene og vurderes at være en afgørende faktor for at sikre drengenes følelsesmæssige udvikling.

Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at din klients og børnenes samliv på fælles bopæl er afbrudt ufrivilligt som følge af varetægtsfængslingen af din klient, og at børnene, der – henset til deres unge alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, samt traumatiserende oplevelser i fangelejren fortsat må anses for at være sårbare, udøver familielivet med din klient i det omfang, det er muliggjort af myndighederne via besøg.

Udlændingenævnet har på denne baggrund vurderet, at din klient på dette grundlag som udgangspunkt bør kunne aflede en opholdsret efter TEUF artikel 20, uanset at hun aktuelt er varetægtsfængslet og dermed ikke bor sammen med børnene.

Udlændingenævnet har imidlertid af de samme grunde som anført i Udlændingestyrelsens afgørelse af 19. december 2023 og efter en proportionalitetsafvejning af samtlige sagens konkrete omstændigheder vurderet, at din klient ikke kan meddeles opholdstilladelse på baggrund af afledt opholdsret efter TEUF artikel 20, da din klient ved at tilslutte sig IS har udvist en adfærd, der udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for Danmarks grundlæggende samfundsinteresser, således at din klient inden for rammerne af EU-Domstolens praksis kan nægtes afledt opholdsret, selv om betingelserne herfor i øvrigt aktuelt ses at være opfyldt.

Udlændingenævnet henviser herved til begrundelsen i Udlændingestyrelsens afgørelse i forhold til vurderingen efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, jf. TEUF artikel 20.

Det er indgået i grundlaget for Udlændingenævnets afgørelse, at det til støtte for klagen er anført, at det er aldeles udokumenteret, at din klient udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed, at vurderingen alene er baseret på Højesterets udtalelse i sag U.2023.34H om, at der kan rejses sigtelse mod din klient for overtrædelse af straffelovens § 114 e og 114 j, og at vurderingen bygger på en fejlopfattelse af dommen, idet Højesteret ved behandlingen af sagen vedrørende myndighedernes mulighed for at foretage en administrativ fratagelse af din klients danske statsborgerskab alene har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt din klient har udvist en handlemåde, der kan medføre fratagelse af dansk statsborgerskab, og at retten således ikke har behandlet spørgsmålet om, hvorvidt din klient udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed i Danmark.

Det er endvidere indgået i vurderingen, at det til støtte for klagen er anført, at der i afgørelsen af 19. december 2023 ikke er foretaget en konkret vurdering af de aktuelle forhold i sagen, herunder om de forhold, som er nævnt af Højesteret, udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed i Danmark, og at dommen U.2023.34H vedrørende din klient særligt må ses i lyset af, at kvinder, som opholdt sig på IS´ territorium, ikke havde mulighed for at bevæge sig frit, flygte eller foretage en anden rejse ud af landet.

Det er i den forbindelse også indgået i Udlændingenævnets vurdering, at Højesteret i dommen af 5. oktober 2022 har fundet, at der efter de foreliggende oplysninger er en sådan usikkerhed om din klients mulighed for at udrejse af alRaqqa-distriktet efter opholdsforbuddets ikrafttræden, at der ikke er grundlag for at antage, at din klient kan anses for at have overtrådt bestemmelsen i straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3.

Det ovenfor anførte kan imidlertid ikke føre til et andet udfald i sagen. Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at det efter Udlændingenævnets opfattelse ikke kan udledes af dommen U.2023.34, at man generelt ikke kan anses for at have overtrådt straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, som følge af usikkerheden vedrørende muligheden for udrejse fra alRaqqa-distriktet.

Udlændingenævnet finder, at denne opfattelse i øvrigt understøttes af afgørelsen i sag 112/2023, der er afsagt efter dommen i U.2023.34, og hvor tiltalte netop blev fundet skyldig i bl.a. overtrædelse af straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at uanset at dommen af 5. oktober 2022 omhandler spørgsmålet om administrativ fratagelse af din klients danske statsborgerskab, ændrer dette ikke ved, at Højesteret under sagens pådømmelse har fundet, at din klient ved at rejse til Syrien og tilslutte sig terrororganisationen IS, hvor hun ved samlivet med sin mand, der var kriger for IS, og støtten til ham har bidraget til at opretholde og konsolidere IS´ position i området, har begået handlinger, der må anses for omfattet af straffelovens § 114 e, 1. pkt., der omfatter fremme af virksomheden for grupper eller sammenslutninger, der begår terrorhandlinger, og at hun derved har udvist en handlemåde, som var til alvorlig skade for landets vitale interesser.

Udlændingenævnet har på baggrund heraf vurderet, at din klient må anses for at have udvist en adfærd, der udgør en så reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse, at hun inden for rammerne af EU-Domstolens praksis kan nægtes afledt opholdsret, jf. sag C-165/14, Rendón Marin, og sag C-304/14, CS, samt dom i sag C-82/ 16, K.A.

Det til støtte for klagen anførte om, at de forhold, som Højesteret har beskrevet, at din klient kan sigtes for, er forhold, der både vedrører hendes udrejse til Syrien og hendes ægteskab til hendes nu afdøde ægtemand, og at der intet er i din klients sag, som indikerer, at din klient udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod grundlæggende samfundsinteresser i Danmark, kan på den baggrund ikke føre til et andet resultat.

Det er indgået i Udlændingenævnets vurdering, at det til støtte for klagen er anført, at Vestre Landsrets dom af 29. august 2023, afsagt i sagen SS-626/ 2023-VLR, har relevans for din klients sag, at de faktiske omstændigheder i sagerne er sammenlignelige, idet tiltalte i sagen SS-626/2023-VLR er en af de kvinder, som er blevet hentet hjem sammen med sine børn fra al-Holfangelejren, og at det af dommens konklusion fremgår, at tredjelandsstatsborgeren modtog en dom på 4 års fængsel for overtrædelse af forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder, terrorisme, jf. straffelovens § 114 e, 1. pkt., og § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3.

Dette kan dog ikke i sig selv føre til et andet udfald i nærværende sag.

Udlændingenævnet har herved lagt vægt på, at domstolenes vurdering af udvisningsspørgsmålet i sagen SS-626/2023-VLR (Højesterets sag 12/2023) er konkret og individuelt begrundet i hensynet til tiltaltes 8 børn, der på daværende tidspunkt var henholdsvis 4, 5, 11, 11, 12, 14, 16 og 17 år, på baggrund af de til sagen tilvejebragte oplysninger om bl.a. omfanget og karakteren af samværet med tiltalte, samt om børnenes personlige forhold, trivsel og graden af børnenes (re-)integration i det danske samfund.

Udlændingenævnet har endvidere lagt vægt på, at tiltaltes 6 ældste børn er født og har boet i Danmark frem til februar 2015, at alle børnene taler dansk, og at tiltalte på tidspunktet for domsafsigelsen udøvede samvær med børnene i 3 grupper en gang om ugen i halvanden time.

Udlændingenævnet har herudover lagt betydelig vægt på, at det af de under retssagen fremlagte faglige vurderinger vedrørende tiltaltes børn bl.a. fremgår, at det vurderes afgørende, at der ikke sker flere store omvæltninger i børnenes liv, at det ikke vil være forsvarligt at flytte børnene til Bosnien-Hercegovina. og at der ikke ses tegn på radikalisering af børnene.

Udlændingenævnet vurderer på den baggrund, at konklusionen vedrørende afledt ret i straffesagen vedrørende tiltalte ikke direkte kan overføres til din klients sag.

Udlændingenævnet har supplerende lagt vægt på, at der hverken under behandlingen af din klients sag i Udlændingestyrelsen eller under klagesagens behandling er fremlagt oplysninger om din klients personlige adfærd eller personlige forhold i øvrigt, der sandsynliggør, at din klient aktuelt ikke udgør en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed.

Der henvises herved til afsnittet under retsreglerne vedrørende ”Afledt ret til ophold i medfør af EU-retten” og det deri anførte om, hvilke momenter der efter EU-Domstolens praksis skal indgå i proportionalitetsvurderingen ved bedømmelsen af, om en tredjelandsstatsborger, der har eneforældremyndighed over et barn, som er unionsborger – henset til de strafbare forhold, tredjelandsstatsborgeren har begået – udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, jf.

CS-dommen, præmis 40-42. For så vidt angår vurderingen af, hvorvidt der i øvrigt foreligger ganske særlige grunde til at meddele din klient opholdstilladelse i Danmark i medfør af udlændingelovens § 9 c, tilslutter Udlændingenævnet sig Udlændingestyrelsens vurdering, hvorefter din klient også uden for rammerne af TEUF artikel 20 er udelukket fra at blive meddelt opholdstilladelse efter bestemmelsen.

Udlændingenævnet finder således af de af Udlændingestyrelsen anførte grunde, at der ikke er grundlag for at meddele din klient opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1, fordi hun skal udelukkes fra opholdstilladelse, jf. udlændingelovens § 10, stk. 1 og 2.

Det til støtte for klagen anførte om, at det aldrig har været udsat for en retlig prøvelse, om din klient udgør en trussel mod den offentlige orden og sikkerhed, og om dette kan medføre, at hun ikke kan tildeles opholdsret i Danmark, kan derfor ikke føre til en ændret vurdering.

Udlændingenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at det hverken af EU-Domstolens praksis eller af lovbemærkningerne til udlændingelovens § 10 kan udledes, at kompetencen til at afgøre, hvorvidt en tredjelandsborger kan anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed, alene tilkommer domstolene.

Udlændingenævnet har herudover lagt vægt på, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen i udlændingelovens § 10, stk. 2, jf. afsnittet om retsregler ovenfor, at det ikke er en forudsætning for udelukkelse fra meddelelse af opholdstilladelse, at ansøgeren er dømt for forhold, som vil kunne medføre udvisning ved dom, men at der alene skal være alvorlig grund til at antage, at udlændingen uden for landet har begået en lovovertrædelse, som vil kunne medføre udvisning ved dom efter udlændingelovens §§ 22-24.

Udlændingenævnet vurderer på baggrund af de foreliggende oplysninger om din klients handlinger og udviste adfærd, at denne betingelse er opfyldt.

På den baggrund, og da der i øvrigt ikke er oplyst om ganske særlige grunde, finder Udlændingenævnet, at det ikke vil være stridende mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, særligt artikel 8 om retten til familieliv, Børnekonventionen eller EU-retten, at meddele din klient afslag på opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 9 c, stk. 1.

Udlændingenævnet stadfæster derfor Udlændingestyrelsens afgørelse. …” Udlændingestyrelsen afgav følgende supplerende udtalelse den 8. oktober 2024: ”… På baggrund af Udlændingestyrelsens udtalelse af 11. juli 2024 har Anklagemyndigheden fremsendt en anmodning til Udlændingestyrelsen om yderligere oplysninger vedrørende den pågældendes børn, født henholdsvis den 6. september 2017 og den 2. marts 2019.

Anklagemyndigheden har specifikt anmodet om følgende oplysninger: Børnenes opholdsgrundlag. Varigheden af børnenes lovlige ophold i Danmark. Hvorvidt børnene er omfattet af EU-reglerne. Om der foreligger oplysninger om børnenes eventuelle dobbelt statsborgerskab. Udlændingestyrelsen kan supplerende oplyse følgende: Ifølge Det Centrale Personregister (CPR) har de omhandlede børn været danske statsborgere fra fødslen.

Det fremgår desuden af CPR, at børnene indrejste i Danmark den 22. juni 2023, men at deres danske statsborgerskab har været gældende siden fødslen, hvorfor børnene ikke på noget tidspunkt har haft ulovligt ophold i Danmark. Endvidere fremgår det af CPR, at børnene udelukkende er registreret som danske statsborgere. Udlændingestyrelsen er derfor ikke i besiddelse af oplysninger om eventuelt dobbelt statsborgerskab.

For yderligere information om statsborgerskab henvises til Udenrigsministeriets officielle hjemmeside, hvor det oplyses, at spørgsmål vedrørende statsborgerskab skal rettes til Indfødsretskontoret. …” Den 5. november 2024 afgav Udlændinge og Integrationsministeriet følgende udtalelse vedrørende Person5: ”… Anklagemyndigheden ved Københavns Politi har ved e-mail af 11. oktober 2024 anmodet Udlændinge- og Integrationsministeriet om en udtalelse om, hvorvidt Person5, cpr.nr. …0917-…, har dobbelt statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet skal indledningsvist oplyse, at udover offentligt tilgængelige oplysninger om historisk og nugældende indfødsretslovgivning i de berørte lande er ministeriets vurderinger i udtalelser om statsborgerretlige forhold baseret på oplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), Udlændinge Informations Systemet (UIS), Udlændingestyrelsen (US) og den pågældende persons og dennes forældres/bedsteforældres eventuelle tidligere sager om statsborgerskab, herunder ansøgninger om dansk statsborgerskab og erklæringssager.

Derudover inddrager ministeriet historiske oplysninger om indfødsretslovgivningen i de berørte lande, der alene findes i fysisk arkiv og overvejende er indhentet via danske og udenlandske ambassader.

Endvidere indhenter ministeriet, gennem danske ambassader, generelle oplysninger om et lands indfødsretslovgivning via advokathøringer eller hos landets myndigheder, ligesom ministeriet kan indhente generelle oplysninger om et lands indfødsretslovgivning hos udenlandske ambassader. 1.

Dansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet kan oplyse, at det fremgår af CPR, at Person5 er født den 6. september 2017 i Syrien af en mor, Tiltalte, der er født i Marokko. Der fremgår ingen oplysninger om Person5s far i CPR.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at Tiltalte erhvervede dansk statsborgerskab som biperson til sin far med virkning fra den 2. maj 2001 i henhold til lov af 25. april 2001. Ministeriet har ligeledes vurderet, at Tiltalte har bevaret sit danske statsborgerskab ved det fyldte 22. år, jf. § 8, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at ministeriet den 26. november 2019 traf afgørelse om fratagelse af Tiltaltes danske statsborgerskab med virkning fra samme dato i medfør af lov nr. 1057 af 24. oktober 2019 om ændring af lov om dansk indfødsret og Udlændingeloven (fratagelse af statsborgerskab fra fremmedkrigere m.v.).

Fratagelsen af Tiltaltes danske statsborgerskab blev stadfæstet af Højesteret ved dom af 5. oktober 2022. Udlændinge- og Integrationsministeriet har vurderet, at Person5 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen, idet han er født af en dansk mor og idet han er født forud for fratagelsen af Tiltaltes danske statsborgerskab, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret.

Slægtskabet mellem Person5 og Tiltalte blev fastslået ved DNA-undersøgelse den 20. maj 2021. Person5 er født før indførelsen af indfødsretslovens § 1, stk. 2, som blev indført ved lov nr. 63 af 28. januar 2020 om ændring af lov om dansk indfødsret og lov om udenrigstjenesten med virkning fra den 1. februar 2020, hvorfor fødsel i Syrien ikke ses at have indflydelse på Person5s erhvervelse af dansk indfødsret.

Udlændinge- og Integrationsministeriet kan endvidere oplyse, at fratagelsen af Tiltaltes danske statsborgerskab ikke omfatter Person5 og at ministeriet ikke er i besiddelse af oplysninger, som indikerer, at Person5 efterfølgende har fortabt eller er blevet løst fra sit danske statsborgerskab.

Det bemærkes hertil, at Person5 er født efter ophævelsen af indfødsretslovens § 7 per den 1. september 2015, hvorfor Person5s eventuelle erhvervelse af fremmed statsborgerskab efter fødslen ikke medfører fortabelse af det danske statsborgerskab.

Henset hertil lægger Udlændinge- og Integrationsministeriet til grund, at Person5 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen som barn af en dansk mor og at Person5 fortsat er dansk statsborger, jf. § 1, stk. 1, 1. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004 om dansk indfødsret. 2.

Marokkansk statsborgerskab Udlændinge- og Integrationsministeriet kan om Person5’s eventuelle øvrige statsborgerretlige forhold oplyse, at Person5 er født til en mor, der ud over det danske statsborgerskab også havde marokkansk statsborgerskab på Person5s fødselstidspunkt. Tiltaltes statsborgerretlige tilhørsforhold til Marokko er også lagt til grund i både fratagelsessagen og i Højesteretsdommen.

Det fremgår af ministeriets baggrundsoplysninger om erhvervelse af marokkansk statsborgerskab gældende på tidspunktet for Person5’s fødsel, at et barn erhverver statsborgerskab i Marokko, hvis faren eller moren er statsborger i Marokko.

Det fremgår dog også af ministeriets baggrundsoplysninger om ændringen af den marokkanske indfødsretslov af 5. april 2007, at erhvervelsen af marokkansk statsborgerskab forudsætter, at barnet registreres ved en marokkansk repræsentation.

Det fremgår således af høringssvar fra Danmarks Ambassade i Rabat, Marokko, af 15. januar 2015, at: ”… Når ansøgere er bosat i udlandet, sker registreringen ved henvendelse til den diplomatiske eller konsulære repræsentant i landet. Dette skal ske inden 30 dage fra fødslen.

Ved henvendelse senere end 30 dage efter fødslen skal ambassaden/konsulatet indsende anmodningen til det marokkanske Justitsministeriums afgørelse. […] Der gælder ikke andre betingelser ud over registreringskravet. …” Udlændinge- og Integrationsministeriet er imidlertid ikke i besiddelse af oplysninger, der kan be- eller afkræfte, hvorvidt Person5 er blevet registreret ved en marokkansk repræsentation umiddelbart efter hans fødsel eller om Person5’s mor på et senere tidspunkt har anmodet det marokkanske Justitsministerium om at lade hendes søn blive registreret i Marokko.

Ministeriet er derfor ikke bekendt med, om Person5 formelt er anerkendt af de marokkanske myndigheder som marokkansk statsborger. 3. Afghansk statsborgerskab Det fremgår af Højesterets dom af 5. oktober 2022, at Højesteret har lagt til grund, at Person5’s far er statsborger i Afghanistan. Ministeriet har ingen yderligere oplysninger om Person5’s far.

Det fremgår af ministeriets foreliggende baggrundsoplysninger om erhvervelse af afghansk statsborgerskab gældende på tidspunktet for Person5’s fødsel, at et barn erhverver statsborgerskab i Afghanistan, hvis faren eller moren er statsborger i Afghanistan.

Det er på den baggrund Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Person5 erhvervede afghansk statsborgerskab ved sin fødsel, idet han er barn af en afghansk far. 4. Sammenfatning Sammenfattende er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at Person5 erhvervede dansk statsborgerskab ved fødslen, og at han fortsat er dansk statsborger.

Desuden vurderer Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Person5 erhvervede afghansk statsborgerskab ved fødslen.

Endelig bemærker Udlændinge- og Integrationsministeriet, at Person5 kan have erhvervet marokkansk statsborgerskab efter hans mor, forudsat at han er blevet registreret ved de marokkanske myndigheder efter hans fødsel, og at Person5 dermed muligvis også kan være statsborger i Marokko. …” Den 5. november 2024 afgav Udlændinge og Integrationsministeriet tillige udtalelse vedrørende Person6, hvor begrundelsen og konklusionen er ligelydende.

Københavns Kommune, BBU Vesterbro har den 11. oktober 2024 udtalt følgende vedr. Tiltalte, Person5 og Person6: ”… Begge drenge blev ved ankomst frivilligt anbragt, først på familieinstitutionen Institution. I november 2023 Ændrede BBU VVK anbringelsesform og sted, således at drenge blev netværksanbragt hos deres mormor og moster på Frederiksberg. Begge drenge er født og opvokset i Syrien i Al-Roj lejren.

Familien blev evakueret fra lejren og ankom til Danmark den 22. juni 2023 sent om aftenen, hvorefter de blev adskilt fra deres mor. Drengenes betingelser har været begrænset af de vilkår de har været tilbudt i lejren. Begge drenge fremstår alderssvarende kognitivt og beskrives både af mor, netværket og af professionelle som en kvikke, nysgerrige og omsorgsfulde drenge.

Fysisk fremstår begge ikke alderssvarende ved ankomst til Danmark. Drengene er forsat små ift. deres aldre, hvorfor deres udvikling følges meget tæt af sundhedsmyndighederne. Begge drenge har været underernæret i lejren. Drengene har nogle voldsomme oplevelser med sig fra opholdet i Syrien.

De har blandt andet været vidne til, at børn og voksne er blevet skudt og slået ihjel, at teltene er blevet stormet af soldaterne, at deres mor er blevet tortureret, hvorfor det er yderst afgørende for deres fortsætte trivsel og udvikling, at de voksne omkring dem er i stand til at tilbyde dem et højtmentaliserende og udviklingsstøttende omsorgsmiljø.

Begge drenge fremstår med og har en sund og tryg tilknytning til sin mor og det er forvaltningens vurdering, at de har brug for, at deres mor fortsat er deres primære omsorgsperson. Drenge har frem til den 23. juni 2023 været sammen med deres mor 24 timer i døgnet.

Der var ved adskillelsen, da mor blev varetægtsfængslet og der er forsat en bekymring for, at adskillelsen fra mor kan have betydning for deres indbyrdes tilknytning og relation. Det er naturligt at børn at føle sig svigtet af deres primære omsorgsperson når denne forsvinder fra det ene sekund.

Endvidere er der bekymring for deres følelsesmæssige udvikling, da de som, nævnt i løbet af 24 timer "mister" deres mor og er i et ukendt land med ukendte mennesker, hvilket må betegnes som en yderst belastende faktor, som kan skade dem følelsesmæssigt for resten af deres barndom. Tiltalte fremstår med gode forældrekompetencer.

Hun kan mentalisere drengene, hun tilbyder dem udviklingsstøttende interaktioner og hun stimulerer dem alderssvarende. Hun har formået, trods meget svære vilkår, at skabe en struktureret og forudsigelig hverdag for drengene, hvor hun blandt andet har haft for øje, at gøre deres omgivelser mindre farlige og sikre alderssvarende udvikling ud fra de muligheder hun har haft.

Hun har tilbudt Person5 "skole", hvilket har givet ham en nysgerrighed på læring. Drenge opleves forsat at have brug for, at få forklaret, hvorfor de ikke kan bo med sin mor. Dette ud fra et psykologisk perspektiv både for at sikre at tilknytningen mellem dem ikke lider mere end nu og for at sikre, at der er overensstemmelse med det de har oplevet og det de føler.

Efter ankomsten til Danmark har der endvidere været behov for at arbejde gradvist med drengenes tillid til myndighederne, såsom politiet. Dette da drengenes erfaring er, at myndigheder (i Syrien) udøver vold og tortur.

Vi ved fra forskningen, at omfanget og varigheden af traumatiske hændelser har betydning for børns psykiske udvikling og kan resultere i en personlighedsmæssig fejludvikling og kan dermed også være årsag til udvikling af egentlig psykisk sygdom senere i livet.

Vi ved en del om effekten af traumer hos børn som er vokset op i konflikt- og krigsområder, men vi ved ikke hvilke specifikke traumatiserende oplevelser børnene har været udsat for, men vi ved at de har tilbragt deres småbarns år i et konflikt- og krigsområde og vi er bekendt med de generelle levevilkår for børnenes opvækst.

Drengene har modtaget behandling både ved psykolog og sidenhen familiebehandling hjemme hos netværksplejefamilien. Støtten har været iværksat for at støtte og ”klæde” netværksplejefamilien på til den opgave de har stået i/står i. Ved kommende opfølgningen slut oktober påtænkes det at ophøre familiebehandlingen.

Det er forvaltningens vurdering at det vil fremme drengenes udvikling og deres muligheder for at få et liv i Danmark, hvor de på lige fod med jævnaldrende, får mulighed for at udnytte deres fulde potentiale, hvis de får mulighed for at modtage omsorg fra deres mor i dagligdagen, som for nuværende ikke er muligt. Det skal oplyses, at drengene oplever til stort savn til deres mor.

Såfremt der træffes afgørelse om udvisning, vurderer vi at det vil have en direkte negativ konsekvens for drengenes personlige og følelsesmæssige udvikling. BBU VVK kan ligeledes oplyse, at Tiltalte samarbejder aktivt og relevant.

Det vurderes, at såfremt det vil være muligt, at mor på sigt evt. kunne afsone sammen med hendes drenge, ville det være BBU VVK ´s vurderingen, at dette vil understøtte drengene bedst muligt. Drenge har haft mest muligt samvær med deres mor, dette vil sige at de har/ ser hende 1 gang om ugen i 1 timer. Der er ingen vilkår for samværene og dette vurderes ej heller nødvendigt.

BBU VVK har anmodet politi, og Kriminalforsorgen om øgning af samværene flere gange, dette er hver gang blevet afvist. Dette da det ikke kan imødekommes pga. af at Tiltalte er varetægtsfængslet. Det er som benævnet vores socialfaglige vurdering, at drenge bør se deres mor mere og af længere tid ad gangen.

Altså er der ingen bekymring for at mor har samvær og der har ikke været iværksat støtte ved samværene bagudrettet og det vurderes ikke nødvendigt fremadrettet. Slutteligt kan BBU VVK oplyse, at Person6 går i børnehave på Frederiksberg. Person6 er glad for dette og han har gode sociale relationer til jævnaldrende i Børnehaven. Person5 er startet i skole her i august måned på Frederiksberg.

Person5 går også i SFO efter skolen. Meldingen er, at Person5 er glad for at være startet og han har fået nye venner i skolen. Aktuelt er den største bekymring for drenge, at de har for lidt adgang til samvær med deres mor. …” Person16 fra Københavns Kommune, DSI-VVK, Socialforvaltningen, har den 19. juni 2025 afgivet følgende udtalelse: ”… Din Sociale Indgang Børn – Valby-Vesterbro-Kgs.

Enghave (herefter DSI VVK) fremsender hermed udtalelse vedrørende Tiltaltes to børn, som på nuværende tidspunkt er anbragt i netværket. De er indskrevet i skoletilbud og har en hverdag som er alderssvarende. Begge børn har siden ankomst til Danmark udviklet sig sprogligt og taler flydende dansk.

De er motorisk alderssvarende, men fremstod ved ankomst underernærede og små i størrelsen samt muskulatur, hvorfor de blev fulgt på Hvidovre Hospital. Børnene fremstår velernærede og sunde på nuværende tidspunkt. Børnene fremstår trygt tilknyttet til deres mor og i forbindelse med adskillelsen har de vist tydelige tegn på ængstelighed og afsavn.

Det ældste barn, Person5, har været adskilt fra mor flere måneder i lejren inden ankomst til Danmark. Hans ængstelighed viser sig særligt i form af behov for at sikre, at både hans bror og primære omsorgsperson er tæt på ham. Begge børn er i perioder påvirkede af adskillelsen i en sådan grad, at de vågner om natten og har behov for at blive betrygget i, at de ikke er alene.

De giver kontinuerligt udtryk for afsavn og sorg over ikke kan kunne se deres mor mere end de godkendte samvær. Børnene udviser symptomer på traumer fra de voldsomme oplevelser, de har været igennem samt adskillelsen fra deres mor. Symptomerne har vist sig som voldsom og langvarig gråd ved adskillelse fra andre, kvindelige familiemedlemmer ved eksempelvis afslutning af et besøg i hjemmet.

Flere gange har voksne omkring børnene været nødsaget til at bære et grædende barn inden for i forbindelse med afsked. Vi ser ligeledes, at børnenes nervesystemer fortsat er påvirkede og at de reagerer på høje lyde og adskillelse.

Vi ved, at et barns forudsætninger for læring i daginstitutions- og skolemiljø afhænger af, at barnets nervesystem er i ro og vi finder det afgørende at børnene på alle måder støttes i en stabil og kontinuerlig hverdag med trygge voksne. Hvad angår tilknytningen mellem mor og børn, så vi både ved ankomst til Danmark samt fortsat under nuværende omstændigheder, at der er tale om en dyb og helt særligt tæt tilknytning.

Mor har været eneste omsorgsgiver for børnene frem til adskillelsen og hun har trods de svære omstændigheder formået at understøtte deres udvikling og skabe en tryg tilknytning. Vi vurderer, at tilknytningen til mor har været og fortsat er en afgørende faktor for børnenes udvikling og vi ser for nuværende, at adskillelsen fra mor er en udtalt belastning for børnene.

Vi ved, at børn som er helt eller delvist opvokset i konflikt- og krigsområder vil være påvirkede af traumer i højere eller mindre grad. Vi har endnu ikke det fulde billede af, hvilke oplevelser børnene har med sig, men vi ved, at de har befundet sig i et konflikt- og krigsramt område de første år af deres opvækst og vi kender til de generelle betingelser for deres første leveår.

Alene på denne baggrund er det rimeligt at antage, at børnene er traumatiserede af tiden og af forholdene i lejrene der, som vi finder helt uegnede for børn. Vi vurderer, at børnene fortsat har et behandlingsbehov på baggrund af den tidlige opvækst, ydermere et særligt omsorgsbehov. Vi bemærker hertil, at børnenes positive udvikling sker under massiv støtte fra professionelle og netværk.

DSI VVK vurderer, at der på baggrund af omfanget og varigheden af traumatiske oplevelser i børnenes opvækst er bekymring for deres psykiske udvikling. Vi ved, at traumebelastninger kan føre til personlighedsmæssig fejludvikling, som kan være reel årsag til egentlig psykisk sygdom i voksenlivet.

Det er DSI VVKs vurdering, at det er afgørende for børnenes fortsatte udvikling, at de mødes i deres særlige behov for støtte og omsorg. Vi vurderer endvidere, at det vil have direkte indflydelse på børnenes muligheder for at få et liv i Danmark på lige fod med andre børn, hvor de kan udfylde deres fulde potentiale, at de har mulighed for at modtage omsorg fra deres mor i hverdagen.

Vi lægger her særligt vægt på den tilknytning, som er beskrevet ovenfor. Vi henstiller derfor til, at børnenes fysiske og psykiske trivsel og udvikling ikke tilgodeses ved en varig adskillelse fra deres mor. …” Person16 har den 13. juni 2025 endvidere udtalt: ”… I forhold til besøg og ringeaftaler kan jeg oplyse følgende: Drengene kommer på besøg sammen, hver uge.

Dog er hver anden uge 2 timer og hver anden uge 5½ time. Det er mere end lovgivningen angiver. Tiltalte har mulighed for et opkald om ugen af 30 minutter, hvor hun selv bestemmer hvor hun ringer hen. Hvis der er behov for et opkald yderligere om ugen, vil dette kunne bevilliges, hvis det er af hensyn til børnene.

Ovenstående er også oplyst til sagsbehandler i kommunen, og jeg ved at hun vil lave udtalelse med henblik på, om Tiltalte kan få et ekstra opkald om ugen, ligesom hun vil forsøge at udvide samværet yderligere. Men det kan du få Person16 til at uddybe. …” Tiltalte er ikke tidligere straffet. Tiltalte har været frihedsberøvet fra den 22. juni 2023. [YDERLIGERE FORKLARINGER UDELADT] Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har under sagen været frihedsberøvet fra den 22. juni 2023. Anklageren har om sagens forløb oplyst, at tiltalte blev afhørt den 31. januar 2024, hvor hun nægtede sig skyldig, s. 118. Hun blev afhørt igen den 18. marts 2024, s. 150, hvor hun anførte at erkende, men hvor anklagemyndigheden vurderede, at der ikke var overensstemmelse mellem tiltales tilståelse og den viden, politiet havde om sagen.

Der pågik i juli 2024 drøftelser mellem anklagemyndigheden og forsvareren om fremme af sagen som tilståelsessag. Tiltalte blev afhørt på ny den 19. december 2025, s. 165. Den 28. februar 2025 gennemførtes en indenretlig afhøring, som danner grundlag for tilståelsessagen.

Rettens begrundelse

og afgørelse Tiltalte har afgivet en uforbeholden tilståelse, hvis rigtighed er bestyrket af de i øvrigt foreliggende oplysninger. Retten finder derfor tiltalte skyldig i overensstemmelse med den rejste tiltale.

Straffen fastsættes til fængsel i 4 år, jf. straffelovens § 114 e, 1. pkt. og straffelovens § 114 j, stk. 1, jf. stk. 3, jf. bekendtgørelse nr. 1200 af 28. september 2016 § 1, stk. 1, nr. 1 (nu bekendtgørelse nr. 708 af 6. juli 2019 om forbud mod indrejse eller ophold i visse konfliktområder § 1, stk. 1, nr. 1).

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdets karakter, herunder længden og omstændighederne i forbindelse med tiltaltes indrejse og ophold i Syrien, hvorunder tiltalte virkede som hjemmegående husmor og i en periode passede to små børn på et hospital.

Gerningsindholdet i tiltalens forhold 1 og forhold 2 er delvis overlappende, og retten finder ikke grundlag for at forhøje straffen som følge af, at tiltaltes indrejse og ophold i al-Raqqa-distriktet i Raqqa-provinsen og Deir al-Zour-provinsen nu tillige er kriminaliseret i straffelovens § 114 j. Straffen for tilsvarende kriminalitet fastsættes i retspraksis fast til fængsel i 4 år.

Retten finder ikke, at den pådømte kriminalitets alvor kan føre til, at straffen skal fastsættes højere end fængsel i 4 år.

Henset til kriminalitetens karakter, hvorefter tiltalte har fremmet virksomheden for terrororganisationen Islamisk Stat, og henset til alvoren af deres handlinger efter straffelovens § 114, finder retten, at det vil stride mod retshåndhævelseshensyn, hvis der gives tilståelsesrabat alene ud fra procesøkonomiske hensyn, jf. Højesterets dom i UfR2025.3022.

Tiltaltes ophold i al-Roj-lejren var ikke et straffeprocessuelt indgreb eller iværksat efter begæring fra danske myndigheder. Retten har derfor ikke grundlag for at nedsætte straffen som følge af, at tiltalte har befundet sig 5 år i denne lejr.

Retten finder det kritisabelt, at anklagemyndigheden først har fremmet sagen til hovedforhandling, efter at tiltalte har været varetægtsfængslet i mere end 2 år, men finder heller ikke, at denne omstændighed kan føre til afkortning af straffen. Udvisning Tiltalte er frakendt dansk indfødsret, og udvisning af hende har hjemmel i udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 24, nr. 2.

Spørgsmålet for retten er, om det vil være i strid med artikel 20 i Traktaten om Den Europæiske Funktionsmåde (TEUF) at udvise hende, og om udvisning derfor ikke kan ske, jf. herved udlændingelovens § 26 b, hvorefter udvisning af udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne, kun kan ske i overensstemmelse med de principper, der efter EU-reglerne gælder for begrænsning af retten til fri bevægelighed.

TEUF artikel 20 er efter EU-Domstolens fortolkning til hinder for en lovgivning i en medlemsstat, hvorefter en tredjelandsborger, som tager sig af et mindreårigt barn, som er statsborger i medlemsstaten, udvises som følge af et strafbart forhold, hvis udvisningen indebærer, at barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område og dermed fratages den effektive nydelse af kerneindholdet af sine rettigheder som unionsborger.

Om barnet bliver nødsaget til at forlade Unionens område, beror på en bedømmelse af, om der består et afhængighedsforhold mellem forælderen og barnet.

Der skal ved vurderingen heraf tages hensyn til barnets tarv og samtlige omstændigheder i sagen, herunder navnlig barnets alder, fysiske og følelsesmæssige udvikling, graden af den følelsesmæssige tilknytning til den pågældende forælder, og den risiko, som adskillelsen fra forælderen indebærer for barnets ligevægt, jf. præmis 6667 i EU-Domstolens dom af 5. maj 2022 i de forenede sager C-451/19 og C532/19 (Subdelegación).

En medlemsstat kan i ekstraordinære tilfælde udvise forælderen, selv om barnet som konsekvens heraf bliver nødsaget til at forlade Unionens område.

Det er en forudsætning herfor, at udvisningen er begrundet i forælderens personlige adfærd, som skal udgøre en reel, umiddelbar og tilstrækkeligt alvorlig trussel, der er til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i den pågældende medlemsstat, og at udvisningen er grundet i en hensyntagen til de forskellige involverede interesser, jf. præmis 50 i EU-Domstolens dom af 13. september 2016 i sag C-304/14 (CS).

Parterne er enige om, at der består et afhængighedsforhold mellem tiltalte og hendes 2 mindreårige børn, Person5 på 7 år og Person6 på 6 år. Børnene er begge danske statsborgere ved fødsel.

Tiltalte har alene forældremyndigheden over børnene, og hvis hun udvises, er der en væsentlig risiko for, at de som følge af afhængighedsforholdet sammen med hende må forlade Unionens område og dermed ikke effektivt kan nyde deres rettigheder som unionsborgere.

Selv om tiltalte er frakendt dansk indfødsret, kan hun derfor i henhold til TEUF artikel 20 som udgangspunkt ikke udvises, men har ret til ophold her i landet afledt af hensynet til børnene. Spørgsmålet er herefter, om den foreliggende sag efter EU-retten må anses for et ekstraordinært tilfælde med den virkning, at udgangspunktet skal fraviges, således at tiltalte udvises.

Det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at det ikke vil være forsvarligt at flytte børnene fra Danmark til Marokko.

Det må herved tages i betragtning, at børnene sammen med tiltalte har opholdt sig i al-Rojfangelejren i Syrien i 5 år, hvor de blev tilbageholdt af de kurdiske myndigheder, og hvor de har været vidne til drab på børn og voksne, at teltene er blevet stormet af soldaterne, og at deres mor er blevet tortureret. Opholdet har efter de foreliggende oplysninger været traumatisk for børnene.

Det må endvidere tages i betragtning, at børnene var underernærede og ikke fysisk alderssvarende udviklet, da de kom til Danmark, men at de nu er alderssvarende og i god trivsel og udvikling, og at de er velintegreret i skole og børnehave. Det vil efter de foreliggende oplysninger ikke være forsvarligt at lade børnene blive i Danmark uden deres mor, der må anses for afgørende for deres videre trivsel og udvikling.

Der er nu skabt stabilitet, ro og sikkerhed i børnenes hverdag hos tiltaltes søster og mor, men børnene er fortsat stærkt knyttet til tiltalte. Tiltalte er ikke tidligere straffet, og den pådømte kriminalitet ligger 7 år tilbage.

Tiltalte har i forbindelse med sit ophold i Syrien og efterfølgende under sit ophold i al-Raj-fangelejren givet udtryk for islamistiske holdninger, herunder holdninger til at børnene ikke skulle inddrages i det danske samfund.

Efter de fremlagte beviser lægger retten imidlertid til grund, at tiltalte har medvirket til, at børnene går i skole og fritidsordning, og børnene indgår efter det oplyste sædvanligt i det danske samfund. Der er ikke oplysninger, der kan give grundlag for at antage, at tiltalte på nuværende tidspunkt er radikaliseret. Der er heller ikke grundlag for at antage, at børnene er radikaliserede.

Herefter og på baggrund af kriminalitetens særlige karakter, hvor tiltales medvirken bestod i at rejse med sin daværende mand til Syrien, hvor hun opholdt sig som husmor, og hvor hun plejede to børn på hospitalet, finder retten, at risikoen for recidiv er begrænset.

Retten finder på den baggrund efter en samlet vurdering, at hensynet til børnenes tarv afgørende taler imod at fravige udgangspunktet og udvise tiltalte, ligesom der ikke er tale om en tilstrækkeligt umiddelbar og alvorlig trussel til skade for en grundlæggende samfundsinteresse i Danmark, som kan føre til, at der i strid med hensynet til børnenes tarv skal ske udvisning af tiltalte.

Der er således efter EU-retten ikke tale om et ekstraordinært tilfælde. Tiltalte har derfor i henhold til TEUF artikel 20 ret til ophold i Danmark afledt af hensynet til børnene. Påstanden om udvisning tages herefter ikke til følge.

Da retten finder, at der ikke er grundlag for at udvise tiltalte, fordi dette efter de foreliggende oplysninger med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, tildeles tiltalte en advarsel som nedenfor bestemt, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.

Thi kendes for ret

: Tiltalte Tiltalte skal straffes med fængsel i 4 år. Tiltalte tildeles en advarsel om, at hvis hun begår nyt strafbart forhold, vil der ved en afgørelse om udvisning ved dom på det tidspunkt skulle lægges vægt på, om udvisning må anses for særlig påkrævet, fordi hun ikke tidligere er udvist af den grund, at dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser Tiltalte skal betale sagens omkostninger.